STUDIEPLAN 2011-2012 Gældende for hold 09S Traineepædagoguddannelsen
3. og 4. studieår
Pædagoguddannelsen i Jelling Juli 2011 1
Indhold STUDIEPLAN 2011-2012 .................................................................................................................................... 1 1.
Studieplanens opbygning på 1. studieår: ................................................................................................. 6
2.
Tillæg til studieplan: ................................................................................................................................. 6 2.1
Semesterplaner: ................................................................................................................................ 6
2.2
Undervisningsplaner: ........................................................................................................................ 6
2.3
Praktikhåndbog: ................................................................................................................................ 6
2.4
International praktikhåndbog: ......................................................................................................... 6
3.
Pædagoguddannelsen i Jelling: ................................................................................................................ 7
4.
Undervisnings-studie- og læringsformer – model: .................................................................................. 8
5.
4.1
Studie- og læringsformer: ................................................................................................................. 9
4.2
Læringsrum: ...................................................................................................................................... 9
4.3
Den studerendes læring: .................................................................................................................. 9
4.4
Organisering i studiegrupper: ......................................................................................................... 10
4.5
Forelæsninger og holdundervisning: .............................................................................................. 10
4.6
Faglig vejledning og workshops: .................................................................................................... 11
4.7
Procesvejledning: ............................................................................................................................ 11
Pædagogisk Værksted: ........................................................................................................................... 11 5.1
Deklarationer: ................................................................................................................................. 11
5.1.1
Hvordan arbejdes der med deklarationer? ............................................................................ 12
5.1.2
Indhold i deklarationen: ......................................................................................................... 12
5.2
Studievejledning – Study support centret: .................................................................................... 13
5.2.1
6.
Studiekontoret: ....................................................................................................................... 13
5.3
Mentorsamtaler: ............................................................................................................................. 13
5.4
Introduktion til studieteknik: ......................................................................................................... 13
5.5
Fronter:............................................................................................................................................ 14
Indledning: .............................................................................................................................................. 16 6.1
DKK .................................................................................................................................................. 16
6.2
Specialiseringsforløbet og Modul 5 i Kulturel Iværksætteri:......................................................... 17
6.2.1
Specialiseringsretningerne i pædagogik ................................................................................ 17
6.2.2
Linjefagene .............................................................................................................................. 17
6.2.3
SKB: .......................................................................................................................................... 17
6.2.4
VNT: ......................................................................................................................................... 17 2
6.2.5
UMD: ....................................................................................................................................... 17
6.2.6
Kulturel Iværksætteri .............................................................................................................. 17
6.3
7.
8.
Oversigt over kompetencemål og CKF-er i specialiseringsforløbet: ............................................ 18
6.3.1
Specialiseringsretningerne ..................................................................................................... 18
6.3.2
Sundhed, Krop og bevægelse ................................................................................................. 19
6.3.3
Værksted, Natur og Teknik ..................................................................................................... 19
6.3.4
Udtryk, Musik og Drama ......................................................................................................... 19
6.3.5
Kulturelt Iværksætteri ............................................................................................................ 19
6.4
Praktikforberedelse til 3. praktik: .................................................................................................. 21
6.5
Indledning: ...................................................................................................................................... 22
6.5.1
Studiedage i praktikperioden: ................................................................................................ 22
6.5.2
Studiedagene har fokus på: .................................................................................................... 22
Indledning: .............................................................................................................................................. 24 7.1
Specialiseringsrapporten: ............................................................................................................... 24
7.2
Pædagogik: ...................................................................................................................................... 24
7.3
Linjefag: ........................................................................................................................................... 24
7.4
SKB: .................................................................................................................................................. 25
7.5
VNT: ................................................................................................................................................. 25
7.6
UMD ................................................................................................................................................ 26
7.7
Bachelorprojekt: ............................................................................................................................. 26
Uddannelsens organisering: ................................................................................................................... 27 8.1
Portfolio: ......................................................................................................................................... 27
8.1.1
Den elektroniske portfoliostruktur: ....................................................................................... 27
8.1.2
Den fysiske portfolio: .............................................................................................................. 27
8.1.3
Portfolien består af følgende rum: ......................................................................................... 27
8.2
Praktik: ............................................................................................................................................ 29
8.3
Kulturelle - og studiesociale aktiviteter: ........................................................................................ 32
8.4
Møde - og deltagelsespligt: ............................................................................................................ 32
8.5
Sygemelding i praktikperioder: ...................................................................................................... 32
8.6
Internationalisering: ....................................................................................................................... 33
8.7
Studierejse: ..................................................................................................................................... 33
8.8
IT i uddannelsen: ............................................................................................................................. 33
8.9
Biblioteket: ...................................................................................................................................... 33 3
8.10
Evaluering:....................................................................................................................................... 34
8.11
Forlagt undervisning: ...................................................................................................................... 34
9.
Fagenes signalement, faglige kompetencemål og CKF: ......................................................................... 34
10.
Traineepædagoguddannelsen: ........................................................................................................... 35
10.1
Optagelsesbetingelser: ................................................................................................................... 35
10.2
Deltagerbetaling og Extras: ............................................................................................................ 35
10.3
Undervisningens tilrettelæggelse: ................................................................................................. 35
10.4
Praktikkens tilrettelæggelse: .......................................................................................................... 35
10.5
Mentor og supervisor: .................................................................................................................... 36
10.6
Kulturelt Iværksætteri: ................................................................................................................... 36
10.7
Afbrydelse af traineeaftalen: ......................................................................................................... 36
11.
Prøver .................................................................................................................................................. 38
11.1
Prøven i “Dansk, Kultur og Kommunikation” ................................................................................ 38
11.2
Eksamensprojekt Kulturelt Iværksætteri (KI): ............................................................................... 39
11.3
Prøven i specialisering: ................................................................................................................... 40
11.4
Prøven i Pædagogik: ....................................................................................................................... 40
11.5
Prøven i Linjefag: ............................................................................................................................ 41
11.6
Prøven i bachelorprojektet ............................................................................................................. 41
12.
Generelle bestemmelser ved prøver: ................................................................................................ 44
12.1
Prøvens varighed: ........................................................................................................................... 44
12.2
Gruppefremstillet produkt: ............................................................................................................ 44
12.3
Omprøve: ........................................................................................................................................ 44
12.4
Sygdom: ........................................................................................................................................... 44
12.5
Klager:.............................................................................................................................................. 45
12.6
Dispensation: .................................................................................................................................. 45
13.
Den skriftlige prøve:............................................................................................................................ 45
13.1
For alle skriftlige opgaver gælder: .................................................................................................. 45
13.2
Opgaven skal indeholde: ................................................................................................................ 46
13.3
Litteraturlisten skal indeholde: ...................................................................................................... 46
13.4
Prøve på engelsk: ............................................................................................................................ 46
13.5
Biblioteket anbefaler at litteraturlisten skrives på følgende måde: ............................................. 47
14.
Ordliste: ............................................................................................................................................... 48
15.
Funktioner (01.07.11) - og definitioner: ............................................................................................. 49 4
Indledning: Studieplanen ved Pædagoguddannelsen i Jelling er en beskrivelse af, hvordan pædagoguddannelsen tilrettelægger rammerne for undervisningen og er skrevet på baggrund af den fælles studieordning for pædagoguddannelserne i Univercity College Lillebælt. Den fælles studieordning er udarbejdet på grundlag af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, af 13. marts 2007. Denne studieplan er en plan for Traineepædagoguddannelsens 3. og 4. studieår, 5.- 6. – og 7. semester. Studiet er tilrettelagt og organiseret som den ordinære pædagoguddannelse. Uddannelsen lægger endvidere vægt på, at de studerende tidligt i studiet erhverver sig en række lærings- og studiekompetencer, der gør dem til kompetente studerende på en evt. videregående uddannelse. Pædagoguddannelsen i Jelling tilbyder et udfordrende læringsmiljø, der er baseret på forskellige og afvekslende studieformer. De studerende er primært organiseret i studiegrupper omkring en procesvejleder. Undervisningen foregår som forelæsninger, holdundervisning, institutionsbesøg, workshops og faglig vejledning, hvor der lægger op til løsning af studieøvelser og feltopgaver og lignende i en portfolio- og deklarationsstruktur. Der er desuden fokus på læring som inddrager krop, håndværk, natur og æstetiske læreprocesser. Pædagoguddannelsen er organiseret således at: Partnerskabsaftalen med Vejle kommune betyder at institutioner og sociale tilbud tilbyder at stille undervisere til rådighed i temaer og projekter hvor professionen har relevant og særlig viden. Der udbydes en række Extra undervisningstilbud, efterspurgt af bl.a. Vejle kommune og andre der indgår i partnerskabsaftale med uddannelsesstedet. Disse Extras kan tilkøbes til traineestuderende samt øvrige studerende. Relationen mellem praktikinstitution og uddannelsessted styrkes gennem praktikvejledernes tilstedeværelse som medbedømmere ved den interne 1. årsprøve. Kulturel Iværksætteri er et projekt som skal ses i tæt sammenhæng med uddannelsens pædagogiske, kulturelle og linjefagsfaglige dimensioner. De 4 moduler tilrettelægges således, at modulerne har indbyrdes sammenhæng fra første til tredje studieår. I slutningen af 5. semester afholdes en intern prøve. Med venlig hilsen Michael Laursen Uddannelseschef ved Pædagoguddannelsen i Jelling University College Lillebælt
5
1.
Studieplanens opbygning på 1. studieår:
Studieplanen indledes med en oversigt over de undervisnings- studie og læringsformer, der er ved pædagoguddannelsen i Jelling. For overskuelighedens skyld, er dette afsnit markeret med den røde farve. Herefter følger et afsnit med en beskrivelse af uddannelsens 3. Studieår, der har følgende tema: ”Den pædagogiske profession”. For overskuelighedens skyld, er dette afsnit markeret med den blå farve. En beskrivelse af uddannelsens 4. studieår, der har temaet: ”Den kompetente pædagog”, markeret med farven orange. Afsnittet som handler om uddannelsens organisering er markeret med den lilla farver og prøveafsnittet er markeret med den olivengrønne farve. Den semesteransvarlige gennemgår studieplanen med det konkrete optags studerende senest 4 uger efter studiestart og planen drøftes igen med henblik på evt. justeringer ved afslutning af 5. semester. Hvert år fremlægges og drøftes studieplanen i studieplansudvalget, med henblik på en justering i forhold til det efterfølgende års optag.
2. 2.1
Tillæg til studieplan: Semesterplaner:
Forud for hvert semester udarbejder den semesteransvarlige en semesterplan, der er en skematisk oversigt over hvilke fag, projekter m.v., der er i semestret og deres placering i forhold til hinanden. Derudover afholder den semesteransvarlige regelmæssige møder med optaget, hvor semesterplanen præsenteres, drøftes og justeres. Målet er at medvirke til, at den studerende får overblik og ser sammenhæng i studiet. Semesterplanen forefindes på Fronter senest 10 dage før semesteret begynder.
2.2
Undervisningsplaner:
Til det enkelte fagforløb eller projektforløb udarbejder underviserne en undervisningsplan. Undervisningsplanen indeholder en beskrivelse af: Mål, indhold, litteratur, national- og international forskning samt dokumentations- og studieopgaver Fordeling af faglige kompetencemål, CKF og indhold Tilrettelæggelse af forløbet herunder deltagelsespligt, undervisnings- og studieformer Evalueringsform og -metode Undervisningsplanen forefindes på Fronter, senest 10 dage før undervisningen begynder.
2.3
Praktikhåndbog:
Praktikhåndbogen indeholder alle forhold vedrørende den studerendes praktik i uddannelsen. Praktikhåndbogen ligger på Fronter, og på USB-stik.
2.4
International praktikhåndbog:
Den internationale praktikhåndbog indeholder alle forhold vedrørende den studerendes praktik i udlandet. Den internationale praktikhåndbog ligger på Fronter, og på USB-stik.
6
3.
Pædagoguddannelsen i Jelling:
Pædagoguddannelsen i Jelling har en særlig profil som er beskrevet og tilrettelagt i studieplanen, hvor der er fokus på: Traineepædagoguddannelsen, som er baseret på et formaliseret partnerskab mellem uddannelsesinstitutionen og den pædagogiske profession. På traineeuddannelsen er den studerende tæt knyttet til en pædagogisk arbejdsplads og har her en fast mentor, som følger den studerende gennem hele uddannelsesforløbet. Studiet er tilrettelagt og organiseret som den ordinære pædagoguddannelse. Der er dog udarbejdet en særskilt studieplan for traineestuderende, der endvidere rummer beskrivelser af det formaliserede partnerskab. Vekselvirkning mellem teori og praksis, hvor den første praktikperiode på 1. studieår, forløber parallelt med uddannelsesfaglige elementer. Således understøttes den studerende i, at anvende sine praksiserfaringer fra praktikken på uddannelsesinstitutionen, samt at anvende sin faglige viden og refleksioner fra uddannelsesinstitutionen i praktikken. Kulturel Iværksætteri, der er et projekt med særlig fokus på foretagsomhed i det pædagogiske arbejde, i foreninger, på arbejdspladser m.v. Projektet er integreret i pædagoguddannelsen og skal bidrage til at udvikle fagene, igangsætte og gennemføre kulturelle projekter. Kulturel Iværksætteri afsluttes på 5. semester med en fremlæggelse for de ordinære studerende og en eksamen for traineestuderende. Pædagoguddannelsen i Jelling har som mål at understøtte, motivere og engagere pædagogstuderende til at blive dygtige, innovative og kompetente pædagoger. Pædagoger der er optaget af et tæt samarbejde med institutioner om udvikling af tilbud, som kan bidrage til fremtidens velfærdsløft. De kompetencer, der arbejdes med i Pædagoguddannelsen i Jelling, tager udgangspunkt i de tre kompetenceniveauer: At kunne udføre pædagogisk arbejde i en given pædagogisk praksis. At kunne argumentere for -, at kunne undersøge -, at kunne planlægge-, at kunne dokumentere og reflekter over handlinger i pædagogisk praksis. At kunne evaluere og forholde sig kritisk udviklende til sig selv som pædagog og til det pædagogiske arbejde og dets vilkår. Udviklingen af kompetencerne foregår parallelt og løbende gennem hele uddannelsen og suppleres i praktikken af praktikperiodernes kompetencemål.
7
4.
Undervisnings-studie- og læringsformer – model:
Undervisnings - studie- og læringsformer Læringsrum: Den studerendes eget arbejde – organisering i studiegrupper – forelæsninger - undervisning og studieøvelser – faglig vejledning og workshop - procesvejledning 1. studieår
2. studieår
3. studieår
4. studieår
Tema: Den pædagogiske relation
Tema: Den pædagogiske institution
Tema: Den pædagogiske profession
Tema: Den kompetente pædagog
Fag: Pædagogik – Kulturel iværksætteri – Individ, institution og samfund – Praktik – Linjefag – Kulturel iværksætteri Specialisering – Dansk kultur og kommunikation Kulturel iværksætteri Pædagogik
Fag: Praktik – Tværprofessionel element – Pædagogik Individ, institution og samfund – Linjefag – Studietur – Dansk Kultur og Kommunikation
Fag: Dansk Kultur og Kommunikation – Kulturel iværksætteri Specialiserings retninger – Linjefag –Praktik
Fag: Pædagogik - Linjefag
Prøver: 1. Års prøve
Prøver: Tværprofessionel element – Individ, institution og samfund
Prøver : Dansk kultur og kommunikation – Kulturel Iværksætteri
Prøver: Specialisering – Pædagogik – Linjefag - Bachelor
Læringsindhold: Lære at lære Proces orienteret indhold
Læringsindhold: Lære at formidle Produkt orienteret indhold
Læringsindhold: Lære at formidle Produkt orienteret indhold
Læringsindhold: Lære at formidle Formidling af proces Produkt orienteret indhold
Pædagogisk Værksted Portfolio – deklarationer – individuelle studiesamtaler – mentorsamtaler (trainee) –studievejledning – study supportcenter – studieteknik – studiekontor – bibliotek - fronter
8
4.1
Studie- og læringsformer:
Pædagoguddannelsen i Jelling tager højde for, at de studerende er forskellige og lærer på forskellige måder, og tilbyder derfor varierede studei- og læringsformer, der på forskellig vis understøtter de studerendes læring. Studiets organisering har til formål at understøtte arbejdsformer, der anerkender de studerendes evne til – i samspil med hinanden, undervisere og praksisfeltet – at kunne finde frem til og forholde sig til relevant viden. Undervisningens og arbejdsformernes tilrettelæggelse understøtter, at den studerende producerer viden i fællesskab med andre og, at der opøves en evne til at være kritisk reflekterende over egne læreprocesser (=lære at lære). Portfoliostrukturen anvendes som ramme for den studerendes læring. I portfolien dokumenteres de læringsmæssige overvejelser, og hvordan den studerende ser viden og færdigheder i forhold til den pædagogiske profession/praksisfeltet. Portfolien understøtter, at den studerende arbejder med forskellige vidensordener, herunder at den studerende både tilegner sig relevant viden, men også reflekterer over denne viden og sætter den i relation til pædagogisk praksis. Portfolien fungerer således som den studerendes opsamlingsrum for akkumuleret viden og refleksion i studiet og anvendes som afsæt ved de afsluttende rapporter og prøver. Som en del af portfoliostrukturen tilbydes forskellige læringsaktiviteter og læringsrum. Nogle læringsrum er organiseret af de studerende selv (eget arbejde og studiegruppearbejde), andre er organiseret i samarbejde med underviserne (procesvejledning og faglige workshops) og nogle er organiseret af underviserne (holdundervisning og forelæsninger). Disse læringsrum indgår i studiet og bidrager dermed både til en høj grad af frihed og medbestemmelse samt en høj grad af tryghed og struktur.
4.2
Læringsrum:
På pædagoguddannelsen i Jelling er der fokus på både undervisning og læring. Undervisningen anskues bredt og kan antage mange og forskellige former. Her tilbydes bl.a. forelæsninger, holdundervisning, workshops og vejledning i studiegrupper. Al undervisning har til formål at understøtte den studerendes læring.
4.3
Den studerendes læring:
At studere betyder at den studerende arbejder selvstændigt med at finde frem til, konstruere og skabe ny viden samt at være kritisk reflekterende. I forhold til denne. I studiearbejdet skal den studerende fortløbende bringe faglige-, professions- og læringsperspektiver i spil med hinanden. Den studerendes forventes at tage medansvar for egen læring og at være aktiv og engageret på følgende områder: Den studerende forventes at yde en personlig indsats i forhold til såvel det faglige indhold i undervisningen, som den studerendes egne læreprocesser. Det forventes, at den studerende forbereder sig til og deltager i den planlagte undervisning, herunder undervisning i tilknytning til praktik, temaarrangementer m.m. Den studerende fastholder og dokumenterer egen indsats i den personlige portfolio. Den studerende forventes at yde en samarbejdende indsats i forhold til studiegruppen og bidrager konstruktivt til de faglige opgaver, som gruppen skal løse. Gruppen fastholder og dokumenterer gruppens indsats i gruppens portfolio. Den studerende forventes at yde en deltagende indsats i forhold til de tre vejledningsformer: Procesvejledning, faglig vejledning og professionsvejledning ved supervisor. Her forventes det, at gruppen af studerende forud for vejledningen har forholdt sig til, hvad der ønskes vejledning på, samt at hver enkelt studerende aktivt deltager under vejledningen. 9
Den studerende har under studiet til opgave at skabe gode rammer for eget arbejde. I biblioteket er der gode muligheder for studiearbejdspladser f.eks. grupperum og læsesal. Derudover kan den studerende arbejde i musik-, værksteds- idræts- og naturlokaler.
4.4
Organisering i studiegrupper:
De studerende organiseres fra studiestart i studiegrupper, hvortil der knyttes en proces- og professionsvejleder. Studiegrupperne mødes og arbejder sammen om bl.a. læste tekster, boglige og fysisk konkrete studieøvelser og projekter. Studiegrupperne udarbejder en kontrakt som beskriver hvordan arbejdet skal foregå i studiegruppen. Hvilke forventninger er der til samarbejdet samt til forberedelse, fremlæggelse af studieøvelser og deklarationer. Studiegruppen planlægger selv hvornår og hvor, arbejdet i gruppen finder sted. Hver studiegruppe mødes med sin procesvejleder ca. 1 gang ugentligt til vejledning. Studiegrupper med samme procesvejleder udgør et hold. Procesvejlederen samler jævnligt holdet for at dele viden og erfaringer om studiearbejdet på tværs af grupperne og ikke mindst for at skabe og opleve fællesskab gennem sociale aktiviteter. Uddannelsesstedet forventer at den studerende er til rådighed for aftalt arbejde i studiegruppen mellem 8.00 og 15.30 i det tidsrum, hvor der ikke er udmeldt undervisnings – og vejledningsaktiviteter.
4.5
Forelæsninger og holdundervisning:
Igennem studiet tilbydes den studerende forskellige strukturerede undervisningsforløb, der har til formål at præsentere et fagligt indhold udvalgt af underviseren. Disse undervisningsforløb kan enten basere sig på forelæsninger for hele optaget eller holdundervisning. Holdundervisningen lægger op til den studerendes aktive deltagelse i form af eksempelvis fremlæggelser, diskussioner, aktiviteter, ekskursioner og feltarbejde. I forelæsningen er det primært underviseren, der formidler stoffet, men også her kan den studerende forvente at blive udfordret til deltagelse i forskellige aktiviteter som f.eks. ”summeøvelser”, fortællinger, brainstorms og dilemmaspørgsmål. Målet hermed er at igangsætte refleksioner i forhold til det faglige indhold. Forelæseren inddrager eksempler fra praksis i forelæsningen, ofte i relation til aktuelt forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. De studerendes erfaringer fra praksis kan desuden inddrages i forelæsningen som praksisfortællinger. Til undervisningen knyttes forskellige typer studieøvelser. Disse studieøvelser kan lægges både forud for og efter undervisningen. Den første type studieøvelse er en øvelse, som den studerende arbejder med individuelt; den er desuden forberedelse til studiegruppearbejdet. Den anden type studieøvelse er en øvelse, som gruppen arbejder med på baggrund af den individuelle studieøvelse. I studieøvelserne arbejdes med forskellige udtryks – og erkendelsesformer. I forlængelse af arbejdet med studieøvelsen udarbejder gruppen en deklaration, som sendes til procesvejlederen som udgangspunkt for vejledning. Studieøvelser kan i perioder udformes som længerevarende projekter, der afsluttes med mindre rapporter og fremlæggelser. Studieøvelser, herunder projekter, vil jævnligt inddrage praksisfeltet. De studerende kan løbende forvente at blive inddraget/deltage i pædagoguddannelsens udviklingsarbejde og praksisforskning som en del af undervisningen.
10
4.6
Faglig vejledning og workshops:
En anden form for undervisning er faglig vejledning og workshops, hvor formålet er at understøtte de studerende i tilegnelse og konstruktion af viden i forbindelse med de konkrete fag. Den faglige vejleder tilbyder holdet vejledning løbende i forbindelse med en forelæsningsrække/undervisning. De studerende er medbestemmende af indholdet i den faglige vejledning. Her får den studerende og studiegruppen sammen med holdet mulighed for at få afklaret forståelsesspørgsmål, der er opstået i forbindelse med forelæsningerne eller studiearbejdet. Til faglige vejledning fremlægger studiegrupperne eget studiearbejde og på baggrund heraf uddybes, diskuteres og perspektiveres centrale faglige emner, dilemmaer og/eller erfaringer fra praktikken. Flydende vejledning er vejledning, hvor underviserne går rundt til de forskellige studiegrupper, og støtter dem i det arbejde, som de er i gang med. Dette kan være arbejde med såvel studieøvelser, praktiske færdigheder og projekter. Workshops kan være forskellige faglige oplæg med efterfølgende drøftelser eller et forum hvor studiegrupperne medbringer en studieøvelse, et produkt mv. som fremlægges med efterfølgende vejledning og drøftelse.
4.7
Procesvejledning:
Procesvejledningen er en undervisningsform, der har til formål at udfordre den studerendes viden. Fokus er her de iagttagelser, refleksioner og erfaringer den studerende og studiegruppen har erhvervet igennem undervisningen, arbejdet med studieøvelser og i praktikken. Procesvejlederens opgave er at stille relevante spørgsmål til både det faglige indhold samt til gruppens arbejds- og læreproces. De studerende får herved mulighed for yderligere refleksioner over både det faglige indhold, den måde gruppen har struktureret sit arbejde og samarbejdet i gruppen. Procesvejlederen retter fokus mod de muligheder og begrænsninger de studerende har skabt igennem deres studiearbejde, ved at stille spørgsmål, så den enkelte studerende får mulighed for at udfordre og udvikle sin viden. Udgangspunktet for procesvejledningen er en deklaration over studiegruppens arbejde (se afsnit om deklarationer nedenfor). Denne deklaration medbringes til procesvejledningen sammen med en dagsorden med tydelig angivelse af det indhold som der ønskes vejledning i.
5.
Pædagogisk Værksted:
Pædagoguddannelsen i Jelling har vi etableret et læringsrum, der har fokus på ”at lære at lære”. Dette læringsrum kaldes ”pædagogisk værksted”. Det pædagogiske værksted foregår løbende igennem hele studiet – og værkstedet vil basere sig på forskellige oplæg om forskellige værktøjer, der på forskellig vis støtter den studerende i ”at lære at lære”. Nedenfor følger en oversigt over de mest centrale værktøjer.
5.1
Deklarationer:
På pædagoguddannelsen i Jelling arbejdes der med refleksion som omdrejningspunkt for læring i uddannelsen. Deklarationen er et værktøj, der understøtter den studerendes refleksion. Den studerende lægger centrale refleksioner ud i deklarationer for at tydeliggøre den læring, der finder sted i løbet af uddannelsen. Deklarationen defineres som ”klargørelse”, dvs. at gøre noget mere klart og tydeligt. Deklarationens formål er at understøtte, samle og synliggøre den studerendes refleksioner. Refleksion forstås her som evnen til og bevidstheden om, hvordan man iagttager sig selv og andre, og det samspil, der foregår 11
mellem individ og omverden. I deklarationen begrunder den studerende sine valg/fravalg og synliggør pointer fra sin viden og læreproces for sig selv og andre.
5.1.1
Hvordan arbejdes der med deklarationer?
I deklarationen skal den studerende give eksempler på anvendelse af det faglige stof samt reflektere over og forholde sig kritisk hertil. ”Gennem hvilken optik iagttages dette eller hint forhold?” og ” Hvordan kan denne optik kaste lys over xx – problemstilling i praksis?” bliver da tilbagevendende og centrale spørgsmål på uddannelsen. I arbejdet med deklarationer tages der udgangspunkt i følgende fire typer af viden: 1. ordens viden eller faktuel viden: Her besvares spørgsmål med: Hvem, Hvor, Hvornår? 2. ordens viden eller refleksiv viden: Her besvares spørgsmål med: Hvordan? Det er nødvendigt at vide, hvordan man i relation til en given situation tilegner sig den relevante faktuelle situation. 3. ordens viden: Her besvares spørgsmål med: Hvorfor? Det er nødvendig at vide, at man handler – og er nødt til at handle – forskelligt i forhold til den kultur tradition, man er en del af på et givet handlingstidspunkt. 4. ordens viden: Her besvares spørgsmål med: For og med hvem? Hvordan har hele projektet været planlagt og struktureret? Kan det gøres anderledes? Den studerende stiller sig i en ekstern iagttagelsesposition. Deklarationen er altså et redskab til en bevidstgørelse om egne- og fælles læreprocesser. Der arbejdes både med individuelle deklarationer og gruppedeklarationer. Gruppedeklarationen er sammen med studiegruppens dagsorden afsæt for procesvejledningen. Efter aftale med procesvejlederen kan 1. års studerende på skift vedlægge individuelle deklarationer til procesvejledningen.
5.1.2
Indhold i deklarationen:
Indledning med redegørelse for kontekst – hvilken sammenhæng deklarationen skal læses i Beskrivelse/redegørelse for faglig viden og centrale faglige begreber med kildehenvisninger Arbejdsprocessen - hvordan er der blevet arbejdet med begreberne? - hvordan er den studerende kommet frem til sin viden? Refleksioner over brugbarheden af den viden, der er fremkommet. Refleksioner over den studerendes faglige og personlige udvikling. Inddragelse af tidligere deklarationer. Den samme deklaration kan benytte flere forskellige udtryksformer.
12
Studievejledning – Study support centret:
5.2
De studerende på pædagoguddannelsen i Jelling optages med forskellige forudsætninger med hensyn til såvel studiefærdigheder som teoretiske og praktiske erfaringer. Til støtte for den studerendes faglige, sociale og personlige udvikling i studiet tilbydes der forskellige former for studievejledning. Holdets semesteransvarlige tager sig af den fælles orientering om studiets tilrettelæggelse og organisering og står endvidere til rådighed for studerende, der ønsker en samtale og vejledning vedrørende studiet. I Study support centret er der studievejledere, som kan vejlede i de problematikker den studerende møder i studiet og i praktikken f.eks.: Optagelse Studiestruktur Praktikvejledning, forud for praktikvalg SPS (speciel pædagogisk støtte) Støtte ved læse- og skrivevanskeligheder Studietvivl og studiemæssige frustrationer Karrierevejledning Personlige og sociale forhold Behov for studie- og eksamensteknik (ex. i forb. med eksamensangst) Orlov i forbindelse med sygdom, graviditet m.m. Der er mulighed for at søge vejledning hos studenterrådgivningen. Studenterrådgivningen er for alle studerende ved videregående uddannelser. Læs mere på: www.studraadgiv.dk
5.2.1
Studiekontoret:
Vejledning om SU og studielån sker ved henvendelse på studiekontoret.
5.3
Mentorsamtaler:
Mentor er en pædagog på den traineestuderendes ansættelsessted, der gennem hele uddannelsesforløbet skal støtte den traineestuderende i sin tilknytning til ansættelsesstedet. Mentor har gennem studieforløbet løbende kontakt til den traineestuderende og har fokus på, at den studerende trives fagligt og socialt. Der er regelmæssige møder i studiet, hvor mentor giver støtte og opbakning og er medvirkende til, at den studerende ser sammenhæng mellem teori og praksis. Mentoren er den traineestuderendes direkte kontakt til ansættelsesstedet, og det er mentor, der har ansvaret for, at den traineestuderende deltager i relevante arrangement på ansættelsesstedet. Under den traineestuderendes tre praktikker deltager mentor i en samtale med den studerende og praktiksupervisor. Formålet med mentorsamtalen er, at den studerende i samarbejde med mentor og superviser udfylder og reviderer sin individuelle uddannelsesplan. Derudover dokumenter den studerende ved præsentationsportfolien sit studiearbejde og reflekter over sin trivsel og udvikling.
5.4
Introduktion til studieteknik:
Studieteknik er mange ting, men helt generelt handler det om at lære at blive studerende. Formålet med studieteknik er, at den studerende lærer at: Anvende forskellige læsestrategier i forbindelse med studierelevant læsning. Læse og forstå videnskabelige tekster og forholde sig kritisk hertil Anvende og beherske forskellige skriveteknikker i forbindelse med de meget forskellige skrivearbejder på studiet. 13
Forløbet omfatter en introduktion til studieteknik med særlig vægt på læsestrategier og læseteknik, herunder begrebsliggørelse, refleksiv læsning og analyse, kildekritik læsning og skrivning i samspil mm.. Som led i kvalificeringen af læsning arbejdes der med udvalgte tekster fra faget pædagogik. Endvidere omfatter forløbet en forberedelse til forskellige former for skrivning. Der vil blive fokuseret på udforskende skrivning, præsentationsskrivning, responsskrivning, notatteknik, processkrivning samt på de øvrige skriftlige genrer der er repræsenteret på studiet (deklaration, resume), sammenfatning, og problemformulering).
5.5
Fronter:
Fronter er pædagoguddannelsens elektroniske platform. Det er her informationer mellem undervisere, administration og studerende formidles. Det kan eksempelvis dreje sig om undervisningsplaner, tider for vejledning og eksamensoversigter. Via Fronter er det også muligt at kommunikere med undervisere og medstuderende. Alle studerende på pædagoguddannelsen er tilmeldt et hold og er oprettet som brugere i Fronter og kan logge sig på Fronter via uddannelsesstedets computere eller hjemmefra via en computer med internetadgang. Det forventes at alle studerende har en (bærbar) compute
14
Introduktion til 3. studieår: 5. semester: Tema: Den pædagogiske profession Fronter Bibliotekskursus Mentorsamtaler (trainee) Mulighed for individuel studievejledning Studieteknik
Studie støttende aktiviteter
Fag
DKK 10 uger + 1 uges Ekstern eksamen
Specialisering – de 3 specialiseringsretninger Linjefag og Kulturel Iværksætteri
Eksamen og fremlæggelse af Kulturel Iværksætteri
Projekter
Mundtlig eksamen
Skriftlig projekt
Mundtlig eksamen
Praktik Forberedelse til 3. Praktik
Lærings Mål
15
6.
Indledning:
”Den pædagogiske profession” er det gennemgående tema som den studerende møder i alle fagene på 3. studieår. Faget DKK påbegyndtes i slutningen af 4. semester og varer 10 uger ind i 5. semester, hvor faget afsluttes med en prøve. Herefter følger der en periode på 10 uger, hvor den studerende vælger specialiseringsretning, der knyttes sammen med linjefag og kulturel iværksætteri. Specialiseringsforløbet afsluttes med fremlæggelse af et projekt kulturel iværksætteri som samtidig er en eksamen for Traineestuderende.
6.1
DKK
DKK på 5. semester handler om kommunikation for pædagoger, herunder alternativ supplerende kommunikation samt digitalt fotografi som en nødvendig udtryksform. Desuden sættes fokus på tilegnelse af andetsproget dansk. På 5. semester gennemføres endvidere et kulturanalyse – projekt, hvor den studerende udvikler færdigheder i at gå på feltarbejde, samt i at formidle resultater af feltarbejdet. Desuden planlægger, gennemfører, dokumenterer og evaluerer den studerende indslag i en børne- og unge festival i Vejle Kommune. Den studerende læser endvidere et antal nyere billedbøger og udvikler færdigheder i at analysere og vurdere disse i forhold til forskellige målgrupper og forskellige formål. Som en del af arbejdet med billedbøger fremstiller den studerende egne billedbøger og foretager didaktisk refleksion i forbindelse hermed. Også livshistorien som metode og pædagogik er en del af indholdet på 5. semester. Den studerende dokumenterer sit arbejde med fagets temaer og projekter i en fysisk portfolio og fremlægger relevante dele heraf i ugentlige workshops, hvor de danner afsæt for faglig uddybning, refleksion og debat. Den studerende afslutter faget med et selvvalgt prøveprojekt. Prøven er individuel, og der kan arbejdes i grupper eller individuelt med projektet. Den studerende får vejledning i projektperioden. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er at den færdiguddannede kan: a) Planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer, som fremmer mundtlig og skriftlig sprogtilegnelse og andre kommunikative færdigheder samt støtte sprogudvikling, herunder hos børn, unge og voksne med særlige behov, b) Understøtte udviklingen af brugeres kommunikative kompetencer og udtryksformer, c) analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer og d) Kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med brugere, pårørende, fagpersoner, myndigheder m.v. gennem mundtlige, skriftlige og mediebaserede formidlingsformer under hensyn til modtagerens faglige, sproglige og kulturelle baggrund. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: a) Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andetsprogstilegnelse og børn, unge og voksne med særlige behov. b) Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer, herunder retorik og genrer. c) Fortællinger, fiktions- og faktalitteratur, billedsprog, rim og remser. d) Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed. g) Forestillinger og normer af etisk, æstetisk, ideologisk og religiøs karakter.
16
6.2
Specialiseringsforløbet og Modul 5 i Kulturel Iværksætteri:
Specialiseringsforløbet er et studieforløb på 10 uger, hvor der både fokuseres på kompetencemål fra specialiseringsretningerne (i pædagogik), og i de valgte linjefag og Modul 5 i Kulturel iværksætteri. Undervisningen tilrettelægges således, at indhold fra Specialiseringsretning, Linjefag og Kulturel Iværksætteri understøtter og beriger hinanden. I forløbet indgår ligeledes 2 fælles temadage med fokus på Seksualitet i relation til pædagogisk arbejde indenfor forskellige specialiseringer.
6.2.1
Specialiseringsretningerne i pædagogik
Der undervises i den valgte specialiseringsretning 2 dage om ugen: Børn og unge, Mennesker med nedsat funktionsevne eller Mennesker med sociale problemer. I dette forløb arbejdes med at opnå og anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med en brugergruppe og at reflektere over og begrunde faglige mål ud fra en forståelse af brugerens perspektiver og handlemuligheder. Udfra teori, forskning og praksisforståelse inden for det valgte specialiseringsområde, trænes kritisk refleksion over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder. Endvidere arbejdes med at kunne udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Undervisningen indeholder teoretiske oplæg og vejledning i forbindelse med studiegruppearbejde.
6.2.2
Linjefagene
I linjefagene er der tilrettelagt undervisning 1 studiedag om ugen. Undervisningen indeholder teoretiske oplæg og studiegruppearbejde, som indebærer både praktiske og teoretiske opgaver.
6.2.3
SKB:
I SKB vil der være fokus på leg, bevægelse, dans, idræt og sundhed. Der arbejdes med forskellige fysiske aktiviteter, der indebærer at lære - svede, lege, grine, kæmpe, danse, læse og diskutere. Den studerende opnår herved flere oplevelser og erfaringer med egen sundhed, krop og bevægelse, og får samtidig mulighed for med udgangspunkt i praksis, at forøge sine kvalifikationer og kompetencer indenfor dette fælt. Der arbejde med Sundhed, Krop og bevægelse i relation til specialiseringsretningerne og de særlige pædagogiske udfordringer, der er i at tilpasse pædagogiske forløb til forskellige målgrupper. Ligeledes arbejdes med begrundelser for kroppens og bevægelsens oplevelsesmæsssige, kulturelle og sundhedsmæssige potentialer. På dette semester indgår ligeledes arbejde i UCL´s Madlaboratorium (MadLAB).
6.2.4
VNT:
I VNT er der fokus på både VNT og specialiseringsretningerne, herunder de særlige udfordringer der er i at tilpasse pædagogiske forløb til forskellige målgrupper. Tilpasning af aktiviteter til forskellige målgrupper i arbejdet er en pædagogisk diskussion der fortsat foregår, nu med særligt fokus på betydningen af pædagogens egne VNT-faglige kompetencer i det pædagogiske arbejde. Der arbejdes stadig praktisk med VNT i alle afskygninger og undervisningsformerne er mangfoldige. Det konkrete indhold justeres i fællesskab ved forløbets start
6.2.5
UMD:
I UMD arbejdes med pædagogisk begrundede processer med musik, drama og teater som er udviklende, lærende og stimulerende for deltageres liv og velfærd. Vi arbejder med den studerendes viden og kunnen indenfor musik, drama og teater i forhold til at arbejde med deltageres kreativitet og innovativ udnyttelse af deltagerforudsætninger, muligheder og virkemidler som er til rådighed i konkrete pædagogiske praksisser.
6.2.6
Kulturel Iværksætteri
Modul 5 løber som et projektspor parallelt med specialiseringsforløbet. I sporet arbejder de studerende med egne projekter, eventuelt i samarbejde med deres traineeinstitutioner. I løbet af perioden vil der være 4 oplæg, der sætter øget fokus på projektledelse og styring af egne projekter, krav til dokumentation og afrapportering samt pressehåndtering og vidensspredning. Hvert projekt har 3 vejledninger med en KI fagunderviser. 17
Der er fælles projektstart efter DKK eksamen, men de enkelte projekter følger egen tids og handleplan som udarbejdes i samarbejde med praksis og de muligheder og udfordringer praksis byder på. Projekternes aktivitetsfase skal være afviklet inden uge 3. Fokus er at de studerende skal planlægge og facilitere entreprenante processer under hensyntagen til forskellige deltageres forudsætninger og at de skal begrunde og udfolde egne projekters pædagogiske, oplevelsesmæsige æstetiske og kulturelle potentialer. På 6. semester, i uge 3, fremlægges alle projekterne i fælles forum med indbudte gæster og samarbejdspartnere. Samtidig afvikles 1 eksamensvejledning + prøve i faget for traineestuderende.
6.3
Oversigt over kompetencemål og CKF-er i specialiseringsforløbet: 6.3.1
Specialiseringsretningerne
Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er at den færdiguddannede kan: Målet er, at den færdiguddannede kan a) Anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) Opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) Reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) Udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: Børn og unge a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Mennesker med nedsat funktionsevne a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. 18
e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise.
6.3.2
Sundhed, Krop og bevægelse
Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er at den færdiguddannede kan: a) Anvende og udvikle bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter. b) Tilrettelægge forløb under hensyn til fysiologiske, sundhedsmæssige og sociale forudsætninger. d) Arbejde for sundhedsfremme på baggrund af kendskab til folkesundhed, herunder omsætte og formidle sundheds- ogidrætspolitiske programmer og kampagner. e) Begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige potentialer. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: a) Leg, bevægelse, sundhed og idræt. b.)Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv. c) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. d) Institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætskultur. e) Kost og hygiejne. f) Seksualitet og kropslighed 6.3.3
Værksted, Natur og Teknik
Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er at den færdiguddannede kan: a) Anvende og udvikle pædagogiske processer med naturen og de kulturskabte fysiske omgivelser samt kunstneriske, skabende og tekniske processer, b) Tilrettelægge forløb under hensyn til forskellige brugeres forudsætninger, c) Inspirere og motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse, e) Begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer og Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: b) Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv. c) Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billed- og formskabende arbejde. 6.3.4
Udtryk, Musik og Drama
Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er at den færdiguddannede kan: b) Tilrettelægge forløb under hensyn til varierende forudsætninger f) Forstå skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: Alle CKF er i spil – dog med særlig vægt på b) Musik, drama og teater i pædagogisk perspektiv e) Brug og betydning af fagets materialer, instrumenter og teknikker d) Brug og betydning af forskellige udtryksformer, individuelt, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt 6.3.5 Kulturelt Iværksætteri Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er at den færdiguddannede kan; 19
Bilag 3 kompetencemål c) (IIS) Bilag 9 kompetencemål d) (TPE) De studerende arbejder i deres projekter med alle kompetencemål, dog særligt fokus på: b) Planlægge og facilitere entreprenante processer under hensyntagen til forskellige deltageres forudsætninger. d) Inspirere og motivere til udvikling af entreprenante og intreprenante kulturer e) Begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige, æstetiske og kulturelle potentialer f) Forstå en entreprenant og intreprenant kulturs betydning i et individ, – institutions og samfundsperspektiv. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: Alle CKF er i spil, dog særlig opmærksomhed på c) Forskellige former for innovation, herunder brugerdreven innovation, radikal- og inkrementel innovation i et pædagogisk perspektiv
20
6.4
Praktikforberedelse til 3. praktik:
Den faglige undervisning på 5. semester har til hensigt at forberede den studerende til 3. praktikperiode. Det betyder at specialiseringsforløbet, pædagogik og linjefag indgår i praktikforberedelsen med det formål at de studerende opnår indsigt i den specialisering og det linjefag, der arbejdes med i praktikken. I praktikforberedelsen introduceres ligeledes specialiseringsrapporten og der arbejdes forberedende med rapporten, som har særligt fokus på den valgte specialisering.
Introduktion til 3. studieår: 6. semester: Tema: Den pædagogiske profession 3. praktik
Uge 08 Uge 05
2 studiedage.
Praktikstart 3. praktikperiode
De studerende skal have underskrevet deres målformulering
Lønnet praktikperiode,
Uge 16
Uge 20-21
Uge 24
Uge 34
5 Studiedage
2/3 møde
3 Studiedage
7. semester
3
21
6.5
Indledning:
6. semester afsluttes med den 3. og sidste praktik, som er lønnet og af 6 måneders varighed. Praktikkens tema er: ”Den pædagogiske profession”. Som et centralt element i 3. praktikperiode ligger specialiseringen. Gennem fordybelse heri skal den studerende tilegne sig viden og metoder, som skal kunne anvendes, ikke blot i forhold til den specifikke brugergruppe, men også i forhold til øvrige brugergrupper. Specialisering bliver hermed en integreret del af kravene til 3. praktikperiode. Det forventes, at den studerende arbejder med specialiseringsrapporten i halvdelen af praktikperioden. Rapporten afleveres på studiekontoret 14 dage inden afslutning af 3. praktik. 6.5.1 Studiedage i praktikperioden: I praktikken indgår 10 studiedage, som planlægges i samarbejde med de studerende. Studiedagene tager udgangspunkt i CKF`er samt det overordnede tema for praktikken. 6.5.2 Studiedagene har fokus på: De studerendes arbejde med specialiseringsområdet og specialiseringsrapporten Professionsbevidsthed og – identitet Pædagogisk udviklingsarbejde Karrierevejledning
22
Introduktion til 4. studieår: 7. semester: Tema: Den kompetente pædagog
Pædagogisk Værksted
Forelæsning med temaet: Den kompetente pædagog Forelæsning om eksamensstøttende aktiviteter herunder fokus på begreberne problemorienteret projekt, problemformulering, prøveteknik, forskningsbasering, informationssøgning af litteratur og andre kilder samt andet prøverelevant Forelæsning om forholdet mellem teori og praksis i forhold til projekterne og prøverne
Fag
Aflevering af specialiseringsrapport
Pædagogik 5 uger
Linjefag 6 uger
Bachelorprojekt 10 uger
Projekter
Specialiserings projekt
Skriftlig prøve Ekstern prøve
Mundtlig prøve Eksterne prøve
Mundtlig prøve
Dimission
23
7.
Indledning:
Temaet for 4. studieår har hovedoverskriften ”Den kompetente pædagog”. Med denne overskrift signaleres, at alle aktiviteter på 7.semester er tilrettelagt med henblik på, at den studerende via projekterne, prøver og eksamener skal dokumentere, at hun/han er ”Den kompetente pædagog” og opfylder kravene jf. Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Dette tema indgår som en rød tråd i hele semesteret. De hovedelementer der indgår i semesteret, er afslutningen af specialiseringsprojektet, samt faget pædagogik, liniefaget og bachelorprojektet. Da de nævnte fag er prøvefag, kræver det, at den studerende er i stand til tilrettelægge og strukturere sit studiearbejde og tid, hvad enten det foregår individuelt eller i grupper.
7.1
Specialiseringsrapporten:
7. semester begynder med fremlæggelse og bedømmelse af specialiseringsrapporten. Fremlæggelsen kan foregår i caféform, hvor praktikvejlederne inviteres. Dette danner et godt afsæt for samspillet mellem teori og praksis og de kommende projekter og prøver. Derfor opfordres den studerende til at være opmærksom på, hvordan dette eller dele heraf evt. kan danne afsæt for eller indgå i pædagogik, liniefaget og bachelorprojektet.
7.2
Pædagogik:
7 semester starter med et 5 ugers pædagogikforløb. Målet med forløbet er at forberede den studerende til den skriftlige eksamen i pædagogik. Forløbet består derfor af en kombination af teoretisk undervisning og vejledning i den skriftlige eksamensopgave. Der undervises bl.a. i temaer som: ”Den kompetente pædagog”, ”Pædagogik som fag” og ”Videnskabsteori”. Derudover undervises der i temaer målrettet de studerendes ønsker. I opgaven undersøger den studerende en selvvalgt problemstilling, der giver grundlag for at vise, at den studerende har opnået kompetencer til at forstå og vurdere betingelser og vilkår for at udføre arbejde som pædagog, og som giver den studerende mulighed for at vise sine opnåede kompetencer indenfor fagets kompetencemål. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er, at den færdiguddannede kan: Alle faglige kompetencemål er i spil – dog med særlig vægt på: a) Planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogisk arbejde og udviklingsprojekter, b) Begrunde pædagogiske handlinger ud fra centrale teorier og metoder, c) Reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelse. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: b) Pædagogens fagidentitet og kompetenceområder aktuelt, historisk og komparativt. e) Inklusion og eksklusion. f) Didaktik og metodik. g) Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde
7.3
Linjefag:
Linjefagsforløbet er på 6 uger, og har fokus på at forberede den studerende på prøven i et af de 3 liniefag: Sundhed, krop og bevægelse (SKB), Udtryk, musik og drama (UMD) eller Værksted, natur og teknik (VNT). Færdighederne i faget skal vises både i konkrete aktiviteter og eller æstetisk produktion eller lignende. Endvidere indgår der skriftlig og mundtlig dokumentation i prøvegrundlaget, som kan være baseret på en gruppes fælles arbejde eller individuel fremstilling. Prøven er individuel, og den studerende modtager vejledning i forhold til prøven undervejs i forløbet. 24
Det er væsentligt, at den studerende i prøveforberedelsen medtænker viden og erfaringer fra linjefags undervisningen og praktikkerne igennem hele studiet. Her skal der være særligt fokus på den 3. praktik, hvor linjefaget var i centrum, men også andre væsentlige og relevante studieforløb og elementer bør medtænkes.
7.4
SKB:
Linjefagsprøveforløbet er på 6 uger og har fokus på at bestå prøven i Sundhed, krop og bevægelse (SKB) Færdighederne i faget skal vises både i konkrete aktiviteter og/ eller æstetisk produktion eller lignende. Endvidere indgår der skriftlig og mundtlig dokumentation i prøvegrundlaget, som kan være baseret på et gruppes fælles arbejde eller individuel fremstilling. Prøven er individuel og der gives vejledning af en af linjefagsunderviserne. Det er væsentligt, at de studerende medtænker viden og erfaringer fra alle sammenhænge, hvor SKBfagligheden har været i fokus: linjefags undervisningen, praktikkerne igennem hele studiet med særligt fokus på 3. praktik hvor linjefaget er i centrum. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er, at den færdiguddannede kan: a) Anvende og udvikle bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter. b) Tilrettelægge forløb under hensyn til fysiologiske, sundhedsmæssige og sociale forudsætninger. c) Inspirere og motivere til deltagelse i kropslige aktiviteter. ). Arbejde for sundhedsfremme på baggrund af kendskab til folkesundhed, herunder omsætte og formidle sundheds- og idrætspolitiske programmer og kampagner. e) Begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige potentialer. f) Forstå fysiske og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: a) Leg, bevægelse, sundhed og idræt. b) Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv. c) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. d) Institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætskultur. e) Kost og hygiejne. f) Seksualitet og kropslighed
7.5
VNT:
4. studieår leder frem til linjefagsprøven og derfor arbejdes der fortsat med studerendes egne VNT-faglige kompetencer og didaktiske overvejelser ift VNT-aktiviteter med forskellige målgrupper i det pædagogiske arbejde. Studerende arbejder både i fællesskab og alene med VNT-faglig opkvalificering. I forløbet kan der indgå et mindre praksisprojekt med en målgruppe foruden oplæg og diskussioner. Det konkrete indhold justeres i fællesskab ved forløbets start Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er, at den færdiguddannede kan: a) Anvende og udvikle pædagogiske processer med naturen og de kulturskabte fysiske omgivelser samt kunstneriske, skabende og tekniske processer, b) Tilrettelægge forløb under hensyn til forskellige brugeres forudsætninger, f) Forstå naturfaglige og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: b) Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv. c) Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billed- og formskabende arbejde. e) Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder. f) Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi. 25
7.6
UMD
Undervisning og vejedning i UMD leder frem til linjefagsprøven og derfor arbejdes der i faget med den studerendes egne UMD-faglige kompetencer og didaktiske overvejelser i forhold til UMD aktiviteter med forskellige målgrupper i det pædagogiske arbejde. Den studerende arbejder både i fællesskab og alene med UMD-faglig opkvalificering. Ud over undervisningen består forløbet af et selvvalgt UMD praksis forløb + vejledning samt oplæg og diskussioner der tager afsæt i de studerendes arbejde med linjefaget fra praktikken. Det konkrete indhold justeres i fællesskab ved forløbets start Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er, at den færdiguddannede kan: Alle kompetencemål er i spil og til debat, dog er der i undervisning særlig vægt på b) Tilrettelægge forløb under hensyn til varierende forudsætninger e) Begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer f) forstå skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: Alle CKF er i spil – dog med særlig vægt på b) Musik, drama og teater i pædagogisk perspektiv e) Brug og betydning af fagets materialer, instrumenter og teknikker d)Udtryksformernes sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter
7.7
Bachelorprojekt:
Bachelorprojektperioden begynder umiddelbart efter liniefagets afslutning og forløber i over 11 uger. Den studerende og bachelorvejlederen tilrettelægger i samarbejde et vejledningsforløb med vejledningstidspunkter, der sikrer en relevant vejledningsfrekvens for den enkelte eller gruppen indenfor den af ledelsen udmeldte tidsramme. I bachelorprojektet skal den studerende inddrage undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis, eventuelt fra praktikuddannelsen. En systematisk erfaringsopsamling gennem de tre praktikperioder, blandt andet gennem anvendelsen af praktikdokumentet, vil derfor kunne bidrage til at give den studerende “særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem […] inden for det pædagogiske felt” og støtte og kvalificere den studerendes “færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data” . Uddannelsen afsluttes med dimission og dimissionsfest:
26
8.
Uddannelsens organisering:
8.1
Portfolio:
På pædagoguddannelsen i Jelling arbejdes der med portfolio i alle fag- og projektforløb, herunder praktikken. Det betyder, at den studerende oparbejder en beholdning af dokumenter suppleret med fysiske materialer, fund, genstande, video, lydoptagelser, billeder, artefakter m.v. som resultat af læreprocesser på studiet. Portfolioen fungerer som den studerendes opsamlingsrum for akkumuleret viden, erfaring og refleksion igennem studiet og danner udgangspunkt for de afsluttende eksamner. Praktikdokumenter i praktikperioderne er en central del af den studerendes portfolio.
8.1.1
Den elektroniske portfoliostruktur:
Den studerende samler alt sit materiale i portfolien, der således indeholder refleksioner over egne læreprocesser i forhold til læst stof, forelæsning, egne erfaringer, gruppediskussion og vejledning. Målet med portfolien er, at den studerende udvikler evnen til at finde, konstruere og producere viden og at være kritisk reflekterende over egne læreprocesser. Den studerende dokumenterer i portfolien, hvilke læringsmæssige overvejelser, der er gjort, hvad den studerende har tilegnet sig af viden og færdigheder, og hvordan den studerende ser viden og færdigheder i forhold til den pædagogiske profession og praksisfeltet.
8.1.2
Den fysiske portfolio:
Som supplement til den elektroniske portfolio arbejder den studerende sideløbende med en fysisk portfolio, som rummer alle de ”værker”, som ikke lader sig gemme på en harddisk. Af pladsmæssige grunde må den studerende påregne at skulle opbevare værker, artefakter eller fysiske udtryk for projektarbejde m.m. primært hjemme hos sig selv.
8.1.3
Portfolien består af følgende rum:
1)Personlig portfolio Formålet med den personlige portfolio er, at den studerende her kan samle sit daglige arbejde med noter og refleksioner i forbindelse med forelæsninger, vejledning, gruppediskussioner og praktik. Den personlige portfolio er den studerendes private rum, og er derfor lukket for andre. 2) Gruppeportfolio Gruppeportfolien har samme funktion som ”den personlige portfolio”, men det er gruppens fælles noter, refleksioner, teoretisk materiale o.a., der samles her. Gruppeportfolien er gruppens private rum, og den er derfor lukket for andre end gruppens medlemmer. Dokumenter i den personlige portfolio og gruppeportfolien er dynamiske dokumenter, dvs. den studerende kan løbende tilføje daterede noter med nye refleksioner affødt af den læring, der løbende finder sted. 3) Vejledningsportfolio Procesvejledningen foregår ca. en gang om ugen, og studiegruppen lægger materiale i vejlednings- portfolien dagen før. Materialet, som er omdrejningspunktet for vejledning, består af bl.a. dagsorden, referat af tidligere vejledning og deklarationer, som er omdrejningspunkt for vejledningen. Endvidere kan materialet indeholde studierelevante spørgsmål, som gruppen ønsker at diskutere og reflektere over sammen med procesvejlederen. 4) Præsentationsportfolio Præsentationsportfolien udformes til særlige lejligheder i studiet, hvor den studerende skal præsentere og dokumentere refleksioner og læring. Den studerende vælger særligt interessant materiale ud i forhold til den forestående præsentation, og lægger det i sin præsentationsportfolio. Den studerende præsenterer og 27
formidler præsentationsportfolien til den særlige lejlighed og begrunder sit valg af materiale til præsentationen. Særlige lejligheder i studiet kan være: Fremlæggelser for andre studerende Præsentation på praktikstedet Individuelle studiesamtaler med procesvejleder på 1. studieår 1. årsprøven Prøver i fagene Rapporter der skal afleveres og bedømmes Bacheloropgaven I de situationer hvor en studerende - af studielederen - bliver bedt om at dokumentere sin deltagelse i studiet medbringes præsentationsportfolien. 5) Praktikdokument For at skabe sammenhæng i praktikdokumentarbejdet har vi udviklet en elektronisk skabelon, der fungerer som ramme om den studerendes systematiske dokumentation og refleksion gennem hele praktikperioden. Denne proces sker i samarbejde med vejlederen fra praktikstedet, mens det er den studerendes eget ansvar at lægge praktikdokumentet i de rette elektroniske mapper på de rette tidspunkter. Skabelonen er udarbejdet efter SMTTE-modellen, da modellens 5 kategorier vil give den studerende en systematisk tilgang til arbejdet med læringsmålene. Modellen er også i sit udgangspunkt tænkt dynamisk og lægger op til en arbejdsproces, hvor man løbende evaluerer og justerer. Det er et krav i bekendtgørelsen, at de studerende gennem praktikken dokumenterer deres arbejde med læringsmålene og refleksionerne i tilknytning hertil. Dette ligger tydeligt i forlængelse af kravet om synliggørelse, dokumentation og kvalitetssikring, som kendetegner praksisfeltet i disse år. Den studerendes læringsmål skal afspejle de kompetencemål, der er fastsat i bilag 7 i Bekendtgørelsen.
28
8.2
Praktik:
Skematisk oversigt over alle elementerne i praktikken: Før praktikken: Indhold Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsespla-ner
Praktikinstitutionen § 14. Udarbejder praktikstedsbeskrivel se og uddannelsesplaner for de enkelte praktikperioder
Den studerende §15, stk.2 Anvender praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen i forbindelse med udarbejdelsen af læringsmål
Pædagoguddannelsen i Jelling §14. Praktikstedbeskrivelsen og uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med Pædagoguddannelsen i Jelling
Forbesøg
Præsenterer den studerende for praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen og uddyber uddannelsesplanen med henblik på endelig udarbejdelse af læringsmål
Besøger institutionen senest 14 dage før start
Deltager ikke
Praktikforberedelse
Deltager i formøde på pædagoguddannelsen i Jelling
§15 Udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument som skal dokumentere arbejdet med læringsmålene i praktikken
§16 Forbereder de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder studiemetoder, periodens konkrete læringsmål og praktikdokument. Vejleder i udarbejdelsen af praktikdokument Vejleder i udarbejdelsen af læringsmål
29
Under praktikken: Indhold
Praktikinstitutionen
Den studerende
Pædagoguddannelsen i Jelling
Læringsmål
§15, stk. 2
Udarbejder læringsmål i samspil med praktikinstitutionen og pædagoguddannelsen i Jelling.
§15 stk. 2
Godkender læringsmålene senest 3 uger efter praktikperiodens begyndelse Praktikdokumentet
§ 15, stk. 3
§15, stk. 3
Vedligeholder i samarbejde med den studerende praktikdokumentet.
Dokumenterer arbejdet med læringsmålene i praktikdokumentet.
Godkender læringsmålene senest 3 uger efter praktikperiodens begyndelse eller på 1. indkald
Skal bruges til 2/3dels mødet. Praktikvejledning
2/3 dels mødet
§14, stk. 2
§14, stk. 2
Har ansvaret for at den studerende modtager vejledning, med udgangspunkt i den studerendes godkendte læringsmål.
Modtager vejledning med udgangspunkt i de godkendte læringsmål
§14, stk. 3.
Sender senest 4 hverdage før mødet, en redegørelse til supervisor som dokumentation for arbejdet med læringsmålene, samt hvilke punkter der skal fokuseres på i den resterende del af praktikken. Redegørelsen skal indeholde dokumentation fra
Sender senest 4 hverdage før mødet en redegørelse til pædagoguddannelsen i Jelling. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af i hvilket omfang den studerende har nået de faglige og personlige mål for perioden, samt en beskrivelse af den
Modtager 4 hverdage før samtalen redegørelser fra praktikvejleder og studerende. Fokus ved samtalen er på læringsmålene Supervisor laver under samtalen et beslutningsreferat der underskrives af praktikvejlederen, den studerende og supervisoren.
30
Praktikvurdering
studerendes arbejdspunkter for resten af perioden. § 22 Senest 3 uger før afslutningen på praktikperioden afgives en skriftlig begrundet indstilling om den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene
praktikdokumentet. Ca. 4 sider §22, Stk. 2 Afholder samtale med studerende og praktikinstitution hvis der indstilles til betænkelig §22, stk. 3 Træffer afgørelse om hvorvidt praktikperioden skal bedømmes godkendt eller ikke godkendt
Efter praktikken: Praktikevaluering
Det tværprofessionelle element (kun efter 2. Praktikperiode)
Evaluerer sammen med den studerende på sidste vejledning. Evalueringen tager udgangspunkt i den studerendes praktikdokument.
§16 stk. 3 Praktikken evalueres efter hver praktikperiode sammen med procesvejlederen. Evalueringen sætter fokus på refleksioner over praktikerfaringer. Evalueringen tager udgangspunkt i praktikdokumentet.
§16 stk. 3 Sørger for at praktikken bliver evalueret.
§11 Vurderes efter 2. Praktik ved en intern prøve i form af et skriftligt projekt med bestået/ikke bestået
Vurderer det skriftlig produkt
§10 Vurderes efter 3. Praktik ved en intern prøve i form af et skriftligt projekt med bestået/ikke bestået For uddybning af praktikken - henvises til praktikhåndbogen.
Vurderer det skriftlig produkt
Specialiseringsrapporten (Kun efter 3. Praktikperiode)
31
8.3
Kulturelle - og studiesociale aktiviteter:
Der etableres særskilte samfundsmæssige, kulturelle og sociale aktiviteter, der understøtter den studerendes dannelse. Disse aktiviteter ligger ud over den formelle undervisning, men er ofte tænkt som supplement til studiets faglige indhold. Eksempelvis er der mulighed for at deltage i bigband, kor, særarrangementer m.m.
8.4
Møde - og deltagelsespligt:
Den studerende skal deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen i henhold til bekendtgørelsen. Uddannelsesinstitutionen orienterer om og registrerer den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten. Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til uddannelsens 1. studieår og til praktikken. Den procesvejleder, der på 1. studieår er tilknyttet studiegrupperne, registrerer og vurderer løbende den studerendes deltagelse i studiegruppearbejdet. Til forelæsninger, faglig workshop og faglig vejledning m.m. dokumenterer den studerende sin tilstedeværelse ved underskrift. Den studerende har pligt til, så tidligt som muligt at melde afbud til sin studiegruppe og sin procesvejleder, i forbindelse med sygdom, eller når andre tvingende grunde forhindrer den studerende i at møde op. Såfremt procesvejlederen ikke kan bedømme den studerendes deltagelse på baggrund af de oplysninger vejlederen har til rådighed, kan vejlederen ekstraordinært pålægge den studerende skriftligt at redegøre for: Hvilke læringsmæssige overvejelser den studerende har gjort sig. Hvad den studerende har tilegnet sig af viden og færdigheder. Hvordan den studerende ser denne viden og disse færdigheder i forhold til den pædagogiske profession. Såfremt procesvejlederen, efter at den studerende har afleveret sin redegørelse, fortsat er i tvivl om, hvorvidt, den studerende når de uddannelsesmæssige mål, forelægges sagen for uddannelseschefen, og den studerende vil derefter blive indkaldt til en samtale om den studerendes videre studieforløb. Til dokumentation af sit studiearbejde medbringer den studerende sin præsentationsportfolio som både skal have fysiske og reflektoriske dokumentationselementer. Manglende opfyldelse af deltagelsespligten kan i grovere tilfælde medføre, at den studerende pålægges at gå dele af uddannelsen om. Den studerende har pligt til at holde sig ajour med sin UCL mail. Reagerer den studerende ikke på henvendelser fra uddannelsesstedet, vil den studerendes SU blive stoppet og den studerende vil blive udmeldt af studiet. En forudsætning for at kunne indstille sig til prøve i fag og faglige elementer er opfyldelse af deltagelsespligt. Mødepligten gælder for 1. studieår og praktikkerne.
8.5
Sygemelding i praktikperioder:
I praktikperioder har den studerende pligt til så tidligt som muligt at melde afbud til sit praktiksted i forbindelse med sygdom, eller når andre tvingende grunde forhindrer den studerende i at møde frem. Den studerendes følger i øvrigt de regler og kutymer, der gælder for praktikstedet.
32
8.6
Internationalisering:
I løbet af uddannelsen fokuseres der på internationale elementer og perspektiver og deres betydning for det pædagogiske arbejde. På 1. studieår giver international koordinator en samlet introduktion til og overblik over, hvad internationalisering i pædagoguddannelsen handler om. Igennem året vil alle studerende inviteres til forskelllige internationale arrangementer - se på Fronter Internationalt. F.eks. inviteres der til internationale caféer, international uge og international musik. Desuden afholdes hvert år et internationalt arrangement i september. Som et væsentlig led i studiet og internationaliseringen, deltager alle studerende i en studierejse på 3. semester. Der er mulighed for, at den studerende kan få en særlig international profil ved at deltage i international praktik i den 2. eller 3. praktikperiode eller internationale studieforløb i udlandet (Læs: International praktikhåndbog). Endvidere har de studerende mulighed for at deltage i internationalt udvalgsarbejde. Der er tilknyttet personale til det internationale område: international koordinator, international praktikkoordinator og international sekretær. For uddybning af internationalisering – henvises til International praktikhåndbog.
8.7
Studierejse:
I studiet indgår en studierejse som planlægges og gennemføres i tilknytning til linjefaget. Studierejsen kan planlægges i samarbejde med en af de europæiske uddannelsesinstitutioner, som Pædagoguddannelsen i Jelling indgår i netværk med. Rejsen går til udlandet og indebærer som minimum 3 overnatninger (72 timer) således, at der er mindst 2 hele dage til rådighed for faglige ekskursioner mv. Der er for alle studerende deltagelsespligt i studierejsen.
8.8
IT i uddannelsen:
IT indgår som et centralt element i undervisningen både som redskab, pædagogisk metode og som informationsformidling. Det forventes, at alle studerende har en bærbar computer til rådighed. Der er trådløst netværk tilgængeligt på uddannelsesstedet. En elektronisk konferencestruktur på Fronter udgør basis for det daglige studiearbejde og kommunikationen herom. En elektronisk portfoliostruktur er grundlæggende for de undervisnings- og arbejdsformer, der anvendes på uddannelsen. Desuden er der mulighed for, at arbejde med f.eks. Podcasting, Messenger, Skype, optagelse og brug af videosekvenser i Mac-lab, Wikis og Blog. Anden ny teknologi kan inddrages løbende i takt med udviklingen på området.
8.9
Biblioteket:
Biblioteket i Jelling er ikke kun et sted, hvor der lånes bøger. Biblioteket fungerer som et moderne læringssted, hvor den studerende kan få hjælp til informationssøgning, booke grupperum til gruppearbejde eller låne av-udstyr. Desuden fungerer biblioteket også som et socialt samlingssted med hyggelige sofagrupper og studiearbejdspladser. På hylderne i biblioteket findes materialer indenfor pædagoguddannelsens mange fagområder. Her forefindes faglitteratur i form af bøger, tidsskifter og dvd. Biblioteket formidler også lån fra andre biblioteker.
33
Desuden afholder biblioteket undervisning i informationssøgning. Denne undervisning er fordelt over hele uddannelsen og relateres til de obligatoriske fag. Undervisningen placeres i de studerendes skema i et samarbejde med undervisere i de pågældende fag. Undervisningen vil typisk bestå af 2 timers forløb, hvor praktiske kompetencer og indsigt i informationssøgning udvikles. Formålet med undervisningen i informationssøgning er, at den studerende opnår kompetencer i søgning og håndtering af informationer i pædagoguddannelsens faglige emneområder. Kompetencerne skal ses som både en grundlæggende og en uundværlig studiekompetence undervejs i uddannelsen, men skal samtidig også betragtes som en del af pædagogers fremtidige kompetencer i relation til daglig pædagogisk praksis og udviklingsarbejder.
8.10
Evaluering:
Kvaliteten af fag og projekter i pædagoguddannelsen sikres og udvikles gennem systematiske evalueringer på tre niveauer: Løbende intern evaluering mellem studerende og underviser som finder sted ved samtlige undervisningsforløb. Afsluttende evalueringer af samlede undervisnings- og vejledningsforløb f.eks. fagligt udbytte og arbejdsformer. Evalueringernes resultat og opfølgningsplan offentliggøres på hjemmesiden. Helhedsprægede evalueringer med fokus på sammenhæng og struktur i uddannelsen. Denne evaluering foregår i forbindelse med de studerendes afslutning af uddannelsen. Resultat og opfølgningsplan offentliggøres på hjemmesiden.
8.11
Forlagt undervisning:
I enkeltstående forløb hvor det kan være særligt begrundet, kan der i løbet af uddannelsen forekomme forlagt undervisning med overnatning borte fra uddannelsesstedet f. eks. i forbindelse med studierejser, liniefagsforløb, ekskursioner, m.m..
9.
Fagenes signalement, faglige kompetencemål og CKF:
Se bekendtgørelsen /Den fælles studieordning.
34
10. Traineepædagoguddannelsen: Traineepædagoguddannelsen er et samarbejde mellem aftageren Vejle Kommune og pædagoguddannelsen i Jelling. Målet med traineepædagoguddannelsen er at styrke koblingen til praksis og derved skabe højere kvalitet i uddannelsen. Den studerende kobles gennem uddannelsen tættere til praksis, og der forsøges skabt større kontinuitet i praktikforløbene, idet to ud af tre forløb kan gennemføres samme sted. Den studerende har derudover mulighed for at opretholde en tæt forbindelse til praksis ved studierelevant arbejde på traineeinstitutionen.
10.1
Optagelsesbetingelser:
For at blive optaget på traineeuddannelsen skal den studerende: Opfylder betingelserne for optagelse på den ordinære pædagoguddannelse. Den studerende skal have en traineeaftale med en konkret traineeinstitution. Det er som udgangspunkt den studerende selv, der skal finde og indgå aftale med en traineeinstitution. UCLillebælt kan i fornødent omfang medvirke til at vejlede den studerende vedr. et praktiksted.
10.2
Deltagerbetaling og Extras:
Uddannelsen til traineepædagog er gratis, men den studerende skal forvente udgifter til studiemateriale, internetopkobling, bøger, kopiering, papir, studierejse mm. Traineeinstitutionen kan tilbyder den studerende at afholde udgifter i forhold til studiet f.eks. bøger, studierejse og Extraskurser. Extras er kursustilbud til den studerende og traineeinstitutionen om supplering af kurser, som ikke er indeholdt i pædagoguddannelsen. F.eks. medicinhåndtering, forflytningsteknikker, konflikthåndtering, handicapsvømning, konceptpædagogik m.m. Extras tilrettelægges med afvikling både centralt på uddannelsesinstitutionen og lokalt i institutionen. Tomme pladser i Extras udbydes til andre studerende og ansatte på pædagogiske institutioner. Extrasaftaler er individuelle og indskrives i kontrakten mellem traineestuderende og traineeinstitutionen. Den studerende modtager SU under 1. praktik.
10.3
Undervisningens tilrettelæggelse:
Traineepædagoguddannelsen er tilrettelagt og organiseret som den ordinære pædagoguddannelse og følger denne studieplan. Undervisningen på uddannelsesstedet tilrettelægges på 1. studieår med tre intensive studiedage og to individuelle studiedage/praktik. Dette giver den studerende mulighed for selv at afgøre, om en del af studiet skal foregå om aftenen eller i weekends i en kombination med erhvervsarbejde. Traineestuderende og traineeinstitution kan dog kun i begrænset omfang påregne den traineestuderendes involvering i erhvervsarbejde i studieperioden op til første praktik, under praktikkerne og i projekt-, prøveog eksamensperioderne. OBS: De konkrete undervisningsdage for optaget 11 er: mandag, tirsdag og fredag og de individuelle studiedage/praktik: onsdag og torsdag.
10.4
Praktikkens tilrettelæggelse:
Praktikken på første studieår er på 17 uger og tilrettelagt med 3 ugers sammenhængende praktik herefter 2 dage på praktikstedet og 3 studiedage på uddannelsesstedet. Første praktik kan foregå på flere lokaliteter i løbet af perioden, men skal være tilrettelagt sådan, at den kan vurderes som et samlet forløb. Praktikken på 2. studieår er tilrettelagt med fuldtidspraktik 5 dage om ugen i 6 måneder. Den studerende vælger praktiksted i samarbejde med traineekoordinatoren, og praktikkoordinatoren. Praktikken kan også foregå i udlandet, dette aftales med traineeinstitutionen. 35
10.5
Mentor og supervisor:
Gennem studiet er den traineestuderende knyttet til en fast mentor, som er ansat på traineestedet. Mentoren samarbejder med den traineestuderende og supervisoren fra uddannelsesstedet om udformning og opfølgning på den studerendes individuelle uddannelsesplan. Mentoren har desuden til opgave at støtte og motivere den studerende til at forfølge og afprøve sine uddannelsesmæssige mål gennem hele studiet. Forudsætning for at være mentor er at vedkommende interesserer sig for traineepædagoguddannelsen og den traineestuderendes personlige og faglige udvikling i studiet. I praksis vil mentoren ofte være en uddannet pædagog og praktikvejleder på traineeinstitutionen. Supervisor vil være underviser ved uddannelsesstedet og følger den studerende i første studieår. I de semestre hvor den traineestuderende skal i praktik, afholdes en samtale mellem den traineestuderende, mentoren og supervisoren om den studerendes individuelle uddannelsesplan. Hvordan går det? Er der noget, der skal justeres i planen? m.m.
10.6
Kulturelt Iværksætteri:
Kulturel Iværksætteri er et fag i traineepædagoguddannelsen. I slutningen af 5. semester afholdes en intern prøve, der sammenfattende skal dokumentere, i hvilken grad den traineestuderende har tilegnet sig kompetencemålene for faget Kulturelt Iværksætteri.
10.7
Afbrydelse af traineeaftalen:
Både traineestuderende og traineeinstitutionen kan afbryde uddannelsesaftalen undervejs. Det vil dog først kunne ske efter, at der er foregået en drøftelse mellem den traineestuderende, traineestedet og uddannelsesstedet. De nærmere vilkår for en sådan procedure fastsættes i kontrakten. Ophører traineeaftalen, kan den studerende fortsætte på den ordinære pædagoguddannelse.
36
37
11. Prøver Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål, og prøveformerne skal endvidere sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. For prøver og eksamen gælder i øvrigt bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (prøvebekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Nr. 1122 af 27.09.2010: Pædagogbekendtgørelsen Nr. 1016 af 24.08.2010: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Nr. 1244 af 11.12.2009: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Følgende prøver indgår i uddannelsen: Fag/fagligt element 1. års prøve
Tidspunkt
Intern/ekstern
Prøveform
Bedømmes
2. semester
Intern prøve
7 – trinsskalaen
IIS
4. semester
TPE
4. semester
Ekstern – eller intern prøve Intern prøve
Mundtlig på baggrund af et resumè Skriftlig prøve Projekt
DKK
5. semester
Ekstern – eller intern prøve
KI
Intern prøve
Specialisering
Senest udgangen af 5. semester 7. semester
Mundtlig prøve på baggrund af skriftlig opgave Projekt
Bestået - ikke bestået 7 – trinsskalaen
Ekstern prøve
Projekt
Pædagogik
7. semester
Ekstern prøve
Skriftlig prøve
Linjefag
7. semester
Ekstern prøve
Bachelorprojekt
7. semester
Ekstern prøve
Mundtlig prøve på baggrund af den skriftlige opgave Projekt + mundtlig prøve
11.1
7 – trinsskalaen
7 – trinsskalaen Bestået - ikke bestået 7 – trinsskalaen 7 – trinsskalaen
7 – trinsskalaen
Prøven i “Dansk, Kultur og Kommunikation”
I 4. semester afsluttes faget ”Individ, Institution og Samfund” og i 5. semester afsluttes faget ”Dansk, Kultur og Kommunikation” hver med en prøve. For den enkelte studerende er den ene prøve en intern prøve, den anden prøve en ekstern prøve. Uddannelsesinstitutionen afgør ved lodtrækning, om prøven i 4. semester er intern eller ekstern. Bedømmelse: Bedømmelsen sker efter 7-trinsskalaen. Ved intern prøve:
38
Bedømmelsen sker ved eksaminatorer. Bedømmes opgaven karakteren 00 og -3 bedømmes opgaven både af eksaminator og intern fagunderviser. Ved ekstern prøve: Bedømmelsen sker ved eksaminator og af censor. Prøveforløb: Der er i prøveforløbet vejledning i den skriftlige opgave, ved fagunderviser. Krav til prøven: Den skriftlige opgave skal have et omfang på max. 17.600 tegn inkl. mellemrum og noter (forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag medtælles ikke). Skriftstørrelse 12, linjeafstand 1½. Bedømmelsesgrundlag: Den skriftlige opgave danner grundlaget for en mundtlig eksamination, hvor den studerende skal vise sine erhvervede kompetencer indenfor fagets kompetencemål sammen med kompetence til at forstå og vurdere betingelser og vilkår for at udføre arbejdet som pædagog. Den studerendes skriftlige opgave og færdigheder i faget indgår i den samlede bedømmelse. Færdigheder i faget skal demonstreres ved en konkret aktivitet, æstetisk produktion eller lignende. Eksaminationen er mundtlig med udgangspunkt i det konkrete arbejde, den studerende lægger frem ved prøven samt den skriftlige opgave. Aflevering: Der afleveres på studiekontoret 2 udprintede eksemplarer af prøvebesvarelsen samt i elektronisk form på Fronter. Læs desuden afsnit: Generelle bestemmelser ved prøver.
11.2
Eksamensprojekt Kulturelt Iværksætteri (KI):
Ved afslutning af 5. semester går traineestuderende til intern prøve i Kulturelt Iværksætteri. For øvrige studerende er det muligt at tilmelde sig en intern prøve, der sammenfattende skal dokumentere, i hvilken grad den studerende har tilegnet sig kompetencemålene for faget Kulturelt Iværksætteri. Bedømmelse: Intern prøve, 7-trinsskalaen Krav til prøven: Til prøven skal den studerende vise, hvordan der er arbejdet med at nå fagets kompetencemål gennem de forskellige projekter i modul 1 – 4 (for meritstuderende betragtes linjefag og DKK undervisningen som modul 4) og hvordan det har ledt frem til det valgte eksamensprojekt. Dette viser den studerende gennem et udvalg af egne produktioner, andre former for dokumentation og værker. Prøvegrundlag: Den studerende melder sig til eksamen ved begyndelsen af modul 5. Eksamensprojektet starter med, at de studerende formulerer og aflevere en projektbeskrivelse til deres vejleder. Projektet skal være et gruppeprojekt med min. 2 og max. 4 deltagere, dog kan der søges dispensation til at gennemføre et individuelt projekt. Projektbeskrivelsen skal være godkendt af vejleder senest 1 uge efter aflevering. Krav til prøven: Den enkelte studerende i gruppen udfærdiger et resume, som gengiver elementer fra de projekter, hvor den studerende har opkvalificeret sig indenfor Kulturel Iværksætteri. Resuméet skal indeholde en begrundelse for de elementer, der er udvalgt. Hovedvægten skal lægges på eksamensprojektet. Projektbeskrivelsen og midtvejsstatus lægges som bilag Resumé: 39
Resuméet må højest fylde 3000 tegn og minimum 2200 anslag - inklusiv mellemrum. Antal tekstenheder er eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. Bedømmelsesgrundlag: Der gives en samlet individuel karakter på grundlag af en vurdering af den mundtlige og fysiske formidling. Aflevering: Resume afleveres på studiekontoret i 2 eksemplar samt i elektronisk form på Fronter kl. 09.00 den første prøvedag.
11.3
Prøven i specialisering:
Specialiseringen afsluttes i begyndelsen af 7. semester med en intern prøve i form af et skriftligt projekt, der afleveres til og bedømmes af den studerendes praktiksupervisor. Bedømmelse: Projektet bedømmes med bestået/ikke bestået. Bedømmelsesgrundlag: Den skriftlige rapport. Prøveforløbet: Emnet for projektet vælges af den studerende inden for specialiseringens område og skal godkendes af vejlederen på uddannelsesstedet. Projektet tager udgangspunkt i en problemstilling fra praksisfeltet, som den studerende arbejder projektorienteret med i løbet af 3. praktik. Den studerende kan i forbindelse med projektarbejdet benytte sig af entreprenante og innovative metoder. I projektet skal det teoretiske og praktiske arbejde sammenfattes med den valgte specialisering, samt linjefag og pædagogik og demonstrere opfyldelse af målene for specialiseringen inden for væsentlige områder af CKF´erne. Krav til prøven: Den skriftlige rapport skal have et omfang på max. 17.600 tegn inkl. mellemrum og noter (forside, indholdsfortegnelse og litteratur/kildeliste medtælles ikke). Skriftstørrelse 12, linjeafstand 1½. Aflevering: Rapporten skal afleveres på studiekontoret i 1 eksemplar samt i elektronisk form på Fronter. Læs desuden afsnit: Generelle bestemmelser ved prøver
11.4
Prøven i Pædagogik:
På 7. semester afsluttes faget pædagogik med en skriftlig ekstern prøve. Bedømmelse: Bedømmelsen sker ved eksaminator og en ekstern censor. Bedømmelsen sker efter 7-trinsskalaen. Prøvegrundlag: I den skriftlige opgaven undersøger den studerende en selvvalgt problemstilling, der godkendes af vejleder. I den skriftlige opgave undersøger den studerende en selvvalgt problemstilling, der godkendes af vejleder. I opgaven skal den studerende dokumentere opfyldelse af fagets kompetencemål. Prøveforløb: Der er i prøveforløbet undervisning i faget pædagogik samt vejledning i den skriftlige opgave, ved fagunderviser. Krav til prøven:
40
Den skriftlige opgave skal have et omfang på max. 26.400 tegn inkl. mellemrum og noter (forside, indholdsfortegnelse og litteratur/kildeliste medtælles ikke). Skriftstørrelse 12, linjeafstand 1½. Indholdsfortegnelse med sidetal. Bedømmelsesgrundlag: Den skriftlige opgave. Aflevering: Rapporten skal afleveres på eksamenskontoret i 2 eksemplar samt i elektronisk form på Fronter. Læs desuden afsnit: Generelle bestemmelser ved prøver
11.5
Prøven i Linjefag:
På 7. semester afsluttes linjefag med en individuel, mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig opgave. Prøvegrundlag: I den skriftlige opgaven undersøger den studerende en selvvalgt problemstilling, der godkendes af vejleder. I den skriftlige opgave undersøger den studerende en selvvalgt problemstilling, der godkendes af vejleder. I opgaven skal den studerende dokumentere opfyldelse af fagets kompetencemål I bedømmelsen indgår den studerendes færdigheder i linjefaget. Færdigheder i faget skal demonstreres ved konkrete aktiviteter, æstetisk produktion eller lignende. Bedømmelse: Efter 7-trinsskalaen. Ekstern prøve Bedømmelsesgrundlag: Eksaminationen er mundtlig med udgangspunkt i det konkrete arbejde, den studerende viser/medtager samt den skriftlige opgave. Prøveforløb: Der er undervisning i linjefaget og vejledning i den skriftlige opgave, ved fagunderviser. Krav til prøven: Den skriftlige prøve skal have et omfang: Ved 1 studerende max. 12.000 tegn inkl. mellemrum og fodnoter Ved 2 14.500 Ved 3 17.000 Ved 4 19.500 Skriftstørrelse 12, linjeafstand 1 ½. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag medtælles ikke i opgavens omfang. Aflevering: Opgaven skal afleveres på eksamenskontoret i 2 eksemplarer samt i elektronisk form på Fronter. Læs desuden afsnit: Generelle bestemmelser ved prøver.
11.6
Prøven i bachelorprojektet
Før den studerende kan afslutte bachelorprojektet skal uddannelsens øvrige prøver være bestået, og de 3 praktikker være godkendt. Prøven er individuel og mundtlig på baggrund af en skriftlig opgave og er placeret i slutningen af 7. semester. Bedømmelse: Efter 7-trinsskalaen. Ekstern prøve Prøvegrundlag: 41
Grundlag for bachelorprojektet er, at den studerende opnår: Særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter indenfor det pædagogiske felt. Færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant information. Færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser. Bachelorprojektet skal være skriftligt og kan udarbejdes i en gruppe på op til 4 studerende. Det skal tydeligt fremgå hvilke dele af bachelorprojektet, der er udarbejdet fælles og hvilke dele, der er skrevet af den enkelte studerende. Det er kun det fælles og de individuelt udarbejdede dele af bachelorprojektet, der indgår i bedømmelsesgrundlaget. Efter indholdsfortegnelsen skal der indsættes en oversigt, der viser, hvilke sider den enkelte studerende er ansvarlig for udførelsen af. Ansvaret for indledning, problemformulering og konklusion er fælles. Prøveforløb: Der vil i bachelorforløbet være undervisning og workshop i forskellige emner f.eks. bibliotekssøgning, opgaveskrivning, fremlæggelse af bacheloropgaven m.v. Vejledning: Før bachelorperiodens begyndelse tildeles bachelorgruppen en vejleder, som er tilknyttet gruppen i bachelorperioden, og som fungerer som eksaminator til den mundtlige prøve. Emneformuleringen for professionsbachelorprojektet skal ligge inden for uddannelsens formålsbestemmelse, og skal være godkendt 2 mdr. inden vejledningsperioden begynder. Til første vejledning sendes følgende til vejlederen: Professionsbachelorprojektets emne, Foreløbig problemformulering, Kortfattet disposition. Endelig problemformulering godkendes af vejleder senest uger efter bachelorperiodens start. Krav til prøven: Bachelorprojektet tager udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling indenfor et emne der demonstrer en særlig indsigt i et afgrænset område eller problem. Den studerende skal ved bacheloreksamen med brug af teoretiske og faglige begreber kunne: Identificere og beskrive et tema eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt. Inddrage undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis. Udvise færdigheder i at analysere og bearbejde temaet eller problemet med inddragelse af relevante begreber og relevant viden. Udvise kompetencer i at arbejde selvstændigt med et pædagogisk tema. Projektet skal i sit indhold være udformet således, at gældende regler om tavshedspligt overholdes. Den skriftlige opgave: Professionsbachelorprojektet skal have et omfang af højst 55.000 anslag, når projektet skrives af en studerende, og når projektet skrives af flere sammen, må det højst have et omfang på 88.000 anslag. Skriftstørrelse 12, linjeafstand 1½ Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag medtælles ikke i opgavens omfang. Bachelorprojektet skal indeholde: Indholdsfortegnelse med kapiteloverskrifter m. sidehenvisning Kort resumé (ca. 1/4 side) Indledning/ valg af emneområde 42
Problemformulering og evt. afgrænsninger Litteraturliste Bedømmelsesgrundlaget: Der gives en samlet individuel karakter på grundlag af en vurdering af projektet, den studerendes oplæg og den efterfølgende samtale ved prøven. Den studerende skal mindst have opnået karakteren 02 for at have bestået bachelorprojektet. Aflevering: Opgaven skal afleveres på studiekontoret i 2 eksemplarer samt i elektronisk form på Fronter Læs desuden afsnit: Generelle bestemmelser ved prøver.
43
12. Generelle bestemmelser ved prøver: Den studerende skal ikke tilmelde sig til prøve i fagene, det sker automatisk ved tilmelding til fagene. Sidste frist for afmelding fra en prøve er 14 dage før prøvens afholdelse. Hvis afmeldingen kommer senere, tæller det som et prøveforsøg, med mindre eksaminanden er forhindret i at deltage p.g.a. dokumenteret sygdom. Manglende eller for sent fremmøde samt for sen aflevering af opgaver eller rapporter gælder som et brugt prøveforsøg. Alle mundtlige prøver er offentlige og individuelle jf. bekendtgørelse nr. 1016 § 13.
12.1
Prøvens varighed:
Prøvens varighed beregnes til 30 min. - inklusive votering. Den studerende råder ved prøvens begyndelse over op til 10 min. af den samlede prøvetid til at fremlægge sit materiale - derefter samtale i 12 min. med efterfølgende votering i 5 min. I det omfang den studerende baserer sin fremlæggelse på et elektronisk medie, er det som udgangspunkt den studerende, der har ansvaret for, at det nødvendige udstyr forefindes og fungerer.
12.2
Gruppefremstillet produkt:
Ved en prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv er blevet eksamineret. Der skal foretages en individuel bedømmelse af eksaminandens præstation ved alle prøver. Hvis det skriftlige bedømmelsesgrundlag er fremstillet i en gruppe, skal den enkelte eksaminand dog kunne svare på spørgsmål til hele bedømmelsesgrundlaget. Hvor der indgår en vurdering af det skriftlige arbejde, er det kun eksaminandens bidrag til det fælles produkt, der indgår i bedømmelsen. Hvor der indgår en vurdering af det skriftlige arbejde, er det kun eksaminandens bidrag til det fælles produkt, der indgår i bedømmelsen. Eksaminanders individuelle bidrag skal tydeligt angives, de indledende og afsluttende afsnit accepteres dog som fælles.
12.3
Omprøve:
Bedømmelsen er for hver enkelt prøve fastlagt til at være: Anvendelse af 7-trinsskalaen eller anvendelse af Bestået/Ikke bestået. Består en studerende ikke en prøve, har den pågældende ret til at indstille sig til en omprøve. Pædagoguddannelsen i Jelling fastsætter tidspunktet. En eventuel 2. omprøve fastlægges efter en konkret individuel vurdering. Eksaminanden kan i alt indstille sig 3 gange til samme prøve. Ved interne omprøver deltager altid foruden eksaminator en intern faglærer Hvis en prøve ikke bestås, udfærdiger eksaminator en kort skriftlig begrundelse herfor, som indleveres til eksamenskontoret med kopi til eksaminanden.
12.4
Sygdom:
Ved lægedokumenteret sygdom opstået efter at prøven formelt er påbegyndt – og som gør, at den ikke kan afsluttes - vil den studerende kunne gå til en fornyet prøve.
44
12.5
Klager:
Eventuelle klager vedr. afholdte prøver skal være skriftlige og begrundede og stiles til uddannelses-chefen, men sendes til eksamenskontoret senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt. Vedrørende klager se i øvrigt kap. 10 og 11 i bekendtgørelse nr. 1016 af 24.08.2010. Hvis der foreligger usædvanlige eller ekstraordinære forhold, kan der dispenseres fra reglerne i de interne retningslinjer. Skriftlig ansøgning om dispensation for prøvebestemmelser skal indsendes til eksamenskontoret min. 3 uger inden prøveperiodens begyndelse.
12.6
Dispensation:
Der kan under henvisning til bekendtgørelsen dispenseres fra de generelt fastsatte regler for afholdelse af prøver i det omfang, det skønnes nødvendigt at ligestille handicappede i en prøvesituation. Det er en forudsætning, at der med dispensationen ikke sker en ændring af prøvens faglige niveau. 13.3 Skriftlig prøvevejledning: En eventuel uddybende, lokal, skriftlig prøvevejledning vil foreligge senest ved eksamensorienteringen. Efter dette tidspunkt kan vilkårene i vejledningen ikke ændres uden helt særlig begrundelse..
13. Den skriftlige prøve: Ved skriftlige prøver indgår eksaminandens formulerings- og staveevne i den samlede bedømmelse. Vægtningen heraf kan dog højst udgøre 1 trin på karakterskalaen. Dog vil formulerings- og staveevne ikke indgå i den samlede bedømmelse såfremt den studerende vedlægger dokumentation for specifikke problemer. Ved overskridelse af antal anslag kan den studerende ikke forvente, at hele opgaven læses af censor og eksaminator. En overskridelse på mere end 10 % af antallet af anslag resulterer i nedsættelse af karakteren med ét trin. Udgiver en studerende andres arbejde som sit eget eller undlades kildeangivelse ved citater, vil dette blive opfattet og behandlet som snyd, med de konsekvenser dette medfører f.eks. bortvisning eller omprøve. Den studerende har også pligt til at kildeangive citater, der stammer fra egne tidligere prøver eller opgaver. Ved aflevering af skriftlige opgaver skal der samtidig underskrives en erklæring om, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Den studerende har ansvaret for at anvende gængs IT-software, der er umiddelbart læsbar og overførbar. Ved anonymiserede opgaver som f.eks. IIS og Pædagogik skal den studerende underskrive på en liste på administrationskontoret, derved opretholdes anonymiteten. Prøvegrundlaget (uanset om der er tale om materiale vedrørende skriftlig prøve, synopsis eller bachelorprojektet) indleveres til bedømmelse både i en elektronisk og i en skriftlig form. Det angives ved prøveorienteringen, hvor og hvornår materialet skal indleveres. i 3 eksemplarer. Se særskilt under de aktuelle prøver.
13.1
For alle skriftlige opgaver gælder:
Forsiden skal indeholde følgende data: Emne/titel Studienummer, holdnummer og navn på rapportens forfatter(e) Vejleders navn 45
Fag Antal tegn inkl. mellemrum og noter Afleveringsdato Uddannelsessted (University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen Jelling)
13.2
Opgaven skal indeholde:
Indholdsfortegnelse med kapiteloverskift og sideangivelser. Indledning med præsentation af emne og problemstilling Problemformulering med evt. afgrænsninger Afsnit med teori, analyse, refleksion og konklusion samt evt. perspektivering Kort resumè (gælder kun bacheloropgaven) Litteratur-/kildeliste Evt. bilag (f.eks. egne arbejder og deklarationer)
13.3
Litteraturlisten skal indeholde:
Anvendt litteraturlitteratur I det omfang der anvendes lyd- og billedmateriale anføres referencer Egne arbejder og deklarationer, der anvendes i opgaven, vedlægges som bilag I det omfang der indgår grafisk materiale eller andet end tekst i løsningen af et skriftligt arbejde, skal den studerende sikre sig, at der ikke derved sker en udvidelse af den ramme, der gives for den konkrete opgaves løsning. Andre bestemmelser vedrørende prøverne:
13.4
Prøve på engelsk:
For den enkelte studerende kan uddannelsesdele svarende til 60 ECTS-point bedømmes ved prøve afholdt på engelsk, hvis uddannelsesdelene tillige har været udbudt på engelsk.
46
13.5
Biblioteket anbefaler at litteraturlisten skrives på følgende måde:
Bøger: Bog med én forfatter: Bogens forfatter (år): titel. Forlagsby: forlag. Klafki, Wolfgang (2001): Dannelsesteori og didaktik – nye studier. Århus: Klim. Bog med op til 3 forfattere: Første forfatter; Anden forfatter (år): titel på bogen – undertitel. Forlagsby: forlag. Kryger, Niels; Mogensen, Mette Høgh (2004): Skolen på nettet – læringens veje og vildveje. Kbh.: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Bog med mere end 3 forfattere: Førstnævnte forfatter mfl. (år): titel. forlagsby: forlag. Christensen, Bodil mfl. (2005): Vejledning og mentoring : håndbog for mentorer, praktikvejledere og nye lærere. Vejle : Krogh. Bog med redaktør: Redatøren (Red.). (år).: Titel på bog. Forlagsby: forlag. Liberg, Ulla. (Red.). (1998).: Pædagogiske tænkere – et tekstudvalg. København: Hans Reitzels Forlag. Artikler: Artikel/kapitel i bog: Artiklens/kapitlets forfatter (år): titel på kapitel/artikel. I: Redaktørens navn: bogens titel, sidetal på kapitel. Forlagsby: Forlag. Knoop, Hans Henrik (2005): Howard Gardners intelligensteori og pædagogik I: Bisgaard, Niels Jørgen; Rasmussen, Jens(Red.): Pædagogiske teorier (4. udg.). s. 242-263. Kbh.: Billesø & Baltzer. Artikel i tidsskrift: Artiklens forfatter (år) : artiklens titel. I: Tidsskriftets titel, årg./vol., nr., sidetal. Gleerup, Jørgen (2005): Kompetencebegrebet i den pædagogiske diskurs. I: Kvan, årg. 28, nr. 71, s. 18-28 Artikel i avis: Artiklens forfatter (dato): artiklens titel. I: Avisens titel, evt. sektion, sidetal. Gerlach, Christian (2004, 13. dec.) : Hjernen er ikke født til skolebænken. I: Information, s. 16-17 Et helt tidsskrift: Tidsskriftets titel, nr., årstal. Forlagsby: forlag. Evt. (temanummer om…) 0-14, nr. 1, 2004. Århus: Dansk Pædagogisk Forum. (Temanummer om børns relationer og sociale udvikling) Cd-rom: Titel på cd-rom. Evt.version. forlagsby: Forlag Geometer. version 1.1. Kbh. : LR Uddannelse, 2003. - 1 cd-rom Webdokument: Forfatter eller organisation (år/seneste opdatering): Titel. Udgiver. Lokaliseret den (besøgsdato) på World Wide Web: internetadresse Egenfeldt-Nielsen, Simon (2005, 1. aug.): Seriøse spil: Computerspil ej blot til lyst. Designværkstedet, Emu. Lokaliseret den 28. marts 2007 på World Wide Web: http://design.emu.dk/artik/05/31-serioese-spil.html Husk at vedlægge en udskrift af webdokumentet som bilag. 47
14. Ordliste: Brugerspecialiseringshold: De studerende på et optag, som har valgt samme brugerspecialisering. CKF: Centrale kundskabs- og færdighedsområder. Er beskrevet i bekendtgørelsen og grundlag for uddannelsen. Deklaration: Er et dokument hvor den studerende skriftligt tydeliggør sine reflektioner over sit læringsmæssige udbytte. (DSR). De studerendes råd. Et råd der er aktiv i forbindelse med uddannelsens organisering f.eks. modtagelse af nye studerende, aktiviteter og studiepolitiske emner. Empiri: Viden som bygger på erfaring Extras: Er tilkøb udover den undervisning, som udbydes på uddannelsen. Extras er f.eks. medicinhåndtering, forflytningsteknikker og konfliktkurser. Feltarbejde: Den studerende indsamler empiri fra praksis. Hold: Et antal studiegrupper, der har samme procesvejleder. Holdet kan mødes omkring fælles spørgsmål og aktiviteter. Holdundervisning: Undervisning på et hold eller et linjefag. Holdkonference: Hvert hold har på fronter en konference hvor alle studiets fag har et arkiv. Derudover er der et forum hvor de studerende kan diskuter, informer og stille spørgsmål. Linjefagshold: De studerende på et optag, som har valgt et givent linjefag. Mentor: En traineepædagogstuderende har ved sit ansættelsessted tilknyttet en mentor. Mentoren følger og støtter den traineestuderende gennem uddannelsen. Derudover indgår den studerende i et samarbejde med mentor og praktiksupervisor om at udformning og justering af uddannelsesplanen. Optik: Den særlige måde verden ses på Optag: Gruppe af studerende der er tilmeldt studiet med start en given dato (f.eks. august 2009). Professionsvejleder: Er den studerendes supervisor i praktikken Procesvejleder: Er studiegruppernes vejleder. Semesteransvarlig: Er ansvarlig for den overordnede kommunikation med hele årgangen. Stomp: Er en musik– og dansestil hvor der anvendes papkasser, koste, trækasser, skraldespande m.m. Studiegruppe: En gruppe som en studerende indgår i. Deltagerne i studiegruppen samarbejder om studieøvelser og modtager vejledning. Studiegruppen gælder for en afgrænset periode. Spotlightfestival: En kulturaktivitet med og for børn og unge, som afvikles i samarbejde med Vejle kommune. Storholdsundervisning: Undervisning hvor alle på et optag/en årgang deltager. Som oftest i forelæsningsform. Traineestuderende: Er en studerende som er tilknyttet en institution eller et socialt tilbud gennem sin uddannelse. Tutor: En ældre studerende der er med til at tage imod de nye studerende, arrangere forskellige aktiviteter for dem. Hjælper nye studerende igennem det først semester på studiet. Web 2.0 teknologi: Blogs, Wikipedia, Skype, Tvitter m.m.
48
15. Funktioner (01.07.11) - og definitioner: Uddannelseschef: Michael Laursen: Leder af pædagoguddannelsen i Jelling. Studieleder: Elsebet Warthoe: Koordinerer studiets daglige organisering og afvikling. Praktik koordinator: Annemette R. Elkjær. Koordinerer samarbejdet omkring planlægning og afvikling af praktikforløbene. Trainee koordinator: Anja V. Høy/Lone Nielsen. Koordinerer samarbejdet omkring trineepædagoguddannelsen. International sekretær: Lisbeth Christensen Adjunkt: Akademisk medarbejder der underviser på pædagoguddannelsen. Lektor: Akademisk medarbejder, der underviser på pædagoguddannelsen, og er blevet lektorbedømt. Procesvejleder: En underviser som vejleder studiegruppen med udgangspunkt i gruppens deklarationer. Faglig vejleder: En underviser som I forbindelse med forelæsninger tilbyder faglig vejledning på holdene. Professionsvejleder: Supervisor der varetager undervisning og vejledning af studerende i praktikforløb.
49
