Holdninger og synspunkter til fagforeninger og deres rolle og opgaver

Bilagsrapport

Holdninger og synspunkter til fagforeninger og deres rolle og opgaver - baseret på 12 fokusgruppemøder med almindelige medlemmer fra KAD, SiD og TIB 1. runde Marts 2003 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

CASA

Bilagsrapport

Holdninger og synspunkter til fagforeninger og deres rolle og opgaver - baseret på 12 fokusgruppemøder med almindelige medlemmer fra KAD, SiD og TIB 1. runde

Center for Alternativ Samfundsanalyse

Centre for Alternative Social Analysis

Linnésgade 25 • 1361 København K.

Linnésgade 25 • DK-1361 Copenhagen K. • Denmark

Telefon 33 32 05 55 • Telefax 33 33 05 54

Phone +45 33 32 05 55 • Telefax +45 33 33 05 54

E-mail: [email protected] • Hjemmeside: www.casa-analyse.dk

E-mail: [email protected] • Homepage: www.casa-analyse.dk

Forord De tre forbund KAD, TIB og SiD har indledt drøftelser af mulighederne for at danne et nyt fælles forbund baseret på en ny organisation. Der er nedsat en forbundsledelsesgruppe bestående af repræsentanter fra hvert af de tre forbund samt tre fælles udvalg, der arbejder med forskellige perspektiver og problemstillinger omkring etablering af en ny organisation. I tilknytning til forbundsledelsesgruppen har de tre forbund nedsat en næstformandsgruppe med et tilhørende fællessekretariat, der varetager den overordnede koordinering af de fælles tiltag. Fællessekretariatet har henvendt sig til CASA om at forestå en undersøgelse blandt de tre forbunds medlemmer. Undersøgelsen er foregået som 12 fokusgrupper med i alt 101 tilfældigt udvalgte medlemmer fra de tre forbund. Fokusgruppemøderne har fundet sted over hele landet. Vi vil gerne takke deltagerne i fokusgruppemøderne, som har stillet deres tid og engagement til rådighed i diskussioner, så vi kan give et indtryk af medlemmernes holdninger og synspunkter omkring fagforeninger og deres opgaver. Denne bilagsrapport giver et bredt billede af medlemmernes synspunkter på de stillede spørgsmål. Der foreligger desuden en rapport, som sammenfatter resultaterne fra fokusgruppemøderne.

CASA marts 2003

Indhold

1

Fagforening................................................................................................... 6 1.1 Hvorfor fagforening?............................................................................ 6 1.2 Fagforeningens opgaver ....................................................................... 9 1.3 Vurdering af fagforeningen ................................................................ 10 1.4 Generationsforskelle........................................................................... 11

2

Tillidsrepræsentanter ................................................................................ 14 2.1 Tillidsrepræsentantens opgaver .......................................................... 15 2.2 En fælles tillidsrepræsentant............................................................... 15 2.3 Vurdering af TR.................................................................................. 16

3

Lokalafdelinger .......................................................................................... 17 3.1 Er der behov for lokalafdelinger?....................................................... 17 3.2 Hvilke opgaver skal lokalafdelingen varetage?.................................. 18 3.3 Er din fagforening tæt nok på dig? ..................................................... 19 3.4 Er åbningstiderne hensigtsmæssige? .................................................. 19 3.5 Hvordan skal man kunne komme i kontakt med fagforeningen?....... 19 3.6 Andre problemer? ............................................................................... 20 3.7 Tilgængelighed ................................................................................... 20 3.8 Vurdering af lokalafdelinger .............................................................. 21 3.9 Unge og ældre..................................................................................... 22

4

Demokrati og politik .................................................................................. 23 4.1 Har medlemmerne tilstrækkelig indflydelse?..................................... 23 4.2 Hvordan skal man vælge ledelse af fagforeningerne?........................ 23 4.3 Skal fagforeningerne blande sig i politik?.......................................... 24 4.4 Bør medlemmerne være mere aktive i fagforeningerne? ................... 26 4.5 Bør fagforeningerne være mere synlige i offentligheden? ................. 26 4.6 Fagbladene.......................................................................................... 26

5

Kontingentets størrelse .............................................................................. 27 5.1 Er fagforeningskontingentet for højt i dag?........................................ 27 5.2 Skal man have et differentieret kontingent? ....................................... 29 5.3 Skal fagforeningerne indføre rabatter og medlemsfordele? ............... 29

6

Et nyt forbund ............................................................................................ 30 6.1 Fordele ................................................................................................ 30 6.2 Ulemper .............................................................................................. 31 6.3 Forslag ................................................................................................ 32 6.4 Afventende holdning .......................................................................... 32 6.5 Skepsis ................................................................................................ 33 6.6 For....................................................................................................... 33 6.7 Imod.................................................................................................... 33 6.8 Krav til sammenlægning..................................................................... 34 6.9 Hvad vil KADerne? ............................................................................ 34 6.10 Hvad vil TIBerne? .............................................................................. 35 6.11 Hvad vil SiDerne? .............................................................................. 36

7

Metode......................................................................................................... 38 7.1 Udvælgelse af medlemmer til fokusgruppemøder.............................. 38 7.2 Analyse af fokusgruppemøderne ........................................................ 39

8

Spørgsmål til fokusgruppemøder ............................................................. 40

9

Deltagere i fokusgruppemøder ................................................................. 42

1

Fagforening

Fokusgruppemøderne tog udgangspunkt i nogle af de helt grundlæggende forhold omkring fagforeninger. Det mest basale spørgsmål var, hvorfor man overhovedet skal have fagforeninger? Dernæst gik man videre til at fastlægge, hvilke opgaver fagforeningerne skal beskæftige sig med. På den måde fik man deltagerne til at tænke over noget, som for mange mennesker bliver taget som en selvfølgelighed.

1.1

Hvorfor fagforening?

Medlemskab af en fagforening er for mange lønmodtagere noget meget fundamentalt. De har været medlemmer i mange år og finder det helt naturligt. På møderne fik vi alligevel mange forskellige svar på spørgsmålet: Hvorfor skal man have fagforeninger? “Mange er i fagforening, for det skal man bare. Men hvis der ikke er problemer på arbejdspladsen, så er der jo heller ikke brug for fagforeningen.” (Kvinde, KAD, 38 år)

Der er mange forskellige opfattelser og synspunkter på fagforeningens rolle og opgaver. Lidt overordnet kan man sige, at medlemmernes opfattelse kan sammenfattes under følgende overskrift: hjælp, sikkerhed og tryghed. Ud fra medlemmernes udsagn kan man tale om forskellige vinkler på fagforeningens rolle. Forsikring – sikkerhedsnet Et synspunkt er, at det er godt at have fagforeningen i “ryggen” eller “baghånden”, hvis man skulle få problemer med sit arbejde. Fagforeningen opfattes som en slags forsikring på arbejdsmarkedet. “Fagforeningen skal da hjælpe “lille mig”. Hvorfor skal man være i en fagforening, hvis den ikke hjælper?” (Kvinde, KAD, 48 år) “Man ved aldrig, hvornår man får brug for den [fagforeningen].” (Mand, SiD, 43 år)

Et andet synspunkt er, at fagforeningen skal fungere som et økonomisk sikkerhedsnet. Det vil først og fremmest sige arbejdsløshedsdagpenge, som udbetales gennem a-kasserne. “Det skal være et servicekontor. Jeg har arbejdet tre forskellige steder og har haft brug for fagforeningen hver gang.” (Kvinde, KAD, 35 år)

Vagthund Der ligger en frygt for, at arbejdsgiverne vil udnytte en gruppe svage ansatte til at forringe deres vilkår og rettigheder. Hvis arbejdsgiverne gør noget 6

forkert eller ulovligt, så er det i en sådanne situationer, man har brug for fagforeningen til at få bragt orden i tingene. Nogen mener, fagforeningen skal være en “vagthund”. Fagforeningen skal også hjælpe, hvis man får for lidt i løn, eller hvis arbejdsforholdene ikke er i orden. Flere af deltagerne har fortalt om konkrete situationer, hvor de har fået hjælp fra fagforeningen, og nogle har fortalt, at de ikke fik hjælp, selv om de havde håbet/regnet med det. Der er også situationer, hvor lønmodtagerne selv ødelægger overenskomsterne , fx ved at bryde arbejdstidsreglerne eller ved ikke at kræve overtidsbetaling. “Fagforeningen skal være en vagthund, så folk ikke undergraver overenskomsten. Det er især de unge, der ikke overholder overenskomsten.” (Mand, SiD, 54 år )

Interesseorganisation Et tredje synspunkt er, at fagforeningerne skal være en interesseorganisation, som skal skaffe bedst mulige forhold for sine medlemmer. Det gælder både over for arbejdsgiverne og over for politikerne/lovgiverne. Der er tale om et bredt spektrum af interesser, fx arbejdsmiljø, sikkerhed og penge, eller de siger, at der er brug for fagligt arbejde. “Bare fordi lønnen er OK, så mener folk ikke, at vi har brug for en fagforening, men der er andre vigtige ting at kæmpe for.” (Mand, SiD, 47 år)

Historiske resultater En grund til at være medlem af en fagforening kan være, at man gerne vil støtte op om de resultater, fagforeningerne har opnået gennem tiderne. De goder og rettigheder, lønmodtagerne har i dag, er ikke faldet ned fra himlen, men opnået gennem fagforeningernes arbejde og kamp. Det må man støtte. “Det er vigtigt, at nogen kæmper for vores rettigheder.” (Mand, SiD, 28 år).

Fællesskab Desuden er der flere, der lægger vægt på at fagforeningerne står for et vigtigt fællesskab blandt lønmodtagerne, som det er vigtigt at bevare. “Det står sløjt til med en fælles holdning. Hvis vi ikke havde fagforeningen, ville det være endnu værre.” (Kvinde, TIB, 34 år) “Det fællesskab, vi får gennem vores fagforening, er nødvendigt. Fagforeningen er lige så vigtig som før. (Mand, SiD, 40 år)

7

Umoderne Det er dog ikke alle deltagerne, som synes, de har brug for fagforeninger. Deres synspunkt er, at fagforeningerne tidligere havde sin berettigelse, men i dag har de overlevet sig selv. Der er ikke længere brug for fagforeninger. Lønmodtagerne aftaler selv deres forhold med arbejdsgiveren, og de kan selv varetage deres interesser. “Jeg har ikke behov for fagforening. Jeg arbejder på en arbejdsplads, hvor tingene fungerer fint.” (Mand, SiD,24 år) “Det er ikke som i 60erne og 70erne, hvor vi havde behov [for fagforeninger]. Spørgsmålet er, om vi har det i dag, hvor vi selv klarer det hele.” (Mand, TIB, 36 år)

Der er deltagere, som mener, at fagforeningerne i det hele taget skal følge bedre med tiden. En af de unge udtrykte eksempelvis, at ungdommen er blevet opdraget til frihed og demokrati, og han synes fagforeninger direkte strider mod hans frihedsbegreb. Der er deltagere, som peger på det forhold, at fagforeningerne ikke længere har mulighed for at kæmpe for deres sag, fordi strejker ikke længere får lov at løbe i særlig lang tid. De mener nærmest, strejkemidlet er blevet afskaffet af politikerne. Det svækker, efter deres mening, fagforeningerne og deres arbejde. Der er deltagere, som er meget fjendtligt indstillet over for fagforeningerne. De fremførte stærk kritik, og enkelte mente at fagforeningerne kun var ude efter folks penge, så lederne kunne berige sig. Atter andre mente, at fagforeningerne var meget “røde” og socialistiske. Bør alle være medlem af en fagforening? I disse år er der stærk debat om eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet. VKregeringen har flere gange fremsat ønske om helt at forbyde eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked. Blandt mødedeltagerne var der meget delte meninger om spørgsmålet. På den ene side bryder folk sig ikke om ordet/begrebet (organisations)tvang. De synes ikke, det skulle/burde være nødvendigt at tvinge folk til at være medlem af en bestemt fagforening. I sidste ende må det være en frivillig sag, om man vil være medlem af en fagforening. “Der skal være en vis frihed – jeg synes det skal være op til den enkelte.” (Kvinde, SiD, 40 år)

På den anden side er der også blevet fremført det synspunkt, at alle bør/skal være medlem af en fagforening, fordi det giver større styrke over for arbejdsgiverne. Hvis alle er medlem af en fagforening, er de ansatte ikke så lette at splitte, og arbejdsgiverne kan ikke spille de forskellige grupper ud mod hinanden. 8

“Det er da mest effektivt, hvis alle er med. Hvis kun en tredjedel er med på en arbejdsplads, så er det altså svært at ændre på tingene.” (Mand, SiD, 38 år) “Det er da uretfærdigt, at ikke alle er med til at betale.” (Kvinde, KAD, 52 år)

Hvis man skal opsummere deltagernes synspunkter om fagforeningens rolle i dag, kan det nok bedst beskrives som en hjælpeorganisation eller en forsikringsordning. Selv om flere fremhæver værdier som fællesskab og kampen for rettigheder, så er det gennemgående argument for fagforeninger, at de er en slags hjælp og forsikring, når man får brug for det. Det giver tryghed at vide, at fagforeningen hjælper, når man får problemer i sit arbejdsliv.

1.2

Fagforeningens opgaver

Deltagerne har på møderne givet udtryk for, hvilke opgaver de mener en fagforening skal varetage, og samtidig givet udtryk for, om fagforeningen varetager disse opgaver. Der blev nævnt en lang række opgaver, hvoraf de fleste er nogen, som bliver udført i dag. Der var kun enkelte forslag til andre/nye opgaver, fx psykologhjælp. Følgende opgaver blev nævnt: • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Arbejdsløshedsforsikring Arbejdsformidling Sørge for at vi ikke havner på “bistanden” Føre erstatningssager Sørge for overenskomster Forhandle løn- og arbejdsforhold Sørge for at der er lige løn for lige arbejde Sørge for arbejdsmiljø og sikkerhed Arbejdstider og afspadseringsregler Kurser og uddannelse Undervisning for ordblinde Hjælpe, når der opstår strid på arbejdspladserne Følge med i nye love og regler Støtte folk ved afskedigelser Rådgivning Psykologhjælp Skaffe rådgivere og advokater Holde regeringen “i ørerne”

Der er, som nævnt, tale om en lang række af opgaver, som næsten alle varetages i dag. De fleste deltagere har taget udgangspunkt i de konkrete erfaringer, de har med deres fagforening.

9

Gennemgående var deltagerne tilfredse med opgavevaretagelsen i deres fagforening, men der var enkelte, som fortalte om uheldige sager, som de selv eller deres kollegaer/familie havde været ude for. Der var dog en gennemgående bemærkning på flere møder, om at fagforeningerne bør være mere opsøgende over for arbejdspladserne. De bør komme mere ud på arbejdspladserne og se på forholdene. I dag kommer fagforeningen mest ud på arbejdspladserne, når der er problemer.

1.3

Vurdering af fagforeningen

Når deltagerne snakker om fagforeningen, er der klart tale om en “os-demholdning”, i modsætning til en “vi-holdning”. Det er oplagt, at medlemmerne opfatter forholdet på den måde, at de er medlemmer via deres fagforeningskontingent, og de på den baggrund stiller nogle krav til hjælp og ydelser. Krav om kvalitet i ydelserne, når de har brug for det. Der er tale om et forsikringsforhold snarere end et foreningsforhold. Det vil sige, at de ser ikke deres tilhørsforhold som noget, hvor de skal være enige i en eller anden form for målsætning. Der er meget fokus på fagforeningens hjælpefunktion i forhold til den enkeltes behov. Det handler både om personlig hjælp ved konkrete problemer, og om “backup” i forhold til urimeligheder og tvister på arbejdspladsen. Flere følte sig svigtet af fagforeningen i forbindelse med ledighed/handicap. Fagforeningen skal koncentrere sig om kerneydelserne. Derimod var de ikke tilhængere af rabatordninger og alle mulige ekstraydelser. Det må ikke blive alt for “pjattet”. Der var utilfredshed med opbakningen til fagforeningen, men også med at fagforeningerne ikke gjorde nok for at vise, hvad de kunne. Det ansås som helt nødvendigt, at fagforeningen gjorde sig mere synlige og især gjorde sig synlig og fornyede sig i forhold til de unge. Der var meget lidt kendskab til hinanden. Ingen vidste rigtigt noget om de andre fagforeninger og havde heller ikke sat sig ind i, hvem de var. Der er både blandt TIBer og SiDer medlemmer, som anser det som helt naturligt, at TIB og SiD er et forbund, da de jo arbejder sammen på byggepladser, ligesom der er KADer, som arbejder sammen med SiDer og kan se en fordel i at blive et forbund, fordi kvinderne måske så ville kunne få samme løn som mændene for samme arbejde. Et KAD-medlem havde positive oplevelser af samarbejde mellem KAD og SiD på den fabrik, hvor hun arbejdede, og så en fordel i, at de blev ét for-

10

bund. Det var også sjovere, som hun sagde, at arbejde sammen mænd og kvinder, i stedet for i et kvindeforbund, hvor der var “megen snak”. Der er derimod meget lidt arbejdsmæssigt tilknytningsforhold mellem KAD- medlemmer og TIB- medlemmer. Deltagerne fra de to forbund vidste meget lidt om hinanden. Blandt disse medlemmer var der derfor også en stor forundring over, hvad der kunne være baggrunden for, at disse to forbund skulle finde sammen i et fælles forbund. Der var flere deltagere, som fandt det unaturligt, at disse to forbund gik sammen. Der var krav om, at fagforeningerne kom ud på arbejdspladserne og var mere synlige. Nogle så en fordel i et fælles forbund, idet mulighederne for at komme ud på arbejdspladserne ville være større.

1.4

Generationsforskelle

Der blev talt en del om forskellen på de unge og ældre. Deltagerne savnede, at de unge var bedre repræsenteret i forsamlingen, så erfaringerne kunne udveksles. De ældre mente, at de unge var meget “sorgløse” – de havde ikke oplevet kriser, arbejdsløshed og strejker. De ældre lagde vægt på, at fagforeningen var en slags forsikring, som skulle hjælpe dem, når de fik problemer. De ældre opfattede desuden fagforeningens fællesskab som en tryghed, mens de unge oplevede fællesskabet som en form for tvang. De unge var meget modstandere af eksklusivaftaler, hvor man bliver tvunget ind i en bestemt fagforening. Magtaspektet blev kun indirekte nævnt, og det var primært de ældre (industrigenerationen), som så en fordel i et stort forbund, på den måde at de stod stærkere over for arbejdsgiveren og i en strejkesituation. Opgaven med at komme ud på arbejdspladsen blev nævnt ud fra en kritik af forholdene i dag. Nogle påpegede behovet for en indsats over for unge, mens andre under ingen omstændigheder, via kontingentet, ville bidrage til at sende andres børn på ungdomslejr. Det afspejlede en delt holdning til, hvilke “udenomsydelser” fagbevægelsen skal varetage. De unge så arbejdsløshedsforsikring og uddannelse som fagforeningens kerneopgaver. Desuden skal fagforeningen hjælpe medlemmerne med at opnå deres rettigheder. Endelig blev interessevaretagelse nævnt. Den primære opgave er at støtte medlemmerne ved arbejdsløshed. Flere af deltagerne havde erfaringer med fyringer og arbejdsløshed. Tre af de seks var i øjeblikket arbejdsløse. Desuden at støtte medlemmerne ved urimelige arbejdsvilkår. 11

De unge var medlemmer, dels fordi de skulle, dels fordi de kunne se nødvendigheden af en forsikring. Prægningen fra forældrene har stor betydning for, om de unge er medlem eller ej. Flere af deltagerne havde været gratis medlem af HK i skoletiden, og det var deres første møde med fagbevægelsen. De unge deltagere blev konfronteret med et udsagn fra mødet dagen før: “De unge i dag ved ikke, hvilke privilegier de kan nyde godt af i dag, deres forældre har kæmpet mange kampe for dem.” Det provokerede dem. Det kunne de ikke bruge til noget, og desuden er der mange kampe, der stadig skal kæmpes, var svaret. Blandt andet kampen for ligeløn. Deltagerne pegede på flere af fagbevægelsens ydelser, der ikke taler til dem: • • •

Fagbladets formidling af det faglige stof Busture til fx Harzen Manglende kulturelle arrangementer

En gruppe unge ønskede ikke rock-koncerter m.v. De lagde vægt på, at fagforeningerne skal fokusere på “seriøse” opgaver, selvom de måske nok var åbne over for, at fagforeningerne skulle reklamere mere for at få de unge i tale. Nogle synes fx, det var fint, at Metal havde sponsoreret kvindelandsholdet i håndbold. På flere af møderne diskuterede man, hvad man skulle gøre for at få de unge mere med i fagforeningen. Gennemgående var man ret pessimistiske mht. at få de unge med i fagforeningen. “De unge kommer ikke til møderne, og man taler ikke om det.” (Mand, TIB, 26 år) “De unge ser fagforeningen som et nødvendigt onde. De har kun set opgang og ikke nedgang som i 70erne.” (Mand, SiD, 42 år) “De unge kan ikke se så langt frem”.(Mand, SiD, 56 år)

Der er mange forklaringer, fx at de unge ikke har oplevet krisetider, eller at de unge ikke tænker frem i tiden. Nogen mener, de unge er mere sorgløse og nærmest føler sig “udødelige”. De unge føler ikke, at de har brug for trygheden. De regner ikke med at blive arbejdsløse eller komme til skade. Nogen forklarer også manglen på unge medlemmer med, at fagforeningerne har dårligt ry for tiden. Der har været mange negative historier i pressen om nogle af fagforeningernes topledere. Desuden er der nogen, som forbinder fagforeningerne tæt med Socialdemokratiet.

12

“De borgerlige er gode til at skære fagbevægelsen og socialdemokratiet over én kam.” (Mand, SiD, 39 år) “Men jeg kan jo høre ude på byggepladsen, hvordan mange af de unge stemmer på Venstre, og så må det også være mærkeligt at støtte Socialdemokraterne økonomisk.” (Mand, TIB, 39 år)

13

2

Tillidsrepræsentanter

Der er to vigtige problemstillinger omkring tillidsrepræsentanterne, som prægede fokusgruppemøderne. Den ene handler om, hvilke opgaver tillidsrepræsentanterne skal varetage. Den anden handler om, hvorvidt en tillidsrepræsentant kan repræsentere flere grupper, eksempelvis hvis der bliver etableret et nyt fælles fagforbund. Men før vi beskæftiger os med tillidsrepræsentanternes opgaver, er det vigtigt at nævne, at der er en gruppe, som siger, at det er et problem at finde tillidsrepræsentanter på nogle arbejdspladser. Det betragtes af nogle, som et utaknemmeligt job, hvor man let bliver “en lus mellem to negle”. “Det er træls – man får skideballen nedefra, og man får aldrig det igennem, som man kræver.” (Mand, TIB, 28 år) “Hvis de sender ham [tillidsrepræsentanten] af sted, så skal de også bakke ham op. Jeg blev en gang sendt af sted [til arbejdsgiveren], fordi jeg havde været der længst. Vi ville have 5 kr. mere. Så tog arbejdsgiveren os én for én og spurgte, om vi ville have 5 kr. oveni, og så sagde de naaah nej, og en for en faldt de fra. Bagefter tænkte arbejdsgiveren sikkert: hold kæft, hvor er de nemme.” (Mand, SiD, 53 år)

Flere deltagere sagde, at der slet ikke er nogen tillidsrepræsentant på deres arbejdsplads, fordi ingen vil påtage sig opgaven. Det er dog fortrinsvis nogle mindre arbejdspladser. Men der var også en deltager, som sagde, at deres chef overhovedet ikke vil have tillidsrepræsentanter, og det må de så acceptere. I de fleste tilfælde foregår valget af tillidsrepræsentant stille og fredeligt uden valg. Vi har kun hørt om et enkelt sted, hvor der var kampvalg. I visse tilfælde er tillidsrepræsentanten langt væk, dvs. han/hun arbejder i en anden afdeling, som kan være fysisk adskilt og langt væk. Det giver afstand til tillidsrepræsentanten på mere end en måde. En af deltagerne mente, der er forskel på private og offentlige arbejdspladser. Hos det offentlige har de tillidsrepræsentanter, men i det private klarer de det selv ved at gå direkte til “mester” eller til fagforeningen. En anden mente, at det mest er på fabrikker, man har brug for tillidsrepræsentanter. “Vi blev tvunget til at få en tillidsrepræsentant, men vi brugte ham ikke så meget. Det er svært at samle folk, når vi arbejder så spredt [byggefirma]. Han var vist ellers god nok.” (Mand, TIB, 27 år)

Der er deltagere, som synes, det var vigtigere at beskæftige sig med sikkerhedsspørgsmål og sikkerhedsrepræsentanter, mens de selv klarede tillidsrepræsentantopgaverne ved at snakke sammen. 14

2.1

Tillidsrepræsentantens opgaver

Der er blevet peget på flere forskellige opgaver for tillidsrepræsentanten (TR), hvoraf følgende kan nævnes: • • • • • • • • •

TR skal være god til det sociale. TR er vores repræsentant over for ledelsen TR skal varetage vores interesser TR forhandler vores løn TR skal være bindeled mellem ledelse og medarbejdere TR skal være vores talerør til ledelsen TR må ikke være i lommen på ledelsen TR skal have “fingeren på pulsen” Vores TR bemærker nye regler

Tillidsrepræsentanternes opgaver spænder tilsyneladende vidt. Det er vores indtryk, at tillidsrepræsentanterne fungerer meget forskelligt. Det afhænger bl.a. af arbejdspladsens størrelse og de personlige egenskaber hos tillidsrepræsentanterne. Der er enkelte, som har “klaget” over deres tillidsrepræsentant, men det er ikke det typiske på møderne. Nogle er derimod glade for tillidsrepræsentanten og andre er tilbageholdende med kritik, fordi de synes, det er et utaknemmeligt job.

2.2

En fælles tillidsrepræsentant

Et vigtigt spørgsmål er, om en tillidsrepræsentant kan repræsentere flere grupper på en arbejdsplads. Det mener de færreste, at de kan. Der må være en tillidsrepræsentant for hver faggruppe, for ingen kan overskue det hele. De kender ikke hinandens overenskomster godt nok. “Det må afhænge af virksomhedens størrelse. En stor virksomhed kan en tillidsrepræsentant ikke overskue. Men de [tillidsrepræsentanterne] må støtte hinanden. Man kan ikke overkomme både køkken og industri, så man må dele det ind i 2-3 områder.” (Kvinde, KAD, 45 år)

På de helt store arbejdspladser med flere tillidsrepræsentanter har man ofte et system med fællestillidsrepræsentant, som normalt vælges af de andre tillidsrepræsentanter. Men på de mindre arbejdspladser er det ikke ualmindeligt med en enkelt tillidsrepræsentant, som godt kan repræsentere flere faggrupper. “På en lille virksomhed skal tillidsrepræsentanten prøve at holde sammen på det hele. Han kan være bindeleddet, hvis han er stærk nok.” (Mand, SiD, 57 år)

Der er også eksempler på, at nogle faggrupper har en tillidsrepræsentant, mens andre ikke har. Eksempelvis kan pædagogerne i en børnehave have 15

deres tillidsrepræsentant, mens den ansatte i køkkenet ikke har nogen tillidsrepræsentant. En af kvinderne fandt det vigtigt, at der er en kvindelig tillidsrepræsentant, fordi der godt kan være nogle væsentlige kønsforskelle i arbejdslivet og på arbejdspladsen. Kvinderne føler sig ikke altid repræsenteret af en mand.

2.3

Vurdering af TR

TRs opgaver er tilsyneladende meget varierende. Det afhænger af de nærmere omstændigheder, fx arbejdspladsens størrelse og personlighederne. Der er kun få deltagere, der har kritiseret TR. De fleste har haft forståelse for, at det kan være et vanskeligt og utaknemmeligt job. Der er en del, som siger, at en TR ikke kan repræsentere flere grupper. De har hver deres overenskomster, og det er svært at repræsentere andre. Men på flere mindre arbejdspladser repræsenterer TR flere grupper, og på nogle store arbejdspladser har man et fællestillidsrepræsentant-system.

16

3

Lokalafdelinger

Det har været et gennemgående træk på møderne, at nærheden til fagforeningen spiller en vigtig rolle for mange af mødedeltagerne. Nogle deltagere har stort set aldrig haft kontakt med deres lokale afdeling og kommer ikke i den lokale afdeling. Alligevel synes de også, at det er vigtigt med lokalafdelinger i fagforeningen. “Fagforeningen skal være synlig gennem sine lokalafdelinger. De er med til at sætte “ansigt” på fagforeningen.” (Mand, TIB, 36 år)

Når deltagerne taler om lokalafdelinger, så er medlemmerne i de tre fagforeninger i vidt forskellige situationer. SiD har mange afdelinger – stort set et kontor i hver kommune, mens KAD og TIB har meget færre lokalkontorer. Både KAD og TIB har været gennem en proces, hvor de har nedlagt afdelinger, og SiD har ligeledes samlet småafdelinger i større afdelinger. Det har nogle af deltagerne erfaringer med.

3.1

Er der behov for lokalafdelinger?

Stort set alle mødedeltagere har givet udtryk for, at de synes der er behov for lokalafdelinger. Nærhed og lokal forankring spiller tilsyneladende en stor rolle for de fleste fagforeningsmedlemmer. Det gælder ikke kun i de mindre byer i provinsen, men også i hovedstadsområdet. Der er behov for afdelinger, som kender lokalområdet og de lokale arbejdspladser godt. “Lokalafdelinger skal man have – ingen tvivl om det. Den primære opgave er at følge med i lokalområdets udvikling og arbejdspladsernes udvikling, så de kan vejlede bedst muligt.” (SiD, mand, 47 år)

Der er flere af mødedeltagerne, som har lagt vægt på, at de personligt kender en eller flere personer i den lokale fagforening, som de føler sig trygge ved. Tryghed og det personlige kendskab er vigtigt for mange medlemmer i forholdet til deres fagforening. “Men det er vigtigt, de kender os, og omvendt.” (SiD, mand, 37 år)

Det er dog ikke alle, der lægger vægt på, at man kender folkene på lokalkontoret. “Jeg er da ligeglad med, om jeg kender dem, jeg vil have kvalitet og svar på mine spørgsmål. Jeg er ligeglad med personerne”. (SiD, mand, 47 år).

17

3.2

Hvilke opgaver skal lokalafdelingen varetage?

Lokalafdelingens opgaver er, at være et servicekontor med mange forskellige funktioner og et lokalt samlingspunkt. De skal kunne svare på spørgsmål, de skal kunne rådgive og vejlede, de skal skaffe arbejde til deres arbejdsløse medlemmer, de skal skaffe medlemmerne deres retmæssige løn, hvis der er problemer med arbejdsgiveren, osv. Kort sagt skal lokalafdelingen helst kunne så meget som muligt af det, medlemmerne opfatter som fagforeningens opgaver. I deres bevidsthed er fagforeningen nemlig først og fremmest den lokale afdeling. Flere nævnte, at lokalafdelingen er et rart og hyggeligt sted at komme. Der foregår sociale arrangementer, fx juletræsfester og skovture. Efterlønnerne kommer der meget og har det tilsyneladende hyggeligt. Desuden bruges nogle af afdelingens lokaler ofte til kurser og uddannelses-arrangementer. Spørgsmålet er så, om disse opgaver bliver varetaget tilfredsstillende i dag? Nogle steder går det godt, andre steder er medlemmerne mindre tilfredse. På nogle møder var der kritik af de lokale afdelingers indsats. Kritikpunkterne har mest drejet sig om, at medarbejderne ikke kunne deres ting, fx vedr. overenskomsten på området, regler for barselsorlov, og nogle gange kunne de ikke bevare de “simpleste” spørgsmål. “Jeg måtte ringe til København med nogle spørgsmål om barselsorlov, som de ikke kunne svare på i den lokale afdeling. De sagde, det tog 14 dage, og så havde de ikke en gang fundet svaret på nogle simple spørgsmål.” (SiD, kvinde) “De har et stort fint kontor, men ved ikke, hvad de skal svare. Det kommer an på, hvem der er i afdelingen, fx hvem der er formand.” (TIB, mand) “Jeg følte, at de talte ned til mig, da jeg ville have hjælp til en feriepengesag. De kritiserede mig for ikke at kende reglerne, men det var jo netop derfor, jeg henvendte mig.” (SiD, ung kvinde)

Der var forslag om, at de dårlige folk enten skulle på valg, eller at man skulle ansætte nogen, som var dygtige og energiske, og ikke bare “fagforeningsvenner”. En enkelt fandt det uhensigtsmæssigt, at der sad en tømrer og udførte HK-arbejde på fagforeningskontoret. Nogle af de situationer, hvor folkene på lokalafdelingen ikke kunne svare ordentlig på spørgsmålene, skyldtes det, at medlemmet spurgte en “forkert” person, som ikke var ordentlig inde i sagerne. Den “rigtige” person var måske fraværende eller optaget på henvendelsestidspunktet.

18

Der blev også fremført ros til lokalafdelingerne, og flere synes, de fik en rigtig god behandling.

3.3

Er din fagforening tæt nok på dig?

De fleste deltagere på møderne syntes, at deres lokalafdeling var tæt nok på, men enkelte medlemmer af KAD og TIB klagede dog over for lang afstand. Det afhænger af mange ting. En deltager siger, at fx 30 km. er for langt. En anden siger, at der er for langt til Esbjerg [fra Ølgod]. Afstand har noget med transportmidler at gøre, og et par deltagere nævnte, at de har problemer med store afstande, fordi de ikke har bil. Nogle deltagere foreslog en form for mobile kontorer, som kunne komme langt ud i lokalsamfundene. De skulle så komme på bestemte tidspunkter, ligesom bogbusser gør nogle steder.

3.4

Er åbningstiderne hensigtsmæssige?

Der lød fra mange sider kritik af, at det var svært at nå lokalafdelingen, hvis man har almindelige arbejdstider. Mange steder har man længe åbent en aften om ugen, fx onsdag eller torsdag, ligesom banker og læger osv., men alligevel kan det være et problem for nogen, hvis de har lang transport. Flere deltagere ønskede derfor mere åbningstid uden for almindelig arbejdstid, fx to aftner om ugen med lang åbningstid. “Jeg arbejder på Langeland og har svært ved at nå det. Jeg synes man skulle lave nogle flere lokalafdelinger på Fyn.” (TIB, ung mand) “De burde holde åbent, forskudt af almindelige arbejdstider.” (SiD, mand) “Det må være fagforeningen, der skal tilpasse sig medlemmerne, og ikke omvendt.” (KAD)

3.5

Hvordan skal man kunne komme i kontakt med fagforeningen?

Svaret på spørgsmålet om, hvordan man skal komme i kontakt med sin fagforening afhænger meget af, hvad det drejer sig om. Telefonsamtaler kan være udmærket, hvis man blot ønsker at få svar på nogle “enkle” spørgsmål, men der er mange ting, hvor medlemmerne foretrækker personligt fremmøde i fagforeningen.

19

“Ja, telefonen er god, men det er vigtigt at få den personlige kontakt omkring arbejdsforhold. Ansigt til ansigt giver altså meget mere end telefonen.” (TIB, mand, 51 år)

Hvis man skal henvende sig personligt, er det efter fleres mening vigtigt, at det er den samme person og helst én de kender. De moderne kommunikationsmidler, fx e-mail og internet, anses af nogle medlemmer som udmærket, men det kan ikke erstatte det personlige møde. Enkelte deltagere havde “besøgt” fagforeningernes hjemmesider, men havde sjældent fået fyldestgørende svar på deres spørgsmål. Enkelte nævnte, at det kan være problematisk at ringe til fagforeningen i arbejdstiden, hvis det skal foregå fra arbejdspladsens kontor, hvor andre måske kan høre, hvad man taler om. Særligt problematisk kan det være, hvis man skal tale om problemer på sin arbejdsplads.

3.6

Andre problemer?

I diskussionerne omkring lokalafdelingerne fremkom der et par andre problemstillinger, som det er værd at nævne. Det ene problem er spørgsmålet om, hvilken lokalafdeling man skal tilhøre – i nærheden af ens arbejdsplads eller i nærheden af ens hjem. Der var flere deltagere, som var utilfredse med, at man skal flytte lokalafdeling afhængigt af, hvor man arbejder. For nogle betyder det, at man må flytte ofte og får svært ved at opnå et tilknytningsforhold til lokalafdelingen. Det er specielt et problem for SiD-medlemmer. Et andet problem, der blev rejst flere gange på møderne, er, at en del medlemmer ønsker, at fagforeningen kommer mere ud på de enkelte arbejdspladser. Når medlemmerne ikke vil/kan komme til lokalkontorerne, vil det være en fordel, hvis fagforeningens folk kommer ud til medlemmerne. Det vil efter nogens mening give større nærhed til fagforeningen, og medlemmerne kan få svar på en række spørgsmål.

3.7

Tilgængelighed

Medlemmernes opfattelse af “nærhed” til fagforeningen handler ikke kun om afstand og kilometer. Selvfølgelig er der enkelte medlemmer, som tænker meget på den fysiske afstand til lokalafdelingen, og hvordan de skal komme frem og tilbage med bus eller bil eller cykel, osv. Det er der mange forhold omkring, dvs. hvor bor man?, hvor arbejder man?, hvor ligger afdelingen?, har man bil? hvornår har de åbent? osv., osv. På denne måde bliver nærhed et spørgsmål om en række individuelle forhold og praktiske problemer. Men det er kun en del af “nærhedsbegrebet”. 20

Nærheden er også forbundet med begrebet tilgængelighed. Hvordan og hvornår kan medlemmerne komme i kontakt med fagforeningen? Det er ikke et problem med fysisk afstand, hvis problemerne kan løses via telefonen, eller man kan få nogle konkrete oplysninger på fagforeningens hjemmeside. Men medlemmerne bruger fagforeningen til mange forskellige ting og derfor stiller de forskellige krav til tilgængelighed og nærhed. Er der problemer med arbejdsgiveren, så vil medlemmerne måske gerne have et personligt møde med formanden for afdelingen. Hvis man gerne vil vide, hvor stor overenskomstlønnen er, så kan man ringe til afdelingen. Hvis man vil vide, hvornår der er generalforsamling, kan man måske besøge afdelingens hjemmeside, hvis de har sådan en. Der er imidlertid forskel på den kommunikationsform, medlemmerne ønsker. Mange medlemmer føler sig mest tryg ved at stå ansigt til ansigt med folk i fagforeningen, selv når det drejer sig om ret enkle ting. Nogen har måske svært ved at forstå forklaringer i telefonen, mens andre har svært ved skriftlig kommunikation, fordi de er ordblinde eller har svært ved at læse. Der er mange individuelle hensyn, der har betydning for en fagforenings tilgængelighed. For mange fagforeningsmedlemmer er det sådan, at fagforeningen ikke er noget, man direkte bruger i dagligdagen, men når man får problemer, så skal den være der og fungere. Medlemmerne betaler kontingent til fagforeningen og forventer, at den er tilgængelig og kan hjælpe dem, når de har brug for den.

3.8

Vurdering af lokalafdelinger

På møderne blev der også talt om lokal foreningsstruktur i forbindelse med en ny fagforening. I byer, hvor der i øjeblikket ligger tre afdelinger, kunne man godt slå dem sammen i et hus. Men i de store byer vil mange godt bevare de lokale afdelinger adskilt og have tre huse. Nogle deltagere fra TIB og SiD så en klar fordel i en sammenlægning af de tre fagforeninger, idet de mindre forbund derved kunne få flere og dækkende afdelinger i landet. SiD har allerede i dag lokalafdelinger i næsten alle kommuner. Lokalafdelingerne kunne således blive styrket. Men det er også vigtigt, at der er en lokal ekspertise i forhold til de lokale virksomheder og det lokale arbejdsmarked. Det kræver specialister inden for hver faggruppes overenskomstområde. Derimod kunne man godt tænke sig fælles funktioner omkring socialrådgivning og jura. Nogle så en fordel i en fælles administration, alt det som var fælles for fagforeningerne – nemlig administration af arbejdsløshedsforsikring og pensi21

on. Med en sådan fælles administration i større afdelinger ville der kunne blive “rum” til flere lokale rådgivningsfolk. Ved sammenlægning var der således en bevidsthed om, at der måtte “rulle nogle hoveder”. Samtidig blev det præciseret, at det var vigtigt, at kvaliteten af fagforeningsarbejdet og serviceydelserne blev højnet.

3.9

Unge og ældre

De unge udtrykte stor tilfredshed med deres lokalafdelinger. Nærheden er meget vigtig for dem. De så gerne lokalafdelingerne som et samlingspunkt for de unge i lokalsamfundet, fx med foredrag om kultur og rejser (HK i Herning har den slags aktiviteter). De traditionelle ture, der arrangeres, taler kun til de gamle i fagbevægelsen. Generelt mente de unge, at det er vigtigt, at fagforeningen er tæt på medlemmerne og har kendskab til de lokale virksomheder. De mente, at sammenlægningen ville være en fordel for de mindre forbund, der så ville få afdelinger i flere kommuner.

22

4

Demokrati og politik

Demokrati og politik er vigtige elementer i fagforeningernes virksomhed. Spørgsmålet er, om medlemmerne bruger de demokratiske muligheder, og om de synes, de har indflydelse?

4.1

Har medlemmerne tilstrækkelig indflydelse?

Et synspunkt er, at medlemmerne har gode muligheder for indflydelse på fagforeningen, men det kræver til gengæld, at de er aktive og i det mindste møder op til generalforsamlingerne. Det er der kun få, der gør. Derfor er det en lille “kerne” af medlemmer, der har stor indflydelse på den lokale fagforening. Det er de samme medlemmer, der kommer hver gang. “Jeg synes ikke, jeg har indflydelse. Men jeg bruger heller ikke fagforeningen, og jeg stemmer ikke, når der er valg. Men demokrati er selvfølgelig ikke bedre end folk gør det til – det skal bruges.” (TIB, ung mand)

Et andet synspunkt er, at det hele er aftalt i forvejen, og så nytter det ikke noget at møde op til generalforsamlingen. “Der sidder en hård kerne i lokalafdelingerne, og de har venner højere oppe i systemet. Hvis du har nye idéer er det svært – det er min fornemmelse.” (SiD, midaldrende mand)

Det er en udbredt holdning, at man har den indflydelse på fagforeningen, som man ønsker. Men nogle har påpeget, at der er grupper, fx ordblinde, som har svært ved at orientere sig i skriftligt materiale og derfor ikke rigtig tør blande sig i debatten. Nogen vil gerne have fyraftensmøder, hvor der er mulighed for mere fri debat. På generalforsamlingerne er formen efter nogens mening for stiv og emnerne er udpeget på forhånd. “Jeg synes fyraftensmøder er bedre, for her kan man debattere på en anden og mere fri måde.” (TIB, mand)

Der er dog også nogle af de ældre medlemmer, som er trofaste over for fagforeningen og kommer til møder og generalforsamlinger. “Jeg kommer til generalforsamlingen, og det har jeg gjort alle de år, jeg har været medlem.” (KAD, ældre kvinde)

4.2

Hvordan skal man vælge ledelse af fagforeningerne?

I dag vælges ledelserne i fagforeningen på flere planer. Lokalforeningerne vælger deres ledelse på generalforsamlinger, mens topledelsen vælges på

23

kongresser af delegerede fra de lokale fagforeninger. Topposterne besættes altså gennem indirekte valg. Der er dog nogle, som slår til lyd for mere direkte valgsystemer, især til topposterne i fagforeningen, fx brevstemmer og urafstemning. “Jeg vil gerne rejse et andet spørgsmål: Hvordan skal vi vælge vores centrale forbundsformænd. Jeg mener jo, at menige [medlemmer] bør kunne stille op til direkte valg. Der sker jo ikke en skid forandring, når afdelingsformænd alene vælger forbundsformanden. Det ville rykke, hvis alle kunne stemme.” (TIB, midaldrende mand)

Et synspunkt er, at man bør have brevstemmer og urafstemning til de lokale fagforeningsvalg, fordi nogle ikke kan deltage i generalforsamlingerne, fx fordi de er på arbejde om aftenen, eller fordi de har små børn. “Der skal hemmelig afstemning til, for det er ikke alle, der tør sige deres mening, når man stemmer ved håndsoprækning.” (SiD, ældre mand)

På flere af møderne har man talt om et mere direkte valgsystem – en slags “præsidentvalg”. Det indebærer, at alle kan stemme på nogle få kandidater, fx til formand for fagforbund. Det vil, efter nogens mening, give en mere livlig diskussion, og medlemmerne vil føle, at de har mere indflydelse, fordi de kan stemme direkte på en person, i modsætning til det nuværende indirekte valgsystem. Et direkte valg vil måske også motivere kandidaterne til at gøre mere for at finde ud af, hvad det er medlemmerne vil. Så vil kandidaterne nok “oppe” sig noget mere, og vise hvad de står for. “Det [direkte valg] kan måske få formandskandidaterne til at finde ud af, hvad folk vil have. Det giver også mulighed for nyt blod. Jeg synes, folk sidder for længe på deres poster, og der er for lidt nytænkning.” (TIB, ung mand)

Der er nogen, der har foreslået en begrænset valgperiode, sådan som det er tilfældet med amerikanske præsidenter. Et andet synspunkt er, at urafstemning og brevstemmer ikke vil være godt. Det vil nok betyde en lav stemmeprocent, fordi folk ikke gider læse breve og andet skriftligt materiale.

4.3

Skal fagforeningerne blande sig i politik?

Nogle af deltagerne mener, at fagforeningerne slet ikke skal blande sig i politik. “Fagforeningerne skal ikke blande sig i politik. Til gengæld mener jeg heller ikke, at politikerne skal blande sig i fagforeningerne.” (SiD, midaldrende mand)

24

Men i virkeligheden forveksler mange medlemmer politik med partipolitik. Når man spørger dem om den mere udvidede form for politik, så er svaret ofte, at fagforeningerne gerne må blande sig i politik. Men det må endelig ikke være indblanding i partipolitik, og der må heller ikke være tale om økonomisk støtte til enkelte partier. Man skal ikke knytte sig til et bestemt parti, fx Socialdemokratiet. “Fagforeningerne skal selvfølgelig have en holdning til tingene, men det skal ikke være i form af et partiprogram. Medlemmerne er jo en broget flok.” (SiD, midaldrende mand)

Den mest udbredte holdning er nok, at hvis fagforeningerne skal forsøge at påvirke politikken, så skal det skal være det, der drejer sig om arbejdsmarked og arbejdsforhold. “Det skal ikke være en bestemt politisk linje, men de må godt blande sig i enkelte ting, fx når det er om arbejdsvilkår og løn og sådan noget.” (SiD, ung mand)

Når det drejer sig om fagforeningernes økonomiske støtte til Socialdemokratiet, så er næsten alle imod dette, og nogle er utilfredse med, at proceduren indebærer, at de skal “melde sig fra”. I stedet for synes de, man skal have et system, hvor man skal “melde sig til”, hvis man ønsker at støtte et bestemt politisk parti. “Som det er nu, skal man udfylde skemaet, hvis man ikke vil støtte Socialdemokratiet. Det burde være omvendt, at man udfyldte, hvis man gerne ville støtte dem.” (SiD, midaldrende mand)

Det skal efter nogens mening være valgfrit, hvilket parti man vil støtte. Partistøtte er en privat sag. Nogle deltagere var forundret over, at de ikke fik nedsat deres kontingent, når de havde valgt partistøtte fra – i stedet går pengene til noget andet. “Det er forkasteligt at betale til Socialdemokratiet. Man skulle kunne vælge ikke at betale, og så spare pengene.” (KAD, midaldrende kvinde)

En gruppe deltagere har det synspunkt, at det er i orden, at fagforeningerne støtter Socialdemokratiet, når arbejdsgiverne giver økonomisk støtte til de borgerlige partier. I dagens Danmark er penge meget vigtige i en valgkamp. “Jeg er enig i, at det er forkert med tvang. Men de borgerlige får jo støtte fra arbejdsgiverne. I moderne valgkamp er pengene vigtige, og det er lige før, at den med flest penge vinder valget.” (SiD, midaldrende mand)

Der er en gruppe medlemmer, som mener, fagforeningerne skal være lobbyister på Christiansborg. De skal især forsøge at påvirke arbejdsministeren, men også en række andre politikere. Andre mener, at der bør være en vis politisk arbejdsdeling. Ved folketingsvalg vælger vi de politikere, der skal 25

lave lovene, og ved fagforeningsvalgene vælger vi de folk, som skal tage sig af fagforeningstingene.

4.4

Bør medlemmerne være mere aktive i fagforeningerne?

De fleste vil svare ja til, at medlemmerne burde være mere aktive, men de vil også være resignerende. De tror ikke rigtigt, det kan lade sig gøre at få gjort medlemmerne mere aktive. “De har jo muligheden, men folk gider ikke. I X-købing havde vi et stort aktivitetsprogram, men der var ikke nogen medlemmer, der var interesserede. Måske er det nogen gange et problem, hvis ens afdeling ligger for langt fra ens bolig.” (SiD, midaldrende mand)

4.5

Bør fagforeningerne være mere synlige i offentligheden?

På en række møder blev det efterlyst, at fagforeningerne gør sig mere synlige. De må gerne være mere synlige, men det skal være på en god og positiv måde. Enkelte foreslår endda reklamespots, som måske kan tiltrække flere unge. Der peges dog også på de uheldige sager, der har været skrevet meget omkring fagforeningernes topfolk i SiD. Det er dårlig “synlighed”.

4.6

Fagbladene

På nogle møder kom deltagerne ind på fagforeningernes medlemsblade. Det var der blandede holdninger til. De fleste synes, bladene er uinteressante, og de når højst at bladre dem løseligt igennem. Det er sjældent, der er interessante artikler. Der er dog et SiD-medlem, som mener, at Fagbladet er blevet bedre. “Jeg synes, Fagbladet er blevet bedre. Der er flere ucensurerede ting, og det er blevet mere medlemmernes blad. Kritikken har hjulpet.” (SiD, ung kvinde)

26

5

Kontingentets størrelse

Et af de mest aktuelle og omdiskuterede emner omkring fagforeningerne er kontingentet og dets størrelse. Det er især vigtigt, fordi en række billige fagforeninger har fået stor medlemstilgang i den seneste tid, og der er oprettet et par nye billige fagforeninger.

5.1

Er fagforeningskontingentet for højt i dag?

Den mest udbredte opfattelse på møderne er, at kontingentet er for højt i dag. Men det er ikke så enkelt endda. Det afhænger meget af, hvad de enkelte medlemmer føler, de får for pengene. “Det afgørende er ikke prisen, men hvad fagforeningen gør for medlemmerne. Det er ligegyldigt, om man betaler 1000 kr. eller 1500 kr., hvis bare medlemmerne er tilfredse. Personligt synes jeg, det er for dyrt.” (TIB, ung mand)

En del af dem, der stort set aldrig bruger fagforeningen eller dens ydelser, føler, at de betaler til en forsikring, som de aldrig får noget fra. Men flere deltagere har bemærket, at man da skal være glad for, at man ikke får udbetalt noget fra en forsikring. Det er, fordi man ikke har behov for det, fx at man ikke er arbejdsløs, eller at man ikke har større problemer med sin arbejdsgiver. “Både ja og nej. Det er jo mange penge og træls for dem, der ikke har brug for hjælp, men der er jo andre der har behov.” (KAD, ung kvinde)

Der er en gruppe, som føler sig provokeret af forskellige pressehistorier om luksus og overforbrug i fagforeningerne. Hvis deres penge går til store paladser, høje lønninger eller luksusforplejning, så føler de, at deres kontingent er for højt. Mange deltagere har hæftet sig ved pressehistorierne om Villy Strubes svindel og SiD-formandens badeværelse, osv. Andre synes, der er overdreven luksus for deltagere i kongressen, hvor de bor på luksushoteller og spiser og drikker meget dyrt. Der kunne gives mange citateksempler på medlemmernes kritik af fagforeningernes luksusforbrug. Her blot et par enkelte. “Der går for mange penge til luksus – sommerhuse og nyt hovedsæde på dyre adresser og høje lønninger.” (TIB, ung mand) “Når man ser de store paladser, de bygger som hovedsæder, så er det for dyrt. Der har været for mange uheldige sager, så bliver medlemmernes reaktion, at det er for dyrt.” (SiD, midaldrende mand)

Nogle har stillet spørgsmålstegn ved, om der opkræves for mange penge til strejkekassen, eftersom det snart er umuligt at strejke i dagens Danmark, uden at der hurtigt kommer et regeringsindgreb. 27

“Hvorfor skal der opspares så store strejkeformuer, når vi alligevel ikke må strejke mere for regeringen.” (SiD, midaldrende mand)

Der er flere deltagere på forskellige møder, der mener, at kontingentet skulle være indtægtsbestemt. Desuden er der nogle, som har foreslået et lavere kontingent for arbejdsløse medlemmer, som dårligt har råd, eller medlemmer, der kun får mindstelønnen. Der er flere, som har efterlyst større synlighed – de vil gerne have at vide, hvad deres kontingent går til. Fagforeningerne skal blive bedre til at fortælle, hvad de bruger penge til og hvorfor. Så vil mange medlemmer måske kunne forstå, hvorfor kontingentet er så højt. På den anden side er der nogle medlemmer, som ikke læser ordentlig på deres indbetalingskort, i deres fagblade eller meddelelser fra betalingsservice – her står det nemlig, hvad kontingentet består af. Der har været et par bebrejdelser over, at kontingentet kan variere flere hundrede kroner mellem to lokalafdelinger. Det skyldes, at den lokale afdeling fastsætter en del af kontingentet, men det er ikke alle medlemmer, der ved det. De er ikke opmærksomme på, at der kan være forskel på den service, de får i forskellige afdelinger. Der er en del medlemmer, som helt klart forventer, at kontingentet falder, hvis fagforeningerne slås sammen. Det må kunne give nogle besparelser, fx på huslejen og andre faste udgifter. Men der er flere af disse medlemmer, som er tvivlende, og de vil lige se den kontingentnedsættelse, før de tror på det. Endelig skal det nævnes, at der er en stor gruppe af deltagerne, som ikke mener, kontingentets størrelse er noget stort problem. For dem er det afgørende, at de synes, de får noget for deres penge, og at medlemmerne er tilfredse. Nogle af dem vil hellere have bedre service end lavere kontingent. Eksempelvis mener flere, at fagforeningsfolkene burde komme mere ud på arbejdspladserne. Nogle syntes, at fagforeningskontingentet var for stort, og at det måtte kunne gøres billigere også set i forhold til de “gule” fagforeninger. Andre mente, at kontingentet var rimeligt og faktisk ikke så højt, fordi man jo både betaler til arbejdsløshedsforsikring og efterløn. Der var ikke den store bevidsthed om størrelsesforholdet mellem kategorierne. Derimod var det overraskende for mange, at der var så store forskelle i kontingentstørrelse mellem lokalafdelingerne. Der kan være forskelle på 250-300 kr. Der var en klar mistillid til fagforeningens forvaltning af medlemmernes kontingent: Der var set snyd med midler, både lokalt og centralt. “Når vi bliver lagt sammen, så skal der marmor overalt i det nye forbundshus.” Mange så det som en risiko, at selv om forbundene lover en kontingentned28

sættelse ved en sammenlægning, troede deltagerne ikke på, at den ville holde ret længe.

5.2

Skal man have et differentieret kontingent?

Spørgsmålet om differentieret kontingent blev også diskuteret. Spørgsmålet var især, om man kunne vælge særlige ydelser hos fagforeningen, og så betale ekstra for netop disse ydelser, ligesom man i en husstandsforsikring kan vælge at have en kummeforsikring og betale højere præmie. Der kunne måske være tale om, at socialrådgivning blev gjort til en særlig ydelse. Der var meget forskellige meninger om den sag. Flere følte sig tiltrukket af tanken om, at de måske kunne reducere deres kontingent ved at fravælge nogle af ydelserne. På den anden side var der også en stor gruppe deltagere, som mente, at det var en dårlig idé. Nogle syntes, at ideen om en slags fælles “forsikring” derved ville forsvinde. Mange medlemmer kan ikke overskue eller forudse, hvad de kan komme ud for af problemer, hvor de vil have gavn af fagforeningens ydelser. Andre syntes, det ville blive alt for bureaukratisk med forskellige ordninger. Et kontingent opdelt i en “grundpakke” og en “større pakke” blev nævnt som en interessant mulighed. Holdningen var blandet til “pakkeløsninger” – kritikerne heraf mente, at besparelsen ville drukne i administration, og at det var små beløb, som i realiteten tilhørte “pakkerne”.

5.3

Skal fagforeningerne indføre rabatter og medlemsfordele?

Nogle andre fagforeninger har indført et system med rabatter og diverse medlemsfordele. Dette blev vendt på nogle af møderne. Meningerne blandt deltagerne var noget delte. Enkelte mente, at det kunne være en god idé med sådanne medlemsrabatter, men der var nok en større gruppe, som mente at fagforeningerne skulle koncentrere sig om deres kerneydelser og gøre det, de er bedst til.

29

6

Et nyt forbund

På fokusgruppemøderne er deltagerne blevet bedt om at fremføre en række fordele og ulemper, som de ser ved at etablere et nyt stort fagforbund bestående af SiD, KAD og TIB.

6.1

Fordele

Der er nogle medlemmer, som regner med, at der vil blive tale om visse stordriftsfordele, når de tre forbund bliver sluttet sammen. Der kan blive tale om fælles lokaler og der skal kun være ét hovedkontor. Det vil sandsynligvis medføre, at der skal afskediges en del medarbejdere. Men der er nogle, som håber/regner med, at disse fordele vil give sig udslag i lavere kontingent. Der er også nogle, som mener, at et stort forbund med mange medlemmer vil være stærkere end de nuværende tre forbund. Derved vil fagforeningen kunne opnå bedre overenskomster og dermed bedre resultater for medlemmerne. Nogle medlemmer regner med, at et stort forbund vil kunne ansætte bedre og dygtigere folk på kontorerne. Det kan også betyde, at et stort forbund kan ansætte flere eksperter, som kan give bedre og mere kompetent behandling af medlemmerne. Et stort forbund vil få en stor “vidensbank”, som man kan være fælles om. Nogen regner med, at et stort forbund tør tage flere chancer og anlægge flere fagretlige sager. SiD har eksempelvis vundet en del retssager, bl.a. fordi det er et stort forbund. Det vil være en fordel for nogen, hvis der bliver lavet en fælles overenskomst. Eksempelvis vil et fælles forbund have bedre mulighed for at sikre lige løn mellem mænd og kvinder, fordi medlemmerne ikke er splittet op på flere fagforeninger. Et stort forbund kan lettere lave “lobbyisme” over for politikere og myndigheder. Det er en fordel med et stort forbund, når man skifter arbejdsplads, så behøver man måske ikke skifte fagforening. Det kan også betyde, at tre fagforbund ikke længere vil slås om medlemmerne. Der bliver færre grænsestridigheder.

30

6.2

Ulemper

Den ene hovedtype af ulemper knytter sig til frygten for, at noget bliver stort. Nogen angiver afskrækkende eksempler på, hvad der sker, når bankerne slutter sig sammen. Så betyder det dårligere service og flere gebyrer. En sammenlægning af fagforeninger anses af nogen, som en ny form for karteldannelse med negative konsekvenser. Nogen frygter, at det er sværere at styre noget stort end noget småt. Det gælder også for et stort hus og for en stor fagforening. Det kan blive en “kolos på lerfødder”. Hvis det er for stort, og der er for mange, så risikerer man, at det bliver overfladisk, og man ved ikke, hvem der er ansvarlig for tingene. Der er nogen, som er bange for noget stort, fordi det er usikkert og truende. De er tryghedssøgende og vil helst holde fast i det, de kender. I et nyt forbund er de bange for bare at blive et “nummer”. Flere frygter, at et nyt stort forbund vil betyde mindre “nærhed”. De er bange for at miste deres personlige kendskab til de ansatte på kontoret eller i afdelingen. Der er også nogen, der er bange for, at der bliver færre lokale afdelinger og færre kontorer. Der er en gruppe, som især er bange for, at der bliver et ulige forhold mellem de tre fagforbund, fordi SiD er langt større end TIB og KAD. Nogen frygter, at SiD vil samle for meget magt. De frygter, at der vil opstå et magtspil mellem de tre fagforbund, som SiD vil vinde, fordi de er størst. Ved valgene til ledelse vil SiD dominere. Enkelte mener, at nu kommer socialdemokraterne i SiD til at bestemme det hele. Nogle kvindelige medlemmer af KAD frygter, at de skal blive domineret af mændene i TIB og SiD. Så bliver der ikke plads den særlige kvindelige dimension i det faglige arbejde. Nogle er bange for, at der vil blive for langt til “toppen” i et nyt stort forbund. Enkelte frygter mere “pamperi”, når de nu får endnu flere medlemmer under sig. Nogle er bange for, at der bliver problemer, når der kommer nogle faglærte grupper fra TIB ind i en fagforening, som mest består af ufaglærte arbejdere. Nogen er bange for at miste deres faglige identitet, når de bliver slået sammen med andre, der er anderledes rent uddannelsesmæssigt. Nogle ufaglærte mener, at de faglærte ikke vil bakke dem op i deres krav. Nogle frygter, at de vil få en dårligere betjening i fagforeningen, fordi de risikerer at blive serviceret af en medarbejder, som ikke kender lige netop de-

31

res område eller overenskomst til bunds. Det er mindre sandsynligt, at medarbejderne ved noget om enkeltområderne.

6.3

Forslag

På møderne fremkom der en række synspunkter af mere konstruktiv art, som kort skal resumeres. Enkelte mente, at det var godt, at KAD endelig kommer sammen med SiD. De synes, tiden er løbet fra et rent kvinde-forbund, som KAD. På en del arbejdspladser findes både medlemmer af KAD og SiD, og deres medlemmer arbejder ofte side om side. En del medlemmer frygter, som nævnt, at de mister nogle folk, som kender deres område grundigt. De foreslår derfor, at man sørger for at overføre ekspertisen til fælles huse. Kompetencerne skal være til stede. Der er også nogen, som har ønsket et “enstreget” system, så de får deres egen personlige sagsbehandler, så de ikke risikerer at blive sendt rundt i et indviklet system. Der er flere medlemmer, som ikke er så bange for at blive opslugt i et stort forbund. De mener, SiD allerede har en del erfaringer med at opsamle nye grupper, fx murere og sømænd. Så vidt de ved, har det ikke været det store problem. Murerne har eksempelvis fået mange af deres folk med over i SiD, så de har kunnet bevare deres ekspertise. Flere fandt det vigtigt, at der bliver god plads til forskellighed i det nye forbund. Flere medlemmer har slået til lyd for, at man i stedet for at samle SiD, KAD og TIB, hellere skulle etablere en fælles fagforening for bygningsarbejdere, ligesom man har det i nogle andre lande, fx Sverige og Tyskland. I sådan et fagforbund skulle man også indrage elektrikere, malere, VVS-folk, betonfolk osv. Disse grupper ville have meget mere til fælles.

6.4

Afventende holdning

En meget stor del af deltagerne var afventende og vil se noget mere konkret, før de tager stilling – nogle hældede mest til at ville være positive, lidt færre hældede mest til at være negative. De efterlyste mere viden om, hvad konsekvenserne af en sammenlægning ville blive. Kardinalpunkterne for at tage stilling var: • Hvad sker der med lokalafdelingerne? • Hvad sker der med kontingentet? • Bliver overenskomsterne mere ensartede? 32

Deltagerne var meget uforstående over for, at det netop er de tre forbund, der skulle lægge sammen. TIBerne og KADerne synes, der var meget langt mellem dem. TIBerne mente, at det snarere ville være relevant med en samling af forbundene inden for byggeriet.

6.5

Skepsis

Ved-ikke gruppen havde behov for mere viden om konsekvenserne – vi vil kende mere til fordelene og ulemperne, før vi tager stilling. Skepsis gik mest på, at der måske skulle fyres fagforeningsansatte, og om det ville gå ud over betjeningen af faggrupperne. Faggruppernes selvstændighed ville være et vigtigt kriterium for deres stillingtagen (“kan vi risikere at skulle strejke for andre?”). De var tøvende og tvivlende over for et nyt stort forbund. De havde ikke lyst til at være sammen med andre faggrupper. Enkelte havde dårlige erfaringer med tidligere sammenlægning (= TIBere). Det må ikke blive for stort, så bliver det fremmed for medlemmerne. De er også bange for, at der bliver for mange pampere i et nyt forbund (der skal jo skaffes plads til pampere fra tre forbund). De efterlyste information forrud for deres stillingtagen. Deltagerne vil gerne vide, hvad det betyder for lokalafdelingerne og for dem selv at overgå til et storforbund.

6.6

For

For-argumenter er, at det vil være bedre med ens overenskomster på større arbejdspladser, og at man vil stå stærkere – også lokalt. Fordelene var, at man blev et stort forbund og derved havde en større styrke, at der blev mulighed for at få kvalificeret personale, at kvinderne måske ville kunne opnå ligeløn for samme arbejde. Der var en klar bevidsthed om, at en sammenlægning ville betyde, at der måtte “rulle nogen hoveder” og enighed om, at det måtte ske. Nogle mente, at dette kunne give anledning til meget bøvl og måske også være en forhindring for en sammenlægning.

6.7

Imod

Imod-gruppen er begrundet i frygten for større fremmedgørelse indadtil og større “afstand” til fagforeningen – store enheder vurderes at være til ulempe i forhold til det enkelte medlem.

33

Ulemperne var klart, at man blev for store, at der blev for langt fra top til bund, at der ikke skete de strukturændringer som var nødvendige og derfor fortsatte med en større “kolos”. At kvinderne ville få det svært.

6.8

Krav til sammenlægning

På et af møderne udtrykke man det på den måde, at hvis de skulle kunne gå med til en sammenlægning, ville det være helt afgørende, at der kom flere ressourcer til de lokale afdelinger, således at de kunne servicere de enkelte medlemmer bedre og også kunne være opsøgende og komme ud på arbejdspladserne (byggepladserne/virksomhederne). Selv en så positiv udvikling var de ikke helt med på. Deres skepsis var større end som så. Det kan godt være, at politikerne sagde, at de ville prioritere det lokale, men når det kom til stykket … Måske er problemet, at der ikke rigtig er plads i fagforeningen til de unge, der har en noget anden indfaldsvinkel end den traditionelle (beton fagforeningsmæssige), hvor alt er aftalt på forhånd, og hvor generalforsamlinger og lignende er de bærende elementer. Flere havde nogle væsentlige punkter som afgørende for deres afstemning. En KADer ville således have frihed til at gå over i SiDs industrigruppe, mens andre forudsatte, at der skulle komme en fælles gruppe inden for byggeområdet (fx TIB og SIDs murere).

6.9

Hvad vil KADerne?

KAD er i den situation, at de udover faglige hensyn også har nogle kønsmæssige hensyn, eftersom KAD udelukkende har kvindelige medlemmer. Et interessant spørgsmålet er derfor, om der er tilslutning til en stor fagforening fra KAD-medlemmerne. Det gennemgående indtryk fra møderne er, at de kønspolitiske aspekter ikke har spillet så stor en rolle i diskussionerne. På de flere møder har det kønspolitiske aspekt slet ikke været berørt. En del KAD-medlemmer er positive over for en sammenlægning. De mener, at de bliver stærkere af at være mange sammen. Nogle KAD-medlemmer peger direkte på, at de sikkert bliver stærkere af, at de kommer i forbund med mænd og deres fagforeninger. Enkelte mener, at det bliver lettere at opnå ligeløn i et fælles forbund uden kønsadskillelse. Den vigtigste grund til, at KAD-medlemmer er imod sammenlægning eller er usikre, skyldes overvejende, at de frygter, den nye fagforening skal blive for stor og upersonlig.

34

Flere KAD-medlemmer mener, at tiden er løbet fra et kvindeforbund. Det gælder nok mest de unge kvinder. “Der er meget rødstrømpekultur i KAD, men det går jeg ikke ind for. Jeg vil være på lige fod med mændene.” (KAD, 32 år) “Vi savner mænd i KAD.” (KAD, ung)

Der er imidlertid nogle KAD-medlemmer, som er bange for, at de særlige kvindelige problemstillinger vil blive forbigået, hvis KAD bliver slået sammen med SiD og TIB. “Jeg er bange for, at kvinderne ikke får et ben til jorden.” (KAD) “Jeg synes, SiD og TIB er så mandedomineret.” (KAD)

Der er altså lidt varierende synspunkter blandt KAD-medlemmerne. Men de kønspolitiske synspunkter har ikke været fremtrædende på møderne.

6.10 Hvad vil TIBerne? Det har været karakteristisk på møderne, at TIBerne stort set kun har forholdt sig til SiDerne, når der er blevet talt sammenlægning på møderne. KADerne indgår meget lidt i TIBernes bevidsthed. Der er en del TIBere, som mener, at man vil få en stærkere fagforening, hvis man sammenlægger de tre fagforeninger. Det vil give større styrke over for arbejdsgiverne. Samtidig er der nogle, der mener, at TIBerne allerede arbejder meget sammen med SiDerne i dag, så det vil være helt naturligt at lægge fagforeningerne sammen. “Vi samarbejder jo allerede i dag med SiD om byggeinspektion, så jeg synes. vi hører naturligt hjemme i SiD.”

Der er flere TIBere, som godt kan se TIBerne sammen med murerne og betonfolkene i SiD, men ikke med andre grupper. Det er de samme personer, som har talt for en naturlig fagforening af bygningsarbejdere. Enkelte har været modstandere af at blande faglærte og ufaglærte for meget. Der er en del TIBere, som er bange for, at de vil blive tabt i hele sammenlægningen. De ønsker, at der skal være særlige TIB-afdelinger eller ansatte, som kender deres område og overenskomster godt, hvis der etableres en ny stor fagforening. Nogle talte om, at de synes, murerne har gjort det godt, da de blev sammenlagt med SiD, fordi de har stået fast på at have deres særlige status og fastholde deres rettigheder. “Jeg vil helst tale med en fra TIB, når jeg henvender mig på fagforeningen. Han forstår, hvad jeg snakker om.”

35

Der er nogen, som ikke er så bange for SiD. SiD er jo efterhånden en stor “potte”, hvor der efterhånden er mange forskellige fagforbund, fx sømænd og murere, så SiD er vant til at håndtere forskellige faggrupper. Enkelte TIBere er bange for SiDs holdninger. De synes, SiD har nogle “hårde” synspunkter og nogle gange går for langt med hensyn til blokader af enkeltvirksomheder. Enkelte frygter desuden, at de magtfulde grupper i SiD, fx oliechaufførerne, ikke vil bakke op om TIBerne. Endelig er der nogen fra TIB, der synes, at der mangler ærlighed blandt toplederne, især i SiD. “For mig at se, er SiD “skurken”, som har for meget magt i toppen.”

En af TIB-medlemmerne havde debatteret spørgsmålet om sammenlægning med sine kollegaer på arbejdspladsen, hvor det viste sig, at de var delte. “De gamle vil helst beholde det nuværende system, mens vi unge tror, vi kan blive stærkere, hvis vi går sammen.”

Når en del TIBere er modstandere af en sammenlægning, hører det meget sammen med størrelsen. De mener, ligesom mange medlemmer af SiD og KAD, at et stort forbund vil skabe større afstand til det enkelte medlem, samt at medlemsservicen bliver mindre og dårligere.

6.11 Hvad vil SiDerne? Det er svært at få et klart billede af, hvad SiDerne mener om sammenlægningen og de øvrige forbund. Der er en gruppe, som er bange for, at det hele bliver for stort. Det bliver sværere at styre, når det bliver for stort. Især er der nogle, der er bange for, at lokalafdelingerne bliver for store, så nærheden forsvinder. Desuden er der nogle, som mener, at der er forskellige kulturer i de tre fagforbund, og de mener, det kan bliver svært at sammensmelte de tre kulturer. Enkelte er bekymret for, om de forskellige faggrupper overhovedet vil støtte hinanden i tilfælde af konflikter. “Hvor tror du sympatien ligger hos SiDerne, hvis der skal strejkes for KADerne? Jeg tror det hele ryger i vasken.”

Blandt deltagerne har været nogle faglærte murere, som har oplevet at blive sammenlagt med SiD. Det har de gennemgående været tilfredse med, og medlemsservicen er ikke blevet forringet. Der er dog blandt flere af disse murere et ønske om at komme sammen med TIB og gerne i et særligt byggeforbund sammen med malere og elektrikere. Vi har også oplevet, at der er nogle tekstilarbejdere i SiD, som mener, de har mere til fælles med KAD end med de øvrige medlemmer af SiD. “Man skal have de samme interesser, og så skal man høre sammen efter, hvad man laver.” 36

Der er en vis bekymring for, hvorvidt man i fremtiden skal være ens eller have samme overenskomster. Nogen ser en forbedring i det, hvis det betyder, at man får hevet nogle af de svage grupper op på et højere niveau, fx lønmæssigt. Andre er bange for, at deres interesser ikke bliver varetaget godt nok. De ønsker særoverenskomster og særlige afdelinger i et sammenlagt forbund, der specielt tager sig af deres gruppe. “Et stort forbund er en form for paraply. Der vil stadig være særoverenskomster, for det handler jo ikke om, at vi skal være ens, bare fordi vi måske skal lægges sammen.”

Der er en tendens til, at SiDerne betragter sig som den største og mest centrale gruppe i sammenlægningsprojektet. Flere deltagere betragter nærmest SiD, som en paraplyorganisation for en lang række specialforbund. Sammenlægningen med TIB og SiD er blot endnu et (stort) skridt i den retning. De mener ikke, at grupperne i SiD er særligt ens, og det skal de heller ikke være efter en sammenlægning.

37

7

Metode

Undersøgelsen består af en række fokusgruppemøder, hvor medlemmerne har diskuteret en række emner om fagforeninger og deres opgaver. Der er tale om en videregivelse af medlemmernes synspunkter og holdninger til en række temaer i forbindelse med diskussionen omkring en sammenlægning af de tre forbund. Der er afholdt 12 fokusgruppemøder rundt omkring i landet.

7.1

Udvælgelse af medlemmer til fokusgruppemøder

Deltagerne på fokusgruppemøderne består af fagforeningsmedlemmer, som er udvalgt tilfældigt inden for geografiske områder – i forhold til bymæssig bebyggelse, dvs. land/by-problematikken. Der er i hvert område valgt lige mange fra de tre forbund: KAD, TIB og SiD. Der har på forhånd været en opfattelse af, at der eksisterer nogle generations-/aldersforskelle. Derfor har fire fokusgrupper alene haft unge under 30 år som deltagere. I de øvrige otte fokusgrupper er der tilstræbt en ligelig aldersfordeling, dvs. både yngre og ældre. Den tilfældige udvælgelse er sket på den måde, at hvert forbund først har udtrukket et tilfældigt udsnit af deres medlemmer i hvert af de 12 udvalgte områder. Medlemsadresserne er blevet overgivet til CASA. Der er så sendt et brev til disse medlemmer med en opfordring til at komme til et fokusgruppemøde på en fastlagt dato og meddelelse om, at de vil blive ringet op af CASA for at høre, om de kan komme til mødet. Der var på forhånd en forventning om, at ca. 25% ville sige ja. Ved første udtrækning blev der derfor udtrukket fire gange så mange, som skulle være på mødet. Det viste sig for en række af de 12 områder, at dette ikke holdt stik – ja-procenten lå nærmere knap 10%. Derfor var det nødvendigt at supplere med et yderligere udtræk. CASA har ringet til de personer, som har fået brev, og denne ringning er foregået helt tilfældigt. Der er blevet ringet i en tilfældig rækkefølge indtil 1012 personer har bekræftet, at de gerne ville komme på den fastlagte dato. (Når antallet er så højt, skyldes det en erfaring for, at 2-3 personer ikke møder op alligevel.) Det vil sige, at der er personer, som ikke er blevet ringet op. De har modtaget et brev med orientering om, at der var fyldt op. Erfaringen holdt stik. Ud af de ca. 120 medlemmer, som havde sagt ja til at komme til det aftalte møde, var der 101 medlemmer, som deltog i de afholdte møder. Frafaldet i de 12 områder var meget forskelligt.

38

7.2

Analyse af fokusgruppemøderne

Der er tale om en kvalitativ analyse. Da der ikke er lagt vægt på en repræsentativ udvælgelse, er der i videregivelsen af de almindelige medlemmers synspunkter og holdninger i første omgang lagt vægt på at belyse alle aspekter, uafhængigt af, hvor mange der har fremført dem, og på hvor mange møder disse er fremført. Fra alle møder foreligger der fyldige referater, og med udgangspunkt i disse er der foretaget en indkredsning af alle de forskellige synspunkter og holdninger, som er fremkommet under de forskellige temaer. På baggrund af fokusgrupperne er der supplerende foretaget en beskrivelse af hovedindtrykkene fra de enkelte fokusgruppemøder. Der er tale om en beskrivelse af hovedindtrykkene af de enkelte temaer og betydninger af, hvad der er blevet sagt, og hvilke holdninger der er blevet givet udtryk for. På baggrund af hovedindtrykkene fra de12 fokusgrupper er der foretaget en tværgående belysning af de almindelige medlemmers hovedsynspunkter og holdninger på de enkelte temaer. Inden for hvert tema er der sket en systematik omkring de emner, som er blevet debatteret, og foretaget en vurdering af hovedsynspunkter og hovedforskelle af forskellige synspunkter. Der er tildels tale om en kvantificering, idet emnerne er udvalgt efter, at de er omtalt på et flertal af fokusgruppemøderne, og hovedsynspunkter er baseret på synspunkter, som er gået igen på flere møder eller på alle møder. Denne bilagsrapport belyser de mange forskellige synspunkter og forskellige holdninger til temaerne og til overvejelserne af en sammenlægning – der er lagt vægt på variation og forskelle. Bilagsrapporten giver et systematiseret indtryk af de emner og synspunkter, som er fremkommet på fokusgruppemøderne og hvor der er lagt på forskelle og variation. Den egentlige hovedrapport er en sammenfatningsrapport, som er udarbejdet på baggrund af denne bilagsrapport med vægt på de hovedsynspunkter, som er fremkommet på møderne.

39

8

Spørgsmål til fokusgruppemøder

1. Værdier -

Hvorfor skal man have fagforeninger? Bør alle være medlem af en fagforening? Skal en fagforening være en forsikring? Skal en fagforening være en servicestation eller supermarked?

2. Fagforeningens opgaver -

Hvilke opgaver skal en fagforening varetage? Varetager din fagforening disse opgaver i dag? Hvad skal man aftale ved overenskomster? Skal der være valgfrihed for de enkelte medlemmer i en fagforening, fx til at vælge pensionsordning eller ferieordning? - Nævn nogle gode og dårlige ting ved din fagforening? - Hvilke forskelle er der på SiD, TIB og KAD?

3. Tillidsrepræsentanter - Hvilke opgaver skal en tillidsrepræsentant varetage? - Varetager tillidsrepræsentanterne disse opgaver i dag? - Kan en tillidsrepræsentant tage sig af flere grupper?

4. Lokalafdelinger -

Er din fagforening tæt nok på dig? – fysisk og sagligt? Er der behov for lokalafdelinger? Hvilke opgaver skal lokalafdelingen varetage? Bliver disse opgaver varetaget i dag? Hvor langt skal der være til en lokalafdeling? Hvilke åbningstider er hensigtsmæssige? Hvordan skal man kunne komme i kontakt med fagforeningen? (telefon, brev, møde op, e-mail, hjemmeside osv.)

5. Demokrati og politik - Har medlemmerne tilstrækkelig indflydelse på fagforeningen og dens politik? - Hvordan skal man vælge fagforeningsledelse – lokalt og centralt? - Skal fagforeningen blande sig i politik? På hvilke områder? - Bør medlemmerne være mere aktive i fagforeningen? Hvordan? - Bør fagforeningen være mere synlig i offentligheden?

40

6. Kontingentets størrelse -

Er fagforeningskontingentet for højt i dag? Er der et rimeligt forhold mellem pris og ydelser? Hvad er et rimeligt kontingent? Skal man have differentieret kontingent – afhængig af hvilke ydelser man ønsker? - Skal fagforeningen lave et system med medlemsfordele, fx rabatter og indkøbsordninger?

7. Et nyt forbund - Hvilke fordele og ulemper er der ved et nyt fagforbund? - Skal der være plads til forskelligheder i et nyt fagforbund? Hvilke? - Skal et nyt fagforbund være anderledes end de nuværende tre? Hvordan? - Risikerer man at miste sin faglige identitet i et nyt fagforbund?

41

9

Deltagere i fokusgruppemøder

KAD

TIB

SiD

Alle

København I

3

4

3

10

København II

2

2

3

7

Næstved

2

3

5

10

Gørlev

2

3

0

5

Svendborg (unge)

3

3

3

9

Odense (unge mænd)

0

5

2

7

Kolding

5

4

2

11

Ølgod

2

7

4

13

Herning (unge kvinder)

3

0

4

7

Århus

2

4

2

8

Aalborg

2

1

5

8

Hjørring (unge)

2

2

2

6

I alt

28

38

35

101

42