IG Finans Forretningsudvikling. Analyse af pengeinstitutsektoren. Agendaen nu og fremadrettet

Analyse af penge­ institutsektoren 2013 Agendaen nu og fremadrettet

IG Finans Forretningsudvikling

Indledning

Pengeinstitutterne har igennem de seneste år brugt tid og kræfter på at beskytte og genetablere, henholdsvis udvikle, deres forretning i kølvandet på finanskrisen. Sektoren har gennemgået en transfor­ mation, hvor såvel kapitalstrukturer som forretningsmodeller udfordres og genovervejes i forhold til at matche den nye virke­ lighed og den øgede regulering. Årets undersøgelse af den danske pengeinstitutsektor, hvor topcheferne hos 10 af de største aktører deltog, giver et repræsentativt billede af sektorens samlede aktiviteter og forventninger til de udfordringer, der måtte komme indenfor temaerne kapital, forretningsmodel og regulering. Undersøgelsen, der fandt sted i marts-juni 2013, blev gennemført som en interviewbaseret undersøgelse og tog afsæt i en række væsentlige strategiske spørgsmål: Hvad er forventningerne til udviklingen i solvens og kapital? Hvilke strukturelle ændringer i forretningsmodellen skal institutterne håndtere for at sikre overlevelse, henholdsvis udvikling? Hvilke konsekvenser har den øgede regulering for sektoren? • Forberedelserne til CRD IV står højt på respondenternes agenda. Flere respondenter bemærker, at de øgede kapitalomkostninger og skærpede krav til compliance får en negativ påvirkning på institutternes indtjening og dermed samfundsøkonomien generelt. SIFI-kravene gør det dyrere at være både bank og bankkunde. • For så vidt angår forretningsmodellen, er institutternes største udfordringer først og fremmest at etablere en bankmodel, der er lønsom på lang sigt, og at optimere processerne og sikre vedvarende effektivisering. Flere af de mindre institutter søger administrative fællesskaber, som dem man finder i pensionssektoren, til at varetage de administrative byrder.

• Respondenterne forventer fortsat, at antallet af pengeinstitutter vil falde. Svagt kapitalgrundlag, generationsskifte og vanskeligheder med at drive de mindre institutter som en sund forretning vil være udslagsgivende faktorer for et stadig færre antal banker i Danmark. • Digitalisering forventes at ændre sektoren markant de kommende år, og det forventes at medføre mere transparens, simplere produkter og nemmere adgang til bankerne. Digitalisering rummer mange nye muligheder for institutterne, og udover at ændre forholdet mellem bank og kunde søger man at udnytte digitaliseringen til at gennemgå og styrke interne processer. Intelligent anvendelse af big data til mersalg og fastholdelse af udvalgte kundesegmenter vurderes at være næste udviklingstrin i den digitale udvikling. • Finanstilsynet har fået en mere proaktiv rolle efter finanskrisen. Flertallet af respondenterne vurderer Finanstilsynets strategi og adfærd som overvejende positiv og noterer, at institutterne i langt højere grad end tidligere har fokus på at identificere og løse problemer. Lig de tidligere år er flere respondenter dog kritiske overfor det faktum, at Finanstilsynet varetager en dobbeltrolle, hvor de både udfører det lovforberedende arbejde og udøver tilsynsopgaven. Undersøgelsens hovedkonklusioner er gengivet på de følgende sider. Deloitte takker de involverede respondenter for deres tid, involvering og åbne diskussioner om en sektor, hvor debatten om lønsomhed, konsolidering af kapitalen og digitalisering fylder ganske meget.



Analyse af pengeinstitutsektoren 2013 Agendaen nu og fremadrettet

3

Kapital

Konjunkturbilledet ser fornuftigt ud på makroniveau, og samtlige respondenter forventer rentestigninger indenfor de kommende tre år. Den nuværende lave rente gør det vanskeligt for bankerne at tjene penge på marginalerne, men basisindtjeningen vurderes at være fornuftig. Respondenterne forventer ingen væsentlige stigninger i ledigheden, og flere respondenter oplever i relation til erhvervsliv og landbrug, at forholdene er om ikke i bedring så er status quo. Eksporten er i bedring, omend det slår langsomt igennem. Bekymringen går på de private, der vurderes som den næste større udfordring for institutterne. Dels oplever flere respondenter, at flere mindre kunder har flere problemer, dels har institutterne de seneste 3-5 år brugt ressourcerne på erhverv og landbrug og ikke haft tilstrækkelig fokus på de private. Bekymringen er, om porteføljen af private kan være i problemer og dermed kan være den næste faktor, der driver nedskrivningerne i sektoren. For så vidt angår erhvervsejendomme, er billedet mere fragmenteret. Ejendomme i store byer og på attraktive adresser er tilbage på niveauet fra før finanskrisen. I årene 2008-2010 var det primært projektbyggerierne, der stod for nedskrivningerne på ejendomme. I dag er det ejendomme i landdistrikterne, der har det svært. Det er nedskrivningerne på især udlejningsejendomme og landbrug, der giver fortsat bekymring. Nedskrivninger er en funktion af den virkelighed, pengeinstitutterne lever og agerer i. Finanstilsynet har muligvis fremskyndet realiseringen, men det er konjunkturerne, der har forårsaget nedskrivninger. Det er holdningen, at de større institutter har foretaget nedskrivninger i tilstrækkeligt omfang, hvorimod de mindre institutter stadig forventes at fastholde niveauet i nedskrivningerne.

Respondenterne pointerer, at væksten skal i gang, og at vi i Danmark er bagud i forhold til de lande, vi plejer at sammenligne os med.

4

Dog noterer flere respondenter, at investorer er begyndt at flytte fra obligationer til aktier, og tager denne adfærd som et tegn på en spirende optimisme. Vi noterer en holdningsændring hos flere respondenter, der i forhold til tidligere år nu er positive overfor at segmentere kundebasen som en metode til at øge lønsomhed og mindske indlån. Flere respondenter bemærker, at dette er en forretningsmæssig klog og sund adfærd. Respondenterne har fokus på aktiekapitalen (tier 1-kapitalen) og noterer sig, at det er via indtjeningen, at institutterne skal konsolidere sig. Egenkapitalens forrentning skal forbedres, og det er svært under de nuværende markedsvilkår. Hovedparten af respondenterne bemærker at have etableret handlingsplaner til håndtering af fundingudfordringer. Dialogen drejer naturligt ind på CRD IV, og respondenternes overvejelser deler vandene i to: Nogle respondenter udtrykker bekymring for, om der er tilstrækkelig adgang til kapital – og den rigtige type kapital – til at kunne efterkomme kravene i CRD IV. Andre respondenter vurderer, at balancestrukturen og etableringen af net stable funding ratio bliver den største udfordring. Som en respondent udtrykker det: ”Der er ikke tilstrækkeligt højt ratede deposits i verden – reglerne bør ændres.”

Forventning til udvikling i nedskrivninger på engagementer i forhold til tidligere år

Mindske 40%

Uændret 60%

Respondenterne bemærker, at institutternes råderum er begrænset med den nuværende kapital og indtjening. For de institutter, der er udnævnt til SIFI-institutter, gør behovet for SIFI-buffere ikke situationen nemmere, da respondenterne udtrykker et behov for at have yderligere buffere og dermed lægge en vis afstand til den regulatoriske grænse. Som en respondent udtrykker det: ”… for at holde Finanstilsynet fra døren.” Det er forventningen, at de mellemstore institutter vil følge SIFI-institutterne, og bekymringen er, at især de mindste af de største vil få vanskeligheder ved at skaffe tilstrækkelig kapital. Flertallet af respondenterne vurderer dog, at SIFI-rapporten er et begavet og grundigt stykke arbejde.

SIFI er den gradvise indfasning af CRD IV, og flere af respondenterne er SIFI-institutter og skal derfor polstres bedre og opbygge større kapitalbuffere. Det er en udfordring, der forventes at blive afspejlet i renteniveauet. Flere respondenter forudser udfordringer for sektoren og noterer sig, at indfasningsperioden ikke er reel, fordi markederne forventer, at institutterne lever op til de øgede krav fra dag ét. Hybridkapitalen fra staten gav sektoren et åndehul, men CRD IV-reglerne betyder, at lånene skal betales tilbage allerede i 2017.

Flere respondenter bemærker, at de øgede omkost­ ninger og skærpede krav vil have en negativ påvirkning på institutternes indtjening og dermed samfundsøkonomien generelt. SIFI-kravene gør det dyrere at være både bank og bankkunde, bemærker en respondent.



Analyse af pengeinstitutsektoren 2013 Agendaen nu og fremadrettet

5

Forretningsmodeller

Konsolidering er stadig et aktuelt emne, og samtlige respondenter forventer fortsat, at antallet af pengeinstitutter vil falde de kommende år. Trenden vil fortsætte drevet af såvel det øgede omfang af compliancekrav som udfordringerne med at skabe en lønsom bankforretning. Svagt kapitalgrundlag, generationsskifte og vanskeligheder ved at drive de mindre institutter som en sund forretning vil være udslagsgivende faktorer for et stadig færre antal banker i Danmark. Selvstændighedstrangen er dog stadig betydelig i sektoren, og respondenterne påpeger, at selvom det strategiske match i flere tilfælde er åbenlyst, så betyder fællesskaber som LOPI og datacentralerne, at de mindre banker ikke kan opnå væsentlige stordriftsfordele ved fusioner. Ingen respondenter forventer at indgå i fusioner eller strategiske samarbejder indenfor de kommende år. Respondenterne vurderer, at kapitalforholdene bliver en væsentlig faktor for nedgangen i antallet af pengeinstitutter i Danmark de kommende år.

Forespurgt om, hvordan sektoren vil ændre sig de kommende år, forventer flertallet af respondenterne, at især brancheglidningen vil fortsætte. Supermarkeder og teleselskaber vil udarbejde nye/digitale løsninger til kunderne, men de eksisterende banker har en betydelig komparativ fordel på grund af infrastrukturen. Ingen respondenter vurderer derfor, at de nye spillere i markedet er væsentlige konkurrenter. Som en respondent udtrykker det: ”Businesscasen for at drive bank via et supermarked kan nemt etableres. Men kan denne skrivebordsøvelse realiseres som en lønsom bankforretning? Lønkontoen bliver nøglen.” Tilsvarende ser ingen af respondenterne specialisering mod udvalgte kundesegmenter som en langsigtet lønsom forretningsmodel.

Flere respondenter påpeger, at de mindre banker tilsyneladende har god lokal opbakning, og at en differen­tiering i compliancekravene, for eksempel i forhold til geografi og risiko, ville kunne give rum til lokal­bankernes overlevelse.

6

Respondenterne forventer, at digitalisering vil ændre sektoren markant de kommende år med mere transparens, simplere produkter og nemmere adgang til bankerne til følge. De generationer, der ikke kan håndtere den digitale udvikling og de elektroniske medier, bliver stadig færre i antal, og langt hovedparten af kunderne forventer digitale løsninger fra deres pengeinstitut. At tilbyde digitale løsninger vurderer respondenterne som license to operate. Privatkunderne kræver adgang til rådgivning i alle døgnets 24 timer, og erhvervskunder stiller stadig større krav til digital service og effektivisering.

Flere respondenter påpeger, at digitalisering rummer mange nye muligheder for institutterne. Udover at ændre forholdet mellem bank og kunde påpeger flere respondenter, at man samtidig søger at udnytte digitaliseringen til at gennemgå og styrke instituttets interne processer. Derudover noterer enkelte sig, at intelligent anvendelse af big data til mersalg og fastholdelse af udvalgte kundesegmenter er næste udviklingstrin. Der vil stadig være brug for rådgivning og kontanthåndtering, så institutterne vil fortsat være repræsenteret lokalt/fysisk, dog i fortsat mindre omfang. Det er vurderingen, at der altid vil være behov for personlig rådgivning til at give tryghed i dialogen og til at sikre kvalitet i rådgivningen og gennemgangen af væsentlige papirer. Datacentralerne spiller også en væsentlig rolle i den digitale udvikling, da de tilbyder digitale løsninger, så alle, såvel store som små institutter, kan være med på udviklingen. Bankerne varetager fortsat mange serviceopgaver som for eksempel indberetning til skattemyndighederne. Kravene er stigende, og bankernes it-omkostninger fylder til stadighed mere.

Flertallet af respondenterne vurderer, at der vil komme ekstra fokus på effektivisering, da lønsomheden skal op. Som en respondent udtrykker det: ”Det bliver et effektiviseringskapløb.” Respondenternes overvejelser går på, om og hvordan man kan kræve sig betalt for rådgivningen og de udvidede serviceydelser. Som en respondent udtrykker det: ”Forretningsmodellen skal bygges, så alle kunder som udgangspunkt er lønsomme.”



Analyse af pengeinstitutsektoren 2013 Agendaen nu og fremadrettet

7

Regulering

Efter finanskrisen har Finanstilsynet fået en mere proaktiv rolle, hvor man forsøger at undgå problemerne, inden de opstår. Flertallet af respondenterne vurderer Finanstilsynets strategi og adfærd som overvejende positiv og noterer, at institutterne i langt højere grad end tidligere har fokus på at identificere og løse problemer. Flere respondenter noterer sig, at man gerne så et større udsyn og en mere modcyklisk adfærd hos Finanstilsynet. Respondenterne efterspørger en tydeligere kobling mellem driftsøkonomiske reelle faktorer og tilsynets regler. Man noterer sig, at Finanstilsynet har foretaget væsentlige stramninger, der ikke er synkrone med virkeligheden, eksempelvis i forhold til liggetider hos ejendomsmæglere og rådighedsbeløb hos private.

Holdning til Finanstilsynets udførelse af rolle og efterlevelse af ansvar?

Negativ 20%

Neutral 20%

Positiv 60%

Respondenterne bemærker, at Finanstilsynet er en del af en europæisk/international dagsorden, hvilket giver bøvl i forhold til de mindre og komparative fordele for de større institutter. Flere af respondenterne efterspørger mere information om kommende lovgivning og om, hvilke kampe Finanstilsynet kæmper på vegne af den danske sektor i EU. Flere respondenter bemærker, at tilsynet i for eksempel Sverige opleves at forsvare sin sektor, hvorimod repræsentanter for det danske Finanstilsyn ofte udtaler sig kritisk i pressen om sektoren. Som en respondent udtrykker det: ”Det ville afføde respekt og en langt højere goodwill for Finanstilsynet.” I forhold til EU-lovgivningen og EU’s tilsyn har respondenterne divergerende opfattelser. Nogle hilser transparens på tværs af EU velkommen, andre mener, at EU’s tilsyn er urealistisk og ude af proportion med virkeligheden. En respondent bemærker: ”Noget går tabt i oversættelsen fra EU.”

8

Lig de tidligere år er flere respondenter kritiske overfor det faktum, at Finans­ tilsynet varetager en dobbeltrolle, hvor de både udfører det lovforberedende arbejde og udøver tilsynsopgaven. Enkelte respondenter noterer, at Finanstilsynet har stor indflydelse på erhvervspolitikken i Danmark, og at det var at foretrække, at de folkevalgte politikere i højere grad varetog denne opgave som led i den demokratiske proces.

For så vidt angår offentliggørelse, er respondenterne overvejende positive og vurderer, at transparens grundlæggende er en god ting for kunder og investorer. Offentliggørelsen vurderes som et rammevilkår, som sektoren må leve med. Respondenterne diskuterer dog relevansen i hovedparten af de forhold, der offentliggøres. Som en respondent bemærker: ”Kan pressen og den almindelige opinion forstå konteksten, relevansen og proportionerne?” Man noterer sig, at offentliggørelsen snarere er et forvaltningsmæssigt alibi, end det er til gavn for forbrugerne og investorerne.

Adspurgt om holdningen til tiltaget omkring bestyrelser og disses kompe­ tencesammensætning er samtlige respondenter positive. Flere noterer sig, at mange bestyrelser reelt ikke var kvalificerede til at varetage rollen og det ansvar, en bestyrelsespost medfører.



Analyse af pengeinstitutsektoren 2013 Agendaen nu og fremadrettet

9

Flere respondenter sætter dog spørgsmålstegn ved, om der findes en tilstrækkelig mængde kvalificerede personer, som kan varetage opgaverne i bestyrelserne. Som en respondent udtrykker det: ”Der er skabt en ny karri­ erevej for retræteposter.” Flere respondenter bemærker også, at jo større instituttet er, jo nemmere bliver rekrutteringsprocessen.

Flere noterer sig, at der er sket en kulturel udvikling. Hvor bestyrelser tidligere samarbejdede, ser man i dag i højere grad specialistbestyrelser. Det bekymrer flere af respondenterne, der fremhæver princippet om, at det er generalforsamlingen, der vælger bestyrelsen, og ledelsen, der driver instituttet. Finanstilsynets evaluering vurderes som fornuftig, men for mekanisk og ikke koblet til den forretning, der drives. Som en respondent bemærker: ”Hvem driver egentlig institutterne? Det er imponerende så meget kompetence, der findes i Århusgade.”

Hvad er din holdning til offentliggørelse af Finans­ tilsynets påbud, påtaler og risikooplysninger?

Negativ 17%

Positiv 50%

10

Neutral 33%

Analyse af pengeinstitutsektoren 2013 Agendaen nu og fremadrettet

Pengeinstitutterne har igennem de seneste år brugt tid og kræfter på at beskytte og genetablere, henholdsvis udvikle, deres forretning i kølvandet på finanskrisen. Sektoren har gennemgået en transformation, hvor såvel kapitalstrukturer som forretningsmodeller udfordres og genovervejes til at matche den nye virkelighed og den øgede regulering.

Årets undersøgelse, der fandt sted i perioden marts-juni 2013, blev en god debat, hvor lønsomhed, konsolidering af kapitalen og digitalisering fyldte ganske meget.

Temaerne i årets analyse



Kapital

Kapitalomkostninger og skærpede krav påvirker institutternes indtjening negativt. SIFI-forberedelserne og etablering af den rette kapitalstruktur er i fokus.

75 procent af respondenterne har etableret handlingsplaner for fundingberedskab.

Forretningsmodel

Forretningsmodellen skal være lønsom. Løftestængerne hertil er optimering af processerne og øget anvendelse af digitalisering og elektroniske medier.

80 procent af respondenterne forventer, at antallet af banker og institutter fortsat vil falde.

Regulering

Finanstilsynets strategi og adfærd har motiveret institutterne til at sætte fokus på at identificere og løse udfordringer. Men man efterspørger koblingen mellem driftsøkonomiske faktorer og Finanstilsynets regler.

100 procent af respondenterne er positive overfor Finanstilsynets tiltag om bestyrelser og kompetencer.

Analyse af pengeinstitutsektoren 2013 Agendaen nu og fremadrettet

12

Hvad er forventningerne til udviklingen i solvens og kapital? Hvilke strukturelle ændringer i forretnings­ modellen skal institut­ terne håndtere for at sikre overlevelse, henholdsvis udvikling? Hvilke konsekvenser har den øgede regulering for sektoren?

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om undersøgelsen eller har spørgsmål og kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte:

Jens Ringbæk Partner Tlf. +45 26 20 21 10 [email protected]

Henrik A. Laursen Partner Tlf. +45 20 47 93 20 [email protected]

Anne-Sophie Andersen Forretningsudvikling Tlf. +45 22 20 22 36 [email protected]

Om Deloitte Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde ­service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca. 200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer. © 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited