Notat
Kompetencespring skal sikre virksomhedernes produktivitet, konkurrenceevne og forretningsudvikling Centrale anbefalinger og konklusioner: 1) Genoprette tilliden til arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) hos virksomheder og medarbejdere og kickstart af efteruddannelsesaktivitet 2) Afskaffe differentieret deltagerbetaling på efteruddannelse – udgangspunkt skal være medarbejderens uddannelsesbehov og ikke kursistens uddannelsesbaggrund! 3) Gennemsigtig og balanceret prisstruktur på videregående efteruddannelse som f.eks. HD og masteruddannelser 4) Udvikling af systematisk meritvurdering og anerkendelse af erhvervserfaring på videregående efteruddannelsesniveau
Virksomhederne er i disse år tvunget til at gentænke deres hidtidige forretningsmodel, forretningsprocesser og deres forventninger til forretningsudvikling. Den teknologiske udvikling, en ændret kundeadfærd og ikke mindst finanskrisen har stillet store krav til virksomhedernes drift, produktivitet og interne organisering. En tydelig tendens i eksempelvis detailbranchen er en betydelig centralisering og professionalisering af virksomhedernes driftsfunktioner, og øgede krav til ledelse og medarbejdere. På samme måde sker der indenfor andre erhverv en stadig stærkere international konkurrenceudsættelse af nationale jobfunktioner. Det stiller krav om en kontinuerlig forbedring af virksomhedernes kompetenceprofil, der kan matche de udenlandske ditto for at opretholde virksomhedernes konkurrenceevne. Det har givet sig udslag i nye rekrutteringsmønstre og kompetencebehov, hvor eksempelvis uddannelseskrav til linie-ledere i nogle virksomheder er rykket et niveau op, ligesom rekruttering til centrale funktioner nu sker med en anden kompetenceprofil, og en ændret uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund hos medarbejderne.
GJO Side 1/7 Dato: 24. august 2012
Der vil i de kommende år ske en betydelig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Efter- og videreuddannelsessystemet er centralt for, at både medarbejdere og virksomheder kan matche fremtidens kompetencebehov, samtidig med, at virksomhedernes produktivitet og adgang til arbejdskraft opretholdes. Dansk Erhverv mener, at det er af afgørende betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og forretningsudvikling, at der tages en række initiativer, der imødegår ovenstående udvikling og sikrer en tilstrækkelig adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Arbejdsmarked i bevægelse I en række analyser fra blandt andet Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fremgår det, at der i årene fremover vil ske en væsentlig afgang af arbejdskraft fra virksomhederne, samt store forskydninger i, hvilken type arbejdskraft, der efterspørges. Der er forskellige tidshorisonter i analyserne (2020, 2040 etc.), men konklusionen peger i samme retning: Den demografiske udvikling betyder, at behovet for kvalificeret arbejdskraft vil stige. Andelen af medarbejdere med en faglært baggrund vil i stort set alle brancher falde med mellem 20-30%, og konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft vil intensiveres. Ifølge DA svarer dette til godt 200.000 personer, der forlader arbejdsmarkedet med en faglært baggrund frem til 2040. Alene frem til 2020 forventes over 100.000 faglærte personer at forlade arbejdsmarkedet. Især det merkantile (detail, administration, engros, finans mv.) område tegner sig for en forventet betydelig afgang frem mod 2040 med godt 79.000 personer. Figur 1. Fald i arbejdsstyrke. Kilde: DA, 2009
Indenfor det det tekniske område (VVS, tømrer, elektriker etc.) forventes godt 85.000 personer at forlade arbejdsmarkedet (DA, Arbejdsmarkedsrapport 2009).
Side 2/7
Flere analyser peger endvidere på, at der fremover vil være et ”overudbud” af personer alene med en ufaglært eller gymnasial baggrund. Omvendt forventes en væsentlig mangel på medarbejdere på faglært niveau eller med en videregående uddannelse. Således forudsiger AE, at der i de kommende 10 år vil være et overudbud af personer med ufaglært Figur 2. Fald i arbejdsstyrke udfra uddannelsesbaggrund. baggrund på 210.000 personer, og Kilde: DA, 2009 et behov for faglærte og personer med videregående uddannelse på næsten 300.000 personer (AE, Økonomiske Tendenser 2012).
Kompetencespring øger virksomhedernes produktivitet, individuel livsindkomst og giver samfundsmæssig værdi I lyset af den kommende tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet over en bred kam er udfordringen for virksomhederne ganske åbenlys: Hvordan fastholdes flest mulige medarbejdere i beskæftigelse (også efter endt uddannelse) for at sikre, at virksomhederne kan videreføre den daglige drift og forretningsudvikling – samtidig med, at der skabes en platform for opkvalificering og videreuddannelse af medarbejdere, der tilgodeser øgede krav til produktivitet og effektivitet? I tilknytning til førnævnte forudsigelser om det fremtidige arbejdskraftbehov kan det konstateres fra såvel AE, DA, CEPOS, Det Økonomiske Råd m.fl., at der er god værdi i at etablere kompetencespring for medarbejdere. Både for virksomhedernes produktivitet, men også individuelt og samfundsmæssigt. Nedenstående tabel synliggør livsværditilvæksten og det samfundsmæssige afkast (AE).
Side 3/7
Figur 3. Livsværditilvækst. AE, 2011
Værditilvæksten ved kompetencespring målt i livsforløb er signifikant og således en understregning af, at kompetencespring er en nødvendighed, og i videst mulige bør omfang fremmes. Både ifht. den enkeltes mulighed for at øge sin livsindkomst, men ikke mindst for at medarbejdernes kompetenceniveau er i overensstemmelse med virksomhedernes arbejdskrafts- og kvalifikationsbehov. Tilsvarende konkluderes det, at en forbedring i virksomhedernes produktivitet og værditilvækst kan sidestilles med førnævnte stigning i den individuelle og samfundsmæssige værditilvækst målt udfra medarbejdernes uddannelsesniveau – dog med det forbehold, at der er væsentlige forskydninger internt i uddannelsesniveauerne afhængigt af medarbejdernes uddannelsesprofil.
Figur 4. Gennemsnitlig indkomst i 2010. CEPOS, 2012
Side 4/7
Konklusionen er entydig fra såvel AE som CEPOS: Det største afkast for både den enkelte og samfundet som helhed er på de lange videregående uddannelser. Dette er også gældende, såfremt der indkalkuleres betydning af det danske skattesystems progressive indretning, jf. ovenstående figur (CEPOS, arbejdspapir 19, 2012).
Garanteret adgang til efteruddannelse er en forudsætning Det er afgørende for, at virksomhederne kan opretholde deres konkurrencekraft, at de via løbende tilpasning af deres medarbejdere og lederes kompetenceniveau har en garanteret adgang til nødvendig offentlig finansieret efteruddannelse uanset deltagernes uddannelsesbaggrund. En garanteret adgang til offentlig finansieret efteruddannelse omhandler såvel et markedsbestemt udbud fra de udbydende uddannelsesinstitutioner samt en reguleret deltagerbetaling, som ikke tager udgangspunkt i deltagernes uddannelsesbaggrund, men snarere deres uddannelsesbehov. Alvorlig tillidskrise truer arbejdsmarkedsuddannelsernes eksistens De sidste års aktivitetsfald på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) området vækker stor bekymring. Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at et fald i AMU aktiviteten på op mod 50-60% indenfor nogle brancheområder ikke blot kan tilskrives finanskrisen, men nu er et grundlæggende spørgsmål om kursister og virksomheders tillid til AMU systemet. Uddannelsesinstitutioners udbudsmulighed indenfor AMU området skal forbedres via ophævelse af de nuværende regionale begrænsninger, men tilsvarende skal institutionernes pligt til at sikre et nationalt udbud af efteruddannelse indenfor AMU området skærpes. Skolerne på voksen- og efteruddannelsesområdet skal endvidere have pligt til at gennemføre et kursus ved et fastlagt minimumsdeltagerantal. Garantikurser bør overvejes for at genskabe tilliden overfor kursister og virksomheder. Dansk Erhverv mener, at det er afgørende, at de nuværende økonomiske ekstraudgifter i AMU systemet for personer med en videregående uddannelse ophæves. AMU systemet har en kernefunktion i at kunne give en afgrænset opkvalificering, i enten enkeltstående kurser eller sammenhændende forløb, hvor fokus er på behovet for efteruddannelse snarere end kursisternes uddannelsesbaggrund. Cash-cow på videregående efteruddannelse bør stoppes Der er behov for at sikre en større konkurrence og ikke mindst en prisfastsættelse på balanceret markedsvilkår af offentligt udbudt videreuddannelse, som substitueres af taxametertilskud, på akademi-merkonom (VVU), HD/diplomuddannelser og masteruddannelser. Dansk Erhverv kan konstatere, at der næsten er sket en fordobling af deltagergebyret på HD uddannelserne, op til 50% stigning på VVU moduler samt en helt uigennemsigtig prisdannelse på masteruddannelser uden sammenhæng til varighed, indhold, omfang mv.
Side 5/7
Nærmere bestemt er det tidligere fastslået, at prisudviklingen på HD studiet ved Copenhagen Business School (CBS), handelshøjskolen i Århus, og Syddansk Universitet (SDU), kan karakteriseres ved en prisstigning på 85 pct. i København, 24 pct. i Århus og 49 pct. på SDU. Dansk Erhverv mener, det er meget kritisabelt, at virksomheder, som er afhængig af en uddannelsesrelateret autorisation, som eksempelvis er tilfældet i revisionsbranchen, herved tages som gidsel for en prisudvikling på efteruddannelse, som langt overstiger den normale prisudvikling. Dette er en væsentlig barriere for at realisere de voldsomme bevægelser på arbejdsmarkedet og de forskydninger i kompetencebehov, som forventes indenfor de næste 10-20 år, og som vil stille enorme krav til alle parter med hensyn til økonomiske og ressourcemæssige investeringer for medarbejdere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Forbedret vejledning og meritafklaring Virksomhederne vil indenfor de næste 10 år skulle balancere på en knivsæg: De skal sikre sig tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til ”daily business” men samtidig sørge for at opkvalificere medarbejdere til virksomhedens forretningsudvikling og kompetencebehov. Med andre ord betyder det, at virksomhederne ikke har råd til, at medarbejdere dobbeltuddanner sig og gennemfører efter- og videreuddannelse, som tidligere er erhvervet i anden sammenhæng – eller hvor deltagernes erhvervserfaring i væsentlig grad kan sidestilles med de formelle uddannelsesbeskrivelser. På den baggrund skal der udvikles nye redskaber og metoder, som i væsentlig grad tilgodeser deltagernes erhvervserfaring og deres uddannelses- og kursusbaggrund. Hermed sikres det, at der undgås dobbeltuddannelse, og at der sker en større anerkendelse af erhververfaring i efter- og videreuddannelsessystemet. Især indenfor faglært niveau er der gjort mange nyttige erfaringer og metoder for at opkvalificere ufaglærte til faglærte via realkompetencevurdering, fastlæggelse af GVU planer (grundlæggende voksenuddannelse) mv. Igennem de sidste 10-15 år har realkompetencevurdering i forskellige former været i fokus ligesom der har været foretaget omfattende evalueringer, udarbejdet casebeskrivelser etc. I lyset af et fremtidigt stort behov for medarbejdere med kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau er det en væsentlig udfordring, at førnævnte erfaringer og praksis med realkompetencevurdering, anerkendelse af erhvervserfaring, meritgivning mv. er stort set ikke-eksisterende på de videregående uddannelsesinstitutioner. I særdeleshed er det Dansk Erhvervs erfaring, at der i væsentlig grad savnes kompetent og dækkende vejledningsmulighed på videregående efteruddannelse, ligesom det er oplevelsen, at der i
Side 6/7
meget lille omfang gives anerkendelse for relevant erhvervserfaring ved meritering fra de modtagende videregående uddannelsesinstitutioner Overordnet er der behov for et konkret udviklingsprojekt, mellem Børne- og Undervisningsministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet), der kan udvikle erfaring og praksis for realkompetencevurdering og meritgivning indenfor de videregående efteruddannelser. Dette kan med fordel ske med udgangspunkt i de erfaringer, som er gjort idenfor især AMU systemet (arbejdsmarkedsuddannelser). Centrale elementer i et ovenstående projekt kunne være 1) gennemførelse af decentrale forsøg med realkompetencevurdering, vejledning og meritgivning, 2) forsøg med uafhængige vejlednings- og vurderingscentre og 3) forpligtende meritvurdering for modtagende uddannelsesinstitutioner I den forbindelse bør udenlandske modeller overvejes, som f.eks. den ”franske model”, hvor der kan opnås ECTS point for erhvervserfaring, som meriteres på uddannelsesinstitutionerne ved grund-, efter- og videreuddannelse. Tilsvarende kan der søges inspiration i den norske model, som har en systemetisk og decentral tilgang til realkompetencevurdering og meritgivning.
Kildeangivelse
Arbejdsmarkedsrapport 2009, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Økonomiske Tendenser 2012, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Brugen af uddannelseskompetencer i den danske økonomi, arbejdspapir nr. 19/2012, CEPOS Realkompetencevurdering – Internationale erfaringer, 2004, Agnethe Nordentoft (DPU) & Niels Henrik Helms (DEL) Dansk Økonomi efter 2003, november 2003, Det Økonomiske Råd (DØR)
Side 7/7
