WHO, fact sheet nr. 263, oktober 2001 (Dansk oversættelse v. Magnetfeltudvalget, Dansk Energi, januar 2002. Original engelsksproget version kan læses på www.who.int/peh-emf)
ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED Ekstremt lavfrekvente felter og kræft I 1996 igangsatte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) Det Internationale Magnetfeltprojekt (EMF-projekt) med henblik på at vurdere de sundhedsmæssige spørgsmål i relation til eksponering for elektromagnetiske felter. EMF-projektet gennemgår for tiden forskningsresultater og udfører risikovurderinger på eksponering for statiske samt ekstremt lavfrekvente (ELF) elektriske og magnetiske felter. WHO planlægger at gennemføre en vurdering af alle sundhedseffekter i relation til eksponering for ELF felter i 2002-3. Når elektricitet ledes via transmissions- og distributionsledninger eller anvendes i elektriske apparater, er der både elektriske og magnetiske felter tæt på ledningerne eller apparaterne. Den anvendte frekvens er 50 eller 60 Hz (f.eks. USA o.a.). Brugen af elektricitet er blevet en del af dagligdagen. Der er imidlertid rejst spørgsmål om, hvorvidt disse og andre ELF felter er kræftfremkaldende. Det internationale kræftforskningsagentur (IARC), som er et specialiseret kræftforskningsagentur under WHO, har for nylig afsluttet det første trin i WHO’s vurderingsproces for sundhedsrisici ved at klassificere de ekstremt lavfrekvente felter ud fra, hvor vægtig dokumentation, der foreligger for, om de kan forårsage kræft hos mennesker. (Se også http://monographs.iarc.fr.) Dette faktaark opsummerer resultaterne af de seneste gennemgange af sundhedseffekter i relation til statiske og ELF elektriske og magnetiske felter, som er udført for nylig af IARC (juni 2001), det hollandske Sundhedsråd (maj 2001) og en ekspertgruppe fra NRPB i Storbritannien (Advisory Group of the National Radiological Protection Board in the United Kingdom - AGNIR) (marts 2001). Dette dokument er et supplement til WHO Faktaark 205 (se også http://www.who.int/emf/). VURDERING FRA IARC I juni 2001 gennemgik en videnskabelig ekspertgruppe under IARC undersøgelser, som omhandler statiske og ekstremt lavfrekvente elektriske og magnetiske felter og kræft. Ved anvendelse af IARC’s standardklassificering, som vurderer vægten af resultater af forskning vedrørende mennesker samt dyre- og laboratorieforsøg, blev lavfrekvente magnetiske felter klassificeret som værende muligvis årsag til kræft hos mennesker. Dette er baseret på epidemiologiske undersøgelser (statistiske befolkningsundersøgelser o.a.) af leukæmi hos børn. Alle andre kræftformer hos børn og voksne, såvel som andre former for eksponering (dvs. statiske felter og ELF elektriske felter), blev vurderet som uklassificerbare enten pga. ”utilstrækkeligt” eller ”ikke entydigt” videnskabeligt grundlag. Klassificeringen ”muligvis årsag til kræft hos mennesker” bruges til at betegne et stof eller en påvirkning, for hvilket der foreligger begrænset dokumentation for, at det er årsag til kræft fra undersøgelser vedrørende mennesker og mindre end tilstrækkelig dokumentation for, at det er årsag til kræft fra forsøg med dyr.
1
Denne klassifikation betegner den svageste af de tre kategorier (”årsag til kræft hos mennesker”, ”sandsynligvis årsag til kræft hos mennesker” og ”muligvis årsag til kræft hos mennesker”), som IARC anvender til klassificering af potentielt kræftfremkaldende stoffer eller påvirkninger. (IARC anvender herudover de to kategorier ”ikke klassificerbar” og ”sandsynligvis ikke årsag til kræft” o.a.) IARC baserer vurderingen på publiceret videnskabeligt materiale. Nedenfor gives der nogle eksempler på velkendte stoffer eller påvirkninger, som IARC har klassificeret: Klassificering
Eksempler på stoffer/påvirkninger
Årsag til kræft hos mennesker
Asbest
(baseres normalt på et stærk dokumentation for sammenhæng med kræft hos mennesker)
Sennepsgas Tobak (røgtobak og røgfri) Gammastråling
Sandsynligvis årsag til kræft hos mennesker
Dieseludstødning Solarierør
(baseres normalt på stærk dokumentation for sammenhæng med kræft hos dyr)
UV-stråling Formaldehyd
Muligvis årsag til kræft hos mennesker
Kaffe Styren
(baseres sædvanligvis på dokumentation (fra undersøgelser o.a.) vedrørende mennesker, hvor undersøgelserne anses for at være troværdige, men hvor andre forklaringer ikke har kunnet udelukkes)
Benzinudstødning Svejsegasser ELF magnetfelter
ER EKSTREMT LAVFREKVENTE FELTER ÅRSAG TIL KRÆFT? Man ved, at lavfrekvente felter kan påvirke væv ved at inducere elektriske felter og strømme i vævet. Dette er den eneste mekanisme, som kendes for disse felter. Imidlertid er de elektriske strømme, som induceres af de ELF felter som optræder hyppigt i omgivelserne, normalt meget svagere end de stærkeste elektriske strømme, som naturligt forekommer i kroppen såsom dem, der styrer hjertets slag. Siden 1979, da de første epidemiologiske undersøgelser vakte bekymring om magnetiske felter fra elforsyningsanlæg og kræft hos børn, er der gennemført en lang række undersøgelser for at afgøre, om magnetfelter i en sådan størrelsesorden (målte/beregnede) kan påvirke udviklingen af kræft, især leukæmi hos børn. Der findes ingen overensstemmende vidnesbyrd for, at eksponering for ELF felter i vores daglige omgivelser kan forårsage direkte skader på biologiske molekyler, herunder DNA. Da det synes usandsynligt, at felterne kan igangsætte kræft, er en lang række undersøgelser blevet udført for at afgøre om ELF eksponering kan medvirke til at igangsætte eller udvikle kræft eventuelt sammen med flere andre faktorer. Resultater fra de dyreforsøg, der er blevet udført frem til nu, peger i retning af, at ELF felter hverken igangsætter eller medvirker til udvikling af kræft.
2
Imidlertid giver de to seneste sammenkøringer af epidemiologiske undersøgelser indblik i de epidemiologiske resultater, der spillede en central rolle i IARC’s vurdering. Disse undersøgelser indikerer, at i en befolkning, der eksponeres for magnetiske felter, som gennemsnitligt er højere end 0,3 til 0,4 µT, er antallet af børn, som muligvis vil udvikle leukæmi, dobbelt så stort som i en befolkning med mindre grad af eksponering. På trods af den store mængde data er der stadig en vis usikkerhed om, hvorvidt eksponering for magnetiske felter eller andre faktorer kan have forårsaget den øgede forekomst af leukæmi. Børneleukæmi er en sjælden sygdom; ca. 4 ud af 100.000 børn i alderen 0 til 14 år får konstateret leukæmi hvert år. Det er også sjældent, at den gennemsnitlige eksponering for magnetiske felter overstiger 0,3 eller 0,4 µT i boliger. Ud fra resultaterne fra de epidemiologiske undersøgelser kan det vurderes, at mindre end 1% af en befolkning, hvor den anvendte spænding hos forbrugeren er 240 Volt, udsættes for disse niveauer; dette tal kan dog være lidt højere i lande, hvor spændingen hos forbrugeren er 120 Volt (f.eks. USA o.a.). IARC’s vurdering behandler spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt, at ekstremt lavfrekvente magnetiske felter udgør en kræftrisiko. Det næste skridt bliver at vurdere sandsynligheden for kræfttilfælde i befolkningen pga. de almindelige eksponeringer, samt at vurdere det videnskabelige grundlag for forekomsten af andre sygdomme end kræft. Denne del af risikovurderingen forventes afsluttet af WHO i de næste 18 måneder. INTERNATIONALE RETNINGSLINIER Internationale vejledende grænseværdier for alle typer elektromagnetiske felter er blevet udformet af den Internationale Kommission for Ikke-ioniserende Strålingsbeskyttelse (ICNIRP), som er en NGO (Non Governmental Organisation) i officielt samarbejde med WHO og en samarbejdspartner i WHOs internationale EMF-projekt. Selvom ICNIRP’s retningslinier for EMF-eksponering er baseret på en omfattende gennemgang af al tilgængelig forskning, er formålet med grænseværdierne alene at beskytte mod helbredseffekter som følge af en kortvarig akut eksponering. Det er, fordi ICNIRP anser det videnskabelige grundlag vedrørende kræft og ekstremt lavfrekvente felter for at være utilstrækkeligt til at kunne udforme kvantitative grænser for eksponering. VURDERINGER FRA FORSKELLIGE LANDE Regulerende foranstaltninger for stoffer og påvirkninger, der er klassificeret som mulige årsager til kræft, varierer fra land til land og for det enkelte stof. IARC’s vurdering og klassificering af et stof eller en påvirkning i relation til kræft udløser ikke automatisk nationale regulerende foranstaltninger. Selvom benzinudstødning og kaffe er klassificeret som værende mulige årsager til kræft hos mennesker, har flere regeringer kun iværksat væsentlige foranstaltninger for at begrænse benzinudstødning, mens der ikke er iværksat tiltag for at begrænse kaffeindtaget. Som reaktion på en stigende bekymring i befolkningen for helbredseffekter i relation til eksponering for elektromagnetiske felter, har flere lande gennemført deres egne vurderinger af forskningen før IARC’s vurdering blev gennemført. Allerede i 1998 klassificerede en arbejdsgruppe, som undersøgte problemstillingen på vegne af det amerikanske Nationale Institut for Miljøsundhedsvidenskaberne (NIEHS), ekstremt lavfrekvente magnetiske felter som ”muligvis årsag til kræft hos mennesker”. De amerikanske myndigheder har siden anbefalet ”passive regulerende tiltag”, beskrevet som løbende information til og uddannelse af befolkningen samt opfordring til elselskaberne om frivilligt at mindske eksponeringen for mennesker, hvor dette er muligt. I Storbritannien har en ekspertgruppe (Advisory Group on Non-Ionising Radiation) for nylig rapporteret til det Nationale Radiologiske Beskyttelsesnævn (NRPB) om elektromagnetiske felter fra elforsyningsanlæg og risikoen for at udvikle kræft (AGNIR, 2001). Udvalget konkluderede, at selvom resultaterne fra forskningen i dag ikke er tilstrækkeligt stærke til at retfærdiggøre en sikker kon-
3
klusion, om at elektromagnetiske felter kan forårsage leukæmi hos børn, så er der stadig en mulighed for, at intens og langvarig eksponering for magnetiske felter kan øge risikoen for leukæmi hos børn. Yderligere fremlagde udvalget forskningsmæssige anbefalinger. Det hollandske Sundhedsråd, som er et vigtigt rådgivende organ for den hollandske regering, er nået til lignende konklusioner. WHO’S REAKTION Selvom ekstremt lavfrekvente magnetiske felter er klassificeret som værende muligvis årsag til kræft hos mennesker, er det stadig muligt, at der er andre forklaringer på den observerede sammenhæng mellem eksponering for magnetiske felter og børneleukæmi. Især bør det undersøges meget grundigt, om der har været fejlkilder i udvælgelsen af deltagere i de epidemiologiske undersøgelser, og hvorvidt andre felttyper kan have betydning. Dette vil sandsynligvis kræve nye undersøgelser. Derfor anbefaler WHO, at et målrettet opfølgende forskningsprogram sættes i værk med henblik på at tilvejebringe mere afgørende viden. Nogle af disse undersøgelser er allerede i gang, og det forventes, at der foreligger resultater inden for de næste 2-3 år. WHO’s EMF-Projekt tager sigte på at hjælpe myndighederne i de enkelte lande med at afveje fordelene ved elektriciteten mod mulige sundhedsrisici, og hjælpe myndighederne med at definere hvilke beskyttende foranstaltninger, der kan være behov for. Det er særligt vanskeligt at foreslå beskyttende foranstaltninger for de ekstremt lavfrekvente felter, fordi vi ikke ved, hvilke feltkarakteristika, der måske kan være medvirkende til at udvikle leukæmi hos børn og derfor skal reduceres, eller om det overhovedet er ELF magnetiske felter, som er skyld i denne effekt. En tilgang kunne være at have frivillige tiltag, som sigter på at reducere eksponeringen for ELF felter på en omkostningseffektiv måde. Dette er blevet diskuteret i WHO’s Backgrounder fra marts 2000 (se også www.who.int/peh-emf). Nogle forsigtighedstiltag skitseres herunder: •
Myndighederne og elbranchen: Disse bør være vidende om den seneste videnskabelige forskning og bør forsyne befolkningen med afvejede, klare og forståelige oplysninger om potentielle EMF-risici, såvel som komme med forslag til sikre og billige måder til at reducere eksponering. De bør også fremme forskning, der kan føre til bedre viden, som vurderinger af sundhedsrisici kan baseres på.
•
Enkeltpersoner: Enkeltpersoner i befolkningen kan eventuelt vælge at reducere deres eksponering ved at mindske brugen af visse elektriske apparater eller ved at øge afstanden til de kilder, der kan være årsag til relativt høje felter.
•
Samråd med de lokale myndigheder, elbranchen og befolkningen når nye højspændingslinier skal placeres: Selvfølgelig skal højspændingslinier placeres, hvor de kan levere strøm til forbrugeren. Afgørelser vedrørende placering skal mange steder inddrage hensyn til æstetik og befolkningens ønsker. Imidlertid bør man også overveje, hvordan man kan mindske befolkningens eksponering, når man træffer afgørelser vedrørende placering.
•
Et effektivt system til information og kommunikation om helbredsaspekter blandt forskere, myndigheder, elselskaber og offentligheden er nødvendigt for at øge den generelle bevidsthed om projekter, der handler om eksponering for ELF felter og for at mindske eventuel mistillid og frygt.
4
YDERLIGERE LÆSESTOF •
AGNIR (2001) Advisory Group on Non-Ionising Radiation, Power Frequency Electromagnetic Fields and the Risk of Cancer. National Radiological Protection Board (UK) 2001. See http://www.nprb.org.uk/
•
Health Council of the Netherlands (2001). Electromagnetic fields: Annual Update 2001. See http://www.gr.nl/engels/welcome/
•
ICNIRP (1998) International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection Guidelines for limiting exposure to time varying electric, magnetic and electromagnetic fields (up to 300 GHz). Health Physics 74(4), 494-522. See http://www.ICNIRP.de/
•
Portier CJ and Wolfe MS (eds.), National Institute of Environmental Health Sciences of the National Institute of Health. Assessment of health effects from exposure to power-line frequency electric and magnetic fields. NIEHS Working Group Report, Research Triangle Park, NC, USA, NIH Publication No. 98-3981, 1998. See http://www.niehs.nih.gov/
•
Repacholi M and Greenebaum B (eds.), Interaction of static and extremely low frequency electric and magnetic fields with living systems: health effects and research needs. Bioelectromagnetics 1999; 20: 133-160.
•
WHO Backgrounder on Cautionary Policies, March 2000 www.who.int/peh-emf
For yderligere information, kontakt ‘Office of the Spokesperson’, WHO, Geneve. Tlf (+41 22) 791 2599, Fax (+41 22) 791 4858. Email:
[email protected]. Alle WHOs pressemeddelelser, faktaark og features samt andre oplysninger inden for dette emne kan findes på Internettet på WHOs hjemmeside http://www.who.int/. WHOs Internationale EMF-Projekt indeholder et opdateret sæt faktaark med oplysninger om alle større EMFeksponeringskilder. Faktaark om de vigtigste emner er blevet oversat til mange sprog og kan fås ved at rette henvendelse til WHO eller findes på projektets hjemmeside på www.who.int/peh-emf.
5
