Gl Lindholm Skole
Handleplan for læsning 2012
- en skole med F A R T
Side 1 af 23
Indholdsfortegnelse
Handleplan for læsning/handleplanens struktur
s. 3
Hvad er definitionen på læsning
s. 4
Den interaktive læsemodel
s. 5
Læsning i børnehaveklassen Lix- og Let-tal Det pædagogiske læringscenters rolle Det gør vi Anvendte læsematerialer
s. s. s. s. s.
Læsning i indskolingen Det gør vi Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (UVM) Anvendte læsematerialer
s. 9 s. 9 s. 10 s. 11
Læsning på mellemtrinnet Det gør vi Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (UVM) Anvendte læsematerialer
s. 12 s. 12 s. 13 s. 15
Læsning i overbygningen Det gør vi Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (UVM) Anvendte læsematerialer
s. 16 s. 16 s. 17 s. 20
Faste specialpædagogiske tiltag (skema for bh.kl.-9. kl.)
s. 21
Evaluerings- og testplan for skolen (skema for bh.kl.-9. kl.)
s. 22
Afsluttende bemærkninger
s. 23
6 6 6 7 8
Færdigredigeret januar 2012
Side 2 af 23
Handleplan for læsning på Gl. Lindholm skole Det er vores ønske, at handleplanen for læsning skal være et dynamisk arbejdsredskab for alle skolens lærere. I øvrigt henvender den sig også til skolens øvrige ansatte, skolebestyrelsen og andre særligt interesserede. At sætte fokus på læsning og derved forhåbentlig forbedre elevernes læsning i fagene, er et ansvar, som alle lærere må påtage sig. Hver enkelt lærer har ansvar for den specifikke læsning, som netop er nødvendig i det fag, den pågældende lærer underviser i. Handleplanen skal betragtes som en hjælp til alle lærere, en plan, som fortæller om netop vores skoles praksis og intentioner på læseområdet.
Handleplanens struktur Vi har valgt at dele handleplanen op på følgende måde:
Læsning i børnehaveklassen Læsning i indskolingen Læsning på mellemtrinnet Læsning i overbygningen
Inden for hvert afsnit er der opstillet mål for læsningen. Målene er vejledende men dog forankret i Fælles mål. Målene kan bruges som anvisning på, hvor den enkelte elev/klasse befinder sig eller er på vej hen. Der bliver også angivet tiltag, som skal fremme motivationen for læsningen indenfor hvert afsnit Ligeledes er der inspiration at finde i hvert afsnit i form af afprøvede materialer og pædagogiske tiltag, som har medvirket/kan medvirke til at udvikle og fremme læsningen. Det er hensigten at gøre handleplanen dynamisk. Vi håber på at kunne udbygge/forandre planen løbende med hjælp fra lærerne, sådan at planen bliver ajourført og hele tiden beskriver vores aktuelle praksis. Josefine Ottesen - forfatterforedrag
OBS: Når du ser et blåt link i teksten, kan du holde CTRL-knappen nede og trykke på linket for at springe dertil. Nogle link er til bogmærker i dette dokument, mens andre er eksterne.
Side 3 af 23
Hvad er definitionen på læsning
En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter læseren i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen, opstår der ord – ord vi genkender fra det talte sprog. Når læseren opnår en forståelse af det, han afkoder, er der tale om en egentlig læsning.
Læsning = afkodning x forståelse Afkodning
Forståelse 0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
Læsestrategier (læseformål) Tekststrukturelle virkemidler Strategier til at organisere viden
Læsning er: at forstå skrevne meddelelser at genskabe et forestillingsforhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden (Udvalget til forberedelse af national handlingsplan for læsning)
Side 4 af 23
På Gl. Lindholm Skole tilrettelægger vi læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel
Metabevidsthed
Hukommelse for tekst
Viden om verden
Den centrale meningsskaben de funktion
Viden om sprog: ▪ syntaks ▪ semantik ▪ pragmatik
Viden om tekster
Ordkendskab ▪ ordbilleder ▪ ordforråd
Bogstav/Lyd kendskab (Efter Ehris interaktive læsemodel 1995)
Den interaktive læsemodel illustrerer, hvor mange delelementer der har betydning for læserens udbytte af det læste. Forklaring til modellens enkelte elementer:
Bogstav/lydkendskab (grafem- fonemkendskab) har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på at afkode, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion.
Ordkendskab dækker både de ord læseren har lagret i sin hukommelse samt de parate ordbilleder, han har. En læser med et stort ordforråd, får et meget større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd.
Hukommelse for tekst hjælper læseren til at sætte tekster i relation til tidligere læste tekster.
Metabevidsthed er læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser. Det er bevidsthed om, hvornår man forstår, det man læser, og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser.
Viden om verden dækker den forståelse læseren har af sin omverden.
Viden om sprog indbefatter læserens kendskab til tekstens opbygning (syntaks), tekstens indholdsmæssige betydning (semantik) samt enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de forekommer i (pragmatik).
Viden om tekster hjælper læseren til at kunne gennemskue teksttypen. Dette har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende.
Side 5 af 23
Læsning i børnehaveklassen
Lix-tal (Læsbarhedsindex) Lix er en skala, der giver et mål for en teksts læsbarhed. Lix opgøres som det gennemsnitlige antal ord pr. helsætning, plus procentdelen af ord med mere end seks bogstaver. Et lavt lixtal giver ingen garanti for at teksten er letlæselig, idet udregningen bl.a. ikke tager hensyn til hvordan teksten er opbygget. Her tænkes på sætningskonstruktion, ræsonnement, andel af fremmedord m.m. Læsekonsulenternes landsforening har lavet en vejledende tabel for lix-tal ift. klassetrin.
Det pædagogiske læringscenters rolle i læseprocessen i indskolingen PLC skal motivere eleverne til at læse mere bl.a. ved:
højtlæsning også med brug af den interaktive tavle
at sammensætte frilæsningskasser og emnekasser
at lave udstillinger, der vækker elevernes nysgerrighed og læselyst
at gennemføre små læsekonkurrencer f.eks. Hurtiglæserbanden
præsentere nye bøger
at være et rart sted med plads til læsning og fordybelse
Let-Tal (læse-egnethedstal) Let tal kan fungere som et alternativ eller supplement til lix-tal, der især i begyndertekster kan være unøjagtige. Ved lix tages der nemlig ikke højde for gentagelser, billeder osv., som kan have betydning for en teksts læsbarhed. Let-tal er bedst anvendelig til de letteste letlæsningsbøger. Det laveste lettal for en bog er 5 og det højeste er 20. Til forskel fra lix tager lettal højde for ords gentagelser. Et hyppigt langt ord f.eks. fiskestang, vil i lix resultere i et højt tal, selv om de fleste børn hurtigt genkender ordet. For 2.-3.klasse vil lix være det bedst egnede redskab.
Side 6 af 23
Læsning i børnehaveklassen
Læsning i børnehaveklassen Det gør vi: Den første skoledag inviteres forældrene til et informationsmøde, hvor bl.a. læsevejlederen informerer om forudsætningen for læsning og læseindlæringen. Forældrene opfordres til at læse/billedlæse/stimulere/samtale med deres barn. Her udleveres også en læsefolder udarbejdet af læsevejlederen. (Link til læsefolderen) Eleverne møder i skolen med mange forskellige forudsætninger for at lære, men ens for dem alle er nysgerrigheden, forventningen, videbegæret og lysten til at lære på hver sin måde. Det er vigtigt at eleverne i børnehaveklassen videreudvikler færdigheder, viden og erfaringer, som de allerede har tilegnet sig, før de kommer i skole. Hver dag udarbejdes der en dagsorden i samarbejde med eleverne, så de kan få en fornemmelse af dagens opbygning og for det skrevne sprog. Klassens tøjdyr er med eleverne hjemme på skift. Eleverne sammenfatter en lille fortælling om tøjdyret på skrift sammen med deres forældre, som efterfølgende læses højt for klassen af eleven sammen med børnehaveklasselederen. Der lægges i øvrigt stor vægt på, at eleverne på skift får lov til at fortælle om egne oplevelser, og at klassen lytter interesseret og er i stand til på skift at stille spørgsmål og at holde en dialog i gang. Blandt andet derved udvikles elevernes ordforråd, deres sprogbrug og sproglige bevidsthed. Der tilstræbes endvidere at læse højt for eleverne hver dag, og at samtale om indholdet, så eleverne veksler mellem at lytte og at ytre sig. Dialogisk oplæsning foregår i mindre grupper, og her er pædagogen også en central person. Én gang om ugen har eleverne mulighed for at låne bøger på skolens bibliotek (PLC). Det er vigtigt at eleverne opnår en god læselyst og derved udvikler deres ordforråd og begrebsverden samt fantasien. I begyndelsen benytter eleverne sig kun af ”legelæsning” og ”logografisk læsning”, idet de genkender ordbilleder.
Der arbejdes med sproglege med inddragelse af rim og remser, antonymer, synonymer, homonymer m.v. De kommende 1. klasses dansklærere deltager i undervisningen i 2 lektioner om ugen. De arbejder bl.a. med ”den begyndende læseindlæring” efter et program ”Hop ombord i lyd og ord”, hvor bl.a. bogstav-lyd understøttes af håndfonemer. Der laves en udstilling af ting, der begynder med ”ugens bogstav”. I løbet af året arbejdes der i perioder med forskellige emner. I den forbindelse eksperimenterer eleverne også med selv at skrive f.eks. undertekster til de tegninger, de har lavet eller til de fotografier, der er taget til emnet. Den tidlige skrivning har en positiv indflydelse på læse- og skriveudviklingen, så derfor arbejder eleverne med skrivning fra skoleårets start. I begyndelsen er det ofte skriblerier. Efterhånden som bogstavindlæringen skrider frem, kommer bogstaverne på række - men ikke som ord. Senere vinder den opdagende skrivning indpas, hvor eleverne kan høre, hvad ordet begynder med og kan skrive enkelte korte lydrette ord. Hen mod slutningen af skoleåret, er mange af eleverne i stand til at skrive små sætninger.
Side 7 af 23
Læsning i børnehaveklassen Anvendte læsematerialer - Bh.kl.: Materialer: Hop ombord i lyd og ord Skrivevejen Faglig læsning: Kanonlitteratur: Lange Peter Madsen Mis med de blå øjne Aben Oswald Halfdans ABC
Trivsel: Bogen om Rosa Fies far ”Mor” Tudse og spidsmus Tarvelige Tom Tænder: Karius og Baktus Kindtanden Knud Løvebøgerne Astrid Lindgren Pelle Haleløs
Genre-arbejde: Eventyr: H.C. Andersen: Den grimme ælling Fyrtøjet Klods Hans De 3 bukke bruse Grimm: Rødhætte Hans og Grethe
Forfattere og romaner: Poulsens pirater Tarvelige Tom Nanna Nokkefår får nok Axel elsker biler Garmanns gade Fies far Mikkel Møl og regnbuen Andet evt. ekstra materialer til differentiering: På vej til den første læsning Ekstra letlæselige bøger for børn der er begyndt at læse
Gl. Lindholm Skole har abonnement på:
Mikroværkstedets elevaftale Så alle forældre kan downloade programmer som CD-ord, Skanread, stemmer, Alf og alfabetet, Lyd- og læserummet, 10-finger, Ordbogsværktøjet, Little bridge, Matematik i Måneby og meget mere på:
www.tjektasken.nu via unilogin. Lærere kan med fordel reklamere for sagen. Her er noget for alle kl.trin. Forældre og elever kan naturligvis få hjælp af it-vejlederen.
Side 8 af 23
Læsning i indskolingen
Læsning i 1.-2.-3. klasse Det gør vi:
Arbejdsformer i indskolingen:
Individuel læsning Højtlæsning Makkerlæsning Biblioteksbesøg Læseteater Emnearbejde Faglig læsning i kursusform Story-line Værksteds-arbejde ”Bogormen” – læsning i klassen med et synligt resultat på antal læste sider.
Undervisningen i læsning på 1.-2. klassetrin handler i første omgang om at lære at afkode bogstaverne til ord. Vi arbejder meget med lydene. Dette gøres bl.a. gennem rim og remser og leg med ordene. Vi forsøger så hurtigt som muligt at få læsningen og det skriftlige udtryk til at hænge sammen, da de to elementer støtter hinanden. Der arbejdes meget med børnestavning, som i sin enkelthed bygger på, at man skriver de lyde, som man kan høre i ordene, når man siger dem. Der orienteres om denne måde at arbejde på, når der afholdes forældremøder, idet et godt resultat bedst opnås, når man får forældrene med på banen. Foruden det daglige arbejde med læsningen sættes der hurtigt ind med arbejdet med individuelle læsebøger, hvor der anvendes læsekort. Læsekortet er et vigtigt bindeled mellem skole og hjem. Hjemmet noterer, hvad der læses, og hvordan læsningen derhjemme er gået. Forældrene støtter på denne måde børnenes læsning og træner ”kontrolleret” med læsningen derhjemme. Her er det meget vigtigt, at det valgte læsestof passer til den enkelte elev. Det er lærerens ansvar at finde passende læsestof i samråd med PLC. Der arbejdes også med begyndende faglig læsning. Her arbejdes med den specielle måde at læse en faglig tekst på. Dette begyndende arbejde danner grundlag for og udgangspunkt for den faglige læsning i skoleforløbet. Arbejdet med læsningen foregår også i værkstedsarbejde, hvor leg med ord – læsning – stavning – skriftligt udtryk m.m. udvikler børnenes læsning. Arbejdet med læsning og stavning fortsættes og udbygges i 3.klasse. Der arbejdes stadig med afkodning af det læste, men nu beskæftiger man sig mere og mere med at gå i dybden med teksterne. Man ser på indholdet af det læste samt det, der står mellem linjerne. Der arbejdes med referat både mundtligt og skriftligt. Elevernes ordforråd, begrebsforståelse og sprogbrug nuanceres og udvides . Man arbejder også med en teksts afsender og modtager. Eleverne optræder selv i forfatterens rolle. Forfatterskaber som Astrid Lindgren, Ole Lund Kirkegård, Katrine Marie Guldager analyseres og forfatternes særegne måde at skrive på studeres. I 3.klasse arbejdes der også med drama og læseteater for at styrke den mundtlige udtryksform.
Side 9 af 23
Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet
Indskolingen: I opbygning af elevernes læsekompetence arbejdes henimod at:
anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster
læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier
søge forklaring på ukendte ord opnå passende læsehastighed og præcision
genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste
læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad begynde at læse sig til viden i faglige tekster
Fra matematik i 3. kl.: Opstille, behandle og afkode enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegninger og diagrammer (modelleringskompetence). Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog (symbolbehandlingskompetence). Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Tekststykker i matematik udgør ofte en ekstra ”læsevanskelighed”, idet læseren her også skal bruge energi på at finde opgavens egentlige problemstilling - og holde styr på en mængde andre informationer undervejs. For at gøre tekststykkerne mere overskuelige kan eleverne med fordel lære at bruge procesnotater og forskellige former for understregning af tekstens informationer.
læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste udvikle begyndende læserutiner
Se også skema med evalueringsoversigt (link).
finde og vælge bøger til egen læsning læse lette norske og svenske ord og sætninger
Se også skema med faste specialpædagogiske tiltag (link).
Indskolingen: Læsning i andre fag Fra N/T i 2.-3. kl.: Ved arbejdet med de forskellige tekster læges der vægt på den faglige læsning som et gennemgående og vigtigt tema, der skal sætte eleven i stand til at forbedre deres muligheder for at forstå og tilegne sig teksternes faglige indhold. Det kan være en fordel at arbejde med betydningskort, elevproduceret ordbog, Danske dyr website med differentierede tekster i forhold til læseniveau med tilhørende opgaver. Fra kristendomskundskab og historie i 3. kl.: Fagene er kendetegnet ved berettende tekster. Formålet med berettende tekster er at genfortælle begivenheder, de er kronologisk opbygget. De beskriver ofte hændelser, der er en konsekvens af eller får indflydelse på andre hændelsesforløb. For at give eleverne et større overblik over begivenhederne vil det ofte være en hjælp at lære eleverne følgende notatteknikker: Kolonnenotater (hvornår - hvad), Billednotater (kopier billeder fra bøgerne og lad eleverne skrive en lille tekst hertil).
Side 10 af 23
Anvendte læsematerialer i indskolingen Anvendte læsematerialer - 1. kl.:
Anvendte læsematerialer - 2. kl.:
Materialer:
Den første læsning 2 Arbejdsbog til Den første læsning Den første læsning 2 - frilæsning
Den første læsning Bogstavbog/læsebog
Faglig læsning: Fagligt læsekursus: Første fakta Let fakta De små fagbøger
Faglig læsning: Kanonlitteratur: Genre-arbejde: Det har vi fravalgt i år Forfattere og romaner: Oplæsning af Ole Lund Kirkegaard Andet evt. ekstra materialer til differentiering: Individuelle læsebøger: Kiwibøger Søren og Mette Superbog Andre bøger fra biblioteket Vi arbejder i værkstedet flere gange om ugen, hvor meget af det handler om læsning
Anvendte læsemat. - 3. kl.: Godt på vej 3 (læseog arbejdsbog) Sikker stavning Skriv ”Nordlys” – Nordiske tekster på dansk, norsk og svensk Faglig læsning: Første fakta De små fagbøger (læsekursus) Opskrifter I ”Godt på vej 3” er der fakta læsning Kanonlitteratur: -
Kanonlitteratur: Genre-arbejde: Eventyr-genren Forfattere og romaner: Katrine Marie Guldager – Frk. Ignora Andet til differentiering: Makkerlæsning Biblioteksbesøg Oplæsning Læsekort Værkstedsundervisning Individuel læsning Søren og Mette bøgerne Maria og Martin
Genre-arbejde: Digte Rim og remser Gys og gru Romanuddrag Fakta/fiktion Mystik og magi Drama Manuskripter Forfattere og romaner: Ole Lund Kirkegård med alle hans værker Kim Fupz Aakeson Bjarne Reuter, En som Hodder, til højtlæsning
Astrid Lindgren, Verdens bedste Astrid Andet til differentiering: Min tredje dansk bog Ny skriftlig for tredje Frilæsnings bøger www.superbog.dk Individuelle læsebøger Cd-ord-oplæsning på computer Læsebånd Biblioteksbesøg Makkerlæsning Højtlæsning på klassen eller for 0. kl.
Side 11 af 23
Læsning på mellemtrinnet
Læsning på mellemtrinnet Det gør vi: På mellemtrinnet forudsættes det, at eleverne nu er i stand til at afkode en tekst. Læsningen handler om at forstå det læste, ikke kun hvad der står på linjen, men også hvad der står mellem linjerne. Der arbejdes meget med læseforståelses strategier, og eleverne lærer forskellige læseteknikker at kende, da der præsenteres mange forskellige tekstgenrer. Den faglige læsning indgår også som en naturlig del i undervisningen. Brugen af læselog prioriteres højt, idet skrivningen også er en vigtig del af læsningen. Her skal eleverne skrive før, under og efter læsningen af teksterne. Notaterne fra læseloggen bruges i litteratursamtalen for at fastholde samtalen på tekstens præmisser, og for at elevernes egne tanker og vurderinger kommer frem i dialogen på klassen. Desuden vil bl.a. meddigtning, miljøbeskrivelse, synsvinkel, sproglige virkemidler, komposition, referat og boganmeldelse også være i fokus. På mellemtrinnet er det fortsat meget vigtigt at motivere alle elever til at læse forskelligt litteratur. Til den individuelle læsning er der mulighed for at låne bøger på PLC, som klassen besøger én gang ugentligt. Højtlæsningen foregår dels ved læsevenner-projekterne samt læseteater og makkerlæsning. Alle elever skal have lige mulighed for at kunne deltage i undervisningen, derfor er kompenserende IT på mellemtrinnet også et vigtigt tilbud til læsesvage elever. På 5. årgang er der i år en ekstra dansklærer fra kompetencecenteret tilknyttet samtlige dansktimer, som er placeret parallelt i de to klasser. Det er en bedre udnyttelse af den specialpædagogiske bistand, idet den ekstra dansklærer er med i lærerteamet og hele tiden er på forkant med tilrettelæggelsen af undervisningen for bedre at kunne sætte ind over for de fagligt svage elever i klassen.
Læsebånd på Gl. Lindholm Skole I løbet af året er der faste læsebånd på skolen. Der eksperimenteres stadig med læsebåndets udformning og udstrækning, men idéen er at ALLE på skolen læser i et givent tidsrum uanset fag. Som minimum er der pt. Læsebånd i 2 koncentrerede forløb á 4 uger (20 min. morgen). Eks.: På 2. årgang køres der læsebånd 8.00-8.20 i 4 dage ugentlig hele året igennem.
Side 12 af 23
Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet
Mellemtrinnet: I det videre arbejde med læsning skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Det pædagogiske læringscenters rolle i læseprocessen på mellemtrinnet PLC skal gennem sine aktiviteter omkring læsning være en motiverende faktor for eleverne.
at finde egnet læsestof til eleverne
at lave udstillinger, der skaber nysgerrighed omkring læsning
at sammensætte emne og læsekasser til klassernes videre arbejde
søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk
at afholde læsekonkurrencer
kende forskellige læseteknikker
tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad
at hjælpe med at finde egnet oplæsningsstof til klassers oplæsning på såvel plejehjem som i børnehaver
at præsentere nye bøger
anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier
udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse læse sig til danskfaglig viden
På Danske-dyr.dk kan børnene via unilogin se, læse og høre om danske dyr komplet med animationer og film.
læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier læse lette og korte norske og svenske tekster
Læsning i fagene Det er dansklærerens opgave at lære eleverne ”at knække koden”, men det er alle læreres opgave at lære eleverne at læse og forstå fagtekster i deres fag. Eleverne skal arbejde med faglige læsestrategier i alle fag, så de lærer at læse målrettet og får lyst til at læse for at lære. Side 13 af 23
Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet Andre fag - i udpluk: Matematik Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Det vil derfor være en god idé, at eleverne producerer deres egen ordbog med fagudtryk. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Eleverne kan formentlig allerede nu bruge procesnotater ved tekststykker. Procesnotaterne kan justeres, så eleverne ikke længere behøver at tegne stykkerne. På 5. klassetrin kan man arbejde med at øge elevernes forståelse af tekststykker ved at lave tekststykker til hinanden.
Motivation til den fortsatte læselyst på mellemtrinnet
4. kl. Oplæsning for beboere på tre plejehjem i lokalområdet én gang i måneden. Eleverne låner en bog, som de øver sig på at læse højt.
5. kl. Oplæsning for de ældste børnehave-børn i to af områdets børnehaver.
Natur/teknik
Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber. Herudover er det en god idé at gøre eleverne opmærksomme på, at der er mange sammensatte ord i naturfaglige tekster. Del ordene op eller lær eleverne at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Herudover er det vigtigt at arbejde med
6. kl. Oplæsningskonkurrence med andre 6. klasser i kommunen én gang årligt.
for-forståelsen af disse ord/begreber f.ex. i form af begrebskort. Det anbefales, at eleverne laver mindmaps i samarbejde med læreren og hinanden på dette klassetrin.
Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst - altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Der arbejdes der med, at eleverne kan forholde sig kildekritisk til teksterne. Ud over kolonnenotater og billednotater, som eleverne har arbejdet med på 3. klassetrin, vil det nu være en god idé at introducere ”Tidslinjen”, som kan give eleverne et godt overblik over rækkefølgen af begivenheder.
Link til videre læsning
Se også skema med evalueringsoversigt (link). Se også skema med faste specialpædagogiske tiltag (link). Side 14 af 23
Anvendte læsematerialer på mellemtrinnet Anvendte læsematerialer - 4. kl.:
Anvendte læsematerialer - 5. kl.:
Materialer: Trylleeventyrbogen Robinson Crusoe/film Løven, heksen og garderobeskabet/film Tid til norsk og svensk Ivalus sommer Fagbog om Grønland Dansk direkte Sådansk Fandango
Materialer: Pigen uden arme og andre nye fortællinger af Merete Brudholm
Faglig læsning: Fagbog om Grønland Tid til norsk og svensk Kanonlitteratur: Robinson Crusoe Genre-arbejde: Eventyr Fantasy Robinsonade Forfattere og romaner: Maj Bylock - Robinson Crusoe af C.S. Lewis - Løven, heksen og garderobeskabet Mette Klint - Ivalus sommer Andet evt. ekstra materialer til differentiering: Fandango 4. klasse
Faglig læsning: Kortfilm på melletrinnet Okej & Kul – norsk og svensk på mellemtrinnet De store fagbøger: Hekse og trolddom Kanonlitteratur: Genre-arbejde: Billedromaner Sidsdæ sjangsæ af Kenneth Bøgh Andersen Engelbert H af Kim Fupz Aakeson Forfattere og romaner: Trine May - Astrid Lindgren – En eventyrlig fortæller Leif Esper Andersen - Heksefeber Hanne Kvist - Drengen med sølvhjelmen J. K. Rowling - Harry Potter og de vises sten Andet evt. ekstra materialer til differentiering: Oplæsning på plejehjem Læsning på tværs af klasserne Læsebånd Makkerlæsning
Dansk Direkte Stav Stavevejen
Kanonlitteratur: H. C. Andersen Ingelise Moos Anna Karlskov Skyggebjerg
Faglig læsning: De små fagbøger Kortfilmsforløb – Med bankende hjerte Fra en anden klode
Genre-arbejde: Gys og gru/Tine May Fantasy/Tine May ”Tæt på” – genrer og sprog
Anvendte læsemat. - 6. kl.:
Forfattere og romaner: Bodil Bredsdoff – Børnene i Kragvig Louis Jensen – Skelettet på hjul Bjarne Reuter – 7. A Andet evt. ekstra materialer til differentiering: Okej & Kul – svenske og norske tekster
Side 15 af 23
Læsning i overbygningen
Læsning i 7.-8.-9. kl. Det gør vi: I overbygningen behersker størstedelen af eleverne en sikker og automatiseret afkodningsstrategi. Deres ordforråd og begrebsforståelse udvikles kontinuerligt ved brug af opslagsværker, søgning på nettet og ordbøger som naturlige redskaber til emplementeringen af nye ord og fagudtryk. I forbindelse af informationssøgningen lærer eleverne at forholde sig kritisk over for deres kilde. Hvad er skribentens forudsætninger, og hvor pålidelig er teksten? Vi arbejder med mange forskellige strategier for læsning, både i det daglige arbejde og i de læsetræningssæt, som er forberedende til læsning som prøvefag. I læseprøven bruges skimning, punktlæsning, oversigtslæsning og nærlæsning til løsning af opgaverne. I det hele taget drejer læsning på de ældste klassetrin sig om at arbejde bevidst med læsning for at øge forståelsen og læsehastigheden. Vi træner brugen af forskellige læseteknikker, afhængig af hvilken type tekst, vi læser, og hvad den skal bruges til. De introduceres for notatteknikker til forskellige tekstgenrer for at fastholde indholdet. Tekstforståelsen trænes gennem mange discipliner: f.eks. inddeling af teksten i meningsfyldte afsnit, udarbejdelse af referat og resumé, spørgsmål til teksten, kvalificerede gæt på hvad der videre sker, tidslinjer, søge forklaring på ukendte ord og vendinger og meget andet. Vi arbejder på tre planer: Eleverne skal kunne læse på linjerne (hvad står der direkte i teksten?), mellem linjerne (hvad menes der, uden at det bliver sagt direkte?) og bag teksten (hvad mener vi om det, forfatteren skriver om?) Noget litteratur er fælles læsning til analyse i klassen.
Eleverne læser desuden individuelt med henblik på bl.a. skriftlige og mundtlige boganmeldelser, som også træner formidlingen af deres arbejde. Vi læser en bred vifte af skønlitteratur, nyt som gammelt. I de senere år er de danske forfattere Anders Johansen og Jacob Ejersbo samt svenske Maria Küchen meget brugt, men vi forsøger hele tiden at have fingeren på pulsen. De mest læste forfatterskaber er Benny Andersen og Kim Fupz Aakeson. Til prøven i dansk i 9. klasse opgives 3 hovedværker læst i forløbet 8.-9. kl.
Link til lærerens huskeliste: http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/imag es/6_c_laererens_huskeliste.doc
Side 16 af 23
Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet
Overbygningen: I det (i folkeskoleregi) afsluttende forløb omkring læsning skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Det pædagogiske læringscenters rolle i overbygningen
at finde egnet litteratur til eleverne
at skabe en indbydende atmosfære for læsning på PLC
beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper
at sammensætte emne/læsekasser til klassernes arbejde
at præsentere nye bøger for klassetrinnet
læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier
at afholde oplæsningskonkurrence
at være behjælpelig med at finde eksamens-tekster til såvel elever som lærere
at være behjælpelig med at skaffe materialer under projektarbejdet
søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger
anvende forskellige læseteknikker
udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad
fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form
læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse
læse sig til danskfaglig viden
læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste
udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur
søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning
læse lette norske og svenske tekster
Internetpublikation: http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/
6.-9. kl. Motivation til den fortsatte læselyst Oplæsningskonkurrence med andre klasser på samme årgang i kommunen én gang årligt
Side 17 af 23
Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet
Dansk læseslutmål efter 9. kl.trin
læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker
afpasse læsemåde efter formål, genre og medie
fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form
forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier
bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse
vurdere eget udbytte af det læste
forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk
læse norske og svenske tekster med forståelse
Især de større elever læser meget på computer.
Endvidere skal elevernes læsning efter 9. kl. have nået et niveau, så de kan:
læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning
beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster
læse sprogligt udviklende tekster
bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk
anvende hensigtsmæssige læseteknikker
anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad
fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form
læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert
læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet
læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste
fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur
foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning
læse norske og svenske tekster
Elever og lærere kan Via unilogin benytte Danmarks største online ordbog, Ordbogen.com - både hjemme og i skolen på http://www.ordbogen.com. Også på Smartphone! Ordbogsprogrammet kan hentes til alle platforme. Side 18 af 23
Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet
Læsning andre fag - udpluk Matematik Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. Som noget nyt i starten af udskolingen skal eleverne lære at skelne mellem definitioner og sætninger. Definitioner kan kendes på, at udsagnsordet ”er” eller ”har” optræder på en eller anden måde i sammenhængen. F.ex.: En retvinklet trekant er en todimensionel figur, som har 3 sider, hvor de to korte sider kaldes kateter og den lange side kaldes hypotenusen. To af vinklerne er spidse, mens den tredje er ret. Historie, kristendom og samfundsfag Den berettende teksttype, som eleverne kender fra tidligere år, suppleres nu med en væsentlig større del af beskrivende og diskuterende tekster i samfundsfag. Gør eleverne opmærksomme på formålet med at læse de forskellige teksttyper. Introducer eleverne for notatteknikken: Tekstproblemløsning. Denne teknik egner sig umiddelbart bedst til diskuterende tekster, men hvis den anvendes på berettende tekster, vil denne tekst meget ofte kunne problematiseres. Det er en god træning, som sikrer, at eleverne forholder sig kritisk til det, de læser. Geografi, biologi og fysik/kemi Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes og udbygges. Det anbefales, at eleverne udarbejder en fælles ordbog for de tre fag. Lav evt. en mappe med en masse tomme ordkort, som eleverne kan udfylde løbende. Udvælg, evt. i fagteamene de mest centrale ord og begreber, så arbejdet med ordkortene ikke bliver for omfattende. Se evt. de begreber, der er nævnt i trinmålene. Eleverne skal i begyndelsen af udskolingen have kendskab til, senere kunne skelne mellem teksttyperne: berettende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster.
Se også skema med evalueringsoversigt (link). Se også skema med faste specialpædagogiske tiltag (link).
Link til videre læsning om andre fag (Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder - UVM) Side 19 af 23
Anvendte læsematerialer i overbygningen Anvendte læsematerialer - 7. kl.:
Anvendte læsematerialer - 9. kl.:
Materialer: Vild med dansk 7
Materialer: Realiteternes verden Digte Essays
Faglig læsning: Mht. genre-arbejde: altid afkodning af strategiet til læsning + logbog + notat teknik Kanonlitteratur: H.C. Andersen – kunst + juleeventyr + materiale fra oplæsnings konkurrence Romantikken og det moderne gennembrud Pelle Erobreren dvd + 100 års barndom dvd Genre-arbejde: Fantasy – Trine May + Dansk i dybden + Alice i eventyrland Graphic – novels – Dansk i dybden + Bayeux-tapetet + Den lille prins Science-fiction – Dansk i dybden + materiale fra CFU Forfattere og romaner: Philip Pullman – Det gyldne kompas Oscar K – Lejren Josefine Ottesen – Gelak Vibeke k. Lassen – Mit lorteliv Andet evt. ekstra materialer til differentiering: Der bliver altid på klassen arbejdet med højtlæsning… I 7. kl. skal samtlige elever aflevere 8 bog afleveringer – selvvalgt – dag til 7. kl. niveau
Anvendte læsemat. - 8.-9. kl.: Guld og grønne skove Dansk til tiden Sådansk 8. og 9. Faglig læsning: Kanonlitteratur: Gyldendals kanoner 1,2,3 ??
Faglig læsning: Periodelæsning om romantikken ”Guld og grønne skove” og ”Det moderne gennembrud” i ”Reliteternes verden” Kanonlitteratur: Halfdan Rasmussen ”Noget om at være” St. St. Blicher ”Sig nærmer tiden” Johannes V. Jensen ”Ved julefrokosten” Genre-arbejde: Novelle Essays Reklamer Billedanalyse Lyrik Forfattere og romaner: Jan Sonnergaard – Polterabend Kim Fupz Aakeson – Kvinde min Helle Helle - Film Andet evt. ekstra materialer til differentiering: Lydbånd som støtte til romaner
Genre-arbejde: Noveller Kort prosa Lyrik Salmer Reklamer Roman Eventyr Billeder
Forfattere og romaner: Jakob Ejersbo Nordkraft (9. kl.) Andet evt. ekstra materialer til differentiering: -
Side 20 af 23
Faste specialpædagogiske tiltag
Bh.kl.
I begyndelsen af skoleåret vurderes elevernes forudsætninger for at tage fra i den planlagte undervisning. Med ”Læseevaluering på begyndertrinnet” af Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen iagttages elevernes færdigheder på områder, som har betydning for en god læseudvikling. Det er opgaver, der vurderer elevernes ordkendskab, evnen til at bearbejde sproglyde og deres kendskab til bogstaver. De elever, der opnår utilstrækkelige resultater, får lavet en individuel evaluering. Herved er det muligt at identificere de elever, der risikerer at få sværere ved at lære at læse end deres kammerater. På baggrund af disse resultater udarbejdes der derfor en målrettet indsats for disse elever. En lærer fra kompetencecenteret i samarbejde med læsevejlederen og børnehaveklasselederen arbejder med disse elever på mindre hold. Der er i år afsat 3 ugentlige lektioner til denne tidlige læseindsats.
1. kl.
Der iværksættes Tidlig Læsehjælp for elever med behov for dette i 10 – 20 ugers forløb med 4 lektioner á 20 minutters varighed om ugen. Der udleveres en læsefolder til forældrene udarbejdet af læsevejlederen, der giver råd og vejledning om læsning i de første klasser. (Evt. link til læsefolder i de første klasser) www.superbog.dk er et digitalt bibliotek for bh. kl. – 6. klasse med hjælp til læsningen i form af en syntetisk stemme. Eleven logger sig ind både på skolen og hjemme via sit Uni-login.
2. kl.
Der tilbydes fortsat Tidlig Læsehjælp for elever med behov for dette i 10 – 20 ugers forløb med 4 lektioner á 20 minutters varighed om ugen. Kursusforløb i brugen af CD-ord samt skanning af tekster i samarbejde med hjemmet for de elever, der har brug for kompenserende IT. Superbog.dk tilbydes fortsat.
3. kl.
De elever, der scorer lavt i screeningen for dysleksi, og som ofte ikke har opnået nogle større resultater gennem kurser i Læseløft, de tilbydes de første tre bøger i VAKS-programmet. Dette er et 75 lektioners program i brugen af afkodningsstrategier specielt udviklet til elever med risiko for dysleksi. Desuden fortsættes CD-ord kurser og brugen af digitale skriveskabeloner til hjælp for de skriftlige opgaver samt tekster og opgaver til undervisningen fra Materialebasen til oplæsning med CD-ord. Superbog.dk tilbydes fortsat.
4. kl.
VAKS-programmet fortsættes med de sidste to bøger til systemet. Arbejdet med CD-ord og digitale tekster samt skriveskabeloner fortsættes. Der tilbydes kurser i bl.a. læseforståelsesstrategier.
Individuelle test 4.-6. kl.
5. kl.-9. kl.
På baggrund af bl.a. gruppeprøverne, bliver der løbende taget individuelle læseprøver af de elever, hvor lærerne, forældrene, læsevejlederen og/eller PPR skønner det nødvendigt. Ud fra resultatet bliver der lavet en handleplan, der tager udgangspunkt i elevens niveau, således at eleven kan få tilrettelagt den bedst mulige undervisning. På skolen bruger vi følgende individuelle test: Sprog og Bogstav, IL-prøverne samt IL-ungdom, Chips-testen og Testbatteriet. Desuden benytter vi os af DVO´s ordblindetest i forbindelse med VAKS-programmet. Arbejdet med CD-ord og digitale tekster samt skriveskabeloner fortsættes. Der tilbydes kurser i bl.a. læseforståelsesstrategier.
Side 21 af 23
Evaluerings- og testplan for skolen Bh.kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
Skole/hjemsamtaler Elevplaner Obligatorisk sprogtest Læseevaluering på begyndertrinnet (august/maj) Skole/hjemsamtaler Elevplaner IL-basis gruppeprøve Læseevaluering på begyndertrinnet (april) Skole/hjemsamtaler Elevplaner Læseevaluering på begyndertrinnet (november) Nationale test: Dansk/læsning (forår) ST 2 (marts) Skole/hjemsamtaler Elevplaner Screening for dysleksi (august) SL60 (november) ST3 (marts) Skole/hjemsamtaler Elevplaner SL40 (november) Nationale test: Dansk/læsning (forår) ST4 (marts) Skole/hjemsamtaler Elevplaner Læs 5 (november) ST5 (marts) Skole/hjemsamtaler Elevplaner TL1 (november) Nationale test (forår) ST6 (marts) Skole/hjemsamtaler Elevplaner TL2 (november) ST7 (marts) Skole/hjemsamtaler Elevplaner TL3 eller forberedende Læsetræningssæt (efterår) Nationale test (forår) ST8 (januar) Skole/hjemsamtaler Elevplaner ST9 (september/oktober) Tidligere afgangsprøver i læsning Folkeskolens Afgangsprøve
Link: Forord til internetpublikationen ”Faglig læsning” hos UVM Side 22 af 23
Afsluttende bemærkninger Udarbejdelsen af læsehandleplaner er foranlediget af Aalborg Kommunale Skolevæsens læsepolitiske retningslinier. Skolens lokale handleplan for læsning skal derfor danne bindeled mellem Nationale Fælles Mål 2009, Fælles Skolebeskrivelse 2010 og Aalborg Kommunale Skolevæsens læsepolitiske retningslinier. Opgaven er os således pålagt, og man kan se det som et led i nationale, kommunale og lokale bestræbelser på at sikre det bedst mulige læseniveau for enhver elev på skolen. Vi har bestræbt os på at lave en læsehandleplan, som alle lærere på skolen kan have størst muligt ejerskab til, bl.a. ved at inddrage lærerne i arbejdsprocessen. Dette kommer tydeligst til udtryk i ”Det gør vi”- og i ”Anvendte læsematerialer”-afsnittene. Det er vigtigt at læsehandleplanen er forankret i praksis på stedet, men samtidig skal den gerne være medvirkende til at inspirere og støtte læreren i den daglige undervisning. Læsehandleplanen vil blive revideret løbende, derfor er der god mulighed for den enkelte lærer til at sætte sit præg på handleplanens videre udvikling. Det er vort fælles arbejdsredskab. Efterhånden som materialer og teknik udvikler sig, foruden læseforskningen, vores egen pædagogiske know-how og metoder, vil der helt sikkert opstå behov for ændringer.
God læselyst! Side 23 af 23
