Innovation Express International matchmaking og forretningsudvikling
International forretningsudvikling
Invio - Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi (Danmark) og Innovative Opplevelser (Norge) inviterer dig og din virksomhed til at deltage i et unikt internationalt matchmaking- og forretningsudviklingsforløb. Forløbet har til formål at hjælpe danske og norske små- og mellemstore virksomheder inden for oplevelsesøkonomien med at etablere samarbejde, og derigennem skabe innovation og vækst i virksomhederne. Forløbet har et skærpet fokus på teknologidreven innovation og cross-sector innovation. Det overordnede mål er at skabe muligheder for, at danske og norske virksomheder ser potentialerne i sammen at udvikle oplevelses-teknologier, der er teknologier målrettet oplevelseserhvervene som fx Attraktioner og Forlystelsesparker, Events og Festival, Gastro-erhverv og Turisme. Verdensklasse konference Invio har i samarbejde med arrangørerne af “Norsk Opplevelseskonferanse”, Innovative Opplevelser, udviklet et skræddersyet program til danske virksomheder, der ønsker at komme i dialog med potentielle samarbejdspartnere i Norge inden for innovativ udvikling af den norske turisme og rejseliv.
“Norsk Opplevelseskonferanse” bliver i år afholdt for niende gang, og konferencen har betragtes som det centrale mødested for alle virksomheder og aktører, der arbejder med oplevelsesbaseret turisme i Norge. Der deltager årligt 250-300 virksomheder, som inkluderer både private og offentlige virksomheder, og ofte tiltrækker konferencen de mest innovative virksomheder i Norge. I år deltagter fx Årets Norske Virksomhed XXLofoten. Konferencen er bygget op af spændende oplæg med hvad der rør sig inden for innovation i norsk turisme, faglige diskussioner, workshops samt netværksmuligheder og sociale arrangementer. Konferencen finder sted onsdag 28. og torsdag 29. oktober i Svolvær i Lofoten, som blandt andet er kendt for den unikke natur og nordlys. Outputs for din virksomhed Der er mange outputs for din virksomhed. For det første kan du se frem til en spændende innovations- og inspirationstur til Norge, hvor du blandt andet får international indsigt i, hvordan Norske små- og mellemstore virksomheder skaber innovation via oplevelser. Du vil få indblik i deres konkrete innovationsprocesser og -forretningsmodeller. Og du får mulighed for at netværke med 250-300 virksomheder, der bl.a. arbejder inden for turismeudvikling. For det andet sørger vi for, at din virksomhed systematisk får mulighed for at mødes med norske potentielle samarbejdspartnere og pitche/matche hinandens kompetencer, udfordringer og ønsker til kompetencer. For det tredje skaber forløbet grundlag for at etablere en international innovationsplatform, hvorigennem din virksomhed kan etablere netværk til norske og danske innovationsprojekter, hvor teknologisk innovation udgør kernen. Konkret giver forløbet følgende outputs for din virksomhed: - international synlighed og promovering - adgang til højtspecialiserede internationale forretningspartnere - adgang til den nyeste viden fra danske og norske innovationsnetværk inden for oplevelsesøkonomien - adgang til nye internationale markeder og forretningsområder - indsigt i nye forretningsmodeller - oplevelsebaseret forretningsudvikling målrettet din virksomhed - inspiration til udvikling af nye koncepter og idéer - mulighed for at deltage i større EU-udviklingsprojekter i 2016 og frem
Program for innovationstur til Innovative Opplevelser Tirsdag den 27. oktober til fredag den 30. oktober 2015 Tirsdag 27. oktober
Onsdag 28. oktober
Torsdag 29. oktober
Fredag 30. oktober
Afrejse fra Aalborg til Svolvær Se vedlagte forslag til rejseplan.
Workshop/oplæg: Norske innovationsmetoder (pilotering) Få indblik i eksempler fra et innovationsprojekt med norske virksomheder, omkring implementering af nye innovationsmetoder. (kl. 10:00 - 12:00)
Konference På Norske Oplevelseskonference deltager 250-300 norske virksomheder, der spænder over alt fra private små og mellemstore virksomheder, til brancheforeninger og offentlige virksomheder. Fælles for mange af virksomhederne er, at de alle udvikler produkter, ydelser eller services rettet med oplevelseserhvervene i Norge. Se vedlagte konferenceprogram for informationer omkring de forskellige oplægsholdere på konferencen. (kl. 9-10)
Konference: ATTA Seminar Christopher Doyle, Executive Director Europe Adventure Travel Trade Association (ATTA), beretter på seminaret om de seneste trends og nyheder fra den netop afholdte verdenskongres i Chile. Fokus for seminaret er blandt andet på, hvordan vi kan koble bæredygtige internationale turisme sammen med meningsfulde oplevelser. (kl. 8:30 - 9:30)
Pitch og match making Matchmaking fokuserer på at virksomheder skal lære hinanden at kende og skabe samarbejder. Som en indlejret del af workshoppen får hver virksomhed mulighed for at præsentere deres arbejdsområde og ressourcer, deres måder at arbejde på, og deres manglende ressourcer eller ønskede samarbejdspartnere. (kl. 13:00-14:00)
Konferencen begynder Registrering og frokost. (kl. 12:00-13)
Konference-workshops Her har du mulighed for at vælge imellem en række tematisk forskellige workshops. (kl. 10-13)
Day of Adventure Resten af fredagen har du mulighed for at opleve den unikke natur i og omkring Nordnorge. Du kan fx tage på hval- eller havørnesafari. (kl. 9:30 - 17)
Tirsdag 27. oktober
Onsdag 28. oktober
Torsdag 29. oktober
Workshop: Oplevelsesteknologier I denne workshop vil der blive arbejdet med nye teknologiers potentialer for at skabe oplevelser og forretningsudvikling inden for traditionelle rammer, såsom attraktioner, events, turisme og gastroerhverv. De matchede virksomheder arbejder konkret med at idégenerere og konceptudvikle nye ideer og koncepter, som kan skabe nye forretningsperspektiver via bud på nye oplevelsesteknologier. (kl. 14:30-17:30)
Konference På Norske Oplevelseskonference deltager 250-300 norske virksomheder, der spænder over alt fra private små og mellemstore virksomheder, til brancheforeninger og offentlige virksomheder. Fælles for mange af virksomhederne er, at de alle udvikler produkter, ydelser eller services rettet med oplevelseserhvervene i Norge. Se vedlagte konferenceprogram for informationer omkring de forskellige oplægsholdere på konferencen. (kl. 13-17)
Konference På Norske Oplevelseskonference deltager 250-300 norske virksomheder, der spænder over alt fra private små og mellemstore virksomheder, til brancheforeninger og offentlige virksomheder. Fælles for mange af virksomhederne er, at de alle udvikler produkter, ydelser eller services rettet med oplevelseserhvervene i Norge. Se vedlagte konferenceprogram for informationer omkring de forskellige oplægsholdere på konferencen. (kl. 13-16)
Workshop: Business Model Lab Workshoppen fokuserer på, hvordan oplevelsestænkning, og herunder særligt oplevelsesteknologier, kan blive en mere integreret del af virksomheders strategiske sigte og forretningsudvikling. Bl.a. arbejdes der med, hvordan oplevelseselementer i sig selv kan skabe udvikling og innovation i traditionelle virksomhedssammenhænge, men særligt med, hvorledes dette kan tænkes ind i et forretningsmodel framework og således omskabes til nye koncepter og produkter. (kl. 18-20)
Harbour dinner På Oplevelseskonferencen er middagen naturligvis en oplevelse i sig selv. Middagen består af flere retter, og hver ret indtages på forskellige lokationer i havnen og med forskellige mennesker - og skibene fragter dig rundt imellem restauranterne. Så husk at tage varmt tøj med. (kl. 17)
Opsamling og evaluering Fokus er på, hvordan virksomhederne fremadrettet fortsætter samarbejdet, så der kan nåes nye markeder på internationalt niveau. (kl. 16-17)
Eventuelt uformel netværks middag (kl. 20)
Fredag 30. oktober
Tiden er din egen Her kan du gå rundt på konferencen og netværke. Du kan også drage på oplevelse i Svolvær. (kl. 18)
Netværkscafe Under hele konferencen er der i lobbyen opstillet møde- og netværkscafeer. Her kan du netværke med Norske virksomheder. Invio har også en stand på pladsen.
Deltagende Norske virksomheder Vi forventer at følgende norske virksomheder (blandt andre) deltager i de planlagte workshops og i Oplevelseskonferencen. Alle virksomheder er motiveret for at modtage nye innovative perspektiver på deres produkter og services, gerne med implementering af teknologi.
Svinøya Rorbuer http://svinoya.no/en/
Svinøya Rorbuer er et helårs mini resort bestående af 30 hytter, der ligger på sin egen ø i Svolvær. Foruden logi tilbyder Svinøya Rorbuer en række friluftslivs aktiviteter som eksempelvis: hvalsafari, ørnesafari, kajak ture og mulighed for at opleve nordlys.
! XXLofoten http://www.xxlofoten.no/
!
XXLofoten vandt i 2012 "Årets rejsebedrift" og i 2013 "Årets bedrift". XXLofoten tilbyder et bredt sortiment af aktiviteter, teambuilding og andre oplevelser i Lofoten. Eksempelvis tilbydes der fisketure med garanti for fangst, guidet fjeld ture, skiture, ture med RIB både samt forskellige gastronomiske oplevelser.
Lofotr Vikingmuseum http://www.lofotr.no/ Lofotr Vikingmuseum lægger rammerne for at fortælle om vikingernes periode i Lofoten. Foruden museet er der mulighed for at holde 'vikingegilde' med både mad og drikke, skyde med bue og pil, ro en kopi af et gammelt vikingeskib samt at deltage i den årlige vikingefestival.
! Nordnorsk Reiseliv http://www.nordnorge.com/ Nordnorsk Reiseliv er Nordnorges turistbureau, der tilbyder alt fra hotelovernatning til diverse oplevelser, der er at finde i Nordnorge.
!
Hvem står bag Invio Invio er et dansk innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi. Netværket er støttet med midler fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Forskning og Innovation. Formålet med de danske innovationsnetværk er bl.a. at hjælpe virksomheder med at finde samarbejdspartnere blandt dygtige forskere, andre virksomheder og eksperter i både Danmark og udlandet. Partnerskabet bag netværket består af Aalborg Universitet, Roskilde Universitetscenter, Teknologisk Institut og Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Partnerne i netværket repræsenterer nogen af de væsentligste innovations- og vidensmiljøer inden for oplevelsesøkonomien i Danmark. Netværket fokuserer dels på oplevelses- og serviceinnovation og dels på oplevelsesbaseret forretningsudvikling fx udvikling af forretningsmodeller og værdikæder. Invio arbejder fokuseret på at skabe innovation i oplevelseserhvervene i Danmark primært indenfor områderne 1) Turisme, 2) Gastroerhverv, 3) Events og Festivaller, 4) Attraktioner og Forlystelsesparker samt 5) Oplevelsesteknologier. Innovative Opplevelser Innovative Opplevelser er et samarbeid mellom næringslivet ved bedriftene i klyngen, virkemiddelapparatet, og forsknings- og utdanningsinstitusjoner. Bedriftene som deltar i næringsklyngen holder til i den nordlige delen av Nordland, dvs i regionene Lofoten, Vesterålen, Ofoten og Salten samt på Svalbard. Klyngebedriftene i Innovative Opplevelser jobber mot et felles mål ; ”Sammen skal vi begeistre våre gjester med opplevelsesprodukter i verdens-klasse”. Naturen rundt oss spiller opp til verdensklasse, og det er det vi som reiselivsaktøer også må levere. Målet er vekst gjennom innovasjon og samarbeid.
Sådan deltager du Invio og Innovative Opplevelser har sammensat et et spændende program, der omfatter alt fra matchmaking, over inspirationsoplæg og keynotes, til workshops og netværksmiddage. Der er en egenbetaling, som dækker transport og overnatning, på ca. kr. 6.500,- pr. person for at deltage, hvilket dækker transport- og opholdsomkostninger. Resterende udgifter dækker projektet. For mere information kontakt Invio netværkskoordinator: Claus Østergaard tlf. 9940 3134
[email protected]