Hvad er der galt med eksamenssystemet? Skal nye farmaceutuddannelser. løse behovet for flere farmaceuter? Minister besøger Højskolen

PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole Tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole

volume nummer45september / oktober /1999 2001 volume33 31/nummer

Hvad er der galt med eksamenssystemet? Skal nye farmaceutuddannelser løse behovet for flere farmaceuter?

Minister besøger Højskolen plexus 5 oktober 2001

PLEXUS • tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole

volume 33 / nummer 5 / oktober 2001

DFH’s fremtidige struktur – det er nu formen støbes I det forrige nummer

af Plexus var der en beskrivelse af en mulig model for DFH’s fremtidige struktur. Det pågældende indlæg omfattede desuden en kortfattet beskrivelse af nogle af de elementer, der ligger til grund for det skitserede forslag eller rettere for nødvendigheden af, at der gennemføres en optimering af DFH’s struktur og funktion. Jeg tror, det står klart for alle, at denne optimeringsproces er påkrævet i lyset af de nye og spændende udfordringer, som et farmaceutisk arbejdsfelt i hastig forandring stiller os overfor. Der er blevet presset på for at få den faglige debat i gang som grundlag for de beslutninger vedrørende DFH’s fremtidige struktur, der skal træffes. Det er vigtigt, at denne omstillingsproces på et solidt fagligt fundament bliver bragt ind i en operativ fase inden for vedtagne rammer. Det har gentagne gange været fremført, at DFH i nær fremtid ville blive konfronteret med udfordringer af vidtrækkende karakter. Alle er bekendt med de nye faglinier på Aarhus og Syddansk Universitet, Odense, henholdsvis medicinalkemi og farmaceutisk kemi, som er inspireret af fagområdet medicinalkemi ved DFH. Det ligger nu klart, at Aarhus Universitet har planer om udbygning af denne aktivitet til en egentlig farmaceutisk uddannelse. Andre udfordringer med hensyn til DFH’s størrelse, uddannelsesmæssige kapacitet og ledelsesmæssige struktur antager mere og mere konkret form. Vi er selvsagt centralt placeret i disse problemstillinger. Med en optimeret struktur af DFH på plads vil vi have en solid platform for en stærk og motiveret deltagelse i kommende møder, og muligvis forhandlinger, med eksterne partnere. Med udgangspunkt i ovennævnte udspil er debatten nu ved at antage konkret og perspektivrig form. Vi er godt i gang med rækken af møder mellem de enkelte institutters bestyrelser og DFH’s ledelse. I denne, i stigende grad kvalificerede, debat er der blevet fremlagt både spændende og perspek-

2

plexus 5 oktober 2001

tivrige forslag. Det er i disse måneder, at formen støbes for det fremtidige DFH, og i denne proces vil der blive taget hensyn til alle perspektiverende forslag. Vil man have indflydelse på denne vigtige proces, er det nu, man må fremkomme med ideerne. Jeg modtager gerne konstruktive og velargumenterede forslag og vil lade alle sådanne indgå i beslutningsprocessen. Der er ikke megen gennemslagskraft i argumenter som, vi må hellere lade ”tingene blive ved det gamle” og at vi jo sagtens kan klare de faglige udfordringer, der ligger foran os i den nuværende struktur. Det foreliggende udspil til strukturændringer har absolut ikke ultimativ karakter. Der er tale om et konkret udspil som platform for den faglige og strukturelle debat. Men det må også stå klart for alle, at det ikke i enhver henseende vil være muligt at tilgodese alle synspunkter og ønsker i den endelige beslutning. Den 24. oktober er datoen for det sidste møde i den igangværende runde. Der vil derefter være behov for yderligere møder mellem ledelsen og institutrepræsentanter. Kort før jul eller tidligt i januar vil vi indkalde til et stort møde, hvor alle studerende og medarbejdere ved DFH vil være velkomne. På dette møde forventer vi, at der kan foreligge en ret detaljeret skitse for DFH’s fremtidige struktur i uddannelses- og forskningsmæssig samt strategisk perspektiv. Vi lægger op til afsluttende behandling i konsistorium tidligt næste år. Men vær med i denne debat vedrørende nye rammer og faglige sammenhænge for fremtidens DFH. Konturerne kan endnu kun anes. Men det er nu, at processen fra skitse til konkret struktur kører, og jeg håber, at alle ønsker at have indflydelse på den fremtidige arbejdssituation. Povl Krogsgaard-Larsen, rektor

Indhold

6

4

Viden skal deles

6

Hvad er der galt med eksamenssystemet? (1 & 2)

10

ULLA-sommerskolen i London

12 Et legendarisk samarbejde 13

DFH-Stafetten 2001

14 Skal nye farmaceutuddannelser løse behovet for flere farmaceuter?

10

16 Peptid med muligheder 18 Kunstforeningen 19 Nyt fra DSR 20 Apotek-Højskoleprojektet beriget 21 Danmarks Farmaceutiske Højskole er udnævnt til Marie Curie Training Site

21

22 Nyt om navne 24 180.000 kr. til IKT-udviklingsprojekter ligger og samler støv 28 Kandidatafslutning 31. august 2001: 30 IAESTE

33

30 Ph.d. 31

Efterårets SU-aktivitetskontrol

32 FKL – Levedygtigt center har passeret de første to år 33 Ministermøder

Plexus nummer 5 • oktober 2001 • volume 33: Udgives af Danmarks Farmaceutiske Højskole / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) e-mail: [email protected] / Redaktionsudvalg: Bente Gammelgaard (A), Laila Launsø (S), Flemming Steen Jørgensen (M), Klaus Bahl Andersen (B), Lene Gudiksen (M), Anne Zimmerman (stud.), Bente Helgeneseth (stud.), Charlotte Adrian (F), Anne Sørensen (U) (sekretær) / Forsidefoto: Jesper Munck / Layout: Mads Frederik / grafisk design MDD / Tryk: Centraltrykkeriet Skive / Deadline for næste nummer, som udkommer 7. december, er 23. november 2001. / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Højskolens mening. / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes på diskette eller via e-mail skrevet med enkelt linieafstand og uden koder. Illustrationer sendes som hardcopies eller som separate grafikfiler. / Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse til Anne Sørensen: [email protected]. / ISSN: 1399-6606 / Annoncer: ADVICE DK ApS, Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf. 70 20 77 77, [email protected]

plexus 5 oktober 2001

3

Viden skal deles Officiel åbning af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Alice Nørhede, biblioteksleder

Fredag den 21. september var omkring 130 deltagere fra landets forskningsinstitutioner, -udvalg, -biblioteker samt en række øvrige DEF-interesserede samlet på Københavns Universitet for i selskab med IT- og forskningsminister Birte Weiss, undervisningsminister Margrethe Vestager og fungerende kulturminister Johannes Lebech at fejre den officielle åbningen af deff.dk - den samlede indgang til Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek på Internettet. Forskningsministeren startede med at fortælle den skrækkelige historie om en kinesisk kejser, som samlede al information og viden i sit skatkammer – men nægtede at dele den med andre, og derfor gik det ham naturligvis forfærdelig ilde.

Hurtig adgang til viden Hun fortsatte: ”Når jeg kom til at tænke over den fabel, så er det fordi jeg mener, at det vi gør hér i dag, reelt er det stik modsatte. Der er tale om at dele viden, der er tale om at give den brede adgang til nogle vidensressourcer, som samlet set er med til at få både det akademiske samfund og samfundet i det hele taget til at hænge bedre sammen. …Vi lever i dag i et videns- og netværkssamfund, hvor vi må fokusere på begreber som bl.a. kompetenceudvikling, ændret brugeradfærd og ikke mindst livslang læring med dertil hørende aktive og interaktive læreprocesser. For at et samfund skal kunne håndtere alt dette, er der behov for en god infrastruktur og velfungerende netværk, noget vi har fået etableret i Danmark. DEF er - sammen med Forskningsnettet - en af de komponenter, som skal til, for at vi inden for forsknings- og uddannelsessektoren kan omstille os til de krav et moderne IT-baseret samfund stiller til os. DEFs hovedopgave er at sikre et fælles teknisk niveau på de store forskningsbiblioteker og videnscentre. Men DEF skal også kunne levere elektroniske informationer. At DEF som projekt er med til at gøre en forskel, når det drejer sig om at skabe de bedst tænkelig forhold for brugerne kan meget godt illustreres med lidt fakta. I arbejdet omkring DEF-portalen er ikke blot de store forskningsbiblioteker, men også yderligere 18 andre involveret. Via portalen får brugerne adgang til ca. 300 netressourcer i form af kataloger og informationsdatabaser. Via DEFs licensarbejde er der adgang til en stor mængde videnskabelige elektroniske fagtidsskrifter og databaser. ....Samarbejdet mellem DEF, Forskningsnettet og forskningsinstitutionerne af afgørende betydning. Med

4

plexus 5 oktober 2001

deff.dk bliver det muligt at opfylde en af hovedvisionerne med det elektroniske bibliotek, nemlig at skabe overblik og hurtig adgang til viden.”

Når lyset er slukket på biblioteket Undervisningsminister Margrethe Vestager tog i sin tale udgangspunkt i den handlingslammede brugers situation: studenten eller forskeren eller hvem som helst, der sidder hjemme og arbejder med noget væsentligt og pludselig har brug for nogle oplysninger, for at kunne komme videre i teksten. ”Den rivende omstilling af vores biblioteksvæsen og herunder ikke mindst af forskningsbibliotekerne sigter mod, at vi fremover ikke skal opleve sådanne sindsoprivende situationer. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek – DEF i folkemunde - spiller en væsentlig rolle i denne proces. Omstillingen på bibliotekerne betyder først og fremmest et anden syn på videnopbevaring og videnformidling. Et bibliotek er på trods af navnet ikke længere alene et opbevaringssted for bøger og tidsskrifter, men et center for informationsressourcer, der i mange tilfælde opbevares digitalt. Det er det centrale læringsrum i en uddannelsesinstitution. Denne ny situation vil revolutionere opfattelsen af og brugen af bibliotekerne i vores uddannelsessystem, i vores

Umiddelbart tilgængeligt via computeren Dagen sluttede af med et særdeles inspirerende indlæg ”Om nye forskningsparadigmer og e-research” fra Forskningsdirektør Hans Siggaard Jensen, Learning Lab Denmark. Foredraget kan læses via et link på http://www.deflink.dk/nyheder/nyheder2.asp?id=751 - men lydfilen sammesteds kan på det varmeste anbefales, da den mundtlige formulering på mange måder trak andre spor, end det skriftlige forlæg. Siggaard Jensen slutter sit skriftlige indlæg således: ”Næsten ligegyldigt hvordan vi analyserer eller konceptualiserer hvad der foregår, ser vi at viden skal være til rådighed på nye måder, til rådighed som en integreret del af vores forskningssituation. Selvfølgelig har viden altid været til

Foto: JM

Birthe Weiss: Portalen er en indgang til de store forskningsbiblioteker – og 18 andre.

Foto: JM

forskningssystem, i vores FoU-system og i vores samfund i øvrigt. Dette gælder ikke blot for formidlerne af information, altså bibliotekarerne, men også for producenterne og for brugerne af informationsressourcerne. For producenterne, altså forskerne og forfatterne, betyder udlægning af deres værker i det elektroniske univers en langt nemmere adgang til et stort publikum, der ikke er begrænset af barrierer mellem bibliotekssystemer og lande. Men dette kræver, at der er søgesystemer, der gør det muligt at finde værkerne. For brugerne af bibliotekerne er forbedringerne endnu større. Der vil i takt med digitaliseringen blive adgang til viden, uanset hvor denne videns kilde rent fysisk befinder sig. Det være sig et institutbibliotek, et universitetsbibliotek eller på en anden institution et helt andet sted i landet. Der vil også være adgang til digitale informationer på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Det er ligegyldigt, hvornår man har brug for sine informationer, så har databasen åben – døgnet rundt. Denne åbningstid er ikke afhængig af, hvornår lyset slukkes i bibliotekssalen.” Også kulturministerens stand-in: Johannes Lebech glædede sig over at initiativet, der støttes økonomisk af de tre ministerier, nu var nået frem til en officiel åbning. Dagen blev holdt i tætte tøjler af Biblioteksstyrelsens direktør Jens Thorhauge og havde da også flere præsentationer af vellykkede DEF-projekter på programmet: Tove Bang fra Handelshøjskolens Bibliotek i Århus fortalte om METRO’en – et projekt, der har beskæftiget sig med vidensdeling i et læringsmiljø, Karl Krarup fra Det Kgl. Bibliotek præsenterede selve DEF-portalen (http://www.deff.dk) og dens mange indgange til biblioteker, web-vejvisere og emneportaler, Alice Nørhede præsenterede ”Brugerundersøgelser i elektroniske biblioteker – et samarbejdsprojekt mellem 5 biblioteker”, Thøger Kristensen fra Ålborg Universitetsbibliotek fortalte om succes og problemer omkring de elektroniske licenser o.s.v.

Margrethe Vestager: Den nye situation vil revolutionere opfattelsen af og brugen af bibliotekerne i vores uddannelsessystem.

stede. Ellers kan vi ikke arbejde intellektuelt. Men hvor viden tidligere først og fremmest fandtes i form af bøger og tidsskifter i biblioteker og blev “kodificeret” i lærebøger, så foreligger viden i stigende grad for os umiddelbart tilgængelig via vort vigtigste intellektuelle arbejdsredskab - computeren. Vel at mærke computeren som element i et netværk. Med den enorme vækst i tilgang til viden må denne også organiseres anderledes, når den findes i netværk. Vi har set fremkomsten af hyper-medier, og vi ser nye organiseringsformer opstå hele tiden. Viden kan jo ikke kun klassificeres som vi kender det i det klassiske bibliotek - f.eks. som i Dewey-systemet, decimalklasse-systemet. Med “links” er der andre muligheder. Det er muligheder vi først nu er ved at opdage og kunne udnytte. Vi kan måske sige, at hele denne udvikling er en art kollektiv læreproces der faciliteres af de nye kommunikationsmuligheder. Vi får nye muligheder for at reflektere over vores praksis og nye muligheder for at organisere vores viden. ”

plexus 5 oktober 2001

5

Hvad er der galt med eksamenssystemet?

1

Tekst og foto: Jesper Munck

Arne Jakobsen, lektor på Center for Didaktik og Metodeudvikling, DTU og Per Lauvås, professor på Pedagogisk Forskningsinstitution, Universitetet i Oslo har netop udsendt bogen Eksamen – eller hvad? Det er forfatternes opfattelse, at der er meget tungtvejende grunde til at ændre på eksamensinstitutionen, som vi kender den i dag. I bogen argumenteres for ændringer og en mængde eksempler demonstrerer mulighederne (se anmeldelse af bogen side 8). Plexus har sat Arne Jakobsen i stævne for at høre, hvad det egentlig er, der er galt. Summativ og formativ evaluering Bogens undertitel er Former for summativ evaluering i professionsuddannelser, og med summativ evaluering forstås en evaluering, der har konsekvenser udadtil i forhold til systemet. En typisk summativ evaluering er eksamen. Karakterer opnået ved eksamen kan betyde, at man ikke rykker op i næste klasse, og på samme måde har en studerendes eksamenskarakterer betydning for, om han/hun kan fortsætte som ph.d.-studerende. En formativ evaluering er derimod en form for feed-back inde i systemet. Det kan komme til udtryk som et vink til en studerende om at tage sig sammen på baggrund af en prøve med dårligt resultat – eller være et tegn til læreren om at lægge yderligere vægt på bestemte områder i gennemgangen af et stof. Den formative evaluering giver mulighed for at korrigere. Eksamen – eller hvad? fokuserer udelukkende på den summative evaluering – og udelukkende på evaluering af studerende.

Bestå uden at forstå Der er i dag tendenser - nationale og internationale - gående i retning af at ændre på de gammelkendte eksamensformer. Man ønsker en bedre måde at evaluere summativt på, og her

6

plexus 5 oktober 2001

kommer bogen med anvisninger på ændrede og forbedrede eksamensformer. - Hvad er der galt med den traditionelle eksamensform siden I vil have den ændret? - Som studerende forventer man en bestemt type opgaver i en eksamenssituation – og det får man også! Det er vanskeligt at udforme opgaver - især firetimers skriftlige opgaver – der måler forståelsen hos de studerende. Der bliver oftest tale om stereotype opgaver, som de studerende lærer sig pr. efterligning uden nødvendigvis at forstå stoffet. Man lærer sig typen af opgaver, som ikke er det samme som forståelsen af stoffet. - Hvordan kan I egentlig vide, at de studerende ikke forstår stoffet i tilstrækkeligt omfang? - Vi har udført forståelsestests som klart viste problemets omfang. I forbindelse med efterhånden mange kurser på flere universiteter, har vi testet studerendes forståelse af det væsentlige i et stofområde – det, som lærerne havde udpeget som det absolut væsentlige i undervisningen. Sammenhængen med de karakterer de studerende opnåede til eksamen var meget svag. Halvdelen af de studerende havde en væsentlig ringere forståelse af stoffet end eksamenskaraktererne ellers tydede på. - Når man læser eksamensorienteret går det ud over udbyttet? - Ja, der fokuseres på noget forkert. Og det forkerte består i, at man ikke opnår forståelse af stoffet – men ikke nødvendigvis at man beskæftiger sig med forkerte dele af stoffet. - Man kan altså bestå eksamen uden at forstå stoffet? - Ja. Vi udførte efterfølgende interviewundersøgelser af de studerende, som bekræftede, at man som studerende meget stærkt fokuserer på at aflure systemet bag eksamensspørgsmålene.

Større forståelse og mere vægt på kommunikation - Det er dette forhold, der gør, at I med bogen opfordrer til at inddrage emner som kommunikation, samarbejdsevne og evne til at kunne arbejde individuelt i den summative evalu-
ering? - Vi har to formål med bogen. Lad os tage det forståelsesmæssige først. Ja, vi vil gerne have eksamensformer, der i højere grad er valide. Som i højere grad måler det væsentlige i forståelsen af stoffet. Det kan man faktisk også godt gøre i løbet af en skriftlig prøve på fire timer. Vi har i bogen bl.a. et eksempel fra Danmarks Farmaceutiske Højskole, der viser det. Man kan også i højere grad inddrage de studerendes arbejder. Studerende kan i et kursusforløb løse et vist antal opgaver, der er centrale for stoffet. Opgaverne afleveres og rettes på almindelig vis, hvorefter opgaver og løsninger udleveres til de studerende til eksamen. De studerende ved

på forhånd, at emnerne for opgaverne både udgør det centrale i kurset og det efterfølgende eksamensstof. Det er en måde at gennemtvinge et vist omfang af kursusaktivitet som øger forståelsen. - Noget andet er, at mange gerne ser, at man lægger mere vægt på kommunikation og formidling – at man eksempelvis skal kunne skrive ordentlige rapporter, og også kunne redegøre for resultater på andre måder, end i form af de ret stereotype rapporter man i de fleste tilfælde afleverer på universiteterne. Aftagerne råber på den type af kompetence.

Universitet eller skole? - I mange af de eksempler I fremhæver i bogen indgår en vurdering af det arbejde den studerende har præsteret i kursusforløbet, således at dette arbejde får indflydelse på bedømmelsen. Det kan jo minde lidt om folkeskolens og gymnasiets måde at udregne gennemsnit af års- og eksamenskarakterer. Det kræver vel en tæt kontakt mellem undervisere og studerende – noget som ellers ikke har været kendetegnende ved universitetsstudier. Det sker samtidig med at det helt store mantra i folkeskolen i de senere år har været ”ansvar for egen læring”. Er vi ved at vende op og ned på det hele? - At inddrage de studerendes arbejder i bedømmelsen er i et eller andet omfang et udtryk for mistillid til at man i tilstrækkelig grad er i stand til at måle det væsentlige ved en eksamen. At måle på opgavebesvarelser og rapporter, er ikke i sig selv i modstrid med at tage ansvar for egen læring. Men når man benytter eksamensformer, hvor de studerende får udleveret - eller kan medtage - materiale de selv har udarbejdet i løbet af året, kan det betyde, at man smugler mødepligt ind ad bagdøren, og at det bliver ”skoleagtigt”. Og det er da rigtigt, at vi så i betænkelig grad er inde at røre ved det fri universitetsstudium. Det kan jeg egentlig ikke lide. Men det synes at give nogle væsentlig bedre resultater. De studerendes forståelse bliver simpelthen bedre.

De lave gærders politik

Arne Jakobsen: Måden man afholder eksamen på i dag spænder ben for en bedre forståelse af stoffet.

- Ligger der et eller andet sted i det hele, at de studerende vil springe over hvor gærdet er lavest? - Det lyder odiøst, når du siger det på den måde, men ja, det vil de da. De ved hvad der tæller i en eksamenssituation, og de optimerer deres indsats i forhold til det. Alt andet vil være irrationelt. I flere af de eksempler vi har med i bogen, indgår da også på undervisernes foranledning kontrolforanstaltninger, som skal sikre, at eksempelvis afskrift umuliggøres. - Eksemplerne i bogen er hentet fra den virkelige verden… - På nær et enkelt. Men de beskrevne eksamensformer er stadig i deres vorden. Blandt andet derfor afholder vi på Danmarks Farmaceutiske Højskole den 29. oktober et møde (se opslag side 9,

red.) for at få flere lærere med til at afprøve ideerne. - Er der også midler til evt. at få foretaget føromtalte forståelsestest, så man efterfølgende kan være sikre på, at de ændrede eksamensformer rent faktisk også har øget de studerendes forståelse og studieadfærd, som jo skulle være hele ideen? - Det skulle der være midler til, og et sådant arbejde vil vi gerne indgå i. Men først og fremmest vil vi gerne have lærere med til at udvikle og afprøve forskellige eksamensformer. Og der er midler til både konsulentbistand og andre udgifter i den forbindelse.

plexus 5 oktober 2001

7

Hvad er der galt med eksamenssystemet?

2

undervejs i studieforløbet om status i forhold til de krav som gælder, og dermed muligheder for at justere studieindsats og/eller undervisning. Forfatterne fremkommer ikke med et egentlig veldefineret formål med deres bog, men tager udgangspunkt i følgende kritikpunkt: Validiteten, af en stor del af de eksaminer der gennemføres i professionsuddannelser, er lav fordi de i for ringe grad måler professionel kompetence. Dette skyldes dels, at de studerende i højere grad fokuserer på at løse forudsigelige eksamensopgaver, der kun i ringe grad afspejler professionel kompetence, end på forståelse af faglige centrale begreber, principper og modeller. Dels skyldes det, at eksaminer, som de praktiseres i dag, er med til at fastholde de studerende i elevrollen, i hvilken de i højere grad forholder sig til lærernes forventninger, end til det faglige indhold, som kvalificerer dem til arbejdsmarkedet.

Bente Steffansen, formand for pædagogisk udvalg på DFH Boganmeldelse: Arne Jacobsen og Per Lauvås: Eksamensformer- eller hvad? Former for summativ evaluering i professionsuddannelser

Bogen

er inddelt i to dele. Den første del omhandler spørgsmålet om validitet og om eksaminers virkning på studerendes studieindsats. Endvidere omhandler den første del af bogen eksamens kontrolfunktion validitet contra reliabilitet. Den anden del af bogen omhandler eksamensformer summativ evaluering ved skriftlig, mundtlig, samt ved en række eksamensformer hvor studerendes arbejder og/eller hvor studerendes evaluering af egne og andres arbejder inddrages. Denne anden del af bogen består af en lang række eksempler på eksamensformer, der er afprøvet på forskellige professionsuddannelser, herunder eksempler fra Danmarks Farmaceutiske Højskole.

Første del: Hvad er der galt? Forfatterne fokuserer på summativ evaluering, der i bogen defineres som en evaluering - ved afslutningen af et undervisningsforløb, et kursus eller en uddannelse - af de studerendes viden og kompetence. Summativ evaluering står i modsætning til formativ evaluering, hvor man evaluerer de studerende med henblik på at give dem tilbagemeldinger

8

plexus 5 oktober 2001

Baggrunden for dette kritikpunkt er, at en række undersøgelser har sat alvorlige spørgsmålstegn ved, om der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem en god eksamenskarakter i et kursus og forståelse af de centrale begreber, principper og modeller, som er formålet med kurset. Forfatterne mener, at den manglende sammenhæng primært skyldes, at der anvendes standardopgaver i eksamineringen af de studerende, således at opgaverne kan besvares alene ved eksamensteknik og kendskab til tidligere eksamensopgaver. Forfatterne forklarer dette forhold med, at professionsuddannelserne i højere grad fokuserer på reliabilitet (pålidelighed) end på validitet (gyldighed). De metaforiserer over Storm P’s berømte tegning af manden der under gadelygten leder efter sin nøgle – ikke fordi det er lige der han har tabt den, men fordi det er der, han kan se noget. Med andre ord, skal validiteten øges, må der åbnes op for at eksaminere i væsentlige elementer af kompetence, forståelse af centrale begreber, principper og modeller og i løsning af komplekse problemstillinger.

Anden del: Sådan kan det gøres I den anden del af bogen indleder forfatterne med at lægge vægt på at beskrive evalueringsformer der er forståelsesrettede og uforudsigelige, i den forstand at de studerende ikke kan forvente at bestå eksaminer ved blot at tilegne sig færdigheder i at løse bestemte standardopgaver, men i højere grad ved at kunne løse komplekse fagligt relaterede problemstillinger. Endvidere beskriver de evalueringsformer, der knytter sig til de studerendes arbejde i løbet af kurset ved at inddrage rapporter, opgavebesvarelser og porteføljer i evalueringen, således at evalueringen i højere grad afspejler en reel professionel kompetence. Denne del af bogen består

primært af en lang række eksempler. Forfatterne kommer ind på eksempler på såvel brug af IKT til eksamen som på studerendes evaluering af egne og andres arbejder. Bogen kommer også ind på evaluering af de studerende, ved at der fremlægges en portefølje. Dette afsnit er blandt andet relevant for Højskolens adjunkter og adjunktvejledere, som i skrivende stund arbejder på at opstille krav til udarbejdelse af porteføljer i forbindelsen med evaluering af den pædagogiske del af adjunktuddannelsen.

Inspiration at hente Jeg synes bestemt bogen er værd at læse. Man kan hente rigtig megen inspiration i de mange eksempler som forfatterne angiver og kommenterer. Indholdet er absolut anvendeligt for den, som arbejder med udarbejdelse af eksamensopgaver, og den henvender

De studerende ved hvad der tæller i en eksamenssituation

sig især til os, som er ansat som lærere ved en professionsuddannelse. Bogen lider dog under, at der hverken er et veldefineret formål eller en afsluttende konklusion. Teksten slutter brat med det sidste eksempel. Jeg kan kun beklage, at forfatterne, når de nu har været så mange tanker og eksempler igennem, ikke har brugt den fornødne tid til at sætte ”hoved og hale” på historien.

Pædagogisk Udvalg udbyder et

Seminar om udvikling af eksamensformer Mandag, den 29. oktober 2001 fra 12.30 – 16.00 i lokale 334 Program: 12.30 – 13.00

Prorektor Bjarne Fjalland: Velkomst. Udvikling af eksamensformer - hvorfor?

13.00 – 14.30

Tre lærere indleder om erfaringer med udvikling og afprøvning af eksamensformer: Lektor Torben Schæfer: former der sigter på at afprøve forståelse Peter Thygesen: former der sigter på at inddrage studerendes arbejder ved eksamen Lektor Claus Emborg: mere autentiske eksamenssituationer

14.30 – 15.10

Undervisningsdekan, Gunnar Mohr, DTU: Demonstration af QuizComposer – et system til udarbejdelse, besvarelse og retning af opgaver

15.10 – 15.45

Prof. Per Lauvås: Eksamen og eksamensformer - internationale tendenser.

15.45 – 16.00

Afslutning

plexus 5 oktober 2001

9

ULLA-sommerskolen i London Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen

Så har ULLA endnu engang organiseret en sommerskole for ph.d.-studerende: Den femte af slagsen, denne gang afholdt i London fra tirsdag den 21. august til lørdag den 1. september 2001. ULLA-samarbejdet,

som står for afholdelsen af ULLA-sommerskolerne, har eksisteret i over 10 år med de oprindelige partnere: Faculty of Pharmacy, University of Uppsala; School of Pharmacy, University of London; Leiden/Amsterdam Center for Drug Research, University of Leiden og Vrije Universiteit Amsterdam samt fra 1996 Danmarks Farmaceutiske Højskole og fra 1997 Faculty of Pharmacy, University of Paris South. Det er ULLA-institutionerne, som finansierer sommerskolen via deres årlige kontingentbetaling til ULLA. Sommerskolen i London har også fået væsentlig støtte fra EU og private virksomheder. Deltagere på sommerskolerne kommer fortrinsvist fra ovennævnte institutioner. I London var der i alt 124 deltagere, heraf 26 ph.d.-studerende her fra Højskolen. Derudover deltog undervisere fra ULLA-institutionerne, dog kun 9 fra København. Udover de 7 kursusdage var deltagernes postere tilgængelige under hele sommerskolen, og de blev bemandet på en

School of Pharmacy, University of London

10

plexus 5 oktober 2001

Der blev afholdt 32 kurser af hver 1-2 dages varighed under sommerskolen Der var såkaldte redskabskurser som • Teaching and Learning Strategies • Scientific Writing - A Framework for Writing a Scientific Paper • Presentation Skills • Development of Teaching Skills • Bioinformatics Der var mere generelle kurser som • Medicinal Chemistry: Basic Course • Near-Infrared Spectroscopy/New Trends in Analytical Luminescent Spectroscopy • Combinatorial Chemistry • Safety Assessment of Medicinal Drugs • Drug Research in Humans: Practical and Ethical Aspects • Licencing Human Medicines • Macromolecules in Pharmaceutical Sciences • European Patenting and Intellectual Property Endelig var der mere specifikke kurser som • Genomics in Drug Research and Development Possibilities and Pitfalls • Drug Transport to the Brain: Basic Aspects and Therapeutic Implications • Microdialysis in Drug Research • Apoptosis in Drug Discovery and Safety • Applied Protein Purification and Characterisation Techniques for Production, Crystallisation and Proteomics • Cancer Chemotherapy: Worse than the Disease? • Drug Metabolism: Recent Developments and Approaches • Phytotherapeutics in Traditional and “Western” Societies • Pulmonary Drug Delivery • Induction of Drug Metabolism: Significance for Drug Use and Development • Biopharmaceutics Drug Classification • Steroid Action on the Brain in Health and Disease • Cloning Vectors and Strategies for Bacteria: Basic Course • Colloidal Systems for the Delivery of Oligonucleotides and Peptides • Colloidal Carriers • Introduction to PK/PD • Natural Products Research • Novel Techniques in Bioanalysis • Design, Synthesis and Study of Drugs Targeted to DNA

Vi vandt! Hanne Ziegler og Anne Techau Jørgensen, ph.d.-studerende

Masser af nye mennesker og ny viden, masser af øl og masser af sol. Det var i år opskriften på en vellykket ULLA-sommerskole, som fandt sted på London School of Pharmacy fra den 21. august til den 1. september. Allerede her skal vi gøre opmærksom på, at Danmarks Farmacutiske Højskole IGEN vandt den famøse ULLA-Cup. Vi fik også prisen for ”the loudest and most scary drinking song” der stolt blev overrakt af A.T. Florence (forfatter af Physicochemical Principles of Pharmacy). Formålet med ULLA-sommerskolen er at skabe kontakt mellem ph.d.-studerende ved de farmaceutiske læreanstalter og give dem mulighed for at tage nogle kurser, der kan øge deres viden på mange fronter. Deltagerne bliver direkte opfordret til at deltage i kurser der ikke ligger op af deres projekter. Dette skal tages alvorligt. Det er vores erfaring, at de, der deltog i kurser, hvor de havde viden om emnet, ikke fik ret meget ud af det - så er kommende deltagere advaret! Altid en fornøjelse…

Seriøse ph.d.-studerende

Efter 12 dages ULLA med kurser fra 9-17, og socialt samvær til klokken 23 (hvor landet lukker) var det en træt gruppe ph.d.-studerende som vendte hjem. Det er hårdt at sidde ned en hel dag og lytte på en forelæser (god eller dårlig), det HAR vi vænnet os af med. Det gik nemmere med det sociale. Der var kurser der var dårlige, kurser der var gode, nogle


posterdag lørdag den 25. august i forbindelse med afholdelsen af et symposium om “Non-Viral Gene Delivery”: • Jean-Paul Behr fra Université Louis Pasteur i Strasbourg talte om “Keynote - Towards Synthetic Viruses”, • Mark Gumbleton fra Welsh School of Pharmacy i Cardiff talte om “Barriers to Effective Lung Delivery of pDNA”, • Holm Schneider fra University of Erlangen-Nuremberg talte om “Elucidation of Targeting Moieties for Non-Viral Vectors Using Phage Display” og • Claus Lehr fra Saarland University talte om “Surface Modified Silica-Nanoparticles as a New Platform for Non-Viral Gene Transfer”. På sommerskolen var en række ph.d.-afhandlinger fra de forskellige ULLA-institutioner udstillet. Her fra København kunne ses ph.d.-afhandlinger fra følgende personer: Hans Christian Lützhøft, Majid Sheykhzade, Karin Löwenstein Christensen, Christina Kasper og Claus Møldrup. Derudover var arrangeret en række sociale aktiviteter, som Hanne Ziegler og Anne Techau Jørgensen fortæller om i det efterfølgende. Billeder fra ULLA-sommerskolen i London kan ses i Ph.d.administrationen. Næste ULLA-sommerskole afholdes i Paris i 2003.

Formanden for ULLA-samarbejdet, Birthe Jensen og ph.d.studerende Crilles Larsen beundrer ULLApokalen, som atter får en plads et par år på Højskolen.

plexus 5 oktober 2001

11

Vi vandt!
var for lange og andre for korte. Uden at opremse alle forelæsere (der hver især er blevet evalueret) kan vi vist roligt sige at Tony Moffat og Douglas Westerlund vil gå over i ULLA-historien for hver deres præstation. Der var (heldigvis) indlagt to dage med sociale arrangementer midt i sommerskolen, så der kom et afbræk i kurserne. Søndag fik vi udleveret billetter til Tower of London og så bl.a. kronjuvelerne. Det er et meget spændende sted at besøge, og det er altid en fornøjelse at passere de 50 mennesker, der står i kø for at købe billet, og bare vandre direkte ind af porten. Om aftenen var hele sommerskolen på en belgisk restaurant uden air-condition, så der var meget, meget varmt. En del menukort måtte denne aften lade livet, fordi de blev brugt som vifter. Dette var dog en udmærket måde at skabe et socialt sammenhold, ”hvis du vifter mig, så vifter jeg dig bagefter”.

Fast grund under sengen Beklageligvis skulle vi næste morgen op endnu tidligere end vi havde været de andre dage, fordi vi skulle op i ”London Eye” - et 135 m højt pariserhjul. Turen rundt gik stille og roligt, så vi havde god tid til at nyde udsigten over London. Det var muligt deroppefra, at se de mange kendte steder i London, som vi ikke nåede at besøge, fordi programmet var så omfattende (og fordi London er så stor). Efter pariserturen sejlede vi tur på Themsen, og resten af dagen havde vi langt om længe fri. De danske ph.d.-studerende er blevet rystet rigtig godt sammen og vi har mødt vores kollegaer fra de andre lande. Nu ved vi bl.a., at svenskerne synger hele tiden, men ikke særligt højt, at hollænderne ikke er sikre nok på hænderne til at vinde i klodsmajor (Jenga), at franskmændene ikke kan spille fire-på-stribe, at englænderne ikke har nogle festsange (men at de har lovet at skrive en til næste ULLA-sommrskole) og at danskerne slår så hårdt med staven i ”smack the rat”, at staven knækker. Det er rart at være hjemme igen, hvor sengene ikke gynger under os, og hvor alting ikke lukker kl. 23.00, men alt i alt var det 12 sjove, hårde og knap så lærerige dage.

Den danske delegation ved årets udgave af sommerskolen

Et legendarisk samarbejde Jørgen Stage Johansen 25 år på DFH Højskolens sikkerhedsleder Jørgen Stage Johansen kunne den 30. august fejre sit 25-års jubilæum. Højskolens rektor Povl Krogsgaard-Larsen var blandt de mange gratulanter, og netop rektor var manden man skulle gå til, hvis man ville høre historier fra dengang Jørgen Stage Johansen startede som fondsaflønnet laborant i 1976. - Da Jørgen kom til Højskolen havde vi netop oplevet vores første internationale gennembrud i form af GABA-uptake inhibitorer. Jørgen var med i tilløbet til det næste gennembrud, som vedrørte stoffet THIP. Jørgen var den første, som med møje og besvær fik syntetiseret 50 mg af stoffet, som jeg kunne tage med til Australien og teste. Her fandt jeg ud af, at der var tale om et enestående stof, som vi ønskede at patentere. For at give patentet perspektiv aftalte vi, at Lundbeck skulle overtage patentet, som i første omgang blev finansieret af Forskningsrådet. Lundbeck stillede imidlertid den forudsætning, at vi leverede 20 gram af stoffet. - Det blev indledningen til en fantastisk hektisk periode for mig og Jørgen. Vi kunne naturligvis ikke fremstille 20 gram i ét hug, men måtte gøre det i flere trin. Jørgen gik i en længere periode og syntetiserede mellemproduktet til THIP i dagtimerne. Jeg overtog hans mellemprodukter, og om aftenen og natten syntetiserede jeg videre indtil vi nåede op på de 20 gram THIP. Det var en helt og aldeles udmattende periode vi havde sammen på daværende tidspunkt. - Uden Jørgens meget minutiøse, omhyggelige og samvittighedsfulde indsats var projektet aldrig blevet til noget! Senere arbejdede vi sammen om andre projekter, og Jørgens indsats var altid kendetegnet af en umådelig omhyggelighed. Hans bidrag var så væsentlige, at han står som medforfatter til flere videnskabelige artikler fra perioden. Det var et legendarisk samarbejde vi havde dengang! Jørgen Stage Johansen blev som tiden gik mere og mere arbejdsmiljømenneske, og de seneste mange år har været præget af hans utrættelige arbejde med at forbedre sikkerhedsforholdene på laboratorierne på landets højere læreanstalter – et arbejde, som bl.a. har ført til udgivelse af flere publikationer og som indbragte ham Dansk Labor a n t - Fo r e n i n g s Miljøpris i 1996. JM

DFH-Stafetten 2001 Af Ulla Kirkegaard

16 friske hold stod klar da den 10. DFH-stafet blev sat i gang lørdag den 22. september. Rammerne var lagt for en god dag med løb og hygge, hvor der blandt deltagerne ikke blot var studerende og ansatte fra DFH, men også flere hold fra apotekerne. Igen i år var vejrguderne med os, og det holdt tørvejr under hele løbet til trods for regn både før og efter. Alle klarede sig igennem den 5 km lange rute i fin stil, og bagefter var der velfortjent frugt og jubistar sportsdrik. Et væld af sponsorgaver gav efter løbet DFH-Runners mulighed for den store uddeling af lodtrækningspræmier blandt alle hold. Også de eftertragtede vandrepokaler blev uddelt til vinderne af de fire deltagerklasser. Derefter var der dækket op til hygge i tagkantinen med spisning af medbragt mad, og alle kunne gå hjem efter en frisk og dejlig dag. DFH-Runners vil gerne sige tak til alle deltagere, officials og sponsorer og på gensyn næste år til 10 års jubilæet for DFHstafetten!

Den kommende tid med DFH-Runners Efter en god start på semesteret med mange, især nye studerende, til træning, håber vi der er stor lyst til at deltage i vores aktiviteter. Foruden den ugentlige træning om onsdagen afholder vi her i efteråret den 7. træningstur. Det bliver i weekenden fra d. 26.-28. oktober, og turen går til en dejlig hytte ved Hareskoven. Der vil blive god mulighed for at få formen forbedret, men endnu vigtigere er det gode samvær og muligheden for at lære nogle flere bedre at kende. Du kan læse mere på vores opslagstavle, hvor opslag om vores andre aktiviteter også vil blive sat op.

3 Kvinder DFH-Runners Women

Samlet tid Christina 22:20

Bolette 23:09

Ulla 23:39

2 Kvinder og 1 mand HS-Apotektet Stræberne Karin og formandsskabet Homokulus

Samlet tid Lene 23:15 Karin 25:08 Majken 34:03

Gunna 25:33 Steffen 23:37 Lisbeth 26:52

Niels 22:42 Majken 25:09 Theis 22:11

1 Kvinde og 2 mænd Ioinnk Cand. heller ikke i år få vejret DSR-Runners

71:30 73:54 83:06 Samlet tid

Mette 22:28 Peter 26:25 Rasmus 23:55

Kasper 19:07 Karsten 24:16 Hans 22:57

Tai 24:53 Dana 20:14 Anne 25:23

3 Mænd DFH-Runners Junior Senior-Runners The Rat Pack Running Bananas Farmakologi I Tænker over det Uden navn Sexløberne Farmakologi II DJM

69:08

66:28 70:55 72:15 Samlet tid

Jesper 19:12 Erik 15:44 Kasper 19:45 Erik Wind 22:08 Kasper 20:25 Rasmus 22:58 Martin 20:21 Teddy 26:33 Dennis 22:26

Søren 17:32 Jesper 20:54 Kasper 20:14 Jesper 20:10 Mathias 21:07 Anders 19:46 Kasper 21:05 Erik 19:50 Jannich 26:00

Hans-Chr. 18:52 Kim 20:07 Jesper 20:34 Robert 20:09 Rune 21:56 Jonathan 21:51 Kristian 24:16 Uffe 24:28 Mikkel 22:59

55:36 56:45 60:33 62:27 63:28 64:35 65:42 70:51 71:25

plexus 5 oktober 2001

13

Skal nye farmaceutuddannelser løse behovet for flere farmaceuter? Jesper Munck

Lægemiddelindustriforeningen (LIF) har i løbet af sommeren ved flere lejligheder gjort Folketinget opmærksom på at den skærpede efterspørgsel efter farmaceuter fører til rekrutteringsproblemer – rekrutteringsproblemer som Højskolen allerede mærker følgevirkningerne af. LIF’s henvendelser førte til at Sonja Mikkelsen, medlem af Folketingets forskningsudvalg og erhvervspolitisk ordfører for Socialdemokratiet, den 4. september i en pressemeddelelse foreslår, at den farmaceutiske uddannelseskapacitet øges med oprettelse af egentlige farmaceutiske uddannelsessteder på universiteterne i Aarhus eller Odense. - Vi bør ikke tøve, når vi kan se for os, at der er gode beskæftigelsesmuligheder i fremtiden med denne type uddannelse, siger Sonja Mikkelsen – Det vil være oplagt at skabe denne uddannelsesmulighed, så rekrutteringsgrundlaget også bredes ud til en større del af landet – og dermed i højere grad tilgodeser behovene for farmaceutisk arbejdskraft i resten af landet. Den 18. september havde Højskolen besøg af undervisningsminister Margrethe Vestager, som ved den lejlighed konfronteres med forslaget. Undervisningsministeren er på daværende tidspunkt ikke bekendt med forslaget – og altså heller ikke den del af pressemeddelelsen der lyder "Sonja Mikkelsen vil nu opfordre Århus Universitet til sammen med Undervisningsministeren at vurdere de praktiske muligheder for at etablere en ekstra farmaceutuddannelse i tilknytning til universitetet." En undervisningsminister, der ikke kendte forslaget, og en pressemeddelelse, der ikke har sat sig spor i pressen, begynder at tyde på, at forlaget er skudt ned endnu før det er kommet op at stå. Interesse i både Odense og Aarhus Men den 25. september dukker Sonja Mikkelsens forslag op i de fire stifttidender. Forslaget modtages positivt i både Odense og Århus. - Vi dækker omkring 80% af uddannelsens indhold på forhånd, siger lektor Karl Pedersen, dekan ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. - Der er noget farmaceutisk, vi ikke dækker, og vi må så diskutere, hvordan vi i givet fald skal dække det. Det vil typisk nok være noget, der kan placeres henne i studieforløbet, så hvis det er rigtigt hvad der er sagt til mig, er der ikke noget til hinder for, at vi kan starte med det samme. Nogenlunde samme melding lyder fra Syddansk Universitet i Odense, hvor dekanen fra Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet Henrik Pedersen vil undersøge universitetets muligheder for at uddanne farmaceuter. – Jeg tror ikke,

14

plexus 5 oktober 2001

det er et problem for os, for vi har allerede farmaceutisk kemi og sundhedsvidenskaberne.

LIF: Ikke vores idé I pressen præsenteres forslaget på en måde, så man kunne forledes til at tro, at Sonja Mikkelsen med sit forslag i virkeligheden blot viderebringer en bøn fra LIF: "…Sonja Mikkelsen siger, at hun blandt andet reagerer efter en henvendelse til Folketinget fra LIF. Foreningen efterlyser flere farmaceuter til industrien." LIF afviser imidlertid at have været involveret i Sonja Mikkelsens forslag. I LIF’s henvendelse til Folketinget har man peget på, at manglen på farmaceuter tværtimod burde afhjælpes ved at koncentrere indsatsen - ikke mindst ressourcemæssigt - om farmaceutuddannelsen på Danmarks Farmaceutiske Højskole. Herudover foreslår LIF også en styrkelse af de komplementerende kompetancer i Aarhus og Odense på de områder, hvor de i forvejen er gode – og at Aarhus og Odense kunne levere ph.d.-studerende til DFH med disse kompetancer.

Odense og Aarhus: Vi dækker allerede 80% Den 8. oktober kommenterer undervisningsminister Margrethe Vestager forslaget i pressen. Hun siger hverken ja eller nej, men tvivler på, at der vil være studerende nok til flere egentlige farmaceutuddannelser, og oplyser i øvrigt at hendes ministerium snart vil komme med en analyse af behovet for kandidater og ph.d.’er indenfor biotek og farmaci. På Syddansk Universitet i Odense vil man lave en behovsundersøgelse. – Viser den, at der vil være meget lille søgning til uddannelsen, kan en model måske være en overbygningsuddannelse på DFH, siger Henrik Pedersen, som parallelt med meldingerne fra Aarhus Universitet påpeger, at 80% af farmaceutuddannelsens indhold allerede er til stede i Odense. – De sidste 20% kan så fås på en overbygning i København. I en kommentar til de fire stifttidender pointerer LIF’s formand Børge Diderichsen, at han ikke mener der skal etableres nye farmaceutuddannelser i hverken Odense eller Aarhus. - Det er vigtigt, at vi samler ressourcerne om at gøre Danmarks Farmaceutiske Højskole så stærkt og lysende et fyrtårn som muligt, og ikke spreder ressourcerne. Skolen lider allerede i dag under mangel på dels ressourcer, dels mennesker – både studerende og lærere.

Overbygning på DFH 1 Også tidligere rektor på Odense Universitet Carl Th. Pedersen, dr.phil. Kemisk Institut, Syddansk Universitet afviser ideen om flere farmaceutuddannelser. – Det er min opfattelse, at man med disse to uddannelser [medicinalkemi i Aarhus og farmaceutisk kemi i Odense, red.] kan tilgodese medicinalindustriens behov for farmaceutisk relaterede kemikere. Der vil ikke være noget behov for at supplere med endnu en farmaceutuddannelse af klassiske farmaceuter til industrien. Den bør man lade blive på Farmaceutisk Højskole i København, som har speciel ekspertise inden for dette område. Det ville derimod være en hensigtsmæssig løsning, hvis man på Danmarks Farmaceutiske Højskole oprettede en overbygning, så kandidater fra Aarhus og Odense i henholdsvis medicinal og farmaceutisk kemi, der ville skabe sig en karriere i apotekersektoren, kunne få de fag de manglede for at blive "apoteksfarmaceuter" ved at tage denne overbygningsuddannelse.

Overbygning på DFH 2 Højskolens studiechef Ilse Fjalland tror ikke meget på interessen for en model med en overbygning på kandidatuddannelserne i farmaceutiske kemi/medicinalkemi med henblik på en efterfølgende apotekskarriere. - Til gengæld synes jeg det kunne være rigtigt spændende, hvis Højskolen gik i gang med at overveje igangsætning af en eller flere 2-årige kandidatuddannelser i de farmaceutiske videnskaber som overbygning både på bacheloruddannelserne i farmaceutisk kemi/ medicinalkemi og på andre bacheloruddannelser baseret på

en kombination af kemiske og biologiske fag. Jeg er overbevist om, at en sådan farmaceutisk rettet kandidatoverbygning fra DFH (førende til titlen cand.scient. i farmaceutiske videnskaber) kunne vække betydelig interesse både blandt studerende og vore aftagere i lægemiddelindustrien. Der er ingen tvivl om, at samfundet mangler akademikere med farmaceutisk ekspertise - ikke alene i lægemiddelindustrien. Derfor har Højskolen et stort samfundsmæssigt ansvar for at overveje, hvordan vi vil kunne bidrage til, at der uddannes flere akademikere med farmaceutisk ekspertise.

Mere end apoteksdelen til forskel Tilgodeser de allerede eksisterende uddannelser i Odense og Aarhus nu også industriens behov for farmaceutisk relaterede kemikere, som Carl Th. Pedersen anfører? Hertil svarer Ilse Fjalland: - Kemiuddannelserne i medicinalkemi og farmaceutisk kemi på henholdsvis Aarhus og Syddansk Universitet er karakteriseret ved, at de er kemiuddannelser suppleret med farmakologi m.m. I modsætning til farmaceutuddannelsen på DFH er de to uddannelser ikke hele vejen igennem uddannelsen centreret omkring lægemidler. Men en kemisk kandidatuddannelse, der også indeholder biologiske fag og kurser i medicinalkemi o. lign. vil naturligvis kunne benyttes i lægemiddelindustrien inden for den kemiske og biologiske udvikling af lægemidler. For at opnå farmaceuternes meget brede ansættelsesmuligheder i lægemiddelindustrien mangler disse uddannelser efter min vurdering især uddannelse i lægemiddelformulering, lægemiddelfremstilling, kvalitetssikring, væsentlige dele af samfundsfarmacien samt farmakoterapi.

plexus 5 oktober 2001

15

Peptid med muligheder Danmarks Farmaceutiske Højskole var fra den 28. september - 30. september vært for det 4. internationale møde om calcitonin gene-related peptide (CGRP) med 60 udenlandske gæster fra bl.a. USA, England, Canada, Australien, Schweiz og Tyskland som deltagere.

adrenomedullin, hvilket betyder at peptiderne indbyrdes kan påvirke hinandens receptorer. Resultaterne fra kloning af CGRP-receptorer viser klart, at ekpressionen er betinget af tilstedeværelsen af tre proteiner, nemlig et 7-transmembran protein (CRLR) samt to proteiner med enkelte transmembrane segmenter (RAMP og RCP). Man har ved hjælp af molekylære biologiske teknikker fundet 3 forskellige RAMPs, og der er stærke indicier for, at CGRP, adrenomedullin og amylin anvender det samme 7transmembranøse protein (CRLR), men forskellige RAMPs for signaltranduktionen.

Inger Jansen Olesen, lektor. Foto: JM

Nye fund

Calcitonin gen-relateret peptid blev først opdaget i starten af 80’erne ved kloning af calcitonin-genet. CGRP er en naturligt forekommende neurotransmitter bestående af 37 aminosyrer. Signalstoffet findes overalt i kroppen både centralt og perifert sammen med en række andre neuropeptider (f.eks. substans P). Det har en meget kraftig karafslappende effekt og er involveret i en lang række fysiologiske og patofysiologiske mekanismer i kroppen. Heriblandt kan nævnes migræne, smertetransmission, hjerteiskæmi, hypertension og udvikling af morfintolerance.

Blandt de mange interessante fund der blev præsenteret til mødet kan nævnes en ny non-peptid CGRP-receptor antagonist BIBN4096BS, der udviser en selektiv hæmmende effekt for humane CGRP receptorer frem for CGRP-receptorerne i andre dyrearter. Denne forskel skyldes en mutation i RAMP1 molekylet. Foruden CRLR og RAMP blev det vist, at et tredje peptid med et enkelt transmembran-segment (RCP) har en vigtig rolle i forstærkning af CGRP-induceret signaltransduktion. Patofysiologisk blev det vist at CGRP var involveret i udvikling af morfin-tolerance samt at CGRP-receptorantagonist kunne hæmme denne morfininducerede tolerance. CGRP frigøres i hovedet under migræneanfald, og ved infusion til migrænepatienter påvistes det således, at CGRP kunne inducere migræneanfald. En CGRP-receptor antagonist er blevet afprøvet klinisk, men resultatet er endnu ikke offentligt tilgængeligt. Gen-transfer af CGRP ved hjælp af adenovirus blev, efter vellykkede forsøg i mus og rotter, lanceret som en mulig behandlingsstrategi for hypertension.

Ikke nemt at have med at gøre Man har i årrække prøvet at syntetisere peptidderivater og non-peptid derivater, der selektivt kan efterligne eller blokere CGRPs effekt, for at kunne behandle forskellige sygdomstilstande i klinikken, men stoffet er ikke umiddelbart nemt at have med at gøre. Dette skyldes dels stoffets struktur, dels dets bivirkninger. Desuden har man konstateret, at CGRP minder strukturelt om to andre peptider; amylin og

Mødet arrangeredes af lektor Inger Jansen Olesen fra DFH og professor Lars Edvinsson fra Lunds Universitet med assistance af Majid Sheykhzade (adjunkt, DFH), Anette Sams (Novo Nordisk A/S) og Messoud Ashina (læge, Rigshospitalet).

CGRP over en kop kaffe. Fra venstre: Karl Messlinger (Tyskland), Inger Jansen Olesen (DFH), Ray Hill (England) og Ian Dickerson (USA).

16

plexus 5 oktober 2001

Patrick Sexton – forsker i samspillet mellem CRLR, RAMPs og G-proteiner.

Donald Heistad og Andrew Russo i samtale om genterapi som mulig behandling for cerebrale vasospasmer.

Postersession ved CGRP 2001-mødet

Professor Jan Fischer har påtaget sig opgaven at arrangere det næste CGRP-møde i Zürich 2004.

Initiativtagerne fra hver sin side af Øresund: Professor Lars Edvinsson og lektor Inger Jansen Olesen.

Hunter Champion. Manden der har vist, at man kan overføre CGRP-receptorgenet ved adenovirus gene-transfer.

Glade medarrangører: Anette Sams og Majid Sheykhzade.

plexus 5 oktober 2001

17

Kunstforeningen

Se på Ib Spang Olsens tegninger Torsdag den 25. oktober har Kunstforeningen arrangeret omvisning på Sophienholm kl. 16.30. Ib Spang Olsen er kendt af hvert et barn i Danmark for sine vidunderlige tegninger til en række elskede børnebøger, mens vi voksne også kender ham som illustrator til en række danske klassikere, heriblandt Kongens Fald. Som med al anden kunst ligger der mange bevidste overvejelser og eksperimenter bag det tilsyneladende ubesværede udtryk, vi kender fra de mange levende illustrationer. Få har som Ib Spang Olsen arbejdet så bevidst med og videreudviklet de teknisk-grafiske muligheder, som f.eks. avismediet giver tegneren. Derfor når stregen, poesien, tværs igennem det tekniske bulder ud på den anden side til beskueren. Sophienholm har samlet en retrospektiv udstilling blandt kunstnerens store produktion og vi håber, at rigtig mange

Ib Spang Olsen var andet og mere end børnetegninger. I 1972 tegnede han NEJ ikke ind i EF-UNIONEN for Folkebevægelsen mod EF

har lyst til at tage til Lyngby denne eftermiddag for at se nærmere på Ib Spang Olsens kunst. Arrangementet koster 30 kr - gæster er velkomne til en pris af 40 kr. Tilmelding senest den 23. oktober til Alice Nørhede: [email protected] eller Anne-Mette Nielsen: [email protected] - evt. lokal 241. Adressen er: Nybrovej 401, 2800 Lyngby. Der går bus til døren. Bus nr. 191 går fra Lyngby Station mod Sorgenfri kl. 07 og 37. Vi mødes inden for i udstillingsbygningen kl. 16.15. Se evt. Sophienholms hjemmeside for nærmere information http://www.sophienholm.dk

Besøg Cisternerne - Museet for Moderne Glaskunst Torsdag den 15. november kl. 16.00 har Kunstforeningen arrangeret omvisning i de tørlagte vandreservoirer – de såkaldte Cisterner under Valby bakke. I det grotteagtige mørke under en raffineret lys-iscenesættelse kan man opleve spændende kunstværker i farvet glas af bl.a. Robert Jacobsen, Carl-Henning Pedersen, Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Peter Brandes og mange flere. Arrangementet koster 35 kr. for medlemmer - gæster er velkomne til en pris af 45 kr. Tilmelding senest den 12. november til Anne-Mette

18

plexus 5 oktober 2001

Nielsen: [email protected] - evt. lokal 241 eller Alice Nørhede: [email protected] Adressen er: Søndermarken på plænen overfor Zoologisk Have/Frederiksberg Slot, 2000 Frederiksberg. Vi mødes ved indgangen 15.45. Busstoppested forefindes tæt ved Cisternerne, nemlig på Pile Alle (bus nr. 6, 18), Valby Langgade (bus nr. 6, 18), Sønder Fasanvej (bus nr. 39,100S) og Roskildevej (bus nr. 28, 550S). Læs mere om cisternerne på hjemmesiden : http://www.cisternerne.dk/

Nyt fra DSR Rasmus Engelbrecht, Formand DSR

På studenterpolitisk eftermiddag den 2. oktober stillede DFH’s studenterpolitikere op med information og hvervekampagne i Alternativet. På opslagstavler kunne man orientere sig om det arbejde, der udføres i Studienævn, Konsistorium, institutbestyrelser og i De Studerendes Råd. Formålet var, på en anderledes måde, at få budskabet ud til så mange studerende som muligt og håbet er, at se flere stille op til valg til de kollegiale organer. Det skal endnu engang understreges, at der er både plads til og behov for, at flere studerende engagerer sig i diskussionerne og arbejdet for en bedre Højskole på alle niveauer. I forbindelse med dagen kunne man vinde et semesters forbrug af noter, hvis man satte sig lidt ind i regler, vedtægter og besvarede de 13 spørgsmål rigtigt. Det var der et par stykker som kunne. Den heldige vinder blev ved lodtrækning Martin Jensen (1. årgang) - måske en kommende studenterpolitiker? De rigtige besvarelser er at finde på Rådets opslagstavle.

Valgbar I forbindelse med valget, hvor vi håber at se nogle nye studerende engagere sig, arrangeres der i år en valgbar. Denne er at sammenligne med en frebar, blot vil det være studerende på valg, som står for en snak om studenterpolitik henover baren. Valget til de kollegiale organer (Studienævn, Konsistorium og Institutbestyrelser) finder i år sted tirsdag 27. november. Fristen for at stille op er tirsdag 23. oktober og interesserede bedes henvende sig til DSR ([email protected]). Forinden valgets afholdelse vil DSR udgive en valgavis med navne og præsentationer af kandidaterne, som man altså kan møde personligt til valgbaren fredag 23. november.

Studenterhuset (Vivi’s Minde) De studerendes nye bygning, som har været under lang tids renovation og midlertidigt været udlånt til institut for Farmaci, ser nu endelig ud til at lade sig overtage helt af dets nye ejere – de studerende. Huset rummer ni grupperum med netstik og tavler, som kan bruges i projektarbejdet, et IAESTE-kontor og et DSR-arbejdslokale. Desuden er der et større konferencerum og i kælderen holder både festudvalg, frebar og vinklubben til. Det er med andre ord lykkedes at samle et udsnit af de studerendes aktiviteter under ét tag. De sidste ting mangler lige at falde på plads, inden vi med en officiel reception kan lade Studenterhuset indvie til fulde.

Ministerbesøg For et par uger siden gæstede Undervisningsminister Margrethe Vestager DFH. Der blev tid til en lille times snak med de studerende, repræsenteret ved Hans Peter Juhl, Betina

Alle midler blev taget i brug til den studenterpolitiske eftermiddag under valgsproget: Vi bliver ikke alene holdt ansvarlige for det vi gør, men også det vi ikke gør. Bliv studenterpolitiker!

Koch, Jacob Grønne, Lisbeth Nilsson og undertegnede. Der blev udvekslet mange synspunkter og vi gjorde det klart, at vi overordnet set var meget tilfredse med at gå herinde og med den uddannelse vi modtager. Rusturene, som var oppe i medierne, blev også vendt en gang, og vi gjorde det klart, at vi betragter dem som et væsentligt socialt element i studentermiljøet. Ministeren forsikrede, at hun ikke agtede at indskrænke noget i den retning. Uanset medieomtale er ruskurset en lokal aktivitet og med de positive traditioner vi har på DFH, er der al mulig grund til at bakke op om kurset.

Generalforsamling Der udskrives hermed generalforsamling i De Studerendes Råd onsdag 14. november kl. 17. Der vil være lidt snacks og drikkevarer til de tørre ganer. Dagsordenen vil snarest hænge på Rådets opslagstavle, årsberetningen udkommer ugen inden og regnskabet kan allerede nu inspiceres ved henvendelse til Rådets kasserer. Vi opfordrer så mange som muligt at deltage og vi håber at se nogle nye ansigter stille op til bestyrelsen, som vælges for næste år på generalforsamlingen. Det understreges at alle studerende er velkomne, hvad enten de er nysgerrige, ønsker at engagere sig eller bare ønsker at nasse en øl.

Noter i din kalender! • Opstillingsfrist til valg 23. okt., henvendelse DSR • DSR Generalforsamling 14. nov. kl. 17 i aud. 3 • Valg til de kollegiale organer 27. nov. foran Benzon

plexus 5 oktober 2001

19

Apotek-Højskoleprojektet beriget Lektor Ellen Westh Sørensen har modtaget 100.000 kr. fra Hørslev-fonden til Apotek-Højskoleprojektet, som er et samarbejdsprojekt inden for apotekspraksis. En gruppe bestående af apoteksfarmaceuter og hospitalsfarmaceuter på uddannelsesapotekerne, farmaceutstuderende på studieophold på apotek og forskere fra Danmarks Farmaceutiske Højskole og Pharmakon A/S, i alt 18 personer, leder og udvikler løbende materiale til projektet. Projektet blev startet i 1998 og hører organisatorisk under FKL-centret (Center for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse).

Foto: JM

Projektet handler om at give grundlag for forbedret rådgivning til patienter ud fra patientens viden. Det videre sigte er en forbedret lægemiddelanvendelse. Projektet handler desuden om kvalitetssikring af apotekspraksis.

Projektgruppen bag Apotek-Højskoleprojektet kan sagtens være glade.

De overordnede spørgsmål i projektet er • hvad er patienternes lægemiddelrelaterede erfaringer, viden, opfattelser og problemer og hvorledes handler de i forhold til de problemer? • hvorledes etableres og udføres samarbejde om implementering og udvikling af ny praksis mellem forskere, studerende og apoteksfarmaceuter, hvilken læring finder sted for studerende, og hvilken ændring af praksis igangsættes på apoteket ?

Resultaterne afdækker, at der blandt disse patientgrupper er mange og store lægemiddelrelaterede problemer. I projektets anden del ønskes projektets resultater derfor formidlet i en lettilgængelig form til patientforeninger, apoteker, privatpraktiserende læger, sygehusambulatorier og amtets lægemiddelkonsulenter som led i disses arbejde med en forbedret lægemiddelanvendelse overfor disse udvalgte patientgrupper.

I perioden fra 1999-2001, projektets 1. del, er der blevet indsamlet en indgående viden via patientinterviews om angina pectoris patienters, type 2 diabetikeres og astmapatienters lægemiddelrelaterede viden, holdninger og handlinger.

Til 1. del modtog projektet 1 mio. kr. fra Apotekerfonden af 1991. Til 2. del er modtaget i alt 250.000 kr. dels fra Apotekerfonden af 1991, dels fra Hørslev-fonden.

Renten på SU-lån og FM-gæld er igen FALDET med virkning fra 1. oktober 2001

20

Fordi diskontoen er faldet, er renten af SU-lån og FM-gæld (For Meget modtaget SU) faldet med en halv procent fra 1. oktober 2001.

Hvis du har spørgsmål om SU, er du altid velkommen på SU-kontoret. Vi har normalt åbent kl. 09.30–12.30. Du kan også benytte SUstyrelsens hjemmeside: www.su.dk

• Renten på SU-lån efter endt uddannelse er nu 4,75%, svarende til diskontoen plus 1%. • Renten på SU-lån, mens du læser, er ikke bestemt af diskontoen, og er derfor stadig 4% om året. • Har du modtaget for meget SU og betaler tilbage via en afdragsordning, er renten nu 8,75% om året, svarende til diskontoen plus 5%.

Gitte Ulriksen SU-kontoret

plexus 5 oktober 2001

Danmarks Farmaceutiske Højskole er udnævnt til Marie Curie Training Site Hvad betyder så det? Sven Frøkjær: Vi er glade og stolte!

Jesper Munck

Et vurdering baserende sig på ovennævnte kriterier afgør, om ansøgeren kan komme i betragtning – og udnævnelsen til Marie Curie Training Site er et håndgribeligt bevis på, at Danmarks Farmaceutiske Højskole har formået at leve op til disse krav.

48 måneders ophold Der er umiddelbart tale om en blåstempling af institutionen, som er af værdi i sig selv, men mere kontant sker der det, at EU Kommissionen yder økonomisk støtte i en størrelsesorden svarende til små 10.000 kr. pr. måned til ph.d.-stipendiaten og et tilsvarende beløb til værtsinstitutionen til dækning af forsknings- og administrationsudgifter. Danmarks Farmaceutiske Højskole er blevet tildelt 120.000 Euro svarende til i alt 48 måneders ophold af udenlandske ph.d.-stipendiater. Professor, ph.d. Sven Frøkjær, der er koordinator bag Højskolens ansøgning under overskriften PharmaBiotec: Drug Design and Transport, oplyser at bevillingen giver mulighed for, at ph.d.-studerende kan opholde sig på Højskolen i en periode fra 3 måneder og op til et akademisk år (i EU-terminologi svarende til 10 måneder). De første Marie Curie stipendiater forventes at starte på Højskolen i 2002.

Kun de allerbedste EU-kommisionen udtalte i forbindelse med søsætningen af Marie Curie-programmet, at man forventede et stort antal ansøgere, og gjorde det samtidig klart, at ”only the very best groups for doctoral training will have chances to be selected.” - På baggrund af de skrappe krav der stilles til en forskningsinstitution for at kunne opnå betegnelsen Marie Curie Training Site, er vi naturligvis glade for og stolte over den anerkendelse af Danmarks Farmaceutiske Højskole der ligger i udnævnelsen – en anerkendelse og blåstempling, som også er af værdi i andre sammenhænge en de rent formelle, der er knyttet til programmet, fortæller Sven Frøkjær.

Foto: JM

Marie Curie Training Sites baserer sig på et EU rammeprogram – nærmere bestemt det 5. der løber under titlen ”Improving Human Research Potential and the Socioeconomic Knowledge Base.” Baggrunden for programmet er, via økonomisk støtte at gøre det muligt for ph.d.-studerende i EU-landene at tage ophold og modtage kyndig faglig vejledning på forskningsinstitutioner i andre EU-lande som led i forskeruddannelsen. Og kyndig skal den faglige vejledning være. For at komme i betragtning som Marie Curie Training Site, skal forskningsenheden nemlig kunne opfylde forskellige kvalitetskrav, der bl.a. indebærer at: • Man har bevist sit værd inden for ”Doctorial Training” – og dermed er garant for en høj forskningsmæssig kvalitet. • Man er internationalt anerkendt inden for sit forskningsområde, og at forskningsområdet har ”European Value”, hvilket vil sige, at forskningen ikke kun er relevant for danske forhold, men også i bredere europæisk sammenhæng. • Man repræsenterer et tydeligt afgrænset og identificerbart forskningsområde.

Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det – men Danmarks Farmaceutiske Højskole er blevet udnævnt til Marie Curie Training Site.

plexus 5 oktober 2001

21

Nyt om navne Institut for Analytisk og Farmaceutisk Kemi Tiltrådt: Jingjie Zhang er ansat som ph.d.-studerende fra den 1. februar 2001. Ann-Louise Steinicke Larsen er ansat som forskningsassistent fra den 1. august 2001. Anders Bach Nielsen er ansat som ph.d.-studerende fra den 15. august 2001. Karen-Marie Olesen er ansat som amanuensis fra den 1. september 2001. Morten Manzenski Pedersen er ansat som amanuensis fra den 1. september 2001. Su Sølvsteen er ansat som rengøringsassistent fra den 1. september 2001. Anne-Marie Jacobsen er ansat som forskningsassistent fra den 12. september 2001. Christian Skonberg er ansat som ph.d.-studerende fra den 1. oktober 2001. Dorrit Bjerg Larsen er ansat som amanuensis fra den 1. oktober 2001. Fratrådt: Martin Sidenius, amanuensis fra den 1. september 2001. Hans-Christian Holten Lützhøft, adjunkt fra den 1. oktober 2001. Orlov: Jette Tjørnelund, lektor er bevilget orlov fra den 1. oktober 2001 - 30. september 2002.

Kirsten Aagaard Busk er ansat som laborantvikar fra den 1. september 2001. Lars Harder Christensen er ansat som scholarstipendiat fra den 1. september 2001. Søren N. Rasmussen er ansat som ekstern lektor i undervisningsåret 2001/02. Peter Thygesen er ansat som ekstern lektor i undervisningsåret 2001/02. Fratrådt: Arne Jakobsen, ekstern lektor fra den 1. august 2001. Birthe Moesgaard, forskningsadjunkt fra den 1. september 2001.

Institut for Medicinalkemi Tiltrådt: Jacob Ravn er immatrikuleret som ph.d.-studerende fra den 1.september 2001 - 31. august 2004. Rune Severinsen er immatrikuleret som ph.d.-studerende fra den 1.september 2001 - 31. august 2004. Dorte K. Seir Petersen er ansat som amanuensis fra den 1. september 2001 - 31. december 2001. Else Birgitte S. Hertz er ansat som amanuensis fra den 1. september 2001 - 15. januar 2002. Jan Pawlas er ansat som amanuensis fra den 1. september 2001 - 31. maj 2002. Petrine Wellendorph er ansat som forskningsassistent fra den 1. september 2001 - 31. december 2001. Lea D. Brown er tildelt et ph.d.-stipendium fra den 1. januar 2002 - 31.december 2004.

Institut for Samfundsfarmaci Institut for Farmaci Tiltrådt: Eva Horn Møller er ansat som adjunkt fra den 1. spetember 2001. Carsten Uhd Nielsen er ansat som adjunkt fra den 1. oktober 2001. Marco van de Weert er ansat som post. doc. fra den 1. oktober 2001. Lisbeth Hjort Nielsen er ansat som amanuensis fra den 10. oktober 2001. Fratrådt: Mette Maria Juul Sørensen, amanuensis fra den 1. september 2001. Rene Holm, ph.d.-studerende fra den 1. oktober 2001. Jacob Bower, ph.d.-studerende fra den 1. oktober 2001.

Institut for Farmakologi Tiltrådt: Christoffer Bundgaard er ansat som ph.d.-studerende fra den 1. juli 2001. Grethe Tang Dalsgaard er ansat som forskningsassistent fra den 21. august 2001. Henrik H. Hansen er ansat som adjunkt fra den 27. august 2001.

22

plexus 5 oktober 2001

Tiltrådt: Bertel Rüdinger er ansat som ph.d.-studerende fra den 1. oktober 2001. Fratrådt: Rasmus Prior Gjesing, forskningsassistent fra den 1. oktober 2001.

Administrationen Fratrådt: Wivi Møller Jensen, overassistent fra den 4. oktober 2001.

Biblioteket Tiltrådt: Henrik Hornemann, bibliotekar har fået forlænget sit vikariat til den 31. december 2001. Fratrådt: Trond Aagesen, biblioteksbetjent fra den 31. oktober 2001. Orlov: Annemette Møller Hansen, forskningsbibliotekar cand. pharm. vender tilbage efter endt orlov den 1. november 2001.

Publikationer Forskningsstyrelsen: • Årsberetning 2000, Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).

Erhvervsforskeruddannelsen

Analyseinstitut for Forskning: • Årsberetning 2000 samt Virksomhedsregnskab 2000. • Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 1999. • Mobility among Researchers, Working papers 2001/7. • Job Mobility for the HRST population - Implications and evidence from register data, Working papers 2001/8. • Et forsøg på Benchmarking, rapport 2001/6.

- giver dig mulighed for at gennemgå en 3-årig forskeruddannelse i et samarbejde mellem et universitet og en virksomhed. Uddannelsen fører til en ph.d.-grad med titel af Erhvervsforsker. Som erhvervsforskerstuderende er du ansat i en virksomhed, hvor du skal gennemføre dit forskningsprojekt med vejledning fra både virksomheden og universitetet. Du skal derfor også selv arbejde både i virksomheden og på universitetet.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole: Beretning 2000. Undervisningsministeriet: • IT-arbejdskraft og -uddannelser, udbud og efterspørgsel. • Kandidater i Matematik-, Fysik- og Kemifagene: Hvor gik de hen? Juli 2001. • Naturvidenskabelige ph.d.er. Juli 2001.

Udover universiteternes ph.d.-kurser får du mulighed for at følge et særligt erhvervsforskerkursus indenfor bl.a. teknologiledelse og teknologiskabelse. Uddannelsen giver dig samtidig mulighed for studieophold i udlandet og for deltagelse i konferencer.

Øforsk, Öresundsregionens Forskningsoch Utvecklingskommitté: • Årsberetning 2000.

Er du ved at afslutte din kandidatuddannelse, eller blevet færdig inden for en kortere årrække, og kender du til en virksomhed, hvis forskningsaktiviteter du gerne vil engagere dig i, bør du overveje en erhvervsforskeruddannelse.

Forskningsenheden for Almen Medicin, Århus: • Årsberetning 2000. Datatilsynet: • Årsberetning 2000.

På www.atv.dk/atvefu oplyses om ansøgningsfrister, ansøgningsskema, vej-ledning, betingelser og uddannelsens opbygning. Kontakt ATV, hvis du har brug for flere oplysninger.

Ovenstående publikationer kan ses hos Anne Sørensen i Sekretariatet, Administrationen. Undervisningsministeriet: • Indvandrere og efterkommere i uddannelsessystemet

2800 Lyngby Tlf.: 4596 0817

Erhvervsforskeruddannelsen administreres af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og finansieres af Erhvervsfremme Styrelsen og private fonde.

Ovenstående publikation kan ses hos studiechef Ilse Fjalland.

Mange tjener til studierne ved job på café og restaurant, og efter branchens overenskomst skal timelønnen være ca. 100 – 135 kr. I RestaurationsBranchens Forbund (RBF) kan du få at vide, hvilke arbejdspladser der betaler efter overenskomst. Vi anbefaler, at du melder dig ind i RBF. Så er du sikker på faglig hjælp, hvis du får problemer. Det koster ca. 125 kr. pr. måned, hvis du arbejder under 15 timer om ugen, og ca. 225 kr. pr. måned, hvis du arbejder op til 29 timer om ugen.

Lundtoftevej 266

Fax.: 4588 1351 [email protected]

Job på café eller restaurant? Klip ud og send

Jeg melder mig hermed ind i RestaurationsBranchens Forbund

Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen

Navn: Adresse: Cpr. nummer: Jeg er ansat som: Jeg arbejder

RestaurationsBranchens Forbund

timer pr. uge

Thoravej 29-33

Arbejdspladsens navn og adresse: Jeg ønsker optagelse i Arbejdsløshedskassen: Ja Personlig underskrift:

Nej

+++ 3270 +++ 2400 København NV

Dato:

Kontakt RBF på telefon 38 33 89 00. Se www.rbf.dk, eller meld dig ind her og nu.

plexus 5 oktober 2001

23

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole udbyder kursus i

Pædagogisk og teknisk brug af værktøjer til netstøttet undervisning Kursus for undervisere ved universiteter – efterår 2001/forår 2002. Kurset er arrangeret af IT Servie Centret på KVL og henvender sig til undervisere med særlig interesse for IT i undervisningen. Deltagerne bør i forvejen have kendskab til edb på almindeligt brugerniveau. Formålet med kurset er at lære deltagerne at beherske IT værktøjer til anvendelse af IT i undervisningen, både i den traditionelle undervisning som supplement og i rene netstøttede forløb. Derudover lærer deltagerne at strukturere materiale til brug på internettet, distribuere forelæsningsplaner mm. Deltagerne vil blive i stand til at tilrettelægge og tilbyde de studerende en langt mere fleksibel og individuel undervisning. Ud over de fem fremmødedage må hver enkelt deltager regne med at bruge ca. en dag ugentlig på hjemmeopgaver. Der er i dette kursus lagt op til, at hver enkelt deltager selv vælger sin hjemmeopgave og derfor kan det være vanskeligt at sætte tidsforbrug på. Deltagerne kan også vælge imellem forslag til hjemmeopgaver, som IT Service Centret udarbejder. Der etableres en elektronisk helpdesk, som vil være tilgængelig under hele kursusforløbet. Tilmelding kan ske via internettet på følgende adresse: http://www.it.kvl.dk/dcn/tilmelding eller ved henvendelse til: Gitte Preisler [email protected] eller på telefon 35 28 23 69

• Frokost • Cumulus – et billeddatabaseprogram, anvendelse og muligheder. Projekt på KVL. • SOTA – demonstration af dette program til hurtig opbygning af kursushjemmesider udviklet på KVL. 24. januar 2002 • Video, optagelse og redigering. Muligheder og anvendelse i undervisningen. • Frokost • Demonstration af videokonference og netmeeting. Hvad kan de hver især, i hvilke sammenhænge bruges de. • Global Seminar – et globalt samarbejde, baseret på internettet. 5. februar 2001 • CampusNet – et webbaseret værktøj til studieadministrative rutiner og kommunikation mellem underviser og studerende og studerende indbyrdes. Gennemgang ved konsulent fra DTV/LRC. Deltagerne får selv mulighed for at afprøve CampusNet. • Erfaringer med DSHnet ved underviser fra DSH. • Frokost • Oplæg fra et andet universitet, der i dag har hele kursusforløb omlagt til netstøttet undervisning. (Københavns Universitet, RUC eller CBS.) • Spørgsmål og diskussion.

Frist for tilmelding er den 12. november 2001. Der er plads til 16 deltagere.

Kursusprogram 26. november 2001 • Velkomst og introduktion til kurset, herunder oplysninger om helpdesk og debatforum. • Frontpage – editor til opbygning af hjemmesider. Hver kursist får sin egen site på KVLs server. • Frokost • Frontpage fortsat – herunder hensigtsmæssig design og struktur. Tilpasning af eksisterende materiale og udarbejdelse af nyt. • Undervisningsmetode og valg af IT værktøjer. Konsulent fra DTV/LRC. 13. december 2001 • Opsamling fra første kursusdag. Spørgsmål mm om Frontpage. • Grundlæggende HTML • Frokost • Søgning på internettet • En KVL undervisers erfaring med IT i undervisningen. 8. januar 2002 • Billedbehandling og grafisk forståelse, herunder indscanning af billeder, publicering på internettet. De forskellige fil-formater gennemgås med henblik på korrekt anvendelse.

24

plexus 5 oktober 2001

180.000 kr. til IKT-ud Jesper Munck

En pulje

indeholdende 180.000 kr. øremærket udviklingsprojekter inden for IKT i undervisningen ligger og venter på at blive udnyttet. For at få del i midlerne skal man have et undervisningsprojekt af større eller mindre karakter, som har til formål at implementere IKT – forstået i bred forstand – i undervisningen. Først og fremmest er der mulighed for at benytte midlerne til at frikøbe lærere, der arbejder med undervisningsrelaterede IKT-projekter, men i princippet kan midlerne også bruges til hard- eller software. Det er Pædagogisk Udvalg som tager sig af ansøgningerne og vurderer, om de falder inden for rammerne. - Jeg tror at mange går omkring med gode ideer. Udstyr og faciliteter er i de fleste tilfælde i orden, men man har jo undervisningen at tage vare på, så der er ikke tid til at udvikle projekterne. Her er der en oplagt mulighed for at søge af IKT-

Novo Scholarship Programmein Biotechnology and Pharmaceutical Sciences Objective:

The project:

For the year 2002 Novo Nordisk and Novozymes offer scholarships to support graduate training of some of the best students in biotechnology and pharmaceutical sciences, including bioinformatics, molecular biology, microbiology, medicinal chemistry, pharmacology, pharmacy, drug delivery systems, medico-techniques and biomedical engineering at Danish Universities. The purpose is to allow these students to devote themselves to their MSc thesis (speciale).

The research project must be of high scientific quality, suitable for a graduate student, and enthusiastically supported by both the university supervisor and the contact person at Novo Nordisk/Novozymes.

The Scholarships: The scholarship amounts to approx. DKK 61,000 for a full year and cannot be prolonged. It is expected that the student does not take on paid work during the scholarship. For further information, please see below. For up to six months after the expiration of the scholarship, a limited allowance for the student to participate in international meetings to present the results of the project may be applied for, max. DKK 6,000.

Contact persons: All projects must be supported by a contact person at Novo Nordisk or Novozymes, who wants to follow the project and occasionally give good advice. However, the contact person has no formal tuition responsibilities. In order to identify suitable projects, university researchers and students may contact relevant scientists or departments at Novo Nordisk/Novozymes. Alternatively, Novo Nordisk/Novozymes scientists may contact a Danish research institute.

The application: Application forms can be obtained from Berit Albrechtsen, Corporate Research Affairs, Novo Nordisk A/S, DK-2880 Bagsværd, tel: 4442 3810, fax 4442 1286, e-mail: [email protected]. Please use e-mail whenever possible.

Deadline for applications: November 30th, 2001 at 12.00.

Activation of scholarships: February 1st to September 1st, 2002. Decisions will be communicated before December 21, 2001. A minisymposium for the scholars and supervisors will take place on January 29th, 2002 at Novo Nordisk/Novozymes.

Further information: Susanne Ibsen, Novo Nordisk e-mail: [email protected] tel. 4442 3747

Location of the project:

Lene Lange, Novozymes e-mail: [email protected] tel. 4442 3717

The student’s base is a Danish university institute. The student may, however, spend some time at a laboratory at Novo Nordisk/Novozymes or elsewhere. While the students must be enrolled at a Danish university, his/her master project may be undertaken abroad.

Børge Diderichsen, Novo Nordisk e-mail: [email protected] tel. 4442 3401

viklingsprojekter ligger og samler støv midlerne, fortæller formanden for Højskolens IKT-udvalg Tommy Liljefors. - Det behøver ikke dreje sig om store forkromede projekter. Alle typer kan komme på tale. Vi håber på i højere grad at kunne få implementeret IKT i undervisningen ved at lærerne selv starter projekter, hvorved de erfarer mulighederne. I anden omgang håber vi, at de igangsatte projekter medfører at endnu flere projekter kommer op at stå. Midlerne i puljen til at frikøbe lærere skal være en hjælp i den henseende. Jeg ved, at det ikke altid er let at finde lærere til erstatning for de frikøbte, men hvis institutterne vil være i udviklingen, tror jeg også de finder en løsning. Pengene har faktisk været til rådighed et stykke tid - også sidste år - uden nogen tilsyneladende rigtig har vidst af det, eller hvordan man fik del i midlerne. Hvis man er interesseret i at få del i midlerne, henvender man sig til Pædagogisk Udvalg, som tager sig af det videre fornødne.

plexus 5 oktober 2001

25

CNS Dopamine Research – a Tribute to Nobel Laureate Arvid Carlsson Danmarks Farmaceutiske Højskole lagde fredag den 21. september 2001 lokaler til et velbesøgt minisymposium, arrangeret af H. Lundbeck A/S, med titlen CNS Dopamine Research – a Tribute to Nobel Laureate Arvid Carlsson. Ud over indlæg af Claus Bræstrup, Uli Hacksell, Jørn Arnt og Nicholas Waters holdt Arvid Carlsson, professor ved Gøteborg Universitet, et foredrag med titlen Dopamine in Brain: A Cinderella Story - om betydningen af dopamin i centralnervesystemet for udviklingen af lægemidler mod psykiske lidelser. JM

Ring ikke til SU-styrelsen...

5.000 kroner for et barn

Din kontakt til SU-systemet går altid igennem SU-kontoret. Du skal altså aldrig ringe til SU-styrelsen, sende ansøgninger til SU-styrelsen eller skrive til SU-styrelsen, men altså kontakte os her på Højskolens SU-kontor.

Det blev sidste år muligt for uddannelsessøgende forældre at få hjælp hos kommunen.

Der er nogle få undtagelser fra denne regel, nemlig: • når du skal sende dit underskrevne gældsbrev retur, skal du sende det til SUstyrelsen • når du skal tale om afbetalingsaftaler vedrørende FM-gæld (For Meget udbetalt støtte)

Sidste frist Den 1. november 2001 er sidste frist for at søge SU eller ændre i din SU for 2001. Dit ansøgningsskema skal derfor være SU-kontoret i hænde senest denne dato. Efter den 1. november 2001 kan der kun afleveres ansøgninger, der vedrører 2002. Der er nogle få undtagelser fra denne regel – se på www.su.dk eller spørg på SU-kontoret, hvis du er i tvivl.

26

plexus 5 oktober 2001

I december 2000 vedtog Folketinget et lovforslag, som ændrede loven om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Den nye lovgivning betyder, at der for 1. januar 2001 kan udbetales et særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre. Blot kræver det, at man søger om tilskuddet i bopælskommunen. Så hvis du har et barn, og ikke i forvejen får dette tilskud, foreslår vi, at du kontakter din bopælskommune. Med venlig hilsen Gitte Ulriksen SU-kontoret

GeneChip seminar November 29th, 2001 Title: GeneChip expression analysis in biological research. Place: Teilum building auditorium B, Frederik V’s vej 11, 2100 Copenhagen, Denmark. Time: 13:00-17:00 on November 29th, 2001. Language: English. Who should attend? Participation is free for anybody interested in gene expression profiling on a massive scale. The speakers will cover various applications of gene expression profiling as well as basic and advanced bioinformatics topics. The seminar is organized by the Institute for Inflammation Research, Rigshospitalet.

Preliminary program 13.00-13.10

Wellcome

Klaus Bendtzen Institute for Inflammation Research, Rigshospitalet

13.10-13.30

GeneChip investigation of gene expression mediated by a cancer specific truncated epidermal growth factor receptor

Mikkel W. Pedersen Department of Radiation Biology, Finsen Center, Rigshospitalet

13.30-13.50

Drug induced differential gene expression in human T-cells in relation to apoptosis

Søren Skov Laboratory of Cellular Cybernetics, Panum Institute

13.50-14.10

Discoveries from genome wide expression profiling of gastrin knock-out mice

Lennart Friis-Hansen Dept of Clinical Biochemistry, Rigshospitalet

14.10-14.30

Break+refreshments

Steen Knudsen

14.30-15.20

Computational Analysis of DNA Microarray data

CBS, DTU

15.20-15.25

Break

15.25-16.15

After Target Identification Using Affymetrix Gene Expression Technology: The Pathway Back to Biology

16.15-16.20

Break

16.20-16.40

Classification of cancer using microarrays

Lars Dyrskjøt Andersen Dept of Clinical Biochemistry, University of Århus

16.40-17.00

Exploring rheumatoid artritis by expression profiling, and Differential gene expression related to treatment of rheumatoid arthritis

Lone F. Bovin and Klaus Rieneck Institute for Inflammation Research, Rigshospitalet

Jacques Retief Affymetrix, USA

Each talk includes 5 min discussion.

plexus 5 oktober 2001

27

Kandidatafslutning 31. august 2001:

Vi har gjort hvad vi kunne… Tekst og foto: Jesper Munck

- Det farmaceutiske “billede”

udvider sig konstant med masser af nye udfordringer og muligheder. Det, der var sandheden for et år siden, er det måske ikke i dag. Har vi så skabt et tilstrækkeligt fagligt fundament til den verden i nu skal ud i? spurgte Højskolens rektor Povl Krogsgaard-Larsen retorisk ud i salen til de nyslåede kandidater, der var samlet til kandidatafslutningen den 31. august. Han gav selv noget af svaret: - Vi har i al fald gjort hvad vi kunne. Vi har skabt en bred uddannelsesplatform som åbner for en masse muligheder. Når jeg nu tager forbehold, er det netop fordi den farmaceutiske virkelighed udvikler sig så hurtigt, at vi i sagens natur aldrig kan gøre det godt nok. Vi kan ikke forberede jer på alle de situationer I kommer ud for. Mulighedernes mangfoldighed er næsten uoverskuelig, og det kan måske gøre jeres faglige beslutninger vanskelige. Direktør, cand.pharm. Helle Bechgaard, Plougmann, Vingtoft og Partners A/S fortalte efterfølgende med sig selv som eksempel om et mangeartet liv som farmaceut, som har ført til, at hun p.t. arbejder med at kommercialisere forskningsresultater. Også Helle Bechgaard lagde vægt på de mange muligheder farmaceuter står over for i dag, og som hun selv i vid udstrækning havde nydt godt af. – Hold jer i bevægelse, så I kan klare jer i en verden i kaos. Vær villige til ændringer, og I vil have store muligheder for at skabe jer en alternativ karriere.

Fonden til det Farmaceutiske Studiums Fremme Rektor Povl Krogsgaard-Larsen rettede på dagen en speciel tak til dem, som i løbet af studiet også brugte tid og energi på at engagerede sig i andet end det specifikt fagrelaterede. I den forbindelse uddeltes tre legatportioner af Fonden til det Farmaceutiske Studiums Fremme til Christoffer Schousboe, Rikke Larsen og Kasper Harpsøe. De tre kandidater har i deres studietid vist betydelig interesse for at være med til at introducere nye studerende til DFH og har spillet en aktiv rolle i det sociale liv blandt de studerende på Højskolen.

Tre kandidater som har engageret sig i studentersocialt arbejde i løbet af studietiden: Rikke Larsen, Christoffer Schousboe og Kasper Harpsøe.

28

plexus 5 oktober 2001

Helle Bechgaard: Farmaceuter har aldrig haft større muligheder for at skabe sig en alternativ karriere.

For første gang i rollen som rektor kunne Povl Krogsgaard-Larsen uddele eksamensbeviser og faglige håndtryk til de nye kandidater.

Farmaceutiske kandidater 23. februar 2001 - 31. august 2001 Største antal kandidater nogensinde

Studietid

122 studerende afsluttede i perioden 23.2 - 31.8. 2001 deres uddannelse som cand.pharm. I hele det forløbne undervisningsår fra september 2000 til og med august 2001 har Højskolen produceret det højeste antal kandidater nogensinde, nemlig 165. Hermed er det siden 1994 øgede optagelsestal til 200 nye studerende om året for alvor slået igennem på kandidatproduktionen. - Det er en stor glæde for os at kunne levere så mange kandidater i en tid, hvor samfundet har så stærkt brug for dem, påpeger studieleder Ilse Fjalland. 7% af disse 165 kandidater har ikke været på studieophold på apotek, men har været på alternativt studieophold i anden farmaceutisk virksomhed. Blandt kandidaterne var 70% kvinder og 30% mænd.

Den gennemsnitlige studietid for årets kandidater var 5,9 år (korteste studietid var 5 år og længste 10 år). 40 af kandidaterne gennemførte uddannelsen på den normerede studietid (5 år). 76% af alle kandidaterne har gennemført uddannelsen på 6 år eller derunder. Den gennemsnitlige kandidatalder var 26,8 år.

Kandidatliste for perioden 23. februar 2001 - 31. august 2001 Henrik Ravn Aage Anette Kildegaard Andersen Lene Ejstrup Andersen Rikke Andersen Charlotte Arp Peter Baade Allan Christian Beck Tenna Bruhn Bekker Jesper Bendtsen Mette Line Bergendorff Signe Farsø Bomholt Rikke Mumm Brodersen Bettina Bruun Maria Bugge Helle Houlbjerg Carlsen Anne Fjeldsted Eriksen Cristina Høy Fischer Adam Preben Guhle Marie-Louise West Haagensen Sofia Magdalena Hagman Mette Krogh Hansen Mikael Hansen Stina Westergaard Hansen Kasper Harpsøe Caroline Marie Hasted Else Birgitte Søndergård Hertz Anja Claudia Hoffmann Mille Holst-Jørgensen Mikala Holt-Pedersen Catrine Haugsted Høyer Fida Yousef Issa Louise Vendelbo Jacobsen Lærke Jacobsen Lone Friis Jensen Mikkel Rostgaard Jensen Ulrikke Lynge Jensen Georgina Amissah Johnson

Eksamenskvotient Den gennemsnitlige eksamenskvotient var 8,1. Gennemsnittet af specialekaraktererne var 10,2.

Shahin Jolaini Gitte Louise Juhl Lisbet Emmery Jørgensen Allan Astrup Kah Jeannet Ettrup Rittig Kall Mehdi Kazemaliloo Lene Kjær Naja Klinkby Jakob Gjelstrup Kristensen Lisbeth Kristensen Susanne Kristensen Børge Myrlund Larsen Hanne Larsen Jesper Lund Larsen Rikke Larsen Anne-Mette Lilleøre Iben Skovgaard Lund Lars Lundtorp Lars Lundager Madsen Line Torp Madsen Jesper Mosolff Mathiesen Pernille Meldal Kjersti Meling Alma Mustafic Lotte Nederby Bente Nicolaysen Anne Flachs Nielsen Kristian Østergaard Nielsen Lisbeth Hjorth Nielsen Lise Johanna Laurbjerg Nielsen Mette Tholstrup Nielsen Nina Bornhøft Nielsen Sofie Paarup Kirkeby Nielsen Thomas Berg Nielsen Vibeke Rydlund Nielsen Kristine Juul Nilsson Maja Nøddekær Tanna Friis Nönnecke Merethe Off Charlotte Ullits Olesen Karen-Marie Olesen Tina Olesen

Lotte Vestergaard Olsen Monica Hovmand Olsen Charlotte Reif Paulsen Annemette Due Pedersen Morten Becker Pedersen Morten Manzenski Pedersen Sandie Lykke Pedersen Petrine Wellendorph Petersen Kim Bech Poulsen Miguel Vittrup Poulsen Henrik Quaade Martin Søe Rasmussen Peter Rasmussen Jeanette Reschka Morten Kristoffer Riis Bertel Olesen Rüdinger Lea Maria Rønneberg Alan Sarup Pernille Saxov Christoffer Von Sehested Schousboe Maria Alexandra Schrøder Martin Schultz Anne Piechowicz Schwartz Anja Hviid Simonsen Baljit Singh Caja Pehrsson Skettrup Kristin Skogstrand Brian Abel Jacob Skole Anne Svegården Arne Hagsten Sørensen Peter Sørensen Jamila Tahtah Mette Thorvaldsen Mette Thun Line Thygesen Quoc Huong Thi Tran Han Trung Ung Hanh Trung Ung Thomas Vilhelmsen Signe Walmar Jon Torstein Woll Mette Wulff

plexus 5 oktober 2001

29

IAESTE

Ph.d. Ph.d.-graden

Hyttetur-2001 Hele gruppen af nye såvel som gamle IAESTE-medlemmer er netop vendt hjem fra en vellykket hyttetur, som traditionen tro fandt sted i “Klinteborg” i weekenden 28.9 – 30.9. Hytteturens formål var dels at afholde generalforsamling, da alle landets IAESTE-komitéer på dette tidspunkt er samlet, dels at introducere vores nye medlemmer til de opgaver, de vil blive stillet over for i forbindelse med IAESTE-arbejdet. De nye medlemmer deltog i træningen med stor entusiasme, så vi glæder os allerede til at kunne gøre brug af deres friske kræfter i komitéerne! Hvis der er nogle af de nye (-eller gamle!) studerende, der har lyst til at blive medlem af IAESTE er det naturligvis ikke for sent, selvom I ikke har deltaget i træningen, da der senere vil blive fulgt op på, hvad den bestod af.

Pratikophold med IAESTE Til de studerende, der har lyst til at komme på et praktikophold i udlandet med IAESTE, er det en god idé at begynde at overveje, om der er en bestemt type arbejde i visse lande, som vil være af særlig interesse. Hvis det er tilfældet, vil der nemlig i løbet af efteråret være mulighed for at aflevere en forhåndsregistrering, som er en foreløbig tilkendegivelse af hvilke jobs, vi skal forsøge at skaffe til de danske studerende. Forhåndsregistreringen er på ingen måde bindende, men den giver den delegation, der til januar 2002 skal til Norge for at deltage i den internationale udveksling af jobs, et fingerpeg om, hvad det især er for lande og jobtyper, der har interesse. Fristen for aflevering af forhåndsregistrering er tirsdag d. 20. november 2001. Skemaet kan afleveres på IAESTE-kontoret eller i vores dueslag på Rådet.

Carsten Uhd Nielsen tildeltes den 20. august 2001 ph.d.-graden. Carsten Uhd Nielsen, ph.d. Den 16 august 2001 afsluttede cand.pharm. Carsten Uhd Nielsen sit ph.d.-studium med en forelæsning med titlen “Intestinal Peptide Transporter mediated drug delivery using Stabilized dipeptide Pro-moieties: Affinity, Transport, Drug Release and Regulation”. Ph.d.-arbejdet har koncentreret sig om at undersøge muligheden for at udnytte den intestinale peptidtransporter (hPepT1) til at øge optagelsen af lavpermeable lægemidler i form af prodrugs. Peptidtransporteren er nødvendig for optagelsen af di- og tripeptider stammende fra nedbrydning af fødens proteiner. Desuden er transporteren delvis ansvarlig for optagelsen af blandt andet oralt aktive (-laktam antibiotika. De fremstillede prodrugs er baseret på de stabiliserede dipeptider D-Asp-Ala og DGlu-Ala som transportdel. Forskningens resultater viser, at det er mulig at modificere stabiliserede dipeptider med modellægemidler og samtidig opnå binding til og transport via hPepT1. Det er dermed principielt muligt at videreføre denne strategi for forskellige lavmolekylære lægemiddelstoffer, der i sig selv ikke er oralt aktive. Fremtidig forskning vil derfor fokusere på videre at udnytte hPepT1 som et muligt drug delivery system.

Halloween En anden dato, der måske er værd at lægge mærke til for DFH’s studerende er den 26.10, hvor IAESTE arrangerer den årlige halloweenfest, hvor I alle er inviteret. Man opfordres til at komme til festen udklædt, så måske er det på tide at få Dracula-kostumet ned fra loftet? Til gengæld garanterer vi for en uhyggelig og skræmmende oppyntning og drinksudvalg, så den autentiske halloween-stemning får de bedste betingelser. Der vil blive opsat opslag om festen rundt omkring på skolen, og vi sælger billetter i kantinen i dagene op til festen. Vel mødt d. 26.10!

Nyt kontor IAESTE er netop flyttet kontor og har nu til huse i Vivi’s Minde rum 106. Interesserede er velkommen til at kigge forbi kontoret, hvor vi mødes hver tirsdag kl. 16.30.

30

plexus 5 oktober 2001

Til de studerende på 7. semester Eksamen i Lægemiddelekspedition og kundekommunikation Den ordinære eksamen i Lægemiddelekspedition og kundekommunikation flyttes fra den 3. december 2001 til den 20. december 2001. Reeksamen i Lægemiddelekspedition og kundekommunikation flyttes fra den 2. januar 2002 til den 16. januar 2002. Studienævnet

Efterårets SU-aktivitetskontrol er nu afsluttet r klippette inden fo nd 12 stk. 1 tø 2 § ss e n ls e e ls n re e ddan dtgøre nde er me , der får u SU-beken nelsessøge essøgende mellem n ls a n e d e n d ll n u e a k n d e rs d En u v, indtil d lsen er fo e ti k k a in mgang ie rs e d o fr u F æssige nelsen. m n a ie kortet, er st d d d u u st i t n g de rsinke nnelsen, o i måneder måneder fo gt til udda lsen, målt e ru n b n r a e d d r e u klip, d ælder for gler, der g efter de re

Danmarks Farmaceutiske Højskole Oversigt over ståkrav i forhold til antal forbrugte SU-klip:

Aktivitetskontrollen i september SU-kontoret har i september måned foretaget årets sidste aktivitetskontrol for alle SU-berettigede studerende på Højskolen. I alt 11 studerende som ikke opfyldte STÅ-kravene (se oversigten) har i oktober modtaget brev fra os, med besked om at fravælge klip til de igen opfylder reglerne.

SU-reglerne for studieaktivitet Ifølge SU-bekendtgørelsen er det pålagt uddannelsesstederne at sikre sig, at kun studerende der er studieaktive, får udbetalt SU. For at være studieaktiv (dvs. berettiget til SU), må du som studerende ikke være mere end 12 måneder forsinket i uddannelsen. Perioder, hvor der er fravalgt klip, tælles ikke med. Ved beregningen af nettoforbruget af klip, ses der bort fra klip forbrugt i perioder, hvor der er givet tillæg pga. rådsarbejde, sygdom eller andre særlige forhold. Der ses endvidere bort fra forbrugte fødselsklip.

Aktivitetskontrol 2 gange om året Vi foretager aktivitetskontrol fast 2 gange årligt på Højskolen. I slutningen af august og slutningen af februar, umiddelbart efter at eksamenskaraktererne er indtastet på studiekontoret. Studerende som ikke opfylder STÅ-kravene (jf. oversigten, som angiver hvor mange STÅ, der skal være bestået for, at du er berettiget til at få udbetalt SU), vil modtage brev fra SU-kontoret, med opfordring til at fravælge klip omgående, da de ellers vil blive erklæret for studieinaktive fra henholdsvis 1. oktober og 1. april.

Hvis du ligger tæt på grænsen Hvis du - ud fra skemaet - kan se, at du ligger tæt på grænsen, vil det være en god idé fremover at planlægge fravalg, når det passer dig, eventuelt i sommerferien hvor du måske alligevel tjener penge, eller enkelte måneder fordelt over hele året. Det kan også være en idé at optage SU-lånet i månederne forud (hvis du ikke allerede har det) og lægge pengene til side, til de måneder hvor du fravælger klip. Du skal være opmærksom på, at du, i de måneder hvor du fravælger klip, ikke får tildelt lån.

Klip

STÅ

Klip

STÅ

Klip

STÅ

Klip

STÅ

1

0

21

0,4

41

1,5

61

3,4

2

0

22

0,4

42

1,5

62

3,4

3

0

23

0,4

43

2,0

63

3,4

4

0

24

0,4

44

2,0

64

3,4

5

0

25

0,6

45

2,0

65

3,4

6

0

26

0,6

46

2,0

66

3,4

7

0

27

0,6

47

2,0

67

4,3

8

0

28

0,6

48

2,0

68

4,3

9

0

29

0,6

49

2,5

69

4,3

10

0

30

0,6

50

2,5

70

4,3

11

0

31

1,0

51

2,5

12

0

32

1,0

52

2,5

13

0

33

1,0

53

2,5

14

0

34

1,0

54

2,5

15

0

35

1,0

55

2,8

16

0

36

1,0

56

2,8

17

0

37

1,5

57

2,8

18

0

38

1,5

58

2,8

19

0,4

39

1,5

59

2,8

20

0,4

40

1,5

60

2,8

Af skemaet kan læses hvor mange STÅ du skal have bestået for at få udbetalt et givet klip. Eksempel: Du skal have bestået 0,4 STÅ for at få udbetalt klip 19. STÅ = beståede studenterårsværk (1 STÅ = 60 ECTS-points = 12 moduler). NB! Hvis du har bestået nogle eksaminer med karakteren 5 medtælles de to 5-taller med højest STÅ-værdi.

plexus 5 oktober 2001

31

FKL Levedygtigt center har passeret de første to år Tekst og foto: Jesper Munck

Forskningscenter

for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse, i daglig tale FKL, kunne i september fejre sin toårs fødselsdag. Og selv om der ikke er tale om et center i 50millionersklassen, sker der i allerhøjeste grad noget, forsikrer centerets daglige leder professor Ebba Holme Hansen fra Danmarks Farmaceutiske Højskole. Bevillingsmæssigt kom FKL op at stå via en to-årig bevilling på 4 millioner kr. i 1999 fra Apotekerfonden - på initiativ fra Apotekerforeningen, som var interesseret i forskning inden for apotekspraksis. Man ville samle kræfterne på Pharmakon og Danmarks Farmaceutiske Højskole, og satte Ebba Holme Hansen til at se på mulighederne for et projektprogram. Forskningsområdet blev med Apotekerforeningens velsignelse udvidet til at dække kvalitetssikret lægemiddelanvendelse, og med midlerne fra Apotekerfonden var man i gang. Den periode man nu har taget hul på, bliver finansieringsmæssigt stikket sammen fra flere sider, men en bevilling på 2,5 millioner fra Apotekerfonden vejer tungt i den henseende.

Tværfagligt arbejde Har man sagt forskning i kvalitetssikret lægemiddelanvendelse, har man også sagt tværfagligt samarbejde. Derfor har man allieret sig med folk der arbejder med lægemidler inden for sundhedstjenesteforskningen. Samarbejdspartnerne tæller en flerfaglig gruppe bestående af bl.a. Institut for Rationel Farmakoterapi, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Statens Institut for Folkesundhed, Vestsjællands Amt og Fyns Amt. Pharmakon er samarbejdspartner inden for området farmaceutisk praksis. Personskaren tæller således både farmaceuter, læger, sociologer og Masters of Public Health. - Forskningsmæssigt beskæftiger vi os med lægemiddelanvendelse på mange niveauer, og vi dækker også den kliniske farmaci. Og det er mit håb, at klinisk farmaci her på Høj-

32

plexus 5 oktober 2001

Dejligt med den store interesse for FKL’s resultater, udtaler centerleder Ebba Holme Hansen.

skolen kommer med i centersamarbejdet fremover, udtaler Ebba Holme Hansen.

Anvendelsesorienteret forskning med sidegevinst Inden for FKL er der overvejende tale om anvendelsesorienteret forskning, hvor man støder på emner som naturmedicinforbrug, hvad opfatter folk som medicin og holdninger til informationskilder. Apotek-Højskoleprojektet (se side 20) indgår også som projekt under FKL’s brede vinger. Projekterne i FKL fokuserer ikke kun på danske forhold, men er også internationalt orienteret. Et projekt om børns og unges lægemiddelforbrug indgår således i et internationalt forskningsgruppesamarbejde, et europæisk projekt med centerdeltagelse beskæftiger sig med brugernes erfaringer med psykofarmaka og endelig fokuserer et internationalt projekt på farmaceutisk omsorg. Omkring halvdelen af den forskning der foregår på Institut for Samfundsfarmaci ligger inden for rammerne af Centeret, som i øjeblikket har fem ph.d.-studerende i gang med FKL-forskningsprojekter. - En sidegevinst ved at have centeret hjemmehørende på Højskolen er, at også Institut for Samfundsfarmaci forskningsmæssigt har fået et løft, fortæller Ebba Holme Hansen. – Det tværfaglige arbejde og hele det drive, der ligge i at have et center, er af stor betydning. Resultaterne er også ved at finde vej til offentligheden. Ikke mindst resultaterne fra undersøgelsen af børn og unges medicinforbrug fandt vej til medierne. - FKL har nu to år på bagen, og det er dejligt, at se den store interesse der er for de resultater, der nu for alvor begynder at blive publiceret, slutter Ebba Holme Hansen.

Ministermøder Onsdag den 19. september havde Højskolen besøg af undervisningsminister Margrethe Vestager. Besøget var kommet i stand på initiativ fra undervisningsministeren, som selv havde bedt om at måtte møde studerende, VIP’er og Højskolens ledelse. Tekst og foto: Jesper Munck

Ministeren indledte besøget med en times snak med studenterrepræsentanter, og hun havde næppe sat sig til rette før DSRformanden Rasmus Engelbrect konfronterede hende med spørgsmålet Hvad ved du om farmaceuter? Svaret afslørede en ualmindeligt velforberedt minister, som beredvilligt delagtiggjorde de tilstedeværende i sin viden om farmaceuter og deres arbejds- og forskningsområder.

- Jeg ved også, at den voksende biotekindustri har et stort behov for jer, og at der er et område i sygehussektoren som kunne bruge jer i større udstrækning end i dag, svarede ministeren med tanke på markedet for de kliniske farmaceuter. Det positive billede Margrethe Vestager tydeligvis havde af farmaceuter glædede de studerende, som dog ikke undlod at gøre opmærksom på, at de populære og eftertragtede farmaceuter ikke resulterede øget søgning til farmaceutuddannelsen. - Jeg tror ikke de unge har et negativt billede af farmaceuter. De har snarere ikke noget billede. Måske er Højskolen ikke ”brandet” godt nok, var ministerens bud. I den sammenhæng nævnte hun, at det internationale billede af farmaceuter var flimrende, grundet forskelligheder i uddannelse og arbejdsområder.


plexus 5 oktober 2001

33




Margrethe Vestager lovede at skrive sig bag øret, at de studerende ikke så noget formål med at placere en nye farmaceutuddannelser i Århus eller Odense i en situation, hvor det kan være svært at fylde studiepladserne ud. På tidspunktet for ministerens besøg, var MF Sonja Mikkelsens forslag om at dublere farmaceutuddannelsen (se side 14) endnu ikke blevet kommenteret i pressen – og undervisningsministeren var tydeligvis ikke taget i ed i forbindelse med forslaget.

Ministeren fik et billede at farmaceutstuderende, som altovervejende var glade og tilfredse med tingenes tilstand og det brede fundament uddannelsen hviler på. Ikke mindst den nærhed som præger det social liv og de daglige kontakter på en uddannelsesinstitution af en størrelse som Højskolens fremhævedes – forhold, som også blev taget til indtægt for det i forhold til andre institutioner ringe frafald og en studiegennemførelselstid på gennemsnitligt kun knapt 6 år. Til ministerens spørgsmål om hvorvidt det ikke snarere kunne tænkes at have baggrund gode undervisere, svarede de studerende undvigende: - Njaeh, undervisningsformerne har måske stået lidt i stampe her på stedet…..

34

plexus 5 oktober 2001

Også problemet med at fastholde Højskolens VIP’er blev fremdraget. Billedet syntes ikke at være ukendt for ministeren, som dog ikke kunne komme med anvisninger til at komme problemet til livs. Var de studerende og ministeren enige i mangt og meget, så skiltes vandene dog når talen faldt på den farmaceutiske bacheloruddannelse. Det nærmeste ministeren kunne imødekomme de studerendes betænkeligheder var en indrømmelse af, at merit skal bygge på faglige og ikke strukturelle overvejelser.

Også hos VIP’erne stod Højskolens sårbarhed over for den personalemæssige afgang til lægemiddelindustrien på dagsordenen. - Det er særlig uheldigt fordi det falder sammen med et generationsskifte. Opgaverne bliver dermed meget overvældende for de unge, der skal tage over, påpegede lektor Bente Steffansen. Hertil supplerede professor Sven Frøkjær: - Når folk rejser skal undervisningen stadig passes. Men vi måles på forskningen – og her kan det ikke ses, når vi underviser mere. Skal samfundets behov for farmaceuter opfyldes, skal der uddannes flere farmaceuter. Flere farmaceuter betyder flere studerende – som igen kræver flere forskere og undervisere. Og hvor skal de komme fra? spurgte VIP’erne for at understrege situationens alvor.

Professor Tommy Liljefors kunne fortælle, at Danmarks Farmaceutiske Højskole er en unik institution i den forstand at den integrerer forskning og undervisning over hele feltet. – Det er et fantastisk, men sårbart system. Hvis bare få nøglepersoner falder fra vælter korthuset – og det tager lang tid at bygge nye forskningsmiljøer op. - Samtidig er noget af det, der for alvor kan holde på folk et godt forskningsmiljø. Det betyder nemlig værdifulde kolleger, supplerede Bente Steffansen. Igen drejede samtalen sig ind på problemet med at rekruttere nye studerende i tilstrækkeligt omfang. Og hvad var vel mere naturligt, når nu undervisningsministeren sad for bordenden, end at påpege, at problemet peger tilbage på gymnasieskolerne, hvor der ikke længere synes at være prestige i at vælge kemi, fysik og biologi. - Der er sammenlignet med tidligere en mængde nye uddannelsestilbud, som de unge giver sig i kast med. Det kan mærkes på de ”gamle” naturvidenskabelige uddannelser, mente lektor Bent Halling. Hertil påpegede Margrethe Vestager igen værdien i og nødvendigheden af at blive brandet – at have en klar profil over for omverdenen. - De unge siger, at de ikke vil have naturvidenskab alene. Jeres brede uddannelse burde passe som hånd i handske til deres bønner.

Farmaceutuddannelsen blev sat i perspektiv ved en sammenligning med de ”konkurrerende” uddannelser i henholdsvis farmaceutisk kemi (Odense) og medicinalkemi (Aarhus). Ikke mindst det allestedsnærværende lægemiddelsigte blev pointeret. - Kombinationen af institutionens størrelse og det enstrengede forløb med lægemiddelsigtet må give en stærk faglig identitet. Kommer det ændrede farmaceutiske arbejdsmarked til udtryk i uddannelsen? ville ministeren vide. Hertil kunne de tilstedeværende kun svare bekræftende, og at man i hvert fald på kandidat- og ph.d.-området gjorde hvad man magtede. - Vi er afhængige af at kunne levere en postgraduate uddannelse på højt niveau for at kunne klare os, understregede Sven Frøkjær. Og varen fejler ikke noget. Ministeren blev informeret om, at de ph.d.studerende får ansættelse allerede inden de har færdiggjort deres studier. - En succes som desværre ikke betyder at vi får glæde af dem som undervisere og vejledere, indskød Tommy Liljefors.

Herefter fulgte en diskussion forskningsmidler og om balancen mellem frie midler og programmidler. Adjunkters problemer med at skaffe større forskningsmidler og vanskeligheder i det hele taget med apparaturinvesteringer – apparatur som også er med til at sikre en tidssvarende undervisning, blev fremhævet. - Bliver vi for afhængige af programmidler, kan den enkelte lige så godt tage et væsentligt bedre lønnet job i industrien. Vi skal være en magtfaktor – og det bliver vi kun i kraft af medfinansiering. Ellers bliver vi reduceret til at være konsulenter, sagde Sven Frøkjær hvis synspunkt vandt gehør hos Undervisningsministeren, som selv påpegede, at hun følte, at de frie midler var ved at komme under pres.

Med Højskolens to lukkede centre - CD2T og PharmaBiotec NeuroScience – som eksempler illustreredes de store udsving i konditionerne – forhold som heller ikke virker befordrende på ”fastholdelsespolitikken”. Efter en snak om evaluering og de bl.a. dermed forbundne stigende administrative byrder kunne Margrethe Vestager afslutte et møde forløbet i en positiv ånd med ordene: - Nogle rammer min psykologi bedre end andre. Det er meget nemmere at støtte folk, der er glade for deres arbejde, end klynkere.


plexus 5 oktober 2001

35


At de støtte de positive fremfor klynkernevar ord, der var som taget ud af munden på rektor Povl KrogsgaardLarsen, som sammen med prorektor Bjarne Fjalland, administrator Judith Christiansen og fungerende studieleder Jette Jacobsen udgjorde målet for undervisningsministerens næste og sidste stop på Højskolen. Povl Krogsgaard-Larsen indledte med at fortælle om farmaceuternes vidtforgrenede arbejdsfelt og hvordan Højskolen søger at omstille sig efter forholdene. Havde ministeren på noget tidspunkt været i tvivl om, at man fra Højskolens side ser med alvor på problemet med at fastholde og rekruttere videnskabelige medarbejdere, blev det bortvejet, da hun nu for tredje gang i løbet af dagen konfronteredes med problemet omkring medicinal- og biotekindustriens strandhugst i de farmaceutiske rækker.

At dette ikke er ensbetydende med et dårligt forhold til medicinalindustrien kunne Margrethe Vestager forvisse sig om i forbindelse med information om Højskolens nye erhvervsrettede forskerskoleinitiativ, som i høj grad bygger på samspil med industrien. – Vi har øvet os i mange år i at samarbejde med industrien, sagde rektor og fortsatte: Vi har en kommunikationsform og et tillidsforhold som gør, at alt fungerer. Det er faktisk industrien der siger ”Vi skal passe på, at I ikke forsker på vores præmisser.” Det passer vi så på. Hver dag. Ministeren ville vide om tankerne og debatten om nye ledelsesstrukturer på universiteterne havde sat sig spor på Højskolen, hvortil rektor svarede, at man naturligvis var bekendt med, at der fandtes andre ledelsesformer, og at bestyrelsestanken qua forskerskolearbejdet ikke var fremmed for Højskolen. – Men jeg tror, at tanken om en bestyrelse med eksternt flertal hvad selve Højskolen angår er fremmed for de fleste.

Efter en samtale om behovet for og eksisterende aktiviteter inden for efter- og videreuddannelsesområdet, var det de konkurrerende uddannelser der var emnet for meningsudveksling. Rektor fortalte om de allerede eksisterende kemiuddannelser, der sigter mod snævre områder i lægemiddelindustrien, og at han så med bekymring på Sonja Mikkelsens udspil om etablering af egentlige farmaceutiske uddannelsessteder i Aarhus eller Odense.

- Alle regioner i landet vil have alle uddannelser. Men vi må varetage de faglige interesser og se på det bæredygtige. Det er lettere realiserbart at udvide og konsolidere noget eksisterende frem for at opbygge noget nyt et andet sted, svarede Undervisningsministeren. - Men at optage flere kræver også at flere søger. Hvordan kan man give Højskolen en klarere profil så vi sikrer dette? For de fleste kender jer vel som folk med kittel og kolbe? Undervisningsminister Margrethe Vestagers imponerede ikke mindst ved sin lydhørhed og de mange indsigtsfulde udtalelser, der faldt i løbet af dagen. Derfor var det næsten en lise, at sidstnævnte ikke hørte til slagsen: - Var det bare en kolbe, men det er nu snarere en skranke, var derfor rektor Povl Krogsgaards-Larsens afsluttende bemærkning, serveret med et skævt smil.