Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt
[email protected], tlf. 33703302
Rørcenterdagene 8. juni 2011
Mange emner
Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner - Drikkevand - Spildevandsrensning i det åbne land - Natura 2000 planer
OSD og byudvikling Overvågningsprogrammet
Årsag: EU-direktiver om vand og natur Vandrammedirektiv • Alt vand skal have god tilstand i 2015 Overfladevand: Måles på smådyr, klorofyl, ålegræs Grundvand: Bæredygtig indvinding samt P- og N-krav Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver • At sikre/genoprette gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter med særlig betydning Implementeres af kommunerne pba. statslige planer • Over tre 6-årige planperioder fra og med 2010
Aftalen om Grøn Vækst fra juni 2009 • Længerevarende politiske forhandlinger • Markant fokus på omkostningseffektivitet • Ingen nye lovhjemlede virkemidler til vand- og naturindsatsen, dvs. frivillighed for lodsejerne er afgørende • Indførelsen af 25 meters beskyttelseszoner omkring vandboringer • Statslig model forudsat for vådområde- og ådalsindsatsen
KL´s fortsatte fokus: Vand- og naturplanernes triangel MÅL
TID
FINANSIERING
VIRKEMIDLER
Styringsmodel for vand- og naturindsatsen Jf. aftalen pr. nov. 2009 ml. KL og staten skal indsatsen • Gennemføres via en kommunal styringsmodel
Dermed sikres • Fortsat helhedsforvaltning af by og land • Én offentlig myndighed at forholde sig til
Tidsplan Første planperiode 2010-2015 • Januar 2010: Statens planer i 8 ugers forhøring • 4. okt. 2010: Statens planer i 6 måneders høring • 4. okt. 2011: Statens planer vedtaget • 6. april 2012: Kommunale handleplaner i høring • 4. okt. 2012: Kommunale handleplaner vedtaget • 2012-2015: Den konkrete indsats MEN statens planer er forsinket ca. 2 år • Indsatsen begynder allerede i 2010 – før handleplanerne
Økonomi for 2010-2015 for indsatsen
Staten om Vandløb: Estimat 0,7 mia. kr. • Tilskudsordninger/DUT til lodsejere og anlægsudgifter • Modregning på 42 mio. kr. pr. årligt • Ingen midler til projektstyring/lodsejerkontakt Staten om • • • •
Natura 2000: Estimat 1,8 mia. kr. Tilskudsordninger til lodsejere og nogle anlægsudgifter Kommunal medfinansiering til projekter på 228 mio. kr. Ingen midler til projektstyring/lodsejerkontakt
Økonomi for 2010-2015 for indsatsen
Staten om spildevand: Estimat 2,0 mia. kr. • Ingen midler til anlæg – dvs. over takster • Ingen midler til myndighedsbehandling Staten om grundvand: Estimat 0,0 mia. kr. • Ingen midler til grundvandsbeskyttelse – dvs. over taksterne • Ingen midler til myndighedsbehandling
Økonomi for 2010-2015 for indsatsen KL´s fokus i de fortsatte økonomiforhandlinger • • • • • • •
Fuld kompensation for de nye opgaver Vandhandleplaner: DUT Natura 2000-handleplaner: DUT Natur: Tilskudsordninger til anlæg og administration Vandløb: Tilskudsordninger til anlæg og administration Spildevand: Ambitionsniveau og takstfinansiering skal afklares Grundvand: Midler til indsatsen eller ingen indsats
Paradigme for vandhandleplaner • Partnerskabsprojekt: 3-5 kommuner samarbejder med KL som facilitator • Følgegruppe: Bl.a. BLST og KTC • Fokus er must-have i en handleplan • Kommunernes Vand- og Naturnetværk er sparringspart • Tidshorisont 2010-2011 • December-april: Udarbejdelsesproces • Maj: Høring • Sommer 2011: Udkast udarbejdet
Vandløbsindsatsen Grøn Vækst • Forbedring af de fysiske forhold på 7.300 km vandløb • Inkl. berøring af 30.000 ha vandløbsnære arealer Grøn Vækst budget og finansieringskilde 2011-2015 • Ophør/reduc. vandløbsvedligeh. 52 mio. kr./år (stat) • Fjernelse af spærringer 42 mio. kr./år (stat) • Vandløbsrestaurering 36 mio. kr./år (stat) • Udlæg af grus/sten + åbning af rørlagte strækninger
Arbejdsgruppe for vandløb februar 2010 Resultat • Model for fjernelse af spærringer/vandløbsrestaurering • Skitsemodel for lodsejertilskud ifm. ophør/reduceret vedligeholdelse (statens egen løsning) KL´s holdning • Midler til administration over LDP • Sammenhæng med kommunale opgaver skal sikres
Nye arbejdsgrupper for vandplanerne Pr. okt. 2010 blev der nedsat fem arbejdsgrupper ml. MIM og KL • Vandløb (regnes afrapporteret medio juni) • Spildevand (er afrapporteret, justeringer omkring baseline p.t) • Markvanding (afrapporteret) • Sørestaurering (afrapporteret) • Vandindvinding i hovedstadsområdet (afrapporteret)
Arbejdsgruppe for spildevandsrensning i det åbne land) Kommissorium • Status for den kommunale indsats • Niveauet for den fremtidige indsats • Den dertil knyttede finansiering KL’s holdning • Hvad er baseline? • Det skal blandt andet afklares, om spildevandsselskaberne er forpligtet til at implementere vandindsatsens krav om kloakering i det åbne land
Arbejdsgruppe for vandløb Kommissorium • Justere indsatsbehovet • Ændret vandløbsvedligeholdelse • Beskrive metoder til at vurdere direkte og indirekte konsekvenser for vandløbsnære arealer • Belyse samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser Præmisser • Frivillighed – dog forslag til alternativ • Kompensation til lodsejere • Sikre sammenhæng med eksist. vandløbsadm. og -vedligeh.
Arbejdsgruppe for sørestaurering Kommissorium • Kriterier for anvendelse af sørestaurering i indsatsplanlægningen • Herunder ændrede kriterier for anvendelse af aluminium som fosforfældningsmiddel • Forslag til et revideret indsatsprogram for sørestaurering – ud fra reviderede kriterier • Forslag til en administrationsmodel for sørestaurering
Arbejdsgruppe for markvanding Kommissorium • Ikke pålægges yderligere restriktioner i vandplanernes 1. periode på markvandingen • Inddrage hensynet til negative miljømæssige konsekvenser af markvanding
Præmisser • Genberegning af balancepunkter mellem vandforekomster og vandindvinding (ensartet grundlag på landsplan)
Arbejdsgruppe for vandindvinding i hovedstadsområdet Kommissorium • Eksisterende regelsæt • Vandforsyningsloven • Forslag til scenarier for indsatsbehov i første planperiode • Genberegning af det nødvendige indsatsbehov KL’s holdning • Obligatoriske beskyttelseszoner omkring vandboringer • Obligatorisk udlægning af boringsnære beskyttelseszoner
Indsatsen skal løftes Kommunerne bør prioritere indsatsen højt • • • •
Tværkommunal indsats Mange synergier ift. forvaltning af det åbne land Afgørende med stærkt politisk ejerskab Kommunerne bliver målt samlet i 2015
KL´s fortsatte fokus: Vand- og naturplanernes triangel MÅL
TID
FINANSIERING
VIRKEMIDLER
Drikkevand – Prioritering af ressourcens anvendelse Tildelingen af vandindvindingstilladelser sker i henhold til vandforsyningsloven og følger som udgangspunkt nedenstående prioritering, som fremgår af Vandplanernes retningslinje nr. 38: - Befolkningens forsyning med drikkevand - Sikring af god tilstand for vandområder og tilknyttede terrestriske naturtyper - Øvrige behov for vand (f.eks. industri og vanding)
Drikkevand - Tilladelser Tilladelser til vandindvinding er tidsbegrænsede. Tilladelse for afgrødevanding løber over perioder på højst 15 år. Tilladelse til drikkevandsindvinding gives for højst 30 år. Efter vandforsyningslovens § 22, stk. 2 skal der som udgangspunkt meddeles en ny tilladelse, når en tidligere tilladelse udløber, såfremt der fortsat er et behov.
Drikkevand – Tilladelser (fortsat) I vandplanerne er beregnet den nødvendige reduktion af vandindvindingen indenfor de pågældende deloplande, der skal til for at sikre tilstrækkeligt vand i vandløbene
Drikkevand – Tilladelser – Fordeling af ansøgninger inden for tilgængelig ressource Såfremt der er flere aktører, som søger om det samme vand, skal vandet som udgangspunkt fordeles som følger: Ansøgere som tidligere har indvundet vand fra lokaliteten skal som udgangspunkt have en ny tilladelse jf. § 22, stk. 2 i vandforsyningsloven.
Drikkevand – Tilladelser Er begge parter tidligere indvindere, skal vandet fordeles med udgangspunkt i et forvaltningsretsligt lighedsprincip Er der ikke tale om tidligere ansøgere, skal vandet fordeles efter en blanding af ”først til mølle – princippet” og lighedsprincippet. Krav om målopfyldelse i vandplanerne kan gøre, at ingen af ansøgerne får deres tilladelser. .
Drikkevand – Tilladelser (fortsat) Undtagelsen herfor er dog når samfundsmæssige forhold som beskrevet i §§ 1 og 2 er til hinder herfor. Målopfyldelse af vand- og naturplanerne er omfattet af §§ 1 og 2.
Spildevandsrensning i det åbne land
Mange ejendomme skal have forbedret spildevandsrensning (oprindeligt ca. 96.000) I vandplanerne forudsættes det, at den tidligere besluttede spildevandsindsats jf. lov 325 fra 1997 er gennemført.
Spildevandsrensning i det åbne land Særligt for den spredte bebyggelse er der et væsentligt udestående, idet der vurderes kun at være gennemført forbedret rensning for 30.000 ejendomme ud af 96.000 ejendomme med behov (såkaldt baseline). Der henvises til Lov nr. 325, 1997, om forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Der er meget store forskelle på, hvor store behov der har været i kommunerne, og hvor langt kommunerne er med at gennemføre indsatsen. .
Spildevandsrensning i det åbne land Indsatserne i vandplanerne er prioriteret ud fra, hvad der er mest omkostningseffektivt. Der er behov for en indsats både over for diffuse kilder og overfor punktkilder. Punktkildeindsatser sker af hensyn til forbedring af vandkvalitet i vandløb og søer, dvs. primært udledninger af organisk stof, ammoniak og fosfor.
Spildevandsrensning i det åbne land Den samlede indsats omfatter 17.000 nye ejendomme i det åbne land, der skal have forbedret spildevandsrensning, regnvandsbassiner for 1.254 overløb og forbedret rensning for 147 mindre renseanlæg. Der er betydelige regionale forskelle på indsatsbehov, afhængigt af den tidligere gennemførte/planlagte indsats. og fosfor.
Spildevandsrensning i det åbne land De samlede samfundsøkonomiske omkostninger for spildevandsindsatsen er 337 mio. kr. årligt.
Natura 2000 planer Disse planer omfatter de områder der er udpeget på baggrund af habitatdirektivet
Natura 2000 planer Fællesoffentligt samarbejde • SNS, BLST, KTC og KL i samarbejde om minimumskrav til fællesoffentligt paradigme Tidshorisont 2010-2011 • Marts-april: Udarbejdelsesproces • Maj-juni: Høring og videreudvikling • September-februar: Pilotprojekt • Forår 2011: Paradigme færdigt ommunerne er godt i gang med at lave indsatsplaner
Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)
OSD og byudvikling Flere kommuner har meldt ind til KL at der er forskelsbehandling på området Miljøcenterenes beslutningsgrundlag er Regionplanernes retningslinier for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser I nogle Regionplaner er byudvikling ”forbudt” i OSD mens andre hviler på en konkret vurdering Rygmarvsfornemmelse at byudvikling ikke er godt for grundvandet Der er forhandlinger i gang om at lave en vejledning/eksempelsamling til kommunerne
Overvågningsprogrammet NOVANA 2011 til 2015. KL´s fokus: En meget beskåret overvågningsprogram Manglende fokus på forbindelsen mellem indsatser og effekt Den berømte cirkel mangler: Indsats – Overvågning – Vurdering af resultater – Eventuel tilretning af indsats Stor fokus på modeller - Men modeller bliver som bekendt ikke bedre end de data man kommer ind i dem Ikke noget pejlenet for Hovedstadsområdet!
Konklusion Der er behov for et tæt samarbejde 1) Mellem kommuner (tværkommunale samarbejder) 2) Mellem kommuner og vandselskaber 3) Mellem kommuner og andre vigtige interessenter (herunder staten)
