Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
10 grunde til, at aktiemarkederne skal ned Aktiemarkederne bevæger sig som bekendt ikke i lige linjer op og ned, når de befinder sig i en langsigtet optrend eller nedtrend. Markedet bevæger sig i zigzag bevægelser. Derfor er også helt forudsigeligt, at der efter det markante fald på aktiemarkederne kom en positiv korrektion, som dog allerede ser ud til at tabe pusten. Debatten om retningen på aktiemarkedet handler altså mest om, hvorvidt bunden er nået i denne omgang, hvorefter det igen kører mod nye rekorder - eller om det er starten på en langsigtet nedtrend. Men på det seneste er der kommet yderligere signaler, som begynder at gøre det forståeligt, hvorfor aktierne nu efter fire års næsten ubrudte stigninger er ved at danne en top, og hvor en positiv korrektion de kommende uger synes at være best case. På baggrund af internationale analyser og kommentatorer gennemgår vi her ti gode grunde til, at aktiemarkederne nu er på vej over i en langsigtet nedtrend, som kan føre aktierne betydeligt længere ned. Ekstreme bevægelser er ofte indikation på snarlig recession: For det første var forrige uges nedtur på aktiemarkederne så kraftig, at det gav mindelser om markedet lige efter Lehman Brothers krak-
ket. Meget tyder på, at elastikken har været spændt ekstremt hårdt ud, ikke mindste efter centralbankerne har skabt en aktivboble på grund af QE-programmer. Ifølge finanshuset Goldman Sachs er den seneste udvikling i nervøsitetsindeks VIX ofte et forvarsel om en recession. USA’s økonomi bremser allerede markant op: For det andet er der den seneste uge kommet en stribe indikationer på, at USA’s økonomi bremser op. Dels viser den anerkendte ECRI indikator nu, at væksten er skiftet til negativ score. Dels viste måling af erhvervstilliden fra de amerikanske indkøbschefer ISM, at erhvervsvirksomhederne nu ser markant værre på fremtiden. Den fremadrettede delindikator for ordreindgang dykkede fra 56,5 til 51,7, hvor værdien 50 er neutral. Endelig viste Conference Boards ledende indikator fald i sidste måned, hvilket er første gang i flere år. Snarlig renteforhøjelse i USA vil bremse økonomi yderligere: For det tredje er der en fastgroet tro i markedet på, at FED vil sætte de korte renter op. Aktuelt ses 27 % sandsynlighed for en forhøjelse med 25 basispunkter den 17. september. Renteforhøjelsen ses blandt andet som nødvendig, fordi den amerikanske centralbank hårdnakket har fastholdt en renteak...fortsættes på næste side
LÆS I AKTIEUGEBREVET NR. 29/2015 DANSKE AKTIER 10 grunde til, at aktiemarkederne skal ned 1 Godt halvårsregnskab giver aktionærudsalg i ISS 3 Endelig gang i Columbus’ eget softwaresalg 4 D/S Norden og DFDS sejler hver sin vej 5 IC Group klar til vækststrategi 6 Glunz & Jensen har ringe udsigter i svagt marked 7 Gyldendal overrasker sig selv, men ikke markedet 8 Dansk pharma i stor strategisk satsning i USA 9 Finanskrisens bankskandaler kan gentage sig 10 Langers Skarpe Aktietips 11 Svaghedstegn bag Danske Banks stigning 12
MODELPORTEFØLJER Tre potentielle købsmuligheder Pensionsporteføljen har nu mest shortvægt
14 15
MARKEDSKOMMENTAR Sidelæns bevægelse det mest optimistiske håb 16 Udlandet solgte danske aktier for 8 mia. i august17 Dansk økonomi stabil, men med nye svagheder 18 TABELLER Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg 10 største shortpositioner 10 største aktietilbagekøb Styrketabel - 50 mest omsatte aktier
19 20 20 21
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 2
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
10 grunde til, at aktiemarkederne skal ned ...fortsat fra forsiden tion, og desuden ses et presserende behov for at FED opbygger ny ammunition til næste recession. Kinesisk økonomi bremser yderligere op: For det fjerde peger de seneste PMI data for Kina på den voldsomste økonomiske opbremsning i mange år. I den forgangne uge kom endelige PMI tal for Kina, som viste et fald langt under den neutrale 50-værdi. Centralbankerne holder igen med at pumpe mere likviditet ud for at stimulere vækst: For det femte er der ikke lige udsigt til mere QE, altså pengepolitiske lempelser fra centralbankerne. Det gigantiske pengepolitiske eksperiment med obligationsopkøb for tusindvis af milliarder har næppe skabt vækst af betydning, hvilket seneste er påpeget af Atlanta FED. Endvidere er der hos centralbankerne stigende frygt for, at den planøkonomiske pengeudpumpning skaber aktivbobler, som udgør en trussel for den finansielle stabilitet. Dårlige økonomiske nøgletal er ikke nødvendigvis længere godt for aktiemarkederne. Inflationsforventningerne styrtdykker og øger risiko for senere deflation: For det sjette begynder deflationsspøgelset igen at kigge frem. Den europæiske inflationsswap er nu faldet til årets laveste, hvilket øger risikoen for deflation. ECB’s obligationsopkøb har ikke kunnet modvirke effekten af faldende olieog råvarepriser. Analytikerne skærer hårdt i deres forventninger til selskabernes overskud i Q3 2015: For det syvende viser data fra Reuters og Factset, at aktieanalytikernes konsensusestimater for dels S&P 500 selskaberne og dels de europæiske Stoxx600 selskaber er gået i minus for 3. kvartal. Med andre ord forventer analytikerne nu fald i overskuddene, og det negative billede kan blive forværret yderligere. Professionelle investorer reducerer generelt deres aktierisiko: For det ottende er der nu klare indikationer på, at professionelle storinvestorer generelt reducerer deres aktierisiko. Selvom de måske ikke har nogen klare forklaringer på det, er de seneste
ugers kursfald i hvert fald en god undskyldning for, at det efter fire års stigende aktiemarkeder er på tide at hjemtage nogle af gevinsterne. Herhjemme har vi set det ved, at udenlandske investorer på to måneder har nettosolgt for over ti milliarder kroner danske aktier. Global erhvervstillid dykker generelt: For det niende begynder den globale erhvervstillid nu at tippe nedad. Mange emerging markets-lande og især olie- og råvareproducerende lande fører an i nedturen, som hurtigt kan sprede sig til den vestlige verden. Reduceret risikotagning på mindre sikre erhvervsobligationer: For det tiende er investorernes risikovillighed ved køb af non-investment grade erhvervsobligationer især i USA markant aftagende, og samme tendens ses i Europa. Det afspejler, at aktienedturen ikke ses som en kortsigtet spekulation/ korrektion, men en markedsstrukturel ændring efter risikotagningen har været historisk høj. Morten W. Langer
Germany DAX Index, Dec. 2015
12400 12200 12000 11800 11600 11400 11200 11000 10800 10600 10400 10200 10000 9800
04-2015 05-2015 06-2015 07-2015
08-2015
BCVIEW
Side 2
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 3
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Godt halvårsregnskab giver aktionærudsalg i ISS Ovenpå et pænt halvårsregnskab i den meget volatile uge 35, bød denne uge på hele tre meddelelser om reduktion af ejerskab i ISS. Både Greenlight Capital og Longview Capital kunne i denne uge meddele, at de var gået under 5 % ejerskab, mens den større aktionær Ontario Teachers Pension Plan (OTPP) torsdag i en bookbuildingprocess solgte 11 mio. aktier, svarende til 5,9 %. Longview Capital blev storaktionær i marts i år, mens det er uklart hvornår Greenlight Capital opnåede samme status. Der var en smule presseomtale i januar i år, hvor Greenlight i et orienteringsbrev til deres egne investorer skrev om deres nye position i ISS. Timingen for de to fondes nedbringelse af ejerandele kan synes interessant, da det tilsyneladende er sket i dagene op til OTPP’s placering til kurs 220. En rabat på 4,7 % i forhold til lukkekurs dagen før på 231. Tilbage sidder OTPP nu med en lignende post på lige over 11 mio. stk., som vi ikke forventer bliver sat til salg lige med det samme. OTPP har tidligere solgt ISS-aktier for et år siden til 165, hvor man deltog med 2,3 mio. aktier i en placement af de tidligere kapitalfondsejeres aktier. OTTP udtalte iøvrigt dengang, at man er en langsigtet aktionær i ISS.
Vækst i fokus i halvårsregnskab
Regnskabet for 2. kvartal gav anledning til en stigning på 5,9 % til 231 på dagen. Tallene var marginalt bedre end forventningerne på både top- og bundlinje, da omsætningen nåede 20,2 mia. kr og bundlinjen landede på 479 mio. kr. Forventningen i markedet var 19,9 mia. kr. i omsætning og et overskud på 453 mio. kr. Overskudsgraden landede på 5,3 præcist som forventet, hvorfor vi kan udlede, at det umiddelbart kun er den ekstra omsætning, der har øget bundlinjen i forhold til markedets forventning. Så små forskelle mener vi ikke kan berettige den store kursstigning, hvorfor vi nok istedet skal se på den lille opjustering i vækstskønnet for at finde forklaringen på stigningen. Årsagen skal nok istedet findes i forventningen til årets organiske omsætningsvækst, som blev hævet fra 2-4 % til 3,5-4,5 %. Det kan umiddelbart ses som en meget lille opjustering eller nærmere en oppræcisering, men qua den store omsætning i koncernen, er det betydelige beløb alligevel. Og i en branche
med ganske lille vækst er det pæne tal. Nogle investorer vil måske erindre den omvendte situation for et år siden, hvor ISS efter kun fem måneder på børsen måtte nedjustere vækstforventningen fra 3-4 % til 2,4 % i halvårsregnskabet 2014. Det var en skuffelse for mange investorer dengang, hvilket kan give lidt perspektiv på ændringen denne gang.
Udbytte
Et punkt til debat på telefonkonferencen var, hvornår aktionærerne for alvor begynder at få udbytte. Det vigtige målepunkt er udviklingen i EBITDA i forhold til nettogælden. Denne faktor ligger i øjeblikket på 2,9, hvilket betyder, at gælden er på 2,9 gange driftsresultat før renter og afskrivninger. Målet er 2,5 og derefter vil der være noget mere frihed til at sende kapital tilbage til aktionærerne, udover den fastlagte udbyttepolitk på 50 % af årets overskud. Koncernen oplever også sæsonudsving, hvorfor ISS ifølge CFO Heine Dalsgaard først i 2H 2016 kan forventes vedvarende at nå et niveau på max. 2,5.
Moderat positiv anbefaling
Vi er fortsat moderat positive på aktien i ly af den stærke performance ovenpå regnskabet og placeringen af aktierne fra OTPP. Vi tror dog ikke, at der ligger voldsomme stigninger og venter – dertil er markedet lidt for uroligt, og aktien er med en 2016-P/E på 15,5 heller ikke voldsomt billig. Til gengæld kan aktien være en lidt mere sikker havn i disse tider, hvor uroen næppe er forsvundet helt. Som minimum vurderer vi, at aktien i løbet af det næste stykke tid skal tilbage til den tidligere top fra maj og juli omkring 240. Der er kommet enkelte opjusteringer på kursmål og anbefalinger, men det er værd at bemærke at analytikernes holdning til aktien grundlæggende er markant positiv. Der er således kun 1 sælg og 3 holdanbefalinger. Dertil kommer 9 med stærkt køb og en enkelt med den lidt mildere køb. Kigger vi nedad forventer vi at niveauet for placeringen på 220 må forventes at være en bund det næste stykke tid, og dermed også et attraktivt købsniveau. Alternativt vil niveauet omkring 200 være værd at kigge efter, hvis der kommer et par meget sure dage ligesom i uge 35. Steen Albrechtsen
Side 3
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 4
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Endelig gang i Columbus’ eget softwaresalg IT-selskabet Columbus præsenterede sig på AktieUgebrevets kapitalmarkedsseminar den 2. september 2015 ovenpå et nyligt halvårsregnskab, der var ganske pænt på langt de fleste områder. Der var enkelte ømme punkter, og her må især nævnes det norske marked. Det ødelægger dog ikke indtrykket af en virksomhed med vækst i salget af en software, en stigende indtjening på driften og et fornuftig værdiansættelse.
Softwaresalg i vækst
Salget af egen software er opdelt i et indledende salg af en licens og et efterfølgende abonnement til softwareopdateringer o. lign. CEO Thomas Honoré fortæller til AktieUgebrevet, at hvert licenssalg giver en abonnementsindtægt i omegnen af 20 % i hvert af de efterfølgende fem år. Det kan man også se i de støt stigende abonnementsindtægter, som endvidere understøttes af en gentegningsrate på over 90 %. Softwaresalget udgør kun 8 % af omsætningen, men stod i 1. halvår 2015 for 58 % af indtjeningen målt på EBITDA-niveau. Det er oplagt, at indtjeningen på softwaresalg er meget stor, når den først er udviklet. Derfor ser vi en stor værdi i, at softwaresalget endelig er kommet igang. Kan tempoet for 1. halvår holdes i 2. halvår, er der således lagt op til et softwaresalg på 84 mio. kr. for helåret, og dermed er man kommet noget tættere på Columbus15 planen om et eget salg af software på 100 mio. kr. Salget har stået stille omkring 60 mio. kr. i flere år.
Norsk problembarn
Det norske marked har gjort et kraftigt indhug i indtjeningen, som følge af de problemer, der har været. Først hoppede en lang række konsulenter sammen med landechefen over til konkurrenten. Dernæst slog den faldende oliepris igennem på efterspørgselssiden, således at Columbus’ norske marked nu er kriseramt, netop som man havde fået hyret nye konsulenter og fået orden i eget hus. Alt i alt har det i 1 halvår 2015 betydet, at tabet i Norge har været i omegnen af 15 mio. kr. på EBITDAniveau. I forhold til Columbus’ samlede EBITDA på 39,4 mio kr. i 1. halvår har tabet gjort et stort indhug. Ser vi på værdiansættelsen af Columbus er den forbedret en del siden sidst, hvor vi anbefalede et kort-
sigtet salg omkring kurs 6 efter en meget hurtig og kraftig optur. Aktien er nu igen under kurs 5, hvormed markedsværdien tilsvarer 550 mio. kr. Vi forventer, at Columbus med en omsætning på 1.030 mio. kr. og et EBITDA på 94 mio. kr. kan levere minimum 50 mio. kr. på bundlinjen og sandsynligvis også mere. Dermed ligger P/E omkring 10 for indeværende år og lavere for næste år, hvor vi må forvente, at indtjeningen alt andet lige ligger højere pga. fortsat vækst i salget af egen software, forbedring i Norge og bedre indtjening i bl.a. USA fra det nylige indkøb af InterDyn BMI med 180 mio. kr. i omsætning.
Kurstrigger i ny strategi
Columbus’ strategi Columbus 15 er som navnet antyder ved at udløbe, og den helt store trigger i værdiansættelsen ligger efter vores vurdering i den nye strategi, som vil blive udarbejdet og fremlagt i løbet af efteråret. Hvad den konkret indeholder er endnu uvist, men der er indikationer på, at der vil blive mere fokus på vækst – i modsætning til Columbus15, som primært har handlet om at få stablet en indtjening på benene. Kan den overbevise markedet om, at Columbus skal vurderes som en vækstvirksomhed vil det medføre helt andre multiple, hvor vi godt kan snige os op imod en Price/Earning på 20 for et veletableret IT-selskab, hvis væksten er pæn. Softwareselskabet SimCorp handler eksempelvis til en P/E over 25, mens IT-serviceselskabet NNIT handler omkring en P/E på 17. En P/E på 20 er naturligvis drømmescenariet, men det fortæller lidt om potentialet, hvis udviklingen de næste par år udspiller sig rigtigt. Endelig er det værd at bemærke, at CEO Thomas Honoré netop har købt 25.000 aktier, og at børsmægleren ABG Sundal Collier i juli har startet dækning af aktien med en købsanbefaling. Et tegn på at aktien er på vej ind på de lidt større investorers radar, hvilket de senere års stigende volumen i aktiens omsætning også fortæller. Vi fastholder vores positive syn på aktien og ser aktien som attraktivt prissat under kurs 5, selv hvis de kommende år byder på flad indtjeningsudvikling. Det skal heller ikke glemmes, at selskabets udbytte giver et direkte afkast på ca. 2 ½ % baseret på den nuværende kurs. Steen Albrechtsen
Side 4
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 5
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
D/S Norden og DFDS sejler hver sin vej De sidste par år har tørlastsegmentet, som er D/S Nordens største forretningsområde, været i en historisk krise. Baltic Dry Index, som er et index for fragtrater for en række tørlastruter for de fire skibssegmenter i tørlast, har været på samme ikke-bæredygtige niveau som under kriserne i 1970- og 1980’erne. Situationen sættes i perspektiv, når nybygningspriserne er fordoblet, og driftsomkostningerne er tredoblet i samme periode, så enhver kan se at tørlastrederierne har været under et enormt pres de senere år. Specielt er det gået hårdt ud over de rederier som ekspanderede i perioden 2008 og frem. Grunden til vanskelighederne og den dårlige performance for D/S Norden de sidste par år er hovedsageligt kombinationen af for mange bestilte og leverede skibe og en svigtende efterspørgsel efter råvarer fra Kina. Selvom tørlast aldrig rigtig er kommet sig over finanskrisen, har mængderne af råvarer og halvfabrikata alligevel haft en gennemsnitlig årlig stigning i mængderne på over 7 %. For 2015 forventes der reelt ikke nogen stigning i mængderne, og da der samtidigt kommer nye skibe på markedet bliver udbuds- og efterspørgselsbalancen påvirket negativt med lave rater og faldende skibsværdier. Derfor er mange tørlastrederier gået konkurs gennem de seneste år, og D/S Norden kan takke deres stærke balance for at de er et af de tørlastrederier der er kommet lettest gennem krisen indtil nu. Forventningerne til tørlast i D/S Norden for helåret er stadig et negativt EBIT-resultat mellem 0 og 25 mio. USD. Der er ikke nogen umiddelbare tegn på at tørlastmarkedet vil forbedres markant i den nærmeste fremtid. Det, som kan trække D/S Norden hjem med et efter forholdene positivt resultat, er den relativt mindre andel af skibe som D/S Norden har i produkttanksegmentet. Resultat for 2. kvartal blev offentliggjort midt i august og viste et overraskende positivt resultat båret af en stærk performance i produkttank. EBITresultatet blev på 36 mio. USD, hvilket var næsten dobbelt så højt som analytikerne havde forventet D/S Norden´s ledelse opjusterede deres forventninger for hele 2015 og forventer nu et EBIT-driftsresultat på 70-100 mio. USD mod tidligere 50-90 mio. USD. Det er anden gang inden for ganske kort tid, at rederiet skruer op for forventningerne, men altså
alene drevet af forventningerne i produkttank. Vi forventer at kursen på D/S Norden på kort og mellemlangt sigt stadig vil ligge og svinge mellem kurs 140 og kurs 180, alt efter spikes i Baltic Dry Index og i mindre grad udviklingen i produkttank, som i al fald et godt stykke ind i 2016 ser fornuftig ud.
DFDS mødt med brændende bildæk
Modsat D/S Norden har DFDS en langt mere stabil forretning, uden de helt store svingninger i aktiekursen, og det har ofte sammen med den relativt beskedne likviditet i aktien givet den et dårligt ry. Dette til trods har DFDS performet ualmindeligt godt, og det sidste års tid er kursen steget fra kurs 475 til kurs 1.160. Den har dermed outperformet OMX-indexet betydeligt det sidste års tid. Resultat fra 2. kvartal var overraskende stærkt, og kursen er da også de sidste 14 dage efter fremlæggelsen af regnskabet steget med over 10 %. Ledelsens guidance er opjusteret til niveauet 1,8-1,9 mia. kr. fra tidligere guidance fra 1,65-1,75 mia. kr. Ledelsens forkælelse af aktionærerne med interim dividende på 9 kr. og et aktiesplit 1:5 gør at DFDS nu er ude af det kedelige image, som selskabet havde tidligere. Samtidigt er der kommet ro på situationen med de strejkende franske sømænd og hele balladen omkring Eurotunnel og MyferryLink, hvilket har betydet at DFDS nu opererer med tre færger på ruten mellem Calais og Dover. DFDS har ikke alene været dygtige på Den Engelske Kanal. Samtidig har ledelsen været dygtige til at styre den operationelle flexibilitet, som den store flåde muliggør, sammen med et øget fokus på reduktion af driftsomkostningerne. Dette gælder ikke mindst reduceringen af bunkeromkostningerne. For 2015 forventer vi resultat som ledelsens guidance, men i vores estimater for 2016 og 2017 forventer vi yderligere stigninger i toplinjen, og en yderligere stigning i EBIT i både 2016 og 2016 på ca. 9 % p.a. Tilsyneladende er langt de fleste faktorer (lavere omkostninger, bedre position og markedsudsigter på Kanalen, stigende volumen, miljøbesparelser på fuel gennem scrubbers) dog indregnet i den nuværende aktiekurs, så vi er forsigtige med at tro på en yderligere himmelflugt. Derimod vil DFDS-aktien være en købskandidat ved en negativ korrektion. Lars Bjørnvik Lars Bjørnvik har aktier i D/S Norden Side 5
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 6
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
IC Group klar til vækststrategi IC Groups aktiekurs faldt med 17 % henover månedsskiftet juli/august og de første tre uger af august. I AktieUgebrevet nr. 25/2015 påstod vi at kursfaldet i IC Group var midlertidigt, og i denne uge blev det bekræftet af årsregnskabet 2014/15, som sendte IC Groups aktiekurs op med 10,5 % i løbet af de første tre timer efter offentliggørelsen. Den reaktion kan man måske undre sig over, når man ser på det resultat IC Group leverede i 2014/15. Som det fremgår af tabellen nederst på siden steg omsætningen ganske vist med 3 %, men til gengæld faldt bundlinjeresultatet med 15 %. Det lyder som optakten til den række undskyldninger og søforklaringer man ofte hører fra selskaber, som ikke har formået at leve op til forventningerne. Men i stedet erklærede IC Groups adm. direktør sig tilfreds med selskabets kerneforretning, og hvis vi ser på udviklingen i IC Groups tre Premium Brands viser det sig da også, at der stort set har været fremgang over hele linjen i 2014/15: Kerneforretningen i IC Group (mio. kr.) 2014/15 Peak Performance Omsætning 953 EBIT 107 EBIT-margin (%) 11,2
2013/14
+/- (%)
929 72 7,8
2,6 48,6 43,3
Tiger of Sweden Omsætning EBIT EBIT-margin (%)
943 112 11,9
883 93 10,9
6,8 20,4 9,2
By Malene Birger Omsætning EBIT EBIT-margin (%)
342 29 8,5
326 28 8,6
4,9 3,6 -1,2
Men hvis der er fremgang i både omsætning, indtjening og indtjeningsmargin i de to største Premium Brands med 85 % af koncenens kerneomsætning, og Fem seneste regnskabsår (mio. kr.) Omsætning Bruttofortjeneste Driftsresultat (EBITDA) Primær drift (EBIT) Resultat før skat Årets resultat
2014/15 2.638 1.446 263 207 201 140
2013/14 2.563 1.470 284 221 216 165
kun stagnation i det mindste brand, hvor kommer tilbagegangen på bundlinjen så fra? Den kommer for det første fra Non-core forretningerne, som noterer en tilbagegang i omsætningen på 6 % fra 425 mio. kr. til 400 mio. kr. og et fald i det primære driftsresultat på 35 % fra 34 mio. kr. til 22 mio. kr. Om den ene del af denne forretning oplyses, at den er til salg ”when the right opportunity arises”, og mht. den anden del er man endnu ikke afklaret omkring det fremtidige ejerskab. For det andet kommer tilbagegangen fra betydelige ekstraordinære omkostninger i forbindelse med den omstrukturering af koncernen, som i 2014/15 medførte frasalg af et helt forretningsområde. For 2015/16 er forventningerne vækst i omsætningen på 4 % og en EBIT-margin omkring 10 % mod 7,8 % i 2014/15. Samtidig er IC Group stort set gældfrit med et stærkt frit cash flow (241 mio. kr. i 2014/15), som man gerne lader aktionærerne få del i. Der foreslåes således et udbytte på 68 mio. kr. svarende til et direkte afkast på 2,5 %. Hvis 2015/16 forløber som planlagt vil man udbetale yderligere 75 mio. kr. i løbet af året som ekstraordinært udbytte, og aktionærerne har dermed udsigt til et direkte afkast på 5-6 % i år.
Strategiskift mod vækst
Det afkast kan blive endnu større de kommende år, da IC Group er ved at være igennem den planlagte omstruktureringsproces. Med et solidt finansielt grundlag for de planlagte vækstinitiativer for de tre Premium Brands er udgangspunktet for IC Groups udvikling de kommende år stærkt. Det afspejles imidlertid ikke i værdiansættelsen af selskabet, som handles til en forventet Price/Earning i 2016 på 12,6 mod branchemedianen 15,3. Kursen vendte torsdag tilbage til kursniveauet omkring 195 fra perioden maj-juli, og vi forventer at IC Group efter en kort gevinsttagning vil fortsætte opad. Bruno Japp +/- (%) 2,9 -1,6 -7,4 -6,3 -6,9 -15,2
2012/13 2.424 1.371 255 191 178 4
2011/12 2.297 1.253 219 156 155 90
2010/11 2.251 1.301 328 264 251 247
Side 6
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 7
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Glunz & Jensen har ringe udsigter i svagt marked Glunz & Jensen (G&J) steg 39 % i de første fem måneder af 2015, og dermed klarede aktien sig bedre end markedet. Men efter den flotte indledende stigning gik gassen af ballonen, og som det ses af figuren i højre spalte, har G&J de seneste tre måneder ikke været i stand til at komme forbi kurs 50. Den grænse blev passeret i denne uge, godt hjulpet af insiderkøb på sammenlagt 350.000 kr. siden årsregnskab 2014/15 blev aflagt den 27. august. For et køb af G&J taler umiddelbart at aktiens indre værdi er på 81 og med en kurs på 51,50 giver det en rabat på næsten 40 %. Problemet er bare, at denne forskel næppe kan kaldes for en rabat, så længe selskabet ikke har udsigt til en væsentlig forbedring af indtjeningen. De seneste to år er G&J kommet ud af regnskabsåret med et underskud på henholdsvis 2,7 og 5,8 mio. kr. At dømme efter G&J’s forventninger til 2015/16 er der ikke udsigt til en afgørende vending i den negative stemning. Der forventes således ingen vækst i omsætningen, men en uændret omsætning på 300320 mio. kr. mod 312 mio. kr. i 2014/15.
Fortsat svagt marked i 2015/16
Det er ganske vist positivt med stabilisering af en faldende omsætning og en forventet fremgang i EBITDA til niveauet 25-30 mio. kr. mod 20,3 mio. kr. i 2014/15. Men regnskabet giver anledning til flere bekymringer: 1) For det første skal fremgangen ske gennem effektiviseringer, som skal kompensere for et svagt marked. Det oplyses således at de underliggende markedsbetingelser ikke forventes at ændre sig i 2015/16, og mens det ene af G&J’s forretningsområder forventes at fortsætte sin tilbagegang, så oplever man nu tiltagende konkurrence fra nye leverandører på det område, som skal være G&J’s vækstområde fremover. 2) For det andet bør omsætningsfaldet betragtes som værende større end det fremgår af regnskabet, da omsætningen i 2014/15 påvirkes positivt med 12
Fem seneste regnskabsår (mio. kr.) Omsætning Bruttoresultat Driftsresultat (EBITDA) Primær drift (EBITA) Årets resultat
2014/15 311,8 66,8 20,3 -1,5 -2,7
2013/14 320,6 66,2 19,2 -2,5 -5,8
mio. kr. af to tilkøbte virksomheder i 2013, som kun nåede at indgå delvist i 2013/14-regnskabet. 3) For det tredje bør det bemærkes, at bundlinjeresultatet blev positivt påvirket med 2,3 mio. kr. af kursudviklingen i bl.a. USD. Året før var påvirkningen negativ med 1,7 mio. kr., så det kan altså diskuteres om der reelt er tale om den fremgang i forhold til 2014/15 som bundlinjeresultatet fortæller om. 4) Endelig skaber det usikkerhed omkring G&J’s forventninger til 2015/16 at både omsætning og indtjening i 2014/15 endte betydeligt under det forventede ved regnskabsårets start. Her forventede man en omsætning på 330-350 mio. kr., men endte på 312 mio. kr., og et EBITDA-resultat i niveauet 30-35 mio. kr., men endte kun på 20,3 mio. kr. Om det realiserede EBITDA-resultat oplyses endvidere, at det er ”i den nedre del af de senest udmeldte forventninger om en EBITDA i niveauet 20-25 mio. kr.”. Man var altså tæt på ikke engang at opfylde de markant nedjusterede forventninger til indtjeningen. Med en uudnyttet likviditetsreserve på 57,1 mio. kr. og et kun svagt negativt regnskab er G&J ikke truet på overlevelsen. Men selskabets svage marked giver ikke anledning til optimisme på kort sigt, og på trods af den lave værdiansættelse ser vi ikke G&J som et godt køb på nuværende tidspunkt. Bruno Japp
Glunz & Jensen + modstand ved 50 52 50 48 46 44 42 40 38 36 10-2014
12-2014 02-2015
04-2015 06-2015
08-2015
BCVIEW
+/- (%) -2,7 0,9 5,7 40,0 53,4
2012/13 376,6 98,9 44,9 26,1 22,2
2011/12 398,0 126,2 65,9 45,8 24,8
2010/11 292,6 82,0 32,0 16,3 9,4
Side 7
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 8
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Gyldendal overrasker sig selv, men ikke markedet Gyldendals 1. halvårsregnskab kommer traditionelt ud med et underskud, og sådan er det også i år. Ganske vist offentliggør Gyldendal et halvårsresultat med et overskud efter skat på 3,7 mio. kr., men heri er indregnet gevinsten opnået ved frasalg af Nordisk Bog Center, som skete efter balancedagen. Nordisk Bog Center optræder derfor som Ophørende virksomhed i halvårsregnskabet. Korrigeres der for frasalget ender halvårsregnskabet på det forventede minus, men som det ses af tabellen var Gyldendal meget tæt på at aflevere et halvårsregnskab i balance i år. 1. halvår - Regnskabsåret 2015 (mio. kr.) Omsætning EBITDA Primær drift (EBIT) Resultat før skat Periodens resultat
2015 335,6 8,2 -0,5 -0,5 -0,4
2014 323,6 -7,1 -12,7 -13,8 -10,4
+/- (%) 3,7 215,5 96,1 96,4 96,2
Det kom som en overraskelse for selskabet, som kon-
staterer at halvårsresultatet var bedre end forventet. Man opjusterer nu forventningerne til 2015 fra status quo for både omsætning og indtjening til at lyde på et ”lidt bedre” resultat før skat end i 2014.
Fremgang var indregnet i kursen
Overraskelsen var dog mindre hos investorerne, som stort set ikke reagerede på opjusteringen. I AktieUgebrevet nr. 15/2015 fortalte vi, hvordan Gyldendal efter vores vurdering opererer med en Safety First-indstilling til forventninger, og at det ikke ville være en overraskelse, hvis de gode takter fra 1. kvartal fortsatte ind i halvårsregnskabet. Det gjorde de, og det var vi ikke de eneste som havde regnet ud. Den beskedne opjustering var derfor allerede indregnet i aktiekursen. Vi forventer en fortsat stabil - men langsom - kursstigning hos Gyldendal, som er relevant som langsigtet investering, men uegnet til kortsigtet handel pga. den lave omsætning i aktien. Bruno Japp
TILBUD PÅ ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA Tegner du årsabonnement før 1. september 2015 får du 30 % rabat. Abonnement omfatter 22 udgivelser fra august, hvor det overgår til at udkomme hver 14. dag. Normalprisen for private investorer er 2.500 kr. inkl. moms. Rabatprisen er 1.750 kr. inkl. moms. For professionelle investorer og virksomheder er listeprisen 15.000 kr. excl. moms for op til fem modtagere. Fratrukket introduktionsrabat ved tegning før 1. september er prisen 10.500 kr. excl. moms.
B E S T IL H E R
ieugebrevet.dk/oubp Læs mere på: www.akt
Side 8
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 9
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Dansk pharma i stor strategisk satsning i USA Danske medicinproducenter satser i sensommeren 2015 mia. kr. på nye investeringer i USA. Branchen nærmer sig, takket være kraftig organisk vækst og en styrket dollar, overraskende hurtigt en situation, hvor halvdelen af dens samlede omsætning kommer fra Nordamerika. Det europæiske pharmamarked bevæger sig trægt. Og i takt med, at væksten i Kina nu også bremser op, vender medicinproducenterne blikket mod et nordamerikansk marked, der lover mere vækst, takket være reformer og bedre salgsmuligheder for nyudviklet medicin. Novo Nordisk har i slutningen af august varslet en milliardinvestering i nye produktionsfaciliteter i USA. For første gang skal en række af virksomhedens kritiske ingredienser nu fremstilles uden for Danmark. ”De næste 5 til 10 år vil to tredjedele af væksten komme fra USA, så USA bliver mere og mere vigtigt for os”, sagde Novo Nordisks topchef Lars Rebien Sørensen allerede ved udgangen af 2014. I første halvår 2015 lå over halvdelen af Novo Nordisk-koncernens samlede omsætning for første gang i Nordamerika. Den anden betydelige børsnoterede pharmavirksomhed, Lundbeck, er hastigt på vej i samme retning. Koncernen hentede i andet kvartal 43 % af sin omsætning i USA, mod 25 % i samme periode i 2014. Lundbecks koncernchef Kåre Schultz skærer i en ny strategiplan fra august ned med omkring 1.000 medarbejdere i Europa, hvor koncernens salg er faldende, og satser endnu mere og ansætter flere i USA. Han peger på ”en meget voldsom dynamik, hvor forretningen i Europa bliver decimeret, samtidig med, at der er en positiv vækst i forretningen i USA”. Også for en række mindre aktører får USA stigende betydning. Bavarian Nordic har i sommer fået en ordre på 133 mio. USD i USA, der allerede står for en overvejende del af selskabets omsætning. Genmab understregede i sommer, at virksomheden nu skal have ”større fokus på USA,” og BioPorto vil bruge det meste af en ny kapitaludvidelse til at opbygge en organisation i USA. Det rent fondsejede Leo Pharma er en af de få undtagelser, der i 2015 har måttet drosle ned for sine planer i USA. Der er en række årsager til, at de fleste pharmavirksomheder nu satser ekstra meget på USA: 1) Generelt ventes det amerikanske marked for
”health care”-produkter at vokse med gennemsnitligt 5-6 % om året i perioden 2014-18, mens væksten i Vesteuropa vil være 2-3 %. 2) Den danske eksport af lægemidler til USA er steget 167 % i perioden 2007-14, og dens andel af den samlede lægemiddeleksport er steget fra 18 til 25 %. De nye investeringer i salg og produktion i Nordamerika er en naturlig konsekvens af denne udvikling. 3) En del af væksten i USA skyldes præsident Barack Obamas sundhedsreform ”Obamacare” fra 2010. Den vil ikke mindst give ældre samt mennesker med typiske amerikanske livsstilssygdomme, som diabetes og stærk overvægt, adgang til bedre medicin. Det betyder flere kunder til netop den slags produkter, som danske medicinalfirmaer typisk udvikler. Reformen kan i sig selv skabe ny omsætning for pharmabranchen på 115 mia. USD over ti år. 4) Det amerikanske marked er generelt mere profitabelt for virksomheder, der især sælger nyudviklede lægemidler, end det europæiske. Ifølge den europæiske medicinproducentorganisation EFPIA repræsenterede nyere medicintyper (lanceret i perioden 2009-2013) i 2013 i alt 55 % af salget i USA, men kun 23 procent af salget i Europa, hvor de ældre produkter ofte er udsat for hård konkurrence fra kopimidler. ”I Europa er det svært at få medicintilskud til nye innovative produkter. Selv lande som Tyskland og Norge er utilbøjelige til at give tilskud til bedre medicin. Det betyder, at nogle af vores nye og bedre produkter ikke kan få tilskud og dermed ikke kan lanceres og sælges på samme vis i Europa, som de kunne for 10-20 år siden,” har Lundbecks Kåre Schultz sagt til Berlingske. 5) Selvom danske virksomheder nu og da bliver skuffede, når den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) skal godkendte nye produkter, så er FDA’s godkendelsesprocedure generelt anerkendt som effektiv og som et godt grundlag for lancering af medicin i resten af verden. Satsningen i USA kan dog også indebære risici i form af stor afhængighed af ét marked, bestemte store indkøbere og en enkelt valuta. Det nye fremstød sker desuden netop under optakten til præsidentvalget i 2016: Samtlige republikanske præsidentkandidater har forsikret, at de vil ophæve eller udvande Obamacare. Se også denne artikel fra Washington Post. Morten A. Sørensen
Side 9
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 10
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Finanskrisens bankskandaler kan gentage sig Meget tyder på, at finanskrisens bankskandaler med bankledelser, der tog ekstreme forretningsrisici, uden at have tilstrækkelige styringsprocedurer og kontroller, kan gentage sig. Ikke en eneste bankledelse er i kølvandet på finanskrisen blevet dømt efter lov om finansiel virksomhed (FIL), som kan give bødestraf og fængselsstraf for ikke at have drevet banken forsvarligt. Bagmandspolitiet har nemlig kun i en enkelt sag forsøgt at bruge loven. Konkret indeholder loven formuleringer om, at ”bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal løbende tage stilling til, om virksomhedens risikoprofil og politikker samt retningslinjer for direktionen er forsvarlige i forhold til virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter…” Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet, i daglig tale bagmandspolitiet, har valgt at dreje alle Finanstilsynets anmeldelse efter disse paragraffer i FIL til at handle om konkrete sager, især kursmanipulation, som i virkeligheden intet har at gøre med uansvarlige ledelsesadfærd. På baggrund af denne udvikling, hvor der ikke er statueret eksempler fra anklagemyndighedens side for hvor langt bankledelser kan gå i uansvarlig adfærd, er der i virkeligheden en åben dør for gentagelser i fremtiden. På det grundlag har Økonomisk Ugebrev søgt vurderinger af, om den nuværende FIL er et tilstrækkeligt effektivt redskab til at tage retlige opgør med uansvarlige bankledelser.
Retsopgøret efter finanskrisen fuser ud
Tidligere bankdirektør og bankoprydder Jørn Astrup Hansen siger til Økonomisk Ugebrev, at han er usikker på, om FIL er et utilstrækkeligt redskab, eller om det manglende retsopgør handler om bagmandspolitiets valgte praksis: ”Retsopgøret efter finanskrisen er i færd med at fuse ud. Det ser ikke ud til, at der er eller vil blive gjort ansvar gældende efter lov om finansiel virksomhed. Det må undre. Lov om finansiel virksomhed indeholder en række straffebestemmelser, der skal medvirke til, at bankerne drives forsvarligt. Og der er god grund til, at vi har bestemmelserne. Bankerne, der har eneret til at modtage indlån fra offentligheden, drives i det væsentlige for lånte penge. Vi skal kunne have tillid til, at bankerne forvalter de betroede midler med respekt. Adskillige banker levede i 00’erne ikke op til denne tillid. Der blev taget helt uacceptable risici med ikke blot aktionærernes, men også indskydernes penge.”
Jørn Astrup Hansen finder det meget uheldigt, at der ikke er skabt klarhed over, om FIL er utilstrækkelig og loven bør strammes. ”Efterhånden som anklagemyndigheden opgiver den ene sag efter den anden, må vi vel forstå, at hele miseren (altså de mange bankkrak, red.) skyldtes sort uheld og udygtighed, og det er ikke strafbart. Men den konklusion er næppe egnet til at gengive os tilliden til bankerne. For uheld og udygtighed vil med sikkerhed gentage sig. Er konklusionen derimod den, at bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed ikke finder anvendelse på 00’ernes udskejelser, så er der god grund til at kigge nærmere på bestemmelserne.” Økonomisk Ugebrev har også spurgt statsadvokat, chef for SØIK, Morten Niels Jakobsen, om lovgivningen er god nok. ØU: Hvis der ikke sker stramninger af FIL omkring ansvarspådragende adfærd, vil der så ikke være øget risiko for, at vi i fremtiden får lignende sager, hvor bankledelser går fri af ansvar, på trods af uansvarlig adfærd? MNJ: ”Jeg mener, at det er for tidligt endeligt at vurdere de sager, der udspringer af den finansielle krise. Jeg vil også gerne pege på, at domstolene endnu ikke har truffet beslutning i de civile sager, hvor der jo også er en mulighed for, at bankledelser kan blive draget til ansvar.” Kan du forstå, at der i offentligheden er en undren over, at der ikke er rejst strafferetssager mod bankledelserne efter finanskrisen omkring bankledelsens ansvar og pligter (der tænkes her ikke på de konkrete sager om kursmanipulation osv). MNJ: ”Anklagemyndighedens opgave er at vurdere, om der juridisk set er grundlag for at drage banker eller personer med tilknytning hertil til ansvar. Beslutningen herom hviler på en ren anklagerfaglig vurdering – og ikke på moralske eller etiske overvejelser. Jeg vil også gerne understrege, at det altså ikke er et spørgsmål, om man har været god eller mindre god til at drive en bank. I nogle tilfælde – f.eks. Capinordic-sagen, EIK-banksagen og sagen om Sparekassen Mors – har der efter anklagemyndighedens opfattelse været et grundlag for at rejse sager, i andre har det ikke været tilfældet. Det er jo altid i sidste ende domstolene som afgør, om lovgivningen er overtrådt, og det kom domstolene bl.a. frem til i de to nævnte sager om EIK-bank og Sparekassen Mors.” Morten W. Langer
Side 10
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Side 11
Langers Skarpe Aktietips Stærke signaler i markedsudviklingen i denne uge: Vi er blevet ret overraskede over, hvor svagt aktiemarkedet har været i denne uge. Vi havde faktisk forventet en betydeligt stærkere positiv korrektion, før den generelle aktienedtur fortsatte. Torsdag tog både amerikanske og europæiske aktier et spring frem, som kunne havde været starten på en stærkere positiv korrektion. Men den fes ud næsten før den var kommet i gang. DAX Future blev brutalt afvist ved 10.400 og sendt hele 4 % ned fredag, til lige omkring det vigtige pejlemærke i 10.000, hvor markedet lukkede fredag. Det siger noget om den ekstreme svaghed i markedet og det underliggende sælgerpres ved kun mindre stigninger. På den korte bane er det meget vanskeligt at sige noget entydigt om retningen. Den første indskydelse er, at fredag lagde grunden til en ny dramatisk nedtur på aktiemarkederne de kommende uger. Men kun en ting er sikkert: det bliver uhyggeligt spændende at følge. Hvor skal aktiemarkederne hen på den lange bane? Mens vi er lidt usikre på den kortsigtede retning på aktiemarkederne, er vores syn på den langsigtede udvikling meget mur og nagelfast: Aktiemarkederne har nu bekræftet en langsigtet vendingsfase, og de kommende 3-6 måneder kommer vi til at køre nedad i zig zag bevægelser. Vi har i denne udgave en større analyse af aktiestrategi omkring den langsigtede udvikling. Analysen ”10 gode grunde til at aktiemarkederne skal ned” gennemgår en stribe indikatorer for både markedsstemning, makroøkonomi og andre aktivmarkeder som olie, råvarer og erhvervsobligationer. Stadig flere signaler peger nedad, og alene den seneste uge er der kommet mange flere signaler til. Handel med danske aktier i august: Udlandet solgte for 8 mia. kr., og danske mænd over 60 år storindkøbte. Det samme gjorde virksomheder med egenopkøbsprogrammer. Danske kvinder var meget tilbageholdende. Bankerne var slet ikke nettokøbere, selvom bankøkonomer og bankaktiestrateger forsøger at overbevise offentligheden om, at der kun er tale om, at der er tale om kortsigtet pres fra tynd sommerhandel og spekulanters driven gæk med markedet. I de seneste offentliggjorte data er der således
mange interessante budskaber. Vi lægger meget vægt på, hvad de store udenlandske finanshuse gør, fordi de som regel ”får ret.” Det er også tankevækkende, at den officielle statistik viser, at danske finansvirksomheder overhovedet ikke nettokøbte danske aktier til sig selv. Hvis det står til troende, at bankerne og deres dygtige folk mener, at der er tale om en kortsigtet aktienedtur, hvorfor køber de så ikke op med arme og ben? Mærkeligt. Eller måske er forklaringen, at de i virkeligheden også ser stor risiko for et langsigtet bear marked. De fleste C20 aktier har klaret sig godt: Under de seneste to ugers tumult på aktiemarkederne har flere af de store C20 aktier faktisk klaret sig ganske godt. Blandt andet ISS (som kom med et overraskende godt regnskab), Vestas, Novozymes, Chr. Hansen og Pandora har præsteret kursmæssige plusser. I den anden ende af skalaen er der også aktier, som har klaret sig mindre godt. Blandt andet FLSmidth og A.P. Møller, som begge hører til de mere konjunkturfølsomme C20 aktier. Den overordnede gode historie afspejler, at der blandt C20 selskaberne er mange rigtig stærke kort, som også under en global økonomisk opbremsning vil klare sig pænt. Til gengæld er der også flere af aktierne, som er meget højt prissat, og som vil blive ramt hvis de professionelle investorer generelt skruer meget mere ned for deres risikovillighed. Der er vi ikke nået til endnu. I første omfang ser vi især de konjunkturfølsomme aktier blive ramt. Udlandet fortsætter med at nettosælge i danske aktier, men i et lavere tempo: Vi har flere gange påpeget, at de danske akter kunne blive drevet meget mere ned, hvis de udenlandske investorer fortsætter deres store nettosalg af danske aktier. Alene de seneste to måneder handler det om et nettosalg for 15 mia. kr. Den gode nyhed er, at de udenlandske investorer faktisk var små nettokøbere i starten af den forgangne uge, mens de igen var nettosælgere torsdag og fredag. Men der er slet ikke samme panik på som for 2-3 uger siden. Det tolker vi som en indikation på, at udlandet har et rimeligt positivt syn på de fleste danske aktier. Se opgørelsen på de sidste sider i AktieUgebrevet om udlandets nettosalg seneste uge og seneste måned fordelt på navngivne aktier. Morten W. Langer
Side 11
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 12
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Svaghedstegn bag Danske Banks stigning Her præsenterer vi hver uge kommentarer til alle C20aktierne. Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse, og formålet med denne gennemgang er at give læserne et overblik over den aktuelle status hos de vigtige C20-aktier. For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger. Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar.
Danske Bank - Hold Aktuel kurs: 207,00 Danske Banks seneste fald sendte kursen ned til 190, hvor den også fandt støtte i april, maj og juli. Det lyder måske positivt, men det er faktisk bekymrende, at kursbundene ikke har flyttet sig opad i fem måneder. Danske Banks seneste top i 210,90 inden fredagens fald giver derfor kun en Hold-anbefaling.
A. P. Møller - Mærsk A - Sælg Aktuel kurs: 10.810,00 A. P. Møller - Mærsk A følger stort set selskabets Baktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.
FLSmidth & Co - Hold Aktuel kurs: 242,60 FLSmidth forsøger at etablere en bund ved 250, og hvis det lykkes vil det være en god købsmulighed. De negative nyheder fra FLSmidths marked er dog ikke slut endnu, så afvent en markant stigning bort fra 250 før FLSmidth lægges i porteføljen.
A. P. Møller - Mærsk B - Sælg Aktuel kurs: 11.080,00 APM har ikke formået at etablere en markant stigning efter at have ramt den laveste kurs i syv måneder. Det svaghedstegn medfører en salgsanbefaling. Carlsberg B - Sælg Aktuel kurs: 501,50 Carlsbergs seneste stigning er sket under en markant lavere omsætning end det foregående fald, og det øger frygten for at bunden endnu ikke er nået.
DSV - Hold Aktuel kurs: 237,20 DSV holder sig over støttelinjen ved 230, og giver ikke anledning til yderligere kommentarer i denne uge.
Genmab - Hold Aktuel kurs: 612,50 Genmab brød torsdag den svagt faldende tendens, som aktien har ligget i siden midten af juli. Fredagens generelle kursfald på aktiemarkedet sætter dog spørgsmålstegn ved om det bliver et midlertidigt brud, så følg Genmab fra sidelinjen et stykke tid endnu.
Chr. Hansen - Hold Aktuel kurs: 342,10 Chr. Hansen ligger under 50 dages glidende gennemsnit i 356, men kursen skal ned under 315 før det medfører en salgsanbefaling.
GN Store Nord - Hold Aktuel kurs: 116,30 GN Store Nord forsøger at etablere en bund ved 117, og det vil give grundlag for en stigning op mod 125. Den forsigtige investor afventer dog en stigning forbi 125, før han overvejer et køb.
Coloplast - Hold Aktuel kurs: 454,50 Coloplast svinger i intervallet 430-495, og et brud på en af de to grænser vil udløse enten et købs- eller et salgssignal.
ISS - Hold Aktuel kurs: 227,50 ISS ligger i det vandrette kursinterval 218-230, og giver ikke anledning til yderligere kommentarer i denne uge.
Hvad er 50 dages glidende gennemsnit? 50 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 50 dage. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning.
Side 12
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 13
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Svaghedstegn bag Danske Banks stigning Jyske Bank - Køb Aktuel kurs: 377,60 Jyske Banks fald fra den seneste top i 384 blev standset af 50 dages glidende gennemsnit i 347, hvorefter kursen steg til 384 igen torsdag. Et negativt marked kan standse Jyske Bank, men vi ser p.t. aktien som den eneste købsegnede bankaktie i C20. Nordea - Sælg Aktuel kurs: 77,10 Nordeas stigning fra 73,7 til 79,9 så flot ud, men dels kom den fra et meget lavt udgangspunkt og dels annullerede fredagens handel en pæn del af stigningen. Samtidig ligger kursen markant under 50 dages glidende gennemsnit i 82,7. Novo Nordisk B - Hold Aktuel kurs: 364,80 Novo Nordisk arbejder stadig på at komme tilbage i det vandrette kursinterval 365-395, men selvom det lykkes er der ikke ret langt op til modstanden i 395. Afvent derfor en stigning forbi den modstand før Novo Nordisk lægges i porteføljen. Novozymes B - Hold Aktuel kurs: 287,80 Novozymes fandt støtte ved 275, og derfra steg kursen igen. Næste modstand ligger imidlertid allerede ved 310, så i et presset marked er potentialet ved at køb på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig stort til at begrunde en købsanbefaling. Pandora - Hold Aktuel kurs: 765,00 Pandora har genvundet halvdelen af kurstabet fra 815 til 704 midt i august, men det er ikke ensbetydende med at stigningen nu er genoptaget. Afvent en stigning forbi den tidligere top i 815 før et køb overvejes. TDC - Hold Aktuel kurs: 41,58 TDC forsøger at komme forbi modstanden ved 42, men indtil videre er resultatet ikke overbevisende.
Tryg - Hold Aktuel kurs: 128,70 Tryg har genvundet en smule af det kraftige fald fra 145 til 123, men vi bemærker, at britiske HSBC netop har givet Tryg en Hold-anbefaling, mens konkurrenten Topdanmark får en Købsanbefaling. Hvis det flytter investorernes kapital fra Tryg til Topdanmark, kan stigningen i Tryg være tæt på slutningen, mens Topdanmark er en overvejelse værd. Vestas Wind Systems - Sælg Aktuel kurs: 351,40 Vestas lykkedes heller ikke i andet forsøg med at komme tilbage på den rigtige side af 50 dages glidende gennemsnit i 364, og det er et svaghedstegn. William Demant Holding - Hold Aktuel kurs: 550,00 WDH har leveret stigende kursbunde siden begyndelsen af juli, og kursen kan falde til 534 uden at bryde dette mønster. WDH ligger tæt på en købsanbefaling, men den forsigtige investor afventer en stigning forbi modstanden ved 575, før han overvejer et køb. Bruno Japp Ugens stigninger og fald 1. Genmab 2. Chr. Hansen Holding 3. William Demant Holding 4. Pandora 5. Jyske Bank 6. Coloplast B 7. Danske Bank 8. DSV 9. Novozymes B 10. Tryg A/S 11. Carlsberg B 12. Novo Nordisk B 13. TDC 14. ISS 15. Vestas Wind Systems 16. Nordea Bank 17. GN Store Nord 18. A. P. Møller - Mærsk B 19. A. P. Møller - Mærsk A 20. FLSmidth & Co.
% 3,6 2,8 2,0 1,7 1,7 0,7 -0,1 -0,6 -0,7 -0,7 -0,8 -1,3 -1,4 -1,4 -1,5 -2,0 -2,2 -2,4 -2,5 -3,7
Hvad er RSI14? RSI er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie og udtrykker den i et tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og det er den, vi anvender.
Side 13
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 14
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Tre potentielle købsmuligheder Basisporteføljen Køb
Navn
Antal
Kurs
Købskurs
Udbytte
+/-
+/-
180515
SimCorp
1.435
333,50
245,00
0
126.807
36,1%
130715
Lundbeck
2.426
194,20
151,20
0
104.126
28,4%
290515
Zealand Pharma
3.342
125,00
108,50
0
54.963
15,2%
200515
Jyske Bank
1.055
377,60
333,20
0
46.668
13,3% 4,3%
030715
Jeudan
040815
Ambu International B
517
740,00
709,00
0
15.853
1.824
195,00
189,00
0
10.780
280815
3,1%
Solar B
735
437,00
430,50
0
4.626
1,5%
100815
William Demant Holding
625
550,00
543,00
0
4.214
1,2%
240615
BankNordik P/F
2.897
128,00
126,50
0
4.174
1,1%
130715
Topdanmark
1.908
188,10
191,40
0
-6.465
-1,8%
0
48.425
16,7%
Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier 170615
Harboes Bryggeri B
3.350
101,00
86,50
040815
IC Group
1.871
181,50
182,00
0
-1.096
-0,3%
100815
TDC
7.259
45,77
51,90
7.259
-37.404
-9,9%
140815
ISS
1.578
228,00
232,70
0
-7.586
-2,1%
260815
A. P. Møller - Mærsk B
27
11.070,00
12.660,00
0
-43.082
-12,6%
Porteføljeresultat Startkapital pr. 10. august 2003 + realiseret gevinst + urealiseret gevinst = kapital d.d.
500.000 3.037.114 365.747 3.902.861
Vi holder altid øjnene åbne i jagt på gode tilbud på aktiemarkedet, men i øjeblikket falder de ikke ligefrem over hinanden. Eftersom vi p.t. er fuldt investeret i aktier, som for hovedpartens vedkommende lever op til forventningerne, er det ikke noget større problem på kort sigt. Men med et svagt aktiemarked kan vi hurtigt komme i en situation, hvor der bliver plads til en eller to nye aktier i porteføljen. Sådan en ny aktie kunne i øjeblikket komme fra en gruppe på tre aktier: 1) DFDS har klaret sig virkelig fint med en stabil stigning helt nede fra 426 i oktober 2014. Altså en stigning på over 160 % i løbet af kun 11 måneder. Problemet med sådan en aktie er dog, at så kraftig en succes også bringer stigningen tættere på udmattelsestidspunktet. 2) Noget tilsvarende kan siges om Per Aarsleff, som er steget endnu mere end DFDS. Faktisk med mere
Siden start
2015
Porteføljen
680,6%
25,0%
Cph Benchmark
461,4%
22,7%
C20-indeks
321,0%
25,8%
end 200 % siden oktober 2014, hvor stigningen for alvor tog fart. Vi har altid været positive overfor Per Aarsleff, og har da også tidligere haft aktien i Basisporteføljen. Men fra at være en undervurderet value-aktie handles Per Aarsleff nu til en Kurs/Indre værdi på 2,6 og en forventet Price/Earning i år på 14,5. Det stiller også spørgsmålstegn ved hvor meget stigningspotentiale der er tilbage i aktien på kort sigt. 3) IC Group er den tredje aktie, som p.t. performer så godt, at den er en overvejelse værd. Efter årsregnskabet 2014/15 i denne uge genvandt IC Group lynhurtigt de seneste uges kursfald, og vi ser aktien som en god langsigtet investering. Dog efter det kursfald, som nødvendigvis må følge en stigning på 15,6 % på to dage.W Bruno Japp
Hvad er Basisporteføljen? Basisporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 måneder for sine handler. Porteføljen har en forsigtig tilgang til aktiemarkedet, og målet er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både op- og nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering.
Side 14
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 15
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Pensionsporteføljen har nu mest shortvægt Pensionsporteføljen Køb
Navn
070515
Genmab
Antal
Kurs
Købskurs
Udbytte
+/-
+/-
152
612,50
509,00
0
15.674
20,3% 1,8%
200815
Bavarian Nordic
247
292,50
287,00
0
1.306
040915
Bear DAX 2ND1
6.392
26,35
25,99
0
2.210
1,3%
040915
Bear SP500 2ND1
6.006
27,66
27,66
0
-90
-0,1%
270815
Novozymes B
258
287,80
288,00
0
-105
-0,1%
270815
A. P. Møller - Mærsk B
6
11.080,00
11.310,00
0
-1.431
-2,1%
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
11.530
12,34
12,20
0
1.534
1,1% 16,3%
Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier 270815
Bull Guld x2
030915
Bear DAX 2ND1
6.350
25,76
22,14
0
22.902
030915
Bear SP500 2ND1
5.896
26,70
24,10
0
15.246
10,7%
040915
Pandora
117
765,00
664,00
0
11.760
15,1%
040915
Novo Nordisk B
305
365,80
199,10
0
50.785
83,6%
Porteføljeresultat Startkapital pr. 22. oktober 2012
500.000
+ realiseret gevinst
310.658
+ urealiseret gevinst = kapital d.d.
17.563 828.221
AktieUgebrevets Pensionsportefølje blev i denne uge vendt godt og grundigt rundt. Efter klare tegn onsdag og torsdag på en mindre positiv korrektion, gik vi ud af de to shortpositioner, i henholdsvis Bear DAX x2 og Bear SP500 x2, som begge har givet pæne gevinster. Allerede torsdag aften nåede DAX Future det første pejlemærke i 10.400, og S&P Future var tæt på 2.000 mærket. Der skete en meget prompte afvisning, hvorefter markederne blev sendt ned med stor styrke. Vi gik derfor ind i de to shortpositioner igen, så 40 % af kapitalen er placeret short – til risikoafdækning af de andre poster. Da vi nu ser stærkt forøget risiko for, at markederne ret hurtigt kører 4-5 % længere nede (og måske meget længere ned) har vi nedbragt risikoen betydeligt. Efter salg af Novo Nordisk og Pandora har vi 40 % danske aktier, og altså afdækning med 40 %
Siden start
2015
Porteføljen
65,6%
14,2%
Cph Benchmark
99,4%
22,7%
C20-indeks
85,6%
25,8%
short. Planen er at genkøbe både Novo og Pandora på lavere niveauer. De fire øvrige poster ser vi som meget robuste over for en generel aktienedtur, altså Genmab, Bavarian, Novozymes og A.P. Møller-Mærsk. Som det fremgår af forsideanalysen ”10 grunde til at aktiemarkederne skal længere ned” og Langers Skarpe Aktietips om aktiestrategi, ser vi markederne gå nedad de kommende måneder i hurtige zig zag bevægelser. Det giver nogle kortsigtede muligheder for at foretage indkøb og frasalg på vejen ned, hvor man går imod de kortsigtede markedsbevægelser. Det vil vi især gøre med shortpositionerne. Afkastet er fortsat moderat for året, men tilfredsstillende i forhold til den meget lave risiko, vi har kørt med. Vi forventer fortsat, at vi stille og roligt vil øge afkastet, mens andre fuldt investerede porteføljer vil falde tilbage. Morten W. Langer
Hvad er Pensionsporteføljen? Pensionsporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 år for sine handler. Porteføljens mål er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både opog nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering.
Side 15
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 16
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Sidelæns bevægelse det mest optimistiske håb Copenhagen Benchmark (CB) er steget med 5,5 % siden bunden blev nået i 1.084 den 24. august. Det lyder jo flot med sådan en stigning på kun to uger, og det kan være vanskeligt at fortolke det på andre måder end at aktiemarkedet må være meget stærkt. Det vil imidlertid være en helt forkert konklusion, som ser bort fra nogle vigtige forhold: For det første er det vigtigt at se en stigning i forhold til hvordan kurserne opførte sig før stigningen. Der er en verden til forskel på om en stigning kommer i forlængelse af et kraftigt fald, eller om det er en fortsættelse af en månedlang stabil vandring opad. I det konkrete tilfælde kom stigningen i forlængelse af et fald på 10,7 % i løbet af kun seks dage midt i august. Det betyder at CB efter fredagens kursfald ikke engang har genvundet halvdelen af det tabte, og altså på ingen måde er vendt tilbage til status før faldet i august.
For det andet samtidig satte kursfaldene fredag spørgsmålstegn ved om CB har kræfter til at vende tilbage til denne status. Som det ses af øverste figur i højre spalte var denne status en sidelæns bevægelse i intervallet 1.135-1.193. Et forsøg på at bryde ud af dette interval mislykkedes i august, og i stedet fortsatte CB ned til det laveste niveau siden begyndelsen af marts. Som figuren viser er den bedste forsvarlige fortolkning af de seneste to ugers stigning at CB måske er vendt tilbage til en neutral sidelæns bevægelse. Og det er egentlig ikke specielt opmuntrende. En anden - og mere bekymrende - fortolkning er at der blot var tale om den korrektion (altså modretrettede bevægelse), som de fleste store stigninger eller fald efterfølges af. I så fald har vi endnu det værste til gode. Bruno Japp
Copenhagen Benchmark, MA(20)
Copenhagen Benchmark, MA(50) 1230
1200 1150 1100 1050 1000 950
1200 1170 1140
900
1110 06-2015
07-2015
08-2015
850 10-2014 12-2014 02-2015 04-2015 06-2015
BCVIEW
08-2015
BCVIEW
Copenhagen Benchmark, MA(200)
1200 1100 1000 900 800 700
Copenhagen Benchmark, RSI(14)
100 80 60 40
600
20
500
0 2011
2012
2013
2014
BCVIEW
2015
10-2014
12-2014 02-2015 04-2015 06-2015
08-2015
BCVIEW
Hvad er Copenhagen Benchmark? Copenhagen Benchmark (forkortet CB) hedder officielt OMXCBCAPGI og består af de 40 - 50 største aktier noteret på Nasdaq OMX Nordic (”Københavns Fondsbørs”). Det illustrerer udviklingen på det danske marked, som p.g.a. det danske markeds defensive karakter kan afvige fra udviklingen på de internationale markeder på kort sigt. Tidshorisonten for analysen er 3 - 4 uger.
Side 16
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 17
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Udlandet solgte danske aktier for 8 mia. i august Svagheden på de internationale aktiemarkeder fortsætter, og udenlandske investorer nettosolgte danske aktier for knap 8 mia. kr. i august, viser nye tal fra VP Securtites (tidligere Værdipapircentralen). Tilbagesalget er umiddelbart markant større, end man kan aflæse i Fondsbørsens data for tilbagesalg fra identiteten ”Anonymous”, som gemmer på de fleste store finanshuses handel i de danske C20-aktier. Meget tyder således på, at udenlandske investorer også har nettosolgt direkte gennem danske storbanker eller via de udenlandske aktiehandelsplatforme, som står for knap en tredjedel af omsætningen i de danske storaktier. VP’s opgørelse omfatter således også det meste af den handel med danske aktier, som er sket uden om det danske aktiemarked. Seneste opgørelse fra VP viser, at udenlandske investorer nettosolgte danske aktier for 7,74 mia. kr. i august, efter et nettosalg for 7 mia. kr. i juli. Tilsvarende nettokøb skete i august fra private danskere med 2,68 mia. kr. og erhvervsvirksomheder (blandt andet aktietilbagekøb) med 5,07 mia. kr. Overraskende var finansielle virksomheder (herunder banker) små nettosælgere i august (med 16 mio. kr.). Bankerne har altså langt fra taget deres egen medicin ved at købe danske aktier i august, selvom de fleste bankøkonomer har kaldt aktienedturen for en overreaktion og spekulativt betinget. Som det fremgår af analysen på forsiden af denne udgave, begynder der nu at vise sig makroøkonomiske signaler, som indikerer, hvilke drivkræfter der presser aktiemarkederne. Kvinder langt mere forsigtige end mænd Bag nettokøbene af danske aktier for knap 8 mia. kr. synes især at stå tre grupper: For det første danske mænd over 50 år, som har nettokøbt danske aktier for knap 1,8 mia. kr. i august. Bemærkelsesværdigt er det, at selvom kvinderne ejer en tredjedel af private danskeres aktiebeholdninger, så står mændene bag 85 % bag de nye nettokøb. Er kvinderne mindre risikovillige og måske mere snusfornuftige i lyset af de dramatiske kursfald på enkeltdage? Svaret må være et klart ja. Over en bred kam ser
mændene tilsyneladende de seneste kursfald som en god købsmulighed, mens kvinderne er noget mere forbeholdne. For det andet tyder meget på, at danske pensionskasser har nettokøbt danske aktier den seneste måned. I hvert fald oplyste en række danske pensionskasser i den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev, at en del af deres strategi for at nedbringe gennemsnitskøbsprisen efter de seneste kursfald var at købe flere aktier. For det tredje fortsætter danske børsselskaber med at opkøbe egne aktier i et hæsblæsende tempo. I august løb opkøb af egne aktier op i 3,53 mia. kr., mod 3,64 mia. kr. måneden før.
Markant udsalg af C20-aktier
Udlandets betydelige nettosalg af danske aktier skete helt overvejende i danske C20-selskaber. Udlandet solgte for 7,17 mia. kr. C20-aktier, men kun for 102 mio. kr. MidCap-aktier. Til gengæld blev der solgt for 512 mio. kr. danske SmallCap-aktier, hvilket kan afspejle et ønske om at afvikle de typisk mindre likvide og mere kursfølsomme småaktier. Private og erhvervsvirksomheder var betydelige nettokøbere i SmallCap-aktier, mens de danske finansvirksomheder var nettosælgere for 147 mio. kr. Opgørelsen fra VP viser også, at udlandet fortsat er overvægtet i industri og i IT/tele (eksempelvis TDC), mens de er undervægtet i byggevirksomhed, handel og finans i forhold til den generelle branchefordeling på det danske aktiemarked. Inden for erhvervsservice (eksempelvis ISS) er vægtningen neutral. Den seneste måneds nettohandel viser, at de udenlandske investorer har nedbragt deres beholdninger relativt mest inden for handel, mens nettosalget har været relativt mindst inden for IT/tele. Inden for industri, finans og erhvervsservice har den forholdsmæssige reduktion i beholdningen af danske aktier været nogenlunde ens, hvilket stemmer overens med formodningen om, at de professionelle investorer i høj grad drives af et ønske om generelt at reducere deres risikoeksponering. Morten W. Langer
Side 17
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 18
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Dansk økonomi stabil, men med nye svagheder Dansk økonomi begynder nu at vise svaghedstegn på helt nye områder. Mens data for privatforbruget er bedre end længe, er der svagheder i både udviklingen i huspriser og i bankernes udlån til erhverv. Faldende huspriser kan sammen med vigende aktiemarkeder de kommende måneder ramme privatforbruget, på grund af en forventet negativ formueeffekt, men det er altså ikke billedet endnu.
Fald i huspriserne
Indikationerne på faldende huspriser understøttes både af de seneste data fra Danmarks Statistik og fra Home Husprisindeks. DS seneste opgørelse over udviklingen for enfamiliehuse viser, at priserne i juni faldt med 0,8 %, og det spiste næsten hele stigningen i maj. Med andre ord er priserne på enfamiliehuse bragt tilbage på niveauet i april måned. Faldet i huspriserne kan hænge sammen med, at finansieringsrenterne på realkreditlån de seneste måneder er steget, og det sætter sig typisk i priserne med nogle måneders forsinkelse. Også Home Husprisindeks viser tegn på en vis mathed i huspriserne. Home beregner et tre måneders glidende gennemsnit, som fortsat viser en prisstigning. Men den seneste måneds data viser et lille fald, som selvfølgelig kan være en engangshændelse.
Også fald i udlån til virksomheder
Bankernes udlån til virksomheder er også den seneste måned faldet markant. Efter mange måneders stabilitet i det samlede bankudlån til erhverv, dyk-
kede det med hele 13 mia. kr. i sidste måned. Tal fra Nationalbanken viser, at det ikke skyldes omlægning til realkreditlån. Det samlede realkreditudlån til industri og håndværk har været svagt faldende over det seneste halve år, mens udlånet til kontor og forretning har været stort set uændret. Om udviklingen i realkreditlån og banklån afspejler en reduceret risikovillighed hos udlånerne, eller en lavere kreditefterspørgsel, er ikke til at sige direkte. Et bud kunne være, at det skyldes begge dele: Dels kan bankerne antageligt godt se på udviklingen i den internationale økonomi, at der kommer en senere negativ afsmitning på dansk økonomi, og samtidig er erhvervslivets investeringslyst fortsat meget lav.
Beskæftigelsesfremgangen toner ud
Andre tegn på en vis afmatning i dansk økonomi er også, at de seneste års beskæftigelsesfremgang nu begynder at tone ud. Den seneste opgørelse af AKUbeskæftigelsen fra Danmarks Statistik viser uændret beskæftigelse de seneste fire måneder. Nye data fra DS over udviklingen i antal konkurser viser, at antallet af konkursvirksomheder med mere end ti ansatte har været nogenlunde uændret det seneste år, med en mindre stigning i august – med 22 virksomheder mod 16 virksomheder måneden før. Bundlinjen på Økonomisk Ugebrevs Konjunkturbarometer for Dansk økonomi er, at økonomien trækkes lidt i begge retninger: Privatforbruget begynder at vise positivt liv, mens indikatorer som bankudlån og huspriser trækker ned. Morten W. Langer
Dansk KonjunkturBarometer: De vigtigste konjunkturindikatorer Senest Forrige Data for Score Ændring Link OECDs Ledende Indikator for Danmark 100,4 100,3 jun 1 1 oecd.org Est. privatforbrug 2mdr.14/2mdr.13 2 -2 jul 0 2 nets.eu DS Konjunkturbarometer Byggeri -13 -14 jul -2 0 statistikbanken.dk DS Konjunkturbarometer Industri -11 -8 jul -1 0 statistikbanken.dk Beskæftigelse AKU - mdr. sæsonkorrigeret 4 4 maj 1 0 dst.dk DK Konjunkturbarometer Service 6 7 jul 1 0 statistikbanken.dk Annonceoms., alle medier ændring % 0 -5 1. kvartal 0 0 kreativitetogkommunikation.dk Boligpriser (%-ændring seneste 12 mdr) 6,6 5,1 jul 2 0 home.dk Ledige kontorer i hovedstanden (mio. kvm) 1,20 1,15 1. kvartal -2 -1 de.dk Udvikling i selsk. banklån (mia. kr.) 332 345 jun 0 0 nationalbanken.dk Samlet konjunkturbarometer 0,0 0,2 Note: 1) Vækst i Dankortomsætning skal korrigeres for Dankortets øgede markedsandel med minus ca. 3-4 %-point Kilde: AktieUgebrevet Research
Forklaring OECD leading indicator PBS Dankortomsætning Danmarks Statistik - økonomisk indikator Danmarks Statistik - økonomisk indikator DS Arbejdskraftsundersøgelse Danmarks Statistik - økonomisk indikator K&K Mediaindeks over dagblade Ejerboligpriser fra HOME/DS Online Lokalebørs-stat. for hovedstandsomr. Nationalbankens Balancestatistik
Side 18
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 19
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg UDENLANDSKE MÆGLERES 15 STØRSTE NETTOKØB OG NETTOSALG 1 UGE NETTOKØB H. Lundbeck A/S Vestas Wind Systems A/S Sydbank A/S Novozymes B A/S Coloplast B A/S Jyske Bank A/S D/S Norden TDC A/S GN Store Nord A/S Nordea Bank AB A.P. Møller - Mærsk A A/S William Demant Holding A/S Royal UNIBREW A/S NKT Holding A/S Rockwool International A A/S
92.309.759 76.696.855 40.897.400 31.062.165 30.753.123 29.188.929 28.058.023 26.624.459 13.228.884 11.321.356 7.963.700 5.528.662 3.294.735 2.442.911 80.440
NETTOSALG Novo Nordisk B A/S FLSmidth & Co. A/S A.P. Møller - Mærsk B A/S Pandora A/S Carlsberg B A/S ISS A/S DSV A/S Topdanmark A/S Genmab A/S Rockwool International B A/S Tryg A/S Chr. Hansen Holding A/S TORM A/S A Danske Bank A/S G4S plc
-408.579.806 -248.244.788 -223.081.345 -117.384.701 -111.106.744 -65.164.546 -60.862.161 -50.793.101 -47.389.399 -32.371.178 -29.871.193 -26.254.872 -4.761.874 -1.933.798 -1.431.827
NETTOSALG Novo Nordisk B A/S Pandora A/S Vestas Wind Systems A/S Carlsberg B A/S FLSmidth & Co. A/S Novozymes B A/S A.P. Møller - Mærsk B A/S TDC A/S GN Store Nord A/S TORM A/S A Genmab A/S William Demant Holding A/S Sydbank A/S Tryg A/S Nordea Bank AB
-1.892.770.733 -794.580.030 -616.862.608 -585.389.069 -496.339.751 -466.772.940 -441.295.695 -192.745.001 -172.815.099 -167.167.098 -147.155.500 -140.831.187 -129.277.997 -93.275.108 -80.252.438
1 MÅNED NETTOKØB H. Lundbeck A/S D/S Norden Jyske Bank A/S G4S plc Chr. Hansen Holding A/S A.P. Møller - Mærsk A A/S Danske Bank A/S Royal UNIBREW A/S Rockwool International A A/S
266.629.596 162.913.609 117.005.586 116.502.823 106.799.818 86.721.285 70.988.232 63.994.144 25.411
Hvad er Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg? De danske mægleres handel på Københavns Fondsbørs udgør i dag kun en begrænset del af den samlede handel, og specielt i de store selskabers aktier er det de udenlandske mæglere, som dominerer handlen. Udenlandske finanshuses systematiske store nettosalg eller nettokøb angiver derfor næsten altid retningen på aktien i en længere periode. Tidligere kunne man følge de enkelte mægleres handler, men efter at de store udenlandske mæglere i stadig højere grad handler under den anonyme fællesbetegnelse ”Anonymous” giver det ikke længere mening at fokusere på de offentliggjorte handler hos de enkelte mæglere. Det er således i dag ikke ualmindeligt, at ”Anonymous” står for 60 % af den samlede omsætning på børsen, og at ”Anonymous” er 7 gange så stor som den næststørste mægler og 15-16 gange så stor som den tredjestørste mægler. Dermed giver mønsteret i ”Anonymous”-handlerne et godt indblik i de udenlandske handleres mening om, hvilke aktier som skal op, og hvilke aktier som skal ned. Dette mønster viser vi i overstående tabel, som fortæller om ”Anonymous”-handlerne på både kort sigt (1 uge) og på lidt længere sigt (1 måned).
Side 19
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 20
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
10 største shortpositioner Største shortpositioner Ændring i shortpositioner seneste to uger Selskab % af aktiekapital Selskab Ændring (procentpoint) FLSmidth 11,20 FLSmidth 1,39 Bang & Olufsen 2,92 DS Norden 0,72 GN Store Nord 2,35 Genmab 0,57 DS Norden 1,37 Carlsberg 0,56 Bavarian Nordic 1,29 Zealand Pharma 0,52 Genmab 1,26 Coloplast 0,50 William Demant Holding 1,20 H. Lundbeck 0,50 Carlsberg 1,09 Ambu 0,24 Vestas Wind Systems 1,08 William Demant Holding 0,06 Ambu 1,07 Auriga -0,21 Note: Tabellen omfatter kun shortpositioner på mindst 0,5 % af aktiekapitalen, da positioner herunder ikke skal indberettes. Hvad er shorthandel? Shorthandel er et forholdsvis nyt begreb i Danmark, og det dækker over at man sælger aktier man ikke ejer, men har lånt. Lånte aktier skal i sagens natur leveres tilbage på et tidspunkt, og hvis man har solgt dem bliver man nødt til at købe dem tilbage igen, når de skal leveres tilbage til den rette ejermand. Hvis kursen i mellemtiden er faldet skal man ikke betale så meget for genkøbet som man i sin tid fik ved salget, og dermed har man i praksis tjent penge på et kursfald. En stigende shorthandel i en aktie kan derfor være et signal om at store investorer forventer kursfald i en aktie og derfor gør sig klar til at købe op til en lavere kurs end den aktuelle. Shorthandleren understøtter selv et sådant kursfald ved sit salg af de lånte aktier, som forøger udbuddet af aktien.
10 største aktietilbagekøb Aktietilbagekøb
Novo Nordisk Danske Bank Pandora Novozymes DSV GN Store Nord Sydbank Tryg SimCorp DFDS
Startdato 30 apr 2015 30 mar 2015 17 feb 2015 2 feb 2015 13 aug 2015 20 mar 2015 13 apr 2015 2 jan 2015 25 aug 2015 22 apr 2015
Beløb 9.300.000.000 5.000.000.000 3.900.000.000 2.000.000.000 600.000.000 500.000.000 500.000.000 1.000.000.000 112.000.000 300.000.000
Slutdato 27 okt 2015 31 dec 2015 31 dec 2015 31 dec 2015 20 okt 2015 29 okt 2015 31 dec 2015 31 dec 2015 19 feb 2016 31 dec 2015
Køb seneste uge Beløb Procent *) 375.742.311 53,0% 167.156.800 71,4% 67.713.440 24,3% 50.824.160 29,5% 49.031.226 69,6% 26.103.777 18,6% 22.449.940 81,0% 14.000.000 42,7% 10.386.500 62,2% 8.272.662 63,2%
Akk. køb 6.190.186.949 3.236.681.752 2.619.660.280 1.407.226.878 207.210.424 347.285.950 359.073.254 664.000.000 10.386.500 150.617.543
Restbeløb 3.109.813.051 1.763.318.248 1.280.339.720 592.773.122 392.789.576 152.714.050 140.926.746 336.000.000 101.613.500 149.382.457
*) Den seneste uges tilbagekøb set i forhold til de fem største nettokøberes køb i samme periode Note: Topdanmark foretager også aktietilbagekøb, men oplyser ikke herom ugentligt
Hvad er aktietilbagekøb? Aktietilbagekøb er en form for udbyttebetaling, hvor selskabet ikke udbetaler et kontant beløb til aktionærerne, men i stedet opkøber en portion af sine egne aktier, som derefter annulleres. Derved reduceres aktiekapitalen, og der bliver dermed færre ejere til at dele det fremtidige overskud i selskabet. Eftersom selskabet på kort sigt bliver fattigere ved at købe aktier tilbage (ligesom ved en kontant udbyttebetaling) burde der teoretisk set ikke ske en kursstigning ved aktietilbagekøb. Men eftersom aktiemarkedet fokuserer mere på fremtiden end på fortiden vil et aktietilbagekøbsprogram ofte blive positivt modtaget af investorerne og dermed have en positiv effekt på aktiekursen.
Side 20
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
Side 21
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Styrketabel - 50 mest omsatte aktier STYRKETABEL - C20 Jyske Bank William Demant Holding Genmab ISS Danske Bank DSV Pandora Chr. Hansen Holding Vestas Wind Systems Novo Nordisk B Coloplast B Nordea Bank Novozymes B A. P. Møller - Mærsk A A. P. Møller - Mærsk B Carlsberg B FLSmidth & Co. GN Store Nord TDC Tryg A/S
Score 9 9 8 7 6 6 6 5 5 4 2 2 2 1 1 1 1 1 1 1
Sidste uge 10 8 6 9 7 8 6 5 6 6 2 3 3 1 1 1 1 1 1 3
Ændring -1 1 2 -2 -1 -2 0 0 -1 -2 0 -1 -1 0 0 0 0 0 0 -2
30 STÆRKESTE AKTIER UDENFOR C20 BioPorto DFDS Per Aarsleff B Schouw & Co. SimCorp IC Group A/S Lundbeck Solar B Ambu International B Rella Holding Ringkjøbing Landbobank BankNordik P/F North Media A/S Topdanmark Bavarian Nordic ChemoMetec Jeudan RTX Telecom Spar Nord Bank Veloxis Pharmaceuticals A/S Zealand Pharma ALK-Abello B H+H International Rockwool International B SAS AB Sydbank Össur hf. Brdr. Hartmann D/S Norden Harboes Bryggeri B
Score 10 10 10 10 10 9 9 9 8 8 8 7 6 6 5 5 5 5 5 5 5 4 4 4 4 4 4 3 3 3
Sidste uge 8 10 10 5 9 3 10 10 10 8 5 8 5 3 5 9 6 6 7 5 5 2 5 3 3 6 7 4 3 5
Ændring 2 0 0 5 1 6 -1 -1 -2 0 3 -1 1 3 0 -4 -1 -1 -2 0 0 2 -1 1 1 -2 -3 -1 0 -2
Hvad er Styrketabellen? Styrketabellen er baseret på aktiekursens udvikling på både kort, mellemlang og lang sigt, men med hovedvægt på bevægelsen indenfor de seneste tre måneder. Tabellens score går fra 0 til 10.
Side 21
Nr. 29 – 5. september 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Side 22
ØKONOMISK UGEBREV FORMUE UDGIVES AF: Økonomisk Ugebrev A/S Pilestræde 34 1147 København K Telefon 70 23 40 10 E-mail:
[email protected] Hjemmeside: www.ugebrev.dk ADM. DIREKTØR Per Pedersen ANSVARSH. CHEFREDAKTØR Morten W. Langer,
[email protected] REDAKTØR Bruno Japp JOURNALISTER Steen Albrechtsen, Lars Bjørnvik, Peter Aabo, Bruno Japp, Teddy Wivel, Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild
ABONNEMENT 12 måneder 1.645 kr. incl. moms (44 numre) 6 måneder 950 kr incl. moms (22 numre) 3 måneder 595 kr incl. moms (11 numre) www.aktieugebrevet.dk/tilmelding FORBEHOLD Informationerne i Økonomisk Ugebrev Formue stammer fra kilder, som anses for at være pålidelige. Vi påtager os intet ansvar for materialets fuldkommenhed eller for rigtigheden af informationerne. Vi opfordrer ikke til at købe eller sælge værdipapirer, og vi påtager os intet ansvar for eventuelle følgevirkninger af beslutninger, der træffes med udgangspunkt i informationerne i AktieUgebrevet. Læserne opfordres til at søge supplerende og uddybende information vedr. udstederne af værdipapirerne og den seneste udvikling på børsmarkederne. EGET TRYK - ISSN 0909-1165 KOPIERING/VIDERESENDELSE IKKE TILLADT
ANNONCER Nichehuset Tlf. 35 35 10 10
[email protected] www.nichehuset.dk/ugebrev
Side 22
