SRI LANKA 2010 - 2. Del
1
ILLUSTRERET REJSEDAGBOG - SRI LANKA 23.NOV – Delhousie (90 km fra Kandy) Op kl. 6, omelet og en god kande kaffe, afregning, tuk tuk til Peradeniya og 1.klasse kupé til Hatton. Mens jeg ventede på toget, fik jeg muligheden for at komme ind og se signalrummet af stationspersonalet. Meste af grejet var over 100 år og fungerede tilsyneladende upåklageligt. Togturen var ligeså meget en rejse tilbage til 19.århundrede – ret charmerende.
To timer senere var jeg i Hatton. Hoppede ind i en tuk tuk og af sted mod Delhousie. Hele vejen var jeg omgivet af frodige teplantager. Ens øjne kunne ikke få nok af alt det grønne. Jeg måtte have en stor kande lokal Ceylonte ved ankomst.
Køreturen til Delhousie tog en lille time. Jeg fandt et hyggeligt pensionat, White House, ved floden. Her kom jeg i kontakt med et finsk og et engelsk par. Efter nogle times hyggesnak, tog vi hen til den nærliggende bar og hang videre der. Den ene arrak Navisa ©
SRI LANKA 2010 - 2. Del
2
efterfulgt af den anden, blev det tid til at gøre mig klar til nattens opstigning mod nok en af Sri Lankas vigtigste attraktioner, Sri Pada eller Adam’s Peak som det 2.243 m høje bjerg også kaldes. Bjerget anses af mange for at være helligt, og hvert år valfarter flere tusinde pilgrimme hertil. På toppen af bjerget er der en fordybning i klippen, der ligner et aftryk af en stor fod. Både kristne og muslimer hævder at det er Adams fodaftryk, mens Buddhister holder på at det er Buddhas. Bjerget kan bestiges af en trappe med omkring 5.000 trin. Turen tager normalt ca. 3 timer. Jeg gjorde det godt nok på under to timer og var helt ædru inden jeg nåede toppen. Der var længe til det blev daggry og det var hundekoldt, så jeg gik hen til vagten og fik varmen der. Lidt efter lidt ankom flere og flere, og lige før solopgang, var vi 10-12 mennesker stuvet sammen hos vagten. Kl. 5:30 kunne man så småt ane solen i horisonten. Udsigten var lidelserne værd. En times tid senere, var det tid til at nedstige de satans trapper – og det gjorde ondt, meget ondt. Ved 8-tiden, var jeg tilbage på hotellet. Et iskoldt bad i floden, morgenmad, og så ellers under dynen og sove smerterne væk.
Navisa ©
SRI LANKA 2010 - 2. Del
3
24.NOV Vågnede ved 15-tiden og var rimelig frisk. Bestilte en kande te og gik i gang med at sortere i billederne fra toppen og turen ned af Sri Pada. Resten af aftenen stod på afslapning og sludre med de andre af husets gæster. 25.NOV – Ella (ca. 120 km fra Delhousie) Op kl. 5, morgenmad og afregning, tuk tuk til Hatton og toget videre til Ella. Ligesom med den forrige togstrækning, gik turen til Ella gennem spektakulære landskaber. Teplantager, bjerge, dale, vandfald og små hyggelige togstationer. Venlige og nysgerrige passagerer; børnefamilier og en masse livsglade unge. Kl. 13 var jeg i Ella og det regnede. Spurgte en ung mand om et overnatningssted med WiFi, og sådan et lå 300 m fra stationen.
Et godt stort hotelværelse, indisk musik på gangen, et langt spisekort og WiFi for sølle 50 kr. Efter 12 dage med Rice & Curry, trænger man til noget lidt andet, og det kan fx være Spaghetti Bolognese som sandelig kan fås her Regnen fortsatte aftenen igennem. Jeg redigerede i billeder og tekst. En kande te, digital forbindelse til omverden og så i seng. Der står trekking på programmet i morgen, derfor skal jeg være helt udhvilet.
Navisa ©
SRI LANKA 2010 - 2. Del
4
26.NOV Op kl. 5, morgenmad hos døgnkøbmanden, af sted mod Ella Rock langs jernbanen. Et par timer senere, stod jeg på toppen. Fantastisk udsigt og 1000 m brat ned til grunden. Jeg fortsatte ned af nordsiden mod grotterne og munkeklostret. Til middag havde jeg booket to timers massage og det var lige hvad mine ben og ryg havde godt af. Resten af eftermiddagen slappede jeg af med læsning.
Navisa ©
SRI LANKA 2010 - 2. Del
5
Det var så alt for denne gang fra Sri Lankas højland. Nu vil jeg ned til sydkysten og følge kysten vestover, hele vejen til Colombo.
Kærlig hilsen Arman
Navisa ©