NR. 3. JUNI ÅRGANG

DF og Regeringen på kollisions-kurs om Indfødsretten NR. 3. JUNI 2004. 8. ÅRGANG

Glæde over Danmark

leder noget at rive i, hvis magthaverne står og mangler folk, der kan manipulere, lokke, true og om nødvendigt skaffe sig af med dissidenter eller brokkerøve. Til det formål har EU skabt et Overvågnings-Center. Jamen, det hedder det...! Man har ikke engang og det er i hvert fald nyt i historien forsøgt at lægge skjul på hensigten: Vi skal overvåges. Og skulle nogen vise tegn på ikke at elske alle mennesker så meget som han har fået besked på, ja, så må dissidenten jo bringes til at forstå, at han er på gale veje.

Foto: Scanpix

Elskovskommissæren

Den evige kommissær ommissæren har eksisteret i alle totalitære systemer til alle tider. K I István Szabós slægtsfilm, Sonnenschein, som danske DR2-seere fik gensyn med her i foråret, træffer man på kommissæren i tre ungarnske sammenhænge: I det østrigsk-ungarnske kejserdømme, under fascismen i trediverne og fyrrerne og i det kommunistiske styre, der fulgte bagefter. Såvel George Orwell som Boris Pasternak har ligeledes beskæftiget sig med fænomenet. Sidstnævnte beskrev blandt persongalleriet i sin nobelprisroman, Doktor Zhivago denne arketype på en kommissær: En skarp hjerne, men kunstnerisk og kreativt ubetydelig. Et menneske uden karisma og uden substans. En af dem, der falder i med tapetet. En af dem, der i et frit samfund aldrig vil nå særlig langt. Men som i et totalitært system endelig finder sin rette plads som nidkær og følelseskold embedsmand. Netop fordi han er kunstnerisk ubetydelig, uden karisma og uden menneskelig substans. Denne ægte kommissær, som ingen problemer havde med i Tyskland at udføre sin funktion i Det Tredje Rige og nogle år senere at fortsætte hvor han slap. Nu i DDR med en lignende funktion i det nye socialistiske styre: Altid kynisk tjenstvillig overfor dem, der betjener tøjlerne. Altid parat til at tilsidesætte menneskelig værdighed. Altid rede til for sagen at ofre andres liv og velfærd, men aldrig eget liv og egen velfærd.

2

Og selv om de i hver generation skifter hám og stil - så kender vi dem på travet, disse lusede kommissærer, som altid kan citere fra den ligenu dominerende katekismus. Én af de værste af slagsen arbejder i Wien. Og uanset hvor meget Beate Winkler pynter sig med medmenneskelighed og uanset hvor meget tolerance-fernis, hun lakerer sig med, så lykkes det aldrig for hende at skjule, at den strålende facade dækker over en kommissær. Tilmed én af de klassiske af slagsen. Kommissærers jobmuligheder indenfor kejserdømme, fascisme og kommunisme er ikke længere helt hvad de har været hverken i ØstrigUngarn eller i resten af Europa. Men en ny totalitarisme lod, traditionen tro, ikke vente længe på sig. Menneskeslægten har altid vist sig leveringsdygtig i personer, der - til glæde for andre og helt uselvisk, naturligvis - vil indføre paradisiske tilstande på jorden. Og kommissærerne står som altid klar til at give en hånd med. Europas nye opgående sol, den nye totalitære sag er, at vi allesammen hvad enten, vi kan lide det eller ej, skal knus-elske hinanden. Simpelthen! Og hvis der mod forventning skulle være individer eller folkeslag, der ikke være med til at gennemføre Paradis her og nu — ja, dann haben wir Methoden... Sådan er det: En god, professionel kommissærer behøver aldrig at gå arbejdsløs. Der er altid til en god hyre

I de sidste måneder har der været lidt kludder i elskovs-kommissær Winklers maskineri. Og det er der måske ikke noget at sige til. For hun har virkelig fået hænderne fulde, idet hun som en anden skolelærerinde 24 timer i døgnet skal sørge for, at vi 300 millioner europæere ikke mobber hinanden - eller tilrejsende. En rapport fra centeret kom frem. Den beviser, at muslimer er antisemitter og at de chikanerer og overfalder jøder. Da vi allesammen jo godt var klar over det i forvejen, fik rapporten ikke nogen særlig opmærksomhed. Det fik den til gengæld, da det stod klart, at den slet ikke skulle have været sendt ud. Det hele var en fejl. De folk, man havde fået til at lave rapporten - professorer og sådan nogle - vidste ikke, hvad de talte om. Og så var det også uretfærdigt over for muslimerne sådan at beskylde dem for ikke at elske jøder - det kunne måske føre til, at muslimerne selv blev mindre elsket. Nu har elskovs-bureauet i Wien så heldigvis fået orden i sagerne igen, og det var med lettelse, at Kommissær Winkler her i foråret kunne præsentere den rigtige rapport. Og nu skulle det være helt sikkert, for de professorer, der har lavet denne, ved præcis hvad de taler om: Det viser sig nu, at muslimer godt kan lide jøder. De kan også godt lide kristne. Ja, de holder rent faktisk af alle mennesker. Kærligheden går også den anden vej: Jøder og kristne kan også godt lide muslimer. Vi kan allesammen lide hinanden - om end der er nogle få, der ikke er blevet helt klar over det endnu. Men det kommer, for med den nye rapport i hånden, kan der nu præcis peges på, hvor det er galt: Det er ikke muslimer, men unge hvide europæere, der chikanerer og overfalder jøder! Så skulle den fejl vist være blevet rettet...

nyhedsbrev

Traditionen, familien, landet - og kærligheden...

Foto: Scanpix

menfatte de dejlige dage i maj 2004, hvor kronprinsen for øjnene af alt folket - og såmænd resten af verden med - fik sin elskede, og Danmark for første gang siden 1935 fik en ny kronprinsesse. Ja, indtrykkene af selve dagen og af dagene, der ledte op til brylluppet fredag den 14. maj, er mangeartede, spredte og overvældende. Hvad enten man fulgte hele det vidunderlige skue i fjernsynet, langs karet-ruten fra Vor Frue Kirke til Amalienborg eller – som min mand og jeg – havde den ære at være med til begivenhederne på nærmeste hold. For os alle vil det vare længe, før de mange glimt af stort og småt, det drømmeagtige kalejdoskop af farver, lyde og dufte, det virvar af følelser, vi hver for sig fornemmede og oplevede, forsvinder: Den stærkt bevægede kronprins foran alteret, den statelige forlover, børnene fra Krebs’s Skole udenfor kirken, politibetjenten, som havde udsmykket sin politibil med danske og australske flag, den gule Labrador, der havde fået brudeslør om halsen, de mange hundreder udklædte prinser og prinsesser, som fyldte hovedstadens gader, de ægte prinser og prinsesser fra eksisterende og ikke længere eksisterende monarkier, den herlige Donaldson-klan med familieoverhovedet, John Donaldson, i sin skotske kilt. De kongelige familier med bagagen fuld af storhed, historie og tradition ikke at forglemme! . Og så, overstrålende alt og alle: Danmarks nye kronprinsesse Mary! På én gang varm, værdig, elegant og ægte kongelig i sin optræden – og frem for alt strålende yndig. To gange inden for få år har vort gamle kongehus nu fået saltvandsindsprøjtninger fra rigtigt fjerne himmelstrøg, fra så eksotiske steder som Hong-Kong og Tasmanien – og begge gange har det været en sand fornøjelse. Som Danmark for længst har taget prinsesse Alexandra til hjertet, har landet nu også med lige så stor glæde budt kronprinsesse Mary velkommen.

Jo, vi har alle været med til det hele, og vi har oprigtigt glædet os sammen med det unge par, som – det kunne man da se! – har fundet kærligheden.

Nejer og bukker Men hvad er det der gør, at folket i det moderne år 2004 med så enorm entusiasme fejrer og lever med i noget så aldeles umoderne som en kongelig families liv og færden? Hvorfor finder vi det naturligt at neje og bukke, og hvorfor føles det i vore lighedsårhundrede rigtigt og selvfølgeligt at acceptere rangordener, placeringer og middelalderritualer? Hvorfor er det noget særligt at fejre sammen med sit kongehus? Hvorfor får vi en klump i halsen, når Københavns Drengekor stemmer i til “Den signede dag med fryd vi ser” og hvorfor røres vi, når vi sammen synger “Det er så yndigt at følges ad” – eller når biskoppen ser op på brudeparret, mens han siger: “Og så tilspørger jeg dig....?” Tjah..., måske husker nogen endnu den dejlige musical, “Spillemand på en tagryg”? Den var et stort hit engang i 60erne, og spiller vist i øvrigt endnu på Broadway. Dér, lige i be-

gyndelsen af stykket, er det vores gemytlige hovedperson, Tevje, som ude på sin mælkerunde sammen med sin trækhest syngende filosoferer over begrebet tradition. Normalt betragtes det at være traditionel som noget bagstræverisk og negativt, men ikke for Tevje. For ham er det tradition, der binder livet sammen og giver det indhold. Tradition er langtfra fornuftsbetonet. Ofte tværtimod! Men ikke alene binder tradition det enkelte menneskes liv sammen; tradition binder også familier sammen – og tradition binder vores land sammen – og giver det indhold. Vi kan ikke altid fornuftsbetonet og rationelt forklare, hvad det er der gør, at vi røres eller bliver entusiasiske. Det behøver vi heller ikke. Vi kan bare konstatere, at sådan er det. Traditionen, familien, landet – og kærligheden... Ja, i vores hæsblæsende, fortravlede, moderne verden er det legende let at komme til at glemme det hele. Men vi kan altså dårligt undvære noget af det. Og uden det sidste går det slet ikke. Spørg bare kronprinsen...! Med venlig hilsen

Foto: Birger Storm

vor skal man begynH de og hvor skal man ende, når man skal sam-

3

indfødsret

Dansk Folkeparti og VK-regeringe Af Søren Espersen

Regeringen svigter Af aftalen fremgår, at udlændinge for at komme i betragtning til dansk indfødsret skal have haft ophold i

4

Jesper Langballe tordner i folketingssalen mod udviklingen på indfødsretsområdet. Indfødsretsordfører Søren Krarup og Jesper Langballe har i direkte konsultationer med integrationsminister Bertel Haarder gentagne gange advaret mod slaphed på området. Nu er samarbejdet mellem regeringen og Dansk Folkeparti på kollisionskurs. Danmark i ni år, have ren straffeattest, ingen gæld til det offentlige og at de skal kunne tale og skrive ordentligt dansk og have viden om danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at regeringen i sin udmøntning af aftalen helt har tilsidesat denne del. Jesper Langballe siger: - I de sidste måneder af 2003 gik Søren Krarup og jeg ud og overværede prøverne på sprogskolerne, og det var en rystende oplevelse. - Folk som næsten ikke kunne udtrykke sig på dansk, gik glat igennem. Historie og kultur blev der slet ikke spurgt om. Eksaminatorerne gav af princip ikke lavere karakter end 6, og med 6 havde man bestået. Det er umuligt for Bertel Haarder at bestride, at den aftale, han indgik med Dansk Folkeparti er misligholdt, selvom det måske ikke er sket bevidst. Bertel Haarder anede simpelthen ikke, hvad der foregik. - Jeg tror, siger Jesper Langballe, at det kan blive meget vanskeligt for Bertel Haarder, såfremt det ender i et brud med Dansk Folkeparti, i den kommende valgkamp at forklare Ven-

Foto: Scanpix

mod sin første, alvorlige konfrontation siden valget den 20. november 2001. Efter en række møder og konsultationer her i foråret mellem integrationsminister Bertel Haarder på den ene side og Dansk Folkepartis to medlemmer af indfødsretsudvalget, Søren Krarup og Jesper Langballe, er forhandlingerne gået totalt i hårdknude, hvilket efter al sandsynlighed vil medføre, at Dansk Folkeparti ikke stemmer for de kommende indfødsretslove. Dermed kan freden på udlændingeområdet være forbi. VOK-flertallet strammede efter valget i 2001 op på tildelingerne af indfødsretten, som under den socialistiske regering blev tildelt udlændinge nærmest i flæng. Og ændringerne gav dramatiske følger: Mens knapt 17.000 i 2001 fik tildelt dansk indfødsret, dalede tallet i 2002 til kun godt 1.700 - et, for Dansk Folkeparti acceptabelt niveau. Men langsomt er tingene ved at skride igen. Her i 2004 er der foreløbig på to indfødsretslove, L 42 og L 230 optaget i alt: 4.889 personer plus deres børn - og der kan i efteråret ventes en ny lov med antageligt cirka 5.000 personer. Det vil sige, at 2004 meget vel kan ende med omkring 10.000 personer med samt deres børn. - Det er dybt foruroligende for os i Dansk Folkeparti, siger Jesper Langballe. - Men det, vi nu derfor arbejder på, er først og fremmest den sproglige og den kulturelle side af sagen - altså i hvor høj grad ansøgere mestrer det danske sprog og kender til dansk historie, samfundsforhold og kristendommen. Netop dette var faktisk en del af den udlændingepolitiske aftale, Dansk Folkeparti i maj 2002 forhandlede sig frem til med regeringen herunder aftalen om betingelserne for at få dansk indfødsret – noget som Dansk Folkeparti i modsætning til Venstre og Konservative tillægger den allerstørste vægt.

Foto: Scanpix

ansk Folkeparti og VK-regeringen er på kollisionskurs om indD fødsretten og styrer dermed direkte

Sprogundervisning af udlændinge. Søren Krarup og Jesper Langballe har overværet en af de prøver i sprog, kultur og historie, der skulle give adgang til indfødsret. »Det var en rystende oplevelse«, siger Jesper Langballe.

stres vælgere, at udlændinge kan blive danske statsborgere og stemmeberettigede - uden at kunne tale eller forstå dansk. Jeg er i hvert fald glad for, at det ikke er mig, der skal argu-

en på kollisionskurs om indfødsret

Foto: Scanpix

Bertel Haarder er af den opfattelse, at tildeling af indfødsret er et integrationsmiddel. Dermed lægger han sig op ad De Radikales tidligere ordfører på området, den famøse Bjørn Elmqvist.

mentere for det! - Vi er bange for at integrationsminister Bertel Haarder har antaget den tidligere radikale udlændingeordfører, Bjørn Elmqvists synspunkt, at indfødsret er et integrationsmiddel. Det var jo Elmqvist, som på et tidspunkt foreslog, at man gjorde alle udlændinge til danskere allerede første dag - for så var de jo danskere, og så var der jo ingen udlændinge - og så var det problem løst! Regeringen har tilbudt Dansk Folkeparti, at man overfor indfødsretsansøgerne vil indføre en særskilt prøve i dansk historie og kultur, herunder blandt andet om kristendommens og reformationens betydning for dansk tankesæt: Lige værdighed mellem mænd og kvinder; lands lov og ret gælder - og ingen religiøse retsnormer. Forståelse for demokratiet etc. - Denne del af tilbuddet er vi tilfredse med, siger Jesper Langballe ikke mindst fordi vi selv har leveret

tegningen... Men samtidig nægter Bertel Haarder at gå højere i sprogkrav end ”Dansk 2” på de kommunale sprogskoler. Det svarer vel til 4.-5. klasses niveau i Folkeskolen. Tidligere var prøven ”Dansk 1” – altså niveauet lavere. De skriftlige besvarelser, Søren Krarup og jeg har set, og

som er blevet godkendt på ”Dansk 2”, er rædselsfulde.

Undervisning på dansk - Det vil sige, at man skal undervises i dansk kultur og historie på 9. klasses niveau med sprogforudsætninger svarende til 4.-5. klasse. Det kan selvsagt ikke lade sig gøre, og derfor skal en væsentlig del af undervisningen og eksaminationen i historie og kultur foregå udfra tekster på ens eget sprog - arabisk, tyrkisk, urdu etc. Dette siger vi blankt nej til. - Dansk Folkeparti kræver en prøve, der hedder: ”Dansk som andetsprog på VUC”, evt. modificeret for den skriftlige del og med mere vægt på den mundtlige. Den svarer til 9. klasse i Folkeskolen og ligger et niveau over de kommunale sprogskolers ”Dansk 3”. - Vi kræver som en selvfølgelighed, at al undervisning i historie og kultur skal foregå på dansk, og at denne undervisning derfor skal ligge sidst i forløbet. Vi mener, at 9. klasse, som alle danskere når frem til, burde være et mindstekrav. Et par år efter 9. klasse bliver en dansker normalt folketingsvælger. Resultatet af Bertel Haarders nøjsomhed ville på en måde være 11-12 års valgret for udlændinge. Og hvorfor skulle man kunne blive folketingsvælger, hvis man knap nok kan stave sig igennem en dansk avis og slet ikke kan tage stilling til indholdet? Ifølge Dansk Folkeblads oplysninger har integrationsministeriet beregnet, at med en realisering af Dansk Folkepartis krav, ville cirka 65 procent af ansøgerne blive sorteret fra.

Se DF på tv Dansk Folkeparti deltager i flere debatter på TV i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget, søndag den 13. juni. * Den 3. juni klokken 19.00–19. 30 er det DFs tur til at medvirke i Krydsild på DR1. Først vil Dansk Folkepartis præsentationsvideo blive vist, og derefter er der 25 minutters debat i studiet med to repræsentanter for DF. * Den 9. juni er der EU-debat på TV-2. En repræsentant for hvert parti mødes til præsentation af deres EU-politik. Tidspunktet er endnu ikke offentliggjort. * Den 10. juni er der afslutningsdebat på DR1 21.15-23.15, hvor en repræsentant for hvert parti får mulighed for et sidste ord i debatten. * Den 13. juni mellem 09.00-20.00 foregår selve EP-valget, hvor alle opfordres til at stemme.

5

Foto: Scanpix

eu

Panik blandt EU-Centralisterne Af Rasmus Thor Hjordt et kom som en væmmelig overraskelse for EU-centralist-partierD ne i Folketinget, da den britiske premierminister Tony Blair midt i april, hårdt presset af de britiske vælgere, besluttede, at Storbritannien ligesom Danmark skal stemme om tilslutning til EU-forfatningen. Briterne er nemlig - i lighed med størstedelen af danskerne - stærkt skeptiske overfor EU og den overnationale forfatning, og det er derfor sandsynligt, at de altid høflige briter vil vælge at sige »thanks, but no thanks« ved afstemningen. Centralisternes rædselsscenario er, at et nej i Storbritannien vil resultere i en sneboldeffekt - at et britisk nej vil vise de andre europæiske befolkninger, at det godt kan lade sig gøre at sætte sig op imod magthaverne.

6

Det vil øge chancerne for, at andre lande også vil sige nej - heriblandt Danmark. Modstanderne af frie europæiske stater vil derfor nu med en massiv propagandakampagne forsøge at skræmme vælgerne fra at stemme nej, omend det bliver meget svært i Storbritannien. Ifølge dr. Richard Whitman, leder af Europainstituttet på Royal Institute of International Affairs i London, har den britiske befolknings EUskepsis flere elementer tilfælles med den danske: - Da briterne meget sent gik ind i EF, troede de fleste, at der var tale om et økonomisk projekt. Men efterhånden som EU har udviklet sig og i stigende grad bruger et sprog, som briterne forbinder med indenrigspolitik og suverænitet, støder det sammen med vælgernes forventninger.

Bruxelles bliver set som en kraft, der på en meget uproduktiv måde blander sig i folks liv. Sagt på en anden måde: Store dele af den britiske befolkning føler sig simpelthen - ligesom iøvrigt mange tyskere, franskmænd og rigtigt mange danskere under falske forudsætninger lokket ind i et helt andet projekt, end det, de oprindelig stemte ja til. Dette ved man i EU-toppen og derfor udløste Tony Blairs beslutning nærmest panikreaktioner i glas-ogmarmor-paladserne i Bruxelles og Strassbourg.

Dato-manipulation Dansk Folkeparti mistænker, at EU-partiernes modtræk vil være at arrangere folkeafstemningerne, sådan at de afholdes i de mest centralistisk-indstillede lande først og i

de mest frie lande til sidst. På den måde kan jasigerne håbe på, at et ja eksempelvis i Frankrig vil kunne skræmme vælgere i Storbritannien og Danmark til også at stemme ja. - Vi er desværre overbeviste om, at Venstre, Konservative og Socialdemokraterne vil spekulere i at fastsætte en afstemningsdato, der kan lægge maksimalt pres på de danske vælgere i forsøget på at tvinge et ja igennem, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl. - Jeg har derfor afkrævet statsminister Anders Fogh Rasmussen en redegørelse for, hvordan regeringen har tænkt sig at gribe strategien an, og opnåede da også et løfte om, at alle Folketingets partier bliver indkaldt til drøftelser om omstændighederne omkring afstemningen. - Yderligere har jeg forlangt at få statsministerens ord på, at afstemningen udskrives med en rimelig frist på eksempelvis seks måneder. Med en sådan frist ville EU-tilhængerne ikke kunne manipulere og udskrive afstemningen med kort varsel, hvis der pludselig skulle vise sig et gunstigt tidspunkt for jasiden, forklarer Kristian Thulesen Dahl. - Men det nægtede statsministeren at garantere, ligesom han ikke ville være med til at hustandsomdele EUforfatningen inden afstemningen. Vi synes ellers det ville være fair at borgerne kunne få lov at læse, hvad de skal stemme ja eller nej til. At nyheden om den britiske afstemning satte skræk i livet på blandt centralisterne, viste sig i begyndelsen af maj, da to af EU’s mest fanatiske unionister, den franske præsident Jacques Chirac og den tyske forbundskansler Gerhard Schröder, pludselig foreslog, at Forfatningen skulle kunne træde i kraft, hvis blot 20 af 25 medlemslande godkender den. Men den gik ikke. - Det ville stride mod EU’s egne regler. EU kan kun ændre sine ratifikationsregler for traktater, hvis alle lande er enige om det, og jeg kan derfor ikke tage forslaget som udtryk for andet end vild panik, siger Kristian Thulesen Dahl.

Foto: Scanpix

Tony Blair, Gerhard Schröder og Jacques Chirac, mens de endnu kunne grine sammen. Smilet er stivnet hos de tyske og franske centralister efter at det står klart, at briterne får lov at stemme om EU-Forfatningen.

Asylcenter Sandholm bliver mere og mere øde og forladt. I SR-regeringens tid var centeret vildt overfyldt - og det samme gjaldt andre centre landet over. I dag lukker det ene asylcenter efter det andet som følge af mangel på klienter. Ligeledes sker der masseafskedigelser inden for samtlige af asylbranchens afdelinger.

Rekordlave flygtningetal Af Kenneth Kristensen anmark er ikke længere blandt Europas flygtningemagneter. D Udlændingestyrelsen forudser i en ny rapport, at kun omkring 1.000 flygtninge vil få opholdstilladelse i Danmark i 2005. Holder prognosen, vil det være det hidtil laveste antal flygtninge, der får asyl i Danmark, siden det såkaldte landstal blev indført i 1998 - et resultat af samarbejdet på asylområdet mellem Dansk Folkeparti og regeringen. Af Udlændingestyrelsens statistik fremgår, at antallet af personer, der søgte om asyl i 2001, det sidste år under SR-regeringen, var 12.512. Dette tal var i 2003 reduceret til 4.593. Hver enkelt asylsøger koster årligt alene i førasylfasen 123.442 kroner. Blandt irakere og afghanere konstateres det største fald. Irakiske ansøgninger er faldet fra i 2000 2.449 til 282 i 2003. For afghanere er tallene 2.088 i 2001 og 587 i 2003. Endnu vigtigere blev anerkendelsesprocenten for flygtningene i samme periode reduceret fra 53 procent under SR-regeringen til 22 procent efter at Dansk Folkeparti fik indflydelse på udlændingepolitikken. For somaliere er anerkendelsesprocenten faldet fra 98 procent 40 pro-

cent. Alene i perioden fra 2002 til 2003 er antallet af opholdstilladelser næsten halveret. Også antallet af familiesammenføringer styrtdykker. Mellem 2002 og 2003 er antallet næsten halveret - bekymrende er det dog, at en stor del af de 6.520 bevilgede familisammenføringer sker med personer fra Afghanistan, Irak, Somalia og Tyrkiet. Befolkningsgrupper som er vanskeligt integrerbare. Det er tilknytningskravet, der er årsagen til at antallet af familiesammenføringer er faldet. Alle tal på udlændingeområdet viser altså, at Dansk Folkeparti har haft held til at presse regeringen til at gennemføre stramninger, der har medført drastiske reduktioner i antallet af fremmede, der finder det ønskeligt at gøre Danmark til deres fremtidige opholdssted. Og det har også været i sidste øjeblik. Fra 1995 til 2004 steg antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark fra 278.459 til 442.036 – i procenttal fra 5,3 procent af befolkningen til 8,2 procent. Forudsigelserne om at den danske befolkning inden 2010 for 10 procents vedkommende ville være indvandrere og efterkommere heraf ser ud til lige nøjagtig ikke at holde stik. Havde SR-regeringens politik fortsat, havde andelen været langt højere.

7

folketingskandidater

Dansk Folkepartis folketingskandidater Torben Adelborg-Beck

I løbet af februar og marts 2004 blev der i alle Dansk Folkepartis amtsorganisationer landet over opstillet kandidater til det kommende folketingsvalg. Kandidaterne har allerede én gang været samlet nemlig på Christiansborg den 8. maj, hvor Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Søren Espersen gennemgik det arbejde, der ligger foran. Her præsenteres - med opstillingskreds nævnt - de enkelte kandidater, som nu er klar til at gå i valgkamp for at sikre Dansk Folkeparti et godt valg. Alle fotos: Birger Storm.

Østbane / Østerbro Østre Storkreds

Lars Prier Rødovre Københavns Amt Anna Rosbach Nørrebro / Husum Østre Storkreds

Bo Johansen Gladsaxe Københavns Amt Jette Bertelsen Bispebjerg / Bispeeng Østre Storkreds

Klaus Kjær Lyngby Københavns Amt Carl Ch. Ebbesen Slots / Falkonér Vestre Storkreds

Anders Friberg Gen/Hellerup Københavns Amt

Pia Kjærsgaard, Glostrup, Københavns Amt

Martin Henriksen Valby / Gl. Kongevej Vestre Storkreds

Mikkel Dencker Amager Københavns Amt

Søren Espersen Hvidovre Københavns Amt

Kenneth Kristensen Ballerup Københavns Amt

Peter Skaarup Brønshøj / Ryvang Østre Storkreds

John Harpøth Ringsted Vestsj. Amt

W. Christophersen Fredensborg Fr.borg Amt

Thomas Gerstrup Vesterbro / Enghave Vestre Storkreds

John Kellberg Lejre Roskilde Amt Louise Frevert Frederiksværk Fr.borg Amt

Mia Falkenberg Nykøbing S Vestsj. Amt

Poul Nødgaard Slagelse Vestsj. Amt

Karin Storgaard Chr.havn / Rådhus Søndre Storkreds Poula Thrane Helsingør Fr.borg Amt

Preben Elmenhoff Sundby & Blågård Søndre Storkreds

Karsten S. Petersen Nakskov Storstrøms Amt Colette Brix Næstved Storstrøms Amt

Henrik Brodersen Holbæk Vestsj. Amt

Mette Dencker Amagerbro Søndre Storkreds

Thomas Suenson Maribo Storstrøms Amt Erik Kjelgaard Nykøbing F Storstrøms Amt

Pia Kristensen Køge Roskilde Amt

Pia Marker Hansen Rønne / Aakirkeby Bornholms Amt

Peter Lotinga Sorø Vestsj. Amt Finn O. Larsen Roskilde Roskilde Amt

Egil Møller Hillerød Fr.borg Amt

Karsten Holt Præstø Storstrøms Amt

René Christensen Vordingborg Storstrøms Amt

Fritz Neumann Kalundborg Vestsj. Amt

Kristian Th. Dahl Middelfart Fyns Amt

9

folketingskandidater Ole A. M. Møller Odense Øst Fyns Amt

Alex Ahrendtsen Svendborg Fyns Amt

Karin Nødgaard Esbjerg / Ribe Ribe Amt

Anita Kj.-Rasmussen Aabenraa Sønderj. Amt Allan Andersen Kerteminde Fyns Amt

Bjarne Jensen Grindsted Ribe Amt

Lars Rydhard Løgumkloster Sønderj. Amt

Lene Camre Otterup Fyns Amt Ingrid M. Monsen Nyborg Fyns Amt

Tina Petersen Odense Syd Fyns Amt

Torkild Christensen Vejle Vejle Amt Eva Brammer Varde Ribe Amt

Jette Kristiansen Tønder Sønderj. Amt

Elisa Hansen Faaborg Fyns Amt

Chr. H. Hansen Herning Ringkj. Amt Jørn Dohrmann Kolding / Give Vejle Amt

Søren Krarup Sønderborg Sønderj. Amt

Bente K. Holst Holstebro Ringkj. Amt

Niels Oluf Petersen Augustenborg Sønderj. Amt Kell Kristiansen Haderslev Sønderj. Amt

René Lundegaard Odense Vest Fyns Amt

Holger G. Petersen Fredericia Vejle Amt

Hans Kr. Skibby Horsens / Juelsminde Vejle Amt

Theis Mathiasen Rødding Sønderj. Amt

Dennis Flydtkjær Ringkjøbing Ringkj. Amt

Niels Chr. H. Braad Aarhus Øst Aarhus Amt

Niels N. Nielsen Skjern Ringkj. Amt

Martin Skjødt Poulsen Skanderborg Aarhus Amt Birthe Skaarup Aarhus Vest Aarhus Amt

Steen Jørgensen Sæby Nordj. Amt

Christian Baadsgaard Thisted Viborg Amt Lars B. Mortensen Aalborg Vest Nordj. Amt

Jesper Langballe Viborg Viborg Amt

Kim Christiansen Grenaa Aarhus Amt Morten Messerschmidt Silkeborg Aarhus Amt

Bent Bøgsted Aalb. Øst / Fjerritslev Nordj. Amt Bjarke Jensen Hobro Nordj. Amt

Inge Nielsen Skive Viborg Amt

Niels Kallehave Mariager Aarhus Amt

Anita Knakkergaard Aalborg Nord Nordj. Amt Ib Poulsen Kjellerup Viborg Amt

Uno Larsson Randers Aarhus Amt

Rikke Karlsson Frederikshavn Nordj. Amt

Thorsten Mikkelsen Aarhus Syd Aarhus Amt Per Dalgaard Hammel Aarhus Amt

Tommy E. Hansen Aars Nordj. Amt

Erik Bech Hansen Morsø Viborg Amt

Leif Lund Aarhus Nord Aarhus Amt

Morten Jørgensen Hjørring Nordj. Amt

11

ep-valg Dansk Folkepartis valggrundlag EP-valget, søndag den 13. juni 2004:

DF i EU-Parlamentet ogens Camre har siden 1999 på værdig vis repræsenteret Dansk M Folkeparti i Europa-Parlamentet. Ved sin store indsigt og gennemslagskraft har Mogens Camre skabt respekt om Dansk Folkeparti - ikke alene i UENgruppen, hvor Mogens Camre er vicepræsident, men i hele Europa-Parlamentet. Vigtigere er det dog, at Mogens Camre har været den ægte danske stemme i parlamentet, ligesom han over for den danske offentlighed har været i stand til at udrede de ofte komplicerede og uigennemsigtige forhold, der kendetegner Bruxelles og Strasbourg. Dansk Folkepartis formål med at stille op til et parlament, vi egentlig helst så nedlagt, er igen at stå vagt om danske interesser og det danske folks interesser. Vi går til valg søndag den 13. juni 2004 med det primære formål igen at blive repræsenteret i EuropaParlamentet - sekundært at Mogens Camre bliver ledsaget af Ulla Dahlerup eller en anden DFer. Dansk Folkepartis medlemmer i Europa-Parlamentet vil fortsat være den ægte danske stemme i parlamentet og parlamentets udvalg. Vore medlemmer vil overvåge og bekæmpe ethvert tiltag, der øger EU-Kommisionen, Europa-Parlamentet og EF-Domstolens magt og tilsvarende svækker Folketingets ret til at lovgive i det danske rige. Grundloven og EU-Forfatningen Danmarks Riges Grundlov er det danske folks bedste værn mod Europas Forende Stater. Dansk Folkeparti modsætter sig derfor en grundlovsæn-

Mogens Camre MEP

12

Ulla Dahlerup journalist og forfatter

dring. Dansk Folkeparti afviser det foreliggende udkast til EU-Forfatningen. Vedtages EU-Forfatningen tages et afgørende skridt til en europæisk superstat - og dermed en reel afvikling af Danmark som fri og selvstændig stat. Vedtages EU-Forfatningen i den foreliggende form ønsker Dansk Folkeparti udmeldelse af EU. Dansk Folkeparti er varm tilhænger af et forpligtende europæisk samarbejde inden for områder som handel og miljø, ligesom et teknisk samarbejde med andre frie europæiske lande kan være til stor fordel for Danmark. De fire forbehold Det danske folk ønsker ikke at blive opslugt af en europæisk superstat. Det har flere folkeafstemninger tydeliggjort. Danskerne siger ja til samarbejde, men nej til underkastelse. Danmarks fire forbehold skal vi derfor værne om: * Forsvaret af Danmark skal fortsat tilrettelægges inden for NATO i et tæt samarbejde med bl.a., amerikanerne, briterne og nordmændene. * Finans- og pengepolitikken er alene et anliggende for Folketinget, og hører nøje sammen med Danmarks økonomiske selvstændighed. Vi vil derfor bevare den danske krone. * Retspolitikken - herunder den danske flygtningepolitik - må aldrig blive lagt i hænderne på EU-kommissærerne. * Vort gode danske statsborgerskab skal aldrig erstattes eller suppleres

Kenneth Kristensen cand. mag.

Morten Messerschmidt stud. jur

med et EU-borgerskab. Kun danske statsborgere skal have rettigheder i Danmark. Nye medlemslande Dansk Folkeparti har budt de 10 nye EU-medlemslande velkommen. Landene er historisk og kulturelt en del af Europa. Til gengæld vil Dansk Folkeparti holde øje med, at landene gør en indsats. Flere lande lider under mafiastyret kriminalitet, som må slås ned, ligesom landene må arbejde for at sikre deres grænser. Ellers risikerer disse lande at blive gennemgangsvej for en endnu stærkere bølge af kriminalitet ind i Europa og dermed undergrave sikkerheden. Endvidere vil Dansk Folkeparti holde øje med indvandringen af arbejdstagere fra de nye medlemslande til Danmark. Danske regler om mindstelønninger etc. skal overholdes. EU består af lande med en kristen baggrund, historie og kultur. Derfor er Dansk Folkeparti stærk modstander af Tyrkiets eventuelle medlemskab af EU. Tyrkiet er et meget stort land med 71 millioner indbyggere, som i løbet af kort tid vil overhale Tysklands 80 millioner indbyggere og dermed blive EU’s største land. Tyrkiet er økonomisk tilbagestående, det er et klassesamfund, og det er mere korrupt end noget EU-land. På Transparency Internationals liste er Tyrkiet nummer 77, mens Polen, som det værste af de 10 nye lande, ligger

Carl Christian Ebbesen civiløkonom

Rikke Karlsson studerende

nummer 64. Udvidelsen mod øst bliver meget dyr, og en optagelse af Tyrkiet vil knække EU økonomisk. Formelt er Tyrkiet et sekulariseret samfund, hvor politik og religion ikke blandes sammen. Men under overfladen er landet islamisk. Det sekulariserede Tyrkiet bliver kun bevaret, så længe den uddannede elite og militæret har et fast greb om udviklingen. Når EU kræver demokratiske reformer i Tyrkiet, risikerer de at få det modsatte i form af et islamisk præstestyre EU-Kommissionen Dansk Folkeparti mener, at EUKommissionen fratages retten til som den eneste at stille forslag til EU-lovgivning. EU-Kommissionen skal ikke være Europas regering -men alene et embedsmandsorgan. EU-Kommissærerne skal have samme funktion, som departementschefer har i Danmark. EU-samarbejdet er konstant plaget af svindel, korruption og nepotisme. Dette uvæsen skal bringes til ophør blandt andet ved en ændring af den måde, EU-Kommissionen fører regnskab på. I dag bruger EU-Kommissionen ikke dobbeltbogføring. Det betyder, at der ikke er en reel kontrol med pengestrømmene, og at EU’s Revisionsret ikke kan afgive en ren revisionserklæring, hvilket er en skandale. En EU-kommissær er den øverst ansvarlige for sit område. Hvis der opstår uregelmæssigheder på hans eller hendes område, bør personen selvfølgelig trække sig - eller hele EU-Kommissionen må gå af. EUbudgettet skal reduceres. Et udgiftsloft på 1 procent af medlemslandenes bruttonationalindkomst må være et første mål. Der skal ryddes op i EU-Kommissi-

Anna Rosbach kontorchef

Lene Camre stud. jur

onens bunker af tvivlsomme programmer og hundredvis af embedsmandsgrupper, som ingen aner, hvad laver. Desuden skal der gøres op med de tårnhøje skattefri lønninger, som enhver ansat i EU-systemet får. Ministerrådet Dansk Folkeparti ønsker, at EU’s Ministerråd får ret til at stille forslag til EU-lovgivningen, og vi modsætter os afskaffelsen af vetoretten i EU’s lovgivningsproces. Der skal ikke overgives mere magt til EU’s institutioner – tværtimod. Vi forlanger reel og fuld offentlig om alle møder og beslutninger i Ministerrådet. Strukturfonde og landbruget Dansk Folkeparti vil arbejde for at afvikle EUs omfordeling af økonomiske midler mellem medlemslandene, idet disse omfordelinger er arnestedet for svig og korruption. Det er uholdbart, at nogle befolkninger i EU betaler meget i skat – blandt andet den danske – og via EU sender penge til lande, som ikke vil beskatte deres egne borgere. Omtrent halvdelen af EUs budget går til at støtte landbruget. Det er derfor bydende nødvendigt at reformere landbrugspolitikken, så landbruget igen bliver et frit erhverv og kommer til at producere på markedsvilkår. Grænsebevogtningen genindføres Dansk Folkeparti vil have genoprettet de danske grænser og genindført grænsekontrollen. Derfor vil vi arbejde for, at Danmark opsiger den del af Schengen-aftalen, som handler om åbne grænser. Et grænseløst Danmark ligger åbent for international indvandring, grænseoverskridende kriminali-

Mia Falkenberg soc. og sundh.hjælper

Hans Kr. Skibby speditør

tet og terrorisme. Efter EU-udvidelsen bliver det endnu sværere at holde kriminaliteten ude af Danmark. Indvandring Ingen overstatslige eller internationale organer skal kunne pålægge Danmark en bestemt flygtninge- og indvandrerpolitik. Det skal være et rent dansk anliggende, hvem og hvor mange vi vil lukke ind i vores land. Dansk Folkeparti vil kæmpe for at flygtninge- og indvandrerpolitik forbliver et område, som Folketinget suverænt bestemmer over. Det demokratiske underskud EU består af 450 millioner mennesker. Danskerne udgør kun 1/90 heraf. Med så mange mennesker - der taler mange forskellige sprog - er der et demokratisk problem. Derfor skal EU ikke have mere magt eller bestemme over flere områder end det gør nu – tværtimod. Den eneste måde at sikre et reelt demokrati på er ved at træffe beslutninger så tæt på borgerne som muligt – det vil sige i Folketinget og ikke i Bruxelles. Bekæmpelse af international kriminalitet EU-landene skal arbejde tættere sammen om at bekæmpe international kriminalitet, men Europol må ikke udvikle sig til et fælles europæisk forbundspoliti. Det styrkede samarbejde skal være et mellemstatsligt samarbejde, og politifolk fra andre EU lande skal alene kunne deltage i politimæssige opgaver i Danmark i samarbejde med dansk politi og på dansk politis ansvar.

Søren E. Christensen salgschef

Thomas Suenson journalist og redaktør

13

portrættet

Der skal altid være tid til familien ibe Amts formodentlig kommende folketingsmedlem hedder Karin R Nødgaard, og hun er bosiddende i det idylliske Midtsjælland, i landsbyen Jystrup, nær ved Ringsted, kun et stenkast fra herregården Skjoldenæsholms store skovarealer og vidtstrakte overdrev. I dette fem tønder land store smørhul lever Karin Nødgaard - i øvrigt datter af Dansk Folkepartis nestor, Folketingets næstformand og formand for Folketingets Kommunaludvalg, Poul Nødgaard - med sin mand, Lars, og to børn, Kristine på 12 og Kristian på 9. Men det er ikke kun det fædrene ophav, der er årsagen til den 38-årige Karin Nødgaards politiske engagement, selv om samtalerne omkring det Nødgaard´ske køkkenbord i barndomshjemmet i Vigersted selvfølgelig ofte har handlet om politik. Nej, Karin Nødgaard er via sit arbejde som folkeskolelærer på Benløse Skole i Ringsted naturligt interesseret i blandt andet uddannelsespolitik: - Jeg underviser i engelsk, idræt, historie og samfundsfag og billedkunst. Derfor optager debatten om læreruddannelsen mig meget, fordi det fra regeringens side for tiden er på tale at dele de kreative fag, så de bliver gjort til halve liniefag på seminarierne. Men det duer ikke. Da jeg selv læste, havde man liniefag i tre år. Og på et område som billedkunst er det vigtigt, at børnene bliver undervist i at aflæse billeder, fordi de i medierne støder på mange billeder, der skal fortolkes, fortæller hun. - Vi har desværre en undervisningsminister, som på nogle punkter ikke helt forstår, hvad der foregår ude på skolerne, og det synes jeg er et problem. Jeg siger ikke, at man nødvendigvis skal være læreruddannet for at være undervisningsminister, men en større indsigt i lærergerningen kunne afværge alt for hurtige og ikke ordentligt gennemtænkte ændringer. Som idrætslærer glæder Karin Nødgaard sig imidlertid over, at idræt er sat i højsædet, fordi antallet af overvægtige børn er kraftigt stigende. Hun mener imidlertid, at vilkårene på skolerne har ændret sig meget, siden hun selv blev færdiguddannet i

14

1990. Mange børn har ikke længere den kontakt med deres forældre, som de havde tidligere, og det kan mærkes på måden, de ind i mellem opfører sig på.

Nej til ”Barnets Bog” Men selv om langt fra alle børn er engle, afviser Karin Nødgaard blankt forslaget om en ”Barnets Bog”, som Kommunernes Landsforening foreslog indført. Bogen skulle have fulgt barnet gennem hele barndommen – fra børnehave over folkeskole og videre til gymnasiet: - Forslaget er helt hen i vejret. Hvis vi har et barn, der er problemer med, skal vi først og fremmest samarbejde med forældrene. Ellers ender det med, at det bliver os, der skal opdrage børnene, og det er et alvorligt skråplan. Dertil kommer, at vi i en tid med øget arbejdspres ikke har ressourcer til at føre disse bøger, og at oplysningerne på en uheldig måde kommer til at forfølge eleverne gennem hele systemet. Når barnet skifter skole, skal tavlen viskes fuldstændig ren, understreger hun, men til gengæld mener hun, at der skal være klare grænser for, hvor langt folkeskolen skal gå for at komme indvandrerbørn i møde: - Jeg har haft mange velfungerende indvandrerbørn i mine klasser; børn, hvis familier var indstillede på at integrere sig. Jeg har sågar oplevet en tyrkisk familie, der festede og inviterede venner og familie, da de fik tildelt dansk indfødsret. Men jeg oplever at sidde med forældre, som ikke forstår dansk, og børn, som i tredje og fjerde generation stadig ikke kan følge undervisningen, fordi deres sprogkundskaber er for dårlige. Derfor er det utroligt vigtigt, at prøverne i dansk ikke forsømmes, sådan som det desværre er sket. - Det var fint, at der omsider indførtes prøver i forbindelse med stramningerne i udlændingeloven, men der skal sikres en ensartet, høj standard over hele landet, og det skal vi presse på for. Karin Nødgaard vil heller ikke bøje sig for krav om særbehandling i forbindelse med eksempelvis idrætsundervisningen, hvor indvandrerforældre har krævet separate omklædningsrum: - Ingen får mig til at piske rundt på skolen for at finde ”særlokaler”, hvor

Foto: Birger Storm

Af Karsten Holt

I haven er der tid til at slappe af. Karin Nødgaard nyder at have travlt, men hun ved, hvor vigtigt det er at have tid til det nære, til familien og vennerne. Derfor var beslutningen om at blive politiker længe undervejs: »Børnene skulle have en vis alder, før jeg engagerede mig i politik og besluttede at blive folketingskandidat«, siger Karin Nødgaard. Karin Nødgaard og datteren Kristine på løbetur i egen skov. På fem tønder land er der rigeligt med plads at boltre sig på, og Karin gør meget ud af at holde sig i form med gymnastik og løbeture. »En sund sjæl i et sundt legeme« synes at være mottoet.

I det idylliske Midtsjælland, nærmere betegnet i landsbyen Jystrup ved Ringsted - og kun et stenkast fra herregården Skjoldenæsholm føler Karin Nødgaard sig hjemme.

indvandrerbørnene kan klæde om. Folkeskolen er dansk, og så må de tosprogede børn gå ind på danske præmisser, siger hun

Foto: Birger Storm

Foto: Birger Storm

En travl hverdag Det var ikke helt let at få en aftale med Karin Nødgaard, for ved siden af fuldtidsarbejdet som lærer er kalenderen fyldt op med talrige andre ting. For eksempel lægger formandsposten i DF-Ringsted beslag på megen tid, ligesom Karin Nødgaard en overgang var suppleant i Ringsted Byråd, hvor hun blev overrasket over de mange møder, ikke bare i selve byrådet, men også i de mange forskellige udvalg, hvor der var meget stof at sætte sig ind i, men travlhed er normalt: - En stor del af min tid foregår uden for hjemmets fire vægge, og jeg har en meget stor berøringsflade i mit lokalområde, både på grund af jobbet, foreningsarbejdet, og børnenes idrætsaktiviteter. - Men jeg ville altså ikke være aktiv i politik, før børnene var blevet lidt ældre, selv om lysten allerede var der, da jeg var omkring de tyve år. Jeg har altid ment, at familien var det vigtigste, også fordi min mand har rejst meget i forbindelse med sit job som flymekaniker, hvor han i mange år har arbejdet inden for forsvaret, fortæller Karin Nødgaard, som ind i mellem føler, at hun er et helt taxaselskab for børnene, når de skal køres til idrætsaktiviteter, men det er nu en gang den pris, man betaler for at bo på landet. Men det er ikke kun familien, der tæller: Karin mødes en gang om måneden med sine gamle barndomsveninder: - Vi er fire piger, der skal mødes, uanset hvor travlt vi har. Det at have venner betyder utroligt meget for mig. Jeg ved, at politik kan være øretævernes holdeplads, og netop derfor er det vigtigt at have et godt fundament, både politisk og privat. Mit arbejde som suppleant i byrådet har lært mig, hvor hård tonen kan være, hvis man stikker næsen frem, men sådan er vilkårene nu engang. Så lærer man at sætte pris på sin familie og sine venner. De er forudsætningen for, at jeg kan klø på med det politiske arbejde, siger Karin Nødgaard.

15

boganmeldelse

En frafalden taler ud Af Karsten Holt ormalt vil ingen forlag røre islamkritiske bøger med en N ildtang. De ved, at det giver problemer. Trusler på livet hører til dagligdagen for de få modige, der tør tale ud om islams intolerance og foragt for demokrati og ytringsfrihed. Hvem husker ikke den indisk-britiske forfatter Salman Rushdie, mod hvem det islamiske præstestyre i Iran udstedte en »Fatwa« - en dødsdom, fordi han havde haft den frækhed at så tvivl om profeten Muhammeds liv og levned. Vesten reagerede passivt, og de intellektuelle, som normalt altid tager de forfulgtes parti, havde nærmest forståelse for fanatikernes had til forfatteren. Han havde jo såret deres fromme religiøse følelser. Forståelsen for den indiskfødte og britisk uddannede tidligere muslim, Ibn Warraq kan i visse kredse sikkert også ligge på et lille sted. Ikke desto mindre er bogen »Derfor er jeg ikke muslim« en vigtig nøgle til en dybere forståelse af islam, og det lykkedes da også for ni år siden at få bogen udgivet hos et modigt amerikansk forlag og nu omsider her hos »Lindhardt og Ringhof«. Bogen rummer et både personligt og videnskabeligt opgør med verdens næststørste religion. Person-

ligt fordi Warraq selv har oplevet islam. Videnskabeligt fordi han baserer sin hudflettende islamkritik på et imponerende hav af primærkilder og store mængder sekundærlitteratur.

Aldrig fred med islam Bogen har to hovedpointer. Den ene er, at islam i sit inderste væsen er uforeneligt med vestlige værdier som demokrati, tolerance, respekt for andre religioner og ytringsfrihed. Så

længe Koranens ord bliver taget bogstaveligt - og det bliver de af muslimer - vil det være umuligt at skabe fred med islam. Warraq beskriver med tydelig undren, hvordan den vestlige blåøjethed overfor islam har rødder helt tilbage i oplysningstiden, hvor franske og engelske filosoffer og historikere som Voltaire og Gibbon var med til at udvikle myten om en muslimsk tolerance. En myte, der har været særdeles sejlivet, og som i Danmark især trives i kulturradikale

To dejlige sommerfester - to ægte DF-traditioner Af Karsten Holt o dejlige sommerfester er efterhånden blevet til ægte DF-traditiT oner. Hyggelige begivenheder med masser af sang og musik - og med gensynsglæde mellem DFere. Vi taler naturligvis om Grundlovsfesten på Lykkesholm Slot på Fyn og om Sankt Hans Aftens Festen på Parcelgaarden ved Roskilde Fjord. Grundlovsdag, lørdag den 5. juni, foregår det på det smukke Lykkesholm Slot - med talerne Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl. Slottet ligger umådelig idyllisk i en dyb og langstrakt sødal. Den gule renæssance-hovedbygning fra 1668 er omgivet af en voldgrav, som munder ud i en smuk sø. Lykkesholm er blandt andet kendt fra H.C. Andersen, som omtalte slottet som ”det smukkeste Sted, jeg kiender i Fyen”. På slottet er det - mod entré - muligt at besøge det værelse, H.C. Andersen boede i,

16

da han skrev romanen O.T. Lykkesholms ejer, Amalie Uhrenholt har gjort meget ud af at bevare slottets oprindelige interiør og har først for nyligt – efter en nænsom restaurering – åbnet stedet for kurser, konferencer, bryllupper og jagter. For grundlovsfestens musikunderholdning står Kenny Stormlund og hans kvartet, ”Jazz au Lait”. Der vil være mulighed for at købe sandwiches, kaffe/kage samt øl og vand til rimelige priser. Portene til slottet slås op fra 12.30 og selve mødet starter kl. 14.00. Lykkesholm ligger ved landevejen mellem Ørbæk og Ringe, cirka fire kilometer vest for Ørbæk. Kommer man fra Sjælland, kører man fra ved motorvejsfrakørslen ”Nyborg V”, fortsætter ni kilometer til rundkørslen i Ørbæk by, og drejer fra mod Ringe. Fra vest er det lettest at benytte motorvejsfrakørslen ”Odense Ø”, køre ad hovedvej 9 til Ringe og dreje fra mod Ørbæk. På landevejen

mellem Ørbæk og Ringe viser et skilt til Lykkesholm.

Roskilde Fjord Sankt Hans Aften, onsdag den 23. juni, fejrer Dansk Folkeparti - med Pia Kjærsgaard som båltaler - traditionelt på herregården Parcelgaarden, som ligger med en vidunderlig udsigt over Roskilde Fjord. Lettest at finde Parcelgaarden er at »sigte« pudsigt nok efter »Sankt Hans Hospital« ved Roskilde - køre igennem hospitalsområdet, hvorefter man kører ud ad Parcelgaardsvej til festpladsen. Kl. 19.00 åbnes Parcelgaarden for publikum, som kan medtage madkurve, og fællesspisningen påbegyndes. En halv time senere begynder musikunderholdningen ved »Funtex«, som også akkompagnerer til fællessangene. 21.30 tændes bålet, og Pia Kjærsgaard taler. Afslutning omkring 22.30.

kredse og på universiteternes religionsstudier. Men påstanden om muslimsk tolerance er ifølge Ibn Warraq illusorisk. Udviklingen i den arabiske verden i den tidlige middelalder fandt ikke sted på grund af islam, men på trods af islam. Opførelsen af prægtige bygningsværker, forskning og videnskab samt kunst førtes ikke ud i livet af muslimer, men af de kristne og jøder, i hvis lod det var faldet at bebo de muslimske områder. Islam var og er

Religiøs cocktail Bogens anden hovedpointe er, at islam som religion er et rent plagiat. Muhammed har lånt, misfortolket og fordrejet elementer fra før-arabiske polyteistiske religioner, talmudisk jødedom, kristendom og antik græsk filosofi. Resultatet: En uforståelig religiøs cocktail, tilpasset Muhammeds egne opfattelser og behov. Men at Muhammed lånte fra andre religioner, kan ikke undre, eftersom den arabiske verden var befolket af mange forskellige folkeslag. Endnu værre er det, at vold og død er en integreret del af islam, og at muslimer aldrig - som kristne - har

været i stand til at udfordre deres egne dogmer eller at pille ved deres religiøse fundament. Ibn Warraq ser kun én løsning for islam: Sekularisering. Islam må gennemgå de sammen historiske processer som kristendommen. Ellers vil muslimerne aldrig udvikle sig, og den islamiske verden vil forblive i et åndeligt mørke - ifølge Warraq har muslimerne i de seneste 600 år ikke bidraget til en eneste videnskabelig landvinding. Ibn Warraq er et pseudonym og betyder »den lærdes søn«. På grund af sine bogudgivelser har han været nødt til at gå under jorden. Både fordi han er frafalden muslim - det straffes med døden - og fordi han er kritisk overfor islam. Ibn Warraqs bog er et must for alle. Ikke alene fordi den giver en grundlæggende forståelse af islam, men også - og måske vigtigere - fordi den skildrer de fænomener, der har fået de vestlige demokratier til at fremstå handlingslammede overfor en religion, der stræber efter et absolut og totalitært herredømme, hvor der ikke skelnes mellem Gud og kejseren eller mellem det himmelske og det jordiske. Forståelsen af vores egen baggrund kan i den forbindelse være nyttig. Ibn Warraq: Derfor er jeg ikke muslim. Med forord af Fay Weldon. 534 sider, 399 kr. Lindhardt og Ringhoff

Lykkesholm Slot på Fyn danner i år atter rammen om Dansk Folkepartis Grundlovsfest

Foto: privat

Foto: Scanpix

bagstræberisk, fjendtlig overfor ethvert fremskridt, konkluderer Warraq. Warraq bruger en del tid på at forklare de psykologiske årsager til, at man fra vestens side valgte at fordreje islams iboende dunkle egenskaber og vende dem til noget positivt. Forklaringen er temmelig banal: Allerede grækerne og romerne havde deres forestillinger om barbarernes dyder, og i vesten sneg opfattelsen af den »ædle vilde« sig ind med oplysningstidens kritik af det bestående og moralsk korrumperede samfund. Selv om man vidste uhyre lidt om de fremmede folkeslag og religioner, blev de ophøjet til kritiske iagttagere af et vestligt samfund i forfald. Den holdning findes stadig i dag og ødelægger muligheden for et objektivt og principielt opgør med islam.

ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, Ebbesen, Carl Christian, Gerstrup, Thomas, Hansen, Chr. H, Kjærsgaard, Pia, Kristensen, Kenneth, Nielsen, Bente Vejrsø, Nielsen, Poul Lindholm, Nødgaard, Poul, Rossen, Dora, Skaarup, Peter,

33-375102 33-375172 38-873072 33-375105 33-375107 21-930093 97-404134 33-375161 33-375110 75-571411 33-375113

DF-Amterne Bornholm: Katy Rømer, Frederiksberg: Leif Jensen, Frederiksborg: Ejner Rost, Fyn: Jens-Christian Stahl, Hovedstaden: Arvin Storgaard, København: Bente Pedersen, Nordjylland: A.C. Winther Hansen, Ribe: Ib Puggaard, Ringkjøbing: Flemming Iversen, Roskilde: Hanne Kellberg, Storstrøm: Steen Petersen, Sønderjylland: Brian Jensen, Vejle: Dora Rossen, Vestsjælland: Peter Jacobsen, Viborg: Vita Jensen, Århus: Inger K. Andersen,

56-972740 33-241733 49-707083 65-383660 39-295230 44-491995 98-351603 75-392405 97-485232 56-653003 56-712455 73-661507 75-571411 59-296113 97-764676 86-325068

DF-Folketingsmedlemmer Brix, Colette, [email protected] - 33-375103 Bøgsted, Bent, [email protected] - 33-375101 Dahl, Kristian Th., [email protected] - 33-375102 Dalgaard, Per, [email protected] - 33-375104 Dencker, Mikkel, [email protected] - 33-375106 Dohrmann, Jørn, [email protected] - 33-375109 Fischer, Poul, [email protected] - 33-375111 Frevert, Louise, [email protected] - 33-375114 Hansen, Chr. H., [email protected] - 33-375105 Jespersen, Jette, [email protected] - 33-375115 Kjærsgaard, Pia, [email protected] -33-375107 Knakkergaard, Anita, [email protected] - 33-375116 Krarup, Søren, [email protected] - 33-375117 Kristensen, Pia, [email protected] - 33-375118 Langballe, Jesper, [email protected] - 33-375119 Larsson, Uno, [email protected] - 33-375120 Madsen, Aase D., [email protected] - 33-375108 Madsen, Freddie H., [email protected] - 33-375121 Nødgaard, Poul, [email protected] - 33-375110 Skaarup, Birthe, [email protected] - 33-375112 Skaarup, Peter, [email protected] - 33-375113 Sørensen, Karina, [email protected] - 33-375122 Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Fax: [email protected]

33-375199 33-375191 www.danskfolkeparti.dk

DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, telefon telefax Strasbourg, telefon telefax

DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 8. årgang, nr. 3 / Juni 2004. ISSN: 1397-3975 Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Bettina Berg, Rasmus Thor Hjordt, Karsten Holt, Kenneth Kristensen og Anders Skjødt. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. www.danskfolkeparti.dk // [email protected] Næste nr. udkommer 14. august 2004 Deadline for kalender o.l. er den 28. juli. Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digitalcenter. Forsiden: Kronprinsen og Kronprinsessen. Det officielle bryllupsbillede, taget på Amalienborg den 14. maj 2004 af fotograf Steen Evald (Polfoto).

18

EP-kandidater i Bruxelles Af Bettina Berg ansk Folkepartis 12 EP-kandidater har været på en to-dages stuD dietur til Bruxelles for med egne øjne og øre at opleve, hvad Europa-Parlamentet er for en størrelse. Og de kunne kontatere at det er en størrelse XXX-large! Studieturen startede i den ene ende af parlamentet med et møde med MEP Mogens Camre, som beskrev hverdagen i parlamentet. Samtidig var der mulighed for, at kandidaterne kunne bringe emner på banen, som de gerne ville have diskuteret med de andre. Det var emner som fiskeri- og landbrugspolitik, den nye EU-forfatning, handel og Det Indre Marked og udvidelsen af EU. Derefter gik turen til den anden ende af parlamentet, hvor Budgetkontroludvalget holdt møde. Dagens møde bød blandt andet på en høring og en godkendelse af nye dommere til Revisionsretten. De nye dommere skal ind i EU’s institutioner i forbindelse med udvidelsen den 1. maj. Uden for det planlagte program stødte gruppen på deres rundtur i parlamentet ind i MEP Freddy Blak, som meget gerne ville give kandidaterne et par gode råd med på valgkampsvejen. Og så var det tid til at hvile hjernen og få en kop kaffe i en af parlamentets cafeer – mens dagens indtryk blev diskuteret.

Der bliver lyttet efter, da EP-kandidaterne besøget Budgetkontroludvalget i parlamentet. Fra venstre er Søren E. Christensen, Mia Falkenberg, Carl Christian Ebbesen, Hans Kristian Skibby, Morten Messerschmidt, Thomas Suenson og Kenneth Kristensen Aftenen bød på middag på en lille restaurant efter Mogens Camres valg og sluttede på Bruxelles berømte Grand Place, hvor en enkelt belgisk Leffe fandt plads på bordet – og hvor EU diskussionen kunne fortsætte. Næste dag stod programmet på foredrag på Den faste danske Repræsentation i Bruxelles. Repræsentationen er bindeledet mellem København og Bruxelles – og er overordnet stedet, der forbereder de danske ministre møder i Ministerrådet i Bruxelles. Oplægget gav et godt indblik i, hvordan man arbejder på Repræsentationen – og ikke overraskende havde

FOLKETINGSGRUPPEN (+32) 22845205 (+32) 22849205 (+33) 388175205 (+33) 388179205

Dansk Folkepartis Ungdom Postbox 2297 1025 København K - tel: 33375171 eller 21930093

Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv.

LANDSORGANISATIONEN

DF-lovinitiativer DF-lovinitiativer - lov- og beslutningsforslag samt forespørgsler i folketingssamlingen 2003-2004. Forslagene kan læses i sin helhed på www.danskfolkeparti.dk * Opsparingsordning for professionelle sportsudøvere B 3 * Forbud mod tvangsbidrag til politiske partier B 45 * Forslag om overgangsordning ved EU’s udvidelse mod øst B 63 * Taiwans deltagelse som observatør i WHO B 84 * Klarlægning af virkningerne af momsnedsættelse på receptpligtig medicin B 142 * Opløsning af Pædofiliforeningen/Danish Pedophile Association B 150 * Ophævelse af forældelsesfristen i

pædofilisager B 151 * EU-parlamentarikeres løn-, skatteog rejsevilkår B 153 * Forbedring af sikkerheden i de indre danske farvande B 190 * Undervisning i førstehjælp i skolen og ved aflæggelse af køreprøve B 171 * Nej til at give Tyrkiet en startdato for optagelsesforhandlinger i EU B 175 * Forbud mod muslimske tørklæder B 201 * Ændring af medieansvarsloven L 227 * Pensionisters ret til helårsbeboelse i sommerhuse L 228 * Mindstestraf for voldtægtsforbrydelser m. v. L 231 * Landsdækkende sygehusvæsen under sundhedsministeriet F 43 * Om opløsning af Hizb-ut-Tahrir.

kalenderen Offentlige møder og medlemsmøder

Intet besøg i Bruxelles uden at smage en af de over 500 belgiske øl. Bag gelænderet sidder Søren E. Christensen, Carl Christian Ebbesen, Hans Kristian Skibby, Thomas Suenson, Mia Falkenberg, Kenneth Kristensen, Morten Messerschmidt, Joelle Ovesen, som arbejder for Mogens Camre samt journalist og pressemedarbejder i DF, Bettina Berg kandidaterne en del kritiske spørgsmål! Før afgangen til Danmark var der tid til en lille rundtur i Bruxelles gamle bydel.

Vis flaget.. Nu kan lokalforeninger helt gratis rekvirere flotte DF-flag og DF-balloner - til gadekampagner, markeder og andre gode formål. Ring, skriv, fax eller send en email til Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K, email [email protected], tlf. 33 37 51 99, fax. 33 37 51 91.

29-31/05 Storstrøms Amt. DF, Stevns Trucker- og Kræmmermarked, Lyderslev. 29/05 Frederiksborg Amt. EU-gadekampagne i Frederiksværk. Morten Messerschmidt 29/05 13.00-14.00. Københavns Amt. EU-gadekampagne i Høje Taastrup. Ulla Dahlerup 29/05 Københavns Amt. Mogens Camre til byfesten i Hedehusene. 30/05 10.30-13.00 DF-hovedstaden. EU. Kenneth Kristensen om EU og flygtningepolitik. Halmtorvet 17, 1700 Kbh V 01/06 19.00 Århus Amt. EU, Silkeborg, Søvej 3. Morten Messerschmidt. 01/06 19.00 Ribe Amt. EU, Holsted. Ulla Dahlerup, Søren E. Christensen. 01/06 19.00 Århus Amt. EU, Sct. Annæ Gade Skole, Århus. Mogens Camre og Anders Samuelsen (R). 02/06 19.00 Frederiksborg Amt. Frederiksværk. EU, Kenneth Kristensen. 02/06 19.00. Århus Amt. Randers. Udlændingedebat med Morten Messerschmidt og Bashy Quraishy 02/06 15.00 Nordjyllands Amt. EU. Hotel Phønix, Aalborg. Ulla Dahlerup 02/06 Vejle Amt. Juelsminde. EU, Ulla Dahlerup. 02/06 19.30 Vestsjællands Amt. EU. Hotel Ole Lundsgaard, Kalundborg. Mogens Camre 03/06 Københavns Amt. Medlemsmøde, Dansborgskolens lærerværelse, Hvidovre. 03/06 Vejle Amt. EU. Gadekampagne i Vejle. Morten Messerschmidt 04-06/06 Nordjyllands Amt. DF, Hjallerup Marked. Bl.a. Mogens Camre, Ulla Dahlerup, Rikke Karlsson, Morten Messerschmidt, Kr. Th. Dahl, Anita Knakkergaard og Bent Bøgsted. 05/06 14.00 Fyns Amt. Grundlovsfest, Lykkesholm Slot på Fyn: Pia Kjærsgaard / Kr. Th. Dahl. 05/06 14.00 Nordjyllands Amt. Grundlovsfest, Rhododendronhaven, Brønderslev: Bent Bøgsted / Mogens Camre. 05/06 14.00 Ringkjøbing Amt. Grundlovsfest Videbæk: Ulla Dahlerup. 05/06 12.30 Viborg Amt. Grundlovsfest, Østre Anlæg i Ikast: Bente Kronborg Holst og Chr. H. Hansen. 05/06 14.00 Vestsjællands Amt. Grundlovsfest. Maglesøparken,

Ringsted. Poul Nødgaard/ Kenneth Kristensen 05/06 14.00 Århus Amt. Grundlovsfest Hvidsten Kro: Uno Larsson. 05/06 13.15 Strøby Egede, Grundlovsfest, Solgårdsparken, Stevnsvej: Louise Frevert 07/06 17.00 Århus Amt. Silkeborg. EU-valgmøde, Ulla Dahlerup, Musik- og Teaterhuset. 08/06 19.30 Fyns Amt. EU-debat i Middelfart, Østergades Forsamlingshus med Kristian Thulesen Dahl og Niels Helveg (R) 10/06 18.00 Københavns Amt. EUdebatmøde m. bl.a. Morten Messerschmidt, Rødovre Centret 10/06 Nordjyllands Amt. EU-debat med Rikke Karlsson i Års. 11/06 14.00 Københavns Amt. EUdebatmøde m. bl.a. Kenneth Kristensen, Rødovre Centret 11/06 Vejle Amt. EU. Mogens Camre, Morten Messerschmidt og Hans Kristian Skibby på Horsens Dyrskueplads 11/06 16.00 Frederiksborg Amt. EU. Ulla Dahlerup i Frederiksværk, Nørregade 16 til gadekampagne 12/06 Hele landet. Dansk Folkepartis fælles kampagnedag op til EuropaParlamentsvalget. Kontakt din lokalformand for at høre nærmere om den lokale kampagne! 12/06 12.00 Københavns Amt. EUdebatmøde m bl.a. Mogens Camre, Rødovre Centret 12/06 13.00-15.00. Vejle Amt. EU. Ulla Dahlerup på Horsens Dyrskueplads 12/06 12.00 Københavns Amt. EU. Glostrup. Kenneth Kristensen i Glostrup Storcenter. 12/06 Århus Amt. EU. Randers. Gadekampagne med Morten Messerschmidt 13/06 09.00 – 20.00. Hele landet. Europa-Parlamentsvalg. 03/07 11.00 Vestsjællands Amt. DF Nykøbing-Rørvig, Trundholm og Dragsholm udflugt m. bl.a. Poul Nødgaard 18-19/09 DFs 9. Årsmøde, Odense Kongres Center. 16/10 10.00 Kommunalkursus. Trinity, Snoghøj. 21/10 Århus Amt. Ulla Dahlerup på Århus Univerisitet til faglig dag om ”Kultur og Værdikamp”. 23/10 10.00 Kommunalkursus. Hotel Scandic, København 06-07/11 Kursus for folketingskandidater. Trinity, Snoghøj. Arrangementer til kalenderen bedes, så snart de er programsat, pr. brev sendt til: Dansk Folkeparti, att. Søren Espersen, Christiansborg, 1240 Kbh. K. - e-mail [email protected] kan evt. benyttes.

19

ude i danmark FREDERIKSBORG AMT Farum. Best.valg,: Bjarne Stjernegaard (fmd), Philip Heimbürger (nfmd) og Lonni Larsen. Fredensborg, Humlebæk. Best.valg: Flemming Rømer (fmd), Marlene Harpsøe (nfmd), Ove Wraae Pedersen. Supp: Mogens Madsen, Birgit Borke Søllerød. Best.valg: Elo Hartig (fmd), Irene Niebling og Flemming Andersen. Supp: Brion Kristensen og Jane Birgitte Holm.

(nfmd), Preben Elmenhoff, Torben Adelborg-Beck, Jette M. Bertelsen, Louise Frevert og Gunhild Legaard. Amager. Best.valg: Dan S. Andersen (fmd), Gunnar H. Frederiksen (nfmd), Elisabeth Nielsen, Ronny Gulliksen, Poul S. Christensen. Supp: Kai S. Andersen, Winnie Grothe. Østerbro. Best. valg: Preben Elmenhoff (fmd), Torben Adelborg-Beck (nfmd), Ib Gottlieb Olsen, Henning Haslev, Berit Aastad. Supp: Axel G. Nielsen, Richard Overgaard. KØBENHAVNS AMT

Hundested. Best.valg: Anna Rosbach (fmd), Ole Wedel, Glenn Jensen, Poula Thrane, Simon Jensen. Hørsholm. Best. valg: Jens Frederiksen (fmd), Nils W. Larsen, Karen Schou, Lotte Larsen. Supp: Laila Bech, Ib Nielsen. FYNS AMT Fyns Amt. Amtsbest.valg: Jens Chr. Stahl (fmd), Ole Monrad Møller (nfmd), Lilly Stokkebro, Tina Petersen, Åge H. Priisholm, Karina Sørensen. Supp: Inge Jeppesen, Karl Krapalis. Faaborg-Ærø. Best.valg: Keld Vidkær Nielsen (fmd), Mikael Nielsen (nfmd), Gunilla Nielsen, Niels Aage Christoffersen, Terese Mortensen. Langeland. Best.valg: Hans Erik Hansen (fmd), Steen H. Frederiksen (nfmd), Arne Egelund Jensen, Lone Sølling Madsen, Ken Bay. Supp: Bo Svensson. Nyborg, Ørbæk. Best. valg: Rita Sørensen (fmd), Karsten Kudsk (nfmd), H.C. Andersen, Ernst Kissow, Karina Sørensen. Supp: Birthe Kissow, Svend Hansen. Odense. Best. valg: Vagn Erichsen (fmd), Jacob Clausen (nfmd), Niels Erik Søndergaard, Henning E. Steen Rasmussen, Thomas Højkilde. Supp: Else Marie J.M. Amtoft. FREDERIKSBERG Frederiksberg. Best.valg: Leif Jensen (fmd), Mogens Bækgaard (nfmd), Helge Bergmann, Jens Melgaard. HOVEDSTADEN Hovedstaden (Østre Storkreds, Vestre Storkreds og Søndre Storkredse). Storkredsbest.valg: Arvin Storgaard (st.kr.fmd), Jørn Hindkjær

20

Københavns Amt. Amtsbest.valg: Bente Pedersen (amtsfmd), Carsten Aagaard, (nfmd), Henrik Thorup (sekr), Leif Liese og Curt Høgh Hansen. Gladsaxe. Best.valg: Kristian Niebuhr (fmd), Henning D. Stærmose (nfmd), Gitte Niebuhr, Curt H. Hansen, Leif Carlsen. Supp: Bente Pedersen, Sten Lindegaard Bertelsen. NORDJYLLANDS AMT Hjørring, Sindal, Hirtshals. Best.valg: Lind Simonsen (fmd), Kjeld Christensen (nfmd), Grete Simonsen, Jens Bering, Henrik Guldsø Nielsen. Sæby-Dronninglund-Hals. Best.valg: Bent Bøgsted (fmd), Knud Lundquist (nfmd), Hanne Bøgsted, Frank J. Petersen, Poul Erik Lassen. Supp: Svend Skak Jensen, Erik Nielsen. Hals Kommune optaget, hvorefter foreningen har fået nyt navn: SæbyDronninglund- Hals. RIBE AMT Ribe Amt. DF-Ribe Amt. Best. Valg: Ib Puggaard (fmd), Christian Jørgensen (nfmd), Eva Brammer, Viggo R. Pedersen, Inga Callesen. Supp: Mimi Møberg, Freddy Hyldgaard. RINGKJØBING AMT

ROSKILDE AMT Mindeord Køge. Bengt Lang, formand for DFKøge Lokalforening, er død, 72 år. Bengt Lang, som blev valgt som lokalformand i 2002, satte et markant præg på det organisatoriske arbejde i de fem år, han var medlem af bestyrelsen i Køge. Ved kommunalvalget i 2001 deltog han som byrådskandidat og var med til igen at skaffe DF repræsentation på Køge Rådhus. En af Bengt Langs største glæder ved det politiske arbejde var Årsmødet, hvor han hvert år deltog i spidsen for den muntre flok fra Køge. Bengt Langs store force som formand var hans gode evne til at nå ind til hvert enkelt medlem - en evne, som bidrog til at øge medlemstallet betragteligt. Æret være hans minde! p.b.v. Per Christiansen Køge. Best.valg: Rene Jespersen (nfmd), Per Christiansen, Søren Brask og Lisbeth Jensen. Roskilde Amt. Der skete en beklagelig fejl i sidste nummer af Dansk Folkeblad i vores omtale af folketingsopstillingen i Roskilde Amt. Således ser listen ud: Pia Kirstensen (Køgekredsen), John Kellberg (Lejrekredsen) og Finn O. Larsen (Roskildekredsen). Roskilde Amt. Amtsbest.valg: Hanne Kellberg (amtsfmd), Gert Nygård (nfmd), Claudia Laura Holm, Lonni Larsen, Richard Bentzen, Per Christiansen og Christen Bøgh Kristensen. Supp.: Jens Erik Larsen og Morten Nielsen Gundsø. Best.valg: Jens Erik Larsen (fmd), Holger Bernild (nfmd), Michael Boemann, Erik R. Christensen, Gunner Larsen. Supp: Lars Jakobsen. STORSTRØMS AMT Næstved-Suså-Holmegaard. Best.valg: Brian Nielsen (fmd), Ingrid Monsen, Hans E. Poulsen, Bjarne Fischer. Supp: Vivi Jacobsen.

Ikast. Best.valg: Anne Grethe Sørensen (fmd), Ole Majgaard (nfmd), Anette Christensen (kass), Benny Nygaard (sekr) og Ingrid Hansen. Supp: Ove Albrechtsen og Jørgen Waltersdorff.

Vordingborg. Best.valg: Poul Just (fmd), Per Sørensen (nfmd), John Jensen og Henrik Lauersen. Supp: Marianne Just.

Karup. Best.valg: Carsten Vestergaard (fmd), Henrik Madsen (nfmd), Jens Erik Olsen, Elin Børling, Thyge Kristensen. Supp: Bent Westergaard, Bent Balle

Sønderjyllands Amt. Amtsbest.valg: Brian Jensen (fmd), Svend Aage Jepsen (nfmd), Anita Kjøng-Rasmussen, Inger Jæger-Larsen, Christian Petersen, Peter Ulstrup, Uwe Jensen. Bov. Best.valg: Chr. Petersen (fmd),

SØNDERJYLLANDS AMT

Bjarne Jørgensen, Alfred Schmidt. Rødekro. Best.valg: Brian Jensen (fmd), Lillian Dam Pedersen (nfmd), Aage Hansen, Tinglev-Løgumkloster. Best.valg: Jørn Larsen (fmd), Benny Olsen (nfmd), Gunnar Kristensen (kass), Marie Larsen (sekr) og Johannes Andersen. Skærbæk, Nr. Rangstrup. Best. valg: Bent Paulsen (fmd), Peter Ulstrup (nfmd), Allan Paulsen, Anne Lise Ulstrup, Frank Iversen. Supp: Kenny Skødt. Sønderborg. Best. valg: Anita KjøngRasmussen (fmd), Lars Dyhr Hansen (nfmd), John Albertsen, Henny Østerby, Kurt Jørgensen, Bent Kobberø. Supp: Harry Hansen, Karl Svane. VEJLE AMT Vejle Amt. Amtsbest.valg: Dora Rossen (amtsfmd), Hans Kr. Skibby (nfmd), Arne Pedersen (kass), Susanne Eilersen, Kaare G. Graversen, Ulrich Normann, Erik Kvist, Peter Krogsten og Ebba Olesen. Tørring-Uldum. Best.valg: Thorkild Nordahl-Jensen (fmd), Inger Andersen (nfmd), Hans Kristian Skibby (kass), Thomas Stein Laursen, Jens Peter Rasmussen. Supp. Niels Damgaard Christensen og Jørgen Bagge Jørgensen. Rev: Bo Dahl-Andersen. Egtved. Best.valg: Peter Jochumsen (fmd), Gerda Hedegaard Jensen, Holger Gorm Petersen, Johnny Rasmussen, Jørgen Rytter. Supp: Henrik Skov, Knud Jacobsen. Fredericia. Best.valg: Grethe Fangel (fmd), Susanne Eilersen (nfmd), Jan Sørensen, Johnny Majgård, Hans Erik Skjødt Jensen, Tage Christensen, Jakob Thøstesen. Supp: Kirsten Stagstrup, Kirsten Jensen. VESTSJÆLLANDS AMT Vestsjællands Amt. Amtsbest.valg: Peter Jacobsen (fg.fmd, nfmd), Jan F. Wisler, Rolf Lorentzen, Nina Gulddal, Peter Lotinga, Sussie Q. Christensen, Gert A. Nielsen, Bent Pedersen. Supp: Jan Byrdal, Claus Jensen. Jernved, Tornved og Tølløse Best.valg: Rolf Lorenzen (fmd), John Harpøth. Haslev. Best.valg: Stefan Reiter (fmd), Nina Gulddal (nfmd), Gunner

Holme. Supp: Jens Mortensen, Arna Holm Odsherred. Best.valg: Mogens Brødsted (fmd) Bent Nielsen (nfmd), Preben Hansen, Vinnie Terløse Jensen, Carsten Hansen. Supp: Merete Nielsen, Anne Lise Hansen. Ringsted. Best. valg: Karin Nødgaard (fmd), Ib Krog Hansen (nfmd), Carsten Petersen, Sanne Raun, Bo Jensen. Supp: Pernille Olsen, Bent Pedersen. Slagelse. Best.valg: Jack Malmgreen (fmd), Uffe Thielsen (nfmd), Kertha Thetmark, Merete Thetmark, Henrik Bøje Hansen, Erik Dalgård Poulsen, Susanne Hagelberg. VIBORG AMT Viborg Amt. Ove Kent Jørgensen, Viborg er indtrådt i Viborg Amtsråd som suppleant for fhv. MF Svend Aage Fauerholdt , Højslev og har overtaget alle Fauerholdts tillidsposter i Amtsrådet. Svend Aage Fauerholdt fortsætter med sit byrådsarbejde i Skive Kommune. Viborg Amt. Amtsbest. valg: Vita Jensen (fmd), Inge Wildau Nielsen (nfmd), Jørgen Stegler, Jørgen Madsen, Elin Børling, Bjarne Iversen, John Thingholm. Supp: Ole Østerballe. Vinderup. Best.valg: Chr. V. Vestergaard (fmd), Hans Peder Sigård

(nfmd), Klaus Ø. Madsen, Kenni Nielsen, Mads Mikkelsen. Supp: Karl Pedersen, Ole Pedersen. Skive, Salling, Fjends. Best. valg: Erik Beck Hansen (fmd), Mogens Søndergaard (nfmd), Erling Grønbæk, John Thingholm, Jan Kristensen, Peter M. Vestergård, Karin Bundgård. Struer. Best.valg:: Poul M. Skodborggaard (fmd), Tove Hyldgaard (nfmd), Kamma Hansen (kass), Tove Vestergaard, Svend Rudolf Vestergaard. Supp: Hans Stabel og Lars Hyldgaard. Viborg, Møldrup, Tjele, Aalestrup. Best. valg: Ove Kent Jørgensen (fmd), Grethe Ørskov Sørensen (nfmd), Jørgen E. Nielsen, Bjarne Iversen, Mogens F. Nielsen. Supp: Henrik Nielsen. ÅRHUS AMT Nørre-Djurs- Midt-Djurs- Rougsø. Best.valg: Knud Andersen (fmd), Ernst Skødt Hansen, Anne Marie Gulmann, Kjeld Christensen, Margareta Lätth Andersen. Supp: Palle Lund, Peter Andersen. Silkeborg, Ry, Them, Gjern. Best. valg: Benny Sølvgren (fmd), Kjeld Strack (nfmd), Leif Lund, Eigil Lyngvad, Jens Chr. Olesen. Supp: Preben Sørensen, Niels Malmkjær.

Fane til Grenaa Margit Jensen fra DF-Grenaa blev udnævnt til fanebærer, da Grenaa fik sin første Dannebrogsfane. Fanen, som er selverhvervet, blev overrakt lokalforeningens formand, Bent Andersen, i forbindelse med Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahls besøg. Der blev sunget ,,Der er ingen ting der maner’’ mens fanen blev ført ind. Første søm for Dronningen, blev slået i af Pia Kjærsgaard, det andet for Fædrelandet af Bent Andersen og det tredie for foreningen af Margit Jensen.

21

gæsten Danske soldater på patrulje i Irak.

Af Lars R. Møller ationen og regeringen blev rystet, da en retskaffen embedsN mand fra Forsvarets Efterretningstje-

22

Lille mand – hv Frank Grevil med sin kat. Gæsten i Dansk Folkeblad, Oberst Lars Møller, håber for Grevils skyld, at Grevil når at ændre sin opfattelse af begreberne loyalitet, stikkeri og troværdighed inden han forhåbentlig sendes i fængsel

Foto: Scanpix

neste modigt og idealistisk gik mod det etablerede system og med fare for frihed, job og selve sin eksistens valgte at kæmpe for demokratiet ved at afsløre de fortrolige dokumenter, der skulle have ligget til grund for Danmarks krig mod Irak. Frank Søholm Grevil blev sammenlignet med Katherin Gun fra den engelske efterretningstjeneste og andre, der afslørede, at diverse regeringer havde knægtet demokratiet ved at skjule og fordreje kendsgerningerne over for befolkningen. Mediedækningen var massiv og stort set alle var enige: Her havde vi en hædersmand. Efter at krudtrøgen er drevet væk og antallet af ofre er optalt, kunne man måske se på begivenhederne ud fra en mere stilfærdig, logisk og analytisk måde og på grundlag heraf vurdere, hvad, der egentlig skete. Grevil blev udråbt til at være major i efterretningstjenesten, hvilket var forkert, han var ansat som civil og det, at han var major af reserven, havde intet med sagen at gøre, men det lød jo bedre. Når man skal til bunds i en sådan sag kan man anvende den samme fremgangsmåde som en efterretningsanalytiker, man kan forholde sig til kendsgerningerne og sammensætte disse på en måde, der kan besvare de spørgsmål, som den gode analytiker – og journalist formentlig – altid vil stille. Det er altid en god idé at formulere to modsat rettede arbejdshypoteser, fordi man derved kan kaste mest muligt lys over sagen. Den ene tese gennemsyrede mediebilledet og er kendt. Den anden mulighed er, at en utilfreds illoyal mand blev taget med fingrene i kagedåsen og efter at være blevet afsløret og bortvist nu ønskede hævn over sin tidligere arbejdsgiver. Første spørgsmål er: Hvorfor skete det og hvorfor på det givne tidspunkt? Skulle afsløringerne have haft nogen indflydelse på Danmarks deltagelse i krigen, burde de jo have været fremsat et år tidligere i forbindelse med den demokratiske proces, hvilket var det, Katherin Gun gjorde i England. Motivet måtte altså være noget andet.

Afsløringerne blev bragt i Berlingske Tidende og ifølge avisen voksede presset i februar 2004 på regeringen. Grundlaget for Irak beslutningen skulle undersøges. Den idealistiske hædersmand, der stod frem og fægtede med åben pande, var endnu ikke ankommet, snarere en, der ønskede at sælge noget uden at stå til regnskab. Den 19. marts 2004 tilstod en medarbejder i FE, at han var den anonyme kilde og blev fyret. Efter, at medarbejderen var blevet bortvist, gik der en periode på tre uger, indtil Gre-

vil trådte frem i offentligheden, da han den 14. april i dagbladet Information beskyldte regeringen og statsministeren for at have misbrugt FE’s oplysninger. Vi ved ikke hvorfor. Grevil har oplyst, at han ikke ville risikere, at hans børn skulle opleve skandalen og derfor skulle det overstås. Men hvorfor? Vi bør her holde os til de motiver, Grevil selv fremsatte: Han gik i æteren med et idealistisk budskab om at kæmpe for demokratiet, men ret hurtigt begyndte han at anklage FE for at være ineffektive, dumme,

Foto: Scanpix

vad nu? der kun skrev af, de ansatte havde dårlig moral og slog tiden ihjel på arbejdet. Da dokumenterne endelig blev offentliggjort, skiftede Grevil forklaring til, at det var netop dette, han havde kæmpet for – unægtelig et skred fra demokratiets ædle sag. Der blev virkelig skudt med spredehagl. Grevil mente, at han direkte havde fodret statsministeren med de rigtige informationer og da statsministeren ikke havde anvendt disse, måtte der være lusk i sagen. Det er naturligt, at Grevil ikke anførte, at man i FE – som i alle andre efterretningstjenester – arbejder efter ”need-to-know” princippet. Man begrænser tilgangen til informationer i sin egen organisation til de, der har brug for dem – for at begrænse skaden, hvis organisationen rummer en forræder, men at det meste af pressen ikke borede i dette, er uforståeligt. Chefen for FE anvendte formentlig ikke alene Grevils rapporter, men må have haft andre kilder til rådighed, hvilket Grevil selvfølgelig har vidst, men naturligvis ikke har fortalt medierne. Man kunne også undre sig over, at Grevil kritiserede informationernes kanalisering til ministerierne – også selvom han udtalte, at han ikke vidste, hvordan det gik

til – hvordan kan man kritisere noget, man ikke har kendskab til? Sammenholder man alle disse kendsgerninger og ser man på den skade og miskreditering, der er sket på FE, taler meget for, at Grevil havde et hævnmotiv, men det er et spørgsmål om troværdighed og her havde medierne stor forståelse for den lille mands kamp mod systemet. Da DR’s svar på den spanske inkvisition, Kurt Strand, spurgte, hvorfor man skulle tro på Grevil, var svaret, at han jo havde mistet alt, mens de andre sad i deres trygge jobs, hvorfor man selvfølgelig måtte tro på ham. Argumentet gjorde indtryk, men hvis man tænker lidt over det, er det jo ikke noget argument. Er man troværdig, fordi man har mistet alt?

Falsk dødsannonce Da det kom frem, at Grevil havde indrykket en falsk dødsannonce på en mand, som han havde tabt en sag til og tilmed havde misbrugt sin stilling i Shell til at ændre mandens hustrus stillingsbetegnelse til ”luder” i kundekartoteket, underbyggede det ikke ligefrem hans troværdighed, men Grevil anvendte disse tilbageslag til et angreb på den tidligere arbejdsgiver FE, nemlig, at de var nogle amatørmæssige idioter, der havde ansat en person, som politiet havde rejst tiltale mod i ovennævnte sag. Dette taler ikke for troværdighed eller demokrati, men bekræfter mediernes påstande om Grevils ekstraordinære intelligens, idet han vendte et angreb på sin troværdighed til et angreb på sin tidligere arbejdsgiver. Efterfølgende glemte Grevil dog dette argument, idet han i en pressemeddelelse anførte, at den sandsynlige kilde til historierne var politiets efterforskningsregister. ”Konklusionen må være, at myndighederne af al

Foto: Privat

Gæsten er Chefen for 1. Sjællandske Brigade, oberst Lars R. Møller, 50, RD af 1. grad, modtager af Ebbe Muncks Mindemedalje, The Medal of The Polish Armed Forces samt FNs medalje. Lars R. Møller har gjort tjeneste ved Jydske Dragonregiment, Sjællandske Brigade, Livgarden, Militærpolitiet, Hærens Officersskole, Forsvarsministeriet, Forsvarsakadamiet og Forsvarskommandoen. Herunder talrige udstationeringer. Lars R. Møller er en kendt og værdsat deltager i debatten om Danmarks forsvar.

magt arbejder på at udstille mig som en utroværdig person og i den sammenhæng ikke føler sig for fine til at misbruge politiets registre” Hvis myndighederne havde vidst noget om sagen, var han jo nok ikke blevet ansat i FE, så logikken mangler. Oplysningerne kunne jo også stamme fra manden med dødsannoncen, der var blevet stjernetosset over at opdage, at Grevil nu pludselig var en hædersmand og derfor ringede til medierne. Man kan undre sig over, hvorfor medierne ikke greb sagen og forsøgte at sætte tingene i perspektiv, men havde man gjort det, havde man samtidig udstillet sig selv som inkompetente. I min seneste bog Pavemordet beskriver jeg, hvorledes de vestlige medier blev anvendt til en gigantisk misinformationskampagne under den Kolde Krig og peger samtidig på, at medierne i dag ikke vil kunne anvendes til en sådan, fordi den kritiske journalistik er blevet bedre – jeg må klart erkende, at jeg tog fejl, de fleste medier hoppede bare helt ukritisk med. Men tilbage til Grevil. Hvis man skal forholde sig til ovenstående kendsgerninger, taler det meste for et andet billede end det, medierne præsenterede, nemlig en illoyal, utroværdig bortvist embedsmand, der blev grebet med fingrene i kagedåsen og med alle midler ønskede at hævne sig på sin tidligere arbejdsgiver. Man må for Grevils egen skyld håbe, at han når at ændre sin opfattelse af begreberne loyalitet, stikkeri og troværdighed, inden han forhåbentlig bliver sendt i fængsel. Det er mit indtryk, at fangerne i et fængsel ikke har den store forståelse for forræderi, men det finder han jo nok ud af.

23

bryllupsgave Busten af Anders Lassen på Flyvestation Aalborg blev i 1996 afsløret af daværende forsvarschef Christian Hvidt, som på billedet ses med kammerherre Frants A. Lassen – en slægtning til Anders Lassen. Af Karsten Holt å Danmarks Befrielsesdag, den 5. maj, overrakte Dansk Folkeparti P sin bryllupsgave til Kronprinseparret. Gaven - 50.000 kroner til Anders Lassen Fonden, som Kronprinsen, der selv har gennemgået Frømandskorpsets uddannelse, er protektor for - blev overrakt af Dansk Folkepartis personalechef Steen Vejlgaard i de kongelige gemakker på Christiansborg. Forbilledet for fonden, sømanden og elitesoldaten Anders Lassen, hørte til blandt de første, der i 1940 tog kampen op mod nazismen. Han meldte sig til de britiske styrker, hvor han blev optaget i eliteenheden Special Boat Service. Her gjorde han tjeneste, indtil han, kun 24 år gammel, faldt ved Comacchio i Norditalien den 9. april 1945. (læs i øvrigt videre på de næste sider om denne danske krigshelt i XI. kapitel i Dansk Folkeblads føljeton »Fortællinger af landets historie«, s. 26-27) Anders Lassen Fonden er stiftet af tidligere jægersoldat Nicolai MoltkeLeth, der er kendt som foredragsholder og forfatter. Nicolai Moltke-Leth fortæller her om årsagen til at stifte fonden: - I skolen hørte jeg om Anders Lassen, som jeg med det samme blev meget betaget af. Jeg beundrede mange af de ting, han havde gjort, og da jeg selv kom ind til Jægerkorpset, dukkede Anders Lassen frem i min bevidsthed igen. - I Jægerkorpset handler det om at få det bedste frem i sig selv, at bruge sine egenskaber til godt og bidrage til en større helhed, fortæller Nicolai Moltke-Leth, som valgte Jægerkorset, fordi det efter hans opfattelse bringer det bedste frem i folk og udvikler deres karakter. Holdningen har han stadig i dag efter selv at have gennemgået de hårde strabadser i hærens elitekorps. - Det fascinerende ved Anders Lassens bedrifter er, at han så klart gør op med Janteloven. Ikke fordi janteloven er noget specielt dansk - den findes såmænd også andre steder. Men når man tænker på, hvad han når at gennemføre, indtil han dør som 24-årig, tror man næsten at det må dreje sig om en fuldvoksen mand. - For mig er han et eksempel på, at man kan leve på den anden side af

24

Bryllupsgaven til Kronprinseparret:

50.000 kroner til Anders Lassen Fonden Janteloven og udnytte sit potentiale fuldt ud. I Jægerkorpset så jeg med mine egne øjne, at mennesker har langt mere potentiale, end de selv tror. Det har alle mennesker i øvrigt.

De høje dyder - Min idé i forhold til at bruge Anders Lassen var at bruge ham som symbol på flere ting. For det første havde han meget høje dyder. Han kæmpede for det, han troede på og havde kært. - Først og fremmest troen på et frit Danmark og respekten for det enkelte individ samt ytringsfrihed og demokrati. Noget andet meget dansk ved Anders Lassen er, at om end han selv kom fra den privilegerede del af samfundet, var det meget vigtigt for ham at hjælpe dem, som var i nød. - Der findes utallige eksempler på, at han altid var på de svages side. Selv når han havde fri fra tjeneste, brugte han tid på at fragte fødevarer,

tøj og medicin og hjælpe udsatte mennesker - ofte med risiko for sit eget liv. Nicolai Moltke-Leth peger også på nogle interessante træk ved Anders Lassens familie - blandt andet det faktum, at familien Lassen havde en tysk gren, som de så for sidste gang i 1939 på godset Bækkeskov: - Familien blev adskilt under krigen, og Anders Lassen og hans slægtninge kom til at stå på hver sin side i krigen. Alligevel var det meningen, at en af hans fætre - Axel Busche - skulle have udført et attentat mod Adolf Hitler, men skæbnen ville, at han fik sprængt et ben af på Østfronten, hvilket forpurrede planerne. Men Anders Lassens fætter fik Jernkorset. Både den tyske og danske del af familien opnåede fortjenester.

Fortjent skulderklap For Nicolai Moltke-Leth står Anders Lassen i dag som den første mo-

Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

Foto: Birger Storm

Dansk Folkepartis personalechef Steen Vejlgaard overrækker her Dansk Folkepartis bryllupsgave - en check på 50.000 kroner til Anders Lassen Fonden, som HKH Kronprinsen er protektor, og som har hans særlige bevågenhed, da Kronprinsen selv har gennemgået den hårde uddannelse i Frømandskorpset.

Foto: Scanpix

Nicolai Moltke- Leth –Anders Lassen Fondens stifter, tidligere soldat i Jægerkorpset, og kendt fra den prisbelønnede dokumentarfilm ”Eliten”, som på tæt hold følger en række håbefulde aspiranter gennem de hårde og udmattende optagelsesprøver til Jægerkorpset. Nicolai Moltke-Leth er i dag beskæftiget med foredragsvirksomhed for blandt andet det private erhvervsliv.

derne danske elitesoldat og som et symbol på opofrelse. Gennem Anders Lassen Fonden ønsker Moltke-Leth at give noget tilbage til alle de mennesker, som yder noget helt specielt hvad enten det er militært eller humanitært: - Overalt hvor folk gør noget, de tror på, og bidrager til en bedre ver-

den, skal der være mulighed for at give disse mennesker et velfortjent skulderklap for et ekstraordinært stykke arbejde i Anders Lassens ånd. For at følge det sociale meget tæt har vi også doneret penge til Jægerkorpsets og Frømandskorpsets familienetværk. Hvis manden eksempelvis er udsendt, bliver der taget vare om familierne, således at hjemmefronten også fungerer. - Det sociale netværk blev oprettet i 2002 og består af en gruppe ægtefæller, som sørger for, at baglandet er i orden, når soldaterne er væk. Der

er tale om et meget nøgternt og jordnært stykke arbejde. Et af temaerne kan være: »Hvad gør jeg, hvis min mand er i krig og bilen ikke kan starte?« eller der kan være tale om problemer med børnepasning. Da der eksempelvis skulle sendes ekstra personel til Kosovo, tog de ældre ægtefæller eller kærester sig af de yngres børn. Moltke-Leth understreger, at dyrkelsen af Anders Lassen ikke har noget med heltedyrkelse at gøre, men at det er vigtigt at bruge den unge danske soldat som et forbillede, når ekstraordinære tjenester skal honoreres. Moltke-Leth oplyser, at Dansk Folkepartis bryllupsgave til Kronprinsen vil komme til at indgå i uddelingen af legater for ganske særlige bedrifter.

DANMARKS FLAGDAGE Holmens Hæderstegn 29. januar: Slaget ved Mysunde 1864 2. februar: Kronprinsesse Mary 5. februar: Afstemning Sdr. Jyll. 1920 10. februar: Stormen på København 1659 11. februar: Slaget på Reden 1801 2. april: 9. april: Besættelsen 1940 (1/2 st. til 12.02) Dronningen 16. april: Slaget ved Dybbøl 1864 18. april: Prinsesse Benedikte 29. april: Befrielsen 1945 5. maj: Slaget ved Helgoland 1864 9. maj: Kronprinsen 26. maj: Grundlovsdag 5. juni: Prins Joachim 7. juni: Prinsen 11. juni: Valdemarsdag 15. juni: Prinsesse Alexandra 30. juni: Slaget i Køge Bugt 1677 1. juli: Slaget ved Fredericia 1849 6. juli: Prins Felix 22. juli: Slaget ved Isted 1850 25. juli: Prins Nikolaj 28. august: 4. oktober: Stormen på Frederiksstad 1850 Yderligere: Nytårsdag, Juledag, 2. Juledag, Palmesøndag, Påskedag, Kr. Himmelfartsdag, Pinsedag og Langfredag (1/2 st.).

25

fortællinger af landets historie XI

Det største offer Af Karsten Holt en 9. april 2004 var det 59 år siden, major Anders Lassen faldt D for tyske maskingeværkugler i sumpene ved Comacchio i det nordlige Italien. Forinden var Anders Lassen og hans 17 kommandofolk gået i land for at ændre krigsbilledet på den norditalienske front i Anden Verdenskrigs næstsidste måned. Den 24-årige dansker udviste et dødsforagtende mod, da han ene mand udslettede to tyske maskingeværstillinger med håndgranater. Men fjenden gjorde pludselig mine til at ville overgive sig. Anders Lassen rejste sig op, blev ramt fra den tredje maskingeværstilling og døde kort efter. Som major i det engelske elitekorps »Special Boat Service« - et korps, der på mange måder svarer til det danske jægerkorps - blev Anders Lassen sammen med mindre enheder sendt ud på farlige specialopgaver. Således også ved Comacchio, hvor opgaven bestod i at aflede tyskernes opmærksomhed til Adriaterhavskysten, mens det egentlige troppefremstød foregik længere inde i landet. Men Lassen og hans folk havde undervurderet styrkerne ved Comacchio. Modstanden natten til den 9. april 1945 blev uventet hård, og i det marsklignende landskab blev det en ulige kamp mod de tyske styrker. Anders Lassen modtog som den eneste soldat uden for det britiske commonwealth under Anden Verdenskrig posthumt den ypperste tapperhedsmedalje i verden, Victoriakorset, og i 2001 blev der afsløret et mindesmærke for Anders Lassen på stedet, hvor han sammen med sine kommandofolk gik i land for at ændre krigens gang.

Falkeøje Men hvem var han i grunden, denne modige dansker, som ydede det største offer? Den unge Anders Lassen voksede op på godset Bækkeskov ved Lundby på Sydsjælland, og allerede i barndomsårene adskilte han sig fra sine jævnaldrende. Han elskede at færdes i naturen og havde et udpræget instinkt for jagt, hvilket skulle komme ham til gode senere i livet. Da Danmark blev besat i 1940 var 700 Holger Danske Vikinger på Lindisfarne

26

800 Irland angribes Ansgar. Togt mod England

Major Anders Frederik Emil Victor Schau Lassen, V.C., M.C. Døde i britisk uniform, den 9. april 1945 under en specialaktion ved Commachio i det nordlige Italien.

Anders Lassen som 19-årig forhyret på Mærsk-tankeren »Elenora«. Han og den øvrige besætning fik budskabet om Danmarks besættelse via New York Radio, da »Elenora« befandt sig i Den Persiske Golf. Anders Lassen forlangte, at skibet straks blev ført til en allieret havn, og efter at både officerer og besætning havde skrevet under på, at de ønskede skibet bragt til en britisk havn, blev kursen sat mod Bahrein Island, som var en britisk besiddelse. Anders Lassen spildte ikke tiden og ansøgte om optagelse i det britiske flyvevåben, Royal Air Force, men havde ikke heldet med sig, fordi RAF ikke optog udlændinge. I stedet lod Anders Lassen sig indrullere i den britiske hær. I forbindelse med faneeden, sværgede Anders Lassen, at han ville forblive tro »imod min Konge Christian X« og »at jeg er rede til loyalt at tjene enhver autoritet, som kæmper imod den fjende, som har besat mit fædreland«.

900 Normandiet Jellingestenen Norge indtages

1000 England erobres Lund bispesæde Kirkebyggeri

Den unge danske major i samtale med en af de britiske krigskorrespondenter i Grækenland.

Den unge dansker vakte hurtigt opsigt blandt officererne, og der gik ikke lang tid, før man anbefalede »Andy« til Special Boat Service. Her blev han som led i den hårde træning sendt til Skotlands klippefyldte vestkyst, hvor træningen bestod i roning og hårde march- og klatreture i bjergene. Anders Lassen fik hurtigt ry som hjortedræberen »Falkeøje« fordi han havde en ganske særlig evne til at bevæge sig fuldstændig lydløst. Han kunne i mørke snige sig helt tæt ind på en mand, uden at han bemærkede noget, før det var for sent. En ven beskrev, at det var som om An-

1100 Absalon - København Svend, Knud & Valdemar

1200 Dannebrog Landskabslovene

1300 Niels Ebbesen Margrethe samler Norden

Fotos fra bogen “Anders Lassen, Sømand og Soldat, 1949.

Anders Lassen og en af hans britiske krigskammerater, Ken Lamonby, fotograferet i det græske øhav, hvor han med Special Boat Service opererede.

Gravene i Commachio efter den fatale træfning: Corporal Roberts, fusilier Hughes og major Lassen. Senere blev gravene flyttet til den britiske hærs gravsted ved Argenta.

Den frygtløse Anders Lassen fik sit militære gennembrud i 1943, da Lord George Jellicoe fik kig på den unge danske kriger, som allerede havde udmærket sig under flere farlige aktioner. Jellicoe var leder af »Special Boat Squadron«, en underafdeling af »Special Air Sevice«. Jellicoe knyttede Lassen til sig, og i de højt specialiserede enheder foretog Anders Lassen kommandoaktioner mod de tyske besættelsesstyrker på de græske øer Kreta, Samos, Kos og Santorini. Mange af aktionerne krævede stort mod og dristighed. En af de mere opsigtsvækkende foretog Anders Lassen i spidsen for fyrre mand. Den lille styrke skulle i virkeligheden kun

have foretaget rekognosceringsopgaver i og omkring den græske havneby Saloniki, men i stedet begav Lassen sig ud i åben kamp og overrumplede de stedlige tyskere med kun en enkelt jeep. Lassens enhed blev af den lokale befolkning tiljublet som befriere, og i en hel uge havde Lassen kommandoen i Saloniki, inden de regulære styrker nåede frem til byen. Anders Lassen blev i det græske område hurtigt så berygtet og frygtet blandt tyskerne, at den tyske kommandant udlovede en dusør på 20.000 rigsmark for Lassens tilfangetagelse. Da Anders Lassen blev sendt til Italien for at reorganisere sin gruppe, skulle det blive begyndelsen til enden. Mellem havet og Commachiosøen lå en smal strimmel land, som var bevokset med klitter og stærkt befæstet af tyskerne. Indtagelsen af landtangen var nødvendigt for at falde tyskerne i ryggen. Området var ugæstfrit og vanskeligt at operere i. Søens bredder var mudrede og svære at færdes i, og det var næsten umuligt at transportere mandskab og udstyr over søen, uden at fjenden opdagede det. Aktionen startede i april 1945. For ikke at blive opdaget, måtte Anders Lassen og hans folk opholde sig i små huller, de havde gravet, og spise liggende, mens myggene i det sumpede område plagede dem. Målet var i

første omgang at indtage nogle små holme, hvorfra det ville være lettere at angribe tyskerne. Men angrebet blev på grund af tidspres indledt uden nogen forudgående rekognoscering, og Anders Lassens gruppe blev nødt til at gå frem uden at kende fjendens styrke. Da tyskerne pludselig begyndte at skyde, angreb og tilintetgjorde Anders Lassen på egen hånd, og uden tanke for sin egen sikkerhed, to tyske støttepunkter med håndgranater for at få skydningen standset. Aktionen lykkedes; tyskerne blev for en stund så forvirrede, at Anders Lassens folk kunne komme i sikkerhed. Men Anders Lassen blev kort tid efter ramt af tysk maskingeværild. Kammerater har senere fortalt, at Anders Lassen havde en forudanelse om, at dette skulle blive hans sidste kamp. Alligevel var han trods sin unge alder i stand til at indgyde sine mænd mod og kampvilje til det sidste. Hans grav er i dag flyttet fra Commachio til den britiske kirkegård ved Argenta, hvor han ligger side om side med de mænd, der fulgte ham i døden. Og ved Sankt Peders Kapel ved Præstø Fjord, hvor han yndede at fiske og jage, er der rejst en mindesten over den danske krigshelt.

1400 Stænderforsamlinger Svensk oprør Hansestæderne

1600 Tabet af Skånelandene Kolonieventyr starter

1800 Englandskrigene Grundloven Tabet af Sønderjylland

På fart i Middelhavet i selskab med en af de græske modstandsfolk, som var de britiske specialtropper behjælpelige.

ders bevægede sig uden at røre jorden.

Salonikis befrier

1500 Grevens Fejde Reformationen

1700 Store Nordiske Krig Stavnsbåndet ophæves

1900 Salg af Vestindien Genforeningen Besættelsen

27

Dansk Folkeblad Christiansborg 1240 København K

Magasinpost ID-nr. 12875

Bryllupsgæster hos Dronningen For Pia Kjærsgaard og hendes mand, Henrik Thorup, blev Kronprinseparrets bryllupsdag, fredag den 14. maj samt dagene op til brylluppet travle, men spændende. De to var på Dronningens invitationsliste til samtlige fire officielle arrangementer: Gallaaftenen på Christiansborg, gallaforestillingen i Det Kongelige Teater, brylluppet i Vor Frue Kirke samt den efterfølgende bryllupsmiddag på Fredensborg Slot. Pia Kjærsgaards flotte kjole til bryllupsmiddagen i Fredensborg var syet af designeren Karim. spe Foto: All Over

Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup ved ankomsten til bryllupsfesten på Fredensborg Slot - klar til at fejre Danmarks nye kronprinsepar.

Holder ikke kun af dyr Selvom man er kendt som Christiansborgs største dyreelsker - og en ivrig talsmand for både dyrevelfærd og bedre fødevarekvalitet - kan der også blive plads til helt andre varme følelser. Det viste DFs dyrevelfærdsordfører og formand for Folketingets fødevareudvalg, Christian H. Hansen, da han 24. april forlovede sig med den søde 29-årige Annika Kure, der er ansat som overassistent i Folketingets trafikudvalg. Christian H. Hansens fornemmelse for romantik fornægtede sig ikke - forlovelsen fandt nemlig sted i de idylliske Dollerup Bakker ved Viborg. Parret vil med tiden gerne bosætte sig sammen på et landsted, hvor de kan dyrke deres store fælles glæde ved dyr og natur. rath

Dansk Folkepartis 9.årsmøde den 18. - 19. september 2004. er indkaldes hermed til Dansk Folkepartis 9.årsmøde, lørdagD søndag den 18.-19. september 2004 i Odense Congress Center i Odense. Er man allerede valgt som delegeret via anmodningsblanketterne fra amtsgeneralforsamlingerne, skal man ikke foretage sig yderligere. Alle DF-medlemmer kan som gæster, dog uden GÆSTETILMELDING: Navn: Adresse: Postnr./by: Underskrift:

stemme-og taleret, overvære årsmødet. Ønsker man at tilmelde sig som gæst, skal man tilmelde sig på nedenstående blanket (blanketten må gerne fotokopieres, såfremt man ikke ønsker at klippe i bladet). Årsmødegebyret er 100,- kr. Festmiddagen lørdag aften koster 125,- kr. og søndagens frokost koster 25,- kr. Årsmøde-

deltagerne - delegerede samt gæster vil senere modtage girokort samt en hotelbestillingsliste. Tilmeldingsfrist for gæster: 13. august 2004. Der vil ikke være adgang til årsmødet for ikke-tilmeldte. Kuponen indsendes til: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K.