HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002
Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko
Valdemar Nygaard
TEMA:
EGENKAPITALFORRENTNING OG RISIKO
Du skal kunne redegøre for: -
Samspillet mellem afkastningsgraden og egenkapitalforrentningen
-
Hvordan man kan analysere driftsmæssig og finansiel gearing og risiko
-
Begrebet og sammenhængen imellem forskellige iso-risikokurver
-
Hvordan man kan analysere den driftsmæssige og den finansielle risiko
-
Forskelle virksomheders økonomiske strukturer
Stikord: -
egenkapitalens forrentning sammenhængen mellem afkastningsgraden, den gennemsnitlige lånerente og finansiel gearing risikoanalyse driftsmæssig risiko finansiel risiko samlet risiko faktorer af betydning for en virksomheds driftsmæssige og finansielle risiko økonomiske strukturer
Temaet gennemgås med udgangspunkt i kapitel 4 i “Strategisk regnskabsanalyse”, der fokuserer på samspillet mellem afkastningsgraden (AG) og egenkapitalens forrentning (EKF) samt begreberne driftsmæssig og finansiel gearing samt risikobegrebet.
Sammenhængen mellem afkastningsgrad og egenkapitalforrentning: Afkastningsgraden måler rentabiliten på den samlede kapital, uafhængig af den valgte kapitalstruktur. Egenkapitalens forrentning måler rentabiliteten ud fra en ejersynsvinkel. Forskelle i størrelsen af AG og EKF kan forklares ud fra samspillet mellem totalkapitalens forrentning og og forrentningen af fremmedkapitalen samt udnyttelsen af den finansielle gearing, d.v.s. forholdet mellem gælden og egenkapitalen. Figur 4.3 på side 102 viser samspillet mellem AG, den gennemsnitlige lånerente (r) og den finansielle gearing. Hvis AG = r, vil EKF = AG. Hvorfor ? Overstiger AG lånerenten (r), d.v.s. at der tjenes på fremmedkapitalen, vil den finansielle gearing kunne anvendes til at øge egenkapitalens forrentning. Hvorfor ? En stadig stigende finansiel gearing vil øge den finansielle risiko. Forskellen mellem AG og den gennemsnitlige lånerente (r) kaldes virksomhedens rentemarginal. Sammenhængen mellem AG og EKF kan udtrykkes som vist i figur 4.4. på side 103. Figur 4.5 på side 104 viser gearingseffekten s betydning for rentabiliteten i de børsnoterede handels-, service- og industrivirksomheder i perioden fra 1992 - 96. AG er svagt faldende i det første år, derefter stigende de næste 2 år, for at falde det sidste år. Den gennemsnitlige lånerente er nogenlunde konstant de første 3 år for derefter at falde det sidste år.
Rentemarginalen fremgår af figuren, som “gap'et” mellem AG-kurven og kurven, der viser den gennemsnitlige lånerente. Med undtagelse af 1993 har rentemarginalen været stigende. I perioden 1994 - 95 er den finansielle gearing stabil, men den stigende AG medfører en stigning i EKF. EKF falder fra 1995 - 96, forårsaget af faldende AG, faldende finansiel gearing og uændret rentemarginal. Effekten af den finansielle gearing ses på figuren som “gap'et” mellem totalkapitalens (AG) og egenkapitalens (EKF) forrentning.
Driftsmæssig og finansiel risiko: Al erhvervsvirksomhed er forbundet med en risiko. For årsregnskabets interessenter er det ofte af betydning, at kunne danne sig et skøn over, om den virksomhed, man analyserer, kan siges at være mere eller mindre risikobetonet. Hvis risikoen i den pågældende virksomhed må betragtet som relativ lille, siges virksomheden at være solid. Ved en risikoanalyse af en virksomhed ønskes en vurdering af, om virksomhedens indtjening ikke bliver som forventet. Dette kaldes variabilitetsrisikoen. Da investorer normalt er risikoaverse, må en øget risiko kompenseres ved et højere afkast. Som mål for risikoen kan anvendes standardafvigelsen på indtjeningen over årene, jfr. formelen øverst side 107 i figur 4.9. Formelen viser, at investorernes risiko øges ved voksende gældsandel og ved voksende variabilitet i forbindelse med afkastningsgraden. Den samlede risiko for investorerne består af: Den driftsmæssige risiko x den finansielle risiko hvor den driftsmæssige risiko er variansen på afkastningsgraden og den finansielle risiko er gældsandelen. Den finansielle risiko måler kapitalstrukturens indflydelse på udsving i indtjeningen efter finansielle poster, og den driftsmæssige risiko måler sandsynligheden for udsving i den ordinære indtjening. Virksomhedens samlede risiko kan således udtrykkes som produktet af den driftsmæssige og den finansielle risiko. Dette illustreres af isokvantkurverne i figur 4.11 på side 108.
Analyse af den driftsmæssige risiko: I fokus for vurderingen af en virksomheds driftsmæssige risiko er en analyse af virksomhedens omkostningsstruktur. Måling af den driftsmæssige risiko forudsætter viden om størrelsen af de variable og faste omkostninger, d.v.s. der kræves anvendelse af bidragsprincippet i regnskabsopstillingen, hvilket ofte vil medføre, at analytikeren selv må “tilpasse” de eksterne årsregnskaber. Se figur 4.12 på side 109. Ved indførelse af ny produktionsstrategi sker der typisk en ændring af en virksomheds omkostningsstruktur. Virksomhederne erstatter ofte variable lønomkostninger med vedligeholdelsesomkostninger, afskrivninger m.m., som er faste omkostninger. Hermed øges den driftsmæssige risiko. Betydning for den driftsmæssige risiko har bl.a. også virksomhedstype, om man producerer selv eller køber udefra m.v.. Se eksempel 4.1 side 111. Andre forhold end omkostningsstrukturen må tages i betragtning ved vurdering af den driftsmæssige risiko. Væsentlige eksempler på disse forhold fremgår af figur 4.15 på side 115.
Analyse af den finansielle risiko: Når den finansielle gearings betydning for en virksomhed skal analyseres, må der inddrages en række faktorer i vurderingen: -
Gældens afdragsprofil Rentestabiliteten Valutarisiko m.v.
Figur 4.18 på side 118 sammenfatter de forhold, der har betydning ved vurderingen af en virksomheds finansielle risiko.
Forskellige virksomhedstypers økonomiske strukturer: Der er forskellige “særkender” for forskellige virksomhedstypers økonomiske struktur: Driftsmæssig risiko:
Finansiel risiko:
Handelsvirksomheder
Lav
Høj
Produktionsvirksomheder: Ordreproducerende Serieproducerende
Middel Høj
Middel Lav
Servicevirksomheder
Lav/høj
Lav/høj
Samlet risiko:
Ens
Se eksempel 4.19, der illustrerer 4 virksomheders økonomiske struktur.
