eksportfokus på vingerne med Supply Chain Management. nordisk eksportpotentiale

eksportfokus på vingerne med supply chain management Vestas produktion af vindmøller kræver et meget tæt samarbejde med koncernens underleverandører. Tema om ledelsesværktøjet Supply Chain Management.

tema side 12-17

nordisk eksportpotentiale Svenske, norske, finske og islandske forbrugere efterspørger danske varer som aldrig før. Landefokus på Norden.

side 20-46

0607 TIRANA ALGIER SYDNEY BRYSSEL SARAJEVO LYON BRASILIA SOFIA MONTREAL VERDEN VENTER

Situation

Produktionen kører optimalt

Ønske

Ligeså effektiv valutastyring

Løsning

Markets Online

Jesper Stolbjerg / Økonomidirektør

Markets Online giver dig overblik, før du handler valuta. Du kan følge kursudviklingen her og nu og får desuden nem og hurtig adgang til historisk markedsinformation. Du kan handle valuta (spot, termin og swap) inden for åbningstiderne på børserne – hovedvalutaer kan handles døgnet rundt. Du kan også handle med obligationer og får adgang til de 12 førende aktiemarkeder. Markets Online er en integreret del af officebankingsystemet Business Online. Du bestemmer selv, hvilke funktioner den enkelte medarbejder skal have adgang til. Hver bruger får en personlig autorisation, ligesom alle data mellem bank og virksomhed er sikret med en digital signatur. Læs mere om Markets Online og Business Online på www.danskebank.dk/erhverv

210x297 Markets Online C.indd 1

04/06/07 9:10:54

indhold

> markedsnoter

globalisering og konkurrenceevne i praksis

Blandt andet om de gode muligheder for dansk eksport til

Danske virksomheder er med i forreste række, når det drejer sig om at udnytte globaliseringens muligheder, men med disse muligheder følger ligeledes større konkurrence. Hvordan vedligeholdes en plads i forreste række i det dynamiske globale marked? Ét af redskaberne er at tænke sin virksomheds værdikæde i et sammenhængende perspektiv. Supply Chain Management

Polen, Iværksætterdagen med fokus på netværk, rekruttering af tysk arbejdskraft til Danmark og den latinamerikanske mineindustri – en guldgrube for danske virksomheder.

side 5-8 > klumme Ved cheføkonom Jacob Warburg, Danmarks Eksportråd

side 10

tema > supply chain management Ledelsesværktøjet SCM – et skridt mod større åbenhed

side 12-17 > aktivitetskalender side 18 > ny portal til det nordiske marked side 19

landefokus om norden side 20-46

(SCM) er en praktisk strategi til at skabe overblik over værdikæden fra udvikling over sourcing til produktion og videre til salg og levering af den færdige vare til kunden og den endelige forbruger. I sin fulde udstrækning inkluderer SCM håndteringen af de brugte produkter efter endt nytteeffekt hos forbrugeren. Et område hvor danske kompetencer ligeledes nyder global anerkendelse. Varernes proces anskues med SCM som et koordineret samarbejde på tværs af virksomhedens afdelinger og søjler. Udnyttelsen af det fulde potentiale ved SCM inkluderer en åben tilgang og informationsdeling mellem alle parter i processen – ikke blot imellem virksomhedens interne afdelinger men ligeledes til leverandører, serviceudbydere og kunder. Udbyttet herved er et produkt med forbedret kundeservice og indtjening. I takt med den øgede internationalisering af danske virksomheder er netop værdikæden også blevet mål for optimering gennem internationalisering. Samarbejde på tværs af landegrænser udgør ofte en vigtig del af virksomhedernes værdikæde og kan være en betydelig fordel, hvis de håndteres rigtigt. Supply Chain Management er det langsigtede perspektiv og en investering i samarbejder, IT-systemer og måling af performance-processer. Et så intenst leverandør-, logistik- og kundesamarbejde er ofte ekstra krævende, hvis det foregår på tværs af markeder. Der er kulturelle barrierer, tekniske barrierer, sproglige barrierer og nye og anderledes handelsbarrierer. I dette nummer af Eksport Fokus ser vi på begrebet Supply Chain Management, og du kan blandt andet læse om, hvordan virksomheder som Vestas Wind Systems A/S og Gabriel A/S bruger SCM-strategier til at forbedre deres globale konkurrenceevne.

Susanne Hyldelund Kunderelationer og internationalisering kontorchef i danmarks eksportråd, udenrigsministeriet

0607

nr. 6/2007 eksportfokus udgives af

mød en eksportrådgiver december 14.-21.

Japan

Erik Friis Mondorf

Tyrkiet Slovenien, Østrig Island

Keld M. Christensen Hans Peter Kay Ernst Hemmingsen

Frankrig

Stig Fugl Lund

januar 2.-11. 9.-16. 11.

februar 4.-8.

tilmelding på www.eksportraadet.dk

VERDEN VENTER – DELTAG I ET NETVÆRKSMØDE I DANMARKS EKSPORTRÅD DEN 8. JANUAR 2008 Du kan møde Danmarks Eksportråds handelschefer fra hele verden, som er samlet i København, og du får mulighed for at høre nyt fra eksportmarkeder og blive introduceret til Eksportrådets serviceydelser samt de særlige tilbud til SMV’er. Desuden vil der være mulighed for at du kan

danmarks eksportråd Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 ansvarshavende for eksportfokus Ambassadør, Chef for Eksport og Internationalisering Jarl Frijs-Madsen abonnementsservice Oxygen Media Service Postbox 865 2400 København NV [email protected] Telefon +45 38 16 80 18 (Hverdage ml. 9–13) Fax +45 39 16 26 17

tale personligt med handelscheferne under et efterfølgende netværksarrangement. Arrangementet finder sted i Danmarks Eksportråd, Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2, København K. den 8. januar 2008 kl. 14.00-16.00. Dørene åbnes kl. 13.30. Deltagelse er gratis. Du skal melde dig til hos Louise Skærbæk, Danmarks Eksportråd, via e-mail til [email protected] eller telefon 33 92 08 84 inden den 19. december 2007.

Verdens førende business to business database • Find relevante kunde- og leverandøremner i mere end 70 lande • Find producenter, distributører og serviceydere af et givent produkt/serviceydelse • Find opdaterede kontaktpersoner

annoncer DG Media as Telefon: 70271155 Telefax: 70271156 E-mail: [email protected] www.dgmedia.dk redaktion Redaktør Claus Clausen Signe Jønsson Line Langoni Leonhard design produktion og tryk Datagraf Auning AS Salogruppen A/S danmarks eksportråds hjemmeside www.eksportraadet.dk Udenrigsministeriet er ikke ansvarlig for oplysninger bragt i Eksportfokus. Citat tilladt efter nærmere aftale med redaktionen.

• Find konkurrenter af et specifikt produkt/serviceydelse ISNN 1601-4669

Prøv et gratis demopassword til KOMPASS www.kompass.dk · [email protected] · Tlf. 45 46 09 10

4

Kontrolleret oplag: 9.585 i perioden 1. juli 2005 – 30. juni 2006 Kontrolleret af

mark e d s ny t

>

polen:

fremtidens marked for dansk eksport I fremtiden kan Polen meget nemt gå hen og blive et af Danmarks største eksportmarkeder, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Eksportråd. I de kommende år får landet desuden en saltvandsindsprøjtning i form af midler fra EU’s strukturfonde, som også kan være af interesse for danske virksomheder.

Vækstrater på det afrikanske kontinent I de sidste ti år er den økonomiske situation stabiliseret på det afrikanske kontinent, viser en undersøgelse fra Verdensbanken. I perioden fra 1995-2005 har det afrikanske kontinent haft en forholdsvis stabil økonomi, og flere lande præsterer høje vækstrater, viser en ny undersøgelse fra Verdensbanken. I modsætning til årtierne fra 1975-1995 som var præget af økonomisk stagnation og sammenbrud i de afrikanske landes økonomier. – I det seneste årti har Afrika i gennemsnit haft en økonomisk vækst på 5,4 procent, hvilket ligner vækstrater fra andre dele af verden. Evnen til at støtte, opretholde og variere kilderne til denne vækst er afgørende ikke bare for Afrikas evne til at leve op til FN’s årtusindemål om

Polen stormer frem som et af de meget interessante nærmarkeder for danske virksomheder. En ny analyse fra Danmarks Eksportråd viser, at i løbet af de næste 20-30 år kan Polen meget nemt gå hen og blive Danmarks tredjestørste eksportmarked, kun overgået af lande som Sverige og Tyskland. – Den polske økonomi står til at vise høj vækst i mange år fremover for at nå op på samme velstandsniveau som i Vesteuropa. Derfor er der et kæmpe potentiale for danske virksomheder på markedet, og desuden kan vi se, at danske firmaer endnu ikke udnytter mulighederne på det polske marked, siger cheføkonom i Danmarks Eksportråd, Jacob Warburg.

Saltvandsindsprøjtning Polen vil i de kommende år modtage mere end 500 milliarder danske kroner fra EU’s fonde, hvilket åbner store markedsmuligheder for danske virksomheder. Polen er

den største enkeltmodtager af støtte fra EU’s fonde i perioden 2007-2013. Og med afholdelsen af europamesterskaberne i fodbold i Polen og Ukraine i 2012 opstår yderligere eksportmuligheder for danske virksomheder. Danske virksomheder vil kunne drage fordel af disse midler enten som direkte støtte blandt andet i forbindelse med etablering af produktion, som leverandør af ydelser (udstyr og rådgivning) til primært offentlige infrastrukturprojekter især indenfor energi og miljø, og i sidste ende gennem den øgede købekraft og efterspørgsel på det voksende marked. – Der er sket meget i Polen på få år, men der er stadigvæk et stykke vej at gå. Derfor kræver det tålmodighed og et velforberedt stykke arbejde at erobre markedet. Men mulighederne i Polen er meget store, siger Søren Juul Jørgensen, leder af handelsafdelingen på den danske ambassade i Warszawa.

yderligere information Leder af handelsafdelingen Søren Juul Jørgensen Danmarks ambassade i Warszawa E-mail: [email protected] Mobil: +48 601420810 www.ambwarszawa.um.dk

at halvere fattigdommen, men også for at sikre, at Afrika bliver et spændende mål for udenlandske investeringer, siger Obiageli Ezekwesili, Verdensbankens præsident for det afrikanske kontinent. Men den økonomiske vækst på det afrikanske kontinent er skævt fordelt, således havde Zimbabwe i 2005 en økonomisk vækst på minus 2,2 procent, mens Ækvatorial Guinea havde en vækst på 30,8 procent.

5

m ark e d s ny t

>

iværksætterdagen 2008 Tirsdag den 22. januar 2008 afholdes den årlige IVÆRKSÆTTERDAG. Årets tema er netværk og vækst, der formidles gennem en række foredrag og konkret netværkstræning. Blandt talerne er Marianne Toftegaard Poulsen fra Innovation Center Denmark i Silicon Valley, hvor netværksdannelse i mange år har været en af hemmelighederne bag succesen, eller ”The Secret Sauce”, som man siger på de kanter.

hip Monitor) rapport, som er en international komparativ undersøgelse, der afdækker rammebetingelser og aktivitetsniveau for iværksætteri. I år kan du som noget helt nyt booke 5x20 minutters GRATIS toprådgivning på IVÆRKSÆTTERDAGEN 2008. Rådgivningstemaer er: ■ Personaleforhold, ved rådgivere fra Dansk Industri

IVÆRKSÆTTERDAGEN byder derudover på indlæg om netværk og netværksdannelse på kinesisk,

■

Eksport og internationalisering, ved rådgivere fra Danmarks Eksportråd

indlæg om danske iværksætteres vækstambitioner og præstationer, erfaringer fra Dansk Industris iværksætternetværk og meget andet godt til iværksættere og deres samarbejdspartnere. Kom og hør, hvordan iværksætteren, idealisten og ildsjælen Tim Vang netværker! Tim Vang er medstifter af MyC4 netværket, der har skabt en blomstrende forretning for investeringer i Afrika IDEAs (International Danish Entrepreneurship

■

Ledelse, strategi og vækst, ved rådgivere fra Ernst & Young

■

Finansiering, ved rådgivere fra Den Danske Bank

■

IP og rettigheder – patentering og licenser, ved rådgivere fra Plougman & Vingtoft

■

Juridisk rådgivning – IT-ret og klausuler, ved rådgivere fra Bender Von Haller Draugsted

■

Hvad skal der til for at vækste din virksomhed, ved iværksættere fra Dansk Iværksætter Forening

Academy) direktør Torben Bager præsenterer resultaterne fra årets GEM (Global Entrepreneurs-

IVÆRKSÆTTERDAGEN har i de senere år samlet 200-300 deltagere. Konferencen afholdes på IT-universitetet i et samarbejde mellem Børsen og IDEA. Danmarks Eksportråd er en af partnerne bag arrangementet, der henvender sig til alle med interesse i iværksætterprocesser og intraprenørskab – iværksættere, ejerledere, erhvervsledere, investorer, rådgivere, forskere, embedsmænd og politikere – og dermed et unikt forum, hvor man kan møde mange andre med en anderledes baggrund. Pris for deltagelse er 250 kroner for iværksættere og 500 kroner for andre deltagere. Prisen inkluderer den nye GEM Antologi ”Iværksætterne og deres netværk” skrevet af en række eksperter og erhvervsfolk samt årets Global Entrepreneurship Monitor rapport 2008. Og Børsen leveret gratis i to uger på privatadressen. Tilmelding: www.borsen.dk/konference

Der blev lyttet ivrigt på sidste års IVÆRKSÆTTERDAG. Her taler Thomas Schøtt, lektor ved institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddanskuniversitet (SDU).

6

Oplev Busan og alle vore andre destinationer i Asien. 21 destinationer i 10 lande over hele Asien. Trygheden ved et pålideligt, globalt flyselskab. Alt for dette ene øjeblik.

Uanset hvor dit arbejde fører dig hen, så finder du os der allerede. For at kunne sikrer at du når fremtidens vækstmarkeder allerede i dag, tilbyder vi nu 175 flyforbindelser om ugen til Asien. Find os i byer som Busan, Guangzhou eller Bangalore. www.lufthansa.com

LUFT 7362_Crane_178x135_DK.indd 1

07-04-12 12.27.32

 ,INGTECHTILBYDEREN BREDVIFTEAFYDELSER INDENFORSPROGOG TVRKULTURELFORSTÍELSE  4VRKULTURELTEAMBUILDING GLOBALLEDELSEOGOVERSTTELSE $UKANFÍMEREINFORMATIONOMHVAD VIKANG’REFORNETOPDINVIRKSOMHEDPÍ WWWLINGTECHCOM ELLERRINGOGFÍENUFORPLIGTENDESAMTALEMED!NNIKA-ORTENSENPÍTELEFON

4VRNATIONAL&ORSTÍELSE FORMERFREMTIDEN

7

m ark e d s ny t

Rekruttering af tysk arbejdskraft til Danmark I Tyskland er der stor fokus på, at Danmark er et attraktivt arbejdsland med et fleksibelt arbejdsmarked. Den danske ambassade i Berlin tilbyder derfor danske virksomheder at rekruttere arbejdskraft til Danmark, blandt andet via en internetportal.

Den latinamerikanske mineindustri – en guldgrube for danske virksomheder

Selv om Tyskland oplever et markant fald i arbejdsløsheden, findes der stadig tyske arbejdstagere, der har interesse i et arbejde i Danmark. De tyske mediers positive historier om tyskere, der har fundet arbejde i Danmark, har bidraget til at

Gyldner tider i Latinamerikas mineindustri åbner muligheder for danske virksomheder.

sætte fokus på det danske arbejdsmarked. I forhold til det tyske arbejdsmarked er lønnen i mange brancher meget attraktiv i Danmark, desuden er arbejdstiden kortere. Danmark er ikke kun kendt et land med feriekvaliteter, men også for en god familiepolitik med mulighed for gode børnepasningsordninger.

I dag er Latinamerika den vigtigste destination for mineinvesteringer i verden. Med historisk høje priser på ædel- og basemetaller samt en enorm efterspørgsel er det nødvendigt for mineselskaberne at maksimere produktiviteten. Erhvervelse af nyt udstyr til produktionen, udvidelse af de nuværende miner, samt søgen efter nye forekomster

Få dit virksomhedslink på ambassadens hjemmeside Når tyske arbejdstagere søger et arbejde i Danmark er ambassadens hjemmeside www.daenemark.org ofte den første informationskilde. På hjemmesiden finder den tyske arbejdssøgende oplysninger om Danmark, dansk kultur og information om at leve og arbejde i Danmark. Som noget nyt tilbyder ambassaden nu danske virksomheder et link på ambassadens hjemmeside www.daenemark.org. Linket indeholder en kort tekst om ledige stillinger i virksomheden samt virksomhedens logo. Det er ikke muligt at placere stillingsannoncer direkte på ambassadens hjemmeside. Ambassaden følger og analyserer løbende situationen på det tyske arbejdsmarked. På baggrund af udviklingen på det danske arbejdsmarked tilbyder ambassaden danske virksomheder assistance og rådgivning i forbindelse med rekruttering af tysk arbejdskraft til Danmark. Ambassaden kan blandt andet hjælpe med generel rådgivning, analyse af arbejdskraft indenfor forskellige brancher, arrangere messer og deltagelse på job- og karrieremesser.

af mineraler er nødvendigt. Dette kræver ofte mere – og i mange tilfælde nyt – udstyr, som de fleste latinamerikanske lande ikke selv producerer. Der er derfor et vækstmarked for danske virksomheder, som beskæftiger sig med procesudstyr, maskiner med mere, der kan hjælpe mineindustrien med at optimere effektiviteten i forbindelse med udvinding og raffinering af metaller. De private og offentlige mineselskaber fokuserer blandt andet på minimering af omkostninger, IT-løsninger til processtyring, øget mekanisering og automatisering, samt på brug af positionering via satellitteknologi. Samtidig efterspørger mineindustrien løsninger, der kan reducere det høje forbrug af vand, elektricitet og brændsel. En god indgang til markedet vil være deltagelse på verdens anden største minemesse Expomin 08, der finder sted den 15.-18. april 2008 i Chiles hovedstad Santiago. Messen samler mere end 1000 virksomheder fra 25 lande og mere end 45.000 besøgende. Deltagerne vil i løbet af messen have rig lejlighed til at møde nye forretningspartnere såvel som at forstærke relationerne med eksisterende kontakter fra Chile og flere andre lande i regionen såsom Argentina, Brasilien, Peru og Mexico.

yderligere information yderligere information Eksportrådgiver Tanja Asmussen Danmarks ambassade i Berlin Telefon: +49 (30) 5050 2000 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.eksporttiltyskland.um.dk

8

Mette Roll Danmarks Eksportråd Danmark Ambassade i Santiago Tlf: +56 2 941 51 00 Hjemmeside: www.ambsantiago.um.dk E-mail: [email protected]

Vi er med dig hele vejen Skotte Business Travel er et godt bud på dit nye erhvervsrejsebureau. Lille og verdensomspændende. Top professionelt og uafhængigt. Og til rådighed 24 timer i døgnet - året rundt. Vi er IATA autoriseret og medlem af Dansk Rejsebureauforening, og medio 2006 blev vi del af den verdensomspændende rejsebureaukæde Lufthansa City Center - en af rejsemarkedets største globale succeser. Det betyder, at vi kan tilbyde service fra mere end 550 kontorer i 61 lande. Skotte Business Travel kan i år fejre 10 års jubilæum, og nøgleordene har altid været kvalitet og personlig service. Vi har markedets mest avancerede Business On-line Booking maskine, hvorfra De i én søgning får den bedste kombination af alle vore specielle aftalepriser og lavprisselskabernes internetbaserede priser. Hos Skotte Business er alle kunder ”vigtige kunder” - uanset størrelse. Vi har ingen metervarer på hylderne, men foretrækker at skære rejserne til, så de passer præcist til behovet. Og så har vi det med at yde lidt mere, end man forventer af os. Kig forbi på www.skottebt.dk eller kontakt os for yderligere information.

Skotte Business Travel København, tel. +45 33 14 99 00 | Aalborg, tel. +45 96 33 04 11 | www.skottebt.dk

Mere turbulente tider forude

af cheføkonom jacob warburg danmarks eksportråd

Lavere vækst, opbremsning og endda risiko for recession fylder for tiden meget i overskrifterne. Banker, journalister, børser, tænketanke og virksomheder verden over taler om, at den amerikanske økonomi er på vej mod dårligere tider. Faresignalerne er der. Lav dollar, høj rente, usikkerhed i det finansielle system, stigende energipriser, faldende huspriser og svækket forbrugertillid er alle faktorer, der vækker bekymring. Men der er stor uenighed blandt økonomer og analytikere omkring, hvor hurtigt og hvor galt det vil gå. Det er endnu for tidligt at tale om en krise. Ingen af de toneangivende analyseinstitutter – OECD, IMF og EU-Kommissionen – forventer recession. Vækstskønnene for USA i 2008 er blevet nedjusteret, og man taler om forøgede risici, men den globale økonomi ventes at fortsætte sit pæne væksttempo. Der er en tiltro til, at den amerikanske økonomi klarer skærene samt en forhåbning om, at den høje vækst i Asien og til dels Europa kan stimulere væksten i USA. Efterspørgselstrækket fra især Kina har i de seneste år haft en stor del af æren for den høje globale vækst, og de asiatiske økonomier er nu så solidt funderet, at de ikke i samme udstrækning som tidligere er afhængi-

10

ge af USA til at trække for. Problemet er imidlertid, at Kina fortsat opbygger meget store handelsoverskud overfor både USA og Europa. Det skyldes en kombination af en for lav valutakurs, en for høj opsparing i Kina men også at udenlandske virksomheder har svært ved at komme ind på det kinesiske marked. Hvis udviklingen skal vende, er det nødvendigt, at kinesernes forbrug stiger betydeligt, og at markedsbarriererne nedbrydes. I Danmark er der stor opbakning til globalisering og fri konkurrence på verdensmarkederne, men i en række andre lande vokser bekymringen for de øgede handelsunderskud og den lavere beskæftigelse, især for ufaglærte. Det kan give grobund for national og regional protektionisme, som vil ramme alle handelsnationer, herunder Danmark. Bekymringen ses også i EU. Mandelson, EU’s handelskommisær, har langet ud efter kinesernes overvurderede valuta, store handelsunderskud og strenge markedsbarrierer. Fortsætter denne protektionistiske kurs samtidig med, at Kinas handelsoverskud vokser, kan konsekvensen blive en europæisk modreaktion. Danmarks Eksportråd advarer dog, ligesom Mandelson, mod protektionisme, og mener at vejen frem nærmere er kinesisk markedsåbning i tråd med arbejdet for en succesfuld afslutning på Doha-forhandlingerne om øget global frihandel. Ved siden af det multilaterale handelssystem, som fortsat har førsteprioritet, arbejder Regeringen for bilaterale handelsaftaler, der ikke bliver mindre vigtige i en verden, der trues af øget protektionisme. Vi kender ikke det endelige udfald, men vi ved, at det er vigtigt for virksom-

hederne at have mulighed for rådgivning og repræsentation ude på de enkelte markeder. I vores opbakning til virksomhederne har Danmarks Eksportråd derfor gennem en årrække øget tilstedeværelsen på de globale vækstmarkeder. Rammes USA af lavere vækst vil det uundgåeligt kunne mærkes på vores breddegrader. Europa kan allerede nu føle konsekvenserne af den svagere dollar, der har ramt den europæiske konkurrenceevne. Og meget peger på en yderligere nedtur for dollaren. Presset fra markedet om en lavere rente og på den anden side den amerikanske centralbanks egen inflationsfrygt har sat dem i en vanskelig situation. Men der er lagt op til endnu en rentenedsættelse i december, hvilket bestemt ikke gør dollaren mere attraktiv. Samtidig har USA et stort finansieringsbehov til servicering af udlandsgælden. Men trods de lidt dystre udsigter klarer danske virksomheder sig ganske godt i den skærpede internationale konkurrence. Den danske eksport vokser pænt trods en svækket konkurrenceevne. Særligt godt går det på fjernmarkederne. Den danske eksport til Kina er i årets første ni måneder steget med knap 40 procent sammenlignet med den samme periode sidste år. Det er en væsentlig højere stigning end, hvad andre EU-lande har præsteret. Men ingen kan se ind i fremtiden. Danmarks Eksportråd vil via vores repræsentationer i udlandet beholde fingeren på pulsen og indrette os efter de nye forhold, den internationale økonomi byder os, så danske virksomheder fortsat kan regne med hjælp og rådgivning i de mere turbulente tider forude.

Spar penge på telefoni og bredbånd med DEGA’s foreningsaftaler med TDC! • Mobilrabatter op til 30% (til udlandet 25%). • Fastnetrabatter op til 36% (til udlandet op til 38%). • Halvér minutprisen på opkald fra fastnet til egne mobiltelefoner.

• Husk at få en smart og billig telefon med, når du tilmelder dig. Se www.fdenetshop.dk • 12% rabat på TDC Bredbånd Professionel.

Ring på tlf. 7430 3384 og hør, hvor meget du kan spare!

i samarbejde med FDE Service Partner A/S Lyren 1 . 6330 Padborg . Tlf. 7430 3300 . Fax 7430 3333 . [email protected] . www.fde.dk . www.fdenetshop.dk

DEGA annonce.indd 1

26-03-2007 14:16:25

Vi skaber løsninger Eksport kræver en pålidelig og kompetent speditør Med 45 kontorer over hele verden, samt et verdensomspændende agentnet, er vi tæt på både kunder og leverandører og kan tilbyde alle transportformer til vands, til lands og i luften.

Your Worldwide Transport Partner Blue Water Shipping | www.bws.dk

supply chain

SCM – et skridt mod større åbenhed Supply Chain Management (SCM) handler om at organisere produktion og afsætning på tværs af en virksomheds grænser. En supply chain manager ser på virksomhedens aktiviteter i et bredt perspektiv og tager højde for hele den værdi- og forsyningskæde, som en virksomhed indgår i. Formålet er at forbedre kundeservice og indtjening samtidig med, at man sænker omkostningerne til produktionen. af egil ussing

– Work smarter, not harder er et motto, der ofte forbindes med supply chain management, fortæller professor Poul Houman Andersen fra Handelshøjskolen i Århus.

12

Biler, fly og vindmøller, møbler, tøj og elektronik. Flere og flere af de varer, vi forbruger i dag, er produceret med udgangspunkt i Supply Chain Management (SCM) – et ledelsesbegreb, som gør op med den klassiske opdeling af en virksomheds funktioner i separate søjler eller siloer. Og som minder om, at vejen til nye internationale markeder ofte kræver et skridt mod større åbenhed og mere samarbejde. – SCM’s indtog betyder, at mange virksomheder er nødt til at genopfinde sig selv. En virksomhedsleder er i dag nødt til at spørge sig selv: Hvor går grænsen for min virksomhed? Stopper den ved døren eller går den videre ud i verden, fortæller professor Poul Houman Andersen fra Handelshøjskolen i Århus. SCM er en holistisk tilgang, som går ud på at sammentænke eller integrere virksomhedens interne aktiviteter med dens eksterne partnere – kunder som leverandører. Som sådan betyder SCM ikke bare en ændring af virksomhedens interne organisation, men også en større åbenhed og samarbejdsvilje overfor eksterne samarbejdspartnere og leverandører. – For en virksomhed, der arbejder bevidst med SCM, handler det eksempelvis ikke om at spil-

le sine leverandører ud mod hinanden i konkurrence om en ordre. I stedet vil virksomheden invitere underleverandørerne til at samarbejde om at videreudvikle slutproduktet for siden hen at dele gevinsten. Samarbejdet hviler på en erkendelse af, at det er vigtigt at gøde jorden for sine underleverandører, hvis slutproduktet skal være konkurrencedygtigt, fortæller Poul Houman Andersen. Fra råvare til forbruger Udgangspunktet for SCM er, at kundens behov for varer eller serviceydelser skaber en tilsvarende efterspørgsel ned gennem forsyningskæden af leverandører. Idealet er at frembringe varer eller serviceydelser fra råvare til forbruger i den højeste kvalitet med de mindst mulige samlede omkostninger og med det rette tidsforbrug. I praksis handler SCM om, hvordan virksomheder arbejder sammen. Her skelner Poul Houman Andersen mellem tre forskellige niveauer: det operationelle, det ledelsesmæssige og det strategiske plan. – På det operationelle plan handler SCM for eksempel om, hvilken it-platform man skal have for at kunne flytte stregkoder fra et system til et andet? På ledelsesplan drejer det sig om fordeling af ansvar. – Hvis ansvar er det for eksempel, at lageret er fyldt op? Leverandørens eller producentens? På strategisk plan afgøres det blandt andet, hvem der er med i værdikæden, hvilke udviklingsaktiviteter man satser på, og hvilke kunder man vil investere i at udvikle et forhold til, fortæller Poul Houman Andersen. Toyota og General Motors Poul Houman Andersen peger på bilindustrien, som et af de tidligste eksempler på en af de bran-

cher, som benytter SCM som et værktøj til at optimere deres produktion. I 1970’erne lykkedes det japanske Toyota at lave biler med en lavere fejlrate end amerikanske General Motors. Årsagen til Toyotas succes var, at de havde fokus på hele værdikæden: de delte information med deres leverandører og investerede i dem, i modsætning til for eksempel General Motors som kun tænkte i sig selv. Toyotas måde at organisere produktionen på blev kendt som Lean Manufacturing – en produktionsmåde, som blev videreudviklet i 90’erne under navnet Business Process Reengeneering. Det, som er fælles for de to begreber, er et skift fra et internt til et eksternt perspektiv i forsøget på at opnå gevin-

ster fra rationalisering. ’Work smarter, not harder’ er et motto, der ofte forbindes med disse tilgange. Virksomheder kunne ikke længere nøjes med at strømline interne forhold og arbejdsgange, sådan som Frederick Taylor havde prædiket i ’The Principles of Scientific Management’, og automobilindustrien fader Henry Ford havde gjort, da han indførte samlebåndet i produktionen af Ford T i 1913 på sin bilfabrik i Highland Park, Michigan. Nu skulle leverandører og aftagere i langt højere grad tænkes ind i virksomhedens drift. Meningen med det hele var dog den samme: at lave bedre og billigere produkter på kortere tid, end det hidtil havde været muligt.

Poul Houman Andersen fortæller, at der er mange forskellige brancher, som er i gang med at tage SCM op i dag. Typisk er der tale om industrier, som masseproducerer standardiserede varer – tekstil-, elektronik- og flyindustrierne er gode eksempler. Virksomheder med produktion af færre enheder eller i mindre skala har også haft fordele ved at indføre SCM, og her er vindmølleindustrien et godt eksempel. På de næste sider kan du læse om, hvordan vindmøllefabrikanten Vestas og tekstilvirksomheden Gabriel arbejder med Supply Chain Management.

)%€gh>ccdkVi^kZd\dkZggVh`ZcYZ ad\^hi^`a©hc^c\Zgi^akdgZ`jcYZg H`g¨YYZghnZYZad\^hi^`a©hc^c\ZgYZgh`VWZg^ccdkVi^dc·9ZZga^\Zh€ dkZggVh`ZcYZhdbY^cZigVchedgi©ch`Zg 7dd[X[h]0heZX^Va^hiZc^@Zb^!7^ijbZc!V[[VaYd\igVchedgii^ad\[gV¢hiZjgdeV

HZ]kdgYVck^dkZggVh`ZgkdgZ `jcYZgmmm$Wdd[X[h]$d[j

13

supply chain

Fra fabrikant af tekstiler til ekspert i forsyning Tekstilvirksomheden Gabriel A/S har outsourcet hele sin produktion af møbeltekstiler. Virksomheden er gået fra at være en traditionel fabrik med alle dele af produktionen in house til at være en supply chain partner, som styrer forsyningskæden ved at planlægge og optimere underleverandørernes produktion fra råuld til færdigt møbelstof af egil ussing

– Supply chain management handler om at sikre, at den rette mængde af en vare er tilgængelig på rette tid og sted i den ønskede form og til den rette pris, fortæller Anders Hedegaard Petersen, som er chef for logistik, indkøb og it hos Gabriel A/S.

14

– Mens de fleste tekstilfabrikker stadig konkurrerer på pris, så er vi gået fra at være en tekstilfabrik med alt in house til at være en logistikpartner. Som nichevirksomhed har vi valgt at specialisere os i kunder, der stiller specielle krav til kvalitet og miljø, design og logistik, fortæller Anders Hedegaard Petersen, som er chef for logistik, indkøb og it hos Gabriel A/S. Alle Gabriels kerneprocesser er omfattet af arbejdet med Supply Change Management. Det drejer sig om salg og udvikling, logistik og et såkaldte kostpris-indeks, som blandt andet dækker over indkøb og generel forbedring af arbejdsprocesser, hvor pris er et konkurrenceparameter. Arbejdet med SCM omfatter hele forsyningskæden fra råvare til færdigt produkt – om end selve fremstillingsprocessen er mindre i fokus, da hele produktionen er outsourcet. I praksis er logistik det primære arbejdsområde. – Vi ejer ingen produktionsanlæg, men arbejder sammen med vores underleverandører om at optimere frembringelsesprocessen. Vi styrer råva-

re-flow’et fra uld til færdigt tekstil. For eksempel beregner vi, hvor stor en seriestørrelse/batch skal være for at produktions-flowet er jævnt. Det er vigtigt for hele værdikæden med et jævnt flow, fordi det er med til at reducere omkostningerne, siger Anders Hedegaard Petersen. Tæt samarbejde med underleverandører Gabriel indgår et tæt samarbejde med sine underleverandører for at sikre, at kundens krav og ønsker bliver formuleret hele vejen ned gennem værdikæden. For Gabriel handler det blandt andet om at reducere leveringstiden ved at øge produktionshastighed og om at styrke ordrefleksibiliteten via mindre seriestørrelser. – Et eksempel kan være en kunde, som forventer en levering med en kort tidshorisont – for eksempel to dage. Umiddelbart er der ingen, som kan levere færdigt stof i den rigtige farve to dage efter, at ulden er klippet af fåret. Derfor samarbejder vi med vores leverandører om lagerstyring. Vi skal sikre et optimalt forhold mellem produktion til lager og ordreproduktion, så der ikke ligger unødvendig meget garn eller stof på lager i de forskellige produktionsled. Det gælder om at sikre, at den rette mængde af en vare er tilgængelig på rette tid og sted i den ønskede form og til den rette pris, forklarer Anders Hedegaard Petersen. Åben tilgang til udvikling Produktudvikling er endnu et område, hvor Gabriel drager nytte af det tætte samarbejde med sine underleverandører. En åben tilgang, der gør brug

– Gabriel A/S er gået fra at være en tekstil fabrik med alt in house til at være en logistik partner.

af underleverandørernes knowhow har gjort det hurtigere og nemmere for virksomheden at udvikle nye produkter. – SCM forudsætter en åben tilgang til udviklingsprocessen: vi prøver at dele så mange oplysninger som muligt. Alle parter skal være velinformerede. På den måde kan vi udnytte underleverandørernes ekspertise langt bedre, end vi ellers ville have gjort. Samarbejdet gør det ganske enkelt nemmere at ramme plet. Projekter med deltagelse af underleverandører bliver hurtigere og oftere til produkter, som kan markedsføres, forklarer Anders Hedegaard Petersen, Langsigtet samarbejde Der er selvfølgelig også udfordringer forbundet med at udvikle nye produkter sammen med sine underleverandører, og derfor er åben kommunikation og langsigtet samarbejde ofte en nødvendig forudsætning for at overvinde de udfordringer, der opstår. – Undervejs kan det for eksempel vise sig, at vi har inviteret de forkerte leverandører, fordi vi skal bruge nogle andre komponenter, end dem vi regnede med i begyndelsen. Det er nemt nok at finde en ny leverandør, men det kræver omtanke at sige farvel og på gensyn til en leverandør midt i et udviklingsprojekt – uden at det langsigtede samarbejde sættes over styr. Det er blandt andet derfor, at åben kommunikation er så vigtig en ingrediens i samarbejdet, konstaterer Anders Hedegaard Petersen. 15

supply chain

Fokus på forsyningskæden Vestas bruger Supply Chain Management (SCM) til at sætte fokus på forsyningskæden og samarbejder med sine underleverandører for at løse problemer med mangel på komponenter i produktionen. Løbende måling af virksomhedens og leverandørernes performance skal sikre stabilitet, kvalitet og kundetilfredshed. af egil ussing

– Det er vigtigt, at vi giver vores partnere sikkerhed for, at de er med på vognen, fortæller Tommy Rahbek Nielsen, som er såkaldt Vice President for Global Capacity Planning hos Vestas.

16

– Supply Chain Management og fokus på forsyningskæden er det vigtigste i hele vores forretning. Der er en generel mangel på komponenter til vindmøller, og vi har et stort behov for at udvikle nye leverandører, samtidig med at vores eksisterende partnere udvider deres produktion og vokser sammen med os, fortæller Tommy Rahbek Nielsen, Vice President for Global Capacity Planning hos Vestas. Vestas’s arbejde med Supply Chain Management (SCM) handler primært om sourcing. Når det gælder produktion af tårne, styresystemer og selve hovedet på Vestas vindmøller, så stammer 80 – 90 procent af produktionsomkostningerne fra komponenter leveret af koncernens underleverandører. Virksomheden indgår bindende partnerskaber med leverandører og foretager løbende målinger af deres produktivitet. I 2008 er det målet, at alle underleverandører med 99,4 procents sikkerhed skal leve op til de performancekrav, som Vestas stiller. – Vestas er tidligere blevet skudt i skoene, at vi ikke ville indgå bindende aftaler med vores underleverandører, men vi indgår nu partnerskabsaftaler af to til fem års varighed. Vi lægger stor vægt på samarbejde. Vi udvikler vores leverandører og hjælper dem med at blive bedre, hvis det er nødvendigt. Har en leverandør for eksempel haft svært

ved at levere til tiden, så hjælper vi ham med at optimere sin produktion, lyder meldingen fra Tommy Rahbek Nielsen – Det er vigtigt, at vi giver vores partnere sikkerhed for, at de er med på vognen, og at vi ikke shopper rundt. Det skaber for stor uro i produktions-flowet. En stabil forsyningskæde er en forudsætning for at forbedre kvaliteten og øge kundetilfredsheden. Kravet fra vores kunder er kort og godt, at vi skal holde det vi lover, så de får det afkast på deres investering, de regner med, konstaterer Tommy Rahbek Nielsen. Fælles forståelse Vestas har indført et såkaldt Supplier Loyalty Program, som skal hjælpe virksomheden med at forstå samspillet med dens underleverandører. Programmet giver en årlig indikation af, hvor god Vestas er til at samarbejde set fra leverandørens synspunkt. På den måde er virksomheden hele tiden opmærksom på, hvor der skal gøres en ekstra indsats for at få tingene gjort. Samtidig måler Vestas løbende sine underleverandører ud fra parametre som kvalitet, leveringssikkerhed og -præcision, fremtidig kapacitet, service, pris, mv. Bedømmelsen skal være med til at skabe gennemsigtighed i forsyningskæden. Målingerne er med til at sikre, at Vestas og underleverandørerne har et fælles verdensbillede. – Vi tager løbende temperaturen på vores forsyningskæde. Vi måler på, hvor mange komponenter der kommer til tiden, hvor lang tid vi bruger på at bearbejde dem, og om vi overholder vores produktionsplaner. Vi ser på, om vi har bestilt til tiden og spørger til, om de enkelte produktionsenheder har sikret sig de komponenter, de får brug for til den kommende produktion, siger Tommy Rahbek Nielsen.

Stabil produktion Vestas arbejde med at udvikle leverandører har forbedret virksomhedens leveringsevne i løbet af det sidste år. Produktiviteten er steget, og det er leveringsstabiliteten også. Stabilitet giver kontrol og øger kvaliteten. Det er alt sammen med til at give en positiv bundlinie. Alligevel er det en stor udfordring at overbevise folk om at lyset i vores arbejde med at optimere forsyningskæden – både for Vestas egne medarbejdere og dens underleverandører. – Vi har nok at gøre med at skrabe komponenter sammen, for vi vokser jo hele tiden. Det er selvfølgelig sjovt, men ekstrem vækst

kan være opslidende. Det kan være svært at forklare omverdenen dilemmaet i den voldsomme vækst, som Vestas og hele forsyningskæden oplever, siger Tommy Rahbek Nielsen. Mangel på komponenter Manglen på hovedkomponenter til vindmøller er et godt eksempel på en af de udfordringer, som Vestas står over for. Manglen betyder nemlig, at Vestas køber komponenter hos leverandører, som er ejet af konkurrenter. – Det lægger en begrænsning på udviklingen af vores Supply Chain, fordi det er svært at se sig selv i et varigt partnerskab med en

konkurrent. Vi er selvfølgelig nødt til at overveje nøje, hvor meget vi skal samarbejde med vores konkurrenter, fortæller Tommy Rahbek Nielsen. Løsningen er muligvis at finde i det nye teknologicenter, som Vestas vil opføre i Skejby ved Århus. Tanken bag centeret er at invitere virksomhedens leverandører til Skejby, så de kan bidrage til Vestas’ udviklingsarbejde. Målsætningen er klar: Vestas skal være førende på ikke bare på teknologi. Virksomhedens performance skal være konkurrencedygtig i enhver henseende.

vestas

– Vestas’s arbejde med SCM handler primært om sourcing. I 2008 er det målet, at alle underleverandører med 99,4 procents sikkerhed skal leve op til de performancekrav, som Vestas stiller.

17

nyhed

Ny portal om eksport til Norden Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet, lancerer ny portal, som dels skal give danske virksomheder løbende informationer om markedsmuligheder i Norden – dels give en enkel, hurtig og koordineret platform for eksport til de nordiske markeder. af claus clausen Som dansk eksportvirksomhed er det oplagt at have fokus på de nordiske markeder Sverige, Norge, Finland og Island. Der er tale om rige samfund med mange lighedspunkter til Danmark. Vi har langt hen ad vejen de samme værdier, fælles forbrugsvaner, og så er der meget få tekniske handelshindringer. Men hvor følger man med i markedsmulighederne på de fire markeder, og hvor finder man hjælp til en koordineret indsats på de nordiske markeder? Et godt bud er en ny portal fra Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet – en hjemmeside, der samtidig skal fungere som et One-Stop-Shop for virksomhederne. Det vil i praksis sige, at virksomhederne kun behøver henvende sig et sted for at få en samlet tilgang til de nordiske markeder, forklarer koordinator på hjemmesiden, Kristian Borg H. Thomsen, eksportattache i handelsafdelingen på den danske ambassade i Stockholm. – Handelsafdelingerne på ambassaderne i Stockholm, Oslo, Helsinki og Reykjavik har et tæt regionalt samarbejde. Samarbejdet udspringer i, at det kan være naturligt at tænke eksport til flere nordiske lande på een gang. Og har man som virksomhed ønske om at gå ind på flere af de nordiske markeder på een gang – eller måske i etaper afhængig af strategi, tid og kræfter – kan vi på ambassaderne bringe dette regionale samarbejde i spil. Den nye hjemmeside skal derfor også fungere som et One-StopShop til de nordiske markeder – et sted, hvor virksomhederne kan få en samlet tilgang til markederne, siger Kristian Borg H. Thomsen. Nyheder og messer På hjemmesiden www.eksportnorden.um.dk/ da kan man blandt andet få løbende nyheder om markedsmuligheder, arrangementer og messer samt per e-mail kontakte eksportrådgiverne på de danske ambassader i Sverige, Norge, Finland og Island.

18

www.eksportnorden.um.dk/da er en ny portal, som skal give danske virksomheder en samlet indgang til eksport på de nordiske markeder Sverige, Norge, Finland og Island. På hjemmesiden kan du blandt andet finde løbende nyheder om markedsmuligheder, arrangementer og messer, ligesom du kan tage direkte kontakt til eksportrådgivere på de danske ambassader i Norden.

Handelsafdelingerne assisterer, som Eksportrådets andre afdelinger kloden rundt, blandt andet med markeds- og konkurrentanalyser, søgning og udvælgelse af samarbejdspartnere- og kundeemner. Desuden også assistance i forbindelse med etablering – herunder ansættelse og rekruttering af medarbejdere samt profilering af virksomheden over for potentielle kundeemner ved arrangementer og seminarer på ambassaderne. Eksport for over 135 milliarder Den danske eksport til Norden er i vækst, og ikke mindst Sverige og Norge ligger højt på listen over Danmarks største eksportmarkeder. De to markeder aftog sidste år dansk eksport for knap 120 milliarder, hvilket sidste år placerede Sverige som Danmarks andet største eksportmarked med 77,5 milliarder og Norge på en femteplads med en eksport på 40 milliarder. Finland aftog sidste år dansk eksport til en værdi af 16,4 milliarder, mens tallet for Island var 2,8 milliarder kroner. Du kan på siderne 20-46 læse mere om eksport til de nordiske lande.

Kristian Borg H. Thomsen, eksportattache i handelsafdelingen på den danske ambassade i Stockholm: – Handelsafdelingerne på ambassaderne i Stockholm, Oslo, Helsinki og Reykjavik har et tæt regionalt samarbejde. Har man som virksomhed ønske om at gå ind på flere af de nordiske markeder på een gang – eller måske i etaper afhængig af strategi, tid og kræfter – kan vi på ambassaderne bringe dette regionale samarbejde i spil.

kommende eksportfremstød og messer Oversigt over de arrangementer, som Danmarks Eksportråd er involveret i. Du kan læse mere på www.eksportraadet.dk ”Eksportfremstød” I menuen til venstre på siden. Du kan også få yderligere information hos Danmarks Eksportråd på telefon 33920000.

januar 2008 aCES2008 – IT/Forbrugerelektronik fremstød til USA Konference, Udstilling Dato 7.-10. januar 2008 marked USA branche IT, telekommunikation og elektronik PSI Düsseldorf 2008 Messe i udlandet Dato 9.-11. januar 2008, Düsseldorf markedTyskland Arab Health 2008 Udstilling Dato 28.-31. januar 2008, Dubai marked De Forenede Arabiske Emirater branche Sundhed, medico og biotech

februar 2008 Kollektiv dansk fællesstand på ”Mobile World Congress 2008” Messe Dato 11.-14. februar 2008, Barcelona marked Spanien branche IT, telekommunikation og elektronik Fælles eksportfremstød med dansk fællesstand på boligindretningsudstillingen ”Euroshop 2008” Eksportfremstød Dato 23.-27. februar 2008, Düsseldorf

Tag med Dachsers flyvende tæppe til Indien Flyvende tæpper eller ej, Indiens eventyr er først lige begyndt. Den verdensomspændende transport- og logistikvirksomhed Dachser er én af de førende inden for fragt til og fra Indien. 30 egne kontorer med lokal know-how og 3 faste ugentlige afgange med sø- eller luftfragt er med til at sikre en stabil, sikker og effektiv transport. Kontakt manager Jesper Johansen på tlf.: 36 34 77 65.

Dachser har 15.000 medarbejdere på verdensplan fordelt på 295 afdelinger. Vi har 11 afdelinger i Skandinavien med 320 dedikerede medarbejdere.

www.dachser.dk

)BS
EV
TUZS
Ql
EJO
WJSLTPNIFET BLUJWJUFUFS
J
3VTMBOE
PH
#BMUJLVN¥ %BOJB
"EWPLBUFS
ZEFS
Ql
CBHHSVOE
BG
NBOHF
lST
FSGBSJOH
SlEHJWOJOH
PN
SVTTJTLF
PH
CBMUJTLF
SFUTGPSIPME
NFE
GPSTUlFMTF
GPS
TQSPHFU
LVMUVSFO
PH
EF
TœSMJHF
GPSSFUOJOHTHBOHF
EFS
HS
TJH
HœMEFOEF
J
EJTTF
MBOEF
CMB
JOEFOGPS
GMHFOEF
PNSlEFS

marked Tyskland Virksomhedsgruppes deltagelse på udstillingen ”Gulfood 2008” i Dubai Udstilling Dato 24.-27. februar 2008, Dubai marked De Forenede Arabiske Emirater branche Fødevarer, landbrug og fiskeri, Sundhed, medico og biotech

…
AP=>HANEJC
=B
RENGOKIDA@

…
BEJ=JOEANEJC

…
O=I=N>AF@OBKNDKH@
KC

FKEJP
RAJPQNAO …
Q@REGHEJC
=B
LNKFAGPE@iAN

…
G‰>
KC
HAFA
=B
FKN@
KC

H=J@>NQCOAFAJ@KIIA …
EJ@@NERAHOA
KC
OEGNEJC
=B
Q@AOPgAJ@AN

7PSFT
LFOEFNœSLF
FS
BU
WJ
IBS
FO
QSBLUJTL
QSBHNBUJTL
PH
LPNNFSDJFM
JOEGBMETWJOLFM
WFE
WBSFUBHFMTFO
BG
WPSFT
LMJFOUFST
PQHBWFS
7J
FS
SFTVMUBU PSJFOUFSFEF
PH
MFWFSFS
FO
QFSTPOMJH
PH
JOEJWJEVFM
SlEHJWOJOH

marts 2008

>NA@C=@A
 @G
G‰>AJD=RJ
G



I
@IEPNKRG=

=L
 NQ
IKOGR=

Internorga Messe i udlandet Dato 7.-12. marts 2008, Hamburg marked Tyskland branche Fødevarer, landbrug og fiskeri

PHB






B=T






PHB




 B=T






("+%3+
¼
03"+!,/$
¼
*,0(3
¼
+22(
¼
1®/0%3+ SSS @=JE=H=S @G

EJBK!@=JE=H=S @G

19

sverige

SVENSK VÆKST OG FORBRUGSFEST Skattelettelser og faldende ledighed har givet det svenske privatforbrug et kraftigt skub fremad. Den svenske økonomi er samtidig i god form og har præsteret vækstrater, som er højere end niveauet hos de fleste andre lande i eurozonen. De gode takter i Sverige gør det oplagt for danske virksomheder at sætte yderligere blus under eksporten over Kattegat og Øresund, lyder opfordringen fra den danske ambassade i Stockholm. tekst og foto claus clausen udenrigsministeriet

Tom Risdahl Jensen, Danmarks ambassadør i Sverige: – Udsigten til at den samlede vækst i Sverige også de nærmeste år vil ligge over væksten i euroområdet, og gør det svenske marked til et oplagt marked at satse på.

20

Regnen ligger tungt hen over det indre Stockholm. Alligevel vrimler det med mennesker i Drottninggatan, Stockholms svar på Strøget i København, denne torsdag eftermiddag sidst i oktober. Svenskernes privatforbrug er i vækst, og pengene sidder løst, når Hr. og Fru Jønsson går på shopping i indkøbscentre og butikker. Det kan end ikke en smule regn sætte en stopper for. Det svenske privatforbrug tegner sig for knap halvdelen af Sveriges bruttonationalprodukt og er en væsentlig drivkraft i landets økonomi. En økonomi som i de senere år også har præsteret pæne vækstrater højere end niveauet hos de fleste andre lande i eurozonen. Primært takket være en svag svensk krone og en ekspansiv finans- og fordelingspolitik, men også en stabil og stærk eksportsektor med store koncerner som Volvo, Scania, SKF, ABB, Astra Zeneka, NCC, IKEA, H&M og Ericsson i spidsen, har været med til at sætte kursen for den svenske økonomi. Markedspotentialet i Sverige er stort, og det er danske virksomheder i stigende omfang opmærksomme på. Den danske eksport til Sverige er gennem de sidste ti år mere end fordoblet og nærmer sig nu knap 80 milliar-

der danske kroner om året, hvoraf godt 25 milliarder er energiydelser. Det gør Sverige til Danmarks andet største eksportmarked efter Tyskland. Med til billedet hører også, at der er godt 82 millioner indbyggere i Tyskland mod ni millioner i Sverige. Væksten i den danske eksport til Sverige tæller en bred palette af varer og sektorer, men specielt indenfor tekstiler, landbrug og fødevarer, industrielle råvarer, underleverancer, maskiner samt byggematerialer har der været høj vækst. Også antallet af danske virksomhedsetableringer på det svenske marked har været i kraftig stigning i takt med, at eksporten til Sverige er vokset. I dag er der mere end 1.000 danskejede virksomheder i Sverige, der tilsammen beskæftiger godt 55.000 mennesker. Oplagt nærmarked På Jakobs Torg i Stockholm, kun få minutters gang fra de mange handlende på Drottninggatan, ligger den danske ambassade i Stockholm. Her glæder ambassadør Tom Risdahl Jensen sig over, at Sverige for mange danske eksportører er et af de vigtigste eksportmarkeder. – Vi oplever en stadig stigende interesse hos danske virksomheder for det svenske marked. Den stabile svenske økonomi og udsigten til, at den samlede vækst i Sverige også de nærmeste år vil ligge over væksten i euroområdet, gør det svenske marked til et oplagt marked at satse på, siger Tom Risdahl Jensen. Han peger på, at de fleste større danske virksomheder anser det svenske marked som en naturlig del af hjemmemarkedet og et fundament for virksomhedens internationalisering. For førstegangseksportøren er Sverige også en selvfølgelighed på grund af den geografiske nærhed og de sproglige og kulturelle lighedspunk-

fortsættes side 22

>

Det svenske privatforbrug er i vækst. Shoppingstemning på Drottninggatan, Stockholms svar på Strøget i København.

21

sverige

ter. Størstedelen af de små og mellemstore danske virksomheder – SMVerne – oplever Sverige som det nærmarked, hvor man møder de laveste barrierer. Her er geografisk nærhed, kulturelle ligheder, meget få handelsbarrierer, svensk loyalitet overfor dansk erhvervsliv og forholdsvis lave opstartsomkostninger. Samtidig er det svenske markedspotentiale til at få øje på. Sammenligner man med det danske marked, antages det svenske marked for mange virksomheders og branchers vedkommende at udgøre et markedspotentiale lig markedsstørrelsen i Danmark gange faktor 1,5-2,5. – Set i strategisk øjemed kan det være fordelagtigt at søge nye markedsandele i Sverige sammenholdt med at jagte større markedsandele i Danmark. Mange danske virksomheder er selvfølgelig klar over de muligheder, som det svenske marked tilbyder, men det næste skridt bliver, at de danske virksomheder vil opfatte

Sverige som et ligeså vigtigt og naturligt marked som det danske. Det vil sige, at de ressourcer, der anvendes til bearbejdning af det danske marked, skal stå mål med ressourcerne anvendt på det svenske marked. Først dér vil de danske virksomheder få fuldt udbytte af det attraktive nærmarked, siger Tom Risdahl Jensen. Underleverancer og danske fremstød Ikke mindst i form af underleverancer til den svenske industri har danske eksportører godt fat. Det gælder ikke mindst til jernog maskinindustrien, der på svensk kaldes for ”verkstadsindustrien” og er svensk industris hjerte. Det er også her, at man finder den betydelige svenske bilindustri. – Danske underleverandører nyder stor anerkendelse i Sverige, og det er sigende, at også de store svenske industrikoncerner benytter sig af danske underleverancer, siger Tom Risdahl Jensen.

I 2008 har handelsafdelingen på den danske ambassade i Stockholm også fortsat underleverancer til den svenske industri samt afsætning af danske byggematerialer til det svenske byggemarked som et prioriteret indsatsområde. Indsatsen indebærer blandt andet gennemførelsen af to fælles eksportfremstød i forbindelse med Nordeuropas største underleverandørmesse Elmia Subcontractors i Jönköping og Nordbygg-messen i Stockholm 1.-4. april 2008. Ambassaden vil i 2008 også øge indsatsen indenfor fødevarer og energi. Også her vil der være to eksportfremstød – dels i forbindelse med GastroNord i Stockholm den 22.25. april 2008 og World Bioenergy i Jönköping den 27-29. maj 2008. Sverige har i de seneste år set en kraftig stigende efterspørgsel af produkter relateret til miljø- og energiteknologi. Sverige er om noget land en frontløber indenfor anvendelsen af bioenergi og beskyttelse

fortsættes side 24 polfoto

22

>

www.imagebank of sweden / hans bjurling

www.imagebank of sweden

gode råd Handelsafdelingen på den danske ambassade i Stockholm har blandt andet følgende råd til danske virksomheder: ■

Sats på differentiering. Det vil sige nicheprodukter, innovative løsninger, professionel rådgivning, design og høj kvalitet. Prisen er ikke den vigtigste parameter.

■

Ofte kan danske virksomheder benytte sig af allerede dansk-svensk etablerede branchenetværk. Og i Sverige kan man tilmed benytte sine danske referencer.

■

Vær forberedt på at svensk forretningskultur er kendetegnet ved omhyggelige analyser, grundige beslutningsprocesser og langsigtede strategier.

■

Det forekommer ofte, at danske eksportører undervurderer de sproglige problemer, som findes mellem danskere og svenskere. Skåningerne er som regel gode til at forstå dansk. På den anden side har danskerne ofte svært ved at forstå den skånske dialekt. Når man kommer længere op i landet, hvor sproget bliver mere ”rigssvensk”, får danskerne lidt lettere ved at forstå det talte svenske, men til gengæld har svenskerne i denne del af landet sværere ved at forstå dansk. Sprogproblemet kan mange gange løses ved, at den ene part – som regel den danske – forsøger at anvende nogle svenske ord, som iblandes det danske. I næsten alle situationer er det en fordel at kunne benytte en svensktalende ansat. Derfor er det også meget udbredt, at danske virksomheder benytter sig af svensktalende ansatte til markedsbearbejdning.

■

Svenske forretningsfolk har generelt en lidt mere formaliseret forhandlingskultur end deres danske kolleger. Husk i den sammenhæng også, at der er forskel på svensk og dansk humor. Sidstnævnte bygger ofte på selvironi, og som så mange andre steder i verden kan den også i Sverige blive misforstået.

■

God takt og tone kommer man, også i Sverige, langt

Stor-Stockholm ligger med sine knap 1,9 millioner indbyggere smukt udbredt på en række skærgårdsøer. Byen kaldes af mange for Nordens smukkest beliggende hovestad.

SET I STRATEGISK ØJEMED KAN DET VÆRE FORDELAGTIGT AT SØGE NYE MARKEDSANDELE I SVERIGE SAMMENHOLDT MED AT JAGTE STØRRE MARKEDSANDELE I DANMARK.

med.

tom risdahl jensen · danmarks ambassadør i sverige 23

sverige

fakta sverige

sverige

indbyggertal: 9,1 mio. hovedstad: Stockholm (1,9 mio. indbyggere i Stockholm Län) sprog: Svensk er officielt sprog areal: 450.000 km2 (Danmark 43.000 km2) religion: Evangelisk-luthersk (87%) statsoverhoved: Kong Carl XVI Gustaf regeringsleder: Statsminister Fredrik Reinfeldt (Moderaterna)

Norge

valuta: 100 SEK (kronor) = cirka 80,31 DKK bnp pr. capita: 330.241 SEK (Prognose 2007)

Finland

vækst i bnp pr. capita: 4,3% (2006) 3,6% (Prognose 2007)

Sverige

vigtigste eksportvarer: Biler, papirvarer, kemiske produkter, elektronik, jern og stål vigtigste importvarer: Kemiske produkter, biler, olie, fødevarer og elektronik

■

stockholm Rusland

Orkney Øerne

Estland

göteborg ●

Letland

Danmark Litauen Rusland Storbritanien Hviderusland Polen Holland

af miljøet, og disse sektorer har i Sverige en betydelig opbakning fra befolkning, erhvervsliv og politikere. Foruden de prioriterede indsatsområder vil IT og telekommunikation, produkter indenfor life science, mode, møbler og design og adgang til offentlige indkøb også være fortsatte fokusområder for ambassaden. Ikke mindst har det øgede svenske privatforbrug også en afsmittende effekt på mulighederne for at afsætte danske luksusprodukter, og ambassaden har planer om at gennemføre et fremstød med fokus på design i slutningen af 2008. Stor svensk interesse Den danske ambassadør hæfter sig også ved, at der i Sverige er en voksende interesse for Danmark. 24

– Det gælder også danske varer og produkter. Kombineret med, at vi danskere i Sverige anses for at være dygtige forretningsfolk, giver det dansk erhvervsliv en rigtig god platform. Men også på politisk niveau oplever vi, at dialogen bliver stadig tættere. Det gælder ikke mindst i hele Øresundsregionen, hvor Øresundsbroen jo har skabt en meget positiv integration mellem Danmark og Sverige. Generelt er der også i Sverige øget interesse for den danske samfundsmodel. Det gælder blandt andet den måde, vi har indrettet os med et fleksibelt arbejdsmarked og den måde, hvorpå vi i Danmark har tacklet globaliseringsprocessen, siger Tom Risdahl Jensen. Om end den svenske interesse for Danmark er stor, og handelsbarriererne mellem de to lande er nærmest ikke-eksisterende, peger

ambassadøren dog også på, at der er forskelle i kultur og måden at gøre forretning på imellem de to lande, som danske forretningsfolk bør være opmærksomme på. – Der er relativt store forskelle mellem virksomhedskulturen i danske og svenske virksomheder. For eksempel er danskere generelt mere uformelle end svenskerne. Det er ikke det samme, som at svenskerne er overseriøse – måske snarere, at vi danskere i udgangspunktet er meget uformelle, når vi rejser ud. Også når det kommer til beslutningsprocesser, er der forskelle. Beslutningsprocessen i svenske virksomheder er generelt mere grundig, mens vi i Danmark er hurtigere til at træffe beslutninger, siger Tom Risdahl Jensen. Mens der er forskelle, man som dansk forretningskvinde eller mand skal være opmærk-

som på i Sverige, er der andre myter, for eksempel om livsstil mellem de to lande, som ambassadøren gerne ser punkteret. - Der eksisterer nogle klichéer på begge sider af Sundet. For eksempel har myten om et ”Forbuds-Sverige”, hvor man knap nok kan se den muntre side af tilværelsen, ikke meget hold i virkeligheden. Omvendt har det heller ikke meget hold i virkeligheden, at danskerne er en nation af letsindige anarkister, der i afslappet og gemytlig stil nyder livet. Både Sverige og Danmark er del af en globaliseret verden, hvor vi er præget af nogle nye livsstilsmønstre. Fra ”glödhet” til varm Netop den globaliserede verden spiller også ind på svensk økonomi. Dollarfald og stigende olie- og stålpriser har betydning for en industrination som Sverige, der også har stor eksport til USA. Men det er ikke noget, der er på vej til at trække sorte skyer henover svensk økonomi, vurderer den danske ambassade i Stockholm. Det bekymrer heller ikke, at den svenske konjunktur på det seneste er gået fra ”glödhet” til varm. Eksportordreindgang og produktivitet har haft en afmatning, men den svenske fremstillingsindustri forventer en fortsat stabil produktionsvækst i de nærmeste måneder. I såvel byggeindustrien som detailhandlen oplever man stærke konjunkturer, men også serviceerhvervene oplever fortsatte gode vækstrater. Ifølge det svenske Konjunkturinstitutet vil det svenske BNP stige med 3,5 procent i år, 3,8 procent næste år og 3,1 procent i 2009. Det svenske privatforbrug vil spille en lang større rolle for Sveriges fremtidige vækst, hvorimod væksten i private investeringer forventes at aftage grundet kon-

junkturen. Beskæftigelsen forventes at fortsætte med at stige. De nyeste tal viser en rekordlav ledighed på 3,3 procent, og svenske virksomheder har generelt i øjeblikket samme udfordringer som danske i forhold til at finde tilstrækkelig arbejdskraft. Det strammere arbejdsmarked og mulige flaskehalsproblemer kan give anledning til stigninger i reallønnen og dermed mulige inflationsstigninger. Den svenske Riksbank ventes derfor at hæve renten til 4,75 procent i 2008. De økonomiske prognoser giver ikke anledning til hævede øjenbryn på den danske ambassade i Stockholm. – De offentlige finanser er stærke i forhold til de budgetpolitiske målsætninger. Udgifterne ligger under 50 procent af BNP i 2009, hvilket ikke er set siden midten af 1970’erne. Generelt er svensk økonomi inde i en meget stabil og positiv udvikling med gode perspektiver. For danske eksportører og underleverandører taler vi et stort nærmarked med en vækst, der også i de kommende år ser ud til at ville ligge over væksten i euroområdet – og ikke mindst et privatforbrug, der vil spille en langt større rolle for Sveriges fremtidige vækst. Forhåbentligt vil endnu flere danske virksomheder tage turen over Kattegat eller Øresund – eksportpotentialet er langtfra udnyttet, og vi vil på ambassaden gøre vort til at bistå virksomhederne på det svenske marked, fastslår Tom Risdahl Jensen. Du kan læse mere om markedsmulighederne i Sverige på ambassadens hjemmeside

eksportrådgivere Handelsafdelingen på den danske ambassade i Stockholm består af følgende seks medarbejdere: Kristian Thomsen eksportattaché Energi og miljø, fødevarer og landbrug

Sophie Lempert eksportrådgiver IT/Telekommunikation og underholdning

Thomas Rizk leder af handelsafdelingen Life science, offentlige indkøb

Jess Knudsen sektorekspert Byggeri, Construction & Home Improvement, Retail

Marika Johansson eksportrådgiver Mode, møbler og design

www.ambstockholm.um.dk Johanna Telander

læs mere om sverige på side 26-27

eksportrådgiver Industri, produktion, underleverancer, forsvar

hjemmeside på svensk Som et nyt tiltag tilbyder den danske ambassade i Stockholm også assistance til udarbejdelse af virksomheders hjemmesider på svensk på en hurtig, professionel og omkostningseffektiv måde. En svensksproget hjemmeside er en helt klar fordel i bearbejdning af det svenske marked. Alligevel har mange danske virksomheder ikke en sådan.

yderligere information Danmarks ambassade i Stockholm Telefon: +46 (8) 406 7500 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.ambstockholm.um.dk 25

sverige

Svenskerne køber mere modetøj ti procent om året. – Svenskerne kan godt lide dansk designet modetøj, for det er lige lidt mere specielt og spændende end det svenske. Prisen er ikke den vigtigste parameter for vores målgruppe, men vi mærker alligevel, at kunderne har fået flere penge mellem hænderne og køber større ind. Samtidig oplever vi, at vores mærke bliver stadig mere kendt og efterspurgt rundt om i Sverige. Et indsatsområde for os bliver nu at gøre de svenske mænd opmærksom på, at Bitte Kai Rand også har en ny jeanskollektion, Rand, med både herre- og damemodeller. Det skal også gerne give os yderligere vækst i de kommende år, siger Gerd Hallén. clacla

claus clausen

Den positive forbrugsudvikling i Sverige smitter også af på modebranchen. Et af de danske modefirmaer, som vinder terræn i Sverige, er Bitte Kai Rand. Siden Bitte Kai Rand første gang kom på markedet i Sverige tilbage i 1994, er det gået én vej med omsætningen, og det er opad. Bitte Kai Rand har i dag butikker i Stockholm og Malmø samt et netværk af sælgere, der dækker resten af det store svenske land. På den eksklusive handelsgade Grev Turegatan i det indre Stockholm slog Bitte Kai Rand i august dørene op til en ny og ombygget butik. Butikschef Gerd Hallén beskriver tøjet som innovativt, dansk design med et moderne look. Hun fortæller, at omsætningen i butikken i Stockholm vokser med godt

Gerd Hallén, butikschef hos Bitte Kai Rand i Stockholm: – Vi mærker, at kunderne har fået flere penge mellem hænderne og køber større ind. Samtidig oplever vi, at vores mærke bliver stadig mere kendt og efterspurgt rundt om i Sverige.

Bruger konsuler som lokale ambassadører

26

claus clausen

Danske B&O har været hele 35 år i Sverige og er et stærkt varemærke hinsidan. B&O er til stede stort set overalt i Sverige – dels med koncept butikker, hvor der kun forhandles B&O – dels med de såkaldte shop in shop, hvor B&O er på hylderne sammen med andre produkter. I Stockholm finder vi virksomhedens country manager, Tommie Lindberg, der har base i kontorlokaler på hovedstrøget Drottningsgatan med flot udsigt over Stockholms tage. Også B&O kan nikke genkendende til, at svenskernes privatforbrug er i vækst i kølvandet på en sund og stærk svensk økonomi. – Vi mærker i vore butikker, at der købes store systemer – at det ofte er hele hjemmet som udstyres med B&O. Men generelt er vores produkter ikke så konjunkturfølsomme. Uanset om det er høj eller lavkonjunktur, har vores primære målgruppe en stabil platform, er i job og har råd til at købe B&O. Men i vores sekundære målgruppe – det kan for eksempel være folk, som sparer op, fordi de bare må eje et B&O-system – giver en højkonjunktur naturligvis mere afsætning, siger Tommie Lindberg. Om end B&O har en solid platform på det svenske marked, er det en udfordring løbende at styrke brand og salg. Blandt andet arbejder

Tommie Lindberg, country manager for B&O i Sverige: – Vi har haft succes med, at de danske konsuler har været gode lokale ambassadører for vores produkt og introduceret os til de rette netværk.

B&O på at positionere sig sammen med andre velkendte varemærker på svenske messer og udstillinger – for eksempel i selskab med danske kvalitetsprodukter som Egetæpper og Louis Poulsen lamper. Desuden har B&O via den danske ambassade i Stockholm brugt danske konsuler i Sverige som lokale ambassadører for deres produkt. – Sverige er et stort land, og de færreste har netværk i alle afkroge af landet. Vi har haft

succes med, at de danske konsuler har været gode lokale ambassadører for vores produkt og introduceret os til de rette netværk, siger Tommie Lindberg. B&O har gennem alle årene i Sverige oplevet vækst. I de seneste år har væksten ligget på godt 10 procent årligt. Seneste regnskabsår omsatte B&O i Sverige for 130 millioner danske kroner netto. clacla

Netværk og nye kunder på svenske messer store svenske underleverandørmesse Elmia til at opbygge et solidt netværk af kunder. – I Sverige er messer et godt redskab til at skabe nye kontakter, og vi bruger også messerne til at holde kontakt med allerede eksisterende kunder, siger Thorkild Mikkelsen. Sverige er i dag Chem-Tecs største eksportmarked og står nu for godt en femtedel af virksomhedens samlede omsætning. Den danske underleverandør har en gunstig konkurrencesituation i Sverige, da der ikke er mange svenske virksomheder med de samme specialer i overfladebelægninger. – Derudover oplever vi hos vore svenske kunder, at de sætter stor pris på vores fleksibilitet og omstillingsparathed. Det forhold, at vi hurtigt kan tilpasse os nye krav, er for os også en god konkurrenceparameter på det svenske marked, siger Thorkild Mikkelsen. clacla

chem-tec

Sverige er et stort land. Arealmæssigt er det over ti gange større end Danmark, men der bor kun en sjettedel så mange mennesker per kvadratkilometer som i Danmark. Derfor kan det svenske marked også rent geografisk være svært at angribe for en virksomhed. Men et godt værktøj er de store svenske messer. En af de danske virksomheder, som har brugt messerne til at få hul på markedet, er Chem-Tec. Virksomheden, der har specialiseret sig i at levere især metalliske overfladebelægninger til industrien, har gennem de senere år satset på blandt andet Sverige og Norge som nye eksportmarkeder. – Sverige og Norge er jo inde i en utrolig god vækst i forhold til det øvrige Europa, så i stedet for at kigge mod syd eller øst kiggede vi mod nord, fortæller administrerende direktør i Chem-Tec, Thorkild Mikkelsen. I Sverige har virksomheden især brugt den

Thorkild Mikkelsen, administrerende direktør i Chem-Tec: – Det forhold, at vi hurtigt kan tilpasse os nye krav, er for os også en god konkurrenceparameter på det svenske marked.

Trecifret millionordre på udstyr til bioethanol-anlæg – Vi har været leverandør til et DGGS-anlæg hos V&S, Absolut Spirits i Åhus, og det er også via det projekt, at vi nu har fået denne ordre. Man er langt fremme i Sverige, når det gælder udnyttelsen af bioethanol – blandt andet har man meldt ud, at man i 2020 vil være fri af fossile brændstoffer, og den svenske regering har indført en række ordninger for at udbrede anvendelsen af bioethanol i Sverige. Vi følger det svenske marked tæt og ved, at endnu flere interessante projekter er på vej, siger Torben Preisz. For Atlas-Stord er Europa det primære indsatsområde inden for bioethanolanlæg. USA er også et stort marked for bioethanol, men et marked der er svært at hægte sig på, forklarer Torben Preisz. Det europæiske marked for bioethanol er dog generelt langt fra inde i så positiv en gænge som det svenske. – Vi savner generelt i Europa politiske initiativer som det svenske. Stigende råvarerpriser på korn gør også, at man i mange lande i øjeblikket er tilbageholdende med at investere i nye anlæg, siger Torben Preisz. Lantmännen Agroetanol AB forventer årligt

at producere cirka 150 millioner liter bioethanol på det nye anlæg baseret på cirka 400.000 tons korn fra 70.000 hektar landbrugsjord. clacla atlas stord

Sverige efterspørger stadig flere produkter relateret til miljø- og energiteknologi, og svenskerne er i front, når det gælder anvendelsen af bioenergi og beskyttelse af miljøet. Biobrændstoffet bioethanol er udbredt i Sverige, hvilket den fynske Haarslev-koncern nyder godt af. Den fynske koncern har igennem sit københavnske datterselskab Atlas-Stord A/S modtaget en ordre til en værdi af et trecifret millionbeløb på anlæg til et stort svensk bioethanolprojekt. Anlægget, som opføres af det svenske firma Lantmännen Agroetanol AB i Norrköping, er et såkaldt førstegenerationsanlæg inden for bioethanol, hvor man omdanner stivelsen fra korn til bioethanol. Atlas-Stord skal levere et anlæg til projektet, som gennem mekanisk separering, inddampning og tørring kan omdanne biproduktet fra selve fremstillingen af bioethanol til et foderstof, kaldet DGGS. Salgschef i Atlas-Stord, Torben Preisz, fortæller, at det er anden gang, virksomheden lander en stor ordre i Sverige.

Salgschef i Atlas-Stord, Torben Preisz: – Man er langt fremme i Sverige, når det gælder udnyttelsen af bioethanol – blandt andet har man meldt ud, at man i 2020 vil være fri af fossile brændstoffer. Vi følger det svenske marked tæt og ved, at endnu flere interessante projekter er på vej.

27

norge

EKSPORT TIL NORDENS SAUDI-ARABIEN Det går forrygende godt i Norge. Pengene fra eksporten af olie- og gas strømmer ind til fjeldlandet. Nordmændene kærer sig meget om deres guldgrube, og derfor er der gode muligheder for danske firmaer i forbindelse med underleverancer til offshore-sektoren. Pengene fra det sorte guld har også sat gang i forbruget. Nordmændene køber ivrigt ind, blandt andet udstyr til huset, fjeldhytten og båden. Men øget vækst giver også problemer, og fra norsk side er der stor fokus på at tage et ansvar for miljøproblemerne ved at investere i fornuftig miljøteknologi. af signe jønsson

– Danske virksomheder har gode muligheder på det norske marked, for norske virksomheder er ikke nødvendigvis interesseret i at gå til lavprislande, siger Theis Truelsen, den danske ambassadør i Norge.

28

Hvilken vej skal vi tage ind til Oslo?, spørger taxa-chaufføren rådvild, imens vi suser af sted fra lufthavnen gennem tunnellerne i fjeldet. Det er forståeligt, at det ikke er til at bestemme sig for vejen, for det virker som om nordmændene har bestemt sig for at omdanne fjeldlandet til et moderne, højhastighedssamfund med et veludbygget vej- og tunnelnet. I Oslo er livet også sat op i et højere gear. Byen er forvandlet til en moderne storby med fokus på business. Det vrimler med travle forretningsfolk med laptop i hånden, rullekufferter og mobilen ved øret. Når man går ned ad Karl Johansgaten, hovedstrøget i Oslo, minder det om et mini-London. Luksusbutikker med fladskærme, smykker, ure og mærketøj ligger på rad og række. Det eneste, som bryder det ellers smarte islæt, er de norskstrikkede huer og vanter, som folk bærer til det mørke jakkesæt – for kulden bider. Men byen kan også bryste sig af andet end luksusvarer. I indre by i Oslo ligger boghandlerne næsten dør om dør, med store læsehjørner med

chesterfieldstole, og fra byens mange gallerier lyser de farvestrålende malerier op i de brostensbelagte gader, hvor mørket falder tidligt på i det høje nord. Hvor nordmændene tidligere dyrkede den enkle, folkelige kultur, som faldt i tråd med det barske liv i naturen, har landets gode økonomi også sat gang i en kulturindustri. Det norske eventyr Omkring 1999 begyndte Norges moderne storhedstid, da de høje priser på olie og gas gav landet massive overskud på betalingsbalancen. En god økonomi og overskud på betalingsbalancen har skabt stor økonomisk tryghed i Norge, og derfor er det heller ikke underligt, at nyheder om offshore-sektoren bliver dækket lige så intensivt som kriminalstoffet i de norske aviser. Dagligt producerer Norge 3,2 millioner tønder råolie, og Norge rangerer blandt verdens 10 største olieeksportører. Men det er ikke bare olie- og gas, som har bragt lykke til Norge. En anden kæmpe industri er fiskeeksporten. I fjordene og ved kysten findes de store laksefarme, og Norge er i dag verdens største eksportør af laks, samtidig med en stor eksport af andre opdrættede fisk: ørred, østers, kammuslinger osv. Det faktum betyder også, at landet på mange måder balancerer på en knivsæg: at finde en balance, så miljøomkostningerne ved at drive store offshore-platforme ikke kommer til at gå ud over de norske kyster og fjorde. Angst for overophedning – Norge har en stabil økonomi med en vækstrate på 4,5 procent i 2006. Men det er ikke ensbetydende med, at økonomien nødvendigvis er sund i alle henseender, siger den danske ambassadør i Oslo, Theis Truelsen.

>

Norge er ved at forvandle sig til et moderne højhastighedssamfund. Her er det view over Oslo, en by i hastig vækst.

takt & tone

Det norske forretningsmiljø er i mindre grad end det danske fokuseret på pris, kvalitet og leveringstid med mindre og i højere grad på etablerede forbindelser og bekendtskaber, end vi er vant til. Under forhandlinger og møder serveres normalt ikke alkoholholdige drikkevarer (også under forretningsfrokoster er udskænkningen mindre end i Danmark). Sproglige forhold Præsentationsmateriale på dansk vil som regel være tilstrækkeligt i den indledende fase. Et særegent norsk sprogproblem er, at Norge har to officielle sprog, nemlig bokmål og nynorsk. Mens bokmål oprindeligt var stort set

identisk med dansk skriftsprog, er nynorsk en sprognorm opbygget i det 19. århundrede af en blanding af vestnorske dialekter. Bokmål har de sidste tre-fire generationer tilnærmet sig talesproget i Oslo-området, og retskrivningen er gradvist tillempet det talte sprog. Den sprogstrid, der har været fremherskende i flere generationer, er nu stort set bilagt, og de to sprog lever i dag side om side. For danskere og nordmænd føles det mest naturligt, at indbyrdes kommunikation sker på deres respektive sprog. For de fleste nordmænd og danskere vil der næppe være store vanskeligheder med at forstå hinanden i det talte sprog, om end der kan være mulighed for misforståelser.

29

norge

fakta norge

norge

indbyggertal: 4,6 mio. hovedstad: Oslo sprog: Norsk er officielt sprog areal: 385.200 km2 (Danmark 43.000) religion: Luthersk-evangelisk statsoverhoved: Kong Harald V regeringsleder: Statsminister Jens Stoltenberg (Arbeiderpartiet) valuta: 100 NOK = 96,96 DKK bnp pr. capita: NOK 461.000 vækst i bnp pr. capita: 3,3% (2007); 2,6% (2008) hovederhverv: Handel, servicefag, turisme (69%), industri (15%), samfærdsel, transport (8%), bygge- og anlægsvirksomhed (6%) og landbrug og fiskeri (4,7%)

Norge

● trondheim

Finland

Sverige

vigtigste eksportvarer: El, olie og naturgas, bearbejdede varer, maskiner og transportmidler, levnedsmidler

bergen ●

oslo ■

vigtigste importvarer: Maskiner, transport og forarbejdede varer

Rusland Estland

Letland

Danmark Litauen

Derfor forsøger Norge at tage sine forholdsregler. – Nordmændene lever i en evig angst for overophedning af økonomien. Det har ført til oprettelsen af ”Statens pensionsfond” (tidligere Statens petroleumsfond). Idéen er, at olieformuen ikke skal forbruges, men derimod omdannes til en finansiel formue ved at fondens midler placeres i udenlandske værdipapirer, således at overophedningen af den norske økonomi undgås, forklarer Theis Truelsen. Norge har valgt lige som Island at stå uden for EU. Ved to folkeafstemninger i henholdsvis 1972 og 1994 blev et medlemskab afvist. Men en stor del af den norske udenrigshandel, omkring 70 procent, afsættes til EU-lande. – Den store samhandel med EU har i de sidste seks-syv år bragt Norge i en konkurrencemæssig svær situation, på grund af at Norge har haft et forholdsvist højt lønniveau. Men en 30

fornuftig styringsrente har stabiliseret udviklingen i produktion og beskæftigelse og reddet Norge fra en yderligere forringelse af konkurrenceevnen, fortæller Theis Truelsen. Tætte bånd Norge er Danmarks femte største eksportmarked, og her ved udgangen af 2007 viser den danske eksport til Norge en god vækst, påpeger ambassadøren. Som billedet tegner sig for det første halve år af 2007, udgør den største eksportvaregruppe til Norge diverse forarbejdede varer, herefter fulgt af møbler, maskiner, metalvarer og beklædningsgenstande. Bemærkelsesværdigt er, at danske møbler i flere år har været en stor eksportvare til vores broderfolk. Den danske ambassadør Theis Truelsen peger på, at markedet specielt er godt for små- og mellemstore danske virksomheder. – Det norske marked er utrolig købestærkt, og samtidig er det et gennemskueligt mar-

ked i forhold til regelsæt og etablering. Derfor er det et marked, hvor smv’erne kan gøre sig erfaringer, inden de forsøger kræfter med andre typer markeder – samtidig skal man ikke glemme, det at der ikke er nogen sprogbarrierer, gør det meget nemmere i forretninger, siger Theis Truelsen. Danmark og Norge har historisk set haft tætte bånd med rigsfælleskabet (Kalmarunionen), som varede i 400 år. En ny norsk undersøgelse viser, at hver fjerde nordmand er i Danmark mindst en gang om året. Fokus på netværk Den danske ambassade i Norge har fokus på, at netværk er én af de ting, som kan gavne danske virksomheder på markedet. Nordmændene er meget interesserede i at skaffe sig stabile underleverancer, som med præcision passer ind i industrien. Derfor er fokusområdet på ambassaden at opbygge stærke

eksportrådgivere Eksportrådgiver Benedicte Strugstad Offshore-sektoren, underleverancer, maskiner og fødevarer, er de områder som norske Benedicte har fokus på. – For danske virksomheder i offshoreindustrien er der brug for store underleverancer til den norske sektor og danske virksomheder bliver tit foretrukket på grund af den kulturelle lighed, siger Benedicte. Desuden arbejder hun på at

netværk mellem danske og norske virksomheder inden for de vigtigste eksportsektorer, hvor der er potentiale for danske virksomheder. – Danske virksomheder har gode muligheder på det norske marked, for de norske virksomheder er ikke nødvendigvis interesseret i at gå til lavprislande, men vil gerne betale for leverancer, hvis de er sikret levering og præcision, siger Theis Truelsen. Netværket blev der også for nylig inden for designsektoren, da danske virksomheder deltog i designdagene ’House of Oslo’. Det købestærke norske publikum viser nemlig stor interesse for danske møbler og design, og for nylig åbnede Illums Bolighus en afdeling i Oslo. Rød-grøn regering I 2005 fik Norge en rød-grøn regering med statsminister Jens Stoltenberg i spidsen. På indenrigsplan er det politiske program at fremme velfærdssamfundet og en fornuftig fordeling af goder via en fornuftig skattepolitik. Men Norge har også tradition for at vise solidaritet udadtil, blandt andet er et af målene at optrappe bistandsbevillingerne, så de når op på en procent af BNI. Samtidig er der fokus på at gøre Norge til et foregangsland i miljøpolitiken. – Når det gælder miljø- og energi er der store muligheder for danske virksomheder. På ambassaden arbejder vi med en tobens-strategi. Der er rigtig gode muligheder for, at vi kan få dan-

ske underleverandører på banen i forhold til underleverancer til energirigtige løsninger til offshore samt til byggeriet. Det store byggeboom fortsætter nemlig i Norge. Men samtidig arbejder Ambassaden på at markedsføre Danmarks spidskompetencer inden for energi i forhold til en Public Diplomacy-strategi. Blandt andet vil vi bruge miljøkonferencen, COP15, i København i 2009 og som optakt til denne lave udstillingsvinduer af danske miljøprojekter, fortæller Theis Truelsen. Af interessante eksportområder lige nu, peger ambassadøren på havvindmølleområdet og gassektoren. Begge sektorer er i kraftig vækst i landet. Et af ambassadens fokusområder vil også være mulighederne i den nordlige del af landet: – Et af regeringens mål nu er at få udviklet den nordlige del af landet. Her er brug for en mere veludviklet infrastruktur, nye boliger, et bedre sundhedsvæsen, samtidig er det også i nordområderne, at der er gode muligheder for eksport til offshore, siger Theis Truelsen. En af de store erhvervsnyheder i Norge i 2007 er, at norske Statoilhydro er blevet valgt af russiske Gazprom som samarbejdspartner på et stort felt, som er placeret under yderst barske forhold i Barentshavet, 600 kilometer fra Kolahalvøen. Feltet menes at have en værdi på 130 milliarder kroner. Det sætter for alvor fokus på, at erhvervslivet skal åbne porten til det nordlige.

få åbnet dørene for danske fødevareproducenter, men her foretrækker nordmændene fødevarer i det dyre segment – gerne økologisk.

Eksportrådgiver Henrik Visby Har fokus på IT, telekommunikation, miljø, sundhed, landbrug og fiskeri. – IT og telekommunikation er vigtigt i et land som Norge med en ofte uvejsomt terræn, samtidig er der et stærkt stigende fokus på at tage hånd om miljøet. Specielt i Nordnorge er der også et stort behov for at udbygge sundhedssektoren, siger Henrik Visby.

Eksportrådgiver Tine Hylleberg Leder af handelsafdelingen. På grund af personaleudskiftning varetager Tine Hylleberg pt. møbelsektoren, design, arkitektur og byggeri. – Norge er et kræsent marked med en stor konkurrence, men for danske virksomheder er det også et godt marked med muligheder inden for offshore, møbler, design, industri med mere, siger Tine Hylleberg. Men som hun påpeger er netværk på det norske marked af stor vigtighed, derfor bruger hun meget tid på at optimere danske virksomheders muligheder på markedet via netværk og fremstød.

yderligere information Danmarks ambassade i Oslo Telefon: +47 22 540 800 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.amboslo.um.dk 31

norge

Offshore eksport til Nord Offshore-sektoren i Norge byder på store muligheder for dansk eksport af underleverancer. Specielt i det nordlige Norge og i området omkring Barentshavet, er der store muligheder, vurderer Rambølls norske direktør. af signe jønsson

– Mulighederne i offshorevirksomheden er i disse tider store i det nordlige Norge og Barentshavet. Samtidig er der også meget udvikling og pleje af eksisterende felter, siger Jan Ove Holmen, adm. direktør i Rambøll, Norge.

Norges offshore-industri er 12 gange større end den danske, men mange danske virksomheder har stor erfaring med offshore fra aktiviteterne i Nordsøen, og derfor er der gode muligheder for at blive underleverandører på det norske marked, vurderer Jan Ove Holmen, adm. Direktør for Rambøll Norge. Fra felterne i Nordsøen har danske virksomheder opbygget en stor ekspertise og viden. Og for danske virksomheder, som ikke har lyst til at prøve kræfter med markederne i Mellemøsten, er der derfor grund til at vende blikket mod de nordlige breddegrader. Et marked, som ifølge Rambøll Oil & Gas, byder på rige muligheder. – Offshore markedet i Norge er kendetegnet ved, at der lige nu er afsætning i forhold til den daglige drift, for eksempel udvikling af eksisterende felter samt indførelse af ny og mere effektiv teknologi, siger Jan Ove Holmen. Han peger også på muligheder i forhold til produktion på havbunden, som er stærkt stigende, samt færdigbehandling af olie- og gas på land. At der er gode muligheder i offshore-sektoren i nord, er Rambøll et godt eksempel på. Firmaet har flere kontorer i Norge, som kun tager sig af olie- og gassektoren, og selskabet er nu rykket ind i et kontor i Murmansk, i de nordlige isfyldte områder ved Barentshavet. – Bevægelsen i offshore-sektoren, som vi ser det, flytter mod det nordlige Norge, som der også fra den norske regerings side er stor fokus på i forhold til regionsudvikling. Men i området omkring Barentshavet: den nordlige del af Norge, Sverige, Finland samt NordvestRusland, vil der også ske en betydelig udvikling i forhold til olie-og gassektoren, hvilket også vil sætte sit aftryk på områdets økonomiske vækst og influere på industri, byggeri og infrastruktur, siger Jan Ove Holmen. Lokal tilstedeværelse Norskbaserede firmaers andel af de samlede leverancer i forbindelse med feltudbygningen har de senere år ligget på 60-70 procent. Omkring en tredjedel af disse leverancer indkøbes fra udenlandske underleverandører. Det vil sige, at cirka halvdelen af den norske offshoresektor køber ind hos udenlandske selskaber. Den nor-

32

ske adm. direktør lægger ikke skjul på, at mange norske firmaer prioriterer norske samarbejdspartnere, men problemet kan overvindes. – Tendensen er nok, at mange norske firmaer prioriterer at samarbejde med firmaer med lokal tilstedeværelse. Det er trygt og godt og giver en større fleksibilitet, fordi man hurtigt kan tilpasse produktionen nye rammer. Derfor tror jeg, at mange danske firmaer vil have glæde af at indgå samarbejde med norske firmaer, så de har repræsentanter på markedet. Men man skal ikke glemme, at danske firmaer har et godt navn i Norge. Norske firmaer er ikke interesserede i at købe billigst, men foretrækker stabilitet og præcision i leverancer, siger Jan Ove Holmen. Den norske direktør peger på, at gassektoren også er i hastig vækst i Norge, og her er der også brug for store underleverancer. Miljø er fremtiden Offshore-industrien vækker stigende bekymring i Norge, for godt nok er der tale om en Alladins hule for nordmændene, men den voksende industri er også en stigende forureningskilde. De store olieplatforme udleder store mængder drivhusgas, blandt andet på grund af afbrænding af naturgas på platformene, det som man kalder for Gasflaring. – Den store udfordring, som Norge står over for nu, er at få taget vare på miljøet. Norge har de økonomiske ressourcer til at gøre noget ved miljøproblemet. Hos mange erhvervsledere er holdningen, at det er nu, der skal findes miljørigtige løsninger og investeres i denne teknologi, inden det går galt. Det åbner store muligheder for leverancer af grøn teknologi i fremtiden, siger den norske direktør.

I det barske og iskolde Barentshav er der tryk på offshorevirksomheden.

Enkelt dansk design hitter Enkelt, dansk design falder i nordmændenes smag. Møbler er den andenstørste eksportvare til Norge, mens design- og tilbehør indtager en femte plads. Intet tyder på, at markedspotentialet er opbrugt. Det norske forbrug er nemlig stort, ikke mindst på grund af pengene fra det sorte guld, som har gjort det norske marked til et marked for absolut luksus. af signe jønsson Kaffekander i gul, grøn, rød. Vandkarafler. Kopper. Glas. Dækkeservice. Julepynt inspireret af Karen Blixens jul. Margit Sollis agentur lidt uden for Oslos hjerte står i danskhedens tegn. Hun har valgt en fokuseret linje med primært to danske mærker: Stelton og Rosendahl. – I de senere år er det slået meget tydeligt igennem, at nordmændene har penge til overs og ikke er bange for at bruge dem, siger Margit Solli. For omkring 13 år siden begyndte hun at introducere dansk design på det norske marked, og det har været en sand guldgrube for hende. Årligt har hun en omsætning på 100 millioner norske kroner. Enkel natur Forklaringen på succeshistorien er ganske enkel, ifølge Margit Solli: – Dansk design er enkelt, rustikt og nordmændene kan forstå det. Det passer ind i vores opfattelse af skønhed og natur. Nordmænd bryder sig ikke om design for designets skyld, men det skal have en enkelhed og funktionalitet, som er karakteristisk for dansk design. Samtidig med at dansk design er en lille smule forfinet – det kan vi gode lide, fortæller Margit Solli. Et af de store eventyr i Margit Sollis forretningshistorie er Rosendahls vandkaraffel. – Da jeg først lancerede vandkaraflen, tænkte jeg: den kommer nok ikke til at sælge på det norske marked. Det var ligesom en lidt for avanceret ting til norsk smag. Men den blev en kanonsællert. Måske fordi den udstråler naturlighed og vitalitet, fortæller Margit Solli.

Agent for Rosendahl og Stelton i Norge, Margit Solli, med sin højre hånd gennem otte år, Christine Søberg. Sammen har de skabt dansk succeshistorie for design på det norske marked. Til venstre ses Steltons kaffekander, som er en fast del af Sollis sortiment.

Et dyrt marked Udstyr til hjemmet er der et stort marked for i Norge, som Margit Solli påpeger: – Nordmændene køber ind i rigelige mængder. De skal både have udstyr til huset og fritidshuset, og det er lækkert, dyrt design, som der er efterspørgsel på. Jeg har valgt ikke at have mange mærker i min butik, for jeg tror, at det er den enkle, genkendelige stil, som

vækker genklang hos de norske forbrugere, siger Margit Solli, som ellers får mange tilbud fra designfirmaer, som vil ind på markedet. Hun tror på, at der er et kæmpe markedspotentiale for design i fremtiden, for moderne tider er også kommet til Norge: – Skilsmisseraten er i hastig vækst her i Norge. Det betyder etablering af flere husstande.

33

finland

DET OVERSETE NORDISKE MARKED Finland befinder sig geografisk og sprogligt længere væk fra Danmark end Norge og Sverige. Det afspejler sig i en væsentlig mindre dansk eksport – men det kan der laves om på. Virksomhedskulturen i Finland er den samme som i resten af Norden og den finske økonomi befinder sig i en højkonjunktur. af poul kjar

Niels Dyrlund, den danske ambassadør i Finland

34

– Finland er det oversete nordiske marked, og Finland har potentialet til at blive et endnu større eksportmarked for danske virksomheder, siger den danske ambassadør i Finland, Niels Dyrlund. Ambassadørens optimisme bunder i, at finsk økonomi befinder sig i en højkonjunktur med en forventet økonomisk vækst på 4,3 procent i 2007. Finnerne har stor købekraft. Og det finske marked er åbent og tilgængeligt for de allerede tilstedeværende danske eksportvirksomheder, der klarer sig strålende og oplever gode vækstrater. I store træk er virksomhedskulturen den samme som i de øvrige nordiske lande. Der er over et hundrede danske virksomheder i Finland inden for handel, service, produktion, spedition og bankvæsen. Blandt de største danske virksomheder er Danfoss, Maersk, Danske Bank og ISS. Men den danske eksport til Finland per indbygger er stadig kun halvt så stor som for eksempel eksporten per indbygger til Sverige – og Finland udgør ’kun’ Danmarks 9. største eksportmarked. I 2006 eksporterede Danmark for

14 milliarder kroner fordelt med ni milliarder kroner på industrivarer, 3,5 milliarder kroner på olie og 1,5 milliarder kroner på landbrugsvarer. Modetøj og landbrugsmaskiner Niels Dyrlund kan berette om vækst i eksporten inden for så forskellige sektorer som levnedsmidler, landbrugsmaskiner, dansk modetøj og danske møbler - og ambassadens handelsafdeling har ydet sit bidrag hertil ved at bistå små- og mellemstore virksomheder i at etablere sig på det finske marked. Den finske levnedsmiddelimport fra Danmark steg i 2006 med 17 procent. Danske virksomheder som Arla, Carlsberg og Danisco har etableret sig på det finske marked via store virksomhedsopkøb. Om eksporten af danske landbrugsmaskiner, der steg med seks procent i 2006, siger ambassadøren: – I Finland anser man Danmark som et foregangsland med hensyn til produktion og markedsføring af landbrugsmaskiner. På den årlige landbrugsmesse i Herning udgør finnerne den næststørste gruppe af udenlandske besøgende. Dansk mode er i meget høj kurs og passer godt ind i den uformelle finske smag. Det skønnes, at alle finske kvinde er iført eller ejer et dansk beklædningsstykke. Finnerne anser dansk design som originalt og trendy. Danske møbler er også i høj kurs, og ambassadens handelsafdeling har for nyligt udarbejdet en rapport til den danske møbelfabrikantforening om mulighederne for

>

Finlands erhvervsmæssige struktur med mange store virksomheder inden for blandt andet teknologi, metal og papir åbner gode eksportmuligheder for danske underleverandører.

fakta finland

finland

befolkning: 5,277 MIO. hovedstad: Helsinki (cirka 1 mio. indbyggere) regeringsform: Republik statsoverhoved: Tarja Halonen (socialdemokrat)

bnp pr. capita: 31.866 eksport: Papir, jern og stål, ingeniørarbejde og maskiner samt IT, telekommunikation og elektronik.

import: Olie (herunder olieprodukter), industrivarer, beklædning og møbler. I de seneste år har også importen af landbrugsprodukter

Norge

været stigende.

religion: Evangelisk-luthersk (cirka 85%) Finland

valuta: Euro (EUR) hovedsprog: Finsk og svensk (92% hhv. 6%)

Sverige

■

helsinki

Rusland Estland

Letland

Danmark Litauen

35

finland

eksportrådgivere Handelsrådgiver Sture Carlson +358 (0)9 684 10523 +358-50-4648083 [email protected] sprog: Svensk, finsk, engelsk, fransk, tysk

større markedsandele på det finske marked. Det finske møbelmarkeds samlede vækst forventes at blive på omkring 10 procent i 2007, hvoraf omkring halvdelen er importerede møbler. Verdensmester i innovation Finland er kåret til et af verdens teknologisk set mest avancerede og konkurrencedygtige samfund, og finnernes innovationskultur og -politik skaber også nye muligheder for danske virksomheder. I ’clusters’ samarbejder offentlige og private virksomheder inden for 26 udvalgte programmer, der omfatter miljø, energi, nye materialer, informationsteknologi, bioteknologi og vidensintensive serviceindustrier. – Danske virksomheder har mulighed for at koble sig på disse programmer og navnlig bør danske virksomheder se på mulighederne inden for den offentlige servicesektor, som i de kommende år vil gennemgå en reformproces blandt andet inden for sundhed og e-government, siger Niels Dyrlund. Miljø- og energisektoren udgør også et interessant potentiale for danske virksomheder. – Finland er således det land i Europa, der bruger mest energi per indbygger. Det skyldes blandt andet klimaet og de store energislu36

industrivarer: Byggeindustri Maskinindustri Skibsindustri Procesteknik Ingeniørrådgivning Leverandører IT

Handelsrådgiver Jonas Rosenberg +358 (0)9 684 10522 +358 (0)50 401 5887 [email protected]

gende industrier. EU’s krav om anvendelse af nye energiformer vil indebære omfattende finske investeringer i bio- og vindenergi. Og det udgør ifølge ambassadør Niels Dyrlund lidt af en udfordring for finnerne – understreget af at den finske statsminister, Matti Vanhanen, aflagde vindmøllefabrikken Vestas et målrettet visit på sit seneste besøg i Danmark.

yderligere information

Gode muligheder for underleverandører Finlands erhvervsmæssige struktur med mange store virksomheder åbner gode eksportmuligheder for danske underleverandører til den finske metal- og teknologiindustri, hvor det nordiske broderland har nogle af verdens førende virksomheder som for eksempel Nokia. – Store dele af industrien i Finland har kapacitetsproblemer og mangler veluddannet arbejdskraft. Derfor retter de blikket mod underleverandører på nærmarkederne, siger Niels Dyrlund, der tilføjer, at mønstret inden for outsourcing følger de globale tendenser med færre og større underleverandører. Ambassadøren anbefaler interesserede virksomheder at deltage i industrimessen for underleverandører, ’Alihankinta’, i Tammersfors. På messen i år deltog over 800 virksomheder fra 18 forskellige lande.

takt & tone

dagligdagsvarer: Fødevarer Medicin Beklædning Møbler Legetøj

sprog: Svensk, finsk, engelsk, tysk

Danmarks ambassade i Helsinki Telefon: +358 (9) 684 1050 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.ambhelsingfors.um.dk

Den finske forretningsmand er alvorlig og formel. Påklædningen er en mørk habit, og det forventes, at man er punktlig og velforberedt, så der kan føres seriøse forhandlinger. Ord er et knapt gode, så man går direkte til sagen, og småsnak er sjælden. Man giver hånd, og fornavn er almindeligt brugt, men lad udspillet komme fra finnerne. Bliver man inviteret i sauna, bør man ikke afslå. Forhandlinger gennemføres hurtigt og effektivt og forudsætter gensidig tillid. Forretningssproget er normalt engelsk, svensk eller tysk i nævnte rækkefølge.

The most gemütlich airline! Attraktive kampagnepriser på Business Class med Austrian! Prøv vores fantastiske Business Class til konkurrencedygtige priser. Flyv til Tokyo fra 24.118 kr., til Beijing fra 20.587 kr. og til Delhi og Mumbai fra 18.353 kr. inkl. alle skatter samt udstedelsesgebyr ved bestilling på www.austrian.com Husk vores nye Lie-flat stol med integreret massagefunktion – stolen kan lægges ned i næsten vandret position, så du får en optimal nattesøvn. Prøv også verdens bedste mad på Business Class! Austrians catering på Business Class er netop officielt blevet kåret til verdens bedste af Skytrax Research. For mere information og bestilling kan du besøge www.austrian.com, ringe på 7011 3000 eller kontakte dit nærmeste rejsebureau.

We fly ffo or your smile l .

Optjen bonuspoint med Miles & More eller Eurobonus

www.austrian.com

aua_most_gemutlich_nye priser.indd 1

23/11/07 14:15:57

Fremstød rettes imod lufthavnsindustrien

Genvej til øget eksport Udveksling af information, viden og erfaring er en nem og hurtig genvej til øget international afsætning. Det mærker medlemmerne i Dansk Eksportforening, der er netværksorganisation for næsten 500 danske eksportvirksomheder. Virksomhederne er tilknyttet en eller flere branchesektioner, der samarbejder omkring eksportfremstød og international marketing med henblik på at trænge ind på nye markeder og projekter. I processen bruger leverandørerne hinandens kontakter og erfaringer til at opnå fordele og genveje i eksportarbejdet, ligesom man i fællesskab ofte kan skabe bedre løsninger for kunder. Se mere om Dansk Eksportforening på www.dk-export.dk. Dansk Eksportforening Telefon 8681 3888 | [email protected] | www.dk-export.dk

Leverandørerne i eksportnetværket Danish Airport Group (DAG) ser et stort potentiale i den massive udbygning og modernisering af lufthavne, som netop nu finder sted overalt i verden. Særligt i Mellemøsten, hvor der investeres milliarder af kroner i udbygning af infrastrukturen, har virksomhederne i Danish Airport Group allerede med succes iværksat flere tiltag. Men også adskillige andre lufthavnsprojekter i Europa, Asien og resten af verden har gruppens bevågenhed. Danish Airport Group tæller 45 medlemmer, der leverer alt lige fra bagagehåndteringsanlæg, landingslys og forskellige former for rådgivning, software og teknologi til lufthavene - men også inden for området interiør, design og møbler er der store afsætningsmuligheder. I 2008 planlægger gruppen blandt andet følgende fremstød: Q Fællesstand på Passenger Terminal Expo i Amsterdam, 15.-17. april 2008. Q Fællesstand på Airportshow Dubai, 2.-4. juni 2008. Q Seminarer rettet imod lufthavnsindustrien i Dubai, Abu Dhabi og Oman.

Se mere om Danish Airport Group og om de danske fremstød i lufthavnsindustrien på www.dk-airport.dk eller kontakt Dansk Eksportforening.

finland

Designer-radiatorer til Finland Kriss A/S er ny på det finske marked, som virksomheden valgte ud fra en betragtning om, at det orkede konkurrenterne nok ikke på grund af sproglige barriere. af poul kjar – Vi valgte i år at gå ind på det finske marked ud fra en forventning om, at det ville mange af vores konkurrenter ikke gøre, fordi det opfattes som et mere besværligt marked, end de øvrige nordiske, siger administrerende direktør, Mogens Kristensen i Kriss A/S, der designer og producerer radiatorer og badeværelsesudstyr. Og det har vist sig at være en god beslutning. Der er stor efterspørgsel på virksomhedens produkter, og det finske marked er ikke mere kompliceret end det norske, som er virksomhedens foreløbigt største eksportmarked.

– Det gør varetransporten nem og effektiv, at Finland er en del af EU, siger Mogens Kristensen, der slipper for at tolddeklarere hver eneste pakke med håndklæderadiatorer, som det er tilfældet, når Kriss A/S sender varer til Norge. Han tilføjer: – Det er lige så nemt at sende en pakke til Helsingfors, som det er at sende den til København. Det er især virksomhedens design i rustfrit stål, som finnerne efterspørger, og som er relativt unik på det finske marked. – Finnerne er meget åbne over for nyheder, og indimellem kan man se, at nogle produkter er lang tid om at blive introduceret på det finske marked, som helt sikkert bliver opfattet som mere besværligt på grund af de sproglige barrierer, siger Mogens Kristensen. Den administrerende direktør fremhæver samarbejdet med den danske ambassade i for-

bindelse med etableringen i Finland i foråret 2007. Han siger: – Ambassadens handelskontor hjalp os med at finde adresser på VVS-grossister og agerede døråbner i en række sammenhænge. Derudover tilbyder ambassaden en god tolkehjælp, hvis vi skal holde seminar for et større deltagerantal. Selv kommunikerer Mogens Kristensen både på dansk/svensk, engelsk og såmænd tysk med de finske samarbejdspartnere. Lige som mange andre eksportører på det finske marked holder Kriss A/S øje med mulighederne for at bruge de finske samarbejdspartnere til at ekspandere videre øst på til Rusland og de Baltiske lande.

Kriss A/S valgte at gå ind på finske marked ud fra en forventning om, at det ville mange af konkurrenterne ikke gøre. Foto: Niels Jacobsen/Polfoto

38

%FO
FS
JLLF
MPWQMJHUJH %FU
FS
JLLF
TJLLFSU
EV
GlS
CSVH
GPS
EFO
.FO
EFU
LBO
MVLLF
EJO
WJSLTPNIFE

IWJT
EV
JLLF
IBS
EFO

&O
LSFEJUGPSTJLSJOH
GSB
&VMFS
)FSNFT
TJLSFS
EJH
NPE
ŸLPOPNJTL
UBC

IWJT
EJO
LVOEF
JLLF
LBO
CFUBMF
FMMFS
HlS
LPOLVST

-žT
NFSF
Ql
XXXFVMFSIFSNFTDPNEL

finland

Finsk militær vælger dansk software Det danske softwarehus Systematic har vundet en kæmpe ordre om salg af et kommando- og kontrolsystem til det finske militær. Nu etableres datterselskab i Tampere – og Finland gøres til testmarked for virksomhedens eksport af elektroniske patientjournaler. af poul kjar Danmarks største privatejede softwarehus Systematic har været i benhård konkurrence om en ordre til det finske militær på kommando- og kontrolsystemer, der bruges i forbindelse med militære indsatser. Og som blandt andet har til formål at holde styr på, hvor egne og modpartens styrker befinder sig, så man undgår at skyde på de forkerte i kritiske situationer. Svenske SAAB, norske Kongsberg, franske Tales og tyske EADS, som blandt andet ejer Airbus, kunne nok skræmme en i international målestok århusiansk miniput. Men Systematic

med 450 medarbejdere og en omsætning på omkring 350 millioner kroner løb af med sejren efter et langt udskilningsløb, hvor de konkurrerende virksomheder af to omgange blev inviteret til Finland for at installere, uddanne og demonstrere systemet. – Vi har en super moderne løsning til en tiendedel af de andres pris, og den cocktail kunne finnerne ikke sige nej til, siger salgsdirektør i Systematic, Jeppe Nielsen. Det dansk udviklede software hedder SitaWare og er allerede solgt til en række andre lande - og benyttes også af EU’s nordiske indsatsgruppe, som finsk militær også er en aktivt medlem af. Systematic lægger op til et tæt samarbejde med den finske industri og etablerer sig med datterselskab i Tampera med finske medarbejdere – Vi laver et kompetencecenter, der udvikler systemerne til det finske militær i tæt samarbejde med finsk forsvarsindustri, men som også skal udvikle andre løsninger, der kan sælges ud af Finland, siger Jeppe Nielsen.

Ifølge Systematic-direktøren er hensigten at indgå i forskellige samarbejdsrelationer – de såkaldte clusters – med andre end den finske forsvarsindustri. Det kan for eksempel være lokale uddannelsesinstitutioner. Derudover planlægger Systematic at bruge det finske marked som testmarked for virksomhedens produkter til sundhedssektoren, i første omgang elektroniske patientjournaler. – Finland er et oplagt marked for produkter til sundhedssektoren. Det er den samme offentlige sundhedsmodel - og derudover kan vi konstatere, at vi samarbejder utroligt godt med finnerne, siger Jeppe Nielsen. Han fremhæver, at dansk mentalitet passer meget fint til den finske. Det er den samme udprægede forretningsmæssige og professionelle tilgang til tingene, og folk deler de samme værdier, påstår Jeppe Nielsen, der mener, at selv humoren er den samme. Man skal bare lige ind under overfladen på den ellers alvorlige finske karakter.

scanpix

Det danske softwarehus Systematic har fået en stor ordre til det finske forsvar på kommando- og kontrolsystemer, som bruges i forbindelse med militære indsatser.

40

Danish Exporters

International markedsføring, der virker

Bliv fundet af internationale indkøbere på Danmarks officielle eksportmarkedsplads Få nye kontakter med DanishExporters.dk DanishExporters.dk har over 100.000 unikke brugere fra hele verden, der hver måned søger efter danske leverandører. Du kan sikre, at det er dig, de finder, når de søger efter dine produkter og ydelser – og det gør du ved at blive en del af Danish Exporters. Synlighed på det globale eksportmarked Vi har gjort Danish Exporters let tilgængelig med et søgefelt på de er. danske ambassaders hjemmesider. er Det gør Danish Exporters’ annoncører le endnu mere synlige på det globale marked. Bliv annoncør an Vil du vide mere om, hvordan du kan m markedsføre dig internationalt gennem lf. Danish Exporters, så kontakt Krak på tlf. 4595 6500 eller mail [email protected].

island

MINI-MARKED MED STOR VÆKST Island er det land i verden, der per indbygger køber flest danske varer – og Danmarks eksport til sagaøen er i pæn vækst. Den islandske økonomi buldrer af sted og de nyrige efterspørger kvalitetsprodukter uanset prisen. af poul kjar

Lasse Reimann, den danske ambassadør på Island.

42

På Island har befolkningen netop fejret 100 året for besøget af den danske kong Frederik den 8. Markeringen af kongebesøget illustrerer den historiske tilknytning og loyalitet til Danmark, og er forklaringen på, at Danmark, danske værdier og produkter er i høj, høj kurs blandt den moderne islandske befolkning, der hørte under den danske krone indtil 1944. – Islændinge har en meget stor fortrolighed med danskere. Som det eneste sted i verden er dansk et obligatorisk fremmedsprog. Når vi arbejder på at stimulere den danske eksport til Island, så er der ingen kulturelle barrierer eller berøringsangst, siger den danske ambassadør på Island, Lasse Reimann. Den danske eksport til Island er i pæn vækst med syv procent i de første otte måneder af 2007. Dermed når eksporten op i nærheden af tre milliarder kroner, samme niveau som eksporten til Tjekkiet, Ungarn og Portugal.

En befolkning på størrelse med Århus Eksporten består først og fremmest af medicinske og farmaceutiske produkter, møbler, beklædningsgenstande, køretøjer og en lang række forarbejdede varer. Island er dog et meget lille land med en befolkning på 300.000 indbyggere – eller nogenlunde hvad der bor i Århus. Ambassadør Lasse Reimann siger: – Er markedet for lille? Kan det overhovedet svare sig? Vi møder ofte disse spørgsmål fra danske eksportvirksomheder. Og der er mange eksempler på danske eksportvirksomheder, der har for travlt med at etablere sig i de øvrige nordiske lande, og som ikke mener, at det kan svare sig også at bruge energi på det islandske marked. Men ambassadøren understreger, at der er et potentiale på Island, især for færdigproducerede varer, dansk design og ikke mindst dansk møbeldesign. En tredjedel af møblerne på det islandske marked er produceret i Danmark. Danske designmøbler i den dyre ende finder vej til de nyrige islændinge, der har stor købekraft på grund af den islandske økonomi, der buldrer af sted med høje vækstrater. – Islændinge er rede til at importere og bruge en del af købekraften på importerede produkter, også selv om de er dyre. De følger med i, hvad der foregår i Paris og

>

scanpix

Den danske eksport til Island er på omkring tre milliarder kroner, samme niveau som eksporten til Tjekkiet, Ungarn og Portugal.

43

island

fakta island

island

befolkning: 310.000 hovedstad: Reykjavik (cirka 113.000 indbyggere) statsoverhoved: Præsident Ólafur Ragnar Grimsson

Grønland

bni pr. capita: USD 52.679 vækst i bnp pr. capita: 1-4 procent (2007) eksport: Fisk, fiskeprodukter, aluminium, skind, stål og malm import: Maskiner, olie, mad, tekstiler og cement. ●

religion: Luthersk-evangelisk (86 procent) romersk-katolsk (2 procent)

akureyri

island

valuta: Islandske kroner. ISK 100 = DKK 8,69

■

reykjavik

hovedsprog: Islandsk

Færøerne

atlanterhavet

Milano, og efterspørger alle mulige produkter i udlandet, fortæller Lasse Reimann. Momsnedsættelse, powershopping og uddannelse Islands høje toldsatser og importafgifter har virket direkte begrænsende på mulighederne for eksport. Men fra den 1. marts 2007 blev momsen på levnedsmidler sat ned fra 14 til syv procent, flere importafgifter blev helt afskaffet og tolden sænket. Og det har ifølge ambassadøren allerede betydet en stigning i eksporten af danske fødevarer og særligt animalske fødevarer. Lasse Reimann ser også gode muligheder for islandsk turisme i Danmark. – Islændingene valfarter til København for at powershoppe på strøget og for at møde gamle venner og studiekammerater. De lejer biler, sommerhuse og tager i Legoland – og 44

det marked kunne man udvide med nye tilbud til de købedygtige og internationalt orienterede islændinge, siger ambassadøren. Han nævner også markedsføringen af Danmark som et vidensland, hvor der er et yderligere potentiale. Der er i dag næsten 2000 islandske studerende i Danmark. Den danske ambassade på Island gennemførte i 2007 et pilotprojekt, hvor videregående uddannelsesinstitutioner fra Danmark præsenterede mulighederne på en uddannelsesmesse i Reykjavik. Interessen var så stor, at projektet vil blive gentaget i februar 2008. De investeringslystne islændinge Islandske forretningsfolk og bankhuse har i de seneste år investeret voldsomt i danske virksomheder, og således er både Magasin, Illum, Merlin, FIH Erhvervsbanken, flyselskabet Sterling og Nyhedsavisen på islandske hæn-

der. Man skulle derfor ikke tro, at den danske ambassadør ville pege på finansiering som et område, hvor der kunne være mulighed for danske virksomheder på Island. Men Lasse Reimann mener, at en aktør fra den danske banksektor kunne hjælpe islændinge med at placere deres penge rigtigt i udlandet. – En finansiel aktør kunne godt tilbyde nogle nicheprodukter, som de ikke kender til heroppe, og der har da også været nogle følere, fastslår ambassadøren, der selvfølgelig opfordrer interesserede danske virksomheder til at kontakte ambassaden, hvis de er interesseret i at høre mere om mulighederne for eksport til Island.

yderligere information Danmarks ambassade i Reykjavik Telefon: 00354 575 0300 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.danmark.is

takt & tone

Hvad der er god takt og tone i Danmark er også god takt og tone på Island og omvendt. Det eneste punkt, hvor der er forskel, er med hensyn til alkohol. På Island er det en uskreven regel, at der ikke nydes hverken øl eller stærkere drikke på arbejdspladserne. Ved frokoster er det til gengæld almindeligt at drikke vin med maden, også selv om den ikke er billig.

eksportrådgiver Handelsrådgiver Ernst Hemmingsen Kgl. Dansk Ambassade Hverfisgata 29 Tlf. +354 575 0300

dækker alt: konsumvarer, varige forbrugsgoder, IT, etablering etc.

island

Det perfekte marked for internationale koncepter Møbler fra BoConcept sælger godt på Island – den urbane livsstil passer perfekt til de moderne og internationalt orienterede islændinge af poul kjar – Vores koncept er ikke nordisk, men internationalt og passer godt til den moderne islandske befolkning, siger Per Nielsen, regionsdirektør i den danske retail møbelkæde BoConcept med butikker og studios i mere end 47 forskellige lande. Det er den islandske møbelbutik Innx, der har indrettet sig som BoConcept butik i Reykjavik, og det er der ifølge Per Nielsen kommet en rigtig god forretning ud af. Han understreger, at det ikke er uden grund, at multinationale amerikanske selskaber bruger Island som testmarked.

– Hvis et nyt internationalt koncept sælger godt på Island, så er der gode meget gode chancer for, at det også sælger i resten af verden, siger Per Nielsen, der beskriver islændinge som et folk med det smarteste tøj og frisurer, som vi aldrig har set i Danmark. Islændinge med stor købekraft bruger lige som mange andre moderne mennesker boligen til at fortælle omverdenen, hvem de er. Per Nielsen lægger heller ikke skjul på, at den islandske økonomi og den meget store indenlandske efterspørgsel gør Island til et lille, men lukrativt marked. – Reykjavik er jo trods alt en by med 180.000 indbyggere, og vi har jo butikker i langt mindre byer som Vejle og Kolding. Der er ikke så mange konkurrenter i vores segment, og det er klart, at markedet er for lille for mange af de store internationale boligkoncepter, siger BoConcepts. regionsdirektør

Per Nielsen fremhæver det gode partnerskab med ejeren af Innx som den vigtigste årsag til den islandske succes. Det startede med, at ejeren solgte BoConcept møbler sammen med blandt andet italienske køkkener og kontormøbler, men i dag er butikken indrettet som en BoConcept butik med det samme vareudbud og indretning som i resten af verden. Salget er nu så godt – at der for første gang udkommer et salgskatalog på islandsk i 2008 – og ellers kommunikerer Per Nielsen med den islandske partner på engelsk. Regionsdirektøren er nemlig ikke så imponeret af islændingenes danske sprogkundskaber. Per Nielsen siger: – De tror, at de kan tale dansk, men det hele fungerer meget bedre, når man kommunikerer på engelsk. Det passer også bedre til deres internationale og amerikansk inspirerede livsstil. dave g. houser/scanpix

– Hvis et nyt internationalt koncept sælger godt på Island, så er der gode chancer for, at det også sælger i resten af verden, siger regionsdirektør Per Nielsen fra BoConcept.

46

COMMITTED. RESULTS-ORIENTED.

We champion your ideas. =H=CdgYWVc`^hVaZVY^c\XdgedgViZWVc`^ci]ZCdgY^X6gZVheZX^Va^h^c\^c XdgedgViZVcYZmedgi[^cVcXZ#L^i]VXjaijgZd[egd[Zhh^dcVa^hb!heZX^Va^hi `cdlaZY\ZVcYXjhidb^oZY[^cVcX^Vahdaji^dch=H=CdgYWVc`VcY^ih(% WgVcX]ZhVcYd[[^XZhVYYkVajZidaVg\ZVcYbZY^jb"h^oZYWjh^cZhhZh# www.hsh-nordbank.dk

Eksportfokus Postbox 7777 7000 Fredericia




Maskinel Magasinpost Id. nr. 42122