Fakta om forskning
Forskningsministeriet Juli 2000
Fakta om forskning Publikationen kan rekvireres gratis ved henvendelse til: Statens Information Postboks 1103 1009 København K Tlf. 3337 9228 Fax 3337 9280 E-post
[email protected] Publikationen kan også hentes på Forskningsministeriets hjemmeside http://www.fsk.dk
ISBN (Internet): 87-90890-16-7 Udgivet af: Forskningsministeriet Bredgade 43 1260 København K Tlf. 3392 9700 Fax 3332 3501 E-post
[email protected] Tryk: K. Larsen & Søn A/S Oplag: 2.000 ISBN: 87-90890-15-9
INDHOLDSFORTEGNELSE Det danske forskningssystem Hvorfra finansieres og hvor udføres forskningen i det danske forskningssystem? Hvor meget er der blevet forsket i Danmark? Hvad er omfanget af forskningsindsatsen i Danmark i en international sammenligning? Hvor mange er beskæftiget med forskning i Danmark? – og hvor meget forsker de? Offentlig forskning Hvilke aktører findes i det offentlige forskningslandskab? Hvorfra kommer de offentlige forskningsmidler? Hvordan udvikler finanslovsbevillingerne til forskning sig? Hvilke ressort-ministerier har finanslovsbevillinger til forskning? Hvor udføres den offentlige forskning? Hvilke forskningsfelter forsker den offentlige sektor i? Universiteter og sektorforskning Hvilke forskningsfelter fordeler universitetsforskningen sig på? Hvordan er fordelingen mellem universitetsforskning og sektorforskning? Hvilke er Danmarks største offentlige forskningsinstitutioner? Offentligt forskningspersonale Hvordan er sammensætningen af det offentlige forskningspersonale? Hvordan er sammensætningen af det videnskabelige personale på universiteterne? Forskeruddannelse Hvor mange ph.d.-studerende er indskrevet på danske universiteter? Hvilke forskningsfelter fordeler de ph.d.-studerende sig på? Erhvervslivet Hvor bliver erhvervslivets forskning udført? 2
Hvordan finansieres erhvervslivets forskning? Hvordan fordeler erhvervslivets forskning sig i forhold til ressourceområder? Forskningskvalitet Hvilken kvalitet har dansk forskning? Hvilken kvalitet har forskningen på de enkelte forskningsfelter? Udlandet Hvilke udenlandske midler modtager dansk forskning? Hvor meget forskning købes i udlandet? Hvor stort er omfanget af dansk deltagelse i EU’s forskningsprogrammer? – og hvordan er succesraten? Hvor meget modtager dansk forskning fra EU’s forskningsprogrammer? – og hvem deltager? Fra hvilke lande kommer samarbejdspartnerne i de EU-finansierede projekter med dansk deltagelse? Geografisk fordeling Hvor forskes der i Danmark? Kvinder Hvor mange kvinder forsker? Hvor stor er kvindernes andel? Offentligt / privat samspil Hvordan er den offentlige sektors og erhvervslivets forskningsfinansiering sammensat? Hvor meget offentlig forskning og forskning fra teknologiske serviceinstitutter køber erhvervslivet? Hvordan har udviklingen været i erhvervslivets køb af offentlig forskning? Hvilke midler tilføres den offentlige forskning udefra? Relevant litteratur og henvisninger 3
FORORD Fakta om forskning. Formålet med denne publikation er at give politikere, forskere, embedsmænd, og andre med interesse for forskning og forskningspolitiske forhold et overblik over økonomi og aktivitet i det danske forskningssystem, og et indblik i dansk forsknings kvalitet, internationalisering, geografi, og andre udvalgte aspekter. Materialet er baseret på dataindsamlinger og publikationer fra de primære leverandører af data inden for Forskningsministeriets område. Det drejer sig om Analyseinstitut for Forskning, Forskerakademiet, D’Arc, og enkelte af Forskningsministeriets egne databaser og publikationer. Til de internationale sammenligninger er yderligere anvendt materiale fra OECD, Eurostat og EuropaKommissionen. I publikationen benyttes primært grafiske illustrationer til at belyse udviklingen i dansk forskning. Ønskes kendskab til de bagvedliggende data er kilderne anført under de enkelte illustrationer, og bagerst i publikationen findes en oversigt over de anvendte publikationer med web-adresser. Derudover kan de tilsvarende tabeller findes på Forskningsministeriets hjemmeside (www.fsk.dk) under Publikationer. Publikationen udleveres gratis, så længe lager haves. Den findes også i elektronisk format på Forskningsministeriets hjemmeside, hvorfra den kan downloades vederlagsfrit.
København, juli 2000.
4
DET DANSKE FORSKNINGSSYSTEM
Af ovenstående illustration fremgår at: – erhvervslivet har en netto-tilførsel af ressourcer til forskning – midler fra udlandet udgør 10 procent af den samlede finansiering – universiteter, mv. udfører over halvdelen af den offentligt finansierede forskning i Danmark (kategorien „universiteter, mv.“ er nærmere defineret på side 16) Definition på forsknings- og udviklingsarbejde Definitionen på forsknings- og udviklingsarbejde (fork. FoU) er udarbejdet i OECD regi. Denne definition og retningslinier for udarbejdelse af forskningsstatistik er at finde i den såkaldte Frascatimanual, der senest blev revideret i 1993. FoU-begrebet dækker: – skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur, og samfund eller 5
– udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser. FoU-begrebet omfatter både grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde. Den mest detaljerede forskningsstatistiske opgørelse for Danmark er forskningsstatistikken, der er opdelt i en publikation for den offentlige sektor og en publikation for erhvervslivet, der begge udkommer hvert andet år. Det er på baggrund af disse publikationer at data om dansk forskning indberettes til OECD og Eurostat. DET DANSKE FORSKNINGSSYSTEM
I tidsrummet 1973 til 1997 har den samlede forskningsindsats i Danmark udvist følgende tendenser: – Stabilt niveau for perioden 1973 til 1981. Herefter et stigende niveau med særligt stærk stigning fra 1987 til 1997. – Erhvervslivets forskning havde indtil 1979 et mindre omfang end den offentlige sektors forskning. Den offentlige sektors forskningsindsats er stagnerende fra 1995 til 1997.
6
Brug af prisindekser Alle tidsserier i denne publikation, der indeholder udgiftsposter, er deflaterede for at korrigere for prisstigninger. Til tidsserier vedrørende finanslovsbevillinger; dvs. baseret på Offentligt Forskningsbudget, er brugt Finansministeriets PL-indeks. Til tidsserier baseret på Forsknings-statistikken er anvendt forbrugerprisindekset. Selvom der er forskelle i prisstigningernes omfang er disse ubetydelige i forhold til tendenserne præsenteret i denne publikation.
DET DANSKE FORSKNINGSSYSTEM
Set i forhold til de udvalgte sammenligningslande har Danmark udviklet sig fra at ligge på det laveste niveau i 1989, til nu at være over EU-gennemsnittet og Norge, og tæt på OECD-gennemsnittet.
7
DET DANSKE FORSKNINGSSYSTEM
– Antallet af personer og deres arbejdsindsats i forbindelse med forskning viser en stigende udvikling i perioden 1973 til 1997. – Antal personer beskæftiget med forskning er siden 1973 mere end fordoblet, og tæller i dag mere end 52.000 personer. Antallet af årsværk, der relateres til forskning, er i samme periode næsten tredobblet. Forskningsårsværk og forskningspersonale Arbejdsindsatsen opgøres i årsværk. Et årsværk defineres som en fuldtidsansat persons arbejdsindsats i et år. Et forskningsårværk 8
(fork. FoU-årsværk) er derfor en fuldtidsansats forskers fulde arbejdsindsats i et år, i de tilfælde hvor forskeren eksempelvis ikke har undervisnings-forpligtelser eller er involveret i produktionen. En virksomheds eller et universitets FoU-årsværk er derfor som oftest mindre end antallet af beskæftigede med forskning. En forskers arbejdsindsats kan pr. definition ikke være mere end et årsværk pr. år. Forskningspersonale (fork. FoU-personale) defineres som personer, der helt eller delvist har været beskæftiget med FoU eller administration heraf. FoU-personalet opgøres i Forskningsstatistikken ultimo året, for herved at undgå dobbelttælling af personer, der i løbet af året har skiftet arbejdsplads. OFFENTLIG FORSKNING
lllustrationen giver et indtryk af den udmøntende og rådgivende struktur inden for offentlig forskning i Danmark, der finansieres over Finansloven; fra Folketinget som den øverste lovgivende myndighed til tre typer af forskningsudførende institutioner*. De ovale elementer er rene rådgivende funktioner. Dog har Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg også en 9
fondsfunktion, ligesom der lejlighedsvist udmøntes midler direkte fra andre offentlige forskningsudvalg. Der er alt seks statslige forskningsråd; eet for hvert forskningsfelt (naturvidenskab, teknisk videnskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, jordbrug- & veterinærvidenskab, og humaniora). De statslige forskningsråd varetager både en fondsfunktion i forbindelse med udmøntningen af programmidler, og en rådgivende funktion inden for deres respektive forskningsfelter, såvel som tværvidenskabeligt. Forskningsforum består af en repræsentant fra hvert af de seks statslige forskningsråd og syv eksternt udpegede repræsentanter. Forskningsforum rådgiver og nedsætter tværfaglige programkomitéer på tværs af forskningsfelter, dog uden en egentlig fondsfunktion. Forskningsstyrelsen er sekretariat for de statslige forskningsråd, men har også selvstændige beføjelser. Forskningsministeriet optræder også i kategorien Fagministerier i forbindelse med de tilknyttede sektorforskningsinstitutioner, så som Forskningscenter Risø og Dansk Rumforskningsinstitut (sammenlign p. 31). OFFENTLIG FORSKNING Hvorfra kommer de offentlige forskningsmidler? 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Fina 6.582 6.280 6.390 6.448 7.067 7.725 nslov ,4 ,1 ,9 ,6 ,0 ,7 sbevi lling er Inter 559,9 582,0 536,7 559,9 571,5 589,4 natio 10
1997 1998 1999 8.079 8.310 8.301 ,8 ,3 ,2
637,3 615,1 584,6
nale forsk nings bevil linge r Kom 439,1 458,6 478,7 497,1 667,8 684,2 697,0 719,9 757,5 muna le og amts kom muna le midl er Offe 83,3 268,4 323,4 351,4 347,8 385,9 444,9 ntlig e fond e I alt 7.581 7.320 7.489 7.774 8.629 9.350 9.761 10.03 10.08 ,5 ,7 ,5 ,0 ,6 ,8 ,9 1,3 8,2 Offentlige midler til forskning og udvikling, 1991-1999, mio. kr. i 1997-priser. Offentligt Forskningsbudget 1999. – Finanslovsbevillingerne til forskning har været jævnt stigende i perioden 1991 til 1998, dog med et mindre fald fra 1998 til 1999. – Internationale, offentlige forskningsbevillinger indeholder EUprogrammidler. – Offentlige fonde dækker Danmarks Grundforskningsfond og Vækstfonden, der begge startede uddelingen af fondsmidler i 1992. Udviklingen i finanslovsbevillingerne viser at: – finanslovsbevillingerne til forskning er budgetteret til at falde markant fra 1999 til 2002; et budgetteret fald i størrelsesordenen 1,9 mia.kr. 11
– finanslovsbevillingerne til forskning har i perioden 1991 til 1999 udgjort en forholdsvis konstant andel af bruttonationalproduktet (BNP).
OFFENTLIG FORSKNING
Finanslovsbevillingerne fordelt på ressortministerier viser at: – Forskningsministeriet bevilger 60 procent 12
– de samlede finanslovsbevillinger fordeles igennem en bred vifte af ministerier – Fødevareministeriet er det næststørste ministerium med hensyn til forskningsrelaterede finanslovsbevillinger. Som eksempler på forskningsinstitutioner og forskningsaktiviteter, der hører under andre ministerier end Forskningsministeriet kan nævnes: – – – –
–
Danmarks Miljøundersøgelser, Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse (Miljø- og Energiministeriet) Statens Seruminstitut (Sundhedsministeriet) Nationalmuseet (Kulturministeriet) Danmarks JordbrugsForskning, Statens Veterinære Serumlaboratorium, Statens Skadedyrs Laboratorium, Danmarks Fiskeriundersøgelser (Fødevareministeriet) Erhvervsforskerordningen (Erhvervsministeriet)
OFFENTLIG FORSKNING
13
Sektorforskning Sektorforskningsinstitutioner kan defineres ud fra en af følgende parametre eller en kombination af disse: – – –
Institutioner, der er helt eller delvist omfattet af Loven om sektorforskningsinstitutioner fra 1995. Institutioner, der indgår i Sektorforskningens Direktørkollegium. Forskningsinstitutioner, der optræder særskilt på ministeriers finanslovsbevilling, uden for rammerne af højere læreanstalter og videregående uddannelser.
I Forskningsstatistikken 1997 er medtaget: Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Analyseinstitut for Forskning Arbejdsmiljøinstituttet Center for Freds- og Konfliktforskning Center for Sprogteknologi Center for Udviklingsforskning Danmarks Fiskeriundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Danmarks Pædagogiske Institut Dansk Bilharziose Laboratorium Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi Dansk Rumforskningsinstitut Forskningscenter Risø Forskningscentret for Skov og Landskab Forsvarets Forskningstjeneste Institut for Grænseregionsforskning John F. Kennedy Instituttet 14
Kort- og Matrikelstyrelsen, Geodæsidivisionen Socialforskningsinstituttet Statens Byggeforskningsinstitut Statens Husdyrbrugsforsøg Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Statens Planteavlsforsøg Statens Seruminstitut Statens Skadedyrlaboratorium Statens Veterinære Institut for Virusforskning Statens Veterinære Serumlaboratorium Veterinær- og Fødevaredirektoratet OFFENTLIG FORSKNING
De samlede offentlige forskningsudgifter fordelt på forskningsfelter viser den illustrerede sammensætning og udvikling.
15
Forskningsfelter Opdelingen på forskningsfelter ligger sig tæt opad den klassiske fakultetsopdeling, som bruges på universiteterne. Der gøres opmærksom på at psykologi, pædagogik og teologi er placeret under humaniora. UNIVERSITETER OG SEKTORFORSKNING
På universiteter, mv. blev der i 1997 forsket for 4,8 mia.kr, svarende til 58 procent af forskningen i den offentlige sektor, eller 22 procent af den samlede forskning i Danmark. Universiteter, mv. Her bruges begrebet „Universiteter, mv.” om de såkaldte højere læreanstalter. Begrebet dækker udover alle universitetslovsinstitutioner, også arkitektskoler og musikkonservatorier. Sociale højskoler, ingeniørhøjskoler, og andre videregående uddannelser er ikke inkluderet. Følgende institutioner er indeholdt i begrebet: 16
Universitetslovsinstitutioner Danmarks Farmaceutiske Højskole Danmarks Lærerhøjskole Danmarks Tekniske Universitet Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Handelshøjskolen i København Handelshøjskolen i Århus Københavns Universitet Odense Universitet Roskilde Universitetscenter Aalborg Universitet Aarhus Universitet Andre videregående uddannelsesinstitutioner Arkitektskolen i Aarhus Det Fynske Musikkonservatorium Det Jyske Musikkonservatorium Det Kgl. Danske Kunstakademi Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Handelshøjskole Syd Nordjysk Musikkonservatorium Rytmisk Musikkonservatorium Vestjysk Musikkonservatorium Universitetslovsinstitutionerne er anført pr. 1997 UNIVERSITETER OG SEKTORFORSKNING
17
Der er stor variation mellem forskningsfelter med hensyn til sektorforskningens omfang, både indbyrdes og sammenlignet med universitetsforskningen. Eksempelvis udgør sektorforskningen inden for humaniora 5 procent af den samlede humanistiske forskning på sektorforskningsinstitutioner og universiteter. I modsætning hertil udgør sektorforskningen på jordbrugs- & veterinærvidenskab 66 procent.
OFFENTLIGT FORSKNINGSPERSONALE
18
Det fremgår af illustrationen at: – det samlede forskningspersonale i den offentlige sektor er næsten fordoblet i perioden fra 1973 til 1997 – hovedparten af stigningen er sket inden for det videnskabelige personale (fork. VIP); en stigning på cirka 10.000 VIP’ere – den kvindelige andel af det videnskabelige personale steg fra 1973 til 1982 fra 14 procent til 17 procent. En yderligere stigning konstateres fra 1991 (22 procent) til 1997 (29 procent) – den kvindelige andel af det teknisk administrativt personale (fork. TAP) stagnerer i perioden 1991 til 1997.
Køn og Forskningsstatistikken I årtiet i mellem de to opgørelser fra 1982 til 1991 blev der i Forskningsstatistikken for den offentlige sektor ikke spurgt til fordelingen af personale på køn. Fra 1991 blev opdelingen på køn også indført i Forskningsstatistikken for erhvervslivet. Senere i publikationen fremlægges fordelingen på køn for hele det danske forskningssystem. OFFENTLIGT FORSKNINGSPERSONALE
19
Af illustrationen og tabellen ses det at – det videnskabelige personale på universiteter, mv. stiger 28 procent i perioden fra 1991 til 1997 – professorerne udgør i 1997 12 procent, mens gruppen af lektorer og adjunkter tilsvarende udgør 67 procent – den kvindelige andel af de tre betragtede stillingskategorier er stigende i perioden 1991 til 1997, og lavest med hensyn til professorer. Kategorien „Øvrige“ dækker senior- og forskningsstipendiater, forskningsassistenter, mv., eksklusiv ph.d.-studerende og kandidatog scholarstipendiater. Heraf kvinder: 1991 Professorer 4% Lektorer og 17% adjunkter Øvrige 23% Samlet 17% FORSKERUDDANNELSE
20
1993 5% 18%
1995 6% 21%
1997 8% 23%
28% 20%
28% 21%
35% 24%
ERHVERVSLIVET
21
I 1997 udførte erhvervslivet 61 procent af forskningen i Danmark. Heraf var 18 procent eksternt finansieret. Ved ekstern finansiering forstås alle midler, der kommer udefra i forhold til den enkelte virksomhed; dvs. fra andre danske eller udenlandske virksomheder (eksempelvis ved salg af forskning), danske eller internationale offentlige midler (diverse støtteprogrammer), private fonde, mm.
ERHVERVSLIVET
Det ses at ressourceområderne er meget forskellige med hensyn til forskningsindsats. Ligeledes er andelen af ekstern finansiering, herunder offentlige midler, meget varierende. 22
Ressourceområder Ressourceområde-inddelingen er et initiativ fra Erhvervsministeriet, der i sin områdekategorisering dækker hele den danske økonomi. Et ressourceområde dækker overordnede og sammenhængende brancher, produkt- og tjenesteområder, der er gensidigt afhængige eller indgår i indbyrdes samspil betinget af fællesskabet om produktion af et slutprodukt/ydelse. Virksomhederne og organisationerne i ressourceområdet er derfor som oftest afhængige af den samme type rammebetingelser og står over for fælles strategiske udfordringer. Dette gør inddelingen relevant i forbindelse med en forskningsstatistisk opgørelse. FORSKNINGSKVALITET
At finde et dækkende mål for forskningskvalitet på et overordnet, kvantitativt niveau er problematisk. Af forskellige indikatorer, der er blevet brugt kan nævnes citationer og publiceringer (såkaldte bibliometriske analyser) og patenter. Landesammenligninger er også foretaget målt på Nobel-priser, hvilket ikke er uden forbehold i forhold til en nuanceret vurdering af forskningskvaliteten. De præsenterede opgørelser er baseret på bibliometriske analyser af citationer, og dækker kun de såkaldte „hårde” videnskaber, dvs. 23
naturvidenskab, sundhedsvidenskab, teknisk videnskab og jordbrugsog veterinærvidenskab.
UDLANDET
Illustrationerne giver et overblik over henholdsvis tilførslen af udenlandske midler til forskningen i Danmark, og dansk erhvervslivs afholdelse af udgifter til forskning uden for Danmark. Begge opgørelser er fordelt på diverse afsender- og modtager-kategorier.
24
UDLANDET Hvor stort er omfanget af dansk deltagelse i EU’s forskningsprogrammer? - og hvordan er succesraten? Ansøgninger Ansøgninger der fører til kontrakt Dansk deltagelse 4460 (13%) 1176 (26%) EU-samlet 34993 (100%) 7640 (22%) Dansk deltagelse i EU’s 4 Rammeprogram 1995-97. Forskningsministeriets EU-database. Danske deltagere i EU’s 4. Rammeprogram klarede sig gennemsnitligt bedre end den samlede ansøgermasse, idet 26 procent af ansøgningerne med dansk deltagelse kom til kontrakt mod et EUgennemsnit på 22 procent. Erhvervslivet udgjorde den største del af de danske deltagere, der opnåede bevilling. Universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes andele var cirka lige store.
25
UDLANDET Fra hvilke lande kommer samarbejdspartnerne i de EU-finansierede projekter med dansk deltagelse?
Danmark : 15.000 samarbejdsforbindelser
26
Kilde: Europa-Kommissionen 1999.
Opdelingen på samarbejdsforbindelser i EU-finansierede projekter viser at britiske og tyske samarbejdspartnere i opgørelsen er de hyppigste deltagere i projekter med dansk deltagelse. De 700 samarbejdsforbindelser anført for Danmark er eksempler på projekter med deltagelse af flere danskere. B 600
DK 700
D EL 2100 600
E 800
F IRL 1500 300
NL
A
P
FIN
S
UK
400
500
I L 1200 100
Dan mark 1200 400
Andr e 1000 2300 1300
I alt 1500 0
”EL” er forkortelsen for Grækenland GEOGRAFISK FORDELING 27
Hvor forskes der i Danmark?
Regional fordeling af FoU-årsværk, fordelt på erhvervsliv og offentlig sektor, og samlet pr. 1000 indbyggere 1997. Forskningsstatistikken 1997. Illustrationen viser at Hovedstadsregionen og Århus Amt har højest forskningsintensitet målt på forskningsårsværk pr. tusinde indbyggere. I Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amt udgør erhvervslivet den største andel af den samlede forskningsindsats, svarende til 92 procent. Omvendt er den offentlige sektors andel af den samlede forskningsindsats størst i Århus Amt, hvor den udgør 58 procent. Hovedstadsregionen opdeles i amter og kommuner som angivet nedenfor. Offentli g sektor
Københ 5.038 28
Erhverv slivet
60%
3.366
I alt
40%
8.404
FoUårsværk pr. 1000 indbygg ere 17,4
avns Kommu ne Frederik sberg Kommu ne Københ avns Amt Frederik sborg Amt Roskild e Amt Hovedst adsregio nen
1.081
91%
103
9%
1.184
13,3
1.947
24%
6.237
76%
8.184
13,4
218
15%
1.192
85%
1.410
3,9
984
64%
561
36%
1.545
6,8
9.267
45%
11.458
55%
20.725
11,7
KVINDER
29
I 1997 var i alt 17.204 kvinder ansat i forskningsrelaterede stillinger i Danmark. Dette svarer til cirka en tredjedel af det samlede forskningspersonale. 64 procent af kvinderne var beskæftiget i den offentlige sektor.
30
OFFENTLIGT / PRIVAT SAMSPIL
Den offentlige sektor finansierede 10 procent af dansk erhvervslivs samlede udgifter i 1997, mens dansk erhvervsliv stod bag 3 procent af den offentlige sektors forskning. Private fonde og organisationer, samt udland bidrog med henholdsvis 8,4 procent af erhvervslivets samlede finansiering og 6,1 procent af den offentlige sektors. OFFENTLIGT / PRIVAT SAMSPIL
31
Illustrationen viser erhvervslivets køb af forskning i danske, offentlige institutioner, samt teknologiske serviceinstitutter. Dette sættes i forhold til erhvervslivets samlede køb af forskning, som indsat i procent i illustrationen. Det drejer sig i alt om 212 mio.kr., svarende til omkring 10 procent af erhvervslivets køb af forskning i 1997.
Teknologiske serviceinstitutter Teknologiske serviceinstitutter indeholder både Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) og andre lignende, privatejede virksomheder, der er baseret på salg af ydelser i direkte forbindelse med forsknings- og udviklingsarbejde. GTS-institutterne er 14 selvejende, almennyttige virksomheder, der opsøger og opdyrker teknologisk viden og formidler den til kunder i ind- og udland. GTS-institutterne godkendes af Erhvervsministeriet gennem Erhvervsfremme-styrelsen, og der ydes basisstøtte til institutterne. Disse penge anvendes til at medfinansiere løsning af en række opgaver, der ikke umiddelbart er kommercielle kunder til. For 32
eksempel langsigtede udviklingsopgaver, formidlingsopgaver eller forskningsprojekter, der opbygger kompetence på det enkelte GTSinstitut. GTS-institutterne arbejder derudover på kommercielle vilkår og udbyder en række forskellige ydelser, så som prøvning, analyser, redegørelser og kurser, samt rådgivning i forbindelse med produktudvikling og anden innovation. OFFENTLIGT / PRIVAT SAMSPIL
Af illustrationen fremgår at: – erhvervslivets samlede køb af forskning i perioden fra 1987 til 1997 er steget mere end de samlede udgifter til forskning – erhvervslivets køb af forskning fra universiteter, mv.* er steget kraftigere end stigningen i erhvervslivets køb af forskning generelt i samme periode.
* Universiteter, mv. dækker i denne sammenhæng samtlige institutioner med videregående uddannelser (se side 16)
33
OFFENTLIGT / PRIVAT SAMSPIL
Forskningen ved universiteter, mv. er i højere grad baseret på offentlig, dansk finansiering end den øvrige offentlige sektor. Derimod henter den øvrige offentlige sektor en større andel af finansieringen i erhvervslivet.
Intern og ekstern finansiering i den offentlige sektor Set fra de offentlige institutionernes side sondres mellem interne og eksterne bevillinger. Interne bevillinger er basismidler i form af bloktilskud, der tildeles uden ansøgning, til gennemførsel af centrale forsknings- og udviklingsaktiviteter. Eksterne bevillinger omfatter midler fra forskningsråd, private virksomheder og fonde, udlandet, offentlige myndigheder i Danmark, mv., som illustreret i figuren ovenfor.
34
RELEVANT LITTERATUR OG HENVISNINGER Forskningsstatistikken: „Erhvervslivets forsknings- og udviklingsarbejde 1997”, Analyseinstitut for Forskning 1999. „Forsknings- og udviklingsarbejde i den offentlige sektor 1997”, Analyseinstitut for Forskning 1999. Anden litteratur: „The Proposed Standard Practice for Surveys of Research and Experimental Development, Frascati Manual 1993”, OECD 1993. „Main Science and Technology Indicators”, OECD 1999:2. „Offentligt Forskningsbudget 1999”, Forskningsministeriet 1999. „Data om dansk forskeruddannelse”, Forskerakademiet 1998. „Danmarks Forskningsråds årsrapport 1999”, Danmarks Forskningsråd 2000. „Analyse af den offentlige forskningsproduktion i Danmark de seneste 10 år – sammenlignet med andre lande”, D’Arc – DTU Analysis & Research Promotion Center, 1999. „Den Grønne – De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter”, Institutrådet 1999. Web-adresser: Forskningsministeriet – www.fsk.dk
35
Analyseinstitut for Forskning – www.afsk.au.dk OECD – www.oecd.org Forskerakademiet – hedder nu Forskeruddannelsesrådet og hører under Forskningsstyrelsen - www.forsk.dk/fur/ D’Arc – DTU Analysis & Research Promotion Center – www.darc.dtu.dk
Institutrådet – www.institutraadet.dk Bemærk – på de fleste af de anførte web-adresser kan publikationerne downloades vederlagsfrit.
36
