Tilgængelighed. Laurits Kristian Kristensen

Tilgængelighed Afgangsspeciale: Tilgængelighed Bygningskonstruktør uddannelse på Via university college Forfatter: Christian Møller Rosensten Vejleder: Laurits Kristian Kristensen Afleveringsdato: 28.11.2011

TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD

SPECIALE TITEL:

Tilgængelighed

VEJLEDER:

Laurits Kristian Kristensen

FORFATTER:

Christian Møller Rosensten

DATO/UNDERSKRIFT: 23.11 .2011

STUDIENUMMER: 124 112

OPLAG: To trykte kopier og et digitalt

SIDETAL (à 2400 anslag): 20 GENEREL INFORMATION:

All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør – alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Forord I dette speciale, som er en del af pensum på 7. semester på konstruktøruddannelsen, har jeg valgt at skrive om emnet tilgængelighed. For at komme i dybden med dette emne, har jeg haft kontakt til følgende personer:   

Laurits Kristian Kristensen, som var min vejleder, og husbygningslærer. Elin Kappelgård, som er den daglige leder på plejecentret Lindehøj. Horsens Kommune byggesags afdeling for udlån af tegninger over plejecentret Lindehøj.

Jeg vil derfor gerne takke disse personer for hjælp og vejledning til mit speciale.

2

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Abstract This thesis addresses the subject accessibility, which is of great importance to the building industry, and for those disabled people who will be the future users. I see it as an important task, as I hope for a future job in the building industry, and therefore can help to ensure a good accessibility in these buildings. Throughout this report, I will take a critical approach to these selected books that are relevant in the subject accessibility. In these books I have found large and small differences on the same issues. It may be the space requirement of a wheelchair needed to carry out a turnaround in the bathroom that these books do not agree on. Also after writing this report, I can conclude that there is great difference in the way these books are written.

3

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Indledning Dette speciale er udarbejdet i forbindelse med min afgangseksamen fra bygningskonstruktør uddannelsen. Specialet omhandler emnet tilgængelighed, hvilket er et ekstremt vigtigt emne, når man skal projektere et nyt byggeri eller renovere et gammelt. Jeg har valgt dette emne, da jeg som sagt mener emnet er meget vigtig, og håber på en fremtid inden for projektering af fremtidens bygninger. Derudover håber jeg på at få en meget bedre forståelse for emnet tilgængelighed, og det vil give mig en større viden, som jeg kan bruge i mit fremtidige job som bygningskonstruktør. Jeg vil tage udgangspunkt i tre bøger, som er relevant inden for emnet tilgængelighed, og prøve at have en kritisk tilgang hertil. Derudover vil jeg også bruge bygningsreglementet 2010 og internettet til at søge mine oplysninger. Specialet er bygget kronologisk op med fire hovedafsnit som indeholder en beskrivende og analyserende del, og disse bliver til sidst sammenholdt i en endelig konklusion. God fornøjelse!

4

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Indhold Forord ................................................................................................................................................................ 2 Abstract ............................................................................................................................................................. 3 Indledning .......................................................................................................................................................... 4 Billedliste ........................................................................................................................................................... 7 Problemformulering .......................................................................................................................................... 8 Afgrænsning ...................................................................................................................................................... 8 Myndighedskrav og anbefalinger ...................................................................................................................... 9 ”SBI anvisningen 222 - Tilgængelige boliger” ................................................................................................ 9 ”Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral)” ............................................. 9 ”Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl.”...................................................................... 10 Udformning ved nybyggeri .............................................................................................................................. 10 Generel indretning: ..................................................................................................................................... 11 Sammenfatning ....................................................................................................................................... 12 Pladskrav.......................................................................................................................................................... 13 Den manuelle kørestol ................................................................................................................................ 13 Den manuelle kørestol med hjælper ........................................................................................................... 14 Selvhjulpen elektrisk kørestol...................................................................................................................... 15 El scooter ..................................................................................................................................................... 16 Komfort kørestolen ..................................................................................................................................... 17 Rollator ........................................................................................................................................................ 18 Indretning af badeværelse .......................................................................................................................... 18 Indretning af bad og wc - rum ......................................................................................................................... 19 Indretning af soveværelse ............................................................................................................................... 21 Sammenfatning ....................................................................................................................................... 22 Bygningsdele.................................................................................................................................................... 23 Gulv:......................................................................................................................................................... 23 Loft:.......................................................................................................................................................... 23 Værn: ....................................................................................................................................................... 23 Ramper: ................................................................................................................................................... 24 Elevator:................................................................................................................................................... 24 Indgange: ................................................................................................................................................. 24

5

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Indretning af plejebolig ........................................................................................................................... 25 Beskrivelse af plejecenteret Lindehøj ............................................................................................................. 26 Gennemgang af plejecenteret Lindehøj .......................................................................................................... 26 Fælles adgangsveje ...................................................................................................................................... 27 Gang og fællesrum ...................................................................................................................................... 27 Elevator........................................................................................................................................................ 27 Trapperum ................................................................................................................................................... 28 Bolig ............................................................................................................................................................. 28 Opfølgning på gennemgang og telefonisk interview............................................................................... 29 Konklusion ....................................................................................................................................................... 31 Kildeliste .......................................................................................................................................................... 32 Bøger/vejledninger: ..................................................................................................................................... 32 Internetsider: ............................................................................................................................................... 32 Personkilde: ................................................................................................................................................. 33 Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 34 Tjekliste til gennemgang af plejecentret Lindehøj .................................................................................. 34 Bilag 2 .............................................................................................................................................................. 35 Interview med daglig leder på plejecentret Lindehøj ............................................................................. 35 Bilag 3 .............................................................................................................................................................. 37 Egne billeder taget ved gennemgang af Lindehøj plejecenter: ............................................................... 37 Bilag 4 .............................................................................................................................................................. 45 Bilag 5 .............................................................................................................................................................. 46 Lindehøj plejecenter set ovenfra, hvor man kan se gårdhaverne. .......................................................... 46

6

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Billedliste Side: Figur 1: Nederste plan kaldes parterreplan (Fra eget projekt) Figur 2: Den manuelle kørestol (Sbi anvisningen 222 tilgængelige boliger s. 19) Figur 3: Den manuelle kørestol med hjælper (Sbi anvisningen 222 tilgængelige boliger s. 19) Figur 4: Selvhjulpen elektrisk kørestol (Sbi anvisningen 222 tilgængelige boliger s. 20) Figur 5: El-scooter (Sbi anvisningen 222 tilgængelige boliger s. 21) Figur 6: Komfort kørestolen (Sbi anvisningen 222 tilgængelige boliger s. 20) Figur 7: Rollator (Sbi anvisningen 222 tilgængelige boliger s. 21) Figur 8: Indretning af baderum (Sbi anvisningen 222 tilgængelige boliger s. 45) Figur 9: Elevator typer (KONEs tilgængelighedspakke EN81-70) Figur 10: Eksempel på en indretning (Fra eget projekt) Figur 11: Tjekliste (Fra eget projekt) Billeder 1 – 14 Egne billeder fra plejecentret Lindehøj Billede 15: Planløsning over bolig på Lindehøj (Modtaget fra Horsens kommune) Billede 16: Luftfoto over plejecenter Lindehøj

11 13 14 15 16 17 18 19 25 26 34 37 - 44 45 46

7

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Problemformulering Jeg vil i denne rapport beskæftige mig med emnet tilgængelighed, som er et vigtigt emne inden for byggebranchen og vores samfund. Dette emne har stor betydning ved opførelsen af et byggeri, og for selve indretningen af bygningen. Der skal tages stilling til krav og retningslinjer allerede i projekteringsfasen for at tilgodese tilgængelighed i bygningen. Det jeg primært vil beskæftige mig med i denne rapport er tilgængelighed i bygninger, hvor plejekrævende personer færdes. Grunden til, at jeg har valgt at fokusere på tilgængelighed i byggebranchen er, at det er et vigtigt emne, når man skal i gang med projekteringen af et nyt byggeri, ombygning eller renovering. Jeg vil gå i dybden med de enkelte krav, der er brug for, hvis man skal løse tilgængelighed optimalt, når man tager udgangspunkt i bygninger hvor plejekrævende personer færdes. Jeg vil også analysere hvilke reglementer/vejledninger, der er mest hensynsmæssigt at bruge. Jeg vil samle oplysninger på internettet, samt i bøger og reglementer. Disse oplysninger vil jeg bruge til at belyse emnet tilgængelighed med, samt analysere fra flere synsvinkler. Jeg vil til sidst i min rapport lave en analyse over et konkret byggeri. Her vil jeg undersøge tegninger og lave en fysisk gennemgang af bygningen, for at se om tingende er løst med mest mulig tilgængelighed. Ved denne fysiske gennemgang, vil jeg lave en tjekliste omkring tilgængeligheden ud fra det udarbejdede materiale og sammenholde det med de fysiske omgivelser. Derefter vil jeg lave et interview med den daglige leder om, hvordan vedkommende mærker tilgængeligheden i dagligdagen.

Afgrænsning I rapporten har jeg valgt ikke at beskæftige mig med tilgængeligheden i det offentlige rum. Grunden til, at jeg afgrænser dette emne er ikke, fordi det er et mindre vigtigt område, men da jeg i min hovedopgave skal projektere et plejehjem/bofællesskab, og dermed også lave en indretning syntes jeg det er en naturlig afgrænsning. Altså vil mit fokus område primært være nybyggeri, ombygning og renovering af eksisterende bygninger, hvor plejekrævende personer færdes såsom plejehjem og bofællesskab. Derudover vil jeg heller ikke komme ind på tilgængelighed i enfamiliehuse, og jeg vil heller ikke gå i dybden med om tilgængelighed er rentabel eller ej.

8

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Myndighedskrav og anbefalinger Der findes et antal bøger, som har væsentlig betydning for at sikre tilgængelighed i nybyggeri, ombygninger og renoveringer. Bygningsreglementet er en af disse bøger, hvori man kan søge krav og anbefalinger omkring tilgængelighed. I 19771 var det første gang, at der blev stillet krav til tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse. Der kom bl.a. krav til bredde på ramper og reposer i fælles adgangsveje, og at disse skulle løses niveaufrie. De krav og anbefalinger bygningsreglementet opstiller er altid minimumskrav. Følges disse krav får man en god tilgængelighed, men jeg vil mene, at man med fordel kan sætte disse krav højere, for at få en bedre tilgængelighed, da der er tale om minimumskrav. Dette gør en lang række andre bøger også, men ens for dem alle er, at de tager udgangspunkt i bygningsreglementet. Bygningsreglementet bliver løbende opdateret hvilket betyder, at hvis man løser tilgængelighed efter det sidste nye bygningsreglement (2010), så overholder man de gældende krav. Jeg vil i denne rapport tage udgangspunkt i følgende bøger: - SBI anvisningen 222 – Tilgængelige boliger - Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral) - Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl.

”SBI anvisningen 222 - Tilgængelige boliger” ”SBI anvisningen 222 – Tilgængelige boliger”2 en anvisning, som følger de krav og anbefalinger fra bygningsreglementet 2008, men hvor der er sat højere krav til løsninger, hvilket giver en bedre tilgængelighed. Bogen omhandler ikke krav til personer med et stort plejebehov. Derimod er den rettet mod personer med funktionsnedsættelse, som i en større grad kan klare sig selv.

”Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral)” Denne bog er udarbejdet i samarbejde med Ribe Amts hjælpemidelcentral ved en konference og et kursus, som blev afviklet i 19893, bogen er dog blevet opdateret 1993 og igen i 2001. Bogen omhandler en række visninger på diverse pladskrav, som er udført i virkeligheden i størrelses orden 1:1. Det vil sige, at der er bygget et midlertidigt rum op, hvori der er lavet nogle test over f.eks. vendepladsen for en kørestol med og uden hjælper.

1

Sbi anvisningen 222 – Tilgængelige boliger S.10 Sbi anvisningen 222 – Tilgængelige boliger S.7 3 Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral) S. 5 2

9

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

”Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl.” Bogen ”Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl.” er et samarbejde mellem flere parter; Socialministeriet, Frederiksberg Kommune, Bygge- og Boligstyrelsen, Arbejdstilsynet og Københavns Kommune. Bogen beskriver selve indretningen af ældre boliger for fysisk plejekrævende, og har også billede illustration, som giver mange gode forklaringer. Dog er vejledningen fra 1997, og er ikke blevet opdateret løbende. Derfor kan bogen kun bruges ved gennemgang af plejeboliger og deres omgivelser og ikke til lovkrav. Arbejdstilsynet henviser kun til dele af bogen i dag.

Udformning ved nybyggeri Når man taler om planløsninger i et nybyggeri, hvor plejekrævende personer skal færdes, kan det opdeles på forskellige måder. Noget er det første, man skal have afklaret er udformningen af bygningen, om det skal være i en eller flere etager. Hvis byggeriet er i et plan, har det den fordel, at brugeren kan færdes frit i hele bygningen uden brug af elevator og trapper. Bygger man derimod i flere etager, skal der selvfølgelig etableres trappe og elevator. Der er både fordele og ulemper, alt efter om man bygger en eller flere etager. Fordele ved en etage kan være:  Det er muligt for den plejekrævende at kommer omkring i bygningen uden brug af hverken trappe eller elevator.  Der er mulighed for at have adgang til egen eller fælles have/terrasse.

Ulemper ved en etage kan være:  Større krav til byggegrunden, da den helst ikke må være for udfordrende. Hvis den f.eks. er stærk skrående skal der bruges flere ressourcer på udjævning, som er med til at gøre byggeriet mere omfattende.  Hvis byggeprocenten ikke tillader et ret stort byggeri begrænser det arealet og bygningen. Det resulterer i et mindre antal boliger. Fordele ved flere etager kan være:  Der er mulighed for at indrette byggeriet med flere antal boliger, og dermed give plads til flere personer.  Der er mulighed for at tilbyde en god udsigt. Evt. med altan, men samtidig også tilbyde en bolig ved jorden.

10

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112



Der er nogle brugere som f.eks. har en angst for indbrud i boligen, hvor det kan hjælpe brugeren at bo et stykke over jorden.

Ulemper ved flere etager kan være:  At brugeren skal benytte sig af enten trapper eller elevator, for at komme omkring  Der kan måske forekomme støj fra beboer ovenpå Selve grunden har selvfølgelig også en vigtig faktor. Hvis det f.eks. er en stærk skrånende grund, kan det være oplagt at udføre f.eks. kælder, hvor det er muligt at udnytte grundens form og hældning. Der kan også laves et parterre plan, som giver bygningen både en del i stueetage og en del i to etager. Se endvidere figur 1:

Figur 1 Nederste plan kaldes parterreplan4

Altså ved at vælge denne form for byggeri, gives der flere muligheder til brugerne, og man tilgodeser både dem der ønsker at bo tæt ved jorden, men også dem der ønsker en udsigt.

Generel indretning: Inden man indretter en bygning, skal der laves undersøgelser omkring hvilke typer af handicappede personer, der skal bruge/opholde sig i bygningen. Der findes forskellige former for plejekrævende personer. Der er dem, som skal bruge pleje 24 timer i døgnet, og ikke kan klare sig selv. De er særlige plejekrævende. Så er der dem, der kan klare mange ting selv, men som stadig har brug for en vis grad af hjælp. De er plejekrævende. Til sidst er der dem, som ikke har et fysisk handicap, men måske et psykisk helbredsproblem, der gør, at de kan klare sig selv, men har brug for et sammenhold som f.eks. i et bofællesskab. Når det er et plejehjem, som skal indrettes, kan der være brug for boliger til både den plejekrævende og til den særlige plejekrævende person. Det har nemlig meget at sige omkring indretningen, da det er forskellige hjælpemidler, som skal bruges og installeres i den enkelte bolig. Ved et plejehjem, hvor det som regel er ældre brugere der bor og opholder sig, vil deres helbredssituation kunne ændre sig fra dag til dag. Det vil sige, at de fra den ene dag til den anden, 4

Billede fra eget projekt

11

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

kan gå fra at være plejekrævende, til den særlig plejekrævende person. Hvis man har indrettet boligerne ens, kan man undgå unødvendig flytning af personen, og dermed ikke stresse personen mere end højst nødvendig, ved at skulle flytte fra den ellers velkendte bolig. Det kan derfor med fordel betale sig at lave indretningen ens i alle boliger. Altså boliger der fungerer både til den plejekrævende og til den særlig plejekrævende. Når man ser på tilgængelighed i et bofælleskab kan det igen være hensigtsmæssigt at indrette bygningen både med boliger til den plejekrævende og brugeren uden et fysisk handicap. Grunden til dette er, at beboerne her ofte er brugere uden fysisk handicap, men som derimod har brug for fællesskabet. For at skabe den hjemlige hygge, kan det dog være en fordel at indrette boligen uden alle hjælpemidlerne, som hører til i boligen til den plejekrævende person. Omvendt har man så også låst sig fast på hvilken bruger, der kan bo i disse boliger, og kan derfor ikke tilbyde boligen til en plejekrævende person. En anden ting som spiller en stor rolle, når man skal indrette et byggeri, hvor plejekrævende personer færdes, er farverne. Er det f.eks. svagtseende personer, som skal opholde sig i byggeriet, kan de have meget svært ved at navigere rundt, hvis der er brugt meget lyse farver. Hvis man derimod bruger farver, som har en stor kontrast til hinanden, kan man nemmere vise vejen igennem et rum. Farver kan være med til at fremhæve et rums elementer, og dermed gøre det nemmere for brugeren at navigere rundt. Selve farven på glasset i vinduerne har også en virkning. Har man valgt glas som er tonet i vinduerne, kan det give brugeren et forkert indtryk. Dette kan have betydning for de personer med psykiske lidelser. Belysningen generelt er et vigtig punkt. For lidt lys kan give brugeren et dunkelt og mørkt rum at færdes i, hvorimod lys i den rette position og styrke, vil være med til at give rummet en mere behagelig følelse. Sollys er rigtig godt at få ind i bygningen, hvis det kan styres, således at det ikke generer brugeren. Dette kan gøres med diverse solafskærmninger.

Sammenfatning Med hensyn til valg af indretninger i boligerne, kommer det an på de krav, der er beskrevet i bøgerne. Kravene til selve indretningen kan findes ved hjælp af ”SBI anvisningen 222 – Tilgængelige boliger”, ”Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral)” og ”Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl.”. Jeg synes den bedste bog er ”Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral)”, da den beskriver løsningerne godt og helt ned i detaljerne, der er også en rigtig god billedillustration. Dette gælder både hvis man indretter plejehjems boliger eller bofælleskabs boliger.

12

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Ud fra mit personlige synspunkt, kan jeg se den største fordel ved at man på plejehjem laver en indretning som er funktionelt, både for den plejekrævende og den særlige plejekrævende person. På denne måde er der mulighed for at boligen kan bruges af begge typer. Omvendt kan man ikke sige, at boligen i bofælleskabet bør indrettes efter den plejekrævende og de hjælpemidler som høre med dertil, da det kan give en mindre hjemlige fornemmelse for den person som ikke har brug for hjælpemidler.

Pladskrav Før man kan starte projekteringen af et nyt byggeri, renovering eller ombygningen hvor plejekrævende personer skal færdes, er det vigtig at danne sig et overblik. Dette kan gøres ved at finde diverse krav, som er beskrevet i reglementer og vejledninger. Pladskravene er noget af det første, man skal bruge for at kunne lave en indretning. Derfor er det noget, jeg vil kigge nærmere på, og til dette vil igen tage udgangspunkt i:   

”SBI anvisningen 222 - Tilgængelige boliger” ”Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral)” ”Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl.”

Jeg vil i disse bøger og vejledninger kigge på forskellige krav og anbefalinger, og på hvordan disse indrettes for til sidst at komme med en sammenfatning. Disse tre bøger/vejledninger indeholder alle brugbare informationer til opførelse og indretning af et byggeri, og er bøger som kan bruges til både nybyggeri, renoveringer og ved ombygninger. Jeg vil både kigge på kravene til den enkelte bruger, men også kravene til brugerens hjælper.

Den manuelle kørestol

5

Figur 2 Billede viser vending med manuel kørestol

5

Billede er scannet ind fra ”SBI anvisningen 222”

13

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Størrelsen på den manuelle kørestol uden hjælper er ca. imellem 0,95 – 1,2 m i længden og 0,75m i bredden.  SBI anvisningen nr. 222 - Tilgængelige boliger6 Fortæller at den manuelle kørestol skal bruge 1,4 x 1,4 m for at lave et 90° sving, og for at lave et 180° sving kræver den 1,5 x 1,5 m. 

Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral)7 Forslår at pladsen bør være, 1,4 x 1,4 m for 90° og 1,5 x 1,5 m for et 180° sving. De har også tilført en 360° pladskrav, som er 1,7 x 1,7 m



Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl. 8 Forklarer at den manuelle kørestol bruger en plads til et 90° sving på 1,5 x 1,5 m og til et 180° sving 1,5 x 2,0 m. De har også et pladskrav til 306°, som er Ø 180 cm.

Den manuelle kørestol med hjælper

9

Figur 3 Billede viser vending med manuel kørestol + hjælper

Kørestol med hjælper betyder, at der er en person, som skal regnes med, når der skal fortages et 90° og 180° sving. Længden af kørestolen med hjælper er ca. 1,75 m og en bredde på 0,75 m. 

SBI anvisningen 222 Tilgængelige boliger10

6

”SBI anvisningen 22 – Tilgængelige boliger S.19 Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe amts hjælpemiddelcentral) S. 25 - 26 8 Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl. S.35 9 Billede er scannet ind fra ”SBI anvisningen 222” 10 SBI anvisningen 222 – Tilgængelige boliger S.19 7

14

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Forskriver at pladsen bør være 1,75 x 1,75 m til et 90° og til et 180° sving. 

Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral) 11 Fortæller at pladsen til et 90° sving bør være 1,75 x 1,75 m. Det samme har de til et 180° og 360° sving.



Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl.12 Forskriver at pladsen til den manuelle kørestol med hjælper bør være 1,65 x 1,65 m, når der skal fortages et 90° sving. Når det er et 180° sving er det med en radius på 200 cm. 360° er også med en radius 200 cm.

Selvhjulpen elektrisk kørestol

13

Figur 4 Billede vise vending med selvhjulpen elektrisk kørestol

Den elektriske kørestol fylder ca. 1,1 – 1,3 m i længden og ca. 0,7 m i bredden. Ved at den er motordreven, skal man gå ud fra, at den vil kræve mere plads at manøvre rundt med end den manuelle. 

SBI anvisningen 222 Tilgængelige boliger14 Forskriver at den skal have en plads på ca. 1,6 x 1,6 m til at udføre et 90° sving. Når det er et 180° sving, der skal fortages, skal den bruge ca. 1,75 x 1,75 m.



Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral)15

11

Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe amts hjælpemiddelcentral) S. 27 Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl. S.35 13 Billede er scannet ind fra ”SBI anvisningen 222” 14 SBI anvisningen 222 – Tilgængelige boliger S.20 15 Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe amts hjælpemiddelcentral) S. 30 12

15

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Forslår at den elektriske kørestol har brug for 1,60 x 1,60 m til at udføre et 90° sving, og når det er et 180° sving, der skal fortages, skal den bruge 1,85 x 1,85 m. Hvis der er tale om et 360° sving, skal pladsen være 2,10 x 2,10 m.



Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl.16 Ved et 90° sving skal der bruges 1,4 x 1,4 m. Ved et 180° sving skal der bruges 1,7 x 1,7 m Og til sidst til et 360° sving skal der bruges 2 x 2 m

El scooter

17

Figur 5 Billede viser vending med el scooter

El scooteren er beregnet til udendørsbrug, og har et lidt større pladskrav end de andre. Længden på scooteren er 1,5 m, og den har en bredde på 0,7 m. 

SBI anvisningen 222 Tilgængelige boliger18 Forslår at den skal have en plads på ca. 2,0 x 2,0 m til at udføre et 90° sving. Når det er et 180° sving, der skal fortages, skal den bruge ca. 2,25 x 2,25 m.



Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral)19 Forskriver at el scooteren har brug for 2,0 x 2,0 m til at udføre et 90° sving, og når det er et 180° sving, der skal fortages, skal den bruge 2,25 x 2,25 m. Hvis der er tale om et 360° sving, skal pladsen være 2,50 x 2,50 m.

16

Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl. S.35 Billede er scannet ind fra ”SBI anvisningen 222” 18 SBI anvisningen 222 – Tilgængelige boliger S.21 19 Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe amts hjælpemiddelcentral) S. 31 17

16

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112



Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl. Der skrives ikke noget omkring el scooter i denne bog.

Komfort kørestolen

20

Figur 6 Billede viser vending med kørestol

Komfort kørestolen betegnes som en hjælpemanøvreret kørestol med et 0,45 m sædebredde, og som kan bringe brugeren i en aktiv stilling, hvor der er mulighed for at udføre aktiviteter. Den kan også bringes i passiv stilling, hvor sæde og ryglæn er tippet bagud, for at støtte brugeren bedst muligt under transport. Den har en længde med hjælpeperson på 1,75 m og en bredde på 1,75 m i aktiv stilling. 

SBI anvisningen 222 Tilgængelige boliger21 Forslår en vendeplads på 1,75 x 1,75 m, til et 90° sving og en plads på 1,75 x 1,75 m til 180° sving.



Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral)22 Ribe amt beskriver komfort kørestolen både i aktiv stilling og i passiv stilling. I aktiv stilling kræver det en plads på 175 x 1,75 m til at fortage et 90° sving. Til et 180° og 360° sving skal der også bruges 1,75 x 1,75 m.



Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl. Denne bog beskriver ikke komfort kørestolen.

20

Billede er scannet ind fra ”SBI anvisningen 222” SBI anvisningen 222 – Tilgængelige boliger S.20 22 Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe amts hjælpemiddelcentral) S. 28 - 29 21

17

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Rollator

23

Figur 7 Billede viser vending med rollator

En rollator bruges som et gang hjælpemiddel, og har for det meste fire hjul, hvoraf de to forreste er svingbare. Der er håndbremse, sæde og tit er der også en kurv monteret på rollatoren. Rollatoren skal skubbes frem med håndkraft. Den har et parkeringsareal med en bruger på ca. 1 m i længden og 0,6 m i bredden. 

SBI anvisningen 222 Tilgængelige boliger24 Forslår en plads til et 90° sving på 1,1 x 1,1 m, og til et 180° sving skal der bruges 1,3 x 1,3 m.



Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral)25 Forskriver en plads til et 90° sving på 1,1 x 1,1 m, og til et 180° sving skal der bruges 1,3 x 1,3 m. De har også et 360° sving med på 1,4 x 1,4 m.



Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl. Denne bog beskriver ikke pladskravet til en rollator.

Indretning af badeværelse I bygningsreglementet står det beskrevet, at der i boligers adgangsetage skal være mindst et toilet med niveaufri adgang og med hensynsmæssig indretning 26. Dette krav er opfyldt, hvis man overholder en friplads på 1,1 m. Øges denne afstand kan man forvente en bedre tilgængelighed.

23

Billede er scannet ind fra ”SBI anvisningen 222” SBI anvisningen 222 – Tilgængelige boliger S.21 25 Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe amts hjælpemiddelcentral) S. 24 26 http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id57/0/42 24

18

Tilgængelighed

Christian Møller Rosensten

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

I bygningsreglementet 2010 henvises der til ”SBI anvisningen 222 Tilgængelige boliger”, hvis man skal indrette wc og baderum til bevægelseshæmmede. Denne anvisning gælder dog ikke, hvis man skal indrette et wc rum til personer med stort plejebehov. Derfor kan man med stor fordel supplere med de to andre bøger, som er ”Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral) ” og ”Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl.”

Figur 8 Viser en indretning til selvhjulpne kørestolsbrugere

27

De to sidst nævnte bøger tager udgangspunkt i, at der er forskel på en indretning til selvhjulpne og til plejekrævende personer. Altså hvis man har indrettet en bolig optimalt efter en selvhjulpen kørestolsbruger, kan man ikke med sikkerhed sige, at den også er optimalt til en plejekrævende kørestolsbruger.

Indretning af bad og wc - rum ”SBI anvisningen 222 Tilgængelige boliger”28

- Friareal bør være 1,5 x 1,5 m. - Friplads ved begge sider af toilet er minimum 0,9 m. - Friplads foran toilet 1,5 m. - Højde på toilettet 48 cm. - Friplads på hver side af vask til hjælper må minimum være 0,9 m. - Bruserstørrelse bør minimum være 0,9 x 0,9 m. 27 28

Billede scannet fra ”SBI anvisningen 222 Tilgængelige boliger” s. 45 SBI anvisningen 222 – Tilgængelige boliger S. 45-48

19

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

- Loft bør udformes således, at det kan bære personhejs. - Vægge bør opføres således, at der kan fastsættes armlæn og støttegreb, som kan bære vægten fra en voksen person. - Håndvask placeres 0,8 m over gulv, og helst så der er mulighed for at nå vask fra toilet. - Håndvask kan med fordel opsættes på en glideskinne, så det er muligt at flytte vasken for at lave plads til en hjælper. - Gulvet bør være skridsikker i både våd, tør og sæbepåvirket stand. ”Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral) ”29

- Friareal bør være 1,5 x 1,5 m. - Friplads ved en side af toilet minimum 0,95 m. - Højde på toilet bør være 40 cm, med mulighed for at bruge toiletforhøjer. - Friplads foran toilet 1,7 m. - Friplads foran vask bør være 1,45 m. - Friplads på hver side af vask til hjælper bør være 60 – 70 cm. - Håndvask kan med fordel opsættes på glideskinne, således at der er mulighed for at rykke vasken til siden, for at give plads til en hjælper. - Bruserstørrelse bør være 1,7 x 1,7 m. - Gulvet bør være skridsikker i både våd, tør og sæbepåvirket stand. ”Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl.”30

- Friareal på 2 x 2 m = Ø 200. - Friplads på begge sider af toilet minimum 0,75 m. - Højde fra gulv til overkantvask bør være 0,8 m. - Skridsikker gulvbelægning i våd og tør tilstand. - Toilethøjde foreslås til at være 48 – 50 cm. - Støttegreb bør monteres solidt på begge sider af toilet ca. med 0,60 m mellem greb. - Friplads på begge sider af håndvask bør være 0,6 – 0,7 m. - Brusepladsen bør have en størrelse på 0,9 x 0,9 m. - Blandingsbatteri i bruse bør opsættes på glidestang (længde på glidestang 0,90 m).

29 30

”Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral) ” S.63-83 ”Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl.” S. 63-69

20

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Når man sammenholder de tre forslag, kan man se, at der i nogle situationer er små forskelle på målene, mens der ved andre er større forskelle. Tager man f.eks. udgangspunkt i fripladsen foran et toilet, forklarer bogen ”Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe amts hjælpemiddelcentral)”, at når det er den selvhjulpne bruger, der skal indrettes til så er målet 1,7 m, og når det er til den plejekrævende er målet 1,75 m. Altså en forskel på 5 cm, hvilket må betyde at det i dette tilfælde er mest optimalt at indrette efter den plejekrævende bruger, for at få den mulighed at boligen kan bruges til begge typer. Der er selvfølgelig også steder, hvor forskellene er større og mere betydningsfulde. Bl.a. ved fripladsen ved siden af toilettet. Til den selvhjulpne skal der være minimum 95 cm til den ene side, og ved den plejekrævende skal der være 95 cm til begge sider. Altså når det er en større forskel, kan man ikke bare indrette efter det største mål, da det kan have for store konsekvenser for byggeriet.

Indretning af soveværelse Når soveværelset skal indrettes, er der også her flere muligheder. For det første kommer det an på den enkelte bruger om hvorvidt, brugeren har en sambo. Der er også den mulighed, at samboeren er handicappede, og dermed måske også har et plejebehov. For det andet kan der også være en mulighed for, at en person skal være sengelæggende, men stadig have mulighed for at kunne komme ind i opholdsrummet. Dette kan løses med skydedør eller flytbare skabe mellem soveværelse og opholdsrum, hvilket giver en fleksibilitet i boligen. Pladskrav til soveværelser i henhold til de tre nævnte bøger: ”SBI anvisningen 222 Tilgængelige boliger”31

- Friplads på 1,5 x 1,5 m på den ene side af sengen. - De steder hvor en kørestol skal pasagere, skal der være en friplads på 0,9 m. - Der bør være mulighed for i læggende tilstand at kunne kigge ud af vinduet. ”Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral)”32

Soveværelset til den selvhjulpne bruger med rask ægtefælle: - Vendeareal på 1,85 x1,85 m på den ene side af sengen. - De steder hvor en kørestol skal pasagere, skal der være en friplads på 0,9 m.

31 32

SBI anvisningen 222 – Tilgængelige boliger S. 43-44 ”Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral)”S.85-88

21

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Soveværelset til den plejekrævende bruger med rask ægtefælle: - Vendeareal på 2 x 2m på den ene side af sengen i hele sengens længde. - Flytning af personer med loftlift kræver en friplads på 1,95 x 2,75 m. - Bruges der mobilt personløft er kravet 2,0 x 3,1 m. - De steder hvor en kørestol skal pasager skal der være friplads på 0,9 m.

”Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl.”33

Soveværelset til den bevægelseshæmmede: - Vendeareal på 2 x 2 m i hele sengens længde. - Friplads til modsatte side på 0,75 m. - De steder hvor en kørestol skal pasagere skal der være en friplads på 0,9 m.

Sammenfatning I min gennemgang af de tre bøger, som både har været rette mod pladskravene på diverse kørestolsmodeller, og på de pladskrav der er til indretning af bad og wc - rum samt soveværelse, er jeg stødt på meget forskellige krav og anbefalinger. De forskelle jeg er stødt på, er kravene og anbefalingerne til den plads, der skal bruges for at fortage en vending. Nogle gange skriver bogen ”Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl.”, at der skal bruges mere plads end de to andre bøger, og andre gange at der skal bruges mindre plads. Der er også steder hvor ”Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl.” slet ikke beskriver vendepladsen. Det er f.eks. for en rollator, komfort kørestolen og el-scooteren. Sidst nævnte kan være fordi, at de i vejledningen mener, at når man overholder kravene til de andre kørestole, så har man også overholdt kravene til de nævnte hjælpemidler. Jeg synes, der er stor forskel på måden, de fremlægger det på. Bogen fra Ribe amts hjælpemiddelcentral, er efter min mening den bedst beskrivende bog, af de tre bøger jeg har gennemgået. Grunden til at jeg synes det er den bedste, er fordi den beskriver emnerne helt ned til mindste detalje, og det bliver derfor mere overskueligt. Omvendt kan det i bogen ”Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl.”, godt blive lidt svært at finde ud af de præcise krav. Det er dog bogen fra Ribe amt og Sbi anvisningen som er mest enige omkring pladskravene, hvor bogen ”Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl.” har nogle andre krav. Selvom de skriver i bogen ”Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl.” at de har fået deres mål

33

”Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl.”S.73-76

22

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

på vendepladsen fra Ribe amts hjælpemiddelcentral, er dette ikke samme krav. Det kan dog være en ældre udgave, de har taget udgangspunkt i. Jeg vil mene, at man som udgangspunkt altid skal prøve på at overholde de største mål. Dette kan selvfølgelig betyde et dyrere byggeri, men en større plads til at komme rundt på, vil også betyde en forbedret hverdag for brugerne og personalet.

Bygningsdele Det betyder meget hvilke materialer der vælges i et byggeri, og der er mange ting, der skal tages hensyn til omkring valget af materialer. Både om det skal være genbrugsmaterialer, hårde eller bløde materialer, og til sidst hvilken virkning det har på prisen. Det kan også være materialerne, der er med til at få et byggeri til at føles mere som det hjem, den pågældende person er kommet fra. En anden vigtig faktor er akustikken i bygningen. Den skal gerne holdes på et sådan niveau, at det ikke er generende for beboer og personale. Det er en stressfaktor og kan give brugeren ubehag. Dette kan dog afhjælpes med diverse akustiske materialer som er lydabsorberende F.eks. et nedhængt loftsystem, som er produceret i et blødt materiale.

Gulv: Gulvet må ikke være for hårdt. Det kan give gener, hvis der er længere varigt arbejde, som skal udføres stående. Gulvet skal også gerne være rengøringsvenligt og slidstærk. Det må også gerne give en hjemlig fornemmelse, som giver brugeren en mere rolig oplevelse. Det kan f.eks. være et trægulv, som stadig er rengøringsvenlig, men mere hyggelig end et linoleumsgulv.

Loft: Loftet er typisk der, hvor man vælger at bruge materialer, som er gode til at nedsætte lydniveauet. Det er som regel bløde materialer, der er bedst til at absorbere lyden, og da det ikke er godt at bruge bløde materialer på gulvet og væggene, så bruger man det som regel i loftet. Ofte er det trapperum, som er dårligt lydabsorberende. Trappen og væggene en nemlig ofte lavet af beton, som gør det let for lyden at bevæge sig rundt i rummet. Andre rum kan være fællesrum og gange, hvor der opholder sig mange mennesker på samme tid, derfor er det vigtig at få styr på lyden.

Værn: Der skal udføres værn ved trapper og ramper. På ramper skal der være et såkaldt hjulværn i en højde på ca. 0,20 m, og hvis rampen lægger frit, skal der udføres værn i begge sider34. Håndlister skal ca. være 0,80 m høje og have en diameter på 40 – 50 mm. Ved trapper udføres også værn i begge sider. 34

http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister/ramper-og-udligninger-paa-adgangs-og-tilkorselsarealer

23

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Ramper: Ramper skal udføres med en hældning på maks. 1:2035. Hvis rampen har en større hældning end 1:20, skal der laves hvilereposer for hver 12 m. Der skal være en plads i hver ende af rampen på 1,5 x 1,5 m for at give mulighed til at en kørestol kan vende.

Elevator: Hvis et byggeri er i to etager eller mere, skal det indeholde en elevator, som giver adgang til samtlige etager i byggeriet. Der er forskellige elevator typer at vælge i mellem, men i bygninger hvor der er flere elevatorer, skal mindst en være en type to elevator. Se figur 9, hvor der er vist tre typer.

Figur 9 Elevator typer36

Indgange: Ved en indgangsdør skal der være niveaufri adgang til bygningen. Det vil sige, at der højst må være en opkant på 2,5 cm, og der skal være en repos ude foran indgangsdøren på min. 1,5 x 1,5 m. Hvis døren åbner udad, skal der yderligere være 0,2 m langs facaden. Der kan med fordel etableres automatiske døre i indgangspartier. Området ude foran yderdøren skal være i samme niveau som det indvendige gulv. Det skal være markeret taktilt37, for at gøre det nemmere for brugeren at finde døren. Dette kan f.eks. gøres med skraberiste, som er nedfældet i belægningen med en hul størrelse på den smalle led på maks 0,9 mm. Dette gør at f.eks. en stok ikke vil gå igennem.

35

http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister/ramper-og-udligninger-paa-adgangs-og-tilkorselsarealer http://www.kone.com/countries/da_DK/hjaelpevaerktoj/download_brochure/Pages/default.aspx tilgængelighedspakke 37 ”Et opmærksomhed felt ("felt med taktil overflade") er et felt med ujævn overflade, som typisk anvendes ved fodgængerovergange” Hentet fra http://da.wikipedia.org/wiki/Taktil 36

24

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Indretning af plejebolig Når det er besluttet, hvilke boligtyper der skal indrettes og hvilke hjælpemidler de kræver, kan man begynde at placere vægge og døre. Ud fra anvisningerne omkring kørestole og hjælpemidler kan man finde ud af hvor stor f.eks. en stue og et badeværelse skal være, for at være fungerende som en plejebolig. Alle indgange til boligen skal udføres niveaufrie, det vil sige, at der igen højst må være 2,5 cm kant, og dørens bredde skal opfylder de gængse krav, som er en fribredde på 87 cm. Man kan dog med fordel isætte en dør med et oplukkeligt sideparti. Der er også en række afstandskrav, der skal tages hensyn til. F.eks. arbejdspladsen og opholdspladsen. Her kan man nøjes med at opfylde minimumskravet, som lyder på 1,1 m38, men det vil dog give øget komfort og brugervenlighed hvis afstanden øges. Boligen bør udformes lys og venlig og med nem tilgang til de enkelte rum. Da der er stor chance for, at brugeren kommer til at opholde sig en stor del af tiden i boligen, vil det være en behagelighed, hvis boligen kan have udsigt til have eller fællesarealer.

Figur 10 Eksempel på indretning39

I eksemplet ovenfor har man valgt at bruge skydedøre i de indvendige vægge, hvilket resulterer i mere plads til brugeren, da der ikke er nogen dør, som optager plads i rummet. På badeværelset er kravet til den fripladsen, der er fra både wc og vask, minimum 1,1 m40 i diameter. 38 39

http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id56/0/42 Billede er fra mit eget projekt

25

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Bygningsreglementet henviser til bogen ”SBI anvisningen 222 – Tilgængelige boliger”, når der er bad/wc til bevægelseshæmmede, der skal indrettes. ”SBI anvisningen 222 – Tilgængelige boliger” forskriver en friplads på 1,5 m. Det skal dog siges, at SBI 222 ikke tager højde for personer med stort plejebehov. De oplysninger kan man derimod finde i bøgerne ”Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe Amts hjælpemiddelcentral)” eller ”Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl.”. På figur 10 er den valgte friplads til håndvask, wc og andre faste elementer på 2,2 m. Generelt i denne bolig er tilgængeligheden god, det er tydeligt, at man har fulgt de krav og anbefalinger der forskrives i bøgerne.

Beskrivelse af plejecenteret Lindehøj Plejecenteret Lindehøj har beliggenhed i Horsens kommune. Bygningen er fra 1982, og dengang var alle plejeboligerne et rums boliger41. Plejecenteret Lindedhøj er renoveret i 2008 og igen i 2011, hvor boligerne er blevet slået sammen for at lave torums boliger. Selve bygningen har 51 plejeboliger, 8 plejeboliger til demente, 10 daghjemspladser og 20 dagcenterpladser. Samtidig er der også 4 tryghedspladser, 32 daggenoptræningspladser og 12 døgngenoptræningspladser. Altså er det et forholdsvis stort plejehjem. Plejehjemmet ligger i smukke omgivelser tæt på Nørrestrand, og er opkaldt efter de mange Lindetræer, der er på grunden. Bygningen er udformet på en sådan måde, at der har været mulighed for at indrette mindre gårdhaver, hvor beboerne kan opholde sig, og nyde den friske luft. Noget som er med til at give beboerne en mere hjemlig og hyggelig atmosfære.

Gennemgang af plejecenteret Lindehøj I forbindelse med mit speciale, har jeg besøgt plejecenteret Lindehøj i Horsens kommune. Her startede mit besøg med en snak med den daglige leder Elin Kappelgård, som har arbejdet på Lindehøj i næsten 30 år. Jeg fortalte om mit speciale, og at jeg gerne ville lave en fysisk gennemgang af plejehjemmet, for at se hvordan de havde løst de typiske tilgængelighedsproblemer. Jeg aftalte også med hende, at jeg kunne kontakte hende igen på et senere tidspunkt for at få afklaring på eventuelle spørgsmål efter min gennemgang. Inden mit besøg havde jeg udarbejdet en tjekliste, som kunne bruges til min gennemgang på stedet (Se bilag 1).

40 41

http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id57/0/42 http://www.horsenskom.dk/Institutioner/Sundhedscentrene/SHC-Lindehoej/Plejecentre/Lindehoej.aspx

26

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Fælles adgangsveje Plejecentret Lindehøj består af to hovedindgange (Se bilag 3, billede 1 - 2) som jeg starter med at kigge nærmere på, for at se løsningen omkring niveaufri adgang. Ved begge hovedindgange er der lavet en bred rampe i hele dørens bredde, og hele rampen er under halvtag. Rampen er udført med en mindre hældning, og ifølge bygningsreglementet 201042 må en rampe have en hældning på 1:20, det vil sige 50 millimeter pr. m. Hvis rampen stiger mere end 0,60 m, skal der være mulighed for hvil. Begge ramper på plejecentret er opbygget af 60 x 60 fliser. De har en længde på ca. 8 m og en hældning på mindre end 1:20. Dette er ens ved begge indgangspartier. Begge indgangspartier har også overdækning over hele rampen (Se bilag 3, billede 4). Der er ingen problemer med vendeplads for kørestole, da rampen i hele partiets bredde er ca. 3 m bred. Døren er en dobbelt skydedør med automatik, som gør det nemt for kørestolsbrugere at komme ind og ud. Begge indgangspartier har en dobbelt sluse, for at modvirke for meget træk. Der er udført taktil belægning i begge indgange, hvilket er løst med måtter. I den nye indgang er disse måtter lagt fast med en aluminiumsskinne ude i siderne, men stadig med mulighed for udskiftning, når de skal vaskes. I den gamle indgang er det en løs måtte, som er placeret i mellemgangen. Under måtten er der en anden belægning nedfældet i fliserne en form for pvc materiale.

Gang og fællesrum Bygningen består af mange gange (Se bilag 3, billede 5). Disse gange har en bredde på ca. 2,10 m hvilket gør, at to kørestole kan køre forbi hinanden. Gangene er lyse og venlige at navigere rundt i, og der er udsigt ud til mindre gårdhaver. Jeg kigger nærmere på det store fællesrum, som er sammenhængende med køkkenet. Her er der en buffet som beboerne og dagsgæsterne kan benytte sig af. Det er et stort rum med vinduer fra gulv til loft, og igen vender vinduerne ud mod små hyggelige haver. Stemningen i rummet er god og hjemlig.

Elevator Elevatoren i bygningen er en type 3 elevator (Se figur 9 på s.23). Den har en døråbning på 900 mm, og indvendig størrelse af elevatoren er 2100 x 1400 mm. Derfor er der i denne model mulighed for at transportere sengeliggende personer. Der er dog ingen siddeplads i form af et klapsæde, eller et spejl i elevatoren. 42

http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id53/0/42

27

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Elevatordøren vender ud mod en dobbeltdør til det fri, som giver et godt lysindfald, når elevatordørene åbnes (Se bilag 3, billede 6).

Trapperum Trapperum (Se bilag 3, billede 7-10) og elevator ligger samme sted. Trappen ligger rundt om elevatoren i et kvart sving, altså en kvartsvingstrappe. Trappen er lys og venlig og har en god bredde. Fribredden mellem håndlister er 1400 mm, og mellem væggene er der 1660 mm. Håndlisterne er lavet af træ med stål ballustre. Trappen er udført således, at det både er linoleum på trinfladen og stødtrin(Se bilag 3, billede 910). På trinforkanterne er der en aluminiumsskinne, som har en rigtig god synsfordel, der gør det nemmere for ældre og svagtseende at se, hvor de skal placere fødderne, og hvor trinnet slutter. Derudover er der installeret pullerter ved øverste trin.(Se bilag 3, billede 11). En pullert er en stål søjle, som er fastmonteret i gulvet, for at forhindre kørestolsbrugere ved et uheld at køre ned af trappen. Loftet i det åbne trapperum på Lindehøj, er udført i nedhængte gipslofter, hvilket vil sige, at der ikke er gjort meget for at dæmpe lyden.

Bolig På plejecentret er der i alt 59 plejeboliger, hvor 8 af disse boliger er til demente. Jeg har taget udgangspunkt i en enkelt bolig, da de alle sammen er mere eller mindre ens (Se bilag 3, billede 12). Boligen er indrettet således, at man kommer ind af adgangsdøren, som er en 10 M dør. Altså en dør, der har en bredde på 1 m, og som giver ca. 87 cm i fribredde. Indenfor døren er der et lille køkken, som er sammenhængende med opholdsrummet, med vinduer som går fra gulv til loft og giver et godt lysindfald. Opholdsstuen og soveværelset er opdelt med en skydedør, som har den fordel, at den ikke optager noget plads ud i rummet(Se bilag 3, billede 12). Dette er godt, hvis plejepersonen sidder i kørestol eller bruger rollator. I nogle af de andre boliger, er der brugt højskabe på hjul som rumdeler, hvilket også giver en god virkning. I soveværelset er der i loftet monteret et personhejs, som kan løfte en person ud af sengen og ud på badeværelset, hvis det er nødvendig. I soveværelset er der vinduer fra gulv til loft, som giver en god rumfølelse. I alle boligerne er gulvet løst med linoleum, og på badeværelset med skridsikkert linoleum. Døren ud til badeværelset er en dobbeltskydedør, og friarealet uden for badeværelset er 2,0 m. Ude på badeværelset har man valgt at bruge en højdejusterbar vask, som giver mulighed for at den enkelte bruger kan tilpasse den i den rette højde. Selve badeværelset har et friareal på 1,75 m (Se bilag 4, billede 15), som giver god plads til brugeren. Bruseren er indrettet således, at

28

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

den er en integreret del af rummet, altså uden nogen form for vægge omkring, kun et forhæng. Indretningen på figur 12 er løst med flytbare skabe imellem soveværelse og opholdsrum. Er boligen placeret i stueetage, har den egen terrasse (Se bilag 3, billede 14) med udgang fra opholdsrummet, og er boligen placeret på 1. sal er der egen altan (Se bilag 3, billede 13).

Opfølgning på gennemgang og telefonisk interview Efter min gennemgang lavede jeg et telefonisk interview med den daglige leder Elin Kappelgård, for at få uddybet tilgængeligheden yderligere. Jeg fandt frem til at deres hovedindgang er løst efter bygningsreglementets krav og anbefalinger. Løsningen med et halvtag er også godt, da det giver mulighed for at personer kan stå i tørvejr. Derudover lagde jeg mærke til den taktile belægning (Se bilag 3, billede 3), som i disse tilfælde er løst med måtter. I mit telefoninterview med den daglige leder Elin Kappelgård (se bilag 2), har der ikke været nogen bemærkninger omkring denne belægning. Efter min egen vurdering vil jeg dog mene, at dette kunne være et problem i den gamle hovedindgang, hvor den taktile belægning er løst med måtter, som ikke er fastgjort. Jeg tænker umiddelbart, at der kan være en risiko for, at måtterne kan krølle sammen og være generene både for gående personer og ikke mindst for kørestolsbrugere. Derfor er min vurdering, at der burde have været brugt den samme løsning her, som i den nye indgang. Med hensyn til belægningen under måtten, der er en pvc belægning, kunne jeg forestille mig, at det er en glat belægning, når der kommer vand på. Gangene består af mange antal meter, men de er dog løst på en god måde, nemlig med en god fribredde på 2,1 m. Kigger man i bygningsreglementet er kravet til fribredde i gange 1,3 m, altså vil jeg mene at tilgængeligheden her er løst godt, da to kørestole kan køre forbi hinanden. I interviewet fortæller Elin, at de har fået sat en dørpumpe på en af dørene, der adskiller gangene. Grunden til det var, at der havde været beboer, som havde klaget over, at det var besværligt at komme igennem med en kørestol. Ellers var der ingen mangler på dette område. Lysindfaldet er godt, når man bevæger sig gennem gangene, og man har en god udsigt til små gårdhaver, da vinduerne er ført helt til gulv. Dette er med til at give det gode lysindfald og en god udsigt. Gennem mit interview, kan jeg dog konkludere at personalet syntes at gangene er blevet meget lange efter ombygningen, og at de derfor har de investeret i et løbehjul, som personalet kan benytte sig af. Kontrasten mellem gulv og væg er ikke særlig stor. Dette kan være en ulempe for personer med synsnedsættelse at se de forskellige døre i gangen.

29

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Fællesrummet ligger i den ældre del af Lindehøj, og kunne godt trænge til en renovering f.eks. syntes jeg at loftet så lidt slidt ud. Dog har det en god hjemlig atmosfære, og der er plads til mange personer. Jeg lagde også mærke til, at rummet havde en god akustik, og var ikke generet af de mange mennesker, som opholdte sig i rummet. Elevatoren på Lindehøj er en type 3 elevator, og har den nødvendige plads iflg. bygningsreglementet. Der er ingen hvileplads i elevatoren, og dette er formentligt fordi, at elevatoren kun skal køre mellem en etage og derfor er ret hurtig. Dog synes jeg, at døren i elevatoren kørte hurtig. Jeg tænker derfor, at det kan være et problem i og med at det er ældre mennesker som bruger elevatoren mest. Der er selvfølgelig en censor som registrer, når nogen er i åbningen, men det kan godt overraske, når den går hurtig i. Der er heller ikke ingen spejl i elevatoren, som ellers kan gøre det nemmere for kørestolsbrugere, når de skal bakke ud fra elevatoren. Elin fortæller dog, at de ikke har fået nogen bemærkninger på elevatoren. Trappen er en kvartssvingstrappe (Se bilag 3, billede 7-8) og overholder også bygningsreglementet med hensyn til fribredde og trin. Elin fortæller i interviewet, at da trappen blev opført, fandt man ud af, at gangen ender lige ned til trappen. Kom man derfor kørende i kørestol og ikke kunne bremse, ville man køre ud over trappen. Derfor har de fået sat pullerter op (Se bilag 3, billede 11). Boligen har en god indretning (Se bilag 4, billede 15), som er funktionelt med eget lille køkken og bad/wc. Der er egen altan eller have til alle boligerne. Dette er en god ting, som kan være med til at give beboerne en mere hjemlig fornemmelse. De kunne med fordel have valgt en dør med sideparti, som kunne give en lettere adgang til boligen for sengeliggende personer, men det er dog stadig løst efter kravet fra bygningsreglementet. Da jeg spurgte Elin omkring indretningen af boligerne, forklarede hun, at de alle er indrettet efter de krav og anbefalinger der er nu til dags, hvilket min gennemgang også bekræfter. Der er dog et ekstra badeværelse på gangen til svært overvægtige, hvor det måske ikke er muligt at benytte badet i boligen. Derfor har de den mulighed, at få personen i bad i dette ekstra badeværelse. En udmærket løsning, hvis det blot ikke er for mange af beboerne, som er svært overvægtige. At der er valgt linoleum som belægning alle steder på Lindehøj er en udmærket løsning. Det er meget rengøringsvenligt og slidstærk, men efter min mening ikke så hyggelig, som f.eks. et træ gulv kan være. Derfor synes jeg godt, at der kunne have været trægulv i boligerne, da trægulv også er rengøringsvenligt og slidstærkt. Alt i alt efter endt evaluering af gennemgangen, mener jeg dog at tilgængeligheden på Lindehøj er løst sådan, at både beboer og personale kan være tilfredse. Der er heller ingen bemærkninger efter endt interview, men jeg har dog selv fundet enkelte ulemper, som på sigt kunne føre til eventuelle bemærkninger.

30

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Konklusion Efter endt rapport skrivning kan jeg konkludere følgende: Generelt er det meget vigtigt at få tænkt tilgængelighed ind i et byggeprojekt. Det kan betyde, at et byggeri uden en god tilgængelighed, og som ikke lever op til de krav og anbefalinger, der er opstillet i omtalte bøger og vejledninger, vil være et ubrugeligt byggeri, eller i hvert fald være til stor gene for eventuelle brugere og personale. De omtalte bøger jeg har taget udgangspunkt i er følgende: -SBI anvisningen 222 -Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe amts hjælpemiddelcentral) -Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl. I min gennemgang af bøgerne sammenholdte jeg de forskellige krav op i mod hinanden og fandt frem til at de tre bøger ikke ens, og det er på trods af, at bogen ” Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl.” bruger mål, som er hentet fra bogen ”Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe amts hjælpemiddelcentral)”. Det kan selvfølge være en ældre udgave af bogen de henviser til, men dette fremgår dog ikke. Jeg vil anbefale bogen ”Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe amts hjælpemiddelcentral)”, og det er pga. bogens tilgang til de enkelte emner. Efter min mening er bogen god til at fremlægge de krav og anbefalinger, og det gælder både for indretningen til den selvhjulpne og den plejekrævende bruger. Efter min gennemgang på plejecenteret Lindehøj, er jeg kommet frem til følgende: Tilgængeligheden er efter min mening løst tilfredsstillende. Dette kan jeg konkludere ud fra to ting. For det første overholder den de minimumskrav, som er opstillet i bygningsreglementet 2010. Derudover har de også i mange tilfælde øget de krav, som er i bygningsreglementet, for at give en bedre tilgængelighed. F.eks. bredden på gangene, og den plads der er i boligen. De steder hvor de har øget kravene, har de også overholdt de anbefalinger fra de tre ovennævnte bøger. For det andet, var der heller ikke megen kritik på de emner, jeg spurgte ind til. Jeg fandt via min egen gennemgang små ting, som kunne være løst bedre. F.eks. i det ene indgangsparti, hvor der lå løse måtter. Generelt må jeg dog sige at plejecentret Lindehøj opfylder kravene om tilgængelighed, som der står i de relevante bøger, og ud fra mit interview.

31

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Kildeliste Bøger/vejledninger:

Egnet byggeri for ældre og handicappet (Ribe amts hjælpemiddelcentral) 3 udgave af håndbog august 2001, Udført af: Ergoterapeut Dan Høj og ergoterapeut og souschef Ulla Thisted Korrektur: Ergoterapeut og leder Kirsten Juul – Andersen Ribe Amts hjælpemidelcentral Indretning af ældre boliger for fysisk plejekrævende m.fl. 1. udgave, 1 oplag 1997 Forlaget Kommuneinformation 1997. Udarbejdet af bygge- og Boligstyrelsen i et samarbejde mellem socialt- ministeriet, Direktoratet for Arbejdstilsynet Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune SBI anvisningen 222 – Tilgængelige boliger 1. udgave Udgivelsesår: 2008 Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm E-post [email protected] www.sbi.dk SBI anvisning 230, Anvisningen om Bygningsreglementet 2010 Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm E-post [email protected] www.sbi.dk

Internetsider: http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk http://www.horsenskom.dk/Institutioner/Sundhedscentrene/SHCLindehoej/Plejecentre/Lindehoej.aspx

32

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

http://da.wikipedia.org/wiki/Forside http://www.institutioner.horsenskom.dk/Sundhedscentrene/SHCLindehoej/Plejecentre/Lindehoej/HvorErVi.aspx

Personkilde:

Elin Kappelgård ansat som dagligleder på plejecenteret Lindehøj, tlf. 76 29 37 87.

33

Tilgængelighed

Christian Møller Rosensten

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Bilag 1 Tjekliste til gennemgang af plejecentret Lindehøj Emner

Løsning

Krav

God / Dårlig

Adgangs forhold: Niveaufri løsning

Bredder

Ramper

Gelænder

Trapper

Taktil adskillelse

Figur 11 Tjekliste

34

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Bilag 2 Interview med daglig leder på plejecentret Lindehøj Telefon interview med den daglige leder Elin Kappelgård på Lindehøj d. 10. nov. 2011 kl. 9.30. Spørgsmål: 1. Har der været noget kritik omkring de fælles adgangsveje(ny og gammel hovedindgang)?: Elin: ”Nej, der har ikke været noget kritik omkring vores hovedindgange, men der har været noget omkring stierne i vores udenomsarealer”. Christian: ”Hvad var det for kritik?”. Elin: ”Vores stier var før belagt med en slags grus, som ikke er så nemt for kørestole at køre i, men det er sidenhen blevet lavet om til asfalt”. 2. Angående jeres gange og fællesrum er der nogen ulemper ved dem?: Elin: ”Nej, jeg har ikke hørt noget dårligt omkring vores fællesrum. Jeg tror vores beboer er glade for rummet. Men derimod, har vi efter ombygningen fået mange flere meter gang, som personalet har klaget lidt over. Nemlig at de nu skal tage mange flere skridt for at komme fra den ene ende til den anden. Derfor har jeg anskaffet et løbehjul, som de kan komme omkring på”. Christian: ” Ligesom dem man ser på sygehuse”? Elin: ”Ja, men jeg kommer også lige i tanke om at vi lige fået sat en dørpumpe på en af gangdørene, da vi havde fået nogle bemærkninger fra vores kørestolsbrugere. Men det er så også den sidste dør, hvor der manglede at komme på”. 3. Har der været noget fra beboerne eller personalet omkring elevatoren?: Elin: ”Nej, der har ikke været noget omkring vores elevator. Den opfylder også de krav, der er til elevatorer”. 4. Hvad med jeres trappe, er den blevet modtaget godt?: Elin: ”Vores trappe har jeg heller ikke hørt noget dårlig omkring. Dog har vi fået lavet pullert ved vores trappe”. Christian: ”Hvad vil det helt nøjagtig sige.?” Elin: ”En pullert er en stålsøjle, som er placeret ved det øverste trin, som gør det umuligt for en kørestolsbruger at køre ned af trappen ved et uheld”. 5. Har boligen fået noget kritik af enten beboer eller personalet?: Elin: ”Vores boliger opfylder også de gældende krav, og der har ikke været nogen påtale omkring dem. Og vi har et stort badeværelse som kan benyttes, hvis brugeren er svært overvægtig, og hvis pladsen er for lille på badeværelset i boligen”. 6. Hvordan var plejehjemmet før ombygning, altså hvad var grunden til renovering?: Elin: ”Plejehjemmet er jo fra 1982, så det var af ældre dato, og det var ved at være slidt. Derudover var alle vores daværende boliger kun et rums boliger”.

35

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Christian: ”Er de så alle sammen torumsboliger i dag”. Elin: ”Nej, vi har beholdt to af de gamle boliger som aflastningsboliger. De er selvfølgelig blevet renoveret, og der er lavet nyt badeværelse i dem”. 7. Er alle så tilfredse med ombygningen, både beboer og personale?: Elin: ”Ja, det er kun positive ting, jeg hører omkring det”. 8. Har personalet noget omkring tilgængeligheden, altså noget som kunne have været lavet anderledes/bedre?: Elin: ”Nej, jeg tror personalet er yderst tilfredse, dog kun som jeg sagde tideligere angående de lange gange, der er kommet efter ombygningen. Men vi som sagt investeret i et løbehjul”. Christian: ”Så tror jeg, at det var det hele. Jeg vil gerne sige mange tak, fordi du tog dig tid til at besvare mine spørgsmål”.

36

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Bilag 3 Egne billeder taget ved gennemgang af Lindehøj plejecenter: Nyt indgangsparti

Billede 1

Gammel indgangsparti

37

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Billede 2

Taktil belægning

Billede 3

38

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Ny hovedindgang (udefra)

Billede 4

Gang

Billede 5

39

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Elevator

Billede 6

Trappeopgang

Billede 7

40

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Trappeopgang

Billede 8

Trappetrin

Billede 9

41

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Trappeforkanter

Billede 10

Pullerter

Billede 11

42

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Boligenhed

Billede 12

Altan

Billede 13

43

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Have

Billede 14

44

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Bilag 4

Billede 15 viser bolig indretning på Lindehøj

43

43

Modtaget materiale fra Horsens kommune

45

Christian Møller Rosensten

Tilgængelighed

Afleveringsdato: 28.11.2011

Studienr. 124 112

Bilag 5 Lindehøj plejecenter set ovenfra, hvor man kan se gårdhaverne.

Billede 16 Plejecentret Lindehøj (luftfoto)44

44

http://www.institutioner.horsenskom.dk/Sundhedscentrene/SHC-Lindehoej/Plejecentre/Lindehoej/HvorErVi.aspx

46