Nr. 1 • 2007
TEMA Fusionen med Aarhus Universitet
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet
Nyt fakultet – nye uddannelser Der ligger en stor opgave i at skrue vores nye uddannelsesprogram sammen. Arbejdet er godt i gang, og kreativiteten blomstrer.
Af Just Jensen
Indhold
2 Leder 4 En fremtrædende plads på verdenskortet 6 Hvad kan vi bruge hinanden til? 8 English pages 10 Sparegris eller sparekniv? 11 Tilpasningens ofre 12 Speakers Corner 13 Planter på dansk og engelsk 15 Navnenyt 16 Årstider og Aarhus Universitet
Forsidefoto:
Fusionen med Aarhus Universitet betyder, at forkortelsen DJF nu betyder ’Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet’. Det faktum, at vi nu er et fakultet ved universitetet, betyder, at vi skal i gang med at udvikle vores egen portefølje af bachelor- og kandidatuddannelser. Som et nyt fakultet uden igangværende uddannelser har vi muligheden for at sammensætte de nye uddannelser på en optimal måde uden at skulle bygge videre på eksisterende uddannelser. Det er en unik situation, som ikke kommer igen, og som fordrer, at vi tænker os godt om med hensyn til, hvordan vi indretter de nye uddannelsestilbud. Der er mange forhold, der skal være i orden, inden en ny uddannelse kan sættes i søen: Der skal være et marked for de færdiguddannede kandidater, uddannelserne skal sammensættes og markedsføres på en sådan måde, at de kan tiltrække højt kvalificerede studerende. Samtidig skal fakultetet besidde de nødvendige faglige og pædagogiske kompetencer.
Kreativiteten blomstrer
Det stilfulde campus på Aarhus Universitet – og de studerende – er nu også vores. Læs om fusionen og nogle af dens facetter i dette temanummer af DJF-bladet. (Foto: Lars Kruse, AU-foto)
Gennem de seneste måneder har vi haft et ad hoc uddannelsesudvalg med repræsentation fra alle institutter og under ledelse af forskningschef Jacob Holm Nielsen. Udvalget har indsamlet ideer til nye uddannelser samt ideer til nye kurser, og der er kommet et meget stort antal sådanne ideer. Det store antal vidner om, at der blandt medarbejderne ved DJF er en stor interesse i fremover at bidrage til undervisning.
DJF-bladet Redaktion Ansvarshavende redaktør
Janne Hansen Jette Ilkjær Søren Tobberup Hansen
Grafisk design
Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue
Tryk
DigiSource
Just Jensen Tlf. 8999 1680
[email protected]
Næste nummer udkommer 11. april Deadline for indkomne forslag: 28. februar Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte i indsendte artikler.
Kornmarker står under vand i solopgangens skær. (Foto: Janne Hansen.)
I den kommende tid er opgaven at undersøge, hvordan disse ideer kan sættes sammen til slagkraftige uddannelsestilbud. Når vi har nogle bud på mulige uddannelser, skal vi i gang med at undersøge, om de kan sammensættes, så de opfylder aftagernes behov og med succes kan markedsføres over for potentielle studerende. Det er min forventning, at vi kan udbyde de første bachelor- og kandidatuddannelser ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, så de første studerende indskrives i sommeren 2008. Det betyder, at vi samtidig skal igangsætte uddannelser på såvel bachelor- som kandidatniveau.
Når uddannelserne er i gang, er de primært finansieret via de såkaldte STÅ-midler, som udløses, når den studerende har gennemført dele af eller hele uddannelsen. Den faglige ballast i de nye uddannelser skal naturligvis komme fra vores forskning, og det må forventes, at en del af de enkelte forskningsprojekters formidlingsforpligtigelse skal anvendes til formidling/ undervisning over for de studerende.
Ressourcer sættes af
På ph.d.-områder er vi væsentligt længere. Der er nedsat et ph.d.-udvalg under formandskab af forskningschef Svend Christensen. Udvalget har til opgave at fastlægge retningslinier for ph.d.-uddannelser ved fakultetet samt i samarbejde med dekanen og fakultetssekretariatet at forestå administration m.v. vedrørende gennemførelse af ph.d.-uddannelser ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Udvikling af nye uddannelser kræver ressourcer. I fakultetets ledelse er vi indstillet på at reservere sådanne ressourcer. I første omgang vil de blive anvendt til ansættelse af en chef konsulent vedrørende udvikling og administration af uddannelser samt til frikøb af medarbejdere, som kan forestå planlægning og evaluering af nye forslag til uddannelser.
Udvalget er allerede så langt, at de første ph.d.-studerende er indskrevet ved fakultetet. I den kommende tid skal vi mere præcist fastlægge fakultetets håndtering af indskrivning og uddannelse af ph.d.-studerende. Det skal foregå i en tæt dialog mellem ph.d.-udvalget, institutter og potentielle ph.d.-vej ledere.
Personalebladet nr. 1 · 2007
En fremtrædende plads på verdenskortet University of Denmark at Aarhus: Det kunne være et rammende navn for AU om føje år. Rektors ambitioner rækker i hvert fald langt. Han ønsker, at vi skal være blandt de bedste.
Af Janne Hansen
En pæn mand er han. En lige-ud-af-landevejen type, rar, venlig og imødekommende. Men vores rektor ved Aarhus Universitet (AU), Lauritz B.Holm-Nielsen, er også stålsat og fuld af ambitioner, når talen falder på fremtiden for Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Hør bare her, når han fortæller, hvad han vil med os: – Vi skal have Nordeuropas stærkeste jordbrugsvidenskabelige fakultet. Vi skal sikre, at vi fortsat er de foretrukne med hensyn til rådgivning af myndighederne og til anvendelsesbaseret forskning inden for jordbrugsforskning, siger han. Rektors ambitioner for Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet standser ikke dér. Nu, da vi er blevet et fakultet, skal vi til at udbyde uddannelsesprogrammer. Står det til Lauritz B. HolmNielsen, skal vi også på det område være på tindernes højde. Det skal vi gøre ved at lære af de bedste og have fingeren på den globale puls. – Vi ’arver’ ikke en jordbrugsvidenskabelig uddan nelse, ligesom Københavns Universitet gør. Vi starter på en frisk. Vi skal skele til, hvordan andre tilsvarende, førende fakulteter gør, som for eksempel hos University of Guelph, University of Wisconsin-Madison, University of California, Davis, Cornell University og Wageningen Universiteit. Vi skal vide, hvad de
Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen.
Personalebladet nr. 1 · 2007
(Foto: Janne Hansen).
gør, kende deres strategier, og analysere, hvorfor de drejer uddannelserne i den retning, som de gør, siger Lauritz B. Holm-Nielsen. – Derudover skal vi skele til, hvor i verden de folk, som vi uddanner, skal arbejde henne, og vi skal holde øje med, hvad de globale trends er, siger han.
Grænserne flyttes Med integrationen i AU bliver sammenhængen mellem jordbrugsvidenskab, sundhedsvidenskab, naturvidenskab og miljøvidenskab større. – Det er en kanon forudsætning. Der bliver også en sammenhæng til samfundsvidenskab og teologi, hvor man eksempelvis kan diskutere, hvad befolkningen ønsker i forbindelse med gmo og kloning. Og både humaniora og Handelshøjskolen kan bidrage med input i krydsfeltet kulturforskelle og eksportmuligheder. Det er nogle af de mange forhold i moderne jordbrugsforskning, som man ikke tilbyder på de klassiske jordbrugsuddannelser. Nu har vi muligheden for at tænke helt nyt.
Fra 2008 kører hele AU med ét samlet budget. Det samlede AU vil få en vækst, der ligger udover den, vi har i forvejen, og det vil kræve flere ansatte. Jo mere fleksibel den enkelte er, jo mere sikkert er det, at man fortsætter, råder Lauritz B- Holm-Nielsen. I det kommende år bliver der rigeligt med opgaver for ledelsen at tage fat på: Blandt andet skal der skrives nye vedtægter, der omfatter hele Aarhus Universitet, der skal udarbejdes en udviklingskontrakt med VTU for 2008 og tre år frem, og der skal udarbejdes resultatkontrakter for 2007 for DJF og DMU. Derudover skal der findes to nye prorektorer og en ny universitetsdirektør. – Den ene prorektor skal helst komme fra det akademiske område, mens den anden gerne må være en videnperson, som også har kendskab til myndighedsbetjening. Direktøren skal være en dygtig administrator – vi har jo 10.000 ansatte og 30.000 studerende i AU, siger Lauritz B. Holm-Nielsen. Med hjælp fra en konsulentvirksomhed og på grundlag af forslag fra fakulteterne indstiller han, hvem der bør ansættes, til bestyrelsen, som tager den endelige beslutning.
Ansigtet udadtil – Vi skal også tænke længere ud i fremtiden og sørge for at lave super-overbygningsuddannelser for at tiltrække bachelors fra andre universiteter. Nogle af de overbygningsemner, vi kunne tilbyde, er veterinærmedicin (som overbygning til jordbrugsvidenskab eller sundhedsvidenskab) eller landbrugsøkonomi (som overbygning til jordbrugs videnskab eller handelsuddannelse). Vi skal konkurrere om de studerende med andre universiteter i både Danmark og i udlandet, siger rektor. For at skabe superlandbrugsuddannelserne er det planen, at der inddrages ledere og kapaciteter fra det danske og det internationale miljø inden for universitetsverdenen og landbrugs- og fødevareerhvervene til rådgivning og workshops.
Fremtid med vækst Én ting er fremtiden, en anden ting er: hvad sker der med DJF her og nu? Skal der fyres/justeres/tilpasses/skæres ned? – Nej, ikke nu. I hvert fald ikke så længe, der er mening i at opretholde en afdeling. Så længe de faglige områder udvikles, er der brug for dem. Fusionen skal være udgiftsneutral. Det betyder, at der ikke er noget egentlig besparelseskrav, men vi har pligt til at bruge ressourcerne fornuftigt.
En samlet kommunikationsstrategi for hele AU skal også udarbejdes. – Vi kan få meget mere gennemslagskraft, end vi har, så på det område kræver vi en oprustning. Jeg kunne tænke mig, at vi udvikler en egentlig massemediestrategi, så vi bedre kan formidle til mange medier i ind- og udland, siger Lauritz B. Holm-Nielsen. Vores interne fordeling af viden skal også øges og vores ansigt udadtil på AU’s website skal være mere ens helt ud på fakultets- og institutniveau. – Som det er nu, er individualismen stor. Jeg tror, at vores website i løbet af de næste fem år skal have et langt mere ensartet præg end i dag, med samme design overalt. Det kræver, at vi tænker på branding, logo, farver og så videre, og at vi træffer gode beslutninger. Men i første omgang beholder vi de forskellige brands for ikke at forvirre vores ’kunder’. Jeg synes ikke det haster med en ny brand, men det skal selvfølgelig være på dagsordenen. – Én ting er dog sikkert – jeg vil gerne beholde seglet med delfinerne, siger Lauritz B. Holm-Nielsen.
Personalebladet nr. 1 · 2007
Hvad kan vi bruge hinanden til? Nu er vi indlemmet i storfamilien Aarhus Universitet. ’Ægteskabet’ byder på nye forbindelser og nye måder at være sammen med gamle forbindelser på. DJF-bladet har spurgt forskere fra Aarhus Universitet og DJF om deres syn på, hvad vi kan bruge hinanden til. Af Janne Hansen
Placeres på verdenskortet
mere effektive til at forberede sig. Her kan vi lære af vores nye, mere erfarne universitetskollegaer.
Seniorforsker Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og
Vi kunne ikke klare os uden fusionen. Folk ved ikke, hvad sektorforskning er. Den forskning, vi udfører, anerkendes ikke i så høj grad som universitetsforskning til trods for, at den er yderst samfundsrelevant. Globalt set er vi noget mere nu. Vi er ikke længere bare et lille institut. Størrelse betyder noget, når universiteter måles: hvor mange ansatte, hvor mange studerende, hvor mange artikler i ”Science” osv. Sådan måles man – uanset, om man synes om det eller ej. Det vil være skønt, hvis Aarhus Universitets hidtidige placering på ranglisten fik endnu et hop opad, nu da vi er blevet en del af universitetet. Jeg synes helt bestemt, vi har noget at bidrage med.
Jeg oplever, at Aarhus Universitet tager positivt imod os. Jeg føler, at vi er velkomne. Det er vigtigt, at vi føler os som et samlet universitet. Udover de naturlige samarbejdspartnere i de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fakulteter, som vi allerede har, skal vi sikre, at der ikke opstår fordomme om, at vi ’stjæler’ hinandens arbejde. Vi skal også forstå, at fællesskabet betyder, at vi skaber synergi – også på tværs af fagområder og institutter. Jeg glæder mig til, at undervisningen kommer tættere på og bliver en mere integreret del af DJF. Det har været fint nok at være gæsteforelæser på KVL*, men i sagens natur var jeg ikke så tilgængelig for de studerende, når jeg kom fra Foulum. Vi har også brug for at lære mere med hensyn til undervisning og pædagogik – ikke mindst når det drejer sig om at blive
Personalebladet nr. 1 · 2007
Sparringspartnere til undervisning
Forskningsleder Birte Boelt, Institut for Genetik og Bioteknologi, Forskningscenter Flakkebjerg:
Vi kan godt mærke, at der gennem de senere år har været færre plantestuderende på KVL*. Det betyder desværre, at vi har fået mindre kontakt med studerende. Det er kritisk, for flere af vore samarbejdspartnere i erhvervslivet har brug for dygtige kandidater inden for vores fagområde. Jeg glæder mig derfor til den faglige sparring, vi kan få med Aarhus Universitet, især omkring undervisning, så vi kan genetablere en god kontakt til studerende – gerne inden for et bredt felt af uddannelser lige fra det naturvidenskabelige til det erhvervsøkonomiske fagområde. Foto: Henny B. Rasmussen
Foto: Janne Hansen
Ernæring, Forskningscenter Foulum:
Vi kan helt sikkert få stort udbytte af projektsamarbejde med forskere i Det Naturvidenskabelige Fakultet og samarbejde med Aarhus Business School omkring innovation og teknologioverførsel til erhvervslivet, udvikling af landdistrikter og videnoverførsel generelt set. Det er nogle af vores fokusområder – selvfølgelig med afsæt i vores biologiske baggrund – og jeg tror, de kan få et ekstra skub ved nye samarbejdskonstellationer med kolleger i AU. Vi har allerede nu samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser i udredningsarbejdet omkring sameksistens mellem GM-afgrøder, økologisk og konventionelt landbrug.
Ved at vi er samme institution, har vi bedre chancer for at opbygge og udbygge vores samarbejde på tværs af fakulteterne. Vi har mange samarbejdsprojekter med erhvervslivet – det vil være ét af vore bidrag til det fremtidige samarbejde.
DJF: et fakultet med samarbejdsvilje
Erik Østergaard Jensen, institutleder, lektor, Molekylærbiologisk Institut, Det
AU forsker med et godt øje til DJF-grise
Professor, dr. med. Lars Bolund, Institut for Human Genetik, Det Sundheds-
Foto:Lars Kruse, AU-foto
videnskabelige Fakultet
Vi er glade for, at vi nu er samlet i universitetet. Det gør det endnu lettere at samarbejde om grundforskning og giver mange kommercielle muligheder.
Vi har i forvejen et meget tæt samarbejde med Institut for Genetik og Bioteknologi ved DJF. Blandt andet har vi samarbejdet om grisenes arvemasse i et stort dansk-kinesisk genomprojekt og omkring ’design’ og kloning af grise til forskning i human sygdomme. Her på AU bruger vi genetisk ingeniørkunst til at ’designe’ bindevævsceller fra grise. DJF kan så bruge de modificerede celler som donorer af cellekerner for – med Gabor Vajtas håndkloningsmetode – at lave grise, der er skræddersyet til vores undersøgelser i humansygdomme som for eksempel sukkersyge og åreforkalkning. Vi vil bruge grisene til afprøvning af lægemidler, undersøgelse af nye former for behandling, diagnostiske øvelser, bedre forståelse af ældningsprocesser og forbedring af forebyggelse og behandling. Det er en fantastisk mulighed.
Det er utrolig positivt, den måde, DJF er gået ind i fusionen på. DJF er gået ind med hud og hår, og vil være et fakultet på et fakultets vilkår på lige fod med de andre fakulteter. Det er enormt stærkt. Allerede dér lægger de op til samarbejde.
Foto: Janne Hansen
Naturvidenskabelige Fakultet, formand for patentudvalget, AU
Vi har i forvejen et forskningssamarbejde, og det vil vi gerne udbygge. DJFs styrke er at være anvendelsesorienteret. Vores styrke er den grundvidenskabelige forskning. Med kolleger fra DJF kan vi forske lige fra basiserkendelse til produkt. Der vil blive et bedre flow i hele processen. Vi må også indgå i seriøst samarbejde på undervisningssiden. Det bliver en udfordring for DJF at undervise på bachelorniveau, men vi støtter gerne op med den erfaring, vi besidder. Samarbejdet er allerede så småt startet, idet vi længe før fusionstankerne kom på banen har tænkt på at lave en ny retning omkring jordbrug og ernæring. Dette samarbejde vil vi udbygge. Tanken er, at DJF udbyder moduler vedrørende fødevarer, ernæring og landbrugsproduktion til studerende i molekylærbiologi og biologi. Det bliver i det hele taget positivt at kunne sparre med kolleger, der ser lidt anderledes på tingene. Det er altid spændende at blive bragt sammen med mennesker med en anden indgangsvinkel. *KVL hedder nu Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer ved Københavns Universitet.
Genetisk kortlægges flere og flere dyr. Ved at sammenligne forskellige dyrearter via ’comparative genomforskning’ kan vi få en bedre forståelse af os selv. For eksempel kan danske grise ’æde som svin’ og stadigvæk være magre. Hvordan gør de det? Hvordan er deres fedtomsætning? Der findes information alle steder, hvis man har forstand på at ekstrahere det. Blandt andet derfor er det godt at arbejde med folk, der har forstand på andet end mennesker.
Personalebladet nr. 1 · 2007
English page
The articles in this magazine have been translated into English. Some of them appear in abridged form on this page. The rest can be found on the intranet. Click on “Personalebladet” under the heading DJF, choose UKversion, and then click on the latest issue.
Making our mark on the international map
New faculty – new degree programmes A big job lies ahead with regard to putting together our new degree programmes. The work is already well underway and creativity abounds. By Just Jensen (page 2-3) The fact that we are now a faculty at a university means that we must develop our own portfolio of Bachelor and Master degrees. As a new faculty with no present degree programmes we have the opportunity of putting together the new courses in an optimal manner without having to build on top of existing programmes. This is a unique situation which will not come again and which requires us to consider carefully how we compile the programmes. There are many conditions that must be in order before a new programme can be introduced. There must be a market for the graduates, the programme must be put together and marketed in such a way as to attract highly qualified students, and the faculty must possess the necessary scientific and teaching skills. Ad hoc committee has collected ideas for new programmes as well as ideas for new courses and there have been lots of incoming ideas.
University of Denmark at Aarhus: That could be a fitting name for AU some years down the road. The ambitions of the rector are far-reaching. He would like us to figure among the best. By Janne Hansen (page 4-5) A nice man is what he is. Down-to-earth, decent, friendly and forthcoming. However, the rector of University of Aarhus (AU), Lauritz B. Holm-Nielsen, is also determined and ambitious when it comes to talk of the future of the Faculty of Agricultural Sciences. Listen to what he has to say about his plans for us: – We must have Northern Europe’s strongest agricultural science faculty. We must ensure that we continue to be the preferred party for assisting the authorities and for practical research within the area of agricultural science, he says. The rector’s ambitions for the Faculty of Agricultural Sciences do not stop there. Now that we have become a faculty, we must offer degree courses. If it were up to Lauritz B. HolmNielsen, we should also be the acme in that area. We can achieve that by learning from the best in the class and by keeping a finger on the global pulse. – We aren’t ’inheriting’ an agricultural science programme like the University of Copenhagen is. We are starting from fresh. We must keep an eye on what other similar and leading faculties do. We must be aware of what they do, know their strategies and analyse why they are steering their programmes in the direction they are going, says Lauritz B. HolmNielsen.
In the time to come the job at hand will be to investigate how these ideas can be knit together to produce an effective study programme. Once we have formulated ideas for potential programmes the next job is to have a look at how to put them together so that they fit the requirements of the employers, and so that they can successfully be marketed to potential new students.
With the integration of DJF into AU the connection between science, agricultural sciences, health sciences and environmental science grows stronger.
It is my expectation that we will be able to offer the first Bachelor and Master programmes at the Faculty of Agricultural Sciences in time for the first students to register in the summer of 2008.
– That is a fantastic basis. We can also connect to social sciences and theology, where you can, for example, discuss what the public wants with regard to gmo and cloning. And both humanities and the School of Business can contribute
Personalebladet nr. 1 · 2007
– On top of that, we must continually be aware of where in the world our graduates end up working and keep an eye peeled for global trends, he says.
with input in the mutual area of knowledge concerned with cultural differences and export potential. These are examples of conditions in modern agricultural research that are not offered in the classic agricultural sciences degree programmes. Now we have the opportunity for innovative thinking. One thing is the future, another thing is: what is happening with DJF here and now? Are we going to see cutbacks or adjustments? – No, not now. At least not as long as there is a point in maintaining a department. As long as the scientific areas develop there is a need for them. The merger must be cost neutral. That means that there are no real requirements for cutbacks, but we are duty bound to use our resources sensibly. – We can achieve a far greater impact than we do at the present, so in that area we need to ship up. I think we should develop a proper mass media strategy so that we are better able to communicate to a range of media, says Lauritz B. Holm-Nielsen.
Fra højseriøs krone til legeglade delfiner Med DJF’s integrationen i Aarhus Universitet skal vi have ny logo.
Getting ready for students
Af Janne Hansen
The educational committee is working at full speed in order to lay the groundwork for the new courses at the Faculty of Agricultural Sciences. By Janne Hansen (page 14)
DJF har fået ny logo. Vi har udskiftet vores velkendte krone med et par glade delfiner. Som symbol står kronen for stabilitet, autoritet og magt over tingene. Hvad betyder delfiner?
Before long, students will be part of the environment at the Faculty of Agricultural Sciences. By September we will already be ready with the first undertaking. In collaboration with the faculties of science and health, the University of Aarhus will be ready with a new programme in molecular nutrition and food technology.The programme has been approved for start in 2008. Now that we are part of a university, we must also offer our own programmes at Bachelor, Master and PhD levels. To get the show on the road, a committee has been set up. The committee has charted the abilities and ideas from the departments here at DJF. Their work has resulted in a catalogue of ideas that the committee and the deanship have used at a workshop to determine what the programmes should include. The exciting part of the whole thing is that we are starting with a clean slate and are therefore not bound by traditions and ’we-usually-do-it-this-way’ attitudes.
Legesyge, sociale, intelligente og gode til at kommunikere: sådan er de dejlige havpattedyr. For nogen symboliserer de harmoni, frihed, kommunikation, samhørighed (var der nogen, der sagde sammenhængskraft?) og tillid. For kelterne er delfinen symbol for rejselyst, fremgang, lykke og jordens overflod (var der nogen, der sagde landbrugets goder?). Set med holistiske øjne er delfinen symbol for glæde og for evnen til at slippe tøjlerne, tilpasse sig, være uden bekymringer og give af sig selv til andre. I universitetets segl symboliserer delfinerne hurtighed og dygtighed. Sammen med ankeret, der er vartegn for Sct. Clemens, skytshelgen for Århus by, passer tegningen sammen med universitetets motto: Solidum petit in profundis (”Søger i dybet den faste grund”). Læs mere om vores logo på www.au.dk. Klik på ”Historie” og ”21 kapitler af Aarhus Universitets historie” under ”Information om Aarhus Universitet”.
Personalebladet nr. 1 · 2007
Sparekniv eller sparegris? Nedskæringer, justeringer, tilpasninger, fyringer – ordene fyger gennem luften. Er der grund til at være bekymret eller ser fremtiden lys ud? Det svarer dekan Just Jensen på. Af Janne Hansen
Det har stået i lokalaviser, og det har stået i Landbrugsavisen: DJF skærer ned. Der skal være færre dyr, færre ansatte, færre centre. Er oplysningerne korrekte? Eller er vores dekan misforstået og fejlciteret? DJF-bladet har sat Just Jensen stævne for at få større klarhed over, hvordan det står til. Hvad sker der egentlig? Vi er i øjeblikket i gang med at lave en analyse for at finde ud af, hvad den reelle årsag til ubalancen i budgettet er, og for at undersøge, hvordan vi kan få en bedre balance. Der bliver opstillet forskellige scenarier, som vi kan handle ud fra. Vi forventer, at analysen er færdig i løbet af februar, og at vi kan træffe de nødvendige beslutninger i det tidlige forår. At der er underskud har ikke noget med fusionen at gøre. Problemet var der alligevel. Uanset hvad, skal der være sammenhæng mellem forskningsbehovet og faciliteterne. Hvorfor er der underskud i nogle afdelinger? Der er underskud i de afdelinger, der arbejder med praktisk landbrug, og som bruger vores store faciliteter. Staldforsøg er relativt dyre og har i de senere år været vanskelige at få finansiering til. Hos forskerne er der meget stor ansøgningsaktivitet og de udviser en vældig omstillingsparathed til at udføre forsøg, som samfundet er villig til at finansiere. På det seneste er der sat gang i byggeri af en fleksstald, en infektionsstald og et biogasanlæg. Hvorfor bygges der nye anlæg, hvis der samtidig er underskud? Det er forskningens behov, der skal drive faciliteterne. Alle de nævnte nybyggerier er en følge af nye forskningsaktiviteter. De nye anlæg vil give mulighed for at lave nye typer af forsøg og for at lave forsøg, der ikke kan udføres på praktiske landbrug. Når det er sagt, skal vi samtidig huske, at når vi satser på nye aktiviteter, skal vi justere på de områder, hvor vores behov
10 Personalebladet nr. 1 · 2007
falder. Nogle faciliteter bliver mindre, mens andre bliver større. Det afhænger alt sammen af forskningens behov. Skal der fyres folk? Det er ikke bare et spørgsmål om en simpel tilpasning af personale. Tilpasning betyder ikke nødvendigvis færre ansatte. Tværtimod – der er allerede nogle steder i DJF, hvor der er så få mennesker, at der ikke kan skæres yderligere. Det er frustrerende med tilpasninger, samtidig med at der kommer vækst på andre områder, men vi må forstå, at vi er i en omstillingsfase. DJF har en meget stor omstillingsparathed, og det er i høj grad lykkedes at flytte medarbejdernes kompetencer over på andre områder, hvor der nu efterspørges forskning. Hvordan kan vi lave overskud? Uddannelse er et nyt forretningsområde for os og betyder, at vi på sigt skal have flere ansatte. Uddannelsesområdet vil formentlig udgøre 10-15 procent af vores aktiviteter. Det svarer til 50-75 årsværk. Uddannelsesaktiviteterne finansieres med STÅ- (StudenterÅrsværk) midler. Derudover har regeringen lovet flere penge til forskning. Det betyder, at vi fremover kan tiltrække væsentlige flere forskningsmidler.Vi er i forvejen godt rustet til at konkurrere, da 60 procent af vores forskning er eksternt finansieret. Bare pengene er der, skal vi nok hente dem hjem – det er vi gode til.
Tilpasningens ofre Afdeling for Fælles Forskningsfaciliteter har gentagne gange været udsat for tilpasninger. Hvordan er det at være midt i orkanens øje? Af Janne Hansen
’Tilpasninger’. Ordet har de senere år spøgte så tit hos DJF og nu er den her igen. Ofte betyder ordet det samme som ’fyringer’. Næsten altid betyder ordet ’ændringer, opbrud og forandringer’. I Afdeling for Fælles Forskningsfaciliteter – den afdeling, der før hed Mark og Stalddrift – er de vant til den slags. Hvert år i de seneste fire år har de været udsat for sparerunder, der har medført fyringer og nedskæringer. Det er hårdt ved personalet.
Gunnar Hald Mikkelsen råder folk til at fokusere på det nære, på at være konstruktive og på at være forberedte. – Man skal ikke bruge tiden på at brokke sig og til at snakke om det, der er i pressen. Man skal heller ikke bekymre sig om hele DJF. Man kan alligevel ikke selv løse alle DJF’s problemer. Og man skal udvikle sine personlige kompetencer – de kan nemlig bruges alle mulige steder, siger han.
Et liv efter DJF – Indtil der er sat navne på, hvem der skal fyres, hvornår det skal ske, og hvor mange ansatte, det drejer sig om, er det en rædselsfuld proces, siger driftschef Gunnar Hald Mikkelsen ved Afdeling for Fælles Forskningsfaciliteter.
Selvom det kan være en ringe trøst, når man er glad for at være ansat hos DJF, har det ikke været et problem for de fyrede medarbejdere at finde gode jobs. DJF har et godt ry. Et levende bevis for, at der er et liv efter DJF, er Freddy Marquart. Han blev fyret for godt et år siden efter 15 års ansættelse i kvægstalden. Inden der var gået 10 dage, havde han hele fem jobs på hånden, så han kunne nærmest vælge og vrage.
Gunnar Hald Mikkelsen har gentagne gange mærket, hvor hårdt det er ved personalet, når der er tilpasningsrunder. (Foto: Janne Hansen).
– Ved at melde ud for tidligt i processen, opnår man, at mange har det skidt. Når afdelingen bliver nævnt i medierne i forbindelse med tilpasninger, føler man sig voldsomt presset. Nogle ansatte kan slet ikke klare det, fordi de er bange for, at de er med på ’listen’, siger han. – Som leder er der kun ét at gøre: Fortælle, snakke, berolige, holde folks humør oppe, og være synlig som chef. Jeg skal kunne forklare tilpasningerne i DJF-sammenhæng. Det kræver, at DJF har en bevidst strategi om at reducere eller skære bestemte områder væk eller fremme andre områder. Det er vigtigt at arbejde ud fra en helhedsmålsætning og komme væk fra salami-metoden, der i de fleste tilfælde er umulig at gøre forståeligt over for medarbejdere.
– Da arbejdsgiverne hørte, at jeg har arbejdet med landbrug i 34 år, var de straks interesseret. Så ved de, at man er vant til at ’tage ved’, som Freddy Marquart siger på godt jysk. Nu arbejder han som lagerekspedient og truckfører på Tvilum Scan-Birks fabrik i Skals – et job, han er meget glad for. Han er heller ikke den eneste forhenværende fra kvægstaldene på DJF – faktisk har han yderligere tre kollegaer, der tidligere har arbejdet på DJF. Jeg havde svært ved at sige farvel til køerne, kollegaerne og DJF i det hele taget. Bedre blev det ikke af, at man typisk får fyresedlen lige op til jul. Det er den værste julegave, man kan få, siger Freddy Marquart. Freddy Marquart fandt hurtigt andet arbejde efter han blev fyret fra DJF. (Foto: Janne Hansen).
Personalebladet nr. 1 · 2007
11
Fyringer er den årlige julegave til DJF’s medarbejdere. Hvorfor?
Så blev det jul igen! Og så blev der varslet tilpasninger igen. Hidtil har tilpasninger stort set været lig med fyringer. Det er vel også tilfældet denne gang – eller hvad? Hvorfor skal DJF’s medarbejdere år efter år have denne julegave? Det er dårlig timing, det er urimeligt, det er umenneskeligt, det er ikke til at holde ud! Hvorfor skal der fyres? Det skyldes ubalance i budgetterne. Tilpasninger kan opnås ved sikring af yderligere indtægter og/ eller ved justering af udgiftsniveauet. Både bevillingsstrukturen og behovet for forskningsfaciliteter har ændret sig radikalt over de seneste år. DJF har ikke udvist tilstrækkelig rettidig omhu. Derfor! Programmidlerne i Fødevareministeriet er gradvist og ende ligt i 2006 blevet overført til Videnskabsministeriet. Disse programmidler har været meget betydningsfulde og centrale i indhold for Fødevareministeriets sektorforskningsinstitutioner. De har dækket en stor part af løn- og driftsomkostningerne, herunder egen løn til seniorforskere og dækning af udgifter til mark- og stalddrift. Nu udbydes de strategiske forskningsprogrammer via Det Strategiske Forskningsråd, hvilket betyder, at den relative andel af bevillingerne bliver mindre, men hvad værre er, sandsynligheden for, at de valgte forskningstemaer er centrale for DJF, bliver mindre. Forskningsrådsstrukturen er ændret markant. Jordbrugsforskningen skal konkurrere med forskning i teknik og teknologi i samme forskningsråd (FTP). Her gives relativt små bevillinger, bevillingsprocenten er 10-20, og der gives ikke fuld dækning af løn til seniorforskere og udgifter til mark- og stalddrift. Alt i
Af Forskningschef Kirsten Jakobsen, Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring
alt stærkt beskårede bevillinger, som kræver større og større medfinansiering. DJF’s forskere er faktisk gode til at konkurrere. Men der skal være emner, vi kan søge på. Og det kniber! Primærproduktionen, som stadig er DJF’s kerneområde, er ikke i fokus. Det er derfor vanskeligt at skaffe midler nok til løn og infrastruktur. Netop infrastrukturen er det store problem. Der er ikke længere brug for store marker og staldanlæg til forskning og forsøg. Der må og skal ske tilpasninger i infrastrukturen. SVE’s pålagte tilpasninger skyldes primært tvungen underskudsdækning til Mark- og Stalddrift (MSD). SVE dækker 75 procent af brugerbetalingen og pålægges 75 procent af underskuddet i stalddriften, som år efter år har givet underskud. I 2002 besluttede Direktionen at fordele hele MSD’s basisbevilling til forskningsafdelingerne i henhold til forbrug. Siden 2003 er SVE pålagt en brugerbetaling på i alt 18,6 millioner kroner, selvom vi ikke har opgaver hertil. For 2005 og 2006 blev SVE pålagt en underskudsdækning i MSD på i alt 12,5 millioner kroner. I foråret 2006 besluttede dyreartskoordinatorerne og driftschefen for MSD at nedsætte et koordinationsudvalg samt koordinations- og brugergrupper for hele stalddriften med henblik på at gennemgå fremtidigt behov for dyr, staldfaciliteter og personale. Medio september 2006 fremsendte Koordinationsudvalget en gennemarbejdet indstilling om et stærkt reduceret behov. Direktionen havde samtidig anmodet et revisionsfirma om en udredning. Vi venter stadig på et udspil, der kan reducere udgiftsniveauet i mark- og stalddrift. Nu spørger vi – hvornår sker det?
I Speaker's Corner luftes tanker og meninger. Vi hører gerne dine! Har du kommentarer til indlæggene, er du velkommen til at skrive til redaktionen på
[email protected].
12 Personalebladet nr. 1 · 2007 12 Personalebladet nr. 5 · 2006
Af Janne Hansen
Planter på dansk og engelsk
På Danish Crop Production Seminar 2007 fortalte forsk-
Dekan Just Jensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), var en af de
ningsleder Iver Thysen, Institut for Jordbrugsproduktion og
over 1.900 deltagere i Plantekongres 2007. (Foto: Janne Hansen)
Miljø, om nogle af mulighederne for samspil mellem it-teknologi og landbrug under titlen ”Brave new communication”. (Foto: Janne Hansen)
Succesen synes at overgå sig selv for hvert år, der går.Til Plante kongres 2007 i Herning var der således over 1.900 deltagere. Det er en rekord, der gør, at der nok skal tænkes i nye baner til næste år for at få plads til alle de landmænd, konsulenter, forskere og firmafolk, der kommer for at høre foredragene. Den engelske pendant, Danish Crop Production Seminar 2007, blev for første gang holdt i forbindelse med Agromek, som er Nordeuropas største messe af sin art. Det var en beskeden start på et nyt initiativ med lidt over 20 deltagere. Til
gengæld kom deltagerne fra ni forskellige lande og viste store interesse i at diskutere med foredragsholderne. Bag begge arrangementer stod Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Prodekan Søren A. Mikkelsen, DJF, fortalte omkring 1.300 tilhørere ved åbningen af Plantekongres 2007 om, hvad DJF’s integration i Aarhus Universitet betyder for planteavlen. (Foto: Torkild Søndergaard Birkmose, Dansk Landbrugsrådgivning)
Personalebladet nr. 1 · 2007
13
Af Janne Hansen
Vi gør klar til studerende Uddannelsesudvalget arbejder på højtryk for at lægge grunden til uddannelsesprogrammerne ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Det varer ikke længe, før studerende bliver en del af miljøet ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Allerede til september er vi klar med det første tiltag. I samarbejde med de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fakulteter kan Aarhus Universitet modtage de første studerende til en ny uddannelse i molekylær ernæring og fødevareteknologi. Samarbejdet omkring den uddannelse kom i stand allerede inden, fusionen kom på banen, og uddannelsen er godkendt til udbud i 2008. Nu, da vi er blevet del af et universitet, skal vi derudover selv til at tilbyde uddannelsesprogrammer på bachelor-, kandidatog ph.d.-niveauer. Med det formål at sparke til bolden er der nedsat et uddannelsesudvalg med forskningschef Jacob Holm Nielsen, Institut for Råvarekvalitet, som kaptajn for holdet. Udvalget har kortlagt kompetencer og ideer fra institutterne her på DJF. Arbejdet er mundet ud i et idékatalog, som udvalget og dekanatet har arbejdet med på en workshop for at fastlægge, hvad uddannelserne skal indeholde. I løbet af 2007 skal udvalget udarbejde et egentligt curriculum (kursusindhold og -forløb), så de første uddannelser kan ansøges Akkrediteringsinstituttet pr. 15. september 2007. De første studier på DJF begynder september 2008. – Vi regner med at udbyde én eller måske to bacheloruddannelser pr. 1. september 2008 og igangsætte nogle kandidatuddannelser. Pt. ved vi ikke, hvad de skal hedde, eller hvordan de skal se ud, siger prodekan Ole Olsen. Det spændende i hele forløbet er, at vi starter med en helt ren tavle og derfor ikke er fastlåst af traditioner og ’vi-plejer’holdninger. – Vi kan sætte nye normer for samarbejde på tværs af fakulteter, fordi vi starter på en frisk, siger Jacob Holm Nielsen. – Vores styrke som fakultet er, at vi har en helhedsorienteret og problemorienteret tilgang, og at vi kan tilbyde vores spydspidsområder som miljø, husdyrgenetik, bioinformatik, systembiologi og økologi i kombination med uddannelser fra
14 Personalebladet nr. 1 · 2007
Forskningschef Jacob Holm Nielsen har arbejdet med at indsamle ideer til nye uddannelser ved DJF. (Foto: Janne Hansen.)
Yderligere oplysninger om udvikling af uddannelse ved DJF kan findes på intranettet under ’Nye uddannelser ved DNAU’ (bjælken i venstre side af skærmen). Blandt andet kan læses om følgende: Sammensætning af uddannelsesudvalget Beskrivelse af opbygning af bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser Krav til undervisningserfaring Vision for uddannelserne på DJF Læs også artiklen ”Et fakultet bliver til” i Campus 2 / 2007, side 8-9.
andre fakulteter på AU og i samarbejde med DMU. Vi er i høj grad kompetente til at levere forskningsbaseret undervisning, pointerer han. Målet er at skabe færdiguddannede, der er interessante for en bred vifte af aftagere. – Vi vil lave uddannelser, der gør en forskel. Og vi vil bidrag til, at det totale antal studerende ved AU øges i løbet af de kommende fem år. – Kurserne skal akkrediteres, så de er sammenlignelige med kurser i andre lande. Kvalitet i undervisningen, kvalitet i forskningen og et særligt interessant tilbud af fagkombinationer vil tiltrække studerende fra både Danmark og udlandet, siger Jacob Holm Nielsen.
Nyt om navne Af Personaleenheden
Mette Møllebjerg er ansat som kontor funktionær i Institut for Havebrugsproduktion fra 1. december 2006 til 31. august 2007.
Lene Hegelund er ansat som forsker i Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring fra 1. januar 2007 til 31. december 2009.
Ulla von Elling er ansat som kontor funktionær i Institut for Råvarekvalitet fra 11. januar 2007 til 15. juni 2007.
Jehan Frans Ettema er ansat som viden skabelig assistent i Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring fra 1. februar 2007 til 31. januar 2008.
Rikke Jensen er ansat som forsøgsmed arbejder i Afd. for Fælles Forsknings faciliteter fra 13. december 2006.
Maria Vinther Fenger er ansat som forsøgsmedarbejder i Afd. for Fælles Forsknings faciliteter fra 2. januar 2007 til 31. maj 2007.
Simon Kingo Christensen er ansat som elev i Afd. for Fælles Forskningsfaciliteter, Rugballegård fra 2. januar 2007 til 22. december 2007. Christina V. Christensen er ansat som elev i Afd. for Fælles Forskningsfaciliteter, Rugballegård fra 2. januar 2007 til 21. december 2007. Tanja Helleberg Andersen er ansat som elev i Afd. for Fælles Forskningsfaciliteter fra 2. januar 2007 til 20. juni 2008.
En æra er slut Medarbejderrepræsentanterne i den gamle DJF-bestyrelse opsummerer og takker af. Af seniorforsker Martin Tang Sørensen, Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, og forsøgsmedarbejder Ruth Nielsen, Fakultetssekretariat, begge Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Bestyrelsesarbejdet i den afgåede DJF-bestyrelse blev domineret af integrationssagen. Sagen om flytning af aktiviteterne på Bygholm blev også behandlet flere gange. Visdommen i integrationen blev ikke diskuteret meget, og det ville også have været omsonst, for regeringen havde reelt allerede taget den beslutning. Men det var ikke besluttet, hvem DJF skulle integreres med. Som bekendt blev det Aarhus Universitet. Vi er overbevist om, at det er den rigtige beslutning. På et tidspunkt var der stærke kræfter i og uden for bestyrelsen, der arbejdede for en integration med DTU. Det ville efter vores opfattelse have været en rigtig dårlig løsning for DJF – som er en primært biologisk institution – at blive integreret med et teknisk universitet. Også selv om der kunne opnås enighed om følgeskab med Danmarks Fødevareforskning og Landbohøjskolen – hvilket der dog ikke kunne.
Sagen om flytning af aktiviteterne fra Bygholm er vanskelig, fordi mange medarbejdere berøres. Det er ikke rart at få sin arbejdsplads flyttet 100 km. Sagen er også vanskelig, fordi faglige og økonomiske argumenter vægter mindre, når der, som i Bygholm-sagen, går politik i den. Det dominerende argument i bestyrelsen har været, at der er for mange mursten og for høje kapacitetsomkostninger ved DJF. I den sammenhæng har bestyrelsen set større perspektiver i at begrænse antal centre end i at begrænse på hvert center. Nu arbejder vi alle ved Aarhus Universitet. Uanset direkte indflydelse i den nye bestyrelse eller ej, er det vigtigt, at vi bidrager, hvor vi kan i de mange ender af integrationsprocessen. Det kan resultatet kun blive bedre af. Tak fordi I viste os tilliden til arbejdet i bestyrelsen.
Personalebladet nr. 1 · 2007
15
Årstider og Aarhus Universitet Forår, sommer, efterår, vinter… Tiden passerer. Der fødes, erfares, læres. Livet begynder, slutter, og på ny sker. Skolen giver lærdom, Guld fra en bog. Et helstøbt menneske Livet gør klog.
Digt: Janne Hansen Fotos: Lars Kruse, AU-foto
