Gunnar Thornval: Om familien Hansen i Søly, Lohals 1893 - 1932 Få skridt fra Lohals havn op ad Søndergade møder man på venstre side bag det mere pompøse ”Ankerhus” en beskeden rødstensvilla med skifertag. Midt på facaden fortæller en hvid navneplade med sorte bogstaver. at husets navn er ”SØLY”. Navnet forekommer velvalgt, for huset blev opført i 1893 af min morfar, skibsfører Carl Ludvig Hansen, som her søgte ly for vinterstormene på Nordatlanten, når han hvert år i november vendte hjem og lagde sin skonnert ”Husavik” op for vinteren i Lohals havn. I ”SØLY” ventede min mormor og en stadig voksende børneflok på fars hjemkomst med en fuldlastet skonnert med varer fra Island og England. Carl Ludvig Hansen var født 20. juni 1860 i Rudkøbing som barn nr. 5 af skibsfører og reder Niels Hansen og Skibsfører Carl Ludvig Hansen Edel Kirstine Rasline Hansen hustru Christine Nicoline Edvardine Bay, yngste datter af storkøbmanden Hans Henrik Bay og opvokset i den Bayske Gård, Østergade 24 i Rudkøbing. Niels Hansen var selv søn af gæstgiver og ejer af ”Hotel Langeland” på Torvet i Rudkøbing Mads Johan Hansen. Carl Ludvig kom således fra det absolut bedre borgerskab i Rudkøbing. Som ganske lille blev han imidlertid udsat for en alvorlig ulykke, da han blev tabt på et køkkengulv og pådrog sig en forbrænding og en alvorlig rygskade. Familien søgte hjælp hos datidens bedste rygspecialister i London, hvortil hans ugifte moster Ida Bay (kendt som ungdomskæreste til Mads Lange fra Bali) rejste over med ham. Men han var resten af livet mærket af en udtalt rygskævhed og forblev en lille skrutrygget mand. Alligevel stod hans hu til søen, og han blev en myndig og dygtig skibsfører, der år efter år bragte sin skonnert sikkert frem og tilbage over NordatlanSøndergade i Lohals ca. 1910.med ”Søly”til højre og ”Husavik” i sikker havn. ten til den trygge havn i Lohals. At netop Lohals blev hjemstavn for denne Rudkøbingdreng skyldtes hans ægteskab. Som 30-årig forelskede han sig i den smukke, jævnaldrende stuepige på hotellet Edel Kirstine Rasline Hansen, som var født i Rudkøbing 24. august 1860, men hvis familie stammede fra Stoense. Denne forelskelse vakte bestemt ikke begejstring hos hans snobbede familie i den lille købstad, hvor alle den gang kendte alle. Det unge forelskede par giftede sig nærmest i trods den 21 november 1890 og flyttede ind i deres eget, lille hus i Ramsherred 55 og fik 10 mdr. efter deres ældste datter Eline. 3 år efter flyttede de så 1893 til Lohals og ind i det nybyggede ”SØLY” tæt ved den nyanlagte havn, der havde både dybde og kajplads til større skonnerter. Det var nødvendigt, for i 1902 blev Carl Ludvig Hansen medejer og fører af en nybygget, 3-mastet bramsejlskonnert på hele 171 bruttotons, som fik sit hjemsted i Lohals lige indtil den i 1914 blev solgt til en reder i ”HUSAVIK” Akvarel af den engelske skibsmaler Chappell (Troense Søfartsmuseum) Marstal. Skibet blev døbt ”HUSAVIK” efter en lille by på 3-mst. bramsejlskonnert ”HUSAVIK”, 171 bruttotons, blev bygget i nordvestkysten af Island, hvor skibsfører Hansen fra Faaborg 1902 til Jul. Hansen, Rudkøbing m.fl. Lohals gennem flere år havde drevet handel med den Fører var Carl Ludvig Hansen, Lohals, der også var medejer, indtil islandske købmand Gudjohnson. De fleste togter med den i 1914 solgtes til Marstal. ”HUSAVIK” gik med landbrugsvarer til England og derfra Kort efter at have forladt Thorshavn i december 1918 blev ”HUSAVIK” ved pludseligt indtrædende vindstille af strøm og sø ført videre til Island med brændsel og andre engelske varer. Fra Island tilbage til Danmark bestod lasten hovedsageligt ind mod klipperne, hvor den tørnede så hårdt, at den sprak læk og af klipfisk og fårekød. Det var en barsk opgave at føre en sank i løbet af kort tid. (fra Emil Gotfredsen ”Rudkøbing Skibe” 1972) fuldt lastet sejlskonnert uden maskinhjælp frem og tilbage over Nordatlanten, især når efterårsstormene og kulden satte ind. Der var derfor stor lettelse, når skibet blev observeret ud for Hou på Langeland og lidt efter stod ind i Lohals havn, hvor skippers kone og utålmodige børneflok
På kortet over Island er byen Husavik markeret med sort pil
”HUSAVIK”opankret udfor byen af samme navn på jomfrurejsen august 1902 Skippers kone venter tålmodigt ved havelågen til SØLY, hvor middagsbordet står klart, mens sejlene bjerges på ”Husavik” i Lohals havn På den anden side af Søndergade ses markiserne til Flindts købmands- og skibshandel. På hjemkomstdagen var menuen altid skippers livret: Stegt flæsk med persillesovs. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Naar de hvide Foraarsskyer sejlede over Himmelen, slog de oplagte Skibe Sejl under. Den lille skrutryggede gemytlige Kpt. Hansen gjorde saaledes sin 3 m. Skonnert ”HUSAVIK” klar til Islandsfærd. Ved Afrejsen stod hans hele Familie fra ”Søly”: Mutter med 5 Rollinger og den stivbenede ”Onkel Peter”,Invalid efter en Stranding paa Island, og tilvinkede ”lille Far” det sidste Farvel. (Tegning og Tekst af Ivar Tidemand Rohde)
vinkede fra molen, som det er gengivet på toldkontrollør Ivar Tidemand Rohdes morsomme tegning. Familien Rohde boede på Søndergade i genbohuset til ”Søly”, og den unge tolder var en fortrinlig tegner. Heldigvis er en skitsebog med et udvalg af hans tegninger af sejladsen i og omkring Lohals havn bevaret på byarkivet i Rudkøbing. Livet til søs var opslidende for den ansvarshavende skibsfører, der allerede som 54-årig valgte at gå i land. Da 1.verdenskrig brød ud i 1914, solgte han sin skonnert og boede indtil sin død i 1926 i SØLY. Det var til stor opmuntring for ham, at hans gode ven fra Husavik på Island, købmand Thordur Gudjohnson, valgte at realisere alle sine aktiviteter på Island og sammen med sin familie flytte til Lohals. Når skipperen fra Lohals med sin skonnert ankrede op på fjorden udfor Husavik, fik de 2 venner sig en dram og en god passiar,der for en stor del drejede sig om Langeland og alle denne øs herligheder. Når den islandske købmand hørte Carl Ludvig berømme Lohals med de grønne skove og det blide solrige vejr og så ud på de nøgne fjælde, som omgav ham på Island, blev han grebet af længsel efter al denne herlighed. Da morfar gik i land i Lohals,fik han derfor selskab af sin islandske ven, der købte ”Strandlyst” for enden af Vestervænget med udsigt til Storebælt og Fyns kyst.
Børneflokken i ”SØLY” opstillet hos fotografen efter alder (december 1902)
(ufødt Carl Thordur) Inger (1905)
(1901)
Anna (1900)
Niels Karen Cecilie(Kate) Johanne (Pys) Eline (1898)
(1895)
(1894)
(1891)
Eline Augusta blev født i Rudkøbing 19. sept. 1891 som den ældste af 7 børn. Ifølge sine yngre søskende havde hun allerede som barn et vanskeligt sind, der i teenageårene resulterede i et veritabelt opgør med familien, som hun forlod i vrede. Hendes senere liv blev ulykkeligt, præget af alkoholmisbrug og psykiatriske indlæggelser, men detaljerede oplysninger om hendes liv foreligger ikke
knyttet til, en grund på Vestervænget 2 i Lohals og fik der opført et lille sommerhus, hvor hun med ægtefælle og søster tilbragte sine sidste somre. Hun døde i 1972 og blev bisat i familiegraven på Hou Kirkegård. Med Anders Thornval, der 1927 blev udnævnt til professor og overlæge ved Rigshospitalet, fik Kate 2 sønner: 1) Gunnar født 18. april 1927, 1952 gift med Brit Seidenfaden, uddannet til speciallæge i neurokirurgi og senere overlæge på Hvidovre Hospital. Han overtog 1984 huset på Johanne Emilie blev født 28. august 1894 og blev fra barndom- Vestervænget efter sin moster Anna. 2) Niels født 23. novemmen aldrig kaldt andet end PYS. Som 20-årig fik hun plads i ber 1931, 1959 gift med Jytte Damslund, skilt 1975, uddannet til huset i København hos direktøren for ”Amagerbanken”, hvis narkoselæge og senere overlæge i Esbjerg. søn Henning Petersen, der var jævnaldrende med Pys, blev så forelsket i den smukke lohalspige, at de allerede som 21-årige Niels Peter Julius blev født 7. november 1898 og uddannet som måtte gifte sig 11. november 1915 og bosætte sig på Amager, maskinist. Efter nogle år til søs som maskinmester, gik han i mens Henning færdiggjorde sin ingeniøruddannelse. Han arbej- land og blev varmemester i en stor etageejendom på Østerbro dede livet igennem på ”Nordisk Film” i den spændende stilling og 1934 gift med Ragnhild Lefévre, kaldet JAJA, købmandsdatsom tonemester under navnet ”Lange Lyd” og var med til at ter fra Aarhus. Som pensionist flyttede familien til nybygget hus sætte lyd på mange af de kendte danske film, indtil han som på Vestervænget 11. Både Niels og Ragnhild døde på Langepensionist sammen med Pys bosatte sig i Lohals. De solgte land. Niels i 1972, Ragnhild i 1999. De fik 3 børn: 1) Jørgen, der deres villa på Frederiksberg og et sommerhus på Østerhusevej var kontoruddannet hos DFDS, hvor han arbejdede indtil en og fik opført en moderne rødstensvilla på Vestervænget 12 i livslang diabetes invaliderede ham og gjorde ham blind. Indtil Lohals. Både Pys og Henning sluttede deres tilværelse på sin tidlige død som 50-årig boede han hos sin mor i VestervænLangelands Plejehjem i Lohals og er begge begravet i Carl get. 2) Alice, som var kontoruddannet og bosiddende i England Ludvig Hansens familiegravsted på Hou Kirkegård. De fik 3 det meste af sit liv og 3) Kirsten, uddannet i skønhedspleje og kønne døtre: 1) Eva (kaldet Musen) født 7. januar 1916 og gift gift i Australien, men senere flyttet hjem til Danmark, hvor hun med fotograf Jensenius Mygind. 2) Kate født 22. juli 1926 og overtog huset i Vestervænget efter moderen. gift med geodæt Erik Sinding. Hun havde arvet begejstringen for Langeland og købte i 1960’erne den gamle skole på Houvej, Anna blev født 11. september 1900 og ligesom sin søster Kate som hun fik forvandlet til en smuk sommerbolig. 3) Ingerlise født uddannet til sygeplejerske. Hun blev aldrig gift, men var elsket 1930 og uddannet farmaceut blev gift med en jurist Preben af niecer og nevøer som den uforlignelige ”Moster Anna”, der Groth. Hun erhvervede i 1960’erne et bindingsværkshus i efter 1959 sammen med søster Kate hver sommer nød deres Stoense til sommerbolig, men efter sin skilsmisse bosatte hun fælles sommerhus i Vestervænget, indtil hun i 1984 overlod sig fast i Stoense med sin søn. husets nøgler til Kates ældste søn Gunnar og døde i 1989. Karen Cecilie blev født 11. september 1895 og blev fra fødselen af sin far kaldt KATE inspireret af hans handelsforbindelser med England, og det navn hang ved hende resten af livet. Hun gik ikke i Lohals skole, men fik sammen med søsteren Johanne privatundervisning hos frk. Rohde, søster til tolderen i genbohuset og uddannede sig senere til sygeplejerske på Bispebjerg Hospital. Her mødte hun ørelægen Anders Thornval og 9. juli 1924. blev de gift i København, men bryllupsrejsen i egen lystkutter sluttede i Lohals, som hun elskede. 1959 købte hun sammen med sin søster Anna, som hun livet igennem var nær
Inger Karoline blev født 28. december 1901 og fik en bankuddannelse i Amagerbanken, hvor hun også mødte sin første mand bankfuldmægtig Jens Hansen. Ægteskabet blev opløst 1951, og sammen med sin nye ægtefælle, maskinmester i DFDS Peter Schmidt, købte Inger det nedlagte Lohals elværk på Fredensvej, der blev døbt ROTA efter Peters DFDS dampskib. Inger var barnløs og i sine sidste år stærkt plaget af leddegigt og døde allerede som 60-årig i 1971. Sammen med Peter Schmidt er hun begravet på Hou kirkegård.
Carl Thordur m. Karen og nyfødt Helle 1940
Carl Thordur var yngste skud på stammen i SØLY og blev født 12. maj 1905 og opkaldt efter sin far og den islandske handelsforbindelse og ven. Han lød dog aldrig andet end kælenavnet DODDI. Som broderen Niels stod hans hu til søen. Han kom på styrmandsskole og sejlede hele sit liv for DFDS, sidst som kaptajn på en middelhavsrute. Under krigen var han som søofficer af reserven indkaldt til marinen og var 29. august 1943 chef for en minestryger, som han selv sænkede, da tyskerne trængte ind på Holmen i København. Han blev 1939 gift i Aalborg med Karen Simonsen og sammen fik de 2 døtre, der begge blev udlært tekstilkunstnere på Håndarbejdets Fremmes skole: 1) Helle Thordur født 1940 var tekstilkonservator på Nationalmuseet og senere på Frederiksborgmuseet. Som pensionist slog hun sig ned i eget hus i Ramsherred 85 i Rudkøbing. 2) Else Thordur født 1941 har udfoldet sig som væverske på Langeland og har i mange år med ægtefællen maleren Nikolaj Nielsen haft bolig på ”Lykkesholm” ved Tryggelev. Forældrene købte i 1960’erne et bondehus ved Skiften på Houvej i Lohals, hvor Karen stadig bor efter Carl Thordurs død i 1971. Huset blev af Doddi døbt ”Husavik”. -------------------------------------------------------------------------------------------------------. Det var vist ikke så let for den gamle skipper i de første år
efter 1914 at undvære ”Husavik” og falde til ro i SØLY, der domineredes af de mange døtre. Han havde de første år efter salget et sommerjob i Rungsted, hvor han passede private lystkuttere for velhavere. Men efter nogle år faldt han til ro. Ungdommen flyttede hjemmefra, og han kunne hygge sig med sin elskede Edel og sin svoger og kollega, Edels storebror, kaptajn Peter Madsen Hansen, der fra 1918 beslaglagde gæsteværelset i SØLY. ”Onkel Peter”, som han altid blev kaldt, var født 1858 i Rudkøbing og nu enkemand. Han havde under 1. verdenskrig været kaptajn på flere skibe og oplevet at forlise hele 3 gange som resultat af minesprængning eller torpedoer fra tyske ubåde. Ved sit sidste forlis fik han læderet det ene ben og var efter et langt ophold i koldt vand blevet helt ganginvalideret, men fik så et fristed hos sin søster og svoger i Lohals. ”Onkel Peter” var meget populær blandt husets ungdom, der myldrede hjem i ferierne og nød at Edel Hansens bror Peter Madsen Hansen udenfor ”Bøgely” sommeren 1944 lytte til onkels beretninger fra de 7 have. De kunne dog ikke lære deres gamle morbror at sige New York. Han holdt stædigt på, at navnet udtaltes Nævjork, og det kom der hvert år langvarige diskussioner om. Søly havde en lille sejlbåd, som blev flittigt brugt i ferierne. Særlig fest var der i juli 1924, da husets datter Kate kom hjem med en ny svigersøn, der var ørelæge i København med egen lystkutter. Svigersønnen glemte aldrig den modtagelse, som han fik i Søly, og malede flere år efter sin nygifte kones storvask efter ankomsten til Søly. Hjulpet af sin mor og de 3 søstre Anna, Inger og Pys står hun med udslået hår på vaskepladsen ved den store regnvandstønde. I 1926 døde Carl Ludvig Hansen stille en nat i sengen ved sin Edels side og blev begravet på Hou Kirkegård i et familegravsted under en stor natursten, der var hjembragt fra Island til formålet. Men under fru Edels milde styre fortsatte livet ufortrødent i Storvask i Søly juli 1924 malet af svigersønnen professor Anders Thornval SØLY, hvor der nu også begyndte at komme børnebørn. Mine egne allerbedste sommerminder fra de første leveår er således knyttet til Lohals og Søly, hvor jeg fik lov at tilbringe somrene 1928-31 og blive passet af min elskede mormor, mens mine forældre var på udlandsrejser. Selv om jeg da kun var 1 – 4 år, husker jeg stadig som gammel mand disse ferier i Søly. Hanegal om morgenen, turen ud i hønsegården efter nylagte æg med mormor i hånden i den tidlige morgen, mælkemanden med sin spændende hvide hestevogn med haner bagpå, hvorfra der kunne Edel Hansen i Søly’s have med sit 1-årige tappes mælk og fløde ved hjælp af en særlig nøgle, der barnebarn Gunnar hang i en snor i mælkemandens bælte, og som skulle sommeren 1928 bruges som håndtag på tappehanen. Og slagter Hassenkam med hestevognen fuld af kød, der løftede mig op til
sig på bukken, hvor jeg stolt fik lov at køre med op ad Søndergade til de næste huse. Og den megen leben på havnen ved ankomsten af dampskibet ”Tranekær” fra Korsør fuld af glade sommergæster. Den var langt mere imponerende end den lille damper, der sejlede over til Lundeborg, og som var så berygtet for at gøre passagerer søsyge, at mine morbrødre døbte den ”Ivan den Grusomme” . Og den gamle onkel Peter, der kun kunne gå med stort besvær og ved hjælp af en stok, men som altid havde løse penge i lommen, som jeg fik lov at omsætte til slik hos købmand Flindt på gadehjørnet overfor SØLY. Og bilture sydpå i min onkel Jens’ gamle Ford, hvor mine onkler altid på et vist tidspunkt spurgte: ”Og hvad er så du, Gunnar?” Når jeg så svarede ”Tørstig!” brød selskabet til min store undren ud i latter og standsede ved den første kro, hvor de drak øl og jeg en gul sodavand. Ja det var glade dage. Og når de var forbi, og det blev aften, og der ikke var andre gæster, gik mormor i seng samtidig med mig, der var vant til hjemme at blive efterladt alene i et mørkt og ensomt barnekammer. I SØLY lå jeg hos min mormor i den lyse sommeraften i den store dobbeltseng under en enorm dyne og faldt i søvn, mens hun med sin blide langelandske stemme fortalte eventyr fra sin ungdom. Da var jeg lykkelig! Men der var kun en stakket tid tilbage for familien Hansen i SØLY. Alt sluttede med Edel Hansens død 27. februar 1932. Under et vinterophold hos datteren Inger i København blev mormor smittet med influenza, der kompliceredes med en lungebetændelse, og så var det slut. Min mors tårevædede ansigt ved meddelelsen var en grusom oplevelse for en 5-årig knægt. Den 3. marts 1932 blev Edel Hansen begravet på Hou kirkegård og forenet med sin Carl Ludvig i familiegravstedet under den store grå islandske sten. Jeg var for lille til at deltage i begravelsen, men har i min fars efterladte dagbog fundet følgende beskrivelse af begivenheden: Torsdag 3. marts 1932
Langeland. Vi tog af Sted med Toget Kl. 8.02, og vi traf Moster Pys og Henning, Moster Inger og Jens, endvidere Niels og Moster Anna. Vejret var det skønneste Vejr, man kan tænke sig med pragtfuldt Solskin. Det gyngede lidt over Storebælt, men det var meget beskeden Søgang .Mormor kom om Bord i ”Tranekær” sammen med os andre. Hun stod i sin hvide Kiste smukt pyntet med Blomster, og Rustvognen kørte om Bord paa Færgen. Paa Havnen i Lohals blev vi modtaget af Onkel Peter og Doddi og andre af Mormors Venner dernede. Der var mange Flag paa halv. Vi satte os straks i Bevægelse mod Kirken, men først gjorde vi Holdt uden for ”Søly”, hvor der blev sunget et Salmevers og bedt Fadervor. Da vi kom op til Hou Kirke, hvortil Damerne blev kørt, mens vi spadserede bag Rustvognen, blev Mormor baaret ind i den smykkede Kirke. Præsten talte overordentligt smukt. Det er længe siden, at jeg har hørt en Præst tale saa smukt ved en Begravelse. Særlig for lille Moster Anna var det nogle drøje Minutter. Hun hulkede, mens de andre holdt det bedre ud. Præsten havde valgt at tale ud fra nogle Ord fra Apostlen Paulus til Athenienserne. Det var noget om Regn og Solskin og om, at Gud mættede dem. Han talte saa frit og naturligt, og det gik meget til Hjertet. Der blev sunget: ”Jeg lever og ved hvor længe fuld Trøst”. Efter Talen: ”Tænk, naar en Gang den Taage er forsvundet”. Saa blev Kisten baaret ud og sænket i Graven. Derefter sang vi ”Dejlig er Jorden”. Vi spadserede saa tilbage til Lohals og spiste en udmærket Middag paa Badepensionatet ”Christianshøj”. Til Stede var her foruden Familien, Postmesteren og hans Plejedatter Grethe, Mormors Bror og Brorsøn og endvidere Fru Nielsen. Og saa tog vi af Sted til København ved 4-Tiden, og nu er vi atter hjemme.
Mit barndoms paradis SØLY blev solgt til en sparekasse, og gamle ”Onkel Peter” flyttede efter søsterens død ind som fast pensionær på Pension ”Bøgely” i Lohals, hvor han døde i 1945 86 år gammel.
Saa blev Mormor da lagt i Graven i Dag paa Hou Kirkegaard paa
”Husavik
Barometer med kviksølvtermometer fra skonnerten HUSAVIK Ryghvirvel fra Grønlandshval hjembragt På sølvpladen står ombord på ”Husavik” fra Island til Søly’s have Fra Metrologisk Institut til Capt. C. L. Hansen 1900. Fra bestemte destinationer i Nordatlanten skulle C.L.Hansen indrapportere lufttryk og temperatur til Instituttet. Det var 100 år før satellitæraen. Som tak for sin indsats modtog han ved sin fratræden et dobbeltkapslet guldur fra Instituttet. Barometeret hang på en hædersplads i SØLY efter salget af skibet.
