2014
Thisted Gymnasium – STX og HF Johannes Balsby Krøyer, 3.u
[SKOLELUKNINGER I THISTED KOMMUNE]
Abstract The study examines the process of closing the schools in Thisted municipality and the demographic development the villages are going to experience in the period of the years 20132026. It analyses the decision-making process that happened during the consultation period, and how the political situation in the council has evolved after the deal between Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. The study reveals the possibilities for the villages of meeting the demands made by the contracting parties. It is concluded, that it isn’t possible for the villages to meet the likely demands in the deal, because the demographic development in the region will continue, unless the council starts collaborating with the real estate agents and the citizen councils in the villages, so they together can create a brand that will bring newcomers to the villages in Thisted municipality. The process isn’t finished yet, so then study takes its starting point from what has happened until the writing period started at 5th of December, 2014.
Indhold Indledning................................................................................................................................................ 1 Demografi................................................................................................................................................ 2 Beslutningsmodeller................................................................................................................................ 5 Molins model........................................................................................................................................... 6 Thisted kommunes politiske forhold....................................................................................................... 8 Økonomisk bevæggrund for udviklingsplanen...................................................................................... 10 Udviklingsplanen for skoleområdet i Thisted Kommune ...................................................................... 11 Aftalen mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten ............................................. 12 Hvilken beslutningsmodel har domineret? ........................................................................................... 13 Var det den rigtige beslutning? ............................................................................................................. 15 Hvad skal der til for, at landsbyerne kan leve op til aftalen mellem A, O og Ø? .................................. 16 Konklusion ............................................................................................................................................. 21 Litteraturliste......................................................................................................................................... 27 Bilag 1 .................................................................................................................................................... 29 Bilag 2 .................................................................................................................................................... 34
1
Skolelukninger i Thisted Kommune Indledning I efteråret 2014 begyndte en kamp om landsbyskolerne i Thisted Kommune. I månedsvis kunne truslen om at lukke den lokale skole få borgerne til at samles i gymnastiksale og haller i hele kommunen for at skyde med skarpt mod kommunalpolitikerne, eller mødes i Thisted til demonstrationer med flere tusinde deltagere. Alt sammen i et forsøg på, at påvirke den politiske proces, så netop ens egen lokale skole bevares. Mangen et høringssvar er blevet skrevet, og mange rosende ord er blevet sat på de små lokalsamfund i kommunen, men alle med et mål – at kæmpe sin egen skoles sag. I processen virkede borgernes ord som overhørte, men i sidste øjeblik skabte et nyt flertal i kommunalbestyrelsen, bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, en redningsplan for alle skolerne i kommunen. Denne aftale blev taget imod med kyshånd fra borgerne, men i dette projekt vil jeg beskæftige mig med, hvad der egentlig står i den aftale. Jeg vil beskrive, hvad der kan få Dansk Folkeparti til at gå imod sin egen konstituering, og hvilke parlamentariske efterdønninger dette alternative flertal kan give i kommunalbestyrelsen indtil næste valg. I projektet vil jeg ligeledes analysere de befolkningsprognoser kommunen har vedtaget, og vurdere hvad der skal til, for at vende den udvikling prognosen spår. Dette gøres ud fra min udleverede problemformulering: ”Opgaven handler om skolelukninger i Thisted Kommune Redegør for de relevante demografiske, økonomiske og politiske forhold i kommunen, samt redegør kort for skolelukningsplanerne i Thisted Kommunes udviklingsplan for skoleområdet 2014 og resultatet deraf (evt. med udgangspunkt i en enkelt selvvagt skole-case). Undersøg på baggrund af redegørelsen, hvilken type beslutningsmodel, der har været dominerende i den politiske proces. Og diskuter og vurder herefter, om den har været hensigtsmæssig og om der er alternative modeller. Analyser til slut, hvad der skal til for at borgerne i landsbyerne kan leve op til Socialdemokraternes, Dansk Folkepartis og Enhedslistens aftale om, at der skal laves flere børn. I analysen skal inddrages demografisk og kortmæssigt materiale. Og vurder, om landsbyerne kan leve op til partiernes krav.”1
1
Citat fra den udleverede opgaveformulering
2
Da processen ikke er afsluttet ved afleveringstidspunktet for projektet, så har jeg valgt at tage udgangspunkt i de oplysninger der var offentliggjorte ved skriveperiodens begyndelse den 5. december 2014. Som referencesystem benytter jeg APA referencesystem (Vedlagt).
Demografi Thisted Kommune har i oktober 2013 offentliggjort befolkningsprognosen for Thisted Kommune. Selve prognosen og rapporten er udarbejdet af firmaet COWI, der er en rådgivningsvirksomhed indenfor ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi (COWI, 2014, ¶COWI - Om os). Prognosen er lavet ud fra historiske tal for årene 2004-2012, og bygger på data om flyttebalancen, fødselsbalancen og boligbyggeri. COWI har benyttet sig af prognosemodellen Demografix, og har ladet prognosen gå fra 1. januar 2013 til 1. januar 2026 ifølge den offentliggjorte rapport (Thisted.dk, 2014, ¶Befolkningsprognose). Prognosen viser, at folketallet i Thisted Kommune vil falde fra 44.490 primo 2013 til 40.697 personer primo 2026, hvilket er et fald på 8,5 %. På landsplan forventer man i samme periode at se en stigning i folketallet på omkring 2,8 %.
Tabel 1 er et screenshot fra side 27 i "Befolkningsprognose", og viser befolkningsprognosen for hele Thisted Kommune
3
Tabel 2 er et screenshot fra side 30 i "Befolkningsprognose", og viser befolkningsprognosen for Hannæs
I Hannæs skoledistrikt er det totale fald endnu større end kommunens gennemsnitlige, nemlig 12 % som det ses i nederste højre hjørne af Tabel 2. Prognosen viser en stigning i antallet af børn i alderen 0-5 år og i antallet af ældre i alderen 65-79 år over hele prognosens periode, mens antallet af 80+-årige stiger med 1 % i 2014, falder til under 2013 niveau i perioden 2015-2023, for til slut at være steget med 10 %. Altså sker der over prognoseperioden en større spredning på alderen for skoledistriktets beboere. Den udvikling kan ses på Figur 1.
Hannæs 2026
2013
80+ år 65-79 år 60-64 år Alder
40-59 år 25-39 år 17-24 år 6-16 år 3-5 år 0-2 år 0
5
10
15
20
25
30
35
Population (%)
Figur 1 viser en befolkningspyramide over befolkningen på Hannæs i 2013 (data) og 2026 (prognose).
På Figur 1 ses en befolkningsgruppe i tilbagegang, da den stigning i andelen af 0-2årige der ses mellem år 2013 og 2026 ikke er lige så stor som stigningen blandt andelen af 80+årige.
4
I Figur 2 ses et kort over de nuværende skoledistrikter i Thisted Kommune. På kortet er der indsat det forventede folketal for skoledistriktet i 2026, hvor 2013=100 %. Ved denne grafiske visning ses det tydeligt, at det i Thisted Kommune sker en centralisering af befolkningen, da de skoledistrikter med det mindste fald i befolkningstallet over perioden, ligger tættest på Thisted midtby. Således er Østre- og Rolighedsskoledistrikt de to skoledistrikter med det mindste fald, nemlig kun med 1 % i perioden, mens befolkningstallet i Hillerslev skoledistrikt, ifølge prognosen, falder til 82 % af befolkningen i 2013.
Figur 2 viser hvor mange procent befolkningstallet er i år 2026 i forhold til år 2013 i skoledistrikterne
5
På side 9 i rapporten diskuteres valget af prognosemodel, da COWIs prognosemodel, Demografix, beskriver et større fald i folketallet fra år 2017 og frem, end en prognose lavet af Danmarks Statistik. Dette beskrives som værende grundet COWIs brug af lokalhistorisk data, mens Danmarks Statistiks prognose bygger på en såkaldt ”nedbrydningsmodel”, hvor Thisted Kommunes prognose antages at følge samme mønster i forhold til landsgennemsnittet, som man har set de senere år. Delkonklusion: Uanset hvilken prognosemodel der anvendes er der tale om et fald i indbyggere. Set i forhold til de enkelte skoledistrikter er udtyndingen i befolkningen tydeligst i landområderne.
Beslutningsmodeller Til at beskrive beslutningsprocessen, benyttes teorien om, at en politisk beslutning kan analyseres ud fra 3 modeller: Rational choice, Inkrementalisme og Garbage-can (oversat: Skraldespandsmodellen). De brugte definitioner på modellerne er afbilledet på Tabel 3, og arbejder med 5 parametre (Gregersen, 2010, Rational choice, inkrementalisme og garbage-can). Denne model kan bruges til at analysere både internationale, nationale og kommunalpolitiske beslutninger. For at kunne benytte modellerne, er det nødvendigt at definere aktørerne i beslutningen, og derefter antages det, at den ideelle proces ender ud i den bedste løsning. Rational Choice modellen benytter sig af en grundlæggende præmis om, at individer handler rationelt. Altså handler individerne ud fra en cost-benefit analyse, primært ud fra sig selv, men også muligvis ud fra andre aktørers interesser inden for emnet. Inkrementalismen lægger vægt på det første parameter, graden af ændringer. Den inkrementalistiske model har den holdning, at politiske processer er langsomme, og alle ændringer kan kun implementeres over en lang periode, med små gradvise ændringer. Samtidig ses de politiske forhandlinger som ideologiforladte skuespil, der ikke indebærer reelle forslag, men nærmere arbejder frem mod det forventede resultat, der i processen er blevet til et udvandet politisk kompromis. Garbage-can modellen, herefter kaldet skraldespandsmodellen, har den mest negative indstilling til processen af de tre modeller. Den beskriver en proces med en alvorlig mangel på struktur, da ændringerne er både pludselige og radikale, og derfor ofte ikke gennemarbejdede. Navnet kommer af, at ofte så er skraldespandsprocesserne reelt tidligere forkastede forslag, der til slut tages op af skraldespanden, og kastes i spil igen.
6
Tabel 3 viser definitionerne på de tre beslutningsmodeller (Gregersen, 2010, Rational choice, inkrementalisme og garbage-can)
Delkonklusion: De kommunale beslutningsprocesser kan opdeles i tre typer: Den rationelle metode, den inkrementalistiske metode og skraldespandsmetoden. Den politiske beslutningsproces motiveres ud fra 4 faktorer: Interesse-, Opinions-, Person- og parlamentariske faktorer.
Molins model Til at belyse hvilke motivationsfaktorer der kan ligge bag de politiske beslutninger benyttes Molins model. Da Björn Molin (1932-) opfandt denne mode, var den tiltænkt landspolitiske analyser, men den kan også benyttes på beslutninger der tages i kommunalt regi2, og det er min vurdering, at den også kan benyttes i virksomhedssammenhænge. Den arbejder ud fra 3 faktorer: Den ideologiske faktor, opinionsfaktoren og den parlamentariske faktor. 2
Jævnfør klasseundervisning i Samfundsfag A for 3.u på Thisted Gymnasium – STX og HF
7
Den ideologiske faktor er partiernes ideologiske baggrund. Landspolitisk vil det sige, at partierne skal tage hensyn til deres principprogrammer. Dette er dog den mindst vigtige faktor af de tre i kommunalpolitik, da vælgerne oftere stemmer personligt ved kommunalvalg i Thisted3. Opinionsfaktoren beskriver, at partierne er nødt til at tage hensyn til deres respektive vælgerstrategier. Partierne må både forholde sig til om deres standpunkt bliver imødekommet positivt i samfundet, men skal også forholde sig til, at standpunktet ikke må stride mod et tidligere standpunkt, på trods af et pres fra vælgerne. Popularitetsfaktoren omhandler meningsmålinger. Hvis et parti gør brug af en stærk popularitetsfaktor, så tager de beslutninger der tilgodeser de aktuelle meningsmålinger på beslutningstidspunktet. Kontinuitetsfaktoren er en slags modvægt til popularitetsfaktoren. Hvor skiftende meninger vil gøre et parti utroværdigt, så vil en sikker kontinuerlig holdning skabe troværdighed blandt vælgerne. Ved brug af popularitetsfaktoren, så kan partiet fange nogle af marginalvælgerne, mens kontinuitetsfaktoren tiltrækker partiets kernevælgere. Den parlamentariske faktor beskriver de strategiske hensyn partierne må tage over for deres politiske samarbejdspartnere, og de forhandlingsstrategier der er nødvendige over for deres modstandere. Ofte ligger der en intern diskussion i partierne om, om man skal lægge vægt på den ideologiske eller parlamentariske faktor, da de samarbejdende partier kan have små ideologiske uenigheder, der umuliggør en samlet holdning til alle sager. Personfaktoren er blevet vigtig i de sidste par år, da man ser en større andel af stemmerne der beror på issue-voting, frem for den tidligere class-voting (Den Store Danske, 2011, ¶Vælgeradfærd). Her er politikernes personlige fremtræden vigtig, da personsager har fået mere betydning. I kommunalpolitik er det også her politikerens tilknytning til sit lokalområde gør sig gældende.
3
17441 personlige stemmer ud af 25682 stemmer i alt, hvilket er 67,9 %. (DR.dk, 2014, ¶Thisted Kommune)
8
Figur 3 viser Molins model, som den benyttes i rapporten (Samf-i-c-klassen, 2014, ¶Molins adfærdsmodel)
Thisted kommunes politiske forhold Thisted kommunes politiske organ, kommunalbestyrelsen, består efter kommunalvalget i 2013 af henholdsvis 10 medlemmer fra Venstre4, 10 medlemmer fra Socialdemokraterne5, 4 medlemmer fra Dansk Folkeparti6, 2 medlemmer fra Konservative7 og 1 medlem fra Enhedslisten8(Nordjyske.dk, 2013, ¶Her er de 27 byrådsmedlemmer i Thisted). Tilsammen har de folkevalgte konstitueret en kommunalbestyrelse med Lene Kjelgaard Jensen (V) som borgmester og Ib Poulsen (O) som viceborgmester. Fordelingen af de to ovenstående poster blev aftalt af byrådsmedlemmerne fra V, C og O, der tilsammen kan danne et flertal på 16 medlemmer ud af 27. I forbindelse med effektiviseringsprocesserne på folkeskole- og dagpasningsområdet har man dog set en splittelse i det konstituerede flertal. I begge tilfælde har O samarbejdet med A og Ø, hvilket, ifølge DR Midt og Vest, frustrerer borgmester Lene Kjelgaard (V): ”Borgmester Lene Kjelgaard kalder situationen både ærgerlig og usædvanlig. Men hun erkender, at hun ikke har mulighed for at gribe ind.” Borgmester Lene Kjelgaard (DR.dk – Midt og Vest, 2014, ¶Borgmester har mistet magten til nyt flertal)
4
Herefter kaldet V Herefter kaldet A 6 Herefter kaldet O 7 Herefter kaldet C 8 Herefter kaldet Ø 5
9
Da man ikke kan udskrive ekstraordinære kommunalvalg, så kan borgmesteren risikere at sidde yderligere 3 år uden et flertal bag sig. Det er dog set på Langeland, at man har lavet en ny konstituering, og derved har udskiftet medlemmerne i kommunalbestyrelsens udvalg. ”Hvis ikke vi kan blive enige om at genoptage samarbejdet fra konstitueringsaftalen, så er det klart, at det bliver en svær situation. Og det bliver det de næste tre år” Borgmester Lene Kjelgaard (DR.dk – Midt og Vest, 2014, ¶Borgmester har mistet magten til nyt flertal).
Den kommunale beslutningsproces bærer præg af bureaukrati. Der er faste rammer for, hvilke faser en ændring skal igennem, for at kunne implementeres i kommunen, hvilket ofte kan besværliggøre en hurtig sagsbehandling. Beslutningsprocessen er delt op i 3 faser. 1. fase handler om initiativet til, og forberedelsen af, beslutningen. Her kan både private personer, foreninger, staten m.fl. tage initiativ til en proces, ved at stille enten ønsker eller krav til kommunen. Dernæst er det forvaltningens opgave at redegøre for ønsket eller kravet og mulighederne for at udføre dem. Afslutningen på 1. fase er, at forvaltningen kommer med en indstilling til det relevante udvalg i kommunalbestyrelsen, som tager det videre til fase 2. Her arbejder udvalget med problemstillingen, og ved hjælp af forvaltningens indstilling, så kan udvalget komme med en anbefaling til den videre proces, alt efter om der er enighed eller et flertal/mindretal for beslutningen i udvalget. Herefter stemmer økonomiudvalget om deres anbefaling, inden det til sidst når til kommunalbestyrelsen, der enten vedtager en enstemmig beslutning, eller tager en beslutning på baggrund af en flertalsafstemning. 3. fase er udførelsesfasen. Her tager forvaltningen imod kommunalbestyrelsens beslutning, og står derefter for at føre beslutningen ud i livet, hvad enten det er besparelser, omstruktureringer eller nye tiltag.
10
Delkonklusion: Det konstituerede flertal i Kommunalbestyrelsen i Thisted består af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, men der er opstået et alternativt flertal uden om den siddende borgmester bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Beslutningsprocessen i Thisted Kommune sker efter følgende model:
Økonomisk bevæggrund for udviklingsplanen Til belysningen af de kommende afsnit vil jeg benytte mig af den offentliggjorte sagsfremstilling fra Kommunalbestyrelsens dagsorden vedrørende udviklingsplanen (Thisted.dk, 2014, ¶Udviklingsplan Folkeskolen). Folkeskoleområdet er i gang med en udvikling, både nationalt og kommunalt. I den forbindelse skal der i Thisted Kommune også ske nedskæringer på området, hvilket drejer det sig
11
om besparelser på 31,7 millioner kroner, der svarer til 8 % af områdets nettobudget svarende til 70 lærerstillinger (Thisted.dk, 2014, ¶Befolkningsprognose, redegørelse). Udover de bebudede besparelser viser Thisted Kommunes befolkningsprognoser et fald i børnetallene indtil år 2021, hvilket vil betyde at yderligere besparelser er nødvendige. Besparelserne i Thisted Kommune er vurderet nødvendige af forvaltningen, men er derfor ikke fastsat i budgettet endnu. Som udgangspunkt, så definerer forvaltningen, i udviklingsplanen for skoleområdet, en økonomisk bæredygtig skole, som en skole med mindst 150 elever, da det teoretisk vil give høje klassekvotienter, og de faste udgifter til drift vil være tilpas lave pr. elev.
Udviklingsplanen for skoleområdet i Thisted Kommune Den 27. august 2014 sendte Thisted Kommunalbestyrelse udviklingsplanen for kommunens skoler i høring. Høringen blev flittigt brugt af interessegrupper, såsom borgerforeninger og skolebestyrelser, men også af enkeltpersoner, der indsendte de i alt 113 høringssvar. Udviklingsplanen beskrev de 3 modeller som forvaltningen anså som økonomisk holdbare, set i lyset af de øjeblikkelige besparelser området imødegår, og det faldende børnetal i kommunen. Forvaltningen har bygget de tre modeller ud fra 3 punkter: ”At de alle vurderes til at være både økonomisk, demografisk og faglig bæredygtige i et tidsperspektiv frem til 2021. At skoler/afdelinger som udgangspunkt har minimum 150 elever for at være bæredygtige. At udnyttelsen af de eksisterende fysiske rammer optimeres, således at de faste udgifter pr. elev minimeres og ressourcen kan anvendes målrettet i forhold til elevernes læring.” (Thisted.dk, 2014, ¶Udviklingsplan Folkeskolen)
I forvaltningens udspil til udviklingsplanen, var der beskrevet 3 forskellige modeller for skolestrukturen. Alle modellerne indebar, efter min vurdering, radikale ændringer på området, model 2 dog primært administrativt, da den indebærer at alle skoler og skolebestyrelser nedlægges, og nye skolecentre oprettes. I model 1 og 3 vil skolerne administrativt forsætte som tidligere, dog vil nogle skoler nedlægges, og derefter blive organiseret som afdelinger af et større skolecenter. Model 2 indebærer en centralisering af alle kommunens skoler. Den vil oprette 4 skolecentre med hver sin overordnede centerleder og bestyrelse, og afdelingsledere i de enkelte lokalaf-
12
delinger. Altså lægger den op til en centralisering af de administrative opgaver, og lader en afdelingsleder stå for den daglige drift af skolen. I alle tre modeller lukkes Hannæsskolen, da Østerild skole vil være kommunens nordligste skoleafdeling. Befolkningen i de områder med lukningstruede skoler har været meget aktive i kampen for bevarelsen af deres egne, lokale skoler. Dette har medført store demonstrationer forud for møder i kommunalbestyrelsen, men også mange læserbreve i lokalaviser og på sociale medier. På de sociale medier, er specielt facebookgruppen ”Thisted Kommunes Byrødder”(Facebook, 2014, ¶Thisted Kommunes Byrødder) blevet samlingssted for borgere og politikere i kommunen. Her har borgere stillet spørgsmål til politikerne, og samtidig givet andre borgere mulighed for, at byde ind med egne tanker. Som der står i sidens beskrivelse: ”Gruppen er oprettet for siddende byrødder i Thisted kommune, som et debatforum hvor alle borgere ikke bare har mulighed for at kunne følge den interne debat, men også deltage i den.” (Facebook, 2014, ¶Thisted Kommunes Byrødder)
Det er ikke alle medlemmer af kommunalbestyrelsen der er medlemmer af gruppen, men mange er dog, hvilket giver borgerne mulighed for at komme tættere på et direkte demokrati. Delkonklusion: Målet for udviklingsplanen er at den skal være økonomisk og demografisk bæredygtig frem til 2021. Den skal optimere udnyttelsen af eksisterende rammer, og mindske de økonomiske omkostninger pr. elev. Det er en forudsætning i udviklingsplanen at en bæredygtig enhed på skoleområdet har mindst 150 elever. Da de demografiske modeller viser et fald i børnetallet anviser udviklingsplanen tilsvarende besparelser på skoleområdet svarende til 31,7 millioner.
Aftalen mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten Ved det åbne byrådsmøde d. 18.11.14 i Thyhallen offentliggjorde kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten en underskreven aftale om udviklingsplanen for kommunens skoler og dagpasningstilbud (Bilag 1). Aftalen på skoleområdet indebærer, at ingen af kommunens skoler skal nedlægges, dog skal der foretages enkelte omstruktureringer administrativt. Disse omstruktureringer vil handle om Østerild Skole, der nedlægges administrativt, og genåbnes som en afdeling til Hannæs Skolen.
13
Aftalen lægger en tidshorisont, der indebærer en videre behandling af skoledistrikternes mest hensigtsmæssige inddeling, ud fra en bæredygtig fordeling, som skal på plads senest til januar 2015 på kommunalbestyrelsesmødet. Samtidig pålægges det også, at en ny central overbygningsstruktur skal undersøges, så man finder en hensigtsmæssig organisering i forbindelse med Vision 2022. Der lægges op til oprettelsen af et såkaldt ”flyverkorps”. Flyverkorpset skal håndtere de vikaropgaver der forefalder i kommunens skolecentre, og udnytte de eksisterende lærerkræfter og linjefagslærere der allerede er ansat på skolerne (Bilag 1). Dette vil kunne spare skolerne for ansættelsen af vikarlærere, eller linjefagslærere til dækning af enkelte fag, og vil dermed kunne afhjælpe nogle af de økonomiske besparelser der skal se på området. Det beskrives også i aftalen, at der, så vidt muligt, skal etableres et forskningsprojekt om ”hvorledes et ”vandkants Danmark” via aktiv bosætning- og erhvervspolitik og partnerskabsaftaler med lokal områder, erhvervsliv, foreninger, pengeinstitutter og ejendomsmægler og andre interessenter kan vende en fraflytning til indflytning – specielt hvad angår indvandring af både udenlandsk og indenlandske borgere”. Dette forskningsprojekt skal dog kun forsøges etableret, og der er derfor hverken sat deadlines eller forskere på projektet endnu. Delkonklusion: Aftalen indebærer at ingen skoler lukkes, men Østerild Skole gøres til en afdeling af Hannæsskolen. Aftalen anviser ingen besparelser, men påpeger en enkelt mulighed for effektivisering i et såkaldt flyverkorps. De demografiske udfordringer medtages ikke men der påpeges en mulighed for at øge bosætningen i kommunen.
Hvilken beslutningsmodel har domineret? Den rationelle proces bygger på en grundlæggende ide om, at aftaleparterne er rationelle, og derfor afvejer fordele og ulemper ved beslutningen. Det vil sige, at ændringer, som oftest er marginale, implementeres gradvist, og timingen ikke nødvendigvis har den store betydning, da beslutningerne er nødvendige at træffe. Samtidig karakteriseres den rationelle beslutningsproces også af, at informationsstrømmen er åben, og at alle beslutningstagerne har fuld viden på området. I processen omkring udviklingsplanen i Thisted Kommune er der dog
14
visse ting i processen, der ikke peger på en normal sagsgang eller en rationel beslutningsproces. I forvaltningens udspil, er der nemlig også elementer fra den beslutningsprocesmodel der kendes som skraldespandsmodellen. Timingen var nødvendig, da folkeskoleområdet skal spare 8 % over de næste 3 år, og derfor var en hurtig sagsbehandling essentiel for kommunens økonomi. Derudover er modellerne lavet ud fra befolkningsprognoser, der tager udgangspunkt i kommunen, som den var i årene 2004-2013. Dette vil sige, at den negative befolkningsudvikling som prognosen viser, at der vil ske i kommunen, ikke tager højde for eventuelle skolelukninger i forbindelse med de 3 modeller i udviklingsplanen. Det tydeligste eksempel på skraldespandsmodellen i forbindelse med udviklingsplanen er aftalen mellem Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Enhedslisten, der blev offentliggjort på kommunalbestyrelsesmødet d. 25/11 2014. Den blev sammenfattet efter et stort antal demonstrationer og et voldsomt pres fra indbyggerne i de berørte skoledistrikter. I indstillingen til kommunalbestyrelsen beskrives dog primært hvilken politisk og psykologisk effekt indstillingen vil have i kommunen, og ikke hvor de 31,7 millioner kroner skal spares inden for skolevæsenet. Dette tyder på, at aftaleparterne fra A, O og Ø har haft en begrænset information eller viden om, hvor det er muligt at spare, og derfor primært har tænkt på opinionsfaktoren i denne sag. Opinionsfaktoren er tydelig, i og med at mange af kommunens indbyggere har været inddraget i debatten, og overvejende har talt imod lukningen er deres lokale skole, og de tre partier vil derfor redde de fleste skoler. Dette vil give forligspartierne en popularitet blandt befolkningen, og O vil muligvis sikre sig en kontinuitet som konstitutionsparti. Der kan dog også ligge en parlamentarisk faktor bag beslutningen, da A og Ø får påvist den tidligere konstituerings skrøbelighed, da O ikke er bange for, at gå imod resten af konstitueringen. Dette vil sandsynligvis gøre V mere forhandlingsvillige i kommende forhandlinger, både overfor O, A og til dels Ø’s ene medlem.
15
Delkonklusion: Beslutningerne om skolestrukturen har i den politiske del af processen været præget af hurtige og radikale beslutninger, hvilket peger på at der er anvendt en skraldespandsmodel i beslutningsprocessen. Der er en tydelig opinionsfaktor i processen med andre faktorer fra Molins model har også haft effekt.
Var det den rigtige beslutning? Ovenstående spørgsmål afgøres primært af økonomien. Hvis A, O og Ø kan gennemføre planen om, at ingen skoler skal lukkes, heller ikke efter kommunalbestyrelsesmødet i januar 2015, så var det den bedste beslutning, set ud fra et parlamentarisk og opinionsmæssigt synspunkt. Det vil dog sandsynligvis kræve nogle nedskæringer på området, hvilket dog vil overskygges at befolkningens ønske om at beholde deres lokale skoler. Parlamentarisk, så tyder det på at være en velovervejet handling fra de tre partier. A kunne pludselig være medunderskriver ved en afgørende beslutning, hvilket er vigtigt for et parti, der ikke er en del af konstitueringen. For Ø var det en endnu større bedrift. Ved kommunalvalget i 2013 fik Ø kun én kandidat valgt ind i kommunalbestyrelsen, og Jens Otto Madsens muligheder for indflydelse i denne valgperiode virkede små. Igennem sit samarbejde med A, har han ved denne aftale bevist, at hans stemme ikke skal forklejnes af de større partier. Viceborgmester Ib Poulsen fra O har også sikret sin plads ved bordet, når der skal aftaler på plads, hvad enten det er borgmester Lene Kjelgaard eller Ulla Vestergaard (A) der indkalder. Dette sker, da partiet nu har vist begge fløje, at man ikke sætter det konstituerede samarbejde med V og C højere end partiets egne mærkesager. Ved sin underskrift viser Ib Poulsen (O) også, at der er muligheder for samarbejde med alle, så længe O’s værdier skinner igennem i aftalen. Opinionsmæssigt, så har der været et klart pres på politikerne i processen. Den store opmærksomhed fra borgerne og medierne har gjort det fristende for politikerne, at give efter for befolkningens ønsker, og derefter tage imod alle de issue-stemmer der ville komme. Men partierne vil ligeledes gå hastigt tilbage i meningsmålinger, hvis de på mødet til januar ikke kan holde fast ved bevarelsen af skolerne. I så fald vil det derimod være V og C der får
16
stemmer på det. Det vil være stemmer, der bunder i partiernes kontinuitet i hele processen, hvor de har lagt vægt på demografien og økonomien. Personfaktoren har A, O og Ø også vundet på i processen. I de områder hvor flere kommunalbestyrelsesmedlemmer har deres bagland, betyder en aftale om redningen af den lokale skole meget. 3 af kommunalbestyrelsesmedlemmerne kommer fra Hannæs, Morten Bo Bertelsen og Erik Bøgh Nielsen er socialdemokrater, mens Henrik Gregersen er fra Venstre. De har traditionelt kæmpet om stemmerne fra Hannæs, men efter denne sag skal der gøres meget for at rykke ved borgerne på Hannæs’ tanke om, at det er Morten Bo Bertelsen og Erik Bøgh Nielsen der personligt har reddet Hannæsskolen, og at de derfor kan gøre det igen. Delkonklusion: Beslutningens validitet afhænger af beslutningen på kommunalbestyrelsesmødet i januar. Såfremt aftalen fastholdes i sin nuværende form, og det lykkes at få det kommunale budget til at hænge sammen, kan det beskrives som en god beslutningsproces. Parlamentarisk har aftalen været god for parterne, da de har bevist muligheden for et alternativt flertal i kommunalbestyrelsen. Opinionsfaktoren afhænger af beslutningen i januar, mens personfaktoren er gældende uanset udfaldet af mødet i januar.
Hvad skal der til for, at landsbyerne kan leve op til aftalen mellem A, O og Ø? Kort sagt, ingen ting. I aftalen mellem partierne, fra d. 18/11-14, ligger der ingen målsætninger for eller krav til landsbyerne. Der beskrives, at der skal indgås forpligtende partnerskabsaftaler, men den proces er ikke påbegyndt ved denne rapports afslutning. Jeg vil dog, for at belyse de faktiske demografiske problemer for landsbyskolerne, benytte mig af forvaltningens definition på en bæredygtig skole, der beskriver skoler/afdelinger med mindst 150 elever. Med udgangspunkt i Hannæs, så er der i prognosens periode fra år 2013 til år 2026 aldrig færre børn i alderen 6-16 år (alderen for folkeskoleelever), end 270. Ud fra befolkningstallet i skoledistriktet på 368 6-16 årige, og Hannæsskolens oplyste elevtal på 242 i skoleåret 2012/2013 (Eriksen, Tove, Telefonsamtale, 17. december 2014), kan der udregnes hvor mange procent af disse årgange der er elever på Hannæsskolen, hvilket var 65,76 %. Det antages i det videre forløb, at denne andel forbliver uændret. I skoleåret 2012/2013 var
17
elevtallet på Hannæsskolen fordelt mellem de to afdelinger med 121 elever på hver. Derfor antages det, at fordelingen i fremtiden vil være den samme. Ud fra disse antagelser er nedenstående prognose udregnet: År:
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
Antal børn
368
347
323
314
303
304
296
287
283
281
277
274
273
270
Forv. Elevtal
242
228
212
206
199
200
195
189
186
185
182
180
180
178
Hver afdeling Klassekvotient
121
114
106
103
100
100
97
94
93
92
91
90
90
89
19
18
16
16
15
15
15
15
14
14
14
14
14
14
Tabel 4 viser prognosedata for antallet af elever på Hannæsskolen
Det forventede elevtal er regnet ved hjælp af formlen: Antal børn * 0,6576 Forventet elevtal
Klassekvotienten er udregnet ud fra en antagelse af, at alle klasser det pågældende år er lige store. Dette er for at have et sammenligningsgrundlag, da befolkningsprognosen arbejder med aldersgrupper og ikke de enkelte årgange. I prognosen kan det aflæses, at der på Hannæsskolen i år 2026 vil være 32 elever færre på hver afdeling end der var i år 2013. Det kan også aflæses, at ingen af afdelingerne selvstændigt er bæredygtige, ud fra forvaltningens definition med 150 elever, da elevtallet pr. afdeling i perioden går fra 121 elever til 89 elever. Hvis aftalen mellem A, O og Ø forbliver den gældende, så vil eleverne fra Østerild Skole også skulle regnes med i Hannæsskolens elevtal. På Østerild Skole gik der i skoleåret 2012/2013 106 elever ud af områdets 197 børn i alderen 6-16 år, altså 53,81 %. Som forklaring på den mindre andel i Østerild end på Hannæs skal antallet af klassetrin nævnes. På Hannæsskolen er der ét spor i klasserne fra 0. til 6., som alle har hjemme i Frøstrupafdelingen, imens der er 2 spor i klasserne 7., 8. og 9., som hører til i Vesløsafdelingen. I Østerild er der derimod kun ét spor i klasserne fra 0. til 6., hvorefter eleverne hidtil er taget til Hannæsskolen i Vesløs. En lukning af Østerild skole, og en oprettelse af skolen som afdeling under Hannæsskolen vil ikke ændre på elevtallet på nogen af afdelingerne, og det vil derfor kun have en marginal effekt, da der er tale om besparelser ved fyringen af en kontoransat og lønforskellen mellem en skoleleder og en afdelingsleder. Samtidig vil elevtallet på alle tre afdelinger være på under 150 elever, og vil derfor ikke være økonomisk bæredygtige. Det vil altså ikke være muligt
18
at lave et skolecenter på Hannæs, hvor alle afdelingerne har over 150 elever, hvis befolkningsudviklingen forsætter som hidtil. En mulighed for at beholde landsbyskolerne kunne være, at ændre kravet om 150 elever til at gælde skolecentret, og ikke afdelingerne. Er definitionen 150 elever pr. skolecenter, altså pr. administration, så er Hannæs skolen bæredygtig i prognoseperioden, og endnu længere tid frem. For at finde frem til skolens økonomisk bæredygtige periode, så tegnes en graf i Microsoft Excel 2007 over udviklingen af det forventede elevtal i prognoseperioden, og på den indsættes der en potens-tendenslinje med visuel formel: 300
Forventet antal elever
250 200 150
Serie1
100
Potens (Serie1)
50
y = 244,22x-0,121 R² = 0,9921
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Antal år efter år 2012
Figur 4 viser det forventede elevtal på Hannæsskolen
Da R2 er tæt på 1, kan tendenslinjen benyttes. I formlen er y = Det forventede elevtal på Hannæsskolen x = Antal år efter år 2012 Ud fra den ovenstående formel forsættes tendenslinjen matematisk, og det er først 58 år efter år 2012, det vil sige i år 2070, at det forventede elevtal for Hannæsskolen vil være under 150 elever, og derved være økonomisk uholdbar ifølge forvaltningen. Altså vil eleverne fra Østerild Skole udelukkende give et forhøjet elevtal i Frøstrupafdelingen, da de alle er til klassetrinene 0.-6.. Lægges elevtallene sammen for Østerild og Frøstrupafdelingen, så vil elevprognosen se således ud:
19
Frøstrup og Østerild samlet År: 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Forv. Elevtal 227 214 204 200 194 192 187 180 175 173 169 165 165 161 Klassekvotient 34 32 30 30 29 29 28 27 26 26 25 25 24 24 Vesløs 121 114 106 103 100 100 97 94 93 92 91 90 90 89 Tabel 5 viser en oversigt over det mulige elevtal, ved en sammenlægning af Frøstrup- og Østerildafdelingen af Hannæsskolen
Altså vil der være en økonomisk holdbar løsning i, at lukke skolen i Østerild, og lade dem gå i Frøstrupafdelingen fra 0. klasse, og derved følge de resterende elever fra den oprindelige Hannæsskole igennem alle folkeskoleårene. Dog vil denne løsning ikke bidrage med flere elever til Vesløsafdelingen. Der vil stadig være samme antal elever som hidtil, hvilket er langt under 150, som det ses i tabellen. Dette vil dog kunne afhjælpes ved, at lave afdelingsskiftet efter 5.klasse, og ikke efter 6. som hidtil. En sådan ændring i strukturen vil kunne implementeres tidligst til skoleåret 2015/2016, og da befolkningsprognosens tal er gældende fra 1. januar det pågældende år, så er det elevtallet for år 2016 der skal benyttes. Det vil tilføre 30 elever til Vesløsafdelingen, og der vil derved være 133 elever i Vesløs, mens der er 170 i Frøstrup. Det vil altså udjævne forskellen imellem afdelingerne lidt, men afdelingen i Vesløs vil stadig ikke nå på 150 elever, og afdelingen i Frøstrup vil også allerede fra år 2021 have færre end 150 elever. Dette vil desuden stride imod den nye folkeskolestruktur, hvor mellemtrinnet dækker til og med 6. klasse, og det derfor vil bryde med strukturen. Det vil være muligt at opretholde en skole på Hannæs, hvis man samlede de tre afdelinger under samme tag. Det vil give et elevtal på 309 i år 2016, men vil dog kræve visse udbygninger, da der i området ikke findes brugbare lokaler, men vil kunne ses som en investering, da skolen, men den vedtagne befolkningsprognose, vil have mindst 50 års elevberettigelse endnu. Da forvaltningens krav er 150 elever pr. afdeling, så vil det kræve et stort arbejde for hele befolkningen i Thisted Kommune. På Figur 4 vises et kort over kommunen, inddelt i skoledistrikter. På kortet er den forventede udvikling i antallet af 6-16 årige i perioden 2013-2026 indsat, vist med først udviklingen i antallet i skoledistriktet, og dernæst hvor mange procent færre det er, i forhold til antallet i 2013. Ifølge udregningerne, så er det kun i Østreskoledistrikt, man i perioden vil opleve en stigning i antallet af 6-16 årige. I resten af kommunens
20
skoledistrikter ser man en nedgang i antallet på mellem 15 % og 31 %.
Figur 5 viser udviklingen i antallet af 6-16 årige i skoledistrikterne, og hvor mange procent der bliver færre i aldersgruppen
På Hannæs vil der, hvis Hannæsskolen skal have et elevtal på minimum 150, skulle fødes minimum 57 flere børn end prognosen antager i kalenderåret 2015. Da prognosen antager et fødselstal i år 2015 på 64, vil det minimum være en stigning på 89 %. Ifølge befolkningsprognosens afsnit om fertilitet, så er fertiliteten for kvinder i alderen 15-49 år i landområderne på 2,48. Altså fødes der i gennemsnit 2,48 børn pr. kvinde i den fødedygtige alder. Med den nødvendige stigning i antallet af fødsler på Hannæs, vil det kræve en fertilitet på 4,69. Ud over den høje fertilitet der er nødvendig for at holde Hannæsskolen økonomisk
21
bæredygtig, så er det også en langsigtet løsning. Børnene der fødes i år 2015 vil tidligst kunne starte i skole i år 2021, og skolen vil derfor generere et underskud i årene indtil da. Hvis man vil beholde skolerne i landområder som Hannæs, så er man derfor nødt til at arbejde med alternative løsninger. I aftalen mellem partierne beskrives det også, at det skal forskes i til- og fraflytningen. Det er også min vurdering, at det er på dette punkt befolkningskurven skal knækkes. Det kunne gøres ved hjælp af et kraftigt samarbejde mellem kommunens ejendomsmæglere og kommunalbestyrelsen, der sammen vil kunne skabe områdets brand. Det vil også kunne gøres ved hjælp af et tæt samarbejde med asylcentrene i regionen, hvor man tilbød asylfamilier en bolig i kommunens yderområder, hvilket ofte vil tilføre både børn og social mangfoldighed til området. På Hannæs vil det også være gavnligt for befolkningsudviklingen, hvis årsagen til, at antallet af 6-16 årige falder mens antallet af 0-5 årige stiger, findes. Denne udvikling er endnu ikke blevet analyseret, og årsagen kan derfor ikke bestemmes nu (Bilag 2), men vil være et vigtigt fokuspunkt, da det er børn i skolealderen der flytter fra egnen. Delkonklusion: Skolerne lever ikke op til kravet, hverken som strukturen er nu, eller som den bliver efter aftalens ikraftsættelse. Der er dog muligheder for at omstrukturere skolerne på Hannæs, så der kan bibeholdes en skole på egnen. Hvis befolkningskurven skal knækkes er man nødt til at tænke i alternative, og hidtil uprøvede løsninger, da det ikke er realistisk at fertiliteten vil stige til 4,69 fra og med 2015.
Konklusion Ifølge alle prognosemodeller, så vil der i Thisted Kommune ske et fald i befolkningstallet. Hvis dette fald ses i forhold til de nuværende skoledistrikter, så er udtyndingen tydeligst i landområderne, altså de skoledistrikter der ligger længst væk fra Thisted Midtby. Det er denne udvikling der har ført til først udviklingsplanen for skoleområdet, og dernæst aftalen mellem det nye flertal i Thisteds Kommunalbestyrelse. Den proces der har foregået har fulgt den almene beslutningsproces forholdsvis, men motivationen bag aftalen er stadig uklar. Den bærer præg af flere grene af Molins model, og udfaldet af beslutningsprocessen kan endnu ikke bestemmes fuldt ud, da processen ikke er færdiggjort.
22
Beslutningsprocessen har fra politisk side båret præg af skraldespandsmodellen, på trods af forvaltningens rationelle tilgang til problematikken. Om valget af proces fra politisk side har været hensigtsmæssigt afgøres, når politikerne bearbejder beslutningen ved kommunalbestyrelsesmødet i januar 2015. Analysen påpeger, at der i aftalen mellem A, O og Ø ikke beskrives et krav til borgerne i landsbyerne, men at hvis forvaltningens definition på, at en bæredygtig skole/afdeling skal have mindst 150 elever, så findes der flere løsninger på det faldende børnetal. Da det igennem analysen påvises, at der i så fald ikke er nogle af afdelingerne i det kommende Hannæsskolen, der vil fungere økonomisk bæredygtigt, så vil det være nødvendigt, at ændre på et af to parametre: Befolkningstallet eller antallet af skoler. I vurderingen er muligheden for at ændre på begge parametre bearbejdet, og det vurderes, at en stigning i fertiliteten til 4,69 ikke er mulig kortsigtet.
23
Nye observationer siden 19. december Den politiske udvikling siden 19. december Siden rapportens deadline 19. december 2014 er det alternative flertal blevet opløst. Dansk Folkeparti trak sig fra aftalen efter interne uenigheder i gruppen, og er derfor gået tilbage til det konstituerede flertal i kommunalbestyrelsen med V og C. Beslutningen omkring daginstitutionerne er desuden endnu engang sendt til behandling i Børne- og Familieudvalget, hvor udvalget har valgt at mørklægge diskussionerne, og derved frataget borgerne deres mulighed for medindflydelse og indsigt i diskussionerne.
Babyboom i Thy Den 22. marts 2015 kunne Nordjyske Medier berette om, at man på Sygehus Thy-Mors så en stigning på 33 % i antallet af gravide. Stigningen blev af lokalområderne og medierne hurtigt set som et bevis på, at landsbyerne havde holdt deres del af aftalen med det alternative flertal i kommunalbestyrelsen. Dette er dog ikke et retvisende ræsonnement, da den originale artikel fra Nordjyske forklarer, at stigningen er sket i perioden 1.november 2014 til 18. marts 2015, og at den er set i forhold til samme periode i årene 2013-2014. Da aftalen blandt det alternative flertal i kommunalbestyrelsen først blev indgået 14. november 2014, så er ræsonnementet om, at det er borgernes forsøg på at holde deres del af aftalen ikke direkte aflæselig i den stigning. Aftalen kan dog godt have været medvirkende til stigningen, men det kan sandsynligvis bedre forklare ved, at det er større generationer der er klar til at få børn nu end tidligere. Antages denne stigning at være statistisk repræsentativ for alle skoledistrikter i kommunen, så kan stigningen tydeliggøres, ved at se på prognosens resultater for Hannæs Skoledistrikt sammenholdt med prognosens resultater med stigningen på 33 %. Da det giver et bedre overblik og gør det lettere at producere befolkningspyramider, så er aldersgrupperne delt op med 5 års intervaller, og ikke efter vuggestuealder, skolealder osv. Prognose
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
0-5 år
121
125
129
131
133
133
134
134
134
133
133
131
130
129
6-10 år
167
158
147
143
138
138
135
130
129
128
126
125
124
123
11-15 år
167
158
147
143
138
138
135
130
129
128
126
125
124
123
16-20 år
135
134
134
130
126
120
116
115
112
109
107
105
103
101
21-25 år
122
123
126
122
119
113
110
109
107
103
102
100
98
96
26-30 år
102
104
106
105
104
104
103
102
102
101
100
100
98
97
31-35 år
102
104
106
105
104
104
103
102
102
101
100
100
98
97
36-40 år
123
124
124
123
121
119
117
116
115
113
112
110
108
106
41-45 år
211
202
198
194
187
181
176
172
168
162
157
151
147
143
24
46-50 år
211
202
198
194
187
181
176
172
168
162
157
151
147
143
51-55 år
211
202
198
194
187
181
176
172
168
162
157
151
147
143
56-60 år
210
203
199
194
192
188
184
181
178
172
167
162
159
155
61-65 år
192
193
189
185
199
202
205
208
206
203
201
200
199
197
66-70 år
132
135
139
145
148
152
156
157
159
163
167
169
170
167
71-75 år
132
135
139
145
148
152
156
157
159
163
167
169
170
167
280
287
293
301
76-80+ år 258 262 258 257 257 259 261 263 266 276 Tabel 6 viser befolkningsprognosens resultater for Hannæs Skoledistrikt med 5års intervaller 33 % stigning
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
0-5 år
121
125
163
201
239
275
312
312
312
310
310
305
303
301
6-10 år
167
158
147
143
138
138
135
165
197
230
260
290
289
286
11-15 år
167
158
147
143
138
138
135
130
129
128
126
125
157
188
16-20 år
135
134
134
130
126
120
116
115
112
109
107
105
103
101
21-25 år
122
123
126
122
119
113
110
109
107
103
102
100
98
96
26-30 år
102
104
106
105
104
104
103
102
102
101
100
100
98
97
31-35 år
102
104
106
105
104
104
103
102
102
101
100
100
98
97
36-40 år
123
124
124
123
121
119
117
116
115
113
112
110
108
106
41-45 år
211
202
198
194
187
181
176
172
168
162
157
151
147
143
46-50 år
211
202
198
194
187
181
176
172
168
162
157
151
147
143
51-55 år
211
202
198
194
187
181
176
172
168
162
157
151
147
143
56-60 år
210
203
199
194
192
188
184
181
178
172
167
162
159
155
61-65 år
192
193
189
185
199
202
205
208
206
203
201
200
199
197
66-70 år
132
135
139
145
148
152
156
157
159
163
167
169
170
167
71-75 år
132
135
139
145
148
152
156
157
159
163
167
169
170
167
76-80+ år 258 262 258 257 257 259 261 263 266 276 280 Tabel 7 viser befolkningsprognosens resultater for Hannæs Skoledistrikt med 33 % stigning i fertiliteten
287
293
301
Forskel
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
0-5 år
0
0
34
70
106
142
178
178
178
177
177
174
173
172
6-10 år
0
0
0
0
0
0
0
35
68
102
134
166
165
163
11-15 år
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
33
65
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
16-20 år 0 0 0 0 Tabel 8 viser forskellen mellem tabel 6 og 7
Som det ses i tabel 8, så vil denne stigning, hvis fertiliteten forbliver 33 % højere end beregnet, primært gøre en forskel for daginstitutionerne og vuggestuerne i skoledistriktet. Dog vil den også fra 2019 gøre en forskel i antallet af skolebørn, og Hannæsskolen vil derfor være bæredygtig i år 2025, hvor den vil have 155 elever pr. afdeling, som det ses i tabel 9: Elevtal
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
Antal børn
368
347
323
314
303
304
296
322
351
383
411
440
471
499
Forv. Elevtal
242
228
213
206
199
200
195
212
231
252
270
289
310
328
Hver afdeling 121 114 106 103 100 100 97 Tabel 9 viser dataene fra tabel 4 sammenholdt med data fra tabel 8
106
116
126
135
145
155
164
25
Antages det, at stigningen i antallet af gravide er repræsentativ for hele kommunen, så vil man i yderområderne være oppe på en fertilitet på 3,3. Det er næsten et barn mere pr. kvinde end prognosens antagelser, og bringer Thisted Kommunes yderområder op på siden af lande som Zimbabwe, Guatemala, Yemen og Ghana.
En god skole Thisted kommune har i starten af 2014 fået udarbejdet rapporten ”Udviklingsplan for skoleområdet i Thisted Kommune”. I rapportens indledning står der: ”Udviklingsplanen skal danne fundamentet for at Børne- og Familieudvalget og Kommunalbestyrelsen kan sende forslag til modeller for fremtidig skolestruktur i høring med henblik på en politisk beslutning ultimo november 2014.”
Da det er den rapport der altså lægger til grund for kommunalbestyrelsens skolestruktursmodeller, så skal den også være gennemtjekket og bør ikke kunne kritiseres. Det beskrives, at rapporten bygger på yderligere forskning fra flere forskere og institutter, deriblandt det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og John Hattie. Rapporten skriver på side 12, at: ”SFI-rapporten ”Lærer, undervisning og elevpræstationer” (13:09) finder at følgende tre faktorer er vigtige:
Høj grad af klasseledelse Høj faglighed Høj grad af faglig rammesætning
Disse tre faktorer har en generel positiv betydning for elevernes faglige præstationer, især i mellemog store klasser over 22 elever. Effekten af den traditionelle klasseundervisning stiger med klassestørrelsen. Størst effekt ses hos elever med svagere socioøkonomisk baggrund. I forhold til klassestørrelsens betydning for elevernes faglige præstationer ses der ingen sammenhæng mellem klassestørrelse og elevpræstationer uanset social baggrund”
Det er korrekt, at SFI rapporten finder de tre faktorer vigtige, det er dog ikke hele sandheden. SFI rapporten har i alt 17 punkter, der beskriver faktorer der giver eleverne større indlæring. Flere af disse punkter er desuden direkte modstridende i en klasse med elever fra både stærke og svage socioøkonomiske baggrunde. Det beskrives blandt andre punkter omkring elever med svagere social baggrund, at det ud over de opstillede generelle punkter har en positiv betydning, at: ”Læreren bruger relativt meget tid til fælles opgaveløsning i hele klassen (i forhold til tavleundervisning, gruppearbejde og individuel opgaveløsning)” (side 14). På samme måde beskrives det omkring elever med en stærkere social baggrund, at det har en positiv betydning, at: ”Læreren bruger relativt lidt undervisningstid på fælles opgaveløsning i hele klassen, men relativt meget tid på individuel opgaveløsning og elevstyret undervisning”(side 14) Sammenholdes de to ovenstående punkter med udviklingsplanen for Thisted Kommune, så
26
er det slående, at forvaltningens rapport ikke nævner de modstridende punkter i SFI rapporten, og derimod kun beskriver 3 punkter med kommentarerne om, at effekten af den traditionelle klasseundervisning stiger med klassestørrelsen, og at der ses størst effekt hos elever med svagere socioøkonomisk baggrund. Igennem et telefonisk interview med Forstander Steffen Krøyer (Bjerget Efterskole), så beskrives traditionel klasseundervisning som værende netop tavleundervisning. Det er tankevækkende, at kommunens politikere vejledes af en rapport som denne, der beskriver delvise konklusioner fra andre rapporter, uden at oplyse om tilstedeværelsen af yderligere punkter med relevans for området. Sat på spidsen, så kunne udviklingsplanen lige så godt have konkluderet, at man primært burde ansætte kvindelige lærere, da SFI rapporten beskriver, at eleverne gennemsnitligt opnår de bedste faglige resultater, når lærerne er kvinder. Dette på trods af at punktet under ”De er kvinder” beskriver om lærerne, at det er vigtigt at ”De har samme køn som eleven”.
Forvaltningens respons Under arbejdet med denne rapport er Thisted Kommunes forvaltning blevet kontaktet med henblik på at finde svar på nogle spørgsmål. Efter flere opkald ender spørgsmålene hos Thisted Kommunes Direktør, Lars Sloth. Han beskriver, at man ikke kan udlede, at en stigning i antallet af 0-5 årige også på sigt vil medføre en stigning i antallet af 6-16 årige, da: ”Man jo ikke ved hvor stort faldet blandt de 6-16 årige havde været, uden stigningen blandt 0-5 årige”. Da jeg spørger ham, hvorfor det ikke burde kunne ses senere, og om han har et bud på, hvorfor skolebørnene tilsyneladende flytter fra Hannæs Skoledistrikt når de når skolealderen svarer han: ”Sådan er der bare, du kan ikke udlede et sammenhæng”.
Konklusion på det videre arbejde siden rapportens indsendelse Det såkaldte babyboom i Thy kan ikke direkte tilskrives landsbyernes engagement omkring flere fødsler, men det kan dog have haft en marginal indflydelse. Grundlaget for Thisted Kommunalbestyrelses beslutning om lukningen af skoler er usikkert, da udviklingsplanen kun beskriver punkter fra eksterne rapporter der understøtter forvaltningens arbejde om, at det er nødvendigt at lukke skoler ud fra et demografisk og økonomisk synspunkt.
27
Litteraturliste COWI : COWI - Om os. Udgivet af COWI. Internetadresse: http://www.cowi.dk/topmenu/aboutcowi/Pages/omcowi.aspx - Besøgt d. 18.12.2014 (Internet) Den Store Danske: Vælgeradfærd. Udgivet af Gyldendal. Sidst opdateret: 05.09.2011. Internetadresse: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Valgteorier_og_valgmetoder/v %C3%A6lgeradf%C3%A6rd - Besøgt d. 18.12.2014 (Internet)
DR.dk: KV13. Udgivet af Danmarks Radio. Internetadresse: http://www.dr.dk/nyheder/politik/kv13/kommuner/thisted - Besøgt d. 18.12.2014 (Internet)
DR.dk - Midt og Vest: Borgmester har mistet magten til nyt flertal. Udgivet af Danmarks Radio. Internetadresse: http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/MidtVest/2014/12/12/12084311.htm - Besøgt d. 18.12.2014 (Internet)
Facebook: Thisted Kommunes Byrødder. Udgivet af Facebook. Internetadresse: https://www.facebook.com/groups/278448681106/?fref=ts - Besøgt d. 18.12.2014 (Internet)
Nordjyske.dk: Her er de 27 byrådsmedlemmer i Thisted. Udgivet af Nordjyske Medier. Internetadresse: http://nordjyske.dk/nyheder/her-er-de-27-byraadsmedlemmer-i-thisted/de394747-7d9a-4e8f8402-b9f517defc57/3/1541 - Besøgt d. 18.12.2014 (Internet)
Samf-i-c-klassen: Molins adfærdsmodel. Udgivet af Wikispaces. Internetadresse: http://samf-i-cklassen.wikispaces.com/Molins+model - Besøgt d. 18.12.2014 (Internet)
Gregersen, R.V.. (2014). Miljøpolitik: Miljø- og klimapolitik i samfundsfag. Systime A/S
SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd. (2013). Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. e-ISBN 978-87-7119-158-5 (Netpublikation)
Thisted.dk: Befolkningsprognose. Udgivet af COWI. Internetadresse: http://www.thisted.dk/Kommunen/PolitikkerOgPlaner/~/media/C9FF04E684BF45448DE9DF59AAAF FB0C.ashx - Besøgt d. 18.12.2014 (Internet)
28
Thisted.dk: Udviklingsplan Folkeskolen. Udgivet af Thisted Kommune. Internetadresse: http://www.thisted.dk/Borger/SkoleUddannelse/Folkeskoler/~/media/BORGER/SkoleUddannelse/U dviklingsplaner2014/Sagsfremstilling.ashx - Besøgt d. 18.12.2014 (Internet)
Thisted.dk: Udviklingsplan for skoleområder. Udgivet af Thisted Kommune. Internetadresse: http://www.thisted.dk/Borger/SkoleUddannelse/Folkeskoler/~/media/BORGER/SkoleUddannelse/U dviklingsplaner2014/udviklingsplan.ashx - Besøgt d. 13-04-2015 (Internet)
29
Bilag 1
Aftale mellem A, O og Ø – 18.11.14
Indledning
Thisted Kommune ønsker med den her vedtagene politik på dagpasning- og skoleområdet at signalere, at vi ønsker at understøtte en decentral struktur i kommunen - herunder understøtte vækst- og bosætningsmuligheder for kommunens lokalområder
Desuden ønskes der også tilkendegivet en bevidsthed om, at vi bor i et område med meget storslået natur i baghaven. Derfor vil naturbørnehaverne også nyde fremme i forslag til vedtagelse.
Derudover sendes der også et signal om, at vi ønsker i stor udstrækning at vedtage en struktur, hvor der er en rød tråd for børn fra 0-12 år, herunder valg af for pasningsmuligheder, og at institutioner hovedsagelig er på A-niveau.
Med udgangspunkt i definerede lokalområder/skoledistrikter skal der indgås forpligtende partnerskabsaftaler, ligesom der yderligere skal laves aftaler/indstillinger på følgende områder:
Flyver korps: Der iværksættes snarest et udvalgsarbejde, mellem personalerepræsentanter og deres organisationer, ledende medarbejder og evt. andre med henblik på at udarbejde forslag til hvordan, med hvilket indhold, principper, vilkår og andet kan Flyverkorps begrebet indarbejdes som et redskab til at håndtere vikarområdet, udnyttelse af eksisterende lærerkræfter og linjefagslærere og ”andre gode ideer” Forslag hertil forelægges KB senest på dets mødet i februar måned 2015
30
Udviklings- kvalitetspulje: Med vedtagelse af udviklingsplaner på dagpasnings- og folkeskoleområderne, herunder arbejdet med partnerskaber i lokalområder, vil der blive afsat X millioner til at understøtte det lokale arbejde. Der skal foreligge særskilt ansøgninger til det politiske udvalg, der også godkender ansøgninger Midlerne kan enten tages af kassen eller finansieres indenfor udvalgets område.
§ 17, stk. 4 udvalg: Der nedsættes et §17, stk. 4 udvalg for vækst og bosætning Kommissorium udarbejdes senest med udgangen af juni 2015 Ideer til kommissoriet kan med fordel udarbejdes i samarbejde med blandt andet interessenter fra borgerforeninger, udviklingsråd, landdistriksråd og repræsentanter fra grupper der har været involveret i arbejdet med høringssvar og andet i forhold til udviklingsplanerne Udvalget kan også få opgaven med at kigge på indpendlings-problematikken, ægtefællejob, velkomstpakke (forpligtende samarbejde i lokalområderne) Forskning: Der skal forsøges etableret et forskningsprojekt om hvorledes et ”vandkants Danmark” via aktiv bosætning- og erhvervspolitik og partnerskabsaftaler med lokal områder, erhvervsliv, foreninger, pengeinstitutter og ejendomsmægler og andre interessenter kan vende en fraflytning til indflytning – specielt hvad angår indvandring af både udenlandsk og indenlandske borgere.
Udfordringsret: I forbindelse med partnerskabsaftaler skal der kigges på udfordringsretten, hvor det skønnes nødvendigt for at afprøve nye modeller for samarbejdsformer for børn fra 0-12 år (0.-6. klasse). Landsbyordninger og aldersintegrerede institutioner fra 0. til og med SFO-alderen under Dagtilbudsloven kunne være eksempler herpå.
Ledelse og personalepolitik: Med eventuel vedtagelse af udviklingsplaner og politikpapiret, skal der endvidere fokuseres på god ledelse i processen – herunder også medarbejdernes mulighed
31
for kompetenceudvikling og inddragelse i processerne – med ideer og implementering af planerne. Desuden bør der være ekstra fokus på trivsel i omstillingsperioden, ligesom der bør være speciel fokus på muligheder for fuldtidsstillinger.
Evaluering: I partnerskabsaftalerne ligges der op til årlige evalueringer til det politiske system. BF kan evt. overveje yderligere evaluering-/opfølgningsterminer.
Dagpasning:(Profilbørnehaver)
Lærkereden nedlægges – evt. pavillon til Skovtrolden Indstillingen fra BFU tilføjes/ændres som følger: Lærkereden (Bedsted) nedlægges og normeringen herfra tilgår Skovtrolden, så det samlede antal normerede børn i institutionen Skovtrolden bliver 45 børn Skovtrolden vil efterfølgende have en pædagogisk leder og eget forældreråd. Evt. pavillon, for at tilgodese efterspørgslen, kan være en mulighed. Pavillonen kan evt. også bruges til velfærdsforanstaltninger og kontor
Skovly fortsætter Brombærhaven nedlægges Vorupør Børnehus, afdeling af Sjørring (fastholdes som nu) Derudover følges BFU udvalgets indstilling stk. 6: ”pkt. 2 i forvaltningens indstilling indstilles til godkendelse”
Finansloven Midlerne herfra til dagpasningsområdet – i omegn af 1,9 millioner – kan med fordel indtænkes til at løfte de områder, der personalemæssigt pt er udfordret, indtil effekten af ny aktiv partnerskabsaftaler, bosætnings- og erhvervspolitik viser nye tendenser på børnepasningsområdet. (Skal søges i 2015/2016 og bliver permanent via bloktilskud i 2017
Skole:
32
Østerild skole lukkes og bliver en afdeling til Hannæs Skolen Vorupør skole fortsætter som en afdeling af Sjørring (fastholdes som nu) Model 1,bevares som nuværende organisering af selvstændige skoler Hillerslev skole fortsætter Derudover er der enighed om pkt. 3,6,7,8 og 10 i udvalgets indstilling Forvaltningens pkt. 10. Indførsel af kontraktstyring- ændres til- Indførsel af partnerskabsaftale …(signalværdi ifht. til ligeværdig partnerskab)
Overbygning vision 2022: Der sendes et politisk signal om, at Thisted Kommune i videst muligt omfang vil bevare en decentral struktur. Samtidig skal der dog i forbindelse med arbejdet med Vision 2022, undersøges hvorledes en evt. ny central overbygningsstruktur kan organiseres.
Skoledistrikter: Der skal senest til januar 2015 på KB-mødet forlægge nyt forslag til hvordan skoledistrikter mest hensigtsmæssigt skal inddeles. Der bør tages højde for, at skoledistrikterne får en bæredygtig fordeling
Bus-/skolekørsel: Der er politisk enighed om, at der bør være max køretid for børn til og med 6.Kl. Der skal undersøges på udgifter herfor på henholdsvis max 45, 60 og 75 min., tur/retur Endelig politisk stillingtagen til max tid vil herefter ske på baggrund af tid og udgifter. Der skal muligvis her kigges på alternative ruter, busser/minibusser eller andet. Der kan måske sammentænkes på Flexordningen. Udvalget udarbejder forslag senest april 2015 (samtidig med evt. ændringer i skoledistrikter)
33
Tiloversblevne bygninger: Eventuelle overskydende bygninger skal snarest efter rømning nedrives og eller sælges til boligformål, dog undtaget nuværende formål.
Thisted d. 18. november 2014
Jens Otto Madsen
Ib Poulsen
Ulla Vestergaard
Enhedslisten
Dansk Folkeparti Socialdemokratiet
34
Bilag 2 Sendt: Til:
ma 15-12-2014 10:27 '
[email protected]'
Hej Johannes.
Prognosen er udarbejdet af Cowi på baggrund af deres befolkningsprognoseprogram. Befolkningsprognosen 2013-2016 bygger på data og tendenser for de historiske år i perioden 2004-2012 med hensyn til fødselsniveau og flyttemønstre til udregning af fremtidige fødsler og flytninger.
Det kan måske virke mærkeligt, at antal 3-5 årige i Hannæs stiger i perioden 2012-2026, mens antallet af 6-16 årige falder. Jeg har ingen forklaring herpå ud over ovenstående. Dog er prognosen lavet via regressionsanalyse, og derfor forudsættes det i modellen, at den matematiske sammenhæng, der er mellem de historiske data, også gør sig gældende for de fremtidige data. Prognosen vil derfor være et bud på den fremtidige befolkningsudvikling.
Det skal i øvrigt bemærkes, at samme tendens i Hannæs også gør sig gældende for Rolighed skoledistrikt, mens antallet af 3-5 årige forventes at falde i alle andre skoledistrikter.
Med venlig hilsen Robert Langeland
Thisted Kommune
Økonomikonsulent
Center for Økonomi og Løn
[email protected]
Asylgade 30
9917 1753 | 6179 0171
7700 Thisted
35
