Voldspolitik
Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og lavt sygefravær. Derfor er det vigtigt for Lemvig Kommune, at der på alle kommunens arbejdspladser sættes målrettet ind for at modvirke vold og trusler om vold samt mobning, da Lemvig Kommune ikke accepterer vold som udtryksform. Mennesker reagerer forskelligt i sammenlignelige situationer, men som udgangspunkt er det medarbejdernes egne oplevelser, der afgrænser, hvad der er vold, trusler om vold og mobning. Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte og politikere i Lemvig Kommune. Værdigrundlag Åbenhed
Vi taler åbent om vold og fortier ikke en ubehagelig oplevelse.
Tillid
Vi tager vold og trusler om vold alvorligt, og alle bliver altid hørt.
Ansvarlighed/ Handlekraft
Vi passer på hinanden og passer på os selv.
Redelighed
Vi udviser respekt om den forulempede kollega og respekt om situationen. Formål
Lemvig Kommune ønsker at sikre størst mulig tryghed på arbejdspladsen ved at sætte fokus på vold og forebygge vold på arbejdspladsen. sikre, at medarbejderne får akut krisehjælp og mulighed for at bearbejde voldelige episoder. iværksætte forholdsregler over for voldelige personer. Definition på vold Vold er begivenheder, hvor personer krænkes, trues eller overfaldes i forbindelse med deres arbejde. Vold defineres som fysisk såvel som psykisk vold, herunder mobning, der kan indebære en direkte eller indirekte trussel mod medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Det indbefatter både medarbejdere, som direkte bliver udsat for vold, og medarbejdere, der er vidner til sådanne overgreb. -------------------------------------
Ansvar Ledelsen i samarbejde med sikkerhedsrepræsentanten
Lederen - og sikkerhedsrepræsentanten - er ansvarlige for, at der træffes foranstaltninger til at forebygge vold og mobning på arbejdspladsen.
Medarbejderne
Medarbejderne er ansvarlige for: at holde sig informeret om den vedtagne voldspolitik. at udvise en adfærd, der er i overensstemmelse med den vedtagne voldspolitik.
Forholdsregler
Medarbejderne kan via et positivt menneskesyn, situationsfornemmelse og ved at være psykisk til stede i nuet medvirke til at undgå aggressive og voldelige situationer. Lokale MED-udvalg på niveau 3 og personalemøder med MED-status drøfter og udarbejder egne mere detaljerede forholdsregler. De lokale forholdsregler skal være kendt af alle medarbejdere.
Handleplan på arbejdspladsen
Hver enkelt arbejdsplads drøfter og uddyber, hvordan forholdsreglerne udmøntes. Den enkelte arbejdsplads udarbejder en handleplan med baggrund i de principper, der er angivet i den overordnede voldspolitik. Handleplanen evalueres én gang årligt i eget MED-udvalg eller Personalemøde med MED-status.
Hvis skaden er sket
Medarbejdere, der udsættes for vold og trusler herom, har pligt til snarest efter at informere ledelsen; informationen kan også gives af kolleger. Ledelsen har ansvar for, at der iværksættes hjælp f.eks. ved at: der ydes kollegial førstehjælp - se bilag A. sikre at nogen tager sig af skadelidte. der ringes til familie/venner. spørge skadelidte hvem af kollegerne, der ønskes tilkaldt. kontakte Falck Healthcare/psykologisk beredskabsaftale - se bilag C. MED-udvalg og Personalemøder med MED-status på Niveau 3 skal udarbejde en skriftlig instruks, som skal være synlig og kendt af alle medarbejdere.
Registrering
Ledelsen accepterer fuldt ud, at den enkelte medarbejder har sin egen personlige grænse for, hvornår han/hun føler sig truet. Den stedlige ledelse og sikkerhedsgruppe registrerer og anmelder afhængig af sagens karakter episoden til: 1. Intern registrering på arbejdspladsen - evt. på blanket (se bilag B) og evt. med kopi til sikkerhedsgruppen. 2. Arbejdstilsynet - anmeldes som arbejdsskade senest 9 dage efter hændelsen på skema eller via EASY. 3. Forsikringsselskabet. 4. Politiet.
5. Lægen. Bemærk
Hvis der skal søges om erstatning efter Erstatningsansvarsloven, skal voldsepisoden anmeldes til politiet uden unødigt ophold (normalt inden 24 timer).
Efterbehandling Støtte og hjælp
Enhver medarbejder, leder eller politiker, der har været udsat for fysisk eller psykisk vold eller trusler herom, skal støttes og tilbydes hjælp af kolleger og ledelsen.
Fornøden tid
Ledelsen accepterer, at der bruges den fornødne arbejdstid på kollegial førstehjælp - se bilag A.
TR orienteres
Der gives en orientering til tillidsrepræsentant og/eller sikkerhedsrepræsentant.
Kolleger orienteres
Alle kolleger orienteres om hændelsen for at undgå usikkerhed og rygtedannelse - såfremt skadelidte er indforstået, orienteres også om pågældendes tilstand.
Bearbejdning
Voldsepisoder skal bearbejdes, og der skal laves forholdsregler omkring møde med den voldelige person - dette aftales mellem leder, skadelidte og tillidsrepræsentant/sikkerhedsrepræsentant.
Forholdsregler
Ledelsen skal sikre, at de forholdsregler, der bliver etableret omkring den voldelige person, bliver kommunikeret ud til alle relevante parter.
j.nr. 81.00.00G01-0114 21. april 2009 Ebbe Ravn Sørensen.
Kollegial førstehjælp
Bilag A
Den kollegiale førstehjælp er kollegernes umiddelbare og øjeblikkelige omsorg for den medarbejder, der har været udsat for en chokerende oplevelse. En rigtig førstereaktion fra de nærmeste kolleger er et vigtigt grundlag for at overvinde hændelsen. Medarbejdere på arbejdspladser med risiko for vold og andre chokerende hændelser bør derfor have kendskab til, hvorledes der kan ydes psykisk førstehjælp. Førstehjælp … skabe et klima, som understøtter hjælpen lad aldrig den ramte forlade arbejdspladsen alene umiddelbart efter episoden skærm af for nysgerrige - find et velegnet lokale skab ro og sørg om muligt for, at andre overtager de praktiske gøremål Du må ikke … bebrejde antyde, at tingene kunne have været gjort anderledes intellektualisere, forklare styre samtalen - snakke om egne erfaringer gøre brug af "gode historier", sort humor eller bagatellisere Du må gerne/du skal … imødegå bebrejdelser og selvkritik lytte, også selv om det er det samme, der bliver sagt om og om igen anvende fysik kontakt, hvis den ramte har brug for det finde ud af, hvad personen har lyst til eller behov for lade den ramte tale om episoden Vær opmærksom på … at den ramte ikke må være alene at den ramte ikke er i stand til at se, hvad der skal gøres at den ramte kan have ændret tidsfornemmelse at den ramte kan have mistet vurderingsevnen generelt dine egne reaktioner på episoden - og hvad de betyder for samtalen Inden den ramte forlader arbejdspladsen, skal følgende afklares … hvordan skal hjemtransporten forløbe? hvem underretter familien? hvem sørger for evt. sygemelding, lægebesøg eller psykologbistand? Efterfølgende skal det afgøres, hvordan resten af personalet skal orienteres.
j.nr. 81.00.00G01-0114
17. december 2008 Ebbe Ravn Sørensen
Bilag B Forulempede: Navn:
Cpr. nr.:
Arbejdssted:
Stillingsbetegnelse:
Tidspunkt og sted for episoden: Dato:
Klokken:
Sted: Episodens karakter: Fuldbyrdet vold Andet (beskriv)
□ □
Trusler om fysisk vold
□
□ □ □
Politianmeldelse
□
□ □ □
Anmeldt arbejdsskade
□ □
Psykisk vold
□
Psykisk krisehjælp
□
Kort beskrivelse af episoden: (Herunder medarbejderens opfattelse af årsagen til episoden) Reaktioner på episoden: Politi blev tilkaldt Andet (beskriv) Andet forholdsregler mod "forulemperen" (beskriv) Følger af episoden: Sygemelding Tingskade Har episoden givet anledning til forholdsregler, hvilke? Dato: _________________ Medarbejder
j.nr. 81.00.00G01-0114 17. december 2008 Ebbe Ravn Sørensen
Erstatningskrav
Dato:
Dato:
__________________ Leder
_________________
Sikkerhedsrepræsentant
Bilag C Aftale med Falck Healthcare Lemvig Kommune har indgået en psykologisk beredskabsaftale med Falck Healthcare. Aftalen omfatter ud over tværfaglig behandling også psykologisk bistand, således at kommunens medarbejdere kan benytte Falck Healthcares psykologiske døgnberedskab. Formålet er at forebygge psykiske eftervirkninger hos medarbejdere som følge af voldsomme primært arbejdsrelaterede hændelser. Aftalen omfatter følgende tilfælde, hvor Falck Healthcares kriseberedskab kan kontaktes: Arbejdsulykker, herunder trafikulykker under udførelse af arbejdet. Arbejdsrelateret vold og trusler om vold, herunder røveri og røveriforsøg. Arbejdsrelaterede pludselige dødsfald (her dækkes desuden husstand, forældre og børn). Falck Healthcares psykologiske døgnberedskab omfatter også følgende situationer: Den ansattes trivsel på arbejdspladsen - arbejdsrelateret stress, mobning, chikane, udbrændthed, omstrukturering og fyring (dog ikke massefyringer). Den ansattes implicering i alvorlige hændelser i privatlivet - skilsmisse, ulykke, egen alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie (husstand, forældre og svigerforældre, svigerbørn, børn og børnebørn). I ovennævnte situationer har den ansatte adgang til selv at henvende sig til Falck Healthcares kriseberedskab - altså uden om nærmeste leder. Aftalen sikrer mulighed for: Adgang til Falck Healthcare's vagtcentral for psykologisk bistand 24 timer i døgnet. Ved akutte hændelser kan medarbejderen få telefonisk rådgivning af psykolog inden for en time. Psykologen er på vagt hele døgnet. Ved pludselige og voldsomme hændelser kan der inden for to timer ydes hjælp af en akutvagthavende på hændelsesstedet eller på arbejdspladsen til krisestyring. Den akutvagthavende yder psykisk førstehjælp til de berørte medarbejdere og støtter op om ledelsen i dens afvikling af situationen, kontakt til omgivelserne fx politi, presse og pårørende. Når en medarbejder har brug for bistand ved alvorlige hændelser, vil der højst gå 12 timer fra sagen er indberettet til Falck Healthcare til medarbejderen bliver kontaktet telefonisk og herefter højst 24 timer inden den første konsultation. Det er den ansvarlige leder, som kontakter Falck Healthcare for opstart af en sag med oplysninger om sagens karakter og nødvendige oplysninger om medarbejderen.
Falck Healthcare kontaktes på telefon: 70 10 20 12.