eksportfokus DECEMBER

eksportfokus 0413 DECEMBER

Tusinde og én muligheder Tyrkiets velstand er fordoblet på bare 10 år. Alligevel overser mange det nye vækstmarked – kun tre timers ﬂyvetur fra Danmark. Læs temaet side 14–28

ISTANBUL MADRID PARIS NAIROBI REYKJAVIK LONDON MEXICO CITY

VERDEN VENTER

NYE MARKEDER

ER KUN NYE FOR DEM DER IKKE HAR VÆRET DER FØR

VI HAR DE 88 ÅRS ERFARING MED EKSPORT, DIN VIRKSOMHED STÅR OG MANGLER. Det er ikke altid lige til at se, hvor mulighederne ligger, når man har travlt med sin virksomheds daglige drift. Derfor tilbyder Væksthus Hovedstadsregionen uvildig sparring med konsulenter, der alle har drevet egen virksomhed eller haft ledelsesansvar i nogle af Danmarks største koncerner. Med væksthuset får du et overblik over de områder, der skal udvikles, så din virksomhed kan vokse - og det koster ikke andet end din tid.

Se mere på vhhr.dk eller kontakt vækstkonsulent Henriette Kahré Freris på 52 13 85 05

EKSPORTFOKUS I INDHOLD

Mød Eksportfokus på Facebook

FOKUS

Nye hindringer for handel

– nyheder, netværk og nøgletal

EU har spottet 700 nye former for protektionisme – til skade for vækst og økonomisk fremgang. s. 38 – 45

Tendensen er desværre, at der kommer flere handelshindringer til, end der fjernes.

FOTO: POLFOTO

FOTO: BJARKE ØRSTED

FOTO: COLOURBOX

Sven Gad, Udenrigsministeriet

ANALYSE

Hverdagen melder sig for BRIKS

TEMA

INTERVIEW

Lyden af Istanbul

Ærmerne op

Mildere vinde på verdenshavene

Med enorme shoppingcentre og massive investeringer i byggeri kalder det tyrkiske marked på danske virksomheder. s. 14 – 27

Handels- og europaminister Nick Hækkerup vil gøre det nemmere for de små virksomheder at eksportere. s. 36 – 37

Mange redere har længe kæmpet om et skrumpende marked. Men nu er den maritime eksport tilbage på ret kurs. s. 30 – 35

DECEMBER, NR. 4 /2013 redaktionen afsluttet 27. november

redaktion Redaktør Charlotte Dahlsgaard, Anja Solvang, Mathilde Holmbjerg Bangsgaard E-mail: [email protected] Telefon: 33 92 01 34 eksportfokus udgives af Eksportrådet Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Telefon: 33 92 05 00 ansvarshavende for eksportfokus Susanne Hyldelund, chef for Invest in Denmark, Innovation og Partnerskaber Eksportrådet

abonnementsservice Mathilde Holmbjerg Bangsgaard [email protected] Telefon: 33 92 18 55 annoncer DG Media as Telefon: 70 27 11 55 Telefax: 70 27 11 56 E-mail: [email protected] www.dgmedia.dk

Hvedebrødsdagene er ovre for vækstmarkederne. Valutakursfald, stigende inﬂation og begyndende ﬁnansieringsvanskeligheder er blevet dagligdag. s. 46

få et gratis abonnement Bestil på: eksportfokus.um.dk Eksportfokus udgives af Udenrigsministeriet, Eksportrådet. Materiale indeholdt i magasinet kan lejlighedsvist udtrykke andre synspunkter, end dem som Eksportrådet står for. Citat tilladt ved kildeangivelse. forsidefoto: iStock

layout India

ISNN 1601-4669 Kontrolleret oplag: 16.879

produktion og tryk Rosendahls Schultz Graﬁsk

næste nummer Det næste nummer af Eksportfokus udkommer 22. marts 2014.

eksportrådets hjemmeside eksportraadet.um.dk

kontrolleret af

FORORD I EKSPORTFOKUS

Jakob Brix Tange Kontorchef i Eksportrådets handelspolitiske kontor

FRIHANDEL FREM FOR MURE

Den danske økonomi er lille og åben – vi lever af at handle med udlandet. Frihandel sikrer, at danske forbrugere kan få et bredt udbud af varer af høj kvalitet og til lave priser. Samtidig er en fair international konkurrence en forudsætning for, at vores mest effektive, veldrevne og innovative virksomheder vokser og klarer sig godt. Én af de største forhindringer for, at international handel og konkurrence kan foregå frit, er de enkelte landes beskyttelse af egne virksomheder mod konkurrence udefra – med andre ord: protektionisme. Det er fokus i dette nummer af Eksportfokus. Man kunne frygte, at den nationale protektionisme var steget eksplosivt i kølvandet på den ﬁnansielle og økonomiske krise. Men selvom vi har set en stigning siden 2008, er det faktisk lykkedes at holde den åbenlyse protektionisme nogenlunde i skak. Det kan vi blandt andet takke WTO for. Og i EU har vi gennem etableringen af et frit og velfungerende indre marked vist, at det kan lade sig gøre at komme langt i forhold til at få elimineret nationale handelsbarrierer. Men desværre ses en tendens til, at konkurrencebegrænsningen og beskyttelsen af virksomhederne visse steder i verden ﬁnder nye, kreative former:

04 / eksportfokus nr. 4, 2013

En aktiv industripolitik, eksport- og produktionssubsidier, krav om lokalproduktion i offentlige kontrakter, særlige standarder og favorable lånemuligheder er eksempler på nye former for protektionisme, der alle bidrager til at forvride konkurrencen og medfører et globalt produktivitets- og velfærdstab. Disse former for protektionisme er mest udbredt i de nye vækstøkonomier, der traditionelt har et tættere forhold mellem stat og marked. Og problemet er stigende. Når protektionisme får dette udtryk, er det langt vanskeligere at afdække og dokumentere og vanskeligere at komme til livs. Vi vil være nødt til at overveje vores svar nøje, så vi når målet om at sikre lige konkurrencevilkår uden selv at opstille nye barrierer. Vi har behov for stærke værktøjer internationalt for at komme protektionismen til livs. Én af vejene frem for EU kan være at indgå ﬂere forpligtende bilaterale frihandelsaftaler. Men herudover er der behov for at styrke WTO’s mandat, så at vi får en endnu stærkere global platform med bindende regler til at kunne imødegå alle former for protektionisme. Læs om protektionisme side 38-45.

VI HJÆLPER DIG MED AT FÅ JA FRA KUNDEN

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Din kunde vil gerne handle med dig men har .vr/ ved a/ !Ë ³nan.iere/ *rdren6 v*r!*r ikke Hge dine haner !*r a/ !Ë a !ra kunden ved a/ /il4de en ³nan.iering.lH.ning uden .elv a/ .kulle /age unHdig ri.ik*6 De/ kan vi h%l+e dig med6 S*m Danmark. Ek.+*r/kredi/

kan vi stille en garanti, så dine udenlandske kunder kan !å kredit i anken til at kHe dine varer6 Og du kan !å din etaling med det samme6 Se, hv*rdan andre har !ået sues ved at til4de en ³nansieringslHsning +å ek!6dk eller ring til en a! v*res rådgivere +å eT Ul bl SS6

FREM I VERDEN

MARKEDSNYT I VERDEN

CHILE

TAIWAN

FOTO: POLFOTO/BROOKE FASANI

Til middag i døgnbutikken Døgnbutikkerne i Taiwan er blevet seriøse konkurrenter til de lokale caféer og restauranter. Det skaber gode muligheder for at få danskproducerede færdigretter på hylderne.

Særligt de unge og veluddannede chilenske kvinder ønsker at skille sig ud gennem dyrt designertøj og dyre smykker.

Forbrugere vil have luksus Chilenerne køber rask væk store lejligheder, luksusbiler, designermøbler og håndlavet bestik, hvor en gaffel koster ﬂere tusinde kroner. Den chilenske økonomi blomstrer, og især mange unge mennesker har fået penge mellem hænderne. De velpolstrede forbrugere spenderer i stigende grad penge på luksusvarer. Bare inden for designertøj har Chile en årlig omsætning på 80 millioner kroner, hvilket er en stigning på 14 procent i forhold til 2012. Udviklingen sender Chile i retning af at blive et af de mest anerkendte luksusmarkeder i Latinamerika. Som et af de første lande i Latinamerika har Chile oprettet en brancheorganisation, AML, der skal stå for at fremme luksusprodukter i Chile. AML ønsker at sætte gang i luksusmar-

06 / eksportfokus nr. 4, 2013

kedet i Chile og give forbrugerne bedre service, kvalitet og tryghed. AML peger på, at det især er de chilenske unge, veluddannede kvinder, som ønsker at skille sig ud ved hjælp af dyrt tøj og dyre smykker. Men i det hele taget har de købestærke chilenske unge et godt blik for internationale brands. Danske designbrands inden for eksempelvis møbler, tøj og smykker har derfor gode muligheder på det voksende luksusmarked i Chile.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Chile Kamil Kuninski Tlf.: (56) 2941 5111 E-mail: [email protected]

I folkemunde hedder det sig, at ‘Taiwan kan klare sig uden regering, men ikke uden døgnbutikker’. Indbyggerne i Taiwan bruger nemlig døgnbutikkerne langt mere end blot til småindkøb. Det er også her, taiwanerne betaler regninger, sender og henter post, køber ﬂybilletter og får renset tøj. Der er over 9.900 døgnbutikker i Taiwan fordelt mellem ﬁre kæder. Med et indbyggertal på 23 millioner svarer det til én butik pr. 2.300 indbyggere. Markedet omsætter årligt for 49 milliarder kroner, og døgnbutikkerne tiltrækker hver dag nye kunder ved hele tiden at udvide produktsortimentet. Det nyeste påfund er at indrette butikkerne, så kunderne kan sidde ned og spise de købte færdigretter. Døgnbutikkerne vinder indpas som konkurrenter til de lokale cafeer og restauranter, og salget af færdiglavede måltider i døgnbutikker har haft en årlig vækst på 20 procent de seneste år. Butikkerne søger hele tiden nye varer for at komme forbrugernes stigende efterspørgsel i møde. Med danske produkters ry for høj kvalitet og sikkerhed har danske virksomheder gode muligheder for at få deres varer på hylderne i butikkerne.

YDERLIGERE INFORMATION Handelskontoret i Taipei Sune Kjeldsen Tlf.: +886-2-27182102 ext 14 E-mail: [email protected]

eBerlitz eBerlitz

Cyber Teachers ®® Cyber Teachers Phone Coaching Phone Coaching

Blended Learning Blended Learning

Business Webinars Business Webinars

Cultural Navigator ®® Cultural Navigator

Business Seminars Business Seminars Intercultural Training Intercultural Training

Presentation Training Presentation Training Berlitz virtual Classroom Berlitz virtual Classroom

Custom - Made Programs Custom - Made Programs

Cross Cross -- Cultural Cultural Consulting Consulting

Global Global Leadership Leadership Training Training

Language Language Assessment Assessment and and Testing Testing

Executive Executive Communication Communication Coaching Coaching ® Global Competence Aptitude Assessment Global Competence Aptitude Assessment®

MORE MORE THAN THAN JUST JUST A A LANGUAGE LANGUAGE PROVIDER PROVIDER

ǁǁǁ͘ďĞƌůŝƚǌ͘ĚŬ

MARKEDSNYT I VERDEN

JAPAN

KINA FOTO: COLOURBOX

Japan tager skraldet Udnyttelsen af alternative energikilder tager fart i Japan, hvor parlamentet især satser på at udnytte energi fra biomasse. Ulykken på Fukushima-atomkraftværket i foråret 2011 har øget interessen for alternative energikilder og bæredygtige løsninger hos både politikere og befolkning i Japan. Det japanske parlament har gjort det attraktivt for japanske virksomheder at investere i bæredygtighed, blandt andet ved at indføre verdens højeste feed-in-tariffer for leverandører af grøn energi. Parlamentet har desuden igangsat projektet ‘Biomass Town’, der har til formål at skabe byer, hvor ingen ressourcer og råvarer går til spilde. Projektet dækker blandt andet 50 procent af omkostningerne ved etablering af et biomasseanlæg. 328 kommuner i Japan er allerede erklæret ‘Biomass Towns’, og i dag er der i alt 638 biomasseanlæg i Japan. Anlæggene bruger restprodukter fra samfundet som kloakslam, madaffald, papir og produktionsrester til at producere el, varme, gødning og andre produkter til lokalsamfundene. Der er stor efterspørgsel på ekspertise på området, hvilket skaber gode muligheder for danske virksomheder med kompetencer inden for udnyttelse af biomasse.

Nyt projekt skal få danske vandvirksomheder til at gå sammen om fremstød i Kina.

Sluserne åbnet til kinesisk vandindustri

FOTO: COLOURBOX

Kina har hårdt brug for udenlandsk hjælp, når det drejer sig om at løse landets vandproblemer.

Næsten 400 japanske kommuner er blevet såkaldte ‘biomasse-byer’, hvor skrald genbruges og omdannes til energi.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Tokyo Hans Peter Kay Tlf.: +81 (0)3 3780 8724 E-mail: [email protected]

08 / eksportfokus nr. 4, 2013

Eksportrådet er i samarbejde med Naturstyrelsen i gang med at etablere et program, der skal sætte skub i eksporten af danske vandløsninger til Kina. Programmet sigter på at få danske virksomheder til at gå sammen i såkaldte ‘strategiske salgsalliancer’ for på den måde at fremvise totalløsninger. Det vil være en fordel for mange små og mellemstore danske virksomheder, der hver for sig kan tilbyde innovative løsninger på vandområdet. I øjeblikket er tre strategiske salgsalliancer (SSA'er) under etablering. Den ene SSA fokuserer på vandforbruget i industrien, den anden har fokus på grundvand, mens den tredje salgsalliance handler om vandtab i byer. På alle tre felter er der udarbejdet omfattende analyser af Kina, der identiﬁcerer,

hvilke kinesiske provinser salgsalliancerne skal sætte ind på. To pilotprojekter er ligeledes identiﬁceret. COWI, DHI og Eksportrådet har udarbejdet de første analyser. Analyserne ligger tilgængelige på Miljøministeriets hjemmeside. For nylig afholdt Eksportrådet og Miljøministeriet et arrangement i Jiangsu-provinsen, der satte fokus på Kinas miljøpolitik og miljøbeskyttelse. Her deltog den strategiske salgsalliance for industrivand og vandtab i byer. For deltagelse i de strategiske salgsalliancer kontakt venligst ambassaden.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Beijing Susanne Nors Tlf.: +86 139 1187 0373 E-mail: [email protected]

VERDEN I MARKEDSNYT

KINA

Storbyer kalder på innovativ software Kina satser massivt på den nye teknologiske trend ‘Internet of Things’ – en teknologi, der sætter ‘ting’ i stand til at tale sammen. Danske softwareudviklere har potentiale på markedet. Markedet for ‘Internet of Things’ (IoT) er i stor vækst i Kina. Udtrykket dækker over produkter, der kan kommunikere selvstændigt med hinanden. Den nye teknologi kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som mange kinesiske storbyer står overfor. Kina oplever i disse år verdenshistoriens hurtigste urbanisering, så

software, der kan spare dyr arbejdskraft ved at få genstande til at kommunikere selvstændigt sammen, er i høj kurs. I Chengdu har man eksempelvis indført virtuelle lægeklinikker, hvor en computer aﬂæser patientens væsentligste kropsindikatorer. På den baggrund får patienten en recept på den relevante medicin eller videresendes til konsultation hos en ‘rigtig’ læge. Den kinesiske regering har gjort IoT til en central del af regeringens femårsplan. Det estimeres, at den kinesiske IoT-sektor vil nå en omsætning på omkring 450 milliarder kroner

ved udgangen af 2015. Et tal, der forventes at blive fordoblet ved udgangen af 2020. Flere danske virksomheder har allerede udviklet IoT-software. For disse virksomheder er der et stort potentiale i det kinesiske marked.

YDERLIGERE INFORMATION Generalkonsulatet i Guangzhou Ole Lindholm Tlf.: +86 (20) 2829 7300 E-mail: [email protected]

FOTO: COLOURBOX

En såkaldt servicerobot studeres i dybden på en udstilling for avancerede teknologier i Shenzen i det sydlige Kina.

eksportfokus nr. 4, 2013 / 09

MARKEDSNYT I VERDEN

RUSLAND

MALAYSIA FOTO: COLOURBOX

Kilometervis af potentiale Rusland vil investere massivt i infrastruktur inden vinter-ol i 2014. Nyt danskrussisk vejkonsortium skal styrke danske virksomheders muligheder i vejsektoren. Kilometervis af hullede landeveje præger billedet i Rusland, men det skal snart være slut. Rusland er inden længe værtsland for vinter-ol i Sochi 2014 og sidenhen vært for fodboldmesterskaberne World Cup i 2018. Derfor har den russiske regering afsat 2,2 billioner kroner til et føderalt vejprojekt, der skal gøre landevejene mere farbare. Investeringen i vejnettet åbner op for store forretningsmuligheder for danske virksomheder. Det danske generalkonsulat i Skt. Petersborg ser gode muligheder i vejsektoren og har derfor oprettet det Dansk-Russiske Vejkonsortium, som skal styrke danske virksomheders tilstedeværelse på det russiske marked for infrastruktur.

Generalkonsulatets Vejkonsortium har allerede inviteret danske virksomheder på det første ‘roadtrip’ til Moskva og omegn for at se på mulighederne. Til 2014 planlægges endnu en rundtur til regioner, der har betydelige infrastrukturprojekter. Danske virksomheder, som er specialiserede i modernisering af vejnettet eller i maskiner til vejlægning og markering af striber samt saltspredere og sneplove, efterspørges på det russiske marked.

YDERLIGERE INFORMATION Generalkonsulatet i Sankt Petersborg Marina Piotrovskaya Tlf.: +7 812 703 39 00 / +7 921 904 50 65 E-mail: [email protected]

FOTO: COLOURBOX

Der forventes mange udenlandske gæster til Rusland i forbindelse med vinter-ol i 2014 og World Cup i 2018, og de skal helst have et godt indtryk af landet med hjem. Derfor har den russiske regering sat et billionbeløb af til renovering af bumpede veje som denne.

10 / eksportfokus nr. 4, 2013

Flødeboller har før gjort glæde i Japan, nu er beboerne i Malaysia også begyndt at efterspørge vestlige fødevarer, blandt andet chokolade.

De spiser vestligt i Østen Malaysia vil udvide sin olie- og gasindustri gennem nyt teknologisk udstyr og ny ekspertise. Traditionelle retter med ris og nudler går stadig som varmt brød, men malaysiske forbrugere efterspørger nu også vestlige fødevareprodukter. Globale trends og ændringer i arbejdsmønstre, indkomst- og uddannelsesniveau betyder, at de malaysiske forbrugere i stigende grad efterspørger sunde og økologiske højkvalitetsfødevarer, når indkøbskurven skal fyldes op. Malaysia har et veludviklet foodservice- og detailhandelsmarked med mange ekspanderende internationale kæder. Dagligvareindkøb sker i stigende grad i supermarkeder. De seneste fem år er antallet af supermarkeder steget med 70 procent, og markedet for dagligvarer forventes at nå 125 milliarder kroner i 2015. Den danske ambassade i Malaysia vurderer, at der især er stort potentiale for danske virksomheder inden for eksport af brød, kiks og kager, forarbejdede kødprodukter, chokolade, mejeriprodukter, forarbejdede ﬁskeprodukter og helseprodukter. Salg til det malaysiske marked kan ske gennem én af de mange distributører med nationale logistiknetværk og salgsorganisationer. Vejledning fås hos den danske ambassade i Kuala Lumpur, der har et vidtgående netværk af fødevareimportører, -distributører og –handelshuse.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Kuala Lumpur Joakim Larsen Tlf.: (60) 12 6880 744 E-mail: [email protected]

VÆKSTEN ER HER NU: AFRIKA, KINA OG INDIEN

WeThink.dk

VIL DU HAVE DEL I DEN?

Der er høj økonomisk vækst i udviklingslandene, og de efterspørger i høj grad produkter og ydelser, som dansk erhvervsliv kan levere. Måske kan din virksomhed også udnytte de nye muligheder?

og omfattende erfaring i dit projekt. Som Danmarks mest erfarne investor på området kender vi landene og kulturerne, behovene og vækstmulighederne bedre end nogen andre.

IFU er til for at hjælpe danske virksomheder med at etablere bæredygtige selskaber i udviklingslande – med håndgribeligt udbytte for begge parter. Vi investerer penge i dit selskab og deler risikoen. Og vi investerer vores viden

Kontakt os og lad os sammen skabe den forretningsplan, der skaber resultater. Læs mere på cases.ifu.dk

VI INVESTERER I DIG, HVIS DU INVESTERER I UDVIKLINGSLANDE

ifu.dk

MARKEDSNYT I VERDEN

KENYA

Helt tæt på afrikanske muligheder Danske virksomheder har mulighed for på nært hold at studere det kenyanske marked, når Eksportrådet og GLOBALmidt arrangerer en forretningsrejse til Kenya. Den danske ambassade i Kenya opfordrer danske virksomheder, der har fokus på energi, byggeri og udstyr til fødevareindustrien til at tage med på forretningsrejse til det østafrikanske land. Turen foregår den 24.-27. februar 2014. Formålet med forretningsrejsen er at identiﬁcere konkrete muligheder i Kenya og de omkringliggende lande og bringe deltagerne tæt på kunder, ordrer, projekter og partnerskaber. Alle danske virksomheder kan deltage. På turen bliver der også kigget nærmere på de handels- og lovgivningsmæssige aspekter og det generelle forretningsmiljø i Kenya

samt kilder til ﬁnansiering og rådgivning. Deltagerne vil få eksempler på succesfulde investeringer og best practises og møde erhvervsfolk og repræsentanter for myndighederne inden for deres felt. Herudover vil en dansk-kenyansk workshop med titlen ‘Catalyzing Green Growth’ ﬁnde sted, hvor deltagerne kan præsentere deres produkter og ydelser med fokus på bæredygtige metoder og teknologier. Prisen for deltagelse er 23.500 kroner eksklusiv ﬂy og hotel (prisnedslag for SMV’er).

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Nairobi Oliver Sellner Vonsild Tlf.: +254 708 987 815 E-mail: [email protected]

Nyt initiativ fremmer engagement på vækstmarkeder

FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD/DANIDA

Business Project Development skal gøre danske virksomheder i stand til at udvikle projektmuligheder i udviklingslande. I udviklingslande, som for eksempel Bolivia eller Uganda, er forretning og investering ofte forbundet med relativt store omkostninger og risici. Business Project Development er et nyt projekt, der giver støtte til de virksomheder, der tør tage springet. Initiativet vil blandt andet bidrage til udarbejdelse af studier, markedsundersøgelser, projektudvikling, forretningsplan, test af udstyr og lignende. Støtten udgør 75 procent af afholdte omkostninger med maksimum på 750.000 kroner. Ordningen er tilgængelig i Bangladesh, Bolivia, Burkina Faso, Egypten, Etiopien, Ghana, Indonesien, Kenya, Mali, Mozambique, Nepal, Tanzania og Uganda. Aktiviteten kan føre til handelssamarbejde, partnerskab, projektleverance eller investering inden for GoGlobal, der er et samarbejde mellem Danida, Eksportrådet, IFU og EKF.

YDERLIGERE INFORMATION: Udenrigsministeriet Lars Friis-Jensen Tlf.: 33 92 12 63 E-mail: [email protected] Solenergi er et af de forretningsområder, der er i fokus, når Eksportrådet inviterer på forretningsrejse til Kenya.

BRASILIEN

Smag på Brasilien Fødevareindustriens stigende behov for produktudvikling giver danske producenter gode muligheder. Ingredienser, enzymer og smagsstoffer til brasilianernes måltider er i høj kurs netop nu. Produktionen af fødevareingredienser er over de seneste 5-10 år steget med seks procent årligt, og det giver gode nichemuligheder for danske SMV'er. Brasilianerne har for at skabe en sundere produktudvikling blandt andet strammet lov-

12 / eksportfokus nr. 4, 2013

givningen om brugen af natrium i færdigprodukter. Desuden er der øget fokus på hele kølekæden fra producent til salgssted, stabilitet, sikkerhed og længere holdbarhed. De seneste to årtier er landbrugsproduktiviteten steget med 70 procent, og Brasilien er på vej til at blive en af verdens førende fødevareproducenter. I 2012 var 22 procent af landets BNP genereret af agroindustri, fødevareproduktion, distribution og kommercialisering.

Generalkonsulatet vurderer, at der allerede nu, men også i fremtiden, vil være et øget behov for ‘innovative’ ingredienser og ingredienser generelt.

YDERLIGERE INFORMATION Generalkonsulatet i São Paulo Poul Bligaard Tlf.: +55 (11) 2127 0750 E-mail: [email protected]

TEMA I TYRKIET

Lyden af Istanbul Med 76 millioner indbyggere, shoppingcentre så store som katedraler og en dynamisk økonomi kalder Tyrkiet på danske virksomheder. Efterspørgslen er stor på blandt andet udstyr til hospitalsvæsen, grøn energi og byggeri.

14 / eksportfokus nr. 4, 2013

Levestandarden i Tyrkiet er steget markant på få år, og tyrkerne er glade for at bruge penge. I Istanbul bor cirka 15.000.000 mennesker.

FOTO: COLOURBOX

AF CHARLOTTE DAHLSGAARD

Det er myldretid på den tresporede boulevard Büyükdere Caddesi i den europæiske del af Istanbul. Tusindvis af biler kører mod fyraften, og lyden fra de brummende køretøjer forstærkes af vejen ovenpå, der fører traﬁkken i den anden retning mod Taksimpladsen. Som om lydniveauet ikke var højt nok, skærer to ambulancesirener sig også vej gennem støjtæppet. Biler og busser følger op med et uskønt orkester af båthorn. Larmen er intens. Det samme ord kan bruges til at beskrive Tyrkiets udvikling i disse år. Siden Recep Tayyip Erdo an blev premiereminister i 2003, er velstanden i den tyrkiske republik mere end fordoblet. Bilerne på boulevard Büyükdere – og mange andre steder – er store og skinnende, og med en økonomisk vækstrate på 4,4 procent (2. kvartal i 2013) har regeringen besluttet at investere massivt i både infrastruktur, hospitaler og uddannelse. “Den udvikling, der er sket med Tyrkiet, siden de første gæstearbejdere kom til Danmark i 1960’erne og til nu, er enorm,” siger den danske ambassadør Ruben Madsen, der har kontor i Tyrkiets hovedstad Ankara. “Bruttonationalproduktet per indbygger er næsten tredoblet fra 2002 til 2012 i løbende priser. Byggeaktiviteten er stor i byerne, men også når du kommer til den sydøstlige del af landet, er der nye, dobbeltsporede motortraﬁkveje i pletfri kvalitet. Byggesektoren er blot en af mange sektorer, der byder på gode eksportmuligheder for danske virksomheder,” siger ambassadøren.

eksportfokus nr. 4, 2013 / 15

TEMA I TYRKIET

Fast greb om handelshindringer Selvom ﬂere danske virksomheder kommer til Tyrkiet, udnyttes eksportmulighederne ikke nok, og det er synd, mener ambassadør Ruben Madsen, der var med, da handels- og europa-

16 / eksportfokus nr. 4, 2013

FOTO: POLFOTO/BERTRAND GARDEL

Shoppingcentre som katedraler Kontrasten mellem Ankara og Istanbul er stor. Ankara er næsten provinsiel i sin fremtoning med lave bygninger, få turister, forfalden skiltning, ægte gæstfrihed, billige döner og tyrkisk kaffe, solbeskinnede parker om dagen og minareterne, der messer godnat. Og så Istanbul med sine 15.000.000 indbyggere, højhusskylines og kaotisk traﬁk; et levende symbol på den økonomiske vækst i landet. Cirka 100 enorme shoppingcentre skyder op i byen; et af dem – Istiniye Park – fører mærker som Prada, Hermés og Burberry og byder inden for til 280 butikker, 46 restauranter og 12 biografsale. Centret er monumentalt som en katedral med kuppel, marmorgulve, imposant indgangsparti, springvand og toiletter med guldlaminerede vandhaner. Tilbage på Büyükdere Caddesi har generalkonsul Søren Robenhagen udsigt til Istanbuls højhusbeklædte Leventkvarter fra sit kontor på 14. sal. “Velstanden er kommet til Tyrkiet, og man må godt vise, man har penge,” siger Søren Robenhagen. Danske virksomheder, der vil ind på det tyrkiske marked, bør skrive sig dette bag ørerne, anbefaler generalkonsulen. De skal ikke være for beskedne, når de præsenterer deres produkt og må godt gøre noget ud af deres påklædning – det har tyrkerne respekt for. “En underspillet reklame som Carlsbergs: ‘Probably The Best Beer In The World’ forstår tyrkerne ikke. For hvis det ikke er den bedste, hvorfor så bruge penge på den?” Har man til gengæld markedsført sig rigtigt, er der gode muligheder for afsætning på det tyrkiske marked. Det viser de seneste tal fra Eksportrådet. Eksporten fra Danmark til Tyrkiet steg i første halvår af 2013 med 18 procent. Virksomheder som Hummel, Bestseller, Lego, Rockwool, Danfoss, Novo Nordisk, DSV og Henning Larsson gør det godt på det tyrkiske marked. Og ﬂere kommer til. “Tyrkerne er gode til at bruge penge. På grund af den galopperende inﬂation for cirka 10 år siden, sidder det på deres rygrad, at pengene skal bruges, mens de endnu er noget værd. Det kommer danske virksomheder til gavn,” siger Søren Robenhagen.

Traﬁkken er kaotisk i store dele af Istanbul. Dekorative, gamle sporvogne er blandt de mange offentlige transportmidler. Den underjordiske Metro og funicular er også med til at tage lidt af presset på gadeplan.

Den udvikling, der er sket i Tyrkiet siden de første gæstearbejdere kom til Danmark i 1960’erne, og til nu, er enorm. Ruben Madsen, ambassadør

minister Nick Hækkerup i september besøgte Tyrkiet og sammen med den tyrkiske økonomiminister Zafer Caglayan underskrev en såkaldt Joint Economic And Trade Commisionaftale (JETCO). Aftalen skal styrke samhandlen mellem danske og tyrkiske virksomheder. “Vi er det 4. land, der får en JETCO med Tyrkiet. Det er vi ret så stolte af. I dette samarbejde har vi forpligtet os på at arbejde på

Økonomi på tyrkisk • På mindre end et årti er per capita-indkomsten i Tyrkiet næsten tredoblet, og overstiger nu 10.000 dollars. • Den økonomiske vækst blev bremset af den globale økonomiske krise i 2008, men forblev modstandsdygtig. • Arbejdsmarkedet har stabiliseret sig hurtigt efter krisen, og både den sæsonkorrigerede arbejdsløshed og beskæftigelsesfrekvens har forbedret sit niveau fra før krisen. • En sårbarhed er Tyrkiets store betalingsbalanceunderskud ﬁnansieret med kortsigtede kapitalstrømme. • Vækst i BNP er 4,4 procent (2. kvartal 2013) og forventes stabil i årene fremover. KILDE: VERDENSBANKEN OG IMF

at fjerne de handelsbarrierer og hindringer, der besværliggør handel mellem vores to lande,” siger han. JETCO-aftalen kan konkret komme til at betyde store fordele for dansk erhvervsliv. Blandt andet gør høj importtold på fødevarer fra EU det i øjeblikket svært for de danske fødevareproducenter at konkurrere med de tyrkiske. Tolden gør for eksempel, at en dansk pakke smør koster i omegnen af 14 tyrkiske lira, svarende til omtrent 40 danske kroner. “Erdo an har generelt ført en moderne, liberal økonomisk politik, også i forhold til udenlandske investorer. De seneste par år er det dog ikke gået helt så stærkt. Der er blandt andet en regel om, at man skal ansætte fem tyrkere, hver gang man vælger at ansætte en udlænding. Det er jo vældig god værdipolitik i Tyrkiet, men et skidt udgangspunkt for os. Og så er der de offentlige udbud. Tyrkerne siger, at der er fuld fri konkurrence, men mange udenlandske virksomheder føler sig ikke tilstrækkelig prioriteret,” siger ambassadør Ruben Madsen. En tyrker giver dig sit sidste måltid Tyrkiet har ifølge Transparency Internationals seneste korruptionsbarometer mindre korruption end BRIK-landene og giver også baghjul til lande som Grækenland og Italien. Endvidere er det en fordel, at tyrkerne er nemme at komme ind på livet af, lyder skudsmålet fra ambassaden: “En tyrker giver dig sit sidste måltid. Gæstfriheden og varmen er ægte, og det gør det nemt for danske ﬁrmaer at tage det første skridt. Men en dansk virksomhed kan

eksportfokus nr. 4, 2013 / 17

TEMA I TYRKIET

Velstanden er kommet til Tyrkiet, og man må godt vise, at man har penge. Søren Robenhagen, generalkonsul

ikke klare eksporten hertil over en telefon fra en dansk købstad. Man skal være til stede i Tyrkiet. Og så skal virksomhedsledelsen være realistisk og se på de udfordringer, der er, også sprogmæssigt. Gør ledelsen det, og går den eventuelt sammen med andre mindre virksomheder om at dele udgifterne, så er mulighederne gode,” siger Ruben Madsen. Vejen er banet Med statsministerudvekslinger på tværs af landene i 2012 og 2013 og senest underskriv-

ningen af en JETCO er der på højeste plan sat fuldt blus på handelssamarbejdet. Men en JETCO er selvfølgelig ikke nok, understreger Mucahit Saritas fra det tyrkiske DI: “At underskrive papirer er vigtigt. Men endnu vigtigere er det, at tyrkiske og danske virksomheder kommer til at tale sammen på B2B-niveau. Vi kender for lidt til de danske virksomheder her i Tyrkiet, hvor Frankrig og Tyskland dominerer,” siger Mucahit Saritas, der er rådgiver for direktøren i TOBB, hvor cirka 1.400.000 private virksomheder er repræsenteret.

Top 4 – Eksportmuligheder • Grøn vækst, energi, miljø og klima Med en voksende og gradvist mere velstående befolkning, der i stigende grad slår sig ned i de større byer, har Tyrkiet fået øget opmærksomhed på miljø- og klimaområdet. Endvidere forventer den tyrkiske regering at investere cirka 750 milliarder kroner i grøn energi frem mod 2023.

FOTO: PETER TURNLEY/POLFOTO

• Sundhed og velfærd Gratis sygesikring til alle inklusive til landdistrikterne og de mindrebemidlede er en vigtig målsætning for den tyrkiske regering, der har øget de offentlige sundhedsudgifter med 200 procent i peroden 2003–11. • Agro- og fødevareindustri Toldbarrierer og reguleringer hæmmer i øjeblikket markedsadgangen for danske fødevarer til Tyrkiet. Til gengæld er potentialet stort inden for produktionsmaskiner til fødevaresektoren og inden for landbugsteknologi. • Infrastruktur, arkitektur og ingeniørvirksomhed Byggekraner og cementblandere er et hyppigt syn, uanset hvor man beﬁnder sig i Tyrkiet. Alene på transportområdet har den tyrkiske regering planer om at investere mere end 600 milliarder kroner i de kommende ti år. Istanbul lader ikke Paris og London meget tilbage, når det gælder shoppingcentre og tilstedeværelsen af eksklusive modebrands.

18 / eksportfokus nr. 4, 2013

KILDE: VÆKSTMARKEDSSTRATEGI – TYRKIET 2012/2013. PUBLIKATIONEN KAN HENTES PÅ WWW.UM.DK OG WWW.EVM.DK

ηƉƌŽũĞĐƚƉƌŽĨĞƐƐŝŽŶĂůƐ &ŽƌŶǇůŝŐƚƌĂŶƐƉŽƌƚĞƌĞĚĞǀŝϯϯϮ͘ϬϬϬŬŐƐŽůŬƌĂĨƚƵĚƐƚǇƌƚŝů/ŶĚŝĞŶĨŽƌĂůďŽƌŐ^Wͬ^͘>ŝŐĞŐǇůĚŝŐƚŽŵũĞƌĞƐŶčƐƚĞƐƚŽƌĞƉƌŽũĞŬƚ ƐŬĂůŝƐĂŵŵĞĞůůĞƌŵŽĚƐĂƚƚĞƌĞƚŶŝŶŐ͕ƐŝĚĚĞƌǀŝŬůĂƌƚŝůĂƚŚũčůƉĞũĞƌƉĊǀĞũ͘^ĂůŐŽŐĞŬƐƉŽƌƚƚŝůǀĞƌĚĞŶƐĨŝƌĞŚũƆƌŶĞƌŬĂŶǀčƌĞďĊĚĞ ŬŽŵƉůŝĐĞƌĞƚŽŐďĞƐǀčƌůŝŐƚ͘EĞƚŽƉĚĞƌĨŽƌĞƌǀŽƌĞƐůƆƐŶŝŶŐĞƌĞŶŬůĞ͘

ǁǁǁ͘ƚƐĐŚƵĚŝƉƌŽƚƌĂŶƐ͘ĐŽŵ

TEMA I TYRKIET

750 milliarder kroner til grøn energi Ruben Madsen og Søren Robenhagen fremhæver ﬂere brancher som potentielle guldgruber for danske virksomheder. En af dem er energimarkedet. Tyrkerne vil af med olie og gas og har en ambition om inden 2023 at øge andelen af vedvarende energi fra 10 til 30 procent. Vindenergi alene skal mere end tidobles fra det nuværende knap 2.000 mega watt

Forretningsfolkene hernede kræver kun én ting: Politisk stabilitet. Så skal de nok klare resten. Mucahit Saritas, TOBB, det tyrkiske DI

FOTO: CHARLOTTE DAHLSGAARD

Mucahit Saritas er dog ikke i tvivl om, at der er brug for danske virksomheder i Tyrkiet. “Vi har et problem i Tyrkiet. Vores ﬁrmaer har lært at vokse og eksportere, men mange har forsømt at lære, hvordan man designer og udvikler nye produkter. Vi har behov for knowhow. Den kan vi få fra Danmark,” siger han og fortsætter: “Hvad kan Tyrkiet så tilbyde Danmark – udover et marked i vækst? Gennemsnitsalderen i Tyrkiet er 29,7 år. Vi er en ung og hårdtarbejdende arbejdsstyrke, og så er Tyrkiet et godt udgangspunkt for videre handel med Mellemøsten. Vi har gode relationer til de omkringliggende lande, som vi deler sprog og historie med.”

Ind under huden • Midtjyske virksomheder med mod på Tyrkiet-eksport indbydes til at deltage i nyt netværksprogram. • Forløbet indbefatter blandt andet et undervisningsforløb med specialister på det tyrkiske marked og en studierejse til Tyrkiet i foråret 2014 med besøg hos kunder og partnere. • Programmet er et samarbejde mellem Væksthus Midtjylland og generalkonsulatet i Istanbul og begynder i vinteren 2013. FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT Søren Robenhagen Tlf.: +90 532 524 81 56 E-mail: [email protected] eller Kurt Bøgild Kristensen Tlf.: +45 23 98 39 61 E-mail: [email protected]

20 / eksportfokus nr. 4, 2013

Tyrkerne er et erfarent handelsfolk, der handler dygtigt med prisen. Det gælder både på ﬁskemarkedet og i forbindelse med større internationale handler.

til 20.000 mega watt. Regeringen forventer investeringer på op mod 750 milliarder kroner i grøn energi inden 2023. Fødevareindustrien udgør også et potentiale for danske virksomheder. Ikke endnu på selve fødevarerne, men på produktions-

FOTO: CHARLOTTE DAHLSGAARD

apparatet. Det skal op i gear, og der er brug for nyt måleudstyr, systemer til processtyring, rensningsanlæg og maskiner til at skære kød. Sundhed, medico og hospitalsvæsen er en tredje stor spiller. Tyrkiet har mere end tredoblet sine udgifter til sundhed og uddannelse fra 2002 til 2012. De moderne velfærdsgoder har også bredt sig til befolkningen mod sydøst, der generelt har været præget af fattigdom og mangel på uddannelse. Det har givet vækst på den anatolske højslette. Anatolske tigre på spring “Store dele af økonomien i dag er domineret af dem, der ikke havde en plads i erhvervslivet før. De meget troende, uden alt for megen uddannelse, blev ikke rigtig regnet for noget i forretningsverdenen før. Nu har mange af dem dannet egne virksomheder og har stor del af væksten i dag. De kaldes for de anatolske tigre og arbejder inden for alle brancher, de er ikke bange for at røre ved noget. De er hurtige til at omstille sig og hurtige til at samle forretninger op, der hvor de er.” Politisk og kulturelt har Tyrkiet mange facetter; konservatisme og berøringsangst for mindretal, men samtidig stabilt demokrati og antiautoritære krusninger. Sekularitet og stærkt religiøse grupper. Chikke cafégængere i Istanbul, landlige analfabeter i sydøst. Opbakningen til premierminister Erdo an er, trods sommerens markante protester, hvor tusindevis af tyrkere gik på gaden, massiv. De seneste meningsmålinger siger mellem 49 og 55 procent. Sammenlignet med de mange tyrkiske kriser, der har været i tidens løb, er der faktisk roligt i Tyrkiet nu. Tilbage står spørgsmålet, om Tyrkiet kan bevare den politiske ro til at fortsætte den økonomiske vækst, der gør landet attraktivt at investere i. Ifølge Mucahit Saritas fra TOBB er netop den politiske stabilitet afgørende for, at Tyrkiet beholder sin ﬂotte 16. plads på listen over verdens største økonomier. “Forretningsfolkene hernede kræver kun én ting: politisk stabilitet. Så skal de nok klare resten. Så skal de nok gøre arbejdet.”

Krydderier til salg i Udus Hali, Ankara.

eksportfokus nr. 4, 2013 / 21

TEMA I TYRKIET

En skosnude foran Hummels fartstriber er på blot tre år kommet på nethinden hos mange tyrkiske unge. Populær tyrkisk tv-serie har hjulpet tøjﬁrmaet på vej.

FOTO: CHARLOTTE DAHLSGAARD

AF CHARLOTTE DAHLSGAARD

For tre år siden var der næppe mange tyrkere, som havde hørt om det danske sports- og modetøjsﬁrma Hummel. I dag langer ﬁrmaet cirka en halv million af sine mest populære gummisko over disken i de tyrkiske storcentre. Ikke én tyrkisk lira er blevet brugt på traditionel markedsføring. I stedet er vejen til omtale gået gennem sponsorater og produktplacering, fortæller Hummels tyrkiske salgschef Zeynel Akbulut. Først og fremmest sponsorerer Hummel tøjet i den populære teenage-tv-serie Pis Yedili (De beskidte syv, red.). Samtidig lægger ﬁrmaet tøj og sko til den tyrkiske udgave af Robinson Ekspeditionen og til spillerne på et fodboldhold, der er medlem af den tyrkiske superliga. “Når pigen i tv-serien Pis Yedelil tager en af vores lynlåstrøjer på, er det direkte mærkbart i salget, derfor annoncerer vi ikke, men går i stedet målrettet efter sponsorater,” fortæller Zeynel Akbulut, da Eksportfokus møder ham i butikken i storcentret Trump Towers. Tyrkiske unge vil skille sig ud De første tre Hummel-butikker blev etableret i Istanbul i 2010, og siden er det gået stærkt. I dag har ﬁrmaet, udover en fabrik i Tyrkiet, 61 butikker og over 200 steder, hvor Hummel er repræsenteret blandt andre brands i en butik, såkaldte shop-in-shops. Hummels fartstriber omsætter i dag for cirka 140 millioner kroner årligt i Tyrkiet, og målet i 2016 er 210 millioner kroner. Konkurrencen er stor fra mærker som Adidas, Nike og Puma, men de tyrkiske unge vil gerne skille sig ud, fortæller salgschefen.

22 / eksportfokus nr. 4, 2013

Hummel i Tyrkiet har 150 medarbejdere og en vækst på 35 procent. Salgschef Zeynel Akbulut viser nyeste sneakersmodel frem.

“Vores forbrugerundersøgelser viser, at mange unge er trætte af de gængse sportsmærker. De vil gerne skille sig ud fra mængden, og det gør de med Hummel,” siger Zeynel Akbulut. Der er unge overalt i Istanbul – i metroen, på torvene og i storcentrene. Med en gennemsnitsalder på blot 29,7 år er Tyrkiet Europas yngste land, så forbrugerne er til stede. Udfordringen for Hummel de næste par år bliver at opretholde væksten, alt imens andre europæiske mærker strømmer til regionen. “Vi skal være på forkant hele tiden. En model, der sælger i dag, sælger ikke nødvendigvis om et år, og ﬂere mærker har opdaget, at der er et godt marked i Tyrkiet netop nu,” slutter Zeynel Akbulut.

Muligheder i detailindustrien • Ung befolkning, gennemsnittet er 29,7 år – yngste gennemsnitsalder sammenlignet med EU27. • Forventet privatforbrug i 2014 = 13.000 dollars per indbygger. • 10. største detailindustri i verden og 7. største i Europa. • 327 shopping-malls i Tyrkiet. • Alle større internationale brands er i Tyrkiet, enten via distributør, franchise eller eget selskab. KILDE: GENERALKONSULATET I ISTANBUL

Til tiden – på den rigtige måde For Blue Water Shipping handler ikke kun om at levere gods til tiden. Det handler også om at gøre det på den rigtige måde. Vi er din ekspert i transport og logistik, og vi tilbyder individuelle logistikløsninger, der er tilpasset netop dine varer, dit marked og dine behov. Vores erfarne og kompetente medarbejdere sikrer dig tryghed og kvalitet i hele transportfasen gennem vores globale setup med egne kontorer og et omfattende netværk af agenter.

Scan koden og læs mere om Blue Water Shipping

Blue Water Shipping A/S | www.bws.dk

TEMA I TYRKIET

En aktuator er en løftemotor med styring, som blandt andet gør det muligt at justere en hospitalsseng eller køre et skrivebord op og ned.

En særlig motor, der gør det nemt at justere hospitalssenge op og ned, går som varm kebab i Tyrkiet. Firmaet LINAK har tredoblet sin omsætning i Tyrkiet, men frygter de offentlige udbud.

AF CHARLOTTE DAHLSGAARD

Med en sundhedssektor i vækst og et højteknologisk produkt, der rammer plet, har Alsvirksomheden Linak haft fremgang i Tyrkiet. Den tyrkiske afdeling af LINAK blev etableret i Ankara tilbage i 2006 med tre medarbejdere. Nu er de syv og med en omsætning, der er tre gange så stor, som da de startede ud. Det er sundhedssektoren, der udgør LINAKs kerneområde, og netop denne sektor

24 / eksportfokus nr. 4, 2013

har stort potentiale, også for andre små og mellemstore virksomheder, påpeger LINAKs Managing Director i Tyrkiet, Veli Özen. “Sundhedssektoren har udviklet sig markant i de senere år. Der er åbnet mange nye privathospitaler, og så har alle borgere fået ret til gratis lægehjælp. Hospitalssektoren importerer en stor del af det anvendte udstyr, og der er gode muligheder for danske leverandører og underleverandører af velfærdsteknologi.” Als-virksomheden LINAK er navnlig igennem de seneste 30 år blevet en succeshistorie.

Bureaukratiet kan virke tungt, selv om der sker små forbedringer. Veli Özen, LINAK

ILLUSTRATION: LINAK

Tour de force for lille dansk opﬁndelse

Familievirksomheden blev etableret i 1907 med syv medarbejdere, men er vokset støt og roligt til i dag at beskæftige 1.600 medarbejdere i 35 lande over hele kloden. Hemmeligheden bag succesen er en såkaldt lineær elektrisk aktuator, som den nuværende administrerende direktør Bent Jensen har udviklet. I dag giver aktuatoren ergonomiske forbedringer inden for områder så forskellige som kontorer, hospitaler, plejehjem, komfortmøbler, landbrug og industri. Fordelen er, at den i modsætning til hydrauliske systemer er mindre, lydløs og hverken har pumper eller slanger tilsluttet.

Kun en tåbe frygter ikke udbud Interaktionen med de tyrkiske forretningsfolk er relativt uproblematisk for Veli Özen, der taler både dansk og tyrkisk. “Jeg er født og opvokset i Tyrkiet og har derfor fordelen af at kunne afkode alle de små nuancer mellem linjerne, som skyldes den meget indirekte måde at kommunikere på i Tyrkiet. Den kan være svær at tackle – især for danskere som er vant til en åben og mere direkte kommunikation,” siger han. I ﬁnansåret 2013–2014 regner LINAK med en pæn vækst i Tyrkiet, men barriererne er også synlige for Veli Özen.

“Bureaukratiet kan virke tungt, selv om der sker små forbedringer. Ved offentlige indkøb og udbud kan der meget vel være tale om forskelsbehandling og favorisering, så det vil nok blive en af udfordringerne fremover.” LINAKs Managing Director er dog stærkt overbevist om, at den økonomiske vækst i Tyrkiet er kommet for at blive: “Så længe der ikke sker voldsomme bevægelser i den makroøkonomiske konjunktur eller på den politiske scene,” tilføjer han.

Det går stille og roligt frem

“De kan lide sådan et bord som det her,” siger franchisetager Flemming Troelsen i BoConcept, mens han slår hånden i et ellipseformet træbord med stålben, designet af verdensnavnet Karim Rashid. “Det giver prestige hernede at have et Karim Rashid-bord. Generelt er det de største og mest kostbare møbler, der sælger bedst, så dem sætter vi forrest i butikken.” Det første år i Tyrkiet betegner Flemming Troelsen som “svært”. Det tog tid at vænne de tyrkiske kunder til rene skandinaviske linjer og enkle snit, når nu de kunne få svulstigt, italiensk design. Flemming Troelsen brugte meget tid sammen med redaktører for førende, tyrkiske designmagasiner – og gør det stadig. “Vi forsøger at fortælle historien om, at møbler godt må have en funktion; at man i en sofa både leger, spiser, sover og slapper af. Vi skiller os ud fra det, de plejer at købe hernede, og derfor er vi nødt til at fortælle, hvad vi står for.”

sludder af med Flemming Troelsen (der taler ﬂydende tyrkisk, red.). Siden kommer mændene og forhandler pris. Markedet er dog præget af en række uregelmæssigheder. Da Taksim-pladsen i juni måned var fyldt op med vrede, tyrkiske demonstranter, stod salget eksempelvis bomstille i BoConcept. “Vi havde nulsalg i de cirka tre uger, demonstrationerne stod på. Det samme skete, da den tyrkiske lira for nylig faldt voldsomt. Det er et følsomt marked. Når der er kriser, holder tyrkerne igen,” siger han. Forventningerne til vækst i den tyrkiske metropol er moderate.

Alt eller intet Når kunderne besøger butikken, er der en del, som forsvinder igen, når de ser det enkle skandinaviske design. De mennesker, der køber, giver den dog hele armen, og så skal hele stuen eller kontoret skiftes ud. Typisk er det kvinderne, der dukker først op i butikken, vælger møblerne ud og slår en

“Vi tror på, det kommer til at gå godt. Vi håber at se den samme udvikling som i for eksempel Spanien, hvor der over en periode på 10 år skete en ændring i forbrugerpræferencen fra italiensk designede møbler til skandinavisk design,” siger Flemming Troelsen og slutter af med vestjysk beskedenhed: “Det går stille og roligt frem.”

Tyrkerne går målrettet efter de dyreste designermøbler, når de besøger danske BoConcept i Istanbul. Nu åbner møbelkæden sin tredje butik i millionbyen.

AF CHARLOTTE DAHLSGAARD

Egentlig er det minimalistiske kvalitetsdesign hos BoConcept ikke tyrkernes kop te. Der skal helst være både læder, træ, silke og guldnitter på sofaen, før den signalerer overskud og velstand på tyrkisk. Når det alligevel er lykkedes danske BoConcept at vokse med 20 procent om året siden etableringen i 2010, er det fordi, der er et meget pengestærkt marked for designelskere i Istanbul.

Det giver prestige hernede at have et Karim Rashid-bord. Flemming Troelsen, BoConcept

eksportfokus nr. 4, 2013 / 25

TEMA I TYRKIET

Tyrkiet er vågnet Hun er chef for 1.800 mennesker og underdirektør i verdens største private øjenhospitalskæde. Selin Selda Peker er barn af det tyrkiske væksteventyr. Men vækst er ikke alt, siger hun.

AF CHARLOTTE DAHLSGAARD

Da underdirektør i hospitalskæden Dünyagös Hastanesi, Selin Selda Peker, så til, mens demonstrationerne omkring Gezi-park tog fart hen over sommeren, var det med en angst for, at hændelserne skulle tage overhånd og ende med et blodbad. Men nu, da demonstrationerne har lagt sig, ser hun de unges kamp mod det autoritære styre som en nødvendig opvågning for Tyrkiet. “Der var mange fejl fra myndighedernes side. De greb alt for hårdt ind over for protesterne, og vi var ﬂere, som var bekymrede. Men nu ved vi, at vi har intelligente og stærke teenagere i Tyrkiet. Unge mennesker, som tør løfte blikket fra deres iPhone og kæmpe for det, de tror på.” Det gør hendes syn på fremtiden lyst. Og fra sit kontor på 7. sal i Levent-området i Istanbul er der da også grund til optimisme. Selin Pekers forretning, hospitalsgruppen Dünyagös Hastanesi (Verdens øje, red.), er i hastig vækst. Kæden har nu 18 hospitaler i Tyrkiet, Tyskland og Holland og åbner snart et i Norge. Hvert år tiltrækkes over 40.000 europæere til Dünyagös hospitaler i Tyrkiet, hvor de rejser ned for at få en øjenoperation og feriere under solen. “Sundhedsvæsnet har udviklet sig markant med de senere års reformer, og ﬂere privathospitaler med et højt niveau er skudt op på det seneste,” siger den 39-årige underdirektør.

26 / eksportfokus nr. 4, 2013

Lækkerbisken for udlandet For udenlandske investorer er Tyrkiet en lækkerbisken netop nu, mener hun. “Det gælder inden for langt de ﬂeste sektorer. I Europa har I et imponerende kendskab til teknologi og innovation. Vi har en talentfuld, hårdtarbejdende, ung befolkning. Sammen er vi et godt match. Men det er nødvendigt, at vi mødes ansigt til ansigt.” Selin Peker er opvokset i Istanbul og har studeret Business Administration på New Port International University i L.A. I dag administrerer hun – udover sin direktørstilling – et sæt tvillinger derhjemme og en rejsekrævende stilling som direktør for den internationale organisation for medicinsk turisme (Medical Tourism Association, INC). Selin Selda Peker er en af ﬂere kvinder, der netop i disse år når

til tops i tyrkisk erhvervsliv. Adm. dir. i mobilkommunikationsﬁrmaet Vodafone er således også en kvinde, og det samme gælder for Google Tyrkiets øverste chef. Der er dog stadig et stykke vej til danske forhold. Blot 29 procent af arbejdsstyrken udgøres p.t. af kvinder mod cirka halvdelen i Danmark. Selin Peker tror på Tyrkiets fremtid, og det er ikke bare på grund af høje vækstrater og ambitioner om at være blandt de ti stærkeste verdensøkonomier i 2023. “I de sidste par år har vi talt om, at vi måske var ved at miste vores sjæl som tyrkere i det store væksteventyr. Men demonstrationerne i sommer viste, at vi stadig har hjertet med. En opvågning er sket i Tyrkiet. Vi var vågne før, men nu er vi vågne i hjertet,” slutter hun.

I Europa har I et imponerende kendskab til teknologi og innovation. Vi har en talentfuld, hårdtarbejdende, ung befolkning. Sammen er vi et godt match. Selin Selda Peker, Dünyagös Hastanesi

TI GODE RÅD TIL EKSPORT 1. 2. 3. 4. 5.

Husk de to P’er. Presence and Patience. Eksport til Tyrkiet er en investering – i tid, penge og tilstedeværelse. Hav tålmodighed og vær til stede.

Vær en dreven forhandler. Tyrkerne forhandler til det sidste, så en aftale er ikke en aftale, før der er penge i banken. Bliver du mødt med et frækt tilbud, så tag det ikke ilde op, men forhandl!

6.

Tjek tolke-behov. De ﬂeste forretningsfolk i større virksomheder taler engelsk, nogle også tysk og fransk, men undersøg, om der er brug for tolk.

7.

Vær social. Tyrkerne er gode til at beholde kontakten med gamle kammerater, og det gennemsyrer forretningslivet, hvor det er nemmere at få en aftale i stand, hvis man har bånd til hinanden.

8.

Kend bureaukratiet. Det er stort og tungt, og tingene har det med at ske i sidste øjeblik i Tyrkiet.

9.

Undervurdér ikke, hvor dygtigt et handelsfolk, tyrkerne er. De har levet af handel siden det osmanniske imperiums storhedstid i det 16. og 17. århundrede.

God gammeldags høﬂighed er vigtig. Tyrkiske arbejdspladser beskrives som meget formelle.

Bevar roen. Tyrkerne er verdensmestre i at skændes, bevarer du roen, har du kontrol. Risikoen for, at din tyrkiske forretningspartner vinder forhandlingen er stor, hvis du hidser dig op.

Vær ambitiøs i valg af partner. Vælger du at ansætte en partner med tyrkisk baggrund, så stil høje krav – både til arbejdserfaringer og sprogkundskaber. Lad eventuelt den danske ambassade i Tyrkiet eller generalkonsulatet i Istanbul tage en snak med vedkommende, hvis du er i tvivl.

10.

Send chefen. Når nye forretningsforbindelser skal knyttes, er det almindeligt, at tyrkerne sender deres øverste chef. Vær parat til at matche dette, hvis du vil virke overbevisende. Tag jakkesættet eller spadseredragten på, hvis du er i tvivl om påklædning. Tyrkiske forretningsfolk er typisk ret velklædte.

eksportfokus nr. 4, 2013 / 27

BOGNYT

TRE AKTUELLE EKSPORTBØGER Fødderne ud af spinatbedet

Begynderkursus i Afrika

(Flere) gode råd til iværksættere

Selvom forsiden og titlen lugter lidt af en velmenende, men kedelig lærebog, så er det langt fra tilfældet. Snarere tværtimod. Vandringer i det kulturelle spinatbed giver et velskrevet og letforståeligt overblik over, hvordan og hvorfor det kan gå galt, når danskerne møder andre kulturer.

Hvis du ved forberedelsen af talen tænker ved dig selv, ‘ah er det ikke lige lovlig meget af det gode’, så er du ganske givet på rette vej.

Bogen Succes uden afsavn får tankerne hen på selvhjælpslitteratur af værste kaliber. Trenden, at man skal have det hele på samme tid: karriere, ungt udseende, tid til børnene, maratonløb og så videre, er næsten udmattende.

Vi er så vant til at tænke på den danske lighedskultur og uformelle omgangstone som noget udelukkende positivt, men Søgaard viser, at den også kan skabe problemer. I Malaysia kan ambassadøren risikere, at hans chauffør nægter at køre ham, hvis han er iført klaphat, og omvendt må iranske Soraya sande, at det at servere for sin hund før sin gæst, ikke er et skandaløst høﬂighedsbrud i Danmark. Som sådan er der ikke noget revolutionerende i budskaberne i bogen, men den giver stof til eftertanke, når kulturforskellene sættes i kontekst. Bogen er en glimrende introduktion til situationer, hvor man skal plante fødderne forsigtigt – ikke mindst som eksportør. Ditte Maria Søgaard Gyldendal Business, 150 sider 250 kroner. ANMELDT AF ELIZABETH MØNSTED JOHANSEN

Sådan skriver Kim Højgaard Rasmussen om sine erfaringer med at holde taler i Afrika, og det er i den slags jordnære råd, at Billedet hænger skævt excellerer. Rasmussen har mere end 30 års erfaring som handelsmand på det afrikanske kontinent og øser gavmildt ud af den i form af både gode råd og anekdoter. Anekdoterne er ofte morsomme og informative, som når Rasmussen fortæller om, hvordan han og en kollega sniger sig ud fra en ofﬁciel ceremoni, men anekdoterne fylder også meget. Måske lidt for meget, som når han bruger det meste af den første del af bogen på at beskrive Afrikas udfordrende transportforhold. På trods af de mange anekdoter er Billedet hænger skævt en glimrende bog til nybegyndere i Afrika, hvor rådene er langt mere brugbare end de gængse om at ‘ﬁnde sig en god partner’. Kim Højgaard Rasmussen Skriveforlaget, 250 sider 230 kroner. ANMELDT AF ELIZABETH MØNSTED JOHANSEN

Alligevel har bogen ligget på mit natbord i to uger. Hvorfor? Fordi det er en godt struktureret opslagsbog, der vil kunne hjælpe én af med tidsrøvere. Bogen er bygget over 66 strategier, for eksempel ‘gør det værste først’, så den opgave ikke dræner dig for energi. Det er et simpelt, men brugbart råd. De ﬂeste af strategierne kender man i forvejen, mens andre er mere overraskende, for eksempel ‘få et barn eller lad som om’, ud fra devisen at børn ‘tvinger’ dig til at prioritere din tid anderledes. Trods det, at rådene er velkendte, er bogen velegnet til små erhvervsdrivende, der står alene og har brug for motivation. Ved brug af nye rollemodeller fra erhvervslivet, gør bogen op med ideen om, at man skal arbejde konstant for at få succes. Men bogen lover et liv uden afsavn, og det gør, at den bliver en anelse useriøs. Brug de gode guides til iværksættere, men tro ikke på mirakler, som at man kan få succes og helt uden afsavn. Martin Bjerregaard og Jordan Milne Gyldendal Business, 323 sider 300 kroner. ANMELDT AF SARA LETH

28 / eksportfokus nr. 4, 2013

www.dpd.com

Og pludselig er Europa lige rundt om hjørnet… Du får en pakkeservice uden grænser med et af Europas største distributionsnet. 24.000 medarbejdere og 18.000 biler i mere end 40 lande hjælper dig med alle aspekter af professionel pakkeforsendelse, samt hurtige leveringstider og de højeste kvalitetskrav. Dine forretningsprocesser bliver dermed optimeret – og med dem dine kunderelationer. Ring på 70 10 05 10 og hør, hvad vi kan gøre for dig.

SERVICEEKSPORT

30% 25% 20% 15% 10%

20% 16% 11%

15%

5%

2001

KINA

2013

2001

Der blæser mildere vinde Efter ﬂere års krise i rederibranchen er eksporten tilbage til niveauet før krisen. Selvom der fortsat er varslet benhård konkurrence forude, vurderer Danmarks Rederiforening, at de danske redere står godt rustet. 30 / eksportfokus nr. 4, 2013

USA

2013

SERVICEEKSPORT

30% 25%

30% 25% 20%

6% 10% 2001

JAPAN

2013

15% 10% 5%

2001

EUROPA

2013

Søfartens aktiviteter Danske rederiers aktivitet på de oversøiske markeder er steget markant de seneste 12 år. Til gengæld falder aktiviteten i Europa. Særligt er aktiviteten på det kinesiske marked røget i vejret og næsten fordoblet. USA ligger stabilt, mens Japan også modtager ﬂere danske handelsskibe end i 2001. KILDE: DANMARKS REDERIFORENING

AF ANJA SOLVANG

Selvom et lignende eksporthop ikke kommer til at ske i 2013, står rederne parate, når verdenshandlen igen går fremad.

Danske rederier har i de senere år navigeret i stormfuldt farvand på verdenshavene. Det globale marked for fragt har i kriseårene været præget af skarp konkurrence mellem alt for mange skibe, der har kæmpet om et skrumpende marked. I 2012 vendte udviklingen imidlertid, da de danske rederiers eksport tog et hop opad med 8,4 procent og vendte tilbage til niveauet før krisen. Eksporten for den maritime sektor kom således op på 195 milliarder kroner i 2012. Det svarer til godt en femtedel af Danmarks samlede eksport af varer og tjenesteydelser.

Klar til hurtig omstilling Hos rederiernes interesseorganisation, Danmarks Rederiforening, vurderer man, at redernes store tonnage, der er et udtryk for lastekapaciteten, bliver en konkurrencefordel. “De danske redere har ikke afviklet tonnage under krisen – tværtimod. Faktisk har vi 40-50 procent ﬂere skibe i dag, end da krisen startede,” siger Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforening og fortsætter: “Det har været et strategisk valg at sætte ﬂere skibe ind. De ekstra skibe giver jo ikke en øget omsætning, fordi afregningspriserne

for fragt er meget lave. Men det betyder til gengæld, at vi hurtigt kan sætte i gang, når udviklingen vender.” Rederiforeningen vurderer, at eksporten for 2013 kommer til at ligge på niveau med 2012. Men Jan Fritz Hansens forsigtige vurdering er, at markedet vil blive bedre i løbet af de næste par år. “Der er en overkapacitet af skibe på verdensmarkedet i dag, og det har skabt en skibsboble. Den udmattelseskrig, der er i gang p.t., kræver, at nogle rederier begynder at afvikle skibe. Når den overﬂødige tonnage er fjernet fra markedet, og der kommer gang i verdenshandlen igen, så står de danske rederier godt rustet,” siger Jan Fritz Hansen.

eksportfokus nr. 4, 2013 / 31

SERVICEEKSPORT

FOTO: POLFOTO

Containerskibet Susan Maersk på vej mod fremmed land. 75 procent af rederiernes omsætning indtjenes i dag på markeder udenfor Europa.

Rederierne opererer mere på BRIKmarkeder og vækstmarkeder, end dansk vareeksport generelt gør. Jan Fritz-Hansen, Danmarks Rederiforening

En verden udenfor Europa Den danske handelsﬂåde med Maersk i spidsen står rundt regnet for 10 procent af den samlede verdenshandel til søs. De ﬁre største markeder, som rederne opererer på er Europa, Kina, USA og Japan (se illustration), der tilsammen udgør 70 procent af rederiernes samlede aktivitet. Der er over de sidste 12 år sket et kraftigt fald i aktiviteten i Europa, og langt størstedelen af handlen foregår nu udenfor Europas grænser. “75 procent af omsætningen indtjenes på markeder udenfor Europa. Rederierne

32 / eksportfokus nr. 4, 2013

opererer mere på BRIK-markeder og vækstmarkeder, end dansk vareeksport generelt gør. Mange af disse markeder viser bedre vækstprocenter end Europa, og det kan de danske redere drage fordel af,” siger vicedirektøren. Specielt det kinesiske marked er vokset kraftigt i løbet af de sidste ti år, og danske rederier løfter i dag hele 20 –25 procent af Kinas industrieksport. Fremgang gør sig gældende på det japanske marked, der er gået frem med 10 procent til trods for, at landet er ramt af økonomisk krise.

Herudover forventes det amerikanske marked også at blive påvirket positivt af en kommende frihandelsaftale mellem Europa og USA. “Når frihandelsaftalen bliver en realitet, vil liberaliseringen af varemarkedet have en indirekte effekt på søfarten. Vi kan se frem til en vækst i omsætningen på godt fem milliarder kroner, vel at mærke hvis vi holder vores markedsandel,” siger Jan Fritz Hansen. Danmarks Rederiforening repræsenterer de 100 rederier, der ﬁndes i Danmark. Ud af de 100 står de fem største for 95 procent af omsætningen.

&&&63466#130,546*506$053,130-+56)24+-.*#5054& !.*65+-%.4/54530565,,5462*%.4/5453056)24+-.*#506,2)5466.'/56*0/ *506536*3(056+41)6'416 545-6+$3054&6 !!6+136# ,%56 546*5061/62*05+.**5602--56+41)66$13-5/6.*605/ (,0546%4.0$+/54/2'25423(6/2,6-%52'2++56,1305623-%5+/2.35461'6)145435 2305361'-+2323(6'416 13*14+65,,546+)1,2/5/-+.3/4.,61'6 545)14546+/626$0,1305/& 26+136,2(5,505-6# ,%56*5061/6-2+456-.21,613-)14,2(#506#.-6 545,5)54130454&

,(6!!63460$6#1464$(6'.46536$)2,02(6%14/354

.46*545623'.4*1/2.36+.3/1+/

!0)5-/)5 66&6-1, ""6,.-/4$% ,'&66666""6 *12, 6-(-&053*14+ -(-&.*

!!64$%%536*506#.)50+.3/.4626535)56#14626.)546646)45/6'453056230536'.46$1'#3(2(6+)1,2/5/-+.3/4.,& 26546',54565306 "&"""613-1//56266,13056*506-/.4654'1423(6.(65+-%54/2-56230536'.461$02/-623-%5+/2.3654/2'25423(6.(6,1.41/.425/5-/323(&

SERVICEEKSPORT

Maersk Line fortsætter kurs mod udviklingslande Aktivitet på øst-vest strækninger

Maersk Line havde tidligt kurs mod udviklingslandene og har i dag en fremtrædende position på markeder i Asien og på det afrikanske kontinent. Rederiet fortsætter strategien og skruer yderligere op for aktiviteterne på de nye vækstmarkeder.

AF ANJA SOLVANG

Det betaler sig at være tidligt ude – det kan Maersk Line tale med om. Helt tilbage i 1975 og længe før den kinesiske drage vågnede op til markedsøkonomi, etablerede Maersk Line sit første kontor i Kina. Også i Indien og i en række afrikanske lande har Maersk Line været repræsenteret i årevis, inden landene blev vækstøkonomier. Den tidlige tilstedeværelse har styrket rederiets position og givet konkurrenterne baghjul. “Vi har en særlig stærk position i udviklingslandene, som vi har opbygget gennem mange år. Eksempelvis på sejladser til og fra Afrika har vi en markedsandel på hele 31 procent,” siger driftsdirektør i Maersk Line, Morten Engelstoft.

34 / eksportfokus nr. 4, 2013

Virksomhedens globale mind-set og klare strategi om at være til stede i alle hjørner af verden, specielt i udviklingslandene, blev netop fremhævet af bedømmelsesudvalget, da shippinggiganten for nylig ﬁk plads i Danmarks Eksportkanon. Kanonen fremhæver 30 danske virksomheder, der har leveret helt ekstraordinære præstationer på det globale marked, og gør dem til forbilleder for andre virksomheder. Og Maersk Line er en gigant i dansk eksport. Som verdens største containerrederi med en markedsandel på 14,5 procent står ﬁrmaet i spidsen for den danske maritime klynge, der ifølge beregninger fra Erhvervsministeriet står for hele 24 procent af Danmarks totale eksport. Vækstmarkeder i kikkerten På bare få år er der sket et skifte i Maersk Lines globale aktiviteter. Fra at det var øst-

vest strækninger som Asien – Europa, Asien – Nordamerika samt Nordamerika – Europa, der var ﬂest sejladser på, har rederiet i dag fået sin største kapacitet på nord-syd transporter til og fra Afrika, Østen og Latinamerika ind på radaren. “Vi har i dag en stærk position og en markedsandel i regioner som Latinamerika og Afrika, der ligger højere end på de modne markeder som Europa og Nordamerika,” siger Morten Engelstoft. Det er vækstmarkeder som Vietnam, Indonesien, Kina, Rusland og udvalgte lande i Latinamerika og Afrika, som Maersk har særligt fokus på. Lande, som ligger i regioner med høj vækst, og som rederiet allerede har en pæn aktivitet på i dag. Globalt har Maersk Line haft en kolossal vækst siden 1989. Dengang havde Maersk Line en omsætning globalt på 11 milliarder

SERVICEEKSPORT

MAERSK FØLGER VÆKSTEN Aktivitet på nord-syd strækninger

Maersk Lines globale aktiviteter har forandret sig. Førhen var der mest transport på strækningen fra øst mod vest, men i dag dominerer nord-syd-transporterne med 51 procent. Øst-vesttransporterne tegner sig for 42 procent, mens intra-transporten (aktiviteter internt i et land) udgør de sidste syv procent.

42% 51% kroner og en kapacitet på 1,1 millioner tyvefodscontainere (TEU). I dag er omsætning steget til 150 milliarder kroner, og de ﬂytter 17 millioner TEU. Men de sidste mange år har shippingmarkedet ligget underdrejet i kølvandet på den globale krise. Konkurrencen på de modne markeder er blevet skærpet, det gælder især mellem Asien – Europa, hvor mange aktører og lav vækst presser fragtpriserne nedad. Den hårde konkurrence har tvunget Maersk Line til et grundigt gennemsyn af omkostningerne. Det har været nødvendigt for at vedblive med at være konkurrencedygtige, påpeger Morten Engelstoft: “Vi har inden for det seneste år reduceret omkostningerne med 1,5 milliarder ud af en omkostningsbase på 26 milliarder dollars. Vi går målrettet efter, at udgifterne skal være mindre end året før – hvert år.”

Specielt på omkostningssiden til brændstof har rederiet beskåret en hel del af udgifterne. Siden 2007 har virksomheden reduceret forbruget af brændstof pr. containerenhed med mere end 40 procent. Det betyder i tilgift en væsentlig mindre co2-udledning. Det nye ‘normal’ Men trods fremgang på vækstmarkederne og trimning af omkostningerne, er de gode tider ikke lige om hjørnet. Alligevel er der ifølge Morten Engelstoft en lidt lysere fremtid i sigte: “Fremadrettet forventer vi at fragtmængderne kommer til at stige mellem tre-fem procent om året. Det er en vækst, der ligger langt under den vækst, vi var vant til for bare fem år siden på 8-10 procent. Men det er den nye normal, som vi skal vænne os til. Men vi forventer at væksten i 2014 bliver bedre end

2013, og 2015 bliver bedre end 2014, så det går i den rigtige retning. Vi kan bare ikke forvente tidligere tiders store vækstrater.”

Kort om Maersk Line • Verdens største containerrederi 14,5 procent markedsandel • Eksportandel Over 99 procent • Omsætning 150 milliarder kroner KILDE: DANMARKS EKSPORTKANON

eksportfokus nr. 4, 2013 / 35

INTERVIEW

Ærmerne op for danske virksomheder Hvis det står til den nye handels- og europaminister, Nick Hækkerup, skal ﬂere små og mellemstore virksomheder lykkes med at komme ud på eksportmarkederne. Økonomisk diplomati og helhedstænkning skal bane vejen.

AF ANJA SOLVANG

Siden Nick Hækkerup i august satte sig i handelsministerstolen i Udenrigsministeriet, har han haft et helt klart mål – at sparke mere gang i Danmarks eksport. Det er især de små og mellemstore virksomheder, som ministeren gerne så mere til på eksportmarkederne. De udgør hele 95 procent af det danske erhvervsliv, men samlet står de blot for 10 procent af den samlede danske eksport. “De små og mellemstore virksomheder er jo rygraden i dansk erhvervsliv. Desværre er der for få af dem, som eksporterer. Det uudnyttede potentiale skal vi gøre noget ved,” siger ministeren til Eksportfokus. Indsats for de mindre Eksportrådet tilbyder allerede en række ydelser og rådgivningsforløb som eksportstartprogrammer og Vitus-forløb, der hjælper de mindre virksomheder i gang med eksport. Der vil fortsat være øremærket penge til målrettet hjælp til de mindre virksomheder,

36 / eksportfokus nr. 4, 2013

fortæller Nick Hækkerup, der i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på en ny SMV-politik: “Nu samler vi alle værktøjerne og styrker de allerede eksisterende eksportprogrammer. Der skal være tilbud, som matcher både den lille smedevirksomhed, som er relativt uøvet med eksport, og de større og mere rutinerede eksportvirksomheder, som ønsker hjælp til nye eller eksisterende eksportmarkeder,” siger han og fortsætter: “Eksportrådets programmer og rådgivningsforløb bliver fremover mere ﬂeksible og tilpasset virksomhedens individuelle behov. Et skræddersyet forløb vil bidrage til at virksomheden når sine eksportmål.” En anden måde, hvorved ministeren ønsker en mere samlet og koordineret indsat af eksportarbejdet, er gennem ﬂere samarbejder. “Jeg vil meget gerne øge samarbejdet med eksempelvis væksthuse og erhvervsorganisationer, der kan komme de små og mellemstore virksomheder til gavn,” siger Nick Hækkerup. Visionen er, at den samlede offentlige erhvervsrådgivning fungerer som en virtuel ‘one-stop-shop’ for den enkelte virksomhed. Altså at virksomheden kun behøver at henvende sig ét sted for at få hjælp.

For nylig indgik Eksportrådet et samarbejde med Eksportkreditfonden (EKF), så fonden nu er en del af Eksportrådet. Med EKF’s ﬁnansieringstilbud under Nick Hækkerups ministerområde sikres virksomhederne en bred palet af tilbud om eksportrådgivning.

Vi opprioriterer det økonomiske diplomati, som drejer hele ministeriet i en mere erhvervsmæssig retning. Nick Hækkerup

“Med det nye samarbejde bliver det enklere for ‘den mindre tekstilvirksomhed fra Ikast’ at få rådgivning. Det kunne for eksempel være rådgivning om ﬁnansie-

INTERVIEW

FOTO: ANDREW ATKINSON/POLFOTO

tigelse. Eksporten bidrager med 700.000 jobs alene i Danmark, og derfor er eksport en afgørende prioritet for regeringen. “Hver eneste gang dansk eksport stiger med en milliard kroner, betyder det alt andet lige 600-700 arbejdspladser i Danmark. De 600-700 arbejdspladser vil jo være indkomstgrundlag for velstand for familierne, der får jobbene, men det vil også være fundamentet for vores fælles velfærd, altså skattebetaling til vores sundhedsvæsen, til vores folkeskole, til vores børneinstitutioner og til vores forskning og udvikling,” siger Nick Hækkerup.

Nick Hækkerup var i september i BBC-studiet iført færøsk sweater med budskabet om, at Danmark – udover den populære ‘Forbrydelsen’ – er leveringsdygtig i tv-serier af høj international kaliber.

ringsmuligheder gennem EKF i forbindelse med et forløb i Eksportrådet. Det vil også være EKF’s eksportkreditter, der gør det muligt at få ordren endeligt i hus,” siger ministeren. En anden indsats for de mindre virksomheder bliver et nyt internetbaseret værktøj, der skal hjælpe virksomheder med eksport til nogle af de nye vækstlande, herunder Afrika. Værktøjet søsættes fra primo 2014 og kan afdække de lokale udviklingsbehov

og dermed også forretningsmuligheder i udvalgte udviklingslande. Eksport = arbejdspladser Selvom Nick Hækkerup har særligt fokus på de små og mellemstore virksomheder, understreger han, at han er hele eksportens minister og naturligvis også hjælper de store virksomheder, der står for langt størstedelen af den danske eksport. For eksport handler om vækst og beskæf-

Økonomisk diplomati Udenrigsministeriet og Eksportrådet spiller en særlig rolle med at hjælpe danske virksomheder ude i verden til øget handel. Handelsministeren vil sammen med ambassaderne og hele Udenrigsministeriet knytte diplomati og kommercielle interesser tættere sammen, så der i fremtiden fokuseres mere på økonomisk diplomati. Selv betegner handelsministeren økonomisk diplomati som et ﬁnt ord for at hjælpe dansk erhvervsliv. De danske ambassader og handelskontorer ude i verden kommer i højere grad til at koncentrere sig om at sikre de økonomiske relationer, så dansk erhvervsliv kan sælge deres varer og tjenesteydelser. “Vi opprioriterer det økonomiske diplomati, som drejer hele ministeriet i en mere erhvervsmæssig retning. Det vil sige, at alle vores redskaber på tværs af Udenrigsministeriet både ude og hjemme gennemtænkes for at understøtte dansk erhvervsliv og eksport,” siger han. Det økonomiske diplomati er en dagsorden, der rækker ud over Udenrigsministeriet. På tværs af regeringen gælder det, at de danske ministre tager eksportens agenda på sig og hjælper erhvervslivet, når de er på ministerrejser til udlandet. Det nye fokus på økonomisk diplomati kommer til at betyde forandringer i tilstedeværelsen af danske repræsentationer rundt om i verden. “Vi arbejder i Udenrigsministeriet på en ny repræsentationsstruktur. Vi skal sikre, at Danmark også fremadrettet er placeret de rigtige steder,” afslutter ministeren. Han vil dog ikke på nuværende tidspunkt gå konkret ind i, hvor i verden repræsentationer lukkes, åbnes eller omdannes. Han henviser til, at regeringen omkring årsskiftet vil præsentere den nye plan.

eksportfokus nr. 4, 2013 / 37

FOKUS I PROTEKTIONISME

Nye hindringer for handel Trods ﬁnanskrisen er det lykkedes verden at drible uden om den destruktive protektionisme, der fulgte i halen på 30'ernes depression. Alligevel stiger fristelsen til at indføre nye handelshindringer. De værste syndere er de store nye vækstøkonomier.

AF JEPPE VILLADSEN

Det var intet mindre end et totalt sammenbrud af den globale økonomi, der truede, da USA’s præsident George W. Bush for fem år siden samlede lederne af verdens 20 største økonomier til det første G20 topmøde i Washington. Stillet over for den værste økonomiske krise siden Wall Street-krakket i 1929 lovede verdens ledere højtideligt, at de ikke ville gentage fejlene fra Den Store Depression: protektionisme og økonomisk isolationisme. De erklærede, at de ville bevare en åben verdensøkonomi. Og et stykke af vejen er det faktisk lykkedes. Verden har tilsyneladende lært af 1930’ernes økonomiske nedsmeltning. Selv om den internationale ﬁnanskrise siden 2008 har været alvorlig, og efterhånden langvarig, har vi ikke set protektionisme i nærheden af, hvad landene greb til i 1930’erne. “Der er protektionisme, og tendensen er desværre, at der kommer ﬂere handelshindringer til, end der fjernes, men over en bred kam er det alligevel lykkedes for systemerne rundt om i verden – ikke mindst verdenshandelsorganisationen WTO – at holde den åbenlyse protektionisme i skak,” siger chefkonsulent i Udenrigsministeriets handelspolitiske kontor, Sven Gad. Han tilføjer, at der stadig er grund til at holde nøje øje med udviklingen, da den fortsat går den forkerte vej. Svaret på ﬁnanskrisen er

38 / eksportfokus nr. 4, 2013

PROTEKTIONISME I FOKUS

protektionisme er når et land ved at bremse eller regulere importen af varer fra udlandet, beskytter sin egen produktion mod udenlandsk konkurrence. Det kan ske gennem: • Told • Importkvoter, der sætter en maksimumsgrænse for, hvor meget der må indføres af en given vare. • Tekniske handelshindringer i form af særlige krav til for eksempel emballage, etiketter, testning eller godkendelser for at kunne afsætte varer i det pågældende land. • Statsstøtte til de hjemlige eksporterhverv.

ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT

• Lokalt købekrav til offentlige virksomheder om at bruge lokale leverandører.

eksportfokus nr. 4, 2013 / 39

FOKUS I PROTEKTIONISME

Danske virksomheder, der oplever vanskeligheder med markedsadgang, bør fortælle det til Udenrigsministeriet, så vi har mulighed for at rejse sagen i EU. Sven Gad, Udenrigsministeriet

toldens abc A

efter hans opfattelse mere global handel, ikke mindre, sådan som tendensen er lige nu. Nye ‘mure’ skyder op Siden efteråret 2008 har EU-Kommissionen haft særlig fokus på handelshindringer og identiﬁceret næsten 700 nye former for protektionisme – til skade for væksten og den økonomiske genopretning. Den internationalt anerkendte handelspolitiske vagthund Global Trade Alert opregner over 400 protektionistiske tiltag, der har set dagens lys siden 2009, og tendensen ser ud til at være stigende. Som den nytiltrådte WTO-chef Roberto Azevêdo fremhævede på et topmøde for

FOTO: POLFOTO

Roberto Azevêdo, WTO-chef, er bekymret for protektionismen, som han mener har antaget en mere "kompleks og soﬁstikeret" form.

40 / eksportfokus nr. 4, 2013

Asien og de to amerikanske kontinenter i oktober, så er den traditionelle protektionisme på retur, mens en ny og mere soﬁstikeret form for protektionisme vinder frem. “I dag viser protektionisme sig ikke længere i form af toldsatser, eksportsubsidier og lignende traditionelle handelspolitiske værktøjer. Det er blevet mere komplekst og soﬁstikeret. Det er skjult i regulering og standarder, som kan blive brugt til protektionistiske formål og udnytter belejlige smuthuller og gråzoner i de nuværende WTO-aftaler,” udtalte Roberto Azevêdo. WTO advarer om, at truslen om handelskrige lurer kraftigere end på noget tidspunkt siden begyndelsen af den internationale ﬁnanskrise i 2007. WTO’s største bekymring er, at det altid er lettere at indføre protektionistiske tiltag end at afskaffe dem. Siden ﬁnanskrisen begyndte, er kun 21 procent af de protektionistiske tiltag, der er blevet indført, blevet afskaffet igen. Oven i det kommer de mange mindre synlige måder at sætte en kæp i hjulet for udenlandsk konkurrence for eksempel gennem støtte til egne virksomheder, krav om lokalt indhold i produkter og til lejligheden opfundne krav til sundheds- og sikkerhedsstandarder. Belejlige smuthuller “Der er mange importrestriktioner, som man lovligt kan foretage, uden at det kan deﬁneres som protektionisme,” siger Sven Gad.

Frihandelsområde Når man fjerner told og importbegrænsninger mellem landene i samarbejdet, men beholder eksisterende told over for andre lande uden for samarbejdet. For eksempel EFTA med blandt andet Norge og Island, eller NAFTA, der dækker Nordamerika.

B Toldunion Når man fjerner told mellem landene og opretter fælles told over for andre lande uden for samarbejdet. EU er et eksempel på en toldunion. Det samme er den sydamerikanske handelsorganisation Mercosur (Brasilien, Uruguay, Paraguay og Argentina). C Fællesmarked Når en gruppe lande har indført fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Det indebærer også, at man har fjernet de tekniske handelshindringer, for eksempel ved at vedtage ensartede regler i alle landene. D Økonomisk union Når landene samarbejder om den økonomiske politik, det vil sige blandt andet koordinerer deres ﬁnans- og pengepolitik. Det enkelte land skal i en økonomisk union afgive en del af sin selvbestemmelsesret. EU er et eksempel på en økonomisk union. E Monetær union Når landene har afskaffet deres nationale valutaer og indført en fælles valuta. Fælles penge indebærer, at der føres fælles pengeog valutapolitik, og at der oprettes en fælles centralbank.

PROTEKTIONISME I FOKUS

wto Verdenshandelsorganisationen WTO blev oprettet i 1995 som aﬂøser for det tidligere GATT (General Agreement on Tariffs and Trade). I WTO forhandler landene nye aftaler om liberalisering af den internationale handel ved at fjerne told og andre barrierer og ved at lave fælles regler. WTO har også som opgave at sikre, at landene overholder aftalte regler. Der er desuden en aftale i WTO om, hvordan tvister mellem medlemslande afgøres: ‘Dispute settlement’, der fungerer som en slags domstol, når landene ikke selv kan forhandle sig frem til en løsning.

“I EU opretholder vi for eksempel et forbud mod amerikansk hormonkød og klorvaskede kyllinger – det kalder amerikanerne protektionisme, fordi de ikke mener, det er sagligt begrundet. Nogle indgreb er klart protektionistiske, mens andre er velbegrundede, og atter andre hersker der uenighed om,” siger han. Som et eksempel på, at importregler bliver anvendt i politisk øjemed, nævner han først skrappere russisk importkontrol – og senere

argentina strammer grebet

• En WTO-rapport oplister de argentinske tiltag, der begrænser den fri udveksling af varer og tjenesteydelser. • Der er alene i år for eksempel indført antidumpingtold på store transformere fra Kina og Sydkorea, på krydsﬁnér og andre former for laminerede træprodukter fra Brasilien, Kina og Uruguay og på keramiske ﬂiser og tilsvarende artikler fra Spanien, Brasilien og Kina. • Der er samtidig indført en midlertidig importtold på op til 35 procent på produkter som frugt, kaffe, såsæd, læskedrikke, tobak, gummi, træ, kork, fodtøj, keramiske produkter, jern, stål med mere.

Vækstlande er værst Blandt de lande, der har indført ﬂest restriktioner er vækstøkonomier som Brasilien, Indien, Kina, Rusland, Ukraine, Argentina og ﬂere andre latinamerikanske lande. Begrænsningerne indbefatter krav om, at der bruges produkter, som er fremstillet i hjemlandet, også for det offentlige indkøb. Det stiller udenlandske ﬁrmaer ringere end hjemlandenes. Indien har for eksempel indført krav om lokalt indhold på statslige indkøb af informations- og kommunikationsteknologi og udstyr til solenergi, mens Brasilien eksempelvis har skærpet kravene om, at den statsejede olie-

gigant Petrobas skal indkøbe mere udstyr fra lokale virksomheder. Samtidig har både USA og Europa pålagt – eller truet med at pålægge – særtold på kinesiske solpaneler, samtidig med at de vestlige lande selv giver markante subsidier til den hjemlige grønne energi. Et af de lande, der på det seneste har taget ﬂest protektionistiske skridt, er Rusland. To ud af tre tyske virksomheder, der er aktive i

FOTO: POLFOTO

• Argentina er ifølge WTO det G20-land, der har indført ﬂest protektionistiske tiltag siden 2008 – set i forhold til landenes økonomiske størrelse.

importforbud – over for litauiske mejeriprodukter. “Det er jo ikke, fordi der er noget galt med litauiske mejeriprodukter, men foranstaltningerne sker, fordi litauerne har formandskabet i EU og for øjeblikket planlægger et topmøde med Ukraine, Georgien og Moldova om et tættere samarbejde mellem EU og disse lande, hvilket russerne af mange grunde ikke bryder sig om.” Sven Gad giver WTO en stor del af æren for, at protektionismen er blevet holdt i skak. “Det er i høj grad WTO-samarbejdets fortjeneste, da medlemmerne har bundet sig til WTO på en måde, hvor det slår tilbage på en selv, hvis man indfører nogle restriktioner, som er i strid med WTO-reglerne. Især på toldområdet har landene bundet deres toldsatser i WTO, og det slår én lige i ansigtet, hvis man ikke overholder sine toldmæssige forpligtelser. Så kan man straks få en panelsag på halsen, og det krænkede land kan gengælde og indføre straftold på produkter fra det land, der har overtrådt reglerne,” siger han.

Brasilien har skærpet kravene om, at det statsejede olieﬁrmaet Petrobas skal indkøbe mere udstyr fra lokale. Her fremviser præsident Luiz Inocio da Silva den første olie fra et ultra dyb oliekilde i Atlanterhavet.

eksportfokus nr. 4, 2013 / 41

FOKUS I PROTEKTIONISME

Rusland, klager over, at de oplever handelshindringer i form af alt fra tungt bureaukrati over afgifter til uklare regler om godkendelser. Det fremgår af en ny rapport fra det tysk-russiske handelskammer. Kun halvandet år efter at Rusland ofﬁcielt blev det 153. medlem af WTO, er landet på kollisionskurs med EU i en strid om handelshindringer. Selv om EUKommissionen har protesteret, har Rusland valgt at bevare en særlig afgift på importerede biler, der blev indført kort efter optagelsen i WTO sidste år. EU's handelskommissær Karel De Gucht har mistet tålmodigheden og bad i oktober WTO nedsætte et panel for at afgøre striden. I den forbindelse udtalte han: “Vi har været ude ad alle tænkelige veje for at ﬁnde en gensidigt acceptabel løsning med Rusland, men da afgiften fortsætter med at være en alvorlig hindring for eksport fra en sektor, som er særlig vigtig for Europas økonomi, ser vi ingen anden udvej.” Afgiften på importerede biler har givet den russiske statskasse en indtægt på 1,3 milliarder euro.

Fattige taber Når handelsmurene opføres, er taberne ofte verdens fattigste lande. Det var derfor, en del ulande i 90'erne under parolen ‘Trade not aid’ provokerende forslog, at ilandene kunne droppe al udviklingsbistand, hvis de blot samtidig indførte frihandel overfor den tredje verdens varer. Den britiske humanitære Oxfam vurderer, at verdens ulande årligt taber omkring 100 milliarder dollar på grund af de rige landes protektionisme og toldbarrierer. Et beløb, der svarer til det dobbelte af de rige landes samlede udviklingsbistand. Der er blandt økonomer bred enighed om, at frihandel mellem landene øger velstanden for alle lande. Både fordi landene specialiserer sig i den produktion, de er relativt bedst til, og fordi landene får større markeder at afsætte deres varer på. Dette giver bedre muligheder for at udnytte stordriftsfordele. Frihandel øger kort sagt velstanden i kraft af større produktion og billigere varer og giver et større og mere varieret udbud af varer. Det er således også den danske regerings udgangspunkt, at handelsliberalisering grundlæggende er godt, fordi der skabes øget konkurrence, økonomisk vækst og en bedre allokering af verdens begrænsede ressourcer.

hjælp til virksomhederne

Transatlantiske muligheder EU og USA har indledt forhandlinger om en frihandelsaftale på tværs af Atlanten. En frihandelsaftale med USA kan give store vækstog beskæftigelsesmuligheder i Danmark. Det danske BNP kan stige med omkring 10 milliarder kroner, hvis vi får samme gavn af frihandlen, som resten af EU vurderes at få. “Samtidig vil det blive mere attraktivt for amerikanske virksomheder at investere i Danmark. Dette kan give nye samarbejdsmuligheder for danske virksomheder, tilførsel af amerikansk knowhow og nye arbejdspladser. Den transatlantiske økonomi genererer allerede i dag omkring 15 millioner arbejdspladser i EU og USA. Billigere import betyder ligeledes lavere priser for forbrugerne og billigere input til produktionsprocessen, som dermed styrker konkurrenceevnen,” siger international chef i Dansk Erhverv, Kristoffer Klebak. USA er Danmarks tredjestørste eksportmarked for varer og serviceydelser og det største marked uden for Europa. Den samlede danske eksport til USA er omkring 90 milliarder kroner, hvilket er cirka tre gange så meget som eksporten til Kina.

Hvad er Udenrigsministeriets bedste råd til virksomheder, der oplever protektionisme? “Danske virksomheder, der oplever vanskeligheder med markedsadgang, bør fortælle det til Udenrigsministeriet, så vi har mulighed for at rejse sagen i EU, og enten tage sagen op direkte med det pågældende land eller via EU rejse sagen i WTO. Det er ikke sikkert, vi kan løse problemet her og nu, men vi kan i hvert fald sørge for, at der bliver sat fokus på det i EU og WTO,” siger chefkonsulent i Udenrigsministeriets handelspolitiske kontor, Sven Gad. I overenstemmelse med Udenrigsministeriets betalingsordning kan Eksportrådet bistå danske virksomheder proaktivt med problemer i forhold til at få adgang til et givent marked.

YDERLIGERE INFORMATION: Global Public Affairs-teamet E-mail: [email protected] Tlf.: 33 92 11 01

42 / eksportfokus nr. 4, 2013

PROTEKTIONISME I FOKUS

ruslands mur EU-Kommissionen giver i sin halvårlige rapport om protektionistiske tiltag følgende oplistning af Ruslands nye restriktive handelsindgreb: • Begrænsning på import af levende dyr. • Skrotafgift på udenlandske biler, der betales samtidig med tolden. • Præference til lokalt producerede biler i offentlige udbud. • Forlængelse af eksporttold på benzin. Forberedt, men endnu ikke i kraft, blandt andet: • Øl-import: PET-ﬂaskeforbud, særlige krav til etikette, ny deﬁnition på øl. • Begrænsning i antallet af toldsteder og dermed forsinkelse af toldbehandlingen. • Støtte til enkelte industrier: kul, skibsbygning og fødevarefremstilling. • 10 procent told på computere, men toldfrihed på komponenter.

Et nyt russisk handelsindgreb lægger skrappe begrænsninger på import af levende dyr. En 37-årig kvinde fra Tuva-republikken malker her sine køer i stalden. Om køerne er russiske er uvist.

eksportfokus nr. 4, 2013 / 43

FOTO: PANOS

KILDE: EU-KOMMISSIONEN

FOKUS I PROTEKTIONISME

Frankrig strammer ølhanen Carlsberg har på den hårde måde fået at føle, at protektionisme ikke kun ﬁndes på fjerne vækstmarkeder – men også i hjertet af det europæiske fællesmarked. Som da vinlandet Frankrig lagde en 160 procents afgiftsstigning på øl.

AF JEPPE VILLADSEN

FOTO: COLOURBOX

44 / eksportfokus nr. 4, 2013

Faldende ølsalg I vinlandet Frankrig tegner ølforbruget sig for kun 16 procent af det samlede alkoholsalg. Langt størstedelen er vin – fransk vin. “Indgrebet blev pakket ind i en sundhedsargumentation, men det er lidt besynderligt, at man så vælger at gå efter den relativt lille kategori, som øl er i Frankrig, og helt ser bort fra den store kategori, vin,” siger Anders Bering. Den franske regering håbede med afgiften at få ekstra 500 millioner euro i den slunkne statskasse. Men den indtægt bliver sandsynligvis noget mindre, da ølsalget er raslet ned, efter at afgiften har fået ølpriserne til at stige med omkring 20 procent.

FOTO: POLFOTO

Det er ikke kun Rusland, Brasilien, Argentina og Kina, der kan ﬁnde på at bruge tvivlsomme metoder til at beskytte sin hjemlige industri. Vi gør det også i Europa. Som da Frankrig fra 1. januar 2013 indførte en afgiftsstigning på 160 procent på øl – men lod vin og anden spiritus gå fri. Det ﬁk Carlsberg at mærke, da virksomheden – takket være ejerskabet af Frankrigs største bryggeri Kronenbourg – er landets største ølleverandør med en markedsandel på lidt over 30 procent. “Vi tænker tit på handelshindringer som noget, der foregår i tredjelande uden for EU, og det oplever vi da bestemt også, men vi er heller ikke færdige med det internt i Europa,” siger Anders Bering, director of public affairs i Carlsberg Group. “Under diskussionen af ølafgiften i den franske nationalforsamling stillede den daværende budgetminister sig op og sagde ‘Bare lad belgierne, hollænderne og danskerne

betale regningen for afgiftsstigningen’. Det er svært at se som andet end egentlig protektionisme, for de sigter direkte efter danske Carlsberg, belgiske Anheuser-Busch InBev og hollandske Heineken, der dominerer det franske ølmarked,” siger Anders Bering. Han tilføjer, at den voldsomme afgiftsstigning strider mod både ordet og ånden i EU’s Indre Marked.

PROTEKTIONISME I FOKUS

“Også hos os har vi mærket et betydeligt fald i ølsalget, siden afgiftsstigningen trådte i kraft. Salget til Frankrig er faldet med 15 procent i første kvartal af 2013,” siger Anders Bering. Så afgiften har virket? “Den har virket i den forstand, at der er kommet et endnu lavere ølforbrug, men man får ikke nødvendigvis et lavere samlet alkoholforbrug, fordi forbrugerne skifter øl ud med vin eller hård spiritus. Til gengæld får man helt sikkert ikke det, som det reelt handlede om, nemlig penge til at få bud-

Når du med et slag hæver afgiften så meget, som man har gjort i Frankrig, giver det et kæmpe chok i markedet. Ander Bering, Carlsberg Group

gettet til at hænge sammen med, fordi prisstigningen generelt har resulteret i faldende økonomisk aktivitet. I Danmark har man omvendt sænket afgiften i håb at om at stimulere mere økonomisk aktivitet og dermed samlet set få ﬂere skattekroner ind, og det mener vi – ikke overraskende – er den rigtige vej frem. Når du med et slag hæver afgiften så meget, som man har gjort i Frankrig, giver det et kæmpe chok i markedet, som medfører, at den økonomiske aktivitet går ned, og skatteindtægterne dermed falder.” Hvordan er afgiften blevet modtaget i Frankrig? “Der blev oprettet adskillige Facebookgrupper til lejligheden. Jeg tror, der var 100.000 på Facebook, som satte sig op imod afgiften, så forbrugerne har reageret ret negativt, men det har endnu ikke haft nogen effekt, fordi man med afgiften både bliver i stand til at præsentere et fornuftigt statsbudget – i hvert fald på papiret – og samtidig får ﬂyttet salg over på nationalklenodiske produkter som vin. I strid med det Indre Marked Hvad kan I gøre i Carlsberg for at gå imod det? “Når der som her er tale om en regulatorisk udfordring, reagerer vi typisk ved at stå sammen i den franske bryggeriforening og

tre gode råd fra carlsberg • Afsæt dit lokale fodaftryk i form af vækst og beskæftigelse synligt i markedet. • Skab alliancer med producenter, underleverandører og andre, som også rammes af indgrebene. • Indgå i en tidlig dialog med regeringen, EU-Kommissionen med ﬂere om alternative løsninger.

tale med regeringen om, hvor uhensigtsmæssigt det er. Vi forsøger også at inddrage de mange franske maltproducenter og de regionale politikere. Man glemmer tit, at vi har et rimeligt stort landbrugsfodaftryk i de markeder, hvor vi opererer, fordi vi typisk bruger lokale råvarer. I Frankrig alene anslår vi, at vi skaber omkring 3.000 jobs i landbrugssektoren – typisk i tyndtbefolkede områder.” “Og så taler vi selvfølgelig med Udenrigsministeriet og EU-Kommissionen om at gøre franskmændene opmærksomme på, at vi ikke synes, indgrebet er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med det indre marked.” Oplever I nogen lydhørhed? “Ja, alle andre steder end i Frankrig.” Mærker I generelt en stigende tendens til handelshindringer efter ﬁnanskrisen? “Der er helt klart nogle lande, hvor det snævrer til, og man sætter skatter og afgifter markant i vejret i et forsøg på at beskytte en national industri. I de markeder, hvor stærk spiritus er den typiske nationale drik, handler det om at beskytte den, klassisk i de vodkaproducerende lande østpå.” Så er det, hvad angår protektionisme blevet sværere at være Carlsberg siden ﬁnanskrisen? “Ja, det gør det sværere at operere og sværere at skabe vækst.” Carlsberg har cirka fem procent af sit ølvolumensalg i Frankrig.

Vinlandet Frankrig har højnet afgifterne på øl med 160 procent. Argumentet er sundhed, men gælder ikke for vin og spiritus. På billedet ses franske vinbønder i gang med høsten.

eksportfokus nr. 4, 2013 / 45

ANALYSE I WARBURG

Hverdagen melder sig for BRIKS BRIKS-landene har store udfordringer foran sig. Mindre gunstige forhold i verdensøkonomien kalder på reformer.

AF JACOB WARBURG, UDENRIGSMINISTERIETS CHEFØKONOM

IMF, Den internationale Valutafond, har i sin seneste rapport om den globale økonomi nedjusteret vækstforventningerne til emerging markets og til væksten i BRIKS-landene. I forhold til juli-prognosen er vækstudsigterne for 2013 nedjusteret med en procent for Rusland, 0,2 procent for Kina, 1,8 procent for Indien og 1,7 procent for Mexico. Også udsigterne for væksten i 2014 er nedjusteret for alle BRIKS-landene, undtagen Sydafrika. Nedjusteringen kommer på baggrund af den kraftige reaktion på rygterne om, at den amerikanske centralbank, FED, ville begynde at neddrosle sin lempelige pengepolitik. Hidtil har FED hver måned købt for 85 milliarder dollars amerikanske stats- og boligobligationer. Hermed har FED holdt renten kunstigt lav, understøttet boligmarkedet, ﬁnanssektoren og den økonomiske vækst i USA. Men politikken har samtidig tilført emerging markets billig og rigelig kapital i en årrække, så da rygtet om, at denne politik stod for at ændres, førte det hen over sommeren til betydelig kapitalﬂugt fra emerging markets, store valutakursfald, stigende inﬂation og begyndende ﬁnansieringsvanskeligheder for lande med betalingsbalanceunderskud. Valutafonden advarer Hvad skal man så lægge i det? Har den kraftige vækst i BRIK-landene i de seneste fem år kun været drevet af billig kapital fra USA? Er væksteventyret for BRIK nu et overstået kapitel? IMF’s cheføkonom, Olivier Blanchard, giver en advarsel: Han peger på, at den kraftige vækst i mange emerging markets de seneste år har været betinget af usædvanligt gunstige forhold i form af billig kapital og høje råvarepriser, som i ﬂere lande har ført til selvforstærkende økonomisk vækst. Med ændrede globale betingelser kan den høje vækst ikke fortsætte. Men ikke nok med det: De mindre gunstige betingelser medfører krav om strukturelle reformer, hvis vækstmarkederne skal bevare udsigten til relativ høj vækst. For Kina gælder det om at skifte vægt fra investeringer til privatforbrug, og fra fremstilling over mod serviceerhverv, hvis væksten skal bevares. Dette har man allerede forsøgt i ﬂere år, men Kina er et stort land med mange modstridende interesser, og det tager lang tid at dreje økonomien. For Rusland og Brasilien, som har

46 / eksportfokus nr. 4, 2013

været begunstiget af høje råvarepriser, gælder det om at forbedre infrastrukturen, erhvervsklimaet og udenrigshandlen, hvis væksten skal bevares. For Indien er det vigtigt at liberalisere økonomien, hvor en række reguleringer skaber ﬂaskehalse indenfor energisektoren, telekommunikation, minedrift og andre sektorer. Samtidig skal der skabes bedre balancer på statsbudgettet og betalingsbalancen. Store udfordringer på vejen BRIKS-landene har derfor store udfordringer foran sig. De gunstige betingelser bliver i de kommende år mindre gunstige. Strukturelle reformer, som kan reducere spild, fejlinvesteringer og ﬂaskehalse og dermed øge produktiviteten, er påtrængende, ligesom ﬂere lande bliver nødt til at føre skarpere kontrol med de offentlige udgifter og inﬂationen. Det burde være en overkommelig opgave på baggrund af den række af gode år, som BRIKS har oplevet, og deres generelt velkonsoliderede økonomier. Derfor vil væksten i BRIKS i de næste par år formentligt være underdrejet i forhold til tidligere, men på den lange bane har BRIKS givet et kolossalt potentiale. Dette potentiale realiserer imidlertid ikke sig selv, og som IMF påpeger, så er kravet nu, at BRIKS begynder at gennemføre reformer, som kan sikre væksten også i en verden med lidt mindre gunstige betingelser, end man har været vant til.

IMF'S WORLD ECONOMIC OUTLOOK, OKTOBER 2013 Prognose oktober 2013 2011

2012

2013

2014

Ændring fra juli-prognose 2013 2013

2014

Real årlig ændring i købekrafts-paritet i procent Verden

3,9

3,2

2,9

3,6

-0,3

-0,2

USA

1,8

2,8

1,6

2,6

-0,1

-0,2

Euro-området

1,5

-0,6

-0,4

1,0

0,1

0,0

Rusland

4,3

3,4

1,5

3,0

-1,0

-0,3

Kina

9,3

7,7

7,6

7,3

-0,2

-0,4

Indien

6,3

3,2

3,8

5,1

-1,8

-1,1

Brasilien

2,7

0,9

2,5

2,5

0,0

-0,7

Mexico

4,0

3,6

1,2

3,0

-1,7

-0,2

Sydafrika

3,5

2,5

2,0

2,9

0,0

0,0

EUROPA I MARKEDSNYT

TYSKLAND

TYSKLAND FOTO: POLFOTO/HELEN KING

Fællesstand for maskindustrien Den danske ambassade i Berlin arrangerer igen i 2014 en dansk fællesstand, der skal promovere danske underleverandører overfor den tyske maskinindustri. Opmærksomhed, fællesskab og samarbejde er nøgleordene for den danske fællesstand på Industrial Supply i Hannover, der ﬁnder sted til april 2014. Fællesstanden formår med sine 300 kvadratmeter at skabe opmærksomhed blandt de mange udstillere og besøgende. Fællesstanden er en oplagt platform til at skabe nye kunderelationer og pleje de eksisterende. Derudover kan virksomhederne i fællesstanden opbygge et stærkt netværk. Den tyske maskinindustri er et attraktivt marked for danske underleverandører og dækker over mange forskellige brancher og kan samtidig benyttes som springbræt til andre markeder, da Tyskland med sin centrale placering i Europa tiltrækker fagfolk og investorer fra hele verden. Messen ﬁnder sted d. 7. – 11. april 2014 i Hannover.

Tyske aktører vil gerne i dialog med Danmark om effektive it-løsninger på hospitalerne.

FOTO: COLOURBOX

Sundhedsvæsnet jagter nye it-systemer Tyskland står over for store udfordringer i sundhedssystemet.

Med en samlet eksport på 149 milliarder euro i 2012 er den tyske maskinindustri det største eksportområde i Tyskland.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Berlin Jan Larsen Tlf.: +49 30 5050 2150 E-mail: [email protected]

It-løsninger, som støtter effektivitet i samarbejdet mellem de forskellige tyske sundhedsaktører, er i høj kurs. Også telemedicinske og mobile løsninger samt it-løsninger til lægeklinikker, hospitaler og administration står højt på agendaen. En stor udfordring i Tyskland er datasikkerheden, manglende standarder og en vis tilbageholdenhed med hensyn til implementering af en landsdækkende it-struktur. Her kan Danmark fungere som forbillede. Tyske aktører er meget opmærksomme på udviklingen i Danmark og vil gerne i dialog med danske offentlige aktører og virksomheder. Derfor planlægger Eksportrådet sammen med Berliner Wirtschaftsgespräche e.V. et arrangement med titlen: ‘Succesfaktor sund-

heds-it: Nye veje ind i digitaliseringen af det danske og tyske sundhedssystem’. Arrangementet ﬁnder sted tirsdag den 18. februar 2014 på ambassaden i Berlin. Tyske og danske interessenter diskuterer, hvilke politiske og strukturelle forudsætninger der kræves for at implementere en landsdækkende it-strategi, og hvorvidt den danske model kan stå som eksempel for andre markeder. Danmark er derudover partnerland til sundheds-it-messen conhIT i maj 2014 i Berlin.

YDERLIGERE INFORMATION Konsulatet i München Judith Niehaus Tlf.: 0049 89 54 58 54 13 E-mail: [email protected]

eksportfokus nr. 4, 2013 / 47

MARKEDSNYT I EUROPA

STORBRITANNIEN FOTO: BRITISH FASHION COUNCIL

Dansk mode blev vist frem under London Fashion Week 2013.

Klædt på til dansk mode Europas tredjestørste beklædnings- og tekstilmarked byder på danske eksportmuligheder. Fællesfremstød er i støbeskeen til London Fashion Week, 2014. Modemarkedet i Storbritannien er for alvor i vækst, og det anslås, at der årligt bliver solgt for næsten 400 milliarder kroner. Modeindustrien ser primært vækstmuligheder inden for luksussektoren, og eksperter vurderer, at specielt salget af kjoler, casual wear og bukser fortsat vil stige. Bæredygtige tøjmærker, som de sidste to år har mærket en stigning på 72

48 / eksportfokus nr. 4, 2013

procent i salget, vil fortsat opleve øget efterspørgsel. London er den mest besøgte by i verden med 20 millioner turister årligt, der gennemsnitligt bruger 290 £ på modevarer. Det gør London til et globalt udstillingsvindue og en international markedsplads for mange modemærker. Her er muligheden for eksponering af dansk mode ingen undtagelse. For at gentage successen fra sidste år planlægger den danske ambassade i London endnu et fremstød under London Fashion Week, som ﬁnder sted fra den 15. – 19. februar, 2014. Her

vil en række danske små og mellemstore modevirksomheder få mulighed for at vise deres kollektioner til vigtige britiske indkøbere, agenter, distributører og britisk såvel som international presse.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i London Helle Sejersen Myrthue Tlf.: +44 (0) 20 7333 0220 E-mail: [email protected]

EUROPA I MARKEDSNYT

STORBRITANNIEN

Boligmangel sætter skub i byggesektor Byggeriet i den private sektor forventes at stige kraftigt de kommende år. Den danske ambassade i London planlægger fællesfremstød for at skabe konkrete kontakter til den britiske byggesektor.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i London Rasmus Leth Traberg Tlf.: +44 20 7333 0232 E-mail: [email protected]

FOTO: COLOURBOX

Estimater af befolkningstilvæksten viser, at der hvert år skal bygges 210.000 boliger for at følge med efterspørgslen på boliger i London. Det er en stigning på 36 procent i forhold til det årlige boligbyggeri i de sidste fem år. I de kommende to år forventes byggeriet i den private sektor således at stige med 12,7 procent. Tiltroen til vækst i byggesektoren styrkes af politiske tiltag, som imødekommer problemet med underskuddet af boliger. Blandt andet har den britiske regering for nylig vedtaget en låneordning, der skal hjælpe førstegangskøbere ind på markedet ved hjælp af særligt gunstige lånevilkår. Regeringen har ligeledes øremærket 4,5 milliarder £ til byggeri af boliger i perioden 2011-2015.

Med lyse vækstudsigter for byggeriet i den private sektor forbereder ambassaden i London derfor et fællesfremstød på Ecobuild 2014 for at skabe konkrete kontakter til den britiske byggesektor. Ecobuild er en af de førende messer i Europa inden for bæredygtigt byggeri, energieffektivitet og energi.

Medmindre boligbyggeriet stiger markant, mangler Storbritannien mere end en million boliger i 2022.

BULGARIEN

Millioner til håndtering af affald Danske virksomheder, der tilbyder knowhow og viden om affald, kan tjene på bulgarsk millioninvestering i affaldshåndtering. Bulgarien er i gang med at investere i en række projekter, der skal bringe landet tættere på at nå det gennemsnitlige niveau i EU inden for genanvendelse og behandling af affald. I den

forbindelse ønsker de bulgarske kommuner at sikre sig dansk ekspertise og best practice på området. De danske virksomheder vil omvendt blive sikret betaling via de EU-midler, der er tildelt projekterne. De nye ‘Waste management-systemer’ ventes at være klar til udnyttelse i 2014. Projekterne starter i regionen Pleven. Her har borgmesteren sammen med ministeren for økologi

FOTO: COLOURBOX

Spind guld på bulgarsk affald, lyder opfordringen fra ambassaden i Soﬁa.

underskrevet en kontrakt om ﬁnansiel støtte til en værdi af 106 millioner danske kroner, ﬁnansieret af EU. I kommunerne Iskar og Pordim i Pleven er man gået sammen om at implementere en fælles strategi på området for affaldshåndtering. Det har udmøntet sig i ﬂere konkrete tiltag, blandt andet et helt nyt affaldsanlæg med en kapacitet på op mod 800.000 tons, et nyt anlæg til adskillelse af affald samt produktion af kompost fra biogenanvendeligt affald. I alt er 77 kommuner en del af den nye renovationsplan.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Soﬁa Tom Barthel Hansen Tlf.: +359 (0)88 7803820 E-mail: [email protected]

eksportfokus nr. 4, 2013 / 49

MARKEDSNYT I EUROPA

SVERIGE

It-iværksættere bør kigge over sundet Både den danske og den svenske it-sektor er blandt de førende i verden. Derfor er samarbejde over sundet en oplagt mulighed inden for særligt it-innovation. De ﬂeste danskere kender programmerne Skype, Spotify og Bluetooth. Disse er blot tre blandt ﬂere it-succeser, som svenske virksomheder har del i. Den svenske it-sektor er én af de få, der har oplevet fremgang trods den økonomiske nedtur. Frem mod 2017 forventes it-industrien at fortsætte væksten med fem procent årligt.

I Kista uden for Stockholm holder over 1.100 virksomheder, 6.800 universitetsstuderende og 1.100 forskere til og bidrager til det innovative it-miljø i området. Kista er derfor et oplagt sted for danske virksomheder at forretningsudvikle samt ﬁnde kompetente partnere og investorer. Sverige har desuden langt ﬂere it-investorer end Danmark, og de investerer gerne i danske iværksættervirksomheder. Den svenske venturefond Creandum, som tidligere har investeret i Spotify, har eksempelvis investeret i Vivino, der er en dansk app til smartphones.

Den danske ambassade i Stockholm tilbyder workshops, vejledning og netværk for interesserede danske it-iværksættere.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Stockholm Mette Ehlers Mikkelsen Tlf.: +46 (0)8 406 7500 E-mail: [email protected]

FOTO: IMAGEBANK SWEDEN

Kista Science City er et af de mest ekspansive distrikter I Stockholm. Byen er et sammensurium af ﬁrmaer, forskere og studenter, der samarbejder inden for it-området.

50 / eksportfokus nr. 4, 2013

EUROPA I MARKEDSNYT

ISLAND

FINLAND OG DE BALTISKE LANDE

Værelse med udsigt Stigende turisme har ført til en tredobling i antallet af hoteller i Island. Øen er ikke kun interessant for turister, men også for danske eksportører. Der er stor vækst i den islandske turisme. Mellem marts og juni i år havde Island størst vækst blandt 22 europæiske lande, viser statistik fra European Travel Commission. I 2012 var antallet af turister oppe på næsten 673.000 – mere end en fordobling siden 2000. FOTO: COLOURBOX

Geyserne er en af mange attraktioner, der får turisttallet til at stige på Island.

På grund af de mange turister, der har sat skub i hotelindustrien, er den nordatlantiske ø også blevet et interessant marked for mange danske virksomheder. Dansk mad, arkitektur og design er populært i Island, og virksomhederne har mulighed for at eksportere mere til både islændingene og de mange turister på øen. Både kokke og arkitekter kan tilbyde deres knowhow, og samtidig er der mulighed for afsætning af danske designmøbler og madprodukter. Som følge af det øgede antal turister skyder hoteller op overalt, særligt i hovedstadsområdet. I dag ﬁndes knap 370 hoteller og pensioner med i alt 22.525 sengepladser. Det er mere end en tredobling siden 2000 og giver også muligheder for eksport inden for den danske byggesektor. Island har fortsat fokus på at øge hotelindustrien, da man forventer en million turister i 2020.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Reykjavik Ernst Hemmingsen Tlf.: +354 575 0312 E-mail: [email protected]

NORGE

Fød en eksportsucces Tæt samarbejde mellem ﬁre ambassader i regionen åbner døre for danske virksomheder med interesser på markedet for sundhed og fertilitet. Produkter og services inden for sundhed er Danmarks største eksportvare til Finland, hvor de største danske medicinalvirksomheder er etableret med ﬁnske datterselskaber. Samtidig afsætter de tre baltiske lande i de kommende år store beløb til fremme af social inklusion med fokus på sundhed og social pleje. I en region med 12 millioner forbrugere er der således stort potentiale for danske sundhedsvirksomheder. Samtidig udgør de baltiske lande en adgang til markedet i Rusland, hvor patienter i stigende grad søger udenlands for at få lægehjælp. Det regionale samarbejde imellem Danmarks ﬁre ambassader i henholdsvis Helsinki, Tallinn, Riga og Vilnius skaber et fælles brohoved for danske virksomheder på alle ﬁre markeder. Da den danske virksomhed ‘Unisense FertiliTech’ for nylig var på rundtur til Finland og de tre baltiske lande, arrangerede alle ﬁre ambassader eksempelvis seminarer, hvor lokale fertilitetsklinikker og læger var inviteret.

Ny netværksgruppe på LinkedIn vil dele viden og opbygge et stærkt netværk blandt danske aktører. Har du interesse for arkitektur, byggeri og anlæg på det norske marked? Så er LinkedIn-gruppen ‘Arkitektur, Byggeri og Anlæg i Norge’ et oplagt sted at begynde. Baggrunden for netværksgruppen er et ønske om at have en platform, hvor man løbende kan holde sig opdateret om udviklingen på det norske marked, og hvor man kan følge Eksportrådets initiativer. Platformen, der administreres af Eksportrådet ved den danske ambassade i Oslo, er gratis og åben for alle med interesse for sektoren. Medlemmer får først og fremmest opdateret information om udviklingen i det norske bygge-

og anlægsmarked. Der bliver også mulighed for at netværke med danske virksomheder og organisationer med interesse i Norge. Sidst, men ikke mindst, så giver netværket et overblik over Eksportrådets initiativer for at fremme dansk arkitektur, byggeri og anlæg i markedet. Hvis du ønsker at være medlem af netværksgruppen kan du søge gruppen frem på www. linkedin.com. Du kan også kontakte den danske ambassade i Oslo.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Oslo Malthe Slemming Tlf.: +47 22 540 797 E-mail: [email protected]

FOTO: COLOURBOX

Tuned in på arkitektur og byggeri

Finske fertilitetsklinikker og læger var for nylig inviteret, da den danske virksomhed Unisense FertiliTech var på rundtur i Finland.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Helsingfors Klaus Iversen Hell Tlf.: +358 (0)50 467 740 E-mail: [email protected]

eksportfokus nr. 4, 2013 / 51

MARKEDSNYT I EUROPA

FRANKRIG

SPANIEN FOTO: POLFOTO/EMILIO MONERATTI

Potentiale i plejehjem Mange franske plejehjemspladser trænger til at blive renoveret, og en lang række bygge- og renoveringsprojekter kalder på danske virksomheder. Den danske ambassade i Paris samarbejder med Danish Rehab Group om at sammensætte en strategisk salgsalliance, der skal bringe danske velfærdsteknologiske løsninger i fokus. Ved at indgå i en alliance med andre virksomheder, kan danske produkter præsenteres som en totalløsning i forbindelse med salgsfremmende aktiviteter som for eksemepel møde med en privat udbyder af plejehjemspladser, roadshows i provinsen eller studietur til Danmark for franske nøglepersoner. Den danske ambassade er ved at kortlægge de bygge- og renoveringsprojekter, der er i gang eller planlægges i de seks største regioner i Frankrig. Kortlægningen vil danne basis for en prioritering af, i hvilke regioner de salgsfremmende aktiviteter skal foregå. Virksomhederne i den strategiske salgsalliance vil få mulighed for at få kontakter og positionere sig i forbindelse med ovennævnte aktiviteter i Frankrig og Danmark.

FOTO: COLOURBOX

Der er gode salgsmuligheder for danske udbydere af velfærdsteknologi i Frankrig særligt hvis ﬂere når virksomhederne går sammen.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Paris Annette Bertelsen Arbes Tlf.: + 33 1 44 31 21 77 E-mail: [email protected]

52 / eksportfokus nr. 4, 2013

Besøgende tjekker nye mobile enheder på sidste års Mobile World Congress i Spanien. Læs mere om Mobile World Congress på www.mobileworldcongress.com

Mobilernes mekka Promover din virksomheds produkter og få del i den nyeste viden på årets største begivenhed inden for mobilteknologi, Mobile World Congress. For 8. år i træk arrangerer Eksportrådet i Spanien og it-branchen en dansk pavillon, når Mobile World Congress ﬁnder sted i Barcelona den 24.-27. februar 2014. Deltagelse på den danske stand giver din virksomhed mulighed for at promovere egne produkter, ﬁnde inspiration til nye, innovative projekter og netværke med førende eksperter inden for den nyeste mobilteknologi. Flere end 3.500 virksomhedsledere og 3.300 journalister fra hele verden deltog sidste år på Mobile World Congress. I alt havde kongressen ikke færre end 72.000 besøgende, og 1.700 virksomheder udstillede deres produkter.

Ud over udstillingsområdet kan du på kongressen også opleve et program med over 40 forskellige konferencer, hvor fremtrædende producenter, mobiloperatører og repræsentanter for organisationer i branchen deler ud af viden og erfaringer. Kontakt den danske ambassade i Madrid, hvis din virksomhed ønsker at deltage i den danske pavillon på Mobile World Congress 2014 eller blot ønsker at deltage på kongressen og modtage et skræddersyet program.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Madrid Gonzalo Valdivieso Tlf.: +34 91 431 84 45 E-mail: [email protected]

EUROPA I MARKEDSNYT

ITALIEN

Bilindustrien i overhalingsbanen Fra FIAT til Maserati – der er vækst i den italienske bilindustri. Ny fokusgruppe tilbyder direkte linje til støvlelandets bilproducenter. De italienske bilproducenter har speederen i bund. FIAT udviser ambitiøse vækstplaner med købet af Chrysler og en investering på 9,9 milliarder kroner i FIAT’s fabrik i Melﬁ. FIAT investerer i nye modeller og planlægger at fremvise 19 nye italienskproducerede bilmodeller i 2016. Ligeledes påbegynder Alfa Romeo produktionen af ni nye modeller i Italien, herunder

sportsbilen 4C, mens den eksklusive bilproducent Maserati har seks nye modeller på tegnebrættet. Maserati vil øge antallet af solgte biler fra 6.000 til 50.000 i perioden 2012-2015. Ferrari har også meldt sig på banen og forventer at investere 15 milliarder kroner i deres produktion. Handelskontoret i Milano inviterer danske virksomheder til at deltage i en fokusgruppe, der skal hjælpe danske producenter i kontakt med producenterne på bil- og lastbilmarkedet i Italien. De danske virksomheder bliver opdelt i mindre grupper efter interesser, herunder ind-

køb, udvikling og leverance. Projektet, der løber over hele 2014, afsluttes med, at gruppen besøger de italienske producenter.

YDERLIGERE INFORMATION Handelskontoret i Milano Ole Gustafsson Tlf.: + 39 02 4800 8675 E-mail: [email protected]

FOTO: MASERATI.COM

Den italienske bilindustri ligger lunt i svinget. Maseratis model Gran Cabrio Sport debuterede i byen Trieste.

eksportfokus nr. 4, 2013 / 53

EKSPORTNYT

Tilløbsstykke til eksportdag Et rekordstort antal virksomhedsledere deltog i Dansk Eksportdag, hvor handels- og europaminister, Nick Hækkerup lancerede en ny SMV-politik.

AF ANJA SOLVANG

Intet var, som det plejede at være, da de studerende på VIA University College i Aarhus mødte op en råkold morgen i slutningen af november. Uddannelsesinstitutionen lagde 20. november 2013 hus til 260 virksomhedsledere på jagt efter muligheder på nye eksportmarkeder. Først kunne deltagerne hente inspiration fra virksomhedsoplæg, og siden stod eksportrådgivere fra 30 markeder klar til en snak med virksomhederne. At ﬂere små virksomheder kommer i gang med eksport, er af afgørende betydning. Derfor er handelsministeren parat med hjælp til små og mellemstore virksomheder, midlet er en ny og målrettet SMV-politik.

”Helt grundlæggende går den nye SMVpolitik ud på at møde virksomhederne på deres banehalvdel. Vi skal ikke bare tilbyde en standardpakke, men vi skal tilbyde hjælp ud fra virksomhedens virkelighed; det marked, de skal ind på, og det produkt, der er tale om,” siger ministeren til Eksportfokus. På Dansk Eksportdag blev Vitus Eksportprisen overrakt. Prisen gik til kompetencevirksomheden Mannaz, jagtbeklædningsﬁrmaet Seeland International og virksomheden e3Light, der producerer intelligent og energieffektiv belysning. Virksomhederne har gennem Eksportrådets Vitus-program fået åbnet døre til nye markeder og derigennem vundet nye eksportordrer og ansat nye medarbejdere. Dansk Eksportdag er arrangeret af Eksportrådet, Væksthus Midtjylland og Region Midtjylland.

Nyt fra Eksportrådet på nettet

HOLD DIG ORIENTERET OM EKSPORTRÅDETS ARRANGEMENTER http://eksportkalender.um.dk FÅ NYHEDER FRA EKSPORTRÅDET DIREKTE I DIN INDBAKKE Tilmeld dig via http://eksportraadet.um.dk

FOTO: MATHILDE BANGSGAARD

MØD EN EKSPORTRÅDGIVER FRA UDLANDET Læs mere på http://eksportraadgiver.um.dk FØLG EKSPORTRÅDET PÅ LINKEDIN www.linkedin.com/company/the-tradecouncil

Abonner på markedsnyheder fra hele verden Nick Hækkerup hilser på vinderne af Vitus prisen. Her ses Mette Vestergaard fra Mannaz, der gennem Vitusprogrammet for alvor er kommet i gang på det asiatiske marked. Bagved er det stifter af e3Light, Flemming Viktor Andersen, der er i gang med et eksporteventyr på det amerikanske marked.

FOTO: AP PHOTO / MARCO UGARTE

Mexico-fremstød: 52 danske virksomheder tog i november på erhvervsfremstød til Mexico City med Kronprinsparret i spidsen. Mottoet var ‘Hop på fremtidens vogn. Tænk Danmark’. På billedet ses Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary med Mexico Citys borgmester Miguel Angel Mancera. De tre studerer et cykelbarometer, der tæller cykler i Mexico City. Fremstødet var arrangeret af Udenrigsministeriet og Dansk Industri.

54 / eksportfokus nr. 4, 2013

Få markedsnyheder om de nyeste markedstendenser og informationer om messer og konferencer direkte i din indbakke.

Du ﬁnder nyhederne på markedsnyheder.um.dk, hvor du også kan oprette dit e-mail-abonnement.

Mød Eksportfokus på Facebook – nyheder, netværk og nøgletal

ANCHORAGE

ST. PETERSBURG HELSINKI

VANCOUVER

:;6*2/634 ;965+/,04

EDMONTON

SEATTLE

ICELAND

DENVER

6:36 .6;/,5)<9. *67,5/(.,5 ),9.,5 :;(=(5.,9 )033<5+ /(4)<9. -9(52-<9; 4<50*/ (4:;,9+(4 A<90*/ )9<::,3: .3(:.6> 4(5*/,:;,9 403(5 365+65 GENEVA /LH[OYV^ 7(90:

.H[^PJR )(9*,365(

MINNEAPOLIS / ST. PAUL

4(+90+

TORONTO BOSTON NEW YORK JFK & Newark WASHINGTON D.C.

HALIFAX

ORLANDO

Icelandair flyver til 12 Nordamerikanske destinationer i 2014 NYHED! To nye destinationer i Canada i 2014, Edmonton og Vancouver

Stopover i Island i op til syv dage uden merpris i flybilletten + Bestil rejsen på www.icelandair.dk

SMALL ENOUGH TO KNOW YOU – BIG ENOUGH TO SERVE YOU

ICT LOGISTICS – CONNECTING EAST AND WEST BY ROAD, AIR, SEA AND RAIL

GOING EAST?

ICT LOGISTICS – CONNECTING EAST AND WEST

ICT Logistics A/S Phone: +45 70 266 288

Recommend Documents