ZAMBIA Årsmærke 2010
Indledning Du har nu åbnet aktivitetshæftet for Årsmærket 2010 ZAMBIA, og vi håber, du kan få rigtig mange gode, sjove og lærerige spejdertimer til at gå med at gennemføre disse aktiviteter sammen med din gruppe. Vi har glædet os til at præsentere årsmærket, hvor du forhåbentlig kan finde mange nye aktiviteter og lege, som I ikke har prøvet før. Og vi er rigtig stolte af at kunne præsentere en ny zambiasang, som vi håber, I vil synge højlydt sammen i gruppen. Årsmærket henvender sig til spirer, grønsmutter, spejdere og alle unge og voksenenheder. Vi har prøvet at markere hver aktivitet med logoerne spire/grønsmutte/ spejder/+, så det er nemt at få et overblik over, hvad der passer til netop din aldergruppe.
Man skal lave mindst to aktiviteter fra hvert tema for at have gjort sig fortjent til at få overrakt en årsmærkepin. I materialet finder I følgende temaer: • Dyr i Zambia (natur) • At bo i Zambia (omverden) • Børn i Zambia (pigeliv) • Pigespejder i Zambia (spejder) • Religion i Zambia (kristen) Bagerst i aktivitetshæftet finder du en dvd med ekstramateriale til Årsmærket samt en film, der giver dig et indblik i aids-projektet i Zambia. Filmen er optaget i Zambia i 2009, og den zambiske pigespejder Misozi tager dig med på besøg hos nogle af de piger, der modtager støtte gennem aids-projektet. Filmen foregår på engelsk og har danske undertekster.
Formålet med årsmærkelogoet er at skabe samhørighed og følelse af fællesskab mellem grønne pigespejdere og pigespejdere i Zambia. Vi håber derfor, at I gennem arbejdet med mærket også fremover vil føle sammenhold med de zambiske pigespejdere.
Husk Når I skal i gang med at arbejde med årsmærke 2010 ZAMBIA er det en god ide at: • Tjekke powerpoint om ”Facts om Zambia” ud på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd. • Se på pigespejdernes hjemmeside under Internatio nalt, hvor I kan finde oplysninger om Zambia projektet. • Bestille pins til alle i gruppen • Bestille en Zambiakuffert i god tid til et møde. Disse kan bestilles ved at kontakte korpskontoret.
Zambiakuffert Zambiakufferten indeholder mange sjove ting og sager til inspiration, bl.a. Chitenge (se beskrivelse i ordforklaringen), smykker, zambiske pengesedler, kunstigt hår, musikinstrumenter og DVD med zambisk musik, træfigurer og meget andet. Vi synes, at kufferterne er et godt supplement til de aktiviteter, der er foreslået i dette årmærke. Der er tre zambiakufferter at vælge mellem: • En for de yngste, som også kan bruges i troppen • En for troppen, som også kan bruges til de yngste • En for voksengruppen, som ikke har de ”børne aktivitetsforslag”, som de andre har Kufferterne kan bestilles ved at kontakte korpskontoret.
Læs mere om ekstramaterialet undervejs i aktivitetshæftet.
Ordforklaring
Logo
Chitenge: Chitenger er et stort kulørt stykke stof. Chitengerne bruges f.eks. som nederdel, til et tage om sig for at beskytte sit fine tøj, som babysele og som traditionel kjole.
Logoet er lavet specielt til dette årsmærke og forestiller et kort over Zambia. Bemærk at logoet skal vende som på billedet, når du sætter pin’en på din uniform. På den ene side af kortet ser I en lille Lechwe-hjort med snoede horn. Lechwe-hjorten er en helt speciel dyreart, der kun findes i Zambia. En zambisk grønsmutte hedder Lechwe og er altså opkaldt efter denne lille hjort. Desuden er hjorten en del af de zambiske pigespejderes logo. De grønne pigespejderes korskløver er placeret på den anden side af Zambia-kortet.
GGAZ: Står for The Girl Guide Association of Zambia, på dansk De zambiske pigespejdere FKN: Folkekirkens Nødhjælp
Zambia-projektet
Formål
Siden 2001 har De grønne pigespejdere, Folkekirkens Nødhjælp og pigespejderne i Zambia (GGAZ) arbejdet sammen om et projekt, der blandt andet sikrer forældreløse piger i Zambia basal skolegang.
Når I har arbejdet med årsmærket, vil I føle, at I har noget til fælles med de zambiske pigespejdere. I vil måske også have en fornemmelse af, at alle pigespejdere i verden har noget til fælles, og det har vi. Selvom vi er langt væk fra hinanden geografisk, kan man alligevel godt føle et sammenhold med de zambiske pigespejdere.
Uden uddannelse fastholdes pigerne nemlig lettere i fattigdom, og dermed stiger også risikoen for at blive smittet med hiv og dø en tidlig død. Projektet giver desuden pigerne en uformel uddannelse i at begå sig i et fattigt samfund, hvor fristelserne ofte er styret af overlevelse. Det handler f.eks. om at lære pigerne at beskytte sig, når de har sex - og at fortælle dem, at de har ret til at sige nej til sex. Samtidig får de voksne i landsbyerne undervisning i, hvorfor det er vigtigt, at pigerne får en uddannelse - og hvad de selv kan gøre for ikke at blive smittet med hiv. Projektet viser pigerne en anden vej gennem livet end den, de allerede kender. På den måde bidrager De grønne pigespejdere til at skabe en fremtid for en ellers meget udsat gruppe i det zambiske samfund. Gennem Zambia-projektet får danske pigespejdere en konkret indgang til at forstå nogle af de problemer, børn og unge står over for i verdens fattigste lande. Målet er samtidig, at pigerne skal have mulighed for at handle på den viden, de har fået om, hvordan hiv/aids påvirker zambiske piger f.eks. via indsamlinger til projektet i de enkelte grupper. På den måde får både danske og zambiske pigespejdere gavn af projektet. Når I har samlet penge ind til projektet, sender I dem til De grønne pigespejdere reg.nr.: 3001, kontonr.: 2032422. Mærk betalingen ”Zambia-projekt” + gruppenavn. Beløb over 500 kr. er fradragsberettigede, og De grønne pigespejdere sørger for at pengene bliver indberettet til skattevæsenet. Læs mere om projektet på www.pigespejder.dk under internationalt. Projektgruppe: Susanne Henriksen Karen Lisbeth van Deurs Christine Kastrup Desuden vil projektgruppen gerne sige en stor tak til Annette Nielsen, Suzette Frovin, Vivi Holm, Bente Klarskov Mogensen, Julie Fink, Dorrit Lieberkind, Karen-Bolette Erhard Berg, Jens Nielsen og Anne Eggers Hansen, der også har bidraget. Layout: Anne Eggers Hansen Redaktion: Projektgruppen og Zambia styregruppen Tryk: One2One, Odense
Jo mere vi ved om Zambia og de forhold, som zambiske piger vokser op under, jo lettere er det også at forstå, hvordan vi kan være med til at hjælpe piger i Zambia. Ting, som vi tager som en selvfølge i Danmark, er det ikke i Zambia. At man har mad, en seng at sove i, og at man er sund og rask, er ikke nogen selvfølge i Zambia. Samtidig er der også meget, vi kan lære af zambierne. I Zambia holder familier f.eks. sammen og hjælper hinanden, selvom det enkelte familiemedlem nogle gange må opgive sine egne ønsker for at hjælpe familien. Disse historier er også en vigtig del af at lære, hvordan livet i Zambia er. Vi håber, I vil synes, at det er sjovt at sætte sig ind i en anden kultur og hverdag i et andet land, og at det er spændende at finde ud af, hvad vi har tilfælles, og hvor vi er forskellige. Dette årsmærke skal ses som et opdateret supplement til tidligere udgivelser om Zambia produceret af De grønne pigespejdere.
“Når verden bliver lille” Tekst og musik: Annette Nielsen C
F
D7
E L © © © © © © © © © 1. Når
ver - den bli - ver
C
lil - le, selv - om
alt, hvor end du bor,
si - ge vers og
Zam
©
-
bi
C/e
-
©
san - ge
Dm
©
©
Liv
a,
og
Dm
© © © © © © © © © ¨ men
i
spej - der - li - vet
mø - des
en spej - der - søs - ter,
D7
G
© © © © ©
syn - ge
¨
Am
du
G
© © © © © © © © ©
og
Dm
D7
G
den er kæm- pe - stor,
mø - der
så
de
der er gæv og glad,
C
¨
©
Hope
C
An - na
©
© © © © F
Am
© © © © ©
G7
C/e
pi - ge-spej-der - liv er ge - ni -
G
u - den - ad.
er
G
½ ©L © © © © © © © ©
© © © © ©
F
© © © © ©
Dm
Dm
½ ©L © © © © © © © ©
G
hun kan
G
fra
©
og
© © © © © © © ©
for
at
Bren - da
G
ska - be håb og
liv med
er
fra
/f
¨
©
©
G7
og
© © © ©
Dan - mark,
C/g
½ ©L
ja,
C
F
C
© © ©
frem - tid
i.
1: Når verden bliver lille, selvom den er kæmpestor, og pigespejderliv er genialt, hvor end du bor, så møder du en spejdersøster, der er gæv og glad, og hun kan sige vers og synge sange udenad.
3: De knokler og de kæmper for at komme ovenpå, en zambisk pigespejder hjælper andre at forstå, at det er meget vigtigt, alle ved at aids er til, og at det kan bekæmpes, og at det er det, vi vil.
Omkvæd Hope og Brenda er fra Zambia, Liv og Anna er fra Danmark, ja, men i spejderlivet mødes de for at skabe håb og liv med fremtid i.
Omkvæd Hope og Brenda er fra Zambia, Liv og Anna er fra Danmark, ja, men i spejderlivet mødes de for at skabe håb og liv...
2: I Zambia er fattigdommen stadig meget stor, og børn må passe børn, de mangler både far og mor. Så piger går i skole, hvis de får et dansk legat, og derfor er det godt, de grønne piger har format. Omkvæd Hope og Brenda er fra Zambia, Liv og Anna er fra Danmark, ja, men i spejderlivet mødes de for at skabe håb og liv med fremtid i.
½
Hope og Brenda er fra Zambia, Liv og Anna er fra Danmark, ja, men i spejderlivet mødes de for at skabe håb og liv med fremtid i.
© Nielsens Musikfabrik
Zambiasang 2009 Sangen er skrevet til dette materiale, og vi håber, I alle vil synge den højlydt til jeres møder. Melodien er tilgængelig på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd.
natur
Dyr i Zambia Der findes mange fantastiske dyr i Afrika f.eks. giraf, løve, elefant, zebra, bøffel, hyæne, krokodille, leopard, impala, flodhest og næsehorn. Under dette tema skal I udforske dyrene i Zambia gennem lege og kreative aktiviteter. Dyrene lever for det meste i nationalparker, dels for at beskytte dyrene mod krybskytter og dels for at sørge for, at de får nok at spise i tørkeperioden.
Dyrelege De første tre lege har vi fundet i et gammelt hæfte udarbejdet af De zambiske pigespejdere, The Girl Guide Association of Zambia med titlen ”12 Initial Lechwe Programmes” fra 1977. Lechwe er lig med grønsmutte i Danmark. Nogle af legene kan også bruges til spejdere. Det er sjovt at tænke på, at der sikkert er rigtig mange zambiske piger, der har leget disse lege for rigtig mange år siden og sikkert gør det den dag i dag.
Fiskenet
To piger vælges, og disse skal holde hinanden i hænderne, så de danner et ”fiskenet”. Pigerne, der danner fiskenet, skal herefter prøve at fange de andre ved at føre armene over hovedet på dem, så de bliver fanget af fiskenettet. De, der bliver fanget af nettet, bliver en del af det, og holder de andre i hånden, således at fiskenettet vokser for hver gang en ny bliver fanget. Når fiskenettet består af fire piger, kan fiskenettet deles, så der er to fiskenet i alt, der skal fange de andre. Man kan selv lave reglerne for, hvornår fiskenettet kan dele sig til flere.
natur
Krokodiller og krabber
Gæt og grimasser
Pigerne stiller sig i to lige store rækker med ansigterne mod hinanden (ca. 1,5 meter imellem). Marker evt. en linje på jorden, så pigerne ved, hvor de skal stå. En af rækkerne vælges til at være krokodiller og den anden krabber. Leder siger enten det ene eller andet navn, men starter langsomt med ”Krrrrr”, så pigerne ikke ved, om det er krokodille eller krabbe, lederen har tænkt sig at sige. Hvis der bliver sagt krabbe, skal pigerne, der står i krabberækken, fange de andre, som vender sig om og prøver at nå at løbe hen til det sted der er ”helle”, inden de bliver fanget. Hvis de ikke bliver fanget, skal de efterfølgende stå i modsatte række. Dette fortsætter i flere omgange. Lederen kan godt vælge at råbe det samme flere gange i træk, så deltagerne skal lytte godt efter.
En pige trækker en seddel med et navn på et afrikansk dyr. Hun skal så mime det til de andre, som så skal gætte, hvilket dyr det er. Legen kan evt. udvides med, at man synger dette vers, før pigen skal mime: Hjulene på jeepen drejer rundt rundt rundt rundt rundt rundt rundt rundt rundt Hjulene på jeepen drejer rundt rundt rundt over hele savannen. Dyrelyde
Pigerne finder sammen i hold af 2-4. De beslutter sig for et afrikansk dyr. Derefter får de bind for øjnene, og alle pigerne bliver blandet rundt mellem hinanden. Når lederen siger start, gælder det om at finde sammen i sit hold ved at sige dyrelyden. Man må ikke sige noget andet. Menneskememory
Grace gik ind i junglen
Pigerne står i en rundkreds og holder hinanden i hænderne. En pige vælges til at stå i midten som Grace. Rundkredsen bevæger sig mod højre, mens de synger: Melodi: ”skorstensfejeren gik en tur” ”Grace gik ind i junglen Grace gik ind i junglen, junglen Og hvad tror du så hun så?” Så stopper de op og Grace, der står i midten, går hen til en af pigerne, der står i rundkredsen og siger ” Jeg så en …..”, Grace vælger et zambisk dyr, som man kan imitere. F.eks. en elefant, slange, hund, giraf eller krokodille. Pigen, som Grace har stillet sig foran, går nu ind i cirklen og opfører sig som det valgte dyr og er nu den nye Grace. Den gamle Grace slutter sig til kredsen. Og de begynder at synge igen, og legen fortsætter.
To piger sendes udenfor døren. Resten – lige antal – finder sammen to og to. Hvert par finder et afrikansk dyr og finder en lyd og en bevægelse, som dette dyr gør. Alle par blander sig herefter vilkårligt. De to udenfor kommer ind, og de skal nu skiftes til at samle ”stik” ved at vælge to af deltagerne. Hvis de to deltagere laver den samme lyd og bevægelse, har man fået et stik. Man kan samle stik, indtil man finder to uens lyde/bevægelser, så går turen videre til den anden. Den, der har flest stik, vinder.
Korttryk med dyremotiver Først skriver spejderen sit navn på bagsiden af kortet, så hun kan finde det igen, efter det har ligget til tørre. Der er flere motiver at vælge imellem se billeder og skabeloner på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd. Skabelonen lægges på et stykke pap, så motivet er placeret midt på. En svamp med maling på duppes over skabelonen. Når hullerne er dækket med farve, fjernes skabelonen forsigtigt og, kortet lægges til tørre.
Lav små afrikanske dyr og træer af fimoler. Jo ældre pigerne er, desto mindre dyr, så der er udfordring for de store. Lav en lille afrikansk savanneudstilling i jeres spejderlokale.
Vil du ligne et af Zambias vilde dyr?
natur
Miniaturedyr Træn måske forud på hinanden, på egne børn / børnebørn eller måske med nogle spejdere fra troppen. Tilbyd en aktivitet med ansigtsmaling på en stand ved kommunens ”foreningsdag”, ved en Zambia-aften i troppen eller ved en skolefest hvor spejderne har en bod. Brug evt. mulighederne for at tage betaling for at få malet et flot ansigt og giv pengene til Zambiaprojektet. Tag evt. billeder af børnene, der bliver malet, og sælg billederne med fortjeneste.
Lån en bog på biblioteket om ansigtsmaling, og sørg for at sikre dig, at der også er eksempler på, hvordan man kan komme til at se ud som et rovdyr. (Måske skal I være mindre nøjeregnende med valg af dyr, for der lever f.eks. ikke tigre i Zambia, og det er et af de dyr, der er attraktive at male.) Køb en æske ansigtsfarver og sørg for at sikre jer, at de er giftfri. Mange legetøjsforretninger har dem, eller prøv hos de forretninger, der sælger teatersminke. (Find dem på nettet eller i telefonbogen for de større byer.)
omverden
At bo i Zambia At bo i Zambia er meget anderledes end at bo i Danmark. Gennem dette tema kan I opnå en større viden om livet i Zambia, hvordan de lever, og hvorfor det er vigtigt, vi støtter Zambiaprojektet. Se om du kan svare rigtig på spørgsmålene i quizzen! Tal om hiv/aids og vær kreativ. Zambia – et fantastisk, farverigt og uendelig fattigt land. Det er atten gange større end Danmark. De zambiske befolkning taler 73 forskellige sprog, dog er engelsk landets officielle sprog. De første europæere, der kom til Zambia i det 18. århundrede var portugiserne efterfulgtaf englænderne. Det var den britiske opdagelsesrejsende David Livingstone, der fandt det bredeste vandfald i verden i Zambia og opkaldte efter den britiske Dronning Victoria. Zambia blev britisk koloni i slutningen af 1800tallet og har haft forskellige navne gennem historien. I 1963 blev landet selvstændigt og fik sit nuværende navn Zambia. Zambia kæmper i dag med den altødelæggende sygdom hiv/aids, der gør at mange hjem kun har storesøster eller storebror til at tage vare på familien, fordi mor og far er døde. Der er overen halv million forældreløse børn i Zambia. Hvert år fødes omkring 300.000 børn med hiv.
Quiz
Familiesammenhold
Afprøv din viden om Zambia og om hiv/aids situationen i verden. Prøv at quizze før I begynder på årsmærket og så igen når I er ved at være færdige med at arbejde med årsmærket, så I kan se, om I er blevet klogere på Zambia og hiv/aids situationen i verden, eller om I bare vidste det hele fra starten. Quizzen på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd.
Oplev hvordan det er at tage sig af sin familie. Aftal med spejderne, at de prøver det derhjemme i deres egne familier. Det kan være, at storesøster overtager familien. Eller at de lader bedstemor flytte ind. Til spejdermøderne kan en spejder styre hele patruljeeller tropmødet. Eller spejderne skal selv købe ind til zambisk middag, og lederen står i baggrunden (i et andet lokale), mens de laver maden. Eller prøv at to spejdere skal styre grønsmuttefamilien til flokkens Zambiaaktiviteter. Tal bagefter om, hvordan det er at stå med ansvaret alene.
11
omverden
Aidsskuespil
Forslag 1
Hos pigespejderne i Zambia er det populært at fortælle om aids ved at lave et skuespil for hinanden. Skuespillet kan f.eks. handle om en pige, som bliver tilbudt penge for at have sex med en fremmed mand. Hun skjuler det for sin familie, men hendes veninder fortæller hende, at det er meget farligt og følger hende hen til undersøgelse for hiv på en klinik.
På en weekend kan morgenmaden ligge gemt under et antal viskestykker svarende til antal patruljer. Hver patrulje vælger en bunke, men der er ikke det samme i hver bunke. Nogle vil få dejlig wienerbrød og varm the, mens andre vil få havregryn med mælk og ingen sukker.
Prøv selv at lave et skuespil om, hvordan man undgår at blive smittet med hiv. Historien vil nok være lidt anderledes end i Zambia. Budskabet kan f.eks. være, at man ikke skal lade sig presse til at have sex, før man er klar til det. Snak bagefter om, at det kan være grænseoverskridende at snakke om i Danmark. Det er det også i Zambia, men alligevel gør pigespejderne i Zambia en stor indsats for at gøre det.
Forslag 2
Leg en leg eller spil et spil, hvor det er åbenlyst, at lederen dømmer til fordel for en patrulje. Der kan evt. være en præmie til den vindende patrulje. Forslag 3
Tag på lagkageløb, hvor det er én patrulje, der får den bedste ting på alle poster.
Aids-sløjfe Debatoplæg Aids-sløjfen er et symbol på, at du føler med de mennesker, der har fået hiv/aids. Det er et symbol, som bruges over hele verden. Sløjfen kan du sy med perler, og i Zambias flags farver – rød, grøn og orange. Sæt den på din uniform eller lav en bod og sælg dem derfra. Opskrift og forbrug af materialer ligger på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd.
Uretfærdighedsleg Uretfærdighed Ikke alt i verden er retfærdigt. Nogle er fattige, andre er rige. I lande som Zambia er der meget stor forskel på de fattigste, som lever i små hytter uden elektricitet og rindende vand, og de rigeste, der bor i kæmpe villaer med aircondition, swimming pool og kører i store biler. Det er der mange grunde til, men et barn kan ikke gøre for, at det er fattigt. I denne aktivitet skal pigerne opleve uretfærdigheden. Bagefter skal I snakke om, hvordan de følte det, og hvordan en pige fra Zambia så kan føle det, når hun ser mennesker, der har mange flere penge og muligheder end hende selv.
12
”Alices svære valg” er et dilemma-spil, der handler om pige, der bor i Malawi, men hun kunne ligeså godt have boet i Zambia. Gennem spillet skal spilleren træffe et vælg, som så leder hen til et nyt valg, indtil historien om hende slutter. Dilemma-spillet ”Alices svære valg” ligger på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd. ”Aids-fælden” er et brætspil, hvor man flytter brikkerne inden i en ramme ud uden at løfte dem. Brikken, der hedder ”Aidsramt” skal bringes hen til udgangen. Spillet ligger på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd, og som et spil I selv kan skære/klippe ud. Løsningen ligger der også – men nu ikke noget med at smugkigge!
Få besøg af en
– lav modeshow!
ung volontør Folkekirkens Nødhjælp kan sætte jer i kontakt med unge, der har været volontører i Zambia. Inviter dem ud i jeres enhed og få dem til at fortælle om deres oplevelser i Zambia. Hvis I vil bestille et volontørforedrag, er det en god idé at kigge på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside www.noedhjaelp.dk under “Bliv frivillig” > “Frivillig i udlandet” > “Bestil et volontørforedrag”. Her kan du bl.a. se en liste over de volontører, der senest er kommet hjem, eller finde en der måske bor i nærheden. I kan også skrive til
[email protected] og forhøre jer om mulighederne. Der er også mange pigespejdere, der har besøgt Zambia. Skriv korpskontoret på
[email protected] for at høre mere om, hvem I kan få besøg af.
I Zambia bruges chitengen, som er et stort kulørt stykke stof, til mange ting. Chitengernes bruges f.eks. som nederdel, til at tage om sig for at beskytte sit fine tøj, som babysele og som traditionel kjole. Zambierne har mange ideer til, hvordan chitengerne kan sættes og bruges. Her kan du se tre måder, men der findes flere hundrede. Lav et modeshow, hvor I alle har sat chitenger på forskellige måder. Eller gør jer fine i flokken, hvis troppen inviterer jer til zambisk middag.
Zambiske eventyr
Du kan selv blive volontør i Zambia i 2010. Læs mere om dette på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd under internationalt.
Udstillinger Er I klar til en kulturel oplevelse? Så undersøg om der er nogle afrikanske udstillinger, som I kan besøge. I kan bl. a. søge på ordene ”udstilling” og ”Afrika” på internettet og se, om der dukker noget spændende op. På www. u-landsnyt.dk kan I også være heldige at finde spændende aktiviteter, I kan deltage i.
Kender du nogle traditionelle zambiske eventyr? I Zambia har der altid været en tradition for at fortælle historier, når man sidder i lyset af flammerne fra bålet om aftenen. Bagerst i hæftet er der 2-3 zambiske eventyr, som I kan læse højt for hinanden. Måske patruljerne kan fremføre et hver med oplæsning og skuespil en sen aften på sommerlejren, spejderweekenden eller til spejdermødet.
13
omverden
Chitenge på mange måder
omverden
Zambisk PR Fortæl avisredaktionen om gruppens Zambia arrangement. Gruppen/troppen har besluttet, at der skal laves et Zambia-arrangement for at fortælle om forholdene for pigerne i Zambia og for at fortælle forældre, venner og naboer om Zambia-projektet, hvor vi arbejder sammen om at mindske antallet af piger, der bliver smittet med hiv i Zambia. Voksenenheden påtager sig at kontakte lokalavisen og fortælle om spejdernes Zambia-engagement. På www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd ligger der et udkast til en pressemeddelelse, som I kan tage udgangspunkt i.
14
Hvad ved den lokale menighed om Zambia? Lav en aftale med den lokale præst eller måske med menighedsrådet om, at I kan lave en Zambiaudstilling på sognegården over 2 – 3 uger i vintersæsonen. Bestil en af Zambiakufferterne og I har stort set alt, hvad I skal bruge (bortset fra de følgetekster, der skal fortælle om de udstillede ting). Måske kan I desuden lave aftale om, at få lov til at for en af vinterens foredragsaftener. Kontakt korpskontoret, som vil guide jer videre til den projektgruppe, der kan hjælpe jer med at finde en oplægsholder. I kan måske aftale med præsten at kombinere udstillingen med en kollekt til fordel for Zambia-projektet. Hvis I gør det op til kvindernes kamp dag (8. marts) eller den internationale aidsdag (1. december), kan præsten måske tilmed bruge forholdene for piger i Zambia som udgangspunkt for sin prædiken.
I kan samle penge ind til Zambia-projektet på mange måder. Det er en god ide at skaffe pressedækning, så alle i jeres område kan læse om Zambia-projektet. Der er vedlagt et udkast til en pressemeddelelse på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd. Der skal også lyde en opfordring til, at I som gruppe melder jer som indsamlere i jeres eget sogn, når Folkekirkens Nødhjælp hvert år afholder landsindsamling den første weekend i marts. Her får du flere indsamlingsforslag, som du kan vælge imellem: Live-jukeboks
Ved flere lejligheder, bliver spejdere bedt om at stå for en bod. Det kan være til byfesten, efter børnegudstjenesten eller under kulturnatten. Her kan I vælge at lave en jukeboks ud af jeres bod. Jukeboksen laves ved at sætte papir rundt om et bord. På papiret har man skrevet en liste med spejdernes yndlingssange og lavet et hul (”knapper”) ud for hver sang. Desuden har man også lavet et møntindkast-hul. Under bordet sidder to-tre spejdere gemt. Forbipasserende kan så vælge en sang ved at kaste mønter ind og putte fingeren i hullet ud for den sang, de gerne vil høre. Og så går spejderne under bordet i gang med at synge sangen. (Husk at have lommelygte med, hvis I ikke kan sangene udenad!)
Gourmetmiddag Inviter til gourmetmiddag og lad gæsterne betale for aftenen – se mere under afsnittet med zambisk kogekunst. Byvandring Lav sponsorerede byvandringer for hele familien eller tilrettelæg et cykelløb rundt i kommunen, hvor deltagerne betaler afgift for at være med. Måske er der større interesse hos jer for at lave aktiviteten som et bilorienteringsløb? Måske kan løbet kombineres med at konkurrere om at være så lidt benzinforbrugende som muligt. Lav en ”hårfletningsbod” (Ved et marked) og reklamér med: tre fletninger betaler en skolebog for en zambisk pige. Se mere under Børn i Zambia Ansigtsmaling med Zambias vilde dyr Tilbyd at male ansigter til et arrangement mod betaling. Se mere under Dyr i Zambia Design skåle af gamle LP´er Varm ovnen op på 175 grader. En gammel LP-plade lægges på bagepapir og bages i 1-2 minutter. Herefter tages den ud af oven og trykkes ned i en skål, så den tager form. I løbet af ca. et minut er pladen stivnet igen og skålen færdig. Man kan eksperimentere med forskellige skålstørrelser. Skålene kan sælges til fordel for projektet.
15
omverden
Indsamlingsaktiviteter
pigeliv
Børn i Zambia Selvom børn i Zambia skal nå mange gøremål i løbet af dagen, er der også plads til kreativitet. Børn i Zambia er meget kreative og fantasifulde, når det gælder leg og udsmykning. De har ikke et værelse fyldt med legetøj fra gulv til loft, som danske børn har. I stedet bruger de, hvad de har af materialer til at lege med og fremstille flotte ting af. Kast jer ud i det!
Knyttearmbånd
Avispapir-perler
Knyttede armbånd er moderne både i Zambia og i Danmark. Man kan knytte armbånd af både nye materialer, men også af genbrugs-snor og -perler. I kan også lave jeres egne perler ud af avispapir, som beskrevet nedenfor. Prøv at designe jeres egne knyttede armbånd i spejdergruppen! På www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd kan du finde en knyttevejledning.
Af avispapir klippes en lang trekant. En smule lim påføres bunden af avistrekanten, og der startes med at rulle rundt om tandstikken, så avispapiret ikke ruller af igen. Sørg for at der ikke er lim ind på tandstikken, så den limes fast til avispapiret. Herefter smøres lim på hele trekanten, og der rulles forsigtigt frem til spidsen. Herefter kan tandstikken fjernes og perlen tørre. Når limen er tørret kan perlen males og efterfølgende lakeres, for at den ikke smitter af. Det kan være nemmest at male og lakere perlen, hvis den sidder på en tandstikker. I skal bare være opmærksomme på, at I skal kunne få tandstikken ud igen, når lim og lak er tørret. I kan eksperimentere med, hvordan I klipper trekanten ud, så I får nye former på perlen. Materialer: avispapir, limstift, tandstikker, maling, lak 17
pigeliv
Flette hår og
Kalaha med bønner
hairextensions For en zambisk kvinde er hendes frisure nok den vigtigste del af hendes udseende. I flere større danske byer kan man købe pakker med afrikansk langt hår, der er lavet af kunststof samt specielle meget små hårelastikker. Køb nogle pakker ind i forskellige nuancer, og giv jer til at eksperimentere på hinanden eller måske på nogle af gruppens grønsmutter og spejdere, som sikkert hellere end gerne vil lægge hoved til. Lav fletninger på pigerne, hvor I fletter det lange kunstige hår ind helt inde ved hovedbunden og med midten af den kunstige hårtot som udgangspunkt. Når I mener at have styr på at flette kunstigt hår ind til lange fletninger, kunne I evt. lave en hårfletningsbod og reklamere med: tre fletninger betaler en skolebog for en zambisk pige!
Perlearmbånd af fiskesnørre Er I friske på at lave et armbånd eller en halskæde af fiskesnøre, så kast jer endelig ud i det. Det er meget simpelt og kan blive rigtig fint.
Træbræt og kugler (bønner). 1. Kalaha spilles af to personer. Spillerne sidder overfor hinanden med brættet imellem sig, og hver spiller råder over de nærmeste seks mindre fordybninger - ambo’er - samt over den af de to store fordybninger - kalaha’en - som spilleren har på sin højre hånd. 2. Det gælder om for hver spiller at samle så mange af spillets 36 (72) kugler i kalaha’en som muligt. 3. Spillet begynder med, at de 36 (72) kugler fordeles med 3 (6) i hver ambo, men ingen i kalaha’erne. På skift tager man alle de kugler, der til enhver tid be finder sig i en frit valgt ambo af ens egne og lægger dem med een i hver ambo rundt til højre. Når man passerer sin egen kalaha, lægges her en kugle på samme måde som i ambo’erne. Efter at have passeret sin egen kalaha lægger man resten af kuglerne i modstanderens ambo’er, men ikke i modstanderens kalaha. 4. Ender sidste kugle i ens egen kalaha, giver det et træk ekstra. 5. Ender sidste kugle i ens egen tomme ambo, tager man både denne og modstanderens kugler i ambo’en over for og lægger dem i ens egen kalaha. 6. Når en banehalvdel er tom, er spillet slut. Den spiller, der på dette tidspunkt endnu har kugler i sin am borække, lægger dem ned i sin kalaha, hvor de tæller med i slutpuljen. 7. Den spiller, der har flest kugler i sin kalaha, har vundet.
Materialer: Gennemsigtig smykketråd/fiskesnørre Perler Evt. smykkelås
18
spejder
Pigespejder i Zambia At være pigespejder i Zambia er på mange måder forskelligt fra at være pigespejder i Danmark. Pigespejdere i Zambia har også en rolle i samfundet, hvor de bl.a. er med til at sprede kendskabet om hiv/aids og fortælle om, hvordan man beskytter sig mod sygdommen. Gennem arbejdet med dette tema, håber vi, at I får et indblik i, hvad spejderne laver i Zambia, men også opnår større viden om spejderlivet i Zambia gennem traditionelle danske spejderaktiviteter.
Bombeløb
Handicraft: Zambisk stof i dansk design
På www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd ligger et færdig beskrevet bombeløb med poster. Posterne skal løses inden bomben springer (ægge-uret ringer). Løbet er klar til at blive brugt. På løbet vil spejderpigerne bruge deres traditionelle danske spejderfærdigheder og samtidig lære om Zambia. Varigheden er ca. 1,5 time.
I Zambia bruger kvinderne de lokale spraglede stoffer til at vikle omkring sig som en kjole. I Zambia kalder de dem chitenge, mens de andre steder i verden kaldes kangaer eller sarier. Chitenger består af bomuldsstoffer med print, og de er hen ved to meter lange. Nogle af dem er dekoreret med den lokale stammes mønster, mens andre bare er påtrykt en eller anden blomst, dyr eller geometrisk mønster. Pigespejderne i Zambia er meget kreative og de lærer bl.a. at designe mønstre og sy, så her kommer nogle forslag til, hvad I kan lave.
21
SPEJDER
Lad stoffernes mønstre og et besøg i den lokale stofforretning inspirere jer: a. Lav en chitengetaske. I har måske allerede stiftet bekendtskab med den på landslejren Liv 07. Det er en mulepose, der er god at tage med på stranden eller bare at have en masse ting i. Mønsteret og beskrivelse ligger på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd. b. Brug nogle aftener sammen med symaskinen og fremstil brugsting til gaver eller måske salg på grup- pens Zambia-stand ved byens høstfest/julemarked (- eller hvad I måtte have af lokale traditioner): • Lav sofapudebetræk • Quiltede grydelapper og forklæde • Sy en tehætte eller måske en ”varmer” til en Bodum-stempelkande • Køb nogle varmedunke i en Tiger-butik og giv dem et flot betræk, - måske vatteret? • Design små opbevaringspunge til alverdens formål • Ombuk kanterne, sy dem og brug stoffet som dug.
Personfortællinger
Bagerst i hæftet er der nogle historier om nogle børn, unge og voksne fra Zambia. Det er nogle personer, som nogle grønne pigespejdere fra Danmark har mødt på deres rejser til Zambia. De giver et indtryk af hverdagen i Zambia. På www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd vil I også kunne finde billeder af de personer, historierne handler om. Læs dem højt for hinanden. Når I har læst en historie, så snak om den. Hvilke forskelle og ligheder er der med hverdagen i Danmark?
Pigespejderlege Mukwai
Et barn har en bold og står med ryggen til de andre børn. Hun er Mukwai. De andre børn står et stykke bagved og råber: ”Mukwai, Mukwai, kast bolden.” Mukwai kaster bolden over skulderen i retning af de andre børn. Børnene skal herefter løbe efter bolden og fange den. Den, der fanger bolden, tager den om på ryggen og råber ”Mukwai”. Alle børnene tager hænderne om på ryggen, og Mukwai vender sig om og prøver at gætte, hvem der har bolden. Hvis hun gætter korrekt, fortsætter hun med at være Mukwai og må kaste bolden igen. Gætter hun forkert, er det den, der fangede bolden, der nu er Mukwai, og legen fortsætter. 22
Kwacha-bold
En slags zambisk stikbold, hvor man skal optjene kwacha, der er den zambiske møntfod. • Deltagerne deles op i to hold med lige mange på hver (f.eks. 6 på hvert hold). • Det gælder om for holdene at optjene så mange kwacha som muligt. • Deltagerne på hold A stiller sig i to rækker over for hinanden med et godt stykke imellem sig. • Én efter en skal deltagerne på hold B nu løbe ind imellem de to rækker af hold A-spillere. • Hold A-spillerne kaster en bold (f.eks. en tennisbold eller hjemmelavet zambisk plasticpose-bold) frem og tilbage imellem de to rækker og prøver at ramme spil- leren fra hold B. • For spilleren fra hold B gælder det om at undgå at blive ramt af bolden på forskellige måder. Jo sværere undvi gelsesmanøvre, jo flere point.
Undvige bolden:
Gribe bolden:
Springe over bolden:
1000 Kwacha
5000 Kwacha
10.000 Kwacha
• Når alle fra hold A og alle fra hold B har været igennem én eller flere gange ser man, hvem der fik flest point. Dem, der har flest kwacha, har vundet! Man kan også lege nogle af legene fra afsnittet Dyr i Zambia under dette punkt.
Zambisk kogekunst Måske du er så heldig, at du kender en afrikaner, der bor i Danmark, og som har lyst til at komme og lave mad sammen med jer. Ellers kan I selv kaste jer ud i madlavning på alle niveauer eller få en oplevelse ud af at tage på afrikansk restaurant.
Pigespejderne i Zambia laver også mad over bål. I Zambia får man ofte grillede majskolber, kylling, tomatsovs, og ristede jordnødder. Jordnødder Køb et par kg jordnødder med skal. Sæt jer om bålet, og gå i gang med at pille skallen af nødderne. Rist nødderne i en gryde eller på en pande og drys med lidt salt. Nyd dem afkølet! Kylling i tomatsovs Køb hele kyllinger, der koges og pilles. Fremstil tomatsovs, der laves af hakkede friske tomater, salt og peber Spis kyllingestykkerne sammen med tomatsovsen- simpelt, men skønt! Majskolber Køb friske majskolber og gril dem på bålet – prøv at grille nogle med skræl på og andre uden. Udfaldet bliver forskelligt. Drys evt. med lidt salt efter behag. Velbekomme! Gourmet-middag
Lad os sige det med det samme: Det zambiske køkken er ikke den store lækkerbisken, men gæster man private hjem, er maden veltillavet, men med meget mindre kød end mange danskere er vant til.
I Zambia anretter man en stor buffet på spisebordet. Tallerkenerne står i stabler, og så tager hver gæst mad på sin tallerken og finder sig en plads måske i sofaen, måske på en stol. Ofte sidder, man ikke ved spisebordet. Maden spises med hænderne. Man triller en kugle af majsgrøden (nshimaen), og så bruger man den til at søbe kødsovsen op med. Forslag til buffet Nshima Løse ris Hirsemos Kylling i små stykker i tomatsovs Zambisk gryderet med oksekød En skål salat, som vi kender den: iceberg, tomater, agurker Aubergine enten i sovs eller kogt møre Og så afsluttes måltidet med frisk frugt. Nu og da kan man købe krokodillekød i Danmark. Måske kan I være heldige at få fat på et kilo og tilberede krokodilleburgere (smager som kylling/hønsekød). Det er primært restauranten Reef n´beef, der importerer krokodillekødet, men I kan også være heldige at finde slagtere på nettet, som i perioder har krokodillekød til salg. Kig videre i Nikolaj Kirks bog ”Kys verden”, som rummer både madopskrifter og små beretninger. Udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof. Se også: www.dr.dk/Mad/Temaopskrifter/2006/04/07105656.htm www.dr.dk/Mad/Temaopskrifter/2006/3/120001.htm www.dr.dk/Mad/Temaopskrifter/2006/3/120017.htm
Gå i byen og spis sammen
I Zambia spiser man oftest kylling og majgrød (kaldet nshima). Nogle steder i landet er der adgang til fisk, og så afsluttes måltidet med frisk frugt f.eks. papaja, mango, bananer, vandmelon, eller hvad der ellers måtte være sæson for.
Vi har ikke fundet nogle zambiske restauranter i Danmark, men der er mulighed for at spise afrikansk mad i København:
Forbered en gourmetmiddag for jers egen enhed, for gruppens ledere, eller tag måske en veninde med, så flere kan nyde jeres kogekunst.
Afrikanske restauranter MOGOGO, the African flavour, Borgergade 134 1310 København K
Sådan gør zambierne: Kvinden i huset står med en kande varmt vand og et håndeklæde. På bordet står der en underkop med et stykke sæbe samt et vandfad. Så vasker jeres gæster og bagefter I selv hænder ved, at hende, der holder kanden, hælder vand over jeres hænder og til sidst rækker jer håndklædet.
Restaurant Mama Africa, Griffenfeldsgade 17 2400 København NV Marokkansk mad Kazim’s Kitchen, Elmegade 30 2200 København N Etiopisk mad Addis Mesob, Fredensgade 11 2200 København N,
23
SPEJDER
Pigespejder bålmad
KRISTEN
Religion i Zambia Omkring 80 procent af befolkningen i Zambia er kristne, og kristendom er Zambias officielle religion. Mange zambiere tilhører uafhængige kirker, der kombinerer kristendommen og de afrikanske religioner. De traditionelle afrikanske religioner spiller stadig en betydning især i landdistrikterne.
Andagtsspil Hvordan skal andagten være i dag? Spil dette spil, og lad terningen bestemme! Formålet med denne form for forkyndelse er, at I uden den store forberedelse kan få sat det med Gud på dagens program. Spillet fungerer som et simpelt brætspil, hvor spillebrikkerne kan lande på forskelligt farvede felter, der angiver hver sin kategori. Vi har valgt 5 forskellige kategorier, der svarer til 5 aktiviteter. Når man har slået med terningen et par gange, har man sunget en salme, læst et stykke fra bibelen, bedt en bøn, lært noget om kristendom i Zambia eller taget stilling til et etisk dilemma. Vi foreslår, at I afsætter f.eks. 10 minutter til andagten ved hvert møde. I skal dog bruge længere tid til at fabrikere spillepladen. Materialer: Spilleplade, terning, brikker (patronkors), aktivitetskort (4 kort i hver af de fem kategorier), bibel/ bibelgenfortællinger Ingrid Schrøder-Hansen: Bibelens historier - 2 bd.
Forberedelser: Lav selv spillepladen i stort format i samarbejde med pigerne. Der står hvordan på www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd.. På spillepladen er der felter i fem farver, en farve, for hver kategori. De fem kategorier er: 1. Fortælling (rød) 2. Sang (blå) 3. Bøn (grøn) 4. Dilemma (gul) 5. Fakta (hvid) Aktivitetskortene kan du finde på www.pigespejder.dk eller på den vedlagte dvd . Print dem ud på farvet papir, så I nemt kan se forskel. Brikker kan være patronkors fra Folkekirkens Nødhjælp (se mere på www.noedhjaelp.dk), men det kan også være noget, I selv opfinder. Man kan selvfølgelig lave en terning selv - men hvis I er så ivrige, så må I altså også selv regne den ud! (Spillet kan selvfølgelig også laves i megaformat på en agitationsdag. Så kan terningen laves af flamingoisoleringsplade, skåret ud og limet sammen til en kube) Spilleregler: Hvis I er mange, kan I dele jer i hold og på den måde indføre en lille konkurrence i det med Gud også. Ellers skal man bare gå i gang med at kaste terningen og flytte brikken. Når I lander på et felt tager I et aktivitetskort i samme farve og udfører aktiviteten. I skal nå igennem 2 kort i hver kategori - husk at holde regnskab fra møde til møde!
25
Kvinden, som fødte en løve Eventyr Der var engang en kvinde, som havde været gift i mange år, men som ingen børn havde. Det var hun meget ked af, og hun prøvede alting, men der var ikke noget, der virkede. En dag gik hun til en medicinmand og spurgte ham, om han ville hjælpe hende med hendes problem. Medicinmanden sagde: ”Ja, det vil jeg. Det eneste du skal gøre er at drikke disse specielle urter.” Han gav hende urterne og fortalte hende, at de på magisk vis ville give hende en baby. Men så sagde han: ”Er du villig til at beholde babyen, lige meget hvad?” Kvinden sagde ”Ja, selvfølgelig.” Og så var det en aftale, og hun tog hjem. Et par måneder efter var hun gravid. Nyheden spredte sig hurtigt i landsbyen, fordi ingen havde troet, at hun ville blive gravid. Og dagen kom, hvor hun skulle føde, og landsbyens kvinder samledes i huset for at hjælpe hende. Nogle af kvinderne sagde: ”Lad os håbe, det er en dreng.” Andre sagde: ”Lad os håbe, det er en pige.” Men alle blev overrasket: Kvinden fødte en løve. Alle menneskene var bange og sagde til hende, at hun måtte skille sig af med løven, ellers ville hun blive forvist fra landsbyen. Men kvinden sagde bare: ”Nej, jeg har givet et løfte om, at jeg vil beholde denne baby. Lige meget hvad der sker, bliver jeg nødt til at beholde den og kigge efter den.” Og hun beholdt babyen. Kvinden blev hurtigt gravid igen, og denne gang fødte hun en lille dreng. Mens drengen endnu var lille, fortalte hun ham, at han havde en bror. Og drengen elskede sin løve-bror. De snakkede og legede sammen og voksede op sammen. Drengen voksede op og blev en flot ung mand. En dag var han klar til at blive gift. Hans mor sagde: ”Du kan ikke gifte dig med en fra denne landsby. Du bliver nødt til at rejse til en anden landsby, hvor du vil finde en at gifte dig med.” Så begav han sig ud på rejsen sammen med sin bror, løven. Da de kom til landsbyen, præsenterede de sig selv til høvdingen og fortalte ham, hvorfor de var kommet. Høvdingen var glad og sagde: ”Nå, så du vil giftes. Vi vil hente nogle piger fra landsbyen, og så kan du vælge hvem, du vil have.”
26
Tilfældet var, at denne dag var en speciel dag i landsbyen. Det var offerdagen. Der var kun en brønd i landsbyen, og hvert år valgte landsbyboerne en pige, som skulle ligge ved brønden. Så ville en stor og skræmmende fugl komme og tage hende væk som et offer. De troede, at hvis de ikke ofrede pigen, ville brønden tørre ud, og de ville ikke have noget vand i landsbyen. Så den dag tog landsbyboerne pigen til brønden, og de ventede med rædsel på, at fuglen skulle komme. Den unge mand vidste ikke, hvad der skete, så han fulgte efter mængden til brønden og spurgte dem, hvad de ventede på. Han så den kønne unge pige ligge ved brønden og være ked af det, og han spurgte om hendes navn. ”Hun er pigen, der skal ofres,” fik han at vide. Han fortalte sin løve-bror om det, og broren spurgte, om han kunne lide pigen. ”Hun er køn, og hun ser ud til at være ked af det,” svarede han. ”Vi må redde hende,” sagde løven. ”Men hvordan?” spurgte drengen. ”Lad os vente, indtil fuglen kommer, ” svarede løven. Da fuglen kom, var dens vinger så store, at de dækkede for solen, og dagen blev sort. Det var et forfærdeligt væsen med ti hoveder. Alle var bange og løb væk i forskellige retninger også den unge mand. Løven stoppede ham og sagde: ”Vent, du bliver nødt til at være i nærheden, så vi kan angribe fuglen.” Men det ville drengen ikke, for han var for bange. Han løb væk og gemte sig. Tappert sloges løven med fuglen. Tcha! – løvens kløer skar en af fuglens hoveder af. Tcha! – to hoveder! Tcha! – tre hoveder! Løven kæmpede med fuglen, indtil alle ti hoveder var væk, og fuglen faldt ned og var død. Langsomt kom folk tilbage til brønden for at se, hvad der var sket. Alle var stadig meget bange. Den unge bror kom frem fra sit skjul og kiggede. ”Du slog virkelig fuglen ihjel!” sagde han. ”Ja,” sagde løven, ”nu skal vi bære pigen tilbage til landsbyen”. De tog pigen tilbage til hendes hjem og fortalte høvdingen, hvad der var sket. Høvdingen var imponeret over, at løven havde dræbt den skrækkelige fugl. Han snakkede hemmeligt med sine rådgivere. ”Vi skal holde løven her, så vi kan bruge ham til at jage for os. Vi vil spise kød hver dag! Alt hvad vi skal gøre er at sige til ham og hans bror, at de skal blive i landsbyen lidt længere.”
Rådgiverne kaldte broren og løven til høvdingen. ”I har dræbt fuglen, og det er vi taknemmelige for, men vi er ikke sikre på, om fuglen vil komme tilbage igen. Kan I blive i landsbyen lidt længere?” Fra da af sagde høvdingen hver dag: ”Kan du ikke gå ud at jage, løve, for vi er så trætte af at spise grøntsager?” Løven gik ind i junglen sammen med nogle få mænd og jagede. Og de bragte kød tilbage til landsbyen. Men så en dag snakkede høvdinge igen fortroligt med sine rådgivere. ”Ved I hvad, hvis vi lader løven gå, vil vi ikke få kød hver dag. Vi må skaffe os af med hans unge bror, så vil løven selvfølgelig blive hos os, fordi den ikke vil vide, hvilken vej den skal gå”. Så de lavede en ond plan, og næste gang de gik ud for at jage, greb nogle mænd fat i den unge bror, mens løven var et andet sted i junglen, og de dræbte ham. Da løven kom tilbage med masser af kød, blev han mistænkelig, fordi han ikke kunne se sin bror nogen steder.
Løven løb rundt over det hele, indtil den opdagede, hvor de havde begravet hans bror. Han brølede af raseri af mændene: ”Jeg vil hævne min brors død!”. Og så løb løven efter mændene. Han dræbte nogle af mændene, men det lykkedes resten af dem at løbe tilbage til landsbyen og fortælle høvdingen, hvad der var sket. Fra den dag vendte løven aldrig tilbage til landsbyen. Den blev bare i junglen, og hver dag mændene gik på jagt i junglen, ville løven jage mændene. Den dag i dag er løven og mennesket fjender. Når de ser hinanden i junglen, angriber de hinanden. Men nogle gange, når en løve ser en kvinde, vil den ikke angribe hende, fordi den tror, det måske er dens mor.
Frit oversat fra hæftet Stories from Zambia, Traditional African Tales, retold by Brian Zanji, H. Grant publishing, 2000.
27
den fjollede, grådige mand Eventyr Der var engang en mand, som var gift med en kvinde fra en anden landsby. Han ville imponere sin svigerfamilie med, hvor lidt han spiste. Så hver gang de lavede mad til ham, spiste han kun lidt, og påstod han var mæt. Men om natten sneg han sig ud i køkkenet og spiste alle resterne. En dag rejste de over for at besøge hans kones familie. Da de ankom, var alle glade for at se dem og tilbød dem masser af mad. Manden spiste kun lidt. Hver dag gjorde han sådan. Så gik han en dag på jagt i den anden landsby. Han dræbte en impala sent om aftenen og så frem til et lækkert måltid den aften. Men det var for sent til at lave mad, så de forberedte kødet til næste dag. De blev enige om, at de ville spise det, når de kom hjem fra arbejdet i marken, men det fortalte de ikke manden. I stedet for at give ham kød til aftensmad, gav de ham blandede grøntsager med nødder, og han undrede sig over, hvad der var blevet af hans kød. Den aften gik han sulten i seng. Han kunne ikke falde i søvn, og han tænkte: ”Jeg vil ikke gå i marken i morgen, for jeg har ikke spist noget, og jeg har ingen energi. Jeg bliver hjemme.” Om morgenen vågnede alle ved, at hans kone kom og spurgte ham, om han var klar til at gå i marken. Han svarede: ”Åh, jeg kan ikke tage med, jeg er syg.” Hans kone fortalte det til sine forældre, som sagde, at hvis han var syg, måtte han hvile i huset. De vil vække ham, når de kom tilbage. Og de tog af sted ud i marken. Imens lå manden i sengen og lagde planer. Han tænkte, at hans svigerfamilie var rigtig onde. ”Jeg har dræbt en impala, og de vil ikke dele den med mig. De har sikkert allerede spist den,” tænkte han. Han gik ud i køkkenet og kiggede efter rester. Han startede med at kigge i den store lerpotte. Der fandt han kødet velstegt, og han begyndte at spise det.
Efter et stykke tid havde folkene færdiggjort deres arbejde i marken og kom tilbage til landsbyen. De var alle trætte, og som sædvanlig ville de unge piger lave middag. De gik i gang med at tænde ilden og begyndte at forberede maden uden for køkkenet. Så sagde mandens kone, at hun ikke kunne finde sin mand. Alle sagde: ”Måske er han gået en tur, eller måske er der sket noget forfærdeligt!” De begyndte alle at lede efter ham. De unge piger forberedte nshima og de kiggede efter ingredienserne. De gik ind i køkkenet og fandt manden med lerpotten på sit hoved. De blev bange og løb ud af køkkenet og hentede de andre. Da hele familien var samlet i køkkenet og så manden, sagde de: ”Hvilken ydmygelse!” Men de kunne ikke få lerpotten af hans hoved. Mange mennesker fra landsbyen kom og prøvede at få lerpotten af mandens hoved. Til sidst ødelagde de lerpotten og forlangte en forklaring fra manden. Han forsøgte at forklare: ”Jeg dræbte en impala, og i går aftes fik jeg kun grøntsager. Så jeg troede, I havde spist impalaen uden mig. Jeg kiggede efter det, og til sidst fandt jeg lerpotten. Så begyndte jeg at spise, og det var så lækkert…” Svigerfamilien var forfærdet og sagde: ”Dette er virkelig en ydmygelse!” De snakkede med deres datter, og fortalte hende, at hun skulle pakke sine ting og gå tilbage til landsbyen, for dette var så pinligt. Om natten indså manden, at han havde ydmyget sig selv og sin kone foran hele landsbyen. Så midt om natten pakkede han sine ting, og uden at sige farvel til sin kone sneg han sig ud af huset og gik tilbage til sin egen landsby. Han har endnu ikke haft mod til at tage tilbage.
Han spiste lidt kød, så spiste han lidt mere, og så lidt mere. Der var noget sovs i bunden af lerpotten, og det ville han også have. Han stak hovedet ned i lerpotten. Da han ville trække hovedet op igen, kunne han ikke. Der gik lang tid, og ingen kom og hjalp ham.
Frit oversat fra hæftet Stories from Zambia, Traditional African Tales, retold by Brian Zanji, H. Grant publishing, 2000.
28
Mor ved et tilfælde – hva’ nu? Personfortælling Det er næsten ikke til at høre, hvad Tikonzenji Banda siger. Hun fortæller sin historie langsomt, med korte svar og uden de store armbevægelser i det blå klasseværelse på Ndeke Basic School. Bag hende sidder tre kvinder, som både er hendes lærere, spejderledere og backing group – i ordets mest positive betydning. - Jeg er 19 år gammel og går i Grade 10 på Mazabuka Skills, næsten messer hun. Det er tydeligt, at det ikke er første gang, hun er blevet bedt om at præsentere sig. - Indtil i sidste uge boede jeg hos mine forældre sammen med mine fem søskende, fortæller hun. Hendes yngste bror er bare 21 måneder ældre end hendes egen lille dreng, Gift, som blev født i slutningen af juli. Hendes spinkle krop efterlader ikke mange spor af, at hun lige er blevet mor. For en uge siden flyttede hun sammen med Gifts far ind i et lille hus, som deres forældre har lejet til dem. Hendes mand har ikke noget arbejde, og hun selv holder pause fra skolen. Eller gør hun nu også det? Det er tydeligt, at de tre ældre kvinder er nervøse. - Kommer du tilbage? Spørger Betty Jere Chirma. Hun er 46 år, lærer og pigespejderleder i Mazabuka, hvor Tikonzenji Banda bor. Hun er bekymret, for hun ved, at det er svært at få pigerne tilbage i skole, efter de har fået børn– særligt hvis de som Tikonzenji Banda er blevet gift. - Hvad siger din mand? Bakker han dig op? Insisterer Betty Jere Chirma. Tikonzenji Banda nikker og næsten hvisker, at han har sagt ja, men at han vil have at hun skal tale med sine forældre. - Når du er gift, er det ikke dine forældre, der bestemmer, siger en anden af kvinderne, Emily Besos Ngoma, der også er spejderleder i Mazabuka. Tonen er direkte. Det er vigtigt det her. Tikonzenji Banda var en af de bedste elever i sin klasse, og ved afslutningen af sidste år fik hun gode karakterer i alle eksamener. Nu frygter hendes skytsengle, at hun aldrig kommer tilbage til skolen, for når først pigerne er blevet gift, bliver de hurtigt gravide igen. - Vi skal nok tage en snak med din mand. Det er vigtigt, du får gjort skolen færdig, så du kan få dig en uddannelse. Det handler jo også om dit barns fremtid. Du skal kunne forsørge din egen familie. I er nødt til at vente. Vi snakker med ham om familieplanlægning, siger Betty Jere Chirma med en kampgejst, der ikke er til at tage fejl af. Familieplanlægning er et andet ord for prævention. Først for nyligt er pigespejderne i Zambia begyndt at anbefale de unge at bruge kondom, som det vigtigste middel mod uønsket graviditet og sygdomme som hiv. Alligevel er det langt fra sikkert, at det forhindrer pigerne i at blive gravide. Tikonzenji Banda mødte sin mand for et år siden og blev gravid næsten med det samme.
- Det skete bare, svarer hun næsten opgivende på spørgsmålet om, hvorfor hun blev gravid på trods af alt, hvad hun havde lært hos pigespejderne. En ting er at lære de rigtige ting, noget helt helt andet er at overføre det, man har lært, til det virkelige liv. For Tikonzenji Banda er ikke alene. Ud af 250 piger, som lige nu modtager skolelegater fra De grønne pigespejdere er mere end 10 procent droppet ud af skolen, fordi de er blevet gravide. I en erkendelse af, at der altid vil være nogen, der bliver gravide, gør pigespejderne nu en ihærdig indsats for at få pigerne til at fortsætte i skolen. De taler med pigernes mænd, med deres forældre, med deres svigerforældre, alle dem, der kan tænkes at modsættes sig pigernes skolegang. Nogle piger skifter skole, fordi de bliver drillet af de andre børn, når de vender tilbage. Nogle piger sender deres børn i pleje hos slægtninge for at kunne koncentrere sig om skolen. Nogle piger arbejder om formiddagen og går i skole om eftermiddagen, mens deres mødre passer barnet. Tikonzenji Banda vil være bogholder, men først skal hun afslutte de sidste tre år i skolen, og det er lang tid i en ung, nygift zambisk kvindes liv. På vej til hendes landsby for at se lille Gift, siger hun med usædvanlig kraft i stemmen: - Jeg er så glad for at gå i skole – jeg er så taknemmelig for, at jeg har fået et skolelegat. Jeg vil virkelig gerne bevise, at jeg kan gøre skolen færdig. Dagligdagen overhaler ofte drømmene i Zambia. Tikonzenji Banda er heldig, at hun har sine skytsengle til at bakke hende op. Om hun når i mål, er et spørgsmål om vilje, men som så meget andet på disse kanter er det også et spørgsmål om held – eller Guds vilje, som mange forståeligt sætter deres lid til.
29
En historie om nødvendige almisser Personfortælling Vi kommer på uanmeldt besøg hos Mercy Hamwenda – og vi er ikke de første udenlandske gæster, der kommer for at se elendigheden. Den kombination gør det svært for mig at træde ind på deres lille gårdsplads, mig med min lille notesbog og mit kamera. For hvad er jeg andet end en snylter på jagt efter et godt eksempel på, hvor svært livet som en af verdens fattigste kan være? Det gik ellers godt for Mercy Hamwenda – i hvert fald efter omstændighederne. Hun er en kvik pige, klarede sig godt i skolen, og da det blev svært for hendes forældre at klare udgifterne til skolen, fik hun hjælp af de lokale pigespejdere, som stillede et skolelegat til rådighed for Mercy Hamwenda. Fremtiden tegnede lys for Mercy Hamwenda, der drømte om at blive lærer, og tage sig af sine forældre og sine seks mindre søskende. Men så en dag fik hun hævelser i højre side af ansigtet. De første besøg hos lægen gav ikke nogen resultater, så familien forsøgte sig med traditionel medicin, men hævelserne fortsatte. Langsomt blev Mercy Hamwendas ansigt fuldstændig skamferet. Huden blev trukket så skævt, at hun fik svært ved at trække vejret. Smerterne gjorde det umuligt for hende at koncentrere sig om skolen. Flere besøg først på hospitalet i Mazabuka, hvor hun bor, og siden hos specialister i Lusaka fulgte. Diagnosen lød på en særligt sjælden form for kræft. Mercy Hamwenda fik indopereret en kanyle på forsiden af halsen, så hun kan trække vejret frit (en trakeotomi) og kom i kemoterapi. Uden resultat. Heller ikke den efterfølgende medicin gjorde en forskel. I dag er Mercy Hamwenda opgivet af lægerne. Den operation, der muligvis kunne hjælpe hende, kan ikke udføres i Zambia, og det siger sig selv, at Mercy Hamwendas familie ikke har råd til at betale for en operation i udlandet. Så nu venter hun, tager en dag ad gangen. Tænker hun på fremtiden? Både Mercy Hamwenda og hendes mor smiler overbærende til mig, da jeg spørger. - Fremtiden, siger hendes mor, mens hun kigger ned i jorden og næsten hvisker, Our mercy is in God now, this is all we have. Under interviewet ser Mercy Hamwenda ned det meste af tiden. Enkelte gange forsøger hun hviskende at svare på et spørgsmål, men hævelserne har næsten trykket huden hen over munden, og det gør ondt, når hun taler. Så hun er mest stille og lader moren svare for sig.
- Kommer I tit på besøg? spørger jeg Betty Jere Chrima, distriksleder for pigespejderne i Mazabuka. Da vi går derfra. - Det er svært, svarer hun. Det, familien har brug for, er penge og måske lidt mad, men vi har ingen af delene, og uden det er vores besøg ikke meget værd. Da jeg siger farvel til Mercy Hamwenda og hendes mor, gør jeg noget, jeg ellers aldrig gør – jeg giver hende 20.000 kwacha, godt 23 kr., for hvad, for ulejligheden, for at stille op, for min egen samvittigheds skyld. Bagefter sidder jeg i bilen og tænker over min beslutning. For hvad er 23 kroner i det store billede – alene den kop kaffe, jeg fordrev tiden med i Heathrow Lufthavn på vej herned, var en halv gang dyrere. Men måske er det ikke så meget beløbets størrelse, der giver mig kvale. I virkeligheden handler det nok mere om indstillingen – betaler man andre mennesker for at fortælle deres historie? Bidrager jeg ikke blot til, at denne familie forsøger at tjene penge på deres elendighed? For hvad sker der næste gang en journalist kommer forbi – og tro mig, det gør der for historien kan sagtens klare mere eksponering? Og er det så slemt, at de forsøger at få noget ud af situationen? Hvorfor er det helt forbudt at stikke en flygtningefamilie på starthjælp i Danmark 100 kr. for et interview? Mens det er helt i orden, ja vel nærmest forargeligt andet, at belønne en afrikansk familie for at stille op? Siger det måske i virkeligheden ikke alt om verdens orden – at vi i sidste ende ikke regner disse mennesker for at være på helt samme niveau som os? Spørgsmålene hober sig op. Jeg ved bare, at der ikke var nogen vej uden om kontant afregning for mig. 31
Mercy Chirwa, 13 år Personfortælling ”Min søster (12 år) og jeg bor hos min tante. Mine forældre døde i 2002. De var på hospitalet i nogen tid, inden de døde. Jeg blev ked af det og græd, da min mor døde. Nu savner jeg dem, og jeg tænker tit på dem. For deres skyld har jeg besluttet mig for at koncentrere mig om skolen, så jeg kan få et godt liv og klare mig selv. Jeg vil gerne være revisor, fordi jeg godt kan lide matematik. Hvis jeg bliver revisor, kan jeg få et godt job, så jeg kan forsørge mig selv og ikke være afhængig af andre.”
Rosemary Daka, 15 år Personfortælling ”Jeg bor sammen med min mor. Min far døde i 2006, efter han blev indlagt på hospitalet. Min søster er 20 år. Hun bor også hos os sammen med sin dreng på to år. Hendes mand blev dræbt i en bilulykke på vej til arbejde i 2007. Vi bor i et lille hus med bare to værelser. Jeg sover i det samme værelse som min søster og hendes dreng. Min mor og min søster ordner have og arbejder i marken for andre. Vi har ikke ret mange penge, men vi har nok til at købe lidt grøntsager og majs. Jeg er hjemme i frokostpausen og spise majsgrød. Om aftenen får vi også majsgrød. Jeg vil gerne være lærer og undervise andre børn.”
32
Overskud i Guds navn Personfortælling Elendighedens skytsengel, sådan fristes man til at kalde Magaret Chikwekwe, som tager sig af værdigt trængende som en anden Mother Theresa. Det er ikke en byrde. Det er en velsignelse – en del af at være kristen. Sådan beskriver Magaret Chikwekwe, skoleinspektør på Msekera School i det østlige Zambia sit arbejde som hjemmehjælper for 10 patienter i det område, hvor hun bor. Hun besøger sine patienter hver anden uge – bortset fra en ung pige på 26, der er meget syg af aids. Hende besøger Magaret Chikwekwe hver lørdag, også selvom der er 15 km mellem deres hjem. Nogle gange kører hendes mand hende, andre gange tager hun bussen eller går. Den unge kvinde er gift og har en søn. Hendes søn er også smittet med aids, men får medicin og klarer sig efter omstændighederne godt. Han er flyttet ind hos noget familie, fordi hverken kvinden selv eller hendes mand kan tage sig af ham. Kvinden er gravid i 2. måned, men hun er nu så syg, at lægerne ikke tør lade hende gennemføre graviditeten. I næste uge skal hun have en abort. Hendes mand vil fortsat ikke lade sig teste. Han har ikke noget fast arbejde, men går lidt til hånde på gårdene i området. - Jeg føler mig skyldig over ikke at komme med noget, så derfor har jeg som regel noget mad med f.eks. lidt sukker eller brød, siger Magaret Chikwekwe.
Magaret Chikwekwe er gift og har fire børn, som alle går i skole. Derudover tager hun sig af fem andre børn, hvis forældre er døde. Alle fem børn er på kostskole, og Magaret Chikwekwe og hendes mand betaler for deres skole. Og så er hun altså skoleinspektør, pigespejderleder og hjemmehjælper for 10 patienter. En utrolig historie i danske ører, men i Zambia er det vilkår for langt de fleste familier. Der er altid nogen, der har brug for en håndsrækning, og ligesom Magaret Chikwekwe forsøger alle at hjælpe, hvor de kan. Her handler det ikke om store julegaver, men om at få livet til at hænge sammen en dag ad gangen - og jul blir det jo under alle omstændigheder.
33
og skal begraves. Given er 13 år gammel og bor i dag hos sin onkel og tante sammen med deres to børn, to fætre og to kusiner, der ligesom Given og hendes to brødre er forældreløse. ”Det er et hårdt liv. Vi bor i et lille hus. Pigerne sover for sig selv. Drengene sover i stuen. Min tante og onkel har ikke ret mange penge, og det er ikke altid, vi får mad nok til at blive mætte,” fortæller Given. Hver dag efter skole hjælper hun til derhjemme, ligesom hun forsøger at bidrage til husholdningen ved at vaske tøj for andre eller sælge hjemmelavede kager på det lokale marked. Sidste år opgav hendes onkel at betale for hendes skole. Der var ikke penge nok. ”Jeg snakkede med en af mine lærer, som også er spejderleder, og hun fortalte mig om skolelegaterne,” siger Given, som nu får sin skolegang betalt af de penge, som De grønne pigespejdere i Danmark har bidraget med.
Jeg troede bare hun sov Personfortælling ”Min mor døde i oktober sidste år. Jeg var hos min tante, da det skete. Jeg troede, det var løgn, da de sagde, at hun var død. Jeg troede bare, det var noget, de sagde. Først da jeg så hende ligge der, helt stille som om hun sov, troede jeg på det, og så begyndte jeg at græde. Der var mange mennesker til begravelsen. Jeg har ikke været ved hendes grav siden den dag, for den ligger meget langt væk herfra.” Sådan begynder Given Kalela sin historie, da vi sidder i skyggen uden for den katolske kirke Holy Cross i Livingstone i det sydvestlige Zambia. Ud fra kirken strømmer velkendte toner fra salmer sunget på et sprog langt fra det danske. Endnu et menneske i Zambia har mistet livet
Ligesom mange andre børn i Zambia har Given allerede oplevet mere end de fleste danske børn kommer til at opleve. Barndommen er for længst forbi. ”Min mor var syg længe, og jeg måtte passe hende og mine to brødre, mens hun var syg. For det meste lå hun i sin seng, men nogle gange kæmpede hun sig ud under det store træ ved vores hus, hvor der var lidt mere luft end indenfor,” siger Given. Hendes far døde allerede, da hun var helt lille. ”Jeg har set et billede af ham, fordi jeg blev ved med at spørge min mor om, hvem han var. Da jeg var otte, fortalte hun mig om ham. Jeg ved ikke, hvad han døde af,” siger Given.
Litteraturliste Fornuft og følelser – seks beretninger om kærlighed, rejsefeber og hiv, 2006. Hæfte udgivet af DUF om unge der rejser ud og risikoen for at blive smittet med hiv – kan bruges som indgang til at tale med unge om hiv.
34
d aids i Zambia
bia together
plosion of orphans in Zam bia. More than half a mill ion children in the heir parents. Especially girls are highly effected by the crisis: they ofte brothers and sisters or n take care of their fatally ill parents. With minima o make a living, to plan l for the future. Many turn to prostitution as a way ds. As prostitution in Zam bia involves unprotected sex, many girls are
nChurchAid and The Girl Guide Association of Zam bia have worked to vulnerable girls in Zam bia. In this lm, you can join Zambian girl guid visits 16 year old Prec e ious in the town of Maz abuka. Precious and man of scholarships through y the program. You can also join Misozi when Basic School in Livingsto ne who are training them selves through peerow about AIDS in ther e local communities.
ZUNGO TV ucer, lyd / sound, redigeri ng / editing: Søren Joha n raf / photographer: Jes Damkær Hansen 2172 1709 /
[email protected] k
n er støttet af / The lm is sponsered by KIRKENS NØDHJÆLP
Spejdercenter Holmen • Arsenalvej 10 • 1436 København K tlf.: 3312 9538 • info@p igespejder.dk • www.pig espejder.dk
Piger i fælles ka m Girls fighting ai p mod aids i Zambia ds in Zambia to gether
bia er forældreløse. Lan gt de este fordi deres forældre er døde af aids t forlade skolen for at . passe deres syge foræ ldre og yngre søskende. ært ved at klare sig, og mange unge piger tyr til pros titution som en isikerer de selv at bliv e smittet med hiv og få aids. kirkens Nødhjælp har siden 2001 samarbejdet med pigespejderne i t. Aids-projektet arbejder for at give piger en frem tid. spejder Misozi Blessing Kumwenda, når hun bes øger 16-årige Precious af et skolelegat igennem , aids-projektet. Precious bor hos sine bedstere er døde af aids. Mizo si besøger bl.a. hendes skole i byen Mazabuka, skolelegater. I lmen mød er vi også pigespejder ne på Holycross Basic nanden i at kunne spre de viden om aids i dere s lokalsamfund.
På kan denne DV d eks u også f D til År tramater inde i Zam smærket ale bia o 20 g sang 10 ”Når e v blive erden n r lill e”
Piger i fælles kamp mod aids i Zambia
Girls fighting AIDS in Zambia together
Arsenalvej 10 • 1436 København K • www.pigespejder.dk og på den vedlagte dvd
