Københavns Universitet: Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Skov og Landskab

Jungs typeteori som rådgivningsværktøj  ‐ Kunde optimeret rådgivning  Speciale i forbindelse med forstkandidat studiet    Udarbejdet af:  Rune Bøgeskov Tørnkvist Nielsen SBK‐07016  Dato:  31. August 2009  Vejleder:  Tove Enggrob Boon   

Københavns Universitet: Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Skov og Landskab

  Resume

 

Rådgivning indenfor skovbrug kræver ikke bare gode faglige evner, men også menneskelige  kundskaber er vigtige. Det er en fordel at kunne kommunikere med sin kunde på en god og ordentlig  måde. Dette speciale ser på hvordan Jungs typeteori kan bruges som værktøj til at gennemføre en god  rådgivning. I forbindelse med specialet er fem forskellige skovejere interviewet om deres ønske til  rådgivning. Skovdyrkerforeningen har været besøgt i forbindelse med en udviklingsdag internt for  organisationen. Der har været samtale med en HR – manager i Carlsberg A/S, der benytter JTI og MBTI  i sin jobfunktion. Samt der har været samtale med Camilla Broager fra Center for Ledelse som  certificere andre i brugen af JTI og tidligere har gjort det samme med MBTI. Disse møder har alle  bidraget med observationer der giver tegn på forskellige præferencer inden for Jungs typeteori. Dette  leder til konklusionen at skovejerene ikke kan siges at være én typeprofil. Skovfogderne i  skovdyrkerforeningen er heller ikke kun én typeprofil. JTI og MBTI er begge gode  rådgivningsværktøjer og kan bruges i en rådgivningssituation. Skovdyrkerne har mulighed for at  uddanne eget personale til at varetage den videre interne uddannelse indenfor JTI eller MBTI.  Nøgle ord: Jungs typepsykologi, MBTI, JTI, Rådgivning 

Abstract  Providing good council in the forestry is not only a question about knowledge within forestry but also  yields for prober people skills. It is an advantage to be able to communicate with the costumer in a  good fashion. This thesis is an investigation in how Jung’s type psychology can be used as a tool in a  counselling situation. During the thesis five‐forest owner were interviewed about their wishes to a  good counselling. Danish Forestry Extension has been observed during a internal LEAN process  meeting. A HR ‐ Manager at Carlsberg A/S has been consulted on how a huge private enterprise uses  JTI and MBTI. Danish Centre for Leadership has been consulted also about the use of MBTI and JTI.  These investigations yields that the forest owners were not the same type of person in a Jung  terminology, neither were the councilor employed by the Danish Forestry Extension. JTI and MBTI can  be used to improve the way counseling are handled within the Danish Forestry Extension and they  have the possibility to further educate their employees.  Key words: Jung’s type psychology, MBTI, JTI, Counseling 

-2-

Forord  Dette speciale er skrevet som afslutningen af forstkandidatuddannelsen ved Det Biovidenskabelige  Fakultet, Københavns Universitet.  Specialet er udarbejdet gennem foråret 2009 med Skovdyrkerforeningen Fyn som samarbejdspartner.  Hensigten med specialet har været at undersøge nye metoder at tænke rådgivning i skovbruget, for på  den måde at være med til at give bud på, hvordan man kunne klædes på til at gennemføre forstmæssig  rådgivning.  Følgende personer takkes for bidrag til specialets indhold:  De medlemmer der tog sig tid til at lade mig interviewe dem.  Steen Petersen – For input om MBTI og JTI i praksis.  Camilla Broager – For input om forskellen mellem MBTI og JTI.  Som støtte og vejledning takkes følgende personer:  Ulrik Nielsen – For at være en god vært og mange gode input til hvordan specialet kunne tage form.  Tove Enggrob Boon – Som også fandt min idé med at undersøge Jung typepsykologi for interessant.  Venner og familie – for at have bidraget med   moralsk støtte, sproglig sparring og illustrative evner.  Afleveringsdato: 31. August 2009      Rune Bøgeskov Tørnkvist Nielsen 

-3-

 

Indholdsfortegnelse  Resume .......................................................................................................................................2  Abstract ......................................................................................................................................2  Forord .........................................................................................................................................3  Indledning ...................................................................................................................................6  Problemformulering....................................................................................................................................................................... 7  Afgrænsning....................................................................................................................................................................................... 7  Vært og modtager............................................................................................................................................................................ 8  Metode afsnit .............................................................................................................................8  Interview af ejere............................................................................................................................................................................. 9  Observering hos Skovdyrkerforeningen ............................................................................................................................... 9  Samtale med Steen Petersen ...................................................................................................................................................... 9  Samtale med af Camilla Broager ............................................................................................................................................ 10  Jungs psykologiske typeteori .....................................................................................................10  Historie.............................................................................................................................................................................................. 10  Værktøjer til brug af Jungs teori............................................................................................................................................. 10  Præference ...................................................................................................................................................................................... 11  De fire dimensioner ..................................................................................................................................................................... 12  Energi dimensionen ...................................................................................................................................................................... 13  Opfatte dimensionen..................................................................................................................................................................... 13  Vurdere dimensionen ................................................................................................................................................................... 14  Livsstilsdimensionen..................................................................................................................................................................... 14  Typetabellen ................................................................................................................................................................................... 14  Dimensionernes indbyrdes forhold...................................................................................................................................... 15  Rækkefølgen ..................................................................................................................................................................................... 16  Anvendelsesmuligheder ............................................................................................................................................................ 17  Kommunikation og JTI ...............................................................................................................18  Når energien kommunikerer................................................................................................................................................... 18  Den Ekstroverte .............................................................................................................................................................................. 18  Den Introverte ................................................................................................................................................................................. 19  Den opfattende kommunikation ............................................................................................................................................ 20  Den Sansende ................................................................................................................................................................................... 20  Den iNtuitive .................................................................................................................................................................................... 21  Den Vurderende kommunikation.......................................................................................................................................... 22  Den Tænkende ................................................................................................................................................................................. 22  Den Følende ...................................................................................................................................................................................... 22  Livsstilskommunikation ............................................................................................................................................................ 23  Mine interview og Jungs typepsykologi .....................................................................................24  Medlemmerne i Skovdyrkerforeningen.............................................................................................................................. 24  Ejertype .............................................................................................................................................................................................. 25  Økonomien ........................................................................................................................................................................................ 25 

-4-

Implementering af Grøn Driftplan ......................................................................................................................................... 25  Ønsker til rådgivning i forbindelse med Grøn Driftplan ............................................................................................... 25  Observation af Skovdyrkerforeningen ................................................................................................................................ 26  Den HR ansvarlige ........................................................................................................................................................................ 26  Personlige samtaler med Camilla Broager ........................................................................................................................ 27 

Diskussion .................................................................................................................................27  Interview og Samtaler ................................................................................................................................................................ 27  Hvordan er kunden?...................................................................................................................................................................... 27  Hvad siger de professionelle?.................................................................................................................................................... 28  Hvordan passer det til Jung?.................................................................................................................................................... 28  Er det den rigtige metode? ....................................................................................................................................................... 28  Konklusion af at bruge Jungs typeteori i en rådgivende situation ..............................................29  Perspektivet for skovdyrkerne...................................................................................................30  Jung er en mulighed..................................................................................................................................................................... 30  Litteraturliste ............................................................................................................................ 32  Appendiks I ............................................................................................................................... 34  Interview af A ................................................................................................................................................................................. 34  Interview af B ................................................................................................................................................................................. 38  Interview af C ................................................................................................................................................................................. 42  Interview af D................................................................................................................................................................................. 47  Interview af E ................................................................................................................................................................................. 51   

-5-

Indledning  For at være i stand til at rådgive på en god måde er det vigtigt at forstå sine kunder. Det at kunne  målrette rådgivning til kunden på en måde så kunden forstår hvad budskabet er, og på en måde så  kunden får et positivt indtryk af rådgiver, er meget vigtigt. Det skaber ikke bare en god relation kunde  og rådgiver imellem, det kan også medføre en fastholdelse af kunden og skabe et mersalg. Det skal  være en behagelig oplevelse at modtage rådgivning. Det lyder banalt, men det er muligt at der er  nogen der finder det at modtage rådgivning ubehageligt. Det er ikke nødvendigvis en rar situation at  stille sig selv i, men derimod en erkendelse af at man ikke er den der ved mest. Man har brug for  andres hjælp til at opnå et resultat, hvad end dette resultat måtte være. Det er en blottelse af egne  evner, som i visse tilfælde kan være ubehageligt. På den anden side findes der også rådgivere der føler  det svært at yde rådgivning. Det kan være svært at sige til en kunde at de skal gøre noget andet end de  har gjort i mange år. Det at være bedrevidende eller ligefrem ekspert er en svær rolle. Det ligger et  pres på rådgiver at have dette ansvar.  Rådgivning er en af Skovdyrkerforeningens kerneydelser. Det er betjeningen af det enkelte medlem og  dermed ejer, der gør at Skovdyrkerforeningen har sin berettigelse. Som så mange andre foreninger  står skovdyrkerforeningen over for den udfordring at fastholde medlemmer og være attraktiv overfor  nye. De skal være de bedste inden for deres kernekompetence, for er de ikke det, er der mange andre  tilbud på markedet.  Samtidig med den almindelige konkurrence indenfor feltet, er tilskudsordningen for skovrådgivning  fjernet. Det betyder, alt andet lige, at kunden som kommer til at betale mere for en ydelse, vil være  mere opmærksom på den vare der leveres fra Skovdyrkerforeningen. Dette har medført et øget fokus  fra Skovdyrkerforeningen om at kvaliteten af den rådgivning de leverer, skal være den bedste på  markedet.  En måde at anskue rådgivning og udnyttelse af at man har forskellige rådgivere og forskellige typer af  kunder, er at benytte sig af Jungs psykologiske typer. Dette er en teori der arbejder med ens medfødte  præferencer og udnytter at disse kan observeres både hos en selv og hos modtager. Ved at bruge disse  præferencer kan man målrette rådgivningen så man er sikker på at den type man står overfor, i højre  grad er modtagelig, eller har en bedre forståelse for den rådgivning der bliver givet. 

-6-

Problemformulering  Skovdyrkerforeningen befinder sig i et rådgivningsmarked. Det er vigtigt at de hele tiden er på forkant  både inden for det fagtekniske mht. skovdyrkning, men også med hensyn til rådgivning. Dette speciale  vil behandle rådgivning ud fra en psykologisk typeanskuelse.  Formålet med dette speciale er at give et bud på hvordan Skovdyrkerforeningen kan bruge Jungs  psykologiske typeteori i deres rådgivning. For at kunne gøre dette, beskrives Jungs typeteori, samt der  ses på hvilke værktøjer der findes for at bruge disse på en kommunikativ måde. Desuden klarlægges  de typemæssige forskelle der måtte være blandt medlemmerne samt medarbejderne. 

Afgrænsning  For at kunne vise de problemstillinger der er opstillet i problemformuleringen ovenfor, er det vigtigt  for opgaven at tage udgangspunkt i situationer hvor Skovdyrkerforeningen er i rådgivningssituationer.  Derfor er skovdyrkerforeningens rådgivning angående Grøn Driftplan 1 valgt som udgangspunkt for  specialet. Det giver en garant for at der foreligger en situation hvor der bliver givet rådgivning på  ejendommen i samspil mellem skovdyrkerforeningen og skovdyrkeren.  Opgaven begrænses til kun at beskæftige sig overordnet med Jungs typeteori. Denne har som  minimum to udbredte værktøjer tilknyttet, Myers‐Briggs Type Indikator (MBTI) og Jungiansk Type  Index (JTI). Disse er begge solide værktøjer som opererer med de samme begreber og ens  dimensioner. En fuldstændig redegørelse af de nøjagtige forskelle i disse værktøjer er, i sig selv, et  speciale værdig og vil ramme uden for dette speciales fokus. Årsagen til at disse er nævnt, er at de vil  blive brugt kombineret gennem specialet fremover. Dette gøres i største respekt overfor værktøjernes  forskelle og ligheder.   Når jeg vælger at bruge begge værktøjer i denne opgave er det på grund af, at MBTI er et af de mest  udbredte værktøjer inden for området. Der er over 2 millioner testresultater alene i USA(Kroeger  2002). Dette gør at værktøjet er interessant, da det har en sådan mængde at man kan se en kvantitativ  tendens i typefordelingen. Årsagen til at JTI også bringes ind i specialet, er at dette værktøj vinder  større og større udbredelse frem for MBTI og måske vil erstatte denne på sigt. Så for at få det bedste  fra begge verdener, er valget at beskæftige sig med begge dele. 

                                                              1 Grøn Driftplan er et langsigtet skovplanlægnigsværktøj som sokovdyrkerforeningen udbyder til sine  kunder(Skov og Naturstyrelsen). 

-7-

Vært og modtager  Specialet er blevet til i samarbejde med Skovdyrkerforeningens lokalafdeling på Fyn. Det er foreningen  der har stillet medlemmer til rådighed for at jeg kunne undersøge hvad de vil have ud af en rådgivning.  Det er også foreningen der i høj grad er modtager af projektet. Det er altså meningen at dette skal give  en idé om, og et bud på, hvad de kan gøre for at forbedre deres rådgivning over for deres medlemmer.  Det er deres skovfogeder der bl.a. skal have gavn af dette arbejde. Skovfogeder er normalt ikke  eksperter i Jungs teori og det er ikke en del af det normale pensum for forstkandidater heller. På den  baggrund vil der være et uddybende afsnit af hvordan disse er beskrevet i teori. Efterfølgende vil disse  teorier blive benyttet på de interviews og de samtaler som jeg har været ude og foretage.  Andre modtagere af projektet kunne være virksomheder og læreanstalter der benytter rådgivning i  salgsøjemed eller undervisning, da opgaven vil give bud på hvordan man kan benytte Jungs typeteori  kommunikativt. 

Metode afsnit  Specialet er skrevet som en kombination af et litteraturstudie og et case studie. Det har været  nødvendigt at danne et overblik over hvordan Jungs psykologiske typer er blevet til, samt at finde ud  af hvordan det kan benyttes i rådgivningssammenhænge. For at give et bud på hvordan  Skovdyrkerforeningen kan bruge værktøjet i praksis har det været nødvendigt at danne et overblik  over forskellige kunder, samt ansatte. Til dette formål har Skovdyrkerforeningen bedt fem  medlemmer om at stille sig til rådighed for at jeg kunne stille dem spørgsmål om deres ejendom og  hvordan de ønsker at rådgivningen ydes. Foruden dette har jeg deltaget på et internt procesmøde  omhandlende LEAN 2hos skovdyrkerforeningen.  For at undersøge hvordan andre bruger Jungs typepsykologi i praksis, har jeg interviewet HR‐manager  hos Carlsberg, Steen Petersen, som er certificeret i brugen af JTI. Dette har givet et indblik i hvordan  han har brugt teorien igennem sin karriere som HR‐manager i Carlsberg og i hans tidligere ansættelse  hos DHL.  Jungs typeteori er i sig selv et speciale værdigt. For at få klarlagt forskellene i de forskellige værktøjer  indenfor Jungs typeteori, har jeg haft samtaler med Camilla Broager af flere omgange. Hun er ansat ved  Center for Ledelse som rådgiver. Center for Ledelse laver bl.a. certificering af JTI og har tidligere gjort  det sammen med MBTI.                                                                2 LEAN er en proces som ser på hvordan man kan trimme organisationen(Ulrik Nielsen). 

-8-

Interview af ejere  Som nævnt i afgrænsningen er der kun interviewet ejere der har fået lavet en Grøn Driftplan.  Interviewguiden er lavet på en måde så alle spørgsmålene kan henvise til de forskellige kapitler der  findes i en sådan. Hvert spørgsmål er blevet stillet som et åbent spørgsmål hvortil ejerne frit kunne  fortælle hvad de synes er vigtigt, på deres egen fortrukne måde. Samtidig er spørgeguiden brugt som  en rettesnor igennem interviewene, for at sikre at alt relevant kom med.  Det har været et mål for interviewene at se om man kunne sammenkæde de hårde fakta om  ejendommen med en bestemt persontype. Derfor er der både spørgsmål som er datafaktuelle,  kombineret med en række kvalitative spørgsmål.  Det kvalitative interview er valgt ud fra en betragtning om at denne form passer i arbejdsbyrde for et  speciale og det ikke er muligt at nå ud til alle skovdyrkerforeningens medlemmer.  Interviewene er gennemført i samarbejde med Ulrik Nielsen fra Skovdyrkerforeningen. Han har været  med som repræsentant for skovdyrkerforeningen. Han har ikke blandet sig i interviewene og har ikke  forsøgt at påvirke svarene i nogen retning. Til spørgsmålene der var rettet mod ønsker om fremtidig  rådgivning, har han forholdt sig helt i ro, for netop ikke at påvirke svaret. Dette er en svær situation at  sætte medlemmet i, og kunne have en potentiel risiko for at give falske eller urigtige svar. Dette er ikke  indtrykket, men faren er der. 

Observering hos Skovdyrkerforeningen  Undervejs i processen har jeg deltaget i et af Skovdyrkernes LEAN møder hvor jeg, som fluen på  væggen, har haft mulighed for at iagttage hvordan Skovdyrkerne gennemfører et sådan møde. Dette  har givet mig en indsigt i hvordan de arbejder med deres interne struktur, men også en indsigt i hvilke  forskelligheder de ansatte, der var til stede ved mødet, besidder. Dette har jeg brugt i løbet af resten af  processen da kommunikationen mellem ejer og rådgiver går begge veje. Det er altså ikke nok at se på  kunderne. I antagelsen af hvordan en virksomhedsproces som LEAN bliver gennemført er også meget  interessant for specialet, da den siger noget om hvordan skovfogedernes foresatte vælger at  gennemføre en sådan proces. 

Samtale med Steen Petersen  Steen er HR – Manager hos Carlsberg og har igennem sin karriere arbejdet med Jungs psykologiske  typer. Han er certificeret af Center For Ledelse i brug af JTI og har tidligere arbejdet med MBTI hos  DHL. Samtalen med Steen blev brugt til at undersøge hvordan store virksomheder som Carlsberg og 

-9-

DHL bruger Jungs typepsykologi i praksis. Dette blev gjort for at undersøge om det også er noget en  mindre organisation som Skovdyrkerne kan få gavn af. 

Samtale med af Camilla Broager  Camilla, cand.psych, er ansat ved Center for Ledeles (CfL) og arbejder med certificering af JTI i sin  dagligdag som rådgiver. Samtalerne med Camilla er brugt som validering af min måde at bruge  begreberne JTI og MBTI i opgaven. Det var vigtigt for mig at få et syn på hvor de to værktøjer er  forskellige, da dette er kompliceret at udrede af litteraturen og alt for omfattende for dette speciale.  Kontakten til Camilla er sket igennem mailkorrespondance og to efterfølgende telefonsamtaler, som  vil blive refereret til i litteraturlisten som personlig samtale. 

Jungs psykologiske typeteori  Dette kapitel består af en gennemgang af Jungs typepsykologi. Der er en præsentation af hvordan  begrebet opstod, hvad der forstås ved en præference, hvordan inddelingen af præferencer laves og  hvordan de kan bruges fremadrettet. Desuden beskrives en udledning af de to forskellige værktøjer  som bruges i opgaven og hvordan de virker som værktøj til Jungs teori.  Dette gøres for at kunne benytte begreberne mere flydende senere, når jeg vil beskrive metoden i  sammenhæng med Skovdyrkerforeningens anbefalinger. 

Historie  I 1921 publicerede den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung 3sin teori om psykologiske typer i  ”Psychologische Typen”‐ Dette var første gang man beskæftigede sig alene med psykologiske  egenskaber i form af præferencer. Tidligere havde typeinddeling beskæftiget sig med fysiske udtryk så  som kropsformer. Jungs typer giver anledning til at behandle inddeling af mennesker på en ny og mere  raffineret måde end hvad tilfældet var(Borbye) 

Værktøjer til brug af Jungs teori  Der er i gennem tiden flere forskellige personligheder der har taget Jungs teorier til sig og udviklet  forskellige former for værktøjer. Den mest markante på dette område er Kathrine Briggs som er en af  pionererne til at udvikle Jungs teori til et brugbart værktøj. Sammen med sin Datter Isabel Myers  udvikler de MBTI. De er først til at tilføje livsstilsdimensionen som Jung ikke selv har med, men som vil  blive benyttet i dette speciale(Borbye).                                                                3 Carl Gustav Jung (1875‐1961) udviklede dybdepsykologien, også kendt som analytisk psykologi.  

- 10 -

Det andet værktøj som specialet vil beskæftige sig med er det norske Jungianske Type Index – JTI. Det  bygger ligesom MBTI på Jungs ”Psychologische Typen” og bruger samme begreber og dimensioner som  MBTI(Ringstad & Ødegård)  Både Meyers og Briggs samt Ringstad & Ødegård har taget udgangspunkt i originaltekster. Ringstad &  Ødegård har dog i deres operationalisering af Jungs teori bl.a. valgt at oversætte  originalteksterne/visse tyske ord anderledes end Meyers og Briggs for at komme tættere på  betydningen eller meningen med de oprindelige ord. Her kan bl.a. nævnes ordet ’übereinstimmung’,  der i MBTI er oversat til ’harmony’ og i JTI er oversat til ’overensstemmelse’. JTI indikatoren/testen er  ligeledes opbygget efter et ønske om at opnå større stringens og brugervenlighed, hvilket bl.a. kommer  til udtryk i spørgsmålenes opbygning og formuleringer, der langt hen ad vejen anerkender, at vi kan  genkende os selv i begge sider af de enkelte dimensioner frem for, at lade testtager mere kategorisk  vælge imellem polerne som et enten – eller som i MBTI. Ligeledes rummer JTI udelukkende  sætningsspørgsmål, der alle vægter lige meget om end de sidste 4 mere omfattende spørgsmål  eksplicit afgører, om resultatet af prioriteringen af præferencer på de enkelte dimensioner afgøres til  den ene eller anden side fx S versus N, skulle begge sider af en dimension være valgt lige mange gange.  Til forskel hertil består MBTI af både sætninger og ordpar, disse vægter forskelligt og nogle tælles helt  fra, dvs. tillægges 0 point, og er der tale om et ligeligt tilvalg af begge poler på dimensionerne, afgøres  dette ud fra en antagelse om et kulturelt bias, der forsøges modvirket ved altid at lade afgørelsen af  testen falde i retning af hhv. I‐N‐F‐P.(Broager) 

Præference  Slår man op i Nudansk ordbog defineres ”præference” som: ”noget som fortrækkes frem for noget  andet”(Nudansk ordbog). Dette betyder ikke at det altid er sådan man vælger ens præference. Der er  mange andre faktorer der kan spille ind. Skal man finde sine præferencer skal det være i fuldkomment  afslappede situationer, hvor man ikke er presset til at gøre noget bestemt. Det er her ens præferencer  kommer til udtryk(Jung).  Bogstaverne for den enkelte præference markeres med fed, da dette tydeliggør forståelsen for hvornår  der beskrives præferencer versus dimensioner. Dette vil blive brugt fremover i specialet.  Årsagen til at vurdering og opfattelse er J og P, er at henholdsvis J og P er taget fra den engelske  betegnelse ”Judgement” og ”Perception”. N’et i iNtuition er det samme på både dansk og engelsk, men  for ikke at bytte om på Introversion og denne benyttes N i iNtuition(Ringstad & Ødegård). 

- 11 -

Ekstrovert 

Introvert 

Sansning 

iNtuition 

Tænkning 

Følen 

vuderende  J 

oPfatte 

 

  Figur 1: Præferencerne vist som modsætninger 

Man kan altså ikke være både Tænkende og Følende og man er ikke både Ekstrovert og Introvert.  Præferencerne er poler som ikke er forenelige som vis i Figur 1. Da der er tale om præferencer er det  altså ikke det samme som at sige at man ikke besidder evner inden for to præferencer i samme  dimension. Man kan øve sig i at benytte flere præferencer, men man vil altid kun have én præference 

• Tænkning  • Følgen 

Livsstils dimensionen 

• Sansning  • iNtuition 

Vudere dimensionen 

• Ekstroversion  • Introversion 

Opfatte dimensionen 

Energi dimensionen 

inden for hver dimension(Borbye).

• Vudering  • oPfattelse 

 

  Figur 2: Dimensionerne og deres præferencer 

De fire dimensioner  I det følgende vil dimensionerne blive præsenteret en for en og deres respektive præferencer uddybes.   Ifølge Jung er personligheden bundet op på tre dimensioner. Energidimensionen med de to poler  Ekstrovert/Introvert, samt to dimensioner der omhandler det mentale, som har polerne  Sansning/iNtuition og Tænkning/Følen(Jung). Senere er der med MBTI kommet en dimension mere, 

- 12 -

som bruges til at fastsætte rækkefølgen af de tre oprindelige dimensioner, denne kaldes  livsstilsdimensionen og har præferencerne vurdering – J/oPfatte(Ringstad & Ødegård).  Som nævnt ovenfor er der to mentale dimensioner. Disse kaldes også henholdsvis opfattedimensionen  S/N og vurderingsdimensionen T/F. De to dimensioner er grundelementet i Jungs teori. Det er disse  der bliver brugt til at beskrive hans typer. Jung bruger begrebet rationelle typer om præferencerne T  og F fra grundbegrebet ratio, ”at veje”. Dette bliver til den vurderende dimension på dansk. Ligeledes  bruger han irrationel om S og N da der her ikke foretages en afvejning af data(Jung, Borbye)  Som vist i Figur 2 og nævnt i ovenstående afsnit inddeles præferencerne i 4 dimensioner.  De to mentale funktioner med den opfattende og vurderende dimension, bør ses sammen, de er også  kaldet funktionsdimensioner. Disse er helt centrale i forståelsen af Jungs teori. Det er i disse man skal  lede efter de præferencer som er afgørende for hvordan typer reagerer. Senere bestemmes  rækkefølgen af disse dimensioner, og der vil disse to være tæt forbundet med hinanden.  Energi dimensionen Dette er dimensionen der forholder sig til hvor man henter og retter sin energi. Det er i denne  dimension hvor det ses hvordan man som type foretrækker at slappe af og hente ny energi(Ringstad &  Ødegård)  Er man Ekstrovert i sine præferencer vil det sige at man foretrækker at hente sin energi i sine  omgivelser. Man benytter sig af at være sammen med andre mennesker og investere energi i at lave  aktiviteter sammen med andre i den omgivende verden(Borbye)  Introverte personer vil derimod være mere indadrettede i deres energi. Det er gennem tanker, følelser  eller egen refleksion de får deres energi(Borbye).  Det skal dog forstås at alle mennesker har brug for at være i kontakt med omverden. At være Introvert  er altså ikke det samme som at denne person fuldstændigt isolerer sig fra omverdenen(Borbye).  Opfatte dimensionen Opfattedimensionen er den ene af de to mentale dimensioner. Det er denne der af Jung bliver kaldt  irrationelle funktioner(Jung). Den beskriver, som titlen også angiver, hvordan man opfatter verden  omkring en og hvordan man behandler den information man får(Ringstad & Ødegård).  Sansning vil sige at man bruger sine fem sanser til at hente sin information. Der er altså en præference  for at rette sin opmærksomhed mod det der sker i nuet. Man får sine indtryk ud fra det man ser, hører,  føler, smager, og lugter(Borbye). 

- 13 -

iNtuitive personer søger mønstre i den information der er til rådighed. Der er en opmærksomhed mod  sammenhæng og muligheder og er en mere fremadskuende tilgang end sansning(Borbye).  Vurdere dimensionen Dette er den anden af de to mentale dimensioner. Det er denne dimension, som indeholder de af Jung  kaldet rationelle præferencer(Jung). Det er i denne dimension at præferencerne for hvordan man  træffer beslutninger ligger(Ringstad & Ødegård).  Tænkning er udtrykt ved den logiske tilgang. Det er ved hjælp af analyse at Tænkeren forholder sig  objektivt til sagen og på det grundlag træffer en beslutning(Borbye).  Modpolen til Tænkning er Følen. Føleren bruger sine værdier til at bearbejde information inden  beslutninger træffes. Føleren forholder sig til hvordan objektet stilles i forhold til følerens værdisæt.  Det er det personlige forhold der kommer til udtryk i følerens stillingstagen og ikke nødvendigvis ud  fra et logisk argument(Borbye).  Livsstilsdimensionen Livsstilsdimensionen er den sidste af de fire dimensioner. Denne er ikke med i Jungs oprindelige teori,  men er udviklet af Myers og Briggs i forbindelse med udviklingen af MBTI som værktøj(Borbye). Den  er også med i det norske JTI. Det beskriver hvordan man foretrækker at indrette sig i forhold til den  omgivende verden og i livet(Ringstad & Ødegård).  Personer med præference for vurdering J vil indrette sig meget organiseret. Der er visse regler der  gælder og disse lever man efter. Der stilles ikke spørgsmålstegn ved den organisation, som man er en  del af. Man handler inden for de rammer der er opstillet(Borbye).  OPfatteren vil i modsætning til J indrette sig i en fleksibel verden. Der er plads til at være spontan. Der  er ikke noget der er endeligt før i sidste øjeblik. Det skal være muligt at ændre på beslutninger og  konklusioner i så lang tid som muligt. Det er fint med en ramme, men det skal også undersøges hvad  der sker uden for rammen(Borbye). 

Typetabellen  Disse otte præferencer giver i alt seksten kombinationsmuligheder. Disse er vist i Tabel 1(Borbye)  De første to rækker indeholder de Introverte typer, de to nederste de Ekstroverte typer. De to  midterste rækker indeholder de oPfattende typer og de to yderste rækker indeholder de vurderende J  typer. 

- 14 -

Ses på kolonnerne er det de to kolonner til venstre der indeholder de Sansende typer og de to højre  kolonner der indeholder de iNtuitive typer. De to yderste kolonner er de Tænkende typer og de to  midterste er de Følende typer.  Typetabellen

S

S

N

N

I

ISTJ

ISFJ

INFJ

INTJ

J

I

ISTP

ISFP

INFP

INTP

P

E

ESTP

ESFP

ENFP

ENTP

P

E

ESTJ

ESFJ

ENFJ

ENTJ

J

T

F

F

T

Tabel 1: Typetabel 

Disse seksten kombinationer kaldes for en typekode eller typer. Typerne er sat op på denne måde for  at læseren hurtigt kan få en fornemmelse for lighed og forskellighed mellem de forskellige typer.  Denne måde at stille typerne op på giver for mange en god forståelse og med lidt øvelse en hurtig  genkendelighed mellem de forskellige typer og deres særegen(Borbye). 

Dimensionernes indbyrdes forhold  Det er i sagens natur ikke alle af typens fire præferencer der kommer lige meget til udtryk. Der er  funktioner der ligger mere naturligt til hver type end andre.  I forholdet mellem dimensionerne ses i første omgang på de to mentale funktioner og deler dem op i  fire kategorier. Hovedfunktion, støttefunktion, den uudviklede funktion og den inferiøre funktion. Jung  kalder den mest udviklede præference for hovedpræferencen. Denne er den mest benyttede og den  man benytter uproblematisk, bedst og nuanceret. Det kan nærmest beskrives som den præference  man er ”flydende” i. Undtagelsen er hvis den man står overfor en type der er stik modsat jf. type  kombinationerne. Det er pga. forskellene mellem de to parter der gør at misforståelser kan opstå.   Støtte præferencen er den næstmest benyttede. Og er på den anden mentale dimension end hoved  præferencen.   Den tredje præference er modpolen til støttepræferencen. Denne er ikke vist i typekoden. Det betyder  ikke at man ikke besidder den, men blot at det ikke er blandt de mest foretrukne redskaber. Den er  ikke udviklet og ikke så nuanceret i brugen som de to overliggende præferencer.  

- 15 -

Den sidste og fjerde præference er den inferiøre præference. Den er, på samme måde som den  uudviklede tredje præference, ikke udtrykt i typekoden, men den har stor betydning for forståelsen af  typen. Den inferiøre præference er modpol til hovedpræferencen. Det er denne præference der kan  komme til udtryk når vi er under pres, så som stress, træthed eller på anden måde utilpas i forhold til  situationen.  

  Figur 3: De mentale dimensioners forhold 

En illustrativ opsætning af ovenstående kunne visses som i Figur 3. Her illustreres det at  hovedfunktionens modsætning er modpolen, som er den inferiøre funktion.   Rækkefølgen Dimensionernes rækkefølge er blandt andet bestemt af de mentale præferencer som beskrevet  ovenfor. Det er også her de to sidste dimensioner kommer til udtryk for at finde hvad der er  hovedfunktion og støttefunktion.  Energidimensionen giver hvilken præference man retter mod den ydre verden. Personer med typerne  E vil være udadrettede i sin hovedpræference. Hvorimod Introverte typer vil være indadrettede i  deres hovedpræference(Borbye) 

- 16 -

Livsstilsdimensionen giver hvilken af de to mentale dimensioner som vil være hovedfunktionen. Er  der et J i typekoden, vil det være den vurderende dimension der besidder hovedfunktionen med enten  T eller F. Er det derimod P i livsstilsdimensionen er det den opfattende dimension hvor  hovedfunktionen er at finde med S eller N. Dette er illustreret i Figur 4: Livsstils dimensionens relation  til de mentale dimensioner. 

  Figur 4: Livsstils dimensionens relation til de mentale dimensioner 

Anvendelsesmuligheder  Typebestemmelse kan benyttes til en række forskellige formål:  •

Selvindsigt og egenudvikling 

•

Valg af uddannelse, erhverv og karriere 

•

Personlig rådgivning 

•

Samlivsrådgivning 

•

Udvikling af kommunikation og samspil mellem mennesker 

•

Problemløsning og konflikthåndtering 

•

Udvikling af samarbejde og arbejdsmiljø 

•

Undervisning og indlæring 

•

Værdsættelse og bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer i organisationen 

•

Lederudvikling 

•

Teamudvikling 

- 17 -

Som listet er der en lang række af anvendelsesområder(Ringstad & Ødegård) og det er også  almindeligt at få testet sine personlige præferencer i forbindelse med jobansøgning(Petersen). Derfor  er der f.eks on‐line jobsøgningssider der tilbyder en forenklet typetest(Jobindex).  Vigtigt for dette speciale er de punkter der forholder sig til selvindsigt, personlig rådgivning og  kommunikation mellem mennesker. Det er med fokus på disse at den rådgivning som  Skovdyrkerforeningen yder finder sted.  

Kommunikation og JTI  Dette kapitel bruges til at uddybe de begreber der er præsenteret i det ovenstående kapitel og gøre  dem mere målrettede mod kommunikativ brug. Dette gøres ud fra den overbevisning at god  rådgivning handler om hvordan man kommunikerer.  ”ogito, ergo sum” oversat ”Jeg tænker, altså er jeg”  ‐ Descartes  Der vil igennem kapitlet være en uddybning af hvordan de fire dimensioner forholder sig rent  kommunikativt. Den første dimension, energidimensionen, er meget afgørende for hvordan  kommunikationen opfattes og kommer til udtryk. Derfor beskrives først den Ekstroverte og  Introverte, hvorefter de to mentale dimensioner beskrives både ud fra en Ekstrovert og en Introvert  persons måde at kommunikere på. 

Når energien kommunikerer  Energidimensionen er, som nævnt tidligere, det sted hvor man henter sin energi. Det kommer også til  udtryk når der skal kommunikeres med andre. Der er store forskelle på hvordan en Ekstrovert og en  Introvert foretrækker at kommunikere(Grønkjær).  Den Ekstroverte Den Ekstroverte person synes at det er det ydre der er interessant. Der er stor interesse i hvad der  sker rundt om vedkommende og der er en tendens til at spørge meget. Den Ekstroverte er også meget  interesseret i at lære nyt og har nærmest ikke tid til at høre svaret før det næste spørgsmål er på vej.  Det er ofte personer der ”taler sig varme”. Det er ikke sikkert at den Ekstroverte har et klart mål med  sin tale før vedkommende går i gang, men det kommer som oftest undervejs. Det betyder også at den  Ekstroverte fylder meget i det talte rum(Grønkjær).  ”Hvis du ikke kan overbevise dem, så forvir dem!” 

- 18 -

Harry S. Truman  Samtale er meget vigtigt for den Ekstroverte. Desto mere desto bedre. Der kan nærmest ikke tales nok.  Det er i samtalen den Ekstroverte kan udvikle ideer og prøve holdninger af. Det vil sige at det er ikke  altid det som kommer ud af munden på en Ekstrovert som vedkommende faktisk mener. Det kan lige  så vel være ment som en prøveballon, for at udfordre det eksisterende(Grønkjær).  Ekstroversion hos en person, gør ofte at de opfattes som kloge, skarpe eller ”fremme i skoen”. Årsagen  til dette er at den Ekstroverte er meget kommunikativ i sin vidensbegærlighed. Hvis der er noget der  ikke forstås, så spørges der, og hvis det er forstået, så skader det aldrig at gentage pointen for at få en  mundtlig bekræftelse på at det er forstået(Grønkjær).  I en arbejdssituation er den Ekstroverte gerne glad for gruppearbejde hvor man er i tæt dialog med  sine kollegaer. Den Ekstroverte trives også i høj grad i åbne kontor miljøer hvor alle bevæger sig  mellem hinanden. For det Ekstroverte kan et telefonopkald nærmest være en kærkommen afbrydelse  hvis der har været stille på grund af koncentration i længere tid(Grønkjær).  Der er også en bagside af medaljen ved Ekstroversion. Disse er afledt af de samme positive dele. Når  den Ekstroverte spørger er det ikke altid for at høre svaret, men for at tænke selv. Dette kan ske i en  sådan grad at svaret aldrig kommer ind hos spørgeren selv, fordi den Ekstroverte er i gang med at  tænke på noget nyt og befinder sig mentalt to skridt længere fremme. Den Ekstrovertes evner til at  skabe liv omkring sig ved hjælp af samtale, kan føre til at den kommunikation der forgår ikke er  kritisk, men bare en bekræftelse af det som allerede er sagt. På den måde er der en fare for at der ikke  kommer nyt kritisk input til arbejdet, men at man derimod fortsætter af samme spor som hidtil. Møder  den Ekstroverte en udpræget Introvert person, kan den Ekstroverte komme til at føle situationen  ubehagelig, da den Ekstroverte ikke er vant til at der ikke kommer noget mod eller medspil på de  inputs vedkommende kommer med. Der vil forekomme flere lejligheder med tavshed, som er den  Ekstrovertes værste fjende(Grønkjær).  Den Introverte Personer der er Introverte er naturligt rettet mod den indre energi. Det er ikke det ydre der er det  interessante. Hvad der forgår inden i hovedet er meget mere interessant og tankevirksomhed betyder  meget for den Introverte(Grønkjær).  Mit hoved er mit eneste hjem, med mindre det regner. – Captain Beefhart  Den Introverte person er oftest meget stille personer der vælger sine ord med omhu. Der er ingen  grund til at tale med mindre man har noget at sige. Pludselige irrelevante udbrud er ikke noget der 

- 19 -

kommer fra Introverte personer. Den Introverte føler ikke at tavshed er pinlig, men en kærkommen  lejlighed til at tænke sig om en ekstra gang. Derfor opfattes Introverte personer ofte som  velovervejede(Grønkjær).  I arbejdssammenhæng foretrækker den Introverte arbejde hvor der arbejdes alene, hvor opgaver  løses hver for sig for så senere at samle trådene. Da der på den måde er tid til fordybelse og mulighed  for at koncentrere sig om opgaven frem for at være i konstant dialog med sine kollegaer(Grønkjær).  Talen er ikke den Introvertes fortrukne kommunikationsform. Det kan gå for hurtigt og der er ikke tid  til at overveje alt ordentligt. Derimod er kommunikation via e‐post, breve, sms og anden skriftlig  kommunikation lige noget den introverte kan lide. Her er der tid til at formulere sig på en ordentlig  måde og overveje hvad det er man skal tage stilling til eller give bud på(Grønkjær).  Den Introverte trættes ofte af de Ekstrovertes megen løse snak og de prøveballoner de sender op. Der  er jo ingen grund til at diskutere noget man ikke mener eller ikke vil gøre ”hvorfor ikke bare holde sig  til de få men velovervejet ideer?”. Det må være en Introvert der har opfundet udtrykket  ”pølsemandssnak”. Da der ikke er megen pølsemandssnak over Introverte personer, er de ej heller  centrum for opmærksomheden, hvilket passer dem meget vel. Det gør også at de kan blive opfattet  som langsomme, da de jo ikke virker som om de forstår det der bliver sagt. Det er dog langtfra tilfældet  da de hellere analyserer tingene inde i dem selv frem for at spørge med det samme. 

Den opfattende kommunikation  Den opfattende dimension i det kommunikative perspektiv, handler om hvordan man udtrykker den  verden man opfatter. Det har altså noget med den indadrettede opfatteevne og ens evne til at udtrykke  den til omverdenen at gøre(Grønkjær).  iNtuitive personer søger mønstre i den information der er til rådighed. Der er en opmærksomhed mod  sammenhæng og muligheder og en mere fremadskuende tilgang end hos den Sansende(Grønkjær).  Den Sansende Den Sansende type er optaget af hvad der sker omkring vedkommende hér og nu, det er de hårde fakta  der tæller og kendsgerninger er meget vigtige(Grønkjær).  Den Ekstrovert Sansende type(ES) er meget fin til at kommunikere sine holdninger hentet direkte i de  faktuelle forudsætninger der omgiver personen. Det er kommunikation der er meget detaljeorienteret  som kommer fra en ES’er. Da ES’eren er meget detaljeorienteret er det vigtigt at præsentere alle  detaljer for denne type. Det gør at ES’eren føler sig tryg og får mulighed for at stille sine detaljerede  spørgsmål, og dem bør man så være parat til at imødekomme i en rådgivningssituation. Da ES’eren har 

- 20 -

præference for detaljer og lysten til at udtrykke dem, er det som oftest også her man finder personer  som går meget op i at alt skal være korrekt og følge normen. Det kan også komme til udtryk i at  ES’eren har en fint udviklet smag, måske ligefrem en god æstetisk sans. Så derfor er det ikke nok med  at opgaven bliver løst efter kunstens regler, det er mindst ligeså vigtigt at resultatet er  attraktivt(Grønkjær).  Den Introvert Sansende type (IS) er anderledes hæmmet i sin kommunikation. IS’eren har sin  opmærksomhed rettet mod det indre og de sanseindtryk som IS’eren selv får. Det er ikke vigtigt for  IS’eren altid at være i kontakt med den omgivende verden, da det ikke er her hverken energien er eller  at det ”vigtige” sker. Det gør at IS’eren, som mange andre Introverte, kan opfattes som  virkelighedsfjern og en der lever lidt i sin egen virkelighed. En stereotyp IS’er kunne være kunstneren,  der som oftest ser virkeligheden på en anden måde og har svært ved at udtrykke den. Dette gøres så  igennem kunsten. IS’eren vil som oftest bruge sine støttefunktioner til de mere kommunikative  situationer(Grønkjær).  ”Andy Warhol? Han er det eneste geni med en intellegenskvotient på 60”  ‐ Gore Vidal  Den iNtuitive Den kommunikative N’er er meget helhedsorienteret. Det er vigtigt at forklare det store billede før  detaljen kommer på. Det er de store linjer der er interessante, eller hvad projektet kan ende med der  er vigtigt(Grønkjær).  EN’eren er meget ekspresiv i sin tilgang til ting, det er de store armbevægelser der er på når EN’eren  skal forklare om sagen. Fremtiden er i fokus, det at forklare og vise hvad tingene kan blive til optager  EN’eren. Detaljer kan jo ændre sig, men det er målet der er det vigtige. EN’ere kan være meget idérige  personer der slynger om sig med nye ideer, som ikke nødvendigvis er gennemførlige. Det er vigtigt for  EN’eren at udtrykke dem, for det kunne være her de vigtige guldkorn, i form af løsningen, lå begravet.  De stereotype EN’er er at finde blandt politikere og iværksættere(Grønkjær).  IN’eren søger på samme måde de store linjer, men det er i selvet de store linjer er vigtige. Det handler  mere om ”det hele menneske”, om at være i balance med sig selv og sine omgivelser(Jung). Det er  processen der er vigtig for at nå frem til ”selvet” som er interessant for IN’eren (Grønkjær). Blandt  stereotypen for IN’ere vil man finde forfattere, coaches og andre former for personlige vejledere der er  meget interesseret i den personlige udvikling men for hvem det objektive ikke er det  primære(Grønkjær). 

- 21 -

Den Vurderende kommunikation  Kommunikation på det vurderende plan ses på den argumenterende form hvor de to præferencer T og   F kommer til udtryk(Grønkjær).  Den Tænkende Som Tænkende type er det generelle i den logiske tilgang til tingene der er i fokus. Tænkeren  analyserer situationen og træffer den logiske slutning i enhver sammenhæng. Der holdes fast i det  logiske argument og det er logikken der afgør om noget kan lade sig gøre eller ej. Den Tænkende har  som princip at alt skal være retfærdigt ud fra sin logiske grundholdning. Dette kan virke ufølsomt og  nærmest umenneskeligt over for andre, hvilket igen undrer den tænkende da det jo er en rent saglig  bedømmelse, og på ingen måde en personlig sag(Grønkjær).  ”Talegaver skænkes til mennesker, for at de skal kunne forklare deres tanker”  ‐ Chales Maurice de Talleyrand  Når der ses på den tænkende i sammenhæng med ekstroversion, ET’eren, ses en person der kan virke  firkantet da det ofte er en person der holder på de, nogle gange lidt firkantede holdninger, som jo  bunder i den logiske tilgang. Det er ikke sådan at ET’eren ikke kan overtales eller er påståelig, men det  er vigtigt at der er en rationel logisk overvejelse bag argumentet(Grønkjær).  ”At tænke er at være i samtale med sig selv”  Spansk ordsprog  Den Introvert Tænkende, IT’eren er på samme måde fanget i logikken, dens regler og fremstilling. Der  er dog ikke samme behov for at udtrykke den til omverdenen. Omverdenen giver input som IT’eren  bruger til fordybelse og til bedre at forstå sig selv i en logisk kontekst. IT’eren er som andre I’ere  meget lidt kommunikerende og føler ikke behovet for at gentage sine argumenter. Beslutningen står  indtil der sker noget nyt, situationen forandres og dermed også de konditioner der gør at  holdningspunktet bliver hvor det gør. Den stereotype IT’er er lægen der ser sine patienter som  objekter for egen forskning og ikke som individer(Grønkjær).  Den Følende Føleren er den meget værdibundede kommunikator. Det er etikken og moralen der vejer tungest når  Føleren kommunikerer med sin omverden. Følere beskrives som følelsesladede, varme,  dybsindige(Jung), hvilket skyldes deres måde at beskrive verden ud fra værdinormer. Det er dog  omdiskuteret om denne beskrivelse er gyldig, da følere som alle andre, også kan være det modsatte 

- 22 -

altså følelseskolde og letsindige(Grønkjær). Hvad enten det er det ene eller det andet der gælder, så er  det for personer med et F som præference, sandt at de behersker det at beskrive følelser bedre end  deres modsætninger i de Tænkende præferencer(Grønkjær).  Den Ekstroverte Føler, EF’eren, er en person der er meget værdiladet i sin kommunikation. EF’eren er  ikke bange for at udtrykke sig storladent og det er ikke kun på egne vegne at EF’eren udtaler sig. Det er  på kollektivets vegne. Det er ikke kun det som EF’eren selv mener som personen udtrykker, men det  er hvad EF’eren mener er passende for situationen(Grønkjær). Det kan føre til situationer hvor den  meget udprægede EF’er vil udtrykke noget som måske ikke er kollektivets holdning , men EF’eren vil  stadig mene det og i disse situationer kan EF’eren blive misforstået. Hvis EF’eren befinder sig i et  fremmed miljø eller sammen med personer som ikke deler samme værdier, vil EF’eren føle sig udsat.  Den Ekstroverte Føler er som regel en der forstår at udtrykke sig i høj grad, kommende fra  Ekstroversionen, og disse egenskaber sammen med den følende tilgang give en, for sine omgivelser,  behagelig tilgang. Det er rart at få varme og følelsesladede feedback på sit arbejde f.eks. ”Det var dejligt  at tale med dig”, hvor ”dejligt” er det vigtige ord kommende fra EF’eren. Faren for EF’eren er dog at  vedkommende kan blive følelsesmæssigt involveret, og tager for meget personligt, som ikke  nødvendigvis er det. EF’eren har en tilbøjelighed til at involvere sig selv i sine kontakter i højere grad  end andre typer (Kroger et al).  ”Forstanden kender ikke hjertets behov”  ‐  Luc de Clapiers de Vauvenargues  På samme måde som EF’eren, er den Introverte føler IF, optaget af harmonier. Det er dog ikke IF’eren  der aktivt gør noget for at skabe harmonien, men er mere opsøgende i sin tilgang på en ikke verbal  måde. Det at være stille sammen, på en god måde, er et miljø som IF’eren trives godt i. Det danske ord  hygge, som er så svært at definere, kunne være et ord som en IF’er har opfundet. Den varme følelse af  at være sammen på en meget personlig og nærværende måde. IF’eren har ikke brug for at sige hvad  personen føler. Skal det udtrykkes, er man nødt til at spørge(Borbye). 

Livsstilskommunikation  Livsstilsdimensionen er ikke en del af Jungs oprindelige teori. I kapitelet ”Jungs psykologiske  typeteori”, afsnittet: ”Dimensionernes indbyrdes forhold”, er det beskrevet hvordan denne dimension  forholder sig til rækkefølgen af præferencerne, altså at nogle præferencer er styrende mens andre er  støttende. Det er derfor ikke rigtigt at beskrive livsstilskommunikation på samme måde som de  mentale funktioner. Denne dimension kan dog bruges til at spotte andre typer. Generelt vil man kunne  sige at udadvendte personer der tager tingene som de kommer bl.a. er kendetegnet ved S og N. Disse 

- 23 -

vil også have en præference for at indrette sig åbent og med mulighed for spontanitet, altså den  oPfattende tilgang.  ”Jo værre stat, desto flere love”  ‐  Tacitus  Vurderende J typer, er som beskrevet tidligere, T eller F. Disse typer vil have en præference for at have  styr på tingene, enten i forhold til logikken for T, eller i deres etiske kompleks for F. De er meget  præcise i deres planlægning og har det bedre med at fastholde og gennemføre det aftalte(Grønkjær).  ”Hvor loven slutter, begynder tyranniet”  ‐ William Pitt D.Æ  Det er vigtigt at huske at det ovenstående ikke er udtryk for at EP’ere ikke er vurderende og kun  flyvske. De vurderende præferencer T eller F er støtte funktioner. På samme måde gælder at EJ ikke  kun er regelret og kun kan lide at gøre alt efter bogen. Her er det de irrationelle præferencer S  og N  der er støtte funktioner og dermed rettet indad(Grønkjær).  I det ovenstående om livsstile er der kun beskrevet hvordan denne dimension ses hos ekstroverte  personer. Dette gøres fordi de ekstroverte personer bruger de dominante funktioner udadrettet og  introverte indad. At beskrive livsstilsdimensionen for introverte vil altså være det samme, men det er  støttefunktionen man som observant vil iagttage og hovedpræferencen vil være rettet mod personen  selv. 

Mine interview og Jungs typepsykologi  Dette kapitel vil opridse de tendenser som jeg kunne spore ud fra den spørgeguide, der er vedlagt i  Appendiks I. Det følgende skal læses som et sammendrag af de samtaler jeg har haft. 

Medlemmerne i Skovdyrkerforeningen  De medlemmer som er med i denne undersøgelse ligner ikke hinanden på nogen måde, hvis der kun  ses på de hårde fakta. Det eneste punkt de ligner hinanden på, er at de lever i et etableret liv, forstået  på den måde at de har fået en alder hvor de har valgt deres karrierevej. Dette kommer som en  selvfølge da der er tale om jordbesiddere og disse normalt har en alder og interesse der gør at det er  det valg de har truffet med deres liv. Gruppen bestående af både mænd og kvinder, har alle aldre fra  nybagte forældre, til personer hvor ejerskiftet til næste generation snart er på vej. 

- 24 -

Ejertype De deltagende i undersøgelsen er landmænd med svineproduktion som også var skovejer, men det var  ikke med skovbrug for øje at havde erhvervet skoven. Desuden var der også godsejere og en ”mindre  skovejer”4 med i undersøgelsen. Den mindste ejendom var på 10 Ha og den største var på mere end  300Ha.  Alle ejere har erhvervet ejendommen gennem familie, enten giftet sig til den eller købt søskende ud i  forbindelse med arv.  To ejendomme havde skoven som produktionsskov. To ejendomme ønskede at skoven skulle give det  den kunne, forstået at den ikke måtte koste penge, mens en ejer hovedsageligt har skoven som hobby  og til jagt. Alle ejere var dog opmærksomme på at det træ der kunne sælges også skulle sælges. Der var  altså ingen der bare lod skoven stå. Alle udtrykte en interesse for skoven og dennes fremtid.  Økonomien Den ene godsejer havde skoven med som en væsentlig bidragsyder til ejendommens indtægt. For de  resterende handlede skovbruget mere om at være udgiftsneutralt. En enkelt ejer brugte skoven og det  at have en Grøn Driftplan som investeringsdokument. Det skal forstås på den måde at vedkommende  mente at det signalerede orden i sagerne når han sad overfor en bankrådgiver og skulle forhandle lån,  at han på denne måde kunne opgøre sin ejendomsværdi på en bedre måde.   Implementering af Grøn Driftplan En enkelt ejendom skilte sig ud ved at have meget fokus på hvad Grøn Driftplan(GD) indeholder og  hvordan den skulle bruges fremadrettet. De resterende ejendomme var bevidst om indholdet i GD,  men brugte den ikke i deres daglige drift af skoven. Enkelte havde fået interesse for nye måder at se  deres skov på, og hvilke muligheder dette gav. Fælles for alle var at behovet for kort materialet og  tabellerne med tilvækst var det som de havde størst fokus på.  Ønsker til rådgivning i forbindelse med Grøn Driftplan Dette spørgsmål delte deltagerne i to lejre. Den ene gruppe ville gerne have en specifik og deltaljeret  beskrivelse af hvad der skulle gøres, skridt for skridt, frem mod næste GD. Også gerne år for år. Der  skulle være præcise angivelser af hvad der skulle plantes hvornår og af hvem. Der skulle være listet  hvilke tilskud der kunne søges til hvilke og hvor fortidsminder er placeret osv. Altså en meget  deltaljeret plan med udførlig tidsangivelse på hver eneste opration.  

                                                             

4 Ejendommen var mindre end 10Ha skov og ikke andet ”grønt” erhverv på ejendommen. 

- 25 -

Den anden gruppe så gerne det store billede tegnet. Hvad er potentialet for skoven, hvordan kunne  den udvikles, hvad kunne fremtiden bringe. Det var spørgsmål som de var meget optaget af. Der var  aldrig tale om detaljerne i de enkelte oprationer. Det var mere at se skoven som en ramme for hvad  der kunne ske med tiden. 

Observation af Skovdyrkerforeningen  For at få et bredt indtryk af skovdyrkerforeningen, var jeg inviteret af Ulrik Nielsen til at sidde med til  et LEAN møde. Mødet tog udgangspunkt i skovfogedernes dagligdag og deres kontakt til  medlemmerne. Hvordan de rapporterer tilbage til kontoret og benytter det IT system som de bruger.  En nærmere beskrivelse af systemet er ikke vigtig for forståelsen af hvordan deres præferencer er. Det  er vigtigt at lytte til deres argumentation og lytte til hvori deres problem og problemløsning lå.   Mødet efterlod et klart indtryk af en faglig stærk medarbejderstab som har en god tone og fint  samarbejde. Det var også tydeligt at der blandt de ansatte var forskellige typer. Der var personer som  var meget handlings‐ og resultatorienterede og der var personer der var meget interesseret i den  LEAN proces som de var midt i. Dette kunne være udtryk for at der både var personer med N og S. Da  det for alle tilstedeværende var et trygt miljø, er det svært at sige hvorvidt den enkelte person er I  eller E, men det var tydeligt at der var personer der var mere dominerende i diskussionerne end  andre, hvilket tyder på at de kunne være E. Andre personer var også prøvende i deres udtalelser  hvilket også er tegn på at de kunne være N. Der var tydeligt personer der var meget strukturerede og  styret af rammer og arbejdede meget med kategorisering dermed J. Hvorimod et par af fogederne i  flere tilfælde gerne ville bryde disse kategorier og udvide eller opfinde nye rammer at arbejde  indenfor, dette kunne være tegn på at de tilhøre P. Alt tyder på at medarbejderne i  Skovdyrkerforeningen altså ikke tilhører samme typekode. Der er forskelle mellem både de forskellige  medarbejdergrupper og inden for den gruppering der var flest tilstede fra skovfogederne. 

Den HR ansvarlige  Hos Carlsberg bruges Jungs teori ved hjælp af værktøjet JTI. Brugen af JTI hos Carlsberg bygger på en  grundtanke om, at kende sine egne og sit teams styrker og præferencer. Det giver en bedre forståelse  og derved mulighed for bedre resultater. Da præferencer ikke er det samme som evner bruges JTI ikke  til sammensætningen af personer i teams men som værktøj til optimering af den arbejdsopgave de  skal løse. Ved at kende hinandens type, kan man få indikatorer på hvordan hinanden arbejder og  reagerer. F.eks. i stressede situationer er det den inferiøre præference der kommer til udtryk. Kender  man hinandens type, og dermed ved hvilken der er hinandens inferiøre præference og i hvilke  situationer det kommer til udtryk, er det tegn man kan være opmærksom på. Dette kan så være noget 

- 26 -

teamet tager vare på og når at afværge en ellers mulig ubehagelig situation, så som en kollega der går  ned med stress.(Petersen).  Dette værktøj kan også bruges til at spotte hvilken type person kunden er. Steen har tidligere været  med til at man vha. værktøjer for typespotting, har uddannet sælgere til at bestemme kundens typer  for at kunne tilrette sin salgstilgang. F.eks. tog man en Ekstrovert kunde med til fodbold eller en  rockkoncert. Mens en Introverte tog man med i teateret eller ligene, som var mere indadrettet og  dermed passede dem bedre. Dette skabte bedre relationer mellem kunde og sælger og kunne give et  bedre salg(Petersen).  Erfaringen viser at disse værktøjer kan være meget effektive for en organisation der forstår at benytte  dem korrekt. Det er dog op til hver enkelt organisation at finde et etisk kodeks, som organisationen vil  arbejde inden for(Petersen). 

Personlige samtaler med Camilla Broager  Brugen af Jungs typeteori ved hjælp af de to værktøjer MBTI og JTI, kan hjælpe en organisation med at  blive bedre til at yde rådgivning. Værktøjerne, som begge er solide værktøjer, rummer en række  elementer som ikke bare udvikler den medarbejder der er på kursus, men giver denne mulighed for at  bringe den erhvervede viden ind i virksomheden. På den måde får hele virksomheden gavn af den nye  viden og denne kan bruges af alle virksomhedens rådgivere/sælgere. Helt præcist kan virksomheden  bruge JTI til egenudvikling inden for kommunikation mellem mennesker internt så vel som eksternt,  konflikthåndtering, udnyttelse af interne ressourcer og teamudvikling (Broager). 

Diskussion  Diskussionen vil være inddelt i tre dele. Den ene del vil forholde sig til resultatet af de interviews og  samtaler der er præsenteret i det foregående afsnit. Anden del vil forholde sig til hvordan Jungs teori  og værktøjerne MBTI og JTI kan anvendes i forhold til de resultater der gives. Den tredje del forholder  sig til de metoder der er benyttet og beskrevet i metodeafsnittet.  

Interview og Samtaler  Hvordan er kunden? I det ovenstående afsnit om interview af skovejerne, vises det at der svares forskelligt til de spørgsmål  der bliver stillet. Skovejerne har forskellige måde at udtrykke deres ønsker til rådgivning. Nogen har  klare ønsker til et helhedsorienteret billede som er et tegn på at de kunne have en præference for N,  hvor andre ønsker at have fokus på detaljen, der er et udtryk for S. Ligeledes kunne jeg fornemme i de 

- 27 -

svar der er givet, at noget var F, altså tillagde ting værdi ud fra et etisk syn. Altså ikke en nøgtern og  logisk betragtning som andre gjorde. Her var det klart at tingene skulle hænge logisk sammen og  dermed et udtryk for en Tænkende tilgang. At vurdere om de interviewede er Introverte eller  Ekstroverte er svært, da jeg kun var sammen med dem i en kort periode. Dog var det tydeligt at nogen  af de interviewede var meget udadvendte og snaksaglige, som ville være tilfældet for E. Andre var  mere tilbageholdende og interviewet var fyldt med tavse passager hvor der ikke blev sagt noget, men  funderet og velovervejet, et typisk tegn på at det var et I jeg sad overfor. Set i det store billede kan jeg  sige at jeg helt sikkert har interviewet forskellige typer. Disse personer har vist sider som kunne være  udtryk for forskellige præferencer. Dette viser at der i et snævert interview felt på kun fem personer,  kommer de forskellige præferencer stadig til udtryk.  Hvad siger de professionelle? Brugen af de to værktøjer MBTI og/eller JTI enten hver for sig eller sammen, er gode og solide  værktøjer. De kan bruges til at danne grundlag for en bedre rådgivning. Det er muligt at sammensætte  et uddannelsesforløb der klæder rådgiverne bedre på til at imødekomme forskellige kunder med  forskellige personlighedstyper. 

Hvordan passer det til Jung?  At de interviewet udviser tegn på at de er forskellige typer passer fint sammen med hvad Jungs teori  giver. Typen er et udtryk for præference og ikke evne(Jung). Så at der i blandt kun fem interview er  forskellige typer, er ikke overraskende. Landmænd, skovejere og godsejere er som resultatet giver  ikke en fuldstændig ens type. 

Er det den rigtige metode?  Brugen af det kvalitative interview er en god måde at komme i dialog med ejerne da det giver dem  mulighed for at svare mere nuanceret end tilfældet ville have været i et kvantitativt interview.  Skovejerne er ikke blevet spurgt direkte til deres præferencer, da det ikke var en del af spørgeguiden.  Derfor er det svært, og op til interviewer, at tolke på svarene for at se hvordan de passer ind i de  forskellige præferencekategorier.  En udvidelse af samtalen med skovejerne kunne være interessant. At finde en fokusgruppe på samme  måde som det er gjort i dette speciale og spørge til deres præferencer i en typetest, ville give et bedre  billede af hvordan medlemmerne af Skovdyrkerforeningen fordeler sig typemæssigt. Dette billede kan   bruges til at validere de konklusioner denne opgave giver om hvorvidt der findes forskellige typer  inden for medlemskredsen. 

- 28 -

Under interviewene var Ulrik Nielsen fra Skovdyrkerforeningen tilstede. Dette kunne gøre at  skovejerne ikke i samme grad forholdt sig kritisk overfor de stillede spørgsmål, som de muligvis ville  gøre hvis ikke han havde været der. Dette ses dog ikke som et problem i forbindelse med det som  specialet vil give svar på. Det er ikke selve svarets positive eller kritiske stillingtagen, der er vigtigt,  men hvordan der svares set ud fra en typemæssig vurdering. Det har altså intet at sige om det havde  været en anden eller ligefrem Skovdyrkerforeningen selv der havde gennemført interviewet. Det er  ikke en tilfredshedsundersøgelse, som ellers ville havde været meget påvirkelig alt afhængig af  interviewer.  De personlige samtaler med hhv. Steen og Camilla er brugt for at se hvordan værktøjerne bliver brugt  af andre og for at høre hvad udbyder af JTI mener de kan tilbyde.  Velvidende at Camilla Broager er ansat i en organisation der lever af at sælge de ydelser, som her  bliver beskrevet, og dermed er præget af at have en særlig positiv tilgang til JTI, giver samtalen stadig  god validitet. Hun og CfL, har en interesse i muligvis at vinde en ny kunde og dermed ikke er  interesseret i at beskrive noget, som ikke er indholdet af den ydelse, de ville kunne levere.  Samtalen med Steen Petersen er, i forhold til samtalen med Camilla Broager, på en anden måde neutral  i sin tolkning af værktøjerne. Steen er ikke i konkurrence med Skovdyrkerne og har ingen interesse i  hverken i nogen grad at promovere eller nedgøre værktøjerne. Han er, gennem sit job, bruger af  værktøjerne og på den måde også farvet, men han skal ikke sælge det.  Givet de ovennævnte betragtninger med hensyn til hvordan interviewene har været gennemført, synes  kvalitative interviews som en god metode at beskrive opgaven på. Det ville være ønskværdigt om der  kunne være flere ejere med i undersøgelsen. Ligesom det også ville styrke opgaven at have andre end  to udenforstående til at give bud på brugen af Jungs typeteori i rådgivning. Det giver dog en god  retningsangivelse på et muligt scenarium for specialet.  

Konklusion af at bruge Jungs typeteori i en rådgivende situation  Gennem de beskrevede kvalitative interviews, samt de personlige samtaler med HR‐manager i  Carlsberg A/S Steen Petersen og Cand.psyk Camilla Broager, er det gjort klar at brugen at Jungs  typeteori i rådgivningsøjemed er et muligt scenarium. Medlemmerne i Skovdyrkerforeningen tilhører  ikke samme type. Ligeledes er der også forskelle at spore i Skovdyrkerforeningens medarbejderstab.  Dermed kan man ikke lave én overordnet model for hvordan et rådgivningsbesøg skal stykkes  sammen. Derimod skal Skovdyrkerne være klædt på til at give en skræddersyet rådgivning med  hensyntagen til hvordan deres kunde er som type og hvordan deres fogeder er som type. Dette kan 

- 29 -

gøres ved at gennemgå uddannelse i enten MBTI eller JTI. Gennem disser værktøjer kan de lave en  intern uddannelse af deres rådgivende personale og inden for en forholdsvis kort tidsperiode være i  stand til at yde den medlemstilrettede rådgivning som de selv ønsker.  Brugen af Jungs typeteori vil internt i organisationen give Skovdyrkerne den målrettethed mod deres  medlemmer som de ønsker at have. De vil være klædt på til at tage sig af alle typer og være vidende  om hvordan de selv kan agere for at imødekommer forskellige typeprofiler. Dette vil ikke kun kunne  bruges i forhold til deres nuværende medlemmer. Det ville være et ligeså godt værktøj rettet mod  potentielle kunder. 

Perspektivet for skovdyrkerne  At bestemme typen hos en anden ved blot en arbejdsrelation er noget man skal være påpasselig med.  Man skal hele tiden holde sig for øje at præferencer ikke er det samme som evner og at 16 typer en  forholdsvis grov inddeling af menneskeheden.  

Jung er en mulighed  Dette speciale har set på Jungs typeteori og anvendelse gennem de to meget populære værktøjer MBTI  og JTI. Skulle der tages en beslutning om hvilket værktøj som er det bedste for Skovdyrkerforeningen  at benytte ville det kræve en analyse af hvad det præcis er de ønsker at få ud af deres værktøj. Derefter  ville det være værd at lave en grundig undersøgelse af markedet for opkvalificering. De to beskrevede  værktøjer giver, det for Skovdyrkerforeningen, ønskede resultat.   Muligheden med at benytte MBTI eller JTI giver ikke kun grundlaget for at yde bedre rådgivning, men  som Steen Petersen beskriver også hvordan man arbejder sammen internt hos Skovdyrkerne vil være  et område som disse værktøjer kunne bruges til.   JTI og MBTI er ikke de eneste muligheder der findes og som kunne være interessante at arbejde med.  Der findes mange værktøjer. Et værktøj som kunne være interessant er Neuro Lingvistisk  Programmering, NLP kunne være et værktøj der er i konkurrence med MBTI og JTI. Dette er på  sammen måde et solidt værktøj der bruges til at forædle det i forvejen gode man gør og på den måde  afkode sine egne og omgivelsers succes og bruge dem til at blive bedre. Det handler altså om at gøre  mere af det man gør godt og få succes til at avle succes. Et andet og også brugbart værktøj kunne være  Belbin, der er fokuseret på hvordan man arbejder sammen som team, dette kunne bruges til at  optimere Skovdyrkerforeningens skovfogeders samarbejde og give dem en bredere base så de kunne  udnytte deres potentiale i højere grad.  

- 30 -

Set i lyset af at Skovdyrkerforeningen allerede er i gang med at optimere deres organisation ved hjælp  af LEAN, synes disse to ovennævnte alternativer dog som irrelevante, da de mere ligner LEAN end  typeteorien der er meget mere fokuseret på det personlige og dennes præferencer.  

- 31 -

Litteraturliste  Belbin, Meredith; 2005; Ledelsesgruper, Betingelser for succes eller fiasko; Potential Aps; 3. Udgave 1.  Oplag; ISBN: 87‐989052‐2‐8  Boon, Tove Enggrob (2003) Hvad mener de danske skovejere? Spørgeundersøgelse blandt private  skovejere i Danmark. Skovbrugsserien nr. 33.  Skov & Landskab, Hørsholm, 2003 73 s. Ill.  Dahl, Henrik; 1997; Hvis din nabo var en bil; Akedemisk Forlag A/S; 1 udgave, 2. Oplag; ISBN: 87‐500‐ 3513‐4  Grønkjær, Preben; 2007; Forståelse Fremmer Samtalen; Gyldendal; 3. Oplag; ISBN: 978‐87‐02‐02648‐ 1  Jung, C. G. Psykologiske typer – Dansk oversættelse; 1994; Gyldendal; 2.oplag; ISBN: 87‐00‐13544‐5  Kvale, Steinar. Interview; 1994; Hans Reitzels Forlag A/S; 8. Oplag; ISBN: 87‐412‐2816‐2  Borbye, Edvard; 1996; Hvorfor er du så anderledes? Jungs typologi i teori og praksis; Dansk  Management Forrum; 1. Udgave, 5. Oplag; ISBN 87‐87606‐01‐1  Ringstad, Hallvard E. & Ødegår, Thor; 2002 Typeforståelse; Optimas; first edition  Helles, F. & Tarp, P. 2006 Introduction to Forest Management Planining  Sørensen, Lotte Møller & Strandgaard, Vagn; Introduktion til NLP Neuro Lingvistisk Programering ;  2002; Strandgaard Consulting A/S; 1. Udgave; ISBN 87‐986391‐8‐8  Kroeger, Otto; Rutledge, Hile; Thuesen, Janet M.; 2002; Type Talk At Work, Dell Publishing; ISBN 0‐ 440‐509289  Politikkens Nudansk Ordbog med etymologi, 2000, 1. Udgave, ISBN 87‐567‐6087‐6  Broager, Camilla(2009); personligmeddelelse; e‐post: [email protected]  Pedersen, Steen(2009); personligmeddelelse; e‐post: [email protected]  Nielsen, Ulrik, 2009,personligmeddelelse; e‐post: [email protected]  Jobindex 2009, www.jobindex.dk 

- 32 -

Skov og Naturstyrelsen, juli 2009,  http://www.skovognatur.dk/Skov/Privat/Tilskud/Baeredygtig/Tilskud_groen_driftsplan.htm 

- 33 -

  Appendiks I  Interview af A  Mit navn er Rune Nielsen og jeg er i gang med mit speciale som forstkandidat fra KU‐LIFE – (tidligere  Landbohøjskolen). Jeg er interesseret i at undersøge, hvad ejere af skov har af ønsker og behov til Grøn  Driftsplan, og sammenhængen til det periodiske rådgivningsbesøg fra Skovdyrkerforeningen .   Formålet er at identificere forskellige skovejertyper, med henblik på at give Skovdyrkerforeningen et  redskab til at forbedre og tilpasse rådgivningen til den enkelte skovejer.  Spørgeskema for skovejer besøg:  Ejer demografi: 50 år mand, har en kone og 2 børn på 17 og 20 år  Ejertype:  er ejer skovejer, fritidsskovejer, landmand, andet udearbejde (beskæftigelse)?  Hobby skov og har stor interesse for jagt.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvor meget fylder skoven arealmæssigt på ejendommen %?   Ca. 85% 

 

Hvorfor 

har 

 

 

 

ejer 

ejendommen 

Sæt Kryds 

Arv 

X 

Produktion 

 

Hobby 

X 

- 34 -

Æstetiske værdier 

X 

Jagt 

X 

Identitet som skovejer?    Eventuelt uddybning:  Det var svigerforældrenes ejendom som de fik mulighed for at overtage. Det valgte de at gøre pga. de  på denmåde kunne komme tættere på naturen. Det er 15 år siden de overtog  Økonomi:  Hvor meget betyder skoven for ejendommens indkomst: Stor, lille ingen, lille negativ, stor negativ  Skoven  har  en  lille  negativ  effekt  for  ejendommensøkonomi.  Det  forsøges  at  have  en  udgifts  minimering.   

 

 

 

 

 

 

 

 

Er jagten lejet ud?  Nej jagten er ikke lejet ud. Ejer er selv jæger 

 

Træproduktions betydning for ejendommen?  Skoven forsøges at drives efter forstmæssige foreskrifter, men da den ikke har en størrelse der gør at  det kan drives profittabelt har træproduktionen ikke meget at sige.   Implementering:  Hvordan er Grøn Driftsplan implementeret på ejendommen?   Driftplanen er ikke endnu blevet implementeret. Den bruges som et opslagsværk og som inspiration  

 

 

 

 

 

  

Hvordan bruges Grøn Driftsplan i dagligdagen?  Der slås op i den for at se efter det som kan gøres med forbedret jagt som formål.     

 

 

 

 

  

 

 

 

Er ejer bevist om indholdet?   Ja 

 

 

- 35 -

 

 

    Hvad  er  der  blevet  udfør de sidste år 

Sæt Kryds 

Tynding 

  

sluthugst, 

  

jordbearbejdning, 

  

naturpleje, 

  

genplantning, 

X 

nyplantning? 

  

Publikum 

 

Uddybning:  Genplantningen skete med stormfaldstilskud og var ikke noget som var afledt af Grøn Driftplan   

 

 

 

 

 

 

Udarbejdelsen:  Hvad er ejers behov, hvad er ejers ønske til planens indhold?  Forslag til hvordan skoven kan komme til at se ud. Altså bud på hvilket skovbillede der er muligt og  fornuftigt at sigte efter så skoven består og fornyes. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad vil ejer gerne have ud af et rådgivnings besøg ?  Gennemgang af hvad der skal gøres det kommende år til halvandet og hvornår det skal gøres så der er  mulighed for at iværksætte det. 

 

 

  

Hjælp til udpejning af hvad der skal fælles. 

 

 

 

 

Ca. et besøg om året er passende 

 

 

 

 

 

- 36 -

  Hvem 

træffer 

beslutningerne 

på 

ejendommen 

Sæt Kryds 

ejer 

X 

familie 

  

naboer 

  

ansat, 

  

venner 

  

rådgiver 

X 

   Hvem 

udføre 

den  praktiske  del 

af  Ejer 

Familie 

Ansat 

Entreprenør 

Skovdyrkerforening 

skovbruget  for  ejendommen:   Hugst 

X 

  

  

  

  

Beplantning 

  

  

  

  

X 

Vildtpleje 

X 

  

  

  

  

Naturpleje 

X 

  

  

  

  

Administration 

X 

  

  

  

  

  Hvor vil ejer placere sig selv i bæredygtigheds trekanten     

- 37 -

Interview af B  Mit navn er Rune Nielsen og jeg er i gang med mit speciale som forstkandidat fra KU‐LIFE – (tidligere  Landbohøjskolen). Jeg er interesseret i at undersøge, hvad ejere af skov har af ønsker og behov til Grøn  Driftsplan, og sammenhængen til det periodiske rådgivningsbesøg fra Skovdyrkerforeningen .   Formålet er at identificere forskellige skovejertyper, med henblik på at give Skovdyrkerforeningen et  redskab til at forbedre og tilpasse rådgivningen til den enkelte skovejer.  Spørgeskema for skovejer besøg:  Ejertype:  Ejer Demografi:  41 år har kone og 3 børn mellem 8 måneder og 8 år  er ejer skovejer, fritidsskovejer, landmand, andet udearbejde (beskæftigelse)?  Landmand  med  svineproduktion.  Ser  ikke  sig  selv  som  andet  da  han  er  blevet  rådgivet  til  at  holde  fokus på et område. Og ikke vil have for mange bolde i luften.  Hvor meget fylder skoven arealmæssigt på ejendommen %?   Ca. 13% 

 

Hvorfor 

har 

 

 

 

ejer 

ejendommen 

Sæt Kryds 

Arv 

X 

Produktion 

X 

Hobby 

X 

Æstetiske værdier 

X 

Jagt 

  

Identitet som skovejer?    Eventuelt uddybning: 

- 38 -

 

 

 

Ejendommen er arvet, men da ejer for barnsben er blevet præget i landbruget har han valgt at købe  sine søskende ud af ejendommen for at drive denne. 

  

Skoven er mere som en hobby, men den ses gerne på sigt som en forretning. 

  

Økonomi:  Hvor meget betyder skoven for ejendommens indkomst: Stor, lille ingen, lille negativ, stor negativ  Skoven har generelt ingen betydning for indkomsten, men den bruges dog som indtægts regulering, så  når det går dårligt i svineproduktionen kan der fælles lidt mere. Skoven ses som et investerings objekt.   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Er jagten lejet ud?  25% af jagten er lejet ud 

Træproduktions betydning for ejendommen?  Resultatet af driften er nul.   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Implementering:  Hvordan er Grøn Driftsplan implementeret på ejendommen?   Den er ikke implementeret endnu 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

Hvordan bruges Grøn Driftsplan i dagligdagen?  Den bruges som rettesnor og som indspiration dog i et begrænset omfang da det er svineproduktionen  der  har  hovedfokus.  Den  bruges  også  over  for  kreditore  for  at  vise  at  der  er  styr  på  ejendommens  økonomi,  da  skoven  repræsenterer  en  vis  værdi.  Planen  bruges  også  til  at  få  afdækket  de  tilskudsmuligheder der findes på området.    

 

 

 

 

 

 

Er ejer bevist om indholdet?   På et overordnet niveau 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- 39 -

  Hvad  er  der  blevet  udfør de sidste år 

Sæt Kryds 

Tynding 

X 

sluthugst, 

X 

jordbearbejdning, 

 

naturpleje, 

  

genplantning, 

X 

nyplantning? 

  

Publikum 

X 

  Uddybning:   Tyndingen bliver fortaget af sankere. Det publikumsmæssige tiltag er planering af en skovvej   

 

 

 

 

 

 

Udarbejdelsen:  Hvad er ejers behov, hvad er ejers ønske til planens indhold?  Der skal gerne være noget om hvordan man plejer vildet herunder fodring. Der skal være et reglsæt til  hvad man skal gøre mht. Fortidsminder. Der skal være planer for bevoksningen og diagrammer over  skover  herunder  aldersklasse  inddeling,  så  man  kan  danne  sige  et  overblik  over  skoven  hugstmodenhed.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Hvad vil ejer gerne have ud af et rådgivnings besøg ?  Udvisning så det fremmer værdien af skoven.  

 

   En 

gennemgang af forholene i skoven, bud på hvad der kan satses på og hvad der er muligt at lave. Der 

- 40 -

skal også rådgives om hvad der skal hugges.    

 

 

 

 

  Hvem 

træffer 

beslutningerne 

på 

ejendommen 

Sæt Kryds 

Ejer 

  

Familie 

  

Naboer 

  

ansat, 

  

Venner 

  

rådgiver 

X 

   Hvem 

udføre 

den  praktiske  del 

af  Ejer 

Familie 

Ansat 

Entreprenør 

Skovdyrkerforening 

skovbruget  for  ejendommen:   Hugst 

X 

 

 

(X) 

(X) 

Beplantning 

 

X 

 

 

 

Vildtpleje 

 

X 

 

 

 

Naturpleje 

 

X 

 

 

 

Administration 

 

 

 

 

X 

  Hvor vil ejer placere 

sig 

bæredygtigheds 

trekanten 

 

- 41 -

selv 

i 

 

Interview af C  Mit navn er Rune Nielsen og jeg er i gang med mit speciale som forstkandidat fra KU‐LIFE – (tidligere  Landbohøjskolen). Jeg er interesseret i at undersøge, hvad ejere af skov har af ønsker og behov til Grøn  Driftsplan, og sammenhængen til det periodiske rådgivningsbesøg fra Skovdyrkerforeningen .   Formålet er at identificere forskellige skovejertyper, med henblik på at give Skovdyrkerforeningen et  redskab til at forbedre og tilpasse rådgivningen til den enkelte skovejer.  Spørgeskema for skovejer besøg:  Ejertype:  er ejer skovejer, fritidsskovejer, landmand, andet udearbejde (beskæftigelse)?  Skovejer 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvor meget fylder skoven arealmæssigt på ejendommen %?   Ca. 50% 

 

Hvorfor 

har 

 

 

 

ejer 

ejendommen 

Sæt Kryds 

Arv 

X 

Produktion 

  

Hobby 

  

Æstetiske værdier 

  

Jagt 

  

Identitet som skovejer?    Eventuelt uddybning: 

- 42 -

Ejendommen er arvet, derfor er ejer kommet ind ehvervet. Det er dog de andre årsager der er vigtige  nu. Det er en produktions ejendom. Det er herligt at eje en flot ejendom. Det er rart at have en jagt. Og  endeligt er det behageligt at vide at man ejer skov.   

 

 

 

 

 

Økonomi:  Hvor meget betyder skoven for ejendommens indkomst: Stor, lille ingen, lille negativ, stor negativ  Skoven udgør ca. 1/5 af ejendommens indkomst. 

 

 

 

Er jagten lejet ud?  Noget er lejet ud, men ikke alt. Da der ligger områder for tæt på byen.   Træproduktions betydning for ejendommen?  Træproduktionen  er  hovedindtægten  fra  skoven.  Desuden  er  der  indtægt  fra  en  børnehave  og  fra  stolpeproduktion. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planen er lavet ud fra egne ønsker og i god dialog med Skovdyrkerne.  

 

 

 

Implementering:  Hvordan er Grøn Driftsplan implementeret på ejendommen?  

Modul A med kort og bevorksnigslister bruges meget. De bløde værdier er et område som kommer til  at betyde mere på egendommen, og det er som resultat af Grøn Driftplan.    

 

 

 

 

 

Hensigterne i Planen ligger i fin tråd med de tanker som ligger i hovedet på ejer derfor virker planen  som et fint redskab i daligdagen.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

 

Hvordan bruges Grøn Driftsplan i dagligdagen?  Listerne og tabeller bruges som kontrol   

- 43 -

Er ejer bevist om indholdet?   På de dele der er indeholdt i Modul A af lister og kort.   

 

 

Hvad  er  der  blevet  udfør de sidste år 

Sæt Kryds 

Tynding 

X 

sluthugst, 

 

jordbearbejdning, 

 

naturpleje, 

 

genplantning, 

X 

nyplantning? 

 

Publikum 

X 

  Uddybning:  Der  er  blevet  fjernet  en  trappe  ved  kysten  ved  en  fejl,  ikke  en  del  af  planen.  Der  er  yderligere blevet lavet en del grøfter rensnig og skovveje er blevet udbedret.    

 

 

 

 

 

 

Udarbejdelsen:  Hvad er ejers behov, hvad er ejers ønske til planens indhold?  Der  skal  være  en  statusrapport  der  skal  kunne  angive  de  generelle  retningsangivelser  for  det  lage  sigte. Her er det vigtigt at fagligheden er i top. 

 

 

  Hvad vil ejer gerne have ud af et rådgivnings besøg ?  Ejeren på denne ejendom har tilpasset rådgivning i forhold til et normalt medlem og synes sin model  er idéel. Denne er angivet neden for: 

 

 

 

3 årlige rådgivninger, 

 

 

 

 

- 44 -

 

 

1. Skovningsæsonen og marked analyseres med henblik på afsætning    

 

 

 

 

 

2. Opfølgning på hvad vi fik nået og hvad der mangler   

 

 

 

3.  Årlig  opdatering,  hvor  der  bliver  gennemgået  en  registrerings  bog  til  skovarbejderen  så  der  kan  laves registrering af arbejdet løbende  Hvem 

 

 

træffer 

beslutningerne  ejendommen 

på  Sæt Kryds 

ejer 

X 

familie 

 

naboer 

 

ansat, 

X 

venner 

 

rådgiver 

X 

 ‐Rådgiver har næsten  vetoret, da de  formodes  at beside  den  faglige  viden.  Det  meste kørers som en  bestemmende treenighed   Hvem 

udføre 

den  praktiske  del 

af  Ejer 

Familie 

Ansat 

Entreprenør 

Skovdyrkerforening 

skovbruget  for  ejendommen:   Hugst 

 

 

X 

 

 

Beplantning 

 

 

X 

 

 

Vildtpleje 

(X) 

 

(X) 

 

 

Naturpleje 

(X) 

 

(X) 

 

 

X 

 

 

 

X 

Administration 

  Hvor vil ejer placere sig selv i bæredygtigheds trekanten 

- 45 -

   

- 46 -

Interview af D  Mit navn er Rune Nielsen og jeg er i gang med mit speciale som forstkandidat fra KU‐LIFE – (tidligere  Landbohøjskolen). Jeg er interesseret i at undersøge, hvad ejere af skov har af ønsker og behov til Grøn  Driftsplan, og sammenhængen til det periodiske rådgivningsbesøg fra Skovdyrkerforeningen .   Formålet er at identificere forskellige skovejertyper, med henblik på at give Skovdyrkerforeningen et  redskab til at forbedre og tilpasse rådgivningen til den enkelte skovejer.  Spørgeskema for skovejer besøg:  Ejertype:  er ejer skovejer, fritidsskovejer, landmand, andet udearbejde (beskæftigelse)?  Landmand 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvor meget fylder skoven arealmæssigt på ejendommen %?   Ca. 10% 

 

Hvorfor 

har 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ejer 

ejendommen 

Sæt Kryds 

Arv 

  

Produktion 

X 

Hobby 

  

Æstetiske værdier 

  

Jagt 

  

Identitet som skovejer?    Eventuelt uddybning:   

 

 

- 47 -

Økonomi:  Hvor meget betyder skoven for ejendommens indkomst: Stor, lille ingen, lille negativ, stor negativ  Skoven har en lille negativ betydning for ejdomomst indkomsten. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jagten er lejet ud 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Er jagten lejet ud? 

 

Træproduktions betydning for ejendommen?  Træproduktionen betyder intet på ejendommen, men der er en stor besvisthed om at den skal drives  efter forstmæssige forskrifter. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Implementering:  Hvordan er Grøn Driftsplan implementeret på ejendommen?   GD  bruges  som  opslag  men  ikke  100%  som  planværktøj,  der  benyttes  også  anden  rådføring  end  opslaget. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

Den bruges som rettesnor i sær i forbindelse med Hugst og vildtpleje.  

 

 

  

Hvordan bruges Grøn Driftsplan i dagligdagen? 

 

 

 

 

- 48 -

 

Er ejer bevist om indholdet?   Meget  bevist  om  indholdet.  Der  var  ting  som  ejer  blev  opmærksom  på  i  forbindelse  med  udarbejdelsen. F.eke. de mere ”bløde værdier” er blevet genstand for meget overvejelse om hvad der  skal ske på ejendommen fremover.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad  er  der  blevet  udfør de sidste år 

Sæt Kryds 

Tynding 

X 

sluthugst, 

 

jordbearbejdning, 

 

naturpleje, 

 

genplantning, 

X 

nyplantning? 

X 

Publikum 

X 

  Uddybning:    

 

Udarbejdelsen:  Hvad er ejers behov, hvad er ejers ønske til planens indhold?  Det er vigtigt det fremgår hvad der er vigtigt at få gjort i perioden for planen og hvad der kan vente.  Altså en strategisk plan med prioteret lister 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad vil ejer gerne have ud af et rådgivnings besøg ? 

- 49 -

En klar angivelse af hvad der skal gøres hvornår for at sikre invisteringen i skeoven. Hvordan man  laver vildtpleje for ”vildtet skyld”   

 

Hvem 

træffer 

beslutningerne  ejendommen 

 

 

 

 

 

på  Sæt Kryds 

ejer 

X 

familie 

 

naboer 

 

ansat, 

 

venner 

 

rådgiver 

X 

   Hvem 

udføre 

den  praktiske  del 

af  Ejer 

Familie 

Ansat 

Entreprenør 

Skovdyrkerforening 

skovbruget  for  ejendommen:   Hugst 

 

 

 

X 

 

Beplantning 

X 

X 

 

 

 

Vildtpleje 

X 

 

 

 

 

Naturpleje 

X 

 

 

 

 

Administration 

X 

 

 

 

 

  Hvor  vil  ejer  placere  sig  selv  i  bæredygtigheds trekanten   

- 50 -

Interview af E  Mit navn er Rune Nielsen og jeg er i gang med mit speciale som forstkandidat fra KU‐LIFE – (tidligere  Landbohøjskolen). Jeg er interesseret i at undersøge, hvad ejere af skov har af ønsker og behov til Grøn  Driftsplan, og sammenhængen til det periodiske rådgivningsbesøg fra Skovdyrkerforeningen .   Formålet er at identificere forskellige skovejertyper, med henblik på at give Skovdyrkerforeningen et  redskab til at forbedre og tilpasse rådgivningen til den enkelte skovejer.  Spørgeskema for skovejer besøg:  Ejertype:  er ejer skovejer, fritidsskovejer, landmand, andet udearbejde (beskæftigelse)?  Er at betegne som Godsejer, hermed forståes at eje en helhed, som et gods er, med både landbrug og  skovbrug. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvor meget fylder skoven arealmæssigt på ejendommen %?   Ca. 20% 

 

Hvorfor 

har 

 

 

 

 

 

 

ejer 

ejendommen 

Sæt Kryds 

Arv 

X 

Produktion 

 

Hobby 

 

Æstetiske værdier 

 

Jagt 

 

Identitet som skovejer?

 

Eventuelt uddybning:   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- 51 -

Økonomi:  Hvor meget betyder skoven for ejendommens indkomst: Stor, lille ingen, lille negativ, stor negativ  Skovens drift betyder ikke noget for den generelle indkomst, men den bruges som kompensation hvis  andre dele af driften går mindre godt. Så det kan siges at være en form for opsparring.   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Er jagten lejet ud?  ja 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Træproduktions betydning for ejendommen?  Betyder  en  del,  men  der  laves  mere  plads  for  andre  og  mere  bløde  værdier,  som  er  mere  oplevelses  orrienteret. Dette gøres pga. herlighedsmæssige interesser. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Implementering:  Hvordan er Grøn Driftsplan implementeret på ejendommen?   Den er ikke implementeret endnu 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den bruges kun som opslag. Kort og lister bruges. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

Hvordan bruges Grøn Driftsplan i dagligdagen? 

 

 

 

Er ejer bevist om indholdet?   Ikke i detaljen. Den er ikke blevet nærlæst endnu, men det er et ønske at den skal bruges aktivit.   

- 52 -

  Hvad  er  der  blevet  udfør de sidste år 

Sæt Kryds 

Tynding 

X 

sluthugst, 

X 

jordbearbejdning, 

X 

naturpleje, 

X 

genplantning, 

 

nyplantning? 

 

Publikum 

 

  Uddybning: Tynding i form af plukhugst og lysbrønde.    

 

 

Der er blevet gravet et vandhul på ejendommen. 

 

 

 

Udarbejdelsen:  Hvad er ejers behov, hvad er ejers ønske til planens indhold?  Planen skal indholde en angivelse af hvad ejer skal gøre af skovmæssige tiltag.  

 

En beskrivelse af hvordan skoven ”kommer videre” med sin udvikling 

 

Hvad der er praktisk muligt at plante, set udfra det som allerede står i skoven. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad vil ejer gerne have ud af et rådgivnings besøg ?  En repetention af Grøn Driftplan og hvordan man bruger denne i praksis.  

 

 

 

 

 

 

 

- 53 -

 

 

  Hvem 

træffer 

beslutningerne  ejendommen 

på  Sæt Kryds 

ejer 

X 

familie 

 

naboer 

 

ansat, 

 

Venner/Kollega 

X 

rådgiver 

X 

Der er et samarbejde med et andet skovdistrikt. Så disse bruger hinanden til faglig sparring.   Hvem 

udføre 

den  praktiske  del 

af  Ejer 

Familie 

Ansat 

Entreprenør 

Skovdyrkerforening 

skovbruget  for  ejendommen:   Hugst 

 

 

X 

X 

X 

Beplantning 

 

 

X 

 

 

Vildtpleje 

 

 

X 

 

 

Naturpleje 

X 

 

X 

 

 

Administration 

X 

 

 

 

X 

Det er jagtlejer der står for at lave noget af naturplejen samt vildt pleje.   Hvor vil ejer placere sig selv i bæredygtigheds trekanten         

- 54 -

Københavns Universitet: Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Skov og Landskab

Recommend Documents