TEKBTER I EN I I R I T I B K PSYKOLOGI FORAR 1987
- JANUAR
1990
N0GLE POR TUDDELING:
:
ElKOLLEKTIVE FORFORMER INCL. UDKAST / FORUM K P 1 FORAR 8 7 KOL!XKTIVE FORF. KORT REF/ I N F P U T FORAR 8 7 OM E T BEDRE L I V 7 . K R I P S Y SEMINAR / R E F SEM NOV 8 7
-
SPIRI-MARX / ART DEC 8 7 TEORI-PRAKCIS, BERETNING FRA FULDA / FORUM KP NR 2 F E B 88 AT SVAR3 I G E N HED UDVIKLING / ART. DTURSLAND MARTS 88 K R I T I S K P S Y K O i O G I S K FORUM P O L I T I S K ! / ART. MAJ 88
:
D1-
FAGKRITIK/OPGAVER
F A G P O L I T I K ( f a g / r b d . p æ d , S t u d e n t e r h u s e t , Psykolog F o r e n i n g e n , Socialistisk Forum, K r i t i s k P s y k o l o g i s k Forum, div org. 1985 P R A X B I S H I B T O R I E POR RADGIVNING/TERAPI:
1981
POBHIBTORIE:
-
INTROOPIAG T I L SEMINAR / J A N 89 PERSONLIGHEDEN SOM PROBLEM / OPG. MAJ 9 1 EIENNESKET I DAG / I N T R O O P M G 1 1 . K R I P S Y SEM S E P 9 1 S O C I A L I S T I S K FORUM OM FAGLIG OVERBYGNING / OPIUPG NOV 89
FAMILIESOC.ANALYSE OG B I O i O G I S K E UDVIKLINGSFORHOLE / NOV 89
BI-01:KRIPSY-ARTIKLER
1984 Al:
AT BESTEMME S I G SAM-
A2:
,":E'-
:
REGNBUESKRIFTER
STARTER
-
INOLECIIING T I L PROBLRIER OG PROBLEMBESTEMHELSE / O P U G S M J A N 9 3
PROBLTMER OG PROBLEMBESTEEMELSE / OPLÆG SEM J A N 90
V
: EKTERNE S K R I F T E R
4
m :
F1-
4
INTERNE FAGLIGE
NOTER*
**k. PROBLEXER OG PROBLEMBESTEMMELSE.
- om misforhold der har betydning for et alment arbejde med problemer. Et bidrag ti: indkredsningen af det aktuelles livsnerve, samt til udviklingen af nye vejc ti: fremms af selvsamfundsmæcsigg~r'lsen.
Udgangspunket skal tages i eksistensen af de misforhold arten og mængden endnu usayt - der tilstadighed er mel le^: aktuelle problemer og betingelserne for deres praktisk; losninger. Arbejdet hermed vil vise, a: misforhold ikke bare er en specifik eoenskab ved bestemte problemer, men at d*: udgor en dimension i problemer under de nuværende samfundsmæssig^ betingelser. I forlangelse herzf skil de:
begrundes at begrebet oin "problembestemmels~" m u l i g g ~ r et
historisk adækvat arbejde hermed.
w
Eit FORSVUNDEN GENSTAND ! Generelt er der ikke megen focus pi misforhold i sig sel~r. Og en enkel forklaring synes nzrliggende: at i den grad mart sdger at over~indemisforhold, s5 forsvinder de til fcrde? for mere eller mindre veldefinerede problemer. Herudfra e r misforhold sA at se som en sarlig art problemer, evt en specifik konflikttyps. Denne b&stemmelse sandsynliggprer endvidere af, at det kun synes muligt at finde tendensez. der understotter den. Men som det er bemzrket, sh sige: udbredelsen af et fænomen ikk? i sig s e l ~noget on dztc almenhed; og desuden -;il d&t "nye jo ikke straks (optrzdi) som en massebevzgklse" (F.Haug 91,s.25). Desuden ïiser det sig ogsi, at de tendenser, der kar! findes, bid? er modsatrettede og cirkulær?. F0RSTE FORSVINDING!
Den fØrste tendens findes indenfor det -;idenskabst6oretisk& omrids, hvor en videnskabsproces kan ses at udvikle s i g gennem overrindelse af "anomalier". Et udbredt standpunkt er, at anomalien kun er e: "symptom p5, at der foreligger et videnskabeligt problely:. Problep.et er ikke, at vi mader et unormalt fenom?n, men hvorledes vi kan forklare denns anormalitet" (U.Juul Jensen 7 3 , s . X og 9E). Dette modsvares ogsd af, at aidenskabspraksis nok tager sit udgangspunkt i eksistensen af symptomer, e gAr bag disse, :il de grundforhold, der betinger dem - e: standpunkt soc bland: andet psykoanalysen har markedsfdrt loed stor styrke. ANDEN FORSVINDIRG!
E n anden tendens findes pA den politiske arena. Oy i den
udstrækning, at der her bevidst arbejdes med misforhold, er.
det typisk ud fra begreber om uligheder og/eller
urimeligheder.
Det kan være gennem en konsensus-tankegang: at vel er der uligheder og urimeligheder i det sociale liv, men kun i fællesskab kan vi arbejde pA at overvinde dem; vi skal trods alt alle være her. I den socialreformistiske variant omhandler det, at vi "alle er i samme bad" - som ofis det samfundsmæssige liv kan reduceres til en sejlads indenfor den af kaptajnei, afstukne kurs. Andre taler igen oia "er, tredje vej, hen over midten", dvs en vej hvor arbejde ou kapital arbejder sammen i skbndrægtig fordragelighed. Men man mi spbrge disse "radikale" kræfter, om de helt og aldeles har glemt at se sig om - for det er d&t, der allerede gbres, og de sociale forskelligheder tenderer ingen formindskelse. Tværtimod! Dette ligger ogsa i selve "sam"-arbejdet mellem arbejde og kapital, at det kun kan finde sted gennem en berigelse af enkelte p3 andres bekostning - ellers kan kapitalen ikke fungere som kapital ved at være sit eget formal og m o t i ~ .
Overfor konsensus-tankegangen star en konflikt-teoretisk indfaldsvinkel. Selve grundlaget for den eksisterende orden anskues til at være byggende pa ulighed og urimeligheder, hvis fortsatte reproduktion begrunder sig pa eksistensen af "de andre" - de naturlige fjender, overlbberne, forrræderne eller dem med den falske bevidsthea - SA uden eksistensen af disse ingen problemer, men hermed heller ingen misforhold! Det er heller ikke nogen egentlig IbSning at eliminere den ene side i en modsigelsr, idet den anden da falder væk, trækkes eventuelt med ud i aktiv glemsel. Resultatet heraf mht misforhold mellem problemer og betingelserne for deres lbsninger er saledes det samme som for konsensus-tankegangen. EN MELLEMREGNING.
De indtil nu beskrevne tendenser indenfor videnskaben og
politikkens omrade, der som fælles har, at misforbold SOIT
selvstændig genstand generelt tenderer at forsvinde ud af
den problemlbsende praksis, kan endvidere ses SOII! værende
modsatrettet pA det omrade, hvorudfra de bade udgar og i
sidste instans vender tilbage: neiiiliq del, fænoinenale
hverdaq eller dagligdags:,. I .;idenskabens d seges
bag om, ned under det givne, mens politikken sgger hen
eller op over selvsamme.
Bemærkelsesværdigt er endvidere det forhold, at de ud over at være modsatrettede tendenser for praksis-bevægelse, ogsa w hinanden i forhold til $.e sair.fïndsmæssige b s t i n g ~ l s e r ~ som de begge sbger at fnrklarn oller forst:. SxrJs; konstruerer de en - i det mindste begrebslig - tom dimension i det sociale hverdagsli.;. Dette kunne pege p d 7 VLU: endnu ubsgreb;; virke1igteGifurt1-'" TREDJE OG ENDELIGE FORSVINDING.
I den udstrækning de to tendenser af immanente grunde - sbger at favne den da kun begrænset har kunnet gribe fat at de begge, men pA hver deres made, egen anomali respektiv forskel.
egen kraft - dus af helhed, som de indtil i, da viser det sig, faktisk bliver deres
I tilfældet videnskaber, vil anomalien son e: generel: forhold kun kunne indfanges ved overgangen til en anergistruktur ogleller et informationssystem. Kybernetikken som videnskabsretning er et bud herpi. klt, savel natur- som samfundshistorien, ses som bestaende af komplekse og mere eller mindre silvregulerende og dynamiske systemer, hvor netop forskellen elementer imellem er det afgØrende: information er netop den forskel, der g0r en forskel. Men hermed forsvinder ogsi det for videnskaben drivende - anomalierne - idet disse indgir i de allerede konciperede systemer. Videnskaben taber hermed den forklaringskraft overfor det konkrete, som den er til for at befordre. Den er blevet sin egen forskel eller negative negation. Videnskaben vil heller ikke kunne leve op til eget objektivitetskrav, idet den vil være bestemt af de systemer, som den til enhver tid indgir i, og den vil da træde i modsætning til sig selv - og blive sin egen anomali. Standpunktet for denne bevægelse kan kun være den tomme dimension, der som generalitet træder i stedet for den konkrete virkelighed, der skal udforskes. Den samme art cirkulær bevægelse, hvor udgangspunktet
kommer til at negere sig selv, kan ligeledes konstateres i
tilfældet den politiske tendens. Den eneste mulighed for helhedsbestemmelse vil være at kombinere konsensus- og konflikt-teoretiske overvejelser. Dette er ogsi en udbredt metode indenfor centralistiske systemer, men effekten er konstruktion af mere eller mindre fritsvævende og enkeltstaende arbejdsgenstande, idet grundlaget for konstruktionenlsyntesen er den tomme dimension selu (se til eksempel svenskeren E.kllardt 75). Resultatet praktisk bliver et korthus, der for en tid kan tage sig flot ud, inden dets nedre dele af overvægt skrider ud. Det nyere svenske arbejdsmarked er meget bygget op gennem danne kombinations-filosofi, hvor man i det mindste for en tid har undgaet nogen af kapitalismens typiske skavanker omkring hoj inflation, arbejdsloshed og stadige virksomhedslukninger. Hvad der ligger af problemer og venter herunder kan meget vel vise sig at være mere alvorligt, end de man tidligere lob fra - hvad der er at huske i den hjemlige debat, hvor der skæves meget over sundet til de der stedlige arbejdsmarkedsforhold. Kombinations-filosofien forkaster imidlertid ogsi sig selv af rent virkeligheds-immanente grunde, idet den alene tilbyder en abstrakt losning p5 konkrete problemer. Der sker en "forhimliny af modsigelser" f jvf W .F.Haug 79,s.a-101, hvorved de faktiske udviklings-drivende forhold bortabstraheres, saledes at forandring og udvikling blindt sætter sig igennem bag om ryggen pA de involverede (se ogsi K.Birck-Madsen 88,s.37). Anvendt er kombinations-filosofien da ogsi med til at uddybe den grund, det skel eller de modsigelser, der kan være mellem den empirisk forefundne verden og den begrebs- og teorimæssige fremstilling heraf. Men hermed er den omvendt, modsat videnskaben der udligner, netop med til at producere nye uforenelige forskelle eller om man vil: samfundsmæssige anomalier - i virkeligheden.
P A VEJ NOD ET GREB OM GENSTANDEX "NISFORHOLD".
Det vil ikke være nogen reel losning pd vorss genstandsproblen simpelt at sa~i~inenlægg;.deri .
forhold der ikke er et forhold alligevel! Og en f o r s t ~
begrebsmæssig tilgang til "misforhold' er givet: misforhold
opstar typisk, nar der soges lgsninger pi et grundlag, der
ikke tillader reelle livspraktiske losninger i at tage
form. Dette siger ikke noget om, hvad misforhold er i sig
selv, væsensmæssigt, men kun noget om under hvilke
betingelser det produceres. Nu kan dette "misforhold"
ligegyldiggores: som noget atypisk, der kun sjældent
realiserer sig. Hverdagsfilosofisk saledes: der er si mange
gode ting i verden, hvorfor s3 lade sig forstyrre af de
darlige, der ogsl altid er. Eller det kan naturaliseres som
et fælles karmisk forhold, som det i skærpet form lader sig
udtrykke gennem selvmordet.
Begge dele, bade ligegyldigg0relsen og naturaliseringen,
bevæger sig endvidere indenfor den kritisereds abstrakt;
losning af konkrete problemer, idet deres gïundlafi tages
for givet. Og et sddant, i sidste instans ghistorisk
betingelsesforhold, findes ikke. Den "tomms dimension" m2
selv ses som historisk produceret.
DEN N0DVENDIGE HISTORISKE LOSNING.
Derfor kan - og mA - man soge en historisk losning: den historiske udviklings vel - hvilket ogsA er den eneste vej praksis kender for losning af modsigelser (Marx 70, s.695 og 74,s.23). Vi mA derfor koble os pd den bevægelse, socl vores genstand foretager, hvilket ogs5 er at lad; genstanden selv komme historisk til orde. i perspektiïst den kooperative samfundsmæssige produktion. D k t er at spejle, hvordan genstanden er hygget op o- tilstadighecl byggeï sig seiu op genne?J aktiviteten herom. Det er en losning, der tager det almene arbejdes standpunkt og perspektjv ( j c f W.F.Haug 79&), hvorved bevidst formidledt indgreb ud fra egen iboend: interesse muliggores som samfundsmæssia udvikling af historiske sagsforhold. I modsætning til hidtidig videnskab og politik, der lader sig stille overfor hinanden i et ydre forhold, si fas her en adækvat videnskab, der endvidere er politisk i radikal forstand, idet der tages parti - ikke for det bestaende, men for selve allehande parts- og særinteresser genstanden og dennes samfundsmæssige udvikling. En sidan videnskab har naturligt ogsd et andet udgangspunkt end den
h i d t i d i g e : den f o r t s æ t t e r med a t sætts a f i den virkelighed.
1. UISFORHOLD
-
forsfundn,
KONKRETE EKSEUPLER.
Misforhold mA - h v i s i k k e v i s k a l a r b e j d e pA m e t a f y s i s k oy dermed u b r u g e l i g t g r u n d l a g som t r a d i t i o n e l videnskah og p o l i t i s k p r a k s i s - kunne k o n s t a t e r e s ad r e n e m p i r i s k ? e j (Marx 14,s.24-251. Og d e t t e e r ogsA m u l i g t , ad l i b i t u m . EKSEMPEL 1: S p i t z - en u d v i k l i n g s p s y k o l o g - b l e v t i d l i g e r e i d o t t ? i r h u n d r e r e , en gang i 50-erne, k o b l e t pA e t p r o j e k t , d e r g i k ud p5 a t f o r k l a r e , h v o r f o r spædbmrn pA spædbflrnehjer. havde en s t o r o v e r d e d e l i g h e d , s e l v om de b l e v p a s s e t med a l t , hvad d e r f o r e t moderne samfund h o r t f s i g t i l . Ikke o v e r r a s k e n d e f a n d t han ud a f , a t d e t ikke e r nok, a t bmrn b l i v e r p a s s e t mekanisk, s e r i e l t og anonymt, men a t "de" f o r a t u d v i k l e s i g , o v e r l e v e , h a r brug f o r tæt menneskelig kontakt; kort sagt for socialitet: menneskeværd og kollektivitet. P r o j e k t e t s t o d p i over f l e r e Ar; og den e r k e n d e l s k s o r S p i t z g j o r d e var h e l l e r i k k e n y , i d e t den h a r ligge: i almuen og f o l k e t o p gennem h e l e h i s t o r i e n . Hvor den ikke h a r l i g g e t e r hos de magthaverne og den flvrighed, d e r h a r v a r e t med t i l a t skabe b e t i n g e l s e r n e f o r i s o l e r e d e bflrn; og s p e c i e l t ogsa e t samfund, hvor bprn e r o v e r f l e d i q e s o r horn, men nmdvendige som kommende l e n a r b e j d e .
i dette eksempel, g i r i k k e Det m i s f o r h o l d , v i har v æ s e n t l i g s t pa en k l a s s e l f l s i k k e - v i d e n / v i d e n , men p5 E: over/underordningsforhold, hvor d e , d e r h a r indholdsmæssig kompetence, i k k e h a r nogen i n d f l y d e l s e . Tværtimod! D e t t e f m r s t e eksempel kan s e s som en k o n f l i k t mel le^: p a r t e r , d e r h a r f o r s k e l l i g i n t e r e s s e , men d e t kan i k k s r e d u c s r e c h e r t i l , i d e t de: o m s t r i d t e -. l i v e t - s l ~ t ikke kommer t i l s i n r e t . L i g e s i e r d e t e j h e l l e r b a r e en a t y p i s k opgave, h v i s lmsning s k a l u d a r b e j d e s de i n v o l v e r e d e p a r t e r imtiieia, i d e t d e r i k k e e r iiugel I a i l r a s.ii~ifuiiiisntæsslgL, f o r b i n d e r dem.
Under f e u d a l t i d e n s oplflsning i England f r a 1 4 0 0 - t a l l e t kor. d e t t i l e k s p r o p r i e r i n g af en s t o r gruppe af mennesker f r ; d e r e s l i t i n g l s i . Og dei- c p s t s l l ?n s t o r hor8 zf besiddelselmse menneskeskæbner, et ?agabondvæsen, d e r begyndte a t b l i v e sA t a l r i g t , a t d e t t r u e d e den nye i n d u s t r i e l l e orden ( : manufakturen 1 . D e t , man g j o r d e , var a t hænge dem. Og DA denne konto r a g d e r under Henrik d . VIII i 1 6 0 0 - t a l l e t omkring 72.000 nakke (Marx 7 4 , s . 7 1 ) .
Dett6 er mange ir siden. Men det samme g0r siy gældende i dette drhundrede. Det er ikke længere si almindeligt at hænge folk ibent, nir ikke de passer ind i de udviklingsprocesser, som sættes i værk fra oven, fra et magtcenter - men Kina efter Mao og Sydafrika oy ogss Israel har dog i nyere tid gjort deres til, at associationer bringes i denne retning. Ligesi eksproprierer man stadig i stor milestok mennesker fra deres naturlige livsbetingelser. Og særlig en institution som Verdensbanken har gjort sig ber0mt i denne sammenhæng. Der ydes milliarder af dollars i lan til udviklingsprojekter i blandt andet Den Tredje Verden - i stbrrelsesordenen 115 milliarder, hvor dog over 60% gir direkte tilbage til linerlandene som betaling for konsulentvirksomhed, maskiner, olie mv 0l.Colchester 89) og pi præmisser, der ud over at odelægge landenes egen infrastuktur ogsi nedbryder milj0et. Det er reglen snarere end undtagelse, at de, som projekterne angdr, ikke informeres eller tages med pi rid, nar projekter sattes i værk. En sidan inducering af udvikling fra oven, kombineret med et profitperspektiv, er en farlig blanding: og det er hævet over enhver tvivl, at det destruerer u-landenes egne ressourcer og resulterer i en afhængighed af den industrielle verden - der si i en ny runde kan profiter= heraf endnu engang. Biodpenge kaldes midlerne fra Verdensbanken da ogsA.
I denne sammenhæng er det en krusedulle pi historien, at den med kapitalismen forbundne strukturelle nedslidning af arbejdskraften og den permanente arbejdsl0shed ogsi iday herhjemme trækker en synlig hær af subsistensl@se, invalide- og f@rtidspensionister efter siy, hvor den eneste forskel fra tidligere er, at det ikke længere er ualmindeligt, at destruktionsprocessen tager fart for de berorte mennesker allerede fra midten af 20-erne.
EKSEMPEL 3:
Der er blevet talt meget om forurening op gennem 70-erne oy 80-erne. Og især energiforbruget og brugen af kemiske midler i produktionsprocessen er trukket frem og fremfbrt som en tikkende bombe linder f r o m t F B i ~liv pd kliden - t hvert fald i den form det kendes. Overhovedet vækst-strategien - produktion og forbrug som milet i sig selv, hvilket ikke er andet end kapitalens sociale form - er problemet. Men hvad g0res? Der fortsættes uden synderlig notits, bide pi den hjemlige front og internationalt. Senest er en ny overstatslig suprastruktur under udformning. Mest tydeligt handler det om tingen "bilbroer", der kan forbinde næsten hver en spids af Danmark med andre, hvorover tanken er, at særligt Kgbenhavn kan blive et internationalt kraftcenter for Norden og Nord-europa modsat en sund by for beboerne og de arbejdende (se "Kgbenhavn pi vej", Læreanstalternes Fælles Byplankursus 89/90). To forhold er her absurde: For det fgrste
n~dvendiggor - af rentabilitetsgrunde - flere bilbroer mere biltrafik, og hvis man skal takle den Øgede energiforbrug og forureningen, sd skal den private biltrafik ned hvilket kun kan ske ved at satse pd lokal og regional selvforsyning. For det andet vil kraftcenterstrategien udbygge byen - og byer generelt - sd at sige "fra oven", a la New York, som et slags himmelsk center for administration af andres jordiske produktion. Et billede er, at i stedet for nu, hvor rigdom, lys og luft specielt er knyttet til geografiske pletter horisontalt - fx Hellerup og 0sterbro - s& fds ogsd en kommerciel industri og teknokratisk top, der strækker sig ud over alt i omegnen. Dette skaber automatisk igen den "bund", der er forudsætningen for mere udbredelse af narkotika og junk, idet disse, ndr der ikke er lys forude, netop er deres egen handlemulighed (Stofmisbruget generelt p& Vesterbro og tidligere ogsd p& det indre Norrebro er eksempler pd denne logik). Nar kapitalens kraftcenterstrategi sdledes er uloseligt forbundet med udbredelsen af narkotikamisbrug, er det da heller ikke forunderligt at mode - selv hos fremtrædende kapitalstats-repræsentanter bla i USA, der pd dette punkt altid har været forude i absurde konstruktioner - at krigen mod narkotika ikke kan vindes. Desuden har det været kendt gennem drtier fra demografiske undersogelser, at urbanisering ud over en vis grænse - og een af grænserne er byer med et indbyggerantal storre end 100.000 - medforer en markant stigning i alle former for psykiske og sociale problemer som kriminalitet, alkohol og stofmisbrug, psykiske forstyrrelser, selvmord mv. Viden eller ikke-viden hos de bestemmende myndigheder, eller i den befolkning, der trækkes hermed? Sagen er mere kompleks end som sd, men tydeligt bliver, at vidensfremskaffelse og informationsformidling ikke pd nogen punkter er en tilstrækkelig faktor til at vende billedet hvilket er at huske i vores informationsteknologiske tidsalder. EKSEMPEL 4:
Som et fjerde eksempel pd misforhold skal nævnes den aktuelle aktivitet omkring "Sundhed for all€", hvor der fra centraladministrationens side lige er kommet en samlet fremstilling af forebyggelsesproblemet frem imod &r 2000 ("Regeringens Forebyggelsesprogram", Sundhedsministeriet 89).
Her argumenteres der - blandt meget andet - for en opprioritering af forebygqelsesgrundlaqet for muskel- og skeletsygdomme, samt for psykiske forstyrrelser. Programmet kom i marts 1989. Men allerede i maj vedtog folketinget en ny sindssygelov "Lov om frihedsberovelse og anden tvang i prykisatrien" (Lovforslag nr.L76 af 19.maj 891, hvor psykiatriens behandlingskompetence udvides til ogsd at gælde tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse af
ikke-sindssyqe (jvf ogsA C.Andersen 89). Soiii det blev sagt i bemærkningerne til lovforslaget (Lovforslag L16 af 26.oktober 881, s5 "udvides (det psykiatrisk6 sygdomskriterie) til udover at omfatte sindssygdoininc til ogsa at omfatte tilstande, der kvalitativt ogleller kvantitativt ganske &ligestilles med sindssyqdom, og som i unders0gelsespjeblikket ikke lader sig skelne fra sindssygdom"(s.l2). Argumentet herfor er at bringe lovgivningen i overensstemmelse meG gængs praksis (s.13. Og et SIC!) I en tid, hvor der snakkes forebyggelse, udvider man med andre ord den psykiatriske behandlinqsindflydelse indenfor m psykiatri, der ikke er bleg for abent at indrpmme, at - med dens somatiske fundament - kun kan den symptombehandle (Betænkning nr.809,s.24). SYGT! Det falder desvcrre heller ikke svært at begrunde, at hvad der er under udvikling indenfor omradet er en art "sundhedspsykiatri", der i effekt ikke lader fascistiske regimers racehygiejne meget efter (K.Birk-Madsen 90). Mere forsigtigt tales der dog idag overvejende os "den totale psykiatri" (B.Lihme 90). Heroverfor er det næsten kun en detalje, at selvsamme centraladministration, der onsker en opprioritering af forebyggelsesgrundlaget for muskelog skeletsygdomme, aktivt er igang med at lcgge sidste hind p& en ny fritidslov, der fjerner mulighederne for aftenskolekurser i blandt andet motion, yoga og afspænding - kurser der specielt spges af mennesker med stillesiddende og nonotomt arbejde og med ryg- og bevægeproblemer. Den offentlige st0tte p8 omradet skal overga til de traditionelle gymnastikforbund, der ingen specifik kompetence har p8 omradet, samt til behandling indenfor det traditionelt lægestyrede fysiurgiske omrade, der i Artier ej heller har kunnet fremvise vedvarende resultater for forebyggelse af muskel- og skelletsygdomme. Og mens vi er p8 dette overdrev! Der er lovgivningsmæssigt i 80-erne abnet op for etableringen af privathospitaler, og de fprste er ogsa Abnet. Det indgar i en privatisering af det sociale- og sundhedsmæssige omrade, angiveligt for at opna en bedre pkono~niskrentabilitet og behandlingsinæssig effektivitet. S a m t j d i p findes der npppe det barn i Danrar!, der ikke ved, at i et land som USk, hvor stprstedelen af sundhedsvæsenet er privat, der er sundhedsudgifterne i procent dobbelt si h ~ j e(Jvf Christen Sorensen i N.Enrum 89). Grunden er blandt andet eget kontrol fra forsikringsselskaberne - altsa endnu flere af de tomme aktiviteter, der forbruger ressourcer uden at skabe brugsværdi - men ogsa at behandlingen bliver dyrere, nar profit-motivet bliver drivkraften i lægegerningen. I denne sammenhæng er begrebet "nazificering" ogsi blevet brugt L
for et "samfund, hvor borgerne ikke er intresserede i
hinandens velfærd, kan næppe kaldes et samfundW(Erich
H.Lowey i A.Brockenhuus-Schack 89).
2. ET BEGREB OP1 KISFORHOLD: MANGLENDE SUBJEKTAGTIGHED.
Der er med de indtil nu nævnte eksempler ikke noget at sige til, hvis man er ved at fa - eller allerede har faet - nok af problemer, deres art in mente; - Og s5 er det endda næsten ingenting, der er nævnt ift, hvad samfundshistorien ellers indeholder og kan byde pa af absurde og smertelige misforhold, fx de talrige krige, hvor man i kærligheden og frihedens navn myrder og voldtager hinanden. Alt dette er imidlertid allerede til stede i dagligdagen som et generelt misforhold: pi den ene side er det at arbejde med problemer og bestemme den dertil hØrende lgsende virksomhed, det mest væsentlige ved det menneskelige liv overhovedet, for det er her igennem, gennem det at stille problemer op, at vi udvikler os (jvf ogsd Seidel 76); pd den anden side finder vi, at det er muligt at hade problemer, endog at blive beskyldt for at & problemer ved at insistere pd afklaring af bestemte problematiske forhold eller via analyse af kritiske faktorer.
-
Der kan her gores den pastand, at ingen under de nuværende samfundsmæssige betingelser ikke kender til eller handler udenfor ovenstdende "muliqhedstype" (for dette koncept se Holzkamp 83,~.551ff); en mulighedstype, hvor &t essentielle ved livet bliver sin eqen aflaate modsætni% selv.
P -
Misforhold er derved mere end problemer, der er faldet de involverede af hænde som noget afsubjektiveret, og som noget der kan stille sig selv uafhængigt af menneskelig virksomhed. Tvært imod! Ved misforhold er der tale om det yderligere, at det oprindelige samfundsmæssige grundlag for problemer er forvansket til ukendelighed ved at have mistet den særlige kvalitet, der hidtil udgjorde dets centrale bestemmelse. Misforhold fortæller derfor ogsd om mere end om typisk menneskelige konflikter og opgaver eller OIT! særlige problemprojekter under skærpede monotome sociale forhold; BEGRBNSETHED? NEJ!
Nu er dette - denne yeneralitet og eksemplerne ovenfor kommet til veje ud fra en subjektiv bevægelse, pb basis af den fænografiske metode: tydeligg~relsens metode (se Holzkamp 73,s.21-22) og gjort fra et givet socialt forefundent standpunkt og perspektiv (Ibid,s.27). Og status og gyldighedsomrdde for udsagnene kunne saledes være knyttet til noget internt, i betydningen indsnævret. til psykologprofessionen, -standen, -faget, eller til de personer, der vælger at gd ind heri. Men denne begrænsethed er ikke tilfældet. I praksis kommer psykologer og psykologien typisk forst ind i billedet, ndr problemer er tilspidset; og enten sd at sige som "sidste led" i en kæde af professionelle ydelser (jvf 0.Dreier 89,s.791, eller som en ekstra forstdelsesdimension, ndr alle andre er udtomte, dvs ogsd pd mere eller mindre lige fod med det religigse,
det magiske oa, men med den forskel, at psykologisk arbejd; probleml0sende karakter. generelt tillægges @t Det er altsi ikke den psykologiske dimension, der skabe]: det generelle misforhold. Snarere er det fraværet af det subjektagtige - det ogsa at kunne være virksom, handle der producerer det. Og dette peger tilbage til et hverdagsliir, der i aktiv forstand ikke indeholder muligheder for hverken simpel eller kompleks probleml0sning. Den næsten problemforl0sende karakter, som den psykologiske dimension kan forlenes med, ma da ogsa komme fra en dagligdag, der er gennemskaret af d~ involveredes inkompetence overfor udviklingen af eget samfundsmæssige liv. ET PARADOKS.
Misforhold opstar mao nar det ikke er muligt at være subjekt for eget samfundsmæssige liv, hvilket med det indtil nu givne er et generelt forhold. Da det aldrig kan sta til debat, om samfundshistorien er objekt eller subjekt, men kun i hvilket specifikt forhold en objektiv bestemthed og subjektiv bestemmelse af samfundsprocessen star til hinanden (jvf Holzkamp 79,s.137), sa star vi med et paradoks - for misforhold, karakteriseret ved mangel pA subjektagtighed, er et rent objektivt forhold. Det videre ma derfor afhænge af, hvordan vi gar til værks hermed. KLASSE-SAMFUNDET SOM HISTORISK LOSNING.
Her m5 det konstateres, at vi selv har handlet os ind i
det. Men den almene reproduktion peger p5 en dimension af
"fremmed magt", der mere eller mindre aktivt forhindrer det
samfundsmæssige i at udvikle sig samfundsmæssigt. Den
"tomme" dimension er da magtens eksistensform, hvorfor magt
ikke er en ting eller en substans, men et system af
relationer mellem bade modsatrettede og ydre sammenf0jede
sociale praksistendenser (For magt ifm staten, se N.
Poulantzas 81,s.172).
Forskellige konkrete bud p5 det lasende i "fremmed magt" er
eksistensen af kapital, stat og privatejendomsbegær (se
Leder 1989). Disse kan ikke have omnihistorisk status, idet
en sadan tvang iboende samfundshistorien g0r det
ubegrundet, hvordan selvsamme samfundshistorie overhovedet
da kunne opsti, tage form ijvf U.Holzkamp-Osterkamp 76,
s.19). De med tvangen forbundne instanser m3 derfor ses so.
specifikke historiske udviklingsprodukter, af noget
splittet, der er blevet sammenfojet, men hvis forening som
magt har vendt sig mod sig selu, hvilket kan bestemmes til
at finde sted med opstaelsen af klasse-samfundshistorien,
fra antikken og det asiatiske slavesamfund og frem til idag.
Nu er det kun fremvisningen af en nærmere historisk
rekonstruktion heraf, der kan begrunde dette pA n0dvendig
videnskabelig made; og derfor kan det kun her postuleres,
at en sadan rekonstruktion ogsA er mulig (se dog
K.Birck-Madsen 86).
Begrebet om " k l a s s e - s a m f u n d s h i s t o r i e n " e r a l t s i l o s n i n g e n p& p a r a d o k s e t . Det begrunder bade hvordan mennesket kan være s u b j e k t f o r s i t saafundsmæssige l i v , og hvordan d e t s a m t i d i g e r o b j e k t f o r den klassekamp, h v i s h i s t o r i e d e t bærer p i s i n e s k u l d r e . Denne o b j e k t i v e d o b b e l t h e d ved der. samfundsmæssige k v a l i t e t begrunder o g s 2 , hvordan problems?. s t i l l e r s i g i g e n og i g e n uden a t kunne b l i v e l o s t p5 f o r hvordan u d v i k l e noget samfundsmæsig almen made f æ l l e s , nar qrundlaget e r p r i v a t ! Den t r a d i t i o n e l videnskab og p o l i t i s k e p r a k s i s undrer s i g i k k e engang o v e r d e t t e f o r h o l d . De s æ t t e r s i g s i m p e l t f o r a t Imse de problemer, som den h i s t o r i s k e p r o c e s anonymt k a s t e r a f s i g , og som de i s o l e r e t sØger a t f a e t f o r h o l d t i l . Og ved s p o n t a n t a t h a n d l e &enfol p a r a d o k s e t e r d; e n d v i d e r e med t i l at reproducere de samfundsmæssige m i s f o r h o l d p3 en s t a d i g mere skærpet made. Med Marx o r d bygger d e p3 en " u f o r s t a n d i g a b s t r a k t i o n " , d e r t i l s t a d i g h e d i k k e kan a n d e t end at trække grundlaget f o r deres samfundsmæssige kompetence væk under s i g s e l v . A k t u e l t h a r d e r e s s p o n t a n e v i r k e - d i s s e b e v i d s t l o s e f l y v e n d e zombier imellem - endog n a e t e t p u n k t , hvor s e l v e g r u n d l a g e t f o r s a r n f u n d s h i s t o r i e n e r ved a t g i med i k o b e t .
3 . PROBLEKBESTEKMELSE SOK FÆLLES PROBLEHUDVIKLING. F r a n k f u r t e r s k o l e n s k r i t i k , s p e c i e l t som den e r frernfØrt af Adorno, af den p o s i t i v i s t i s k e t r a t i o n f o r , a t den ved sin b e s k æ f t i g e l s e med d e t g i v n e , ud f r a i d e a l e t om m a l e l i g h e d , saifitidig o b j e k t i v e r e r og y d e r l i g e r e l a s e r d e t b e s t a e n d e , f a n g e r o v e n s t a e n d e f o r h o l d . Det, som i k k e i n d f a n g e s p i denne made - og som k r i t i k k e n i v i d udstrækning spærer f o r - e r g r e b om d e t "nye", d e r peger ud af d e b e s t i e n d e forhold, dv s det der specielt ophæver klasse-samfundshistorien. Det "nye' m3 nemlig o g s i komme f r a d e t g i v n e - hvor s k u l l e d e t e l l e r s komme f r a , p3 ander, end m e t a f y s i s k v i s . Marx h a r g i v e t en m a t e r i a l i s t i s k bestemmelse h e r a f : a t k a p i t a l e n i s i t v i r k e samtidig frembringer de b e t i n g e l s e r , d e r n e g e r e r den (Marx 70,s.1061). Og d e t s k e r igennem, a t d e n , ved a t d r i v e de m a t e r i e l l e p r o d u k t i v k r æ f t e r s u d v i k l i n g til d e t y d e r s t e , b r i n g e r samfundets i n d i v i d e r sammen p5 g r u n d l a g af d e t u n i v e r s e l l e samkvem - d e t g r u n d l a g hvor mal3 kun h a r s i n a r b e j d s k r a f t a t sælge under s t a t e n . Summen a: samfundets i n d i v i d e r h a r da kun d e r e s lænker t i l f æ l l e s men n e t o p d e t t e g0r d e t o g s i m u l i g t a t træde i f o r e n i n g med hinanden omkring d e t f æ l l e s m i l a t o m s t y r t e s t a t e n og gennemsætte e t samfundsmæssigt l i v med h i n a n d e n .
FORENET MALBESTEI.~I~ELSE S014 F0RSTE FORUDS.ZTXII.1G Men d e t s k e r i k k e af s i g s e l v . Xuii f o r e n e t m ~ l b e s t e m ~ i ~ e l s ? som problernudviklinq f r a neden kan fremme en sadan h i s t o r i s k omvæltning - f o r s i d e n d e t f 0 r s t . e klassesamfund h a r " m ~ l u d i i k l i n g " være: m o n o p o l i s e r e t af den herskende k l a s s e , hvorved o g s i k u n m i l s æ t n i n q - d e t a t s t i l l e i112l op i n d e n f o r rammerne og have p l a n e r med a n d r e - h a r kunnet r dominerende. Under s i d a n n e b e t i n g e l s e r e r bestemmelsen af d e t 7æ-e - hvad d e t d r e j e r s i g om, hvad d e r s k a l a r b e j d e s med, hvor man skal hen, kort sagt selve p r o b l e m p r o c ~ s s e n osv - f o r d e t f 0 r s t e o m s t r i d t , og f o r d e t andet pga de f o r s k e l l i g e i n t e r e s s e r i k k e t i l a t u d a r b e j d e . t i l som en u d v i k l i n g i de Der s k a l en problemudvig r u n d f o r h o l d , de' kan s t i l l e problemet op. D e t t e v i l i g e n s i g e , a t m i s f o r h o l d e t mellev e t problem og b e t i n g 2 l s e r n c f o r d e t s l b s n i n g e k s i s t e r e r v e d , a t d e r endnu i k k e e r f u n d e t en s o c i a l form, h v o r i overhovedet p r o b l e m s t i l l i n g e n genstand og dennes d i v e r g e r e n d e bestemmelser kan g o r e s ti: f o r samfundsmæssigt a r b e j d e . FkLLES PROBLEMUDVIKLING S014 ANDEN FORUDSET?iING Det e r d e r f o r den s p e c i f i k k e h i s t o r i s k 6 overganci f r a privat, socialgruppeagtig og tlassemæssig overgivet malsætning til forenet m~ludvikling omkring d6 grundforlmld der som samfundsmæssigt udviklet p e r s p e k t i v i s k kan o v e r v i n d e de magtbestemte begrænsninyer i mulighederne f o r probleml0sning overhovedet f o r uden adækvat probleinl0sning ingen l a n g s i g t e t o v e r f l 0 d i g g b r e l s e af m i s f o r h o l d . D e t t e kræver i m i d l e r t i d a t de sainfundsinæssiye g r u n d f o r h o l d s e l v s e s i d e r e s h i s t o r i s k bestemmelse; mao som udvikle: og u d v i k l e l i g e , a l t s a a t d e t almene s e l a s e s som h i s t o r i s k f o r a n d e r l i g - f o r uden d e t t e ingen mulighed f o r k o n c i p e r i n g af t i l v æ r e l s e s f o r h o l d , f u n d a m e n t a l t f o r s k e l l i g t f r á de givne.
-
D e t t e h a r desværre h i d t i l h i s t o r i s k været t i l f z l d e t . Er2 monopoliseringen af malsztningsprocess.en t i l den 11-rskendc k l a s s e h a r kun en mekanisk og b e v i d s t h e d s f i l o s o f i s k o p f a t t e l s e af d e t almenes u d v i k l i n g kunne: finde social form. F b r s t med k a p i t a l e n s fremmarch t a g e r d e t «lol>a!: h a i i d g r i b e l i ~ og s y n l i g forin, ved a t vokse frain af den nat-urgïoede h8hlmshed ?fe!? rlpt w.. haop v e r e t noget af e t chock, f o r s e 1 7 f r a da a: e r d e t g e n e r e l t b l e v e t s e t p i yo' Hegels v i s so,? e t "i s i g s e l v " u d v i k l e n d e f o r h o l d : er, v e r d e n s i n d ! Noget b e g r i b e l i g t e r k e n d e l s e m æ s s i g t f r e m s k r i d t e r d e r dog i k k e t a l e om, denne overgang f r a en p a s s i v t i l en a k t i v teleologisk^ o p f a t t e l s b , a t d e r e r i n a l med eei. (jvf ovenf or olii mil-sætning) Fremskridtel e r k e n d e l s e s m i e s s i g t kommer f m r s t , n a r mennesket f a r 0 j e pa, a t d e t e r een s e l v og de a n d r e , d e t t e h a n d l e r om, og a t "ornstridtheden" af mal-sætning e r e t h i s t o r i s k p r o d u k t , g j o r t under tvang. Derved f r a t a g e r man s i g s e l v e v i g t l i v d e t v a r dog ogsa p3 a n d r e s nade - men t i l gengæld f a s en s a n s e l i g h i s t o r i e , hvor problemer l a d e r s i g bestemme med virksomme a n d r e .
.
Hvis der overhovedet er nogen resson i at operere med almen udvikling "i sig selv", sa er det fra det samfundsmæssige standpunkt, netop der hvor mennesker skriver historie, idet historien ikke kan gA tilbage. Indenfor det klasse-samfundsmæssige er dette nemliy ikke udelukket!
Dette har magthaverne, idag boryerskabet, desværre f orlængst indset. Kan man fratage mennesker deres historiebevidsthed - eller fa dem til at tvivle p2 egne historiske erfaringer - da er det muligt at nedbryde en samfundsmæssig fælleshed, hvorved ens magt eller magtforlangendt kan overleve endnu en tid. Den generelle statslige strategi har da ogsa været og haft til formal at hindre rum for forening og samarbejde meller frie og liye j anden af individer. Senest gennem decentralisering central rammestyring og privatisering. saledes at lonarbejderen bliver ansvarlig overfor sig selv, for det at være med i konkurrencen indenfor den private markedsorienterede produktion (Et bud i modsat retning er opbygningen af folkestyrede egnsfonde, se T.Hojrup 89). Det bevidste arbejde med at spille de forskellige 10narbejdergrupper - gennem særligt tilstaede privilegier ud mod h i n a n d m er ogsa en yammel. arbejdsgiver-strategi. Og den er brugbar, idet den gir til nerven: den forhindrer nemlig arbejderen i at se sig selv i sin næste, hvorved den laser den historiske forening samfundets individer imellem til at matte finde sted indenfor de eksisterende interesseforskelle. Herved forhindres aktivt udviklingen af sociale rum, hvor ud fra fælles mil kan sætte af fra. Der er politisk kun eet svar herpa, oy det er at fritstille
sig i forhold til sin klasse-situation og til de
magtbestemte sociale institutioner. Det er ikke det ikke at
kæmpe klassekamp, men det er det mere, der vinder den: dst
er det fælles virke mellem adskilte sociale grupper gennem
etableringen af samfundsmæssige organiseringer, dvs
udviklingen af demokratisk socialistiske overbygningsformer.
FRITSTILLING OG FORENET MALUDVIKLIWG VERSUS MAGT
d e r ~ e 5bezr~~~?i>;?r;!. ::-:li;h:2:?;: f:. fz:les 6t udvikle mal - dvs gennem kollektiv-personlig maludvikling der er den egentliye kern; i pïobiemarb?jdet under fremmede betingelser. Men udeli rur:, hvor det er muligt fra en fri position at træde hinanden i mode, da heller ingen - hvorved problembestemmelsen forudsætninger herfor forbliver indenfor de hidtidige uudviklede grundforhold. !!a^ de!: semfundsmsssige Fremmede betinge] s ~ r f rataq-r problemprocessen sin fælles bestemmelse, hvorfor problembestemmelse forst er en almen egenskab ved problemudvikling, nar udviklingen af de samfundsmæssige grundforhold er under den bevidst formidlede fælles kontrol, hvilket er betingelser, der har det samfundsmæssige som udgangspunkt og fikspunkt, og dermed procestypen selvsamfundsmæssigg~re1se som det spontan6 virke af bevidst formidlet kooperativ samfundsmæssig produktion. Dit
or
4. EN K R m I K E ELLER REVOLUTIONER PROCES.
Det kan synes som en slet valgt kr~inikeigen at mitte finde lbsninger via det Marx'ske projekt, idet den verden. som at kende gennem aksen generationer har lært kapitalisme-kommunisme, p5 kort tid er blevet en anden. Nu er det dog ikke Marx, der har opfundet de historiske modsigelser - han studerede deres forlob og overgang til nye historiske former - men herudover er der intet i den nuværende situation og sammenhæng, der afkræfter grundlæagende forhold for kapitalen og verdensmarkedets bevægelse, son d6 blev bestemt af Marx dengang under kapitalismens fprsti faser. Det skulle lige være, at kapital, stat og privatejendomsbegær samlet har været mere sejlivet Og opfindsom end forudset til at imodega sin sgen transitoriske proces - blandt andet gennem en veludviklet "del og herskM-politik, der har fjernet noget af drivkraften for etableringen og udviklingen af et revolutionært proletarisk subjekt til gennemsætniny af almen samfundsmæssighed. Men dette ændrer intet ved, at kapitalismen netop modner betingelserne for sin egen historiske ophævelse.
DOBBELTMAGTS-STRATEGIEN.
Forudsætningen herfor er, at de samfundsmæssige grundforhold nar den udviklingsform, der muliggmr, at en fælles problembestemmelse kan finde sted. Liges5 er det foregribelsen heraf - gennem konkrete m5lbestemmelser - der muliggbr den koncentration af fælles kraft, der i sidste instans ogsa lader almenheden sætte sig praktisk igennem. Dette er det springende punkt - og klassers strid star ogs3 væsentligst herom. Eksistensen af magt forhindrer dog aktivt, at netop denne ~roblemstillinqfar lov at modne sig selv. Fra det almenes standpunkt er derior kun forandring af staten og dobbeltmagtsstrategien udbredelsen af det direkte basisderno1:rati (jvf Poulantzas 81.s.180) - tilstrækkelig. OVERSTATSLIGE LOSNINGER.
De nuværende statsdannelser er imidlertid allerede under voldsom omstrukturering. Udenom os er 1989, med fremkomsten af de folkelige bevægelser i 0st-europa, blevet udr5bt SOD "revolutionsbr" p5 lige fod med 1789; men modsat dengang, hvor det borgerlige demokrati blev indfGirt, s5 hæftes revolution pL den opl~sr~ingcproces,soa den etablerede kommunisme gennemgik. Snarere end at ville forveksle drbm med virkelighed, s 2 er det mere det "centralistiske system" i 0st-europa og Sovjet, der via folkelige bevægelser og Gorbatjofs demontering af magten - ved selv at være drivende i magtafgivelsen ise H.Magnus Enzenberger 89) - der er under oplbsning - en oplbsningsproces, der paradoksalt nok lader den vestlige verden, med dens borgerlige demokrati,
fremtræde som en centralmagt p2 lig? fod med den hidtidige
totalitære russiske stat.
net egentlige nye i 1989 er derfor mer? den opl@sningsproces af nationalstaterne, som kapitalen trækker med sig - hvad Marx ogsi kom pA sporet af: "kapitalen kender ingen grænser". Det gælder ogsa p2 den hjenlige arena, hvor borgerskabet soger at irnodegi dette genne)), opbygningen af overstatslige losninger, centralt gennem en politisk EF-union. Samtidig soger selvsamme magtklike at sikre sig selv og egne mest muligt: decentralisering og privatisering sker gennem en bevidst uddelegering af statens ejendor, og arbejdsomrider til de kapitalmagnater og privatpersoner, det selv udgor. Tidligere eksemplarisk gennem oliekonsessionen til Mærsk; idag omkring afviklingen af KalB Slot, og Landbohgjskolen. Uvæsentligt er heller ikke, at den nuværende centralmagt det sidste irti ikke er kommet med nogen grundlæggende reformerne af "forretningsgangen" indenfor nationalstaten. Og der er problemer og misforhold nok. Selv ikke særlig megen energi bruges der pa at skjule, at man ikke kan 10st problemerne grundlæggende. En politikker-lede har udviklet sig - i f0lge nogen. Miske det snarere handler om, at boruerskabet ikke længere har magten over de samlede sociale processer. Etableringen af socialistiske overbygningsformer, her centralt udviklingen af en organisk venstreblok af partier, fagpolitiske organiseringer og græsrodder vil have muligheden for at træde ind i denne omstruktureringsproces. Og i den udstrækning, der kan gas offensivt til værks, da vil et folk kunne finde sig selv igen. Forste forudsætning: rum for fælles problemudvikling.
DET REVOLUTIONRRE SUBJEKT.
Opbygningen af socialismen efter oktober-revolutionen i 1917 blev desværre sat i sta med Stalins magtovertagilse. Om det med den imperialistisk2 trussel fra vest kunne have været anderledes, skal her være usagt. Men under alle omstændigheder kom det til en "statens anden genese" (Haus 81,s.784) og til et socialistisk herskabsforlangende fremfor kompetence som hegemoni-effekt (Haug 77,s.638! hvorved kommunismen blev udvandet til et centralistisk system, der ikke lader nogen kapitalistisk virksomhed noget efter - p2 eet punkt nær: "medv-arbejderne er statens ejendom modsat under kapitalismen, hvor de er markedets. Med demonteringen af magten i Sovjet vil magtkoncentrationen i Vest automatisk træde tydelig frem den der med at de sma bjerge gar man uden om, de store optager een.
Den endelig2 jævning af dis56 iirsupnter. hvis spids; tospr bærer der. overnationale stat, kan begynd&. Den magt, d r i ;T,: udmves, er ogsi den snestc: legitime magt, rnenneskoi ):av udOve: isolering & f det, der isolerer mennesker fra hinanden.
REFERENCER:
Andersen,': "Sindssyaelovens zfl~ser",Amalis nr.3, 1989
Allardt,E: "Konflikt- och konsensusteoretiker", 1975.
Betænkning nr.8Q: "Prioritering i sundhedsvæsenet", 1977.
Brockenhuus-Schack,A: "Markeds-medicinerens drem OK clen gyldne Mercedes", Information 21.-Zi.oktober 1989.
Birckdadsen,K: "Massakren pi subjektet I-III", PsykologNy:
nr .2-4, 1990; - "Sanselighed I". Torui~: Kritisk Psykologi nr.2: 1988.
Colchester,M: "Verdensbanken", 3l.december 1989.
Maoasinet,
Politikkec
greier.0: "Fortbildunq 'i Bereich psychosozialer Berufe als Einheit von Forschung und PraxisVl Forum Kritische Psychologi= 2 5 , Das Argument Ycrlag 1963; - "Den kritiski psykologi" (red.), Rhodos 1979. Enrum.pr: "Danmark vil udsikls sig ti: s: amt", 31.januar 1990.
Informátior
Enzenberger, H.Magnus: 29.december 1989.
Informatioi.
"Tilhagetogets helt;",
Hauo,F: "Dialektisk teori og empirisk metodik", Udkast n r . , 198:. Haug:W.F:
"Struktur;? hegemonie", Das Argument 129, 1981; "Ideologie/UarenasthetiklMassenkultur", Sonderheft. Das "Standpuntt og socialis?is:: Argument Verla- 1979; perspektiv i kritikken af deri politiske @konorc,iw; - "Zur Dialektik von Philosophia 1-2-3: lq79a: gesellschaftlicher Basis lund politicher, Uherhau ir: Sozialisnus"; Das Argurneni 106, 1977. Hulzkaro-,K: "Grui1d1egur.y d-r Fsychulogie", Campus 19Z3: "Kai: der være en kritisk psyJ;ologi indenfor rammerne af deii marxistiske teori" i Drsier 79; - "Sinnliche Erkentnis Historicher Ersprung un8 gesellschaftliche Funktion der Uahrnehmung", Athenaun Taschenbficher 1973. Holzkamp-Osterkamp,U: "Motivationsforschung 2". Campus :976. Hmjrup,T: "Lmnkapital under folkestyre. OD-planernes strukturfejl og deres ophævelse", Rosinante/Munksgaard 1989.
~ u u l JgseQ: 1973.
"Videnskabsteori 1 og 2 " : Beïlingske
Forlac:
Lihme,B: "Vil vi den totale psykiatri med stadig £ler;
kunder", Information ll.janu2: 1990.
Lovforsla- L76 a f 26.oktobeï 1982: "Loa OK frihedsbera?else
og anden tvanu i psykiatrier.".
L a o r s l a g L76 af =.maj 1988: "Loir oni frihedsber0velst or
anden tvnag i psykiatrien" [Den vrdtagn* locl.
Kobenhavn p i vei: Piecc Byplanlægning 1999/90.
w: "Kapitalen", Rhodos 1974. Leder: -
fra
Rhodos 1970:
Lereanstalternes -
"Den tyske
Fsl1.e-
ideologi";
"Lederrefleks", Forum Kritisk Psykolog nr.5, 1989.
Poulantzas,M: "Statel;, magten og socialismen", Rhodos 1921.
Seide1,R: "Denkefi - Psychologische Analyse der und Losung von ro ble men", Campus 1976.
Entstehuny
MENNESKET SOM AKTIV PROBLEMSTILLER: AT SRTTE MAL OG
FREMSTILLE/FREEISKAFFE MIDLER TIL DETS REALISERING.
Hvis der er en diskrepans eller modsætning mellem mil og midler, da overgir prolemstillingen til at være et problem i sig selv. Betingelserne for problemstillingen m3 da 1 ) udvikles, mod 2 ) en formulering, hvis 3 ) losning lader malet realisere. Det samfundsmæssige arbejde er bærer heraf; og derfor er denne proces ogsa allerede en historisk proces: mennesket griber ind i de allerede udviklede samfundsmæssige betingelsers udviklingsretning - i perspektivet almengjort behovsudvikling. Dette er kun inuligt gennem foreariben* virksomhed.
/P@6l&~ .-
f
Hvis der allerede er adækvate og nmdvendige midler til ridighed for opnielsen af malet, da er problemstillingen en opoave. En opgave kan da ses som det under bestemte betingelser givne mal.
f
Hvis der er modstridende mil - fx ud fra divergerende malfintereser, da er problemstillingen ikke bare et problem eller en opgave. men en konflikt.
buPu*r
UNDER FREMMEDE BETINGELSER - ELLER I KLASSE- OG STATSSAMFUND - ER MALSRTNIWGSPR0CESSE;J MONOPOLISERET AF DEN HERSKENDE KLASSE: PROBLEMER VIL DA FREMTREDE SOM STILLET AF SIG SELV, SOF NOGET AFSUBJEKTIVERET. HERVED TENDERER DET VRSENTLIGE VED MENNESKELIGT LIV
TIL AT BLIVE ET SIMPELT VEDHENG VED VIRKSOMHEDEN:
i-
Uden mulighed for aktivitet omkring malsætning og
-udvikling ud fra eget standpunkt, da er det heller
ikke muligt at være subjekt far udviklingen af eget
samfundsmæssige liv. Dette betyder tab af handleevne
og dermed udvikling af angst.
\
Den traditionelle teori om problemer, den psykologiske og sociologiske videnskab studerer typisk kun ovenstiende fremmedbestente side ved menneskeligt liv: mennesket er her blot probleml0ser af rutine-opgaver, still-et af en samfundsproces ude af alles kontrol hvad der selvf0lgelig begrunder eksistensen af en stat, der kan beherske de generelle samfundsmæssige betingelser. Derfor eksisterer der ogsi kun lukkede problemer for underkastet fremmedbestemt virksomhed.
-
SKITSE 2: OM PROBLEMRESTEMMELSE.
SOM AKTIV PROBLEMSTILLER MEDBESTEMMER MENliESKET,
HVORDAIJ SAMFUNDSMÆSSIGE MAL KAN UDVIKLES OG UDVIKLER
SIG.
-. WBLEMBESTEMMELSE ER DERMED EN INTEGRAL DEL AF DEN
GENERELLE PROBLEMUDVIKLINGSPROCES.
I TILFRLDET AF, AT DET IKKE ER MULIGT AT HAVE RADERET OVER DE SAMFUNDSMRSSIGE LIVSBETINGELSER MED ANDRE - FX UNDER FORHOLD MED MODSATRETTEDE INTERESSER - DA VIL SAMFUNDSMRSSIGE PROBLEMBESTENMELSE som fælles problemudvikling IKKE KUNNE TAGE FORM. ER BETINGELSERNE ENDVIDERE NAGTBESTEMTE, SA VIL DET
IKKE VRRE MULIGT AT KOMME PA HOJDE NED DET PROBLEM,
HVIS LOSNING SKAL BEFORDRES. DE FORSKELLIGE
PROBLEMBESTEMMELSER BRYDES MED HINANDEN, UDEN OGSA AT
KUNNE VIRKE I FRLLES LANGSIGTET PROBLEMLOSNING. OG DF
SAMFUNDSMRSSIGE GRUNDFORHOLD TENDERER DA AT FORBLIVE
UUDVIKLET. KUN PSEUDO- ELLER SEKUNDERLOSNINGER BLIVER
-v-
ILL.
mI $ F o ~
DET KOMMER DA TIL OPSTAELSE AF ET GENERELT MISFORHOLJ EKSISTENSEN AF P E L E M E R OG MULIGHEDER FOR M: L MELLE?: ~ DERES LOSNING.
UDEN UDVIKLING AF DE SABFUiJDSMÆSSIGE GRUNDFORHOLD VIL, MISFORHOLD BLIVE EN INTEGRAL DEL AF ALLE PROBLEMSTILLINGER - OG OM NOGET ER DET VEL DETTE, DET SAMFUNDSMÆSSIGE MENNESKE IDAG ER VIDNE TIL. MED FULD RET KAN SIGES: MENNESKE, GJir OS NENIJESKET TILBAGE.
STILLET HER OVERFOR ER VEL KUIJ EEN LOSNING:
REVOLUTIONERING AF DE GENERELLE SOCIALE BETINGELSEK.
1
iij:
i;i
..
d4i2 1
-
J % i 21 l - d
'li
-.13+$g
s
"bi
i 3
Regnbuen 14.11.89
OM FAMILIE-SOCIOLOGISK ANALYSE, SAMT OM VÆSENTLIGHEDEN AF
GREB OM BIOLOGISKE UDVIKLINGSFASERS KRAFT.
I begrebet om "familie-sociolog~sk analyse" ligger
umiddelbart det forhold. at alle mennesker udvikler sig ud
fra en konkret familiemassig kontekst. Denne kontekst er
imiddeltid selv et klasse-historisk resultat, hvor igennem
der bade realiseres en grad af kontrol over livsbetingel-
serne, men hvor der ogsa sker en videregivelse af problemer
og ul0ste opgaver.
Et vigtigt aspekt i rddgivning er derfor ogsa at spore sig ind p&, hvordan disse samlet bearbejdes og realiseres i det ber0rte individs handleevne og selvbestemmelsesperspektiv. En sddan gennemtrangning af det enkeltes individs biografiske ballast stiller sig spontant som krav eller handlemulighed i den grad, at ens historiebevidst er sat under pres eller gaet tabt - hvilket især er tilfaldet, nar der ikke umiddelbart kan konciperes fremtidige handlemuligheder, der synes at age kontrollen over de samfundsmassige betingelser. Hvis ikke man kan komme igennem ved at reflektere livsperspektiver fremtidigt, og ej heller nutidigt, da bliver en rekonstruktion af, hvorfra man kom, det handlerum, der kan sætte nyt perspektiv p& det nutidige som fremtidige.
m
l L
Vigtigt er imidlertid, at et sadant arbejde gentager den historie af privathed, der i sig selv er et moment ved den nuvarende problematiske livssituation, idet dette vil nedfare en yderligere fravenden-sig dit sociale livsgrundlag, hvorudfra en lgsning i sidste instans realiserer sig. Af denne grund m& den psykoanalytiske made at blive "herre over nutiden" p& ogsd forkastes. Her arbejdes der nemlig alene med ens individuelt-sociale historie pi et "psykisk fantasiplan", hvilket er at forblive i en savel privat udredning som lcisning af de ogsi fælles sociale projekter, som der ligger overleveret fra og i enhver klasse- og familie-sammenhæng. Det at frasige sig sit bagland, handler da ogsi typisk om ikke at kunne se et fremtidigt gensidigt eller fælles handlerum. '
Da det ikke kan dreje sig om at plædere for bestemte
10sninger. men kun om at fremanalyse relevante handlemulig-
heder, der kan overtages af den bergrte selv, sd stilles
den psykologiske radgiver selv overfor et "pres" om enten
at forlade nu'et til fordel for livshistorie-arbejde, eller
om at skulle acceptere en bestemt holdning overfor eksiste-
rende problematiske livsbetingelser, særligt givet i deres
personaliserende udformning.
Det vil da være vigtigt at blive i nu'et - bredt betragtet som hele den aktuelle livssituation - indtil det er forholdsvis klart, gensidigt, hvilket fænomen og problem, som
en historisk analyse fremtidigt skal kvalificere en losning
pa. Det kan si godt vise sig senere/bagefter, at selve
~ ~ ~ n a n n c n ~ i n k ~ c t / ~ r o b l e m o n s t i l l ivar n a e nfor snævert, men sa
.-
er der muligheden for fornyet refleks og systematik herpa. Det at ville finde lasninger indenfor rammerne - dvs de umulige lgsninger - tror jeg for ovrigt meget handler om at overhsre, at de livsuakast, der hsle tiden gores, ret beset er identitiske. En oplasning heraf vil da handle om st0tte til direkte personlig kontakt med andre, s8 der ikke vedvarende sker en subjektiv afskærmning overfor væsentlige udviklingsforhold, der alligevel bestemmer "tingenes dans". Yderligere er det vigtigt at Tære opmærksom på, at selve den made ens livshistorie Dæres p8, er et aspekt af ens handleevne. Dette betyder sa oqs8, at som man forholder sig til sin livshistorie p8, i sig selv siger noget om, hvilken betydning og funktion, den har aktuelt. Eksempelvis vil frasigelse af dette aspekt pege mod en biografisk ballast af "enestaenhed", med de proDlemer dette i sig selv giver; medens en manglende grænselforholden-sig synes at handle om det problematiske omkring ddt selv at
tage egne handleskridt.
De biologiske udviklingsfaser har en særlig betydning for,
hvordan man reetablerer sit selvbestemmelsesperspektiv pa
et nyt personligt udviklingsniveau. Det er ogsa særligt
her, at man af "egen kraft" vokser ind i de givne
samfundsmæssige begrænsninger, særligt som disse bæres og
forvaltes af underst0ttelsespersoner.
L
Ved biologisk udviklingsfase forstas de aldre, hvor "modning" er et væsentligt, ikke nadvendigvis det eneste aspekt i, at fasen overhovedet kommer i stand. Det gælder den tidlige dannelse - O til 2 ar - hvor grundlaget for individets dannelse som personlighed udfoldes; den psyko-seksuelle dannelse - 4 til 6 Ar - hvor en personliuhedsmassiq kansbevidsched etableres; samt puberteten - 10 til 15 ar - hvor ens fysiske k@n træder een selv i made.
I alle tre "faser" kommer der til at begynde med en ny og ukendt kraft indefra. Dette kræver selvsagt en specifik underst0ttelse fra omgivelsernes side til at finde sine eane ben med dette. Men i den udstrækning at omgivelserne enten udnytter denne spontane handlekraft, i egen tjenste, eller s0ger at stoppe den, ved ikke at ville vide af den. s8 sker der en inystificeri& af tilskyndelser og behov. Konsekvenser er, at man sares p8 sin naivitet, sin lyst til verden, ogleller ogsa skubbes ens egen kraft væk fra personlighedsplanet. Denne kraft respektiv den specifikke udformning forsvinder dog ikke - men danner grund for skam, skyld osv.
Der kan ogsa ske det, at omgivelserne padutter den
opvoksende personlighed sine egne motiver; og kan man ikke
undslippe at se sig selv igennem disse, sa lægges en
ydereligere grund for "stemmer", "kropsvoksen' osv senere
hen i livet - al det som psykiatrien herefter slar ned med yderligere tvang. At det bliver ved med at komme tilbage,
sa længe der er liv, kan derfor heller ikke undre.
Mange af de misforstdelser, tvangtiltag og fornedringer, som en opvoksende personlighed sd at sige md "vokse op igennem" aflastes og afmystificeres gennem kontakt med fæller i samme situation - kammeratskabs- og venindegrupper - men forhindres en sddan kontakt, eller kommer den ikke i stand, ja sd er det skizofrenien, man md beskytte sig igennem. Rddgivningsmæssigt handler det om et varsomt arbejde med at lytte sig frem til, hvad der mdtte være isoleret kraft hos den berorte, samt huske den mystificering og forvrængning, der er forbundet hermed. Ikke en lytning i et o v e r f ~ i r e l s e s p e r s p e k t i v , men som afdækning af samfundsmæssig tvang - i form af historisk relatering - og i udfindelse af relevante interessesammenhænge, hvor et fælles arbejde for ny prGivende egenbestemmelse af sig selv er mulig. Kalle
Til Socialistisk Forum - gruppe 89. Hiber I havde et godt mede. Desværre kunne jeg ikke selv ni at komme. Ak - den tid, den tid. Men hermed lidt fra mig, hvor jeg også har ladet mig inspirere af de udsendte to oplæg fra Jeff og Morten. Tanken er at fortsætte den positive arbejdsform, der omhandler det væsentlige i, at det er de rigtige spergsmA1, der stilles - far svar sages. To ting skal jeg tage fat i: dels det mere generelle. og dels
omradet "sundhed".
PRAKSISSAMMENHÆNGEN: EN TVÆRVIDENSKABELIG SOCIALISTISK OVER-
BYGNINGSSAMMENHÆNG.
Farst til det mere generelle, der angår en konference af den art, som "Socialistisk Forum - gruppe 89" lægger op til. Her vil jeg mene, at konteksten for konferencen kan bære lidt yderligere præcisering, end hvad der var muligt at gere sidste ar/gang. Temaet "Socialisme og demokrati", sigtet gennem aktuelle problemakser, og udmentet indenfor udvalgte samfundsmæssige omrader, synes nemlig i ferste omgang - upaagtet valgte problemakser og omrader - at henvende sig til "kendere" af de problemstillinger, der angar den konkrete udformning og etablering af -listi& sammenhænge. Grund: at socialisme og demokrati i videnskabelig forstand er/ma være konnekteret s.4 stærkt til hinanden. at deres sammenfajning til en helhed i sig selv skaber en art redundant information, som der umiddelbart m% reageres på, subjektivt, p& en af to mader: individuel involvering respektiv frasigelse. Ved involvering vil det være i perspektivet at finde en/den nye kerne, der & være heri; medens frasigelsen handler om at lade initiativet fare forbi, evt med en positiv oplevelse af, at det er fedt at nogen stadig kan/gider involvere sig, men selv er man for tiden et andet sted. Der er selvf0lgelig ogsa den afværgende personlighedsmæssige
reaktion herpa: at sagerne hidtil i Ost-europa,
Sovjetunionen, samt Kina identificeres med reel eksisterende
kommunismelsocialisme, hvorfor man indstiller sig pi en
"human kapitalisme" som det mindste onde; eller hvis man har
faet skaffet sig sine egne private fordele af kapitalismen,
så skenmale denne som Erhard/CD.
Jeg tror - retrospektivt - at det er ovenstående redundante information, der gjorde, at konferencen pi Andeballe i store træk kun tiltrak fa, men fagligt involverede mennesker. Af samme grund blev s& ogsa de folk væk, der har/havde en ren partipolitisk interesse i konferencen, idet disse har svar pi forhand: enten i form af den gamle venstrefl@js "dasepolitik", hvor man fra sidelinien formidler den korrek-
te politik til masserne, eller via kystbanesocialismens docering af "elfenbensviden" fra oven. Disse politikformer vil dog med de seneste ændringer i ost-europa blive sat gevaldig under pres og ma soge nye veje, hvor det lokale ma holde for, maske ogsa faglige fora som denne - men som altid ved vidtgaende ændringer: engagementet er flygtigt indtil nye mere adækvate ben er fundet. Vi har derfor ikke noget at frygte herfra - undtagen at blive indfanget i perspektivlms "konkurrence-tænkning" eller afmagtsforstemning - men en gevaldig opgaveludfordring af lofte. At kmre videre med temaet uden yderligere præciseringer pa det generelle/overordnede niveau vil derfor være at stande i vande - og maske sa blive overhalet af den historiske tid. Sporgsmalet er hvilke præciseringerlperspektiver, der kanlskal trækkes. Det er ogsa her problemet om mdlgruppe piacerer sig. Som altid ma perspektiver hentes fra den opgavelgenstand,
det er pa tale at udvikle. Temaet "Socialisme og demokrati"
ma saledes grundlæggende opfattes som en udviklingsopgave,
vi har sat os for at befordre en losning af. At arbejde
hermed pa duelig - dvs samfundsmæssig - made bestar derfor i en almengmrelse af det standpunkt, der etablerer
samfundsmæssighed indenfor omradet. Si hvordan kan denne
bygges op? Simpelt hen ved at tage vores
faglkompetenceomrdde pi ordet som genstand for samfundsmæssig
forandrende praksis.
Ndr hertil lægges den kooperation mellem forskellige faggrupper, som "Socialistisk Forum - gruppe 89" bestar af, sa danner der sig et perspektiv omhandlende at være en tværvidenskabelig socialistisk overbygningssammenhang. Dette er ogsa at se som et fagligt fora for almen sammenfojning af arbejde, politik og kultur, der etablerer sig i grænselandet mellem partipolitik og græsrodsbevægelser. Det er ligeledes i dette grænseland, at stat og kapital idag lader plan & marked virke i egen magt-tjenste - sa det er magten herover, over denne grænse- eller grazone, i perspektivet magtens afskaffelse, at det fremover vil være mulig at lade bade samfundsmæssighed og menneskeværdighed etablere sig i samfundshistorisk malestok.
Ovenstiende præciseringer kan synes vidtlmftige, men dette skær falder kraftigt væk, nar det iagttages, at sammenhængen tilstar involverede selvbestemmelse som selvforvaltning i samme grad, at man kan blive en fagpolitisk modmagt til det eksisterende nomenklatur om det sa er i den socialdemokratiske eller i den konservativ-venstre-agtige ud.formning. For det andet vil det være muligt at fastholdellade sig styre af perspektivet om en reel tværfaglighed som problemet om en sammenhængende teori om den givne samfundsmæssige praksisgenstand, hvorigennem delteorier hver især har deres specifikke omrddekompetence. Og dette i modsætning til den idag udbredte eklekticisme, hvor helheden smges etableret gennem sammenfmjning af, ofte konkurrende og gensidigt udelukkende partial-teorier.
For det tredje si bliver det muligt at foregribe at tendenserne til decentralisering og rammestyring alene bliver et "privat" problem for den enkelte borger og kommune - og med statens magt uanfægtet - idet der med ovenstående tilbydes det formidlende led: en socialistisk overbygningsform, der s0ger at tage almen vare pi rorholdet mellem person og kollektivgruppe.
Summa: Ovenstiende præcisering omhandler det at "reklamere" for konferencen igennem den praktiske betydning for udviklingen af samfundsmæssiqned i lokal og giobal forstand. I en kontekst con, den nuværende med stat, kapital og nomenklatur, er det derfor menneskeligt nedvendigt og naturligt at være socialist, idet aen fortsatte eksistens af disse virker hæmmenae, 0delæggende og destruerende ind herpå. Den praksissammenhæng, der kommer ud af dette, tilgodeser også de, næsten konkurrende svar p&, hvad der er det konkrete perspekti-g med Gruppe 89, idet der vil være rum for "kapitalisme-kritiske analyser" over "faglige praksisprojekter" til "daglige samarbejdsformer af socialist~sk art". Desuden - og dette er al andet end uvæsentligt - synes der i ovenstiende ikke at ligge en art selvtilskreven "råderet" over noget som helst: strukturen kan frit duplikeres, hvor det alene er dens evne til at virke for samfundsmæssighed, der tilstår den kompetence. Dette kan kaldes "strukturelt hegemoni uden hegemon"(W.F.Haug) , hvor det nærende er praksisudvil~linq for og med invoiverede andre. Hermed kan den heller ikke kapitaliseres eller bruges af staten!
OM SUNDHED.
I marts 1989
kom Sundhedsministeriet med en samlet
fremstilling af forebyggelses-problemet i Danmark frem imod ar 2000. Det består af savel en Rapport- og en Dokumentationsdel - ca 350 meget illusterede og letlæste sider - og det lanceres under den sigende titte1 "Regeringens Forebyggelsesprogram". Det er det f0rste af sin art herhjemme, men fremfor at være et slags prmende udkast til bred folkelig diskussion og debat, s& er det et målrettet værkt0j "omhandlende de centrale myndigheders mål og initiativer pi forebyggelsesornrådet"(Programdelen s.10). Ligesa er "Regeringens Forebyggelsesprogram"(RF) kommet til veje gennem et bredt samarbejde mellen næsten alle ministerier og statslige styrelser, si det er ikke bare et primitivt udtryk for, hvad den nuværende borgerlige regering agter eller forestiller sig at g0re den kommende tid. Nej det er meget mere! Det er et dokument over selve statsbureaukratiets handleevne i et senkapitalistisk samfund. Og som sådan er det skræmmende læsning.
Indholdsmæssigt konstaterer RF, at der i dettz arnundrede er
sket et generelt skift i sygdomsm0nsteret. Fra at være
domineret af in~ektionssygdomme, si domineres de: nu af
livsstilsygdomme. I dette billede lines fem typer op:
ulykker, kræft, hjerte-karsygdomme, muskelog
skelletsygdomme. samt psykiske lidelser.
Det konstateres dog, at det ikke L hverken f0rste eller anden omgang var lægevidenskaben eller den enkeltes
egenfortjeneste, der gjorde kål på de store
infektionssygdomme, men at det var fornedringen af de
generelle sociale betingelser i begyndelsen af dette
irhundrede: kloakering, bedre boliger/ernæring/arbejds-
forholci mv. Senere har det si vist sig, dvs efter
1960-70-erne, at en generel udbygning af hospitalsvæsenet
ikke i sig selv har kunnet medvirke til eget sundhed. Der er
- slges det - opstaet et misforhold mellem behandlingsresultater og de resultater og den livskvalitet, der har kunnet fastholdes. Til grund herfor iigger et andet forhold, nemlig at "balancen mellem samfundets indsats og den enkeltes egen indsats for sin sundhed er blevet skæv - p& nogle omrader urimelig s~æv"(Programde1 5.8). Og dette skal der rettes op på. Tre politikomrider udpeges: det ernæringspolitiske, alkoholpolitikken og toba~spolitikken.Perspektivet er en sund livsstil - den bedste forebyggelse. Via dette 0nsker regeringen at opprioritere forebyggelsen af ulyk~er, kræftsygdomme og hjertekarsygdomme. Mht muskel- og skeiletsygdomme, samt psykiske lidelser konstateres aet, a:
beslutningsgrundlaget for udvidet forebyggelse ikke er til stede eller tilstrækkeligt, hvorfor man her 0nsker at sætte focus på fremskaffelsen af et sidant indenfor den nærmeste tid.
Og hvad er det sa egentlig for noget, der med tegner sig?
ovenstående
For det f0rste losner RF problemet om sundhed/sygdom fra de generelle sociale betingelser. Livsstilsygdomme ses SOIT, noget ude fra kommende, der handler om, at den enkelte ikke har tilstrækkelig viden respektiv motivation til at skabe et sundt liv - for sig selv. Det er den enkeltes' eget ansvar for tingenes eksistens, der slies an. Og der tales konkret til de borgere, der har ressourcer at trække pi, flytte. I samme andedrag nedblændes også det forhold, at livsstilssygdomme selv er en bestem: social mide, hvor under atyppiske omverdensbelastninger sætter sig individuelt igennem pi. Hvor borgerskab/centraladministration ved irhundredeskiftet kun fik eje p& masser, 5.4 kan det nu ikke skimte andet end isolerede enkeltindivider - privatindividet - der mi gribe i sig selv, for at være med i næste irtusinde. Hegels "verdensind" og bevidsthedsfilosofien larmer.
For det andet bliver der kun den arsagsbestemmelse tilbage i AF, at sygdom/sundhed genererer sig selv, rent cirkulært. Det svarer til at mennesket lever for at realisere sundhed respektiv sygdom, hvor en eller anden "essens" nærmere ~estemmer udfaldet. Det er en hypostaticering af det borgerlige privatindivid til, ud over at være sin egen skaber, også at være sit eget fremmedgjorte væsen. Fremfor ovenstaende kan sygdom bestemmes som et utilsigtet biprodukt af livsprocessers stofskifte med deres omverdensbetingelser - for mennesket af den kooperative samfundsmæsssige produktionsproces. Under herredominet af stat og kapital sker der derimod en systernat- reproduktion - hvilket ogsa er grunden til, at samfundsskabte sygdomme kan ligne naturgivne fænomener, og behandles som så, lang tid. Det er en fordobling af overfladeforhold, som RF præsterer og det kan man vel kun, hvis man står i en situation, hvor man er si inderligt overflodig, omend man har sikret sit fremtidige udkomme. Det i systemet - nomenklatur - der fastholder dette vii næppe kunne vippes af pinden, idet de bruger statens magtstrukturer til at fastholae og udbygge egen misserable "fagligned". En modmagt skal under alle omstændiaheder opbygges. I dette perspektiv kan det være lærerigt at undersoge, hvad det si er for et konkret perspektiv, der ligger i RF. betragtes strukturen i RF's dokumenter, så er udgangspunktet i "ulykker". Disse kan afdækkes ret præcist vhj statestikken. Problemet er kun, at der også er nogle morketal. idet ikke alle ulykker indberettes. Dette kan der let arbejdes med, og samtidig kan man si undersoge, hvilke betingelser der skaber ulykker. Et malrettet forebyggende arbejde går da ud på a: minimere, at betingelserne for ulykker opstar. Det næste punkt er "kræft-sygdomme", hvorom man idag kender et væld af betingelser, der - som konkret eksisterende oger sandsynligheden for at kræft udvikles. Kun de, der arbejder biokemisk og monokausalt, vil havde, at kræftens gade er ulost. Det kan så diskuteres, hvor tilstrækkelig andres årsagsbestemmelser er. Som tredje punkt er "hjerte-karsygdomme", hvorom de udlesende betingelser ogsa er ret kendte. Forebyggelse for ovenstående drejer sig for RF væsentligst om forbedret ernæring, minimering af alkohol og tobak. Hvad angir punkt fire og fem - muskel- og skelletsygdomme og psykiske lidelser - så kendes her, i folge RF, væsentlige belastningsdimensioner: for muskel- og skelletsygdomme tunge og umage loft, samt monotome arbejdsstillinger; for psykiske lidelser omhandler det mangel pa tryghed, kontakter samt social integration.
S t r u k t u r e n i o v e n s t a e n d e kan - v e l i k k e o v e r r a s k e n a e og a l l i g e v e l - vendes om. Der kan og s k a l argumenteres d i r e k t e modsat, h v i s d e t e r f o r e b y g g e l s e af syodom, d e t h e l e d r e j e r s i g om. Eksemplarisk s a l e d e s : I den udstrækning mennesket ikke kan udvikle s i t samfundsmæssige l i v , sa g e r k d e r det ud i k o n f l i k t e r . E k s i s t e n s e n af k o n f l i k t e r e r e n d v i d e r e bundet t i l . a t bestemte h a n d l e s t r u k t u r e r i k k e længere e r t i l s t r æ k k e l i g t i l a t bringe lflsninger pi definereae problemer i n d e n f o r rækkevidde. Varer en s a d a n s i t u a t i o n ved s æ t t e s i n d i v i d e t under p r e s og d e r s t r e s s e s op i f o r s p g e t p& a t komme igennem k o n f l i k t e n , men lykkes dette ikke v i l ydre modsigelser blive til indre lid el ses fuld^ p s y k i s k e probiemer. Hermed l é s e s s u b j e k t e t t i l mere e l l e r mindre f a s t l a g t e r o u t i n e r , d e r l a n g t f r a b r i n g e r k o n f l i k t e r n e ud af verden, e n d s i g e s k a b e r u d v i k l i n g . Personen v i l a a f u n g e r e i en t i l s t a n d af f o r s k u b b e t h e d f r a s i g s e l v ; og d e t s evne t i l a t r e f l e k t e r e s i g s e l v og u d f i n d e , hvad d e t h a r brug f o r , f o r d r e r e l l e r kræver v i l v a r e n e d s a t l b e s k a d i g e t . Der v i l t i l s t a d i g h e d k a r e u d ( e ) o v e r d e t s egne grænser: e r n æ r i n g b l i v e r t i l spmrgsmålet om a t s t i l l e en s u l t . og den d i f f u s a u r o kan h o l d e s væk v i a a l k o h o l og den s t i l l e m e d i t a t i o n med tobakken. A: samme grunde e r man nu o g s å s $ u k o n c e n t r e r e t omkring de g i v n e s o c i a l e b e t i n g e l s e r , a t d e t er h a n d l e s i g i n d i u l y k k e r e r ganske nærliggende. Hvis i k k e man d0r af f o r t s æ t t e r den o p s t r e s s e d e d i s s e - e l l e r vkgner op t i l s t a n d . og den manlfeste grund f o r u d v i k l i n g e n af vedvarende "skader" a i a p s y k i s k e f o r s t y r r e l s e r , muskel- og skelletsygaomme, h j e r t e - k a r , k r æ f t og u l y k k e r h a r e t a b l e r e t s i g i den i n d i v i d u e l l e e k s i s t e n s . A t punke pa denne som a r s a g e n , hvad RF g0r med b e g r e b e t om " l i v s s t i l s y g d o n m e " og den e n k e l t e s e g e t a n s v a r , f 0 r e r i n g e n s t e d e r hen. Tvært imod! Den e n k e l t e s æ t t e s b l o t på l a n g t s i g t endnu mere under p r e s og b o r g e r s k a b e t s i n d r e f a s c i s t v i l f å gode v æ k s t b e t i n g e l s e r . Meget p r æ c i s t lægges d e r da ogsa med RF op t i l en s y s t e m a t i s k i n d k r e d s n i n g a f de b e t i n g e l s e r , d e r endnu e r uden f o r s t a t s l i g k o n t r o l . Forebyggelse ses som h e r s k a b e t over d i s s e - og en s a d a n b e s t r æ b e l s e kan kun ende e e t s t e d : nemlig som en massakre pa subjekt-.
-
-
-
TIL SLUT. J e g ved i k k e , hvordan e t tema som "Sundhed" konkret kan b e a r b e j d e s pa k o n f e r e n c e n , men j e g haber e t f a r s t e s p a d e s t i k t i l en snak herom e r t a g e t med ovenstående.
Mange h i l s e n e r
7-'
--
%
., 'T
,--+-T 3 --
3~d=iw=iw T
y
vj
-T
--
-
-
-
---q--
7
'#m z + Y
..-
. p -
-
T F [
a---
-
L -
m
B P"wM"1
,
P-7
o
'
-
-
_-
-
-
--
F '
v n'
~
~
--
p . v i - 7
+
-
~
---
I
o yai~-3y-y'
*-w
v,,
P
r (u P
lvn
r u -
I
Fm
!
i
i l ;
I
i l
l I
Besvarelse af Almen Psykologi I, spargsm&l 3 / maj 1989.
O. Personligheden som problem.
l. Traditionel personlighedspsykologi; en kritisk refleksion.
2. Historisk grundlag: Fra Marx til Leontjev.
3. Personligheden: et klassekampsproblem.
4. Litteraturliste.
Besvaret af ANNE JBNSSON
O. PERSONLIGHEDEN SOM PROBLEM.
Når en sådan overskrift synes relevant, hænger det
selvfalgelig direkte sammen med udformningen og for-
muleringen af det sp0rgSmå1, som danner grundlag for
denne besvarelse; nemlig:
tlPersonlighedener et af de vigtigste psykolo-
giske grundbegreber, men ogsA et begreb, hvorom
der hersker meget forskellige opfattelser. Med
udgangspunkti relevante psykologiske teoridan-
nelser anskes en redegarelse (gerne i udvik-
lingsperspektiv) for, hvordan du almenpsykolo-
gisk ville "definere" begrebet personlighed".
Umiddelbart synes flere ting i denne formulering at udtrykke noget problematisk. Farst og fremmest at der for psvkolosien som videnskab, i forhold til et af dens arundbesreber, eksisterer en situation, hvor manse forskellise oofattelser så at sige konkurrerer om en "definitionw af dette grundbegreb! En sådan situation indikerer tydeligvis en manglende videnskabeliq grundlagsafklaring udtrykt i perspektivet manglende overensstemmendegenstandsbestemmelsemed deraf starre eller mindre grad af vilkarlished i de udviklede traditionelle teoridannelsers divergerende ansatser til begribelse af personligheden, til f0lge ( jvf f.eks. Holzkamp 79a) Dette er vigtigt at holde sig for 0je, da det siger noget om psvkolosiens udviklinqsstade som videnskab, og dermed om hvilket niveau vi erkendelsesmæssigt befinder os på, og altså hermed hvilken konkret arbejdsopagve der ligger foran os i den videnskabelige videreudvikling af psykologien, både i form af udviklingen af almene bestemmelser og i form af nadvendig stillingtagen til hhv. afgrænsning af enkeltteoriers anvendelighed overhovedet respektivt givne gyldighedsområder. Endvidere md ovenstående problemkompleks selv ses i sin materielle fundering, dvs. som udtryk for en bestemt samfundsmæssig realitet på et givet historisk tidspunkt. Til eksempel vil det være nærliggende at anskue vilkårligheden ifm. den kapitalistiske produktionsmådes anarki, der fremkommer via privatformen for samfundsmæssig produktion af livsfornodenhederne (jvf. f.eks. W.F.Haug 79). I denne sammenhæng kan man måske næsten tale om et problem, der er blevet væk: vilkårligheden tages som givet i den udstrækning, at de nuværende kapitalistiske produktionsforhold selv ses som naturgroede. En overvindelse heraf er derfor af central betydning for en almenpsykologisk bestemmelse af personligheden.
.
.
Vi kan nu se, hvad der iavrigt fremstår som problematisk
i formuleringen af opgavespargsmålet, nemlig: at der med
"udgangspunkt i relevante teoridannelser anskes en Der forudsættes hermed en stilredegarelse .....lf. linatasen til og vurderinq af relevansen af forskellige teoridannelser, samtidig med at "(gerne i udviklingsperspektiv)Ir implicit siger noget om sp0rgsmålsstillerens opfattelse af relevans. Men hvad? Der indikeres at personligheden er 'noget der udvikles', men beqrebet udviklinq er også blevet brugt meget forskelligt indenfor psykologien og har fundet anvendelse i beskrivelse af meget forskelligt funderede antagelsers analyse- og forklaringsmodeller i forbindelse med bl.a. personligheden. For en gennemfart besvarelse må udviklingsbegrebet således også ekspliciteres og problematisere~i forhold til personlighed. En udfordring!
Ud fra disse indledende overvejelser over det stillede
spargsmål tegner der sig også en struktur over be-
svarelsens udformning.
Farstmå en vurdering af de traditionelle teoridannelser
være på sin plads. Selvfalgelig ligger der her en
forudgående implicit stillingtagen, hvilket også
allerede er antydet. Og da det ikke er vores primære
ærinde her at fremlægge resp. indholdsbeskrive disse
teoridannelser hver for sig, men netop vise hvorfor en
anden vej er nadvendig vil denne vurdering forme sig som
en senerel erkendelsesteoretisk evaluering, der nadven-
diavis ikke kan vde fuld res~ekttil de enkelte Derson-
lighedsteoriers bidrag tii erkendelsen. ~ e f t e må
understreges, da vi ikke må underkende de skuldre vi
står på, men i denne sammenhæng er det et spargsmål om
pladsmæssig prioritering. Pi erkendelsens vej kan man
nemlig hverken snyde hjarner eller springe over hvor
gærdet er lavest, uden at ende pi et sidespor (jvf.
f.eks. Engelsted 89,bd.I).
Det vil herefter være logisk at træde et skridt tilbage far vi fortsætter: og fundere os ordentligt og i denne forbindelse også gare rede for vores standpunkt i forhold til begrebet udvikling. Da vi kan stå inde for ligesom i avrigt alt andet ekat personligheden sisterende - må begribes i udviklingsperspektiv, vil vi fundere os med den dialektiske materialisme (så godt vi kan), som den udvikledes af Marx & Engels fra Hegel over Feuerbach, og i denne forbindelse eksplicitere hvor psykologien som videnskab efter vores overbevisning m& sætte af fra på sin videre vej. Dette er vi ikke ene om at mene; og vejen er da også allerede betrådt og dermed banet et godt stykke, og vi må astpå til Sovjetunionen, hvor A.N.Leontjev, elev af Vygotsky, havde sit virke,
-
for også at få afsættet med. Vi vil med Leontjev udvikle Marxf begreb om den <'sanseligemenneskelige virksomhed", samt metodisk anvende Leontjevs påvisning af det psykiskes opståen fylogenetisk og den kvalitative og funktionalhistorisk begrundede udvikling frem mod den specifikt menneskelige psykiske struktur, for farst på dette grundlag kan vi sige noget begrundet om personligheden. Dog vil vi ikke gå hele den lange snarklede vej med Leontjev med vores egen rygsæk, men tage os den frihed at kigge i hans, som den så ud for enden af hans vandring.
Det skal ikke her være nogen hemmelighed, at der endnu er en lang og majsommelig vej tilbage far personligheden selv træder os i made og rækker os hemmelighed og dermed bliver begribelig for os. Men med bagagen fra Leontjevs store arbejde kan vi gå et stykke videre og forsage at overvinde eller i det mindste påpege nogle af de hindringer, der endnu så at sige ligger i vejen og blokkerer vort udsyn i forhold til en konkret erkendelse af personligheden. Dette vil vi gare indenfor det psykologiske paradigme - den kritiske psykologi (KP) der siden 60ferne har udviklet sig i Vesttyskland, og som også har fundet næring her i Danmark (jvf bl.a. Forum Kritisk Psykologi nr.1-5/87-89).
1. TRADITIONEL REFLEKSION.
PERSONLIGHEDSPSYKOLOGI;
EN
KRITISK
Selv om psykologien som videnskab ikke er mere end en 100 ar gammel, så har det ikke manglet på bestemmelser af det, der udgar det helt særlige ved det menneskelige individ, nemlig dets personlighed. Det er så at sige en bestræbelse - en tendens - der nærmest finder sted af sig selv for hvis ikke psykologien skulle omhandle netop mig, dig eller andre med det perspektiv at gare os/dem begribelige og dermed tilgængelig for handling, hvad skal man så overhovedet med den. Psykologiens voksen ud af (den klassiske) filosofi og af det praktiske naturvidenskabelige eksperiment (Wundt) islutningen af sidste århundrede kan da også ses i det formålsperspektiv, at det med kapitalismen nyopståede privatindivid er en udfordring for nysgerrige sjæle (positivt set) og/eller skaber konflikter for den nye samfundsordens driftige (negativt set).
-
Neutralt kan vi sige, at individet blev et problem (jvf
også Asplunds overvejelser over socialpsykologiens
opståen, Asplund 85). Den hidtidige feudale indbundethed
var ikke længere en art naturlov; en historisk determi-
nisme begyndte at blive aflast af, hvad individet selv
ville, altså af dets frie vilje. Sådan kan det ved en overfladisk betragtning godt se ud, denne historiske overgang mellem to samfundsformationer; men ikke desto mindre står vi her overfor et, nærmest dobbelt falsum, der i mere end een forstand har været Idårligtv styrende for udviklingen af den psykologiske videnskab.
For det farste må determinisme savel som frihed altid
ses i deres konkret historiske forhold til hinanden.
Glemmes dette så hypostaticeres en bestemt historisk
epokes problem til at være et alment historisk problem.
Dette finder vi bl.a. hos Gross 88 (se til eks. kap.2), der forbliver ved den tilsyneladende modstilling mellem determinisme og frihed/fri vilje. Konsekvensen er da også tydelig hos Gross, der overalt i sit ~lpsykologiske projekt" må operere med en - p vioristisk/faktoranalvtisk psykologitradition på den ene side, og på den anden side med en hermeneutisk/dvbdevsvkolo~isk/~~holistisk~~
psykologi (eteksemplariskkig
er kap 25 og 26).
-
For det andet og i forlængelse af punkt 1 - kan eksistensen af to psykologier kun overvindes, hvis den praktiske qrund hertil (dvs. virkelighedens "splidagtighedt8(Marx 74a)) selv overvindes. sker dette ikke Gross bliver stående i spliden - er en almenpsykologi som en ltenhedspsykologi" kun mulig abstrakt set, hvorved man havner i eksistensfilosofien (se P.Lauritsen 84) og/eller i den "humanistiske psykologimf(Maslov, Roger / "The Third Force"; Gross 88,s.651-55; jvf. også Engelsted 89 ,bd.I,s.134ff) En sadan abstrakt lasning der egentlig blot er en ydre sammenfajning af noget "uforeneligtw genfindes også i den Freudomarxistiske tradition som en "bindestregsteori" (se Dreier 83a,s.220). Konsekvensen heraf er, at individets samfundsmæssise indbundethed falder uden for psykologien; eller måske nærmere: det sætter sig blindt igennem bag om ryggen (jvf også W.F.Haug 79a). Vi har og får det m privatindivid. Dette er ikke i sig selv et falsum - men det er kun een bestemt, historisk særegen, side ved menneskelig livsopretholdelse.
.
-
Samlet for oventående punkt 1 og 2 er at sige, at vi i
teoretisk forstand får en fordoblinq af overfladeforhold
(jvf. Holzkamp 85a), fremfor en begribelse af de alment bestemmende udviklingsforhold, dvs. væsensforhold. Vi får en psykologi, der bekræftiger de eksisterende forhold - og dermed også den splidagtighed, der gfraser" i individets grund. En bekræftigelse herpå får vi også fra det faktum, at traditionel personliaheds~svkolosienten simpelt vælger side i "splidagtighedentl(psykologi bliver til llskolerll,
der vælges efter for godt befindende), eller ogsd "defineres" almenpsykologien og dens kerne - personlighedspsykologien - lige så simpelt gennem diverse dikotomier, fx. nomotetisk versus ideografisk, helhedsmæssig/altomfattende (Allport) versus enkeltstående (Freud) (se Dreier 83b). I filosofisk forstand kan vi fare ovenstående tilbage til Descartes dualicme (jvf. 1.S.Nielsen 87); i filosofihistorisk kontekst fores vi derimod helt tilbage til det Aristotoliske aksiom om, at det eneste der er muligt Og dette fordi er en videnskab om det generelle; videnskab går til værks med begreber, hvilke er abstraktioner, hvor igennem noget fælles fikseres. En lssning herpå er - med Marx 74b - at opfatte begreber som erkendelsens sti fra det pseudokonkrete til det tankekonkrete eller fra det bekendte til det erkendte (Engelsted 89,bd.I). Vigtigt er her ikke at opfatte ovenstående kritiske betragtninger med den gamle filosofis briller, idet det netop er den livsoraktiske historie som traditionel psykologi og personlighedspsykologi abstraherer fra. Det Aristotoliske aksiom og den hermed forbundne dikotomi mellem nomotetisk og ideografisk betragtningsmåde kan nemlig siges at blive overvundet, når begreber/almenheder/abstraktioner selv ses i deres materielle realitet og dermed også som noget, der udvikler sio eller udvikles i den virkelige verden (jvf Birck-Madsen 86,~.48ff).
-
-
-
skal vi derfor sige noget fornuftigt om personligheden som her forelsbig kan ses som det levende, konkrete må vi derfor vende os mod den dialektiske menneske materialisme, idet denne som det eneste har det udviklingssyn, der muliggsrbeqribelse af verden - fremfor bare 'statisk forklaring1 og 'dynamisk forståelse8 i en usksn pærevælling. At"definere" begrebet personlighed jvf. opgaveteksten - vil derfor sige at begribe det menneskelige individs udvikling til personlighed ved at bestemme den historie, der har fort frem hertil.
-
-
Vi står over for opgaven at begribe individet i
samfundsmæssiae udviklinqssammenhænq. Og må konstatere,
at fsrst med Marx og Engels finder dette sted, idet
deres 'dialektiske materialismef som videnskabeliq
verdensanskuelse formår en bestemmelse heraf. De
teoretiske grundantagelser, som den dialektiske materia-
lisme udvikles på, kan begribes som en materialistisk
forankrinq af Hegels dialektiske udviklinaslove/-
principper; nemlig 1) loven om modsætningers enhed og
kamp; 2) loven om kvantitetens omslag i kvalitet, og 3)
loven om negationens negation. Centralt i dialektikken
står erkendelsen, at det eneste uforanderlige, der over-
hovedet eksisterer, er selve bevæuelsen. Det er denne
Ialtings bevægelse', som beskrives i de tre ovenstående
love.
I modsætning til laal hidtidig filosofi", der Ilkun har fortolketverden forskelligt" har vi med den dialektiske materialisme og dermed marxismen fået et redskab til en bestemmelse af selve den historiske proces: ikke som den forlsber i sig selv eller hen over hovedet på de menneskelige individer, men som den skabes af konkrete mennesker under forefundne betingelser, og således "forandrest1 (Marx 73 ,s.403) I fslge marxismen findes der derfor "kun en videnskab, og det er videnskaben om historienl1(Marx 74,s.23. Egen understregning e.^.)).
-
-
.
Også begribelsen af det specifiktmenneskelige forankres materielt i den hermed forbundne naturhistoriske opfattelse, som den fsrst udvikles af Engels. Fikspunktet er "Arbejdets rolle i abens forvandling til menne~ke~~(Enge1s
73), hvor det menneskelige arbejde den menneskelige genstandsrettede virksomhed - fremstår som grundbetingelse for menneskeligt liv overhovedet og som "den betegnende forskel mellem abeflok og menneske~amfund'~ (Engels 73,s.79) Redskabsproduktion og -brug i arbejdets udfoldelse "foragede tilfældene af gensidig ststte, fælles samvirke og klarede bevidstheden om dette samvirkes nytte for hver enkelt"(Ibid,s.77) i skabelsen og sikringen af de fælles eksistensbetingelser udviklingen af den kooperative qenstandsrettede virksomhed, den samfundsmæssige produktion.
-
.
-
Med den dialektiske materialisme stiller Marx og Engels
Hegel pA benene, samtidig med at de historiserer
Feuerbachs opfattelse. Dermed overvindes den idealisti-
ske verdensanskuelse, samt det mekaniske og beskuende
ved den 'gamle1materialisme. I stedet fremstår begrebet
om sanseliq menneskeliq virksomhed (Marx 73,s.402)
centralt i begribelsen af den praktiske virkeligheds
nadvendigheder og muligheder, samt for begribelsen af
menneskets forandrende kraft i dets vekselvirkning med
samfundshistorien.
Der eksisterer her, på den ene side nok nogle generelle lovmæssigheder, som historien bevæger sig igennem f.eks. loven om den nadvendige overensstemmelse mellem men, på den produktivkræfter og produktionsforhold anden side, er det enkelte konkretes eksistens og udvikling i verden mere og andet end blot udtryk for sådanne Ibaqvedliggende lovmæssighederr og må og kan kun begribe& i ove~ensstemmelsemed sine egne specifikke . q n e s æ v
-
-
Når det således i marxistisk forstand ikke blot gælder om at fare noget historisk tilbage til len eller anden8 grundsubstans (som Feuerbach) eller se alt som udtryk for et 'generelt væsenv, der hjemsager historien (som Hegel), så m& overhovedet ogsa filosofiens grundspargsmål det materielle versus det ideelle/bevidsthedsses i dets historiske specificitet, dvs. mæssige begribes ud fra dets opståelsessammenhænge som svar på og losning af modsigelser. Hermed må den dualverdensanskuelse forkastes som almen verdensanskuelse, idet den må erkendes historisk at være bundet til de samfundsbetingelser/-formationer, der er bestemt via klassedannelser og dermed klassekamp. Selve problemstillingen - om det materielle er primært i.f.t. det ideelle, eller omvendt - er en problemstiling, der kun har relevans for dem, der står udenfor eller over den aktuelle produktion af de samfundsmæssige nadvendigheder. I antikken var det filosofferne, under feudalismen præsterne/kirken og idag under kapitalismen borgerskabet.
-
-
I stedet for at fastlåses i ovenstående dualisme, som i sidste instans hviler på troen på det ene eller det andets primære eksistens, må vi erkende, at de forudsætninger, vi som mennesker starter tilværelsen med, "er ikke vilkårlige, er ikke dogmer, det er virkelige forudsætninger, som man kun kan abstrahere fra i indbildningen. Det er de virkelige individer, deres aktion og deres materielle livsbetingelser, såvel dem de forefinder, som dem de frembringer gennem deres egen aktion. Disse forudsætninger kan selvfalgelig konstateres ad rent empirisk vej" (Marx 74a,s.25f). Centralt i marxismen er endvidere, at ovenstående selv ses som historiske udviklings-
f8forudsætninger8t produkter, dels af den fylogenetiske proces og dels som
resultat af, at mennesket, for at opretholde sit
materielle liv, må sikre sit eksistensgrundlag ved
forandrende indgriben i naturen: det samfundsmæssige arbejde. Hermed har mennesket endvidere også selv skabt sin ~samfundsmæssiaenatur' (jvf. Holzkamp 89). Dette samfundsmæssigheden - kan specifikt menneskelige endvidere kun opretholdes via de enkelte menneskers subjektive sanselige virksomhed; men - og dette er det foregår, som Marx beskriver det, altid centralt under forefundne betinaelser. Derfor kan vi ogsa - med sige, at menneske- på den ene side i kraft Holzkamp a f deres genstandsmæssige indgriben i og ændring af deres omverdensrelationer er Irophav til den aktive skabelse af og bevidste kontrol over deres tilværelsesomstændigheder, dvs. subjekter for deres samfundsmæssige livsproces~(Holzkamp79b,s.137). Men de er på den anden side på arund af de Ifnaturligeog samfundsmæssige nodvendigheder, somderes livsopretholdelse, altså deres materielle reproduktion er underlagt, i deres virksomhed og i deres bevidsthed bestemt af deres objektive af de samfundsmæssige forhold, som livsbetingelser de selv skaber og forandrern(Ibid,s.137).
-
-
...
Mennesket er således mao. bestemt af både tive faktors udviklingsniveau og af de obiektive betinaelser for denne på det samfundsmæssigt-historiske niveau, hvorigennem dets artsspecifikke muligheder realiserer sig. Denne difenrentiering på det samfundsmæssigt-historiske niveau - som kan sammenfattes med begrebet om det nodvendige forhold mellem obiektiv bestemthed oa subiektiv bestemmelse - medflrer endvidere en differentiering mellem det samfundsmæssiae subiekt, der kan defineres som den "reelle sammenfatning af bestemte gruppers eller klassers eller også af alle samfundsmedlemmernes bevidste, aktive livspraksis p& grundlag af erkendelse af, at man alle rammes af den samfundsmæssige virkelighedsforandrende objektive nodvendighed" (Ibid,s. 138) og det enkelte konkrete individscubiektivitet.
Differentieringen er nldvendig,
da det enkelte individ ikke er en mekanisk afbildning af
de samfundsmæssige livsbetingelser, fordi det enkelte
individ både kan og må forholde sig til sine relevante
livsbetingelser. m i v i d e t s samfundsmæssia~relse kan
derfor forstås som realiseringen af samfundsmæssig
udvikling gennem individuel udvikling, og individets
subiektivitet som den personlige realisering af
fundsmæssia subiektivitet. Et individs dannelse kan
dermed processuelt udtrykkes gennem forholdet mellem
samfundsmæssigg~relseog subjektivitet, der resultativt
fremtræder som konstitueringen af mere eller mindre
adækvat handleevne hos det enkelte individ på for-
skellige successive udviklingsniveauer.
For en bearibelse af det konkrete individ mi dets
subjektive relisering af dets objektive livsbetingelser
altså begribes som bestemmende moment ved individualge-
nesen (Holzkamp 79b). Den individualhistoriske udvikling
kan således bestemmes som den proces, hvor den natur-
historiskeogdensamfundsmæssigt-historisketilblivelse
manifesterer sig på en unik måde i det enkelte subjekt. Studiet heraf kræver såvel generelle bestemmelser, i form af almene bestemmelser om menneskelig livsudfoldelse set som udviklelige grundforhold som en bestemmelse af de empirisk forefundne livsytringer.
-
-
Leontjev er den, om nogen, der sager en virkeligg0relse af dette, i sidste instans Marxl projekt om historisk udvikling, indenfor psykologien. Leontjevs bestræbelser ender da ogsA op i personliuhedspsykologien. Vi falger hvordan.
Leontjevs metode er den historiske tilnærmelse som
forudsættes for at kunne begribe den "ejendommelige
genstands ejendommelige logik" (Marx 78,s.296) med
begrebet om den sanselige menneskelige virksomhed som
tilgangsvinklen for studiet og begribelsen af psykolo-
giens genstand: den totale menneskelige psyke. Leontjevs
grundbegreb er dermed selve virksomhed-, som det
psykiskes drivkraft og væsenskendetegn overhovedet.
Han begriber, med udgangspunkt i Lenin og "verdens
materielle enhed1I(citeret fra Dreier 74), således de
psykiske processers og formers opståen og udvikling ud
fra subjektets (organismens) sammenhæng med de ydre materielle betingelser i dets virksomhed mod et objekt. Det er den virksomhed og dens udvikling, der er drivkraften for den indre virksomheds - de psykiske processers - udvikling. Virksomheden kan således beskrives som den proces, der både rummer det subjektive og det objektive; og som er nlivsprocessens grundlæggende enhed" (Leontjev 77,bd. 1,s. 107mf) (Jvf. i avrigt Engelsted 89,bd.II,s.55). De hajtudviklede psykiske former med deres specifikke indre strukturer og funktionsmåder må altså begribes som opstået historisk ud fra tidligere psykiske former, hvorved de forskellige former for dyrisk psyke altså udger den menneskelige psykes forformer. Da disse tidligere psykiske former er OD-hævet og i den forstand indeholdt i den menneskelige psyke må og kan deres funktion og betydning kun begribes ud fra den forms perspektiv, da de lavere planers psykiske formers lovmæssigheder og funktionsmåder er identiske med de hajere psykiske planers lovmæssigheder og regulationsformer. De hajere planers og formers funktionsmåde er specifik for dem, og ikke blot mere komplekse udgaver af de lavere. Hermed kan videnskabelige begreber heller ikke bare overfares fra lavere til
-
m
hojere planer! Endvidere er det hermed ved studiet af den menneskelige psyke og dermed ogsA den menneskelige personlighed, nadvendigt at begribe både organismiske, individuelle og samfundsmæssige momenter som indgående i en enhed i det kvalitativt specifike menneskelige væsens hojtudviklede psykes funktionsmåde som virkende igennem og bestemt af de samfundsmæssigt-historiske lovmæssigheder. Når man såleder studerer 81naturmomenter,individuelle momenter eller samfundsmæssige momenter ved den menneskelige psyke, studerer man altså den samme genstand, men p5 forskellige niveauer og med forskellig grad af specificering og konkretisering i forhold til den totale menneskelige psyke" (Dreier 74,s. 261) Dette er afgorende for studiet af og begribelsen af personligheden og dennes udvikling som en særegen og hojtudviklet, specifik menneskelig og dermed samfundsmæssig strukturdannelse. Dette som det menneskeligt mulise.
. ...
Leontjev påpeger da også vigtigheden af ikke at forveksle selve personligheden med dens forudsætninger og ikke begrænse studiet af personligheden til en afdækning af forudsætningerne. Med udsanss~unkti det menneskelige subjekts virksomhed og udviklingen af denne i samfundsmæssigg0relsesprocescen præciseres, at i lobet af subjektets udvikling indgår dets forskellige virksomheder i hierarkiske relationer med hinanden. Dog er "forestillingen om forbindelcerne mellem virksomhederne som noget, der har deres rod i subjektets enhed og helhed kun berettiget på individets niveautl(Leontjev 83,s.193. e.u.). For på personlighedens niveau danner disse på ingen måde et "simpelt strålebundt, hvis enkelte stråler har deres udgangspunkt og centrum i subjektetvr(Ibid,s.193).Udviklingen mangedoblingen af individets virksomhedsarter "farer ikke simpelt hen til en foragelse af deres 8katalogmm, men derimod sker der samtidiq en "centrering af dem omkring nogle få, overordnede, der underordner de andre under sig (Ibid,s. 195) Denne proces er if0ige Leontjev "personlighedens komplicerede og langvarige udviklingsprocesl~ (Ibid,s.l95). De, af virksomhedens hierarkiske relatio-
ner, der karakteriserer personligheden er således
særligt kendetegnet ved "deres l frigjorthed' fra
organismens tilstande. Disse virksomhedshierarkier
c kabes q , og det er dem, der
danner personlighedens kerneN(Ibid,s.193. e.u.). Disse
*8knudertf,
der forener de enkelte virksomheder, "bindes ikke af de biologiske eller åndelige kræfter, der ligger men de bindes i det relationssvstem, i subjektet som subiektet indqår i" (Ibid,s. 193. e.u. ) Personlighedsdannelsen og personlighedens virke og egenudvikling er altså i bund og grund et samfundsmæssigt
-
.
m,
.
forhold. Dermed hænger det også ulmseligt sammen med
beskaffenheden af de samfundsmæssige betingelser for
udviklingen af den menneskelige subjektivitet som
personligheden s& at sige vokser frem af.
3. PERSONLIGHEDEN: ET KLASSEKAMPSPROBLEM.
Med ovenstående er vi også at være nået til det punkt,
hvor Leontjev synes at forbigå en væsentlig og nmdvendig
distinktion, nemlig den mellem subjektbegrebet og
personligheden (jvf. og& Dreier 83b,s.15). Fraværet
heraf gmr, at Leontjev ikke kan skelne mellem sam-
fundsmæssig individualitet som noget specifikt menne-
skeligt og så personlighedsdannelsen, som den finder
sted indenfor den arbejdsdelte struktur.
Hvor Dreier hæfter sig ved, at Leontjev synes at
flforestillesig et oprindeligt "uudfyldtB1subjekt, der
via sin livsvirksomhed fyldesI9(Dreier 83b,s.15) op, så
skal vi her gribe fat i det forhold, at netop
s earbejdsdelingen generelt binder individuelle menneskers personlighed til at forblive samfundsmæssiat uudfyldt; og dette grundet den hermed forbundne splittelse og kamp i klasseindividers fælles livsbetingelser. Det bliver således et klassekampsproblem, hvorvidt og i hvilken udstrækning den menneskelige personlighed kan udfoldes ud over et vist minimum af individualitet til opretholdelse af en simael reproduktionsevne. Varetagelsen af de i samfundsmæssiq forstand nmdvendiqe overgribende virksomhedsniveaue; - finder da indenfór klassemæssige betingelser kun sted partielt.
-
-
En adækvat bestemmelse af personligheden almentpsykologisk må nmdvendigvis også tage ovenstående med på grundlagsniveau, idet der ellers faldes tilbage til den traditionelle personlighedspsykologis ahistoriske indretten sig under netop de betingelser, der udvander konkrete menneskers personlighed til at måtte n0jes med at være en primitiv udgave af sig selv (Jvf tidligere om teoretisk fordobling af overfladeforhold). Til eksempel kan Eysenckv type-kerne - melankoli, kolerisk, sangvinsk og flegmatisk (Gross 88,~.636ff)- nu ses som historisk fastlåst individuel subjektivitet, mere end det er naturlig bund for personlighedens udvikling.
-
Samlende må vi sige, at Leontjevs uklarhed omkring den almene personligheds aktuelle fundering der er klassemæssiq, idet der også er klasser i Sovjet, Leontjevs fadegrund, idet socialismen kun er et overgangssamfund også betyder et manglende greb om personlighedens konkretarundlæaaende udviklinaso~aave.
-
-
Leontjev viser imidlertid selv vej ud heraf, idet han ser udviklingen af den menneskelige subjektivitet som forl@bende igennem udviklingen af handlinser som et specifikt menneskeligt forhold. Kan vi derfor - i et udviklingsperspektiv - præcisere graden af den regulation, som et givet handlesystem udtrykker, så kan vi også komme tættere på en begribelse af det konkrete menneske i dets bevægelse mod udfvldt samfundsmæsssished; med Leontjevs Gorki altså Irmenneskehedensmenneske" (Leontjev 83,s.229) Kategorielt kan vi fastholde dette med begrebet om handle-evne: llhandlelr for virksomhedens struktur og Ir-evner1 for virksomhedsfunktion.
.
Anvendelsen af kategorien handleevne synes hermed at
være en mulis vei til en nærmere præcisering af person-
lighedsudviklingens samfundsmæssige muligheder og
betingelser, da denne kategori både er meget omfattende,
men også meget gennemarbejdet og dermed præciserbar
(Holzkamp 83,85b,89;Holzkamp-Osterkamp 79). Vi kan her
i denne forbindelse naturligvis kun gmre rede for nogle
af de aspekter, der ligger i kategorien handleevne, og
det på et meget generelt plan: men da det empiriske og
teoretiske arbejde i forhold til udviklingen af hand-
leevne-kategorien er foregået under og således i forhold
til de historisk specifikke samfundsmæssige betingelser
som kendetegner det kapitalistiske samfund, må det være
en mulighed herigennem at kunne sige noget om person-
ligheden som den ser ud under netop disse betingelser.
Handleevnen er således udtryk for det menneskelige
individs subjektive omverdensberedskab og dermed for den
på et givent tidspunkt opnåede grad af omverdenskontrol.
Omverdenskontrol kan udtrykkes som overvindelse af
udleverethed til omgivelserne igennem overvindelse af
fremmedbestemthed, ved -med andre at forholde
sig bevidst foregribende til sikringen og skabelsen af
de fælles livsbetingelser. Centralt er det, at en sådan
deltagelse i den kollektive bestemmelse over den
samfundsmæssige proces n0dvendisvis altid er over-
skridelse af individualitet, i det aspekt at nar de
"individuelle livsbetingelser er individuelt relevante
samfundsmæssiqe livsbetingelser, så har individet som
enkeltperson så at sige overhovedet ikke mægtighed til
at råde derover i bevidst om~org~~(Holzkamp 89,~.35ff.
e.u.), snarere forbliver individets livsomstændigheder nmdvendigvis mere eller mindre uden for dets aktive kontrol og dermed fremmedbestemte. Individet forbliver så at sige ved med at være udleveret til sin U v i d u a litets besrænsninser, og er i sin anticiperede magteslmshed (jvf.Holzkamp-Osterkamp 79) tvunget til at udholde og affinde sig med de samfundsmæssige kravstrukturer det kapitalistiske valoriseringskrav og dermed
-
"altså klasseantagonismen og de deri liggende udbytningsf~rhold~~(Holzkamp
83,s.128).
I en sådan situation bliver det for individet af eksistentiel betydning at udvikle sin individualitet maksimalt i perspektivet konkurrencesikring for at opnå den 'tilladtef samfundsmæssigt formidlede kontrol over egne livsbetingelser, igennem selv- og andre-undertrykkelse (Holzkamp 89). Den subjektivt nadvendige udvikling af kontrol med livsbetingelserne sætter sig igennem i form af "deformeringer og perverteringer af handleevnenN(Ibid,s.38) som restriktiv handleevne, der hermed m5 siges at være en konsekvens af de i individualiteten liggende objektive begrænsninger. I det omfang individet overskrider sin individualitet i kooperativ sammenslutning med andre afhængige og fremmedbestemte grupper og individer, med "foregribende bestemmelse over samfundsmæssigt-individuelle livsbetingelser som alment målt1(Ibid,s.36), kan man sige at individet i denne rettethed mod samfundsmæssige mål almensar sin handleevne.
I et konkurrencesamfund som det kapitalistiske, hvor de
samfundsmæssige betingelser for udviklingen af den
menneskelige subjektivitet er af en sådan karakter, at
denne udvikling rettes mod en ensidig udvikling af
indiviualiteten bliver også personlighedens dannelse,
samt udviklingen af personlighedens bestemte over-
gribende subjektfunktioner, derfor kun udviklet parti-
elt, idet de bliver rettet mod varetagelsen af ens egen
"privateu overlevelse. Særliggarelse af individualiteten, dens maksimering, bliver da en funktionel egenskab i kampen mod andre og for sig selv. Hermed bliver det helt centrale moment ved personlighedens opgave, nemlig dens selvudviklende bevægelse, umuliggjort i det omfang, individet ikke bevidst kan forholde sig til og overvinde de modsigelser, som restriktionerne idets handleevne er begrundet i. Personlicrhedens eneste realiserbare mulighed bliver på denne grund at virke, ikke for sig selv og det samfundsmæssige subjekts egenudvikling, men derimod så at sige underlagt individualitetens eksistentialitet. Vi kan derfor sige, at vi bliver personlighed i det
omfang, vi bliver subiekt i de samfundsmæssige relati-
oner, vi realiserer gennem vores virksomhed. Et greb om
- eller en "definitionn af - personligheden er derfor kun mulig, når netop klassekampens udviklingsopgave det herskabsfrie samfund, den almene produktion - ses som den aktuelle personlighedsdannelses bestemte modsigelsesproces. Heri ligger det menneskelist mulige, idet historien ikke kan stilles i stå, endsige bevæges bagud. De eksisterende personlighedsdannelser altså de må derfor heller ikke nuværende konkrete mennesker
-
-
forveksles med "skellettet" for den almene personlighed.
Det er således stadig neidvendigt - som Marx fik greb om for en 140 år siden at pege på, at mennesket under kapitalismen Ilmå omstyrte staten for at hævde deres personlighedII (Marx 74a,s.99) En sådan "pegen på" må igen ses som d6n praktiske og teoretiske opgave, der består i udviklingen af de fællesskaber, der muliggeir dette. Vi brinqes hermed af personlisheden selv - ud i hvor mennesket vil menneskeliqhedens udvikling. Her findes personligheden.
-
.
-
.-
Asplund,J: "Tid, rum, individ 04 kollektiv", Liber Forlag 1985.
Birck-Madsen,K: "Terapi, samfundsform. subiektivitet" , Spec.
KUA 1986.
Dreier,O: IrEn præsentation oq vurderinq af Leontig almene
ast 3"Den Kritiske Psvkolo i" re s kolo i azt zJigijAi -4 ? ! $ , E n kami)'fO," hen riqtlse teoriv - "A. N.~eohtiev:Virksomhed oq ~ersonliqhed'~,
A%' 198313. t a En fels, r F: A " i 8.s., b d . ~ ~ $$a ,ten 1973.
Engelsted,N: "Personlishedens almene crrundlas I oq II", Arhus
Universitetsforlag 1989.
Gross,R. D: l~Psvcholoqv.The Science of Mind and Behaviourll,
Great Britain: Edward Arnold 1988.
Haug,W. F: " omverden~form~~,
1979, i Dreier 1979.
--
Holzkamp-Osterkam U: "Erkendelse, emotionalitet. handleevne",
1979, i Dreier 19?4.
Lauridsen,P: ~Personlicrhedspsvkoloqi~~,
Nyt NordiskForlag 1984.
Leontjev A.N: :;Problemer i det psvkiskes udviklinq I-III",
~ ~ e v i d s t h , e~ersonliqhed", d
Progres Rhodos 1477; 1983.
Marx,K: "Teser om Feuerbach" i U.S.. bd. 'I,, Tiden 1973 ; ;Den
Tvske Ideoloqiw odos 4á; ske onomiVn b i d o s 1ii;;b; - q u r Kritik cler Heqelschen ~ech&"Philosobhie~~, MEW 1, 1978.
Nielsen,I.S: "Det psvko-fysiske problemn, Forum Kritisk
Psykologi 3/1988.
-
-
F
i f
,/
-
r-.
.: -
9
k&
p&
w &y3%-
*-
"%/
Y...
.
"--.-----.-w
---...."...-..-.-.-.----.--..-.,--.--.-.-..-."---..--.-..-,..--..-.4
.
.
.-.
.
~
..,c.Y / Kalle, rnge, Anne oq CTaus. L.I.I..-,I~.
L--
I,
o - prssntationsrunde
1 - Alment om psykologiens h i s t o r i e
$
? - Specifikt oin d e n l i r i t i s k e Ps?kologis h i s t o r i e
Iiror r i 'lir idag t e o r e t i s k ,
->
og e m p i r i s k , s a m t om den
nuvzreiide fagpolitiske kantakst.
3 - Centra!e b e y r e b e i / k a t q o r i e r i e n Krit.Psyk.-tradition
4 - Sporgsmiil, r:,skussion,
afrunding mv
51<:TSE I : li!;rsseps)-halagiens p a r a d o k s
naturliiitori~n
,g a m l e
psykologien
sanifundshiitnrien
7 doqe / ' D-'1-1
den a l m e n e pzykologi
forsvandt
iI
> s o m viden9:Jlbelig d i s c i plin o p s t å r
-
@=fagpolitik s o m .:trukturel hegemoni
.~
-
TdTO
m
>
.
3nn
.
--
~~
-parm "
;am-"a'
'm .~+-L-rpT 7 7mm-.
~ - .
.
-~
-
Y*f+--
~~~
~
~
~
~
~
~
.~~.~~
~X
~
~
~
~~~~ ~
~~
~~
----
- ~- ~
~
~
~.
~
-
~
~
~
~
-
P
-
-
-T---p ~
~ p ~-p-
~~~~~
~--d....
~-
~~
"o???
.. .-
---
.
p
nP
...
~~~~
-
G
~
Y
-
---...P--
P
.
.
P
. .
~
-
*.vp<;
jppydr+g-~
+d
~
~-
P--
~
~
~~
.~
~
~
~
~
~~
~~
----
I
~
1
. -+ a -
. -- ..-
?)h)"Y7
.
~~
~
~
~
.. .
".
& L -i' &
~.
~
~~.
-
-
~
~
-
-
-
,
$
t
-
,
$
t
~-
~
.
~-
~
-
~~
~ ~ - -
m(I
~
~
~
~
-
O
7 -P -~ + -
~
~~~~
(P..-
-
~
-
~
k
- ~ -
--=e-/k
,
G'
p
7 -
'
-~~~
~~
-L
T
, -
~
*
.
-
.~
-
~
*-r
.
@
T -- ----L -~-
, -yrrj..'.mqj.q-
'"^n/7Tb...- -t$,
1
.rn,4
-
- T v - r
81
~"
~~
"
, p~P--~~-~~--~
o h p~;~
T
~~~
I
..--mTm .
~ - .
.__--P--..----P
[email protected]. "r-~+&l!U7-/~ E: -~~ : ~rp.r,q ,
. .
.
-Lq- -
P -
w
~
. -
-
~~
- ---
~ ~ . . ~ . p
--++
3- 2::""t"-
- > , - -
(~
r-*-
,
,
-
~
~
r
.. . .
. .. . .
-*-?-d-
~~
--P
. .~ ~
~~
,.--]~~ GJ n, 9
x ----- --f.
"m?:
- -
.
.
Li-
~-~
~
~
p~~~
~
m -
J
-q
..~ .~~~.
-~ - -
~
-
-
7 7~.~
~~~~-~ ~ ~ - ~ - ~ - ~
~
v
T-*Tm-
~
P P -
-
-
-
~
~
~~~
~ y -v --?-.o"" -9--w
. ..--l
- -~ p . -
~~
- -
~
~~
.
~
"O-.
~~.~
~
-
--'o
m 7 ---,-
~-
dod
-w-m-.
y'?h ,--
y
~
~~~~~
~~ ~
~
~
~
~~
~-~ - ~ -
.
~
-
~
~. . -~
~.
-~
~
~
r
.
Q a : '*' .Q 4
'l.
b. 'e\ Q
,.
'"
,;: y ',
h- &-'L \q$
,.c' \\!* ,L>
C\.
4
3%
.,u .c' Ak '..Q \.
,
.$
c , ?W
b., $
$ 4s
.Y c fu
\-i b
..\\
r.
. >.a , .
. . f
,h* , l .
C
Z s< k,\
1 $2\
.
?,
,
'j\
'$ $Q.,\ & .&y&>
:<,:
.. \,y L
f; c>
\\
t
\
\
G,
3) $ -3.y \
&'
v
L ,
"4
:,
Q \ %
1
" 4
4
;
k '.-. ,&
L&y \:
4
\ h\\X &> -.
.w
\
\&,. '"
x7; .
5
,
%
\
>.\
\
..~~
$,
p \> .J
q., 5
%,
.& e s" $ * Q 8: Q.$ b35 y e\\, >w\, Jg-"E,E&
i :, .h
q- ,
.,c.
.L>.,
3
>'
x '.j x.. u ,k <. \$'s [s 2 Q \t: \, & .Q; K P \ ,$ p $
,,,!,J
~
..~ -. ~ ~~
. p
y.,,.y.;;/,!$
",?
kt?,2*.!7
i/;;/iv>7&. ,
~p-
&> >?, / >*,//; /.!&
,
:v
u,
"y
.
:
,.
F
ri?.,
,,
y l., \Q>
U
:!,
\
'.~. , ,.,
r
.,:; >
L ,
'::..,
g 1 , :
,.,s ,$
. i \ i Q, \ Q, &, >
F.. %
. .,
<
,-
3
\;f: \b.
,..
\>
x..
< ....\.l
.
$
k ,Q
\l
~<;
">'
~
,
F>\.
\\
G.
.U Q
t;
'4
...,d
.i.
r.:
~%k$
.
.l
/
.y:> S 9 S~ "
,"
F
h
,,
IL
,,y:
8 .\s
Y
"'
.s '2
. s, \q$. y< "V\ c; F 1,
. .,
.,
~'. \.:,
L
$4 k
'3
: -
C 3, .s y\'.
3;
' .-. .&. 3.P % .Q pj \
-.
:.
. >
,,. ,..
"-, \
\
..~.
$ 'T
..,.h: \. '.;
'.
,
.>
.s
.f: ~-2 ',
.~
'.,.: ."::x %
:
,
L
'cl
*,
' y k ,y\$ \,y , 'b .+ &. c 3 v\:Q3 ,3?;:$> ,;;;>
'
- ..
.
y
.... \x
..
''k
:. -
.Z?..
\ r
I\,
, ' U
$J \
<,. .,<'.,c: , .;r'
,"
\\
.q:>
\ &',
:,
'..\\r
.l:.
.~*\.
s; -.;. .-e, r\;
:,
'X\
~
,,>
'
. ... ~. '
.
-
.
, . , '.A~~ : x.,
7~ 5 . '"\\T.. '
-.
,\
~
\..
>' ,>~. . - . -
:.
-.
..~ i... ,.
>:;
,
!.:
. . ,>
->i I .
c;
.~ t ..>: : .~ ., ' ,
..A
, . A
:. . . .:
~
a-
K.,
,.
.>
..
. . , ... , --. . :. .... .,. x:, , . I.: .. :
,.?V :
Y. .- . j , , *
;
..,
>,% -. - 7 . 'K; 9.' :F k: ...
,
i
,'
.
x
:
8
3
+,
$
!.
$.\
v
C..
U
4
-4
'*. & Y
,
\'s
x ,:s. .+ G
\ F
4 q.
* F>, : w .\ n. ..'I \iT> v s>
\Q
w
5F
g\
3
s.4 C ?j
b
4
''
"
T
5; *~ ~-
\'?.
Q;
3, s,*,.x ?: V
q...
L
v: *
s-.
Q ' k
.h
\
<>.Y
1
9
-Q\
Q
,C: h .*,\k ~.,,. b>.. 3 t.
'.+'u q:
.-.:>Y
. , , . ., ...d
l
K a l l e 21.5.88
KRITISK PSYKOLOGISK FORUM
11
1
Det e r næppe o v e r d r e v e t a t s i g e , a t den s i d s t e t i d f r a a p r i l a f h a r v æ r e t noget "heavy".
1
d e r h a r været
1*l
l
POLITISK!
om den p o l i t i s k e k o n t e k s t f o r f a g k r i t i s k a r b e j d e ; til en p r æ c i s e r i n g a f praksisproblemer a k t u e l t ; i n d s t i k t i l Regnbuen og Bladgruppen.
l
4 $1
-
- og
Ikke i o r d e t s tunge betydning, men s n a r e r e a t
stadig e r
-
mange t i n g a t a r b e j d e med, samle op,
t r a d e a t k n y t t e , og d e t h e l e a t p e r s p e k t i v e r e pA ny. Og d e r e r ogsa de i n d i v i d u e l t - s o c i a l e p r o j e k t e r , d e r h a r d e r e s pressende d e e d l i n e s e l l e r p e r s o n l i g e betydning.
I. P o l i t i s k i n f e m o . Konteksten f o r den s e n e r e t i d h a r været f o r a r e t og v a l g e t u d a d t i l ; og e t v i r k e l i g t f æ l l e s benarbejde i Regnbuen, og a t b l a d e t kom til s i n t i d . 06 d e t h a r v æ r e t p s y k o l o g i s t u d i e t og S t u d e n t e r h u s e t . Hvad d e t ydre a n g a r , kan d e t t e
- udfaldet
i n mente
-
6:
e j g i t o s s t o r r e problemer end t i d l i g e r e
og e j h e l l e r mere a f de a l m e n t - f o l t e k o n f l i k t e r mellem k o r t - o g , l a n g s i g t , de k r a v og i n t e r e s s e r i gennemsætningen a f den g l o b a l e s o c i a l i s m e . Men e t h o j r e s k r e d på 3$ e r dog meget e f t e r danske f o r h o l d . Og a f betydn i n g e r ogsa, a t d e t blev f u l g t op a f en decimering a f den r e v o l u t i o nære v e n s t r e f l o j . Der e r dog ingen som f o r e t p a r
ar
-
p a r a d o k s a l t nok
-
d e r t a l e r om,
s i d e n , da d e t v a r marxismen, a t nu e r s o c i a l i s m e n s
endelige indtruffet/nAet.
hlen d e t e r d e r nu ogsa gode grunde t i l f r a
borgerskabets s i d e . For d e t f o r s t e e r d e t t æ n k e l i g t a t rykket f r a v e n s t r e e r b a r e t a f en parlamentarisk katastrofestemning
- og
f r a h o j r e a f en d i t t o afmagt
o v e r f o r a t f i n d e ind i l i v e t , og heraf og& nacismens fremvoksen "som en r e a k t i o n pA en u t a l e l i g og u o v e r s k u e l i g s i t u a t i o n , hvor en a n s i g t s l o s modstander kvæler enhver l i v s u d f o l d e l s e , f i l t r e r e t gennem en indokt r i n e r e t f r y g t f o r a l t fremmed"(~ul1dozer b l a d i ~ t o p i a )! nr.2/88).
anma marks
Anarkisk Avis, Dag-
En u s t a b i l vælgermasse, d e r h a r f r a l a g t s i g
s i t e g e t samfundsmæssige i n i t i a t i v , kan være ved a t vokse frem
- men d e t
kan l i g e s& g o d t ogsa være u d t r y k f o r parlamentarismens e n d e l i g e . Der e r d e r f o r f r a b o r g e r s k a b e t s s i d e r e s s o n i ikke a t sælge s k i n n e t f o r den beromte b j o r n e r skudt l i n g til venstre,
-
f o r e l l e r s kan d e r l e t s k e en a n a r k i s t i s k sam-
e l l e r f a c i s t i s k til hojre.
For d e t a n d e t l i g g e r d e r massive k o n f l i k t e r okonomisk, s o c i a l t og okol o g i s k f o r en v i d e r e f o r e l s e a f den vækst- og l o n a r b e j d s b e t o n e d e industrilalisering
-
-
k o n f l i k t e r d e r godt kan b m g e og næsten behover en l e -
vende syndebuk a t f r i h o l d e s i g s e l v igennem. Den stædige f a s t h o l d e l s e
f r a h o j r e , a t S o v j e t e r en g l o b a l t r u s s e l e r d e r f o r god t a k t i k , hvor d e t s t r a t e g i s k i k k e d r e j e r s i g om v a l g e t a f bestemt f r e m t i d i g samfundsform, men s l e t og r e t om a t s i k r e agne muligheder f o r fremt i d i g imperialisme
- savel
i n d a d t i l som v i a omfordelingskamp u d a d t i l
globalt. Omvendt m& v a l g r e s u l t a t e t s i g e noget om a r b e j d e r - og venstrebevægelsens p o l i t i k f o r socialismen
-
deh a k t u e l t f ~ r t eog den f r e m t i d i g e . Og h e r
e r d e t h u r t i g t k o n s t a t e r e t , a t den i k k e e r god nok, og a t den i k k e h a r v æ r e t d e t længe, hvad h i s t o r i e n s begyndende g e n t a g e l s e h e r 20 &r e f t e r
6 8 v i d n e r om ( d e samme p a r l e m a n t a r i s k e mrerkesager skattetryk, bureaukratiet
- mobiliserer
- indkomstpolitik,
i g e n ) . Tilbage b l i v e r d e r f o r
a l e n e , a t d e t e r den e k s i s t e r e n d e a r b e j d e r - og v e n s t r e p o l i t i k , d e r h a r l i d t nederlag. Det e r ogs& e t d o b b e l t n e d e r l a g ; den p a r l a m e n t a r i s k e v e n s t r e p o l i t i s k e p a r t i b e v æ g e l s e e r s a t ud a f k r a f t og h a r ryggen mod muren i f t i n i t i a t i v e r n e om e n f r e m t i d i g f o n d s k a p i t a l i s m e og arbejdsmarkedspension, E med a t s t a t s k a p i t a l i s m e n a k t i v t a r b e j d e r i f t de udenomsparlamen-
-
t a r i s k e bevægelsers grundlagskrav ( n k o l o g i og f r e d ~ b e v i e ~ e l s e n s ) som kompromisser
mellem s t a t s m a g t e r ( n a t i o n a l t og i n t e r n a t i o n a l t ) godt
nok, men dog som genstand f o r nkonomisk p o l i t i k u d v i k l i n g .
Det r a d e og
d e t granne i n d e i den s o r t e magt, hvor kun t i d e n som d e s t r u k t i o n s k r a f t r e s p p r o f i t og herredamme e r p e r s p e k t i v e r , d e r kan almengare s i g .
II. Det k o l l e k t i v e u t o p i a som modmagt og magtophievelse. Heroverfor s t a r d e t s o c i a l i s t i s k e p e r s p e k t i v . Det e r i s t o r e træk kendt, men e j k o n k r e t i s e r e t . Og d e t e r b l e v e t endnu mere n ~ d v e n d i g tk o n k r e t a t tænke
- ud
f r a de gamle former pa ny.
Den f o r e a t a e n d e fuslion a f v e n s t r e f l a j s p a r t i e r kommer i b e d s t e f a l d til a t f o r e g & gennem Snehvides " k l i p en hiel, hug en t & " - l o g i k ; i v æ r s t e f a l d f i n d e r den i k k e s t e d . Det e r de "gamle" RS
- der star overfor
-
DKP, VS, KAP, SAP, DKPml,
a r b e j d e t med denne opgave.
Her o v e r f o r bevægelserne, d e r u d t a l t h a r de gamles s t ~ t t e ,men ingen r e e l opbakning, og som i v%d udstrækning e r de "unges" værk: BZ og f r e d s bevægelsen i a l dens bredde f r a "Nej t i l Atomkraft" t i l "Next Stop". Bevægelserne
- de
antikapitalistiske
-
e r dog h e n v i s t t i l den p r o f i l e r i n g
a f den samfundsmæssige f r e m t i d , som v e s t r e f l ~ j s p a r t i e r n ee t a b l e r e r (:der e s helhedsmessige f u n d e f i n g ) ,
i d e t de e l l e r s i k k e kan f a s t h o l d e en sam-
menhfengende r e t n i n g f o r d e r e s a r b e j d e . D e t t e gælder s æ r l i g t ogsa f o r ungdomsafdelingerne i v e n s t r e f l a j s p a r t i e r n e som DKU, VSU og SFU. Det bevægelsesinæssige
- i betydningen
konkrete s a g e r
- kommer
til a t g& en ka-
o t i s k t i d i made: pa den ene s i d e b l i v e r de h e n v i s t t i l p a r l a m e n t a r i s k
t v i s t mellem s t a t s a p p a r a t e r og p a r t i e r n e s b u r a u k r a t i s k e toplag, hvor indholdsmæssige argumenter ingen r o l l e s p i l l e r (hvad d e r f o r a v r i g t v i l g i ' d u a l i t e t e t mellem p o s i t i v i s m e og humanisme f o r n y e t k r a f t ) , h v o r f o r d e t v i l b l i v e mere e l l e r mindre t i l f æ l d i g t , h v i l k e s a g e r og b e t i n g e l s e r ne h e r f o r d e r fremmes. Det e r omradet f o r handel. P% den ander. s i d e v i l den agede o p l a s n i n g a f givne p o l i t i s k e p r o f i l e r skabe e t s t p r r e f r i r u m f o r bevægelser t i l konkret a t a r b e j d e med de mellem-menneskelige process e r p& v e j mod d e r e s ninger i
-
mal
- der bliver
ikke s & meget a t h a ' gamle hold-
og d e t v i l ogsa b l i v e mere nadvendigt a t a r b e j d e med en i n -
d r e samling f o r u d a d t i l a t kunne s t a s & s t æ r k t som muligt. Det e r omr a d e t a f koordination.
ma
Hvor v e n s t r e f l a j s p a r t i e r n e
handle imellem s i g f0.r a t opn8 den nod-
vendige k o o r d i n e r i n g a f a r b e j d e t som s t a t s k a p i t a l i s t i s k a l t e r n a t i v , s 8
m& bevægelserne komrdinere d e r e s virksomhed f o r a t kunne l a v e de beds t e h a n d l e r med systemet i b e s t m b e l s e n p& f a s t h o l d e l s e a f konkrete brugsværdier f o r e f t e r t i d e n .
I en k a t e g o r i e l sammenfatning
a f ovenstaende s u b s t a n s m& lavem%de-
b e g r e b e t ( " ~ e b e n s w e i s . ~f "r a P.Haug 8 7 , s .82)
sta
c e n t r a l t . Det e r en
r e v o l u t i o n e r i n g a f den/vores a k t u e l l e made a t l e v e p&, d e r e r s a v e l p e r s p e k t i v , som d e t , d e r e r p& t a l e . I modscetnjzjg t i l b e f r i e l s e i n d e n f o r l i v s u d s n i t ( " ~ e b e n s a u s s c h n i t t e " )a l e n e . Hvor p a r t i a r b e j d e ak-
-
t u e l t k a p i t a l i s t i s k treeder op som arbejdsmade o v e r f o r bevægelsers l i v s s t i l l e , og d e t t e med p a r t i e l l e u d s n i t s l a s n i n g e r t i l f a l g e
-enten i n -
d e n f o r lanarbejdsmæssigt og p a r l a m e n t a r i s k
udenfor i den profes-
s i o n e l l e a r b e j d s l a s h e d og anti-parlamentarismen,
enten i n s t i t u t i o n e l t
ikke-instituiionelt,
entenq'in"i
den k u l t u r e l l e o f f e n t l i g h e d
e l l e r "out'l gennem m a r g i n a l i s e r e d e menneskelige s u b k u l t u r e r
-
s8 e r
d e t h e l h e d s l 0 s n i n g e r 1 d e r e r a t s ~ g e .Helhedsl0snlnger fra e t atandpunkt, d e r kan u d v i k l e s , almengarea
- et
s a m f u n d s m ~ s s i g tstandpunkt
-
h v o r a r b e j d e og l y s t hænger sammen og kan hænge sammen. Levemade beg r e b e t i n d e h o l d e r dermed t r e dimensioner, d e r e r a t tænke i d e r e s befrielsessammenhæng: k l a s s e - ,
kans- og generations-dimensionen.
Kollek-
t i v g r u p p e ~ s s i g te r d e t a r b e j d e t med d i s s e dimensioner i d e r e s i n t e r esse-opbrydning,
ressource-frisretning
og d e r e s konkrete s o c i a l e rum-ud-
v i d e l s e , d e r e t a b l e r e r samfundsmæssige k o l l e k t i v e r , som d 8 t d e r v i d e r e f o r e r d u e l i g samfundsmæssighed. Men s y s t e m s s i g t , s t a t s k a p i t a l i s t i s k , e r betingelserne herfor ikke g i v e t , a l l e r h a j e s t overleveret a f t i d l i g e r e r e v o l u t i o n æ r , og u t o p i s k p r a k s i s , h v o r f o r b e t i n g e l s e r n e h e l e t i d e n s k a l f o r s v a r e s , v i d e r e u d v i k l e s og e $ a b l e r e s p& ny.
T i l levemadebegrebet i s i n t o t a l i t e t h n r e r ogsa
- n a r modsætningen
mellem arbejdsmade og l i v s s t i l f a l d e r f r a hinanden som ( b e ) g r e b e t
om p e r s o n l i g og k o l l e k t i v p r a k s i s - den a b s t r a k t e n e g e r i n g a f aktue l l e b e t i n g e l s e r f o r r e v o l u t i o n e r i n g a f b r u d t e , s p a l t e d e og f o r d o b l e d e livsmodsætninger: d e t gælder racismen og de gamle/ny-religinse
be-
v æ g e l s e r , ligesom ogsa de urnidhelbare f o r s n g p& k o r t s i g t e t l n s n i n g a f egne problemer o r g a n i s a t o r i s k
e et
Radikale Venstre, CentrumsDemokra-
t e r n e , K r i s t e l i g t E o l k e p a r t i og h l l e s ~ u r s )omkranser s i g h e r indenf o r . Lige sA v i l enhver6 tendens i n d e f o r p a r t i e r og b e v e g e l s e r , d e r s s g e r l a n g s i g t e d e l s s n i n g e r p& de l i v s p r a k t i s k e modsaitninger a f k l a s s e - , ksns- og g e n e r a t i o n s f o r h o l d i n d e n f o r formerne i n d p l a c e r e s i g h e r : Som l ~ s n i n ga f kvindeundertrykkelsen v i a f l e r e k v i n d e l i g e l e d e r e ; k o l l e k tiv-etablering,
hvor d e l i n g a f vaskemaskine g i v e r mulighed f o r r e j s e r
og mere rndvin; s t u d e n t e p o g akademikkerkrav hvor handen og andens ads k i l t h e d f a s t h o l d e s og hvor u n i v e r s i t e t e s e l f e n b e n s p i l l e r l a d e s u r n r t ; og s o m enhver form f o r k a r r i e r e d a n n e l s e , hvor d e t e r d e t grnnne græs pA den anden s i d e , d e r i n d i v i d u e l t - p r i v a t s t y r e r d e t h e l e . D e t t r e d j e s n i t i levemadebegrebet f a v n e r , om i k k e r e s t e n , s a dog sær-
l i g t forsngene p& l a n g s i g t e t l n s n i n g a f s t a t s k a p i t a l i s m e n s modsigelser a k t u e l t , h v i l k e t kun e r muligt gennem afgrænsning o v e r f o r den s a t t e anden
-
den e t a b l e r e d e
-
pol: k o l l e k t i v - ,
e j - ,
kvinde- og mandebe-
vægelserne, den a l t e r n a t i v e rAdgivningsbevægelse/Galebevægelsen, SABAE, B-holdet mv, l i g e som ogsa den f a g p o l i t i s k e o p p o s i t i o n f r a K r i t i s k Psyl o g i s k Forum, S o c i a l i s t i s k e Dkonomer, Forum f o r S o c i a l i s t i s k Analyse og Debat, Casa osv osv t i l F o r m a n d s I n i t i a t i v e t h a r s i t rum h e r . Det e r mere e l l e r mindre autonome strnmninger, d e r kun kan o v e r l e v e , u d v i k l e s i g r e s p Bbne s i g
-
-
gennem en t i l s v a r e n d e samfundsmæssig u d v i k l i n g a f b a s i s -
s t r u k t u r e r , d e r trænger l n n a r b e j d e t , k e r n e f a m i l i e n og f r i t i d e n , samt deres a d s k i l l e l s e , tilbage.
B:u d v i k l i n g
a f i k k 8 : - s t a t s l i g overbygning.
I I I . F a g p o l i t i s k a r b e j d e som s a g s l i g t forbund mellem autonome f o r a . K r i t i s k Psykologiks Forum bejdsgrupperne mv
-
-
d e t s b l a d , Regnbuen, Seminarerne, emnear-
e k s i s t e r e r som autonom strnmning, men uden k o n t r o l
o v e r d e t s rammebetingelser. Det l e v e r s b a t s i g e oven p& og v i a d e t , d e r med Gorz kan k a l d e s "nndvendighedens r i g e " . Men denne tet -
med " f r i h e d e n s fige" @ v e r s tm&
-
modsat Gorz
vertikali-
- nedbrydes,
id8k
"rigdom" kun e r s a m f u n d s m s s i g som de forenede producenters f r i v i l l i g e samvirke, a l t s a som f r i h e d . Enedbrydning e r d e r f o r omfattende a t f o r s t a
som h o r i s o n t a l u d v i k l i n g a f de autonome rums kompetence over d e r e s rammebetingelser.
A t betræde d e t autonome rum e r i borgerskabets e j n e f e d t nok, n a r d e t u d n y t t e s til i n d i v i d u e l l e p r i v a t e l n s n i n g e r i markedsregi. Problematisk b l i v e r d e t derimod, n a r denne "den besværlige f r i h e d " u d n y t t e s til koll e k t i v samling
markedsrnekanismen,
mod
d e t h i e r a r k i a k e og
den
givne t i l p a s n i n g s n o r m om u d b y t t e l i g h e d . Ved borgerskabets f u l d e k o n t r o l o v e r rammebetingelser, s 5 e r d e r ikke de s t o r e problemer, f o r d e t t e "mod' kan
sa
n a t u r a l i s e r e s som t i l p a s n i n g s k o n f l i k t e r : a t l e b e hornene a f s i g ,
komme til f o r n u f t , b l i v e voksen
-
og s& e r d e r jo ogsa overgangen mel-
lem de f o r s k e l l i g e l i v s a l d r e f r a t r o d s til p e n s i o n i s t t i l v æ r e l s e n , hvor l i v e t ganske n a t u r l i g t k a r e r med een.
Nar
de autonome rm i k k e bruges a f de involverede p& den b o r g e r l i g t
foreskrevne made
-
h v i l k e n selvmodsigelse, men den e r squ r e e l !
-
6%
l i g g e r d e t l i g e f o r a t bruge e t g i v e t g u n s t i g t (og p l a n l a g t ) s t y r k e f o r h o l d til minimering a f nunmet gennem indgreb i rammebetingelserne.
I dag e r brargerskabet i o f f e n s i v e n , hvad d e r kan læses ud a f de p&tlenkte stramninger a f a r b e j d s l n s h e d s l o v e n , a n g r e b e t på demonstrations"friheden",
p& BZ-erne
(:de r e e l l e frihedskæmpere i f t s t a t e n ) . Studen-
t e r h u s e t e r e t l i g n e n d e problem
-
f o r hvad kan d e t ikke ende med, n a r
d e t g e r s i g s e l v s t y r e n d e . I f o r l æ n g e l s e h e r a f e r d e t da ogsA s i g e n d e , a t bade s o c i a l d e m o k r a t i e t og de r a d i k a l e og s%udad mod h n j r e i k k e e r
t i l a t f å i t a l e om en f r i s t a d s l o v , s e l v om en sadan een gang f o r a l l e v i l l e l a s e og f r i s æ t t e a r b e j d s k r a f t e n s o ~ cl y s t , men v e l a t m r k e
s-
fundsmæssigt f r e m f o r konsmmessigt underdanigt. Kun magthaveres f r y g t f o r t a b a f magt o v e r a n d r e e r r a t i o n a l e t h e r i
- og
d e t b l i v e r t i l en
begrundet f r y g t , n a r "de a n d r e t t skubber magten t i l b a g e ved a t r e j s e s i g som k o l l e k t i v . A l t d e t t e e r den ene pol i en f a g p o l i t i s k s t r a t e g i . Den anden pol b e s t a r h e r o v e r f o r a f de o r g a n i s a t i o n e r ( : p a r t i e r og bevægelser) med d e t s personer, som h a r en magttankegang som p e r s p e k t i v , s n a r e r e end d e t t a k t i s k e i v i a modmgt a t holde magten stangen. Hvad autonome rum meder h e r f r a e r p a r t i m e s i g korrektionisme ( : a t være f o r k e r t ) r e s p bevsegelsesmaessig bureaukratisme ( : a t s k i l l e s i g ud).
I nega-
t i v f o r s t a n d kan d e t d e r f o r s i g e s , a t d e t f a g p o l i t i s k e i k k e s k a l igennem d i s s e skær a f S k y l l a og Karybdis fremad mod magten, men a t den s k a l f o r b l i v e f r a denne lagune, v e l vidende a t denne t r e k k e r
h eder - ogsA t i l sabotage a f -
gua
m
m
-
f a g p l i t i k , n a r den a k t u e l t s k i l l e r s i g ud
ved a t være f o r k e r t . Og den v i l tnekke d e s t o mere, a t f a g p o l i t i s k e run ikke samlet formar a t a r b e j d e b e v i d s t med de p o l i t i s k e modsetningsfor-
hold i d e t s k o n t e k s t , o g i samme grad som d e r i k k e e r e t u d v i k l e t f o r bund/kontakt
de f a g p o l i t i s k e
m imellem. Degenerer f a g p o l i t i s k e rum
t i l udtryk f o r e k s i s t e r e n d e p a r t i n t e r e s s e r , s& e r d e t s k e t med d e t p o s i t i v e p e r s p e k t i v om v i d e n s k a b e l i g g o r e l s e a f a r b e j d e t . Omvendt f o r b l i v e r f a g p o l i t i k bag d e t s a m f u n d s m s s i g t mulige
- og nodvendige -
h v i s d e t i k k e f i n d e r s t e d som en p e r s p e k t i v e r i n g a f p o l i t i s k e og 0konomiske modsætningsforhold med en t i l s v a r e n d e udpegning af mulige og s a m f u n d s m s s i g t d u e l i g e h a n d l e s k r i d t f o r de b e r n r t e og helheden.
I p o s i t i v f o r s t a n d e r f a g p o l i t i k d e r f o r a l m e n t a r b e j d e som samfuridsudviklin&. Det e r a t t a g e konsekvensen a f s i t f a g som d e t t e e r den ubet i n g e d e p a r t i t a g e n f o r d e t s genstand og dennes kommen t i l orde samfundsmæssigt. F a g p o l i t i k som d e t t r e d j e omrade
- omradet
"under" p a r t i - og bevtxgelses-
p o l i t i k ( j v f " A t s v a r e i g e n med u d v i k l i n g V , s . l 2 )
- kan
d e r f o r samlet
bestemmes som d e t a k t i v e r e n d e a r b e j d e med sammenknytningen a f mulige v e n s t r e k m f t e r t i l en v e n s t r e b l o k , men i k k e m e t a f y s i s k som t a l e n om " e e t h i s t o r i s k subjekt", s n a r e r e som p l u r a l i t e t e n af subjekter, d e r opnar s t r u k t u r e l hegemoni(jvf W.F.Iiaug
81,s.6363-37)
i kraft af
s-
fundsmæssig f o r t j e n e s t e . Det e r d e r f o r hverken de a k t u e l l e former, v i s k a l bygge bro o v e r e l l e r imellem, e l l e r d e t e r nye former, v i a l a n e se17 s k a l skabe; s n a r e r e e r d e t opgaven a t b e f o r d r e den samfundsmssige psyk o l o g i s kommen t i l orde politisk-okonomisk,
og d e t i p e r s p e k t i v e t s i d s t -
nævntes l a n g s i g t e d e o v e r f l n d i g g s r e l s e . F a g p o l i t i k e r d e r f o r set
- nok vendt
- alment
1
mod e t marked, men d e t e r i formen markedsmekanismens
ophævelse; l i g e s a f o r dexis egenkcnmpetence med magt som s t r u k t u r e l e f f e k t fremfor -
som p e r s p e k t i v . Der e r d e r f o r i n t e t ydre, d e r h o l d e r d e t fag p o l i t i s k e sammen a n d e t end d e t s evne t i l i n d r e kotuerens og t i l f r i s s t t e l s e a f handlemuligheder p& l a n g s i g t . f o r de involverede. Og d e t t e e r
overordnet e t teori-praksis
problem i n d e n f o r og imellem de f o r s k e l l i g e
f a g p o l i t i s k e omradet ( : n a t u r ,
samfund~sociologi/psykologi), Og e t
m-
p r a k s i s - e m p i r i problem i n d e n f o r omradernes konglomerat a f d i v e r g e r e n d e genstandsfelter. K r i t i s k Psykologisk Forum e r e t ungt f a g p o l i t i s k omrade. Men d e t s h i s t o r i e a f s l ~ r e ren evne til samfundsudvikling, d e r næsten e r unik, n a r vor e s b e t i n g e l s e r og v o r e s i n s i s t e r e n p& autonomi t a g e s i b e t r a g t n i n g . And r e t y p e r a f " f o r a " kan synes a t h a ' ( 0 p ) n a e t meget mere p a k o r t e r e t i d , men d e t h a r v æ r e t / e r p& bekostning a f o r g a n i s a t i o n s s t r u k t u r e r indvævet
i systemets e t a b l e r e d e med en t i l s v a r e n d e nedblænding/opgivelse a f d e t etategiske befrielsesperspektiv.
Andre f o r a e r b l o t g a e t i s i g s e l v i g e n
l
Som ungt KP-omrade, men dog med en begyndende e g e n h i s t o r i e , m8 d e t p r i mært være b r u d f l a d e r mellem o s og u d a d t i l , d e r k a r a k t e r i s e r e r o s . P t synes v i a t k l a r e d i s s e b r u d f l a d e r , n a r de o p s t h r , men d e r e r i n t e t sys t e m a t i s k a r b e j d e med dem. I n d a d t i l e r d e t a r b e j d e t med klasse-km-generations-dimensionerne,
samt
de a f l e d t e modsætninger mellem studerende/arbejdsl~se/l~narbejdereog mellem ny og gamle. Ligeså e r d e r modsatninger, d e r g h r mellem t y p e r a f l ~ n a r bjde: e
indenfor d e t private erhversliv, selvstændigt, i n s t i t u -
t i o n e l t og a l t e r n a t i v - i n s t i t u t i o n e l t . r e a r b e j d s l o s p&: l o n a r b e j d s f r i
//
Modsætninger mellem mader a t væ-
p r o f e s s i o n e l a r b e j d s l ~ s . Og l i g e &
f o r s k e l l i g e s t u d e n t e r s t ~ a t e g i e rf o r o v e r l e v e l s e : f o r u d f o r SU-gwnsen med de f a g l i g e kameler d e t t e b e t y d e r
//
s t y k v i s faglighed.
U d a d t i l e r d e t a r b e j d e t med a n d r e f a g p o l i t i s k e f o r a ; d e t e r kontakten
til græsrodder; d e r e r f a g f o r e n i n g s a r b e j d e og p a r t i a r b e j d e , og d e t e r s t u d e n t e r p o l i t i s k arbejde. De f o r s k e l l i g e a r b e j d s f e l t e r i n d e n f o r K r i t i s k Psykologisk Forum e r lige s& meget h e n v i s t t i l ovensthende modsætningsforhold, s o m d e t s lang* s i g t e d e b e f r i e l s e s p e r s p e k t i v afhænger a f d e t k o n k r e t e a r b e j d e hermed
som en u d v i k l i n g og h i s t o r i s k l o s n i n g a f modsigelseme. For b l a d e t Forum, d e r e k s i s t e r e r i en t o t a l i t e t med f o r m i d l i n g a f psy-
ens tand
k o l o g i s k arbgf$eY,synes modssetningen mellem d e t i n s t i t u t i o n e l l e og d e t e k s t r a p a r l a m e n t a r i s k e a t fange d e t s t a n d p u n k t , d e r kar, holde v o r e s pers p e k t i v om v i d e n s k a b e l i g g a r e l s e a f psykologiens genstand i hævd. B l a d e t
m& fange den nye psykologi p& v e j frem
- s t u d e n t e r p r o j e k t e r mv - l i g e -
som d e t må s p e j l e den g o ' e gamle, d e r a l l e r e d e e r i e t p o l i t i s k - ~ k o n o misk k r a f t f e l t ; d e t m% afdække brydninger h e r imellem og v i s e mader a t a r b e j d e v i d e r e med d i s s e på; og e n d e l i g må b l a d e t kunne markere og pers p e k t i v e r e den k r i t i s k psykologiske bevægelse i f t r e l e v a n t e qndre fagp o l i t i s k e fora. For Regnbuen med dens r e n e p e r s p e k t i v a f a l t e r n a t i v rlidgivning e r d e r he: o v e r f o r en g i v e t a r b e j d s g e n s t a n d : s t m k t u r e r n e a f psykisk koks og s o c i a l fornedrelse
- hvilket
e r e n a r b e j d s g e n s t a n d t i l n e g e r i n g gennem ud-
v i k l i n g e n a f en k o n k r e t mere overgribende samfundsmæssighed: f m n i v e a u e t a f den i n d i v i d u e l l e b r u g e r t i l de s o c i a l e b e t i n g e l s e r f o r brugere. Hvor b l a d e t e r e t overbygningsflenomen, s% e r Regnbuen e t reproduktions-
1
f o r h o l d . Regnbuens s a m a r b e j d s p a r t n e r e e r d e r f o r dem, d e r a r b e j d e r p&.a t komme sh t æ t som m u l i g t p& d e ubegrebne problemer alment p e r s o n l i g t - k o l l e k t i v e
i
k o n f l i k t e r i de
sammenhænge. Her mh d e r paberegnes mod-
s t a n d fra dem og de o r g a n i s e r i n g e r , d e r s i g e r o v e r l e v e l s e gennem en & s s t æ n d i g g o r e l s e a f r e p r o d u k t i o n s a r b e j d e ( : a t behandle s i g ud af problemer
/
h v i l k e t e r en f o r b i g a e l s e a f , a t reproduktion b l o t e r overgribende produktion a f menneskelig l i v s e k s i s t e n s . En selvstændiggmrelse a f reproduktionen v i r k e r d e r f o r f a s t f r y s e n d e f o r u d v i k l i n g e n a f almen produktion, f a s t h o l d e r den ved simpel egenoverlevelse fremfor som u d v i d e t k o l l e k t i v produktion a f l i v s b e t i n g d s e r n e . En s e r l i g modsætning i Regnbuens a r b e j d e e r f o r h o l d e t mellem nye og gaml e a k t i v i s t e r . Det e r problemet om, hvordan nye kan koble s i g på a r b e j d e t , og hvordan gamle kan t a g e nye med i d e r e s ; og d e t e r problemet om, hvordan gamle kan a r b e j d e s i g p r o d u k t i v t ud a f Regnbuen. I f t nye kunne d e t være en i d e a t l a v e e n f ~ l - o r d n i n g , hvor een e l l e r f l e r e gamle f i k a n s v a r e t f o r , a t d e r kom t i l a t forega noget, som nye kunne b l i v e gamle i s k r i d t f o r s k r i d t . Ansvarsordningen kunne e v t ogsa k n y t t e s t i l supemisonsgruppenue. I f t gamle
- e l l e r som en ny dimension i Regnbuens a r b e j d e - v a r d e t m&-
s k e en i d e a t i n d f n r e en s k e l n e n mellem d i r e k t e og i n d i r e k t e brugerarb e j d e , hvor i n d i r e k t e brugerarbejde f o r s t a s som g e n e r a l i s e r e t a r b e j d e v re i f t b r u g e r b e t i n g e l s e r : d e t k a 2 p r o j e k t e r f r a udadghende a r b e j d e o v e r f o r i n s t i t u t t e r med mange brugere, a r b e j d e i f t a n d r e a l t e r n a t i v e radgivning e r , e l l e r s l e t og r e t p r o j e k t e r , d e r t a g e r s i g t e p& dannelse a f behandlingskollektiver. Det v a r s&de p i p Referencer: Bulldozer: Dagblad i Utopi! nr.2/maj 1988; Abo 4 nr. kr.50,-. Giro: 4491777 S o r t e Xors S o l i d a r i t e t , Tordenskjoldsgade 38, 4200 Slagelse. F.liau&: " A r b e i t s v e r h a l t n i s s e . Ein Elage a n Klaus Holzkamp zum 610. ~ e b u r t s t a g "i ~ & a i e r s & ~ v I a r k a r d ( ~ "~K . )r:i t i s c h e ?sychohogie a l s Subjektwissenschaft", Campus 1987. W.F.Haug: " S t r u k t u r e l l e Hegemonie", Das Argument 129/1981 e l l e r i ' ' P l u r a l e r Iaarxismus l " ,Argument Verlag 1985. K a l l e : " A t s v a r e i g e n med u d v i k l i n g " , marts 1988
Problemet e r i k k e a t v i producerer, men
a t v i producerer v a r e r .
Problemet e r e j h e l l e r f a m i l i e n men a t v i l e v e r k e r n e f a m i l i e ;
Tvangsmæssig a d s k i l t h e d .
-
Opgaven e r a t g ~ r ed e t anderledes!
Fange d e t ufærdige, d e t nye
a f s i n grænse e j beskaret.
Det abne p e r s p e k t i v d e r
f o r a n o s ; d e t levende b l a
som d e t bygger s i g op a f l y s e t s f a r v e .
-
-
Det endnu i k k e værende, men mulige en bloc!
-
I pToqloaprrnr8 auaiuTa ep pam al.2
l e zeq l a p
a a i a u o I s u a m y p a s k ~ e u smauuai s a h y x y s uap 80 . l z e l s l u --azmanam "+z-ae
80
i
I 8
' l a p f a q = n j c ua2urv.Tnpn y Pam a z a p r h gS % e I R TsnT z a x l a y a s i a z a q u y a n ï q u a y l a p ' a a y t a e p l a p T s o mo uapn a p TT% a o ! ~ p sso l y * g c ~ oBzTdolaqap l a a -m8pn " 8 4 a l p a q l a p g s ' z a 8 u T l ~ y l s m a ~ q o =
.asTa88haqsBuyTyynpn ua
- s B u y ~ y y ~ p apTnjcasTapyT n a r n e s u a p l a capaTge 'SaTyynpn
laccaJaliry ' l a a l n a s s a ~
gu l a p
- a c a ~ l n ~B ys q s p a o j ' a s
m0
-
no.
"\ .,
- apTsJTr% atTanpTnTpuy
7
-
l a p mo h ~ a s80
. a s ~ a . x p a l u o , ~ r y a o ay pn a o s y o x y r y y l s d a
q a z a a=o%Brrnm ' l q ~ %l a g 8 J a l a p 'yy1q
~ l a~C p el a p T Bspy rn l a p u a y
-
a x s y 8 o ~ o x X o dl a p
-
apglmo l a 4 a l T m lo3uapuI
~ u o r l y n ~ o i d ~ a u a y p e lyac dr ~ s y s s y i z r n imas hTac 87% pua j a p u s r o % s a r y s W e s p n
- l a h a l a p , y 9 uwx, a S e q ~ x %%pyxyc l a uam ! l a q l a B u x u c s ~arnmau uaauy .za l a $ .Bys a n ï l a p a e q l a p l z a s s a ~ a ~ d a az pi ~813 8 0 'aXu % a p 813
)(A .
y* = a g 6
-
mo s g l c y n < a % c a u a C luaBa y z a l u a m n z r s u 7 mos u a p u e u r q z a i n r q yn s h p 18
x
TA
- s y a r a p o i u ~ s o j . l a s s ~ m a r d s n y a~% l e s % l o ss u a p a q p q Je Bo a l p u s 3 a S u y u l s o y a q gd
le
!
L~i-aB c CBD parnraq So . p a q B r i B a l ? a f q n s 9 0 PaqBTjasuss
I
a8Tiaysauuam u a p gd y1807 apuaB8;ejape uamsTTslTday g 8 p m l e l8~1nm J e h l a p s a - ~ Ua ~B i~ a p mos
-
I
%D
J=
asTahaTlahoua8a lalsy=3%1oy mos By. x a p k q ~ y'apuaq ~ T T T Bys x a n x 8 zem=o3%88m z o j z a p a q S y ~ r n ~ n i x u ia su a p a o n q lzaxyy8oT s a l e p y p u r sayym.z? p 1 o q ~ o s s 8 s s %O
J a m a ~ q o x d agn ' z = a q
-marepy(
-rq
uaS
q03 s T q y s l a a a x z y u a j s a u l a p 80 ! % a % y ~ s h q e Bo ~ y ~a s
- T a p T O J p n s n ~ ~z 0 3 z a s p B u y % a q s u a z æ ~a T p n p y n y p u y Bo aBysssmspmsmes 'aBy1znaeu 3e u o r l x ~ l s a pa y s y l e m a l s l s suaT8lydwq Bo u a l e j s uam ' x l a 3 a p u a p f a q a e l a p T
a C ~ j napuajauam LaTTa uapyh a p u a ~ a u e m
=a aTel gd l a l a p p e n a *PUT a p o a e
S o a p u a z b % e aqTzS l e % B y ~ n m s l a m nupua a a T ~ q / a z a n ~ y ahl e q l a p l o n q 'am
-BT
liyjuoslad-lnylya~
a p z 0 2 arriaoorauamyp * p a q a u a u y z i z a l a 0 .paqmos>(zyn a S ~ 7 u o s ~ auap d
l a
rap
ByTa~gmpn ayeue8 ua zoyuapuy uopgs Bo u s p g s 3 y s a q r h p n
-
-
eaSoolaqas
l a u a m o u a j y a y s r l s m a ~ q o ~lda p IT.% g s '%airou salel ayxT J e p s y n q
%aBam s a p r n zo3uapuy
ae
'aSiT8TTOq Bo -spCaqze 3 e uap8uæm s e l a l p
' a u n a c u o y % y n p o z d a ~a T p n p y n y p u r ca=on 3 e ' p i m ~ 8l y % do% -3
.zas~aBurlaq~naeu
salon 3s u a u o y l i ( n l l s a p l p B u e g s l a p mo ' ? a p u e l a g s i o ? a p ~ o q l o j s S s s10 = = H
l a p : l a n x i Ja ( a s I a J s J a l a p y n s u a p So u a a u s 1 a 3 u o q - p u e ~ r z n f u : ) Bu;rquammss
10s
..
80 ' s a q y ~ a
- a a y ~ u a c ~ a d - ~ n y ~ y aa p~ a~~oyxy n, p n i i q a p- ~ a 8 u r u j æ s p n z o 3Bo = a s r a s u r )
-aq a n a n p y n y p u y Bo a p y a a s a p m o q a ~ 9Bo p ~ o qg s l e y s y i a m a j s k s a ~ a z s n sByTn
n u Bo
:=asw3 a=% T do %Tap =a u a a . a p o % s y q a l a z y o o y uap j y ~
s y a r l s l a p l a 9 s ~zasznossaza a y p y s a a u a m j o B u y l a ~ y l o T ~mauuaa
d uaSuy~yyn -pn apuah 'puy aqyz8 l e q i y ~ n ml a
' z a apazaTTa l a p < a B r ~ z g pap pam pua py% a l a 8 u q %py7 a l e q J s a o l l a p ?osTapIXd
-do T g 8 l e pam g s 8 a Xap z-aq a r n i l p apo8 B0 -aya(.rsimaq T B px=n l a l a p 'yy8oT u a
y p a u azaqhp Bo azaqXp l a l e s z a p c a a ~ u e n ua p u a = @ q ~ T pam % u y l l a a y ~ 7 a y s l o 3a p
l e q n a p uam ' 8 r p l æ ~8 T z p p z a n r I q uap 'Pen s u a r z o ? 6 y q l a 3 a a .sys>(=ld h ~ i x a ~ -1oy l o s l a l x , u n d s % e s u a s a ~ ~ ma l3a p y n
s u a p y a 0 3 a n y c q l o j g s 8 o l o p a p gw Sc ' a m u a ~ s p ~ o q p u ay l ? a p 1 ' ~ e q38 = a % l e s u a i
uapuw
r
s y JaTTa ' l a q a l æ h l e (17% " a l
- q q i e l l a . r a S u r ~ ~ x % s m a ~ q ~o za d~ a n q e l / l a ~ a T o y* -%al)
~ a p g maysydb% s u a ï s % r d s x s l a l s g d a z a s m s l e zapuh8aq a s s y p mos a r a s ' a u y i y a r % s p n ammec y
u a p ~ o a q'mo ~ a y ~ o x s ygsBo q l a z a s p m m a l s a q s l a p % o ~ ~ a ~ s p f aap qu a~g l s u a n o .IB
' S y s pam ~ l l un y l e % y ~ s a xl a a a y z q l a p ' l a y i o % s y q l a l a p
-
- j ~ y mauua8yxaq u a s s a o o l d laxzyhmes a8Tssannspun3mes s l a l n l x n i % s a p u a p f a q i s
'lsyaard
- u r l x r h p n m a m a 8 r a x u æ l a T p n p 1 n y p o y a l s p y s a p js u a s s a ~ o ~ d s 8 u 1 ~ 8 u i za px rse~
uapua n a p g d 80 'spys aua u a p gd a p b a q z e %ny%yaIjox,=o3 z a x n r x n z l s aayTanp le
S a a o ~ d s X u y ~ x y n papuaiuæquammes n y s ~ l y a r du a p 3 e a s p z s b u a m j s ? y c y l a l a a i u a p
aysylTrod8ir
.majqozd laBou axyy a l % a p = a z a y z o j s y q a n r r e B a u JaTTa aBrTlgp l e l a p g l m o gd
i
q j a 3 s p f a q z - a a l a r % u a o l a p %s 'auam g s 8 o BaC ~ y pn a m a a
. a l l a p ~ a z s 8 B y ~ a y zgsSo ~ h xsr? - x e j l u a x mos Bo ' n y l x a d s l a d l y s T 'Bys y a B y s s a i m a p u n ~ m . e s - i u a m l~a~ p l e q Lap
'UamSYIWT309 T
s a c s a z a i u r a n y l y a f q a z a q l a p ' z a d d n r 8 a x p u e a j l e z 0 3 Bo
- uaspBs~aq~a~uapnqs
'lac1a2anaq
l o s l p y l q s s 8 u y ~ y j n p na 3 y ~ a n pa p a p T o q l s s s l a ITr laqaZ9aq s e l a n s
z =ep l a
j apCaqze '+e m a ~ q a ~auamIe l a 3 ~ u a s ~ a % z a a q a ~ % si aa aj n' u a s s e ~ y i a p C a q z a ~ o pam d
' m a ~ q o z d l a p gd gsBo l a p a l c a r l o l s y q n r % y s o d ï a a ~ ~ æ l l ol e3 uaiq . s a ~ ~ a i q z ouex j Bo saTTælloJ Bspy l a p ' , , ~ a l = o r s y q , ,
1 9 p ZoJzap B u y ~ q r n p nPam u a i x alsns l e mo j a m a ~ q o l d.za B u y r q a r j s p n pyn T Bo .nTas B&s
azpria a l s a I j a p a r j 81s u a p ZaTTrycpe p a N a p S o ! a r z o % s y q
XFiGZZ
ua za i a a
. ~ a 8 o ~ o y k cadq c y l y l y 3e u a d d n r a s o aTJo%syq aTTy1 l a aTI92JOJ l p o s TT* Bop
pam ~ y y ~ j u oy qz a %Tazauaa laycauuam%enrzd Bo u a z a p t a q z e u a j lqex,s z e q l a p uam - a 0 3 l a p y ' ? a l s y ~ e ? a ~ o l~ods UamloJlyafqnc alen %e s a 8 W aAapThpua uay a l l a u .Bys z a r r y l e z a % x r r j u o y =gu ' a u ~ T y y h p n pam uaay
alens %a
m0
iamaTqo.rd l a
-
La%yrTJuoq a I r y a o s - l I a n p y h ' p u r
a p s d l a y s mas Bys
d '3-a a s ~ a l a 8 8 y p i I j L a n o
a I T T l S a o apuaq ;s a p a z a n p n u l a p a p T e j u- x a u i a ~ q o ~%e T T % paqayicæmspunJmes .puaqrzS=eno asam Bype%s ua 3s u a 8 u y ~ y y n p nm 0 u a h e i d o
-
J a g ~ B amos
a q % a a 'aJpua z 0 3 gsBo
- uaBy
Bo "a87 Bys z a T [ r % s aqxx l y y l 3 a a y
I
- s
a ~ mos ~ æs a~I I æ 3 4 3 y ~ a ~ y r a p Bon B y I J a p u e r o ~ ' a p l a q l e ~ B y s c s m s p m g m s sl 0 3
p o e l s u a 8 mos l a p l o gd l a p a s e % 'qaBe3 ari(yapn
9 8 .
pah UamcrIelrdey a I æ ~ y / l a m a l s k s " h ~ a sBys
- s y s y e l a X S X ~ T Lua~ r
a z q a m x l e y s ~ % e m a % s kmo s w q g q BO
. s n q z a l u a p n l ~l a a z a I q e l a l e pd a u a a s s x o j 7
i r % x e .r-*
u a p u e u a t , , n r ~ z a i u a p n i sy
z a s r a s y s p o m , , pam s T a p d m a c y a a p a p l a q z e a d d u % uaa ' l a T p n l s z o j u a p n %ahTI 17% Bo ' s y s y 6 z d uaBa sua 11%'*II a y s y % r ~ o d l a ' + u a p n %l as p 11%I r T l y e Bys a p u r q l o 3 auiiny m l o . $ uepzonq ' J a l l e q s p s a ~ ~ asp jy a I s l l u a s l a p len L e m a l s p f a q l e =au -zaddnlSgms e x 3 pn 7aay5 zea l a p 'aulapsmspaugm gd a % r s s = s s p I o q p u ~l a p z a h o pn - I a y u y * s p I e j p u r x s y B o ~ o y K s dy s r 1 y 1 y ua -3
pn Jaemai a % y ~ p y o = o pau j
' y s ? - + r r a d B m ~ l - ~ a l l a s l a n o '-rdr*ra%) z a d d n r B
ITA
i
ay
% ~ T k l o h q5 0 ' a % ~ a x u auap = a z a q l a l y a t q n s ' l a p f a q ~ e a q saX6ue J a p ' x y u n d p u i % s a l m a l s a q l a p Buyxxmo ~ a d d N B a s s a ~ a % us ay u u s p l a p %w 'a8eq1Ti
PaqBymm uap
MY z a p l a ' o l l r p a y s r i r ~ y B s js a m a u o r l y s r 3 So o q l r ~ ~ ss aj ~ s r % ~ ~ x = læa np %payl
-1g~rqSoz d s a ~zoyxaho z a z n d s uaBuyux,uæ%-%smeya Bo u a a s y u e m o p n a L 3 g s s o synTap Bo u e m s ? l -8lnlynrls
-
' o a i ( y T B o ~ ~ e & ~l ad yq ~ r n q
pam uapusuyq a q y z 8 l a J a l y m d s l l u y l i l a q
azpuy uellur l a p =a q s Luap oio s r s y e z d
m marruaál
aIxyhpn
as
s u i l s q n s ua
u a p u e l s u a 2 / l a B e ~ XapuayIyl ayyy z a % y r m d p u e l s a p a l a h I a h u y a p s y ~ ql e 'PIoqJOz l a p y s a p u r j 9m ZanIjuB@p n e ~ q l o de z o j a y e r % y I o d l æ h l a p l e
uamIe.. mos uamsrxiaor d m 3 8 aTap Bo apa~aoyueBxon/,,qeycuaprn~yaCqoc 80 .c* j a Tap a p u a f a n
-
-=ah0 uap Bo u a % u o z ~ B w / ( a m s y ~ a r n % y rs~,% = aes c n q l ~ vBo u a x y y 8 o ~ T e l T d
-
uersopyisd
-
s
-
- q
-ex ~ u a m s y x ~ m - o p n a ~ ~ j , , ~ a ~ aysymouoys n ~ y i u l s mo r l o a l ua auaTe,, mos
-
&VX+3 0 d x a / ( % B m s ~ a ) PUB^,, mos z s h l a p %ep l o n q JB
al=a.&aap l a p ' 9 u y l a s ? u e % ~ o - , , B ~ p s æ ua z ~ , TT% l a h a T q a l a u a s =a
~ r plm z 8 a f p a z l w sn % P r r
'dxa 8 0
l a p f a q z e Bo I l a d d u % ak" l e c p a u ' l a a p y 2 a I s x a a p n haTq l a p z o n q Lapsmmnzog By1 ~ sm06 Bo .%Byi%uaBn u a l s a u s a l -paugw s a ~ ~ %aa j le u e s ~ e p ~ o q j=o x poqs 1 ~ 7 gd -Paw l a p ' ( z a d d n r B s r s q e l d a o - a s e r
S
-6pCaqle g-s l a l a c q s l a n a I q 1 8 y l l n q l a p l o h q ' u a ~ n % q N % s a d d n z B g m=sT % a 8 - ~ T T L . B u y ~ p ~ o j dw o ' $ ~ s % l o nj a I q %Jens g s 2 o a y z o l s -yq s u a B u y ~ a s y u m l ~ a - . 2 y p ~ a ~s ,y,a q ' a l a r Bop l a p aTcyA %=au 'm0 Bym azazxuaauoy ~ y lha q Baf ' a l s p y s uap l a l a p $0 .aByplæj Bo a p u a z a p n & s l o 3 u a a Bo a a y p z e j =o3 u a a : ~ e a n y ~ a s y u s ao~l o ep = a Bepy g s ' a z i 2 l e a p u a x a p n l s Pam ,sq -41 Bype&o (;.?Te)
uamsyx=em z e n 'arml gd
n%U o r l e T a l
puDlsuaB saTImz n a p
T uapueuyq
a s ~ a 2 y z a qua a m B B y ~ n ml e s a x d e ayyy Z a s I a g l s l o J a m s T u e m a p a z a n I o a u y a e
y p m l aummo u e p u e I . % ~ a a3ku l a p azauymop %e11% moy % I a q lasIa8Tapom o x s r l
B0 ' l a y p n l s gd % s p y s lyundspy% a p u a l i h s p gd Bys l a p u y j a q a a r a d d n ~ B g m s.Te "a3
~~~~~~~~~~g
- y ~ o d s u o r i x e . z ~a p o a z a l s y s x a e p & s 8 0 pahzonq '%xrmdsBuyuCa=pmo zsh
xap 3 s u a s I a p T o q l s s 3 snap ~ o h q' l a 2 a r d s ~ e h s ~gos~l I e ! a p u a z a l s y s y a l a p JaAo pn eTyynpn Bys apsT le s a u k s aqxy a w a n r i i ( e d o x a d l e i x a p u n z 8 Bua9ma els.leg I . ~ a T % = q= ep a n s uam .'skr
- s u o y l n ~ o n a l a p gd B y m q s s . ~ !neahTu a x s y l a ~ o a l s p m y m e smos a y s y á o s o ~ y xl a p gd qea 8neH.d.h x a x o l m ~ y d s u yaByI1ua6æA ~ a L
Bo 4 u a ~ a Z . f ' a h q s - T - y a o ~ o y k s da r 1
s u a B e l las ,,rBaToyksd x s y l s y u e m , , m 0 z a u a l 3 s l e q a p
z o j u a p o y gd = ? a s T o q u l s a q mos s g l s l o a l a p 'yBo10xksd
xsrly.rx ,ua
r
-
ysy%yZx %aqalZaq B u r l x
amsy-doiey a % y e r % s q eaouap
1a.x
@O
m l i o a o Pam a r 0 3 a4-7%
a ~ f a e%s"em sanezd r B a l o x k s d vd
'xrl
=a a k o 9 3 u n x Bo ' a l p a l
I& a z a u a c a p
za a8uem uaN .maIqoxd apaxaImmsoyn s p u a S 8 ~ ~ p m x Bl a~ py ~17% zoamazg
-e910 8 0 < a z a ~ z yo j
lma%saq l a m0 l a h a I x a h o z e q
a m m o ~ 2 vd u a g ~ sua
a p o a f a u a h o S a B N q '=a z a p ' ~ a i m o s
-sax a p Bo ! , , B e ~ s a i o x c , , l a p u e L a I I a a u a l a p =T% z a z m a s s a z l a p z a l 8 u w i eaqSyp
18lsdo yBoIoxksd YsTITlX 1 0 3 mnlod
r
- I a l u a p n % e a p u a l a % s y s y a u a a -zaBTæh A I a s a y y r "em mos ' I T % lap'+xmo ok= z i m o x uopa
alat3 lo3 18r~anpsas7a~
r
- a l l a p pom do
- a z a S u æ ~x a n p aXyT l a p < a m m e s h ~ a suap l a 6 c a r y r a p n uex l a p
% ~ % y s x a h y uyna l a Burlymo %a=aa%uaJu o y i y p
- y p d u a p l o y s o n q I l a p t a q l e T pam l a g 8
=e* a p a a a I I e z a p z o h q ' p u w ~ x s k &a r g JaBwq u p a h
r
zapaqaycnaiatpueq a a a n ~ x o ~:wq pan u o r l e n l r s a m e o
r a h i T q % a % x u n d p u e %~s > e z BUayIrnq
r
- y q z æ h % a18ou 8 0 .do a y c ~ % y ~ loadp T p ~ o q p u ya n r ~ n e x% a e ~ a l ~ ~ o l la zp=* d
- a q s x s o a p y l ua aIyyhpn %s(q s y s u a p y n l y a f q n c uamIe mos u a m s y u s m : ) uamsyrlew
-mo l a d d n ~ B g m sy sapom %elapuÆBaq uwr Bo !al%ap % o ~ qpua azam z03 noqaq a l æ n le %aX-+mq Bys a l s y h l a a . u r T l a a -=l ysrBo10yhsd
z a l x e l u o y j e B u y ~ p y m o jmo l m e s ' a u r ~ s y a n p n i u a l u y mo a r a a p a f a l p l a a . a p a I
s y ~ a l a p k map a z a s y u '%ama%dmÆsgd "eg8 ua mo a T 3 z a p l a y s r 9 a ~ o y Æ s d ~ e ~' a~zoa B
-mes l a p ' a ~ a ~x yo j B y ~ e a u e S ~ yazam l z a l s y a l a y s r B o ~ o x k s dx s r a r z y az0B %e m 0 B e p ~ o lj a l a p z e n BueBmo a l s z m ~I .lyundpus(s ua mos 1861 l a p ' a d d n ~ B a s s a ~ a l oirepgs y
- e l s I T & .%8empow mos alpTnms l e pah s k ~ u a q gs a I n l y n l p 6 a x s r l y I o d s u o T l y a r x BO
.lap
l a p Bo ! % a . r a l ~ ~ a r'pn ~d
- a q a y p u o ~ p m r i a ~ p u e ql e asTaprryalaao 1 0 3 Cah a s r n % B pan Bo a p p r h a y y a z zoyuapur
l a l a p '~apgzmodmsy a p gd malrua%y axyy zammox
. u ~ ~ 1 S 4 o i a a q z a l ~ a p nzo3uapur l6 %~axaua8 Bo a y c r l r ~ o d r l ~ e%ap d ZO3UBpUT
% a p f a q z e r apgq l a p @ las . y ~ ~ ~ ~ o d s % u y . r a u r ~Bo d T-s8uy=aiyspau ~~rp suapels pom uadmsy a l @ j a i a p l n l e & B ~ r n w ai l a m 8 0 aJam Z a n r I q l a p l o n q 'o86T l a l a z y
-mBuam~w ~a l a % y u n d p u e % sxpyazonq $,p-+zsuirzd Bop uaw ' % a p pam s a p l a q ~ ez a p uepzoaq 'x03 Bo q a p f a q l e z 0 3 J a s p Z i i r l a q a l a l y u o x ep j a xou zeBueqao p u i % s -103 B y s s s a s p m J m e c y TanPlATPU:lahO
Bo
Z<
r
rl
m
rl O
*
r
e
d
u
+
2 -0
g l o
a
+
*
=
$ S E C E l a m , 2 B +.r M rl
g:%
x * u 3 x g " *x . M a' c
. , ' + Z <
* r i d 4
Q
L
C
-
c
d C r l S C M O i D I C I l
o m
r
" ' C
o - @
2 r<
$ $ ;s ro >u. -
C
r
L
n
i
O
3
3
+ c m
O
U
L? m
8.
3
U. 0
e
e
+
c
.
f;
Q
g
+
> C l
w
W
: U % ? *
Y
* - , m m .3 - u M
3
2
C
0 2 2 s2 u 4
( Y Z < l i
B
* m r n u m M
G
g . r eO oh +M ' x a U ' m r . 3 .-,p.;
5 2 , 3
:m;$:$
+ w
*
2 : ; M. Xg ' i 3 1 : e a r s P
Cl
m
a:$::
&
I 0
i
o Q
r
e
w r Z S
4 l
i
1 m
-
4
s ?
e
" $ F Lm .M
.*;oi-"o,z
ieir
r! d
I a - u r n m x a
a
n
- P r u G e ~o dI r -n Ei r ~ o ! . ~ .
f
;n . P. . a " $ ; $ *
o -
i ,
hM O i
!
r
o>
m d
B X
em
aX '
4
X
E
-
w w c +
ik i- ?m ; e2 & " w i z a M m
r
D
0
Z á 0 m 0 h e O . % x m m
,.4:Imcz01
~
*
5 0
a gM w4 g - ,e= z+ * zm g sh .m g ;;52
M
~
zz
*
e P
m
e B 2i C
2 . 3c O c
X X
*
S
0
e i +m r 4l
0
M0
4
*
~
-
u r
525; O
Q
+
z I * MrM - 4
-
e i c c *
C
eu 2
22
3
N
d
~
s e - ' , *
E 5:e: a n r m
0
0 m
O
e
+
*
4
~
m
o * r; l l : m X x %, : ~5 wo ~ * "
B
O ~
" 8P~ 2Y m% h aM f i m
d
E
o
k O +
.:
P
~
OP^
" P g m" . g " z O" "M S
m r
Ur
D O . 4 * O e i o > o r -,e
rO n * U ?+ . . r d ! +O - O' S E rO nr i
+ m
3
8 aY 4" =+ 2 Y5 Bp I x. aO z Cl E $ +fix " "er^^^ " 4
.
Z E " , M , d , P - m m 0
'
e
m
d
i
4 $O , O 4 Q ; m 8G~ 3-m 0r*
a
g +m Ma D< : n: .r 4i : r %
.
; , n - ?
d
8
l a p mos lae1aByspom x s y l y e ~ a s h y l ua l a g l a p z a 1 1 y l s m a l 3 lama~qoxd-sysye=d-yJoaZ . s a = p u e q l a p a o ~ u a p u y~ o n q' ( u a 8 o u I a y ~ n mmo) u o y r y m 3 Ba B u y ~ a ~ ea ~ 8 d -ypylmaxg
a B y ~ n ms a u u a p Bo 'mJojsysy>a~d i i 6 3 s a s ~ a m m a l s a q~ S y J o l s y q s p m 3 m E s .saaozd
ua z o j l a p xgB
p ~ o q l a 3 ~ a eaysyaoloyXad s
3 e a s ~ a m a l s a qua l o 3 p w o d
-ah
11% BueBTyi almalsaqs1gw=o6 l y s r % s q e Bo a B y s s m q p y s u a y ~ o s o ~ y ~ s p a q l e p y h e q
s a p u y m a h o a r n y a w a p l a P S 'Txoa% ,,yey$Tzx Bo Xu,, ua pam =arm03 a p u a s a $ s y s y a
a p z o j u a p u y a ~ p u e ql e yOu l a a m y o m l a p is !pusqszaz B y s s m s p m ~ m u ey s y s
- 1 a a x611T1y u a l a h a y y JBOIOXkad y s ~ l y l yua
%B 'm0
l a m a ~ q o ~Pam d a d d u 8 mos $A
6a8016 s%a~roqx06-sTs~ard-r~oa$ je a p y s aysy$y=d uap gd l p u s l s x & y s y l y e z d I
- s a u y ~ y y h p n a a y s ~ w 0 6 p m . ~ m e s ~ 8nap ~ 0 1l o z u a p u y xy201 a d a l a s apa1yyrpn y s y z o l s y q uaoa s a l a p ~ w lqa p ' p ~ o q ~ o ~ a s s eBo l y -u0y
a y s y ~ ' a z 8 o y ql a a x u o y a s z a u a m o u æ 3 a y s - ~ B O ~ O T a~p O u a~q y x a l a h o
l a l s B y ~ l u a s æ hBo g680 a u a p I o q z a 3 s S s s l a p y ' ( w ~ z a p a u
x s r ~ o $ s y q $ a l a s y $ a l y u o y s a a 0 6 pua e p almalsaqmzoa y s ? l s y ~ e l y d s ys o h q ) LasTam -ma$saquam1e a y s y a ~ ~ o y k sadl p a T p n y s y 1 0 1 s ~ qa p g u
-
-
aBus3puT Bys l a p e 1 l a m a
s a a o e j p u y $ x q r a p p y m n ayyy l a p l a p u a x a l s y s y a l a p 38 x ~ $ ~ = x s ~ s ~uas zasCaz d l e s a a y s "sy p u o l s x o ~Byssw0spungmss y s y s y a r d y e y l r s y yd sn=ad a p u a g l s u a h o
' a s y h U a r l O l s T q gm $?P 'l(ysX3elam T l a p u a A I a s oLlo3sprmjmes Bys a 8 y u s gm uarnrs.bdelam Bo
s u a t c y s y a slauamoua3 s o 3 uapaqPylnm 3e uoy%e%aul a ' z a p u n l a uaBou/+aBou z g u ',,addolap,, x a l a l s y s l ( a u e y
p < ~ a p a 1 s p C e q x eBo $wis a u r a u a m o u w x j ) u a p s a h o pn l a s a d x a p 'xa l a e U?
'paieraq a p C a q J s aysyposam Bo a y s y l a z o a t a p a p w x a q y s y l y s x l s a y ~l a p T i l e
pn 'nap 3- pn a806
a p l o 3 xasu-8
m s
uam ' ~ a o u o 3 apuaza'+sysya a p y Bo pam l a p c a q a u 11%8 1 s
1
g 6 ' a ~ p l o ~ a%s q u a h s 8 d o s S n y ~ y ~ r plna l a p
aXu a e d o l a u $ap u p 80 . s a ~ y y h p n u s x l a p ' s a a a % r T e h x
hm
a T ~ a u o y $ y p a r $ x a p C a q ~ su e p g s I 0 3
s a z d s p y l 88d
- a l p n s y uam
- s ~ / l ~ o 1 o m s asap1-y ~ lap
-
Bas-l
m0
m0
$ a q a l S a q m0 .puy
a y z a l s y q uaBa s a l a p y e a p m u 8 a q alaBuæ1 a y y y
I a 1 1 a m o p u a i a % s n y ~ d / l e i s' a y z o l s y q m i
l a a gd pn lemmoy a a p l o h q ' a p u a q y 1 8 i a p u n a a a o u Bo
a m ? % p y l y s a l l a p synq
-
-
n e a h y u a l l a p gó/pam s a x a d a ayyy l a p s y h q
l u a m ~ al a Pam a a a z a d o l e Ca J a r I a i8ypuahp.u
l a p ma 'gd q 8 l a p ' ~ a q B y u a n u a s a q l a p Ja ~ B T I Z ~ .Sp u e l s s o j -y -I-+laixuoy
8 0 xasIammalsaquam18
e y s y z a l s y q s p m ~ m e smaT1am $apToqsod
xa
y801
ae
8uyu
l a p i w h a p y s rrapus uap ?d -apCaqxe yey8aIoybsd qaxxuox d e Buyrxynpn Bo qazB i o g s a p ae8 B0 a u a m I s %aBam Bype5,s
as
ZUA
u a e i ~ w emauua8
' P ~ Ai e p m q s p u q s m a 8 / y s y $ s
a p b q r s yeylyexd
18haPrs
el(sy)azoa$ u s p gd aoa
JUA
- x ~ 8 T t ~ e y s x oTz l a z a p r m 3 l e h gsBo a s s y p l a p y ' l a s j a 8 y s p a m Bo Z a p a q 8 y ~ ~ a y s i a j
- yaa$ar%sa8=a~s
s a z o r marrrra8y so a x i e r r s is $019 s y r tadmys gd gd 106 1Bytnrn a i -
au
aæsy J a p pshq
l a p l e '%=eTq 6ThSP10~!X03 l a p se,.
-
a%fiy* gsBo ~ e u y m a ea l l a p peaq Bo
e1IFA a q y y
-
swuymas
a l 6 1 0 3 %ap uapuy a p a l a 1 I v 'P861 a s 1 a % ? æ s I a ? s apo8 a % % a p' a s 1 a q s y s X u a l s a u a u a p
' ~ s y 8 o I O ~ k s yd s y l T I y laPSaq
- ; B y ~ a p u a-
inu(
s a r z a a a r s y a p a p f a q ~ e d oy s y = o $ s y q - % ~ a u o ~ $ y o n as h p gd a a p i n u 8 a q Bo $ e a I p n es~emma%sa-
i a = x u o x 1 7 % z e p a p a l a l e y s x a y a u $s '%amaTqord l a p
'Pam 80 y p o l 6 y h m a ~ q o l a - s y s y a r d - y x o a i $a
-yynpn r x a e h y i y a d s s a d s l a p ' s a ~ s B u a m 1 e e y s y e l d T Aras gm l a l x m d p u w % s !+amid
-
aBypy$m>as s u a y y y l y z y a s ~8á
-
u w i ' i l % y a d s = a d mos a s I a = i X 8 y s s m s p u n ~ m e s h ~ aPam s n > a a ~ y u s m = o z s p m i ~ m e s By1
-IIYlAPn y s T l o l s T q 9S8o "au
-0xh6d a y s r % r = x u a p ua d u u a ' d u y ~ y y h p ngd u a s I a q a $ s a q y zas~amma$saqmxoa auam -pFaqJwdo m a m a 8 saIi(yhpnazapya a I I q s / a m a p u s p = o r q 'mo paqByuan/paqxsmn J03 i a y u y I a l $ a z a p a n p x o l a h o laSam
las1amma$saqouoJ alaxr[oox e a J a p Bo zasIamma$saquamIe a s s y p u a x . u a m s y ~ q y d e i ( l a p u n a c ~ a m m a l s a q o u o s~a i a p =y% ayaols1qsprm6mes a a y p y s a u u a m u a p m a m a 8 d o a z a p y a S o 'lal~aasSusSla~o-axsauuam-=kpdw ' u a y z o l s r y z n l w u
~ a $ $ æ s l a p ' u a i e r o ~ a h ~ a sl a p l a s u e l s u y a l s p y a y uam ' s a l a a
-TXJW
?s80 Bop l a p l a l p u a m o
-
'pus$sua8 a a x a p apa=asy%ma$ apalah1ohuy a p w ~ ~ p n r o h' qp w 8 uap mos ~a8uæquaormessysyard apa$
l a laa
:voa%
szaIIa
a m T pylza1pymy z e h 'TTlZap %=-ad
IB*
a p zgu 6 a p C a q ~ es a s a p 3 8 a s T a B 8 æ x m a ~ ~
l 0 3 paqZyTnm l a d d n r B l y a C o = d / l a d d ~ ~ B ~ p C a qazl 1 ~ a x u a e p heB z a p ' u a o ~ l o 3 z e u T m a ~
a p C a q l e qsyBo1oyksd y s y q ~ z xi p u a y a q l a p y ' a u z a m a 1 q o ~ d sgs piml8
Bo aura-01. y $ s p y s ap0ahp.p
'synap;W y aBa1 a a uoylelypam '8uy1eaq
Tun gd
'aBessem ' T d e l a a a u 8 a i ' l x a d s e l 3 % T B
3- a s ~ s p u y%ax;eh a r u a p y l mauuaa l a p .rwq z a h o p n zaii - y % o ~ o y X s dy sTlTX4 nay%ynpo=luy oa l p ~ o q a p o y=eq gsBo senymas i=a*q u o s a 9 y ~ ' B m ~ p u r a I T a y i a s
uasua'+srsxg . s y s y e s d as pa ul oyhn l á h0 / a %1 e a ~ l %l p s 1 BTpels l e h ,,;Jap
JW
-
EP n s ? = a % x a f q n s aaT1aysauuam e a .$apue
-Jah0 l a a o u maI1am I a l x m d = % u y ~ æ y 1 s T l l a l a a n p a l J a n y I q s y s y w ~ daByIayseuuam uap p a u o h q ' a a o ~a P . l a ~ n P o z a y s ~ ~ o % s ~ q s p u n ~a m p ne qs ae 18ixnrn a y y l $ a p x a ?s
.(lapahoqzaho ep a s I a x e a u a m ~ sua 2a.q r m ~ l[ a
- l a a y ~ p ~ mua8uy u a m r o j a h I a s zoguapuy .rap z a y l a h q ' a s ~ a ~ a 4 u a mz~0u3 B y ~ a n pi a h 1 a s ayyy l a p 1 z a ~ 0 3~ a ~ a $ s y a yxaa p $B 'gsBo x a n s a h y u m ~ o z gd a114~y wlsxa
- a a p u a y u a y z o l s y q Cah a$aaua u a p l a zas1aByspam 3 s uaBuyusa1 $spy
-aq l e s a s y s u a q a y p q q s u a p y h s u a m s y u e y i - y s y % a x o a l mos y s y % y s r d 'map J a h 0 a s u a 8 a q ayqy s y s y a r d y s y i y ~ yu-
- a 8 T r a n p - xa$a)y1-y
-y$ye u s y xaluamom aprraaanaq aXu ~ o h q' s a p a ~ x a p o s Bys a a s h e q $s 71% p1aqza3sys - y a r d l a a u y 4 aysyuzd x y i B u B ~ T ~uapus/Xu $ ua %e ' I I W I ~
.Buylyyhpn sa11æJ axapyn 1 0 6 B y ~ a y y w l s I y lh 1 a s axxy l a 1 1 a q lal>lrmdpnels-,,%=q +p,, l e s m I I a x o a z a q m0.a ku r y $ e + y I e h y u a 11% s y s y a r d a I y r h p n l e p a h BaT
$ ~ pam s ,,$sqap,, ua y Bys a p u a w l e a z e q y o u axxy z o g z a p
-pus16 apexa-
s a z a p pam g s a o xa801oyXsd
~ y s u a j a pua a x a n $ u 103 $ a l a s y + y z q h a m apyssa$uapnxs -3 -oy?ypa$
-2s a a ~ q.mass ua%ou y z a p l e 'apqm nap gd iaTTylemaz3 h a 1 9 a l 1 a q u a a p 3 s l T a u -0y1n1y$suy
uayl . g d l a q o h y l e a a u xa a s ~ a B r l 3 u y a qu a l a arua-00 1 I s 2 0 3
uaaa a r a q gd g.80
a l a i s 1 ,,epol,,
-aTu a a y u y z a w * $ y a q s y a ~ ayp . sy IaTli,, z o a m a z j ' a u a a s u a p a q B y 1 a v . l ~wa ~ qa19 uiauua8 x a d d y s u y l d aku suapaqay1ay1yh d e Buyxyynpn mo dy=uyld-ayyy ,xxeyl .uap
I
e r 3 pn lai)%kqda a o ~ qa z p u e ' ~ a w a r s g d o q s y ~ o?3eq u x e q "a87 l a z e u y m a e a x p u e
- .- .
j
,
I
Bi
, i.
r *
Y
m *
m
Y
@
m m a a C f i
m 01
*
.
E O
m
a D
a M
+
r
3 3
o
0
G
cl
e
M
a
*
c
O
D a a 3
P e
r
I
+ i r n * P
W
w
8
c
2
o -a
n m
P
m
*
ym ; . x. . *M3
.-
Y
a -
D
O
c
l
*
x c
M
u 3
* a
X t
3 5
l 2 2 9 6 l
B B m a l m O
Y
*
E B
u)
-
G
* *0 0 m
3
,L lodi uxm < E 2
4
cl
W
m - *
9
w
.
m.
' 9 M r n P +
,w ,! . , . 0 Z W C D cl
m
*a
d a r l f i -
';B
3
*
o
x
I h Y i l r n l r n w
m
m
c
l
m
L?
a
ly
3
rl 3
ab Ea 8s, xo , $x j ,
d
P
I:e+z::
, " L E + >
-
3
a
:azmem
m
' 6r 8 OE l -* V4 PY X X M * 3 o Y
r
n
O
E
C
P
1
I
i
.
m
a
e
t
5)
U
3 4 2 1 % '2,: *".Z " , 4
+M . g ; z P P m
&GI;;$
3 3
% Z 9 * w
2 ; $ 4 g E 2
*
; ; 2 5 + 2 : P
wE%;esrl
cl
w
m
a
0i
na 3
M *
l
M
c
l
Oi
- c 3 r
r o = . +
w - *
O W ~ * 3 m O m . 7
a
w
- ? ?
X
.
e
,
m m
e *
m
z 2 *
G
m
fi
o
d
m
a::
C - a
Li m
M m -
U d * + . O W l * r l +
3
w
+
- e x * : : *
o
3
w
O i E
1
C
m u m c l
%-e:*,, 0
r l +
w C
P
m Q
3
w - o o i
w x
c
+ , + O l +
-
a8 3 5- Wv ac1c wPl CYa C
O m
* n
x
*
.
0i
x
d
" ;" 8
t
a d r n .4 Dj ? C c
m
cl
L 0 1 Y * W W w + 0 1 0 " o c l . - , * . r t 3 m +
m U
W
m
X
8
a d
i m * M U
n
o ?
m
W
m
+
F
A
X 8
u
.
M C C (
C
L
U
C
.
*
i
+ m o i I
m
m d a *
P
U > d + .
j
X O . . & C - 3 - o
-
O
C
O
o m M m
i
c o -
k x 0,
C -
D
m 0
C m M:-
C
a r i '
d
a
n k
u
m g
O
c
m m
- a + .o m
+ d ' , . + r , C Y > E O
a m E
*E 2 0 z : :
8 .23,
;$$e .a
*
ka
YI
&
a \
m
O
M E *
u
* +.* + z
u P
*
G ; E
m
. r ( =
r
+ .
8 m~ 4 5 u :
*
~
Y
-
F
a d
i d g i
I
~
~
Y ) h t . d Y ) M U D > d
e
O
1 a
- 0 )
M o
+ r a
m
L1
a
i M Y
r d
a m d h m m n ' C D i
u+.
C P i a h u
r m c + e
+
O 0
P
m
d
a +
m
+
O
*
+
D
c
m
o
W
4
d
-z::
m
x
x
I M i C * I d a o l m c C d d d i m m * D M c M * C "'l * t : * * C Y i
u
. m ' i
M L 0 i 0E
J
c c , m o * a 1 4 o m i M . y l u . n Y l m X
!..:z e s m
' " m' Z
.L(
+
x
0
i
0
w
. Y
:
~
m .,F,.;;
c
> m
* n..
o
r<
r
~ u M U + d
aa
.'U0
i
-
+
*
=
i
i
a
u
k
m
a
~
o
6 a
c
+
+
~
a
u a
>.m
ri
~+
O
m
w >
u m h *
+ o
+ . , m m
ui
n
O d m
*
M a * M o i
r
+ 0
j w2
m
.
m
n m
,P*
l
* - m k C
m - x
C
*
r 3 . C d x *
m
. M
m n
>
r
~
w 4 i n
B d M g E $ 5 d ' d
d
.: $ * : a :
3
~ d
Li
~
u c - <"""c ,3 a 8* . 4. c f l a ; -
a n d
c m
x,s:mz.+n
, " C .
+r m
,> : mo m - gFc 2 " ,; 0 " d i 0 C G C * *
m
M
i+
- s r'n * m , ; ; ;
m
O
a
x
&,BI i d m , 1 1 " , u * 3 x r i a r u , y $ j r i 8 + E
m
B $ m" i QC %+ .D 8 2
x m o o m ' s 8 x 3 m c * ai d P . " O ' @ . L ( I
+ ,
~
~
i
o
~
r
~
~
i s o d a l e sammenhrenge,
s a m f u n d s m s s i g e s u b j e k t e r af a r b e j d s k o l l e k t i v e r oe
virksomme bogrupper. B e g r e b e t om d e " f o r e n e d e p r o d u c e n t e r s magt" i n d f a r s e r d e t t e om k o o p e r e t i o n som s p e c i f i k menneskelig p r o d u k t i v k r a f t for proletariatets kraft
\
/
- men d e t
-
og Sam u d t r y k
e r under a b s t r a k t i o n f r a , a t samfundsms-
s i g p r o d u k t i o n a l t i d e r a r b e j d c d e l t p r o d u k t i o n , h v o r d e t k u n e r den
\
a r b e j d s d e l i n g , d e r f o n i d s i e t t e r o g b e t i n g e r magt.
En f a g p o l i t i s k s t r a t e g i k w v e r d e r f o r og%&en ikke-tvungen, l i g g j o r t a r b e j d s d e l i n g som p e r s p e k t i v og fi.kspunkt,
men v i d e n s k a b e -
hvor d e t a v e r a r d n e t
ma
d r e j e s i g om s a m v i r k e t mellem n a t u r v i d e n s k a b e n , h v o r v i l æ r e r n a t u r e n s l a v e
-
f a g p o l i t i s k rum
- a t kende,
dem v i l e v e r a f
d e t v i h a r bevidsthed
og samfundsvidenskaben som d e t v i l e v e r igennem,
ogommaden v i p r o d u c e r e r v o r e s l i v s f o r n ~ d e n h e d e r p&
og derigennem a s s e l v : detnatu
denskab
v i g r i b e r med v o r e s htender og maden v i
f l y t t e r f e d d e r n e p&, og d e t p s y k o l o g i s k e , h v o r v i h v e r e r i n d i v i d u e l t subj e k t f o r vores l i v .
En f a g p o l i t i s k s t r a t e g i
mA i m i d l e r t i d ogs& w r e niere end o v e n s t a e n d e , i d e t
d e t t e kan k r i t i s e r e s f a r a t m a n g l e / f o r b i g a o r g a n i s a t i o n s s t r u k t u r e r a f fagog arbeJdsgiver-foreninger. Ben denne k r i t i k , k r i t i k k e n h e r a f , overbygning a f i k k e - s t a t ,
=
den nye
d e r n e t o p s k a l e m b r e s , s k a b e s p& almen made. hi
f a g p o l i t i s k s t r a t e g i e r d e r f o r r e v o l u t i o n æ r voksen i n d i kommunismen gennem ophævelsen a f d e n p r i v a t - o f f e n t l i g e
dimension i n d e n f o r d e t f a g p o l i t i s k e
m
s e l v , hvorved o g s & d e t s o c i a l i s t i s k e kommer til s i n egen r e t . Nu h a r b e g r e b e t om s u b j e k t i v f a k t o r u n d e r k a p i t a l i s m e n statssamfund
- ud
-
Og e n
r a g p o l i t i s k s t r a t e g i mA h e r e æ t t e b o r g e r l e n p& d a g s o r d e n e n , f o r kun h e r i g e n nem l a d e r d e t f a g p o l i t i s k e gar1.n
m s i g almengere gennem f æ l l e s s k a b e t om d e t . Bor-
f a r de, d e r v i l ha' d e t
-
L a n g s i g t e t m& d e t d e r f o r d r e j e s i g om u d v i k l i n g e n a f en b e r e d y g t i g
-
genstansforbundet
-
dvs
a r b e j d s d e l i n g mellem d e f a g p o l i t i s k e o r g a n i s e r i n g e r , d e r
t a g e r d e r e s v i d e n s k a b s o m r 5 d e r og - g r e X & / 8 6 i e ~ e n s t a n d; f o r s a m f u n d s m s s i g f o r a n d r e n d e p r a k s i s i P a r a p l y s k e r m e n s "pinde" v i l herigennem kunne f i n d e den a v e r b y g n i n g s f o r m , h v o r igennem f r i h e d e n s r i g e
- den almene s a m f u n d s h i s t o r i e -
oraganiserer s i g selv. OvenstBende t e g n e r o g s & a k t u e l l e p r o b l e m f e l t e r i n d e n f o r K r i t i s k P s y k o l o g i s k
e l l e r generelt i
o v e r o v e n s t P e n d e p o l i t i k s i d e o g s l e n vkonomiside.
1
l ~ n p r e e s e t / - t r y k k e t k a n da ophteve s i g s e l v
f o r r e s t e n , h v o r d e t som e f f e k t 98 ogs& b l i v e r s y n l i g t , hvad e t a r b e j d e skab e r og i k k e - s k a b e r a f r e t til og p l i g t o v e r p r i v a t e ejendomsmuligheder.
Farum.
F o r d e t f n r s t e m l v i t i l s t a d i g h e d b r u g e mange r e s s o u r c e r p& a t o p a r b e j d e d e t n a t u r v i d e n s k a b e l i g e og d e t s o c i o l o g i s k e f e l t , i d e t d i s s e p4 h v e r d e r e s mPde
e r en f o r u d s æ t n i n g f o r en v i d e n s k a b e l i g p s y k o l o g i . Konsekvensen p t s y n e s a t vrere, a t v i h a v n e r i e n u n d e r p r i o r i t e r i n g a f v o r e s e g e t s p e c i f i k k e ornd.de, r e s egen g e n s t a n d .
vo-
L i g e s & m l d e t omvenbt gælde, a t s b v e l n a t u r v i d e n s k a b e n som
s o c i o l o g i e n m& f a l d e m d e r d e t s a r n f u n d s m e s ~ i g tm u l i g e , h v i s i k k e s u b j e k t p e r s p e k t i v e t u d v i k l e s f a r t l o b e n d e . - ogsa h e r i n d e n f o r .
h r a g p o l i t i s k s t r a t e g i kan s a m l e s gennem "forbund f r a n e d e n , g l o b a l t " ; men d e s a m f u n d s m s s i g e m, som d e t v i l l y k k e s a t e r o b r e / s k a b e ,
og som n e t o p t i l -
l a d e r e n h a n d l e n u d a d t i l og i n d a d t i l i f ~ l l e s s k a b , k a n kur. o v e r l e v e gennem d e r e e egen samfundsmæssige a l m e n g r i r e l s e , i d e t d e lene organiseringer
-
-
modsat s t a t e n og k a p i t a -
i k k e h a r n o g e t a t f a l d e t i l b a g e p$,
som f r i h e d e n s u n d f a n g e l s e i n u ' e t .
men kun f r e m t i d e n
blen o r p n i s e r e t ! da f r i h e i l e r e n
sog?2?g9ri.
Sam Marr s l i t t e r i "Den Tyske I d e o l o g i " mb s a m f u n d e t s i n d i v i d e r o m s t y r t e s t a t e n f a r a t hevde d e r e s p e r s o n l i g h e d , d e r e s menneskelige r e t . Ihen n a r d e t t e t a g e s som g e n s t a n d f o r s a m f u n d s m a s s i g t a r b e j d e , sA e r d e t i k k e l æ n g e r e b a r e i n d i v i d e r , d e r s t & ro v e r f o r s a m f u n d e t , s t a t e n , men m e n n e s k e l i g e p e r s o n l i g h e d e r
For d e t a n d e t e r
-
og h a r d e t * r e t
svert
-
a t lade interesse- og projekt-
g r u p p e r v o k s e til p r a k s i s g r u p p e r , h v o r d e r k o n k r e t - o r g a n i s a t a r i s k
arbejdes
f o r og med a n d r e i n v o l v e r e d e / b e r ~ r t e . A k t u e l t e r d e t og=& kun r & d g i v n i n g e n / R e ~ b u e n ,d e r f u n g e r e r som p r a k s i s g r u p p e . %&ske e r d e t t i d e n o g % &p r a k t i s k a t tmnke t v ~ r f a g l i g tam k r i t i s k p s y k a l a g l s k praksis. TIL SLUT.
En p o s i t i v h i s t o r i e h a r i n g e n s l u t n i n g a n d e t end d e t , den b r i n g e r med s i g . Selv har v i faet e t
m , d e r t i l l a l d e r o s a t h a n d l e udad- o g i n d a d t i l
i fæl-
'P* T*
'X Z L T T $91 a p e a T e l s k z x ' % a p s = ~ a % u a ~ no /l>s
OG L :01r3 mnod T T
--'cL'=.Y
P-T.lu
oqv
a~ s ~ a p u a n u a qpan JBZ
!LB pa%sqzIJainsprpmalii er3 % e z a d a l / , , n r T a s p a q % a mo,, ! Q ~ - C R ~ I ( p e m a p u a s a p n % s r 8 a ~ a y k s da p ) IndpuS
-
- 4 8 %uawiBlv ' , , u a q a ~ l a + T a q ~mvl u a r % m a l n s u a q o ~ d s s y a z -zaz,, ! 1 8 ' ~ 8 ' 0 8 %uaumazv ',.C'Z'I % r a q l e s u o r % e m a % n v ,!, 8 ~luamnazv ' , , % r a q a v ~ a p ~un1~~r~%u3,,:(u0?1w1(r6r~gn~ pun uarlwmalnv a d d n r 8 l y a f o z a ) !cL %mnzxua=d +~e+sussBe~ a q~s as r~g d o ~ n a' , , , 1 a + ? d e x s e n , pun i ( ? B a ~ c ~ ~ e q o s u a s s ra,r;a , ,
q !9L sndm-3 ' , , u ? a 6 l s s n r a a s a g B u n q a % s % ua~r a , , !4L sndme3',,11 pun I u a q s s
-rq=Xsa s a p a + q 3 r q 3 s a B ~ n + e g , ,: + ' B T J ~ ~ !BL ~ s sopoqli ' , , y l o a l s p a q B r ~ u o s l a dBo
amsrxleid,, !@el u a m n B ~ v , , a r 8 a ~ o a p 1 l a p e m o s q o araui-3 ara,. !6L luam -nB=v ',,arBoIoapI ~ a q nu a r z a a q á , , : ( a r . r o a q ~ - a r 8 o ~ a a p 11xaCoz6) neW !6L % e ~ l Zaa ~ u a B T a s y I o ~u a s s r d pun x ~ o hL , , % r a y q 3 r ~ u p s l a 'du r a s % s s n w a g "&raq -BTlBá,, !L+ SoPoqn ',,8uTT?rnpn s a x e r x k s d %=P T zamaIqold,, :N.v'mC%uaaT ! 9 L 'SL s n d m q ,,II pun I B i m q a s = o g c u o r % e n ~ % o:~ ~, , e y z a ~ c o -!$g - ~sndmeu ',,aTS ' , , B u n q a n r q e ~ z a p u o r l q w aqa
- o p q = X s a l a p aunBaTpunrg,, !&L B s ~ z amngoaqqlv ~ - r ~ % d e 9 = s ~ ~ a pun c a a Burudszn z a q i s r z a % s r ~ sru%uuai(sX a q o r I m r r s , , : x ' d m e x z I o ~
! ~ gBo $8 8 s ~ l a h% o a m n 8 q '2 Bo ~ ' , , s n m c $ u eZaTsrnTd,, ~ !~L/~-Z-I-LU wrqdoso~ - ? w ',,rmauoye a x s r % r T a d uap d e ua?qr%rJq r n ~ i y a d s ~ axds r % c r ~ s ~Bo ~os -pue%s,, ! g ~u T a % s u a B n n - ~ q w ~,,,,~ s i r d e x , ,s u r B m u q n z u r ~znz u a B m s a I a a n , , :*-M -6 !(g B B T J ~ A%oamnBzv <,,nsr~l qaCqns,, !*g 8 e I z a ~% u a m n S q ~ , , a s s r u % ~ p q z a . u a l - q a a ~ q ~ s a 3 ,!o8 , B e I a a ~%uamnBzv ' , , u a m z a ~ u a n w ~ p ,:,( p a z ) !LL sndmeu ',,oay?ynpozd a q a r ~ % z a q a e ~ ~ apun s a 8 Sunqarus;BneH.d !6L sopogil < , , y Z o ~ o q k s da q s r % ~ s uaa,, y : ( p a l ) 4LL ~ ~ T J O yK s r B a ~ a y k s dy s u e n ',,paq%spynaq Bo u a z æ n a r ~ r m e d , , : O C z a r a ~ a
:m
-
'
: $ 9 o ~ o ~ E s~d( C T % ~ J X11% zaoualajaz aIszluaU
w s . e q a m a y 8s u a p aTTnys ~ o n q'apuazænnu % a p d e pn aoqon a ~ ~ uam -6TT8T30~ a y y r synq Jas
-
u a m c r ~ e y o a szappaq l a p ' % a % ~ n ~ i w u r u a al p~ sr Pam l a
n ~ a su ap pe ' u a m p gs a l e . Bop gm gd do saB8kq uap uappm Bo n r % q a d s ~ a da l l a a 'xsya%uoy aBrssamspundmes apuazænnu nap z a p a n o alaTd x o z zapaq9r~nma1pueq a 8 r ~ a n pa q e y s %s-+ai.r%?ads~ad
do a a a k q BIS z a p q a o d o saZBXq u a p 3 8 ' ~ a 3
- l a p z a B u ? z a c r u e l ~ ay s r % r T a d a e J ua d e uaBuru8kqdo
ZOJ
lxund a p u a B u r l d s l a a ;%apaAaq
->an0 a%%appua auuny l e gd a ~ a ? s r s u $%e n r % y a d s z a d l a l a r s B u s ~ZaTTa l a r ~ a y s -auuaui l a p u e )a l a p z a uayi . u a m s r T s l r d e y s l e l s l a p u n 9epT y s r d k l a y q r "em uex l a p Bo !?ap je anaT
w Bo uapaq%enr.zd &spn
auimay l e ma l a m a ~ q o = dl a l a a
' u a p J a n CaTT;ai sa.ran -JO&
r
aTyrnpn 9 0 s l p u e
'a9anaq le zaTZuem JaTTa p a s a ~ q ~ ol wr q r n penq 'iianeBdo = a [ t r l s T*
Irarur =xxx ï o
.?r i i o m -
L ~ T S
-
2 r ~ a 8 1 i r j r ~ e u ~ a l x ~ ~ j u,;c80 o y Jeii T A 'rlayi.saT
~,
fra 4 . ~nternationaleFerienuniversitxt Kritisk 5.-10. oktober 1987, Fulda. lille gruppe psykologer og psykologistuderende avn. der fers, i oktober drox af sted til Fulda 300 andre vesttyskere - og enkelte i ~ e s t t ~ s k l a n d Knap . ndre fra Holland, Belgien, 0strig og Schweiz - gjorde det samme. Malet var deltagelse i det internationale
gerne s e byen, hore oplzg o g diskutere. Vi ndidi def hele .... - omend diskussionen af oplæsgene primart blev mellem os, da ingen af os er særlig gode til det taltetyske. Det var derfor ikke i gruppe- og plenunsnakke, a t - v i vovede hovedet frem ift de andre, men mest pd tomandshlnd t11 ef+,erhdnden fester og pA værtshuse. Godt nok! Men ogsA dybt frustrerende, da'vi mere Og som ugen skred frem mere oplevede, at vi faktisk havde noget a t bidraxe med
bAde teoretisk og praktisk-organisatorisk ift,den-aidere
. . udvikling af kritisk psykologisk teori og praksis.':-:-.
-
-
Den sidste aften fandt vi ud af at ta' frustationerne pa
ordet. o g vi fandt sammen for at lave et lille opleg til
vi ville ud..med noget,
næste dags plenum. Tysk eller e j ville ogsA gerne gi' vores bidrag til ferieuniversitetet-
Forud herfor havde ogsA gAet et fællesmede om',muligheden
'for en organisering af ki-itiske psykolozer,.:;hvor det viste sig - noget overraskende - dels a t d ~ regentlig ikke var nogen organisering studerende imellem ,.,ogmellem studerende og fardige i de andre nordeuropæiske lande, o g ' dels a t 'Berufsverbot' hang tungt over hovedet pa vesttyskerne for det overhovedet at organisere sig. Udgangen pA dette mede blev dog at afholde koordineringsmede i Hamborg februar 88.
-
isk,Psykologisk regi.'
aet'for ferieuniversitetet var "forholdet mellem teori g praksis i psykologien" et tema, der blev vendt og rejet gennem forskellige oplæg, der hver havde deres
-
ofmisbrug, o g pædaeogisk arbejde med barn o g unge).
-
et f ~ l l e sudgangspunkt for oplæggene forvejen i en lille piece - var,
som var beskrevet a t teori-praksis-
anknytningspunkter. En kategoriel teori og praksis betyder derfor en 8 af den med klassasamfundet opstAmellem handen og Andens arbejde; en
f
EN DER GIK.
Stor var vores forventninger til ugen i Fulda da ogsk.
Det er altid rart at komme ud blandt fæller. Og vi ville
Vi. akrev vores indlæg; det blev ovei-sat i l s b e t a f natten og rettet til nsste formiddag med hjælpsomme tyskeres stette. Pien tiden var gAet for os, og vi matte haste for at nA vores tog hjem. Vi fik dog een til at læse det op for os senere pA dagen i plenum. Feedbacken herpk kender vi ikke; men har senere med glzde konstateret, at medet i Hamborg pA dagsordenen blsndt andet har et punkt om kategoriel kritik af nuvarende kritisk psykologisk troribygning - hvilket meget var indholdet i vores indlag.
Selve oplsgget kom imidlertid til at indeholde passager
af "uforstAelig" karakter i sin tyske oversættelse. Pien
nAr vores tyske statter ville rette det til, sA forsvandt
vores menin~/pointe! Et formidlingspïoblem - ja. Men mere
end det: noget indholdsm~ssigtognA; og det endte op med,
at vi ofte fastholdet voees tyske formuleringer - i
hatet o m ikke at tabe vores eget standpunkt for det
ferste, og for det andet a t det mdske kunne inspirere til
Indholdsmæssig om- eller gentanke. Og dette ikke mindst
ud fra, at det "uforstdelige" dukkede op ved analoge
problemstillinger, hvorfor det ogsA niatte have at gore
med uklarhedar/uenigheder om den kritiske psykologis
udviklingsretning.
-_
___^
_ _.
"_
P -
.
Vi valgte i vores indlzg ikke at kommenteid de enkelte
fiageloplmg; men mere a t preve at trække noget generelt ud
af ugen, og at knytte det sammen med problemet om
rganisering - simpelt hen fordi der v 2 denne sammenhæng res indlag kan gi' selv oververende indlæggene op i bogform senere
" J - e r . en lille gruppe psykologer og psykologistuderende r a Ksbenhavn, der har været meget glade for at være med il dette Ferieuniversitet her i Fulda.
plæggene. har veret gode; mere konkrete end tidligere p l s g o m tilsvarende emner, og dermed ogsA mere praksisvenlige". Vi oplever ogsd, at kleften mellem de eoretiske bestemmelser og de praksisomrAder, som de er til for i praksis at udvikle/benestre, er blevet mindre:
e :, . .Vi finder ..s..;,,.i ,;,.
,.. .. . , v . .. ?.
~
.
dog ikke sA meget nyt i de enkelte oplæg taget f sig, eller i forhold til de genstande, som d e omhandler. Dette indtryk mener vi tildels mA forklares ud fra vores u t i l ~ t r r k k e l i ~ tysksproglige e færdigheder;-'som an betyde at mange - more eller mindre væsentligeuancer i det talte tyske sprog tabes for os. Men en nden' Arsag til, a t vi ikke finder sA megen nyt i plmggene, finder vi mA forklares ud fra de m u l i ~ h e d e r , om den made, vi har organiseret os pA i Danmark, giver s. Og det, der her er p& tale, er en flad struktur af Kritisk Psykologiske arbejdsgrupper, der fungerer (FORUM), utonomt.. Af grupper kan nevnes bladgruppe l ternativ rAdgivning (REGNBUEN), læseOg versattergrupper, halvdrlige Krit.Psyk seminargrupper, abriksaftensr som er mdnedlige debataftener om udvalgte mner. neuropsykologiske grupper, fagpolitisk gruppe, agkritisk gruppe, biblioteksgruppe osv. osv. Aktuelt er er egentlig to parallelle organiseringer - een for ærdige og en for studerende - men der er ogsA overlab e r i m e l l e m i kraft af, at mange ferdige vedblivende arbeJder indenfor studenterorganiseringen, der ogsA som rklæret mal er Aben herfor. For tiden er der ogsa nitiativer i gang i retning af opbygningen af een samlet rganisering. ent indholdsmessigt i organiseringen - og for de enkelte ruPper.- er det centrale, at der arbejdes konkret med at man organiserer dvikle,, formulere og lose problemet. 'ig simpelt hen herom savel gennem praktisk arbejde som ennem teoretisk almengmrelse af vores virksomhed; o g ette lige fra formidlingen af studieprojekter pA
-
-
-
n 4 m
L W X I -4 O mm- m0 *<-rim c u m Li-91 u l d m - u u 8 P C 4 0 .-,E EPI* E m m 0 m > n -a n L L - m 3 3 a O 0 L i l O 4 C o 3 c-a..,u mm a c L i O o 4 c L Y U 4 m- o
.u
'So a 4 4 n -
m
L c m0 P I E a L i O M 4 0 L Y L
L 9 4 Li> 9 L P I o PI E E 0 4 or>n L $ m O tam
C O - a * ly
C
L E :
--i
-mm
C L
C 1 - a WL3-i
,::nui 8 u o n s u U
cwr>n-
rT:
--
3 4 3 4 & z > 01LO4 u 0
L L 4 - > B W O m s w ~ UG^: w
P1
. I 0
h,;
3
.::u-
LLU,
4
" m
C.ri o 4 O L U L L P , r>
P, L C M J ' - t L >
L1L91 m 4 m w -
a u 9
- o > + L
>
D.0 0 L ' > - 4 O C
ma w C *
o ~ Y c > - ~
O - m O > ei
O d E Y
4 c n4 w Y
Q I L L t i a s a R. E G u m 0
.d
8 i0
ul L C 0 0 .
o
a
.
-
-
oai>z
912
n
P,
PC3
5
' k + LUP, M 7 0 4
L e , s z < * i i a
O r i d 8 4 , T:
J > C P C -4 G U O E U PI t, % 4
O 2 U z - P U
ii.*OrnaiJ
4 PI* d Y L i 4
m r> OTimm
C u l d J u C L n i clri O m c-+L!4 > m l 0 m c
O O C Q + P I r< 0 4 M i 1 I m E
s-
m0 * E P L Y C . r i O E 4 4 rJ
u huri c m c ~ V I UC S ~. G a m 2 a d E a i N 0 I r < L ri 4
-
4 c 4 r P I > 0 s P L Z Y L mpim
L 9 m4 a r i - 7 L 0+m91> m c 4 . UI nu Y + m c L.h,muO L r i 4 a r i L 4 > L ~ P I F O I P !J'
P,
. m>
m u i c - m PI-o 0
91
*au>
C 4 - 4 m
4u L m m -> + m ~ n a m - z o o 0.
boa
o m c .u m u -
m 4 7 4 o c P, P I 0 L 4 .c 0.4L L 0 > O O L U $ 4
'%i3..
miue m a m c
L o M-boau m 4 * L C C 4 a PIU Y > C E4 > O 91E l l u Y L L 0 0 a PI 0 x 4 > - E
4
w c r c c d m -0iam - w 4-u
u ;
m a m m L 4 0 4 m a c 4 a C
+ > & m 2 m013nP 0
4
a >
m mfi cm oi -ir.-u
m
O
ai-
m->
O C s . 4 > L o m 'la>
4 u u m -m w
I-u-
9
.*
L PIC
-
O
m 4
0'4
n
r i m > a 0 Li D 0 m.3 m c >
x
4 -
.n#
LO&-IY > C 0 X S 4 ~
ri
*u-
Y *
CC > I a P, d U 0 Y Q o I c > u a U I
eller omfatter det standpunkt, hvorudfra det kritiseres. -Eller mere blsdt formuleret: det er i hvert fald uklart fra hvilket standpunkt, at Holzkamp dels tematiserer den funktionelle modsigelse mellem praktikere og'teoratikere, dels treder ud af den respektiv overvinder den.
Et alternativ til det problem, vi har har ladet Holzkamp sitA 'for, finder vi i et lade enheden mellem rsonligheds- og samfundsteori være d8t standpunkt, hvor dfra-der i videnskabelig forstand gles til verden o g til e r k a " med. - Og dette er ogsA vores forslag til det ndholdsmpssigt samlende i opbygningen af en overregional rganisation. "
i
-- -
Q*~::
.
OvenstAende indlæg er som vi formaede a t fatte o s i situationen. Vi har rettet det lidt til her bag efter, men det bærer deaverre stadig prsg af a t være skrevet rned en overstettelse for sje og at henvende sig til flere ikke klart. a f g r ~ n s e d e mhlgrupper: opltegsholderne som til Ferieuniversitet generelt, samt til de, der srrligt har en interesse i opbygnineen af en overregional . .. Det kan synes som om, at vi ikke i tilstrækkelig omfang har formAet a t takle det formidlinas~roblem,der her er -~ .pA tale. Og dette vil vi godt rnedgTve vores kritikere. Hen af s t ~ r r evigtighed finder vi nu, hvad det er for et indhold o g hvilke praktiske former, som det politisk er vigtigt at satse pl opbygningen af, den aktuelle situation med hajredrejning og en defensiv v e n s t r e f l ~ j taget i , betragtning. Sikkert er her, a t de former og det indhold, der satte disse, og som klassekampen i 70-erne o s fol'st i SO-er'nr kempede sig ind i , ikke Imnuere er tilatrakkelige. SpargsrnAlet er ab, om den implicitte strategi i dette oplzg praktisk faglighed fra nedenr e t tilstrakkeligt supplerende alternativ, eller om der
kal mere til af kvalitativ art?
-
.,
.
,
aret findes vel I:un i den kommende praksis! Hen d e t er lerede nu opleitende, at ogsd andre (fag)grupper er der ny-organisering: et sociologisk forum - "Forum for cialistisk analyse og debat" - er lige blevet dannet, ge som et "Kritisk Initiativ" indenfor studenterbevægelsen er ved a t finde sine f ~ r s t ehen. Anliggende for ogsA os - og lige sd kritiske psykologer internationalt. Birthe Palmblad, Danielle Mikkelsen,
Jesper Ddpping, Inge Svane og Kalle
Birck-nadsen
1
D e t t e oplæg r e f e r e r e r en k o n k r e t massage-weekend,
7.12.87
/
Kalle
d e r som præmis
havde, a t d e t v a r a r b e j d e med e n a l l e r e d e e t a b l e r e t gruppe, som a l l e kendte hinanden f r a f æ l l e s virksomhed! nmsten a l l e kendte og-
s&til o n d d e t i f o r v e j e n . Oplmgget e r desuden udbygget med t a n k e r g j o r t bagefter
- t a n k e r d e r b l e v produceret p& weekenden
selveamme gruppe.
i kraft af
Lerdagen:
-
teoretisk om psyke-soma-forholdet 9.21 (skitse o: almen samfundsmæssig kollektiv-personlig udvikling 8.4; Skitse o/a-c: almen nedvending indenfor begnensede betingelser 9.51 Skitse 1: ideologisk subjektion 0.6; Skitse 2: energiflow s.7; Skitse 3: healing-mennesket s.81 Skitse x : en fænomenologisk fejltagelse s.11) Skitse y: healing-menneskets ideologiske magt 8.12; Skitse 4: Spiri-Marx 6.13) personaliseringsprocesser 0.15;
-
- rysteavelae 9.19; - vejrtmlmings~velsers.19) - energi-. cirkel; og krop-afspænding 9.201 - massage-demonstration s.21; - meditationsavelse s.22; - fysisk kontakt og diagnostik 8.23.
S mdagen:
teoretisk om personlighedspsykologisk energiarbejde 9.24; ( ~ k i t e e5: Skizofrehiklemmen - den ikke-magten egen ideologiske subjektion længere og in$en ydre udvej 8.28) rum 9.29; interesser s.29; ressourcer s.30; en marxistisk meditation s.31; det videre s.33; litteratur 8.331 bilag: programmet
-
-
-
-
-
-
-
i e t m a r x i s t i s k k o n c e p t om k o l l e k t i v - p e r s o n l i g
I praktisl< for-
udviklinn.
s t a n d blev d e r v i d e r e g i v e t teknikker til udvidet o p l e v e l s e - m s s i g H e g n b u e n h a r v i h o l d t eii mrssnge-iieei:end i omrddet "f
med d e t f o r m a l a t i& e t i n d b l i k
!ler i g e n n e m
m e d i t a t i o n , massage o g kropaplevelse/bevidsthed.
v i l l e v i sage.
i verden.
vindrtr.6
og t i l h h n d t e r i n g a f kropsmssnecarranbe~ieeeter. E n d e l i g b l e v d e r
o g s 8 a r b e j d e t med n o g l e e v e l s e r t i l c a n l i n d a f e n e i u p p e s e n e r g i .
o s s e l v som p e r s o r i e r , og d e l s
dels a t tilgodene/-rioritere
a t o p a r b e j d e n o g e t k o m p ï t r i i c e p& o r i r i i d c t s: r & d c i v n i n E / t e r a p i , d e r r e l a t e -
D e t I d g e n d e f s l g e r d a g e n e , som d e f r a min s i d e b l e v g r e b e t 0 6 f o r m i d l e t .
r e r s i g s p e c i f i k t t i l den k r o p s l i g e e g e n o p l e v e l s e ai s i g s e l v .
D e t f m l g e r i k k e h e l t programmet ( s e s i d s t e s i d e ) , og d e r e r i k k e n o g r t om
I t i l g i f t f i k v i med w e e k e n d e n o g s s en g o d g r u p p e o p l e v e l s e .
d e e n k e l t e s e r f a r i n g e r o g o p l e v e l s e r med w e e k e n d e n
Tilbage er,
h v o r d a n v 1 f r e m o v e r mcre s y s t e m a t i s k k a n f 5 d e p2 weekenden b e a r b e j d e f o r -
de,
h o l d med i f r e m t i d i g t u d v i k l e d e d a g l i g e d a g e ,
5 1
o g o g s i h v o r d a n v i l i g e s 2 cy-
s t e m a t i s k k a n a r b e j d e med d i s s e v l r k e l i g h e d s d i m e n m i a n e r i n d e n f o r R e e n b u e n s generelle ulrke.
og erfaringer i
der,
nroft u d v i d e t
andre steder
-
- lidt
f o r k o r t e t nogen s t e -
a f , hvad d e r b l e v f o r m i d l e t t e o r e t i s k S a m
p r e k t i s k pb w e e k e n d e n , s k e l d e r f o r t j e n e t i l a t f a s t h o l d e d e t , con v i h a r s s g t s t a r b e j d e med i n d e n f o r o m r s d e t
-
o g f o r h S b e n t l i g &ri
deL ogs.5 i n s p i -
r e r e s n d r e t i l a t gii med i e n t e o r e t i s k som p r a k t i s k -udvikling
af
D e t s i d s t e om e n " v i d e r e " - u d v i k l i n g bredt
-
e r p i t m n g e n d e , i d e t omradet e r meget
d e t e r s v e r t b l o t med n o g e n p m c i s i o n a t bestemme d e t som f e n o m e n ,
h v i l k e t o m v e n d t e r en f a r u d s s t n l n g f o r d e n n o d v e n d i g e h i s t o r i s k - l o g i s k e arbejdoing/teoretisk
gennembrydnini:
op-
- og e n d v i d e r e e r d e t i l o m r i d e t k n y t -
t e d e k o n c e p t e r s t o r t 8 e t e l l e m e t a f y s i s k e om en h a l s . Uen p r a k t i s k e b r u g heraf
-
s i v e l t e k n i s k som t o l k n i n g s o u e s s i g t
-
r e til u d v i d e t v a r e n s f y l d e i den p r a k t i s k e l i v s p r o c e s ( g e r e , h v o r d a n s &b c v i d s t v i d e r e u d v t k l c d e n n e , " A r
og s e l v o m d e t s k u l l e .
d e t er uklart, hvilket
v i r k e l i g h e d s f o r h o l d , d e r g r i b e s o g g r i b e s i n d i. Brugen a f e k s i s t e r e n d e metafysiske
-
k o n c e p t e r kan d e r i o r s t y r k e den fremmedgorelse,
er eksisterende
-
o g herigennem
der allerede
v i r k e f o r f s r e n d e og r e a k t i o n a r t t i l p a s -
findes oplevelser
si^ s e l v , men k u n i n d e n f o r b e s t e m t e s o c i a l e s i t u a t i o n e r og a t f a afdakket de
f o r h o l d m u l i g g s r g r e b o m "den s i g u d v i k l e n d e " p r a k s i s
.-
og h e r igennem den
b e v i d a t formidlede f o r b e d r i n g h e r a f . Cg s t a r t med t e o r e t i s k om p s y k e - c o m a - f o r h o l d e t .
S i d d e n d e v e d k a f f e b o r d e t med d e n n e d v e n d i g e smsg
- alle var vi
rygere:
kam d e n f s r s t e i n d l e d e n d e k o m m e n t a r , om v i i k k e s k u l l e g & i g a n g . "rationelle"
-
i betydningen d e t v e r b a l e
- blev
-
D e t mere
t a g e t ; d e t v a r e l l e r s ud-
s k u d t t i l senere.
nen
u d g a n g s p u n k t i e n d e l a f f o r i s l e t med w e e k e n d e n
- blev d e t
-
pcyke-soma-dimensio-
f r e m f e r t , a t d e t e r m u l i g t a t o p n i en s l a g s " r e n ' o p l e v e l s e
a f d e n n e p6 mange m 8 d e r : v i a s t o f f e r , v e d a t l o b e , e l s k e , n i r man p r e s s e s
o v e r b e l a s t e s o g h a n d l e r s i & i n d i s y g d o n a s v o s v . A l t semnen t i l s t a r d e , h v o r d e n p e r s o n l i g e v i r k s o m h e d s m i d d e l b a r e f o r m i d l i n g med d e t k o l l e k t i v t g r u p p e massige umiddelbart er
overlejret
med d e n i n d i v i d u e l l e a k t i v i t e t som r e -
l a t i v t oelvbeetemt i s i n egenbevagelse. Det e r t i l s t a n d e a f r o e e n t v i s e u ï o r i ,
- b e s t a e n d e a f t o &en&e 5 t i m e r t i l t e o r i on o m r s d e t , a f -
clapningsmveleer,
=
o g s t r e s s e r o p v e d v a r e n d e u d e n a t k u n n e w d s l i p p e d e n n e tilstand, n b r man
-
ningsaktive i deres formidling. s e l v e weekenden
men d a d e r o m v e n d t
b e s t e m t e f o m i d l i n g s f o r h o l d h e r i m e l l e m , d a k u n g r e b e t om d i s s e f o r m i d l i n g s -
h!cd
behever derfor l a n g t f r a a t f r -
-
sammenhange, e r d e t l i g e s . 5 v i g t i g t s a m e n / k o o p e r a t i v t
IBRDAGEI!.
det.
jeg v i l opfordre
ud f n i , a t d e n e n e s t e , d e r er k o m p e t e n t til a t v u r d e r e o p l e v e l s e r o g e r -
f a r i n g e r e r den e n k e l t e s e l v
D e t f e l g e n d e , son i s t o r e t r m k e r e n u d s k r i f t
- men
d e r v a r med, t i l s e l v a t f r e m s t i l l e o g o f f e n t l l g e s r e d e n ; o e d e t t e o g -
(aurn-)meditation,
m a s s a g e mv
-
s l a p h e l l e r ikke f r i a f
f y s i s k e som p s y k i s k e s m e r t e t i l s t a n d e oa, d e r d o m i n e r e r o v e r don b e v i d s t f o r m i d l e d e u d v i k l i n g a f v e s e n t l l g e p r a k t i o k e n a d s i g e l s e r . ?en p e r s o n l i g e v i r k -
o v e n s t i e n d e f a r e . OnrBdets mangeliulde d u e l i g e o p a r b e j d n i n g muliggjorde i k k e
somhed e r i d i s s e t i l s t a n d e r e l a t i v t s e l v s t s n d i g a j o r t O v e r f o r d e k o l l e k t i v e
en h i c t o r i s k - l o g i s k
arbejdsprocesser
f r e m s t i l l i n g n f d e ~ E s c n t l i g s t ei n d h o 1 d s m : n s i g e a c p e k -
-
h v i l k e t k s n v e r e i n t e n d e r e t af s u b j e k t e t s e l v , e l l e r
t e r i d e r e s u d v i k l i n g r m s s s l 6 i : ssmmenhaiig.
t v a n g e m . C s c i g t f r e m t v u n g e n t gennem m e n g e l S u l d e / b e g r a . n s e d e
livnd d e r d e r imod b l e v s w g t f o r m i d l e t v a r e i e n k en s l a $ s f o r e l e b i g t e o r e t i s k
g e l s e r , hvor f s l l e s u t i l s t w k k e l i g h e d e r b l i v e r e t i n d i v i d u e l t anligzende.
for-beetemelsa dimensionen
(:en f a n o m e n o l o ~ i s kg e n s t a n d g i n d k r e d c n l n g ) a f s o m a - p s y k e -
ud
ekatstirende
- overvejende s p i r i t u e l
-
teori indplaceret
kollektive betin-
I d e n senere i n t e & r a t i o n / o v e ~ t n d e I s ea f s A d a n n e psyke-comn
d r a g e l s e r gennem u d v i k l i n g a f d r i p e r s o n l i g e v i r k s o m h e d s f o r o
sktivitetstll-
e r det nuligt.
. q a = a c % y > ( sZ u ~ ~ x ~ ha ppuna p l s u a n o l a =-*/o
80 o aslyys I
.aoznixnzls
a ~ y ~ u o s z a a - l h y l i ( aa~p ~ a lox y ~ h p n n je x j e ~ xT uapueuyq l a u w a l s a q ~ : o i m a = j J a n a
/30 za3u1laq -nsd
~ 8 y p y s u a zl a p p x o q z a j s a u y u l = s p a u a x s y d b x e ! a ~ e I = o sl a p a a a x e I y
l a p maTTam a p y s u a p n e nap gd Bo ' a p r s aua uap pd aysylemos l a p Bo a x s
. = a l a l y n I % x e CaJpUe I ua2zosoro 3 e 13e.14 I & l a s S y s a u a p pd a z s h a a t i l e s l I a x o a uap 1 0 3 ~ a r r n m= a a x x r l a p ' p e ~ ao a p y aululai hylefiels
r
l y s JaTxynpn l a p ' a d d n l B ~ T l y a ~ l oBo x u o s l a d malTam
p l o q ~ o 3 ~ 8 u y ~ p y u r zl ao~j g q m o l d m b sl a ma a ~ e l a p J a l > ( ~ ~ ~ u o v , c B u y l x yanlppn
- u ~iiepgs ua p a h . l a 9 u ~ u s u a r Z a q a ~ e y a o c - l ~ a n p l l y p u al p u a l l a w s 'apuas.azd
il0 s p u a s s a J 3 s
apxoqpn W l x u n d p u e l s a B y s c ~ m n y l x a ~ 1 oapiialehcT?l x
-xodsladshyI
a 2 y I u o s z a d gaBa l y s a q p 3 s y n 3yssawapim;mes
s l a p Bo AI$
gd a p p q c e x s u a p
s l e 'm0 a I e + l a p J a
;l$y~juaxc8uy1yy~pn a z p u y ua ~ a j ~ a ~ h ag l oapaq8TIoocJad azaaeus ! l a p a n y l q l e pam a p u a o e x axspm ? a p m o n l a s ' a l e l b
-7yhpn Z y s s s m s p m j m e s u a q e mos
gd z a l a p
- F u y ~ x y n p n s p a q 8 I ~ u o s l aaxxx d lap
- z o ~ c S u T u p C a g ~ e a aq u o e p g s p a n - n p e PIS
$0
r
a I a p I T l Zuraqaspom
13
BUTT p~oq
Ba p u e l s j e
g B BTs a ~ s 3 z aS o anaTdo p y h ~ p o ya B T ~ a x s a u o a ml a p "ex p ~ o q = o ~ s B u ~ u p C a q = e a q
:
anT?xa!qns
aimalsaqpemmnzz ~ a y q x o d s aa~p a a u x l a q p a n
m>(J O J
-
~ a sq a l Z a ~ ~ a j
a -m
l e x s asxaonoaosag - + s p y s uaa . x s y x k s d sammaisaqqammalj l a ~ ~ a / Zxos ? q e u a c
-uIlaq -
z e s c a 9 u ~ t a qa4ys~awaddnrBny%>(a11oxa B y I = s c s u a p l o 3 u a p n 1
.aowad a 8 y p x s a u u a m u a p ~ o n q' l a u o T l e n l y c s h y l ap T apuammalsaq x r j ~ ~ a mas d s m a z j l a p i a r % x a p 'uoysuamyp/paqua
- c m s p u n j m e s mas
uap pomy ~,zmhl u a p J a Ja-[la
s o z a ~ a s r ~ a l x a r el axp
apuamma3saq ua uap - 1 y n ~ '8uyupblaq
-
! = a u a s a h aBxs
-
u a y s u a u y p =puamma>saq u l p
paqua
l a p a q u a uay
q isos a k z i p n e p uauoysuaoyp-emos-a$sd
u a y l x n q uaN ;>(o" l ~ a q r s n e ~pdu e l s l o j s y h ua y e p J a l a p 80 .apoTx
'/
a o u a p gd iaATT 103 p 3 I y n Bo l e q q e y s u a p y n I a ~ u a m y l a d s x aB y r l s a n Bo - s % u p Z e j -=a
B y ~ l s aje u o y l e r B a i u y aIeu-ioOuzir uap mos "2uyupn^laq apuay?;ar%pyh u a p
saueuimaJ2 SBJpapug a r n e s
I .pCs
B0 d o l x maITain B u i u l r ~ d s d ou.
r
-addo z e q u a l s a , , cuapam ' l x u n d p u e l s a i l a p l a % S = j = o x J a p u y s n l q
@em % a l z J 9 6 uem "eq
u a l s o I -uas;sn aaT1axsauuaoi l a p j s ~ a l x a r i s ea P T I a ~ ~ r l s p c9n0 ' p a q u a ria J a - 1rCs Bo d o q : p u s l e x 0 3 y s r l s y l o q y l a l l a - e;uoï-axbsd $ c ' a l j o s a p h z q $aa - l a s ~ a ? u y l a qPlsalsa;
laprin AT$>;* y s v a s u k p
p iiauaaa~pueq mas max; a p u l auxmy le p a h g s 9 0 a l l a p Bo L a r ~ a lanuia?zdqpain mos l a p ' p 1 o r l ~ o 3 s ~ . a - l a y 1 a x = I nl ~ a u o ~ l o . a a - 3 n y l ~ u a 1o lqT j r i a d s l i > c
pan l x a d s a
(auiayooodsd:)
a u a y xaycl:;
ua mos pue15sq atisyjeaDoyq
-pah nap ~ i u' ~ a p u y ~ s ~ op,ayu l a q axxy "op up
uari
l a p y alrn a p ï a h y l q
!la.za~?axur-ai(.,r ' l a i i c o q ~ i ? a q t i
C
i
D
6 *
3 3
.
,
<
1
.
M
>
Y)
C
d
I
D
*
3
:z??
L
m z m C w > - r ( U m s - u c m x * w * c m + o o . + * O
0
% C W
o + (Y
. L 2O 2d 23
D
a
%.
*
k
,
0
+
.
"
.0
*
u *
! C
*
4
a
*
X C
.d CO
w - xm * Y aC r1 m
a
-
Y:
d .
' U ,., ,
w
L a l d - 3
u
3
3 i
6
a
U
"
,
C
+
:
C
Z
l
a I
* T
o O
P
m
E ,
W
-
_li
k
M
a
x o R a k o m s m a o 4
C
O
ru a0 n3 - * s : , " a $
1 1 1 0 0
Z !+ ?+
m
2 2
3
- r (
m -
M 9 d + , -
,. . 5 s -
3
3
w
O
m
E0 0E -P
k
d
LO
C
- I C
P
+
-
O
E
m
s
O
0 P
2 3
* - n i
a
. C m '
'
*
a
C
z:9'
.:e
d
3 U W
'
l
s
,EL:
m i l
X
Y l a ) ' d * + M *
m s
* $ D W
o
a '
Y1
n B
C
i
..
r
#'.a k a a a
L
*
r n " ' t 2
C
* C
m
t.
"
O
s
o
d
I
d
C
3
w
&
M
1
m
w
U
C
h m t .
m
d
,
d m m 0 C 0
+
.m n
O
S
l x
Z "M "" *
Q
a
I
x
Y
'
"
i
E
m
m a , M P 3 3
s : .L: , .*
iY m , I , . * f i l : 0 O m * - * . o Q
a
I
U
"
'
- -..*EZO -
0
C
a
"
d 2 ' f0 -z C
-
..
W
C
E
o
O
r
"-
C
& S +
i
* & * E ' 5 3 r n d r n + + o ~ m x x m 0 11 3 3 1 ' d m L + LO
U
g , m'o W * k + W 3 4 a a , , t l 6 C W C
8ddanne k v a l l t e t r i o,: derc;
pl6cei.irig
-
h v i l k e t o ~ s be n l d e r foi. nndre(?)
det
b e s t e m e l s e r h e r ' i i - e r t y p i s k u d v l k l # ! t i n d e n f o i ' a i - r l i p e sami'undsnsosige sunmenhmnge o:
inLivid,
iler
i k k e h a r aiidet a t ihiste r r i d ,dets l r n k e r son p e r s o n l i g h e d ,
men som do6 ogs.3 m3 k r c n g e ' i s s e
p o s i t i o n e r : I'ra k l o a t r c i ( o g udad) d e t a s i a t i s k e klassesam-
n:
ste, f o r soiu y e r s o n l i y h e , l g e n e r e l t a t
kunne h!cvde s i g soni meririeokeligt i n d i v i d , f5
siii
menneskelice r e t
(1.ár-X).
fund til n u t i d e n i karismatiske p r i v a t s i t u a t i o n e r under statskapitalismen;
si^ udeiifor/orer i k r a f t
d e t e r rum, h v o r inoii e r s t i l l e t e l l e r h a r s t i l l e t
af magt e l l e r q u a m a i t b e s t r a b e l s e r . Og d e r e r d e r f o r a l mulig grund t i l a t v a r e v a r s o m med 3.3 mistanksom o v e r f o r d e r e s f u n k t i o n e l l e v z r d i f o r udvi-
d e t verensfylde -
i n d t i l noGen t a g e r s i g sammen o g u i l r l k l e r d e almene sum-
f u n d s m s c i g e b e s t e m m e l s e r for den k r o p s h i s t o r i s k e f y l o g e n e s e , d e r e r d e r e s
Af o r e n s t a e n d e kan t o t i n c k o n s t a t e r e s .
?or d e t f o r s t e a t h e a l i n g s y s t e m e r kan b r i n g e den menneskelige p e r s o n l i g h e d t a t t e r e pB s i g s e l v , men de kan a l d r i g n i d m ! iiverken i p r a k s i s e l l e r i teorien.
E t argument h e r f o r l i g g e r oga6 i m p l i c i t i h e a l i n e t e o r i e r
d e n f o r den s s k a l d t e "dybdepsykologi" a g s a
r e k o n s t r u k t i o n ~ e r u r ~ d l oo gg v i d e n s k a b e l i g e o P l e s t o k .
-
-
og in-
nPir d e r e s u d v i k l i n g s t a n k e g a n g /
m
S o r ï t & e l s e b r i n ~ c of r e m i l y s e t : a t f e r s t var t e v i d s t h e d s t i l a t a n d e n B l i v e r v i vcd en r e n e n e r g i m s s i g b e t r a g t n i n g ,
S&
kan d e t u m i d d e l b a r t s i g e s ,
u b e v i d s t , s$ n o g e t d y r i s k u b e v i d s t h e d , h e r e f t e r jeg-dannelsens
bevidsthed,
(: j e g - t r a n c e n d e n t b e v i d s t h e d ) i d e n s j o r d i s k e
a t en s t r u k t u r kan k o r n e i u b a l a n c e ; d e r kan komme energiophobiiinger nogen
og e n d e l i g h o j e r e b e v i d s t h e d
s t e d e r i n d e n f o r e n k e l t e s y s t e m e r , underskud a n d r e s t e d e r ; og som f e l g e h e r a f
m e n t a l e , s p i r i t u e l l e og kosmiske f o r m e r ( L 6 e h k r a ) , o g f o r d e n m u l i g e
kan d e r dannes e n e r g i i o r b l i i d e l s e r mellem systemer, d e r i f t d e n grundlpegen-
A n d e l i g e n i r v a n s k e form (7.chakra).
de egenart a f s t r u k t u r e n s selvudvikliiia e r a f ren s t e g n a t i v karakter.
r ~ ~ ~ k e l pl e&r se o n l i g i k k e kun e r en i n d r e i n d i v i d u e l u d v i k l i n g s f o r u d s e t n l i i g ,
g i kan h e r n e d viere
bun
f r a s o a l t e t og fordoblet
- hvilket
Ener-
funktionelt
e r h e r , a t d e n oen-
Fbrbigaet/udgwnset
men p r i m r t e t r e s u l t a t a f samiundcmssig-menneskelig u d v i k l i n g ( ~ e o n t j e v ) .
k a n f o r h i n d r e en s t r u k t u r i a t komme i l i g e v e g t r e s p e k t i v t u d v i k l e s i g ,
P e r a o n l i & h e d e n c d a n n e l s e e r a f samfundsmissig a r t , og d e r f o r Iran d e n i k k e
P r i n c i p p e t i h e a l i n g v i l d e r f o r kunne b e s k r i v e s som abning, i n t e g r e r i n g og
koneiperes/bestemmes a b s t r a k t i n d i v i d u a l - h i s t o r i s k ,
o p l e s n i n p a f de i k k e - f u n k t i o n e l l e
k r e t e arbejdsvirksomhedsfomer.
energisystemer/-felter,
s& e n e r g i e n i den
men kun ud f r a d e n s kon-
helhedsmssige struktur flyder f r i t .
For d e t a n d e t a t h e a l i n g - s y s t e m e r nok kan f a n g e r o r h o l d / k v a l i t e t e r
Nar d e r a r b e j d e s p& e t r e n t e n e r g i n u e s s i g t n i v e a u , s A v i l d e r i h e a l i n g s -
n e s k e t som p e r s o n , men d e t e r u s v e e i f i k t ( o ~ k m d e r t )beatemmende f o r h o l d ,
m a s s i g f o r s t a n d kunne h e n t e s l e g i t i n i s t i o n f o r s i n e o v e r v e j e l s e r i kvante-
som kuo u n d e r sarlige b e t i n g e l s e r kan t r a d e frem i r e n form
f y s i k k e n . T i l den o b j e k t i v i s m e , d e r h e r igennem kommer t i l s y n e , kan man
uiider s u s p e n s i o n a f d e t i n d h o l d s m s s i p t v ~ s e n t l i ~ oE. t argument h e r f o r f i n -
t i l f s j e , a t k v a n t e f y s i k k e n s e l v h a v n e r i e n sub.iektiuicme, det forbigas a t t a g e udgangspunkt i e n bestemmelse a f d e n s e r l i g e f o m f o r m a t e r i e den
e t t i l og med d e t 6. e h a k r a e r d e t m u l i g t a t g& t e l n i s k til vlerks o m k r i n g
-
k v a l i t a t i v e e g e n a r t - man har ned a t g o r e . Ilar d e t i d e t t e t i l l e l d e d r e j e r s i g om mennesket som c a m f w d s m e s s i g t = s e n ,
-
og r e p r o d u k t i o n e n
- denne
a r d e t mrriiieskelige
sam-
d e s e n d v i d e r e i n d e n f o r d e n healingsrmessige/spi~ituelle p l a t f o r m s e l v : nemlig
-
k a n man kun s t i l l e s i g Aben. E n k e l t nok!
endelige i n t e g r a t i o n m e d h f helheden s e l v i n d i v i d u e l t
-
Por d e t t e
-
-
denne
e r Jo netop
a f p e r s o n l i g h e d e n , hvor a l t e h i k i s i g s e l v h ~ r e rop, d a d e t h e r v s s e n t e r m e l e t mere og a n i l e t end " r e n b e v i d s t h e d " ,
p e r s o n l i g r s r e n ï ~ a i u m e n h n g . A t denne c t n i k t u r s& s e l v h i s t o r i s k senere e r kommet i u b a l a n c e , e r b l e v e t s p l i t t e t o8 f o r d o b l e t i hoved og rav s p i l l e r i n g e n nfgrirer.de r o l l e f o r a r g u m e n t a t i o n e n , men k m v e r dog e t den s e l v f o l g e s i s i n s a u i i u n d s h i s t o r i e . D e t t e s k a l i k k e a e r e s h e r - men k o n s t a t e r e s s k a l den
-
s l a e n d e l i g h e d mcllem samtl5i;e hen1iiii:systemsr ol: d e snmfurid;~rnsoige .;truk. t u r e r , h v o r c e n t r a l i s m e n e r o v e r r e ~ i o i i n l med d e c e n t r a l t s e l v s t y r e : d e t .er \ s s m f u n d s h l s t o r i c n f o r d o b l e t i e n v e r d c n z i s t a t o v e r e t verdenssamfund u d e r f r e m f o r s e l v f o r v a l t n i n g gennem dc iorcneue p r o d u c e n t e r s v e r d e n s h i s t o r l e .
helhedsvaren
l i g s t e r udviklingsforhold a f arbejdsvlrkaomhcd, d e r e r lagos. D e t t e niveau
fund uden a t o p e r e r e med b e v i d s t f o r m i d l e t p r a k s i s i n d e n f o r e n kollekt1.r-
irea-
l i n g s y s t e m e r s r a t i o n e l l e k e r n e e r d e r i o r , a t de a r b e j d e r med mennesket som generelt i ï d i r i d fremfor med d c t f n l t i ~ kforefuiidne p r b ~ a t i n d i v i d ,
-
o g do kun
t r a n c e n d e r i n g e f b e v i d s t h e d s t i l s t a n d e , nen i f o r h o l d til d e t 7 . e h a k r a
c& e r d e t c e n t r a l e , a t man i k k e kan f o r s t A u d v i k l i n g e n a f d e t t e
k v a l i t a t i v e egenart af materie
-
v e d men-
som e n h e a l i n e s m s s s i g t i l e a n g
K e r t i l v i l a f s l e r e ; d o t e r s n a r e r e den " b e v i d s t e v ~ r e n " (Marx) i d e t s bet i n g e l s e r i i n d b u n d e t h e d , h v o r f o r den e n e s t e " t r a n e e n d e r i n g " h e r a f e r p r a k t i s k e u d v i k l i n g af k o l l e k t i v e rnodsatningsforhold.
En s a d a n u d v i k l i n e
b e h a v e r dog i k k e n m i l u e n d i ~ v i s a t vere a f almen s i m f u n d s m c s i g k a r a k t e r tivad d e r s e n e r e s k a l gbs i n d p& viduel-social
art.
-
-
inen ilen kan ( r o r ) b l i v e a f " p r i v a t " i l i d i -
1
- n i xon l a p <.+qp y v z o j ' l a n & i q a d s a a d a s s a l a l u y a q i a p ao < j e x a q u a p a i p n a i s p y n a q uap q s a o
mou
z a a m o s e a l ab" p a i r a n g s
- a q a n a ~ d o q y u e d ,,=ol,,
ua nupua
a o j m a l j - =sWBy1nm Fraq BueBpuy a s y n r p b ~ y sa ? s p r n a q uea 'a9umquaoimsssrr~ a 8 T ~ u o c ~ a d - a y a y a 1 ~ ao zy a a y ~ p y ru o z a T l s l a o j a p mos l a n g e a B y ~'uauoszad j e c a q s a m a q 80 s a q y z % auuap mos ' u o y i e y i r s s n y l a l T p n l y e uap
mo
qa8ou . r a ~ ~ o i x z o j
r r s m y ~ dSo %=-Sar y puy l a y y n x l anylq 8op l y n a 4 .Jag a u l z d s p n s a z a p , s q
i 8 U ~ P I Iu a u
' a i S ~ u i C a =?a-3sl,r
aBra 18 ps l a x x r n l a s s a ~ o x d i i 3 u ~ ~ a s i ~ s u o s x a ~
l a p I p ~ o q p u y s p a q B y ~ a x ~l ya n ,,xay8laua aupunq,, ap zsq a i s l o j l a p l a d ' a p q -u03 zaq
.(ipuanmo ayyy Bo - Tappyai/uav.yyuyai a ~ m a i s a qpai S u y l y y n
z a Buyi o& - a s ~ a l s a u a w [1~0 3 a y ~ a n pl a l a p 'n1aP uauoszad j e l a s ~ a B
-erpll%s?a?rnr%yeapamz-axyy BuaBlya a l s p T n a q uap geBo aap za ps 'aw -mesaIas g e s a ~ o 1 d c 8 u y ~ y y a p na y s i i y a z d u a p 55 h y l l a 9 a ni u a c l a h y P ~ a n oz p ~
-p"
s l a m a ~ q o l d )i y m i d l n ~ smos l y m d s 8 u e 2 p n l a a u y l x r n p n i o a r q o ~ d'dyssriuisprm~
-El o n q 'upp a u a l 8 Buyryyhpn B y ~ a n pu a u r e l a a p l a q l e a h y i y a l l o y l a p 8 0
paqoiosyzya a 3 y ~ u a s ~ auap d martam iapraqlo:spaqlaqlappyoi
' u o ~ a y s o d Bo u o r i e n l y s s h y ~a l I a - n i y e uap Jaurmalcaqpammaaj d s a z zaBuyiaq z a p 4 p ~ o q ~ o j c a u y u ~ a c paonmy $ y a l l o y a p 3 - l u y t y y h p n a y s y i x e l d u a p a l l a p xa p u e i s l o z V r ~ s n pr
Bo - ?aBou/uaBou - rBr1nfl J a g=
-aq
-
sa=oa % l p
-
* l e s %$s TTT auiuiox
u o n e n a y c uaBa u y s aammr % e %?P uati - 2 7 s l a p l a m paqBTp8is z a u o y l e n l r c a y s y j e ~ B o y q s n yapamnz-ayyy ~
rri
a~a8yrprq
a p p s a o p s l a m o y 1 y i z a q Bo l u a p 3 e pn c a u c a r a h uaBuy .rap a a l r a BTTXQP 'BylaBeqrq
p y l ~ saxyy l a uoy)an?ys ua3a uys aiuwnz % V
(aBy1 l a p u s l p ) l a p y p ~ o guaq q ~ a d r n y s a i i a p Bo
JB
zays uauoyie
W u y p u a d s ~ s' a s r a n
!h90
1sxs
-
~ a % i i y l p u auam
-
e8d uaoi - ! p a q i s p r n
u a 8 u y ~ x y n p n ~ y ar Y u s a ~ y r a l y u - l s y p or mos wozaq u a p
-6% l a z a s e a 3 o ~ d s ~ u y = a s y 1 ~ u o = i i' =ds l a p u T u a a o a p a l 8 r s % = o x s a z a p
-
n r a s Bys g 8 B u y l a s y r e u o s = a d & e lej y b l i p n ioos
-
w
.BuTl
ysld
ZOJ
ixal
aalapuruano
a p a r 8 y s a u s t s a l a p z a j rxaCqns r y ? n r a s B i s azeB r e pen za2uyusuauBaq ,alp
y puy a 2 a B y p l a p b Bys arpu-q j8
% e l o j z a h o 30 a d d o ~ s? s m o a ~ a ?l a ~ a -p l a s
a s ~ a 2 m ~ a ~ y l a 1op ny
Burlasylsuowad za
z o M a p Bo . @ y ~ n o c a d s aaaWuar ayyy B u y ~ y y a p n1-p AlaS ' a u r ~ a s y r r q o r n y 8 ~ e u e uap l a l a p
IaqxlBoTsBuyu
s l a p l y ? a s ~ a m m a i a a q - / ~ i i r ~ x r ~ p ~ ~ ~a pt o q ao~oBdo m roap
-
J8
, , x s i y b s d , , u a i u a :2~1noi leqlappymn l a l r i z a q B u e B ~ y 1x s y u y a i " a l
-yynpn e a a a p x a j x a n o q x a f q n s [r? B i s a ~ o a% a i a y r n m z a n y l q esBo g s l a p p a h
-2ohq ' p u a l s z o j a p u a q y l B l a q j a T a i s p y n a q s a l e 8 uey uam ' a l s p r n a q - a y x y
- q n s l y % Bys azaB l e ~ o la8uyusuaxBaq j
; a a p b z o j l a h a pn a l p u e q -+e 'uio a l s i
J a Lap Lpnq
."y
- ~ a B o y i a q a p y a o s ap
- a 1 d a - d o l ~ 'uoyielypaoi la8essem pam s a p r a q ~ e ( 9 u s B ~ yBl r c c s m c 8 u y ~ e a qua e l J
-
-
uoyrenr3om h y ? y n p o ~ d~ a s s a a a r d s W u ~ ~ a s y 1 ~ ~ l0 as ~p au d e 3 s l o j 8Tr
B u y u r s a ~ a q ~ a h
apualsuaBspaqmocyzyh s l a p mo qa=B l y s a a q e l u a p a q B y ~ u o s z a dijii ' i y i m d p u e ? e
Bop
GiJpTATpul
= a % a = - a i u a i a d m o y a p u a ~ s B B y ~ u o s l asda s s y p Pam 8 r s a l a a r j T i u a p y 18 z a x y l u
-
l a s %auploLaAo Ja a p mos ' ~ a u o y l e l a l a r l a u o s ~ a d ~ a i usya u u a p
Bo s a ~ o ~ d s u o y % > u a d o oa y3 r ~ s ~ r i s p u n ~ ouap e s mamaay l o l a i s a q a o i a u p z a l a p u n
l a q q y u x a i - amme= x a a a s y ~ e u o ~
-
:au-# ua ya uaii
paq3ypp.r 111 apuo?suaB a o salpym L ~ a s c a ~ a q u y
aiauuafty
~ a a r n ~ a x a C q n s i 5 i=a Z P n I e iaxThl%xaCq"s TP-IOJ I O A ~ L ~ a ~ 6 a 3 0 a 1 pd
-o,a
-
=a aa .AJX
mos s a s q s 3 0 l o 3 J a p u e y a = - ~ a n e S d oa 8 y s
p ~ o q . r o jciapyhypuy T z a c c a o o ~ dahyiriraoy Bo a x l a u o y x
- e ~ m = p i m z m s~l ~a p
a q e y s l e =a ~ y ? = a qB u e 9 8 ~ r 8~y c c m c a u y ~ e a qua n u l a p mos l a n q s a a y r
l a p e p ' B a r i a B a 1 7 s ( z a i . s a ) aqy15 zamza;
a n r s x a u a z =ep
-aqisplhaq g d mos p u s 1 s u s 3 euapaqispynaq l a n g s od paqmosylamdo 1 y i uauna le
Vuyualido olautis9 ~ a s y a n o e a s ~ a B s h a q s d 0 1eyy h ,,ysylawos,, l a l ~ auoylelypam e y h
Pam s a r a p uey uap 'azpuTm paoi Buypuads ua a x x l ~ a d d y ~oeoi s
-W uaUOT?6tIlT9 i l a p azpurm paoi a x y r a a n a q pamrap Bo
mos ' ( a i u a i u a y a s o y b s d : )
J a arnrap =gu a x x l = = s y
-(Buanq a l p n y
- n i l e y d o apbzq l e 1 y l , , u a p a q a y ~ ~ r n r z gl,o, h q < , l p i s a B lpuahmo, ua l a i a a ) i j a u o y x n l y s u o r % e n % y s s a y Iu a 9 a u r s a m n J l e rro I Q m Bo Aely s a l l y i s i y ~ y l d -my
paoi ua8y a l e h s i s ~ r a?uha a p a t y y h p n { y s y = o i s y q s n y r pue1s=ox h y % e l y i u e n y y )
p n ) ~ a p z o a q 'aausquammss Bo z a o o y i e n 1 y c a p y gd x611 uaBam qsWo ep za Jan t a x a xou =op
-anp I .(*m
- x ~ y a ~ada y x ~ a y s z o jg e q a l e ~ a m o ~ % u rnauua8 ox o a z j Wyc JansJd uem l e 'uaznm pom u a 9 B A ~ pam
-y=? ooc a p y s u a p u e uap pd Bo ' p a q % ~ p g l= r i
- x a d j e u a a 1 1 r i s '+s pa* apys aua u r p gd : 8 u y = a e r ~ s u o s = a d j 880 a s r a ~ a B 8 y ~ u o s
a i y s s ~ c p c n j o l e sl y s l o j iyaCqns r y i h p s l y s l o % paqayIuocaad aBy1aysauuau
-=ad malTam X a p I o q z o j pam a p C a q ~ e / a l r X o p n ? B ~ s p r a a qpan s a ~ s amax doqau -+ex .ITaq ' s a ~ a r d a?puanmo uap 203 a p a ~ a s r j ~ ~ a d~ si r i sl e - .n=
.la-BaC l a p ' = a s s a ~ o = d i y a C q n ssapuy: l a g ; =-q
J a I p T m o Z l a p '3arxaCqns
r
=adX%saso=d a p l a J a S ~ a ~ a r d S 3 u T ~ a s ~ ~ e u o s ~ a ~
mauoaa caqyxB uay ayyy
-
cualcycxa Bypuaisa1ac
apoaaaxsysya a p ~ o 3 u a p o y
A I a s a l a 8 u a I axxy u e y U a p a q B r ~ u o s z a d .pun29 aay1uoszad ua9a u y s e1.T i p n y s -.r%
= a n a l ~ ~ P T A T P U zonq T
cm ;iorlxafqns
a y s y l o ~ o a p yuap yn l e i l p3mlail
- a ~ d 3- pn p a q I a q u a BI l e a n i l d So jayyTIq=ano s p I o q l e o I l e a ~ s z dBap Tya FB
' a i ~ p r s l a p =.B
y zaqyq Bay . n I a s Bys rno Bys a l a i u a a u o y Bo q y c q l a n o 17s
a d d y ~ s%s1 0 3 p a q a y p m uaa l a p = , T B a p r s uapua uap gd 'puy Bys asssd usm
sys apys aua uap gd :apuas
' a i u a % a % y * l l y n l o 1 ~ B s lt a a p a l a I I s l a p 'amuei/nsId -1p3
qd rrnalsaq la
-os,,
-r a p l e
'eij
arnioml
uapgc u3
uap j e m 0 6 T pugq
pn l a i a p uam ! ~ s qPam J a ayyr , , a r s y =
l a p %si a n o Bys a z p m rrey u4q ' , , l a p c o q z o d - s ~ o = - a ~ X = dT xT1qpux ? B i ~ u o s
XriiInr. a z i n '=o2 saplarizo l a p ' a z p u e pam u a u o y l m l r s T ayyr z a I I a q % a p T E A
a y u a t l a l y u o y uepyc ua uapn z03
j a nupua
ua T -a a p a I t T l s ya l o n q i u a n j s y yn nalpnm l a p ~ o q a j j v yz a l j 8
-
map 1 8 9 a r p @ ~ d I a h oq s y n y l q a d s ~ a dl a p 'paq
- 2 ~ 1 n m a p u a q y z 2 a ~ omos ~ paqzypuanp
ae uasuyIyyhpn E T x a j y a C q o s u o ~ i e u ~ ~mos s e ~=au=ayasoxXsd aIIanpTnTpu7 3 s a q a ~ q d oBo BuyupCaqzeaq s a s a p \
m auuny
l e m0 l a h e r y
1-
l a p :sys lauSai
- I = l a s l p a l q l a l n a d e r a l 1 T l n e z y a : l r I u o c l a d r a p u a l :tioppe a i e q ayxy uim
==a1 uoy i a e o u uopgs eazpue paoi x a ~ 203 ~ a a p c a q z e ? B laT1nu uayzahq i a p ze -1a
' a p s 31% Tyr ammay l e m o
A S Z ~a B r 1 u o s l a d
lap l a lap
-
uoszad uios d a 81s
n1as u w l e
-=od,, l a mos l a a a z q c a q i a T q m r a j l a t a p T Bo !merBard l a l a g 3 ,qa t I n y s I
'pzo 1-8 W 0 .spe~yp-
-Uoslab
z 0 2 amme= ~ y l y a ~ ~uao axq e y s i s mo Aeix .rojzap zapXlaq a l p o s pam *m
Buypcadsje ' p a q i s p y n a q - / a s ~ a ~ a ~ d o - d o ~lxu o y l n l y p a o ' a 8 e s s ~ m Pam a p f a q l e %V .(laladyauay i n q s $allyadsa.t a l n s u s s o 3 z o z i a q a i u a s 1 a S u ~ x a q30 laiyundsBue8pn le* 8s 'ntaaryrr a r l a p gd ayyy l a p r a l
-0-
- u q d ayayBo~ayked
- s p a q a y ~ u o a a a d l a p T lyondrau8Bpn pam l a s T a l a u a h 0 a1Bou uaszom I - z a q l n t s - u a p u s nap z 0 3 Bxosmo mauuaB " a u
-m=
mo p t o q a B n %.s a l l a p l a pzo a l p u s paR ' l a p
gie
ymSrpsr6
%O
'lo3 B u q
(marma8)r uaq auBa a u ~ s-$d
napup uap pohq 'uapuo uap , T B l e Bo s l a s e i m
auopus nap r;d z a p ~ o q a p u yuapus uap ' r a p pomr a B a l
- a d
%B
xa u a l s u n y l e PAP
8 0 - u o s z a d mos uacyo* coapue uap l a h r l q a d e = a d T uoTrxera%uT ea-p -rnosyzmdo p ~ n gm a m a a z a n e a a y u o r a s s i p p a m a p f e q z e u a p ~ - +aTaq
x
z y a a i o z =ep < ~ p mTxaAo p uaqs a l % l e
-
Bo
l a p penq
L ~ rp yl u x ~ s p ~ e . r p uuaqg r
-auoyrnpnaz
%B
-%"=ss o ) a a ~ s ~ m s p a q a i ~ u o sl a~pa dx ~ x u n a s a u e a p nl y s z a 3 e l z a p c a p l a q ~ e s p u n q -101 l a .za a l l a p Bo
mos auuap e8-q EJOJ~ATI
- d s auemTe
XzyInn z a ayyy a r l a p r o 'iaromaisaqpammazj
l a p 'Ziiiwlsa n ~ l x a 1 1 0 > (a patxynpnn uap
1x1
m
i p ~ z q sa u y c a 8 m =ex a c a s % l a q u a l a a q i s ' a =
ua.[jTSzeua azicamaq l e xa81;ea
AT1
:a%
ga ueo m o
auar8 lozlap l a p
-
SuTulaz auuap T
js uaSuycyynpn Bo
- p n - a p l a q ~ e - r e XaeypnsnyT a B ~ ~ r i o c ~ a d - ~ a y ~ ya8yrnm a t ~ o y2ozma.td
-
'Tvm
- uaplan-T
eala3npoJr
h ~ a rs a l x a C q n s le , , a s ~ a l $ a s a q i i a f l a , l, a 2 a ua apXlaq uay gsSo a a a q !aSrTanpn Ja l o 1 q
t,
ayxT ,,zexSz;iaua a u p m q , , 17% BuaB~yq 38 a s t a g u d o 17% %B8 0 pXu4 ' s ~ y q38 Bnrq xaaqua i s ' % ~ e I yp690 l a p zaa11q
AIas uem pua a z a ' d u a ~aJp
r
-
ua8raq ~ a 3 ~ < a ~~~ qx . r p a tqa q l a 6 y i y m d p u s % s a I I a n t y e s A y c raBa s p a q S ~ ~ u o s ~ a d aBy~aysauuamuap ~ a z a p u a d s n ea p l a p r a B r ~ a x a a u u a m"om
..
. ( ~ a p a q S ~ T n ma z p u e sany2
;=a
epua8Tlzaryaq*1as
QTA
a y x w l p y i p TTA BueBtyl B ~ s s m c B r i r ~ e auqa z uz .aBypuanpnu j ~ r l y a t q n s mos
ma13 a p a r i ~ T A aiilammar lo3irapuy a u a p a q a l ~ n r nj a a s T a i l i u p n uny 10rq -5Sxsde % h r % r n q n ii u a z %a 11% zanytq
S o Luammas Ja z a p I s r e
ue psm
a a y ~ z a s z o qu a p ) apCaqz8 apuaz
y c ~ r y a r dmauuaS zayuaix azpuT moe s z p k pan ~ a a y sa p i q l e l I a n l
- ammss l a p l p o s
-+aTTnm J a a4yT l a p l e l l a y % a t~a~p l a p u e l s z o x auuap
Bo Bue*% '8arpaq
a p u a g l s u a a o e r g pn
' a s ~ a B a a a q "Te y a q w S
Bo !.tal
l s p l k a q Bo T l e I g j
azpuy mos a z p b pam suazano samoloy uey l a p u e p z o i q ' l a h a Jacmal apa=aTI
axu.1 iaria 11%
%B m 0
S i s J a C a l p % e p m o c ' i n % y n . r l s a i m o s c a l a t s l l u a o uap
l a B u i c x r ~ p nz 0 3 d o % a u z a p ' z n x y r c l s apaIyTappn auuap 17% a 8 e q I r l a p J a s a d a p u a s s ~ d omos Bo ! s u a l s y c y a s a z a p zammalcaqpaomial3 l a 1 1 a p o
azpirr ua s a q s y s pamzaq z a p
Iaaurraq laIarA
-pnn mos z a p ' m l w z l c a S i ~ u o s i a d - % n r l y a ~ r o iiap y qd apaasXz,yise; a p z a y l l a
o a uj a l s , , p u e i s x o j a p u a g i s u a n o T a l l a p .ta gs ' u o ~ l e y ~ ~ ~ ~ e a y
- Zaaolaq
- yoeraiuaiia seneua
aupunq mas t k 1 a s BTS z a h o pn ~ s a o~ a l a z a u aaupimq ap ~ a B a dl a p u e t a p lod
SasUeTZeA ZaTta T d e r a l l t 8 l s a f 'asX1euaay
:1ayszo3 I T ~u apJaA
11a"OTlTpall l a p J ~ N )u a u o n e n l r c z a h o TO=%
y s r l x e r d ua poarzap l a p .xa r n T i y a t q o !ny1 TaSa l i s 111 % T % aaTB=aaa l a u u n y ieu . z a p a q a y ~ n ma z p n pao~2py.iys ~ o y r p r ~ y sn ~ a puvm uo l a l p 'puyzap
Bnrq ? a 2 6 Bo % u y s a y l m a o 2 a ~ a d i n o ypaui s s s a z a i u y j s h y z d u a l a 1 uaauquaoiiou<;
u a r r a y s z o j l a i n r r y a f q n s -raoioinx ~
101 Snxq sa1lo.I ~ y ?a y l o t T r :sp(haq amioy , , a % ~ a r . r d ,l ,a a a 21s apo1 i n
~
- n u pn 1p1n3
z a ~ r a / a o ZaBurlaq - p n a = a p ~ nl o a q ~ x a+gu l a
- @ a r ~ n m%B l a a t e i gd ammoy uey p u s 3 e r 0 3 % y s C m s p m 3 m e s I
penE ; 3 ~ 1 a q laBuy1ty%cmal6 a y a y l n a d a r a t l I e l s a a aiauua? = e l t e laBuyupXiaqToq
gd e a q 'kps u a a
l u a p n e uap s o q ' z o y a p n zgBazog
l a p l r q p I o d z a h o uaqg a l a h 18- :Bur% o-+ a2Ts u a 8 j TTA a l i a a *gBazo3 a m x
-nT t l > c s a y ~u a .zao.rnassal aBy1nm s u a p a q S T t o o s ~ a djs BuTlzalpn apuaJsAsIT1
- y s r d uap y l y u n d s z u e s p n 1 7 s a881 *s uauoTi8niTs T a B e q I r l l a p l a p Jah119 g s
I(la~aaypureiluoy-rnadeiai s a p a I q s l a
p e n . u o s z a d mos BTS a m l a a r x y a d s z a d moe lSTTnm l a unx SapatgS l a p i811
-y-
ayyx l a p 'ap 1 0 6 ysyBei? uam
-u- adrmpq -2sm
zohq - e n pua a z a p r n l a p u s san7B uey aqdT p u e l s l o g a y s s m c p a q i l T ~ u o s ~ aTd =ep
l2aC-rndezar zapy <,,poxq ~
- l n a d e i a r B y ~ u a n p o umos -Xsd xcydXr
-uax %o qeyszaq j a a s ~ a p ~ o q %11% s e ~Bo aWIsj m o s zeyyTuyal a p u a ~ a i s r r z dd e
iaqqnys
l o a a ~ ql a aeu uio . a u a ~ oq s 9 o s p a p i i e r s ~ l ia a i ? e i i p a o i 5'0 eysrioyK=
auq q ~ p i n a q i iaxpuyi; zaITa alarni ua a y s l a p l y n &q-Jrcspoai T !uaBuaquam
;B
-.es
a es80 ~ q ' i i e i i o r l u r i l j s T auionz r e r S r 1
~
f o r m a t i o n a f ydre som i n d r e a r t , d e r kan rummes, hvor d e n r e f l e k t e r e d e cessen.
For d e t a n d e t e r
d e r d e t a t s i p , a t dc f a l g e n d e n v e l s e r h a r
t i l formbl a t
a f l n s t o eno opmrrksomhed i d o t y d r e oR i d e t i n d r e , sbdan a t een s e l v som cn h e l h e d kan komne til orde. !.:en
pi
-
-
samrnenmng h e r imellem b e v i d s t b r u g e s , f x t i l a t a f g s r e h a s t i g h e d f o r ou e l s e r n e , hvad d e r s k a l s i g e s d g i k k e s i g e s , h v o r d e r s k a l ventes ud f r a , bivnil d c r s y n e s
o g d e t e r d e t v i g t i g t a t v e r e oprnrksom
mon v i l i f o r s t e omgang komme frem med s t r e s , n e r v e s i t e t o g n n s p ~ n d t -
avrrrt n t h a ' ko:it;ikt m e d , hvornbr d e r s k a l s t o p p e s , hvordan
d e r s k a l s t o p p e s mm.
hed. Og d e t t e s i m p e l t hen f o r d i ens v a n d t e made a t g r i b e v e r d e n pb i k k e u-
Her e f t e r f a n d t v i sammen i en e n e r g i c i r k e l .
m i d d e l b a r t d u e r o v e r f o r en raiane, d e r i k k e kendes. lier v i l d e r være e n
E n e r g i c i r k e l ; og krop-afspznding. h i n a den i h m e m e og V i s t i l l e r o s i en r u n d k r e d s medyvenstre h i n d f l a d e op o g h e j r e ned
spontan tendens til a t tolke/tyde
d e t t e , som n o g e t man
a n e s t f o r i k k e a t kunne s t y r e d e t v i l kunne t m d e frem
i s i g :og en
-
e l l e r man kan h f -
t e s i g ved a t rammen e r f o r k e r t . Det v i l h e r være v i g t i g t a t huske, e t d e t h a r med e n ny/snden ramme a t g e r e ; o g h e r kan man t a g e den t e n k e i n d o g e p s r ge:
hvad
det, -
e r d e t e g e n t l i g j e g s p n d e r o p o v e r i denne eammenbleng, og
e r d e t n s d v e n d i ~ t , a t d e t f y l d e s A meget. S i m p e l t hen a t t a g e t i d til
d e t , t a g e s i g e t i d l og h v i s d e t s t a d i g f y l d e r , s i mb man melde u d - a d - t i l ; hvis n e j er nogle overfladespndinger oplast.
de i betydningen t a g e imod ude- o g i n d e f r a , og d i n grounding
-
&' i n d e -
som u d e f r a ) .
Find
den s t i l l i n g h v o r du s t i r f a s t qg h a r k o n t a k t med d i g i d e t
f y s i s k e (benene l i d t e p r e d t e , f e d d e r n e
l i d t udad, k m e n e l i d t b i j e -
d e o g u n d e r l i v e t s k u p p e t frem). Du kan e v t v i p p e l i d t f r e m o g t i l b s g e f a r a t finde din s t i l l i n g
-
d e n h a r med h a r a - c h a k r a t a t gmre.
Send d i n apmrksomhed ud, vrek f r a d i g s e l v . S e i -et
En r y s t e a v e l s e til a t s t a r t e med.
- ud
f r a a t v i t a g e r mod e n e r g i f r a v e n s t r e og g i ' r e n e r g i med h e j r e ( d e t t e b&-
en e t o l ,
...,., der
e r ogsA l y d e , l y d e n f r a en b i l ,
-
... .
der er e t billede.
Tag n u k o n t a k t
t i l d e a n d r e h e r i giuppen; se, nuerk, t a g den k o n t a k t d u kan f i n d e ud a f
Rysteavelse.
med h v e r a f d e a n d r e ; o g n a r d u h a r g j o r t d e t t e , l u k d i n e s j n e R y s t f a r s t den v e n s t r e hAnd l i d t ; t a g h e r e f t e r underarmen med, s& o v e r a r men; h e l e a r m e n j d e m e s t d e n anden hind,...
..;
begge arme s a m t i d i g , t a g o-
v e r k r o p p e n med; h o v e d e t s t i l l e f r a s i d e til s i d e ; n e t med, l i r e t med og&;
o g t i l den anden fod,....;
sa
-
o g s e med
lukkede s j n e r u n d t i c i r k l e n ; t a g d i g d i n kontakt igen. lwrk n u a t du s t A r
den ene f o d , underbe-
i denne c i r k e l , m r k de luender d u h o l d e r i hinden.
stAr h e r pA g u l v e t
h e l e underkroppen, he-
-
Uerk d i n g r u n d
-
a t du
m r k d i n l u f t , d e t o v e r dig.
Send n u d i n opouerksomhed t i l d i n i s s e , s l a p a f i i s s e n ; v i d e r e til d i n pan-
l e kroppen, l a d den f & l o v a t r e a g e r e ud.
d e , m r k om du s p s d e r , p r m a t s l a p p e a f ; v i d e r e til =sen,
k b e n , tungen,
h a l s e n ; h e l e h o v e d e t , nuerk d i t hoved; v i d e r e til d i n e s k u l d r e , s i d d e r d e R y s t e s v e l s e n t a g e r i k k e n s d v e n d i g v i s ens v e j r t w k n i n g med. D e r f o r t r e s v e l s e r ( f r a Tureby-gymnastik).
sma
t r u k k e t op e l l e r e r d e f a l d e t ned, s l a p a f i dem; opnuerksomhed p i armene,
Find e n s t i l l i n g med f e d d e r n e , som du s t a r
v e n s t r e arm, h e j r e arm; m r k d i t b r y s t , d i n mave, h e l e f o r s i d e n a f o v e r k r o p -
g o d t i.
pen; m r k d i n r y g , l s n d e n , h e l e ryggen; h e l e d i n o v e r k r o p ; mærk d i t u n d e r -
1: s e m e l hænderne, o g pA i n d a n d i n g f e r e r du dem o p o v e r h o v e d e t ; p i udan-
l i v , hvordan h a r d e t d e t ; m r k d i n e 1 R r
d i n g blenderne ned i h v i l e s t i l l i n g ; h e r e f t e r en v e j r t w k n i n g , og f o r f r a i-
begynder a t r y s t e , s&r y s t medj v i d e r e t i l d i n e u n d e r b e n , d i n e f a d d e r , d e n
gen. Den g e r e a e t p a r gange.
v e n s t r e fod, d e n h a j r e fod1 merk d i n e ben; mærk h e l e d i n k r o p
2: b n d e m e e n k e l t v i s op o v e r h o v e d e t pa i n d i n d i n g ; f i r e v i p bagud, h o l d
du star h e r pA g u l v e t sammen med a n d r e .
v e j r e t ; p i u d i n d i n g hænderne h e l t ned til g u l v e t ; o g o p i r e t s t i l l i n g p& i n d a n d i n g ; e n v e j r t m k n i n g , og f o r f r a .
3: samme1 hænderne
-
o g f e r dem pa i n d a n d i n g o p o v e r h o v e d e t ; p i u d i n d i n g
b l i v s t a e n d e med lulrkede mjne. ud-
Det g a l d e r f o r de ovenstAende s v e l s e r , s i v e l som f o r a l l e , d e r g u i d e s , a t
-
-
og h v i s d e
-
og m r k a t
d e r s t a r p3 d e n anden s i d e a f d i g ( e t h i n d t r y k s e n d e s r u n d t begge v e j e ) . &!en
v e n s t r e r u n d t o g ned mod v e n s t r e f o d , f o r b i og s t o p mellem f a d d e r n e ; v i d e r e
d e n d e r guider s e l v udiorer svelserne
det er din styrke
N A r du m r k e r e t h a n d t r y k , s & t a g imod d e t , s l i p , og s e n d d e t v i d e r e til d e n .
Gsres e t p a r gange.
r u n d t p i i n d i n d i n g t i l op o v e r h o v e d e t ; f r a h q v e d e t ned i r e t s t i l l i n g a n d i n e j v e j r t m k n i n g . og f o r f r a . Den g o r e s e t p a r gange.
-
o g d e t t e med s t o t t e f r a n 1 den in-
C& n u s e l v d i n k m p igennem, f r a i s s e til f o d
o g f i n d d b t c l l e r de s t e d e r . som s a g a e e l l e r nu s i g e r d i g n o g e t . F i n d e t . o r d , b e g r e b , b i l l e d e e l l e r symbol f o r d e t . Tag d i g d i n t i d s i d s t s t i l l i n g t i l , hvordan du h a r d e t her-og-nu. "e,
- og tng
til
Vend t i l b a g e med Abne 83-
"Ar du e r p a r i t .
L I i r a l l e e r t i l b a g e en r u n d e , h v o r h v e r e n k e l t f o r t e l l e r d e t , d = h a r l y s t
t i l e l l e r brug f o r .
i.r-r".i
-61'
ni;i:;;:ic:~-dcr:oi>!.,trntionrn .:).;,l i k k e ,-,,::r~c::c~;!.r: i 4 e t t c
-
T o r oziT;ittcr!,lr:
? t 3111. 01-.i
!,'irir.
. . . ~ . : t r v : ( . ï o ~ ! : ; t i . i ? i i l i c ~mr. . de:
- a:le~.c,ic
siet :,t t:!,? "%a:itnkt" t i l rien r p . l c n ;)-n1 hsvc
,:tin
6
PICI'O.
;
l
i
<,.Il";
n i s k : zn:nsep.:j'koti:k)
i
d
t
t
":
t.,.
o; l
d t t i h e "Tysirsk" mni2at;e-kantakt
~. si;c:-!
d ~ r e ? ! ? .c>;st~ : vi!~l.::o~-kc,i,
j % r Y:~J;
run,.
I
: . i l
i
i 'IC,.
!
! i
i ",:J:
m..,
, e
,
,
,
,
:.,kkc:ie
-
::,.,l IP.!" 07. OL?,," .":,~,,3c,,;, :,,t> ::,,c, l,;'.,, :'orzi,iicr:. i;? loi-iu,; rmr,:it e t s e r iro;;:,:
me3 ecn, d c r e r h e l t udil a t s k i d e ( k l i -
o p f a t t e s i l n i n d c l i g v i s s o m en s o g e t proble;?tisl:
a f f w r e , :;om d e r b o l r t s k a l g53 udenom. livis d e r d e r inod gSs ind i d e t , s9 b e s k r i v e s t i l e a r g e n soni ~ r o u n d i n ~ ( taatg e k o n t a k t t i l
fadderne),
o& c l -
l e r s kun a r b e j d e med de u n d e r s p r o n d t e m u s k l e r i kroppen. D e t v i d e r e s k r i d t p3 u n d e r t r y k k e l s e n s v e j
-
nassage-arbejde
- o p f a t t e s i f o r l a n g e l s e h e r a f som en p r o f e s s i o n e l d m h e d . g j o r t s i g den e r f a r i n g , a t s k i s o f r e n e
-
med p c y k o t i a k e i:an h a r dog
h v i s en f y s i s k k o n t a k t t i l l a d e s -
Ssnda~en
s t a r t e d e lor gruppen ved k a f f e b o r d e t , h v o r de t e o r e t i s k e o v e n e j e l s e r om
synes h e l t udenfor mkkeviddc.
o a r A d e t b l e v t a g e t op i g e n .
A l t d e t t e e r r i e t i g t ! IZli d e t e r u n d e r den f o r u d c a t n i n g , a t h v i s man ar-
b e j d e r ud f r a en d l a ~ n o s t i s kindfaldsvinkel/platform, s i g v s k , h e l t v r k endda!
-
- ikke
-
massageperspektiv en groundine
-
og v i l
f o r e til en f r a v e n d i n g d e t f y s i s k s o g til e n modsvarende psykan 58 g o d t s t y r k e den e n d e n a f
-
f o r en t i d ; men d e t s t o r e
o e e r u n d l c g g e n d e a r b e j d e ned a t g r i b e r e s c o u r c e c t n i k t u r e r n e ( d e r l i e c e r uden f o r j e g - e t )
f o r b i g 5 c endnu e n gang. D e t k a n sa g o d t v a r e , a t den d e r e r
ude a t s k i d e h a r brug f a r d e t t e , o g h v i s d e t e r ud f r a e n f a l l e c k o n t n k t , e r d e r h e l l e r i k k e n o g e t problem.
cd
Sumnu: man s k a l i k k e " t r o " d e t e r n u l i g t
a t vsre n e u t r a l i s i n t i l g a n g , d e t e r t v e r t imod de s t a d i ~ et i l e u n g e , d c r i &ben b r u e ,
g i m a s s i g e b e t a g t n i n g e r fra-neden-af-og-op,
d e r kom f r e m .
En sAdan omvending e r g e n s t a n d s b u n d e t i n d e n f o r omrAdet: nok f i n d e r u d v i k l i n g kun a t e d
indefra g e n s t a n d e n
-
selv
f r e m t i d i g e muligheder og nedvendigheder
k i s k k o n t a k t mellem p a r t e r n e , hvorved k o n t a k t e n Ivinges i n d i en jeg-form. Denne j e g - r o m
s A en omvending a f t a n k e r n e f r a om l a r d a g e n , hvor d e t o v e r v e j e n d e var e n c r -
er i e t
den, d e r g i v e r massage, a r b e j d e r hermed.
o g en s a d a n g m u n d i n g , n a r man sr u d e a t s k i d e , kan l i g e s 2 g o d t
-
p& den
g e n e r e l t i h v e r t f a l d . Og d e t t e e l v e r s i g ud f r a , a t
d e t a t t a g e k o n t a k t til f a d d e r n e m k e r e t g r o u n d i n g f e l t , men de?.
agsA t y p i s k
h v o r gArdagens s l a p : d e t personllghedspsykologi~ke som udgangspunkt# a l t -
i n d t i l e n anden i n d f a l d s v i n k e l s i v e r i n d hos
e e n . E n d v i d e r e s k a l d e r h e l l e r i k k e a r b e j d e s med " g m n s e p s y k o t i s k e " b e s k r e v n e nAde
De b l e v s a g t v i d e r e f a r t ud f r a e t l i l l e oplæg, h v o r i n d f a l d s v i n k l e n v a r .
s& s k a l man h o l d e
m L udveksles t i l k a l l e i . t i v k o n t a k t qua f s l l e s k r a f t - hvad e n
d i a g n o s t i s k ind?aldivinkel ikke t i l l s d c r overhovedet.
pA b a s i s a f h i s t o r i e n f o r u d o g de
-
men den i n d r e u d v i k l i n g
e r dog
prirmert bundet t i l , hvordan d e t a k t u e l l e s æ t t e r s i g sammen, g r i b e s ; o g a k t u e l t madcs en g e n s t a n d a l t i d
udefre.
H e r t i l kommer s&ogsA
oner i s k t u e l l e "mader" u d e f r a o g i n d e f r a ogsA h a r en h i s t o r i e
sammen a l l e r e d e
-
-
som d i m e n s i -
a t de i n v o l v e r e d e g e n s t a n d e
ved a t v e r e d e l e a f samme h e l h e d .
PA d e t samfundsmæssige n i v e a u e r d e t t e a t modes
ppersonlighedapeyko-
l o g i s k e plan i n d e n f o r en k o l l e k t i v m l e s s i g sammenhang. V c r d c n s h i s t o r i s k e r d e t t e sAvcl d e t almene s a m f u n d s h i s t o r i s k e s t a n d p u n k t som p e r s p e k t i v
-
ak-
-
t u c l t e r d e t med s t a t s k a p i t a l i s m e n s s m f u n d s h i s t o r i c gennem klassekamp mellem k l a s s e k o l l e k t i r c r og k l a s s e p e r s o n l i g h e d e r som kamp mellem p e r s o n l i g
b r u g og u d n y t t e l s e a f e k s i s t e r e n d e y d r e som i n d r e b e g r e n s n i n g e r i egen p r i llar min h a r g i v e t massage e r d e t v i g t i c t f o r d e t f e r a t e , a t l a d e dcn un-
den
fa
tiet.
-
s i g s i n t i d t i l a t konne t i l b a g e .
?or d e t a n d e t c r d e t l i g e s 2 v i g -
a t man s e l v reflekterer s i t f o r l o b iccnnem og t a e e r s t i l l i n e t i l d e t
e l l e r s v i l den o f t e r f u l g e n d c s n a k p a r t e r n e imellem l e t b l i v e n o g e t "mu
d e r " , h v o r min 1i.rngcr i d e t
-
o g i hinanden
-
f o r d i d e r i k k e s k e r eii t i l -
baeevenden til d e t pcrsonliehed~psykologiike n i v e a u .
v a t t j e n e s t e gennem k o n k u r r e n c e , m a r g i n a l i s e r i n g , udgnensning o g u d s t a d n i n g som k l a s s e k o l l e k t i v h a n d l e s t r a t e g i
gennem f o r b u n d f æ l l e r i m e l l e m
om u d v i k l i n g a f k o l l e k t i v a r b e j d s v i r k s a m h e d . Gid d e t v a r s&, a t ovenstAende a l t e r n a t i v v a r e t s i m p e l t v a l g , e t s l a g e enten-eller.
Det e r d e t i k k e ; d e t e r t v e r t imod en p r o b l e m s t i l l i n g i n d e n f o r
en magtbestemt g l o b a l s t r u k t u r , h v i l k e t i s i g s e l v f o r d r c r c a t a k t i s k f o r -
h o l d e n s i g t i l 6ennemsætningcn a f l a n g s i g t e d e a l m e n t samfundsmessige i n t e r -
- begge
Mennesket e r i s k i n o f r e n i k l e m e n k r o p og 33.1
a n d e n med dynamisk k o n t a k t som u n d g 8 e l s e . Der m a n g l e r
som h y l s t r e f o r h i n -
xfor
e r den t r e d j e - og s i d s t e
=t.isted.
-
form; f o r d e t a t s e s i g s e l v u d e r r e , .om
v i d O v e r f o r aridre i n d i v i d e r , e r u u d h o l d e l i g i n d e n f o r j e g - e t a
Rum. -
Rum e r o v e r h o v e d e t d e n f o r s t e form i e n kommen t i l s i g s e l v . I denne f a r s t e f a r m e r psyko-sometisk k o n t a k t i s i t udgangspunkt i k k e mulig; mulig e r kun p s y k i s k k o n t a k t
abstraktion f r a sometisk
- og omvendt;
og da kun
p a r t i e l t . Det e r e n v e r e n r e k f r a den anden p a r t , h v o r d e t a t vere ved er a t v e r e Aben f o r en m i d t e , d e r i k k e e r s i g s e l v ; e n m i d t e d e r o v e r f o r d i g t i l s t a d i g h e d tommes, og m i s l a r e d e t ved a t s l e t t e s p o r e n e e f t e r s i g . P i d t e n v i l dog
- "Ar
l e d e s end f a r : irrationelt.
rum f a s t h o l d e s
-
v i s e s i g som n o g e t a d s k i l t , n o g e t a n d e r -
noget normalt/anormalt,
moralsk/amoralsk
og/ellcr rationelt/
S e l v e t f i n d e r f a k t i s k h e r form 'g-, nAr d e t t e msdes.
Premfor
a l e n e d y s f u n k t i o n c l l e e n e r g i a t n i k t u r e r , d e r a k t i v t s l e r e r med e n e r g i r e t n i n g med u r e t , t m d e r nu d e d i s f u n k t i o n e l l e f a s c i n a t i v e s t i u k t u r e r og - o b j e k t e r frem
xessourcer
-
medens p s y k o s e k e m e r n e f y l d e r s i g ud.
h o l d e l s e a f h e l h e d e r , h e l h e d 2 ved mennesket, i d e t d e t t e k a n s k a b e k e kan
- eller
skal
.el* o p l e v e r .
- a r b e j d e s med
I s i n t i d v a r d e t er. made a t o v e r l e v e p& ved a t "=re som den anden kunne
bruge - og man s e l v kunne bruge d e t p& k o r t s i g t ;
-
ren r e l d e n k l a p p e d e ,
og ingen y d r e o v e r g r i b e n d e s t r u k t u r u d v i k l e d e s i g om d e t , o g t r a k o s ber a r t e j e g - e r med. Ilej! V i l e r t e t v s r t imod a t m e s t r e o s h e r i n d e n f o r - h v o r agsA a n d e r l e d e s S o c i a l e s t r u k t u r e r udenfor f i k l i g e sA s t o r f a s c i n a t i v k r s f t so= de "%re s e l v i s k e a n d r e , d e r bAde v a r e c n og i k k e een s e l v . Psykos e k e r n e r - den f s e l l e s b r u d t h e d , maske endda f r a a n d e t s t e d o= a n d r e - b i n d e r dag ogsA ecn op. Sam u u d v i k l e t n o g e t k o l l e k t i v t a t o v e r v i n d e , og dermed k ~ o p c r a t i v ' k r a f t men ~ n e t o p ogs8 den k r a f t , d e r i k k e var, da man behovede den. Andre o v e r e 8 ecn, kunne maske i k k e g e r e n o g e t ; m8ske v a r d e r endda i k k e nogen og i n g e n s v i g t e d e . Men man b r e n d t e l i d t eammen; og man b l e v g j o r t "%P.
-.-m.
Ressoreer l i g g e r her kun ved en i n t e g r a t i o n af den s t r u k t u r , d e r f & r ecn
Xropsmaeeage er ved rumform o v e r h o v e d e t bundet t i l e n a k t i v e r i n g og f a s t -
a t d e t d e r o p l e v e s e r n o g e t man
Indi-
form.
nim
for,
Dette betyder ikke, a t der ik-
e n k e l t d e l e , men d e v i l være dynamisk tom-
t i l a t bnende sammen. Og d e t t e er en voksen op som p e r s o n , p e r s o n l i g h e d .
B i l l e l i g t e r d e t a t f y l d e s i t "tennebAnd"
ud, h v i l k e t i k k e e r a n d e t end
u d v i k l e t a f k l a r i n g mod e t f m l l e s hAndtag pA d e t f o r l a ~ t e : d e t " k r i m i n e l l e " , "tabuerede",
"uforst8clige"
-
Bom
v a r d h t , d e r i k k e duede dengang, og som
me i d e r e s i n d h o l d , i n d t i l d e r e s t i l g r u n d l i g g e n d e e n e r g i s y s t e m begynder a t
e j h e l l e r " b e g r e b e t d u e r i dag. Yen t i l f o r s k e l f r a dengang e r d e r mulighed
l e v e i s t i u k t u r e n . Mangler d e t t e l i v kan d e t b e t y d e e n f a a t f r y s n i n g a f s k i -
til pA n y a t t a g e dem b e v i d s t med i n d i d a g l i g d a g e n
a i f r e n i k l e m m e n , i d e t s u b j e k t e t e l l e r s i k k e v i l kunne rumme dem som d e l e af
t e r , h v o r de meder g e n s t a n d e , d e r h e n v i s e r . I n t e r e s s e a f k l a r i n g e r h e r kamp.
s i g ee1v. Hvad d e r kommer t i l s y n e ved rumformen e r n o p t a f e e n s e l v , hvor d e t b l i v e r
a t i o n e n k l a r , hvad h e n v i s e r de t i l f o r mig, hvad d r e j e r d e t s i g om
i n t e r e s s e n h e r i , d e r h a n b e t y d e e n udgang h e r a f .
kan j e g vokse s o c i a l t med d e t t e i n d i v i d u e l l e problem, hvordan k a n / s k a l hand-
o g d e t t e p& de punk-
Tunge og l e t t e e n e r g i e r m e l d e r e l g , m& vendes mod v e r d e n f o r e n g e r e n a i t u -
-
hvor
les!
Interesser. I n t e r e e s e r e r den anden form, og d i s s e e r g i v e t qua k o n t a k t med f a s c i n a t i o n s s t n i l t u r e r og - o b j e k t e r .
De v i l t m d e f r e m , overvældende og p a n i s k e ; og
d e v i l s t r a k s snge f o d f e s t e i den y d r e v e r d e n . D e r mA l e r e s p i n y , s e l v ; d e r m8 g&s beg
-
- intakt:
E t bagland k n e v e s , e t s o c i a l e f r i - r u m m i melde s i g
Nu er d e t d e personaliseringsprocesser, d e r g i k f o r u d h i n d e s t r u k t i o n , d e r kan t a l e igen. A t l y t t e b i l d e t e r = e t , a t s e , s e i v j n c n c , smage asv o s v n o g e t mere; og b e v i d s t b r i n g e n n o g e t t r e d j e c e n t r a l t . D e t e r p r a k t i s k apmsrksamhed pA en v e s e n t l i g b e t y d n i n g f o r nedvending
-
en b e t y d n i n g , d e r endnu
som k r a v f o r en i n d h a l d s m e s s i g b e a r b e j d e n d e t f o r h b s æ r l i g e i d i s t i n k t i o -
l k k e e r a f k l a r e t , men som i s i n a f k l a r i n g v i l b r i n g e k r o p og s j e l sammen i
n e m e moral/smarel,
d e r e s samfundsmæssige form: en l e v e n d e s a n s e l i g p e r s o n l i g h e d , d e r kan v i r k e
n o r m e l / a n o m a l og r a t i o n e l / i r r a t i o n e l .
Kropsmassage h e r gAr s e r l i g t i n d i f o r h o l d e t t i l og mellem k r o p s a k s e m e , i d e t deres egenbinding
-
det fascinative
-
l a s e r een s e l v t i l a t f o r d r e
n o g e t b e s t e m t a n d e t , som man s l d r l g har h a f t , eget
i
men o o m
h c l l a r i k k e e r ens
p e r s o n l i g Foratand. D e t a t udholde a t t e s i g s e l v u d e f r a v i l h e r
vere d b t , d e r kan s k a b e i n d i v i d u e l k o n t a k t . Men h e r t i l kneves ressourcer.
i g e n ogeA h e r , f r i s k r a s k . S e t u d e f r a . uden f o r psykosens " l e b e n " ,
e r d e t eksploEioner a f k r a f t , hvor
dog kun b e v i d s t opmerksomhcd p4 d i a s e t o g e n s t a n d e s u d v i k l e n d e f o r h o l d psykosens l i v og s t r u k t u r e n herom
-
-
rnuliggsr e t egne i n t e r e s s e r kan f i n d e
d e n m a n g l e n d e Samfundsmæssige form e t i n t e g r e r e s i g i. Det e r s t s p e r g e t i l , hvad psykosen f o r t e l l e r mig om min s o c i a l e ramme og om mig i denne, og h v o r s k a l begge hen f r c m t l d i g t . Det e r e n voksen i n d og ud a n t i - f a s e i o n e l t . p c r v e j e n f r e m , men d e r er ved a t b l i l i g t og k o l l e k t i v t . Det e r dog endnu
e
ve skabt
e for,
F o r e s t i l d l g n u e t l y s o v e r g r u p p e n ; e t l y s i vores f æ l l e s m i d t e . Hyg d e t
a t den kan f i n d e s .
e v t op s o m e n s o l ; o g mark h v o r d a n d u f A r e n e r g i f r s d e t .
Se energiens
Krapsrnessage r e d r e s s o u r c e f o r m e n e r ~ o p m æ r k s o n h e d . D e t e r opmærksomhed
s t r A l e r f r a l y s e t . f r a s o l e n , ud t i l d i g ; t i l d e e n d r e l g r u p p e n ; t i l os
pA s t e d e r a f e n e r g i u n d e r s k u d , O v e r s k u d , n o g e t f o r b i g A e t . n o g e t k l e m t , no-
a l l e pA een o g samme t i d .
g e t r a r l i g t . n o g e t k o l d t o g varmt osv o s v i a l t a f betydning. a f betydning
Prev nu a t r u m m e h e l c d i g d e r ; h e l c g r u p p e n h e r .
a l t ! Og a t rumme d e t i min b e t y d n i n g , f o r d e t d e r g a r e s .
Prsv nu
-
skridt for skridt
-
a t lese i n d i d e t ; f o r n e m h v a d d e t e r ; o g
p a r d i g f o r t r o l i g med, a t d e t e r
E t s k r i d t t i l b a g e h e r f r a ; f r a d e n n e fremmede v e r d e n , o g dog s &nærværende.
Ilw h e l h e d e n .
-,
d e r o p l e v e r det.
G i ' d e t d u o p l e v e r e t navn. e t b e g r e b , symbol e l l e r e t b i l l e d e ; n o g e t du
F r a S e l v e t s v e r d e n . Fra "tredje-persons-processerneee(~olzkamp).
k a n f a s t h o l d e d i n o p l e v e l s e med.
- 0 -
Og t i l b a g e til d e n m a s s a g e w e e k e n d , d e r med o v e n s t A e n d c mange t i l f s j e d e op-
N A r d u mærker e t h A n d t r y k , sA t a g imod d e t o g s l i p , o g g i v d e t r i d e r e til
vclscr og tanker s n a r t ikke l i g n e r s i g selv.
d e n . d e r s i d d e r pA d e n a n d e n s i d e s i d i g ; b l i v s i d d e n d e n e d l u k k e d e s j n e
V i m e d t e s i g e n pA g u l v e t i s t u e n , a t i l l c d e
09
( e t hAndtryk a e n d e s r u n d t begge v e j e ) .
i en r u n d k r e d e .
P s r s t e r , h v a d d e r e r f r a i gAr. O f t e s t h a r man " n o g e t " ,
n A r man h a r bcva-
P i n d nu d i t navn, b e g r e b , s y m b o l , b i l l e d e e l l e r hvad d e t v a r i g e n ; o g s æ t
g e t s i g pA o m r A d e t , men d e t e r ogeA d e n p e r s o n l i g g e r e n d e o g a f p e r s o n a l i s e -
r e n d e stemme, d e r t a l e r
- o g t i l c r pA
'
e t eanaeomrAde a f en a n d e n k a n a l en<
.
.
T i l d e n i r i r i l l i g e r u n d e h a v d e j e g s e l v e n i r r i t a t i o n pA m i g s e l v fre om g i k v i d e r e med " r y s t e a r e l s e " ( t e g n e a v e l s e r en anden)
-
A l l e f o r m u l e r e d e s i g . Og v i
og " v e j r t w k n i n g s a v e l s e r "
e f t e r en l i l l e m s n i s t i s k m e d i t a t i o n
-
bevidst
f o r a n d i g ; ud f o r a n d i g o g i n d i g r u p p e n s e n e r g i e r .
G i ' d e t n u i g e n d i n opmrkaomhed; g i ' d e t e n e r g 1
v a n l i g . Her e r ogsA e n g m p p c p r o c c s ved a t fA m l e .
l a r d a g e n . R a r t a t fA d e n f o r t a l t , f o r n i i d l e t .
d e t nu
( s e 9.19-20).
Her
.'
- hvis
i n g e n t i n g , f o r hvordan f.les
i n g e n t i n g ) d e r s k e r , o g f i n d ogsA o r d e t , bc-
g r e b e t e l l e r a n d e t f o r d e t nye, d e r e r v o k s e t frem. B l i v s i d d e n d e l i d t i
;';
denne proces, d e r foregar.
til f r e m s t i l l i n g a f e t p e r s o n l i g t l i v s u d k s s t ,
som d e r d i r e k t e k a n a r b e j d e s v i d e r e med i m a s s a g e s e s s i o n e n
o g IBM h v a d d e r s k e r
/' i
som e n a f mange i n d f a l d s v i n k l e r
-
med d e t o g med d+g. B l i v sA l a n g e h e r i , a t d u m e r k e r h v a d (om d e t sA e r
d e t an-
I
Ved n u t i l b a g e t i l d i g s e l v , h & r h v o r d u a i d d e r med en f y s i s k k r o p , pA g u l v e t a a m c n med a n d r e , o g med l u f t e n o v e r d i g .
Gsr d i g b e r e d t t i l a t r e n d e t i l b s g e ; o g n a r d u e r d e t , sA Aben d i n e a j n e . Nogen d e r h a r l y s t til e t f o r t æ l l e om d e r e s o p l e v e l s e , h v o r d e r a r h e n n e .
En m a r r i s t i s k m e d i t a t i o n . Man s æ t t e r s i g i en c i r k e l med h i n a n d e n i h a n d e r n e , v e n e t r e hAndfh.de
op og
h p j r e n e d . Man f i n d e r en s t i l l i n g som d e r k a n s i d d e s i e t k v a r t e r til t y v e
-
m i n u t t e r ; e n Aben a f s l a p p e t o g h e v e g e l i g s t i l l i n g find eventuel e t samenA r u l l e t tæppe a t s i d d e ? - o g s k a l d u f l y t t e d i g u n d e r v e j s ( e n arm e l l e r e t ben sover) s A g a r d e t b e v i d s t ved a t g e r e d i n e b e r a g c l s e r bevidst.
L i g c s A nAr
d e r kommer t a n k e r : t a g dem i n d , g e r dem f a r d i g e og v e n d t i l b a g e h e r t i l .
D e r t a g e s e n -de,
h v o r d e , d e r h a r l y s t , f o r t æ l l e r . V i g t i g t er h e r e t
s t a t t e h i n a n d e n i e t fA e n sA k l a r f o r n e m m e l s e af. e g e n o p l e v e l e e . Afluttende e r h e r a t s i g e , a t d e t oplevede kan t a g e s d i r e k t e v i d e r e med i massagen.
Den d e r s k a l s t a r t e med e t g i ' m a s s a g e k a n b e v i d s t l æ g g e
s i t b i l l e d e r a k f o r en t i d , o g d e n d e r s k a l h a ' m a s s a g e k a n i s t a r t e n e f t e r opnerksomhcd pA A n d e d w t t e t t n e k k e s i t b i l l e d e i n d i g e n , l a d e s i n k m p f y l -
P a r s t s e n d e s opmerkaomheden s t i l l e u d a d ; h a r o g s e ogsA d & t , d u h a r opmerkeomhcd
( d e n d e r g u i d e r k a n n a v n e d e f o r s k e l l i g e nærværende e a n s e g e n s t e n -
de).
Det d e r a k c r i ovenstAende m e d i t a t i o n e r
-
min o p l e r c l s e
-
a t man f A r v i a
g r u p p e k r a f t e n n o g l e m e r e e l l e r m i n d r e u b e v i d s t e t i n g frem i mere r e n f o r m ,
S e ogeA d e a n d r e i d i n g r u p p e ; t a g den k o n t a k t , d e r k i n være, o g d e n d u k s n \
rumme.
Og med l u k k e d e n j n c l a d e r d u d i n opmærksomhed f a l d e i n d i d i g . S k r i d t f o r s k r i d t , u d e f r a , i n d o g n e d i d i g . Du l a d e r d i g a y n k e ; d y b e r e , d y b e r e . S i d l i d t og b e t r a g t dCt, d e r s k e r .
de op a f d e t .
end hvad d e r e l l e r s e r t i l f æ l d e t i m e d i t a t i v e e r c l s e r ,
i d e t d e n g i v e r een
s e l v een selv i h æ n d e r n e pA d e t omrAde, h v o r f æ l l e s h e d h e r s k e r
-
i modset-
n i n & t i l d e t t y p i s k e a t mAtte t a g e n o g c t mere e l l e r m i n d r e u b e g r u n d e t pA s i g . e l l e r a t s t i l l e s i g aben o v e r f o r e n "Abenbaring".
-
0
-
Det u l d e r e .
Vi gik videre
-
som en l e r d a g e n
-
t i l en massage-demonstration
som p r i m s r t
havde b a g s i d e n s i kroppen som g e n s t a n d . E n d v i d e r e b l e v d e r f o r m i d l e t n o g e t
om m u s k e l t o n u s / - t y p e r
i r o r h o l d t i l t r e t r a d i t i o n e r i n d e n f o r omradet: R e i c h '
h v o r a r b e j d e t med o v e r s p e n d t c trum ( : b i o e n e r g e t i s k e muskler
-
-
h a n d l e s t r e s og f o r s v a r
-
muskler
star
i cen-
a v e l s e r o g s 8 ) ; L i l l e n o r J o h n s e n s h v o r de u n d e r s p e n d t e
d e t ubevidste
-
T I D:
a t A r i f o c u s ; og L.Marchers a r b e j d e som e n kombi-
~CI:I:L
n a t i o n a f d i s s e t o ud f r a . a t begge i u s k a l t y p e r e r n s d v e n d i g e , m u l i g e og med
d e n normale "gennemtrengende"
-
m& d e r s p a r g e s
-
-
h v o r f o r d e r I k k e k a n tænkes
; !
.
l
.
! k
fra
12"~.
7
7
o
3 3- I d
il*;:e.
c r tiie,
%-irre o 6 ii:s>npprciin
i;:u;ik
k o r n ~ ~ ctr i l undertognode:
STED:
IV
r7
hoc ; l e r n i i l e s v i i d , s c t . J e r e e n c A l l e 4
, 1615
Y
01-22.25.23
hvad k r o p e t e r a p i e r n e dog
~ E D ~ , - ): Il i ~g c eGu n d e r l o g ,
.ji,
og den f r a v e n s t r e srm og i n d n e d - a f k r o p p e n og ud
som en l s b e n f*
a t v e r e a l e n e o g / e l l e r en gennemskAret r e p r o d u k t i o n a f e g e t k m . Symbolsk som ude t i l h e j r e
-7
H e r e f t e r s l u t t e d e v i samlet a f i en e t i l l e e n e r g i e i r k e l a l l e r e d e havde s t a r t e t d e r e a kamp n e d e pA V e s t e r b r o g a d e .
-
,:
Ct : , ., , .., .
Og d e t v a r n u m a s s a g e p a r r e n e s t u r . medens BZ-erne
i
F o n )#,gL: a t
-
k a n k a b e s hos Itatac e l -
og l a s t s i d d e n d e klnder.
opnb e t p e r c o n l i g t i n d b l i k i psyke-soma-forholdet
ud f r a en personlig-kollektiu/marxictisk
~ R O & R R & ,l a:r d a c
1301
Litteratur:
m
: demonstration a f kropsmassage-tilgange
-
med s s r l i g u s e t p& f o r s i d e n a f k r o p p e n
-
: f e l l e c aura-meditation 1445 15 15 - 1 5 4 5 : massage den en v e j
1715
- 1615 - 170° - 17"
1730
.. l g o o
1301
-
: f e l i e s aura-meditatior. : massage :
: ~ ~ ~ ~ b gue iei enr e sl l o a r b e j d e
:
- 15'" - 1545
:
bev=gelse cg meditation
deno 1:ra~srnns;ase
i~c;i;ncc t o :it o
15 l,,
den a n d e n v e j
opsamling og a f r u r i d i n g
134i: f r a i
1 j 4 5 - 143'
-
'
indfaldsvinkel.
1 3 4 5 : i n t r o t i l dagene; b e v e g e l s e I? m e d i t a t i o n
massage t o a t o
1615
Arnold,*: " U n t e r b k r u s s t e s und E n b e r u s s t e s i m Denken und Handel"", Pahl-Ru-
g e n s t e i n 85; Bertelsen,J:"Dybdep8yko1ogIii I-IV, Borgen 78-83; "Drsmme, chak r s s v m b o l e r o. m e d i t a t i o n " . Boraen 82: " E n e r a l oa b e v i d s t h e d " . B o r ~ e n8 4 :
~ r e i L r . 0 : " ~ . N . ~ c o n t j e v : virksomhed og p e r s o ~ l i g ~ e d ' ,s t e n c i l ' 8 3 ; Eorning. C :"Massagebogen", Borgen 74; Dychtwald,K:"Kropbevid~thed", Borgen 79; K.: "Massage e t t c n i p e u t i s k r e d s k a b " , Akademisk F o r l a g 86; Ey8enck.H.J.B
N1as.K.B.: " A ~ t r o l o g i e n e n r e v i s i o n i l y s e t a f moderne v i d e n s k a b " , Bogsn 8 3 ; Hsuj?,,W.P.: "Ideologie/Warenllsthetik/Massenkultur. Entwiirfe s u e i n e r The-
o r e t i s e h c n S y n t h a s c " , SH33/Argument V e r l a g 791 " P l u r a l e r Marxismus", Argument V e r l s g 85; Hem L.: " A r b e i d s n o t e r om dramme. MetodespargsmAl", S t e n c i l Arhue 821 H o l z k a "Grundlegung ~ d e r P a y c h o l o g i e " . Campus 8 3 ) Gordon,n.:
"Your H e a l i n g Hands", U n i t y P r e s s S a n t s C r u s J84 I[slle: " K o l l e k t i v e f o r f o r m e r , f o r t i d i g t , n u t i d i g t , f r e m t i d i g t " , Forum 1/87; Leontjev,A.N.: "TLLtigk e i t , B e w u s s t s e i n , P e r s L l n l i c h k e i t " , Yolk und Wissen V o l k s e i g e n e r V e r l a g 7 9 ;
Lumbyc,J&Cormsen,K.: " K r i t i s k P s y k o t e r a p i " , P a l u d a n s F o r l a g 7 5 ; " P s y k o t e r a p i , S m e r t e , E k s t a s e " , Borgen 7 7 ) M i l l e r R.D.: " P s y k i s k Massage", Borgen 791 :
Man K.: "Den Tyske I d e o l o g i " , Rhodos 7;; Rajneesh,B.S.: "HU-meditation og
orgasme", Borgen 75. I
-
1 3 4 5 - 14''
16
Hvad d e t h e l e
d r e j e r s i g om b l e v s a t i r e l i e r !
-
-
: * ,
d e r g & r f r a v e n s t r e f o d o p igennem kroppen o g ud a f h a j r e a f h a j r e fod. Her l i g g e r e n i n d i v i d - s t r e s
l a g e n og treppe. O l i e
l e r p& a p o t e k e t
som n e t o p s k j u l e r s i g d e r i .
t r e k k e - med i n d i m a s s a g e a r b e j d e t . Den e r den e n e r g i s t r a m ,
Losmiak
:
Og a l l i g e v e l k a n man h e l l e r i k k e a n d e t ! Denne m o d s e t n i n g l a d e r
E n d e l i g b l e v d e r ogsA f o r n i d l e t en s l a g s a e k u n d e r e n e r g i s t r s m , d e r kunne
--
l
Der koirncr i h r i f t l i g t o p l ~ a( t o r t ! ) on Secnbuens a r b e j d e s e n e r e .
-
k u n l a s e , nAr den m e n n e s k e l i g e k r o p i e i n h e l h e d ses ud f r a d e n s virksom-
arm,
I . , . , : ! , C,,
kun den k o n k r e t e n r b e j d e v i r k s o m h e d e r
vidsthedarnæssigt indenfor en bevidsthedsdiakurs,
hedsiorm,
;
"esked om du
kan d e t t e o g s 8 nere p e r s p e k t i v e t , h v o r igennem d e r a r b e j -
d e t ssmfundsmessigt tænkelige perspektiv. netop gsr!
:jcr
muskel som d e r e s p e r s p e k t i v i s k e b a l a n c e . Ken
d e s med d e t r e m u s k e l t o n u a ' ? Nix
I
-
o6 p o i u r i t e t s t e r a p i
ricd s ~ r l i gv ~ , - ~pil t bugsi
f ~ l l e sa u r a - m e d i t a t i o n
: oascnFe
ileii ene v e j
. lc,15 : r p ; l l c % a u ~ ~ ~ - m ~ d i t . m t i o n
- liuo - 17~' 173"- loo0 1,,15
: massage
1715
:
rlen a n d e n ve:
opsaniling, n f r u n d i n n ,
perspektivering
: liegnbuens ~ c n e r e l l ea r b e j d e
-
fortsat
-
referat fra Premtidsvarkstedet pA 7.Krit.Psyk.Seminar
OG-
tanker om og til diskussion af organiseringen fremover.
~ E D L 6F7~: en )
.
perspektiverende opsummering af Premtidsværkstedet o 1
-
2
- efter
indledning.
hvad kom frem p& Premtidsværkstedet.
-
fremtidsværkstedet: det permanente
fremtidsværksted
-
og tanker om videre frem;
Fabriksaftenen
3
-
Afrunding: hvor er vi p& vej hen? Hvor skal vi hen? Strukturel hegemoni!
gilag: brev til kontaktgruppen.
K&L~)ELCE :
til Kritisk Psykologisk Organiseringsmmde
rnw
O . U , I Q N 1488 , K L
15
i Studenterhuset, Kmbmagergade 52, l.sal
Vedlagte materiale danner udgangspunkt for m ~ d e t ;
og eneste punkt p& dagsordenen er, hvad modet skal
arbejde med, og hvordan det skal viderefmres
Eernille og Kalle
Fremtidsværkstedet Kritisk psykologisk seminar 25 - 26 - 27 september. Kære deltager.
På et par sider har vi, i stikord,forsagt at samle fremtidsværkstedet op.
Modsat de tidligere krit. psyk. seminarer åbnede fremtidsværkstedet mulig-
heden for at arbejde videre med de tanker og projekter, som kommer frem i
lvbet af en arbejdsweekend.
Vi håber at stikordene kan stvtte dig/jer i det videre arbejde med de på-
begyndte projekter.
Fremtidsværkstedets styrke er, at det adskiller kritik, fantasi og realitets-
orientering. De fleste af os er mestre i at være kritiske og realistiske i
et omfang, der kan være dræbende for fantasien, eller som censurerer fanta-
sien bort, inden den kommer til orde.
Meningen med de tre dage, vi havde sammen, var at give fantasien plads.
Men realiteten kræver også sit. Virkeliggarelsen af det utopiske er den store
udfordring, især når man må indse at det kun kan ske i en proces, at man be-
væger sig i et eksperimenterende område, der gar op med omgivelsernes normer,
holdninger og maske også med ens egne grænser.
Detnye og eksperimenterende bliver ikke altid en su'cces i begyndelsen, måske
når man heller ikke præcist det forst definerede mål - men nok
en succes i den forstand at man altid vil kunne lære af det, og nogle gange
forandre.
Fremtidsværkstedet har - for at kunne fungere godt - brug for at blive taget
alvorligt, for at ideerne kan bringes ud i livet, og at man ikke opgiver
håbet ved at made forhindringer.
Det
krzves nok også, at man er vedholdende og tålmodig i arbejdet på
at nå de mål man har sat sig og at man tænker langsigtet og i starre perspek-
tiver
Held og lykke med projekterne
Hilsen den "gamle" forberedelsesgruppe.
-
~anglendekritik som udvikling (5), kontakt t11 virkeligheden (5); - konfliktskyhed og kravlashed (5), er vi selv vores egen klods om benet (egoisme) ( Z ) , gi'r krrb p2 visioner eller undlader
Da vi skulle i gang med selve Fremtidsvarkstedet havde vi allerede nogle
"kritikgensthnde og glade srn&dremoe", der var samlet op fra de tidligere
a t formulere dem (Z), focusering p& materielle behov/andre (2). magiske forventainger til psykologstanden (2); - mangel p& Ban;menhsng mellem KP-teori og egen praksis, p& opgsr med det hlerarkiske, p& solidarisk kritik/selvkritik, p9 duelig klassenanlyse
oplreg p& seminaret. Disse "kritikgenstande og glade cmadr~mme"bestod af:
- politisk ~tilstand/re~lgnation,manglende formulering af
-
f ~ l l e skrav, mal og perspektiver sympatirelationer: hvor bliver det politiske perspektiv af?
(ingen?), p& duelig kmnsanalyse;
politisk tilslsring (uafklarede tilharsforhold) vi mangler perspektiv p& den "gode" psykologiuddannelse (fagkritik?) hvor er vicioneme for et bedre liv - i ftellecskab om endring af opsplitningen af det politiske og det "private" liv?
Det var ikke "glade sm&dr~mme", som ovenetaende domineres af. Men stemningen var god, og vi gik i gang med Krltlkfasen i hver af de to storgnipper, som vi 1
I
mennesker, forfinelse af det private, personligg0relse af falles forhindringer, angst og bluf og spil for gellerlet (angst for at
havde delt os op i.
* e
vise sin usikkerhed), hieger for meget om det kendte og eksperimenterer for lidt; - for lidt brug af hinanden, for mange umulige
tikgenstanden fik i den efterfalgende afstemning).
- manglende
B:
tvmrfaglighed (6);
valg, for mange trrcedrenge/machomiend, for lidt garen op med dog-
- ingen interesser i frelles ar-
matik og ideologi.
bejde (5); - manglende koordinering (4), formulering/formidling/ - minus person- fremtid ( 3 ) , livsstil og politisk tilhsrsforhold (j), studenterperspektiv/perconlig mening (6) m ilja (2); - isolation og indbyrdes splittelse ( Z ) , dwbende undervicningsformer (2); - minus fellesckaber/kollektiver (l), udviklingsrettet job (l), muligheder for handling efter teori (l),
Man-lesning (1); - ingen kritik af l~narbejdet (l), offensiv mobilisering (l); - utilfredshed og usikkerhed (l); - manglende kritik af kritik, studerende/lsrer-forhold, fmlelser p& studiet;
Krltlkfasen blev afrundet gennem samling af kritikgenstandene i kritiktcrna-
kredse, hvilket var forsag p& at samle de kritikgenstande, som der havde
veret mest focus p&, op gennem nogle mere almene kategorier. Habet var her og&, :
papirhirvsopgaver, professionalisme, kedelige fysiske rammer, bange for at sige sin mening, svært tilgengelige opgaver/litteratur, arbejdslsshed, for mange barrierer; minus muligheder for psykologiens udvikling. vedvarende arbejdsgrupper, kendskab til hinan-
-
den, respekt fni lærerne, sjov, studiedisciplin, bekendelse; darlige leve-, studie- og boligvilk&r; - politisk udnyttelse og desillusion, kommer for sent, ml1 som begmnsning fysisk og psykisk, 'opsplittet livspraksis.
-
opsplitning og isolation (Il);
-
et bedre liv // (dvc i modset-
ning til) lanarbejde og fritid ( l ) ;- skeve former og strukturer, og hvor bliver fantasien af j ) livsfylde og mer' kvindelighed (5);
at de mindre fremtredende kritikgenstande ville vere indeholdt heri.
Kritiktemakredse gruppe A(to stk):
1
-
Gruppe B:
hvordan kommer man ud over sin
sammenhenge, for lidt focus p&, hvordan vi repmducerer det hierrarkiske udenfor og i o s ; - at betragte os selv som andenrangs-
I ~ K : KRITIKFASEN: (tallene i parantes refererer til det antal stemmer, som kriGru
-
egen nrece, hvad skal man med sin hjerne, hvad skal man med sit liv (selvmord"), splittelse i egen gruppe, politisk inaktivitet, fagchauvinisme, misbrug af rusnidler, kritisk psykologisk forum for 6 m v e r t , oget epsplitning livet igennem; - for fa alternative
- manglende koordinering/thsyileladende manglende interesse l frellesskabet:. - manglende koordinering indenfor de eksisterende psyk.akt1viteter; ny studiepaln/uddannelcesprogram; - hvordan sikrer vi udviklingen af
a
~
l
-
studen kritiske psykologi i og p& tvars af uddannelsesprogrammet; derende o g frtrdige psykologer; - p& tviers af studier/fag; - mellem fagrAd/bogskab/dreber/ctudienevn/indput;
b -passivitet, polarisering mellem studerende // generelt blandt studerenstudentermilj~// blandt kritiske psyk og ferdige; - splittede de; interesser // manglende analyse og handleperspektiver af/for passiviteten; - manglende stillingtagen, overblik, prioritering // for lidt brok over studiet; - minus sammenhang i uddannelsesforlabet // for lidt klager over eksamen (tid, overskud, energi, interesser?)
-
*aJ%Japrm
-
-asu=%aqn-
!qy1~1xilrdaaam
-
!~asCaLcpusTpn T y l ~ a p a q B y ~ n m i s Baap~
!puilrls Bo n o y s pen
ISU
l a p u e T gd snqayJwymasadm;ey
-
! p ~ a q p u y gd a s p p X ~ ~ p uuapn y & i ~ nilrd aBuad ~ a B s l p o mm o a y s y + y ~ y
- !uaBy map J ~ J X J Bo a W a l a T aTac x a l l a s u e a p u a l a p n l s ap - !La+
- y a C o ~ d aXu ~ a p a q 2 y ~ n m a uapaB g ~ - ! ~ e B u au i p n X T l 7 ~ ~ 2 8-
6 !11m
gd aLaxyiyeLd - 6 m z a ~ s B u y ~ a n ~ mas s n a c a z z a y c y s uamesqa T a u a r % r p e r %
- !zaBmq s q a a - ! u q ~ ~ l u a p n l-c !p@ J a s a d aBuem - !uayyyzqez - !apwBleBemqe)( pe JgB a l a u Bo aJaTd % s - !uaBuyusyNapun d e a s - ~ a B % æ ~ a l l a gd ~ ~ ay sl ~ a p k ~ d p uazam y apuaxapn%s - !elod a p a j aJaTd
- !ue~~aluapn%,s -
-
- u a l a ~ a s y ~ a ~ y ul eol y% y p u a h @ oBo
-
;lapuTdsax a l a q u o y l a p 8 ~ u6 a y u s l a n r l s e T l e l%Tp
-uaapsu ~a las - a p u a n y B a B y % s a ~ dl a p * a ~ ~ a y z a * s lma p By1 za aByLa~gml a p 'a8yT -Uks
l a p ' a l a q u a y l a p y %u?lyuazad 'uapaqsoTqgq JayJ-SJ0.J - q e q ~ n l a u BJJ
U~TSN%
!('az8dpam
Byzymole/~ado~%s
l a p TTA pehq) za8uylpum l o 6 l a n o paqsyn
-n Bo a s p h y 8 ~ a n o< p a q s e ~ q g q:MTT% ' a B u y ~ q u a 8 e p u a B ~ a m~ y penq n
-
~ a n ua e ~m < = j ~ o j ~ o ~Uq B ~ J B a l s j a l a p y n %a J O J
J a h a T l a n o "em
- lain"
.zadxanq
-
y
aha1
! ~ C ~ T T . J =armm pam h ? l q a ~ l a y a d o ; e y l a T oq l e
! a y p n l c $76 allæsnammss l e hTas 1lui a r a s
-
JOJ
paqByïnm
-
-
-
!Illo d e UaP
IN^ gd a s ~ a p ~ a z p n . y a ? s JXO Z~ paqBy~nm- : v a d d n ~ g
.. r
? a s ~ a c~u a y s e l u e j ~ y I ls L e a
1
. % o ~ e y pBo pTaqnammes ~ a z p u y q ~ oBo 3 apualapnls
! p a l s l a a gd laTmas
! a p C a q ~ e q s y 1 y T a d ~ a l u a p n l s T Pam aruazzT
. - 7 s pan ~ a y B a ~ ~c yoi ey a .. .
.addmBlols Jahy
d e .eTq s a z a i n p o z d a ~y 8 a ~ a a p y apuaysaaq 3 e punaB8eq gd l a - & l s d 0 ammaplw 'uapueuyq Jadmæyaq J a s s a l a l n y CaTTq apna8 - 8 s i ~ p u n r B pam za%,alyxonym
-aamJodoq a h y l q a ~ ~ oa y papuelq
-
-
-$a
.JaJnlWlC apal
.fl%SvzISv~NIIz
m o q 'aTnnw
A
uoy%eTosy
- 3 y ~ d s d o maTTaui l a m a T q o ~ d s B u y ~ p y m l oBo j ! z a q a ~ B a q s a T ~ æ ad p -ua~Buem 'aBuquammec a p o a ~ % u e' ( ~a d d m 8 mos Bo pyhypny mos ',,nyT a a r l % r l + e p J a 3 u a d m q , , Bo
~ a h g s )JamJajc.rnhmec Ba lazn++ynr%,s
,,PaqBTTx;ey Bo dmexasseTx,, apgq
-OST
T y l haTq , , J a J n l q n r l s Bo J a m o d a p u a ~ q r n p n - a ~ y / a p u a c - B a q , ,
',,~ammilr aXn
C Bwpuaro3
a p n a l l y ~ d s d oBo a p n a l a T
apXzq yn n q uepzanx 'ATT a l a ~ q u o yl a p y Buy~alnamBilrd
mo g . C ~ C L R ~ gd
Bo ! , , u a y l q a u a . r 1 0 6 m,,Bo
pam ammoy IpoB XSTlyej ammq a l c a l x q u y a .ammap
I
-Lad gd z a p n e z l s nem luapqXp i ayyy q 2 Bed a B y ~ p y s ~mal o ~
' , , B u ~ ~ p u a r o ldallaJ'Cgm sa'Cï=d l o d m,, l 0 3 m,,a p g q T y l h a m ,,paqs0~sBuynam,,mo
z
K
-D
, , u o y l e ~ a s yC- B u y u l y ~ d s d o , ,mo T
a
a d d m 8 y uam ' a l l a p
V
u e~y
-Tam o a l l e q a a ' B n y ~ p u e q saTTed .lod nuoj+eTd mos a ~ a 8 m i a y ~ r b q'lamaTq0.1d
,,qexssaTT=? 7 n y 1 apuaBnquammec ImalsaqATas l a , ,
haTq
aycymouoye ammas xd Jeq yh 'sapnyd
3% - a p n a ~ a p n l sa a a ~l e l a p
-~a%uapnls
duynp~oq
lzoCa
-
: h?Tla%uapnlc
ae B u y ~ a ~ n m onyiysad 3 ua ~ y l ' m o+puan -+Bas a c p a ~ y e m a l y ? l ? ~axTe q naTq u a s e d y ? l ? q i l n r s Ty6
l % y l % y ayqy ~ q y j y a d d m 3 - p ~ o q p u y s % e sammac l a p
-0apy
%o y y i d o p pam d o u a ~ m 8$py1 JO^ Bo
-
p u m o q ~ z m / a B u a l p a s 0 l aBuem J a s
! a s k p u e s u e y q l y p Bo a s X . ~ w a a c c e ~apua@uelq y
. % a y ~ a ~ er aBd =yde 8 0 dnTq
ua8am J a a . B p n a B y ~ n maBuem l a 3 J a p a n 0 l y 1 s a T T r l c Bo < l p i JOJ ~
-JOJ
Bo zaduapn a y s y y ~ e ~ a y ql a p
r
Bo aqCyqLwJaTq l a p pam 1 ~ 3 ó o a p u a @ u m ! s o
-
yh uepao,.q
B u y ~ a o y ~ y p nayX S T l ~ z ysazon gó J n l y n r l c ua Jeq ayyy nupua yn 18
spe@ snap l a l a h q
Teys uam
napueuyq
z a % n ~ qy,$ . ~ a B u y ~ p u y q rCaTL-d a~ d e a s ~ a l s B B ? ~ u a s = aBo d ' a l e n ? ~ dl a p d a a s
-
-4ed z a l a p
mos
~ y s1uapuax LodJana Jan 'yTlTlXATaS Ba yyi?.ry q c y z e p y p s 1PTT J 0 3
-purj.ro3
: A p S alTayua uap T T ~s a p e l
-
'gd s n a a j 1PTT J O Z
JaJaanpoldaJ - ~ a h ol a p
g s % o TTllaH -(yBoïoyAsó T a u a y l y p s q y Bys aTOyS Bo yzoal-zx
-
laypn%,s
- l y u n d p n e l s qSTlTJY%ed l a
alenslad m a ~ d a B y ~
!y?%r.rqBed l y 3 Bys a z a i r d r T e h y l e l B T ~ a y s u e nazXqn y s y l
a ~ a y l u a l a da l l a p a8BXqdo '+e '+lshs l a p Ja a p u a l a p n l s Lu
! B u y l a i y j y ~ e n y B y ~ u a c J a d "a pam uammas nap ZaBuw l a p a l s ?
-
-
-
s 1 6 laha.rcsL l T a q l a u a q y y + y ~ y B a d - :JalyundqTlT.rq
! u a y y y l ? ~ y B ad~ e B u r u % y ~ d s d ~ oazauaa -yBaroyLircd a z a u y j a p auuny % eLOJ
aByqe~alod
q
-
!~ama~qo~dsBuy~pym !("a ~o~
Bed l a B a sazon l a 3 uapn g% 3 s l a p u e
aTYTnpn aTTnys
-
l a apgq r j ) nazy a x a l c l a d Bo a ~ p ~ X j s B u y u l a s p o m :8uyzai?~y~sq%~aqqap : z a J n l y n L i s Bo J a m a d apua~qy~rnpn-ayriy/apuacuaBaq
-
-
' a m l s p n e T p n T T X a l l B l s Bo ! a l a l u a m y ~ a d c y a l e l a j ~ a p a q B T ~ n m ! l a m ~ o j o qa h T l e r u a l I e
-
!nop?pnlc-
* j a m q q o L d aycymouoyo l o j -8urusya.rapun a p u a l a l y d s u y -syaApnsuoylwuojuy
-
.
! a p u a z a p n l c j-a l a i u a alalaiT azpaq
T L ~ L uapuenTq .roz a p f a q z e $ 8 'paqnaqg
-
-
ze
asTazjqsze
-
-
- I o j p n Tanpyhypuy T T s~paTd !aBuad TLJ
j8
-
asïajjeysje
-
-
! a n e 1y1 a p f a q z e '+pTXjsBuTuam l a
! % a l 9 a ~ a qa T J a j
-
! . r a ~ d m a l s / ~ a l l a y r l au a B u ~
rwsq = L a u aaqg
-
! a T o l s a l o x l o j paqBTls€ q
!Bep J a h q
-
apgh aJaTJ
-em
-
-
! a n e T T ~P T I T T ~
! ~ y ~ . r n l ~1 nT yJ j TLZ
-
-
-
( ( I ) lznU-IOJ mosToj
-
-
!ras
! a u ~ a s ~ ngd y
!amq a J a y a n \ -
-
a n 8 17% LalsmaTq s r l a ~ B
!lasnadaBhl a l a u
! ( I ) asTaPToJPn u a m l s u , T % I T l apfaqzwloTpT Te
ooz
! ~ a s s n ya r n a s p j S o
a118 je a s T a j j q s j a
!(T) ladd-l
-
! ( I ) a s y s s uaBuy !(T) aruauyys
T Bo h& T l ~ a d caJam as
- !(T) . . PI
-TaPmsnn 3 0 T s n o r e f uaBar - ! ( r ) rwsq s u a p a q a y p q Ja yn
-
-
zueap*
-
=a T T % ~ al
-
- ! (.T .) - !(T)
yy
~ I T~ ~ e
! ( T ) LasIauueppn a
-
! ( z ) IN^ a s r r l a a ~ a ql a p dmæyaq ! ( I ) J a T s S u a j ~ ~ a s ~ a z j o d ouapn ! ( z ) amsTunmmay !(z) a a ~ a p k r r s a z p
!(z)
-ua pXu
-
B ~ o s m o-
-
rwsq s a ~ ~ a i j!(b)
8
~
7
-
( z ) aITaq Bo a y q a l e T T T~ T ~ !(G) B ~ o c m oBo p a q B ? ï z w &sBo Ja l a p aapueuTq 17%
! z a ~ ~ oa8eq q Bo
-
!BUT=
!aBusBayuel
a A T l e U a l T 8 < Z u ~ u c ~ ~ ~ haypl euanl y ' h ~ l y a d s ~ a Bo d ~ a p q B r ï n m c B u y u s y f l a p
-m a l p a q ' ~ a m l a j s B u y l a n ~ e n aTTauoTlTp-al a
-
!(II)
' -TaJJeysJe -
BO auqg pam m a q
,*aJy J8TPXl"a
-
-
!(L)
hT?yaTToy/zamla3aq
l a l s m a p u a c a a l e h y l d nap j e a s ahTlyaTToy apaJaTluaJazjTp
-
:m
!aaualmyuoy
=J
-
80
uapn L a p a q a y ~ n m a ~ p n l c !calpaq ~ a s f ~ y m s ~ a l ? c l a h y m !%ae
mos a p f a q l s Bo a y p n l s ' a p f a q ~ e m e c el ol
-
! l a l a l T l o l n w 'uamesya < a = u a l ~ n y u o y u apn
-
.leDriiirTnmarmis -p?lmazj+
-
BnT~pyraroz
.=auTpzooy Bo BuT~yrnpnazapTh
!Bue8 u a a gd apualapnlspam Bo u a h
- ! l a p a l s y ~ a h s p T l m a ~j-aj -
-TanysuesnaPlaA Xo C y s l l l ~ o d -nmoq
-
-
-
Z
UaP a T p y m ~ o 31- l o g a h y l y e l a a I T e
!9n?1
-
-
!TBOIOXXS~Y S T ~ T I H je BuT.T~ITs
-
! l a a o s ~ a d q a q mas so l a L m
-
-p=* mas
a s T a l l a s l l o 6 !as
a l a x y n a y ma l a d d n r B c p f a q z e . y h s d - l ~ ~ y !a118
-
uasa9aAaq
! p a l s s u o T l y e 'syaIdmoy a r n e s 7 LapaqBTT
' ~ a ~ a q B ~ w m c a s ~ a p ~a y o sj ?ps nX j
-
ahylye y s % l y ~ o d J a aTTe
!BuaB uaa ~ d a p u a l a p n l s p a m Bo u a h
-
!uapaq?spynaq TJgaq
ZalCmoTq a l a T z
-
-
-
- Ilan y n I
-
!XO =a pep
- laclyh
-
-
-
I
-
-9T
-PUT
a l p a q BO a l
- !vnx
!nha Ba V ~ KBai~pau
!uaPep aTaq uaBuac gd PsmuaBlom
-
!Brryrraznraj u a P u ~
-
-
-
!BuTus%Nspm aprrala~TdcuT
-
-
-
!uaTBopyhsd
naBuy~yTh !y~l~zylaz
! a p a a ~ a p n l c ' + p u s ~ qluamaBeBua
-
uorlemmjsueq
j8
! 1 ~ z jB ys a p p j p n uay l a p u y h y gsB0
-
-
tap
! a m s y p y a a s Bo cusp
-
!uapuauyq l a l l B l s
!ayhcd Bo d a l y maTTam Buarjuames - q e y s a ~ p yj 1 B y ~ s p ~ a q
-
9 0 1 B r ~ a y q . C'h?= ~ l"Jaweh l a
-Tap - !.rmmes T T X P T X
pd
-
! ~ a ~ y a C o ~ d s 8 u ~ u y sa~s oï aj 8 e l
!%a= mas a p f a q ~ eBo a y p n l s
-
!IND p d u u a ~ = h
%o p a q 5 y ~ a s a e s- !aoTlynpo~dspyl.liazj - ! z a s ~ n v , ' u a y ~ v , n p a l d ~ a y y y l
! u a h o ~ a l a e C pam
-
!?als(m)l~ny
!I:III gd aJal;eT
' a j z a ' m .v,hsd.lyly
! l a u a l j s s u o y s s n y s ? p '&capou
!sznoh uT aq as= I j T ' r n ~ a z p hm "T
-
apualapnls ïT1 l i o d c u a l l syla29
!uapaqniocCoa j e y s
-
! a u a C n ï j y-lLls
!&%C
-
1 - !9uyw,url/makzraB
aq n o t ? a 1
-
'aBT~nmn l a p je a s ~ a ~ o 3 B T ~ n m! B u l ~ a l = a ? ~ o s u a p ~.
-
!dyzl aaaz azaTj
-
-z* '%uyusylrrapan ' l s u n y ' T S o ~ o s p ?
!auayyyd pam d o - ! r P o ~ o y
!uams?hylTsad g e y s j e
-
! p ~ a q c u a y s T u a d n s alaTg
-
aqaq a l q z
z a ~ o l y d s a qa y s y ~ l e y y t c na ï ï a l e asTaj:wysj-a
! z a z e l a 9 a ~ a l a ~ j !yleorrraa T IainylsoyysTos a z a T j - ! ~ a B u y a p ~ o
-
lallsjmo
! l a y p n l s gd a z a h l e 3 ~ o C s
-
-Pn 7 ZaSsaJaluy SaTTag 80 qeysaTTæj ~ a y z X pa p n a ~ a p n $ s
-lIalnlInx
Bo lz?TBedxænl ' % B ? ~ u o s z a d'ixTIileJ ' z a l a l l n y i v s a ~ ~ æL OzJ p a l - l a
!aTaqaTB Ba a B y T l o s l a d ' a 8 ~ ~ B e' l3a s u a z B je a s p h q d a a p l a l u a p ! a l p u e Pam dmey T%% a ~ p u e / l a B o a pam uadmey
-
- u a l a p n l s Ba a J a Z q maITam n a l a y m q p h l q p a u 'Bues aTTe 'h?*
-
- x a ~ ~ o x a d m = i17% l o ~ s !pimm a y ~ l u a p x oua l o g -a13
pau
- k s d s l y ~ = l s ~azam p
- s 3 u e 3 l a h o a J a T j ayyT !XySlOlL J a l T I T q e q a J
-
! ï ? q LaTTa
-
l a do l a j ( a ? o r ~ q ? ? a h e 9 d o
!uazaqarpuyuzy pah uahaq yapxaho - !?aT?mqainap
.addnioY mos
CO
ja z a i y n p o l d a y s ? d a l n ap ,se u a c ~ a % u ? z q a z a p r a
p ~ o q ~ r oc a ~c gsBo Bop pm M pa* z a z e apu-glsuaho Bo u a s s a a o z ó a a p c 11% ',,J- p n a l s p a q l a p w j
l a a a m d l ~ e q u a q gBat gm r p p Bo ' a ~ e iuey ~ l a p L l p p l l q u a q p z a 'uey BaC %$P 'leq. BaC l q p !lap d ~ e C qpahq uam ' l ? ~ ja z a s e l a e j Bo a z a c y l r z y %eBaC
a p a h o l d n s , , : B r s ~ a ~ @ B u a zma p
-
z a Z a y u s u m S a q a p u a z a l c r c x a apazaTTe J a p
-un B u r u p ~ a p u r8 0 B u y u c e d ~ r lp a m a p 30 -nm z a a y y r a l l a p -r3=d
C ~ A H-map
- uoyleuliysal
$d saTpueq uey ps"
l a 1 l a p zaArTq q s L ~ B y ~
o e q T a p p y m l a p gs ' l a ~ a c
ZahrTq l s q p n a y s r d o l n a p aqy? syhq ' u a c e J c B u y ~ a c y p a ~y a p o a p ~ a 88 ? c
a z a % gm a l e s arnes rraa .? puy Bys a ~ p u a ql e L o j l a h o 1 q l c p a q 3 y p e l s ~ ? la y s a u -uau a x c r l s y T a l y d e y l a p mos
-
a s ~ a x y h l l z a p u nazpu? u a l z e J a
-
zaauyzladsrsel
- u e j ap zapkzqmauua8/zaoqq ayyy u a s a j y s e l u a j s y ~ qzæcy ' a z e j uapys ua ~ a a a r r Lap ua?i ; l T a q a d d e n j a ~ a a a l ~ aapaJaAToho? p a p s o q a p a l s 171 z a @ y ~ u o c ~ a d a p a l a T T e z a p T % i i T ~ s p p ~ pnap n y z a z a s n p m o a l %qr@p-zrm-.
.m
.
'X.
-SA?T A?lyaTToy
: a * r ~ q l e pam do a l p o a l a p ~ o * $ < T J a p Boy~y?*pn s l a p Bo j a
-emal l a l a p u n j a A q a d d m aTT?h TayUTASppZpUJ l a . r a l u a ? z o r r a l s h c LaTTa y s i l - a l o a l s p z æ j p e ' y s r l L ~ s u e o y h s d u a l u a -*?T -æ
j-
BUT TY TAP^
B r ~ a n pz o do ~ mnr l a p
sTap 8 0 ' ~ p s 2 e ~ Bos a s u a l m y u o y l ~ a l y ? ~ j o o y / ~ a m a ~ zqaoq~e yds cTap m s o j
aimap JaAq ' a s p m m a i s a q m r o j a ; ( c y l s y ~ e l y d a y s a l e p ? Bo ~ a l y e r e y s a s o z ds a z a p
r
-
l a q a z B pomy
h a ~ q B u y u c s ~s a z a p 8 0
- z a m a ~ q o z da B y ~ m a g-%a*iT 3 e
-adTæCq araffirs ae asTajaeycmaJJ m o B i s aCazp % e 113 -o* apauqp
-
moy l a p :emal s a J
% y ? a i i a d s a y s T B o ~ o y k s dy s i % i ~ "ep y 30 a y s r l ô r w e m nap z a q
-
nap
-zaA Tyl BuaBTrl l m a l s a q u a uepxoaq ' a p u a g ~ sBop l a p J a ~ B y s c m s p ~ o q p ujyu a n 'laleuymas a h ~ a s
z e ~
s
je y i l i z y
ZVA
gsBo .rap peAq
- lazyuoye
ZOJ
'lpazq
ZOJ
, l e~ gpam uammas a B u w gsBo Bop u q p ~ o q ~ o j s B o y u l æ s p o m allaa
' a % ~ s s m s p ~ a q p u y - 1 B y ~ B%eyj ? j ? a a d s l a p pd l a y s Jah , , z a p a q % ? ~ m c B o r ~ y ? h paBrprlma.rJ n -Lsd mas ' a p u a l a p n ~ smas
LOJ
-
a y a~l p a q
m0
-
JB
-yLsd.%?zy aTTe
\
yhsd a~1-a-Buyzalrzoyzd
epïni
-5 -
z a m ~ o J s ~ a m e c / s ~ a m e ct>
s a ~ ~ Bo a jBuFJau?plooy
apfaqze
Bu?u%soyaq
s u a y B o ~ o x h s dz o ~ / y Bo B o ~ o y
eual claleuymac J e B u F r a c y ~ e a l
-
8urzymo mnrs%a%?Ar%ye
B y T a y o a ~% a u a l a s e m a j ' y ? l r ~ y l e psl1-a i l a l e u y m a c aATas gd ~ i j o z duyc 7
l a J a l y l o ? l d J a p m / l a y c e I i p n XaaaTq a w A l e s a l u h s y B o ~ o y h s d ysy=,?.rx z a l s o z a y s y l r l y Len ~ s B al a p puaoia aAmd l e
auamuyffiac
l e '%J?
z T
oiauuaay XaTyrapn =*?=q l e ~ a l y u n d ~ a p uanp u a B ~ e ay y j mos
a p a ~ a m s p f a q z emos lapalsyza*spr%maLg
' S I S X I ~ S ~ I ?A I ~ A ~ T O X
a p a ~ Bl a l a * a p * T a p l e ' 1 0 j x h z l p n l ~ e q ~ a p p ~ *-B i m i a l s a T J an
.c y s y e z d auuap zaq-8
mu u e p ~ o ~'ze q
B?BuaqJ-a qsBo l a p .re p a m a p uay .azsTcj-a l a ~ a ~ j a B e q
do l ~ r r n y l ó40U l a p z a ' s o AWBS r ~ l u a B al a p a l s y z a ~ e p i l u i a qpenE
, s i c x - a ~ 6-[?l
;aPualaJ%crud
-
p r % "asair a y y r zen zaa 'ys?%ijezd ' u a p ~ a *
y pn s a 9 u y ~ qeuuny a u a s p a s y e w a % r c a l u e j sapaTzoAq Bo aepsohq ':e u o y s s n y s r p a z a p i * u a p 11%i m u a ~ di aTTe EapaTrnes
r?.
B0 l s a ~ d onu AaTq zadónzBzo%s o l a a 'lIBSilJC3111!iBSI'IVXX
C) n -35
L
aauaiadmoy uapue ayyy j e q l a p nem 'ua%u=iasynsBzo je a s I a p a I By1Bsp gd z a s ~ a z e B a s ~ 8 ~ 1uas mos a s l e you za lapgu ~apgZmoa3ualadmoq %%s a u j s zrwrannc a a 3 j a r r l a p & = :paqSrpukm a l a a l s q ua 3 e BSTailæs$s83 s o 3 anrq iaAyIq ayyy apuaglsuaho a r 3 pn l a p l a p y ' ~ g m s 8 ~ a dl su a q g l a a z s a Bop gm ' a k " a ~ P a nT T ~u u ~ a q e y eua mos saBnrq u s y lapaAoqlano L a l B q p a n T?% l s e y p n a ~ m s 3jap m 0 .as1aPuTqLo3
-
auuap T l a a a n x a s y a g j
%ep p z o j ua aaiea s a p a 1 a B y ~l a p ~ y a a p u a g l s u a a o s a g pn l a . 4 ~ 8'aaB - u y z p m aBrpua~prruap pam
-
a a i a a % ~1 a ~~ %seypn/asTsaoa 1 a1me8 xaa
' l a p q q gd saaaooqe auirny I,TTysLas gsBo 1-s
~ s Dam p
.yBo~oyksd aályssmcpirnjmes uap j a u a % u ? ~ x r n
-pan u a B o y ~ a c y u e a ~ o ~ a l u a p na8u.I ls
oys
r
BO
aonq 'Igms8lids l u a q g l a aaTTq g6
- ' o o - [ Bmiqmo a1elaqpuy l e paA uaBrrrzasTusB~o3- maIpam ZanTTq
- l o i a enraddM8spCaqze -
%s
* s ? s e q a B i ~ l u a 8 as u a B m l a s i u e a
W 'azaarsrdo-/azaBelhrle?l
L ~ ~ ~ u a r 'aa j~ a p~a ~ a p a m mos ( ~ a r M X % s5-P
p ~ o q ~ oy 3 a l l a p s a l l æ s . = a s 8 %e u a B u y ~ a s r u
oa) n e a ~ T u s s u y ~ a s r u e a a 0
a j l a p gd apCaqss ~ e y s' + 8 r ~ ~ a n u r a u o(=g y l I a q l a 131 f ) apoyasd ua l a a o a e p manq 'TA z a l a l y ~ o y ~i ad h o p n r a q uam ! s u m o y p ~l a a I T e a o ~ q
' ( 5 1~ y Bepusm a l s i s y ) oapaugm m0 BuaB ua l a p g n T apem s a p ~ o q 3 eZaa
u a a u r z a s r u e 8 ~ 0 8 y p z i r s a ~ a p ~ o z n~l w o a~l s a i l r a y ~ d m a ~ q o i dc u a B n y ~ a s y n s 8 ~je 0 "+d mosylæm
is ~,BrlSyh z a l a p 6auks aaC uafi - a a m a ~ q o ~sdu a B u w a s ? u e B ~ o
.PT%ZOJ
~ r als T a J p a u O j
-1ayyÆLlZapm i n 8 %UT~yjApna y s r l y a r d u r e
r
80 Buyujkqpn l a s
Lap 'y8oloyXsd B j s s m s p m s
-G oa L03 i a p i a q z e a a p ' a ~ pla d d T 3 u y ~ dT Ja a a 8 o ~ a y k s da x s r l ~ a l i .apaaaepn%s mos a 8 y p ~ a jp n g s og s u a l s u y apnaaaoypaooy l a u p a o z a a o
~ d ~ a i c q uey j e ~ ~ a ~ ~ ~ p r i alaSam i ~ ~a jo x~ qn' l a~s w ~ zsa a q xou l a p J a nN
.z1
- wr,uod
TapeTq gd oqe l a l l e j a q p o j i a yaay ' A U - l a r a g a a 3 e Buyuyæp 1yr a g i d % waAq a l 3 z a l a r a y a z sapoaspn J a = uem 80 -zammaIpam a T p ~ 7 spsm .(ylszqomap suap s o 3 yoo a y B p uam ' 8 o y l a h a 1 a a ~ o s u a z n j x n z l s ~ o ap j u a ~ i B y ei a aq4y l a p e p 6ain83e n ~ a saaraddnrB gm l a p uam ' p r % a a h o .roSelTap l s s j oa =Sadpn %ha uey ausaddiwBsplaqze) iapsm as71 -paugm s l a p g n gd l a a a j o a s a ~ d a zaaiea l e s a a y j s a a d d u B s p C a q z e
-yoy
-pn y a 1 ~ a 3 s p m q ~ a y ua mos ua%uy~asyus8zoályp~æ3 a j ~ e j d o"sy apu=AyIq -Bo l a p gm lpos~sposmaBuyj a 11%u a 8 m a a c j u s B i o ~ a l u a p n j sz a ~ a 8 a p pu0 -yluaiuy
-m? apuaJaAnu nap l e
-8810Byp~aij pam z e q l a m y z d -do
ua mos ( n a )
m y s y B o ~ o y k saysTiyzn ~ l a aqeys
l e gd pn agB u a e p ï .uaapï
.aammaI -Pam aTTs a o j B e p s B u j F s s u2a alan l e ? ? l do l B e 1 a a I q l 1 r y c z æ s apnm -epgu
a a ~ r a.g l a a u l e L u o ~ y p euap r ~ Bys a ~ ~ y l s a a o"em r
le
. a p u a l e p n j s a o a B y p i a j apgq z o j B u y ~ a s j u e r ~uoa a mo ' z a y u e l
aumy
j e r a q a c 1 a % m ~ z oIj .apa.lassaLa?u? a I I 8 a o j ap
=a
q m B ap .re B u y ~ a s y a a z dBo a s ~ a l e 3 a z a p l aua pua l a p u s laSam ima -aaaoroxksa a x s r l r i x J a aurzasrua-ao a 3 i p r l m a ~ 3uap TTT
axyT %ET=
- a o z a n l w l s apuaB4s.z aTITls l p o a ~ a ~ a a %ae y ~ ~ e 'apsmaddn.x8lye%
uaddn~@sluoya z p o j d o B a l ~ y n I nTs ITJ . a s ~ a z s B u a m I sBo Bur~xTapn aB?psls s l a p
7 ~ u1a 8 s l ~ r l e r l y u y%o 'TTlpspn Bo -pspuy l a p c a q z e
.T=
Buy~auypiaoy
:addmBspCaqze apoammalsaqAIac ua y zaBBy1 sza1Ia Lap panq 'poa
C o 4 C I
-
I
I
C Q I
I 4
-
E
J
,,
2:
I::
>E
'
- -
C . €
Li-
C *
-
-
.--
-
- 1
C L -
r
(UQ
C L 1
o w o .3UX clmo . E 4 c c m m 4
I 4
O m -u I m u o m (U GIolLEE d o o m W U E U D - C L C L B + o a a 4 C C C m
:(U$"-:
(U c € 0 " x
-
: C W O ~ E ~ m m * n m n u 4 pie> q x x 2 r c L m > L O >Lim w n c æ RIOL cm n L 4 L L m- O o m > m (U 0 o * \ : m L Li l E l E m-Lm(UOC m L o m ~ u æ c - (U m m 0 (U ( U Q o c m o m o 01 C O 0 W E 4 L u . (U L GI taC (U B c -.Cm L C c - C- C C C Li+ .--.muh3 (U O , c - d o m Lim@& E o d :x o m- m m L (U m > o c n ~d u m æ m r m 4 4 c - d C > 4 e n % - am.. a a o- c m a m a u mcm a u E m > max c - u c m 4 C 4 C > mmo: o m r - r aa -n+ c x d L mo o hm C 4 o mm O - u m L L o c m o m c ~C O u mcm d E L C + m o æ o m
O r o E (UL ii
u mr - 0 4 4 d d m u m x mo E m m m o æ c 4 m c ~ r . o ,c C C ~ O > mc- C m C o 4 o k - o mi* L -im > ae> m ~ (U C L U L E ~ L I L O 4 m u u - - i O m mc o m . 3 c, m u I .-c o c m K o C m - > o d O (U n r u L 4 o O d (U 4 W C L d a - - - o x a a c u m- L C o o C no C Lixx O o u al* > u E ? d m i o o m m m n o o x > o >m o u 014mLiæc'> c u x a m w u m 2 - > L O L m-BCC ~ E E ~ O a L o~ m c 4 & a l (U q o + o u (Umm44 - o L <--Li E r r C o I > L - - z L u L - > w O l Q E 0 0 q L P o m o 4 d æ 4 - 4 0 - u d E - + d O o > o a E E (U 4 . u E m o m \ m s . > o c u m ~ o u c > m x E - d +d*
WL 3 0 4 4
r
o
;Y$
I
C
,C3 C I C d m 4 c m 0 - m m .w - X 0 - X d B D U n i 4 C W w C m u - L C 0 4
;L $
-
.
..
-
-
-
-
i
5
-
-"
.
Flu
micl1 w o a C -r L C o C 4 . 3 m x ~ m- x + m L mo m x a o E - - u m omcl m x r u n,.-4 > * ( U c c 4 - u L O P n mn O i i L i i , (Umo 4 o - ~ a c l sum> c > i i 1 4 i u i . o- E0 4 m p i c m i c l > o + L I .^I U L C 4 l 01L i n d c l 0 ( U d c l 2 E 0 0 - o m o ( ~ + o ~ m m o m (U 4 - Li o x: Lw (U I € O l m D O E ~ o m m +hr. omcim >ium L o m - x c O C E C~ O ~ u o o m (U O - - C E c l u m c .-ur 0 o o m c m E ~ E m o x c l & E m c m 4 I (UL(UXrn n4 - m L< a u E L ou L D I U L . o u m m o U W > ~ Cm m . . r . o I n r 0 x 0 > m ~ c L ( U J a > ~ L r Q E U c m n-(ULi(Um-o c < * r r x m u o o u o o a o u o m ol L-i-i.3 + U O W E 4 L m o a R a L C U U æ E c l C C U i . o P I V I 1 1 m 4 L L O E C LC L 4 L x o w c m C - w m m o c n u o T m m + I u - o u o (U O d cl ( U m m x 2 c l O 111m2 o u (U 0 - > C a b E d C ci (U L > E X- L L o o + L O .3 W L C 3 d U m 4 c L i a C o l L c l C 4 X E O 4 m m o u u c l a o n c o ~ m- ( u L > - ~ C c l U O L o m c o ~ aE &cl a u x2 L (U-au a L o o L m - m u c c ( U m O o m (U LIIC 0 m n mmmmo m m > u r C C c L E Lix cl lU L; O O.-L*-. B C L o > o m u 0 4 4lUo - m E 4 o x C c dOCU<* m - c l m m >m h e r o m 4 m u c T E 3 0 m 4 m 4 0 1 o (U amm ~ L c o -- L ( u ( u ( u ~ 3 m(Uu-X m m dPi0 4 m a x LA. owo-(U c k m i m i u c > c i > m u Y d (Uu ( U c m x m o m 4 m u - x m -<€(UP c E o - m c m m i m 0 0 8 2 4 L C m'ULL<.dE -i O m 4 4-. d +-m 4 L n u - 4 (Ux m+ 4 Ccl C O & m x - L+ r 4 t a b 0 u m o c C X c clmc & . m ium o c (UPicior (U L c l d N O r -Ja m Pi o o E o mwc>im L (U U r i C C L > o cxrii*Li 0 4 cl B (UP+ Mm L Q o m d c 4 C o C P i c n > L .h o mmmmL 4 m o oC o O m C C L(U010 . & ( U 4 L i m a o 3 OIDW L C 8 0 L O o x u c - o r n o E L x r (U E ~ n w m nc c l x mwmm om c c m c \ r . c c > o 0 mm€ a æ > m r o r - L E L C o 0 000.m o - m + C O > mm n o 0.3 m o ( ~ ( ~ m u m >u h P L u o x nc c r c U E U L r 4 CJa O Pik- > o(U(Un - 2 L cm ( LU c ol L~ L( O~ 0 a C L - o ( ~ r o r n - + u L > mdx L mu- mm6 L o m u-mucu o m > ~ u nm c s . L a n E o o C LOUPimX c l 411-o m c m o o ~L O L o u (Um m.-o c a m: L U L I (U->xc 3 u c E 4 o I (ULCE mur m m - n m c o c o B 4 C > L r++, m,> o I O C 0 0 E (U m L + m c 0 0 0 0 u a u 2 L i r i (U ( U Er m O E - (Ua+ o æ C u r,U+4L -c = o r 4 uu$x L o s m æ- m n C E C (U ( U - r O r L E a - x r L n m m m (U€ 0 0 r ri mo C L . E cc (Ux n 0 (U o (U L > L tam ( U 0 R L C N O m o ( U * L 3 (U (U n m m > o - n u 4 æ ~m cl c(U l E u r - c 4 m m 4 o piri nmuruQJ L m (U € 4 m-, c L m m 0 s . m C c Pi o m r (U O - 4 L+ o n ~ n a saamo - ~ L L mm- s u c x . C c > O r i C o E C (U m- o x m-Jan(UC o. r sad > a 0 4 - PC- L i o c 4 m > x ~ c c > m E o u n ~ > + m > nx L u a u u x o m o (U r x L- m a c LU OmsaEC>a -riau m 2 + w o m a n u E- o a
L I
leve for osv osv - alt 1 alt problemstillinger, hvor de fleste i dag har alle, færre mindre, isoleret fra det virkelige liv alene eller sammen med fA andre.
Fortid og nutid er her med aktuelt, og fremtiden poten-
tielt som en mulighed i formen forform og/eller kollek-
tiv.
Alt det her store og stygge og svært handgribelige, der i planlægningsgruppen viste sig omkring temaet "Kollektivitet og samværsformer" , betad for o s , at kollektivitet meldte sig som noget uudviklet - og heraf begrebet om kollektive forformer. Og med det gys, som en fremskrivning af det nuværende samfundsmæssige feder, blev der ikke mere indhold til fremtidsdimensionen end en prikagtig markering heraf. Men hvor forstAelig et sAdant gys sA end er, s& efterlader det ikke fremtiden mere brugbar end fer. Tvært imod skal der anderledes radikale bestrebelser for at realisere en mulig menneskelig fremtid - mens den stadin er her!
Men skal ovenstaende resultat rummes i sin helhed, sA er det værd at bemærke, at nutlden kvalificeres gen.nem en logisk modsigelse af bade at være ikke-kollektiv og kollektiv pA samme tid - afhængig af om den nærmes nedefra, ud fra det foregAende, eller oppefra via det fremtidigt mulige. Vi fAr et "nu", eller mere przcist stilles vi i og med et nu, der som vores eget udgangspunkt ikke vil vide af sig selv; - bhde kollektivt og ikke-kollektivt er det. AltsA:
Af ovenstAende grunde er fremtidsdimensionen fejet til i titlen til dette oplæg - lige som det er bibeholdt at soge en indkredsning af forformer for kollektivitet. HAbet er at komme et lille skridt nærmere kollektivitet som sAdrn - den kraft der alene lader den nuverende destruktionsretning sndre kurs.
I
-
PROBLEMET O N GENSTANDSBESTEMNELSE.
Det ferste problem, der melder sig er, hvad kollektive
forformer egentlig er for noget. Hvad er det for en
genstand begrebet herom refererer til.
Og der er her umiddelbart to muligheder:
NU-I-DAG: a:
b:
ikke-kollektiv
/
kollektive forformer
/
/
kollektive forformer
kollektiv
> (Ni)
a: at kollektive forformer refererer til de former af i sorgen - fremtidigt - der ikke er kollektive af i dag; b: at kollektive forformer refererer til de former af i gAr - fortidigt - der er kollektive af i dag.
a
+
b:
ikke-kollektiv //kollektiv
(M21
Konsekvensen heraf er forst og fremmest, at vi ikke med karakteren af vores nuværende udgangspunkt kan fastholde hele vores genstand - eller vores genstand i sin indre fylde; den kan siges at knække over i to gensidigt udelukkende genstendsfelter.
II PROBLEMET OM DIVERGERENDE GENSTANDSFELTER. PA det nye problem, der her har meldt sig, vil det E være en lsrning simpelt at velge det ene eller det andet genstandsfelt, da vi sA ikke kan fastholde totaliteten af vores genstand pA entydig made. Og hvis v i skulle vælge, hvad kunne sA kvalificere vores valg? Næppe andet end vilkarlige argumenter er der til radighed, idet vi ikke ved IpA nuværende tidspunkt) om de er genstandsrelevante.
Det forste om entydighed kommer ud fra, at vi bevæger os
p& et begrebs-loglsk niveau. Og det skal være en pA-
stand, at problemet om ent.ydighrd leber man altid ind i . nar en genstand ssges nærmet begrebs-logisk eller-
analytlsk. Til overvindelse heraf er det værd at hæfte
sig ved, hvordan dette problem traditionelt er blevet
taklet.
Den mest eminente taskenspiller - Hegel - fortjener opmærksomhed pA dette punkt. Hegel Hlaser" problemet
nennem konceotet om nezationens nenation. Men dette er
ikke en reel livspraktisk lasning, da det som effekt
har, at der kan finde abstrakt udvikling sted - og abstrakt udvikling findes kun gennem antagelsen om "en
eller anden substans'' li sidste Instans Hegels verdens-
And), der ligger bagved, ovenover eller udenfor det
;d:2s=;
-
..
*
- 4 2 u i : m > l c a m a m E m u4 O w m c> C 4 z m i m C O + C c m C O-dm-c m-,c>m ' m m 9 4 - c m B-ima 4 L - L 4 E U L m m 4 0 m m i 4 I 4 m ~ m - > m m c ~ m E m 4 C E U E m m > L m e - i m u n u o m 4 - L -iri a b c L U m m o L cl2 C m m L m 4 4 - L -
m - & m m m 4 4 m - u muu m - O m E L m c > L Y u m n m m0 o m - c - E 4 - c - m @ 4 m c m c 4 > L m s - m 4 m m m c - O u u 0 4 0 4 -Li C 4 4 O E m m m m
O L -
I O I C -i
-
-
.
4 c n m o c mu L B m c 4 r 4 c 4 E m m n -> I m m c m+a 9~ u u m m m m c m m m u c u u r æ L m i m n m c o m o m o ~ . r i o m ~m m a m ~ m m ? r u C E a c m . m & L E 4 a u L U O Le s > & mm-,* 0 4 O m n n m ae
.
L L
L
O
~
.
-
~
O I C
-:"o:
.
E
~
m
-
5
-
n
~
h44
m 4 b - 4
u
4.0
-
>
-
-
*
:t:
--
4
-
k2+'mB
-
-
-
.
m . 1 m.n m 4 C m 4 m (L - m L 4 O + E O L .n 4 c m n c m m m m emu P 0 m4m3 L C O C 4 a L
o* L L m 4 mm8mm -m&. m
u c 4 LE\ .c> L O 4 u m m m m m m c o c m ~ o E E -~ 0 s - c a m 4
.*I 4 2 æ m U m4nm.a L 4 E 0UI 4 m > 4 4 m n m uu c 4 4 s . a m-ri C m m m mu C r< m : 4 a æ E r L L a m U O 0 E n m m w m 3 c m> L .ri 4.c m 0 L m c .. 0 - 4 4 m m- c 4 O L m -c i m c ~ m m - E m m c c m E 4 4 (Lue' a m 4 CL^ um 0 1 ULLY L I L L n 4 a R i C E C m a m C a u m- - o m E- L m-u n m u >.ri C<* i m * - o c: m m 0 - 4 a > O E c O m u m e C C m L m muc c m m - m ~ m ( L om m C 4 L L L L L m u O > m m e L mm a m m m C m O e m E O L I I > u m u > C - c $.,=\d L i - o 0 m c m m Le X L h m L E - 0 - 4 Q m C E i d e - m 2 - I m 4 4 4 4 > m m- a u C LI L m m (L m o r 4 . c . - 4 U L C C C 4 I E C xmc L m 4 c mc n - m a m c 0 x 4 m.m - E m 2 C O O L Z > m & - c - u C U(II - 0 >mmC E > E o æ m c d c c m 4 m a m uC < . m + c +o Cm mC I m- -m 4 x n c c > m m m ~ mD m m a n 4 C m C d 4 0 4 c d r u a r c c m m m 4 m -4'0 m u c O m m c u c m l a vm m c r a a t o m c . n a a m ccm.*mu æ c> ~ m mm m c c > c o ~ m c m ~ -4 4 o m C m 4 m 4 L m LPIL@ m m : u 4 O U P ~c 4 1 1 c m mm C m c e ' u m0 L >- c- 0 C c- 0 4 mm m m - C m * mm m u m 0 4 c o > L a r OY o u m
m
c m 4 I 4 I I -.-l u 4 1 m w m m mO P a L\ C 01 c u > c m r o mmi'ai'w m b C i - C m r . - i E m L s m 4 m 4 m n o + n n i m m m b m > - m 4 ? C O m B L m I.n+: E-n--4 4 n> L c - a m-L o m 4 m + m -i (LE a m c4 \ & d 4VI O mm c c c + > c o m a m 4 u > i i m m m c m c m L m* m : o
-i C I > U L L L c O C c - L
- m -immo m r-, I O 4 4 + > c m o m - n s 4 m o m a -u > L L m I m n m m o m o m 4 0 & - D L I C > u - m
4 m -4 m 4 L 4 O L I -Li L O Q L P i O E > -C 0
( ~ ~ m ~ m oC n 4c a-.i, m L u-4: u\ C 9 4 I U 4
C 4 4 . - < C P I I 4 s m m m
c m E 4 > m u m Q I c 7 æ a 4 a e O m u L a - u m a 0 4 a m m - c m L m c u u m a m o > % L mc m c m ~ u m mm m a u m m m ~ dm c a m m -i >
- c > 4 4 m E m c mm 4 m m c
0 - 9 4 U 0 44-T: 4 s x p m
4 4 4 C L m m c . a n 4 mm L - Y
a m
U I mm cm a u r m
u L mw m u u
m mmoolE O m 4 C L
I z - 0 L m m m m
' 9 C dHLrn(u0 L U 4 U
0 - m m\ m m b 4 m0 C ~ , L L - C mm
Y m0ucl - - E c>> 4 u c -
a m u - U L ~ a
( L L L ~o ~ 4s. m E 0 m m U O E > C o n a - a c (I4 om c m c m o s m U C u 4 m m*.. m
a d u € m m
m w4u
D u u c
-
€ 4 -
emu-CO
m - m
P I
- .*
0 0 > <* æ E L - ; L a - 0 L I O C Q ~ c c m r u c u h m b p O Y U L O * 4 m - o m m - 4 o m 4 L mu a d m 4 o -?u 4 o n u -4S.mm:>.m u 0.0 u 4 L o m - m ~ m mmm C L O. I ? > I ( U I L > C 4 4 LUI a u 4 4 - L m c m . 4 m c o m m m c m m m r > c m 8 - mu . L I m - 4 s
m c u - ~ m m u o m E E m m m m c - ~ 3 n m- 0 e> m 0 a - m c > d a L ? - u c o a a n k o m m C € m O Ck m -4æ4 m mam+ . c m > L z > m 4 4 - m m m-C -c c - 4 m n - u m m E > >u a 44 (I- m o - - m m ~ r . - - m u i m 4 ~ m a m m m - m m m C n2 4 P L C U C U I mo C n m m c m c cm m m ~ n c m c c m m m C C esm maser m e m mm - n u - u r u C 4 mm m O m C O c a m- u m man-c> c m o r m m m m m 4 m 4 >
m M m c c n m 4n1044 - c C m 4 a a O I m C L m 0 > O i E l > u m m u ~ m m ~ rm > m r c~ n m o c O L m * u m Em m - m 0 L< C 4 n U c c n a m m m 3-01m L C e ' c > m m > ~ m~ 4 m m m m 0 ~ ~ ~ L L L 0 0 - 4 m mus Y I L C Y P 4 c c a c m o - ~ C C C W O O C 0 - L ( I 0 a m 4.0 I I muc ~ m EoE Y -
Det er ikke nok b a r e at vælge d e n 'materialistiske' vej indenfor d e t t e u d g a n g s p u n k t ; hvilket var Feuerbach's vej. Vi mA helt ud - f o r at k o m m e ud a f v o r e s udgangsp u n k t ! - i en praksisfilosofi, hvor vores udgangspunkt i s i n modsigelsesfuldhed f A r praktiske ben a t gA pA i
f o r h o l d til d e n g e n s t a n d , s o m vi allerede s t a r i o g med.
Vi mA derfor s n a k k e om historisk b e v ~ ~ e l soeg udvikling.
O g d e t t e er Marx' s t a n d p u n k t , lige sAvel s o m det er
losningen pA problemet. Bohr's "epokegorende" o p d a g e l s e
- i borgerlig f o r s t a n d - indenfor det naturvidenskabelige o m r A d e l i g g e r a l l e r e d e hos n a r x 75 Ar f e r i relation til d e n s a m f u n d s h i s t o r i s k e proces: a t vi selv e r en del a f v o r e s genstand. O g d e e n e s t e d u e l i g e udsagn er d e r f o r udsagn o m historien genstandene vores. D e t t e e r o g s A d e t positive - det a l m e n e - i begrebet om videns k a b , a t d e r kun f i n d e s &n t y p e videnskab: d e n histor i s k e videnskab. Og f o r e r vi d e n h i s t o r i s k e dimension ind i v o r e s udgangspunkt, sA er d e t i k k e lengere nodvendigt at n o j e s med r e l a t i v e magtudsagn o m a l t s o m intet - d e r i s i n s t r o m l i n e d e u d g a v e i d a g e r d e n eksistentielle a b s t r a k t e s y n t e s e a f s s t l i g filosofi o g vestlig erfaring (:narcissistisk paradigmeproduktion) men vi kan b e g y n d e at Abne v o r e s genstand indefra. Den opgave, d e r d e r f o r s t i l l e r sig, er at k o b l e v o r e s e g e t udgangspunkt f r a v i a e n begrundet t r a n s f o r m a t i o n af d e t s iboende premisser til f o r d e l f o r en o p a r b e j d n i n g af g e n s t a n d e n s e g e t s t a n d p u n k t o g d e t t e s perspektiviske udviklingslogik. D e t d r e j e r s i g mao. o m at s p e j l e gens t a n d e n historisk-logisk; s p e j l e hvordan d e n er bygget o p , o g h v o r d a n d e n til s t a d i g h e d bygger s i g s e l v o p pA n y g e n n e m a k t i v i t e t e n herom. O g i d e n grad d e t t e lykkes, k a n d e r t a l e s o m a l m e n e betrantninner D A vej: betrantn i n g e r d e r m u l i g g o r d u e l i g konkre; a r b e j d s v i r k s o m h ~ d , s o m bevidst formidlet u d v i k l i -n ~ a f historiske sagsforhold i egen i b o e n d e interesse.
-
V o r e s o p g a v e k a n d e r f o r b e s t e m m e s s o m standpunktstransf o r m a t i o n -hvilket ogsA e r d e n mest upAagtede a f Marx' t r e metoder Ide andre er s t a n d p u n k t 3 r e l a t e r i n g o g transsocial relatering); o g d e t er ogsA implicit d e t t e 'upAagtede", d e r har været begrundelsen f o r s A o m det megen f o r u d g A e n d e li'r o m fsr-marxistisk teorioparbejdning o g p r a k s i s u d v i k l i n g , d a det "hele" i al s i n vesentlighed netop d r e j e r s i g o m at f a l d e t i l b a g e - k e r p ~ S ~ ~ m ~ ~ f - § € P ~ e P ~ V a~p V g a~v oe lrper so c e s sCfar-Vi:
m
praksisfilo-
teoretiske o g
metodiske for-
empirisk
genstand
Og d e tre instanser, der indgAr er:
1: Der er d e m , d e r f o r m u l e r e r en o p g a v e o g udsver en aktivitet i forhold hertil; 2: Der er d e f o r u d s æ t n i n g e r a f t e o r e t i s k o g meto
disk a r t , s o m d e r g A s til opgaven med; og
3: Der er opgaven eller genstanden s e l v (Haug). O g det er den b e g r u n d e d e - o g historisk-empirisk rekons t r u e r b a r e - f o r m i d l i n g a f d i s s e til en arbejdsgenstand f o r e e n , f o r o s , s o m det d r e j e r q l g o m at praktisere. O g f o r at d e r ikke s k a l h e r s k e nogen t v i v l , aA er standpunktstransformation en metode til at k o m m e ud a f eget udgangspunkt o g et t e o r i b e g r e b f o r , hvordan en genstand udvikler s i g f r a en logisk f o r m til en historisk anden/næste. Udviklingslogisk k a n genstanden s k e m a t i s e r e s s o m felger:
f o r arbejdsvirksomhed
7,
genstanden for a r b e j d s -
virksomhed s o m en funk-:
tionel s e l v u d v i k l e n d e
enhed
sesinter-
esse
standpunkt
I L
m
m- m - m o--o&--m
c - u
u 0
~
~
m o x
L
." L
J
c m
C
I
I P ~ Q L
d x m a o m u m
-
O om m 4 m m 0 .c o-mmm r m c -
---
L - P i C E P i 1 n a -
m m 0 0
> a e - -
Pi P i c o nr4nu
4 1 0 1 ~ m u > ~ i C d O Q I - u E C m a P i m o ~ P i u P i m m
4u
m.? C C P i U P I L P I C n P i E C m L 1 0 1 1 4 mnO - m c x c m x o i ~ c m m m o o a L mun
E
Pi
4 P C - I
m o a u C -pi
L
c c
-PI
m m u u
4
-
c~ o ~c c a n - u 3 C P 6 a r m m P i C U
c u c
w
u P i 4 .m o-mm m m 4 c i
iC Q 4 m 4 c
Pi E - n
4 L 0 4 # C w
n
C
m > o
E - nm . m
'30-0
U C C P P
..
n LU."U
4 a
P ~ E u-
- m ~a c a m ampi
a n * m c
m i u - m >
E E U E P ~ P ~m m - c -
m
O C
~ P I E E O
C P PI
u x 4 E O
L
>-
- O
C U 4
o m o
C
.* m om
-
C 4
L
--x
L > P i L P i U P i æ L i a n o m PI
a
o o cu
i n mn
Pi
W O P I L
4 m 4
w
Q
u u a a P i m & u -
m
L
m
4 P i m w c o
C L
.-
m P i c P i
cm 4
E O
E E
n
C >
m a n mm m
L
~ m P i u
- m 1
>
L
. C *
-Pi
Pi u
o4
mPi ~ i
m >
B C
Pi +
4 4 C
-
c m 0
P i 4 P i P i k m m C m C m P i u Pi h
m m
4
c
4
P i 4 m m m ol c m c L Pi h P i O U f m > c Pi Pi
a u m-
-
C
a0
4
..
C C C 4 PiL L L 4 P i n u c m iu Pi L 4 E
U 0 6
> E Pi." Pi i u u u
0
m Pi > O C E L O 4 Pi
a Pi-
C 4 U U Pi ri E 8 L PIQ L
m-
nu>m
L 4."-
æ n
>
- .-
*
P
E 4 P i . - 3 4
Vi tegner dem sammen, og inplacerer ogsA samtidig be-
vidsthedsfilosofiens "projekt" heri:
herma.
h
Andelig stat
1
byttet,
Ø
->
kollektivisme
< 0<
kapital
Iindlvidualiime
l\ ..I
I
0
\ kontrol logik
samfund
verdenssamfund
I
-
kooperation
mæssiggerelse gennem arbejds-
virksomhedens alemngmrelse
Til ovenstAende model 10 er ogsA tilfmjet flere ting:
Nu er siderne - den logiske modsigelse i vores udgangspunkt placeret i vores genstand som et udviklingsforhold. SpergsmAlet e r , hvad der realhistorisk har produceret netop dette bestemte udviklingsforhold. Det er problemet o m præmisserne for dets opstAen, og dets samfundshistoriske almengarelse.
-
Lesningen herpA er byttet som et socialt forhold mellem
individer. Udviklingen af den midterste stat-kapital-
blok er bestemt hos Marx, og formlen er:
byttet
:=
kapital - penge
-
vare
-
verdensmarked,
hvilket er trinene i , hvordan bytteprocesser tager sig u d , nAr de almengmres og almengerer sig. Tegner vi byttet og effekterne af byttets almengmrelse pA - sammen med de tidligere bestemmelser o m magtens reproduktion indefra - sd fAr vi fmlgende:
Der er knyttet en trAd mellem historie og produktion, og
mellem samfund og kooperation, hvilket giver sig ud fra,
at samfundshistorien grundlæggende er kooperativ produk-
tion af livsfornedenheder gennem genstandsmæssig arbej-
de. Men der er ogsA knyttet e n trAd mellem stat og
kollektivisme pA den ene side, og p& den anden side
mellem kapital og individualisme. Disse sidste trdde
giver sig ud fra, at statskapitalismen - som subjekttrekker save1 historie-produktionen som samfunds-kooperationen med ind under en valoriseringslogik (:værdisættelse) - og dette qua byttets almengorelse samfundshistorisk. Perspektivet heri er det globale bytte, det er verdensmarkedet. Dette perspektiv om et verdensmarked 1 kraft af statskapitalismens almengmrelse er ikke nyt; det har været under opbygning/udfoldelse siden Arhundredeskiftet. Og derfor er der ogsA tegnet en nærvsrendr global cirkel pd model 1 0 , idet dette næste verdenshistoriske trin til stadighed vokser frem af det nuvsrende. Det er sA at sige e n simpel logisk mulighed heraf - og det er ogsA den eneste mulighed for det fremtidige indenfor logikken af byttets almengmrelse. Centralt er her, at denne
l o g i k s almengerelse ogs8 etablerer e n verdensstat overet verdenssamfund - fremfor verdenshistorie s o m d e f o r e n e d e producenteres kooperative s k a b e n af egen histoHvad byttet alene kan. nAr det f a r lov at almenglre
s i g , er derfor at reproducere en generel dimension af
n o g e t o v e r og noget under (:den vertikale konfliktakse),
08 en ditto horisontal overforstillethed individerne imelllem.. Vores eksistensform under statskapitalismen kan derfor s i g e s at være fordoblet: vi er bade private borgere o g offentlige statsindivider pA een og samme tid. Og det e r ogsd indenfor denne fordoblede f o r m for samfundsmæssigt liv, ,at logikkerne a f herskab og kontrol er anvendelige til en f a s t h o l d e l s e - maske udvldelsea f magten pA kort sigt. Hellere magt end afmagt - kunne man sige. s e l v e d e n n e akse peger ikke ud over s i g idet den ikke tillader andet end a t lade det e n k e l t e individ gA o p i s i g selv s o m objekt o g verdenss t a t e n s o m subjekt.
for
a.
e,
Opsummerende kan vi nu s i g e , at byttet - og d e t t e s u d v i k l e d e former - Ikke bringer kollektivitet til veJe. O g endvidere at byttet e j heller er en forform herfor. Indenfor byttets f o r m e r forsvinder derfor kollektive forformer, o g dermed ogsA kollektivitet s o m udviklingsr e t n i n g , ud af blikfeltet. H e d ovenstAende er vi endvidere naet til et centralt omdrejningspunkt i kritisk psykologisk forstand, idet d e n sociolcgiske model/teoribegreb, d e r er fremherskende indenfor forssget pA at skitsere et s a m f u n d s m ~ s s i g t g r u n d l a g f o r en videnskabelig psykologi - her særligt O s t e r k a m p s o g ogsA Holzkamps i "Grundlegung d e r Psychoi s i n e g r u n d l a ~ s b e s t e m m e l s e rforbliver indenfor logie" byttet og dermed ogsA indenfor d e n statskapitalistiske form. O g dette pA d e n made, a t s t a t og privatejendom konciperes s o m opstAet samtidig med udviklingen af den fremfor en koncipering af samfundshistoriske proces d e m s o m e t indre udviklingsprodukt a f samfundsformen for menneskelig eksistensopretholdelse.
-
-
Nu e r det maske lidt meget at postulere, at Osterkamp o g Holzkamp "konciperer" s t a t o g privatejendom s o m et udviklingsprodukt a f "noget s o m helst". Here korrekt er d e t at sige, at d e r e s begrundelsessammenhæng er fravær e n d e - stat og privatejendom falder sA at s i g e 'ned f r a himlen'. O g den gAr altsA ikke. H v a d vi skal trække u d af d e t t e e r , at Osterkamp o g H o l z k a m p begge mangler ( a t a n t i c i p e r e ) et u d v i k l i n ~ s trin; og dette er ogsA det udviklingstrin, s o m d e n f o r e g A e n d e analyse h a r bragt f r e m som fravsrende, s o m
endnu manglende; nemlig det udviklingstrin - af struktuog dettes efterfolgende former, hvor igennem rel art kollektivitet sætter sig igennem.
-
III - KOLLEKTIVE FREHTIDIGT.
FORFORMER;
FORTIDlGT,
NUTIDIGT
OG
Det udviklingstrin, som vi s a g e r , er ogsA det trin, der
foregAr byttet. men hvor ud f r a at byttet er en mulig-
hed.
Byttet kan s i g e s at forudsætte magt over noget privat (:privatejendoml enten personer imellem indenfor et kollektiv eller imellem kollektivgrupper. Og d e n e n e s t e uden at made, som dette historisk har kunnet opstA p& forudsætte en magt, d e r s t a r o v e r den samfundsmæssige produktlon i f o r m e n stat - e r , at kollektiverne imellem o g personer her indenfor er blevet s p l i t t e t , adskilt o g isoleret f r a hinanden pga e t ydre naturtryk; at lamfundsenhedens s a m l e d e s u b j e k t a g t i g h e d mao. I k k e har været tilstrekkelig til at o v e r v i n d e naturmæssigt stillede problemer gennem forbund om e n udvikling, formulering o g losning af dem pA lang sigt. Problemer er blevet t i l konflikter, hvor d e involverede er blevet tvunget til ferst o g fremmest at s e g e at g i k r e o l g selv og egen socialt-nære g r u p p e pA kort sigt. Og d i s s e individuelle s o c i a l e interesser har det s A ikke s e n e r e været muligtglobalt s e t at overvinde g e n n e m en strukturel udvikling af samfundsformen. Tvært imod har d e individuelle sociale interesser udviklet sig t i l særinteresser, o g i O g en s t a t en s i d s t e instans til klasseinteresser. magt over samfundet - har kunnet f i n d e fodfæste, men er ogsA blevet nedvendig f o r at holde s a m m e n pA det nu illusoriske fellesskab. Nutidens proletariat a f lenaringen samfundsmæssig bejdere har i forlængelse heraf særinteresse - men til gengeld e n stat at slds med, at k r æ n ~ eaf sig.
-
-
-
Det, d e r foregdr byttet, e r derfor at bestemme s o m brud pA fallesheden. Og mao.: at samfundsmæssige differentideres egenskab eringsprocesser ikke har k u n n e t gribes i af fælles problemer, f æ n o m e n e r , f e l t e r eller genatande: e l l e r ogsA har mAden, hvorpA d e e r s o g t grebet, ikke været tilstrækkelig til, at d e har k u n n e t udvikle s i g t i l kollektiu-personlig arbejdsvirkaomhed d e involverede imellem. - mere Opgaven er nu en bestemmelse af den struktur præcist: a f samfundsformens selvsamfundsmzssiggerelses-
m
m-
L
-
O \ C L C I C I v p i a o m m m - 2 m v r - c v PI2 r o c - S n m E a e ! r PI O L ~ ~ Oa m m n 4 m m r v C L m o n - 4
L r P L 2 (Y c P P I 2 C m \ m c O + O > E
(Y
L
P
2
r
O P
IL^
O
o~
I
C
-
(Y m o -
(Y0 L mm-ur c O- a a mr
m-a
m >
+ ( Y + - c n (YVOL ~ b ~ v a P a m r L C m 0 - P (Y
r . & > m m
(Y--
-
~rm o ( Y - v m ~ e ! z o m r L o ( ~ a ~ m(Y 2
-
e!- L P - (Y - P ~ m v LL O C -u0 3 O OE C L - m 2 L m L 0 4 0 O01 o c > m C n v m æ b ~ m
r O C V O V e! V(Y@JO(Y 4 L C 2 . c L L 4 E a E E a s a I 0 4 0 O E m e ! m ( ~ m (Y b ~ a 2 m z 0 m - L L - L C (Ym- m m O a m > m >ri- E r . m m o a r i z m E v 2 v ( Y 0 1 a L - r n - 4 - r ~ L o - v O L O m E r c C n P æ ( Y 0 m o a r~ a m - m b 4 O > * C V L E E L - &
l
I
o ( ~ 0z2 -
omam: L
m i 14 m - (Y
-GIE4
-
æ c 4 L L C O r
O a a
m m x
-
m r mmm x c m a n (Y> O m 2 m v o mo o
m
m
- R < . P > E (Y > a v c 4 L C ( Y ( Y (Y O a v L
m a c a
mb E- m X+ a - m n m m r -
( Y 4
4%
c m b o r m (Yz (Y L R I (Yv (Y E L L > m L O V a r 4 o m C 2 4 c a a a L 4 L r m0 0 4 m ~m - € - L > (Y a o L V E C O O C
c m O C m
4 (Yv (Y
C
m mm
C
m-a - CC L r E
z
4v a v C m - c 0 C L z E O (YL L > > a 0 V C C o
L
>
a C P 4 o
v O-
D
4 O
m > mmo
b
~
> o o R I m O O (Y m c O G O o ~ ~ m a m o m æ >m 4 m m
(Y
~ v e ! - r d rI L I
c o o
o
L
b o a -
a x
U > E - ~ v r r - a r n ---r m 4 >C L L L ~ O L O ~ ~ o n i - o a - - a m c
C' ( ~ c c > ~ a mE \
m m-ac ~ c ~ z o c - E V
m L
c -
m o o m m o m'u v i æ r
-
v
-
C
(Y
>z
0 2 - (Y-o Q P I r n a c . -' m 4 4 0 v 3 - 4 n m O c - 4 L C V ( Y 4 r P 1 E C 2 > 4 P 0 0me!m1 m
(YC L - L P L C C 4 4 - E (Y o æ z > 4 (Y
i
( Y C C ~ L c m m o r i .
b > o a o - o m m m
u a - c * i k m4 C 4 4 2 O
~ m m a i m E c m ~ o - 0 0 4 L
Pm L (Y-m(YEP L V L E ' u (Y
E O a O ~ C L ~ L E( YE- m a a E a z * i v O C ( Y @ ( Y O m b o w m r - o m a v (YE L + * 3 C C > v c tun m a m N 4 4 - 4 m (Y c m 2 4 - m V o P I ~ e!Ol-oc@,
E (Y m m c r c d n o 3 L 2 9 - 4
v ~ - m m m ( ~ a æ a L P - m
(Y L C L C 4 O > v z v v O m m E ~ U Em m - a ( Y - C V L P ( Y ~ mm E C a E > m
o w ( Y R I E U - ~ O ~ E P O ~ (Y v
L = - u m i u m v r > n a 01
0 0 RI l v v m ( ~ m c i u r
c L 4
a e a v
C
L
~
(
Y
~
O l C 1 m 1 Pil L (Y ( Y O m r o (Y2 m a v - m L v - P a m c c r C m L (Y
~
1 2 4
m
>-
(Y-
mure
(Y
v
O
.
m c O (YVL - m
c ( Y v 0 m1 c O E C Lime!I a O C ~ L (YL L > O + l l
L X 0 0C-i L vmr r o c
r (Y
4 C - m ame! 4 4 4 L L +
m b - + m 4 4
r
4 m m a - (Y > L C r o m 3 0 4 m m
v C 4 0 V O P E C L O 4 0 7
m i 4
(Yv(Yv
n s L v
m
.
m m v
a o e i a m L E S C -(Y
a b + ( Y - ~ L O L V C C (Y
( Y r
L X C - P
C
m m
m c
m-
(
~ a - r m - C -
O L m L ( Y > c >
E w
(Y m b - ( Y E C
4 4 b R I ~ E a
m m
v
( Y C C
4 4 4 O O -
-n
( Y V C L
4 0 0
--
Y
c m a ~ ( ~ c m -
m r 4 v (Y c -
(Y
k 36;
mz
ca(Y
m
0 2
n r c > m z m - ~ o
E
~ V (Y E
C C 4 4 (Y
(Y a m v -
m a n
k m m o a
L a C a 4 L
> >-
(Y ( Y r
C L
( Y r
(Y
r
c
m o b
P O 0 -
m
- E P - O
1
.lE
> O L P E O U - C O ~
'u0 0 0 4 - O v
4 1 1 Z P 4 - 4 r i L O E
(Y
o m p 1 4 - 0 0 a z L - r z ( ~ v e ! m m c
C G 4 4 E c - L C mO(Ywo(Y 4 - z c e! L O OmEO<*m o z c v c - - - c v (Y - I ~ ~ O O ( Y 01 C .'A m zvm V O r L L U v N X C 4 C m 4 O 0 - O E m mO v m E C m 4 n.. L O m 44 - L a E V O r - m - O o o c u r m m v - ~ e ' u m a ' - , o c C c - O 8 X ' u O V - o 01 O L E n L O C P X a o>- ~ ~ U Z O ~ ~
01 3 € 4
>
O
