HIRTSHALS KOMMUNE
Områdefornyelse
Bymidten i Hirtshals Byfornyelsesprogram
April 2006
1. INDLEDNING ...................................................................................... 3
OMRÅDEFORNYELSEN 2. BESLUTNING OM OMRÅDEFORNYELSE ................................... 5 3. NÆRMERE BESKRIVELSE AF OMRÅDEFORNYELSEN ....................................................................... 5 4. BUDGET FOR OMRÅDEFORNYELSEN........................................ 9 5. HANDLINGS- OG TIDSPLAN........................................................... 9 6. BYGNINGSFORNYELSESBEHOV ................................................ 10
FORUDSÆTNINGER OG PERSPEKTIVER 7.LOKALE OG REGIONALE FORUDSÆTNINGER ...................... 11 8. BESKRIVELSE AF BYMIDTEN ..................................................... 13 9. INVESTERINGSREDEGØRELSE .................................................. 18 10. PROCESSEN .................................................................................... 22 11. FREMTIDIG ORGANISATION .................................................... 27
Byfornyelsesprogrammet er udarbejdet af Hirtshals Kommune, Plan- og udviklingssektionen med bistand fra Kuben Byfornyelse Danmark A/S, Aalborg. 2
1. INDLEDNING Hovedformålet med områdefornyelse, der ønskes iværksat i dette byens centrale område er: •
•
• •
At omdanne centrale byrum og forbindelser, således at der gives indbyggere og gæster en unik oplevelse af stedets særlige kvaliteter på kanten af Skagerrak. De klimatiske betingelser er her en helt særlig udfordring. Tiltrække private investorer, der kan tilføre byen en bredere sammensat boligmasse, hvor også ressourcestærke personer får lyst til at bosætte sig Forbedre den eksisterende boligmasse og dens udeopholdsarealer Forbedre de fysiske rammer for detailhandlen, tilføre yderligere kulturelle og sociale oplevelser (ikke mindst for unge mennesker), der i samspil med handelslivet kan fastholde byen som en levende og dynamisk by.
Byfornyelsesprogrammet er udarbejdet på baggrund af en dialogproces mellem forvaltning, politikere og interessenter i perioden december 2005 til marts 2006. I dialoggruppen har følgende deltaget i arbejdet: Teknik- og Miljøudvalget Mogens Bjerre, Formand Knud Damgaard Jørgen Christensen Boligejere og beboere Poul Lilholt Alex Jensen Boligforeningerne/beboerrepræsentanter Helen Jensen, Hirtshals Boligselskab Arne Harboe, Hirtshals Boligselskab Ole Valsson, Hirtshals Boligforening Svend Baggesen, Hirtshals Boligforening Handelslivet Jens Brændgård, Handelschef Karl Christian Lunden, Slagter Winther Flemming Jørgensen (Kop og Kande) Jørgen Jensen, Urmager – Jyllandsgade projektet Susanne Fibiger, Visionsrådet
3
Turismen Hanne Kirkelund, Turistchef Kunst- og kultur: Stinne Teglhus Hirtshals Havn Jens K Jensen, Havnedirektør Øvrige virksomheder i bymidten Per Jensen, Hirtshals kro og Hotel Keld Ørum, Nordjyske Bank Henning Kristensen, Klipperen Erhvervsvirksomheder på havnen Servicevirksomhederne, formand Jørgen Rottbøll Fiskeriforeningen, formand Erik Jespersen Colorline, Lars Vadsager Petersen Fiskeeksportørerne, Poul West Forvaltningen Helle Lassen, Plan- og udviklingschef Niels Kristian Balle, arkitekt Kirsten Munk, arkitekt
4
Dialoggruppen på inspirationstur til Esbjerg.
2. BESLUTNING OM OMRÅDEFORNYELSE Områdefornyelsen, der nu igangsættes i Hirtshals Bymidte, sker bl.a. ud fra de ønsker og forslag, der er fremkommet i den dialoggruppe, med deltagelse af repræsentanter fra berørte foreninger, organisationer og borgere – samt de afholdte borgermøder. Områdefornyelsen skal gennemføres med de midler, der er afsat til dette formål, nemlig 9,9 mio. kr. Over fem år. Der skal udover områdefornyelsen gennemføres en bygningsfornyelse, hvor der anvendes midler fra Kommunens ordinære ramme. Endvidere er det Kommunens hensigt at ansøge om 1,0 mio. kr. af den ekstraordinære ramme, der er afsat til bygningsfornyelse i forbindelse med beslutninger om områdefornyelse. Det vil ikke være muligt at gennemføre alle de foreslåede indsatser med de midler, der er til rådighed i områdefornyelsen. Men det er vigtigt for den fremtidige udvikling i midtbyen, at delprojekterne i områdefornyelsen ses i en større sammenhæng.
Nørregade.
Hovedtemaerne i beslutningen er: - en styrkelse af Nørregade og de naturligt tilhørende sidegader som byens primære handelsområde og mødested for bymidtens indbyggere, - en styrkelse af den Grønne Plads som byens centrale plads og mødested gennem forbedring af opholdsmuligheder ved Trappens ”fod” ved Vesthavnen - at styrke Havnegade som en tryg fodgængerforbindelse mellem havnen og bymidten, - at de ovennævnte tiltag gennemføres med tanke om også specielt at give unge i Hirtshals aktivitetsmuligheder. I det omfang der i gennemførelsesfasen de næste 5 år kan findes yderligere midler/medfinansiering fra anden side, kan følgende tema inddrages i beslutningen. - etablering af en udsigtssti fra den Grønne Plads hen til Banegårdspladsen med trappeforbindelse til jollehavnen. Disse tiltag skal ses som første led i en helhedsplan for hele ”trekantområdet i Hirtshals By”, der skal styrke bymidten som et bosætnings- og handelsområde med 5
vægt på autenticitet. Med autencitet menes en bymidte, hvor der bor mennesker hele året, og hvor butikkerne har åbent hele året. Helhedsplanarbejdet vil få følgende fokuspunkter: -
-
Hirtshals Havn og de maritime erhverv som en fortsat primær drivkraft for byens udvikling, Styrkelse og profilering af byens handelsliv med særlig vægt på salg af fødevarer i høj kvalitet, og Udvikling af bymidten som ramme om kulturtilbud i bred forstand (musik, kunst m.v.).
Som led i udviklingen af en helhedsplan nedsættes et ”bymidteforum” med repræsentation fra: -
Handelsliv, Havn, Erhvervsliv, Kulturliv, Turisme, Almene boligorganisationer, og Beboere.
Bymidteforum skal være rammen om en fortsat dialog mellem kommunen og de primære interessenter og gennemførelsen af områdefornyelse og den videre planlægning af bymidtens overordnede udvikling. Med denne beslutning forpligter Byrådet sig til at søge gennemført, at det nedsatte bymidteforum anerkendes af det kommende Byråd i Ny Hjørring Kommune efter den 1. januar 2007 som ramme for dialog mellem bymidtens interessenter og det nye Byråd.
Nørregade Hjørringgade Havnegade
6
Den Grønne Plads
3. NÆRMERE BESKRIVELSE AF OMRÅDEFORNYELSEN Beslutningen omfatter alle 4 typer af indsatser, som efter § 6 stk. 2 i Lov om byfornyelse og udvikling af byer kan omfattes af en beslutning om områdefornyelse: 1) Programudarbejdelse og inddragelse af de berørte parter i forbindelse med beslutningen om områdefornyelse. 2) Etablering og forbedring af torve, pladser, opholdsarealer m.v. 3) Etablering af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler. 4) Etablering af særlige trafikale foranstaltninger.
Til punkt 2) Etablering og forbedring af torve, pladser, opholdsarealer m.v. skal bemærkes. Denne type indsats omfatter:
Arealet neden for trappen.
-
Pladsdannelse nedenfor den store trappe, der forbinder bymidten med havnen ved den Grønne Plads. Den eksisterende og den nye plads vil fremover kunne udgøre et samlet byrum i 2 niveauer – på ”by-niveau” og på ”havne-niveau” forbundet med Trappen.
-
Forbedring af eksisterende pladsdannelse ved Hjørringgade (”Karens Plads”) ved etablering af ny og opholdsvenlig belægning samt etablering af ny belysning og beplantning.
-
Fornyelse/renovering af Nørregades belægninger, belysning, inventar, der øger gadens kvalitet som opholdsområde for byens beboere.
-
Forbedring af belysning på især Havnegade, der øger tryghedsfølelsen for fodgængere.
Karens Plads på Hjørringsgade
Evt., hvis økonomien rækker: -
7
Etablering af udsigtsti, der forbinder den Grønne Plads med Banegårdspladsen og etablering af trappeforbindelse til jollehavnen.
Til punkt 3) Etablering af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler skal bemærkes: Denne type indsats omfatter: -
Afsætning af et rammebeløb i budgettet, som enten kan anvendes til etablering af lokaler rettet mod byens unge – eller som kan anvendes til etablering af aktivitetsmuligheder i byens rum i relation til aktiviteter under type 2)
Til punkt 4) Etablering af særlige trafikale foranstaltninger skal bemærkes:
Eksempel: Skateranlæg fra Aalborg
Denne type indsats omfatter: -
Ændring af gadeprofil i Nørregade, der tydeliggør den trafikale løsning og dermed øger trafiksikkerheden og tryghedsfølelsen for fodgængerne.
-
Ændring af gadeprofil i Havnegade, der nedsætter bilisternes hastighed og dermed øger trafiksikkerheden og tryghedsfølelsen for cyklister og fodgængere. Havnegade – fodgængerforbindelse fra færgehavn til bymidte.
8
4. BUDGET FOR OMRÅDEFORNYELSEN Kommunal Statsrefusion Kommunal nettoudgift bruttoudgift 600.000 200.000 400.000 1) Programudarbejdelse, bistand til proces, information, borgerinddragelse m.v. 2) Gader, pladser, 5.400.000 1.800.000 3.600.000 opholdsarealer 3) Særlige trafikale 3.000.000 1.000.000 2.000.000 foranstaltninger 4) Rammer for kultu900.000 300.000 600.000 relle aktiviteter I alt 9.900.000 3.300.000 6.600.000 Aktiviteter
5. HANDLINGS- OG TIDSPLAN Følgende overvejelser ligger til grund for tidsplanen. Nørregade-projektet fremmes mest muligt. Der træffes beslutning om den endelige trafikale løsning senest i efteråret 2006, hvorefter projektering kan igangsættes. Projektet kan evt. opdeles i 2 etaper med nordlige del som 1. etape – og som helhed gennemføres over 2 år med en pause i sommersæsonen i 2007. Hele Nørregade vil så kunne være på plads i foråret 2008. Hjørringgade m.v. søges gennemført sammen med en evt. 2 etape af Nørregade-projektet i foråret 2008. Projekteringen af Havnegade forudsættes igangsat, når hele økonomien for Nørregade kendes i løbet af 2007. Gennemførelse kan herefter ske i vinterhalvåret 20082009. Etablering af pladsdannelse ved foden af trappen forventes gennemført sammen med Havnegade. Planlægningen af aktivitetsmuligheder for unge følger samme tidsplan.
9
2006
2007
2008
2009
Aktivitet Nørregade - projektering - gennemførelse Hjørringsgade m.v. - projektering - gennemførelse Havnegade - projektering - gennemførelse Plads ved trappen - projektering - gennemførelse Rammer for kultur - planlægning - projektering - gennemførelse
6. BYGNINGSFORNYELSESBEHOV Bymidtetrekanten indeholder i alt godt 400 boliger, hvor almennyttige boliger udgør noget over halvdelen. De almene boliger er primært af nyere dato – fra 1960érne og derefter, men en rimelig god boligstandard. I forhold til byens størrelse og struktur virker flere af disse bebyggelser uspændende og lidt for store i skala, mens det også er helt karakteristisk at de ”vender ryggen til havudsigten”. I løbet af 2003 og 04 er der konstateret begyndende udlejningsproblemer i byens almene etageboliger generelt fra denne periode. Med tiden kan der således være behov for tiltag, som styrker boligernes konkurrenceevne og attraktivitet. Ejerboligerne i bymidtetrekanten er ganske få og er i relativ god stand, mange er løbende blevet vedligeholdt og forbedret af ejerne. Problemstillingen ved disse boliger er primært det brogede arkitektoniske udtryk ved brug af forskellige vinduestyper, facadebehandlinger og tagbelægninger, der bidrager til et rodet og usammenhængende bybillede.
10
2010
De dårligste boliger i bymidten er udpræget de private udlejningsboliger, som udgør ca. en fjerdedel af bymidtens boligmasse. En del af disse er beliggende på 1. sal og opefter i handelsgadernes etageejendomme. Disse boliger ligger klart nederst i hierarkiet på det lokale boligmarked. Mange af beboerne i bymidtens boliger – i såvel ejerboliger som private udlejningsboliger – har ikke adgang til nære friarealer, som er velegnede til ophold. Hirtshals Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet for områdefornyelsen vurderet behovet for bygningsfornyelse, samt forbedring af mulighederne for udeophold. Vurderingen har ført til, at der ansøges om 1 mio. kr. fra den særlige statslige udgiftsramme til bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelsen.
7. REGIONALE OG LOKALE FORUDSÆTNINGER Hirtshals Kommune har i de sidste 10 år oplevet en stagnerende og svagt faldende befolkningsudvikling. Befolkningsudvikling 1994-2004 14.800 14.700 14.600 14.500 14.400 14.300 14.200 14.100 14.000 1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
Ledigheden i Hirtshals Kommune var i 2002 ifølge de kommunale nøgletal fra Danmarks Statistik på 6,6 % af arbejdsstyrken mellem 17 og 66 år. Landsgennemsnittet var samme år 4,4 %. Ledigheden i Hirtshals var således ca. 50 % større end landsgennemsnittet. Gennemsnittet for Nordjyllands Amt var 5,3 %. Kun I Frederikshavn, Læsø og Skagen Kommuner var ledigheden større i amtet.
11
Udviklingen i ledighed 1994-2002 (1994=indeks 100) 1994 Hirtshals Kommune 100 Nordjyllands Amt 100 Kilde. Kommunale Nøgletal
1998 59 53
2002 50 44
Som tallene viser, er ledigheden i Hirtshals Kommune set i det lidt længere perspektiv faldet langsommere end gennemsnittet for amtets kommuner. Kommunen har i en periode haft en stigning i antallet af arbejdspladser – også sammenlignet med nabokommunerne, men indenfor de seneste par år er antallet af arbejdspladser desværre faldet, som det er generelt for de 3 nabokommuner, med hvem der planlægges fusion. Udvikling i antal arbejdspladser (Danmarks Statistik)
Hirtshals Hjørring Løkken-Vrå Sindal
1993 6.832 19.131 3.664 2.907
2002 7.204 19.030 3.621 3.062
2003 7.072 18.800 3.536 2.988
En opgørelse over byens detailhandel viser, at omsætningen i de senere år har været faldende. Omsætning i detailhandelen i Hirtshals Kommune (mio. kr.) 1997 2004 Dagligvarer 378 397 Tøj og sko 72 52 Øvrige 124 84 Kilde: Kommuneplanrevision 1995
Ændring +19 -20 -40
% +5 -27 -32
I øvrigt belyses den lokale status via de ønskede tal fra Danmarks Statistik, der er bestilt og vil fremkomme senere. På baggrund af regeringens vækststrategi har Vendsyssel Udviklingsråd, der rummer landets 9 nordligste kommuner udarbejdet en fælles vækststrategi med støtte fra Erhvervs- og byggestyrelsen. Et af de væsentlige indsatsområder i denne vækststrategi er det fysiske miljø formuleret som ”det attraktive Vendsyssel”. I denne forbindelse er der sat et projekt i værk, der skal belyse kystbyernes roller og fremtidige udfordringer med henblik på at forbedre kvaliteten og oplevelserne.
12
8. BESKRIVELSE AF BYMIDTEN Hirtshals er et særligt sted, barskt og karskt, uromantisk og usminket. Og indimellem utrolig charmerende, fuld af puls - fantastiske dage med blikstille hav og salt luft, der ilter og fornyer. Hirtshals er som by ung af alder, set i forhold til mange andre byer. Byen er ofte omtalt som et klondike. Bygningsmassen ejer ikke de ældre byers charme. Det overordnede gadenet, der ”stjerner” ud fra den centrale Runddel gør det vanskeligt at orientere sig i byen, man spørger sig: ”hvor er centrum?” Gaderne er samtidig karakteriseret ved stor bredde, proportioneret til en by, der forventedes at blive 10 gange større end tilfældet er i dag, hvor dens indbyggertal er blevet 7000. Byen er ikke færdigbygget, den har stadig relativt store tomme arealer i bymidten, der kan fyldes ud. Først i de seneste 10-15 år er der taget fat på den form for byudvikling, der handler om byens uderum – byrummene. Hirtshals har en usædvanlig baggrund, idet dens udgangspunkt var en byplankonkurrence i 1919. På det tidspunkt fandtes her kun et par dusin huse, men Staten havde besluttet at bygge havn her og ville så samtidig skabe finansiering hertil ved salg af jord, til den kommende by, som en havn ville initiere. Steen Eiler Rasmussen, senere meget kendt arkitekt og forfatter, vandt konkurrencen som 21-årig. Planens bebyggelsesregulerende bestemmelser blev aldrig efterlevet, kun dele af vejnettet fortæller om konkurrencens resultat. Steen Eiler Rasmussens konkurrenceforslag fra 1919
Illustration fra konkurrenceforslaget, der viser intentionerne med de bebyggelsesregulerende bestemmelser
13
Erhvervsmæssigt er Hirtshals præget af havnen og nærheden til havet. Transport, fiske- og fødevaresektor, samt turisme er meget væsentlige erhverv her. Havnen er i modsætning til mange andre havne fuld af liv – som indledningen antyder - der udfolder sig stor aktivitet og der satses på at fastholde en stor del af det danske (kvoterede) fiskerierhverv her, hvor der er god adgang til Skagerrak/Nordsøen og til effektiv infrastruktur (motorvej og bane). Færgevirksomheden til Norge er omfattende, og der bringes op mod 1,5 mio. passagerer over havnen hvert år. Havnen blev i 2001 kommunal selvstyrehavn og har siden investeret kraftigt for at sikre fortsat gods- og færgetrafik samt fiskerierhverv. Byen rummer størstedelen af kommunens erhverv og er karakteriseret ved relativt mange arbejdspladser i forhold til sin størrelse, og der er balance i ud- og indpendling. Der har dog de seneste par år været en kedelig udvikling, idet der har været fald i antallet af arbejdspladser. Byen oplever, som egnen generelt, befolkningstilbagegang - ikke mindst blandt børn og unge - samt en aldring af arbejdsstyrken. Det er uhyre væsentligt for Hirtshals at fastholde ungdommen her, eller væsentligt, at både de og andre føler sig fristet til at flytte hertil, når de er færdige med deres uddannelse andetsteds. Indsatsen for at ændre byens image fra klondike til moderne vestkystby er derfor en afgørende ramme for byens overlevelse på længere sigt. Det gælder både bosætning, de havnerelaterede erhverv, som det gælder byerhvervene og turismen. Bymidten kan defineres som en ”trekant” i det væsentlige afgrænset af Nørregade (handelsgaden), Jyllandsgade (den store indfaldsvej til havnen) samt Havnegade (der danner en afgrænsning mellem by og havn). Området omfatter bycentret i Hirtshals, med detailhandel, liberale erhverv, turistvirksomheder, tog- og busstation, rådhus (som forventes fortsat at være bemandet også i en ny, større kommune bestående af Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå kommuner) og en blandet masse af private ejer- og lejeboliger og store almennyttige lejeboligbyggerier fra 60’erne og 70’erne.
14
Bymidten har mange steder ”arkitektoniske” sammenstød mellem huse af forskellig alder, funktion, byggeskik og skala
Bymidtetrekanten har sin hovedform fra Steen Eilers byplankonkurrence, dens sider skabes af Jyllandsgade og Nørregade, 2 af de 6 radiale gader, der stråler ud fra den store markante rundkørsel: Runddelen. Bymidtetrekanten ligger på en flade, der er hævet 15-20 meter over den flade, som havnen udgør. Skrænten, der adskiller disse 2 flader, er bymidtetrekantens kant mod havnen og havet, et stort vedvarende landskabstræk som man tydeligt oplever, når man sejler til byen – og et træk, der er særligt fokus på i den arkitektkonkurrence, der netop har været afholdt. I dag er Den grønne Plads med Trappemonumentet, som tangerer skrænten og skaber forbindelse mellem byen og havnen, byens centrum. Herfra forløber byens primære handelsgade (gå- og sivegade) Nørregade ind ”i landet”. Jyllandsgade strækker sig mellem Runddelen og havnen og er udpeget til bymidtens rygrad. Færgelejerne for ruterne til Norge ligger umiddelbart nedenfor og øst for bymidten – med direkte forbindelse til det overordnede vejnet og motorvejen. Den vestlige del af havnen vil, afhængig af udviklingen, på længere sigt kunne rumme enkelte byfunktioner, men der er stor bevågenhed omkring ikke at skabe unødige konflikter med det eksisterende erhverv på havneområdet, hvorfor der ikke planlægges for funktioner, der umiddelbart giver problemer.
15
Generelt udtrykker byen en tilstand, hvor der gennem tiden har været små økonomiske ressourcer til at udvikle bygninger og byrum med det resultat, at mange bygninger og offentlige arealer fremstår nedslidte og forsømte – trods en ihærdig indsats fra kommunens side igennem mange år. Det barske klima er sammen med det sammensatte, nyere bygningsmiljø med til at give byen dens ikke særligt harmoniske karakter. Bymidtetrekanten har derfor heller ikke tiltrukket nye og ressourcestærke indbyggere.
Det er blevet vanskeligt at få lejet butikslokalerne ud, hvilket er med til at give et mistrøstigt indtryk, der kan sende byens handelsmæssige image ind i en ond spiral.
Bymidten har mange steder ”arkitektoniske” sammenstød mellem huse af forskellig alder, funktion, byggeskik og skala. En del af de private udlejningsboliger i bymidten er meget dårligt vedligeholdte og giver et negativt indtryk. Mange af de almennyttige boliger vender ”ryggen” til udsigten. Byrum og gader har en usammenhængende og oplevelsesfattig karakter. Udformningen tilgodeser ikke hensyn til trafiksikkerhed, ligesom den ikke afspejler stedets særlige karakter eller forholder sig til de særlige klimatiske forhold.
Nørregade – byens primære handelsgade
Gågadens hele udtryk med en snart 20 år gammel belægning og belysning, der ofte er udsat for hærværk, trænger som sådan til et løft. Der er behov for at nytænke byinventar, læmuligheder, skiltning og facader, således at der skabes mere optimale og inspirerende rammer om et handelsliv, der kan kombineres med sociale og kulturelle aktiviteter/oplevelser. Livet i gader og byrum er af vital betydning for opfattelsen af byens dynamik og meget væsentlig for fortsat at kunne fastholde byen som en væsentlig turistattraktion. Den grønne Plads på kanten af havnen, der som nævnt er bymidtens nyere anlagte centrum som udendørs mødested for byens borgere, handlende og turister, rummer en meget flot udsigt ud over havet og aftensolnedgangen. Stedet har fået udvidet sin betydning med opførelsen af Trappemonumentet (en trappeforbindelse fra Den Grønne Plads ned til havnen) som det første skridt i en sammenbinding af by og havn. Men lige neden for Trappen møder byens borgere og turister et uskønt og rodet område lige op til byens centrum.
16
En del af den skrænt, der udgør kanten mod havnen
Trappen.
17
9. INVESTERINGSREDEGØRELSE Hirtshals Kommune udskrev i maj 2004 en idékonkurrence med henblik på at få forslag til, hvordan ”Byens møde med Skagerrak” - ved bymidten, hvor byen er markant hævet over havneområdet – kan fremtræde indenfor en kortere årrække og på længere sigt. Konkurrencen danner grundlag for en igangværende kommuneplanrevision, som forventes afsluttet i efteråret 2006. 1. præmieforslaget opererer med en række boliger på smalle parceller på skrænten, som vil kunne tilføre nye typer af beboere til bymidtetrekanten, der i sig selv ikke for nærværende har høj status for bosætning. En realisering vil kræve nedlæggelse af en del af Havnegade. I den gennemførte dialogproces i forbindelse med områdefornyelse blev det konkluderet, at Havnegade ikke nedlægges, men bibeholdes i sin nuværende linieføring som grundlag for den videre planlægning. På baggrund af denne beslutning er det planen at lade sig inspirere af 2. præmieforslaget, som forudsætter Havnegade bevaret. Bebyggelsen ligger her som stokbebyggelser vinkelret på skrænten. Bebyggelsens højde overstiger ikke niveauet for den ”Grønne Plads” og udsigten bevares. 2. præmieforslaget introducerer et nyt grønt parkstrøg kaldet Byklinten. Parkstrøget bevarer det fulde panorama langs den nyintroducerede rekreative kyststi, der forløber langs hele havnen på byens øvre plateau. Kyststien danner undervejs særlige opholds- og udsigtssteder, der ved stationen former en ny overgang til ned til jollehavnen.
18
Illustration fra 1. præmieforslaget. Ny bebyggelse set fra Havnegade. Dorte Mandrups Tegnestue.
Illustrationsplan fra 2. præmieforslaget. C.F. Møllers Tegnestue.
Kulturhus etableret med adgang til ”byterasse” på taget med adgang fra Den Grønne Plads. Illustration fra 1. præmieforslaget. Dorte Mandrups Tegnestue.
1. præmiebesvarelsen rummer skitser til et kulturhus. Der har i lang tid været arbejdet med grundlag for anlæg og drift af et kulturhus, som et tilskud til bylivet, der savner biograf, teater eller spillested. Hirtshals er kendetegnet ved landets største musikskole! – set i forhold til antallet af indbyggere, og de unge bands, der er en ”spin-off” af dette, har længe set frem til at have øvelokaler i denne sammenhæng. Ved ankomsten til byen fra færge og ny motorvej, introduceres byens nye vartegn i 2. præmiebesvarelsen – et ”tårn” som et symbol på energikoncentrationen i området. Her starter turiststrømmen mod byens centrum.
Tårn/vartegn ved ankomststedet for byens gæster, der ankommer med færgen. Illustration fra 2. præmieforslaget. CF Møllers Tegnestue.
19
Runddelen ”Tårnet” Den Grønne Plads
Det overordnede greb i den videre planlægning forventes at skulle baseres på en tydeliggørelse af ”trekanten”. Trekantens hjørner defineres af Den Grønne Plads med trappen, Runddelen ved Jyllandsgade og et evt. fremtidigt ”tårn” i krydset Jyllandsgade/Havnegade. I det følgende beskrives en række investeringspotentialer, som dels kan udnyttes indenfor eksisterende planlægning og som dels kræver en revision af kommuneplanbestemmelserne.
20
Ny bebyggelse nord for Havnegade og neden for skrænten. Illustration fra 2. præmieforslaget. CF Møllers Tegnestue.
11
10
9
1 1
8 2
3
1 4
6
7 5
Investeringspotentialer: 1. Nørregade Eksisterende bolig/erhvervsejendomme. Gaden er planlagt renoveret i forbindelse med områdefornyelsen. Der kan evt. opnås støtte til ombygninger efter bestemmelserne i lov om byfornyelse. 2. Ny bebyggelse med butik og boliger Lokalplan er vedtaget, der giver mulighed for opførelse af bebyggelse med dagligvarebutik og boliger. I forbindelse med opførelsen af bebyggelsen renoverer Kommunen Banegårdspladsen. 3. Renovering af almen boligafdeling ”Udsigten” Hirtshals Boligselskab har planer om renovering af facader m.v. – et projekt som forventes støttet af Landsbyggefonden. 4. Udvidelsesmulighed af Hirtshals Hotel Udvidelsen forudsætter udarbejdelse af projektlokalplan. 5. Evt. byferiebebyggelse Overvejes i forbindelse med kommuneplanrevision. Miljøforhold skal undersøges. 6. Ny bebyggelse nord for Havnegade Overvejes i forbindelse med kommuneplanrevision. Miljøforhold skal undersøges. 7. Kulturhus Forslag fra 1. præmieforslaget idékonkurrence. Forudsættes indarbejdet i kommuneplanen.
21
11
10
9
1 1
8 2
3
1 4
6
7 5
8. Nyt område til byudvikling Nordjyske Jernbaner har endvidere centralt beliggende arealer ved stationen, som kan anvendes til byudvikling. Evt. anvendelse til butikker forudsætter en ændring af kommuneplanen. 9. Havnegade - erhvervslejemål Evt. på lang sigt anvendelse til mindre butikker. Forudsætter en ændring af kommuneplanen 10. Ny tårnbebyggelse Forudsætter en ændring af kommuneplanen 11. Runddelen/Jyllandsgade Markering/tydeliggørelse af byens oprindelige byplan. Forudsætter støtte fra almen fond.
10. PROCESSEN Første møde i dialoggruppen torsdag den 2. februar 2006
Gruppen fik dette møde følgende input: - Introduktion til begrebet områdefornyelse - ”Byvandring” i form af fotogennemgang af bymidten og de bynære havnearealer - Præsentation af 1. og 2. præmieforslaget fra idékonkurrencen i 2004. Efter denne gennemgang fik gruppen stillet følgende spørgsmål.
22
1. Nævn de 5 vigtigste tiltag, som bør være gennemført om 10-15 år. 2. Nævn de 5 vigtigste tiltag, som bør være gennemført om 5 år. En sammenfatning af besvarelserne af det første spørgsmål (10-15 års perspektivet) viste følgende: 1. Hirtshals har fået en klarere profil i omverdenen (Vestkyst by med en aktiv havn, kultur, attraktioner og kvalitetsfødevarer) 2. Vesthavnen med sit miljø og sammenknytning med byen tiltrækker mange borgere, sejlere og turister. 3. Bymidten er defineret som en koncentration af butikker. 4. Der er opført et kulturhus eller andet nyt vartegn for byen. 5. Det fysiske miljø – Vestkyst-by – er bevaret og udviklet. En sammenfatning af det andet spørgsmål (5 års perspektivet) viste følgende: 1. Der er etableret en stiforbindelse med udsigtsmuligheder til havnen og havet. 2. Med udgangspunkt i området ved trappen er der taget hul på at udvikle miljø og tilbud i Vesthavnen rettet mod borgere, turister, lystsejlere. 3. Nørregade har fået et kvalitetsmæssigt løft. 4. Cirkuspladsen har fået et løft. 5. Helhedsplan for trekantsområdet er gennemført. Inspirationstur til Esbjerg, lørdag den 11. februar 2006
Havnens betydning som fiskerihavn er næsten slut. Transport af varer og passagerer er fortsat betydelig, og offshore aktiviteterne de seneste årtier har haft en kolossal vækst. Man har i Esbjerg oplevet den indbyggede konflikt mellem den eksisterende maritime industri, der føler sig truede af byudviklingen, og det faktum at borgerne vil se vand. Samtidigt falder havnenes indtægtsmuligheder som følge af den skærpede konkurrence. Man har derfor arbejdet med et ”gyldent kompromis”: - Giv den maritime industri nye muligheder - Skab ”civile lommer” på havnen, hvor offentligheden kan få adgang - lystfiskeri, promenader,
23
- Høst samtidigt de økonomiske gevinster ved stigende grundpriser. En strategi må omfatte: - Samarbejde og kommunikation med ejere og befolkning. - Dokumentér havnens betydning for byen. - Stil krav til byudviklingsprojekter på havnen (tidsrammer, design og lokalplaner) - Vær ydmyg – måske findes de gode idéer udenfor havnemiljøet. Som Hirtshals ligger byen ovenfor klitten. Men i modsætning til Hirtshals stiger terrænet op mod klittens kant, hvorfor der skal bygges meget højt for at få havudsigt. Udviklingen af Esbjerg har medført mange konflikter mellem Kommune og borgere indtil midten af 1990érne. Det har ført til, at der skabt nye samarbejdsorganisationer, hvor erhvervsliv og borgere har fået både medansvar og medindflydelse på byens udvikling. Det drejer sig om Esbjerg Byfond, som giver tilskud til private ejere af bevaringsværdige ejendomme – og Bymidteforum, som udover Kommunen omfatter handelsstanden, erhvervsliv, universitet, boligforeninger m.fl. Der er gennemført en omfattende renovering af gader og torve i den centrale bydel. Der har ikke været råd til at gennemføre en total fornyelse, hvorfor en række byens gågader får tilført nyt udstyr og belysning, mens belægningerne bibeholdes. Møde i dialoggruppen torsdag den 16. februar 2006
På mødet blev dialoggruppen præsenteret for et oplæg, som tog udgangs-punkt i en udvikling i 2 faser. 5 års perspektivet, hvor der via områdefornyelsen skabes basis for at styrke byens centrale område omkring den grønne plads og i den sammenhæng videreføre den ”forsigtige” udbygning af forbindelsen mellem by og havn. Indsatsen baseres i det væsentlige på det eksisterende plangrundlag, og investeringerne planlægges, så de ikke lægger bindinger for udnyttelsen af fremtidige udviklingsmuligheder. Der træffes beslutning om denne indsats i løbet april måned 2006. 10-15 års perspektivet, hvor en række af de mere overordnede problemstillinger herunder fremtidig anven24
delse og evt. bebyggelse af arealer viderebehandles i et ”bymidteforum” med supplerende undersøgelser af bl.a. miljøforhold og trafik som grundlag. Oplægget gav anledning til en række synspunkter, som kan opsummeres til, at der er konsensus om:
Eksempel på Lysprojekt i Odense – udført af Dorte Dahlin. Fremhævet af dialoggruppen.
- at der skal sættes fokus på Nørregade og tilhørende sidegader (nyt byudstyr og udskiftning af enkelte belægninger), - at der bør etableres en stiforbindelse fra den grønne plads på kanten af klitten frem til stationen og gerne helt frem til ”valutaslangen”, - at overgangen mellem by og havn bør markeres med tårnlignende bygning ved indgangen til Havnegade fra færgehavnen, - at der på kort sigt også bør gøres noget ved belysning og byudstyr på Havnegade. Med hensyn til Havnegades fremtid var der synspunkter fremme om, at denne beslutning bør træffes nu på det foreliggende grundlag uden yderliggere undersøgelser. Med hensyn til fremtidig bebyggelse på arealerne mellem havn og by var der en række synspunkter fremme om at evt. ny bebyggelse bør respektere den maritime industris udviklingsmuligheder (derfor ikke boliger) og de eksisterende udsigtsforhold for byens borgere. Flere indlæg på mødet gik endvidere i retning af, at hele trekantsområdet inkl. Jyllandsgade bør ses som et område for handel med gode parkerings-forhold – dog med den største koncentration af butikker i Nørregade. Fra repræsentanter fra bl.a. visionsrådet var der et forslag om at udvikle en helhedsplan for dette område under overskriften ”Projekt Hirtshals” med integration af kunst i byplanlægningen. Møde i dialoggruppen torsdag den 16. marts 2006
På mødet blev Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalgets foreløbige behandling af sagen forelagt dialoggruppen. Teknik- og Miljøudvalget havde i sin behandling vurderet, at niveauet for en renovering af Nørregade burde øges i forhold til dialoggruppens oplæg indtil nu.
25
Med hensyn til stiforbindelsen fra Den Grønne Plads til Banegårdspladsen bør det overvejes ikke at anlægge stibro over Skagerraksvej af hensyn til udsigtsforhold. Efter drøftelse kunne der konstateres enighed om følgende projekter skulle prioriteres højt: - Nørregade inkl. sidegader - Havnegade - Pladsen ned for trappen - Stiforbindelsen Dialoggruppen gav igen udtryk for frustration over, at nedlæggelse af Havnegade fortsat indgår som en planlægningsforudsætning. Borgermøde torsdag den 23. marts 2006
Fremmøde var ca. 250 borgere på Hirtshals Hotel. Borgmester Knud Størup indledte mødet med at takke borgerne og dialoggruppen for en engageret debat om bymidtens fremtid. Det er meget væsentligt, at der i indeværende byrådsperiode, der udløber 31. december 2006 træffes beslutninger, som kan indgå i den samlede planlægning for ny Hjørring Kommune. Det er den politiske vurdering, at der er konsensus om områdefornyelsen efter det seneste møde i dialoggruppen. Byfornyelsesprogrammet kan således besluttes i byrådet i løbet af april. På baggrund af dialogprocessen vil det blive indstillet til byrådet, at en nedlæggelse af en del af Havnegade ikke indgår i den fremtidige planlægning. Knud Størup opfordrede til at bakke op det fremtidige bymidteforum. Det er stadig meget væsentlige planlægningsmæssige beslutninger, som skal træffes – ikke mindst rammerne for udvikling af bymidtens detailhandel. På et mere detaljeret niveau skal der træffes beslutning om den trafikale løsning i Nørregade, således at projektering kan sættes i gang på baggrund af byfornyelsesprogrammet. Der forventes truffet beslutninger om den igangværende kommuneplanrevision i august 2006. 26
11. FREMTIDIG ORGANISATION Det foreslås at den videre dialog – efter beslutning af byfornyelsesprogrammet – organiseres i et Bymidteforum – til løbende dialog om de generelle udviklingstendenser for bymidten (handel, trafik m.v.), aktivitetsmuligheder, bymidteforbedringer – herunder ajourføring af plangrundlag. Deltagerkreds – samme bredde i repræsentation som dialoggruppen men med færre deltagere. Sammensætning af bymidteforum: - Handelsstandsforeningen (2 repræsentanter) - Hirtshals Havn (1 repræsentant) - Havnens brugere (1 repræsentant) - Turismen (1 repræsentant) - Kunst og kultur (1 repræsentant) - Visionsrådet (1 repræsentant) - De almene boligorganisationer (1 repræsentant) - Beboere, grundejere i området (2 repræsentanter) - Unge i Hirtshals (1 repræsentant) - Byrådet (2 repræsentanter) I alt 13 medlemmer samt repræsentanter fra forvaltningen. Ad hoc nedsættes arbejdsgrupper af dialoggruppen i forbindelse med delprojekterne: Nørregade, Hjørringgade/Jørgen Fibigersgade, Trappen, Stiprojekt og Banegårdsplads. I ad hoc arbejdsgrupperne skal der sikres repræsentation for brugere, ejere, eventuelle naboer.
27
Organisation for områdefornyelsen kan grafisk skitseres således:
Byråd
Økonomiudvalg Teknik- og Miljøudvalg
Koordinationsgruppe/ Sekretariat Konsulenter Bymidteforum
Arbejdsgruppe
Arbejdsgruppe
Byrådet træffer de overordnede beslutninger.
Projektet styres i samspil mellem Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget. Koordinationsgruppe/sekretariat har ansvar for fremdrift, koordinering og beslutningsgrundlag for hele organisationen og trækker ekstern bistand ind i fornødent omfang. Bymidteforum med tilhørende arbejdsgrupper inddrages af koordinationsgruppen i en løbende dialog.
28
Arbejdsgruppe
29
