Pjecen kan købes hos Arbejdsmiljørådets Service Center Tlf.: 3614 3131 Varenummer: 152019 Eller bestilles elektronisk via www.arbejdsmiljobutikken.dk
Stil krav til BST
Stil krav til BST
1
Stil krav til BST Pjecen er forfattet af Steen Seier Karlsen, BST Sorø, og Dennis Ohlsen, BST Frederiksborg, for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (BAR SoSu) Illustrationer: Dorte Meiling Nielsen Varenummer 152019 ISBN 87-90998-25-1 Pjecen kan købes hos: Arbejdsmiljørådets Service Center Ramsingsvej 7 2500 Valby Tlf.: 3614 3131 Hjemmeside: www.asc.amr.dk
2
Indhold Indledning – “Stil krav til BST!”
5
Formålet med BST
8
Generelt om BST
9
BST-modeller
9
Godkendelse af BST
10
Tavshedspligt
10
Samarbejde mellem SIO og BST
11
Hvilke ydelser?
12
Medlemmernes krav på BST-timer
12
Administration af BST-timer
14
Tiltrædelsesaftale
15
Tilrettelæggelse af det konkrete samarbejde med BST
16
Det årlige besøg
16
Opgaveplan
17
Forløbet i en typisk BST-opgave
18
Opgavebeskrivelse
19
Evaluering og opfølgning
20
BST-arbejde på sygehusområdet – eksempler
22
Case - Psykisk arbejdsmiljø på sygehusafdeling
22
Case - Arbejdsstillinger på operationsafdelingen
23
Case – Ergonomi i sygehuskøkkenet
24
Case – Arbejdsforholdene ved scanning og biopsi
25
Tværgående samarbejde, erfaringsopsamling og vidensdeling
27
Case – Udveksling af erfaringer
28
3
4
BSTs nye arbejdsområder
29
Sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked
29
Sundhedsfremme
29
Case – Sundhedsfremme i centralkøkkenet
32
Det rummelige arbejdsmarked
33
Case – Sygefravær
35
Case – Udvikling af seniorpolitik
35
Bilag 1 - Kontingentbetalte og egenbetalte BST-ydelser
37
Bilag 2 - Eksempel på tiltrædelsesaftale
38
Tiltrædelsesaftale
38
Bilag 3 - Eksempel på opgaveplan
42
Opgaveplan for planlægningsåret 2002/2003
42
1. Aftaleparter
42
2. Beregningsgrundlaget
42
3. Kontakten mellem Bjergby BST og Amtet, Bjergby Sygehus
43
4. Opgaver
44
5. Opdatering af aftale
45
6. Underskrift
45
Bilag 4 - Eksempel på opgavebeskrivelse
46
Opgavebeskrivelse for BST-opgave for apoteket på Bjergby Sygehus
46
Bilag 5 - Nyttige links, adresser og litteratur
48
Indledning – “Stil krav til BST!” Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed har et mål: Alle arbejdspladser inden for social og sundhedsområdet skal være gode brugere af bedriftssundhedstjenesten (BST). Det gælder i kommuner og amter samt hos H:S (Hovedstadens Sygehusfællesskab) og private arbejdsgivere på social- og sundhedsområdet. Både der, hvor arbejdspladserne har pligt til at bruge BST, og der hvor de selv vælger at bruge BST som rådgiver og hjælper i deres arbejdsmiljøarbejde. Med denne pjece vil BAR Social & Sundhed gerne inspirere til en åben og konstruktiv debat om, hvorledes virksomhederne bliver gode BST brugere. Den giver ikke nødvendigvis en færdig opskrift, men snarere nogle temaer til overvejelse. Pjecen blev oprindelig planlagt på et tidspunkt, hvor der var udsigt til, at hele social- og sundhedsområdet ville blive omfattet af pligten til at være tilsluttet BST. Med regeringens midlertidige BST stop blev udvidelsen begrænset til sygehusområdet. Derfor har BAR Social & Sundhed valgt at fokusere pjecens overvejelser og cases (konkrete eksempler på samarbejde med BST) på netop sygehusområdet. Men hvad vil det sige at være “en god BST bruger”? At være en god BST bruger indebærer flere ting. Det indebærer først og fremmest, at man kender sig selv – sine egne behov og muligheder. Og at man kender det BST system, man skal arbejde sammen med – hvilke muligheder og hvilke begrænsninger indeholder det. At være en god BST bruger indebærer også, at man handler bevidst og reflekterer over sit samarbejde med BST. At man stiller krav til sig selv – og til BST. Det er ikke kun krav om, at BST kvantitativt leverer ydelser, som svarer til det, man betaler for. Det er også krav til indhold og kvalitet i BST’s ydelser; at man stiller krav om samarbejde, åbenhed og dialog som grundlag for BST ydelser – at BST orienterer sig mod virksomhedens behov og udviklingsønsker. Og det er en forventning om, at den viden og indsigt der opsamles gennem samarbejdet mellem virksomhed og BST bliver fælles ejendom og også kommer andre virksomheder inden for området til gode.
5
Forventninger og krav skal komme til udtryk på flere områder. Gennem det løbende samarbejde mellem virksomhed og BST og opfølgning på samarbejdet – fx i en vurdering af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og gennem den formelle kontrakt mellem virksomhed og BST, for det giver klarhed om forventninger og spilleregler i samarbejdet. Det er BAR Social & Sundheds håb, at pjecen kan være med til at fremme debatten om, hvordan arbejdspladserne bliver gode BST brugere, og at også ledere og medarbejdere uden for sygehusområdet kan hente inspiration og ideer i pjecen.
Det er BAR SoSu: Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne inden for social- og sundhedsområdet - i staten, amterne og kommunerne samt det private sundhedsområde - samarbejder om initiativer, der kan give et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Samarbejdet er etableret i henhold til arbejdsmiljøloven og formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (BAR Social & Sundhed). Opgaven er at bistå branchens virksomheder med rådgivning og vejledning om arbejdsmiljøanliggender. Det sker ved udgivelse af branchevejledninger, inspirationsmaterialer, udviklinger af kurser, konferencer og temadage mv. De mest repræsentative organisationer for arbejdstagere og arbejdsgivere inden for de brancher, som det enkelte BAR dækker, udpeger hver lige mange medlemmer og stedfortrædere for disse til rådet. De følgende organisationer er repræsenteret i BAR Social & Sundhed: Arbejdstagerorganisationer: Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter BUPL Pædagogisk Medhjælper Forbund Socialpædagogernes Landsforbund Forbundet af Offentligt Ansatte
6
Arbejdsgiverorganisationer: KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) Dansk Tandlægeforening Organisationer for arbejdsledere: Økonomaforeningen Akademikernes Centralorganisation Web: www.bar-sosu.dk
7
Formålet med BST Bedriftssundhedstjenesten (BST) blev oprettet i tilknytning til arbejdsmiljøloven for at yde virksomheder rådgivning og vejledning om arbejdsmiljøforhold. Formålet med BST er: • at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser (erhvervssygdomme) og nedslidning ved at bekæmpe påvirkninger i arbejdet, som fysisk eller psykisk virker skadelige • at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk. BST’s særkende er, at det arbejdsmiljøarbejde som BST udfører på en virksomhed, altid sker i et samarbejde med såvel ledelse som ansatte, og at indsatsen skal være helhedsorienteret, forebyggende og styrke virksomhedens eget arbejde for et godt arbejdsmiljø. Helhedsorienteringen betyder, at BST skal sammentænke arbejdsmiljøet med den enkelte virksomheds arbejdsopgaver og personalets kompetencer, traditioner og kultur. BST er rådgivende og har altså - i modsætning til Arbejdstilsynet (AT) - ingen myndighed eller kontrolfunktion. BST kan derfor ikke udstede påbud eller stille formelle krav til virksomhedernes arbejdsmiljø. BST skal medvirke til, at ledelse og medarbejdere får det bedst mulige, fagligt funderede beslutningsgrundlag, når det gælder arbejdsmiljø. Rammerne for BST’s virke reguleres gennem en bekendtgørelse, som er udstedt af Beskæftigelsesministeren.1)
1) Bekendtgørelsen om BST fastslår, at visse bran-
cher skal være tilsluttet en BST. Det gælder fra 1. oktober 2001 sygehusene.
8
Generelt om BST I lov og bekendtgørelse om BST bruges begrebet virksomhed. En virksomhed er den juridiske enhed, f.eks. amtet, kommunen eller H:S. Det er arbejdsgivers ansvar at sørge for, at virksomheden er tilmeldt en godkendt BST. De ansattes og arbejdsledernes repræsentanter skal inddrages (høres) inden der vælges BST. Det betyder i praksis, at Sikkerhedsorganisationen (SIO) eller Medindflydelsesudvalget (MED) skal inddrages i beslutningen.
BST-modeller Der er i princippet to former for bedriftssundhedstjenester: BST-center og virksomheds-BST. Et BST-center ejes af de virksomheder, der er medlemmer af centret, og driften af et BST-center finansieres af medlemmernes kontingent. Medlemmerne har mulighed for at være med til at præge udviklingen og driften af BST-centret gennem repræsentation i en bestyrelse, der er sammensat med lige mange medlemmer valgt af henholdsvis ledelse (arbejdsgiverne) og medarbejdere (paritetisk sammensat bestyrelse). En virksomheds-BST ejes og oprettes af en enkelt virksomhed, som også betaler driftsudgifterne. Personalet er ansat direkte af virksomheden, men må ikke udføre andet end bedriftssundhedsarbejde for virksomheden. En virksomhedsBST kan have en valgt, paritetisk sammensat bestyrelse, men SIO eller MEDudvalget kan også udgøre det styrende organ. Tilslutning til en BST kan ske ved: • at tilslutte sig et eksisterende BST-center (eller eventuelt medvirke til etablering af et nyt) • at etablere virksomhedsbedriftssundhedstjeneste • at indgå aftale om bistand fra en anden virksomheds bedriftssundhedstjeneste. Før tilslutning til BST bør virksomheden nøje overveje, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige BST-modeller, og hvilken model der passer bedst til virksomhedens behov og ønsker.
9
Der vil ligeledes være god grund til at sætte sig ind i forskelle mellem de eksisterende BST’ers ydelser og arbejdsområder. Inspiration til disse overvejelser kan bl.a. hentes i Procesværktøj til etablering af BST-ordning. KTO og Amtsrådsforeningen, august 2001 Brug BST – om at få udbytte af bedriftssundhedstjenesten i kommunerne. KTO og KL, januar 2002. Begge disse publikationer kan hentes i elektronisk form på www.personaleweb.dk.
Godkendelse af BST Lovgivningen stiller en række krav til BST’erne, uanset hvilken model der er tale om. For eksempel skal alle BST’er være godkendt af DANAK (Dansk Akkreditering), der er en institution under Erhvervs- og Boligstyrelsen. Godkendelse er betinget af, at BST’en opfylder de krav, der er opstillet i BST-bekendtgørelsen. Der er blandt andet krav til antallet af medarbejdere og til de ansattes faglige viden og kunnen, samt til samarbejdets indhold og form.
Tavshedspligt Ansatte i BST er underkastet tavshedspligt og må ikke videregive konkrete oplysninger om medlemsvirksomheders forhold. Hvis BST-ansatte gennem deres arbejde får kendskab til forhold hos et medlem af BST, der indebærer umiddelbar fare for de ansatte, er de ifølge BST-bekendtgørelsen forpligtet til straks at underrette virksomheden, SIO og de berørte ansatte.
10
Der findes særlige regler, der beskytter den enkelte ansatte mod videregivelse af oplysninger.
Samarbejde mellem SIO og BST Sikkerhedsorganisationen er central i samarbejdet med BST, og SIO skal medvirke ved aftalebesøg og udarbejdelse af opgaveplaner. SIO skal være informeret om det arbejdsmiljøarbejde, som BST udfører på arbejdspladsen, fx skal rapporter udarbejdet af BST være tilgængelige for SIO og/eller MED udvalg. I nogle tilfælde kan det være en fordel at invitere BST til at deltage i møderne eller udvalgte møder i SIO, fx for at gøre rede for nogle af de opgaver eller mulige opgaver, som BST løser eller skal løse Som nævnt på side xx skal der ved det årlige BST-aftalebesøg indgå et møde med SIO.
11
Hvilke ydelser? BST kan løse opgaver indenfor følgende arbejdsmiljøområder: Det fysiske, kemiske, biologiske, ergonomiske og psykiske. En BST-opgave kan dreje sig om et meget konkret arbejdsmiljøproblem. Det kan også være en udviklingspræget opgave, hvor virksomheden sammen med BST udvikler nye metoder, processer eller løsninger i relation til arbejdsmiljøforholdene. Det er vigtigt, at man som bruger af BST stiller krav til den rådgivning, man modtager. Alt samarbejde med BST og de konkrete opgaver man får løst af BST, skal tage udgangspunkt i, at arbejdet skal • være helhedsorienteret • virke forebyggende • styrke virksomhedens eget arbejdsmiljøarbejde. I BST-bekendtgørelsen er det nærmere specificeret, hvilke opgaver tilmeldte virksomheder kan få løst for medlemskontingentet (§-5 opgaver), og hvilke opgaver der, efter aftale med BST, kan løses mod særskilt betaling (§6-opgaver); se bilag 1. Opgaveoversigten i bilag 1 illustrerer, at BST kan medvirke til at løse eller rådgive om stort set alle opgaver inden for arbejdsmiljøet. Nogle BST’er tilbyder også at medvirke til at løse opgaver, der vedrører virksomhedens påvirkning af det ydre miljø.
Medlemmernes krav på BST-timer Som medlem hos BST har en virksomhed krav på 0,6 timers faglig rådgivning pr. år pr. tilsluttet ansat. For ansatte med en ugentlig arbejdstid på mindre end 10 timer har virksomheden krav på 0,3 timer pr. år.
12
Det betyder, at en virksomhed med fx 2000 tilmeldte, hvoraf de 100 arbejder mindre end 10 timer pr. uge, har krav på i alt 1.170 timers faglig rådgivning pr. år (1900 x 0,6 timer + 100 x 0,3 timer). Som en del af medlemskontingentet skal BST også anvende, hvad der svarer til 0,1 time pr. tilsluttet ansat til tværgående samarbejde med andre BST-enheder, andre arbejdsmiljøinstanser, parternes organisationer lokalt m.m. For ansatte med en ugentlig arbejdstid på mindre end 10 timer, dog 0,05 time. Det betyder, at virksomheden i eksemplet har krav på, at BST’en anvender 195 timer årligt til dette tværgående samarbejde (1900 x 0,1 time + 100 x 0,05 time). Det er naturligt og relevant, at der er en dialog mellem SIO og BST om hvorledes denne tid anvendes. Virksomheden har mulighed for at få indflydelse på, hvorledes disse timer til tværgående samarbejde skal anvendes. Det kan ske, hvis der i BST’en fastlægges generelle rammer for det tværgående samarbejde. Det kan også ske ved, at virksomheden stiller konkrete krav til det tværgående samarbejde i sin kontrakt med BST.
Antal
BST timer
Krav på
Timer til
Krav på tvær-
an-
pr ansat
faglig råd-
tværgående
gående sam-
satte
kontingent
givning
samarbejde
arbejde
0,6 time
(1.900 x 0,6 timer) 1.140 timer
0,1 time
(1.900 x 0,1 time) 190 timer
0,3 time
(100 x 0,3 timer) 30 timer
0,05 time
(100 x 0,05 time) 5 timer
…
1.170 timer
…
195 timer
Ansatte med 1.900 mere end 10 timer ugentlig Ansatte med 100 mindre end 10 timer ugentlig I alt
2.000
13
Administration af BST-timer BST skal altid kunne redegøre for, hvor mange timer der er brugt inden for kontingentbetalingen, hvor mange der eventuelt er overført efter aftale med virksomheden og hvor mange der er tilbage. Det kan aftales mellem virksomheden og BST, at timer, som ikke bliver anvendt i løbet af et år, kan overføres til næste år. Det er muligt at samle timer sammen i op til tre år og således “spare op” til løsning af større arbejdsmiljøopgaver. Det er en god idé, at der foreligger konkrete aftaler om hvilke(n) opgave(r) det drejer sig om. I kontrakten med BST kan det således aftales, at BST jævnligt leverer oversigter over igangværende og afsluttede BST opgaver. Sådanne oversigter bør også indeholde opgørelser over forbrugte timer i forhold til virksomhedens BST kontingent, budgetterede timer til igangværende opgaver og resterende timer, der kan anvendes til nye opgaver. Oversigterne bør også indeholde opgørelser over evt. overførte timer og over anvendelse af de timer, der er til rådighed til tværgående samarbejde. Opgørelsen bør udformes således, at fx SIO eller MED-udvalget hurtigt kan danne sig et overblik over, hvordan aftalte opgaver skrider frem, og hvilke ressourcer der er til nye opgaver. Virksomhedens daglige leder kan med fordel udpege en kontaktperson, der skal have ansvaret for den løbende kontakt med BST. Det kan f.eks. være den daglige leder af sikkerhedsarbejdet. I mange BST’er udpeges en kontaktperson for hver tilsluttet virksomhed, så virksomheden henvender sig til en fast person i BST. Hvis en opgave strækker sig ud over det antal timer, som virksomheden har til rådighed, er det muligt at købe ekstra timer, så opgaven kan blive løst. Som medlem af en BST vil man normalt kunne købe ekstra timer til en pris, der ligger under konsulenttaksten for ikke–medlemmer. Kontingentbetalte timer der ikke er aftalt konkret anvendelse for, kan bruges af BST til generelle opsøgende aktiviteter i relation til de tilsluttede sygehuse eller til generel rådgivning indenfor sygehusområdet.
14
Tiltrædelsesaftale Ved tilmeldingen til BST skal der underskrives en såkaldt tiltrædelsesaftale, der kan betragtes som en slags indmeldelsesblanket. Tiltrædelsesaftalen skal omfatte en række forhold – det skal blandt andet fremgå, hvor mange ansatte virksomheden tilmelder, hvordan kontingent beregnes osv. Tiltrædelsesaftalen er afgørende for samarbejdet mellem virksomheden og BST, og for BST’s opgaveløsning. Det er i forbindelse med indgåelse af denne aftale, at virksomheden skal være opmærksom på de særlige krav, den vil stille til BST om fx kompetence hos BST personalet eller om hvordan det tværgående samarbejde skal tilrettelægges. Det vil være naturligt at indføje virksomhedens supplerende krav til samarbejdet og BST ydelsernes indhold, karakter og kvalitet i tiltrædelsesaftalen. Tiltrædelsesaftalen bør underskrives både af en repræsentant for virksomhedens/institutionens ledelse og ansatte, f.eks. fra SIO eller MED-udvalg. Et eksempel på udformningen af en tiltrædelsesaftale er vist i bilag 2. En aftale kan udformes på mange måder, alt afhængig af den pågældende BST’s vedtægter, kontingentforhold osv. Virksomheder, der har oprettet egen BST, anvender normalt ikke en formel tiltrædelsesaftale. Men der skal udarbejdes en vedtægt for virksomheds BST’en. Sikkkerhedsorganisationen skal attestere, at ansatte og arbejdsledere har været inddraget i udformningen af virksomheds BST’en.
15
Tilrettelæggelse af det konkrete samarbejde med BST SIO eller MED-udvalget bør fastlægge klare, men smidige, retningslinier for rekvirering og brug af BST.
Det årlige besøg BST skal i et vist omfang være opsøgende i forhold til de virksomheder, BST’en betjener. Det er udtrykt i en regel om, at virksomheder med 20 ansatte eller flere har krav på mindst 1 årligt besøg fra BST. Besøget er udgangspunkt for formulering af en opgaveplan, som typisk strækker sig over ét år. Opgaveplanen fastlægger rammerne for samarbejdet mellem virksomheden og BST. Det vil være naturligt at tage udgangspunkt i ArbejdsPladsVurderingen (APV). Planlagte ændringer af f.eks. fysisk og organisatorisk karakter kan også være udgangspunkt for BST-opgaver. Det årlige besøg kan betragtes som et slags planlægningsmøde og dialog om samarbejdet mellem virksomheden og BST i det kommende år. Det er derfor vigtigt, at besøget udnyttes konstruktivt til dette formål. Både virksomhed og BST bør være opmærksomme på, at ikke alle BST’s timer anvendes på det årlige besøg eller andre lignende mødeaktiviteter. Bekendtgørelsen om BST fastlægger nogle forhold, som skal beskrives i opgaveplanen. Ved aftalebesøg skal der indgå et møde med SIO. I opgaveplanen skal det fastlægges, på hvilke enheder med sikkerhedsudvalg, fx sygehusafdelinger, besøg skal finde sted. Det er naturligt, at samarbejdet mellem virksomhed og BST lægger vægt på en konstruktiv og åben dialog om virksomhedens arbejdsmiljø. Det er vigtigt at have for øje, at det
16
er virksomhedens behov og ønsker, som de fx er formuleret i samarbejdet i SIO eller MED-udvalg, der er udgangspunktet for BST’s opgaver. Derfor kan aftalebesøget være et godt udgangspunkt for at drøfte forventninger til samarbejdet også ud over det kommende år, fx hvis der kan imødeses større organisationsændringer eller indførelse af nye arbejdsgange eller ny teknik.
Opgaveplan Virksomhederne skal i samarbejde med BST udarbejde en opgaveplan med konkretisering og prioritering af de opgaver, BST skal udføre det kommende år. Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i udarbejdelsen. Opgaveplanen indeholder de væsentligste aftaler for et år, og kan således også betragtes som et planlægningværktøj. Opgaveplanen skal minimum justeres på det årlige møde. Opgaveplanen skal afspejle det overordnede sigte i samarbejdet mellem virksomheden og BST, det vil sige den skal dække en helhedsorienteret, forebyggende indsats, der samtidig styrker virksomhedens egen indsats og kvalificerer til en fortsat indsats på arbejdsmiljøområdet. Opgaveplanen lægger op til, at man planlægger den samlede anvendelse af de timer, der er til rådighed. Endvidere kan et evt. behov for at købe ekstra timer også fremgå af planen. Det er muligt at overføre ikke forbrugte timer i op til 3 år frem. Det kan være en god idé at overveje, hvad eventuelle overskydende timer skal anvendes til. Opgaveplanen kan foruden de konkrete opgaver også være udgangspunkt for: • en evaluering af den forgangne periode – både med hensyn til samarbejdsform og konkret opgaveløsning • en dialog om muligheden for at planlægge langsigtet (strategisk) på det arbejdsmiljømæssige område • en diskussion af overordnede arbejdsmiljøproblemstillinger i relation til en øget, helhedsorienteret, forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet • en diskussion af time- og opgaveadministationen • en evaluering af det overordnede samarbejde mellem SIO/MED-udvalg og BST. I bilag 3 er vist et eksempel på, hvordan en opgaveplan kan udformes. 17
Tjekliste – Hvad indeholder en god opgaveplan?
beregningsgrundlaget – antal ansatte timer til rådighed i planlægningsåret kontaktperson hos virksomheden og BST procedure for kontakt mellem virksomheden og BST oversigt over kontingentbetalte opgaver (§-5 opgaver) oversigt over evt. tilkøbsydelser (§-6 opgaver) prioritering af opgaverne med angivelse af tidspunkt for udførelse angivelse af hvornår planen skal opdateres underskrift fra arbejdsgiver, sikkerhedsorganisation og BST Oversigt over evt. ikke-forbrugte timer, og hvorledes de tænkes anvendt
Forløbet i en typisk BST-opgave Forløbet af en BST-opgave kan være meget forskellig. Alle BST-opgaver inderholder dog en række “aktiviteter”, som er fælles for dem alle.
18
Forløbet af en typisk BST-opgave kan illustreres således : Virksomhed kontakter BST
Virksomhed udarbejder oplæg til opgavebeskrivelse
BST besøg, opgavebeskrivelse færdiggøres af virksomhed og BST
Opgaven udføres
Opfølgning og evaluering
SIO sikrer det videre arbejde
Opgavebeskrivelse Hvis en opgave vurderes til at strække sig over 10 timer eller mere, skal der udarbejdes en konkret opgavebeskrivelse, der så klart som muligt redegør for formål, tidsplan, succeskriterier, evaluering og hvem der skal inddrages. Arbejdsmiljøproblemer inden for det psykiske arbejdsmiljø kan være meget komplekse, og det kan være vanskeligt at definere “problemet” konkret ved opgavens start. Her kan det være en god idé at lade første del af opgaven tage sigte på at nå frem til en fælles forståelse af problemet og opgavens indhold. I den enkelte opgavebeskrivelse bør man kunne se, at udgangspunktet er helhedsorienteret og forebyggende, og at brugeren vil blive i stand til at undgå og/eller løse tilsvarende eller lignende arbejdsmiljøproblemer fremover.
19
Tjekliste – Hvad indeholder en god opgavebeskrivelse?
formålet med opgaven forventet start- og slutdato samt tidsplan. beskrivelse af den opgave, der skal løses hvem har rekvireret opgaven, hvem er opgaveansvarlig hvem er involveret i løsningen af opgaven, hos virksomheden, hos BST evt. involvering af eksterne personer virksomhedens og BST´s kontaktperson arbejds- og rådgivningsmetoder, der skal anvendes ved opgaven omkostninger, udover BST-timer, der er forbundet med løsningen af opgaven gensidige forventninger mellem virksomhed og BST overvejelser om hvordan et helhedsorienteret og forebyggende udgangspunkt for opgaven sikres overvejelser om, hvorvidt opgavens løsning styrker egenindsatsen succeskriterier hvem har ansvaret for opfølgning på opgaven evaluering
Et eksempel på en opgavebeskrivelse for en BST-opgave på et sygehusapotek er vist i bilag 4.
Evaluering og opfølgning Ved evalueringen af opgaven holdes effekten op mod formålet. »Har vi nået det vi ville?« - »Er beslutninger om løsninger ført ud i livet?« - »Har løsningerne haft den ønskede effekt?«- »Hvad har arbejdspladsen lært af forløbet?« »Har BST levet op til SIO’ s forventninger?« Evalueringen giver virksomheden og BST mulighed for at justere og udvikle samarbejdet. BAR Social & Sundhed har udarbejdet en håndbog om kvalitetsudvikling og evaluering. Håndbogen “Hvordan måles arbejdsmiljøet?” kan også give inspiration til, hvorledes man kan evaluere og følge op på BST opgaver. Håndbogen findes i en printevenlig udgave på www.bar-sosu.dk.
20
Tjekliste – hvad indeholder en god evaluering?
Er der overensstemmelse mellem opgavebeskrivelse og opgaveløsning? Hvordan har kommunikationen været? Er aftaler blevet overholdt? Er timebudgettet blevet overholdt? Er tidsplanen blevet holdt? Hvad var det forebyggende sigte med opgaven, og er det nået? Er opgaven løst ud fra et helhedsorienteret sigte? Har opgaveforløbet støttet virksomhedens eget arbejdsmiljøarbejde?
21
BST-arbejde på sygehusområdet – eksempler For at illustrere hvordan BST kan bruges på sygehusene, følger nedenfor en række cases – eksempler på BST-opgaver, løst for forskellige sygehuse.
Case - Psykisk arbejdsmiljø på sygehusafdeling En sygehusafdeling havde problemer med det psykiske arbejdsmiljø. MED-udvalget iværksatte en undersøgelse ved hjælp af spørgeskemaet i AT’s vejledning “Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø”, og kortlægningen gav signaler om, at der var problemer. Svarene gav dog ikke noget konkret billede af problemerne. Afdelingens sikkerhedsgruppe henvendte sig derfor til BST og bad om hjælp til at få problemerne konkretiseret og finde løsningsforslag. Efter en gennemgang af resultaterne fra kortlægningen foreslog BST, at der blev iværksat en møderække med personalet på afdelingen. På møderne deltog en arbejdspsykolog fra BST og det samlede personale. I løbet af møderækken blev det ved psykologens mellemkomst muligt at afdække de problemer, som kortlægningen havde vist, og få iværksat problemløsende aktiviteter. Processen viste, at når der skal laves løsninger på det psykiske arbejdsmiljøområde, er det en forudsætning, at der afsættes den nødvendige tid til, at personalet kan deltage i processen med at afdække og finde løsninger. Alle erfaringer viser, at en skriftlig kortlægning ikke kan stå alene, men bør følges op af dialog. Blandt de problemer der blev afdækket, var bl.a. uklarheder i arbejds- og ansvarsfordelingen, manglende retningslinjer for overarbejde samt forskellige opfattelser af, hvad “en god omgangstone” var.
22
For at finde holdbare løsninger på disse problemer blev der nedsat en række tværfaglige arbejdsgrupper. Disse fik til opgave at udarbejde og indføre nogle fælles retningslinjer for bl.a. omgangstonen på afdelingen. Undervejs i arbejdet fik alle medarbejdere lejlighed til at komme med deres bidrag. Herved blev opnået, at alle fik et medansvar for de nye retningslinjer. Efterfølgende blev det konstateret, at det psykiske arbejdsmiljø på afdelingen var blevet bedre.
Case - Arbejdsstillinger på operationsafdelingen På en operationsafdeling blev der konstateret problemer med ergonomiske belastninger af de ansatte. Sygehuset henvendte sig til den lokale BST og bad om forslag til afhjælpning af problemerne. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af en overlæge, oversygeplejerske, og 2 sygeplejersker samt en medarbejder fra BST. Det blev besluttet, at BST gennem en dag skulle overvære operationerne på afdelingen med henblik på at observere ergonomiske problemstillinger. På BST’s foranledning blev der optaget video af centrale elementer til brug for det efterfølgende arbejde med at finde løsningsforslag . Under dagens operationer blev det klart, at flere af afdelingens medarbejdere havde forslag til afhjælpning af nogle af de ergonomiske problemer, som opstod under operationerne. Det blev derfor aftalt, at medarbejderne ved dagens sidste længerevarende operation skulle afprøve nye løsninger, hvor det var praktisk muligt. Videooptagelse heraf indgik i det videre forløb. BST fremlagde redigerede videooptagelser i arbejdsgruppen – samt en analyse af de ergonomiske problemer og ideer til løsninger. Der blev opnået en fælles forståelse og enighed om de problemer, der var blevet klarlagt - fra patienten ankommer og til patienten køres ud igen.
23
Arbejdsgruppen udarbejdede forslag til løsninger, som BST fremlagde for alle ansatte på afdelingen. Afdelingen fik således et godt og veldokumenteret materiale om de ergonomiske problemer og mulige løsningsforslag. Herefter blev der formuleret en handlingsplan til imødegåelse af arbejdsmiljøproblemer på afdelingen. For at følge op på handlingsplanens anbefalinger og sikre, at disse blev indført på operationsgangen, blev punktet “opfølgning på handlingsplanen” sat på dagsordenen til det månedlige personalemøde.
Case – Ergonomi i sygehuskøkkenet Et storkøkken på et sygehus havde gennem flere år haft problemer med tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, herunder vridninger i ryggen. SIO kontaktede BST, og der blev nedsat en arbejdsgruppe med BST som procesansvarlig. Arbejdsgruppen besigtigede forholdene i køkkenet, og der blev udarbejdet et spørgeskema om arbejdsforholdene, som alle medarbejdere i køkkenet fik tilsendt. Besvarelserne blev afleveret samlet til BST, der gennemgik dem. Resultaterne fra spørgeskemaet gav en idé om, hvilke arbejdsfunktioner medarbejderne oplevede som de mest belastende. BST foretog en række videooptagelser af de mest belastende arbejdsfunktioner efter aftale med de ansatte. Efter forslag fra BST blev der blev afholdt et kursus af tre timers varighed for alle ansatte i køkkenet om løfteteknik og arbejdsstillinger. Undervisningen omfattede bl.a. kroppens opbygning og funktion, samt hvilke arbejdsstillinger der belaster kroppen mest. Endvidere blev der gennemgået principper for, hvordan man kan arbejde på måder, som belaster kroppen mindst muligt. Den teoretiske del blev understøttet og illustreret af videooptagelser fra arbejdspladsen, så undervisningen blev vedkommende og aktuel for deltagerne. I løbet af kurset
24
fremkom mange forslag til løsning af problemerne, og med BST’s hjælp blev disse løsningsforslag indført i arbejdsfunktionerne. Et efterfølgende besøg i køkkenet viste, at der var sket en tydelig forbedring i medarbejdernes måde at udføre arbejdet på. Der blev slutteligt afholdt en opfølgningsdag med det formål at fastholde de indlærte mindre belastende arbejdsmetoder, samt give medarbejderne mulighed for at udveksle erfaringer i forbindelse med at ændre belastende vaner og arbejdsstillinger. Under den efterfølgende evaluering i SIO af opgaveforløbet blev det vedtaget, at personalet i sygehuskøkkenet fremover skulle have ergonomisk rådgivning fra BST, når der skete ændringer i arbejdsmetoder, eller når køkkenet fik nye arbejdsopgaver. Ansvaret for at inddrage BST blev pålagt sikkerhedsrepræsentanten og køkkenets leder.
Case – Arbejdsforholdene ved scanning og biopsi På en sygehusafdeling gav lægernes arbejdsforhold ved ultralydsscanning og biopsi fra bryst anledning til bekymring. SIO og BST definerede opgaven og BST besøgte afdelingen. Arbejdsgange og belastninger blev kortlagt, og lægerne blev interviewet om arbejdstempo, frekvens af vagter, oplevelse af gener mv. Det blev konkluderet, at arbejdsforholdene var særdeles belastende. Problemerne skyldtes især uhensigtsmæssige rækkeafstande, vredne og fastlåste arbejdsstillinger, forkert belysning, der førte til spændinger omkring øjnene og i nakke/skulder, samt støj, varme og manglende udsyn til omgivelserne. Hertil kom, at det høje arbejdstempo og de mange vagter efterlod både læger og patienter i frustrerende situationer.
25
BST afleverede en skriftlig rapport over disse vurderinger og fremkom med konkrete løsningsforslag. En senere opfølgning viste, at de anbefalede forbedringer var blevet effektueret, og i evalueringen gav SIO udtryk for tilfredshed. Sikkerhedsorganisationen har efter BST er ude af opgaven, besluttet at fastholde fokus på særligt de ergonomiske forhold, så bevidstheden hos personalet bevares. Desuden instrueres nye medarbejdere til opgaven for at undgå unødvendige belastninger.
26
Tværgående samarbejde, erfaringsopsamling og vidensdeling Det er vigtigt, at de erfaringer der opnås gennem arbejdet med de forskellige opgaver, opsamles og formidles videre – både internt på de større arbejdspladser og mellem de forskellige BST-enheder. Hvis ikke der fortages en intern opsamling af erfaringer på arbejdsmiljøområdet, er der risiko for, at »den dybe tallerken« skal opfindes igen og igen. For at sikre opsamling og formidling mellem de enkelte BST-enheder, indeholder BST-bekendgørelsen krav om, at den enkelte BST anvender hvad der svarer til 0,1 time pr. tilsluttet medlem pr. år til tværgående samarbejde med andre BST-enheder og andre arbejdsmiljøinstanser. Sygehusene har en række problemstillinger i arbejdsmiljøet, der ikke findes på andre arbejdspladser. Det er derfor vigtigt, at de BST’er der betjener sygehusene, samarbejder og udveksler “gode løsninger”. Ligeledes er det væsentligt, at der sker en udveksling og udvikling af kompetencer hvad angår kultur- og organisationsforståelse inden for området. Det er med andre ord vigtigt, at BST indgår i et forpligtende samarbejde med andre BST’er, der betjener sygehusene, og med andre arbejdsmiljøinstanser der beskæftiger sig med sygehusområdet. Modsat er det også vigtigt, at virksomheden overvejer, hvorledes den ønsker, at dette tværgående samarbejde skal være, hvad det skal indeholde, og hvad det skal føre frem til. Det er naturligt, at sådanne overvejelser udmøntes i opgaveplanen eller evt. i tiltrædelsesaftale eller vedtægt. Formålet med et sådan samarbejde og vidensdeling er bl.a.: • at skabe et forum for udvikling af samarbejde mellem amterne, H:S og BST • at udnytte ressourcerne rationelt.
27
Case – Udveksling af erfaringer I et amt ønskede man en udveksling af erfaringerne mellem de forskellige arbejdspladser, som havde gennemført aktiviteter til forbedring af arbejdsmiljøet. Sikkerhedsudvalget ønskede at inddrage BST i denne udveksling. En temadag for alle medlemmer af SIO blev derfor planlagt i samarbejde med BST. På temadagen blev der afholdt en række workshops. De enkelte workshops blev planlagt og afholdt i samarbejde mellem BST og de arbejdspladser, der havde gennemført arbejdsmiljøforbedrende aktiviteter i samarbejde med BST. Efter temadagen blev BST kontaktet af flere arbejdspladser, der havde deltaget i temadagen og var blevet inspireret til at få gang i arbejdsmiljøarbejdet. For at øge vidensdelingen mellem de forskellige arbejdspladser er det planlagt at oprette en arbejdsmiljøside på amtets intranet. På siden vil der udover relevant rådgivning om lovgivning m.m. blive lagt eksempler på gode historier om konkrete arbejdsmiljøforbedringer fra de enkelte arbejdspladser.
28
BSTs nye arbejdsområder Sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked Der har i de senere år været en stigende interesse for at beskæftige sig med sundhedsfremme og udvikling af et mere rummeligt arbejdsmarked. Det har også fundet udtryk i den nye BST bekendtgørelse. Som en af de kontingentbetalte ydelser nævner bekendtgørelsen Rådgivning om udvikling af generelle arbejdsmiljørelaterede initiativer og politikker for henholdsvis virksomhedens nedbringelse af sygefravær, fastholdelse af ansatte som led i et rummeligt arbejdsmarked og sundhedsfremme. Som mulige tilkøbsydelser nævner bekendtgørelsen Aktiviteter, der kan fastholde ansatte som led i arbejdet for et rummeligt arbejdsmarked, som ligger ud over de kontingentbetalte muligheder, og Sundhedsfremmende aktiviteter, som tilbud til de ansatte.
Sundhedsfremme Forebyggelse og sundhedsfremme drejer sig dels om at hindre, at ansatte bliver syge, dels om at styrke deres ressourcer, så de bedre kan modstå de belastninger og risikofaktorer, som livet byder på. Forebyggelse er ikke noget nyt. Alle kender betydningen af sunde boliger, lys og luft og rent vand. Derimod er den forebyggende indsats, der retter sig mod livsstil, fx. rygevaner, madvaner, motionsvaner og alkoholforbrug af nyere dato. Parallelt med forebyggelse på livsstilsområdet har der udviklet sig et begreb om sundhedsfremme. Det sigter mere bredt på at styrke den
29
enkeltes kraft, styrke og ressourcer i forhold til krav og belastninger, som man møder fra samfundet og i arbejdslivet. Komplekst Det er en meget kompleks opgave at arbejde for at øge den enkeltes ressourcer eller forebygge bestemte former for sundhedsskadelig adfærd. Det kræver viden om såvel menneskers fysiske og psykiske udrustning, som de sociale og arbejdsmæssige vilkår der former deres sundhed, vaner, holdninger og livsstil. Men det kræver også kendskab til, hvordan man kan påvirke både det enkelte menneske, samfundet og arbejdspladsen, så den enkelte får de bedste muligheder for et sundt liv. Hvad påvirker f.eks. den enkeltes valg af adfærd og ændringer af adfærd? Hvordan påvirker arbejdspladsens rammer den enkeltes sundhed og valg af livsstil? Sundhedsfremme fokuserer på, hvordan dagligdagen opleves, og hvordan sammenhængen mellem arbejdsliv, familieliv og fritidsliv fungerer. Det handler om velvære og trivsel. Sundhedsfremme på arbejdspladsen kan fx være: • at indrette arbejdspladser med stillesiddende arbejde ergonomisk korrekt • at finde mulighed for jobudvidelse med variation og samtidig tilbyde motion • at give mulighed for at vælge sund mad • at tilbyde hjælp til rygestop i forbindelse med, at man i øvrigt arbejder med forbedring af indeklimaet. Etiske principper for sundhedsfremme Arbejdsmiljørådet 2) har opstillet en række etiske principper for sundhedsfremme: 2) Arbejdsmiljørådet har til formål at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et
sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det består af en formand, 10 medlemmer fra arbejdstagersiden (LO, FTF og AC) samt 10 medlemmer fra arbejdsgiversiden (DA, SALA, FA og de offentlige arbejdsgivere – Finansministeriet, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune), herunder ét medlem fra ledersiden (Ledernes Hovedorganisation). Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren. Arbejdsmiljørådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om forskellige aspekter af arbejdsmiljøindsatsen og udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler.
30
For at sundhedsfremme på arbejdspladsen kan føre til et resultat, skal både ledelse og medarbejdere være enige om, hvad der skal ske. Det er grundlæggende forudsætninger at: • Deltagelse er frivillig. • Indsatsen foregår i tillid og åben dialog mellem ledelse og medarbejdere. • Indhold og mål fastsættes i fællesskab. • Tilbudet differentieres efter de forskellige ønsker og behov. • Der udarbejdes et etisk regelsæt der sikrer korrekt håndtering af følsomme personoplysninger. Hvordan kan man udvikle et sundhedsfremmende arbejdsmiljø? Arbejdspladsen bør selv formulere hvad sundhedsfremme betyder lokalt. Det kan være forbedringer af arbejdsmiljøet, drøftelse af livsstil og/eller udvidelse af arbejdspladsens sociale ansvar. Dette kan gøres ved at formidle viden og skabe debat, etablere rammer og politikker, samt give mulighed for træning og udvikling af færdigheder og kompetencer. Hvorfor sundhedsfremme på arbejdspladsen? Arbejdspladsen har stor indflydelse på de flestes hverdag, både fordi en væsentlig del af dagen tilbringes dér, og fordi der er mange påvirkninger. Arbejdspladsen er desuden et socialt netværk, der kan påvirke medarbejderne – både i positiv og negativ retning. Denne påvirkning finder sted gennem samværet med andre og gennem virksomhedskulturen. Påvirkningen kan have betydning for medarbejdernes opfattelse af, hvad der er godt, og hvad der er skidt for deres sundhed og trivsel. Det sociale netværk kan også give den nødvendige hjælp og støtte, når der er ønske om ændring af vaner og holdninger. Hvordan kommer man i gang? Nogle arbejdspladser har allerede valgt at sætte sundhedfremme på dagsordenen i forbindelse med en forebyggende indsats. Andre arbejdspladser skal først tage stilling til, hvordan man vil gribe opgaven an.
31
I forlængelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, som BST i forvejen tilbyder arbejdspladsen, kan BST hjælpe med at sætte en proces i gang omkring sundhedsfremme. Parterne i Arbejdsmiljørådet har udarbejdet forskelligt inspirationsmateriale om sundhedsfremme. Materialerne kan ses og bestilles via Arbejdsmiljøbutikken www.arbejdsmiljobutikken.dk. Spørgsmål der kan igangsætte en dialog om de nye områder: • Hvilke vaner er herskende på vores arbejdsplads? • Er disse vaner afhængige af vores arbejdsforhold? • Kan vi ændre på arbejdsmiljøet så det fremmer trivslen? • Kan arbejdet gøres mindre belastende? • Kan arbejdet gøres mere varieret og udfordrende?
Case – Sundhedsfremme i centralkøkkenet Sundhedsfremme og arbejdsmiljø på dagsordenen i et centralkøkken. Centralkøkkenet er traditionelt en belastende arbejdsplads med nedslidning og stress. Da projektet for sundhedsfremme blev sat i værk, var det et ønske, at indsatsen skulle gælde såvel “traditionel” forbedring af arbejdsmiljøet som øget livskvalitet for medarbejderne. Der blev udarbejdet sundhedsprofiler, som tog udgangspunkt i de emner, som den enkelte medarbejder ønskede at tale om. Med andre ord blev der lagt vægt på at give relevante råd og vejledning om emner, som medarbejderen selv udpegede. Man ønskede således at undgå ethvert præg af løftede pegefingre. Dernæst kom medarbejderne med ønsker til indsatser, der kunne forbedre deres livskvalitet. En række af disse ønsker drejede sig om behandling af fysiske gener med f.eks. massage og fysioterapi.
32
En anden form for ønsker var at deltage på EDB-kursus. Ud fra den synsvinkel, at øget kompetence giver øget livskvalitet, og at EDB-kompetence er en almen kompetence i det danske samfund, valgte man at imødekomme dette ønske. Der blev også sat ind overfor de problemer, der blev afdækket i APV. Således blev der f.eks. installeret hæve/sænke borde og en elektrisk pumpe til udportionering af maden. Derudover blev der taget initiativer til sociale arrangementer for medarbejderne – ud over julefrokost og sommerudflugt - i form af f.eks. foredrag, studieture og andet, der giver kvalitet i hverdagen. Lederen af køkkenet og medarbejderne i SIO udtrykte stor tilfredshed med den proces, der er sat i gang. Særligt at sundhedsfremme ikke alene er et privat anliggende, men kobles sammen med forhold på arbejdspladsen. Desuden er sundhedsfremme blevet nærværende og »lever« i dagligdagen.
Det rummelige arbejdsmarked “Det rummelige arbejdsmarked” er lige som sundhedsfremme sat på dagsorden i de seneste år. Hvis den enkelte arbejdsplads skal gøres mere rummelig, skal der også være plads til personer med nedsat arbejdsevne eller svagere forudsætninger. Hvad er Det rummelige arbejdsmarked? Det rummelige arbejdsmarked indeholder en række aspekter, der strækker sig videre end til den konkrete arbejdsfastholdelse af den enkelte medarbejder. Arbejdspladsen som helhed skal indstille sig på, at alle ikke nødvendigvis kan og skal yde det samme. Omdrejningspunktet bliver den fælles indsats. Helhedsperspektivet bliver vigtigt i bestræbelserne på at forebygge udstødning og på at integrere den enkelte medarbejder, således at det fælles mål bliver nået. Det rummelige arbejdsmarked indeholder tre elementer:
33
Forebyggelse Fastholdelse
Rekruttering
- en indsats for at forhindre, at medarbejderne mister hele eller dele af deres arbejdsevne. - en indsats for at fastholde egne ansatte, som er truet af at miste deres job på grund af sygdom, alder, handicap eller nedsat arbejdsevne. - en indsats for at rekruttere og integrere marginaliserede grupper, som f.eks. langtidsledige, flygtninge, indvandrere.
Hvordan kommer man i gang? Den enkelte arbejdsplads bør selv afgøre, hvilke elementer af det rummelige arbejdsmarked der er mest relevant at fokusere på netop dér. Dette kan ske på mange måder. Det kan såvel være kollektive tiltag som individuelle tiltag. Hvad angår forebyggelse, kan der sættes fokus på arbejdsmiljøet, udarbejdes retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler og videre- og efteruddannelse, samt indføres generel indsats mod sygefravær. Hvad angår fastholdelse kan der sætter fokus på personalepolitik, sygefraværspolitik, seniorpolitik, sociale kapitler i overenskomster osv. Der kan oprettes fleksjob og skånejob, eller der kan etableres sideproduktion og omskolingsmuligheder. Hvad angår rekruttering kan der sættes fokus på arbejdspladsens åbenhed og imødekommenhed samt myndighedernes indsats i form af eventuel støtte til ansættelse.
34
Case – Sygefravær Samtaler med ansatte med særligt højt sygefravær hjalp på problemer med udækkede vagter, øget arbejdspres og uforudsigelighed i det daglige arbejde på en amtskommunal arbejdsplads. Sikkerhedsudvalget ønskede at få undersøgt, hvad årsagen til problemerne kunne være og kontaktede derfor BST. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af sikkerhedsrepræsentanten, tillidsrepræsentanten, lederen og en konsulent fra BST. Efter aftale med de faglige organisationer indførte man sygesamtaler med ansatte, der havde et særligt højt sygefravær. Inden samtalerne havde man klart tilkendegivet overfor medarbejderne, at formålet ikke var kontrol af den enkelte medarbejder. Derimod ønskede man at undersøge, om det var forhold i arbejdsmiljøet, der kunne være årsag til det høje fravær. Mange af de udspurgte medarbejdere gav udtryk for, at de manglede et mål med deres arbejde, samt at de til stadighed var plaget af dårlig samvittighed over, at de ikke kunne leve op til egne forventninger i forhold til beboerne på institutionen. Sikkerhedsudvalget besluttede sig for at inddrage BST i et projekt for hele personalet for at få sat gang i udviklingen af fælles værdier og mål for arbejdspladsen. Efter denne indsats er sygefraværet faldet. For at fastholde det gode resultat samt at udvikle den professionelle tilgang til arbejdet, er BST blevet bedt om at medvirke i instruktion og træning i kollegial supervision.
Case – Udvikling af seniorpolitik Flere medarbejdere på en amtskommunal institution befandt sig i en udsat – udstødningstruet – position på grund af nedslidning, alder og manglende uddannelse. SIO ønskede hjælp fra BST til at sætte gang i en proces, der kunne føre frem til en seniorpolitik.
35
Der blev afholdt en dialogkonference med alle medarbejdere. BST fungerede som tovholder. Konferencen satte fokus på, hvordan man kunne fastholde tilknytningen til arbejdspladsen, selvom man ikke var i stand til at yde det forventede. På baggrund af konferencen har SIO udarbejdet et forslag til seniorpolitik for arbejdspladsen. Udkastet er blevet drøftet på en række personalemøder. Der er i dag en seniorpolitik, der indeholder »spilleregler« for, hvordan man som kollega skal forholde sig til kolleger, der ikke er så effektive som én selv. Flere af de ældre medarbejdere har udtrykt tilfredshed med, at hele arbejdspladsen har behandlet emnet i en åben dialog. Samtidig erklærer de, at den dårlige samvittighed som flere har haft, ikke fylder så meget mere. Forløbet har efterfølgende vist sig at have en positiv sidegevinst. Lederen og medarbejderne har udtrykt, at åbenheden på arbejdspladsen er blevet større, hvilket bl.a. betyder, at problemer i forhold til arbejdspladsen - som de enkelte medarbejdere tidligere har holdt for sig selv - i langt højere grad er blevet et arbejdspladsanliggende. Som eksempel har de nævnt, at hvis en medarbejder møder og ikke er på toppen - får den pågældende ikke opgaver med beboere med voldelig adfærd.
36
Bilag 1 – Kontingentbetalte og egenbetalte BST-ydelser Kontingentbetalte ydelser: 1) Rådgivning om styrkelse, systematisering og effektivisering af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. 2) Identifikation, analyse og vurdering af arbejdsmiljøets påvirkninger, samt de krav arbejdet og arbejdsmiljøforholdene stiller. 3) Rådgivning om forebyggelse og forbedring af virksomhedens arbejdsmiljø, herunder medvirke til planlægning der sigter mod at tilpasse arbejdsmiljøet til den/de ansatte. 4) Rådgivning om udvikling af generelle arbejdsmiljørelaterede initiativer og politikker for henholdsvis virksomhedens nedbringelse af sygefravær, fastholdelse af ansatte som led i et rummeligt arbejdsmarked og sundhedsfremme. 5) Rådgive om og bistå ved udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurderinger, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse. 6) Undervisning og formidling om arbejdsmiljø, sundhedsfremme, ulykkesberedskab og hygiejniske spørgsmål som led i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, dog ikke lovpligtige uddannelser. Opgaver som falder ind under disse 6 områder, benævnes ofte § 5–opgaver. Egenbetalte ydelser (“tilkøbsydelser”): 1) Helbredsundersøgelser efter bestemmelser fastsat med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 63. 2) Medvirke til eller udbyde lovpligtige uddannelser i henhold til arbejdsmiljøloven. 3) Rådgivning om miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne. 4) Aktiviteter der kan fastholde ansatte som led i arbejdet for et rummeligt arbejdsmarked. 5) Sundhedsfremmende aktiviteter som tilbud til de ansatte. 6) Arbejdshygiejniske målinger, som foreskrevet i arbejdsmiljøloven, eller som Arbejdstilsynet har afgivet påbud om. 7) Andre opgaver med relation til virksomhedens arbejdsmiljø. Opgaver, som falder ind under disse 7 områder, benævnes ofte § 6–opgaver.
37
Bilag 2 – Eksempel på tiltrædelsesaftale Tiltrædelsesaftale §1
Virksomhedens navn: Adresse: Postnr. + By: Tlf.nr.: Fax nr.: E-mail: Kontaktperson: CVR nr.: Branchekode:
“Amtet” Bjergbyvej 22 6525 Bjergby 73 21 99 98 73 21 99 99
[email protected] Sikkerhedsleder Frank Hansen 40556213 85110000
Indgår herved aftale med Bjergby BST, CVR. nr. 676841, om ydelse af bedriftssundhedstjeneste til Amtets sygehus i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 750 af 24. august 2001 om bedriftssundhedstjeneste. Stk. 2 Der skal ydes bedriftssundhedstjeneste for 2.310 ansatte på Amtets
sygehus, Bjergby Sygehus, Heraf for 310 ansatte, der har mindre end 10 timers arbejde ugentligt. §2
Bjergby BST´s ydelse i form af rådgivning udgør pt. 0,6 timer pr. år x antal tilsluttede ansatte, jf. bekendtgørelsens § 7. For ansatte der har mindre end 10 timers arbejde ugentligt ydes 0,3 time. Denne rådgivning skal falde ind under bekendtgørelsens § 5. Derudover ydes 0,1 time pr. tilsluttet ansat pr. år til tværgående samarbejde med andre BST-enheder og andre arbejdsmiljøinstanser, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2. Desuden 0,05 time pr. ansat under 10 timer pr. uge. Det kan aftales, at timer, som virksomheden har krav på ud over besøget, kan overføres eller samles sammen i op til 3 år og anvendes til større arbejdsmiljøopgaver, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3.
38
På de i bekendtgørelsen fastsatte møder mellem Amtet og Bjergby BST fremlægger Bjergby BST et tidsregnskab over forbrugte timer inden for kontingentbetalingen og for eventuelle ydelser mod særskilt vederlag, ligesom der i samarbejde mellem Amtet og Bjergby BST udarbejdes en opgaveplan. Stk. 2 Amtets betaling til Bjergby BST for BST ydelser i henhold til denne til-
trædelsesaftale beregnes således: Indmeldelsesgebyr (engangsbeløb) pr. ansat Driftskontingent til Bjergby BST pr. ansat/kvartal Beløbene er excl. moms.
100,00 kr. 125,00 kr.
For ansatte, der har mindre end 10 timer arbejde ugentlig, beregnes 1⁄2 driftskontingent. Det samlede indmeldelsesgebyr i henhold til denne tiltrædelsesaftale udgør således: 2.310 x 100 kr. = 231.000 kr. Det samlede driftskontingentet i henhold til denne tiltrædelsesaftale udgør således pr. kvartal: 2.000 x 125 kr. + 1⁄2 x 310 x 125 kr. = 269.375 kr. Stk. 3 Kontingentsatserne er fastsat af Bjergby BST’s generalforsamling. Drifts-
kontingentet kan reguleres af den årlige generalforsamling med virkning fra førstkommende kvartal efter generalforsamlingen. Stk. 4 Indmeldesesgebyret forfalder ved indgåelse af denne tiltrædelsesaftale.
Driftskontingent betales kvartalsvis forud. Stk. 5 Driftskontingentet justeres én gang om året ved udgangen af andet
kvartal. I andet kvartal er Amtet forpligtet til at imødekomme henvendelse fra Bjergby BST om dokumentation (revisorattest) for antallet af ansatte det forløbne år. Overstiger det gennemsnitlige antal ansatte det antal, der er grundlaget for kontingentberegningen i henhold til denne tiltrædelsesaftale, med mere end 5%, justeres driftskontingentet for den forløbne periode i overensstemmelse hermed.
39
Samtidig oplyses, hvor mange ansatte der forventes omfattet af denne tiltrædelsesaftale i det kommende år. Driftskontingent for det kommende år reguleres i overensstemmelse med disse tal. S3
Amtet kan købe tilkøbsydelser i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler herom. Timesatsen for tilkøbsydelser udgør for virksomheder, der er tilsluttet Bjergby BST 80% af det årlige driftskontingent, for tiden 80% af 500 kr. = 400 kr. Anvendelse af tilkøbsydelser fastlægges i opgaveplanen, jf. § 4.
§4
Bjergby BST’s opgaver for Amtet fastlægges i en opgaveplan i henhold til bekendtgørelsens kapitel 3 (§ 9, § 10, § 11 og § 12).
§5
Til tværgående samarbejde i henhold til bekendtgørelsens § 7, er der i alt: 2000 x 0,1 time + 310 x 0,05 time = 215,5 timer til rådighed årligt. Disse timer anvendes til at fremme vidensdeling i forhold til andre arbejdsmiljøinstanser, herunder andre bedriftssundhedstjenester med erfaringer fra sygehusområdet, samt til evaluering af opgaver, Bjergby BST løser for Bjergby sygehus, med henblik på en løbende kvalitetsudvikling af BST ydelserne. Anvendelsen af disse timer fastlægges i en særskilt opgaveplan mellem Amtet, Bjergby Sygehus, og Bjergby BST.
Stk. 2 Såfremt samarbejdet mellem Bjergby BST og Amtet resulterer i udvik-
ling af nye løsningsmetoder el.lign., har Bjergby BST ret til at anvende sådanne metoder mv. i forhold til andre virksomheder, der samarbejder med Bjergby BST. Denne ret omfatter dog ikke retten til fx at udtage copyright på de udviklede metoder mv. Stk. 3 Efter aftale med Amtet, Bjergby Sygehus, kan Bjergby BST offentliggøre
omtale af udførelse af BST opgaver for Bjergby Sygehus i nyhedsbreve, pjecer o.lign. §6
40
Bjergby BST’s personale har tavshedspligt i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 35 om alle forhold vedrørende Amtet og Amtets ansatte, som de pågældende bliver bekendt med i forbindelse med udførelse af opgaver i henhold til denne tiltrædelsesaftale. Opbevaring
og anvendelse af oplysninger om Amtet og Amtets ansatte, som Bjergby BST kommer i besiddelse af ved udførelse af BST opgaver for Amtet, sker ligeledes i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 35. §7
Denne aftale kan opsiges skriftligt med 6 måneders varsel til en 1. juli.
§8
Denne aftale træder i kraft den 1. oktober 2001.
For Bjergby BST:
Dato:
For Amtet: Arbejdsgiver:
Dato:
Arbejdsleder(e):
Dato:
Arbejdstager(e):
Dato:
Amtets sikkerhedsorganisation attesterer ved denne påtegning på tiltrædelsesaftalen, at fremgangsmåden i bekendtgørelsens § 14 er fulgt.
41
Bilag 3 – Eksempel på opgaveplan Opgaveplan for planlægningsåret 2002/2003 Denne opgaveplan er udarbejdet med udgangspunkt i bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste og danner rammen for samarbejdet mellem Amtet og Bjergby BST om BST ydelser til Bjergby Sygehus. Ved udformningen af Bjergby BST´s opgaver inddrager Amtet sikkerhedsorganisationen på Bjergby Sygehus.
1. Aftaleparter Virksomhedens navn: Amtet CVR: 40556213 Adresse: Bjergbyvej 22, 6225 Bjergby
og Navn på BST : Bjergby BST CVR: 676841 Adresse : Strandvej 22, 6225 Bjergby Telefon nr.: 73 52 23 22
har ved tiltrædelsesaftale af den …. aftalt, at Bjergby BST yder bedriftssundhedstjenestearbejde til Amtets sygehus, Bjergby Sygehus, i henhold til lov om arbejdsmiljø § 13 og de administrative bestemmelser, der er fastsat i henhold hertil. Der henvises i øvrigt til tiltrædelsesaftalen.
2. Beregningsgrundlaget Der skal i henhold til tiltrædelsesaftalen ydes bedriftssundhedstjeneste i planlægningsåret for 2.310 ansatte
i følgende BST-tilmeldte afdelinger:
42
Bjergby Sygehus med tilhørende sygehusapotek, vaskeri og laboratorium
Bedriftssundhedstjenestens ydelser for kontingentbetalingen er beregnet til i alt 1.293 Timer
i planlægningsåret 1.10.2002 – 30.9.2003. Anvendelse af eventuelle ikke forbrugte timer aftales mellem Amtet og Bjergby BST. Derudover køber Amtet i planlægningsåret: 70
Timer
til brug for tilkøbsydelser – se pkt. 4.
3. Kontakten mellem Bjergby BST og Amtet, Bjergby Sygehus Kontaktperson hos Bjergby BST Arbejdspsykolog Carl Jensen
Kontaktperson på Bjergby Sygehus Sikkerhedsleder Frank Hansen Procedure for kontakt: Al kontakt vedr. generelle forhold sker mellem kontaktpersonen på Bjergby Sygehus og kontaktpersonen i Bjergby BST. Kontakt i relation til den faglige løsning af den enkelte opgave sker enten via kontaktpersonen på sygehuset og den pågældende opgaveansvarlige hos Bjergby BST eller mellem den, sygehuset udpeger som særligt ansvarlig for den pågældende opgave og den opgaveansvarlige hos Bjergby BST; sygehuset underretter Bjergby BST om, hvem der i givet fald udepeges som særligt ansvarlig for de enkelte opgaver.
43
4. Opgaver Aftalebesøg fastsættes til 14
Timer
Bjergby BST´s opgaver for Bjergby Sygehus i planlægningsåret indenfor kontingentbetalingen er følgende (i prioriteret rækkefølge): Opgaver
Tidsplan
1. Kontakt med virksomheden, Herunder møder, administration af timer m.m udover aftalebesøg
Hele året
2. Rådgivning i forbindelse med opdatering af APV på afdeling K og Q
Januar – februar
3. Måling af luftforurening, apoteket
Marts
4. Vurdering af tunge løft i vaskeriet
Maj – juni
5. Vurdering af rengøringsmidler, alle afdelinger
Marts - maj
6. Trivsel på arbejdspladsen 7. 8. 9. 10.
44
Bjergby BST´s opgaver for Bjergby Sygehus, som tilkøbsydelser (§5 og §6) er følgende:
Opgaver
Tidsplan
1. Sundhedsfremme, rådgivning vedr. aktiviteter på området samt implementering af disse
Februar – maj
2. Måling af emissioner fra laboratoriet (ydre miljø)
September
3. Opdatering af arbejdspladsbrugsanvisninger samt oprettelse af database til disse
Maj – august
4. 5.
5. Opdatering af aftale Denne opgaveplan justeres løbende, dog som minimum på det årlige besøg (“aftalebesøget”) mellem Bjergby Sygehus og Bjergby BST.
6. Underskrift For Amtet, Bjergby Sygehus: Underskrift
Dato
For SIO: Underskrift
Dato
For Bjergby BST Underskrift
Dato
45
Bilag 4 – Eksempel på opgavebeskrivelse Opgavebeskrivelse for BST-opgave for apoteket på Bjergby Sygehus Dato for evt. revision
01.03.03
Stamoplysninger: Sagsnr.: 405.562.003 Sagsnavn: Vurdering af luftforurening (nitrøse gasser og formaldehyd) og sikkerhedsforanstaltninger Opgaven aftalt den: 01.03.03 Opgaven aftalt med: Frank Hansen SIR: Lotte Jensen Afdeling: Sygehusapoteket på Bjergby Sygehus Adresse: Bjergbyvej 22 Tlf. nr.: 7321998 Evt. Kontaktperson: Sikkerhedsrepræsentant Lotte Jensen Opgaveansvarlig hos BST: Ingeniør Niels Petersen Evt. yderligere omkostninger : Analyseomkostninger : 1.000, - kr. Planlagt startdato: 08.03.03 Planlagt slutdato: 30.03.03
Baggrund for opgaven: Problem, årsager, hvem er omfattet, hvor, hvem har foranlediget opgaven (SIO, AT, andre) Opgaven er foranlediget af SIO v. sikkerhedsleder Frank Hansen – ved brev til Bjergby BST d. 01.03.03 1. Beskrivelse af opgaven ud fra brev fra Frank Hansen :
46
•
Arbejdshygiejniske målinger af: – Nitrøse gasser ved ampulmaskinen – Formaldehyd i luften under produktionen og ved påfyldning af produkter i afdeling B
•
Vurdering af åndedrætsværn.
08.03.03
Efter besøg på sygehusapoteket er opgaven ifølge aftale med Lotte Jensen og Frank Hansen ændret til
•
Vurdering af luftforurening og sikkerhedsforanstaltninger, herunder åndedrætsværns effektivitet (er det de rigtige filtre)
•
Frank Hansen vil vende tilbage, hvis de stadig ønsker foretaget målinger af formaldehyd. Der blev under besøget foreslået en mindre ombygning, således at der kan arbejdes i stinkskab – så der ikke skal bruges åndedrætsværn, og så det ikke umiddelbart er nødvendigt med målinger af formaldehyd.
•
Efter en konkret vurdering af selve arbejdspladsen, hvor der var ønsket målinger af nitrøse gasser, har BST fremført, at en måling vil være unødvendig, da man sandsynligvis ikke vil kunne måle noget (gammel måling viste samme resultat).
Opgaven udvides til også at omfatte en undersøgelse af sikkerhedsforskrifterne omkring ampul-fyldemaskinens brænder
Opgavens formål: Hvad skal være anderledes, når opgaven er løst? Opgavens formål er at vurdere luftforurening og eksisterende sikkerhedsforanstaltninger. 08.03.03 Vurdering af de eksisterende sikkerhedsforskrifter omkring brænderne ved ampulmaskinen.
Forventninger: Afdelingens forventninger til BST: Handlingsorienteret eller informativ løsningsforslag Konkret vurdering af, om åndedrætsværn (filtre) er gode nok. Foretage eventuelle målinger af formaldehyd. BST’s forventninger til Afdelingen: Afdelingen og SIO’s deltagelse i løsning af problemet, hvem gør hvad? Undersøge om foreslåede ændringer i laboratoriet kan lade sig gøre og hvilke omkostninger der er forbundet med dette. Komme med tilbagemeldinger om der ønskes målinger og ud fra hvilket beslutningsgrundlag.
47
Bilag 5 – Nyttige links, adresser og litteratur Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Arbejdsmiljøsekretariatet H. C. Andersens Boulevard 25, st. 1553 København V Tlf.: 33 93 12 55 Fax: 33 93 01 14 e-mail:
[email protected] web-side: www.bar-sosu.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Tlf.: 33 92 59 00 Fax: 33 12 13 78 e-mail:
[email protected] web-side: www.bm.dk Arbejdstilsynet Landskronagade 33, 2100 København Ø Tlf.: 39 15 20 00 Fax: 39 18 12 41 e-mail:
[email protected] web-side: www.at.dk Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 00 Fax : 39 16 52 01 e-mail :
[email protected] web-side: www.ami.dk
48
BST Foreningen Ramsingsvej 7, 2. sal 2500 Valby Tlf.: 36 30 05 20 Fax: 36 30 05 48 e-mail:
[email protected] web-side: www.bstforeningen.dk ArbejdsmiljøButikken er Arbejdsmiljørådets Service Centers netbutik. Her finder
man aktuelle informationsmaterialer om arbejdsmiljø. Det kan være bøger, pjecer og videoer, branchevejledninger, forskningsrapporter eller spil – heriblandt alle udgivelser fra Branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljøinstituttet. web-side: www.arbejdsmiljobutikken.dk Personaleweb.dk er et samarbejde mellem parterne på det amtslige og kom-
munale arbejdsmarked. På arbejdsgiversiden er det Amtsrådsforeningen, KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. På arbejdstagersiden er det organisationerne i KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Personaleweb.dk samler erfaringer og informationer om personalerelaterede emner. Hjemmesiden fungerer som en portal for formidling til medarbejderrepræsentanter, tillidsfolk og ledere i amter og kommuner. web-side: www.personaleweb.dk
Arbejdsministeriets “Bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste”, nr. 750 af 24. august 2002
Beskæftigelsesministeriets “Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste”, nr. 1110 af 17. december 2001
Begge bekendtgørelser kan findes på www.at.dk under ’regler og vejledninger’.
“Procesværktøj til etablering af BST-ordning”, KTO og Amtsrådsforeningen, august 2001
“Brug BST – om at få udbytte af bedriftssundhedstjenesten i kommunerne”, KTO og KL, januar 2002
49
Begge publikationer kan hentes i elektronisk form på www.personaleweb.dk
At-Vejledning F.3.1, februar 2002, om “Bedriftssundhedstjenester. Vejledning om bedriftssundhedstjenestens formål og arbejde”
At-Vejledning F.3.2, juni 2002, om “Bedriftssundhedstjenesten og virksomhederne”
Begge vejledninger findes i PDF format på www.at.dk under ’regler og vejledninger’ – ’At-vejledninger’.
50
Pjecen kan købes hos Arbejdsmiljørådets Service Center Tlf.: 3614 3131 Varenummer: 152019 Eller bestilles elektronisk via www.arbejdsmiljobutikken.dk
Stil krav til BST
