Nye blodfattige tider!

08 01

2009

N Y H E D S B R E V F O R R I G S H O S P I TA L E T S M E D A R B E J D E R E

12. Januar

Nye blodfattige tider ! Danmark har verdensrekord i forbrug af blod pr. indbygger, men blodtransfusioner er ikke altid til patientens bedste. Derfor tager Riget med støtte fra Tryg Fonden nu førertrøjen på og introducerer sammen med en ny blodmanager projekt ”Pas på blodet” overalt på Riget

lige lande. I de sidste 10 år er der imidlertid kommet flere internationale undersøgelser, der dokumenterer, at der er flere risici og bivirkninger ved at give blod, end vi før har vidst – det er den viden, vi nu handler på ved med start januar 2009 at introducere projekt ”Pas på blodet” overalt på hospitalet. Det er Trygfonden, der har sponsoreret projekt ”Pas på blodet” på Rigshospitalet. Projektet indebærer bl.a., at Rigshospitalet som noget nyt har fået en blodmanager alias afdelingslæge Astrid Nørgaard fra Transfusionsmedicinsk Enhed i Blodbanken. Hun har som pilotprojekt og i samarbejde med Intensiv Afdeling Afsnit 4131 udviklet konceptet bag projekt ”Pas på blodet”. Intensiv Afdeling Afsnit 4131 ligger hvad angår blodtransfusioner under gennemsnit i forhold til andre afdelinger på Riget, samtidig er både læger og sygeplejersker meget engagerede i projekt ”Pas på blodet” og dermed samtidig gode rollemodeller, når det gælder om at udbrede den nye transfusionsstrategi.

Tværfagligt og tværdisciplinært I Danmark bruger vi alt for meget blod – vi overtransfunderer. I forhold til lande som fx Norge, Finland, Holland og Frankrig giver vi dobbelt så meget blod pr. 1.000 indbyggere, siger Rigshospitalets nye blodmanager, Astrid Nørgaard. Læs mere om projekt "Pas på blodet" på intranet!

Danmark har en verdensrekord, vi gerne vil af med! Vi er det land i verden, der bruger mest blod pr. indbygger – og det er ikke altid til patientens bedste. Derfor vil Rigshospitalet som landets førende hospital med støtte fra Tryg Fonden være dansk rollemodel og gennem projekt ”Pas på blodet” introducere en ny, optimeret strategi for blodtransfusion. For patienterne vil gevinsten på sigt være færre bivirkninger på grund af infektioner, kortere liggetid og reduceret dødelighed.

Ny, kritisk restriktiv holdning

Blod er for folk, der bløder eller har blødt meget. En svært medtaget, blødende traumepatient skal selvfølgelig have blod, ellers dør patienten! Men bløder patienten ikke, skal vi fremover være meget mere kritiske og restriktive. For det er ikke sikkert, at det er til patientens bedste at få en blodtransfusion. Det siger Rigshospitalets nye blodmanager, Astrid Nørgaard fra Transfusionsmedicinsk Enhed i Blodbanken – og tovholder på projekt ”Pas på Blodet”, der fra januar 2009 udrulles på Rigshospitalet.

I Danmark har man givet blod ud fra en række traditioner og gode viljer. I dag ved man, at det rummer en række risici og bivirkninger at give blod. Derfor har Rigshospitalet besluttet, at ville være national rollemodel og at gå i front med en ny transfusionsstrategi, så Danmark kommer på internationalt niveau. – I Danmark bruger vi alt for meget blod – vi overtransfunderer. I forhold til lande som fx Norge, Finland, Holland og Frankrig giver vi dobbelt så meget blod pr. 1.000 indbyggere ca. 70 portioner. Problemet er, at denne praksis ikke har en dokumenteret, positiv effekt hverken på patienternes overlevelse eller i det samlede sundhedssystem, fortæller blodmanager, Astrid Nørgaard og fortsætter:

Ny viden omsættes til handling

Og for nu at undgå misforståelser. Det er ikke Rigshospitalet, der har et problem – selv om også vi skal blive meget bedre! Riget er blandt de universitetssygehuse i Danmark, der er mest tilbageholdende med transfusioner. Det er et dansk problem, at vi bruger for meget blod, og tidligere var det også et problem i andre vest-

– Det er afgørende, at projekt ”Pas på blodet” bliver et både tværfagligt og tværdisciplinært projekt, overalt på Riget. Netop det tværfaglige og tværdisciplinære har været kernen i vores pilotprojekt, som samtidig er et projekt under Rigshospitalets Lederuddannelse. RL har givet mig en enestående mulighed for at inddrage ledelsesværktøjer og erhvervspsykologisk ekspertise i konceptudviklingen, og jeg er ikke i tvivl om at det er med til at gøre konceptet bæredygtigt. En af mine vigtigste opgaver som blodmanager bliver derfor med start her i januar på et utal af måder at informere, engagere og involvere ledere og medarbejdere overalt i huset – så vi i praksis og i dialog kan introducere og tilpasse en ny transfusionsstrategi til de mange og meget forskellige behov i de meget højt specialiserede klinikker – naturligvis i tæt samarbejde med kvalitetsorganisationen, siger Astrid Nørgaard. Til spørgsmål om en ny transfusionsstrategi også rummer muligheder for økonomisk gevinst, siger blodmanager Astrid Nørgaard: – Vi kan ikke udelukke, at der på sigt vil være et økonomisk rationale – og det er kun fint, hvis der opstår en sådan sidegevinst, men jeg vil gerne understrege, at projekt ”Pas på blodet” har gevinster for patienten i centrum, formålet er ikke er at spare penge. LW

IndenRigs nr. 01 /09

IndenRigs nr. 01/09

Nyt fra den Røde bygning

IT-optimering i klinikkerne

Årets julegave til Riget

Riget får rammebevilling på 20 mio. kr.! Rigets forskningsinfrastruktur fremtidssikres med en saltvandsindsprøjtning på 20 mio. kr. En af de allersidste dage op til jul ankom et brev fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til lægelig direktør Jannik Hilsted, Rigshospitalet. Styrelsen meddelte på vegne af videnskabsministeren, at det var besluttet at støtte Rigshospitalets projekt ”Research Infrastructure for Clinical Genomics” med i alt 20.000.000 kr.! Årets bedste julegave til Riget – og til professor Finn Cilius Nielsen fra Klinisk Biokemisk Afdeling, en af hovedinitiativtagerne til ansøgningen og fra 1. januar 2009 nu også tovholder på projekt ”Research Infrastructure for Clinical Genomics”. Det fremgår af Forsknings- og Innovationsstyrelsen brev til Rigshospitalet, at der i 2008 indkom i alt 28 ansøgninger om støtte fra pul-

jen. Det totale budget for ansøgningerne var 1,7 mia. kr., hvoraf 1 mia. kr. blev søgt fra puljen. Med 200 mio. kr. til rådighed har puljen således haft midler svarende til 20 % af det samlede ansøgte beløb. Puljen udmøntes af videnskabsministeren på grundlag af rådgivning fra Koordinationsudvalget for forskning, som til formålet har nedsat et ekspertudvalg for forskningsinfrastruktur. Ekspertudvalget har givet følgende begrundelse for sin indstilling. ”This is a well-written proposal that in detail explain the scientific need for an updated infrastructure for clinical genomics. This will be a useful core facility for a large number of investi-

Bopæl og bi-job i udlandet?! Du er pligtig til at oplyse Rigshospitalet om, hvis du har bopæl og bi-job i udlandet Bor du og bi-jobber du i udlandet – fx i Sverige – er du pligtig til at oplyse det til Rigshospitalet, nærmere bestemt til personalekonsulenten i dit center. Hvorfor? Fordi Rigshospitalet som arbejdsgiver kan blive pålagt at betale sociale sikringsbidrag til det land, hvor en ansat har sin bopæl.

Hejsa Sverige

Situationen opstår typisk, når Rigshospitalet ansætter en person, der bor i Sverige – ved årets udgang havde ca. 150 ansatte bopæl i Sverige. Hvis en medarbejder har eller får et bi-job i Sverige, bliver personen omfattet af social sikring i Sverige, og Rigshospitalet skal indbetale sociale sikringsbidrag til bopælslandet. Husk! Din oplysningspligt gælder også andre lande end Sverige!

3

Nyt fra den Røde bygning

Fradrag i DK

I 2008 blev vedtaget en lov, der betyder, at Rigshospitalet og en ansat med bopæl og bibeskæftigelse i udlandet, kan indgå aftale om, at den ansatte forpligter sig til selv at indbetale de sociale sikringsbidrag i sit bopælsland. Til gengæld får den ansatte et fradrag i sin danske indkomstskat.

Ikke forenelig...

På grund af de omfattende udgifter som betaling af de sociale sikringsbidrag kan påføre Rigshospitalet som arbejdsgiver, vil bibeskæftigelse i bopælslandet ikke være forenelig med ansættelse på Rigshospitalet – medmindre den ansatte selv påtager sig at betale de sociale sikringsbidrag mod altså at få fradrag i sin danske indkomstskat.

gators. The core is located close to the main clinical centres at RH and the Dept. of Clinical Cheministry. This is an important area not presently available in Denmark. The PI has experience in both genomic and RNA and in running a core facility. The Committee enthusiastically supported the application“. I foråret 2009 stiller Professor Finn Cilius Nielsen, lægelig direktør Jannik Hilsted og medlemmer af Rigshospitalets Forskningsudvalg op og fortæller mere om projekt ”Research Infrastructure for Clinical Genomics” her i IndenRigs!

Debatmøde om patientinformation Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse afholdt den 11. december 2008 et åbent debatmøde om patientinformation på Rigshospitalet under overskriften: Hvilket informationsniveau og hvilken informationsmåde efterspørger nutidens patient – og hvordan kan sundhedsvæsenet efterkomme ønskerne?

Web-TV:

Se interviews med tre af paneldeltagerne: •

Katrine Kirk, patientambassadør.

•

Hans von der Maase, klinikchef, professor, dr.med., Rigshospitalet.

•

Jesper Fisker, adm. direktør, Sundhedsstyrelsen.

Se nyheden på intranet og hjemmeside.

It-klinikgennemgang – et nyt servicetilbud fra IT-afdelingen, som sætter fokus på at optimere brugen af it i alle klinikker og afdelinger på Rigshospitalet Der er de sidste år indført mange it-systemer og indkøbt meget it-udstyr på Rigshospitalet, og mange har haft travlt med at implementere it i den kliniske hverdag. Nu er det tid til at vurdere anvendelsen af udstyret og it-systemerne, så vi får det optimale ud af systemerne og af vores anstrengelser.

Formål og ressourcer

En it-klinikgennemgang har til formål at afdække den enkelte afdelings behov for it-optimering i form af fx undervisning, udvikling af arbejdsgange, støtte til projektmodning eller oprydning i it-udstyr. It-klinikgennemgangen munder ud i en række anbefalinger til it-optimering i afdelingen, og beskrives i en rapport, der overdrages til klinikledelsen. Klinikledelsen er herefter ansvarlig for at initiere gennemførelsen af anbefalinger til forbedringer/aktiviteter. Klinikken skal således selv vurdere, hvilke tiltag der vil give størst nytteværdi i forhold til de ressourcer, der skal bruges. Ressourcer skal her overvejende ses som

personaleressourcer - men det kan også være økonomiske ressourcer.

Piloter i JMC

I foråret 2008 gennemførte IT-afdelingen en pilot-it-klinikgennemgang i to klinikker i Juliane Marie Centret (JMC). Både it-udstyr, brugen af it-systemer og arbejdsgange blev gennemgået og sådan kom der fokus på de områder, der var problemfyldte eller som kunne optimeres. Hvordan var det at have en delegation fra IT-afdelingen på fem personer gående rundt på klinikken i forbindelse med it-klinikgennemgangen? Afdelingssygeplejerske Susanne Jensen, Pædiatrisk Klinik I: – Det var helt fint. Der var ingen, der følte det som en kontrol, for alle vidste, at IT-afdelingen var her for at hjælpe os. Desuden var det meget lettere at beskrive sine arbejdsgange og problemstillinger face-to-face frem for telefonisk eller via mail.

IT-centerteam

En gruppe fra IT-afdelingen (centerteam) bestående af en koordinator, en center-edb, en kollega fra Klinisk IT samt en kollega fra Administrativ- og Forsknings- IT gennemførte ITklinikgennemgang i samarbejde med JMC´s kontaktpersoner fra klinikker/afdelinger.

Etablering af centerteams er en ny måde IT-afdelingen organiserer sig på for at samle den viden, IT-afdelingen har om det enkelte center. Alle teammedlemmer har deres gang i det enkelte center eller stabsfunktion, og bidrager på den måde med center- og klinikspecifik viden. Der er et centerteam for hvert center.

Den røde tråd

– Vi ser mange forskelligartede problemstillinger, men overordnet set er der en rød tråd: Der efterspørges konsolidering af systemerne, større driftsstabilitet samt mere og bedre it-undervisning. Der er også et generelt ønske om lettere arbejdsgange ved bestilling af diverse ydelser fra IT-afdelingen, lyder det fra IT-afdelingen centerteams. Erfaringerne fra de første it-klinikgennemgange viser også, at et godt resultat fordrer aktiv deltagelse fra de kliniske kontaktpersoner, der repræsenterer klinikken. Som afdelingssygeplejerske Susanne Jensen udtrykker det: – Vi var nok lidt overraskede over. at gennemgangen krævede så stor deltagelse fra vores (kontaktpersonernes) side. Fremtidige kontaktpersoner bør derfor have at vide, at man under gennemgangen ikke kan lave alt muligt andet.

Bestil via servicekataloget! Via det nye servicekatalog på intranettet er det let at læse mere om – og også at bestille/anmode om en it-klinikgennemgang. Før bestilling/anmodning bør klinikledelsen vurdere, om klinikken har mulighed for at stille de nødvendige ressourcer både til afholdelse af møder og til selve gennemgangen. Her finder du servicekataloget: Intranetforsiden -> IT-service (Populære sider) -> Servicekatalog.

Af It-konsulenterne Camilla Zink Gammelgaard, It-konsulentfunktionen & Thomas H. Mølgaaard, Kommunikation og Information.

2

4

IndenRigs nr. 01/09 17/08

IndenRigs nr. 01/09 17/08

NAT på Riget Fra den 1. januar 2009 bliver alle danske donorers blod NATscreenet for HIV og Hepatitis B og C. I marts samles alle screeninger fra Region Hovedstaden på Rigshospitalet i den nye pavillon ved Tværvejen bag Kantinen -indtil da er der back up fra Odense og Skejby blodbanker

– Hvis en person bliver smittet med enten HIV eller Hepatitis B eller C, går der noget tid, før vi kan se det i blodet. Og i den tid, der går, fra en person er blevet smittet, til vi kan se det, er der selvfølgelig en vis risiko for, at smitten kan overføres til andre via bloddonation, fortæller overlæge Henrik Ullum, som har ansvaret for NAT-screeninger på Rigshospitalet og i Region H. Med den screeningsmetode, der indtil nu har været brugt i Danmark, kunne man først opdage HIV i en portion donorblod efter 22 dage. Med den nye NAT-test, kan HIV-virus opdages allerede efter 11 dage. Den nye test gør det med andre ord dobbelt så godt, men derudover er den reelle smittefare reduceret yderligere: Før en person kan være smitsom, skal vedkommende have virus i blodet. Og hos mange, der smittes med HIV, vil virus være seksuelt overført og vil derfor først være i lymfecellerne, men ikke i blodet. Derfor går der noget tid, før personen bliver smitsom. Det vil altså sige, at der ud af de 11 dage måske kun er tre dage, hvor den HIV-smittede reelt vil være smitsom, siger Henrik Ullum.

kan blive smittet med HIV eller Hepatitis C. Hvis vi tager det tal og overfører på vores blodbank i Region Hovedstaden, betyder det, at der statistisk skal gå næsten 100 år, før en bloddonor igen giver HIV -inficeret blod, uden at vi opdager det, siger Henrik Ullum, der ser NAT-screeningen som en klar fordel: – I Region Hovedstaden har vi statistisk set det største smittepres sammenlignet med hele landet. Der er mere HIV og Hepatitis B og C i en storby end uden for en storby, og vi synes

derfor, at det er ekstra rart nu at have den ekstra sikkerhed i NAT-testen. Selvom NAT-testen er effektiv til at fange tidlige infektioner, er der ikke planer om at ændre reglerne for, hvem der må donere blod, da man herved ville risikere at underminere den øgede sikkerhed, siger Henrik Ullum.

Dansk NAT-testcenter

– På Rigshospitalet har vi været så heldige, at vi har brugt NAT-testen i forbindelse med celle- og vævsdonation. Vi bruger fx NAT-testen ved knogledonation, hvor vores ortopædkirurger bruger knogler til at lave knogleimplantater til patienter, hvilket EU har bestemt, at man kun må, hvis man først NAT-tester. Det har vi så gjort som det eneste sted i Danmark, og derfor har vi fungeret som hele landets NAT-testcenter for al celle-og vævsdonation, og derfor kender personalet teknikken. For os er det nu et spørgsmål om at skulle skalere en kendt teknik op til et meget større omfang, forklarer Henrik Ullum og fortsætter: – Vi glæder os til at flytte ind i den nye pavillon i foråret 2009, for udover at vi nu skal NAT-screene i et langt større omfang, er vi også blevet fusionerede og har haft det lidt svært med plads. Nu får vi så et funktionelt laboratorium, der kan rumme alle virusundersøgelser og samtidig får vi et godt arbejdsmiljø. CSL

Statistisk set vil der stadig kunne forekomme smittetilfælde. – I følge vores bedste estimat vil det være én patient pr. 25 millioner, der

Læger fra Rigshospitalet og Århus Sygehus etablerer den 1. februar et fælles center, der skal forske i accelererede forløb for patienter, der har fået indopereret et kunstigt hofte- eller knæled. Det langsigtede perspektiv er at højne kvaliteten af behandlingen efter alle større operationer ”Lundbeckfondcentret for fast-track hofte- og knæalloplastik” er navnet på det nye, murstensløse forskningscenter, som Rigshospitalet og Århus Sygehus i fællesskab etablerer den 1. februar 2009 på Aarhus Universitet. En bevilling på 35 mio. kr. fra Lundbeckfonden har gjort det muligt at etablere centret, der skal forske i accelererede patientforløb for tusindvis af patienter, der har fået indopereret et kunstigt hofte- eller knæled. Centret bliver placeret på Aarhus Universitet med ledelse af professor, dr.med. Henrik Kehlet, Kirurgisk Patofysiologisk Enhed, Juliane Marie Centret på Rigshospitalet og professor, dr.med. Kjeld Søballe, Århus Sygehus. I samarbejdet deltager også Hvidovre Hospital, Regionshospitalet Holstebro og Regionshospitalet Silkeborg, som alle har etableret et forløb på 3-4 dages varighed. Professor, dr. med. Henrik Kehlet, der i flere år har forsket i accelererede patientforløb og

smertebehandling på Rigshospitalet, hilser det nye center velkomment: – Centret er en enestående mulighed for at give os indsigt i de mekanismer, der er afgørende for et smerte- og risikofrit operationsforløb. I vores forskning arbejder vi ud fra en tese om, at et kort forløb med 1-2 dages hospitalsindlæggelse giver færre komplikationer og højere patienttilfredshed. Her er optimal smertebehandling og minimering af risici både under og efter operationsforløbet helt essentielt.

fra eksperter inden for de syv fokusområder, hvor bl.a. overlæge Lars Rasmussen, anæstesiklinikken i HovedOrtoCentret og overlæge Pär Johansson fra Blodbanken – begge Rigshospitalet -deltager. Henrik Kehlet fortsætter: – Perspektiverne i dette samarbejde rækker langt ud over operationer af knæ- og hofter, fordi resultaterne kan overføres og anvendes som model inden for andre større kirurgiske områder. Det vil på sigt give bedre og kortere behandlingsforløb til glæde for patienterne samtidig med, at det vil gavne samfundsøkonomien i form af sparede ressourcer til indlæggelse og efterfølgende medicinering og genoptræning. JHS

Syv fokusområder

Centrets forskning omfatter syv fokusområder, der udover optimeret smertebehandling (også efter udskrivelse) omfatter behovet for fysioterapi, indikation for blodtransfusion, patienternes mentale funktion og nye principper for forebyggelse af blodpropper. Forskningen kommer til at foregå som et samarbejde mellem de deltagende hospitalers ortopædkirurgiske afdelinger kombineret med viden

Professor, dr. med. Henrik Kehlet

Læserne skriver:

Er der nok fokus på den Ergo- og Fysioterapeutiske forskning?

Èn ud af 25 millioner

Indtil nu har Danmark sammen med Sverige haft den laveste standard i den vestlige verden for screening af HIV og Hepatitis B og C i donorblod. Emnet har været til politisk debat flere gange med stemmer både for og imod, for NAT-screening af blod er dyrt. Men efter at to patienter på Rigshospitalet sommeren 2007 fik overført HIV via donorblod, blev Folketingets Sundhedsudvalg og daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen enige om, at NATscreene alt donorblod i Danmark. På finansloven er der afsat 121 mio. kr. til indførelse af testen i 2008 samt 42 mio. kr. årligt til udførelse i 2009.

Nyt center til forskning i accelererede patientforløb

5

Hvad er en NAT-test? En NAT-test er en nukleinsyre amplifikationstest. – Nukleinsyre er både vores arvemasse (DNA),men det er også virus’ arvemateriale i form af enten RNA, arvematerialet for HIV og Hepatitis C, eller DNA, arvemateriale for Hepatitis B. – I testen bruger vi en teknik, hvor vi opformerer arvematerialet, for problemet er, at vi ikke kan se virus, fordi der er så lidt i blodet, når en person lige er smittet. Vi kan ikke se virus under mikroskop, og vi kan heller ikke tilsætte ”noget” for at få gøre virus synlig. Der er simpelthen nødt til at være mere virusmateriale, før vi kan

opdage det. Derfor har vi nogle processer, hvor vi forstærker virusarvematerialet fra virus, så vi kan se det, forklarer Henrik Ullum, her sammen med ”NAT-holdet”. – Da NAT-testen blev indført i andre lande i midten af 90’erne, var teknikken en såkaldt poolet NAT-test. Man tog mange donorers blod og NAT testede det i et glas med det resultat, at følsomheden blev forringet grundet fortynding. I dag er der robotter, som kan håndtere mange prøver på én gang. Det gør, at de enkelte blodprøver nu kan NAT-testes individuelt med langt større følsomhed.

I Rigshospitalets ”Mission, mål og midler” kan man under overskriften ”Et kraftcenter for sundhedsvidenskabelig forskning” bl.a. læse følgende: Forskningen er Rigshospitalets varemærke … For at sikre Rigshospitalets position skal hospitalet være garant for et udfordrende forskningsmiljø, der imødekommer nye krav og forventninger” (forkortet af red.) Og hvordan står det så til med den ergo- og fysioterapeutiske forskning på RH? Gennem de år hvor jeg har været ansat på RH, har den ergo- og fysioterapeutiske forskningsindsats i mine øjne overvejende været i form af deltagelse i afgrænsede og derfor kortvarige projekter initieret af andre, væsentligst forskningsaktive læger fra de forskellige RH klinikker. Anstændigvis skal jeg tilføje – med få undtagelser.

Ressourcer og mål

Ergo- og fysioterapifunktionen var tidligere en del af Klinik for Medicinsk Ortopædi og Rehabilitering. Den daværende klinikledelse igangsatte et stort anlagt og stort tænkt projekt om klinikkens Mål og Visioner, et arbejde som gik fuldstændig i stå i det øjeblik at udmeldingen kom om oprettelsen af en selvstændig Klinik for Ergo- og Fysioterapi. Arbejdet var kommet så langt, at en Forsknings- og udviklingspolitik var vedtaget og en stillingsbeskrivelse for en Leder af Forsknings- og udviklingsfunktionen var under udarbejdelse. Det skulle være en person på seniorforsker niveau som kunne stimulere, initiere og vejlede ergo- og fysioterapeuterne til forskning med sigte på evidens baseret ergo- og fysioterapi. Men ak, hundredevis af arbejdstimer, temadage, konsulenthjælp osv. gik op i lyd- og farveløs røg.

Samtidig ser man den fysioterapeutiske forskning blomstre på andre hospitaler ikke blot i Region Hovedstaden, men også i andre regioner ude omkring. Senest forlyder det, at man på Hvidovre Hospital omprioriterer forskningsmidler fra sygeplejeforskning til fysioterapeutisk forskning, fordi sidstnævntes forskning fører til videnskabelige publikationer! Hvornår vil RH’s Direktion, Centerledelser og Forskningsråd sætte fokus på den Ergo- og Fysioterapeutiske Forskning på RH og afsætte de nødvendige ressourcer hertil? Venlig hilsen, Lars Remvig, Overlæge, dr.med. Reumatologisk Klinik

Og får svar i næste nummer…

6

IndenRigs nr. 01/09

IndenRigs nr. 01/09

Riget Rundt

Riget Rundt

Til kamp mod tunge løft og dårlige rygge

at sikre, at vi får det bedste udstyr, bl.a. loftslifte, siger Brian Kongsdorft.

re bruger ikke de hjælpemidler, som de har adgang til, fordi det tager for lang tid, eller fordi de ikke tror, at det er nødvendigt. Mange ulykker opstår faktisk i forbindelse med lette opgaver, som sygeplejersken eller portøren lige vil ordne i et snuptag uden brug af hjælpemidler.

I Radiologisk Klinik, Diagnostisk Center er social- og sundhedsassistent Gitte Dahl Olsen mere positiv efter tilbagekomsten til klinikken efter endt uddannelse i november: – På kurset fik vi et glimrende indblik i de forskellige teknikker, og via videooptagelser kunne vi se, hvad vi gjorde rigtigt og forkert. I klinikken underviser jeg nu en dag om måneden, og det er både nye og gamle kolleger, der deltager. De fleste er positive og gode til at lære, og hvis det ind i mellem kniber i dagligdagen med at gøre, som de nu har lært, går jeg ind og retter og viser, hvordan man gør, siger Gitte Dahl Olsen.

Skub, træk og rul

Langt, sejt træk

Uddannelse af forflytningsvejledere skal bidrage til at sikre færre arbejdsskader blandt sygeplejersker og portører ”Hvordan passer jeg på mig selv, samtidig med at jeg passer på patienten? Det dilemma oplever mange sygeplejersker og portører dagligt i arbejdet med at håndtere indlagte patienter på Rigshospitalet. I 2007 blev der anmeldt 38 arbejdsskader på Rigshospitalet i forbindelse med forflytninger af patienter. Skaderne er typisk lænderygskader, og ofte er det sygeplejersker, der rammes af arbejdsskader efter tunge løft af patienter eller udsættes for pludselige belastninger, fordi patienten enten glider eller falder.

Forflytningsteknik handler om at undgå tunge løft og i stedet flytte patienter ved hjælp af skub, træk og rullebevægelser – både med og uden brug af tekniske hjælpemidler. Flere studier har vist, at belastningen af lænd/ryg nedsættes markant ved brug af korrekt forflytningsteknik, men det har desværre vist sig at være svært at implementere disse gode arbejdsteknikker i en hektisk dagligdag. Uddannelse af forflytningsvejledere, der kan instruere kolleger i korrekt brug af tekniske hjælpemidler, er derfor et vigtigt element i kampen mod arbejdsulykkerne.

Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø er et langt, sejt træk, der kun kan lykkes, hvis der både gøres en indsats på forbedring af de fysiske rammer med indkøb af de rigtige hjælpemidler – og ikke mindst sker en holdningsændring blandt plejepersonalet. Arbejdsmiljøkonsulent Christian Hye-Knudsen forklarer: – Forflytningsvejlederne er vigtige ambassadører og har en meget vigtig rolle i arbejdet med at få bugt med arbejdsskaderne. Det kræver både pædagogiske evner og en god portion gennemslagskraft i forhold til kolleger og ledelsen i klinikken. Erfaringen viser, at en tydelig ledelsesmæssig opbakning er nødvendig for at fastholde en god forflytningskultur i klinikken. JHS

Indgroede vaner

Rigshospitalets Arbejdsmiljøenhed har taget initiativ til en række kurser, der skal uddanne forflytningsvejledere til at undervise og vejlede kollegaer i korrekte forflytningsteknikker. Siden oktober 2008 har Arbejdsmiljøenheden således uddannet 36 forflytningsvejledere på tre kurser i nyindrettede kursuslokaler på Afsnit 9601 – bag Blodbanken på Blegdamsvej 58. Arbejdsmiljøkonsulent Christian Hye-Knudsen fra Rigshospitalets Arbejdsmiljøenhed fortæller: – Ulykkerne skyldes normalt manglende kendskab til brug af forflytningsteknikker eller manglende brug af tekniske hjælpemidler i klinikkerne. Men også sjusk og dårlig kultur, når det gælder arbejdsmiljø, har en stor del af skylden for, at skaderne opstår. Mange medarbejde-

7

En af vejledernes væsentligste opgaver er at få både kolleger og ledelse til at forstå betydningen af en god ”forflytningskultur” og at få bugt med de gamle, indgroede vaner. Anvendelse af hjælpemidler skal være en fast rutine i dagligdagen, og ledelsen skal sikre, at det rigtige udstyr er til rådighed. Det er ikke nogen let opgave, hvilket sygeplejerske Brian Kongsdorf, Intensiv Terapi Klinik i Abdominalcentret, kan skrive under på. Han gennemførte uddannelsen til forflytningsvejleder i november og fortæller her om sine første erfaringer i klinikken: – Uddannelsen har givet mig en rigtig god viden om de forskellige teknikker og nyeste udstyr. Desværre har jeg oplevet, at det kan være svært at trænge igennem med de nye tiltag overfor kolleger, der gør som de plejer i det daglige arbejde. Her er jeg nødt til at være direkte i tiltalen og provokere dem lidt for at få budskabet igennem. Heldigvis bakker ledelsen godt op om mit arbejde og er i fuld gang med

Nyt kost-tilbud til grønlandske patienter! Nyt menukort til grønlandske patienter præsenteres på roadshows i januar. Der er smagsprøver til personale og patienter og mulighed for en snak med Centralkøkkenet, en grønlandsk tolk og Grønlandskoordinatoren Ønsker du grønlandsk tilberedt mad – Kalaaliminingasunik nererusuppit? Kniber det med dine grønlandske sprogfærdigheder er det værd at notere sig, at et nyt menukort med grønlandsk inspireret mad her i januar præsenteres på roadshows på de afdelinger, der hyppigt har indlagte patienter fra Grønland. Der er smagsprøver for både personale og patienter, så kender du ikke den velsmagende grønlandske nationalret suasaat (suppe) som serveres med enten hvid fisk, oksekød, kylling eller revelsben, så må du ikke snyde dig selv for en smagsoplevelse!

Langt væk hjemmefra

Hvert år kommer ca. 5-600 grønlandske patienter til Danmark. Syge og ofte alene kommer de hertil for at blive behandlet for en sygdom, som det grønlandske sundhedsvæsen ikke kan behandle. De er i alle sammenhænge – meget langt hjemmefra! Følgende sætninger fra den grønlandske ordbog på www.groenland. rh.dk er ofte repræsentative for sindsstemningen: Aliasuppunga (Jeg er ked af det) og Angerlarserpunga (Jeg længes hjem). Her kommer

det at kunne tilbyde grønlandsk inspireret mad, der næsten dufter og smager som hjemme ind som en vigtig del af omsorg og pleje og som en del af den samlede behandling, hvor ernæring som bekendt er et vigtigt omdrejningspunkt.

Kost i et kulturmøde

Det nye menukort – et specielt tilbud til grønlandske patienter, der ikke spiser traditionel dansk mad er fremstillet af danske råvarer, men tilberedningen er grønlandsk inspireret! Menukortet – selvfølgelig på både grønlandsk og dansk – indeholder 10 hovedretter og fire desserter og er blevet til i et inspirerende og udviklende samarbejde mellem Centralkøkkenet, de grønlandske tolke og Grønlandskoordinatoren, fortæller kostkonsulent Marianne Willumsen og fortsætter: – Centralkøkkenet har gennem flere år produceret grønlandsk mad, men de grønlandske patienter var ikke begejstrede: Gennem generationer har kød fra havpatterdyr, vildt, fugle og fisk været de væsentligst bestanddele i den grønlandske mad. Den kødholdige kost skulle

www.groenland.rh.dk • Besøg

grønlandskoordinationens hjemmeside www.groenland.rh.dk. Her finder du en grønlandsk/dansk ordbog og information om alt fra grønlandske tolke, tilkaldetolke, besøgspersoner til kontaktinformationer til sektorer i Grønland.

Tre dages undervisning Uddannelsen til forflytningsvejleder tager tre dage og foregår i undervisningslokalerne på Afsnit 9601 - bag Blodbanken, Blegdamsvej 58. Undervisningen gennemføres af arbejdsmiljøkonsulenterne Christian Hye-Knudsen og Finn Poulsen, Arbejdsmiljøenheden og portørformand Gert Uffe Andersen, Radiologisk Klinik, DIA. Der er endnu ikke planlagt kurser for 2009.

• Læs

mere om Rigshospitalets samarbejde med Det grønlandske Sundhedsvæsen i Grønlandskoordinationens Årsrapport 2007. Rapporten kan rekvireres hos Grønlandskoordinator Hanne Abild Meyer, [email protected]

Kom til roadshow og smag suaasat! Roadshows med præsentation af nyt menukort til grønlandske patienter incl. smagsprøver på suaasat (suppe) om formiddagen onsdag d. 21. januar og torsdag d. 22. januar! Centralkøkkenet, en grønlandsk tolk og Grønlandskoordinator Hanne Abild Meyer kommer forbi de afdelinger, hvor der hyppigst er indlagt grønlandske patienter. Supplerende information til plejen i kosthåndbogen på side 46, find den på Intranet under Centralkøkkenet.

give energi og næring hele året til en fysisk krævende tilværelse. Grønlændere spiser fortsat efter disse principper, så mængden af kød og fisk i de grønlandske retter er derfor meget store – og skal også være store, selv om retten serveres til syge mennesker.

Næsten som hjemme

Retterne på det ”gamle menukort” levede derfor smags- og konsistensmæssigt ikke op til forventningerne om ”rigtig grønlandsk mad”. Det er der forsøgt rådet bod på. Tolkene har formidlet tilbagemeldinger fra de grønlandske patienter til Centralkøkkenet, så fx suasaat (nationalret/suppe) nu har fået tilsat flere grødris, så konsistensen er ”rigtig”, ligesom fisken i suassat nu korrekt er a la plukfisk og ikke som tidligere et helt stykke fisk uden ben for blot at nævne et par ændringer og justeringer. Og når det så er sagt, er det vigtigt for Centralkøkkenet, at plejepersonalet forklarer patienten, at den grønlandske mad af økonomiske årsager nødvendigvis er produceret af danske råvarer, derfor vil smagen uundgåeligt være en noget anden end den, man er vant til fra Grønland, men nu næsten så godt som… lyder det fra grønlandske patienter og tolke. Og i Centralkøkkenet venter man nu i spænding. Succes’en måles i antal (stigende) bestilte retter fra det nye menukort og i tilbagemeldinger fra plejepersonale og tolke og ikke mindst fra mætte og tilfredse grønlandske patienter! LW

Projekt Sund Personalemad

God og sund mad

– også til aften- og nattevagter! Nyt år – og nyt tilbud til om god og sund mad til aften- og nattevagter fra automat og salgsvogn fra den 13. januar. Forsøget kører med løbende evaluering i tre måneder Rigets medarbejdere gør dagligt en kæmpe indsats for andre mennesker. Nu er det tid til at gøre noget for medarbejderne! Fra den 13. januar og ca. 3 måneder frem er det muligt for medarbejdere i aften- og nattevagter at trække god og sund mad i en automat i forhallen, tæt ved hæveautomat og venterum. I aftenvagten er det desuden muligt at købe mad ved en salgsvogn, som kører på udvalgte afsnit. Holdesteder og -tider for salgsvognen finder du på intranet og på plakater.

Sund personalemad

Ordningen kører som et pilotforsøg iværksat af styregruppen bag projekt ’Mad og Måltid – Sund personalemad på Rigshospitalet’. Projektet støtter økonomisk forsø-

get, således at medarbejdere kan købe maden til en rimelig penge. Tilskuddet er fastsat, og styregruppen håber derfor, at medarbejderne flittigt vil benytte sig af ordningen, så tilskuddet rækker til alle tre planlagte måneder, fortæller projektleder Maria Skou Bjerre på vegne af styregruppen.

Brugerønsker på menuen

Udvalget i automaten og på salgsvognen er sammensat ud fra de mange ønsker og behov, som medarbejderne tilkendegav i den store brugerundersøgelse sidste forår. Derfor vil det bl.a. være muligt at købe salater med kød eller fisk, råkost, ”saml-selv sandwich”, snittet frugt og grønt, suppe og aftensmåltider, der kan varmes. Blandt de varme retter

vil det altid være muligt at vælge mellem en vegetarret og en kødret. Vi håber med det nye sortiment at ramme smagen hos flest mulige medarbejdere, lyder det fra afdelingsleder Lis E. Fischer, Café og Kantine.

Tre måneders forsøg

Ordningen vil løbende blive evalueret og tilpasset medarbejdernes

behov. Der bliver fx udleveret et lille spørgeskema ved salg af alle retter. Her kan medarbejderne tilkendegive, om de er glade for udvalget eller, om de har ønsker til evt. justeringer. Efter endt forsøgsperiode evalueres projektet, og de samlede resultater rapporteres til ledelsen, som herefter skal vurdere, om der er basis for en permanent ordning. LW

Salgsvognens rute Nr. stop Stoppested

Ankomst

Afgang

1.

Opgang 5 – 2. sal

Kl. 16.00

Kl. 16.10

2.

Opgang 4 – 4. sal

Kl. 16.15

Kl. 16.25

3.

Opgang 3 – 16. sal

Kl. 16.40

Kl. 16.50

4.

Opgang 3 – 9. sal

Kl. 16.55

Kl. 17.05

5.

Opgang 3 – 3. sal

Kl. 17.10

Kl. 17.20

6.

Opgang 3 – Traumecentret

Kl. 17.25

Kl. 17.35

Salgsvognen kører som en forsøgsordning, ruten elevaueres løbende og kan ændres ved behov i forsøgsperioden. Hold øje med de aktuelle rute- og tidsplaner på intranet og på opslag.

Riget – på vej mod en sund(ere) arbejdsplads!

Nyt år – ny, sundere og grønnere mad i kantinen! Nyt år – ny, sundere spise- og motionvaner og nye livstilshold fra starten af 2009! Nyt år – nye tilbud fra fysioterapeuterne i arbejdsmiljøenheden fra starten af 2009! Følg med i IndenRigs – og på intranet!

Nyhedsbrev udgivet af Rigshospitalet. Næste nummer af IndenRigs udkommer mandag den 26. januar – Næste deadline er onsdag den 14. januar – Indlæg modtages gerne på mail [email protected]. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster, og redaktionen er alene ansvarlig for den endelige udformning af teksten. Redaktion: Kommunikationsenheden. Redaktør kommunikationsmedarbejder Lisbeth Westergaard, [email protected], lokal 5-4142 – Jørgen Jørgensen (ansvh.red.). Postadresse: IndenRigs, Kommunikationsenheden, Direktionssekretariatet, Afsnit 5222 – Redaktionen af dette nummer er afsluttet onsdag den 7. januar 2009 Oplag: 4.000 ex. Ønsker om ændringer i det tilsendte antal eksemplarer af IndenRigs rettes til centrets kontaktperson – Layout og produktion: bureaulist.dk – Ordre: 14068