Statusnotat oktober 2011
Indholdsfortegnelse
Status på Lokale Ungepartnerskaber oktober 2011 ......................................................... 2 Om projektet ............................................................................................................. 4 Projektets to ben ........................................................................................................ 4 Projektets opbygning .................................................................................................. 5 Gode råd ................................................................................................................... 6 Fire forskellige projekter – samme ramme ..................................................................... 7 Randers..................................................................................................................... 7 Roskilde ................................................................................................................... 10 Guldborgsund ........................................................................................................... 12 Lolland ..................................................................................................................... 15 De generelle erfaringer med Lokale Ungepartnerskaber .................................................. 17 De individuelt tilrettelagte forløb med fokus på en kontinuerlig hånd i ryggen og en sammenhængende praksisnær vej til uddannelse ............................. 17 Et lokalt partnerskab mellem de mange forskellige aktører for at sikre kontinuitet og sammenhæng ...................................................................... 22 Bilag 1: Aktivitetsoversigt Bilag 2: Budget Bilag 3: Statistik Bilag 4: Fokuspunkter
1
Statusnotat oktober 2011
Status på Lokale Ungepartnerskaber oktober 2011 Projekt Lokale Ungepartnerskaber går nu ind i sit sidste år og afsluttende fase med formidling af erfaringer til nye partnerskaber på ungeområdet. CABI har gennem sommeren gennemført en omfattende erfaringsopsamling blandt partnerskabernes interessenter. Opsamlingen danner grundlag for inspirationskatalog til nye partnerskaber. Den mere fyldestgørende tekst fra denne opsamling medsendes som statusnotat fra projektet. Overordnet opleves det, at partnerskaberne i Randers, Roskilde, Guldborgsund og Nakskov har arbejdet meget stabilt og målrettet med de aktiviteter og mål, der var lagt for projektet. Partnerskabernes koordinatorer og tovholdere har med enkelte undtagelser deltaget gennem hele projektperioden og skabt en god base for stabil og sammenhængende indsats for de unge. Statistikker fra de fire partnerskaber er vedhæftet og viser, at de forudsatte antal unge der er optaget i projektet, fastholdes i sammenhængende forløb, deltager i individuelt tilrettelagte tilbud og starter uddannelsesaktiviteter m.m. Der er et meget lille frafald fra projektet. Finanskrisen og afmatning på arbejdsmarkedet har vanskeliggjort ideen om virksomhedsvejen til uddannelse og har krævet stor kreativitet og opfindsomhed fra partnerskaberne. I Inspirationskataloget, som udkommer november 2011 indgår en mere dybdegående fremstilling af de unges forløb i partnerskaberne. Indsatsen fra styregrupper og nøglepersonsgrupper i partnerskaberne har været præget af besparelser og omstruktureringer i kommunerne og har vanskeliggjort partnerskabstankegangen i de lokale partnerskaber. Det kræver vedholdende ledelsesmæssig og styringsmæssig indsats at fastholde partnerskabsideen, når rammebetingelser som økonomi, lovgivning, strukturer og andet forandres. Den økonomiske afmatning og besparelser i kommunerne har gjort det svært for partnerskaberne at prioritere de landsdækkende erfaringsnetværk. Erfaringsudveklingen på tværs af de fire partnerskaber er derfor foregået gennem kvartalsvise møder for partnerskabernes koordinatorer, hvor der er bidraget og udvekslet erfaringer på tværs. Og medlemmer af partnerskaberne har besøgt hinanden og haft kontakt til hinanden vedrørende konkrete initiativer og materialer udviklet i de enkelte partnerskaber. Den afsluttende fase af projektet skulle omfatte rekruttering af ni nye kommuner med mulighed for praksislæring hos de fire erfarne partnerskaber. Der har imidlertid været meget lille interesse for denne model fra nye kommuner. Vi har derfor valgt at oplægge aktiviteterne, så der i højere grad tænkes i inspiration til den praksis, som nye partnerskaber oplever relevante og realistiske inden for de rammer, som gælder lokalt. Der afholdes konference d. 3. november i Odense. Her inviteres medarbejdere og ledere fra UU, jobcenter, børn- og ungeforvaltninger, produktionsskoler, uddannelsesinstitutioner og andre, som beskæftiger sig med unge, som har brug for ”en hånd i ryggen” på vejen til uddannelse og job.
2
Statusnotat oktober 2011
Formålet med konferencen er: • • •
at præsentere metoder og erfaringer fra sammenhængende ungeforløb at gennemføre workshops med udgangspunkt i fire forskellige modeller for lokale ungepartnerskaber at invitere interesserede kommuner og andre til praktikbesøg i de fire partnerskaber i foråret 2012.
Der er planlagt 3x4 besøgsdage for nye partnerskaber, hvor partnerskaberne i Roskilde, Randers, Guldborgsund og Nakskov viser og fortæller om rammer for og indhold af deres praksis. CABI står for den praktiske tilrettelæggelse af disse besøgsdage, og opsamler og formidler erfaringerne fra forløbet. Formidling Der sker løbende formidling på www.cabiweb.dk/lokaleungepartnerskaber. Her findes nyheder fra projektet og materialer, som er udviklet i de enkelte partnerskaber. Og der er udviklet en side med ungecases, som illustrerer de unges situation og hvilke lovgivningsmæssige redskaber, som kan bringes i anvendelse. Siden er udviklet i samarbejde med jurist Pernille Lykke Dalmar fra UC-Vest i Esbjerg. Konsulenter fra CABI og repræsentanter fra de fire partnerskaber deltager løbende med oplæg og anden formidling af erfaringer fra partnerskaberne. Aktivitetsplan Aktivitetsplanene for perioden 1. oktober til 30. september er tilpasset med ovenstående bemærkninger, som primært omfatter inspiration til nye partnerskaber. Øvrige aktiviteter afvikles som oprindeligt planlagt – bilag 1. Budget Budgettet for den resterende projektperiode er ligeledes tilpasset ovenstående ændringer – bilag 2.
Aarhus, oktober 2011 Seniorkonsulent Marianne Saxtoft CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats
3
Statusnotat oktober 2011
Om projektet Lokale ungepartnerskaber skal bidrage til, at flere af de unge, som oven i manglende uddannelse og arbejde har komplekse problemstillinger, kommer i gang med uddannelse Projektets ide har været at støtte flere af disse unge i at starte uddannelse eller arbejde ved at: • • • • •
have en positiv og ressourceorienteret tilgang til den unge tilknytte en tovholder som har en tæt, kontinuerlig kontakt til den unge gennem en lang periode sikre kontinuitet og progression i overgangen fra et element i forløbet til et andet styrke muligheden for at gå virksomhedsvejen til uddannelse opbygge lokale partnerskaber mellem de forskellige parter som er i berøring med disse unge, så der kan laves en koordineret, langsigtet og tværsektoriel indsats.
Projektets to ben For at leve op til disse ideer har projektet haft to ben, nemlig: • •
udvikling af individuelt tilrettelagte forløb for en række unge med fokus på tæt opfølgning, kontinuitet, sammenhæng og praksisnære veje til uddannelse etablering af et lokalt ungepartnerskab bestående af UU, jobcentret, socialafdelingen, uddannelsesinstitutioner, produktionsskolen, lokale virksomheder og andre relevante parter for at sikre kontinuitet og sammenhæng.
Med andre ord er der i projektet både blevet arbejdet konkret med en række unge, som havde brug for ekstra støtte for at komme i gang med uddannelse, og samtidig blevet opbygget et netværk mellem de relevante aktører på ungeområdet – et netværk som skal fremme kontinuitet og sammenhæng i de unges forløb.
Projektet er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Projektperioden er juli 2008 til september 2012
Projektets faser: Fase 1: juli 08 – febr 09: Projektet etableres i de fire lokalområder Fase 2: marts 09 – sept 11: Metoder udvikles og afprøves Fase 3: sept. 11 – sept 12: Interesserede kommuner tilbydes praktikbesøg i de 4 partnerskaber
Projektets parter er fire Lokale partnerskaber i Randers, Roskilde, Guldborgsund og Lolland, Produktionsskoleforeningen og CABI. 4
Statusnotat oktober 2011
Projektets opbygning Ved projektstart blev der i alle fire lokalområder udarbejdet en samarbejdsaftale. Her sagde jobcentret, UU, familieafdelingen, en lokal produktionsskole og CABI ja til at indgå i et forpligtende samarbejde med det formål at skabe sammenhængende og koordinerede ungeforløb for op til 40 unge fra denne gruppe udsatte unge. Konkret sagde parterne ja til at deltage i forskellige møder i projektregi, sikre at den konkrete sagsbehandling støtter op om principperne i projektet, og at kommunen bevilger de nødvendige tilbud efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om aktiv socialpolitik og Lov om social service, når det er afgørende for den unges videre forløb. Baseenheden I de fire steder i landet blev der oprettet en ”baseenhed”. Det er derfra alle de unges forskellige aktiviteter udspringer. I tre af de fire steder er produktionsskolen baseenhed. I Roskilde er der oprettet en ny baseenhed, som fysisk er placeret ved UU og med værkstedsfaciliteter på teknisk skole. I alle fire steder er der blevet lagt vægt på at finde en baseenhed med et ungemiljø og med en mulighed for praksisnær vejledning. Den lokale organisering Den tætte kontakt til de unge i projektet er foregået gennem tovholderne. Der har været afsat midler til én eller flere tovholdere, som har kunnet følge de unge – lige meget hvilken aktivitet, de var i gang med. Begrebet en ”hånd i ryggen” har udviklet sig i projektet og er et godt billede på tovholderens rolle. Hvis den unge er ved at vakle på sin vej til uddannelse og arbejde, så er støtten der. Tovholderen har deltaget i visitationen, fulgt de unge gennem deres forskellige aktiviteter, haft kontakt til involverede instanser og dermed sikret kontinuitet og sammenhæng i den enkelte unges forløb. Eksempler på opgaver er at have kontakt til den unge og praktikværten for at høre, hvordan det går i en praktik, tage med til møder på jobcentret, have samtaler med den unge om deres misbrug og hjælpe med at finde løsninger på konkrete problemer, som har været sten på vejen. For at støtte op om det konkrete arbejde med de unge i projektet blev der de fire steder i landet udpeget en koordinator for projektet, oprettet en styregruppe og en nøglepersonsgruppe. Styregruppen består af ledere fra de centrale partnere, som mødes et par gange om året og får mulighed for at diskutere og finde løsninger på de udfordringer, projektet støder på. Derudover har de til opgave at sikre kendskabet til projektets grundideer hos medarbejderne i deres respektive organisationer. Nøglepersonsgruppen består af praktikere fra de involverede parter – dvs. jobcentret, socialafdelingen, UU, uddannelsesinstitutioner, produktionsskolen, misbrugscentret og andre. Her er der blevet opbygget netværk, og det har også været det forum, hvor praktikerne har fået nye input og opbygget kendskab til hinandens muligheder og kompetencer. De unge i projektet De unge i projektet har alle det problem, at de ikke har gennemført uddannelse efter folkeskolen. En del har heller ikke gennemført folkeskolens afgangsprøve. Derudover kan deres problemer være at de ryger hash, er kriminelle, har psykiske eller sociale problemer. De har dårligt netværk og har ofte mange afbrudte forløb og relationer bag sig. Det er unge, som har brug for nogle omveje for at få en uddannelse – ofte en mere praktisk vej, for mange af dem har dårlige skoleoplevelser bag sig. Og så er det unge, som ikke er i stand til at lave en langsigtet planlægning af deres vej mod uddannelse og arbejde.
5
Statusnotat oktober 2011
Samtidig er det også unge, som gerne vil ændre på deres situation, som gerne vil i gang med at lave noget og lave planer, så langt som de kan. I projektet har vi kunnet arbejde med 15 til 25-årige unge • • •
som ellers ville forlade produktionsskolen uden en plan for videre uddannelse eller arbejde som er frafaldstruede på en ungdomsuddannelse som ikke er i gang med uddannelse eller arbejde
Denne gruppe unge kan man støde på mange forskellige steder, for det drejer sig ikke om unge med én bestemt problematik. Der er tale om mange forskellige situationer, som gør, at de har brug for en særlig indsats for at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Eksempel på et forløb for en ung i Lokale Ungepartnerskaber: Et produktionsskoleforløb, en virksomhedspraktik, tilbage på produktionsskole, en ny virksomhedspraktik eventuelt kombineret med psykologsamtaler og derefter et EGU-forløb. Under det hele løber tovholderen som en gennemgående figur.
Gode råd Lokale Ungepartnerskaber har samlet følgende gode råd op til en styrket indsats: de er samlet i to dele – de første handler om arbejdet med de unge og de nederste om partnerskabet Arbejdet med de unge: •
Vær klar på målgruppen. Det skal være dem, der ellers ikke får det rigtige tilbud. Så giver det også værdi for sagsbehandleren.
•
Giv de unge en hånd i ryggen – og lad den sidde der gennem hele forløbet.
•
Lav de fleksible forløb med bl.a. virksomhedspraktikker som skridt på vejen.
•
Klarlæg, hvem der har bolden sammen med den unge og klarlæg, hvordan de andre parter kan støtte op.
•
Sæt noget positivt i stedet for misbrug og en dårlig hverdag.
•
Reager hurtigt og sørg for, at der altid er et næste skridt.
Om partnerskabet: •
Tramp stier mellem systemerne. De unges vanskeligheder er så komplekse at ingen part kan løse opgaven alene.
•
Få et nik fra ledelsen, som kan signalere ejerskab og stikke linjer ud.
•
Få ansigt på parterne på ungeområdet - så er det meget lettere at finde frem til løsninger.
•
Få alle parterne med – og få dem med fra start, så alle får ejerskab til partnerskabet.
6
Statusnotat oktober 2011
•
Find de konkrete medarbejdere, som kan se mening med at arbejde på tværs, kender området og som har en åben stil.
Fire forskellige projekter – samme ramme Projektet er de fire forskellige steder i landet - nemlig i Randers, Roskilde, Guldborgsund og Lolland - blevet til fire forskellige projekter, men projekter som alle bygger på de overordnede principper for projektet.
Randers I Randers har man haft fokus på at få de relevante parter i spil, så de hver især kan byde ind i den koordinerede indsats med netop deres ekspertise. Fx er tovholderfunktionen placeret i et allerede eksisterende ungetilbud i socialforvaltningen. Partnerskabet er etableret gennem den allerede eksisterede Garantiskole, gennem samarbejdsaftalen, besøg hos mulige samarbejdspartnere og gennem det konkrete samarbejde om de unge.
Koordinator Hans Rønnau: ”Min tanke har været, at vi skal være gode til at udnytte det de forskellige parter kan. Vi skal ikke have dem til at opfinde noget nyt. Vi skal alle gøre det, vi er gode til og så gøre det i samarbejde”.
”Dybest set handler det her projekt for os om partnerskabet og de stier vi kan trampe og så handler det om den tættere kontakt til de unge”, siger Hans Rønnau.
Baseenhed Her fungerer Randers Produktionshøjskole som projektets baseenhed. Koordinator er pædagogisk udviklingschef for Randers Produktionshøjskole Hans Rønnau, som har etableret sig i et tæt samarbejde med vejlederne Morten Sejr Stisen og Torben Olsen fra UU. De tre har stået for visitation af de unge til projektet og har i projektets startfase også fungeret som tovholdere for de unge. Det overordnede nik til projektet Fra kommuneledelsen har der gennem samarbejdsaftalen været et overordnet nik til denne særlige indsats. ”Det har fungeret som et godt grundlag for at diskutere med hinanden, hvordan vi får det til at fungere bedst muligt”, siger Hans Rønnau. Styregruppen i Randers består af den allerede etablerede ”Garantiskole”, hvor Lokale Ungepartnerskaber er på som fast punkt på alle møder. Garantiskolen er ikke en skole i fysisk forstand, men er et tæt samarbejde mellem alle relevante institutioner i Randers.
7
Statusnotat oktober 2011
Garantiskolen skal sikre løbende kontakt til alle unge, som ikke er i uddannelse, med det formål at etablere eller fastholde et uddannelsesmæssigt perspektiv for de unge. Parterne i Garantiskolen er: • • • • •
lokale uddannelsesinstitutioner arbejdsmarkedets parter ungdommens uddannelsesvejledning jobcentret socialforvaltningen og andre relevante instanser.
Man har på denne måde valgt at knytte Lokale Ungepartnerskaber op på de fora, som allerede fandtes i Randers. Praktikersamarbejdet Fra start blev der etableret en arbejdsgruppe bestående af koordinatoren fra produktionshøjskolen og to vejledere fra UU. Og set med Randersbriller, er UU en helt central part i arbejdet for denne gruppe unge. De har en stor kontaktflade, og så ligger projektet i forlængelse af det, som UU i forvejen skal. Ved at UU deltager i det daglige koordineringsarbejde inddrages det store netværk, som UU har. At produktionsskolen og UU er de centrale parter betyder også, at det ikke er en ny partner, samarbejdspartnerne skal lære at kende. ”De kender os, og vi har allerede bygget noget op sammen”, siger Hans Rønnau.
Nøglepersonsgruppen er først sent blevet etableret i Randers. Netværksopbygningen foregik i starten, ved at koordinatoren opsøgte de mulige samarbejdspartnere og diskuterede projektets ideer og samarbejdsflader. På den måde har man ”trampet stier” for de unge rundt i hele systemet. Erfaringen fra Randers er, at kontakten til samarbejdspartnere skal være kontinuerlig for at holde netværket og kontakterne levende. Senere er nøglepersonsgruppen blevet etableret, og på møderne har der både været faglige input af fælles interesse og diskussion om det konkrete ungesamarbejde. Men der har været udfordringer i at få samarbejdspartnerne til at prioritere møder i nøglepersonsgruppen og dermed være en del af forandringsprocessen. Man vil dog fortsat forsøge at bruge nøglepersonsgruppen til at holde fast i det ”stisystem” mellem de forskellige instanser, der er blevet etableret. Hans Rønnau lægger stor vægt på partnerskabet. ”Når vi kender hinanden og ved hvad vi snakker om, så kan vi meget hurtigt finde frem til nogle gode løsninger”, er hans erfaring. Der skal være aftaler med sagsbehandlere, så der kan ske noget hurtigt, når tovholderne eller koordinatoren kontakter dem. ”Det kan kun ske, hvis der er en ledelse, der siger ja, og hvis medarbejderne kan se, at indsatsen er en god investering. Alle skulle gerne fremover sidde med en oplevelse af, at når vi også har socialafdelingens, jobcentrets, UU’s og Produktionskolens kompetencer og muligheder at gøre godt med, så kan vi godt løse det her”, siger Hans Rønnau. Tovholder I Randers havde man som udgangspunkt den tanke, at der skulle være mulighed for, at den unge kunne pege på en person i sit eget netværk, som den unge allerede havde en relation
8
Statusnotat oktober 2011
til, og som kunne være tovholder. Det viste sig dog, at de unge ikke havde den type ressourcepersoner i deres netværk. Derfor fungerede de to UU-vejledere i første del af projektet som tovholdere. I 2010 tog projektet så kontakt til Ungebasen i Randers Kommune. Ungebasen er et tilbud i familieafdelingen for børn og unge mellem 11 og 17 år med komplekse og sammensatte vanskeligheder som kriminalitet, misbrug, sociale, psykiske eller familiemæssige problemer. Ungebasen tilbyder i deres daglige arbejde en mentorordning, en familieindsats eller at starte projekter for særlige grupper af unge. Ungebasen har mulighed for også at yde efterværn for de unge, der måtte have behov for det, frem til det fyldte 23. år. Medarbejderne har stor erfaring med tæt opfølgning af unge, som har vanskeligheder, og i mange tilfælde kender de også de unge i projektet, fordi de tidligere har haft kontakt til Ungebasen. Når Ungebasen løser tovholderopgaven i Lokale Ungepartnerskaber er der ingen aldersgrænse. Ideen var at udnytte de erfarne tovholderkompetencer, der fandtes her, og samtidig udnytte, at der for en del af de unges vedkommende var tale om voksne, som de allerede kendte på forhånd. Der var lydhørhed over for ideen i Ungebasen, og fra januar 2011 blev der udarbejdet en samarbejdsaftale, om at de første unge fik tovholdere fra Ungebasen. Løsningen blev altså her at bruge en kapacitet, som allerede fandtes et sted i kommunen. Målgruppen De unge i projektet er unge med ret omfattende problemer, og de er visiteret både gennem produktionsskolen, UU og jobcentret. Der har ikke været tale om en snævert defineret målgruppe. De unge kan have mange forskellige problemstillinger og være i mange forskellige situationer. Men der har hver gang været fokus på at tilbyde projektet til unge, som ellers ikke får de rigtige tilbud. Så giver det også ekstra værdi for samarbejdspartnerne at være med til at løse opgaven, er erfaringen i Randers. Ved visitationen lægger man vægt på, om den unge selv er motiveret for at være med i projektet og dermed motiveret for at komme videre mod uddannelse og har mod på at få en tovholder tilknyttet. ”Vi skal se en gnist i øjnene, og vi skal tro på, at vi kan se uddannelse et sted derude i fremtiden. Ellers er vi ikke den rigtige løsning”, siger Hans Rønnau. De unges forløb De unge er i gang med produktionsskoleforløb, i virksomhedspraktik eller i gang med EGU – bilag 3. Metoderne Når den unge bliver visiteret til projektet, indkalder de den unge og den unges netværk til et møde. På mødet skrives der referat af de aftaler, der bliver lavet – et referat, som den unge også selv får med sig. Allerede på mødet aftales det, hvad der skal sættes i gang, for holdningen er, at der straks skal sættes noget i værk. Der kan være tale om en kort praktik, for typisk kan de unge ikke overskue lange planer, men har brug for fleksible planer med mange delmål. Her aftales det også, hvem der skal være tovholder, og hvad tovholderen særligt skal lægge vægt på i forløbet. Alle skal vide, hvem der har ansvaret, og hvem der skal tages kontakt til, hvis der sker noget uventet. Efter at forløbet er gået i gang, indkalder koordinatoren og de to UU-vejledere med jævne mellemrum den unge til en snak, om hvordan det går, og om der skal laves justeringer i
9
Statusnotat oktober 2011
planen. ”Det er en måde at holde fast i de unge og hjælpe dem med at holde fokus”, siger Hans Rønnau. Virksomhedspraktikkerne har haft høj prioritet i forløbene i Randers. Selvom ikke alle de unge har været i stand til at følge et forløb i en virksomhed, mener man i projektet, at virksomhedspraktikkerne kan tilbyde et unikt voksenmiljø, som kan holde den unge fat i nye handlemønstre. De unge får gennem virksomhedspraktikken en oplevelser af, at de kan bruges til noget. Virksomhedsvejen ses i Randers som en måde at styrke de unges motivation på, og så giver den ekstra tid, og det har mange af de unge behov for, før de er klar til uddannelse. Der er tale om helt individuelt tilrettelagte forløb, hvor de forskellige unge i projektet ikke nødvendigvis kender hinanden. Virksomhederne kender som regel heller ikke noget til projektet, og det mener man, heller ikke er det centrale. ”De skal bare have kvalitet fra deres samarbejdspartnere”, siger Hans Rønnau.
Roskilde I Roskilde etablerede man en ny base mellem produktionsskolen, teknisk skole og UU, hvor de unge starter op i et 10-ugers gruppeforløb. De unge har også været tilknyttet forskellige værksteder på teknisk skole. I de efterfølgende individuelt tilrettelagte forløb har EGU haft en central rolle, fordi den netop tilbyder den fleksibilitet og støtte, de unge har behov for. Både koordinatoren og en coach har været tilknyttet de unge som tovholdere gennem de forskellige dele af forløbet. Baseenhed I Roskilde var der ikke en produktionsskole, der havde plads til projektet, så derfor opfandt man et holdforløb – formelt et produktionsskoleforløb, men placeret uden for produktionsskolen og i et samarbejde med teknisk skole. ”De unge kalder LUP (Lokale Ungepartnerskaber) for ”skolen midt i det hele” fordi skolen rent fysisk ligger i en villa midt i det hele. Men det er også et godt billede” siger Peter Fløe. Peter Fløe er ansat som koordinator og arbejder med udgangspunkt i Ungdommens Uddannelsesvejledning og i Jobcentret. Det overordnede nik Styregruppen består af repræsentanter for de centrale parter i området: • • •
•
Jobcenter Roskilde Ungdommens Uddannelsesvejledning Familieafdelingen Produktionsskolen i Roskilde.
Erfaringen er her, at samarbejdsaftalen har fungeret som et stempel fra oven, og at den har haft gennemslagskraft ned gennem systemet. Praktikersamarbejdet I Roskilde har der været stort fokus på netværksopbygningen, som er foregået gennem en stor og velfungerende nøglepersonsgruppe. Nøglepersonsgruppen kaldes her for udviklingsforum – netop for at sætte fokus på udviklingsperspektivet. Udviklingsforum har bestået af
10
Statusnotat oktober 2011
10 til 15 praktikere fra forskellige relevante parter, som har haft mulighed for at mødes, lære hinanden at kende, få nye faglige input og diskutere det tværfaglige samarbejde. De har fungeret som ambassadører for projektet og for det tværfaglige samarbejde rundt omkring hos de forskellige instanser. Tovholder Den tætte relation til de unge har været i fokus i Roskilde. Her har både koordinator Peter Fløe og coach Jesper Kamp fungeret som tovholdere for de unge. Og her lægger man meget vægt på at finde den rette balance mellem at hjælpe de unge og forvente, at de kan selv. Og så skal tovholderen også have systemkendskab for at kunne åbne de rigtige døre og være med til at finde de rigtige løsninger. Coach Jesper Kamp har arbejdet med de unge med en terapeutisk tilgang. Han har brugt sin egen baggrund aktivt i sit arbejde med de unge. ”Jeg har selv siddet i fængsel, og jeg har selv haft et misbrugsproblem. Jeg har hørt dem sige: ”Han ved, hvad han snakker om. Han har prøvet det, er kommet ud af det, og nu sidder han et helt andet sted og laver noget helt andet.” ”Jeg håber på, at jeg kan blive en af de voksne, der har betydet noget for dem”, siger Jesper. At Peter Fløe som koordinator også har fungeret som tovholder for de unge og dermed både været tæt på de unge og været kontakten til samarbejdspartnere, vurderer man har haft stor betydning for projektet i Roskilde. Det har givet stor sammenhæng og gennemslagskraft. De unges forløb I Roskilde er erfaringen, at der er flere fordele ved at starte i hold frem for at starte helt individuelle forløb. De unge starter med et gruppeforløb på 10 uger fast start- og sluttidspunkt. Her møder de unge en kombination af undervisning, coaching, små projektopgaver, værkstedsforløb på teknisk skole m.m. Formålet er at motivere, empower, give de unge mere selvindsigt og afklare de unge i forhold til de videre planer. Organiseringen har gjort det let at komme ind og blive en del af teknisk skole. ”I forhold til de unge er der også en fordel ved, at vi ikke bliver identificeret som produktionsskole, for det er der mange af de unge, der har modstand imod. Vi kan på den måde appellere til lidt flere unge”, siger Peter Fløe. Efter de 10 uger fortsætter de unge i individuelt tilrettelagte forløb med EGU, virksomhedspraktik eller andet. EGU giver mulighed for den fleksibilitet, som de unge har brug for. Falder de unge fra, så er der mulighed for at komme ”op på hesten igen”, som Peter Fløe udtrykker det. Og for virksomhederne giver EGU mulighed for kun at stå for en del af den unges forløb, og der er ikke noget krav om, at virksomheden er praktikgodkendt. Man har oplevet stor åbenhed fra virksomhedernes side, som alle er håndplukkede til opgaven. Målgruppen Målgruppen har hovedsagelig været unge over 18 år, men i 2011 starter et hold med unge under 18. Forventningen er, at man vil opleve ekstra udfordringer med de unge under 18 år, fordi man her også har en modenhedsudfordring at arbejde med. Deltagerne har været drenge – hovedsageligt fordi værkstederne på teknisk skole i højere grad har appelleret til drenge end til piger.
11
Statusnotat oktober 2011
De unge er visiteret fra UU, jobcentret og fra produktionsskolen. Størstedelen af de unge er indskrevet som produktionsskoleelever, men har deres dagligdag på holdforløbet i villaen, i en praktik eller i EGU. Metoder Holdforløbet har den styrke, at de unge oplever sammenhold og et fællesskab, og at der er andre unge, som har vanskeligheder, der ligner deres egne. ”Fremover vil vi også etablere en klub for de unge, hvor de kan komme hver torsdag. Vi skal være med til at skabe nogle bedre alternativer for dem i deres fritid”, siger Peter Fløe. Metoderne er i de første ti uger en vekselvirkning mellem et forløb i villaen og et forløb på værksteder på teknisk skole. Derefter er der tale om individuelt tilrettelagte forløb, hvor de unge er i praktik eller lignende, samtidig med at de har en tæt kontakt til medarbejderne i projektet. Coach Jesper Kamp peger på hashen som et af de centrale temaer i arbejdet med de unge. Nogle har røget hash siden de var 12 år gamle. ”Når de har et misbrug, kan de ikke mærke sig selv, og så kan de ikke komme videre. Men vi har oplevet gennem vores arbejde, at hvis vi kan sætte en masse på plussiden, så er det lettere for de unge at kvitte hashen. Der skal skabes nogle alternativer i form af en praktik, som den unge bliver glad for, eller et kørekort, som kræver rene urinprøver”, fortæller Jesper. Der skal et bedre alternativ til for at få dem til at stoppe deres misbrug og udvikle en anden identitet end en misbrugeridentitet. I det hele taget er der fokus på handling i arbejdet med de unge. Der sættes hurtigt planer i værk, der følges hurtigt op, hvis den unge ikke dukker op og der findes hurtigt en praktikplads. ”Det er gennem handling, at vi viser de unge, at vi vil noget med dem”, siger Peter Fløe.
Guldborgsund I Guldborgsund har der været fokus på de muligheder projektet gav for at forlænge denne gruppe unges forløb på produktionsskolen og give ekstra tovholderstøtte via skolens værkstedslærere, som er tæt på de unge i hverdagen. Den viden om de unge, som tovholderne opbygger, skal efterfølgende bruges som fundament for kommunens udvikling af en koordineret ungeindsats. Baseenhed I Guldborgsund er baseenheden produktionsskolen Multicenter Syd. Allan Axelsen er ansat som koordinator på Multicenter Syd.
Det overordnede nik Styregruppen består af repræsentanter for de centrale parter i området: • • • • • •
Jobcenter Guldborgsund Ungdommens Uddannelsesvejledning Guldborgsund Udviklingskonsulent fra Social og handicap Udviklingskonsulent fra Børn og Unge Børn- og ungerådgivningen Produktionsskolen Multicenter Syd.
12
Statusnotat oktober 2011
Praktikersamarbejdet Det har været vanskeligt at få nøglepersonsgruppen til at fungere. De inviterede er ikke mødt talstærkt op. ”Vores samarbejdspartnere spørger, om det kan lette deres daglige arbejde med de unge, som de arbejder med lige nu, at deltage i nøglepersonsgruppen. Når jeg så siger: Det kan det ikke i dag, men det kan det på sigt, så siger de ok, så venter vi”, fortæller Allan Axelsen. Allan vil gøre det mere tydeligt, hvordan et tættere samarbejde kan lette det daglige arbejde for samarbejdspartnerne. Vi skal ha dem til at investere, og det er en udfordring, siger Allan. Målet er, at få nøglepersonerne til at mødes, så der bliver skabt nogle relationer parterne imellem, og man får set hinanden i øjnene. Tovholder Tovholderfunktionen deles mellem fem til seks af produktionsskolens værkstedslærere. Tovholderne har hver en række unge, som de følger tæt – både i forløbet på produktionsskolen og når de unge går videre på teknisk skole, VUC eller andet. Tovholderne har en helt central rolle i projektet i Guldborgsund. De skal knytte bånd til de forskellige instanser, som arbejder med de unge. Og så skal de tage de unge i hånden og sige: ”Hør her, jeg kender en, der ved noget om det her.” På den måde skabes kontakten til de instanser, som kan hjælpe, fortæller koordinator Allan Axelsen. Og han oplever, de unge har stort behov for at blive holdt i hånden, bl.a. fordi de ikke har tillid til de store systemer. På produktionsskolen har man fundet frem til de medarbejdere, som er ”støbt” til at være tovholdere. De skal være gode til at kommunikere, have empati, ville de unge – og så skal de være robuste. ”Når man starter de tætte relationer, så ved man ikke, hvad det bringer. Man dykker ned i noget, og man kan ikke bare lige smide tøjlerne igen”, siger Allan Axelsen. I projektet har man koncentreret sig om at dygtiggøre tovholderne. Det er sket gennem møder med fagligt indhold, sparringsmøder omkring de unge i projektet og møder med udviklingskonsulent Søren Palshøj fra Guldborgsund Kommune, hvor man har arbejdet med praksisforskning og udvikling af it-værktøj til dialog, progressions og dokumentation i dens unges forløb. Tovholderne mødes månedligt for at give hinanden sparring, og der har været fokus på tovholdernes observation af den unges problemer. Redskaberne har bl.a. været netværkskort som udgangspunkt for en snak med den unge om, hvilket netværk den unge har omkring sig. For tovholderne har det været en guide til, hvordan den konkrete unge skal have en hånd i ryggen. Gennem sparring og fagligt input bliver møderne et ideforum for den enkelte unges forløb. Her har de givet hinanden sparring på, hvad tovholderopgaverne er, og hvornår man skal henvise til de professionelle instanser, som arbejder med fx boligproblemer, mentorordninger eller andet. Ud over at være tæt på den unge, mener Allan Axelsen, at tovholderens fornemste opgave er at kommunikere og skabe det rette netværk omkring den unge. ”Vi har jo alle støttefunktioner, og de er super gode. Men vi mangler limet. Det lim kan tovholderen være”, siger Allan. Ud over møderne samles viden op gennem tovholdernes logbogsnotater, som beskriver forløbene med de unge. Tovholdernes observationer bliver derefter samlet sammen til udviklingskonsulent Søren Palshøj, som dermed får et overblik over de unges nøgleproblemer. Dette overblik skal senere danne udgangspunkt for planlægning af kommunens ungeindsats. I Guldborgsund har man bevidst valgt tovholderne mellem skolens værkstedslærere. Allan Axelsen ser en kæmpe fordel for tovholderne i, at de unge løber om benene på dem hele
13
Statusnotat oktober 2011
tiden. De kender dem, og gennem tovholderroller kommer de til at kende dem endnu bedre. Når de laver netværkskort med de unge, viser tovholderens betydning sig. ”Tovholderen står tit længere inde mod midten end mor”, fortæller Allan. Samtidig pointerer Allan Axelsen, at hver enkelt tovholder kun skal være tovholder for en mindre gruppe unge. ”Man skal kunne holde til, at de unge ringer om aftenen, eller at man skal tidligt op og ringe for at vække en ung. Så der er grænser for, hvor mange man kan være tovholder for”, siger Allan. De unges forløb Visitationen varetages af koordinatoren i projektet - bilag 3. Målgruppen De unge rekrutteres primært fra produktionsskolen men også fra UU. Der er tale om unge, som viser behov for en tættere opfølgning, end den opfølgning produktionsskolen normalt kan tilbyde og i længere tid end det år, som er grænsen for et produktionsskoleforløb. Samtidig skal der være et uddannelsesperspektiv for den unge, og den unge skal selv være motiveret for at være med. Metode Metoderne har været fokuseret omkring den praksisnære vejledning og den tætte relation til tovholderen. Realkompetenceværktøjet og netværkskortet har indgået i det daglige arbejde. Udviklingskonsulent Søren Palshøj fra Guldborgsund Kommune har fulgt projektet siden 2010. Han arbejder med praksisforskning, og i denne forbindelser har tovholderne i projektet indhentet viden om gruppen af unge. Den viden bliver grundlaget for den omstillingsproces, som Guldborgsund Kommune er i gang med på deres ungeområde med det formål at kunne tilrettelægge kommunens ungeindsats på baggrund af viden og erfaringer. Metoden er observation på bestemte temaer – refleksion og opsamling. Metoden har også været den gennemgående metode, som er blevet anvendt til sparring ved tovholdermøderne og har vist sig at fungere fint sammen med realkompetenceværktøjerne. ”Når vi skal omstille os, så sker det på baggrund af data. Og har vi ikke det på plads, kan vi ikke ændre vores organisation”, siger Søren Palshøj. Der er mange parter, der skal involveres i denne omstillingsproces. Det drejer sig både om børn & unge, jobcentret, UU, Handicap osv. Søren Palshøj vil gennem den viden, der er opnået om denne gruppe unge, kunne pege på, hvordan de forskellige indsatser har indflydelse på hinanden, hvordan en indsats ét sted vil kunne spare noget et andet sted og så videre. ”Vi skal kunne dokumentere, hvordan alt det her hænger sammen. Ellers får vi ikke lavet de omstillinger der skal til”, siger Søren Palshøj. Og han ved, der er store udfordringer for kommunen i at arbejde på tværs. Der skal tænkes anderledes, og der skal en mere hensigtsmæssig tilgang til, når det drejer sig om denne gruppe unge. Det har krævet tålmodighed fra samarbejdspartnerne, at omstillingen i kommunen ikke er kommet her og nu. Det tager tid, når nogle skal afgive magt, andre skal have mere magt og nogen skal ændre kultur og arbejdsmåde. Samarbejdsaftalen med Guldborgsund Kommune har betydet velvilje og en positiv holdning, men samtidig har projektet ikke endnu i tilstrækkelig grad betydet et styrket tværsektorielt samarbejde i det daglige i Guldborgsund. Men forandringen kommer, fastholder Søren Palshøj.
14
Statusnotat oktober 2011
I virksomhedssamarbejdet tror man i Guldborgsund mest på det praksisnære samarbejde. Det gode konkrete samarbejde med virksomhederne foregår, når tovholderen kontakter en virksomhed for at høre, om de kan have en bestemt ung i praktik. ”Når vi kan sige: ’Jeg skal nok sørge for at han dukker op, og hvis der bliver problemer, så ring til mig’, så vil de godt”, fortæller Allan Axelsen.
Lolland På Lolland har man etableret sig med én tovholder, som har kontakt til alle unge i projektet – alt efter hvor meget støtte de har behov for. Størstedelen af de unge er på produktionsskolen, og tovholderen har et tæt samarbejde med værkstedslærerne og koordinerer de unges aktiviteter. Samtidig er tovholderen bindeled til de eksterne samarbejdspartnere, som indgår i de unges forløb. Baseenhed På Lolland er baseenheden Lolland Produktionsskole. Det overordnede nik Styregruppen består af: • • • • •
Jobcenter Lolland Børn og ungerådgivningen UU Lolland Produktionsskole Socialpsykiatrien.
Christian Rosdahl er koordinator og fungerer også som specialvejleder for ungdommens uddannelsesvejledning. Styregruppen på Lolland har ikke haft nogen fremtrædende rolle. Der har været store udfordringer med at få afholdt møder og det har betydet, at beslutninger og udmeldinger fra styregruppen ikke i tilstrækkeligt omfang er kommet videre til de medarbejdere, som i det daglige arbejder med de unge. Men samarbejdsaftalen har stadig betydet en større legitimitet af samarbejde på tværs. Der er kommet hul på holdningen om, at alle bliver bedre ved at samarbejde med andre. ”Noget af det samarbejde, som var lettere i de små kommuner, hvor alle kendte hinanden, kan nu ved hjælp af en samarbejdsaftale og et konkret samarbejde også lade sig gøre i de større kommuner”, siger koordinator Christian Rosdahl. Praktikersamarbejdet På Lolland har der været fokus på at udvikle samarbejdsfladerne med jobcentret. Der er et godt samarbejde med jobkonsulenterne i jobcentret om praktikpladser til de unge. Det betyder bl.a., at det er blevet lettere at tage kontakt til jobcentret og få en hurtig løsning, når en af de unge skal i virksomhedspraktik. Det har snarere været det daglige samarbejde, der har haft betydning for udviklingen af partnerskabet end møderne i nøglepersonsgruppen. Der er tanker om, at nøglepersonsgrup-
15
Statusnotat oktober 2011
pen fremover skal kunne forankres og gøres mere levende i et ungenetværk, som for tiden er aktivt på Lolland. Tovholder Morten E. Hansen fungerer som tovholder for alle unge i projektet. På grund af jobskifte kom der midtvejs i projektet en ny tovholder. På Lolland ser man fordele i, at der kun er én tovholder. Han får en masse erfaring, og det er ikke en ”sideforretning” til alt det andet arbejde. Det gør det også tydeligere for fx jobcentret, hvem de skal samarbejde med i projektet. Tovholderen har delt de unge op, alt efter hvor stor en indsats de har behov for fra projektet. En del følger Morten tæt, en del følger han i de forløb, de er i gang med eksternt – fx på VUC – og en del følger han løsere gennem en udslusningsdel. Alle unge er noteret på en tavle, hvor man kan se, hvilken indsats den unge har brug for, og hvornår den sidste kontakt har været. De unges forløb Visitationen foregår ved, at koordinatoren får en henvendelse fra UU, produktionsskolen eller jobcentret. Derefter tager koordinatoren stilling til problemstillingen og får afklaret, om der arbejdes med den unge et andet sted i kommunen, om den unge er udredt, hvor udviklingspotentialerne er og vurderer dermed, om projektet er den rette løsning. Den praksisnære vejledning foregår først og fremmest på produktionsskolens værksteder men også i virksomhedspraktikker. Når det ved visitationssamtalen er aftalt, hvad den unge skal i gang med, så er det koordinatorens opgave at klæde værkstedslæreren på produktionsskolen og tovholderen på til opgaven: Hvad er målet, og hvor er knasterne? I nogle unges forløb er jobcentret en vigtig samarbejdspartner, i andre tilfælde er det UU. Det bliver klarlagt fra gang til gang, og i hvert tilfælde er det afgørende, at samarbejdspartnerne ved, hvem de skal kontakte, hvis der sker noget uventet. I samarbejdet med erhvervsskolerne er det aftalt, at det er tovholderen som har bolden, når den unge er på grundforløb. Når den unge så fortsætter på hovedforløb, træder projektet lidt tilbage, og så er det UU, der har den primære kontakt til den unge. Hvis noget går galt i hovedforløbet, træder projektet til igen med den ekstra støtte, der kan tilbydes der. Målgruppen Man har især haft fokus på de unge, for hvem et år på produktionsskolen ikke var nok til at komme videre i uddannelse eller arbejde. De unge er primært over 18 år. Det er unge med meget komplekse problemstillinger, dog er der ikke tale om unge, som er målgruppe for STU-forløb. Fremover vil man fokusere på unge, som vil være i stand til at gennemføre en EGU. Metoder Koordinator og tovholder har på Lolland inddelt eleverne i forskellige niveauer, alt efter hvor meget støtte de har brug for fra projektet. På en tavle kan medarbejderne se, hvad de unge er i gang med, hvornår de sidst har haft kontakt, hvordan de er inddelt og dermed, hvor meget støtte de har brug for Metoderne i projektet er først og fremmest relationsarbejde. Her er der både tale om en central relation til værkstedslærer, tovholder og en eventuel mentor på en virksomhed eller en
16
Statusnotat oktober 2011
uddannelsesinstitution. Den praksisnære vejledning foregår både på produktionsskolen og i virksomhedspraktikker. Tovholderen eller koordinatoren har også haft til opgave at følge de unge til møder på fx jobcentret og hjælpe den unge med at holde styr på historikken, hjælpe med at se muligheder og barrierer, og hvordan barrierer kan overkommes. Så er der sammen fundet løsninger og aftalt, hvem der har ansvar for hvad. På den måde kan man gøre det tydeligt, at bolden kun ligget ét sted ad gangen.
De generelle erfaringer med Lokale Ungepartnerskaber Projekt Lokale Ungepartnerskaber har to ben: • •
Individuelt tilrettelagte forløb med fokus på en kontinuerlig hånd i ryggen og en sammenhængende praksisnær vej til uddannelse. Et lokalt partnerskab mellem de mange forskellige aktører for at sikre kontinuitet og sammenhæng.
Erfaringen er, at disse unge har stor gavn af en hånd i ryggen, og de har stor gavn af de fleksible forløb med fokus på den praktiske tilgang. Erfaringen er også, at det tværfaglige samarbejde er en nødvendighed for at skabe de gode forløb for denne gruppe unge. Der er tale om så komplekse problemstillinger, at ingen af parterne kan klare opgaven alene. Og når systemer taler bedre sammen, hjælper det ikke blot indsatsen for denne gruppe unge – det smitter også af på indsatsen for en langt bredere gruppe af unge.
De individuelt tilrettelagte forløb med fokus på en kontinuerlig hånd i ryggen og en sammenhængende praksisnær vej til uddannelse Den tætte relation Tovholderen har haft en helt central betydning i projekterne. Tovholderen er den projektmedarbejder, der som hovedregel deltager i den grundige visitation, hvor man får kortlagt den unges historik, og fundet ud af, hvad den unges situation er. De får kortlagt, hvem det skal samarbejdes med, og tovholderne har også ofte en rolle med at finde en praktikplads til den unge. Jobcentret har ofte kun kontakt med den unge hver tredje måned. Men tovholderen har den daglige kontakt med de unge – og tager ansvaret for koordinering, kontinuitet og sammenhæng på sig i det daglige. ”Det der flytter noget for de unge er, når de får en god relation til en voksen, som også kan fungere som tovholder. Det nytter ikke, vi siger: Det er ikke lige her, vi kan hjælpe med det. Nej, vi skal sige: Det er ikke sikkert det er her, men det finder vi ud af”, siger Hanne Winther fra Ungebasen. For det er et meget specialiseret systemet, de unge skal navigere i. ”Jeg kan hjælpe de unge med at bære sagen det rigtige sted hen. Det som forældre ellers gør. De her unge har bare ikke forældre, som gør det”, fortsætter Hanne Winther fra Ungebasen.
17
Statusnotat oktober 2011
Og så er tovholderen den voksne, som er tæt på den unge i hverdagen. Tovholderen er den, som den unge kan kontakte, og som den unge får en opringning fra eller en snak med. Alle tovholderne lægger meget vægt på relationen mellem den unge og den voksne. Man skal have lyst til at være sammen med den unge og være en tydelig voksen, som er vant til at høre mange ting uden at falde ned af stolen. ”Den unge skal ha nogen at ringe til. Og tit kan man med en meget lille indsats være med til at rette op på noget, der er ved at køre skævt. Det er, når vi handler, at vi virkelig viser de unge, at vi vil noget med dem”, siger Peter Fløe. En ung kan have fået tilbud om samtaler hos en psykolog, men hvis man ikke kommer op om morgenen, så møder man ikke op – med mindre der er en der ringer og sørger for, at man kommer op. Og det kan være tovholderen. Men der har også i projektet været udfordringer med at få afklaret tovholderens rolle over for samarbejdspartnerne. ”En tovholder kan og skal for eksempel ikke overtage UU’s rolle. Tovholdernes udfordring er hele tiden at finde frem til det netværk, der kan hjælpe med at løse udfordringen. De skal ikke selv, men de skal finde nogen der kan”, siger Allan Axelsen og peger dermed på de generelle erfaringer fra projektet. Den ekspertise, som findes rundt i systemerne, skal bringes i spil, og det kan tovholder og koordinator koordinere, så den unge ikke står alene i det meget specialiserede system. ”Vores erfaring er, at det er en PERSON de har kontakt med – ikke et SYSTEM. Hvis det ikke er en person, bruger de ikke tilbuddet”, fortæller Hanne Winther fra Ungebasen i Randers. ”Forleden fik jeg et brev fra en ung, jeg havde kontakt med for mange år siden. Dengang hev jeg mig i håret over ham. Men det viser sig nu, at de små ting jeg har gjort, har haft en voldsom betydning. Det kan virkelig gøre en positiv forskel, hvis man tager det på sig. Men det fortæller også, hvor ansvarsfuldt det er at gå ind i andres liv. For mig giver det en masse motivation til arbejdet”, siger Peter Fløe. Én person Styrken i dette projekt har også været, at tovholderen har kunnet følge den unge gennem forskellige aktiviteter. Tovholderen har stadig haft kontakten, selv om den unge er i en virksomhedspraktik eller i et skoleforløb. Ved at kende hele forløbet har tovholderen også kunnet bidrage til progression i den unges forløb og dermed kunnet arbejde for, at det ikke er de samme vanskeligheder, der stopper den unge igen og igen. Ofte er udfordringen for disse unge, at de har mange afbrudte forløb bag sig, og dermed har de også mange afbrudte vejleder-, kontaktlærer- eller mentorforløb bag sig. Det er belastende for de unge. ”De skriger på én person, for de har fortalt deres historie så mange gange”, siger Hanne Winther fra Ungebasen i Randers. Jesper Kamp fra Roskilde fortæller videre: ”Det er så afgørende, at vi laver relationer, som holder i lange forløb. De her unge har oplevet så mange brud – skilsmisser, flytninger, forældres nye kærester og så videre. Vi skal være vedholdende, tage hjem, banke på og sige: ”Hvad faen foregår der? Vi har brug for dig.” På trods af de ekstra midler til tovholderfunktion oplever flere medarbejdere, at ressourcerne har været en udfordring. En del af de unge har brug for meget mere støtte, end det har været muligt at give dem gennem projektet. Der kan skyldes bogstav-diagnoser, kriminalitet, hashmisbrug, boligproblemer eller andet.
18
Statusnotat oktober 2011
Vi har her samlet de kompetencekrav, som de forskellige samarbejdspartnere har opstillet for en tovholder: • • • • • • • • • • • •
Positivt livssyn Dygtig til at være sammen med unge mennesker Empati Systematik – for der er mange bolde i luften Fleksibilitet både i forhold til de unge og samarbejdspartnerne Socialpædagogisk forståelse Forståelse for uddannelsessystemet, kontanthjælpssystemet m.m. Man skal ikke vide alt, men man skal vide, hvem man kan spørge. Åbenhed Fremkommelighed Lyttende Kunne skære igennem Kende området, så man også kender de personer, det kunne være godt at ringe til.
Gode råd til andre tovholdere • • • •
Find din egen facon, for man bruger sig selv i arbejdet. Bliv en ven af huset hos de forskellige samarbejdspartnere. Vær vedholdende. Sæt dig i respekt og giv samtidig masser af omsorg.
Virksomhedsvejen Virksomhedspraktikker som en mere praktisk vej til at blive klar til og motiveret for uddannelse har været en anden af hovedidéerne i projektet. En praktikplads kan have mange forskellige formål. Det kan være at afprøve et fagområde, at være på en arbejdsplads eller måske, at få aflivet en drøm. Jesper Kamp fortæller: ”Praktikkerne er rigtig vigtige for de her unge. De fleste af dem har ingen arbejdsidentitet, så den skal de først i gang med at bygge op. Mange er ikke vokset op med en far eller en mor, der går på arbejde. Men at møde en mester, som bliver stik tosset, når det ikke kører, men også giver en masse ros – det er uvurderligt.” Og EGU har vist sig som en brugbar vej for de unge. ”EGU er lige i overensstemmelse med projektets formål. Vi kan løbende opkvalificere, og går det dårligt, kan vi gøre noget for at komme op på hesten igen”, siger Peter Fløe. I EGU er der tæt opfølgning, så man kan samle op på problemerne, lige når de opstår. Alle steder opdyrker man virksomhedskontakterne fra ”sag til sag”. Når en konkret ung skal i en virksomhedspraktik, finder tovholderne eller koordinatorerne frem til en virksomhed, som man mener kan matches med den konkrete unge. I nogle tilfælde er branche og jobfunktion i fokus. I andre tilfælde er virksomhedens mulighed for at give et indblik i, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads i fokus. Og endelig kan der også være fokus på en leder eller en kollega, som kan være et godt match for den konkrete unge og give det positive modspil, som den unge har brug for.
19
Statusnotat oktober 2011
EGU er for unge, som ikke passer ind i de traditionelle uddannelser men har brug for større vægt på det praktiske. Forløbet består af praktik i en virksomhed og enkelte skoleforløb på en erhvervsskole, i ungdomsskolen eller på en produktionsskole. Hvis der ikke er mulighed for at skaffe en praktikplads, kan praktikdelen foregå på en produktionsskole eller på en erhvervsskole. Den unge får praktikløn og skoleydelse under forløbet. Læs mere på
www.egu.dk og på www.ug.dk. Når den unge har været på et produktionsskoleværksted i en virksomhedspraktik – eller ofte flere – så er der efterfølgende en opgave med at finde ud af, om det skal være EGU eller et forløb på teknisk skole. Mangler der nogle skolekundskaber, så starter den unge måske på VUC. Nogle gange lykkes tingene ikke, og så skal den unge måske tilbage på værkstedet på produktionsskolen eller i gang med noget helt andet. Den unges hele situation I projektet har man arbejdet med unge med mange forskellige problemstillinger. Problemstillinger som ikke kan løses ét sted i systemet. Og metoden med tæt tværfagligt samarbejde har haft betydning for, hvor ”bredt” der er blevet set på den unges situation. Torben Olsen fra UU i Randers siger: ”Vi her på UU er blevet mere opmærksomme på, at der er flere ting der skal spille sammen, for at det lykkes. Det nytter ikke noget at tænke, at nu er han startet på teknisk skole, og så er alt godt. Vi er også nødt til at tænke på, at der skal være et sted at bo, nogle relationer som hjælper til, et misbrug der skal styr på.” Så nu er der flere ting i spil, når UU snakker med de unge, og der er mere opmærksomhed på, om hele den unges situation er kommet på bordet. Der skal altid være et næste skridt Statistikkerne viser, at de unges forløb består af mange komponenter. Den langsigtede plan består af mange små delmål, og for en del af de unge kan der også være tale om ”et skridt frem og to tilbage”. ”Men der skal altid være et næste skridt”, siger tovholder Morten Hansen fra Lolland. Der har i arbejdet med de unge været meget fokus på, at forløbene ikke må gå i stå. Der skal hurtigt tages fat i de unge, når noget ikke går efter planen, og så skal der laves nye planer. Her har tovholderen en central placering, fordi tovholderen har den tætte kontakt med den unge. De unge kan ikke tænke så mange skridt frem, så sammen med den unge skal der laves lange sammenhængende forløb, men med små skridt. ”Måske har vi nogle tanker, men for den unge skal vi lave planen, så de kan håndtere det i deres eget hoved. Og vi er klar på at ændre planen, hvis der bliver behov for det”, siger Morten Stisen fra UU Randers. Men tovholderne lægger også vægt på, at samarbejdspartneren stadig er på banen. Det har været nødvendigt i projektet at aflive forventningen om, at projektet tog ansvaret for de unges forløb. Det har der ikke været ressourcer til i projektet. I stedet har der været fokus på at inddrage de enkelte samarbejdspartnere og få fuldstændig klarhed over, hvilke opgaver de enkelte partnere har i det konkrete forløb. ”Det duer ikke at sagsbehandleren tænker: Fedt, nu er der en anden, der klarer det. De må gerne forvente, at jeg er den udfarende, men når jeg så kontakter dem, skal de tage det alvorligt”, siger Morten Hansen fra Lolland.
20
Statusnotat oktober 2011
Mere tid Christian Rosdahl fra Lolland peger på, at projektet har kunnet give de unge mere tid til at blive klar til uddannelse og arbejde. ”Mange af de unge kommer i klemme i produktionsskolernes etårs regel. De har brug for noget mere tid for at blive klar. Og vi kan se, at det betyder noget, når de får lidt mere tid”. Den ekstra tid kan der være behov for, både fordi de unge skal have styr på et misbrug, have bygget troen på sig selv og fremtiden op, få arbejdet med deres psykiske sårbarhed, blive afklaret om, hvilken vej de skal gå eller måske have forbedret nogle kompetencer. Og for de helt unge kan der oveni være manglende modenhed at slås med. Unge kan gå på produktionsskole i et år. Med særlige begrundelser kan der dispenseres for etårs reglen. Fra UU’s side tillægges den ekstra tid også stor betydning. Benny Jensen fra UU på LollandFalster tror, at den tid man giver de her unge giver rigtig meget på bundlinjen. ”Denne gruppe unge kunne meget vel være kommet for tidligt ud af produktionsskolen og derefter være faldet fra en ungdomsuddannelse. Her har vi fået en meget bedre proces for de unge, hvor de har fået mulighed for at modnes lidt mere og få nogle flere kompetencer. Når de får den her hjælp, så er der åbnet op for, at de kommer helt igennem uddannelsessystemet”, siger Benny Jensen. Men nul ventetid For de medarbejdere, som er tæt på de unge, fremhæves hurtig sagsbehandling igen og igen. ”Når responstiden er hurtig, så kan vi ofte gribe dem, før de er faldet”, siger Morten Stisen fra UU Randers. Disse unge tåler ikke lange ventetider. 14 dages ventetid på et møde kan være for lang tid. Tovholderne ser ventetid som en kæmpe udfordring i det daglige arbejde. Erfaringen er, at når problemerne kommer på banen, så må det ikke gå i stå der. Ventetid kan ikke undgås, men tovholderne har erfaret, at det er altafgørende, at der sker noget, mens den unge venter. Det kan være en virksomhedspraktik eller et besøg på et af produktionsskolens værksteder, mens man venter på et møde med jobcentret eller andet. ”Vi kan ikke lave treårsplaner med de her unge. Vi skal tage små overskuelige skridt – måske kun frem til en kort praktik. Men vi skal hele tiden have gang i noget”, siger Hans Rønnau. De unge skal ville selv Tovholderne lægger alle vægt på, at den unge vil selv. En hånd i ryggen og god koordination gør kun en forskel, hvis den unge samarbejder og er indstillet på at ville ændre på sin situation. Der vil være sten på vejen – aftaler der ikke bliver overholdt, forventninger de ikke kan leve op til eller andre udfordringer – der kommer i vejen. Men forandring sker kun, hvis den unge selv vil være med til at skabe forandringer. ”Der skal være en gnist hos de unge selv. Men det er min opgave at hjælpe med at finde den frem. Hvordan skal de kunne have en gnist, hvis de har et møgliv bag sig. Jeg skal hjælpe dem med at komme til at ville”, siger coach Jesper Kamp fra Roskilde. Hans Rønnau hører tit de unge sige: ”Hvis det ikke er noget der interesserer mig, så gider jeg ikke”. Og så skal de unge have modspil. ”Nogle gang skal man gå ud med skrald. Nogle gange skal man starte ét sted, som senere kan udvikle sig til noget interessant. Vi skal have bygget ind i dem, at verden gerne vil være med, men de skal også selv investere. Og så har
21
Statusnotat oktober 2011
vi forventninger til dem – ikke større skridt end de kan tage, men vi forventer noget”, siger Hans Rønnau. På Multicenter Syd har man lavet kontrakt med de unge. I Randers mødereferater med beslutninger om, hvad der skal ske, og som den unge får med sig hjem.
Et lokalt partnerskab mellem de mange forskellige aktører for at sikre kontinuitet og sammenhæng Projektets andet ben har været at få opbygget et partnerskab mellem alle de parter, der arbejder med denne gruppe unge. Det er UU, jobcentret, familieafdelingen, misbrugscentret, ungdomspsykiatrien, uddannelsesinstitutionerne, produktionsskolerne og flere andre. Der er desværre masser af muligheder, for at de unge lander mellem de mange stole. Det handler om, at de forskellige parter ikke arbejder tæt nok sammen, så hverken den ene eller den anden ved, hvad den unge er i gang med. Så i projektet har der været fokus på kendskab til hinanden, forbedring af overgangene, hurtighed i sagsbehandlingen og tydelighed om, hvem der har bolden. De involverede parter har alle nævnt ønsket om overblik over sagsgange og bedre kendskab til de øvrige parter på ungeområdet, som noget af det, de gerne ville have ud af projektet. Der har været behov for at kende lidt mere til ”vejnettet” for beslutningsprocesser og arbejdsgange og dermed udvikle samarbejdet parterne imellem. Det overordnede nik Samarbejdsaftalen, som blev udarbejdet i starten af projektet, har været vigtig for udviklingen af det tværsektorielle samarbejde. Samarbejdsaftalen har fungeret som et overordnet nik fra parterne. ”Vi skeler ikke til samarbejdsaftalen i hverdagen, men det var den der gjorde, at nogen satte sig sammen og sagde: Det her, det gør vi. Og for os praktikere betyder det, at nu er det legitimt at arbejde på tværs. Og så har vi fået en fælles forståelse af, at vi alle sammen bliver bedre af at samarbejde med de andre”, siger Morten Hansen. Samarbejdsaftalen har fungeret som et ”stempel” fra oven. Alle steder har samarbejdsaftalen haft nogen gennemslagskraft, og den har været et grundlag for en fælles forståelse mellem parterne af, at her skulle der noget ekstra opmærksomhed til. ”Med en samarbejdsaftale ved vi, at vi kan banke på de forskellige døre, og at dørene åbner sig. Så skal vi ikke starte forfra og opfinde samarbejdet hver gang. Det er vigtigt at kunne ringe op og sige: Du ved, vi har jo et samarbejde, og nu ringer jeg om…”, siger Allan Axelsen. Ud over samarbejdsaftalen har projektet lokalt en styregruppe og en nøglepersonsgruppe. Styregruppen har ikke været en del af dagligdagen i projektet, men der har gennem styregrupperne været en bevågenhed fra lederside på projektet, og det vurderer alle fire projekter er afgørende. ”I starten havde samarbejdsaftalen stor betydning, fordi den satte rammerne for projektet og styregruppen sikrede opbakning til projektet”, siger Benny Jensen fra UU. Nogle steder er det lykkedes bedre for styregruppen end andre steder at få projektets intentioner og informationer ud til de medarbejdere, der skal være det praktiske partnerskab i
22
Statusnotat oktober 2011
dagligdagen. Men der er bred enighed om, at det er vigtigt med det overordnede nik til et samarbejde fra ledelsen. Samarbejdet mellem praktikerne Nøglepersonsgruppen, som består af praktikere, har fungeret forskelligt de fire steder i landet. Nogle steder er man kommet sent i gang, andre steder har der været udfordringer med at få nøglepersonerne til at prioritere møderne. I Roskilde lægger alle parter stor vægt på møderne i nøglepersonsgruppen. Det har her fungeret som et forum, hvor parterne har kunnet lære hinanden at kende og også har fået nye faglige input. Alle steder lægger praktikerne stor vægt på, at parterne lærer hinanden at kende, og er det ikke sket gennem nøglepersonsgruppen, så er det sket gennem det daglige samarbejde omkring de unge. Der er bred enighed om, at der skal ansigter på for at lave det gode tværsektorielle samarbejde. Samarbejdsaftalen har også bidraget til at sikre fremdrift i projektet i de situationer, hvor projektet er stødt på sten på vejen. Stenene på vejen har også i nogle tilfælde krævet, at koordinatorerne har måttet minde samarbejdspartnere om, at projektet er et fælles projekt, som alle har nikket ja til. At træde stierne mellem systemerne Erfaringen er, at der skal fleksible og hurtige løsninger til for at hjælpe denne gruppe unge på vej mod uddannelse. Og fleksible løsninger kræver samarbejde og netværk – og netværk og hurtig sagsbehandling hænger sammen. Jo mere man kender hinanden og hinandens muligheder – jo lettere er det at finde frem til gode, fleksible løsninger. ”De unge møder tit en kassetænkning i systemet. Så vi skal træde stier mellem sektorerne for de unge. Vi skal skabe gode relationer mellem de forskellige sektorer. For gode relationer giver også større vilje til at finde gode løsninger”, siger Morten Hansen. Man skal vide, hvem man kan ringe til med et spørgsmål. Kender man hinanden og har en fælles forståelse, er erfaringen, at det er meget lettere at finde frem til gode løsninger. Men for at netværket fungerer, er det nødvendigt, at medarbejderne kan se, at det er en god investering – at de med hurtighed og den rette indsats kan undgå, at sagen kommer tilbage ti gange så vanskelig. ”Alle skulle gerne sidde med oplevelsen af, at når jeg også har alle UU’s, produktionsskolens, socialafdelingens og jobcentrets kompetencer og muligheder at gøre med, så kan vi løse det her”, siger Hans Rønnau . ”Vi har brug for samarbejdspartnerne, der siger mere JA end NEJ. Når man er presset siger man let: Nej, det er nogle andre, der skal det her. Tænk, hvis vi i stedet sagde: Det er vores fælles unge. Hvordan gør vi det her bedst?”, siger Hanne Winther, Ungebasen. Men alle steder i landet peger koordinatorerne på det vigtige i, at de kommunale ledelser får videreformidlet til de medarbejdere, som skal være de daglige samarbejdspartnere. Det er nødvendigt, for at systemet reagerer ”automatisk”, når der er en unge fra Lokale Ungepartnerskaber, som har brug for en særlig indsats.
23
Statusnotat oktober 2011
Hvad med økonomien? De involverede parter i projektet er meget enige om, at en tidlig og koordineret indsats er pengene værd – at mindre investeringer i en periode kan være en stor besparelse senere. ”Jeg tror, vi har en udfordring i, at kommunen er delt op i en masse små kasser, hvor man ikke kigger på, hvad der er godt for den samlede kommunekasse på lang sigt. Vi skal ikke tænke i kasser men i forbundne kar. Det handler det tværsektorielle samarbejde om”, siger Morten Hansen. Peter Fløe tilføjer: ”Jeg er sikker på, at når vi samarbejder på tværs, så får vi en bedre ressourceudnyttelse. Når vi tænker på tværs og tænker nogle forskellige ordninger sammen, kan vi nogen gange få noget til at hænge sammen, som ellers ikke kunne lade sig gøre”. ”Vi bliver nødt til at ville støtte de unge gennem en periode, så de bliver i stand til at få en uddannelse. Vi skal høre på, at de gennem en kort periode har brug for en hånd i ryggen. Ellers risikerer vi, at de hænger i kontanthjælp eller en førtidspension. Jeg tror, at en del af de her unge kunne tage en ungdomsuddannelse, hvis vi hjælper dem gennem i en periode. Det er ikke alle, men nogen – og flere end i dag”, siger Katja Skovgård. De koordinerede forløb Den type fleksible forløb, som de unge har behov for, kræver stor grad af koordination. Erfaringen er, at koordination i høj grad handler om at skabe sammenhæng og vide, hvem der har ansvar for hvad. ”Vi aftaler altid, hvem der har bolden, og at bolden kun ligger ét sted. Og det er vigtigt, at fx en erhvervsskole ved, hvem de skal kontakte, hvis der sker noget uventet”, siger Christian Rosdahl. Der må ikke være tvivl om, hvem der har ansvaret. Det må ikke ske, at nogen siger: Det troede jeg I gjorde! Den unge har ansvaret for at komme hver dag. Hvis der sker noget, der ikke skal ske, så er det os der skal sørge for, at der bliver givet besked eller koordineret”, siger Hans Rønnau. De koordinerede forløb kræver, at de professionelle samarbejder på tværs og dermed også, at relevant viden kan indhentes og videreformidles til samarbejdspartnerne. Men det skal ske inden for rammerne af tavshedspligten, eller den unge skal give samtykke til, at relevante oplysninger må videreformidles. I projektet har de unge ved projektstart skrevet under på en sådan samtykkeerklæring. Erfaringen er, at de unge ER indstillede på at relevante informationer kan videregives, fordi de også selv oplever det som belastende at skulle fortælle sin historie igen og igen. Læs mere om tavshedspligten i ungeindsatsen:
http://www.cabiweb.dk/lovstof/andet/udveksling+af+oplysninger+om+unge Virksomhedsvejen Projektet har oplevet nogle meget rummelige virksomheder. Peter Fløe havde et forløb med en ung, som havde meget svært ved at komme op om morgenen. Efter at have været i kontakt med en arbejdsplads, lavede lederen et job fra 9-17 med opgaver, som lige passede til denne unge. ”Men vi skal også huske, at virksomhederne jo ikke er socialkontorer, og det skal de heller ikke være”, siger Peter Fløe. Her er der reelle opgaver, der skal løses, tidsfrister, kvalitetsnormer og så videre. Men det er netop også derfor, at ”virkeligheden virker”. Erfaringen er, at det ikke er besværligt at få virksomhederne til at samarbejde om de unge. Virksomhederne har som oftest ikke noget særligt kendskab til projektet. De vil bare ha kva-
24
Statusnotat oktober 2011
litet fra deres samarbejdspartnere. Og kvalitet betyder ærlig dialog, tydelig samarbejdspartner og nem adgang. Virksomhedskontakterne er lavet fra ”sag til sag”. Der er ikke lavet overordnede samarbejdsaftaler med virksomhederne, og der har heller ikke været erfaringer med at bruge virksomhedscentre som praktiksteder for de unge. Virksomhederne er blevet spurgt om en konkret ung og om en praktik med et konkret formål. Som oftest har det været koordinatorens eller tovholderens eget kontaktnet, der har åbnet døren til en virksomhed. EGU har været et meget nyttigt redskab i arbejdet med de unge. Her kan man løbende lave opkvalificering, og er der noget der går dårligt, kan man lave en ekstra indsats, så den unge kommer i gang igen. PÅ EGU er der også den tætte opfølgning, når de unge kommer i praktik. EGU er en 2-årig ungdomsuddannelse for unge under 30 år, som ikke umiddelbart kan gennemføre en anden kompetencegivende uddannelse. På EGU er der stor vægt på det praktiske. Den unges forløb skræddersys med praktik på en eller flere virksomheder og skolemoduler på produktionsskolen, ungdomsskolen eller fx teknisk skole. Den unge får løn under praktikken og skoleydelse i skoleperioden. Læs mere på www.egu.dk Vedvarende opmærksomhed Det er vigtigt, at verden ved projektet/tilbuddet eksisterer. Der sker konstant omlægninger og medarbejderskift på både leder- og medarbejderside, hvilket betyder ændringer hos de forskellige parter. Det kan betyde, at informationerne ikke altid når ned på medarbejderniveau. Og det kan betyde, at der er behov for at informere forfra og opbygge relationer igen. Som medarbejder er erfaringen, at man let griber til det tilbud eller den samarbejdspartner, der ligger øverst på skrivebordet. Nye samarbejdsflader og nye samarbejdsmønstre skal også holdes ved lige. Derfor skal man blive ved med at gøre opmærksom på projektet og samarbejdet, for ellers bliver det usynligt. Nogle steder har både styregruppen og nøglepersonsgruppen været med til at holde projektet på dagsordenen. I Randers har man besøgt lederne hos alle de relevante samarbejdspartnere for at opbygge kendskab til projektet og måden at arbejde på. Målet er, at alle parter tænker i brede samarbejdsflader og løsninger, når de møder unge, som har brede problemstillinger. Brug EGU-mulighederne Bliv ved med at sætte indsatsen for disse unge og samarbejdet på tværs på dagsordenen. Implementeringen af erfaringerne ”Hvis projektet skal overleve, skal vi ikke bare have samarbejde mellem personer, men vi skal have samarbejde mellem institutioner”, siger Hans Rønnau. Fra mange sider i projektet bliver der peget på, at UU er en hel central part i arbejdet. Opgaven med denne gruppe unge ligger i forlængelse af de øvrige opgaver UU har, og så kender UU kommunen og de øvrige parter og kan åbne døre. Men et bredt samarbejde mellem institutioner kræver også en ledelsesbeslutning om, at samarbejde er vejen til en stærk indsats for denne gruppe unge.
25
Statusnotat oktober 2011
Endelig er det afgørende, at der er fora, hvor man kan mødes og lære hinanden og hinandens muligheder at kende. Så der skal ledelsesbeslutninger og konkret partnerkendskab til for at få gang i de konkrete erfaringer med, at når alle er med, så kan opgaven løses. ”For at løse forhindringerne skal vi mødes ansigt til ansigt – både systemerne og de personer, der arbejder der. Det er dér vi kan handle til gavn for de unge”, slutter koordinator Allan Axelsen.
26
