Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5
Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse henvender sig til ledere og HR-konsulenter, der ønsker at arbejde på et systemisk anerkendende fundament. Her får du en coachuddannelse på et højt fagligt niveau med fokus på din udvikling som leder til gavn for virksomhedens resultater og medarbejdernes trivsel. Coachuddannelsen specialdesignes til din virksomhed eller organisation og kan således udbydes som både 8, 10 eller 21 dages forløb. Udvikling og fastholdelse af den enkelte medarbejder er i dag afgørende for organisationers og virksomheders effektivitet og konkurrenceevne, og her er ledelsesbaseret coaching et uundværligt ledelsesværktøj, der kan være med til at skabe udvikling og resultater i forhold til virksomhedens strategiske mål. Ledelsesbaseret coaching handler om at frigøre medarbejdernes ressourcer og uudnyttede potentialer med henblik på at udvikle den enkelte medarbejder og optimere hans eller hendes evner til at skabe synlige og mærkbare resultater for virksomheden. Ledelsesbaseret coaching udøves i tæt relation til virksomhedens mål, vision og strategi for derved at skabe maksimal effekt. At coache som leder kræver, at relationen mellem leder og medarbejder er klar og tydelig. Ledelsesbaseret coaching lægger op til, at den enkelte medarbejder ser sig selv som medspiller i et komplekst system, der oftest består af én til flere ledere, kollegaer, medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Herved adskiller ledelsesbaseret coaching sig fra andre coachformer, der kendes fra eksempelvis eliteidrættens eller terapiens verden, hvor det væsentligste fokus som regel er på det enkelte individ. Formål Formålet med uddannelsen er at kvalificere dig som leder eller konsulent til at kunne praktisere ledelsesbaseret coaching, målrettet forholdene i jeres virksomhed. Målet er at give deltagerne kompetencer til at kunne implementere en coachende lederadfærd i egen organisation på et reflekteret etisk grundlag med afsæt i en anerkendende tilgang – dette på en sådan måde, at der både skabes merværdi for virksomheden og dens kunder og trivsel blandt de ansatte. Som deltager får du: Solid erfaring med anvendelse af coaching som et centralt ledelsesværktøj Styrket din evne til at kunne mestre dialoger og møder med dine medarbejdere • Et godt kendskab til den anerkendende tilgang til ledelse • •
Virksomheden får: • •
• • •
En målrettet uddannelse, som tager afsæt i den enkelte virksomheds konkrete ønsker og behov En bedre koordination af medarbejdernes udvikling i relation til virksomhedens mål, vision og strategi, hvilket i sidste ende har betydning for de økonomiske resultater En styrkelse af medarbejdernes evne til at sætte sig bevidste mål og skabe resultater i samarbejde med deres leder At stimulere virksomhedens medarbejdere til større engagement og øget selvstændighed i forhold til opgaveløsningen At skabe refleksions- og læringsrum i en ellers travl hverdag, hvilket kan bidrage til videndeling og gøre det lettere at implementere forandringer i virksomheden
Forløb I et tæt samarbejde mellem den rekvirerende virksomhed og MacMann Berg tilpasses uddannelsen virksomhedens konkrete ønsker og behov. Under ”Uddannelsens indhold” er nævnt nogle moduler, som med fordel kan anvendes som inspiration. Alle uddannelsens moduler er fleksible og kan tilpasses den enkelte virksomheds særlige behov efter aftale. Der er mulighed for at vælge uddannelsen som både 8, 10 eller 21 dages forløb. Foruden træningen på de enkelte moduler anbefaler vi, at der indlægges individuelle coachsamtaler med en konsulent fra MacMann Berg. Coachsamtalerne finder sted hos MacMann Berg og styrker deltagernes egen læring om coaching og implementering af en coachende lederadfærd i egen ledelsespraksis. Som minimum gennemføres der én afklarende samtale mellem deltager og underviser fra MacMann Berg. Derudover forventes det, at deltagerne afsætter tid mellem de enkelte moduler til læsning af litteratur og praktisk træning (minimum 6 træningssamtaler). Målgruppen Uddannelsen er målrettet ledere, personalechefer og HR-konsulenter med ledelses- og personaleansvar. For at skabe en maksimal kobling mellem teori og praksis forudsætter forløbet, at du har mulighed for at bruge uddannelsens elementer direkte i dit job. Nyttige informationer om uddannelsen MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse foregår på højt niveau og er adgangsgivende til MacMann Bergs kompetencegivende lederuddannelse. Yderligere oplysninger på www.macmannberg.dk. Undervisningen gennemføres som en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og træning. Gennemføres hele uddannelsen på 6 x 2 dage kan forløbet afsluttes med en skriftlig opgave (3.000 ord – ca. 10 sider), hvor omdrejningspunktet er egen læring og udvikling af coachende adfærd.
Desuden er der en mundtlig fremlæggelse på 30 minutter (heraf 10 minutters videoklip fra egen praksis) efterfulgt af 15 minutters feedback fra underviser(e) – i alt 45 minutter. Deltagerne skal have mindst 80 procent fremmøde for at kunne få udstedt uddannelsesbevis. På coachuddannelsen vil der indgå relevant litteratur. Inden uddannelsens begyndelse modtager deltagerne en vejledende litteraturliste. Uddannelsens indhold Coachsamtale 1 Afklarende samtale mellem den enkelte deltager og en underviser fra MacMann Berg om forventninger til uddannelsen og muligheder for implementering af coaching i egen praksis. Modul 1: Introduktion til ledelsesbaseret coaching På modul 1 bliver du introduceret til coaching i organisatorisk kontekst koblet til strategiske og forretningsmæssige mål. Du lærer desuden om forskellige ledelsespositioner og om, hvad det vil sige at udvise en coachende lederadfærd i relation til dine medarbejdere. Endvidere får du indblik i den anerkendende tilgang med fokus på kommunikation, relationer, anerkendelse, nysgerrighed og uærbødighed. Derudover vil du få praktisk erfaring med anvendelse af brugbare spørgsmålstyper, som kommer til at udgøre en grundlæggende byggesten i din coachpraksis. Her vil vi også arbejde med din evne til - som coachende leder - at arbejde på meta-niveauer, bl.a. ud fra en gamemaster tilgang og via brug af timeouts under coachsamtalen. Vi vil tillige beskæftige os med etik, magt og tillid forbundet med coaching i organisationer og se på god praksis for evaluering og feedback. Modul 2: Lederen som ressourcespejder På dette modul får du lejlighed til at videreudvikle dine spørgeteknikker og opnå større sikkerhed som coachende leder, så du udvikler og styrker din evne til at arbejde ud fra forskellige perspektiver. Vi vil arbejde med ressourcesprog og dét at blive i stand til at spejde unikke ressourcer hos den enkelte medarbejder via metoden ”Ability spotting”, som du bredt kan anvende i forbindelse med f.eks. ansættelsessamtaler, medarbejderudvikling og karrierecoaching. Derudover vil du blive introduceret til narrativ coaching i organisatorisk kontekst, der handler om at skabe brugbare fortællinger, der kobler den enkelte medarbejders udvikling og selvforståelse med de muligheder, som virksomheden byder på. I forlængelse heraf vil vi arbejde med livgivende metaforer og attraktive fremtidsbilleder samt back-casting, der er en fremadrettet, dynamisk metode til visualisering af fremtidige mål.
Som inspiration til frugtbare coachsamtaler bliver du desuden introduceret til teorien Coordinated Management of Meaning - en teori, der sammenholdt med spørgsmålstyperne ansporer både coach og fokusperson til at gå på opdagelse i forskellige niveauer, mønstre og perspektiver til gavn for opgaveløsningen. Modul 3: Coaching – vanskelige og vigtige samtaler Et centralt værktøj i ledelsesbaseret coaching og coachingbaseret ledelse er den løsningsfokuserede tilgang. Når vi arbejder med den løsningsfokuserede tilgang, træner vi vores evne til at fokusere på løsninger frem for problemer. På dette modul vil vi arbejde videre med relationer i organisationer og styrke evnen til at kunne skabe og udvikle positive og frugtbare relationer – f.eks. at kunne håndtere følelser og modsætninger i organisationen i vanskelige og konfliktfyldte situationer. Som leder repræsenterer man mange positioner, og der er mange forskellige forventninger til, hvordan lederen skal varetage sit ledelsesansvar. Med afsæt i positionerings-tænkningen vil vi arbejde med forskellige positioner i ledelse som hjælp til at anskue en sag fra forskellige perspektiver i relation til din personlige lederstil og dine kommunikative præferencer. Desuden vil vi arbejde med coaching som samskabende dialog mellem leder og medarbejder, hvilket gør det muligt at bringe lederens egen faglighed, viden og erfaringer i spil. Modul 4: Coaching og organisationsudvikling På dette modul arbejdes der med en coachende lederadfærd og med bud på konkrete anvendelighedsmuligheder i en organisatorisk kontekst, f.eks. i forhold til medarbejderens opgaveløsning og bestræbelser på at nå aftalte mål. Således kobler vi coaching som dialogværktøj til værdi- og strategiudvikling, innovationsledelse og forandringsledelse. Vi vil også have fokus på dét at arbejde med åbne og faste kontrakter med henblik på at skærpe opmærksomheden på hensigtsmæssige ”samtaler om samtalen” – inden, under og efter coachsamtalen. Dette kobles til vigtigheden af opfølgning og på betydningen af det, som vi kalder ”samtalens efterliv”. I takt med en stigende globalisering vinder cyber-coaching og tele-coaching henover geografiske afstande mere og mere indpas. Vi ser på, hvilke muligheder og udfordringer moderne teknologi giver i forhold til coaching. Endelig vil vi følge op på din personlige coachstil som leder og arbejde med mulighederne for en succesfuld integration af en coachende lederadfærd i forhold til organisationen og selvcoaching i relation til dig selv. Målet med dette er at skabe metarefleksion i forhold til dine ledelsesmæssige udfordringer. Modul 5: Coaching i grupper, teams og til møder Dette modul fokuserer på coaching af grupper og teams, hvilket indebærer en større grad af kompleksitet, da der kan være mange forskellige dagsordener i spil. Samtidig er koordination af mening og handling i teams en daglig ledelsesmæssig udfordring. På dette modul opnår du erfaring med gruppe- og teamcoaching, teamudviklingssamtaler, storgruppesamtaler og inspiration til coachbaserede mødeledelsesformer med udvalgte procesværktøjer.
Vi vil arbejde med modstand, modsætninger og samarbejde i grupper og teams. For at kvalificere dig til at kunne skabe et godt arbejdsklima og højne effektiviteten, vil vi indgående træne anvendelsen af brobygningsspørgsmål og ressourcesprog i relation til organisationens mål, retning, strategi og vision. Backcasting som strategimetode vil vi ligeledes arbejde videre med i forhold til coaching af grupper og teams. Modul 6: Opgaveorienteret modul På dette modul får du som deltager uddybende feedback på din personlige coachingstil, både hvad angår individuel coaching og coaching i grupper/teams (bl.a. via brug af videodokumentation). Vi vil desuden sammen med deltagerne udarbejde en syntese over det gennemgåede stof og uddybe den anvendte teori ud fra deltagernes behov og ønsker. Derudover vil vi følge op på deltagernes praksis og komme nærmere ind på, hvordan det går med implementering af coaching i dagligdagen. Aktiviteter mellem modulerne Vi anbefaler, at der 2-3 gange under forløbet gennemføres en coachsamtale mellem deltagerne og en underviser fra MacMann Berg. Derudover forventer vi, at deltagerne træner i coaching (minimum 6 dokumenterede og evaluerede samtaler) og læser relevant litteratur. Undervisere Ledelses- og organisationskonsulenter fra MacMann Berg med mange års teoretisk indsigt og praktisk erfaring i coaching samt ledelses- og organisationsudvikling. Pris Prisen er afhængig af omfanget af det konkrete forløb. Kontakt os og hør nærmere. Uddannelsessted Undervisningen gennemføres eksempelvis hos virksomheden selv, hos MacMann Berg eller i andre egnede lokaler. Yderligere oplysninger MacMann Berg Karetmagergaarden Graven 25 B 8000 Århus C T: 8676 1344 www.macmannberg.dk
[email protected]