Indhold KAPITEL 1: INDLEDNING... 1

Indhold KAPITEL 1: INDLEDNING ........................................................................................................ 1 PROBLEMFELT ........................................................................................................................... 1 PROBLEMFORMULERING ..................................................................................................................... 3 BEGREBSAFKLARING ................................................................................................................... 4 AFGRÆNSNING.......................................................................................................................... 5 UNG-TIL UNG NETVÆRKET ........................................................................................................... 5 BESKRIVELSE AF MATCHPOL-PROJEKTET................................................................................................. 5 DE UNGES ROLLE I TILBLIVELSEN OG DRIFTEN AF NETVÆRKET ..................................................................... 6 UNG-TIL-UNG METODEN .................................................................................................................... 7 KAPITEL 2: METODE ............................................................................................................... 8 VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER .......................................................................................... 8 FÆNOMENOLOGI ............................................................................................................................... 8 KRITIKKEN AF DEN FÆNOMENOLOGISKE TILGANG..................................................................................... 9 HERMENEUTIKKEN ............................................................................................................................. 9 DATAINDSAMLING ................................................................................................................... 10 INTERVIEWS .................................................................................................................................... 11 OBSERVATION AF INFORMANTER ........................................................................................................ 12 VALG AF INFORMANTER ............................................................................................................ 12 INTERVIEWS ........................................................................................................................... 13 INTERVIEWS MED STOFRÅDGIVNINGENS MEDARBEJDERE ........................................................................ 13 FOKUSGRUPPER ............................................................................................................................... 14 INTERVIEW MED ANDREAS ................................................................................................................ 15 FUNKTIONER UNDER DE GENNEMFØRTE INTERVIEWS ............................................................................. 15 ETISKE OVERVEJELSER I VORES DATAINDSAMLING ............................................................................ 16 LITTERATURSØGNING................................................................................................................ 16 DATA SØGNING EFTER MATERIALER PÅ WEB BASEREDE SØGEMASKINER. ................................................... 16 KAPITEL 3: TEORI ................................................................................................................. 17 EN AFVIGENDE KARRIERE (HOWARD S. BECKER) (THOMAS) .............................................................. 17 KRÆNKELSER OG ANERKENDELSER (AXEL HONNETH) (LARS) .............................................................. 19 DEN FAMILIÆRE SFÆRE ..................................................................................................................... 19

KRÆNKELSER I DEN FAMILIÆRE SFÆRE ................................................................................................. 20 DEN RETSLIGE SFÆRE ........................................................................................................................ 20 KRÆNKELSER I DEN RETSLIGE SFÆRE .................................................................................................... 20 DEN SOCIALE SFÆRE ......................................................................................................................... 20 KRÆNKELSER I DEN SOCIALE SFÆRE ..................................................................................................... 21 IDENTITETSDANNELSE (BENT MADSEN) (MATHILDE) ....................................................................... 21 SELVIDENTITET ................................................................................................................................ 22 PERSONLIG IDENTITET ....................................................................................................................... 22 SOCIAL IDENTITET ............................................................................................................................ 22 KOLLEKTIV IDENTITET ........................................................................................................................ 22 TEORETISKE OVERVEJELSER ........................................................................................................ 23 LØST KOBLEDE VENNESYSTEMER ......................................................................................................... 23 EMPOWERMENT .............................................................................................................................. 24 KAPITEL 4: ANALYSESTRATEGI ............................................................................................. 26 FØRSTE FASE ........................................................................................................................... 26 ANDEN FASE ........................................................................................................................... 27 TREDJE FASE ........................................................................................................................... 28 KAPITEL 5: ANALYSE ............................................................................................................ 29 UNG-TIL-UNG NETVÆRKET PÅ INDIVIDNIVEAU (MATHILDE) ............................................................... 29 ENSOMHED..................................................................................................................................... 30 IDENTITETSDANNELSE ....................................................................................................................... 34 KRÆNKELSER OG ANERKENDELSE ........................................................................................................ 37 DELKONKLUSION AF ANALYSENS FØRSTE DEL ......................................................................................... 39 UNG-TIL-UNG NETVÆRK PÅ GRUPPENIVEAU (THOMAS) .................................................................... 40 TILHØRSFORHOLD ............................................................................................................................ 40 BEHOVSOPFYLDENDE AKTIVITETER ...................................................................................................... 42 EMPOWERMENT .............................................................................................................................. 44 DELKONKLUSION AF ANALYSENS 2. DEL ................................................................................................ 47 UNG-TIL-UNG NETVÆRK PÅ ORGANISATIONSNIVEAU (LARS) .............................................................. 48 BRUGERINDRAGELSE......................................................................................................................... 49 STRUKTUR FOR ET UNG-TIL-UNG NETVÆRK ........................................................................................... 50 KAPITEL 6: VALIDERING OG RELIABILITET AF INTERVIEWS ................................................... 58

KAPITEL 7: KONKLUSION...................................................................................................... 59 KAPITEL 8: DEN SOCIALE INDSATS ........................................................................................ 61 KORT BESKRIVELSE AF BAGGRUNDEN FOR FORENINGEN UNDERVÆRKET ............................................... 62 FORMÅL ................................................................................................................................ 62 MÅLGRUPPE ........................................................................................................................... 64 FORENINGEN UNDERVÆRKETS TILBLIVELSE .................................................................................... 64 FASE 1 - SAMLING AF FORENINGEN UNDERVÆRKETS ARBEJDSGRUPPE ................................................. 65 FASE 2 - MOBILISERING AF INTERESSENTER .................................................................................... 66 FASE 3 - DET POLITISKE ARBEJDE .................................................................................................. 70 KAPITEL 9: SOCIALFAGLIGE OG ETISKE REFLEKSIONER I RELATION TIL DEN SOCIALE INDSATS ............................................................................................................................................ 74 KAPITEL 10: LITTERATURLISTE.............................................................................................. 76 PRIMÆR LITTERATUR ................................................................................................................ 76 BØGER ........................................................................................................................................... 76 PUBLIKATIONER ............................................................................................................................... 77 SEKUNDÆR LITTERATUR ............................................................................................................ 79 BØGER ........................................................................................................................................... 79 TIDSKRIFTER .................................................................................................................................... 79 HJEMMESIDER ................................................................................................................................. 80 KAPITEL 11: BILAG ............................................................................................................... 82 BILAG 1: MATCHPOLKONTRAKT .................................................................................................. 82 BILAG 2: INTERVIEW SPØRGSMÅL ................................................................................................ 85 BILAG 3: MISBRUGSBEHANDLINGSTILBUD FOR UNGE I STORKØBENHAVN ............................................. 86 BILAG 4: TRANSKRIBERINGR ....................................................................................................... 87

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Kapitel 1: Indledning Problemfelt Det anslås, at der i Danmark er 40.000 - 50.000 personer, der har et dagligt forbrug af hash (Adelskov 2014). Heraf er de 16.000 mellem 15-25 år. Antallet af registrerede forgiftninger er steget med 26 % fra 2012 - 2013 (ibid.). Målt på antallet af forgiftninger blandt unge er problemet således stigende. Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 rapporten Narkosituationen i Danmark, der viser de seneste tal om behandlingssituationen i Danmark. Af rapporten fremgår, at der i 2011 var knap 3.950 unge mellem 18-25 år i behandling for stofmisbrug (Sundhedsstyrelsen 2013, s. 41-42). Heraf angav 79,5 % af hash var deres primære stof, hvilket er en stigning på 36,5 % sammenholdt med Sundhedsstyrelsens tal fra 2003 (ibid.). Behandlingsområdet i Danmark er karakteriseret ved, at det domineres af ambulant behandling forankret i kommunale eller private behandlingstilbud (Misbrugsbehandling i et socialfagligt perspektiv 2009, s. 43). Ifølge Sundhedsstyrelsen skal “Social behandling for stofmisbrug tage udgangspunkt i en helhedsorienteret og individuel indsats, hvor behandlingsydelser sammensættes ud fra den enkelte misbrugers behov.” Det udmøntes i de kommunale misbrugsbehandlingstilbud via en behandlingsindsats, der typisk er af terapeutisk og/eller socialpædagogisk karakter (Pedersen m.fl. 2014, s.9). Metoderne varierer i de forskellige behandlingstilbud. Dog er den kognitive metode den mest udbredte, ligesom en eklektisk metodetilgang hyppigt ses (Sundhedsstyrelsen 2013, s. 37). Desuden ses ofte en differentiering af målgrupper i behandlingerne, og målrettede behandlingstilbud for unge under 25 år (ibid.). En sådan differentieret indsats for unge misbrugere giver i større udstrækning mulighed for at tilgodese de særlige behov, der findes hos de unge. I 2010 udgav Servicestyrelsen rapporten Stofmisbrug i et socialfagligt perspektiv, hvori det fremgår at “misbrug vil som regel kun være en del af den unges problem, og derfor skal den unge have hjælp og støtte til hele sin situation – ikke kun til misbruget.” (Stofmisbrug i et socialfagligt perspektiv s. 151) 1

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Til sammenligning findes der indenfor alkohol området veletablerede brugerorganisationer som eksempelvis Lænkeforeningen til at understøtte den ambulante alkoholbehandling i Lænkeambulatorierne. Herigennem får de alkoholafhængige adgang til et socialt netværk, der muliggør en bruger-til-bruger baseret støtte til at opnå ædruelighed, hvor der kan udveksles erfaringer om, hvordan man får størst udbytte af sin behandling. Disse brugerorganisationer giver endvidere adgang til sociale fællesskaber, hvor brugerne kan tilbringe tid sammen og træne sociale færdigheder med andre ligesindede. Der findes imidlertid ikke brugerorganisationer, der kan understøtte den etablerede hash-behandling herhjemme udover Anonyme Hashafhængige og Anonyme Narkomaner. Anonyme Hashafhængige og Anonyme Narkomaner er imidlertid koblet til Minnesotabehandling, der med sit værdigrundlag og karakteristiske behandlingsmetode ikke indbyder unge med et skadeligt forbrug af hash, der benytter sig af andre typer behandlingstilbud, til at deltage i bruger-grupperne. Deltagelse i grupperne udgør en del af behandlingen, hvori “gruppemødet er det centrale terapeutiske forum” (Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv, s. 48) Hertil skal nævnes at Minnesota-metoden ikke er i top 4 over de mest anvendte metoder for stofmisbrugsbehandling i Danmark (Sundhedsstyrelsen 2013, s. 37), men hovedparten af unge i hashbehandling står herved uden mulighed for tilknytning til en understøttende brugerorganisation. Vi har på baggrund af egne praksiserfaringer fået indtryk af, at rammen om traditionel terapeutisk og og socialpædagogisk misbrugsbehandling, som udgør kernen i de ambulante behandlingstilbud kommunerne visiterer til, ikke i tilstrækkelig grad giver de unge med et skadeligt forbrug af hash mulighed for at indtræde i attraktive sociale netværk med ligesindede. Udsigten til udstødelse og isolation for unge med et hashmisbrug, som ønsker at træde ud af subkulturer, der fastholder dem i deres misbrug, kan for mange virke uoverskueligt. Mange unge afbryder deres behandlingstilbud i utide, eller har mange tilbagefald/slip. Det er vores antagelse, at afbrydelse af behandling og tilbagefald kan hænge sammen med, at der er sociale behov hos de unge, der ikke kan dækkes via de nuværende behandlingstilbud. Dette 2

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

sker på trods af målsætningen om, at behandlingsindsatsen skal udformes, så den tilgodeser den enkelte unges behov. Vores praksiserfaringer har endvidere bidraget til, at vi er nået frem til en tese om, at unge ved opstart af misbrugsbehandling oplever, at de mister en del af deres identitetsgrundlag, fordi deltagelse i en misbrugskultur er blevet en integreret del af de unge, hashmisbrugeres identitet. Disse antagelser er blevet bekræftet i vores indledende møder med Behandlingsstedet Stofrådgivningen, der er beliggende i København. Stofrådgivningen har igennem Matchpol efterspurgt en gruppe bachelorstuderende fra Institut for Socialt Arbejde, til at hjælpe dem med at udvikle et brugerdrevet ung-til-ung netværk, der skal fungere som brugerorganisation for unge med et skadeligt forbrug af hash i Storkøbenhavn og understøtte behandlingsindsatser på tværs af behandlingstilbud. Vi vil indledningsvis beskrive Stofrådgivningen, rammesætningen for Matchpol-projektet og målgruppen for projektet. Derefter vil vi igennem de følgende kapitler i vores opgave, besvare nedenstående problemformulering:

Problemformulering “Hvordan kan man via inddragelse af unge med et misbrug af hash, opbygge et brugerdrevet ung-til-ung netværk, der både bidrager til en positiv identitetsdannelse hos de unge og til at understøtte en effektiv behandling på tværs af forskellige behandlingstilbud?” For at belyse ovenstående, vil vi dels udfærdige en traditionel videnskabelig rapport, dels udarbejde et forslag til hvordan der kan udvikles og implementeres et ung-til-ung netværk. Det er således vores ønske at bidrage med et forslag til et projekt, der er tilstrækkeligt koblet til praksis, til at det kan igangsættes og bidrage med et tilbud, der kan understøtte unge med et misbrug af hash i deres behandling.

3

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Begrebsafklaring Misbrug

”Et forbrug af rusmidler, der har et omfang og sker på en måde, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for den misbrugende eller dens omgivelser.” WHO’s definition af misbrug (Socialstyrelsen 2014) I opgaven vil vi benytte misbrug og skadeligt forbrug af rusmidler som betegnelser for ovenstående definition og tilsvarende vil vi omtale målgruppen som henholdsvis unge med et skadeligt forbrug af hash og unge med misbrug. Clean

I kulturen blandt unge i misbrugsbehandling anvendes begrebet clean. Begrebet dækker over flg. to betydninger: a) at have lagt stofferne bag sig (være stoffri) og b) at være ikke-påvirket i en given situation. Vi vil i opgaven anvende termerne stoffri og ikke-påvirket. Slip / tilbagefald

I misbrugsbehandling er der forskellige syn på misbrugere, der ryger hash eller tager stoffer under behandlingen. Især indenfor arbejdet med unge misbrugere ses det hyppigt, at der skelnes mellem slip, der dækker over at have røget ved en enkelt lejlighed og tilbagefald, der kendetegnes ved et kontroltab og misbrug af længere varighed. For nemheds skyld vil vi anvende fællesbetegnelsen tilbagefald. Dette skal ikke ses som et udtryk for at vi har en bestemt præference i forhold til nogen af behandlingsmetoderne.

4

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Afgrænsning Udgangspunktet for vores problemformulering er det sociale problem, at de unge har et misbrug af hash. De unge, som vi tager udgangspunkt i, har ofte komplekse psykiske og sociale problemer ud over misbruget. De har ofte sårbare familieforhold, dårlig tilknytning til skoler, arbejdsløshed- kriminalitet- og hjemløsheds problematikker (Servicestyrelsen, 2010 s. 171) Det er altså en meget udsat gruppe, hvilket også afspejles i deres vennekredse, som ofte består af andre unge med lignende problemer og hvor det primære omdrejningspunkt er rusmidler (servicestyrelsen, 2010, s.154) I undersøgelsen har vi fokus på de sociale relationer, som de unge indgår i, når de er en del af et netværk, hvor det primære bindeled er hashmisbrug. Vi har således vores opmærksomhed på den unges identitetsdannelse i et netværk, der knytter sig til misbrug. Vi afgrænser os derved fra fokus på sociale problemer, f.eks. kriminalitetsproblematikker, psykiske, og psykiatriske problemstillinger, som er knyttet til misbrug og problematiske familieforhold.

Ung-til ung netværket Beskrivelse af Matchpol-projektet Stofrådgivningen ønsker, at der udvikles et ung-til-ung netværk til unge i Stofrådgivningen’s behandling og andre behandlingstilbud. Ung-til-ung netværket er tænkt som et tilbud, der kan køre sideløbende med brugernes behandling/efterbehandling. Det er Stofrådgivningen’s ønske, at projektet udvikles med inddragelse af erfaring fra Bagmændene, der i samarbejde med Stofrådgivningen udviklede et ung-til-ung netværk. Bagmændene er som forening opløst, og der findes ikke fastlagte rammer for, hvordan projektet i praksis skal afvikles. I stedet er der skitseret to præmisser for projektet: a) Det skal i størst muligt omfang drives af de unge selv. 5

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

b) De unge skal have en rolle i projektet, hvor de bidrager til formidling. Endvidere ønsker Stofrådgivningen, at projektet kan favne unge, der er tilknyttet forskellige behandlingstilbud. I behandlingssammenhæng ligger der en udfordring heri, da behandlingsstederne anvender forskellige modeller, og “ikke alle modeller og metoder kan blandes sammen i et forløb. Der kan fx være disharmoni mellem det grundlæggende menneskesyn og måden man anskuer misbrug og misbrugere på.” (Misbrug i et socialfagligt perspektiv 2012, s. 47). I relation til ung-til-ung netværket er det væsentligt at have problemstillingen for øje. Da ung-til-ung netværket skal understøtte behandling, og ikke fungere som særskilt behandling, er det imidlertid ikke sikkert, at de beskrevne disharmonier får signifikant betydning for et ung-til-ung netværk. Lige såvel som et fælles netværk for unge på tværs af behandlingstilbud kan give anledning til nogle udfordringer, kan netværket måske åbne op for nogle nye muligheder for målgruppen.

De unges rolle i tilblivelsen og driften af netværket Med en ambition om, at de unge i størst muligt omfang skal drive deres netværk selv, er det betydningsfuldt at afklare, hvordan brugerinddragelse/brugerindflydelse skal forstås. Vi læner os op af følgende skelnen mellem termerne brugerinddragelse og brugerindflydelse: “Når der er tale om inddragelse refereres der til en relation, hvor nogen forsøger at deltage i noget, hvor der allerede er en dagsorden. Indflydelse derimod lægger op til en højere grad af magt placeret hos brugeren.” (Misbrugsbehandling i et socialfagligt perspektiv 2009, s. 80). Da vi har at gøre med et projekt, hvor målsætninger og succeskriterier ikke er klart definerede, opererer vi i grænsefeltet mellem inddragelse og indflydelse, såfremt de unge tidligt i processen involveres i en fastsættelse af en dagsorden. Idet Stofrådgivningen har taget initiativ til opstart af processen, og en del af præmissen for projektet er brug af ung-til-ung metoden, får projektet dog fortrinsvis karakter af brugerinddragelse: “Typisk vil begrebet brugerinddragelse være det mest relevante i forhold til behandling af stofmisbrugere.’(ibid.). Det beskrives endvidere, at der er en ‘tendens til, at brugerinddragelse får karakter af et projekt, som nærmest foregår på sidelinjen af 6

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

almindelig praksis, og som af og til må understøttes af forsøgsmidler fordi det ellers er vanskeligt at tilvejebringe de fornødne ressourcer og de fornødne argumenter for det ekstraarbejde som brugerinddragelsen tilsyneladende kræver.” (ibid.).

Ung-til-ung Metoden Ung-til-ung metoden er et processuelt formidlingsværktøj, hvor unge formidler deres erfaringer til andre unge. Ung-til-ung metoden er udviklet i USA i 1950’erne og har siden været anvendt som pædagogisk værktøj i en række sammenhænge og på tværs af landegrænser (Hølge-Hazelton. 2003, s 8). Den overordnede idé med anvendelse af ung-til-ung metoden metoden er, at det er unge, der skal være formidlere af budskaber, der har relevans for de unge og ikke kun fagpersoner. De unge, der optræder som rollemodeller via ung-til-ung metoden, vokser og tilegner sig formidlingskompetencer, ligesom de udfordres ved at få et ansvar for at skabe et forum for andre unge (ibid). Metoden kritiseres fordi der ikke findes evidensbaseret forskning, der kan dokumentere, at budskaber formidlet gennem ung-til-ung metoden, trænger bedre ind hos de unge modtagere af budskabet, end hvis det var formidlet af en fagperson. Af en rundspørge blandt skoleelever er der imidlertid udledt, at de unge “hellere ville have oplysningerne [om misbrug+ fra de andre unge” (Hølge-Hazelton, 2003, s 15.). I relation til vores projekt vil vi endvidere forstå ung-til-ung metoden som en mulighed for, at unge som led i deres progression med behandeling, kan videregive og formidle deres erfaringer til andre unge, der ønsker at frigøre sig fra deres misbrugsproblematikker. Perspektivet i at opmuntre de unge til at videregive deres erfaringer, underbygges af organisationer som AA og Lænken, der har stor erfaring med en sådan erfaringsudveksling. Det kommer til udtryk i AA’s litteratur: “Bring budskabet videre til andre alkoholikere. Du kan hjælpe, hvor ingen andre kan. Du kan sikre dig deres tillid, hvor alle andre fejler” (Anonyme Alkoholikere 1997, s. 102), og i Lænkens brochure: “Når man finder ud af, at man kan hjælpe andre, selvom man har haft alkoholproblemer, bliver det også en hjælp til én selv. Selvværdet stiger og risikoen for tilbagefald bliver mindre, siger Lis Isdal og forklarer måske også dermed 7

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

hemmeligheden bag det, der igennem mere end et halvt århundrede har tiltrukket frivillige til Lænken: At der ikke blot er tale om hjælp til selvhjælp, men i høj grad også hjælp som selvhjælp.” (Frivilligt socialt arbejde som supplement til alkoholbehandling 2012, s.10).

Kapitel 2: Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Opgavens primære empiri har udgangspunkt i vores kvalitative interviews med både fokusgruppe- og enkelt personer. Med udgangspunkt i den fænomenologiske videnskabsteoretiske tilgang, der ligger i det kvalitative interview, er vores optik på både kodning og indsamling af data farvet deraf. Dette har vi gjort, fordi vi ville opnå mere klarhed i vores forståelse af to ting. For det første, af de unges livsverden og deres forhold til dem selv, og for det andet, af hvordan de selv ser deres egen position/relation i forhold til til det omkringliggende samfund (Kristiansen og Krogstrup. 1999, s. 14). Den samme tilgang gik igen ved vores enkeltperson-interviews. Vi fik mulighed for at udfolde vores undren og spørge åbent, samt give vores interviewpersoner mulighed for en tilbagemelding på vores spørgsmål (Kvale og Brinkmann 2009, s. 110).

Fænomenologi Fænomenologien har sine rødder i den østrigske filosof Edmund Husserls teorier. Husserls forsøg med at gøre op med den filosofiske videnskabs tilgang som noget abstrakt og fjernt, endte ud i et kendt citat fra Husserls om at “gå til sagens kerne”. Dette er kendetegnet for den fænomenologiske skoles tankegang om at få afdækket den virkelighed, der gør sig gældende i det enkelte menneskes bevidsthed. Den taler sig ind i værdien af en fri og åben indstilling til analyse som ikke lader sig begrænse af tilgange fra kendte videnskabelige metoder (Jacobsen m.fl. 1999, s. 160).

8

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Vi har ladet os inspirere i at arbejdet ud fra et fænomenologiske videnskabssyn. Dette afspejler sig i den måde vi har valgt at samle data, i vores tilgang til interviews og i vores samspil med vores respondenter, hvor vi har forsøgt at åbne op for en forståelse af deres livsverden (Kvale og Brinkmann 2009, s. 44). Vi stiller skarpt på samspillet mellem individet og det omkringliggende samfund, snarere end at fokusere på det enkelte individ eller på samfundet i sig selv. (Hutchinson og Oltedal. 2006, s. 97-98.)

Kritikken af den fænomenologiske tilgang De udfordringer der viser sig ved at gå fænomenologisk til værks i interviews med et kvalitativt fokus, er at det indsamlede data bliver spredt ud over et stort forståelsesspektrum. En fænomenologisk tilgang er især en udfordring i forbindelse med interviews. Vores egne fordomme og forforståelse er så meget en del af den verden vi selv er en del af og repræsenterer, som socialrådgiverstuderende og praktikere indenfor feltet med udsatte unge og misbrugere (Jacobsen m.fl. 1999, s. 164). Vi har i vores gruppe kunne genkende denne kritik af fænomenologien som et aktivt redskab i interview-sammenhænge. Vi kunne konkluderede, at den fænomenologiske tilgang til datakodning åbnede for et alt for bredt spektrum af information. Vi har derfor anlagt en hermeneutisk tilgang i kodningsprocessen af det indsamlede datamateriale. (Jacobsen m.fl. 1999, s. 165).

Hermeneutikken I arbejdet med kodningen af vores primære empiri har vi taget et udgangspunkt i hermeneutikken. “Hermeneutik er den praktiske kunst at fortolke og forstå fænomener, der er lagt mening i: tekst og tale (sproglige fænomener)” (Jacobsen m.fl. 1999, s. 165). Ifølge Ib Andersen er det netop dette, der gør sig gældende i et tolkningsøjemed. (Andersen, Ib 2013, s. 198). Endvidere kan det anskues som en metode, der muliggør udfoldelse af vores tekniske og faglige kunnen. Det bliver af Andersen fremstillet som en parallel til et håndværk, med fokus på at få det meste ud af det materiale håndværkeren har til 9

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

rådighed (ibid.). Det samme syn gør sig gældende i den hermeneutiske fortolkning af data fra kvalitative interviews (Andersen 2013, s. 199). Gennem en grundig læsning af materialet bliver det vendt i flere forståelsesoptikker og bliver sat i flere sammenhænge rent teoretisk. Vi fik i denne proces øje for den nuancering, der lå i den samlede datakodning, og fik defineret de rammer vi skulle tolke efter (ibid). Ifølge Kristiansen og Krogstrup, (1999), skal denne proces forstås på denne måde: “Derefter går man tilbage til de enkelte datasegmenter, til de enkelte temaer og udsagn med det formål at finde frem til deres indbyrdes relation og særskilte betydninger” (Kristiansen og krogstrup.1999, s. 174).

Dataindsamling For at kunne udforme et forslag til et ung-til-ung netværk fra vores side, har det været nødvendigt at finde ud af, hvad det er for primære interessenter, der er de centrale i den praksis, der berører projektets tilblivelse. Det har således været væsentligt at komme i berøring med unge hashmisbrugere, der er i behandling, eller har været i behandling for deres misbrug. For at imødekomme ambitionen om at udfærdige et ung-til-ung netværk, der kan rumme unge på tværs af behandlingstilbud, er det væsentligt at få unge på tværs af behandlinger til at bidrage med viden, ligesom at prioritere en inddragelse af unge med erfaring med ung-til-ung metoden. Desuden må viden fra fagpersoner og professionelle fra behandlingsområdet inddrages. Dataindsamlingen er baseret på kvalitativ metode. Denne metode er anvendelig til at belyse informanternes livsverden og deres relation til den på, på en åben og nuanceret måde (Kvale og Brinkmann 2009, s. 46-47). Dette er centralt i forhold til at kunne gennemføre en analyse, der giver mulighed for at nå frem til en forståelse for de unges identitetsdannelse, betydningen af netværk og brugerinddragelse i udformning af de organisatoriske forhold i ung-til-ung metoden (Kristiansen og Krogstrup. 1999, s. 15).

10

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Interviews Alle gennemførte interviews er lavet som semistrukturerede, kvalitative forskningsinterviews. Vi har i udformningen af interviewguides hentet inspiration i nedenstående spørgesystematikker: Ekspertinterviews

Ved inddragelse af ekspertviden har vi forsøgt at opnå et fokuseret blik på problemstillingen. Endvidere har det bidraget til at nuancere, hvilke relevante aspekter, der med fordel har kunnet belyses i den efterfølgende dataindsamling. Tilgangen har vi fundet relevant at anvende til at kvalificere en videre generering af viden til gennemførsel af det innovative projekt (www.innovationsguiden.dk). Fokusgruppeinterviews

Igennem brug af fokusgrupper har vi kunnet indsamle detaljeret data fra et udsnit af informanter, som gennem deres interaktion validerer hinanden udsagn (Andersen 1998, s. 155) Ifølge Kvale og Brinkmann giver interaktionen endvidere mulighed for at få eksempelvis følelsesmæssig og spontan feedback på et direkte udsagn eller spørgsmål (Kvale og Brinkmann 2009, s. 170). Det er vigtigt at understrege, at der ikke fra vores side har været en forventning til konsensus i vores fokusgruppeinterviews. Tværtimod er det netop forskelligheden i udtalelserne og refleksionerne, som giver en brugbar feedback til den efterfølgende analyse (ibid). Narrative interviews

Igennem narrative interviews ønsker vi at belyse, hvilken betydning Bagmændene havde for de forskellige informanter og hvilken fælles historie, der knytter sig til Bagmændene (Andersen 1998, s. 154). Interviewformen har endvidere bidraget til, at vi har tilegnet os et struktureret overblik over handlingsforløbet i interviewpersonens egen fortælling om Bagmændenes livscyklus (Kvale og Brinkmann 2009, s 175).

11

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Observation af informanter Som supplement til vores informanters verbale bidrag til vores empiriindsamling har vi gennemført observation i interviewsituationer (Kristiansen & Krogstrup 1999, s. 110). Blandt andet fordi vi har ønsket at være opmærksomme på, hvilken interaktion, der foregik i informanternes møde med hinanden. Observationerne kunne desuden bidrage til at validere/falsifiere de udsagn vores informanter er kommet med. Vi har f.eks. været opmærksomme på, om der opstod situationer, hvor der var og ikke var overensstemmelse mellem informanternes verbale udsagn og deres kropssprog.

Valg af informanter Trine Ry: Leder af Stofrådgivningen og uddannet socialrådgiver. Vi har valg at interviewe Trine for at få rammesat Matchpol-projektet. (Kontakten til Trine Ry blev formidlet af Mette Vestergaard.) Anine Boisen: Udviklingskonsulent og familieterapeut, som har medvirket som faglig koordinator og projektleder af Bagmændene. Anine har vi valgt for at få et historisk perspektiv på Bagmændene ud fra et medarbejderperspektiv. (Kontakten til Anine Boisen blev formidlet af Mette Vestergaard.) Stofrådgivningen’s unge: De unge fra Stofrådgivningen er inddraget med henblik på, at give et indblik i de unges livsverden, for derigennem at belyse målgruppens udlægning af eventuelle behov for supplerende initiativer til den misbrugsbehandling de er i. Desuden har det bidraget til at vi har fået deres synsvinkel på, hvordan et ungtil-ung netværk kan udvikles ud fra et brugerperspektiv fra unge som har tilknytning til en traditionel, kommunal, ambulant behandling. (Kontakten til de unge fra Stofrådgivningen blev formidlet af Mette Vestergaard.) Anonyme Hashafhænge’s unge: De Unge fra Anonyme Hashafhænge har, ligesom Stofrådgivningens unge, bidraget til at vi har fået et bruger- og ungeperspektiv i vores undersøgelse. Endvidere til at vi har fået mulighed for at nuancere, hvordan unge med misbrugsproblematikker, der står udenfor det etablerede behandlingssystem, anskuer ung-til-ung netværk. Informanterne fra Anonyme Hashafhænge tilhører Anonyme 12

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Hashafhænge’s ungegruppe, hvorved de kan bringe deres erfaringer med ung-til-unglignende elementer fra netop denne ungegruppe i spil. Kontakten til de unge fra Anonyme Hashafhænge blev etableret igennem vores deltagelse i Anonyme Hashafhænge’s ungemøde i Dannebrogsgade en tirsdag kl. 20. Andreas Sørensen: Vi har valgt at interviewe Andreas, på baggrund af hans egenskab som både bruger og tidligere formand i Foreningen Bagmændene. (Kontakten til Andreas Sørensen blev formidlet af Mette Vestergaard.)

Trine Ry Stofrådgivningen Anine Boisen Stofrådgivningen

Fokusgruppe med stofrådgivningens unge Fokusgruppe med Anonyme Hashafhængige unge

Andreas tidl. formand for Bagmændene

Illustration af undersøgelsesdesign

Interviews Interviews med Stofrådgivningens medarbejdere Som opstart i vores indsamling af egen empiri gennemførte vi to ekspertinterviews med henholdsvis Trine Ry og Anine Boisen. Igennem disse interviews fik vi afstemt vores forventninger, til hvad et ung-til-ung netværk skulle indeholde fra et medarbejderperspektiv, ligesom vi fik en faglig vurdering af målgruppen og dens behov 13

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

samt inddragelse af deres erfaringer med samarbejdet med Bagmændene. Begge interviews blev gennemført hos Stofrådgivningen.

Fokusgrupper Vi har gennemført to ensartede fokus-gruppeforløb med unge fra henholdsvis Stofrådgivningen og Anonyme Hashafhænge. Fokusgrupperne har vi kørt efter en todelt dagsorden, indeholdende en associationsøvelse og en øvelse inspireret af fremtidsværkstedet (Kreative metoder til idéudvikling 2009, s. 6) Det ene forløb blev afholdt i Stofrådgivningens lokaler med deres unge som informanter. Efterfølgende foretog vi et forløb med unge fra Anonyme Hashafhænge. Dette interview fandt sted på Institut for Socialt Arbejde på Frederiksberg. Vi har med begge grupper gennemført det ud fra samme struktur, dvs. med den samme tidsramme og de samme muligheder for vores informanter at kunne spørge ind til, alt hvad der faldt dem ind. Associationsøvelse I associationsøvelsen blev fokusgrupperne præsenteret for syv kort med forskellige temaer, der skulle bidrage til at give os indsigt i vores informanters livsverden. Temaerne var henholdsvis: Venskaber, Hobby/Interesser, Tabu/Fordomme, Fritid/Dagligdag, Ensomhed, Skam og Drømme/Fremtid. De blev præsenteret i den nævnte rækkefølge. Formålet med associationsøvelsen var endvidere, at få skabt et trygt og tillidsfuldt rum, hvor vores informanter kunne sige, hvad der faldt dem ind og være mindre tilbageholdende, trods vores tilstedeværelse. (Kvale og Brinkmann 2009. s. 170). Af samme grund valgte vi, at de to første temaer, som blev præsenteret for fokusgruppen, omhandlede mindre følsomme emner. Mini-fremtidsværksted Med inspiration i det klassiske fremtidsværksted gennemførte vi en øvelse bestående af fremtidsværkstedets tre faser: kritikfasen, utopifasen og realiseringsfasen.(Sejerøe, 14

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

2009, s. 6) Informanterne blev, så vidt muligt, bedt om at notere deres input i stikordsform på post-it notes, der blev systematiseret og ophængt på whiteboards som vægavis. Det var centralt at gøre informanterne klart, at alle input var lige gyldige og lige værdifulde. Formålet med øvelsen var at få belyst, hvordan et ung-til-ung kunne forstås og realiseres udfra et brugerperspektiv. Når vi kalder øvelsen for et Minifremtidsværksted, handler det om, at tidsforløbet for øvelsen var rammesat til at vare 30-40 minutter, og at antallet af deltagere var begrænset til tre informanter.

Interview med Andreas Interviewguiden til interviewet med Andreas var todelt. Vi startede således med at få belyst hans egen oplevelse med Bagmændene igennem en narrativ interviewform, og derefter skiftede vi fokus til at stille ham spørgsmål af en karakter, som vi kender fra ekspertinterviews, hvorigennem vi bragte Andreas erfaringer med et ung-til-ung netværk i spil, og derved fik vi ham til at kvalificere og validere de input, som vi havde fået fra fokusgruppe-deltagerne som led i Minifremtidsværkstedet. Interviewet med Andreas blev gennemført på Institut for Socialt Arbejde på Frederiksberg.

Funktioner under de gennemførte interviews I forbindelse med de gennemførte interviews havde vi på forhånd defineret, hvilke funktioner vi hver især skulle indtage under de forskellige interviews. Vi havde en primær interviewer, der varetog interviewet ud fra den skitserede interviewguide/drejebog, og to sekundære interviewere, der bidrog med supplerende spørgsmål. Den ene sekundære interviewer havde i øvrigt ansvar for at gennemføre observationer. Under interviews med kun to interviewere bortfaldt rollen for den sekundære interviewer som observatør. Vi medbragte lette forfriskninger og snacks som en gave, og som udtryk for vores taknemmelighed for informanternes deltagelse i vores projekt. Der blev spist i pausen og undervejs i løbet af seancen.

15

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Etiske overvejelser i vores dataindsamling Da vores bachelor-projekt bliver udfærdiget som et Matchpol-projekt, og derfor potentielt vil nå ud til en lidt større gruppe læsere, er vi særligt opmærksomme på vores etiske forpligtelse i vores dataindsamling og efterbehandling af data. Vi har således anonymiseret deltagerne i fokusgrupperne, både i forhold til navn og oprindelse. Endvidere er alle vores informanter blevet orienteret om, at de gennemførte interviews ville blive optaget og transskriberet, og at lydfilerne ville være til internt brug samt eventuel eksamensfremlæggelse.

Litteratursøgning Udover primær empiri tager vores undersøgelse afsæt i sekundær empiri. Som led i vores litteratursøgning har vi anvendt Mendeley, der er software udviklet til at journalisere tekster fra internettet. Herved er det blevet let for os at skabe et overblik over den relevante online-litteratur, og journaliseringen af materialet medvirker til, at vi kan dokumentere kilderne til vores sekundære empiri jf. retningslinjerne. Vi har desuden brugt webbaserede søgemaskiner. I den forbindelse har vi forholdt os kritisk til vores valg af kilder, herunder stillingtagen til kildens validitet og dens relevans for vores aktuelle problemstilling.

Data Søgning efter materialer på web baserede søgemaskiner. Vi har gjort brug af Google.dk, SFI.dk, Yahoo.dk, Københavns Hovedbibliotek.dk, Institut for Socialt Arbejde.dk, Center for rusmiddelforskning.dk. m. fl. De søgeord, vi hyppigst har benyttet, er: Hashmisbrug- Unge- statistikker- netværk for unge- stofrådgivningen- hash-unge-netværk- ensomhed- ensomhed-unge-hashFremtidsværksted- ung-til-ung, m.m.

16

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Kapitel 3: Teori I vores undersøgelse af de unge og deres misbrugsproblematikker, har vi valgt at benytte os af et interaktionsperspektiv, for herigennem at undersøge de unges relationer til hinanden. Vi har forsøgt at nå frem til en forståelse af hvordan sociale processer og relationer kan have betydning for at udvikle både misbrug og afvigende adfærd. Netop interaktionismen har fokus på de processer og samspil, der foregår mellem aktive deltagere i en given kontekst. I mødet mellem mennesker tolkes og defineres vores handlinger overfor hinanden, og er derfor ikke bare en direkte, betinget respons af instinktiv karakter. For at belyse ovenstående anvender vi Howard S. Beckers begreber om social kontrol, stempling og afvigende karriere, samt Honneths begreber om anerkendelse, krænkelse og sfærer. Hvordan vi har koblet de to teoretikeres begreber vil vi derfor redegøre for i næste afsnit.

En afvigende karriere (Howard S. Becker) Afvigelse kommer ifølge Becker i spil i individets møde med andre grupper. Det er først i det øjeblik, at en magtfuld grupper stempler en person som ‘regelbryder’ på baggrund af et normativt regelsæt, at afvigelse kommer til udtryk. Afvigelsen skal således ses i relation til personens handling, der ud fra et herskende, normativt værdisæt anskues som afvigende adfærd. Herved bliver afvigelse en konsekvens af sociale gruppers håndhævelse af regler i interaktionen i mellem afvigerne og håndhæverne (Becker 2005, s. 29-30). Hashrygning er en kriminel handling efter gældende dansk lovgivning jf. Straffelovens § 191 stk. 2, hvorfor brug af rusmidlet naturligt forstås som et brud på et regelsæt, der har en generel accept blandt majoriteten i befolkningen. Normative regler skal imidlertid ikke alene ses som regler i juridisk forstand, men de kan ligeledes ses som uformelle og uskrevne regler, der er 17

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

anerkendte og håndhæves af en given gruppe i en given kontekst. Stempling som afviger, for unge hashrygere, skal således forstås både ud fra et kriminaliserende og moraliserende normsæt. Beckers forskning peger på, at tre kriterier skal opfyldes, i en proces hen imod at blive bruger af hash: “ a) learning to smoke cannabis in the right way, b) learning to recognise the effects of the drug, and c) learning to enjoy these effects.” (M. Järvinen, 134 S. Ravn / Social Science & Medicine 100 (2014) 133-140.) Ifølge Becker starter folks misbrugskarriere således via sociale processer. Hans fokus er ikke på virkningen af hash, men på det fællesskab som brugen er hash er forbundet med. Hans argument er, at motivationen for at indlede et hashforbrug ikke nødvendigvis handler om at eksperimentere med den virkning det har, men derimod handler om at blive socialiseret ind i en gruppe, hvor hash er socialt accepteret. Ifølge Becker er socialiseringen ind i et hashrygende netværk afgørende for, om man fortsætter sin ”afvigende karriere” (Järvinen og Ravn, 2013). Det bliver dermed i interaktionen mellem medlemmerne i en given social kontekst eller subkultur, hvor hashrygning er en del af normen, at unge kommer ud i et misbrug. Med Beckers anskuelser kan man forklare unges misbrug ud fra det sociale sammenhold, det er forbundet med. I et fællesskab baseret på hashrygning, er man ikke en afviger, men hvis man ophører med at ryge hash, bliver man en afviger. Som Becker beskriver det, er der desuden en større risiko for at de unges misbrug forstærkes, hvis de samtidig har svage bånd til samfundet. Disse unge vil i endnu højere grad have behov for det fællesskab, hvor misbruget finder sted. I dette fællesskab er fortællingen om hash blevet til at brug af hash har gavnlige effekter, og at skadevirkningerne er mindre, end ved brug af alkohol. Man har derfor lagt afstand til den sociale kontrol, der hersker i det omkringliggende samfund. Begrebet sociale kontrol kan altså belyse den bevægelse, der sker fra bruger til misbruger, når en ung bevæger sig henimod en afvigende karriere.

18

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Den sociale kontrol rummer tre elementer. For det første: tilgængelighed af stof, om brugeren har adgang til store mængder af stof og om den unge distancerer sig i forhold til en normativ diskurs ved indtaget af stoffet. For det andet; ikke-brugeres moralske syn på forbrug af hash og om brugere af stoffet frygter repressalier fra ikkebrugere. For det tredje; hashrygernes intersubjektive forståelse af sig selv som brugere af hash. Becker fremsætter, at den tilgang hashbrugeren har i sit syn på stoffet, er blevet rykket fra at være et potentielt skadeligt stof, til et stof, der ikke har en skadelig virkning. Forbruget forsvares med at brugeren efterhånden har en morale, der passer ind i gruppen af daglige brugeres terminologi og selvforståelse. Vi har derfor en antagelse om, at de unges motivation for at komme ud af misbruget vil være svækket, da det kan opleves som en afvigelse fra vennegruppen. Et afgørende element for en ny misbruger i vejen frem til en afvigende karriere, er at værdi- og normsæt fra en afvigergruppe, hvor medlemmerne har et legitimerende syn på hyppig brug af hash, bliver forankret hos ham/hende. Herved får tilhørsforholdet til afvigergruppen og brugen af stoffet en virkning på selvopfattelsen og bliver internaliseret i den unge. Desuden bliver subkulturens værdier selvforstærkende, igennem en distancering til konventionelle moralske aspekter og til etablerede organisationer, ligesom aktiviteter med brug af stoffer bliver knyttet til almindelige dagligdags aktiviteter (Becker 2005. s. 55-57).

Krænkelser og anerkendelser (Axel Honneth) Endvidere bygger vi på Honneths begreber anerkendelse og krænkning. Honneth hævder, at enhver social interaktion indeholder gensidige krav af moralsk karakter, hvorigennem anerkendelse og krænkelse opstår i henholdsvis den familiære-, socialeog retslige sfære.

Den familiære sfære Her udvikles emotionel og affektiv anerkendelse. Denne form for anerkendelse er grundlaget for at kunne indgå i personlige og følelsesmæssige forhold. Herved skabes en intersubjektiv selvtillid, der danner basis for at agere selvstændigt i samfundet. 19

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Krænkelser i den familiære sfære Modsat anerkendelse i den familiære sfære er krænkelser, fx omsorgssvigt, psykisk og fysisk misbrug. Dette resulterer i en manglende selvtillid og mistillid til omverdenen, som resulterer i hvad Honneth kalder social skam og psykisk død (Nørregaard 2005 s. 64).

Den retslige sfære I den retslige sfære anerkendes menneskers ligeværd. Her har man, ideelt set, lige muligheder og rettigheder. Denne form for anerkendelse skaber en følelse af selvværd/selvagtelse, der manifesteres gennem aktiviteter af moralsk acceptabel karakter. Selvagtelse er noget vi opnår ved at blive anerkendt og ved at anerkende de retslige arenaer og sfærer, som vi agerer i.

Krænkelser i den retslige sfære Krænkelse i den retslige sfære vil sige, at man ikke har de samme rettigheder, som andre. Det kan ske ved at personens moralske integritet og troværdighed anfægtes. Herved opstår en såkaldt social død, med tab af selvagtelse til følge. Eksempel på denne krænkelsesform er problematikker ved inklusion af tidligere stofmisbrugere i samfundet.

Den sociale sfære I den sociale sfære finder man anerkendelse af de særlige funktioner og kvalifikationer man besidder. Det er det solidariske fællesskab, som er i fokus, men samtidig med det også anerkendelsen af individets særegenhed. Her udvikles selvværdsættelse, hvis man fungerer i et bestemt fællesskab, og således indgår både som modtager og giver af anerkendelse og ”social værdsættelse”.

20

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Krænkelser i den sociale sfære Krænkelse i den sociale sfære handler grundlæggende om at man både som individ og som gruppe, ikke anerkendes for de personlige eller gruppemæssige erfaringer, som man har, bliver ignoreret og udstødt fra et fællesskab. Honneth peger således på, at for at opnå en vellykket selvrealisering skal man opleve anerkendelse inden for alle tre sfærer. Herved vil man blive i stand til at leve et godt liv, både som privatperson, retsperson og samfundsborger.

Identitetsdannelse (Bent Madsen) For at anvende et analysebegreb, der kan bidrage til at gøre vores analyse mere praksisnær, vil vi anvende Bent Madsens forståelse af identitet. Han anskuer individet udfra en socialpædagogisk vinkel, hvor det at indgå i sociale relationer er af afgørende betydning for identitetsdannelsen. Bent Madsen belyser identitet udfra et interaktionistisk perspektiv, hvorved ”identitet ikke forstås som grundlæggende egenskaber, der er fast forankrede i personen, men som en relation i mellem mennesket og dets sociale omverden” (Madsen 2005 s. 266). Han fokuserer endvidere på, at det er i vores handlinger i mødet med andre mennesker, at identitetsdannelsen sker, hvorved identiten skal forstås som en dynamisk proces, der kontinuerligt udvikles i mødet med andre. Ifølge Bent Madsen er den subjektive identitetsudvikling betinget af social interaktion, idet mennesket forstås som et socialt væsen idet ”dets bevidsthed og handlinger er sociale, fordi det altid forholder sig til andre mennesker” (Madsen 2005, s. 267). Han beskriver endvidere, at identitet er et produkt af refleksionen over en udefrakommende respons. Herved bliver adgang til den sociale omverden en betingelse for, at identitet kan dannes og udvikles. Bent Madsen opererer endvidere med tre former for identitetsdannelse, der beskrives som dynamiske processer, der udvikles i samspil med hinanden (Madsen 2005, s. 269).

21

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Selvidentitet Selvidentiteten formes ud fra elementerne jeg’et, mig’et og den generaliserede anden. Som person er man i stand til at reflektere over sig selv, og man reflekterer over sig selv i forhold til den måde de mest betydningsfulde mennesker i ens liv reagerer på ens handlinger. Her repræsenterer jeg’et det indviduelle selv, mig’et de lagrede sociale erfaringer og den generaliserede anden de nærmeste relationer (Madsen 2005, s. 270). Selvidentiteten er betinget af, at der findes betydningsfulde relationer i personens liv.

Personlig identitet Den personlig identitet omfatter også den betydningsfulde anden, men handler i højere grad om opfyldelse af den forventning vi bliver mødt med, igennem de rollemønstre vi indgår i med vores tætte relationer. Den personlige identitet bliver således udformet i vores forestilling om, hvad det er for en forventning vi bliver mødt med, ud fra et eksisterende kendskab til hinanden. Det er dermed i refleksionen over, hvad vi tænker at andre mennesker forventer af os, at den personlige identitet udvikles (Madsen 2005, s. 271).

Social identitet Den sociale identitet baseres ud fra andre menneskers iagttagelser af personens ydre kendetegn, eksempelvis køn, påklædning, sprog mm. Den sociale identitet knytter sig endvidere til personens sociale status i en gruppe eller i en given kontekst. Den sociale identitet kan have stor påvirkning på den personlige identitet. Den afspejler, hvilke positioner omgivelserne indplacerer personen i, og den kan være enten af positiv eller negativ karakter (Madsen 2005, s. 272).

Kollektiv identitet Som supplement til Bent Madsens tre identitetsformer vil vi inddrage et fjerde niveau af identitetsdannelse, nemlig Carsten René Jørgensens begreb kollektiv identitet, der dækker over, hvordan der i grupper opstår samhørighed (Jørgensen 2009, s. 39). ”Enhver kollektiv identitet bygger på menneskers kollektive identifikationer med 22

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

hinanden og fælles identifikation med ideer, institutioner eller mål, herunder fælles forestillinger om, hvordan de som ‘gruppe’ adskiller sig fra andre, der ikke tilhører samme gruppe” (Jørgensen 2009, s. 39). Den kollektive identitet opererer i grænseområdet mellem den personlige identitet og den sociale identitet, og kan få afgørende betydning for disse.

Teoretiske overvejelser Vi har valgt at gøre brug af ovenstående tre teoretikere, da vi kan se, at det er meningsfuldt i vores analyse af vores empiri og fordi der er en klar sammenhæng mellem dem. Becker, fordi hans teorier om stofmisbrugere og social kontrol er et tema, som vi kan knytte til Honneths krænkelses-sfærer. Honneths krænkelsessfærer, fordi vi kan koble dem til Bent Madsens teorier om identitetsdannelse. Udover vores brug af ovenstående teoretikere har vi fundet det hensigtsmæssigt at inddrage to begreber, som vi mener, er helt centrale for vores analyse. Det er løst koblede vennesystemer og empowerment.

Løst koblede vennesystemer I Center For Rusmiddelforsknings undersøgelser af unges misbrug, opererer professor Mads Uffe Pedersen med begrebet løst koblede vennesystemer. Det dækker over fire kategorier af aktiviteter, som de unge primært foretager sig med deres venner (Pedersen mfl. 2010, s. 238). Kategorierne dækker: 1. Interessegruppen, der er kendetegnet ved at mødes om hobby-lignende aktiviteter, eksempelvis sport, computerspil mv. Gruppen skiller sig ud ved at have færre psykiske problematikker, end de andre grupper. 2. Hjemmegruppen, som er karakteriseret ved, at de mødes om aktiviteter hjemme, f.eks. tv-serier, venskabelige samtaler mv. I denne gruppe udgør piger en større andel, end i andre grupper, ligesom selvmords- og cutting-problematikker fylder mere her, end i de andre grupper. 23

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

3. Stofgruppen, som er sammensat af unge, der har stoffer og kriminalitet som omdrejningspunkt for deres aktiviteter. Det bemærkelsesværdige for denne gruppe er, at deres forbrug af stoffer er markant højere, end de øvrige grupper. Endvidere er gruppen kendetegnet ved at have tungere problemstillinger af såvel psykisk som social karakter, samt af at de har et mere afvigende normsæt, end de øvrige grupper. 4. Festgruppen, hvis omdrejningspunkt er at hænge ud sammen i byen. Gruppen adskiller sig fra de andre grupper ved at have et større forbrug af alkohol. Når vi har fundet Mads Uffe Pedersens undersøgelse relevante at inddrage i vores analyse, handler det om, at alle i undersøgelsen ryger hash, og at de oplyser, at det samme gør sig gældende for alle deres nære venner. Vi har således grund til at antage, at kategorierne dækker over målgruppen for et ung-til-ung netværk, selvom det ikke er præciseret, at det specifikt er hashbehandling, at de unge er i behandling for. Undersøgelsen er baseret på interviews gennemført med 69 unge mellem 13-17 år fordelt på tre forskellige ambulante misbrugscentre i landet. Forskellene på kategorierne af de unge og de aktiviteter, der kendetegner de forskellige grupper, er væsentlige at have for øje i forbindelse med udvikling at et ungtil-ung netværk. Vi vil således anvende termen løst koblede vennesystemer i vores forståelse af målgruppen, og i de behov hos de unge, der skal tilgodeses igennem et ung-til-ung netværk.

Empowerment Vi vil i analysen anvende forskellige forståelser af begrebet empowerment. Fælles for disse forståelser er, at vi vil benytte dem med udgangspunkt i John Andersens Paulo Freire-inspirerede samfundskritiske og transformative perspektiv, som kan bidrage til en ‘kollektiv bevidstgørelse og opbygning af handlekapacitet i forhold til forbedring af socio-økonomiske og sociokulturelle rettigheder og livsbetingelser for underpriviligerede grupper’ (Andersen, J. 2005, Empowermentperspektivet, Socialkritik 101, s. 62). En samfundskritisk, transformativ empowerment kan muliggøre en ændring af den sociale ulighed og medvirke til at forhindre en negativ social 24

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

reproduktion af en skæv fordeling af politiske, sociale og civile rettigheder (Andersen, J. 2005, Empowermentperspektivet, Socialkritik 101, s. 64). Når vi vælger at benytte os af begrebet empowerment, er det fordi begrebet har en analytisk forklaringskraft i forståelsen af de sociale processer, der er mulige for vores målgruppe på henholdsvis individ- gruppe- og organisatorisk niveau, i deres frigørelse fra fastholdende konstruerede samfundsmæssige strukturer. Horisontal empowerment vil sige, at man faciliterer et styrket netværk på et aktør-tilaktør plan. Eksempelvis kunne det være at styrke forholdet mellem udsatte borgere, ved at de får mulighed for at styrke deres netværk gennem fælles solidariske handlinger. Ved at få etableret en vellykket empowerment strategi, kan det lade sig gøre at dele erfaringer og mestringsstrategier i mødet fra bruger til bruger med gensidig personlig udvikling til følge. Dette skal forstås som at horisontal empowerment bidrager til at øge selvværd, der muliggøre en transformativ tankegang og understøtter de deltagende aktørers videre handlingsmuligheder inden for en given kontekst. Herved får personen adgang til sociale sammenhænge, som de pågældende hidtil har været udelukket fra at deltage i (Andersen, J. 2005, s.67). Identitets- og statusempowerment dækker over at få ændret selvopfattelsen fra at have en negativ identitet til at få en positiv identitet. Denne ændring viser sig igennem deltagelse i netværk, hvor der brydes med forståelsen af internaliserede sociale problemer, og hvor der i fællesskab fremmes en ny fælles historie, hvori individet distanceres fra problematiske sociale forhold. Herved opbygges en ny og positiv social identitet. Statusempowerment er tæt forbundet med identitetsempowerment, og viser sig ved at underprivilegerede grupper bliver i stand til at ændre på det negative syn, der er på dem fra samfundets side. Herved frigør gruppen sig fra en normativ fordømmelse (Andersen, J. 2005, s.67). Vertikal empowerment omhandler gruppers muligheder for at øge formaliserede rettigheder og magtpositioner i mødet med system og myndighedsudøvere. Styrkelse af den vertikale empowerment vil således kunne give en gruppe politisk indflydelse og 25

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

derved bidrage til juridisk anerkendelse af gruppen/grupperne (Andersen, J. 2005, s.68).

Kapitel 4: Analysestrategi Vi har nu præsenteret undersøgelsens metodiske og det teoretiske begrebsapparat, som til sammen danner grundlag for det analytiske arbejde. I det følgende afsnit beskriver vi hvordan analysen er grebet an i tre faser. hvor både en induktiv og en deduktiv behandling af det empiriske materiale er blevet anvendt, nemlig ved: 1. Definering af deduktive koder 2. Bearbejdning af materialet, hvorigennem de induktive koder er opstået 3. Strukturering af analysens opbygning på individ-, gruppe- og organisationsniveau.

Første fase I første fase blev elementer af den metodiske, teoretiske og erfaringsmæssige forforståelse bragt i spil som på forhånd definerede opmærksomhedspunkter. De metodiske elementer som allerede blev fastsat ved opstart af undersøgelsen har haft fokus på den brugerdrevne tilgang samt strukturen for et ung-til-ung netværk baseret netværk. Teorien gav os en opmærksomhed på anerkendelser og krænkelser ud fra Honneths definition. Endvidere blev vores forforståelse omkring unge misbrugeres ensomhedsproblematik og den identitetsdannelsesproces der sker, når man starter på misbrugsbehandling bragt i spil og udfordret i analysearbejdet. I denne proces fik vi således defineret de deduktive koder og operationaliseret dem: Brugerinddragelse •Definition: Vi forstår brugerinddragelse ud fra vores definition i afsnittet “de unges rolle i tilblivelse og drift af netværk”. •Operationalisering: Når der bliver talt om forventninger til at unge kan deltage i en innovationsproces og gennem observation af de unges deltagelse i minifremtidsværkstedet. 26

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Struktur for et ung-til-ung netværk •Definition: Vi forstår det som den organisatoriske ramme, som et ung-til-ung netværk skal udfoldes i. •Operationalisering: Når der bliver talt om formelle og uformelle regler i netværket og når der bliver talt om rammer for netværket såsom drift, de professionelles rolle, åbningstider, økonomi og fysiske rammer for netværket. Anerkendelse og krænkelser •Definition: Vi forstår anerkendelser og krænkelser ud fra Axel Honneth's definitioner, som vi tidligere har beskrevet. •Operationalisering: Anerkendelse: Når informanterne taler om oplevelser, hvor de har kunnet bidrage til et fællesskab. Krænkelser: Når de unge har oplevet, at de ikke har haft lige rettigheder eller når de er blevet lukket ude fra fællesskaber. Ensomhed •Definition: Vi forstår ensomhed som noget, der sker, når man ikke får opfyldt sit sociale behov. Mennesket er et socialt væsen i den forstand at dets bevidsthed og handlinger er sociale, fordi de altid forholder sig til andre mennesker (Madsen, 2005. s. 267). •Operationalisering: Når de unge giver udtryk for at være uønsket alene. Identitetsdannelse •Definition: Vi forstår identitetsdannelse ud fra Bent Madsens definition, som før beskrevet. •Operationalisering: Når de unge taler om erfaringer og erindringer omkring det hidtidige livsforløb og giver udtryk for en selviagttagelse. Når de fortæller om betydningsfulde andres forventninger til dem på baggrund af deres personlige karakteregenskaber. Og når de fortæller om oplevelser, hvor de har oplevet sig iagttaget og “sat i bås” af mennesker med fjerne relationer til dem.

Anden fase I anden fase bearbejdede vi det empiriske materiale ved at i første omgang kode på transskriptionerne ud fra de allerede definerede begreber. Ved denne deduktive tilgang gennemlæste vi materialet, inddelte det i farver og diskuterede, hvordan vi forstod de enkelte udsagn, for således at nå frem til en enighed om forståelsen af det udvalgte empiri. I den induktive bearbejdningsfase har vi prøvet at forholde os åbent og nysgerrigt til interviewpersonernes udsagn og de koder, som vi ikke i den indledende research 27

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

havde været opmærksomme på. Kodningen foregik ved gennemlæsning af transskriptionerne ét ad gangen. Afsnit for afsnit, markerede vi og identificerede de koder, som viste sig at være dominerende i interviewpersonernes udsagn. Undervejs sammenlignede vi udsagnene, således at beslægtede udsagn fik et tema. Denne proces resulterede i følgende koder, som således var opstået induktivt: Tilhørsforhold •Definition: Vi forstår tilhørsforhold som noget, der sker når man kan identificere sig med nogen i et netværk eller i en subkultur som man er en del af, jf. vores afsnit om Howard S. Becker. •Operationalisering: Når de unge taler om personer, som også har haft et misbrug af hash og når de taler om genkendelse af andres historie. Behovsopfyldende aktiviteter •Definition: Vi forstår behovsopfyldende aktiviteter som en proces der kan muliggør, at man får opfyldt et behov for social interaktion og derved få styrket en positiv identitetsdannelse (Madsen 2005, s.289) •Operationalisering: Når de unge taler om aktiviteter, som betyder noget for dem og som opleves meningsfuldt. Aktiviteterne er systematiseret ud fra de fire kategorier, der er skitseret i afsnittet løstkoblede vennesystemer. Empowermentprocesser •Definition: Vi forstår empowerment-processer ud fra John Andersens 4 definitioner, som vi tidligere har beskrevet. •Operationalisering: Når informanterne oplever, at de i et fælleskab med andre kan skabe en positiv forandring og når de beskriver oplevelser, hvor der er opstået et positivt syn på den enkelte unge eller på gruppen af misbrugende unge.

Tredje fase I tredje fase af bearbejdningen af materialet blev vi opmærksomme på en overordnet fortælling, som informanterne primært anvendte under interviewene. Nemlig et fokus på hvordan de oplevede deres liv under deres misbrug af hash og efter deres misbrug af hash. Vi er klar over at vi som interviewere selv er med til at påvirke denne fortælling. Men vi mener, at den indikerer, at de unge har oplevet en markant ændring i deres selvopfattelse i processen fra at være misbruger til at ophøre med at være misbruger. Vores videre analyse er derfor primært opbygget med udgangspunkt i denne fortælling. 28

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Vi har valgt at lave en analyse på 3 niveauer. Det første består af et individniveau, hvor begreberne ensomhed, identitet og anerkendelse er i fokus. Det andet er på gruppeniveau og omhandler tilhørsforhold, behovsopfyldende aktiviteter og empowerment. Det tredje er på organisationsniveau, og vi har opmærksomhed på brugerinddragelse og struktur for et ung-til-ung netværk. Vi laver således en analyse som forholder sig til alle 3 niveauer og som viser hvordan de indbyrdes afhænger af hinanden. Vi har prioriteret denne bredde i vores analyse, da vi opnår at belyse de væsentlige faktorer, som har betydning for en realisering af et ung-til-ung netværk.

Kapitel 5: Analyse Ung-til-ung netværket på individniveau I vores undersøgelse er det blevet tydeligt for os, at ensomhed og identitetsdannelse i relation til henholdsvis anerkendelse og krænkelser er elementer, der fylder meget i interviewpersonernes livsverden. Det har derfor været naturligt for os at lade disse elementer få en central plads i vores databearbejdning og analyse af den empiri, som vi har tilegnet os igennem de gennemførte personinterviews og fokusgruppeinterviews med de unge. Det er vores opfattelse, at det er af afgørende betydning at forstå, hvilke individuelle behov, der kommer til udtryk i vores målgruppe for at man kan kvalificere en videre social indsats for unge med hashproblematikker. Vi vil derfor strukturere første del af analysen på et individniveau med udgangspunkt i elementerne ensomhed, identitet og anerkendelse set i relation til de unges oplevelse af at være på vej fra at have været aktivt misbrugende, til at være i gang med en proces med at træde ud af et misbrug og lægge misbruget bag sig. Vi er opmærksomme på, at denne proces sjældent er lineær for målgruppen, men ikke desto mindre giver de forskellige faser en indsigt i, hvilke behov der gør sig gældende hos de unge. Denne forståelse tænker vi som værende central at være bevidst om, både i forberedelsen og gennemførelsen af et ung-til-ung netværk.

29

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Ensomhed Til fokusgruppeinterview med Anonyme Hashafhængige fortæller Mikkel om, hvordan han oplevede at være ensom: “Jeg synes også at fra dengang da jeg røg, da synes jeg tit, at jeg kunne have den der følelse af, at jeg var ensom eller hvad man siger, at jeg mødtes med nogen og så sad vi og røg vores joint, men ikke snakkede og egentlig bare var derfor at ryge den der joint. Og der følte jeg også tit, at de varikke venner, altså, de var bare folk jeg røg sammen med, som jeg bare ringede til fordi jeg vidste at de havde lige råd, så kunne vi splitte, altså sådan at jeg måske kunne spare nogle penge, så der følte jeg mig egentlig også ensom. Og hvis jeg røg hash alene, så følte jeg mig egentlig også tit ensom.” (Fokusgruppe Anonyme Hashafhængige) Som det kommer frem i udsagnet, er ensomhed ikke alene en følelse, der opstår når de unge er alene. Den kan også vise sig i situationer, hvor de unge er i selskab med hinanden. Der opstår således en kultur, hvor brug af hash er blevet en aktivitet af en karakter, hvor der sker en interaktion, men hvor personerne alligevel ikke oplever, at de har en relation til hinanden (Järvelin mfl. 2014, s. 136-137). Caroline understøtter pointen med at forklare at: “jeg følte også at jointen var ligesom min ven, så hvis ikke jeg havde jointen, så var jeg ensom-agtig. Det er sådan jeg tænker i hvert fald.” (Fokusgruppe Anonyme Hashafhængige). Udsagnene fra Mikkel og Caroline indikerer, at de har tilhørt Stofgruppen blandt ’de løstkoblede vennesystemer’, hvor stofferne udgør omdrejningspunktet for venskaber og samvær. (Jfr. vores redegørelse for begrebet på s. 24) Det er vores indtryk, at erkendelsen af ensomhedsproblematikken i interaktionen omkring hashrygning først for alvor er blevet synlig for de unge, efter at de har lagt stofferne bag sig. Det er derfor ikke givet, at de unge, mens de er aktivt misbrugende, er klar over, at udtrædelse af stofgruppen ikke nødvendigvis fører til forstærkelse af

30

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

ensomhedsproblematikken, da ensomheden i højere grad er synlig for de unge, når de er alene. Caroline fortæller således: “Jeg brød mig heller ikke særligt meget om at være alene, så fik jeg det sådan lidt 'ej er jeg sådan en underlig en, der ikke har nogen venner', så jeg sås med nogen hele tiden, hver dag indtil jeg skulle i seng næsten, fordi jeg var bange for at være ensom.” (Fokusgruppe Anonyme Hashafhængige). Ny, og endnu ikke publiceret, forskning gennemført af Signe Ravn og Magaretha Järvinen (Ringgaard 2014) viser, at unge hashmisbrugere i behandling mangler indhold i deres liv, hvilket giver dem et tomrum som de forsøger at udfylde med hash. Signe Ravn fortæller: “Ofte oplever den unge hashmisbruger at have for meget tid tilovers, fordi vedkommende dropper ud af sin uddannelse for at ryge, isolerer sig og ikke længere bruger sin dag på de samme aktiviteter som de jævnaldrende. Tiden bliver tom” (ibid). Når de unge fra Anonyme Hashafhængige fortæller, at de bruger al deres tid på at ryge hash sammen med andre unge med et skadeligt forbrug af hash, og fortsat føler sig ensomme, kan det indikere, at de ligeledes mangler indhold i deres liv og derved opstår et tomrum, som de oplever som ensomhed. De unge fra Stofrådgivningen (Fokusgruppe Stofrådgivningen) synes i højere grad at have fyldt tomrummet ud ved at være knyttet til Festgruppen (Jfr. vores redegørelse for begrebet ’de løstkoblede vennesystemer’, på s. 24). Her beskrives deltagelse i festerne som værende en del af midlet til at distancere sig fra ensomheden. De unge beskriver, at de i den periode, hvor de aktivt begynder at frigøre sig fra stofferne som led i en behandling, oplever at ensomhedsproblematikkerne ændrer karakter og bliver tydeligere for dem. Maria fortæller: “Når man i opstarten, jeg havde da også vildt mange….venner, skulle jeg til at sige. Øhhhm, der, når man fester derudaf, og var rigtig vild, og, og og var, ja derudaf. Øhhm, jeg har ikke så mange venner tilbage fra dengang.” (Fokusgruppe Stofrådgivningen)

31

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Anonyme Hashafhængige gruppen beskriver ligeledes, at fravalg af vennerne er en nødvendighed for at kunne træde ud af en gruppe med stof som bindeled og som det primære fællesskab. Samtidig skal man have for øje, at de løst koblede vennesystemer også kan være et forum for deling af tanker om psykiske og sociale udfordringer, der normalt ikke er socialt acceptabelt at drøfte udenfor gruppen. Udtrædelse af disse fællesskaber vil således kunne føre til en forstærket følelse af ensomhed, hvor den unge står tilbage med sådanne svære problematikker i en situation præget af ensomhed og isolation (Pedersen & Kolind 2010, s. 221). Bruddet med de løstkoblede vennesystemer skal imidlertid ikke ses som et ‘clean cut’, men som en proces, hvor den unge i etaper udtræder af vennesystmerne. De unge fra Anonyme Hashafhængige beskriver blandt andet situationer, hvor de forsøger at være en del af deres gamle netværk, men uden at være hashpåvirkede. Caroline fortæller: “Hvis man sidder til noget, ikke sådan vild fest, men til noget hygge-druk-agtigt eller noget arrangement, hvor man er den eneste der ikke drikker, og man kan mærke at folk de er ved at komme i godt humør nu, ik', så kan jeg da godt føle mig lidt ensom på en måde. Jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal forklare det. Altså det er ikke sådan slemt, eller hvad man nu siger, men det er også bare der, at jeg skal spørge mig selv, har jeg noget at byde ind med lige nu, har jeg lyst til at sidde med de her mennesker, eller skal jeg måske bare gå igen, hvis man begynder at blive ensom, ik”.(Fokusgruppe Anonyme Hashafhængige) Udfra Beckers afviger-begreb vil de unge i denne situation opleve at være afvigere i flere sammenhænge, idet de står udenfor det normative samfund, samtidig med at de er afskåret fra misbrugsgruppen (Becker 2005, s. 29-30). Herved indtager de unge en dobbeltafvigende position med en forstærket ensomhed til følge. Maria giver følgende beskrivelse af ensomheden i perioden med ophør af misbrug: “Maria - og lige pludseligt så, står man bare helt alene og… Interviewer - ja

32

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Maria - altså, og skal vælge alt fra i starten. Og hvor fanden skal man egentlig lige, arrr, man har de her få venner som man, ja de her… og. Jeg har skulle vælge, som sagt kæresten fra og min familie. Og alle de her forskellige ting… Interviewer - ja Maria - man står virkelig alene, og kan godt mærke den her ensomhed altså…”(Fokusgruppe Stofrådgivningen) De unge beskriver, hvordan de med tiden, efter at de har lagt hashen bag sig, er blevet bedre til at håndtere ensomhed, og at de har lært, at det at være alene, ikke nødvendigvis er det samme som at være ensom. “Ja, i hvert fald i starten, da jeg skulle stoppe med at ryge hash, da var det [ensomheden]et kæmpe problem, synes jeg. Da syntes jeg at jeg var det kedeligste menneske fordi jeg ikke kunne tage ud og jeg bare skulle sidde derhjemme, og jeg følte mig virkelig ensom. Men det at finde ud af, det der med, at jeg ikke var ensom, jeg var bare alene, det har været rigtig fedt at kunne lære at være alene, sådan en aften i stedet for at skulle noget hele tiden, og at det egentlig også kan være fedt, bare at være mig selv en gang i mellem. Det har været rigtig fedt rent faktisk at lære det, og det er noget jeg har lært efter jeg er stoppet med at ryge, egentlig, fordi før, der har der altid skulle ske noget, for ellers har jeg også følt mig ensom, ik'. Så det er fedt at lære det på en måde, at lære at være alene med sig selv uden at føle sig ensom.” (Fokusgruppe Anonyme Hashafhængige) Selvom de unge fortæller, at de har følt sig ensomme, mens de røg hash så har det at være sammen med andre i samme situation alligevel udfyldt en del af deres tid. Idet de stopper med at ryge hash frigives en masse tid, som de før har brugt sammen med andre hashrygere. Dette tvinger de unge til at være alene, på det tidspunkt hvor ensomheden opleves stærkest. Lars Fynbo, der er sociolog og forsker i hashmisbrug i relation til behandling udtaler: “En effektiv behandling bør hjælpe en stofmisbruger med at fylde tiden ud med noget andet end misbrug. Når stofferne begynder at bestemme, forsvinder ens selv og ens kontrol over livet og tiden. Hvis man kan få 33

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

stofmisbrugere gjort aktive i stedet for passive, har man taget et stort skridt” (Ringgaard 2014).

Identitetsdannelse Ifølge Becker vil de unge i løbet af deres ”misbrugskarriere”, typisk udvikle en stærk misbrugsidentitet. Becker beskriver, hvordan misbrugere udvikler værdinormer, der legitimerer deres brug af rusmidler, og hvor de mødes i fællesskaber, der bekræfter hinanden i, at brug af hash er noget positivt, og derved støtter de hinanden i opfattelsen af at de ikke er afvigere. Disse værdinormer internaliseres således hos den enkelte i gruppen. Et eksempel på dette ses i følgende udsagn fra Caroline, hvor forherligelsen af hash bliver helt eksplicit: “jeg vil også sige en ting; jeg gjorde i hvert fald meget det, i stedet for at gå og skamme mig hele tiden, det var at ses med folk der havde det ligesom mig, der også røg hash hver dag, og så lagde et billede ud af en joint ud på Instagram og så få nogle likes, hele tiden at skulle få en anerkendelse i at ' det er sgu okay at jeg ryger meget hash, og det gør alle' for ligesom at dække over det på en måde.” (Fokusgruppe Anonyme Hashafhængige) Ud fra det interaktionistiske syn på identitetsdannelse, har de unges relationer, i den gruppe de er en del af, en stor påvirkning på deres kollektive identitet. Carsten René Jørgensen peger på, at de unges identitetsdannelse bliver påvirket af hvilken respons de får fra deres venner i forskellige situationer. Når Caroline oplever at få “likes” på et billede af en joint, vil hun blive bekræftet i sin opfattelse af, at det er fedt at ryge hash. Og hun vil i gruppen bekræfte deres samhørighed omkring hash, hvilket således medvirker til at styrke gruppens indbyrdes kollektive identitet (Jørgensen 2009, s. 39). Fokusgrupperne fortæller, hvordan de kommunikerer på en måde, hvor hashen hele tiden er genstandsfelt for deres relation. I situationer hvor de aftaler at mødes, lyder formuleringen “har du nold? så har jeg papir” altså hash og papir til at rulle jointen. Dette indikerer, at der altid er en forventning om at når man mødes, skal der ryges hash. De unge fastholder således hinanden i nogle mønstre, og påvirker herved 34

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

hinandens personlige identitet ved at indtage de roller, som der forventes af dem i samværet. Alle forventes at spille rollen som “hashryger”(Madsen 2005, s. 271). Under interviewet med fokusgruppen fra Stofrådgivningen, berør vi temaet “fordomme”. Bertram udtaler bl.a.: “Ja, det ved jeg ikke, nu er jeg jo hash’oman og er du sindssyg hvor folk bare har fordomme lang ud af røven mand. Altså folk har altså, fordi, jeg har røget hash hver dag de sidste 6-7 år, jeg, jeg er jo bare en bums. Jeg burde jo sidde i en skurvogn eller oppe på toppen eller et eller andet ikk! Altså. Og det gør jeg ikke, jeg har et rækkehus og det hele ikke, altså så, men altså folk de har tit sådan nogle fordomme bare fordi man ryger et eller andet eller tage et eller andet så uhhh, så er du en stor narkoman eller det ene eller det andet eller det tredje. Ikk!” Udsagnet viser, hvordan Bertram starter med at fastslå at “nu er jeg jo hash’oman” Dette kan sige noget om hvordan Bertram har reflekteret over sin selvidentitet, og har fået en forståelse af sig selv som “hash’oman”. Derefter forsøger han at tage afstand til det, som han oplever omgivelserne møder ham med. Altså forventningen om at misbrugere er “bumser i skurvogne”. Trods at Bertram er klar over at dette blot er en fordom, så vil han ifølge Bent Madsen begreb om social identitet alligevel blive påvirket af denne negative forventning om hans position i samfundet. Bertram kan opleve, at han trods af sine forsøg på at distancere sig fra misbrugsidentiteten ved f.eks. at fremhæve at han bor i et rækkehus, fastholder omgivelserne ham alligevel i en position som misbruger (Madsen 2005, s. 270-272). I perioden, hvor de unge forsøger at holde op med at ryge hash, beskriver begge fokusgrupper et behov for at skifte vennegruppen ud. Dette begrunder 3 af interviewpersonerne med at deres venner ikke accepterer deres beslutning om at træde ud af misbruget: “Lige da jeg var stoppet med at ryge og stoppet med at drikke, da var det tit sådan, at når jeg tog til fest, så spurgte folk: du drikker ikke, du ryger ikke, og du tager ikke stoffer, hvad fanden laver du her, ik'” (Fokusgruppe Anonyme Hashafhængige) 35

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

og ”Hvis det er at jeg går sammen med mine gamle venner så er det også et tabu ikke at drikke og ryge hash” (Fokusgruppe Anonyme Hashafhængige) og “Der bliver i hvert fald set mere ned på en” (Fokusgruppe Anonyme Hashafhængige) Andreas fra Bagmændene fortæller endvidere: “Efter jeg havde gået der *i Bagmændene+ et par år så kom jeg med en pakke kamille the og en bøtte honning [i hans gamle vennekreds] og alle de der gangster der sad og sagde” hvad sker der for vikingen, er du blevet bøsse eller hvad?”. Så måtte jeg ikke være med i gruppen, for så kom jeg ikke og snakkede vold og stoffer. Jeg ville gerne stadig se mine kammerater, for jeg syntes de var mine kammerater på det tidspunkt, men jeg havde ikke adgangsbilletten da jeg kom med the og honning. Der havde jeg måske haft en for høj forventning” Når de unge bliver mødt med afvisning, vil det blive tydeligt, at deres værdier har rykket sig, og at de har udviklet sig i en retning, som deres respektive vennekredse ikke kan genkende. Det normsæt og den kollektive identitet som de unge før var en del af, er ikke noget de længere kan identificere sig med, og de må ofte indse, at det er nødvendigt for dem at finde nye venskaber (Jørgensen 2009, s. 39). Andreas giver eksempler i interviewet på, hvordan han oplevede, at de i Bagmændene formåede netop at give plads til at udvikle sig selv, og finde nye værdier og interesser. Herved fik deres indbyrdes positive respons på hinanden og deres nye handlinger, en påvirkning både på deres kollektive- og personlige identitetsdannelse: “så havde det været gangsteratituden, men fordi at, det var en del af den sociale træning, der var i Bagmændene, det var at lære at det var fedt og være nørdet. Det var fedt at kunne bidrage med noget positivt. En af pigerne begyndte at strikke, hun var sådan en hardcore psykopat fra Amager der bare havde stukket jeg ved ikke hvor 36

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

mange tøser ned, hun begyndte at strikke mens vi gik i Bagmændene. Hun turde have en anden identitet.” Han fortæller endvidere, hvordan de som gruppe deltog i et projekt på Roskildefestivalen, som hed ”Are You Experienced?”. Her fik de unge fra Bagmændene mulighed for at bringe deres egne erfaringer med stoffer i spil og således rådgive andre unge på festivalen om at tage stoffer. Andreas benytter flere gange udtrykket “eksperter” om den rolle, de oplevede at få, mens de var en del af Are You Experienced? projektet. Her sker der således et rolleskift. De formår indbyrdes i gruppen at bryde med deres negative selvopfattelse og skabe en ny fælles historie om dem selv. Denne proces kan i følge John Andersen ses som en identitetsempowerment, hvor det enkelte individ får ændret sin opfattelse af at have en negativ identitet som misbruger, til at få en positiv identitet som ekspert (Andersen. 2005, s. 68). Andreas fortæller endvidere om egne oplevelser med at holde foredrag. Han beskriver hvordan han forsøgte at hjælpe de andre unge fra Bagmændene til at holde foredrag for hinanden omkring deres erfaringer med misbrug: “for jeg så lyset gennem de her foredrag, jeg fik en identitet. Jeg er ikke misbruger, nej jeg er foredragsholder”

Krænkelser og anerkendelse Unge der udvikler et misbrug vil ofte have oplevet krænkelser igennem deres opvækst allerede før de begynder deres misbrugskarriere. Disse krænkelser finder eksempelsvis sted i skolen, hvor der kan ske krænkelser i den retslige sfære. Bertram fortæller følgende om sin skolegang: “jo, jeg kan huske da jeg gik i folkeskolen, der i de små klasser. Jeg ku hverken læse eller skrive, eller noget som helst. Så jeg blev nødt til at blive taget ud af alle timerne for at få nogen ekstra timer for, at jeg syntes det var røv-nederen, at sku ikke være med de andre. Og alt det fællesskab og alle de ting de lavede mand. 37

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Interviewer - hmmmm Bertram - nogen gange blev jeg bare meget vred. Interviewer - mmmmm Bertram - de prøvede at lære mig, men det lykkedes så ikke, så” (Fokusgruppe Stofrådgivningen) I Bertrams beretning ser vi et eksempel på, at skolen ikke anerkender, at han kan bidrage i den solidariske sfære. I stedet for krænker de ham, ved at ekskludere ham fra fællesskabet og flytte ham til specialundervisning. Således fjerner de ham fra den solidariske sfære, og herved flyttes krænkelsen til den retslige sfære. Desværre viser historien, at han heller ikke i specialundervisningen får mulighed for at indgå i en solidarisk sfære, hvor han kan opnå anerkendelse og udvikle selvværdsættelse. Bertrams fortælling giver et billede af, hvorfor det for de unge kan være værdifuldt at indgå i ’løst koblede vennesystemer’, der på trods af stofferne som omdrejningspunkt muliggør, at de unge finder en solidarisk sfære, hvor i de kan opnå anerkendelse. I forbindelse med ophør af misbrug vil de unge fortsat opleve, at de står udenfor sfærer, hvor de kan opnå anerkendelse. Desuden vil deres adgang til de løstkoblede vennesystemer forsvinde, når de stopper med at ryge, hvorved deres primære sfære for anerkendelse er lukket for dem. Det efterlader de unge i et anerkendelses-tomrum, hvor det kun er i de få timer de møder deres misbrugsbehandlere, at de oplever en anerkendelse. De krænkelser, der fandt sted under misbruget, vil imidlertid godt kunne fortsætte efter at misbruget er opført. For eksempel beskriver Bertram, hvordan krænkelser i den retslige fase fortsætter, på trods af, at han har været i behandling i mere end et halvt år:

38

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

“Bertram - Så har jeg også problemer hver gang jeg er i Ringsted, fordi jeg har lavet så meget lort inden jeg kom til København. Hver gang jeg er i Ringsted, der bliver jeg som minimum stoppet to eller tre gange af politiet ikk. Fordi de ved hvem jeg er.” Interviewer - ja, så derfor er der også så nogen, så nogen fastholdelses ting.” Bertram - ja, netop. Altså, det er som om de tænker at de, øhhh du komme ikke videre i livet ikk’ men altså” (Fokusgruppe Stofrådgivningen) Citatet viser desuden, hvordan Bertram oplever, at sådanne krænkelser fastholder ham i en negativ social position, hvori hans sociale identitet bliver negativt påvirket med tilsvarende negative konsekvenser for hans personlige identitet til følge. Det modsatte af Bertrams fortælling finder vi Andreas fortælling. Som nævnt i det foregående afsnit om identitetsdannelse, beskrev Andreas, hvordan han efter at være blevet stoffri kom ud som foredragsholder. I relation til Honneth's begreber ser vi, at en anerkendelse kommer til udtryk i form af selvværdsættelse og selvagtelse både i den solidariske og den retslige sfære: “Så stå foran et fyldt gymnasie og fortælle min livshistorie, og samtidig også undervise omkring hvad der var af tendenser på stofmarkedet. Ligesom være ekspert. Folk ringede til mig og ville gerne betale 3000 for at jeg kom en time. Det var kæmpe stort” (Interview med Andreas) Herved bliver Andreas’ erfaringer med misbrug anerkendt, og dermed ham selv i sin individuelle særegenhed, ved at han får en særlig funktion og er bidragsyder i sin videreformidling og sin indsats i det forebyggende arbejde.

Delkonklusion af analysens første del Vi har det ovenstående redegjort for, at de unge identificerer sig med deres misbrug, og at de igennem deres relationer i løstkoblede vennesystemer opnår anerkendelse i den solidariske sfære. De unge kan igennem sådanne relationer få en følelse af at have et tilhørsforhold, men det forstærker samtidig en proces, hvori de distancerer sig fra det etablerede samfund og andre typer af systemer, eksempelvis familiesystemer og institutionelle systemer. Deltagelse i de løstkoblede vennesystemer får således en negativ indflydelse på de unges mulighed for at opnå anerkendelse, såvel i den 39

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

familiære, den solidariske, som den retslige sfære, hvilket for mange af de unge har været vanskeligt gennem hele deres opvækst. De unges tilknytning til de løst koblede vennesystemer har ligeledes fået en afgørende betydning for deres følelse af tilhørsforhold og for deres oplevelse af omfanget af deres ensomhedsproblematikker. I de unges opstart af en misbrugsbehandling, der uvilkårligt vil føre til en gradvis udtrædelse af de løst koblede vennesystemer, vil de unge opleve, at deres ensomhedsproblematikker forstærkes, samtidig med at deres følelses af anerkendelse ligeledes reduceres. Netop i denne proces, hvor de er på vej til at frigøre sig fra misbruget, beskriver de unge sig selv som særligt sårbare. Den manglende tilknytning og mulighed for anerkendelse har betydning for de unges mulighed for at udvikle en positiv selvidentitet. En sådan udvikling er, ud fra en interaktionistisk forståelse, betinget af en kollektiv identitet og interaktion med betydningsfulde personer. Det er således vores vurdering, at det har stor værdi for de unge, at de indgår i støttende netværk som led i deres frigørelse fra deres misbrugsproblematikker, hvilket leder os over i den næste delanalyse, hvor vi analyserer på gruppe- og netværksniveau.

Ung-til-ung netværk på gruppeniveau I vores undersøgelser er vi blevet opmærksomme på, hvordan de unge navigerer i de forskellige sammenhænge, de er deltagere i, fx deres omgangskreds, skole og venner. Med et fokus på netværk, vil vi nu udfolde hvilken betydning tilhørsforhold har for de unge, og hvordan behovsopfyldende aktiviteter kan få de unge til at indgå i en interaktion med hinanden. Vi vil endvidere belyse, hvilke empowermentprocesser, der kan opstå igennem de unges interaktion.

Tilhørsforhold Som led i vores drøftelser med de unge, har vi diskuteret, hvilken betydning det har for dem, at de har mulighed for at indgå i relationer med andre unge. Som led i denne drøftelse, har det været centralt for os at finde ud af, om de unge foretrækker at indgå 40

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

i sociale sammenhænge med unge, der ligesom dem selv har haft misbrug inde på livet, eller om det er lettere at frigøre sig fra hashen, hvis de mødes med unge uden en misbrugsbaggrund. “At, altså, at man ligesom møder andre der, andre ligesindede der ja. Øøhh, også forståelse for, øhhh hjælp til, til, måske de svære perioder man kan have, øøhh ja, de her forskellige faser man går igennem” (Fokusgruppe Stofrådgivningen) I vores observation af de unge fra Stofrådgivningen, der ikke tidligere havde mødt hinanden, var det bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt de unge fik opbygget en fortrolighed i deres dialog, og hvor let de havde ved at genkende de problematikker, der blev beskrevet. Denne mekanisme i mødet mellem misbrugere, der vil lægge stofferne bag sig, blev bekræftet af Andreas beretning: “Det var ligesom at høre min egen historie, og da Bagmændene så blev samlet som gruppe, så havde vi alle sammen jo den samme historie med forskellige vinkler på men det var jo i bund og grund den samme historie.” (Interview Andreas) Bertram fra Stofrådgivningen angiver direkte at misbrugsbaggrund skal være en forudsætning for deltagelse i et ung-til-ung netværk: “Æhhm, hvert fald der er nogen personer der har prøvet det samme og været det samme igennem, så…. Som én man kunne snakke [om] nogle tanker med, som der kan være lidt svært med andre, der ikke selv har været sådan noget igennem” (Fokusgruppe Stofrådgivningen) Med udgangspunkt i ovenstående analyse kan vi konkludere, at dét at de unge går ind i et netværk, hvor de kan være fælles om at have en misbrugsbaggrund, har en afgørende betydning for om de overhovedet har lyst til at mødes og interagere med hinanden. Denne lyst til deltagelse i et fællesskab er en forudsætning for, at der kan opstå en samhørighed i gruppen. Men de unge beskriver imidlertid, at genkendelsen i sig selv ikke er tilstrækkelig til at der kan opbygges et netværk, men at fællesskabet

41

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

skal baseres på forskellige aktiviteter, for at de unge fortsætter med at bruge det. Bent Madsen fremhæver, at: “der er tre faktorer, der opretholder praksisfællesskaber og får dem til at fungere: for det første et fælles indhold, der opleves som betydningsfuldt for deltagerne; for det andet et gensidigt engagement af en vis varighed, hvor deltagerne deler viden og erfaringer med hinanden; og for det tredje et repertoire af fælles historier og begivenheder, som deltagerne kan identificere sig med” (Madsen, 2005, s.318). Behovet for sådanne fælles aktiviteter underbygges af Mathias: “Det er også røvsygt at hvis de eneste der kommer .. er at vi har haft til fælles at vi har haft et misbrug, og bare sidder der og ævler hele dagen” (Fokusgruppe Stofrådgivningen) Med vores kendskab til de løst koblede vennesystemer, som de unge kommer fra, har vi kategoriseret de input og ønsker, som de unge er kommet med. Vi har gjort det for at belyse, hvilken type aktiviteter et ung-til-ung bør indeholde, for at deltagelsen i dem kan virke behovsopfyldende for dem. Forslagene til behovsopfyldende aktiviteter skal ikke ses som en facitliste, men snarere som en inspirationsliste.

Behovsopfyldende aktiviteter De unge giver blandt andet udtryk for et ønske om, at ung-til-ung netværket skal facilitere aktiviteter af en hobby- eller interesselignede karakter. (jfr. ’løst koblede vennesystemer’ s. 24) For eksempel giver Mikkel udtryk for følgende ønsker til ung-tilung netværket: “Jo altså måske at tage ude at spille paintball, bare ting hvor folk ligesom kommer tættere på hinanden, ik', og lærer hinanden at kende og også kan have det sjovt sammen uden hele tiden at skulle tænke på at man er her for at skulle blive clean, ik, men også bare kan få nye venner. Det kunne være fedt.” (Fokusgruppe Anonyme Hashafhængige)

42

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Tilsvarende ser vi elementer fra aktiviteter af en karakter, der hører til i hjemmegruppen. “Jeg er sådan en der elsker planter og natur. Jeg går meget i skoven og jeg dyrker mine roser derhjemme og jeg dyrker mine chilier og alle de forskellige sytråde og dekorere og du ved i den stil.” (Fokusgruppe Stofrådgivningen) Andreas beskriver, hvordan Bagmændene havde held med at iværksætte forskellige aktiviteter, der var med til at understøtte samhørigheden i gruppen, på en glad og positiv måde. “Da jeg blev formand for bagmændene der holdt jeg fast i at vi skulle ikke have nogen opvaskemaskine, vi havde råd til det, men fordi at opvasken også var et redskab til samvær til ansvar. Man kan sige, misbrug er meget destruktivt og det var vi alle sammen eksperte i destruktiv, det der med at holde huset rent og pænt og skulle tage en opvask, det så jeg som en vigtig ting i fællesskabet.” (Andreas Bagmændene) Og Andreas fortæller videre om: “Vi kunne have griner på, vi var på en yoga weekend i Sverige, jeg har aldrig grint så meget. Uden at vi var skæve, vi blev helt høje af at være sammen med hinanden og være sammen upåvirkede.” (Andreas Bagmændene) Han fortæller endvidere om: “Der var mange af Bagmændene der aldrig havde været i teatret før, de syntes at det var mega grænseoverskridende. Og når de så havde gennemført det så var det en kæmpe succes” (Andreas Bagmændene) Eksemplerne her viser, at gruppens medlemmer kan støtte og opmuntre hinanden til at overvinde deres barrierer igennem aktiviteter i fællesskab. Aktiviteterne kan være opgaver, der styrker og opmuntrer de unge i deres rolle som formidlere og som støtte for hinanden. Mathias fortæller:

43

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

“…hvordan man kunne lave nogle kurser, så man, så man kan gi nogle redskaber, så, så man kan arbejde videre med, osse fordi, hvis, hvis ikke man har det her og man selv er en misbruger så selv når man er i gang og snakker sammen, så stoffet er det der taler lidt. Der er, så det, så er det man også kan få sine egne kampe, når man sidder med en person og skal til at, snakke om, nå så var der det her, og man kan genkende alle de, de her scenarier, fordi at mange af de her ting de går igen i, i mange af os, der benytter os af stoffer.” (Fokusgruppe Stofrådgivningen) Denne udtalelse tolker vi som værende et udtryk for at de unge i netværket, der prøver at mediere og videregive erfaringer til andre unge, kan risikere selv at blive udsat for en eventuel stoftrang eller blive overinvolveret i de misbrugere de møder og interagerer med. Vores tolkning understøttes, og bekræftes af en rapport fra Center for ungdomsforskning, hvor der peges på “at det er nødvendigt med en klar afgrænsning af deres [de unges] rolle, samtidigt med at de lærer at sige fra og kende grænserne for deres formidling. Hvis dette ikke er tilfældet, løber man en risiko for et misbrug af de unge” CEFU, Niels-Henrik M. Hansen. (2004) Når vi benytter os af termen behovsopfyldende aktiviteter, er det ud fra en forståelse af, at det kan befordre en styrket identitetsdannelse i nye sammenhænge/sfærer, når et individ understøttes i sin personlige udvikling (Madsen, B 2005. s, 269). Derigennem bidrager aktiviteterne til, at der igangsættes en empowermentproces. Mathias italesætter det således: “Jeg er interesseret i udvikling, jeg er ikke interesseret i at blive fastholdt” (Fokusgruppe Stofrådgivningen)

Empowerment “Det er igen at have nogle rollemodeller, altså ham der er god til at lave mad, for vi kunne godt have fået pulver lasagne hver tirsdag, men der er altid nogle til at lave mad, jeg elsker at lave mad, men det var der mange af bagmændene der gjorde. Vi fik aldrig pulvermad, men det blev lavet med kærlighed til råvarer, der blev lavet til noget stort, og det inspirerede hinanden og løftede hinanden.” (Interview Andreas) 44

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Vi ser i ovenstående uddrag fra Andreas, at der i Bagmændene sker en interaktion imellem de unge, hvori de gennem horisontal empowerment (Andersen. J, 2005. s 67) formåede at løfte hinanden, og give hinanden nogle almendannende færdigheder. Set i et interaktionistisk perspektiv, er det at dele erfaringer med hinanden i en given sammenhæng, med til at bygge en bro mellem de unge. I denne sammenhæng vil unge, der ikke har prøvet at lave mad før, få en succesoplevelse. Eksemplet viser, at madlavningen både kan bidrage til horisontal empowerment gennem positive fælles oplevelser, og til identitetsempowerment, ved at de unge får løftet deres selvopfattelse gennem den succesoplevelse de får, når de bidrager med noget til fællesskabet. Også i forhold til at gøre sig fri af stofferne, giver ung-til-ung netværket mulighed for at facilitere empowermentprocesser. Det kommer f.eks. til udtryk i beskrivelsen af, hvad møderne i Anonyme Hashafhængige kan bruges til: “Men det har været rigtigt fedt med møderne, at komme et sted hvor alle har gjort det samme, og når jeg fortalte mine inderste hemmeligheder til min sponsor, at han også bare harkunne sidde og grine af det og sige ” jeg har gjort det samme” og så være fælles om det” (Fokusgruppe Anonyme Hashafhængige) Det er imidlertid ikke givet, at alle unge vil have et ønske om at udnytte potentialet i horisontal empowerment gennem ung-til-ung netværket. Bertram udtaler sin skepsis for en sådan empowermentproces igennem følgende: Bertram – ”der vil jeg bare sige, at jeg har hørt på mange gange [fordrejet stemme i en formanende tone a’la gammelklog] jeg har selv røget meget hash og du bliver ikke klogere! - arrrrh!, jeg får bare - kan du ikke bare lukke røven altså! - ja, sådan har jeg i hvert fald haft det.” Maria - ja

45

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Bertram – ”Når folk har kommet og sku’ spille overkloge ikk! Der skal ikke være folk som sådan, sidder og skal banke nogen oven i hovedet, det skal være hvis man har lyst til det, at man skal snakke om det.” Andreas beskriver, hvordan han og en anden ung i Bagmændene kunne bruge hinanden til at frigøre sig fra stofferne, men også hvordan det at sætte to misbrugere sammen i et ung-til-ung kan være forbundet med en risiko for kollektive tilbagefald: “Jeg er sindssygt stolt over at jeg var en del af bagmændene. Og det var fedt at være vidne til det der fælles ansvar. Og selvom ham sønderjyden og jeg kunne rive cola[tage kokain] i weekenden så kunne vi også sige stop. Vi har faldet i mange gange sammen[taget tilbagefald], men vi har også bremset hinanden i, at gøre noget dumt. Lave en anden aktivitet sammen, både ham og jeg kunne godt lide kunst, sådan to gangstere, ”skal vi tage ud og rive cola[kokain], eller skal vi tage en tur på Nationalmuseet” (Andreas Bagmændene) Et ung-til-ung netværk kan derfor ikke ses som en universalløsning, der kan favne alle unge i en horisontal empowermentproces, og der vil uværligt opstå situationer, hvor de unge hæmmer hinandens udvikling i stedet for at understøtte den. Ved at de unge får mulighed at udveksle viden omkring behandlingstilbud, muliggør et ung-til-ung netværk en empowermentproces, hvor de unge både kan rådgive og hjælpe hinanden til en kvalificering i deres valg og brug af behandlingstilbud. Andreas beskriver kompetencerne på dette område blandt Bagmændenes brugere således: “Vi blev alle sammen nogle virkelig dygtige eksperter på behandlingsområdet fordi vi sparrede med hinanden” (Andreas Bagmændene) Som tidligere beskrevet i afsnittet om identitetsdannelse, har vi redegjort for, hvordan de unge i Bagmændene kunne tage på Roskilde Festival og videregive erfaring omkring brug af stoffer. Dette eksempel viser, at der udover at opstå en identitetsempowerment også opstår en status-empowerment. Dette sker ved, at gruppen formår at udfordre den forestilling, der fra samfundets side måtte være om 46

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

gruppens formåen til at fungere som bidragsydere.(Andersen J, 2005. s, 68) Herved bliver deres status som afvigergruppe ændret til at de er eksperter, der kan løse en samfundsmæssig opgave gennem reduktion af negative følgevirkninger ved andre unges brug af stoffer. Idet Roskilde Festivalen anerkender deres kompetence, får de mulighed for eksponering i medierne, og omverdenen får således mulighed for at læse den positive historie om, hvordan de unge i Bagmændene har fået ændret deres status fra tabere til bidragsydere (Andersen J, 2005. s, 68).

Delkonklusion af analysens 2. del I analysen af netværksdelen fremgår, at de unge efterspørger tilhørsforhold og steder, hvor de kan mødes og have et fællesskab uden stoffer. Dette bekræftes samstemmende af begge fokusgrupper. En fælles forståelsesramme for hinandens udfordringer, samt det at have et kendskab til en subkultur, der ikke forstås af andre, ses som en styrke for de unge. Vi ser, at denne forståelse for hinandens baggrund hjælper de unge til at kunne mødes “i øjenhøjde”, og videregive erfaringer som de selv har gjort sig, og herigennem støtte hinanden i at blive stoffri. Tilhørsforholdet ser vi som en nødvendighed for at de unge vil indgå i fællesskaber med hinanden. Vi kan, ud fra de unges udtalelser og ønsker, uddrage, at de mangler tilbud, der kan støtte dem i hverdagen, så de undgår tilbagefald og har reelle alternativer til de løst koblede vennesystemer, som de kommer fra. Andreas fra Bagmændene og de unge fra vores fokusgrupper er enige om, at de aktiviteter et ung-til-ung skal tilbyde, skal give en mening for dem at deltage i. Igennem primær og sekundær empiri fremgår det, at unge, der indgår i et ung-til-ung netværk kan opnå en identitetsempowerment. Dette kan ses i udsagnet fra Andreas, som beskriver, hvordan han fik ændret sin selvopfattelse fra at være misbruger til at blive foredragsholder. Endvidere efterlyser fokusgruppe-deltagerne aktiviteter, der kan være med til at give dem et kollektivt indhold, der kan understøtte horisontale empowermentprocesser, hvorved de kan bevise noget for dem selv og for andre. For 47

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

at det kan lade sig gøre, vil vi i det følgende analyseafsnit vil vi synliggøre hvilke organisatoriske forhold der gør sig gældende for rammesætningen af et ung-til-ung netværk.

Ung-til-ung netværk på organisationsniveau I organisationsanalysen vil vi belyse, hvordan et ung-til-ung netværk kan udvikles med forskellige tilgange til innovation, og herigennem nå frem til at et fundament for en organisation, der kan imødekomme de skitserede målsætninger. Endvidere vil vi afdække strukturelle forhold, der gør sig gældende for et ung-til-ung netværk, herunder forholde os til elementer som drift, regler, åbningstider og behovet for at tilknytte fagpersoner til organisationen. Udvikling af et et ung-til-ung netværk ser vi i en optik, hvor vi har to mål. Netværket skal både bidrage til at understøtte den enkelte unge i sin behandling, og til at unge med misbrugsproblematikker får en politisk stemme i den offentlige debat. Andreas beskriver følgende målsætning med Bagmændene, hvilket kan overføres til det ung-tilung netværk vi vil arbejde med at få udviklet: “Henrik [Rindom] og Christoffer [Ericsson] havde en drøm om at skabe noget åbenhed om det her, altså det var et tys tys emne, det var svært at tale om misbrug og stoffer og hvilket omfang folk tog stoffer så mange tabuer forbundet med det. Så det der med at få unge til at reducere hashmisbrug og for sig selv, tilegne sig noget viden om hvordan man kan formidle, tror jeg var udgangspunktet dengang.”(Andreas Bagmændene) I Danmark har vi tradition for at etablere sådanne brugerorganisationer, og på misbrugsområdet blev der tilbage i 1948 etableret den første patientforening for alkoholafhængige, der har dannet grundlag for både Anonyme Alkoholikere og Lænkeforeningen (Nielsen 2014 s. 16). Ved at igangsætte en proces med udvikling og etablering af et ung-til-ung netværk som en bruger-organisation, muliggør vi innovationsprocesser på to planer: brugerdreven innovation og policy-innovation.

48

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Brugerindragelse Stofrådgivningen har ønsket, at ung-til-ung netværket skal udvikles i tæt kobling til målgruppen, og såvidt muligt kunne drives af de unge selv (Interview Trine). Erfaringerne med at få inddraget unge i sådanne innovationsprocesser og i at engagere sig frivilligt kan være vanskeligt. “Hvis der ydermere er tale om 'svage klienter', der ikke er vant til at blive spurgt til råds, kan det være en meget vanskelig opgave at inddrage dem direkte i innovationsprocessen, og det kan derfor være mere overkommeligt, at andre afdækker deres behov og ønsker.” (Kristensen & Voxted 2011, s. 179). Vi har i forbindelse med indsamling af egen empiri erfaret, at det ikke er uden vanskeligheder at mobilisere de unge i innovationsprocessen. Ikke desto mindre anser vi vores måde at bringe de unges viden i spil igennem de gennemførte fokusgruppeinterviews, som en gyldig metode til brugerdreven innovation jf. Kristiansen & Voxted. I den videre proces med udvikling af ung-til-ung netværket, kunne vi tænke os, at inddrage de unge endnu tættere i innovationsprocessen og i det organisatoriske arbejde med at få ung-til-ung netværket op at stå. Claes Horne Kjældgaard fra Ungdommens Røde Kors, der har stor erfaring med at mobilisere unge til frivilligt arbejde, beskriver følgende erfaring med inddragelse af unge i et sådant arbejde.: “Det kan være svært at få de unge til at deltage i det organisatoriske arbejde, men det betyder ikke, at I skal afskrive muligheden for at nå ud til de unge som målgruppe…. Det er min erfaring, at når først de unge har stiftet bekendtskab med det organisatoriske arbejde på en mindre aktivitet, vil de med tiden få lyst til at prøve kræfter med organisatorisk arbejde på et højere niveau.” . Det er vores indtryk, at de unge undervejs igennem fokus-grupperne har fået øjnene op for perspektiverne i at deltage i et ung-til-ung netværk og at de er klar over, hvordan en sådan deltagelse kan bidrage til en horisontal empowerment. Dette indtryk

49

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

baseres desuden på den begejstring de udviste for idéen om at starte et ung-til-ung netværk som led i vores undersøgelse. Mulighederne for at ung-til-ung netværket kan bidrage til en statusempowerment for gruppen bør desuden indtænkes i forhold til hvilken strukturel ramme ung-til-ung netværket bør have. “Den hierarkiske styreform inden for det repræsentative demokrati tilbyder den klassiske rolle som borger…. Det er en politisk rolle, derfor handler BDI *brugerdreven innovation] i den forbindelse om, at borgerne skal inddrages i policy-innovation.” (Kristensen & Voxted 2011, s. 179). Ved at etablere ung-til-ung netværket som en brugerorganisation, vil de unge kunne bidrage til at fremme nødvendige demokratiske processer i samfundet, hvor ung-tilung netværket ikke alene fungerer i et bruger-til-bruger perspektiv, men også vil kunne understøtte et organisation-til-samfund perspektiv. For at indfri sådanne målsætninger, vil vi i det følgende analysere, hvordan strukturen for et ung-til-ung netværk kan organiseres.

Struktur for et ung-til-ung netværk I vores analyse af hvordan ung-til-ung netværket skal organiseres, har vi kigget på, hvilke erfaringer der er blevet gjort i forbindelse med etableringen af Bagmændene. Som skitsereret i det forgående, startede Bagmændene som et projekt forankret i Stofrådgivningen og blev siden en selvstændig forening. For at sikre, at der bliver plads til den ønskede brugerinddragelse i ung-til-ung netværket, er det af afgørende betydning, at det allerede fra startfasen, etableres som en særskilt forening. Herved bliver der givet plads til, at de unge selv kan forme den kultur, som de ønsker at deres brugerforening skal hvile på, og til at innovationsprocessen får friere rammer. “Kulturen kan have negative konsekvenser først og fremmest ved at man kan vælge alternativer, der støtter op om den kultur der er i forvejen. Det kan føre til manglende vilje til at løbe en risko eller for forandre sig” (Jacobsen & Torsvik s. 281). 50

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Da Stofrådgivningen har ytret et ønske om at ung-til-ung netværk-projeketet kan favne unge på tværs af behandlingstilbud, er det således væsentligt, at kulturen og værdigrundlaget udvikles med udgangspunkt i brugernes ønsker, fremfor af eksterne samarbejdspartneres ønsker. Denne pointe understøttes af SFI: “En forudsætning for, at man meningsfuldt kan tale om en frivillig nonprofitorganisation, er, at den i en betydelig grad selv bestemmer over egne anliggender og ikke er kontrolleret af offentlige myndigheder eller andre organisationer”. (Boje & Ibsen 2006, s. 10). At udvikle et ung-til-ung netværk i en foreningsramme igennem brugerdreven innovation og policyinnovation, og derigennem skabe en organisation, der kan understøtte horisontal og statusempowerment er endvidere i tråd med tidsånden og tendenserne i vores velfærdssytem: “Hvor det tidligere var almindeligt, at offentlige serviceydelser blev produceret og leveret udelukkende af offentligt ansatte, indgår der nu både private virksomheder (efter udlicitering eller outsourcing af opgaver) og foreninger eller organisationer fra det civile samfund i leveringen af de offentlige ydelser, med den konsekvens at grænserne mellem den offentlige sektor, det private marked og civilsamfundet bliver udvisket” (Kristensen & Voxted 2011, s. 179). Med udgangspunkt i en foreningsramme for et ung-til-ung netværk, vil vi i det følgende analysere, hvilke forhold, der er knyttet til driften af et ung-til-ung netværk, som drives med udgangspunkt i de behov, som vi har belyst i analysen af vores empiriske undersøgelse. Drift af et ung-til-ung netværk

Ønsket til hvilken ramme et ung-til-ung netværk skal fungere i, beskrives gennemgående som et fysisk lokale, hvilket også gjorde sig gældende for de unges beskrivelse af Bagmændene. Til at understøtte et ung-til-ung netværk’s aktiviteter peger de unge på, at netværket kan understøttes af sociale medier som for eksempel Facebook. Om et sådant forum fortæller Mathias:

51

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

“Det kunne eksempelvis være en facebook side1, der var lukket hvor, man sådan der kunne skrive ind, og i stedet for at knytte sig til en person eller to personer så lige pludselig have 3000-5000, mennesker, som, hvor det er meget nemmere at ramme det man egentlig søger” (Fokusgruppe Stofrådgivningen) Perspektiverne i brug af de sociale medier understøttes af den kvalitative undersøgelse, der er lavet om Stofrådgivningen: “Man [kunne] overveje at bruge sociale medier til at skabe en platform for de unge, fx en lukket gruppe på Facebook, hvor de unge kunne chatte, aftale aktiviteter og evt. snakke om behandlingen… Måske kunne en sådan gruppe også støtte det spinkle sociale netværk, som en hel del af de unge har, efter at de er stoppet med at ryge hash.” (Ravn 2012, s. 61). Vi har imidlertid også haft informanter i fokusgrupperne, der beskriver, at de ikke er facebook-brugere, hvorfor mediet ikke kan stå alene. Ung-til-ung netværket skal desuden etableres på en måde, hvor det imødekommer de unges økonomiske situation. Det er centralt at have for øje, at en brugerbetaling skal reduceres til et niveau, hvor de unge kan være med. Om behovet for lokaler og brugerbetaling fortæller Bertram, at der skal egne lokaler til: “...så vi lige netop ikke skal sætte os ned på Baresso [kæde med kaffebarer], og vi alle sammen skal give 60-70 kr for en kop kaffe” (Fokusgruppe Stofrådgivningen). De professionnelles rolle i et ung-til-ung netværk

Spørgsmålet om brug af professionelle i et ung-til-ung netværk, har haft en central betydning for os i vores dataindsamling. Traditionelt er brug af lønnet personale i den frivillige sektor meget udbredt. SFI har belyst omfanget af brugen af dette, og angiver at: “Det betalte arbejde fyldte således mere end det ulønnede – nemlig 56,1 pct. af den totale arbejdsindsats i den frivillige sektor. Knap to tredjedele af de lønnede er ansat inden for ’uddannelse mv.’ og ’social. “ (Boje & Ibsen 2006, s. 13)

52

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Det er ikke et ensartet billede der tegner sig, i behovet for at ansatte knyttet til ung-tilung netværket. Andreas tilkendegiver flg. på baggrund af sine erfaringer fra Bagmændene: “Jeg kan ikke forestille mig konceptet hvor det skulle køre udelukkende på unge kræfter fordi når man starter det op så vil folk være sårbare og lige så snart de ikke er sårbare, så er de ude” (Interview Andreas). Han angiver hermed, at de ressourcer, der skal til for at drive et ung-til-ung netværk forsvinder i takt med at de unge får deres misbrug på afstand. Andreas udsagn skal ses i lyset af, at der i Bagmændene ikke opstod en kultur, hvor det blev italesat, at ‘mentor-rollen’ brugerne i mellem skabte mulighed for medlemmernes udvikling af en positiv selvforståelse. I Anonyme Hashafhængige, hvor mentor-rollen er formaliseret, hvorved medlemmernes tilknytning til netværket strækker sig over længere tid, findes en anden kultur. Udsagnet fra Mikkel fra Anonyme Hashafhængige om behovet for profesionelle skal således ses i dette lys: “Jeg føler ligesom ikke, at der behøver være nogen [ansatte], der ligesom er 40 for at kunne holde tingene på plads eller styre folk vel. Jeg tror godt at det kunne styres uden” (Fokusgruppe Anonyme Hashafhængige) Udsagnet fra Mikkel skal imidlertid ikke ses som en generel holdning fra de unge fra Anonyme Hashafhængige. Caroline, der har været i Anonyme Hashafhængige kortere tid end Mikkel, og som er lidt yngre fortæller: “Jeg synes det var rart at snakke med nogen, der lige var 10-20 år ældre end mig og kunne give mig noget erfaring og sige 'hej hvordan går det', altså det synes jeg var fedt at blive spurgt om, af en voksen, så man ligesom føler at der bliver taget hånd om en. Hun supplerer: ‘Jeg vil sige at der skulle nogle voksne ind over, men det er bare min mening, det ved jeg ikke. Jeg tror bare, at hvis det kun var unge så ville der sikkert også være nogen som, det ved jeg ikke, som kunne finde på at ødelægge et eller andet.” (Fokusgruppe Anonyme Hashafhængige)

53

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Fagpersonernes deltagelse i ung-til-ung netværket har endvidere en betydning, ved at de kan bidrage til, at der opstår en kultur, der imødekommer ung-til-ung netværket’s målsætninger. Andreas tilkendegiver følgende erfaring fra Bagmændene: “Vi var skolet i det sprog eller den måde at være sammen på, men det kræver igen at der er noget voksenstyring der ligesom kan lave den trend” (Interview Andreas). Hvor de unge kan gøre mange ting selv, og have en central rolle i ung-til-ung netværket, er der indikationer på, at det kan være nødvendigt at gøre brug af professionelle i en vis udstrækning. Opgaver for de ansatte kan for eksempel være at være med til at sikre, at de unge får metoder til at håndhæve de regler, der måtte blive besluttet af de unge i ung-til-ung netværket, at netværkets aktiviteter skal baseres på. Regler

Som led i at afdække hvordan de unge forestiller sig, at et ung-til-ung netværket skal udformes, har vi derfor talt med dem om nødvendigheden af at have regler. Mikkel peger på, at der skal stilles krav om, at deltagerne i ung-til-ung netværket har et oprigtigt ønske om at lægge misbruget bag sig: “Det kræver at folk virkelig er seriøse om det, og at folk virkelig har et ønske om at skulle stoppe og ikke er der fordi man kan få lov til at spille pool hele dagen ik'. Man er der pga. at man gerne vil være clean, ik'’ (Fokusgruppe Anonyme Hashafhængige). Mikkel udsagn læner sig meget op af Anonyme Alkoholikeres 3. tradition: ‘den eneste betingelse for at blive medlem af AA er et ønske om at holde op med at drikke.’ (Tolv trin og Tolv Traditioner s. 141), der er overført til hashrygning i Anonyme Hashafhængige. Bertram fra Stofrådgivningen peger ligeledes på, at der skal være vide rammer i et ung-til-ung netværk, og at der ikke skal stilles krav om stoffrihed. Han siger direkte, at “Man skal ikke være clean” (Fokusgruppe Stofrådgivningen) Der er dog en fælles konsensus om, at man under deltagelse i ung-til-ung netværket’s aktiviteter ikke må være påvirket af stoffer. Denne regel underbygges af Andreas’

54

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

erfaringer fra Bagmændene, hvor man havde et begrænset regelsæt, som han udtrykker: “Der var ikke rigtig nogle regler, vi måtte ikke møde påvirkede op, vi måtte ikke hooke hinanden op med billige priser, og vi skulle så vidt muligt forsøge ikke at tørfixse” (Interview Andreas) Andreas peger endvidere på, at de i Bagmændene havde gode erfaringer med at indrage medlemmerne i udarbejdelsen og håndhævelsen af reglerne, og med at prøve prøve at lade ung-til-ung netværket være baseret på medlemmernes samvittighedsfølelse og ansvar for gruppen, fremfor at gøre gruppen regelbåren. Han forklarer: “Hvis gruppen efterspørger regler, så skal der være nogle regler. Hvis jeg så havde den gruppe, så vil jeg så spørger hvorfor de regler var så vigtige – ”ellers kan vi ikke opføre os ordentlige”, men er det så jeres ansvar eller reglerne ansvar?” (Andreas Bagmændene) Med udgangspunkt i de skitserede input til regler, tegner der sig et billede af, at ungtil-ung netværket med fordel kan struktureres på en måde, hvor det ikke bliver meget regelstyret, og hvor reglerne udformes på en måde, så de tager udgangspunkt i de unges behov og ønsker. Facilitering af processen med udvikling af regler bør endvidere tage sigte imod at målsætningerne for ung-til-ung netværket kan indfries. Åbningstider

I dialogen med de unge om hensigtsmæssige tidspunkter for ung-til-ung netværket for at fungere optimal, tegner der sig et ensidigt billede fra alle fokusgruppeinformanterne. Fælles for dem alle er, at de ønsker, at ung-til-ung netværket’s aktiviteter skal foregå på eftermiddage og aftener, og at der er behov for et tilbud, der dækker flere dage om ugen. Denne pointe underbygges af Andreas: “Vi mødtes hver tirsdag. Det var som regel ved 16-17 tiden vi mødtes, til 21. Nogle gange blev den 23. Så prøvede vi at lukke ned. En af svaghederne ved bagmændene 55

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

synes jeg, var at det kun var om tirsdagen’. Han forklarer endvidere behovet for flere åbningstider: ‘Det var det som ligesom kunne holde mig clean. Jeg røg jo resten af ugen, det var kun tirsdag jeg ikke røg, og da jeg ligesom blev formand, var der mange af de andre der også efterspurgte om vi ikke kunne udvide åbningstiden til flere dage”. Vi har i det foregående beskrevet, at det er i perioden, hvor stofferne skal lægges på hylden, at der er størst behov for den støtte, som et ung-til-ung netværk kan skabe rammer om at understøtte. I den forbindelse er vi bevidste om, at vores informanter ikke er helt repræsentative, da de har fået deres misbrug på lidt længere afstand. Ikke desto mindre er deres input til ønsker for tidspunktet for et ung-til-ung netværk værdifuld, da de repræsenterer den gruppe af unge, der kan bidrage med formidling og støtte til nye brugere i gruppen. Andreas pointe underbygges af Mathias fra Stofrådgivningen: “Hvis man kunne tage derover og så bruge en gang eller to ugen på det i stedet for, jamen så formindsker *det+ i hvertfald to gange om ugen at vedkommende røg” (Fokusgruppe Stofrådgivningen) Der er imidlertid forskellige holdninger til hvor lang en åbningstid, der skal være per aften. De unge fra Stofrådgivningen lagde op til en længere åbningstid med tid til eksempelvis spisning, hvorimod Mikkel fra Anonyme Hashafhængige beskriver følgende: “Jeg tænker at det måske skal være åbent to timer om dagen eller sådan noget måske, for at der ikke bliver for stor mulighed for at det bare bliver et sted hvor man bare kan komme og hænge ud.” (Fokusgruppe Anonyme Hashafhængige) Endvidere berør de unge beliggenheden for ung-til-ung netværket i forbindelse med den tid, der skal bruges på aktiviteterne i ung-til-ung netværket. Således peger Bertram fra Stofrådgivningen på, at transporttiden til ung-til-ung netværket’s lokaler har betydning for deltagelse i ung-til-ung netværket. Som barriere for deltagelse nævner han: 56

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

“Hvis det lå for langt væk fra hvor jeg bor. Altså, hvis jeg skulle tage, tage halvanden time med offentlig transport, eller sådan noget *ville jeg ikke komme+”. (Fokusgruppe Stofrådgivningen) Der er således at klart ønske om at ung-til-ung netværket skal fungere om aftenen, og gerne flere dage om ugen. Længden for åbningstider samt beliggenheden for ung-tilung netværket er imidlertid faktorer, der skal afstemmes med målgruppen, ligesom det har økonomisk betydning for projektet, da åbningstid og personaletimer hænger tæt sammen. Økonomi

I ovenstående er der redegjort for, hvordan ung-til-ung netværket med fordel kan organiseres som en forening. Valg af organisationsform har betydning for, hvordan projektet skal finansieres. Bagmændene blev i sin tid finansieret af fonds- og puljemidler (Bagmændene - foreningen for stofmisbrugende unge, s. 10), og var således ikke afhængig af kommunale midler til misbrugsbehandling. Dette valg forklarer Trine Ry fra Stofrådgivningen, med at “finansiering gennem kommunerne [socialforvaltningerne] er vanskelig fordi de vil have konkret tilbagemelding på, om de unge deltager eller ej” (Interview Trine). Med det formål at ung-til-ung netværket ikke skal fungere som et decideret behandlingstilbud, men som en understøttende aktivitet til behandling, er det således ikke realistisk, at basere et ung-til-ung netværk på kommunale behandlingsmidler. Derimod er Bagmændene et eksempel på, hvordan fonde og økonomisk puljer til sociale og almennyttige formål kan bidrage til finansiering af ung-til-ung projekter (ibid). Desuden råder Stofrådgivningen over en tilbageværende egenkapital fra Bagmændene på 300.000 kr., der vil kunne hjælpe et nyt ung-til-ung netværk igang (interview Trine) Ifølge Bagmændenes Foreningsvedtægter var administrationen af foreningens økonomi i de første to år overladt til Lænkeambulatorierne (Foreningsvedtægt for Foreningen Bagmændene § 4). Løsningen med at få en ekstern part til at bistå med økonomisk administration, er nyttig for en nystartet forening, der modtager økonomiske midler fra fonde og lignende. Som skitseret tidligere, er der imidlertid 57

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

væsentligt at et ung-til-ung netværk, der skal fungere på tværs af behandlingstilbud, er uafhængig af disse. Opgaven med at varetage den økonomiske administration vil i stedet kunne lægges i et regi udenfor behandlingsverdenen. Dette kunne f.eks. gøres i Ungdom.net, der er en organisation under Socialpolitisk Forening, og som har til formål at være: “et netværk for unge, som gerne vil være med til at påvirke debatten om unge anno 2014”(www.socialpolitisk forening.dk) I projektbeskrivelsen om Bagmændene findes driftsbudget for de første tre år efter foreningens oprettelse. Heri fremgår, at foreningen har haft et samlet driftsbudget i omegnen af 2,15 mio kr. over en tre års periode (Bagmændene - foreningen for stofmisbrugende unge, s. 10). Indsigten i Bagmændene’s driftsbudgetter er værdifulde i forhold til en udfærdigelse af et nyt ung-til-ung netværk.

Kapitel 6: Validering og reliabilitet af interviews Nu vil vi, afslutningsvis, fremlægge vores metodekritiske refleksioner. I starten af forløbet med opgaven har vi været opmærksomme på den eventuelle faldgrube, der ville kunne opstå ved at benytte informanter, som vi fik stillet til rådighed via Stofrådgivningen. Dette begrundet i vores samarbejde med Stofrådgivningen og i at opgaven er bestilt af Stofrådgivningen. I det lys tænkte vi meget over at være så objektive som muligt og ikke blive for farvet af samarbejdet. Vi har overvejet vores sortering af informanter og den mulige “gatekeeper” position (Kristiansen og Krogstrup. 1999, s. 139), vores kontaktperson kunne have. Dette bygger vi på, at vi fik interviewet de unge, som efter Stofrådgivningen’s optik bedst kunne tænkes at deltage i og gennemføre et fokusgruppeinterview. Det samme gør sig gældende for vores ekspertinterviews. Vores interviews med fokusgrupper fra to behandlingsverdener, er ikke nok til at vi bredt kan generalisere ud fra vores fund, selv om deres udtalelser om behov og netværk var meget ens i ordlyden. Med hensyn til validiteten og reliabiliteten, af vores fund, mener vi dog ikke, at der er tale om ubrugeligt materiale, 58

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

men at det kan give os mulighed for at arbejde videre med samme vinkel og få spurgt flere unge, så vi kan få et mere repræsentativt indblik i unge misbrugeres livsverden. Det samme gælder at interviewe flere personer, der er aktive indenfor misbrugsbehandling, end vi har nået i denne opgave.

Kapitel 7: Konklusion Vi har i vores indledning redegjort for, at hashmisbrug blandt unge i Danmark er et stigende problem, hvilket blandt andet afspejles i et øget behov for behandling. Endvidere er gruppen af unge misbrugere, der står uden for behandlingsvedenen stor, hvorfor der er behov for flere alternative indgange, hvorigennem de unge kan indtræde i behandlingsverdenen. Derfor er det relevant, at Stofrådgivningen tager initiativer til opbygning af netværk for unge, som supplement til den traditionelle misbrugsbehandling. På baggrund af vores empiri, har vi fået samstemmende udsagn fra unge på tværs af behandlingsmiljøer om, at de i forbindelse med udtrapning fra deres misbrug oplever tomhed og en udtalt følelse af ensomhed, som følge af, at de udtræder af fællesskaber bundet sammen af hashrygning. I et fællesskab baseret på hashrygningen er man ikke afviger, men hvis man ophører med at ryge hash, bliver man afviger. På baggrund af dette, perspektiverer vi til Becker og konkluderer, at en direkte konsekvens af et ophør med hashrygning fører til en udmeldelse af det tidligere netværk. I dialogen med de unge om, hvordan et ung-til-ung kan udformes, udviste de interesse for idéen og bidrog med nyttige vinkler til, hvordan et netværk kan udformes, så det tager udgangspunkt i deres ønsker og behov. Det har været påfaldende, hvor afgørende det er for de unge, at blive mødt af andre unge, der har en forståelse for, hvilke problematikker, der kommer som følge af en, ifølge Becker, afvigende karriere. Hvor de unge tidligere har oplevet en mangel på anerkendelse, jf. Honneth, vil de i mødet med andre unge, som har distanceret sig fra hashmisbruget, kunne opnå anerkendelse i mødet med hinanden i en solidarisk sfære. 59

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Den genkendelse de unge får i mødet med hinanden, kan bevirke, at de opmuntres til at deltage i aktiviteter, som faciliteres igennem et ung-til-ung netværk. Med udgangspunkt i erfaringer gjort i Bagmændene og med inddragelse af Mads Uffes Pedersens beskrivelse af løst koblede vennesystemer, har vi belyst, hvilket typer af aktiviteter et nyt ung-til-ung netværk kan indeholde. De skitserede empowermentprocesser på flere niveauer kan, i kombination med behovsopfyldende aktiviter, danne et grundlag for et ung-til-ung netværk. For individerne i ung-til-ung netværket kan det at skulle indgå i en social kontekst, med interaktion med ligesindede, ifølge Honneth, bidrage til at de unge opnår anerkendelse i en solidarisk sfære. Herigennem muliggøres en horisontal empowerment og de unge vil blive betydningsfulde for hinanden, hvorved den unge, ifølge Madsen, kan udvikle sin personlige identitet igennem andre gruppemedlemmers positive forventninger til ham/hende. På baggrund af vores empiri kan vi desuden konkludere, at ung-til-ung netværket kan bidrage til empowerment på gruppeniveau. Tidligere erfaringer, fra projektet Bagmændene, viser, at når de unge samles i et ung-til-ung netværk, hvor de bidrager med folkeoplysning og nedbrydning af tabuer, kan de opnå en statusempowerment. Herigennem udvikles en social status, der styrker den unges sociale identitet, der kan gøre sig både i gruppen og udadtil. Ifølge Honneth, får de unge således mulighed for at opnå anerkendelse i den retslige sfære, hvorigennem der opstår en vertikal empowerment for gruppen som helhed, jf. Andersen. I forhold til undersøgelse af mulighederne for at involvere de unge i udformning og drift af et ung-til-ung netværk, kan vi konkludere, at der er behov for at processen faciliteres af fagpersoner. Dette blev udtrykt både af fokusgrupperne og erfaringerne fra Bagmændene samt i den sekundære empiri, i publikationen “Misbrugsbehandling i socialfagligt perspektiv” (Servicestyrelsen 2010) De unges rolle i etableringen af ung-til-ung netværket er således i højere grad af en inddragende karakter. 60

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

For at imødekomme Stofrådgivningen’s ambition, om at ung-til-ung netværket i videst mulige omfang skal initieres af de unge selv og favne unge på tværs af behandlingstilbud, er det anbefalelsesværdigt at ung-til-ung netværket organiseres som en uafhængig og selvstændig forening, der er forankret i fysiske lokaler. Her kan de unge selv definere, hvilke værdier ung-til-ung netværket skal baseres på, og løbende udforme regler og vedtægter i en dynamisk proces. Denne organisation sikrer endvidere, at nye brugergruppers ønsker kan imødekommes, ligesom den også opmuntrer dem til at deltage i demokratiske processer. Med udgangspunkt i ovenstående, konkluderer vi, at et ung-til-ung netværk vil profitere af at de unge bliver inddraget i udvikling og drift af netværket. Igennem den interaktion med ligesindede, som de unge vil opleve i et solidarisk fællesskab, kan de endvidere støtte hinanden i en positiv identitetsdannelse.

Kapitel 8: Den sociale indsats Vi vil i det følgende komme med vores forslag til en social indsats i form af et ung-tilung netværk, baseret på vores egne empiriske undersøgelser. Det skal understreges, at skitsen i højere grad skal forstås som et idéudkast snarere end som en decideret projektbeskrivelse. Baggrunden for dette er, at vi med udgangspunkt i Stofrådgivningens målsætning om, at netværket skal være brugerstyret, finder det helt centralt, at brugerne får mulighed for at gøre deres indflydelse gældende i stiftelsen af en forening, der kan danne ramme om et ung-til-ung netværk, som vi har valgt at kalde Underværket. Underværk betyder: ”At, have en utrolig stor effekt; bevirke stor lettelse; forandre til det mærkbart bedre”. (Den Danske Ordbog 2014)

61

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Kort beskrivelse af baggrunden for Foreningen Underværket Hashmisbrug blandt unge udgør er et stigende problem i Danmark. Det kan imidlertid være svært for de unge at finde steder, hvor de kan få hjælp og støtte som supplement til deres misbrugsbehandling. Det vil vi med Foreningen Underværket ændre på. Foreningen Underværket rammesætter et ung til ung netværk, hvori de unge kan dele deres erfaringer og herigennem hjælpe hinanden til at komme ud af deres misbrug og begynde at tage del i fællesskaber udenfor misbrugsmiljøet. Målet er, at Foreningen Underværket skal tilbyde et trygt og fast holdepunkt for de unge, og være et fast punkt, når de på deres vej igennem behandlingssystemet oplever, at fagpersoner som eksempelvis socialrådgivere, pædagoger og psykologer skifter. Med Foreningen Underværket etableres en ny brugerstyret forening for unge med et skadeligt forbrug af hash, der kan sikre et unge-perspektiv i en videreudvikling af behandlingsindsatsen for hashmisbrugere, både på et operationelt og et politisk niveau. Herved får de unge et talerør, så de kan blive hørt.

Formål At mindske de unges oplevelse af ensomhed Et hashmisbrug fører ofte til, at de unges netværk er meget snævert og begrænset til fællesskaber med andre unge hashrygere. Indtrædelse i et ung til ung netværk kan bidrage til, at de unge begynder at indgå i sociale fællesskaber, og derigennem til at mindske deres oplevelse af ensomhed. Styrke en positiv identitetsdannelse hos de unge Ved at indtræde i et ung-til-ung netværk, og stifte bekendtskab med andre unge, der har lagt deres misbrug bag sig, vil den unge møde nye rollemodeller at spejle sig i. Herigennem kan de finde inspiration til en anden, ny livsførelse. 62

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Gøre de unge bevidste om deres egne bidrag i sociale sammenhænge Foreningen Underværket skal i videst muligt omfang drives af unge. Medlemmerne vil hurtigt opleve, at deres aktive deltagelse i netværket har betydning for andre. Disse erfaringer kan de unge tage med sig og gøre brug af i andre sociale sammenhænge. Give de unge nye færdigheder og kompetencer I ung til ung netværket vil de unge få mulighed for at træne og udfolde sociale færdigheder og kompetencer. Eksempelvis vil de igennem formidling til andre unge i netværket eller unge uden misbrugsproblematikker tilegne sig kommunikative færdigheder. Kvalificere de unges frie valg af behandlingstilbud Unge, der visiteres til behandling for stofmisbrug, har ret til at vælge andre offentlige eller private behandlingstilbud af tilsvarende karakter (jf. SEL § 101 stk. 4). Som led i de unges erfaringsdeling i netværket, vil de kunne udveksle viden om, hvilke muligheder der findes i de forskellige tilbud. Herigennen kan de unge hjælpe hinanden til at finde frem til det behandlingstilbud, som den enkelte får størst behandlingsudbytte af. Understøtte indsatsen med misbrugsforebyggelse Med hjælp fra unge formidlere fra ung-til-ung netværket, kan uddannelsesinstitutioner benytte sig af de unges kompetencer som oplægsholdere om et skadeligt forbrug af stoffer. Som en del af Foreningen Underværkets målsætning, er det sat som en forudsætning, at deltagelse i netværket forpligter de unge til at give sine erfaringer videre til andre unge. Understøtte misbrugsbehandling i de traditionelle behandlingsinstitiotioner Som regel er den misbrugsbehandling, som de unge tilbydes, begrænset til at have et ugentligt omfang af få timers varighed. Et supplerende tilbud til behandlingen, hvor de unge kan komme og mødes med ligesindede, kan være en værdifuld hjælp i en sårbar periode i de unges liv. Deltagelse i netværket er frivilligt og kan have et omfang samt foregå på præmisser, som passer den enkelte unge.

63

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Nedbryde tabuer Ung til ung netværket tilbyder de unge et fordomsfrit miljø, hvor de åbent kan tale med hinanden om svære emner, der knytter sig til at have haft hashmisbrug inde på livet. Ved at de unge får mulighed for også at dele deres erfaringer med unge udenfor misbrugsmiljøet, vil tabuerne omkring misbrug blive reduceret. Påvirke politiken på misbrugsområdet En brugerstyret forening for unge med et skadeligt forbrug af hash skal bidrage med et unge-perspektiv i den videre udvikling af behandlingsindsatsen for unge med hashmisbrug.

Målgruppe Foreningen Underværket er et tilbud rettet mod unge mellem 15 og 25 år med et skadeligt forbrug af hash. Foreningen Underværkets medlemmer kan komme fra kommuner i hele Storkøbenhavn og kan tilhøre forskellige sociale lag. Der er stor rummelighed i Foreningen Underværket, hvilket giver plads til medlemmer, der er vokset op i familier præget af eksempelvis svigt og misbrug. Mange af de unge har dårlige erfaringer med skolesystemet og tilknytning til miljøer, præget af misbrug og kriminelle miljøer. At få lagt et misbruget bag sig kan være en svær proces. Via deltagelse i Foreningen Underværket, vil de unge kunne hjælpe hinanden både i nemme og svære perioder. Foreningen Underværket kan derfor få en central betydning for de unges vej ud af misbruget.

Foreningen Underværkets tilblivelse For at synliggøre processen for udvikling af Foreningen Underværket beskrives en række faser i det følgende. Desuden præsenteres forskellige interessenter og deres rolle i at få Foreningen Underværket til at tage form.

64

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Fase 1 - samling af Foreningen Underværkets arbejdsgruppe I denne fase skal der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på at få stiftet Foreningen Underværket. Tidsramme: ½ år. For at sikre, at Foreningen Underværket grundlægges på en måde, hvor foreningen bliver bæredygtig, er det væsentligt at få samlet værdifulde erfaringer og kompetencer fra forskellige grupper af aktører: Brugere: I arbejdsgruppen samles unge, der kommer fra forskellige behandlingsmiljøer. Ved at sikre et brugerperspektiv fra forskellige behandlingssteder, bygges Foreningen Underværket på et værdigrundlag med en bred forankring. De unge kan desuden fungere som ambassadører for Foreningen Underværket i mødet med unge fra deres eget behandlingssted. Endvidere vil unge, der har fået erfaringer med at deltage i arbejdsgruppen, blive kvalificeret til at kandidere til Foreningen Underværkets bestyrelsesposter. Unge uden misbrugsbaggrund: Til at bidrage med erfaring med stiftelse og drift af en forening for unge, involveres unge fra foreningslivet uden for behandlingsmiljøet. Disse unge kan formidle kontakt til relevante unge-organisationer, og sikre at en kommende bestyrelse for Foreningen Underværket har et netværk indenfor frivilligsektoren at trække på. Profesionelle med netværk: I arbejdsgruppen inviteres profesionelle med et relevant netværk både i og udenfor behandlings-sektoren. Disse kan bidrage med overblik over behandlingsmiljøet og organisatoriske forhold, ligesom de kan bidrage til, at Foreningen Underværket opnår troværdighed og integritet allerede fra Foreningen Underværkets tilblivelse.

65

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Procesfacilitator: For at sikre at projektet bliver holdt på sporet, ansættes en projektleder, der kan facilitere processen. Funktionen har en central betydning, da vi har at gøre med en gruppe frivillige aktører med meget forskelligartet baggrund og forskellige forudsætninger for at bidrage i en arbejdsgruppe. Fase 1 afsluttes med, at der bliver afholdt en stiftende generalforsamling, hvor Foreningen Underværket formelt får nedsat en bestyrelse og får godkendt sine vedtægter med mere. I relation til de unge, vil fasen primært komme til at berøre de mest ressourcestærke unge fra behandlingsstederne, da det er dem, der vil være lettest at få på banen i udviklingsprocessen. Deltagerne vil ikke desto mindre kunne få et værdifuldt udbytte af deres deltagelse, eksempelvis igennem den anerkendelse, som de vil opleve at få for deres unikke viden og erfaring fra behandlingsområdet fra et brugerperspektiv. De væsentligste sårbarheder i fase 1 er, at den i høj grad er bundet op på, at der kan mobiliseres frivillige kræfter fra arbejdsgruppen. Frafald blandt arbejdsgruppens medlemmer i den tidlige fase, f.eks. i forbindelse med tilbagefald hos de unge, udgør en risikofaktor, hvilket stiller store krav til den tilknyttede procesfacilitator.

Fase 2 - mobilisering af interessenter Efter etablering af af Foreningen Underværket mobiliseres relevante interessenter, der har betydning for, at foreningen kan danne ramme om et ung-til-ung netværk med medlemmer fordelt på tre lokale satellit-afdelinger i Storkøbenhavn. I denne fase er Foreningen Underværket afhængig af, at få tildelt midler og ressourcer udefra til at få egnede lokaler og ansat personale, der kan facilitere netværkets aktiviteter. Desuden involveres de unge i udfærdigelse af ordensregler og i at få et udviklet et aktivitetsprogram, der tilgodeser de unges ønsker og behov. Foreningen Underværket holder i takt med at satellit-afdelinger skyder op, åbent for sine medlemmer hver aften mandag – lørdag fra kl. 17 – 22. I denne fase vil antallet af medlemmer vokse, og som fasen skrider frem, vil de unges status ændres. Deres incitament for at deltage, vil rykke 66

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

sig fra, at de primært kommer for selv at få hjælp, til at de deltager i foreningens aktiviteter for at hjælpe andre. Der vil herved ske et skift i de unges optik fra 'hjælp til selvhjælp' i retning af 'hjælp som selvhjælp', som det ses i andre selvhjælpsgrupper for misbrugere. Herigennem vil medlemmerne anerkende hinanden som bidragsydere i et fællesskab, hvori de igennem en kollektiv målsætning kan støtte hinanden i at få misbruget på afstand. Fasen er imidlertid også præget af visse risiko-faktorer. Gruppen af medlemmer i Foreningen Underværket er en sårbar gruppe med forskellige behov, ligesom de kan have forskellige sociale eller psykiske udfordringer. I en startfase, hvor foreningen skal udvikle sin egen kultur og sikre rummelighed for en medlemsskare med store forskelligheder, har personalet en central rolle. De skal blandt andet sikre, at der bliver opbygget en tradition for, at ung-til-ung formidlingen sker medlemmerne i mellem, ligesom facilitering af aktiviteter, der appellerer til den aktuelle gruppe medlemmer, er af helt central betydning. En anden risiko-faktor er de mange interessenter, der har betydning for, at Foreningen Underværket kan blive en realitet. Blandt andet er det af særlig vigtighed, at der etableres en god kontakt til de fonde, der skal hjælpe med finansieringen af fasen, ligesom de kommuner hvor satellitterne placeres, bør prioriteres højt i samarbejdet. I det følgende præsenteres fasens interessenter, herunder hvor stor en nødvendighed og hvor stor en indflydelse de har på Foreningen Underværket i fase 2, der strækker sig over 3 år: Medlemmer: Med en målrettet indsats, der skal skabe synlighed i forbindelse med den etablerede behandlingsindsats, vil budskabet om Foreningen Underværket blive spredt til målgruppen for tilbuddet. Herigennem får Foreningen Underværket opbygget en medlemsskare. Der faciliteres en proces, der kan hjælpe de unge til at få skabt en kultur, hvor de unge kan støtte hinanden, og hvor de får øje på, at de har betydning for- og aktivt kan bidrage til Foreningen Underværket. De unges bidrag med formidlingsaktiviiteter vil have særlig prioritering.

67

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Nærkommuner: Placering af de lokale afdelinger er af central betydning for Foreningen Underværket. Udover at få placeret tilbudene med hensyntagen til trafikale forhold og en jævn spredning i Storkøbenhavn, afhænger placeringen af, hvilke kommuner, der tilbyder gode rammer for et samarbejde. Dette kunne f.eks. være igennem tilbud om lokaler, adgang til faciliteter, der understøtter Foreningen Underværkets aktiviteter eller andre relevante ressourcer. Som led i det nærkommunale samarbejde, kan der aftales særlige vilkår for formidlingsarbejde til kommunens institutioner. Private behandlingssteder: De private behandlingssteder kan hjælpe med at formidle kontakt til de unge. Desuden vil private aktører muligvis kunne bidrage med manpower og kompetence i forhold til at rejse fondsmidler til Foreningen Underværket. Ved at behandlingsstedet har unge repræsentanter med i Foreningen Underværket, vil de få eksponeret deres behandlingstilbud for andre interesserede unge. Deltagelse i Foreningen Underværkets aktiviteter, vil desuden styrke behandlingsstedets personales faglige netværk og føling med aktuelle trends i sektoren. Kommunale behandlingstilbud: De kommunale behandlingstilbud vil kunne bidrage til at etablere kontakt til potentielle nærkommuner eller samarbejdskommuner og øge muligheden for at Foreningen Underværket kan blive støttet med kommunale midler. Ligesom de private behandlingstilbud vil de kunne få eksponeret deres tilbud og blive tættere forbundet med sektoren. I de senere år, er der skudt flere nye kommunale behandlingstilbud op, og specielt disse nye aktører, vil måske have særlige forudsætninger for at få integrere Foreningen Underværkets tilbud i deres behandlings-struktur. Institutioner til formidlings-aktiviteter: Foreningen Underværkets aktiviteter vedrørende formidling har en central funktion, og der skal derfor etableres kontakt til institutioner, eksempelvis uddannelsessteder. Foreningen Underværkets medlemmer vil have glæde af at kunne indtage en formidlende funktion, ligesom Foreningen Underværket vil blive eksponeret for unge med misbrugsproblemer, der står udenfor 68

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

behandlingsverdenen. Desuden ligger der en potentiel indtjening for Foreningen Underværket i at tilbyde foredrag. Institutionerne vil få adgang til et unikt tilbud af folkeoplysende karakter, og vil potentielt kunne forebygge og afhjælpe misbrugsproblematikker hos deres egne unge. Fonde: For at sikre at Foreningen Underværket kan få fodfæste og blive konsolideret, søges fondsmidler til finansiering af denne fase. Fonde med social- og sundhedsfremmende formål er relevante at søge bidrag fra. Lokale private virksomheder: Der etableres kontakt til lokale erhvervsdrivende, der kan støtte Foreningen Underværket aktiviteter. Dette kunne f.eks. være biografer, bowlingcentre, caféer mv., der som led i deres CSR-strategi, vil støtte Foreningen Underværket aktiviteter. Kommuner: Det er ikke alene de kommuner, hvor Foreningen Underværket har satelliter, der har betydning for projektet. Omkringliggende kommuner kan også understøtte Foreningen Underværkets aktiviteter. Dette kan f.eks. udmyntes i, at de hjælper med at etablere kontakt til formidlingssteder eller stiller faciliteter til rådighed for Foreningen Underværkets aktiviteter. Ved afslutningen af fase 2 har Foreningen Underværket fået etableret tre satellit afdelinger, og har fået indarbejdet rutiner med afvikling af interne aktiviteter og formidlings-aktiviteter. Der er rejst tilstrækkelige økonomiske fondsmidler til at Foreningen Underværket har fået en stabil drift, herunder ansættelse af ansættelse af personale. Endvidere har Foreningen Underværket fået opbygget et samarbejde med offentlige og private partnere i lokalområdet. Desuden har foreningen fået opbygget en stabil medlemsskare og opbygget rutiner med organisatorisk foreningsarbejde.

69

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Fase 2

Ilustration af interessenter fase 2

Fase 3 - det politiske arbejde I denne fase overgår Foreningen Underværket fra fondsfinansiering til finansiering igennem kommunale, regionale og/eller statslige puljemidler. I denne fase påbegyndes arbejdet med at få gjort foreningens politiske indflydelse gældende. På dette tidspunkt vil lokalsamfundene omkring satellitafdelingerne være blevet opmærksomme på Foreningen Underværkets eksistens og dens rolle i det forebyggende arbejde. Der vil desuden være medlemmer af Foreningen Underværket, som igennem de erfaringer og kompetencer de har fået med ung-til-ung, har fået ændret deres status. Medlemmerne vil derfor i endnu højere grad kunne engagere sig i det organisatoriske arbejde i foreningen, ligesom de vil kunne påbegynde et politisk arbejde som brugerorganisation. Samarbejdet med formidlingsinstitutionerne vil på dette tidspunkt være blevet vigtigere, da flere medlemmer af Foreningen Underværket vil være i stand til at bidrag til formidling og vil kunne profitere heraf. Desuden vil samarbejdet med de private behandlingstilbud, der har unge i behandling fra et bredere geografisk område, blive intensiveret. Foreningen Underværket sikrer herigennem et fortsat optag af nye 70

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

medlemmer fra så mange hjørne af subkulturer med misbrug. Der vil derfor ske en ændring i interessenterne og deres rolle og betydning for foreningen, hvilket kan ses i illustrationen:

Fase 3

Illustration af interessenter i fase 3

Som noget centralt er Foreningen Underværket i denne sidste og tidsubegrænsede fase overgået fra fondsfinansiering til finansiering igennem kommunale, regionale og/eller statslige puljemidler. Netop økonomien i tilblivelsen af Foreningen Underværket er et punkt, der kræver et særligt fokus, for at projektet kan realiseres.

Økonomi For at lette overblikket over økonomien i Foreningen Underværket, er budgettet opstillet, så det følger de ovennævnte faser. Budgettet forudsætter, at medlemmerne har en vis brugerbetaling, eksempelvis til aftensmad i den ordinære åbningstid. Brugerfinansierede udgifter er ikke indregnet i budgettet, da nedenstående oversigt, skal synliggøre hvor mange midler der skal rejses udefra. Posterne er baseret på skøn og skal derfor ses som et vejledende overblik. Der er skelet til driftsbudgetterne fra Bagmændene i udfærdigelsen af nedenstående budget:

71

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Budget Beregning af lønninger Månedsløn – socialrådgiver løntrin 36 Timetillæg hverdage 17 – 06 Timetillæg lørdage 17 – 06 Grundløn Tillæg hverdage Tilæg lørdage Månedsløn - Underværket medarbejder Månedsløn – Proces facilitator

Sats Antal timer per md. kr 28.035,00 kr 20,08 kr 43,92 kr 28.035,00 1 kr 1.506,30 75,015 kr 658,14 14,985 30199,4424 28035

Omkostninger i fase 1 Løn (1 proces facilitator 37 timer om ugen) Ekstern vejledning og kurser Deltagergebyr til konferencer Kontorhold Bogholderi Transport Forplejning Arbejdsgruppe

28035 kr 2.000,00 kr 2.000,00 kr 750,00 kr 2.000,00 1200 2000 2000

I alt omkostninger pr. måned

kr 39.985,00

Tryksager Hjemmeside Øvrige PR aktiviteter

kr 12.500,00 kr 20.000,00 kr 25.000,00

I alt PR aktiviteter

kr 57.500,00

I alt omkostninger i 1. halvår

kr 297.410,00

72

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Omkostninger i fase 2 og fase 3 Løn (3 socialrådgivere 37 timer om ugen) Ekstern vejledning og kurser Deltagergebyr til konferencer Husleje (3 lokationer a 15.000 kr) Vedligeholdelse El/vand/varme Internet (3 lokationer af 400 kr.) Fortæring i forbindelse med aktiviteter Aktiviteter ud af huset Måneds-arrangementer Kontorhold Bogholderi

I alt omkostninger pr. måned I alt omkostninger pr. år

90598,3272 kr 2.000,00 kr 2.000,00 kr 45.000,00 kr 9.000,00 kr 5.000,00 kr 1.200,00 kr 3.000,00 kr 3.000,00 kr 5.000,00 kr 750,00 kr 4.000,00 kr 170.548,33 2046579,926

Som det fremgår af budgettet, udgør personaleomkostninger en forholdsmæssigt stor andel af Foreningen Underværkets udgifter. Andelen skal ses i lyset af, at budgettet er renset for omkostninger knyttet til brugerbetaling. Vores empiri tegner imidlertid et ret tydeligt billede af, at der er et udtalt behov for professionelle i Foreningen Underværket. Netop i arbejdet med unge, som har problematikker, der knytter sig til stofmisbrug, har fagpersoner fra det socialfaglig område værdifulde kompetencer. Det afsluttende kapital omhandler således dem socialfaglige relevans for projektet, herunder en etisk refleksion.

73

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Kapitel 9: Socialfaglige og etiske refleksioner i relation til den sociale indsats Som socialrådgivere har vi en unik position i arbejdet med unge, der har misbrugsproblemer. Vores faggruppe er massivt repræsenteret på behandlingsstederne og i de forvaltninger, der visiterer til behandling. Ansættelse af vores profession indenfor misbrugsbehandling, har ligefrem et omfang, der har gjort, at Dansk Socialrådgiverforening har oprettet ‘Faggruppen Misbrugsbehandling’, som et særskilt forum for sine medlemmer. Her kan socialfagligt personale indenfor misbrugsområdet “mødes med deres specifikke faglighed og udveksle erfaringer inden for deres fagområde.” (http://www.socialraadgiverne.dk/Default.aspx?ID=9134) Som profession har vi desuden tradition for at arbejde helhedsorienteret, hvilket er væsentligt, for at imødekomme målsætningen om en helhedsorienteret behandlingsindsats, og herigennem opnå et godt behandlingsresultat. Af rapporten God social misbrugsbehandling fremgår at: “Den sociale indsats i misbrugsbehandling virker bedst, når den er helhedsorienteret.” (Thylstrup u.å. s. 17) Netop graden af helhedsorientering i behandling af unge med misbrug kan udfordres. Vi ser eksempelvis at unge, der mangler sociale netværk som følge af deres skadelige forbrug af hash, har et socialt behov, der vanskelligt kan dækkes indenfor rammen af de eksisterende tilbud. Udviklingen på behandlingsområdet er tvært imod gået den anden vej: “Andelen af tilbud, hvor selvhjælpsgrupper er en del af behandlingen, er faldet fra 65 % til 28 %” (Narkotikasituationen i Danmark 2012, s, 92). Når vi tager de unges behov og denne udvikling i betragtning, udfordres vores etiske forpligtelser som faggruppe. Som socialrådgivere har vi en professionsetik, der byder os at handle, når vi er vidne til at de unge misbrugere marginaliseres. Ifølge Dansk Socialrådgiver Forenings etiksvejlednings værdi 2 stk. 6, skal vi “arbejde for at ændre sociale forhold 74

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

som er med til at udstøde, stemple eller undertrykke borgere.”. Af værdi 3 stk. 5 fremgår endvidere at vi skal “fremme retssikkerheden for borgerne og sikre brugerindflydelse ved dialog med borgerne.” Netop dette etiske ansvar forsøger vi at bidrage til at løfte med etablering af Foreningen Underværket, igennem de empowerment processer, som et sådant ung-til-ung netværk muliggør.

Foreningen Underværket udfordrer den herskende opfattelse af, hvordan vi skal forstå indsatsen med at hjælpe unge med et problematiskt forbrug af hash, da foreningen opererer i et grænsefelt i mellem en formaliseret, ambulant behandling og de traditionelle selvhjælpsgrupper for misbrugere. Netop i et sådant terræn, hvor rammerne omkring forskellige behandlingsmetoder og værdigrundlag bliver udvisket, er det særligt vigtigt, at vores professionsetik bringes i spil, så der til stadighed sker en kontinuerlig og selvkritisk vurdering af etikken i arbejdet med unge med et skadeligt forbrug af hash.

75

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Kapitel 10: Litteraturliste Primær Litteratur Bøger Andersen, Ib. (1998): Den skinbarlige virkelighed 1. udgave, 2 oplag. Samfundslitteratur, 1998. Breumlund, Anne og Hansen, Inger Bruun (2010): “Alkoholmisbrug og social indsats”. 1. udgave, 1 oplag, Hans Reitzels Forlag, København. Hutchinson, Gunn Strand og Olterdal, Siv.(2006): Modeller i socialt arbejde”. 2. udgave. Hans Reitzels forlag, København Jacobsen Bo, m.fl. (1999): Videnskabsteori. 2. udgave, 2. oplag. København Nordisk Forlag A/S Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvig Jan (2014): Hvordan organisationer fungerer. 3. udgave. Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, R Carsten (2008): Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 2. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag. Lauridsen, M m.fl. (2010): Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv 1. udgave, 1. oplag. Laursen Grafisk, Tønder. Kristiansen, Søren og Krogstrup, Hanne Kathrine. (1999): Deltagende observation 1. udgave, 2. oplag. Hans Reitzels Forlag Kvale, Steiner og Brinkmann Svend. (2009): Interview, introduktion til et håndværk. 2. udgave, 2. oplag. Hans Reitzels Forlag Madsen, Bent. (2005): Socialpædagogik. 1. udgave, 6. oplag. Hans Reitzels Forlag Pedersen Uffe, M M.fl. (2014). Misbrugsbehandling. organisering, indsatser og behov. 76

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Narayana Press.

Publikationer Sejerøe, Anders. (2009): Kreative metoder til ideudvikling Københavns kommune Adelskov, Thomas. Flyt fokus fra misbrug til mistrivsel (2014) Lokaliseret d 10. 12. 2014 på: http://www.kl.dk/Social-service/Flyt-fokus-fra-misbrug-til-mistrivsel-id166314/ Boje, P Thomas og Ibsen B. Frivillighed og nonprofit i Danmark.(2006) Lokaliseret d 5. 12. 2014 på: http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=102&PID=9267 Hølge-Hazelton, Bibi (2013): Ung-til-ung som forebyggende metode inden for feltet Forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug. Center for ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter Lokaliseret d 22 / 08 2014 på: http://www.stofraadgivningen.dk/uploads/images/Dokumenter/utu__metode_foreby ggelse_alko_og_stofmisbrug.pdf Järvinen, M og Ravn S (2014): Social Science & Medicine Lokaliseret d 22. 09. 2014 på: http://www.soc.ku.dk/dokumenter/J_rvinen__Ravn_2014.pdf Kjældgård, Claes Horne.(Årstal Ukendt) lokaliseret d. 8. 12. 2014. på: http://www.bl.dk/media/109717/De-unge-vil-lege-med.pdf Kreative metoder til ideudvikling (2009) 77

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Lokaliseret d 9. 12. 2014 på: http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:Hi8GIXqxVoUJ:www.kk.dk/~ /media/8D4B8B27CFE34CF79DCA1CAC665EEC9E.ashx+&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk Nielsen, Jens Kjer (2014) Selvhjælpsgrupper i et behandlersamfund, Lokaliseret d. 8/12 2014 på: http://psy.au.dk/fileadmin/site_files/filer_rusmiddelforskning/dokumenter/undervisni ng/euromaster/MNAI_master_Jens_Kjer_Nielsen__2_.pdf Ravn, Signe. “Kvalitativ delevaluering af stofrådgivningen”. 2012. Center for rusmiddelforskning, Aarhus universitet. Lokaliseret d. 18 / 09 2014 på: (http://www.stofraadgivningen.dk/uploads/images/Dokumenter/Endelig%20rapport% 20kvalitativ%20delevaluering%20Stofrådgivningen.pdf) Ringgaard, A. (2014, 1. december). Tiden “forsvinder” for unge hashmisbrugere. Lokaliseret d. 10. 12. 14 på: http://videnskab.dk/kultur-samfund/tiden-forsvinder-unge-hashmisbrugere Thylstrup, Birgitte (u, å). “God social misbrugs behandling-hvad virker og hvad kan der gøres” Lokaliseret d. 10. 12. 14 på: http://www.kl.dk/Social-service/KL-redskab-God-social-misbrugsbehandling-id115475/

78

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Sekundær Litteratur Bøger Andersen, Ib. (1998): Den skinbarlige virkelighed 1. udgave, 2 oplag. Samfundslitteratur, 1998. Hutchinson, Gunn Strand og Olterdal, Siv.(2006): Modeller i socialt arbejde”, 2. udgave. Hans Reitzels forlag, København. Hølge-Hazelton, Bibi (2013): Ung-til-ung som forebyggende metode inden for feltet Forebyggelse af alkohol-og stofmisbrug. Center for ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter Lokaliseret d 22 / 08 2014 på: http://www.stofraadgivningen.dk/uploads/images/Dokumenter/utu__metode_foreby ggelse_alko_og_stofmisbrug.pdf Jacobsen Bo, m.fl. (1999): Videnskabsteori. 2. udgave, 2. oplag. København Nordisk Forlag A/S Kristiansen, Søren og Krogstrup, Hanne Kathrine. (1999): Deltagende observation. 1. udgave, 2. oplag. Hans Reitzels Forlag Kvale, Steiner og Brinkmann Svend. (2009): Interview, introduktion til et håndværk. 2. udgave, 2. oplag. Hans Reitzels Forlag Madsen, Bent. (2005): Socialpædagogik. 1. udgave, 6. oplag. Hans Reitzels Forlag

Tidskrifter Nørgaard, Britta. Axel Honneth og en teori om anerkendelse. (2005): Tidsskrift for socialpædagogik. nr. 16. Lokaliseret d. 13. 09. 2014 på:

79

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

http://www.socialpedagogik.dk/pdf/N%F8rgaard%20%20Axel%20Honneth%20og%20en%20teori%20om%20anerkendelse.pdf

Hjemmesider CEFU, Niels-Henrik M. Hansen. (2004) Lokaliseret d 5. 12. 2014 på: http://www.cefu.dk/media/32692/2004_nr_1.pdf Dansk Socialrådgiverforening, Professionsetik. 2011 Lokaliseret d. 3. 09. 2014 på: http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/Publikationer/Pjecer/2011-Professionsetik.pdf Innovationsguiden.dk Lokaliseret d 9.12.2014 på: http://innovationsguiden.dk/brugere/fokuser/ekspertinterview Marihuana anonymous Danmark. Lokaliseret d 20. 09. 2014 på: http://ma-danmark.dk/information/hvad-er-ma/ Ordnet.dk Lokaliseret d. 17. 12. 2014 på: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=underv%C3%A6rk

Retsinformation.dk “Serviceloven § 101, kapitel 18, behandling” Lokaliseret d 22. 09. 2014 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158071#Afs1

80

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

WHO’s Definition af Misbrug som et socialt problem Socialstyrelsen.dk Lokaliseret d. 3. 09. 2014 på: http://www.socialstyrelsen.dk/unges-misbrug/unge-og-rusmidler/viden/andreforstaelser-af-misbrug Socialpolitisk Forening lokaliseret d. 10. 12. 2014 på: http://socialpolitisk-forening.dk/kritisk-socialt-forum/netvaerket-2/ Stofrådgivningen 2014 Lokaliseret d. 22. 08. 2014 på: http://www.stofraadgivningen.dk/til-kommuner/malgruppe-2/ Sundhedsstyrelsen.dk. Narkotikasituationen i danmark 2013. Lokaliseret d 2. 12. 2014 på: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/11nov/NarkotikasitDK2013EMCDDA.pdf

81

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Kapitel 11: Bilag Bilag 1: Matchpolkontrakt

82

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

83

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

84

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Bilag 2: Interview spørgsmål

85

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Bilag 3: Misbrugsbehandlingstilbud for unge i Storkøbenhavn Private behandlingstilbud Stofrådgivningen U-turn KABS-city KABS-Stjernevang Crimestop (Dansk Misbrugs Behandling)

Kommunale behandlingstilbud Ballerup – Brydehuset Herlev – Kagshuset Brøndby – Horsedammen Gladsaxe – østmarken Frederiksberg – FKRC Lyngby-taarbæk – Torvehuset Hvidovre – Pulsen Københavns Kommune – PAS Rødovre – Rådgivning- og behandlingscenter

86

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Bilag 4: Transkriberingr ANDREAS: L du var med fuldstændig fra start af etableringen af bagmændene A jeg tror det havde kørt et lille halvt års tid da L Har du nogen fornemmelse af hvad der var af forestilling om hvad bagmændene kunne give de unge der var med, allerede fra udgangspunktet? A jeg ved at der var rigtig mange som syntes at det var en skør ide at overlade unge misbrugere med kontanter til at handle ind for alt det her, jeg tror at jeg har fået at vide fra Christoffer engang at der var et ønsker om selvfølgelig at reducere de unges forbrug af stoffer og så skabe en formidling, altså at man kunne bruge det dobbelt, at man kunne bruge de unge misbrugere som ressource til formidlingsdelen Hinrik rindom var ind over til at blive klogere på hvordan man kunne målrette kampanger til reducering af stoffer, jeg ved at henrik og christoffer havde en drøm om at skabe noget åbenhed om det her, altså det var et tys tys emne, det var svært at tale om misbrug og stoffer og hvilket omfang folk tog stoffer så mange tabuer forbundet med det. Så det der med at få unge til at reducere hashmisbrug og for sig selv1, tilegne sig noget viden om hvordan man kan formidle, tror jeg var udgangspunktet den gang. L og nedbryde tabu A det var sådan vores mantra gennem alt den tid i bagmændene L hvordan startede i så op? Hvad skete der? A christeffer havde fået en pose penge, til at handele ind, til at started med smed vi selv penge i da vi mødes så lagde vi en 20 på bordet og så måtte vi handle ind for de penge der var til rådighed2. christoffer han fik løn for at være der, han tog rundt og holdt foredrag og talte til unge, på ungdomsuddannelser og sådan noget. og så mødtes vi hver tirsdag, der var krav om dengang at man skulle gå i terapi, hos enten silas eller henrik3, sideløbende med. så var der både 87

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

gruppeterapi og individuel terapi. Og så var vi bare sammen, der var ikke rigtig nogle regler, vi måtte ikke møde påvirkede op, vi måtte ikke hooke hinanden op med billige priser, og vi skulle så vidt muligt forsøge ikke at tørfikse, ikke sidde og forhærlige hvor fedt det havde været at tage stoffer i sidste weekend. Ligesom fokusere på, hvad der var årsagen til hvorfor vi tog stoffer, hvad der var fedt ved at være sammen og være clean, hvad der var svært ved at være clean når man var alene, så det her ung til ung som det hedder, men også den her øjenhøjde, og så de her tre simple regler, og så blev aktiviteten så madlavning, det var sådan noget alle danskere kan være med om. Der var en proces i at skulle handle ind, få bearbejdet maden, spise maden, og siddeløbende med det blev der spillet kort backgammon, bordfodbold. Hygget lidt ungdomsklub agtigt. Og så var der så fælles opvask, i mange år var der rigtig mange af bagmændene som ønskede sig en opvaskemaskine, da jeg blev formand for bagmændene der holdt jeg fast i at vi skulle ikke have nogen opvaskemaskine, vi havde råd til det, men fordi at opvasken også var et redskab til samværd til ansvar. Man kan sige, misbrug er meget distruktivt og det var vi alle sammen eksperte i destruktiv, det der med at holde huset rent og pænt og skulle tage en opvask, det så jeg som en vigtig ting i fællesskabet. M hvordan talte I om det med at ”vi skal ikke tørfikse” vi skal tvært i mod prøve at have fokus på, hvordan det er godt at blive clean sammen og at vi har hinanden og sådan. A det kom meget sig selv kan man sige, jo mere fast man blev en del af det, alle prøvede at bestræbe sig på at komme hver tirsdag, så der var et flow i det, så lærte vi hinaanden at kende og kunne følge op på historier, og så var det vores fællesnævner. Der kom en gut, en sønderjyde som jeg blev rigtig gode venner med senere hen, han var smed jeg gik på HF, vi kom fra forskellige verdener men stofferne var det fælles. Og man kan sige vores livshistorier. Da jeg mødte Christoffer eriksen første gang, der holdt han et foredrag for HF og jeg gik på Esbergære gymnasie, og talte om sit liv med stoffer og hvordan han så kom ud af stofferne og alt det her, og hans daværende kæreste var der og holdt oplæg omkring hun havde flirtet med rocker miljøet og de syntetiske stoffer, christoffer havde mest røget hash, men det var ligesom at høre min egen historie, og da bagmændene så blev samlet som gruppe, så havde vi alle sammen jo den samme historie med forskellige vinkler på men det var jo i bund og grund den samme historie, der var noget der var svært, og s var det nemt at drukne sig med stoffer og bruge stofferne de opkvikkende stoffer når man skulle ud at være social, og hashen til at dulme hverdagen. Så det kom helt af sig selv, da gruppen blev samlet. Og så Christoffer der 88

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

kunne et eller andet smart trick med ligesom at stille et eller andet spørgsmål som skød det igang.

M så der har været nogen som satte det igang? Og så var i hurtige til at gribe den og føre den videre.

A ja det Christoffer var skide god til var at det blev, ikke kunstigt, det var ikke terapi ”nu skal vi høre hvordan den går med dig og hashen” det var sådan, han kom med en smart bemærkning ” du ser frisk ud i dag” nå jamen det er også - jeg har ikke røget så meget på det sidste. og så det at han selv var en gammel drengerøv havde høremusik vi drillede ham med at han havde sådan noget svenskergarn, på mange måder mindede han om os, han var bare nået ud på den anden side og levede et fornuftigt liv, tjente hvide penge og alt det vi andre gik og drømte om men havde svært ved at se hvordan vi kunne sætte i værk’

L og så sker der nået, så udvikler bagmændene sig og bliver større.

A ja, til at starte med var vi i de forskellige medborgerhuse, så i snorretoppen som vi lånte og delte med nogle andre, og så blev vi så stort at vi fik vores eget lokale4 og begyndte at komme ud på roskildefestival. Og igen, så var det os som var eksperterne. Det første år på roskilde der kørte jeg hjem med trine hver aften for jeg turde ikke være der nede. Jeg frygtede for at falde i. Så vi stod der, et helt hold misbrugere, og skulle rådgive folk der tog stoffer, på festivalen. Også hvor farligt det var, men også det fede ved det. Give dem nogle tricks ift. doser og sådan noget,” er det smart at tage 6 piller hvis du aldrig har taget ecstesy eller er det bedre lige at tage en halv og så vente en halv time på effekten”. Og i den forbindelse blev vi coachet af henrik rindom5 ift hvad der var det nyeste på markedet, hvad politiet havde beslaglagt. Håndtering af folk der hallucinuere, altså en form for sykose. Have en armslængde så man ikke kunne blive slået ned, have øjenkontakt, hele tiden fokusere på kroppen, nogle fif til hvordan 89

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

vi kunne gøre, vi var godt klædt på. Vi havde fået produceret noget materiale omkring de 6 mest hyppige stoffer, vi selv havde været med til at formulere hvordan skulle stå. Så det igen var i øjenhøjde6. Med facks og så stod der at det ikke var en opfordring til at tage stoffer men hvis man skulle tage stoffer så gør det på en sikker måde. der blev taget nogle billeder og igen, det skabte nået sammenhold, vi havde udviklet nogle t-shirts. Der stod bgmændene med stort, så vi fik et klubmærke, og folk elskede at komme om tirsdagen med deres bagmandst-shirt. Så man kan sige det voksede, og vi kom tættere og tættere på hinanden. Vi var, ham smeden der, to tøser og jeg, som havde været der rigtig mange år sammen. Ud over at vi spiste så var vi også ude, christoffer var god til at finde de fede teaterstykker, Per gynt, rap stand op og teater, vi var inde og se Natasha, før hun blev kendt. Det var ungt det var nærdværende. Der var mange af bagmændene der aldrig havde været i teateret før, de syntes at det var mega grænseoverskridende. Og når de så havde gennemført det så var det en kæmpe succes.vi gik i biffen og så film, Christoffer havde altid en skjult agenda, vi skulle ikke bare se chubang film. Der var altid et budskab som vi kunne tage op, når vi havde været ude i byen, rundende vi som regel af på en cafe inden vi skidtes. Så christoffer samlede op på om alle var okay, havde det været svært at være her idag. Der var tit og ofte en der skulle have en ekstra snak med christoffer, men vi andre så stille og roligt slappede af.

M okay så på den måde havde han en rolle

A Han havde en vigtig rolle, han var en kæmpe vigtig rolle. Og da jeg blev formand, var det jo pisse svært, fordi alle ville have at jeg var lige så fed som Christoffer. Og alle havde jo også hørt mig, med mit tudefjæs og stoffer, og det var pisse svært at tage over, jeg skulle ligesom finde min egen identitet i det. Og det lykkedes på mange punkter. Der var en del ungegruppe der røg, da christoffer stoppede, så fik vi så en ny ungegruppe ind, det var også løbende hele tiden, folk der selv havde henvendt sig til stofrådgivningen som så havde reklameret for os. I takt med at jeg gik i bagmændene lærte jeg også at holde foredrag, Christoffer errikson og henrik rindom tog mig med ud, og fyldte på deres mange gange, og til sidst så havde jeg mit eget foredrag som jeg var ude og underholde med, og på den måde fik jeg også shanghaiet nye unge ind. Mund til mund metoden, var også pisse vigtig, fordi folk der kom i bagmændene, og brugte det7, var jo rigtig glade for det, og fik noget ud af det selv, så når de havde en ven som 90

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

sad fredag aften og havde tudefjæs på, så ”du skal med op i bagmændene”. Og som regel, både mens christoffer var der, og jeg, så åbnede man en halv time før, så den nye kom op og var alene med en voksen, så når de andre bagmænd kom, så stod den nye ved siden at en Christoffer eller mig.

M det var sådan, for at få folk til at komme ind på en rar måde.

A ja, og igen, for at give dem ejerskab, jeg kan huske noget af det fedeste ved bagmændene; en af det første gange jeg mødte christoffer, han fandt ud af at jeg godt kunne lide at lave med, stikker han mig bare 500 kr kontant, vi står midt på istedgade, der var stoffer overalt. Og så siger han ”du går lige i netto, jeg går op og låser op i mens”. Jeg stod der og tænkte ”skal jeg tage på staden nu, og så fuck bagmændene”, eller – og så tænkte jeg ”nej mand, den mand har givet mig 500kr i hånden, han har aldrig, eller vi havde mødt hinanden en gang før” så tænkte jeg ”nej det skal jeg sgu leve op til”. Og det trick brugte jeg også, senere hen. Fordi det gav jo, ”hold da kæft, tør han godt, jeg er jo fucking junkie mand, og du giver mig en plov og vender ryggen til mig” – ”det skal der fandme leves op til” og det tror jeg hvis du spørg alle bagmændene har prøvet, i en eller anden situation. At få noget ansvar8, få nøglerne til lokalet, et eller andet. Kan huske en gang nede i blockbuster, da den nye playstation 2 kom, 2500, han skulle ned og købe en playstation, og han kom stolt tilbage og viste den og skulle selv sætte den til. Det ansvar, det var sådan bagmændene fungerede, Christoffer bestemte ikke en skid, han var til og holde os i ørene hvis vi tørfiksede meget, det kan man ikke undgå. Sønderjyden og jeg blev rigtig gode venner og begyndte at tage coke sammen, altså det er svært at undgå, når man sætter jævnaldrene med samme interesse sammen, så vil de være der ikk. Vi havde pisse dårlig samvittighed over det. Vi kunne både hjælpe hinanden ned i et hul, men vi var også gode til at trække hinanden op hvis det kom for langt ud. Det var helt klart en af svaghederne ved bagmændene.

M så Christoffer havde ikke en rolle som en der bestemte, men det var hans ansvar

91

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

A han havde nøglerne til pengekassen, han havde nøglerne til lokalet, og han havde jo en eller anden ide om hvad der skulle ske på dagene, om det var røvhulsturnering eller bordfodbold

M og hvad med den der ting, hvis der blev tørfikset, var det kun christoffers som der så sagde

A nej, det var, igen den vigtige rolle christoffer havde, at lige så meget sørge for at sørge for at sådan en som mig kunne sige til de andre ” ej nu kører du lige for meget i selvsving” og andre kunne sige til mig, hvis det var mig der gjorde det. christoffer var der ligesom til at skitsere reglerne, og det var ham der havde telefonen, sendte smser ud. Vi vidste jo alle sammen godt at han var den voksne, han var chefen. Men hans attitude og hans personlighed, gjorde at alle unge, også helt nyankomne kunne sige, ”ej nu får jeg altså lyst til at ryge en fed, du snakker for meget om det”.

M så han sådan smittede jeg til at være på en måde

A smittede, inspirerede til ligesom at have det sunde liv som fokus. Vi var alle sammen eksperter i at tage stoffer, det der var svært for os var at lade være. Og det mindede han os hele tiden om. Og komplementerede jo, fulgte op, han havde jo været i kontakt med alle bagmændene. Det var ikke alle bagmændene der havde hinandens numre, christoffer havde jo alle vores, og ligesom kunne følge op på hvordan havde det været sidste gang, havde man haft det svar, var der en retssag, forældremøde du var bange for. Han kunne hele tiden følge op, og gøre det diskret, hvis det var noget berrøringsangs indhold. Ellers kunne han gøre det sådan ud i gruppen, så alle fik lyst til at spørge ind til det. Eller kunne komplementere ”ej du røg ikke fede”

L og så blev i uafhængige af stofrådgivningen

92

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

A i forbindelse med at christoffer han sagde op, og skulle videre ud i verden, så havde det lukkes christoffer at få en bivilling i hus, sammen med os unge havde siddet og formuleret og skrevet fondraiser ansøgninger. Så vi havde økonomi til at kunne drive den lejlighed vi boede i der. Så fik vi den her million fra egmontfonden og kunne drive det videre. Og så ungegruppen udpegede mig som formand der skulle have nøglerne og sms ansvaret. Og skulle afregne pengekassen.

L når du siger ungegruppen, var det så medlemmerne

A dem der var bagmændene. Og der sad vi ved et langt bord som her, og der blev gruppen enige om at det var mig som skulle have ansvaret. Stafetten efter christoffer. Jeg havde været der i længst tid kan man sige. Kørt i stilling til at kunne holde foredrag, jeg var startet på pædagog uddannelsen. Havde reduceret voldsom, havde også været clean i en lang periode jeg var ude og sejle på skolens kilde gymnasium imens jeg var i bagmændende og der havde jeg ikke taget stoffet i 4 måneder første havn vi ligger til spørger kokken om jeg kan skaffe noget røg. Hvilket jeg så godt kan. Og så røg jeg igen for fuld skrue. Så da jeg kom hjem fra skoleskibet tog jeg ikke kontakt til bagmændende det første halveår fordi jeg var så flov over at jeg var faldet fuldstændig i igen. Det var meningen jeg skulle være kommet clean hjem. Og jeg havde aftalt med silas at jeg skulle have taget et billede, hvor jeg var helt oppe i masten, og så skulle vi lave flyer hvor der skulle stå ”kom til tops med stofrådgivningen” og så skulle jeg stå og se smart ud, tvært i mod så havde jeg givet den fuldstændig gas, på søgård skolen der. så møder jeg tilfældigvis en af de andre Bagmænd på nørreport station, en fredag aften: B ”ej det er lang tid siden, kom med på tirsdag” jeg svarede ”eej det tror jeg ikke, øøh” B ”er du holdt op med at tage stoffer”? A”nej, tvært i mod”

93

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

B”så skal du! Jeg ringer til Christoffer og siger han skal ringe til dig” og så genoptog jeg det. Men jeg havde ligesom prøvet kurven der. Så jeg kunne godt tage stafetten på det tidspunkt. Og på det tidspunkt var jeg også fuldstændig stoffri, og som sagt på vej på seminariet der. L vi har et spørgsmål omkring brugersammensætningen, eller sammensætningen af de unge. Fordi det startede med at I fik unge fra stofrådgivningen, og så får I efterfølgende unge ind ude fra, hvilken betydning fik det? A det var kæmpe fedt. En god tirsdag var der hvor vi var mange. Nogle gange gennemførte vi en tirsdag med kun tre mennesker, det var hyggeligt og fedt for de tre mennesker der var der. Men når der var helt fuldt hus og alle pladserne ved bordet var optaget, nogle gange manglede vi stole, - det var fedt! og så kom der dels differenciering i alder, men også i baggrund. Vi lykkedes ikke rigtig med at få invandrer ind, vi havde nogle få, men det fik vi ikke rigtig op at køre. Men under hele forløbet var vi ca half and half drenge og piger9, og det var fedt. Så skulle vi drenge tage os sammen, så løb det ikke løbsk og vi skulle tage det seriøst og man skulle være sej, altså sej på den positive måde. Og pigerne kunne ikke køre deres hønsegårdsfnidder. De gik også sammen tøserne, og havde bitchfight og alt det her. Men når vi drenge var der, skulle de lige tage sig sammen, og vi skulle tage os sammen. Så det var guld værd, og det var fedt. os som havde gået i terapi, havde oplevet hvor fedt det kunne være, og vidste at henrik og silas var nogle dygtige terapeuter, så vi kunne godt sælge konceptet til de nye, men de nye som måske ikke hørte til stofrådgivningen havde måske gået i noget andet eller prøvet noget andet der virkede for dem. Man kan sige, at det gjorde bare at samtaleemnerne blev mange flere. At vi ikke alle sammen var skolede i stofrådgivningen. Jeg syntes at det var rigtig positivt L det er ret spændende det her, hvad kunne I lære af at komme fra de her forskellige behandlingskulture? A dels få udviddet ens livshøjisont, at alting ikke skulle foregå som henrik og silas sagde det, men at der også var noget der hed AA eller minesota eller et eller andet. Tit og ofte, desværre, var det meget negativ historie vi fik fra minesota og AA, NA, men folk havde prøvet det, og fået nogle redskaber, jeg kan ikke komme med nogle specifikke guldkort nu. Men de havde et eller andet, som havde virket for dem, en nøglering eller man fik et symbol som man var stolt af. Der havde vi vores t-shirts og det var sådan at man måtte ikke gå i byen eller tage stoffer med Bagmændenes logo på, det var ikke nogen regel, sådan havde folk det bare. Det var ligesom at få rygmærke på, man skulle leve op til noget og kunne bære det logo. Så i stedet for nøglering 94

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

så havde vi t-shirts, og vi gav dem til gud og hver mand. Klistermærker stickers. Det betød bare noget, at have et symbol10. Og der kan man sige at dem fra minesota havde haft nogle andre ting som ligesom kunne inspirere os andre med. L havde det betydning at der var forskellige, at der i de her forskellige behandlinger er forskellige værdigrundlag, i jeres møde som unge. A nej ikke som sådan, ikke andet end samtaleemnet, vi blev alle sammen nogle virkelig dygtige eksperter på behandlingsområdet fordi vi sparede med hinadnen. Og kunne blive rystet af at nogle behandlingstilgange var at man afviste de unge hvis de faldt i. Det gjorde vi ikke i bagmændene. Christoffer har nogle gange måtte bede folk om at gå hjem, fordi de mødte skæve op. Og det var ligesom for at beskytte fællesskabet. Og har så fulgt op på det efterfølgende, ringede nærmest mens han lukkede døren og tog en snak, og sørgede for at mødes med vedkommende næste tirsdag inden. Det var for at beskytte de andre at du ikke skulle sidde der og være skæv. Jeg tror også jeg har prøvet det en enkelt gang, hvor jeg måtte smidde en hjem. Men på de mange år hvor bagmændene eksisterede tror jeg det er sket 3 gange. der var en respekt om, dem der kunne fortælle om behandlingstrategi hvor de er blevet afvist syntes at det var så fedt at komme, man kunne ikke blive smidt ud, man kunne kun smide sig selv ud L der er nogle steder der i høj grad arbejder efter en Du skal være clean for at være i behandling, eller andre steder hvor det er mere reduction, vores tanker var lidt at det måske kunne give anledning til noget tvivl. Hvorfor må du nøjes med at nedtrappe, når jeg skal være helt afholdende. A det måtte folk selv ligge og rode med i deres behandlingssystem. Når de var i bm så var der ikke nogle regler. Der skulle alle være clean i øjeblikket. I en lang periode der røg jeg lige så snart bm lukkede så havde jeg en joint klar. På sigt skulle jeg så springe onsdagen over fordi så skulle jeg holde mig ædru til tirsdags mødet og jeg havde terapi om torsdagen så havde jeg 3 dage i streg jeg kunne være clean. Så gav jeg den gas efter så var det torsdag aften så skulle jeg give den gas, så til sidst havde jeg også mandag, så var det et helt ugeskema hvor man ligesom skulle være fornuftig, så kan man give den gas i weekeden, fredagsbar åbnede på seminaret, M det udvidede ens clean periode

95

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

A ja og på den måde inspirerede vi hinanden fordi alle bm sad sådan her (trippede) når kl var ved at blive 9, så skal vi hjem og ryge ikk. Men det der med hvor fedt det kunne være at vente til onsdag formiddag med at ryge den joint, så man fik glæden fra hele tirsdag aften lige med. M så i italesatte også det her med at vi ved godt at alle har lyst til at gå hjem og ryge nu. A ja, og det var meget humoristisk tilgang til det, så det ikke blev tørfiksning, christoffer kunne mærke det når jeg tænker tilbage på det, hele rummet dirrede jo, M hvad med dem som så deltog, jeg tænker der var nogen som på det tidspunkt var helt clean, ligesom den periode hvor du også var, hvad gjorde det? A det var en man så op til. Der var nogle af dem her som havde formået at lave distancen. De faldt jo som regel fra. Så havde de ikke behaov for at komme i bm længere. Man kan sige de var ligesom færdigbearbejdet, så var de der en periode og syntes det var fedt at folk så op til dem, men så fik de jo interesser og kærester job. Som gjorde at de røg ud stille og roligt, s kom de engang imellem, ”hey jeg har lært en ny opskrift, jeg kommer på tirsdag” M det var mest omkring ddem som stadig brugte hash eller var på vej ud af det. Det var primært dem som fik noget ud af at bruge bm A det tror jeg. M hvorfor tror deu det A det var jo det her sikkerhedsnet, at der var nogle der godt gad snakke med en, alle vores vennekredse der var fællesnævneren ”skal vi mødes? Jeg har nold hvis du har papir” her der måtte man gerne mødes hvis man havde det svært, uden at der var nold og papir indvolveret, og der var mange der ikke kom fast hver tirsdag men ligesom kom når det var aller sværest. og christoffer han fik løn for og arbejdede hele ugen, på hans telefon eller enkelt møder med unge rundt omkring i byen. Og da jeg ligesom blev formand, havde jeg jo også løbende kontat med folk, som lige skulle have lidt støtte til at klare den uden om Christiania. M så hvad sker der så når man har været clean i noget tid, hvad er det der går at man ikke har behov for at komme der længere 96

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

A det er jo ligesom ungdomsklubber i gamle dage, når man ligesom kan beskæftige sig selv, kan underholde sig selv, havde rygrad nok til ligesom at tage til de fede fester frem for ecstesifest. Det var sådan en proces hvor man lærer lidt om sig selv og spaare med andre og fandt ud af, vi havde rigtig mange aktiviteter sammen hvor vi var upåvirkede hvor fedt det var. Christoffer han lavede en øvelse med mig i en lang periode hvor vi tog på cafeer, jeg turde ikke gå på cafe. Der stod altid en eller anden sød dame bag baren og så var der bare en hav af kaffe. Jeg kunne godt sparke døren ind på et værtshus og råbe ”stik mig en fedabamse” men jeg kunne ikke tale til en sød pige og bestille kaffe. Så det var sådan en proces, så gik bm på cafe i en lang periode ind til jeg kunne tage bestillingen. Så gjorde vi noget andet med nogle andre unge, som havde svært ved det. M så den der træning i det virkelige liv i anførselstegn, den fungerede A det var svømmehaller, det var yoga, på et tidspunkt havde vi en gut en økokok som også kunne et eller andet, så var det det vi gjorde. Det var pisse grænseoverskridende og skulle ligge og så dumme ud. Vi var alle sammen vandt til at rende rundt og spille smarte. Så skulle man ligge på gulvet. Men det der med at turde at tabe ansigt, og finde ud af at der faktisk var rigtig meget styrke i at tabe ansigt fordi man ikke tabte ansigt men faktisk bevægede sig i en positiv retning og gjorde det upåvirket. Vi kunne have griner på, vi var på en yogaweekend i sverige, jeg har aldrig grint så meget. Uden at vi var skæve, vi blev helt høje af at være sammen med hinanden og være sammen upåvirkede. M og sådan komme nærmere troen på at det fktisk kan lade sig gøre, at kunne have griner på uden at være skæv. L så havde i jeres lokaler på vesterbro, som var åbne i nogle timer. (27.20) A ja, det var som regel ved 16 17 tiden vi mødtes, til 21. nogle gange blev den 23. så prøvede vi at lukke ned og hvis der så var rigtig fed stemning så, hvis christoffer var der så var det en af os andre der fik nøglen, så vi kunne lukke af. Hvis han tænkte nu ville han gerne hjem så fik en af os andre nøglensåvi kunne køre det lidt videre. L og siddeløbende med det kørte i så de her aktiviteter hvor i kunne tage på cafe, teater og ture til sverige. 97

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

A ej, de lå primært om tirsdagen, altså der var en weekend, hvor vi tog til sverige der, og vi havde også nogle lørdage hvor vi prøvede at få noget op at køre. Der var en gut, en frivillig, han var mma fighter tror jeg, som også havde prøvet stoffer og kendte til stofmisbrugsmiljøet, han havde sin træning og fokuserede på sport og han lærte os at lave forårsruller, ud fra en idé om at det var ligesom at rulle joints, så det ristede kød, det var hash, og salat det var tobakken. Så kan man sige, der tørfiksede vi en hel lørdag, men i stedet for at rulle joints så lavede vi forårsruller. Og det er et trick jeg har brugt siden hen med nogle andre unge i en anden kontekst. Det er pisse grinern, alle de voksne siger hash er farligt og man skal ikke rulle joints vel, vi var alle sammen pisse gode til at rulle joints så måtte vi sidde og gøre det og vise hvor gode vi var til det, og så på stegepanden. så vi forsøgte lidt. Men det var ikke altid der var lige så god opbakning som om tirsdagen, tirsdagen var ligesom faste holdepunkt. Og så tog christoffer så med os rundt individuelt på forskellige ture. en af svaghederne ved bagmændene synes jeg, var at det kun var om tirsdagen. Og det er sådan lidt ambivalent, for det var både en styrke fordi folk kunne overskue at det kun var en dag, men jeg havde behov mens jeg var aktiv forbruger, til noget mere hygge. For det var det som ligesom kunne holde mig clean. Jeg røg jo resten af ugen, det var kun tirsdag jeg ikke røg, og da jeg ligesom blev formand var der mange af de andre der også efterspurgte om vi ikke kunne udvide åbningstiden til flere dage. L hvorfor gjorde i ikke det? A jeg gik på seminaret samtidig og var så frivillig på bagmændene, så jeg havde ikke tid til det (30) og vi prøvede at værne om den nøgle11 der, vi prøvede at lade den gå på runde men det var mig der havde ansvaret for det og jeg havde jo også et ansvar opadtil. Så det lykkedes desvære aldrig. Jeg fik revalidering mens jeg gik på seminariet, noget christoffer havde hjulpet mig med gennem bm. Og der skulle jeg ud og arbejde, så havde jeg ikke tid til at arbejde frivilligt også, så, jeg ved sgu ikke hvorfor det ikke lykkedes. M da det startede som noget der kun skulle være der om tirsdagen, var tankerne så også at det var det der var realistisk? Eller var det mere, at det var det, folk kunne overskue? A jeg tror at det var en ide om at det var realistisk, der var ikke nogen der troede på det. Altså folk syntes jo at christoffer og henrik var bindegale da de startede bm, der var ikke nogen der ville røre det med en ildtang. De der penge de fik, en eller anden gal kommune der må have 98

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

tænkt, jamen så må de brænde de penge af, og så lad det være ved det. så jeg tror det har været en idé om at nu prøver vi bare den tirsdag, og så var det fedt at alle kunne overskue det. jeg tænker fremadrettet hvis det skulle opstå igen, på grund af behovet, jeg havde selv behovet i tidlig start, at man kunne søge der hen flere dage på ugen. For der var en ære i at være bm. (31.51.48) de unge på christiania, da vi gav dem trøjer med ”det vilde liv” på, så vi de også lige pludselig noget, de måtte gerne låne vores cykel hvor der stod det vile liv på min de måtte i ryge joints i den. Så cyklede ungerne rundt på christiania uden at ryge joints fordi der stod det vilde liv på, og tog deres trøjer af, hvis de skulle ryge en joint. Og det samme med bm, at der var en respekt om det, og det var noget særligt at være en del af holdet. L nu har du fortalt om de aktiviteter i lavede og det lyder til at være ret fedt og ret forskelligt. Var der nogle af de aktiviteter i laved som blev problematiske A nej der var christoffer igen skide god til at have øje på gruppen, hvis folk fik angst ved at gå i teateret, der var rigtig mange der led af social angst, så kan han lige trække til side og give penge til en busbillet hvis de gerne ville hjem af. Men vi havde sådan en grundregel om at det var fælles ud og fælles hjem. Vi skulle ikke miste nogen på vejen. Mens jeg var formand tog vi på christiania og drak kakao på nemoland, som eksperment, en masse hashhungrene unge ude på staden. Bartenderen var ved at brække sig over at jeg skulle have kvittering, jeg skulle hjem og lave regnskab. Og alle sad der, ”her dufter af hash andreas” ja vi er på christiania. Vi sad med varm kakao med flødeskum. Og gik rundt på christiania og så på nogle af de butikker der ikke solgte hash, det var det første stop, alle ungerne skyndte sig at købe en masse ting, så havde de brændt kontanterne af. For at de ikke kunne købe. Og der var det også fælles ind, fælles ud. Der var også rigtig mange der stod af på nørreport, tror jeg, og taget retur. Men der blev ikke røget og passet på gruppen til og fra, og gruppen fik oplevet christiania som noget mere, end bare hashen, og havde fået en sejr for man havde siddet der i en lille halv time uden at ryge på nemoland. M den der forestilling om at det er fuldstændig umuligt at skulle være der uden at ryge, det blev sådan ”det har du faktisk gjort”! A ja, så blev man stolt af det. Der var det sammen med en socialrådgiver fra sr vi havde ansvaret for at det blev en god tur og alle var okay. Og når det var teater eller biograftur med christoffer så var det ham der havde ansvaret, han var skide god til at opfange hvis ansigtsudtryk så forkerte ud, lige samle op. 99

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

L hvor mange var i i gruppen på det tidspunkt A jeg ved ikke, på det tidspunkt havde jeg vel 150 numrer i min telefonbog. L og hvor mange kom til sådan en gennemsnits tirsdag A mellem 8 og 1512 tror jeg L opstår der grupper i gruppen når der var så mange A ja det gjorde der, men altså de fleste tirsdage, der var det bare medlemmerne til aktiviteten, så der var nogen der skulle skræle gullerødder og nogle der skulle riste kød. Så prøvede vi at ”ændre” grupperne. Så var der grupper når man sås privat, men når vi var i bm så var det for at være sammen alle sammen, der var ikke nogen der fik lov at sidde i et hjørne og pille navle. M hvem sikrede at det skete? A det skete bare i samværet, og det var sindsygt fedt, jeg er sindsygt stolt over at jeg var en del af bagmændene. Og det var fedt at være vidne til det der fælles ansvar. Og selvom ham sønderjyden og jeg kunne rive cola i weekenden så kunne vi også sige stop. Vi har faldet i mange gange sammen, men vi har også bræmset hinanden i, at gøre noget dumt. Lave en anden aktivitet sammen, både ham og jeg kunne godt lide kunst, sådan to ganstere, ”skal vi tage ud og rive cola, eller skal vi tage en tur på nationalmuseet” det var sådan noget der skete pereifert med BM. 36.40 M jeg forestiller mig at det blir der plads til, altså hvis i havde mødt hinanden i en anden kontekst, så havde I måske kun taget kokain.

A ja, så havde det været gangsteratituden, men fordi at, det var en del af den sociale træning der var i bm, det var at lære at det var fedt og være nørdet. Det var fedt at kunne bidrage med noget positivt. En af pigerne begyndte at strikke, hun var sådan en hardcore psykopat fra Amager der bare havde stukket jeg ved ikke hvor mange tøser ned, hun begyndte at strikke mens vi gik i bm. Hun turde have en anden identitet. L kan du nævne nogle sjove overraskelser du fik i bm, altså ting som du ikke lige havde set komme 100

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

A jamen fra det første år på Roskilde hvor jeg måtte tage hjem hver aften, til året efter hvor jeg gennemførste en hel roskildefestival uden at falde i, og er nede før til at bygge bussen op og alt. Det var ikke noget jeg havde troet om mig selv. Det lyder banalt, men at kunne bestille en kop kaffe hos en sød ekspetient uden at være ved at brække sig eller stamme og alt det her, hvar også en kæmpe succes. Man kan sige det at jeg lærte at holde foredrag, jeg havde meget social angst, var meget genert, kunne ikke score damer kunne ingenting. Så stå foran et fyldt gymnasie og fortælle min livshistorie, og samtidig også undervise omkring hvad der var af tendenser på stofmarkedet. Ligesom være ekspert, folk ringede til mig og ville gerne betale 3000 for at jeg kom en time. Det var kæmpe stort. Den der hvor christoffer stikker mig en plov, aller første gang jeg møder ham, det var jeg sindsygt stolt over. Jeg ved ikke om jeg kan sige noget enestående, der var mange af de der små ting hvor man ligesom ”ej, det kunne jeg sgu godt det her”. Yoga, jeg tror aldrig jeg havde tænkt tanken at jeg skulle ligge og lave solhilsen sammen med en masse andre skaldede tatoverede mennesker. Der var mange små steps, jeg har i mit liv prøvet teaterture, men at høre sådan en gangstertøs fra Amager sige det var det fedeste hun havde lavet, hun var en af dem som slet ikke ville med. men det var igen det der med hvad det kunne i gruppen, det var ikke mig der rykkede mig den dag jeg så et pisse fedt teaterstykke, men at høre at hun havde rykket sig. Det gjorde at vi blev vi sådan en lille familie og kunne blive stolte af hinanden. Vi behøvede ikke altid selv at få noget med hjem, det var også fedt at se nogle af de andre få noget med hjem. L er der noget i den familieånd som findes endnu har du netværk til nogle af de mennesker A ham sønderjyden og jeg blev rigtig uvenner, altså vi hang sammen, han boede hos mig i en periode. Og blev uvenner og ligesom gled fra hinanden. Men jeg har lige for en uges tid siden taget kontakt til ham igen han bor i Berlin. De to tøser jeg nævner har jeg haft kontakt med i flere år. Den ene blev meget kristen, der blev vores veje for mærkelige, så hende snakker jeg desværre ikke med. men hvis jeg møder folk på diskoteker eller i byen, på Christiania, hvis man er gammel bm så der altid kæmpe krammer og uanset hvor stofpåvirket, der er desværre mange som stadig er aktiv misbruger eller hvad man kan sige. Og det kan man sige skammen når man møder, men også glæden ved det ”ej der var en bagmand”. En gammel bm har opsøgt mig på facebook og spurgt om ikke jeg kan hjælpe ham med noget voksentilbud, så ham og jeg har en koorspondence der hvor jeg finder ud af hvad jeg kan tilbyde ham. Man kan sige en gang bagmand altid bagmand. Christoffer Erikson han er flyttet til, lang ude i Asian og rådgiver deres regering omkring misbrugstilgang, der nede der har de kampagner ”drugs kill you” så er 101

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

det et billede af en AK47 – der er dødsstraf hvis du tager stoffer. Der prøver han at bløde lidt op for det. (41.39) jeg har kontakt med ham på facebook han var med til at finde nogle af mine første job til mig i hans netværk. det er en anden del af det, netværk, kender du nogen der kaan noget som kan give bm en oplevelse, vi brugte rigtig meget netværk. M okay brugte i også hinadnen A ja for det var så en af kunsten fra Christoffers side, for han ikke skulle sidde ved tlf 24/7 så kunne han matche mig og ham sønderjyden. Med andre kunne han så okay der er en konektion, er det ikke en god idé hvis du ringer til andreas hvis du får det stramt. Så hans opgave var ligesom også at ligge den ud til os. M har du en fornemmelse af hvor mange der formået at få det til at A det var alle, ja alle bm fik nogen på kryds og tværs, jeg havde mange der ringede til mig så var der andre der havde én der ringede til dem13. Men når der ligesom var en konection og der var tid til det så, det kunne også bare være en sms. Men det var sådan helt gængs i gruppen. M okay og det var noget der blev italesat A det var en del af det at bære t-shirten, at man godt gad at være der for nogle andre L og det fortsatte også da du blev formand, så var det dig der skulle koordinere hvem skal snakke med hvem, eller fandt man ud af det i gruppen A jamen så kørte det, på det tidspunkt var det allerede implementeret, der var det en del af det, og der havde jeg selvfølgelig ekstra mange opkald, men det var ligesom også mig der skulle værge nye bagmænd. Men nej det fungerede stadig i gruppen, ham sønderjyden blev næstformand for gruppen og den kristne pædagog hun var vores sekrater, hun havde også ansvar ift gruppen, så det fungerede. Jeg skulle også ”opdrage” de nye til det, men det gjorde resten af gruppen lige så meget som jeg gjorde. L så gruppen fandt selv ud af, okay de her to skal matches A ja men så kom det der er du ny, så kendte du godt tricket ”og i øvrigt, hvis du får det stramt så, vil du ikke have mit nummer”? Måske sagde du bare ”vil du ikke have mit nummer, du virker meget cool” det kom af sig selv, når man havde det nummer så havde man også en livsline når det blev svært der hjemme, 102

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

L hvad har det givet dig at skulle stå i spidsen for sådan en netværk A det har givet mig et kæmpe ansvar, som jeg kun havde drømt om, aldrig troet at jeg kunne udfylde. Så kan man sige a det har givet mig en masse jobmuligheder efterfølgende, at jeg har arbejdet frvilligt med unge på den måde, alle de jobs jeg har fået, har været fordi jeg kunne noget med bagmændene. Jeg har altid gerne ville være pædagog. Da jeg søgte ind på seminariet troede jeg at jeg skulle være børnepædagog. I tiderne med bm fandt jeg ud af at jeg godt kunne lide at arbejde med unge mennesker og at jeg havde flair for det. Så det har det givet mig og så redskaber til at undgå at falde i med stoffer efterfølgende. Mange år efter havde jeg den regel, at jeg måtte gerne ryge, jeg måtte ryge alt det jeg ville, jeg skulle bare have fri fra min kæreste i 5 dage, fri fra arbejde i 5 dage fra fra familien i 5 dage. Hvis jeg havde det så måtte jeg ryge alt det jeg ville. Og det er svært at få endpasset i en voksen kalender med fri i 5 dage. Men alle de gange jeg har sagt til mig selv ”du må aldrig mere ryge” så blev jeg så stresset over det så jeg tænkte ikke på andet. Så det var først da jeg lærte at sige til mig selv du må ryge alt det du vil det skal bare passe ind i din kalender. Så fyldte det ikke noget og blev ikke så farligt. mens Christoffer var der spillede vi også fodbold om torsdagen, så vi havde en ekstra aktivitet, og den fortsatte også hvor vi så lånte nogle af de unge fra sr som ikke nødvendigvis gad at komme i bm. Men en af de ansatte fra sr havde bolden og pumpen og bookede skolegymnastiksale og om sommeren på græs. Men vi lavede noget fysisk sammen så man blev fysisk træt. Og fik mad. Og igen regel om ikke at komme og være skæv, så man havde noget at sætte ind i sin kalender så man kunne sige til sin omgangskreds jeg kan desværre ikke ryge idag jeg skal noget med nogle andre, det var legalt at melde (46.25) afbud til sin misbrugs omgangskreds. Fodboldholdet var også en kæmpe succes og fedt og der fik vi også en fasttømmeret gruppe som mødtes fast og man blev kimet ned hvis man meldte afbud for så svigtede man holdet. M der var virkelig noget ansvar for at være gruppe A Ja der var noget ansvar for at være en gruppe og hvad gruppen kunne – det er jo svært at spille fodbold alene L jeg tænker vi bevæger os videre over i at tale lidt om de input vi har fået fra de to fokusgrupper som vi har talt med fordi som sagt så har vi haft en gruppe unge fra stofrådgivningen – fået sat dem i tale inde på stofrådgivningen og i tirsdags havde vi tre unge Ma’er på besøg her fra MA gruppen som kører fredag aften og ligesom høre deres tanker om 103

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

dels hvordan de ser på sig selv men også på hvordan de tænker om ideen om at få et (? 47.34) oppe at stå og der skal ikke være nogen hemmelighed om at det er nogle lidt forskellige ting som de taler om og samtidig er der også en del overlap på nogle af dem, så vi vil prøve nogle ideer og tanker af med dig for at få bragt nogle af dine erfaringer omkring det her i spil. Et af dem går på om man kan bruge makeringen af mærkedage eller formidler diplomer eller belønningssystemer eller sådan nogle ting som en del af et ungt tungt netværk. Nu fortalte du at de havde de her t shirts i bagmændene men har du erfaringer med andre ting eller har du gjort dig nogle tanker omrking sådan noget? A – vi havde både vores t-shirts og så havde vi nogle wallstickers og så havde vi fået produceret nogle brochures og flyers14 som folk var stolte af og som de kunne tage med og vise til kammerater eller sætte dem på busstoppestederne eller et eller andet ik. Det vil lyde meget dma-agtigt at det skal være nøglering om minesota eller sådan noget. L – ja det er jo mærkedage A – ja. Selvfølgelig var der credit da folk kom og sagde at man havde holdt den en måned eller et eller andet, så var det fedest man, så måtte man vælge dessert eller sådan. Så prøvgede vi på den måde. Men fordi vi inspireret af stofrådgivningen, vi skulle ikke være clean (49,13), det handlede om harmreduktion(?), det handlede om at reducere skaderne så man kan sige at det var en mærkesag for Christoffer det der med harmreduktion?, så for ikke at sygeliggøre os selv som man kan gøre i AA, MA, NA? Og det havde jeg mange spændingssnakke med Christoffer om hvorfor han havde så meget afstand til det. Så der er det nemt med AA modellen hvor man er sygeliggjort så man ikke kan gøre for det for så har man ligesom lagt ansvaret hen på alkohollen, så det er alkohollens skyld for man er allergisk over for det og ikke sin egen, men fordi vi var så unge så var det vigtigt for Christoffer at vores liv ikke var smadret så vi skulle tage ejerskab og det var vores ansvar at vi røg, vi måtte ikke lægge det ud på stofferne, så på den måde fejrede vi ikke- vi talte ikke clean time, det var ikke et begreb for os som sådan, det var hver individ der havde en ide om at være clean, altså at holde op med at ryge, men fordi at vi ikke så hinanden som beskidte så kan man jo heller ikke blive clean, så altså på den måde fejrede vi det ikke andet end at så måtte man vælge en dessert eller også så købte vi Cola den dag i stedet for saftevand M – så I fulgte altså alligevel lidt med i hinandens (? 50,28)

104

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

A – ja det var ligesom en måde at støtte hianden og skulderklappe hinanden – sådsn ’fedt man- du har ikke røget siden sidste tirsdag’, det var ret tit på det niveau jo. Man fik ligesom sagt at hvis man havde en måned eller et halvt års clean time, så var man ikke ligeså attraktiv på samme måde. Jeg har det sådan, nu hvor I spørger om jeg har erfaringer med det, så ude i det vilde liv der gjorde jeg mig de erfaringer, at hvis de unge syntes at det var vigtigt, så var det vigtigt – jeg ville ikke syntes det var vigtigt at skulle fejre, men hvis der var en i gruppen der kunne formulere det til at det var en ting der skulle være vigtig, jamen så var det vigtigt. Jeg syntes det var opreklameret det der at vise (?51,8), men jeg kunne godt sætte mig ind i følelsen om at være clean men jeg ser ikke nogle som værende dirty så for mig er det ikke noget at fejre men hvis der er en der kan italesætte at det er vigtigt for personen og det skal fejres, så skal det fejres L – hvad så med det her med formidlingsdelen – der er nogle der bliver valgt ud til at holde foredrag og sådan noget. Fik det ikke også nogle af dem til at vokse på en eller anden måde? A – jo i allerhøjeste grad, men jeg tror desværre primært det var mig der var ude og holde foredrag, at det var Christoffer der havde set ?. Dels havde jeg formuleret et kæmpe ønske, jeg var ude og se ham 8 gange uden at sige noget, men hvor jeg bare sad og tog noter til hvad han havde af teknikker og kunne retet ham på vej hjem i bussen hvis han havde fucket noget op undervejs og så fik jeg lov til at komme med ud kan jeg huske, første gang, med Henrik og Christoffer, hvor jeg skulle være peptalker til de unge og være en icebreaker. Det var en forældrebestyrelse på en skole som var bange, der var nemlig en for 8. der var blevet set med en joint eller et elelr andet og det mundede ud i kæmpe ramaskrig og hele skolen var oppe og køre og der blev jeg placeret ved de unge og skulle ligesom samle dem op og høre deres historier og så var det Henrik og Christoffer der ligesom holdte foredraget og underviste og formidlere. Så sad der det her ungepanel og så var der ligesom en tolk på. Det var første gang jeg kom i spil og så fik jeg mere og mere ansvar og fik længere og længere taletid og til sidst var det Christoffer der sad nede og tog noter til mig og som kunne rette mig på vej hjem M- hvis det primært var dig der var ude, var det så fordi det var dig der havde et ønske om det? A – jeg havde en interesse i det og et eller andet sted så bilder jeg mig selv ind at det var Christffer der så noget potentiale i mig, men jeg ved også at det var mig, der var meget optaget i det her 105

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M – det var ikke noget i forsøgte at prøve at lokke de andre med til? A – i forhold til Roskilde afvikling, så prøvede vi rigtig meget, for der skulle alle jo kunne holde deres lille foredrag på kommando og svare på random spørgsmål her og nu og efterfølgende så havde jeg haft sønderjyden med ude hvor jeg lærte ham op til at holde foredrag – han kom desværre aldrig rigtig i gang med det men han var med mig ude et par gange og sige hvordsn det kiksede. Jeg stod ude på Christianshavn skole og havde ikke lagt mærke til alle SSP’erne og skolelærerne der stod langt rummets vægge, da jeg spurgte om hvor man af dem i salen der vidste hvad Hash var. Der var bare helt dødt og jeg stod og bruge 5 minutter på at spørge ind på forskellige måder, så fik jeg øje på alle lærerne, så bad jeg dem og SSP’erne om at gå og så spurgte jeg igen og så rækte alle hånden op. Der gjorde jeg mig erfaringer i hvordan man holdte foredrag og det blev tydeligt for ham synderjyden hvad der var vitgtigt – nemlig at cleare at der ikke var nogle stikkere – så kunne man godt tale om det. Og så kan man sige, at en af pigerne, som jeg også havde med ude, hun var for genert og jeg prøvede med flere – for jeg så lyset gennem de her foredrag, jeg fik en identitet. Jeg er ikke misbruger, nej jeg er foredragsholder. Jeg havde som formand mange unge med ude eller vi mødtes i lokalerne og kørte slidene igennem og skiftedes til at holde foredrag over for hinanden for så om ikke andet, hvis man bare kunne holde sit eget foredrag foran tre bagmænd, så havde man måske ryket sig. Så jeg brugte sådan et pædagogisk redskab, hvor Christoffer han tjente også selv penge på det, så det var en forretningsgang og han så også potentiale i mig og til at klæde mig på til det. Jeg arvede Christoffers slideshow kan jeg huske, så senere hen kørte jeg det hen til mit eget, men jeg fik hans til mit første foredrag. L – fokusgrupperne, de diskuterede på forskellige måder hvilke krav de skulle være om stoffrihed i netværket. Hvad tænker du om krav til stoffrihed? A – jeg tænker de der tre regler: 1. ingen tør fiksning 2. ikke skæv når du er på dagen – det er utopi for sådan er mennesker, men prøve at minimere at hooke hinanden op med gode pushere og hvert fald have det italesat som en regel, at det så sker, det må man bare have i mente – men når det er italesat så har man halveret at de nok ikke måske ikke er det første der sker ( 55.54). De tre regler var rigtig fede for mig, for bagmændene var det rigtig vigtigt at man ikke måtte være skæv når man var der. Ude i skurvognene på Christiania har jeg set hvor ligegyldigt det kan være og der røg de unge jo også, de havde aldrig mødt hinanden før men så 106

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

mødtes de ude i skurvognen og så begyndte de at ryge sammen. Det var pisse ærgeligt at set, men der fungerede det også at være påvirket mens de var der for der kunne man stadig have snakkene. Når de ligesom så lyset eller havde overskuld til det, så kunne de også gå ned og bruge bagmændene eller vilde liv uden at være påvirket, så der så jeg en anden kvalitet ved det, men for at beskytte gruppen – ude på staden var der heller ikke noget ønske om at de skulle være clean, der var en viden om at der var et behov for at hjælpe nogle skæve unge og i bagmændende, der var et ønske om at der skulle være clean, så der var vigtigt at der var stoffrihed. Jeg tænker at de tre simple regler, er rigeligt for hvis det bliver for firkantet – jeg er ikke så meget for de der AA – hvis det bliver for mebget system i det så jeg jeg at så drukner den gode intention og det er min holdning. Hvis man er skolet i Ma så er man ikke enig i holdningen L – det er faktisk sjovt, for det der skete, det var at stofrådgivningens unge, de var meget mere på at der skulle være regler end MA’erne var. Det var dem der efterlyste, for at de kunne være trygge i det og det ikke skulle løbe helt løbsk. A – det synes jeg lyder spøjst M – de studsede vi også over A – men måske er det fordi at det er en selvfølge i Ma at der er lidt firkantet, så der tænker man ikke over det, der har man trygheden og oppe hos Henrik – jeg har kendt Henrik i 10 år og han kan stadig ikke sige Andreas, han kalder mig stadig Anders, der kan det godt være lidt kaotisk nogle gange, så kan det godt være man erterlyser trygge rammer i højere grad end dem der har dem på forhånd. Men de tre var også rigtig fede og jeg var trygge ved det. Jeg kan ikke forstille mig at der skulle være nogle skæve mennesker med til de her tirsdage. Nu var jeg set ude på Christiania og der kan jeg godt forestille mig det men dengang var det også vigtigt for mig at de tre regler blev overholdt. M - hvad nu hvis sådan en figur som Christoffer han ikke havde været der? Havde der så været behov for flere regler for jeg tænker at måske det netop kørte godt uden regler fordi hans værdier eller hvad man siger, de gennemstrønmmede stedet meget? A – det tror jeg og jeg tror heller ikke at de kommende eller lignende projekt som bagmændende, det kunne fungere uden en eller anden form for professionel. Christoffer han var ikke uddannet pædagog eller iget, han var dj og en hustler, han var autodidakt og han var 107

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

blevet clean også ved egen selvhjælp, han havde ikke gået i terapi eller noget. Det at der var en voksenrolle, at der var en der havde nøglen, at der var en der sørgede for at der kom kvitteringer på det der blev købt, det var vigtigt, der skal der være. M – så hellere vokserollen uden så mange regler end igen voksenrolle men så regler eller tydelige strkturer? A – ja det vil jeg sige. En professionel karakter af en eller anden grad. Og så igen, hvis gruppen, den må jo hele tiden følge med, altså hvis gruppen efterspørger regler, så skal der være nogle regler. Hvis jeg så havde den gruppe, så vil jeg så spørger hvorfor de regler var så vigtige – ”ellers kan vi ikke opføre os ordentlige”, men er det så jeres ansvar eller reglerne ansvar. Så var tirsdag aften allerede gået. For mig er fair regler vigtige – jeg kan ikke lide at blive kontrolleret men når man er langt ude og skide og er aktiv misbruger, så er det rart at der er noget, altså skolelivet var også fedt, for der skulle jeg ikke tænke selv men bare parere ordre. Jeg kunne ikke tænke mig at leve sådan et liv i dag men det var trygt den gang. M – men der kan man sige, at der var det også det hele, i forhold til at kun træder i et rum tirsdag aften i et bestemt tidsrum og her er der hardcore regler – jeg tænker bare at der er en forskel A – det er der, men det jeg havde behov for i mit liv det er det sammen men det vi lærte i bagmændene med de få regler, vi kunne godt sætte 1000 regler op og hvis vi satte os ned og gennemløb sådan en aften så havde der nok også være mange regler. Der var en regel om at opvasken skulle tages, der skulle købes ind, man pruttede ikke i sofaen når der var piger, så der var mange regler men det var uskrevne regler og det var nogle vi sammen fandt ud af så det er jo meget smuk samfundsstruktur og det var i udgangspunkt af at der kun var tre italesatte regler og den vigtigste var jo at man ikke mødte skæv op, så måtte man hellere melde afbud og der tror jeg at gruppen lærte noget med at tage ansvar, man kunne godt starte det her op og så (?61.27) , de ville godt have mange regler og så tage snakken med dem om det og så måske skrive en masse regler op og så næste tirsdag ”nu har du jo ikke selv tage tallerkenen ud, hvorfor skulle den regel på” – ”nåhr ja”, så kunne man strege den. ”du gik heller ikke ned med skraldespanden, det var det du sagde”, så kunne man slette den regel. På den måde kunne man synliggøre for de unge at

108

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

det var gruppen der skulle bære ansvaret og ikke en eller anden firkantet struktur, kunne jeg forstille mig L – ja regler kan nogle gange blive noget man slår hinanden i hovedet med A – ja straffe hinanden – ”han har ikke” – og det er der ikke nogen der lærer noget af, så er det federe at sige ”må jeg ikke tage din tallerken ud”, så er der en helt anden bevægelse og det tror jeg styrker sådan en gruppe L – nu nævnte du at der skal nogle voksne eller nogle professionelle til for at kunne få det igang. Modellen med at have Christoffer inden over til at løbe projektet igang og så trække sig ud og lade det være selvkørende, holder det eller er der en styrke i at bevare en professionel hånd i det? A – altså alle de unge var sindssyg glad for Christoffer og halvdelen, ca 50% sprang fra da Christoffer stoppede, så havde de en meget mindre bagmændene og skulle kæmpe for at få nye unge ind og så stod der endda at jeg ikke kunne varetage opgaven længere, så var der en anden en der blev formand for bagmændene men det varede kun en måned så havde Egmontfonden tillid til ham som person, så det blev meget personaliseret – først var det Christoffer så var det mig og da jeg ikke var der så sagde Egmontfonden stop, sp jeg vil sige at det bliver meget sårbart hvis der ikke er en primær person eller primære personer – så havde vi Karina med indover i en overgangfase da jeg skulle til at lære at være den voksne, (? 63,26). De kom så aldrig rigtig ind i gruppen for der var vi andre så kørende så vi kunne sagtens tage os af de nye så hverken Kim eller Karina fik ligesom plads til at være dem, de var engang kommet om tirsdagen, men de blev adrig rigtig en del af det – det var skide hyggeligt at de var der, det syntes alle, men vi fik aldrig rigtig sat dem i spil, men jeg tror det er vigtigt at der er en eller anden form for aflønnet person der også kan det der med at lære dem at holde foredrag og lære dem at lave fondraising, søge jobs. For tit i kølvandet på misbrug så kommer der også en masse andre problematikker. Jeg tror ikke misbruget i sig selv er problematikken men det er alt muligt udenom og derfor tænker jeg at der skal være en eller anden støtteperson, der ligesom også kan hjælpe med at søge jobbet M – hvorfor kunne i ikke gøre det for hinanden? A – det kunne vi også til sidst da jeg havde vokset så meget og synderjyden havde vokset så meget i 109

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

gruppen, så kunne vi godt gøre det, men jeg tror at misbrugere er for lallede et eller andet sted, jo længe vi selv var aktive så var der for lidt struktur på os selv til selv at gøre det. Vi skulle ligesom have en eller anden selv at se op til, jeg så op til Chrstoffer for at jeg også gad hjælpe de andre for på det tidspunkt ville jeg være gangster, så der var andre ting der var smarte så det var kun fordi at så måtte jeg hellere gøre noget M – okay så det var det med at se op til en A – ja for mit vedkommende, det tror jeg i virkeligheden også det var for mange af de andre bagmænd for i virkeligheden handlede det om at man ville godt være i god jord hos Christoffer og det kunne man gøre ved at efterabe hans positive adfærd over for de andre M – jeg tænker, at det er det at vi har det her gruppe halløj sammen og det er det der gør at vi kommer her og vi godt kan lide det og det handler ikke om den her ene person, men så når Christoffer falder fra og der er en masse der også falder fra, er det så ikke underligt? A – det er rigtig underligt men det var også meget logisk et eller andet sted fordi han var jo den her man ringede til og man også kunne græde ved hans skulder, og han blev vigtig for alle, dem jeg har mødt efterfølgende, de snakker også om ham stadigvæk, bagmændene kan de huske og det var dejligt og jeg var en del af bagmændene og det var du også, men det var Christoffer. Denne her inspirerende og trygge person, han var vores alle sammens kontaktperson, uden at være det. Han blev skide sur hvis man kaldte ham kontaktperson, me vi tog kontakt til ham når lokummet brændte. Jeg havde en gang i en kæmpe brandart lavet indbrud og skulle i retten for første gang i mit liv. Jeg turde ikke at involvere mine forældre i det, men hvor Christoffer tog med mig i retten og det tror jeg at han har gjort for rigtig mange af de unge på forskellige niveauer og den rolle tror jeg også er rigtig vigtigt og når du så har denne positive rollemodel så kan gruppen begynde at spejle sig i hianden M – så kunne man forstille sig at de andre ville kunne få den hvis man kunne holde længere tid på dem der var clean, de der med at de faldt fra. Altså hvis de fortsatte med at have en funktion, netop at i højere grad at blive en kontaktperson eller sådan? A – det prøvede Christoffer også at klæde os på til og sådan, men hvad er formålet, hvorfor skulle man dyrke bagmændene hvis man ikke havde behov for at få hjælp selv. Jeg tror også det er utopi at man kan starte et sådan projekt op pg så få folk til at blive der, så skal man aldrig stoppe i bagmændene. Christoffers største kunst det var at trække sig tilbage så de ikke 110

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

gjorde brug af ham om tirsdagen men han var der stadig så vi kunne ringe og han sendte stadig sms ud og helt klart så brugte han alle de unge når de havde ressourcerne og de havde noget at give af og det havde alle jo på alle tidspunkter men de havde forskellige ting at give af og der var han lynhurtig til at sørge for at de blev sat i spil men når folk var blevet så selvkørende at de kunne mestre deres eget liv så havde de ikke behov for bagmændene så man kan sige at det kunne være svært, jeg kan ikke forestille mig konceptet hvor det skulle køre udelukkende på unge kræfter fordi når man starter det op så vil folk være sårbare og lige så snart de ikke er sårbare, så er de ude. L – vi oplevede med MA’erne at der var den ene sponsor for den anden og havde været med i MA i knap et par år og hvor den anden så var nyere og havde været med et halvt års tid eller sådan noget, men at der var sådan en fornemmelse af at de to, de kommer nok til at hænge sammen A – jojo, men ude på Christiania, det vilde liv der, der havde vi to boksetrænere mens jeg var der, og de var begge to gamle misbruger og den en var alkoholmisbruger og gik i AA og den anden (?68,42), men der ser man også sig selv som sygelig, der er man aldrig rask, der er det en livsvarig tilstand at være misbruger så NA? Sponsere, de vil tit og ofte hænge ved i 20 år eller falde i til de får en overdosis og dør. Netop at fordi bagmændene ikke så det som en sygdom, så var det ikke en statisk tilstand men en tilstand man selv kunne være med til at påvirke, når man så var kommet over sin forkølelse, der er forskel på at have leverkraft og så være forkølet M – jo men det er sjovt du siger det, fordi da vi talte med stofrådgivingens unge, der var der også tale om det der med hvad der er for nogle udfordringer der er, så sagde de sådan der vil måske være en risiko for at fastholdelse, at man bliver fastholdt i noget fordi man indgår i det her netværk der handler om misbrug A – det tror jeg måske der var mange af bagmændenes unge der var bange for om man kunne blive fastholdt i det, men kunsten var hele tiden at inspirere til nye tricks. Mange af de gange hvor jeg skulle trappe ud af mit forbrug der var primært af hash og kokain, men jeg havde de samme penge som jeg altid havde, men så begyndte jeg at spise sushi og gå i kurbad, så der havde jeg ligesom brugt de penge som jeg ville have brugt på røg og så havde jeg ligesom fået en god oplevelse ud af det og jeg havde frarøvet mig selv muligheden for at tage på Christiania bagefter 111

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M – jeg tænker også at sådan så i perioden, altså det der med at man så kommer videre altså kommet ud af bagmændene igen, det er et symbol på at man er kommet videre, hvorimod at i MA der er man sponsor, der får man en titel så symbolet på at man er kommet videre det er i virkeligheden mere at man er blevet sponsor i en eller anden grad, men de har selvfølgelig også andre ting, men at der så også er en værdi i at så skal man også træde fra bagmændene igen fordi at man ved at det betyder at man så er kommet ud på den anden side A – men vi havde jo også sponsor i bagmændene, bare uformelt, det der med at vi ringede til hinanden og kunnerygklappe hinanden og kunne trøste hinanden når vi havde det svært, at det blev uformelt og igen hvis de unge de formulerer det som et behov så tror jeg at man skal gå med de unges energier men styrken ved at det bliver en uformel sponsor, synes jeg er stor for då har man ikke sygeliggjort det. Jeg synes det er skræmmende at se på ældre mennesker der siger de er livstidssyge fordi de engang har haft det svært. På seminaret der skrev vi en opgave om misbrug og om misbrugs behandling og vi var 4 i denne gruppe og en af dem var gammel Aa eller NA er. Han tog den ene og jeg tog den anden. Jeg skrev og socialpædagogisk tilgang og han skrev om denne her tolvtrins model og han kaldte mit arbejde u bagmændene som køkkenbords pædagogik og venstrehåndsarbejde og jeg vil sige, jeg har adrig været til så frygtelig en fremlæggelse, vi råbte og skreg af hinanden foran censor M – meget godt symbol på verdenerne A – jo vi fik også god karakter men det var meget pinligt at det kom så langt ud. Men han sagde, Andreas, din bremseklods er ikke slidt helt i bund, han havde været langt ude på ryge heroin og hans bremseklods var slidt så langt i bund så han var syg og han skulle fortsat snakke med sin sponsor og være sponsor for en anden fordi at han var brændt sammen og han var så slidt- han var også noget ældre end mig og det gav mig et billede af hvordan de tænker om sig selv og jeg prøvede rygeheroin engang men det har ikke været mit, men han havde behov for det her sygedomsbillede for ligesom at, altså jo længere han kom på sit 12 trin på seminaret så ville han ikke længere drikke sukker og drak kun grøn the for der var ikke koffein i for alt var stoffer, han blev jo helt sygelig synes jeg for så var koffein også pludselig et stof. Jeg er også skolet af stofrådgivningen og jeg har aldrig forstået de 12 trin og minesota M – var der plads så i bagmændene til dem der kom fra AA og NA?

112

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

A – ja det var der. Folk måtte selv gøre det de syntes der gav mening for dem og hvis ens bremseklods var så slidste at man skulle have det her struktur net om sig som de 12 trin kan være, så er det fedt nok, de skulle bare ikke prædike det i bagmændene, eller det måtte de gerne for så fik vi en dialog ud af det – ’hvordan kan det være de 12 trin er fede her’, og at et sygedomsbillede også kan være fedt. Så blev det til et tema. Men de fleste der kom i bagmændene de kom fordi A modellen ikke havde været god for dem, ikke været nok. Jeg tror ikke vi havde nogle der gik fra bagmændene til Na, jeg tror mere det var den anden bevægelse. Vi mennesker er jo forskellige så det er vigtigt der er forskellige behandlingstilbud og jeg kunne se mine unge ude på Christiania- nogle henviste jeg til stofrådgivningen som jeg syntes var det fedeste, de syntes det var røv og nøgler, de ville hellere over til U-turn. Så jeg har brugt rigtig meget krudt på at interviewe og sætte mig ind i det jeg studerede fordi jeg syntes det var spændende. De havde en helt kassetænkning og behandlingsplan der var fastlagt på klokkeslet nærmest og jeg gik i 7 år i stofrådgivning, en meget lang indskrivnng, jeg blev måske også en af de længste men jeg vendte tilbage da jeg faldt i og jeg tror ikke der skal være nogle deadline, det er der heller ikke i A modellen. Men der var nogle unge der profillerede meget af U.turn og syntes at stofrådgivningen var noget mærkeligt noget. Der kan man sige at sådan en gruppe, der tror jeg det er fedt nok at vælge en eller anden overordnet værdiafsæt når man laver sådan en gruppe. Så kan man sige at med dem der ikke passer ind, de må så finde noget andet. De vil måske finde vilde liv på Christiania eller komme i U.turn eller komme AA regi hvor de også mødes en gang om ugen og hygger, til en base uden sukker. Men jeg tænker at dem der vil være og bruge sådan et tilbud de vil også kunne se fornuften i den struktur som ville være. L – vi har egentlig tænkt, hvad ville der ske hvis tilbuddet ikke bare var til – hvis man lavede et ung til ung netværk som var til unge i bredere forstand og ikke bare unge med misbrugsbaggrund? A – det synes jeg ville være en rigtig fed ide for så ville der være de ressourcer som de svage kunne spejle sig i og de ressourcestærke kunne løfte de svage og alt det der, det synes jeg et eller andet sted er en smuk tankegang15. Jeg har en kjammerat der arbejder frivilligt inde i griffentfeldtgade noget der hedder ’transforgriffen’, som er et ung til ung netværk for psykisk sårbare og der skal også være nogle frivillige tovholdere til at holde det kørende og jeg tror at risikoen for at lave det du snakker om, det vil blive for flyvst, for lallet. Der ligger et lignende projekt ude på Frederiksberg, de har også hvor det er misbrugere og studerende, det er alle mulige der. Så har de mandag der er maddag og tirsdag der er biografdag og så er fodbold, 113

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

hækling, svømning. Der er tilbud hele ugen og så byder folk så ind, både misbrugere og ike misbrugere. Det henvender sig til et meget voksen publikum, der er rigtig meget selvstyring. Der er ikke nogen professionelle, det er meget dem der siger, jeg vil gerne arranegere strikkedagen, ’godt kør med det, vi booker lokalet for dig’. Men det trir jeg måske også, det kan både være en fordel og en ulempe. At få fokuset på misbruget på det sårbare kan ryge. De stærke siger, kom følg med men hvis så misbrugeren ikke kan følge med så står misbrugeren af, kunne jeg have en negativ forvening om M – altså da er det primært aktiviteten man er sammen om, det er ikke tidsfordriv men clean time A – det kan være rigtig positivt, at det kune kan være aktiviteten der er i fokus, men det jeg synes er fedt for bagmændene og hvis diu spørger alle bagmændene det er, at inspirere hinanden og få lov til at tale om de sårbare ting, altså vi lignte jo hinanden alle sammen på hver vores måde, men det der med at det kunne være angstprovokerende at bestille en kaffe hos en smuk dame, det var der plads til. Altså hvis man bare skal strikke, så strikker du. L – nå men det der var vildt?, altså nu kan man sige at MA’erne de kender hinanden i forvejen og er ret fedtet ind i hinanden personligt eller privat i deres liv, men fokusgruppen som vi havde fra stofrådgivningen, de havde aldrig været i gruppe, de gik i individuel behandling. Vi sætter dem i et lokale som de godt nok kender, men de har aldrig mædt hiannden før og det tog ingen tid for dem at få talt sig ind i et tillidsfuldt rum fordi de kommer med en misbrugsbaggrund A – de kommer med en misbrugsbaggrund og så kender de, nu siger du lokalet, de vil forbinde lokalet hvis det er shinas? Eller Henriks kontor med en terepautisk samtale og de er også skolet i den og det er det vi alle sammen var i bagmændene, vi var skolet i det sprog eller den måde at være sammen på, men det kræver igen at der er noget voksenstyring der ligesom kan lave den trend eller hvad det hedder men jeg synes det er fedt at i ser hvor tydeligt det er, at de kender ikke hiannden men hurtigt snakker sig ind på hiannden for det er et fælles emne og det er et emne der berører dem, så det er højaktuelt i deres liv og det var det der var i bagmændene, det var højktuelt at ønsket om at reducere det her og vi kaldte det reducere frem for clean og vi var skæve unge eller vilde unge fremfor det var en livslang sygdom M – så den der betydning af at alle var ligesindede 114

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

A – det tror jeg at alle mennesker har behov for i tilhørsforhold med nogle man kan sammenligne sig med eller sætte sig op ved siden af. Og når i sætter tre individer sammen som gruppe, så kender de bevægelsen og de kender retorikken omrking emnet L – men hvordan sikrer man så at de løfter hinanden i stedte for at rakke hinanden ned? A – det er igen at have nogle rollemodeller altså ham der er god til at lave mad for vi kunne godt have fået pulver lasagne hver tirdsdag men der er altid nogle til at lave mad, jeg elsker at lave mad men det var der mange af bagmændene der gjorde. Vi fik aldrig pulvermad men det blev lavet med kærlighed til råvarer der blev lavet til noget stort og det inspirerede hianden og løftede hinanden. Vi vidste hvor klamt det var hvis vu ikke tog skraldespanden ned hvor så skulle den stå der en hel uge og hørme, så der opdragede vi på hianden. Så måtte vi ryge cigartter men der skulle også tømmes askebæger og der skulle også luftes ud, vi spejlede hiannden hele tiden og trak hinanden op og Christoffer havde formået at gøre det sejt at være positivt i stedet for at, når vi gang i vores respektive miljøer så var det sejt at være destruktiv og negativ. Et de miljøer som jeg kom i i Espergærde der snakker vi vold og stofpriser og våbenpriser hver gang vi er sammen. Efter at have gået i bagmændene i mange år, jeg kom altid med en 6 pak bajer og tjald og så var det vold og stoffer vi snakkede om. Efter jeg havde gået der et par år sp kom vi med en pakke kamille the og en bøtte honning og alle de der gangster der sad og sagde ”hvad sker der for vikingen, er du blevet bøsse eller hvad”. Så måtte jeg ikke være med i gruppen for så kom jeg ikke og snakkede vold og stoffer. Jeg ville gerne stadig ses mine kammerater, for jeg syntes de var mine kammerater på det tidspunkt, men jeg havde ikke adgangsbiletten da jeg kom med the og honning, der havde jeg mske haft en for høj e forventningen for det havde været sejt i bagmændene, jeg vidste at kamille the og honning det beroligede mig, så kunne jeg i stedet for at ryge bonghoved, så kunne jeg sidde og drikke min the og substitutten i form at bajer det var jo væskeform, men det var den gruppe ikke polstret til, der skulle jeg slå nogle ned bagefter for at genvinde lidt respekt. M – men det er det der med at der kommer nogle normer inde for en gruppe og det er vigtigt at, inde for bagmændende gruppen, der var nogle normer der var positive og det gjorde så at man hjalp hianden A – ja og hvordan har du det- det siger man altid til hinanden når man møder hianden – fint fint ik. Alle sad med deres boongs, men jeg har det fint. Hvordan har du det i bagmændene, jamen så stilte folk sig op og lyttede folk svarede, ’jamen jeg har lige fået løn, men kæresten er 115

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

skredet, så jeg har det sgu ikke så godt’, der tænker jeg ,at der skal være en professionel inspirationskilde i sådan en gruppe som hele tiden skal have for øje at løfte gruppen og tage ansvar, hvis Christoffer havde stået for alt ing selv så havde det været en fiasko for ham, men han lavede ikke en skid, hans arbejde gik ud på at sætte andre i arbejde og det havde jhan også travlt med så på den måde så lavede han noget hele tiden, men vi så det ikke og nogle sagde ’hvorfor vasker du aldrig op Christoffer, du er på arbejde’, ’jeg er kraftedeme ikke ansat til at vaske op’, han var ansat til at sætte os i gang med at vaske op. Jeg er også sindssyg farvet af hvordan bagmændene var engang og alt det fede ved det, så jeg er måske ikke så meget for nytænktning, hvis I skal skabe, så skal I gøre det rigtige. Men igen lærte jeg ude på Christiania at gå med gruppen, når man abrejder som pædagog så har man altid en eller anden pædagogik og en eller anden teoretisk udgangspunkt på en virksomhed, i Vilde liv der ændrede vi strategien en gang om ugen, hver personale møde implementerede en eller anden strategi og afviklede den igen ugen efter fordi vores unge var dynamiske så der skulle vi hele tiden opfinde den dybe tallerken16. Hver gang noget kørte, fuck hvor var vi fede vi har bare styr på det, så rev vi det hele væk og startede forfra. Og den bevægelse kan man jo også lave sådan et sted. Hvis man startede en professionel tovholder, inspirationskilde, så undervejs siger, det har vi ikke behov for, så skal man ikke fyre sig selv, men igen der skal være en voksen professionel der kan holde øje med det her og hele tiden være med til at skubbe så der ikke er noget stilstand. Det var også det som Christoffer kunne, måske var det noget af det jeg ikke kunne i min tid som formand men at være hurtig til hele tiden at skubbe til det og hele tiden tænke kreativt i nye retningen. Jeg tror det er den dynamik der er rigtig sund når man har med en gruppe at gøre og behovet for hjælp og smaværsform ændrer sig hele tiden for så kommer der nye ind, så er der nogle gamle der falder fra, nogle der udvikler sig og har ikke brug for det mere, ikke have sutteflaske med hver dag for når barnet går i børnehave så kan det spise rugbrødsmadder, så hvis man er omstillingsparat men igen kræver det en der kan have ansvaret og have noget faglig sparring. Christoffer havde helt sikkert heller ikke været fed hvis han ikke havde kunne have sparret med Henrik, Silas, og senere Trine da bhun blev ansat. Og der tænker jeg, at hvis du bare har lokalet og siger til de unge at det kan de bare bruge, hvem skulle udbetale penge til mad og aktiviteter hvem skulle bestille biografbilletter, hvem skulle være den voksne der sagde man skulle tage opvasken, hvis man sidder en masse nervøse, måske social angst misbrugere med dårlig selvværd, men skulle så være ham der sagde, det her er for klamt vi bliver nødt til at vaske op, tænker jeg.

116

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

L – gode pointer har du nogle ting som de tænker at vi mangler at få svar på+ M – nej, vi har været godt rundt omkring. Du har svaret på meget uden vi har spurgt L – jeg håber at vi må kontakte dig hvis vi kommer på flere ting A – ja hellere end gerne. Jeg håber i kontakter mig når stillingen skal søges. Projektet var fedt og det fælles jeg kan høre når jeg snakker med tidligere bagmænd det er at det har betydet meget i livet også selvom hvis det var små ting, der er ikke nogle bagmænd der har glemt deres tid i bagmændene og jeg mødte en gut på staden der havde dreaklocks der havde taget stilen til sig han var afhængig af hash men han var cool med det men jeg har aldrig fået så stor en krammer da han mødte mig og sagde, fuck bagmædene det var fedt, han havde ikek ngole ambitioner med at stoppe med at ryge hash men han husker tiden med omsorg for hianden MA FOKUS GRUPPE Thomas: Velkommen til. Vi har som sagt delt aftenen op i to øvelser, og den første øvelse er, at vi har syv ord, som vi godt kunne tænke os at få noget feedback fra jer på, hvad I tænker og hvad I gør af tanker. Og så har vi lagt de her små kort op i tilfælde af at man pludselig sidder og går lidt tom for ord og så kunne man muligvis få noget inspiration derfra. Det første ord: venskaber. Talerækken er fri. Lars: I griber den bare. I3: Altså, hvis jeg bare skal sige noget, venskaber er vigtig ting kan man sige, som jeg da i hvert fald er glad for at jeg har. Og som også er noget som jeg i hvert fald har fået skiftet lidt rundt på her de sidste par år efter jeg stoppede med at ryge hash. Ja, og som jeg også har været nødt til at skifte ud på, fordi mine gamle venner de er ikke mine venner nu, så dem se jeg faktisk ikke rigtigt. Der er selvfølgelig nogen jeg ser, men der er i hvert fald blevet lavet lidt rundt på den fordi jeg ligesom fandt ud af at det ikke var så meget mere end bare hasher-venner. I2: Jamen jeg har det også lidt sådan, vil jeg sige, og jeg vil sige at jeg har fundet ud af hvad et rigtigt eller et godt venskab er, efter jeg er stoppet med at ryge hash, fordi at jeg har mistet rigtig mange venner, men jeg har også fundet ud af, at det måske ikke var det værd, og dem jeg har nu, som jeg også havde den gang, vi har et rigtig godt venskab nu. Så jeg vil sige, at det er nogen, der ligesom følger dig i tykt og tynd eller hvad man siger, ik'.

117

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

I1: Det jeg tænker om det er at det betyder rigtig meget for mig nu i hvert fald. Det er vigtigt for mig at have nogen som jeg kan snakke med eller et eller andet, hvis jeg har noget på hjertet, for det har jeg ikke haft før sådan rigtigt. Da har jeg mest bare holdt det for mig selv. Venner det er ikke længere noget jeg bare kan skifte ud i hvert fald, så det betyder meget for mig, at jeg har nogle gode venskaber. Lars: Har det været svært at opbygge nye venskaber efter at hashen er blevet lagt på hylden? I2: Altså lidt synes jeg, fordi man tænker mere over, hvem man godt vil være venner med på en eller anden måde, fordi man ligesom har fundet ud af hvad en god og en dårlig ven er, og hvem der ligesom er værd at holde på. Så jeg vil sige, at dem der ligesom ikke kan forstå eller kan acceptere, at jeg drikker ikke og jeg ryger ikke hash og sådan noget, dem holder jeg mig lidt væk fra, fordi det kan jeg ikke rigtig bruge til noget, eller hvad man nu siger, hvis de ikke kan acceptere det. I3) Altså jeg synes det er svært at få gode venner på grund af at de hænger ligesom ikke bare på træerne. Mine bedste venner er tit folk jeg har kendt igennem lidt længere tid, ik'. Og jeg har heldigvis en som jeg har været venner med fra vi startede med at ryge hash, og også da vi sluttede, ik', og det er jo fedt. Men jo, man får jo hele tiden nye venner, og også i MA kommer der tit nogen ind, men det er også tit at der også er nogen der går igen, fordi så tager de tilbagefald og så hører man ikke fra dem. Fra før i tiden, hvor jeg for eksempel snakkede med 20 personer om dagen, så kan jeg godt mærke, at der ikke er ligeså mange venner, men altså,det er ikke fordi jeg har det dårligt med det. Jeg synes egentlig det er fedt, fordi det har også været det der har gjort, at jeg ligesom har kunnet holde mig clean tror jeg, fordi hvis jeg hele tiden er sammen med folk, der gerne vil lave kriminalitet eller ryge hash eller sådan noget, så bliver jeg også selv fristet hurtigt, og begynder også selv at tænke, det kunne da godt være, så det har været nødvendigt i hvert fald, ligesom at få nye venner, og fedt også. Nu har jeg fået nogle gode venner som mere vil det samme som mig selv, ik'. Thomas: Ham din kammerat du nævnte, eller din ven; i startede med at ryge sammen og I er også stoppet med at ryge sammen, er det også noget af det her med, at når man tænker at venskaber det er så stærkt at man kan støtte hinanden op og sige, nu stopper vi det her, nu er linjen trukket op, fra nu af hvis vi går over den grænse, så går det bare ned af ik'?. I3: Ja 118

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Thomas: Så det er noget der er vigtigt? I3: Ja helt sikkert, det er noget der har været en kæmpe hjælp lige der i starten fordi, han startede nemlig også i MA sammen med mig, og der var det en kæmpe hjælp, helt sikkert, fordi vi ligesom kunne støtte hinanden om det og snakke med hinanden om det uden at skulle være til møde og snakke med folk men bare have en ven jeg kender rigtig godt. Nu er det så lidt svært fordi han er begyndt at drikke igen og ryge og tage nogen stoffer, så nu kan jeg godt mærke nu er det lidt mærkeligt, men så er det også der, hvor jeg skal prøve at holde fast i ham. Også selvom at han måske vil noget andet, så giver man måske ikke bare slip lige med det samme. I1: Jeg synes ikke det er sådan svært at få nye venner op den måde. Jeg tænker også lidt mere over, hvem det er jeg tager fat i, hvis jeg prøver at skabe nye venner. Men for mig er det også vigtigt at det er accepteret at jeg ikke drikker, at jeg ikke ryger, og at de støtter den beslutning jeg har taget, fordi ellers så bliver det for svært. Thomas: Super, det var kort et, så tager vi lige kort to: hobby og interesser? I3: Det er helt sikkert noget jeg sætter pris på nu, som jeg ikke rigtig gjorde før. Altså, jeg havde nogle intresser og sådan noget, men det at ryge hash, det fyldte ligesom alt i mit liv, så det var svært at få en hobby til at fylde ligeså meget. Nu træner jeg meget og går til kickboxing og sådan noget, så det betyder rigtig meget for mig, og det synes jeg er fedt, at jeg ligesom kan have en hobby nu, der ikke skal.... hvor hashen ikke kommer i vejen for det, at jeg ikke kan være ligeså god som jeg eller kunne, ik', fordi jeg hele tiden skal ryge mig skæv eller drikke mig stiv. I1: Altså, jeg har ikke rigtig haft nogen hobbyer på den måde før. Det har været sådan lidt at hashen kom i første række. Men efter jeg har stoppet med at ryge har jeg fået nogle hobbyer med at begynde at træne lidt mere også, begyndt at skate noget mere, som jeg altid gerne har ville, men som jeg ikke har kunnet tage mig sammen til. Det er rart at jeg kan tage mig sammen til at gøre de ting, som jeg gerne vil nu i hvert fald. I2: Jamen jeg ved ikke, jeg har det i hvert fald lidt nu,at møderne ligesom er blevet min hobby, eller sådan havde jeg det i hvert fald lige i starten, at det var sådan i stedet for at ryge hash på en eller anden måde, fordi jeg kan også huske at der var en der spurgte mig, hvad laver du så når du ikke ryger hash, det forstod han slet ikke, hvad man så lavede, for det var jo min hobby. 119

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Møderne det fylder meget vil jeg sige, eller det fylder så meget som det skal. Og også det at jeg sætter mere pris på andre ting nu, det kan være sådan nogle små ting som at læse i en bog eller sådan noget, for jeg kan ikke huske hvor mange år siden det er, at jeg sidst har læst i en bog, det er i hvert fald rigtig lang tid siden. Og det synes jeg er fedt at gøre sådan nogle ting, eller spille klaver eller sådan noget som jeg også har gjort før i tiden. Thomas: Så der er blevet plads til de lidt mere kreative ting, og det er også en bærende kraft i at kunne holde sig clean også, ik'? I2 og I1 samstemmende: Ja Thomas: Super, jamen dejligt at vide. Det går jo forrygende hurtigt i dag. Så er der sådan en her, der hedder tabu og fordomme. Og det er sådan en, hvor I også godt må tænke ind, hvad I er blevet mødt med? Ringer det? I1: Det gør det helt klart for mig. Lige da jeg var stoppet med at ryge og stoppet med at drikke, da var det tit sådan, at når jeg tog til fest, så spurgte folk: du drikker ikke, du ryger ikke, og du tager ikke stoffer, hvad fanden laver du her, ik'. Det hænger lidt sammen med det at blive accepteret af dem jeg gerne vil være venner med og dem jeg gerne vil være sammen med. Så betyder det meget for mig nu, at hvis jeg tager til fest eller en eller anden for begivenhed, at jeg kan blive støttet op omkring i det jeg laver, at folk ikke bare er: fuck dig, du tager ikke stoffer eller drikker eller noget. Men det er så blevet lidt bedre senere hen, i hvert fald af em, der er mine venner, fordi at de støtter mig op omkring det jeg laver. Og de synes det er fedt at jeg sagtens kan tage med til fest uden at måske drikke eller noget. Og så at jeg kan køre dem hjem, hvis de er blevet for stive til det. Thomas: Friends with benefits. I2: Jeg vil sige, at når jeg tænker på fordomme, tænker jeg også meget med, hvordan jeg blev mødt da jeg røg hash, men også nu, fordi jeg kan huske, at der var sindssygt mange, der havde fordomme om mig fordi de vidste at jeg røg meget hash og sådan nogle ting. Det bare var sådan en stereotype på en eller anden måde, at hvis man er hasher og sådan noget, og så troede jeg at alt det ville forsvinde efter jeg stoppede, men som de I1 også siger, når jeg er til fester er der også mange der spørger: hvordan kan det være, at du ikke drikker og alt sådan noget, eller siger: hvad laver du så her? Så prøver jeg bare også at tænke, at sådan har jeg også

120

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

selv været, fordi da havde jeg jo også selv fordomme om folk der ikke røg hash på en eller anden måde. Jeg troede det var nogle helt andre mennesker.

Thomas: Så i sådan et miljø, der egentlig burde være relativt formomsfrit, fordi man 'vi gør hvad vi vil' da er det faktisk ikke accepteret at man ikke ryger og ikke drikker? I2: Nej, ikke af alle i hvert fald Thomas: Nej I2: Men jeg tror også, at mange af dem måske selv er nogen, der har et problem med hash eller drikker sig meget stive i weekendern eller et eller andet. Jeg tror at der mange der selv har et problem med det, så skal de ligesom.. Thomas: Så de skal ligesom hævde sig lidt, det er en form for jalousi eller et eller andet, at de tænker, der vil jeg også gerne være men det er nemmere at sparke ned af, end det er at kigge op af. I2: Ja, det tror jeg, lige præcis. I3: altså jeg synes at der var flere fordomme da det var at jeg røg end der er nu, og tabuer og sådan. Folk så mere ned på mig, eller man bliver meget hurtigt dømt når det er at man kommer i store bukser og med en masse drenge og alle sammen har knaldrøde øjne og sådan noget, ik'. Det er lidt at sige, de der er ikke fede at have med til festen for de laver ballade, og det gjorde vi jo også, altså, så der synes jeg klart at der var flere fordomme en der er nu når jeg er til fest. Hvis det er at jeg går sammen med mine gamle venner så er det også et tabu ikke at drikke og ryge hash. Men når jeg er til fest inde på min skole, så synes de jo det er fedt, at man kan gøre det, ik', og ikke ser det som et tabu at jeg er stoppet med at ryge og drikke og sådan noget men mere ser det som en sejr for mig. Så ja, jeg synes faktisk, at der var flere tabuer da jeg røg end der er nu. Thomas: Så der hvor I bliver mødt med flest tabuer er i de gamle miljøer, hvor det skulle være mere frit at være? I1 og I2 samstemmende: Ja

121

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

I2: Der bliver i hvert fald set mere ned på en. Thomas: Så det er noget man skulle gøre ligesom for at være med? I2: Ja Thomas: Så det hang ligesom lidt sammen eller hvad? I1 I2 og I3 samstemmende: ja Lars: Betyder det at I oplever, at I kan være åbne omkring jeres baggrund med misbrug? I1: Helt klart, det synes jeg i hvert fald. Altså, hvis der er nogen der kommer og spørger mig, som jeg gider at fortælle historien til, så er jeg altid glad for at komme ud med det, fordi det er en del af, hvem jeg er. De fleste folk som jeg fortæller det til, de plejer som regel at have respekt for det. Thomas: Så der er også noget i det der med at kunne give noget videre for a bryde tabu og kunne sige 'det var engang men jeg har også en historie, jeg er blevet et andet menneske' og så bliver man ikke mødt med de samme tabuer og fordomme. I3: Ja helt klart. Men det er selvfølgelig heller ikke altid at man lige gider fortælle historien kan man sige. Men når jeg gør, synes jeg også at jeg har fået positiv feedback må man sige. Og så er det ikke rigtig et tabu, så ser man mere på det der er sket efter ik'. Det er det folk mest fokuserer på synes jeg, når jeg fortæller synes jeg ikke så meget folk fokuserer på ' nå, har du røget hash' og sådan noget, så er det mere sådan 'det er sejt det man har kunnet gøre og er stoppet og kommet videre', ik' Thomas Fedt. Jamen vi springer straks videre til den næste. Fritid og daglidag. Hvad betyder det for jer? I2: Jeg vil sige, at jeg kan godt mærke en stor ændring i hvert fald i min dagligdag nu og før i tiden. Før i tiden kunne jeg ikke stå op om morgen og jeg kunne ikke sove om aftenen, hvis jeg ikke havde røget en joint og sådan noget, så på det punkt, men også sådan noget med at koncentrere sig og gå i skole, at jeg kan det nu, det synes jeg er vildt fedt. Jeg ved ikke hvad jeg havde lavet nu, hvis jeg stadig røg hash. Og så fritid, jeg synes jeg har meget mere fritid nu fordi før da var jeg ligesom bundet til at der skulle jeg tage på Staden der, når jeg havde tid,

122

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

fordi det var jeg lidt nødt til, men det behøver jeg ikke nu, det er en stor frihed for mig vil jeg sige, så det har ændret sig meget. I1: Jeg vil også sige, at jeg føler også at jeg har meget mere fritid, eller tid til mig selv nu i hvert fald, fordi før i tiden var det altid sådan at jeg planlage, at hvis jeg tager hen til ham, så kan jeg sidde der og ryge en joint med ham lige i en halv time, og så kan jeg tage videre til den næste og sådan kørte det nok bare lige på indtil jeg ikke kunne klare mere og faldt i søvn, hvor at nu, da tager jeg den lidt mere med ro og prøver at mærke efter hvad jeg har lyst til, fordi det endte tit med at jeg sad sammen med nogen som jeg egentlig ikke brød mig særligt meget om, men det mere var, så havde jeg nogen at ryge med. Jeg har helt klart fået en nemmere dagligdag, og kan tage mig tid til de nemmere ting, som for eksempel lektier for mig i øjeblikket, hvor før i tiden da endte det lidt med, at når jeg så sad og røg, så tænkte jeg, okay fuck, jeg skulle egentlig have lavet nogle ting lige nu eller et eller andet, så det er dejligt. Thomas: Så det her med rammer er blevet nemmere med daglidag og fritid? I3: Ja, men til gengæld er der kommet meget mere ansvar efter jeg stoppede med at ryge, så på den måde er det blevet, altså, bare på en anden måde, førhen var min dagligdag meget sådan at jeg bare skulle skaffe penge og ryge, nu skal jeg lige pludselig mange andre ting, altså tage på arbejde, komme hjem, lave mad, alt sådan noget, men det er jo også på grund at af jeg er blevet ældre og flyttet hjemmefra og sådan noget. Men samtidig med at det godt kan være hektisk og jeg kan blive lidt stresset, så kan jeg være i det, og jeg kan glæde mig om morgenen til at jeg skal på arbejde, og det er det fedeste synes jeg, det der med at jeg ikke skal tænke 'ej endnu en dag, jeg skulle også være stoppet med at ryge hash idag, jeg skulle have gjort dét, jeg skulle have gjort dét og det og det og det.' Når jeg ligger mig i sengen kan jeg bare tænke det har været en fed dag, jeg har lavet dét, jeg har gjort dét og det, og så samtidig glæde mig til at jeg skal op og på arbejde og så selvfølgelig også til at have weekend, ik'. Men det er lidt noget andet, weekenderne nu, synes jeg, end da jeg røg på grund af dér var det jo meget at weekenden, dér skulle der ryges igennem og jeg skulle i byen og alt sådan noget der. Nu er weekenden mere sådan, fredag da vil jeg gerne bare helst ligge på sofaen og slappe af, ik', og egentlig bare slappe af der i weekenden, nærmest ik'. Thomas: Se TV2 og være 40 år gammel. I1 I2:I3 samstemmende: Ja, præcis. 123

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Thomas: Det er jo ikke så tosset, men det er måske også en af de ting der er kommet ud af det her med rammer, at dagligdag og fritid på en eller anden måde støtter op om hinanden, for hvis ikke du har din dagligdag så sætter man måske heller ikke ligeså meget pris på sin fritid på samme måde, for før, da flød det måske for meget sammen ik', så det var en jagt på at finde nogen at sidde og hænge ud med og som du siger ' hvor fedt var det måske'? Sjov en. Kender I noget til den her? Ensomhed? I1 I2 og I3: Samstemmende. Ja (efter lidt tøven) I2: Jeg kan huske, at hvis der var gået en dag, hvor jeg ikke havde røget hash, så følte jeg mig virkelig ensom, og hvis der ikke var nogen af mine gode venner, der kunne ses eller sådan noget, så fandt jeg nogen andre, nogen bekendte, at ses med for at få hash og for at kunne være sammen med nogen, fordi jeg brød mig heller ikke særligt meget om at være alene, så fik jeg det sådan lidt 'ej er jeg sådan en underlig en, der ikke har nogen venner', så jeg sås med nogen hele tiden, hver dag indtil jeg skulle i seng næsten, fordi jeg var bange for at være ensom. Jeg følte også at jointen var ligesom min ven, så hvis ikke jeg havde jointen, så var jeg ensom-agtig. Det er sådan jeg tænker i hvert fald. Thomas: Hvad med jer andre? Ensomhed, er det noget I kan genkende? I3: Ja, i hvert fald i starten, da jeg skulle stoppe med at ryge hash, da var det et kæmpe problem, synes jeg. Da syntes jeg at jeg var det kedeligste menneske fordi jeg ikke kunne tage ud og jeg bare skulle sidde derhjemme, og jeg følte mig virkelig ensom. Men det at finde ud af, det der med, at jeg ikke var ensom, jeg var bare alene, det har været rigtig fedt at kunne lære at være alene, sådan en aften i stedet for at skulle noget hele tiden, og at det egentlig også kan være fedt, bare at være mig selv en gang i mellem. Det har været rigtig fedt rent faktisk at lære det, og det er noget jeg har lært efter jeg er stoppet med at ryge, egentlig, fordi før, der har der altid skulle ske noget, for ellers har jeg også følt mig ensom, ik'. Så det er fedt at lære det på en måde, at lære at være alene med sig selv uden at føle sig ensom.

I1: Det var nok også noget af det sværeste for mig, da jeg røj, at være alene med mig selv. Specielt hvis jeg ikke var skæv i hvert fald, fordi at så var der alt muligt, tanker og følelser som jeg ikke rigtig havde tænkt over, som lige pludselig kom op, og så lå jeg bare og havde det utroligt dårligt med mig selv, for det meste. På den måde da var hashen også min flugt, hvor at 124

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

jeg så nu her senere hen har lært at kunne bearbejde de tanker og følelser jeg har haft og får nu, og jeg føler mig slet ikke på nogen måde ensom på samme måde som jeg gjorde da jeg røg. Lars: Men mærker I den stadigvæk komme af og til? I2: Nogen gange vil jeg sige, det er sjældent, men jo nogen gange, men så prøver jeg også bare at huske på, at jeg ikke er ensom bare fordi jeg lige er alene et par timer eller sådan noget der. Og ellers synes jeg også at det er rart at vide, at der er folk fra fællesskabet man altid kan ringe til, og jeg tror jeg har, i hvert fald virkelig mange numre fra både AA og MA, som også var en stor hjælp i starten synes jeg, at man fik at vide at 'du kan ringe til mig, hvis du ikke har det så godt og sådan noget', så det er fedt at vide, at der altid er nogen man kan ringe til, hvis man får det sådan. Jeg ved hvordan jeg skal håndtere det. Lars: Kender I en følelse af, at være ensom i selskab med andre? I2: Ja, det vil jeg sige, jeg vil sige, hvis man sidder til noget ikke sådan vild fest, men til noget hygge-druk-agtigt eller noget arrangement, hvor man er den eneste der ikke drikker, og man kan mærke at folk de er ved at komme i godt humør nu, ik', så kan jeg da godt føle mig lidt ensom på en måde. Jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal forklare det. Altså det er ikke sådan slemt, eller hvad man nu siger, men det er også bare der, at jeg skal spørge mig selv, har jeg noget at byde ind med lige nu, har jeg lyst til at sidde med de her mennesker, eller skal jeg måske bare gå igen, hvis man begynder at blive ensom, ik'. I3: Jeg synes også at fra den gang da jeg røg, da synes jeg tit at jeg kunne have den der følelse af at, jeg var ensom eller hvad man siger, at jeg mødtes med nogen og så sad vi og røg vores joint, men ikke snakkede og egentlig bare var der for at ryge den der joint. Og der følte jeg også tit, at de var ikke venner, altså, de var bare folk jeg røg sammen med, som jeg bare ringede til forde jeg vidste at de havde lige råd, så kunne vi splitte, altså sådan at jeg måske kunne spare nogle penge, så der følte jeg mig egentlig også ensom. Og hvis jeg røg hash alene, så følte jeg mig egentlig også tit ensom. Det var tit jeg følte mig ensom, og jeg kan stadig godt føle mig ensom hvis det er at jeg... men det er ikke så tit synes jeg, for jeg ser jo også mange folk og kommer til møder, og laver mine hobbyer og hvad jeg gerne vil. Så nej, det er ikke så slemt mere. Thomas: Så ensomheden er blevet skiftet ud med den her 'det er okay at kunne være alene og være lidt i sig selv, ik'? Det er okay at kunne mærke sig selv. 125

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

I2 og I3 samstemmende: Ja I2: Før da var det hele tiden sådan at da skulle man hele tiden flygte fra det, når man fik det sådan, men nu er det mere sådan 'det er okay at jeg har det sådan', jeg kan godt acceptere det. Thomas: Da hører jeg lidt at I alle sammen er inde på det her med, at det er fedt at have haft nogen man har kunnet ringe til som har været på de samme steder. I2 og I3 samstemmende: Ja Thomas: Super. Skam. Næste ord. Kender I til det? I2: Jeg kan bare huske at jeg skammede mig virkelig meget over mig selv da jeg var i et misbrug, hvis jeg havde gjort nogle fucked up ting. Jeg kan for eksempel huske første gang jeg to coke, og jeg kom hjem og jeg begyndte bat græde fordi jeg skammede mig såp meget over mig selv, jeg troede aldrig det skulle være mig. Det synes jeg.. nogen gange så fik jeg ligesom et chok over mig selv, er det virkelig mig på en eller anden måde. Og jeg skammede mig lidt over at jeg løj overfor nogle nære venner eller veninder og sådan noget. Så prøvede man bare at flygte fra det og ryge noget mere hash på det fordi at... Thomas: ...Så skulle man ikke forholde sig så meget til det. I2: Nej. Thomas: Skubbe skammen væk? I2: Ja Lars til Thomas: Stopper du ikke den der (alarm) så den ikke forstyrre os, og så kører vi runden færdig. Thomas: Enig. Lars: Skam Thomas: Fortsæt: I1: Altså, jeg kan huske da jeg røg, da var det... fra jeg stod op om morgenen og til jeg havde taget de færste fem hvæs af den første joint, da havde jeg ikke nogen skam eller noget 126

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

omkring det overhovedet, men til gengæld, ligeså snart jeg havde taget de første fem hvæs af den første joint, så sad jeg og tænke ' hvad er det egentlig jeg laver, hvad er jeg for en bums der sidder og sutter i en eller anden bong', og bare prøvede at komme væk fra en masse skam over ting, som jeg bare kunne gøre bedre. De ting jeg har gjort galt, som jeg ikke rigtig kunne finde ud af at gøre noget ved på det tidspunkt andet end at flygte fra det.

I2: jeg vil også sige en ting; jeg gjorde i hvert fald meget det, i stedet for at gå og skamme mig hele tiden, det var at ses med folk der havde det ligesom mig, der også røg hash hver dag, og så lagde et billede ud af en joint ud på Instagram og så få nogle likes, hele tiden at skulle få en anderkendelse i at ' det er sgu okay at jeg ryger meget hash, og det gør alle' for ligesom at dække over det på en måde.

Thomas: Man kunne simpelthen dele det her?

I2: ja

Thomas: den her fornemmelse det var noget, der kunne gennemsyre flere led, og så kunne man dele det og så i stedet for at synes at det var totalt trist og nederen, så kunne....

I2: Ja, så var det fedt.

I3: altså jeg synes der var meget skam i starten, lige da jeg var stoppet med at ryge i hvert fald, over mig selv og alle de ting jeg havde lavet når man ser tilbage på det kan jeg også tit tænke på 'hvad fanden har jeg lavet', ik'. Men der har det været rigtig fedt med møderne, at komme et sted, hvor alle har gjort det samme, og når jeg har fortalt mine inderste hemmeligheder til min sponsor, at han også bare har kunnet sidde og grine af det og sige 'jeg har gjort det samme', og så være fælles om det her med, at vi behøver squ ikke skamme os hele tiden, fordi 127

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

der kommer ikke rigtig noget ud af det. Men at man i stedet for kan gøre noget ved det, og ligesom komme lidt væk fra det, og sige undskyld til de mennesker man ligesom har... ikke har været søde overfor ik'. Så det har været en fed ting i hvert fald.

I1: Det synes jeg også er utrolig rart ved at være stoppet, at jeg kan tage hånd om de ting som jeg tidligere g´har skammet mig rigtig meget over. At kunne sige undskyld til de folk, som jeg har gjort fortræd på en eller anden måde, for der er nogle ting, nogle folk, som jeg har behandlet utrolig dårligt, og som jeg har haft det utroligt dårligt over, at jeg har behandlet utroligt dårligt. Og som jeg stadig havde det dårligt over efter jeg stoppede. Det er dejligt at få det ud af verdenen, at det er noget jeg ikke behøver tænke på længere. At jeg rent faktisk kan tage hen til de her mennesker, og fortælle hvordan landet så ud på det her tidspunkt.

Thomas: Så få gjort op med det og få lagt kortene på bordet og få startet på lidt en frisk, ik'?

I1 I2 og I3 samstemmende: Ja

Lars: Fedt

Thoms: Det sidste kort i den her omgang. Drømme og fremtid. Hvordan ser de ud for jer?

I3: Altså jeg synes lige pludselig at de begynder at være noget man godt kan se, ik', altså fra før i tiden, hvor det ligesom har været rigtig svært at se frem ik', altså inden jeg stoppede med at ryge hash, d var jeg næsten lige startet på HF og det var meget 'det klarer jeg aldrig det der', det kan jeg i hvert fald ikke, hvis jeg bliver ved med at ryge hash, og så da jeg stoppede så følte jeg det også stadig, men nu hvor jeg ligesom har fået den HF, det kunne jeg godt klare, der er bare kommet nogle flere ting som jeg godt kan gennemføre, så det har ligesom givet noget mere håb om at jeg tror ikke fremtiden ser så sort ud alligevel, som den ligesom for to år siden, 128

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

jeg troede at 'du ender med at komme i spjældet' ik', så er den lige pludselig blevet rimelig lys og jeg egentlig tror på mig selv og tror på at jeg nok skal klare den, og klare fremtiden, også selvom der nok skulle komme nogle problemer. Og det er noget som jeg helt sikkert har lært i MA, virkelig meget, det der med at miraklernes tid er ikke forbi, siger vi også ik', fordi det er det squ lidt. Jeg havde ikke troet at jeg kunne stoppe med at drikke og stoppe med at ryge hash, og lige pludselig har jeg næsten 20 måneder, hvor jeg ikke har drukket, røget eller taget stoffer nu, ik'. Nu har jeg også været stoppet med at ryge smøger i 3 måneder, altså, og det er bare.... det hele kan pludselig klare sig gøre, ik', så mine drømme og min fremtid – jeg synes egentlig det ser meget godt ud, og jeg tror også, jeg vil gerne i politiet, og det tror jeg også at jeg godt kan, altså, lige pludselig...

I2: Altså, jeg har det på samme måde. I starten da kan jeg huske, at jeg var virkelig sådan, jeg var sikker på at jeg snart ville blive smidt ud af min skole, og jeg havde fået flere advarsler og sådan noget og jeg tænkte bare 'hvad skal der dog blive af mig' på en eller anden måde, jeg havde ikke særligt store forventninger til mig selv, men altså, jeg går stadig i skole nu, så det er i det mindste én ting, det havde jeg ikke troet, jeg troede at jeg havde gået ud af HF og fået job et eller andet sted eller være på kontanthjælp, så det synes jeg er rigtig fedt, at jeg kan det nu, og så er jeg også blevet bevidst om, hvad jeg egentlig gerne vil i mit liv, altså, at jeg gerne vil have en uddannelse og at jeg godt kan kæmpe for det og at jeg godt kan, det troede jeg ikke før jeg kunne. Så det er rigtig fedt.

I1: Da jeg røg i hvert fald, da var min eneste drøm eller min eneste forestilling om min fremtid var, at jeg skulle have et job, der var fra 8 til 16, sådan at jeg kunne få en nogenlunde løn og så jeg kunne holde mit forbrug i live, eller misbrug i live, og at nu da kan jeg se lidt lysere på tingene. Jeg ved ikke præcis hvad jeg vil endnu, men jeg ved at det bare er et spørgsmål om at tage mig sammen til at gøre det som jeg har lyst til, og ikke bare skulle kunne overleve. Det er virkelig rart.

Thomas: Så der har åbnet sig nogle andre veje?

129

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

I1: Ja, det er der helt klart.

Thomas: Sådan noget som drømme, hvad kan det være?

I2: Det ved jeg ikke, altså, jeg vil godt læse psykologi, og jeg ved godt, at man skal have et højt gennemsnit og sådan noget, men altså, der er en ting, som jeg ved at jeg godt vil, så det vil jeg i hvert fald prøve at kæmpe for, for eksempel, og så gad jeg da også godt at rejse verden rundt på et tidspunkt, eller i hvert fald komme ud og rejse en masse, og det var sådan nogle ting, der var fuldstændig urealistisk for mig før, og det begynder at blive mere og mere realistisk nu. Så det er rigtig fedt. Og jeg troede heller ikke, at jeg kunne få en kæreste, som ikke er fucked up, så det er også bare fedt, at man kan se at der findes også nogle søde drenge derude alligevel.

Thomas: Det var squ en god drøm.

I2: Ja

I1: Jeg ved squ ikke helt med mine drømme. Altså jeg har en eller anden forestilling nu om at de drøm jeg har på en eller anden måde er nemmere at gøre til virkelighed, og ikke bare er noget jeg forestiller mig i søvne.

I3: Jo, jeg har den der drøm om, at jeg gerne vil i politiet i hvert fald. Og så har jeg sådan noget med at få familie og børn og sådan noget. Det er jo også en drøm må man sige. Og også at komme ud at rejse. Og kunne forblive med at være clean og ædru, det vil jeg ogsp gerne. Og det er stadig en drøm for migm at jeg kan blive ved med det resten af livet, ik'.

130

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Thomas: Super. Jeg synes vi skal lukke del et ned.

131

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

132

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Transkribering del to: Lars: Så kører vi videre. Den næste øvelse er lidt anderledes. Den består af tre faser., og noget af det diskutere vi i plenum og noget af det skal i starte med at summe lidt over for jer selv. Jeg har lagt nogle post it blokke ud til jer alle sammen og nogle blyanter, og tanken er at I skriver Ét input per post it. Og så har I et par minutter til lige brainstorme om hvad gør I af tanker omkring nogle forskellige idéer vi omkring UtU. Men først og fremmest vil jeg sige at hele ideen til ung handler om at , det vi godt kunne tænke os er, at lave en eller anden form for samlingspunkt et netværk hvor unge mennesker med misbrugsproblemer, primært knyttet med hashmisbrug kan mødes og udveksle erfaringer og kan støtte hinanden omkring forskellige nogle ktiviteter og have et sted som kan fungere på tværs af behandlingsinstitutioner eller behandlingsforståelser. Det er ligesom rammen for det vi godt kunne tænke os. Det er så det vi kalder for et UtU netværk, giver det menning for jer?

I 1 Ja I 2 Ja I 3 Ja I 1 Sådan da

Lars: Fedt. Det første det er, at jeg vil bede jer bruge to minutter på at overveje, hvad der ville kunne afholde jer fra at deltage i sådan et UtU netværk. Hvad kunne få jer til at lade være, ja, hvilke barriere ser i i forhold til jeres deltagelse i sådan noget?

I2: Så hvis man stadig var i misbrug, eller?

Lars: Eller er kommet videre, eller er på vippen i sin clean-proces.

133

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Thomas: Så ligesom alle de negativer tanker der kan være om at deltage sådan et sted. Skal vi køre? 2 minutter.

Lars: Brug to minutter. Hver barriere skriver i ned, og så samler vi de her notater efterfølgende.

I1: Skal vi bare skrive et ord?

Lars: Ja, eller en pointe.

2 MINUTTERS PAUSE

Thomas: Yes, tid. Hvem vil ligge ud?

I1: Det kan jeg godt. Skal jeg bare sige hvad jeg har skrevet?

Lars: Ja.

I1: For det første har jeg skrevet pres. Og så har jeg skrevet noget man ikke kan relatere til.

Lars: Jeg skriver manglende relation.

I1: Lige præcis.

134

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Lars: Eller relatere til. Hvad tænker du på?

I1: Altså hvis vi siger det er for hashafhængige og det slet ikke er på samme niveau som jeg har været på. Altså hvis vi snakker en joint om dagen eller sådan noget, så er det ikke så meget jeg kan relatere til det.

Lars: Okay, manglende genkendelse?

I1: Ja, lige præcis.

I2: Jeg har skrevet, hvis det er sådan noget der på en eller anden måde er tilknyttet et eller andet med kommunen eller sådan noget. At det ikke var anonymt, på en eller anden måde. Fordi jeg kan bare huske sådan noget med misbrugscentre, nej det gad jeg i hvert fald ikke for dér var det sådan noget med nogle folk, der skal vide alt om mig og sådan noget. Ja, jeg synes i hvert fald at det er fedt at gå til anonyme møder, der ikke er tilknytte alt muligt.

Lars: Når du siger kommunen, gælder det så både kommuner og behandlingstilbud?

I2: Det ved jeg ikke helt, altså, det kommer an på hvor anonymt det er på en eller anden måde, hvis det er sådan noget hvor, ej jeg ved det ikke, hvor de kan sidde og læse ens journal-agtigt eller på det niveau, så ville jeg ikke bryde mig om det, tror jeg.

Thomas: Så det skal være et åbent hus?

135

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

I2: Ja, lige præcis.

I3: Ja jeg har bare skrevet uvished omkring hvad det er.

Lars: Mangel på viden om, hvad det indebærer.

I3: Ja, og så har jeg ikke skrevet mere.

Thomas: Okay, fint.

Lars: Så kører vi straks videre til den næste fase. Nu prøver vi at lade barrierne være barriere og tænker sådan mere utopi – den perfekte verden, hvad kunne I så tænke jer at få ud af et netværk for unge hvis det fandtes for jer? Vi laver samme øvelse igen. Skriv ned på blokken og brug to minutter på det.

Thomas: Det skal lige siges, hvis det er sådan at det på en eller anden måde er ubehageligt for jer at skulle skrive ned, eller at I tænker at jeg har flere pointer i hovedet, så er det okay bare at vende dem. Det skal ikke være en skreven øvelse.

I1: Skal det være forstået sådan hvis jeg stadig var aktiv?

Lars: Nej, ikke nødvendigvis, det kan være hvis du stadigvæk er aktiv, det kan være hvis du står lige på vippen, eller det kan være til at fastholde dig i at forblive clean.

136

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

2 MINUTTERS PAUSE

Lars: Lad os starte i den anden side.

I3: Jeg har skrevet et netværk, hvor jeg kan hygge mig med andre unge, som også var clean, og der samtidigt også kunne komme nykommere ind. Men i hvert fald et netværk hvor man bare mødtes med andre unge, som der også var clean og hvor der var folk der var lang tids clean og nogen der var ny-clean ik', og så bare havde det sjovt, og lavede ting sammen, spillede pool, tog ud og kørte gocart, et eller andet, altså bare sådan nogle ting, bare hyggede.

Lars: Så der er noget med at hygge i selskab med andre clean unge med plads til nykommere

I3: Ja

Lars: Og så er der noget med nogle aktiviteter. Prøv lige at ridse dine tanker om aktiviteterne op igen.

I3: Jo altså måske at tage ude at spille paintball, bare ting hvor folk ligesom kommer tættere på hinanden, ik', og lærer hinanden at kende og også kan have det sjovt sammen uden hele tiden at skulle tænke på at man er her for at skulle blive clean, ik, men også bare kan få nye venner. Det kunne være fedt.

Lars: Altså, aktviteter, der kan bringe folk sammen, og aflede tankerne om, at vi er for at være clean. Det er ikke det at være clean sammen, der skal fylde, men aktiviteterne, der skal fylde.

137

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

I3: ja, og så samtidig med at man så også er clean ik'. Og måske holde fester. Altså ædru fester. Det kunne være meget fedt. Men det kræver selvfølgelig, at der skal være en del unge, som skal være clean, og helst både piger og drenge, det der der så ikke, men det kunne være fedt i hvert fald.

Lars: Det er der ikke siger du?

I3: Jo, altså ikke så mange i forhold til hvor mange der ryger hash.

Lars: Der er for få piger?

I3: Ja, der er rimelig få piger i hvert fald.

I2: Jeg har skrevet at blive clean nemt eller hvad man siger, f.eks. at kunne lave noget hyggeligt sammen med andre, så man kommer lidt væk fra det, så det ikke bliver kedeligt at være clean. Og også for eksempel at kunne have en telefonliste, så man har nogen at ringe til, så de som har lyst til at skrive deres nummer kan skrive deres nummer på den liste, eller sådan noget. Og så at få det godt, har jeg skrevet, jeg ved ikke lige helt hvad jeg skal sige men det kunne jeg da godt tænke mig at få ud af det hvis jeg stadig var i et misbrug og jeg skulle være i et UtU netværk. Så det er at blive clean og have det godt samtidig, og komme et sted hen hvor der er dejligt at være med nogle dejlige mennesker.

Lars: Så det med at kunne hygge sig med andre clean dejlige unge.

Thomas: Jeg skal lige høre dig, denne her kontaktliste, hvad mener du med den, hvad skal den kunne gøre? 138

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

I2: Det ved jeg ikke, det er at man kan ringe til hinanden, måske til til nogen, der har længere cleantime end dig selv, fordi så kan det være at de kan komme et godt råd til, hvad man kan gøre eller sådan noget.

Thomas: Det er sådan lidt sponsor-tankegangen?

I2: Ja lidt, det tror jeg

Thomas: Men uden den samme binding eller hvad?

I2: Ja, men bare sådan at man ved at der er nogen at ringe til.

Thomas: En livline?

I2: Ja

I1: Det skal være et sted hvor der er plads til at være ærlig og hvor der er plads til at være sig selv sådan i det hele taget, ik'. Og så har jeg skrevet unge. Og så har jeg skrevet at det skal være et sted hvor man kan føle sig tilpas sammen med de mennesker man er sammen med.

Lars: Når I ser denne her samlede liste, er det så nogle brede tanker, som I alle tænker, at I kan tilslutte jer?

139

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

I1: Ja

I3: Helt klart

Lars: Fedt, jamen skal vi så ikke gå videre til den sidste fase? I den sidste fase, da skal vi ikke tage noter, den tager vi og diskuterer i fællesskab, og I må meget gerne spise i mens. Den sidste fase er sådan mere, hvis vi skal prøve at realisere utopierne om hvad man ultimativt kunne få ud af at være med i UtU netværket, som vi havde før, hvilken ramme tænker I så at et UtU netværk for unge ville kunne fungere i? Altså, hvad skulle det være, hvis i skulle komme med noget inspiration, og tænk gerne ud af boksen. Ville I kunne sige noget om nogle fysiske rammer eller noget om, hvordan man kan organisere det, eller skal man bruge virtuelle eller sociale medier til sådan noget her, og byd også gerne ind med nogle af de gode erfaringer I har fra MA uden at det her vil være en MA gruppe, det her vil være et UtU.

I1: Jeg tror ikke helt rigtigt jeg er med, hvad er det er vi skal.

Lars: Hvis vi skulle prøve at lykkes med at skabe en ramme , hvor de gode ideer og tanker og ønsker til, hvad et UtU netværk kan give jer, kunne fungere i.

Thomas: Skal det være et sted, skal det være et fast sted, altså et hus man kan gå ind i, skal det være lokaler eller kan det også være noget der er netbundet, altså en facebook-side, sådan nogle ting, eller er det noget der kan blandes, altså de her delelementer? Og det er det vi mener med hvad for nogle rammer, hvor kunne man se sådan et sted være henne?

Lars: Vil det være fedt hvis det var en forening? Hvor tit skal man mødes, hvad skal et medlemskab kræve? Alle sådan nogle ting kunne være spændende at høre jeres tanker om,

140

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

hvis I skulle have noget som I ville synes det ville være fedt at være en del af? Giver det mening nu?

I1 og I3 samstemmende: Ja

I3: altså jeg vil sige at sådan et sted ligesom en cafe eller et eller andet , hvor man kan mødes ik', og hvor det så kun var for unge clean og det ville ikke gøre noget, hvis der også var ældre som var clean, men hvor det hele ligesom handler om at være clean, men hvor der så for eksempel var en cafe, og der var poolbord nedenunder eller et eller andet ik', og der var træningscenter så man kunne træne og sådan, altså et sted hvor man både gerne ville komme og hvor man kunne træne derhenne, men også for ligesom at møde andre clean, og så skulle det også helst være hver dag og hele tiden ik', så man bare kunne tage derhen, sådan lidt ligesom en klub-agtigt, hvor man bare kunne komme når man har lyst. Og så bare snakke med andre og have det sjovt.

Lars: Når du siger klub tænker du så ligesom en ungdomsklub?

I3: Ja på en måde, ja.

Lars: Hvad tænker I andre?

I2: Altså jeg tænker umiddelbart også noget i den dur. Sådan lidt klubagtigt, hvor der er nogle forskellige ting man kan lave, for eksempel at spille fodbold eller spille pool eller et eller andet, men hvor der måske også er nogle voksne at snakke med, hvis det er det man har brug for, jeg ved ikke. Der skulle være en eller anden form for møde-agtigt, hvor man kan sidde og dele sine følelser eller sådan noget lignende. Jeg ved det ikke, jeg synes det er lidt svært, men også

141

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

sådan noget ungdomsklub-agtigt, hvor det helt klart også skulle være åbent hver dag, så man altid kan tage derhen.

Thomas: Sjovt at du siger det her også om at kunne dele nogle følelser, og det er måske også noget som kunne være rigtig fedt at få nogle piger med ind og sige at der også er brug for et rum hvor der kan sidde nogle piger og sige der er nogle ting der bare ikke altid fungere fordi det jo ikke altid i drenge-mande verdenen at man går så dybt ned i de ting her. Så det er måske et rigtig vigtigt delelement at have sådan en, der er altså en forankringsgrund til at man også har et pigeforum.

I2: Ja, det tror jeg også, så det hele ikke kun går op i aktiviteter, men også i at man også husker på, at her kan jeg få noget hjælp. Hvis man lige er kommet ind, så har man det nok ikke lige særligt godt, og man har brug for nogen at snakke med, nok, ik'.

I1: Altså jeg er ikke så meget med påså vil man bare tage derhen og sidde og slappe lidt af og gå ud og ryge en gang i mellem og så komme ind og sætte sig og slappe af igen. Det kunne jeg i hvert fald selv finde på, hvis jeg var nykommer sådan et sted. Jeg tænker at det måske skal være åbent to timer om dagen eller sådan noget måske, for at der ikke bliver for stor mulighed for at det bare bliver et sted hvor man bare kan komme og hænge ud.

Thomas: Okay, god pointe.

Lars: Hvad skulle der være af regler sådan et sted?

I2: At man nok tog det seriøst, så det ikke lige pludselig bliver alle der kan komme derhen. Det er ret vigtigt så det ikke bliver en ungdomsklub.

142

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

I3: Ja, og at folk også ligesom gerne vil være der, og gerne vil hjælpe andre måske. Og også lægger mærke til det, hvis der kommer nogle nye. Og så selvfølgelig at det ikke bliver en ungdomsklub. At det er seriøst og at samtidig med at man kan lave alle de der aktiviteter, så er det stadigvæk ideen med det at det er for at blive clean, ik', og for at hjælpe andre til at blive clean, ik', sådan at det ikke bliver for meget sjov og alt så noget. Men hvis man ligesom kan kombinere de to sider, vil det være perfekt synes jeg, altså så vil det være det perfekte jo.

Thomas: Hvad skulle der til for at man kan få kombineret det og når vi nu siger det her med regler, hvordan kan man sikrer at de bliver overholdt? Der er jo det spændende, hvordan ville du kunne se det?

I3: Altså så skulle der jo ligesom være nogen der er ansvarlige for ligesom at kunne sige om reglerne blev overholdt, ik'. Eller det ved jeg ikke, på en måde at der ligesom skal være lidt opsyn. At man kunne sige, at der var nogen der stod for at det ikke bare var hvem som helst der kan komme. Og hvis det var at der kom nogen som måske var rigtig dårlig stemning, så kunne man lige snakke med dem om det.

Lars: Ville I kunne drive sådan et sted? Altså hvis det blev stillet til rådighed for jer, tænker I så at unge selv kan drive det, eller skulle der nogle voksne ind over?

I2: Jeg vil sige at der skulle nogle voksne ind over, men det er bare min mening, det ved jeg ikke. Jeg tror bare, at hvis det kun var unge så ville der sikkert også være nogen som, det ved jeg ikke, som kunne finde på at ødelægge et eller andet. Man ved jo aldrig, det kunne jo være alle mulige slags mennesker, og folk med et stort temperament eller sådan noget, der kunne jo ske alle mulige ting, og en af de ting jeg satte meget pris på var at jeg ikke rigtig kunne finde ud af at snakke med så mange voksne før jeg kom ind i fællesskabet, og jeg synes det var rart at snakke med nogen der lige var 10-20 år ældre en mig og kunne give mig noget erfaring og sige 143

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

'hej hvordan går det', altså det synes jeg var fedt at blive spurgt om, af en voksen, så man ligesom føler at der bliver taget hånd om en.

Lars: Så når I har et unge-møde om fredagen, så er en af styrkerne ved det at I også har nogle gamle at læne jer op af?

I1: Nej, det synes jeg ikke nødvendigvis. Jeg synes det er meget rart at der kun er unge i den forstand, for da ved vi også, at det ikke bare er folk der kommer og smadrer hele stedet. At det rent faktisk er alvor det her.

I3: Ja jeg vil også sige, at hvis det nu var man sagde at man skulle være 17 eller 18 ik', fordi man kan sige, det er jo ikke fordi vi er børn, så jeg føler at man godt kunne styre det rimeligt godt ik, fordi at det der med at der er voksne, man kan sige nu er vi jo også selv voksne, ik', så jeg føler ligesom ikke, at der behøver være nogen, der ligesom er 40 for at kunne holde tingene på plads eller styre folk vel. Jeg tror godt at det kunne styres uden.

Thomas: Kunne man binde hinanden op på sådan nogle forventningskontrakter? At man ligesom siger god for hinanden for at komme der? At det er nogen man ligesom kan sige, at jeg tror på at du kan godt være her, uden at der sker ballade eller så videre. Ligesom sponsor tankegangen, at hvis jeg ligesom har sagt god for at du kan være her, så lever du også op til den forventning. Så man laver sådan en slags forventningsafstemning, så man også ved, hvem det er, som er brugere af det.

I3: Jeg tror næsten kun at sådan noget ville kunne fungere hvis det var at det var ligeså seriøst som møder , som MA møder og AA møder. Altså fordi ellers bliver det hurtigt ligesom for folk der ikke rigtig har lyst til at være der, som heller vil ødelægge det. Og så bliver det aldrig sådan et sted, som det egentlig skulle være. Det kræver at folk virkelig er seriøse om det, og at folk

144

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

virkelig har et ønske om at skulle stoppe og ikke er der fordi man kan få lov til at spille pool hele dagen ik'. Man er der pga. at man gerne vil være clean, ik'.

Thomas: Så der skal være en struktur, og et formål og der skal være et overordnet ønske?

I3: Ja, ellers kan det jo være ligegyldigt. Så kan man ligeså godt gå i ungdomsklub.

Lars: Kender I unge som er i behandling udenfor minnessota-verdenen?

I1: Altså jeg har et par venner der kommer over på Cuba, der har sådan lidt ala det vi snakker om nu. Sådan et sted hvor unge kan komme ind og snakke omkring det at være afhængig af forskellige ting, men jeg ved også, at det virker ikke særlig godt, fordi dem af mine venner der bruger det, de bruger det bare til at udvide deres netværk til at finde nogle flere de kan ryge eller tage stoffer med, drikke med eller noget i den stil.

I2: Jeg kender en fra U-turn, hvor det er meget sådan at hun har fortalt at de sætter meget fokus på at køre meget på adrenalin i stedet for at stoffer eller ryge hash. Og det synes hun er vildt fedt, og de har været ude at rejse alle mulige steder, og hun ryger stadig hash hver dag. Så det synes jeg også er lidt tankevækkende. Det kan da godt være, at det er rigtig fedt, men der er ikke sket nogen forskel. Hun har været der nogle år nu. Jeg tror det er meget forskelligt fra person til person.

Thomas: Men det skal ligge i ønsket om at man skal virkelig ville det her.

I2: Præcis.

145

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Thomas: Men hvordan måler man det?

I3: Det er lidt det samme som til MA-møder. Til tirsdagsmødet kommer der nok tre nykommere hver uge ik', og der er måske en ud af hundrede der bliver. I forhold til hvor mange der kommer, ik'. Man kan sige at vores møder er jo ikke specielt store i forhold til, at der hver uge kommer fire nye ik'. Så bliver det kun udvidet sådan meget lidt, så det er jo i hvert fald en måde at vise den der villighed til at ville gøre noget for at blive clean. Man kommer ikke sovende til det, der er hårdt.

Thomas: Kunne man tænke sig sådan noget med at netop sådan noget som mødestrukturen kunne tænkes ind i sådan en ting her? At der samtidig også kan være nogle tilbud man kan lave før, det kan være noget madlavning for eksempel. Nu er det bare én idé? Det kunne også være noget der var interessant?

I1 I2 og I3 samstemmende: Ja

Thomas: Men taler vi dag- eller aftentimer her? Hvornår er der brug for det tilbud her?

I3: Om aftenen

I1 og I2 Samstemmende: Ja

Thomas: Det ér aftentimerne.

146

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Lars: Vi kunne snakke sammen i timevis. Tiden er ved at være gået, hvis vi skal nå at få jer til Vesterbro. Hvis vi skulle komme i tanke om nogen supplerende spørgsmål er det så okay at vi kontakter jer?

I1 I2 og I3 samstemmende: Ja

Lars: Fedt. En sidste ting på falderebet, som jeg simpelthen brænder for at spørge jer om. Det er, når jeg ser jer, hører jer, så har jeg en fornemmelse af, at I er rykket sådan ret langt væk fra jeres misbrug. Hvor længe har I været i MA? Og hvor længe har i været clean? Og vil I svare på det? Det behøver I ikke, men det kunne være ret fedt at vide.

I2: jeg har i lidt over 11 måneder nu, og har også været clean lige siden. Eller den første uge var jeg ikke clean, men så... ja næsten et år.

I3: Og jeg har været i næsten 20 måneder, og været clean lige siden.

I1: Jeg har nok været der i 7 måneder eller sådan noget. Men jeg har været clean i 6 fordi jeg skulle lige finde ud af, at jeg ikke måtte drikke.

Thomas: Godt gået. Det er squ flot. Mange tak for jeres tid. Jeg håber at I blev mætte og synes ikke at I er blevet flået at vores spørgsmål. Det var det.

SR UNGE

147

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Transkribering del 1 fokusgruppe SR

Deltagende som interviewere. Lars Utzon Mathilde Bohn Rasmussen Thomas Lund

Deltagene som intervieewes R1 R2 R3

Interviewet tager plads i Stofrådgivningen aftenen d xx-11-2014

L- Vi skal lave nogen øvelse, daee, øhh vi kommer til, at årr, det så i bliver introducet h guider jeg igennem undervejs, og, ehm, vi har rigtigt meget et ønske om at vi kan…at vi kan gøre det her på en møde hvor det bliver’…hvor det bilr hyggeligt og rart og,, og være med…vi kan ha det her, sådan det er vores rum. Hvor vi kan sige hvad vi tænker, hvad vi mener og hvad vi føler. Æhh, der er ikke nogen rigtige og nogen forkerte svar, de svar som,,,som, som i kommer med er alle sammen rigtige svar. Æhh, så vi håber rigtigt meget at i vil, æh at i vil deltage og byde ind og dele jeres tanker med os, æhh fordi det er ligesom det, ,,det er ligesom det der skal til for at, at, at vi kan komme med en,,,at vi kan lave en opgave som , som, som, som,,,kan bidrage med noget viden. Så i dag er det jer der er eksperter. Æhh, og os som ligesom skal prøve at lytte og ligesom skal prøve at lave nogen øvelser hvor vi kan få bragt jeres videnskab.

148

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Æhm,, og så foreslår jeg at vi laver sådan en prænsentationsrunde så vi lige har en fornemmelse af hvem hinanden er…. Har du ikke lyst til at starte Thomas T-jo, jeg hedder thomas, jeg er 39 og er social rådgiver studerende. Jeg har en fortid som brolægger, gennem mange år. Jeg er også musiker, og far til 2 og bor ude i Vanløse. L-hmmm M-Hmmm M-øhhh, jeg hedder Mathilde øøhhm og jeg er 26 år øøhhm, og bor på nørrebro, sammen med fem af mine gode venner, æhm og så spiller jeg fodbold og,,,ja, og nu studerer til socialrådgiver, snart færdig….øhhmmm ja, L-hmmm R3- jeg hedder Sxxxx, jeg er 25 år, jeg bor i humlebæk, jeg er lige gået i gang med en uddannelse, som øhh pædagog med særlig profil, ellers så passer jeg min behandling , og er i gang med at opbygge en masse nye spændende ting, øhhm ja. R1-jeg hedder Axxxxx, kommer fra Hvidovre, 22 år gammel, mm, jeg er maler… og, ja. R2-Ja, jeg hedder Rxxx, og jeg er 20 år , og jeg kommer fra hvidovre og jeg bruger min tid på at, fiske og lave musik og udvikle min øhh, min øhh ,in ja. Ambitioner, altså udvikle mine drømme san’der. Og det, det arbejder jeg på hverdag. Jeg tror det var lidt irellevant, det sidste her, her i præsentationen. Men det var bare sådan her talt, husk nu at, at. Selvom jeg er den yngste ,,nu skal jeg nok stoppe M-griner og smiler T-griner og smiler L- jamen jeg hedder lars, og jeg er 35 år gammel, øhh og jeg er osse socialrådgiver studerende, æhmm, jeg bor på frederiksberg sammen med min søn som jeg har hver anden uge , æhh og, ud ovar at studere så bruger jeg en masse krudt på at lave , lave æhh studiepolitik. Det er B.la derfor at jeg har været en tur oppe hos jer i, i hillerød(henvendt til R3), og, jamen når junior er lagt i seng om aftene, så hygger jeg mig meget godt med og, og game lidt på min playstation derhjemme, øhh, når, når tiden tillader det. Såee ja. 149

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M-hmm L- hvad tænker du der T- vi har jo, vi har planlagt nogen øhh, to forskellige aktiviteter her i dag,øhh. Og det første af dem, det er, er såen en lille spørgerunde. Vi har nogen kort med nogen, nogen ord på, og så er vi rigtigt interesserede i at høre hvad i har, hvad i tænker når i høre det her ord. Og til dem så har vi været nede og stjæle kort i den, øhh lokale cafe. Ikke fordi det nødvendigvis er noget der skal bruges, men det kan måske være, hvis man sidder der og er gået i stå, midt i og man tænker, hva, hva, hva hvad tænker jeg om det ord. Så kan det være at man lige kan få noget hurtig inspiration og så snakke ud fra det, igen der er ikke noget af det i siger der er forkert. Det er jer der er eksperter,,(stol trækkes ud), det er, håber i kan se kortene her, skal jeg lige lægge dem ud(kortene lægges ud på bordet), så, ,,og det er bare noget vi har stjålet, øhhm dernede fra. Vi, vi måtte godt, sagde han. Han, han var flink, øhhm, og så er det simpelthen bare at starte fra en ende af og, i er også velkomne til at sparre med og sige, hvad syntes i om det eller hvad, hvad tænker i om det ord. Altså hvad har det med mig at gøre. R1- ja. T- så øhhh, vi er ligeså meget med. R1- lad os prøve at sætte det i gang, jeg forstår det ikke helt, men øøh ha ha L- tanker er lidt, at få bragt jeres øhh, få jeres tanker og jeres verdensbillede i , i spil, i forhold til hvordan , hvordan ser i jer sekv i forhold til nogen, æhh i forhold til nogen forskellige temaer. T- ja. L-som Thomas har præsenteret jer for T- er vi klar. R1- ja, ja jaaa T- kort nr 1, venskaber…og i starter bare , hvad tænker i. R3- jeg tænker det er vigtigt.

150

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

T- okay R3- sådan umiddelbart, er de første venskaber alfa og omega…ja.. R2- det jeg har det med venskab det er at, det er meget svær ting, fordi at, at der er forskel på hvornår det er din ven og hvornår det er mere ne bekendt. Fordi, nogen folk har tendenser til at, nærmest ville ku, ku,,altså, tage ting fra dig eller på en eller anden måde bruge dig som du kan bruge ham. Eller hende. Og øhh, det kan være materielle ting, det kan være sånoget som gode samtaler, det er meget forskelligt hvor man vægter det. Men det at have en ven som, som siger det mest bitre til dig og siger det du mindst har lyst til at høre, det syns jeg virkeligt er noget man ka’ virkeligt, skal holde fast i fordi, at, mmm, det, den person der virkelig mener at øhh, mener det mest loyale og eller, undskyld, det ærlige, det er det jeg mente, altså svaret er bare at, hvis jeg nu, nu siger jeg til dig, undskyld, hvad var det nu du hed. L- jeg hedder lars R2- lars ja, tænkte jeg bare, og øhh, hvis jeg nu siger… Lars, helt ærlig dit skæg er desværre ikke lige dig, men du syntes det er det fedeste, du… jeg vil ikke ødelægge det, men hvis vi bliver se, så så mener jeg at det er meget mere værd end det at sige.. Lars, det der skæg det er pisseflot og det skal du bare blive ved med. Selvom jeg ikke, virkelig ikke har den mening ikke. M- så der er noget med at,,,, R2- sandhed og ærlighed M- sandhed og ærlighed. R2- og det er virkelig noget man finder sjældent, syntes jeg, og det er noget der nogen gange tager tid, hvor man skal være i nogen visses episoder og nogen tidspunkter hvor man kan, opleve de her stunder og virkelig, hvor det kommer oven på en prøve øhh, og nogen gange hvor, når nogen folk de fejler og andre folk de, altså du står overfor fejlerne så er det bare hvor man, hvilke værdier og normer man selv har, og hvordan man selv kan lægge sin niveau i forjhold til det. M- så det her med og, R2- ja

151

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M- at opbygge venskaber, det er noget der tager tid. Og der er noget, hvor der er nogen såen, ting i at det er det åhh at det at man er ærlig og, noget loyalitet og, og,,, R2- det er korrekt, M- så nogen som betyder ,,, R2- nu siger du det jo selv, at altså så noget man skal være mod, dens, æhh , sin næste eller, det der med næstekærlighed M-mmmm R2- altså, det, det er jo, det er et eller andet sted noget jeg personligt meget vægter. M- Hmmm R2- og før i tiden kan jeg huske at jeg havde måske 100 mennesker jeg bare kendte rigtigt meget og hey, skal vi ikke være sammen og jo, jo, jo, og vi så, jeg så så mange forskellige. Men så nu her, jeg efter som årene gik, ja så, det bare blevet minder og mindre M- Hmmm R2- men det var det, tak. M- Ja L- hmmm R1- jamen venskab, det får du jo kun ved at kende folk. Altså, og kendt dem i lang tid,… M-Hmmm R1- venskaber for du ikke forærende sådan fra den ene dag til den anden, det får du ikke. Over, over tid, så tid M- Tid, ja R1- Ja M- ja R1- for at man finder ud af at der er en der,,, 152

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M- ja, ja og hvordan sådan, skal det være en der sådan, en speciel ramme eller hvordan sikre man det,, R1- nææ, med tid og de ting der så sker på den tid hvor man så finder ud af hvor det er en ven eller det en bekendt ikk! M- Ja, ja så man skal ligesom igennem nogen ting som man gør sammen R1- ja, altså over årene så man finder ud af hvem der er hvem M- har i selv nogen erfaringer i forhold til,,, R1- ja, jeg flyttede til københavn her for, det må være 3 år siden… M- ja R1- jeg troede også jeg havde 50 venner i kalundborg, hvor jeg kommer fra. Fandt ud af jeg har 5 M- ja R1- altså, der lærer man det M- ja R1- når man flytter, jeg har,,, M.- så det her med at der, der såen sker en ændring i ens liv hvor man, sådan bliver nødt til at forholde sig til, altså til hvem er egentligt ens,,, R1- ja, netop, altså., så M- ja, hvordan,,havde du noget(hendvendt til R3). R3- ja altså, det har jeg da også helt klart, i hvert fald i den her proces man er i, man er ved at komme igennem. Når man i opstarten, jeg havde da også vildt mange,,,venner, skulle jeg til at sige. Øhhhm, der, når man fester derudaf, og var rigtig vild, og, og og var, ja derudaf. Øhhm, jeg har ikke så mange venner tilbage fra dengang. Dem jeg har dem ved jeg også at det, det, det de er mit et og alt, de er næste ligeså vigtige som familie, de er næsten ens familie. De bærer dig igennem, ømmm 153

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M- ja. R3- og der er jo netop sådanne nogen ting, når man går ind og ændre radikalt på ens liv eller på, på… nogen omvæltninger i de forskellige ting, man, man finder ud af med det samme, man finder ud af hvem der er med dig og hvem ens venner er og hvem der ikke er. M- hvordan er det så, det kommer til udtryk at, det her det er mine venner. Det er ikke dem her. Hvordan bliver det F.eks tydeligt at, okay her er der en der støtter mig og en der er sådan,,, R3- fordi, det kan være at man er, øhh, altså er så fuldstændigt forskellige. Men alligevelleget er de så 100 procent for dig. Det kan være at de selv står med de samme problematikker men alligevel er der for mig, støtter mig, uanset hvordan og hvorledes det er,,,sååee. De er der når man har det rigtigt skidt øhm, de er der også når jeg har det rigtigt godt, øhm, ,, M- så der er noget sådan stabilitet, R3-det er der. M- altså noget man kan regne med R3- ja, venner, rigtige venner er noget du kan regne med, om du så,,,om du så siger noget negativt, til mig, at der så er et sammenstød, så ved jeg at de er der stadigvæk altid,,,det er de rigtige venner, æhhh. Ja. M- okay, men kan, kan du også genkende det(M, henvender sig til R1). R1- ja, ja, det kam jeg, altså, det altså, det, ,, T- okay, kort nr 2. Hobby og interesser. Hvad har i af det,,og hvordan påvirker det jer at have dem. R1- jeg kører mountainbike, i skoven, to gange om ugen for at brænde lidt krudt af. Og så, ja,,komme ud og få en lufter så, ellers så går jeg for det meste hjemme i mit lille skur og roder med knallerter, gamle biler. M-hmm,

154

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R1- men for at være noget, noget at tage sig til, så, så ikke bare sidde og ryge hash F.eks. der skal være et eller andet M-ja, okat R1- så, der er interesser i hvert fald vigtige for mig. M- hmm, så det ligner såden en planlagt aktivitet med sådan at øhh, at du ved det er fedt at komme ud R1- jaa, og, og M- brænde noget krudt af og så, R1- ja, M- og den anden det er noget som sådan sker løbende at du bare… R1- ja, det er sådan, nogen gange går jeg bare ud … M- ja. R1- andre gange slet ikke, hmm, men altså,, M- ja.. R1- også når man er i gang med at være alene så er det meget godt at gå lige ud af lejligheden og så ud i værkstedet og så lave noget andet. M- ja, okay, R1- for at koble, tankerne væk fra det man ellers har lyst til. Ikk! M- ja, ja..og er det så noget du har erfaret sådan behandlingsmæssigt .. R1- ja M- i forhold til det der , med at tankerne om hash og så noget,, R1- der er det rart M- og bare sådan være ved… 155

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R1- ja.. M- i et frit rum,,, R1- ja, ja M- ja, ja..hvordan,,, hvad tænker i andre om det. Kan i nikke genkendende til det ?? R2- ja, ja, jeg fisker bare og, og… M- du fisker ja.. R2- ja fisker og bare sådan, og så spiller på, på..min musik som sagt,, M- ja,, R2- det er noget som jeg bruger meget meget tid på. Fordi, det er ikke noget der kræver noget ressourcer. Det er bare noget jeg har i hovedet sådan,, i løbet af dagen der har jeg det her ,, ka videre øhh, videreudvikle M- ja R2- så, så,,det, det er en fed hobby syntes jeg. M- ja,,ja, altså musikdelen som, den kan du altid tage fat i.. R2, sånoget som freestyling, og battles, så det,, M- ja,, R2- 100 %, så når vi står ude og ryger en smøg, så er der en der lige beatboxer en beat, (beatbox lyde fra R2), og så, og følger jeg, at tænk, at skaber oftest en positiv stemning.. M- ja,, R2- øhh, og det kan skabes af alt muligt andet, og ingenting. Såee, det, og man blir, det fede er at se sin udvikling, man mærker det ikke, for det er lige pludselig sådan et år siden, så står man der, altså med det der… M- griner og nikker R2- altså, ja, det,,, 156

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M- ja, der der er sådan lidt på samme måde som du har nogen planlagte aktiviteter , som at fiske,,og,, R2- ja, ja M- og spille fodbold, og samtidig er det også den her med at ha’ musikken, som der er sådan, hver dag. I større eller minder grad. Det er en meget dækkende del af dit liv? R2- ja, det er da helt sikkert. M- hmmm R2, altså der er da, i, i i nutidens verden der er det jo, nu, nu når man snakker om hobby der er det jo bare ens iphone. Altså, ,, M- ja.. R2- der er det jo, og det er meget forskelligt hvad der det enkelte øhhh M- ja R2- der er de andre på tinder, og lad det nu være snapchat og det,,, M- jamen altså, det det jo,,,, R2- de sociale medier har overtaget lidt de der kreative fysiske øhhh, ting. Jeg tænker sådan, syntes jeg. Og det kan man jo også bare se på nutidens, øhh yngre generation hvor børnene og tendenserne de er jo sådan,,, M- mmm R2- de sidder og blir lidt,,,, R1- de sidder bare med deres iphone og,,øhh de gider squ ikke være ude på legepladsen mer. M- griner… Alle griner rund om bordet, og taler i munden på hinanden og smiler. En god stemning. R2- hvor jeg selv er meget taknemmelig hvor jeg fik en den, den tid jeg nu er fra, fordi,,, R3- ja, ja 157

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R2- der havde vi stadig elastikker i ærmerne,,altså i vanterne og, ud i flyverdragt og ud og lege, så snottet fryser til is. M- griner R2- nu skal jeg nok sparer dig detaljerne men,,, L- ha ha,,,, R2- og ud og kælke og alle de der ting, ,, M- men altså, det der med at, det at have en iphone. Et eller andet sted er blevet sådan, hmmm, hverdags-hobby for rigtig mange,,sådan,,, R1- for mange er det altid sådan der mand. M- ja, okay… R1- altså tit, hvis man sad i selskab, så er der altid sådan to-tre stykker der lige sidder og er i gang ved maden, fordi… M- ja R1- de skal jo lige følge med ikk’ mand.. M- ja, ja R1- og hver anden gang, mand, vi sad her ved bordet og spiser noget mad, og så er alle bare væk ikk! M- så der er sådan en dobbelthed i det at det, det er sociale medier , for at det er sådan rækker ud, sådan.. R1- ja, netop. M- og så skaber det sådan en eller anden afstand. R1- ja, de er ikke tilstede.. M-ja

158

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R2- ja, det er en af de negative ting, og så især børnenes samtale emner. Det bliver primært kun altså deres basis viden, bliver baseret på en masse spil. Selvfølgelig kan jeg også se det hjælper på, at de lærer sådan noget som de der engelske ord hurtigt og international medie som vi også benytter her i danmark,,, M- hmmm R2- men det altså, generelt, så tror jeg virkelig at, vi som samfund, øhh burde lade være med, altså stoppe med hele den her, reklame og den her, og øhh markedsføring af de her ting og,, M- Hmm R2- og det her marked for børn og, fordi, det har, det har også nogen konsekvenser senere hen,,og det kan vi godt,,ja jeg ved i tror i ved hvad jeg snakker om ikk! R3- og man er også meget mere udenfor, altså jeg er ikke , jeg har ikke internet derhjemme jeg har 3 tv kanaler dr1 og dr2 og en svensk kanal. Jeg har ingen iphone jeg har slet ikke andet, jeg syntes simpelt hen det er så ærgeligt for så for man også som du siger(henvendt til R2) R2- griner R3- så sidderr folk bare og glor og,,, M- ja R3- på den skide telefon. Det er så sjældent at man egentligt kommer i kontakt med nogen venner, altså, såååe er det… M- hvorfor er det, at du ikke har en iphone og ikke har tv og sånoget… R3- altså, jeg har været misbruger rigtigt mange år så jeg kan ikke som så mange andre have så nogen ting, så, altså… M- så, R3, ja så sådan er det jo,,øhhm, nu er jeg så lige i gang med, har jeg fundet ud af at med skolen og sånogen ting, man bliver bare nødt til at have internet. Jeg er i gang med at skaffe mig noget billigt og noget brugt og noget forskelligt ikke osse… M- ja. 159

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R3- der er nogen andre behov, og så sådan er det jo bare. M- ja. R3- ja, ja M- ja det ku jo godt være at du ikke vidste at,,jeg vil ikke være en del af den der, R3- nej, altså, jeg er sådan en hippie, jeg er sådan en der elsker planter og natur. Jeg går meget i skoven og jeg dyrker mine roser derhjemme og jeg dyrker mine chilier og alle de forskellige sytråde og dekorere og du ved i den stil, og og, jeg har i mange år bare været den der siger nej, og ville melde mig ud af samfundet og jeg tror også at den, ja at det ikke betyder så meget for mig. Jeg ikke den der gider sidde på, på facebook hele tiden og… M- mmm, mmm R3- og jeg syntes det er noget ambivalent noget. Jeg syntes det er da meget hyggeligt at, men det er jo også meget at udstille sig selv og, og … M- Ja. Hmmm R3- nå på den måde, så jeg altså, jeg øhhh, jeg øhh. Man har jo rigtig mange forskellige interesser men ehmmm, igen pengende er ikke det store og det kan jeg godt se, især i forbindelse med det her behandling og øhh, ligesom der var noget mere der lige som var gritis der ku’ et eller andet der man ku tage ud og møde folk eller man ku få brændt noget krudt af og så, så,, fordi det er eddermanme kedelig at trampe rund i en skov, hele tiden alen ikke også… M- ja, ja,hmmm R3- altså, ehmm, på det plan ikke, altså så det kunne være rigtigt fedt ikke M- ja, hmmm, ja R3- og igen, jeg savner rigtigt meget sånoget med træning og alle de der ting,,, M- ja, ja R3- jamen igen, det må komme når man har bygget noget mere op og man har,,,

160

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M- ja,hmm, ja R3- et mere økonomisk grundlag og alle de her forskellige ting som,, M- hmmm, hmmm R3- ja M- altså, der er jo mange af de her slags aktiviteter der koster penge og,,, R3- alt koster jo penge. Du ka jo ikke, kan jo ikke lave noget uden det koster penge… M- nej R3- træne, det kan du jo ikke, jo det man godt men, hvor fanden skulle det være,, M- hmmm, ja, så ligeså snart det er faciliteret så, og så noget, planlagt og,,,så koster det penge, ja R3- lige præcis, ja. Altså, du skal have de her faste holdepunkter, og det er bare så skide vigtigt at,,, M- ja , ja R3- at, især, når du skal abstrahere fra at ryge hash, ryge en aften fed eller… M- hmm, hmm R3- eller hvad du godt kan lide eller hvad din hobby er så, så,,, M, ja, ja.. R3- sånoget det kan jeg godt savne fordi at det, at det, der skal rigtigt meget energi ind til at ku, ku abstrahere og aktivere sig selv….ikke også.. M- ja R3- ja, T- super…Tabuer og fordomme, R1- det er der meget med,,ha ha 161

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

T- ja- hvad tænker du. R1- ja, det ved jeg ikke, nu er jeg jo hash’oman og er du sindssyg hvor folk bare har fordomme lang ud af røve mand. Altså folk har altså, fordi, jeg har røget hash hver dag de sidste 6-7 år, jeg, jeg er jo bare en bums. Jeg burde jo sidde i en skurvogn eller oppe på toppen eller et eller andet ikk! Altså. Og det gør jeg ikke, jeg har et rækkehus og det hele ikke, altså så, men altså folk de har tit sånogen fordomme bare fordi man ryger et eller andet eller tage et eller andet så uhhh, så er du en stor narkoman eller det ene eller det andet eller det tredje. Ikk! M- mmm R1- så.. M- hvordan ser øhhm, hvordan ser du det der, eller hvordan oplever du at øhh, folk har den der forestilling om at, du er en bums eller øhhh, hvordan oplever du det? R1- ja, men altså sådan, ikke. Nu du render rundt med den jakke der, hvor har du stjålet den henne, jeg har squ da ikke stjålet noget. Jeg har selv købt og betalt den. M- ja, okay R1- hvordan kan du ha råd til det når, du går og køber alle de der andre ting ikke. M- ja… R1- altså,,, L- ja,hmmm M- hvem er det der sådan er hmmm, R1- det er sådan bekendte det er folk som, der ikke rigtigt kender en der er sådan… M- ja,,, R1- nogen der ved man har, eller har et tidligere misbrug,,, M- ja, dem der har et lille kendskab til dig.. R1- ja, netop..ja bekendte ligesom der har bekendskab med noget med en ikk

162

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M- mmmm, hvordan, kan i andre nikke genkendende til den der … R3- ja, jeg har sågar vil jeg sige, prøvet hos en psykiater inde, inden jeg lagde kortet på bordet og sagde, nu har jeg squ brug for, brug for hjælp, indtil han spurgte om jeg havde et misbrug. Ja, det havde jeg . ja det har jeg oplevet. Ja, ja han grinede, fordi man sad der dengang og så så skide perfekt ud, med du ved, alt sad snorlige og intet der skulle komme tilfældigt til en,,, M- ja, ja-nej… R3- og jeg har også prøvet, utroligt mange gange, hvor folk har siddet og grint af, altså fordi, troede,,,, M- ja, ja,,, R3- netop som du siger(henvendt til R1), så skal man sidde og være en bums og,,, M-hmmm, mm R3-og, og se ud på en hvis måde,,, der er virkeligt en fordom om,,, M- ja, ja R3- om, om at hvis,,hvis du er misbruger så ser du sådan og sådan ud,ja… M- så du har faktisk oplevet at, øhh og skulle overbevise at , om det,, det er squ rigtigt,,, R3- mange gange, ja altså langt de fleste gange altså, og det er jo skide irriterende ikke osse,,især hvis man prøver at række hånden ud ikk! M-ja, ja R3- så, ehh, fordomme er en grim ting, ja, og det er tabuer også. Fordi man bare ku, snakke om det åbent og ehh, favne hele verden og bare være skideglad, og jeg sku lige til at sige kramme og sånoget.. Alle griner rund om bordet T- der kom hippien frem, hva (Alle griner og stemningen føles let og samtalen er løftet)

163

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R3- ja, ja.. M- hvad med dig R2 R2- altså nu laver jeg jo sådan, som anden etnisk i det her samfund, der kan jeg jo ikke, ikke benægte at jeg ikke har mødt mange fordomme. M-mmmm R2- jeg skal gøre det ganske kort, jeg har mødt helt fra starten. Jeg var ganske, ganske ung. Såee, i folkeskolen der var meget forskelsbehandling. M- ja,mmm R2- altså så noget med at, jamen øhh hvis R2, siger sådan her (R2 hoster, og mener at laver lyd i klassen), så er det op til inspektøren, eller så skal der en seddel med hjem. M-mmm R2- hvad med kasper, peter og jonatan. De skråler op og de kan godt, de bliver bare bedt om at sætte sig ned. Og det her, jeg snakker af rigtige erindringer,, M-mmm R2- øhhm, men altså, så det møder jeg stadig. Men jo ældre man bliver, så, jo mer’ for jeg osse, nemmere ved at vende den anden kind til og bare køre mit eget game, og kører mit eget show. Og ide, at det med fordomme det vil der altid være, men det handler bare om hvordan man tackler det. M- ja, okay, hvordan, hvad tror i det har gjord ved jer. At i nu, altså sådan har mødt de her fordomme….så tydeligt. Hvordan tror i det påvirker jer. R2- sådan der sangen siger. (R2, synger), What da, doesent kills you makes you stronger M-ja R2- finnaly, jaeer M- altså, den, den der tilgang med at det du har lært og, finde ud af at det her det eksistere R2- jamen 164

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M- det er ikke noget jeg vil, æhh, hvordan skal man sådan… R2- det er jo også noget som, altså. Det er jo ikke ligesom noget man, man blir jo hærdet ikke.. M-mmmm R2- og det er jo ligesom det samme med træning. Hvis du bliver ved med at skrabe knæet op mod en mur så , jamen så efter et år, så gør det ikke lige så ondt M-hmmm R2- og, og det det er vel det samme her føler jeg. M- ja, okay R3- altså, jeg tænker, ja, det er lige præcis det. Man blir stærkere, men jeg tænker også at, øhh mange af de har fordomme at de kan, i hvert fald i forhold til det her men systemet, at det bliver blæst så meget op. At, at, at det, man mister troen, altså. M-hmmm R3- helt ekstremt meget på systemet. På de højere magter eller hvad vi skal kalde dem. Ja det er sådan, ekstremt meget så….ja altså fordi ekstremt meget… M- bare lige for at forstå det, det er sådan R3- fordi, hvis der altid er fordomme, du ved at folk altid lige skal kigge, på en negativt og de alligevel ikke har en… M-nej, mmm R3- man har det ligesom om man hele tiden skal beskytte sig selv, forsvare sig selv. Eller alle de her forskellige ting. Du mister squ da osse bare troen på alt omkring dig, altså M-ja… R3- det, gider man da heller ikke blive ved med altså. M-nej, hmmm. Hvordan, kan du genkende det(henvendt til R1)

165

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R1- ja ,ja det er lidt af det samme ikk! Så har jeg også problemer hver gang jeg er i Kalundborg, fordi jeg har lavet så meget lort inden jeg kom til København. Hver gang jeg er i kalundborg, der bliver jeg som minimum stoppet to eller tre gange af politiet ikk. Fordi de ved hvem jeg er… M- ja, så derfor er der også så nogen, så nogen fastholdelses ting. R1- ja, netop. Altså, det er som om de tænker at de,øhhh du komme ikke videre i livet ikk1 men altså,,, M-ja,, R1- det bliver ved med at hænge der ikke M- ja, så så, jeres udvikling, altså der oplever i at der er ikke nogen udvikling i systemet omkring jer… R1- nej, så,, M- og der er det jo ikke,,,, R1- når først du har fået et stempel, så er det sådan det er. M-ja R1- altså, desværre det er svært at lave om på M- er den fastholdende for jer? R1- hvis du kommer tilbage det samme sted hvor de, hvad hedder det de fordomme har været, eller er. Så bliver det ved med at være der.. R2- altså, hvis man inderst inde hmmm, godt hviler i sig selv, du ved, en tror og man godt ved hvem man er og,, hvor man stammer fra, jamen så, så har man meget ,meget nemmer ved og se bort fra de der ting. Fordi, ligeså snart man begynder at tro på hvad andre giver udtryk for,,, M-mmm R2- så er det at man begynder at blive svag og man bliver mere og mere sårbar og så, så den der ene tanke om at det er det jeg er det, er det har produkt jeg er det er de her jeg, jeg kan 166

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

levere, kompetencer og, så, så skal man bare holde fast i det. Det har hjulpet mig, personligt i hvert fald. M- ja, R2- øhh, fordi, det, man det det er ikke noget man kan løbe væk fra,, M- nej, R2- man kan ikke bare tage på en øde ø, og så tænker jeg bare at der er ikke nogen der har fordomme her M- nej,(smiler) R2- og så allevel kommer lokalbefolkningen, og, ja,, M- ja, (smiler og griner til R2) L- nu talte vi lige om det her med venskaber, og, øh… hobbyer og interesser før, og, øh… har de tabuer og fordomme nogen betydning i forhold til jeres muligheder for at, at få venner, eller mulighed, eller betydning for jeres muligheder for at kunne dyrke jeres hobbyer og interessere. R1- ja, jeg må ikke få et kørekort, ja. Jeg må ikke tage noget kørekort for min læge, ja. Jeg skal aflevere en ren pisprøve hver dag deroppefra før han vil udskrive en lægeerklæring før jeg må gå ud og tage mit kørekort. Så det er pænt irreterende. M- ja, R1- så det er pænt irreterende syntes jeg. M- ja R3- må de overhoved det? R1- det ved jeg ikke, det kan jeg ikke udtale mig om. R3- hold da kæft mand, jeg var da vildt skæv under hele perioden hvor jeg tog mit kørekort, (Alle griner.)

167

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R1- det var jeg også, det var jeg os,. Første gang, jeg var, tog kørekort. Det tog politiet så osse, men altså, altså, på en eller anden måde, ikk M- ja okay, der er helt tydeligt sådan en fastholdelse der. Der hvor du har udviklet dig helt vildt… R1- ja, ja M- og, øhh…. Systemet vil overhovedet ikke anerkende det… R1- overhovedet ikke… M- det er bare, du blir der… R1- yes, M- er der andre sådan måder hvor i oplever det på? Også sådan du siger venskaber, er der noget der? R1- jeg ved ikke lige med fordomme, men altså, nu er vi tilbage i det der, hvor man mister venner og alt det der, der hvor de faldt fra, altså… M- mmmm R1- hvis, det, man kan…. M- mmmm R3- altså, det ved jeg squ ikke. Jeg tænker at alle mennesker har fordomme. Og det komme frem overalt, om det er i forhodt til venskaber eller, det…. R1- ja… R3- eller om det er i forhold til, ja altså, og offentligheden M- ja R3- det kommer an på hvordan det øhh, præsentere dig selv, det M- mmmm

168

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R3- hvordan du vil vise de her forskellige ting. For, vi alle sammen har jo forskellige opfattelser af hvordan og hvorledes og… M- hmmm R3- det bliver jo til fordomme eller ummm, blandt ikke M- ja R3- jeg syntes det er meget, altså, det jeg menetr en del forskellige ting ikke osse. R1- ja, netop R3- altså, men, men. Jeg syntes at det, det squ da blevet meget godt efter du ved, at efter du er udviklet at, udviklet sig, og viser noget andet…. M- mmm R3- eller hvordan man var dengang eller…. M- så det er også meget om hvordan man selv tænker om det? R1- ja R3- og det er jo også tilbage til det der med hvordan M- ja, ja R3- ja M- det der med hvordan man selv kan vide det. Ja T- så har jeg en her der hedder fritid og dagligdag…. Hvad kommer i spil der? R1- arbejde(griner) R3- arbejde(griner) R1- ja M- mmmm T- er det både fritid og dagligdag? 169

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R1- det er dagligdagen. T- det er dagligdagen, ja okay. Og der , der er indholdet ikke andet en arbejde,,, R1- jo, jo, der skal laves mad, der skal gøres rent derhjemme, og ja T- okay R1- der øhh, den almindelige trummerum ikk! M- hmmm L- mmm R1- sådan noget som bare,,,, T- ja, det er den helt almindelige… M- du smiler bare(henvendt til R2) R2- jeg genkender det, det er rigtigt…. M- ja R2- og det er jeg enig med dig i, øhh jo. Man , man har jo ikke sådan så meget tid jo. Hvis der er meget skole og ligeså snart der, når man først har fri fra skole, så føler man nærmest at først starter sin dag der. M- ja R2- øhhh, hvor, hvor ma det andet sted, æhh, der, der er det jo obligatorisk og nødt til at møde op, være der,,,, M- mmmm R2- og, og mange af tingende kan slet ikke have din interesse. Så det, det kan man have nogle kampe løbende, men æhhh M- mmmm R2- men så man har fri, så har man et vist tidsrum, og du skal også sove og være frisk til næste dag så.. 170

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M- hmmmm R2- så jeg føler lidt hverdagene går lidt sådan der,,, som en eller anden møllehjul, der bare ikke stopper. R1- fuldstændig, ha (griner) R2- hvor, weekenderne det, det er noget helt andet. Altså, nu, nu er jeg så også bartender og, sånoget ikk!- Så jeg arbejder også ofte i weekenderne så, føler jeg ofte at jeg starter fredag og så, når jeg først sover så er det søndag og jeg står op. M- hmmmm R2- hvor det her det bliver til en dag, og det bare bliver til en fest, hvor man bare føler at man har fortjent at, efter den der,,,(R2 griner), tur der. M- mmmmm. Ja okay. Så dagligdag er meget såen, bygget op omkring såen, hmmm. T- rutiner ikke. R2- rutiner, (nikker) R1- ja , netop M- arbejde, skole, det som man skal nå… R1- ja, R2- det er det vel også for jer. (henvendt til os alle tre) , eller hvad syntes i om det? Øhh, hvordan har i det med det M- ja, ja jeg kan sindsygt meget genkende altså osse det der med ømmm, okay, nu er min dagligdag en ting fordi, at jeg er studerende øhh og jeg har, jeg kan styre nogen ting selv, i en eller anden grad… R1- hmmm M- og æhh, der skal ske et skift snart hvor jeg færdiguddannet, hvor der er en forventning om at æhmmm, så skal jeg arbejde 37 timer om ugen og æhh, ja. Fremtiden, frygteligt(sagt med ironi og sjov) 171

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R1- (griner) M- det er helt sådan ikke rigtigt, og mine sådan tanker om at, arrr, bliver alle mine fritidsinteresser og ehm, mine venskaber og øh, familieliv og hvad fuck ellers. Bliver det kvalt i at der, der er den her 37 timers forventning til mig? Øhhhm sååå. R1- og skal jeg pille den ned. Det gør der(griner) (alle griner) M- ja, jeg mærker at det er sådan der,,,, T- det er vel også hvad man gør det til, jeg tænker også. Hvordan har dagligdagen ændret sig fra før behandlingen til nu? Altså, er det blevet nemmere at overskue, og tænker osse at, at, at få gjord de her ting som du nævner og(henvendt til R1), der er rengøring, der er madlavning, der er, altså det, det er måske ting som ikke altid havde førsteprioritet men, hvad tænke i? R1- ja, T- eller hvad? R1- ja, det her med altså, jeg sku squ bare hjem og ryge altså, det var det første og vigtigste. Så kunne det andet komme bagefter… T- hmmm R1- det skete også, men det skete ikke så hurtigt. T- mmmmm R1- sku man ringe til lægen, så blev det måske ikke lige den dag, og skulle man have været til noget, så blev det nok ikke lige den torsdag ikk. T- ja R1- så jo, man tager sig selv bedre i nakken, altså. Og får gjord de ting man skal. T- så de rammer der egentligt bliver sat op, er jo… et eller andet sted så også med til, at det at fastholde at, man. At man bliver ved med at holde det her… R1-ja 172

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

T- man kan også godt mærke at, man okay, hvids det begynder at skride. Hvad så. Så ryger arbejdet måske? R1- ja T- måske, eller,,, studiet eller så videre. Er det noget man vil ofre, og så kan man jo så sætte det op imod, jamen…. R1- ja T- der er mage ting man ikke kan længere men, der er til gængæld også nogle andre ting man kan. R1- ja, netop. Fordi man går jo ikke så meget op i det der tankerøg, nu skal jeg have gjord det, og nu skal jeg have gjord det. Ahhh, så har jeg lige fået…fuck det da. (alle griner9 R1- altså, det … T- så kommer den der i morgen? R1- ja, ja T- det gør vi også i morgen R1- eller ja, T- opvask i morgen R1- ja T- godt..hvad med dig R3 R3- jeg sidder og tænker at, jeg engang blev kaldt i morgen-R3, ja ja. M- (griner), rygermentaliteten. Ha… ja okay. T- så snupper jeg da bare den næste. Ensomhed, R1- det er squ meget rart engang imellem.

173

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

T- (griner) R1- altså, nu er jeg så lige flyttet sammen med kæresten for et år siden og jeg syntes det er meget rart at være ensom engang imellem, ja. (griner), men altså engang imellem kan det squ også være ulideligt ikk. M- hmmmm R1- men altså, det er squ okay. Det skal der også være plads til. M- okay, R3- det kan squ godt være hårdt, syntes jeg. Det er blevet meget bedre nu hvor jeg er started i skole og så, men, men dert er ikke fordi man er totalt bundensom men, man kommer fra en hverdag og et miljø hvor man, der var mennesker alle steder og, nogen hele tiden. M- mmmm R3- og lige pludseligt så, står man bare helt alene og… M- ja R3- altså, og skal vælge alt fra i starten. Og hvor fanden skal man egentlig lige, arrr, man har de her få venner som man, ja de her… og. Jeg har skulle vælge, som sagt kæresten fra og min familie. Og alle de her forskellige ting… M- ja R3- man står virkelig alene, og kan godt mærke den her ensomhed altså… M- ja R3- og ehhm, det er meget rart at være på vej, og, og L- hmmmm R3- og har udsigt til noget bedre, det er det der egentligt, man lever på ikke også. Studiet og ja, det bliver skidegodt, på et tidspunkt for jeg et arbejde og… M- ja

174

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R3- og fed lejlighed og parforhold igen,,,, L- hmmmm R3- og, venner og tjuhej hvor det nok skal gå. Æhhh, men nogen dage kan det squ godt være pissesvært. Ja, fordi man har jo nogen, ja fordi der er jo ikke pladsen. Der er jo skolen og man møder sjove mennesker alle mulige steder og, på den måde. Men jeg er squ ikke lige, æhhh fastholdelse, hobbyer og på den måde… M- nej… R3- på den måde, vel. Altså, så, så,,, M- nej…. R3- nej M- det der med at du oplever, at have en masse mennesker omkring dig, men du kan godt være ensom…. R3- ja, også fordi man står på så personligt et sted og følge din plan alene, hvis du kan følge mig. Altså M- mmmm R3- det er jo helt nyt. R1- ja, man kan godt være lidt skrællet R3- fuldstændig, ja, man er jo…. R1- fuldstændigt ja for man…. R3- ja og så,,, R1- ja, lige,,, R3- og det her jeg har for mig selv, det, det blir så godt, det er godt. Og jeg kan godt nogengange stå og, for fanden da også for en dag, men altså det er ja,,,, M- ja, du er på vej ind i den, ja….altså på en eller anden vej alen hvor altså du, ….. 175

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R3- fulsdtændig. M- studie og, komme igennem studiet. Det kan du, dele med dine studie kammerater, eller…. R3- ja, ja.. M- og såen, være dig såen. Der er en anden vej, hele tiden som du ligesom R3- ja, ja ja M- okay. R2- ja, ja, jeg har været ensom i lang tid, i mange mange år. Det har jeg fordi, at øhh jeg har aldrig været ligesom de der andre etniske med det der wolla, fordi, jeg aldrig nogensinde har været muslim, altså. M- mmmm R2- så eg har aldrig nogensinde haft det der, du skal tro på det her og det der tvang, og øhh det har været en befrielse, så de ting jeg har set for at komme frem i det her samfund det er at snakke sproget, som man nu i hvert fald kan og, og prøve at bruge de her termer i de rigtige situationer og hvordan skal, du snakke til dem her og, ,,, M- hmmmm R2- men øhhh, men øhh jeg var ret tyk og øhh, og jeg blev mobbet rigtig meget og så, i min klasse hevde jeg ikke så mange venner. Så det der med at være at være ensom,, jeg følte mig aldrig rigtigt accepteret sådan nogen steder. Fordi, jeg ku ikke være sammen med de der udlændinge, de siger. Du er jo ikke ligesom os, du er jo bare en dansker. Og så gik de over til dem og så fik jeg at vide nej nej du det går altså ikke lige. Vi var små, så der var ingen jeg beabrejter, sådan der. Men ensomhed æhh, det er jo, det kender vi… M-ja R2- jeg er både glad for at være ensom, fordi, at jo mere ensom at man er, jo mere tid har man til at tænke på sig selv og sin egen udvikling ikk. M- mmmm

176

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R2- og tænke mere over tingene og øhh, blive bedre og bedre til og tænke nogen forskellige situationer an. Så, på det punkt har jeg haft god øvelse i og, i og observere og danne mig et overblik og danne mig en holdning til de forskellige situationer jeg er kommet i. Går jeg ud fra. M-mmm, men du oplevede, oplever ensomheden som, som så en øhhm, at,, mangle et tilhørsforhold. R2- ja. M- altså sådan, du kan se et fælleskab, her som du ikke helt var en del af og et fælleskab her som du heller ikke helt var en del af. Fordi du ikke selv ku se dig ind i det eller sådan,,,, R2- altså, jeg havde jo et, der var jo ikke, lad os sige det sådan der. Der er jo den der, jeg har aldrig rigtig følt mig placeret nogen steder. Aldrig. Som i sangen, i Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, og jeg har det på samme måde, at jeg er født i danmark, men der stiller jeg mig det spørgsmål. Hvor der er hjemme, M-hmmmm R2- fordi, det, jeg ser ud som det man gør i mellem østen, men har intet med deres kultur at gøre…. M- mmmm R2- men, men bor i et land, hvor, hvor. Det er meget svært at forklare, nej, jeg vil helst ikke gå ind i…. M- R2, nej jeg mener R2- jeg er ikke interesseret idet, øhh, og jeg… M- men jeg kan jo godt følge den der, dobbelthed… L- jeg ku egentligt godt tænke mig at høre jer andre om i også kender den følelse af at, ku se, nogen fællesskaber omkring jeg, øhhh, hvor de andre har noget, og stadigvæk ha den der følelse af, jeg, der,,, der hører jeg ikke til og der hører jeg, heller ikke til.. om i også, ,, R1- jo, jeg kan huske da jeg gik i folkeskolen, der i de små klasser. Jeg ku hverken læse eller skrive, eller noget som helst. Så jeg blev nødt til at blive taget ud af alle timerne for at få nogen 177

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

ekstra timer for, at jeg syntes det var røv-nederen, at sku ikke være med de andre. Og alt det fællesskab og alle de ting de lavede mand. L- hmmmm R1- nogen gange blev jeg bare meget vred. M- mmmmm R1- de prøvede at lære mig, men det lykkedes så ikke, så, (R1 griner) M- ja L- ja M- hvad med sådan nu? Der hvor i er nu? R1- jo altså, nogen gange oplever man da, oplever F.eks, der var lige en kammerar forbi der lige skulle ud og ryge, eller et eller andet ikk. M- mmmm R1- så tænke jeg, sådan er det bare M- ja ja,,, R1- men så fordi, man osse selv vælger det fra…. M- ja, ja, R1- så ved men at, det er et valg man har taget. Så ikk. Det er sådan det er ikk. M- ja , ja R1- så på den måde er det ikke ensomhed det er bare altså,,,, M- ja, okay,, så det er lidt ligesom, ligesom her hvor du uhmm, sætter du,, du har taget et valg om at tage afstand fra nogle venner og noget familie og sådan. Øhh, konsekvensen af der er ensomhed, men det er en nødvendighed, eller sådan… R1- ja, det er det gør det bedst for mig selv, altså…

178

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M- ja,, R1- i sidste ende ikk. R3- altså lige på den måde tror jeg det faktisk det er, som jeg reflekterede over. Emsomhed kan jo osse være en god ting, fordi at man, man lærer sig selv at kende…. M- ja,,, R3- selvom det er skidehårdt, så lærer man sig selv at kende, altså. Og, og , og ved hvordan man skal orientere sig selv…. M- mmmm R3- hvordan man skal behandle sig selv, hvordan man for, og for at få det godt, for at komme videre. R1- så nogen ting som man tit selv har flygtet fra, det var hårdt at være sig selv engang imellem, det var også derfor jeg endte ud i det her så, deeet… R3- ja, R1- det fungerede ikke helt rigtigt hvordan, det ved jeg ikke rigtigt jeg skal forklare det til dig, men, men på en eller anden måde har det bare ikke fungeret,,, M- mmmm R1- så man skulle bare flygte på en eller anden måde ikk. M- hmmm, ja. R3- man har squ sådan aldrig rigtigt følt sig, rigtig, rigtig ømm ikke accepteret, vil jeg sige, men rigtigt en del af noget eller sådan. Altså, det, det har jeg osse, jeg var kæmpe fed og en stor pige og, aldrig sådan. Man har haft gode veninder og nogen få mennesker, men det har jo osse altid været så nogen som…. M- mmmm R3- nogen der måske ikke liiiige har passet ind i, eller noget i den stil ikke osse, så…. M- mmmm 179

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R3- så på den måde er det, det er faktisk først efter jeg har taget den her , da jeg festede da var jeg en skide del af, hold da op mand… R1- vi ku det hele, mand… (der grines og råbes) R3- hold da op hvor det kører ikk. R1- ja,, R3- ja og det er først nu, ikk, at det er R2 – (laver beatbox techno rytme og griner) R3- det er først nu at det er at man begynder, ja det begynder at, at føle sig i sig selv og, ,,, M- ja,, R3- og alle de her ting ikk. T- super. Så er der en her der hedder skam. R3- det kan man ikke bruge til noget. T- fordi? R3- det siger min psykolog. (R1+R2 griner) T- sådan, emnet uddebatteret. , okay.? R3- nej, man kan ikke bruge skam til noget. Du kan vende det om og så kan du, bruge det til noget positivt, ved at finde ud af hvordan du kan passe på dig selv, og det du ikke har det godt med. Og såee, og så arbejde derfra. Du skal ikke gå ud og skamme dig, jeg skammer mig nu, osse over en masse ting, men det er nu ikke derfor jeg siger det. Du kan ikke bruge det til noget i bund og grund. Du skal ikke skamme dig over noget. T- så der er sådan en egen fastholdelses proces, hvis man går og skammer sig, og….

180

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R3- ja, så bliver man bare dum og, gal i hoved på dig selv altså… vi har alle sammen lavet nogen ting vi ikke er stolte af, en det nytte jo ikke at gøre noget ved at tænke jeg er jo lidt ved siden af. Det er uanset om man er misbruger eller ikke misbruger… T- hmmmm R3- du kan ikke bruge skam til noget, du kan bare notere dig at nu skal du videre og så, ja… R1- så man kan blive glad…. R3- (med opløftet stemme), Ja, så man kan blive glad og, lykkelig og favne verden igen, ja R1- ja M- mmmm R2- ja M- altså så det sådan en måde at, tænke om nogen ting på, så det, øøh, såen, prøver at, noget at man selv gør og hvorvidt man skal skamme sig over det eller ikke skal skamme sig over det… R1- bare komme videre, hvis man kan sige det sådan som det er. Så låser du også dig selv fast, ved at sidde i den skam, altså…. M- ja… R1- jeg har også siddet med den med, at side og ha det såen der man,,,regne på alle de ting og alle de jeg har gjord fortræd. Og, altså det kommer jeg ikke videre af. M- mmm… R1- jeg blir ikke særlig glad. M- mmm, nej hm,hm M- hvor tror i at den der skam i alligevel har oplevet, hvad, øhh tror i den kommer af. Hvorfor tror i at i har det sådan der skam R1- alle dem man har gjord, alle de ting man har taget ikk. M- hmm- så det er meget sådan i forhold til at, i forhold til dig, i forhold til relationer. Altså 181

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R1- jaee, altså det er min største skam, syntes jeg. M- ja, ja, T- så erkendelsen af at man har skadet andre?, og det liesom, rammer en ikke,,, R1- jo, netop. Også, hvis jeg har været skyld i at ham der F.eks. er faldet ned fra stilladset så, og han er blevet lam ikke, så går man også med en skam ikke. M- hmmm R1- men du går ikke selv videre hvis du skal blive ved med at kører i den.. M- nej mm, mm R1- selvfølgelig vil man gøre det om, men hva. Sket er sket M- hmmm, ja, hvad tænker du?, (henvendt til R2) R2- hmmm, jeg tænker mage ting, men det jeg grubler mest over er det der med, at skam er jo et eller andet sted, når man ud fra sin samvittighed og sine grænser, når man overskrider dem, og, og, øhh. Lad os bare sige at men er ved at, en konflikt med sin kæreste, måske. Og så kommer man lige pludselig i anger at sige, noget der slet ikke var hensigten. Ligesom der,,, M- hmmmm R2- der er det lidt som det der, der findes, flere former for skam vil jeg sige. Der er den type skam hvor man, i anger og sådan der. Og så er der den anden skam hvor man sådan mere, øhh, på grund af øhh, nu skal jeg, undskyld, jeg har lidt svært ved at finde de rigtige situation, det var det jeg stod og grublede over det,,,,men jo. Basic er bare at det her skam det er noget som kommer og går, øhh. Men spørgsmålet er bare om man kan lære af det ikk. M- mm, mmm R2- øhhm, fordi at, ømm, der, der må være en grund til det. Man skammer sig vel, fordi man selv har udført en handling der har gjord det fordi, hvis det ikke var ens egen skyld, så ville man jo ikke skamme sig over det. M- nej….

182

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R2- så det, sætter jo nogen tanker i gang,,,,, M- hmmm R2- øhh, og det er jo meget forskelligt hvordan vi tackler det. M- ja,,, R2- nogen ryger bare på det og andre ser bare bort fra det. Og det er jo det der skiller øhhh, bukkene fra fårene. Kan man sige M-(smiler og griner til R2), ja. R2- så, ,,,, L- jeg tænker at vi tager et kort mere og så, og så tager vi en pause og for noget luft. Jeg ved ikke om der er nogen af jer der ryger. R1- jo tak… T- det er sådan lidt, efter det så pakker vi de her kort sammen. Vi havde håbet på at, kunne nå alle ni, men indtil videre så har det jo bare gået strygende. Så jeg tar’, øhh aftenens sidste kort, og det hedder drømme og fremtiden. M- (henvendt til R2), du har delt lidt R2…. R2- ja, ej jeg vil sådan ikke.. R1- jamen jeg vil godt starte…. R2- okay, det fedeste for mig ville være at jeg kunne kombiner min hobby med mit arbejde. Og, jeg har min plan A, den er min musik, den vil jeg bare køre derudaf, så godt jeg nu kan,,,øhhh. Jeg går efter det jeg godt kan li’. Men det er så bare en side, det jeg rigtig godt brænder for det er faktisk det er at blive en form for sælger, og sælge æhhh. Mit eget produkt, og det ehhh, jeg føler er fashion og det der er sejt og in. Så det jeg rigtig godt kunne tænke mig at gøre det er at rejse ud i verden, vælge en masse produkter, komme tilbage, og lave måske en webshop eller noget fordi man ikke behøver de samme ressourcer og alt forgår over nettet. Og markedsføring, markedsføring det som,,, M- mmmm 183

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R2- så det min plan. Plan B, der er jeg skal begynde og blie’ lidt mere selvstændig og det kræver ohhhh, bare spare en masse penge sammen og låne til alt det der og så er vi derudaf. M- så det er din karriere… R2- ja. Lige præcis, ,,, M- hvad, hvad hvis du skal tage andre dele…. R2- jamen så kunne jeg finde på at blive skuespiller, fordi, at jeg,,, M- det er også karriere.. R2- det, det er osse karriere… M- er der andre ting sådan,,ja R2- ja, at tjene så mange penge at jeg kan bruge et halvt år af min tid i Thailand og halvdelen af min tid måske et andet sted… M- ja,,og hvad,,, R2- hvor jeg måske kunne ha, sådan et sommerjob et sted og et vinterjob et sted, men faktisk befinde mig i lækker varme hele året. M- hmmm R2- og, ja, … M- hvordan passer venner og familie og så noget ind der? R2- det eneste jeg øhh. Prioritere i sidste ende det er min familie. Fordi, at vennerne kan man altid skifte, øhhh. Det, du,, det er dig selv der vælger dem, men din forældre og din familie er noget du har og aldrig nogensinde kan ændre på. Og ikke fordi at jeg siger at, jeg ikke prioritere venner højt, men jeg siger bare at. I sidste ende så er det hvad jeg gerne vil… og ja, det er hvad jeg har af mål… og det er det der vægter mest, fordi at, hvis de øhh, jeg skal ku’ se fem af mine bedste venner bremser for at, alt det andet jeg gerne vil,,,, M- mmmmm

184

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R2- jamen så må jeg tage nogle valg. Om jeg vil fortsætte den her stil, eller at jeg hellere vil gå efter det jeg, jeg føler ar mit job i livet. M- så lige nu der, der er det sådan,,,der er karriere vigtigere for dig end relationer. R2- øhhm- jeg siger ikke det er vigtigere, men det har i hvertfald ligeså høj prioritet.. M- hmmm R2- ja, det har det, øhhm, fordi at, det er jo et eller andet sted det man skal beskæftige sig med. I sånoget, i lang tid. Det er jo sådan, i har jo osse træffet et valg, i vil jo rigtigt gerne ind i den her retning og, det har du også selvfølgelig. Så i er alle i gang med, vi alle sammen tager nogen valg og det, det… jeg vil bare tage mit en gang og ta’ det sådan hårdt ikk. He, he, (R2 griner). M- hmmm, mmm. Hvad, mm, hvordan tænker i andre? R1- drøm?, min drøm er a ha så mange penge at jeg ikke skal noget. Så kan stå op hver morgen og lave lige hvad der passer mig. M- mmm. en uafhængighed.? R1- ja M- af alt.. R1- ha guld nok. Have et guldkort, ikk. T- ja, ja R1- det er min største drøm M- hmmm. Hvad gir det dig, hvis, at du kan det? R1- så er jeg ikke en lønslave. M- nej,, R1- ja, gøre det jeg har mest tid til i livet. Ja, du skal det og det og det, og så kan du det og det og det.

185

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M- hmmm R1- så er vi tilbage i den der med drømme, ikk. M- mmmmm R1- bare jeg havde alle de penge, så jeg kunne gøre som jeg havde lyst til…. M- og såee, bare tanken om selv at skulle… hverdag finde på de aktiviteter og de ting som du så sku, ville lave er de, øhh indholdet. R1- nej hvis jeg havde penge ville jeg sige til mine kammerater. Fuck det, tag fri. Vi flyver. M- ja…. R1- ikk. M- så nogen gange arbejde… R1- nej. M- aldrig arbejde? R1- nej, mmm M- mmmm R1- så sku det være noget af mit eget. M- hva, hvad tænker du i forhold til venner og familie og, og… Hvordan.. R1- de skulle da også være med, ha noget ud af det. Selvfølgelig, hvis jeg havde så mange penge. M- ja, okay. Så det er også sådan en del af drømmen, at sådan, mnnn R1- ja ja, netop. Det ville være kedeligt at stå med 10 milliarder F. Eks. (, sagt som en forstillet samtale: skal vi gå ud og spise, ja det kan vi godt). M- (griner og smiler til R1), R1- altså…. 186

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M- ja…. L- og hvis vi så fokusere mere på den del af kortet som hedder fremtid. Hvad tænker, hvordan ser du så, øhh, den fremtid som venter dig. Og hvad kunne du tænke dig at få ud af, af den. R1- min fremtid? Øhh, det ved jeg squ ikk. Kæresten vil gerne at vi skal have børn. Det ved jeg ikke helt,,, altså, (griner). Det ved jeg ikke altså, fremtid altså, ha et godt liv. Tjene de penge jeg skal. Betale mine regninger, mmm. S’det hele kan løbe rundt. L- hmmmm R1- og fungere, … M- hmmm R1- nogenlunde købe det jeg har lyst til. Ikk. Og så passe mit, ha et fast arbejde. T- ja R1- det er sådan set det M-mmmm L- og hvis du skal tænke venner, og stoffer og hobbyer og så noget ind i din fremtid??? R1- mine venner er der stadigvæk, det er jeg hundrede på. Og, stofferne er der ikke. Ja,,,, M- hmmm R1- fordi, jeg har fundet ud af hvem der er mine venner og hver der ikke er. Så jeg ved de er der også om ti år. L- hmmm R1- hundrede procent igennem, hvis man kan sige det sådan. M- hmmm, ja L- hmm, ja. Fedt… hvad med dig R3. R3- det er det der med korttidshukommelse, alt det druk og,,

187

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

(alle griner ved bordet) R3- ja, det ved jeg ikke. Det er squ nok bare, bare. Ja, det ved jeg jo nok godt. Det er en god blanding af, øhhh. Karriere og dejlige relationer og det at jeg er gået i gang med en uddannelse, jeg er jo utrolig inddraget ”falist”?. Og er en hippie og vil godt favne det hele. Jeg vil godt arbejde med nogen mennesker, især med nogen dejlige damer der har nogen problematikker i deres liv, måske noget med homoseksuelle eller noget, det finder jeg ud af. Det er derfor jeg er på den her uddannelse ikk. Øhh M- mmmm R3- jeg drømmer om, at, at ha et ganske almindeligt, sådan et stabilt liv altså. M- mmmmm R3- ha et arbejde jeg er glad for, altså for noget, være en passion. Noget som rører min interesse som så er det her med kvinder og feminisme og alle de her forskellige ting. Og, jeg drømmer om at sidde i en fin lejlighed eller, neo et hus ikk. Med en dejlig have til, jeg elsker jo naturen og, og ha en sød kæreste på et eller andet tidspunkt. Ganske stille og roligt, ku… L- mmmm R3- ku, ku tage ud og rejse en gang om året. Jeg squ aldrig levet sådan et liv hvor, eller mine forældre der har levet sådan et liv. Du ved8henvendt til M) M- mmmmm R3- så der er bare ganske stille og roligt. Der er ikke det vilde der. Jeg vil bare godt ha det godt og lykkeligt. Ja M- mmmm R3.- og såen. Ja det er det M- (griner og smiler til R3), R3- ja R1- det er det mest vigtigste, at være lykkelig…

188

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R3- ja, ja der er ikke, det er ikke,,,,sådan. Ja man skal bare være det ene og være det andet, og det er det altså ikke. M- mmm, nej R3- det er helt basic. M- ja,, R3-og det er fint og det er dejligt M- ja…. R3- (griner) M- så det er sådan, den der proces der hele tiden er hvor det er hvad er man bevidst om. Mine værdier, hvad er det der gør mig glad, og hvordan kan jeg blive ved med at arbejde på, at få, at fastholde det og at få mere af det som der gør mig glad. Sådan…. R1- lige præsis ja R3- ja M- mmmm. Ja L- fedt, jamen jeg tænker vi tager en pause og vi lige får afstemt, defineret med Mette om aftensmad. Og får røget og for noget luft herind igen. SLUT. :)

Transkribering af interview SR, Fokusgruppe del 2. Respondenterne har fået R1, R2, og R3 for nemhedens skyld. R1= Anders, R2= Ramin og R3= Sofie. 189

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Lars-Den næste øveles er lidt anderledes end den første..øhh.. forstået på den måde at nu er vi lidt mere konkrete…øhhh forstået på den måde at, æhh det vi godt kunne tænke os er at få jeres input. æhh til hvis man sku lavet et utu netværk. Æhh hvordan i så tænker det,æhh, prøver at få noget input til noget barriere i kan se og noglen muligheder at se, og få jeres input til hvordan man i givet fald ville kunne få et utu netværk op at stå, æhh. Og i første omgang så ligefor at være sikre på at vi taler det samme sprog så forstår vi et utu netværk som en eller anden form for forum hvor unge med erfaring med brug af stoffer kan mødes og bruge hinanden kan mødes og få brug af hinanden, støtte hinanden og måske oveni købet komme videre, det kan bruges til at lave noget, æhh, og måske øhh formidlingen af sine erfaringer af brug af stoffer. Til andre unge i netværket og måske oveni købet til andre unge, i al almindelighed, er det på plads er i med på konceptet af utu netværk, det kan være pas på med de her stoffer de kan være farligt eller det her er hvad der skete for mig. Vil i supplere med omkring forståelsen af et utu netværk.

T- vi har jo en forståelse af et utu netværk som et netværk der kun er drever af unge, øhh det er jo også så noget vi godt vil have udfordret, og tænker har i erfaringer med det, har det ku køre hvid det kun er unge der køre det, eller har det betydning at der er en voksen der driver det, eller er tovholder eller er igangsætter,, fungere det, det er noget af det vi rigtigt gerne, vil blive udfordret på og få noget input fra jer af. Og med hensyn til det at mediere, altså videregive erfaringerne. Så kan det jo lige så godt være, at hvis det er noget der funker, jamen så kan det jo være noget man møder op i kommunerne og fortæller noget om, eller… til, til stofcentrene, behandlingscentrene. Og fortæller jamen, det her der er altså noget kød på det her hvis det bliver gjord sådan, eller vi har erfaringer, øhhh, og det så sådan lidt, ,,det er vores, sådan tanker om det. Og det kunne være rart at få det, sådan lidt, lidt udfordret af jer osse, og hvad tænker i om det.

L- men i første omgang, så så lige for at få på plads, om i er med på, pååe konceptet, om i er med på konceptet unge netværk.

190

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

Respondenter. Jo, jo det tror jeg nok

L- Fedt, jamen så kører, så kører øvelsen i etaper. Der er lagt nogle ahhh, ahh post-its, øhh ud til jer på, på, øhh på bordet. Nogen blyanter og så laver vi en øvelse, hvor vi skriver et udsagn op på tavlen, og så for i 3 minutter, til at gøre jer nogen tanker om det, og kan skrive ned på, øhh, på, øh, på blokken, eller gøre jer nogen tanker. Det behøver ikke nødvendigvis at være skrevet, det skal kun være hvis det, hvis det kan hjælpe jer, øh, og så prøver vi at samle op på, på øhh, hvordan og hvorledes. Øhh. Den første fase, den handler om, hvad ser i af begrænsninger, hvad vil afholde dig fra at deltage i et netværk for unge, æhm, hvis I vil bruge 3 minutter på lige årrh, og tænke over, æhh, hvad I tænker med det.

T- så sætter jeg lige uret, og det var ikke tre timer, nej sådan.

M- og her er det vel meget og have den, den der rigtige negative?

L- Ja, ja nu skal alle begrænsninger, det behøver ikke være specielt gennemtænkt, eller noget det skal være hvad der lige umiddelbart falder jer ind. Hvad holder jer, hvad vil holde jer tilbage, fra at være med i sådan et.

L- og som sagt er der ikke nogen rigtige eller forkerte svar

Respondent 1, det kan kun blive en 12’er

M,L og T. Griner 191

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

T- du har forstået hvordan man går til eksamen.

Der hældes vand, og kaffe op. Der skrives på post-its.

T- (lav stemme), der er godt nok stille hvad, må man tale.

1- det er stilhed før stormen.

L- SUPER, NÅ LAD OS HØRE HVAD I HAR GJORt JER AF TANKER.

1, ja hvis jeg ikke, øhh, hvad skal man sige, hvis jeg ikke føler mig, årr, hvad fanden var det nu der var ordet, hvis jeg ikke føler mig velkommen og hvad man sir, så vil jeg ikke være der, altså. Og så kommer det osse an på hvor meget af min fritid et vil tage, altså. Hvis det er to gange om ugen, så nej.

M- så hvis der er sådan en tidsting i det?

1-jaee, netop, altså

T- altså hvis der var sådan, obligatorisk fremmøde?

R1- ja, ja, nej netop, ja.

192

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

L- så men skal være, det skal, det må ikke være for uvelkommende og det skal ikke tage for lang tid.

R1- nej, det kommer så osse an på med, med de personer der er på, og på hvordan man har det med dem, altså med de andre der kommer der L- ja, ja R1- hvis der skal være god karma, ja L-hm, hm, nikker sammen tykkende M- hm, hm nikker sammen tykkende L- er der ander barriere i kan få øje på eller er der ting som du tænker ahhhrg, det ville… R1- jo, hvis det lå for langt væk fra hvor jeg bor.17 L- ja. R1- altså, hvis jeg sku tage, tage halvanden time med offentlig transport, eller sånoget, L- hm, hm samtykkende R1- såee, så gad jeg nok ikke. L- okay, M- afstand? R1- ja, ja M- hvordan øhh, kan, det der med hvis du ikke føler dig velkommen, hvordan ville det være, hvordan ville du kunne se at du ikke følte dig velkommen der, ville det være sådan, hmm, R1- jo, jo. Man kan mærke at hvordan, når man er der, sådan. Altså ja. M- ja, ja okay, så det er såden karmaen og sådan R1- ja netop. 193

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M- det er når man har noget tilfælles med folk R1- ja, der er også røvsygt at hvis de eneste der kommer, er at vi har haft til fælles er at vi har haft et misbrug, og bare sidder der og ævler om det hele dagen. M-ja, ja R1- det ville jeg syntes var trivielt M- MMMh L- Ja, mhh T- så faren for at der foregår for meget tør-fixeri, og man bare sidder der og snakker om alt hvad man har røget og ? R1- ja og! T- ja, mm L- hvad har i andre tænkt? R3- ja altså, jeg sad og tænkte på, øhh, fastholdelse, det var lige sådan det ord der poppede op hos mig, æhh. Det er netop som du osse lige sagde at, så bliver det meget ala, det er det her vi har tilfælles, og at vi kun snakker om det her. M- Hmmm, mmm R3- jeg er interessert i udvikling, jeg er ikke interesseret i at blive fastholdt. M- mmmh, mmmh R3- så det, så det ville jeg nok ikke gide altså, øhhh, og så tænker jeg på, i forhold til det her med et ung netværk, altså det er totlat godt at det ikke er med gamle hærdede misbrugere, hvis man kan sige det sådan. Men på den anden side, så ville jeg ikke være et sted hvor det var for ung en mentalitet, det er det der sådan, det der, altså ja18. L- mmmh, mmmh R3- der skal gerne være noget udvikling af forskellige ting, så, så , så så..men primært den med fastholdning, altså øhhh, ja det vil jeg sku ikke gide altså, ja 194

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M- ja, så vil der være fare at man så bliver sat for meget i bås med det, at det er der i er R3- ja, altså at det er ligesom det vi er her for, at vi deler og sådan er det bare, altså, ja lige præcis. M-mmmh, mmmh M- hvad tænker du R2. R2- at altså, øhh, først og fremmest så tænker jeg på hvilke krav der stilles til behandleren, med at æhh, skal behandleren ku gi, gi en, æhh, en helt ren pis prøve for at ku være egnet, nok til at ku, til at guide en anden person med der her fordi at det handle er også om at det at arbejde med, medfører at det har en masse indhold og, og hvordan, man kunne lave nogle kurser, så man, så man kan gi nogle redskaber, så, så man kan arbejde videre med, osse fordi, hvis,,hvis ikke man har det her og man selv er en misbruger så selvnår man er i gang og snakker sammen, så stoffet er det der taler lidt. Der er, så det, så er det man også kan få sine egne kampe, når man sidder med en person og skal til at, snakke om, nå så var der det her, og man kan genkende alle de, de her scenarier, fordi at mange af de her ting de går igen i, i mange af os, der benytter os af stoffer. M- mmmh. R2- og nogen, de øhh, benytter sig af, stoffer for at fortrænge noget, og glemme noget, og ander de gør det egenligt af kedsomhed. M-mmmh R2- jeg vil bare gerne have der skal ske noget, det er et eller andet. Og så er det, at alkohol det måske gør det at du er lidt for meget ude af kontrol, men hvorimod du tager, æhh, benytter dig af noget andet og så, så føler at du har det fedt uden at du er et helt andet sted end, ja, øhhm.., skal jeg sto.. M- nej R2-så har jeg også skrevet at,

195

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M- nej, jeg skal lige forstå det at, altså du tænker at, der. At i har noget altså såen, øhm forståelse for hinanden fordi at i godt kan have gennemgået nogen af de samme slags ting. Men hvordan det kan blive brugt, positivt eller sådan.. R2- lige præcis M- eller at der er en udfordring der, eller hvad dan. R2- det er jo meget vigtigt at det, det her utu netværk, er det som i osse siger at, det ikke bare bliver sådan et pølse-slagten, øhh, at det har jeg prøvet, for så bliver det for monotomt og så dør det hurtigt ud. M-okay, så der sku være noget kursus eller et eller andet noget for at, mmm R2- jeg syntes der sku helt sikkert være nogen krav som gør at der, okay, den her person der har sagt, ja til at hjælpe en anden, .. M- ja. R2- har virkelig også ment det, fordi jeg har, har gidet atsætte sig ind i tingene M- ja, okay R2- og jeg siger ikke det skal være noget komplekst M- nej R2- det kan være et online tilstand, det kan være et eller andet man lige skal læse op, om hvordan, ,, M- ja, okay på den måde ja. R2- og så igen også hvilke ressourcer man har fordi, det at man ryger hash hele tiden og det at man hele tiden bruger det her stof, det, det er jo fordi man ikke har noget andet at lave og hvis man foreksempel havde et sted, og sådan et center hvor der var tennis og der var bowling altså, M-Hmm

196

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R2- det er bare et eks ikk. Øhh hvor man så ku tage, ta det her partnerskab og tage derover og så bruge en gang eller to ugen på det i stedet for, ja, jamen så forminsker hvertfald to gange om ugen i at vedkommende røg M- mhh R2- og det kan måske være, at det kan få vendt situationen eller… M- så det er sådan en positiv ting du ser i det. R2- ja præcis, det har virkeligt med ens ressourcer at gøre, hvis man hver gang skal gå, øøh ned på barasso for at drikke en kaffe latte og sidde og, så igen, det,,ja det er jo det… R1- det er jo trivielt, M- ja R2- altså, så det, finde noget fordi der er sikkert nogen piger der tænker jeg har det her problem og jeg kan se at, der er de her 3 fyre der er yngre. Der har jeg også været. Der kan det være at de har et eller andet tilfælles som de kan ses med. Det gjorde jeg dengang jeg var barn, eller tit er det at, det er også meget vigtigt at tage fat i de ting der man har gjort fra man var barn, for det at, fordi at øhhm, at det var der hvor det hele bare var så simpelt og vi fik jo vores tid til at gå med alle de her fornøjelser og, og forskellige ting. Men, leger. Ja, jeg, je faktisk sådan svært ved at forklare det her så jeg stopper den her. l- men havde du flere barriere på den, på som ville holde dig væk. R1- jeg har en. L- ja R1- man skal ikke være clean, altså fordi der bliver squ ikke æhh, fordi jeg har været nogen andre steder før misbrugscenteret og så noget. Der måtte jeg ikke komme ind før jeg var clean.. Hallo, jeg har et problem, så kan jeg ikke komme clean før jeg kan komme derind. L- så krav, krav om clean, øhh clean tests og være rusfri… R1- de skal ikke være der L- det med afholdet, det med afholdet det 197

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R1- ja, det vil afholde folk… L- ja. R1- altså, hvis der kommer en ind der er på noget, og han finder ud af at de andre har det pissesjovt uden noget, så finder han ud af okay det er osgå den vej jeg vil ikk, så er det også nemmere. I stedet for det der, for at komme ind i en behandling skal du være clean., jaee, det er meget svært at være skarp, men nu kan jeg få hjælp R2- ligeså snart man har de her ressourcer så kan man så mange ting, er der mulighed for så mange ting. Nu kan jeg kun snakke for hvis drengene sidder og laver. Man kunne lave fifa turnering, og poker aftner… R1- jaee Alle respondenter griner og snakker i munden på hinanden. L- der taler du dig ind i næste fase. Så den syntes jeg vi skyder i gang. R1+R2- jo. L-øhh, T- spørgsmålet er om vi skulle sætte tænketiden ned til to minutter? L- ja. T- hvad siger i til det8henvendt til respondenterne), er det for lang tid at sidde i tre minutter og tænke? Alle griner og snakker om andet her, L- hvis i har muligheden for det, ville det til gængæld være fedt hvis i…hvis i skriver ned den her gang, hvis i kan og føler for det øhhh. R1- jeg skriver altså ikke noget ned, jeg kan ikke selv læse hvad jeg skriver. L- det behøver du heller ikke øøh, hvad hedder det, øhh det er fint, men i forhold til at kunne gruppere nogen ting, i den næste, vil det være,,,vil det være, cool hvis i andre prøver at få noget ned på skrift. Vi skal nok få dine ting med også(til R1) 198

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R1- yes, yes. L- det næste,,næste fase går på, hvad kunne du tænke dig at få ud af et netværk. For unge med, æhh misbrugsbaggrund. Eller med misbrug. Øøhm, og igen to minutter, så kører vi og samler op.

(Der skrives og tænkes. Baggrundslarm af byggeri på gaden og trafik.)

L- super, ja vi prøver at samle op, æhm. Jeg kunne godt tænke mig at vi starter med dig R1, fordi så har du dine tanker frisk i erindring. R1- ja L- og så prøver jeg lige at skrive dem op på tavlen. Hvad vil du syntes at kunne være fedt at få ud af det? R1- æhhm, hvertfald der er nogen personer der har prøvet det samme og været det samme igennem så, som en man kunne snakke nogen tanker med som der kan være lidt sværer med andre, der ikke selv har været sånoget igennem M-mmmmh L- (skriver på tavlen) Deling af tanker… R1- ja. L- og, problemer R1-ja, og så bare få nogen dejlige timer hvor man er sammen med de andre ikk! Altså L- så noget med noget, der godt vil give en hånd… ja R1- ja, det var ligesom det. L- hmm

199

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R3- (med glad og frisk stemmeføring)- ja, jeg har skrevet en masse her, øhhh. Det sociale aspekt af det, øhm kom ud af ensomheden(R3 griner af det), være med til forskellige ting. Forståelse, som du også har været inde på(til R1), at, altså at man ligesom møder andre der, andre ligesindede der ja. Øhhm, også forståelse for, øhh hjælp til, til, til måske de svære perioder man kan have. Øhh, ja de her forskellige faser man går igennem L- ja. R3- øhh, noget skæg også noget altså, noget ja, noget, noget, det med noget godt indhold. Noget dejligt som øhh, der er udover det lidt trivielle vi altid går og tumler rundt med i hverdagen, øøøhm. L- er det oplevelser, input? grin R3- ja, altså noget… dejligt. Og så tænkte jeg noget, erfaringer. Fordi at, at øhh, alle sådan nogen misbrugere de er ligesom alle andre, har været noget andet sted i livet. Så har man nogle forskellige erfaringer. Og øhh, der er helt sikkert noget hjælp man kan hente et eller andet sted der. Hvor man ellers ikke ved hvor man skal henvende sig. Det tænker jeg at, det kunne være skidegodt at, hvis man kunne netværke. At man kunne komme og sige, jeg har indtrykket af det og det og det. Har i andre prøvet det. Ja det har vi ander prøvet og vi har gjord sådan og sådan pg sådan. Og gået derhen også videre. Det kunne også være rart. L- hmm R3- yes. L- R2? R2- jeg har skrevet stort netværk, det kunne være sådan, det kunne eksempelvis være en facebook side19, der var lukket hvor, man sådan der kunne skrive ind, og i stedet for at knytte sig til en person eller to personer så lige pludselig have 3000-5000, mennesker, som, hvor det er meget nemmere at ramme det man egentlig søger. Øhh, så har jeg skrevet at, at, at der rent faktisk er en udvikling i ens forhold til stoffer og om det øhh, det så positivt eller negativt, men om det bliver taget op, at det eller, at der bliver lavet et eller andet form for skema eller noget i den stil. Der hvor man kan se sin udvikling og se sine skridt. Stille og roligt M-Hmmm 200

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R2- og det vi var inde på før det var det der med aktiviteter,,, L- ja. R2- du sagde sjove ting og sådan noget, vi har jo mange komikere i dag og hvis man kunne lave noget, lave fks et stort event som kun var til os der var i det her utu netværk, det er jo bare et eks ikk! M-mmmm R2- ahhh, jamen der sku, på den måde få et sammenhold. Ikke fordi vi skal lave et nyt ungdomshus. (Alle respondenter griner ) T- det var da en udmærket ide…

R2- og så det her forhold til en person det, øhh, det er bare tanken om at have en kontaktperson, men som rent faktisk er åben om at ja, jeg har,,jeg har også taget de her ting. Uden der skal være den her barriere, fordi tit hvis du spørger en stofrådgiver her. Hallo, har du taget noget, og så noget, så føler de sig fortrolige og føler sig mere lukkede, ude med dem. Jeg skal ikke sætte dårlige eks her eller. og der er det at de, når de har de her barriere bliver rykket, jeg tror det bliver meget nemmere og komme i dybden med tingene.

T- så kontakt personen skal, skal det have været en tidligere misbruger, og eller hvad, er der ligemeget… R2- det siger jeg ikke, men jeg siger ihvertfald at det skal være en,,, R1- det skal være en som er på øjenhøjde med dig selv, hvis man kan sige det sådan. T- så en som har noget indblik og muligvis også har nogen egne erfaringer og kan sige, nå men det kan jeg godt relatere ti,,, R1-ja, ja

201

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

T- og så, når man ved hvad der er for nogen robåde man har været ude i når der har været storm. R1- jeg syntes, at når jeg har snakket med folk så har de bare været, ja, haft læst i en bog eller, så der er man altid, jamen det hjælper ikke på mig, jeg falder ikke til ro. R3- det værste er dem der tror at de, de her har jeg også, altså dem her der syntes de har … og det har de sikkert også en hel masse, øhh, masse erfaring og meget andet, men så, har jeg i hvert fald været ude for, at de ser det som om at, jeg har den og den mening og så burde du også ligesom forholde dig sådan og sådan. Og altså, de propper deres egen over i, eller deres over på en selv. Det er skide irreterende altså. Så fordi vi alle sammen igen er forskellige ikke. Osse, ja ikk, ja. L- så plads til forskellighed R1- ja L- er også et øhhh… R1 – ja en rigtig stor ting, der skal være plads til alle ikk L- det er fedt at i kommer med så mange ting til os T- ja, det er genialt. Har i mere?, skyd løs. R1- hmm. Ja ikke andet end de eksempler du kommer med, om det med at arrengere fodboldt og sådan, ,, R2- fisketure, ,, R1- ja netop der T- altså, udendørs alktiviteter R1- ja, ja netop T- men jeg tænker om vi skal lukke den her, og så lige tage et billede af tavlen. Så vi lige kan nå det sidste, fordi at Mette hun står klar med maden og alt muligt andet mærkelig,, sludder og vrøvl der er pizza.

202

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

(alle griner) T-nu har jeg vist fået for meget kaffe, det må i altså undskylde. (alle griner), der tages billeder af tavlen med de input vi har fået og snakke løst om mobiler og kameraer. L- den sidste øvelse, den handler noget om at snakke hvilken ramme, øhh, som sådan et netværk ville kunne fungere i? T- og når du siger rammen, så mener du at? L- jamen så mener jeg at så, øhhh, nu kom der en ide om en facebook gruppe, noget med hvor tit skal man mødes, eller skal der være et fast sted eller øhh, og noget med at, kontaktpersoner til, til en eller store netværk og så noget, øhhm. Og det her det er ikke en øvelse hvor i skal skrive, men mere noget hvor vi med udgangspunk i de her ting som er,,, som er kommet på tavlen om vi skal prøve at tage en fælles snak om at hvordan i tror at hvordan sådanne nogen ting kunne fungere. R1- der skal vel være et lokale til sådan noget, altså, det skal der bare. Altså hvor der kan være nogle muligheder for at der kunne ske noget, bare nogen småting som nogen kort eller noget boldt. Man kunne finde ud af indbyrdes havd man havde lyst til at lave ikk!. Altså, så man ikke bare sidder i et lokale og så er der en der har en tablet og et eller andet fedt mand. M-Hmmm L-mmmm R1- så der bare er nogen små ting man kan lave altså eller,,, M- så der skal være et eller andet lokale hvor man skal mødes,, R1- ja. Så vi lige netop ikke skal sætte os ned på baresso, og vi alle sammen skal give 60-70 kr for en kop kaffe20,, M- ja, okay, så der skal være noget tilgængelighed der R1- ja

203

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R3- jeg tænker også, netop lokale, der kommer også til at,, hvis jeg skulle være glad for sådan et sted så, øhh, at man kan dukke op når man egentligt har lyst til det og har brug for det. Og man kan lade være hvis man så, ikke lige føler den dag at man har lyst og brug for det M-ja, R3- altså sådan ja,,, M-ja, fedt L-mmmm R3- sådan at man ved der er en lokation så kan man gå ned og gå indenfor. R1- jeg tænker at,,, M- ja fedt,,, T- tænker i når vi nu snakker det her, skal det her så foregå aftentid eller dagstid?. Altså, hvornår er der mest brug for det?? R3- aftentid, tænker jeg jo umiddelbart, altså når man endelig,,,,, R1- ja og så tror jeg at det også ligesom ,,,, også ligesom for at ,, de har fri fra de her forskellige ting ikk!. I stedet for at de kommer, ej, de tager de gamle gutter ud af vejen, og laver det og det og det så som de mere har gjord før i tiden ikk! Men så man kan smutte derover i stedet for ikk1 T- så så-noget 16-22 om aftenen? R1- ja, T- med muligheden for at komme ind og lave et eller andet. R1- ja, ja netop T- være lidt sociale eller, ,,eller være asocial, men bare i nogen,,,, R1- ja, fuldstændig T- nogen rammer hvor man kan føle sig tryg,,,, 204

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R1- og hvis man så samtidig også har en facebook side så kan man skrive, hey jeg kommer ned i morgen. Jeg vil gerne spille noget bold, er der nogen der er med ikk! R3- ja, M- ja, så på den måde også, øøøm R1- og så man hele tiden ku, give kontakt ud til de andre ikk! M- ja, ,, R1- via en eller enden event M- ja, opfordre hinanden til at komme… R1- ja netop. R3- så tage initiativ hvis man sådan føler for det, ja,,, R1- ja, ja hvis man så har overskuddet til det ikk! M- ja, så det er der på facebook man skulle kommunikere R1- ja, det er noget jeg tror. T- det er ihvertfald en nem måde at sætte events op på, og kommunikere med hinanden på R1- det er det i hvert fald T- man kan sige at, øøøhm hvad er der føling for om vi skal lave en omgang indendørs fodbold eller skal vi bare spise spaghetti bolognese i dag? Til vi brækker os, R1- ja T- altså, så kan man gøre det sådan,,, R1- helt sikkert T- okay, men aftner, det er der, der er brug for det? R1+R2- ja, ,,ja Hvad tænker du R2? 205

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R2- altså, jeg er enig, det er jo det samme som en fritidsklub, ,, (alle griner) R2- jeg syntes det var mega fedt dengang jeg gik i ungdomsklub. Det var bare sånoget ikk! Og , men, men det skal virkelig tages seriøst fordi jeg ved det her er også diskuteret meget i medierne. Øhh, og det er meget, og der er mange fks etniske grupper og andre grupper der har fortaget hærværk, fordi de mangler lige præcis sådan et sted. R1+R3- mmmm R2- fordi de bare går på gaden og føler sig, øhhh hvad skal de ellers lave. Øhh, så ikke fordi jeg forsvare det der hærværk overhovedt, det er der ikke nogen grund til, men øhh, ja altså jeg,,, R1- det er et problem, der er det altså R2- ja,,, T- men netop når vi så snakker, hvis det er at det fks er et sted der bare er åbent. Øhh, og det skal vær trygt, hvordan kan man så gøre det, at der ikke kommer enormt stærke grupper ind, og måske rent faktisk overtager det. Jeg tænker, i sådan en ramme, skal man så lave en,,,skal det være noget hvor man anbefaler til og ligesom ,,ligesom laver en kontrakt, altså medlemmerne imellem og siger. Der er simpelhent bare nogen regler for noget,,altså noget almindelig opførsel, ,,, R1- ja, det,,,, T- og det, det kan godt være i ikke er clean og så noget, men hvis man er helt baldret så bliver man væk, medmindre det er et eller andet akut,,,, R1- jaaee, ja netop T- altså, så i selv ku sætte nogen, så, så , så de brugere. Nu siger jeg jer fks. I ku’ være en del af den brugergruppe, i er med til at definere, hvad skal det her indeholde for at man ku’ være her. Sådan, sådan at det bliver et godt sted, og netop at der bliver plads til forskellighed, plads til forskellighed og plads til alle, men hvor skille man,,,, R1- jamen, jamen hvis man kan sige det sådan at, du skal gøre noget for at komme ind,,,,

206

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

T- så det bliver, det bliver, nohget ligesom, det bliver et hjertebarn ikk! R1- jo, det er ligsånoget, at statrte op, der er grupper der , der rigtigt gerne vil det her ikk! T- ja,,,, R1- og bruge sådan noget tid på det ikk! For at få det op at køre. Fordi ellers så ender det bare med en der kommer og alle mulige rendende, og lige pludseligt står dernede, altså. Så stiller der sig en pusher to meter derfra, ikk! R3-mmmmm R1- altså, ja ikk! T- så det skal også ligge et rigtigt sted tænker jeg. I forhold til, altså nu er det jo nemt at få fat i stoffer!, det er det. R1- der er det T- det kan skaffes det to meter herfra velsagtens, (forforståelse☺), ej men et eller andet sted skal det også tænkes ind. Altså det skal være sådan,,,sådan at når man er der så er der bare nogen klare regler. Men det er noget i selv har deffineret. R1- ja, det lyder godt det der,,,, L- Tror i det ville kunne lade sig gøre at samle sådan en gruppe? Af unge som ville sige, det vil vi gerne, det vil vi gerne lægge nogen kræfter i at få op at stå. R3- 100 %, R1- jeg tror at det også er at finde de rigtige at starte med, bare sådan. L- hvordan gør man det? R1- det ved jeg ikke, ,,,det ved jeg ikke?. R2- det med at blive færdig med, stoffet og sådan noget, og og komme clean ud og så noget, den, den, jeg ved godt det er meget mærkeliget men, når jeg siger den første gang det er nærmest som at få, at, at få en barn, fordi, fordi at, man føler det jeg har lært her at, og det vil jeg rigtig gerne gi’ videre. Og jeg er sikker på at der er rigtig mange der deler den tanke. Så jeg 207

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

er sikker på i nok sku ku’ få tilhængere, og deltagere men, hvis det bare bliver markedsført ordentligt. Altså, hvis folk høre det i en eller anden kontekst, som hvor det blir snakket om ikk! Øhh, men der kommer det også an på hvilket mål man har, er det den person altså, er det den person, vi er ikke oppe i stiknarkomaner, eller heroin misbrugere,,ok. Det er kun i den her målgruppe her, og det er kun inden for de her rammer, såå L- mmmm M-mmmm R2- så er jeg helt sikker på at det sal nok gå. Øhhm, det der du sagde, jeg egentligt, følte mig helt tilbage til, og så tænkte på det der med en pusher der stiller sig der og, ikk! R1- ja. R2- der er det jo også, at det bliver farligt igen, hvis det er, det er at man ikke lige tager de ting med. Men altså vi har jo mange ting, mange ressourcer i Danmark nu. Altså, sånoget, det er jo bare om at lave aftaler, og finde forskellige steder, hvor man kan sige at vi har den, det her koncept og kan vi ikke få en eller anden rabatordning eller ditten og datten med, vi kommer to eller tre gange om året der!, så ha den her aktivitet, måske bare en gang om måneden, og så ud med det her event, ud på sms eller så noget. Deeeet, øhh M- men altså deet, ,,jeg for på fornemmelsen at du lægger meget vægt på den her med at man gerne vil være nogen og at man gerne vil gi’ nogen erfaringer videre. R2- ja det øhh, og det, ja, altså har i ikke nogen gange tænkt at sådan der, at nu, årrh det har jeg prøvet og nu ved jeg hvad jeg ikke skal gøre her. Og så ser lige pludselig en der er , er i den situation, og tænker at det lige er bedst for mig at lige sige til hende eller ham der at, det er hvad det skete så at det bedst du lader vær’ æhhh R1- der vil jeg bare sige, at jeg har hørt på mange gange,, (fordrejet stemme i en formanende tone a’la gammelklog,,jeg har selv røget meget hash og du bliver ikke klogere arrrr), jeg får bare,, kan du ikke bare lukke røven altså,, ja, sådan har jeg i hvert fald haft det R3- ja,,

208

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R1- når folk har kommet og sku’ spille overkloge ikk! Der skal ikke være folk som sådan, sidder og skal banke noget over hoved, det skal være hvis man har lyst til det at man skal snakke om det. L-Hmmmm R1- altså, det virker ikke –på mig T- det er ret centralt det du siger der. Jeg tænker nemlig også hvad nu hvis, man forstiller sig at, et tanke eksperiment, i er simpelthent med i et udvalg for at lave sådan noget her. Jamen altså, hvordan ville det ku’ foregå når du siger, jamen du skal ikke sidde her og fortælle mig hvordan og hvorledes, er det så fordi det så er en person som har været meget ældre eller bare haft en myndighedsrolle eller, et eller andet, en so,,,netop som du snakkede om før som det med at være på øjenhøjde. Er det vigtigt at, hvis der kom en som var på din alder,,,, R1—hmmmm, ja T- og ikke en som skulle stå og være belærende men som siger.. ved du hvad, det kan godt være at det, det,, R1-ja, ja,,det ville jeg syntes var meget feder, i stedet for den der med du skal. Du skal ikke komme her og hælde noget over hoved på mig, du kan bare lukke røven mand. T- så det her med at dele dine erfaringer og gå hen til en jævnaldrende og sige. Ved du hvad, jeg har, jeg har squ været der og jeg kan godt se at du syntes det kører rigtigt godt derudaf, men det har nogen konsekvenser. Er det noget vi måske skulle tage en snak om, hvis du syntes det? R1- ja, ja, ja, det ville jeg godt altså. L- er der nogen af jer der er her der oplevet at der er nogen af jeres venner der har, nogen i jeres omgangskreds, der er kommet hen og sagt, øhhh, jeg vil skidegerne stoppe ed at ryge fede, øhh kan du hjælpe mig? R1- ja, jeg har da prøvet det, altså og der har jeg også sendt den videre. Altså, hvad jeg kender af folk og hvor jeg ved. Gå til din læge mand, få noget hjælp. Bli sendt videre derfra, få far i din kommune. Og så gik det videre ikk!, men problemet er også bare at det første jeg blev spurgt til session, var ryger du hash. For det stod i mine papire ikk! 209

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M-ja,,, R1- så derfor har jeg det også sådan lidt, jeg er træt af det står alle steder, altså jeg er ligeglad, men jeg er bare træt af at det står der. Hvor jeg tager hen, de ser mine papire, du ryger hash,,, T- så vi er tilbage i de der fordomme og tabuer,,, R1- ja netop. L- men du har faktisk oplevet at du har kunne gi’ nogen af dine egne erfaringer videre til andre. R1- ja det har jeg, ja. L- har du haft fornemmelse af om de har kunnet bruge dem? R1- jamen det jeg, men jeg har også haft på fornemmelsen at de ikke har haft 100 % lyst til at stoppe og så, virker det ikke R2+R3 nikker og samtygger R1- hvis du ikke vil det 100 % men kun 60 %, så virker det ikke. Så kan det ikke lade sig gøre, det kan det ikke. T- det er jo så der, hvis der var sådan et netværk hvor man kunne sige. Ved du hvad, jeg har faktisk kendskab til et netværk hvor du har mulighed for at komme ind og, og bare være i fred. R1- ja, T- og så lære at mødes med andre som, som faktisk kæmper sig igennem det her og når at komme ud clean på den anden side. Ku’ det være noget er det sådan noget der mangler. R1-ja,, T- her er der faktisk et sted du kan gå hen, og der faktisk fred og ro. R1- ja,,,og så kan jeg selv vælge når jeg kommer derover om jeg vil snakke om stoffer eller bare vil spille noget bold eller hvad fanden jeg vil,, altså bare for at komme væk. Væk fra dem jeg plejer at være sammen med hvor der er stoffer ikk M- mmmm

210

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

T- men sådan et utu netværk ikke er primært et omdrejningssted for behandling, væk fra det,, R1- nej,,, T- det er ikke det der er tanken, men det er simpelt hent tanken om at skabe et frirum hvor der er mulighed for at man kan vokse og også, også lave de her ting man brænder for og have mulighed for at dele det og sige,,, jamen, jeg syntes bare det er død-spændende at læse krimi romaner af den her forfatter, er der andre?. Og jeg vil vædde med, det er der. R1- men altså, ja T- kan man få skabt en ærlighed om det, ville der så være en mulighed for at, for at kunne sige der er faktisk en mulighed her R1- ja, ja T- men det er vigtigt at det er unge som kommer og fortæller det, det skal ikke være gamle røvhuller som mig. Fks, nu skal du lige høre, jeg har engang røget 10 joints, ikk! Det har ingen gennemslagskraft. R1, jeps, overhovedt ikke T- men tror i at det er generet, er det vigtigt at det er en ung som, som hvis det endeligt er at man skal konfronteres med det , er det så nemmere at det er en ung? R3- ikke for mit tilfælde, jeg har det fuldstændigt ligemeget med hvem det er. Sålænge at det bare er en person som er lyttende og opsøgende, og ikke det her med at presse tingende ned over hovedet på mig. Eller står med en løftet pegefinger, og spiller en voksen rolle. Så kan det være en på 100 år hvis det var det. Altså erfaring er erfaring og hvis du ved noget, det er bare igen det her med øjenhøjden,,, T- øjenhøjden, ja… R3- og opsøgende og lyttende og, og, sådan ville jeg kunne forestille mig det at det var, ung eller gammel tovholder eller vildmand, bare der lyttes. Som ung misbruger skal der nok være et omdrejningspunk i noget behandling men der kan godt være andet, ja, øhhhh. Så man ikke bare koger rundt der, det ene med det andet. M- ja,,,,så det der med at skabe nogen muligheder for at gøre noget andet? 211

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

R1+R2+R3- ja, lige præcis. R3- ellers ved man jo slet ikke hvor man skal gå hen,,, R1- også fordi den omgangskreds man er i har det, det, den har man jo været i de sidste mange år. R3- ja,, R1- det er jo bare sådan det er ikk! M- altså der her med at vi snakkede med ensomhed og om hvem ens venner er og,,, R1+R3 –mmmmm M- Tager afstand fra nogen man normalt ser, hvordan,,mmm,,,hvordan ville sådan et netværk her, hvornår ville det passe ind..i den der, kan man, vil man kunne,,mmm, vil man kunne i forhold til at være opsøgende, kunne gå ind i sånoget? R1- nej, ikke i starten når du stopper, jeg var meget, mmm, sårbar, altså, jeg gik de første 14 dage og tudede hvert øjeblik mand! M- ja,,, R3- mmm. Ja, R1- du har ikke styr på noget som helst mand! R3- nej,,, R1- måske ville det være meget rart hvis du ku’ gå et eller andet sted hen… R3- ja, ja,,, R1- og sidde med nogen andre, måske spille noget bold. Bare for at få humøret op ikk! M-Ja (mobiltelefon ringer, der afbrydes kort og grines)

212

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

M- så på den ene side er der en enorm sårbarhed og den der periode, som gør at, hvad skal der til, kan man overhoved have overskud for at være deltagende?. Jeg tænker at de måske ville være svagere eller de ville være ,,,, R1- jamen jeg tror også bare det ville være nemmere at stoppe, hvis du har et sted du har hørt om, hvor du kan tage hen. M- mmm,, mmm R1- ja, og så tage derhen i stedet for at skulle gå ned i en fodbold klub eller et eller andet for at få, ja prøve noget helt nyt, kan man komme hen og komme et sted hen hvor man måske lige kan snakke med nogen andre, M- ja så det der med at der er en oplevelse at der er en rummelighed, eller at der en plads til,,, R1-ja,,ja, M- måske og bare være super svækket,,,mmm R3- det skal der bare være fordi, hee den tid er man bare ganske ulykkelig. R1- ja R3- hele din krop, ja kroppen, både psykisk og fysisk og øv, øv. Så går man og tuder, og så er man man totalt lykkelig og så tuder man igen. R1- ja, mand, ja, R3- man har ikke styr på en skid, og man er helt rundforvirret og man har altså ikke lige overskudet til at gå ud og, man har lyst til at,,,, M- Nej,,, R3- man har lyst til at være social, men man har ikke overskuddet til at gå og være helt, nej,,,normal, nej. M- nej, nej R3- folk kigger lidt skævt på en, så der skal bare være meget rummelighed, der skal bare være meget plads..ja. 213

Gruppe 77 Lars Lau Utzon 4002011540 KE11C

Thomas Lund Laursen 4002011573 KE11B

Mathilde Bohn Rasmussen 4002011517 KE11C

T- så et sted hvor du ikke behøver at have en maske på, R3- ja,,,,ja R1- ja, fuldstændig Slut.

214