Nr. 4
NOVEMBER 2002
Standernedhaling 2002
29. årgang
1
Dragør Sejlklub’s bestyrelse Formand: Rolf Ertner Kai Lippmanns alle 15 Tlf. 32 53 24 56
Kasserer: Tonny Iversen Kastanievej 17 26 85 77 23
[email protected]
Bestyrelsesmedlem: Lone Natorp Drogdensvej 6 Tlf. 32 94 02 77
[email protected]
Næstformand: John Mathiesen Stettinstræde 13 Tlf. 32 53 07 12
[email protected]
Sekretær: Kate Brønden Jægervej 20 Tlf. 32 53 59 60
[email protected]
Bestyrelsesmedlem: Per Knudsen Bylaugsvænget 49 Tlf. 32 53 76 20
[email protected]
Næstformand: Lars Juel Christensen Lodsgården 5C 2. th Tlf. 32 51 96 06
[email protected]
Dragør Sejlklub’s redaktion Ansvarshavende: Lars Juel Christensen Lodsgården 5C 2. th Tlf. 32 51 96 06
[email protected]
2
Kate Brønden Tlf. 32 53 59 60
[email protected]
Lene Mathiesen Tlf. 32 53 07 12
[email protected]
Annoncer: Greta Nielsen Tlf. 32 53 15 45
[email protected]
Webmaster: Børge Müller Tlf. 32 53 70 01
[email protected]
Dragør Sejlklub’s kontaktpersoner til udvalgene Aktivitetsudvalg: Dorte Knudsen Tlf. 32 53 76 20
Drager: Peter Olsen Tlf. 32 53 76 57
Målerudvalg: Jess Brønden Tlf. 32 53 45 01
Brugerbestyrelsen: Werner Knudsen Tlf. 32 53 24 48
Finnjoller: Lars Juel Christensen Tlf. 32 51 96 06
[email protected]
Optimistudvalg: Kirsten Nielsen Tlf. 32 53 66 88
[email protected]
Bladudvalg: Lars Juel Christensen Tlf. 32 51 96 06
[email protected]
Flagchef: Jørgen Palm Steffen Tlf. 32 53 34 77
Revisor: Robin Lercke Tlf. 32 53 31 44
Dommerbåd: Rolf Ertner Tlf. 32 53 24 56
Kapsejladsudvalg: Kate Brønden Tlf. 32 53 59 60
[email protected]
Surfudvalg: Leif Gertsen Tlf. 32 53 60 75
[email protected]
Klubhusudvalg: Werner Knudsen Tlf. 32 53 24 48
www.dragoer-sejlklub.dk
Webmaster: Børge Müller Tlf. 32 53 70 01
[email protected]
Formandens klumme Efterår og standernedhaling, hvor vi sagde farvel til en sæson, der næppe findes bedre. Så er det også tid til et tilbageblik på en meget travl sæson med mange aktiviteter. Vi har vist standeren og ”uniformen”, dvs. blå og hvide klubtrøjer mange steder i ind– og udland for at gøre lidt reklame for vores klub, som vi nok er lidt stolte af. ”Uniformen” blev lige efter sommerferien udvidet med nogle meget blå kasketter med DS-logo, så ingen herefter bør være i tvivl om, at her er der nogle fra Dragør Sejlklub. Standeren / ”uniformen” har bl.a. været vist i Landskrona, hvor 10 både var på pinsetur og i Helsingør, hvor vi havde 3 både med til Sjælland Rundt. Nogle af vores Finnjoller har været både i Holland, Frankrig, Kroatien, Grækenland, Tyskland og Sverige. Optierne har også været vidt omkring og til kredsmesterskabet i Lynetten hjembragte de mesterskabet i både A, B og C-klassen. Vi har haft 4 travle dage på Ullerup markedet, hvor DS kasketterne blev præsenteret og hvor skaffede ”smørret til brødet” i klubbens finanser. I Skanör til Light Vessel Race havde vi 5 deltagende både og 28 medlemmer deltog i den efterfølgende præmieuddeling og festmiddag. Vi har haft medlemmer i Caribien, hvor de fik pokaler med hjem og senest har 3 besætninger været i Grækenland og vist både YF-flag, DS-stander og ”uniformer” i den Saroniske Golf. Se det var lidt om hvad vi har bedrevet i den forgangne sæson Rolf E.
NB!
—
Deadline til nr. 1; 2003 af 12°41’Øst : 20. januar 2003 3
Kalender
Januar Tirsdag d. 14.: • Videoaften Mandag d. 6+13+20+27.: • Undervisning for optimister kl 18.30 – 20.00 November
Fredag d. 29.: • Julefest
December
Februar Tirsdag d. 25.: • Generalforsamling Mandag d. 24.: Undervisning for optimister • kl 18.30 – 20.00 Marts
Lørdag d. 14.: Julefrokost for Finn-sejlerne •
Søndag d. 2.: Fastelavn • Søndag d. 16.: Søndag d. 15.: • Søndagsfrokost Juletræssejlads for optimister Mandag d. 3+10+17+24.: • • Undervisning for optimister kl 18.30 – 20.00
Kapsejladsudvalget Så er bådene igen på land efter en forrygende sejlsæson. At vejret har været med os, har vi kunnet se af det pæne deltagerantal sæsonen igennem. Ved årets klubmesterskab lykkedes det endelig Ole i Knarren at hjemføre Strømbergs mindepokal, som han har kæmpet så hårdt for i mange år. Til lykke med det Ole! - I drageløbet vandt Lars Gormsen uret og Jan Nielsen i Exocet fik lov at beholde ”fyrskibet” endnu et år. Som vanligt var klubhuset helt fyldt op ved den efterfølgende fælles spisning. En enkelt Dragørbåd, Nanna, lånte et par besætningsmedlemmer fra Olivia og sluttede kapsejladssæsonen med at sejle Jameson cup i meget frisk vejr. I vinterens løb skal vi selvfølgelig mindes sæsonen der gik , så i 14. januar holder vi en klubaften, hvor der vil der blive vist videooptagelser fra dette års Sjælland Rundt og den tur til Grækenland, som 18 af klubbens medlemmer var på i september. Vi forsøger også at få en aftale i stand med Stig Vestergaard, som vil fortælle om sin deltagelse i Volvo Ocean Race. Mere om dette i næste blad. Tak for en god sæson. Kapsejladsudvalget 4
Efterlysning # 1 Klubbens arkiver savner en komplet samling af 12°41’ ØST. Ligger du derfor inde med specielt ældre numre som du kan undvære hører bestyrelsen meget gerne fra dig.
Efterlysning # 2 Vi har fået en henvendelse fra fyrskibsinteresserede i Kiel/Tyskland. De vil være vældig glade hvis de kunne få materiale (fotos, artikler mv.) om fyrskib nr II. På internettet kan man læse mere om dem på adressen: http://www.feuerschiffseite.de Materialet kan sendes til Iris Klempau, der gerne vil dække evt. omkostninger ved fremskaffelsen af materialet. Adressen er : Iris Klempau Rosenweg 21 B D-24229 Daenischenhagen Tyskland
Finn Dragør Open 2002 Bag titlen gemmer der sig årets åbne Dragør mesterskab for Finnjoller, der blev afviklet lørdag d. 26. oktober. Trods varsel om hård kuling stillede 15 sejlere op til dysten. Kulingen nåede dog aldrig frem i vindstyrken, der holdt sig til jævn til frisk ustabil vind fra vest, hvorimod strømmen var sydgående af "kulingstyrke". I disse vanskelig forhold lykkedes det efter en brav indsats fra det hårdtarbejdende baneleder team bestående af Theis Christensen og Morten Nielsen at få gennemført 5 sejladser på sprinterFeltet på vej baner. Den stærke strøm gav interessante situationer i mærkerundingerne og i særdeleshed i starterne, hvor det gjaldt om at holde sig bag linien med 3 knobs vandpres bagfra ! Thomas Laursen, DS tog årets mesterskab, trods en udgået i første sejlads pga knækket rorpindsforlænger, på de øvrige podie pladser sås Lars ½, KDY som nr 2 og Michael Staal, DS som nr 3. I Vintage kategorien (alder af båd + mast + sejl mere end 31 år) tog Peter Dyrup, DS præmien hjem. En del prøvede også en svømmetur, når jollen gjorde sig utilbens og hellere ville have sværdet opad, men de kunne trøste sig med at der blev serveret varmende drikke da de kom ind og fik jollen på land. Som afslutning på arrangementet var der sildebord med tilbehør til at rydde de sidste smerter væk ...... det endte vist med at tilføje et sæt nye hos flere af deltagerne Dragørmesteren for fuld Pede...
Lars JC 5
Grækenlandsturen Et års forberedelser fra de første tanker blev luftet på molen til turen løb af stablen. Først indkaldelse til orienteringsmøde i sejlklubben i november 2001, hvor vi fik bindende tilsagn fra 18 ”voksne” deltagere og hvor der blev opnået enighed om periode, sejladsområde, skippere mm. Kontrakt på plads med den danske agent SunWay på 3 stk. 37’ Bavaria sejlbåde i 2 uger, pris ca kr 100.000,- , 21.000 i rabat, oprettelse af bankkonto, overførsel de første 40 % inden årsskiftet og 60 % i juli 2002. Vi afholdt ”grækeraften” i sejlklubben i februar 2002, hvor besætninger blev sammensat udfra det sociale, praktiske håndelag og sejladserfaringer samt antal ”styrebreve”, idet der på hver båd skulle være mindst 2 personer med min. duelighedsbevis. Der blev bestilt 18 flybilletter og booket hoteller i Athen og Aegna, da flyene var fullbookede den lørdag, vi skulle påmønstre. Agenten skulle forsynes med crew-lister med pasnumre og kopier af duelighedsbeviser og meget andet. Medio august havde vi en træningstur til Skanör for at ryste besætningerne sammen. Endelig oprandt lørdag den 7. september 2002, hvor vi overtog de 3 både i Kalamaki Marina i Athen. Alt var klar da vi checkede ind og vi fik provianteret bådene så de var sejlklare til søndag morgen, hvor eventyret startede ud i den Saroniske Golf, hvor vi bl.a. besøgte Aegina, Poros, Hydra, Spetses m.fl. Alt klappede takket været agenten SunWay og et solidt charterbureau i Athen samt et godt og grundigt forarbejde. Prisen blev kr 5000,- pr. person for båd + dinghy og forsikring samt slutrengøring. Derudover kom flybilletter, hotel, kost– og lommepenge. Nu glæder vi os til at dele nogle af alle oplevelserne med alle medlemmerne tirsdag den 14. januar 2003 i Sejlklubben, hvor vi vil vise en ca. 5 timers videofilm, der er blevet redigeret ned til ca. 40 min. Tror i det var en succes ? Arrangørerne
6
Ungdomsafdelingen Optimistafdelingen er blevet til en ”rigtig” ungdomsafdeling, da de ”gamle” optimistsejlere efterhånden er kommet over i større joller. Sejlklubben kan udover optimist joller tilbyde sejlads i 405´eren, og som privat joller er både E-joller og 29´ere dukket op. Vi har – i lighed med andre klubber - kun få af hver jolletype, og derfor samler man vintertræningen i såkaldte kræftcentre. E-jollerne træner således i Skovshoved og 405’erne i Farum denne vinter. De fleste optimister er derimod ved at gå i hi, men kan ses på vandet – i den gamle havn – til vores juletræssejlads søndag d. 14/12-02 kl. 14.00. Sejlerne mødes kl 13.00. Efter sejladsen er der æbleskiver og orienteringsmøde (for forældrene) i klubhuset. Vores klubmesterskab blev afholdt i weekenden d. 21-22/9-02. Lørdagen var præget af flot solskinsvejr og svag vind, mens der om søndagen blev målt vindstød op til 18 sek/m – og sejladserne måtte aflyses. De nye klubmestre blev altså fundet ud fra lørdagens sejladser, og forældresejladsen udgik – desværre! Et stort tillykke til de nye klubmestre: A-optimist: Rune Kristensen B-optimist: Mathias Thrane Andersen C-optimist: Stine Møllerud 405’eren: Marlene og Jacob Mouritzen Mere information sendes gerne via mail-systemet, så send din mail-adresse til
[email protected] Hilsen Kirsten.
7
Glimt af en Grækenlandstur Når man på tre både ”stuver” 6 personer sammen på hver og forventer at disse 18 personer får en udbytterig ferie, så har man sat sig store mål. Men når alle møder op med tolerance og ikke mindst en humoristisk tilgang til de situationer, man nu engang kommer ud i, så lykkes det alligevel at nå dem. Som mange sikkert allerede har hørt, så var vores Grækenlandstur en ubetinget succes. Vi havde helt fantastisk vejr og brugte vores to uger til at besøge mange af øerne i den Saroniske golf. Men at være mange sammen giver også mulighed for oplevelser, som man ellers ikke ville have fået, idet alle havde mulighed for at deltage i netop de aktiviteter, som de havde lyst til. Det var nu ikke altid, at vi havde lige god tid, f eks ville ”pigerne” gerne have ”shoppet” lidt i Athen, men nej, folk var utålmodige, så vi fik kun 20 min – men det var også nok til at få indkøbt 3 par sko plus ”det løse”. Forretningstalentet blev sat på prøve, når vi skulle køre taxa. Værst var turen fra Athen til havnen. Her kostede de tre taxier henholdsvis 10, 20 og 50 euro! Det var nu ikke den eneste gang, at vi kom til at betale ”dyrt for ingenting” f.eks betalte vi en aften 150 kr for borddækning alene og vi var kun 5 personer, men vi sad selvfølgelig på selve strandpromenaden. Vi fik dog et mere afslappet forhold til en anden slags ”taxa”, nemlig Metaxa, den lokale brandy, som blev den foretrukne drink ombord. Og der skal en del til, når man får besøg fra andre både, så det blev hurtigt klart, at alt andet end 2-liters-flasker var uøkonomisk. I Grækenland skal man selvfølgelig også have Ouzo – på vores båd fik mandfolkene hurtigt en feltråb, som de var helt enige om: hver formiddag kl 10:09 lød det: Uuuuuuzo, og så kom flasken frem til dagens 10:10-er. En anden fast regel var, at Jens uddelte barberkys til alle hver morgen, når han havde klaret morgentoilettet på badeplatformen. Helt uden skader klarede vi os desværre ikke. Tonny fik en slem skramme på skinnebenet allerede den første dag og Bent skoldede sig alvorligt, begge skader forværredes meget af
8
det forurenede vand, som forårsagede infektion i sårene. På vores båd fik Tonny og ikke mindst Lene også en del buler af konstant at slå hovedet ind i soltaget, og Jens fik problemer med ørerne efter et dumdristigt udspring. Desuden skete det mere end en gang, at der blev spulet dæk, før koøjerne var lukket med meget våde køjer som resultat. Mange havde medbragt snorkeludstyr og fik set en del fine fisk, når vi lå for anker i de små bugter. Dette udstyr blev meget nyttigt, den dag John glemte, at han havde briller på, da han kastede sig i vandet. Brillerne røg af og en større eftersøgning iværksat. Arne fandt dem på ca 6 m vand, og det lykkedes Tonny at bjerge dem. Som regel spiste vi frokost, mens vi lå for anker i en skøn bugt – her blev også altid holdt ”happy hour” på en af bådene, og gæsterne ankom enten svømmende eller i gummibåd. En dag fik vi etableret en minibar på et klippeskær – og den var velbesøgt! Andre dage blev gummibåden brugt af de fleste fordi vi fik besøg af ”brandmænd” som i den grad lignede store gyldne øjne – de var utroligt flotte, men iflg vores ”Pilot” skulle man undgå nærkontakt. Når man skal være 12-14 personer i cockpittet, så sker der også uheld, i en enkelt ”happy hour” lykkedes det at få klappet bordet sammen to gange med ca 10 knuste glas til følge. At man skal have styr på brændstofbeholdningen når man sejler gummibåd, blev vi klar over. En aften i buldermørke løb Jørgen tør, mens han ”taxaede” mellem land og bådene, og ved en anden lejlighed kom Bent i vanskeligheder, da han ville ud for at fotografere. Heldigvis var der begge gange nogen, der reagerede lynhurtigt og kom til undsætning. Lidt sejlerskole blev der også tid til i pauserne – Tonny gav kvalificeret undervisning i sejlads med motor i gummibåd,og mange deltog i et forsøg på at komme op i gummibåden fra vandet – det var utroligt svært! Mand over bord øvelser fik vi på Eliza også mange af: De første dage skete det ofte, at enten Jens eller Tonny pludselig sprang i vandet, mens vi sejlede, en dag rev gummibåden sig løs og var godt agterudsejlet, før vi opdagede det, og en dag var det en af hynderne, der fik en dukkert. Selv Gujes sko måtte hentes op med bådshagen, som vi efterhånden blev ret ferme til at håndtere. Også på land var der mange gode oplevelser at hente. Den allerførste aften var vi inviteret hjem i haven hos en lokal kunstner. Vi havde nogle hyggelige timer og flere forøgede bagagen med et af hans malerier. På andre øer var der nogle der lejede scootere og tog på langtur. Erik fik også en tur på æselryg, mens andre nøjedes med traveture, som gav god motion i de meget stejle gader. Fortsættes side 14 9
10
Interline Regatta 2002 Traditionen tro var Maersk Air repræsenteret ved årets Interline Regatta og på hold fotoet kan man måske se at Dragør sejlerne også i år var stærkt repræsenteret på holdet, dels i form af de "ægte" Maersk folk og dels i form af "tilløbere". Sejladserne sejles ved de Vestindiske øer i farvandet omkring British Virgin Island. Der sejles i charterbåde fra Moorings, der også står for det praktiske arrangement. Der kæmpes i 3 klasser: 40, 45 og 50 fods, samt den meget væsentlige holdkonkurrence og hurtigste båd overalt. Arrangementet er åbent for luftfartsselskabshold fra hele verden og i år deltog i alt ca 50 både. En anden ikke uvæsentlig faktor ved denne regatta er de ydre rammer. Det er svært at finde mere ideelle sejladsforhold (stabil passatvind, luft 32°C og vand 27°C) og programmet er desuden tilrettelagt så der er tid til at nyde omgivelserne og mulighed for hyggeligt samvær, hvor den værste tørst kan blive dæmpet ........ Også i år ryddede Maersk Air godt op på præmiebordet: Hold nr 1, hurtigste båd overalt, bedste europæiske båd, nr 1 i 45 fod, nr 2 i 40 og 50 fod, så det er svært at gøre det meget bedre ..… Champion Yacht 2002
11
Standernedhaling Den 12. oktober var en rigtig kold og blæsende dag, måske var det derfor, at der ikke kom så mange til sejlklubbens standernedhaling. Men dem der mødte op, fik en hyggelig eftermiddag, hvor formanden valgte at holde sin tale indendørs, mens alle fik et glas portvin og fik afsluttet sæsonen på værdi vis.
Afriggerfest Kl. 18:30 var der afriggerfest, og selv om vi kun var 20, havde vi en meget hyggelig aften. Aktivitetsudvalget bliv omdøbt til Aktiveringsudvalget, idet der blev uddelegeret opgaver til alle, så vi på den måde blev aflastet. Det fungerede fint, (synes vi), så det er nok ikke sidste gang vi prøver det. Vi fik kinesisk Fondue, isdessert og Irsk kaffe, og bagefter blev der danset, til festen sluttede kl. ca. 3 om natten. Lene
12
Aktivitetsudvalget Vi har lavet mad som aldrig før til de sultne sejlere, når de kom ind efter en tirsdagskapsejlads. Der er blevet tilberedt 372 portioner i august og september. Vi har haft en rigtig god efterårssæson, med godt vejr, ingen aflysninger og fuldt hus lige fra første sejlads. Jeg vil igen i år sige en stor TAK til alle i aktivitetsudvalget, der altid velvillig stiller op, og dermed er med til, at vi har et godt socialt samvær i vores sejlklub. Efterårets og vinterens aktiviteter Standernedhaling og Afriggerfest d. 12. Oktober. Fællesudvalgsmøde d. 13. november kl. 19:00 Julefest d. 29. november kl. 19:00, se omtale andetsteds i bladet. Videoaften om Grækenland d. 14. Januar kl. 19:30. Generalforsamling d. 25. Februar kl. 19:30. Fastelavn d. 2. marts med tøndeslagning og punch. Søndagsfrokost d. 16. Marts kl. 13:00 Lene
Menu: Andebryst med rødkål og brune kartofler Ris a'la mande med mandelgaver Gløgg og småkager Bankospil / lotteri Dans om juletræet Tilmelding Kate på 32535960, mail:
[email protected] el. til Lene på 32530712, mail:
[email protected], senest d. 25. november 2002. 13
Glimt af en Grækenlandstur - fortsat fra side 9
Blandt de sjældne oplevelser tæller den aften, hvor vi efter maden på en Taverna fik besøg af en ældreklub på udflugt. Næppe var de ca 50 (fortrinsvis damer i sorte kjoler) ankommet, før en CD var lagt på ghettoblasteren, og damerne dansede ud alene eller i kæde. Vi blev hevet med ud på gulvet, og ikke mindst Jens, som optrådte i shorts og bare tæer, var et stort ”hit”. Han svingede damerne, så de fik ungpigekuløren tilbage. I løbet af de to uger overnattede vi mange steder, men skønnest var nok de gange, hvor vi lå for anker ud for kysten. Her kunne man sove under åben himmel og se de tusinde stjerner, og når man så om morgenen bare kunne vælte sig ned i det turkisgrønne vand, ja, så kunne man næsten ikke forestille det sig bedre. Vi sejlede som oftest sammen, men havde også dage, hvor vi valgte forskellige mål. Radiokontakten var svær at opretholde, så vi var glade for mobiltelefonerne. Når vi mødtes genkendte vi hinanden på lang afstand. Alle bådene førte nemlig udover det græske flag både klubstander og Dannebrog – selv gummibådene blev udstyret med flagstang og stander. Ja minderne er mange, vi har masser af billeder og en film, der vil blive vist i klubben 14. januar kl 19.30, er det også blevet til. Fra Eliza siger vi tak til alle deltagerne, som var med til at gøre denne tur til en uforglemmelig oplevelse. Lene og Kate
14
15
16