Billeder fra sidste skoledag for 9.klasse
NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET
JUNI
2012
Sommerhilsen Så nærmer vi os skoleårets afslutning. Et skoleår med mange gode oplevelser. Vi fik valgt en ny Bestyrelse, og startet samarbejdet med Nordlyset. Nordlyset har sat Herskind på Landkortet via Madprojektet med Hertha. Skolefesten var igen en stor succes, og Landsbydagen samlede lokalsamfundet samt flere politikere og kommunaldirektøren. To arrangementer som vi ser frem til igen i næste skoleår. D. 1. juni var sidste skoledag for 9. kl. Og de var med til at gøre dagen til en god og festlig oplevelse for alle. Der var klare aftaler og de blev overholdt af alle. Skolen er ved at have lærerfordelingen på plads for næste skoleår, og elevernes skemaer nærmer sig, så de kan blive delt ud inden vi går på sommerferie. Uge 26 er sidste uge inden sommerferien. Det er en brudt uge, idet nogle klasser skifter lokale og bøgerne afleveres. Skemaerne vil blive brudt op, og alle klasser møder kl. 8:25 – 13:20 med mindre andet er meldt ud. Der kan være nogle klasser som tager på ture ud af huset. Fredag d. 29. juni er sidste skoledag, og I ønskes alle en rigtig god og velfortjent sommerferie. Vi ses igen tirsdag d. 14. august. Kl. 8:25. Skoleleder Kim Sørensen
Nyt fra skolen Sidste skoledag Fredag den 29. juni er dette skoleårs sidste dag, og vi skal ønske hinanden en god sommerferie. Programmet for dagen ser således ud: Kl. 08.25 – 09.30
Alle er i deres klasser
Kl. 09.30
Mødes vi alle til en fælles idræt-/aktivitetsturnering med hold på tværs af klasserne, derfor er det vigtigt at alle har idræts-/praktisk tøj på, der passer til vejret.
Kl. 11.45-12.35
Oprydning, madpakker og frikvarter
Kl. 12.35-13.00
”God ferie og på gensyn”-hygge i klasserne
Kl. 13.00-13.20
Fælles samling ved højene. Kim ønsker alle en god sommerferie
Første skoledag Første skoledag efter ferien er den 14. august 2012 Program (brudt dag): Kl. 08.25-08.45
Velkomst mellem højene
Kl. 08.45-10.00
I klasserne
Kl. 10.00-10.30
Pause
Kl. 10.30-12.00
Venskabsmakker-aktiviteter på boldbanen
Kl. 12.35-13.20
I klasserne
Nyt om personale Lone Mørch er via Jobcentret ansat som kontormedhjælper på Herskindskolen. Lone skal være her frem til november, og hjælpe til med forefaldende arbejde.
Til sommerferien skal vi også sige farvel til Marianne Lehmann Pedersen og MajBritt Bøggild som begge har været ansat i indskolingen som undervisningsassistenter
Samtidig har vi sagt farvel til Pia Hansen som har hjulpet til på biblioteket i en periode.
Vi ønsker dem begge god vind fremover.
Side 2
N Y T H E R S K I N DS K O L E N & N O R D L Y S E T
Nyt fra biblioteket & andre meddelelser - Så er det nu, der skal afleveres bøger! I næste uge printes der lister ud fra biblioteket med de bøger, man mangler at aflevere - både frilæsningsbøger og taskebøger. Børnene får sedlerne med hjem, så I kan finde bøgerne hjemme. Man får at vide af sine lærere hvornår taskebøgerne skal afleveres, mens frilæsningsbøgerne skal afleveres senest fredag den 15. juni.
Når bøgerne er afleveret, er man velkommen til at tanke op med litteratur til ferien.
Skoleboden holder lukket fra d.3.juni til 13.august.
Husk at bestille mælk til næste skoleår. Foldere er givet med eleverne hjem.
Glemt tøj og andre effekter … Glemt tøj & glemte effekter vil ligge fremme til eftersyn og afhentning i Kultursalen i uge 25 og 26 ( 18/6 – 29/6 ) Derefter vil de ikke afhentede glemte ting, blive afleveret på Genbrugsstationen. VIGTIGT: Alle garderober skal være tømt fredag d. 29.06.12. Det gælder alle fra 0. til 9.klasse. Garderoberne vil herefter blive gjort rene i weekenden. Fra mandag d. 2.juli er man velkommen til, at benytte garderoben igen..
SKOLESPORT Efter et succesfuldt forår med skolesport på Herskindskolen er vi nu gået på sommerferie! 7 piger fra 8. Klasse har på fornem vis løftet opgaven som instruktører og eleverne fra 0. til 3. klasse har med godt humør og masser af energi ladet sig udfordre i en masse lege og aktiviteter! Mandag i uge23 blev dette skoleårs sidste gang! Men fortvivl ikke, vi vender stærkt tilbage efter sommerferien. Nærmere info om tid og omfang kommer efter sommerferien.
På gensyn! Side 3
Nyt fra SFO & Klub Sæt x i kalenderen - den 28+29.+30.august er der Bedsteforældredage i Kometen OL Torsdag d. 14.juni skal 0. + 1. + 2.+ 3. kl. til OL på Skovby skolen . Her skal vi dyste mod Skovby Skolen og Gyvehøjskolen. Sidste år havde vi 2 pokaler med hjem, mon vi kan få flere i år ???? Vi er tilbage i Herskind kl. ca. 16.40. Husk Tøj efter vejret. Sommerferien Nu hvor vi har fællesledelse har vi også fælles pasning i ferien for de 3 institutioner. I uge 27 er alle 3 institutioner, i deres egne lokaler. ”Sirius børn” der kommer før kl. 9.45 og er der efter kl. 15.45 skal dog være i Kometen. Uge 28 og 32 er Kometen og Sirius sammen i Kometens lokaler Uge 29 og 30 er alle 3 institutioner sammen i Nordlysets lokaler. Uge 31 er Sirius og Kometen i Sirius lokaler. Vi vil naturligvis have fokus på, at der er noget af interesse for alle aldersgrupper selvom vi er sammen på tværs. Badetøj Ja, lige nu kan man blive helt i tvivl om det overhovedet bliver badevejr.- Det håber vi på. Når det varme vejr kommer, kan vi finde på at lege med vand, så derfor er det en god ide at have badetøj og håndklæde med. Personale Den 29. juni har Kirsten sidste dag i Sirius. Vi siger Kirsten tak for hende arbejdsindsats i Sirius i de sidste ca. 3 år. Kirsten har været så heldig, at få arbejde i Galten Junior og Ungdomsklub pr.1.8.12.
Side 4
N Y T H E R S K I N DS K O L E N & N O R D L Y S E T
Nyt fra Nordlyset Så nærmer vi os med hastige skridt sommerferie, nogle holder lidt før andre, men for alle gælder, at vi rigtig gerne vil have hvert barn sender et postkort omkring deres oplevelser i sommerferien. Børnene bruger disse postkort meget i dagligdagen, til at fortælle ud fra, omkring netop deres sommerferie. Derudover vil vi på grupperne bruge dem på forskellig vis. Arbejdsdag/Sommerfest: Nært forestående er vores årlige arbejdsdag og sommerfest. Der er blevet sat opslag op med arbejdsopgaver i Planeten, som man er meget velkommen til, at skrive sig på forud. Dagen er som tidligere meldt ud, delt op med, at vi starter arbejdsdag kl. 15.00, hvor alle børn og voksne går til hånde. Herefter vil der ca. kl. 18.00 være tændt op i en stor fælles grill, hvor man kan få tilberedt sit medbragte kød. Så er det tid til aftensmad, fælles hygge og samvær. I tidsrummet 16.00-17.30, vil der også være voksne, der arrangerer nogle forskellige lege for alle der har lyst til at deltage. Man er også velkommen til at kigge på. Vi glæder os alle til en hyggelig dag. Børn og Personale: Vi modtager ingen nye børn i juni, Men vil pr. 1.7. byde velkommen til Marie og Søren, som begge skal gå i Stjernen. Derudover vil vi med udgangen af denne måned sige farvel til Lone (voksen), som pt. er i Lynet og som har sidste dag d. 29.6. Med udgangen af juli siger vi også farvel til Jytte (voksen), som har været tilknyttet Stjernen. Vi ønsker Jer begge alt mulig held og lykke i fremtiden og takker for det gode samarbejde med Jer. Lisa og Michael er tilbage fra glidende overgang pr. 1.8. Forældremøde: Vi har for nylig afholdt forældremøde, hvor der var et rigtig godt fremmøde og opbakning fra Jer forældre. Det er rigtig dejligt at opleve det engagement I lægger i forhold til Jeres børns dagligdag. Tak for det! Hvis der er nogle af Jer der ikke kunne deltage, der gerne vil have lidt information om mødets indhold, er det en god ide at spørge garderobenaboen eller et personale. Sommerferie: Vi vil i alle ugerne være i Nordlyset, i uge 29 og 30 vil der også være børn og voksne fra Kometen, da vi kører fælles pasning i de uger. Hermed vil vi benytte lejligheden til at ønske Jer alle en rigtig dejlig sommer og ferie. I juli kommer der ikke noget nyhedsbrev. På Nordlysets vegne Laila Side 5
N Y H E DS B R E V
Fritidsklubben Sirius Som titlen siger, er Sirius en fritidsklub, dette betyder at klubben skal ses som et sted hvor mellemtrinsbørnene kan komme efter skoletid, og bruge deres fritid. Det skal dog med det samme understreges, at tredje klasse (og anden) har kontrolleret pasning, og derfor skal tjekkes ind og ud i klubben. For fjerde til og med sjette klasse er der ingen afkrydsning, og børnene bestemmer selv (i samarbejde med forældrene) hvor meget de vil være i klubben i løbet af en dag. En faktor der betyder meget for vores klubdag er bustider. Der kører busser en gang i timen, og efter tre-bus er der kun lokalbussen tilbage. Den kører omkring kvart i fem. Dagligdagen i klubben er præget af nogle faste rutiner. Når børnene kommer fra skole, skal man sige hej til en voksen. Tredje klasse (og anden) bliver krydset af, men de andre børn har vi ikke denne funktion på, så her er det ekstra vigtigt at vi hilser på alle. På samme måde er det vigtigt, at børnene husker at sige farvel når de går fra klubben! I køkkenet kan man mærker der kan køboller, riskiks, guleEn gang om ugen børnene. Dette kalder det er et stort Som regel har vi bliver lavet mad. Det børn udenfor!
købe lidt mad for frugtbes i klubben. Der er altid rødder og frugt. laves der mad sammen med vi ugens overraskelse, og tilløbsstykke. også en båldag, hvor der er en god måde at få nogle
Bevægelse er en ting vi gør en del i. Sommetider ved børnene ikke at de bevæger sig, for der kan for eksempel være tale om bordtennis i kantinen, en tur på spejdergrunden, rundbold, rollespil, beachvolley, eller sommetider frisbee eller stangtennis. Når vejret er godt varmt, går vi ikke af vejen for en gang vandkamp. I vinterhalvåret bruger vi hallen flere gange om ugen, men her hvor vejret er ok, bruger vi de arealer der er lige omkring os. På værkstedet kan man bruge sin fantasi. Her laver vi ofte tingene på opfordring af børnene. Her kan man tegne, male og sy, eller banke et stativ sammen til at holde en fodbold: lige det man har brug for! Så har vi jo computerne! Den store stygge ulv for mange forældre…... - Vi vælger at se den begrænsede tid foran skærmen på den måde, at børnene her får trænet en del sociale ting. Det er meget sjældent at et barn sidder alene og spiller. Det er godt nok kun ét barn der styrer hvad der sker, men der er som regel mindst én mere til at drøfte tingene der sker, med. Computertiden i klubben er begrænset til max to gange en halv time om dagen Og så er der drengedage, pigedage og computerfrie dage indimellem de almindelige spilledage. Side 6
Børnene kan fortsætte den ”træning” der er påbegyndt i sfo’en med hensyn til at kunne klare flere og flere ting selv. Her tænkes for eksempel på selv at huske bustider, at lave legeaftaler i god tid, selv være med til at bestemme eftermiddagens indhold osv. I klubben er det muligt at lave aftaler på tværs af klasserne. Vi har i skrivende stund børn fra anden til sjette klasse. Det kan give udfordringer for børnene i hverdagen, men det giver også mulighed for at gøre ting med en anden aldersgruppe end lige netop ens egen.
Klublivet betyder også, at træningen i selvstændighed hos børnene kan blive skærpet. Det er en læreproces i at vise respekt for andre, vise hensyn, og tænke selvstændigt, tale ordentligt til hinanden, være med til at arrangere aktiviteter i klubben og mange andre hverdagsagtige ting. Bare det at finde ud af, hvad man selv har lyst til at lave en eftermiddag, kan være en næste uoverkommelig affære for et barn. Der er ikke noget galt i at kede sig, for netop det at kede sig gør, at man kommer til at tænke over tingene, og at der bliver sat gang i forskellige aktiviteter. Et barn udtalte, da hun blev spurgt om hun ville lave lektier, at det ville hun ikke gøre i sin fritid (tiden i klubben), men gemme det til sin fritid (hjemme). Det var for hende en nødvendig, men lidt kedelig ting at lave lektierne, men tiden i klubben skulle bruges til andre ting. Det er naturligvis ikke altid sådan det forholder sig for et barn, og vi hjælper også gerne med lektierne. Det kræver kun, at barnet selv, eller eventuelt forældrene, fortæller os om ønsket. Det kan sagtens lade sig gøre. Tit er det bare mere spændende at bruge tiden i klubben sammen med kammeraterne eller snakke med en voksen. Sidst på dagen sker der ofte det, at vi mere eller mindre samles i computerrummet. Så snakkes der, og slappes af. Alle på sin egen måde. Nogle børn har det godt med at sidde ved computeren, og det kan lade sig gøre hvis de har mere spilletid den dag, andre kigger på og har det fint med det. Andre igen har mere krudt tilbage, og vælger en helt anden aktivitet, det kan for eksempel være at spille et spil eller gå udenfor og lege. Det er vores håb, at flere forældre vil komme ind i klubben og hente deres barn. Her er det vigtigt at man som forælder har i tankerne, at sidst på dagen falder aktivitetsniveauet, og her er mere stille. Hvis man en dag har mulighed for at komme tidligere på eftermiddagen, ser man noget andet. Vi har børn der fræser rundt fra de kommer i skole til de dejser om sidst på eftermiddagen, så det er vigtigt for os at I som forældre spørger ind til hvad jeres barn har lavet i løbet af eftermiddagen, og ikke kun lige når I kommer og ser barnet sidde foran en skærm. På gensyn i Sirius.
Side 7