Fremtidens Bank & Forsikring trends inden for it og forretningsudvikling

Annonce

Annonce

Denne temaavis er en annonce fra NextMedia

Jeg er overbevist om, at mobiltelefonen vil blive et at de vigtigste midler til bankforretninger og betalinger i løbet af nogle år. Christian Clausen, bestyrelsesformand i den Europæiske Bankforening og koncernchef for Nordea

Fremtidens Bank & Forsikring – trends inden for it og forretningsudvikling

Foto: Fredrik Persson/Scanpix

Innovationskraft

Digitalisering

Systemeffektivisering

Den danske finanssektors innovationskraft, forbrugerinformation gennem ny teknik, risikostyring og krævende udfordringer med reguleringer. Interview med Jørgen A. Horwitz, direktør i Finansrådet og Per Bremer Rasmussen, adm. direktør i Forsikring & Pension.

Nytænkning og effektivisering kræves i bank- og forsikringsvirksomheder. Fortsat digitalisering, implementering af nye reguleringer og håndtering af outsourcing stiller store krav. Hvad har prioritet? Interview med finanssektorens IT-chefer.

Forenklingsprocesser med bistand fra eksterne konsulenter. Hvordan finansvirksomheder blir klogere på deres kunders behov og kulturudfordringer med offshoring. Interview med branchens og akademiske eksperter.

4

Reguleringer

Distribueres sammen med Børsen 01.03.2012.

Risikostyring

8

11

Nye kommunikationsløsninger

Betalingsvaner

– Mobilbetaling direkte fra bankkontoen Hvad er Mobilpenge? Med Mobilpenge betaler dine kunder med mobilen, og pengene trækkes med det samme direkte fra bankkontoen. Mobilpenge kan bruges til sms, app eller online-betaling og udbydes af Teller sammen med bankerne. Mobilpenge er fremtidens betalingskanal – hvordan skal din forretning udnytte den? Læs mere om, hvordan du kan tilbyde dine kunder Mobilpenge på www.teller.com/dk/mobilpenge eller ring på 44 89 24 80

Fordele for din forretning ■ Pengene hurtigere ind på kontoen ■ Kunder med erhvervstelefoner kan betale fra deres private konto ■ Større sikkerhed for at få dine penge ■ Nye muligheder for at holde åbent døgnet rundt ■ Lige så nemt at administrere som kortbetalinger Fordele for dine kunder: ■ Hurtigt og bekvemt ■ Nemt alternativ til kort og kontanter ■ Kan betale fra deres arbejdstelefon ■ Let at bruge til e-handel ■ Styr på forbruget, når pengene trækkes fra bankkontoen

flest kort på hånden

Teller A/S • Part of the Nets group

Fremtidens Bank & Forsikring

3

Marts 2012

Dette kan du læse i Fremtidens Bank & Forsikring

Finans it – en digital drivkraft På den lange bane er ny forskning forudsætningen Aktivt samarbejde mellem virksomheder og udfor fremtiden. Direktør for CFIR Anette Broløs påpeger, dannelsesinstitutioner er et af målene bag CFIR, som er at der endnu kun er relativt få finans it virksomheder, et klyngesamarbejde med en bred partnerkreds. CFIR som har været involveret i offentlige forskningssamarskal synliggøre København som finans it centrum og bejder og projekter, selv om der er meget styrke innovation og vækst i krydsfeltet at hente. Derfor vil CFIR gerne skubbe mellem finans og it. Fremtipå udviklingen: Fremtidens finansielle virksomheder er dens ”Man kan påvise, at en investeret i høj grad digitale, fastslår Anette Broløs forskningskrone gennemsnitligt kommer fra CFIR og fremhæver, at samarbejde finansielle virk1,66 gang tilbage over en periode. Og afom gode digitale rammer mellem privasomheder er i kastet er nok lidt højere for videnservicete og offentlige aktører vigtigt for virkhøj grad digitale virksomheder – især hvis de ikke tidligere somhederne. Betalingsløsninger, der kan har været forskningsaktive,” siger hun. være en del af de finansielle services, vejer tungt heri. Derfor analyserer CFIRs største projekt ”Så for de finansielle virksomheder er der klare fordele ”Fremtidens Penge” udviklingen mod det kontantløved at være med i forskningssamarbejde både på grund af se samfund. Der er flere steder i udlandet stor intede direkte benefits, det giver og for at få udvidet de netresse for de danske løsninger. Derfor arrangerer CFIR værk, man har, samtidig med at der skabes ny forskningssammen med den danske ambassade og en række orbaseret viden om finanssektoren,” siger Anette Broløs, som ganisationer i Luxembourg en konference for finans it også ønsker en styrket offentlig satsning på finans it forskvirksomheder om finansielle services. ning – både i den danske strategiske forskning og i EU.

er en temaavis fra NextMedia i samar-

Skribenter Christian Barnholdt, Carin Brink, Finn Bruun, Cristina Leifland, Lene Rosenmeier, Jess Ulrik Verge Fotograf Michael Altschul

bejde med CFIR.

Layout Andreas Lathe, Stellan Stål

inden for it og forretningsudvikling

Annoncesalg NextMedia Tryk Sydsvenskan Tryck AB Distribueres sammen med Børsen 01.03.2012.

Den danske finanssektors innovationskraft Interview med Jørgen A. Horwitz, direktør i Finansrådet.

5

Forbrugerinformation gennem ny teknik Interview med Per Bremer Rasmussen, adm. direktør i Forsikring & Pension.

6

Reguleringsimplementering. Basel III og Solvens II Interview med eksperter fra Finanstilsynet, Finansrådet og Forsikring & Pension.

8

Finanssektorens effektivisering og digitalisering Interview med bankernes og forsikringsvirksomheders IT-chefer om fokusområder, reguleringer og outsourcing.

9

Det nordiske bankvæsen og krisen i Eurozonen Interview med Christian Clausen, bestyrelsesformand i den Europæiske Bankforening og koncernchef i Nordea.

10

Risikostyring og sikkerhed Interview med branchens og akademiske sikkerhedseksperter.

11

Systemeffektivisering og outsourcing Interview med branchens og akademiske eksperter.

12

Kapitalforvaltningsbranchens konkurrenceparameter Interview med Ingo Walter, professor ved Stern School of Business i New York.

12-13 Udvikling af nye kommunikationsløsninger Interview med Thomas Kragh, underdirektør i Nykredit og Torben Laustsen, bankdirektør i Nordea.

Danmark er langt fremme i brugen af digitale værktøjer i finanssektoren og i it-sektoren, som begge er særdeles innovative og udviklingsaktive. Det interesserer også i udlandet, og en del af vores nye viden præsenteres på en konference i Luxembourg i marts.

Fremtidens Bank & forsikring – trends

4

14

Risici for banker Centre for the Study of Financial Innovation undersøgelse ”Banking Banana Skins 2012”.

14

Danskernes betalingsvaner En undersøgelse af Nationalbanken.

15

Nye betalingsløsninger

16

Investeringer inden for IT og forretningsudvikling En undersøgelse blandt 116 beslutningstagere fra de 40 største finansvirksomheder i Danmark.

Erhvervspræsentationer 17

Accenture

18

FDC

19

Edlund

20

Elektron

20

Mantacore

21

Symantec

22

Evalueserve

22

Cybercom

23

KMD

23

Lindorff

Spørgsmål om indholdet besvares af Alexander Hornickel Tlf: 36 99 02 07 E-mail: [email protected] For mere information om tema- og kundeaviser i dagspressen kontakt venligst: Nextmedia Tlf: 36 99 02 07 E-mail: [email protected]

UNIVERSITET AU AARHUS Logoversioner

Get F’IT – Finance-IT-Tuesday – mødested for finans-it

Copenhagen Finance IT Region

Copenhagen Finance IT Region inviterer til Get F’IT fyraftensmøde.

Copenhagen Finance IT Region (CFIR) arbejder for at skabe vækst og innovation, styrke konkurrenceevnen inden for finans og it og markere Danmark på det finansielle verdenskort.

LOGO TIL UBESTRØGET PAPIR / UNCOATED

Get F’IT 27. marts kl. 16.00-18.00 – The future of banking platforms. Get F’IT – Finance-IT-Tuesday sætter fokus på muligheder og udfordringer i den danske finans-it-sektor. Get F’IT afholdes den sidste tirsdag i hver måned, og målgruppen er alle med interesse for finans og it. Deltagelse er gratis. Se program og tilmeld dig på: cfir.dk/getfit.

Finans IT-Dagen 2012

Det gør CFIR fx ved at: > Etablere forsknings- og udviklingsprojekter på tværs af finans- og it-branchen, universiteter og offentlige institutioner. > Arrangere konferencer og events. > Gennemføre analyser inden for finans og it. > Sætte fokus på særligt udfordrende rammevilkår for udviklingen af finans- og it i Danmark.

Den 13. september 2012 afholder Henry Corporation og CFIR Finans IT-Dagen 2012. Sæt kryds i kalenderen. Se sidste års program her: cfir.dk/program2011.

Læs mere på www.cfir.dk

Ê 1,"*- Ê1 "

Amaliegade 7 • 1256 København K Telefon 3370 1000 • [email protected] • www.cfir.dk

i˜Ê ÕÀœ«CˆÃŽiÊœ˜` vœÀÊ,i}ˆœ˜>Õ`ۈŽˆ˜}

=PPU]LZ[LYLYPKPUMYLT[PK

FILNAVN djof_cmyk_uncoated.eps (cmyk /4-farvetryk) djof_pms_uncoated.eps (pantone)

CMYK PANTONE RGB HEX

FILNAVN djof_cmykneg_uncoated.eps (cmyk /4-farvetryk) djof_pmsneg_uncoated.eps (pantone)

100 / 75 / 00 / 00 286U 51 / 75 / 129 334B81

LOGO TIL BESTRØGET PAPIR / COATED

FILNAVN djof_cmyk_coated.eps (cmyk /4-farvetryk) djof_pms_coated.eps (pantone)

CMYK PANTONE RGB HEX

95 / 75 / 10 / 00 661C 51 / 75 / 129 334B81

FILNAVN djof_cmykneg_coated.eps (cmyk /4-farvetryk) djof_pmsneg_coated.eps (pantone)

4

Fremtidens Bank & Forsikring

Marts 2012

Jørgen A. Horwitz, Finansrådet:

Det vil tage generationer at kopiere os ”Der er lyspunkter i horisonten, men det bliver et langt, sejt træk at komme ud af krisen,” siger Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz, som samtidig understreger den danske finanssektors stærke position i samfundet og den innovation og digitalisering, der ligger bag dens effektivitet. Han anerkender, at der er behov for ny regulering men understreger, at den skal foregå, så den ikke hæmmer konkurrenceevne og vækst. der en betydelig risiko for at forlænge den økonomiske krise og lægge endnu en dæmper på væksten. Tekst Finn Bruun ”Den regulering, som er på vej, er ganske voldsom,” fastslår Jørgen A. Horwitz og forklarer, at der i forhold til bankernes ”Ingen kan være i tvivl om, at banrolle som rammevilkår for erhvervslivet er kerne har stor betydning i dagens Danmark. yderligere to faser: dels skal vi være konDet er synligt både, når man ser på sektoren kurrencedygtige indenfor Europa og dels i sig selv, og når man betragter den som et skal Europa være konkurrencedygtigt inrammevilkår for det øvrige samfund.” ternationalt set. ”Bankerne bidrager til innovation og ”Europa skal være konkurrencedygtigt vækst, og så er vi også en pænt stor skatmed resten af verden, fordi den globale teyder – både direkte i kraft af selskabsskat konkurrence er større end nogensinde og og lønsumsafgift men naturligvis også indihandler om vækst, tiltrækning af kapital rekte via medarbejdernes skattebetalinger. og kvalificeret arbejdskraft med mere. Så, Vi har en høj beskæftigelse og høj produkvi må i Europa sikre, at regulering af den tivitet og effektivitet bl.a. takket være brufinansielle sektor giver level gen af it. Så sektoren er i sig En trans- playing field med USA altså selv meget værdiskabende for samfundet.” aktions- sikrer samme spilleregler som ”Samtidig er vi et ekstremt skat vil være ret de har, så vi ikke kommer bagud i konkurrencen,” fastvigtigt rammevilkår for reødelæggende slår han. sten af samfundet. Det er og gøre hele ”Lige så vigtigt er det med derfor også uhyre vigtigt for det finansielle regulering på lige vilkår inresten af samfundsøkonomiternt i Europa. Her ønsker en, hvordan man får reguleret system mindre vi et totalharmoniseret indre den finansielle sektor. Selvføleffektivt marked. Danmark bør ikke gelig skal vi lære af den krise, lave særregler i forhold til resten af Eurovi har været igennem, og der er ingen tvivl pa, sådan som vi har en vis tendens til,” om, at der skal ske en vis regulering som mener Jørgen A. Horwitz. følge heraf,” siger Jørgen A. Horwitz og Samtidig understreger han, at bankerne fremhæver, at der på nuværende tidspunkt i Danmark selv har betalt for den oprydallerede er foretaget en mængde tiltag samt ning i sektoren, som krisen har udløst. at der er mange i pipelinen. Det er i den ”Bankerne har betalt over 47 mia. kr. til forbindelse vigtigt at være opmærksom på bankpakkerne inklusiv garantiprovision. selve timingen af reguleringen. Hvis indOg der er til dags dato ikke brugt én skatfasningen af reguleringen sker i en periode tekrone, men derimod er der overskud på med en lavkonjunktur, som vi er i nu, er

Finansrådet

bankpakkerne, selv når Roskilde Bank, der var en sag fra før bankpakke 1, medregnes. Det er ret enestående, når man tænker på, at bankerne i de fleste andre europæiske lande ikke har bidraget til oprydningen. Netop det forhold at bankerne i de øvrige europæiske lande ikke har bidraget til oprydningen på samme måde, som de har i Danmark, har været med til at rejse en diskussion omkring indførelse af en finansiel transaktionsskat. En transaktionsskat vil imidlertid være ret ødelæggende og gøre hele det finansielle system mindre effektivt. Man vil man ikke alene ramme bankerne men i højere grad den almindelige virksomhed, der vil opleve at det bliver dyrere at låne og dyrere fx at afdække en valutakursrisiko, og også den almindelige pensionsopsparer, som vil få mindsket værdien af sin pensionsopsparing.”

Stærkt innovative Når de danske banker er så produktive og effektive, som de er, hænger det ikke mindst sammen med anvendelsen af it og en betydelig innovation. Den udvikling skal styrkes. ”Derfor har vi sammen med 12 andre partnere skabt klyngesamarbejdet CFIR, så vi i samspil med lønmodtagerorganisationer, erhvervslivet og universitetsverdenen kan styrke udviklingen endnu mere. Finans og it er tilsammen en særdeles stor klynge og sammen med dygtige forskere fra universiteterne, som vi har et særdeles positivt samarbejde med, kan vi sætte fokus på ny udvikling – netop fordi vi har virksomheder med medarbejdere på højt niveau og

økonomi til at sætte kræfter ind bag en god ide,” fortæller han. Det er allerede blevet til et projekt om at udvikle fremtidens parallelle computere til at styrke bankernes risikostyring – kaldet HIPERFIT (High-Performance Computing for Financial Information Technology), ligesom der er et projekt på vej omkring øget it-sikkerhed.

Bedre ud af krisen ”Samspillet mellem forskningsverdenen og erhvervslivet giver nye ideer og synergier.” ”Hvis vi er dygtigere end vore konkurrenter til at udnytte, at vi på den måde kan komme foran på forskningsområdet, kan vi måske relativt set komme bedre ud af krisen end vores konkurrenter.” Der er internationalt fokus på de danske digitale præstationer i den finansielle sektor, hvilket bl.a. har udløst et besøg hos CFIR fra Luxembourgs finansminister, som var interesseret i den danske form for samarbejde. ”Vi er teknologisk langt fremme i Danmark – vores betalingsservice er unik, netbanken er veludviklet, og bankerne arbejder konstant på løbende at få den elektroniske proces ført hele vejen igennem, så alt kan behandles elektronisk,” siger Jørgen Horwitz og nævner NemID og elektronisk tinglysning som eksempler på et enestående samarbejde mellem erhvervslivet og det offentlige, ligesom han fremhæver den ubureaukratiske og lidet autoritetstro danske samarbejdskultur, hvor man lytter til hverandre. ”Den er unik og ikke let at kopiere,” siger Jørgen A. Horwitz.

Fremtidens Bank & Forsikring

5

Marts 2012

Gennemskueligheden har aldrig været større Forsikring & Pension har skabt en unik åbenhed omkring de ofte komplicerede pensionsog forsikringsforhold, så brugerne selv kan gå ind på nettet og hente overblik og sammenligne oplysninger uanset selskab – og selv regne på mulighederne.

Forsikring og Pension Tekst Finn Bruun

”Når året er omme har vi afsluttet planen for vores web-univers i den form vi i første runde synes, det skal have. Efter min mening er det allerede nu blevet meget nemmere at navigere rundt som kunde på forsikringsmarkedet og pensionsmarkedet,” siger adm. direktør i Forsikring & Pension, Per Bremer Rasmussen. ”Vi er i mål med alt det, vi har lovet og har fulgt tidsplanerne. Der er kun ét projekt tilbage på pensionsområdet, og det kommer i løbet af i år.”

”Så på pensionsområdet kan man som forbruger gå ind og få et fuldstændigt overblik over, hvilke pensioner man har. Det hedder PensionsInfo, og ikke alene bliver det hele lagt sammen for dig. Du får prognoser for, hvor meget du får, når du går på pension under forskellige forudsætninger. Det system er oppe at køre nu, hvor alle selskaber er med.” ”Du kan også gå ind og se omkostninger. Vi har taget nogle initiativer for at vise omkostninger ud fra de forskellige medlemsselskaber og ud fra om de har net-løsninger. Vi viser, hvordan man skaffer sig overblik over pensionsordningerne. Her følger vores medlemmer en

bl.a. helbredsforhold. Det gælder samtlige henstilling, om hvordan det skal gøres,” pensionskasser, og du kan sammenligne på siger han. afkast, omkostninger, forsik”Samtidig har vi på voringsbetingelser med mere.” res hjemmeside nogle omForbru”Det er færdigt, når året kostningsmålere, som man gerne kan er omme. Vi har udviklet en kan linke til. Man kan altgå ind på Pensiprototype, som lige er bleså gå ind på hvert selskab onsInfo og få et vet godkendt i bestyrelsen og fremadrettet få at vide, og som kører. Dermed synes hvad kan man regne med at fuldstændigt jeg, at vi er ved at have nået det koster, hvis man køber overblik over, hele universet på pensionsen pensionsordning i det elhvilke pensioner området,” siger Per Bremer ler det selskab. I ”Fakta om de har Rasmussen og tilføjer; Pension” kan du gå ind og sammenligne de væsentlige ”Vi har det samme på pensionsordningers vilkår – pension kan skadesforsikring i form af ”Forsikringsjo være meget individuel og afhænge af guiden”, som er nyudviklet, opdateret og har fået en ny brugerinterface. Flere forsikringsselskaber kommet med på guiden, og vi fortæller klart om forsikringsbetingelserne, som jo er det svære at forklare folk. Prisen er til at forstå, men præcis hvordan, du er dækket, prøver vi nu at vise på en simpel overbliksfacon.”

Regulering og rådgivning ”Alt dette har vi selv valgt at prioritere. Og når det gælder fakta og sammenligningsværktøjer har vi skelet til, at det skal være relativt simpelt og nemt at opdatere. Ikke noget meget stort og kompliceret,” forklarer han. ”Vi har jo i forvejen store opgaver med den regulering, vi er underlagt, og alt hvad det kræver af omlægning af systemer. Vi har været gennem nogle frygtelige ture med skattelovgivningen, og det er noget, som jo fortsætter hele tiden med ændringer i skattelovgivningen. Men her bevæger vi os over i nogle store rådgivningsopgaver: Når man lægger loft over pensioner, hvad betyder det så?” ”Selvfølgelig er der også systemændringer og udviklingsopgaver og produktudvikling, men det er mest rådgivningsopgaven, der fylder, fordi den er ekstremt vigtig og bliver mere og mere kompliceret,” siger Per Bremer Rasmussen.

Adm. direktør Per Bremer Rasmussen, Forsikring & Pension.

Tag et seriøst karrierevalg

Tag en HD på CBS

Vores HD studerende kan levere resultater! På CBS uddanner vi jeres medarbejdere til at leve op til de krav, der stilles til fremtidens finansielle virksomhed. CBS udbyder otte forskellige HD 2. dels studier, herunder to der er målrettet den finansielle sektors behov.

HD 2. del Finansiering

HD 2. del Finansiel Rådgivning

– skærper de faglige kompetencer til at træffe finansielle dispositioner og vurderinger.

– sikrer det faglige grundlag for finansiel rådgivning af private og mindre erhvervskunder.

Kontakt HD F på tlf. 3815 3610 eller mail [email protected]

Kontakt HD FR på tlf 3815 3606 eller mail [email protected]

Læs mere på www.cbs.dk/hd

6

Fremtidens Bank & Forsikring

Marts 2012

Danmark kæmper for smidigere regulering Basel III og Solvens II er nye store regel- og rapporterings-systemer med kapitalkrav, som banker og forsikringsselskaber skal leve op til. Det stiller store krav om ressourcer. Hverken Basel III eller Solvens II er på plads i EU, men det rykker tættere på.

Reguleringer Tekst Finn Bruun

sommer, da EU Kommissionen fremlagde sit første udkast til direktivet, var det gode skift i forhold til Basel III en realitet – og det vil sige en mere retfærdig og positiv behandling af det danske realkreditsystem.” Men Basel III er jo meget omfattende, og der har f.eks. også været en del diskussion i forhold til rentetilpasningslånene. ”Der er mange udfordringer i Basel III. men heldigvis er de danske banker generelt godt rustet til at opfylde de nye kapitalkrav. Det er dog klart, at der er megen usikkerhed for tiden, og meget afhænger af, hvordan den økonomiske udvikling bliver,” siger han.

Status for Basel III er, at EuropaKommissionen sidste sommer fremlagde forslag til den europæiske implementering i form af det såkaldte CRD IV direktiv, som i efteråret har været behandlet under det polske formandskab med sideløbende proces i Europaparlamentet, som kommer med endelig kommentar sidst i februar, siger kontorchef i Finansrådet, Morten Frederiksen. ”Det danske EU-formandskab har nu overtaget behandFinanstilsynet: Solvens II lingen af Kapitalkravsdirektivet Finanstilsynet vurderer, at den CRD IV og arbejder for fuld danske forsikringsbranche ligger tryk med møder fra årets start, godt fremme på europæisk nihvor man prøver at lande et veau, når det gælder Solvens II. kompromisforlag, der søges beHele Solvens II komplekset er handlet i Ministerrådet i marts/ bygget op med en tredeling af april,” fortæller Morten Frede- Morten Frederiksen, den regulering, der skal komme, kontorchef i Finansrådet. riksen. forklarer vicekontorchef i Fi”Den store danske udfordring på Basel nanstilsynet Jens Henrik Laursen. III har været effekten på vores realkredit”På niveau 1 har man rammedirektivet system, og derfor har vi fra dansk side for Solvens II. Det er overordnede principarbejdet hårdt på at få anerkendt, at de per om, hvordan de fremtidige Solvens II danske realkreditobligationer er højlikviregler skal være. Det rammedirektiv blev de aktiver, som derfor kunne medregnes til vedtaget i april 2009.” den bedste kategori af likvide aktiver. I Ba”På niveau 2 tager man principperne sel III sammenhæng var de kun placeret i fra rammedirektivet og prøver at udfylde næstbedste kategori, men nu ser det ud til, dem med nogle mere præcise lovgivningsat der i EU forslaget er mulighed for, at de rammer. Det niveau har været diskuteret danske realkreditobligationer kan placeres i Kommissionens regi over de sidste halvi den bedste kategori. Det er dog ikke enandet til to år. Kommissionen har sagt, at deligt afklaret endnu,” siger han. de har et næsten færdigt forslag, som dog endnu ikke er fremlagt.” ”Som tredje lag skal den nye fælleseuroDanske ambitioner pæiske tilsynsmyndighed lave vejledninger, ”Det danske formandskab er jo neutralt som er meget mere tekniske og beskrive, i denne sammenhæng og skal lande det hvordan selskaberne bør gøre de forskelbedst mulige kompromis, men allerede i

lige ting, som er nævnt på de to øverste niveauer. Det arbejdes der ret hårdt på i øjeblikket, men det kan ikke fremsættes, fordi niveau 2 endnu ikke er fremsat.” ”Sideløbende kører Omnibus II, som er et direktivforslag, der ændrer i rammedirektivet altså niveau 1. Dermed får det betydning hele vejen ned. Så længe Omnibus II ikke er lukket, er der i princippet ingenting, der er lukket,” forklarer han.

På rette vej

vens II,” siger underdirektør Peter Skjødt, Forsikring & Pension. ”Det betyder, at den tankegang, der ligger i Solvens II om risikostyring og kapitalkrav, fylder meget i hverdagen hos vores medlemmer. Derfor er vi meget langt i retning af at være på en form for Solvens II scenarie – ikke formelt, for Solvens II er ikke trådt i kraft – men reelt har vi et system, som afspejler den filosofi,” siger han.

Vi ligger godt

”Vi arbejder for, at selskaberne ”Der er naturligvis nogle knabevæger sig hen imod det, som ster. Mange ting kan gå galt, vi mener, bliver slutresultatet på og der er store udfordringer Solvens II, Det er det vi kalder om rapporteringen for at undgå Solvens II parathed. Vi giver vej- Peter Skjødt, Underunødige meromkostninger, men direktør Forsikring & ledning til selskaberne i et ret Pension. det væsentligste er, at vi er godt tæt samarbejde med Forsikring på vej. Vi har allerede gennem& Pension.” ført en masse tilpasninger,” fremhæver han ”Vores seneste udmelding efter prøveog tilføjer: beregninger på, hvordan selskaberne står ”Ser man på de seneste beregningsrerustet til fremtidige Solvens-regler (QIS5), sultater (QIS5) for både pension og skade, var, at de stort set er parat til Solvens II.” fremgår det, at danske selskaber ligger gan”Det er vores indtryk, at vi i Danmark ske fint. Det gør de netop, fordi vi er vant ligger ret godt i svinget i forhold til resten til at følge den filosofi, der ligger bag Solaf Europa i og med, at vi allerede har indvens II. Så når man andre steder i Europa ført tiltag, som i høj grad kommer til at i dag kræver særlige regler eller kræver, at ligne Solvens II i fremtiden, f.eks. koncepsystemet skal udskydes, fordi man mener, tet med individuelt solvensbehov, som i høj at det er forkert kalibreret eller lignende, så grad kan sammenlignes med own risk and afspejler det, at man andre steder ikke har solvency assessment (ORSA),” siger Jens foretaget den tilpasning, som vi har genHenrik Laursen. nemført herhjemme. Hele den struktur, som Solvenssystemet bygger på, er solidt forankret i forsikringsselskaberne,” fastslår han. Forsikring er godt forberedt ”Vi vil ikke forherlige systemet, og man Den danske forsikringsbranche er godt forbeskal passe på, at det ikke bliver for buredt til den kommende Solvens II regulering. reaukratisk, men vi er blandt dem, der er ”Stort set siden årtusindskiftet har vi belængst fremme og har således en interesse væget os mod Solvens II, og hele den rei, at systemet hurtigt bliver sat i gang. Det gulering, som Finanstilsynet har foretaget har sine omkostninger at agere under usikog de ændringer, der er sket gennem en årkerhed,” påpeger Peter Skjødt. række, er i stigende grad møntet på Sol-

Få banken på mobilen Kom i gang i dag. Hent app’en til Android, iPhone og Windows Phone 7. Eller SMS ’mb’ til 1233 (alm. sms takst).

m.nordea.dk

Gør det muligt

The financial industry needs a strong software platform That’s why we need you SimCorp is a leading provider of software solutions for the financial industry. We work together to reach a common goal: to help our clients succeed by providing a strong, scalable IT platform that enables growth, while mitigating risk and reducing cost. At SimCorp, we value commitment and enable you to make the most of your ambitions and potential. Are you among the best qualified in computer science, finance, economics or mathematics?

Download our profile brochure to learn more about SimCorp

FINANCIAL DISTRICT, NEW YORK

120220_1227_ad_new_york_250x180 mm_CFIR.indd 1

Please visit www.simcorp.com and find out if SimCorp is the right company to match your ambitions.

2/20/2012 12:31:57 PM

8

Fremtidens Bank & Forsikring

Marts 2012

IT-chefer: Turbo på digitalisering og effektivitet For IT-cheferne i bank- og forsikringsverdenen handler det i høj grad om fortsat digitalisering samtidig med, at nye reguleringer stiller store krav. Det kræver både nytænkning og effektivisering. Tre IT-chefer svarer her på, hvad de prioriterer, og hvordan de håndterer regulering og outsourcing Tekster: Finn Bruun

Søren Stevnsborg IT-chef, Topdanmark Hvilke IT-satsninger prioriterer Topdanmark i 2012?

Hvordan implementeres nye reguleringer? Søren Stevnborg, har nærmest måtte smide, hvad han havde i hænderne for at prioritere lovkrav og systemer til indberetninger. ”Det gælder ikke mindst omkring Finansloven, som jo meget sent i processen introducerede krav, som skulle være gældende allerede pr. 1. januar i år. Det bruger vi mange kalorier på i øjeblikket, for lovkrav og tilDe hørende systemændringer er store jo noget, som vi bare skal leve op til,” siger han. krav udefra Topdanmark er dog langt fortrænger ikke fremme med implementerinudviklingsargen af de nødvendige lovkrav bejdet inkl. Solvens II.

”Vi har gang i rigtig mange ting, som primært er igangsat af den øvrige forsikringsforretning i koncernen. Vi arbejder bl.a. på et nyt salgssystem til erhvervsforretningen,” siger IT-direktør Søren Stevnsborg, Topdanmark. ”Vi arbejder hele tiden på at holde kunden i centrum og sikre, at vi hurtigt kan besvare kundernes spørgsmål og imødekomme deres ønsker, når de ringer ind.” ”Det er ingen tvivl om, at det spiller en rolle, hvor hurtigt man kan levere på IT-siden. IT handler i høj grad om at kunne reagere hurtigt og samtidig om at gøre tingene mere effektivt. Så som sent som i november har vi netop af den grund gennemført en stor organisationsændring, der understøtter agil udvikling.”

Peter Schleidt CIO, Danske Bank Hvilke IT-satsninger prioriterer Danske Bank i 2012?

Er outsorcing et tema? ”Vi har kørt mainframe i mange år, men nu er vi optaget af at undersøge om vi kan flytte alle applikationerne til en anden platform – vi undersøger, om vi kan ”re-platforme” vores mainframe for derved at reducere vores omkostninger betydeligt. Vi er i øjeblikket ved at paratgøre os til det.”

Hvordan implementeres nye reguleringer? ”Reguleringssiden inklusive Basel III er en stor mundfuld, og kravene er endda ikke på plads endnu: Vi kan allerede se, at selv om vi i de foregående år har investeret meget i reguleringskrav og compliance, så må vi investere endnu mere i år, og jeg regner med, at opgaverne fortsat kan vokse. Opgaven med at leanificere processerne inkluderer også IT, hvor det overordnet Vi er i drejer sig om øget effektivitet. dag en Vores driftsomkostninger er virksom- faldende på it,” siger han.

”Digitaliseringen fortsætter på fuld kraft i Danske Bank, som både satser på nemmere kunde-transaktioner og på at gøre processerne mere lean.” ”I dag kan vi oprette en ny kunde med netbank i flugten og uden papir,” siger vicedirektør og CIO i Danske digital hed. Det fysiske Bank, Peter Schleidt. ”Det betyder meget, at er praktisk taget Er outsorcing et tema? ”På udviklingssiden har vi kunderne ikke behøver pa- væk udover omkring 1.500 udvikpir men kan underskrive dilere i Danmark nu også 600 i gitalt – f.eks. på en forhøjet Indien, og det er også en måde at øge værkassekredit. For os kører processerne diskabelsen på, så vi kan lave mere for færhurtigere, og ringer man til os og underre penge,” siger han. skriver digitalt, får man sit lån med det samme.” ”Den digitale udvikling gør det nemmere at være kunde og nemmere for os at gen”Vores største indsatsområde er fortsat nemføre lean som et af hovedelementet i det digitalisering, så kunderne i større eller i vi arbejder med, siger han og venter, at leanfuldt omfang kan betjene sig selv uden at arbejdet vil give IT-afdelingen lidt lavere skulle gå i filialen.” omkostninger fremover. Vores målsætning Danske Bank har fokus på at leanificere er at levere stort set lige så meget som hidtil processer, og gøre de helt almindelig banktil forretningen,” siger Peter Schleidt. handler hurtigere.

Lars Mathiesen IT-direktør, Nykredit Hvilke IT-satsninger prioriterer Nykredit i 2012?

de mange reguleringer ikke mindst fra EU og Basel III og Solvens II initiativerne. ”Derfor er vi i gang med at etablere et nyt enterprise dataware house – et datawarehouse der dækker hele virksomheden. Og det gør vi helt fra bunden af. Vi har købt nyt isenkram og software, så vi har en platform, der kan håndtere meget større datamængder.” ”Det er nødvendigt, for Vi tager trenden er, at man ønsker mekonseget mere detaljerede informakvensen af tioner og i realtid. Det stiller udviklingen og store krav til det bagvedliggende.” bygger et helt

”Hos Nykredit har vi besluttet at sætte yderligere fokus på digitalisering,” siger IT-direktør i Nykredit, Lars Mathiesen. ”Det vi specielt kigger på i 2012 er digitalisering af dokumenter, hvor vi har en målsætning om, at 90 procent af dokumenterne i forhold til kunderne skal være digitale i løbet af et par år.” ”Når det er aktuelt netop nu, er det fordi en lang række nyt fundament Er outsourcing et tema? af dokumenterne kræver underskrift, og det er der nu mu”På driftssiden har vi en stralighed for i kraft af den digitale signatur i tegi om ikke direkte at outsource men forlængelse af hele NemID-implementeriner gået i et driftsfællesskab i datacentergen,” siger han. regi, som omfatter 98 pct. af de danske ”For det andet er der mulighederne for banker. Her vil vores initiativer omkring at gemme i et elektronisk arkiv.” optimering også give markante driftsbe”Det satser vi på samtidig med, at vi åbsparelser,” siger Lars Mathisen og nævner for kommunikation og adgang til doner, omkring internationalisering, at kumenterne via ”Mit Nykredit”.” Nykredit har en udviklingsafdeling i Polen, og et tæt samarbejde med indiske Hvordan implementeres nye reguleringer? firmaer – Det er mere offshoring end outsourcing, siger han. Nykredit har en stor opgave omkring

Fremtidens Bank & Forsikring

9

Marts 2012

Christian Clausen, bestyrelsesformand i den Europæiske Bankforening, påpeger, at banksektoren står overfor store udfordringer. Men samtidig er de nordiske banker godt rustet til fremtiden. Foto: Bea Tigerhielm

Bankerne står overfor store forandringer Banksektoren befinder sig midt i en revolution. Nye regler stiller større krav til kapital, likviditet og låntagning, samtidig med, at der foregår et intensivt arbejde med at effektivisere med et stadigt større udbud af elektroniske tjenester.

Europæisk Bankforening Tekst Christina Leifland

”Tilpasningen til de nye kapitalkrav koster gigantiske beløb. Derfor skal bankerne blive endnu mere effektive, og derfor vil vi se mange ændringer i fremtiden i den måde, man driver bankvirksomhed på,” siger Christian Clausen.

”Det er en stor opgave for bankerne at tilpasse deres forretningsmodeller. Men de nordiske banker ligger langt fremme.” Kunderne kræver it-tjenester Det siger Christian Clausen, der er beSamtidig efterspørger kunderne flere elekstyrelsesformand i den Europæiske Banktroniske tjenester, og især mobile tjeneforening og koncernchef for Nordea. Han ster. Hos Nordea blev antallet af besøg sammenligner de udfordrini mobilbanken firedoblet i ger, som bankerne står over2011, og Christian Clausen De for i dag, med de problemer er overbevist om, at mobilnordiske telefonen vil blive et at de som industrien ville blive stilbanker er rigtigt vigtigste midler til bankforlet overfor, hvis det pludseligt godt rustede til retninger og betalinger i løkrævede langt flere råvarer at fremstille et produkt. Så gælbet af nogle år. fremtidens der det om at optimere virkArbejdet med at effektiviudfordringer somheden, for at forhindre at sere forretningsmodellerne prisen på produkterne stiger. falder derfor sammen med Når det gælder kravene til kapital, så stien delvist kundedrevet tendens mod mere ger de fra cirka fire procent til mere end selvbetjening via pc’en og mobiltelefootte procent. Men eftersom måden at benen. regne kapitaldækningen på bliver skærpet, ”Disse to tendenser mødes og deres løsså medfører det i virkeligheden en tre- elninger er de samme. Men det er en stor ler firedobling, som ventes at kræve, at opgave at klare de forskellige krav og det de europæiske banker øger egenkapitalen kræver veludviklede forretningskoncepmed 600 milliarder Euro. ter,” tilføjer Christian Clausen.

Christian Clausen understreger, at de nordiske kunder har en meget høj grad af it-modenhed, og at det er lidt af en myte, at der er modstand mod ny teknik, eller at kunderne er utilfredse med, at der bliver mindre manuel betjening. Kunderne tilpasser sig hurtigt og gerne til ny teknik. ”Da pengeautomaterne blev indført i 1970’erne, blev de mødt af skrap kritik, men de blev hurtigt helt naturlige. Det samme skete med internetbankerne i 1990’erne. Kunderne kan se, at deres bankforretninger bliver forenklede, og de vil have flere, ikke færre af den slags tjenester. Bankfilialerne får en anden, mere rådgivende rolle. Og trods debatten om høje gebyrer, så er de nordiske banker betydeligt billigere for kunderne end bankerne i de andre europæiske lande,” siger Christian Clausen, som også forudser, at kontanterne mere eller mindre vil forsvinde i en ikke altfor fjern fremtid.

Banksektoren klarer kriserne Krisen i Eurozonen påvirker hele det europæiske bankvæsen, men Christian Clausen mener, at de allerfleste banker i Europa er robuste nok til at klare selv et ’worst case’ scenario med et enkelt lands

statsbankerot. Bankerne i det ramte land vil naturligvis blive påvirket dramatisk, men i et større europæisk perspektiv har bankerne allerede tilpasset sig til de nye kapitalkrav og er derfor dækket mod den slags risici. ”Det alvorligste med eurokrisen og fremfor alt, hvis der er lande, der forlader eurosamarbejdet, er at tanken med et forenet Europa med et fælles marked risikerer at blive ødelagt. Det vigtigste spørgsmål lige nu er ikke redningspakken, men landenes vilje og evne til at betale deres gæld og til at øge indtægterne og mindske udgifterne. Det er klart, at bankerne vil overleve både finanskrisen og eurokrisen, selvom det måske ikke er alle, der kommer ud af det i den bedste form,” siger Christian Clausen og tilføjer: ”De nordiske banker er rigtigt godt rustede til fremtidens udfordringer. De har klaret sig godt gennem finanskrisen i 2008, takket være en fornuftig risikohåndtering, og de kan i dag fremvise gode resultater. De har en meget stor kapacitet, og ligger i en klasse for sig selv, når det gælder både lønsomhed og effektivitet, og de har en meget vigtig rolle at spille i den fremtidige udvikling af regionen.”

10

Fremtidens Bank & Forsikring

Marts 2012

Fokus på medarbejdernes awareness Sikkerhedsteknologi kan købes for penge, men medarbejdernes awareness skal trænes – og det er en lidt overset faktor, mener en koncernsikkerhedschef

Risikostyring Tekster Jess Ulrik Verge

Informationsalderens guld og diamanter hedder viden og data. De findes i koncentrerede mængder i store virksomheder, der håndterer kundefølsomme informationer. Store banker og forsikringsselskaber er derfor oplagte mål for hackere. Indgangen til ’guldminen’ er naturligvis svært bevogtet. Det gælder ikke mindst til Danmarks største bank, Danske Bank, og Danmarks største skadeforsikringsselskabTryg. Men det hindrer ikke opfindsomme hackere i at gøre forsøg på at snyde sig gennem porten, og virksomhederne må konstant være på tæerne for at holde uindbudte gæster ude. ”Sikkerhed er overordnet set et spørgsmål om at ”Det er vigtigt at holde en holde en bestemt balance, så man ikke træt- balance, for ingen ter medarbejderne med virksomhed kan for mange advarsler,” sikre sig 100 prosiger koncernsikkerhedschef i Tryg Tom Engly. cent. Lad os sige, at man kan købe sig til 80 procent af sikkerheden i form af proaktiv software. De resterende 20 procent af afskærmningen rummer altså en vis risiko. Men skulle man købe sig til mere sikkerhed her, ville det koste uhyrlige summer i forhold til at opnå en forsvindende lille ekstra sikkerhed,” forklarer Tom Engly, der er koncernsikkerhedschef i Tryg.

Sikkerhedsteknologi kan f.eks. ikke sikre en virksomhed mod ’social engineering’, hvor hackere kombinerer godt skuespil med snedig afluringsteknik. ”Derfor gør vi meget for at skærpe vore medarbejderes awareness, og det mener jeg er en lidt overset faktor i mange virksomheders sikkerhedsarbejde,” siger Tom Engly, der i øvrigt har en fortid i Rigspolitiets IT-efterforskningsscenter. Tom Engly benytter bl.a. intranettet,

konkurrencer og virksomhedens debat-forette tidspunkt. Vi bruger også eksemplerne rum som kanaler for at skærpe medarbejfra dagligdagen i vores ’markedsføring’. Det dernes opmærksomhed over er vigtigt at få medarbejderne for eksempelvis phishing. til at indse, at de er den forreDet ”Men også her skal der holste linie til at beskytte virksomgælder des en balance, fordi man let heden, og det kan ikke gøres af om at komme kan komme til at trætte meden sikkerhedschef alene,” siger med den rette arbejderne med for mange adkoncernsikkerhedschef Poul information på varsler,” siger Tom Engly. Otto Schousboe. Også i Danske Bank har I mellemtiden har han – rette tidspunkt man antennerne ude for at ligesom Tryg – fokus på at opfange forsøg på social engineering. træne medarbejdernes blik for hackernes skjulte dagsorden. Det sker gennem e-lear”Det sker bl.a. ved brug af artikler på ning, kurser, foredrag og kampagner på inkoncernens intranet og foredrag. Det gælder tranettet. om at komme med den rette information på

Grundforskning skal lede til større forståelse Med 48 millioner kroner i ryggen skal forskere arbejde sig på sporet af årsagerne til den internationale finanskrise og bidrage til, at historien ikke gentager sig Et nyt grundforskningscenter har set dagens lys. ”Fricition-finance Research Initiative Copenhagen” – FRIC – er navnet på centeret, der skal opfylde et behov for at forstå, hvorfor finansielle kriser opstår. David Lando er en af de fem forskere, der udgør kernen i FRIC. ”Vi vil arbejde hen mod en forståelse af, hvordan markedet reagerer under en krise. Ikke mindst hvordan lovgivere, centralbanker og andre regulerende myndigheder bedst får markedet ud på den anden side,” siger han. Udover kernestaben vil forskere fra Københavns Universitet, University of Toronto, University of St.Gallen og Northwestern University være tilknyttet centret.

Danmarks Grundforskningsfond har ”Når det drejer sig om om f.eks. bevilget FRIC 48 millioner kroner over kortsalg af aktier, kan det være interesde næste seks år med muligsant at sammenligne prisudhed for en forlængelse. viklingen på markeder med og uden kortsalg. Det vil ”Dette er en fantastisk kunne føre til øget forståelse chance for at skabe øget aktiaf, hvordan kortsalg påvirker vitet på det højeste niveau inmarkedet, og om det i alle den for finansiel økonomi,” tilfælde er hensigtmæssigt siger David Lando og tilføjer: at forbyde dette fænomen,” ”I kølvandet på krisen arforklarer David Lando. bejdes der nu på at omstrukturere branchen. Her har ”Med FRIC får vi muligEt andet relevant forskDanmark nu mulighed for at hed for at stimulere finings-område er en velkendt være på forkant – også aka- nansieringsmiljøet i hele situation, hvor europæiske Danmark”, siger profesdemisk.” banker har ringe adgang til sor David Lando. Den akademiske indsats at låne dollars. Andre omskal blandt andet bestå i at forske i råder er dannelsen af prisbobler, defriktioner og ubalancer, som påvirker regulering og en bedre forståelse af prisætningen på det finansielle marked. fænomenet ”herding”.

Systemiske banker skal sikres lige vilkår En SIFI-status i Danmark skal betyde det samme som en SIFI-status globalt

et SIFI-udvalg, der skal definere de kriterier, som skal bruges til udpegelsen af danske SIFI’er. Desuden skal udvalget definere de ekstra krav, der skal pålægges SIFI’erne, lige som udvalget skal anbefale en hensigtsmæssig afviklingsmetode. Ingen repræsentanter for banksektoUdvalgets medlemmer får således indren har fået sæde i regeringens SIFI-udvalg. flydelse på, hvilke danske banker, der vil Det bekymrer bankerne, der ser det som eskunne opnå SIFI-status og på hvilke vilkår. sientelt, at bankers konkurrencekraft ikke ”Det er vigtigt, at en SIFI status i Danbliver svækket. mark baseres på de samme vilkår, som i Systemisk risiko er mere aktuelt end de øvrige EU lande og dernogensinde i en tid med fimed har den samme effekt nanskrise og et nødlidende Det er på ratingen af de pågældenSydeuropa. vigtigt, de banker,” siger kontorchef Frygten for fremtidige fiat en SIFI status Birgitte Bundgaard Madsen nanskriser gør det nødvendigt fra Finansrådet. i Danmark for de enkelte lande at få udPå denne baggrund havde peget de systemisk vigtige fibaseres på de hun gerne set, at regeringen nansielle institutioner. Disse samme vilkår, havde udpeget et medlem fra skal underlægges specifikke som i de øvrige banksektoren, som dermed krav, og i tilfælde af en afEU lande kunne have bidraget til udvikling skal den foregå på en valgsarbejdet. måde, så den anretter mindst ”Vi kan jo se tilbage på bankpakke 3, mulig skade. der har gjort det dyrere for bankerne at I Danmark nedsatte regeringen i januar

Regeringens SIFI-udvalg skal bl.a. udforme de kriterier, der skal bruges til at udpege de systemisk vigtige banker i Danmark.

låne penge, fordi den danske regulering afviger fra de øvrige EU-lande. Derfor er det helt esentielt, at de danske kriterier bliver udformet således, at den danske banksektors konkurrencevilkår ikke bliver forringet.” Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udvalget. Et svar fra udvalgs-

medlem Niels Tørslev indeholder således ingen signaler til banksektoren: ”Det ville ikke være fair at komme med udtalelser på udvalgets vegne, mens arbejdet står på. Det tror jeg samtlige medlemmer er enige om,” siger Niels Tørslev, der i øvrigt har en fortid som koncerndirektør for Nykredit. I dag er han direktør for Letpension.

Fremtidens Bank & Forsikring

11

Marts 2012

Det kan være kompliceret at forenkle forretningen Mens finanssektoren i en periode har været tilbageholdende med at sætte gang i nye store projekter med ekstern konsulentbistand, har man dog nogle steder skruet op for forenklingsprocesser.

Systemeffektivisering Tekster Lene Rosenmeier

”Når man hiver konsulenter ind, sker det ofte for at opnå en bestemt effekt. Der kan for eksempel være tale om effektiviseringsprojekter, der skal skærpe forretningen, og hvor eksterne konsulenter bruges til at speede processen op”, forklarer Flemming Poulfelt.

Finanssektoren har i en periode sat de store udviklingsprojekter på vågeblus og dermed ikke hentet så meget bistand ind fra eksTuner forretningen terne konsulenter. Det påpeger ind på enkelthed professor Flemming Poulfelt fra Det er typisk kompetencer i Copenhagen Business School. forhold til omkostningsminiVirksomhedernes tilbageholdenmering, performance og lean, hed med at starte store, avancevirksomhederne henter udefra, rede projekter op skyldes blandt når projekterne skal startes op. andet den intensiverede regule- Professor Flemming ”Det er folk, der går arbejdsPoulfelt fra Copenhagen ring af sektoren og dermed en Business School. processerne igennem og ser, om vis usikkerhed om fremtidige vilman kan gøre noget på en smarkår. Mange steder har effektiviserings- og tere, billigere og mere værdifuld måde”, siomkostningsprojekter dog været i høj kurs. ger Flemming Poulfelt.

Netop dette kan kommunikationschef ”Vi kan se, at vi har opnået en masse hos Alka Forsikring Lise Agerley nikke besparelser, blandt andet fordi såvel de genkendende til. kundevendte som de interne processer er blevet mere enkle”, ”Der er en global tendens til, at fortæller Lise Agerley. man arbejder med at simplificere Ifølge hende går det fortsat tingene, og hos Alka har vi i de sehurtigt hos Alka med at få nye nere år tunet hele vores forretning ideer til forenkling, og det er noind på, at alt skal være enkelt. Det get, der især sætter virksomheer vores mantra, at vi gør alle vodens it-systemer på prøve. res processer enkle i hele organi”At gøre tingene enkle kan sationen”, fortæller hun. nogle gange være utroligt komAlka Forsikring igangsatte Lise Agerley, kommupliceret, når processer og teknoforenklingsprocessen med bi- nikationschef hos Alka Forsikring. logi skal gå hånd i hånd. Hele stand fra eksterne konsulenter. enkelthedskonceptet kræ”De hjalp os med at lægge Der er en ver, at vi forenkler vores prostrategien og tune hele forretglobal dukter og vores købsflow på ningen ind på det. Nu er det www.alka.dk, fordi vi ønsker en del af vores hverdag”, fortendens til, at at køre en større del af vores klarer Lise Agerley. man arbejder salg, service og skadebehandmed at simplifi- ling online. Derfor arbejder vi Effekt på bundlinien cere tingene også på en stor strategiplan, Selvom store projekter kan som involverer store dele af være omkostningstunge, så vores organisation, og især vores IT-reskan effekten på bundlinien være mere konsourcer”, slutter Lise Agerley. tant.

Virksomhed – kend din kunde Avancerede business intelligenceteknologier som datamining og machine learning gør i dag virksomheder klogere på deres kunders behov.

Såkaldte dataminingsystemer kan overskue langt større mængder data, end man har kunnet hidtil, og det giver helt nye muligheder for blandt andet at se mønstre, som mennesket ellers ikke selv ville se. Princippet bag datamining er, at systemet ser på en mængde kunders historie og på den baggrund finder grupperinger af kunder, der har noget til fælles. Tilsvarende bruges machine learning til at sammenligne mønstre hos gamle kunder, og på den

baggrund forudsige, hvad der vil ske fremover for en ny kunde. ”Man bruger historiske data som erfaringsgrundlag til at understøtte beslutninger. Det kan for eksempel anvendes ved vurdering af en kundes kreditværdighed,” forklarer lektor på IT-universitetet Rasmus Pagh, som forsker i algoritmer, der kan håndtere store datamængder.

kategorier og ud fra det lægge differentierede strategier over for forskellige segmenter af kunder. Og det kan bidrage til mere målrettede indsatser f.eks. inden for marketing og salg”, forklarer Rasmus Pagh. Lignende systemer er ifølge ham kendt inden for udvikling af valuta- og aktieområdet, hvor de gør det muligt i et vist omfang at forudse, hvordan kurserne vil udvikle sig. Rasmus Pagh mener, at virkGrundlag for differentierede Rasmus Pagh, lektor på somheder formentlig vil tage strategier business intelligence-teknologiIfølge Rasmus Pagh kan data IT-universitetet. en endnu mere til sig. mining i princippet bruges stra”Der kan godt komme et våbenkapløb tegisk på alle områder, hvor man har en tilom at have de bedste teknologier til de her strækkelig mængde datamateriale. ting”. ”Det gør det muligt at inddele kunder i

Outsourcing tager tid Kulturforskelle kan spille en stor rolle, når man outsourcer til udlandet. Tålmodighed og andre ledelsesformer er derfor afgørende faktorer. Det er nogle af erfaringerne fra et IT-outsourcingprojekt, som bl.a. Danske Bank deltog i. ”Det lyder måske nemt at beslutte, at nu outsourcer man virksomhedens IT-opgaver. Men hvis der for eksempel outsources til Indien, skal inderne først lære at arbejde på den danske måde. Og det tager tid”, forklarer Jan Pries-Heje, professor på RUC. Han har været tilknyttet outsourcing-projektet SourceIT, hvor det er lykkedes at udvikle en række værktøjer og teknikker til at hjælpe virksomheder med at træffe bedre sourcing-beslutninger. I projektet deltog bl.a. Danske Bank. Senior vice president i Danske Bank Erik Andreasen, der også deltog i SourceIT, kan nikke genkendende til Jan Pries-Hejes beskrivelse. ”Inderne arbejder mere med hierarkier, end dansker-

ne, og de er ikke så proaktive som danskere, hvilket der skal tages hensyn til i ledelsesstilen og kommunikationen”, forklarer han om Danske Banks erfaringer i Indien. Banken beskæftiger lige nu 600 indere i et offshore development centre i Bangalore med opgaver inden for analyse, design, programmering og test. Erik Andreasen mener, at et tæt samarbejde og godt kendJan Pries-Heje, professor skab til hinanden er helt afgørenpå RUC. de for, at forskellene kan mødes og blive til noget frugtbart.

”Forudsætningen for at udvikle effektive systemer, der løser de forretningsmæssige behov, er, at man kender de andres kompetencer og har forståelse for deres kulturelle baggrund. En forskel, der spiller ind, er for eksempel, at ITudviklere fra Danmark ofte har en bredere baggrund og er vant til at deltage i hele projektforløbet, hvor indiske IT-udviklere traditionelt har en smallere baggrund og typisk arbejder med specifikke elementer i et projektforløb”, forklarer han. Erik Andreasen, senior vice president i Danske Tålmodighed er ifølge både Bank. Jan Pries-Heje og Erik Andreasen en afgørende parameter, når det handler om outsourcing. Til gengæld ser de store fordele, når det lykkes – især når det gælder vedligeholdelse af eksisterende systemer.

12

Fremtidens Bank & Forsikring

Marts 2012

Bankkunder vandrer over mod dig Finanskunder har i dag store forventninger til, hvor og hvordan de kan blive betjent af deres bank. Muligheden for at møde op i bankfilialen skal suppleres af digitale værktøjer, kunderne selv kan styre. De finansielle virksomheder arbejder derfor på højtryk for at skabe sammenhæng mellem de digitale platforme og det traditionelle fysiske møde.

Digitale platforme Tekst Lene Rosenmeier

Moderne bankkunder nøjes ikke med at møde op i deres bankfilial for at få gode råd af bankrådgiveren. De forventer

Thomas Kragh, underdirektør i Nykredit.

de virtuelle og de fysiske møder med kunogså, at deres bank lægger en hel palet af derne. digitale løsninger frem, så de selv kan styre ”Vi tilbyder basal rådgivning og selvderes økonomi og se mulighederne. betjening på nettet, som så støttes op af For at imødekomme disse forventninrådgivning, der foregår under ger har Nykredit efterhånfysiske møder. Vi har for ekden udviklet en bred vifte af En mosempel udviklet en online efonline-tilbud til deres kunder derne terlønsguide, som vi har haft som supplement til de fysiske bank skal overstor succes med. Her kan kunmøder. derne gå ind på nettet og finde ”En moderne bank skal lade en del af ud af, hvordan de er stillet i overlade en del af styringen styringen til relation til efterløn. Derudtil kunderne selv. Det er helt kunderne selv over tilbyder vi blandt andet klart trenden, at folk ønsker også mulighed for, at man selv at have styr på deres data kan skabe et fuldstændig overblik over sit og deres liv. Og det forventer de, at de digiforbrug på mobilbanken og i netbanken”, tale tjenester skal kunne hjælpe dem med”, fortæller Thomas Kragh. forklarer underdirektør Thomas Kragh fra Seneste skud på stammen af online-tilNykredit. bud hos Nykredit lanceres her i marts. Sammenhæng mellem det ”I en ny version af vores mobilbank tilbyder vi mulighed for tre slags mobilbetafysiske og det digitale linger. Hidtil har kunderne kunnet betale Ifølge forskellige undersøgelser, som Nyvia sms, f.eks. når de køber en billet, og kredit har gennemført, går helt op til 80 % de har kunnet betale regninger ved hjælp af deres kunder på nettet først og undersøaf NemID. Men det sidste er der mange ger tingene, inden de skal til et fysisk møde brugere, der synes er besværligt. Derfor i banken. Nykredit har valgt at udvikle en lancerer vi nu en løsning, hvor man kan såkaldt multikanalstrategi, som har til foroverføre penge til kendte betalere, som mål at skabe mest muligt samspil mellem

man på forhånd selv har oprettet i sin netbank uden brug af NemID,” forklarer Thomas Kragh. Også hos Nordea går det rigtig hurtigt med de digitale tilbud. Blandt andet ser de lige nu en betragtelig vækst i brugen af deres mobilbank. ”Vi havde næsten 1 million logins til

Tillid og vækst gennem øget gennemsigtighed Vejen ud af tillidskrisen for virksomheder inden for kapitalforvaltning er at genskabe tilliden ved øget gennemsigtighed og samtidig søge at udnytte dette som en vigtig konkurrenceparameter.

Kapitalforvaltning Tekst Jess Ulrik Verge

Den globale kapitalforvaltningsbranche står over for en bred vifte af udfordringer i kølvandet på finanskrisen. Blandt disse er den væsentligste opgave at få genopbygget tillidsforholdet til kunder og interessenter. ”Den eneste vej frem er at øge gennemsigtigheden for kunder, interessenter og tilsynsmyndigheder i særdeleshed.

Den eneste vej frem er at øge gennemsigtigheden for kunder, interessenter og tilsynsmyndigheder i særdeleshed Gennemsigtigheden skal indføres på alle niveauer. Det vil sige på produkter, processer, omkostninger og overholdelse af regulativer. Men nok så vigtigt i denne sammenhæng er, at ledelsen ikke nøjes med passiv

efterlevelse, men grundigt overvejer, hvordan denne gennemsigtighed kan udnyttes forretningsmæssigt. Virksomhedens fremtidige vækst og konkurrenceevne vil afhænge af, i hvor høj grad dette lykkes.” Sådan lyder det fra Ingo Walter, der er direktør for den uafhængige forskningsinstitution SimCorp StrategyLab og professor ved Stern School of Business i New York.

Mere effektiv risikostyring Han peger desuden på, at den øgede gennemsigtighed skal ledsages af en mere effektiv risikostyring. ”Operationel risiko er i dag den væsentligste risikofaktor inden for kapitalforvaltning. Derfor er den enkelte virksomhed nødt til at tillægge sig en hidtil uset grad af operationel due diligence på alle niveauer i organisationen.” Han hæfter sig ved, at branchen forud for finanskrisen – og i særdeleshed før Madoff-skandalen – anså operationel due diligence som en nødvendig omkostning pålagt af tilsynsmyndighederne. Og ville man prioritere due diligence højere, gjorde man det ved at øge budgettet. ”Efter Madoff-skandalen er dette ikke længere tilstrækkeligt. Nu skal operationel

Ingo Walter, professor ved Stern School of Business i New York og direktør for SimCorp StrategyLab.

due diligence betragtes som et vigtigt led i virksomhedens effektivisering og værdiskabelse. Det gælder ikke mindst inden for fondsforvaltning, og virksomhedernes ITinfrastruktur kan spille en vigtig rolle i den forbindelse,” siger Ingo Walter.

Udfordringer kortlagt Branchens mange udfordringer og muligheder er i øvrigt kortlagt i et ’white paper’ med titlen ”Asset management: rebuilding

trust is the main challenge facing global asset managers”. Skriftet er udgivet af SimCorp StrategyLab og forfattet af ni internationalt anerkendte forskere og ledende specialister på området. Det kan findes i sin fulde form på www.simcorpstrategylab.com. ”Den enkelte virksomhed må tillægge sig en hidtil uset grad af operationel due diligence på alle niveauer i organisationen,” siger professor Ingo Walter.

Fremtidens Bank & Forsikring

13

Marts 2012

gitale løsninger markant vandring over imod de elektroniske løsninger. Men vi kan også se, at der er en meget stor efterspørgsel på kvalificeret rådgivning, og det har vi forsøgt at efterkommer med vores mødekoncepter,” forklarer direktør i Nordea Torben Laustsen.

Når det fysiske møde bliver virtuelt

mobilbanken alene i januar måned. Det er en voldsom vækst, som formentlig vil tage endnu mere til, efter at vi i januar lancerede mulighed for at betale regninger via mobilbanken. Alene de første dage efter lanceringen blev der betalt flere tusinde regninger,” fortæller bankdirektør i Nordea Torben Laustsen.

Hos Nordea er ambitionsniveauet tilsvarende højt, når det handler om at skabe sammenhæng på tværs af de forskellige distributionskanaler. ”Vi ser nogle mønstre i kundernes måde at bruge banken på i de her år. Der er blandt andet sket en betragtelig reduktion i antallet af manuelle transaktioner og en

De enkelte kanaler – fysiske som digitale – kan ifølge Torben Laustsen ikke ses isoleret fra hinanden. Og han mener, at der stadig er en grundlæggende forankring omkring bankfilialen, hvor der bliver mere og mere fokus på rådgivning. ”I takt med at den elektroniske udvikling gør det muligt, så kan man sagtens have digitale møder med kunderne. Men jeg tror ikke, filialen bliver overflødig. Den skal derimod rendyrkes meget mere til de opgaver, der naturligt ligger der. Og det mener vi, blandt andet handler om at kunne tilbyde kvalificeret rådgivning i nogle miljøer, som har de rette kompetencer, der skal til at håndtere det på en ordentlig måde”, forklarer han og fortsætter: ”Vi kommer i højere grad til at skelne mellem de grundlæggende daglige opgaver

Torben Laustsen, bankdirektør i Nordea.

og så det at yde rådgivning. Det prøver vi nu at inddele vores filialstruktur efter”. For Nykredit forenes det fysiske møde og de virtuelle muligheder mere og mere i disse år. Efter at have tilbudt kunderne mulighed for videomøder med rådgivere i de sidste fire år, oplever de lige nu en stigende efterspørgsel på denne service.

www.pwc.dk

Succes skaber man sammen... Spørg vores eksperter inden for den finansielle sektor

Kontakt: PwC, Strandvejen 44 2900 Hellerup

Erik Stener Jørgensen T: 3527 1125 E: [email protected]

Vibeke Bak Solok T: 3945 9945 E: [email protected]

Benny Voss T: 3945 3023 E: [email protected]

Revision. Skat. Rådgivning.

14

Fremtidens Bank & Forsikring

Marts 2012

Bekymring blandt bankfolk er på sit højeste Den europæiske gældskrise og det generelle økonomiske verdenskort giver søvnløse nætter i banksektoren. Aldrig har branchen været mere urolig for fremtiden end netop nu. Det viser undersøgelsen ”Banking Banana Skins 2012”, som Centre for the Study of Financial Innovation (CSFI) har lavet i samarbejde med revisions- og rådgivningshuset PwC. De danske banker er dog ved at gardere sig mod ustabiliteten.

Risici I undersøgelsen har man bedt 700 bankfolk, tilsynsførende og iagttagere om at udpege de største risici for branchen. Her topper de globale økonomiske udfordringer og kreditrisici listen. Politisk regulering af sektoren, som var sidste års største hovedpine, er i år dumpet ned på en femte plads. Samlet set giver bankfolkene udtryk for, at nervøsiteten i branchen er på sit højeste i de 13 år, undersøgelsen er blevet foretaget. Erik Stener Jørgensen, bankekspert og leder af PwC’s afdeling for revision af finan-

sielle virksomheder, peger på gældskrisen som årsag til nervøsiteten. ”Hovedårsagen til nervøsiteten i branchen er den gældskrise, vi ser i eurozonen. Situationen har konsekvenser langt ud over Europas grænser. Det viser vores undersøgelse. Selv bankfolk i lande som Kina og Australien vægter gældskrisen højt på deres risikoliste,” forklarer Erik Stener Jørgensen.

Danmark garderer sig Den danske banksektor er ved at tilpasse sig forholdene i branchen. Indskydergarantien bliver forbedret og der kommer bedre muligheder for opkøb af nødlidende ban-

Om CSFI Om ”Banking Banana Skins” CSFIs Banana Skins-serie giver et øjebliksbillede af risikolandskabet i den finansielle sektor. Ud over bankserien foretager CSFI også risikoundersøgelser inden for forsikring og mikrofinansiering.

CSFI er en uafhængig almennyttig tænketank med base i London, som foretager undersøgelser af fremtiden for finansiel virksomhed. Tænketanken har en tilknyttet tænketank i New York, New York CSFI. CSFI har udarbejdet Banana Skins-undersøgelser siden 1995. www.csfi.org.uk

ker som en del af Bankpakke 4. Alt sammen tegn på en realisme i branchen, mener Erik Stener Jørgensen. Han udtaler: ”Den danske banksektor har generelt erkendt, at branchen ikke kommer tilbage til ”business as usual”. Der eksisterer nogle nye markedsvilkår, som man må forholde sig til – både som branche men også som den enkelte bankvirksomhed. Derfor ser vi også i undersøgelsen, at omkostningsreduktion fortsat er et værktøj, som bankerne forventer at gøre brug af.” Det er Erik Stener Jørgensen’s vurdering, at udfordringerne for den danske

banksektor på ingen måde er overstået. ”Der er stadig en klar risiko for at Eurozonen - og dermed også Danmark - står overfor en langvarig periode præget af lav eller ingen økonomisk vækst samt vedvarende og uløste strukturelle problemer i det økonomiske system. Det vil fortsat udfordre indtjeningsevnen i banksektoren,” forklarer Erik Stener Jørgensen. Når dette kombineres med de øgede krav til banksektorens kapital- og solvensopbygning i overensstemmelse med de nye lovkrav, forventer Erik Stener Jørgensen, at den allerede igangsatte konsolideringstendens i den danske banksektor vil fortsætte.

Risici for banker i 2012 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

Makroøkonomisk risiko Kreditrisiko Likviditet Kapital til rådighed Politisk indgriben Lovgivning Rentabilitet Afledte forhold God virksomhedsledelse Risikostyringens kvalitet Prisfastsættelse af risiko Fortsættelse af virksomheden Administrative funktioner Bonusordninger for ledelsen Forandringsledelse

(4) (2) (5) (6) (1) (3) (-) (7) (12) (8) (9) (21) (24) (16) (28)

(2010 rangering i parentes) 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

Hedgefonde Rentesatser Stor afhængighed af teknologi Valuta Forretningsmetoder Aktiemarkeder Vækstmarkeder Svindlere Kriminalitet Bæredygtighed Handelsvarer Svig Menneskelige ressourcer Afhængighed af 3. part Betalingssystemer

(19) (14) (18) (11) (22) (10) (17) (20) (27) (25) (13) (15) (-) (-) (26)

Foto: Nets

Sådan betaler danskerne De mest brugte betalingsmidler i Danmark er dankort og kontanter, der langt overgår internationale kort som Visa og MasterCard. betalingsvaner, som Nationalbanken står bag. Den dokumenterer også, at ældre borgere oftere betaler med kontanter end unge Tekst Lene Rosenmeier mennesker, der er vokset op med betalingskort. Desuden fremgår det, at kontanter især foretrækkes til mindre beløb, mens Når danskerne skal have pengeborgere ved beløb over 100 kroner hellere pungen frem for at betale i butikkerne, vil betale med dankort. er det oftest dankortet elIfølge økonom i Natioler kontanter, der bliver heDe nalbanken Anders Mølgaard vet op. Mange danskere har seneste Pedersen vil flere forhold påi øvrigt mulighed for at bemange år har virke, hvordan danskerne nytte flere forskellige slags der været en fremover vil foretage deres betalingskort, typisk dankort betydelig vækst betalinger. og et kreditkort. Internatio”De seneste mange år har nale betalingskort som Visa i antallet af der været en betydelig vækst og Mastercard bruges til genkortbetalinger i antallet af kortbetalinger, og gæld kun i begrænset omfang demografien vil isoleret set understøtte deni Danmark. ne udvikling. Omvendt kan der med den Det viser en undersøgelse af danskernes

Betalingsvaner

Brugte betalingsmidler i Danmark

teknologiske udvikling komme nye betalingsformer, for eksempel mobilbetalinger baseret på såkaldt near field communication, NFC, der vil tage ”markedsandele” fra kort og givetvis også kontanter”, fastslår Anders Mølgaard Pedersen. Han peger desuden på, at Danmark, sammen med de øvrige nordiske lande, adskiller sig ved en relativ høj brug af betalingskort i forhold til kontanter. ”I Danmark skyldes den store brug af kort delvis vores nationale debetkort, dankortet, som ligger i pungen hos næsten alle

voksne danskere og accepteres af praktisk talt alle butikker”, forklarer Anders Mølgaard Pedersen.

Det koster at betale Uanset valget af betalingsform er det ikke gratis for samfundet. Ifølge en anden undersøgelse fra Nationalbanken udgør omkostningerne ved danskernes betalinger over 9 mia. kr. på årsbasis. Det svarer til ca. 0,5 % af Danmarks bruttonationalprodukt. Blandt de forskellige betalingsmidler er det billigst for samfundet, når danskeren bruger sit dankort. I 2009, som undersøgelsen dækker, kostede en dankortbetaling i gennemsnit 3,15 kr. for alle involverede parter samlet. Den tilsvarende omkostning for en kontantbetaling var 7,36 kr., mens betalinger med internationale kort var endnu dyrere. ”Undersøgelsen tager ikke højde for, at de pågældende betalingsformer anvendes i forskelligt omfang, men den bekræfter, at dankortet er et billigt betalingsinstrument for samfundet som helhed, og at der er klare fordele ved, at pengeinstitutterne samarbejder om betalingsinfrastrukturen i Danmark”, udtaler Anders Mølgaard Pedersen.

Fremtidens Bank & Forsikring

15

Marts 2012

Nye betalingsløsninger på banen Nye teknologier betyder større mangfoldighed og flere muligheder inden for betalingsmidler. Samtidig reduceres mængden af dyre og besværlige kontanter. men hun ser et stort potentiale både i nærog fjernbetalinger. Mobilpenge har været i luften siden den Tekst Jess Ulrik Verge 6. februar, hvor trafikselskaberne i hovedstadsområdet – DSB, DSB S-tog, Movia, Metroselskabet og Trafikstyrelsen – beKontante betalinger er dyre for samgyndte at tage imod Mobilpenge som betafundet i forhold til betalinger med f.eks. ling for mobilbilletter. Dankort. Nye betalingstekDet gav med ét slag to milnologier, der vil bidrage til at Mobillioner danskere en ny moslippe af med småbetalinger penge er bilbetalingsmulighed, og ud med kontanter, bevæger sig som udgangsover trafikselskaberne i hoind på betalingskortene og vedstadsområdet har forretind i mobiltelefonerne og åbpunkt tænkt ner desuden for mere fleksibisom en fjernbe- ninger og serviceleverandører også mulighed for at tage litet og convenience. talingsløsning imod betalinger med MobilDer tales og skrives meget penge. om nye betalingsmåder med Med Mobilpenge har danskerne fået en kontaktløse kort, mobiltelefoner, NFC ny og fleksibel måde at betale på, som gan(Near Field Communication) og SMS. For at få styr på begreberne giver det mening som udgangspunkt at skelne mellem nærbetalinger og fjernbetalinger. Med nærbetalinger menes ofte betalinger med kort, der anvender kontaktløs teknologi. Det betyder, at kortet er udstyret med en antenne og en chip, så man kan gennemføre en transaktion ved at føre kortet tæt på en kontaktløs betalingsterminal. Fordelen er, at der kan betales med mindre beløb hurtigt uden brug af pin-kode. For større beløb anvendes det samme kort bare med chip og pin-kode. En kontaktløs betaling med kort eller mobiltelefon kræver dog, at forretningerne har installeret en terminal med kontaktløst interface, og at brugeren har et kontaktløst kort med indbygget antenne eller en mobiltelefon med NFC. Indtil videre er det begrænset, hvad der findes af NFC-telefoner på markedet. Og der er stadig nogle teknologiske forudsætninger, der skal på plads, for at løsningen er sikker nok ved betalinger. ”Vi ved endnu ikke, hvor Kontaktløse betalinger i fysiske butikker markedet bevæger sig bliver uden tvivl en del af fremtidens betahen,” siger Mette Grimm Munk fra Nets, men hun linger, men der vil gå nogle år endnu, før ser et stort potentiale både det vil være almindeligt i Danmark. i nær- og fjernbetalinger. Mette Grimm Munck, som er Senior Manager i Nets, oplyser, at der på verdensplan er udstedt over 115 millioner kontaktløse kort, og hvis NFC også kommer ind i telefonerne i stort antal, kan hun godt forestille sig, at kontaktløs teknologi og NFC i løbet af de kommende år vil bide sig fast i markedet.

Betalingsløsninger

ske enkelt knytter mobiltelefonen til brugerens bankkonto. ”Mobilpenge er som udgangspunkt tænkt som en fjernbetalingsløsning, men sandsynligvis vil vi også se den anvendt i en række grænsetilfælde, som kan minde om en nærbetaling, typisk ved ubetjente automater,” forklarer Mette Grimm Munk.

Ny biograf-app I slutningen af februar blev en ny biograf-app introduceret. Den gør det muligt at købe popcorn, cola og billet. Fordelene er indlysende: Man viser blot sin mobiltelefon i kiosken og til billetkontrolløren. ”Transportsektoren har været den mest modne til denne form for betaling. Men nu vil vi se en hurtig udvikling af nye app’s

til mange forskellige ting i bl.a. underholdningsindustrien,” vurderer Tony Jensen fra firmaet Cellpoint Mobile. I transportsektoren har DSB suppleret de SMS-baserede betalinger med betaling via Rejsekortet, som er en RFID-applikation. ”Rejsekortet og NFC er samme kontaktløse teknologi, og dermed er vi også forberedt, hvis det viser sig, at forbrugerne køber NFC-telefoner, da Rejsekortet kan håndtere begge. Disse vil da på sigt kunne bruges som betalingsmiddel ved alle rejser i hele landet,” siger Niklas Marschall, der er salgsdirektør for DSB S-tog. DSB har til sine intercity-tog i øvrigt også succes med applikationen DSB Billet, hvor man via sin mobiltelefon kan købe en billet med sit Dankort.

Fjernbetaling med Mobilpenge Over for nærbetalingerne står fjernbetalinger – dvs. mobilbetalinger baseret på SMS, betalingsapplikationer (apps) eller mobil tilgang til en webbrowser. Nyeste skud på dén stamme er Mobilpenge fra Nets og de danske banker. Den fungerer enten via SMS eller en app, afhængigt af hvordan løsningen implementeres. ”Vi ved endnu ikke, hvor markedet bevæger sig hen,” siger Mette Grimm Munk,

Ved togrejser tjekker man ind og ud med sit kontaktløse NFCrejsekort. Foto: nl.wikipedia.org

Nye betalingsteknologier bevæger sig ind i mobiltelefonerne og åbner for mere fleksibilitet og convenience.

16

Fremtidens Bank & Forsikring

Marts 2012

Kundefokus og effektivisering præger branchens investeringer Pris, produkt og regulering er de centrale omdrejningspunkter, når det handler om finanssektorens investeringer i IT og forretningsudvikling lige nu. Det viser en undersøgelse blandt 116 beslutningstagere fra de 40 største finansvirksomheder i Danmark.

IT-investeringer Tekst Lene Rosenmeier

Øget fokus på kunderne er en afgørende faktor, når finanssektoren investerer i disse år. Der bliver derfor brugt penge på bl.a. business intelligence-systemer, selvbetjeningsløsninger og systemer til produktudvikling ”Det går kun i en retning, og det er mod øget kommunikation og brug af it-værktøjer til at servicere kunderne. Finansvirksomhederne vil gerne kommunikere med deres kunder så mange steder som muligt.

præstere både i forhold til computere, mobiltelefoni og tablets. Det reagerer sektoren i høj grad på”, fortæller hun. Ifølge Malene Johansson har forsikrings- og pensionsvirksomhederne tidligere været bagud i forhold til banksektoren, når det gjaldt produktudvikling. Men denne forskel ser nu ud til langsomt at være ved at udligne sig.

Og det gør sig ifølge undersøgelsen gældende for deres investeringer,” forklarer Malene Johansson, projektlederchef fra Management Events, som Pris og regulering står bag undersøgelsen af inveFinans- og bogføringssystemer, steringer inden for finans-, penøkonomistyring og systemer til sions- og forsikringsbranchen. besparelser ligger også højt på Baggrunden er ifølge Malelisten over investeringer i den fine Johansson i høj grad øgede nansielle sektor. Og det gør sig forventninger hos kunderne til, ifølge Malene Johansson både hvad deres bank samt forsikgældende internt og eksternt i rings- og pensionsselskab tilby- Malene Johansson, pro- forhold til de systemer, virksomder dem af løsninger på mange jektlederchef, Managehederne anvender. ment Events. forskellige platforme. ”Det handler bl.a. om, hvor ”Finanssektorens kunder stiller store meget der bliver kørt elektronisk. Alle spekukrav til, hvad virksomhederne skal kunne lerer i, hvordan de kan lave de mest attrak-

Virksomhedernes IT-investeringer

tive løsninger udadtil i forhold til kunderne. Men internt er der også meget at hente på effektiviseringssystemer”, forklarer hun. Det tredje kodeord for investeringer – regulering – kalder Malene Johansson for det store ømme punkt inden for finanssektoren. ”Lovgivningen og anden regulering stiller hele tiden nye og omfattende krav til virksomhedernes dokumentation og deres

Finansvirksomhederne vil gerne kommunikere med deres kunder så mange steder som muligt gennemsigtighed. Det har den effekt, at itsystemerne og it-værktøjerne hele tiden skal holdes a jour for at leve op til kravene. Og det gør sig i høj grad også gældende i investeringsbilledet”.

Virksomhedernes udviklingsprojekter

De 40 virksomheder blev spurgt, hvilke IT- processer de vil fokusere udviklingsprojekter på inden for de næste 18 måneder.

Bank, finans og forsikring -sektorens vigtigste udviklingsprojekter

END

K P WEE U T R A CE ST N A 2012 N I h t F 3 1 N y E to Ma NHAG h E t 1 P 1 O y C a gen M a h n e Cop

Startup Weekend is back in Copenhagen with a Finance themed event in collaboration with Copenhagen Finance IT Region. May 11th to May 13th 2012 you will be given a chance to reinvent the banking system, personal finance or perhaps try to make people cashless. The best idea within the web, mobile and software application wins DKK 10.000 and more. Startup Weekend is an intense 54 hour startup event that provides the networking, resources, and incentives for individuals and teams to go from idea to launch. If you have an idea – pitch it. If you love an idea vote it. Get connected with local developers, innovators and entrepreneurs. Build Community. Start Companies. No Talk. All Action. Read more and join at copenhagenfinance.startupweekend.org

CFIR • Amaliegade 7 • 1256 København K Telefon 3370 1000 • [email protected] • www.cfir.dk

Erhvervspræsentation

© NextMedia

17

Omkostningseffektiv modernisering af IT-systemer Vedligeholdelse, drift og udvikling af ældre IT-systemer bliver stadig dyrere og vanskeligere i den finansielle sektor. Løsningen er en transformering og modernisering, der på en gang reducerer omkostningerne pr. kunde og samtidig frigør ressourcer til udvikling og innovation. ”Finansielle virksomheder med ældre egenudviklede IT-systemer bliver udfordret af en række forhold, der gør det stadig vanskeligere og mere tidkrævende at leve op til nutidige krav om økonomi, fleksibilitet, tilgængelighed og rapportering.” Sådan lyder det fra senior executive Bent Dalager og director Klaus Jørgensen fra Accenture, som arbejder med modernisering af IT-systemer i bank- og forsikringssektoren.

2012 er moderniseringens år ”Vi står i en situation, hvor virksomheder har to samtidige behov: De skal have moderniseret deres IT-systemer, og de skal have udviklet nye produkter og services – herunder selvbetjening”. ”Gartner konkluderer ligefrem i deres nyeste rapport fra januar 2012*, at ’Legacy Modernization and Transformation’ er de to vigtigste problemstillinger for forsikringsvirksomheder i 2012.” ”Ressourcerne og økonomien er begrænset i alle virksomheder i dag. Produktudviklingen stiller store krav til organisationen og IT-systemerne, og virksomheden kan ikke vente med udviklingen, til IT-systemerne er moderniseret, og myndighedskravene er implementeret. For ikke at miste markedsmæssige muligheder og øge omkostningerne dramatisk bør virksomheden begynde moderniseringsprocessen nu,” siger Bent Dalager.

Kompetencer forsvinder I branchen er det ikke unormalt at se ITsystemer med en kernefunktionalitet, der er udviklet i starten af 80’erne. Dette er nu 30 år siden. Disse systemer kan være særdeles komplekse, fordi de gennem årene er blevet udbygget med en lag-på-lag-struktur som følge af den løbende udvikling. Eventuelle fusioner har lagt yderligere kompleksitet til. ”Mange systemer er blevet svære at overskue, lige som vedligeholdelse og tilretninger ofte kun kan foretages af medar-

bejdere, som er blevet fortrolige med disse systemer efter at have arbejdet med disse i årevis,” påpeger Bent Dalager og tilføjer: ”Et presserende problem er, at når disse medarbejdere om nogle få år går på pension, vil virksomheden miste de kompetencer, der er nødvendige for at drive systemet videre.”

Kravmængden vokser Et andet problem med ældre IT-systemer er, at der ofte skal bruges ekstra tid på at finde eller skabe datagrundlaget i forbindelse med myndighedsrapporteringer; for eksempel det grundlag der er en forudsætning for Solvency II- og Basel III-rapporteringerne. De fleste systemer muliggør ikke en automatisering af rapporteringerne. Derfor må meget af rapporteringsarbejdet udføres manuelt via udtræk til f.eks. SAS og Excel. ”For nogle virksomheder er dette meget tidkrævende og kan betyde, at der ikke i tilstrækkeligt omfang bliver tid til at udvikle nye produkter og services til kunderne.” Dermed kan et ældre IT-system berøre virksomhedens evne til at omstille sig og være innovativ. ”Systemerne er bygget til en verden, hvor produkter sjældent skulle laves og hvor Internettet slet ikke fandtes. Dette er i særlig grad et problem i dag, hvor det drejer det sig om at have de rigtige produkter og en omkostningseffektiv servicering af kunderne,” siger Klaus Jørgensen.

Den økonomiske løsning Et af målene med en IT-modernisering er at opnå lavere omkostninger pr. kunde. ”Vi anlægger altid en businesscase-tilgang til en modernisering. Ud fra kundens specifikke situation udpeger vi de initiativer, der vil sikre den nødvendige omkostnings-reduktion. Vedlagte figur illustrerer nogle af de initiativer som ofte kan tages i anvendelse. Andre kan fx være faset modernisering, komponentisering, indkapsling og SOA-ficering. Målet er at reducere omkostningerne så meget, at besparelserne vil kunne finan-

Director Klaus Jørgensen (t.v.) og senior executive Bent Dalager fra Accenture.

siere den fremtidige løsning, der koster på den korte bane,” tilføjer Klaus Jørgensen. Dette er muligt, fordi Accenture benytter en kombination af lokale og globale ressourcer. Til den del af moderniseringen, der kræver højt specialiseret IT-viden, trækker Accenture på kræfter fra 60.000 indiske og 25.000 filipinske medarbejdere. Til den del der kræver kendskab til danske forhold trækkes på de mange nationale medarbejdere. Styrken i Accentures kombination ligger i, at både de lokale og de globale ressourcer har en indgående industrividen, der sikrer, at løsningen tilpasses de særlige branchespecifikke og danske forhold, mens prisen samtidig kan holdes nede via den globale leverancemodel

Mange fordele Når moderniseringen er gennemført, vil virksomheden kunne høste en lang række fordele. Ikke mindst når systemet bygger på standardløsninger, som er mere intuitive

$

og ikke kræver samme grad af vedligeholdelse og tilretninger. Standardløsningerne indeholder typisk langt lettere produktkonfigurering, administration og internetbrug. Også myndighedsrapporteringen bliver hurtigere, fordi der ikke er behov for en stor manuel proces på toppen af de data som systemet giver. Dette frigiver ressourcer til udvikling af nye produkter. ”Modsat de egenudviklede systemer indebærer standardløsninger, at mange personer uden for organisationen vil være i stand til at arbejde på systemet. Dermed er virksomheden ikke kapacitetsbegrænset som i dag. Dette kan bl.a. være en fordel i perioder, hvor der er brug for ekstra kapacitet til udvikling af nye services, produkter mv. Disse ressourcer kan i så fald hentes eksternt i det omfang, der er behov for det,” anfører Bent Dalager. *kilde: Gartner: Agenda for P&C and Life Insurance 2012

TCO (Total Cost of Ownership) Investment

Illustrative only Legacy System

i Accenture er en global virksomhed, der opererer i 120 lande inden for management consulting, teknologi og outsourcing. Virksomheden beskæftiger i alt 244.000 medarbejdere, hvoraf 35.000 ansatte arbejder specifikt med financial services. Accenture lægger vægt på at kombinere det globale tilhørsforhold med en stærkt forankret organisation lokalt. I Danmark beskæftiger Accenture i alt 600 medarbejdere, som arbejder for mere end halvdelen af landets 20 største virksomheder. Sammen med Microsoft ejer Accenture det førende it-konsulenthus Avanade, der med 10.000 medarbejdere leverer

forretnings- og teknologiløsninger baseret på Microsoft-teknologier. Accenture Arne Jacobsens Allé 15 2300 København S Tlf.: +45 72 28 80 00 Fax: +45 72 28 81 00 [email protected] [email protected] www.accenture.com

Lift & Drop – Technical Lift & Drop – Workforce

New Standard System Time Figuren viser de basale omkostningsprofiler for henholdsvis vedligeholdelse af ældre systemer (legacy systems), en teknisk lift&drop fra mainframe til serverbaseret (technical) samt en lift&drop til offshore (workforce). Alle disse har samme grundlæggende TCO-profil, men ved at skifte til en billigere driftsplatform eller til offshore kan grundprisen sænkes. Samtidig stiger den lidt mindre på sigt. Den nederste profil er ved udskiftning til standardsystem. TCO’en vil da være stabilt lav i hele den sammenlignelige årrække (men stiger naturligvis på lang sigt). Investeringen er indregnet i TCO’en, men er angivet ved de stiplede linier for at vise de initielle investeringer. Bemærk at den hurtigste effekt opnås ved lift&drop-workforce. Alle linier er blot illustrative, idet de reelle profiler er afhængigt af forholdene hos den enkelte finansielle virksomhed.

18

Erhvervspræsentation

© NextMedia

Best for business – best for all FDC har sat turbo på udviklingen af IT-løsninger, som skræller ind til kernen af forsikringsselskabernes behov – og derfra leverer sofistikerede løsninger, som styrker hele forretningen. Således har FDC både den solide erfaring og den nyskabende kraft, der skal til for at få brugernes potentiale til at udfolde sig – og få innovation og økonomi til at spille sammen.

En ægte vinderkurs FDC er Skandinaviens største leverandør af IT-løsninger til forsikrings- og pensionsbranchen, og det er en styrkeposition, som FDC ikke giver slip på. Tværtimod. Visionen lyder: ”Best for Business”. Ethvert tiltag prioriteres ud fra forretningens behov og giver forsikrings- og pensionsselskaber det rette IT-mæssige fundament til at fastholde en vinderkurs. De ambitiøse FDC-brugere er allerede på vej. Det drejer sig ikke mindst om en omkostnings-effektiv stordrift. Og FDC ved, hvad det handler om, fordi FDC selv blev oprettet af forsikringsselskaber og født til IT-udvikling – selv om det dengang hed edb.

Se www.fdc.dk/omfdc/omfdc/

FDC er den eneste FDC står helt unikt med sin forretningsmodel – Fællesløsningen (F2100), som tillige har en mere individuel lillebror – Specialløsningen. Begge modeller sikrer kendte omkostninger. Adm. direktør i FDC, Birgitte Hass understreger: – Hvis man ser på, hvad der er bedst for forretningen, så er der kun ét svar: Stordrift baseret på Software as a Service (SaaS).

Adm. direktør i FDC, Birgitte Hass.

Fællesløsningens styrke er ikke mindst, at det er en top-tunet forsikringsmotor med kun èn kildekode. Der er sikkerhed for innovation, og der er stordriftsfordele og fælles udvikling. Ved Specialløsningen (Application Management) kan FDC overtage udvikling og drift af kundens eget system, som samtidig sikres videreudvikling og stordrift. Eller FDC kan udvikle en separat løsning med udgangspunkt i strukturen for F2100.

Se www.fdc.dk/forretningsmodeller/forretningsmodeller/

Så enkelt kan det gøres FDC’s fællesløsning F2100 Liv & Pension understøtter alle former for livs- og pensionsforsikring – uanset hvor komplicerede de er. Der er også her tale om SaaS. Der er satset på stor fleksibilitet og nemt overblik. Det hele er med, så det er hurtigt og enkelt for medarbejderen at arbejde med, og der er automatiserede processer i rigt mål. Samtidig er F2100 Liv & Pension en rigtig ”regnedreng”, som håndterer alle former for beregninger og videreintegrerer dem. Til brug for selskabernes egne kunder er der også en selvbetjeningsløsning på nettet. Her kan slutbrugeren se sine pensionsoplysninger og den aktuelle status på sin pensionsordning og livsforsikring.

Se www.fdc.dk/livpension/livpension/

i FDC A/S Lautrupvang 3A, DK-2750 Ballerup Telefon: +45 44 65 45 00 e-mail: [email protected] www.fdc.dk

Bare utrolig effektivt Også F2100 Skade & Helse fællesløsningen er en komplet IT-løsning baseret på SaaS. Her understøttes alle former for skade- og helseforsikring. Det er markedets mest omfattende og fleksible løsning, og den er utrolig effektiv. Systemet giver medarbejderen et hurtigt overblik over kunden, og der er lagt vægt på en effektiv sagsstyring. Forsikringsselskabet kan selv oprette nye innovative forsikringsprodukter eller tilpasse eksisterende forsikringsprodukter til et skiftende marked. For forsikringstagerne åbner løsningen for, at de selv kan klare tegning af forsikring, ændring og skadesanmeldelser via en selvbetjeningsløsning.

Se www.fdc.dk/skadehelse/skadehelse/

Erhvervspræsentation

© NextMedia

19

Softwareløsninger til forsikringsbranchen:

Ny teknologi og forskning hjælper selskaberne med at møde stigende krav Rapporteringskrav, øget levetid og kunders forventninger om stadigt mere avancerede produkter stiller liv-, pensions- og skadeselskabernes beregnings- og administrationssystemer på en skarp prøve. Softwarefirmaet Edlund A/S har som mål at udvikle produkter, der afhjælper selskabernes store udfordringer. ”Det handler først og fremmest om løsninger”. Sådan lyder det fra adm. direktør Line Find, når hun skal beskrive softwarefirmaet Edlund A/S, der er leverandør til liv-, pensions- og skadebranchen. Og ved et besøg hos firmaet fornemmer man hurtigt, at der ligger vægt bag ordene, når de taler om løsninger. Det er blandt andet to af virksomhedens seneste projekter, Actulus og en standardløsning til skadebranchen, gode eksempler på.

Skadeselskaberne parate til standardløsning Edlunds fokus på at skabe løsningsorienterede produkter kommer skadebranchen til gode netop nu. Firmaet har skabt en komplet standardløsning til skadeforsikringsselskaber, der imødekommer selskabernes aktuelle behov for en effektiv administration af den daglige forretning. ”Skadestandard er en færdigprogrammeret løsning til skadeselskaber, som kan bruges til samtlige gængse privatprodukter og inden for kort tid også til erhvervsprodukter”, forklarer projektdirektør for liv og pension hos Edlund Tue Albertsen, der ser løsningen som svaret på et tidstypisk behov i branchen. Ansvaret for udviklingen af standardløsningen varetages i det daglige af projektdirektør for forsikring André Pasbjerg.

NEM Forsikring er first mover NEM Forsikring var det første selskab, der tog Edlunds standardløsning for skadeforsikring i brug. Løsningen indeholder alle NEM Forsikrings private produkter. Ifølge adm. direktør i Nem Forsikring, Carsten Møller Pedersen, har systemet potentiale til at revolutionere skadeforsikring, som vi kender det. Netop derfor har Nem Forsikring med sin lancering 5. marts bevidst valgt at være first mover. ”Sandheden er, at forsikringsprodukterne er meget ens, så betjening og pris er af-

i Edlund A/S Bjerregårds Sidevej 4 2500 Valby Tlf. +45 36 15 06 30 E-mail: Salgsdirektør [email protected] www.edlund.dk

gørende. Vi laver et skabelonsystem, som gør produkterne billigere og skræddersyr betjeningen. Det gør os til Danmarks måske mest effektive forsikringsselskab. Vi har alle sammen knoklet, og fra beslutning til implementering er der kun gået 10 måneder. Det er uhørt hurtigt, og vi har fået den rigtige løsning til den rigtige pris til tiden,” udtaler Carsten Møller Pedersen

Fremtidssikret beregning Actulus-projektet, der er et forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet, IT-Universitetet og Edlund, har netop som mål at skabe løsninger, der kan hjælpe livog pensionsbranchen med nogle af deres største udfordringer i disse år. ”Der arbejdes på at harmonisere regnskabs- og solvensreglerne, men de stadigt mere avancerede produkter hos liv- og pensionsselskaberne kan kun vanskeligt imødekomme de stigende krav. Samtidig står vi over for en øget levealder. Målet med Actulus-projektet er derfor at udvikle en beregningsplatform, der kan hjælpe selskaberne med at klare disse udfordringer,” forklarer Line Find. Ideen er at skabe en løsning, der baserer beregningerne på numerisk løsning af systemer af partielle differentialligninger, der beskriver de størrelser som Finanstilsynet, selskaberne og deres kunder har brug for. Løsningen kommer til at indgå i Edlunds rammesystem til liv- og pensionsbranchen.

Fakta om Liv.Net Liv.Net® er en komplet it-løsning til administration af liv- og pensionspolicer, der bygger på de nyeste teknologier. Løsningen indeholder en konsistent model for policens fremføring over tid, fra modtagelse af første præmie/bidrag, hen over investering i unitlink og/eller gennemsnitsrentedepot, til sidste udbetaling er foretaget… og vel at mærke med fuld mulighed for ændringer på historiske datoer tilbage i tid. Løsningen understøtter kendt lovgivning og forretningsprocesser, som eksempelvis:

Adm. direktør Line Find, Edlund A/S.

Fakta om Skade.Net Skade.Net® er en komplet standardløsning til forsikringsselskaber i Danmark og i Europa, der imødekommer selskabernes behov for en effektiv administration af den daglige forretning. Skade.Net er et moderne standardprodukt i høj kvalitet, der bygger på .NET og de nyeste teknologier og samtidig kan tages hurtigt i brug i det enkelte selskab. Løsningen, som integrerer mod alle relevante danske tredjepartssystemer, som f.eks. EDI og DMR, er Web-enablet, og den serviceorienterede arkitektur sikrer, at det er nemt at integrere mod eksisterende systemer.

Løsningen giver sagsbehandleren et komplet overblik over kundernes forsikringer, skader, tilbud og aftaler samt en evaluering af kundeforholdet. Skade.Net håndterer blandt andet: Håndtering af versionerede aftaler, produkter og tariffer Fleksible skabeloner for gængse produkter Tilbudsgivning Policehåndtering med fuldt kundeoverblik Skadeshåndtering fuldt integreret med policesystemet Ind- og udbetalinger Opkrævning og rykkere Sikkerhed

Kunde- og policeadministration Håndtering af aftaler Understøttelse af standardprodukter Modtagelse og behandling af indbetalinger Udbetalingssystem Understøttelse af lovgivning, som eksempelvis PAL Månedlige og årlige udtræk Integration til danske myndigheder Sikkerhed

Fakta om Actulus Actulus-projektet er et innovativt samarbejde mellem Københavns Universitet, IT-Universitetet og Edlund. Målet er at udvikle en effektiv software til styring af pensionen samt en beregningsplatform, der imødekommer selskabernes øgede behov. Ideen er at basere beregningerne på numerisk løsning af systemer af partielle differentialligninger, der beskriver de

størrelser som finanstilsynet, selskaberne og deres kunder måtte være interesserede i. Beregningerne skal kunne udføres for mange forskellige forsikringsprodukter, hvor både produkter og tilhørende beregningsmodeller udtrykkes i et til formålet udviklet modelleringssprog. Projektet, der løber over 3 ½ år og afsluttes i 2014, har dog allerede nu kastet brugbare resultater af sig.

20

Erhvervspræsentation

© NextMedia

Effektivt workflow og højere datakvalitet til individuelle nedskrivninger Skærpede lovkrav til individuelle nedskrivninger stiller pengeinstitutterne overfor en særdeles ressourcekrævende opgave. ITfirmaet Elektron har nu udviklet et system, som imødekommer kravene og samtidig giver mere sikkerhed og effektivitet til nedskrivningerne. I de sidste 1½ år har IT-firmaet Elektron haft fokus på at udvikle et system til håndtering af individuelle nedskrivninger, som sikrer danske pengeinstitutter en mere effektiv proces, end de har haft adgang til hidtil. Det har resulteret i systemet Elektron Portal – Individuelle Nedskrivninger, som kan spare pengeinstitutterne for mange ressourcer. Country Manager hos Elektron Samal Samuelsen forklarer om baggrunden for løsningen. ”Vi oplever ofte, at pengeinstitutterne

Country Manager hos Elektron Samal Samuelsen.

bruger egenudviklede løsninger, der hverken har et indbygget workflow eller er integrerede med kernesystemet til at håndtere

de individuelle nedskrivninger. Rent praktisk betyder det, at de i dag typisk skal slå op i mange forskellige systemer og efter-

i Elektron har bl.a. udviklet, vedligeholdt og stået for driften af følgende til finanssektoren: Webbank Rådgivningsportal Kernesystem

Regnskabssystem DW/BI-løsninger Ekspeditionssystem

For yderligere info kontakt: Samal Samuelsen Tlf. 70218841 E-mail: [email protected]

Elektron A/S, Strandgade 91, 4. sal 1401 København K, www.eletronit.dk

følgende taste tingene ind i et regneark og bogføre nedskrivningerne manuelt,” forklarer Samal Samuelsen. Ud over at være meget ressourcekrævende, indebærer sådanne procedurer risiko for en høj fejlmargin, som Elektron Portal – Individuelle Nedskrivninger også søger at imødekomme. ”Med vores nye system er hele processen omkring nedskrivningerne integreret i ét løbende flow. Sagsbehandleren får al relevant data og information i ét og samme system. Til sidst genereres en slutrapport, som både indeholder en handlingsplan samt de informationer, der er indgået i sagsbehandlingen og vedhæftes som bilag til den endelige bogføring. Dette giver både en betydelig tidsbesparelse og samtidig bedre dokumentationsmuligheder i forbindelse med revision eller besøg fra Finanstilsynet”, forklarer Samal Samuelsen.

På Færøerne har Elektron været den største leverandør af IT-tjenester til finansvirksomheder gennem mere end 40 år. Nu tilbyder firmaet, med udgangspunkt fra kontoret i København, også sine løsninger til de danske pengeinstitutter. Elektron har specialiseret sig i IT-løsninger til pengeinstitutter, som i forvejen kører på et fælles datacenter. Som IT-leverandør til pengeinstitutter er Elektron underlagt de samme lovgivnings- og branchekrav, som datacentralerne i den danske finanssektor.

Erhvervspræsentation

© NextMedia

”Vi tilbyder forsikringsselskaberne en tryg vej ind i fremtiden” Mantacore markerer sig som den hurtigst voksende leverandør på det nordiske marked med IT systemet FlexSure for skadesforsikring. Gamle IT-systemer, en forsikringsbranche i hastig forandring og nye regulativer har banet vejen for Mantacores ekspansion på det nordiske marked. Kombinationen af et topmoderne, standardiseret forsikringssystem, en solid IT-kompetence og en bred forsikringsviden har ført til, at Mantacore sidste år forøgede sin omsætning med 35 %. Et højt tal, ikke mindst set i lyset af den aktuelle konjunktursituation. ”Vores IT-system FlexSure har fået en meget positiv modtagelse,” siger Finn Oskarsson. FlexSure er et modulopbygget, moderne og web-baseret IT-system, der er udviklet på Microsofts nyeste teknologi, som understøtter alle væsentlige funktioner i et forsikringsselskab. Fra produktudvikling og tilbudsgivning til policeadministration og skadesbehandling. ”Takket være vores teknologi, SOAarkitektur og funktionalitet kan omkostningerne til integrationer holdes nede, og kunderne kan nemt tilpasse deres arbejdsgange. Ved hjælp af FlexSure modulet, Product Factory, kan man hurtigt og enkelt forandre og lave nye produkter, forretningsregler, samt styre prissætningen gennem distributionskanalerne uden programme-

ring, til understøttelse af nye, spændende forretningsmuligheder. De fleste forsikringsselskaber oplever i dag store begrænsninger på disse områder.” Endvidere er høj brugervenlighed væsentligt for Mantacore.

Mantacore udvikler en virksomhedsdækkende IT-løsning til at holde styr på produkter og forretningsprocesser indenfor skadesforsikring med forsikringsselskaber som hovedkunder. Virksomheden blev grundlagt i 1993 og har i dag kontorer i Stockholm, København og London. FlexSure er et modulbaseret, moderne og fleksibelt web-system baseret på Microsofts nyeste teknologier. Virksomheden har en veletableret kundebase i Norden og sigtet er indstillet på vækst. Mantacore København Tel: +45 28 70 15 90 Mail: [email protected]

Diskussionspartner Mantacore kan i modsætning til mange andre leverandører påtage sig det fulde ansvar for sine produkter, fra udvikling og salg, til implementering og support, som også kan foregå i samarbejde med Mantacores kompetente partnere, hvis kunden ønsker det. ”For os handler det ikke kun om at levere en intelligent IT-løsning. Mange af vores medarbejdere har erfaring fra forsikringsbranchen, hvad der er vigtigt for at kunne forstå kundernes forretning og være en seriøs diskussionspartner. For kravene til forsikringsbranchen bliver stadig mere komplekse, og at hele branchen står foran store udfordringer, kan der ikke være nogen tvivl om.” ”Der sker forandringer hele tiden, og selskaberne skal kunne matche markedets krav og tilbyde det rette produkt til den rette pris til rette tid og til det rette kunde-

i

www.mantacore.com

Finn Oskarsson, adm. direktør Mantacore.

segment. Mange selskaber foretrækker at bruge Mantacore løsningen til nye forretningsområder og nye distributionskanaler i stedet for at bygge videre på de gamle ITsystemer med deres høje kompleksitet og risiko.” Implementering af nye regelsæt, som fx Solvens II, er en anden aktuel udfordring. Èn af konsekvenserne kan blive, at små virksomheder ikke har råd til at leve op til de nye regler for kapitaldækning, og at de ikke kan opfylde kravene til dokumentation, da de simpelthen ikke kan få den nødvendige information ud af deres gamle IT-systemer.

En yderligere konsekvens er det behov som opstår for at effektivisere håndteringen af de produktændringer og processer, som presses frem af Solvens II, og som gamle IT-systemer ikke understøtter. For at klare dette og samtidig leve op til myndighedernes krav om transparens og dokumentation kræves der et moderne forsikringssystem. ”Med tanke på, at Mantacore tilbyder en af markedets mest moderne, omkostningseffektive og fleksible løsninger, som naturligvis også understøtter Cloud Computing, ser vi positivt på fremtiden.”

Erhvervspræsentation

© NextMedia

21

VeriSign Trust Services gør Internettet sikkert At føle sig tryg, når man gennemfører transaktioner på virksomheders web-sider, er et grundkrav fra bankernes kunder. Et internationalt brugbart sikkerhedscertifikat gør, at kunderne kan føle sig trygge i visheden om, at de oplysninger, som de udleverer on-line, ikke havner i de forkerte hænder. VeriSign Trust Services – nu en del af Symantec Corp. – er globalt markedsførende og tilbyder et helhedsperspektiv på sikkerhedsløsninger på nettet. VeriSign Trust Services tilbyder unikke løsninger til et marked, hvor krav til sikkerhed er konstant stigende. Virksomhedens kunder findes, udover bankerne, i princippet i alle brancher. ”I dag er Extended Validation (EV) allerede en standard. Når kunderne logger ind

et stærkt varemærke, og vi er stadig globalt markedsførende inden for SSL sikkerhedscertifikater, og vi har udstedt mere end 1 million SSL-certifikater. Det betyder, at vi kan afsætte mange ressourcer til lokal support af vores kunder og til produktudvikling, som bidrager til, at vi altid er et par skridt foran netbedragerne,” siger Roberta Mladenovic. Når VeriSign udsteder et certifikat, så bliver det gjort med en unik autentificeringsproces, som blandt andet indebærer, at der er mindst to personer til stede, når certifikatet bliver verificeret og autentificeret. Det er også VeriSigns praksis, der har ligget til grund for Extended Validation standarden. Den største forandring er, at brugeren nu kan se, om websiden er ægte. Med et Extended Validation-certifikat bliver adressefeltet grønt og viser navnet på organisationen og at leverandøren af certificeringen er VeriSign. Statusfeltet viser, at transaktionen er krypteret, og at organisationen er autoriseret efter den mest krævende branchestandard.

Sikkerhed er lig med tillid og tryghed

VeriSign Trust Services’ chef i Norden, Roberta Mladenovic.

på fx deres Internetbank, kan de hurtigt sikre sig, at den information, som bliver overført til og fra web-stedet, er krypteret, eftersom vores certifikat bliver synligt i forbindelse med login’en. Det er fantastisk at se, at så mange organisationer har taget skridtet og implementeret Extended Validation og dermed bidraget til et mere sikkert miljø på Internettet. I banksektoren er tryghedsfaktoren uhørt vigtig og mange gange også afgørende for, at kunderne har tillid til deres bank,” siger VeriSign Trust Services’ chef i Norden, Roberta Mladenovic.

Samarbejde med Microsoft og browserudbydere øger sikkerheden Extended Validation er en standard, som blev udviklet i 2007 i samarbejde med Microsoft og med nogle af markedets førende browserudbydere. Man dannede CA/ Browser Forum for at diskutere og vurdere truslen om ’phishing’. Analysen førte til den nye standard: Extended Validation. ”VeriSign Trust Services har leveret SSL, Secure Sockets Layer, siden 1995, og er den første og største offentlige udsteder af certifikater. Siden da har vi konsekvent skabt

En af de banker, som har valgt at implementere VeriSigns EV-certifikat, er HSBC, der er én af verdens største banker. Bankens kunder oplever en øget tryghed og kan på enkel vis forvisse sig om, at de surfer sikkert, og de har samtidig en tendens til at blive mere loyale kunder, så bankens ’tillidskapital’ vokser. I dag har man undersøgt 35 cases med virksomheder i forskellige brancher, der bruger VeriSign Extended Validation. Resultatet viser en gennemsnitlig vækst i online salget på 17.8 %.1 Udover certifikatet, som viser at websiden er sikker, så leverer VeriSign Trust

i Hvad er ”phishing”? Phishing er når nogen udgiver sig for nogen, som de ikke er, med henblik på få fat i følsom information som fx kreditkortoplysninger, log-in-oplysninger eller personlige oplysninger. Ved hjælp af værktøjer som e-mails, malware eller afkortede URL’er bliver brugeren lokket hen til en falsk hjemmeside med samme design som et ægte site. Det grønne adressefelt er en garanti for, at sitet, som den besøgende befinder sig på, er et ægte site og ikke et phishing-site.

Services også sikkerhedsløsninger med en stærk to-faktors-verificering, hvad der er meget sikrere end blot brugernavn og adgangskode, fordi det kombinerer noget, som kunden ved – brugernavn og adgangskode – med noget som kunden har – fx en unik éngangskode. ”Dette er særdeles aktuelt med tanke på, at hele 73 % af alle brugere har samme adgangskode på deres internetbank som de har på andre sites,” siger Roberta Mladenovic. Hele 47 % benytter også samme bruger-id og adgangskode på andre sites udenfor deres internetbank, ifølge Trusteer’s undersøgelse.2 ”Internet er nu en naturlig del af vores hverdag, og det betyder naturligvis, at den højest mulige sikkerhed er et krav,” siger Roberta Mladenovic.

Verdens mest betroede sikkerhedssegl Forbrugerne leder i dag efter tillidssymboler på hjemmesiden for at føle sig sikre online. VeriSign Trust Seal er verdens mest anvendte sikkerhedssegl og vises mere end 800 mio. gange hver dag.

Skadelig kode skader alle Skadelig kode er et problem for både virksomheder og forbrugere. For virksomheder betyder det, at tilliden til virksomheden og dens varemærke kan blive brudt, hvis de besøgende generes af skadelig kode fra virksomhedens hjemmeside. For forbrugerne betyder dette, at de kan være sikre på, at de ikke bliver inficerede, når de besøger et site med VeriSign Trust Seal. I VeriSigns SSL-service indgår nu en gratis scanning efter skadelig kode. Hacke-

re søger, ligesom indbrudstyve, efter lette mål, fx web-sites hvor skadelig kode kan undgå at blive opdaget så længe som muligt. VeriSign Trust Seal fungerer som en tyverialarm i vinduet og viser hackeren, at sitet hver dag bliver søgt igennem for skadelig kode. Med VeriSign Trust Seal mindsker man risikoen for at blive sortlistet af Google på grund af skadelig kode på hjemmesiden. I oktober 2011 steg antallet af inficerede sites med 47,5 % ifølge en undersøgelse af Symantec Message Labs.3

Seal-in-Search Trafik og tillid er kritisk for alle, som i dag laver on-line-forretning. Tidligere skulle de besøgende følge et link, for at se om sitet var betroet af VeriSign Trust Services. Med VeriSign Trust Seal implementeret på hjemmesiden ser de besøgende nu, at hjemmesiden er fri fra skadelig kode allerede på siden med Googles søgeresultater. At få trafik til et site koster både tid og penge til søgemaskineoptimering og til at købe annoncer. Med Seal-in-Search ses VeriSign Trust Seal tydeligt ved siden af linket på Google og trækker gratis trafik til sitet, hvad der ofte fører til omkostningsbesparelser. I gennemsnit stiger trafikken fra Google med 7.7 % for sites med VeriSign Trust Seal.

1 http://www.verisign.dk/ssl/ssl-information-center/ ssl-resources/index.html#CaseStudy 2 http://www.idg.se/2.1085/1.291102/73procent-anvander-banklosenordet-pa-andra-sajter 3 http://www.messagelabs.com/resources/ press/64370

i VeriSign Trust Services blev købt af Symantec i august 2010. Symantec blev grundlagt i 1982 og er markedsleder inden for sikkerhedssoftware til både virksomheder og forbrugere. Symantec Inc. er registreret på Nasdaq Børsen som SYMC. Symantec er en del af Fortune 500 listen og har cirka 20.000 ansatte. I Symantecs produktportefølje indgår bl.a. Norton Anti-Virus. VeriSign Trust Services tilbyder krypterings- og sikkerhedsløsninger. VeriSign Trust Services er førstevalget på markedet for certifikater for mere end 95 % af Fortune 500 virksomhederne og for de 40 største banker i verden VeriSign Trust Services tilbyder flere løsninger inden for sikkerhed, som

Managed PKI og VeriSign VIP Fraud Detection service, som er en intelligent løsning, der arbejder kontinuerligt med at opdage og forhindre on-line-tyveri og –bedrageri. VeriSign Trust Services – nu en del af Symantec E-mail: [email protected] www.verisign.dk

Now from

22

Erhvervspræsentation

© NextMedia

Viden som konkurrencefordel Vigtigheden af at ligge forrest har betydet, at mange aktører i finansverdenen har måttet revurdere deres egen virksomhed. Det bliver stadigt vigtigere at håndtere den interne viden, især fordi mange allerede har optimeret de eksterne data og informationsflowet.

at benytte egenudviklede arbejdsmetoder til at omstrukturere kerneprocesser kan vi ofte øge vores kunders procesproduktivitet med mere end 30 procent, siger Ashish Gupta.

en amerikansk banks Wealth Brokerage Investeringsbanker og andre finansielle og Retirement-enhed. Et andet eksempel institutioner vender sig stadigt oftere til kommer fra vores center i Chitredjepartsaktører, når de skal le, hvor vores analytiker hjælarbejde med deres ofte meget Agile D3™ Engagement Model per en amerikansk bank med komplicerede vidensprocesser. Evalueserve en egenudviklet, gennemprøat implementere Basel II i dens Evalueserve er en af disse aktøvet metode med tre trin – Agile D3™ – til håndtering af Operational Risk rer. Virksomheden hjælper kunat udvikle individuelle løsninger til sine Management. I et yderligere derne med at omstrukturere og kunder: Diagnostik, hvor man kortlægger kundeforhold tager vores Inrationalisere deres informatiog ’diagnostiserer’ kundens processer til dex Quant-analytiker sig af en onsprocesser, så de kan frigøre videnshåndtering, Design, som indebærer banks globale indexplatform tid på ledelsesniveau og forbedat de nye vidensprocesser skræddersyes til ved at udføre og analysere opre både kvalitet og produktivikundens specifikke behov og Delivery, som Ashish Gupta, gaver inden for indexdesign, intet. omfatter implementering og stabilisering Evalueserve COO. dependent price unit og index Evalueserve er en global speaf de nye processer. maintenance. cialist i videnshåndtering og har virket i – Du ved måske, hvad det er, der bør den finansielle sektor i 11 år. ændres, men den virkelige nytAshish Gupta, der er virksomhedens te ligger i, hvordan du gør det, Fordele ved COO, Chief Operations Officer, og leder samtidig med at du bevarer forKnowledge Management af Financial Services Business Unit, fortælretningslogikken. Viden skal give – Man kan opnå store forbedler, at selvom virksomheden er etableret din virksomhed konkurrenceforringer, når man håndterer viglobalt, så har den et stærkt fokus på at dele, siger Patel. Gupta nikker biden på den rigtige måde, siger benytte lokal ekspertise, så man kan lave faldende og tilføjer: Prajeet Patel, der er Evaluesskræddersyede løsninger og give support – For at få succes kan det nogle erve Managing Director Norfra ende til anden. gange være nødvendigt at sætte dics. – Vi gennemgår og tager os af vidensspørgsmålstegn ved din organisa– At de rigtige modtagere får Prajeet Patel, Managing processerne i nogle af verdens største tion, og det kan være svært. Fiden rigtige information på det Director Nordics. virksomheder, banker og forsikringsselnansverdenen ændrer sig stadigt rigtige tidspunkt og i det rigtiskaber. Blandt andet leverer vi skrædderhurtigere, og derfor er det vigtigt at være ge format forbedrer produktiviteten og resyet information og hjælp til analyser til hurtige på fødderne. aktionsevnen betydeligt på alle måder. Ved

i Evalueserve er en verdensomspændende specialist i vidensprocesser med et globalt team på mere end 2600 specialister på dette felt. I sin rolle som betroet partner kan Evalueserve både analysere, forbedre og implementere vidensintensive processer, og bruger til disse opgaver sine egenudviklede metoder til at forbedre effektivitet og gennemslagskraft. Virksomheden tilbyder engagerede teams på stedet og har skalerbare globale videnscentre i Chile, Kina, Indien og Rumænien. Derfor kan Evalueserve stille flersprogede tjenester til rådighed over flere tidszoner. Evalueserve AB Kista Science Tower Färögatan 33 164 51 Kista Telefon +46 707 73 23 50 www.evalueserve.com

Erhvervspræsentation

© NextMedia

Kunden og forretningsgevinsterne i fokus ”Vi ved, hvordan man skaber forretningsgevinster.” Det siger Ebbe Bo Hansen, der er salgsdirektør hos Cybercom, en virksomhed med lang erfaring i at hjælpe kunderne med at skabe værdi i bank- og finanssektoren. Teknikken har ikke noget formål i sig selv, den er kun et middel til at skabe værdi. Bank- og finanssektoren står overfor nogle store udfordringer. Stadigt flere regulatoriske krav og hårdere konkurrence som følge af en konsolidering i branchen er blot to eksempler. ”Både myndighederne og kunderne stiller store krav til banker og forsikringsselskaber. Et klart billede af hvilken nytte man vil skabe for sin kunde og hvordan kundens adfærd ser ud og kan styres, er en forudsætning for at kunne skabe effektive og brugervenlige løsninger,” siger adm. direktør Karsten Adelmark fra Cybercom. Cybercom har lang erfaring fra bankog finanssektoren. Virksomheden har desuden bred erfaring med at udvikle forretningsløsninger til virksomheder i andre brancher, f.eks. telecom, handel og trans-

port. Det er kundskaber, som der er god brug for til at udvikle morgendagens bank, hvor et bredt udvalg af forskellige teknologier skal spille sammen for at skabe den mobilitet og brugervenlighed, som forbrugerne efterspørger.

Tydelig trend Karsten Adelmark peger på, at mobile tjenester indtil i dag har været en separat kanal for bankerne, på samme måde som web, telefonbank og kontoret har været separate kanaler. Udfordringen er nu at få alt dette samlet i én og samme kanal. Samtidig stiller forbrugernes efterspørgsel efter mobilitet samt helt nye krav til brugervenlighed og sikkerhed.

Ebbe Bo Hansen og Karsten Adelmark, Cybercom.

”Forbrugerne føler sig mere trygge, når de har banken i lommen, så de selv har kontrol over kontoen og aktiebeholdningen. Men sandheden er, at der kun er få firewalls i en Smartphone. En bankapplikation stiller derfor store krav til, at de bagvedliggende systemer kan håndtere sikkerheden.”

Sikkerhed & Platforme Cybercom leverer løsninger som kombineres med høj sikkerhed, transaktionsinten-

sivitet og anvendelse i flere kanaler og på flere tekniske platforme. ”Vi har fordelen af at have erfaring fra den ”connected world”, og kan tage ansvar for hele processen eller dele af den, fra forretningsstrategi til implementering af systemerne. Vi er meget opmærksomme på de nye udfordringer aktørerne står overfor. Uanset opgavens karakter forstår vi forretningen til bunds og kan være en erfaren diskussionspartner i alle led,” siger Karsten Adelmark.

i Cybercom er en konsulentvirksomhed, som skaber værdi for kunderne ved at levere forretningsløsninger af højeste kvalitet. I kraft af 1600 medarbejdere med virksomhedskendskab og lang brancheerfaring, kan virksomheden tilbyde strategisk og

teknisk ekspertise indenfor telecom, industri, medier, offentlig sektor, handel og bank og forsikring. Med opgaver for markedsførende virksomheder over hele verden er Cybercom en etableret aktør indenfor omkostningseffektive løsninger med

internet, mobilitet, sikkerhed, indlejrede systemer og telecom. Virksomheden blev grundlagt i 1995 og har i dag kontorer i ni lande i Norden, Østeuropa og Asien. Cybercom har siden 1999 været noteret på Nasdaq OMX Nordic.

Cybercom Danmark Vesterbrogade 149 1620 København V Tlf.: 7042 4270 Fax: 70424272 www.cybercom.com/dk

Erhvervspræsentation

© NextMedia

23

Business Intelligence er blevet en nødvendighed Finansielle virksomheder bliver mødt af stadigt flere markedsmæssige og lovmæssige krav. Samtidig stiger behovet for bedre styring, effektivisering og optimering. Velgennemtænkt Business Intelligence er derfor ikke længere kun for de visionære. Med øgede lovmæssige krav, som fx Solløse de nye opgaver og sikre et solidt roadvency II, er det ikke længere kun et spørgsmap, som kan føre dem derhen”, forklarer mål om at effektivisere arbejdsgange og forretningsudviklingschef hos KMD, Anhente informationer på tværs dreas Strøbek, der sammen med af it-systemer til brug for intern 90 kolleger i KMD udvikler og rapportering. Nu presses orgadrifter Business Intelligence-løsnisationer og nøglepersoner til ninger. at kunne skaffe valide, sporbare Udover at indfri de lovmæsinformationer i en hel anden fresige krav, gemmer der sig mange kvens og et helt andet omfang oplysninger i it-systemerne, som end før. kan give yderligere indsigt i nøg”Hvis virksomhederne vil letal og styrke virksomheden kunne indfri de lovmæssige rap- Forretningsudviklingschef internt. En indsigt, som brugt porteringskrav, blive i markedet Andreas Strøbek, KMD. strategisk, kan være afgørende og være i stand til at konkurrere, bliver de for forretningen. nødt til at tage stilling til, hvordan de vil ”Det kan være mønstre, trends og ad-

varselslamper, som giver virksomhederne mulighed for at ændre retning i tide og handle proaktivt i markedet”, forklarer Andreas Strøbek, og fortsætter ”ved at tænke bredere end lovkravene påbyder, er der mange synergimuligheder”.

Vigtig klarhed om behov Ikke to organisationer er ens, og den enkelte virksomheds kompleksitet og vision skal matches i forhold til den Business Intelli-

gence-løsning, der skal vælges. Der findes enkelte standardløsninger på markedet for fx Solvency II, som kan hjælpe virksomhederne et stykke ad vejen. Men Andreas Strøbek understreger, at man ikke må undervurdere det arbejde, der stadig er nødvendigt for at opfylde kravene. Vellykket Business Intelligence kræver forståelse for virksomhedens domæneområde og dyb viden om forretningen. ”Selvom vi i KMD har en af Danmarks største BI-konsulentafdelinger, arbejder vi stadig tæt sammen med rådgivende samarbejdsparterne for at sikre kunderne de bedste kompetencer i hvert led af BI-værdikæden. På den måde får kunderne hele paletten af rådgivning, teknologi, og dataindsigt suppleret med muligheden for drift og support,” slutter Andreas Strøbek.

i BUSINESS INTELLIGENCE

KONTAKT

Business Intelligence støtter beslutningstagen ved at præsentere valide, konsoliderede og relevante informationer på en intuitiv, funktionel og tilgængelig måde på tværs af it-fagsystemer.

Andreas Strøbek Business Development Manager, Business Intelligence Tlf.: 4460 1000 E-mail: [email protected]

KMD A/S Lautrupparken 40-42 2750 Ballerup www.kmd.dk

Erhvervspræsentation

© NextMedia

Markant gevinst ved outsourcing Inkasso-området lægges i stigende omfang ud til eksterne specialister. Det sker ud fra ønsket om at opnå besparelser på personale og IT, men også for at kunne øge indtægterne på inkassoområdet.

Takket være mange års erfaring og indgående viden er Lindorff i dag Nordens største inkasso-virksomhed for kunder i bank- og finanssektoren. Virksomheden fortsætter sin hurtige vækst, hvilket sker både organisk og gennem opkøb. I dag er Lindorff repræsenteret i 11 lande og tilbyder inkasso i 170 lande. Denne internationale tilstedeværelse og kompetence betyder, at virksomheder som har skyldnere, der er forsvundet til udlandet, trygt kan engagere Lindorff.

Lindorffs danske direktør Peter Hægerstrand Jensen.

Ambitionen er at blive førende i Europa inden for tilgodehavender, gæld, kredit og administrative tjenester. ”Stadig flere virksomheder får øje på, at inkasso-området kan effektiviseres, hvis det overdrages til specialister. Vi har de bedste forudsætninger for at inddrive gælden, og samtidig kan vore kunder fokusere på deres kernevirksomhed,” siger Lindorffs danske direktør Peter Hægerstrand Jensen.

såvel Tryg Forsikrings løbende inkassosager som porteføljen af hidtil uerholdelige sager. ”Vi er meget glade for og stolte over, at Tryg Forsikring har valgt at betro denne del af sit forretningsområde til Lindorff, og vi ser frem til et værdifuldt samarbejde for begge parter,” siger Peter Hægerstrand Jensen.

Eksklusivt samarbejde

Lindorffs arbejde bygger på et sæt etiske regler om god kommunikation og respekt. Kontakten til debitorerne varetages af højt specialiserede medarbejdere, hvoraf en stor del tidligere har arbejdet i den finansielle sektor inden for eksempelvis bank, realkredit eller forsikring, og som dermed har de bedst tænkelige forudsætninger for at sikre en god og kompetent dialog med debitorerne. ”I processen tilbyder vi debitor økonomisk rådgivning og hjælp med at få skabt plads til at afvikle gælden. Et vigtigt aspekt i dette arbejde er at bevare relationen mellem kreditor og debitor, fordi debitor kan være en fortsat vigtig kunde trods midlertidige finansielle vanskeligheder,” påpeger Peter Hægerstrand Jensen.

Tryg Forsikring er et eksempel på en virksomhed, der har besluttet at outsource sit inkassoområde inkl. hele inkassoorganisationen. Det sker med virkning fra den 1. april med Lindorff som eksklusiv samarbejdspartner. ”Med Lindorff får vi en partner, der har erfaring med bearbejdning af forsikringskunder i hele Norden. Vi får en effektiv inddrivelse af restancer, og medarbejderne i Trygs hidtidige inkasso-organisation får en arbejdsplads med høj etik og professionalisme. Desuden får vi en ikke ubetydelig besparelse,” siger Fatiha Benali, der er økonomidirektør i Tryg Forsikring. Samarbejdet vil omfatte håndtering af

Etik er i højsædet

i Lindorff blev stiftet i 1898 og har dermed mere end 110 års erfaring på markedet. I dag er Lindorff en af de førende udbydere i Europa med 2600 medarbejdere i 11 lande. Efter fusionering med Finansservice i 2011 blev Lindorff Danmark den ledende udbyder på markedet for outsourcing af nødlidende låneporteføljer og har i dag 170 ansatte fordelt på afdelinger i Horsens og Taastrup. Lindorff har kontraktlige aftaler med 80 procent af aktørerne inden for finanssektoren og har som sit vækstmål at opnå 80 procent af markedets volumen. Udover bank- og finanssektoren har Lindorff kunder inden for telekommunikation, almennyttige boliger, energi, detailhandel og industri og den offentlige sektor. LINDORFF Confidence in Commerce and Credit Hovedkontor: Lindorff Danmark a/s Bygholm Søpark 21 E 8700 Horsens Telefon: + 45 76 28 28 28 Email: [email protected] www.lindorff.dk

Se din økonomi på en ny måde

Med Danske Bank app til iPad bestemmer du selv, hvordan du vil se din økonomi. Du trækker ganske enkelt modulerne ind på forsiden, så får du det overblik du ønsker.

Applikationen er gratis. Hent den i App Store.

Applikationen er gratis, men prisen på datatrafik afhænger af teleoperatør og abonnement. Dele af applikationen kræver, at du er tilmeldt Danske Netbank og Danske Mobilbank.