NYT om Kollektiv Arbejdsret
December 2009
Udgivet af sekretariatet for Arbejdsretten, Tjenestemandsretten samt Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K • tlf. 3395 6735 • fax 3315 4922 www.arbejdsretten.dk •
[email protected] Ansvarshavende redaktør Marianne Bjørnshauge
Nyt om kollektiv arbejdsret
Indhold Arbejdsretten.................................................3 Afsagte domme ..................................................... 3 Lokalaftale, der fraveg overenskomsts arbejdstidsregler, var ikke gyldigt indgået, hvorfor nogle af virksomhedens udenlandske medarbejdere havde krav på overtidsbetaling ................................................... 3
Kommende hovedforhandlinger.............3 De faglige voldgiftsretter ..........................4 De almindelige domstole ...........................8 Ikke erstatningsansvar for påstået mangelfuld vejledning........................................ 8 Godtgørelse efter helbredsoplysningsloven og for tort i anledning af tilsidesættelse af førstnævnte lov i relation til ansøger............ 9 Ansættelsesbevis skal ikke indeholde oplysning om forhold, der ikke er gældende ..................................................................................10 Ikke overtrædelse af lov om tidsbegrænset ansættelse ............................................................11 Tidligere ansatte ikke erstatningsansvarlig for brug af arbejdsgiverens paradigmer ...11 Kvindelig kundekonsulent aflønnet i strid med ligelønsloven..............................................12 Elev havde ret til ferie med løn .....................13 Fodboldklubber og spillere skal anvende DBUs standardspillerkontrakt ......................13 Arbejdsgiver kunne ikke kræve udgifter til konsulentbistand og annoncering erstattet af en funktionær, som uberettiget havde undladt at tiltræde stillingen .........................14 Søgnehelligdagsbetaling var efter FAI overenskomstens en del af lønnen...............14
2
Sag om fortolkning af kollektiv overenskomst kunne behandles af de almindelige domstole, da lønmodtagerens faglige organisation ikke ønskede at iværksætte fagretlige behandling ..................................................................................15 Fratrådte bankfunktionærer havde ret til forholdsmæssig tildeling af gratisaktier....15 Arbejdsgivers betaling af pensionsbidrag til en ansat i dennes barselsperiode blev anset for løn, således at vedkommende i indbetalingsperioden optjente ret til betalt ferie efter ferieloven.........................................16
EFdomstolen...............................................17 Ret til erstatningsferie i sygdomstilfælde..17
Folketingets Ombudsmand ....................18 Ikke grundlag for irettesættelse for brug af arbejdspladsmail ved fremsættelse af privat opfordring ............................................................18
Nyt fra Beskæftigelsesministeriet........18 Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagers sygdom ..................................................................18 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater...................................................................19
Laval endnu engang..................................19 Litteratur ......................................................21 Bøger......................................................................21 Pjecer .....................................................................23 Rapport .................................................................23 Artikler..................................................................24
December 2009
Arbejdsretten Afgørelserne kan ses på www.arbejdsretten.dk
Afsagte domme Dom af 19. november 2009 (A2008.923) 3F mod DA for DI for VestFiber ApS LO for
Lokalaftale, der fraveg overenskomsts arbejdstidsregler, var ikke gyldigt ind‐ gået, hvorfor nogle af virksomhedens udenlandske medarbejdere havde krav på overtidsbetaling I efteråret 2007 forhandlede virksomheden V og en 3F‐afdeling om indgåelse af en lokalaftale mellem de to parter. Aftalen skulle give V’s li‐ tauiske medarbejdere varierende ugentlige arbejdstider. Parterne indgik ingen lokalaftale, idet de ikke kunne blive enige. Den 17. novem‐ ber 2007 blev der på V indgået en ”Lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid”, hvorved den gældende overenskomsts arbejdstidsregler blev fraveget. Der var ikke valgt nogen tillids‐ repræsentant på V; lokalaftalen blev under‐ skrevet af en litauisk medarbejder som tals‐ mand for medarbejderne. På vegne to af V’s litauiske medarbejdere rejste 3F krav om ef‐ terbetaling for overtid og betaling af bod. 3F anførte bl.a., at lokalaftalen af 17. november 2007 ikke var gyldigt indgået. Arbejdsretten udtalte, at det klart fremgik af § 1, stk. 10, i In‐ dustriens Overenskomst, at en talsrepræsen‐ tant på en virksomhed uden valgt tillidsrepræ‐ sentant, skulle være medlem af et forbund un‐ der CO‐industri for at kunne indgå lokalaftaler med ledelsen. Talsrepræsentanten skulle desu‐ den have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af de medarbejdere, der udgjorde valggrundla‐ get. Det var ubestridt, at den medarbejder, der indgik lokalaftalen med V, ikke opfyldte nogen af disse betingelser. Medarbejderen havde her‐ efter ikke haft kompetence til at indgå lokalaf‐ talen, som derfor ikke var gyldigt indgået, og
der var således ikke gyldigt aftalt nogen fravi‐ gelse af overenskomstens arbejdstidsregler. 3F’s medlemmer havde derfor krav på efterbe‐ taling af differencen mellem den faktisk udbe‐ talte løn, og hvad deres samlede løn havde ud‐ gjort, hvis overenskomsten arbejdstidsregler havde været fulgt. Arbejdsretten bestemte, at V til 3F skulle betale 100.000 kr., hvori indgik det skyldige efterbetalingsbeløb på godt. 80.000 kr. samt en bod Dommen kan ses på www.arbejdsretten.dk
Kommende hovedforhand‐ linger Retsmøderne er offentlige og fremgår af www.arbejdsretten.dk. Afgørelserne vil samme dag kunne ses på www.arbejdsretten.dk
3
Nyt om kollektiv arbejdsret
De faglige voldgiftsretter
Tilkendegivelse af 1. september 2009 (Poul Sø rensen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0446
Arbejdsretsloven indeholder nu også en regule‐ ring af faglige voldgiftsretter, som har til formål at understrege disses domstolslignende karak‐ ter og sikre, at de opfylder alle krav til retlige instanser. Voldgiftsforhandlingerne foregår som udgangspunkt for åbne døre, og i overens‐ stemmelse med en anbefaling fra udvalget om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter offent‐ liggøres den fulde tekst af kendelser og tilken‐ degivelser mv., der har dannet grundlag for forlig, løbende på www.arbejdsretten.dk.
3F for et medlem mod Danske Mediers Ar‐ bejdsgiverforening for Langvaddam Distributi‐ on ApS
I tiden siden udgivelsen af septembernumme‐ ret af Nyt om Kollektiv Arbejdsret er der truffet følgende afgørelser: Tilkendegivelse af 12/18. august 2009 (Per Sø rensen) FV2009.0052 3F Transportgruppen mod DIO I ved DI for TA for Arriva Skandinavien A/S Afgørelse vedrørende overenskomst for skole‐ buskørsel (landsoverenskomsten for rutebil‐ kørsel eller overenskomsten med Turistvogn‐ mændenes Arbejdsgiverforening) Tilkendegivelse af 28. august 2009 (Poul Søren sen) AN (Afskedigelsesnævnet)2009.0440 Fagligt Fælles Forbund for et medlem mod Dansk Byggeri for Krøier Service ApS Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse) Tilkendegivelse af 31. august 2009 (Poul Søren sen) FV Dansk El‐Forbund for et medlem mod Siemens A/S Fortolkning af overenskomstbestemmelse om pensionsmæssig stilling (dækning ved kritisk sygdom)
4
Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse) Kendelse af 2. september 2009 (Børge Dahl) FV 2007.88 Forbundet Træ‐Industri‐Byg i Danmark mod Dansk Byggeri på egne vegne og for Bach & Søndergaard I/S Fortolkning af bygningsoverenskomstens opsi‐ gelsesregler (afskæring af jobklausuler) Tilkendegivelse af 7. september 2009 (Thomas Rørdam) FV2009.0174 Dansk Metal mod Tekniq Installatørernes Or‐ ganisation for Promecon A/S Fortolkning af lokalaftal (udbetaling af sikker‐ hedsbonus for offshore‐beskæftigede) Tilkendegivelse af 7. september 2009 (Thomas Rørdam) FV2009.0175 Dansk Metal mod Tekniq Installatørernes Or‐ ganisation for Promecon A/S Fortolkning af tilpasningsaftaler (opsigelses‐ varsler for tillids‐ og sikkerhedsrepræsentan‐ ter) Tilkendegivelse af 8. september 2009 (Lene Pag ter Kristensen) FV2009.0116 CO‐Industri for HK/Post & Kommunikation for et medlem mod DI ‐ Overenskomst I ‐ ved DI for Post Danmark A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til indu‐ striens funktionæroverenskomst med imple‐ menteret handicapdirektiv (usaglig afskedigel‐ se)
December 2009
Tilkendegivelse af 15. september 2009 (Børge Dahl) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0401
Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (opsigelse under sygdom)
HK/Privat for et medlem mod DI/ATD for Taxi Nord
Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse) Tilkendegivelse af 16. september 2009 (Marian ne Levy) FV 3F offentlig gruppe som mandatar for et med‐ lem mod Skov‐ og Naturstyrelsen
Tilkendegivelse af 29. september 2009 (Lene Pagter Kristensen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0620 3F et medlem mod DI Overenskomst 1 ved DI (ATL) for RS Transport og Handel A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse)
Tilkendegivelse af 30. september 2009 (Per Sø rensen) FV2009.0070
Kendelse af 24. september 2009 (Mogens Kro man) FV2009.0058
Dansk Journalistforbund som mandatar for et medlem mod Danmarks Radio
Dansk El‐Forbund mod Tekniq for YIT A/S
Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (usaglig afskedigelse)
Afgørelse (usaglig afskedigelse)
Fortolkning af og afgørelse i henhold til elektri‐ keroverenskomsten og rammeaftalen for ar‐ bejde offshore på mobile og stationære plat‐ forme samt en lokalaftale (aflønning under afspadsering) Kendelse af 28. september 2009 (Lene Pagter Kristensen) FV FOA – Fag & Arbejde – mod BUPL Afgørelse om grænsedragning mellem organi‐ sationer under henholdsvis LO og FTT (for‐ handlingsret på det pædagogiske lederområde) Tilkendegivelse af 28. september 2009 (Kaspar Linkis) FV2009.0089 Fagligt Fælles Forbund (3F) mod Gartneri‐, Land‐ og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS‐A) for DanHatch A/S Fortolkning af protokollat om overenskomst‐ fornyelse (modregning i lønstigninger til funk‐ tionærlignende ansatte)
Tilkendegivelse af 5. oktober 2009 (Poul Søren sen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0458 3F for 2 medlemmer mod DI for Coloplast A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse) Tilkendegivelse af 8. oktober 2009 (Poul Søren sen) FV 3F Transportgruppen for et medlem mod DI Overenskomst 1 for Tivoli A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til parter‐ nes overenskomst for kontrollører, varespil‐ sassistenter og pengemænd (sæsonarbejderes optjening af anciennitet i relation til løn under barsel) Tilkendegivelse af 9. oktober 2009 (Jens Kristi ansen) FV
Dansk Metal mod DS Håndværk & Industri for BC Låseteknik A/S
Tilkendegivelse af 29. september 2009 (Thomas Rørdam) FV2009.0168
Afgørelse i henhold parternes overenskomst (generelle lønstigninger og opsigelsesvarsel)
Dansk Metal for et medlem mod DS Håndværk & Industri for Tørring VVS & Pejsecenter A/S
5
Nyt om kollektiv arbejdsret
Tilkendegivelse af 14. oktober 2009 (Lene Pagter Kristensen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0285 HK Danmark for et medlem mod DI for Claus Sørensen A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse) Tilkendegivelse af 16. oktober 2009 (Per Søren sen) FV2009.0067 CO‐industri for 3F – Fagligt Fælles Forbund for et medlem mod DI Overenskomst 1 ved DI for Post Danmark A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til indu‐ striens overenskomst og lokalaftale (hvilken anciennitetsregel) Tilkendegivelse af 19. oktober 2009 (Poul Søren sen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0527 3F for et medlem mod DI for Cargo Service A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse) Tilkendegivelse af 19. oktober 2009 (Poul Søren sen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0538 3F for et medlem mod DI for Cargo Service A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse) Tilkendegivelse af 19. oktober 2009 (Poul Søren sen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0541 3F for et medlem mod DI for Cargo Service A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse) Kendelse af 21. oktober 2009 (Thomas Rørdam) FV2009.0126 3F Privat Service, Hotel og Restauration, mod Bilfærgernes Rederiforening for Scandlines Catering A/S Afgørelse i henhold til DIS organisationsover‐ enskomsten (berettigelsen af videoovervåg‐ ning)
6
Kendelse af 27. oktober 2009 (Per Sørensen) FV2008.0077 3F‐ Fagligt Fælles Forbund – mod HORESTA Arbejdsgiver for Scandic Hotel Hvidovre Forståelse af aftales karakter i relation til par‐ ternes overenskomst (trunk) Tilkendegivelse af 27. oktober 2009 (Per Søren sen) FV2009.0005 HK/Privat som mandatar for et medlem mod Dansk Funktionærforbund, Seerviceforbundet Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (usaglig afskedigelse) Kendelse af 28. oktober 2009 (Børge Dahl, Poul Sørensen og Per Sørensen) FV2009.0050 CO‐industri (CO‐i) for HK/Privat mod DI Over‐ enskomst 1 (DI) for DONG Energy Sales & Di‐ stribution A/S (DONG) Fortolkning af og afgørelse i henhold til indu‐ striens funktionæroverenskomst (om it‐ relateret arbejde udført af en række medarbej‐ dere med forskellige stillingstyper er omfattet af § 1, stk. 2, litra a) Tilkendegivelse af 28. oktober 2009 (Lene Pagter Kristensen) FV2009.0056 HK/Privat for en række medlemmer mod DI for Århus Lufthavn A/S Afgørelse efter behandling i paritetiske nævn i henhold til løfteparagraf i landsoverenskom‐ sten mellem HTS og HK/privat og HK Handel (misforhold) Tilkendegivelse af 29. oktober 2009 (Poul Søren sen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0648 3F for 3 medlemmer mod Dansk Byggeri for Ambercon A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse)
December 2009
Tilkendegivelse af 30. oktober 2009 (Poul Søren sen) AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0543 3F for et medlem mod Dansk Erhverv for Scan‐ dic Hotel A/S Kolding Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse) Kendelse af 2. november 2009 (Mogens Kroman) FV2009.0084 Dansk El‐Forbund for et medlem mod Tek‐ niq/Elfo for Wicotec A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til elektri‐ keroverenskomsten (forskudttidstillæg under sygdom) Kendelse af 6. november 2009 (Jørn Andersen) FV2009.0135 Dansk Metal mod DIO II ved DI (SAS) for Dansk Bilglas A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til parter‐ nes overenskomst og tilpasningsaftale med HTS (valgfrihed med hensyn til pensionsord‐ ning) Kendelse af 9.november 2009FV2009.0099 Mogens Kroman Klub 27 TIB for et medlem mod Forbundet Træ‐Industri‐Byg Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (urimelig afskedigelse) Tilkendegivelse af 10. november 2009 FV2009.0112 Poul Sørensen
Formalitetsafgørelse i relation til sag om efter‐ betaling af overenskomstmæssig løn (afvis‐ ning) Tilkendegivelse af 13. november 2009 FV2009.0164 Børge Dahl 3F Offentlig Gruppe mod KL for Københavns Kommune Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (urimelig afskedigelse og opsigelse som grund til annulering af orlov) Kendelse af 19. november 2009FV2009.0122 Børge Dahl Yngre Læger mod Danske Regioner for Århus Universitetshospital Skejby Fortolkning af og afgørelse i henhold til parter‐ nes overenskomst (anvendelsesområdet for reglen om 4 ugers varsling) Tilkendegivelse af 23. november 2009 AN(afskedigelsesnævnet) 2009.0752 Poul Sø gaard (26. november 2009) 3F for et medlem mod Dansk Mode & Tekstil for Hammer Tæpper A/S Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse) Tilkendegivelse af 23. november 2009 FV2009.0014 Poul Sørensen 3F ‐ Fagligt Fælles Forbund mod KMD A/S
Dansk Metal for et medlem mod DIO II / DI (DSA) for Dansk Bilglas A/S
Fortolkning af hensigtserklæring vedrørende gældende regler om løn‐ og ansættelsesforhold (tiltrædelse af overenskomst)
Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (uberettiget bortvisning)
Tilkendegivelse af 11. november 2009 FV2009.0062 Lene Pagter Kristensen (18. no vember 2009) PROSA for et medlem mod DI overenskomst I for Scandinavian Airlines Danmark A/S
Tilkendegivelse af 24. november 2009 AN (Ledernævnet) 2009.0748 Børge Dahl (2. december 2009) Ledernes Hovedorganisation som mandatar for et medlem mod DI Organisation for erhvervsli‐ vet som mandatar for Motorola A/S
7
Nyt om kollektiv arbejdsret
Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LH hovedaftalen (usaglig afskedigelse) Tilkendegivelse af 24. november 2009
Afgørelse i henhold til parternes overenskomst og DA/LO‐aftalen om implementering af ar‐ bejdstedsdirektivet (bod indeholdende efterbe‐ taling for overtid mv.)
FV2008.0210 Poul Sørensen (9. december 2009)
Tilkendegivelse af 8. december 2009
FOA ‐ Fag og Arbejde ‐ for et medlem mod Gen‐ tofte Kommune
FV2009.0189 Poul Sørensen
Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til parternes overenskomst mv. (usaglig tjeneste‐ fritagelse og afskedigelse samt krænkelse af ytringsfrihed)
Fortolkning af parternes overenskomst (mulig‐ hed for lokal aftale af pausebestemmelser)
Tilkendegivelse af 1. december 2009 FV2009.0025 Poul Sørensen Personaleforeningen i Finansforbundet for et medlem mod Finansforbundet
3F Transportgruppen mod DI/AKT
Tilkendegivelse af 9. december 2009 FV2009.0144 Lene Pagter Kristensen (14. de cember 2009) HK/Privat for et medlem mod FOA Sønderborg
Afgørelse i henhold til parternes overens komst (manglende overholdelse af forhandlings forskrift ved afskedigelse og spørgmål om afske digelsen var rimeligt begrundet i vedkommende forhold)
Tilkendegivelse af 2. december 2009
AN (Afskedigelsesnævnet) 2009.0912 Børge Dahl (4. december 2009)
Malerforbundet i Danmark for et medlem mod Danske Malermestre for Malerfirmaet Charles Pedersen
De almindelige domstole
Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO‐hovedaftalen (afskedigelse i strid med ligebehandlingsloven)
Vestre Landsrets ankedom af 9. juni 2009 (2. afd. B189808)
Forsvarsministeriet mod HK som mandatar for et medlem
Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (usaglig afskedigelse)
Kendelse af 8. december 2009FV2009.0146 Poul Sørensen Dansk Journalistforbund for Børsens Redaktio‐ nelle Medarbejderforening for to medlemmer mod Dagbladet Børsen A/S Fortolkning af og afgørelse i henhold til parter‐ nes overenskomst (afskedigelse i strid med tryghedsbestemmelse) Tilkendegivelse af 8. december 2009 FV2009.0153 Poul Sørensen 3F Den Private Servicegruppe mod DI/Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA)
8
Ikke erstatningsansvar for påstået mangelfuld vejledning I forbindelse påtænkt afskedigelse fra en stil‐ ling som kystudkig på grund af besparelser blev vedkommende indledningsvis orienteret om nedlæggelsen af hans stillingen og fik op‐ lyst, at han efter reglerne i § 13 i forsvarets personellov havde fortrinsret til ansættelse ved andre myndigheder under Forsvarsministeriets område. Af selve opsigelsesbrevet fremgik, at han ville blive tillagt ekstra pensionsår i hen‐ hold til en kundgørelse, som han ikke havde kendskab til. I opsigelsesperioden fik han ar‐
December 2009
bejde ved et regiment og sagde derfor selv op, men efter kort tid sagde han igen op og fik nu arbejde i en kommune. Da han fra Forsvarsmi‐ nisteriet nu fik meddelelse om, at han på grund af den anden ansættelse under ministeriets område ikke ville få tilkendt de ekstra pension‐ sår, anlagde han sag mod det med krav om en erstatning svarende til den kapitaliserede vær‐ di af de ekstra pensionsår, han var gået glip af, idet han henviste til manglende vejledning om de betingelser og forudsætninger, der var knyt‐ tet til opnåelsen af de ekstra år. Landsretten frifandt imidlertid Forsvarsministeriet, da det ikke fandtes at kunne kræves, at ministeriet i forbindelse med afskedigelsen havde have fra‐ rådet den pågældende af F af pensionsmæssige årsager at søge andet arbejde inden for bestem‐ te områder Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009 side 2517 Østre Landsrets ankedom af 15. juni 2009 (4. afd. B90208) FTF som mandatar for Dansk Socialrådgiver‐ forening som mandatar for et medlem mod Helsingør og Hillerød kommuner
Godtgørelse efter helbredsoplysnings‐ loven og for tort i anledning af tilside‐ sættelse af førstnævnte lov i relation til ansøger En socialrådgiveren blev som ansat i kommune A i juli 2005 indkaldt til en sygefraværssamtale, da hun siden august 2004 havde haft 9 sygepe‐ rioder og 22 sygefraværsdage. Under denne samtale blev socialrådgiveren orienteret om, at kommunen havde en mistanke om, at hun hav‐ de et alkoholproblem, hvilket hun benægtede. I oktober 2005 blev hun igen indkaldt til en sy‐ gefraværssamtale, da hun havde været syge‐ meldt siden den 24. august 2005 på grund af en blodprop. Hendes chef forklarede, at hun så et andet problem end blodproppen, da hun og kollegaerne frygtede, at hun havde et alkohol‐ problem. Chefen forklarede, at der var fundet to alkoholflasker på toilettet i juni og juli 2005,
og hun havde en stærk formodning om, at de tilhørte socialrådgiveren, som endnu engang afviste at have et alkoholproblem. I november 2005 blev socialrådgiveren opsagt på grund af sygdom i 101 dage inden for det seneste år. I begyndelsen af 2006 søgte kommune B en soci‐ alrådgiver og henvendte sig til AF, som henvi‐ ste 4 personer til en jobsamtale, og da de tre andre meldte fra, var socialrådgiveren, der tid‐ ligere havde været ansat i kommune A, eneste ansøger. Hun var til ansættelsessamtale i kommune B den 10. marts 2006, hvor hun gav tilladelse til, at der kunne indhentes reference hos kommune A. En medarbejder ved kommu‐ ne B kontaktede kommune A og fik oplyst af socialrådgiverens tidligere chef, at afskedigel‐ sen fra kommune A skyldtes sygefraværet. Gået nærmere på klingen sagde den tidligere chef dog, at hun under en sygefraværssamtale havde konfronteret socialrådgiveren med, om hun havde et alkoholmisbrug, men at denne havde benægtet, og at det ikke var bevist, at social‐ rådgiveren havde et sådant misbrug. Herefter ringede medarbejderen fra kommune B til so‐ cialrådgiveren og oplyste hende om, at der fra kommune A var oplyst om en mistanke om et alkoholproblem, og at kommune B ikke kunne tilbyde hende stillingen. Socialrådgiveren kon‐ taktede herefter sin fagforening, og efter korre‐ spondance blev der afholdt et møde mellem fagforeningen og kommune A, der tilbød at betale et erstatningsbeløb efter erstatningsan‐ svarsloven til fuld og endelig afgørelse af sagen. Der kunne imidlertid ikke opnås enighed om beløbet. Af de for retten afgivne forklaringer fremgik det blandt andet, at socialrådgiveren arbejdede med klienter, der var alkoholikere, hvorfor der godt kunne lugte af alkohol på hendes kontor. Hun havde ikke tidligere fået påtale om et alkoholproblem. Fra Kommune B’s side blev det oplyst, at beslutningen om ikke at ansætte socialrådgiveren beroede på en samlet vurdering, men oplysningen om et alkoholpro‐ blem var blevet opfattet negativt og var blevet drøftet i ansættelsesudvalget. I proceduren blev det fra appellantens side gjort gældende, at Kommune A havde overtrådt helbredsoplys‐ ningslovens § 11, stk. 1, ved at videregive hel‐ bredsoplysninger til andre end den person, som oplysningerne vedrører, mens det om kommune B blev anført, at denne havde over‐
9
Nyt om kollektiv arbejdsret
trådt helbredsoplysningslovens § 2. Fra ind‐ stævntes side blev det blandt andet gjort gæl‐ dende, at der ikke var tale om helbredsoplys‐ ninger i lovens forstand. Landsretten fastslog i afgørelsen, at oplysninger om mistanke om et alkoholproblem anses som en helbredsoplys‐ ning, og at helbredsoplysningsloven fandt an‐ vendelse i sagen. Da det indgik i kommune B’s grundlag for et afslag, at der var oplysning om en mistanke om, at socialrådgiveren havde et alkoholproblem uden at undersøge nærmere om mistankens indvirkning på socialrådgive‐ rens arbejdsdygtighed, herunder om mistanken var velbegrundet og aktuelt gældende, fandtes kommune B at have handlet i strid med hel‐ bredsoplysningslovens § 2, stk. 4. Socialrådgi‐ verens rettigheder var derved krænket på en sådan måde, at hun var berettiget til en godtgø‐ relse i henhold til lovens § 12, og denne godt‐ gørelse fastsattes under hensyntagen til kræn‐ kelsens grovhed og omstændighederne i øvrigt til 25.000 kr. I forhold til kommune A udtalte landsretten, at kommunen efter helbredsoplys‐ ningslovens § 11, stk. 1, ikke berettiget til at videregive oplysningen om mistanken om et alkoholproblem til kommune B, og den om‐ stændighed, at socialrådgiveren havde tilladt indhentelse af referenceoplysninger, var uden betydning for sagen, da kommune B ikke efter helbredsoplysningslovens § 11, stk. 3, ikke måt‐ te anmode om eller modtage og gøre brug af en fuldmagt til indhentelse af helbredsoplysnin‐ ger. Herefter og under hensyn til at den med‐ delte helbredsoplysning måtte forventes at få afgørende betydning for kommune B’s stilling‐ tagen til socialrådgiverens ansøgning, og da mistanken var baseret på et løst grundlag, fand‐ tes socialrådgiveren at have krav på en godtgø‐ relse for tort, der efter sagen karakter fastsat‐ tes til 25.000 kr. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009 side 2586
Ansættelsesbevis skal ikke indeholde oplysning om forhold, der ikke er gæl‐ dende
Østre Landsrets ankedom af 21. august 2009 (4. afd. B318408)
Dansk Magisterforening som mandatar for A mod Rytmisk Musikkonservatorium
3F som mandatar for et medlem mod Café Hav‐ nefronten ved Bente Olsen
10
Forbundet krævede, at medlemmet, der havde været ansat i fleksjob i en ikke overenskomst‐ dækket virksomhed, bl.a. efterbetaling af over‐ enskomstmæssige pensionsbidrag og godtgø‐ relse for mangelfuldt ansættelsesbevis. Efter beskæftigelsesindsatslovens § 72, stk. 1, fast‐ sættes løn og øvrige arbejdsvilkår i fleksjob i samarbejde med de faglige organisationer og som udgangspunkt efter de kollektive overens‐ komster på ansættelsesområdet. Ved ikke overenskomstdækket ansættelse skal overens‐ komsten på sammenlignelige områder gælde, og landsretten tiltrådte for så vidt angår først‐ nævnte spørgsmål byrettens bemærkning om, at loven må forstås således, at det også vedrø‐ rende spørgsmålet om pensionsbidrag er ud‐ gangspunktet, at overenskomsten på sammen‐ lignelige områder gælde. Bestemmelsen måtte imidlertid også forstås således, at dette ud‐ gangspunkt kan fraviges, og at dette i det fore‐ liggende tilfælde var sket ved aftalen med den faglige organisation. Den pågældende havde derfor ikke krav på efterbetaling af pensionsbi‐ drag. I relation til det andet spørgsmål bemær‐ kede landsretten, at den omstændighed, at det ikke fremgik af ansættelsesbeviset, om ansæt‐ telsen var reguleret ved kollektiv overens‐ komst, var uden betydning, da et ansættelses‐ bevis ikke skal indeholde oplysning om de for‐ hold, der ikke er gældende. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009 side 2871 Højesterets dom af 24. august 2009 (350/2007)
December 2009
Ikke overtrædelse af lov om tidsbe‐ grænset ansættelse Efter at have været ansat i flere tidsbegrænse‐ de perioder som projektkoordinator for Work‐ shopscenen under Rytmisk Musikkonservato‐ rium blev A som følge af en beslutning om at nedlægge Workshopscenen opsagt til fratræ‐ den 31. august 2002. Da det senere i 2002 blev besluttet, at Workshopscenen skulle fortsætte, blev A på ny ansat som projektkoordinator, nu for perioden fra den 9. december 2002 til den 31. august 2003. Ansættelsen blev siden for‐ længet fra den 1. september 2003 til den 31. december 2003. Stillingen som projektkoordi‐ nator blev opslået i efteråret 2003, hvor A søg‐ te stillingen, men fik afslag og således fratrådte ansættelsesforholdet den 31. december 2003. A anlagde herefter sag imod Rytmisk Musikkon‐ servatorium med påstand om godtgørelse for overtrædelse af lov om tidsbegrænsede ansæt‐ telsesforhold, idet hun gjorde gældende bl.a., at hun ikke var omfattet af lovens § 5, stk. 2, hvor‐ efter fornyelse af en tidsbegrænset ansættelse med en ny tidsbegrænset ansættelse for ansat‐ te beskæftiget med ”undervisnings‐ og forsk‐ ningsvirksomhed” højst kan ske to gange. A krævede endvidere erstatning for tabt opsigel‐ sesvarsel, feriegodtgørelse samt kompensation for mangler ved afskedigelsen, idet hun gjorde gældende, at hun som følge af berettigede for‐ ventninger om at forblive fastansat, kunne be‐ tragte sig som fastansat. Rytmisk Musikkonser‐ vatorium påstod frifindelse, idet man anførte, at fornyelsen af A´s tidsbegrænsede ansættelse pr. 1. september 2003 var berettiget, allerede fordi A opfyldte kravet i lovens § 5, stk. 2, om at være beskæftiget med undervisnings‐ og forsk‐ ningsvirksomhed. Rytmisk Musikkonservatori‐ um bestred endvidere, at A kunne have nogen berettiget forventning om at være fastansat. Højesteret gav ikke A medhold. Højesteret be‐ mærkede indledningsvis, at der mellem parter‐ ne var enighed om, at det ved bedømmelsen efter § 5 i lov om tidsbegrænset ansættelse måtte lægges til grund, at ansættelsen pr. 9. december 2002 var den første tidsbegrænsede ansættelse, således at det alene var berettigel‐
sen af den tidsbegrænsede forlængelse pr. 1. september 2003, som skulle bedømmes efter bestemmelsen. Højesteret tiltrådte efter bevis‐ førelsen, at stillingen som projektkoordinator for Workshopscenen indeholdt et sådant ele‐ ment af undervisningsvirksomhed, at A´s an‐ sættelsesforhold var omfattet af § 5, stk. 2, i lov om tidsbegrænset ansættelse. Da den tidsbe‐ grænsende ansættelse pr. 9. december 2002 kun var blevet forlænget én gang, forelå der herefter ikke en overtrædelse af loven. Højeste‐ ret fastslog endvidere, at A ikke – uanset at hun også tidligere havde været ansat i stillingen ved tidsbegrænsede aftaler – kunne have nogen berettiget forventning om, at hun reelt kunne betragte sig som fastansat. Højesteret stadfæ‐ stede herved landsrettens dom. Med rettens tilladelse gengivet efter www.domstol.dk/hoejesteret Sø og Handelsrettens dom af 11. september 2009(V003807) med sagkyndige dommere ) S A/S mod A og B
Tidligere ansatte ikke erstatningsan‐ svarlig for brug af arbejdsgiverens paradigmer De sagsøgte havde tidligere været ansat i det sagsøgende ejendomsadministrationsselskab som henholdsvis administrationschef og senere markedschef og ejendomsadministrator og senere konsulent i et datterselskab. Efter at have skiftet arbejde benyttede de under ansæt‐ telse, førstnævnte som administrerende direk‐ tør, i et nyt ejendomsadministrationsselskab paradigmer til kontrakter og breve mv., som de havde fået kendskab til under den tidligere ansættelse, og som den ene sagsøgte efterføl‐ gende havde kopieret ved at logge sig ind på den tidligere arbejdsgivers it‐system. I sidst‐ nævnte anledning havde vedkommende vedta‐ get en bøde for overtrædelse af straffeloven § 263, stk. 2. Retten fandt imidlertid ikke, at de
11
Nyt om kollektiv arbejdsret
formularer til aftaleindgåelse, afgivelse af op‐ lysninger for ejerforeninger og andelsboligforeninger, herunder uddrag af lovtekster mv., som sagsø‐ geren anvendte, i sig selv kan betegnes som erhvervshemmeligheder, særlig da de pågæl‐ dende formularer og paradigmer var beregnet til og havde givet sig udslag i dokumenter og aftaler, der var sendt til eller var indgået med personer uden for virksomheden. Formularerne og pa‐ radigmerne kunne herefter ikke betegnes som hemmelige, og der var følgelig ikke grundlag for at dømme de sagsøgte for over‐ trædelse af markedsføringslovens § 19. Det var endvidere ikke godtgjort, at sagsøgerens kon‐ cept for ejendomsadministration adskilte sig fra andre virksomheders måde at administrere ejendomme på; og sagsøgeren havde endelig ved at frafalde konkurrence‐ og kundeklausuler afskåret sig fra at hindre sagsøgte i at udnytte de almindelige kundskaber, færdighe‐ der og holdninger vedrørende ejendomsadmi‐ nistration, som de havde erhvervet under sin oplæring og deres sit arbejde for virksomheden ved at skifte til et tilsvarende arbejde hos en anden arbejdsgiver. Retten bemærkede endelig, at markedsførings‐ lovens § 1 ikke finder anvendelse på handlinger udført af almindelige arbejdstagere, men alene gælder for erhvervsdrivende; og at sagsøgeren ikke havde inddraget den ny arbejdsgiver i sa‐ gen. Dommen kan ses på
www.domstol.dk/soehandelsretten Højesterets dom af 24. september 2009 (471/2006) Teknisk Landsforbund som mandatar for A mod A/S Ikast Betonvarefabrik
12
Kvindelig kundekonsulent aflønnet i strid med ligelønsloven I 2003 anlagde A sag mod sin arbejdsgiver for overtrædelse af ligelønsloven. A gjorde gæl‐ dende, at hun i sammenligning med sine mand‐ lige kolleger, der var ansat i en tilsvarende stil‐ ling i samme afdeling, havde oppebåret en lave‐ re løn, selv om hun udførte samme arbejde. A var den lavest lønnede konsulent og også den eneste kvindelige konsulent i afdelingen. For Højesteret havde A begrænset sit sammenlig‐ ningsgrundlag til to mandlige kolleger (B og C), der begge havde en lavere anciennitet og en mindre omsætning. Arbejdsgiveren anførte, at det relevante sammenligningsgrundlag måtte være virksomhedens kundekonsulenter gene‐ relt, og at A ikke ud fra en helhedsvurdering af hendes erfaring og kvalifikationer mv. var ble‐ vet ringere aflønnet end sine mandlige kolleger. Om de to sammenligningspersoner, der hver især var ansat i forbindelse med en virksom‐ hedsovertagelse, gjorde arbejdsgiveren gæl‐ dende, at B havde en særlig viden om rens‐ ningsanlæg og afløbsprodukter, og at det ved lønforhandlingen i forbindelse med ansættel‐ sen var lagt til grund, at han var ingeniør. Til‐ svarende havde C en særlig viden om udskil‐ lerprodukter, ligesom han havde et godt kun‐ denetværk og en konkurrenceklausul, som man ved ansættelsen havde måttet betale for. For landsretten var påvist faktiske omstændighe‐ der, som gav anledning til at formode, at der var udøvet en lønmæssig forskelsbehandling, jf. ligelønslovens § 6, stk. 2. Dette anerkendte ar‐ bejdsgiveren også i sagen for Højesteret. Byret‐ ten såvel som landsretten havde imidlertid givet arbejdsgiveren medhold i, at der ikke var sket en usaglig forskelsbehandling. Højesteret udtalte blandt andet, at manglen på skriftlige retningslinjer til belysning af princip‐ perne for lønfastsættelsen i virksomheden måt‐ te skærpe kravet til arbejdsgiverens bevisførel‐ se for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Højesteret udtalte endvidere, at omstændighederne omkring B’s og C’s an‐ sættelse sagligt og uden at bringe lønfastsæt‐
December 2009
telsen i strid med ligebehandlingsprincippet kunne have begrundet en lønforskel. Dette for‐ udsatte imidlertid, at deres særlige baggrund og viden havde betydning for deres arbejde som kundekonsulenter, hvilket Højesteret ikke fandt bevist. Højesteret fandt det bl.a. heller ikke bevist, at lønforskellen var begrundet i en kønsneutral lønpolitik om ikke at sænke lønni‐ veauet for medarbejdere, som overgår fra én stilling til en anden. Da arbejdsgiveren herefter ikke havde ført bevis for, at ligebehandlings‐ princippet ikke var krænket, havde A krav på efterbetaling af den påviste lønforskel. Med dissens for at give arbejdsgiveren medhold ændrede Højesteret hermed landsrettens dom. Med rettens tilladelse gengivet fra www.domstol.dk/hojesteret, hvor hele dom‐ men kan læses Højesterets dom af 28. september 2009 (37/2009) Dansk Erhverv som mandatar for Rema 1000 ApS mod HK Danmark som mandatar for A
Elev havde ret til ferie med løn A havde indgået uddannelsesaftale med Rema 1000, hvorefter hun skulle uddannes som salgsassistent med uddannelsesperiode fra den 1. april 2005 til den 30. september 2005. I au‐ gust 2005 afholdt A 3 ugers ferie, og der opstod i den forbindelse uenighed om, hvorvidt hun havde krav på løn under ferie. Rema 1000 gjor‐ de gældende, at det efter ferielovens § 9 er en forudsætning for ret til ferie med løn, at der foreligger en uddannelsesaftale, som omfatter et helt ferieår eller, hvis aftalen er indgået i perioden mellem den 1. maj og 30. juni, resten af ferieåret. Højesteret udtalte, at en sådan for‐ udsætning om uddannelsesaftalens længde ikke havde støtte i ordlyden eller forarbejderne til ferielovens § 9. A havde derfor krav på ferie med løn i sommeren 2005. Sø‐ og Handelsret‐ ten var nået til det samme resultat. Med rettens tilladelse gengivet fra www.domstol.dk/hojesteret, hvor hele dom‐ men kan læses
Højesterets dom af 30. september 2009 (9/2008) Spillerforeningen mod Dansk Boldspil‐Union
Fodboldklubber og spillere skal an‐ vende DBUs standardspillerkontrakt I slutningen af 1970’erne indførte DBU betalt fodbold. Efter DBU’s vedtægter skal fodbold‐ klubber, der ønsker at ansætte fodboldspillere, anvende DBU’s standardspillerkontrakt, og de enkelte kontrakter skal godkendes af DBU. Di‐ visionsforeningen, der er en af DBU’s med‐ lemsorganisationer og omfatter de fodbold‐ klubber, der deltager i Danmarksturneringen, og Spillerforeningen, der organiserer elitefod‐ boldspillere, indgik i 1999 en overenskomst om løn‐ og ansættelsesvilkår for kontraktspillere. Overenskomsten blev fornyet i 2004. Spiller‐ foreningen stævnede DBU og påstod, at DBU’s standardspillerkontrakt ikke var bindende for Spillerforeningen og dens medlemmer. Spiller‐ foreningen ville subsidiært have bragt stan‐ dardkontrakten i overensstemmelse med over‐ enskomsten mellem Divisionsforeningen og Spillerforeningen, herunder bestemmelser i kontrakten om feriepenge og tvistløsning. Spil‐ lerforeningens hovedsynspunkt var, at over‐ enskomsten skulle have forrang for DBU’s reg‐ ler. Højesteret frifandt DBU, der havde haft hjemmel til at udstede standardspillerkontrak‐ ten og betinge sig anvendelsen af denne i for‐ bindelse med klubbernes indgåelse af aftaler med kontraktspillere. Højesteret udtalte bl.a., at DBU ved udarbejdelsen af den omhandlede standardspillerkontrakt i vidt omfang havde taget hensyn til overenskomsten mellem Divi‐ sionsforeningen og Spillerforeningen. Spiller‐ foreningens konkrete indsigelser mod stan‐ dardspillerkontrakten angik efter Højesterets opfattelse alene nogle bestemmelser, som ikke kan antages at have nogen væsentlig betydning for medlemmernes udøvelse af deres erhverv som professionelle fodboldspillere, og som ikke på urimelig måde griber ind heri. Landsretten var nået til samme resultat.
13
Nyt om kollektiv arbejdsret
Med rettens tilladelse gengivet fra www.domstol.dk/hojesteret, hvor hele dom‐ men kan læses
Med rettens tilladelse gengivet fra www.domstol.dk/hojesteret, hvor hele dom‐ men kan læses
Højesterets dom af 19. oktober 2009(123/2008)
Sø og Handelsrettens dom af 20. oktober 2009 (F001508) med sagkyndige dommere
A mod B
Dansk Industri som mandatar for Erik Maibom A/S mod Malerforbundet i Danmark som man‐ datar for et medlem
Arbejdsgiver kunne ikke kræve udgif‐ ter til konsulentbistand og annonce‐ ring erstattet af en funktionær, som uberettiget havde undladt at tiltræde stillingen A ansatte den 2. november 2005 funktionæren B som økonomichef med tiltrædelse den 1. de‐ cember 2005. Den 30. november meddelte B telefonisk A, at hun alligevel ikke ønskede at tiltræde stillingen, da hun i stedet ville forblive på sin nuværende arbejdsplads. A fremsatte herefter erstatningskrav mod B. A’s principale påstand var for Højesteret, at B skulle betale for udgifterne til den ansættelsesrunde, hvori hun havde deltaget. I kravet indgik bl.a. udgifterne til konsulentbistand og annoncering i aviser. Subsidiært ville A have erstatning for udgifter‐ ne til den fornyede ansættelsesrunde, hvori der bl.a. også indgik udgifter til konsulentbistand og annoncering. Påstandene beløb sig til hen‐ holdsvis 125.259,88 kr. og 105.800,00 kr. med tillæg af procesrente. Parterne var enige om, at B under alle omstæn‐ digheder skulle betale 21.000 kr. til A, svarende til en halv måneds løn, jf. funktionærlovens § 4. Højesteret fastslog, at de anførte udgifter til annoncering og konsulentbistand også skulle have været afholdt af A, hvis B forud for sin tiltræden havde opsagt stillingen med det af funktionærloven fastsatte varsel på 1 måned. Udgifterne kunne derfor ikke anses for at være et tab påført A som følge af B’s misligholdelse. Højesteret tilkendte herefter A 21.000 kr. Dommen var en stadfæstelse af landsrettens dom.
14
Søgnehelligdagsbetaling var efter FAI‐ overenskomstens en del af lønnen Efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, skal lønnen for en elev mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, mens det af § 56 fremgår, at der i perioden gælder de bestem‐ melser, som ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses‐ og arbejdsvilkår mv., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter loven. En vognmaler‐ elev, der blev aflønnet efter overenskomsten mellem Foreningen af Auto‐ og Industrilakere‐ re og Malerforbundet i Danmark, fik ikke udbe‐ talt søgnehelligdagsbetaling, selvom overens‐ komstens § 14.16 gav en tilsvarende ret, idet virksomheden bl.a. henviste til, at den ellers var omfattet af overenskomsten mellem Dansk Industri og CO‐industri, hvis elevbestemmelser ikke hjemlede sådan ret. Spørgsmålet blev ind‐ bragt for Tvistighedsnævnet, som med dissens gav eleven medhold i, at kravet om søgnehel‐ ligdagsbetaling var omfattet af lønbegrebet i erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2. Denne afgørelse blev indbragt for retten, der udtalte, at søgnehelligdagsbetaling træder i stedet for den betaling, den timelønsansatte normalt ville opnå på en hverdag, men hvor hverdagen er en helligdag. Betalingen havde hjemmel i FAI‐ overenskomstens § 6.1, der var referenceover‐ enskomst for aflønningen af eleven. Den på‐ gældende var som malerelev omfattet af er‐ hvervsuddannelsesloven og dermed lovens § 55, stk.
December 2009
2; og henset til, at formålet med bestemmelsen har været at sikre elevers aflønning, var der hverken ud fra dens ordlyd eller forarbejderne grundlag for at antage, at § 55, stk. 2, alene hjemlede krav på den i FAI‐overenskomsten § 14.2 fastsatte løn. Lovbestemmelsens løn‐ begreb måtte derimod antages at skulle fortol‐ kes i overensstemmelse med det almindelige lønbegreb, således at de ydelser, der er blevet en sædvanlig og naturlig del af aflønningen, er omfattet af lønbegrebet. Retten fandt, at søgne‐ helligdagsbetaling, der reelt træder i stedet for elevens almindelige grundløn, i dag udgør en sædvanlig og naturlig del af den overenskomst‐ ansatte timelønnedes løn, hvorfor søgnehellig‐ dagsbetaling er omfattet af lønbegrebet. Da betalingen efter overenskomstens § 14.16 har tilsvarende karakter, var den også omfattet af lønbegrebet, hvorfor eleven var berettiget til at oppebære søgnehelligdagsbeta‐ ling som krævet. Dommen kan ses på
www.domstol.dk/soehandelsretten Sø og Handelsrettens kendelse af 23. oktober 2009 (S002208) med sagkyndige dommere A mod Esvagt A/S
Sag om fortolkning af kollektiv over‐ enskomst kunne behandles af de al‐ mindelige domstole, da lønmodtage‐ rens faglige organisation ikke ønskede at iværksætte fagretlige behandling En medarbejder, der var afskediget med hen‐ visning til et længerevarende sygdomsforløb og sømandslovens § 16, anlagde en sag med krav om efterbetaling afskedigelse burde være sket med et varsel på 3 måneder, jf. § 1, stk. 2, i sæ‐ roverenskomsten mellem Sømændenes For‐ bund i Danmark og virksomheden, og at han som rederiansat var berettiget til sygehyre i 3 måneder, jf. hovedoverenskomstens § 7, stk. 1, 2. pkt. Efter sagen var henvist af vedkommende byret nedlagde virksomheden principalt om afvisning under henvisning til, at sagen efter
hovedoverenskomstens § 12 hørte under faglig voldgift. Sømændenes Forbund erklærede imidlertid, at man ikke agtede at iværksætte fagretlig behandling af det rejste krav. Retten bemærkede, at den ex officio havde pligt til at påse, om en tvist henhører under faglig vold‐ gift, jf. arbejdsretslovens § 22, jf. § 21, og at det således principielt var uden betydning, at virk‐ somheden først sent i forløbet nedlagde på‐ stand om afvisning. Tvisten vedrørte primært fortolkning af overenskomstens regler og var derfor omfattet af arbejdsretslovens § 21, hvorfor sagen som udgangspunkt skulle behandles ved faglig voldgift, jf. arbejdsretslovens § 22. Den kunne derfor alene behandles ved de alminde‐ lige domstole, hvis medarbejderen, som sket, godt‐ gjorde, at hans faglige organisation ikke agtede at iværksætte fagretlig behandling af kravet, jf. arbejdsretslovens § 11, stk. 2. Retten var følge‐ lig ikke afskåret fra at behandle sagen. Dommen kan ses på
www.domstol.dk/soehandelsretten Sø og Handelsrettens dom af 30. oktober 2009 (F000508) med sagkyndige dommere Finansforbundet som mandatar for 4 medlem‐ mer mod Danske Bank A/S
Fratrådte bankfunktionærer havde ret til forholdsmæssig tildeling af gratis‐ aktier Der var i banken etableret en ordning, som medførte, at der fra 2002 gennem flere år skulle foretages henlæggelser til en medarbejderaktiepulje, hvis nærmere, veks‐ lende betingelser blev opfyldt; og der blev i overens‐ stemmelse hermed foretaget henlæggelser, som førte til, at der ved udløbet af regnskabs‐ året 2004 var henlagt 110 mio. kr. Beslutning om hvornår, der skulle ske uddeling blev truffet af bestyrelsen. Selvom der således ikke var
15
Nyt om kollektiv arbejdsret
faste kriterier for, hvornår uddeling skulle ske, måtte ordningen karakteriseres som så fast, at den i forhold til medarbejderne skabte en be‐ rettiget forventning om at de var omfattet af uddelingen, eventuelt således at fratrådte fik en forholdsmæssig andel, når de øvrige medarbej‐ dere fik tildelt medarbejderaktier. De medar‐ bejdere, der var fratrådt i 2004 og 2005, var således omfattet af en aftale, der faldt ind under regler‐ ne i funktionærlovens § 17 a; og det var ikke afgørende, at bankens ledelse i 2005 og 2006 traf beslutning om gratisaktier i stedet for favøraktier, som hidtil havde været stillet i udsigt; da det måtte være uden betydning, om ledelsen ensidigt besluttede sig for at gøre ord‐ ningen mere favorabel for medarbejderne. Medarbejderne havde følgelig krav på aktier svarende til den tid, de havde været i 2004 og 2005. Dommen kan ses på
www.domstol.dk/soehandelsretten Højesterets dom afsagt den 20. november 2009 (193/2008) Finanssektorens Arbejdsgiverforening som mandatar for Sparekassen Djursland mod Fi‐ nansforbundet som mandatar for et medlem
Arbejdsgivers betaling af pensionsbi‐ drag til en ansat i dennes barselsperi‐ ode blev anset for løn, således at ved‐ kommende i indbetalingsperioden optjente ret til betalt ferie efter ferie‐ loven A var på barselsorlov fra den 5. april 2005 til den 2. januar 2006. I den første del, fra 5. april 2005 til 13. oktober 2005, modtog hun fuld løn fra sin arbejdsgiver i henhold til den gældende overenskomst mellem Finansforbundet og Fi‐ nanssektorens Arbejdsgiverforening. I den an‐ den del, fra 14. oktober 2005 til 2. januar 2006, modtog hun dagpenge. I denne anden del af
16
perioden valgte hun at benytte sig af en be‐ stemmelse i overenskomsten (2005‐ overenskomstens § 11, stk. 3), hvorefter en medarbejder, der holder orlov uden løn, kan få indbetalt fuldt pensionsbidrag af arbejdsgive‐ ren, forudsat at medarbejderen selv indbetaler eget‐bidraget fuldt ud. Finansforbundet anlag‐ de – på vegne af A – retssag med påstand om, at hun havde optjent ret til ferie med løn i den sidste del af hendes barselsperiode, hvor hun modtog barselsdagpenge. Spørgsmålet var så‐ ledes, om det forhold, at arbejdsgiveren indbe‐ talte pensionsbidrag i den del af orlovsperio‐ den, der i øvrigt var uden løn – dvs. fra den 14. oktober 2005 til 2. januar 2006 – betød, at A optjente ret til ferie med løn også i denne peri‐ ode. Finanssektorens Arbejdsgiverforening henviste under sagen bl.a. til, at lønbegrebet i ferieloven ikke var ens i lovens bestemmelser, og at lønbegrebet i den relevante bestemmelse i § 7, stk. 2, nr. 2 – ifølge denne bestemmelses forarbejder – alene angik udbetaling af løn for udført arbejde, hvorfor pensionsbidrag ikke kunne anses for løn i denne bestemmelses for‐ stand. Højesteret fandt, at Sparekassen Djurs‐ lands betaling af pensionsbidrag i barselsperi‐ oden indebar, at A i den periode, hvor indbeta‐ lingen fandt sted, optjente ret til betalt ferie. Højesteret udtalte i den forbindelse bl.a., at det måtte være udgangspunktet, at begrebet løn i ferielovens § 7, stk. 2, nr. 2, skulle forstås på samme måde som begrebet løn i § 23, idet beg‐ ge bestemmelser vedrørte retten til løn under ferie for den lønmodtager, der i ferieåret fortsat var ansat hos arbejdsgiveren. Efter lovens § 26, stk. 2, blev arbejdsgiverens pensionsbidrag ikke medregnet ved beregning af feriegodtgø‐ relse og ferietillæg for lønmodtagere, der ikke fortsat var ansat hos arbejdsgiveren, og disse lønmodtagere havde alene ret til feriegodtgø‐ relse beregnet på grundlag af den udbetalte løn, men denne særregel gav ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige det nævnte udgangs‐ punkt (dissens). Sø‐ og Handelsretten var nået til samme resultat.
December 2009
Med rettens tilladelse gengivet fra www.domstol.dk/hojesteret, hvor hele dom‐ me kan ses
EF‐domstolen Domstolens dom af 10. september 2009 (C 277/08) Francisco Vicente Pereda mod Madrid Movili‐ dad SA
Ret til erstatningsferie i sygdomstil‐ fælde Sagsøgeren er chauffør i en spansk virksomhed, som fjerner ulovligt parkerede køretøjer og opkræver parkeringsafgift. Ifølge virksomhe‐ dens ferieplan for 2007, der var udarbejdet i henhold til vedkommende kollektive overens‐ komst på grundlag af et forslag fra samarbejds‐ udvalget, blev sagsøgeren tildelt betalt ferie fra den 16. juli til den 14. august. Som følge af en arbejdsulykke den 3. juli var han imidlertid uarbejdsdygtig frem til den 13. august 2007, således at den ferie, han havde ret til i 2007 uden samtidig at være på sygeorlov, begrænse‐ de sig til den 14. og 15. august. Den 19. septem‐ ber 2007 anmodede han med henvisning hertil om ny betalt ferie fra den 15. november til 15. december. Da virksomheden afslog dette, ind‐ bragte sagsøgeren sagen for Juzgado de lo Soci‐ al n°23 i Madrid, som rejste spørgsmål, om den beslutning, der blev truffet af virksomheden beror på en fejlagtig fortolkning af den ufravi‐ gelige artikel 7 i direktiv 2003/88 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden: 1) Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis. 2) Den minimale årlige betalte ferieperiode kan ikke erstattes med en finansiel godtgørelse,
medmindre arbejdsforholdet ophører. Domsto‐ len udtalte bl.a., at bestemmelsen i princippet ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter bestemmelser om udøvelsen af ret‐ ten til årlig betalt ferie, selvom dette indebæ‐ rer, at retten fortabes, hvis den pågældende arbejdstager faktisk har haft mulighed for at gøre brug af den. Med henblik på en effektiv beskyttelse af arbejdstagerens sikkerhed og sundhed er det derfor kun muligt at erstatte retten til årlig betalt ferie med en finansiel godtgørelse i tilfælde, hvor arbejdsforholdet er ophørt. Formålet med retten til en årlig betalt ferie er at give arbejdstageren mulighed for at hvile ud og have en periode til rådighed, hvor‐ under han kan slappe af og nyde sin fritid. Det‐ te formål er forskelligt fra formålet med retten til sygeorlov, som er begrundet i, at arbejdsta‐ geren skal have mulighed for at komme sig over en sygdom. Heraf følger, at en arbejdsta‐ ger, der har sygeorlov under sin forud fastlagte årlige ferie, efter anmodning har ret til at af‐ holde ferie på et tidspunkt, der ikke falder sammen med sygeorloven, således at han reelt kan nyde godt af sin ferie. Fastlæggelsen af tidspunktet for den nye ferie, hvis længde skal svare til det tidsmæssige sammenfald mellem den oprindeligt fastsatte årlige ferie og sygeor‐ loven, er underlagt nationale regler og proce‐ durer vedrørende fastlæggelse af arbejdstage‐ res ferie, idet der skal tages højde for de fore‐ liggende forskellige interessehensyn, herunder navnlig tvingende hensyn vedrørende virk‐ somhedens interesser. Direktivets artikel 7, stk. 1, skulle følgelig fortolkes således, at be‐ stemmelsen er til hinder for nationale bestem‐ melser eller kollektive overenskomster, hvoref‐ ter en arbejdstager, der er sygemeldt under sin årlige ferie som fastsat i ferieplanen for den virksomhed, hvor han arbejder, ikke har ret til efter raskmelding at afholde sin årlige ferie på et andet tidspunkt end oprindeligt fastsat, eventuelt uden for referenceperioden. Dommen, der kan ses på www.curia.europa.eu, har været drøftet på et møde i Dansk Forening for Arbejdsret den 16.
17
Nyt om kollektiv arbejdsret
november på baggrund af oplæg fra Flemming Dreesen og Evelyn Jørgensen. Oplægsholdernes powerpointpræsentationer kan ses på www.danskforeningforarbejdsret.dk.
Folketingets Ombudsmand Den 11. maj 2009 (20092317812)
Ikke grundlag for irettesættelse for brug af arbejdspladsmail ved frem‐ sættelse af privat opfordring
oplysninger i forbindelse med lønmodtagers sygdom. Vejledningen er et led i arbejdet for at nedbringe sygefraværet i Danmark, og sigtet ved vejledningen er at redegøre for gældende ret i forbindelse med navnlig afholdelsen af sygefraværssamtaler. Ministeriet har igennem flere år jævnligt fået forespørgsler vedrørende de retlige rammer, der gælder i forbindelse med samtaler om lønmodtagers sygefravær, og med de i foråret 2009 vedtagne ændringer af sygedagpengeloven, der blandt andet sætter øget fokus på opfølgning fra arbejdsgiverside gennem sygefraværssamtaler, er behovet for udarbejdelsen af en vejledning om denne pro‐ blemstilling aktualiseret.
I Vejledningen redegøres indledningsvis for retsgrundlaget for afholdelse af sygefraværs‐ samtaler. Det fastslås, at en arbejdsgiver – hvis andet ikke er aftalt ‐ under henvisning til ledel‐ sesretten kan indkalde lønmodtageren til en samtale om sygefravær, og at lønmodtageren er forpligtet til at deltage i samtalen, hvis syg‐ dommen ikke er til hinder herfor. Herefter re‐ degøres nærmere for centrale bestemmelser i helbredsoplysningsloven (lov nr. 286 af 24. april 1996), der omhandler arbejdsgivers ad‐ gang til at anmode om oplysninger om lønmod‐ tagers sygdom eller symptomer på sygdom. Det fastslås således, at loven tillader, at arbejdsgi‐ vere spørger til angivne sygdomme eller symp‐ tomer, der har væsentlig betydning for lønmod‐ tagers arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde.
En bibliotekar blev af ansættelseskommunen med henvisning til tjenestemandsregulativets § 10, der svarer til tjenestemandslovens § 10, tildelt en irettesættelse for via sin arbejdsmai‐ ladresse at have opfordret en række venner og bekendte til at deltage i et debatmøde om et biblioteks fremtid. Det fremgik udtrykkeligt af mailen, at den ikke var officiel, men personlig. Efter en gennemgang af reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed og begrænsningerne samt sine afgørelser på området tilkendegav ombudsmanden, at kommunen efter hans op‐ fattelse ikke havde haft grundlag for at tildele irettesættelsen og henstillede, at den genoptog sagen. Ugeskrift for Retsvæsen Online FOB2009‐20‐1
Nyt fra Beskæftigelsesmini‐ steriet Vejledning om arbejdsgivers indhentel‐ se af oplysninger i forbindelse med lønmodtagers sygdom Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en vejledning om arbejdsgivers indhentelse af
18
Vejledningens anden del tager udgangspunkt i, at arbejdsgivere i stedet for at fokusere på syg‐ dom med fordel kan søge at få belyst, hvorledes lønmodtageren bedst og hurtigst muligt kan komme tilbage på arbejde igen. Således frem‐ går det, at en arbejdsgiver kan søge oplyst, hvilke funktioner en sygemeldt medarbejder vil kunne bestride, hvilke foranstaltninger der eventuelt kan sættes i værk og hvilket fravær der kan påregnes. Det konkluderes, at hel‐ bredsoplysningsloven alene angår oplysninger om sygdom og symptomer, og at loven på ingen
December 2009
måde er til hinder for, at en arbejdsgiver foku‐ serer på, hvad en sygemeldt lønmodtager alli‐ gevel kan. Vejledningen kan downloades fra Beskæftigel‐ sesministeriets hjemmeside – www.bm.dk – og er også tilgængelig på Retsinfo.
Beskæftigelsesministeriets arbejdsret‐ lige notater Som led i Beskæftigelsesministeriets indsats for at informere udadtil om gældende arbejdsret vil der blive udarbejdet og offentliggjort nota‐ ter om udvalgte emner. Udarbejdelsen af så‐ danne notater sker først og fremmest på områ‐ der, hvor ministeriet vurderer, at der kan være behov for generelt at orientere om gældende ret. Det kan fx være på områder, hvor der ikke eller kun i mindre omfang er lovgivet, og hvor det derfor kan være svært at få et overblik over retstilstanden, eller det kan være på områder, hvor ministeriet på baggrund af henvendelser og forespørgsler fra offentligheden kan konsta‐ tere, at der i særlig grad efterspørges informa‐ tion om gældende ret. Det første arbejdsretlige notat blev offentlig‐ gjort i maj 2009 og omhandler den ansættel‐ sesretlige beskyttelse af privatansattes ytringer med særligt henblik på ”whistleblowing”. I no‐ tatet angives indledningsvis, at ministeriet har valgt at belyse denne problemstilling, da der tilsyneladende hersker en vis usikkerhed om, hvilken beskyttelse privatansatte, herunder såkaldte ”whistleblowers”, har efter gældende ansættelsesretlige regler og grundsætninger. Det andet arbejdsretlige notat blev offentlig‐ gjort i september 2009 og omhandler spørgs‐ målet om, hvornår en arbejdsgiver i henhold til gældende ansættelsesret vil kunne forlange, at medarbejdere gennem fx udtagning af en blod‐ eller urinprøve dokumenterer, at de ikke er påvirkede af alkohol, narkotika eller lignende.
Notatet om den ansættelsesretlige beskyttelse af privatansattes ytringer og notatet om test‐ ning for alkohol og narkotika kan downloades fra Beskæftigelsesministeriets hjemmeside – www.bm.dk – hvor også kommende arbejds‐ retlige notater vil kunne findes, når de offent‐ liggøres.
Laval endnu engang I foråret 2004 udstationerede det lettiske firma Laval nogle af sine medarbejdere til et svensk datterselskab, der bl.a. skulle renovere og ud‐ vide en skole. Det svenske bygningsarbejder‐ forbund krævede, at Laval tiltrådte byggeover‐ enskomsten. Herefter skulle lønningerne for‐ handles lokalt med en såkaldt tilbagefaldsløn på 109 SEK. Samme efterår indgik Laval overenskomst med den faglige organisation for bygningsarbejdere i Letland. . I november iværksatte en af bygningsarbejder‐ forbundets afdelinger blokade over for alt ar‐ bejde på Lavals arbejdspladser i Sverige, og i december iværksatte elektrikerforbundet sym‐ patikonflikt, alt med den følge, at det ikke var muligt at videreføre byggearbejdet, og at det svenske datterselskab i marts 2005 gik kon‐ kurs. Laval indbragte konflikterne for Arbetsdomsto‐ len (A 268/04) med krav om, at de blev kendt ulovlige, og at bygningsarbejderforbundet, den pågældende afdeling og elektrikerforbundet blev pålagt at erstatte firmaets tab. Arbetsdomstolen forelagde EF‐Domstolen præ‐ judicielle spørgsmål, dels om det er foreneligt med traktatens regel om fri serviceudveksling og udstationeringsdirektivet, at faglige organi‐ sationer forsøger at tvinge udenlandske virk‐ somheder til at indgå overenskomst, selv om den svenske lovimplementering af direktivet
19
Nyt om kollektiv arbejdsret
ikke indeholder bestemmelser om anvendelse af løn‐ og arbejdsvilkår i kollektive overens‐ komster, og dels om den såkaldte lex Britannia med en bedre lovmæssig beskyttelse af svenske end udenlandske overenskomster er forenelig med EU‐reglerne. I en dom af 18. december 2007 (C‐341/05, der kan ses på) www.curia.europa.eu tilkendegav Domstolen bl.a., at det første spørgsmål skulle vurderes på grundlag af udstationeringsdirektivet set i lyset af traktatens art. 49, at de enkelte lande kan vælge ordninger, der er ikke er opregnet i di‐ rektivet, forudsat at de ikke herved hindrer den fri serviceudveksling, at Sverige på den bag‐ grund havde valgt en ordning, hvorefter de opregnede arbejds‐ og ansættelsesvilkår var implementeret ved lov med undtagelse af mindstelønnen, hvis fastlæggelse var overladt til kollektiv overenskomst, men at det ikke kunne kræves, at udenlandske leverandører serviceydelser skal forhandle fra sag til sag på arbejdspladsen for at få klarhed over hvilken løn, de skal betale deres udstationerede med‐ arbejdere, at det andet spørgsmål skulle vurderes på grundlag af artikel 46, hvorefter forskelsbe‐ handling kun begrundes i hensynet til den of‐ fentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed, at den svenske retstilstand forskelsbehandler udenlandske virksomheder ved at sidestille dem med indenlandske virksomheder, der ikke har tiltrådt en kollektiv overenskomst, at for‐ målet med dette er at gøre det muligt for fag‐ foreningerne at sikre, at alle arbejdsgivere på det svenske arbejdsmarked har løn‐ og ar‐ bejdsvilkår svarende til sædvanlig praksis i dér, men at en sådan forskelsbehandling ikke kan begrundes. Parterne tog til efterretning, at konflikten mod Laval var i strid med EU‐reglerne og dermed ulovlig. For Arbejdsdomstolen resterede derfor alene at tage stilling til erstatningsspørgsmålet, og
20
det er sket ved en dom 2. december 2009 (der sammen med en pressemeddelelse kan ses på)
http://www.arbetsdomstolen.se/upload/pdf/ 2009/89-09.pdf. Arbetsdomstolen lægger her EF‐Domstolens fortolkning til grund og finder på den bag‐ grund, at de faglige organisationer kan gøres ansvarlige på bruddet på EU‐reglerne og der‐ med i princippet er erstatningspligtige: Enligt Laval är de fackliga organisationerna ansvariga för brott mot EGfördraget i två av seenden – dels genom att ha ställt alltför långt gående avtalskrav som inte hade stöd i de s.k. utstationeringsdirektivet, dels genom att ha krävt att Laval skulle teckna kollektivavtal med Byggnads trots att bolaget var bundet av lettiska kollektivavtal. Arbetsdomstolen har gjort be dömningen att de fackliga organisationerna kan göras ansvariga för det brott mot EGrätten som det innebar att vidta stridsåtgärder för sådana avtalskrav. Domstolen har vidare funnit att följ den av det fördragsbrottet bör vara skadestånd. Beträffande det förhållandet att Laval redan var bundet av kollektivavtal, har Arbetsdomstolen konstaterat att det finns en regel i medbestäm mandelagen som medför att stridsåtgärderna trots kollektivavtalsbundenheten i detta fall var tillåtna. Men enligt EGdomstolens förhandsav görande är den regeln diskriminerande i strid mot fördraget, och en sådan regel ska enligt EG rätten inte tillämpas. Som en följd av det har Arbetsdomstolen gjort bedömningen att strid såtgärderna var otillåtna, vilket även det medför skadeståndsskyldighet.
Lavals erstatningskrav blev imidlertid af be‐ vismæssige grunde ikke taget til følge, således at sagen alene resulterede i såkaldt almänt skadestånd: Laval yrkade ca 1,4 miljoner kr i ekonomiskt skadestånd av de fackliga organisationerna. Enligt Arbetsdomstolen får det visserligen anses klart att stridsåtgärderna medfört att Laval
December 2009
drabbats av ekonomisk skada. Men eftersom Laval inte har kunnat visa hur stor skadan blev och det inte heller funnits tillräckligt underlag för att kunna uppskatta den har yrkandet avsla gits. Vad gäller yrkandena om allmänt skadestånd har Arbetsdomstolen tillämpat medbestämman delagens skadeståndsregler och funnit att om ständigheterna varit sådana att det allmänna skadeståndet för var och en av Byggnads och avdelningen ska bestämmas till 200 000 kr och för Elektrikerförbundet till 150 000 kr.
EF‐Domstolens afgørelse er blevet analyseret i både en dansk betænkning af 19. juni 2008 fra udredningsarbejdet om Laval‐afgørelsen (kan bl.a. ses på) http://bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pressemedd elelser/Arkiv/2008/~/media/BEM/Files/Dokum enter/Pressemeddelelser/2008/080620_lavel_w eb.ashx og i et svensk forslag af 12. december 2008 til åtgärder med anledning av Lavaldo‐ men (SOU 2008:123, der kan ses på) www.regeringen.se/sb/d/10654/a/117443. De danske overvejelser resulterede i lov nr. 1394 af 27. december 2008 om ændring af ud‐ stationeringsloven, der indsatte et kapitel 2 a om anvendelse af kollektive kampskridt, afløn‐ ning mv.: § 6 a. Med henblik på at sikre udstationerede lønmodtagere løn svarende til, hvad danske ar bejdsgivere er forpligtet til at betale for udførel sen af tilsvarende arbejde, kan der på samme måde som over for danske arbejdsgivere anven des kollektive kampskridt over for udenlandske tjenesteydere til støtte for et krav om indgåelse af en kollektiv overenskomst, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Det er en betingelse for iværksættelse af kollektive kampskridt som nævnt i stk. 1, at der forinden over for den udenlandske tjenesteyder er henvist til bestemmelser i de kollektive over
enskomster, der indgås af de mest repræsentati ve arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå, hvilken løn der efter overenskomsterne skal betales. I øvrigt henvises bl.a. til Ruth Nielsen og Jens Kristiansens artikler i Arbejdsretligt Tidsskrift 2007 side 265 og 276 om henholdsvis EF‐ domstolens afgørelse og konsekvenserne for dansk arbejdsret samt sidstnævntes artikel i Juristen 2008/3 side 79 om Laval, Viking og den danske model samt efter gennemførelse af ovennævnte lovændring i Den kollektive ar‐ bejdsret (2. udg.) side 459ff. Lavaldommen har også givet anledning til en ganske omfattede litteratur i Sverige, jf. senest Jonas Malmberg og Niklas Bruun: Anställ‐ ningsvillkor för utstationerade arbetstagare i ljuset av Laval och Rüffert (kan ses på)
http://arbetsratt.juridicum.su.se/Publicatio n/ArticlePresentation.aspx?ArtikelID=1050
Litteratur Bøger Hannah Kragelund og Kia Dollerschell: Afskedigelsesnævnet – sagsbehandling og prak sis 5. udgave af værket giver et samlet overblik over de regler, der gælder for DA/LO Afskedi‐ gelsesnævnet, og gennemgår med en systema‐ tisk indgang udførligt nævnets praksis 1961‐ 2009, både for så vidt angår afskedigelsesbe‐ grundelse som godtgørelsesniveau. DA Forlag 2009 325 sider. 680 kr. + moms Torben A. Sørensen: Arbejdsmiljøloven
21
Nyt om kollektiv arbejdsret
DA Forlag 2009
gebehandling og det ny Ligebehandlingsnævn, EF‐Domstolen, Menneskerettighedsdomstolen og FN´s klagekomité i henhold til konventionen om afskaffelse af enhver form for racediskrimi‐ nation.
324 sider. 580 kr. + moms
Thomson Reuters Professional 2009
130 sider. 296 kr. + moms
Jens Paulsen:
Arbejdsmarkedsklausuler erhvervsbegrænsen de og mobilitetshæmmende aftaler
Ulla Neergaard og Ruth Nielsen:
Giver en samlet fremstilling af de lov‐ og ulov‐ regulerede egentlige arbejdsmarkedsklausuler og gennemgår udvalget uegentlige klausuler med et afsnit om misligholdelse af disse.
Gennemgår principperne, dynamikken og ho‐ vedstrukturen i gældende ret opdelt i et afsnit om institutioner og regulering samt et afsnit om det indre marked, herunder med omtale af den fri udveksling af tjenesteydelser og ar‐ bejdskraftens fri bevægelighed.
11. udgave af værket giver i sædvanlig kom‐ mentarform grundig gennemgang af loven som ændret pr. 1. juli 2008 samt 1. januar og 1. au‐ gust 2009.
Jurist‐ og Økonomforbundets Forlag 2009 509 side. 850 kr. Peter Herskind og Hans Henrik Kilfelt Queseth: Den gode ansættelseskontrakt Et praktisk værktøj til udarbejdelse af ansæt‐ telseskontakter, så konflikter undgås, og vilkå‐ rene står klart for medarbejderne. Thomson Reuters Professional 2009 115 sider. 296 kr. + moms Erik Banner‐Voigt og Søren Rasmussen: Aktieløn 4. udgave af værket, der behandler de skatte‐ mæssige, regnskabsmæssige og selskabsretlige og ansættelsesretlige problemstillinger der opstår i forbindelse med aflønning med aktie‐ optioner, warrants, konvertible obligationer, fantomaktier og generelle medarbejderaktie‐ ordninger. Thomson Reuters Professional 2009 426 sider. 696 kr. + moms Jonas Christoffersen: Lov om etnisk ligebehandling Kommentaren redegør for forarbejder, EF‐ direktiver samt praksis fra danske domstole, den nu nedlagte Klagekomité for Etningsk Li‐
22
EUret
Thomson Reuters Professional 2009 703 sider. 696 kr. + moms Bugge Thorbjørn Daniel, Thomas Elholm, Peter Starup og Michael Steinicke: Grundlæggende EUret Giver et overblik over EU‐retten inddelt i en første del med redegørelse for institutionerne, retsakterne, herunder principperne, søgsmåls‐ procedurerne, og de særlige kendetegn ved Unionens søjle 2 og 3 og en anden del omhand‐ lende de grundlæggende markedsretlige be‐ stemmelser, dvs. reglerne om de frie bevæge‐ ligheder og konkurrencereglerne. Jurist‐ og Økonomforbundets Forlag 2009 664 sider. 850 kr. Ole Hasselbalch: Foreninger Som led i forlagets serie Ret & Rimeligt søger bogen at give svar på en række juridiske og praktiske spørgmål , der opstår for medlemmer af f.eks. fagforeninger. Jurist‐ og Økonomforbundets Forlag (Nyt juri‐ disk Forlag) 2009 144 sider. 198 kr.
December 2009
Arbejdsmarkedspolitik Som led i forlagets serie Erhverv & Samfund giver 8. udgave af bogen giver en grundlæg‐ gende indføring i arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmarkedspolitik med beskrivelse af ar‐ bejdsmarkedets funktionsmåde med de tilknyt‐ tede organisationer og institutioner, det fagret‐ lige system og overenskomstsystemet, en gen‐ nemgang af de seneste års udvikling i arbejds‐ styrken, beskæftigelsen og ledigheden samt omtale af den aktuelle arbejdsmarkedspolitik.
!0. udgave, der giver et godt og samlet overblik over medarbejderens ret til sygedagpenge og arbejdsgivernes adgang til at få refusion fra kommunen, opdateret med såvel de ændringer i sygedagpengelove, der trådte i kraft juli og oktober 2009, som de, der træder i kraft januar 2010 (ny lægeerklæringer med fokus på med‐ arbejdernes mulighed for at udføre arbejdsop‐ gaver på trods af sygdommen), pligtmæssige sygefraværssamtaler, fastholdelesplaner og en række refusionsforbedringer for arbejdsgive‐ ren.
Jurist‐ og Økonomforbundets Forlag 2009
DA Forlag 2009
268 sider. 230 kr.
100 sider. 140 kr. + moms
Jesper Dus og Jørgen Steen Madsen:
Lise E. Bardenfleth og Linda Rudolph Greisen:
Forligsmagere og forumshoppere
Orlov og andet særligt fravær
Analyser overenskomstforløbet i den offentlige sektor, der kulminere i den hidtil mest omfat‐ tende konflikt på området i foråret 2008 og diskuterer fremtiden for aftalesystemet i den offentlige sektor, herudner om konflikten vars‐ ler begyndelsen til enden for den danske mo‐ del, eller snarere var et resultat af en helt spe‐ ciel og uforudsigelig politisk situation og der‐ med en parentes i aftalemodellens historie.
Giver som den eneste et fuldstændigt overblik, og gennemgår dels alle tænkelige orlovssituati‐ oner fra barselsorlov til orlov for at passe nærtstående døende og handicappede børn samt værnepligtsorlov, dels særlige fraværssi‐ tuationer af familiemæssig karakter som børns sygdom og første sygedag og dels reglerne for domsmænd, nævninger og vidner, således at det fremgår, hvilke orlovs‐ og fraværssituatio‐ ner arbejdsgiveren må acceptere, og hvilke der kun kan etableres gennem aftale.
Thomas Mølsted Jørgensen:
Jurist‐ og Økonomforbundets Forlag 2009 406 sider. 480 kr. + moms Finn Schwarz og Jonas Enkeaard: Scandinavian Employment Law 2. udgave af værket, der indeholder en beskri‐ velse af de vigtiste aspekter af arbejds‐ og an‐ sættelsesretten i Danmark Norge og Sverige.
DA Forlag 2009 72 sider. 120 kr. + moms
Rapport Karen Roiy (redaktør):
Thomson Reuters 2009
Arbejdsmarkedsrapport 2009
312 sider. 596 kr. + moms
På baggrund af udsigten til, at antallet af perso‐ ner med en erhvervsuddannelse vil falde mar‐ kant i løbet af de kommende år, betones beho‐ vet for at sætte ind i forhold til at sikre et løft af gruppen uden kompetencegivende uddannelse.
Pjecer
Danske Arbejdsgiverforening (DA Forlag) 2009
Charlotte Vester:
285 sider
Kort om sygedagpenge
23
Nyt om kollektiv arbejdsret
Artikler Ruth Nielsen: Aldersdiskrimination – EUretlig og dansk prak sis I lyset af implementeringen af beskræftigelses‐ direktivets forbud mod aldersdiskrimination i forskelsbehandlingsloven og muligheden for nu at få sager bedømt af Ligebehandlingsnævnet opridses hovedtrækkene i lovgrundlaget i Danmark og EU‐retten, ligesom retspraksis og proportionalitetsvurderingen behandles og retsvirkningerne af det EU‐retlige forbund i tilfælde, hvor dansk lovgivning ikke fuldt ud har gennemført det, diskuteres. EU‐ & menneskeret 2009/5 side 281 Jens Kristiansen: Uorganiserede lønmodtageres stilling ved over enskomstimplementering af EUdirektiver Kommentarer med udgangspunkt i Højesterets dom af 17. april 2008 (UfR 2009 side 1845, omtalt i Nyt om Kollektiv Arbejdsrets maj‐ nummer) Juristen 2009/7 side 189
24
Ole Hasselbalch: Lønmodtageres aktionsret på dansk Gennemgår med udgangspunkt i 2 højesterets‐ domme fra 1926 den gældende retsstilling og sætter den i perspektiv af almene udviklings‐ tendenser og indflydelse fra EU‐retten. I festskrift til Henning Jakhelln Universitetsforlaget i Oslo 2009 Ole Hasselbalch: Henvisningsklausuler i arbejdsretten Med bemærkning, at et karakteristisk træk i de seneste årtiers udvikling af reguleringerne på arbejdsmarkedet har været stigende sammen‐ filtring af kollektive overenskomster, individu‐ elle aftaler og lovgivning, søger artiklen dels at synliggøre, hvor der i særlig grad kan være anledning til at være på vagt ved udformning af henvisningsklausuler, dels at påvise af gælden‐ de udgangspunkter for tolkningen af gængse henvisningsklausuler og samt principperne for den gyldige aftaleforpligtelses opståen i hen‐ hold til en sådan klausul. I skrifter til Anders Victorins minne Iustus Förlag 2009
