OVERLADE SKOLE
Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse
Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Brian Svendsen LBO leder Birthe Kjeldsen
Adresse
Skolegade 7, Overlade 9670 Løgstør
Lovgrundlag og opgaver
Folkeskoleloven. Folkeskoleloven. Undervisning elever 0.-6. klasse AKT klasse s amt en udvidet fritidsdel med børn fra 3-10 år.
Centrale nøgletal
I skolen 01.01.2013: 100 elever inkl. specialklasser I LBO 52,60 enheder
Rammebetingelser
Klassetrin
Antal spor pr. klassetrin
Antal elever pr. klasse
Antal elever pr. lærer
Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til under-visning
5/9 2011
0-6
1
12,71
9,45
39,30 %
5/9 2012
0-6
1
12,29
9,79
36,75 %
Overordnede politiske mål for området
Fokusområde
Læsefærdigheder hos skolebørn på mellemtrin
Mål
Læsefærdighederne for kommunens skolebørn på folkeskolens mellemtrin skal i 2014 være mindst på højde med landsgennemsnittet – og gerne højere.
Veje til målet
Tilbyde kurser i faglig læsning for matematik- og natur/tekniklærerne på mellemtrinet. Uddanne læsevejledere på alle skoler. Uddanne specialundervisningslærere
Status for målopfyldelse
Målene forventes nået i 2014. Indsatsen evalueres på 7. klassetrin hvert år i september.
Fokusområde
Flere afslutter en ungdomsuddannelse
Mål
Målet er at 95 % af en årgang skal afslutte en ungdomsuddannelse inden udgangen af 2015.
Veje til målet
Styrket indsats ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsmiljøet styrkes i Aars Samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune og uddannelsesinstitutionerne via oprettelse af et uddannelsesråd At særlig tilrettelagt uddannelse analyseres At sætte fokus på produktionsskoler og EGU. Andelen af unge der rekrutteres til det almene gymnasium i år 2015, er steget fra 30 % til 41 %
Status for målopfyldelse
Den endelige måling foretages i 2015, men der måles hvert år for at se om slutresultatet i 2015 kan opretholdes.
Forvaltnings mål for DBA 2013-2014
Fokusområde
Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats
Status
Tværfagligt teams, politisk godkendt juni 2010, bestående af medarbejdere fra socialforvaltningen samt børne- og skoleforvaltningen er etableret med faste medlemmer samt netværks teams i kendte sager. Begge teams arbejder på institutioner/skoler samt på forvaltningsniveau med henblik på helhedstænkning og fælles strategier/mål. Teamene bruges som konsultativ bistand til problemstillinger vedrørende børn og unge. Disse fremstilles anonymt og må ikke være kendt af PPR-psykolog eller socialforvaltningen. De tværfaglige teammøder skal være et udviklende forum. Fokus er på kommunens sammenhængende børnepolitik og på samarbejdet på tværs af faggrupper i områderne. Der har været afholdt temamøder og temadage med henblik på at opnå større fælles forståelse på politikområderne, den faglige udvikling samt faglig sparring. Der er udarbejdet guides/manualer til håndtering af og samarbejdet omkring implementeringen af de udmeldte politikker på børne- og skoleområdet. Vi har gode erfaringer med tværfagligt team både i Myren, AKT og almenskolen. Personalegruppen er blevet bedre til at benytte sig af tilbuddet fra det tværfaglige team, skoleforum og konsultativ bistand. Man prioriterer tid til samarbejdet om Lyserød tråd – et samarbejde imellem Myren, Snøvsen, de kommunale dagplejere og den private dagplejer
Mål i Vesthimmerlands Kommune
Veje til målet / konkrete tiltag
Målet med det tværgående samarbejde og den helhedsorienterede tænkning er, at opnå bedst mulig service til borgerne at der skal sættes tidlig ind over for børn i udsatte positioner, således at problemerne ikke når at vokse sig store. Dette kan bl.a. gøres gennem sundhedsfremmende tiltag. også at udbyde en efterspørgelsesstyret tilgang således at skolerne og institutioner får de ydelser, de har brug for.
den administrative styregruppe er ansvarlig for, at der sker udvikling og den løbende dialog i forhold til de tværfaglige teams og netværks samarbejdet der skabes rum for vidensdeling og kendskab til hinandens arbejdsområder og muligheder institutionerne, skolerne og de tværfaglige samarbejdspartnere oplever tilgængelighed og synlighed i det daglige samarbejde. Forældregruppen skal vide, at det er muligt for dem, at kontakte vore ressourcepersoner på eget initiativ. Der ophænges billeder af ressourcepersonerne med kontaktoplysninger på institutionen. LP-modellen er et værktøj til at belyse arbejdet med den pågældende udfordring og kan efterfølgende understøtte indstillingen til tværfagligt team. Lp-møder prioriteres LP-modellen benyttes naturligt på møder som redskab til at løfte de forskellige udfordringer To månedlige møder mellem Lunden og Myren med det formål at prioritere samarbejdet afdelingerne imellem om de fælles børn.
Succeskriterier / konkrete tegn på at målet……..
Status for målopfyldelse / evaluering
Personalet benytter sig naturligt af ressourcepersonerne i tværfagligt team i det daglige arbejde. Personalegruppen har belyst problemstillingen via LP-modellen. Ressourcepersonerne er naturlige samarbejdspartnere. At forældrene ved at de kan bruge ressourcepersonerne og gør brug af dem.
Fokusområde
95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse
Status
Dagtilbud og skoler har et medansvar for at løfte målsætningen om, at 95 % af alle unge søger og gennemfører en ungdomsuddannelse og gøre dem til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund – socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Op imod hver fjerde elev forlader folkeskolen med for svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, og det ser ud som om, det i udstrakt grad er de kortuddannedes børn, der aldrig får en uddannelse. Der arbejdes stadig langt hen ad vejen i fag og lektioner, med styrende lovgivning og arbejdstidsregler - vi lever imidlertid i en tid, som stiller nye krav til danske borgeres kompetencer og dermed nye fordringer til skolernes organisation, pædagogik og læringsprocesser. Drengene klarer sig generelt dårligere i skolen end pigerne, og langt flere drenge end piger får udsat skolestart i Vesthimmerlands Kommune. Skolerådet bemærker i deres sidste rapport, at der er sket forbedringer for de yngste, men at der stadig er udfordringer i udskolingen.
Mål i Vesthimmerlands Kommune
Veje til målet / konkrete tiltag
at videreudvikle et skolevæsen i særklasse at der på alle niveauer er få, klare mål at udvikle rum og læringsmiljøer, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, der giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. at alle børn og unge mødes med ambitioner. De skal inddrages som med skabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. at alle elever skal have mulighed for faglig, praktisk og kreativ fordybelse. Ikke alle har lige stort potentiale, men alle skal udfordres til deres yderste. at betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes
Skolernes organisation nytænkes, således at der tages udgangspunkt i ovenstående mål. ”Éttallernes tyranni” (1 klasse, 1 lærer, 1 time) minimeres, således at der etableres fleksibel undervisning og læring på tværs af klasser og årgange Der arbejdes på alle niveauer med en højere grad af sammenhæng mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser Øget fokus på undervisning i uddannelses -, erhvervs – og arbejdsmarkedsorientering gennem hele forløbet Der etableres mulighed for at følge udviklingen fra de ca. 84 % til målet om de 95 % (i UU-regi) Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Mariagerfjord-, Rebild og Vesthimmerlands Kommune, hvor repræsentanter fra 10. klasserne, UU’erne, Erhvervsskolerne, Produktionsskolerne og Børne- og skole forvaltningen i Vesthimmerlands Kommune samarbejder om et nyt tiltag. Gruppens mål er at beskrive en 10. klasse med erhvervsfaglige sigte. Gruppen udarbejder en indholdsbeskrivelse af samarbejdet mellem 10. klasse, erhvervsskolerne, produktionsskolerne og en coach – UU får en central rolle i arbejdet. Indsatsen for de unge påbegyndes evt. med en særlig indsats i 8. og 9. klasse. Gruppen ansøger Sats puljen pr. september 2013.
Fokus på uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering allerede i børnehavealderen. Erhvervsorientering skal indgå i årsplanen for både Myren og skolen. Indkalde til et møde med UU-vejleder hvor de orienterer personalet om vejledernes indsats og muligheder. At personalegruppen bliver bevidste om målene for Ny Nordisk Skole. At der til elevsamtaler bliver talt om indsats, udvikling og videre skolegang. Øge bevidstheden hos børnene om at styrke arbejdsmoralen, fremmødet osv.
Succeskriterier / konkrete tegn på at målet……..
Status for målopfyldelse / evaluering
Samarbejdet styrkes imellem dagpleje, børnehave og skole Erhvervsorientering indgår i årsplanen for både Myren og skolen. Princip for undervisning i arbejdsmarkedsorientering udarbejdes.
Fokusområde
Den digitale folkeskole
Status
Regeringen har udarbejdet en national strategi for anvendelse af it og digitale læremidler i folkeskolen. Børne- og skoleforvaltningen har med baggrund i denne udarbejdet en digitaliseringsstrategi for skole og SFO-området frem til 2015. Strategien indeholder 6 fokusområder: Teknik/drift, kompetencer, digitale læremidler, kultur, ledelse/styring og Kommunikation. Det er politisk besluttet i Vesthimmerlands kommune, at 2 årgange på alle skoler forsynes med mini-pc’ere i hvert af de kommende år.
Mål
Alle skoler har tidssvarende computere og netværk Etablering af en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor IT understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Skolerne har veluddannede didaktiske IT-vejledere i hver afdeling Skolerne har etableret ressourceteam, der samarbejder om den digitale folkeskole. Teamet består af ledere, læsevejledere, didaktiske ITvejledere og skolebibliotekarer Alle elever og lærere har overblik over og adgang til digitale læremidler, hvor som helst når som helst Skolerne kommunikerer digitalt.
Veje til målet / konkrete tiltag
Forvaltningen har udarbejdet en Digitaliseringsstrategi for Børne- og skoleforvaltningen samt et dokument indeholdende besluttede tiltag omkring digitaliseringsstrategien I skoleåret 2012-2013 udleveres mini pc’ere til to årgange i indskolingen og til yderligere to årgange de følgende år. Der udbydes didaktisk itvejlederuddannelse til alle skoler. Indskolingslærere som underviser klasser, der modtager en mini pc tilbydes inspirationsdage, SFO- personale tilbydes kompetenceløft omkring brug af mini pc’ere. Der tilbydes temadage og kick-off for ressourceteams på skolerne. Der er etableret Fælles Net til at understøtte kommunikation og vidensdeling. At alle klasseværelser på Overlade Skole har et smartboard At børnene lærer de grundlæggende programmer: Et tekstbehandlingsprogram og Excel Regneark At de lærer at bruge Skoletubeprogrammerner At børnene lærer at bruge Elevintra
Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om den digitale folkeskole nærmes
Der er færre fejlmeldinger på det tekniske område Fælles Nettet benyttes til vidensdeling og kommunikation
Status for målopfyldelse / evaluering
GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA / Kvalitetsrapporten
Fokusområde
Fortsat inklusion
Status
Salamanca-erklæringen fra 1994 om inklusion Handicap-konventionen fra 2007 Lov om Folkeskolen med seneste ændring vedr. inklusion gældende fra skoleåret 12/13 Dagtilbudsloven Den sammenhængende Børnepolitik for VHK Inklusionspolitikken for VHK Gode overgange Det har været muligt fra 2012 at tilbageføre midler fra specialtilbud til almenundervisningen og endvidere påbegynde arbejdet med ”mellemløsninger” på dagtilbuddene ligesom der til stadighed iværksættes centrale tiltag bl.a. i forhold til uddannelse At lære sammen er at lære at leve sammen! Retningslinjer for udslusning af elever fra AKT til almenskolen er udarbejdet. Fælles kursus for hele personalet og skolebestyrelsen med Rasmus Alenkær er afholdt. AKT-elever deltager i flere arrangementer på almenskolen. Overlade Skole er Ny Nordisk Skole – forandringsprojektet er ”de gode overgange” Skolen er med i ”By i bevægelse”. Der er uddannet og etableret et trivselsteam. Skolen har en praksis for at store elever hjælper små elever. Flere fælles dage om året arbejdes der på tværs af klasser og alder.
Mål
Dagtilbuddet / skolen sikrer, at barnets / elevens udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i almenområdet og i nærmiljøet og, at læringsmiljøet tilrettelægges så flest muliges behov kan imødekommes i almenområdet. Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven oplever fællesskab og har positive relationer til voksne og andre børn Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven udvikler sig både socialt, fagligt og fysisk, således at de rustes bedst muligt til at tage en ungdomsuddannelse og senere leve et indholdsrigt voksenliv Dagtilbuddet / skolen arbejder for, at overgange og tværfagligt samarbejde mellem forvaltninger og mellem dagtilbud og skole og familie styrkes Dagtilbuddet / skolen udvikler resursesprog med fokus på muligheder, succeser, det der virker, det der kan lade sig gøre, kompetencer m.m. Dagtilbuddene / skolerne har fokus på dagtilbuddets / skolens indretning, dagens organisering, pædagogiske aktiviteter, sprog og kommunikation, samspil, lege og de pædagogiske teorier og metoder der anvendes.
Veje til målet / konkrete tiltag
Skolerne / dagtilbuddene udarbejder en handleplan for udmøntningen af inklusionspolitikken og forvaltningsmål. Handleplanen skal være klar til brug 1.1.13 Der søges etableret uddannelse / efteruddannelse, som fremmer medarbejdernes kompetencer (relations kompetence, klasseledelseskompetence, (fag)didaktisk kompetence, analyse – og refleksionskompetence, kompetence til at arbejde itbaseret) med henblik på at opkvalificere almenmiljøet
Forvaltningen inviterer til fyraftensmøder m.v. for bl.a. at etablere fælles sprog og forståelse af opgaven PPR m.fl. arbejder konsultativt og yder vejledning og rådgivning til ”hjælp til selvhjælp”. Den gode kontakt der er mellem Overlade Skole og byen Overlade videreudvikles. Udvikle samarbejdet omkring Ny Nordisk Skole Udvikle institutionens fysiske forhold, så de fremmer inklusion. Udvikle samarbejdet på tværs af institutionen Forældrenes inddragelse i den rummelige skole. Fortsat arbejde med LP-metoden samt IC3-modellen Mobbepolitik udarbejdes.
Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes
Der arbejdes med at identificere tegn bl.a. på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på inklusion, når…. Pædagoger og lærere fremmer inklusion, når…. Ledelsen fremmer inklusion, når…. Forældre fremmer inklusion, når…. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer inklusion, når….
Status for målopfyldelse / evaluering
Skolerne redegør hvert år 1.7. for brugen af inklusionsmidler i forhold til det politiske niveau GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA /Kvalitetsrapporten Dagtilbuddene redegør for det inkluderende arbejde bl.a. ved tilsynsbesøg Der evalueres i forhold til den ventede dokumentationsmetode, som ministeriet sammen med bl.a. KL udarbejder
Fokusområde
Sprogudvikling i dagtilbud / LBO
Status
Dagtilbudsloven (med fokus på § 8 og 11) Et alderssvarende og velfungerende sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Sproget kommer ikke af sig selv, men udvikles når barnet er i samspil med andre – de nære voksne har her afgørende betydning. I foråret 2012 har 50 pædagoger derfor gennemført et efteruddannelsesforløb baseret på den ny forskningsbaserede viden om børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudsalderen.
Mål
Veje til målet / konkrete tiltag
Dagtilbuddet / LBO’en har fokus på den tidlige sproglige indsats med henblik på at understøtte barnets senere læseindlæring og forståelse for skriftsproget og har derfor udvidet fokus på børn, der har behov for en mere målrettet og systematisk sprogindsats Dagtilbuddet / LBO’en understøtter barnets sproglige udvikling med henblik på at kunne indgå i fællesskaber Dagtilbuddet / LBO’en har fokus på at styrke kvaliteten af det sproglige miljø i den pædagogiske praksis. Dagtilbuddet / LBO’en arbejder med de 3 sprogindsatser fra Sprogpakken: Dialogisk oplæsning – Samtaler i hverdagen og Tematisk sprogarbejde.
Dagtilbuddene / LBO’erne udarbejder handleskemaer for udmøntningen af de 3 sprogindsatser I alle institutioner er der udpeget en til to ”sprogansvarlige” pædagoger, som har en særlig viden og kompetence indenfor sprogligudvikling. Der oprettes et netværk for de sprogansvarlige med støtte og inspiration fra tale/sprog-konsulenterne i forvaltningen Dagtilbuddet / LBO’en anvender Kompetencehjulet, som et redskab til at målrette en kvalificeret pædagogisk indsats. Dagtilbuddet / LBO’en bruger observationsmaterialet TRAS – Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. Tale/sprog-konsulenterne yder faglig og konsultativ rådgivning og vejledning til forældre og personale om afdækning og afhjælpning af et barns tale / sprogvanskeligheder Nøglepersonerne i PPR tester 45 børn med ordkendskabmateriale ved skolestart 2012 og igen inden sommerferien 2013. Der udarbejdes kompetencehjul på samtlige 4 årige børn i dagtilbud i efteråret 2012 og igen i efteråret 2013, hvor de 4 årige børn i LBO’erne også deltager. Der oprettes små grupper for de børn, som har særlig brug for sproglig støtte. Vi arbejder med aldersopdelte stuer I de aldersopdelte stuer kan der arbejdes mere målrettet med de sproglige kompetencer, da aktiviteterne og materialerne vælges ud fra aldersgruppens niveau.
Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om sproglig udvikling i dagtilbud / LBO nærmes Der arbejdes med at identificere tegn på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på sproglig udvikling, når …. Pædagoger fremmer sproglig udvikling , når …. Ledelsen fremmer sproglig udvikling, når …. Forældre fremmer sproglig udvikling, når …. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer sproglig udvikling, når ….
Status for målopfyldelse / evaluering
Børnefællesskaber viser tegn på sproglig udvikling, når sproget bruges aktiv i legen, dialog mellem barn/barn, dialog mellem barn/voksen. Sproget bruges som konfliktløsning i stedet for fysisk handling. Pædagoger fremmer sproglig udvikling, når der læses for børnene, øves rim og remser, sang og sanglege og der gøres brug af de understøttende sprogstrategier. Ledelsen fremmer sproglig udvikling, når den støtter deres medarbejdere i udførelsen af det sproglige arbejde, giver den tid og forberedelse som er nødvendig. Sørger for at medarbejderne er ”klædt på” til det pædagogiske sproglige arbejde. Forældre fremmer sproglig udvikling, når de støtter om det pædagogiske sprogarbejde, at være nærværende, højt læsning, være positive, være lyttende og være i daglig dialog med sit barn. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer sproglig udvikling, når de kommer og yder en professionel rådgivning til barnet, forældrene og det pædagogiske personale
Dagtilbuddet / LBO’en redegør for tiltag der understøtter sprogarbejdet bl.a. ved tilsynsbesøg Dagtilbuddet / LBO’en redegør gennem handleskemaerne for, hvordan der arbejdes med sprogpakken Nøglepersonerne følger op på effekten gennem testningen af de 45 børn Der laves opfølgning på sprogarbejdet via Kompetencehjulet