Praktik i pædagoguddannelsen. - uddannelse, opgaver og ansvar

Praktikken er helt central i pædagoguddannelsen. Praktik i pædagoguddannelsen skal hjælpe og inspirere praktikstederne i forhold til de opgaver, der er forbundet med at have studerende i praktik. Derudover kan publikationen være til inspiration for uddannelsesinstitutioner og studerende. Pædagoguddannelsen blev reformeret i 2007. Det er et krav, at der er tæt sammenhæng mellem praktikken og den øvrige uddannelse. Blandt andet skal uddannelsesinstitutionen i løbet af praktikken være i kontakt med praktikstedet og den studerende, ligesom de studerendes erfaringer fra praktikken løbende skal inddrages på uddannelsesinstitutionen. Publikationen giver en række konkrete eksempler både på forskellige praktiksteders pædagogiske arbejde og på studerendes arbejde med læringsmål i praktikken.

Praktik i pædagoguddannelsen - uddannelse, opgaver og ansvar Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 1 – 2009

Praktik i pædagoguddannelsen - uddannelse, opgaver og ansvar

Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 1 – 2009 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde

Undervisningsministeriet

Indhold 5 6 9 19 23 37 39 51 55 56 57 62

Forord 1. Pædagoguddannelsens fag og faglige elementer 2. Praktikuddannelsen 3. Praktikkens forløb og tilrettelæggelse – opgaver og ansvarsområder 4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. § 14) 5. Praktikforberedelse og forbesøg på praktikstedet 6. Praktikdokument og læringsmål (bkg. § 15) 7. Praktikvejledning (bkg. § 14, stk. 2) 8. Praktikvurdering og bedømmelse (bkg. § 22) Litteratur Bilag 1: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Bilag 2: Bekendtgørelse nr. 220 af 13. marts 2007 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Forord Med den nylige reform af pædagoguddannelsen er der sket en opstramning af reglerne om forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Formålet med denne publikation er at informere og vejlede praktikstederne om de regler om praktikken, som er fastsat i bekendtgørelsen om pædagoguddannelsen og – ikke mindst – at inspirere praktikstederne i forhold til bekendtgørelsens krav om udarbejdelse af praktikstedsbeskrivelser og uddannelsesplaner. Publikationen indeholder konkrete eksempler fra forskellige praktiksteder. Eksemplerne kan hjælpe og inspirere praktikstederne i forhold til det ansvar og de opgaver, der er forbundet med at have studerende i praktik. Publikationen er opbygget sådan, at første del er en teoretisk gennemgang af praktikken som særligt læringsrum, hvor praktikkens formål, mål og indhold er beskrevet. Anden del vedrører praktikkens forløb og de opgaver og ansvarsområder, der er forbundet med praktikken. Desuden indeholder publikationen en liste med forslag til relevant litteratur i relation til praktikken. Bagerst ﬁndes loven om pædagoguddannelsen og den tilhørende uddannelsesbekendtgørelse. Det er uddannelsesbekendtgørelsen, der henvises til, når der i teksten i publikationen i parentes er oplyst “bkg.” efterfulgt af et paragraf- eller bilagsnummer. Publikationen er udarbejdet af praktikkoordinator Anne Greve, master i professionsudvikling, lektor i pædagogik ved Professionshøjskolen UC Syd, Kolding og praktikkoordinator Birgitte Højberg, master i professionsuddannelse, lektor i pædagogik ved Professionshøjskolen UCC, Pædagoguddannelsen Sydhavn. Anne Greve og Birgitte Højberg har ved udarbejdelsen samarbejdet med professionshøjskolernes praktikkoordinatorer, der har fungeret som baggrundsgruppe, med repræsentanter fra praksisfeltet samt med Pædagogstuderendes Landssammenslutning. Undervisningsministeriet har stået for redaktionen og er ansvarlig for publikationens endelige udformning. Lise Bagge Rasmussen

Kontor for pædagogiske, videregående uddannelser

Undervisningsministeriet Januar 2009

5

1. Pædagoguddannelsens fag og faglige elementer

1. Pædagoguddannelsens fag og faglige elementer Den 1. januar 2007 trådte en ny lov om pædagoguddannelsen i kraft. De første studerende begyndte på den ny uddannelse den 1. august 2007. Pædagoguddannelsen blev sidst reformeret i 1991, hvor de tre hidtidige pædagoguddannelser (uddannelserne til børnehave-, fritids- og socialpædagog) blev lagt sammen til én uddannelse. Hovedelementerne i den nye uddannelse er en styrkelse af fagligheden i såvel den teoretiske som den praktiske del af uddannelsen. Det er et væsentligt formål med reformen, at den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken styrkes. Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse på 3 1/2 år. I uddannelsen indgår undervisningsperioder på uddannelsesinstitutionen, i alt 2 år og godt 3 måneder, i vekselvirkning med praktikperioder på forskellige pædagogiske institutioner og tilbud, i alt 1 år og knap 3 måneder. Uddannelsen er en generalistuddannelse, men samtidig skal den studerende specialisere sig inden for én af de tre brugergrupper Børn og unge, Mennesker med nedsat funktionsevne eller Mennesker med sociale problemer. Mål og indhold er for samtlige fag og faglige elementer fastsat i bekendtgørelsen om uddannelsen, bilag 1-9 i bekendtgørelse nr. 220 af 13. marts 2007 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Hvert af bekendtgørelsens bilag indledes med et signalement af faget/det faglige element. Heraf fremgår det, hvordan faget skal bidrage til uddannelsens overordnede mål, ligesom fagets sammenhæng med uddannelsens øvrige elementer præciseres. Herefter følger faglige 6

kompetencemål, som fastlægger, hvad den færdiguddannede skal kunne samt centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’er), som beskriver fagets indhold. Antallet af fag i den nye pædagoguddannelse er reduceret i forhold til den hidtidige uddannelse og en række nye fag og faglige elementer er kommet til. Det skal understreges, at der er tale om helt nye fag med hver deres faglige proﬁl og indhold og ikke blot om en sammenkobling af de “gamle” fag. Tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet sker inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen lokalt på de enkelte uddannelsesinstitutioner og fremgår af studieordningen. Obligatoriske fag De obligatoriske fag er: • Pædagogik • Dansk, kultur og kommunikation (DKK) • Individ, institution og samfund (IIS). Pædagogik er uddannelsens største fag og indeholder aspekter af psykologisk, antropologisk, sociologisk, ﬁlosoﬁsk samt sundhedsvidenskabelig teori og metode. For eksempel indgår psykologi og sundhedsfag som faglige vinkler i blandt andet faget pædagogik. Som uddannelsens centrale fag skal pædagogik indgå i og forholde sig til uddannelsens øvrige fag og faglige elementer (bkg. bilag 1). Dansk, kultur og kommunikation har fokus på alle former for sproglige og kulturelle kommunikations-, udtryks- og formidlingsformer i pædagogiske sammenhænge. Faget rummer elementer fra danskfaget i den tidligere uddannelse, hvor det var kategoriseret som et aktivitetsog kulturfag, ligesom det indeholder aspekter

1. Pædagoguddannelsens fag og faglige elementer

Figur 1

Uddannelsen består af følgende indholdselementer Fag og faglige elementer

ECTS-point

Obligatoriske fag

Pædagogik Dansk, kultur og kommunikation Individ, institution og samfund

43 28 18

Linjefag

Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik

30

1. praktikperiode 2. praktikperiode 3. praktikperiode

14 30 30

74

Specialisering Pædagogik Linjefag Praktik

5 10 5 15

Praktikuddannelse

Specialisering

Det tværprofessionelle element Bachelorprojekt

fra det tidligere KOL-fag (Kommunikation, organisation og ledelse) (bkg. bilag 2). Individ, institution og samfund handler om samspillet mellem individuelle, institutionelle og samfundsmæssige forhold i relation til pædagogisk praksis. Faget rummer elementer fra det tidligere socialfag, men der indgår også psykologiske aspekter og elementer fra det tidligere KOL-fag vedrørende organisatoriske og samfundsmæssige forhold (bkg. bilag 3). Linjefag Linjefagene er tre helt nye fag, som erstatter de tidligere aktivitets- og kulturfag. Den studerende skal ved uddannelsens begyndelse vælge ét af

35

8 12

fagene, som bliver gennemgående i hele studieforløbet. Den studerende vil således ikke – eller kun i begrænset omfang – stifte bekendtskab med de to linjefag, som vedkommende ikke har valgt. Det valgte linjefag giver mulighed for fordybelse og for at udvikle særlige kompetencer inden for et mere afgrænset område. Linjefagene er: • Sundhed, krop og bevægelse • Udtryk, musik og drama • Værksted, natur og teknik. Sundhed, krop og bevægelse kvaliﬁcerer til pædagogisk arbejde med forskellige former for kropslig aktivitet: Leg, bevægelse, dans og idræt. Faget 7

1. Pædagoguddannelsens fag og faglige elementer

har fokus på fysisk udfoldelse og knytter sig til leg, spil, krop og sundhed. Det rummer aspekter fra det tidligere bevægelsesfag og har desuden fået en sundhedsmæssig dimension med inddragelse af elementer fra det tidligere sundhedsfag (bkg. bilag 4).

forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et speciﬁkt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer (bkg. bilag 8).

Udtryk, musik og drama kvaliﬁcerer til pædagogisk arbejde med musik, drama og andre udtryksformer. Faget har fokus på evnen til at udtrykke sig og på æstetiske erfarings- og erkendelsesprocesser inden for musik, drama og lignende udtryksformer. Faget indeholder elementer fra de tidligere fag musik og drama og lægger desuden vægt på forskellige udtryksformers sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter (bkg. bilag 5).

Det tværprofessionelle element Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, hvorefter den studerende gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnår forudsætninger for at samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver.

Værksted, natur og teknik kvaliﬁcerer til pædagogisk arbejde med naturen, den kulturskabte fysiske omverden og brugerens kompetence til at udtrykke sig. Faget har fokus på det håndværksmæssige, det kunstneriske, det naturvidenskabelige og det tekniske, herunder tekniske processer og ny teknologi (bkg. bilag 6). Praktikuddannelsen som fagligt element beskrives udførligt i kapitel 2. Specialisering Den studerende skal specialisere sig inden for et af følgende arbejds- eller funktionsområder: • Børn og unge • Mennesker med nedsat funktionsevne • Mennesker med sociale problemer. Hensigten med specialiseringen er ikke at uddanne specialister, men derimod at den studerende gennem fordybelse i et speciﬁkt arbejds-, funktions- eller fagområde tilegner sig en særlig teoretisk og metodisk viden og indsigt i forhold til en bestemt målgruppe. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, sådan at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i 8

Hensigten er, at den studerende gennem kendskab til både egen og andre professioners faglighed og identitet kvaliﬁcerer sig til et tværprofessionelt samarbejde (bkg. bilag 9). Bachelorprojekt Alle uddannelsens elementer skal individuelt vurderes og/eller eksamineres under forskellige former, og uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, som udarbejdes på 7. semester. Målet for bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig: “1) særlig indsigt i et afgrænset område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt og 2) færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data samt færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser.” Desuden skal den studerende demonstrere kendskab til videnskabelig teori og metode og inddrage undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis, eventuelt fra praktikuddannelsen (bkg. § 7 og § 12).

2. Praktikuddannelsen

2. Praktikuddannelsen Uddannelsen indeholder på 1. studieår en praktikperiode af knap 3 måneders varighed og på henholdsvis 2. og 3. studieår en praktikperiode

af hver 6 måneders varighed. Nedenfor følger en oversigt over ændringer i praktikken i den nye uddannelse i forhold til den tidligere uddannelse.

Figur 2

Praktikuddannelsen før og nu Før

Nu

Øvelsespraktik 1. lønpraktik 2. lønpraktik

1. praktikperiode: Den pædagogiske relation 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Forskellige typer af praktiksteder Mindst én normalpraktik Mindst én specialpraktik

Bredt kendskab til den pædagogiske praksis

Praktikstedet fastsætter mål i samarbejde med seminariet og den studerende

Den studerende udarbejder læringsmål – praktiksted og uddannelsesinstitution godkender

Indkald

Studiedage

Udtalelse om, om den studerende forventes at kunne indfri de fastsatte mål (senest når 2/3 af perioden er forløbet)

Udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde de godkendte læringsmål (senest når 2/3 af perioden er forløbet)

Praktikstedet giver den afsluttende bedømmelse.

Praktikstedet giver en afsluttende indstilling om, hvorvidt den studerendes praktik skal godkendes. Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige afgørelse.

9

2. Praktikuddannelsen

Med ændringerne er praktikkens uddannelsesmæssige indhold og betydning fremhævet. Alene den nye betegnelse praktikuddannelse er en markering af dette perspektiv. Indholdsmæssigt er der sket en skærpelse af uddannelsesperspektivet, samtidig med at opmærksomheden mod den pædagogiske profession og praksis er understreget. Praktikkens organisatoriske ramme Praktikuddannelsens organisatoriske ramme og de opgaver og ansvarsområder, som er forbundet med praktikken, er fastlagt i uddannelsesbekendtgørelsens §§ 13-17. I § 13 fastlægges praktikuddannelsens organisatoriske ramme i forhold til omfang, længde, placering i uddannelsesforløbet og ECTS-point.1 Praktikken på 1. studieår er deﬁneret i forhold til antal arbejdsdage, nemlig 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på seks timer per dag og fem studiedage på uddannelsesinstitutionen. Det er ikke fastsat, hvornår på første studieår praktikperioden skal placeres, eller hvordan den konkret skal tilrettelægges. Det fastsættes af den enkelte uddannelsesinstitution i studieordningen. Nogle uddannelsesinstitutioner har valgt at lægge praktikperioden allerede på 1. semester, mens andre uddannelsesinstitutioner venter til 2. semester. På enkelte uddannelsesinstitutioner er 1. praktikperiode tilrettelagt som et vekselforløb, hvor den studerende i løbet af ugen veksler mellem ophold på praktikstedet og på uddannelsesinstitutionen. 2. og 3. praktikperiode ligger derimod fast på henholdsvis 3. og 6. semester. De faste tidspunkter skal ses på baggrund af, at den lønnede praktik af hensyn til praktikstederne har fordret kontinuitet i tildelingen af studerende. Endvidere ligger nødvendigheden af en vis ensartethed mellem uddannelsesforløbene på de forskellige uddannelsesinstitutioner til grund for de faste tidspunkter. En sådan ensartethed betyder, at studerende har mulighed for at skifte 10

til en anden uddannelsesinstitution undervejs i studiet. Det hidtidige krav om mindst én praktik inden for området med børn, unge eller voksne i sociale vanskeligheder eller med fysiske eller psykiske handicap og mindst én periode ved et praktiksted, der retter sig mod børn, unge eller voksne i almindelighed – eller det krav, som i daglig tale blev benævnt som mindst én specialpraktik og mindst én normalpraktik – er bortfaldet. I stedet er fastsat den noget bredere formulering, at det skal “tilstræbes, at den studerende opnår et bredt kendskab til den pædagogiske praksis” (bkg. § 13, stk. 4). Der er altså ikke længere et krav om, at den studerende skal i praktik i forskellige institutionstyper eller med forskellige brugergrupper, men alene en hensigtserklæring om, at det skal tilstræbes, at den studerende får et bredt kendskab til pædagogisk praksis. Den enkelte uddannelsesinstitution fastsætter i studieordningen de nærmere retningslinjer for, hvordan den enkelte studerende sikres et bredt kendskab til det pædagogiske praksisfelt. Bekendtgørelsens §§ 14, 15 og 16 omhandler de nye arbejdsopgaver og ansvarsområder for henholdsvis praktiksteder, studerende og uddannelsesinstitutioner, sådan at hver part så at sige har fået sin egen paragraf – praktikstedet § 14, den studerende § 15 og uddannelsesinstitutionen § 16. I kapitel 3, Praktikkens forløb og tilrettelæggelse – opgaver og ansvarsområder, gennemgås disse opgaver og ansvarsområder i relation til et praktikforløb. § 17 omhandler praktikophold i udlandet. Kravene til både form og indhold er skærpet i forhold til de tidligere regler. Praktikkens formål Praktikkens formål skal ses i sammenhæng med uddannelsens overordnede formål, som fremgår af Uddannelsesbekendtgørelsens § 1:

2. Praktikuddannelsen

“Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt felt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse.” Formålet med uddannelsen og dermed også med praktikken er både at skabe forudsætninger for varetagelse af pædagogisk arbejde og grundlag for videreuddannelse. Dette uddybes i bekendtgørelsens bilag 7, Signalement af praktikuddannelsen. Praktikken deﬁneres som et særligt læringsrum, der udgør rammen både om den studerendes

øvelser i praksis og undersøgelser af praksis med henblik på at skabe viden, forståelse og færdigheder. Den studerende skal med andre ord tilegne sig såvel indsigt og viden som færdigheder og kunnen rettet mod den pædagogiske profession. Det betyder, at den studerende både skal udforske praksis med henblik på at forstå praksis og lære sig praksis med henblik på at kunne agere og handle i praksis. Der er dog ikke tale om to adskilte og isolerede processer. Tværtimod sker det som en integreret læreproces, hvor grundlaget er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og reﬂeksion.

Figur 3

Et særligt læringsrum Undersøgelsesrum

Øvelsesfelt

udforske praksis

lære sig praksis

indsigt og viden

færdigheder og kunnen

forstå praksis

agere og handle i praksis

viden, forståelse og færdigheder

gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion

11

2. Praktikuddannelsen

Gennem deltagelse i den daglige pædagogiske praksis skal den studerende forsøge at lære sig praktikstedets handlemåder. Herigennem opnår den studerende en indsigt og erfaring, som ikke ville kunne opnås gennem passiv observation, og som skaber et nyt grundlag for den studerendes spørgsmål og reﬂeksioner. Det er altså ikke tilstrækkeligt kun at observere eller iagttage andres praksis. Den studerende skal selv gennem egen aktiv deltagelse og egne handlinger og reﬂeksioner – som er en forudsætning for læreprocessen – erfare, hvad pædagogisk arbejde er. Netop reﬂeksion er afgørende for, at den studerendes handlinger, oplevelser og erfaringer kan blive til viden, forståelse og færdigheder. Den studerende må gennem reﬂeksion og teoretiske overvejelser skabe den fornødne analytiske distance til praksis. Det betyder, at den studerendes deltagelse må italesættes og begrebsliggøres på en systematisk måde – mundtligt i forbindelse med vejledningstimerne og skriftligt gennem anvendelse af praktikkens forskellige studieredskaber, feltdagbog, logbog og skriftlige opgaver, som samles i praktikdokumentet. En systematisk erfaringsopsamling skal sikre den studerendes uddannelsesmæssige udbytte i praktikken. Igennem denne proces, hvor uddannelsens fag og faglige elementer bidrager til at skabe forudsætninger for teoretisk analyse og kritisk reﬂeksion, kvaliﬁceres praktikken som øvelsesrum og undersøgelsesfelt.

12

De centrale kundskabs- og færdighedsområder betegner praktikkens indhold. CKF’erne fastlægger dermed, hvad den studerende i særlig grad skal lære noget om i de enkelte praktikperioder. Det betyder ikke, at den studerende kun skal lære det, som CKF’erne fastlægger, men at den studerende skal rette en særlig opmærksomhed på det område – som et særligt og gradvist udvidet perspektiv (progressionsperspektivet) på den pædagogiske praksis. For uddannelsens samlede praktikuddannelse er der fastsat generelle CKF’er. De generelle CKF’er vedrører helt basale forhold om praktikstedets pædagogiske opgaver, mål og praksis, brugergruppe samt etiske og værdimæssige aspekter. Uanset hvilken praktikperiode, der er tale om, skal den studerende opnå viden, forståelse og færdigheder inden for disse områder. Endvidere er der for hver af de tre praktikperioder fastsat speciﬁkke CKF’er, som er knyttet til temaerne for de enkelte perioder. I 1. praktikperiode er der fokus på den pædagogiske relation som den helt grundlæggende kerne i pædagogisk arbejde. Hensigten er at skærpe den studerendes opmærksomhed på samspil og samspilsprocessers betydning i den pædagogiske proces og på den indﬂydelse, som egne handlinger har på samspillet.

På den måde bidrager praktikken og undervisningen på uddannelsesinstitutionen gennem et gensidigt supplerende og udviklende samspil bidrage til at kvaliﬁcere og udvikle den studerendes professionsrettede læring på både praktikstedet og uddannelsesinstitutionen.

I 2. praktikperiode udvides perspektivet til også at omfatte den pædagogiske institution med et særligt blik på de institutionelle aspekter vedrørende omsorg, opdragelse og udvikling. Hensigten er at skærpe den studerendes opmærksomhed på de institutionelle betingelsers betydning for pædagogisk praksis og på, hvordan pædagogen kan være med til at skabe trivsel, udvikling og læring inden for de institutionelle rammer.

Praktikkens mål og indhold Praktikkens mål og indhold er fastlagt i de faglige kompetencemål og i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, CKF’erne, for praktikken.

I 3. praktikperiode rettes opmærksomheden mod hele den pædagogiske profession, således at pædagogisk praksis ses og forstås i et samfundsmæssigt perspektiv. Hensigten er at skærpe den studerendes opmærksomhed på den pædagogi-

2. Praktikuddannelsen

Figur 4 Den pædagogiske profession

Den pædagogiske institution

Den pædagogiske relation

ske professions vidensgrundlag, arbejdsopgaver og funktioner og på den faglige tradition og etik med henblik på at udvikle faglig identitet og professionsbevidsthed som grundlag for professionel handling. Dette skal ses i tæt sammenhæng med specialiseringen, som også er koblet til tredje praktikperiode. Som det fremgår af ﬁgur 4, er de centrale kundskabs- og færdighedsområder for de tre praktikperioder ikke tre separate og af hinanden uafhængige indholdsområder. Tværtimod. Udgangspunktet for praktikkens indhold er i alle 3 praktikperioder den pædagogiske relation og de samspils- og interaktionsprocesser, som ﬁnder sted på praktikstedet. I 2. praktikperiode udvides området til også at omfatte de institutionelle aspekter for den pædagogiske praksis, mens det i 3. praktikperiode bredes ud til hele den pædagogiske profession. De faglige kompetencemål fastlægger, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer den

studerende skal tilegne sig og udvikle gennem praktikforløbet. De fastlægger praktikkens mål og beskriver dermed, hvad den studerende skal kunne ved afslutningen af praktikperioden. Men samtidig fastlægger de, hvordan den studerende skal opnå det – det vil sige, hvilken metode den studerende skal anvende for at indfri de faglige kompetencemål og de centrale kundskabsog færdighedsområder. I 1. praktikperiode skal den studerende først og fremmest indgå i den pædagogiske praksis og deltage i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af pædagogiske processer på praktikstedet. Den studerende skal desuden udvikle sine relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder samt sin personlige indsigt i forhold hertil ved at indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til at danne relationer. Endelig skal den studerende opsamle erfaringer fra praksis og reﬂektere over dem samt begrunde og forholde sig etisk og kritisk reﬂekterende til egen praksis. 13

2. Praktikuddannelsen

Figur 5

Handleperspektivet Deltage i, beherske og bidrage til • udvikling og fornyelse • pædagogisk profession

Deltage i, indgå og bidrage til • tilrettelæggelse og organisering • pædagogisk praksis

Deltage og indgå i • relationer • pædagogisk praksis

I 2. praktikperiode skal den studerende, ud over at indgå i, også bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det pædagogiske arbejde. Den studerende skal desuden deltage i udviklings- og forandringsprocesser og selv planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer. Endelig skal den studerende dokumentere og formidle pædagogisk praksis samt begrunde og forholde sig etisk og kritisk reﬂekterende til egen og praktikstedets praksis. I 3. praktikperiode forventes det, at den studerende kan beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession. Den studerende skal desuden yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov. Endelig skal den studerende skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og reﬂeksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder samt redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. 14

Tilsammen fastlægger CKF’erne og de faglige kompetencemål progressionen i de læringsmæssige krav og forventninger til den studerende gennem de tre praktikperioder. Progressionskravet bygger på den forståelse, at den studerende efterhånden bliver i stand til at danne sig overblik over og forstå stadig mere komplekse forhold. Der er tale om en gradvis udvidelse af perspektivet på pædagogisk praksis – fra det konkrete samspil, over de institutionelle vilkår og betingelser til en samfundsmæssig sammenhæng. Den studerende skal ikke slippe den pædagogiske relation af syne, men derimod forstå, på hvilken måde institutionelle og samfundsmæssige forhold og betingelser har betydning for og indﬂydelse på denne relation. Samtidig aﬂæses progressionskravet i de faglige kompetencemåls gradvist øgede krav til den studerendes handlemæssige kompetencer og færdigheder. Figur 5 beskriver progressionen som en udviklingsproces mod det selvstændigt udøvende.

2. Praktikuddannelsen

Figur 6

Det analytiske perspektiv Skabe viden på baggrund af teoretiske og metodiske forudsætninger og færdigheder ud fra • erfaringer fra praksis

Dokumentation og formidling af • erfaringer fra praksis

Opsamling af og refleksion over • erfaringer fra praksis

Tilsvarende stiger kravene til den studerendes analytiske færdigheder – fra opsamling og reﬂeksion over erfaringer fra praksis i 1. praktikperiode – over dokumentation og formidling af praksis i 2. praktikperiode – til at skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og reﬂeksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder i 3. praktikperiode.

sker i forbindelse med den praktikrelaterede undervisning før, under og efter hver enkelt praktikperiode, hvor uddannelsens forskellige fag kan bidrage til at kvaliﬁcere den studerendes reﬂeksioner over og analyse af praksis. Men bevægelsen går også den anden vej, idet den studerendes oplevelser og erfaringer fra praktikken løbende skal inddrages i undervisningen på uddannelsesinstitutionen (bkg. § 16, stk. 3).

Progressionskravet fastlægger således en gradvis stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem de tre praktikperioder, både i forhold til den studerendes deltagelse og handlinger i praksis og i forhold til den studerendes analyser af og reﬂeksioner over praksis og egen deltagelse i praksis.

De obligatoriske fag Uddannelsens tre obligatoriske fag, Pædagogik, Dansk, kultur og kommunikation (DKK) samt Individ, institution og samfund (IIS), tilrettelægges sådan, at de har både indbyrdes sammenhæng og sammenhæng til uddannelsens øvrige fag og faglige elementer (bkg. § 9). Fagenes relation til pædagogisk praksis fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 3: “Fagene bidrager til at sætte den studerende i stand til at kunne analysere og vurdere muligheder og begrænsninger for pædagogisk arbejde og til at kunne gennemføre, formidle og begrunde den

Praktik og uddannelsens øvrige fag Ud over de konkrete mål og indholdselementer for de tre praktikperioder skal uddannelsens øvrige fag og faglige elementer relateres til og kobles sammen med praktikuddannelsen. Det

15

2. Praktikuddannelsen

pædagogiske indsats.” De obligatoriske fag sigter med andre ord både mod analytiske kundskaber og konkrete handlemæssige færdigheder og kompetencer. Samspillet mellem de obligatoriske fag og praktikuddannelsen sker som en gensidig vekselvirkning, hvor fagenes teorier og metoder, ord og begreber, analysekategorier og forståelsesrammer på den ene side og praktikkens oplevelser, undersøgelser og erfaringer på den anden side bidrager til at kvaliﬁcere den studerendes handlinger i og reﬂeksioner over praksis. Linjefaget Det valgte linjefag Sundhed, krop og bevægelse, Udtryk, musik og drama eller Værksted, natur og teknik tilrettelægges, så det har sammenhæng med praktikuddannelsen (bkg. § 9, stk. 2). Gennem arbejdet med linjefaget skal den studerende “opnå kompetence til at kunne gennemføre pædagogisk begrundede processer, der er udviklende, lærende og stimulerende for brugernes liv og velfærd” (bkg. § 3, stk. 4). En linjefaglig tilgang til praktikken kan dreje sig om planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogisk begrundede forløb og aktiviteter og om at arbejde med brugernes motivation, engagement og kreativitet i forhold hertil (bkg. § 3, stk. 4). Men en linjefaglig tilgang er i lige så høj grad et særligt perspektiv, en særlig kvalitet i forhold til pædagogisk praksis, nemlig det at se og forstå fysiske, naturfaglige og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder (bkg. bilag 4, 5 og 6, nr. 2, litra. f). Og endelig skal en linjefaglig tilgang forstås mere bredt som evnen til “innovativ udnyttelse af de muligheder og virkemidler, som står til rådighed for pædagoger og brugere” (bkg. § 3, stk. 4). Det tværprofessionelle element Det tværprofessionelle element, som skal give den studerende “forudsætninger for at kunne 16

deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver”, skal også indgå i praktikuddannelsen (bkg. § 5, stk. 2 og § 11). Forudsætningen for at kunne yde en kvaliﬁceret indsats i en tværfaglig sammenhæng er viden om og kendskab til den pædagogiske professions særlige faglighed og identitet, ansvarsområder og kompetencer. Uanset om praktikstedet giver mulighed for konkrete tværfaglige samarbejdsopgaver, vil den studerende kunne arbejde med sin pædagogiske faglighed med henblik på at kunne indgå i og kvaliﬁcere en tværfaglig indsats. Bachelorprojektet I bachelorprojektet skal den studerende “inddrage undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis, eventuelt fra praktikuddannelsen” (bkg. § 12, stk. 2). En systematisk erfaringsopsamling gennem de tre praktikperioder, blandt andet gennem anvendelsen af praktikdokumentet, vil derfor kunne bidrage til at give den studerende “særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem […] inden for det pædagogiske felt” og støtte og kvaliﬁcere den studerendes “færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data” (bkg. § 7). Herved vil den studerendes øvelser i praksis og undersøgelser af praksis kunne “løftes ud” af den konkrete praksissammenhæng og indgå i og anvendes som empirisk grundlag i den studerendes videnskabende proces med bachelorprojektet. Specialiseringen Som et centralt element i 3. praktikperiode ligger specialiseringen. Den studerende skal vælge et specialiseringsområde inden for ét af de tre arbejds- og funktionsområder, som praktikstedet kan tilbyde, Børn og unge, Mennesker med nedsat funktionsevne eller Mennesker med sociale problemer. Gennem fordybelse heri skal den studerende tilegne sig viden og metoder, som skal kunne anvendes ikke blot i forhold til den speciﬁkke brugergruppe, men også i forhold til øvrige målgrupper og andre dele af professionsområdet. Det præciseres i de faglige kompetencemål for 3. praktikperiode, hvor et

2. Praktikuddannelsen

af målene er, at den studerende kan “redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvaliﬁcere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt” (bkg. bilag 7). Specialiseringen bliver hermed en integreret del af kravene til 3. praktikperiode, idet den studerendes fordybelse i en bestemt målgruppe bidrager til at opfylde de faglige kompetencemål for perioden. Specialiseringen skal ikke ses som et separat forløb ved siden af de øvrige mål og indholdselementer i 3. praktikperiode, men tværtimod som et integreret element, der afspejler særlige aspekter ved pædagogisk praksis i almindelighed. De centrale kundskabs- og færdighedsområder for det valgte specialiseringsområde er således en uddybning og konkretisering af de centrale kundskabs- og færdighedsområder for tredje praktikperiode. Eksempelvis skal den studerende ifølge et af CKF’erne for 3. praktikperiode have en særlig opmærksomhed rettet mod ”pædagogiske handleformer og metoder” (bkg. bilag 7, nr. 3, litra b). Ved at fordybe sig i “Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser”, som er et af speciali-seringens CKF’er, (bkg. bilag 8, nr. 3, litra a), tilegner den studerende sig en særlig viden om og indsigt i det valgte specialiseringsområde inden for den ramme og de krav, som gælder for tredje praktikperiode. På samme måde bidrager arbejdet med de faglige kompetencemål for det valgte specialiseringsområde til at opfylde de faglige kompetencemål for praktikperioden. Et af målene for specialiseringen er, at den studerende kan “opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder” (bkg. bilag 8, nr. 2, litra b). Arbejdet med dette mål bidrager dermed samtidig til at opfylde et af de faglige kompetencemål for 3. praktikperiode, hvor målet er, at den studerende kan “yde en

målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov” (bkg. bilag 7, nr. 2, litra b). Gennem fordybelse i det valgte specialiseringsområde tilegner den studerende sig kundskaber og færdigheder, som bidrager til at opfylde kompetencemålene for både specialiseringen og 3. praktikperiode. Gennem specialiseringen “zoomer” den studerende yderligere ind på de områder og temaer, som allerede gælder for 3. praktikperiode. I den forbindelse er det dog vigtigt at understrege, at bedømmelsen af den studerendes opfyldelse af de faglige kompetencemål for specialiseringen først sker på 7. semester. Vurderingen af den studerendes praktikforløb sker altså alene på grundlag af de faglige kompetencemål for praktikken. Samspillet mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag og faglige elementer sker som en løbende proces gennem hele uddannelsesforløbet: “Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvaliﬁcere den studerendes læring og videnskabelse” (bkg. bilag 7). Det stiller krav til både uddannelsesinstitution og praktiksted om at inddrage og medtænke den studerendes læringsmæssige erfaringer og forudsætninger fra begge læringsrum. Bindeleddet eller broen mellem de to rum er den studerendes systematiske erfaringsopsamling og reﬂeksion. En vigtig opgave for underviser og praktikvejleder er derfor at støtte og kvaliﬁcere den studerende heri. 1

ECTS-point = European Credit Transfer System – et pointsystem, som vægter et helt studieår med 60 ECTSpoint.

17

3. Praktikkens forløb og tilrettelæggelse – nye opgaver og ansvarsområder

3. Praktikkens forløb og tilrettelæggelse – opgaver og ansvarsområder I uddannelsesbekendtgørelsens §§ 14, 15 og 16 er præciseret en række opgaver og arbejdsområder for praktikstederne, for de studerende og for uddannelsesinstitutionerne. I skemaet – ﬁgur 7 – er beskrevet opgaver og ansvarsområder i den rækkefølge, hvori de optræder i et praktikforløb, sådan at skemaet giver en systematisk oversigt over en praktikperiodes forløb og tilrettelæggelse: I første kolonne oplistes praktikkens indholdselementer i kronologisk rækkefølge i forhold til et praktikforløb. Anden kolonne indeholder tidspunktet for, hvornår de optræder. Tredje,

fjerde og femte kolonne giver en oversigt over henholdsvis den studerendes, praktikstedets og uddannelsesinstitutionens opgaver og ansvarsområder i relation til praktikkens indholdselementer. I skemaet på side 20-21 er kun medtaget de indholdselementer, som er fastlagt i uddannelsesbekendtgørelsen, bortset fra forbesøget, som er praksis og tradition på langt de ﬂeste uddannelsesinstitutioner og praktiksteder, og som derfor også er medtaget her.

Skemaet på side 20-21 findes i forbindelse med denne publikations onlineversion i en mere overskuelig form, som kan downloades og printes for eksempel i A3-format.

19

3. Praktikkens forløb og tilrettelæggelse – nye opgaver og ansvarsområder

Figur 7

3.1 Oversigt over en praktikperiodes forløb og indholdselementer

20

Indhold

Tidspunkt

Den studerende

Praktikstedet

Uddannelsesinstitutionen

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner

Før modtagelse af studerende

Får udleveret et eksemplar i forbindelse med forbesøg

§ 14 Udarbejder praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner for de enkelte praktikperioder

§ 14 Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanerne kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen

Før og i begyndelsen af praktikperioden

§ 15, stk. 2 Anvender praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan i forbindelse med udarbejdelsen af læringsmål

Uddyber uddannelsesplanen for den studerende med henblik på endelig udarbejdelse af læringsmål

Orienterer om, hvor den studerende kan ﬁnde praktikstedsbeskrivelserne (praktikstedsbase, intranet, links)

Forbesøg

Før praktikperiodens begyndelse

Besøger praktikstedet med henblik på udveksling af gensidige aftaler og forventninger

Modtager den studerende på et forbesøg. Præsenterer praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan

Deltager ikke i besøget

Praktikforberedelse

Før praktikperiodens begyndelse

§ 15 Udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument

§ 16 Forbereder de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder studiemetoder, periodens mål, konkrete læringsmål og praktikdokument

Praktikdokument

Før praktikperiodens begyndelse

§ 15 Udarbejder før hver praktikperiode et praktikdokument

§ 16 Vejleder i udarbejdelse af praktikdokumentet

Undervejs i praktikperiode

§ 15, stk. 3 Dokumenterer arbejdet med læringsmålene i praktikdokumentet

§ 15, stk. 3 Vedligeholder i samarbejde med den studerende praktikdokumentet

Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet

§ 14, stk. 3 Udtaler sig, med inddragelse af praktikdokumenter, om, hvordan de konkrete læringsmål i resten af perioden kan opfyldes

Ved afslutningen af praktikperioden

§ 22 Inddrager praktikdokumentet i forhold til den afsluttende indstilling

Læringsmål

Efter praktikperioden

§ 15, stk. 4 Anvender praktikdokumentet til reﬂeksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikperioden

§ 15, stk. 4 Anvender praktikdokumentet til reﬂeksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikperioden

Før praktikperioden

§ 16 Modtager vejledning i opstilling af konkrete læringsmål

§ 16 Vejleder i opstilling af konkrete læringsmål

Ved praktikperiodens begyndelse

§ 15, stik. 2 Udarbejder l æringsmål

Senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse Undervejs i praktikperioden

Arbejder med læringsmålene

Ved afslutningen af praktikperioden

Vejleder i udarbejdelse af læringsmål § 15, stk. 2 Godkender læringsmålene

§ 15, stk. 2 Godkender læringsmålene

Vejleder i arbejdet med læringsmålene

Vejleder i arbejdet med læringsmålene

§ 22 Læringsmålene danner grundlag for den afsluttende indstilling

§ 22 Læringsmålene danner grundlag for den endelige praktikbedømmelse

Praktikvejledning

Undervejs i praktikperioden

Praktikudtalelse

Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet

§ 14, stk. 3 Afgiver udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål i resten af perioden, i 2. og 3. praktikperiode ved et møde afholdt af praktikstedet. Udtalelsen afgives efter en drøftelse med uddannelsesinstitutionen

Praktikbedømmelse

Senest tre uger før afslutningen af praktikperioden

§ 22 Afgiver en skriftlig begrundet indstilling om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes

Ved praktikperiodens afslutning

§ 14, stk. 2 Modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden

§ 14, stk. 2 Har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden

§ 22, stk. 2 Afholder samtale med den studerende og praktikstedet, hvis der indstilles til betænkeligt § 22, stk. 3 Træffer afgørelse om, hvorvidt praktikperioden skal bedømmes Godkendt eller Ikke godkendt

21

22

4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. § 14)

4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. § 14) Praktikstedets uddannelsesmæssige opgave understreges med kravet om udarbejdelse af en praktikstedsbeskrivelse (bkg. § 14). Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvaliﬁcere grundlaget for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Den studerende skal udarbejde sine læringsmål for praktikperioden med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen (bkg. § 15, stk. 2). Gennem praktikstedets beskrivelse af stedet både som pædagogisk tilbud og som uddannelsestilbud (praktiksted) kvaliﬁceres det grundlag. Kravet er samtidig en markering af den forståelse, der ligger bag praktikken som læringsrum, nemlig at grundlaget for den studerendes læring er deltagelsen i den daglige pædagogiske praksis og reﬂeksioner herover. Med praktikstedsbeskrivelsen synliggøres det grundlag. Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde: • Beskrivelse af praktikstedet • Uddannelsesplan for de tre praktikperioder • Specialiseringsmuligheder • Relevant litteratur • Organisering af praktikvejledningen • Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen. For de ﬂeste praktiksteder vil det ikke være nyt at skulle beskrive sig selv, hverken som pædagogisk tilbud eller som praktiksted. Det nye ligger nok så meget i, at det nu er fastsat som et krav i bekendtgørelsen, at der skal udarbejdes en praktikstedsbeskrivelse, og at uddannelsesplanen for de tre praktikperioder skal være i overensstemmelse med de centralt fastsatte mål og CKF’er, som de er formuleret i bekendtgørelsen. Praktikstedets udarbejdelse af uddannelsesplaner skal tage udgangspunkt i praktikstedets pæda-

gogiske formål, brugergruppe og arbejdsmetoder og skal udfolde og konkretisere de centrale kundskabs- og færdighedsområder og faglige kompetencemål i forhold hertil. Det kan opleves som en hjælp i forbindelse med udarbejdelsen af uddannelsesplanerne – som en slags tjekliste, der sikrer, at praktikstedet får det hele med. Praktikstedet skal dog undgå en meget mekanisk proces, hvor de enkelte CKF’er og kompetencemål blot citeres eller udfyldes, uden at de for alvor bliver relateret til praktikstedets praksis og muligheder. Udfordringen for praktikstedet består derfor i at få gjort uddannelsesplanen til sin egen, sådan at de enkelte medarbejdere, herunder ikke mindst de, der fungerer som praktikvejledere, føler ejerskab til den. Det kan dels sikres ved at involvere både praktikvejledere og øvrige medarbejdere i udarbejdelsen, dels ved at tage udgangspunkt i den pædagogiske opgave med de kompetencekrav, som løsningen af denne stiller. Igennem denne vekslen mellem praktikstedets pædagogiske praksis og uddannelsesbekendtgørelsens formelle krav kan udarbejdelsen af praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan blive en proces, der gradvis munder ud i konkrete uddannelsesplaner for de tre praktikperioder. Hermed bliver arbejdet en dynamisk proces, som løbende kan indfange de forandringer, der sker på praktikstedet og i den daglige praksis som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og ændringer i praktikstedets opgaver og mål. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner er med andre ord dokumenter, som løbende må justeres og revideres.

23

4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. § 14)

Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedsbeskrivelsen er en beskrivelse af praktikstedet som pædagogisk tilbud og skal indeholde en beskrivelse af praktikstedets formål og en karakteristik af praktikstedets brugergruppe og pædagogiske arbejdsmetoder. Ofte har kommuner, regioner og uddannelsesinstitutioner udarbejdet skabeloner til udarbejdelse af praktikstedsbeskrivelser og uddannelsesplaner. Nedenstående er en generel oversigt med eksempler på, hvad de enkelte punkter kan indeholde: Praktikstedets formål • Lovgivning (Serviceloven, Dagtilbudsloven, Folkeskoleloven) • Kommunens eller regionens servicemål • Virksomhedsplanen, herunder: – Målsætninger – Handleplaner – Læreplaner Karakteristik af praktikstedets brugergruppe • Beskrivelse af brugergruppen – børn, unge, voksne – og deres forældre/pårørende • Beskrivelse af demograﬁske forhold: – Praktikstedets geograﬁske placering og nærområde – Befolkningsgrundlag og -sammensætning – Bolig- og traﬁkforhold Karakteristik af praktikstedets arbejdsmetoder • Praktikstedets pædagogiske praksis og de overvejelser og begrundelser, der ligger bag • Praktikstedets struktur og organisering: – Aldersopdeling, stueopdeling, afdelingsopdeling, funktionsopdeling mv. – Åbnings- og lukketider, arbejdstider • Praktikstedets ledelses- og personalestruktur (ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer mv.) • Praktikstedets personalesamarbejde (mødestruktur, samarbejdsaftaler, sociale arrangementer, lokale forhold mv.) • Samarbejde med andre faggrupper/professioner Herudover kan det være relevant at oplyse om: • Hvilken stue/gruppe/afdeling den studerende tilknyttes 24

• Regler vedrørende indhentning af straﬀeattester og børneattester • Regler om tavshedspligt, oplysningspligt og magtanvendelse • Øvrige oplysninger af relevans for studerende i praktik. Beskrivelsen af praktikstedet som pædagogisk tilbud skal i en relativ kort og overskuelig form give en introduktion til praktikstedet – en introduktion, som den studerende kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til forbesøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af sine læringsmål. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder Uddannelsesplanerne for de enkelte praktikperioder skal udarbejdes inden for rammen af CKF’erne og de faglige kompetencemål for perioden. Kompetencemålene fastlægger, hvordan den studerende skal opfylde sine mål, nemlig ved at indgå og deltage i, opsamle og reﬂektere, begrunde og forholde sig reﬂekterende mv. CKF’erne er de aspekter og forhold i den pædagogiske praksis, som den studerende især skal have sin opmærksomhed rettet mod, mens kompetencemålene fastlægger, hvad den studerende skal have ud af det, og hvordan det skal gøres. Det er med andre ord gennem arbejdet med CKF’erne, at den studerende bliver i stand til at nå kompetencemålene. Uddannelsesplanen er således en uddybning og konkretisering af, hvad der er det faglige indhold (CKF’erne) i det daglige pædagogiske arbejde på netop dette praktiksted, og hvordan den studerende kan indgå og deltage i dette arbejde (de faglige kompetencemål). De centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF’erne) Praktikstedets opgave er at beskrive den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF’er: Hvad er det, der kendetegner det pædagogiske arbejde i forhold til netop disse indholdselementer, hvordan kommer de til udtryk i det daglige

4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. § 14)

arbejde, og hvilke overvejelser og pædagogiske begrundelser ligger bag? I 1. praktikperiode er det den pædagogiske relation, der er i fokus. Praktikstedet skal udfolde og beskrive, på hvilken måde det pædagogiske arbejde med samspil og relationer folder sig ud på netop dette sted: Hvad kendetegner interaktionen og kommunikationen mellem brugere og pædagoger, og hvilke pædagogiske handleformer og metoder anvendes i arbejdet med relationer, samspil og konﬂikter? Beskrivelserne kan underbygges og illustreres med konkrete eksempler på samspilssituationer, kommunikationsprocesser, konﬂikthåndtering mv., som vil give den studerende konkrete billeder af praktikstedets pædagogiske arbejde og dermed et meget konkret grundlag at udarbejde sine læringsmål ud fra. Se eksempel 1 og 2. For 2. praktikperiode, hvor temaet er den pædagogiske institution, skal det fremgå af praktikstedsbeskrivelsen, hvad der kendetegner de institutionelle rammer for det daglige pædagogiske arbejde på praktikstedet. Det gælder de overordnende og formelle rammer i form af lovgrundlag, virksomhedsplan, økonomi og normering. Det gælder også de mere uformelle rammer og forhold, som har indﬂydelse på og betydning for det pædagogiske arbejde, nemlig praktikstedets organisation og ledelse, institutionskultur og samarbejde, arbejdsmiljø og trivsel. Er personalet for eksempel organiseret i team? Hvilken ledelsesform har man? Og hvordan er de fysiske rammer og stedets indretning? Arbejdes med åbent plan eller er huset stue- eller funktionsopdelt? Se eksempel 3 og 4. For en del praktiksteder er der det særlige, at der ikke i egentlig forstand er tale om en institution, men derimod om et pædagogisk tilbud, som gives/ydes i borgernes eget hjem. At forstå, på hvilken måde det forhold har betydning for deﬁnitionen af den pædagogiske opgave og for varetagelsen af det daglige pædagogiske arbejde, er et helt grundlæggende aspekt ved netop disse praktiksteder.

I 3. praktikperiode er temaet den pædagogiske profession. Praktikstedets opgave er her blandt andet at indtænke den pædagogiske praksis i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng. Konkret kan det gøres ved at beskrive den historiske udvikling inden for netop dette felt. Da indholdselementerne for praktikperioden ifølge CKF’erne vedrører mere overordnede og grundlæggende aspekter om den pædagogiske profession, kan uddannelsesplanen afspejle dette gennem uddybede redegørelser for praktikstedets pædagogiske overvejelser og begrundelser for det pædagogiske arbejde. Se eksempel 5 og 6. I 3. praktikperiode ligger desuden specialiseringen. For alle tre praktikperioder gælder det, at CKF’erne betegner en gradvis udvidelse af perspektivet og kompleksiteten. Men udgangspunktet for den studerendes læring gennem alle tre perioder er den daglige pædagogiske praksis og samspillet med praktikstedets brugere og personale, sådan som det er beskrevet i de generelle CKF’er. De faglige kompetencemål Beskrivelserne af praktikstedets pædagogiske praksis og faglige indhold i relation til CKF’erne giver grundlag for uddybningen af de faglige kompetencemål. Opgaven er her at beskrive og konkretisere, hvor den studerende kan indgå i arbejdet, hvilke pædagogiske processer og situationer, den studerende kan deltage i, hvordan den studerende kan opsamle og reﬂektere over erfaringer fra praksis m.v. Lige så relevant kan det derfor være at præcisere og afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende ikke vil kunne indgå og deltage i. På nogle praktiksteder kan det eksempelvis godt lade sig gøre at inddrage den studerende aktivt i forældresamtaler, mens det andre steder vurderes som uhensigtsmæssigt på grund af særlige forhold eller omstændigheder. Eller det vil for eksempel kunne lade sig gøre for en studerende i 3. praktikperiode, mens en studerende i 1. praktikperiode ikke skønnes at have de nødvendige forudsætninger. Progressionen i de faglige kompetencemål kan på en sådan måde afspejle 25

4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. § 14)

Eksempel 1

Sådan arbejder børnehaven Haren med børnenes kommunikation, samspil og relationer ”I børnehaven støtter vi børnene i at bruge forskellige slags udtryk til at kommunikere med omverdenen og især de børn, der har svært ved at mestre den verbale udtryksform. Vi lærer børnene at finde nye sider af sig selv, at styrke deres selvtillid og lærer dem at indgå i et socialt samvær i hverdagen. Børn lærer gennem hele deres dag i institutionen. Det kan være på egen hånd, sammen med andre børn eller voksne. Læringen kan være mere eller mindre tydelig og planlagt. Nedenstående beskriver tre læringsrum, hvori børnene færdes og lærer. Rutiner Rutiner er dagens små gøremål – gentagelse og forudsigelighed. Det er for eksempel, når der tages tøj på i garderoben, skifte- og spisesituationen eller aflevering og afhentning af børnene. Gennem rutinerne lærer børnene de sociale omgangsformer i institutionen og generelt. Aktiviteter Aktiviteter er det, pædagogerne oftest sætter i gang i løbet af dagen. Det kan være planlagte malerprojekter, rytmikforløb, teaterture, leg børnene imellem, spille et spil, tage på tur osv. Gennem de forskellige aktiviteter bruger børnene alle deres sanser og kompetencer. Børnekultur Børnekulturen er den, der er børnene imellem. Det er primært i legen og aktiviteten, at børnekulturen finder sted og udvikles.”

sig i uddannelsesplanernes gradvise udvidelse af mulighederne for den studerendes deltagelse i det pædagogiske arbejde. De faglige kompetencemål indeholder både et handleaspekt og et analytisk aspekt. Begge aspekter må derfor medtænkes i uddannelsesplanen for at skabe rammer og vilkår både for den studerendes handlinger i praksis og for den studerendes analyser af og reﬂeksioner over sine handlinger i praksis. Handleaspektet kan tilgo26

deses, eksempelvis som Rabalder har gjort det – se eksempel 7 – ved gradvist at udvide mulighederne for den studerendes deltagelse inden for forskellige områder af det pædagogiske arbejde. Det analytiske aspekt kan markeres i uddannelsesplanen som noget, der primært sker i forbindelse med vejledningstimerne – se eksempel 8. Men det kan også være et aspekt, som medtænkes som en del af den studerendes daglige praksis som muligheden for at gå fra – enten

Eksempel 2

Beskrivelse – overordnet og konkret – fra behandlingshjemmet Solbjerg af det pædagogiske arbejde med børnene og med deres relationer til sig selv og omverdenen “Behandlingsarbejdet med børnene tager udgangspunkt i, at de er personer med hver sit individuelle behandlingsbehov. Vores overordnede ønske for vores indsats er, at barnet efter endt behandling skal kunne indgå i en relevant udveksling med andre mennesker under hensyntagen til omverdenens krav og forventninger. Det vil sige, at barnet skal kunne mærke og håndtere følelser (sorg, glæde, vrede, kærlighed, had m.m.), ønske sig og danne relationer til andre samt ønske og tilegne sig viden/indlæring på en aldersrelevant måde, der bidrager til at kunne leve og bevæge sig i det sociale liv: knytte kontakter, tage afsked, koncentrere sig, tage imod læring, afvise nogen, opsøge viden, vente på sin tur osv. Barnet skal dermed kunne sluses ud til en alderssvarende klasse i folkeskolen. Dette skal gøres ved at: • udvikle barnets tillid til, at der findes troværdige voksne • udvikle barnets evne til at bearbejde egne vanskeligheder • udvikle barnets evne til at skelne mellem egne behov, ønsker og krav • udvikle barnets evne til at udskyde opfyldelse/tilfredsstillelse af behov og ønsker • udvikle barnets evne til at bære negative følelser • udvikle barnets evne til at bruge sine erfaringer konstruktivt i relationen til andre • udvikle barnets evne til at kunne opleve lyst og glæde • udvikle barnets mulighed for at give sin følelsesmæssige tilstand et sprogligt udtryk • udvikle barnets evne til at kunne tåle en anden virkelighed end den, det har fantaseret sig til eller ønsker sig • udvikle barnets evne til at finde en relevant plads i forhold til såvel børn og voksne, i skolen som i fritiden. For at skabe mulighed for en sådan udvikling, lægges der i behandlingsarbejdet vægt på at etablere en bæredygtig og forpligtende relation mellem pædagog og barn. Solbjerg tager udgangspunkt i, at der kun kan skabes varig forandring i et trygt, positivt og omsorgsfuldt miljø, der som udgangspunkt tager imod barnet, som det er. Under psykoanalytisk ledelse tilrettelægger Solbjerg målrettet og kontinuerligt en række sammenhængende og tilbagevendende strukturer, som kan rumme barnets vanskeligheder, så der skabes mulighed for, at det enkelte barn kan arbejde med egen udvikling. Alle møder, der omhandler børnene, hvor blandt andet korrektionen af behandlings -planer foretages, er tilrettelagt og ledet af forstander, der er psykoanalytiker og psykolog. Forstander leder og/eller deltager derudover i alle husets andre møder, hvor Solbjergs overordnede forståelse af behandlingsarbejdet drøftes og justeres.”

27

Eksempel 3

Fritidshjemmet Rabalders beskrivelse af de institutionelle aspekter ved den samarbejds- og ledelsesmæssige praksis “I personalegruppen vil vi skabe en kultur, der præges af åben dialog, sådan at vi møder hinanden med anerkendelse, er ikke-dømmende og respekterer, at hinandens oplevelser er forskellige. Vi tilsigter at praktisere en coachende samtaleform til møder, frokost og generelt. Vi har fokus på fællesskabet, og da vi er en lille personalegruppe, er det vigtigt, at alle er indstillede på at være kommunikerende og samarbejdende, da vi i høj grad er afhængige af hinanden. Herunder hører også, at hver enkelt har ansvar for at løse og følge op på deres forskellige opgaver, og hvis man oplever en problematik, skal det kommunikeres til personalegruppen “asap” (as soon as possible, red.), så man kan få støtte. Vi diskuterer jævnligt reglerne i Rabalder for at sikre, at vi har en fælles forståelse af disse og ellers justere, hvis der er behov for det. Det er fælles ansvar, at studerende og nyansatte føler sig velkomne, får en god start, og at alle informationer videregives. Alle nye har en ansvarsperson tilknyttet i starten, og vi lægger vægt på, at man er ny i lang tid i Rabalder, og at der er meget at forholde sig til i en hverdag, hvor det går stærkt. Ledelse I Rabalder praktiseres der en udpræget demokratisk ledelsesstil med udgangspunkt i de fire nøgleord, allerede formuleret fra forvaltningen: dialog, tillid, respekt og ligeværd. Praktisk set betyder det, at vi benytter ovenstående begreber til at opstille og udøve en kvalitetssikring gennem fælles opsatte mål. Dette gøres ud fra forvaltningens opstillede mål og rammer, forældrebestyrelsens interesse i en velfungerende institution og personalets ønske om en givtig arbejdsplads: • At værdsætte og respektere hinandens forskelligheder • At give positiv og negativ kritik • At bakke op om hinandens initiativer og idéer, også selvom de ikke umiddelbart kan realiseres • At føle frihed under ansvar • At føle sig tryg • At man engagerer sig i husets daglige gang, samt sine kollegers trivsel • At man er fleksibel • At alle har ansvar for, at en nyansat får en god start. Ovenstående skulle gerne være med til at skabe et rart og humoristisk arbejdsmiljø, der fremmer arbejdsglæden, så man kan begynde dagen med engagement og interesse. Et miljø, hvor alle medarbejdere er fleksibelt indstillede og arbejder på, at institutionen skal fungere som helhed, hvor vi er loyale over for hinanden og institutionens fælles holdninger.”

28

4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. § 14)

Eksempel 4

Hvordan og hvorfor Artillerivejens vuggestue arbejder med åbent plan ”Vi arbejder på tværs af stuegrupper og blander børn og voksne efter behov. Vi arbejder i et åbent miljø, både konkret og i overført betydning. Det betyder åbne døre, så børnene frit kan bevæge sig i hele huset, men også fælles ansvarlighed for arbejdet og åbenhed over for udvikling, forandring og forskellighed. For os er åbne døre et nøglebegreb, et symbol, der karakteriserer og beskriver, hvad vi vil med vores arbejde, og som udtrykker den fælles forståelse for pædagogikken i vuggestuen.”

Eksempel 5

Specialfritidshjemmet Friluftsskolen har med udgangspunkt i børnenes behov ændret den pædagogiske praksis i forhold til tidligere opfattelser ”Pædagogikken er et indsatsområde. Vi har gjort op med en tidligere holdning om, at tiden i fritidsordningen udelukkende er børnenes frie tid. Mange af børnene har brug for en grad af forudsigelighed og rammer også i deres fritid. En struktur de, grundet deres handicap, ikke helt selvstændigt er i stand til at skabe. De har også brug for at blive tilbudt en vifte af udviklende aktiviteter. Vi ønsker at inddrage forældrene i udviklingen af en idébank over fremtidige aktivitetstilbud til børnene. En del af børnene har eksempelvis svært ved at være socialt sammen i større sammenhænge. Derfor er de nu opdelt i mindre grupper.”

når der er brug for det, og når det ikke er til gene for brugerne eller den pædagogiske opgave – eller på bestemte tidspunkter, for eksempel i forbindelse med middagspausen eller lidt før arbejdstids ophør – for at nedfælde oplevelser og erfaringer, kort efter at oplevelsen fandt sted. Se eksempel 9. Ved præcisering af de konkrete muligheder på praktikstedet bliver det tydeligt, hvor og hvordan de studerende kan arbejde med de faglige

kompetencemål for hver enkelt praktikperiode på netop dette praktiksted. Udarbejdelsen af uddannelsesplanen handler om at udfolde, konkretisere og præcisere de centrale kundskabs- og færdighedsområder i forhold til praktikstedets pædagogiske praksis og om at fastlægge, på hvilken måde den studerende kan opfylde de faglige kompetencemål netop her. De særlige krav, som et praktiksted eventuelt har til den studerende i form af eksempelvis viden om 29

Eksempel 6

Ændringer i brugergruppen i Kirkens Korshærs Herberg har betydet omdefinering af den pædagogiske opgave og en udvidelse af stedets tilbud “Herbergets brugergruppe har gennem de seneste 10 år ændret sig radikalt. Fra tidligere næsten udelukkende at modtage midaldrende mænd med bolig- og alkoholproblemer modtager vi i dag mange yngre mennesker, både mænd og kvinder, som ud over boligproblemer ofte(st) har store misbrugsproblemer og egentlige psykiske lidelser. Dette har betydet en ændring eller udvidelse af den pædagogiske opgave: Botilbud For de psykisk syge misbrugere er det medarbejdernes opgave at tage vare på beboerne, at der skabes et trygt, overskueligt og udviklingsfremmende miljø, der tjener til, ikke blot at skabe ro omkring den enkelte beboers, ofte, kaotiske tilværelse, men også tilstræber dannelsen af et miljø, der forhindrer indlæggelser og fængslinger og om muligt virker reducerende på den enkeltes misbrug. Botilbuddet er beregnet til psykisk syge misbrugere, der ikke inden for en overskuelig tid skønnes at have mulighed for eller evner til at kunne klare sig i en mere selvstændig boform. Formålet med botilbuddet er at give beboerne et “hjem”, hvor nøgleordene for opholdet er tryghed, trivsel og tolerance. Sundhedstilbud På herberget er etableret fem fleksible sygestuer, der er beregnet til de af herbergets beboere, der er syge i en sådan grad, at de har behov for en periode med sundhedsfaglig/sygeplejefaglig bistand. Der skal være tale om en helbredstilstand, der kan defineres således, at pågældende, hvis ikke han/hun var hjemløs/boede på herberg, ville kunne klare sig i eget hjem med bistand fra den kommunale hjemmepleje. Sygestuerne er altså ikke et alternativ til egentlig sygehusindlæggelse eller et efterbehandlingssted for sygehuspatienter. Herudover varetager herberget en støtte- og hjælpefunktion for egentlig gadehjemløse, hvor sygeplejerskerne i nødvendigt omfang behandler syge gadehjemløse i en sådan helbredsmæssig tilstand, at de ville have været under behandling, hvis ikke de, på grund af deres adfærd, psykiske tilstand og misbrug, var ude af stand til at være andre steder end på gaden. Herberget har to sygeplejersker ansat, og de får lægefaglig støtte dels fra specialambulatoriet på Forchammervej, hvorfra der én gang ugentlig kommer fast læge på herberget samt fra distriktspsykiatrisk center på Møntmestervej, hvorfra der efter behov kommer psykiater. Sygeplejerskerne har et tæt samarbejde med HS foruden andre specialtilbud til herbergets målgruppe.” Fra www.kk.herberg.dk

30

4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. § 14)

Eksempel 7

På fritidshjemmet Rabalder afspejles det i uddannelsesplanerne for de tre praktikperioder, at rammerne for den studerendes arbejde med de faglige kompetencemål gradvist udvides gennem de tre praktikperioder I uddannelsesplanen for 1. praktikperiode angives det, hvor og i hvilke sammenhænge den studerende indgår og deltager i praksis. Dette gentages i uddannelsesplanerne for både 2. og 3. praktikperiode, men suppleres med yderligere områder og arbejdsopgaver. Eksempelvis får den studerende i 2. praktikperiode mulighed for at udarbejde en underretning i samarbejde med vejlederen, mens den studerende i 3. praktikperiode får mulighed for at gøre dette selvstændigt. Tilsvarende får den studerende i 2. praktikperiode mulighed for at få en viden om det tværfaglige samarbejde med skolen, det lokale børnefamilieteam, sagsbehandlere og andre, mens den studerende i 3. praktikperiode inddrages i dette samarbejde.

medicingivning, retningslinjer i forbindelse med fysisk magtanvendelse mv. skal indgå som en del af denne konkretisering. Praktikstedets specialiseringsmuligheder (bkg. § 4, stk. 2, § 10 og bilag 8) Specialiseringen er knyttet til faget pædagogik, til linjefaget og til 3. praktikperiode. Gennem fordybelse i et af de specialiseringsområder, som praktikstedet kan tilbyde, skal den studerende tilegne sig viden og metoder inden for et speciﬁkt arbejds-, funktions- eller fagområde. Til det formål skal praktikstedet udarbejde en mere detaljeret beskrivelse af brugergruppen og dens livsbetingelser, behov og udviklingsmuligheder samt af den pædagogiske indsats i forhold til denne gruppe. Beskrivelsen af praktikstedets specialiseringsmuligheder skal ses i sammenhæng med den forståelse, der ligger bag specialiseringskravet:

“Den studerende skal gennem specialiseringen opnå fordybelse inden for speciﬁkke dele af professionsområdet, samtidig med at tilegnet viden og tilegnede metoder i specialiseringen skal kunne anvendes i forhold til andre dele af professionsområdet” (bkg. § 4, stk. 2). Der er altså ikke tale om en uddannelse af specialister, men derimod om at den studerende gennem fordybelse inden for et speciﬁkt arbejds-, funktions- eller fagområde får en særlig viden om og indsigt i det pædagogiske arbejde med en bestemt brugergruppe. Det, som praktikstedet skal fastlægge, er, hvilke speciﬁkke dele af professionsområdet, der arbejdes med på netop dette praktiksted. I uddannelsesbekendtgørelsens bilag 8, som omhandler specialiseringen, præciseres i de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’erne) indholdet for de tre arbejds- og funktionsområder 31

4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. § 14)

Eksempel 8

Artillerivejens vuggestue har i uddannelsesplanen medtænkt det analytiske aspekt, som vedrører den studerendes analyse af og refleksioner over praksis 1. praktikperiode ”Vi forventer, at den studerende selv medvirker til at faglige temaer og spørgsmål, som dukker op i løbet af praktikken, tages op. Derudover mener vi, at det i 1. praktik er væsentligt at begynde at forholde sig til egen rolle, og hvad det indebærer af personlig udvikling at uddanne sig til pædagog. Det er vigtigt, at den studerende kan begynde at arbejde aktivt og bevidst med refleksionsprocesser, både i forhold til egen praksis og konkrete børnerelaterede problemstillinger. Vi berører emner i forhold til konkret praksis – og gerne ud fra eksempler, den studerende selv har oplevet eller været en del af. Der arbejdes med ovenstående både i hverdagen og gennem jævnlig praktikvejledning.” 2. praktikperiode ”Ud over at forholde sig til egen indsats, vil vi – især gennem praktikvejledningen – sikre, at praksis, metoder og mål i institutionens pædagogik diskuteres, og at den studerende aktivt forholder sig til egen undren og erfaringer med det pædagogiske arbejde i institutionen.” 3. praktikperiode ”Ud over de temaer, der ligger i uddannelsen, går vi dybere ned i værdigrundlaget, metoder, sammenhæng mellem teori og praksis, refleksioner og erfaringer, der tilsammen danner baggrunden for vores arbejde. Vi forventer, at den studerende selv kommer med input og engagerer sig i diskussioner af pædagogisk karakter i dagligdagen med øvrigt personale og i vejledningstimerne.”

Eksempel 9

Fra specialfritidshjemmet Friluftsskolens uddannelsesplan: ”Praktikdokumentet vil blive brugt som arbejdsredskab til hver vejledningstime. Hvis den studerende ønsker yderligere tid til arbejdet med praktikdokumentet, vil vi så vidt muligt forsøge at skabe rum til dette.”

Friluftsskolen

32

4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. § 14)

Børn og unge, Mennesker med nedsat funktionsevne samt Mennesker med sociale problemer.

og krise” (bkg. bilag 8, nr. 3, Mennesker med sociale problemer, litra j) er tilrettelagt.

Specialiseringskravet til den studerende er ikke et specialiseringskrav til praktikstedet. For praktikstedet er der ikke tale om nogle særlige eller specielle opgaver. Det er netop det daglige pædagogiske arbejde og de kundskaber og den viden og indsigt, der kendetegner det arbejde, som er grundlaget for den studerendes fordybelse. Den studerende specialiserer sig med andre ord i det, som er praktikstedets speciale, nemlig den daglige pædagogiske praksis i forhold til netop denne målgruppe. Samtidig får den studerende mulighed for at fordybe sig i speciﬁkke emner inden for området. Det, som praktikstedet skal have med i uddannelsesplanen, er udfoldede beskrivelser af stedets daglige pædagogiske arbejde.

På samme måde som uddannelsesplanen for de tre praktikperioder kan underbygges og illustreres ved hjælp af konkrete eksempler på den daglige pædagogiske praksis, vil praktikstedet kunne anvende eksempler fra det pædagogiske arbejde med brugergruppen til at underbygge og illustrere stedets specialiseringsmuligheder. Se eksempel 10 og 11.

Udgangspunktet for beskrivelserne er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’erne), både de generelle, som gælder for alle tre specialiseringsområder, og de speciﬁkke, som er knyttet til de enkelte områder. De generelle CKF’er vedrører forhold og aspekter, som er af mere grundlæggende karakter i forhold til pædagogisk praksis som sådan. Eksempelvis skal praktikstedet redegøre for, hvilket menneske-, lærings- og udviklingssyn der ligger bag konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Tilsvarende skal praktikstedet beskrive brugernes livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår, uanset hvilket af de tre arbejds- og funktionsområder, der er tale om. De speciﬁkke indholdselementer knytter sig til hvert enkelt specialiseringsområde. Eksempelvis vil skolefritidsordningen skulle beskrive sin praksis vedrørende ”Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole” (bkg. bilag 8, nr. 3, Børn og unge, litra k). Bostedet for mennesker med funktionsnedsættelser vil skulle beskrive, på hvilken måde der arbejdes med “Brugerinddragelse og rettigheder” (bkg. bilag 8, nr. 3, Mennesker med nedsat funktionsevne, litra h), og krisecentret vil skulle beskrive, hvordan det pædagogiske arbejde med “Truede familier, sorg

Specialiseringsmulighederne er knyttet til et af de tre arbejds- og funktionsområder i relation til praktikstedets brugergrupper: Børnehaven vil kunne tilbyde specialiseringsmuligheder inden for Børn og unge, aktivitets- og dagcentret inden for Mennesker med nedsat funktionsevne og børne- og ungdomspensionen inden for Mennesker med sociale problemer. Men sammenhængen er ikke entydig: Børnehaven ligger måske i et socialt belastet område og modtager mange børn fra truede familier i sorg og krise og vil derfor kunne tilbyde specialiseringsmuligheder inden for både Børn og unge og Mennesker med sociale problemer. Flere af aktivitets- og dagcentrets brugere har måske psykiske lidelser, og praktikstedet vil derfor kunne tilbyde specialiseringsmuligheder inden for både Mennesker med nedsat funktionsevne og Mennesker med sociale problemer. Og børne- og ungdomspensionens specialiseringsmuligheder vil kunne ligge inden for både Børn og unge og Mennesker med sociale problemer, da det pædagogiske arbejde med netop denne brugergruppe vil indeholde CKF’er fra begge arbejds- og funktionsområder. Det enkelte praktiksted vil med andre ord ofte kunne tilbyde specialiseringsmuligheder inden for mere end et af de tre arbejds- og funktionsområder. Beskrivelsen af fritidshjemmet Rabalders specialiseringsmuligheder – se eksempel 12 – giver et detaljeret billede af brugergruppen og det pædagogiske arbejde på praktikstedet. Hermed tjener afdækningen af specialiseringsmuligheder 33

4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. § 14)

Eksempel 10

Beskrivelse af beskæftigelsescentret Katrinehøjs arbejde med inklusion og eksklusion “På Katrinehøj arbejder vi på, at den enkelte bruger bliver en del af fællesskabet på Katrinehøj, men også i det omgivende samfund og bidrager til fællesskabet med det, han/hun formår. Vi ønsker at undgå marginalisering og tager i arbejdet afsæt i den enkelte brugers interesser og muligheder. Det kan for eksempel handle om det sociale element – at arbejde med det, der skal til, for at brugeren bliver i stand til at være sammen med mange mennesker til hverdag i gruppen eller for eksempel til fester, kirkekoncerter m.m. Det kan handle om at kunne begå sig i Brugsen, på udflugter eller til hverdag i gruppen – at kunne håndtere konflikter. For nogle brugere vil det være realistisk at arbejde hen imod en integrering på arbejdsmarkedet eller mod at blive i stand til at bo i egen bolig. Alt efter hvilken afdeling på Katrinehøj, der er udgangspunktet for den studerendes praktik, vil han/hun blive inddraget i dette arbejde på forskellig vis.”

ikke blot til at imødekomme specialiseringskravet til 3. praktikperiode. Den udfoldede beskrivelse giver samtidig et meget konkret grundlag for den studerendes udarbejdelse af læringsmål for alle tre perioder. Specialiseringsperioden afsluttes først efter praktikperiodens afslutning, det vil sige på 7. semester, med en intern prøve i form af en skriftlig rapport (bkg. § 20, stk. 4). Grundlaget for bedømmelsen af rapporten er de faglige kompetencemål for specialiseringen inden for væsentlige områder af CKF’erne. Praktikperioden vurderes således ikke i forhold til specialiseringens faglige kompetencemål, men alene i forhold til de faglige kompetencemål for 3. praktikperiode (bkg. bilag 7). Øvrige emner, der skal beskrives i uddannelsesplanen Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens § 14 skal uddannelsesplanen desuden indeholde: • Relevant litteratur • Organisering af praktikvejledningen • Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen. 34

Relevant litteratur Praktikstedet skal i uddannelsesplanen anføre litteratur, som er relevant for den studerende i forbindelse med sit praktikforløb. Det kan være bestemte teorier og metoder, som praktikstedet er inspireret af i forhold til den pædagogiske praksis. Og det kan være nye undersøgelser og aktuelle artikler i fagblade og tidsskrifter, som udvider forståelsen eller sætter nye perspektiver på brugergruppen og det pædagogiske arbejde med denne. Organisering af vejledningen I uddannelsesplanen skal praktikstedet også beskrive, hvordan vejledningen er organiseret. Lovgivningen indeholder ikke en præcis beskrivelse af, hvor mange vejledningstimer den studerende skal have i løbet af et praktikforløb. Men kravet til praktikstedet om oplysning om vejledningens organisering er en understregning af, at praktikvejledning må ses som en fastlagt og kontinuerlig proces gennem hele praktikperioden.

4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. § 14)

Eksempel 11

Samarbejde på beskæftigelsescentret Katrinehøj med brugere, pårørende og professionelle “Udgangspunktet for samarbejdet mellem pårørende, professionelle og Katrinehøj er respekten for brugernes selvbestemmelsesret og integritet. Samarbejdet skal være præget af tillid, omsorg, oprigtighed og anerkendelse. Vi vægter åbenhed og medinddragelse højt med henblik på at skabe et liv for den enkelte bruger. Vi ønsker et tværfagligt samarbejde med faggrupper, der har betydning for den enkelte brugers liv. Vi indgår i projektarbejde, som har betydning for den enkelte – for eksempel projekter, der kan handle om udvikling af kommunikationsformer. Vi afholder tværfaglige koordineringsmøder en gang årligt. Er i dialog via telefon, kontaktbog, eller vi mødes og taler om det. Som samarbejdspartner med pårørende og professionelle videregiver vi gerne vores faglige viden og er åbne med respekt for andres faglighed. Den studerende kommer til at indgå i dette samarbejde med brugeren, de pårørende og efter behov med andre faggrupper. Ligeledes vil den studerende blive en del af eventuelle projektarbejder.”

Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Endelig skal praktikstedet i uddannelsesplanen beskrive, hvordan kontakten til uddannelsesinstitutionen er organiseret. Uddannelsesbekendtgørelsen indeholder en række bestemmelser om samarbejdet mellem praktiksted og uddannelsesinstitution: • Læringsmålene skal godkendes af både praktiksted og uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikkens begyndelse (bkg. § 15, stk. 2). • Praktikstedet skal efter en drøftelse med uddannelsesinstitutionen udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål, senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet. I 2. og 3. praktikperiode sker dette i forbindelse med et møde afholdt af praktikstedet (bkg. § 14, stk. 3).

• Under praktikperioden skal uddannelsesinstitutionen være i kontakt med praktikstedet og den studerende og om nødvendigt yde vejledning til den studerende og deltage i tilpasninger af praktikforløbet (bkg. § 16, stk. 2). For at kunne imødekomme de krav skal den enkelte uddannelsesinstitution i sin studieordning have beskrevet, hvordan samarbejdet er tilrettelagt. Organiseringen af praktikstedets kontakt til uddannelsesinstitutionen vil derfor være inden for denne ramme. Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for de tre praktikperioder samt beskrivelsen af specialiseringsmulighederne giver den studerende et kvaliﬁceret og fagligt solidt grundlag for udarbejdelsen af læringsmål. 35

4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. § 14)

Eksempel 12

Fra uddannelsesplanen på fritidshjemmet Rabalder, hvor der er specialiseringsmuligheder både inden for Børn og unge og inden for Mennesker med sociale problemer “Vi er en institution, der kan rumme en lille gruppe børn med særlige behov, det vil sige børn, der har nogle andre behov end majoriteten. Disse børn er i høj grad inkluderet i børnegruppen, men har behov for særlig støtte i nogle situationer. Vi mener som udgangspunkt, at alle mennesker har nogle særlige behov, hvilket i Rabalders børnegruppe kan omfatte alt fra for eksempel ikke at have så mange venner, eller at man har brug for et motorisk eller sprogligt indspark, til at have autisme. Børn med særlige behov har brug for samspil i differentierede fællesskaber med jævnaldrende og at indgå i socialt samspil med børn med særlige behov skaber også læringsrum for “normale” børn. Vi søger at udvide de snævre normalitetsbegreber og udvikle normalitetsforståelsen. “Ressourcestærke børn” er også en smal definition, der sætter ret snævre grænser for, hvordan barnets udvikling og kompetencer skal manifestere sig, og derigennem kan virke marginaliserende og sætte nogle bestemte forventninger til barnet. Børn med særlige behov bryder med en række forventninger til relationer, kommunikation og kontaktformer, som er indlejret i vores normalitetsforståelser og overskrider normative grænser for det, der opfattes som andres handlerum. Børn har som udgangspunkt oftest en positiv forhåndsindstilling og ser alle slags børn som potentielle nye kammerater. Dette kan efterfølgende understøttes eller modvises ved at kammeraterne erfarer, at barnet bidrager positivt i legen eller ikke formår at indgå i legen, fordi barnet ikke kender/forstår samspilsreglerne. Kammeraterne kan få oplevelser af, at barnet ødelægger legen ved at drille eller ”er underlig” – opfører sig på en måde, de ikke forstår. Børnenes egne kategoriseringer er også med til at sætte grænser i en daginstitution. Et barn kan også have behov for mindre eller andre rammer, en anden struktur og en anden normering eller støtte, end der er ressourcer til i et almindeligt fritidshjem. Vores opgave er så, i samarbejde med familien og barnets sagsbehandler, at finde det rigtige tilbud for barnet. Barnets adfærd kan også overskride grænserne for vores rummelighed. Hvis et barn for eksempel skræmmer de andre børn meget eller er udadreagerende i en grad, at barnet er til fare for sig selv eller andre eller ødelægger inventaret, er vi nødt til at overveje nøje, om Rabalder er det rette tilbud for barnet.”

36

5. Praktikforberedelse og forbesøg på praktikstedet

5. Praktikforberedelse og forbesøg på praktikstedet Praktikforberedelse (bkg. § 16) Uddannelsesinstitutionen skal forud for hver praktikperiode forberede de studerende på uddannelsen i praktikken.

til reﬂeksion over pædagogisk praksis og egen praksis og udvikling. Fælles for de forskellige redskaber og metoder er, at de samles i praktikdokumentet.

Med udgangspunkt i forståelsen af praktikken som et særligt læringsrum for både øvelse og undersøgelse introduceres den studerende til de lærings- og studiemetoder, som knytter sig hertil. Der undervises i, hvordan deltagelse i den daglige pædagogiske praksis er grundlaget for den studerendes læreproces i praktikken, og i, hvordan den studerende gennem forskellige metoder til systematisk erfaringsopsamling kan kvaliﬁcere grundlaget for sine reﬂeksioner og analyser.

Forbesøg Lovgivningen indeholder ikke bestemmelser om, at den studerende skal besøge praktikstedet, inden praktikken begynder. Forbesøg er imidlertid en udbredt praksis og tradition på de ﬂeste uddannelsesinstitutioner og praktiksteder. Det konkrete mål med og udformningen og tilrettelæggelsen af besøget varierer fra sted til sted, idet det er de enkelte uddannelsesinstitutioner, der fastsætter retningslinjer herom.

Desuden skal periodens faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’er) gennemgås, og de studerende skal vejledes i opstillingen af konkrete læringsmål samt i udarbejdelsen af praktikdokumentet. Formålet er, at den studerende – gennem introduktionen til praktikken som læringsrum og til praktikkens studieredskaber og metoder – allerede inden praktikken begynder at forholde sig analyserende og reﬂekterende til såvel egen som til det kommende praktiksteds praksis. Inden for denne overordnede ramme er det den enkelte uddannelsesinstitution, som beslutter, hvilke konkrete metoder og redskaber der skal introduceres. Det kan for eksempel være: Logbog eller feltdagbog, iagttagelses- og observationsmetoder, videooptagelser, fortælling som metode, dokumentation som pædagogisk redskab, metoder til udforskning af praksis og indsamling af empiri, eksempelvis feltarbejde – kort sagt redskaber og metoder, der kan føre

Nedenstående gennemgang er derfor en overordnet og generel beskrivelse af forbesøg: Når praktikstederne har modtaget besked om, hvem de skal modtage i den kommende praktikperiode, kontakter den studerende praktikstedet for at aftale et forbesøg inden praktikperiodens begyndelse. Målet med besøget vil typisk være: • At den studerende ser og oplever sit kommende praktiksted • At den studerende mødes med sin kommende praktikvejleder og praktikstedets brugere og personale • At praktikvejlederen gennemgår praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for praktikperioden • At den studerende stiller spørgsmål til brug for udarbejdelsen af praktikdokument og læringsmål • At den studerende og praktikvejlederen drøfter og indgår aftaler om ansættelsesforhold og funktionsområder, herunder 37

5. Praktikforberedelse og forbesøg på praktikstedet

orientering og aftaler om arbejdsplan og mødetider, ferie og fridage, transport og andre særlige personlige forhold af betydning for praktikløbet. Mange praktiksteder har en plan for forbesøget, som er beskrevet i deres praktikstedsbeskrivelse, for eksempel en fast tidsramme og et bestemt indhold for forbesøget. Det kan være: • Rundvisning på praktikstedet • Gensidig præsentation af personale og praktikvejleder • Gennemgang af praktikstedets praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan • Gennemgang af personalehåndbog, virksomhedsplan mv. • Drøftelse af praktikvejledningen: – vejlederens og den studerendes rolle – gensidige forventninger til samarbejdet 38

– vejledningens indhold og form – aftale om dagsorden til og referat fra møderne – praktikvejledningens organisering • Forslag til relevant litteratur, eventuelt til læsning før praktikperiodens begyndelse • Spørgsmål fra den studerende • Praktiske informationer: – arbejdstider – aftale om ferie – nøgle, kode, personalekort mv. Intentionen med forbesøget er, at den studerende får en god fornemmelse af praktikstedet og relevante oplysninger og informationer, der kan anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet og læringsmålene.

6. Praktikdokument og læringsmål (bkg. § 15)

6. Praktikdokument og læringsmål (bkg. § 15) Praktikdokument Den studerende skal i hver praktikperiode udarbejde et praktikdokument. Praktikdokumentet er et læringsorienteret studieværktøj til systematisk erfaringsopsamling, der anvendes i samspillet mellem den studerende, praktikstedet og uddannelsesinstitutionen. Praktikdokumentet kan danne grundlag for fælles reﬂeksioner, analyser, vurderinger og evalueringer i praktikvejledningen og undervisningen. Formålet er både at støtte den studerendes reﬂeksions- og læreproces og at evaluere og dokumentere den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperioden. Praktikdokumentet kan dermed medvirke til at understøtte, kvaliﬁcere og dokumentere den studerendes arbejde med læringsmålene. Praktikdokumentet skal indeholde følgende elementer: • Den studerendes begrundede forventninger og eventuelle spørgsmål til praktikstedet • Den studerendes overvejelser om den kommende praktikperiode og dens sammenhæng med uddannelsen i øvrigt • Den studerendes forberedelse til den kommende praktikuddannelse • Notater om læsning af relevant litteratur • Dokumentation af arbejdet med læringsmålene • Erfaringer om pædagogiske problemstillinger, processer og reﬂeksioner. Udarbejdelsen af praktikdokumentet påbegyndes allerede i forbindelse med praktikforberedelsen på uddannelsesinstitutionen. Her reﬂekterer den studerende over sine egne forudsætninger og forventninger til sig selv, praktikstedet og det kommende praktikforløb – reﬂeksioner, som den studerende kan tage udgangspunkt i og

inddrage ved udarbejdelsen af læringsmålene for perioden. Undervejs i perioden anvendes praktikdokumentet til reﬂeksion over og dokumentation af den studerendes arbejde med læringsmålene. Vedligeholdelsen af praktikdokumentet sker i samarbejde med praktikstedet, blandt andet i forbindelse med vejledningstimerne, hvor elementer fra dokumentet kan bruges som afsæt for fælles drøftelser og reﬂeksioner. Det kan være i form af praksisbeskrivelser, hvor den studerende har beskrevet konkrete episoder og situationer fra sin daglige praksis. Eller det kan være fotos eller anden form for dokumentation af planlagte pædagogiske processer og forløb. Det indsamlede materiale kan danne grundlag for fælles reﬂeksioner og overvejelser, hvor de konkrete oplevelser og erfaringer analyseres, evalueres og perspektiveres. Endelig inddrages praktikdokumentet i forbindelse med praktikstedets udtalelse, senest når 2/3 af perioden er forløbet, og i forbindelse med praktikstedets afsluttende indstilling. Det er den studerendes indsamlede materiale i praktikdokumentet, der sikrer den nødvendige dokumentation for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte i relation til læringsmålene. Efter praktikperioden anvendes praktikdokumentet til reﬂeksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikperioden. Det kan således inddrages i praktikbearbejdning i den efterfølgende undervisningsperiode, ligesom materiale fra praktikdokumentet kan anvendes i forbindelse med bachelorprojektet. Praktikdokumentet kan udformes på mange forskellige måder og indeholde mange forskel39

6. Praktikdokument og læringsmål (bkg. § 15)

Figur 8

Uddannelsesbekendtgørelsen: Centrale kundskabs- og færdighedsområder Faglige kompetencemål

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner

Uddannelsesinstitutionens studieordning Læringsmål

Den studerendes egne spørgsmål, interesser og ønsker

40

6. Praktikdokument og læringsmål (bkg. § 15)

lige former for dokumentation, lige fra tekst og billeder til lydoptagelser og manuelle produkter. Dokumentet kan være i fysisk form som et ringbind med de elementer, som skal være tilgængelige for andre. Eller det kan være et elektronisk dokument, hvorfra tekster kan udskrives og anvendes som grundlag for vejledning, undervisning på studiedage samt evaluering og vurdering. De enkelte uddannelsesinstitutioners regler om krav og procedurer i forhold til praktikdokumentets form og indhold kan variere. Læringsmål Ifølge udannelsesbekendtgørelsen skal den studerende ved hver praktikperiodes begyndelse udarbejde konkrete læringsmål for praktikperioden. Målene skal udarbejdes med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen, praktikdokumentet samt uddannelsesbekendtgørelsens regler i bilag 7 og – for 3. praktikperiodes vedkommende – tillige bilag 8. Hensigten med dette krav er at understrege praktikkens uddannelsesmæssige formål og kvaliﬁcere grundlaget for den studerendes læringsmæssige udbytte af praktikken. Læringsmålene skal som minimum omfatte de centrale kundskabs- og færdighedsområder og de faglige kompetencemål. Det gælder både de generelle mål for alle tre perioder og de speciﬁkke mål for den enkelte praktikperiode, sådan som de er udfoldet og konkretiseret i henholdsvis uddannelsesinstitutionens studieordning og i praktikstedets praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan. Læringsmålene skal desuden afspejle den studerendes egne spørgsmål, interesser og ønsker, sådan som de kommer til udtryk i praktikdokumentet.

For at gøre læringsmålene så konkrete og målbare som muligt kan det være hensigtsmæssigt at udfolde hvert enkelt mål i forhold til følgende tre niveauer: HVAD er målet, hvad er det, den studerende gerne vil vide noget om – vil lære og udvikle for at kunne opfylde de faglige kompetencemål for perioden? HVORFOR vil den studerende lære eller udvikle netop dét, det vil sige en begrundelse for de enkelte læringsmål. Begrundelsen kan indeholde såvel en personlig som en faglig begrundelse. HVORDAN vil den studerende opnå sine mål, hvilke metoder vil den studerende anvende for at tilegne sig den viden, udvikle de færdigheder mv. En sådan konkretisering sker i et samarbejde, både med uddannelsesinstitutionen i forbindelse med praktikforberedelsen før praktikperiodens begyndelse og med praktikstedet i de første uger af praktikken. På de næste sider følger eksempler på studerendes læringsmål for henholdsvis 1., 2. og 3. praktikperiode. De udvalgte læringsmål afspejler temaerne for de tre praktikperioder. De studerende har “oversat” de enkelte CKF’er og faglige kompetencemål og relateret dem til både sig selv og praktikstedet.

Læringsmålene er illustreret i ﬁgur 8 med inspiration fra Lene Skeel: Praktikhåndbog, (VIA University College, pædagoguddannelsen i Gedved).

41

6. Praktikdokument og læringsmål (bkg. § 15)

1. praktikperiode: Den pædagogiske relation For en studerende, som er i praktik i et botilbud for voksne mennesker med funktionsnedsættelser, er det at forstå beboernes nonverbale kommunikation en vigtig forudsætning for arbejdet med relationer. Et af målene lyder derfor sådan:

Eksempel 13 Læringsmål Hvad er mine læringsmål?

Begrundelse Hvorfor vil jeg nå disse mål?

Jeg vil gerne lære at tolke beboernes signaler og nonverbale kommunikation og samtidig blive mere opmærksom på mit eget kropssprog.

Det vil jeg, fordi det er nødvendigt for at kunne støtte og hjælpe mennesker, der ikke har et verbalt sprog. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på min egen måde at kommunikere på.

Metode Hvordan vil jeg opnå mine mål?

Jeg vil lære det: Ved selv at indgå i samspil og interaktioner med beboerne. Ved at iagttage pædagogerne og tage ved lære af dem og få feedback på min egen måde at kommunikere på. Ved at læse om mennesker med funktionsnedsættelser med fokus på kommunikation.

42

6. Praktikdokument og læringsmål (bkg. § 15)

En anden studerende, som gennemfører sin 1. praktik i en integreret daginstitution, tager udgangspunkt i stedets aktuelle fokusområde, som det er beskrevet i uddannelsesplanen. De udvalgte mål afspejler desuden både øvelses- og undersøgelsesaspektet i praktikken.

Eksempel 14 Læringsmål Hvad er mine læringsmål?

Begrundelse Hvorfor vil jeg nå disse mål?

Metode Hvordan vil jeg opnå mine mål?

Jeg vil arbejde med og undersøge børns relationer i forhold til leg.

Jeg har valgt denne indfaldsvinkel, fordi mit praktiksted i denne periode har fokus på børn og venskaber. Desuden vil jeg gerne blive mere klar på min egen rolle i forhold til børnenes lege og konflikter.

Dette vil jeg gøre ved at iagttage børnene, når de leger. Deltage i lege, hjælpe med at starte lege. Træde til og mægle, hvis der opstår konflikter i legen.

Jeg vil tilegne mig viden om børns relationer og leg i 4-6-årsalderen og undersøge, hvordan børn indgår i relationer gennem leg. Jeg vil deltage i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af en pædagogisk aktivitet med fokus på børnenes venskaber og relationer.

Det vil jeg gøre med henblik på at styrke børnenes sociale relationer og kompetencer. Og så vil jeg gøre det for at udvikle mine pædagogiske kompetencer og færdigheder.

Jeg vil anvende mit praktikdokument til at beskrive og reflektere over konkrete situationer, jeg har været i. Jeg vil læse supplerende litteratur og bruge teorierne til at forstå praksis. Efter at have opnået et større kendskab til børnene på “min” stue vil jeg vælge en mindre gruppe og ud fra deres interesser og alder finde en passende aktivitet. Den vil jeg gennemføre og dokumentere i praktikdokumentet for senere evaluering.

43

6. Praktikdokument og læringsmål (bkg. § 15)

2. praktikperiode: Den pædagogiske institution At forstå de institutionelle rammer og betingelser for det pædagogiske arbejde er centralt i 2. praktikperiode. En studerende, som er i praktik i en vuggestue, retter derfor opmærksomheden mod stedets åbne miljø:

Eksempel 15 Læringsmål Hvad er mine læringsmål?

Jeg ønsker at tilegne mig viden om og erfaringer med måden, hvorpå vuggestuen arbejder med åbent plan.

Begrundelse Hvorfor vil jeg nå disse mål?

Jeg har ikke tidligere arbejdet med åbent plan og vil derfor gerne undersøge: Hvilken betydning har åbent plan for samspillet mellem alle parter i institutionen? Hvilke krav stiller åbent plan til personalet/mig? Hvorledes kan åbent plan bidrage til fællesskabet i vuggestuen for både børn og voksne?

44

Metode Hvordan vil jeg opnå mine mål?

Jeg vil indgå i det daglige samarbejde med mine kolleger, nedfælde mine oplevelser og erfaringer i praktikdokumentet og tage dem op i vejledningstimerne. Jeg vil læse vuggestuens velkomstpakke samt årsplan, hvori der står beskrevet, hvad åbent plan betyder for netop dette hus. Jeg vil læse bogen Åbent plan og medbestemmelse af Lene Kilt med flere.

6. Praktikdokument og læringsmål (bkg. § 15)

En anden studerende har fokus på de fysiske rammer i børnehaven, da der tilsyneladende er en sammenhæng mellem dette og antallet af konﬂikter:

Eksempel 16 Læringsmål Hvad er mine læringsmål?

Begrundelse Hvorfor vil jeg nå disse mål?

Metode Hvordan vil jeg opnå mine mål?

Jeg vil gerne tilegne mig viden og kompetencer i forhold til konflikter og konflikthåndtering.

Jeg har lagt mærke til, at der er stor forskel på antallet af konflikter i forhold til, om vi er inde på stuen eller ude på legepladsen – der er klart flest, når vi er inde.

Jeg vil observere og registrere antallet af konflikter, når vi er inde og ude, og også konflikternes karakter. Jeg vil nedskrive mine iagttagelser i praktikdokumentet og gennemgå dem i vejledningstimerne.

Jeg er især optaget af de fysiske rammers betydning for antallet af konflikter.

Desuden har jeg selv lidt svært ved at finde ud af min rolle i konflikter – hvor meget eller hvor lidt skal jeg blande mig?

Jeg vil også skrive om de episoder, hvor jeg selv er involveret, og bruge beskrivelserne til at få feedback fra min vejleder. Jeg vil læse om konflikter og konflikthåndtering/ mediation.

45

6. Praktikdokument og læringsmål (Bkg. § 15)

3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Et af CKF’erne for 3. praktikperiode vedrører den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. En studerende ser en oplagt mulighed for at arbejde med dette på det behandlingshjem, hvor praktikken gennemføres:

Eksempel 17 Læringsmål Hvad er mine læringsmål?

Begrundelse Hvorfor vil jeg nå disse mål?

Jeg vil tilegne mig viden om og kompetencer til at indgå i det tværfaglige samarbejde i forhold til de børn, jeg er tilknyttet.

På behandlingshjemmet er der samarbejde med andre faggrupper, både internt og eksternt. Der er for eksempel ansat både psykolog og socialrådgiver på institutionen, og der er et tæt samarbejde med børnepsykiatrisk afdeling. For at kunne indgå i dette kræver det indblik i såvel de andres som egen faglighed.

Metode Hvordan vil jeg opnå mine mål? Dette vil jeg opnå gennem: Deltagelse i tværfaglige møder og konferencer, hvor der er mulighed for det. Lave interview med psykolog og socialrådgiver om deres opgaver og funktioner. Læse relevant litteratur. Reflektere over egen/pædagogisk faglighed (lave praksisbeskrivelser) og perspektivere teoretisk.

46

6. Praktikdokument og læringsmål (bkg. § 15)

I 3. praktikperiode indgår desuden specialiseringen som et væsentligt element i praktikforløbet. En studerende, som har valgt at specialisere sig inden for området Mennesker med sociale problemer, har i sine læringsmål blandt andet fokuseret på det centrale kundskabs- og færdighedsområde Brugerinddragelse og rettigheder:

Eksempel 18 Læringsmål Hvad er mine læringsmål?

Jeg vil gerne opnå indsigt og kompetencer i brugerinddragelse på værestedet for psykisk syge.

Begrundelse Hvorfor vil jeg nå disse mål?

Metode Hvordan vil jeg opnå mine mål?

Jeg har stor interesse for og tro på, at brugerinddragelse og muligheden for at tage et ansvar er et effektivt redskab, når/hvis folk skal bevæge sig i deres liv. Og jeg tror, at det at være/føle sig inddraget har stor betydning for en persons livskvalitet.

Jeg vil gennem min deltagelse lære værestedets praksis på området at kende. Jeg vil skærpe min opmærksomhed på, hvordan der tages stilling til et problem mellem system og bruger – især problemet bevægelse mellem bruger, personale, møder, beslutning, effekt. Jeg vil nedfælde mine iagttagelser og refleksioner i mit praktikdokument som afsæt for drøftelse til vejledningen.

I eksempel 18 bliver det meget synligt, hvordan arbejdet med CKF’erne for specialiseringen bidrager til at opnå målene for 3. praktikperiode, hvor der er fokus på den pædagogiske profession, og hvor et af målene er at kunne “yde en målrettet indsats i forhold til en valgt brugergruppes behov”.

47

6. Praktikdokument og læringsmål (bkg. § 15)

Et andet eksempel er hentet fra et praktikforløb i en SFO for børn med indlæringsvanskeligheder. Det viser tilsvarende, hvordan en studerende gennem arbejdet med et af CKF’erne inden for sit specialiseringsområde Børn og unge samtidig kvaliﬁcerer sig til at kunne opfylde de faglige kompetencemål for 3. praktikperiode:

Eksempel 19 Læringsmål Hvad er mine læringsmål?

Jeg vil lave et fortælleværksted og en dramatisering med 2.og 3.- klasse-børnene i SFO’en.

Begrundelse Hvorfor vil jeg nå disse mål?

Børn med indlæringsvanskeligheder kan ofte komme til at handle ud fra en følelse af frustration og afmagt. De har svært ved at læse hinandens signaler, har dårligt sprog og kan mangle empati og situationsfornemmelse. Kreative processer i fortælleværkstedet kan rumme gode muligheder for succesoplevelser og være en utrolig drivkraft for at udvikle social kompetence.

Metode Hvordan vil jeg opnå mine mål?

Forberede et pædagogisk forløb med afsæt i min viden om børnene og med inspiration fra Lene Brok, Fortæl, fortæl. Arbejde med forskellige kommunikationsmåder – verbalt og nonverbalt – og lege med, hvad de forskellige udtryksmåder kan komme til at betyde i forskellige situationer, gennem dramaøvelser. Inddrage maleri og plancher som et kreativt udtryk bag fortællingen.

Eksempel 19 viser samtidig, hvordan den studerende inddrager linjefaget Udtryk, musik og drama i sine læringsmål. Dette er helt i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsens regler om, at linjefaget skal udgøre en del af specialiseringen og have sammenhæng med praktikuddannelsen (bkg. § 4 og § 9, stk. 2).

48

6. Praktikdokument og læringsmål (bkg. § 15)

Godkendelse af læringsmålene Senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse skal praktikstedet, sammen med uddannelsesinstitutionen, godkende læringsmålene. Grundlaget for godkendelsen er de centrale kundskabs- og færdighedsområder og de faglige kompetencemål. Det er således både praktikstedets og uddannelsesinstitutionens opgave at sikre, at den studerendes læringsmål lever op til kravene, ligesom det er praktikstedets opgave at tage stilling til, om læringsmålene faktisk lader sig gennemføre inden for praktikstedets rammer og muligheder.

på eller umiddelbart efter mødet. Andre steder afholdes der et møde på uddannelsesinstitutionen, hvor både studerende og praktikvejledere deltager.

Praksis for dette er lidt forskellig fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution og fra praktikperiode til praktikperiode. Nogle steder ﬁnder der et målfastlæggelsesmøde sted på praktikstedet, hvor godkendelsen sker enten

De godkendte læringsmål danner grundlag både for praktikstedets udtalelse, senest når 2/3 af perioden er forløbet, og for praktikstedets indstilling ved afslutningen af praktikperioden.

Undervejs i praktikperioden vil læringsmålene være retningsgivende for den studerendes deltagelse, systematiske erfaringsopsamling og reﬂeksion. Læringsmålene kan derfor med fordel anvendes som en form for disposition eller køreplan for hele perioden, herunder også som en tjekliste for indholdet i vejledningstimerne til sikring af, at den studerende når det hele.

49

7. Praktikvejledning (bkg. § 14, stk. 2)

7. Praktikvejledning (bkg. § 14, stk. 2) Praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager vejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden. Af praktikstedsbeskrivelsen skal det fremgå, på hvilken måde praktikstedet har organiseret vejledningen. Dette er en understregning af, at praktikvejledningen er en fastlagt og kontinuerlig proces gennem hele praktikperioden. Vejledning er andet og mere end den tilrettevisning og feedback, som ﬁnder sted løbende i forhold til spontane situationer og gennem hele praktikforløbet. Formål Formålet med vejledningstimerne er at kvaliﬁcere den studerendes læring i praktikken, og

praktikvejlederens opgave er at støtte den studerendes reﬂeksions- og læreproces. Det er et krav, at vejledningen skal ses i sammenhæng med den studerendes læringsmål. Læringsmålene kan således fungere som styringsredskab for vejledningens indhold – som en disposition for tilrettelæggelsen af vejledningstimerne. Vejledningen skal yde den studerende hjælp til reﬂeksion over egne handlinger og forudsætninger, sådan at den studerende får støtte til – på en personlig, faglig forankret måde – at udfylde jobbet som pædagog. Vejlederens opgave er med afsæt i de faglige kompetencemål for:

1. praktikperiode at støtte den studerende i at: • indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis • indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer • deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer • opsamle og reﬂektere over erfaringer fra praksis • begrunde og forholde sig etisk og kritisk reﬂekterende til egen praksis • demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. 2. praktikperiode at støtte den studerende i at: • indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde • deltage i udviklings- og forandringsprocesser • planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer • dokumentere og formidle pædagogisk praksis • begrunde og forholde sig etisk og kritisk reﬂekterende til egen og praktikstedets praksis. 3. praktikperiode at støtte den studerende i at: • beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession • yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov • redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvaliﬁcere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt • skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og reﬂeksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder • redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling (bkg. bilag 7).

51

4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. § 14)

Form og indhold Praktikdokumentet skal vedligeholdes i samarbejde med praktikstedet (bkg. § 15, stk. 3). Udgangspunktet for vejledningen er derfor praktikdokumentet med den studerendes indsamlede materiale, som indeholder beskrivelser og reﬂeksioner over egen og praktikstedets daglige pædagogiske praksis. Det kan være i form af beskrivelser af spontant opståede episoder og situationer fra den studerendes daglige praksis eller af planlagte og gennemførte pædagogiske forløb. Og det kan være fotos, tegninger eller anden form for billedmateriale, som den studerende har indsamlet som illustration og dokumentation af sit pædagogiske arbejde. Praktikvejlederens opgave er at kvaliﬁcere den studerendes reﬂeksioner over dette materiale gennem spørgsmål til den studerendes egne tanker, overvejelser og begrundelser og gennem præsentation af andre mulige synsvinkler og faglige forståelser. Hermed danner praktikdokumentet grundlag for fælles reﬂeksioner, analyser, vurderinger og evalueringer og dermed for den studerendes læreproces. Vejledning er et overordnet begreb, som omfatter forskellige elementer, eksempelvis pædagogfaglig vejledning, supervision, undervisning, rådgivning og studierelateret konsultation. I praksis kan det være vanskeligt at adskille disse elementer, som ofte vil overlappe hinanden og indgå med forskellig vægt i det konkrete møde med den studerende. Den pædagogfaglige vejledning er vejledning i forhold til den studerendes kommende virke som pædagog, og udgangspunktet for vejledningen er den studerendes egne handlinger og den daglige pædagogiske praksis. Overvejelser over og begrundelser for både den studerendes og praktikstedets praksis vil her være helt centrale, ikke mindst de etiske aspekter, der er forbundet hermed. Netop evnen til at begrunde og forholde sig etisk og kritisk reﬂekterende til egen praksis (1. praktikperiode) samt praktikstedets praksis (2. praktikperiode) og professionens handlegrundlag og udvikling (3. praktikperiode) indgår som 52

faglige kompetencemål for de tre praktikperioder. Supervision er med fokus på den studerende som kommende fagperson. Her er det først og fremmest den studerendes reﬂeksioner over egen praksis og måden at håndtere hverdagen på, der er i fokus. Vejlederens opgave kan her være at støtte den studerende i at skelne mellem det private, det personlige og det professionelle, ligesom det kan være en hjælp til at få øje på andre perspektiver og nuancer i forbindelse med konkrete problemstillinger og situationer. Undervisning forstået som formidling af viden udgør en mere begrænset del af praktikvejledningen. Det kan typisk være i forhold til speciﬁkt afgrænsede områder i relation til praktikstedet, eksempelvis organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, brugergruppens særlige behov og livssituation, introduktion til særlige pædagogiske metoder mv. Ofte vil undervisningen være tilrettelagt som et tilbud til ﬂere studerende, enten på det samme praktiksted eller som et samarbejde mellem ﬂere praktiksteder. Vejledningstimerne er derimod som regel et en til en-forhold mellem vejleder og studerende. Rådgivning og studierelateret konsultation er knyttet mere direkte til konkrete episoder og forløb, som den studerende har gennemført eller planlægger at gennemføre. Vejleders opgave kan her være at tilkendegive, hvad der efter vejleders opfattelse kan være hensigtsmæssige handlemåder i speciﬁkke situationer. Praktikvejledning er således både at vejlede om faktuelle og etiske forhold og spørgsmål, at supervisere i forhold til pædagogfaglige problemstillinger og at undervise og rådgive i forhold til konkrete pædagogiske forløb (ovenstående om vejledningens forskellige elementer er med inspiration fra Susanne Poulsen og Helle Bendix: Den reﬂekterende praktikvejleder). Reﬂeksion er et helt afgørende element for pædagogstuderendes læring i praktik, dels fordi reﬂeksion i sig selv kan støtte den studerendes

4. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner (bkg. § 14)

læring, dels fordi kompetencen til at reﬂektere er helt grundlæggende i det pædagogiske arbejde. At støtte den studerendes reﬂeksion er derfor grundlaget for og hensigten med praktikvejledningen. Et forhold, som fordrer en særlig bevågenhed hos vejlederen, er relationen mellem vejleder og studerende. Da praktikstedet har bemyndigelsen til at indstille, om den studerendes praktik skal godkendes, er der tale om en asymmetrisk relation, hvor vejlederen er i en særlig magtfuld position i forhold til den studerende. Frem for at forsøge at ignorere dette – som ikke lader sig ignorere – vil åbenhed og aftaler om, hvordan forholdet bedst muligt håndteres, være et godt grundlag for samarbejdet. Evaluering af samarbejdet kan for eksempel indgå som et fast punkt på dagsordenen ved møderne mellem vejlederen og den studerende. Praktikvejledning og læringsmiljø Læringsmiljøet er den kontekst, som læringen foregår i. Det omfatter mere end selve vejledningssituationen. Også de institutionelle og organisatoriske forhold, ledelses- og samarbejdsrelationer, de fysiske rammer, økonomiske forhold m.m. har indvirkning på læringsmiljøet. Der er således en række konkrete forhold, som har betydning for og kendetegner et godt læringsmiljø. Et positivt læringsklima inddrager mindst følgende ﬁre elementer (fra Bjarne Wahl-

gren: Reﬂeksion og læring – kompetenceudvikling i arbejdslivet): 1) Varme – at der er positive følelser mellem vejleder og deltager og blandt deltagerne. 2) Directness – at der er en direkte (og ærlig) kommunikation mellem vejleder og deltagere. 3) Begejstring – at vejlederen synes, at emnet er vigtigt, og at det er vigtigt, at deltagerne lærer noget, samt at der er en gensidig forpligtelse mellem vejleder og deltagere i forhold til læringsaktiviteterne. 4) Organisering – at planlægningen og styringen af aktiviteterne er eﬀektiv. At etablere en anerkendende grundstemning mellem praktikstedet og den studerende, at kommunikere åbent og direkte, også om det svære, at begejstres over det, som den studerende beskæftiger sig med, og at organisere og tilrettelægge praktikforløb og vejledning, som sikrer tid og rum til den studerendes læreproces, er vigtige aspekter i vejlederens opgaver. Praktikvejlederen skal desuden drage omsorg for, at den studerende får tid til at være studerende og tid til at være kollega.

Eksempel 20

På Katrinehøj beskæftigelsescenter er der fokus på læringsmiljøet ”På Katrinehøj har vi en positiv holdning til det at være et praktiksted. Vi vil gerne være med til at uddanne professionelle og kompetente pædagoger. Derfor anser vi tilrettelæggelsen af et udviklende læringsmiljø som en overordentlig vigtig faktor for, at den studerende kan få en lærerig praktik, hvor han/hun har mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer.”

53

7. Praktikvejledning (Bkg. § 14, stk. 2)

8. Praktikvurdering og bedømmelse (bkg. § 22)

8. Praktikvurdering og bedømmelse (bkg. § 22) Som led i den løbende vurdering af den studerendes arbejde med læringsmålene skal der gøres status, senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet (bkg. § 14, stk. 3). Dette skal udmunde i en praktikudtalelse, hvor praktikstedet skal udtale sig om, hvordan – og ikke om, som i den tidligere uddannelse – den studerende kan opfylde læringsmålene i resten af perioden. Udtalelsen afgives efter en drøftelse med uddannelsesinstitutionen, i 2. og 3. praktikperiode ved et møde, som praktikstedet afholder. Den endelige bedømmelse af den studerendes praktikperiode foretages af uddannelsesinstitutionen. Bedømmelsen sker på grundlag af en skriftlig begrundet indstilling fra praktikstedet om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperioden i forhold til læringsmålene kan godkendes. Indstillingen afgives senest tre uger før afslutningen af praktikperioden. Udtalelsen skal munde ud i Indstilling til Godkendelse eller Indstilling til Betænkelig ved godkendelse.

Hvis praktikstedet er betænkelig ved at indstille den studerende til godkendelse, skal den studerende have mulighed for inden for en frist af en uge skriftligt at kommentere praktikstedets indstilling. Der afholdes derefter et møde mellem den studerende, praktikstedet og uddannelsesinstitutionen. På grundlag af samtalen ved mødet, der tager udgangspunkt i praktikstedets indstilling og den studerendes eventuelle kommentarer, afgiver praktikstedet og uddannelsesinstitutionen inden for en frist af en uge hver en skriftlig indstilling om, hvorvidt praktikperioden kan godkendes. Den studerende skal have mulighed for inden for en frist af en uge skriftligt at kommentere indstillingerne. Uddannelsesinstitutionen træﬀer på grundlag af den eller de afgivne indstillinger og den studerendes eventuelle kommentarer afgørelse om, hvorvidt praktikperioden skal bedømmes Godkendt eller Ikke godkendt. En studerende, hvis praktikperiode bedømmes til Ikke godkendt, kan ikke fortsætte på uddannelsens næste trin, men har ret til at gå perioden om én gang.

55

Litteratur

Litteratur Andersen, Peter Ø. (2007). Pædagogens praksis. Hans Reitzels forlag, København Christensen, Jørgen m.ﬂ. (1998). Den gode praktik. SL og BUPL, København Bjørn, Hanne og Høyer, Bodil (2007). Pædagoguddannelsen på tværs. Forlaget Frydenlund, København Jarvis, Peter (2002). Praktiker-forskeren – udvikling af teori fra praksis. Alinea A/S. København Lauvås, Per og Handal, Gunnar (2000/2006). Vejledning og praksisteori. Forlaget Klim, Århus Lave, J. & Wenger, E. (2000). “Legitim perifer deltagelse”: I Illeris, Knud (red.), Tekster om læring. Roskilde Universitetsforlag, Roskilde Mikkelsen, Peter og Holm-Larsen, Signe (2007). Praktik i pædagoguddannelsen. Kroghs Forlag, Vejle Nielsen, K. & Kvale, S. (2002). Mesterlære, læring som social praksis. Hans Reitzels forlag, København Poulsen, Susanne og Bendix, Helle (2005). Den reﬂekterende praktikvejleder. Kroghs Forlag,Vejle Rothuizen, Jan J. (2001). Pædagogisk arbejde på fremmed grund – på vej mod en ny forståelse af pædagogisk faglighed og praksis. Soc. pæd. bibliotek. Gyldendal, København Schön, Donald, A. (2001). Den reﬂekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder. Klim, Århus Säljö, Roger (2003), Læring i praksis – et sociokulturelt perspektiv. Hans Reitzels forlag, København Wahlgren, Bjarne et. Al. (2002). Reﬂeksion og læring – kompetenceudvikling i arbejdslivet. Forlaget samfundslitteratur, Frederiksberg “Specialiseringsbeskrivelser – der giver mening. Praktikstedernes nye opgaver og en metode til at udarbejde praktikstedsbeskrivelser”. Fynske pædagoger. Professionsnyt. Nr. 4/2008 Studiehåndbog for pædagogstuderende (2007). Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS), København

56

Bilag 1. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bilag 1 Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Formål m.v. § 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende får et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre arbejde som pædagog. Stk. 2. Uddannelsen skal kvaliﬁcere den studerende til at kunne 1) indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne brugere og samarbejde med, vejlede og støtte disses forældre og pårørende, 2) formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund, 3) tilegne sig og gøre brug af relevante teorier og metoder i pædagogisk praksis, 4) tilrettelægge, udføre og koordinere pædagogisk begrundede aktiviteter og processer, 5) deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder, og 6) analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitetsog udviklingsarbejde. § 2. Uddannelsen tager sigte på hele det pædagogiske beskæftigelsesområde med specialisering inden for et arbejds-, funktions- eller fagområde. § 3. Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling, herunder de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund, og skal give de studerende grundlag for videreuddannelse. § 4. Uddannelsen foregår på Centre for Videregående Uddannelse (CVU’er) og på seminarier, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne pædagoger.

57

Bilag 1. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Kapitel 2 Indhold, varighed og struktur Varighed § 5. Uddannelsen er normeret til 31⁄2 år og tilrettelægges således, at der veksles mellem uddannelse på institution og på praktiksted. Uddannelsens fag og faglige elementer § 6. Uddannelsen omfatter følgende grundlæggende fag og faglige elementer: 1) Pædagogik. 2) Dansk, kultur og kommunikation. 3) Individ, institution og samfund. 4) Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg: a) Sundhed, krop og bevægelse. b) Udtryk, musik og drama. c) Værksted, natur og teknik. 5) Praktikuddannelse. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fagenes og de faglige elementers mål, organisering, omfang og centrale kundskabs- og færdighedsområder og kan fastsætte regler om de studerendes valg af linjefag. § 7. Den studerende vælger én af følgende specialiseringer: 1) Børn og unge. 2) Mennesker med nedsat funktionsevne. 3) Mennesker med sociale problemer.

58

Bilag 1. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om specialiseringernes mål, organisering, omfang og centrale kundskabs- og færdighedsområder og kan fastsætte regler om de studerendes valg af specialisering. § 8. Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, der tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om det tværprofessionelle elements mål, omfang og placering. § 9. Praktikuddannelsen tilrettelægges med progression gennem uddannelsens første 3 år med henblik på, at den studerende tilegner sig kompetencer, der danner et fagligt grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse. Stk. 2. Praktikuddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i fastlagte uddannelsesmål, således at den studerende indgår i tilrettelagte uddannelsesforløb, aktiviteter og arbejdsfunktioner, der har relation til disse mål, og således at der er sammenhæng med uddannelsen på uddannelsesinstitutionen, herunder bachelorprojektet. Stk. 3. 1. års praktikperiode er normeret til 1⁄4 år og er ulønnet. 2. års og 3. års praktikperioder er hver normeret til 1⁄2 år og er lønnede. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktik, om praktikvejledning og -bedømmelse og om uddannelsesinstitutionernes tilsyn med praktikken samt om hel eller delvis erstatning af den lønnede praktik med ulønnet praktik for studerende, der gennemfører dele af uddannelsen i udlandet. Professionsbachelorprojektet § 10. I uddannelsen indgår for den enkelte studerende et professionsbachelorprojekt, der sigter mod, at den studerende tilegner sig 1) særlig indsigt i et afgrænset område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for et centralt pædagogisk arbejdsområde, 2) færdighed i at indsamle, dokumentere, analysere, reﬂektere og perspektivere viden og information inden for pædagogfaglige emner og problemstillinger og

59

Bilag 1. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

3) færdighed i at formidle pædagogfaglige emner og problemstillinger. Stk. 2. Professionsbachelorprojektet afsluttes efter 3. praktikperiode. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om professionsbachelorprojektets omfang og udformning m.v. Øvrige bemyndigelser § 11. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsen i øvrigt, herunder om 1) adgang til og optagelse på uddannelsen, 2) institutionens studieordning, 3) de studerendes deltagelsespligt, herunder mødepligt i praktikuddannelsen, 4) prøver og beviser, 5) kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om lærerkvaliﬁkationer og censorinstitutionen, og 6) klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist. § 12. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at studerende med særlige uddannelseseller beskæftigelsesmæssige forudsætninger kan fritages for dele af uddannelsen. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om muligheden for særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for studerende med særlige behov. § 13. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige loven, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.

60

Bilag 1. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Kapitel 3 Klage § 14. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over institutionens afgørelser indbringes for ministeren. Stk. 2. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren. Kapitel 4 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 15. Loven træder i kraft den 1. januar 2007 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. august 2007 eller senere. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan fastsætte overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 2007. § 16. Lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000, ophæves, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 i den i stk. 1 nævnte lov ﬁnder fortsat anvendelse for de seminarier, der ikke er omfattet af reglerne om CVU’er i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., og som er godkendt til at udbyde pædagoguddannelsen før denne lovs ikrafttræden. § 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Givet på Christiansborg Slot, den 19. april 2006 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Bertel Haarder

61

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bilag 2 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog BEK nr 220 af 13/03/2007 (Gældende)

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog I medfør af § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, § 9, stk. 4, § 10, stk. 3, § 11, § 12, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, og § 15, stk. 2, i lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, § 3, stk. 4, § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, og § 7, stk. 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, og § 2, stk. 9 og 11, og § 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens mål, varighed og struktur § 1. Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse. § 2. Uddannelsen er semesteropdelt og normeret til 3_ studenterårsværk, svarende til 210 ECTSpoint. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, jf. barselsloven. Uddannelsesinstitutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 8, godkende forlængelse af uddannelsen ud over 6 år som følge af orlov til militærtjeneste, orlov på grund af sygdom eller hvor særlige forhold foreligger. Stk. 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som pædagog. Betegnelsen på engelsk er Bachelor in Social Education. Kapitel 2 Uddannelsens indhold § 3. Uddannelsens grundlæggende fag og faglige elementer har følgende omfang: 1) Pædagogik, svarende til 43 ECTS-point. 2) Dansk, kultur og kommunikation, svarende til 28 ECTS-point. 3) Individ, institution og samfund, svarende til 18 ECTS-point. 4) Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg, svarende til 30 ECTS-point: a) Sundhed, krop og bevægelse. b) Udtryk, musik og drama. c) Værksted, natur og teknik. 5) Praktikuddannelse, svarende til 74 ECTS-point. 6) Specialisering inden for ét af følgende arbejds- eller funktionsområder, svarende til 5 ECTSpoint udover elementer fra pædagogik, linjefag og praktikuddannelse, jf. § 4, stk. 1: 62

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

a) Børn og unge. b) Mennesker med nedsat funktionsevne. c) Mennesker med sociale problemer. Stk. 2. I uddannelsen indgår et bachelorprojekt, svarende til 12 ECTS-point. Stk. 3. Den studerende skal gennem de 3 obligatoriske fag, jf. stk. 1, nr. 1 – 3, opnå kompetence til at forstå og vurdere betingelser og vilkår for at udføre arbejde som pædagog. Fagene bidrager til at sætte den studerende i stand til at kunne analysere og vurdere muligheder og begrænsninger for pædagogisk arbejde og til at kunne gennemføre, formidle og begrunde den pædagogiske indsats. Stk. 4. Den studerende skal gennem det valgte linjefag, jf. stk. 1, nr. 4, opnå kompetence til at kunne gennemføre pædagogisk begrundede processer, der er udviklende, lærende og stimulerende for brugernes liv og velfærd. Den uddannede pædagog skal ved beherskelse af et linjefag kunne arbejde med brugernes motivation, engagement og kreativitet gennem innovativ udnyttelse af de muligheder og virkemidler, som står til rådighed for pædagogen og brugerne. § 4. Arbejdet med specialiseringen skal have et omfang svarende til 35 ECTS-point, som sammensættes således, at 5 ECTS-point er rettet mod den valgte specialisering, 10 ECTS-point er fra faget Pædagogik, 5 ECTS-point er fra linjefaget, og 15 ECTS-point er fra praktikuddannelsen. Stk. 2. Den studerende skal gennem specialiseringen opnå fordybelse inden for specifikke dele af professionsområdet, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, samtidig med at tilegnet viden og tilegnede metoder i specialiseringen skal kunne anvendes i forhold til andre dele af professionsområdet. § 5. I uddannelsen indgår et tværprofessionelt element, svarende til 8 ECTS-point, som sammensættes af elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer, jf. § 3, stk. 1. Stk. 2. Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver. § 6. Om mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKFer) for de i § 3, stk. 1, § 4 og § 5 nævnte elementer, henvises til følgende bilag: 1) Pædagogik. 2) Dansk, kultur og kommunikation. 3) Individ, institution og samfund. 4) Sundhed, krop og bevægelse. 5) Udtryk, musik og drama. 6) Værksted, natur og teknik. 7) Praktikuddannelse. 8) Specialiseringen. 9) Det tværprofessionelle element. Stk. 2. Nærmere regler om fagenes og de faglige elementers indhold på grundlag af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder i bilag 1 – 9 samt undervisnings- og arbejdsformer fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 1 – 4 og 6. § 7. Målet for bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig 1) særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt og 2) færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data samt færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser. Stk. 2. Nærmere regler om bachelorprojektets udarbejdelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 5.

63

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse § 8. Uddannelsen tilrettelægges således, at dens vidensgrundlag er professions- og udviklingsbaseret samt forskningstilknyttet og således, at teoretisk og praktisk uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Stk. 2. Relevante nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder integreres i størst muligt omfang i uddannelsen. § 9. De tre obligatoriske fag, jf. § 3, stk. 1, nr. 1- 3, tilrettelægges således, at de har både indbyrdes sammenhæng og sammenhæng til uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Faget Pædagogik indgår som en del af specialiseringen både før og efter praktikperioden i 6. semester, jf. § 4, stk. 1. Stk. 2. Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen. Linjefaget indgår som en del af specialiseringen, jf. § 4, stk. 1. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge et samlet introduktionsforløb for de tre linjefag, jf. § 3, stk. 1, nr. 4. Stk. 3. Nærmere regler om fagenes tilrettelæggelse, herunder placering i studieforløbet, fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 1. § 10. Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6. semester. Stk. 2. Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen, § 14, stk. 1. Stk. 3. Nærmere regler om specialiseringens tilrettelæggelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 3. § 11. Det tværprofessionelle element tilrettelægges således, at det indgår i uddannelsesinstitutionens undervisning, i praktikuddannelsen og i samspil med mindst én samarbejdspart fra relevante professioner. Stk. 2. Nærmere regler om det tværprofessionelle elements indhold og tilrettelæggelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 4. § 12. Bachelorprojektet placeres i 7. semester. Bachelorprojektet skal være skriftligt og kan udarbejdes i en gruppe på op til 4 studerende. Stk. 2. I bachelorprojektet behandles en selvvalgt problemstilling, der er relevant i forhold til professionsområdet, og som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. I projektet skal den studerende demonstrere kendskab til videnskabelig teori og metode og skal inddrage undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis, eventuelt fra praktikuddannelsen. Stk. 3. Nærmere regler om tilrettelæggelse af bachelorprojektet fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 5. Praktikuddannelsen § 13. Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik, svarende til 14 ECTS-point, i 1. studieår og to lønnede praktikperioder på hver 6 måneder, svarende til hver 30 ECTS-point, i henholdsvis 3. og 6. semester. Stk. 2. 1. års praktikuddannelse tilrettelægges med 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 5 studiedage på uddannelsesinstitutionen.

64

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Stk.3. 2. og 3. års praktikuddannelse tilrettelægges med praktikperioder på hver 6 måneder i henholdsvis 3. og 6. semester med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om ugen. Heri indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen for hver praktikperiode. Stk. 4. Det skal tilstræbes, at den enkelte studerende gennem praktikperioderne opnår et bredt kendskab til den pædagogiske praksis. Ved tildeling af praktikplads i 6. semester skal det endvidere tilstræbes, at den studerendes ønske om specialisering så vidt muligt opfyldes blandt de mulige praktikpladser. Stk. 5. Nærmere regler om placering af 1. studieårs praktikuddannelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 2. § 14. Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8, med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Stk. 2. Praktikstedet har ansvar for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden, jf. § 15, stk. 2. Stk. 3. Senest når 2/3 af 1. års praktikperiode er forløbet, skal praktikstedet efter drøftelse med uddannelsesinstitutionen og den studerende og med inddragelse af den studerendes praktikdokument, jf. § 15, stk. 1, udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål, jf. § 15, stk. 2, i resten af perioden. Uddannelsesinstitutionen skal underrettes om udtalelsen. En tilsvarende udtalelse skal afgives, senest når 2/3 af hver af de lønnede praktikperioder er forløbet, og praktikstedet har afholdt et møde mellem praktikstedet, den studerende og uddannelsesinstitutionen. § 15. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument. Dokumentet skal indeholde den studerendes begrundede forventninger og eventuelle spørgsmål til praktikstedet, den studerendes overvejelser over den kommende praktikperiode og dens sammenhæng med uddannelsen i øvrigt samt den studerendes øvrige forberedelse til den kommende praktikuddannelse, herunder notater om læsning af relevant litteratur. Stk. 2. Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende de konkrete læringsmål for praktikperioden. Læringsmålene udarbejdes med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen, jf. § 14, stk. 1, i praktikdokumentet, jf. stk. 1, og i bilag 7, dog tillige i bilag 8 for 6. semesters praktikperiode. Læringsmålene skal godkendes af såvel praktiksted som uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse. De godkendte læringsm ål danner grundlag for udtalelsen i henhold til § 14, stk. 3, samt for den afsluttende praktikvurdering, jf. § 22, stk. 1. Stk. 3. I den enkelte praktikperiode anvender den studerende praktikdokumentet til at dokumentere sit arbejde med at nå læringsmålene for praktikperioden, herunder erfaringer om pædagogiske problemstillinger, processer og refleksioner samt undervisning og vejledning. Vedligeholdelse af praktikdokumentet sker i samarbejde med praktikstedet. Stk. 4. Efter den enkelte praktikperiode anvender den studerende praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet. § 16. Uddannelsesinstitutionen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens mål, herunder på opstilling af konkrete læringsmål, inden for rammerne af bilag 7, dog tillige bilag 8 for 6. semesters praktikperiode. Endvidere vejleder uddannelsesinstitutionen den studerende i udarbejdelse af praktikdokumentet, jf. § 15, stk. 1.

65

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende undervisning og vejledning af uddannelsesinstitutionen, jf. § 13, stk. 2 og 3. Undervisningen skal tage udgangspunkt i praktikuddannelsens faglige kompetencemål, jf. bilag 7, dog tillige bilag 8 for 6. semesters praktikperiode, og skal inddrage de studerendes erfaringer fra praktikperioden med henblik på den studerendes refleksion over og analyse af pædagogisk praksis samt af betingelserne herfor. Under praktikperioden skal uddannelsesinstitutionen i øvrigt være i kontakt med praktikstedet og den studerende og om nødvendigt yde vejledning til den studerende og deltage i tilpasninger af praktikforløbet. Stk. 3. Efter praktikperioden inddrager uddannelsesinstitutionen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen på uddannelsesinstitutionen. Endvidere inddrager uddannelsesinstitutionen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende. § 17. Uddannelsesinstitutionen kan tillade en studerende at gennemføre den ene af de lønnede praktikperioder, jf. § 13, stk. 1, i udlandet, når praktikforholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktikuddannelse skal være indgået senest 2_ måned før praktikperiodens begyndelse. Stk.2. Kravet om, at praktikforholdet skal være lønnet, jf. § 13, stk. 1, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden. Stk.3. I forbindelse med tilladelsen til praktikuddannelse i udlandet kan uddannelsesinstitutionen fravige § 16, stk. 2, § 22 stk. 2, 2. - 4. pkt., når de hensyn, der ligger til grund for disse regler, tilgodeses på anden måde. Praktikstedets udtalelse efter § 14, stk. 3, 3. pkt. kan afgives uden afholdelse af møde. Kapitel 4 Deltagelse i uddannelsen § 18. Den studerende skal deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen i henhold til denne bekendtgørelse. Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til uddannelsens 1. studieår og til praktikken. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal registrere den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen skal orientere de studerende om deltagelsespligten og om registreringen af deres deltagelse i uddannelsen. Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, hvorledes deltagelsespligten kan opfyldes i de forskellige dele af uddannelsen, og hvorledes deltagelsen i uddannelsen registreres, jf. § 23, stk. 2, nr. 8. § 19. Manglende opfyldelse af deltagelsespligten medfører, at den studerende pålægges at indhente det forsømte og kan herunder pålægges at gå dele af uddannelsen om. Stk. 2. Opfyldelse af deltagelsespligten i henhold til § 18, stk. 1, er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøve i det pågældende fag eller faglige element, jf. § 20, stk. 1 – 5, og for at få den enkelte praktikperiode godkendt. Stk. 3. Har den studerende trods skriftlig advarsel gentagne gange eller gennem længere tid undladt at opfylde pligten efter § 18, stk. 1, kan den studerende bortvises fra uddannelsesinstitutionen.

66

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Kapitel 5 Bedømmelse § 20. Ved udgangen af 1. studieår afholdes en intern prøve, der sammenfattende skal dokumentere, i hvilken grad den studerende har tilegnet sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt viden om undervisningsfagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver. Stk. 2. I 4. semester afsluttes faget Individ, institution og samfund, og i 5. semester afsluttes faget Dansk, kultur og kommunikation hver med en prøve. For den enkelte studerende er den ene prøve en intern prøve, den anden prøve en ekstern prøve. Uddannelsesinstitutionen afgør ved lodtrækning, om prøven i 4. semester er intern eller ekstern. Stk. 3. Linjefaget og faget Pædagogik afsluttes hver med en ekstern prøve i 7. semester. Stk. 4. Specialiseringen afsluttes i 7. semester med en intern prøve i form af en skriftlig rapport. Emnet for rapporten vælges af den studerende inden for specialiseringens område og skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Den studerende skal i rapporten sammenfatte sit teoretiske og praktiske arbejde med den valgte specialisering og demonstrere opfyldelse af målene for specialiseringen inden for væsentlige områder af CKFerne, jf. bilag 8. Rapporten bedømmes med Bestået/Ikke bestået. Stk. 5. Det tværprofessionelle element bedømmes ved en intern prøve i form af en skriftlig rapport med Bestået/Ikke bestået. Stk. 6. Før den studerende kan afslutte bachelorprojektet skal de i stk. 1 – 5 nævnte prøver være bestået og praktikperioderne være godkendt, jf. § 22, stk. 3. Bachelorprojektet bedømmes ved en ekstern mundtlig prøve i slutningen af 7. semester. Der gives en samlet karakter på grundlag af en vurdering af projektet og den mundtlige præstation ved prøven. Er projektet udarbejdet af en gruppe, skal hver enkelt studerende i gruppen identificere sit eget arbejde, der herefter indgår i bedømmelsesgrundlaget. Stk. 7. Prøverne er individuelle og skal bestås hver for sig. Prøverne efter stk. 1 – 3 og stk. 6 skal bedømmes efter 7-trinsskalaen. § 21. Alle prøver afholdes på dansk. Prøverne kan eventuelt afholdes på svensk, norsk eller engelsk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk, jf. stk. 2. Stk. 2. For den enkelte studerende kan uddannelsesdele svarende til 60 ECTS-point bedømmes ved prøve afholdt på engelsk, hvis uddannelsesdelene tillige har været udbudt og gennemført på engelsk. Institutionens prøveafholdelse på engelsk kræver godkendelse fra Undervisningsministeriet for hver uddannelsesdel. Stk. 3. Nærmere regler om prøverne, herunder deres nærmere placering i uddannelsen, prøveform og prøvesprog, fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 9. Stk. 4. For prøver og eksamen gælder i øvrigt bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (prøvebekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. § 22. Senest tre uger før afslutningen af hver praktikperiode afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokument, jf. § 15, stk. 1, en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes. Stk. 2. Er praktikstedet betænkelig ved at indstille den studerendes praktikperiode til godkendelse, skal den studerende have mulighed for inden for en frist af 1 uge skriftligt at kommentere

67

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

praktikstedets indstilling. Uddannelsesinstitutionen afholder et møde mellem den studerende, praktikstedet og en af uddannelsesinstitutionens praktikmedarbejdere. På grundlag af samtalen ved mødet, der tager udgangspunkt i praktikstedets indstilling og den studerendes evt. kommentarer, afgiver praktikstedets og uddannelsesinstitutionens medarbejdere inden for en frist af 1 uge hver en skriftlig indstilling om, hvorvidt praktikperioden kan godkendes. Den studerende skal have mulighed for inden for en frist af 1 uge skriftligt at kommentere indstillingerne. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen træffer på grundlag af den eller de afgivne indstillinger og den studerendes eventuelle kommentarer, jf. stk. 1 og 2, afgørelse om, hvorvidt praktikperioden skal bedømmes til Godkendt eller Ikke godkendt. Stk. 4. En studerende, hvis praktikperiode bedømmes til Ikke godkendt, kan ikke fortsætte på uddannelsens næste trin, men har ret til at gå perioden om én gang. Stk. 5. Afbrydes en studerendes praktikperiode, efter at mindst halvdelen af perioden er forløbet, skal praktikstedet afgive en udtalelse om, hvorvidt der er tilstrækkeligt grundlag for, at perioden kan vurderes. I givet fald afgives en indstilling om vurdering af praktikken, der herefter behandles efter reglerne i stk. 1 – 3. Er mindst halvdelen af perioden tilbage, og uddannelsesinstitutionen kan anvise et andet praktiksted, hvor praktikuddannelsen umiddelbart kan fortsætte, kan den studerende genoptage praktikuddannelsen og få den bedømt. Kapitel 6 Studieordningen § 23. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om: 1) De obligatoriske fags og linjefagenes nærmere indhold og tilrettelæggelse, jf. § 6, stk. 2, § 9, stk. 3, og bilagene 1 - 6. 2) Praktikuddannelsen, herunder placering af 1. studieårs praktikperiode, jf. § 6, stk. 2, § 13, stk. 5, og bilag 7. 3) Specialiseringens indhold og tilrettelæggelse, jf. § 6, stk. 2, § 10, stk. 3, og bilag 8. 4) Det tværprofessionelle elements indhold og tilrettelæggelse, jf. § 6, stk. 2, § 11, stk. 2, og bilag 9. 5) Udarbejdelse og tilrettelæggelse af bachelorprojektet, jf. § 7, stk. 2, og § 12, stk. 3. 6) Undervisnings- og arbejdsformer, herunder IT, studierejse samt andre særlige studieaktiviteter, jf. § 6, stk. 2. 7) Internationalisering, jf. § 17 og § 21, stk. 1. 8) Deltagelsespligt, herunder mødepligt, jf. § 18, stk. 4, samt eventuel studietidsforlængelse, jf. § 2, stk. 2. 9) Prøver, jf. stk. 3, og § 21, stk. 3. 10) Overgangsregler, jf. § 24, stk. 2. 11) Eventuel merit, jf. § 25, stk. 2. 12) Studievejledning og faglig vejledning, jf. § 28, stk. 2. Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til prøvebekendtgørelsen. Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, at uddannelsesinstitutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

68

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

§ 24. Ved udarbejdelse og væsentlige ændringer af studieordningen indhenter uddannelsesinstitutionen en udtalelse fra censorformandskabet, jf. prøvebekendtgørelsen, og fra de studerendes råd samt fra en repræsentant for praktikstederne. Stk. 2. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Stk. 3. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Kapitel 7 Merit, fritagelse og dispensation § 25. Beståede uddannelseselementer ved en uddannelsesinstitution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de øvrige institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat af institutionen i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. § 26. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge et særligt studieforløb eller fritage en studerende for dele af fag eller faglige elementer, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke kan gennemføre uddannelsen, herunder prøveaflæggelsen, på normal måde eller i fuldt omfang. Er uddannelsen gennemført i et reduceret omfang skal det fremgå af eksamensbeviset. § 27. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Stk. 2. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra det tilfælde, der er nævnt i § 2, stk. 2. Kapitel 8 Andre regler § 28. Uddannelsesinstitutionen tilbyder gennem hele uddannelsen den studerende studievejledning og faglig vejledning. Stk. 2. Nærmere regler om studievejledning og faglig vejledning fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 12. § 29. En studerende kan bortvises fra uddannelsesinstitutionen i en periode og i gentagelsestilfælde samt i meget grove tilfælde bortvises helt, hvis den studerende trods skriftlig advarsel 1) groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende eller uddannelsesinstitutionens medarbejdere eller samarbejdspartnere, 2) på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholmisbrug eller lignende frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik. Stk. 2. En studerende kan i øvrigt bortvises fra uddannelsesinstitutionen, hvis den studerende har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforeneligt med, at den studerende fortsætter uddannelsen på uddannelsesinstitutionen.

69

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Kapitel 9 Meritpædagoguddannelsen § 30. Uddannelsen kan udbydes som en særligt tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Optagelse til uddannelsen efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren ud over de almindelige adgangskrav til uddannelsen har erfaring fra pædagogisk eller tilsvarende arbejde i et omfang, der svarer til normalt mindst 5 års fuldtidsbeskæftigelse. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen afgør, om adgangskravene efter stk. 2 er opfyldt for den enkelte ansøger. § 31. Kapitel 1 – 8 og 10 gælder for uddannelsen med følgende afvigelser: 1) Uddannelsen tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen inden for en ramme svarende til 150 ECTS-point, jf. endvidere § 25, stk. 2. Uddannelsen kan tilrettelægges på heltid eller deltid. Dog kan højst 1 år tilrettelægges på heltid for den enkelte studerende. 2) Uddannelsen omfatter ikke den lønnede praktikuddannelse, der er nævnt i § 13, stk. 1. 3) Arbejdet med specialiseringen skal have et omfang svarende til 34 ECTS-point, som sammensættes således, at 5 ECTS-point er rettet mod den valgte specialisering, 10 ECTS-point er fra faget Pædagogik, 5 ECTS-point er fra linjefaget, og 14 ECTS-point er fra den ulønnede praktikperiode eller fra erfaring fra pædagogisk arbejde på minimum 1 år inden for den valgte brugergruppe . 4) Prøverne følger ikke semesterplaceringen i § 20, men aflægges i samme rækkefølge som anført i § 20. 5) Bachelorprojektet kan først afsluttes, når alle prøver er bestået og den ulønnede praktikuddannelse godkendt. § 32. Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse. Kapitel 10 Klage § 33. Uddannelsesinstitutionen skal, når den træffer afgørelser efter denne bekendtgørelse, iagttage principperne om god forvaltningsskik. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. § 34. Klager over prøver og eksamen behandles efter reglerne i prøvebekendtgørelsen. Kapitel 11 Ikrafttræden m.v. § 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007.

70

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 930 af 8. december 1997 om uddannelse af pædagoger ophæves. Stk. 3. Studerende, der er begyndt på pædagoguddannelsen før 1. august 2007, kan færdiggøre uddannelsen efter reglerne i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse, bortset fra dens § 19, 2. pkt. om gruppeprøve. Disse studerende har ret til at modtage undervisning indtil sommeren 2011. Prøver afholdes sidste gang ved sommereksamen 2012.

Undervisningsministeriet, den 13. marts 2007 Bertel Haarder /Kirsten Lippert

71

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bilag 1 Pædagogik 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at tilvejebringe viden, indsigt og refleksion med henblik på og som del af pædagogisk arbejde og udvikling af den pædagogiske profession. I faget indgår aspekter af psykologisk, antropologisk, sociologisk, filosofisk samt sundhedsvidenskabelig teori og metode. Faget kvalificerer til pædagogisk arbejde med fokus på livskvalitet, handlemuligheder og demokratisk deltagelse. Pædagogik er uddannelsens centrale fag, som indgår i og forholder sig til uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogisk arbejde og udviklingsprojekter, b) begrunde pædagogiske handlinger ud fra centrale teorier og metoder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelse, d) opbygge faglige og personlige relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces, e) identificere mistrivsel hos mennesker, herunder udsatte børn og unge, f) analysere, dokumentere og evaluere forhold vedrørende brugernes trivsel og udvikling, g) identificere, analysere og vurdere relevant viden og forskning i forhold til en konkret pædagogisk problemstilling, h) diskutere pædagogiske anskuelser og værdier på et pædagogikfagligt grundlag, herunder etik og menneskesyn, i) afdække og beskrive historiske, sociale, politiske og økonomiske vilkår for pædagogisk arbejde og j) forholde sig analytisk i anvendelsen og inddragelsen af test, evalueringer og målinger i det pædagogiske arbejde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling. b) Pædagogens fagidentitet og kompetenceområder aktuelt, historisk og komparativt. c) Menneskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn m.v. d) Kulturforståelse, -analyse og -konflikt. e) Inklusion og eksklusion. f) Didaktik og metodik. g) Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde. h) Undersøgelses- og analysemetoder til brug i pædagogisk arbejde.

72

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bilag 2 Dansk, kultur og kommunikation 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at give indsigt i, hvordan kultur, kommunikation og sprog indgår i dannelse af identitet, kulturforståelse og kompetence til at udtrykke sig. Faget giver grundlag for at arbejde med kulturelle og sproglige udtryksformer med henblik på at støtte brugerens udvikling og evne til at indgå i kulturelle fællesskaber. Faget har fokus på den kulturelle sammenhæng, som det pædagogiske arbejde foregår i. Faget etablerer forudsætninger for pædagogens professionelle mundtlige og skriftlige kommunikationsevne. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer, som fremmer mundtlig og skriftlig sprogtilegnelse og andre kommunikative færdigheder samt støtte sprogudvikling, herunder hos børn, unge og voksne med særlige behov, b) understøtte udviklingen af brugeres kommunikative kompetencer og udtryksformer, c) analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer og d) kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med brugere, pårørende, fagpersoner, myndigheder m.v. gennem mundtlige, skriftlige og mediebaserede formidlingsformer under hensyn til modtagerens faglige, sproglige og kulturelle baggrund. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andetsprogstilegnelse og børn, unge og voksne med særlige behov. b) Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer, herunder retorik og genrer. c) Fortællinger, fiktions- og faktalitteratur, billedsprog, rim og remser. d) Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed. e) Kulturelle fællesskaber udtrykt gennem lege, ritualer og traditioner. f) Æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige og kulturelle betydning. g) Forestillinger og normer af etisk, æstetisk, ideologisk og religiøs karakter.

73

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bilag 3 Individ, institution og samfund 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til at analysere samspillet mellem individuelle, institutionelle og samfundsmæssige forhold. Faget har fokus på den institutionelle og samfundsmæssige sammenhæng, som det pædagogiske arbejde foregår i. Faget etablerer forudsætninger for professionelt samarbejde. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende centrale teorier, begreber og metoder vedrørende samspillet mellem individ, institution og samfund, b) forstå betydningen af den samfundsmæssige og institutionelle sammenhæng for individet, det pædagogiske miljø og den pædagogiske profession i et demokratisk samfund, c) identificere og analysere problemstillinger og udviklingsmuligheder i individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv, d) samarbejde professionelt med personer inden for og uden for professionen, herunder pårørende og e) arbejde professionelt på grundlag af gældende bestemmelser. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Samspil mellem individ, gruppe og samfund og dets betydning for opvækst- og livsvilkår. b) Institutioners organisation, kultur, fysiske rammer og samfundsmæssige funktion samt interne og eksterne relationer. c) Samarbejdsrelationer, interaktioner, konflikter og vold, sociale strukturer, mønstre samt udviklingsmuligheder set ud fra individuelle, institutionelle og samfundsmæssige perspektiver. d) Den samfundsmæssige og socialpolitiske udvikling og betydning for pædagogens ansvarsområder i velfærdsstaten. e) Internationale konventioner og lovgivning, herunder regler om tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger.

74

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bilag 4 Sundhed, krop og bevægelse 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med kropslig aktivitet: Leg, bevægelse, dans og idræt. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes kropsbevidsthed, aktivitetsglæde, udfoldelseslyst og sundhed. Faget har fokus på fysisk udfoldelse og knytter sig til leg, spil, krop og sundhed. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdigudannede kan a) anvende og udvikle bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter, b) tilrettelægge forløb under hensyn til fysiologiske, sundhedsmæssige og sociale forudsætninger, c) inspirere og motivere til deltagelse i kropslige aktiviteter, d) arbejde for sundhedsfremme på baggrund af kendskab til folkesundhed, herunder omsætte og formidle sundheds- og idrætspolitiske programmer og kampagner, e) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige potentialer og f) forstå fysiske og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Leg, bevægelse, sundhed og idræt. b) Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv. c) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. d) Institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætsskultur. e) Kost og hygiejne. f) Seksualitet og kropslighed.

75

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bilag 5 Udtryk, musik og drama 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med musik, drama og andre udtryksformer. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes glæde ved at udtrykke sig. Faget har fokus på evnen til at udtrykke sig og på æstetiske erfarings- og erkendelsesprocesser inden for musik, drama og lignende udtryksformer. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende og udvikle æstetisk skabende processer med musik, drama og andre udtryksformer, b) tilrettelægge forløb under hensyn til varierende forudsætninger, c) inspirere og motivere til brug af musikalske, dramatiske og andre udtryksformer, d) vurdere og perspektivere fagets pædagogiske og samfundsmæssige betydning, e) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer og f) forstå skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Leg, kultur, æstetik og kunst. b) Musik, drama og teater i pædagogisk perspektiv. c) Brug og betydning af forskellige udtryksformer, individuelt, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt. d) Udtryksformernes sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter. e) Brug og betydning af fagets materialer, instrumenter og teknikker.

76

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bilag 6 Værksted, natur og teknik 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med naturen, den kulturskabte fysiske omverden og brugerens kompetence til at udtrykke sig. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes udtryksbevidsthed, aktivitetsglæde og udfoldelseslyst. Faget har fokus på kreativ inddragelse af det håndværksmæssige, det kunstneriske, det naturvidenskabelige og det tekniske. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende og udvikle pædagogiske processer med naturen og de kulturskabte fysiske omgivelser samt kunstneriske, skabende og tekniske processer, b) tilrettelægge forløb under hensyn til forskellige brugeres forudsætninger, c) inspirere og motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse, d) forholde sig nysgerrig og eksperimenterende til undersøgelse af naturlige og kulturskabte omgivelser og deres tekniske processer, e) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer og f) forstå naturfaglige og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Håndværk, kunst, natur og teknik. b) Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv. c) Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billed- og formskabende arbejde. d) Materialer og teknikker i kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser og udtryksformer. e) Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder. f) Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi.

77

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bilag 7 Praktikuddannelse 1. Signalement Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. 2. Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder.

Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis.

Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov,

78

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme.

3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.

79

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bilag 8 Specialisering 1. Signalement Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole.

Mennesker med nedsat funktionsevne a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.

80

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer.

Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise.

81

Bilag 2: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bilag 9 Det tværprofessionelle element 1. Signalement Det tværprofessionelle element bidrager til uddannelsens målsætning ved, at den studerende på baggrund af kendskab til egen og andre professioners faglighed og identitet kvalificerer sig til at samarbejde med relevante professionsaktører uden for professionsområdet med henblik på at kvalificere og nytænke den tværprofessionelle indsats. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) etablere og indgå i samarbejde med andre professioner med henblik på at kvalificere og koordinere den pædagogiske indsats i en samfundsmæssig sammenhæng, b) medvirke til, at brugerens perspektiv inddrages og er i centrum for den tværprofessionelle indsats, c) inddrage faglig ekspertise fra relevante professionsområder, d) skabe og udvikle tværprofessionelle netværk og ligeværdige samarbejdsrelationer, e) anvende og kommunikere viden om den pædagogiske professions ansvarsområde, kompetencer, værdier og etik og f) anvende centrale teorier, begreber og metoder, herunder kan reflektere over professionsrelevante dilemmaer i det tværprofessionelle arbejde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Den pædagogiske professions ansvar og kompetence i løsning af de tværprofessionelle opgaver, herunder værdier, etik og kernefaglighed. b) Viden om en eller flere andre professioners ansvar, værdier, etik og kernefaglighed som eksemplarisk princip. c) Lovgrundlag for tværprofessionelt samarbejde, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. d) Teorier, metoder og vidensformer til analyse, refleksion og evaluering af handlemuligheder og perspektiver i forhold til den tværprofessionelle indsats. e) Tværprofessionelle samarbejdsteorier, metoder og forskningsresultater. f) Teorier og læringsformer til at skabe og udvikle tværprofessionelt netværk.

82

Undervisningsministeriets håndbogsserie

Undervisningsministeriets håndbogsserie I denne serie udsender Undervisningsministeriet publikationer med baggrundsorientering om lovgivningen, uddannelser og enkelte fag samt vejledninger om god praksis mv. Håndbøgerne er rettede mod uddannelsernes drift.

2009 Nr. 1 – 2009: Praktik i pædagoguddannelsen – uddannelse, opgaver og ansvar (ISBN 978-87-603-2734-6) (Videregående uddannelser) 2008 Nr. 1 – 2008: Håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU – vurdering og anerkendelse af realkompetencer inden for arbejdsmarkedsuddannelserne (ISBN 978-87-603-2675-2) (Arbejdsmarkedsuddannelser) Nr. 2 – 2008: Erhvervsøkonomi i erhvervsuddannelserne – råd og vink (internetpublikation) (Erhvervsfaglige uddannelser) Nr. 3 – 2008: Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse – en håndbog (ISBN 978-87-603-2680-6) (Voksen- og efteruddannelser) Nr. 4 – 2008: Tvistighedsnævntes årsberetning 2007 (ISBN 978-87-603-2706-3) (Erhvervsfaglige uddannelser) Nr. 5 – 2008: Censor ved faglige prøver i erhvervsuddannelserne (internetpublikation) (Erhvervsfaglige uddannelser) Nr. 6 – 2009: Realkompetence – parat til GVU-start på SOSU (ISBN 978-87-603-2732-2) (Erhvervsfaglige uddannelser) 2007 Nr. 1 – 2007: Sortbog om lov nr. 315 af 19. april 2006. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (internetpublikation) (Videregående uddannelser) Nr. 2 – 2007: Informationsteknologi i erhvervsuddannelserne – råd og vink (internetpublikation) (Erhvervsfaglige uddannelser) Nr. 3 – 2007: Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever – en vejledning (ISBN 978-87-603-2601-1) (Grundskolen) Nr. 4 – 2007: Vi kan jo prøve. Evaluering i specialundervisningen – god praksis (ISBN 978-87-603-2637-0) (Grundskolen) Nr. 5 – 2007: Vis, hvad du kan. Materiale til sprogscreening af tosprogede småbørn, skolestartere og skoleskiftere (internetpublikation) (Grundskolen) Nr. 6 – 2007: Dansk tegnsprog i folkeskolen – god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse (internetpublikation) (Grundskolen) Nr. 7 – 2007: Ny mesterlære – sådan gør man (ISBN 978-87-603-2669-1) (Erhvervsfaglige uddannelser) Nr. 8 – 2007: Salg og service i erhvervsuddannelserne – råd og vink (internetpublikation) (Erhvervsfaglige uddannelser) 2006 Nr. 1 – 2006: Overgang til selveje. Håndbog til de midlertidige bestyrelser på gymnasier og hf-kurser (UVM 4-053) Nr. 2 – 2006: Overgang til selveje. Håndbog til de midlertidige bestyrelser på social- og sundhedsskoler (UVM 4-054) Nr. 3 – 2006: Overgang til selveje. Håndbog til de midlertidige bestyrelser på voksenuddannelsescentre (UVM 4-055) Nr. 4 – 2006: Overgang til selveje. Håndbog til de midlertidige bestyrelser på sygepleje- og radiografskoler (UVM 4-056)

83

Undervisningsministeriets håndbogsserie

Nr. 5 – 2006: Matematik i erhvervsuddannelserne – råd og vink (internetpublikation) (Erhvervsfaglige uddannelser) Nr. 6 – 2006: Vejledning til køb, leje og leasing af kopimaskiner og printere (UVM) (indkøb på institutioner) Nr. 7 – 2006: Realkompetencevurdering i EUD – praktiske muligheder (UVM 7-371) (Erhvervsfaglige uddannelser) Nr. 8 – 2006: Samfundsfag i erhvervsuddannelserne – råd og vink (internetpublikation) (Erhvervsfaglige uddannelser) Nr. 9 – 2006: Naturfag, fysik og kemi i erhvervsuddannelserne – råd og vink (internetpublikation) (Erhvervsfaglige uddannelser) Nr. 10 – 2006: Fremmedsprog i erhvervsuddannelserne – råd og vink (internetpublikation) (Erhvervsfaglige uddannelser) Nr. 11– 2006: Læring, kommunikation og samarbejde i erhvervsuddannelserne – råd og vink (internetpublikation) (Erhvervsfaglige uddannelser) Nr. 12– 2006: Skolepraktik i erhvervsuddannelserne (UVM 7-372) (Erhvervsfaglige uddannelser) Nr. 13 – 2006: Fælles Mål i skolens hverdag – hvordan? (internetpublikation) (Grundskolen) Nr. 14 – 2006: 2006: Sprogtest i AMU. Inspirationsmateriale til sprogtest af personer med dansk som andetsprog ved optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse (internetpublikation) (Arbejdsmarkedsuddannelser) Nr. 15 – 2006: Sortbog om lov nr. 579 af 9. juni 2006. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (internetpublikation) (Videregående uddannelser) Nr. 16 – 2006: Håndbog i AMUs tilbud til ﬂygtninge og indvandrere (internetpublikation) (Arbejdsmarkedsuddannelser) Nr. 17 – 2006: Kvik-Guide til VisKvalitet.dk (UVM 13-005) (Arbejdsmarkedsuddannelser) Visse af de trykte publikationer – som i oversigten er forsynet med et UVM-bestillingsnummer eller ISBN-nummer – kan mod betaling af et ekspeditionsgebyr rekvireres hos Nordisk Bog Center eller hos boghandlere. Andre publikationer kan købes samme sted. For priser se: http://www.uvm.dk/service/Publikationer.aspx Internetpublikationer kan til eget brug frit downloades fra http://www.uvm.dk/service/Publikationer.aspx

Praktik i pædagoguddannelsen – uddannelse, opgaver og ansvar Publikationen indgår i Undervisningsministeriets håndbogsserie som nr. 1 – 2009 Forfattere: Lektor Anne Greve og lektor Birgitte Højberg Redaktion: Lise Bagge Rasmussen, Undervisningsministeriet, Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt arbejde Serieredaktion og produktion: Karen Ormstrup Søndergaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationsenheden Graﬁsk tilrettelæggelse og omslag: Sanne Mains, Mastermains Fotos: Lars Skaaning, Preben Søborg 1. udgave, 1. oplag, februar 2009: 10.000 stk. ISBN 978-87-603-2734-6 ISBN (WWW) 978-87-603-2735-3 Internetadresse: www.uvm.dk/paedagogpraktik Udgivet af Undervisningsministeriet, Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Bestilles (ISBN 978-87-603-2734-6) hos: NBC Ekspedition, tlf. 56 36 40 40, fax 56 36 40 39 eller e-mail: [email protected] Telefontid: Mandag-torsdag 9.30-16.00, fredag 9.30-15.00 Tryk: Scanprint A/S Trykt med vegetabilske trykfarver på svanemærkegodkendt papir Printed in Denmark 2009

84

Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationsenheden i Undervisningsministeriet, telefon 33 92 50 57 eller e-mail: [email protected]

Praktikken er helt central i pædagoguddannelsen. Praktik i pædagoguddannelsen skal hjælpe og inspirere praktikstederne i forhold til de opgaver, der er forbundet med at have studerende i praktik. Derudover kan publikationen være til inspiration for uddannelsesinstitutioner og studerende. Pædagoguddannelsen blev reformeret i 2007. Det er et krav, at der er tæt sammenhæng mellem praktikken og den øvrige uddannelse. Blandt andet skal uddannelsesinstitutionen i løbet af praktikken være i kontakt med praktikstedet og den studerende, ligesom de studerendes erfaringer fra praktikken løbende skal inddrages på uddannelsesinstitutionen. Publikationen giver en række konkrete eksempler både på forskellige praktiksteders pædagogiske arbejde og på studerendes arbejde med læringsmål i praktikken.

Praktik i pædagoguddannelsen - uddannelse, opgaver og ansvar Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 1 – 2009

Praktik i pædagoguddannelsen. - uddannelse, opgaver og ansvar

Recommend Documents