NYT Herskindskolen
April 2010 Herskindskolen ønsker alle en rigtig god påskeferie.
Det landsdækkende fagblad for sproglærere ”Sproglæreren” har netop udgivet et temanummer om tidlig sprogundervisning. I den forbindelse blev nogle af Herskindskolens sproglærere bedt om at skrive om Herskindskolens erfaringer med tidlig fremmedsprogsundervisning. Artiklerne bringes her!
Anfang gut alles gut – om tidligere tyskundervisning På Herskind-skolen, Galten, i Skanderborg Kommune, har vi siden 1994 tilbudt tysk fra 5. klasse. Timerne hentes fra puljen ”frivillig undervisning”. Eleverne har to ugentlige timer i 5. klasse, to i 6. og 7. , tre i 8. og fire i 9. Herskindskolen er en almindelig folkeskole. Forud for den tidligere tyskstart er gået flere år med engelsk tidligere end normalt (forsøgsordning).
"9. klasse laver rollespillet FAMILIENKRACH"
Der er mange fordele ved at starte tyskundervisningen tidligere end fra 7. klasse: • Indhold og terminologi i begynderfremmedsprogsundervisningen passer bedre til 11 - 12årige end til pubertetsramte 7. klasse-elever. Fremmedsprog kan læres siddende, men også stående, gående, aktivt handlende og aktivt talende. • Eleverne når at opleve tysk som tilgængeligt, til tider morsomt og brugbart, inden modstand, forlegenhed og blufærdighed sætter ind. • Eleverne fører deres positive tilgang til faget med op gennem skolesystemet. • Forekomsten af engelske ord i tysktimerne er faldet markant. • Elevernes Tysklandsbillede er blevet langt mere nuanceret og afbalanceret. Udenlandske fremmedsprogsforskere har påvist, at tidlig beskæftigelse med flere fremmedsprog fremmer børnenes nysgerrighed og kommunikationstrang og stimulerer udviklingen af artikulationsevnen og den generelle evne til at lære. Tidligere start med tysk er således ikke kun uddannelse, men også dannelse (Se ”Nürnberger Empfehlungen zum frühen Fremdsprachenlernen, Goethe-Institut, Helene-Weber-Allee 1, D 80637 München). • Det altafgørende er, at eleverne får mulighed for at opbygge og bevare en solid fremmedsproglig selvtillid. Derfor er det vigtigt i begynderundervisningen, at: ”Kommunikativ handlen kun kan udfoldes i undervisningen, når formel korrekthed og form kommer i anden række”. (Citat af Hans Eberhard Piepho, professor i fremmedsprogsdidaktik). Denne pointe gælder naturligvis også, når tyskundervisningen starter i 7. klasse.
"Sprog læres bedst i brug".
Ved at starte tidligt med fremmedsprogsundervisningen giver vi danske skoleelever en god mulighed for at tilegne sig flere fremmedsprog til glæde og gavn for deres livsbagage. Når fx tysk
startes tidligere end 7. klasse, lettes eksamenspresset for både elever og lærere. Fremmedsproget får mere tid til at bundfælle sig, og eleverne får et mere varieret sprog. I 2006 bestilte undervisningsministeriet en: ”Evaluering af tidligere start på fremmedsprogsundervisningen” herunder ”Kvalitativ undersøgelse af erfaringer med tidligere start på 2. fremmedsprog tysk fra 6. klasse”. Her deltog lærere fra hele landet, der på dette tidspunkt havde praktisk erfaring med tysk fra 6. Klasse, bl.a. tysklærere fra Herskindskolen. Konklusionerne blev:
2. fremmedsprog bør ikke starte for sent, og det synes hensigtsmæssigt, at der er en vis afstand mellem 1. og 2. fremmedsprogs start. 2. fremmedsprog bør starte så tidligt, at sprog og handling naturligt kædes sammen. Samlet set efterlader undersøgelsen det indtryk, at den tidligere start sprogligt vil styrke eleverne og give dem et solidt fundament. Ved at starte tidligere vil der være flere elever, der holder fast i deres 2. fremmedsprog og bevarer lysten, fordi de føler sig gode nok.
Ekstra tid i begynderundervisningen giver bedre sprogkundskaber og kan medvirke til større interkulturel forståelse. (Se ”Muusmann-rapporten”, kan downloades fra www. UVM.dk. Skriv ”Tidligere tysk” i søgefeltet og linket kommer frem). Der er meget, der tyder på, at tidligere tysk fremmedsprogstart gavner hele vejen rundt. I begynderundervisningen er det væsentligt, at: -
eleverne er aktive i sprog og handling. der er tryghed og tillid i klassen. forskellighed anerkendes.
Det er vigtigt med sproglige og kropslige aktiviteter også i de ældste klasser
Hvis undervisningsministerens vision om at starte engelsk fra 3. klasse eller før og tysk fra 6. klasse kunne blive til virkelighed - og fulgt op af efteruddannelse af og kursustilbud til sproglærere - vil det utvivlsomt give fremmedsprogene meget bedre vilkår. Overordnet er det allervigtigst, at man fremmedsprogspolitisk i Danmark erkender, at engelsk ikke er nok, og at man for alvor er klar til at gøre noget for fremmedsprogene efter engelsk – igennem hele uddannelsessystemet. For tysks vedkommende er det vigtigt at tage denne store sprogpolitiske udfordring op netop nu, hvor tysksproget musik og film hitter i Danmark, hvor cafeer med kun tysk øl dukker op rundt omkring, hvor Tyskland er et af Danmarks største eksportmarkeder og ikke mindst, hvor Berlin er danskernes absolut foretrukne europæiske rejsemål med over to millioner overnatninger årligt. Poul Kok Sørensen
Uddrag fra artikel i Sproglæreren nr 1 2010
ENGELSK FRA BØRNEHAVEKLASSEN Ved Nete Cleemann, tidl. Herskindskolelærer, nu faglig igangsætter, inspirator og kursusholder
” Tidlig engelskundervisning er med til at stimulere den sproglige opmærksomhed, som der arbejdes med i forvejen. Børnene oplever, det er sejt at kunne et nyt sprog”, siger Lone Munch, børnehaveklasseleder på Sødalskolen. ”Børn i indskolingen har ’sprogører’ og nemt ved at lære nyt. Undervisningsmetoden bygger på leg (sang, dans, brug af kroppen og drama) som alle børn uanset faglige ressourcer kan være med til”. Århus-forsøget har siden 2006 tilbudt, at udvalgte Århusskoler kan starte engelsk-undervisningen allerede i børnehaveklassen. De implicerede lærere har hvert år alle deltaget i 4 kursusdage, hvor jeg har haft fornøjelsen af at undervise. Mit arbejde med tidlig engelsk stammer helt tilbage fra 1986, hvor 1.klasse-teamet på Herskindskolen, Galten, Helle Gammelgaard, Torben Steen og jeg, søgte forsøgsrådet, senere udviklingsrådet, om at starte engelskundervisningen i 2.klasse. Den obligatoriske start var dengang 5.kl. Head, shoulders, back and bum, back and bum…. Vores motivation var de små børns opmærksomhed og lydhørhed, deres engagement, impulsivitet, mod og legende indgang til læring. Engelsk blev en del af klassens aktiviteter og læring, som egentlig mere bidrog end stjal tid fra andre fagligheder. ”Jeg synes, det er nemt at inddrage engelsk i det daglige”, siger børnehaveklasseleder Bente Hansen, Herskindskolen, der har samarbejdet omkring engelsk i sine klasser siden 1992! Hun bygger i sit indlæg frit videre på sangen ’The farmer in his den’. ”Where is the mouse? Where is the mouse?
The mouse is on the….(jeg tegner eller viser billede af mus, som jeg dækker for, mens jeg fiktivt leder under og på borde, stole, på reol ”is it under the table?? No! Ok, then it must be on this chair! No?...…) Børnene råber: Den er på tavlen! … On the blackboard? Oh yes! There it is!! Tegner/sætter nu en kat under musen. Where is the cat? Osv. Midt i sangen ser jeg Kim sidde med en stor plastikedderkop, som jeg lige laver et nummer ud af og inddrager i ’remsen’. (samtidigt beslutter jeg at ville lære dem ’Ipsey, Wipsey Spider’, nu edderkop er et kendt begreb) Næste dag var en mor + baby på besøg: ’Where is the baby? The baby is in her car seat. Where is the car seat? The car seat is on the floor !’ Jeg bruger ofte kendte rammer i nye situationer, så sproget bliver levende og aktivt. Fra det integrerede indskolingsmateriale ’Spyros verden’ (www.Gullhoj.dk), som vi selv har skrevet, bruger jeg også dragen Spyros TOP 10 dansk/engelske sanglege, først på dansk, så på engelsk. Når vi arbejder med farver, kommer engelsk helt naturligt ind: Who can see/ find something yellow? Who is wearing red socks, green cap, blue jeans?…. Vi kender alle sangen ’head, shoulders, knees and toes. Den melodi bruges nu til at synge navnene på de 4 farvede kartonkort, jeg giver 4 børn til at vise foran klassen.
Også jeg har i alle årene oplevet engelsk som et kærkomment bidrag til den ’almindelige’ sprogstimulering. Endelig er både børn og forældre glade og også lidt stolte over, hvad klassen formår på fremmedsproget.” Den tidlige engelskundervisning er alene baseret på leg og mundtlighed. Vi tillader ingen ordbilleder, der måtte forstyrre børnenes danskindlæring, så læse-skrivekompetencer ikke bliver en forudsætning for deltagelse og tilegnelse. Undervisningen er socialt styrkende, alle er - Now, who would like the YELLOW inde i fællesskabet. Med den viden man har om læsesvage børns tydelige oplevelse af card?’ eksklusion, er det fælles læringsmiljø essentielt. Materialerne skal både fastholde, inspirere og udfordre. Vi bruger billeder, tegninger og spil, konkrete ting som plastikdyr, legoklodser, dukkehus, ting fra naturen osv., og de fleste materialer til undervisningsforløbene laver vi/jeg selv. En stor, inspirerende materialebank venter på at blive brugt af andre! Legen legaliserer, ja nødvendiggør gentagelsen. Ord og sætninger varieres ved at ’skifte tur’, hviske, råbe, tale ’fint’, dybt, tale langsomt/hurtigt, mens man hopper, sidder, lukker øjnene…. Kulturformidling er en vigtig del af undervisningen. Hvor taler man engelsk, hvor mange? Hvor ligger England, Skotland, hvorfor taler man engelsk i Australien….? Hvad betyder GB, som står på bilerne? Får de først julegaver d.25.december? Dronning Elizabeth, tea time, football osv. Mange engelske låneord, pæne som mindre pæne ☺. Guldgruppen af traditionelle nursery rhymes er et inspirerende materiale, som nok må betragtes som forpasset ved engelskstart i 3.klasse. Helle Filsoof, lærer, Sødalskolen: ”Jeg har erfaret i begge mine klasser, nu 2. og
3.klasse, at også bogligt svage elever oplever, at de kan være med og faktisk er dygtige til engelsk. Jeg tænker nemlig engelsk som et kreativt, modsat et bogligt fag. I 3.klasse er vi dog så småt begyndt at sætte skrevne ord på ting (også ude på gangen) og skrive små sætninger med meget differentierede rammer. Det skrevne og læste må dog ikke være en hindring for at alle kan deltage og lære. Til klassearrangementer optræder vi med nogle af vores sange og lege, og forældrene er begejstrede. Jeg oplever også personer uden for vores skolekreds er imponerede og positive over vores tidlige engelsk-start. Det gør vores skole spændende, anderledes og attraktiv.” Ser vi nogen effekt på den tidligere engelsk-start? Indhentes det? Målet med tidlig engelsk er, at børnene fastholder og udvikler deres sproglige selvtillid. Via en planlægning, der er praktiseres, så den ene meningsfyldte sekvens lægger op til den næste, så børnene ’kan det de skal, FØR de skal det’, oplever de gennem både personlige, faglige og sociale sejre, at deltagelse er en leg på deres præmisser. Evalueringen ligger i deres glæde og ønske om at deltage, at de oplever deres sproglige formåen er tilstrækkelig i hver eneste undervisningssekvens, en basis for hele tiden at udvikle og udbygge deres ordforråd, udtale og sproglige
kompetencer, og i at de ved, de ejer ’et anvendeligt og i situationen tilstrækkeligt sprog på vej’. Denne barnets oplevelse af en næsten ’naturlig’ sprogtilegnelse kan ikke indhentes. Dette afspejles i skoleforløbet i muligheden for tidligt at anvende engelsk tværfagligt, ofte som undervisningssprog, til formidling af ny viden. Engelsk bliver en del af hverdagen og hurtigt ligestillet med andre fagligheder og således et reelt redskab til problemløsning, kommunikation og formidling af tematiske udfordringer. Alice Hindsgavl, Linjefagslærer i engelsk, læreruddannelsen på Silkeborg seminarium udtaler:
På Læreruddannelsen i Silkeborg har vi i mange år samarbejdet om engelskundervisning af begyndere. Nete har holdt workshops for de lærerstuderende og gavmildt delt ud af sine rige arsenaler af fiffige aktiviteter, som leger sproget ind hos børnene. - Ja, selvfølgelig kan det lade sig gøre! Nemt? - Nej! Kræver det energi og engagement fra lærerside? - Ja, i den grad! Er det sjovt? - Ja, i den grad! Og ungerne elsker det! Det er i dag et krav ifølge Fælles Mål, at undervisningen foregår på engelsk. Praktikanter i de ældre klasser på Herskindskolen melder alle tilbage, at eleverne har talt engelsk som en selvfølge og med glæde og gå-på-mod. En situation, som meget gerne skulle blive tilfældet overalt i de danske engelsklokaler, slutter Alice Hindsgavl. Tvivlerne omkring den tidlige engelskundervisning nævner bekymringen for forstyrrelse af modersmålsindlæringen. Da engelsk helt bevidst alene leges mundtligt ind i børnene, og vi aldrig blander de 2 sprog, bliver dette ikke tilfældet. Tværtimod ser vi sprogsvage børn udvikle opmærksomhed, lydhørhed, koncentration og ikke mindst glæde og gå-på-mod i de introducerede sproglege. Skoler med mange nydanskere (fx Sødalskolen) oplever ligeledes, at børn, som i forvejen har dansk som 2.sprog, styrker deres almene sproglige udvikling. KONKLUSION Der er faktisk mange ting på spil her. Det handler om de professionelle krav til bedst muligt at lære børn engelsk. Kravene er vokset. Vil vi påvirke og have indflydelse uden for grænsen, bliver det på et fremmedsprog. Vi ønsker vores unge kan bruge engelsk som et naturligt redskab i både Nete Cleemann
uddannelse, job og fritid. De skal kunne præsentere Danmark udadtil på et frit og anvendeligt sprog i en global virkelighed. Dette opnås bedst med tidlig engelsk-start i en inkluderende sprogundervisning, hvor alle er vindere på deres eget niveau.
Specielt for elever i Sjelle – skolebussen ændrer rute! Onsdag den 7.april starter entreprenøren med at grave Voldbyvej op. For at modvirke forsinkelser i hjemkørslen fra skolen indsættes ekstra bus fra Herskindskolen kl.12.46 -13.30-14.25 og kl.15.15. Denne bus befordrer elever til Hedevej, Lyngballevej og Voldbyvej til Udsigten i Sjelle. Elever til den nederste del af Voldbyvej, skal fortsætte med at tage den sædvanlige bus og bliver sat af ved busstoppestedet Langelinje. Ingen elever må krydse Langelinje. Bussen til og fra aftenskole vil også blive dubleret, så de almindelige bustider er stadig gældende. I tilfælde af problemer eller spørgsmål, kontakt venligst Jørns Buser på tlf. 86 94 31 15
Ryst dem – Rust dem! Ved mandagens foredrag i kultursalen med Niels Reinsholm blev de fremmødte forældre først rost til skyerne, vi har særlige guldklumper af nogle børn, som vi vil gøre alt for og gå langt for - alt for langt måske… For at udvikle sig fra barn til livsduelig voksen skal barnet have lov til at gøre sig erfaringer med, at ”livet gør modstand”, de skal ”rystes” i små portioner med mor og far på sidelinjen. Det har vi svært ved at give dem lov til, for det gør i sagens natur ondt. Vores børn er vores primære projekt, ”det vellykkede barn – helst en vinder” som Reinsholm udtrykte det. Som omdrejningspunktet for alle vore bestræbelser kan barnet ende med et enormt pres på sine skuldre – kun det bedste og det perfekte er godt nok. Mine forældre elsker mig kun, hvis alt er i orden. Det fører til en mangfoldighed af måder til at dække over fejl og mangler f.eks. forhandling af hvad som helst. Ifølge Reinsholm tynges op mod 1/3 del af eleverne (især piger)af denne følelse. På overfladen fungerer tingene godt, de er dygtige forhandlere og har mange sociale relationer. I forbindelse med puberteten går det op for børnene, at alt her i livet har en pris, at alt ikke kan forhandles. Det er i sagens natur en alvorlig ”rystelse”. Den største trussel for det moderne barn er følelsen af tomhed, ensomhed og forladthed. En følelse som alle mennesker fra tid til anden oplever og rystes af. Men for ovennævnte gruppe af børn kan denne følelse blive meget voldsom. Hvis de ikke igennem opvæksten har fået lov at mærke de små ”rystelser”, er de ikke rustet til at håndtere følelsen. For at få afløb tyer de måske til mobning. Det er i denne gruppe af børn, at langt de fleste mobbere og mobbeofre (af til en og samme person) findes. Andre former for afløb kan være at skære i sig selv eller ”drikke hjernen ud”. Men hvad kan vi så gøre, vi forældre? Hvordan ruster vi vores børn til livet? Vi må give livets ”rystelser” lov til at vælte vores børn omkuld, give børnene robusthed, når de for egen kraft rejser sig igen. Vi skal ikke feje enhver sten bort på deres vej. Vi skal samtidig arbejde på at give børnene en indre ”GPS”, bestående af ikke forhandlings-bare livsværdier, som de skal bruge som bundklang i livets melodi med op og nedture. Ruste dem med en følelse af at være gode nok i sig selv. Vise dem, at ingen er fuldkommen. Rent konkret skal vi vise overbærenhed og måske tilgivelse, når vores børn fejler. Give dem en ubetinget forvisning om, at opmærksomhed og kærlighed ikke hænger sammen med fejlfri-hed. Vi skal såmænd blot være ”ordentlige” mennesker.
Lærerfri dag. Torsdag den 29.april er det igen lærerfri-dag på Herskindskolen. Onsdag sidst på dagen tager skolens lærere, pedel og sekretær på studietur til London. Eleverne i 9.kl. overtager undervisningen denne dag. De får igen i år støtte og hjælp af tidligere inspektør Sven Thorøe, tidligere pedel Tonny Hansen og Elsa giver en hånd med til det praktiske. Nærmere program følger.
Elevrådet Vi har arbejdet i stykke tid med at få etableret legepatruljer. Det er nu i gang. Legepatruljen er et tilbud til dem, der mangler nogen at lege med eller mangler idéer til en leg. Så mødes man ved trækassen i skolegården. Legepatruljen består af elever fra 4.-6.kl. De har legepatruljejakker på og vil være omkring legekassen i de 2 store frikvarterer. Vi håber det kommer til at køre, og nu hvor foråret er på vej, er der mange gode lege, der trænger til at blive luftet igen.
Prøveplan skriftlige prøver 9. klasse maj 2010 Dato/klokkeslæt 3. maj 09.00 – 10.00 3. maj 10.00 – 10.30 4. maj 09.00 – 10.00 4. maj 10.00 – 13.00 5. maj 09.00 – 12.30 6. maj 09.00 – 12.00 11. maj 12. maj
Fag Retskrivning
Lokale Klassen
Læsningsprøve
Klassen
Matematiske færdigheder Matematisk problemløsning Dansk skriftlig fremstilling Skr. Engelsk udtræk Biologi udtræk Geografi udtræk
Klassen It-lokalet og lærerforberedelsen It-lokalet og lærerforberedelsen It-lokalet og lærerforberedelsen It-lokalet og lærerforberedelsen It-lokalet og lærerforberedelsen
Nyt fra Kometen Nu er foråret her endelig og dermed er vi meget mere ude og har fået gang i bl.a. vores stylter. Når børnene går på stylter, skal de bruge hjelm. Kometen har hjelme, men børnene er velkommen til at bruge deres egen hjelm. Det vil være godt, hvis børnene har regntøj til at ligge i deres rum, så de har det klar til evt. regnvejr. Vi oplever også, at børnene er mere sultne, når vi er mere ude. Så giv dem gerne noget ekstra med til eftermiddagsfrugt.
Bevægelses SFO Efter påske vil vi sætte fokus på forskelle aktiviteter: Uge 14 ”SJOV med Bold” Uge 15 ”SJOV med Motorik” Uge 16 ”SJOV med Tov” Vi vil finde på alle mulige sjove aktiviteter.
Karneval I uge 17+18 vil vi sætte fokus på karnevallet, som vi alle tager til onsdag d. 12. maj, og det foregår som sædvanlig i Galten. Har du mulighed for at hjælp med påklædning og deltage i optoget, kan du henvende dig til Hanne eller Christina. Forårsrent i naturen Vær med i affaldsindsamlingen fra den 19. til den 23. april. Dansk Naturfredningsforening inviterer hvert forår alle danske SFO’er mm. til en fælles forårsrengøring i naturen. I 2009 havde 63.000 børn tilmeldt sig som hjælpere ved indsamlingen, hvor der blev fjernet over 172.000 kg. affald og 140.000 dåser.
Kometen deltager, og vi rydder op på og omkring legepladsen onsdag d. 21. april. Sæt kryds i kalenderen fredag d. 28. maj fra kl. 15 til 20, der holder vi forældrearbejdsdag i Kometen sammen med Nordlyset. Vi skal have udført arbejdsopgaver på legepladsen og indenfor, hvis vi kan nå det. Vi slutter af med fællesspisning. Nærmere information senere.
