Scanpix

Nr. 3. 2006 10 årgang

Afsløring: Terrorsympatisør belærer danskerne om dialog Plejehjemspersonale: Der er for få ressourcer

Grundlovsfest uden selvcensur - læs reportagen fra Dansk Folkepartis grundlovsfest 3_2006.indd 1

27/06/06 12:42:49

”Hvorfor fanden dog ikke?” Sådan svarede det ærkeamerikanske Þlmikon John Wayne igen, da han under et pressemøde fra en af de tilstedeværende pressefolk Þk kommentaren: ”Men hr. Wayne, alting er jo ikke sort-hvidt.” I John Waynes univers var det meste sort eller hvidt. Rigtigt eller forkert. Men Wayne havde skam sans for nuancerne. For ham var patriotisme blot ikke til diskussion – der var et rigtigt standpunkt, og der var et forkert standpunkt. Og han stod i dén grad fast på sine værdier og kernesynspunkter, at han i en lang periode levede med at være dømt ude af det gode selskab i det meget liberale Hollywood. Den 4. juli 2006 kan USA fejre sin 230 års uafhængighedsdag, bl.a. i Rebild Bakker syd for Aalborg, den største 4. juli fest uden for USA, og dét er en god anledning til at beskæftige sig med John Wayne. Da den amerikanske intellektuelle elite blæste til modstand mod Vietnam-krigen, marcherede John Wayne den anden vej. Det skete i 1969, på et tidspunkt, da tusindvis af amerikanske soldater kæmpede og døde i et land, som de ßeste amerikanere kun havde en vag idé om, hvor lå. Med et helte-epos af en Þlm, ”The Green Berets” (De grønne djævle), som han i øvrigt selv måtte producere, for ingen andre gad eller turde, forsøgte énmandshæren Wayne at stive kampmoralen på hjemmefronten af. Amerikanerne vandt slagene, men tabte krigen og måtte med halen mellem benene ßygte ud af Saigon i april 1975. På den smagfulde, kulsorte granitvæg, der udgør The Vietnam Memorial i Washington DC, kan man læse navnene på samtlige faldne i Vietnam. Det begavede i den krig kan diskuteres, men det er ikke pointen. Pointen er, at der er tidspunkter og situationer, emner og synspunkter, som bare ikke er til diskussion eller forhandling. Hvor man - med det nu tyndslidte udtryk, som politikere har taget til sig i umådeholdent omfang - ”trækker en streg i sandet”. Hertil og ikke længere. Her står jeg og kan ikke andet. Der er situationer, hvor man har gjort summen af nuancer op og er nået til sit resultat. At andre er nået frem til et andet resultat, må så være deres problem. Under Muhammed-krisen blev fårene skilt fra bukkene. Der var dem, der stod skulderved-skulder med regeringen i den nationale krise. Og dem, der ikke gjorde. Der var dem, der indædt og kompromisløst og uden belastende ”men’er” stod vagt om ytringsfriheden. Og dem, der ikke gjorde. Der var dem, der bød islamismens stenalder-dogmatik trods. Og dem, der ikke gjorde det. Der var dem, der arbejdede for Danmark og danskerne. Og dem, der gjorde det modsatte.. Piet Hein udtrykte det engang sådan, at ”Hvad rager det den, der er sikker på sit, at resten af verden er ude af trit?”. Dén lille sætning kan man alt efter temperament lægge meget i. Men den rummer den grundlæggende sandhed, at hverken tidsånd eller ßertal nødvendigvis har ret, og at indsatsen for det rigtige - det, vi tror på – ikke skal indstilles eller nedtones, blot fordi parnasset, eliten, den politiske korrekthed eller medierne blæser den anden vej. Hvis man mener, at noget er sort eller hvidt, rigtigt eller forkert, skal man ikke lade sig tryne af på-den-ene-side-og-på-denanden-side snak eller stribevis af måske’er og men’er. Uanset hvor langt man er gået ud ad en vej, så er der kun én ting at gøre, hvis det er den

”John Wayne, amerikaner”, står der på hans gravsten. Han var ikke særlig dansk, men han repræsenterede en værditrofasthed, som vi også Þnder hos Søren Kierkegaard og en beundringsværdig patriotisme.

Sort og hvidt

Foto: Corbis/Scanpix

leder

Der er skam Þne nuancer af sort og Þne nuancer af hvidt. Man skal passe på ikke at drukne sine grundlæggende værdier i Þmset café-snak om ”nuancer” og ”perspektiv” af frygt for højpandede anklager om, at man ”bare” ser alting sort-hvidt… forkerte vej: At vende om og Þnde en anden vej. Og dette ganske uanset, at der vil være mange, der vil pege på fordelene ved den vej, man er gået så langt udad – nu er tiden investeret, milene tilbagelagt, udsigten er god og grøftekanten pæn. At vejen så fører det forkerte sted hen, fortaber sig i snik-snakken om nuancerne langs vejen. Dansk Folkeparti har siden 1995 med tiltagende styrke stået fast på, hvad der var ret og vrang, rigtigt og forkert for Danmark. Derfor har DF siden 2001 kunnet medvirke til at få Danmark bragt på ret kurs – i udlændinge-

politikken og retspolitikken, for de ældre, de unge under uddannelse, sygehusene og sundhedsområdet. På alle reformer, omlægninger og justeringer af betydning i Danmark har Dansk Folkeparti i fem år – halvdelen af partiets levetid – spillet en afgørende rolle. Den position har partiet opnået og kan det fastholde ved den rigtige kombination af en pragmatisk tilgang til løsningen af de mange udfordringer, samfundet står overfor, kombineret med en sikker sans for, hvad der er rigtigt og forkert. Sort eller hvidt…Sønd.

2

3_2006.indd 2

27/06/06 14:41:50

t

Foto: Birger Storm

Det var faktisk ikke så tosset…

Så kom den store aftale om fremtidens velfærd. Efter fem døgns intense forhandlinger faldt brikkerne på plads. En aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale er en realitet. En aftale, som er udtryk for en rimelig afvejning af fremtidens krav og nutidens politiske realiteter, forstået på den måde, at Velfærdskommissionens oprindelige oplæg grundlæggende ville have afviklet velfærdssamfundet i stedet for at justere det. Det var Dansk Folkeparti aldrig gået med til. Befolkningens sammensætning er under forandring. Der bliver ßere at forsørge og færre til at producere. Det er hævet over enhver tvivl. Her er prognoserne klare. Det er de til gengæld ikke, når talen falder på, hvilke medikamenter der skal tages i anvendelse for at bevare velfærden for fremtidige generationer. Gennemgribende reformer havde efter Dansk Folkepartis opfattelse skadet mere end gavnet, og vi stillede derfor til forhandlingerne med en række klare krav om lempelser. Hvad indebærer aftalen så? Den fremtidige efterlønsalder bliver 62 år mod 63 år i regeringens forslag, og overgangsordningen bliver forlænget fra 10 år i regeringens udspil til 12,5 år og vil først være indfaset efter 15 år. Det betyder, at personer over 47 år ikke kommer til at mærke til ændringerne. Samtidig indføres der mulighed for at tjene 30.000 kroner årligt uden den nuværende meget store modregning i efterlønnen – det er et forslag, Dansk Folkeparti tidligere har fremsat, og som vil give lavtlønnede 10.000 ekstra i hånden. Endelig bliver der en fortrydelsesordning, så personer, der har fravalgt indbetaling til efterlønnen, kan vælge at tilmelde sig ordningen mod at få en reduceret ydelse i fremtiden. Folkepensionsalderen forøges gradvist på samme måde som efterlønnen, så den om 15 år vil være 67 år. I aftalen er i øvrigt indbygget, at aldersgrænserne kan tages op igen, hvis befolkningens levealder stiger. Men det skal understreges, at det ikke noget, der sker automatisk – det er en sag, der i givet fald skal drøftes blandt partierne, hvad nogle lader til at have misforstået. På uddannelsesområdet er ændringerne i

SU´en taget af bordet, mens unge, der kommer hurtigt gennem uddannelsessystemet bliver præmieret – altså gulerod i stedet for pisk. Regeringen får heller ikke som ønsket indført en ny 10. klasse. Dansk Folkeparti ønskede den nuværende bevaret. Det samme gælder for de dagpengereduktioner, som regeringen havde bebudet. De er ganske enkelt taget af bordet. I stedet gives der tilbud om job på overenskomstmæssig løn til de 55-59-årige, og der vil blive indført forbedringer for nedslidte personer på over 60 år. Dansk Folkeparti krævede forud for forhandlingerne, at stramninger på udlændingeområdet skulle være en del af en kommende aftale om velfærd, og det har vi fået igennem. Ganske vist ikke i den brede forligskreds, men sammen med regeringen. Det indebærer, at der nu indføres en integrationseksamen for udlændinge med strenge krav til sprogbeherskelse og antal år i beskæftigelse. Kravet for at opnå permanent opholdstilladelse vil således i fremtiden være syv års fast ophold i Danmark, en bestået danskprøve og to et halvt års beskæftigelse.

Nødvendig test Efter hollandsk forbillede indføres der herudover en nødvendig test i danske samfundsforhold og dansk, som ansøgere skal aßægge i hjemlandet, før en opholdstilladelse her i landet kan kommer på tale, og det kommer til at gælde både familiesammenføringer og religiøse forkyndere. Sidstnævnte tiltag er afgørende, efter at vi har set sørgelige eksempler på muslimske imamers manglende forståelse for demokrati og ytringsfrihed. Endelig bliver ”genvejen” til Danmark gennem jobkortordningen skærpet, så en ansøger fremover skal have en årlig indkomst på mindst 450.000 kroner, og green card-ordningen kommer til at forudsætte, at udlændingen Þnder fast job inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft. Disse ændringer træder i kraft allerede den 1. juli. Samlet set er jeg glad for aftalen. Dansk Folkeparti har endnu en gang bevist, at vi er den afgørende forhandlingspartner på alle om-

råder, og at vi som det eneste parti går hele vejen sammen med regeringen. Samtidig har vi på en lang række punkter luget de værste indgreb af vejen – ikke kun dem, der var bebudet af regeringen, men også Socialdemokratiets frontalangreb på efterlønnen, der stillede krav om 38 års medlemskab af en a-kasse. Fra begyndelsen var det et klart krav fra Dansk Folkepartis side, at vi ønskede en sikring af velfærden, ikke en afvikling, og at vi ikke accepterede en aftale uden stramninger på udlændingeområdet Det mål synes jeg, at vi med denne aftale har nået. Fra ßere sider har der været rejst kritik af, at aftalen ikke er gennemgribende nok. At den ikke tager fat i problemerne, og at den mangler visioner. Det er jeg ikke enig i. Tværtimod mener jeg, at medikamenterne er doseret så tilpas, at patienten ikke lider overlast. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at hele debatten om en stor forkromet reform ikke har været Dansk Folkepartis kop te. Helt enkelt af den årsag, at vi ikke kunne – og ikke kan – forstå dommedagsprofeterne fra diverse borgerlige tænketanke og erhvervslivet, ligesom vi også tvivler på, at det overhovedet er muligt på grundlag af et øjebliksbillede af dansk økonomi at se 40-50 år frem i tiden. Selv ti år kan være svære at overskue. Når jeg alligevel er glad for, at vi med brask og bram deltog i forhandlingerne, skyldes det én enkelt ting: Indßydelsen. Vi kunne som Enhedslisten og SF sagtens have valgt at parkere DF-bilen på et sidespor og kigge ud på traÞkken. Men det havde været en hån mod de vælgere, hvis interesser vi er valgt til at varetage. Indßydelse betyder at give afkald på ultimative krav, men det betyder også magt til at forandre og dreje tingene i den rigtige retning. Det var faktisk ikke så tosset.

Med venlig hilsen

3 3_2006.indd 3

27/06/06 12:43:04

grundlovsfest Mellem talerne var der gode muligheder for at strække benene i den smukke park, som omkranser Lykkesholm.

Pia Kjærsgaard slog i sin tale fast, at ingen er hævet over kritik – heller ikke velfærdssamfundet. Når noget er galt, skal man kunne gøre opmærksom på det uden at blive mobbet.

Grundlovsfest uden sse Der blev lyttet opmærksomt til talerne.

Fotos: Birger Storm

”En stor dansker” Pia Kjærsgaard sammen med en af grundlovsfestens mange Þrbenede gæster. Det lader til, at den store Grand Danois nød partiformandens opmærksomhed. Af Karsten Holt Stemningen var som sædvanlig festlig, da Dansk Folkeparti traditionen tro slog portene op for den årlige grundlovsfest på det idylliske Lykkesholm Slot på det sydøstlige Fyn. Solen skinnede ned over de næsten 500 fremmødte gæster, der nød såvel taler som musik – og selvcensur gik man forgæves efter på denne dag. Pia Kjærsgaard slog under indtryk af Muhammed-krisen i sin grundlovstale fast, at ytringsfrihed aldrig er noget, man får rakt på et sølvfad. Det er noget, man tager. Tegnerne fra Jyllands-Posten lod sig ikke binde på hånd og mund, og nu må de leve under jorden på grund af formørkede kræfter, der tror, de kan udrydde religionskritik ved at slå frie mennesker ihjel.

Ytringsfrihed er ret til kritik Og hun advarede samtidig mod de kræfter, der forsøger at begrænse ytringsfriheden: ”Det er ikke kun FN og EU med deres mange tvivlsomme kartoßer at hyppe, at disse toner lyder fra. Den lyder også midt iblandt os fra historieløse sværmere. Den debat skal vi

tage alvorligt. For giver vi først efter – bare en lille smule af høßighed og konßiktskyhed – så begynder det fundament at smuldre, som vi møjsommeligt har opbygget siden Luthers reformation,” sagde Pia Kjærsgaard og nævnte nogle af ting, der vil komme på en forbudsliste: ”Det gælder for eksempel Holberg, der kalder islam for bedragerisk og Muhammed for en falsk profet. Det gælder Karen Blixen, der sammenligner islam med nazismen. Det gælder Grundtvig, der anklager Muhammeds lære for at lænke muslimerne til en løgn. Det gælder Bibelen, som i muslimers øjne er rendyrket kætteri og hån mod Muhammeds nedskrivninger. Det gælder folkekirken og alle folkekirkens bekendelsesskrifter.” Men Pia Kjærsgaard slog også fast, at selve det brændstof, der hedder kritik, skal kunne sættes ind mod velfærdssamfundet, hvor der nogle steder hersker forhold, vi ikke kan være stolte af. Med afsæt i sagen om plejehjemmet Fælledgården i København, hvor de ansatte talte hårdt til de ældre, understregede Pia Kjærsgaard, at det er forfærdeligt, når skrøbelige mennesker opgiver dialogen af frygt for ubehageligheder, og hun henviste til, at formanden for beboer- og pårørendeforeningen

var blevet mobbet og chikaneret ud af et bestyrelsesmøde på Fælledgården, da han havde kritiseret ledelsen: ”Dér, hvor mennesker ikke kan ytre sig uden frygt for repressalier af den ene eller den anden art, dér er der noget, der ikke tåler dagens lys. Ytringsfriheden forudsætter, at der er nogen, der lytter. Også til dem, der taler de forsagtes sag. Og til dem, der har noget at sige, som kan være ubehageligt. Dansk Folkeparti vil ikke Þnde sig i, at gamle mennesker bliver dårligt behandlet. Ganske vist har vi kommunalt selvstyre. Men det har aldrig været meningen, at det kommunale selvstyre skulle misbruges til omsorgssvigt af hjælpeløse mennesker. Derfor er der kommuner, som nu kommer under statens administration.”

Dansk EU-politik en skamplet Pia Kjærsgaard rundede sin tale af med at anklage den danske regering for ikke at have fattet, hvorfor franskmændene og hollænderne sidste år stemte nej til EU-forfatningen, og – hvad værre er - at den heller ikke har fattet, hvorfor danskerne stemte nej i 1992 og 2000: ”I femten år er al kritik af EU-projektet og dets trang til at iklæde sig halvreligiøs legiti-

4

3_2006.indd 4

27/06/06 12:43:10

I pausen var der kø foran kaffeboden. Slottets ejer, Amalie Uhrenholt, som ses i forgrunden med ryggen til, hjalp selv med til at mætte de mange munde og fugte ganerne. Især den dejlige kage var der rivende afsætning på. Hvem af disse tre toneangivende unge DFU-piger bliver mon den nye Pia Kjærsgaard? Fra venstre ses medlem af DFUs hovedbestyrelse Bente Kronborg Holst, medlem af DFU-Fyns bestyrelse, Mia Herbst Henkels og formanden for DFU-Fyn Marie-Elizabeth Gertrude Schüle Schmidt.

n selvcensur

Kristian Thulesen Dahl afviste i sin tale de fundamentalistiske kræfters angreb på ytringsfriheden. mitet blevet fejet af bordet med en kynisme, som ikke er uden lighedstræk med reaktionerne hos dem, der ikke tåler religionskritik. Tyrkiet turde regeringen heller ikke tage en ærlig debat om. Regeringen skrev bare under,” sagde Pia Kjærsgaard. En meget veloplagt Kristian Thulesen Dahl fornøjede i sin tale gæsterne med at fortælle, hvordan han under en omvisning af gæster på Christiansborg, mens Muhammed-krisen rasede, havde tegnet en mand på et stykke papir og derefter hurtigt havde krøllet det sammen og lagt det til side. Alle havde kigget, og der var blevet helt stille, som om en tegning af en tilfældig mand ville kunne afstedkomme, at der pludselig skulle ske noget med ham: ”Jeg sagde: Hvem tror I det er? De turde overhovedet ikke svare. Og jeg sagde: Jeg ved det ikke. Jeg har bare tegnet en tegning af en mand; jeg ved ikke, hvem det er, og nu har jeg krøllet den sammen og lagt den til side. Skal vi ikke gå videre med rundvisningen? Denne lille oplevelse sagde mig noget om, hvor langt vi er kommet ud, hvordan proportionerne er blevet fuldstændig revet itu i forhold til den Muhammedkrise, som vi ganske alvorligt stod over for, og som vi var midt i på det her tidspunkt”, sagde Kristian Thulesen Dahl.

To, der står last og brast i dansk politik. Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl benyttede sig af lejligheden til at få en snak med mange af gæsterne.

Mætte af indtryk og på vej hjem efter en dejlig dag. 5

3_2006.indd 5

27/06/06 12:43:24

terror

Jihadkriger eller fodboldspiller! Politisk korrekthed - i bogstaveligste forstand ud over alle grænser - dominerede Retsudvalgets terrorhøring Af Kenneth Kristensen

”Snapshot fra terrorkonferencen på Christiansborg. Den tilkaldte terrorekspert fra Storbritannien, Loretta Napoleoni, kunne meddele, at det er blevet langt lettere og enklere at gennemføre terroraktioner. Nutidens terrorister har ikke været i terror-træningslejre i Afghanistan eller Sudan, men Þnder oplysningerne om, hvordan man bliver selvmordsterrorist, på internettet.”

Terror skal bekæmpes med fodbolde. Det var et af de hårdtslående budskaber fra Retsudvalgets høring om det danske terrorberedskab. Opfordringen kom fra den italiensk-fødte britiske terrorekspert, Loretta Napoleoni, der var hentet til Danmark for at give terrorhøringen et skær af international karakter; men Folketingets stort opsatte høring blev tværtimod et studie i politisk korrekthed, hvor de sædvanlige fraser blev støvet af. Ud over fodboldes terrorbekæmpende egenskaber blev det også klart for de måbende tilhørere, at det er overvågningskameraerne, der er farlige – og ikke terroristerne, for der dør jo ßere mennesker i USA hvert år under udøvelse af farlige sportsgrene end på grund af terrorisme! Ligesom Jørn Vestergaard argumenterede ihærdigt for, at forberedende handlinger af meget beskedent omfang med henblik på at udføre et terrorangreb naturligvis ikke burde være strafbart!

Europa i terrorens centrum Flere oplægsholdere pegede på, at terrorismen har skiftet fokus. Tidligere foregik terroraktiviteterne ofte med udgangspunkt i USA, men med den såkaldte Patriot Act, som præsident Bush gennemførte efter angrebet den 11. september 2001, er mulighederne for terroristerne indskrænket væsentligt i USA. Europa er i dag blevet centrum for hvidvaskning af penge til terrorÞnansiering. Et af problemerne i Europa er det manglende fodslag omkring en deÞnition af terrorisme og den manglende gensidige anerkendelse af de internationale terrorlister. I Frankrig er det ganske enkelt forbudt at udarbejde den slags lister, og i Sverige beror det i hvert enkelt tilfælde på en domstolsafgørelse, hvorvidt en organisation kan benævnes en terrororganisation. Terrorismens karakter har også ændret sig markant siden 2001. En af årsagerne er, at prisen for at udføre et terrorangreb er faldet voldsomt. Angrebet på New York og Washington den 11. september 2001 kostede ifølge Napoleoni op imod 50 mio. dollars at Þnansiere. Angrebet i Madrid blot 100.000 kr., og sommerens angreb i London kunne udføres for 16.000 kr. Mordet på Þlminstruktør Theo van Gogh i Holland kunne klares for 1.000 kr. Terrorangreb kræver ikke længere uanede ressourcer at udføre. En helt almindelig månedsløn er tilstrækkelig til at Þnansiere et dødbringende terrorangreb – og opskrifterne på, hvordan bomberne laves, er frit tilgængelige på internettet. Terrortræningslejrene i Afghanistan er erstattet af internettet. Internettet er blevet et vigtigt medie for terroristerne af tre grunde. For det første for at anspore europæiske muslimer til at begå terrorhandlinger, for det andet fordi adgangen til internettet i Mellemøsten er steget massivt i løbet af de senere år, og for det tredje fordi svækkelsen af Al-Qaeda-netværket har gjort, at terroristerne har mistet deres fysiske mødested.

Nettet har været brugt siden midten af 90’erne til at rekruttere jihad-krigere. Antiterrortiltag har imidlertid gjort det vanskeligt at bruge internettet direkte til rekruttering og planlægning af aktioner. Internettet bruges derfor nu i langt højere grad som en reklamesøjle for terrorisme. Hjemmesiderne fungerer som en database for materialer, og man kan Þnde instruktionsvideoer om, hvordan man producerer sprængstoffer. Jihadkrigerne, der stod bag Madrid- og London-angrebene, var alle inspireret af internettet, hvor de bl.a. havde fundet nøjagtige opskrifter på, hvordan de anvendte bomber skulle konstrueres.

Jihad-krigere fra Cyperspace Internettet har gjort det vanskeligt at opspore terroristerne, fordi omfanget af hjemmesiderne er enormt stort – og siderne hele tiden ßytter sig. Dertil kommer, at terrorhjemmesiderne primært benyttes i radikaliseringsfasen, medens jihadkrigere, der står foran rent faktisk at udføre et terrorangreb, går i ßyverskjul, når tiden for terrorangrebet nærmer sig. Internettet er dermed et vanskeligt efterforsk-

ningsredskab at benytte sig af for politiet. Ikke desto mindre fastslog PET-chef Lars Findsen, at netop internettet er et af indsatsområderne for Politiets Efterretningstjeneste. Findsen løftede knap en ßig af sløret i forhold til PETs operationsområde, men fastslog dog, at tjenesten arbejder med en styrkelse af tjenestens overvågningsmæssige aktiviteter og at styrke samfundets generelle modstandskraft. PET-chefen efterlyste en større indsats i forhold til at afradikalisere unge islamister. Dette budskab var faktisk det nærmeste man kom på nye tanker i forhold til forbedring af det danske terrorberedskab. Ellers bestod den stort opslåede terrorkonference blot af Tordenskjolds soldater, der ivrigt slog på tromme for at bagatellisere truslen om terror i Danmark, for man kan jo altid få terroristerne til at spille fodbold i stedet…. PS: I oktober 2003 blev den tunesiskfødte fodboldspiller, Nizar Trabelsi, idømt 10 års fængsel for efter ordre fra Al-Qaeda at have planlagt et selvmordsangreb mod luftbasen Kleine Brogel i det nordøstlige Belgien. Fodboldspillere er åbenbart heller ikke til at stole på…..

6

3_2006.indd 6

27/06/06 12:43:40

!

kilde. polfoto el. www.worldsecuritynetwork.com

Terrorhøring i Landstingssalen

”Det er blevet billigere at være terrorist. Mordet på Theo van Gogh kostede således kun 1.000 kr. at udføre”. 7

3_2006.indd 7

27/06/06 12:43:44

portræt

”Det giver uendeligt meget mere end at ekspedere i H&M”

Fotos: Birger Storm

Det er sjældent, der er tid til at ligge og ßyde i græsset. Rebecca Vedersøe Holst er et levende eksempel på, at der rundt omkring Þndes unge mennesker, som er parate til at engagere sig i samfundsforhold og tage ansvar, samtidig med at de selv gør en vigtig forskel i dagligdagen og hjælper deres medmennesker til en værdig tilværelse.

Rebecca Vedersøe Holst er en ung kvinde, som i ord og især gerning gør nytte for mange ældre. Mød den 19-årige næstformand for DFU i København, der har både hjertet og meningerne på rette sted Af Karsten Holt Hvis man hører til de pessimister, der mener, at unge mennesker ikke har andet end fester, tøj og mobiltelefoner i hovedet, ja så har man ikke mødt den 19-årige næstformand for Dansk Folkepartis Ungdom i København, Rebecca Vedersøe Holst. Ved siden af gymnasiet arbejder hun næsten fuld tid på et plejehjem i Vanløse, og hun har med sine kun 19 år allerede prøvet at stå med det praktiske ansvar for en hel plejehjemsafdeling. Historien om Rebecca Vedersøe Holst tager sin begyndelse på Vesterbro i København, hvor hun voksede op i en præstefamilie. Allerede som lille lærte hun i præstehjemmet, at der her i landet Þndes mennesker, som må sidde alene juleaften, og at alderdom og død er en uadskillelig del af livet. Derfor faldt det hende helt naturligt at søge job på et plejehjem for at have et supplement til SU´en – hun havde dog ikke regnet med, at hun i den grad ville blive oversvømmet med tilbud.

Fem ansøgninger = Þre jobtilbud ”Jeg satte mig ned og skrev til fem forskellige plejehjem og blev med det samme tilbudt job på Þre, uden at de nogensinde havde mødt mig. Og det som 18-årig ufaglært. Det synes jeg faktisk var skræmmende. Tænk, at der er så meget mangel på arbejdskraft. Vi er to 19-årige på vores plejehjem, og de er utroligt glade for os, fordi vi har et stort gå på mod – større end mange af de udbrændte, som er nedslidte efter mange år”, fortæller hun og til-

føjer, at hun da også godt kan mærke, når hun har været på arbejde to uger i træk i en ferie. Men når hun starter på en ny periode, glæder hun sig altid til at komme i gang. Alligevel er noget galt, når en 19-årig ufaglært praktisk talt kan komme ind fra gaden og få et job, som indebærer et meget stort ansvar for andre mennesker, mener Rebecca Vedersøe Holst. Hun forklarer, hvordan mange plejehjem er havnet i en ond cirkel, som medfører, at der konstant er desperat mangel på arbejdskraft. Årsagen er, at mange vælger at blive vikarer, fordi lønnen er cirka den dobbelte, hvilket så betyder endnu mere arbejde til de fastansatte – og ringere omsorg til beboerne, som udover mangel på menneskelig kontakt må døje med nye ansigter hele tiden. Derfor har hun på egen krop oplevet at stå med ansvaret for en hel afdeling på en vagt. Alligevel er hun glad for tilliden og nyder ansvaret. Hun arbejder på et plejehjem med nedslidte og forældede faciliteter. Det betyder for eksempel, at det er forbundet med ekstra store vanskeligheder at hjælpe en beboer på toilettet, fordi der ikke er plads til kørestolen på badeværelset. For de ansatte betyder det anstrengende arbejdsstillinger og dermed øget risiko for rygproblemer. Af samme grund er udskiftningen ekstra stor på Rebecca Vedersøe Holsts arbejdsplads, men sådan er det langt fra alle steder. Billedet er ikke entydigt. Det er det heller ikke, når det gælder beboernes forhold på plejehjemmene, forklarer Rebecca Vedersøe Holst med en henvisning til TV-afsløringerne fra plejehjemmet Fælledgaarden

i København, hvor de ansatte forsømte deres pligter og talte i et helt uacceptabelt toneleje til de gamle.

Imageproblemer ”At en dame ligger med liggesår uden at blive vendt regelmæssigt, er stærkt kritisabelt, men hvis der nu kun er to ansatte på vagt til 50 beboere, er det umuligt at vende hende hver time, og her er vi tilbage ved ressourceproblemet. Vi får tit de ældre hjem fra hospitalerne med liggesår. Ligeså uacceptabelt er det at råbe af folk, men vi kender alle til ældre, som vil på toilettet hvert tiende minut, og det kan altså skabe stressede situationer, når vi ved, at den pågældende har kateter og risikerer at få toiletbesøg hvert tiende minut som eneste adspredelse. Det bliver taget lidt ud af en sammenhæng, og Þlmholdet var der i to en halv måned”, påpeger Rebecca Vedersøe Holst. Hun mener, at der reelt kun er få og dyre løsninger på problemerne i ældreplejen; nemlig ßere ansatte og bedre løn. Som forholdene er i dag, betragter mange et job i ældresektoren som en sidste udvej, og for nogles vedkommende har de reelt ikke noget valg, hvis de skal beholde deres understøttelse. Dette skal holdes op imod den kendsgerning, at plejehjemmet for den ældre er det sidste hjem, og at den situation om noget skulle kalde på den bedste omsorg, der Þndes, og kunne ressourcerne ikke anvendes fornuftigere på et fast personale end de dyre vikarer? Men også andre forhold kunne forbedres. ”Det er et meget ensformigt arbejde i læng-

8 3_2006.indd 8

27/06/06 12:43:51

Det sker alt for sjældent, at der er tid til at øve med violinen, men sommetider bliver Rebeccas kæreste eje – og i øvrigt et arvestykke – taget ned fra væggen, mest for nostalgiens skyld og her til ære for Dansk Folkeblads udsendte medarbejder.

den. Meget mere end for sygeplejersker, som oplever et meget større ßow i patientstrømmen. Man kunne gøre meget for at lave arbejdet mere spændende og skabe ßere udfordringer. For eksempel ved at arrangere ßere ting for beboerne og at få mulighed for i højere grad inddrage de pårørende. Men det er svært, når der er så stor udskiftning i personalet. Vi løber ganske enkelt alt for hurtigt”, fortæller Rebecca Vedersøe Holst, som dog også peger på et generelt imageproblem, der desværre tyder på, at omsorg for andre mennesker er i lav kurs: ”På plejehjemmet bliver jeg tit opfordret til at hive alle de veninder ind, som jeg kan få fat i, for de er så glade for os unge mennesker, der kan løbe hurtigt og tage fat. Men hver gang jeg spørger nogle, begynder de at tale om bleskift og vrænger lidt af det hele. Det skal de i hvert fald ikke nyde noget af. De har slet ikke fattet, at arbejdet med ældre mennesker giver så meget mere end de sædvanlige teenagejobs som for eksempel ekspedient i H&M. Jeg glæder mig hver gang til at komme på arbejde og tale med de ældre, siger hun og lyser op i et stort smil. Om fremtiden fortæller Rebecca Vedersøe Holst, der i øjeblikket beÞnder sig tre mundtlige eksamener fra den eftertragtede studenterhue, at det nok ender med, at hun vil læse til læge, og at inspirationen er kommet fra arbejdet med de ældre. Præstegerningen lokkede en overgang – og lokker stadig – men hun mener, hun vil gøre mere fyldest som læge. Og som hun tilføjer med et grin: ”Kitlen sidder rigtig godt på mig”.

Adspurgt om, hvorvidt der ligger en politiker gemt i hende, svarer Rebecca lidt undvigende, at hun vist ikke er ”kold” nok til at blive politiker, men at hun altid har interesseret sig meget for politik. Medlemskabet af DFU og DF faldt hende helt naturligt, eftersom hun ved sidste valg satte kryds ved liste O, og hun peger på, at blandt andet den danske identitet, kristendommen og bevarelsen og fornyelsen af folkekirken er meget vigtige

Det grønne bord venter forude og Rebecca Vedersøe Holst er midt i sommervarmen begravet i bøgerne. Det betyder også, at hun har måttet sige nej til nogle af vagterne, da hun ikke både kan passe skolen og efterfølgende arbejde fra kl. 16-23, som hun ellers så tit har gjort. 9

3_2006.indd 9

27/06/06 12:44:07

ældrepolitik

”Jeg ønsker ikke at blive gammel her!” Af Kim Eskildsen

Fotos: Corbis/Scanpix

Dansk Folkeblad har mødt en medarbejder på et københavnsk plejehjem, hvor der er en del problemer i stil med dem, medierne har rejst de seneste måneder. Social- og sundhedshjælpereren har bedt os understrege, at hendes bekymringer ikke er rettet speciÞkt mod hendes egen afdelings medarbejdere eller ledelse, men skal forstås som en påpegning af nogle overordnede problemer, som synes at gå igen i Københavns Kommune og antageligt i ßere forskellige områder af landet. Hun har været ansat i ældreplejen i årtier. Hun nærmer sig med stormskridt efterlønsalderen og beÞnder sig dagligt i et voldsomt dilemma: Kan vi byde de ældre en sådan behandling, vil jeg lægge navn til det, og ville jeg selv kunne leve under sådanne vilkår? Svaret på det sidste spørgsmål er et klart nej! ”For nyligt havde vi ansættelsessamtaler på min afdeling. Der var godt nok fem til samtale, men ingen af dem ønskede jobbet”, forklarer Vibeke Eskildsen opgivende. ”Vi lider under konstant underbemanding, og vi kan derfor kun nå de mest grundlæggende ting, når vi konstant mangler fast personale. Samtidig med, at en del medarbejdere ofte er syge, er vi meget afhængige af vikarer. Det skaber uro blandt de gamle og gør, at vi andre hele tiden er et skridt bagefter. Som vikar har man ikke det samme ansvar for at få en afdeling til at fungere. De ßeste vikarer gør selvfølgelig det, de bliver sat til, men de bidrager ikke til trygheden og til at opretholde en stabil hverdag”, forklarer en synligt frustreret Vibeke Eskildsen. ”Jeg kan godt forstå, at de gamle bliver urolige, når der hele tiden kommer en ny, som skal starte forfra med at lære dem og deres særheder og sygdomme at kende. Mange af de gamle er meget svage, og en del lider af

Den københavnske ældrepleje er ved at segne under problemerne. Vi har talt med en frustreret medarbejder med hjertet på rette sted demens. Det betyder, at det sidste, de har brug ”Kommunen bruger masser af penge på de for, er, at personale skifter konstant.” unge og smarte, dem der råber op og smider ”Når man bliver gammel og træt har man med spaghetti, hvis de ikke får ßere lommebrug for faste rutiner og mennesker omkring penge. Hvad med om de unge tog sig lidt af sig, der kender og forstår en. Man skal huske deres bedsteforældre og kom og besøgte dem på, at de tit har svært ved at udtrykke sig klart, lidt oftere? Hvad med om de mange penge, at nogle af dem er ensomme og deprimerede, der går til musik og kultur, kom de ældre til måske savner de en afdød ægtefælle”, fortæl- gavn?”, spørger Vibeke Eskildsen. ler Vibeke Eskildsen. ”Når der har været fest herude har beboerne ”Jeg ønsker ikke at blive gammel her”, ud- noget at snakke om i lang tid efter, så meget bryder Vibeke Eskildsen pludseligt. ”De ßeste koster det vel heller ikke at sætte få nogle muaf os plejere gør vores bedste, men som regel sikere til at underholde dem, der har bygget bliver det kun til en nødtørftig vask og et hur- deres samfund.” tigt måltid mad.” ”Jeg er glad for mit arbejde, jeg synes jeg gør noget godt for nogle mennesker, der har brug Alle har en historie... for det. Jeg håber også, at der vil være nogen til at tage sig af mig, når jeg bliver gammel og ”Tiden snegler sig af sted, og der ikke meget svag. Men jeg ser ikke lyst på fremtiden. Det sjov at se frem til. Det værste er at følge dem, er, som om vi gemmer de gamle af vejen.” hvis familier ikke er der til at tage sig af dem. ”De gamle er åbenbart til besvær, og vi, De kommer næsten aldrig uden for en dør og der kigger efter dem, er der ingen, der sætter man kan mærke på dem, at de er ensomme. pris på. Vi er jo bare sådan nogle, der tørrer De knytter sig ofte til det faste personale, de de gamle bag i, hvor imod dem, der tørrer et gamle, og derfor gør det ekstra ondt på dem, vuggestuebarn bag i, både får en længere udnår der hele tiden dukker et nyt ansigt op, det dannelse og en højere løn.” er synd for dem”, sukker Vibeke Eskildsen. ”Det forstår jeg bare ikke”, runder Vibeke ”Alle mennesker har en historie, og vores Eskildsen af, ”det er, som om de unge glembeboere har tit oplevet utroligt mange spæn- mer, at de også bliver gamle en dag. Det er, dende ting. Men der ingen til at høre på dem som om man i samfundet ikke vil se i øjnene, når de kommer hertil er det ligesom den sidste at de mange gode mennesker, der har knoklet station. Egentligt skal der så lidt til at glæde og svedt for at give os alle de goder og glæder, de gamle, de stiller ikke store krav, de kom- der følger med det moderne samfund, også har mer fra en generation, hvor man skulle kæm- krav på en værdig afslutning på tilværelsen, pe sig til tingene.” og at vi oven i købet selv når dertil en dag. ”Men så er det jeg ikke forstår, hvorfor der Tænk, at vi vil byde vores forældre og bedikke er råd til at ansætte nok personale og steforældre at blive stuvet af vejen på et unmåske bruge pengene lidt klogere. Tænk hvis derbemandet plejehjem, hvor der kan gå uger man brugte pengene på at betale det faste per- mellem de får et bad og alt for ofte uden besøg sonale i stedet for at bruge så mange penge på og anden underholdning end et fjernsyn.” vikarer, der ikke føler meget ansvar ud over ”Det kan vi simpelthen ikke være bekendt”, denne ene dag, de er her”, siger en tydeligt udstøder den rutinerede plejehjemsassistent oprevet Vibeke Eskildsen. og ligner en, der taler fra hjertet.

10

3_2006.indd 10

27/06/06 12:44:34

Muslimer bliver mere religiøse En undersøgelse fra Catinet Research bragt i ugebrevet A4 viser, at unge muslimer er væsentligt mere religiøse end deres forældre og bedsteforældre. Hele 67 % af de 15-20-årige og 58 % af de 21-30-årige muslimer siger, at religionen har betydning for deres daglige levevis. Kun 25 % af de 51-60-årige muslimer siger, at deres religion har betydning for deres måde at leve på. kk

Rystende kriminalitets-tal fra Malmø ”Jeg er chokeret over antallet af gaderøverier i Malmø. Det er utroligt høje cifre, når man tænker på indbyggertallet”, siger kriminalinspektør, Henrik Svindt, til Sydsvenska Dagbladet foreholdt kriminalitetstal fra Malmø. I 2005 blev der anmeldt 400 gaderøverier i Storkøbenhavn med 1,1 millioner indbyggere. I Malmø med 271.271 indbyggere anmeldtes 905 gadeoverfald – altså mere end dobbelt så mange, selvom Malmø by kun har en fjerdel af Storkøbenhavns indbyggertal. 25 % af indbyggerne i Malmø er født i udlandet – tilsvarende gælder for 14 % af indbyggerne i København. kk

t

Nordmænd i mindretal i Norge i dette århundrede

Fakta

Sidste år brugte Københavns Kommune 90 millioner kroner på vikarer i den københavnske hjemmepleje. En social og sundhedsassistent tjener ca. 17.000 kroner om måneden før skat. Til sammenligning er dagpengesatsen på 14.000 kroner om måneden, og dertil kan lægges diverse offentlige ydelser såsom boligstøtte, som mennesker på overførselsindkomster kan modtage. En vikar tjener nemt 50 % mere end de fastansatte og får samtidig større frihed i sit arbejde, men må til gengæld undvære faste kollegaer og ældre i sin hverdag. Sidste år brugte Københavns Kommune 90 millioner kroner på vikarer i ældreplejen.

Statistisk Sentralbyrå i Norge har fremlagt nye bemærkelsesværdige befolkningsfremskrivninger for Norge frem til år 2060. Selvom fremskrivningerne naturligvis er behæftet med forbehold, er tallene ikke til at tage fejl af. Nordmændene står til at blive en minoritet i deres eget land. Forudsat, at indvandringen udvikler sig som den har gjort i de tidligere år, vil der i 2060 være syv millioner indbyggere i Norge, de tre millioner vil være indvandrere og efterkommere af indvandrere. Samtidig deÞnerer Statistisk Sentralbyrå en indvandrere som en person med to udenlandskfødte forældre. Tredje- og fjerdegenerationsvandrere regnes således ikke som indvandrere. kk 11

3_2006.indd 11

27/06/06 12:44:36

islam Islamistisk terrorsympatisør på charmeoffensiv for udenrigsministeriets penge, selv om han er medlem af det Muslimske Broderskab og har forbindelser til aQuada. Han har indrejseforbud til USA, men i København blev han budt velkommen… Af Kenneth Kristensen ”Han gør mig simpelthen bange”, fortalte Kirstine Moos, Politikens udsendte medarbejder. Stedet var Eigtveds Pakhus i København. Det var den 10. marts 2006, og manden, der skræmte Kirstine Moos fra vid og sans, var den kuwaitiske tv-prædikant, Tariq al-Suweidan, som Dansk Institut for Internationale Studier havde inviteret til at deltage i en dialogkonference i kølvandet på krisen om de danske Muhammed-tegninger. Efter en kort snak med al-Suweidan i en pause mellem de forskellige indlæg var Kirstine Moos beroliget. al-Suweidan havde forsikret hende, at hans højlydte vrede og ßamboyante kropssprog alene var et udtryk for, hvor såret Suweidan følte sig af Jyllands-Postens tegninger. Men måske Kirstine Moos skulle have været blevet ved sin første indskydelse.

Terrorsympatisøren Tariq al-Suweidan (yderst til venstre) til højbords med de øvrige debattører på udenrigsministeriets konference om religiøs og kulturel dialog. Der var dog udelukkende tale om envejskommunikation, hvor de muslimske deltagere stillede horrible krav om censur af skolebøger af islam og genopdragelse af danskerne gennem islam-positive tv-programmer.

Farlige forbindelser Al-Suweidan er nemlig ikke en tilfældig tvprædikant. Det er han også – faktisk er han direktør for Al-Reselah Islamic Satellite TV i Kuwait og har en ph.d. grad i olie ingeniørvirksomhed – men han er tillige et omrejsende ikon for ekstremistiske islamister, dedikeret medlem af det Muslimske Broderskab og har forbindelser til Osama bin Ladens al-Qaedanetværk. Det var således heller ikke forsonende toner, al-Suweidan kunne bidrage med på DIIS-konferencen, når bortses fra sheikens charmeoffensiv over for den sagesløse Kirstine Moos. al-Suweidan krævede en ofÞciel undskyldning fra den danske statsminister for Muhammed-tegningerne og stod bag kravet om, at danske skolebøger i fremtiden skal censureres af muslimer, ligesom Suweidan mener, at danskerne har et behov for at lære om det sande islam i tv-udsendelser, der giver et positivt billede af islam og profeten. Men ikke nok med det. ”Vi kræver – ikke alene fra den danske regering, men fra EU og verden - en lov, der forbyder fornærmelser af religiøse personer og religiøse meninger”, fastslog al-Suweidan.

Vesten er moralsk dekadent Al-Suweidan præsenterede konferencedeltagerne for en deklaration, der blandt meget andet krævede et sådant forbud. Deklarationen var underskrevet af en række islamistiske fanatikere. Heriblandt stifteren af den pakistanske forening Minhaj ul-Quran, der arbejder for indførelsen af Sharia-lovgivningen, og Hamza Yusuf – yderligtgående britisk konvertit – der blandt andet har talt foran al-Qaeda relaterede facadeorganisationer. Et forhold, som al-Suweidan heller ikke selv kan sige sig fri for. På en konference i 2000 på Al-Falah Islamic Centre i Missisauga i delstaten Ontario, Canada, underholdt al-Suweidan medlemmer af Islamic Circle of North America med sin livsÞlosoÞ. Islamic Circle of North America er et dække for den al-Qaeda-allierede pakistanske bevægelse Jama’at-i-Islamis aktiviteter på det nordamerikanske kontinent.

Livsfarlig islamis Al-Suweidans budskab på konferencen var såre enkelt. Den vestlige civilisation er på retræte på grund af moralsk dekadence, tabet af åndelighed og den sygelige optagelse af at puge penge sammen. Islam og vesten er på kollisionskurs, og hvis vesten ikke accepterer islams overhøjhed vil vesten blive straffet med ”gengældelse og retfærdighed”, når muslimerne vender tilbage til magten under islams banner, fastslog al-Suweidan.

Vold mod israelere er legitimt Hanau, i den tyske delstat Baden-Württemberg var i dagene 19.-21. september 2003 vært for en konference arrangeret af Det Islamiske Selskab i Tyskland. Også her var Tariq al-Suweidan på stikkerne. Han erklærede ifølge en rapport fra Baden-Württembergs forfatningspoliti, at vold mod Israel var legitim for at befri Palæstinas besatte områder, og opfordrede alle Europas muslimer til at afvise integration og søge sandheden i Koranen. Synspunkterne ßugter Þnt med al-Suweidans tilknytning til Al-Ikhwan al-Muslimun også kendt som Det Muslimske Broderskab. al-Suweidan betragtes som en af bevægelsens førende ideologer. Broderskabet blev stiftet i Egypten i 1928 af imamen Hassan el-Banna. Broderskabets overordnede ÞlosoÞ er, at alle verdens problemer skyldes, at menneskeheden har skabt sit eget værdisystem i stedet for at følge Koranen. Bevægelsen har været forbudt i Egypten siden 1954, men har spredt sig i forskellige afskygninger til store dele af den muslimske verden. Hamas er eksempelvis en palæstinensisk aflægger af Broderskabet, og det samme gælder de algeriske-baserede Islamiske Frelser Front og al-Jama’ah al-Islamiyah al-Musallah

(GIA), der stod bag en række massakrer i Algeriet i halvfemserne. Det Muslimske Broderskab må i dag betragtes som et spindelvæv af forskellige grupper, hvoraf nogle direkte udfører terrorangreb, medens andre yder Þnansiel og logistisk støtte til terror. Den israelske terrorisme-ekspert Evan Kohlmann, der har udgivet bogen ”Al-Qaidas Jihad in Europe”, har beskrevet Broderskabet som ”en trædesten på vej mod terrorisme”. al-Suweidan har på trods af sin tætte tilknytning til Det Muslimske Broderskab formået at gøre sig tilstrækkelig salonfæhig til, at det britiske udenrigsministerium engagerede ham til at rejse Storbritannien tyndt for at være en ”moderat stemme”, der kunne tale til utilfredse unge muslimer. Roadshowet, som også skulle omfatte Tariq Ramadan og Yusuf Islam – bedre kendt under hans ikke-muslimske navn Cat Stevens – blev imidlertid ændret radikalt, da det britiske indenrigsministerium Þk lejlighed til at kigge foredragsholderne efter i sømmene. Tariq al-Suweidan har eksempelvis indrejseforbud i USA, hvor man betragter den kuwaitiske tv-prædikant som en latent trussel mod landet. Hvordan en islamistisk terrorsympatisør med forbindelse til al-Qaeda netværket kan ende som tolerance-fortaler på en konference Þnansieret af penge fra det danske Udenrigsministerium er et særdeles godt spørgsmål. Forespurgt om baggrunden for Tareq alSuweidans deltagelse i konferencen svarer Dansk Institut for Internationale Studier, at al-Suweidan var blevet anbefalet af en af de andre konferencedeltagere, Amr Khaled, og da instituttet ikke modtog ”negative udsagn” om al-Suweidan, valgte man at invitere ham. Så meget for Dansk Institut for Internationale Studiers dømmekraft….

12 3_2006.indd 12

27/06/06 12:44:40

Fotos: Corbis/Scanpix

De berømte 12 tegninger af Muhammed afstedkom store demonstrationer i den muslimske verden. Her bæres en med det danske ßag draperet kiste igennem Palæstinas. Regeringen valgte at gøre afbigt ved at invitere en kontroversiel islamisk terrorsympatisør, Tariq al-Suweidan, til Danmark for at lære danskerne om tolerance og dialog.

Hamas-jihadister demonstrerer for den islamiske revolution, som al-Suweidan er fortaler for.

misk isk tv-prædikant

Tariq al-Suweidan – inviteret til Danmark af Udenrigsministeriet – ledende Þgur i den fundamentalistiske organisation Det Muslimske Broderskab, fortaler for udryddelsen af jøderne, og velkendt taler for al-Qaeda-relaterede organisationer skulle belære danskerne om kulturel og religiøs tolerance. 13

3_2006.indd 13

27/06/06 12:44:43

tyrkiet

Fotos: Corbis/Scanpix

”Det østlige Tyrkiet er dybt tilbagestående, stærkt religiøst og arbejdsløsheden er tårnhøj. Knap 50 % af befolkningen ønsker at immigrere til Europa.”

Tyrkiet fatter ikke det med frihed… Tyrkiet er som et skib, der sejler mod øst, mens passagererne helst vil mod vest. Sådan beskrev en deltager i en konference om ytringsfrihed og de tyrkiske tabuer situationen for det land, som EU arbejder målrettet på at få som medlem Af Kim Eskildsen islam og muslimerne. De fandt det derfor helt påpegede, at tyrkerne får ßere børn end euronaturligt, at det kunne koste i eksport og dår- pæerne, og at de derfor kunne redde europæFor nyligt holdt Trykkefrihedsselskabet et ar- ligt image. De syntes ikke om den muslimske erne om nogle årtier, når vi var blevet gamle, rangement på Christiansborg, der handlede vold og hærgen pga. tegningerne, men var hvis altså de gider det til den tid. om ’ytringsfriheden og de tyrkiske tabuer’. ikke det mindste overrasket - for sådan gør Anledningen var, at EU har påbegyndt en op- man jo i den del af verden, når man ikke får Islam light tagelsesproces med Tyrkiet med henblik på at sin vilje. give landet fuld optagelse i den Europæiske Tyrkiet har i dag en ministerpræsident, Union. Recep Tayyip Erdogan, som bekender sig til Friheds-narresut Konferencen på Christiansborg havde delIslam, hvilket ikke er normalt i Tyrkiet, hvor tagelse af forskellige tyrkiske meningsdanneMedlemmerne af Trykkefrihedsselskabet Islam og staten har været adskilt i cirka 80 år, re og journalister, som havde det til fælles, at havde omvendt mindst lige så svært ved at hvilket er enestående i et muslimsk land. Gade alle støtter tyrkisk medlemskab af EU, og tage de tyrkiske kommentatorer seriøst, fordi ranten for, at Tyrkiet ikke falder i islamistersamtidig var de meget kritiske over for Dan- de alle sagde, at de i princippet gik ind for nes hænder igen, som det var tilfældet før 1. mark oven på offentliggørelsen af Muham- ytringsfriheden. Verdenskrig, da det tyrkiske Osmanner Rige med tegningerne. Men samtidig også var fuldstændig enige truede Europas frihed, er det tyrkiske forsvar. Det stod hurtigt klart på konferencen, at de om ikke at benytte den, hvis religiøse men- Det tyrkiske forsvar spiller en meget vigtig tyrkiske deltagere trods deres vestlige ydre og nesker føler sig krænket. rolle som garant for Tyrkiets ikke-muslimske Þne poster på dagblade og sågar CNNs tyrDa de tyrkiske deltagere begyndte at forstå, statsform. kiske kanal, ikke havde meget forståelse for hvor lidt sympati de danske deltagere i TrykDesværre er et af kravene fra EU, som led ytringsfriheden. kefrihedsselskabets konference havde for i de yderst kontroversielle optagelsesforhandI Tyrkiet er der således ikke de store proble- argumentet om at bøje sig for islams mange linger, at det tyrkiske forsvar i fremtiden ikke mer med brud på blasfemilovgivningen. Ingen krav og forbud, blev tonen mere bidsk. En de- længere må garantere, at Tyrkiet ikke falder er nemlig så uforsigtige, at de bryder den. battør påpegede, at det går godt for den tyrki- i kløerne på islamisterne. Samtidig forsøger Det stod også klart, at alle de tyrkiske del- ske økonomi i disse år, hvor de dybt religiøse ministerpræsident Erdogan at sikre, at relitagere kun havde hovedrysten til overs for det oliesheiker fra Saudi Arabien investerer store giøse uddannelser vægter på linie med videnfaktum, at danskerne havde valgt at provokere summer i tyrkiske virksomheder. En anden skabelige uddannelser, som et af mange ek14

3_2006.indd 14

27/06/06 12:44:54

”Tyrkiets premierminister, der har en dom for at vække til religiøs uro. Det vakte stor opmærksomhed i Tyrkiet, at hans hustru optræder tilsløret offentligt.”

sempler på, at han forsøger at indføre islam af bagdøren i Tyrkiet. Set i det perspektiv er det mindre betryggende, at Saudi Arabien investerer store summer i Tyrkiet, når nu det er en kendt sag, at saudierne Þnansierer islamiske religiøse skoler over hele verden, der prædiker en yderst farlig og fundamentalistisk version af Islam. Samtidig erkendte deltagerne på konferencen, at de, der får ßest børn i Tyrkiet i dag, er de religiøse familier. Derfor kan Europa se frem til at skulle tage i mod mange fattige religiøse tyrkere om 10-15 år, når EU kommissionen vedtager at give grønt lys for Tyrkiets optagelse.

Nationalisme og islamisme Som en af deltagerne på konferencen påpegede, er de tyrkere, der er kommet til Danmark og EU, ofte landsbyboere, der også efter tyrkiske forhold er dårligt uddannede og integrerede. Det kan han såmænd have en pointe i, men nu er det som regel de mennesker, der kan og vil mindst, der søger til en velfærdsstat som den danske, så det var en ringe trøst. Paneldeltagerne rundede af med at forklare,

at mange tyrker er ekstremt nationalistiske, og en del tyrkere ikke ønsker, at islam skal spille en afgørende rolle i tyrkisk politik og samfundsliv. Det er ganske sikkert rigtigt, men ingen kunne garantere andet end, at hvis islamisterne forsøgte en magtovertagelse, ville det føre til kampe fra hus til hus i Tyrkiet. Det kan man jo alt efter temperament tolke som en beroligende besked eller det modsatte. En af paneldeltagerne forklarede tyrkernes eget dilemma i forhold til at ligge på grænsen mellem Vesten og Østen således: Tyrkiet er et skib, der sejler mod øst, mens passagererne løber mod vest.

Forbudt debat Lars Hedegaard, som er en meget kompetent og dygtig formand for Trykkefrihedsselskabet, sluttede af med en gennemgang af islams historie. Formålet var at sætte Muhammed-krisen i perspektiv i forhold til islams problemer. Det lykkedes til fulde. Kort forklaret formåede Lars Hedegaard at sætte islams ekstreme fokus på religiøse regler og derved den manglende mulighed for kritik af samfundet ind i

”To personer, der har præget Tyrkiets historie. Profeten Muhammed og skaberen af det moderne Tyrkiet, Kemal Atatürk kæmper om, hvem der skal præge fremtidens Tyrkiet. For tiden ser Muhammed ulykkeligvis ud til at trække det længste strå.” en sammenhæng, der beviser, at netop det gør, at muslimske lande forbliver fattige og underudviklede. Det er oplagt, at hvis man ikke må diskutere om jorden er rund - eller stort set alle andre opdagelser siden Muhammeds død i år 632 - så kan et samfund umuligt udvikle sig. Derved bliver islam til en bagstræberisk religion, hvor de der råber højest og mest overbevisende, derved får truet kætterne (dem, der ikke er enige) til tavshed, og derved bestemmer. Prisen for den manglende mulighed for at tage et opgør med den snart 1.400 år gamle Koran og ikke mindst tolkningerne af den, er stilstand, diktatur og totalt fravær af frihed. Muhammed-krisen og de mange daglige sammenstød mellem ekstreme muslimer og resten af verden handler derfor i sin essens om magt. Magten til at udvikle et samfund, eller magten til at fastholde mennesker i trældom og underkastelse. Derfor er det helt afgørende for Danmark og Europas fremtid, om et eventuelt fremtidigt medlem af den Europæiske Union, Tyrkiet, aldrig igen kan falde i islams hænder - og den garanti er der vist ingen jordisk magt, som kan udstede. 15

3_2006.indd 15

27/06/06 12:44:58

uddannelse

Dansk Folkeparti sikrer handicappede unge en uddannelse

Fotos: Corbis/Scanpix

Ud fra devisen: Ungdomsuddannelse for alle - også handicappede, bakkede et enigt Folketing op bag Dansk Folkepartis forslag om ungdoms-uddannelser til handicappede. Et område, hvor amterne har svigtet og Danmark er håbløst bagud. Hvem sagde velfærd?

”De handicappede har et brændende ønske om at vise, at de duer til noget. Et job på en helt almindelig virksomhed er for mange unge en stor drøm.” ”Erfaringerne viser, at de handicappede, der har gennemgået uddannelsen og har fået job, bliver gladere og mere positive mennesker, der får et rigere socialt liv.”

Af Kenneth Kristensen 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015. Det er en væsentlig del af de målsætninger, som regeringen satte sig efter valget i 2005. Én gruppe unge blev imidlertid glemt, da regeringsgrundlaget blev forfattet: De handicappede. De handicappede unge har nemlig hidtil været henvist til at søge undervisning gennem loven om specialundervisning for voksne, der blev gennemført, da man i 1980 udlagde åndssvageforsorgen til amterne. Der har således ikke eksisteret noget særligt tilbud til unge handicappede, som det kendes fra andre lande. Danmark har faktisk i en årrække været håbløst bagud, når det gælder uddannelse for handicappede.

Andre lande foran I maj 2005 blev det i undersøgelsen ”Dansk handicappolitik i internationalt perspektiv” fastslået, at Danmark på uddannelsesområdet haltede langt bagefter de øvrige lande. Danmark indtog en lidet ßatterende jumboplads, når det handlede om forskellen mellem handicappedes og ikke-handicappedes uddan-

nelsesniveau. Særligt for gruppen af unge udviklingshæmmede har muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse været særdeles ringe. Den tid er imidlertid snart forbi, hvor der i Danmark ikke tilbydes en egentlig ungdomsuddannelse for handicappede unge, der ikke har evner til at gå i gymnasiet, på handelsskolen eller tage en almindelig erhvervsuddannelse. Takket være Dansk Folkeparti indføres der fra skoleåret 2007 en ungdomsuddannelse for handicappede og andre unge med særlige behov, som det hedder i det beslutningsforslag, som MF Tina Petersen udarbejdede på vegne af Dansk Folkeparti. Betegnelsen dækker særligt over unge udviklingshæmmede men også gruppen af autister og unge med opmærksomhedsforstyrrelser – tidligere benævnt DAMPbørn – vil særligt kunne få gavn af tiltaget. Samtlige Folketingets partier samledes nemlig i maj om at støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag om at etablere en ungdomsuddannelse for de handicappede. I andre lande har der eksisteret en ungdomsuddannelse specielt målrettet elever med særlige forudsætninger i en årrække. I Sverige Þndes den såkaldte ”gymnasiesærskole”, der er målrettet unge, som ikke kan følge gym-

16 3_2006.indd 16

27/06/06 12:45:03

”Ungdomsuddannelsen for handicappede skal bl.a. lærer de udviklingshæmmede, hvordan de klarer praktisk udfordringer i hverdagen som f.eks at Þnde vej på et kort.” ”Mange handicappede unge er holdt uden for arbejdsmarkedet, fordi de har haft vanskeligt ved at gennemføre en almindelig uddannelse. Erfaringer fra Fyns amt har vist, at udviklingshæmmede unge udgør et stort potentiale for virksomhederne. Mange unge, der har gennemgået den fynske uddannelse, har efterfølgende fået job i ganske almindelige virksomheder.”

nasieskolens almindelige undervisning, fordi de er udviklingshæmmede. Undervisningen i Sverige har som formål, at den enkelte udviklingshæmmede skal blive bevidst om sig selv som person, om sine forudsætninger og muligheder, ligesom de udviklingshæmmede skal lære at kommunikere enten på svensk, på tegnsprog eller gennem en anden form for kommunikation. Eleverne skal også lære at give udtryk for deres tanker, og de får en indføring i, hvordan det svenske samfund fungerer, og hvilke rettigheder og pligter de har som borgere i Sverige.

Amter har svigtet Hidtil har det i Danmark været op til de enkelte amter at tilrettelægge uddannelsesforløb for de handicappede. Det har alene Fyns, Vestsjællands, Århus og Københavns amter samt Københavns Kommune gjort i varierende grad. Erfaringerne fra Fyn, der har det mest udvidede tilbud, er særdeles gode. Mange af de fynske udviklingshæmmede har gennemført undervisningen, og en del af dem har senere formået at opnå ansættelse i skånejob – enkelte endda i helt almindelige jobs. Ligesom

nogle af de udviklingshæmmede gennem den stimulerende undervisning har fundet ud af, at de rent faktisk var i stand til at tage en erhvervsuddannelse på helt almindelige præmisser.

Hensyn til hver enkelt Undervisningen er delt op i tre hovedområder: Bo-undervisning, arbejds- og beskæftigelsesundervisning og fritidsundervisning. Undervisningen afstemmes efter hver enkelt elevs handicap, så alle elever får udbytte af undervisningen, men samtidig alene stilles over for opgaver, som der er et rimeligt håb om, at eleven kan løse. Det er centralt at give hver enkelt elev en masse succesoplevelser, der betyder, at den handicappede får lyst til at kaste sig ud over nye udfordringer. Arbejdsundervisningen tager udgangspunkt i helt basale forhold, som f.eks. hvordan man omgås andre mennesker på en arbejdsplads. Eleverne lærer at tage ansvar for de opgaver, de stilles overfor, og om de rettigheder og pligter, de har som ansat i en virksomhed. Derudover deltager de i kurser på eksempelvis landbrugsskoler og tekniske skoler, lige-

som de gennem besøg på virksomheder og på skolen får lejlighed til at arbejde med forskellig former for værktøj. Eleverne forberedes på en tilværelse i eget hjem og instrueres f.eks. i, hvordan man indretter en husholdnings økonomi, om køkkenhygiejne, hvordan man Þnder ud af, at man er syg og hvordan man klæder sig. Gennem praktisk erfaring lærer den udviklingshæmmede også, hvordan man køber ind, og hvordan man foretager mindre reparationer i hjemmet. Den sidste del af undervisningen vedrører fritidsområdet. Formålet med undervisningen er, at den handicappede Þnder ud af, hvilke muligheder der byder sig til i fritidslivet – sportsklubber, naturoplevelser, musikalske udfoldelser mv. De fynske erfaringer viser, at de udviklingshæmmede helt generelt ser langt mere positivt på tilværelsen og får et langt større socialt netværk end handicappede, der ikke har fået tilbud om en ungdomsuddannelse – og en betragtelig del opnår altså også jobs efter endt uddannelse. De gode erfaringer fra Fyns amt skal nu overføres til resten af landet, når Dansk Folkepartis beslutningsforslag føres ud i livet. 17

3_2006.indd 17

27/06/06 12:45:14

ude i danmark

FREDERIKSBERG

DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, Ebbesen, CC org. nfmd, Eilersen, Susanne, Frifelt, Heidi, Hansen, Chr. H, Kjærsgaard, Pia, fmd. Kristensen, Kenneth, Nødgaard, Poul, Poulsen, Ib, Skaarup, Peter, pol. nfmd Thomsen, Steen, Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm,

33-375102 33-375172 23-302490 26-396102 33-375105 33-375107 21-930093 33-375110 40-722990 33-375113 75-602890 Partisekretær: 33-375161

DF-Amterne Bornholm: Bjarne Korsgård, Frederiksberg: Leif Jensen Frederiksborg: Philip Heimbürger (konst.) Fyn: Birger Reslow, Hovedstaden: Arvin Storgaard, København: Bente Pedersen, Nordjylland: A.C. Winther Hansen, Ribe: Freddy Hyldgård, Ringkjøbing: Flemming Iversen, Roskilde: Dora Olsen, Storstrøm: Steen Petersen, Sønderjylland: Brian Jensen, Vejle: Dora Rossen, Vestsjælland: Jan Byrdal, Viborg: Vita Jensen, Århus: Inger K. Andersen, DF-folketingsmedlemmer Brix, Colette, Bøgsted, Bent, Christiansen, Kim, Christophersen, Walter, Dahl, Kristian Th., Dencker, Mikkel, Dohrmann, Jørn, Espersen, Søren, Falkenberg, Mia, Frevert, Louise, Hansen, Chr. H., Henriksen, Martin, Kjærsgaard, Pia, Knakkergaard, Anita, Krarup, Søren, Kristensen, Pia, Langballe, Jesper, Messerschmidt, Morten, Nødgaard, Karin, Nødgaard, Poul, Petersen, Tina, Skibby, Hans Kristian, Skaarup, Birthe, Skaarup, Peter,

[email protected] - 33-375103 [email protected] - 33-375101 [email protected] - 33-375148 [email protected] - 33-375126 [email protected] - 33-375102 [email protected] - 33-375106 [email protected] - 33-375109 [email protected] - 33-375124 [email protected] - 33-375127 dß[email protected] - 33-375114 [email protected] - 33-375105 [email protected] - 33-375129 [email protected] -33-375107 [email protected] - 33-375116 [email protected] - 33-375117 [email protected] - 33-375118 [email protected] - 33-375119 [email protected] [email protected] - 33-375125 [email protected] - 33-375110 [email protected] - 33-375149 [email protected] - 33-375128 [email protected] - 33-375112 [email protected] - 33-375113 33-375199 33-375191

Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 København K.Fax [email protected] www.danskfolkeparti.dk DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, (+32) 22845205 Strasbourg, (+33) 388175205

(+32) 22845205 (+33) 388175205

Dansk Folkepartis Ungdom Postbox 2297 1025 København K - tel: 33375174 eller 21930093 DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 10. årgang, nr. 3 / juni 2006. ISSN: 13973975 Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: Karsten Holt I redaktionen: Kenneth Kristensen, Kim Eskildsen, Nina Lusty, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Henrik Mogensen Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. www.danskfolkeparti.dk // [email protected] Næste nr. udkommer september 2006 Deadline for kalender o.l. er den 16. august 2006 Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Forsiden: Pia Kjærsgaard på Lykkesholm Slot. Foto: Birger Storm Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv.

56-949274 33-241733 45-820904 65-921170 39-295230 44-491995 98-351603 75-131064 97-485232 57-522325 27-248437 74-743494 75-571411 23-329872 97-764676 86-325068

FREDERIKSBERG: Best. valg: Leif Jensen (fmd), Helge Bergmann (nfmd), Jens Melgaard, Poul Bøggild, Frank Løvstrøm Hansen. ÅRHUS AMT

ÅRHUS. Best.valg. Erik Troldhus (fmd), Lars Skov (nfmd) Søren Gynther-Sørensen, Lisbeth Johnsen, Carsten Mejlgård, Ditte Bødiker, Casper Laursen. Supp: Lars Otto Kristensen, Torben Østergaard. ÅRHUS AMT: Best.valg: Inger K. Andersen, Niels Kallehave (nfmd), Rita Kjær, Niels H. Dujardin, Martin S. Poulsen, Ernst S. Hansen, Thom Jepsen. Supp: Anni Juhl, Kristian Bøgeskov. AUNING: Best. valg: Bent Andersen (fmd), Margit Jensen (nfmd), Finn Jensen, Villi Zaar, Michael Jørgensen, Jimmy Krogh, Hans Fisker Jensen. Supp: Inger K. Andersen, Morten Grosbøl. ODDER: Best. valg: Rita Kjær (fmd), Martin S. Poulsen (nfmd), Jess Olesen, Alice Christensen. Supp: Flemming N. Nielsen, Helen Ørndorf. SYDDJURS: Best. valg: Per Dalgaard (fmd), Niels Ebbestrup Lassen (nfmd), Anni Juhl, Ivar Hvidtfeldt, Aage Philipsen. Supp: Jacob Graabæk Møller, Michael Kock Gommesen. RANDERS: Best. valg: Børge Olsen (fmd), Thom Jepsen (nfmd), Karin M. Carlsen, Søren Ardal, Svend Aage Rasmussen, Henrik Andersen, Jens-Christian Breiner. Supp: Ingrid Sønder Sørensen, Vagn Pedersen. SILKEBORG: Best. valg: Ejgil S. Hansen (fmd), Harry E. Madsen (nfmd), Leif Lund, Ronny V. Schibler, Eigil Lyngvad. Supp: Ruth Jensen, Laila Hansen. HADSTEN: Best.valg: Niels Kallehave (fmd), Leif Amdi Christensen (nfmd), Irma Katholm, Leif Mogensen, Anders Skoubek, Torben Nielsen, Jørgen Peter Rasmussen. Supp: Lone V. Andersen, Knud Jepsen. RIBE AMT

RIBE AMT: Best. valg: Freddy Hyldgaard (fmd), Christian Jørgensen (nfmd), Ib Puggaard, Thorkil Bundgaard, Freddie H. Hansen, Glenn Larsen. Supp: Ejner Therkelsen, Lise Agerholm. ESBJERG: Best. valg: Ellen Madsen (fmd), Henrik Nielsen (nfmd), Annelise Agerholm Olesen, Anette Hyldgaard, Finn Petersen. Supp: Poul Andersen, Kim Madsen. GRINDSTED/BILLUND: Bjarne Frydendal (fmd), Ejner Therkelsen (nfmd), Mimi Møberg, Christian Jørgensen, Johannes Christensen. Supp: Per Nyhus Nollund. VARDE: Best. valg: Inga Callesen (fmd), Thorkil Bundgaard (nfmd), Keld Vestergaard Nielsen, Viggo R. Pedersen. Supp: Brian Marker,Verner Christiansen. VEJEN: Best. valg: Glenn Larsen (fmd), Torben Skou (nfmd), Glenn Larsen. NORDJYLLANDS AMT

NORDJYLLANDS AMT: Best. valg: A.C. Winther Hansen (fmd), Steen Jørgensen (nfmd), Kim Bennike, Kristian Borg, John Bukdahl, Morten Marinus Jørgensen, Rikke Karlsson,. MARIAGERFJORD: Best. valg: Jørgen H. Sørensen (fmd), Tage Krogh Pedersen (nfmd), Karl Aage Jensen, Niels Clemmensen. Supp: Trine Olesen, Anne Marie Søndergaard.

SINDAL/HJØRRING/LØKKEN/VRAA: Best. valg: Lind Simonsen (fmd), Jakob Diget Pedersen (nfmd), Grethe Simonsen, Henrik Guldsø Nielsen, Lona Guldsø Nielsen. FREDERIKSHAVN/LÆSØ: Best. valg: Steen Jørgensen (fmd), Lene Sørensen (nfmd), Gunnar Sørensen, Grethe Elneff. Supp: Tage Elneff, Nina Hansen. VESTHIMMERLAND: Best. valg: Kristian Borg (fmd), Carsten Olsen (nfmd), Ove Borg, Pia Hansen, Niels Peter Hougaard. Supp: Annette Vahlgreen, Brian Christensen. REBILD: Best. valg: Hans Bjørn (fmd), Mogens S. Andersen (nfmd), Michael Jensen. Supp: Jens Krestian Damgård, Jan Larsen. AALBORG: Best. valg: Lars Bjørck (fmd), Birte Kjærgaard (nfmd), Claus Weibel, Carsten Munk. Supp: Kaj Iversen, Lars Christensen. VEJLE AMT

VEJLE AMT: Best. valg: Dora Rossen (fmd), Hans Kristians Skibby (nfmd), Susanne Eilersen, Kaare Grand Graversen, Ulrich Normann, Erik Kvist, Ib Ude Frantzen, Ebba Olesen. VEJLE: Best. valg: Torkild Christensen (fmd), Lars Aarup (nfmd), Lolita Ellehammer Nielsen, Gerda Hagemann Pedersen, Karl Erik Lund, Erick Petersen, Hans Thebrind, Hans Jørgen Mols, Henrik Skov. FREDERICIA: Best. valg: Kurt Halling (fmd), Ralph Adler (nfmd), Susanne Eilersen, Jan Sørensen, Tage Christensen, Johnny Majgård, Henning Kruse. Supp: Jan Dalmose, Susanna Nielsen. JUELSMINDE: Best. valg: Allan Petersen (fmd), Thomas S. Laursen (nfmd), Bo Andersen, Anja Poulsen, Jens Peter Rasmussen, Poul Bargmann, Knud Madsen, Tage Zhaco Rasmussen, Steen Schartau. Supp: Ernst Nielsen, Benny Stenkjær. HORSENS: Best. valg: Søren Søby (fmd), Ullrich Normann (nfmd), Lars Gade Pold, Kjeld Skibby, Ib Christensen, Majken Frost, Ole Brandt Hansen. Supp: Viggo Harlev Sørensen. KOLDING: Best. valg: Gunner Nielsen (fmd), Bodil Rathleff (nfmd), Kenneth Ørsøe, Bent Johansen. Supp: Inge Birgit Andersen, Jack Gregersen. RINGKJØBING AMT

STRUER: Best. valg: Henrik Breumlund (fmd), Anna Marie Brix Poulsen (nfmd), Henrik Langvang, Tove Hyldgaard. Supp: Poul Skodborggaard, Ruth Mortensen. IKAST-BRANDE: Best. valg: Christian Østergaard (fmd), Allan Steen Hansen (nfmd), Anne-Grethe Sørensen, Inga Graversen. Supp: Ove Albrechtsen, Simon Nielsen. THYBORØN-HARBOØRE: Best. valg: Henning Holmgard (fmd), Jette Jespersen (nfmd), Ove Andersen. Supp: Ingelise Søndergaard, Jørgen Rørdam Michelsen. FYNS AMT

FYNS AMT: Best. valg: Birger Reslow (fmd), Ole Monrad Møller (nfmd), Aage H. Priisholm, Tina Petersen, Allan Andersen, Karina Sørensen, Kurt Jensen, Peer Michael Stausholm. Supp: Brian Skovgaard, Annelise Madsen. ASSENS: Best. valg: Hans Bjergegaard (fmd), Lars Rasmussen (nfmd), Hans Jør-

18 3_2006.indd 18

27/06/06 12:45:20

Ny lokalforening i Sorø Dansk Folkepartis nye lokalforening var på gaden i Sorø lørdag d. 17. juni for at tale med folk og hverve nye medlemmer. Formanden, lektor Michael Pihl, glæder sig over, at det endelig er lykkedes at etablere en lokalforening i byen. ”Dansk Folkeparti gik frem i Sorø ved byrådsvalget 2005 med valget af John Thostrup, og i takt med udviklingen på landsplan oplever vi større tilslutning til vore synspunkter – ikke mindst efter Muhammed-krisen. Med den nye lokalforening i ryggen skulle Dansk Folkeparti gerne kunne markere sig stærkere i lokalsamfundet” – siger Michael Pihl. Dansk Folkepartis nye lokalforening holdt d.16/5 2006 stiftende generalforsamling. Lektor Michael Pihl bliver formand for den nye partiforening, hvor Lene Coppen og Grethe Thostrup også indtræder som henholdsvis næstformand og kasserer. Sabrina Gertz, Henrik Andersen og Jette Rosenlind deltager også som medlemmer i bestyrelsens arbejde, der skal forsøge at tegne Dansk Folkeparti lokalt i det politiske landskab. kh gensen, Erik Detlefsen, Karen-Grethe Henriksen, Finn Hansen. Søren Bo Jensen, Per Michael Stausholm, Kurt Jensen. MIDDELFART: Best. valg: Anton Petersen (fmd), Bent Orla Olsen (nfmd), Oluf Koedstrøm, Poul Erik Jensen, Henrik Pedersen, Bent Rasmussen, Lis Hessel. NORDFYN: Best. valg: René Lundegaard (fmd), Jens Chr. Jensen (nfmd), Jens Kristensen. Supp: Jess Nykjær, Tom Jørgen-

kalenderen

Offentlige arrangementer og medlemsmøder 08.07.2006 kl. 10 MF Tina Petersen på Ørbæk Marked 20.07-23.07 2006 DF-stand på Ballerup Kræmmerfestival 1.8-3.8 2006 Dansk Folkepartis sommergruppemøde 5.8-6.8 2006 kl. 10 MF Tina Petersen til Røverfest i Vissenbjerg 15.8. 2006 kl 18.30-21.30 Medlemsarrangement i Sønderborg Lufthavn. Medlemmer

sen. NYBORG: Best. valg: Carsten Kudsk (fmd), Bente Damhave (nfmd), Tony Kissow, Birte Kissow, Karina Sørensen, Helle Hansen. Espen Drejer. KERTEMINDE: Best. valg: Jens Chr. Stahl (fmd), Lykke Krapalis (nfmd), Karl F. Krapalis, Ingelise Thomsen. FAAABORG-MIDTFYN: Best. valg: Aage H. Priisholm (fmd), Bjarne Tychsen (nfmd),

Kim Køhler, Peter Spelling. Supp: Conny Lundgren. LANGELAND: Best. valg: Hans Erik Hansen (fmd), Steen Frederiksen (nfmd), Anders Hoelstad, Lone Madsen, Ken Bay, Bo Svensson, Valborg Westergaard. SVENDBORG: Best. valg: Michael duerlund (fmd), Thomas Schwarz (nfmd), Jonny Kannegård. Supp: Frank Nielsen, Flemming Simonsen.

af Sønderborg Lokalforening samt ægterfæller/samlever inviteres til medlemsarrangement på Sønderborg Lufthavn.Vi starter klokken 18.30, hvor lokalforeningen er vært med spisning, i Cafe Vingesus, derefter vil der være foredrag om lufthavnens udvikling og historie. Dernæst vil der være rundvisning, hvor vi kommer rundt i hangarene, brandstation, tårn og andre bygninger. Arrangementer afsluttes med kaffe i Cafe Vingesus. Der er maks 35 pladser. Pladserne reserveres i den rækkefølge, tilmeldingerne

modtages. Tilmelding inden 9.8 hos Dansk Folkeparti, Sønderborg. Tlf.: 74 43 41 47. 26.8.2006 kl 13. Sommerfest. Dansk Folkeparti Kerteminde. Gæstetaler: MF Louise Frevert. Tilmelding hos Dansk Folkeparti Kerteminde, telefon 61 62 61 11 – gerne en uge før. 16.9-17.9 2006 Dansk Folkepartis årsmøde 19.9 2006 kl. 19 MF Jesper Langballe. Hotel Arnbjerg. Arnbjerg Alle 2, 6800 Varde 20.9.2006 kl. 10 MF Tina Petersen og DFUFyn på Egeskov Marked 19

3_2006.indd 19

27/06/06 12:45:21

VIBORG AMT

VIBORG AMT: Best. valg: Vita Jensen (fmd), Svend Åge Fauerholdt (nfmd), Erling Grønbæk, Grethe Ørskov Sørensen, Edel Søndergaard, Palle Odgaard, Majbritt Nielsen. Supp: Erik Bech Hansen, Børge Møller Pedersen, Henrik Madsen, Anja Voller Jensen, Jytte Skjødt. VIBORG: Best. valg: Grethe Sørensen (fmd), Henrik Madsen (nfmd), Torben Vammen, Ole Østerballe, Mogens Nielsen, Niels Klavsen, Børge Møller Pedersen. Supp: Edel Søndergaard, Søren Iversen. MORSØ: Best. valg: Vita Jensen (fmd), Palle Odgaard (nfmd), Anja Voller Jensen, Jørgen Madsen. Supp: Lone Madsen, Poul Poulsen. SKIVE: Best. valg: Frank Neergaard (fmd), Keld Fausing (nfmd), Erling Grønbæk, Ebbe Glud, Laurits Lyse Pedersen. Supp: Karen Vibeke Madsen, Niels Åge Laustsen. THY: Best. valg: Inge Nielsen (fmd), Ib Poulsen, Majbritt Nielsen ROSKILDE AMT

ROSKILDE AMT: Best.valg: Dora Olsen (fmd), Richard Bentzen, Christen Bøgh Christensen, Susanne Hillinger, Jørgen Svane, Claudia Laura Holm, Holger Bernild. Supp: Aya Larsson, Erik Bach. NY ROSKILDE: Best. valg: Finn O. Larsen (fmd), Holger Bernild (nfmd), Tage Nielsen, Svend Åge Kreinfeldt, Tim Hansen, Claudia Laura Holm, Robert Drobek. Supp: Lars Jacobsen, Erik Bach. GREVE: Best. valg: Bo Johansen (fmd), Lene Elberg (nfmd), Ruth Johansen, Ina Birch, Liselott Blixt. Supp: Gert Poul Christensen, Marianne Hilden Jørgensen. KØGE: Best. valg: Per Christiansen (fmd), Søren Brask (nfmd), René Jespersen. Supp Ingelise Kaurin, Lisbeth Jensen. LEJRE: Best. valg: Ole Blickfeldt (fmd), SOLRØD: Best. valg: Christen Bøgh- Kristensen (fmd), Flemming Johansen (nfmd), Ellen Thomsen, Henning Christensen, Johannes la Cour. Supp: Steffen Søndergaard, Hanne Johansen. FREDERIKSBORG AMT

FREDERIKSBORG AMT: Best. valg: Philip Heimbürger (fmd), Ole S. Nielsen (nfmd), Marlen Harpsøe, Jens Thusgaard, Per Bürmann. Supp: Flemming Rømer, Ole Præst. ALLERØD: Best. valg: Poul Albrechtsen (fmd), Silke Buhrmann (nfmd), Jørn Jensen, Jan Hostrup Hansen. Supp: Sune Albrechtsen. HELSINGØR: Best. valg: Ib Kirkegaard (fmd), Tonny Zimmermann (nfmd), Susanne Kirkegaard, Dennis Nørbom. Supp: Villy Poulsen, Eva Burmeister. FREDERIKSVÆRK-HUNDESTED: Best. valg: Ole S. Nielsen (fmd), Per Bührmann (nfmd), Jens Tusgaard, Karl Frederiksen, Walter Christophersen, Hans Jørgen Baagøe, Maja F. Frederiksen, Christian Andersen, Merete Graae. Supp: Knud Bell, Gurli Bell. FREDENSBORG: Best. valg: Flemming Rømer (fmd), Lars Høyer (nfmd), Claus M. Bredsgaard, Ove Wraae Pedersen, Steffen Jensen. Supp: Inge Jensen, Kim E. Jensen. FREDERIKSSUND: Best. valg: John Adelsteen Andersen (fmd), Jens Erlandsen (nfmd), Jytte Andersen, Jens Larsen, Hans Christian Jørgensen, Jess Lykke Christensen, Jakob Vanddam. Supp: Kurt Therkil-

Korpsånd medførte brækket arm Jytte Nielsen, medlem af byrådet for Dansk Folkeparti på Stevns, måtte under Dansk Folkepartis kursus for by- og regionsrådsmedlemmer samt lokalformænd på Trinity sande, at det kan være farligt at hjælpe sin kollega. Jytte Nielsens hold, der var underbemandet, men alligevel det bedste på tid, skulle forcere en wire, som kom i svingninger, og Torben Adelsen, Kasper Andersen. FURESØ: Best. valg: Flemming Torp (fmd), Lisbeth Andersen (nfmd), Nanna Heimbürger, Kjeld Drongesen, Morten Bendtsen. Supp: Niels Boye Nielsen. GRIBSKOV: Best. valg: Ole Præst (fmd), Henning Westermann (nfmd), Th. Schmidt, Jørgen Mortensen, Jonna Præst. Supp: Peter Jarl Sahlberg, Gurli Pedersen. EGEDAL: Best. valg: Egil Møller (fmd), Leif Lise (nfmd), Ole Sandager, Flemming Eversen, Peter Hemmingsen. Supp: Poul Pless, Marianne Hemmingsen. HØRSHOLM: Best.valg: Jens Frederiksen (fmd) Leila Beck (nfmd), Dorthe Greulich. Supp: Anni Frost, Inge Suhr. KØBENHAVN

DF-HOVEDSTADEN: Best. valg: Arvin Storgaard (fmd), Jørn Hindkjær (nfmd), Preben Elmenhoff, Gunhild Legaard, Elisabeth Nielsen. Supp: Henrik Svendsen. BRØNSHØJ: Best. valg: Henrik Svendsen (fmd), Dorte Jensen (nfmd), Preben Jensen, Dorthe Harring, Holger Sørensen. Supp: Søren Vindex Nielsen, Brian Jensen. NØRREBRO-NORDVEST: Best. valg:

Sonja M. Petersen (fmd), Ole Petersen (nfmd), Edith Petersen, Johnny Schou, Flemming Jensen. Supp: Norbert Falkenstrøm. AMAGER: Best. valg: Poul S. Christensen (fmd), Allan Lønborg (nfmd), Elisabeth Nielsen, John M. Frederiksen, Per Brogård. Supp: Steen Lorck, Winnie Grothe. ØSTERBRO: Best. valg: Preben Elmenhoff (fmd), Torben Adelborg-Beck (nfmd), Svend Chr. Tychsen, Maria Byth, Gorm Fonnesbech. Supp: Axel G. Nielsen, Richard Overgaard. KØBENHAVNS AMT

KØBENHAVNS AMT: Best. valg: Bente Pedersen (fmd), Henning Christensen (nfmd), Curt Hansen, Arne Hansen, Henrik Thorup. Supp: Uffe Birkerod, Allan Stoere. BALLERUP: Best. møde: Stig Møller Nielsen (fmd), Rita Rahbek (nfmd), Dan Kjølsen, Tina Pedersen, Lillian Nielsen. Supp: John Kalø. GLADSAXE: Best. valg: Kristian Niebuhr (fmd), Henning D. Stærmose (nfmd), Gitte Niebuhr, Curt H. Hansen, Leif Carlsen. Supp: Bente Pedersen, Flemming H. Al-

20 3_2006.indd 20

27/06/06 12:45:26

Rasmussen, Jørn Carstensen. GULDBORGSUND: Best. valg: René Christensen (fmd), Ronnie Figgé Poulsen (nfmd), Helle Rasmussen, Birgit Holse, Poul Vedel Hansen, Gert Kræsing, Ann-Lis Frank, Kith Kirkegaard. Supp: Palle Modig, Lis Modig. STEVNS-VALLØ: Best. valg: Keld Hein (fmd), Varly Jensen (nfmd), Hans Byrge, Torben Eklund, Kitt Juhl. Supp: Jannie Baltz, Martin Laungaard. Supp: Jannie Baltz, Martin Laungaard. NÆSTVED-SUSÅHOLMEGÅRDFLADSÅ-FUGLEBJERG: Best. valg: Christian Lëger (fmd), Merethe Heselberg (nfmd), Etly Amnitzbøl, Alice Yhbæk, JensErik Mortensen. Supp: Jørgen Andersen. VORDINGBORG: Best. valg: Poul Just (fmd), Per Stig Jørgensen (nfmd), Marianne Just, Yvette Espersen. Supp: Flemming Frederiksen, Knud Pedersen. VESTSJÆLLANDS AMT

borg-Beck, næstformand for DF-Østerbro, så et øjeblik ud til at ville snuble. Jytte Nielsen ilede straks hjælpende til, men faldt over nogle rafter undervejs. Det kostede en brækket arm. Alligevel holdt Jytte Nielsen ud hele dagen, og først da hun kom tilbage til Sjælland, lagde hun vejen forbi Køge Sygehus. Kom ikke her og sig, at DF´ere piver. kh brechtsen. HVIDOVRE: Best. valg: Mikkel Dencker (fmd), Ivan Fogtmann (nfmd), Mette Dencker, Lasse Eriksen. Supp: Søren Bülow, Rosa Zwisler. LYNGBY: Best. valg: Carsten Aagaard (fmd), Thorsten Larsen-Seul (nfmd), Birthe Prien. Supp: Ruth Holm, Erik Händel Jensen. HERLEV: Best. valg: Helge Larsen (fmd), Per Sloth (nfmd), Kaj Fessel. Supp: Micheal Tideman, Bente Fessel. BRØNDBY: Best. valg: John Riff (fmd), Tom Beck Fredriksen(nfmd), Ole Valsgaard Hansen, Carsten Horn. Supp: Susanne Hansen, Emmeli Riff. HØJE-TAASTRUP: Best. valg: Henrik Pangel (fmd), Lars Prier (nfmd), Flemming Hansen. Supp: Lasse Herrun, Else Stokholm. GENTOFTE-HELLERUP: Best. valg: Henrik Thorup (fmd), Annet Malmqvist (nfmd), Charlotte Gram. Supp: Allan Stoere, Thomas Arndt Nielsen. GLOSTRUP: Best. valg: Henning Christensen (fmd), Flemming Ørhem (nfmd), Kjeld Raaberg, Annette Thorsen, Bent Sørensen. Supp: Frederik Frydendahl Sørensen, Jose-

phine Dandanell. VALLENSBÆK: Best.valg: Jan Bondé Gravang (fmd), René Bondé Gravang (nfmd) Steen Vejlgaard Svendsen. KASTRUP-TÅRNBY: Best. valg: Arne Hansen (fmd), Mogens Christiansen (nfmd), John Løfkrantz, Flemming Jensen. Supp: Paw Karlslund, Jannie Meiltoft. BORNHOLM

BORNHOLM: Best. valg: Britta Due Andersen (fmd), Katy Rømer (nfmd),Henrik Dahl, Finn Kofoed Jensen, Torben RønneLarsen, Henrik Holm Jensen. Supp: Peter Kofod Poulsen, Erik Espersen. STORSTRØMS AMT

Poulsen (nfmd), Jytte Skjødt, Peter JeppeSTORSTRØMS AMT: Best. valg: Steen Petersen (fmd), Thomas Christensen (nfmd), Finn Østergaard, Lis Magnussen, Lene Jensen, Kristina Petersen, Keld Hein. Supp: Maj-Britt Østergaard, Hans Byrge. LOLLAND: Best. valg: Bent Christensen (fmd), Lene Bång Jensen (nfmd), Inge B. Hansen, Kenneth Pedersen. Supp: Jonna

VESTSJÆLLANDS AMT: Best valg: Jan Byrdal (fmd), Peter Jacobsen (nfmd), Peter Lotinga, Jan Wisler, Nina Gulddal, Bent Pedersen. Supp: Anne Marie Hansen, Pia Byrdal. SLAGELSE: Best. valg: Gert A. Nielsen (fmd) (pr 23.5.06 Jan Orup, fmd), Jan Orup (nfmd), Karsten S. Petersen, Henrik B. Hansen, Dorthe Røhmann-Tofting. Supp: Inge Nielsen, Erling Petersen. RINGSTED: Best. valg: Carsten Petersen (fmd), Bo Jensen (nfmd), Bent Petersen, Karl Erik Petersen, Lone Holm. Supp: Pernille Olsen, Ib Krog Hansen. ODSHERRED: Best. valg: Steen Egede Jensen (fmd), Carsten Hansen (nfmd), Helle Just Jensen, Kate Hansen, Anne-Lise Hansen. Supp: Erik Persson, Clara Christensen. HOLBÆK: Best. valg: Benny Nielsen (fmd), Brian Egebro (nfmd), Finn Nielsen, Erland Blounsø, Rolf Lorentzen. Supp: Mogens Hansen, Henrik Hjort. KALUNDBORG: Best. valg: Dan Jochumsen (fmd), Jeppe Jacobsen (nfmd), Jan F. Wisler, Peter Jacobsen, Sussie Christensen. FAXE: Best. valg: Stefan Reiter (fmd), Steen Petersen (nfmd), Finn Østergaard, Maj-Britt Østergaard, Gunner Holm. Supp: Jens Martin Mortensen, Ole Christiansen. SORØ: Best. valg: Michael Pihl (fmd), Lene Coppen (nfmd), Grethe Thostrup, Sabrina Gertz, Henrik Andersen, Jette Rosenlind. SØNDERJYLLANDS AMT

SØNDERJYLLANDS AMT: Best. valg: Brian Jensen (fmd), Svend Åge Jepsen (nfmd), Ena Skræp, René Dupont, Gert Borchert-Jørgensen, Vagn Christensen, Christian Pedersen. Aslaug Ruotsalainen, Dorte Gulløve. Supp: Theis Mathiasen, Lilian D. Pedersen. TØNDER: Best. valg: Niels Ole Christensen (fmd), Peter Ulstrup (nfmd), Bent Paulsen, Aslaug Ruotsalainen, Annelise Ulstrup, Kurt Mattesen Jacobsen. Supp: Vera Christensen, Brian Jensen. HADERSLEV: Best. valg: Eli Jæger-Larsen (fmd), Vagn Christensen (nfmd), Theis Mathiasen, Anita Christensen, Svend Aage Jepensen, Tommy Jepsen. Supp: Hans Erik Andreasson. SØNDERBORG: Gert Borchert-Jørgensen (fmd), Henrik Winston Rasmussen (nfmd), Dorthe Gulløve, Henny Østerby, Jan Callesen, Kurt Skjødt Jørgensen, John Albertsen. Supp: Lars Dyhr Hansen, Harry Hansen. 21

3_2006.indd 21

27/06/06 12:45:27

Foto: Corbis/Scanpix

kriminalitet

Misinformation om indvandrer-kriminaliteten

Der er bemærkelsesværdig forskel på Danmarks Statistiks tal og Justitsministeriets tal over indvandrer-kriminalitet Af Bo Nørgaard Nielsen gange så ofte sigtelse for voldskriminalitet mod personer med en ikke-vestlig baggrund Indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres end mod danskere. Endnu værre ser det ud efterkommere er langt mere kriminelle end for efterkommerne af indvandrere. Her rejses danskerne. Der rejses mere end fem gange 29,5 sigtelser for voldsforbrydelser per 1.000 så mange sigtelser for voldskriminalitet mod indbyggere i den pågældende gruppe, mens personer af ikke-vestlig oprindelse end mod det tilsvarende tal for danskere er 3,1. Der rejpersoner af dansk oprindelse, og næsten ti ses således næsten 10 gange så ofte voldssiggange så mange voldssigtelser mod efterkom- telse mod efterkommere af indvandrere, end mere af indvandrere end mod danskere. På der gøres mod danskere. trods af dette har Danmarks Statistik netop I Danmarks Statistiks seneste opgørelse er offentliggjort en statistik, der viser, at perso- der korrigeret for forskelle i befolkningsgrupner af ikke-vestlig oprindelse kun er en anelse pernes aldersfordeling og socioøkonomiske mere kriminelle end danskerne. baggrund. Når der korrigeres for både alder I den seneste opgørelse om kriminalitet og og socioøkonomisk baggrund, korrigeres der i national oprindelse fra Danmarks Statistik virkeligheden for de samme forhold ßere ganfremgår det, at mænd fra ikke-vestlige lande ge, hvilket giver et misvisende billede af de har et kriminalitetsindeks på 136 mod 100 for faktiske forhold. På den måde kan man faktisk alle mænd i aldersgruppen 15 til 79 år i be- blive ved med at foretage korrektioner, indtil folkningen under et. Det vil sige, at andelen man har det resultat, man gerne vil have. af mænd af ikke-vestlig oprindelse, der i 2004 I Justitsministeriets undersøgelse ses antallet blev dømt for mindst én lovovertrædelse, var af sigtelser fordelt efter etnisk oprindelse. Dis36 pct. højere end for hele befolkningen under se tal er derefter fordelt per 1.000 indbyggere et. Det tilsvarende tal for voldsforbrydelser i de pågældende befolkningsgrupper. I Justitsunder straffeloven viser et kriminalitetsindeks ministeriets opgørelse er der udelukkende tale på 163 for personer med baggrund i et ikke- om ubehandlede data. Her skal man være opvestligt land, mens det for danskere er på 93 mærksom på, at yngre mennesker begår mere mod 100 for alle mænd i befolkningen under kriminalitet end ældre. Da der er forholdsvis et. (Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. ßere unge indvandrere og efterkommere, end 239). Voldskriminaliteten er således omkring der er danskere, vil denne befolkningsgruppe 75 pct. højere for mænd fra ikke-vestlige lan- derfor fremstå som mere kriminel, hvis der de, end den er for danskere. ikke foretages alderskorrektion. Justitsministeriets undersøgelse giver dog Alarmerende antal sigtelser et mere retvisende billede af kriminaliteten fordelt efter etnisk oprindelse end Danmarks Justitsministeriets Forskningsenhed frem- Statistiks opgørelse. Men der er tale om sigtellagde i 2005 en oversigt, der viste, hvorledes ser i modsætning til opgørelsen fra Danmarks samtlige sigtelser i landet var fordelt efter Statistik, hvor der er tale om domsfældelpolitikreds, samt om de sigtede var af hen- ser. Det er ikke alle sigtelser, der fører til en holdsvis dansk-, vestlig- eller ikke-vestlig strafferetslig afgørelse. Omkring hver fjerde oprindelse. Undersøgelsen viste, at der i 2004 sigtelse fører ikke til en fældende afgørelse blev rejst 159 sigtelser per 1.000 indbyggere på straffelovsområdet. Undersøgelserne kan af ikke-vestlig oprindelse, mens der blev rejst derfor heller ikke sammenlignes direkte. De 55,9 sigtelser per 1.000 indbyggere af dansk meget store forskelle virker dog mistænkelige oprindelse. De tilsvarende tal for voldsforbry- og kan ligne et bevidst forsøg på at tilsløre, at delser i 2004 viste henholdsvis 16,6 sigtelser personer med baggrund i ikke-vestlige lande for personer af ikke-vestlig oprindelse og 3,1 er langt mere kriminelle end personer med en for danskere. Der rejses således mere end fem dansk baggrund. 22 3_2006.indd 22

27/06/06 12:45:27

Sigtelser for voldsforbrydelser Dansk oprindelse

3,1 (100)

Ikke vestlig oprindelse

16,6 (535)

Efterkommere af indvandrere

29,5 (952)

Sigtelser for voldsforbrydelser per 1.000 personer i de pågældende befolkningsgrupper. Indekstal i parentes. Kilde: Justitsministeriets Forskningsenhed oktober 2005

Thomas Suenson

Kulturkampen: Vinder vi eller taber vi? Få svaret i efterårsferien Den danske Højskole i Ry 16.-20. oktober handler om danskernes overlevelse som folk. Kom og hør, hvad historien siger om den sag Meld dig til lyst til at lære fædrelandets historie at kende. Der er nok af historikere, der er Igen i år er det journalisten og parat til at afskrive danskerne folkelivsforskeren Thomas Suensom folk og Danmark som vores son, der fører an i det hæsblæsenfædreland. ”Vi er jo bare lige som de togt gennem tiderne, og igen alle andre, og det er en tilfældig- sidder MF Morten Messerschhed i 1800-tallet, der har ført til midt ved tangenterne og spiller al den snak om folk og nation,” de historiske sange ind i hjertet og er et synspunkt, som føres frem hukommelsen. Han holder også af folk som EU-professor Uffe foredrag om den danske guldØstergaard og Søren Mørch. alder i musikken. Yderligere to Efter regeringsskiftet i 2001 gæstelærere bidrager med deres blev det pludselig muligt at sætte viden og engagement. sig op i mod den herskende klasse ”Dansk Folkepartis kursusudi åndslivet. Ikke mindst på grund valg giver højskolen høj prioritet, af Dansk Folkepartis nyvundne fordi viden om historie er en nødindßydelse har de kulturradikale vendig del af vore medlemmer fædrelandsløse fået kamp til stre- og tillidsfolks baggrund,” siger gen. Men har vi vundet? formanden for kursusudvalget, Det er nogle af de ting, som hovedbestyrelsesmedlem Steen Den danske Højskoles historie- Thomsen. Og kursusleder Thokursus i oktober kommer til at mas Suenson tilføjer: ”Når man er beskæftige sig med. Det handler med i Dansk Folkeparti og Dansk om 2. Verdenskrig, da vi næsten Folkepartis Ungdom, har man en mistede Danmark. Men også om forpligtelse til at kende sit lands Ansgar og kristendommen; Niels historie. Det er sjovt; det er spænEbbesen; Christian IV, Sven- dende – og så er det alvor.” skekrigene og tabet af Skåne; Englandskrigene, Sønderjylland Tilmelding nu! Der er kun få og Grundloven. Med det stærke pladser fokus på historie og historieløsTakket være kursusudvalgets hed i den politiske debat er Den støtte er deltagerbetalingen sat danske Højskoles kursus en op- så lavt som kr. 1195,- for de Þre lagt chance for dem, der gerne døgns undervisning, ophold (i vil have mere greb om sam- dobbeltværelser) og forplejning. menhæng og rækkefølge og få Rejsen til Ry er for egen regning. fortidens – og forfædrenes – bud Der er plads til 25 kursister. Genpå, hvad der gør os til danske og gangere fra de to sidste års kurser hvordan vi kan blive ved med at kommer bagest i køen. Tilmelvære det. ding til Mette Petersen på partiMålgruppen er alle medlemmer sekretariatet, telefon 33 37 5199 af Dansk Folkeparti og Dansk (DFU-ere melder sig via DFU). Folkepartis Ungdom, og der er Oplysning om kurset hos Thoingen forhåndskrav – andet end mas Suenson, tlf. 55 86 3001 23

3_2006.indd 23

27/06/06 12:45:32

anmeldelse Af Karsten Holt

tere en status som ”dhimmier”, og det er et ord, der Muhammed-krisen har kræver en lille forklaring givet anledning til en med på vejen. I de traditiolang række bogudgivelnelle muslimske samfund ser, og den har sat gang ”tålte” man kristne og jøi en meget vigtig debat diske minoriteter, ”dhimom ytringsfrihed og demier”, under forudsætning mokrati. Ofte havner af, at de betalte en særlig diskussionen i en skytskat ”djizyah” til magthategravskrig, hvor modverne, at de accepterede standere som tilhængere en status som andenrangsaf retten til at karikere og borgere og lovede ikke at udtale sig frit angriber missionere. Enhver muslim hinanden. kunne dræbe en ”dhimmi” Begge parter betegner uden at risikere dødsstraf, sig som svorne tilhænog visse steder – for eksemgere af ytringsfrihed. pel i Yemen – skulle jøder Men hvor den ene part bære stjerner på deres kjoranser ytringsfriheden for tel - ßere hundrede år før at være hævet over alle nazismen. Andre tåbelige hensyn i tid og sted, meforordninger kunne være, at ner den anden, at ytringskun muslimer måtte ride på friheden kun er en pyntheste, mens kristne og jøegenstand, vi sådan lige der måtte nøjes med æsler, kan hive frem og pudse eller at indgangspartiet til lidt op ved festlige lejen kristen bolig skulle være ligheder – af angst for at så lavt, at man måtte kravle træde andre over tæerne for at komme ind. Hensigmå vi endelig ikke beten var klar. Kun kristen og nytte os af den. Vi kunne jødisk underdanighed gav jo risikere at fornærme det muslimske ßertal en fønogen. lelse af respekt. Et centralt spørgsmål I dag høres det evindeer, hvor langt man skal lige råb om respekt over gå for at føje en fremalt. Selvbevidste muslimmed religion som islam. ske kvinder med det traEn lovreligion, som kræditionelle tørklæde kræver ver ubetinget lydighed, respekt, hvis en butiksejer underdanighed og det formaster sig til at mene, at næsten magiske begreb de udsender forkerte signa”respekt”. Ikke bare fra ler bag en disk. Muslimske muslimer, men også fra forældre kræver respekt andre religioners troenaf skolerne med krav om de. Kort sagt: Skal islams særligt bestik til muslimer, lovkrav gælde alle, eller hensyntagen til muslimske kun muslimer? Bogen helligdage, særlige bade”De binder os på hånd regler og kønsadskillelse og mund – racistiske på lejrskoler. Unge kriovergreb mod danskere” minelle kræver respekt af er skrevet af et forfatterpolitiet, når dette skrider Er danskerne ved at komme på tålt ophold i vores eget land? Ny debatbog kollegium, som foruden ind over for banderne. Alle rejser spørgsmålet om grænselandet mellem begreberne ”respekt” og ”underBredballe-præsten Rolf kræver de respekt. Ikke kastelse”. I traditionelle muslimske samfund blev kristne og jøder lige akkurat Slot-Henriksen også tælbare almindelig høßighed tålt som dhimmi’er med begrænsede rettigheder ler Preben Breds, Anders og korrekt optræden, men Bruun Laursen og Geofunderkastelse. frey Cain, der er kendt ”De binder os på mund for sin bog om hetzen diskrimination og alle mulige andre forhold. og hånd” giver en god mod Pia Kjærsgaard, ”Ondskabens Ikon”. Rolf Slot-Henriksen argumenterer over- gennemgang af en lang række forhold, men bevisende for, at alle problemer er centreret bidrager efter anmelderens opfattelse ikke Muslimer forlanger respekt omkring det lille ord, som er omdrejnings- med banebrydende ny viden. Kapitlet om kopunkt i så mange muslimers møde med den loniseringen af Europa er meget relevant og ”De binder os på hånd og mund” består af vesterlandske kulturs frihed og mangel på oplysningerne spændende. Men spørgsmåtre sektioner, der på hver deres måde søger at undertrykkelse: RESPEKT! Det er respekt, let er, om ikke Anders Bruun Laursen overpåvise, at den danske og vestlige kultur er un- de forlanger af os. Og hermed menes ikke fortolker sine kilder lidt, når han taler om et der pres, og at muslimer i stigende grad får respekt i betydningen, at man respekterer an- vestligt propagandaapparat, der opererer i det lov at sætte dagsordenen og skaber et klima dres synspunkter. Nej, ordet skal tages helt skjulte? Mon ikke snarere knæfaldet for islam af frygt og selvcensur. Rolf Slot-Henriksen og bogstaveligt og burde vel snarere erstattes for længst er blevet en selvfølge – noget der Geoffrey Cain leverer en lang række eksem- med ”underkastelse”. Islams overhøjhed skal foregår helt ubevidst? pler på muslimske overgreb mod herboende anerkendes ubetinget og bliver det, når man jøder, men også mod kristne danskere. Mest eksempelvis for nemheds skyld lader danske Preben Breds, Anders Bruun Laursen, Geofinteressant er Rolf Slot-Henriksens parade af børnehavebørn spise halal-slagtet kød eller frey Cain og Rolf Slot-Henriksen eksempler på muslimsk hverdags-terror i sko- bade kønsadskilt og påklædt, fordi der skal ler og på gaden, og hvordan disse har deres hi- tages hensyn til muslimer. Men det har intet ”De binder os på hånd og mund – racistiske storiske og kulturelle rødder i Koranen – stik med hensyn eller respekt at gøre - det er un- overgreb mod danskere” imod, hvad ßere islam-apologeter påstår, når derkastelse. de hævder, at indvandrernes overrepræsentaOg her er vi fremme ved bogens pointe; at Forlaget Rafael, 2006 tion i kriminalitetsstatistikkerne beror på for- danskere – i hvert fald dem, der lever i paral- Kan bestilles hos Jørgen Clausen på telefon ældrenes manglende autoritet, arbejdsløshed, lelsamfundene – for længst har måttet accep- 74 57 62 70, e-mail [email protected]

Dhimmi-danskere

24 ERC

3_2006.indd 24

27/06/06 12:45:37

BUTIKKEN

Det bugner af spændende varer i DFBUTIKKEN og alt kan bestilles hos: Dansk Folkeparti · Christiansborg 1240 København K · E-mail: [email protected] Tlf.: 33375199 · Fax: 33375191

Udover DF-BUTIKKENS varer kan lokal- og amtsformænd gratis rekvirere følgende: DF-balloner med pinde, DF-brochurer, DF-Grundlovs-bøger, DF-principprogram, DF-arbejdsprogram, DF-nøgleringe til indkøbsvogn samt DF-bolcher til brug ved markeder og torvedage.

Lille rygtaske. Skrå, smart rygtaske med et lille logo på forsiden. Kr. 50,-.

Poloshirt: Kr. 75,-. Str.: S. M. L. XL.

Dokumenttaske. Praktisk taske til arbejdsbrug. Med skulderrem. Kr. 75,-.

Forårs Jakke: Kr. 250,-. Str. M + L + XL + XXL Dame t-shirt: Tilbud: Kr. 40,-. : Str. S+M

Tilbud! Bogen.

Kasket: Kr. 25,-.

»Danmarks fremtid - dit land, dit valg«. Kr. 10,-.

Den fremragende og kontroversielle bog, som på én gang ændrede diskussionen om dansk udlændinge-politik. For nu kom informationerne på bordet. Skrevet af Søren Espersen, Ulla Dahlerup og Anders Skjødt. Udgivet af DFs folketingsgruppe.

DF-krus Kr. 45,pr. stk.

NYHED!

Sweat shirt med krave: Kr.120,-. Str. L + XL

Herrer t-shirt: Kr. 50,-. Str.: S-L - XL

Mulepose: Kr. 20,-.

NYHED!

Musemåtter: Kr. 25,- pr. stk.

ERCHANDISE-DF-april06

3_2006.indd 25

Balloner, pinde og holder. Habitnål. Kr. 10,-.

1

Stressboldene. Kr. 10,- pr. stk. Pen. Kr. 5,-.

Slikæsker med logo. Kr. 5,-.

✹

40 stk. DF-Sangbogen i specialsyet taske.

Nøglering til indkøbsvogn.

Lighter m/ logo. Kr. 5,-.

Tibud! Nu kun Kr. 150,-.

06/04/06, 15:24

27/06/06 12:45:43

historie Bønder ansås for at være både enfoldige og naragtige i 1700-tallet. Værst var dog de sjællandske bønder, der også var dovne og fordrukne… Fuldstændig i deres sansers vold. Flot historisk værk tager os med på en oplysningsrejse til datidens Danmark Af Karsten Holt ”Det er et almindeligt bekendt karaktertræk hos bonden og som ofte er bemærket, at han gerne vil holde sig ved det gamle. Usædvanlig stærke bevæggrunde må virke på ham, når han skal forandre den ligesom af hans forfædre arvede måde at drive hans håndtering på, så længe den nogenledes forskaffer ham hans udkomme. Denne tilbøjelighed, som han har fælles med en stor del af alle håndarbejdere, hidrører dels – enhver nyhed fordrer eftertanke til at fatte den og øvelse for tilbørlig at udføre den. Dels af uforstandighed – bonden er ikke i stand til at igennemtænke almindelige grunde, han holder sig derfor til erfaringen som den bedste vejleder. Dels af mistro imod de højere – de ßeste forslag til forbedringer kommer fra øvrigheden eller godsejeren eller de lærde, af hvilke han tror, den ene at mangle indsigt, den anden tiltror han ingen god vilje imod sig. Dels af mangel på begærlighed efter en bedre tilstand end den nærværende”. Disse stemplende ord om bonden kom fra den tyske Þlosof Christian Garve (17421798), som i midten af det 18. århundrede rejste rundt i de østtyske provinser Schlesien og Pommern. Men Christian Garves beskrivelser var faktisk udtryk for et fremskridt – Oplysningstidens og nationalstatens gryende ønske om at lære samfundets forskellige stænder at kende, og de var faktisk udtryk for en nuancering i forhold til tidligere tider, hvor bonden hos de herskende klasser slet og ret blev betegnet som en slags ”ting”, et udannet og uoplyst menneske, der næsten var mere dyr end menneske, og i hvis nærhed det var utåleligt for at dannet menneske at opholde sig. Christian Garve var som tysker forud for sin tid. I landbrugslandet Danmark havde eliten stadig travlt med at tage afstand til bonden – en afstandtagen, der delvis helt frem til i dag, med udtryk som ”bonde født og kvajet opdraget” og ”bondeknold” har holdt sig levende i sproget. Bonden var ganske enkelt modpolen til Enevældens dannede ideal, og som sådan stod han helt udenfor rangklassesystemet. For alle, der ønskede social opstigning, var det afgørende at demonstrere foragt over for bondestanden – en tankegang, selv nutiden ikke har kunnet gøre helt kål på.

Historie fra neden Historikeren Peter Henningsen giver i sin imponerende doktordisputats ”I sansernes vold” et billede af datidens syn på bonden i Danmark – dels elitens og litteraturens syn, men også bondens opfattelse af sig selv. Identitetshistorie er oppe i tiden og adskiller sig markant fra den historie, vi er vant til, og som næsten udelukkende er optaget af beslutningstagerne, monarkerne og de øvrige herskende klasser. Om underklassen ved vi derfor meget lidt. Dels fordi ingen rigtigt har interesseret sig for den, dels fordi den qua sin uuddannede position næsten ikke har efterladt sig nogen skriftlige kilder. For at forstå bondekulturen i Danmark, må man ty til de mange indberetninger, der er foretaget af godsforvaltere, ridefogeder,

”I sansernes vold” Dejligt og idyllisk ser det ud. Men en anonym forfatter gav i 1764 danske bønder dette skudsmål med på vejen: ”De danske er tunge, langsomme, ubekvemme, ubehændige, forædte. De kan ikke komme fra grødfadet og ßæskeskinken. Jyderne er plumpe, Sjællandsfarerne dumme som fæ. Lollikkerne lade. Fynboerne feje; der er ingen munterhed eller snildhed ved de danske.”

godsejere, præster, amtmænd og andre administrative personer. Men også til rejsebeskrivelser og datidens litteratur, der med Ludvig Holberg som det fornemste eksempel i Oplysningstiden begyndte at udforske den verden, der lå udenfor hovedstaden. En oplevelse, der i midten af 1700-tallet kunne være nok så skræmmende. Umiddelbart efter Enevældens indførelse i 1660 skar adelen og borgerskabet alle bønder over én kam. De var dumme og uoplyste og ikke værd at beskæftige sig med. Men i takt med ”opdagelsen af Danmark” begyndte ßere og ßere at interessere sig for regionale forhold i Danmark. Der arrangeredes videnskabelige ekspeditioner til Jylland, Fyn og andre fjerne provinser med henblik på at udforske befolkningen, deres levevilkår samt sæder og skikke. Nogle af Oplysningstidens store rejsende var Gregers Begtrup og J.A. Dyssel. Resultaterne var bemærkelsesværdige, og langsomt

blev landets forskellige egne forsynet med den identitet, de stadig har i dag. I Jylland mødte man den driftige og stoute selvejerbonde, der supplerede sine indtægter med prangeri. På Fyn den velnærede gårdejer og de blomstrende haver og frodige marker. I Vendsyssel den stridbare bonde, der ikke gik af vejen for at plyndre et skibsvrag eller smugle brændevin til Norge. Men på Sjælland blot den forarmede, dvaske, dovne og fordrukne bonde.

”Den sjællandske syge” De indgående beskrivelser af forskelle mellem landsdelene gik igen hos næsten samtlige iagttagere, men var der noget om snakken? Var den jyske bonde mere ßittig og ”vindskibelig” end den sjællandske, der ”hendøsede i sløvsind og dvaskhed”, og var vendelboen stoltere og vanskeligere at underkue end lollikken og falstringen? Peter Henningsen når via en omfattende

26 3_2006.indd 26

27/06/06 12:45:44

d””

man kom, desto mere selvstændig, videbegærlig og dannet var bonden. I Vestjylland solgtes efterhånden godset til selvejerbønder, og i den øvrige del af det jysk-fynske område dominerede fæstesystemet, hvilket betød at godsdriften blev Þnansieret af bondens landgilde til herremanden, og ikke som på Sjælland af indtægterne fra herremandens eget landbrug. Endelig var skatterne langt lavere end på Sjælland og Lolland-Falster. Der var altså ganske logiske forklaringer på samtidens iagttagelser, men Peter Henningsen understreger, at der naturligvis overalt var undtagelser. Der kunne være strenge herremænd i Jylland, ligesom der kunne Þndes ”lommer” af frihed på Sjælland.

Foto: Corbis/Scanpix

Et imponerende arbejde

analyse af godssystemerne, herregårdenes udbredelse, beskatning og mængden af det arbejde, bonden måtte yde til herremanden frem til, at der i store træk gik en grænse ned gennem Storebælt. Øst for Storebælt var forholdene strenge, og godssystemet struktureret efter østeuropæiske principper, der indebar, at bonden her fra ca. 1490 og helt frem til 1800 var bundet til sin bopæl pga. vornedskabet– i den øvrige del af landet eksisterede en sådan binding kun under Stavnsbåndet fra 17331788. Dertil kom, at den østdanske bonde var underlagt et jernhårdt regimente med store arbejdsforpligtelser på hovedgården, en urimelig hård beskatning og langt bedre kontrolmuligheder, fordi en stor del af landets godsbesiddere ønskede at opholde sig i nærheden af hovedstaden.

Den vestdanske frihed På den baggrund var det ikke så sært, at den

sjællandske bonde kunne miste gejsten og hengive sig til brændevinen som i Holbergs ”Jeppe på Bjerget”. Selvstændig tænkning og viljen til at arbejde gjorde jo alligevel ingen forskel. Alt blev røvet fra ham af herremanden. Så grel var undertrykkelsen af sjællænderen, at man ligefrem talte om ”Den Sjællandske Syge”. Sjællænderne formåede ikke at hævde sig selv. De var mistroiske over for fremmede, manglede frihedstrang og var skeptiske over for ethvert fremskridt, fordi det kunne betyde overgangen til noget værre. Vestdanmark – Jylland og Fyn – lå så tilpas langt væk fra København, at kontrollen var vanskeligere at gennemføre. Samtidig var godssystemet organiseret på en mere menneskelig måde. Godsejerne dyrkede selv kun en lille del af deres jord og behøvede dermed ikke i samme omfang som på Sjælland at lægge beslag på bøndernes arbejdskraft. Med undtagelse af perioden under Stavnsbåndet kunne bonden bevæge sig frit, og jo længere vestpå,

Man kan ikke være andet end imponeret over det kildemateriale, Peter Henningsen har gennemgået for at skabe sit billede af den danske bonde og synet på ham. Identitetshistorie er en vanskelig manøvre. Dels fordi man ikke som ved andre historiske undersøgelser kan anvende ”direkte” kilder, men i stedet må søge sine oplysninger i alt fra administrative forordninger til teaterstykker. Dels fordi de gængse historiske metoder må suppleres med hjælpevidenskaber som eksempelvis etnologi og antropologi. Værket består af to bind, og mens det første hovedsageligt er beskæftiget med metodiske overvejelser og generelle beskrivelser af det danske samfund under Enevælden, Þndes selve undersøgelsen i bind 2 – og det er her, det bliver rigtig spændende. Peter Henningsens værk er læseværdigt, men hører ikke til den lette genre. Måske forfatteren burde overveje at udgive dele af bogen i en mere populærvidenskabelig udgave. For oplysningerne er uundværlige for enhver, der virkelig ønsker at lære ”folkets” historie at kende – og bogen kan læses både på makroog mikroplan. Peter Henningsen ”I sansernes vold – Bondekultur og kultursammenstød i Enevældens Danmark” Bind I-II 1.093 sider Udgivet af Landbohistorisk Selskab og Københavns Stadsarkiv 398 kroner www.landhist,dk 27

3_2006.indd 27

27/06/06 14:44:11

Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 København K

Magasinpost ID-nr. 12876 Med pressechefen ved roret

Foto: Anders Skjødt

Dansk Folkepartis pressechef Søren Søndergaard nød at styre den stolte skude ”Donna Wood” rundt i Københavns Havn - og det med sikker hånd - under Dansk Folkepartis folketingsgruppes årlige sommerudßugt for personalet på Christiansborg. Her viser han MF´erne Peter Skaarup, Walter Christophersen og Søren Espersen, hvordan kursen skal sættes. Kh

Dansk Folkepartis 11. årsmøde den 16. og 17. september 2006. Der indkaldes hermed til Dansk Folkepartis 11. årsmøde, lørdag - søndag den 16. og 17. september 2006 i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense, tlf. 6556-0100. Er man allerede valgt som delegeret via anmodningsblanketterne fra amtsgeneralforsamlingerne, skal man ikke foretage sig yderligere. Gæster: Alle DF-medlemmer kan som gæster, dog uden stemme- og taleret, overvære årsmødet. Ønsker man at tilmelde sig som gæst, skal man tilmelde sig på nedenstående GÆSTETILMELDING. Kupon for gæstetilmelding indsendes til: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K, så den er sekretariatet i hænde senest den 15. august 2006. Mærk venligst kuverten ”Årsmøde”. Kuponen må gerne fotokopieres, hvis man ikke ønsker at klippe i bladet. Der vil ikke være adgang til årsmødet for ikke-tilmeldte. Årsmødegebyret er 100 kr. Festmiddag lørdag aften koster 125 kr. og søndagens frokost koster 25 kr. Årsmødedeltagerne - delegerede samt gæster- vil senere modtage girokort samt en hotelbestillingsliste

Gæstetilmelding Navn Adresse Postnr/by Underskrift

3_2006.indd 28

27/06/06 12:45:50