24. udgave, april 2013
Side 3
TEM
Når ulykken sker
VO R
A i
v ærd Side 4
Ny kommunaldirektør Side 5-6-7-8
TEMA VOR V
di
Forandringer fryder v ær
Side 8-9
Center for Rusmidler på seminar Side 10
Mit yndlingssted
Nye udfordringer Forbedringer kræver forandringer. Men hvordan flytter vi os i takt med, at forandringer og nye udfordringer dukker op – og hvor skal vi egentligt bevæge os hen? Dette store spørgsmål bliver behandlet i dette VorVærdi temanummer af VorNyt, hvor vi også bringer et portræt af vores nye kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune og en historie om et trafikuheld, som kunne være endt helt galt for nogle af vores kolleger. Og så vover vi pelsen og ønsker alle et godt forår. Vi håber, at du kan nyde de første forårssolstråler, når du sidder med denne udgave af VorNyt i hånden.
Den første leder Jeg har nu haft fire gode dage som kommunaldirektør, om end der er et stykke vej til, at jeg har fået det forkromede overblik. I min første leder vil jeg derfor forholde mig til nogle af de udfordringer, der præger det danske kommunestyre i disse år. Faglighed og legitimitet Strukturreformen og den økonomiske krise har medført store ændringer og besparelser i kommunerne. Vi er selvfølgelig ikke gået gennem de store omstillinger uden at begå fejl. Det har medført kritik af kommunerne. Vi har mistet lidt af vores tidligere legitimitet og skal arbejde lidt hårdere for at få borgernes ros og anerkendelse. Mange undersøgelser viser dog, at borgerne gerne vil betale deres skat. Vores udfordring er, at borgerne skal opleve, at de får noget for pengene. Det viser sig også, at dem der modtager hjælp fra os faktisk er godt tilfredse, mens dem som ikke er i direkte berøring med det offentlige er mest kritiske. Alligevel har vi en opgave med at få forbedret vores image lidt. Der er ikke noget nemt svar på denne udfordring, men jeg tror den mest sikre vej er at holde fast i vores fagligheder, være stolte af vores fagprofessioner og blive ved med at fremme kvaliteten
i vores service og opgaveløsning. Den sikreste måde at tilbagevise kritik på er, at sørge for at der ikke er noget at kritisere. Som VorVærdi beskriver, skal vi også blive ved med at fortælle de gode historier. Det er vigtigt at holde fast i vores succeser og lade os motivere og begejstre, over det som går godt, frem for at hænge i det kritisable. Det er meget nemmere at gøre et godt stykke arbejde, hvis man er motiveret og tager udgangspunkt i det positive. Den nye ansvarsfordeling Relationen mellem os og borgerne ændrer sig markant: Flere selvbetjeningsløsninger, rehabilitering for ældre, så de kan blive ”længst muligt i eget liv”, den aktive medborger og forældres engagement i daginstitutionen. Alt dette stiller nye krav til os og vores måde at tænke fagligt og serviceorienteret. Vi skal i stigende grad støtte borgerne i at leve deres eget liv frem for at overtage ansvaret for dele af deres liv. Det stiller krav til en ny faglig tilgang til opgaveløsningen og kræver en meget tæt og reflekteret dialog med fx de frivillige organisationer, så vi får gennemført disse ændringer i fælles forståelse. Men der er en meget stor ressource i civilsamfundet, som måske kan inddra-
ges mere, end den er blevet i de sidste mange år. Vækst, uddannelse og jobs Som kommune skal vi også bidrage til at skabe vækst i samfundet. Vi skal sikre gode forhold for børn og familier, uddannelsestilbud og job til de unge og de ledige. Vi skal udvikle attraktive rammevilkår og infrastruktur for erhvervslivet, så vi skaber et godt omdømme blandt erhvervsledere. Vi skal udnytte de muligheder, der byder sig, når der fx planlægges nye store byggeprojekter og etableres bedre togforbindelser. Vi skal udvikle vores forskellige bysamfund, så de understøtter livskvaliteten for dem, der bor i kommunen, og oplevelsen for de turister og andre som kommer på besøg. Vi skal stoppe fraflytningen og appellere til kommende tilflyttere. Det er et langt sejt træk. Men det handler også i høj grad om at synliggøre de værdier, vi allerede har. Der er mange spændende dagsordener. Jeg glæder mig til at få sat mig godt ind i kommunens muligheder og perspektiver og bidrage til at kommunen lykkes med de ambitioner, som kommunalbestyrelsen sætter for os. Og jeg glæder mig til det samarbejde, jeg skal have med hele organisationen om det. Lau Svendsen-Tune, Kommunaldirektør
VorNyt april 2013 Ansvh. redaktør: Udviklingsdirektør Torben Gleesborg
Oplag: 4.000 stk.
Redaktion: Thomas Uhlenfeldt, John Nielsen, Anette Nøddelund, alle fra Fællessekretariatet samt Randi Jakobsen fra HR og Ulrik Jensen fra Biblioteket.
Bestilling af VorNyt kan ske hos John Nielsen på tlf. 55 36 27 15
Fotos:
Vordingborg Kommune og Colourbox.
Grafisk produktion: Pihl – grafisk design Trykkeri:
Grafikom A/S. Trykt på Cyclus Print, som overholder kravene i Svanemærket. Papiret er 100% genbrugspapir.
Du kan være med til at præge bladets indhold: Skriv et indlæg eller kom med idéer til artikler. Sidste frist for forslag til næste nr. er den 6. maj 2013 Kontakt redaktionen på
[email protected] eller tlf. 55 36 27 13, 55 36 27 14 eller 55 36 27 15. Næste nummer forventes at udkomme i juni 2013.
Når ulykken sker ”Spænd alt godt fast, ellers kan det gå grueligt galt. Det er store kræfter, der slippes løs, når ulykken sker.” Sådan lyder det fra brandmændene Bjarne Winther og Søren Qvist, som var med da en autosprøjte fra Vordingborg Brandvæsen forulykkede på Sydmotorvejen den 15. januar i år. Klokken 11.03 gik alarmen. To lastbiler var stødt sammen på Sydmotorvejen og begge chauffører var fastklemt. En autosprøjte, en redningsvogn, en indsatsledervogn og en tankvogn rykkede ud. I sprøjten sad brandmand Michael Larsen og holdleder Bjarne Winther med brandmændene Søren Qvist og Morten Hansen på bagsædet. ”Vi kom med fuld udrykning og var tæt på lavbroen, da en sættevogn trak ud fra højre bane kun 50 meter foran os,” siger Søren Qvist. Sammenstødet var uundgåeligt, og med omkring 100 km/t røg autosprøjten op bag i sættevognen. Ved sammenstødet blev autosprøjtens front trykket ind, og Bjarne og Michael blev fastklemt. Søren fik et flyvende røgdykkerapparat på 15 kilo i nakken og blev slået bevidstløs efter først at være røget ind i sædeadskillelsen. Også bøger, mapper og et kamera blev til flyvende projektiler ved sammenstødet.
Bjarne W inther (tv) og S øren
Morten slap med knubs og fik hurtigt vækket Søren til live. Med brækjern fik de chaufføren fri men forsøgte forgæves at få døren til Bjarne op. Kort efter kom redningsvognen, og Bjarne blev klippet fri, inden den sammen med Morten fortsatte mod den oprindelige ulykke, hvortil også brandvæsenet i Guldborgsund var blevet alarmeret. En indsatsleder fra Vordingborg Brandvæsen kom frem og Falck i Præstø rykkede ud for at hjælpe deres kolleger. ”Når nu ulykken skete, kan man trods alt sige, at det gik godt. Havde vi ramt sættevognen på et af dens hjørner, og ikke direkte bag i, så var en af os døde,” siger Bjarne Winther, som sammen med chaufføren blev kørt til Køge Sygehus, mens Søren blev kørt til Nykøbing F. Sygehus. ”Mit ben smertede meget og var dobbelt så tykt. Jeg var sikker på, at det var brækket 7 – 8 steder, men røntgen viste heldigvis at det ikke var tilfældet.” Heller ikke Michael havde fået større skader. Søren blev tjekket for hjernerystelse. De blev alle udskrevet samme dag. Bjarne kunne ikke gå på benene i10 dage og måtte efterfølgende opgive at arbejde som holdleder. Smerter og manglende fuld bevægelse i det ene ben gjorde, at han måtte rykke ind som
Qvist foran en sprø jte magen til den som kørte galt
vagtleder på vagtcentralen. Først i starten af april blev det fastslået at menisk og bageste korsbånd er meget beskadiget, at der er flænger i underbensknoglen, og at han måske får varige mén. Autosprøjten blev totalskadet ved ulykken, men Vordingborg Brandvæsen har lejet en sprøjte, indtil en ny er klar.
Sådan så kabinen i sprøjten ud efter ulykken.
Hos Bjarne og Søren er der ovenpå ulykken ingen tvivl om, hvad de fremover gør under udrykning. ”Vi sørger for at alt er spændt godt fast, og vi kører aldrig uden sikkerhedssele” lyder det samstemmende fra dem. Beredskabschef Lasse E. Hansen glæder sig over, at hans brandmænd slap forholdsvis billigt fra ulykken. ”Netop vores autosprøjte har en af verdens sikreste mandskabskabiner, og det har med stor sikkerhed medvirket til at ulykken ikke fik værre udfald,” siger han og påpeger at brandvæsenets arbejdsmiljøgruppe fremover vil bruge erfaringerne fra ulykken til indføre konkrete forebyggende tiltag på dette område. John Nielsen, Fællessekretariatet
2 3
Ny kommunaldirektør indtager posten Mindre snak om ”varme og kolde hænder”, farvel til kriseretorikken og fokus på motivation og begejstring. Det er nogle af de ting, som Lau Svendsen-Tune lægger vægt på, når den nye kommunaldirektør bliver bedt om at beskrive sine ledelsesmæssige fokuspunkter. Ny udfordringer og muligheder Tirsdag den 2. april satte Lau Svendsen-Tune sig for første gang til rette i kommunaldirektørstolen på Vordingborg Rådhus. Lau Svendsen-Tune er 48 år og uddannet cand.scient.pol. Med sig har han en bred ledelsesmæssig erfaring fra tidligere kommunale topstillinger - senest som kommunaldirektør i Hvidovre Kommune og tidligere som Arbejdsmarkeds- og socialdirektør i Høje-Taastrup Kommune og vicedirektør i Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune. ”Jeg holder utrolig meget at jobbet som kommunaldirektør og trivedes godt i Hvidovre Kommune” fortæller Lau Svendsen-Tune. ”Men stillingen her i Vordingborg Kommune har så meget at byde på, at jeg valgte at gå efter de nye udfordringer og muligheder” fortæller Lau, som blandt andet
ser frem til at videreføre arbejdet med at løfte lokaldemokratiet og styrke kommunens position som tilflytningskommune. Evnen til at lytte Lau Svendsen-Tune vil ikke starte med en masse faste programerklæringer. ”Det er vigtigt for mig først at lære organisationen godt at kende og blive en del af den. Det nytter ikke noget, at spurte af sted i en bestemt retning for derefter at vende sig om og konstatere, at medarbejderne er stoppet op og står og undrer sig. Jeg vil hellere være en del af organisationen og bevæge mig sammen med den.” Lau fremhæver åbenhed og evnen til at lytte til medarbejderne, som to væsentlige kendetegn ved sin ledelsesstil. ”Jeg arbejder bedst ved at opsøge informationer og viden, der hvor de findes – og det er jo oftest hos de medarbejdere, som sidder med opgaverne. Det er derfor meget vigtigt for mig selv at komme rundt i hele vores organisation og hilse på medarbejderne og høre mere om deres opgaver og udfordringer” fortæller Lau, som håber på at nå rundt og hilse på alle arbejdspladser inden for det første år.
Ingen kolde hænder her Udtrykket ”kolde og varme hænder” bliver ofte benyttet i medierne til at forklare forskellen på de administrative medarbejdere og dem, som har den daglige direkte borgerkontakt. Men det er ikke et udtryk, som vækker begejstring hos Lau Svendsen-Tune. ”Det er ikke et udtryk medarbejderne vil høre mig bruge. Det er jo faktisk sådan, at 2/3 af alle de medarbejdere, som bliver lønnet via den administrative hovedkonto 6 og derfor ofte bliver kaldt for ”kolde hænder” faktisk har direkte daglig borgerkontakt. Den sidste 1/3 del er dem, der skaber sammenhæng i vores organisation og bidrager til, at deres kolleger, som møder borgerne fx på institutionerne, kan udføre et kvalificeret arbejde. Hvad ville der fx ske, hvis lønudbetalingen udeblev en måned? Den kunstige skelnen mellem kolde og varme hænder bidrager kun til at skabe et forvrænget og forsimplet billede af virkeligheden. De eneste kolde hænder der findes, er de frosne fingre som fx vores hjemmehjælpere og vejfolk får, når de bevæger sig ude her i vintermånederne” siger Lau med et smil på læben. Mindre kriseretorik – mere motivation Lau Svendsen-Tune vil også gerne væk fra den kriseretorik, som har domineret i mange sammenhænge de seneste år. ”Det store krisefokus er selvfølgelig en måde at få skabt opbakning til at kunne gennemføre svære beslutninger. Men det er samtidig meget demotiverende og skaber usikkerhed blandt medarbejderne. Jeg har derfor et stærkt ønske om, at vi sammen mindsker kriseretorikken og i stedet fokuserer på at skabe ægte motivation og begejstring omkring vores fælles opgaver og arbejde.” Baggrund i provinsen Lau Svendsen-Tune er opvokset på Stevns og bærer med egne ord stadig rundt på mange gode minder om det liv, der kan leves i provinsen og den kultur, der præger lokalsamfundene. Lau bor nu i København og bliver pendler – men det er den rigtige vej, og så skal køreturen bruges på gode lydbøger. Thomas Uhlenfeldt, Fællessekretariatet
TEM
VO R
A i
v ærd
Forandringer fryder Da jeg i starten af 90’erne studerede, købte jeg en skrivemaskine, der kunne huske en enkelt linje og rette i den. Min fede mobiltelefon var en Nokia 8620. Jeg købte et spejlreflekskamera og fik fremkaldt mange flotte fotos. Nu skriver jeg dette indlæg til VorNyt liggende i min sofa, med iPaden i skødet. Den kan mere end min gamle skrivemaskine, telefon og kamera tilsammen og fylder langt mindre. Der er bare gået knap tyve år. De teknologiske forandringer sker hurtigere og hurtigere. Det som i går var det nyeste nye, virker i dag som værende i en fjern fortid.
på i nullerne, og det er ikke den samme måde, vi skal arbejde på i fremtiden. Verden forandrer sig, og det gør vores arbejde også. Derfor har vi på de følgende sider samlet en række artikler om projekt VorVærdi. For VorVærdi er blandt andet et bud på, hvordan vi som ledere i Vordingborg kommune bliver bedre til at lede de forandringer, vi skal igennem. VorVærdi er vores vej til at styrke din leder, så I i fællesskab får en nemmere proces i forandringen af opgaverne, der skal løses overfor borgerne og virksomhederne, der er vores kunder. VorVærdi er forankret i værdierne dialog, udvikling og synlighed, som er vores
interne værdier, men projektet vender værdierne ud mod borgerne og virksomhederne. Det stiller spørgsmålet, hvordan kan vi løse opgaverne overfor borgerne, så de oplever værdierne i vores arbejde? Forandringer kan være vanskelige, de kan være udfordrende, og de kan tage fokus væk fra det, der er vigtigt. Vi skal bare huske på, at forandringer er nye muligheder, og inden længe er forandringer blevet til fastgroede traditioner, som nye forandringer bryder med. Nye forandringer er helt sikkert på vej, tag godt imod dem. Torben Gleesborg, Udviklingsdirektør
Ingen af de ovenstående forandringer har jeg som sådan valgt til. Jo, jeg har naturligvis købt telefonen, skrivemaskinen og kameraet. Men mange af de forandringer der er sket i min dagligdag er ting, som er kommet udefra - nye muligheder, som jeg bare ikke kunne lade som om ikke var der.
TEMA VOR V
di
Sådan er det også i mit og dit arbejde. Den måde vi arbejdede på i 90’erne er ikke den samme, som den vi arbejdede v ær
4
5
TEM
VO R
A i
v ærd
Et værdifuldt møde Overskriften på de to kursusdage var ”Service og kommunikation på det tekniske område”. Hovedformålet var at sikre en mere serviceorienteret kultur over for vores borgere og virksomheder. Men det viste sig, at vi fik meget mere med end det! Den første dag brugte vi på at tale om værdiordene dialog, udvikling og synlighed. Vi diskuterede blandt andet, hvordan vi kan bruge dem i vores hverdag overfor hinanden, borgere og kollegaer. Vi fik en god dialog om, hvordan vi opfatter vores arbejdsplads: Hvad mangler vi for at kunne udføre vores arbejde optimalt? Hvad er vores forventninger til ledelsen? Og hvilke målsætninger har vi på vores arbejdspladser? Det var rigtig godt at få talt om værdiordene, og om hvordan vi hver især opfatter de tre ord. Det gav os en klarhed over, hvad ordene betyder for os selv, vores kollegaer, og hvor vi står i forhold til hinanden Vi lavede også ”den perfekte brugerrejse”. Her beskrev vi gruppevis, hvordan en borgers sag kører gennem systemet fra A-Z. Herefter skulle vi komme med forslag til, hvordan vi kunne optimere og effektivisere borgerens sag gennem systemet. Byggesagsbehandlerne
havde allerede lavet denne proces og kom med nogle gode og givende indspark til opgaven.
kan vi bruge i vores kommunikation med borgerne men også over for hinanden internt i organisationen.
Ugen efter skulle vi igen af sted til Langebæk og arbejde med værdier og kommunikation. Her skulle vi udarbejde en handlingsplan på de områder, som vi ville sætte fokus på de næste par måneder. Vi valgte i plenum nogle områder, som vi ikke syntes fungerede optimalt. Vi valgte blandt andet at udarbejde en funktionsoversigt, så det gerne skulle blive lettere at omstille telefonerne rigtigt, i stedet for at borgerne oplever mange omstillinger men også for at gøre det lettere for hinanden og for medarbejderne i omstillingen. Det kan jo være en opfordring til andre afdelinger at gøre det samme, så vi på den måde alle kan hjælpe hinanden og borgerne bedre.
Det var i det hele taget spændende at komme på besøg i Langebæk. Vi er alle ansatte på det tekniske område, men da vi sidder to forskellige steder, er det rart og givende, at vi nu har mødt hinanden og har arbejdet sammen om VorVærdi som et fælles projekt. Det er godt for det videre samarbejde på det tekniske område, at vi nu har fået sat ansigt på dem, vi indimellem får en mail fra. Det er helt sikkert med til at skabe en fællesskabsfølelse og et bedre grundlag for samarbejde.
Vi arbejdede også med Social Styles som kommunikationsværktøj. Social Styles er kort fortalt et redskab, som kan anvendes til at forstå menneskers grundlæggende adfærd og forklare, hvordan vi hver især fortrækker forskellige adfærdsmønstre. Det var spændende og lidt tankevækkende at blive præsenteret for de forskellige adfærdstyper, man kan møde i sin hverdag både privat, blandt borgere og kollegaer. Vi håber i Vej og Trafik, at det vil hjælpe os med at forstå, hvorfor nogle mennesker gør som de gør og ikke mindst, hvordan vi skal kommunikere med de forskellige adfærdstyper. Det
På de næste personalemøder i Vej og Trafik vil vi arbejde videre med materialet fra kursusdagene og følge op på de aftaler, vi har indgået med hinanden og med vores kollegaer i Langebæk. Vi vil i løbet af foråret 2013 arbejde videre med værdiordet udvikling. Vi er spændt på at se, hvor det fører os hen, og hvad vi kan udvikle på vores arbejdsplads. 5 ord der er gode at huske, når du snakker med en borger eller en kollega: • Lytte • Bekræfte • Afklare problemet • Præsentere en løsning • Opfordre til handling Betina Nymand, Vej og Trafik
TEMA VOR V
di
I december måned var Vej og Trafik fra Bakkebølle på kursus i Vorværdi sammen med Byg og Plan, som holder til i Langebæk.
v ær
TEM
I kommunerne oplever vi ofte, at borgerne skal igennem mange forskellige sagsbehandlere for at få behandlet deres sag. Det er på den ene side en ulempe, men på den anden side er det jo også borgerens garanti for at få en kompetent behandling. Selvom de mange forskellige kontaktpersoner har været udsat for kritik, er det ikke nødvendigvis det, der skal ændres. Men vi skal derimod blive bedre til at hjælpe borgeren gennem systemet. Kvalitet kræver samarbejde Det kan fx være tilfældet, hvis sagen drejer sig om en enlig mor, der er på kontanthjælp og måske har et misbrugsproblem. Hun har måske et par børn, hvoraf den ene er læsesvag, og den anden bevæger sig på kanten af noget kriminelt. Måske er der også en mand, som bor hos hende, men ikke er tilmeldt adressen.
TEMA VOR V
di
I sådan en sag vil mange specialiserede sagsbehandlere skulle indover sagen før vi kan være sikre på, at hele sagsv ær
behandlingen på alle områder følger lovgivningen i mindste detalje. På social- og arbejdsmarkedsområdet har vi derfor det sidste års tid arbejdet målrettet på at få borgerne hjulpet videre fra den ene specialiserede sagsbehandler til den anden, uden at de løber sur i systemet. Da det ofte er meget komplekse opgaver og kompliceret lovgivning kræver det, at vi arbejder i team og på tværs af faglighederne. Det er lettere sagt end gjort, men efter et lille år med projektet ved vi nu en del om, hvad der skal til for at lykkes. For eksempel er det helt basalt, at vi i ledelsen står fast på, at det ikke er et valg, men et ”must” at alle arbejder på tværs. Og så er det vigtigt, at man mødes på tværs af ”siloer” og får ansigt på hinanden og et fælles sprog. Muligheden for at mødes Hvis vi får mulighed for at møde hinanden for eksempel i forbindelse med lokale uddannelsestilbud, så får vi
A
v ærd
i
Brobygning skal erstatte silotænkning
VO R
sat ansigter på hinanden, og så bliver det lettere at kommunikere, også på mail. Når vi får lidt viden om hinandens områder, er det også med til at stimulere vores nysgerrighed, og det personlige møde er med til at gøre det mere forpligtende, når vi efterfølgende henvender os til hinanden. Det er en vigtig forudsætning for at lykkes med det tværgående arbejde omkring borgerne, at vi chefer og ledere ikke kun kender vores eget men også de andres områder og kan forstå dem. Det kan for eksempel ske ved at tage på virksomhedsbesøg hos hinanden for at få en forståelse for arbejdsgangen. Og nogle gange kan det også være nødvendigt for en leder at være på virksomhedsbesøg på sin egen arbejdsplads. Af samme grund står der i mine lederes udviklingsplan, at de skal prøve at være ”under cover” på deres egen arbejdsplads. Tid til at kigge ud Hele vores kommunes eksistensberettigelse hænger sammen med vores evne artiklen fortsættes næste side...
6
7
til at løse komplicerede udfordringer på tværs og i sammenhæng med lokalsamfundet. Vi kan med andre ord ikke levere den nødvendige faglige kvalitet og i sidste ende overleve, hvis vi ikke betragter os som en del af en større helhed. Vi er ikke som en bankfilial, der kun leverer én form for standardydelse uanset, hvor de ligger i landet. Vi har som kommune stærke rødder i civilsamfundet og skal kunne samarbejde på tværs om borgerne.
Det er en svær øvelse. Vi har mange tidsfrister, der skal overholdes, og vi bliver hurtigt mere optaget af en tung sag end af et tværgående møde. Når man som chef eller leder samtidig skal passe på budgetterne, bliver man også hurtigt bekymret for at få lagt andres opgaver på sine skuldre. Det er derfor afgørende at samarbejdet bliver værdiskabende for alle parter. Der ligger også en ledelsesopgave i at få det tværgående prioriteret, for man kan
godt komme hjem og føle sig svigtet, når man selv forlod sit skrivebord, og de andre ikke dukkede op. Men lad os fortætte med at bevare den gode vilje for at bryde ud af siloerne – på trods af alle de barrierer og udfordringer, vi naturligvis møder på vejen. Helle Linnet, Social- og Arbejdsmarkedsdirektør
*Denne artikel er et uddrag af et interview med Helle Linnet bragt i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner i januar 2013.
Fyraftensarrangement med temaet ”Tal ordentligt” Journalist Mikkel Beha Erichsen interviewer hvert år 2-3000 mennesker i Go’Morgen Danmark. Skuespiller Paprika Steen har i 25 år givet den danske film og teaterscene et ordentligt spark bagi. Når man sætter de to sammen, får man et virkeligt sjovt foredrag om, hvordan man taler ordentligt med hinanden.
Der blev vist små filmklip, der i den grad understregede foredragets pointer på en utrolig klar og underholdende måde. Paprika Steen viste, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når man skal udtrykke sig overbevisende og få sit budskab til at fremstå klart og tydeligt. Paprika kom med nogle eksempler på, hvordan der hurtigt kan opstå situationer, både privat og på arbejdet, hvor vi kan komme til at virke ligeglade med menneskerne omkring os, hvis vi ikke tænker os om. Et eksempel: En borger kommer ind på kommunen og skal drøfte noget,
som er vigtigt for borgeren. Hvis borgeren bliver mødt af en medarbejder, som sidder og arbejder samtidig med, at vedkommende taler med borgeren, så forsvinder den positive energi, og borgeren kan hurtigt føle sig overset og derved blive sur og vred. Den samme følelse kan opstå, hvis man behandler sine kolleger på denne måde. Mikkel Beha kom med eksempler på, hvordan han prøver at skabe den gode relation i sit arbejde, samt hvordan han bedst får folk til at slappe af inden et interview. Et af eksemplerne på dette var at stille tre lukkede spørgsmål, før han begynder at stille de åbne spørgsmål, så folk kan nå at vænne sig til tanken om at blive interviewet. For at understøtte hans pointer blev nogle af deltagerne direkte involveret i det, der foregik på scenen.
HR-konsulent Britta Helbech Pedersen blev kaldt op på scenen til et interview af Mikkel Beha. For at vise publikum hvor vigtigt det er at forberede sig inden et interview, havde han gjort sit forarbejde og allieret sig med kontorelev Julie Jònsdottir Lielbardis. Ligeledes fik daginstitutionsleder Henrik Lindquist Hansen stillet en opgave. Henrik fik et A4-ark med oplysninger om Mikkel Beha og 5 minutter til at forbedrede sig, hvorefter Henrik skulle interviewe Mikkel. Der viste sig at være en rolig interviewer gemt i daginstitutionslederen. Han fik ros af Mikkel Beha for at få ham til at føle sig godt tilpas og for ikke at kigge for meget i papirerne. Til slut var der mulighed for at stille spørgsmål til de to foredragsholdere, trods det at tidsplanen var overskredet. Tiden går stærkt, når man er i godt selskab.
Julie Jònsdottir Lielbardis, HR- og Personalestaben
TEMA VOR V
di
Der var gang i lattermusklerne, da cirka 200 ansatte fra Vordingborg Kommune mødte op i Medborgerhuset torsdag den 14. marts 2013 for at høre Paprika Steen og Mikkel Beha Erichsens bud på, hvordan man taler ordentligt og skaber den gode relation.
v ær
-
Me og darbe Sun jder dhe ne f dsc ra C en hef Dor ter for rit G R uttm usmid ler s an. es
her t il ind viels en af det n ye
Cente r for Ru smidler sa mmen med fo rmand for Sundhe dsudvalget Birgitte Steen J ørgensen
Center for Rusmidler på seminar med internationalt ikon Center for Rusmidler hev i slutningen af februar to dage ud af de travle kalendere for at få et internationalt syn på den daglige behandlingsindsats i Vordingborg Kommune. Dagene blev brugt i selskab med den amerikanske psykolog og forsker Scott D. Miller, der er internationalt anerkendt for sit forskningsarbejde indenfor terapeutisk behandling. Scott D. Miller er en formidabel formidler, der formår at gøre teknisk svært stof legende let at forstå. Scott var fløjet direkte ind fra Chicago for at tale om, hvad der virker i alkohol- og stofbehandling. Og vi fik – udover en stor oplevelse – flere gode ting med derfra. Relationen – og ikke metoden – er det vigtigste Vi arbejder på Center for Rusmidler med forskellige teorier og metoder i de forskellige afdelinger, men vi har alle en meget anerkendende tilgang til borgerne. Derfor var det særdeles bekræftende at høre, at den nyeste forskning viser, at det har usædvanlig lille betydning, hvilken metode man som behandler bruger, blot man tror på
sin metode, og – vigtigst af alt – at man er i stand til at skabe og vedligeholde en god relation til borgeren! Borgerens mening er bedste indikator for succes En anden pointe var, at det er klientens og ikke behandlerens mening om, hvorvidt relationen er god eller ej, der bedst kan forudsige, om behandlingen vil lykkes. Det er ny viden og noget, vi ikke tidligere har tillagt den vægt, som vi måske fremadrettet bør. Konsekvent evaluering øger effekten Den vigtigste pointe vi tog med os var, at hvis vi konsekvent inddrager et evalueringsredskab i vores behandling, der bl.a. måler hvor god relationen er, og løbende justerer behandlingen herefter, så vil vi se hurtige resultater, vi vil undgå frafald samt undgå de borgere, der kommer igen og igen, uden at vi kan se resultater. Det har været godt at være af sted som samlet medarbejderflok. Det giver et godt fælles grundlag for vores igangværende evidensarbejde under VorVærdi projektet. Vel hjemme efter to
gode, konstruktive og koncentrerede dage, fordøjer vi nu den nye viden. Et af målene er nu, at vi på Center for Rusmidler som et led i hele det pågående evidensarbejde på sundhedsområdet, på sigt får lavet konsekvent evaluering i det daglige. I første omgang har vi besluttet at afprøve evalueringskonceptet i forbindelse med et nyt alkoholprojekt, der skydes i gang den 1. maj – og derefter evaluere værdien af konceptet i vores daglige arbejde. Dorte Skov Centerleder, Center for Rusmidler
Om Scott D. Miller • Medstifter af International Center for Clinical Excellence • Institutleder af Institute for the Study of Therapeutic Change • Medudvikler af det evidensbaserede evalueringsværktøj FeedbackInformed Treatment (FIT) • Forfatter og medforfatter til et hav af internationalt anerkendte artikler og bøger • Internationalt anerkendt foredragsholder på det terapeutiske område
8 9
. Den lange Kastanje Allé ved Høvdingegården
Den lange Kastanje Allé
Mit yndlingssted Ja, det er svært at udpege et specifikt sted i kommunen, der er mit yndlingssted. Jeg synes, der generelt er dejligt, lige meget hvor jeg kommer hen. Som sundhedsplejerske er jeg kommet til at lære nye områder af kommunen at kende, områder hvor jeg ellers ikke ville have færdedes - lige fra Svinø-Lundbyområdet til Kalvehave. Sammen med naturvejleder Susanne Rosenild har jeg stået for nogle ture for børn og forældre, hvor emnet har været ”Stimulér barnets sanser i naturen”. Her er jeg blevet bekendt med området bag havnen i Kalvehave, hvor der både er en dejlig lille strand og en fin
sti at gå på. Vi har også været på Avnø i det fantastiske åbne landskab, i den smukke Vintersbølle skov samt i Klinteskoven på juletur, hvor det blev mørkt, mens vi var ude, og vi hørte Klinteskovens natlyde. Her i den smukke, lange, hvide vinter har jeg specielt nydt det hvide landskab i området omkring Langebæk og Kalvehave. Den lange Kastanje Allé ved Høvdingegården holder jeg meget af, og jeg synes, den er utrolig smuk på alle årstider. Om vinteren ser man træerne står nøgne med de mørke grene som kontrast til den hvide sne i det skarpe sollys, og alléen syner da uendelig lang.
I min familie har det gennem flere år været tradition at tage ud til alléen og samle kastanjer om efteråret. Her er masser af kastanjer, så man kan få en ordentlig posefuld med hjem til en hel weekends sysler med diverse kastanjedyr. Nu er foråret på vej, og jeg glæder mig til at se Kastanje Alléen ”stå med lys”, når den springer ud. Jeg giver stafetten videre til naturvejleder Susanne Rosenild og glæder mig til at høre, hvad der er hendes yndlingssted. Rikke Raun Tordrup Sundhedsplejen
Temadag om trivsel og stress for tillidsvalgte Den 30. januar og den 4. februar 2013 havde trivsels- og stress vejlederne indbudt alle tilllidsvalgte til en temadag om stress og trivsel. Dagen tog udgangspunkt i Vordingborg Kommunes værdier dialog, udvikling og synlighed med de tillidsvalgte som aktive deltagere. Formålet med dagen var at klæde de tillidsvalgte på, således at de kan støtte og hjælpe deres kolleger, hvis der opstår mistrivsel i det daglige arbejde. De skal have kendskab til, hvordan den tillidsvalgte sammen med ledelsen kan arbejde aktivt på arbejdspladserne for at øge trivslen og minimere og undgå stress, således at sygemeldinger på grund af stress minimeres. Samtidig var det en anledning til, at de tillidsvalgte fik mulighed for at debattere emnet med andre tillidsvalgte. Programmet blev indledt med en kort gennemgang af, hvad stress og trivsel
egentlig er, og hvad det betyder for den enkelte, gruppen, ledelsen og organisationen. Deltagerne blev præsenteret for en case med hverdagssituationer, som vejlederne har mødt gennem de samtaler, som de har haft med ledere og medarbejdere. Deltagerne skulle i grupper diskutere problemstillingerne i casen, samt komme med forskellige løsningsforslag. Der blev diskuteret livligt i grupperne og i plenum. Efter plenum var det AMR Susanne Larsen og Britt Henckel fra Distrikt Rosenvangs tur til at fortælle om, hvordan de arbejder med trivsel og stress på deres arbejdsplads. De kom med to eksempler på arbejdsmiljøsager, som de havde arbejdet med, og hvordan det var blevet løst, eller sagt på en anden måde, hvordan
Nyt om navne
de og kollegerne havde lært at tackle problemerne i hverdagen. De fortalte, at de havde fået tilladelse af deres leder til at bruge en hel dag til arbejdsmiljøarbejdet hver 14. dag. Her kunne deres kolleger henvende sig til dem, hvis der var noget, der skulle gøres noget ved. Desuden deltog de på gruppemøderne, hvor de talte om bl.a. trivsel. De var meget glade for denne aftale. Det gav dem ro til arbejdsmiljøarbejdet. Ikke at det betød, at der ikke var problemer, men nu var de som AMR’ere synlige på deres arbejdsplads. Så har jeres arbejdsplads brug for et besøg eller samtale med en trivsels- og stressvejleder, så kan I henvende jer til HR-konsulent Britta Helbech Pedersen i HR- og Personalestaben. -
Her bringer vi navnene på jubilarer samt kolleger, der er fratrådt til pension eller efterløn. Husk at indberette navnene fra jeres enhed til det lønteam, I hører under.
25 års jubilæum Navn Ann Junker Hansen Birgit Stuhr Jensen Bodil Kudsk Charlotte Lund Andersen Helle Elisabeth Hansen Henning Andresen Jeanne Kildegaard Jørgensen Jette Rasmussen Jette Schultz Mona-Lisa Kanstrup Winnie Krogaard Nielsen
Arbejdssted Dagplejen Bo og Naboskab Vordingborg Børn og Familie Center for fastholdelse og forebyggelse Distrikt Fjordgården Ungdomsskolen Dagplejen Ældreområdet Distrikt Vintersbølle Distrikt Solhøj Dagplejen
40 års jubilæum Navn Fanny Andersen Finn Valther Rasmussen Kate H. Rasmussen Preben Jørgensen Sille Kirsten Bruun Mogensen
Arbejdssted Ydelseskontoret Bo og Naboskab Møn Bo og Naboskab Vordingborg Brandstationen Distrikt Rosenvang
Fratrådte på grund af pension/efterløn Navn Ann-Dorthe Pedersen Annette Nielsen
Arbejdssted SFO Møn Skole Børnehaven Skovhuset
Benny Brisson Christensen Bente Stentebjerg Hansen Birgit Stuhr Jensen Carsten Rasmussen Edel Hansen Frank Benny Aagesen Frank Kamp Rasmussen Ingelise Dukholm Irena M. M. Augustesen Jan Mikkelsen Jan Planeta Jane Cramer Jette Carlsen
Autismecenter Storstrøm Gåsetårnskolen Bo og Naboskab Vordingborg Plan- og Miljøsekretariatet Vord. Madservice, café Fjordgården Gåsetårnskolen Praktisk Service Borgerservice Vordingborg Distrikt Fjordgården Møn Skole Økonomistaben Bo og Naboskab Møn Borger- og Arbejdsmarkedsservice
Kirsten Friedberg Lis Dünweber Lone Hove Marianne Hansen Oda Irene Hansen Ole Pommergaard Hansen Preben Jørgensen Randi Poulsen Sonja Bagge Frinann Tove Asta Sørensen Ulla Moos
Kulsbjerg Skole Mern Børnehave Socialpsykiatrien Stege Kulsbjerg Skole Bo og Naboskab Vordingborg IT-Staben Brandstationen Svend Gønge-skolen Distrikt Ulvsund Autismecenter Storstrøm Ungdomsskolen
10 11
Interne kursus- og uddannelsestilbud foråret 2013 I den kommende tid udbyder vi disse kursus- og uddannelsestilbud: For alle ansatte: IT-sikkerhed Målgruppe: Alle medarbejdere med adgang til kommunens IT systemer. Formål: Få viden om hvordan du som bruger også kan være med til at sikre en høj sikkerhed på IT området. Kom og se hvor let man som bruger, kan blive snydt til udlevere oplysninger som senere kan blive misbrugt. Tiden er ændret førhen var det meget teknisk, og det var systemerne hackere gik efter. Nu har dette skiftet spor, og det er nu dig som brugeren der gås efter. Det er tyveri fra din bank konto og identitet tyveri. Er du f.eks. altid sikker på at den person du taler med, er den som vedkommende udgiver sig for? Se hvor hurtigt dit password til f.eks. Facebook kan blive opsnappet. Få en forklaring på dansk hvordan du kan være med til at optimere sikkerheden, samt hvordan du kan udnytte nettets fortrinligheder og fortsat være nogenlunde sikker. Kurset giver nogle gode råd til hvordan, man kan være med til at højne sikkerheden. Tid og sted: 15. april 2013 kl. 13.00 - 15.00, 6. maj 2013 kl. 13.00 - 15.00, 30. maj 2013 kl. 09.00 - 11.00, og 4. juni 2013 kl. 13.00 - 15.00 i kantinen, Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg Instruktør: Allan Eriksen It-staben Tilmelding og kontaktperson: Via kursusportalen på Intranettet. Kontaktperson Allan Eriksen It-staben
[email protected]
Job og Krop - en workshop om fysisk trivsel Målgruppe: Workshoppen er for alle kommunes arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere. Formål: Formålet med workshoppen er at skabe fokus på medarbejdernes fysiske trivsel. Hvad kan man gøre for at undgå, at smerter i ryggen fører til lang tids sygdom, og hvordan forebygger man ondt i muskler og led på arbejdspladsen? Tid og sted: 16. april fra kl. 13.00 - 15.00 Kantinens mødelokale, Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Instruktør: Repræsentanter for Videncenter for Arbejdsmiljø. Tilmelding og kontaktperson: Via kursusportalen. Kontaktperson Julie Jónsdottir Lielbardis, HR og Personalestaben
[email protected]
Basisuddannelse i APV-system ”Workcyclus” Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppen og øvrige ansatte, der kunne have brug for at administrere
APV kortlægninger og handleplaner, samt arbejde med den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Formål: Formålet er at give deltagerne en basisviden i Vordingborg Kommunes APV system Workcyclus. Administrere kortlægninger/undersøgelser. Administrere respondenter/ medarbejdere. Skabe overblik over resultater. Administrere handlingsplanen. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Tid og sted: To hold den 30. april 2013. hold 1 kl. 09.00 – 12.00 hold 2 kl. 13.00 – 16.00 Vandrehjemmet, Præstegårdsvej 16-18, 4760 Vordingborg Instruktør: Maj-Britt Otto og Rasmus Fischer Tilmelding: Via kursusportalen senest d. 8. april 2013.
Hurtig og effektiv læsning Hvad ville det betyde for din arbejdsdag, hvis du kunne komme dobbelt så hurtigt gennem bunkerne af læsestof – og samtidig huske det, du læser? Målgruppe: Medarbejdere og ledere ved Vordingborg Kommune, som har meget der skal læses på kort tid. Formål: Kurset sikrer dig høj læsehastighed. Fuld forståelse af det, du har læst. Mere tid mindre stress og bedre overblik. Tid og sted: 27. og 28. maj 2013 kl. 9 - 16. Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Den 27. maj er det i mødelokale 2 og den 28. maj er det i mødelokale 1. Tilmelding: Bindende tilmelding via kursusportalen senest onsdag d. 8. maj 2013.
Førstehjælp og brandbekæmpelse 2-2013 Målgruppe: Kursus i Førstehjælp inkl. brandbekæmpelse til ansatte i Vordingborg kommune. Tid og sted: Den 11 - 12. juni 2013 fra kl. 8.00 - 16.00 i kantinen, Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg Instruktør: Personale fra Beredskabet Vordingborg Kommune. Tilmelding og kontaktperson: Via kursusportalen. Kontaktperson Julie Lielbardis, jjli@ vordingborg.dk
Velkomstmøde for nye medarbejdere og ledere Målgruppe: Direktionen har besluttet at alle nye medarbejdere og ledere skal deltage i et velkomstmøde for nyansatte. Formål: Velkomstmødets formål er at introducere nye medarbejdere til Vordingborg Kommune som en værdibaseret arbejdsplads. Hver eneste medarbejder er en vigtig del af en stor organisation, hvor vi arbejder efter samme
værdier og mål. Målet er at give nye medarbejdere en god oplevelse, så de føler sig godt informeret med relevant information. Tid og sted: Den 28. juni kl. 8.30 - 11.30 i kantinen på Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, Vordingborg. Benyt indgangen ved Borgerservice. Døren til højre vil være åben fra kl. 8.15. Tilmelding: Via kursusportalen senest d. 13. juni 2013. Tilmelding sker efter aftale med din leder.
Den Lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse september 2013 Målgruppe: Som ny arbejdsmiljørepræsentant eller leder i en arbejdsmiljøgruppe skal du inden tre måneder efter valg/udpegning deltage i den grundlæggende arbejdsmiljøuddannelse. MED-udvalgsrepræsentanter og andre kan deltage i dette, såfremt der er plads. Formål: Arbejdsmiljøgruppen har en nøglerolle i arbejdet med at skabe trivsel og godt arbejdsmiljø, hvorfor det også er vigtigt at blive klædt på til opgaven. Har du en bærbar computer, vil det være godt at medbringe denne. Tid og sted: Den 23.9.13, 24.9.13, 25.9.13 og 30.10.13 alle dage fra 8.00 - 16.00 i Kantinen på Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Tilmelding: Via kursusportalen eller efter aftale med Maj-Britt Otto, Arbejdsmiljøkonsulent.
Kursusbeskrivelser og tilmeldingsprocedure Se de hele kursusbeskrivelser på kursusportalen, som er tilgængelig på intranettet og skoleintra. Send – efter aftale med din nærmeste leder – din tilmelding gennem kursusportalen. Hvis du er usikker på, hvordan det skal gøres, eller ikke har adgang til intranettet, kan du kontakte HR- og Personalestaben på tlf. 55 36 27 86 eller 55 36 27 82. For I, som ikke har nem adgang til intranettet, kan kursusportalen nås på internettet på webadressen: http://www.futurematch.dk/portal/ vordingborg/. Kast et blik på kursusportalen, som opdateres løbende. Der kan være kommet nye kurser, siden denne information er udsendt. Du kan læse meget mere om uddannelse og kurser på intranettet. Følg ”stien” Personale og ledelse – Kurser, uddannelse og arrangementer. HR- og Personalestaben
