VINDMØLLER PÅ LAND DREJEBOG FOR VVM FEBRUAR 2002
VINDMØLLER PÅ LAND DREJEBOG FOR VVM Drejebogen er udarbejdet i et samarbejde mellem Ringkjøbing Amt, Møller & Grønborg AS samt Carl Bro as, med Møller & Grønborg som projektleder. Projektet er støttet af Energistyrelsens UVE-midler. Arbejdsgruppe Anders Debel, Ringkjøbing Amt Lise Lotte Bendixen, VESTAS Scandinavian Wind Technology A/S Klaus Josefsen, Ringkøbing Kommune Susan Jessien, Møller & Grønborg AS Inger Olesen, Møller & Grønborg AS Bjarke Laubek, Carl Bro as Jesper Kyed Larsen, Carl Bro as Følgegruppe Skjold Nielsen, Miljøministeriet, Landsplanafdelingen Jørgen Lemming, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Energistyrelsen Steffen Nielsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Energistyrelsen Annette Ginsbak, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Jette Kjær Gaarde, Tech-wise Vindenergi Asbjørn Bjerre, Danmarks Vindmølleforening Hanne Jersild, Vindmølleindustrien Carl Jensen, BONUS Energy A/S
Udgiver
Ringkjøbing Amt, Møller & Grønborg AS og Carl Bro as
Redaktion
Møller & Grønborg AS og Carl Bro as
Grafisk tilrettelæggelse
Møller & Grønborg AS
Typografi
Futura Light / Times New Roman
Fotos og illustration
Møller & Grønborg AS / Carl Bro as
Scanninger og billedbehandling
Delta Grafisk AS
Kort
© Kort & Matrikelstyrelsen
Trykning
EJ-GRAPHICS AS
Papir
Multiart Silk
Oplag
1.000
ISBN
87-7323 042 1
Pris
100 kr incl. ekspedition og forsendelse
Købes hos
Møller & Grønborg A/S Tlf. 86 20 32 00 Europaplads Mindegade 13, 3. sal.
2
8000 Århus C
FORORD Siden juni 1999 har der i Planloven været krav om, at der skal udarbejdes en Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM) for vindmøller der er over 80 m høje eller vindmøllegrupper med mere end 3 møller.
interesser og berørt lovgivning), dels mere komplekse forhold, som kræver individuelle faglige vurderinger (landskabelige forhold, effekter på konkrete naturtyper, planter og dyrearter).
En vurdering af konsekvenserne for miljøet kan være en både langvarig og bekostelig affære, specielt hvis man hver gang starter fra bunden. Vindmølleanlæg er forholdsvis afgrænsede og enkle anlæg, hvor vurdering af miljøeffekterne overvejende bygger på kendt viden. Det burde derfor være muligt, at afstikke nogle rammer for undersøgelsernes omfang.
Drejebogens mål er at belyse de hensyn og faldgruber, man bør være særligt opmærksom på ved vurderingerne.
Med dette som mål er drejebogen udarbejdet, så initiativtagere og myndigheder får et værktøj, der kan anvendes til at udarbejde en VVM redegørelse for vindmøller på land. Drejebogen tager udgangspunkt i et konkret eksempel: Nørhede ca 10 km øst for Ringkøbing, der i regionplanen for Ringkjøbing Amt er udlagt til område for store vindmøller.
Til projektet har været knyttet en arbejdsgruppe med deltagelse af Ringkjøbing Amt, Ringkøbing Kommune og Vestas. Det konkrete arbejde er blevet varetaget af Carl Bro as og Møller & Grønborg AS. Endvidere er projektet blevet fulgt af en følgegruppe med repræsentanter for Miljøministeriets Landsplanafdeling, Energistyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Tech-wise Vindenergi, Danmarks Vindmølleforening, Vindmølleindustrien og BONUS Energy AS.
Drejebogen skal gøre det hurtigere og lettere at forholde sig til plan- og arbejdsprocesserne samt belyse de mange emner, som en VVM-redegørelse skal indeholde. Den afgrænser dels de emner, der kan behandles standardsmæssigt ud fra anerkendte beregningsprogrammer eller eksisterende dokumenter (emissioner, støj, skyggekast, identifikation af plan-
3
INDHOLD INDLEDNING
5
VVM - VURDERING AF VIRKNINGEN PÅ MILJØET 5 OPBYGNING AF HÆFTET 5
LOVE OG KRA V KRAV
6
HVORNÅR VVM 6 VVM PROCEDURE 7 LOVGRUNDLAG 9 INDHOLD I VVM - REDEGØRELSE 10
DREJEBOG 13 DREJEBOGENS OPBYGNING 13 1. INDLEDNING 14
1.1. Forslag og alternativer - generelt om alternativer også 0-alternativet 14 1.2. Hovedproblemer 14 1.3. Læsevejledning 14 1.4. Lovgivning og planlægning 14 1.5. Hovedkonklusioner 14 2. PROJEKTBESKRIVELSE 17
2.1. Vindressourcer 18 2.2. Anlægget 18 2.3. Aktiviteter i anlægsfasen 20 2.4. Aktiviteter i driftsfasen 20 2.5. Sikkerhedsforhold 22 2.6. Retablering af areal 22 3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET 25
3.1. Landskabet - registrering 26 3.2. Kulturlandskabet - registrering 28 3.3. Visuelle forhold - analyse 32 3.4. Vurdering af den landskabelige påvirkning 38 4. FORHOLD VED NABOER 40
4.1. Afstand og visuelle forhold 40 4.2. Støjniveau 42 4.3. Skyggekast 44
5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT 46
5.1. Luftforurening/klima 48 5.2. Ressourcer og affald 50 5.3. Geologi og grundvandsinteresser 52 5.4. Naturbeskyttelse 54 5.5. Øvrige miljømæssige forhold 60 5.6. Friluftsliv 60 5.7. Samlet vurdering af miljømæssige forhold 60 6. ANDRE FORHOLD 63
6.1. Arealanvendelse 64 6.2. Lufttrafik 64 6.3. Radiokæder 64 6.4. Ledningsoplysninger 64 6.5. Socioøkonomiske forhold 66 6.6. Mangler ved oplysninger og vurderinger 66
BILAG ADRESSER 68 REFERENCELISTE 69 PLANLÆGNINGSGRUNDLAG 70 PLANLÆGNINGS- PROCESSEN 71
4
INDLEDNING
OPBYGNING AF HÆFTET Hæftet er delt op i tre hovedafsnit.
VVM - VURDERING AF VIRKNINGEN PÅ MILJØET Reglerne for Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM) er et oplæg til dialog om, hvordan et anlæg kan placeres og udformes, så væsentlige miljøpåvirkninger kan undgås eller begrænses. At udarbejde VVM-redegørelse og plandokumenter og afholde de lovpligtige offentlige debatperioder er en tidskrævende proces, som normalt tager ca. 1 år. Udarbejdelse af en VVM-redegørelse er først og fremmest en proces, hvor regionplanmyndigheden/ amtet, som den ansvarlige for VVM-redegørelsens indhold og kvalitet, i samarbejde med bygherren og dennes konsulenter vurderer de enkelte delresultater og tilretter projektet, så generne for miljøet begrænses mest muligt. En VVM-redegørelse danner baggrund for et regionplanforslag/tillæg. Hvis regionplanmyndigheden/amtet vurderer, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for et projekt, er den/det forpligtiget til at udarbejde regionplanretningslinier for projektet. Det forudsætter dog, at det ønskede anlæg er i overensstemmelse med retningslinier i en regionplan, og at en nødvendig landzonetilladelse kan opnås. Amtsrådet er dog ikke forpligtiget til at vedtage forslaget. Det vil sige, at den miljømæssige vurdering kan resultere i, at forslaget bliver forkastet. Endvidere kan der komme vægtige indsigelser fra offentligheden eller ministerierne, at man politisk vælger at stoppe projektet.
Det første afsnit gennemgår processen og lovgrundlaget for VVM-redegørelser samt kravene til indholdet i en VVM-redegørelse. Det andet afsnit er selve drejebogen, som er opdelt i 6 kapitler. I starten af hvert kapitel er den tilknyttede lovgivning nævnt i en tabel med angivelse af lovkrav m.v., dispensationsmuligheder og anbefalinger. For hvert kapitel gennemgås indholdet i en VVM-redegørelse for vindmøller punkt for punkt. For hvert punkt er der refereret til et konkret eksempel, der normalt vil være tre vindmøller øst for Ringkøbing. I tilfælde, hvor dette anlæg ikke rummer nævneværdige problemer indenfor et tema, er der anvendt et eksempel fra Ærø og i enkelte tilfælde fra Rønland ved Harboøre. Drejebogens forslag til opbygning af en VVM-redegørelse er et eksempel, som forfatterne har fundet brugbart, men der findes naturligvis andre opbygninger, der er lige så anvendelige. Et kapitel er særlig omfattende. Det drejer sig om analysen af påvirkningen af landskabet, der oftest vil have den største vægt for vindmølleprojekter på land. Det tredie afsnit indeholder bilag med en liste over nyttige adresser, en overordnet litteraturliste og en skematisk fremstilling af planprocessen.
Et vindmølleprojekt kan overholde alle regler, og alligevel blive forkastet, fordi det vurderes at f.eks. de landskabelige konsekvenser er for store, eller at generne for naboer er for store. Ved vindmølleprojektet vil især den visuelle påvirkning af landskabet og kulturhistorien være af stor betydning, da moderne vindmøller med en højde på 75-125-? m kan ses i et stort område. Møllernes størrelse medfører at de både kan ændre karakteren af det store landskabsrum og give gener i nærområdet .
5
LOVE OG KRA V KRAV HVORNÅR VVM ? ANSØGNING Før vindmøller kan opstilles i landzonen, skal der enten være indhentet landzonetilladelse, eller der skal være tilvejebragt en såkaldt bonus-lokalplan som blandt andet erstatter landzonetilladelsen. Ifølge “Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller“ kan der kun gennemføres lokalplanlægning eller meddeles landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (bortset fra husstandsmøller), hvis der er tale om et specifikt udpeget vindmølleområde i en regionplan. Ansøgning indsendes derfor normalt i første omgang til regionplanmyndigheden/amtet, som vurderer, om det pågældende område er eller vil kunne udpeges specifikt til vindmøller i regionplanen.
REGIONPLANMYNDIGHEDENS VURDERING Ved sagsbehandling af ansøgninger om opstilling af vindmøller skal regionplanmyndigheden/amtet i henhold til “Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller“ sikre: • at mindsteafstand til naboer er overholdt. • at der tages størst muligt hensyn til nabobeboelse og til de øvrige interesser, der er knyttet til anvendelsen af det åbne land, herunder natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbruget. • at opstillingsområdet er i overensstemmelse med en specifik udpegning i regionplanen. • at samspillet med andre vindmøller ikke er betænkelig.
HVORNÅR VVM-REDEGØRELSE ? For vindmøller med en totalhøjde på over 80 m eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal der altid udarbejdes VVM-redegørelse som baggrund for forslag til regionplanretningslinier. For andre vindmølleprojekter skal regionplanmyndigheden/amtet vurdere, om møllernes art, dimensioner eller placering vil få så væsentlig indvirkning på miljøet, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Denne vurdering betegnes en screening. 6
Screening er en administrativ proces, hvor projektet vurderes i forhold til en række faste kriterier, bl.a. • projektets dimensioner • den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt, • påvirkningens omfang (geografisk og omfanget af personer, der berøres) • påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet Resultatet af en screening skal altid offentliggøres. VVM PLIGT
Hvis resultatet af en screening er, at der skal udarbejdes VVM-redegørelse, kan afgørelsen offentliggøres i forbindelse med idéfasen forud for planlægningen. VVM-redegørelsen danner grundlag for udarbejdelse af forslag til regionplanretningslinier (regionplantillæg), kommuneplanrammer og lokalplan. IKKE VVM PLIGT
Hvis resultatet af screeningen er, at der ikke skal udarbejdes VVM-redegørelse, skal beslutningen offentliggøres med en klagevejledning (se note 2 side 7), hvor klagefristen er 4 uger. En evt. klage kan have opsættende virkning. Hvis der ikke er klaget over beslutningen til Naturklagenævnet, eller hvis regionplanmyndigheden har fået medhold hos Naturklagenævnet, kan forslag til regionplanretningslinier, kommuneplanrammer og lokalplan udarbejdes uden VVM-redegørelse. Lokalplanens redegørelse skal beskrive møllernes påvirkning af nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, samt redegøre for hvorledes udnyttelsen af vindenergien er tilgodeset ved placering af vindmøllerne. Er vindmøllerne placeret i kystnærhedszonen, skal der redegøres for den visuelle påvirkning og for hvilke særlige beliggenhedskrav, der betinger en placering i kystnærhedszonen.
VVM-TILLADELSE Etablering af vindmøller, der er omfattet af VVMreglerne, må ikke påbegyndes uden regionplanmyndighedernes tilladelse. Tilladelsen må ikke gives før regionplanretningslinier for anlægget er endeligt vedtaget.
VVM PROCEDURE Ansøgning og projekt indsendes til regionplanmyndigheden
Det vurderes om projektet er VVM pligtig
Evt. videre planprocedure
(Samlebekendtgørelsen § 3)
Møller over 80 m, flere end 3 møller
Møller under 80 m, højest 3 møller
Screening (Vurdering af om anlæggets påvirkning af miljøet kan være væsentlig. Samlebekendtgørelsens Bilag 2, vurdering efter kriterier i Bilag 3)
Projektet vurderes ikke at være VVM pligtig
Vurderingen offentliggøres med klagevejledning (Samlebekendtgørelsen § 6)
Projektet vurderes at være VVM pligtig
VVM pligt
Idéfase
(Projektet er omfattet af samlebekendtgørelsens Bilag 1)
(Indkaldelse af idéer og forslag jvf. Planlovens § 22 stk. 2) 0
For nærmere redegørelse for selve planlægningsprocessen og tidsforløb af denne henvises til side 7071.
VVM-redegørelse udarbejdes.
Forslag til Regionplan med tilhørende VVM, Kommuneplan og Lokalplan tilstræbes udarbejdet sideløbende Forslag til Regionplan med tilhørende VVM, Kommuneplan og Lokalplan vedtages til offentlig fremlæggelse Offentlig debat (min. 8 uge, Planlovens § 24) Høring af relevante myndigheder ((Vetoret) 1
Myndighedsbehandling Offentlige høringsperioder
0
1
2
Der er ingen direkte krav til idefasens længde. Forarbejdet til loven anbefaler minimum 2 uger. Praksis er ofte 4 uger. Staten kan under offentlighedsfasen nedlægge veto mod regionplantillægget og gøre indsigelse mod kommune- og lokalplan. Veto skal begrundes, og har den virkning, at planen ikke kan endelig vedtages før parterne er enige om indholdet. Planer og VVM-redegørelser kan indbringes for Naturklagenævnet, klagemuligheden gælder alene retlige spørgsmål. En manglende opfyldning af de indholdsmæssige krav i henhold til bilag 3 til samlebekendtgørelsen er et retligt spørgsmål, som kan påklages til Naturklagenævnet i.h.t. lovens §58, stk.1 nr. 4
Behandling af indkomne forslag og tilretning af planforslagene der derefter kan vedtages endeligt Planerne offentliggøres med klagevejledning 2
VVM tilladelse, Landzonetilladelse og byggetilladelse meddeles evt. med betingelser med mindre lokalplanen har 'Bonusvirkning' (Planloven § 15 stk. 4)
7
LOVGRUNDLAG
VINDMØLLECIRKULÆRET
Følgende love, cirkulærer, bekendtgørelser og vejledninger indeholder bestemmelser, der har betydning for planlægning af opførelse af vindmøller. Dokumenterne kan rekvireres gennem Miljøbutikken eller via Retsinformations hjemmeside. (Se side 68)
Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (Vindmøllecirkulæret). Nr. 100 af 10. juni 1999.
Planloven indeholder bl.a. bestemmelse om: • landzoneadministration, §34 - 35 • regionplanretningslinier, §6 • lokalplanens indhold, §15 • bonuslokalplaner - dvs en lokalplan der indeholder betingelser der erstatter en ellers nødvendig landzonetilladelse, §15, stk. 4 • kystnærhedszone, §5a - 5b
Vindmøllecirkulæret indeholder bl.a. bestemmelser om: • at der skal tages hensyn til den landskabelige påvirkning, og at afstand til andre vindmøllegrupper skal være så stor, at hver gruppe opleves som et afgrænset anlæg, §2 • at vindmøller som hovedregel kun kan opstilles indenfor specifik udpegede områder i regionplan, §3 • at afstand til naboer skal min. være 4 gange møllens totale højde, §2, stk. 3 • Særlig belysning af gener for naboer nærmere end 500 m fra møllerne. §2, stk 4 • lokalplanens indhold mht møllestørrelse og møllernes præcise placering, §5, stk.2
SAMLEBEKENDTGØRELSEN
VEJLEDNING TIL VINDMØLLECIRKULÆRET
Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebekendtgørelsen). Nr. 428 af 2. juni 1999 .
Vindmøllecirkulæret uddybes i: Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Nr. 39 af 7. marts 2001.
Samlebekendtgørelsen indeholder bl.a. bestemmelser om: • regionplanændringer og retningslinier, §3 • Bilag 1, med liste over de anlæg hvor der altid skal udarbejdes en VVM-redegørelse, §3, stk. 1 • Bilag 2, med liste over de anlæg hvor amtet skal vurdere om der skal udarbejdes VVM-redegørelse, §3, stk. 2 • Bilag 3, med liste over de kriterier der skal anvendes ved vurdering af VVM-pligten, §3, stk. 2 • Bilag 4, med liste over de emner en VVM skal redegøre for, §5, stk. 2
Vejledningen indeholder bl.a. uddybende tekster om: • landskabshensyn, Kap. 2.1 • møllernes opstillingsmønster, Kap. 2.1 • afstande mellem vindmøllegrupper, Kap. 2.1 • afstande til naboer, Kap. 2.2 • vurdering af skyggegener, Kap. 2.2 • hensyn til arkæologiske interesser, Kap. 3.1 • møllernes proportioner og indbyrdes placering, Kap. 3.2
PLANLOVEN Bekendtgørelse af lov om planlægning (Planloven). Nr. 518 af 11. juni 2000
MILJØBESKYTTELSESLOVEN Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. Nr 753 af 25. august 2001
VVM-VEJLEDNING Planlovens bestemmelser uddybes i: VVM-Vejledning om visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet. Vejledning nr 12392 af 10.10.2001 Vejledningen erstatter afsnit III-D i Vejledning nr.187 af 14. november 1996 om planloven og indeholder bl.a. uddybende tekst om: • VVM-reglerne • Screening • VVM-redegørelsens indhold • VVM-tilladelse 8
Bekendtgørelsen indeholder bl.a. bestemmelser om: • affald, §4
STØJBEKENDTGØRELSEN Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Nr. 304 af 14. maj 1991 Bekendtgørelsen indeholder bl.a. bestemmelser om: • max. støjbelastning, §2 • projektanmeldelse, §6 og 7 • dokumentation for at fastsatte støjgrænser kan overholdes, §6
NA TURBESKYTTELSESLOVEN NATURBESKYTTELSESLOVEN
Med. bestemmelser om bl.a.: specifikationer i.f.t afmærkning
•
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven), nr. 835 af 1. november 1997
LANDBRUGSLOVEN Naturbeskyttelsesloven indeholder bl.a. bestemmelser om: • beskyttelse af naturtyper, §3-8 • beskyttelse af fortidsminder. §12-14 • beskyttelseslinier fra strande, søer og åer, skove, fortidsminder og kirker, §15-19
Lov Nr. 598 af 15. juli 1999
Vejledning til Naturbeskyttelsesloven, 1993
Landbrugsloven indeholder bl.a. bestemmelser om: • at minimere brugen af landbrugsjord til andre formål, §1 • at ophæve landbrugspligten og betingelserne herfor, §4
Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende. Nr 624 af 25. juni 2001.
Vejledning om opstilling af vindmøller på landbrugsejendomme. Nr. 103 af 23. juni 1993.
Bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer Nr 636 af 25. juni 2001.
VEJLOVEN
Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper Nr 637 af 25. juni 2001. Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger af maj 2001 Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Nr 782 af 1. november 1998
Bekendtgørelse af lov om offentlige veje, nr. 671 af 19. august 1999 Vejloven indeholder bestemmelser om: • adgangsforhold til offentlige veje, Kapitel 6, §§ 70-73
TILSLUTNINGSBEKENDTGØRELSEN
MUSEUMSLOVEN
Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. Bek. nr 187 af 16.3.2001
Nr. 473 af 7. juni 2001
•
Museumsloven indeholder bl.a. bestemmelser om: • sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning, §23-25 • standsning af anlægsarbejde ved fund af fortidsminder eller naturhistoriske genstande, §27, stk.2 og §29
LUFTF AR TSLOVEN LUFTFAR ARTSLOVEN Bekendtgørelse af lov om luftfart, nr. 543 af 13. juni 2001 Luftfartsloven indeholder bl.a. bestemmelser om: • at anlæg der agtes opført i en højde af 100 m eller mere over terræn, skal anmeldes til luftfartsvæsenet. Opførelse må ikke påbegyndes før luftfartsvæsenet har udstedt en attest, §67a
•
•
betingelser for tilslutning, gældende bestemmelser i anden relevant lovgivning skal være overholdt. § 3. Kollektiv elforsyning har pligt til at tilslutte vindmøllen, hvis den opfylder betingelserne for tilslutning. §21, stk 2. Bestemmelser for udskiftning af ældre møller.
TYPEGODKENDELSEN Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 837 af 7. oktober 1992. Ændret ifølge lov nr. 1089 af 20 dec. 1995, lov nr. 427 af 10. juni 1996, lov nr. 378 af 2. juni 1997 samt lov nr. 692 af 25. august 1999. Typegodkendelsen foretages af Forskningscenter Risø på vegne af Energistyrelsen. Typegodkendelsen indeholder bl.a. bestemmelser for godkendelse af sikkerhedsmæssige forhold.
BL 3-10 Bestemmelser om Luftfartshindringer, udgave 1. 9. april 1992
9
INDHOLD I VVM - REDEGØRELSE I Samlebekendtgørelsens §5 og Bilag 4 findes minimumskravene til indholdet i en VVM-redegørelse.
3.
Nedenfor er de dele af bestemmelserne, der har relevans for vindmøller gengivet i kursiv. Bemærkninger og eventuelle kommentarer står med normal skrift. 1. 1.1.
1.2.
1.3.
2.
En beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder navnlig: En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og karakteristika (for vindmøller: navog totalhøjde, rotordiameter, farve, rotationshastighed og eventuel afmærkning), samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftfaserne, (for vindmøller: fundamenter, arbejdsarealer og veje) herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målforhold. En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f. eks. type og mængde af de anvendte materialer, (for vindmøller i driftsfasen: forbrug af smøremidler). Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt. (for vindmøller: sparede emissioner fra kraftværker, støj, skyggekast og reflekser). En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til
4.
4.1. 4.2. 4.3. 4.4. 4.5. 4.6.
5.
6. 7.
3)
4)
10
regionplanmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna(3), flora(3), jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang hertil og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer(4) samt en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. (for vindmøller på land: landskabelige forhold, kulturhistorie, arkæologi, fugle, planter, grundvand m.v.) En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af: Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer. Luftforurening. Støjbelastning. Anvendelsen af naturlige råstoffer. Emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger samt bortskaffelsen af affald. Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger. En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne.
Beskrivelsen skal omfatte virkningerne på akut truede, sårbare, sjældne eller fredede plante- og dyrearter eller arter som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for. Beskrivelsen skal anføre anlæggets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative (den samlede virkning af flere anlæg), kort- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger.
INDHOLD I VVM-REDEGØRELSE FOR VINDMØLLER
størrelse. Afværgeforanstaltninger skal beskrives i VVM-redegørelsen.
Denne drejebog er bygget op med udgangspunkt i modstående krav til indholdet i en VVM-redegørelse.
Vurdering Redegørelsen for hvert delproblem skal afsluttes med en vurdering af problemets størrelse og betydning samt en konklusion. Det skal vurderes om der er væsentlige problemer forbundet med etablering af vindmøllerne. Hvis der er væsentlige problemer, bør der foreslås afværgeforanstaltninger. Hvis dette ikke er muligt, bliver det i sidste ende en politisk afvejning i staten, amtet og/eller kommunen.
Indholdet er grupperet ud fra praktiske erfaringer med VVM-redegørelser for vindmøller. Der vil aldrig være to ens VVM-redegørelser -hver placering har sine specifikke problematikker, men der er alligevel fælles træk: • Anlægsbeskrivelserne vil indeholde de samme elementer, når der ses bort fra specielle funderingsforhold. • Påvirkningen af landskabet og kulturhistorien vil med de moderne store vindmøller medføre at landskabsanalysen og vurderingen vil være et væsentligt tema. Ikke to landskabsanalyser vil være ens. • Genevirkningen for naboer vil omfatte visuel påvirkning, støj, skyggekast og reflekser. OVERVEJELSER VED ALLE PROBLEMSTILLINGER
IKKE TEKNISK RESUMÉ
Det ikke tekniske resume (Punkt 6 i Samlebekendtgørelsens Bilag 4) skal kortfattet på et let forståeligt dansk gennemgå alle problemstillinger i VVM-rapporten og redegøre for vurderingerne af hver problemstilling - om der er væsentlige problemer og om og i givet fald hvorledes, de kan afværges. Det ikke tekniske resumé kan være en del af VVMredegørelsen, være en selvstændig tryksag eller være en del af regionplantillægget.
Punkterne 4.6 og 5 samt note 4 i Samlebekendtgørelsens Bilag 4 (se side 10) kan behandles i selvstændige afsnit, men kan også med fordel berøres under hvert tema. Endvidere skal der for hvert tema redegøres for lovgrundlag, og der skal udarbejdes en vurdering af, om der er væsentlige gener. Lovgrundlag Der skal redegøres for lovgrundlaget, og for om loven er overholdt, eller om der skal søges dispensation. Metodebeskrivelse Hvor der er foretaget beregninger eller udarbejdet visualiseringer redegøres for den anvendte metode. Kumulativ virkning Hvis der er andre vindmøller eller store/forurenende anlæg i nærheden skal den kumulative (samlede) virkning af anlæggene bedømmes. Det gælder især visuel påvirkning, rotationshastigheder, støj og påvirkning af flora og fauna. Afværgeforanstaltninger Hvis redegørelsen viser, at der er væsentlige gener fra vindmøllerne, skal det overvejes, hvad der kan gøres for at afværge disse. Det kan for eksempel være støjdæmpning, flytning af en mølle, ændring af opstillingsmønsteret, reduktion af mølleantal eller 11
12
DREJEBOG DREJEBOGENS OPBYGNING Drejebogen er opdelt i seks kapitler. • 1. Indledning • 2. Projektbeskrivelse • 3. Påvirkning af landskabet • 4. Forhold ved naboer • 5. Påvirkning af miljøet i øvrigt • 6. Andre forhold
Problemstillingerne er omtalt på venstre side af opslagene, hvor der endvidere nederst på siden i bokse er omtalt tilknyttede love m.v. satm hvor man kan søge yderligere oplysninger. På højresiderne er gengivet eksempel på VVM-redegørelse for problemet.
Hvert kapitel indledes med en kort omtale af indholdet i kapitlet samt et oversigtsskema over delemner, der behandles, og lovkrav, der er knyttet til hvert delemne. Skemaerne angiver krav til indhold af VVM eller til vindmølleanlæg i de relevante love, samt anbefalinger i tilknyttede vejledninger og cirkulærer samt evt forfatternes anbefalinger. Skemaerne kan bruges som tjekliste for udarbejdelse af VVM-redegørelse. Kapitlerne er opdelt på emner. Ved hvert emne er problemstillingen og den tilknyttede lovgivning omtalt. Endvidere er der redegjort for, hvorledes den enkelte problemstilling bør behandles og hvad man som minimum bør undersøge.
LOVE, CIRKULÆRER M.M.
§
I grønne tekstbokse henvises til love og cirkulærer samt til hvilke paragraffer, der har betydning for den aktuelle problemstilling. Love og cirkulærer er omtalt med populærbetegnelser. De eksakte betegnelser med nr., dato mv findes på side 8-9
YDERLIGERE OPLYSNINGER
EKSEMPEL
For hver problemstilling er der vist eksempler på behandlingen i en VVM for et konkret projekt. Eksemplet er hver gang vist på en gul bund på højre side af opslaget. De fleste eksempler er hentet fra en VVM-redegørelse for tre vindmøller i Nørhede øst for Ringkøbing. I tilfælde, hvor problemstillinger er fraværende eller bedre belyst i et eksempel fra Ærø er dette inddraget. I enkelte tilfælde er der endvidere brugt et eksempel fra Rønland ved Harboøre.
?
I blå tekstbokse henvises til, hvor der kan søges oplysninger om den enkelte problemstilling. Litteraturhenvisninger er nævnt med titel og reference nr. Den fulde kildehenvisning findes i referencelisten side 69.
13
1. INDLEDNING 1.1. FORSLAG OG AL TERNA TIVER ALTERNA TERNATIVER I indledningen beskrives baggrunden for projektet. Derefter beskrives projektet meget kort. Hvor i landet er vi, hvilket amt og kommune? Møllernes placering vises på et kort i stor målestok.
1.2. HOVEDPROBLEMER Hovedproblemerne ved det specifikke anlæg skal opridses. Det kan være indpasning i landskabet, herunder skalaforhold, samspil med eksisterende vindmøller og/eller andre tekniske anlæg, kystnærhed, fugleforekomster, støj og skyggekast.
1.3. LÆSEVEJLEDNING Hvor mange og hvor store møller er der tale om, hvilket mønster står de i og hvilke alternativer er der. Møllestørrelser og udseende vises på en tegning/visualisering af møllerne gerne forfra og i profil. Som sammenligningsgrundlag bør møllerne vises sammen med lokale høje anlæg. VALG AF ALTERNATIVER
Alle undersøgte alternativer skal nævnes. Alle forslag der er stillet under idéfasen skal behandles. Der kan være et eller få alternativer, som er særlig grundigt undersøgt. Et forslag kan være prioriteret som hovedforslag. Der kan også være to eller tre ligestillede alternativer, som først prioriteres i forbindelse med udarbejdelse af regionplantillæg. Man kan vælge at have alle alternativer inklusive 0alternativet (alternativet der beskriver de miljømæssige konsekvenser af ikke at etablere vindmølleprojektet) i starten af rapporten. Man kan også vælge kun at have de prioriterede alternativer, og senere under afsnittet “andre forhold“ beskrive 0-alternativet og de øvrige mindre grundigt undersøgte alternativer. Hvis nogle alternativer er fravalgt, skal der redegøres for, hvorfor de er fravalgt. Alternativerne kan være meget simple: en anden størrelse mølle, en anden opstilling i samme område eller det kan være en opstilling et andet sted. Findes der ingen alternativer, skal 0-alternativet blot beskrives. Ved projekter, hvor eksisterende møller nedtages, vil de eksisterende møller indgå i 0-alternativet i en tidsperiode frem til de er nedslidt.
14
Læsevejledningen præsenterer kort rapportens opbygning og hvilke problemer, der behandles i de enkelte afsnit.
1.4. LOVGIVNING OG PLANLÆGNING Lovgivning og planlægning knyttet til det enkelte anlæg beskrives. Det er som regel de foran nævnte love for vindmøller, men kan også være specielle love for det enkelte område, for eksempel kystbeskyttelse eller fredningslinier, der eventuelt skal dispenseres for. Planlægningsmæssige forhold beskrives. Det drejer sig primært om regionplanens bestemmelser for vindmøller generelt og specifikt for det enkelte område. Der kan også være bestemmelser i kommuneplanen, man skal være opmærksom på. Det kan for eksempel være nærliggende byudviklingsområder eller planer for nye rekreative aktiviteter.
1.5. HOVEDKONKLUSIONER Det er en god ide at afslutte indledningen med et meget kort resumé, hvor konklusionerne på hovedproblemerne beskrives. Det giver mulighed for, at læseren hurtigt kan få de vigtigste informationer. Endvidere kan læseren herefter vedhjælp af læsevejledningen finde de konklusioner på problemstillinger, som han/hun synes, det er vigtigt at undersøge nærmere. Afsnittet kan også mere grundigt resumere VVM-redegørelsen og anvendes som ‘Ikke Teknisk Resumé’.
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 1.1 FORSLAG OG AL TERNA TIVER ALTERNA TERNATIVER Hovedforslaget beskriver 3 vindmøller placeret ved Nørhede i Ringkøbing kommune. Vindmøllerne har hver en effekt på 2 MW. Totalhøjden til øverste vingespids vil blive knap 100 m. Det har været vurderet, hvilke alternativer der findes. Områdets placering er fastlagt i region- og kommuneplanen, og der er således ikke alternativer på andre placeringer. Afstande til naboer og opstilling i Hjortmose har betinget, at tre møller i området alene kunne placeres i en trekant. Det eneste alternativ er således 3 vindmøller med et mere harmonisk forhold mellem navhøjde og rotordiameter i lighed med møllerne i Hjortmose. Det vil sige et højere tårn og en mindre rotor og dermed en mindre effekt – 1,75 MW - på samme placering. Totalhøjden vil fortsat være knap 100 m. Forskellen mellem hovedforslag og alternativ består primært i forskellig størrelse rotor. Hovedforslaget er tre vindmøller med en rotordiameter på 80 m, og en navhøjde på 59,9 m, mens alternativet er tre vindmøller med rotordiameter 66 m og navhøjde 66,9 m. Den afgørende faktor for produktionen er ikke generatorens størrelse men derimod rotorens størrelse. Jo større rotor, jo større areal bestryges af vingerne og jo mere energi, kan der produceres. Det benævnes også som vindmøllens
Kort 1.1. Forslag til placering af vindmøllepark
Grøntfoderfabrik
1,75 MW
bestrøgne areal. Hovedforslagets vindmøller har hver et bestrøget areal på 5027 m2 , mens alternativets er på 3421 m2, Forskellen er således ca. 47%. Det medfører at alternativets samlede produktion vil være ca. 21% mindre end hovedforslaget. Alternativet er medtaget i denne rapport, på grund af en forholdsvis stor divergens mellem hovedforslagets rotordiameter og navhøjde, hvor rotordiameteren er ca. 33 % større end tårnet. En sådan afvigelse kan i nogle former for terræn skabe et misforhold mellem rotor- og tårnstørrelse. I Vejledning til cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller har Miljø- & Energiministeriet vurderet, at et forhold på 1:1 med en mulig afvigelse på indtil 10 % normalt sikrer et harmonisk forhold. Herhjemme mangler der dog erfaringer med møllernes harmoni ved store møller med totalhøjde over 90 m. En anden visuel forskel på hovedforslaget og alternativet er omdrejningstallet. Ved en vind større end 9 m/s roterer hovedforslagets møller med 17 omdrejninger pr minut og alternativet med 21 omdrejninger pr minut. 1.2 HOVEDPROBLEMER De tre vindmøller opstilles i et lukket landskab ved foden af Skovbjerg Bakkeø. Vest for området er landskabet ........ To km mod øst og to km mod nordvest findes vindmøllegrupper med 3 møller. Mod syd findes mange ældre vindmøller både som enkeltmøller, grupper og store parker. Placeringen rejser følgende hovedproblemer: Samspillet med øvrige møller. Det er primært samspillet med de to nærtstående møllegrupper og de mange vindmøller mod syd, der kan give landskabelige problemer. Dette vil især fremtræde fra de nærmeste højtliggende områder mod sydøst. Møller med relativt stor rotor. Den store rotor i hovedforslaget kan virke uharmonisk. Forskellig omdrejningshastighed i forhold til møllerne i Hjortmose. I Hjortmose ved No står tre møller med rotordiameter 66 m, der drejer med samme hastighed som alternativet. Det kan betyde, at hovedforslagets tre møller med den langsommere rotation vil give et misforhold. Specielt hvis de to grupper ses tæt sammen eller lige bag hinanden. Støj og skyggekast. 99,9 m høje møller vil give skyggekast over et stort område. Møllernes placering skal derfor nøje tilpasses i forhold til nabobeboelser.
2 MW
Figur 1.1. Vindmøllestørrelser
15
16
2. PROJEKTBESKRIVELSE Dette kapitel skal med baggrund i Samlebekendtgørelsens Bilag 4, pkt. 1 indeholde en beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder eventuelt alternative forslag til placering eller udformning af dette.
2.3 Aktiviteter i anlægsfasen I anlægsfasen vil der være en betydelig aktivitet i projektområdet, og dermed også risiko for særlige gener i forhold til naboer, trafik og dyreliv. Afsnittet skal derfor indeholde en nærmere beskrivelse af aktiviteternes type, omfang og udstrækning.
Det er vigtigt, at projektbeskrivelsen har en detaljeringsgrad, der kan tjene som et fornuftigt udgangspunkt for vurderingen af anlæggets miljømæssige effekter i de efterfølgende kapitler.
2.4 Aktiviteter i driftsfasen Aktiviterne i driftsfasen knytter sig primært til service på møllerne. Omfanget og den forventede frekvens beskrives nærmere i dette afsnit.
Projektbeskrivelsen kan med fordel opdeles i følgende underafsnit:
2.5 Sikkerhedsforhold Vindmøller kan udgøre et risikomoment ved placering tæt på andre tekniske anlæg eller veje o.lign. Afsnittet skal indeholde en redegørelse for tilstedeværelsen af sådanne elementer i nærområdet, og en vurdering af risikoen i den forbindelse.
2.1 Vindressourcer Inden den egentlige projektbeskrivelse skal der nærmere redegøres for det hensigtsmæssige i projektets placering i forhold til vindenergien. 2.2 Anlægget Dette afsnit skal indeholde en detaljeret beskrivelse af projektets fysiske udformning og karakteristika samt arealanvendelsesbehov. Vigtige punkter er beregning af anlæggets forventede produktion samt tilslutning til offentlig vej og det eksisterende elnet.
2.6 Retablering af areal I dette afsnit beskrives omfang af og metode for fjernelse af anlægget og retableringen af det anvendte areal.
LOVKRAV OG ANBEFALINGER MED BETYDNING FOR PROJEKTBESKRIVELSE Emne Ufravigelige 2.1 Vindressourcer 2.2 Anlægget 1 Nabobeboelse 2 Mølledimensioner
Lovkrav m.m. Med mulighed for dispensation
Anbefalinger
Mindsteafstand 4 x totalhøjden 1:1 forhold mellem navhøjde og rotor (+/-10%)
2.3 Aktiviteter i anlægsfasen 2.4 Aktiviteter i driftsfasen 2.5 Sikkerhedsforhold 2.6 Retablering af areal 1 2
Vindmøllecirkulæret Vejledning til Vindmøllecirkulæret
17
2.1 VINDRESSOURCER Projektets placering skal vurderes i forhold til vindressourcernes udbredelse såvel regionalt som lokalt. Vindenergien på placeringen har stor betydning for vindmøllernes elektricitetsproduktion og dermed for projektets miljømæssigt positive effekter. Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt „Vindressourcekort for Danmark“ der blev færdiggjort i 1999. Denne kortlægning beskriver vindens energiindhold i 200x200 m kvadrater dækkende hele landet, og for fire forskellige navhøjder, og kan bruges til at illusterere den regionale fordeling af vindressourcerne. Vindressourcekort for et givent område kan findes på internetadressen www.emd.dk. Kortet kan ikke bruges til at beregne produktionen, men det kan fortælle, om vindenergien regionalt er tilstrækkelig og kan eventuelt suppleres med feltberegninger. Derudover bør der redegøres for de foretagne afvejninger omkring projektets nærmere indplacering i landskabet for at opnå størst mulig udnyttelse af de lokale vindressourcer. Det kan for eksempel være placering højt i terrænet eller placering, så lægivende elementer i de fremherskende vindretninger undgås.
cirkulærets krav om en minimumsafstand til nærmeste nabo på 4xtotalhøjden. Beskrivelsen af møllerne skal inkludere oplysninger om rotorens omdrejningstal, møllens bemaling og eventuel afmærkning af hensyn til flysikkerheden. Derudover bør der redegøres for møllens dimensioner i forhold til det anbefalede 1:1 forhold (±10%) mellem navhøjde og rotordiameter. Anlæggets forventede årlige energiproduktion skal angives. Produktionen beregnes med baggrund i vindstatistikken, landsdelskorrektionen for området, terrænforholdene samt den anvendte vindmølles effektkurve. Beregningen kan laves af fabrikanten eller diverse rådgivere. Anlæggets forventede levetid bør oplyses. Normalt ligger denne omkring 20 år. Type og dimensioner af fundamenter beskrives og illustereres eventuelt ved en skitse. Tilsvarende beskrives de nødvendige tilkørselsveje og arbejdsarealer til brug for anlæggelse og drift af anlægget med hensyn til placering, dimensioner, opbygning og materialetyper. Dette skal indeholde en redegørelse for tilslutningen til offentlig vej. Tilslutning af anlægget til det eksisterende elnet skal beskrives, herunder eventuelt afledte krav til udbygning/forstærkning af det eksisterende net.
2.2 ANLÆGGET I dette afsnit beskrives projektet med hensyn til de anvendte vindmøller, fundamenter, veje, arbejdsarealer, nettilslutning samt nødvendige udenomsanlæg. Vindmøllernes placering, antal, type og ydre dimensioner angives. Beskrivelsen af møllernes placering skal indeholde oplysninger om afstande til nærmeste naboer, i relation til overholdelsen af Vindmølle-
YDERLIGERE OPLYSNINGER
?
• Danmarks Vindmølleforenings hjemmeside • Vindmølleindustriens hjemmeside • Fabrikanter og rådgivere • Energi - og Miljødata, Aalborg • Forskningscenter Risø
18
Beskrivelsen af anlægget skal inkludere kort i passende målestok (max. 1:25.000) som minimum med angivelse af vindmøllernes placeringer, tilkørselsveje, arbejdsarealer og eventuelle udenomsanlæg. Er der tale om et projekt, hvor eksisterende vindmøller nedtages, angives hvilke møller det drejer sig om, hvor høje de er, hvor de er placeret og hvor meget strøm de producerer.
LOVE, CIRKULÆRER M.M. • • • •
§
Samlebekendtgørelsen, Bilag 4, pkt. 1 Udskiftningsordningen Vindmøllecirkulæret §3, stk. 3 ‘Vejledning om udskiftningsordningen for vindmøller på land’. Ref. 3.
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 2.1 VINDRESSOURCER
Vindressourcerne Vindmøller bør opstilles hvor vindenergien er højst muligt for at udnytte ressourcerne optimalt. Områderne mod vestkysten har den højeste vindenergi i Danmark. Ved Nørhede er vindenergien i 70 m´s højde mellem 400450 W/m2, hvilket er i den øverste ende af skalaen. Området vest og syd-vest for møllerne, som er den retning vinden oftest kommer fra, er desuden forholdsvist fladt og uden store forhindringer i form af større bevoksning eller samlet bebyggelse, der kan skabe læ eller turbulens for møllerne. 2.2 ANLÆGGET Hovedforslag Vindmøllerne Projektet omfatter tre vindmøller med en totalhøjde på knap 100 m over terræn med vingetip i øverste position. Rotordiameteren er 80 m og navhøjden er 59,9 m. Der er tre vinger, der er pitchregulerede. Det vil sige, at vingernes stilling kan reguleres. Aktiv krøjning sikrer, at møllehatten står rigtigt i forhold til vindretningen. Rotoren kører med variabelt omdrejningstal på 9 – 17 omdrejninger per minut afhængig af vindhastigheden. I vindstød kan den køre op til 21 omdrejninger pr minut. Ved vindhastighed over 9 m/s vil den køre med 17 omdrejninger pr minut. Tårnet er et malet konisk ståltårn. Fra tårnet er der adgang til møllehatten. Møllehatten er omsluttet af en lydisolerende glasfiberskærm. Møllehatten indeholder bl.a. generator, gearkasse og elektroniske styringer foruden transformeren, som er en tørtransformer, der maksimerer brandsikkerheden. Hele vindmøllen har en lys grå farve. Vingerne antirefleksbehandles svarende til et glanstal på max 30, så de fremstår med en mat overflade. De tre vindmøller er placeret i en ligesidet trekant. Deres indbyrdes afstand bliver ca. 295 m. Vindmøllefundamenter, veje og vendepladser I tilknytning til hver vindmølle anlægges veje, arbejds- og vendepladser. Fundamenternes størrelse er afhængig af de geotekniske forhold. Normalt er det traditionelle pladefundamenter - ca. 14 x 14 m bredt og 2 m dybt. Der anlægges tilkørselsvej med belægningsopbygning af grus eller andet godkendt vejmateriale. Vejene er placeret
Figur 2.1. Principtegning af fundament til hovedforslag
ud fra hensyn til drift af markerne. Tilslutning til offentlig vej sker til Rute 15 øst for Siggård, hvor en eksisterende vej til gården allerede er forstærket, således at kvæg- og fodertransporter kan passere. Herfra fortsættes af eksisterende markvej mod nord til sogneskellet, hvorefter der etableres nye veje. Vejene anlægges med en bredde på 5 m. Ved hver vindmølle gøres der plads til, at køretøjer (eksempelvis kranbiler og lastvognstog), kan komme ind til fundamenterne. Belægningen udføres med ca. 25 cm stabilt grus eller andet godkendt vejmateriale. Hvis der er blød bund eller lignende etableres foranstaltninger til sikring af vejene. De nærmere vilkår for tilslutning til Rute 15 sker efter aftale med berørte vejmyndighed som i dette tilfælde er Vejdirektoratet. Ved hvert fundament afsættes et areal på ca. 40 x 30 m, hvorfra indtil 3 kraner kan operere samtidig, og større vindmølledele kan opbevares kortvarigt. Kranerne kan f.eks. være en 800 T mobilkran med en 100 T hjælpekran og en 50 T lastbilkran. De største kraner har en arbejdsradius på ca 25 - 35 m. Arbejdsarealerne opbygges efter samme princip som adgangsvejene. Nettilslutning Alle kabeludbygninger sker i jordlagte kabler fra 60/10 kV-stationen nord for grøntfoderfabrikken. Ved hver vindmølle afsluttes i en kabelbrønd ved eller under møllen, hvorfra den enkelte mølle kan tilkobles elnettet. Elselskabet forventes at træffe de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere. Øvrige bygninger og anlæg Der er ingen bygninger i øvrigt. Gennem området passerer en luftledning for 60 kV elspænding. Der er tinglyst et bælte på 15 m fra den yderste ledning, hvor indenfor der ikke må opføres nyt byggeri og anlæg. De 40 m lange vinger vil gå ind over dette bælte, hvorfor en delstrækning af luftledningen skal kabellægges før projektet realiseres. Alternativ Vindmøllerne opstilles på samme placeringer og er af samme type som hovedforslaget. De væsentligste ændringer er at rotordiameteren er 66 m, og navhøjden er 66,9 m. Møllen kører med variabelt omdrejningstal i intervallet 10-21 (24,4) omdrejninger per minut afhængig af vindhastigheden. Hvis denne er over 9 m/s kører den 21 omdrejninger pr minut. Vindmøllefundamenter, veje, vendepladser og nettilslutning anlægges efter de principper, der er beskrevet i hovedforslaget. Det er dog ikke nødvendigt at kabellægge den eksisterende 60 kV-luftledning i området, da vingespidsen ikke når ind i det tinglyste bælte omkring luftledningen.
Kort 2.1. Placering af møller og veje
19
2.3 AKTIVITETER I ANLÆGSF ASEN ANLÆGSFASEN Aktiviteterne knyttet til anlægget adskiller sig væsentligt i type og karakter for henholdsvis anlægs-, drifts- og afviklingsfasen og dermed også de mulige miljømæssige effekter. Der bør derfor redegøres separat for aktiviteterne knyttet til hver af disse faser. Aktiviteterne i anlægsfasen kan indebære gener i forhold til naboer, trafik og dyreliv. I den forbindelse skal det noteres, at det i Vindmøllecirkulæret kræves at generne for beboelser indenfor en afstand af 500 m fra anlægget skal belyses. Som baggrund for at kunne vurdere omfanget heraf bør beskrivelsen af aktiviteterne som minimum indeholde oplysninger omkring det tidsmæssige forløb, anvendte maskiner og køretøjer, omfanget af tung trafik til området og inddragelsen af midlertidige arbejdsarealer. Beskrivelsen kan opdeles i en gennemgang af aktiviterne knyttet til anlæg af vindmøllefundamenter og adgangsveje, nettilslutning, rejsning af vindmøller, trafikale forhold og, hvis det er aktuelt, nedtagning af eksisterende møller. Ved nedtagning af eksisterende vindmøller bør beskrivelsen udover ovennævnte oplysninger indeholde oplysninger om metode samt bortskaffelse og genanvendelse af materialer, (se også afsnit 2.6) samt om hvornår de nedtages i forhold til tidsplanen for de nye møller. Ved vurdering af de støjmæssige og trafikale gener skal de forventede trafikmængder kvantificeres for de forskellige typer køretøjer. Endvidere skal trafikkens fordeling på døgnet samt de lokale ruter, der vil blive anvendt for at nå frem til projektområdet, beskrives. Der bør ydermere redegøres for, hvordan støjmæssige og trafikale gener er søgt reduceret gennem aktiviteternes tilrettelæggelse og/eller eventuelle afværgeforanstalninger.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
?
• Lokal vejbestyrelse (kommune, amt eller vejdirektorat) • Politimesteren
20
Transport under anlægsfasen kræver speciel tilladelse
Trafikken af store køretøjer til projektområdet i anlægsfasen kan indebære væsentlige gener og risici i forhold til afviklingen af trafikken på de eksisterende veje. Den nærmere tilrettelæggelse af tilkørselsforholdene skal ske i samråd med den relevante vejmyndighed, og eventuel midlertid skiltning foranstaltes i samråd med det lokale politi. Det skal fremgå af dette afsnit, hvor og hvordan tilslutningen til det eksisterende vejnet vil ske i anlægsfasen, og hvilke hensyn og forholdsregler, der er og vil blive taget i den forbindelse.
2.4 AKTIVITETER I DRIFTSF ASEN DRIFTSFASEN Af hensyn til eventuelle uoverenstemmelser eller uheld skal det oplyses, hvem der har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, hvilket blandt andet indbefatter støjmålinger til sikring af, at de gældende støjkrav overholdes. Aktiviteterne omkring anlægget i driftsfasen vil være mindre intensive end under anlægsfasen, men af en mere permanent karakter, hvilket bør danne baggrund for vurderingen af de miljømæssige effekter. Da servicebesøg og reparationer/justeringer ofte vil være den vigtigste aktivitet i driftsfasen, skal beskrivelsen indeholde oplysninger om den forventede frekvens heraf.
LOVE, CIRKULÆRER M.M. • • • •
§
Vindmøllecirkulæret, §2, stk. 4 Vejloven, Lov om offentlige veje, §70-73 Samlebekendtgørelsen §5 og Bilag 4 VVM-vejledningen
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 2.3 AKTIVITETER I ANLÆGSF ASEN ANLÆGSFASEN
2.4 AKTIVITETER I DRIFTSF ASEN DRIFTSFASEN
Der er ingen væsentlig forskel på aktiviteterne i anlægsfasen for hovedforslag og alternativ. Anlægsfasen forventes at strække sig over 3-4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt og alle tre vindmøller er rejst og tilkoblet elnettet. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter:
Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllen har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget herunder støjmålinger. Støjmålingerne foretages for at sikre, at de gældende støjkrav overholdes.
Vindmøllefundamenter og adgangsveje Fundamenterne til møllerne etableres ca 1 måned før vindmøllerne kan rejses og idriftsættes. Der anlægges en vendeplads i tilknytning til hvert fundament. Det estimeres, at der til støbning af et enkelt fundament skal bruges ca. 25 læs beton. Til etablering af 3 fundamenter skal der køres i alt ca. 70 – 80 lastbiler beton, samt 3 større lastbiler med fundamentsdele.
Aktiviteter Aktiviteter ved anlæggene vil typisk være serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med 2 serviceeftersyn per vindmølle om året. Ud over dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg per år, da daglig tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. Det vurderes, at aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet.
Fra Lervangvej etableres en midlertidig adgangsvej på køreplader. Der fjernes i den forbindelse en del bevoksning, som retableres når anlægsarbejdet er færdigt./8/ Nettilslutning Det vurderes, at anlægsarbejde i forbindelse med kabelarbejde og evt. kabellægning af den eksisterende 60 kV-luftledning i området, vil kunne udføres uden væsentlige gener for miljøet. Vindmøller Der vil ialt komme 17 større lastvogne med vindmølledele. Endvidere vil 2-3 store kraner operere i 4– 5 dage pr. vindmølle ved opsætningen. Efter opsætning forventes yderligere ca. 14 dage til indkøring af vindmøllen i automatisk drift. I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastning for området være, som for en mindre byggeplads. Det vurderes, at de trafikale gener fra tunge køretøjer ikke er kritiske for naboer, hverken ved anlæg eller drift af vindmøllerne. Anlægsperioden vurderes samlet at strække sig over 3-4 måneder.
Kort 2.1. Placering af møller og veje
21
2.5 SIKKERHEDSFORHOLD
2.6 RET ABLERING AF AREAL RETABLERING
Alle nye vindmøller skal i Danmark typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning. Det indebærer opfyldelsen af en række krav med hensyn til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Det betyder i praksis, at risikoen for havari er minimal, men ikke desto mindre eksisterende, hvorfor mulige miljø- og sikkerhedsmæssige risici i den forbindelse skal vurderes. Endvidere bør man forholde sig til risikoen for isafkast.
Ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet, er forpligtiget til sørge for at fjerne de forskellige dele, når driften indstilles. Kravene hertil er som regel fastsat i lokalplanens bestemmelser. Det er oftest en fuldstændig fjernelse af vindmøllerne ned til minimum én meter under jordoverfladen af hensyn til den landbrugsmæssige udnyttelse af jorden.
Der er ingen formelle afstandskrav fra vindmøller til andre tekniske anlæg, såsom veje, el- og gasledninger eller industrianlæg skal derfor vurderes i hvert tilfælde. Ved offentlig vej er der dog ofte fastsat en sikkerhedsafstand i region- og kommuneplanerne. Krav til afstand til el- og gasledninger vil normalt være tinglyst og kan således findes i Tingbogen. Visse industrianlæg kan have sikkerhedskrav, som oplyses ved henvendelse til den enkelte virksomhed.
Aktiviteterne i forbindelse med nedtagning kan i lighed med anlægsfasen have et betydeligt omfang med gener for nabobebyggelser, trafik og øvrigt miljø til følge. Afsnittet skal derfor indeholde en beskrivelse af tidsforløb, metoder og omfang for fjernelse af de enkelte dele af anlægget. Ved sprængning af fundamenter skal særlig opmærksomhed rettes mod effekten af rystelser på nabobebyggelser. Endelig bør dette afsnit beskrive de planer for retablering af de anvendte arealer som forventes indeholdt i lokalplanen.
Afsnittet skal forholde sig til risikoen for haverier af møller, f.eks. en situation med løsrevne vinger eller vingedele. Vurderingen af risiko for og effekter af nedfaldende is fra vinger skal vurderes. Overisningsfænomener forekommer hyppigst i kystnære områder. Afsnittet bør indholde en gennemgang af andre tekniske anlæg indenfor nærområdet og afstanden til disse, herunder opfyldelsen af eventuelt foreliggende afstandsretningslinier. Det skal vurderes, hvilke konsekvenser det har for miljøet og sikkerheden, hvis et uheld påvirker andre tekniske anlæg i nærheden.
YDERLIGERE OPLYSNINGER • Amt, kommune, eller andre myndigheder eller selskaber, der er ansvarlig for et specifikt teknisk anlæg • “Vindmøller ved tekniske anlæg“, Ref. 7. • Energistyrelsens hjemmeside • Energistyrelsens godkendelsesordning for vindmøller - www..vindmoellegodkendelse.dk • Lokale politi • Region- og kommuneplan • Tingbøgerne
?
22
LOVE, CIRKULÆRER M.M. • • • • •
§
Planloven, §15, stk. 4 Vindmøllecirkulæret, §2, stk. 3 Samlebekendtgørelsen, Bilag 3 og 4 Landbrugsloven, §1 Vejledning om opstilling af vindmøller på landbrugsejendomme
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 2.5 SIKKERHEDSFORHOLD
2.6 RET ABLERING AF AREAL RETABLERING
Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed.
Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fuldstændig fjernelse af alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som lokalplanen fastsætter.
Isnedfald Om vinteren kan der under særlige forhold dannes islag på vingerne, når møllerne står stille. Isen vil rystes af ved start, og falde lodret ned. Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede. Alle møller er placeret mindst 400 m fra offentlige veje og nærmeste naboer. Overisning ses hyppigst i kystområder, hvor lun fugtig luft fra havet afkøles i den kolde luft over land. Med den relativt store afstand til kysten og den givne afstand til befærdede og beboede arealer, vurderes placeringen ved Nørhede ikke at rumme væsentlige risici i forhold til isnedfald. Trafik I driftsfasen vurderes den normale trafik til og fra området ad tilkørslen ved Rute 15 ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Hvis der skulle blive behov for udskiftning af større dele eller kraner, vil politiet blive orienteret, således at der bliver skiltet mv, så de store biler kan passere uden risiko for den øvrige trafik på Rute 15. Det samme vil være tilfældet i anlægsfasen.
Demonteringen af hhv. vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Under demontering vil der blive anvendt samme type kraner, køretøjer mv. som blev benyttet i forbindelse med opstilling. Der forskes i at opnå en 100 % genanvendelse af vindmøller. Det er idag muligt at genanvende ca. 80 %. Det er endnu ikke muligt at genanvende komposit-materialer fra vindmøllernes vinger og kabine m.m. Det forventes dog, at der findes en løsning inden de nye møller skal nedtages. Etablerede adgangsveje fjernes ved opgravning. Anvendte materialer kan evt. genbruges i forbindelse med andre anlægsprojekter. Vendepladser afvikles på samme vis som veje. Fundamenter fjernes ved sprængning. Ved sprængningen vil der forekomme mindre rystelser. Med de eksisterende bygningers afstand på minimum 400 m fra nærmeste fundament vurderes rystelserne ikke at være kritiske. Betonen knuses, og armering separeres. Beton og armering bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne. Nedgravede kabler og øvrige elinstallationer opgraves og bortskaffes til genbrug hos godkendt modtager. De anvendte arealer retableres og vil efterfølgende igen indgå i normal landbrugsdrift. Demonteringen skønnes at vare ca. 2-3 måneder, og det vurderes, at påvirkningen af miljøet vil antage nogenlunde samme karakter som ved anlægsfasen.
23
24
3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET Dette kapitel gennemgår en mulig metode for vurdering af vindmøllernes påvirkning af landskabet. Der findes ingen objektive kriterier/grænseværdier for vindmøllers landskabspåvirkning, men en vurdering kan alligevel være saglig, når den redegør for de overvejelser og skøn, der ligger bag. Kapitlet er opdelt i følgende afsnit: 3.1. Landskabet - registrering Afsnittet skal indeholde en beskrivelse af landskabet, dets elementer, struktur og form samt en opdeling i afstandszoner fra vindmøllerne for at beskrive fjernvirkningerne. 3.2. Kulturlandskabet - registrering Afsnittet beskriver områdets historie og nutidige præg, som for eksempel bynært, landbrug, natur eller industriområde. Vigtige spor i landskabet af historien, historiske anlæg, arkæologiske interesser såvel registrerede og fredede anlæg som afdækning af eventuelle interesseområder for fund beskrives. Desuden beskrives de kulturhistoriske sammenhænge, deres karakteristika og sårbarhed.
3.3. Visuelle forhold - analyse Afsnittet omhandler en analyse af synligheden af høje elementer i landskabet, af de høje elementers påvirkning af landskabet, af landskabets sårbarhed overfor høje elementer, af vindmøllernes skala i forhold til landskabselementernes skala og af møllernes udseende, farve og rotation. Der gives en beskrivelse af, hvorledes analysen kan foretages. Analysen giver basis for udvælgelse af visualiseringspunkter. Visualisering bør foretages fra både nær-, mellem- og fjernzone. Påvirkningen vurderes både fra enkeltpunkter, og i forhold til at man bevæger sig i landskabet. 3.4. Vurdering af den landskabelige påvirkning I afsnittet konkluderes og vurderes der på vindmøllernes påvirkning af landskabet indenfor hver af de 3 zoner. Samspillet med andre vindmøller i en afstand af 2,5 km skal vurderes særligt.
LOVKRAV OG ANBEFALINGER MED BETYDNING FOR PÅVIRKNING AF LANDSKABET Emne 3.1 Landskabet
(1 (2
3.2 Kulturlandskabet
3.3 Visuelle forhold
(3 (4
(1
3.4 Vurdering af den (1+2 landskabelige påvirkning 1)
Vindmøllecirkulæret Samlebekendtgørelsen 3) Naturbeskyttelsesloven 2)
Lovkrav m.m. Anbefalinger Ufravigelige Med mulighed for dispensation Landskabsanalyse Opdeling i afstandszoner Samspil med eksisterende møller Samspil med andre tekniske anlæg Vurdering af påvirkning af Omgivende arkæologiske kulturhistoriske og arkæologiske interesser registreres elementer Beskyttelseszoner (100 m fra gravhøje, 300 m fra kirker) Visualiseringer udarbejdes Vurdering af vindmøllernes placering i terrænet Rotationshastighed (5 Eksisterende forhold vises Vurdering der opgør fordele og ulemper samt samlet vurdering af vindmøller indenfor 2,5 km (1 4) Museumsloven 5) VVM-vejledning
25
3.1. LANDSKABET - REGISTRERING
møllen være meget synlig eller næsten usynlig (hvis den står med siden til). I mellemzonen er det svært at bedømme størrelse og afstand til møllerne. Deres størrelse kan “overdøve“ eksisterende markante elementer i landskabet. Fra mange vinkler vil møllerne kunne være skjult bag bevoksninger eller samlede bebyggelser. Samspillet med andre vindmøller skal særligt vurderes i mellemzonen.
Beskrivelse af landskabet, det vil sige dets opståen, form (terræn), bevoksning, bebyggelse, veje, tekniske anlæg incl eksisterende vindmøller og dets fremtræden (åbent, lukket osv.). De eksisterende vindmøller beskrives med placering, afstand til nye, størrelse og alder. Det bedømmes, hvilke der har betydning for samspillet med de nye møller, og hvilke heraf, der må forventes at være permanente eller at blive nedtaget eller udskiftet indenfor en kortere årrække. Endvidere påpeges hvilke der vil blive nedtaget i forbindelse med etablering af det aktuelle projekt. AFST ANDSZONER AFSTANDSZONER
Til brug for analysen og den senere visualisering anbefales det at opdele landskabet i afstandszoner fra vindmøllerne. I vindmøllecirkulæret kræves, at den landskabelige påvirkning særligt skal belyses, hvis den indbyrdes afstand mellem vindkraftanlæg er mindre end 2,5 km. I sådanne tilfælde kan de 2,5 km eventuelt anvendes som grænse for nærzonen. Der kan opdeles i tre zoner: •
nærzonen, hvor vindmøllerne er dominerende overalt, med mindre man er tæt på beplantning eller bygninger.
•
mellemzonen, hvor vindmøllerne dominerer i de åbne landskaber eller hvis de står højt i forhold til omgivelserne. Rotoren vil være den mest dominerende del, da det ofte kun er den, der ses over landskabets øvrige elementer. Afhængig af rotorens orientering i forhold til betragteren kan
•
fjernzonen, hvor vindmøllerne som regel ikke vil være dominerende med mindre de findes i så stort antal, at de dækker synsfeltet. Det vil oftest være samspillet med andre møller, der kan være problematisk, hvis det samlede billede virker rodet eller uforståeligt eller det overdøver landskabets overordnede træk. Vindmøller kan placeres, så de fra fjernzonen understreger landskabets overordnede horisontale linier, som ellers ville være skjult (f.eks. hvis de står i en række langs en kyst, et dige eller en lav bakke). I fjernzonen er det som regel særligt markante udsigtspunkter eller kyststrækninger, hvorfra vindmøllerne kan ses, der er vigtige at analysere.
Det er vanskeligt at sætte faste matematiske grænser på zonernes udbredelse, da landskabets karakter vil være afgørende for oplevelsen af møllerne. Desuden er møllernes størrelse af stor betydning for hvilke afstande det er hensigtsmæssigt at vurdere dem fra. En VVM vil ofte indeholde alternativer med møller i forskellige højder.
YDERLIGERE OPLYSNINGER • Vindmøllestatistikken, Energi- og Miljødata for nærværende. Senere vil Eltra og Elkraft System have komplet oversigt. • Kommunale og amtslige vindmølleregistreringer og -planer. • Per Smed, Landskabskort. Ref. 16 • “Metoder til landskabsanalyse“, Ref 19 • “Vindmøller - januar 1997“ Ref. 6 • “Visualiseringer og VVM - behov, metoder, teknikker, eksempler“. Ref. 14
?
26
LOVE, CIRKULÆRER M.M.
§
• VVM vejledningen Kapitel 8.3. • Vejledningen til Vindmøllecirkulæret, Kap. 2 • Vindmøllecirkulæret, §3, stk. 5.
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 3.1. LANDSKABET - REGISTRERING Landskabets dannelse Nørhede ligger på den sydvestlige del af Skovbjerg Bakkeø, der strækker sig fra Holstebro til Skjern og fra Ringkøbing til Ikast. Bakkeøen, der er dannet i næstsidste istid, rummer ved Tihøje (111 m) og Trehøje (103 m) Vestjyllands højeste partier. Den er Danmarks største bakkeø med et areal på ca 1600 km2, og store dele ligger i over 50 m´s højde. Bakkeøen ligger vest for isens hovedopholdslinie for den seneste istid, hvorfor bakkerne er afrundede og slidte. Den vestligste del er nord for Hover Plantage præget af sand-flugtskiler 15 km ind over bakkeøen. Landskabsform Landskabet er storformet og falder ved projektområdet ned mod flade områder mod vest. Det breder sig ved Ringkøbing ud i Holmsland, Stadil Fjord mv og afsluttes ved vestkystens klitområder. Mod sydvest fortsætter bakkeøen med en fliget rand ned mod store flade områder ved Velling, Lem og Skjern som blev tørlagt først i 1940´erne. Projektområdet ligger på bakkeøens kant i kote ca 30 m. Mod syd og øst stiger terrænet til henholdsvis 64 m og 54 m. Mod nord bølger terrænet svagt ved bakkeøens rand ved højderne 15-30 m. Mod vest flader det hurtigt ud. (Se kort 4.5 side 14). Beplantning Det sandede bakkeølandskab er præget af mange levende hegn og store plantager. Tæt på området findes mod syd og øst Mourier Petersens Plantage og mod nord et par småplantager. Bebyggelse De nærmeste samlede bebyggelser er Ølstrup mod nordøst og Højmark mod syd samt No mod nordvest. Byerne virker som opland til Ringkøbing, der ligger 10 km mod vest. Syd for Højmark ligger Lem, der er i kraftig vækst på grund af vindmøllefabrikken Vestas, hvis møller præger landskabet kraftigt omkring Lem. Der er mange fritliggende gårde, dels langs vejene, dels mod nord i Flytkær på Bakkeøens vestligste kant. Umiddelbart øst for projektområdet ligger en grøntfoderfabrik i kote 40 m, der med en 45 m høj silo og 50 m høj skorsten ses viden om. Infrastruktur Lige syd for projektområdet går rute 15, Ringkøbing-Århus. Øvrige hovedveje er rute 28 fra Skjern
Marsk, afsat af tidevand
Marint forland
Kunstigt tørlagt areal
Hedeslette
Moræne, overvejende sand
Klitlandskab
Moræne, overvejende ler
Projektområde
til Ringkøbing og rute 11 fra grænsen til Thisted. Jernbanen løber langs bakkeøens grænser og berører ikke projektområdet. Kirker Vindmølleprojektet ligger i to sogne - Ølstrup Sogn med Ølstrup Kirke og Sønder Lem Sogn med Sønder Lem Kirke i Højmark. Den sidste ligger markant på en bakkekam. Begge kirker ligger godt 3 km fra vindmøllerne. Møller Der er 127 moderne møller i kommunen, hvoraf de fleste står syd og sydvest for Lem. Medtages møller i nabokommunen, findes der 11 møller nærmere projektområdet end 3 km og ca 175 møller mellem 3 og 10 km´s afstand. Landskabet syd for Højmark og omkring Lem er domineret af vindmøller. Nordøst for Højmark står tre vindmøller med totalhøjden ca 75 m markant i landskabet og nordvest for byen står fem forskellige møller med totalhøjde op til 45 m. Disse to grupper er med deres placering på bakkeøens kant specielt fremtrædende fra de lave områder mod vest. To km øst for projektområdet står tre møller med totalhøjde 44 m i en lige række vinkelret på Rute 15 ved Tinghøj tæt på Mourier Petersens Plantage. Disse tre er mindre fremtrædende på grund af terrænet og plantagen og opleves mest fra Rute 15. De vil blive oplevet sammen med møller i projektområdet. To km mod nordvest i Hjortmose står tre nye møller med totalhøjde 100 m opstillet i en trekant. Disse vil opleves sammen med møllerne i Nørhede fra næsten alle vinkler, og deres samspil vurderes ud fra blandt andet visualiseringer. På sigt vil antallet af vindmøller blive reduceret. Blandt andet må de fem møller nordvest for Højmark og de tre møller mod øst ved Tinghøj forventes at forsvinde, dels fordi de ikke kan få tilladelse til udskiftning og dels fordi de står nærmere Nørhede end tre km, som amtet fremover vil sætte som minimumsafstand mellem vindmølleområder. De enkeltstående møller må ligeledes forventes at blive udskiftet med møller i klynger på andre placeringer. De store vindmølleparker i Velling Mærsk og Gestenge kan dog blive stående i mange år, idet højdegrænserne for indflyvningen til Stauning Flyveplads forhindrer højere møller.
Formindsket udsnit af kort 3.2. Mål 1:100.000. Eksisterende og nye møller samt afstands-zoner 3 og 10 km.
Kort 3.1. Landskabets dannelse. Ref. 16
27
3.2. KUL TURLANDSKABET - REGISTRERING KULTURLANDSKABET (I) Dette afsnit skal indeholde en beskrivelse og kortlægning af kulturhistoriske og arkæologiske forhold i nær- og mellemzonen, som kan blive berørt af vindmøllerne. Landskabet er under stadig forandring, og vindmøllerne er en vigtig del af denne proces. Nogle kulturhistoriske spor er det nødvendigt at beskytte, hvis historien ikke skal forsvinde helt. Derfor indeholder regionplaner i forskellig grad en vurdering af, om der er kulturhistoriske vigtige landskaber i amtet, og der foregår en stadig kortlægning af fredede og endnu ikke registrerede fortidsminder. VVM-redegørelsen skal indeholde en vurdering af påvirkningen af kulturhistoriske og arkæologiske elementer, hvis der er sådanne indenfor eller i nærheden af projektområdet. I særlige tilfælde kan vindmøllerne påvirke kulturhistoriske anlæg adskillige kilometer borte. KUL TURHISTORIE KULTURHISTORIE
Kulturhistoriske elementer, eller områder der i regionplanen er udlagt som kulturhistoriske vigtige, kan blive påvirket af vindmøller. Det kan f.eks. være en kirke, en bevaringsværdig landsby, en gammel hulvej, områder med mange gravhøje, hedeområder eller et herregårdslandskab.
Vindmøller kan give problemer, hvis: 1. De ændrer landskabets præg fra for eksempel herregårdslandskab til teknisk landskab. 2. De tager opmærksomheden fra vigtige kulturhistoriske elementer eller helheder 3. De slører forståelsen af kulturelementernes betydning og placering. 4. De er placeret på en måde, så man fra et udsigtspunkt får forstyrret oplevelsen af et vigtigt kulturhistorisk landskab. 5. Tilkørselsveje til vindmøllerne skærer gennem kulturhistoriske elementer, som for eksempel en gammel hulvej eller et egekrat. Omkring fredede fortidsminder findes beskyttelseslinier, som skal respekteres. De er normalt på 100 m omkring gravhøje og lignende. Omkring kirker findes en 300 m beskyttelseszone. Der kan i nogle tilfælde være et større beskyttelsesområde, en kirkeomgivelsesfredning (Exner fredning), som er fastsat på baggrund af en konkret vurdering af en særlig markant beliggende eller historisk vigtig kirke. Hvis der ligger kirker indenfor 3 km fra projektområdet, er det i nogle regionplaner krævet, at der redegøres for, hvordan placeringen af vindmøllerne vil indvirke på oplevelsen af disse.
Oplysninger om kulturhistorien findes i region- og kommuneplanerne, og kan uddybes gennem kontakter til amt, kommune, museer og lokalhistoriske arkiver samt ved læsning af egnsbeskrivelser i for eksempel bogværket Trap Danmark.
YDERLIGERE OPLYSNINGER • Regionplanen - GIS systemets kort over fredede fortidsminder på Internettet eller rekvirering ved amtet. • Kommuneplanen • Lokalhistorisk arkiv • “Danmark“ - bogværk med beskrivelse af hvert eneste sogn i Danmark. Ref. 22 • “Danmark, Gyldendals Egnsbeskrivelse, bind 1-12“. Ref. 15 • “Videnskabernes Selskab´s kort“. Ref. 23 • “Inspiration til det fremtidige arbejde med kulturmiljøer i planlægningen“. Ref. 18
?
28
LOVE, CIRKULÆRER M.M.
§
• Naturbeskyttelsesloven, §12-14
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 3.2 KUL TURLANDSKABET - REGISTRERING (I) KULTURLANDSKABET Kulturhistorie
Foto 3.1: Strandgården nord for Hovvig. Typisk gård fra de forblæste flade områder indenfor klitterne. Gården fungerer i dag som museum. Fra klitterne bagved er der vid udsigt ind over Stadil Fjord til Skovbjerg Bakkeø. På dage med meget god sigt kan møllerne i Hjortmose og Nørhede samt grøntfoderfabrikken ses i horisonten 20 km borte.
Foto 3.2: Heden ved Trehøje vest for Videbæk 20 km nordøst for Nørhede, som den tog sig ud i foråret 2001. Det er Vestjyllands næsthøjeste punkt med højden 103 m. Tidligere var Skovbjerg Bakkeø dækket af hede. Men efter den store opdyrkning af heden findes kun pletter tilbage, hvoraf nogle af de større områder findes ved Trehøje og Omme Bakker . Fra Trehøje kan man se møllerne i Fjaldene 6 km borte, hvor de øverste står i ca 80 m´s højde. På dage med meget god sigt, vil man kunne se vingerne på møllerne i Nørhede 20 km borte.
29
3.2. KUL TURLANDSKABET KULTURLANDSKABET TURLANDSKABET-- REGISTRERING (II) ARKÆOLOGI
I nærheden af vindmøllen eller i selve projektområdet kan der findes fredede fortidsminder. De fleste fredede fortidsminder er registreret, men også de ikke registrerede gravhøje, dysser, jættestuer, forsvarsanlæg mv. er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser og skal kortlægges i og omkring projektområdet. De fredede fortidsminder har en beskyttelseslinie på 100 m, som skal respekteres. Ud over de registrerede fortidsminder kan der findes arkæologiske interesser, som ikke er afdækket. Ved forespørgsel på det museum, der er knyttet til projektområdet, kan man få oplyst om der kan være arkæologiske interessante elementer i området. Det kan specielt være i områder, som har været tæt på kysten i stenalderen, eller områder, hvor der er mange overpløjede gravhøje. Er der stor sandsynlighed for forekomst af arkæologisk interesse, kan museet kræve en undersøgelse før anlægsarbejdet påbegyndes. Er der forekomster af arkæologisk værdi, skal det udgraves før anlægsarbejdet kan påbegyndes. Hvis der ikke er stor sandsynlighed for arkæologiske fund, skal entreprenørerne alligevel holde øje med, om der ved gravearbejdet viser sig noget, som kan være arkæologisk interessant. Det nærmeste museum skal herefter underrettes, og det skal have mulighed for at forholde sig til fundene, før anlægsarbejdet kan fortsætte.
YDERLIGERE OPLYSNINGER • Regionplanen - GIS systemets kort over fredede fortidsminder på Internettet eller rekvirering ved amtet. • Kommuneplanen • Det museum, der er knyttet til området • Lokalhistorisk Arkiv • Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC) under Nationalmuseet • Tingbøgerne
?
30
LOVE, CIRKULÆRER M.M.
§
• Naturbeskyttelsesloven, §12, 18, 19 og Bilag Kap. 1 • Museumsloven, §27 • Samlebekendtgørelsen, Bilag 4
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 3.2. KUL TURLANDSKABET - REGISTRERING (II) KULTURLANDSKABET Arkæologi Afsnittet bygger på korrespondance med Rinkøbing Museum, der også har besigtiget området. I begge sogn findes mange gravhøje og dysser, og endnu flere fandtes tidligere. De har været koncentreret på de højeste partier, blandt andet omkring Tinghøj i Ølstrup sogn og i Sønder Lem sogn de sydøstligste dele ved blandt andet Dejbjerg Hede. Ved projektområdet ligger i bevoksningen mod øst to gravhøje, hvis fredningszone ikke vil blive berørt af vindmøllerne. Der er ved besigtigelse fundet en overpløjet gravhøj, der har været udjævnet før hedeopdyrkningen lige øst for den vestligste mølle. Gravhøjens midte ligger 30 m vest for og 18 m nord for dyrkningskant af marken. Under anlægsarbejdet må gravhøjen ikke berøres, uden at museet underrettes og får lejlighed til at foretage en undersøgelse. Luftfotos viser, at der er udjævnede oldtidsagre, såkaldte digevoldinger fra jernalderen vest og syd for de påtænkte
mølleplaceringer. Et eller andet sted har der ligget en samtidig boplads, normalt oppe på siden af en syd- eller vesteksponeret bakkeskråning. Det vil sige, at man måske kan finde spor af en jernalderboplads ved mølleplaceringerne. Museet har dog ikke på forhånd registreret en sådan forekomst. Den gamle landevej, Rute 15´s forgænger, har gået i en omtrent lige linie fra Røgind Kro til Brejning Kirke, og øst for Lervangvej er den stadig bevaret som sognevej. Op over bakkeskråningen har landevejen udgjort et system af dybe hulveje, der stadig er bevaret i plantagen vest for Lervangvej. På luftfoto fra 1954 ses vejtraceet og hulvejene stadig som aftegninger i markoverfladen. Den påtænkte mølleplacering berører ikke de gamle hulveje, men en adgangsvej fra syd vil krydse dem. Konklusioner Der er ikke nogen registrerede arkæologiske forekomster, der hvor de tre møller ønskes placeret. Øst for den vestlige mølle findes en overpløjet gravhøj, som ikke må berøres, uden at museet underrettes.
Overpløjet gravhøj
Ølstrup Sogn Sønder Lem Sogn
Kort 3.3. Arkæologiske interesser. Mål 1:30.000
Udsnit viser kortafgrænsningen på ovenstående kort
Kort 3.4: Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort fra 1803, der dels viser de gamle veje, dels viser, at det meste af Skovbjerg Bakkeø dengang var hede. Lokalt ses gårde
ved Brorstrup og opdyrket område på heden op til Ølstrup. Kirkerne ligger på ‘øer’, der er opdyrkede, omgivet af fritliggende gårde/landsbyer.
31
3.3. VISUELLE FORHOLD - ANAL YSE (I) ANALYSE Vindmøller er høje elementer. I det danske landskab er de særligt markante, idet terrænvariationerne praktisk taget aldrig er over 100 m. Moderne vindmøller er 75-120 m høje, og der bør derfor fokuseres særligt på forholdet mellem landskabets og vindmøllernernes proportioner.
pel i et uroligt terræn have meget lille betydning for udsigten, mens de på en flade næsten kan skjule høje elementer, fordi man hele tiden har et hegn foran sig. Synligheden skal bedømmes i hver af de enkelte zoner. Et tæt bevokset landskab kan for eksempel betyde, at vindmøllerne er meget skjult i mellemzonen, mens de fra fjernzonen med en vandflade foran kan være meget synlige.
Landskabets visuelle sårbarhed overfor høje elementer kan variere. Sårbarheden er bestemt af høje elementers synlighed og af landskabets skala.
Endvidere er vindmøllernes dominans afhængig af, hvor stor en del af synsfeltet, de fylder. Er synsfeltet meget snævert, vil møllerne virke dominerende.
SYNLIGHED
Når en vindmølles synlighed skal bedømmes, er det først og fremmest terrænformerne, der er afgørende, men bevoksning og bebyggelse spiller også en rolle. Terrænformerne bør indgå som en del af analysen af landskabet. Det bør vurderes, hvorledes vindmøllerne opleves i terrænet, og hvorledes de opleves i forhold til terrænet i omgivelserne indenfor de nærmeste ca 10 km. En analyse af vindmøllerne i terrænet vil fortælle, hvorledes de oftest vil opleves: • om de står bag en bakke, så de oftest/altid opleves overskårne • om de står nedenfor de steder, hvor folk færdes • eller ovenfor de steder, hvor folk færdes • om de er markante fra fjernzonen og/eller mindre markante fra mellemzonen Bevoksning og bebyggelse spiller ligeledes en vigtig rolle i bedømmelsen af synligheden, og skal ses i samspil med terrænet. Levende hegn kan for eksem-
YDERLIGERE OPLYSNINGER • Kort og Matrikelstyrelsen, terrænkoter • Kort og Matrikelsetyrelsens kortværk 1:25.000 • “Visualiseringer og VVM - behov, metoder, teknikker, eksempler“, Ref. 14 • “Metoder til landskabsanalyse“. Ref. 19 • Danmarks Vindmølleforening eller Samvirkende Energi- og Miljøkontorer • “Opstilling af store vindmøller i det åbne land - en undersøgelse af de visuelle forhold“, Ref. 12 • “Store vindmøller - en undersøgelse af de visuelle forhold ved opstilling af store vindmøller ved større industrianlæg“, Ref. 2
?
32
Figur 3.3.: Eksempel på en anden arbejdsmetode. Kort der illustrerer vindmøllernes synlighed, fremstillet digitalt af Energi- og MiljøData med programmet WindPRO. Møllerne er med 60 m nav og 80 m rotor. Synlighed er defineret som blot en vingespids kan ses fra 1,5 m over terræn. Der er ikke indregnet betydning af læhegn. Byområder er sat til højden 6 m og skovområder til højden 10 m. Indenfor disse områder forudsættes møllerne ikke synlige. Der er beregnet i en netopløsning på 50 m. Ved at indlægge højdekurver digitalt, samt skovområder, byer, læhegn og andre elementer, der spærrer for udsynet, kan nævnte beregningsmodul udskrive et kort, der med farvekoder og/eller skraveringer viser hvorfra en eller flere møller er synlige (man kan farvekode individuelt efter antal synlige møller eller blot vælge at skelne mellem om mindst en mølle eller ingen er synlig). Man kan vælge betragter højde, typisk 1,5 m over terræn samt om kriteriet for synlighed skal være om en vingespids kan ses eller om hele møllehatten skal være synlig for at området regnes med. Programmet udskriver ud over kort en opgørelse over arealstørrelser, hvorfra møller er synlige indenfor det valgte beregningsområde.
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 3.3 VISUEL PÅVIRKNING - ANAL YSE(I) ANALYSE(I) Placering af høje elementer i landskabet Landskabets sårbarhed over for store tekniske elementer er især bestemt af elementernes synlighed og af landskabets skala. Synlighed Vindmøllernes synlighed omkring Nørhede afhænger af betragterens placering i terrænet, som er næsten uforanderligt, og i forhold til levende hegn, skove og bygninger, som er mere flygtige elementer. Bevoksningerne i og omkring Nørhede er den største begrænsning for møllernes synlighed. Bevoksningen betyder, at kun det øverste af møllerne vil ses fra de fleste steder. Fra Vestkysten vil møllerne ses tydeligt, men på stor afstand, idet man ser hen over en stor flade eller vand mod bakkeøen, hvor møllerne står på dens forreste del. Fra udsigtspunkter og højdedrag mod nord, øst og vest vil møllevinger og noget af
mølletårnene ses over bevoksninger og terræn. Møllerne vil ofte ved færdsel i terrænet forsvinde bag et nærtstående hegn, men så snart afstanden til hegnet øges eller der er huller i hegnet vil en større eller mindre del af møllerne kunne ses. Tilsvarende vil møllerne mange steder være skjult bag bebyggelse, men vil kunne ses mellem husene og inde fra husene. Terrænet medfører, at møllerne vil ses fra højderyggen, der løber fra Højmark mod øst og fra de højtliggende Dejbjerg Hede og Øster Lem Hede længere mod syd, samt fra nord på bakkerne nord for Hover. Fra de rekreative områder i Omme Bakker og Trehøje vil møllerne kunne ses fra enkelte højdepunkter. På Omme Bakker vil bevoksning skjule møllerne fra størstedelen af området. Fra de flade områder få kilometer fra bakkeøen omkring Velling og Lem er møllerne meget synlige og opleves sammen med de øvrige møller på højderyggen ved Højmark. Ved Hee og No ses møllerne mindre, idet mange hegn skygger for udsigten.
75 m 50 m 25 m 0m Skov Spjald
Vindmøller Delvist synlige
No
Ølstrup Rute 11
Dominerende Rute 28 Hjortmose
A Rute 15
Ringkøbing Nørhede
Højmark
Øster Lem Hede
Velling
A Dejbjerg Hede Lem Rute 28
Kort 3.5. Højdekort med en skitsemæssig angivelse af, hvor de nye møller vil være delvist synlige eller dominerende.
33
3.3. VISUELLE FORHOLD - ANAL YSE (II) ANALYSE SKALA
Landskabets skala bedømmes ud fra terrænformerne og bevoksning. I et storskala landskab kan man se langt, bakker og dale er langstrakte og jævne eller fladerne er store. Landskabet i stor skala kan have store skove, store flader med lange regelmæssige hegn, udbredt landbrug og stor afstand mellem landsbyer og gårde. Landskabet i lille skala kan være en mosaik af småskove, hegn, landbrug, landsbyer og gårde. I et landskab med lille skala kan der være mange terrænskift, bakkerne er lave og fladerne er små. Landskabet med lille skala er som regel meget sårbart overfor høje elementer, mens landskabet med stor skala er mere robust overfor høje elementer. Høje elementer i landskaber med lille skala kan medføre at landskabets variationer/terræn overdøves af de høje elementer - de opleves som et fundament under møllen. En bakke, der før syntes markant, virker med det høje element lille og ubetydelig. Modsat kan en stor flade fremhæves af et højt element.
VINDMØLLERNES UDSEENDE OG ROT ATION ROTA
Til bedømmelsen af vindmøllernes indvirkning, er det nødvendigt at vurdere deres design, det vil i dag normalt sige forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren, farven og rotationshastigheden. I Vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefales et forhold på 1:1 mellem navhøjden og rotordiameteren med en variation på 10% afhængig af de lokale forhold. Farven på vindmøller spiller en væsentlig rolle for synligheden. Farven skal derfor vurderes, og der skal evt foreslås en afdæmpende farve som afværgeforanstaltning. Rotationshastigheden for møllerne skal beskrives, idet en afvigelse fra eksisterende vindmøller bør vurderes. Det kan være en fordel at vise de forskellige rotationshastigheder ved hjælp af animationer. Afmærkning af møller over 100 m skal undersøges og vurderes. Der kan være tale om både belysning og maling med signalrødt. Den øgede påvirkning af landskabet vurderes både ved mørke og dagslys. Det kan være påvirkning af oplevelsen af vigtige kulturelementer, fredfyldte landskaber mm.
VISUALISERING AF SYNLIGHED OG SKALA
Analysen af synligheden kan illustreres på forskellig vis afhængig af kompleksiteten og landskabets skala. Det kan være: • kort over terrænet med bevoksning og bebyggelse markeret. • fotos/luftfotos • snit gennem terrænet med vigtig bebyggelse og bevoksning samt vindmøllen markeret. Snittet bør lægges, hvor man vurderer, der evt kan være en kritisk vinkel for vindmøllerne. • skråperspektiv set fra luften af landskabet, hvor de vigtige elementer fremhæves • principtegninger af landskabet • kort med istidslandskabet
YDERLIGERE OPLYSNINGER • Energi- og MiljøData, program til visualisering, animation af rotation • “Visualiseringer og VVM - behov, metoder, teknikker, eksempler“, Ref. 14 • “Metoder til landskabsanalyse“. Ref. 19 • Danmarks Vindmølleforening eller Samvirkende Energi- og Miljøkontorer • “Opstilling af store vindmøller i det åbne Land - en undersøgelse af de visuelle forhold“, Ref. 12 • “Store vindmøller - en undersøgelse af de visuelle forhold ved opstilling af store vindmøller ved større industrianlæg“. Ref. 2
?
34
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 3.3 VISUEL PÅVIRKNING - ANAL YSE (II) ANALYSE Skala Terrænet på bakkeøen og fladerne vest for denne er generelt af stor skala. Det betyder at de store vindmøller ikke bryder med landskabets skala. De store møller er dog meget synlige, hvilket betyder at flere møllegrupper ofte ses samtidig og deres indbyrdes placering får dermed betydning. Selv om de tre 100 m høje møller i Hjortmose står lavt, ses de tydeligt fra de lave områder mod vest, idet de står foran bakkeøen og er højere end det bagvedliggende terræn. Møllerne ses som regel sammen med Grøntfoderfabrikken, hvis skala er mindre end møllernes. På større afstande omkring 20 km kan møllerne opleves mindre fremtrædende end fabrikken, idet de er slankere og vingerne ofte vil være vanskelige at se. Sårbarhed Landskabets sårbarhed er størst, hvor landskabet er af lille skala, samtidigt med at vindmøllerne er meget synlige. Dette er kun tilfældet på helt nært hold - specielt fra rute 15 indenfor to km´s afstand fra møllerne. Her opleves møllerne sammen med det tekniske anlæg grøntfoderfabrikken, som i dag dominerer området. Ud over sårbarheden er møllernes placering i forhold til værdifulde landskabselementer og kulturhistoriske minder vigtig. Disse forhold er vurderet ved besigtigelse af de berørte landskaber og dokumenteres ved hjælp af visualiseringerne.
100 m
Kirken i Højmark kan være den mest problematiske, idet man på rute 28 på en kort strækning syd for Højmark i dag ser møllerne ved Højmark øst for kirken og møllerne i Hjortmose vest for kirken. Vingerne fra møllerne i Nørhede vil ses mellem kirken og møllerne i Hjortmose, og vil dermed gøre det visuelt uheldige forhold værre. Hovedgenen er dog de tre møller ved Højmark. (Se også principsnit A-A) Udseende Vindmøllernes design vil svare til øvrige moderne møller: En 3-vinget rotor på et konisk rørtårn i en lys grå farve. Farven vil reducere møllernes visuelle virkning specielt i fjernzonen. Møllernes totalhøjde og fordelingen mellem tårn og rotor har visuel betydning. Ses møllen bag en bakke vil det være en fordel med stor tårnhøjde, så rotoren visuelt så vidt muligt går fri af bakken. Ses møllen i sin helhed virker det erfaringsmæssigt mest harmonisk at forholdet mellem tårn og rotordiameter er ca 1:1. For meget store møller med tårnhøjde over 50-60 m medfører perspektivet dog, at det kan virke mere harmonisk med en relativt større rotor, specielt hvis møllen står højt i terrænet. Hovedforslagets møller roterer langsommere end de eksisterende møller i Hjortsmose, hvilket kan betyde, at de to grupper får et uheldigt sammenspil. Det kan medføre at alternativet visuelt er det bedste forslag. Dette er vurderet gennem animationer fra udvalgte punkter.
Grøntfoderfabrik
0 km
1 km
Møller og kirke i Højmark
2 km
Figur 3.1. Principsnit A-A. Snittet er lagt som vist på kort 3.5.
3 km
4 km
5 km
6 km
Snittet illustrerer møllernes skala og synlighed i forhold til det omgivende landskab.
35
3.3. VISUELLE FORHOLD - ANAL YSE (III) ANALYSE VISUALISERING VALG AF VISUALISERINGSPUNKTER
På baggrund af analysen af landskabet og kulturhistorien udvælges visualiseringspunkter. Udvælgelsen bør ske i samarbejde med amt og kommune. Visualiseringerne skal vise ændringerne i landskabet og påvirkningen af vigtig kulturhistorie (kulturhistoriske elementer). Påvirkningen bør vises fra naboboliger, fra nær-, mellem- og fjernzone, nærmeste samlede bebyggelser, befærdede offentlige veje, fra steder hvor folk ofte færdes eller rekreerer sig og fra vigtige udsigtspunkter, eller punkter hvor påvirkningen af kulturhistorien vil opleves. FOTOKV ALITET FOTOKVALITET
Visualiseringerne bør illustrere den værst tænkelige situation, hvorfor der bør tages fotos i klart vejr, men ikke nødvendigvis skyfrit. Fotoene bør have så høj kvalitet, at de kan forstørres til minimum 29 cm bredde og giver et godt indtryk af landskabet. For at sikre, at vindmøllerne kan ses tydeligt på visualiseringerne, også i fjernzonen, bør visualiseringerne i slutfasen off-set trykkes. Endvidere bør de ikke gengives i bredder under 29 cm, svarende til et A4-tværformat. Optages alle fotos med samme brændvidde (normaloptikken) kan læseren af visualiseringen umiddelbart sammenligne størrelsen af vindmøllerne fra alle steder. Ønsker man at vise det store landskabsrum, kan der vises side-billeder. I nogle tilfælde kan det være en fordel at vise telefotos fra fjernzonen. For alle fotos bør betragtningsafstanden angives, dette er særlig vigtigt, hvis man bruger forskellige brændvidder.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
LOVE, CIRKULÆRER M.M.
• Energi- og Miljødata, program til visualisering og animation af rotationen. • “Visualiseringer og VVM - behov, metoder, teknikker, eksempler“. Ref. 14
• • • •
?
36
§
Vindmøllecirkulæret, §2 Vejledning til vindmøllecirkulæret, kap 8.3 Samlebekendtgørelsen Vejledning til VVM-redegørelse
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 3.3 VISUELE FORHOLD - ANAL YSE (III) ANALYSE Valg af visualiseringspunkter Visualiseringerne er foretaget fra punkter/områder i landskabet, hvor mange mennesker normalt færdes, fra nærmeste samlede bebyggelser, udsigtspunkter i rekreative områder, nærmeste naboer eller mod kulturhistoriske punkter, som kan blive påvirket af møllerne. Nærzone 0-3 km Foto 1. Portræt på nært hold fra nabo på hovedvej 15 mod nord. Dette fotopunkt er særligt behandlet i afsnit 4.1. side 38. Foto 2. Møllerne set fra Flytkær, hvor også møllerne i Hjortmose er tæt på. Foto 3. Fra hovedvej 15 mod øst, hvor samspillet med fabrikken og terrænet i nærzonen opleves. Foto 4. Fra hovedvej 15 mod vest, hvor også møllerne i Hjortmose ses.
Foto 7. Fra No, hvorfra også møllerne i Hjortmose ses. Foran byen findes en del hegn, der vil dæmpe indtrykket af møllerne. Foto 8. Fra Lem, hvor man fra engene ser op mod bakkeøen med møller langs randen. Foto 9. Fra Ringkøbing, ringvejen ved radiomasten, hvor møllerne i Hjortmose ses. Foto 10. Fra landevejen syd for Højmark, hvor både møllerne ved Hjortmose og Højmark ses bag Højmark. Foto 11. Fra landevejen Videbæk - Spjald, hvor trafikanterne fra de højeste punkter har udsigt over møllerne i Hjortmose og Nørhede. Foto 12. Fra landevejen på baneoverførslen syd for Hee, hvorfra der er udsigt ind over det flade og tæt beplantede område med møllerne ved Hjortmose. Foto 13. Fra bakkedraget nord for Hover, hvor der er vid udsigt mod syd. Foto 14. Fra Dejbjerg Hede, hvor der er vid udsigt horisonton rundt.
Mellemzone 3-10 km Fjernzone 10-20 km Mellemzonen omfatter marsk og eng vest og nord for Lem og den bølgede bakkeø fra Ringkøbing til rute 11. I mellemzonen ligger mange samlede bebyggelser med Ringkøbing, som den største. Foto 5. Fra Ølstrup, hvor både møllerne i Hjortmose og Nørhede vil ses. Foto 6. Fra Højmark, hvorfra der er vid udsigt mod nord. Udsigten herfra svarer til udsigten fra hele højdedraget mellem Højmark og Finderup.
Foto 15. Fra Omme Bakker nord for Spjald, der er et rekreativt område med hede, gravhøje og en del beplantning omkring. Foto 16. Fra Hovvig, hvor der fra klitterne og sommerhusområderne er udsyn hen over de flade marsk og engområder samt Stadil Fjord med vindmøllerne og beplantningerne omkring Nørhede i baggrunden. Foto 17. Fra Hvide Sande, hvor man ser hen over Ringkøbing fjord mod bakkeøen. Udsigten er i dag præget af de mange møller i Velling Mærsk og Gestenge. Møllerne ved Hjorthede og Nørhede vil ses til venstre for og bag ved disse.
Kort 3.6. 1:100.000 med nær- og mellemzoner samt fotopunkter. Indsat foroven kort 3.7. med fotopunkter i fjernzonen
37
3.3. VISUELLE FORHOLD - ANAL YSE (IV) ANALYSE UDARBEJDELSE AF VISUALISERINGER
Visualiseringer på fotos udføres som regel digitalt. Enten i det færdige program WindPro eller i et 3D program ud fra CAD tegninger af møllerne. Ved udarbejdelsen skal man omhyggeligt påse: • at horisonten er lige • at der er overensstemmelse mellem brændvidden, der bruges i maskinen og den faktiske brændvidde, der er brugt ved fotooptagelsen. Det skal kontrolleres om fotoet er beskåret. • at vindmøllen står i den rigtige højde • om eksisterende møller ses lige så tydeligt, som man oplevede dem under fotooptagelsen. I modsat fald bør de gentegnes. • at vindmøllen er rigtigt placeret i forhold til hegn, bygninger eller bakker foran den. Visualiseringerne i nærzone og de inderste dele af mellemzonen bør vises sammen med fotos af eksisterende forhold, således at læseren kan se, hvorledes møllerne påvirker landskabet.
ANIMA TIONER ANIMATIONER
Visualiseringer viser et øjebliksbillede, hvor møllerne står stille. Men vindmøllers dominans forstærkes af den roterende bevægelse. Har man flere eksisterende møller i nærheden med en anden rotationshastighed end de nye møller, er det vigtigt for bedømmelsen af samspillet at udføre en animation. Det er derfor en fordel at vise en animation af møllerne set fra punkter, hvor dominansen eller samspillet med eksisterende møller skal vurderes. Animationerne kan anvendes ved borgermøder, på udstillinger på lokale biblioteker eller gengives på amtets hjemmeside i offentlighedsfasen.
3.4 VURDERING AF LANDSKABSPÅVIRKNINGEN Landskabsanalysen og visualiseringerne skal afsluttes med en vurdering af vindmøllernes påvirkning af landskabet i nær-, mellem- og fjernzonen. Vurderingen skal opsummere fordele og ulemper. Vurderingen vil altid være individuel og baseret på skøn på baggrund af analysen og erfaringer med vindmøllers påvirkning af landskabet.
Alternativer bør ligeledes visualiseres, men kun i det omfang, hvor det illustrerer forskellen til hovedforslaget. Det kan være en fordel at vise hovedforslag og alternativer ved siden af hinanden, så læseren kan sammenligne mulighederne.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
LOVE, CIRKULÆRER M.M.
• Energi- og Miljødata, program til visualisering og animation af rotationen. • “Visualiseringer og VVM - behov, metoder, teknikker, eksempler“. Ref. 14
• • • •
?
38
§
Vindmøllecirkulæret, §2 Vejledning til vindmøllecirkulæret, kap 8.3 Samlebekendtgørelsen Vejledning til VVM-redegørelse
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 3.3. VISUELLE FORHOLD - ANAL YSE (IV) ANALYSE Udarbejdelse af visualiseringer Møller
vedTinghøj med totalhøjde 44 m
45 m silo og 50 m skorsten
Foto 3.3: Eksisterende forhold ved Rute 15 set mod øst fra sydsiden af vejen. Landskabet er her præget af mange hegn og plantager og domineret af grøntfoderfabrikken. I baggrunden ses 3 vindmøller vinkeltret på Rute 15 i en afstand på godt 3 km.
Hovedforslaget visualiseret fra Rute 15. Afstand til nærmeste mølle er 1,0 km. Møllerne er markante og større end øvrige tekniske elementer i landskabet, men er dog i harmoni med de store linier i landskabet, som tegnes af Rute 15.
AL TERNA TIV NÆRZONE ALTERNA TERNATIV
Alternativet visualiseret mod øst fra Rute 15 . Møllerne ser fra denne vinkel harmoniske ud, men kan dog godt virke lidt langbenede. Ved begge forslag er afstanden til nærmeste mølle ca 1 km og møllerne er markante og større end øvrige tekniske elementer i landskabet, men er dog i harmoni med de store linier i landskabet, som tegnes af Rute 15. 3.4 LANDSKABELIG VURDERING Hovedforslag Generelt Det storformede bakkeø landskab kan skalamæssigt bære 99,9 m høje møller. De mange bevoksninger og levende hegn medfører, at møllerne ofte er skjult, og at de kun på helt tæt hold opleves i deres helhed. Projektområdet har en afstand på minimum 3 km til nærmeste samlede bebyggelser. Mellem disse og møllerne er der større beplantninger og levende hegn. Opstillingsmønster Opstillingsmønsteret er en trekant, ligesom de tre eksisterende vindmøller i Hjortmose. Mønsteret er vanskeligt at opfatte og kun harmonisk fra få vinkler, hvor man står ud for midten af en af siderne i trekanten. Det lave mølleantal bevirker dog, at disharmonien ikke er markant. Den opleves oftest i nær- og mellemzonen og kun fra punkter, hvor alle møller kan ses. Samspil med møller i Hjortmose Projektområdet har en afstand på 2 km til tre 100 m høje møller i Hjortmose. Det betyder, at de 2 møllegrupper ses sammen fra næsten alle vinkler. De ensartede opstillingsmønstre og landskabets homogenitet mod nordvest samt meget bevoksning medfører, at der ikke er væsentlig konflikt mellem de to grupper. Fra nordvest vil de to grupper ses bag hinanden, men oftest vil kun vingespidserne fra møllerne i Nørhede ses, da der er mange hegn og landskabet mod nordvest er fladt. På større afstand vil man fra baneoverskæringen på rute 16 syd for Hee se begge grupper tydeligt bag hinanden. Her er afstanden til begge dog så stor, at det virker som 6
møller i en samlet gruppe. Mønsteret i gruppen er dog ikke let at opfatte. Møllerne i Nørhede vil dreje langsommere end møllerne i Hjortmose. Set isoleret, er det en fordel, at møllerne drejer langsomt, idet det giver et mere roligt landskabsbillede. Der kan dog være problemer, når de to grupper kører ved vindhastigheder over 10 m/s, hvor der kan være en forskel på op til 5,5 omdrejninger pr minut. Denne forskel ses tydeligt, hvis man ser møllerne samtidigt i længere tid, men vurderes ikke at være en afgørende visuel gene......... Nærzone I nærzonen er møllerne dominerende ............. Mellemzone I mellemzonen o.......... Fjernzone.............. Konklusion Samspillet med møllerne i Hjortmose er ikke et væsentligt problem, idet de to grupper står i et ret homogent landskab med få terrænforskelle og mange bevoksninger. Så længe de eksisterende vindmøller alle bliver stående, vil møllerne i Nørhede bidrage til at området nord for rute 15 virker domineret af vindmøller. Endvidere bliver der ikke noget ophold mellem de mange dominerende vindmøller omkring Lem og området omkring rute 15. Det kan dog forventes, at der med tiden vil blive langt færre møller mellem Lem og rute 15, hvorved problemet mindskes væsentligt. I forhold til hovedforslaget er alternativet en fordel i et område på ca 1,5 km vest og øst for møllerne, samt fra nordvest, hvor de to grupper ses bag hinanden.
39
4. PÅVIRKNING VED NABOER
4.1. AFST AND OG VISUELLE FORHOLD AFSTAND
Kapitlet omhandler alle de påvirkninger vindmøller kan give ved nærmeste naboer.
Afstand mellem møller og boliger Der bør udarbejdes et kort over naboforhold. I den forbindelse bør der redegøres for afstand til de enkelte naboers bolig, boligernes orientering og skyggegivere mellem boligen og vindmøllerne. Der redegøres for, om minimumsafstanden på 4 gange totalhøjden er overholdt.
4.1 Afstand og visuelle forhold Afstand mellem møller og boliger. Vindmøllecirkulæret fastlægger en minimumsafstand til nærmeste nabobolig i det åbne land på 4 gange vindmøllens totalhøjde. Denne afstand kan der ikke dispenseres fra. Visuel påvirkning. En vindmølle vil påvirke nærmeste naboer visuelt. Vindmøllecirkulæret kræver, at det særligt belyses hvordan naboer indenfor 500 m påvirkes. 4.2 Støj Støjbekendtgørelsen fastsætter grænser for støjen ved nærmeste nabos udendørs opholdsareal, som skal overholdes. Det skal dokumenteres at støjgrænserne kan overholdes. 4.3 Skyggekast og refleksioner Vingernes rotation kan, hvis solen står bag vingerne, give skyggekast ved naboer. Forholdet skal belyses og beregnes. Risiko for gener som følge af refleksioner af sollys i møllevinger skal belyses. 4.4 Samlet vurdering af naboforhold Kapitlet bør afsluttes med en samlet vurdering af påvirkninger ved naboer.
Visuel påvirkning Der bør redegøres for den visuelle påvirkning fra vindmøllerne ved de nærmeste naboer, samt påvirkningen ved færdsel i området. Påvirkningen vil være afhængig af terrænet, orienteringen af boligen, placering af bygninger mellem boligen og vindmøllen. Samspillet med andre tekniske anlæg analyseres. Den visuelle påvirkning kan belyses ved visualiseringer fra naboer. I det omfang anlægget vil blive genstand for afmærkning (bemaling eller lysafmærkning) skal der redegøres for den visuelle påvirkning af disse.
LOVE, CIRKULÆRER M.M. • • • •
§
Vindmøllecirkulæret, § 2-3 Vejledning til vindmøllecirkulæret, Kap. 2 Samlebekendtgørelsen, §5 + Bilag 4 VVM-vejledningen
LOVKRAV OG ANBEFALINGER MED BETYDNING FOR PÅVIRKNINGER VED NABOER
Emner Ufravigelige 4.1 Afstand til naboer
1
Anbefalinger Lovkrav m.m. Med mulighed for dispensation
4 gange vindmøllens totalhøjde
2
4.1 Visuel påvirkning 4.2 Støj
Kun for mølleejere Visuel påvirkning indenfor 500m undersøges
3
Støj på udendørs opholdsarealer max 45dB(A) ved beboelse i det åbne land - max 40dB(A) ved bl.a.sommerhuse og boligområder 4.3 Skyggekast og 1 refleksioner 4.3 Samlet vurdering af 1 naboforhold 1)
Vejledning til vindmøllecirkulæret Vindmøllecirkulæret 3) Støjbekendtgørelsen 2)
40
Reel skyggetid max 10 timer/år (se også side 44) Vurdere samspil med andre tekniske anlæg
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 4. PÅVIRKNING VED NABOER På kortet til højre er vist de nærmeste naboer. Stuehusene ligger generelt ud mod Rute 15, hvilket betyder, at driftsbygningerne ligger mellem stuehuset og vindmøllerne for en af boligerne (nabo 8), gavlen vender mod møllerne for fire(nabo 1,2,5 og 10) og facaden vender mod møllerne for fem (nabo 3, 4, 6, 7 og 9). 4.1 AFST AND OG VISUELLE FORHOLD AFSTAND Afstand mellem møller og boliger I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste naboer skal være minimum fire gange totalhøjden for møllerne. Det betyder, at afstanden til naboboliger skal være mindst knap 400 m ved Nørhede. Dette krav er opfyldt for alle naboer. Endvidere er det i cirkulæret fastlagt, at naboforhold skal belyses for alle naboer indenfor 500 m fra møllerne. Der er 8 boliger nærmere møllerne end 500 m. Af disse er den ene ejer af møllerne. Der er således 7 naboer nærmere møllerne end 500 m. Det drejer sig om to ejendomme på Lervangvej (nabo 1 og 2) i afstanden 403 og 404 m samt ejendommen Tofthøj (nabo 5) med stuehuset 411 m fra nærmeste mølle, samt om nabo 3, 4, 7 og 8 ca 500 m fra møllerne. Visuel påvirkning Fra gårdene langs rute 15 vil møllerne ses ovenfor bakken bag hegnene. Møllerne er meget store i forhold til landskabselementerne i omgivelserne. For at vurdere generne ved naboerne indenfor en afstand af 500 m fra de planlagte vindmøller er det undersøgt, hvordan nabobeboelse er retningsorienteret i forhold til møllerne, samt om der er skærmene udhuse m.v. mellem beboelsesbygningerne og møllerne. Ved nabo 1 og 2 er bygningerne opført med gavlen mod vest mod de planlagte møller. Begge huse har få mindre vinduer i retning mod møllerne og der er opført garagebygning, som vil skærme for udsigten til møllerne. Der er endvidere en del beplantning omkring bygningsparcellerne. Nabo 5 på sydsiden af hovedlandevejen (rute 15) har gavlen i retning mod møllerne. Der er 4 vinduer i gavlen og
ingen lukket beplantning til at skærme. Billederne til højre illustrerer udsigten. Nabo 7 har facade mod nord i retningen mod møllerne og der er ingen bygninger mellem beboelse og møller. Der er ingen væsentlig beplantning, som kan skærme for udsigten til møllerne. Nabo 8 har delvis facade, delvis gavl mod møllerne, men der er store bygninger mellem beboelse og møllerne, som vil skærme for udsigten til møllerne. De to ejere, som samtidigt bliver naboer til møllerne har begge bygninger placeret mellem beboelse og møllerne. Konklusion De visuelle gener fra naboerne vil for alle andre end nabo 5 være begrænsede, så længe der ikke fjernes bygninger og bevoksninger. Ved evt ændringer i bygningsmassen og beplantningerne vil specielt nabo 7 og 8 få en øget visuel belastning. Begge naboer ligger lige på grænsen til de 500 m, men møllernes størrelse taget i betragtning, kan det være en visuel gene. Visualiseringen af udsigten fra nabo 5 viser, at møllerne er meget dominerende, hvor der er frit udsyn til dem
Afstand 500 m fra mølle
Nabo 10 Nabo 1 Nabo 9 Nabo 2 Ejer 2 Nabo 8 og 7 Nabo 5 Ejer 1
Nabo 4 og 3
Nabo 6
Mål 1:25.000. Fotovinkel for visualisering og nærmeste naboer
Foto 1: Visualisering af hovedforslaget fra rute 15 ved nabo 5
41
4.2 STØJ Indledningsvis gennemgås nogle grundlæggende begreber i forhold til lyd som baggrund for at forstå behandling af dette emne i VVM-redegørelser. Lydniveauet angives i decibel, dB, med en typisk skala fra 0-140 dB. 0 dB er menneskets høretærskel, og 120 dB er smertegrænsen. 15 dB er typisk det laveste lydniveau, der kan findes udendørs. 40 - 50 dB svarer ca. til det normale lydniveau i en dagligstue, 59 - 65 dB til lydniveauet i et kontormiljø, mens 85 dB svarer til støjende industrilokaler. Placeres to støjkilder med samme støjniveau ved siden af hinanden, vil det samlede støjniveau stige med 3 dB. Støjbelastningen måles i enheden dB(A) efter en metode der efterligner det menneskelige øres følsomhed for forskellige frekvenser. Vindmøllestøj består dels af mekanisk støj fra gear, lejer, generator og møllens krøjemekanisme, dels af aerodynamisk støj (”sus”) fra møllevingerne. Ved moderne vindmøller med vingelængde på 22 – 45 m dominerer aerodynamisk støj. Den aerodynamiske støj stiger med vindstyrken ligesom baggrundsstøjen, hvorfor den aerodynamiske støj ved høje vindstyrker bliver maskeret. Baggrundsstøjen vil normalt være dominerende ved vindstyrker over 10-12 m/s. Det målte eller beregnede støjniveau for en vindmølle fortæller imidlertid ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Bliver der eksempelvis genereret ”en tydelig hørbar tone”, vil den normalt være meget generende. Ifølge Støjbekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ved udendørs opholdsarealer (terrasse mv.) i umiddelbar tilknytning til naboboliger i det åbne land ikke overstige 45 dB(A). I boligområder og i områder, der anvendes eller er udlagt til institutions-, sommerhus-, kolonihave- eller rekreativt formål må støjbelastningen ikke overstige 40 dB(A).
YDERLIGERE OPLYSNINGER • • • • •
42
?
Eksterne konsulenter Vindmølleindustriens hjemmeside ‘Vurdering af sammensat støj“, Ref. 10. Energi- og Miljødata Faktuelt nr. 38, Ref. 11.
For at sikre, at det påtænkte anlæg vil kunne overholde ovennævnte grænseværdier, skal der foretages en beregning af støjudbredelsen, der bør illustreres på et kort. Støjbekendtgørelsen indeholder anvisninger på, hvordan støjbelastningen skal beregnes. Der skal måles ved en vindstyrke på 8 m/s, hvor den naturlige baggrundsstøj ved boliger - uden vindmøller normalt vil ligge på 45 – 50 dB(A), som følge af bl.a. vindstøj i beplantninger. Beregningen kan foretages af vindmøllekonsulenter eller fabrikanter. Amtet vil ofte efter opstilling af møllerne kræve støjmålinger, hvis beregningerne viser, at det samlede støjbidrag overstiger 43 dB(A) ved en nabobolig i det åbne land. Det skyldes, at måling af vindmøllernes kildestøj er behæftet med en usikkerhed på +/- 2 dB. Viser det sig, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal vindmøllerne støjdæmpes eller driften af vindmøllerne indstilles. Kumulative effekter. I støjberegningerne skal indregnes støjbidrag fra nabo-møller. Det betyder typisk at støj fra møller indenfor en afstand på 1-2 km skal indregnes. Når der opstilles flere vindmøller sammen, er det den samlede støjbelastning, der skal overholde Støjbekendtgørelsens krav. Det eksisterende regelgrundlag giver ikke mulighed for indgreb overfor støj med den begrundelse, at den samlede støj fra forskellige typer støjkilder overskrider de vejledende grænseværdier. Det anbefales dog, at man i VVM-redegørelsen påpeger eventuelle kombinerede støjeffekter af møller og andre tilstedeværende støjende anlæg. Andre støjtyper. Ud over støjen fra selve møllerne, bør man i processen være opmærksom på om eksempelvist en kraftig øget støjbelastning fra lastbiler og øvrige tunge køretøjer kan påvirke støjfølsomme områder. Lavfrekvent støj fra møllevinger er også dukket op som en mulig problemstilling. Der kendes dog ikke til nuværende dokumentation, der bekræfter eller afviser problematikken. Nærmere redegørelse for status på området generelt findes i Faktuelt nr. 38.(Ref. 11).
§
LOVE, CIRKULÆRER M.M. • Støjbekendtgørelsen
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 4.2 STØJ De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er nærmere behandlet i afsnit 1.4. Reglerne betyder at vindmøllerne ved Nørhede ikke må støje mere end 45 dB(A) ved nærmeste nabo. En ændring af støjen på 3 dB(A) betyder at støjniveauet halveres/fordobles rent målemæssigt. For det menneskelige øre opleves en ændring på 8-10 dB(A) som en fordobling/halvering. Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold (vindens retning, hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed) og de vindmølletekniske forhold. Det er muligt at justere støjen ved at justere vindmøllernes omdrejningshastighed. Dette har dog konsekvens for produktionen, idet en justering til lavere omdrejningshastighed medfører en mindre produktion. Det målte eller beregnede støjniveau for en vindmølle fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Bliver der eksempelvis genereret ”en tydelig hørbar tone“, vil den normalt være meget generende. Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger af baggrunds-støjens niveau. Selv om støjemissionen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil baggrundsstøjen som regel ”overdøve” støjen fra vindmøllen. Beregningsforudsætninger Beregningerne er foretaget efter retningslinierne i ‘Støjbekendtgørelsen’ og er udført i programmet ”Wind-PRO version 2” med følgende forudsætninger: - 3 vindmøller - 99,9 m totalhøjde - kildestøj på 104 dB(A) - navhøjde på 59,9 m, henholdsvis 66,9 m. De anvendte møller har uden sænkning af omdrejningshastigheden for rotoren en støj på 104 dB(A), hvilket svarer til møllerne i Hjortmose. Samlet vurdering af støjanalyserne Ved anmeldelse af møllerne efter ‘Bekendtgørelse om støj fra vindmøller’ vil Ringkjøbing Amt kræve en støjmåling på vindmøllerne, hvis den beregnede støj overstiger 43 dB(A). Hvis støjmålingerne viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal vindmøllerne støjdæmpes eller driften af vindmøllerne indstilles.
Kort 4.2. Mål 1:12.500. Støj ved Nørhede ved hovedforslag og alternativ beregnet i kote 35.
Af notatet ” Vurdering af sammensat støjbelastning i forbindelse med VVM- redegørelse, vindmøller ved Nørhede, Ringkøbing kommune” fremgår, at støj fra én type støjkilde er mere generende, når der samtidig er støj fra andre støjkilder – ved Nørhede hovedvej A15 og Dangrønt. Af notatet fremgår ligeledes, at der ikke findes brugbare metoder til sammenligning af forskellige typer industristøj – herunder støj fra vindmøller. Ej heller findes der i lovgivningen nogen regler for maksimal støjbelastning ved sammensat støj. Afværgeforanstaltninger Kildestøjen kan dæmpes til 102,5 dB(A) ved at regulere møllerne, så de roterer langsommere. Herved ville alle naboer have et støjbidrag under 43 dB(A). Det vil medføre at møllerne i hovedforslaget vil rotere endnu langsommere i forhold til møllerne i Hjortmose og alternativet ville køre med et par omdrejninger mindre. En forskel på 2 omdrejninger pr minut vurderes ikke at være et problem. Ved hovedforslaget vil der derimod hyppigere kunne opstå forskelle i omdrejningshastighederne på op til 4 omdrejninger pr minut. Det vil især forekomme ved vindhastigheder omkring 8-10 m/s.
Der er beregnet følgende maksimale støjemissioner for de to forslag: Hovedforslag Alternativ Ejer 1 44,6 dB(A) 44,6 dB(A) Nabo 1 43,6 dB(A) 43,6 dB(A) Nabo 2 43,5 dB(A) 43,5 dB(A) Nabo 3 41,7 dB(A) 41,7 dB(A) Nabo 4 42,1 dB(A) 42,1 dB(A) Nabo 5 44,0 dB(A) 43,9 dB(A)
Kumuleret effekt I støjberegningen er støjen fra de tre vindmøller i Hjortmose indregnet. Derfor åbner 35 dB(A)-kurven sig mod nordvest.
Alle naboer har under 45 dB(A) støjbidrag fra vindmøller, men da støjbidraget er over 43 dB(A) skal der udføres støjmålinger.
Selv om den samlede støjbelastning ikke kan kvantificeres, er der ingen tvivl om, at møllerne vil give en mærkbar forøgelse af støjgenerne for naboerne nærmest Dangrønt.
Konklusion støjniveau Kravene i ‘støjbekendtgørelsen’ er overholdt ved samtlige naboer, men der skal udføres støjmålinger, da det beregnede støjbidrag ved 3 naboer er over 43 dB(A).
43
4.3 SKYGGEKAST OG REFLEKSIONER Generende skyggekast fra en vindmølle kan indtræffe, når det samtidigt blæser og er solskin. Under disse forhold kan arealer i omgivelserne rammes af roterende skygger fra vingerne og naboer kan opleve hurtige skift mellem direkte sol og flakkende skygge. En nærmere redegørelse for beregninger og forudsætninger for skyggekast kan findes i bl.a. Danmarks Vindmølleforenings Faktablad om vindenergi, P8. De tre væsentlige faktorer som bestemmer problemets omfang er: a) i hvilket verdenshjørne møllen er placeret i forhold til naboen b) afstand til nabo c) rotordiameter og navhøjde. Lovgivning. Der er ikke indført danske normer for, hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboer. I vejledning til vindmøllecirkulæret anbefales dog, at der ved planlægningen sikres, at vindmøller ikke påfører nabobeboelser mere end 10 timers såkaldt reel skyggetid årligt. Begrebet “reel“ skyggetid henviser til at beregningerne ud fra statistiske data på solskinstimer, vindhastigheder og vindretninger tager højde for at solen ikke altid skinner, at det ikke altid blæser og at rotoren på møllen ikke altid vil stå vinkelret på sollyset. Skyggegenerne bør beskrives og vurderes i forhold til såvel beboelse som udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til beboelsen.
2) Tabel med oversigt over beregnede skyggekastværdier for de nærmeste naboboliger. Beregningerne og de tilhørende illustrationer kan udarbejdes af konsulenter eller fabrikanter. Det vil ydermere ofte være hensigtsmæssigt at præsentere en såkaldt skyggekalender, der gør det muligt at se nøjagtigt fra hvilke møller og på hvilke tider af døgnet og året, der vil forekomme skyggekast. Sidstnævnte kan få relevans i vurderingerne, da en stor del af skyggekastperioderne falder i sene afteneller tidlige morgentimer, hvor folk sover, eller i vinterhalvåret hvor f.eks. et sommerhus med mindre sandsynlighed er beboet. Refleksioner - blink - er et andet lysproblem, som kan knytte sig til vindmøller særligt i en periode efter opstillingen, og som kort bør omtales i en VVM. Da vindmøller skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs kan dette medføre flader som kan give refleksioner. Problemet er minimeret gennem overfladebehandlinger med meget lave glanstal (under 30), der med de nuværende metoder er det nærmeste, man kan komme en “antirefleksbehandling“.
4.4 SAMLET VURDERING AF NABOFORHOLD Kapitlet bør afsluttes med en samlet vurdering af påvirkninger ved naboer.
Alternativet til førnævnte beregningsmetode er den såkaldte “worst-case“ skyggetid, der tager udgangspunkt i, at solen skinner alle de lyse timer, og at solen altid står lige bag en rotor, som altid kører rundt. I forbindelse med vurderingen af skyggekast i VVMredegørelsen, bør som minimum udarbejdes 1) Kort med „skyggelinier“ som for alle behandlede forslag og alternativer anfører skyggetiden i timer per år i forskellige afstande.
Skyggekast på større afstande af vindmøller forekommer i situationer med lavstående solindfald i vinterhalvåret eller i morgen eller aftentimer i sommerhalvåret.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
?
• Eksterne konsulenter • Vindmølleindustriens hjemmeside • Danmarks Vindmølleforenings faktablade (P8 og P8b) • Energi- og Miljødata,
44
§
LOVE, CIRKULÆRER M.M. • Vindmøllecirkulæret, §2, stk. 3 • Vejledning til Vindmøllecirkulæret, Kap. 2.2
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 4.3 SKYGGEKAST Generelt Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevinger, der passerer mellem solen og opholdsarealet. Genen vil typisk være størst inde i boligen. En skyggekastberegning baseres derfor på, hvornår og hvor længe påvirkningen vil opleves gennem et lodretstående vindue ved de naboer, der er nærmest møllerne. Genernes omfang afhænger udover sol og vind, især af antallet af møller i en gruppe og deres placering i forhold til nabobeboelserne, samt af de topografiske forhold og af møllernes rotordiameter. Lovgivning Der er ikke indført danske normer for, hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Det danske Miljø- & Energiministerium anbefaler i ‘Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller’, at det ved planlægningen sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer eller/og ved et lodret vindue vendt mod vindmøllerne. Beregningsforudsætninger Alle beregninger er foretaget for et lodret vindue på 1x2 m vendt mod vindmøllerne, da ingen af naboerne, som kan blive berørt af skyggekast, har terrasser el.lign. på arealer vendt mod vindmøllerne. Havde der været terrasser eller lignende ville det forøge skyggekasttiden med ca 2 timer årligt. En kritisk forudsætning ved skyggekast er, hvor højt solen skal op i forhold til horisontlinien, før man begynder at „tælle“. I Tyskland siger man 3 grader, idet dels solens manglende skarphed, dels bundbevoksning gør, at under 3 grader opfattes som ukritisk. En anden forudsætning er, hvor langt væk fra møllerne man skal, før skyggekast ikke opleves som et problem. I denne redegørelse er det forudsat, at horisontlinien er over 3 grader, og at afstanden er under 2.000 m. En tredje forudsætning er reduktionen fra worst case til sandsynlige værdier. For at der kan opstå skyggekast skal solen skinne og møllevingerne skal køre. Samtidig hermed vil vindretningen være afgørende for, hvor meget skyggekast, der opstår. Der opstår således ikke skyggekast om natten, når der er vindstille og når der er skyer for solen. Alt dette medvirker til at reducere antallet af timer med skyggekast. Der er i alle „reel værdi“ beregningerne taget højde for rotorvinkel (dvs. vindretning), antallet af soltimer og hvor tit vingerne står stille. Danmarks Metrologiske Instituts landstal for soltimer er benyttet som baggrund for beregning af de reelle værdital. Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtig, også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden betydning, mens eftermiddagssolen, hvor man sidder på terrassen og nyder vejret, er kritisk - især i sommermånederne. Derfor beregnes også en kalender, der viser skyggekast præcist på hvilke dage og i hvilke tidsrum. Af den grafiske kalender kan det for de mest berørte ejendomme ses, hvornår solen står op og går ned, hvornår skyggekast kan indtræde, hvor længe, samt fra hvilken mølle. Hovedforslag Alternativ Nabo 1 10,6 timer 8,4 timer Nabo 2 10,0 timer 6,4 timer Ejer 2 7,6 timer 6,1 timer Nabo 9 7,3 timer 5,5 timer
Endelig beregnes og udtegnes et kort (kort 4.2-4.3) med skyggelinier, som viser, hvordan de karakteristiske linier dannes af primært den lavtstående sol morgen og aften. Dette kort giver overblik over, hvor de udsatte områder er samt hvor tæt på „grænseværdierne“, naboerne ligger. Konklusion skyggekast Der er i teksten og figurer kun omtalt ”reel værdi timerne”, da disse er vurderet som værende mest realistiske. Der tages dog ikke hensyn til, om der er beplantning eller lignende mellem møllen og den belastede nabo. Dette vil medvirke til at reducere belastningen yderligere. I beregningen over reelle værdier har nabo 1 og 2 ved hovedforslaget en skyggekasttid på over ti timer (10,6 hhv 10,0 timer), hvorved den anbefalede grænseværdi fra Miljø- & Energiministeriet er overskredet. Bygninger og bevoksning vil sandsynligvis medføre, at der ikke pt opstår problemer, men det kan ikke afvises på længere sigt ved evt ændringer i bygningerne. Ved alternativet vil nabo 1 få en reel skyggetid på 9,5 timer, hvorved det anbefalede maksimum ikke overskrides. På kortet over forventede områder med skyggekast side 43 ses de naboer, der er med i beregningen. I tabellen på side 43 gengives de sandsynlige skyggekastværdier i timer for de mest belastede beboelser. For de mest belastede naboer viser beregninger at disse kan forvente godt 9 timers skyggekast pr. år. Foranstaltninger til nedbringelse af gener Hvis skyggegener mod forventning bliver uacceptabelt høje, kan der installeres et softwareprogram i alle vindmøller, så møllerne bremses ned i de mest kritiske perioder, hvor forhold omkring vindretning, sollys mv. giver skyggegener. På denne måde minimeres eventuelle gener overfor berørte naboejendomme.
Kort 4.3. Mål ca 1:18.000. Skyggekast ved alternativ.
Kort 4.2. Mål ca 1:18.000. Skyggekast ved hovedforslag.
45
5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Dette kapitel gennemgår miljøpåvirkninger ud over påvirkninger af landskab og naboer behandlet i de foregående kapitler. Herunder er kort opsummeret de emner, der skal behandles i denne sammenhæng. De lovmæssige krav fremgår af skemaet. 5.1 Luftforurening og klima En af de vigtigste miljøeffekter af vindmøller knytter sig til den mindskede emission af CO2 svovldioxid, kvælstofoxider og andre stoffer sammenlignet med konventionel elproduktion. Dette forhold skal nærmere kvantificeres i dette afsnit sammen med en vurdering af eventuelt mikroklimatiske effekter. 5.2 Ressourcer og affald I dette afsnit redegøres for energibalancen for den pågældende mølletype samt ressourceforbruget i forbindelse med anlæggelse og drift af anlægget. Derudover skal generering samt bortskaffelse af affaldsprodukter beskrives. 5.3 Geologi og grundvandsinteresser I dette afsnit beskrives projektets lokalisering i forhold til grundvandsintereresser. Risikoen for forurening af grund- og overfladevand vurderes med baggrund i geologi og håndtering af olieprodukter og smøremidler. 5.4 Naturbeskyttelse Vindmølleanlægget kan potentielt påvirke en række naturmæssige interesser. Afsnittet skal redegøre for projektets forhold til internationale og nationale naturbeskyttelsesinteresser, og mulige påvirkninger heraf vurderes nærmere. 5.5 Øvrige miljømæssige forhold I dette afsnit er gennemgået eksempler på mindre generelle og mere projektspecifikke miljøpåvirkninger det kan være relevant at forholde sig til. 5.6 Friluftsliv Det undersøges, om der er aktiviteter for friluftsliv omkring vindmøllerne, som kan blive påvirket. Det kan for eksempel være jagt, fiskeri og sejlads ved kystnære anlæg. 5.7 Samlet vurdering af påvirkning af miljøet iøvrigt Kapitlet afsluttes med en samlet opsummering af projektets øvrige miljøpåvirkninger. 46
LOVKRAV SOM HAR BETYDNING FOR PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT
Lovkrav m.m.
Emne Ufravigelige
Anbefalinger
Med mulighed for dispensation
5.2 Ressourcer og affald 1
Affald 5.3 Geologi og grundvandsinteresser 2,3 Drikkevandsboringer 5.4 Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser: Internationale 4 beskyttelsesområder Arter omfattet af EF5 habitatdirektivet Nationale beskyttelsesinteresser: 5 §3-områder (naturtyper) 6 §4-områder (diger) 7 Strandbeskyttelseslinien 7 Sø- og åbeskyttelseslinien
Håndtering og bortskaffelse
Lokalisering <300 m fra boring
Ingen lokalisering indenfor
Lokalisering i nærzone
Må ikke forringe levesteder
Lokalisering i nærzone
Lokalisering indenfor Fysisk påvirkning Lokalisering <300 m fra kysten Lokalisering <150 m fra søer og vandløb Lokalisering <300 m fra offentlige skove og private skove >20 ha
7
Skovbyggelinien
Fredede områder
8
Lokalisering indenfor (afhængig af fredningsbest.)
5.5 Øvrige Miljømæssige forhold 5.6 Friluftsliv 5.7 Samlet vurdering af påvirkninger af miljøet i øvrigt 1
Kommunale affaldsregulativ Miljøbeskyttelsesloven 3 Vandforsyningsloven 4 Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder 5 Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper 6 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger 7 Bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinier 8 Naturbeskyttelsesloven 2
47
5.1 LUFTFORURENING OG KLIMA Luftforurening. Med baggrund i de globale konsekvenser af klimaændringer som følge af øgede udledninger af drivhusgasser (CO2 og lignende) har Danmark sammen med de øvrige EU-lande underskrevet den såkaldte Kyoto-protokol. Herved forpligter EU sig kollektivt til 8% reduktion af drivhusgasserne inden år 2008-2012. Som følge af EU´s interne fordelingsnøgle har Danmark forpligtiget sig til at nedbringe sin CO2-udledning med 21% inden år 2008-2012 modsvarende 16,1 millioner tons CO2 i forhold til 1990 niveau. Yderligere har Danmark forpligtet sig til i 2010 at have reduceret udledningen af NOx med 55% og udledningen af SO2 med 70% i forhold til 1990 niveau. Forpligtelserne omfatter Danmarks totale udledning af NOx og SO2. For begge gasser skyldes udledningen langt overvejende afbrænding af kulog oliebaserede brændsler. Vindmøller forurener ikke luften, men sparer derimod miljøet for udledninger, idet afbrænding af bl.a. kul på kulkraftværker erstattes af en ikke forurenende produktion af elektricitet. Samlebekendtgørelsens bilag 4 pkt.4.2 og 4.5 anfører at der skal foretages en vurdering af såvel kortsom langsigtede virkninger på miljøet som følge af luftforurening og emmisioner af forurenende stoffer. VVM-redegørelsen skal beskrive og vurdere projektets (positive) effekt i forhold til reducerede udledninger til luften. Beregningsgrundlaget for emissionsreduktioner har varieret meget mellem forskellige VVM-redegørelser, men som oftest baserer disse sig på en sammenligning med en rent kulbaseret elproduktion. Da eksempelvist CO2-emmisionen ved produktion af 1 kWh er dobbelt så stor fra kul (810 g/kWh) som fra gas ( 420 g/kWh) er det ikke uvæsentligt, hvilken produktionsform vindenergien rent faktisk går ind og erstatter.
Ses på de helt aktuelle forhold, er det hovedsageligt elektricitet fra kulkraftværker, som vindmøllerne erstatter, men indenfor en kort årrække kan det lige så vel være fra olie- og naturgasfyrede anlæg. Energistyrelsen (Ref. 5) har på baggrund af landsgennemsnittet fra 2000 beregnet at ca.85% af elektriciteten i Danmark er produceret på anlæg som ikke anvender alternative energikilder. Beregnes den gennemsnitlige emission ved produktion af 1 kWh på baggrund af elproduktionens sammensætning i 2000, giver det følgende emissionsbesparelser pr. produceret vindmølle kWh: • • •
CO2 676 g SO2 0,97 g NOx 1,07 g
Dette skal holdes op mod en emmsionsbesparelse på CO2 810 g/kWh, SO2 1,5 g/kWh og NOx 1,4 g/kWh hvis vinden havde erstattet ren kulbaseret elproduktion. Emissionsbesparelserne i vindmøllens tekniske levetid bør beregnes, således at den kan holdes op mod ressourceforbruget (jf. afsnit 5.2) (bemærk beregningerne i modstående eksempel er baseret på 1999 tal). Strømningsforhold og mikroklima. Ovenstående forholder sig primært til virkningen på klimatiske forhold på regionalt og endog globalt niveau. I nærværende afsnit skal der nærmere redegøres for virkninger på de lokale klimatiske forhold. Der kendes ikke til konkrete eksempler, hvor en vindmølle har påvirket lokale klimatiske forhold. Vindens strømningsforhold ændres ved passage af møllens rotor. Hvis man placerer møller i nærheden af f.eks. anlæg med større udledninger til luften, bør møllernes effekter på ændringer i luftstrømningerne belyses.
YDERLIGERE OPLYSNINGER • Danmarks Vindmølleforenings faktablade (M2, Vindmøller og drivhus-effekten) • Tillæg til Dansk Standard - DS472, Annex C • “Klima 2012“, Ref. 13. • “Energistatistik 2000“, Ref. 5 eller www.ens.dk • “Omkostninger og miljøgevinster ved emmisionsreduktioner“, Ref. 4.
?
48
LOVE, CIRKULÆRER M.M.
§
• Samlebekendtgørelsen, Bilag 4, pkt. 2+5
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 5.1 LUFTFORURENING Vindmøller forurener ikke luften, men sparer derimod miljøet for udledninger, idet afbrænding af kul, olie og naturgas på konventionelle kraftværker/kraftvarmeværker erstattes af ikke forurenende produktion af elektricitet. I foråret 2001 har Energistyrelsen beregnet forureningen pr kWh for elektricitet, produceret på anlæg, som ikke anvender vand- eller vind. Det drejer sig om 92% af elproduktionen i 1999, som er det år, beregningerne er foretaget for. Tallene er gengivet i Faktablad M2 fra Danmarks Vindmølleforening. Disse tal er brugt som grundlag for at beregne den sparede forurening, som følge af opstilling af vindmøller ved Nørhede. Ses på de helt aktuelle forhold erstatter vindmøllerne hovedsageligt elektricitet fra kulkraftværker, men indenfor en kort årrække kan det lige så vel være fra naturgasfyrede anlæg. Derfor anses det for rimeligt, at anvende disse tal, som illustration af fremtidige forhold ved Nørhede. Der er beregnet følgende årlige reduktion i emissionen fra elektricitetsproduktionen ved hovedforslag og alternativ:
Kuldioxid: Svovldioxid: Kvælstofilter:
Pr kWh gram 669 1,0 1,4
Hovedforslag ton 10.641 16 22
669 1,0 1,4
212.820 320 440
Alternativ ton 8374 13 18
I hele den tekniske levetid på 20 år Kuldioxid: Svovldioxid: Kvælstofilter:
8374 260 360
Frigivelse af dampe Vindmøllernes vinger er fremstillet af materialet prepreg, som består af et fibermateriale og epoxy, der ikke afgiver styrendampe efter hærdning. Støv- og malerester fra fremstillingsprocessen Vingerne slibes og poleres før de sættes op og afgiver derfor ikke støv efter opstilling i det åbne landskab. I en mølles levetid vil vind og vejr erodere overfladerne på møllen en smule. Det vurderes, at den mængde der afgives i løbet af vindmøllernes levetid, er ubetydelig.
49
5.2 RESSOURCER OG AFF ALD AFFALD Afsnittet skal med baggrund i samlebekendtgørelsens bilag 4 afsnit 4.4-5 redegøre for anlæggets miljømæssige virkninger som følge af forbruget af råstoffer og generering samt bortskaffelse af affaldsprodukter. Afsnittet skal beskrive ressourceforbruget i anlægsog driftsfasen (fx. sand, beton mv. i fundamenter og køreveje) samt redegøre for energibalancen for den pågældende mølletype, dvs. hvad er ressource- energiforbruget til fremstilling af anlægget sammenholdt med den forventede produktion. Oplysninger om de ovennævnte parametre kan i nogen omfang indhentes fra fabrikanterne, for de mere tunge dele skal det beregnes på baggrund af projekteringen, det vil sige det er oplysninger, som i forvejen vil skulle tilvejebringes i forbindelse med beskrivelsen af anlægget. På affaldssiden bør kort redegøres for, hvilke affaldstyper (og evt. mængder) projektet forventes at producere i anlægs- drifts og afviklingsfase, og hvorledes dette affald vil blive håndteret. Desuden bør redegøres for hvilke mængder slagger og flyveaske miljøet spares for. Energibalance.Ved vurdering af vindmøllernes ressourceforbrug bør man se på miljøvirkningen over hele livsforløbet. Det vil sige ikke bare i forbindelse med møllens opstilling, drift og nedtagning, men også i forbindelse med fremstillingen af møllen. Undersøgelser heraf viser typisk, at en mølle er 3-6 måneder om at producere sin „fremstillingsenergi“ (se f.eks. Faktablad om Vindenergi, T4 for flere oplysninger). Affald. Der skal redegøres for affaldsbortskaffelse i forbindelse med projektet. Det vil sige, at der skal redegøres for, hvad der skal deponeres, hvad der kan genanvendes og hvad der skal forbrændes. Generelt skal alt affald fra projektet bortskaffes i YDERLIGERE OPLYSNINGER • Danmarks Vindmølleforenings faktablade (T4 - vindmøllers energibalance) • Vindmølleindustriens hjemmeside • Energistyrelsens hjemmeside • Kommunen • Forskningscenter Risøs hjemmeside
?
50
VVM-redegørelsen skal også forholde sig til hvorledes „affald“ fra udtjente vindmøller skal håndteres.
henhold til de gældende affaldsregulativer. Størstedelen af materialerne kan dog genanvendes. Det gælder jern fra fundament, tårn og maskine og kabler som alle kan gå til genbrug. Beton kan knuses og indgå i veje og andet. Det eneste del som pt. ikke kan genanvendes eller brændes og følgeligt må deponeres er kabine og vinger. Hovedbestanddelen er glasfiber, som ikke kan nedbrydes i naturen. Halvdelen er glas og resten er plast. Der arbejdes på udvikling af metoder til effektiv adskillelse af glas og plastkomponenterne, så hele eller dele af disse kan genanvendes. Bl.a. syntes forbrændingsforsøg at kunne være en mulig proces til denne adskillelse. Slagger/flyveaske. Produktion af strøm fra kul medfører en betydlig produktion af slagger og flyveaske. Med baggrund i de samme overvejelse som anført i afsnit 5.1 vedrørende sparede emmisioner af CO2, SO2 og NOx kan den gennemsnitlige reduktion i slagge- flyveaskeproduktion beregnes ud fra landstallene i 2000 (Ref. 5). Af den del af energiproduktionen, som ikke stammede fra vind, vand, sol, geotermi affaldsforbrænding etc. byggede i 2000 godt 55% af energiproduktionen på kul. Da ren kul-produceret kraft afgiver 52 g slagger/flyveaske/kWh, medfører dette en produktion på (0,55*52) ca. 29 g slagge/flyveaske per kWh. LOVE, CIRKULÆRER M.M.
§
• Affaldsregulativerne for kommunen • Miljøbeskyttelsesloven, §4
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 5.2 RESSOURCER OG AFF ALD AFFALD Der er foretaget livscyklusanalyse af vindmøllernes energibalance. Analysen omfatter blandt andet en 1,5 MW vindmølle, hvor energien anvendt til fremstilling, opstilling, vedligeholdelse, nedtagning og bortskaffelse sammenholdes med møllens samlede produktion. Resultatet er, at det tager mellem 3 og 4 måneder for en moderne mølle at producere den energimængde, som er anvendt til fremstilling af møllen. Ressourceforbruget er minimalt, sammenholdt med møllernes forventede energiproduktion. Forbruget af ressourcer ud over vindmøllen er uvæsentligt. Ressourceforbruget til opstilling af vindmøllerne består primært i sand og grus til veje og fundamenter, cement og jern til armering. Til fundamenterne medgår ialt ca. 400 m³ armeret beton. En betydelig del vil kunne genanvendes efter afvikling af anlægget. Efter idriftsættelse skal alt overskydende materiale og udstyr, der ikke er nødvendigt for vindmøllernes drift eller det øvrige beskrevne anlæg ryddes og fjernes. Affald fjernes og bortskaffes i henhold til gældende lovgivning. Sparede produktioner af slagger og flyveaske Formindsket produktion af slagger/flyveaske er beregnet under samme forudsætninger som for luftforureningen. For slagger/flyveaske er der anslået en produktion på 38 gram pr kWh, idet 2/3 af elektriciteten er fremstillet ud fra kul, der giver 52 gram pr produceret kWh. Der vil være en årlig formindsket produktion af slagger/ flyveaske på Pr kWh Hovedforslag Alternativ gram ton ton Slagger/flyveaske: 38 508 475 Samlet mængde i møllens tekniske levetid på 20 år
10.160
9.500
Ud over emissionen til luft bliver der tilbageholdt svovl i svovlrensningsanlæg. En del af dette anvendes til fremstilling af gibsonit. En del af slagger og flyveaske anvendes til veje og cement, mens en anden del ligesom dele af svovldioxiden anbringes i deponier.
51
5.3 GEOLOGI OG GRUNDV ANDSINTERESSER GRUNDVANDSINTERESSER Dette afsnit bør beskrive de overordnede geologiske forhold i området med særlig henblik på at identificere den geologiske opbygning og jordtyper ved anlægget. Disse informationer skal danne grundlag for en efterfølgende beskrivelse af grundvandsinteresser og eventuelle påvirkninger af overflade- og grundvand. Baggrunden for dette afsnit er krav i samlebekendtgørelsens bilag 4, punkt 3 og 4 om at: • Beskrive omgivelser som i væsentlig grad kan blive berørt af det planlagte anlæg. • Beskrive anlæggets kort- samt langsigtede virkninger på miljøet som følge af påvirkning af overflade- og grundvand. Ovennævnte geologiske oplysninger skal holdes op mod områdets drikkevandsinteresser samt generelle målsætninger på nærliggende søer og vandløb. Såfremt området viser sig at rumme særlige drikkevandsinteresser, eller det ligger i nærheden af vandindvindingsboringer, skal der foretages en nærmere vurdering af risikoen for at forurene de konkrete vandboringer. Set i lyset af de samlede oplysninger skal projektet herefter vurderes i forhold til risici for udslip af olieog smøreolier fra møller og maskiner.
Oplysninger om geologi og jordbundsforhold hentes fra GEUS’ jordartskort og fra boredata, der enten er præsenteret på cirkeldiagramkort eller findes som digitale data, hvilket kræver særlige programmer. Grundvandsinteresser/sårbarhedsvurdering. Grundvandets sårbarhed overfor forurening vurderes ud fra en generel bedømmelse af grundvandsmagasinets opbygning, potentiale, lerbeskyttelse og afstand til indvindingsboringer. Nogle amter har udarbejdet særlige sårbarhedskort, der sammenfatter disse informationer. Oplysninger om drikkevandsinteresser indhentes ved amtet. Regionplanen angiver Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), almindelige Drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Amtet og kommunen har desuden oplysninger om vandværkers og boringers placering. I lovgivningen er der ikke anført særlige afstandskrav til drikkevandsboringer i forbindelse med anlæg af vindmøller. Som udgangspunkt bør en beskyttelseszone på 300 m og 50 m for henholdsvis almen drikkevandsboring og privat vandboring/brønd dog respekteres. Afværgeforanstaltninger. Der bør beskrives hvilke afværgeforanstaltninger der foretages m.h.p. at undgå eller begrænse olieudslip fra køretøjer eller møller.
Geologi. Den geologiske beskrivelse indledes med en analyse af landskabets form og dannelseshistorie. Denne analyse udarbejdes ud fra topografiske kort og evt. særlige landskabskort.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
?
• Regionplanen/Amtets GIS-hjemmeside. • Per Smeds Landskabskort • Jordartskort og boredata – fra GEUS eller amt • Cirkeldiagramkort (boringsoplysninger) – fås ved Geografforlaget • Vandværker og indvindingsboringer – rekvireres ved amt eller kommune • Geologiske egnsbeskrivelser, f.eks. Danmarks Natur bind 1, Ref. 8. • “Klassificering af grundvandsressourcen“ Ref.9
52
LOVE, CIRKULÆRER M.M.
§
• Samlebekendtgørelsens, Bilag 4, pkt. 3+4 • Naturbeskyttelseslovens, §3 stk. 1 • Miljøbeskyttelsesloven, §4
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 5.3 GEOLOGI OG GRUNDV ANDSINTERESSER GRUNDVANDSINTERESSER Hovedforslag og alternativ Området ved Nørhede ligger på den sydvestlige del af Skovbjerg Bakkeø, som er et landskab, der er dannet under den næstsidste istid - Saale. Bakkeøerne udgør således rester af Saale glaciallandskaber, og er omgivet af smeltevandssletter dannet foran hovedopholdslinien under og efter Weichselistiden. Bakkeøen er stærkt præget af erosion og udjævning. Generelt falder terrænet fra øst mod vest, hvilket hænger sammen med det gamle istidslandskabs dannelse. Mod øst dannedes bakkeøens fundament som randmoræner skubbet op af gletscherisen, hvorfra smeltevandet strømmede mod vest under afsætning af sand og grus. Jordbunden i området hvor vindmøllerne tænkes placeret, består overvejende af sand og grus.
anlægsfasen er meget lille. Da sådanne udslip typisk sker under arbejdet vil hurtige afværgeforanstaltninger kunne iværksættes f.eks. i form af afgravninger eller oppumpning. Driftsfasen: Risikoen for grundvands- og jordforurening som følge af lækager fra møllernes gear, smøresystemer, hydrauliksystemer mv. vurderes ubetydelige. Afhængigt af gearkasse-typen rummer de eksisterende nye mølletyper typisk 280-360 liter olie. Olieudslip af gearolie fra nyere møller sker meget sjældent. Overskudsfedt i hovedlejer såvel som overskudshydraulikvæsker (5-10 liter) opsamles i bakker. Skulle uheldet være ude vil kun en meget lille del nå jorden, idet hovedparten afsættes på møllens hat og tårn. Samlet set vurderes der at være minimal risiko for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter både i forbindelse med anlægs- drifts eller nedtagningsfasen.
Geologisk er området relativt simpelt opbygget. Øst for området ved Sønder Brorstrup er der beskrevet forekomst af moræneler, ellers er der fra Sønder Brorstrup og mod vest kun beskrevet smeltvandssand og grus. Der er ikke beskrevet noget lerdække i området. Grundvandets potentiale findes omkring kote 18, hvilket svarer til 10-12 m under terræn. Grundvandet strømmer mod vest mod Ringkjøbing Fjord. Grundvandet udnyttes til markvanding. Der foregår ikke i umiddelbart nærhed indvinding af grundvand til drikkevandsformål. Nærmeste markvandingsanlæg er beliggende 300 – 500 m mod sydvest (nedstrøms), hvor der indvindes fra henholdsvis et dybereliggende sandlag 58 m under terræn, og et terrænnært sandlag 12 m under terræn. Nærmeste recipient er Nørhede Bæk, som ligger ca. 5-600 m nedstrøms. Området er beliggende inden for det af amtet udpegede område med særlig drikkevandsinteresser (OSD-område), hvortil der er knyttet skærpede krav om grundvandsbeskyttelse. Sårbarhedsvurdering Der findes ikke i området en naturlig beskyttelse i form af et tykt lerdække, hvilket betyder, at spild af olie fra møller og køretøjer vil udgøre en naturlig trussel mod overfladevand og terrænnært grundvand. Indvindingen sker dog fra terrænære frie magasiner, hvori der er tegn på en grad af oxidation, idet der i grundvandet findes nitrat og sulfat (jf. GEUS grundvandsovervågning 2000). I sådanne områder er der gode betingelser for nedbrydning af aerobt nedbrydelige benzin- og oliestoffer, men dårlig nedbrydningsforhold for f.eks. nitrat og mange pesticider. Det vurderes, at spild af olie i området ikke vil udgøre en væsentlig trussel for recipient og grundvand, hvis der tages de nedenfor beskrevne forholdsregler mod spild af olie fra møller og køretøjer. Risikoen svarer til den eksisterende fra forskellige køretøjers anvendelse af området. Anlægsfasen: Risikoen for udslip af f.eks. diesel eller hydrauliske olier fra lastbiler og kraner, der anvendes under
53
5.4 NA TURBESKYTTELSE (I) NATURBESKYTTELSE Dette afsnit skal indeholde en gennemgang af de eksisterende naturinteresser i og omkring projektområdet, samt en vurdering af de kort- og langsigtede effekter på disse. Der skal lægges særlig vægt på de eventuelt tilstedeværende internationale beskyttelsesinteresser, der knytter sig til gældende EU lovgivning og Danmarks ratifikation af internationale konventioner, samt nationale beskyttelsesinteresser, fastlagt gennem bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven. Derudover bør et givent projekt bl.a. forholde sig til regionale naturinteresser og nationalt særligt opmærksomhedskrævende dyreog plantearter. På dette og de følgende tre opslag gennemgås de naturmæssige interesser opdelt på henholdsvis internationale beskyttelsesinteresser (dette opslag), nationale beskyttelsesinteresser (andet opslag) og øvrige nationale naturinteresser (tredje opslag). Internationale beskyttelsesinteresser Det skal vurderes og sandsynliggøres om og hvordan projektet med dets karakter og beliggenhed kan påvirke udpegningsgrundlaget for internationale beskyttelsesområder. Afgrænsning og udpegningsgrundlag for de internationale beskyttelsesområder fremgår af publikationer fra Skov- og Naturstyrelsen. Da udpegningsprocessen for visse områder (EFhabitatområder) ikke p.t. er tilendebragt anbefales det, at konsultere Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på internettet så de mest aktuelle oplysninger lægges til grund. Der findes i Danmark tre typer internationale beskyttelsesområder. Det drejer sig om EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. EF-habitatområder er udlagt på grundlag af forekomsten af særlige naturtyper og/eller plante- eller dyrearter (ekskl. fugle), jf. EF-habitatdirektivet (Bilag I og II). EF-fuglebeskyttelsesområder er udlagt på grundlag af særlige yngle- og trækfugleforekomster, jf EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (Bilag I og artikel 4), mens Ramsarområder er udlagt af hensyn til større trækforekomster af vandfugle, jf. Ramsarkonventionen. YDERLIGERE OPLYSNINGER
?
• Amternes hjemmesider • ”EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder”, Ref. 17. • Skov- og Naturstyrelsens Natura 2000 hjemmeside
54
I henhold til Bekendtgørelse om administration og afgrænsning af internationale naturbeskyttelsesområder er det ikke muligt at opføre vindmølleklynger eller -parker indenfor sådanne områder. Planlægges et projekt i umiddelbar tilknytning til eller relativt tæt ved et internationalt beskyttelsesområde, skal det godtgøres, at projektet ikke vil have væsentlige effekter på udpegningsgrundlaget for området. Der findes ikke konkrete retningslinier for, hvor tæt et projekt skal på et internationalt beskyttelsesområde, før der kræves en nærmere redegørelse for effekterne herpå. Det afgørende forhold i den henseende er udpegningsgrundlaget for det konkrete område. Vindmølleprojekter vil i de fleste tilfælde ikke have effekter på habitater, planter, insekter, padder eller krybdyr i afstande, der rækker væsentligt ud over arealerne direkte fysisk optaget af anlægget. For fugle og flagermus kan der forekommer effekter på større afstande af et beskyttelsesområde. Projektets placering kan falde sammen med vigtige flyveruter til og fra beskyttelsesområdet. Yderligere kan projektets mulige forstyrrelseseffekt i.f.t fugle, række flere hundrede meter. Endvidere omfatter de internationale beskyttelsesinteresser forekomsterne af en række plante- og dyrearter opført på henholdsvis EF-habitatdirektivets Bilag IV og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Bilag I (fugle). For disse arter gælder det, jf. Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper, at der ikke må foretages indgreb, der forringer værdien af deres levesteder eller hindrer deres vandringsveje i landskabet. Sådanne arter vil oftest forekomme i områder omfattet af §3-bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven (se næste afsnit), og derfor ikke forventes berørt, sålænge projektet ikke medfører direkte indgreb i sådanne områder. Undtagelser herfra udgøres bl.a. af visse fuglearter og flagermus, hvor der kan være tale om forstyrrelseseffekter og risiko for kollisioner ved lokalisering af projekter nær ynglepladser samt større raste-, overnatnings- og overvintringspladser. For flagermus, hvoraf alle de danske arter optræder på EF-habitatdirektivets Bilag IV, bør der foretages en særlig vurdering af kollisionsrisikoen i tilfælde af nærtliggende kalkminer og -gruber.
LOVE, CIRKULÆRER M.M.
§
• Bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelsesområder • Bekendtgørelsen om beskyttede naturtyper • Vejledning om administration af internationale beskyttelsesområder
EKSEMPEL FRA ÆRØ 5.4 NA TURBESKYTTELSE (I) NATURBESKYTTELSE Internationale beskyttelsesinteresser Der findes tre internationale beskyttelsesområder på og omkring Ærø. Det drejer sig om EF-Habitatområde nr. 111: Sydfynske Øhav, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 71: Sydfynske Øhav og Ramsar-område nr. 17: Sydfynske Øhav – hvoraf de to sidstnævnte områder er arealmæssigt sammenfaldende. Begge projektforslag ligger udenfor de internationale beskyttelsesområder, men indenfor en mindste afstand af 0-4 km (Fig. 6.1). I det følgende gennemgås for hvert af projektforslagene de mulige påvirkninger ind i beskyttelsesområderne, med særligt henblik på udpegningsgrundlaget for disse områder. Hovedforslag Rise Mark. De projekterede vindmøller vil støde op til grænsen af EF-Habitatområde nr. 111, der ud for projektområdet inkluderer en stribe land på 60-100 m bredde samt et mindre område ud for kysten (Fig. 6.1). Udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde nr. 111 udgøres af en række arter og naturtyper, der fremgår af tabel 6.1. I og med at møllerne placeres udenfor beskyttelsesområdet, vil de ikke have nogen direkte fysisk indvirkning på de involverede naturtyper eller på levestederne for de tre involverede arter.
givet afstanden til det formodede yngleområde, vurderes en potentielt forstyrrende effekt af møllerne i hovedforslaget ikke at ville være af et omfang der vil kunne udgøre en væsentlig trussel mod artens ynglemuligheder i Sjoen. Leby Kobbel. Møllerne vi have en mindsteafstand til de internationale beskyttelsesområder på 3-4 km, og forventes derfor ikke at have nogen større indvirkning ind i disse. Hovedalternativ Hovedalternativet vil i lighed med hovedforslaget ikke have væsentlig indvirkning på udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder. Da mølleplaceringerne i hovedalternativet er sammenfaldende med hovedforslaget, for Rise Mark såvel som Leby Kobbel, er mindsteafstandene til de internationale beskyttelsesområder identiske. Den mulige indvirkning vil derfor ikke adskille sig væsentligt fra ovennævnte vurdering for hovedforslaget. De relativt små forskelle i mølledimensionerne mellem hovedforslaget og hovedalternativet vil ikke forventes at give sig udslag i nogen væsentlig forskellig forstyrrelseseffekt i relation til yngleforekomsten af Rørhøg i Sjoen.
Møllerne vil støde direkte op til arealer med naturtyperne ”flerårig vegetation på stenede strande” og ”atlanterhavsstrandeng”, men vil ikke forventes at kunne have nogen væsentligt fjernvirkning i forhold til vegetationen i disse. Eventuelle forstyrrelseseffekter i forhold til de to landlevende arter (stor vandsalamander, klokkefrø) der indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet er ikke aktuelle, idet der ikke findes nogen af disse arters levesteder, i form af vandhuller eller kendte overvintringslokaliteter, indenfor umiddelbar nærhed af mølleplaceringerne. Møllerne vil have en mindste afstand til EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 71/Ramsar-område nr. 17 på 2,8 km, og derfor ikke forventes at have nogen indvirkning på fugleforekomsterne her. I Sjoen umiddelbart syd for Rise Mark, foreligger oplysninger om ynglende rørhøg /1/, i form af et enkelt ynglepar i 1995. Rørhøg optræder på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1, over særligt truede og sårbare arter, der kan fungere som udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområder. Sjoen indgår dog ikke i Fuglebeskyttelsesområde nr. 71, men derimod i EF-Habitatområde nr. 111. Hovedforslaget ligger i samme mindsteafstand til rørskoven i Sjoen, der må antages at være rørhøgens ynglehabitat, som de eksisterende møller, nemlig 400-800 m. Hvorvidt de større møller i hovedforslaget vil have en større forstyrrende effekt end de mindre eksisterende møller er uvist. Der findes ingen litteratur, der kan belyse denne problemstilling. Rørhøgen har vist sig rimelig tilpasningsdygtig i forhold til kulturlandskabet, idet den mange steder både yngler og søger føde i dyrkede områder. Erfaringsmæssigt er arten også i stigende grad i stand til at tilvænne sig menneskelige aktiviteter. På den baggrund, og Kort.6.1: Internationale beskyttelsesområder ved Ærø
55
5.4 NA TURBESKYTTELSE (II) NATURBESKYTTELSE Nationale beskyttelsesinteresser De nationale beskyttelsesinteresser er fastlagt gennem bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven, der omfatter visse naturtyper, sten- og jorddiger, diverse bygge- og beskyttelseslinier, fredninger og reservater. Loven administreres for størstedelen af amterne, der registrerer og i et vist omfang overvåger områder omfattet af bestemmelserne heri. Oplysninger omkring beskyttede naturtyper, sten- og jorddiger og bygge- og beskyttelseslinier kan for et givent projektområde fås ved henvendelse til det lokale amt. Oplysningerne er også i et vist omfang tilgængelige via amternes GIS-hjemmesider. Oplysninger om fredede områder kan findes i bogen ”Fredede områder i Danmark”. For natur- og vildtreservater findes en oversigt og beskrivelse af de fleste områder på Skovog Naturstyrelsens hjemmeside på internettet. De mulige effekter af et vindmølleprojekt på beskyttede naturtyper (§3-områder) samt sten- og jorddiger (§4-områder) knytter sig primært til direkte fysiske indgreb som følge af etablering af møllefundamenter, bygninger, udenomsarealer og tilkørselsveje. Medfører projektet indgreb i et §3-område, skal dette beskrives nærmere med henblik på at kunne vurdere de faktiske effekter af indgrebet. Eksisterende viden om §3-områder kan findes hos det pågældende amts natur- og miljøkontor eller alternativt hos diverse interesseorganisationer (se liste andetsteds). Findes der ikke aktuelle dækkende oplysninger, skal der foretages nærmere feltundersøgelser. I forhold til naturinteresser findes der tre bygge- og beskyttelseslinier at tage hensyn til. Det drejer sig om strandbeskyttelseslinien (300 m), sø- og åbeskyttelseslinien (150 m) og skovbyggelinien (300 m). For strand-, sø- og åbeskyttelseslinierne gælder det, at der ikke må foretages ændringer i den gældende tilstand af områder omfattet af disse. Det vil i den aktuelle sammenhæng sige, at vindmøllerne som
udgangspunkt ikke kan opstilles indenfor disse områder. For skovbyggelinien, der gælder for alle offentlige skove og for private skove over 20 ha, gælder det, at der ikke må opføres bebyggelse der kan indvirke på skovdriften. Derfor skal ejeren høres. Såfremt anlægget berører områder omfattet af bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven med hensyn til beskyttede naturtyper, sten- og jorddiger og bygge- og beskyttelseslinier, skal det fremgå af VVM-redegørelsen at etablering af anlægget vil kræve dispensation herfor. I forhold til §3-områder, skal der, i det omfang der er tale om væsentlige indgreb, samtidig foreslås kompenserende foranstaltninger, dvs. etabelering af erstatningsbiotoper. Det skal dog bemærkes, at der ikke kan tillades indgreb i §3 områder såfremt de indeholder arter omfattende af EF-habitatdirektivet, bilag IV. Det vil normalt ikke være muligt at opføre projekter indenfor fredede områder. Der er fastlagt individuelle bestemmelser for hvert fredet område, tinglyst på de involverede arealer, omfattende forhold som bebyggelse, dyrkning og færdsel mm. For yderligere oplysninger og muligheder for dispensation kontaktes det amtslige Fredningsnævn. Natur- og Vildtreservater omfatter hovedsagligt områder på søterritoriet, men kan også involvere landområder. Reservaterne fastlægger typisk begrænsninger i den menneskelige færdsel og aktivitet, men medfører ikke i sig selv begrænsninger i forhold til mulige anlægsaktiviter. Da disse områder som regel indeholder vigtige forekomster af planter eller dyr, vil opførelsen af et anlæg indenfor et sådant område være betinget af, at der foretages en nærmere vurdering, der kan godtgøre, at der ikke vil være væsentlige effekter heraf.
LOVE, CIRKULÆRER M.M. YDERLIGERE OPLYSNINGER
?
• Regionplanen - amtets GIS hjemmeside eller ved direkte henvendelse • Skov- og Naturstyrelsen, hjemmeside • ”Fredede områder i Danmark”, Ref. 1 • ”Rødliste 1997”, Ref. 20 • ”Gulliste 1997”, Ref. 21 • Diverse interesseorganisationer
56
• Naturbeskyttelsesloven, §§ 3,4 • Bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelsesområder • Bekendtgørelsen om beskyttede naturtyper • Bekendtgørelsen om beskyttede sten- og jorddiger • Bekendtgørelsen om bygge- og beskyttelseslinjer • Vejledning til naturbeskyttelsesloven • Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger
§
EKSEMPEL FRA ÆRØ
5.4 NA TURBESKYTTELSE (II) NATURBESKYTTELSE BESKYTTEDE NATURTYPER (§3-OMRÅDER)
Hovedforslag Rise Mark Rise Mark rummer som det fremgår af kort 6.2 en række arealer i den kystnære zone, som er omfattet af §3 i lov om naturbeskyttelse. Områderne består overvejende af strandeng/strandoverdrev. Områdernes botaniske værdier er gennemgået med baggrund i rapporter fra Fyns Amt og Skov- og Naturstyrelsen og en feltmæssig gennemgang af området. Driftsfase: Alle mølleplaceringer, tilkørselsveje og arbejdsarealer (i såvel hovedforslag som hovedalternativ) er placeret på dyrkede arealer, som ikke rummer nogen botaniske værdier og som ikke rummer beskyttede naturtyper omfattet af §3. Anlægfase: Selv om møllerne som anført på kortet står tæt på strandengsområderne er der under fastlæggelsen af placeringen lagt vægt på at møllerne er placeret med tilstrækkelig afstand (>15 meter) fra strandengsområderne til at grave- og anlægsarbejderne i forbindelse med fundamenter mv. kan foretages uden der sker fysiske indgreb i strandengsvegetationen. Særligt store hensyn er udvist for en række områder på den ydre gamle strandvold, som rummer mos og lichen-dominerede strandoverdrev/grå klit plantesamfund der er relativt følsomme for højt/ tungt færdselsniveau.
at være potentielle konflikter ved anlægsarbejder som berører disse markskel. De nærmeste arealer med beskyttede naturtyper er et større overdrevsparti, som ligger i den vestligste del af projektområdet. Her ligger den nærmeste mølle ca. 35 meter fra arealerne med overdrev. Disse arealer vurderes ikke at blive påvirket i hverken anlægseller driftsfasen. På hele strækningen ud for de potentielle mølleplaceringer findes den naturlige kystvegetation kun på en smal bræmme (3-6 meter) langs kystklinten. Disse arealer vil ikke blive berørt af de foreslåede placeringer hverken i anlægs- eller driftsfasen. Hovedalternativ Da møllepositionerne og placering af arbejdsarealer og tilkørselsveje er identiske i hovedforslag og hovedalternativ, er der ingen forskel i vurderingerne for hovedalternativ og hovedforslaget ved Leby Kobbel. Samlet vurdering Da arbejdet med rejsning af tårn og installation af hus og vinger vil blive planlagt, så der kan undgås færdsel med tunge køretøjer på strandengen ved Rise Mark og overdrevet vest for Leby Kobbel, vurderes der ikke at være konflikter i forhold til §3-interesser for hovedforslag eller hovedalternativer ved hverken Leby Kobbel eller Rise Mark.
Dog er der på baggrund af en lang række andre hensyn i forbindelse med retningslinierne om afstande til nær-meste nabo - møllerne holdt på en lige række osv. - kun holdt en afstand fra midterste mølle til nærmeste §3-område på omkring 11 meter. Det betyder, at der ved gennemførelse af hovedforslaget vil blive tale om køre-/gravearbejde omkring 5 meter ind i området. Det vurderes dog, at der ikke vil være væsentlige interesser berørt, idet vegetationen i denne yderste bræmme er kraftigt kulturpåvirket (gødskning fra marken) og rummer overvejende trivielle arter som almindelig kvik og almindelig hundegræs, der hurtigt kan og vil rekolonisere eventuelle afgravede flader. Leby Kobbel Samtlige møllepositioner i såvel hovedforslag som alternativer er beliggende på intensivt dyrket agerjord (se figur 6.2). Terrænet er karakteriseret ved talrige markskel bevokset med mere eller mindre intakte læghegn, overvejende med almindelig hvidtjørn og bukketorn og på de åbne partier særligt domineret af almindelig hundegræs. Der vurderes ikke
Kort 6.2. Beskyttede naturtyper (§3-områder) og EFHabitatområde nr. 111, Sydfynske Øhav, for de to lokaliteter Rise Mark og Leby Kobbel
57
5.4 NA TURBESKYTTELSE (III) NATURBESKYTTELSE Øvrige naturinteresser Hvis et vindmølleprojekt ligger udenfor regionplanens vindmølleområder, skal der redegøres for eventuelt sammenfald med andre arealinteresser. Det kan dreje sig om såkaldt værdifulde jordbrugsområder, naturområder, økologiske forbindelseslinier og lavbundsarealer. Ligger et projekt indenfor sådanne områder, skal det vurderes, om det vil være i konflikt med formålet med områderne. Regionplanerne kan rekvireres ved amterne, eller alternativt findes på amternes hjemmesider.
sådanne områder og tilgrænsende landområder. Oplysninger omkring fugletræk og forekomster af rastende fugle kan som regel fremskaffes gennem henvendelse til den lokale afdeling af Dansk Ornitologisk Forening. En tilsvarende problemstilling kan være aktuel for flagermus. Der bør derfor foretages en vurdering af kollisionsrisikoen for flagermus i forbindelse med vindmølleprojekter lokaliseret nær større overnatnings- eller overvintringspladser, såsom en række kalkminer og -gruber.
Udover de arter der er omfattet af de internationale beskyttelseforpligtigelser, findes yderligere en række plante- og dyrearter et givent projekt bør forholde sig til. Det drejer sig om arter opført på de nationale Rød- og Gullister, der omfatter arter der henholdsvis er sjældne eller i tilbagegang, eller som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for. Disse lister fremhæver arter, der bør ofres særlig opmærksomhed, uden at der er knyttet egentlige lovmæssige bestemmelser hertil. I lighed med arterne omfattet af de internationale beskyttelsesforpligtigelser vil disse arter som oftest forekomme i områder omfattet af bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven om beskyttede naturtyper (§3), og vil derfor ikke forventes berørt sålænge projektet ikke medfører direkte indgreb i sådanne områder. Er der kendskab til forekomst af sådanne arter i projektområdet, bør der redegøres nærmere for effekterne på disse. For vindmølleprojekter placeret i områder med et større fugletræk eller nær ved vådområder med større koncentrationer af rastende vandfugle bør der foretages en nærmere vurdering af risikoen for kollisioner. Større fugletræk kan forventes på landtanger, nær større fremspring på kysten, på mindre øer og nær større vådområder. Større koncentrationer af rastende fugle kan forekomme i lavvandede søer og kystområder. Der vil ofte forekomme træk mellem
YDERLIGERE OPLYSNINGER
?
• Regionplanen - amtets GIS hjemmeside eller ved direkte henvendelse • Skov- og Naturstyrelsen, hjemmeside • ”Fredede områder i Danmark”, Ref. 1 • Vejledning til Naturbeskyttelsesloven • Diverse interesseorganisationer
58
LOVE, CIRKULÆRER M.M.
§
• Naturbeskyttelsesloven, §§ 3,4
EKSEMPEL FRA ÆRØ 5.4 NA TURBESKYTTELSE (III) NATURBESKYTTELSE Øvrige naturinteresser Af øvrige væsentlige naturinteresser på Ærø og i de tilstødende områder findes vildtreservatet ”Sydfynske Øhav”, et LIFE-projekt og fugletrækket. Vildtreservatet ”Sydfynske Øhav”, der grænser op til østkysten af Ærø fra Marstal til Ærøskøbing, vil ikke blive berørt af de foreslåede vindmøller, da det ligger i en afstand af 5 km eller mere fra de potentielle vindmølleplaceringer.
ler generelt og det forholdsvist moderate fugletræk gennem området, vurderes der ikke at være knyttet en væsentligt kollisionsrisiko til hovedforslaget. Hovedalternativ Vindmøllernes rotor i hovedalternativet overstryger højdeintervallet 34-100 m. For hovedalternativet gælder de samme betragtninger og vurdering som for hovedforslaget, dog med den tilføjelse at kollisionsrisikoen i princippet vil være en smule mindre, som følge af de kortere rotorblade. Rotoren overstryger et areal, der er 30% mindre end for vindmøllerne i hovedforslaget.
EU-LIFE-projektet, går ud på forbedre forholdene for Ærø-bestanden af Klokkefrø, som er en af landet mest truede paddearter. Indsatsområdet for dette projekt omfatter på sydsiden af Ærø strækningen mellem Store Risø og Øster Bregninge og berøres dermed ikke af de potentielle mølleområder ved Rise Mark og Leby Kobbel. Fugletrækket og forekomsten af rastende fugle på sydvestkysten af Ærø blev søgt belyst gennem kontakt til lokalkendte ornitologer samt en forespørgsel i Dansk Ornitologisk Forenings ornitologiske kartotek for Fyns Amt. Der er ikke foretaget regelmæssige observationer af fugletrækket i området, men de foreliggende oplysninger peger på, at der kan forekomme et vist dagstræk af rovfugle og småfugle, såvel forår som efterår. Derudover må der antages at kunne forekomme et vist nattræk af en række fuglearter. Der findes ingen større forekomster af ikke marine rastefugle på sydvestkysten, og derfor heller ingen større lokale trækbevægelser mellem fødesøgnings- og rasteområder. Dagtrækket foregår overvejende langs med kysten, med en tendens til at fuglene om efteråret kan koncentreres ved Vejsnæs Nakke sydøst for Rise Mark. Nattrækket foregår formentligt uafhængigt af kystlinien og mere bredfrontet. Om dagen foregår fugletrækket typisk i højder fra nogle få meter til omkring 200 m, mens nattrækket generelt foregår i større højder, omfattende intervallet fra nogle få meter til flere tusinde meter. Hovedforslag Vindmøllernes rotor overstryger højdeintervallet 20-100 m, og vil således kunne udgøre en kollisionsrisiko for de dagstrækkende fugle og i mindre grad de nattrækkende fugle. Vindmøllernes placering parallelt med kysten minimerer risikoen for kollisioner i forhold til dagstrækket, der typisk forløber langs med kystlinierne. Da nattrækket må antages at foregå over en bred front, vil trækket gennem mølleområderne være af forholdsvis lav intensitet. Den eksisterende viden omkring fugles risiko for at kollidere med vindmøller indikerer at risikoen generelt er lille, idet fuglene under normale omstændigheder er i stand til i god afstand at undvige vindmøllerne, om dagen såvel som om natten. Risikoen er tilsyneladende primært knyttet til særlige vejrsituationer. Visse fuglearter vil dog kunne være sårbare overfor selv et begrænset antal kollisioner. Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme kollisioner i forbindelse med hovedforslaget. Givet den tilsyneladende begrænsede kollisionsrisiko knyttet til vindmøl-
59
5.5 ØVRIGE MILJØMÆSSIGE FORHOLD De emner der skal behandlet i dette afsnit, er de helt særlige forhold, som kan knytte sig til det enkelte område.
5.7 SAMLET VURDERING AF PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Dette afsnit er tænkt som: a)
Nedenstående gennemgang er ikke udtømmende, men skal betragtes som eksempler på emner, som kan behandles under dette afsnit. Hydrografi og sedimentforhold Normalt vil dette punkt ikke være relevant for landbaserede anlæg. Imidlertid er der efterhånden en del eksempler på kystnære anlæg på landfaste dæmninger, som hører under planloven. Dæmningsanlæggenes påvirkning af områdets hydrografi er af meget stor betydning, da hydrografien sammen med de ændrede sedimenttransportforhold er afgørende baggrundsviden for vurdering af anlæggets effekter på bl.a. kysten, plante- og dyreliv. Opstilling af egnede 2- og 3-dimensionelle modeller til simulering af disse forhold er i høj grad specialistopgaver, der normalt er kostbare og tidskrævende.
En kortfattet sammenstilling af konklusionerne fra de foregående afsnit 5.1 - 5.5.
b) En sammenkædning af de mange hensyn der er behandlet i de foregående afsnit uden noget egentligt helhedssyn på projektet. Som sådan er afsnittets væsentligste funktion at give en kort præsentation af de mange - ofte modstridende - interesser der er indeholdt i miljøhensynene på et mølleprojekt. Afsnittet er således stedet, hvor man kan præsentere de afvejninger af f.eks. modstridende hensyn mellem optimering af afstande til fredskov mod forstyrrelsesafstande til et nærliggende fuglereservat, eller modstridende hensyn til placering af veje og arbejdsarealer i et §3-område mod afstande til indvindingsboringer på et nærliggende vandværk.
Vibrationer Anlæg af fundamenter (og køreveje) kan på særligt våd eller blød jordbund kræve nedramning af spuns eller pæle. Dette vil kræve særlige hensyn til naboer, hvor specielt effekterne på bygninger eller forstyrrelsesfølsomme produktionstyper skal vurderes. Et eksempel på forstyrrelsesfølsomme produktionstyper kunne være pelsdyrfarme, hvor særligt mink kan være meget følsomme for forstyrrelser i perioden med små unger.
5.6. FRILUFTSLIV Det undersøges, om der er aktiviteter for friluftsliv omkring vindmøllerne, som kan blive påvirket. Det kan for eksempel være jagt, fiskeri og sejlads ved kystnære anlæg. Afsnittet bør også beskrive eventuelle ændringer for offentlighedens adgang til aktuelle områder omfattet af projektet.
LOVE, CIRKULÆRER M.M. •
60
§
Samlebekendtgørelsen
EKSEMPLER FRA ÆRØ OG RØNLAND VED HARBOØRE 5.5 ØVRIGE MILJØMÆSSIGE FORHOLD Vibrationer: Der er ikke kendte naboproblemer mht. vibrationer fra møller. I forbindelse med eventuel pælefundering til fundament kan der forekomme støjmæssige gener, men med de gældende afstande til naboer forventes ingen problemer med vibrationer.
5.6 FRILUFTSLIV Eksempel fra Rønland ved Harboøre: Fiskeri: Der foregår en del fritidsfiskeri fra joller med bundgarn omkring Cheminovas nordlige kølevandskanal. Der er dog ingen direkte karambolage med de foreliggende projektforslag. Sejllads: Der er endvidere planlagt genetablering af Harrimme Havn som jollehavn for fritids- og jollefiskere. Sejlads til og fra denne vil ikke blive væsentligt generet af de foreliggende projektforslag.
5.7 SAMLET VURDERING AF PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening: Der er betydelige gevinster for luften ved anlæg af møllerne, idet sparet produktion på kulkraftværker af elektricitet, giver mindre emission. Grundvandsinteresser og risiko for grundsvandsforureninger: Der vurderes ikke at ville være konflikter med drikkevandsinteresser i området. Afvikling af installationer: Vindmøller, målemaster, vendepladser, adgangsveje, nedgravede kabler og eventuelle bygninger fjernes og genbruges eller bortskaffes i henhold til gældende affaldsregulativer. Fundamenter fjernes til minimum en meter under overfladen. Flora: Der vurderes ikke for nogen af de fremlagte hovedforslag eller alternativer at være væsentlige konflikter i forhold til flora, herunder naturtyper omfattet af §3 i Naturbeskyttelsesloven. Fauna: Bortset fra fugle vurderes der ingen konflikter at være i forhold til fauna for nogen af de fremlagte alternativer. For fuglenes vedkommende skønnes det, at der kan være en teoretisk øget mulighed for kollisioner ved gennemførelse af hovedforslaget end ved hovedalternativet. Det vil igen indebære større kollisionsrisiko end for det øvrige alternativer, herunder 0-alternativet. I forhold til det moderate omfang af fugletræk som passerer over området og den kendte begrænsede kollisionsrisiko, vurderes der dog ikke at være væsentlige kollisionsrisici for nogen af forslagene. Øvrige miljømæssige forhold: Der vurderes ikke at være væsentlige øvrige miljømæssige problemer i forbindelse med anlægget.
61
62
6. ANDRE FORHOLD Dette kapitel indeholder en gennemgang af en række forhold som ikke naturligt falder ind under de øvrige kapitler. 6.1 Arealanvendelse. Dette afsnit redegør kort for den nuværende arealanvendelse af projektområdet, og for hvorledes anlægsarbejdet udføres under hensyn til den nuværende anvendelse.
6.6 Mangler ved oplysninger og vurdering. Afsnittet lister kort de områder, hvor VVM-redegørelsen ikke kunne behandle et givent emne tilstrækkeligt. Det vil typisk være fagområder, hvor man ikke har generel viden, eller hvor der ikke findes forvaltningspraksis eller vejledninger, der afstikker nærmere retningslinier (f.eks. ved ny lovgivning).
6.2 Lufttrafik. I dette afsnit skal kort redegøres for det forventede omfang af eventuelle afmærkninger af anlægget i forhold til lufttrafikken. Beskrivelsen skal omfatte såvel dag- som natafmærkninger. Den skal forholde sig til såvel generelle højdeafmærkninger som eventuelle særlige afmærkningskrav, som følge af nærliggende flyvepladser eller lufthavne. 6.3 Radiokæder. Dette afsnit redegør kortfattet for anlæggets beliggenhed i forhold til radiokæder samt eventuelle konflikter. Endvidere beskrives eventuelle hensyn eller afværgeforanstaltninger i forhold til konflikterne. 6.4 Ledningsanlæg. Afsnittet redegør kort for anlæggets beliggenhed i forhold til ledningsanlæg og forventede virkninger på disse. Endvidere beskrives eventuelle afværgeforanstaltninger overfor konflikter. 6.5 Socioøkonomiske forhold. Afsnittet belyser hvorvidt anlæggets miljøeffekter kan have indvirkning på socioøkonomiske forhold.
LOVKRAV OG ANBEFALINGER SOM HAR BETYDNING FOR ANDRE FORHOLD Lovkrav m.m.
Emne Ufravigelige 1
6.1 Arealanvendelse 6.2 Lufttrafik Afmærkning
2
Anbefalinger
Med mulighed for dispensation
Minimere brug af landbrugsjord >150 meter totalhøjde
100-150 meter totalhøjde efter nærmere vurdering
6.3 Radiokæder 6.4 Ledningsanlæg 6.5 Socioøkonomiske forhold 6.6 Mangler ved oplysninger og vurdering 1 2
Landbrugsloven Bestemmelser om luftfartshindringer
63
6.1 AREALANVENDELSE Ifølge landbrugslovens §1 skal brugen af landbrugsjord til andre formål minimeres. For vindmølleprojekter betyder det, at arealforbruget skal gøres så lille som muligt, f. eks. ved at udnytte eksisterende veje og skel. Arealet, som tages ud af landbrugsmæssig drift, bør opgøres. Endvidere bør der redegøres for, hvorledes der er taget hensyn til landbrugsdriften ved placering af veje, vendepladser og møller.
6.2 LUFTTRAFIK Høje elementer i landskabet kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko for luftfarten, såvel civil som militær. Derfor er der med baggrund i ”lov om luftfart” krav til anlæg med en totalhøjde på 100 meter eller mere, der kræver accept af Statens Luftfartsvæsen. Bestemmelserne om luftfartshindringer (BL 3-10 af 9 april 1992) anfører i afsnit 4 vedr. afmærkning af hindringer, at: • Enhver hindring med en højde på 150 m eller derover skal afmærkes • Hindringer med en højde på 100 m og indtil 150 meter skal afmærkes, hvis Statens Luftfartsvæsen finder det påkrævet. Afmærkningen kan omfatte såvel påsætning af kontrastfarver på møller og tårn, som f.eks. rødmalede vingespidser, som lysafmærkning til dag- og eller natbrug. For anlæg højere end 150 m kræves en afmærkning med højintensive lys. For anlæg fra 100 meter indtil 150 m kan kræves afmærkning, både i form at forskellige typer af lysafmærkning eller påmaling af rotor. For anlæg under 100 m over terræn kræves normalt ingen afmærkning. Dog kan møllerne i tilfælde
YDERLIGERE OPLYSNINGER • Regionplanen - Radiokædeforbindelser er anfør i de fleste amter regionplan • Mobiloperatørerne. • Statens Luftfartsvæsen • Flyvertaktisk Kommando • Tingbogen - hvis der er særlige begrænsninger for byggehøjde er dette tinglyst på matriklen • Elselskaberne • Naturgasselskaberne
?
64
af nærhed til flyvepladser kræves afmærket af hensyn til beflyvning af pladsen. Statens Luftfartsvæsen høres i forbindelse med alle anlæg, som ligger i afstande på under 5 km til nærmeste lufthavn uanset højden af møllerne og for alle anlæg med totalhøjder fra 100 m og derover, uanset afstanden til lufthavnen. Tilsvarende skal forsvaret høres ved placeringer nærmere end 12 km fra militære flyvepladser. Statens Luftfartsvæsen kontaktes skriftligt. Det fremsendte materiale skal indeholde en beskrivelse af totalhøjder på anlægget samt den eksakte placering af møller anført på kort og i koordinater. På denne baggrund vil Luftfartsvæsenet give en udtalelse/attest vedr. krav om afmærkning af anlægget.
6.3 RADIOKÆDER Idet vindmøller som andre faste høje genstande kan gå ind og skygge eller på anden vis genere sendeanlæg eller radiokæder, skal der i dette afsnit redegøres for hvorvidt anlægget forventes at påvirke disse (civile såvel som militære) eller minilink anlæg for mobiltelefon-operatørerne. Særlige hensyn bør tages til ø-links og overordnede radiokædeforbindelser der i reglen findes anført i de enkelte amters regionplaner. Som tommelfingerregel bør der ikke placeres anlæg indenfor 300 m afstand fra hovedstrålen. Minilink kræver sædvanligvis direkte kontakt til operatørerne, der på baggrund af eksakte oplyste placeringer for de pågældende møller, kan oplyse om en given placering er problematisk eller ej. Generelt skal forsvaret høres såfremt de har anlæg inden for 12 km. af den påtænkte placering. Møller må ikke placeres i områder, hvor de kan frembyde gener for radionavigationsanlæg som betjener luftfarten.
LOVE, CIRKULÆRER M.M. • • • •
§
Lov om luftfart, §67 Bestemmelser om luftfartshindringer, afsn. 4 Landbrugsloven, §1 Vejledning til opstilling af vindmøller på landbrugsejendomme
EKSEMPEL FRA NØRHEDE ØST FOR RINGKØBING 6.1 AREALANVENDELSE Vindmøllerne omtalt i både hovedforslag og alternativ opstilles på private ejendomme. Alle ejendomme er landbrugsejendomme, og matriklerne hvorpå vindmøllerne opstilles indgår i landbrugsdrift. Der udtages areal af landbrugsdrift til dele af tilkørselsvejene samt til vende- og arbejdspladser og fundamenter ved hver mølle. Ialt udtages 3.600 m2 til vende- og arbejdspladser samt fundamenter, og 3.900 m2 til veje. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal vindmøllen og øvrigt anlæg fjernes, og arealet tilbageføres til almindelig landbrugsdrift. 6.2 LUFTTRAFIK På grund af eksisterende lov om luftfart vil anlæg med en totalhøjde på 100 m eller mere kræve accept af Statens Luftfartsvæsen. Ifølge ”bestemmelser om luftfartshindringer ‘(BL 3- 10 afsnit 4) kræves der, at enhver hindring med højde af 150 m eller derover skal afmærkes“, og at ,”hindringer med en højde fra 100 m og indtil 150 m skal afmærkes, hvis Statens Luftfartsvæsen finder det påkrævet“. Det er besluttet, jvf. lov om luftfart §67 at vindmøller med en højde fra 100 m til 150 m kan afmærkes af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed. Hverken ved hovedforslag eller alternativ er der planer om møller med totalhøjde 100 m eller derover. Anlæggene vurderes derfor ikke omfattet af de lovmæssige krav om afmærkning i forhold til luftfart. Særlige krav kan foreligge i forbindelse med nærhed til flyvepladser. Nærmeste flyveplads er flyvepladsen i Stauning. Med baggrund i afstanden til Nørhede på godt 9 km er det vurderet, at der ikke vil være problemer i forhold til ud- og indflyvning på flyvepladsen. 6.3 RADIOKÆDER De nærmeste radiokædeforbindelser løber fra Skibbild ved Vildbjerg til vest for Viborg, og der er ifølge regionplanen ikke planlagt nye forbindelser i området. Ydermere er der forespurgt hos mobiloperatørerne Sonofon, Mobilix, Telia og TDC omkring projektets mulige interferens med deres mini-link forbindelser. Alle selskaberne har meldt tilbage, at de ikke har indvendinger overfor projektet.
65
6.5 SOCIOØKONOMISKE FORHOLD I henhold til Samlebekendtgørelsens Bilag 4, pkt. 3, skal der i en VVM indgå en beskrivelse af de ‘som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold’. Jvf. VVM-vejledningen defineres socioøkonomi som „grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv“. Det betyder, at det skal vurderes, hvorvidt anlæggets miljøkonsekvenser vil medføre påvirkinger (med afledte økonomiske konsekvenser) i forhold til igangværende eller for området naturlige erhvervsmæssige eller rekreative aktiviteter. Typiske emner af relevans er turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrugsmæssige interesser, jagt, fiskeri. Anlæggenes effekter på ejendomsværdien af nærliggende beboelser, vurderes strengt taget ikke at være en socioøkonomisk effekt i lovens forstand. Men emnet bringes hyppigt op i den offentlige debat. I visse tilfælde, kan der ved nærmeste naboejendomme være miljøeffekter, som kan medføre markante effekter på ejendomsværdien. I disse tilfælde bør man drøfte med regionplanmyndigheden, om emnet skal berøres og i givet fald, om det skal være i VVM-redegørelsen eller i regionplanens redegørelse. For mindre landbaserede vindmølleanlæg vil der med de gældende regler for placering af vindmøller kun i sjældne tilfælde være væsentlige konflikter i forhold til lokale erhvervsmæssige interesser. Med hensyn til støj er eksempelvis campingpladser og ferieboliger/sommerhuse omfattet af grænseværdierne i Støjbekendtgørelsen gældende for særligt støjfølsomme områder. En mere vanskelig kvantificerbar problemstilling knytter sig til situationer hvor den visuelle og landskabsæstetiske fremtoning af et vindmølleanlæg opleves som væsentligt negativ, med deraf følgende påvirkning af et områdes rekreative værdi. Et forhold der vil kunne influere på tilknyttede interesser indenfor turistindustrien. Visualiseringen af anlægget og beskrivelsen af den landskabelige sammenhæng (se kapitel 3) skal kunne danne baggrund for at vurdere tilstedeværelsen og omfanget af en sådan problemstilling. Modsat findes der også miljøturisme, hvor vindmøller vil kunne have en positiv effekt på turisterhvervet, f.eks. på VE-øer. Anlæggets miljøpåvirkninger vil i de fleste tilfælde være uproblematiske i forhold til almindelige jord66
brugsinteresser. Formelt vil inddragelse af dyrkbart markareal til opførelse af anlægget kunne karakteriseres som en socioøkonomisk effekt. Da denne typisk vil blive kompenseret ved opkøb eller lejeaftale er der dog sjælden en reel konflikt. For kystnære anlæg skal der ved opførelsen af dæmningsanlæg med større effekter på de hydrauliske forhold, foretages en vurdering af indvirkningen på lokale fiskeriinteresser. Da det kan være vanskeligt på forhånd definitivt at afskrive socioøkonomiske effekter af miljøpåvirkningerne, bør dette afsnit som minimum indeholde en redegørelse, med afstande, for de omkringliggende erhvervsmæssige interesser.
6.6 MANGLER VED OPL YSNINGER OG OPLYSNINGER VURDERING Dette afsnit skal indeholde en oversigt over de forhold, hvor vurderingen af anlæggets miljøpåvirkning er usikker eller mangelfuld, som følgende af manglende baggrundsviden omkring specifikke problemstillinger eller eventuelle mangler i de foreliggende oplysninger (jf. Samlebekendtgørelsens Bilag 4, pkt. 7). Den eksisterende viden omkring de mulige miljøpåvirkninger af vindmølleanlæg er på en række punkter begrænset eller decideret manglende. Som følge heraf kan vurderingen af et anlægs miljøpåvirkninger for en række forhold være behæftet med en betydelig usikkerhed. Derudover kan der være tale om oplysninger, der ikke har kunnet fremskaffes i forbindelse med vurderingen, eller forbehold for eksempelvis den detaljerede udformning/opbygning af fundamenter og adgangsveje som følge af manglende konkret geoteknisk viden.
LOVE, CIRKULÆRER M.M.
§
• Samlebekendtgørelsen, Bilag 4, pkt. 7 • VVM-vejledningen
EKSEMPLER FRA ÆRØ OG RØNLAND VED HARBOØRE 6.5 SOCIOØKONOMISKE FORHOLD Det vurderes ikke, at anlægget vil give miljømæssige påvirkninger, som vil kunne få socioøkonomiske effekter. Det kan dog ikke afvises, at nogle ejendomme ved Leby Kobbel vil få et fald i vurdering og salgspris, men dette regnes normalt ikke for en socioøkonomisk effekt. Ved Rise Mark vil flere ejendomme opnå en forbedring af udsigten og desuden mindre forstyrrelser fra roterende vinger og støj. 6.6 Mangler ved oplysninger og vurdering
Refleksioner af sollys i møllevinger Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen som under særlige omstændigheder kan være et problem for naboer til vindmøller. Selv om man på de fleste landbaserede møllevinger i dag bruger maling med lave glanstal, kan refleksioner forekomme alligevel. Der mangler generelt redskaber til at kunne vurdere refleksion/genspejling af sollys i møllevinger. Møllers effekt på lokal og mikroklima Vindmøllers mulige effekter på lokalt klima som følge af f.eks. øget turbolens kendes ikke. Eksempler fra Rønland ved Harboøre: Anlæg. Der er ikke foretaget detaljerede geotekniske undersøgelser, hvorfor der må tages forbehold for den præcise udformning og materialeforbruget for de to anlægstyper (dæmning henholdsvis befæstet kørevej/arbejdsarealer på fjordbunden). Den foreliggende anlægsudformning og deraf følgende materialeforbrug baserer sig på erfaringer fra andre marine anlægsaktiviteter i området, og der forventes derfor ikke på den baggrund væsentlige afvigelser fra de foreliggende projektforslag. Fugle. Der mangler konkret viden omkring såvel forstyrrelseseffekter som kollisionsrisiko forbundet med vindmøller for de potentielt påvirkede arter. Dette inkluderer grundlæggende viden om et forhold som flyvehøjder. Derudover mangler der generel viden omkring samspillet mellem forstyrrelseseffekterne af forskellige anlæg/landskabselementer, de såkaldte synergieffekter. Pattedyr. Der mangler konkret viden om forstyrrelsesafstande for vindmøller, og aktiviteter i forbindelse med disse, i forhold til sæler. Det gælder særligt viden om mølleaktiviteternes forstyrrelsesafstande i dyrenes yngleog fældeperioder. Flyafmærkning. Der mangler konkret viden om den visuelle forstyrrelse fra røde vingespidser samt om deres nytteeffekt.
67
BILAG ADRESSER
Landsplanafdelingen Højbro Plads 4 1200 København K Telefon: 33 92 76 00 Internet: www.mem.dk
LOVSTOF OG OFFICIELLE PUBLIKATIONER Retsinfo - se og hent lovstof elektronisk Internet: www. retsinfo.dk Miljøbutikken - bestilling af officielle publikationer Læderstræde 1-3 1201 København K Telefon: 33 95 40 00 Internet: www.mem.dk/butik MYNDIGHEDER M.M. Amter og kommuner Internet: www.danmark.dk - se adresser her Energioplysningen Teknikerbyen 45 2830 Virum Telefon: 70 21 80 10 Internet: www.energioplysningen.dk Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Telefon: 33 92 67 00, Internet: www.ens.dk Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup Telefon: 99 62 49 50 Internet: www.ftl.dk 50
Forskningscenter Risø Frederiksborgvej 399, P.O. 49, 4000 Roskilde Telefon: 46 77 46 77 Internet: www.risoe.dk Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser GEUS Thoravej 8, 2400 Kbh. NV Tlf.: 38142000 Internet: www.geus.dk
68
Kort- og Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 3587 5050 Internet: www.kms.dk Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Telefon: 32 66 01 00 Internet: www.mst.dk Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Telefon: 39 47 20 00 Internet: www.sns.dk Statens Luftsfartsvæsen Ellebjergvej 50 2450 København SV Telefon: 36 18 60 00 Internet: www.slv.dk
ORGANISATIONER - VINDENERGI Danmarks Vindmølleforening Egensevej 24 4840 Nr. Alslev Telefon: 54 43 13 22 Internet: www.dkvind.dk - med bl.a. faktablade Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) Dannebrogsgade 8a 8000 Århus C Telefon: 86 76 04 44 Internet: www.orgve.dk Samvirkende Energi- og Miljøkontorer (SEK) Internet: www.sek.dk - lokalkontor findes her Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106, 1 1552 København V Telefon: 33 73 03 30 Internet: www.windpower.org med mere end 200 sider om vindkraft og links til fabrikanter.
ORGANISATIONER - NATUR
REFERENCELISTE
Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Internet: www.dn.dk
1
Dahl, K. 1994: “Fredede områder i Danmark“. Danmarks Naturfredningsforening.
2
Energistyrelsen 1996: “Store vindmøller – en undersøgelse af de visuelle forhold ved opstilling af store vindmøller ved større industrianlæg“. Miljø- og Energiministeriet
3
Energistyrelsen 2001a: “Vejledning om udskiftningsordningen for vindmøller på Land“. Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet.
4
Energistyrelsen 2001b: “Omkostninger og miljøgevinster ved Emissionsreduktioner“. Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet.
5
Energistyrelsen 2001c: “Energistatistik 2000. Danmarks produktion og forbrug af energi“. Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet.
6
Energi- og MiljøData 1997: “Vindmøller januar 1997“.
7
Energi- og Miljødata 2000: “Vindmøller ved tekniske anlæg“. Rapport der kan rekvireres ved Energi- og Miljødata eller via internettet på www.emd.dk.
8
GAD 1979: “Danmarks Natur bd. 1. Landskabernes opståen“.(værket er udgivet i flere oplag. ovenstående henviser til 3 rev. udgave).
9
Miljøstyrelsen 1995: “Klassificering af grundvandsressourcen. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, nr. 6". Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet.
Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 138-140 1620 København V Telefon: 33 31 44 04 Internet: www.dof.dk - lokalafdelinger findes her ”Naturforeninger” i øvrigt Internet: www.naturnet.dk ØVRIGE Energi- og Miljødata (leverandør af programmer) Niels Jernesvej 10 9220 Aalborg Ø Telefon: 96 35 44 44 Internet: www.emd.dk Mobiloperatører – de p.t. fire største findes på følgende internetadresser: www.tdc.dk www.sonofon.dk www.orange.dk www.telia.dk
10 Miljøstyrelsen 1997: “Vurdering af sammensat støj. Orientering nr. 27 fra Miljøstyrelsens Reference laboratorium for Støjmålinger“. Miljø- og Energiministeriet. 11 Miljøstyrelsen 2002: “Infralyd og støj. Faktuelt nr. 38“. Miljøbutikken, Miljøministeriet 12 Miljø- og Energiministeriet 1996: “Opstilling af store vindmøller i det åbne land – en undersøgelse af de visuelle forhold“.
69
13 Miljø- og Energiministeriet 2000: “Klima 2012 - status og perspektiver for dansk klimapolitik. Faktuelt nr. 31", Miljøbutikken, Miljø- og Energiministeriet.
PLANLÆGNINGSGRUNDLAG
14 Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2000: “Visualiseringer og VVM behov, metoder, teknikker, eksempler“.
Folketinget kan gennem lovgivning eller i et Landsplandirektiv udstede bindende regler for amternes og kommunernes planlægning.
15 Bent Rying 1969-73: “Danmark, Gyldendals Egnsbeskrivelse, bind 1-12“, Gyldendal
Regionplanlægning/regionplanretningslinier skal være i overensstemmelse med de statslige udmeldinger. Regionplanen udarbejdes af regionplanmyndigheden, som oftest er et amt. Københavns- og Frederiksberg kommuner er ikke dele af et amt, og har selv regionplanmyndigheden. Staten kan i nogle tilfælde overtage regionplanmyndigheden, hvis en sag har en national betydning.
16 Per Smed, 1979-1982: Landskabskort. Geografforlaget. Håndtegnede kort over istidens landskabsdannelse. 17 Skov- og Naturstyrelsen 1996: “EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Kort og omådebeskrivelser“. Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet. 18 Skov- og Naturstyrelsen 2001: “Kulturhistorien i planlægningen. Inspiration til det fremtidige arbejde med kulturmiljøer i planlægningen“. Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet. 19 Per Stahlschmidt 2001: “Metoder til landskabsanalyse“. Per Stahlschmidt og Forlaget Grønt Miljø. 20 Stolze, M. & Pihl, S. (red.) 1998: “Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark“. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov-og Naturstyrelsen. 21 Stolze, M. & Pihl, S. (red.) 1998: “Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark“. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov-og Naturstyrelsen. 22 J.P. Trap, 1958-1967(72): “Danmark“ femte udgave; G.E.C.Gads Forlag 23 Videnskabernes Selskabs Kort 1760-1820. Optrykt af Kort- og Matrikelstyrelsen.
70
Vindmølleplanlægningens baggrund er de statslige politiske udmeldinger.
VVM- redegørelser for vindmølleanlæg vil ligge til grund for udarbejdelsen af regionplanretningslinierne. Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med regionplanretningslinierne. Lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanerne. Der er lovmæssige krav til hvad en lokalplan for vindmøller skal indeholde. En kommune kan i sidste ende nægte at vedtage en lokalplan, selv om den er i overensstemmelse med regionplanen. Planlægningsprocessen sker derfor mest hensigtsmæssigt ved et samarbejde med både regionplanmyndigheden og kommunen.
PLANLÆGNINGSPROCESSEN Regionplanerne har sjældent udpeget specifikke områder til nye vindmøller. Det betyder, at et konkret vindmølleprojekt, ikke kan behandles endeligt, før det nødvendige plangrundlag er tilvejebragt.
UGE 1 3 4 5 6
Som vist under VVM proceduren side 7, starter planlægningsprocessen, når en bygherre ansøger amtet om tilladelse til at opføre vindmøller.
ANSØGNING
2
7
BEHANDLING - SCREENING EVT. BEHANDLING I TEKNISK UDVALG IDÉPJECE TIL FOROFFENTLIGHED UDARBEJDES EVT. GODKENDELSE AF PJECE I TEKNISK UDVALG I AMT OG KOMMUNE
8 9 10
Regionplanmyndigheden/amtet kan beslutte at udarbejde et forslag til et tillæg til regionplanen, hvis den finder det ansøgte i overensstemmelse med planens mål for udbygning af vedvarende energi. Hvis møllerne i det ansøgte projekt er over 80 m, eller der er flere end 3 møller, skal der som baggrund for et regionplantillæg, udarbejdes en VVM-redegørelse. Oftest skal det politisk vedtages at planlægningen igangsættes.
11 FOROFFENTLIGHEDSFASE - EVT. 12 BORGERMØDE
Før regionplantillægget udarbejdes, skal der afholdes en foroffentlighedsfase. Det vil sige en offentliggørelse af projektønskerne, og en opfordring til borgerne om at komme med ideér og forslag i forhold til projektet. Tidsfristen for at indsende forslag vil ofte være sat til 4 uger eller mere.
20 VVM-REDEGØRELSE OG 21 PLANDOKUMENTER UDARBEJDES
13 14 15 16 17 18 19
22 23 24 25 26
Herefter udarbejdes VVM-redegørelsen. Normalt vil det ske i et samarbejde mellem Amtet og bygherrens rådgivere. Under dette arbejde, vil det ofte vise sig, at der ved mindre ændringer i projektet, kan opnås forbedringer i forhold til miljøpåvirkningen. Ideér og forslag, der er indkommet under foroffentlighedsfasen, skal behandles i VVM-redegørelsen. Regionplantillæg, kommuneplantillæg og lokalplan udarbejdes ofte samtidigt, men dette er ikke et krav. For de tre plandokumenter gælder, at de efter den politiske vedtagelse til offentlig fremlæggelse, skal være fremlagt i mindst 8 uger.
27 28 29 30 POLITISK BEHANDLING - VEDTAGELSE AF FORSLAG TIL REGION- OG 32 KOMMUNEPLANTILLÆG SAMT LOKALPLAN 31
33 34 35 36 37
OFFENTLIGHEDSFASE 38 EVENTUELT MED BORGERMØDE 39 40
Herefter skal de indkomne forslag og indsigelser behandles og planerne skal eventuelt justeres, inden de vedtages endeligt af hhv. Amtsråd og Kommunalbestyrelse. Det kan forekomme, at indsigelser enten fra ministeriet eller fra andre bevirker, at planerne ikke vil blive vedtaget endeligt.
41 42 43 BEHANDLING AF INDSIGELSER 44 45 46 POLITISK BEHANDLING AF ÆNDRINGER 47
Tidslinien er en model, visse sager kan være ukomplicerede og dermed have en kortere behandling og andre kan indeholde komplicerede tekniske eller politiske problemer, og vil have et længere tidsforløb.
48 ENDELIG VEDTAGELSE AF PLANER I AMTSRÅD OG KOMMUNALBESTYRELSE 49 OFFENTLIGGØRELSE OG SVAR TIL INDSIGERE 50 VVM-TILLADELSE MV 51
71
MØLLER
& GRØNBORG Arkitekter og Planlæggere AS
