FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. juni 2003 — 1
Dansk Skoleforening for Sydslesvig www.skoleforeningen.de FOTO: POVL KLAVSEN
FOTO: JENS PEDER MEYER
Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Redaktionskomite: Per Gildberg, Bent Borg og Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Erich Kneiding
Eleverne får fremover mulighed for at kreere deres egne Fokus-sider. Gustav Johannsens-Skolens R9a lægger ud med at skrive om, hvor sundt det er at dyrke sport og motion. Det har de haft som emnearbejde. Her øver eleverne sig på en ombrydningsskærm på Flensborg Avis. Eleverne bryster sig af, at de er den mest sporty klasse på Gustav Johannsen. Deres kondital kunne tyde på, at det ikke bare er pral. Midtersiderne 4 og 5
Ny hal. Ejderskolen i Rendsborg har måttet vente i 25 år. For nylig gik drømmen i opfyldelse. Takket være en storstilet gave fra A.P. Møller fonden og en ekstra bevilling fra Femmandsudvalget råder skolen nu over en flot sportshal ikke blot til sig selv men til hele mindretallet, som det blev fremhævet ved indvielsen. Der er højt til loftet synes A. P. Møller fondens direktør, Ove Hornby, (t.v.) og skoledirektør Anders Molt Ipsen åbenbart. Side 6
FOTO: GUSTAV JOHANNSEN-SKOLEN
Seks skoler bakker op om Sønder Brarup FOTO: JENS PEDER MEYER
Skolestruktur. Vejen synes nu at være banet for en fællesskole i Sønder Brarup. Børnehaveforældrene bliver inddraget i beslutningsprocessen.
Efter mere end 40 år i Skoleforeningens tjeneste vil Aase Pejtersen nu nyde sit velfortjente otium.
En stor Tak til Aase Pejtersen FLENSBORG. Sidste skoledag før sommerferien var i går også den allerallersidste dag for Aase Pejtersen som lærer på Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg. Efter mere end 40 års tro tjeneste ved Skoleforeningen har hun valgt at gå på pension. Ved skolens dimissionsfest forleden benyttede skoledirektør Anders Molt Ipsen lejligheden til at rette en stor tak til Aase Pejtersen for hendes utrættelige
indsats gennem alle årene som lærer og leder af Gustav Johannsen-Skolens viden om berømte kor. - Aases indsats hører til i en særklasse. Dygtighed, flid, engagement og menneskelighed er gået op i en højere enhed. Der er tale om noget enestående, sagde skoledirektøren. - Aase har givet et utal af piger og drenge en særlig musikglæde, som de med garanti bærer med sig som noget, der er af betydning i deres liv.
SØNDER BRARUP. Samarbejdsrådene ved seks ud af syv skoler går enstemmigt ind for forslaget om at gøre Sønder Brarup Danske Skole til fællesskole for Angel-området. Det fornødne elevgrundlag er dermed til stede. Kun Satrup afviser ikke helt uventet forslaget. Ikke fordi samarbejdsrådet dér er imod fællesskolen, men fordi forældrene fortsat ønsker at sende børnene videre til Flensborg efter sjette klasse. Forudsætningen for at oprette en fællesskole i Sønder Brarup var oprindelig, at alle skolerne i området skulle være med på ideen, for ellers ville der ikke være elever nok. I mellemtiden har Hatlund-Langballe imidlertid meldt sig under Sønder Brarups faner, og det opvejer rigeligt Satrups frafald.
Mindretalspolitisk den bedste løsning De seks skoledistrikter, der i givet fald vil udgøre den påtænkte fællesskolekreds i Angel er Bøl/Strukstrup, Gulde, Hatlund-Langballe, Kaj Munk-Skolen i Kappel, Sønder Brarup og Sørup. Ud fra det nuværende elevgrundlag vil de tilsammen kunne levere gennemsnitlig 50 elever om året til fællesskolen. Det er mere end tilstrækkeligt til at opfylde den slesvig-holstenske skolelovs krav om mindst to parallel-klasser i hver fællesskoleårgang (7.-10. klasse). - Mindretalspolitisk set er en fællesskole i Sønder Brarup en langt bedre løsning end en centralisering i
Det ser nu ud til, at Sønder Brarup Danske Skole bliver fællesskole for Angel. henholdsvis Flensborg og Slesvig, siger viceskoledirektør Uwe Prühs. Det vil styrke foreningslivet i området. Den videre køreplan ser således ud: Efter sommerferien vil skoledirektionen holde informationsmøder ved de enkelte skoler i Angel og derpå gennemføre en afstemning blandt alle forældre. Også forældrene til børnehavebørn vil fremover blive spurgt. Det har Styrelsen besluttet på sit seneste møde.
Forældreafstemning i løbet af efteråret Uwe Prühs regner med, at afstemningen vil finde sted i løbet af det tidlige efterår. Samtidig vil skoledirektionen straks efter sommerferien gå i gang med at analysere behovet i SlesvigRendsborg området og i Flensborg. Ejderskolen i Rendsborg har med støtte fra samarbejdsrådet ved
Vestermølle Danske Skole selv ytret ønske om at blive fællesskole. Analysen vil vise, om der er et tilstrækkeligt stort elevgrundlag.
Afstemning i Slesvig inden jul Ellers må Rendsborg og Vestermølle nok regne med, at Styrelsen vil anbefale Fællesrådet at lægge de to skoler ind under Slesvig. Her er det Hiort Lorenzen-Skolen, der umiddelbart egner sig bedst som fællesskole. Uwe Prühs venter, at situationen i Slesvig/Rendsborg-området vil være afklaret i løbet af efteråret, så der kan holdes forældreafstemning inden jul. Flensborg, hvor samarbejdsrådene ved samtlige syv skoler, inklusive Duborg-Skolen, går ind for fællesskolen, må vente til engang i det ny år. Erich Kneiding
FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. juni 2003 — 2
Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig
ARKIVFOTO
Vore skoler har krav på ligestilling ET AF DE centrale emner i dagens Fokus er problemstillingen i forbindelse med finansieringen af elevkørslen inden for vort skolesystem. VORES skolestruktur, som igen er et resultat af mindretallets bosætningsstruktur i landsdelen, fører til mange små enheder i et større geografisk område. Heraf følger, at en stor del af eleverne skal rejse i bus, tog eller taxi for at komme i skole og hjem igen. Dette betyder for Skoleforeningen udgifter til elevkørsel på ca. 3,3 mio. euro per år, svarende til ca. 6,5% ud af et samlet budget på ca. 50 mill. euro. UD AF DEN samlede sum på 3,3 mill. euro refinancieres ca. 30 procent af de offentlige kasser: Delstaten Slesvig-Holsten giver lidt over syv procent, elevernes kommuner sammenlagt under en procent, og amterne Slesvig-Flensborg, Nordfrisland og Rendsborg-Egernførde giver knap 22 procent. Kun delstatens tilskud er lovbestemt, mens tilskuddene fra kommunerne og amterne er »frivillige bidrag«, som varierer fra år til år og derfor ikke kan fast indkalkuleres ved budgetlægningen.
Per Gildberg, næstformand i Skoleforeningen
70 PROCENT af de samlede udgifter til elevkørsel skal dækkes af Skole-
foreningen selv. En kendsgerning, som relativerer al snak om ligestilling med flertalsbefolkningen og modsiger de politiske partiers forsikringer om, at de støtter den særstatus, vore skoler har ifølge SlesvigHolstens forfatning. I EUROPARÅDETS rammeaftale til beskyttelse af nationale mindretal er der tale om en »positiv forskelsbehandling«. I 1986 sagde den daværende ministerpræsident i Slesvig-Holsten, Uwe Barschel, i landdagen i Kiel, at mindretallet har krav på særskilt opmærksomhed på grund af de faktiske forskelle i hverdagen. FAKTA ER: Skoleforeningen har for tiden 49 skoler med ca. 5800 elever samt 57 børnehaver med ca. 1900 børn fordelt over hele Sydslesvig. Vort skolesystem (Schule in freier Trägerschaft) er en privatskole uden sammenligning med andre privatskoler her i landet. Vi er det danske mindretals offentlige skole uden alternativ. Afgangsbeviset fra vores skole er uden undtagelse ligestillet med afgangsbeviset fra den offentlige tyske skole. Forfatningen sikrer vore forældre retten til at vælge en mindretalsskole. Heraf følger logisk, at en sådan ret kun kan håndhæves,
hvis sådanne skoler eksisterer. NÅR DET aktive valg af en mindretalsskole er foretaget, må det offentlige, som jo har indført almen skolepligt, også sørge for de nødvendige økonomiske rammebetingelser for at sikre skolens eksistens. Dertil hører selvfølgelig elevtransporten. Når vore skoler så ligger så decentralt, som de gør, og som de skal gøre for at sikre mindretallets eksistens som helhed og mindretallets kultur og bosætningsmønster, så skal det offentlige gennem delstat, amter og kommuner overtage en større del af kørselsudgifterne. Som borgere i Slesvig-Holsten, de fleste af os som tyske statsborgere, men som medlemmer af det danske mindretal, betaler vi skat i SlesvigHolsten og kan derfor forlange økonomisk ligestilling med flertalsbefolkningen. En sådan ligestilling indebærer selvfølgelig, at vi også må acceptere eventuelle nedskæringer på skoleområdet, i lighed med det offentlige tyske skolevæsen. Vi arbejder hårdt for at opnå økonomisk ligestilling. En stor sten, som vi i fællesskab skal løfte af vejen, er den kæmpemæssige økonomiske belastning, som elevtransporten betyder for Skoleforeningen. PER GILDBERG
Skolen bør komme forældrene i møde FOTO: ERICH KNEIDING
Blå bog Begitte Heupel, 42 år, gift, to sønner, der begge går på Jes Kruse-Skolen i Egernførde i hhv. 8. og 10. klasse efter sommerferien. Baggrund: Indfødt københavner. Kærligheden førte hende til Tyskland og siden til Sydslesvig. Ægtefællen arbejder som teknisk leder hos Siemens i Kiel. Aktiv i skoleforeningsarbejdet som samarbejdsog senere også fællesrådsmedlem, lige siden den ældste søn kom i børnehaven, kun afbrudt af en kort periode, mens familien en overgang boede i Danmark. Udannelse: Uddannet som sygeplejerske i Nordrhein-Westfalen. Arbejde: Skolesygeplejerske i Dansk Sundhedstjeneste gennem de seneste seks år med sæde i Slesvig. Tysk autoriseret instruktør i førstehjælp for sydslesvigske institutioner, foreninger m.v.
hun i øvrigt godt tænke sig et endnu tættere samarbejde mellem skole og sundhedstjeneste. Informationsudvekslingen, synes hun, kunne være bedre. Det kan således undre hende, at der ikke er en repræsentant for skolesundhedstjenesten med til det årlige introduktionskursus for nye lærere og pædagoger. - Nyansatte i det sydslesvigske skolevæsen er ofte slet ikke klar over, hvad vi har at byde på, siger Begitte Heupel og nævner som nogle eksempler undervisning i kost og hygiejne, tandpleje, forebyggelse eller førstehjælp.
Vagtskifte. Skolesygeplejerske Begitte Heupel fra Flækkeby afløser Anne Mette Holst Jensen i Skoleforeningens Styrelse. SLESVIG. - Hvis jeg ikke troede på at kunne udrette noget, var jeg ikke trådt ind i Styrelsen, siger Begitte Heupel, ny styrelsesrepræsentant for RendsborgEgernførde amt og mangeårigt aktivt medlem af Skoleforeningen. Hun afløser Anne Mette Holst Jensen, der efter syv års styrelsesarbejde mener at have aftjent sin værnepligt og nu at kunne tillade sig at række stafetten videre til sin suppleant. Vagtskiftet skete på det sidste styrelsesmøde før sommerferien. Når Anne Mette Holst Jensen har trukket sig, skyldes det dels, at indførelsen af fællesskolesystemet nu synes at være på rette vej, og dels at hendes yngste søn efter sommerferien tager på ungdomsskoleophold i Danmark. Når man ikke har børn i en af Skoleforeningens institutioner, bør man ikke sidde i et ledende organ, mener hun rent principielt.
Helhjertet tilhænger af fællesskolen Ligesom sin forgænger er også Begitte Heupel helhjertet tilhænger af fællesskoleideen. Sammen med bl.a. Anne Mette Holst var hun i midten af 1990erne
Uvidenhed kan skabe misforståelser
Efterlyser et tættere samarbejde mellem skolerne og sundhedstjenesten: Skoleforeningens ny styrelsesmedlem, skolesygeplejerske Begitte Heupel. en af drivkræfterne bag omdannelsen af Jes KruseSkolen i Egernførde til Skoleforeningens første fællesskole. Som skolesygeplejerske har Begitte Heupel et godt indblik i dagligdagen på skolerne og i børnehaverne og kender til svaghederne.
Det er en af grundene til, at hun går ind for fællesskolen. - I det traditionelle tyske skolesystem findes der ikke noget sikkerhedsnet, der opfanger svage elever. Vi har børn med alle mulige slags behov, men jo mere firkantet et system er, jo
færre børn passer ind i det, påpeger hun, da »Fokus« besøger hende på Dansk Sundhedstjenestes kontor i Berliner Straße i Slesvig. Her har hun i de seneste to år virket som skolesygeplejerske for Slesvig og Angelområdet. I denne egenskab kunne
Situationen er alt for ny til, at hun ønsker at komme med en programerklæring for sit arbejde i Styrelsen. Men hun vil bl.a. bruge sin indflydelse på at forbedre dialogen mellem skole og forældre. - Jeg har indtryk af, at nogle skoleledere har en tendens til at lade forældrene svømme lidt ud på sidebanen. Det kan skabe misforståelser med et dårligt samarbejdsklima som følge. Jeg har oplevet forældre, som har hidset sig op på grund af ren og skær uvidenhed. Som leder er man forpligtet til at komme forældrene i møde, siger Skoleforeningens ny styrelsmedlem Begitte Heupel. Erich Kneiding
FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. juni 2003 — 3 FOTO: POVL KLAVSEN
Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig
Fakta om skolekørslen Skoleforeningen driver 16 forskellige skolebusruter. I regnskabsåret 2001 blev 2537 elever, eller næsten halvdelen af samtlige danske skolebørn i Sydslesvig, befordret mellem skole og hjem. Heraf blev 1023 elever fra 7. klasse og opefter dagligt transporteret til Flensborg. De fleste ruter er integreret i det offentlige persontransportsystem, ÖPNV. De første elever skal allerede af sted ti minutter i seks hver morgen for at nå rettidigt i skole. En del elever fra yderområderne tilbringer hver dag sammenlagt fire timer og mere på landevejen. Elevtransporten udgør inklusive børnehavekørsel (i alt ca.4,15 mio. euro i 2201) ca. 6,5 procent af Skoleforeningens driftsbudget. Udgifterne til selve skolekørslen androg i 2001 3,3 mio. euro, svarende til 1303 euro pr. elev. Fra de tre amter i Sydslesvig modtog Skoleforeningen ca. 718.000 euro i tilskud (21,74 procent) fra delstaten ca. 243.00 euro (7,35 procent) og fra kommunerne omkring 23.000 euro (0,72 procent). Resten på næsten 2,33 millioner euro (svarende til 70,20 procent af udgifterne) måtte Skoleforeningen selv udrede.
I kan være stolte af jeres skoler Besigtigelse. Ministeriel arbejdsgruppe fra delstatsregeringen i Kiel fik lejlighed til at danne sig et indtryk af de sydslesvigske elevers lange skolevej og mindretalsskolernes kulturelle mangfoldighed under en rundtur til nogle af Skoleforeningens institutioner. SYDSLESVIG. En arbejdsgruppe under undervisningsministeriet og statskancelliet i Kiel har gennem det seneste halvandet år sammen med Skoleforeningen og SSWs landdagsgruppe kulegravet problematikken omkring finansieringen af det danske skolevæsen i Sydslesvig. I sidste uge inviterede Skoleforeningen arbejdsgruppen på en besigtigelsestur, så den ved selvsyn kunne danne sig et indtryk af, hvad den egentlig har at gøre med. For de flestes vedkommende var det det første bekendtskab med Sydslesvig. Rundturen førte fra Risum over børnehaven i Bramstedlund og Medelby Dansk Skole til TreneSkolen i Tarp, og embedsmændene fra Kiel var tydeligt imponerede over det, de hørte og så. - Sådan en børnehave ville jeg have ønsket mig, da jeg var barn, udbrød formanden for udvalget, afdelingsleder i undervisningsministeriet Franziska Pabst spontant, da embedsmændene blev vist rundt i Bramstedlund Børnehave og oplevede dens store, fantasifuldt anlagte naturlegeplads.
og personalet ved en frivillig arbejdsweekend for nylig selv havde shinet udenomsarelaerne ved skolen og børnehaven op. Embedsmændene var også stærkt imponerede over det engagement og den begejstring, institutionslederne de forskellige steder lagde for dagen.
Aldrig set en kirkesal før I Medelby fortalte skoleinspektør Kaj Henken bl.a., at skolen også tjener som samlingssted for mindretallets foreninger og lærerstaben også efter skoletid engagerer sig i mindretalslivet. Gæsterne var benovede over, at et af klasseværelserne tjener som kirkesal med et vægalter bag en foldevæg. Sådan noget havde de aldrig set før. Rundturen sluttede i Tarp, hvor Trene-Skolens leder, Inger Pfingsten, bl.a. berettede om det tætte samarbejde med de tyske skoler i området. - I kan være stolte af jeres skolevæsen, sagde en synlig imponeret udvalgsformand til Skoleforeningens formand, Lone Schuldt. Erich Kneiding
Udvalgets rundtur startede i Nordfrisland på Risum Danske Skole, hvor skoleinspektør Jörgen Jensen Hahn bød på morgenmad og greb lejligheden til at fortælle om mindretallet inden for mindretallet, friserne. FOTO: ERICH KNEIDING
FOTO: POVL KLAVSEN
Hverken hærværk eller graffitti Flere af udvalgets medlemmer var højlig forbavsede over, at de hverken så graffitti, hærværk eller forfald, som det er tilfældet på så mange offentlige tyske skoler. Højst bemærkelsesværdigt, lød kommentaren, da lederen af Risum Danske Sole, Jörgen Jensen Hahn, en passant fortalte, at forældrene
Skoleforeningens formand, Lone Schuldt, udveksler synspunkter med arbejdsgruppens formand, Franziska Pabst (t.h.), ved formiddagskaffen i Risum.
Børnene i Bramstedlund Børnehave underholdt gæsterne fra Kiel med et lille udpluk af den danske sangskat.
Som at påvise cirklens kvadratur Elevkørsel. Den ministerielle arbejdsgruppe, som kulegraver vilkårene for finansieringen af de danske skoler i Sydslesvig, regner med at at være klar med en indstilling til politikerne senest i løbet af foråret. TARP. - Vi har et tidsbegrænset og målrettet mandat og skal inden udgangen af landdagens valgperiode komme med konkrete forslag til, hvordan SlesvigHolstens dansksindede befolkningsdel kan sikres økonomisk ligestilling på skoleområdet, siger delstatsregeringens mindretalskommiteret, Renate Schnack, som er ministerpræsident Heide Simonis
personlige repræsentant i arbejdsgruppen.
Afgørelsen ligger hos politikerne Renate Schnack regner med, at arbejdsgruppen vil få afklaret hele problematikken omkring finansieringen af mindretallets skolevæsen inden årets udgang. Der skal være et nyt udvalgsmøde i anden halvdel af august og muligvis endnu et i oktober. Efter en afsluttende rådslagning med SSWs landdagsgruppe vil arbejdsgruppen så tage fat på den afsluttende rapport og formulere sine anbefalinger. Den endelige afgørelse ligger hos politikerne, påpeger delstatens mindretalskommitteret. Uanset udfaldet finder hun selve den omstændighed bemærkelsesværdigt,
at arbejdsgruppen er blevet nedsat på delstatsregeringens eget initiativ. - Det er så vidt jeg ved, første gang, at der forud for et lovinitiativ foregår et udvalgsarbejde af en sådan karakter. Det er kendetegnende for det gode forhold mellem delstatsregeringen og det danske mindretal, siger Renate Schnack.
Afhængig af frivillige tilskud Det mest påtrængende problem, set fra Skoleforeningen, er finansieringen af elevbefordringen. I modsætning til selve skoledriften har mindretallets skolevæsen ingen lovkrav på offentlige tilskud til elevkørslen, men er helt afhængig af frivillige tilskud fra amterne og kommunerne. Da de offentlige kasser som bekendt er tomme, er
det så som så med den kommunale velvilje. Skoleforeningen skal således selv bære godt 70 procent af de ca. 3,3 millioner euro (regnskabsår 2001, børnehavekørsel ikke iberegenet), elevtransporten årligt koster.
Dansk elevkørsel forholdsvis dyrere I det offentlige tyske skolevæsen er forholdet omvendt proportional. Her skal den driftsansvarlige myndighed, i reglen kommunerne, ifølge loven bære en tredjedel og amterne to tredjedele af transportudgifterne. Dertil kommer, at den danske elevkørsel er forholdsvis dyrere pr. elev end den offentlige tyske skolekørsel, da mindretallets 49 skoler ligger spredt over hele Sydslesvig og der kun findes et gymnasium og fi-
re realskoler i alt (Flensborg, Slesvig og Husum). Arbejdsgruppen fik lejlighed til at danne sig et indtryk af de lange afstande under sin besigtigelsestur i sidste uge. Den jurdisk og lovgivningsmæssigt mest holdbare løsning ville efter Skoleforeningens og SSWs opfattelse være at sidestille de danske skoler med de offentlige tyske og give dem status som mindretallets offentlige skolevæsen. Men så nemt går det ikke, mener afdelingsleder i undervisningsministeriet Franziska Pabst, som er formand for arbejdsgruppen.
Waldorf-skoler vil kræve samme ret - Jeg har forståelse for Skoleforeningens holdning, men andre private skoleforeninger som f.eks.
Waldorf-skolerne vil i så fald kunne fremsætte tilsvarende krav. Man kan ikke, som det danske mindretal gør det, organisere sit skolevæsen på privat grundlag og så samtidig være offentligt. Det er lige så umuligt som at påvise cirklens kvadratur.
Godt grundlag Franziska Pabst mener dog, at udvalgsarbejdet har skabt et godt grundlag for de videre politiske forhandlinger. - Det er lykkedes os at opbygge en atmosfære af gensidig tillid og forståelse. Skoleforeningen har for første gang givet os et omfattende indblik i sine finanser, og vi har forsøgt at være lige så faire og åbne ved at fremlægge vore tal og tilskudsprincipper, siger lederen af Kiel-regeringens ministeriell arbejdsgruppe. Erich Kneiding
FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. juni 2003 — 4
Fokus
Emneundervisning. Eleverne i Gustav Johannsen-Skolens realklasse 9a holder meget af sport og motion og er overbeviste om, at de nok er skolens mest sporty klasse. Det kom de til at tale om i timen. Fint, sagde deres dansklærer, Lene Bastiansen, lad mig så se beviset. Ud af snakken kom der et tværfagligt undervisningsforløb.
Elevern
på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig FOTO: KARSTEN SÖRENSEN
Ist Sport Mord eller bliver de fleste dræbt af kniv og gaffel Vi er klasse R9a på Gustav Johannsen-Skolen - 12 piger og ni drenge - og vi begyndte ad mange omveje at skrive om temaet sport. Først var der vores forargelse over, at 7. og 8. klasserne pludselig fik en »indeordning«. D.v.s., at de ganske i modsætning til os, da vi var i den alder, må
blive indenfor i alle pauserne, så disse »unger« hverken får motion eller frisk luft mellem kl. 8 og 13.25. De bevæger sig knapt længere end til papirkurven, men også kun, hvis de ikke kan ramme den fra deres plads. Fra dette ubehagelige te-
ma gik vi så igang med at snakke om vore egne vaner, om vores kondital. Vi fik hjælp fra sportslærerne til at måle vor kondi, og vi fandt ud af, at vi i 9. klasse hvad sport angår spreder os vidt. Der dyrkes: håndbold, badminton, bordtennis, tennis, ridning, skarpskyd-
ning, cheerleader, cykling, dans, svømning, dart, breakdance, fitness, DRK fitness og bjergvandring. Viljen og motivationen til at gå i gang med netop disse sportsarter er lige så forskelligartet som vi er det. Eleverne i R9a
Vi har et kondital på næsten treds en halv Vi fire piger vil nu skrive om klassens dag i Förde Fitness. I femte time tog vi af sted. Det tager jo ikke så lang tid at komme derhen, bare lige over Eckenerstraße. Da vi ankom, stod en dame og tog venligt imod os. Vi klædte om. Desværre var der mange, der ikke havde sportstøj med, fordi vores lærerinde Lene ikke havde sagt besked tidligt nok (immer diese Lehrer). Nå, men ihvertfald måtte vi ikke gå med udendørssko på, derfor var der man-
ge, der kun havde strømper på. Da vi gik i hallen, hvor muskelopbygningsredskaberne stod, fik vi tre cykler og tre pulsbånd til rådighed. I begyndelsen var det ret svært at forstå det hele med pulsmåling, watt o.s.v. Hver skulle cykle ti minutter, seks minutter med 100 watt og fire minutter indtil pulsen var på 180. Der var mange, der troede, at det ikke var så svært, men vi lagde hurtigt mærke til, at det er anstrengende at cykle i ti minutter. Hvor var vi glade, da vi så var færdige. Nå ja, nu havde vi nær
glemt at fortælle, hvad det hele egentlig handler om. Vi ville lave konditest til Fokus og os selv. Det bedste var, at vi fik det hele gratis i Förde Fitness. Mange tak.
Facitlisten Drengene: Bedste kondital blev scoret af Jesper Hoeg med 78,9. Laveste kondital havde A. med 50,2. Gennemsnittet lå på 57,75. Pigerne: Bedste kondital blev scoret af C. med 76,6. Laveste kondital havde N. med 16,5. Gennemsnittet lå på 47,75.
Vi har diskuteret i klassen, hvad man kan gøre for at blive fysisk mere fit, og svaret er enkelt. Man skal op fra stolen og i gang; men som Tim siger: - Det skal være morsomt og afvekslende. »Es gibt nichts Gutes, außer man tut es.« Til sidst så nogle af de opnåede kondital: J. 78,9, C. 76,6, S. 73,9, N. 65,4, K. 57,7, T. 54,8, C. 53,8, A. 50,2. K. 50,2, M. 50,0, N. 39,0, S. 36,3, K.35,2, N. 16,5. Vi var selv med! Christina Viergutz, Saskia Krüger, Tina Jürgensen Nadja Maria Hansen
Cheerleader-træning i SG Flensburg-Handewitt, som Saskia og C
FOTO: JENS PEDER MEYER
Doven teenager Hvert femte barn i Europa bliver alt for fed, fordi de får for lidt bevægelse og spiser usundt. F.eks. André fra Handewitt. Han har kun 100 meter til busstoppestedet og 150 meter til skolen. Om eftermiddagen skal han minsandten selv gå de 250 meter til kiosken for at købe sig en pose chips, som han spiser om eftermiddagen foran fjernsynet. Efter aftensmaden beder hans mor ham om at gå lige 50 meter med hunden. Derefter går
han helt forpustet i seng. I alt går han ca. en km. om dagen, og det er for dårligt for en 15-årig teenager. Hvis man spørger ham, hvorfor han laver så lidt sport, siger han bare, at han ikke har lyst, men vi tror, at det har noget med kammeratskab at gøre, fordi han bliver mobbet og næsten ikke har venner. Det er nemlig meget sjovere at dyrke sport med sine venner. Daniel Hinrichsen, Nadja Hansen
Christopher de San José er en sand mester i breakdance. Her demonstrerer han sin akrobatiske kunnen i Flensborg Avis’ kantine.
Anstrengende idrætsgren Breakdance er en meget anstrengende sport, men ogsa meget farlig. Ved breakdance skal man bevæge sig meget, og derfor far man en god kondi. Der bliver brugt næsten alle muskler, når man laver breakdance og lytter til fede beats. Men det kan ogsa være et problem, når man ikke varmer rigtigt op. Ved breakdance får man mange venner, og det er sjovere, hvis man danser
med nogle, som er gode til det. Det kan man især ved »Battle of the Year«, som er verdensmesterskabet for breakdance. Hvert år kommer de bedste b-boys og b-girls fra over 15 lande til Tyskland. De bedste dansere laver en såkaldt battle, hvor der bliver kæmpet mod hinanden, men kun med dans og akrobatik. Christopher de San José
Alt for få tilbud Ofte bliver der skrevet eller snakket om, at unge mennesker har for lidt kondi eller dyrker for lidt sport. I større byer har man mange muligheder for det, men når man, som vi, bor længere ude på landet, er det svært at finde nogen sport, som passer til en. Vi bor i Store Vi og Emmelsbøl. Hvis vi har fundet en passende
sportsart, er der nogen gange for få medlemmer, pengene bliver knap i foreningen, og den lukker. Så skal man først finde en ny sportsart igen. Og i vores lille by er det ikke det letteste. Kritik: Vi synes, det er meget dårligt, at der kun i store byer er mange forskellige sportarter. Hos os er der sportsarter nok, men ikke de rigtige. Sanna og Kirsten
Cheerleader: Sjo Vi to er cheerleaders hos SG Flensburg-Handewitt. Vi er sammen om at være leaders for tiden og har meget ansvar over for alt og alle. Vores træner laver vore danse, og pyramiderne finder vi selv ud af, hvilken vi vil lave, og vi bygger dem op, sådan
som vi vil. Men denne sportsart er også meget sjov og farlig i samme øjeblik. Lige for tiden har vi også mange gæsteopvisninger til mange forskellige fester. Hvad vi også får, er mange kritikker, mange positive og nogle nega-
Sport er sund for kr FOTO: JENS PEDER MEYER
Sport er vigtig for kredsløb, vægten, konditionen og sundheden. Hvis man dyrker meget sport som jeg gør, er man på den rigtige vej for også at være i ligevægt med sig selv. For at opnå dette, er det selvfølgelig vigtigt, at ens interesse også går i denne retning og man føler at have lyst til at dyrke sport eller lignende. Det kan godt være svært for mennesker, der ikke har viljen og gejsten til at udfolde sig på sportslig vis. Disse personer skal først overvinde »den innerlichen Schweinehund«, men når man så er kommet igang, føler man sig bedre fra gang til gang.
Husk opvarmning For at undgå skader er det nødvendigt med opvarming og stretching, selv om man kun
9a på besøg hos Flensborg Avis. S gik dansktimen for nylig i bladhu vil løbe en lille tur. Også efter endt træning skal man løsne musklerne for at undgå krampe og ømme muskler. Jeg har sport i skolen om mandagen, og om aftenen spiller vi foldbold i fritidshjemmet i
FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. juni 2003 — 5
nes side
Vi elsker at spille og se fodbold Fodbold er en meget interessant sportsart. Mange elever i Tyskland spiller fodbold. Til fodbold bruger man en bold, 22 spillere og to dommere, den ene på den ene side og den anden på den modsatte side. Der findes mange forskellige lande, som spiller fodbold mod hinanden. For det meste er det drenge, der spiller fodbold, der findes
også få piger, der spiller fodbold. VM er verdensmesterskabet i fodbold, som kommer hvert fjerde år. Det næste VM kommer i 2006 i Tyskland. Sidste år blev Tyskland vicemester. Det var tyskerne meget glade for. I hver landsby findes der en fodboldklub, så det er ikke svært at finde en klub i din nærhed. I en fodboldklub gælder det om at have et godt sammenhold, og man skal have en god kondi, for man skal
løbe meget. Hvis man er målmand, så må man ikke være bange for bolden (det må man heller ikke som normal spiller), fordi man skal jo holde bolden og ikke løbe væk fra den. Vi er to piger og to drenge i vores klasse, der spiller fodbold. Christina, Tina, Kevin og Stefan, men vi spiller kun privat fodbold, fordi vi har ingen tid til at gå i en klub, fordi vi går i skole i så lang tid. Der skal vi desvære pukle så meget
og svede, fordi vi skriver så meget. Vi får ikke engang mere »hitzefrei« (so eine S.....) og måske har vi andre hobbyer, der skal opfyldes. Men hvis der er WM, så er det os, der er de første, der sidder foran fjernsynet og guffer chips og chokolade og drikker masser af energidrinks for ikke at falde i søvn. Tina Jürgensen, Stefan Knutzen, Christina Viergutz Kevin Crusius
Håndbold kræver sammenhold Sammenholdet på et håndboldhold er meget vigtigt for udgangen af mange kampe, fordi det er en holdsport hvor man SKAL holde sammen for at få det bedst mulige resultat. Når man hele tiden skælder ud på medspillerne, mister man koncentrationen på målet med kampen, nemlig at vinde.
Dette kan medføre, at man bliver skiftet ud og går hen og taber. Hermed har medspillerne også hurtig fundet syndebukken. På mit hold er der meget godt sammenhold. Jeg personlig kan ikke så godt med en af spillerne, fordi jeg synes, evnen til sammenspil ikke bliver prioriteret højt. Han vil hellere
kaste på mål i stedet for. Selvfølgelig kan det også være min skyld, fordi min tankegang er forskellig fra hans, men »nobody is perfect«. Jeg er sikker på, at vi også kan få løst dette problem »SAMMEN«. Sammen er vi stærke, det er vores motto. Sammen kan man løse mange problemer. Man skal bare give
sig tid til at snakke om problemerne og ikke bare sluge dem i sig. Her er det ikke kun en selv, der bestemmer, man må også lytte til andre for at opnå en løsning og dermed styrke sammenholdet. Jesper Hoeg
FOTO:ERICH KNEIDING
Bordtennis er krævende Mange tænker, at bordtennis ikke er en rigtig sportsart, men når man spiller i en forening og træner alvorligt, er det meget anstrengende. I bordtennis skal man i hvert fald have et godt bat. Man skal også kigge på sin benstilling. Der findes mange forskellige slagarter. Den nemmeste er contra. Det er et meget godt slag til opvarmning. Topspin er et slag til erfarene spillere. Før var bolden 38mm. Men nu er den
hristina går op i med liv og sjæl.
ovt men farligt tive. De negative hører vi, og de interesser os meget, fordi vi lærer jo også af dem, for så ved vi, hvad vi laver forkert. Men også bruger man meget kondition, muskler og udholdelse. Hvad vi også laver, er at køre til camps hvor vi lærer mere
om cheerleader. I august i år skal vi igen til Kiel. Aerobic workshop har vi også lavet, fordi vi vil komme langt foran alle andre, fordi vi synes, at vi er gode. Saskia og Christina, R9a
rop og sjæl til kl. 21. Torsdag går jeg så til håndboldtræning igen.
Cykler til og fra skole
Som led i undervvisninngen foreuset på Wittenberger Weg. Harreslev. Tirsdag går jeg til håndboldtræning fra kl. 17 til kl. 18.30. Onsdag er de to første timer i skolen reserveret til sporten. Om aftenen er der badmintontræning fra kl. 19
Hvis jeg så gider at lave noget om fredagen, tager jeg en lille løbetur. Jeg kører de ialt 7 km til og fra skolen på cykel (uanset vind og vejr). Da jeg har i sinde at købe mig en racercykel (når pengene hertil nu snart er sparet sammen), er det nærliggende, at jeg også vil bruge tid på at få gang i cykelverdenen. Week-enderne går så med lidt fodboldspil med vennerne eller også håndbold- eller badmintonturneringer. Når der er tid tilovers, sidder jeg med vennerne foran computeren. Nu kan man måske synes, det er for meget med al den sport. Her har jeg en grundregel der siger, at sålænge jeg kan og har lyst, bliver jeg ved. Du ved da aldrig, hvad der kan ske når som helst. Jesper Hoeg
på 40mm. Fedt. Så er det nemmere at spille. Vi synes, at det er for dårligt, at der ikke findes endnu et tghold til holdkamp i SdU. Nogle gange er der bordtennisskole, hvor mange unge træner og har det godt sammen. I det hele taget er bordtennis en meget konditionskrævende sportsart. En spiller, som hedder Timo Boll, er en af de bedste tyske bordtennisspillere og for mange et idol. Kevin, Axel og Kimo
Idræt holder os i gang Sport er vigtig, for kondien og for sundheden. Når man ikke dyrker sport, bliver man hurtig tyk og slap. Musklerne bygges af, og man gider ikke bevæge sig mere end højst nødvendigt. Men det kan også ske, at man bliver syg af ikke at lave sport. Sport betyder for det meste at bevæge sig udenfor. Det vil sige, at man får
frisk luft og sol nok. Hvis man nu ikke går ud, kan det hurtigt ske, at ikke kun musklerne bygges af, men også at immunsystemet svækkes. Og så bliver man hurtig syg. Sport er altså ikke kun et tidsfordriv men et hobby, der holder os i gang, kropsligt og åndeligt. Moiken
Dart er også sport Nogle tror måske ,at dart ikke er sport, men det er er det. Når man lærer dart i nogle timer, så er det rigtigt anstrengende, både for armen og for øjnene. Man kan spille to arter af dart: »E-dart« og »stil-dart«. Ved e-dart er det en elektronisk dartskive og ved stil-dart skal man tælle pointene selv. Jeg laver e-dart, fordi jeg synes, at det er sjovere. Og det er lettere at ramme noget, fordi ved stil-dart skal man have rigtige spidser. Der findes mange grupper, der spiller mod hinanden. I en gruppe er
der fem spillere og mindst en reservespiller. Grupperne er indelt i nogle flere grupper: A, B, C og D. I A-gruppen er de grupper, der er meget gode, og i D-gruppen er de begyndere, der ikke er så gode. Jeg spiller i en Dgruppe, der hedder »Grenz-Wölfe«. Hvis der er en turnering, så går jeg derhen, fordi det er meget sjovt. Naturligvis kan jeg kun deltage i turneringer med min gruppe, eller når der er »børne-dart turnering«. Til denne turnering kan man gå, indtil man er 16. Nadine Asmus
Dagens helt Kimo Lorentzen blev udnævnt til dagens sportshelt, da klassens danskundervisning for en stund blev flyttet til Flensborg Avis. Han cyklede de godt 12 kilometer fra hjemmet i Oversø til Wittenberger Weg på knap 25 minutter.
Nok var Kimo en smule forsvedt, men ikke det mindste forpustet. - Du er simpelthen dagens sportshelt, sagde klassens dansklærer, Lene Bastiansen, der lige som sine elever holder meget af motion og frisk luft.
Det er sjovt at gå til fitness At gå til fitness er meget fint. Hvis man går til fitness, kan man få meget hård træning. I et studio har man mange forskellige muligheder at dyrke sport. Man kan f.eks. lave muskelopbygning eller lave mere for sin kondi. Ved muskelopbygning
(bodybuilding) skal man varme op. At varme op hedder »warm up«, og efter hver træning skal man køle af, »cool down«. Det er meget sjovt at gå til fitness, fordi man har mange forskellige aktiviteter, man kan vælge imellem. Tim-Sören
FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. juni 2003 — 6 FOTOS: POVL KLAVSEN
Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig
A. P. Møllerkoncernen A.P. Møller-Mærsk koncernen har sit hovedkontor på Esplanaden i København og beskæftiger over 60.000 medarbejdere i mere end 100 lande. A.P. Møller-flåden tæller omkring 250 skibe på 12 millioner tons dødvægt og omfatter container-, tank-, gas-, bil- og forsyningsskibe samt specialskibe og borerigge. Ud over rederivirksomhed beskæftiger koncernen sig med efterforskning efter og produktion af olie og gas, skibsbygning, flytrafik, industrivirksomhed, detailhandel og IT-service. I 1904 stiftede den da 28-årige A.P. Møller sammen med sin far, kaptajn Peter Mærsk Møller, A/S Dampskibsselskabet Svendborg. Otte år senere grundlagde han Dampskibsselskabet af 1912 A/S. Disse to selskaber er for nylig blevet sluttet sammen i et stort selskab under navnet A. P. Møller-Mærsk A/S. Mærsk-navnet stammer fra A.P. Møllers farmor, Kiersten Pedersdatter Mærsk og kan spores tilbage til begyndelsen af det 16. århundrede. (kilde: A.P. MøllerMærsk A/S)
Ejderskolens ny hal byder på masser af plads til både skolen og foreningerne.
Hallen blev indviet på festlig vis.
Ny hal styrker skole- og foreningslivet i Rendsborg Ejderskolen i Rendsborg har langt om længe fået en ny hal - takket være en storslået gave fra A.P. Møller fonden. RENDSBORG. Der skulle gå et kvart århundrede, før drømmen gik i opfyldelse. Forrige weekend skete det: Ejderskolens ny hal stod klar til indvielse, 25 år efter, at skolen havde sendt sin første ansøgning af sted til Skoleforeningen. 16x24 meter med alskens faciliteter til idræt og gymnastik, fremragende akkustik, omklædningslokaler og en stor foyer til fri afbenyttelse for foreningerne til mødeaktiviteter. I Rendsborg har de grund til at være glade.
Mange gæster fra nær og fjer Og det var de mange gæster fra nær og fjern så sandelig, da hallen forrige lørdag blev indviet af bl.a. direktøren for »A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal«, Ove Hornby, som overbragte de bedste hilsener og lykønskninger fra skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller. Han ville ellers gerne selv
have været til stede, men var forhindret på grund af den igangværende omstrukturering af A.P. Møller koncernen. Ove Hornby var fuld af beundring over hallens udseende og indretning og var besnæret af den gode akustik, som han syntes åbner mange perspektiver for mindretallets kulturelle liv.
Første gang i 1978 Det var i 1978, for 25 år siden, Ejderskolen første gang sendte en ansøgning til Skoleforeningen om at måtte få en ny idrætshal, fordi gymnastiksalen inde i selve skolebygningen var blevet for lille til de mange elever, fortalte skoleinspektør Joachim Martin i sin velkomsttale. Der kom afslag og det gentog sig med jævne mellemrum i årene efter. Men skolen blev ved med at presse på, og i slutningen af året 2000 kom der langt om længe skred i tingene. Skoledirektionen henvendte sig til A.P. Møller fonden, og så gik det ellers slag i slag. Fondsbestyrelsen bevilgede 2,3 millioner mark (ca. 1,2 mio. euro) til opførelsen af sportshallen. Undervejs viste det sig, at beløbet ikke slog til, men Femmandsudvalget kom til undsætning og skaffede yderligere ca. 280.000 euro
til veje. Så kunne byggeriet realiseres på det oprindelige grundlag. Og det har vi alle og ikke mindst foreningerne på Rendsborg-egnen grund til at glæde os over, fastslog skoledirektør Anders Molt Ipsen i sin indvielsestale og citerede skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller: - Alt, hvad der er værd at gøre, er værd at gøre ordentligt. Dette citat, fandt han, passer godt til det behov, hallen skal dække, de gode intentioner, der ligger bag bevillingerne til halbyggeriet, og den dygtighed, arkitekten og håndværkerne har udvist.
Skolen og foreningerne viste i et flot iscenesat underholdningsprogram, hvad hallen alt kan bruges til. Her er det børn fra Bydelsdorf Børnehave, der opfører sangspillet om den lille soldat, som ingen penge har.
Flot underholdning Skolen, Børnehaven Bydelsdorf og foreningerne på Rendsborg-kanten viste i et flot iscenesat underholdningsprogram, hvad hallen alt kan bruges til. Dagen sluttede med et festligt aftenarrangement med venner fra Danmark og hele Sydslesvig. Viceskoledirektør Uwe Prühs, der har tilbragt hele sin ungdom på Ejderskolen - hans far var pedel, og moderen skolesekretær - morede de mange gæster med en underholdende festtale.
Erich Kneiding
A.P. Møller fondens direktør, Ove Hornby, (t.v.) og skoledirektør Anders Molt Ipsen var fulde af beundring over hallens udseende og indretning. Pengene er givet godt ud, fandt fondsdirektøren.
Hans hjerte bankede for Sydslesvig ARKIVFOTO
Fond. Havde det ikke været for for grundlæggeren af den danske, verdensomspændende A.P. Møller koncern, ville Ejderskolen og de danske foreninger i Rendsborg nok den dag i dag stå uden hal. Den gamle skibsreder Arnold Peter Møllers hjerte har altid banket for den danske sag i grænselandet, som han lige siden Sønderjyllands genforening med kongeriget i 1920 ydede
omfattende finansiel støtte til. I 1936 oprettede han den første egentlige hjælpefond for danskheden nord og syd for grænsen. Dens opgave blev efter Anden Verdenskrig overtaget af en nyoprettet familiefond, som i 1953 blev delt i to. Den største af dem, »Skibsreder A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal«, fik bl.a. til formål at støtte danskheden i Sydslesvig. I 1959 indstiftede A.P. Møller yderligere en »Sydslesvigsk Hjælpefond«, hvis formål er at støtte dansksindede erhvervsdrivende i Sydsles-
vig efter mottoet hjælp til selvhjælp. Efter den gamle skibreders død i juni 1965 - A.P. Møller blev 88 år - trådte sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller i faderens fodspor og fortsatte helt i hans ånd, ikke mindst hvad angår diskretionen. Det er den dag i dag en velbevaret hemmelighed, hvor megen støtte A.P. Møller fonden i årenes løb har ydet til Sydslesvig.
Mange millioner
Skibsreder A.P. Møller 1876-1965
Fondsdirektør Ove Hornby vil dog røbe så meget, at det drejer sig om mange, mange millioner kroner til vidt forskellige opgaver. Herunder bl.a. Ansgarkir-
ken ved Aabenraavej i Flensborg, som fonden i 1968 skænkede Dansk Kirke i Sydslesvig, og restauringen af Flensborghus. På skoleområdet kan fra nyere tid bl.a. nævnes Ejderskolen, som har fået donationer ved flere lejligheder, Jes Kruse-Skolen i Egernførde (ca 4 mio. kroner i 1975), Sønder Brarup Danske Skole og først og fremmest Ladelund Ungdomsskole. - Det har så afgjort været vort største enkeltprojekt, oplyser direktør Ove Hornby. Ungdomsskolen blev opført i 1980 udelukkende for A.P. Møller penge (ca. 20 mio. kroner) og er siden
blevet tilgodeset med yderlige tre-fire millioner. Fonden ledes til daglig af direktør Ove Hornby og har en bestyrelse på syv med skibsreder Mærsk McKinney Møller i spidsen. Hvis nogen i Sydslesvig skulle opfatte A.P. Møller fonden som en evig malkeko, tager de fejl. Nok har fondsbestyrelsen ofte vist sig meget rundhåndet, når det gælder den sydslesvigske sag, men ansøgninger om finansiel støtte skal være særdeles velbegrundede og relevante, før de bliver taget i betragtning. Erich Kneiding
FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. juni 2003 — 7 FOTO: POVL KLAVSEN
Gratis til Fokus Danevirke på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig
Danevirkegården har et godt tilbud til alle skoler i SlesvigFlensborg Amt. Besøg Danevirke og oplev Sydslesvigs historie ganske gratis. Det kræver kun et par opringninger til trafikselskabet og museet. FOTO: ERICH KNEIDING
Glæder sig til Før: Anders Marcussen
Ny skoleleder på Før FØR. Når Vyk Danske Skoles 16 elever igen møder til undervisning efter sommerferien - på vadehavsøen Før sker det allerede tirsdag den 29. juli - vil de blive hilst velkommen af en helt ny lærerstab. Skoleforeningen har netop ansat den 49-årige overlærer ved Jens Jessen-Skolen i Flensborg Anders Marcussen som ny skoleinspektør i Vyk. Skolens to andre vakante lærerstillinger ventes besat, inden det ny skoleår begynder. Skoledirektionen har fået flere henvendelser fra lærere, der kunne tænke sig at tage en tørn på Før. Skolens hidtidige leder, Claus Tonsgaard-Hansen, har efter kun et år foretrukket at vende tilbage til Danmark. Den øvrige lærerstab har søgt nye udfordninger på fastlandet. Anders Marcussen, der er uddannet på det daværende lærerseminarium i Tønder, har siden 1985 undervist på Jens Jessen-Skolen i bl.a. tysk, dansk og geografi. Som indfødt nordfriser glæder han sig til at vende tilbage til sin hjemstavn. - Nu, da jeg nærmer mig de 50, synes jeg tiden må være inde til lidt luftforandring, siger Vyks ny skoleinspektør, som efter eget udsagn ikke har været på Før før. Erich Kneiding
DANEVIRKE. I samarbejde med amtets trafikselskab, Kreisverkehrsbetriebe, tilbyder Danevirkegården sæsonen ud alle skoler i Slesvig-Flensborg Amt gratis transport og rundvisning i museet og den arkæologiske park, der er ved at opstå omkring det gamle danske forsvarsanlæg mod rigets fjender fra syd. Spændende fritidsaktiviteter inkluderet. Det er andet år i træk, Danevirkegården byder på denne gratis ordning. Men mærkeligt nok har kun en eneste dansk skole
hidtil reflekteret på tilbuddet, mens der er stor respons fra de tyske skoler i amtet. - Sidste år benyttede 15 tyske skoler, men slet ingen danske sig af tilbuddet. I denne sæson har der allerede været en syv-otte stykker på besøg, fortæller museumsinspektør Nis Hardt og undrer sig lidt over den manglende interesse fra amtets 21 danske skoler. Skoleforeningen er ellers informeret om ordningen, siger han.
Ukendt ordning - Vi kendte slet ikke til museets tilbud, fortæller skoleinspektør Brenda Rudebeck fra Jaruplund Danske Skole, som for nylig drog til Danevirke i samlet flok som led i en emneuge. Hun havde allerede selv chartret en bus, da en elev tilfældigvis fortalte om gratisordningen. Og det lod Brenda Rudebeck sig selvfølgelig ikke sige to gange. Eleverne fra Jaruplund fik en spændende formiddag. Først så de film, og så
Musuemsleder Nis Hardt viser skoleklasserne rundt og fortæller om Danevirke. fik de en kort rundvisning af museumsinspektøren i egen person. Bagefter kunne de skyde med bue og pil under sagkyndig vejledning og boltre sig på det næsten 14 kilometer lange voldkompleks. Nis Hardt fostrede sidste år ideen med gratis buskørsel til museet sammen med skovrider Werner Grow og formanden for foreningen Ochsenweg e.V., Bernd Zich, (foreningen til Oksevejens bevarelse) for
at få lokket flere skoleklasser til Danevirke. De tre henvendte sig til amtets trafikselskab, som reagerede usædvanlig hurtigt og ubureaukratisk.
Gratis kørsel i hele sæsonen Der gik kun 14 dage, så var kørselsordningen på plads. Og den fortsætter som nævnt også i denne sæson til udgangen af oktober. - Det må da være et godt
tilbud, som ingen kan sige nej til, mener Nis Hardt. Gratis buskørsel kan bestilles hos Kreisverkehrsbetriebe, tlf. 04621/95910 og rundvisning på museet på tlf. 04621/37814, fax. 04621/31025 e-mail:
[email protected]. Åbningstider tirsdag til fredag: kl. 9 til 17. Adresse: Danevirkegården, Ochsenweg 5, 24867 Dannewerk. Erich Kneiding
Kirke og skole i samarbejde FOTO: JENS PEDER MEYER
Andagt. Biskoppen spyede ild, spejderorkestret spillede swing og kirken genlød af begejstrede klapsalver fra over 900 sydslesvigske skolebørn. SLESVIGs agtværdige domkirke dannede kort før pinsen rammen om en særpræget andagt, der næppe er hverdagskost for trofaste kirkegængere. Nogle turister, der havde forvildet sig ind i kirken, måbede da også af forbavselse, da biskop Niels Henrik Arendt midt i sin prædiken pustede ild ud af munden som en anden markedsgøgler.
Biskoppen spyede ild, og 900 skoleelever jublede.
Fem nye fritidsordninger FLENSBORG: Skoleforeningen opretter fra og med det ny skoleår yderligere fem skolefritidsordninger. Det sker ved Oksevejens Skole i Flensborg, i Bredsted, Nibøl, Store Vi og Skovlund-Valsbølle. Antallet af fritidsordninger ved de danske skoler i Sydslesvig kommer dermed op på 18. Alt i alt er der tilmeldt 256 børn. - Erfaringerne fra det første år viser, at skolefritidsordningen kører fint. Den er blevet en succes, der er kommet for at blive. Forældrene er meget glade for tilbuddet, siger sagsbehandler i skoledirektionen Gudrun von Oettingen. Ved flere skoler er over en tredjedel af eleverne tilmeldt skolefritidsordningen. Det gælder bl.a. Lyksborg (22 børn), Hatlund-
Langballe (20), Trene-Skolen i Tarp (25) og Hanved (20). 15 kommuner har foreløbig imødekommet Skoleforeningens ansøgning om tilskud til fritidsordningerne. De fleste ligger i Slesvig-Flensborg amt, men der er også flere nordfrisiske kommuner, deriblandt Frederiksstad. Lyksborg giver det procentvis højeste tilskud: 3500 euro eller ca. 160 euro pr. barn. - Vi har fået det, vi har søgt om. Helt uden diskussion, fortæller Gudrun von Oettingen. Forældrebidraget fortsætter uændret i det ny skoleår. Afhængig af timetallet koster det mellem 45 og 85 euro om måneden at have sit barn i skolefritidsordningen. Erich Kneiding
Børnegudstjenesten var kulminationen på et fælles kirke-skole-projekt for 4. og 5. klasserne med titlen »Tunger af ild«. Formålet med projektet var at give eleverne kendskab til pinsen og lære dem nogle af højtidens psalmer. Titlen refererer til det Ny Testamentes beretning om den første kristne pinsefest: ... med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter, hvad Ånden indgav dem at sige (Apostlenes Gerninger. ka-
pitel 2). Godt 900 elever fra 34 danske skoler deltog i det tværfaglige undervisningsprojekt, hvor eleverne lærte om pinsens betydning og oprindelse. Undervisningsmaterialet, som ifølge flere religionslæreres udsagn var meget flot og righoldigt, var stillet til rådighed af Dansk Kirke i Sydslesvig. For tre år siden samlede et lignende samarbejdsprojekt mellem kirken og Skoleforeningen omkring 1700 elever, fortæller menighedernes børne- og ungdomskonsulent, Thomas Hougesen. Han har været primus motor bag pinseprojektet. Erich Kneiding
Fremgang i elevtallet FLENSBORG. Elevtallet på de danske skoler i Sydslesvig er atter i fremgang. Ifølge Skoleforeningens seneste opgørelse her op til sommerferien er der tilmeldt i alt 556 nye elever i 1. klasserne. Det bringer det samlede elevtal ved det ny skoleårs begyndelse op på 5863. I forhold til i fjor er der tale om en samlet fremgang på lidt over 100. Skoleåret 2002/2003 startede med 5761 elever. Tallene er foreløbige og må derfor tages med et vist forbehold. Frem til det ny skoleår kan der erfaringsmæssigt ske frafald, siger viceskoledi-
rektør Uwe Prühs, som regner med, at tilvæksten bliver lidt mindre, end billedet tegner sig for øjeblikket. Tendensen er dog entydig: Elevtallet er stigende. Ejderskolen i Rendsborg og Jes Kruse-Skolen i Egernførde topper listen med henholdsvis 34 (29 i fjor) og 32 nye elever (uændret) i 1. klasse. Bredsted Danske Skole ligger på tredjepladsen med 29 nye elever. Det er 17 mere end sidste år. Skolerne i Flensborg by holder status quo med i alt 123 nye elever (124 sidste år).. Størst er fremgangen på Cornelius Hansen-Skolen, hvor an-
tallet af nye elever stiger fra 14 til 21. I Slesvig-Flensborg amt er nytilgangen af førsteårs elever steget fra 202 i fjor til 216. Her er det Trene-Skolen i Tarp, der noterer den største fremgang med 19 nye elever mod ni i fjor. I Nordfrislands amt er der trods den øgede søgning til Bredsted tale om tilbagegang. Der er indskrevet i alt 112 nye elever i 1. klasse mod 125 i fjor. På de seks skoler i Rendsborg-Egernførde amt er det samlede antal af nye førsteårs elever steget med tre til 95. Erich Kneiding
FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. juni 2003 — 8
Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig
Interview. Der er utrolig megen bevægelse og mange visioner omkring det danske skolearbejde i Sydslesvig, mener det socialdemokratiske medlem af Femmandsudvalget, Frode Sørensen.
Mindretallets skoler bør være i top FOTO: POVL KLAVSEN
SØNDERBORG. Som nybagt medlem af den danske stats Udvalg for Kulturelle Anliggender i Sydslesvig var Frode Sørensen i fjor for første gang med på udvalgets årlige besigtigelsestur til nogle af det danske mindretals institutioner. Det var en betagende oplevelse, som han synes mange i Danmark ville kunne få gavn af. - Mit indtryk er, at det danske mindretal i Sydslesvig bobler af gejst og entusiasme på en måde, som jeg gerne så kalkeret til os nord for grænsen. Kulturen gror på en sådan måde, at den også virker tiltrækkende på andre end dem, der på grund af dansk sindelag føler sig som en helt naturlig del af denne kultur, skrev han bagefter i en aviskronik. Da »Fokus« besøger ham i det hyggelige parcelhus i Sønderborgs udkant, lige for foden af Dybbøl Banke, glæder Frode Sørensen sig allerede til den næste besigtigelsestur i september. - Det er spændende at være med i mindretalsarbejdet, og jo mere man kommer ind i det, desto mere bliver man engageret og bidt af det, siger han.
”
Det er trist at opleve situationer, hvor sydslesvigske studerende i Danmark ikke bliver betragtet som danske men som tyskere. poneret over den indsats, der ydes i mindretallets skoler og børnehaver.
Fællesskoler vil højne kvaliteten
Mindretallet har hans personlige interesse Interessen for mindretallet er ikke af ny dato. Som historisk interesseret sønderjyde har han længe fulgt med i, hvad der rører sig syd for grænsen og været trofast deltager i de danske årsmøder. Og da han i 1998 blev valgt ind i Folketinget for første gang, tilkendegav han straks sin interesse for at efterfølge J. K. Hansen, når denne trak sig fra Femmandsudvalget. Det skete så i fjor.
”
Det er mindretallets suveræne ret at organisere sig, som man nu engang synes er bedst. - Jeg handlede ganske målbevidst, både af personlig interesse, og fordi Socialdemokratiets Sønderborg-kreds har bestridt dette tillidshverv lige siden Peter Gorrsens tid i 1960erne, forklarer Frode Sørensen, som i grænselandet nok er mest kendt fra sin korte tid som utraditionelt tænkende skatteminister (december 2000 til november 2001), da han forsøgte at sætte en dæmper på danskernes storindkøb af sprut og cigaretter syd for grænsen ved hjælp af afgiftslettelser. - Når man ser det engagement , der ligger i mindretallet, må det være en naturlig ting for os i den nordlige del af det historiske Sønderjylland, at vi interesserer os for det, der foregår i Sydslesvig, siger han. Skolevæsenet er måske ikke det, en gammel bankmand, erhvervspolitiker og forhenværende skatteminister går mest op i, men Frode Sørensen er meget im-
Blå bog: Frode Sørensen Frode Sørensen, der er 57 år, er lige så vaskeægte sønderjyde, som han er socialdemokrat af den gamle skole. Vejen til Folketinget (medlem siden 11. marts 1998) gik via formandsposten i Sparekassefunktionærernes Landsforening (1983-92) og kommunalpolitikken i Sønderborg. Indtil sin udnævnelse til skatteminister i december 2000 var han sit partis erhvervspolitiske ordfører i Folketinget. For tiden sidder han i bl.a. erhvervsudvalget og Folketingets kulturudvalg. Desuden er han medlem af Nordisk Råd. I foråret i fjor blev han medlem af Femmmandsudvalget, der fordeler de danske statstilskud til det danske mindretal i Sydslesvig. Frode Sørensen er født og opvokset i Toftlund, hvor han gik i lære i den lokale sparekasse, og har siden 1971 boet i Sønderborg. Til sidst var han bankfilialbestyrer i Guderup på Als. Han er meget historieinteresseret og læser seks gange om året historie på weekendseminarer på Århus Universitet. Hans store drøm er at beskæftige sig med Sønderjyllands
historie, når han engang trækker sig tilbage fra politikken. Desuden er Frode Sørensen inkarneret jazzfan og trofast gæst på jazzfestivalen på Rømø, hvor familien har haft sommerhus de sidste 30 år. Årets netop overståede jazzfestival åbnede han for nylig med en selvskrevet sang. Blandt øvrige fritidsinteresser kan nævnes fodbold og især håndbold. Han undlader således ingen lejlighed til at se SG Flensburg-Handewitt spille på hjemmebane. Således også den afgørende kamp i maj mod Lemgo, som overborgmesteren i Flensborg havde sendt ham en personlig invitation til. Konen Dorit, som han været gift med i 32 år, arbejder som assistent på Sønderborg kommunebibliotek. Parret har to voksne døtre, der bor i København. Den ældste på 28 år er trådt i faderens fodspor, den yngste på 24 læser på Handelshøjskolen. Sommerferien går i år for fjerde gang til Bali. I vinterferien tilbringer ægteparret gerne en uge under varmere himmelsstrøg på f.eks. Madeira eller Teneriffa.
- Der er utrolig megen bevægelse og mange visioner omkring skolevæsenet i Sydslesvig. For bare at nævne noget som fællesskolen. Her tror jeg virkelig, at Skoleforeningen har fat i noget, som er godt og hen ad vejen vil højne kvaliteten endnu mere. - Det er da heller ingen hemmelighed, fortsætter han, at Femmandsudvalget ser positivt på denne udvikling. Hvis de unge i mindretallet skal blive til noget, så skal vi sikre, at skolerne er topkvalificerede med hensyn til lærere og ligger mindst på niveau med det tyske flertals skoler. Han håber dog ikke, at udviklingen hen imod fællesskoler vil medføre så kraftig en centralisering, at de små skoler efterhånden vil forsvinde. Skoler kan selvfølgelig også blive for små, og der kan være fornuft i at sammenlægge nogle enkelte, hvis de ligger tæt på hinanden, men ellers bør de mindre skoler bevares, ikke mindst af hensyn til eleverne. Ingen har så lange skoleveje som de sydslesvigske elever, synes han.
Opgaverne skal prioriteres nøje Omstruktureringen af mindretallets skolevæsen indebærer, at Skoleforeningen får et stort kapitalbehov. Frode Sørensen er på det rene med, at fordelingen af de danske statstilskud til Sydslesvig må prioriteres nøje i de kommende år. - Når Skoleforeningen skal have hovedparten af pengene, er det indlysende, at nogle organisationer måske får mindre, end de kunne ønske sig. Det er ikke uproblematisk, og det er vi da også opmærksomme på. På den anden side kan vi glæde os over, at regeringen ikke som på så mange andre områder har brugt grønthøstermetoden og beskåret Sydslesvig-bevillingen ekstraordinært, siger han. Fordelingen af midlerne vil fremover foregå i en aktiv dialog med organisationerne, men på en sådan måde, at der sagtens kan være områder som eksempelvis skolevæsenet, som Femmandsudvalget synes bør tilgodeses yderligere, både hvad angår anlægsbevillinger og driftsmidler, forudser Frode Sørensen. På sit allerførste klausurmøde var han lidt forundret over mindretallets decentrale struktur.
- Den første tanke, der slog mig, var, at forretningsgangen nok kunne gøres lidt mere rationel. Det ville være nemmere og mere overskueligt at få materialet til budgetforhandlingerne i een pakke, fremfor at vi får det tilsendt fra alle sider. Men det er ikke noget, vi skal blande os i. Det er mindretallets suveræne ret at organisere sig, som man nu engang synes er bedst.
Tilskuddene bliver anvendt optimalt At det engang imellem slår gnister mellem organisationerne eller nogle slår i bordet over for Femmandsudvalget, finder han udmærket. - Jeg synes, at det, vi får ud af de danske statsmidler, er så tæt på det optimale, som det kan være. Hvormed ikke være sagt, at der ikke er nogle ting, som kan ændres. Ligesom det det sidst skete med en uventet ekstrabevilling på 55.000 euro til Flensborg Avis til styrkelse af lokalstoffet i yderområderne, kan det også fremover hænde, at Femmandsudvalget »som et lyn fra en klar himmel kommer med en selvkonstrueret idé«, bebuder Frode Sørensen, som godt kan leve med, at andre organisationer i givet fald måtte føle sig forfordelt. Hvad han imidlertid har svært ved at leve med, er den danske befolknings ringe kendskab til mindretallet. - Det er trist at opleve situationer, hvor sydslesvigske studerende i Danmark ikke bliver betragtet som danske men som tyskere.
Der er brug for mere oplysning i Danmark Her skal der mere oplysningsarbejde til, mener Socialdemokratiets repræsentant i Femmandsudvalget. - Det store slæb må vi dog selv tage som politikere og medlemmer af Grænseforeningen og Foreningen Norden. Selvfølgelig i et samspil med de sydslesvigske organisationer. Frode Sørensen kunne godt ønske sig, at flere af hans folketingskollegaer ville deltage i årsmøderne. - De, der første gang har oplevet Sydslesvig, er alle uden undtagelse vendt tilbage med et indtryk af en kulturel rigdom, som er stærkere end mange steder i Danmark. Desværre er holdningen i vore partier ofte, at det må I sønderjyder tage jer af. Trods den ringe interesse i det brede danske samfund for Sydslesvig tror han ikke, at statstilskuddene til mindretallet er i fare i overskuelig fremtid. - Jeg har kun mærket små pip i retning af, at pengene kunne bruges på en bedre måde i Danmark. De fleste er klar over, at vi her støtter et stykke dansk kultur og dansk sindelag for at det kan trives, siger det socialdemokratiske medlem af Femmandsudvalget, Frode Sørensen. Erich Kneiding
