Til Gentofte Kommune, skole og SKUB
Et SKUB fremad Opsamling af erfaringer med udvikling af fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
Udarbejdet 2004 af Terkel Skårup • Peder Kjøgx • Bjørn Nørgaard • Thomas Johansen.
Et SKUB fremad Udviklingspapir med erfaringer fra udviklingen af fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole. En fremadrettet lærende evaluering der har til hensigt at skabe forsat udvikling – at gøre en god skole endnu bedre.
KOLOFON Titel: Et SKUB fremad. Hovedforfattere: Et evalueringsteam bestående af; Terkel Skårup, MA og selvstændig konsulent i IPCL. Bjørn Nygaard, antropolog, chefkonsulent i Cubion. Peder Kjøgx, chefkonsulent og partner i Cubion. Thomas Johansen, cand. pæd. og systemisk konsulent i MacMann Berg. Opdragsgiver: Gentofte Kommune, SKUB. Dataindsamling: Marts – juni 2004. Databearbejdning og opfølgning: April-oktober 2004. Copyright: Udviklingspapiret må kopieres efter aftale med forfatterne og opdragsgiverne med tydelig kildeangivelse. Tryk: Udviklingspapiret findes på www.partnerportal.dk.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
1
FORORD En fremadrettet skoleudviklingsproces Gentofte skole er en del af Gentofte kommunes skoleudviklings- og udbygningsprojekt (SKUB). Fra 1999-2001 var skolen gennem en større værdiafklarings- og ombygningsproces, hvor de fysiske rammer blev ændret og udvidet i forhold til den skole man gerne ville skabe på det tidspunkt. Det betød blandt andet en fysisk integration af skole og GFO, nye faglokaler, en multisal, et auditorium og et multitek. Som en del af grundtanken i SKUB handlede ombygningen ikke kun om en udvidelse og modernisering af skolens fysiske rammer for at imødekomme et stigende elevtal i kommunen i de kommende år. Udbygningen har fra starten været tænkt samme et led i en generel og fortløbende skoleudvikling, hvor lokaler og bygninger ses som elementer, der skal styrke og facilitere en fortsat skoleudvikling. Derfor startede Gentofte skoles SKUB-projekt blandt andet med en værdiafklaring blandt de ansatte, som også har været gennem uddannelsesforløbet Kommunikation og læring i skoleåret 2003/2004 for at kvalificere den pædagogiske virksomhed og brugen af de nye fysiske rammer, for samlet set af skabe de bedst mulige betingelser for elevernes dannelse og læring. Det er også i dette lys evalueringen her skal læses og forstås. Evalueringen har til formål at synliggøre og styrke sammenhængen mellem skolens fysiske rammer, organisering og pædagogik. En fremadrettet lærende evaluering som fokuserer på medarbejdernes og ledelsens muligheder for at skabe den skole, der beskrives et det reviderede værdigrundlag fra 2004. En evaluering som opsamler hverdags- og praksiserfaringer fra elever, pædagoger, lærere, ledelse og forældre, og sammenholder disse med billedet af den skole og den pædagogik der ønskes. Herudover kan evalueringen være interessant og relevant for de øvrige skoler i kommunen, der skal i gang med deres ombygnings- og udviklingsproces inden SKUBprojektperioden slutter som planlagt i 2006. På grund af SKUB-projektets omfang og radikalitet, som særligt kommer til udtryk i den nye Hellerup skole, har projektet med god grund stor offentlig bevågenhed fra politikere og skolefolk. I den forbindelse er det vigtigt at understrege at denne evaluering ikke er en kvalitativ vurdering af den praktiserede pædagogik, men en fremadrettet faciliterende procesevaluering som fokuserer på Gentofte skoles muligheder for at gøre en god skole endnu bedre. Undervejs i evalueringsprocessen er der sket en målforskydning. Det er ikke usædvanligt i store og længerevarende projekter, da der genereres ny viden undervejs i processen, som kan være med til at flytte fokus i forhold til de oprindelige målformuleringer og tanker. Det diskvalificerer ikke projektet – så længe der gøres opmærksom på forskydningen, men gør at det kan være svært at svare på alle de oprindelige opstillede spørgsmål. Overordnet set er der sket en forskydning i retning mod mere fokus på en fremadrettet skoleudvikling, med en samtidig nedtoning af de oprindelige forventninger og mål. Udviklingspapiret her er derfor ikke et punktum – men et komma i en fortsat skoleudviklingsproces. Som et reflekterende spejl er de identificerede
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
2
udviklingsområder, på baggrund af de indsamlede og systematiserede data, blevet holdt op for skolens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. Herudfra har skoleledelsen udvalgt og prioriteret en række konkrete indsatser, som der nu er undervejs med at blive implementeret. Med det overordnede formål at gøre en god skole endnu bedre – til gavn for elevernes dannelses- og læringsmuligheder.
Læsevejledning Udviklingspapiret er bygget op så evalueringsprojektets baggrund (afsnit 1), formål (afsnit 2), refleksioner over skoleudvikling og evaluering (afsnit 3) og de anvendte kvantitative og kvalitative metoder (afsnit 4) kommer først. Efterfulgt af de fem identificerede temaer og udviklingsområder (afsnit 5). Disse temaer og efterfølgende handlinger og indsatser udgør evalueringens primære resultat. Resultatet er et produkt af en tværgående analyse af de mange data og en lang række udviklingsdialoger mellem evalueringsteamet, skoleledelsen, pædagoger, lærere, bestyrelse, forældre, elever og SKUB-sekretariatet undervejs i hele projektperioden fra februar til oktober 2004. Fra de første indledende møder med SKUB og skoleledelsen omkring designet af evalueringsprojektet til implementeringsmøder med samtlige medarbejder, ledelse og SKUB. Analyseresultaterne efterfølges af implementeringen fra udviklingspapir til konkrete handlinger (afsnit 6), hvor de besluttede handlinger og indsatser fremgår i prioriteret form. Baggrund for såvel de fem identificerede temaer og de vedtagne handlinger kan blandt andet hentes i de centrale data (afsnit 7). Der er af praktiske årsager dog kun medtaget de væsentligste data her i papiret. Supplerende data vil kunne findes på Gentofte kommunes partnerportal: www.partnerportal.dk. Samlet udgår de mange data en kilde med en lang række fakta og fortællinger som konkretiserer de fem temaer, og som kobler sig til Gentofte skoles daglige praksis. Sådan som den udfolder sig blandt elever, medarbejdere og ledelse.
Tak for samarbejdet Fra evalueringsteamet skal der lyde en stor tak til skolens ledelse, medarbejdere, bestyrelse og elever. For interesse, velvillighed og fleksibilitet i forbindelse med evalueringstilrettelæggelsen og dataindsamlingen, samt en gennemgående vilje blandt medarbejderne til at se fremad.
Gentofte, 19. november 2004 Bjørn Nygaard Terkel Skårup Peder Kjøgx Thomas Johansen
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
3
INDHOLD 1. BAGGRUND...................................................................................................................................4 1.1 HVORDAN GØRE EN GOD SKOLE ENDNU BEDRE? ......................................................................4 2. FORMÅL.........................................................................................................................................6 2.1 DET HANDLER OM SKOLEUDVIKLING PÅ ET DOKUMENTERET GRUNDLAG ...............................6 2.2 MÅLFORSKYDNINGER UNDERVEJS ............................................................................................6 3. SKOLEUDVIKLING OG EVALUERING ................................................................................7 3.1 AT SKABE, SYSTEMATISERE OG DELE VIDEN I ET VILDT OMRÅDE ............................................7 3.2 EVALUERING KONTRA UDVIKLING ............................................................................................8 4. FOKUSERINGER OG METODER ............................................................................................9 4.1 FYSISKE RAMMER, PÆDAGOGIK OG ORGANISERING .................................................................9 4.2 KVINTERING – FEM METODISKE TILGANGE FOR FLERE NUANCER ............................................9 4.3 SKEMATISK OVERSIGT OVER DE ANVENDTE METODER ...........................................................10 5. IDENTIFICEREDE TEMAER OG UDVIKLINGSPOTENTIALER .................................11 5.1 FORTÆLLINGER MED STORT LÆRINGSPOTENTIALE.................................................................11 5.2 LÆRER-PÆDAGOG SAMARBEJDET ...........................................................................................11 5.3 TEAMET SOM AKTIVT REFLEKSIONS- OG LÆRINGSRUM..........................................................12 5.4 VÆRDIGRUNDLAGET SOM FOKUSOMRÅDE ..............................................................................12 5.5 UDVIKLING AF EN ANERKENDENDE OG VÆRDSÆTTENDE KULTUR.........................................13 5.6 DE FYSISKE RAMMER - PROBLEMFELTER ................................................................................13 6. FRA UDVIKLINGSPAPIR TIL INDSATSER OG HANDLINGSPLAN ..........................15 6.1 IMPLEMENTERINGSPLAN I TÆT DIALOG MELLEM SKOLENS AKTØRER ....................................15 6.2 TEAMINDSATSER – PÆDAGOGISK RÅDSMØDE, 1. SEPTEMBER 2004 .....................................15 6.3 OPFØLGNINGSMØDE MED SKOLELEDELSEN OG SKUB...........................................................17 7. DATA – BAGGRUND FOR RESULTATER...........................................................................21 7.1 DESK-RESEARCH - FAKTUELLE OPLYSNINGER ........................................................................21 7.2 DESK-RESEARCH - GENTOFTE SKOLE I TAL ............................................................................22 7.3 DESK-RESEARCH – STORE MÅLFORSKYDNINGER UNDERVEJS ................................................23 7.4 DESK-RESEARCH - SKOLELEDERSKIFT ....................................................................................23 7.5 DESK-RESEARCH - SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG......................................................................24 7.6 DESK-RESEARCH - TEMAER RESEARCH OG PR-MØDE 14. APRIL 2004 ...................................25 7.7 GUIDEDE TURE .........................................................................................................................26 7.8 OBSERVATIONER – PÆDAGOG .................................................................................................28 7.9 OBSERVATIONER – LÆRER ......................................................................................................30 7.10 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE - ELEVER .............................................................................30 7.11 SPØRGESKEMA – FORÆLDRE .................................................................................................34 7.12 SPØRGESKEMA – MEDARBEJDERE .........................................................................................35 7.13 GRUPPEINTERVIEW – PÆDAGOGER .......................................................................................37 7.14 GRUPPEINTERVIEW – LÆRERE ...............................................................................................38 7.15 GRUPPEINTERVIEW – SKOLELEDELSEN .................................................................................39 7.16 GRUPPEINTERVIEW – SKOLEBESTYRELSE .............................................................................40 7.17 MØDER MED MEDARBEJDERE, LEDELSE, UDVIKLINGSRÅD OG SKUB .................................41 8. LITTERATUR..............................................................................................................................42 9. KONTAKTPERSONER OG LINKS ........................................................................................43 10. BILAG..........................................................................................................................................44 10.1 PROJEKTTIDSPLAN – GENTOFTE SKOLE ................................................................................44
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
4
1. BAGGRUND 1.1 Hvordan gøre en god skole endnu bedre? Med afsæt i PLAN 2004, som er kommunalbestyrelsens femte årlige plan for SKUB, beskrives den overordnede ramme for evalueringen. ”Der iværksættes i løbet af 2004 evalueringer i distrikterne Gentofte, Maglegård, Tjørnegård og Hellerup. Udgangspunktet for evalueringerne er, hvordan de fysiske rammer anvendes. De fysiske rammer er dermed indgangsvinklen til at evaluere på samspillet mellem pædagogik, organisering og de fysiske rammer. Erfaringer vil indgå i de kommende ombygningsprojekter.” (Fra Gentofte kommunes PLAN 2004 for SKUB) Gentofte skole har på nuværende tidspunkt arbejdet cirka to år i de nye rammer. Det samme gælder for den nybyggede Hellerup skole og de ombyggede skoler Maglegård og Tjørnegård. Det giver mulighed for at parallel evaluere de fire skoler. I første omgang individuelt med sigte på den enkelte skoles videre udvikling, men med mulighed for at udvikle fælles eksemplariske evalueringsværktøjer, som skolens medarbejdere, ledelse, bestyrelse og skolevæsen (det kommunale skoleområde) kan anvende efterfølgende. En række evaluatorer med forskningsbaggrund, praksiserfaring og solidt kendskab til det pædagogiske felt bød individuelt på evalueringsopgaven. I lyset af SKUBs gode erfaringer med partnering, bl.a. fra bygningen af Hellerup skole, blev fire evaluatorer fra tre forskellige konsulentfirmaer indbudt til sammen at udvikle en ny evalueringsmodel i dialog med SKUB og de enkelte skoler. Evaluatorerne skulle sikre den faglige kvalitet, og SKUB og skolerne skulle være med til at udpege evalueringens temaer og fokuseringer. Ikke mindst for at skabe størst mulig ejerskab blandt aktørerne, der er ansvarlige for den efterfølgende implementering. Udviklingspapiret her beskriver i relativ kort form evalueringsprojektets formål, de anvendte forskningsbaserede evalueringsmetoder samt udvalgte behandlede og systematiserede data. På baggrund af disse data tegner der sig nogle centrale temaer som skolens medarbejdere, ledelse og bestyrelse kan arbejde videre med. Disse anbefalinger er diskuteret med Gentofte skoles ledelse og udviklingsråd, og der vil på et udvidet pædagogisk rådsmøde for samtlige medarbejdere primo september blive arbejdet videre med disse anbefalinger – i forhold til en egentlig prioriterings- og implementeringsstrategi. De tre gennemførte pædagogiske rådsmøde, øvrige afholdte møder med skoleledelsen, udviklingsrådet og skolebestyrelsen samt interviews og observationer i forbindelse med dataindsamlingen er sket ud fra en fremadrettet lærende tilgang til tingene. Med et fremadrettet fokus på medarbejdernes, ledelsens og de øvrige aktørers muligheder for at skabe fortsat udvikling. Ved at se på det der allerede fungerer, og hvad der er gode erfaringer med i skolen som organisation. Uden at problematiske forløb og svære situationer af den grund negligeres. Disse ses og forstås derimod som udtryk for
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
5
bagvedliggende frustrerede forestille og drømme, der kan afdækkes og udgøre et stort læringspotentiale, jf. Appreciative Inquiry - en værdsættende og anerkendende tilgang (Cooperrider & Srivastra, 1987). På den måde er udviklingspapiret her ikke et afsluttende punktum, men et reflekterende pausekomma, som forhåbentlig kan være et kvalificeret og dokumenteret skub i den retning, der er udstukket med skolens revidere værdigrundlag og de indhøstede praksiserfaringer. Hvis du vil vide mere, kan du gå til Gentofte kommunes partnerportal (www.partnerportal.dk), hvor alle udarbejdede dokumenter i forbindelse med evalueringsprojektet findes for at sikre størst mulig åbenhed og vidensdeling. Her ligger blandt en række artikler om de anvendte forskningsbaserede metoder, der fx kunne være eksemplariske modeller til udvikling af skolens egen evalueringskultur, som samlet kunne være med til at styrke skolens videre udvikling.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
6
2. FORMÅL 2.1 Det handler om skoleudvikling på et dokumenteret grundlag Formålet med evalueringen af Gentofte og de foreløbigt tre andre skoler i Gentofte kommune er at: 1. Styrke udviklingen af pædagogik, organisering og de fysiske rammer og samspillet her imellem i det enkelte skoledistrikt. 2. Dokumentere og synliggøre erfaringer til at kvalificere de øvrige udviklingsprojekter – under hensyntagen til skolernes forskellighed.
2.2 Målforskydninger undervejs Som udgangspunkt fokuserede den lærende fremadrettede evaluering på samspillet mellem pædagogik, organisering og fysiske rammer, efter at de nye rammer er taget i brug på Gentofte skole. • • • • • •
Hvordan fungerer rammerne? Lever rammerne op til de forudgående forventninger og forestillinger hos de forskellige aktører? Hvilke uventede muligheder og udfordringer er der opstået? Hvad er det for en undervisning og pædagogik der udfolder sig i praksis? Er det den ønskede undervisning og pædagogik, og hvordan spiller de sammen med det gældende værdigrundlag? På hvilken måde understøtter organiseringen og samarbejdet mellem medarbejderne den ønskede undervisning og pædagogik?
Svar på ovenstående spørgsmål kunne først og fremmest være interessante og brugbare for Gentofte skole, men også for de skoler i kommunen der endnu ikke er ombyggede. Det er i midlertidig ikke alle spørgsmål som det vil være muligt at svare på – primært fordi der er sket en række målforskydninger undervejs i evalueringsprocessen og ikke mindst i SKUB-processen fra de første værdiprocessor, over selve ombygningen og det liv og den pædagogik der udfolder sig på nuværende tidspunkt. Manglende ejerskab blandt medarbejderne, skolelederskift og et nyformuleret værdigrundlag er blot nogle af stationerne på den udviklingsrejse skolen har været igennem de seneste fire år. I forhold til evalueringsprojektet her er der sket en målforskydning i retning af mere fokus på en fremadrettet skoleudviklingsproces, frem for i lige så høj grad at fokusere på de oprindelige forventninger og mål. Det har bl.a. gjort det vanskeligt at svare på alle ovenstående spørgsmål. Forskydningen er primært et resultat af et ønske fra opdragsgiver (SKUB) og Gentofte skoles ledelse – i en ambition om at se fremad og fokusere på muligheder frem for at rippe yderligere op i SKUB-processen, der har været en hård og ressourcekrævende proces for samtlige medarbejdere på skolen.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
7
3. SKOLEUDVIKLING OG EVALUERING 3.1 At skabe, systematisere og dele viden i et vildt område Skoleudvikling og evalueringer i det pædagogiske felt er et ”vildt” område i Krogstrups terminologi (Krogstrup 2003). Det er kendetegnet ved at mål, indsatser og succeskriterier ofte er uklart defineret, ligesom problemer i feltet er svære at skille fra hinanden, og indeholder en høj grad af kompleksitet. Der er ingen enkle sammenhænge mellem årsager, indsatser og effekter i en skolekontekst. • • •
Hvordan skiller vi fx de oprindelige tanker, der ligger bag SKUB-skolerne fra implementeringerne på de enkelte skoler og de processer der ligger mellem tanke og implementering? Hvis implementeringen ikke er gået godt, er det så belæg for at tankerne bag SKUB-skolerne er forkerte? Hvornår kan vi tale om succes – ikke mindst, når vi tager tidsperspektivet med ind. Er det rimeligt at vurdere hvorvidt der foreligger succeser eller fiaskoer efter kun to års praksis på skolerne?
Evalueringsvilkårene har været, at: 1. Der foreligger ikke operationelle målsætninger fra politisk hold. Der foreligger nogle idealer og ønsker om, hvordan skolerne i kommunen skulle fungere. 2. Der er ikke nogen dokumenterede årsagssammenhænge, vi kan tage udgangspunkt i. Der har ikke på forhånd været nogen dokumentation for, hvilken indflydelse en bestemt type ombygning kan have på skolens praksis. Derudover er det ikke entydigt, at det kun er ombygningen, der kan have betydning for skolens praksis. Der er nogle organisatoriske forandringer, skolelederskift og sprogliggjorte processer, som har forløbet parallelt med ombygningerne, som må formodes at have haft (endnu større) indflydelse på skolens udvikling og praksis. Evalueringen kan være med til at bidrage til denne type viden: Hvilken praksis er fx blevet muliggjort af ombygningerne? 3. Der er en høj grad af autonomi hos frontmedarbejderne: Lærere og pædagoger har meget stor indflydelse på den daglige praksis. Vi må forholde os til mindst to niveauer af organisering: Et overordnet planlægningsmæssigt og et lokalt, dagligt organiserende. Derfor er dataindsamlingen sket hos såvel elever, medarbejdere, ledelse og bestyrelse. 4. Der ikke kun er ét besluttende niveau, men mange med forskellige grader af detaljering: Politiske mål og rammer, SKUB, skoleområdet, de enkelte skolers ledelse, skolebestyrelser, medarbejderteams, de enkelte medarbejdere. Dette komplekse krydsfelt vanskeliggør enhver lineær årsags-virkningssammenhæng. Hvilket udgangspunkt har vi da at basere vores evaluering på? 1. Vi har nogle tekster om de oprindelige tanker bag SKUB-skolerne (Peter Senge, Nelda Cambron-McCabe et al. 2000; Jørgensen 2001; Moltke 2001). 2. Vi har en transformation af de tanker til mål og værdier på de enkelte skoler (skolernes værdiprogrammer i forskellige udgaver). Disse mål og værdier har flyttet sig undervejs, og vi har derfor ved møder med ledelsen søgt en afklaring på, hvilken status de forskellige dokumenter har. 3. Vi kan skabe et billede af, hvordan resultatet af implementeringen af mål og værdier ser ud i dag, og som det opleves af skolens aktører. Til at skabe dette
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
8
billede har vi brugt metoder som interviews, observationer og spørgeskemaer (se metodeafsnittet). Dermed kan vi forholde de oprindelige tanker bag SKUB-skolerne med transformationerne undervejs og et nutidsbillede. Denne forholden af elementerne til hinanden kan både bidrage til en fremtidig udvikling på den enkelte skole og til en mere generel vidensproduktion med hensyn til tankerne bag SKUB-skolerne. Det er en cirkulær proces for den enkelte skole, som samtidig (ideelt set) rækker ud over skolens egne rammer ved at danne inspirations- og udviklingsgrundlag for andre skoler.
3.2 Evaluering kontra udvikling I en fremadrettet evaluering der fokuserer på at skabe udvikling og kvalitet, med medarbejderne og ledelsen som nogle af de centrale aktører, vil der være en tæt sammenhæng mellem evaluering og udvikling. At fokusere på et givet tema i en organisation skaber i sig selv opmærksomhed, energi og dermed grobund for udvikling og forandring. Gennem sproglig og kommunikativ opmærksomhed flyttes fokus hen på det aktuelle emne. På Gentofte skole har fokuseringen på de fysiske rammers sammenhæng med pædagogikken og arbejdets organisering således været med til at flytte og forandre aktørernes praksis og handlinger undervejs. I det lys er det ikke muligt tidsmæssigt at skelne skarpt mellem analyse og implementeringsfaserne, hvilket blot understreget feltets kompleksitet og ”vildhed”. Ud fra en konstruktivistisk og socialkonstruktionistisk forståelse skaber vi med vores sprog et handlingsrum for en given virkelighed (Wittgenstein, 1953; Gergen, 1997). Sproget som en lygte. Det vi kaster lys på, og taler om, er det vi bliver i stand til at se. Og dermed det der bliver vores virkelighed. Det betyder sammenlagt, at det ikke er muligt objektivt at beskrive en gældende pædagogisk praksis, da vi som observatører til enhver tid vil påvirke det pædagogiske eller ledelsesmæssige felt vi observerer med vores blotte tilstedeværelse. Ligesom vores observationer til enhver tid vil være et resultat af en iagttagers iagttagelser (Maturana, 1980). Dette evaluerings- og observationsgrundvilkår betyder blandt andet at objektiviteten til enhver tid må sættes i parentes. Det stiller nogle andre krav, når vi taler evaluering, dokumentation og udvikling. I en ambition om at nå en rimelig grad af neutralitet, bliver en fortsat nysgerrighed således afgørende. En vilje til at undersøge problemer, udfordringer og relationer fra flere vinkler. Der i detaljen ligger der ofte store læringspotentialer, hvilket også er kommet frem i forbindelse med gruppeinterviewene med medarbejdere, ledelse og bestyrelse. Fra disse overordnede refleksioner over udfordringerne ved at evaluere og agere i et komplekst pædagogisk felt flyttes fokus mod de anvendte dataindsamlingsmetoder og videre herfra til en tematisk præsentation af de indsamlede data.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
9
4. FOKUSERINGER OG METODER 4.1 Fysiske rammer, pædagogik og organisering Sammenspillet mellem Gentofte skolens fysiske rammer, pædagogik og organisering har været udgangspunktet fra evalueringsprojektet. Med det formål at dokumentere og synliggøre erfaringer for at styrke den fortsatte udvikling af skolen. Til gavn for elevernes dannelses- og læringsmuligheder. Med erfaringerne fra skolens indledende værdiafklaringsproces har det for opdragsgiver og evaluator været afgørende at skabe et stort ejerskab for projektet blandt skolens medarbejdere og ledelse. Fordi disse aktører ses som nogle af de helt afgørende forandringsagenter. For at sikre et tredje øje på processen og en tilstrækkelig meta-positionen har opdragsgiver valgt en ekstern evaluering med validerede dokumentationer og resultater for at skabe evalueringsfaglig integritet – både kvantitativt og kvalitativt. Selv om objektiviteten må sættes i parentes, jf. forrige afsnit, har det været evaluators ansvar at sikre den forskningsmæssige kvalitet og neutralitet. De udviklede og anvendte metoder til dataindsamling er tænkt som aktive og anvendelige værktøjer til brug i udviklingen af en fortsat selvevalueringskultur på skolen. Fx gruppeudviklingssamtalerne med pædagoger, lærere, ledelse og bestyrelse. Eller de pædagogiske rådsmøder der er gennemført ud fra en anerkendende, værdsættende og reflekterende tilgang.
4.2 Kvintering – fem metodiske tilgange for flere nuancer En triangulering er en sociologisk metode, hvor man i stedet for at anvende en enkelt undersøgelsestilgang, kombinerer tre tilgange. I denne undersøgelse anvendes fem tilgange – vi har kaldt metoden en kvintering - et nuanceret billede ud fra fem tilgange De fem tilgange er: 1. Desk studier 2. Observationer 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Kvalitative interviews og dialoger 5. Værdsættende analyser og handleplansdialoger (Appreciative Inquiry) Kombinationen af de valgte tilgange giver mulighed for at belyse et område på en mere nuanceret måde end ved blot at anvende én tilgang. Desuden anvendes triangulering, her kvintering, ofte, når man beskæftiger sig med åbne organisationer, hvor medlemmerne af organisationen ikke er samlet i en formel organisationsstruktur og derfor kan være svære at kontakte fx i forbindelse med en spørgeundersøgelse. I dette tilfælde betyder triangulering, at der er større sikkerhed for, at data er valide og repræsentative, hvis det viser sig, at resultater fra de tre tilgange peger i samme retning.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
10
4.3 Skematisk oversigt over de anvendte metoder nedenstående oversigt viser i kort form, hvordan der er anvendt forskellige metodiske tilgange til de enkelte målgrupper og analyseenheder:
Ledelsen
Skolebest yrelsen
Analyseenhed SKUB/ skoleområdet
Metode Desk research
Data i behandlet form Skriftlig sammenskrivning
1. 2.
Strukturerede gruppeinterviews Spørgeskemaer inkl. kommentarfelt
1. 2.
Kernecitater fra interviews Rapportudtræk
1. 2.
Strukturerede gruppeinterviews Spørgeskemaer inkl. kommentarfelt
1.
Noter og kernecitater fra interviews Rapportudtræk og kernecitater
Følge en lærers og en pædagogs hverdag Strukturerede gruppeinterviews med åbne fremadrettede AIspørgsmål Spørgeskemaer inkl. kommentarfelt Guidede rundtur på skolen Strukturerede gruppeinterviews
1.
1.-3. klasse elever
Medarbejderte ams
1. 2.
3. 1. 2.
2. 3.
1.
2.
4.-6. klasse elever
1. 2.
7.-9. klasse elever
2.
Guidede rundtur på skolen. Strukturerede gruppeinterviews m. udgangspunkt i billeder
1.
2.
1. 2. 3.
Guidet ture Strukturerede gruppeinterviews m. udgangspunkt i billeder Spørgeskemaer
1. 2. 3.
Fortællinger og illustrationer af kernetemaer . Noter, kernecitater fra interviews Rapportudtræk og kernecitater
Fortællinger og illustrationer af kernetemaer m. billeder og tekst, som kan bruges ift. udviklingsgruppen Noter, kernecitater fra interviews Fortællinger og illustrationer af kernetemaer m. billeder og tekst, som kan bruges ift. udviklingsgruppen Noter og kernecitater fra interviews Fortællinger og illustrationer af kernetemaer Noter, citater fra interviews Udtræk og kernecitater
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
11
5. IDENTIFICEREDE TEMAER OG UDVIKLINGSPOTENTIALER 5.1 Fortællinger med stort læringspotentiale De store mængder indsamlede data indeholder en lang række fortællinger om drømme, forestillinger og hverdagslivet som det i praksis udfolder sig på Gentofte skole. Disse mange historier rummer en stort læringspotentiale. Hver for sig og ikke mindst i en struktureret form, når de kobles sammen. Om forhold der fungerer rigtig godt, om noget der kan blive bedre og om ting der skal udvikles i en anden retning. Nedenstående temaer er det foreløbige resultatet af en sådan datasyntese. Den er udtryk for den røde tråd, som der klart har været gennem de mange interviews, spørgeskemaundersøgelser, observationer og guidede ture. Temaerne må efterfølgende kobles til skolens liv, organisation og fremtidsplaner for at give mening og skabe grundlag for handling. Det videre arbejde må ske i en tæt dialog og samtale med såvel skolens ledelse, medarbejdere, bestyrelse, forældre, elever og eventuel i samarbejde med nogle eksterne ressourcer – afhængigt af hvilke initiativer der ønskes iværksat.
5.2 Lærer-pædagog samarbejdet Det der fungerer... • Ledelsen opleves som eksemplarisk i sin ledelsespraksis i forhold til • Fra historierne kan hentes gode eksempler på hvor samarbejdet lykkes og har fungeret (temauger, indskoling til dels...). • Der hvor samarbejdet fungerer har det bl.a. været kendetegnet ved en tydelig kontekst, klart defineret opgave og en uddelegeret ansvar. • Hvordan kunne ledelse og medarbejdere i det lys være med til at bruge de gode erfaringer i andre sammenhænge – også i den daglige undervisning? Udviklingsfelter... • Fra de to medarbejdergrupper lever en række parallelle historier, som ikke er fordrende for en optimal udnyttelse af de forskellige ressourcer og kompetencer medarbejderne indeholder. • Der efterspørges fra begge sider mere reel ligeværdighed og respekt – for at hindre en nedbrydende polarisering. Til overvejelse... • Hvad er det de to faggrupper skal samarbejde om? • Hvis vi så to år frem i tiden – hvad skulle så gerne kendetegne lærer-pædagog samarbejdet (set fra et ledelses-, medarbejder-, elev-, forældre perspektiv)? • Hvad gjorde I undervejs for at I nu er endt her (set ud fra et 2006-perspektiv)? • Hvordan kan medarbejder- og teamsamtaler tænkes ind som et aktiv i forhold til en styrkelse af dette samarbejde? • Hvad skal der til for at pædagogen og læreren føler sig om personalegruppe? • Samarbejdet som led i en historisk professionsudvikling – hvad vil vi gerne samarbejdet udvikler sig hen imod?
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
12
5.3 Teamet som aktivt refleksions- og læringsrum Gode oplevelser... • Der er vilje og positive forventninger til de nyetablerede teams • Fra gruppeinterviews er der mange eksempler på at vidensdeling, og nysgerrige samtaler har skabt ideer til ny praksis, når ideer og gode oplevelser fra fx undervisning er blevet delt med kollegaer. Udviklingspotentialer... • De nye teams udgør et yderst centralt omdrejningspunkt i skoleorganisationen i forhold til skoleudvikling. Det giver også nogle nye ledelsesudfordringer. • En ny teamorganisering skaber ikke i sig selv ny vidensdeling eller praksisforandringer. Skal dette forum blive et aktivt refleksions-, lærings- og udviklingsrum bliver udfordringen at skabe en teamkultur og give nogle redskaber til at disse kvaliteter opstår. Til overvejelse... • Hvad er teamets fornemste opgave? • Hvilke kvaliteter kendetegner et godt teamsamarbejde? • Hvordan sikres koordination af mening og handling – internt i teamet, mellem de enkelte teams, mellem team og elever, mellem team og forældre, mellem team og ledelsen? • Hvordan kunne teamet fungere som systematiseret erfaringsopsamlingssted? • Hvordan kunne teamudviklingssamtaler implementeres – hvad ville dette kræve?
5.4 Værdigrundlaget som fokusområde Gode oplevelser... • Processen omkring det gældende værdigrundlag har generelt været en god oplevelse der har givet bredt ejerskab. • Gentofte skole har et godt ry i området som en faglig funderet skole. • Skolen opleves som god blandt eleverne. Udfordringer... • Gennem observationer, samtaler og spørgeskemaer viser der sig store divergerende opfattelser af værdiernes praktiske konsekvenser. • Der er behov for et fortløbende koordination af forståelse og handlinger i forhold værdigrundlaget. • Udfordringer er at finde ud af, hvordan værdierne viser det sig i praksis – hvad betyder ansvarlighed og tryghed i en 4. klasse i matematik? • Hvordan viser værdierne sig? Til overvejelse... • Hvordan skabe forbindelse mellem det helt overordnede værdiniveau til et praktisk pædagogisk handlingsniveau? • Hvordan kunne de nye teams tænkes ind i den proces? • Hvordan kunne skolen strategisk fokusere på nogle af værdierne af gangen så de blev gennemarbejdet over et par år? • Hvordan kunne værdigrundlaget give mening for den enkelte elev/klasse?
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
•
13
Værdigrundlaget kan ses som et udtryk for de historier vi gerne fortæller i organisationen, hvordan hænger de sammen med de historier vi lever (praksis), og de historier skolen er kendt for, de historier vi gerne ville kendes på, og hvad med de historier der aldrig bliver fortalt eller hørt?
5.5 Udvikling af en anerkendende og værdsættende kultur Det fungerer... • I forbindelse med temauger løftes fælles opgaver i en fælles forståelse. Det kunne udvikles... • En værdsættende og anerkendende kultur, hvor der fokuseres på det positive og det der fungerer, og hvor det svære anerkendes og ses som udtryk for en frustreret drøm der kan afdækkes, opstår der masser af nyt engagement og lyst til fortsat udvikling. Det gælder i forhold til alle – børn som voksne! • En værdsættende og anerkendende dialogkultur ville få samtlige medarbejdere til at trives bedre, skabe mere engagement og give adgang til langt flere af medarbejdernes potentialer. Til overvejelse... • Hvordan kunne en anerkendende og værdsættende skolekultur implementeres strategisk – blandt børn, medarbejdere, ledelse? • Hvad ville det kræve for at lykkes?
5.6 De fysiske rammer – fokus og udviklingsområder Det fungerer... • Der er gode rum på Gentofte skole som er fleksible, lyse, rene og indbydende, som er nogle af de kvaliteter som ikke mindst eleverne karakteriserer som gode rum. Fx multiteket, auditoriet og multisalen. • Aulaen har også en række kvaliteter som fælles samlingssal, men også store støjproblemer. • Klasselokalerne fungerer til nogle typer opgaver og undervisning (særligt selvstændigt arbejde – men ikke gruppearbejde). • Flere faglokaler, fx hjemkundskab, har kvaliteter som gør at de med fordel kan anvendes i andre sammenhænge end de umiddelbart er tænkt som. Det kunne udvikles... • Medarbejdernes udveksling af gode oplevelser kunne dele viden om anderledes brug af fx faglokaler eller udendørs rum. • Store støjproblemer i aula og omkring GFO skaber uro og problemer med fleksibel udnyttelse af fx gangarealer til undervisning. • Vandreklasser skaber vandrende møblement (borde og stole), når store klasser har brug for mange borde/stole tager de det med til rum hvor der mangler møblement. Det skaber konstant manglen på borde og stole, og dermed tidsspilde og manglede muligheder for undervisningsdifferentiering, gruppe- og projektarbejde i og omkring klassen. Det kræver flere borde/stole. • For mange toiletter er for beskidte og ulækre. Betyder meget for alle elever. • Manglende udendørs legeområder – særligt til de yngste – er under forbedring med ny legeplads.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
•
14
Kantine efterspørges meget – især af de ældste elever.
Til overvejelse... • Hvordan sikre videns- og erfaringsdeling om gode oplevelser med brug af rummene – som de er tænkt om som de kan anvendes? • Hvordan udnytte den viden og erfaring med de gode rum, til at forbedre de øvrige rum og områder, så der kommer flest mulige aktive fleksible læringsrum i og uden for skolen. • Hvad ville være den mindste indsats som kunne gøre en forskel, der ville gøre en forskel?
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
15
6. FRA UDVIKLINGSPAPIR TIL INDSATSER OG HANDLINGSPLAN
6.1 Implementeringsplan i tæt dialog mellem skolens aktører På baggrund af de fem identificerede temaer og udviklingsområder i forrige afsnit, er der afholdt et Pædagogisk Rådsmøde for samtlige medarbejdere, 1. september 2004, og efterfølgende møder med skolens ledelsesteam og SKUB. Med det formål at: • • •
Videreføre de igangsatte udviklingsdialoger med skolens ledelse og medarbejdere for at sikre fortsat ejerskab til evalueringen og dens anvendte metoder og fremkomne resultater. Prioritere de fem temaer i forhold til en kort og langsigtet skoleudviklingsstrategi. Fordele opgaver og ansvar mellem SKUB og Gentofte skoler for at sikre en klar kontekst for hvem der gør hvad hvornår i forhold til de fem indsatsområder.
6.2 Teamindsatser – Pædagogisk Rådsmøde, 1. september 2004 Ud fra en præsentation af evalueringens foreløbige resultater i form af de fem udviklingsområder fik samtlige team til opgave at udvælge det eller de udviklingsområder, som de ville tage fat på i eget team. Inden for det valgte fokusområde skulle teamet så beskrive en række konkrete indsatser og deres formål, for at sikre en operationalisering og implementering af udviklingsområderne på teamniveau. Metoden skabte på relativ kort tid en stribe indsatser, som de enkelte team efterfølgende arbejder videre med i tæt dialog med skoleledelsen. Ved at give frit valg inden for de fem områder og mulighed for selv at bestemme indsatserne sikres et stort ejerskab, og gode betingelser for den efterfølgende implementering i praksis. Opfølgningen herpå påhviler ledelsesteamet. Nedenstående oversigt viser de valgte indsatsområder: Årgangsteam 0. og 1. klasse Tema Formål • At styrke ejerskabet i 1
Indsats Fælles forberedelse af fælles projekter i skoletiden mellem GFO primært pædagoger og klasselærere
•
Til næste ABC-møde mødes lærer og pædagoger og planlægger næste fagligsociale projekt.
•
Forpligtende børnesamtaler GFO griber 1. kl.
•
Hver dag går 1. kl. –læreren til GFO og fortæller om det eller de børn som man skal have et særligt øje på eller have en hånd til at få en god fritidsordningsdag - altså i morgen (hvis der er et barn som skal
forholdet til det fagligsociale mål
1
•
Hjælpe det enkelte barn til flere gode/glade dage på matriklen hvor man ikke bliver glemt.
Tid
•
•
•
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
16
have en hånd)
5
• • •
Variation af UV Gruppearbejde Undervisningsdifferentiering
•
•
Anvende glasburet på 1. sal til undervisningsdifferentie ring (UV) fra 8-11.30 Via bookingsystem
•
Bookingsystemet laves via intranettet vha. fast skema (som biblioteket)
•
Papirskema uge til uge til næste ABC-møde
1.1 Årgangsteam A, 2.-3. klasse Tema Formål/mål • Anerkendelse 3
Indsats
Tid
•
Vise hvad vi laver, hvad vi har lært både i skole og fritid
•
Morgensamling
• • •
Tryghed Styrkelse af sig selv (selv-)værd
3
•
Eleverne føler sammenhæng mellem skole og fritid
•
Kommunikation blandt lærere og pædagoger
•
Aftale møder og uddelegere arbejde
3
• •
Fremvise for forældre Andre sider af undervisning Socialt
•
2.-3.klassefest evt. i forbindelse med emnet ”Kroppen”.
•
En aften når projektet slutter
Eleverne skal føle ansvar for deres hjemområder
•
Forskønne skolen – vores skole
•
Emneuge / fælles projekter
•
5
• •
Årgangsteam B, 2.-3. klasse Tema Indsats • Ændre skole-hjem1
Formål/mål
Tid
•
Vi vil synliggøre vores samarbejde samt synliggøre helheden skolen/fritid
•
Orientere ved det forestående forældremøde
Fremme tryghed og tolerance og mindske støj Blive bedre til information
•
Større trivsel og nærhed i hverdagen Information bliver et fælles ansvar
•
Ved vores morgensamlinger kan vi drøfte det med eleverne hvor pædagoger også er med. På teammøder
Udnytte Kildens lokaler og køkken – dog ikke materialer samt caféen
• •
aftaler til skole-fritidssamtaler
4
• •
5
•
Årgangsteam 4.-5. klasse Tema Formål/mål • At lære hinanden at 1 • •
kende At udnytte hinandens ressourcer At skabe helhed for
•
• Skabe nicher og rum Lave udsmykning
•
Ved vores team-uger (foreløbig to uger)
Indsats
Tid
•
Møder, hvor: 1) lærer og pædagoger er samlet 2) udelukkende lærer
Hvordan skal vi samarbejde?
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
eleverne
5
•
At give eleverne ejerskab og ansvarsfølelse for Prosodien som ”hjerneområde”
17
deltager • • •
Prosodien* Toiletterne 4. –5.kl. Klasselokalerne
• • •
Fællesmøde 4.-5.kl.: Diskussion i de enkelte klasser – hvordan skal prosodien anvendes? Klasserne har på skift ansvaret for at Prosodien ser ordentlig ud
* Rum i tilknytning til gangarealet uden for bl.a. musiklokalet (i den kulturelle afdeling), hvor elever kan sidde og summe og tænke kreativt – eller blot slappe af. Årgangsteam 6.-7. klasse Manglende gruppeetablering og forskellige forståelser af opgaven og teamets rolle skabte uenighed, hvilket tog energien fra teamet i første omgang.
Årgangsteam 8.-9. klasse Tema Indsats • Udvikling af lærerrollen 1
2
•
Udviklingsmål for eleverne
5
•
Normer for hjemområdet
Formål/mål
Tid
•
•
Løbende (tager lang tid)
•
Snarest
•
Sættes i gang
• • •
• •
Blive bedre til at bruge vores fælles ressourcer Gribe ting anderledes an Bedre undervisere Bedre fælles fodslag i udskolingen mht. Kundskaber, færdigheder og kompetencer Skabe bedre ejerskab til fysisk og psykisk miljø Ansvar
6.3 Opfølgningsmøde med skoleledelsen og SKUB På det efterfølgende opfølgningsmøde med skoleledelsen og SKUB blev der fokuseret på ledelsen videre strategi i forhold til opfølgning og implementering af de fem indsatsområder. ”Vi kan klart genkende os selv og skolen indenfor de fem temaer. Det er der er brug for at blive sat ind. Der er ikke kommet nogle ubehagelige overraskelser frem. Det er vi glade for. Tværtimod giver udviklingspapiret os en lang række konkrete historier og fakta, som vi kan begrunde indsatserne. Det var noget i den retning her vi håbede på, og noget af det vi har arbejdet med. Værdigrundlaget og den anerkendende og værdsættende dialog skal være det der gennemsyrer den videre udvikling.” (Hanne Søberg, konstitueret skoleleder, Gentofte skole) I forhold til de enkelte områder bliver bl.a. fokuseret på følgende: 1. Lærer – pædagog samarbejdet Der er en positiv udvikling i gang. I indskolingen er det oplagt og naturligt med et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Det vil være afgørende med klarhed om hvad der med fordel kan og skal samarbejdes om. Hvad ledelsen forventer og hvem der er
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
18
ansvarlig i forhold til at samarbejdet sker i praksis. Ligeledes ved der være brug for en løbende dialog mellem lærer, pædagoger og ledelse omkring de erfaringer opstår, og hvordan de bedste erfaringer kan være med til at generere endnu flere kvaliteter på feltet. Kunne være et tema i de kommende teamsamtaler med ledelsen. Ledelsen følger op. 2. Teamet som aktivt refleksions- og læringsrum De fleste af de nyetablerede team er ved at komme godt i gang. Der er stor vilje og gejst, jf. skoleledelsen, selv om det er en meget nystartet organisationsform. Et par team har dog brug for yderligere støtte og sparring for at komme ordentligt i gang. Det kunne være ekstern sparring fra en konsulent fra evalueringsgruppen. Under alle omstændigheder vil der i de kommende år være brug for et vedholdende fremadrettet dialog og erfaringsudveksling. Om hvordan teamet også bliver det læringsog refleksionsrum det var tænkt som – til gavn for elevernes dannelses- og læringsmuligheder. Teamkoordinatorer har en helt ny opgave. Succes forudsætter klar kontekst omkring kompetencer, kommunikation mellem koordinatoren og de enkelte teammedlemmer samt ledelsen og udviklingsrådet: • • • • • •
Hvordan sikres vidensdeling om fx god praksis og undervisning på tværs af de enkelte team og mellem teamkoordinatorerne. Teamet som arbejdshold eller som udviklingsgruppe. Har teamkoordinatorerne det de skal bruge for at løse opgaven? Hvor kan de hente hjælp? Hvilke dagsordner sætter vi i team og organisationsudviklingen og til teamsamtalerne med ledelsen? Hvordan kan gruppeinterviewmetoden tænkes ind ift. teamsamtaler – for at sikre bedst mulig koordination af forståelse og handling og vidensdeling i teamet. Hvordan kan erfaringerne fra de tre pædagogiske rådsmøder tænkes ind i forhold til at gøre sådanne møder til reelle udviklings- og refleksionsrum, hvor deltagerne engageres og for mulighed for at koble sig på og reflektere egen praksis ind.
Team-organiseringen stiller også en række nye krav til ledelsen • Hvilke nye krav til ledelsen stiller den nye teamorganisering? • Ledelsesgruppen som eksemplarisk medstyrende, selvudviklende og lærende team til inspiration og efterlevelse. Skoleledelsen melder tilbage til SKUB (Berit Kristine Svendsen) angående behovet for støtte til i første omgang to team. 3. Værdigrundlaget som fokusområde På en fælles udviklingsdag for skoleledelsen, ultimo august 2004, fandt ledelsen frem til at det nyformulerede værdigrundlag og en anerkendende og værdsættende kommunikation, jf. Appreciative Inquiry (Hornstrup & Loehr-Petersen, 2001), skal være et centralt element i den fortsatte skoleudvikling. Strategisk kunne der med fordel fokuseres på udvalgte værdier i en periode, for senere at sætte nogle af de andre værdier fra værdigrundlag i spil. For især at gøre opgaven
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
19
overkommelig og mest mulig fokuseret og systematiseret. Herudover er udfordringen at skabe koblingen mellem skolens fortalte historier, som det fx udtrykkes i værdigrundlaget, og så den levede pædagogiske og undervisningsmæssige praksis. Her er der brug for en målrettet dialogkultur, hvor der fx gennem interviews gås i detaljen omkring betydningen af de enkelte værdier i praksis. Hvordan viser værdien tryghed sig i 5a en mandag formiddag i matematik? Hvordan gør man tryghed som lærer eller pædagog? Værdigrundlagstænkningen kunne tænkes på alle organisatoriske planer. • I forhold til eleverne – lave en elevudgave af værdigrundlaget og brug værdierne aktivt i forhold til elevernes og klassernes generelle trivsel og læring. • I forhold til pædagoger, lærere og ledelse i forhold til at skabe eksemplarisk sammenhæng mellem de fortalte og de levede historier. • I forhold til forældre og øvrige interessenter. Hvad er den dominerende historie om Gentofte skole blandt eksterne interessenter? Hvilken historie så vi gerne var den dominerende. Hvordan kan vi strategisk få den til at blive den dominerende historie? Skoleledelsen har initiativet i forhold til den videre implementering af værdigrundlag 4. Udvikling af en anerkendende og værdsættende dialog Se ovenfor. At implementere en sådan dialog forudsætter som oftest en større eller mindre kulturændring, som kræver en meget bevidst og synliggjort satsning fra ledelsens side. Eventuelt kombineret med ekstern konsulent/sparring. Jo flere områder der kan sættes ind på jo større effekt. Ledelsen må eksemplarisk gå forrest som kulturskaber idet ledelsens handlinger smitter af på resten af skolekulturen. Skoleledelsen har ansvaret og initiativet for den videre implementering. 5. De fysiske rammer Dette område har en lidt anderledes karakter ende de fire foregående. I forhold til optimering af de fysiske rammer vil der være en række konkrete initiativer som skolen selv kan gå i gang med – eller allerede har iværksat. Det handler fx om mere inventar i form af borde og stole, generel bedre rengøring, især bedre rengøring af toiletter, færdig indretning af legeplads og en lokalemæssig omorganisering så der fx bliver færre vandreklasser med de inventarproblemer det i sig selv skaber. Derudover er der en række større ændringer, som går ud over skolens eget budget og hvor SKUB skal involveres. Økonomisk og vidensmæssigt. Ledelsesteamet vender tilbage til SKUB med en prioriteret liste over ønsker i forhold til de fysiske rammer. Det blev dog allerede truffet aftale om sparring i form af en arkitekt som skal tænke i løsninger jf. de identificerede rumlige problemer. Først og fremmest støjproblemer i aulaen med de følger støjen der fører med sig. Fx dårlig udnyttelse af gangarealer til gruppearbejde, som ikke kan lade sig gøre pga. støj. Med den tidligere SKUB-proces i erindringen vil det dog være afgørende at medarbejdere og ledelse denne gang får en fremadrettet og konstruktiv dialog, så lokalerne reelt kommer til at understøtte den ønskede pædagogik. ”I dag er aulaen og rummene deromkring konstrueret til en skoleform som I er på vej væk fra. Det kan lade sig gøre, men kræver nøje overvejelser. Når man forlader et princip, står man med ønsker som er helt anderledes.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
20
(Jens Guldbæk, direktør, SKUB) Prosodien fungerer fint. Faglokaler har derimod brug for fokus – til at skabe det faglige miljø. Stor skuffelse over at det naturvidenskabelige ikke blev det man havde drømt om – giver stadig frustrationer. Lever ikke op til det man ønsker. Ligesom samspillet mellem faglokaler og klasselokaler ikke opleves som ideelt. Det kræver dog en første afklaring af begreberne: Klasselokale og faglokale. Hvad skal lokalerne kunne indholdsmæssigt, didaktisk eller metodisk? På flere andre SKUB-skoler er det erfaringen at faglokalerne udnyttes langt mindre end forventet! Hvad betyder alle disse erfaringer for at skabe en ny positiv og fremadrettet ombygningsproces, hvor medarbejdere og ledelse tager medejerskab for processen. ”Vi har brug for en stille og rolig udvikling – eventuelt med en ekstern samtalepartner.” (Jakob Lykke, konstitueret viceinspektør, Gentofte skole) Den eksterne kunne være en arkitekt – eventuelt suppleret med et pædagogisk funderet menneske som kan være med til at sikre koblingen mellem de pædagogiske visioner og de fysiske rammer Så arkitekten som rum-ekspert ikke for hurtigt tager over – inden der er klarhed over de pædagogiske ønsker. Eksempelvis skal det medtænkes at en teamorganiseret skole kræver andre rum end en traditionel enelærer skole. Coaching i forbindelse med skolelederskifte? Omkring årsskiftet skal skolen ud i endnu et skolelederskifte. Det stiller særlige krav til den nye skoleleder, når skolen netop har været igennem såvel en ombygningsproces som en evaluering. Skolens nuværende ledelse har et stærkt ønske om, at en ny leder skal ville de udstukne rammer og retninger. For at fortsætte de positive takter og udviklingstræk, der allerede er iværksat og har fundet sted på Gentofte skole gennem de seneste år. I forbindelse med det kommende lederskifte ønsker skolens nuværende ledelse en faciliterende coaching af ledelsesteamet – gerne igangsat allerede nu. kunne have mindst to formål: 1. At støtte og fastholde ledelsen i implementeringen af de tanker, ideer og metoder fra evalueringen. Særligt i forhold til de nyetablerede teams, der er nogle af de helt centrale forandringsaktører i forhold til den videre skoleudvikling. 2. At arbejde specifikt med ledelsen som team. Med bevidstheden om at der vil ske ændringer på ledelsesposten i løbet af en halvt år, så skiftet kan forberedes bedst muligt og fremadrettet.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
21
7. DATA – BAGGRUND FOR RESULTATER 7.1 Desk-research - faktuelle oplysninger Gentofte Kommune har indtil i år været opdelt i 10 skoledistrikter med beliggenhed i forhold til hinanden som vist på figur 2, der ligeledes viser den forventede elevstigning i distrikterne.
607 607 753 753 669 669 Skovgårdsskolen Skovgårdsskolen
486 486 658 658 692 692 Tjørnegårdsskolen Tjørnegårdsskolen
599 757 757 790 790 599 Skovshoved Skovshoved Skole Skole
Figur 1 - nuværende distriktsopdeling De 10 eksisterende distrikter med den forventede udvikling i antal elever (bh.kl.9.kl.) i hvert distrikt for årene 1999, 2005 og 2011. Figuren kan findes på: skub.dk/baggrund/prognose.html.
498 767 767 882 882 498 Ordrup Skole Skole Ordrup
512 512 747 747 914 914 Bakkegårdsskolen Bakkegårdsskolen
552 701 701 559 559 552 Gentofte Skole Skole Gentofte
408 651 651 831 831 408 Munkegårdsskolen Munkegårdsskolen
535 750 750 691 691 535 Dyssegårdsskolen Dyssegårdsskolen
576 835 835 811 811 576 Maglegårdsskolen Maglegårdsskolen
545 860 860 1054 1054 545 Tranegårdskolen Tranegårdskolen
Fra skoleåret 2000/2001 er Gentofte Kommune opdelt i 11 skoledistrikter (inkl. det nye Hellerup distrikt) er vist på figur 3. Den ny distriktsopdeling vil have afsmittende effekt på distrikterne Tranegård, Maglegård, Dyssegård, Munkegård og Gentofte. Figur 2 - fremtidig distriktsopdeling. Figuren viser den ny distrikts-opdeling med 11 distrikter. De nye skoledistrikter er vist med hver sin nuance. Sort streg viser grænser for de gamle distrikter. Figuren kan findes på: skub.dk/distrikter.html.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
22
7.2 Desk-research - Gentofte skole i tal Figur 3 Situationsplan for Gentofte skole – før ombygning. Bregentved Alle P
P Faglokaler
Fritidsklub
Hovedfløj
Kildeskovsv
ej
Legestativ
Nordfløj
un
Ba
Halvtag Sydfløj
år
eg
Halvtag
ve
ds j
Pavillion Halvtag til cykler
Espalier Gentofte Skoles Legestue
Gentofte skole ligger centralt i Gentofte skoledistrikt. Den består af en hovedbygning med en hovedfløj i tre etager og kælder samt en nord- og en sydfløj. I hovedfløjen er en stor aula omgivet af klasselokaler, faglokaler, bibliotek, kontorer m.v. I sidefløjene er gymnastiksale for neden og faglokalerne hjemkundskab og sløjd for oven. Hovedbygningerne er fra 1944, og i 1972 blev annekset, der rummer faglokaler for håndarbejde, billedkunst og musik, bygget til. Indskolingsklasserne er pt. placeret på 1. sal i hovedfløjen. Generelt er parallelklasser placeret på samme etage. Skolens seneste ombygning i forbindelse med SKUB-projektet blev igangsat maj 2001 og taget i brug august 2002. Gentofte Skole er en af Gentofte kommunes 11 folkeskoler beliggende midt i kommunen. Pt. 655 elever (2002/03) og vokser de næste 3 år til at være en fuldt udbygget tresporet skole i skoleåret 2005/06. Skolen definerer sin virksomhed, som bestående af to ligeværdige søjler: en undervisningsdel og en fritidsdel. To tidligere GFO’er og et fritidscenter er nu lagt sammen til en enhed, ligesom skolens ledelse består af såvel skolelederen og viceinspektøren (for skole) som lederen og souschefen for GFO-afdelingen. Der er 91 ansatte på skolen – lærere, pædagoger, medhjælpere, teknisk administrativt personale og ledere. Gentofte Skole er fast praktikskole for Frederiksberg Seminarium. For yderligere info, se også www.gentofte.gentofte-skoler.dk og www.partnerportalen.dk På kort sigt forventes der de kommende 4 år en stigning i elevtallet i kommunen som helhed på ca. 1700 elever (bh.–9. kl.) og på ca. 700 børn til fritidsordning (bh.-3. kl.). I distrikterne forventes en stigning på mellem 120-160 elever og mellem 30-60 børn i
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
23
GFO’en i hvert distrikt. Dette giver grundlag for at planlægge en udbygning i hvert distrikt, som kan rumme det forventede antal elever og børn på 4 års sigt. På længere sigt, 4-10 år, forventes en forsat stigning i antallet af elever på yderligere ca. 1200 elever til i alt ca. 8000 i 2009/10, mens antallet af børn i fritidsordning forventes at stagnere i kommunen som helhed i denne periode. Den nuværende prognosemodel forventer for denne periode en forskellig udvikling i distrikterne. I nogle distrikter forventes forsat stigning, mens andre stagnerer. Usikkerheden på prognosen betyder, at der vil kunne ske forskydninger mellem distrikterne med hensyn til, hvilke som vil opleve en forsat stigning på 4-10 års sigt. Usikkerheden betyder ligeledes, at den nuværende prognoses forudsigelser til stigningen i antal elever på 4-10 års sigt vil kunne ændres væsentlig (SKUB/Gentofte kommune, 2001). Prognosemodellens fremskrivning af befolkningstallet til 2023 viser, at elevtallet vil begynde at falde fra omkring 2011. Den relative korte planlægningshorisont betyder, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis skolerne og fritidsinstitutionernes fysisk og organisatorisk indrettes på en måde, der giver fleksibilitet med hensyn til, hvor mange/få elever/børn de kan rumme.
7.3 Desk-research – store målforskydninger undervejs Gennem samtaler med en række medarbejdere og via tilbagemeldingerne fra kollegainterviewene fra det Pædagogiske Rådsmøde fornemmes tydeligt en frustration over den gennemførte SKUB-proces. En frustrerethed over manglende lydhørhed. Om en meget domineret procesledelse, hvor medarbejderne ikke har fået ejerskab for ombygningsprojektet eller tankerne bag. På den måde har det været en hård proces. Samtidig opleves det som noget man er kommet videre fra. En ny leder formåede sammen med ledelsesteamet at skabe et nyt fælles fremadrettet fokus, med en synlig vilje til samarbejde på tværs af fx pædagoger og lærere.
7.4 Desk-research - skolelederskift Samlet set er der således sket store målforskydninger undervejs. Fra de oprindelige tanker i skriftet Filosofi og undren, til det nuværende værdigrundlag og medarbejderflok. Den nye leder/ledelse har således brugt meget energi på at skabe fælles forståelse og ejerskab for skolens videre udviklingsproces (2002-2004). Der er allerede aftalt en række bygningsmæssige ændringer for i højere grad at få bygningerne til at matche det skolens medarbejdere og ledelse gerne vil med skolen i dag. Ud fra det nuværende værdigrundlag. August 2004 sker der så et nyt lederskifte, hvor skolelederen Gentofte blev ny skoleleder på Hellerup skole, og skolens tidligere viceinspektør, der var udlånt til en anden skolelederstilling i kommunen vender tilbage – nu som skoleleder.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
24
7.5 Desk-research - skolens værdigrundlag Nedenstående værdigrundlag er godkendt af skolebestyrelsen, 12. januar 2004. Processen omkring værdigrundlaget har været vigtig i arbejdet med at skabe fælles ejerskab og forståelse for skolens fortsatte udvikling. Det nu gældende værdigrundlag lyder: Gentofte Skole har som mål, at alle på skolen møder og oplever glæden ved at være i et miljø præget af tryghed, tolerance og engagement. Vi prioriterer en høj grad af faglighed i et kreativt miljø båret af traditioner og fornyelse. Vi tror på, at vores udvikling og trivsel sker ved at anspore til nysgerrighed, ansvarlighed og respekt gennem samarbejde med andre. På Gentofte Skole betragter vi arbejdet med visioner og målsætning som en løbende proces, der til stadighed udvikles. Alle på skolen – børn, ansatte og forældre – bidrager hver på deres måde til at omsætte skolens værdigrundlag til aktiv handling. Vi ønsker, at vores værdigrundlag skal kunne mærkes i vores hverdag. Alle aktiviteter der foregår i og omkring skolen har vort værdigrundlag eller elementer heraf som omdrejningspunkt.
Når vi siger TRYGHED er det vigtigt for os: • at vi i vores dagligdag har tilhørsforhold, overskuelighed og genkendelighed • at vi har ansvarlige voksne • at vi udviser åbenhed, rummelighed, tillid og accept • at stemningen er varm og positiv Når vi siger TOLERANCE er det vigtigt for os: • at vi har empati • at vi accepterer andres meninger, holdninger og væremåder • at vi har respekt for forskellighed • at vi er en skole der gør noget ved mobning • at humor er uundværlig Når vi siger ENGAGEMENT er det vigtigt for os: • at vi brænder for Gentofte Skole • at vi vil nysgerrigheden • at vi vil læring • at vi vil udviklingen Når vi siger FAGLIGHED I ET KREATIVT MILJØ er det vigtigt for os: • at god kreativ kultur giver god skolekultur • at vi udfordrer og anvender børns leg og undren • at vi er bevidste om at børn lærer forskelligt • at vi er bevidste om forskellige læringsmiljøers betydning Når vi siger TRADITIONER OG FORNYELSE er det vigtigt for os: • at vore faste traditioner fastholdes og udvikles eller afvikles • at vi skaber nye traditioner • at vore traditioner og fornyelsen af dem bæres af samarbejdet på skolen • at disse traditioner giver tryghed og fremmer de øvrige værdier
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
25
Når vi siger NYSGERRIGHED er det vigtigt for os: • at få børn og voksne til at undres • at turde stille spørgsmål, som vi ikke kender svaret på • at nysgerrigheden fremmer og understøtter kreativiteten • at vi, ved at søge, kan finde ”den røde tråd” Når vi siger ANSVARLIGHED OG RESPEKT er det vigtigt for os: • at vi udviser social ansvarlighed • at vi har respekt for hinanden og vore omgivelser • at vi behandler hinanden ordentligt • at vi kommunikerer ordentligt med hinanden • at vi behandler vore omgivelser ordentligt Når vi siger SAMARBEJDE er det vigtigt for os: • at samarbejdet er forpligtende • at vi vil blive bedre til samarbejde på skolen • at vi vil styrke samarbejdet omkring skolen • at vi er åbne for nye samarbejdsrelationer og muligheder • at vi udviser tillid, rummelighed, initiativ, imødekommenhed, handlekraft og goodwill Når vi siger VÆRDIGRUNDLAG er det vigtigt for os: • at vi er oprigtige i forhold til vores værdigrundlag • at vores værdigrundlag betyder noget for os • at vi til stadighed vil udvikle det.
7.6 Desk-research - temaer research og PR-møde 14. april 2004 Desk researchen dannede bla. baggrund for det pædagogiske rådsmøde 14. april 2004. Her blev særligt peget på to forhold/temaer inden for trekanten; fysiske rammer, pædagogik og organisation: 1. Behovet for at sætte fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger. • Hvordan kan dette tænkes forbedret? • Hvad kan der med fordel samarbejdes om? • Hvilke gode succesoplevelser er der at bygge på? • Hvordan kunne disse udvikles og forbedres? • Hvad kunne yderligere være med til at skabe et godt og styrket samarbejde på det felt? 2. Behovet for at sætte fuld fokus på de kommende teams og teamsamarbejdet – som er den sværeste hurdle, hvis det skal give pædagogisk afkast. • Hvilke gode erfaringer er der allerede med kollegasamarbejde? • Hvordan kunne disse erfaringer tages med over i teamsamarbejdet? • Hvilke faktorer vurderes som afgørende for at et sådant arbejdet lykkes? • Hvordan skabes de bedste vilkår/forhold for teamsamarbejdet? • Hvad kunne du selv gøre for at det blev en succes? • Hvad kunne øvrige aktører gøre (kollegaer, ledelse...)? Disse spørgsmål blev efterfølgende forfulgt i såvel spørgeskemaundersøgelsen som de kvalitative interviews.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
26
Desk Researchen er udarbejdet på grundlag af: • Dokumenter fra http://www.partnerportal.dk/SKUB/. • Samtaler, interviews og møder med Gentofte skoles ledelse. • Møde med Gentofte skoles udviklingsråd, 25. marts 2004. • Møde med Gentofte skoles pædagogisk råd, 14. april 2004. Se tidsplanen (bilag) med samtlige afholdte møder mellem skolen og evalueringsteamet.
7.7 Guidede ture Vi har i vores evalueringstilgang valgt at inddrage en række interessenters perspektiver, herunder elevernes. Det er vigtigt at høre eleverne, som er hele eksistensberettigelsen for skolerne. En stor del af deres liv foregår i og i forbindelse med skolen, og derfor er de at regne for de egentlige eksperter mht. deres liv i bygningerne (Tiller, 1988). Formålet er at få et billede af deres hverdag i skolens rammer – og vel at mærke et billede set fra deres perspektiv. Her kan metoden med de guidede ture, hvor eleverne er eksperterne og dem der viser rundt, en anderledes og spændende tilgang til at opleve skolen fra et elevperspektiv. En måde at give stemme til barnet som hele skolens virksomhed handler om. Qua de er trygge ved konteksten og dem der ved, kan denne metodiske tilgang være med til bringe nye fortællinger i spil. Vi gennemførte tre guidede ture med to elever pr. gang fra samme klasse: • En dreng og en pige fra 1. klasse. • En dreng og en pige fra 5. klasse. • En dreng og en pige fra 9. klasse. Fokus var en afdækning af elevens oplevelse af skolen og dens fysiske rammer, samt hvad der kunne blive endnu bedre. Det er på en måde os alle sammen der er med til at bestemme... (1. klasse) Interviewer: Er det et godt sted at være her . . . på Gentofte Skole Elev: Ja . . men de kunne godt have nogle lidt flere legeting Interviewer: Lidt flere legeting Elev: Ja, men det er jo ik’ så’n Knud, der bestemmer det. Det er på en måde . . Interviewer: Hvem er det så, . . . der bestemmer? Elev: Det er på en måde os, men Knud han bestemmer selvfølgelig også noget Interviewer: Hvad bestemmer Knud? Elev: Han bestemmer for eksempel, hvornår vi skal have morgensang og hvad vi skal . . nogen gange så er det så’n at 1.a., nu må de bestemme morgensang i en uge eller såd’n noget. . . . I en uge og må man tage Mariehønen Evigglad og så ka’ det være. . . øhm Thomas: Er der mange ting I bestemmer? Elev: Ahj, det gør på en måde hele skolen . . de bestemmer på en måde lige meget Thomas: Så I synes, der er nogen, der hører efter jer, hvis I kommer med nogle gode idéer? Elev: Ja – Ja det synes vi. Det bedste sted på skolen... (1. klasse) ”Det nærmeste bedste det er nok 0.A., fordi de har puder, de har spil, de har legetøj.”
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
27
Det kunne jeg godt tænke mig – skuffer i bordene... (1. klasse) ”Jeg vil nok sige, om vi ku’ få skuffer i vores borde, fordi vi har mange ting, vi har oppe” – som vi ikke må, når der er time. ”Og så ku’ vi også godt bruge . . det er fordi der er mange der driller . . og tager ting ud af vores skabe . . de driller rigtigt meget de store . . [aflåste skabe] . . ligesom sådn nogle med kodelås . . hvor vi ku bruge vores biblioteksnummer som kode.” Der kan jeg bedst koncentrere mig... (1. klasse) ”Altså der hvor jeg bedst kan koncentrere mig . . . det er ovre i det glasbur, vi lige har været i . . der er mest stille og ikke så mange mennesker . . der kommer jo lys ind fra begge sider.” Vi mangler borde og stole... (5. klasse) ”Jeg ku’ godt tænke mig lidt mere [plads] fordi vi har ikke plads til flere borde og lige i øjeblikket har vi mangel på borde og stole. . . så er der nogen, der sidder på hjørnerne... og så går vi nogen gange ud og henter nogle borde og stole på gangene.” Flere rene og lækre toiletter... (5. klasse) ”Det der toilet derinde er klart det bedste toilet på hele skolen – i Superstrengen... De andre ser der ret beskidt ud i forhold til derinde” Biblioteket – her er der dejligt stille... (5. klasse) ”Der er stille... og der kan man sidde og læse i fred... og her er der ret gode bøger.” Det er en god skole... (5. klasse) ”Jeg er glad for skolen. Den er ligesom blevet større. Der er flere farver på skolen, og der er flere rum, man kan være i. Man må være flere steder end før.” ”Jeg har gået på en anden skole før . . . her er meget bedre.” Aulaen er rigtig dejlig – men det larmer... (9. klasse) ”Aulaen er et rigtigt, rigtigt godt rum... problemet er bare, at de der fritidsklubsbørn de leger her nede, mens vi stadig har timer . . og det larmer det helt vildt meget . . især når vi har prøver og så’n noget .” Auditoriet – man har bare mere lyst til at være her... (9. klasse) ”Det er rigtig godt... man kan mørklægge... det er også godt fordi det er så stort... og så fordi farverne herovre er dejlige. Der er hvidt, og der højt til loftet, og der er stort... Man har bare mere lyst til at være her... Her lugter altid godt... Det er bare et pænt rum.” Multiteket... (9. klasse) ”Godt at der er så mange computere, at der er plads, og at der er lys.” Skolegården – mangler muligheder for de yngste børn... (9. klasse) ”Jeg tror jeg kan tale på vegne af mange små børn. Jeg tror de er ret utilfredse med at der ikke er nogen legeplads.. . . Inden det der SKUB blev sat i gang der var her en giga legeborg lige her, som alle børnene var helt vildt glade for . . men den blev revet ned . . og så fik vi faktisk lovet, at der skulle komme en ny, som skulle hedde Magneten, men den er aldrig kommet, og nu har de bare så’n nogle underlige cementstole, de ka’
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
28
lege i. Og de der legeting, de er sådn set klubbens, så de kommer først ud når klubben den åbner, når børnene skal i fritidsklub.” Hvorfor forsvinder alt det kreative – bare fordi jeg bliver ældre.. (9. klasse) ”Alle kreative fag, det er ligesom om man . . når man bliver stor, så må man ikke være kreativ længere?” Kantinen der blev væk... (9. klasse) ”De har også lovet at . . . der skulle være kantine, men det er der aldrig blevet. Det havde vi glædet os meget til.” Bruger I cafeen? ”Nej, å øv, overhovedet ikke! Der er bare fyldt med børn der spiser deres lugtende madpakker. Jeg skal ikke derned! . . og så er der lavt til loftet.” Hvor er alle bordene og stolene...? (9. klasse) ”Jeg synes problemet er, at der er bare ingen borde på den her skole. Altså stole og sådn noget. Altså jo, der er de der fedtede saftevandsborde, men i aulaen og hvor man ellers gerne vil sidde, der er der ingen borde. Og nogen gange når ens lærer siger, at man gerne må gå ud på gangen og sidde og lave noget – så ka’ man sidde på gulvet. Det fungerer ikke rigtigt. Inden SKUB var der helt vildt mange borde og nogle rigtigt gode stole, så der sad man helt vildt tit derude, men nu har vi bare droppet det.” En god skole med et højt fagligt niveau... (9. klasse) ”Jeg synes klart det er en af de skoler i Gentofte, som har det sådn højeste faglige niveau. Altså i forhold til . . selv om det er en kommuneskole . . er der mange andre, hvor man virkelig tænker, nej ok, de lærer intet. Der synes jeg man lærer rigtigt meget på Gentofte Skole... Det boglige og disciplinen... Vi har haft sådn nogle gamle garvede (lærere) hele tiden... ikke så meget nytænkning. (Kunne I godt have tænkt jer det?) Skoleændringer skal begynde i 1. klasse... (9. klasse) ”Næh – det med om man selv vil lave lektier... jeg tror ikke man kan få så unge mennesker til at tænke sådan. Eller også skal man få helt små børn til det, fordi det er jo det, der er sket nede på Hellerup, at de har fået de helt små til at fungere godt, men ikke de store. Dem der er kommet ind sådn i de store klasser, det er bare gået helt galt. Har en veninde, der går der.” Pædagogisk velmenende farver... (9. klasse) ”Jeg synes bare det hele skal væk. Det skal bare være hvidt. . . Jeg tror det er sådn en idé de har at det skal opmuntre til at lære noget, sådn nogle glade farver. Der er nogen, der siger, at de får ondt i hovedet af dem.”
7.8 Observationer – pædagog Det handler om mennesker... (6 årig) ”Hygger I jer?” To piger sidder og småsnakker ved hegnet. Pædagogen Bodil falder i snak med dem om den kommende naturlegeplads der skal etableres. Alle har kunnet komme med forslag til hvordan legepladsen skulle indrettes. Der er udsat præmier til de bedste forslag.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
29
”Hvad siger I, piger? Hvad skulle der til for at skolen blev endnu bedre? Der skulle være nogle flere, Bodil’er! Siger den 6 årige pige med et stort smil til Bodil.”
Mere ro, intimitet og rum i rummene... (pædagog) ”Vi mangler nogle stille øer. Såvel inden for som uden for. Rum i rummene hvor der kan skabes en lidt mere intim stemning, hvor man kan gemme sig, samles eller blot være – når man ikke lyst til at være i de store rum (skolegårdene eller de mere hektiske indendørs rum.” ”Her op mod muren hvor der er sol og læ skabes et hyggeligt og intimt sted. Et rum i rummet. Kombineret med at der nu er ro på i GFO’en giver det nogle dejlige rolige tidspunkter, hvor der er tid til snak og noget af den kvalitet vi gerne vil.”
Udendørs rum letter trykket... (pædagog) ”Generelt er der meget mindre støj her udendørs. Derfor har vi indført at fra 11:3512:15 skal alle være uden for. Det giver en markant forskel, som kan mærkes af både børn og voksne. De får lige brændt noget krudt af efter at have været stille i skolen. Nogle gange, fx i dag, hvor det er dejligt vejr, skal alle være uden for indtil kl. 14. Det aftaler vi på dagens 11-møde.”
Lærer-pædagog samarbejde svært, men der er vilje... (pædagog) ”Vi har organiseret os i tre teams. Med seks pædagoger i hvert team har det fx givet mulighed for at hvert team er koblet med tre klasser. Ordningen har ikke fungeret optimalt. Som pædagoger oplever vi som om det har været lettere for pædagogen at komme i skolen end omvendt, selv om lærerne har afsæt tilsvarende timer. Der er generelt ikke modvilje mod samarbejde, men det kræver utrolig meget koordinering!”
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
30
7.9 Observationer – lærer Behovet for større fleksibilitet ifm. gruppearbejde... (lærer) ”Ordet nicher har nogle uheldige konnotationer på skolen. Grupperum er bedre. Det behøver ikke at være aflukkede rum. Det kan være nogle afskærmede dele af noget andet. Hvis der var borde, ville jeg bruge aulaen. Eleverne ved hver især, om de kan arbejde i larm eller ej... Når der er gruppearbejde to og to, behøves der bare nogle borde, som eleverne kan sidde ved. Det er ved projektgrupper på 3-5 personer, at skolens faciliteter ikke slår til. Så bliver der for stort tryk på biblioteket/mediateket og de små arbejdsrum, der er. Hun ser en ny indretning af auditoriet til især de større elever som hensigtsmæssig. Der skulle så være to etager (åbent imellem) med bibliotek og mediatek i bunden og så gruppeområder ovenpå.”
Observationerne af læreren en dag viste med al tydelighed, hvor lang tid der går med at få det praktiske til at fungere. At finde mindre rum og hjørner til gruppearbejde, og at gå mellem de forskellige grupper for at vejlede. Alt sammen tid som går fra eleverne.
7.10 Spørgeskemaundersøgelse - elever Responsrater Respondentkategorier 7-9. klasses elever Ansatte (pædagoger, lærer og ledelse) Forældre (par eller enlige pr elev/søskende)
• •
Population
Responsrate
Ønsket antal besvarelser
138 667 (skolen i alt)
(37) 27%
100
90
(43) 48%
77
422
(106) 25%
200
83% af elevbesvarelserne stammer fra 7. klasse – 52% piger Den lave elev-respondensrate skyldes bl.a. at nogen 9.klasser var gået på sommerferie eller var ved at afslutte deres eksaminer, da rykkerproceduren blev iværksat.
Lokaliteter eleverne allerbedst bedst kan lide at være i: 1. Multiteket (angives af 43% af elevbesvarelserne). 2. Hjemkundskab (angives af 14% af elevbesvarelserne). Selv angiver de forklaringer som::
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
31
Multiteket: Computerne (10 besvarelser) af høj kvalitet og man kan ”skrive stille på” dem; der er lyst og store vinduer; der er pænt og rent – hyggeligt. Hjemkundskab: Der er rent, dufter godt og man laver nogle rare ting der. Biblioteket: Ikke så meget støj og der er pænt ift. resten af skolen. Bold- og bandebane: Man laver sjove ting der og der er rent. Gennemgående kommentarer: Der er rent, pænt, sjovt og lyst
Lokaler som markerer sig ved, at eleverne synes de er rare eller ikke-rare: 1. Rare eller rigtig rare: Hjemkundskab (60%), ungdomsklubben (54%), multiteket (81%), bold og bandebane (60%) 2. Ikke så rare eller ubehagelige: Naturfag (41%), Caféområdet (52%), Store gård (51%) og Toiletterne (75% hvoraf 59% mener at de er ubehagelige) 3. Endelig er det bemærkelsesværdigt at klasselokalerne kun af 2 elever bedømmes som værende rare, at hele 62% finder dem nogenlunde og 33% finder dem ikke-rare eller ubehagelige. At det netop er disse lokaliteter, eleverne sætter mest pris på kan skyldes rummene i sig selv, men det er sandsynligt at aktiviteterne i rummene ligeledes spiller en stor rolle.
Lokaler som markerer sig ved, at eleverne synes de er blevet bedre eller dårligere: 1. Bedre eller meget bedre: Hjemkundskab (62%), multiteket (87%) og bold- og bandebanen (56%) 2. Dårligere eller meget dårligere: Klasselokalerne (43%), gymnastiksalen (33%), stor gård (73%) og farverne på skolen (51%)
Elevernes holdning til indeklimaet i klasselokalerne: Der kan ikke spores nogen markant ændring af indeklimaet på baggrund af ovenstående skema. Det skal dog nævnes at flere finder lydniveauet det forværret (41%) end forbedret (16%). Forværringen af lydniveauet skal sammen holdes med at 82% af eleverne er enige eller helt enige i at ”der ofte er for meget larm på skolen”.
Elevernes oplevelse af undervisningen før og efter ombygningen 1. Forværringer: Ingen af de tilspurgte undervisningsområder bliver af et markant antal eleverne bedømt som værende dårligere nu end før. 2. Forbedringer: Hjemkundskabsundervisningen markerer sig ved at hele 67% mener, at den er blevet bedre eller meget bedre. Det samme gælder for 41% vedkomne danskundervisningen. 3. Generelt set har eleverne ikke registreret nogen markante forbedringer eller forværringer.
Elevernes vurdering af klubberne/GFO Der er stor uenighed om det er en god idé at GFOen ligger på selve skolen. Det bør huskes at respondenterne ikke går i GFO. Der er på den anden side stor enighed om at klubben bør ligger på skolen (73% er enige eller helt enige). Ligeledes er 64% uenige
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
32
eller helt uenige i at ”det er skidt at klubben ligger på skolen, fordi der så ikke er nogen forskel på skole og fritid”.
Elevernes oplevelse af mulighederne for individuelt og gruppearbejde En markant andel af eleverne vurderede at de følgende lokaler var henholdsvis gode at arbejde i grupper i: 1. Godt eller rigtig godt: Hjemkundskab (73%), bibliotek (48%) og multitek (61%) 2. Dårligt eller rigtig dårligt: Klasselokalerne (33%), sproglokalet (33%), caféområdet (30%) og multisalen (32%) Lokaler til individuelt arbejde: 1. Godt eller rigtig godt: Klasselokalerne (48%), Biblioteket (44%), Multiteket (76%) 2. Dårligt eller rigtig dårligt: Aulaen (44%) og Multisalen (37%)
Manglende klarhed over hvor man har sin næste time Spørgsmålet om eleverne har problemer med at finde ud af, hvor de skal have deres næste time, gav en meget ujævn besvarelse. 43% var enige eller helt enige medens 54% var uenige. Der er tydeligvis en gruppe af elever som har svært ved dette. Undersøgelsen peger ikke på hvilke elever, der har svært ved dette.
Lyst til at gå i skole Eleverne svarede på spørgsmålet ”har du fået mere lyst til at gå i skole efter ombygningen”: Har du fået mere lyst til at gå i skole efter ombygningen?
8%
Ja
Ja, men det er ikke på grund af ombygningen
46%
32%
Nej
Nej, men det er ikke på grund af ombygningen
5%
Ved ikke
8%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
50%
Der kan altså ikke spores nogen markant øget lyst eller ulyst til at gå i skole pga. ombyggeriet.
Eleverne var generelt set enige i forbedringsforslag a., b., c., e., g. og h. nedenfor. Forbedringsforslag d. og f. delte eleverne i to omtrent lige store grupper. De fandt især forbedringsforslag a. og g. vigtige.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
Er du enig i disse forslag til forbedringer af skolen a. Vi skulle have vores helt eget klasselokale
Ja
Nej
Ved ikke
Vigtigste forbedring
86%
32
11%
4
3%
1
30%
b. Der skulle være flere lokaler man kunne bruge til at lave gruppearbejde i
73%
27
14%
5
14%
5
3%
c. Der skulle være nogle flere legesager udenfor
73%
27
19%
7
8%
3
5%
d. Der skulle være nogle flere borde og stole i klasserne
43%
16
49%
18
8%
3
0%
e. Der skulle være nogle flere borde og stole i aulaen
81%
30
19%
7
0%
0
3%
43%
16
41%
15
16%
6
0%
95%
35
5%
2
0%
0
46%
81%
30
11%
4
8%
3
8%
f. Alle skulle have et aflåst skab – også de mindre klasser g. Der skulle være en kantine h. Der skulle være et rum kun til de ældste elever, hvor vi kunne være i frikvartererne i. Andre forslag Total
33
5% 72%
213
21%
62
7%
21
Elevernes egne forbedringsforslag • Flere rengøringsfolk • Forbedret cafeteria eller en kantine Den megen snak om klasselokalerne fordrer at vi summerer elevernes vurderinger af dem: 1. Kun 2 ud af 37 elever bedømmer klasselokalerne som værende rare, 62% finder dem nogenlunde og 33% finder dem ikke-rare eller deciderede ubehagelige. 2. Fire ud af de 13 der svarer på hvorfor de har fået mindre lyst til at gå i skole, at de nu ikke har deres eget klasselokale. 3. Klasselokalerne er sammen med sproglokalerne de lokaler, som scorer dårligst hos eleverne når det gælder muligheden for at lave gruppearbejde. Til gengæld vurderes de som et af de lokaler der kan arbejdes individuelt i. Multiteket og hjemmekundsabslokalerne er de lokaler, der generelt får den mest positiv bedømmelse af eleverne. Ombygningen har hverken skabt markant større eller mindre glæde ved at gå i skole blandt eleverne. De oplever da heller ikke nogen større ændringer af undervisningen efter ombygningen.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
34
7.11 Spørgeskema – forældre Tilfredshed med bygningerne • 60% af forældrene er tilfredse med bygningerne efter ombygningen, mens 21% er utilfredse eller yderst utilfredse. • 39% af forældrene mener dog, at ombygningen har ingen eller ringe betydning for deres utilfredshed/tilfredshed. • 79% af forældrene oplever at deres børn er yderst tilfredse eller tilfredse med de bygningsmæssige rammer i skoletiden, medens det samme tal for fritiden er nede på 53%. • Når forældrene spørges om de enkelte lokaliteter mest er velfungerende eller er mest problematiske svarer et overvejende flertal at næsten alle lokalerne mest er velfungerende. Der er dog undtagelser: Kilden, gårdene og gymnastiksalen.
Indflydelse på byggeriet • Omtrent lige mange forældre oplever at de har haft indflydelse på beslutningerne om byggeriet som dem, der oplever at de ingen eller i tilstrækkelig grad har haft indflydelse.
Målopfyldelse og andre resultater Oprindelige mål • Hovedparten af forældrene (63%) oplever at klasselokalerne i nogen grad fungerer godt i forhold til at læse, skrive, regne og filosofere. • Superstrengen og Prosodien bliver bedømt til ikke at have nået de oprindeligt opsatte mål. • Multiteket vurderes af kun 3% af forældrerespondenterne til ikke at have nået målene. • Aulaen mener hele 73% har nået målene i høj eller nogen grad. De fleste forældre mener at målene omkring en forbedring af fritidsordningen ikke er blevet nået. Nuværende mål: • 75% oplever at skolen i nogen eller høj grad giver tryghed for eleverne. • 20% oplever det slet ikke eller i utilstrækkelig grad. • Ca. de samme tal gør sig gældende mht. tolerance. Tallet er dog faldet til 64%, når det gælder medarbejdernes engagement. • Efter ombygningen mener 65% af respondenterne (fratrukket ”ved ikke”) at skolen som sådan er forbedret. • Lige mange mener at fritidsordningen er blevet forværret.
Uforudsete effekter • 2% mener at byggeriet har skabt uforudsete positive resultater. • 43% mener det har skabt uforudsete negative resultater.
Bygningerne og pædagogikken • Et lille flertal på 57% af forældre kan ikke bedømme om deres barn/børn har fået det nemmere eller sværere ved lære i de nye rammer. • En tredjedel mener at der ikke er nogen væsentlige ændringer.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
• •
35
Respondenterne (41%) vurderer ligeledes at der ingen mærkbare ændringer er i pædagogikken eller også ”ved de det ikke” (49%). 8% mener at den differentierede undervisning er blevet styrket ifm. ombygningen
Forbedringsforslag Et flertal af forældrene er enige i følgende af de opstillede anbefalinger i det de giver høj prioritet til det følgende: • • • •
Der er brug for at forbedre legepladsen/gårdene (91%) Der er brug for en gymnastiksal mere (68%) Der er brug for bedre inventar (67%) Der er brug for at etablere grupperum (62%)
De følgende forbedringsforslag fik mindre opbakning: • Toiletterne bør kønsopdeles • Mere fokus på sund mad • Akustisk regulering af aulaen
7.12 Spørgeskema – medarbejdere Hvor tilfreds er du med lokalerne ift. de arbejdsopgaver der skal udføres? • 72% er tilfredse eller yderst tilfredse med personalearbejdsrummet. • 78% er tilfredse eller yderst tilfredse med personalerummet. • 65% er tilfredse eller yderst tilfredse med biblioteket. • 64% er tilfredse eller yderst tilfredse med Multiteket Rummenes betydning Total I hvor høj grad mener du, I nogen Mulighederne er Mulighederne at ombygningen har I høj grad I ringe grad styrket mulighederne for grad uændrede er forringede det følgende?
Ved ikke
Procent
Arbejde differentieret med ernes faglige udvikling
0%
0
5%
2
17%
7
22%
9
2%
1
54%
22
100%
41
Arbejde differentieret med elevernes læringsstile
0%
0
5%
2
12%
5
27%
11
0%
0
56%
23
100%
41
Arbejde differentieret med elevernes sociale udvikling
0%
0
10%
4
7%
3
29%
12
0%
0
54%
22
100%
41
Arbejde differentieret med elevernes personlige udvikling
0%
0
12%
5
7%
3
29%
12
0%
0
51%
21
100%
41
Total
0%
0
8%
13
11%
18
27%
44
1%
1
54%
88
100% 164
Total
Antal
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
Efter min mening er de bygningsmæssige muligheder for samarbejde efter ombygningerne blevet: Samarbejde mellem lærere
Meget bedre
Bedre
36
De er lige De er blevet De er blevet så Ved ikke meget gode/dårlig dårligere dårligere e som før
ProAntal cent
5%
2
27%
11
20%
8
5%
2
0%
0
44%
18
100%
41
5%
2
7%
3
24%
10
0%
0
2%
1
61%
25
100%
41
5%
2
32%
13
32%
13
0%
0
2%
1
29%
12
100%
41
Samarbejde mellem ledelse og medarbejdere
0%
0
22%
9
49%
20
0%
0
0%
0
29%
12
100%
41
Total
4%
6
22%
36
31%
51
1%
2
1%
2
41%
67
100% 164
Samarbejde mellem pædagoger Samarbejde mellem lærere og pædagoger
Total I forbindelse med den fremtidige udvikling af skolen er der fremkommet en række forbedringsforslag. Hvor høj prioritet mener du, at disse forslag bør gives:
Unødvendigt
Lav prioritet
Høj prioritet Ved ikke
Procent Antal
Der er brug for at etablere nicher/grupperum
0%
0
11%
5
84%
38
4%
2
100%
45
Der er brug for mobile skillevægge eller reoler i visse rum
11%
5
16%
7
67%
30
7%
3
100%
45
Der er brug for at flytte Multiteket til større lokaler
4%
2
16%
7
47%
21
33%
15
100%
45
Der er brug for en akustisk regulering af aulaen
4%
2
11%
5
78%
35
7%
3
100%
45
0%
0
11%
5
76%
34
13%
6
100%
45
0%
0
11%
5
64%
29
24%
11
100%
45
0%
0
13%
6
80%
36
7%
3
100%
45
0%
0
7%
3
29%
13
64%
29
100%
45
4%
2
22%
10
49%
22
24%
11
100%
45
3%
11
13%
53
64%
258
20%
83
100%
405
Der er brug for en gymnastiksal mere Der er brug for platforme i aulaen til at give mere plads til årgangsteams Der er brug for at forbedre legepladsen/gårdene Der er brug for at kunne opdele GFOen i mindre enheder Der er brug for at medarbejderne bliver bedre til at udnytte de muligheder, som bygningerne allerede giver i dag. Total
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
37
7.13 Gruppeinterview – pædagoger Fysiske rammer hverken afgørende eller ligegyldige... (pædagog) ”Jeg har det sådan at de fysiske rammer ikke er afgørende. Det har altid været min erfaring at man tilpasser sig. Hvis jeg vil spille bold med nogle drenge, så er der en mur eller græsplæne. Ikke dermed sagt at de fysiske rammer ikke kunne være bedre. Der er meget få steder hvor de kan gå ind og sidde alene eller nogle få stykker sammen. Ro til at sidde sammen med en ven eller veninde. Mulighed for at geare ned. Det er nemmere om sommeren, men om vinteren er det meget sværere, vi oplever at de sætter sig ud i omklædningsrummet på et kakkelgulv, det er jo helt vildt”.
Bandebanen virker... (pædagog) ”Et rum hvor jeg har haft rigtig mange succesoplever er arealet uden for – bandebanen. Når jeg går ud en eftermiddag med nogle 3. klasser og starter med at spille lidt mål, så kommer 4. og 5. klasse og spørger om de må være med... og så lige pludselig står vi 30 børn og er i gang fra 3.-5. klasse. Og det er rigtig fedt at se dem stå derude, fordi det ikke er sikkert at de har det så godt med ham fra 5. klasse, men de kan godt når der står en voksen dag. På den måde lærer de hinanden på tværs.”
Ligeværdigt pædagog-lærersamarbejde...? (pædagog fortællinger) ”Jeg har været med i indskolingsprojektet. Sidste år fungerede det fantastisk. Jeg var med i billedkunsttimerne. Hende læreren jeg var sammen med... jeg var ikke bare et ekstra redskab for hende. Selvfølgelig lagde hun grundrammerne for det, jeg er jo ikke uddannet billedkunstlærer. Nogle gange delte vi klassen op i to, og tog os af hver sin gruppe. Jeg lærte hende at kende, jeg så en anden side af børnene, og hun så også mig. Tror det lykkes fordi vi var gode sparringspartnere, vi udnyttede hinandens styrker og ikke sætter finger på hinandens svagheder. Det er jo det samarbejde går ud på. Det synes jeg vi var gode til, og ungerne synes det var fedt!” ”Skulle forholdet mellem lærere og pædagoger lykkes bedre... skulle vi udnytte hinanden styrker til daglig. Vi går ligesom bare forbi hinanden.” ”Vi skulle turde sige noget mere til hinanden. Der mangler lidt et fælles fodslag. Det er bare to forskellige verdener pt.” ”Hvis vi skal se fremad, skal jeg byde dem velkommen nede hos os, og gøre opmærksom på at der er et problem, at der ikke er et ligeværdigt forhold. Det er en lille småting, men det er et personalerum vi har deroppe, men lærerne kalder det et lærerværelse... det er bare et ord, men det betyder noget...” ”Jeg har hørt lærere oppe på svalegangen råbe: Kan I ikke få de Kildebørn til at holde kæft. Det er de samme børn de har i skoletiden. Men lige pludselig er det kildebørn. I stedet for selv at bede dem om at tie stille”. ”Vi har hamrende mange kvaliteter i Klubben og Kilden som lærerne også kunne bruge”. ”De fire år jeg har været her, har jeg ikke set en lærer hernede. I år har jeg valgt ikke at gå op til læreren omkring indskolingsprojektet. Det er ikke gensidigt. Men så er det da klart, at jeg er ligeså dum som læreren...”.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
38
Om værdigrundlagets betydning for den pædagogiske praksis (pædagogfortællinger) Vi bruger ikke ordene fra værdigrundlaget, men vi taler om, hvad det her sted bør indeholde, for at vi synes, at det er et godt sted. Når man ser ordene fra værdigrundlaget er det nogle selvfølgeligheder, men i praksis viser det sig at vi er uenige... fx med Kildebørns-eksemplet. Situationen er meget tankevækkende...” ”Det eneste der flytter noget er, at du går hen til den lærer og spørger... hov, hvad var det lige der skete her... hvad var grunden til at du reagerede, som du gjorde? ”Hvis to børn ude på bandebanen blev uenige ville vi få de to til på skift fortælle deres historie, og så sammen finde frem til en fælles løsning. Den metode kunne man måske bruge (overfor os selv)!”
7.14 Gruppeinterview – lærere Oplevelser hvor fysiske rammer understøttede pædagogik og undervisning... (lærer) ”Vi skulle i 5. klasse have et forløb på en 14-dages tid i natur og teknik. Vi skulle bruge et lokale der kunne mørklægges. Var ikke muligt i natur-teknik og fysik-lokalet var optaget. Gik derfor i auditoriet. Det var genialt. Vi skulle lave forsøg med lys og spejling. Der fandt jeg ud af, at et så stort arbejdsrum var genialt til forsøg i et fag som natur og teknik. Der var overblik, eleverne kunne se hvad hinanden lavede”. ”Klasseundervisningen kan godt lykkes i de eksisterende fysiske rammer. Bl.a. fordi jeg har mine klasser om formiddagen, hvor jeg kan bruge Kildens lokaler også. Fx til rollespil, hvor vi har benyttet os af de muligheder de flere lokaler giver. Eleverne siger selv det er dejligt... her er fred og ro. Eleverne kan sidde stille og roligt og tale sammen. ”Her den anden dag, gik vi ud i skolegården. Vi havde noget med alfabetisk orden i dansk. Så gik vi pludselig ud i skolegården i det gode vejr, og så råbte jeg navnene op på en masse børn, så skulle de stille sig op så hurtigt de kunne i alfabetisk orden. Og det syntes de var helt vildt sjovt... altså... Og der tænkte jeg så lidt... når nu solen skinner, hvorfor sidder vi deroppe i den der markrellugt... hvorfor går vi ikke ud? Der tænkte jeg på.. det behøver ikke en gang være et lokale, det er bare udenfor... bare lave noget andet. Så det bliver helt klart noget jeg kommer til at gøre næste år, nu hvor jeg har fået mere overskud.. sådan udover at have undervisningen kørende”. ”Hver eneste gang oplever jeg en form for succesoplevelse i hjemkundskabslokalet. Køkkenet er indrettet med en kogeø i midten og nogle fleksible borde omkring. Og der fornemmer jeg... altså man har børnene samlet et sted, det vil sige man kan gå ind og vejledede og fokusere på nogle ting der sker samlet.. i forhold til et traditionelt indrettet skolekøkken, hvor det er et langt lokale, hvor man skal fare fra den ene ende til den anden.”
Om lærer-pædagogsamarbejdet... (fra lærerperspektiv)
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
39
”Det handler om at skabe en vi-kultur, men det er to kulturer. Det er også noget med sprog og holdninger. Pædagoger er meget praktisk og handlingsorienteret, og rent retorisk har de et andet perspektiv.... har ikke lige et konkret eksempel... Lærere er også en meget sammensat gruppe. Pædagoger er ikke så teoretisk.. de taler ikke så teoretisk... men jeg tror helt klart de reflekterer ligeså meget, men det er med et andet udgangspunkt. Jeg tror egentlig det er noget man burde tale noget mere om. Jeg tror nogle gange, de synes vi er lidt hovskisnovski og lidt snobbede. Og så tror de, vi ser ned på dem.” ”Hvis der skulle være en stærkere vi-kultur, tror jeg det handler om en selv. Fra begge sider. Lærere og pædagoger.” ”Jeg vil også lige sige, at der er mange af dem (pædagoger) der er skide søde og kompetente!” ”Jeg tror man skal tænke ressourceorienteret. Pædagogerne og lærerne har forskellige ressourcer. Der kommer mere og mere læring i GFO-området, og mere og mere leg kombineret med læring i skoleregi. Så der burde være de bedste odds og begrundelser for samarbejde.”
Om værdigrundlag og teamorganisering... (lærere) ”Jeg tror på man bliver dygtigere jo flere man sidder sammen, så teamorganisering er det rigtige.” ”Tror man skal sidde med værdigrundlaget i sit team, og se på hvordan punkterne hænger sammen med det vi gør i virkeligheden. Tror det er vigtigt at vi tænker positivt.” ”Tror der er brug for at systematisere nogle af de nye pædagogiske tanker fx omkring læringsstile. Den diskussion med videre kunne blandt andet ske i teamet. Det skulle noget konkret materiale til. Eller vi skulle dele den viden vi har. Der er brug for at vi taler om vores egen og hinandens undervisning, og det kunne de nye lærerteams være et godt sted for.”
7.15 Gruppeinterview – skoleledelsen Samarbejdet fungerer når der gives ansvar og er en klar kontekst... (ledelsen) ”Teamsamarbejdet i de nuværende rammer har vanskelige kår. Men i de netop gennemførte emneuger fungerede det. Lærere og pædagoger så stort på bygningerne og lod indholdet bestemme. I emneugerne var der frit slag for struktur, for hvor man ville være, for hvornår tingene skulle ske. Det er min fornemmelse at medarbejderne også oplevede samarbejdet meget positivt der. Det var måske det at medarbejderne havde større ansvar. De havde en ramme, og skulle fylde den ud. I hverdagen er der meget mere der er givet”. Eksemplarisk ledelse – ift. samarbejde lærere/pædagoger... (ledelsen) ”Vi har i ledelsesteamet sat os for at vi vil være inspirerende i forhold at få sat lærerpædagog samarbejdet på dagsordenen, og vi vil være eksemplariske i forhold til det samarbejde vi selv har. I forbindelse med forældremøder har begge ledelser deltaget
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
40
sammen – for at synliggøre samarbejdet og fokus på opgaven. Og så har vi sagt at medarbejderne også må gøre sådan.” Sprog skaber virkelighed... (ledelsen) ”Som ledelse kan jeg være med til at dele den viden via gode historier. Det er de gode historier vi lever af. Det er dem vi kan lære noget af. Historien om 1. klassen tror jeg ikke er fortalt videre. Jeg ved ikke om det skulle formaliseres mere fx på teammøder, pædagogisk rådsmøder eller på intranettet. Små fortællinger der skaber interesse.” Forventning om at evalueringen gør en forskel... (ledelsen) ”Jeg tror og håber på, der er en forventning og et krav om, at vi i ledelsesteamet tænker evalueringen ind i skolens nye strategi og handleplan. At vi trækker noget ud af evalueringen og tænker udviklingsrådet og skolebestyrelsen med. At vi sætter nogle nye pejlemærker, og prioriterer at det gør vi i år 1, 2, 3 eller 4. Vi har selv lagt op til disse forventninger, så derfor har vi en forpligtelse til at det sker. Evalueringen er for ledelsen et arbejdsredskab”. ”Min bedste læring i forbindelse med evalueringen er faktisk dette gruppeinterview, hvor jeg får delt mine tanker med resten af ledelsesteamet, og jeg får hørt ledelsesteamets tanker”.
7.16 Gruppeinterview – skolebestyrelse God undervisning bunder i et stort engagement... (bestyrelsen) ”Det handler om engagementet hos den enkelte lærer. Spørgsmålet er så hvordan man skaber det? Det er meget et ledelsesspørgsmål. Jeg har ikke tænkt meget på det. Men jeg har i praksis nogle gange set det ud fra lærernes side. Fx i forbindelse med teamdannelse. At de ikke bliver påduttet en eller anden samarbejdspartner. De må have en vis grad af medindflydelse på fx teamdannelsen. For at skabe ejerskab, engagement og arbejdsglæde.” ”I undervisningen har en 5. klasse fx haft om det nye og det gamle København. Hvor de flyttede det faglige ud i et anderledes miljø. Det gav nogle kvaliteter. Eleverne var overraskede over, hvor meget læreren vidste om København. Udgangspunktet var her igen engagementet hos lærere samtidig med at eleverne var medbestemmende på hvad de gerne ville se. Det giver noget andet at lægge undervisningen andre steder hen. Det har været noget af det der er blevet snakket rigtig meget om”. ”Engagementet forudsætter at lærere og pædagoger har et ejerskab til tingene. Alle skal være med til at sætte ord på, sætte fingeraftryk og formulere det.”
Tydelig ledelse og værdigrundlagets betydning i praksis... (bestyrelsen) ”Vi havde fx det med alkohol i 6 klasse, hvor forældrerepræsentanterne blev kaldt ind. De (ledelsen) var meget motiverede for at gøre nogle ting, og fik hurtigt taget hånd om det. Det er noget med at tage vare på hinanden. Det skal være rart at komme her. Det er dejlig tydelig ledelse. I forhold til værdigrundlag er det et eksempel på ansvarlighed og tryghed”. ”Forårskoncerten er et andet eksempel på kreativt miljø – besluttet af skolebestyrelsen. Hvor eleverne var de udøvende. Kunstnerisk, musisk miljø. Respekt for hinanden ved at
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
41
kunne lytte. Eleverne skaber det selv. Det er en kvalitet. Det giver eleverne en anden indgangsvinkel til hinanden. Også i frikvartererne”.
7.17 Møder med medarbejdere, ledelse, udviklingsråd og SKUB Der er afholdt en række møder mellem evaluatorer, skoleledelsen, skolens udviklingsråd (består af ledelsen og en række valgte medarbejderrepræsentanter) og alle skolens medarbejdere på tre pædagogiske rådsmøder. Herudover er der afholdt en antal projektkoordinations- og udviklingsmøder med SKUB-sekretariatet undervejs. Se tidsplan for yderligere detaljer. De mange koordinerende møder med skolens aktører har først og fremmest haft til formål at skabe størst mulig ejerskab for den fremadrettede evaluering. Samtidig med at møderne, ikke mindst de pædagogiske rådsmøder, fra evaluators side har været tænkt som eksemplariske møder, hvor nye refleksive stormødeformer har været afprøvet.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
42
8. LITTERATUR • • • • • • • • • • •
Andersen, Dines & Ottosen, M. H.: Børn som respondenter - om børns medvirken i survey. Socialforskningsinstituttet 02.33. Gergen, Kenneth J. (1997): Virkelighed og relationer. Psykologisk forlag. Hornstrup, Carsten & Loehr-Petersen, Jesper: Appreciative Inquiry. DJØFforlag, 2001. www.macmannberg.dk. Hornstrup, Carsten & Loehr-Petersen, Jesper: Gruppeudviklingssamtaler. DJØF-forlag, 2001. www.macmannberg.dk. Hviid, P. (2003). Children's participation in research on Children's development. Biennial Conferences of the International Society and Theoretical Psychology, Istanbul, Turkey, Captus University Publications. Johansen, Thomas (2003): Dannelse og læring i fremtidens skole. Speciale fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Jørgensen, S. S. (2001). "Succesfuldt skolekoncept på vej til Danmark." Ugebrevet Mandag Morgen(3, 22. januar 2001): 29-32. Krogstrup, H. K. (2003). Evalueringsmodeller. Århus, Systime A/S. Maturana, Humberto (1980): Kundskabens træ. Moltke, I. (2001). Pionerånd og dynamisk planlægning. Innovations- og forandringsledelse. København, Børsens Ledelseshåndbøger. Senge, Peter; Cambron-McCabe, Nelda et al. (2000): Schools That Learn. A Fifth Discipline Fieldbook for Educators, Parents, and Everyone Who Cares About Education. New York, Doubleday/Currency.
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
9. KONTAKTPERSONER OG LINKS • • • • •
Knud Nordentoft, skoleleder Gentofte (indtil aug. 2004). Telefon: 3965 0228, Mail:
[email protected] Jakob Lykke, konstitueret viceinspektør og kontaktperson i forhold til evalueringsprojektet. Telefon: 3965 0228. Mail:
[email protected] Jens Guldbæk, SKUB-direktør: Telefon: 3998 0602. Mail:
[email protected]; Berit Svendsen, SKUB-projektleder. Telefon: 3998 0952. Mail:
[email protected] Thomas Johansen, evaluator, cand. pæd. og systemisk konsulent MacMann Berg, 86761344,
[email protected]
43
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
44
10. BILAG 10.1 Projekttidsplan – Gentofte skole Uge SKUB-møder
10 Afklaring
11 12 Aftalegrundlag på plads
13
14 31. marts Partnering aftale på plads
Møder i evalueringsteam
Udviklingsmøde
Udviklingsmøde
UdviklingsMøde
31. marts Metodeafklaring og koordinering 31. marts Koordinationsmøde, deskresearch mv.
Møder med skoleledelse
Møder med udviklingsråd
Møder med Pædagogisk råd
Møder med skolebestyrelse Projektfaser Metodeudvikling Desk research Udv.værktøjer til dataindsamling Dataindsamling Analyse Dialog med Udviklingsråd Rapportskrivning
Udviklingsmøde 17. marts, kl. 17. Intromøde med skoleledelse og SKUB
15 16 Påskeferie
17
18
27. april kl. 10-12
25. marts, kl. 08:45, intromøde med udviklingsråd 14. april, kl. 18-19
19
20
21
Evaluering af sammenhængen mellem fysiske rammer, organisation og pædagogik på Gentofte skole
22
23
24
25
4. juni interview med skoleledelsen, kl. 14-16
26
27-32 Sommerferie
33
34
15. juni, kl. 13.45 forberedels e af AI-dag 1. sept. 8. juni, kl. 17. dialog om foreløbige resultater
10. juni, kl. 17-19. Interviews med forældrerepræsentan ter.
35
36
Afslutten de møde
16. aug. møde om opfølgning og formidling på PRmøde
28. maj, kl. 09:45, forberede PR-møde
45
Opfølgni ng på AImøde
1. sept. kl. 17-21 AI-møde medarbej dere og bestyrels e 1. sept. kl. 17-21 AI-møde medarbej dere og bestyrels e
