NYT FRA DIN REVISOR - SEPTEMBER 2011
Kapitalejerlån og selvfinansiering ... side 3-4 Fradrag for service og vedligeholdelse ... side 5-7 Skattefritagelse for personalegoder ... side 8-9 Skybrud og it ... side 10-11 Det bemærkes ... side 12
Fremskridt er de utilfredses værk Side 2
Jens Skovby, statsautoriseret revisor
Det kan være en anelse belastende for helbredet at slå op i sin avis eller skrue op for de elektroniske medier i disse tider. Krise her, krise der, krise alle vegne. Krise lokalt, krise globalt. Krig, revolution, uorden i klimaet, bøvl med regnvandet. Økonomisk krise, etisk krise, politisk krise. Af og til får man den opfattelse, at man burde være sportsfanatiker, så man kunne bladre direkte frem til fodboldresultaterne. Der kan man i øvrigt læse om spillemæssig krise, økonomisk krise, trænerkrise, tilskuerkrise, generel scoringskrise ... Oven i det hele er vi lokalt i en langvarig valgkamp, hvor politikerne også forekommer at være i krise. Når disse linjer læses, er valget overstået, og en del politikere er i dyb krise. Vi burde nok tænke lidt mere over, om der er hold i al den krisesnak. Virksomhedsejere, der er gået konkurs og lønmodtagere, der er blevet arbejdsløse, kan vi godt forstå, er i krise. Hvad så med alt det andet? Ejendomsmarkedet er frosset til, forlyder det. Det er synligt, at der ikke er meget salg i ejendomme - men skyldes det krise eller det forhold, at kreative låneformer, gavmilde finansieringskilder, utopiske værdiansættelser og almindeligt overmod kombineret med dårlig rådgivning er problemet? Lånemarkedet er også frosset til, forlyder det. Det er synligt for alle dem, der forgæves søger lån til projekter,
der normalt forekommer at være fornuftige - men skyldes det krise eller det forhold, at nogen burde have tænkt over, at umådeholden kreditgivning til køb af varm luft og involvering i internationale forretninger, man end ikke forstår sammenhængen i, kunne være problemet? Aktiemarkedet er i krise, forlyder det. Det er synligt for alle, at kurserne på det seneste er raslet ned - men skyldes det krise, afledte effekter af andre såkaldte kriser eller det forhold, at uforsigtige vurderinger, overoptimistiske forventninger og dårlig rådgivning er problemet? Går man få år tilbage og ser på ejendomspriser og aktiemarkeder (begge områder har historisk været i mange andre mere eller mindre såkaldte kriser end den eventuelle nuværende), kunne man få den opfattelse, at der i nogle ganske få år har været en helt urealistisk boble, så vi nu er landet på et normalt niveau igen - og derfor ikke har så meget at pibe over. Det grundliggende problem er, at vi som individer intet kan gøre - og at vi kollektivt har bragt os i en situation, hvor vi heller ikke kan gøre ret meget. Det er synd for dem, der er kommet eller kommer i klemme uforskyldt - men generelt burde man måske tage en dyb indånding og roligt afvente bedring. Herunder skal vi også forstå, at priserne for aktier og huse har været totalt urealistiske. Lærer vi af erfaringer? Næppe. Med mindre man tager Jean-Paul Sartres udsagn i overskriften lidt mere til dybsindig overvejelse. Dette gælder også politikere, selv i valgår.
Billederne i dette nummer af FACIT er fra Holbæk - sidst på dagen en sommerdag i august.
Kapitalejerlån og selvfinansiering Overgangen fra aktie- og anpartsselskabslovene til selskabsloven (SL) har medført nye bestemmelser vedrørende kapitalejerlån og selvfinansiering.
Rasmus Nørgaard Bek, advokat
Forbuddet mod kapitalejerlån er fastholdt i SL. Forbuddets rækkevidde er derimod blevet ændret, ligesom der er sket væsentlige ændringer i forhold til hidtidige undtagelser fra forbuddet.
SL § 210, stk. 2 fastslår, at et lån eller en sikkerhedsstillelse kan ydes, såfremt der er tale om lovlig selvfinansiering efter reglerne i SL §§ 206-209.
Det generelle forbud mod selvfinansiering er blevet ophævet, hvorved selskaber har fået mulighed for at anvende frie midler til erhvervelse af kapitalandele i selskabet. Det er dog en forudsætning, at en række lovbestemmelser er opfyldt.
Efter de nye regler tillades selvfinansiering, hvis følgende
Kapitalejerlån
•
Som udgangspunkt er det ikke lovligt direkte eller indirekte at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere, ledelsen eller disses nærtstående i et selskab, dets moderselskab eller andre virksomheder, der har bestemmende indflydelse over selskabet, jf. SL § 210, stk. 1. Det afgørende tidspunkt for vurderingen af, hvorvidt et lån eller en sikkerhedsstillelse er lovlig eller ulovlig, er tidspunktet, hvor lånet eller sikkerhedsstillelsen ydes, det vil sige tidspunktet, hvor aftalen indgås. Er et lån eksempelvis ydet, før låntageren blev kapitalejer eller direktør i selskabet, vil lånet også efterfølgende være lovligt. Omvendt vil et ulovligt kapitalejerlån ikke efterfølgende blive lovliggjort ved, at kapitalejeren (debitor) sælger sine kapitalandele.
Selvfinansiering Til forbuddet mod ulovlige kapitalejerlån knytter sig en væsentlig undtagelse vedrørende selvfinansiering, hvorved et selskab får mulighed for selv at deltage i finansieringen af dets overtagelse.
betingelser er opfyldt: •
•
• • •
Det centrale ledelsesorgan i det långivende eller sikkerhedsstillende selskab skal udarbejde en redegørelse om lånet eller sikkerhedsstillelsen (redegørelsen skal offentliggøres via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen). Generalforsamlingen i det långivende eller sikkerhedsstillende selskab skal godkende lånet eller sikkerhedsstillelsen (krav om vedtægtsmajoritet). Lånet eller sikkerhedsstillelsen må alene oprettes i det omfang, forpligtelsen kan honoreres inden for rammerne af det långivende eller sikkerhedsstillende selskabs frie reserver på tidspunktet for långivningen eller sikkerhedsstillelsen. Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal være økonomisk forsvarlig. Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal oprettes på sædvanlige markedsvilkår. Der skal foreligge en kreditvurdering af låntager eller den, der stilles sikkerhed for.
Reglerne om selvfinansiering kan alene benyttes i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i selskabet. Hvis lånet eller sikkerhedsstillelsen ikke opfylder ovenstående betingelser, vil der være tale om ulovlig selvfinansiering. Som udgangspunkt er lån fra et datterselskab til sit moderselskab lovligt, når moderselskabet har majoriteten i datterselskabet. Lånet vil imidlertid blive anset som ulovlig selvfinansiering, hvis lånet er anvendt til betaling af købesummen ved moderselskabets erhvervelse af datterselskabet, og de ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, herunder at datterselskabet har tilstrækkelige frie reserver ifølge sin balance til at kunne yde lånet.
- fortsættes næste side
Side 3
Kapitalejerlån og selvfinansiering - fortsat fra forrige side
Side 4
Såfremt betingelserne for lovlig selvfinansiering ikke er opfyldt, skal det lånte beløb tilbageføres til selskabet med tillæg af renter. Har selskabet alene stillet sikkerhed, bliver sikkerhedsstillelsen bindende for selskabet, hvis aftaleparten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med bestemmelserne i SL.
Lovlig selvfinansiering Efter ÅRL § 35 a skal der foretages binding under egenkapitalen af et beløb svarende til det samlede udlån eller den samlede sikkerhedsstillelse. Beløbet skal overføres fra posten ”Overført overskud” eller andre frie reserver, der kan anvendes til udbytte, til posten ”Reserve for udlån eller sikkerhedsstillelse”.
Regnskabsmæssige forhold
Reserven kan kun formindskes eller opløses i det omfang, lånet eller sikkerhedsstillelsen nedbringes eller bringes til ophør. Udbytte til kapitalejeren eller låntageren kan anvendes til afdrag på den lånte kapital.
Ulovlige kapitalejerlån Revisor skal i sin revisionspåtegning af det långivende kapitalselskabs årsregnskab give en supplerende oplysning om et ulovligt kapitalejerlån, ligesom det efter årsregnskabslovens § 73 er et krav, at summen af udlån eller sikkerhedsstillelse til ledelsen (lovlige som ulovlige) skal oplyses i årsregnskabet fordelt på ledelseskategori. For hver kategori skal de væsentligste vilkår angives, herunder rentefod og de beløb, der er tilbagebetalt i året. Er et lån optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt. Er der ydet ulovlige lån eller sikkerhedsstillelser, er det et ufravigeligt krav, at der skal afgives en supplerende oplysning herom i revisionspåtegningen. Den supplerende oplysning skal gives, uanset om det ulovlige forhold er blevet berigtiget inden balancedagen.
Det er en ufravigelig betingelse, at den bundne reserve til enhver tid svarer til det samlede lån eller den samlede sikkerhedsstillelse, som er ydet på det givne tidspunkt.
Kommentar Kravet om etablering af en bunden reserve under egenkapitalen samt revisors pligt til at afgive supplerende oplysning om ulovlige lån eller sikkerhedsstillelser forekommer velbegrundet og er med til at skabe gennemsigtighed om de foretagne transaktioner i selskabets årsregnskab. Anvendelsen af reglerne om lovlig selvfinansiering betyder, at selskabets egenkapitalforhold og soliditet bevares, hvilket ikke ville være tilfældet, såfremt midlerne var blevet udloddet som udbytte. Det er mindre byrdefuldt for et selskab at yde lån, idet der her vil være en fordring på køber som debitor. Ved udlodning af udbytte sker der en uigenkaldelig kapitalafgang. Reglerne om lovlig selvfinansiering er især interessante i forbindelse med gennemførelse af generationsskifter, ved medarbejders køb af kapitalandele i selskabet eller ved mere komplicerede overdragelser og kapitaludvidelser.
Fradrag for service og vedligeholdelse Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor
I 2011, 2012 og 2013 kan man få et servicefradrag for arbejdsløn til service og vedligeholdelse i hjemmet. Hver person i en husstand kan trække op til 15.000 kr. fra om året. På den måde sparer man op til 5.000 kr. i skat.
Virksomheder skal altid udskrive en faktura, når de udfører arbejde med ret til servicefradrag. Arbejdslønnen skal være specificeret på fakturaen eller et andet sted, for at kunden kan få fradrag.
Servicefradraget dækker arbejde udført på den faste bo-
Privatpersoner skal ikke skrive en faktura, men kan udfylde
pæl. Fritidshuset er kun omfattet, hvis man lovligt bruger det til helårsbeboelse. Arbejdet skal være udført mellem 1. juni 2011 og 31. december 2013. Man må ikke få offentligt tilskud til arbejdet, for eksempel under hjemmeserviceordningen.
en serviceerklæring, som kan hentes på www.skat.dk/ servicefradrag. Man skal ikke indsende dokumentationen til SKAT, men SKAT kan bede om at se den i tre år efter indkomstårets udløb.
Servicefradraget gælder alle, der er fyldt 18 år ved udgangen af indkomståret og har almindelig skattepligt i Danmark. Hvis flere medlemmer af husstanden betaler hver sin del af et arbejde, kan man få fradrag for op til 15.000 kr. hver. Ægtefæller kan dele fradraget for en udgift, selv om kun den ene har betalt. Vedligeholdelse skal udføres af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark. Service kan derimod udføres enten af en virksomhed med dansk momsregistrering eller af en privatperson. Privatpersonen skal være fyldt 18 år ved udgangen af indkomståret og have almindelig skattepligt. Der er kun servicefradrag for arbejde betalt med betalingskort, indbetalingskort eller ved kontooverførsel. Kontant betaling giver ikke ret til fradrag. For at få servicefradraget for 2011 skal man indtaste oplysningerne på www.skat.dk/tastselv. Det kan man gøre fra slutningen af 2011 og indtil udgangen af februar 2012. Her kan man til den tid også forskudsregistrere både servicefradrag og indtægter fra servicearbejde.
- fortsættes næste side
Hvis man bor i udlandet og har valgt grænsegængerregler, er der særlige krav til leverandør. Begrænset skattepligtige, der ikke vælger grænsegængerregler, kan ikke få servicefradrag. På de følgende sider findes en liste med eksempler på arbejder, man kan få fradrag for samt eksempler på arbejder, der ikke gives fradrag for.
Side 5
Fradrag for service og vedligeholdelse - fortsat fra forrige side
Vedligeholdelsesydelser dækket af servicefradraget (kun lønudgifter kan fradrages) Arbejde på boligens ydre rammer
Side 6
Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb • Nye tagsten, tagplader og tagpap mv. • Udskiftning af spær • Isolering af taget • Nye tagrender/reparation • Nye afløbsrør/reparation • Afvaskning og maling af eternittag • Gangbro ved isolering • Etablering af tagkviste, hvis der er hul i forvejen (skråvindue) Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas • Nye vinduer • Nye terrassedøre, hvor størstedelen er glas • Reparation og maling af vinduesrammer mv. • Ovenlysvinduer • Yderdøre, som primært er af glas, sidestilles med terrassedøre • Døre i franske altaner • Vindueshul laves om til et dørhul eller omvendt • Forsatsvinduer Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv. • Nye døre • Reparation af gamle døre • Maling af døre • Vindueshul laves om til et dørhul Reparation og isolering af ydervægge Forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede Fornyelse eller etablering af dræn Radonsikring
Arbejde på boligens indre rammer Reparation eller fornyelse af køkken og bad • Maling • Opsætning af køkkenelementer • Nedrivning af vægge • Murerarbejde • Malerarbejde • VVS-arbejde • Tømrer/snedkerarbejde • Installation af gulvvarme
Gulvarbejde • Afslibning af gulv • Lægning af nyt gulv (træ, linoleum, gulvtæpper, klinker mv.) • Fjernelse af gammelt gulv • Maling af gulv • Lakering • Isolering af krybekælder op mod gulv • Installation af gulvvarme Brandsikring Installation eller forbedring af varmepumpe/ventilation Installation eller forbedring af afløbsinstallationer Installation eller udskiftning af vandinstallationer Reparation eller fornyelse af elinstallationer Udskiftning af varmeanlæg mv. • Olie- og gasfyr: Hele anlægget inklusive rørinstallationer (NB. Kun i områder, hvor der ikke er fjernvarme) • Fjernvarmeunits/stik: Der skal være tale om en samlet fjernvarmeunit. Der gives dog fradrag for udskiftning af enkeltdele, f.eks. varmtvandsbeholder eller varmeveksler • Pillefyr/biomassefyr/fastbrændselskedler: Hele anlægget inklusive rørinstallationer • Jordvarme: Hele jordvarmesystemet inkl. jordslange • Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inklusive varmtvandsbeholder. • Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler m.v. • Etablering af stikledning • Der gives IKKE fradrag for tilslutningsafgifter mv. Forbedring af varmeanlæg mv. • Radiatortermostatventiler • Vejrkompenseringsanlæg • Urstyring • Udskiftning af radiatorer • Installation af gulvvarme Male- og tapetarbejder • Loft og vægge • Paneler og indfatninger • Tapetsering • Stuk - rensning mv. • Vandskuring
Eksempler på arbejder, der ikke gives fradrag for
Der ww henv for w.ska ises ti en f t.dk l uld /ser stæ vic ndi efra g lis dra g te.
Arbejde på boligens ydre og indre rammer • • • • • • • • • •
Brolægninger Havegange (anlæg) Flisebelægning Indkørsler Terrasser Trapper - hverken inde i eller uden for boligen Læmure, stakitter og lign. Saunaer, spabade og swimmingpools Altaner - dog er franske altaner omfattet Carporte, garager, skure, udhuse og overdækkede terrasser - taget er dog omfattet, hvis det er del af samme tagkonstruktion som boligens tag
• • • • • • • •
Udestuer - dog gives der fradrag for udskiftning af vinduer i udestuer Havestuer Skorstene Antenneinstallationer Døre og vinduer i nye huller Brændeovn og pejse mv. Røgsugningsanlæg til pejse, ovne mv. Varmepumper, der kan køle
Serviceydelser dækket af servicefradraget
Service i hjemmet Almindelig rengøring • Vask og aftørring af flader i boligen • Rengøring af toilet og bad • Støvsugning, gulvvask og boning • Opvask, tøjvask og strygning • Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner mm. Vinduespudsning • Indvendig •
Udvendig
Børnepasning • Børnepasning i hjemmet • Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter Almindeligt havearbejde mm. • Græsslåning • Hækklipning • Lugning • Beskæring af buske og træer • Snerydning
Side 5
Skattefritagelse for personalegoder Folketinget vedtog den 27. maj 2011 en ændring af skattelovgivningen, der medfører skattefritagelse for mindre personalegoder.
Side 8
Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med lovændringen har været at rette op på nogle områder i skattelovgivningen, hvor reglerne kan opfattes som nidkære og urimelige. Lovforslaget indebærer følgende ændringer vedrørende mindre personalegoder: •
• •
Der indføres en skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr., der medfører, at ansatte ikke skal beskattes af mindre goder og ydelser fra arbejdsgiveren. Skattefritagelse af fri kost ved pædagogisk spisetræning. Skattefritagelse for fribilletter modtaget i et ansættelsesforhold.
Skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr. for mindre personalegoder Der er indført en skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr., der medfører, at den ansatte ikke bliver beskattet af modtagne personalegoder, hvis den samlede værdi af goderne ikke overstiger 1.000 kr. pr. år. Hvis den beløbsmæssige grænse overskrides, beskattes den ansatte af hele beløbet og ikke kun med det beløb, der overstiger 1.000 kr. Som eksempel på goder, der kan være omfattet af den skattefri bagatelgrænse, kan nævnes mindre gaver og påskønnelser i form af blomster, vin, chokolade, deltagergebyrer til motionsløb, adgang til svømmehal, årskort til zoologisk have eller museum og fribilletter til sportsbegivenheder. Hvis årskort og fribilletter er modtaget af arbejdsgiveren i forbindelse med et sponsorat, er årskortene og fribilletterne i stedet omfattet af skattefritagelsen for fribilletter og skal derfor ikke medregnes i den skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr. Årlige gaver fra arbejdsgiveren i anledning af jul og nytår skal medregnes i den skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr. Arbejdsgiveren kan således vælge at give en årlig julegave
på 1.000 kr., eller give en mindre julegave, som giver plads til andre personalegoder til den ansatte i løbet af indkomståret. Julegaver i form af naturalier med en samlet værdi på maksimum 700 kr. vil dog ikke blive skattepligtige, uanset om den ansatte har modtaget gaver og julegaver til en samlet værdi over 1.000 kr. Hvis en ansat således har fået en julegave til en værdi af 700 kr. og andre mindre personalegoder til en samlet værdi af 600 kr., er beløbsgrænsen på 1.000 kr. overskredet, og den ansatte vil blive beskattet af 600 kr. Derimod vil gaver i anledning af private mærkedage som bryllupper og runde fødselsdage ikke blive medregnet i den skattefri beløbsgrænse på 1.000 kr., og arbejdsgiveren kan således godt give en gave i anledning af den ansattes runde fødselsdag eller bryllup, uden at det medfører beskatning for den ansatte.
mindre
Side 9
Skatterådet har i et bindende svar fra juni 2011 bekræftet, at gaver fra arbejdsgiveren i anledning af runde fødselsdage og øvrige mærkedage ikke er skattepligtige, såfremt værdien af gaven ikke overstiger 700 kr. Det fremgår endvidere af det bindende svar, at gaver fra personaleforeninger i anledning af medlemmernes private mærkedage kan anses som skattefrie lejlighedsgaver, såfremt arbejdsgiveren ikke yder et væsentligt økonomisk bidrag til personaleforeningen. Fremover vil arbejdsgivere kun have indberetningspligt, hvis værdien af det enkelte gode overstiger 1.000 kr., selv om goderne til den enkelte ansatte i løbet af et år kommer til at overstige 1.000 kr. Den ansatte skal derimod selvangive værdien af goderne, hvis den samlede værdi af de modtagne goder overstiger 1.000 kr. Skattefri personalegoder omfattet af den skattefrie bagatelgrænse på 1.000 kr. er ikke omfattet af den allerede gældende beløbsgrænse, hvorefter goder, som ydes af arbejdsgiveren overvejende til brug for arbejdet, er skattefri, hvis den samlede værdi af goderne ikke overstiger 5.500 kr. Det afgørende for, om et personalegode hører under den nye skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr. eller bagatelgrænsen på 5.500 kr., er, om personalegoderne er ydet overvejende til brug for arbejdet eller ej.
Skattefritagelse for fribilletter modtaget led i et ansættelsesforhold Fribilletter til sportslige og kulturelle begivenheder til den ansattes private benyttelse fritages fra og med indkomståret 2011 for beskatning, hvis de ansatte får billetterne af deres arbejdsgiver, som samtidig er sponsor for det sportslige eller kulturelle arrangement. Det er en betingelse for skattefriheden, at fribilletterne ikke udgør hovedydelsen i sponsorkontrakten mellem arbejdsgiveren og den sportslige eller kulturelle institution eller virksomhed. Hovedydelsen i aftalen skal således udgøre reklameydelser i form af eksponering af arbejdsgiverens navn eller logo på beklædning, bannerreklamer, hjemmesider og programmer. Kravet om, at fribilletterne skal indgå som en tillægsydelse til sponsorkontrakten, er et værn mod, at arbejdsgiveren blot indgår sponsorkontrakten for at opnå skattefrie personalegoder til sine ansatte. Omfatter fribilletten, at der serveres mad og drikke som led i arrangementet, vil bespisningen og drikkevarerne ligeledes være omfattet af skattefriheden for fribilletterne.
Den skattefrie bagatelgrænse på 1.000 kr. omfatter ikke goder, som i forvejen er skattefritaget, såsom kaffe-, frugt-, kantine og kunstordninger og julefrokoster.
Skattefriheden omfatter også de tilfælde, hvor fribilletterne gives i form af sæsonkort eller årskort til eksempelvis fodboldklubber eller teatre i stedet for et antal enkeltbilletter.
Skattefritagelse af fri kost ved pædagogisk træning
Ansatte, herunder hovedaktionærer, beskattes således ikke af eksempelvis årskort til overværelse af sportsbegivenheder i sponsorlounger, hvor fri mad og drikke typisk indgår som en del af arrangementet.
Fra og med indkomståret 2011 beskattes ansatte ikke af fri kost, hvis pædagogisk spisetræning indgår som en del af den ansattes arbejde. Det er en betingelse, at de ansatte spiser sammen med og får samme mad som de personer, de spisetræner med. Loven omfatter eksempelvis pædagoger og pædagogmedhjælpere ansat i vuggestuer og børnehaver, plejehjemspersonale og ansatte, der arbejder på institutioner for personer med nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne.
Skattefritagelsen omfatter derimod ikke eventuelle transport- eller rejseudgifter til arrangementet, og det vil således fortsat være skattepligtigt for den ansatte, hvis denne eksempelvis i tilknytning til arbejdsgiverens sponsorat deltager i en fodboldrejse til udlandet. De ændrede regler har virkning fra og med indkomståret 2011.
Skybrud og it Sommerens voldsomme skybrud har givet visse ”udfordringer” i de danske virksomheders serverrum.
Side 10
Martin Brogaard Nielsen, it-revisor
Fysisk sikring af bygninger er oftest baseret på sund fornuft. Den sunde fornuft er et ganske udmærket udgangspunkt, men når himlen åbner sig over Danmark, kan vi nok alle blive overraskede over de skader, der forårsages.
Indledningsvis skal der udarbejdes en liste over, hvad man som virksomhed er afhængig af for at sikre driften. Altså, med hvilke virkemidler får man hverdagen til at hænge sammen? Det kan eksempelvis være:
I sommeren 2011 har flere regioner i Danmark oplevet regu-
1.
lære skybrud. Det er ikke første gang inden for de seneste år, og det er med sikkerhed ikke sidste gang. Derfor er det vigtigt at kende de risici, man som virksomhed (eller privatperson) kan blive udsat for, hvis der pludselig står 1,5 meter vand i kælderen.
2. 3. 4.
kundelisten i debitormodulet Adgang til Word- og Excel-filerne på F-drevet på serveren Adgang til, at kunder kan ringe til virksomheden på hovedtelefonnummeret Adgang til at printe følgesedler på printeren, som står nede i kælderen Adgang til at booke varetransport online.
Fremgangsmåden
5.
De fleste virksomheder er afhængige af strøm. De fleste er også afhængige af, at computerne kører. Mange er nok også afhængige af, at internettet virker, og alle vil formentlig være kede af, at papirer bliver våde.
En sådan liste kan sættes op i prioriteret orden, men den skal først og fremmest beskrive de arbejdshandlinger, der foretages i virksomheden. Dernæst relateres arbejdshandlingerne til de elementer, der fremgår i skemaet nedenfor (eksemplificeret med situationen ”vand i kælderen”). Når arbejdet er færdigt, vil virksomheden have en oversigt, hvor der er taget stilling til, om der er risiko for, at der kommer vand i kælderen, hvordan dette i givet fald vil påvirke virksomhedens drift, og hvad sandsynligheden i øvrigt er for, at det vil ske. Sidstnævnte er vigtigt, for der skal jo være mening med de foranstaltninger, der træffes.
Der eksisterer mange avancerede metoder til udarbejdelse af risikoanalyse. Essensen i risikoanalysen er virksomhedens minutiøse vurdering af trusler og risici. I de fleste mindre og mellemstore virksomheder kan det være en meget tung proces, og derfor kan man overveje en mere pragmatisk tilgang som beskrevet nedenfor.
Adgang til økonomisystemet for at kunne se
Kategori
Situation
Risiko
Påvirkning
Sandsynlighed
Kompenserende tiltag
Bygning
Vand i kælder
Serverrum vil oversvømmes
Servere står på gulvet og vil dermed blive oversvømmet. Dermed kan vi ikke styre lager, ordresedler eller fakturering
Middel
Servere er nu placeret i rackskab en meter over gulvet, og der er monteret ensretning på gulvafløb i kælder
Side 9
Truslerne – og hvordan de afbødes Der kan skrives mange lange artikler om, hvad der er en god idé, når det handler om, hvordan bygninger skal sikres modl vand, brand, tyveri og andre lignende ”trusler”. Ligesom det gælder i andre situationer, hvor vi rådgiver vores kunder, er det også her vigtigt, at der er tale om en god portion pragmatisme og sund fornuft. Det er jo eksempelvis alene en rigtig god grund at sikre en mindre handelsvirksomhed mod nedfaldene flyvemaskiner, hvis virksomheden har kontor i forlængelse af landingsbanen ved en lufthavn. Så pointen er: Se på sandsynligheden for, at risici ender i reelle problemer, og tag derefter de forholdsregler, der vurderes at være mest relevante. Den oversigt, som er vist på forrige side, kan herudover – hvis det er relevant – tilføjes en kolonne, hvor de økonomiske konsekvenser fastlægges, hvis og når uheldet er ude. Det kan måske være vanskeligt at estimere de økonomiske konsekvenser, men mange gange er det alligevel muligt at regne på, hvad det koster, hvis for eksempel serverne er slukket i en time eller en dag.
Gode råd vedrørende serverrummet • • • • • •
Serverrum skal ikke nødvendigvis være beliggende i bygningens kælder! Hvis det er muligt, så undlad at have servere placeret på gulvet eller under vandrør. Er der et gulvafløb i rummet, skal man sørge for at have monteret et aggregat til sikring af, at vand kun kan løbe den ene vej i afløbet. Sørg for at have en brandslukker (CO2) i nærheden af serverrummet. Elektrisk brand og vand er ikke en god kombination, så det er vigtigt, at det er en CO2-baseret slukker. Sørg for, at servere er afkølede. Servere bliver meget varme og skal helst placeres ved en rumtemperatur på under 25-30 grader. Sørg for, at døren til serverrummet er lukket, og at der så vidt muligt ikke er andet end servere i rummet. Støv er ikke godt i relation til servere, og papir, printere, kopimaskiner og menneskelig ”trafik” støver meget og modvirker en kontrolleret og stabil temperatur. Går strømmen i bygningen (hovedeltavler er ofte monteret i bygningens kælder), er det en god idé, at serverne selv kan lukke ned på kontrolleret vis. Sørg derfor for at have en UPS (stort batteri, der dels kan holde liv i serverne i en kort periode, og dels kan sende signal til serverne om at lukke ned, når UPS’en ikke modtager bystrøm).
– er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige, statsautoriserede revisionsfirmaer:
AP København | Århus | Køge | Farum BRANDT Thisted | Hurup | Hanstholm | Nykøbing M | Århus | Fjerritslev | Skive | Kolding | Fredericia Buus Jensen København Baagøe Schou Frederiksberg Census Odense Christensen Kjærulff København Grønlands Revisionskontor A/S Nuuk Gyrn Lops Brandt København | Køge Sp/f Grannskoðaravirkeð INPACT Tórshavn Kovsted & Skovgaard Århus | Ebeltoft | Rønde Krøyer Pedersen Holstebro | Struer | Ulfborg Kvist & Jensen Randers | Hammel | Grenaa | Hadsten | Mariagerfjord | Hadsund Martinsen Esbjerg | Grindsted | Kolding | København | Tørring | Varde | Vejen | Vejle Nejstgaard & Vetlov Allerød Nielsen & Christensen Aalborg | København | Aars Partner Revision Brande | Herning | Ikast | Jelling | Ringkøbing | Silkeborg | Skjern | Tarm | MR Revision Ølgod PKF Kresten Foged København PKF Munkebo Vindelev Glostrup QURIOS Horsens Revision Syd Nykøbing F rgd revision Aarhus | Hobro RIR Revision Roskilde | Holbæk Sønderjyllands Revision Aabenraa | Padborg | Sønderborg Theill Andersen København Tranberg Svendborg Ullits & Winther Viborg Vestjysk Revision Lemvig | Thyborøn
Det bemærkes ... Kapitalafkastsatsen har været forkert siden 2000 SKAT har beregnet kapitalafkastsatsen for indkomståret 2011 til 2 pct. Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at der har været fejl ved beregningen af kapitalafkastsatsen for tidligere år. Fejlen er rettet ved beregningen af kapitalafkastsatsen for 2011. Skatteministeriet vil i efteråret udsende en genoptagelsesmeddelelse, der omfatter indkomstårene fra og med 2000. Genoptagelse vil alene omfatte de tilfælde, hvor fejlen har været til ugunst for skatteyderne. De skatteydere, der har haft fordel af fejlen, vil ikke blive berørt. Som udgangspunkt vil SKAT selv rette fejlen og udarbejde en ny årsopgørelse til de skatteydere, der har fordel af rettelsen. Det vil dog være en god idé at drøfte ændringer med revisor, idet der kan være afledte effekter af ændringerne.
Seniornedslag – vær opmærksom på indtægtskravene Personer der er født mellem 1946 og 1952 har mulighed for at få et særligt seniornedslag på op til cirka 100.000 kr., hvis visse betingelser opfyldes: •
• •
Den gennemsnitlige indtjening i de indkomstår, hvor man fylder 57, 58 og 59 år, må højst udgøre 569.000 kr. (2011-sats). Man skal mindst tjene 173.183 kr. i hvert år, fra man fylder 60 år, til man fylder 64 år. Lønmodtagere skal arbejde mindst 27 timer om ugen i hvert år, fra de fylder 60 år.
Det er specielt vigtigt at være opmærksom på indtægtskravene i årene, fra man fylder 60 år, til man fylder 64 år, idet blot ét år, hvor indtægtskravet ikke er opfyldt, medfører, at man overhovedet ikke opnår seniornedslag. For selvstændigt erhvervsdrivende er det således meget vigtigt at være opmærksom på, at man eksempelvis ved at undlade at foretage skattemæssige afskrivninger og ved anvendelse af reglerne i virksomhedsordningen kan optimere indkomsten, således at man også opnår den nødvendige indkomst i ”dårligere” år.
Redaktion: Jens Skovby (ansv.), Thomas Bjerrehus. Fotos: Jette Schøler. Tryk: www.silkeborg-bogtryk.dk. Redaktionen er afsluttet den 30. august 2011. Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt.
Lersø Park Allé 112 2100 København Ø Tlf. 39 29 08 00
[email protected] • www.buusjensen.dk Medlem af RevisorGruppenDanmark
