MUSEUM LOLLAND-FALSTER Årsskrift 2009
Udgivet og trykt af Udarbejdet og trykt af
Museum MuseumLolland-Falster Lolland-Falster Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. www.museumlollandfalster.dk
Udgiver Museum Lolland-Falster Frisegade 40 4800 Nykøbing F Layout Elisabeth Abildtrup Forside Detalje fra nedtagningen af stubmøllen fra Fejø - Foto: Museum Lolland-Falster Bagside Fra museets motorcykeltur d. 13. september 2009 ISBN: 87-87179-63-6 Tryk Museum Lolland-Falster Pris: 75 kr
Indholdsfortegnelse Museum Lolland-Falster - det første år Formandens forord Museumsudredningen i Lolland Kommune Frøken Fuglsang En større omgang Museology: Back to basics Danefæbehandling 2009 Forskning i Femø kvindelejr Byens Blikfang Museum Lolland-Falsters arrangementer Sjællands Jernalder 2009 En langstrakt affære Guldsmedebutikken Nyt om Hoby, Lolland-Falster og Europa for 2000 år siden Integration - hvordan laver man en dansker Fejø Stubmølle - ”som en bil, der er totalskadet efter et voldsomt sammenstød” Middelaldersalen Åbne Samlinger - en nyttig fællesmuseal webportal Kulturmindeforeningen og Museum Lolland-Falster KLIMATUR - En virtuel tidsrejse Femern Bælt forbindelsen Sundt, sjovt og socialt - også for museer Statsfængslet på Nordfalster Et fængsel på Falster Når succes skaber nye udfordringer Ung i tiden - ungdomskultur på Lolland-Falster 1950-2009 Arkivarbejde på Museum Lolland-Falster Mindeord Liliana Ciszewska Mindeord Gunver Andersen Kongelige borge på Lolland og Falster Detektortræf Castella Maris Baltici X Museumsforening Lolland-Falster Gravminderegistrering Årsberetning Personale Besøgstal
5 6 7 9 12 13 15 17 19 20 22 23 25 26 28 30 33 34 35 38 40 42 44 45 47 48 50 51 52 52 58 60 62 63 66 90 92
Museum Lolland-Falster - det første år Museumsdirektør Ulla Schaltz
2009 blev Museum Lolland-Falsters første år! Det har været et forrygende travlt og spændende år. I vores arbejdsplaner havde vi bestemt, at 2009 skulle være et sammenlægningsår med fokus på at få lagt de to institutioner sammen på en ordentlig måde. Det har vi gjort i en rigtig god ånd, og jeg synes faktisk, vi er langt med arbejdet. Men vi har også nået rigtig meget mere end det. Alt det kan læseren selv fordybe sig i i dette årsskrift, som består af en lang række artikler om museets arbejdsmark og en årsberetningsdel, som gennemgår alle museets aktiviteter. Museets medarbejdere har ud over at bruge tid på at lære hinanden at kende og at arbejde sammen, ydet en kæmpe præstation på en lang række faglige opgaver. Tak for indsatsen i 2009.
bejdet i 2009; vi ser frem til et godt samarbejde i 2010. I løbet af året har vi henvendt os til forskellige med ansøgninger om større eller mindre beløb til forskellige arbejdsopgaver. Tak fordi I har set velvilligt på ansøgningerne og ment, at Museum Lolland-Falster er værd at investere i. En særlig tak skal lyde til ”A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal” for et stort millionbeløb til istandsættelsen af Fejømøllen på Frilandsmuseet.
Også i år har museet nydt godt af stor interesse fra borgernes, faglige kollegaers og politikeres side. Det giver sig udslag på mange måder, f.eks. ved at museets personale bliver inddraget i projekter og inviteret med i udvalg, bestyrelser og som debattører og foredragsholdere, og museets Museum Lolland-Falster fik også en ny og stor personale glæder sig hver gang, vi kan bidrage bestyrelse. Den er sammensat af de to gamle be- med sætte kulturarven på dagsordenen. styrelser, dog med enkelte helt nye medlemmer. Det er vigtigt for museet og dets medarbejdere, Debatten om fremtidens museumslandskab er at bestyrelsen arbejder godt sammen. Det gør skudt i gang af den forrige kulturminister CaMuseum Lolland-Falsters bestyrelse. rina Christensen. I hendes udspil ”Kultur for alle – kultur i hele landet” efterlyser kulturminiDet glade budskab om at Lolland-Falster har steren større og mere professionelle museer, der fået et nyt, stort kulturhistorisk museum kom kan løfte arbejdsopgaverne på fremtidens museud til borgerne, kollegaer landet over og andre umsområde. samarbejdspartnere via en profilavis om museet. Med etableringen af Museum Lolland-Falster Den udkom d. 28. marts 2009 og var blevet til har vi skabt et solidt og bæredygtigt kulturhii samarbejde med Folketidende og ikke mindst storisk museum på Lolland-Falster. I skrivende en lang række af museets samarbejdspartnere, stund arbejder Museum Lolland-Falster samder havde været så venlige at sponsorere avisen. men med Lolland og Guldborgsund kommuner Profilavisen blev på hele 24 sider, og det skyldes om at finde en løsning på Reventlow-museet Peden store opbakning fra vores sponsorer – endnu derstrups fremtid. engang mange tak for jeres hjælp med at bringe det glade budskab om det nye Museum LollandEndnu engang tak for et godt år – vi kan se, Falster ud til omverdenen. at 2010 bliver lige så produktivt og fyldt med I profilavisen blev også museets nye logo præ- spændende arbejdsopgaver for museets medarsenteret. Vi er meget stolte af logoet, som er bejdere. fremstillet af Folketidendes eget reklamebureau, Club 1. Vi skylder Folketidende en tak for samarGod fornøjelse med læsningen af Museum Lolbejdet omkring profilavisen og logoet. land-Falsters årsskrift. Museum Lolland-Falsters medarbejderstab er nu på ca. 50 medarbejdere. På trods af det er vi meget afhængige af vores samarbejde med museets mange frivillige. De yder en indsats på mange forskellige områder af museets arbejdsmark; registrering, formidling, bevaring osv. I er uundværlige for museet – mange tak for samar
Formandens forord Formand for bestyrelsen Michael Fagerlund
Så gik det første år for det nye Museum Lolland-Falster; en bredt funderet kulturhistorisk institution for Sydhavsøerne som helhed. Ved indgangen til 2009 så museet dagens lys som en sammenlægning af Guldborgsund Museum i Nykøbing F. og Lolland-Falsters Stiftsmuseum med hjemsted i Maribo. Det skete efter et fælles initiativ fra bestyrelserne og i god forståelse med begge steders ledelser og medarbejdere. Og efter et år kan vi konstatere, at tillid, god vilje og en stor indsats fra medarbejderne i høj grad har båret frugt. Fusionen – denne vanskelige øvelse at smelte to kulturer, traditioner, medarbejdergrupper mv. sammen – der så mange andre steder går galt eller kun i mådelig grad kommer til at fungere, er lykkedes. Det er der grund til, at vi ønsker hinanden til lykke med. Fra bestyrelsen skal der samtidig lyde en stor tak for det helhjertede arbejde, samtlige ansatte har præsteret.
også for Museum Lolland-Falster. Helt lokalt har bestyrelsen for Reventlow-Museet Pederstrup på Vestlolland nyligt valgt at kaste håndklædet i ringen og har ved årsskiftet overdraget museet og dets bygninger til Lolland Kommune. Museet, der har herregårde som sit ansvarsområde, har haft forestillinger om at fremtidssikre driften gennem samarbejde henover landsdelene med nationalt markerede institutioner. Det er imidlertid ikke lykkedes; og efter al sandsynlighed vil museum Lolland-Falster hurtigt blive inddraget i bestræbelserne for at finde en holdbar løsning. Denne vigtige arbejdsopgave vil, ligesom ansvaret for Museum Lolland-Falster i det hele taget, blive lagt over til en kommende, ny bestyrelses forpligtelser. Efter museets vedtægter er dets bestyrelse valgt for en byrådsperiode; og samtidig med kommunalvalget 2009 har de institutioner, der udpeger dens medlemmer, også foretaget udpegning for de kommende fire år.
At hvile på laurbærrene kommer vi dog ikke til. For det første er der et stykke vej endnu, før processen kan siges at være tilendebragt. Vi har udfordringer, blandt andet med en voldsom I skrivende stund er der endnu ikke klarhed bygningsmasse, der både er meget omkostnings- over, hvem der fortsætter i den kommende betung og tidkrævende at administrere. På dette styrelse; men til alle skal der lyde en tak for godt område må det nøje vurderes, hvor mange og samarbejde i det forløbne år. hvilke bygninger der på sigt skal beholdes i Museum Lolland-Falsters regi. Et år er gået, det første år i en ny institutions liv. Ikke så underligt har 2009 dermed For det andet er museumslandskabet konstant været præget af stor, ja nogen gange ligefrem under forandring. Kulturministeren har netop hektisk travlhed, men forandringerne er blebekendtgjort, at det kommende år skal bruges vet tacklet i rækkefølge og i en positiv ånd. på at drøfte, hvordan museerne organiseres Det lover godt for en fremtid, hvor forandrinbedst muligt, hvordan de får det stærkest mulige gens vinde på alle områder i stadig større grad samarbejde med andre aktører, og hvordan bor- vil blæse læskærmene omkuld; hvor også et gernes engagement kan få et vedvarende løft. museum, der vil have en plads i det kommende Uanset hvilke konklusioner den endelige muse- kulturhistoriske landskab i stedet må satse på at umsudredning når frem til, vil de få betydning, bygge vindmøller.
Museumsudredningen i Lolland Kommune Studentermedhjælper Katha Qvist - Foto: Museum Lolland-Falster
I foråret blev der lavet en undersøgelse af museer og andre kulturbevarende institutioner i Lolland Kommune. Det var Museumssamrådet, der tog initiativet til undersøgelsen. Museumssamrådet i Lolland Kommune er et samarbejde mellem institutioner og foreninger, der arbejder med kulturhistorie. Initiativet til samarbejdet blev taget i begyndelsen af 2008 i forbindelse med den nye kulturplan i Lolland Kommune. Formålet med Museumssamrådet er at have et forum, hvor man kan mødes for at diskutere forskellige former for samarbejde og fælles markedsføring. Med det gamle Stiftsmuseum - nu Museum Lolland-Falster - som tovholder, indkaldes medlemmerne til møde to gange årligt. En af de aktiviteter, som samarbejdet allerede er udmundet i, er et minikursus, der i efteråret blev afholdt i registrering og bevaring. Til foråret kommer en fælles markedsføringsfolder på gaden, og til sommer planlægges Lollandske Kulturdage, hvor åbningstider og arrangementer koordineres, og en fælles pressemeddelelse sendes ud. Museumsudredningen er af de fælles projekter, som allerede er ført ud i livet. Man ville gerne have et overblik over museer og lignende i Lolland Kommune, samt for eksempel vide noget om, hvilke typer af genstande, de forskellige steder råder over, hvordan de håndterer deres samlinger såvel som formidlingen heraf, hvilken type arbejdskraft der anvendes, og hvor mange timer der lægges i det kulturhistoriske arbejde.
hjemmesider, samt hvad der opstod via mund til mund. Der blev taget kontakt til stederne, og på nær ét sted, som ikke reagerede på henvendelserne, valgte alle at deltage, og var positive over for undersøgelsen.
På Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum får man historien om skibe, søfart og skibsbygning med udgangspunkt i de lokale værfter, arbejdere og igangsættere.
Dernæst blev der udarbejdet et spørgeskema, som blev sendt til de deltagende. Spørgeskemaet skulle give svar på de helt enkle og faktuelle oplysninger som telefonnumre, hjemmesider, kontaktpersoner osv. Men det skulle også gennem andre spørgsmål give en indikation af, hvilke type steder, det drejer sig om, f.eks. ud fra, hvilke arrangementer, der afholdes, hvilke typer Der blev opstillet nogle kriterier for, hvem der genstande, der bevares, organisationsform, anskulle være med i undersøgelsen, og hvem der tal lønnede og frivillige medarbejdere osv., og ikke skulle. De steder, der skulle være med i un- herigennem være et oplæg til det videre arbejde. dersøgelsen skulle beskæftige sig med kulturhi- Alle steder gav man sig beredvilligt tid til at bestorie på den ene eller anden måde, ligesom der svare spørgsmålene og sende skemaerne retur. helst skulle være et bevaringsperspektiv til stede. De steder, der blev valgt fra, har enten karakter Jeg besøgte alle stederne for at danne mig af underholdning eller beskæftiger sig med em- et indtryk af dem, følge op på spørgeskemaet, ner, som i noget mindre grad end de valgte, er tage billeder og stille uddybende spørgsmål. produkter af den menneskelige kulturhistorie. Det var et stort arbejde i sig selv at nå hele vejen rundt på den korte tid, men det lykkedes Det første skridt var herefter at få et overblik at sætte en til to timer af til hvert sted. Transover feltet. Udover de aktive deltagere i Muse- porten tog selvfølgelig også tid, til gengæld fik umssamrådet var der en del andre, som burde jeg set Lolland på kryds og tværs som aldrig være med. Kulturafdelingen i Lolland Kommu- før. Kontaktpersonerne bød velkommen og vine var behjælpelig med en liste over relevante ste rundt og besvarede mine mange spørgsmål. steder, som kunne sammenlignes med den liste, der blev fundet ved at gennemtrevle turisthjemEt gennemgående indtryk var at opleve det enmesiderne, åbne samlinger og mange andre gagement, der hersker i rigeligt mål. Der bliver
lagt utroligt mange frivillige kræfter i arbejdet med at bevare og fremvise den lokale kultur og historie. Derudover var en af de ting, der tydeligt kom frem i undersøgelsen, at der er en rigtig god spredning i de kulturelle institutioners emner. Der er de alment lokalhistoriske museer, der dækker forskellige geografiske områder. Der er møllerne, både stub- og hollandske møller, der er forskellige arbejdende værksteder, hvor der både smedes og trykkes, og der er bevaring af de gamle danske husdyrracer og tilhørende landbrugsredskaber. Herudover dækkes kornindustrien i Bandholm, sukkerindustrien og roepigernes historie på Lolland, tog, skibe og søfart, brandvæsenet i Nakskovs historie og historien om Grev Reventlow og den kunst, han samlede. Maribo bymidte, som den så ud i perioden ca. 1850-1900 bygges i forholdet 1:10, og det er sågar muligt at komme ombord på og opleve livet i en russisk ubåd.
res arbejdet med stor glæde, når der ses bort fra frustrationerne over manglende midler og tid. Midlerne er mange steder meget små, og tiden er ofte et problem, netop fordi det frivillige arbejde lægges uden for den lønnede arbejdstid. Det kan gøre det svært at sætte større projekter i værk, når man ikke kan nå at fuldføre arbejdet samme dag. Dét, der kunne være gjort på to dage med to mands arbejdskraft, kan derfor være en stor og uoverkommelig opgave. Stort set alle steder er helt afhængige af den frivillige arbejdskraft. Den manglende tilgang af frivillig arbejdskraft, som er et problem næsten alle steder, vil give store vanskeligheder for den fortsatte drift ved generationsskifte.
Museum Polakkasernen i Tågerup og Kappel Stubmølle, to af de mange forskelligartede kulturhistoriske tilbud på Lolland.
Tilbage ved skrivebordet blev der lavet beskrivelser af samtlige 21 deltagende museer og kulturbevarende institutioner. Beskrivelserne er en generel gennemgang af hvornår, hvordan og hvorfor, og kan bruges til at danne sig et indtryk af den kulturelle kapital på Lolland, ligesom stederne indbyrdes med rapporten har et overblik over, hvilke andre steder og kulturhistoriske emner der er, både med henblik på eventuelt samarbejde og på at kunne vejlede gæster i deres videre færd på øen. Den efterfølgende bearbejdning bestod i at udlede temaer på tværs. De temaer, der tages op i rapporten, er medarbejdere, åbningstider og besøgstal, salg, organisationsform, registrering, magasin og udstilling, samt håndtering af genstande. Jeg vil her kort gennemgå de generelle tendenser i temaerne medarbejdere, registrering, håndtering af genstande, magasin og udstilling.
Det Gamle Trykkeri i Nakskov har til huse i ”det hvide bladhus”, hvor avisen Ny Dag tidligere lå.
Godt halvdelen af de kulturbevarende institutioner registrerer slet ikke. Nogle steder er det bygningerne i sig selv, der bevares, og det giver derfor ikke mening at registrere. På de arbejdende værksteder er man som regel ikke interesseret i at bevare genstandene for eftertiden. Genstandene er i brug, og det er det levende håndværk, der er i fokus. De steder, hvor der registreres, anvendes meget forskellige teknikker, både digitale og håndskrevne. Der er generelt flere informationer på genstandene, når der registreres Som nævnt ovenfor er det gennemgående digitalt, men derudover er der samme omhu i tema, når der ses på medarbejderne, engage- registrering og mærkning af genstandene, når ment. Langt størstedelen af arbejdet udføres af man først har valgt, at det skal gøres. frivillig arbejdskraft, og oftest lægges arbejdet oven i et almindeligt fuldtidsjob. Alligevel udføEt af de områder, hvor der viser sig forskelle i,
om man er et statsanerkendt museum eller ej er, hvordan der registreres. Et andet er, hvor meget man udstiller. På to af de tre statsanerkendte museer i undersøgelsen er langt størstedelen af genstandsmassen på magasin, mens det forholder sig omvendt på de ikke-statsanerkendte museer, hvor alle eller næsten alle genstande er udstillet. Det skal så også siges, at de statsanerkendte museer har langt flere genstande end de øvrige steder. Håndteringen af genstandene varierer også meget. En del steder er det stedet i sig selv, der udstilles, eller selve håndværket, der fremvises i praksis. Hvor det drejer sig om møller og bygninger, bruges der generelt professionelle metoder til bevarelsesarbejdet. I de arbejdende værksteder er der ikke så meget fokus på bevaring. Værktøjet bruges de fleste steder alle i fremvisningen af håndværket, og har man en protokol fra 1867,
så vises den frem og må bladres i. Hos de øvrige er der tale om forskellige former for lokalhistoriske museer, og det typiske er her traditionelle montreudstillinger samt plancher. Her må genstandene ikke berøres. Konservering gøres der på de fleste ikke-statsanerkendte steder ikke så meget ud af. Der er hverken viden eller midler til at behandle de forskellige materialetyper korrekt, ud fra et vedligeholdelsessynspunkt. Som det tydeligt fremgår, er der stor forskel på, hvordan samlingerne bevares. Men en del steder er der ikke tale om egentlige samlinger, og det er spørgsmålet, hvor meget der kan udledes af en sammenligning på dette felt. For at diagnosticere, hvordan det står til med genstandene og de andre bevarede emner, må der en grundigere undersøgelse til.
Frøken Fuglsang Journalist Karen Fich
Hvor sidder kontakten? - Det ved jeg ikke. Det var tjenerens opgave. Ruth Jensen, 86 kan selv more sig over sit svar, men sådan var det i de mange år, hun var husjomfru på Fuglsang gods på Lolland hos Bodil Neergaard. Alle havde helt klart definerede opgaver, og det var tjeneren, som stod for lyset. Da vi mødtes en efterårsdag, tidlig formiddag, i dagligstuen på Fuglsang, og solen endnu ikke lyste stuen op, var der brug for kontakten. Og vi fandt den bag et gardin. Ruth Jensen blev ansat hos Bodil Neergaard, som hun og de øvrige ansatte altid omtalte som ”Fruen”, 1. maj i 1944. Og hun var der, indtil Fruen døde 19. maj i 1959. Og faktisk endnu længere, for hun forlod først Fuglsang 1. oktober 1959. Hun fik nogle måneder til at tage afsked og forlade det sted, som også havde været hendes hjem gennem 15 dejlige år. Ruth Jensen sad ved Fruens seng, da hun døde 2. pinsedag i 1959. Det gjorde overstuepigen Ingeborg også. Hun var også Fruens kammerpige, og hun og Ruth holdt sammen til Ingeborg døde i 1996. Da Bodil Neergaard blev syg, syntes familien, hun skulle indlægges på sygehuset. Men Fruen sagde: Jeg vil blive hjemme og passes af mine venner.
Ruth Jensen, 86, var i 15 år husjomfru hos Bodil Neergaard på Fuglsang Gods på Lolland. Hun stod for husholdningen til såvel herskab som tjenerskab, og her fortæller hun stort og småt om årene tæt på ”Fruen” og i et herskabshjem, hvor råvarerne kom fra egne stalde, skove og drivhuse. Foto: Ann-Lise Hass.
Tjenerskabet på Fuglsang omfattede 10 ansatte: 1. tjener, 2. tjener, overstuepige, to stuepiger, husjomfru, husholdningselev, kokkepige, køkkenpige, chauffør og hønsekone. I have og park var der stort set lige så mange ansatte.
- Hun lå i sengen i tre dage og døde om aftenen. Ganske stille, og hun havde været klar hele tiden. Jeg kan huske, at hun blandt andet spekulerede på og talte om rejserne ud i rummet, og om ”de nu også kom til månen”, fortæller Ruth Jensen. Ruth Jensen var kun 20 år, da hun blev ansat som kokkepige og husjomfru på Fuglsang. En ældre husjomfru satte hende ind i tingene, og snart havde hun ansvaret for husholdningen til herskabet og til tjenerskabet. Det ville sige hele planlægningen omkring indkøb og hvilke retter, der skulle tilberedes og serveres. Der var ti ansatte, og Fruen havde meget ofte gæster. - De fleste råvarer havde vi selv. Der var hønsehold, hvor vi hentede æg hver dag, vi havde selv kalkuner, ænder og kyllinger. Fodermesteren sørgede for slagtning af gris, og vi havde en frostboks i Nykøbing F. Vi fik vildt fra skovene: Rådyr, fasaner, harer og snepper og vi havde en kæmpe køkkenhave og tre drivhuse, hvor vi fik frugt og grønt, og vi havde også vores egne druer. Ruth Jensen havde sin unge alder til trods allerede stor erfaring i at holde hus. Hjemme i Ovstrup på Nordfalster havde hun hjulpet sin mor i køkkenet, og da hun kom ud af skolen efter 7. klasse og var blevet konfirmeret, blev hun ung pige i et herskabshjem i Kraghave. Hun kom tilbage til barndomshjemmet, lærte kjolesyning og blev dernæst stuepige og kokkepige på en proprietærgård tæt på sit barndomshjem. Her var hun i tre år, og lærte ”det hele”. Også at brygge 10
øl og koge sæbe, og hun lærte at lave en varieret kost. Det hørte også med at passe fjerkræ, og hun var med i såvel køkkenhave som prydhave. Nu skulle det åndelige plejes, og Ruth Jensen tog på højskole i Hillerød - Jeg var bidt af Hillerød, og efter højskolen fik jeg arbejde i køkkenet på sygehuset. Da jeg var her, kom der brev fra Bodil Neergaard. Hun manglede hjælp i køkkenet, og spurgte om jeg ville have komme til Fuglsang. Jeg tænkte ikke: skal-skal ikke. Nej, det ville jeg gerne. Hvorfor det var mig, Bodil Neergaard ønskede at ansætte, ved jeg ikke. Jeg var bare ikke i spor tvivl. Heller ikke selvom min far sagde: Hvad vil du dog bag Flintinges moser? Ruth Jensen sørgede for Fruens morgenmad, som bestod af kaffe, boller med smør og rugbrød med ost. Hun spiste sin morgenmad i kontoret, mens gæsterne fik den serveret i spisestuen, og de ansatte sad i køkkenet. Gæsterne fik blandt andet havregrød og kommenskringler. Til frokost var der som regel en lun ret, det kunne være omelet eller souffle. Én af Fruens yndlingsspiser var pighvar, og på Fuglsang blev der altid serveret rødvin til forretten og hvidvin til hovedretten. Det lå helt fast, fortæller Ruth Jensen. Da Bodil Neergaard brækkede en hofte i 1948, da hun faldt over et gulvtæppe, blev Ruth Jensen ”hentet” ind til Lukasstiftelsen i København, hvor Fruen var indlagt. - Her hjalp jeg Fruen med personlig pleje, og hun fik også arrangeret, at jeg daglig arbejdede
nogle timer i bageriet på hospitalet. Jeg bagte wienerbrød til lægernes morgenkonference, og fruen fik også et stykke. Ruth Jensen var også med i København, hvor Bodil Neergaard havde en lejlighed i Bredgade. Hver februar ”flyttede” Fruen ind i lejligheden sammen med Ruth Jensen, en ung pige og chaufføren. Til daglig boede to ældre søstre fra Kettinge i lejligheden, og de sørgede for at holde den i orden, så fruen kunne rykke ind. Bodil Neergaard havde fødselsdag 10. februar, og den fejrede hun altid hjemme på Fuglsang og allerede dagen efter kørte chaufføren Fruen, Ruth Jensen og en ung pige til København. Forinden var det hele pakket ned, og da fødselsdagen blev fejret med en del gæster, var det nogle meget hektiske dage kan Ruth Jensen huske. - I København mødtes jeg i øvrigt nogle gange med min søster, Gurli, som tjente på Krenkerup, hvor lensgreven havde en lejlighed på Grønningen. Ikke så langt fra Bredgade. Så gik vi to søstre ture i København. - I København inviterede Bodil Neergaard til stort kaffebord i salen ved Eliaskirken. Det var en fast tradition, og vi havde en stor æske med erantis med hjemme fra Fuglsang til bordpynt. Der deltog cirka 80 ældre koner. Det var arbejderkvinder, og mange af dem var også på sommerophold på nogle af Fuglsangs gårde. Fruen lejede også på et tidspunkt et hjem i Guldborg, hvor de kom ned nogle stykker ad gangen og fik frisk luft og sund mad. Ruth Jensen var også med i sommerhuset ”Krathuset” på Bøtø på Sydfalster. Her boede hun, Fruen og en ung pige hele juli, og der kom kun gæster til te. En tjener kom ud forinden og slog græsset på taget, og hver dag gik fruen i vandet. Ruth Jensen erindrer hende også gå i bølgerne med stok, da hun havde brækket en hofte. Det daglige bad ville hun have! Bodil Neergaard omtalte Ruth Jensen og Ingeborg som ”sine venner”, da hun lå på det sidste i sit soveværelse på Fuglsang, men Ruth Jensen oplevede altid, at der var afstand. - Som jeg også synes, der skal være. Men Fruen kunne godt ringe på mig, og så skulle jeg op og se hende i det store festskrud. Ingeborg var der jo også som hendes kammerpige. En gang vi skulle køre i kirke, havde vi ikke hat på, som fruen altid selv havde. Så da hun så os, sagde hun: De har ikke hat på i dag. Hvorefter vi løb ind og tog vore hatte på. Hver morgen mødtes vi til andagt i Fruens kontor, og en morgen bemærkede hun på samme måde, at én af mændene havde kludesko på. Det havde han så kun den ene gang!
episode i Nykøbing F., hvor kolonialvarerne altid blev købt hos en købmand i Langgade. Chaufføren gik fra Fruens bil uden at låse den. Det bemærkede en mand i gaden, hvortil chaufføren svarede: Der er ingen, der rører Fruens bil. Ruth Jensen føler sig ikke rigtig hjemme denne formiddag i stuerne på Fuglsang, men ….Hun indrømmer, at det er svært at se på, hvordan alt er flyttet rundt. Møbler, figurer og malerier. Intet er som dengang, og meget mangler. - Ingeborg og jeg har senere flere gange boet i de nye værelser til refugiet, for at bo her i hovedbygningen kan jeg ikke klare. Det har jeg prøvet, og hele natten lå jeg vågen og ”flyttede rundt på møblerne”. Jeg kunne slet ikke sove. Når der var gæster på Fuglsang, havde Ruth Jensen og de andre nok at se til. Ingeborg, som var både kammerpige og overstuepige, bragte varmt vand op til alle værelserne, som hun også gjorde klar til natten. Dels tæppede hun af, det vil sige gjorde sengene klar, dels fik alle værelserne bragt vand til aftentoilettet. - Tidlig morgen, mens gæsterne endnu sov, løb Ingeborg op ad alle trapperne med flere kander kogende vand. I den ene hånd havde hun to skovle med gløder til kakkelovnene, i den anden havde hun fire kander kogende vand. Det kunne være gået rent galt, men det gjorde det ikke. Juleaften fik Bodil Neergaard serveret and, mens de ansatte spiste gås. Der var juletræ i havestuen, og Fruen læste juleevangeliet, og de ansatte fik gaver og godter. 1. juledag tog fruen til Sønderskovhjemmet, et hjem for hjemløse, som Bodil Neergaard havde været med til at stifte, og Ruth Jensen cyklede hjem til sine forældre, hvor hun følte juleaften fortsatte. Det var én af mine allerbedste aftener, siger Ruth Jensen. Ruth Jensen var 36 år, da Bodil Neergaard døde i 1959, og hun fik siden arbejde på sygehuset i Nykøbing F. 56 søgte stillingen i køkkenet, og det blev Ruth Jensens. Her fik hun navnet Frøken Fuglsang, og det var faktisk stiftsamtmanden, grev Frederik Reventlow, som var én af Bodil Neergaard venner, som opfordrede Ruth Jensen til at søge det. Han kendte hendes værd fra Fuglsang.
De to veninder fra Fuglsang holdt sammen indtil Ingeborg døde i 1996. Først i et hus i Skolegade, hvor Ingeborg kunne bruge sine grønne fingre, senere i en lejlighed. Talrige bilture fik de sammen, og fem Fiat’er sled Frøken Fuglsang De ansatte blev på Fuglsang. Kirsten, som pas- op. sede have, var 18 år, da hun kom til Fuglsang, og hun døde dér som 89 årig. Chaufføren var der I dag er det cyklen, der er det foretrukne transi 54 år og overgartneren i over 50. Der var re- portmiddel, når Ruth Jensen i dag blandt andet spekt omkring Fruen. Ruth Jensen kan huske en besøger en gammel veninde i Bakkehuset. 11
En større omgang Forvalter Leif ”Salle” Nielsen - Foto: Museum Lolland-Falster
Det lykkedes igen for museet at skaffe pen- lægge presenninger af og på hele tiden, men ge til udskiftning af et tag på Frilandsmuseet. det var en af de få gange, hvor vejrguderne ikke var med os! Under en storm blæste teltet ned, Der er flere tage, der trænger til udskift- men ødelagde heldigvis ikke noget. Vi måtte ning, og i denne omgang fik vi midler nok til så alligevel bruge presenninger til afdækning. at nytække Kapellanboligen. Pengene kom fra LAG Lolland, Møenbogaardfonden og Lolland-Falster og Langelands Købstæders Brandsocietetsfond. Vi var godt klar over, at det ville blive en stor omgang, så derfor havde vi også søgt LAG-midler, som indebærer, at man selv lægger rigtig mange arbejdstimer i det.
Vi fik rettet stilladset op og kunne så gå i gang med at rive det gamle stråtag af. Mere beskidt arbejde skal man lede langt efter! Vi tog det af i bundter og kunne derefter smide det ned på en traktorvogn, så vi slap vi for at skulle samle alt op nede fra jorden. Efterfølgende kørte vi det væk og brændte det af. De gamle lægter blev så revet Vi havde besluttet, at vi, samtidig med at taget af i de længder, vi havde fået nye finske lægter I. skulle skiftes, også ville lægge nyt bjælkelag. Der Alle de finske lægter blev først afbarket, så bovar et par kvadratmeter tilbage af det oprinde- rebiller og andet utøj ikke har gode vækstbetinlige bjælkelag, så vi besluttede, at bjælkelaget gelser. Vi måtte dog først i skoven og fælde nogle skulle være som det oprindelige. Vi fik købt træ asketræer, som vi også afbarkede og efterfølgentil det hele og fik det så afrettet og fik fræset not- de udskiftede med de spær, som var i dårligst gange på begge kanter, da det var løse fjer, som stand. Alle hanebånd blev også udskiftet. blev brugt til at samle brædderne med. Det drillede lidt i begyndelsen, da træet kom ud i det fugtige miljø på Frilandsmuseet; fjederlisterne udvidede sig så meget, at vi måtte få dem tykkelseshøvlet engang mere for at få dem i noten, når vi skulle samle brædderne, men til sidst lykkedes det. Det er nu uden risiko for at falde igennem, at man kan gå på loftet. Vi var nu klar til at gå i gang med taget, hvor der, samtidig med at taget skulle tækkes, skulle skiftes nogle spær. Andre skulle forstærkes, og 2 nye svåller (kviste) måtte der også laves. Endvidere skulle nye finske lægter sømmes på. Inden vi skulle i gang med taget, havde vores flinke tækkemand sat stillads og et stort telt op over hele Kapellanboligen, så man slap for at 12
Svållerne er et kapitel for sig selv. De var ikke lavet, som tækkemændene gerne så dem, men de forstod godt, at vi ville have dem til at se ud, som de gamle havde set ud. Dette tilstræber vi jo også, at alle de andre ting, vi går og arbejder med, skal.
Gori-7, var tækkemændene klar til at gå i gang. De var heldigvis tilfredse med det træarbejde, vi havde udført. Taget blev syet fast med tækkegarn og tækkekæppe. Det var meget spændende at følge med i, hvad andre interesserede i øvrigt også kunne, da Museet holdt gratis åbent, selv om det var uden for åbningssæsonen. Det viste sig, at der var stor interesse for at se tækkearbejdet, så der var nogen, som kom jævnligt for at følge med. I alt kom ca. 400 personer, hvad vi syntes var fint. Tækkearbejdet blev færdigt og blev et flot stykke arbejde, - kom selv og se det med egne øjne!
Der var ikke skorsten på huset. Det har der tidligere været, men den var lavet i tagpap og er nedtaget for mange år siden. Vi havde nu besluttet, at der skulle være en muret skorsten, så huset kom til at være mere historisk korrekt. Vi har lavet et lille forsøg med skorstenen, idet piben er blevet opmuret med det, vi kalder middelaldermørtel, for at se hvor godt den holder (hvad historien jo viser den gør). Men vi var ikke færdige endnu, da alt løs kalk Efter at vi havde skiftet og forstærket spær, og puds skulle renses af og nye lergulve lægges, sømmet lægter på og smurt alt træværk med men mere om det en anden gang...
Museology: Back to basics Magasinforvalter, konservator og museolog Birgit Wilster Hansen
Indtryk fra deltagelse i ICOFOMs 32. årlige symposium Museology:”Back to basics”. Museum Lolland-Falsters magasinforvalter rejste den 1.-5. juli til Liège i Belgien til ICOFOMs 32. årlige symposium. Det fandt sted på Universitetet i Liège og Musée Royal de Mariemont.
museerne. Museologi er et nødvendigt teoretisk værktøj til at bevidstgøre aktører og professionalisere arbejdet med samlinger og kulturarv på de danske museer. Ved at bringe folk fra forskellige sprogområder, forskellige verdensdele og forskellige kulturer sammen og give dem et fælles fagsprog kan man med stort udbytte dele Museum Lolland-Falster er medlem af den in- tanker og metoder i omgangen med den fælles ternationale museumsorganisation ICOM. kulturarv. Arbejdet i ICOM er organiseret i forskellige Emnet for ICOFOMs 32. symposium ”Tilbage nationale og internationale komitéer, bl.a. den til basis” var en undersøgelse af museologiske internationale komité for museologi/museums- termer, og hvordan de anvendes - med henblik videnskab ICOFOM. på at skabe en museologisk ordbog med velDet museologiske arbejde i ICOFOM er vig- definerede termer. En arbejdsgruppe under tigt såvel på uddannelsesinstitutionernes kurser ICOFOM har arbejdet med dette siden 2000, i teoretisk metode som i det daglige arbejde på og det var 20 af arbejdsgruppen udvalgte kon13
cepter, som skulle diskuteres. En sådan ordbog er vigtig, da museologi er en forholdsvis ny videnskab med flere ”skoler” og derfor afhængig af sprog og kultur samt noget forskellig brug af fagsprog. Samtidig med ønsket om det arbejdsredskab, som en ordbog er, var det for mange vigtigt at understrege, at det netop skulle være et værktøj og ikke normdannende. Arbejdsformen Som eksempel på symposiets arbejdsform vælger jeg 4.samling, fredag 3.juli. Formiddagens emner var Kulturarv, Bevaring, Forskning, Genstand, Samling, Musealisering. Alle arbejdsgruppens 20 definitioner var publiceret på ICOFOMS hjemmeside i forbindelse med programmet for symposiet. Det var således forudsat at alle deltagere på forhånd havde gjort sig bekendt med disse. Som udgangspunkt og indledning af 4.samling, forelæste Jean Davallon (Frankrig) over dagens emner. Forelæsningen blev indledt med en semiotisk, en teknisk og en social tilgang til ovenstående: Museologi som informationsteknisk eller social videnskab. Et andet hovedemne var Musealiseringsprocessen og dens videnskabelige grundlag Davallon blev efterfulgt af Chang Wan-Chen (Taiwan). Chang forelæste om forskelle mellem Vesten og Fjernøsten (Kina/Taiwan og Japan) vedrørende konceptet ”museum”. Hun beskrev bl.a. hvorledes æstetik i mange tilfælde rangerer højere end vestlig såkaldt videnskabelig tilgang. Lynn Maranda fra Canada afsluttede med en kort kommentar til musealisering og behovet for identifikation af autenticitet. Ovenstående blev efterfulgt af en levende diskussion. Ikke mindst var der livlig diskussion om genstand eller ”erindringspunkt” som udgangspunkt for museologisk forskning, hvorvidt musealiseringsbegrebet er specifikt knyttet til museer eller generelt kan anvendes ved udvælgelse af kulturarv, om genstande er tegn eller bærere af tegn, besidder genstande værdier eller tillægger vi dem værdi, kan ændring i status kun ske gennem samspil med samfund. Også superaktuelle spørgsmål som hvorvidt musealisering kan opfattes som en reversibel proces og problemerne omkring f.eks. religiøse objekter som af nogle ses som museumsobjekter, mens de for den aktuelle menighed altid vil besidde den religiøse kraft, blev diskuteret. Udbyttet
Foto: Séminaire de muséologie, University of Liège
samfund. Ikke alene i forbindelse med forvaltning af samlingerne men også i forbindelse med udstillinger og anden museumsvirksomhed. Et par eksempler: I disse år har danske museer travlt med at gennemgå og rydde op i samlinger. Refleksioner om musealiseringsprocesser er i mindst ligeså høj grad et værktøj i arbejdet med udskillelse og kassation fra samlingerne som i indsamlingsfasen. Dette er et højst aktuelt tema i det daglige arbejde med museets samling. Ved kassation må man være sig bevidst, at samlinger er et produkt såvel af den tid, de er indsamlet i, som af den tid genstandene repræsenterer. At kassere er derfor langt fra enkelt, og problemet er ikke altid løst ved dokumentation. Dokumentation er begrænset/afhængig af, hvilke aspekter man på det tidspunkt er opmærksom på og giver derfor ikke altid svar på de nye spørgsmål, senere tider vil stille. At kassere vil derfor altid fjerne information fra samlinger. Samtidig må vi erkende, at kassation på et velfunderet grundlag er bedre end den tilfældige udskillelse, som dårlige opbevaringsforhold og manglende konservering repræsenterer. I forhold til de fysiske samlinger er vejen frem velovervejede samlinger og gode magasinforhold. Også i arbejdet med at fremvise genstande og kulturarv for publikum er der mange valg: Hvilken historie vælger vi at præsentere, hvilke værdier bærer objektet, hvilke tillægger vi det osv. Hvornår er det meningsfuldt at fremvise objektet, og hvornår er det blot staffage for den historie, vi ønsker at fortælle osv. Museumsvidenskab er et værktøj til at strukturere disse valg. Deltagelse i internationalt samarbejde, som ICOFOM giver nye vinkler på de mange spørgsmål og er en berigelse af fagligheden i den danske museumsverden.
Udbyttet af turen er først og fremmest masser Program, oplæg og arbejdspapirer samt samaf stof til eftertanke og til bevidstgørelse om- mendrag af symposiet er i skrivende stund, jan. kring og revision af de parametre, vi anvender 2010, stadig tilgængeligt på web: http://www.icoi arbejdet med museumssamlinger, kulturarv og fom.com.ar/en_belgica.htm 14
Danefæbehandling 2009 Arkæolog Birgitte Fløe Jensen - Foto: Museum Lolland-Falster
Der er på Lolland og Falster i en del år blevet Skivefibulaer fra Sandby og Horslunde fundet mange flotte danefæ og andre interessante arkæologiske fund med metaldetektor. De Blandt de indleverede fund er to dragtspænaktive detektorførere i området har endda fun- der med dyreslyngsornamenter fra vikingetiden. det flere nye lokaliteter! De såkaldte skivefibulaer er i jellingstil - en dekoreringsstil, der især anvendtes fra midten af 800Sagsbehandling og danefæ... tallet til slutningen af 900-tallet. Smykkerne blev fundet med metaldetektor. Stednavne med enMuseum Lolland-Falster havde mulighed for at delsen -by dateres sædvanligvis til vikingetiden. afsætte tid i september og oktober sidste år til at Begge skivefibulaer er fundet med metaldetekfå registreret et antal sager, der ikke var blevet tor på lokaliteter med metalfund fra ca. 400 efbehandlet tidligere. En del af sagsbehandlingen ter år 0 til ca. 1100, dvs. fra germansk jernalder, er at registrere fundene på DKC - Det Kultur- vikingetid og tidlig middelalder i nærheden af historiske Centralregister (www.dkconline.dk). På dette register bliver alle enkeltfund, udgravninger og fredede fortidsminder registreret, dvs. det er i DKC, at alle brikkerne til det store puslespil om Danmarks arkæologiske fortid bliver samlet. I løbet af det sidste år har Kulturarvsstyrelsen, der er ansvarlig for DKC, arbejdet med at opdatere og forny systemet og det har i den tid ikke været muligt at indberette fund til DKC og det er det pt. ikke endnu. Museet skal jf. Museumsloven modtage og registrere danefæ, der er fundet i dets arkæologiske ansvarsområde, inden disse fund kan afleveres til Nationalmuseet, der står for den egentlige vurdering af evt. danefæ og udbetaling af danefægodtgørelse. Dvs. en del Skivefibulaer fra vikingetid, Horslunde og Sandby. LFS 1996 af de fund, museet har modtaget, ikke kan afle- (t.v.) og LFS 169. Metaldetektorfund veres på Nationalmuseet - endnu! Museet håber naturligvis, at afleveringen af de registrerede fund vil kunne ske så snart så muligt.
I Museumsloven er danefæ defineret som ”Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi.” Danefæ skal være over 100 år gammelt. Udover genstande af guld og sølv kan også kobbermønter, genstande fremstillet af ben og tak, keramik, figurer, helleristninger, runeindskrifter, skeletdele og tekstilrester være danefæ. Nøgle fra middelalderen. LFS 2066. Metaldetektorfund
15
de nuværende landsbyer Horslunde og Sandby. Landsbyerne kendes tilbage fra middelalderen. Fund af arkæologiske lokaliteter ved brug af metaldetektor Arkæologisk set har der også før 1970-erne været viden om, at der kan findes jernalder- og vikingetidsbopladser nær nutidens landsbyer, men det var først efter, at den håndholdte batteridrevne metaldetektor blev udviklet, at der er blevet fundet rigtig mange bebyggelser og gravpladser fra jernalder, vikingetid og middelalder. Således også på Lolland og Falster. For eksempel kan nævnes, at jernalderbebyggelsen ved Hobyfundet blev fundet ved hjælp af metaldetektor, ligesom bebyggelser ved Utterslev og Vejleby er blevet det. Fund af andre materialer end metal
Muligt forarbejde til ravbjørn fra jægerstenalderen, Langø. LFS 2049.
De fleste af de mulige danefæ genstande, der bliver indleveret til Museum Lolland-Falster, er af metal. Dog er der et enkelt fund af som afgør om ravklumpen kan være et forarbejrav, der muligvis kan være et forarbejde til en de til en bjørn fra jægerstenalderen, og dermed bjørn. Det er eksperterne på Nationalmuseet, om finderen vil modtage danefægodtgørelse.
Hvis du går med metaldetektor, så er det vigtigt at: - du altid har en aftale med lodsejer om at afsøge på et givent område før du går i gang, - du noterer det præcise fundsted på et kort eller evt. ved hjælp af GPS og - du også samler andre genstande op, der ikke er af metal fx potteskår.
16
Der vil i løbet af 2010 blive lagt en vejledning vedr. danefæ på Museum Lolland-Falsters hjemmeside. Formålet med denne vejledning er, at oplyse om hvad man gør, hvis man finder noget, der kunne være danefæ, hvad museet foretager sig i forbindelse med indlevering af danefæ og om Nationalmuseets overordnede ansvar. Hvis du har fund, der kan være danefæ, så er du meget velkommen til at kontakte museet på tlf. 54 84 44 00, via e-mail på
[email protected] eller i Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. Måske vil netop dit fund blive vist i dette årsskrift og på museets hjemmeside. Link til Nationalmuseets side om danefæ http://www.natmus.dk/sw40166.asp Link til Museumsloven http://www.kulturarv. dk/forvaltning/love/museumslov.jsp
Forskning i Femø kvindelejr Projektmedarbejder Anne Brædder
I september 2010 åbner Museum Lolland-Falster en udstilling om Femø kvindelejr. Først skal kvindelejrens historie dog afdækkes. Museet er i gang med at dokumentere kvindelejrens udvikling fra dens første år i 1971 til 2010, hvor lejren afholdes for 40. gang. Der findes imidlertid næsten ingen litteratur eller forskning om kvindelejren. Derfor søger vi viden om kvindelejren på arkiver og biblioteker, i aviser og blade, ved at lave interviews med kvinder på lejren og ved selv at deltage på kvindelejren. Museet har modtaget støtte fra Kulturarvsstyrelsen til forskningsprojektet, der skal danne baggrund for udstillingen.
Rødstrømpernes kvindelejr Det var Rødstrømpebevægelsen i København, der fik ideen til kvindelejren. Rødstrømperne arrangerede lejren, fordi de mente, at kvinder skulle have mulighed for at skabe en kvindekultur på egne betingelser og for at videreudvikle søstersolidariteten. Det konkrete indhold på lejren i 1970erne var bl.a. basisgruppesnak i teltgrupperne. Her fortalte kvinderne deres livshistorier for derigennem at blive bevidstgjorte om deres undertrykkelse og om de fælles erfaringer, kvinder delte. Frigørelse fra undertrykkelsen var målet. Herudover havde man diskussioner om andre kvindepolitiske emner, kreative aktiviteter og fællesmøder hver aften. Efter aftenmøderne var der ofte sang, dans og fest. Lejren var en stor succes med forskellige temauger somrene igennem. Lesbiske og lesbisk kvindekamp var en central del af 1970ernes kvindebevægelse og dermed
også Femø kvindelejr. Sidst i 1970erne blev de lesbiske temauger efterhånden dem med de højeste deltagerantal, og i 1980erne var kun et mindretal af kvinderne på lejren ikke lesbiske.
Opgør og forandring Interessen for Rødstrømpebevægelsen klingede ud i begyndelsen af 1980erne, men kvinder mødtes stadig på kvindelejren hver sommer. Sidst i 1980erne kom flere og flere kvinder dog for at holde ferie i et lesbisk miljø og ikke for at dele livshistorier og praktisere feminisme. På et Femø-seminar i 1988 blev det fx diskuteret, hvad der gav prestige i lejren: ”At sige i runden at man gerne vil i snakkegruppe får lavstatus, når de ”tjekkede” siger de holder ferie.” En kvinde, der er kommet på Femø siden sidst i 1980erne, oplevede det som et regulært opgør med kvindelejrens grundprincipper: ”Man talte i omgang og snakkede i det hele taget meget og længe. I slutningen af 80erne kom der et opgør. Lejren var jo blevet lesbisk, og mange kom af disse og ikke politiske årsager. Derfor gad man ikke de politiske snakke.” 17
I 1990erne blev kvindelejren altså afpolitiseret. I introduktionsavisen fra 1991 blev kvindelejren præsenteret sådan her: ”Kvindelejren startede i 1971 som en del af rødstrømpebevægelsen og kvindebevægelsen. I dag, 20 år efter, er rødstrømpebevægelsen væk og kvindebevægelsen spredt. Men kvindelejren består stadig. Ikke som et monument over fortiden, men som et aktuelt ferietilbud for kvinder og børn.” Artikler fra dagblade fra 1990erne og op til i dag viser også, at de politiske snakkegrupper ikke længere var det primære indhold på lejren. Flere kvinder fremhævede kvindelejren som ferie, hygge og afslapning i naturrige omgivelser og ikke mindst som et fristed for lesbiske: ”I dag er lejren et mere indadvendt pusterum for lesbiske.”
En mangfoldig kvindelejr Og hvad er kvindelejren så i dag? Mine bud er, at den stadig er et fristed, hvor lesbiske nyder ikke at være en minoritet, en ferieø for kvinder og børn med mange forskellige aktiviteter, et køns- og seksualitetspolitisk forum, et sted at koble fra og slappe af, intimitet, samvær og sikkert meget andet. Alle deltagerne, både børn og lesbiske og heteroseksuelle kvinder, er med til at skabe det stærke fællesskab og den særlige stemning, som kendetegner lejren.
I modsætning til 1970erne, hvor et af formålene på lejren var at blive bevidste om kvinders fælles erfaringer, hylder kvinderne på kvindelejren i dag forskelligheden blandt kvinderne og lejrens mangfoldige indhold. Det fremhæves ofte, at kvindelejren er, hvad man gør den til. Det betyder, at for nogle er Femø lig med fest og leg, for andre er det personlig udvikling med intime samtaler, for helt andre er det et feministisk forum, osv. Hver temauge har sit eget præg og tiltrækker forskellige kvinder med forskellige ønsker for lejropholdet. Et erindringssted for den ny kvindebevægelse For mig at se er det mest interessante ved Femø kvindelejr imidlertid ikke at vurdere, hvorvidt kvindelejren i dag er et feministisk strategiværksted, et lesbisk ferieparadis, et personligt udviklingssted eller noget helt fjerde. Femø kvindelejr er spændende, fordi der eksisterer et kollektivt erindringsfællesskab om Rødstrømpebevægelsens kvindelejr i vores nationale historiebevidsthed. Kvindelejren er, hvad man inden for historievidenskaben kan kalde et ”erindringssted” for den ny kvindebevægelse. Her legemliggøres den kollektive erindring om en vigtig fortælling i danmarkshistorien. Erindringen præger både de deltagende kvinders og vores alles opfattelse af, hvad kvindelejren er. Femøisterne er fx meget bevidste om lejrens historie, og i lejrmiljøet florerer mange anekdoter om lejrlivet i 1970erne. Blandt kvinderne er der både konsensus og konflikt om erindringsfællesskabets centrale værdier. For nogle er der mange fællestræk med datidens kvindelejr, mens andre synes, at kvindelejren har forandret sig meget – hvad enten de har været der i 1970erne eller ej. Ikke kun deltagende kvinder gør brug af det kollektive erindringsfællesskab, når de skal danne sig et billede af lejren i dag. Det gør også journalister, der besøger lejren, kvinder, der overvejer at tage på lejren, historikere og offentligheden i det hele taget, når snakken falder på Femø kvindelejr. Det gør jeg, og det gør du sikkert også.
Kvindelejren har været afholdt på Femø hvert år siden 1971. Lejren har altid varet det meste af sommeren. I dag består lejren af seks temauger + en uge, hvor lejren sættes op, og en uge, hvor den tages ned. Deltagerantallet har gennem årene svinget mellem ca. 150 og 1.300 kvinder og børn. I dag må der maks. være 80 kvinder og børn på hver af temaugerne. I 2009 besøgte ca. 400 lejren. Drengebørn må komme på lejren, til de fylder 12 år. Lejren har altid bestået af store fællestelte. I dag er der også en hjemmebygget toilet- og badevogn, bivuakker og privattelte. Lejrens dagligdag er og har altid været bygget op omkring tjanser, aktiviteter/snakkegrupper og fællesmøder. 18
Byens Blikfang Studentermedhjælper Katha Qvist - Foto: Museum Lolland-Falster
Hvor godt kender du Nykøbing F.? Sådan blev der spurgt i Folketidende i efterårsferien, hvor Kulturmindeforeningen Nykøbing Falster og Nykøbing F. Bevaringsfond i samarbejde med Museum Lolland-Falster afholdt en konkurrence for byens borgere og andre interesserede. Detaljefotos fra Nykøbing F. udgjorde grundlaget for skattejagten, hvor i alt 14 adresser i byen skulle findes. Den første lørdag i efterårsferien blev der bragt 9 billeder fra bymidten, som man kunne bruge weekenden på at finde. Herefter blev føljetonen hver dag i resten af ferien fulgt op af et nyt motiv, som man kunne gå på opdagelse i byen for at finde. Der var mange, der tog udfordringen op, og travede Nykøbing tynd i uge 42. Syv personer svarede rigtigt på samtlige adresser. Det var et af formålene med konkurrencen at få os alle til at se lidt nærmere på vores by. At løfte blikket og bemærke de mange fine detaljer, som byen rummer. Nogle af dem vil sikkert være
her mange år endnu, mens andre – som for eksempel el-ledningerne – efterhånden forsvinder fra bybilledet. Et andet formål var at henlede opmærksomheden på Kulturmindeforeningen og hverve nye medlemmer hertil, samt i det hele taget at gøre bevaring af bygningskulturen, som museet samarbejder med Kulturmindeforeningen og Bevaringsfonden om, nærværende. For at blive endnu bedre til at arbejde med bygningsbevaring og dertilhørende kulturmiljøer, er der på Museum Lolland-Falster planer om at etablere et bygningskulturelt videnscenter i den genrejste Amtsforvalterbolig i Frisegade 40-42, hvor museets administration, bibliotek og en del af forskningen allerede befinder sig. Minikonkurrence Gæt adresserne til motiverne her på siden. Svarene finder du på side 62. Gevinst: Evig ære og retten til pral!
1
2
3
4
5
6 19
Museum Lolland-Falsters arrangementer Formidlingsinspektør Anne-Lotte Sjørup Mathiesen - Foto: Museum Lolland-Falster
Selvom 2009 var et opstarts år for det nye Museum Lolland-Falster har ingen ligget på den lade side. Fra første arbejdsdag efter årsskiftet gik promoveringen af det nye museum i gang. Kort efter museets fødsel i januar 2009 blev der påbegyndt og udarbejdet en profilavis, der skulle skabe opmærksomhed om det nye sammenlagte Museum Lolland-Falster. Man ønskede fra museets side hurtigst muligt at give lokalbefolkningen et kendskab til den nye organisation og vise, at der stadig var liv i de gamle museer, selvom det var under et nyt fælles navn. Avisen blev udsendt med Lolland-Falsters Folketidende d. 28. marts 2009, og et antal blev lagt i det nye museums fire afdelinger, så besøgende kunne tage den med.
det samme layout, som var blevet kendt fra profilavisen. Der blev anvendt det samme forsidebillede og farver, skrifttyper og ikke mindst fik det nye fælles logo en fremtrædende plads. Udover at give et samlet overblik over museets arrangementer i løbet af året blev folderen udvidet til også at indeholde informationer om museets fire afdelinger. Med udvidelsen kunne vi fra museet side nemt præsentere Museum Lolland-Falster og vise, hvad de fire afdelinger hver især har at tilbyde. På denne måde ville besøgende, der fik fat i kalenderen udenfor museet, ikke kun se arrangementsdatoerne, nej de ville også vide, hvad museet tilbyder på almindelige dage. Der var stor tilfredshed med den samlede kalender, og vi valgte derfor at lægge den på museets hjemmeside til download. Udover aktivitetsfolderen er samtlige af Museum Lolland-Falsters arrangementer blevet udsendt som pressemateriale til lokale og nationale nyhedsmedier. Pressematerialet er efterfølgende sat på museets hjemmeside. Lokale dags- og ugeaviser har med meget få undtagelser bragt disse pressemeddelelser eller lavet uddybende artikler om emnerne. Regionale radioer har også vist stor interesse for museets arrangementer og omtalt dem i den bedste sendetid. Der har i forbindelse med større arrangementer også været fremstillet plakater og flyers, der er blevet hængt op i lokalområdet. Undersøgelser i forbindelse med større arrangementer har vist, at den brede skare af nyhedsmedier, der omtaler museets arrangementer, kombineret med det trykte materiale betyder, at vi er nået ud til det brede publikum vi ønsker.
Med hensyn til valget af arrangementer, der foregår i Museum Lolland-Falsters regi, er de af stor variation. Forskelligheden i arrangementerne er med til at tiltrække flere mennesker til museet og få skabt opmærksomhed omkring Der kæmpes med fremstillingen af æblemost i efterårsferien. museets kundskaber. Foto: Museum Lolland-Falster Interessen omkring arrangementerne skyldes enten, at de besøgende ønsker at stifte bekendtI begyndelsen af året udarbejdede museet en skab med noget nyt og anderledes eller fordi de arrangementsfolder. Folderen skulle sammen har fået et forhold til et bestemt tilbagevendende med avisen for alvor fastslå museets eksistens og arrangement. Begge situationer opfattes positivt vise, at sammenlægningen ikke skar ned på ar- og arrangementernes besøgstal og efterspørgsel rangementer og tilbud. For at skabe en sammen- er med til at vise den store interesse, der er for hæng blev arrangementsfolderen derfor holdt i museets arrangementer. Før, under og efter et 20
arrangement bliver der ofte delt stor ros ud til museet. Vi er utrolig glade for denne ros, da det er tilfredsstillende at vide, at der bliver sat pris på det store arbejde, der ligger i at planlægge disse arrangementer.
Fødevarefestivalen ”Moder Jord” er trods sin korte levetid også blevet et tilbagevende tilløbsstykke, som rigtig mange mennesker nyder. I Nykøbing deltager der også frivillige i forbindelse med afholdelse af blandt andet byvandringer, som efterhånden også er blevet en tradition. Derudover afholder Kulturmindeforeningen en række foredrag hen over året i samarbejde med museet.
I sommer fik museet besøg af et hold irske folkedansere, der gav opvisning på Frilandsmuseet. Foto: Museum Lolland-Falster
Dampbus fra årets damptræf med David Main, der gladelig tog passagerer med på en tur rundt på Frilandsmuseets eng. Foto: Museum Lolland-Falster
2009 har også budt på et væld af udstillinger af meget forskellig art. Der har således været mulighed for at stifte bekendtskab med så forskellige emner som: ungdomskultur, klimaforandringer, julekalendere, klipklappere, danseforeninger, landskabsfotografier, gymnastik, cyklister og ikke mindst detektorfund.
Er der nogle der har forslag til forbedringer eller en kritik af noget, tager vi selvfølgelig imod den og gør hvad vi kan for at denne opfattelse ikke bliver spredt. Mange af de arrangementer, der afholdes på Museum Lolland-Falster, ville ikke kunne finde sted uden den enorme tilslutning af frivillige museet har fået gennem årene. Det har betydet, at museet har, kunnet udvide nogle af de større arrangementer, da vi ved, vi har den nødvendige opbakning til at få stablet noget helt unikt på benene. Fra årets juleudstilling ”Lågerne åbnes, og der tælles ned!” De seneste par år er de tilbagevendende arrangementer på Frilandsmuseet vokset støt. Hvad der i 2005 startede som en dag, hvor en enkelt mand viste minidampmaskiner i forbindelse med istandsættelsen af Frilandsmuseets lokomobil, blev i 2008 til det store damptræf ”Fra Damp til Diesel”. Den traditionsrige håndværkerdag trækker efterhånden mellem 20 og 25 forskellige gamle håndværk, som de besøgende nyder stor glæde af. Sommersjovarrangementerne er efterhånden blevet en tradition, og vi kan se, at det ofte er de samme institutioner, der benytter sig af tilbuddet.
Foto: Ann-Lise Hass
Udviklingen af museets arrangementer til den størrelse de havde i 2009 skyldes udelukkende den stigende interesse. De mange positive tilbagemeldinger og sætninger som ”hvor er det dejligt, der igen sker noget på museet” har stor betydning i forbindelse med tilrettelæggelse af et arrangement. Man får lyst til at gøre det godt og gøre noget ekstra for, at den besøgende skal få en fantastisk oplevelse. Derfor er vi allerede langt med at planlægge sæson 2010, der ikke vil blive det mindste kedelig. 21
Sjællands Jernalder 2009 Museumsinspektør, arkæolog Kasper Høhling Søsted
Et symposium om status og perspektiver på jern- versitet i dagene fra den 5. til 7. oktober 2009. alderforskningen. I løbet af symposiedagene blev de ca. 200 delI 1990 afholdt Københavns Universitet og det tagende arkæologer og arkæologistuderende fra daværende Rigsantikvarens Arkæologiske Se- Tyskland, Sverige, Norge og Danmark præsenkretariat symposiet ”Sjællands Jernalder”, der, teret for 22 foredrag fordelt på 4 sessioner, som som titlen angiver, havde fokus på karakteren og hver især repræsenterer forskellige forskningstolkningen af det arkæologiske kildemateriale nicher inden for emnet Sjællands jernalder. fra den sjællandske jernalder. Bidragene herfra Dertil kom indlæg fra 8 arkæologiske museer udkom et par år efter i en symposieberetning af på Sjælland og Lolland-Falster, som eksemplifisamme navn. cerede forskellige tilgange til prioritering af og forskningen i det arkæologiske kildemateriale I årene efter 1990 har den stadig intensiverede fra jernalderen. arkæologiske udgravningsvirksomhed medført en eksplosiv tilvækst i det arkæologiske kildemaUdover undertegnedes deltagelse i tilrettelægteriale fra jernalderen på Sjælland. Sideløbende gelsen og gennemførelsen af symposiet deltog har en række forskningsprojekter sat fokus på Anna-Elisabeth Jensen, dels som foredragsholproblemstillinger inden for samme tema. Des- der med et indlæg om jernalderen på Lollandværre er de mange vigtige nye fund og tolknin- Falster, og dels som paneldeltager i et af sympoger kun blevet formidlet i meget begrænset om- siets sessioner. fang. Endvidere er det planen, at museet skal bidraForanlediget af det store udækkede behov for ge til symposieberetningens katalog med 3 af de at få samlet og formidlet de væsentligste nye re- væsentligste jernalderlokaliteter inden for musesultater og perspektiver inden for forskningen i ets geografiske ansvarsområde; jernalderen på Sjælland besluttede Museum Lol· Toreby Kirkesti ved Toreby på Østlolland land-Falster, Sydvestsjællands Museum, Kroppe- der bl.a. omfatter 2 rigt udstyrede jordfæstegrave dal Museum, Næstved Museum, Museerne.dk og fra ældre romersk jernalder indeholdende hhv. Saxo-instituttet (Københavns Universitet) i 2008 en kvinde og en dreng. Gravene er de senest tilat indlede et samarbejde omkring planlægnin- komne i den gruppe af rige grave, der efter Krigen af et nyt symposium om Sjællands jernal- sti fødsel og frem til ca. 175 e. Kr. optræder på der. Lolland og Falster. Til gruppen hører også den internationalt berømte Hobygrav. Fra start var der blandt arrangørerne enighed om; · At symposiets foredrag skulle præsentere et bredt spektrum af synteser og perspektiver inden for emnet inklusiv synsvinkler fra de arkæologiske museer på Sjælland, Lolland og Falster samt fra nabofag og -regioner. · At der skulle være god tid til diskussioner ledet af indbudte ekspertpaneler. · At foredragene efterfølgende skulle publiceres på engelsk i en symposieberetning ledsa- Vedhæng af guld (en såkaldt berlok) fundet i kvindegraven get af et fyldigt katalog med udvalgte jernalder- Foto: Museum Lolland-Falster lokaliteter fra hvert af de arkæologiske museer · Duesminde 4 (Duesmindeskatten) ved på Sjælland. Vejleby på det sydlige Lolland omfatter en sølvResultatet af de 6 arrangerende institutioners skat på mere end 1 kg fundet med metaldetektor. bestræbelser blev et 3-dages symposium, som Skatten, der er en Danmarks største skattefund med økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsens fra vikingetid, er en blandt flere skattenedlægrådighedssum, blev afholdt på Københavns Uni- gelser på lokaliteten Duesminde. Deponeringer22
ne viser, at området omkring den tidligere Rødby Fjord formodentlig var hjemsted for en eller flere af de krigere/handelsmænd, som deltog i vikingetogene og handelskontakter til Frankerriget, England og Rusland.
· Hejrede voldanlæg ved Søholt på Midtlolland. På et velafgrænset område mellem Maribo-søerne har man i jernalderen anlagt et af Danmarks største forsvarsværker. Det består af 2 jordvolde på i alt 1.600 m med tilhørende voldgrav. Jordvoldene ligger med en indbyrdes afstand på ca. 3,5 km. Ved voldenes ender ligger søer og sumpede områder, der har gjort det muligt at søge tilflugt og forsvare stedet. Voldanlægget stammer fra slutningen af ældre germansk jernalder. Perioden kaldes også for folkevandringstiden, idet der på dette tidspunkt var mange stammer og folkeslag på vandring i Europa. Folkevandringen skabte en lang række konflikter og krige, og i sidste ende var den med til at udløse det vestromerske riges undergang.
Duesmindeskatten - Foto: Nationalmuseet
I skrivende stund forventes symposieberetningen at være færdig ved udgang af 2010 eller i begyndelsen af 2011.
En langstrakt affære Arkæolog Katrine Kølle Hansen - Foto: Museum Lolland-Falster
I 2009 anlagde SEAS-NVE et jordkabel, der forbinder vindmølleparken ud for Saksfjed inddæmningen med transformatorstationen ved Radsted. I denne forbindelse har Museum Lolland-Falster undersøgt den 28 km lange strækning for spor af forhistorisk aktivitet.
I forbindelse med anlæggelsen af et tilsvarende kabel i 1999-2000 blev der undersøgt 21 arkæologiske lokaliteter, og da det nye kabel forløb delvist parallelt med det eksisterende, forventede vi at kunne afdække mere af disse lokaliteter. Det var dog ikke alt, hvad vi stødte på i løbet af de fem måneder undersøgelsen stod på. Der blev fundet ikke mindre end 15 større anlægskoncentrationer, med hustomter, tykke affaldslag eller fundrige gruber og stolpehuller. Dertil kommer 53 mindre anlægskoncentrationer, hvor det ikke var muligt at identificere huse, men hvor der var så mange anlæg og fund, at vi nu ved, at der har ligget bebyggelse fra bronzealder eller jernalder i området.
Kort over Østlolland, undersøgelsesområdet er markeret med rødt. Copyright: KMS.
Pilespids fra Brommekulturen, cirka 11.000 f.kr.
23
I tid spænder fundene fra den ældste jægerstenalder til renæssancen. Udgravningen var godt nok 28 km lang, men til gengæld kun 4 meter bred, og dette gav nogle udfordringer med at identificere det fundne. Især huse var svære at erkende, når dele af huset lå uden for det undersøgte område. Der blev dog fundet sikre spor efter ikke mindre end 15 huse. Ud fra husenes form og de genstande, der i enkelte tilfælde er fundet i stolpehullerne og de omkringliggende gruber, kan husene dateres til den ældre del af jernalderen (500 f.kr – 400 e.kr).
Flint i lange baner Nordøst for Kartofte fremkom strækningens fundrigeste lokalitet. Der var en plads med to 20 meter lange kulturlag og en række gruber, der indeholdt keramik og store mængder flint. Der blev fundet kilovis af flintaffald, der vidner om redskabsproduktion på stedet, men der var også en del flintredskaber i form af skrabere til skindforarbejdning, knive, bor, segl, tværpile og mejsler.
Der var ingen hele eksemplarer af de for bondestenalderen velkendte slebne økser, men der blev fundet adskillige fragmenter, der kunne Et af de mest bemærkelsesværdige fund blev identificeres på de slebne overflader. Tidsmæsgjort nord for jernbanen, sydvest for Karlebyvej. sigt spænder fundene fra begyndelsen af bonHer lå en bebyggelse fra århundrederne umid- destenalderen til yngre bronzealder(3.800 – 500 delbart e.kr. Der blev fundet to langhuse, hvori f.kr). der har været både beboelse og stald, samt to mindre huse, der sandsynligvis har været brugt Nogle af redskabstyperne som skrabere, bor til forrådsbygninger. og knive ændrer sig ikke meget over tid, så det er ikke muligt at tidsfæste disse nærmere. Men Langhusene har været konstrueret med to ræk- baseret på variationer i karformer og dekoration ker af stolper, der har stået parallelt ned gennem har det været muligt at identificere keramik fra midten af huset. Det er disse stolper, der hoved- begyndelsen af bondestenalderen, såvel som ælsageligt har båret vægten af taget, og derfor er dre og yngre bronzealder. Der har således forde også gravet dybere ned i undergrunden end modentlig været en langvarig bosættelse i områvægstolperne, der derfor sjældnere er bevaret til det, hvilket også afspejles af de talrige gravhøje, i dag. Det er de dog her, hvilket gør husene til der er registreret i de omkringliggende skove. nogle af de bedst bevarede indenfor Museum Gravhøjene er bevaret i skovene, fordi de har væLollands-Falsters undersøgelsesområde. ret beskyttet mod dyrkning, men har oprindeligt optrådt i endnu større antal. En jernaldergård gennem mange generationer
Velbevaret langhus fra århundrederne e.kr. Stolpehullerne er markeret med mel.
Bebyggelsen er formodentlig resterne af en enkelt gård, der har bestået af et langhus og et udhus, der begge to er blevet skiftet ud en enkelt gang. Hvert hus har haft en levetid på 30 – 50 år, hvilket betyder, at stedet har været beboet op til 100 år. Henholdsvis 250 og 450 meter længere mod øst blev der også fundet spor efter huse, og det kan meget vel tænkes, at det er den samme slægt, der gennem flere generationer har flyttet rundt på deres jord. 24
Kulturlag graves kvadratmeter for kvadratmeter, så der kan holdes styr på fundene.
Dette var et par eksempler på fund. De enkelte lokaliteter er i sig selv spændende, men derudover har denne lidt atypiske undersøgelse, der skærer sig gennem landskabet på en 28 km lang strækning, fungeret som en stikprøve, der har resulteret i fund på forventede, men også uventede steder, hvilket i tilgift giver et spændende indblik i landskabsudnyttelsen gennem forhistorien.
Guldsmedebutikken Magasinforvalter, konservator og museolog Birgit Wilster Hansen
En populær del af udstillingen i Czarens hus er den såkaldte ”bygade” hvor man blandt de genskabte interiører ser en guldsmedebutik. Interiøret til denne butik stammer fra guldsmed Simon Schultz’ butik. Butikken, tegnet af H.C. Glahn, blev etableret i 1882-83 i Langgade 19, Nykøbing F. Den blev overdraget i 1961, hvor Museet Falsters Minder sørgede for en forsigtig afmontering af det smukke glasloft og elegante interiør. Interiøret var gedigent håndværk: ”alt i butikken var lavet som skulle det holde i 1000 år” ifølge en af dem, som var med til at nedtage butikken. Butikken var, inden nedtagningen, omhyggeligt opmålt og fotograferet. Ud fra disse optegnelser blev butikken genopført i bygaden og kunne indvies januar 1963. Som nævnt indgår butikken stadig i vores udstilling.
også spor af slitage og enkelte andre skader, som skulle udbedres. En del af de fint malede sølvdekorationer fremstod på grund af anløbning gyldne. Anne Marie Christensen fra Bevaringscentret i Næstved stod for dette restaureringsarbejde in situ. Anne Marie har også foretaget selve restaureringen af glasloftet, mens det var museets egne folk der stod for nedtagning og opsætning af de mange glasplader i loftet.
I 2010 skal vi gennemgå alle de smukke genstande fortrinsvis af sølv, som hører til i denne udstilling. Sølvet skal have fjernet de sorte anløbninger, så det igen fremstår i al sin pragt. Et portræt af guldsmed T.P.S. Jespersen skal finde plads i butikken. T.P.S. Jespersen grundlagde guldsmedebutikken, som Simon Schultz senere overtog. Maleriet har hængt i butikken i I 2008 blev arbejdet med at restaurere guld- Schultz’ tid. Museet modtog i 2009 maleriet som smedebutikken påbegyndt. I første omgang blev gave fra Simon Schultz’ barnebarn. loftet taget ned og restaureret i samarbejde med Bevaringscenter Næstved. Glasloftet består af kvadratiske glasplader udført i ”hinterglas”-teknik. I denne maleteknik males motivet på bagsiden af glasset og således, at man starter med forgrund og afslutter med det, som skal fremstå bagerst. Glaspladerne fæstes med tynde trælister, der er forgyldte. På grund af en vandskade var der mugangreb i malingslagene på flere af glaspladerne. Da det ikke var muligt at fjerne alle spor af mug, blev det besluttet at erstatte de angrebne plader med rekonstruktioner. I samme omgang blev et par ældre rekonstruktioner udskiftet, og brud i hjørnerne af flere glasplader limet. I forbindelse med opsætningen blev en enkelt træliste og et par af de knopper, som bærer, hvor hjørnerne af glaspladerne mødes, erstattet med nye rekonstruktioner. Alt originalmateriale, fjernet fra interiøret, blev selvfølgelig behørigt nedpakket og magasineret. I 2009 har det fint dekorerede interiør fået en stabiliserende behandling. I forbindelse med den før nævnte vandskade var der også løbet vand ned langs det fint malede interiør. Fugten havde fået træ og malingslag til at arbejde, og malingen havde flere steder rejst sig fra underI mange år har besøgende måttet nøje sig med laget med risiko for at den ville flage af. Der var at betragte den fine, beskedent oplyste butik gennem dens dør og vinduer. I vore aktuelle planer Helge Dyhrfjeld: ” Fritiden har mange facetter” indgår ny lyssætning, samt en afskærmning som i ”Museet Falsters Minder 1913-1988”p.43, Museet Falsters muliggør et enkelt skridt ind i butikken, så den Minder 1988 bedre kan opleves i al sin nyistandsatte pragt. 25
Nyt om Hoby, Lolland-Falster og Europa for 2000 år siden Souschef, arkæolog Anna-Elisabeth Jensen
I 1920 blev en af Nordeuropas allerrigeste fyrstegrave fra 1. århundrede fundet ved Hoby på nordsiden af Rødby fjord på Sydlolland. En midaldrende mand var i romersk jernalder blevet begravet med mad og drikke. Med sig i graven havde han fået et par skinker og lokalt fremstillede lerkar, smykker og et drikkehorn foruden et samlet drikkeservice af sølv- og bronze, som det for 2000 år siden kun kendtes fra de allerfornemste familier i Rom. Hoby-drikkesættet er det mest komplette drikkesæt, der er fundet uden for selve romerriget. Udover de to berømte Hoby sølvbægre bestod drikkesættet af en lille glat sølvkop med bronzehank, et rundt bronzefad med hanke, en rund bronzebakke og en høj bronzespand foruden en lille kande og en stor kasserolle af bronze.
for Øvre Germanien. Slaget fandt sted ved Kalkriese i Teutoburgerwald i nærheden af det nuværende Osnabrück i Nordvesttyskland. Romerne forsøgte efter nederlaget først at hævne sig gennem straffeekspeditioner ind i de germanske områder nord for Rhinen, men skiftede senere taktik og forsøgte at skabe diplomatiske og politiske alliancer med forskellige germanske stammer. Statholder Silius kan have overdraget det kostbare drikkeservice til en lollandsk høvding fra Hoby som bekræftelse på sådan en indgået alliance.
Bægrene er begge signeret af en græsk sølvsmed ved navn Cheirisophos. Selv om sølvsmeden var græker, er de antageligt fremstillet i Italien i tiden omkring Kristi fødsel. I bægrenes bund er indridset den tidligere romerske ejers navn: Silius. Muligvis er det den samme Silius, der var militærkommandant fra år 14 til år 21 for romerrigets nordligste område: Øvre Germanien. Statholder Silius havde sit hovedsæde i Mainz i det nuværende Sydtyskland. I år 9 led romerne, i det såkaldte Varusslag, et stort nederlag til de germanske stammer nord
Undersøgelsen af bebyggelsen ved Hoby er det første led i en undersøgelse i langt større skala af jernalderens kulturlandskab på Sydlolland i særdeleshed og på hele Lolland-Falster i almindelighed. Det skal gennem sammenligning med andre grav- og bebyggelsesfund fra jernalderen på Sydhavsøerne undersøges, om Hoby adskiller sig fra datidens andre bebyggelser. Enten i selve bebyggelsens udformning, bebyggelsens størrelse eller i udnyttelsen af kulturlandskabet på stedet. Det skal ske for at kunne vurdere, om gårdene på Hoby generelt er større end på andre
Hoby området på Lolland byder på en unik mulighed for at undersøge bebyggelse og kulturlandskab i tilknytning til en af Nordeuropas allerrigeste grave fra romersk jernalder. Siden fundet af Hoby graven i 1920 er der udDe helt enestående romerske Hoby sølvbægre viklet en lang række tekniske og naturvidenskafra jernalderen vejer hver for sig ca. 1 kg. Bægre- belige metoder, der dels kan datere nogle af de ne er udsmykket med scener fra Homers Iliade. gamle udaterede fund, der i øvrigt kendes fra Den græske heltehistorie overleverer et univers, Hoby området, og som også kan bruges til en der svarer til Middelhavsområdets bronzealder nærmere undersøgelse af hele jernalderens kulfor mere end 2.500 år siden. Iliaden skildrer den turlandskab i Hoby og omegn. trojanske krig mellem Troja i det nuværende Tyrkiet og en række andre bystater i det ÆgæiFå hundrede meter fra graven påbegyndtes ske Hav. På det ene bæger ses Trojas konge Pria- for 10 år siden undersøgelsen af en jernaldermos knæle foran Achilleus for at få Achilleus til bebyggelse fra 1. århundrede. Sporene efter et at udlevere liget af Priamos søn Hektor, der var 24 meter langt hus kan måske ligefrem have død i tvekamp mod Achilleus. Den anden side af været en del af Hoby høvdingens gård. Kulturbægeret viser sovende græske soldater under be- arvsstyrelsen betaler for friholdelse af området lejringen af Troja. På det andet bæger ses Odys- for dyrkning. Nationalmuseet og Museum Lolseus, der med smiger afleder den sårede og for- land-Falster arbejder på en langsigtet strategi pinte bueskytte Philoktets opmærksomhed, så for området. I første omgang ansøger NationalDiomedes og Odysseus kan lægge beslag på He- museet og Museum Lolland-Falster i fællesskab rakles berømte bue. Den anden side af bægret Kulturarvsstyrelsens pulje til dyrkningstruede viser, hvordan Philoktets sår efter et slangebid fortidsminder om midler til en nødvendig unblev vasket af hans følgesvende, mens slangen dersøgelse af bebyggelsen, så området igen kan smuttede i et hul. frigives til dyrkning.
26
Kopi af bægrene fra Hoby graven. På det venstre bæger ses, hvordan bueskytten Philoktets sår vaskes af hans venner efter et slangebid. På det højre bæger ses Priamos, der knælende bønfalder Achilleus om at udlevere Hektors lig til begravelse. Foto: Museum Lolland-Falster
jernalderbopladser, eller om der er en enkelt af gårdene i Hoby, der er større end de andre. Det giver rigtig gode mulighede for at give en ny og væsentlig viden om de sociale og samfundsmæssige forhold i ældre jernalder. I de seneste år har en næsten eksplosionsagtig udvikling af Geografiske Informations Systemer (GIS) sammen med nye tilgængelige informationer om fortidsminder og landskabselementer i GIS gjort det muligt at foretage de ønskede sammenligninger fra region til region. Museum Lolland-Falster ønsker derfor at foretage en sådan storskala analyse af fortidsmindelandskabet på Lolland-Falster sammenlignet med de andre danske øer og med området syd for Østersøen. Ønsket om sammenlignende undersøgelser på tværs af Østersøen er ikke mindst blevet aktuelt i tilknytning til de kommende arkæologiske undersøgelser i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Museet ser frem til erfaringsudveksling med de tyske arkæologer, der står for de arkæologiske undersøgelser på den tyske side.
af ophobning af fosfat i jorden kan spores tidligere bebyggelses- eller begravelsesområder fra romersk jernalder. For Nationalmuseet er museumsinspektør Susanne Klingenberg tovholder. For Museum Lolland-Falster er Leif Plith Lauritsen og Anna-Elisabeth Jensen tovholdere. Ved Kulturmindeforeningens og Museum Lolland-Falsters julemøde i Nykøbing Falster i december 2009 var Hobyfundet udgangspunkt for Leif Plith Lauritsens foredrag efter Sangforeningen Brages traditionelle julekoncert. Leif Plith fortalte om den romerske hær og baggrunden for Varusslaget i år 9 og ikke mindst slagets eftervirkninger, og hvordan de fornemme romerske sølvbægre kunne havne i en grav ved Hoby på Lolland. I oktober 2009 fremlagde Susanne Klingenberg de foreløbige resultater fra Hobyundersøgelserne på den vellykkede konference om østdansk jernalder på Københavns universitet, som Museum Lolland-Falster var medarrangør af.
Museum Lolland-Falster vil beskrive jernalderens kulturlandskab på Sydlolland gennem en landskabsanalyse af tilgængelige GIS-baserede informationer og en kortbladsanalyse fra tidligere kortlægninger af eng- og agerland, adgangsforhold, vådområder, vandløb og kyststrækninger sammenholdt med fund af genstande fra jernalderen og beliggenheden af fortidsminder fra jernalderen.
Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster får allerede i 2010 hjælp fra tyske geofysiske specialister, der efter aftale med de berørte lodsejere vil søge efter elektriske og magnetiske forskelligheder i jordbunden ved hjælp af georadar og magnetometer. Lignende forsøg i området syd for Østersøen har vist, at det herigennem er muligt at afdække hidtil ukendte gravnedgravninger og afgrænse udbredelse af bosættelsesområder.
Informationerne skal sammenholdes med de tidligere generationers registreringer af jernalderfund og med tidligere metaldetektor-afsøgninger i nærheden af det oprindelige fundsted ved Hoby. Det er planen at udvælge de områder, hvor der gennem overfladefund af metalgenstande med metaldetektor og gennem påvisning
Litteraturhenvisninger: Johannes Brøndsted: Hoby fundet. s. 112-117 i Ole Klindt Jensen: Berømte fund fra Danmarks Oldtid 1975 VARUSSCHLACHT im Osnabrücker Land. Museum und Park Kalkriese. Katalog zur neuen Dauerausstellung Verlag Philipp von Zabern, Mainz 2009
27
Integration - hvordan laver man en dansker Museumsinspektør Lene Tønder Buur
Hvordan laver man en dansker? En introduktion til projektet ”Velkommen Her?” Hvordan laver man en dansker? Tja, det er et godt spørgsmål. Museum Lolland-Falster påbegyndte i 2009 et formidlingsprojekt i samarbejde med Immigrantmuseet, Museum Amager og Dragør lokalhistoriske arkiv for at give nogle bud på, hvad der skal til for at blive/være dansker. Projektet hedder ”Velkommen Her?” Ud fra tre konkrete historiske integrationsprocesser igennem de sidste 500 års danmarkshistorie fokuserer projektet på den hollandske indvandring til Amager i 1500-tallet, den polske arbejdsindvandring til Lolland-Falster omkring 1900 og indvandringen af gæstearbejdere fra Tyrkiet i 1960erne og 70erne. Projektets resultater kommer til at bestå af et undervisningsmateriale i form af en hjemmeside, et historisk ”dilemma-spil”, kildemateriale, quiz og en blog der præsenteres omkring jan. 2011. Undervisningsmaterialet er tænkt til brug i folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne i fagene dansk, historie og samfundsfag. Som bidrag til den offentlige integrationsdebat vil museerne og arkiverne senere udarbejde en vandreudstilling om de tre grupper. Formålet med projektet er at identificere og parallelisere konkrete integrationselementer inden for grupperne og påvise en sammenhæng mellem den historiske virkelighed og integration som strukturelt fænomen. Endelig vil det være muligt at benytte historiske erfaringer og løsningsmodeller til at perspektivere nutidens integrationsdebat. For hver af grupperne undersøges en række temaer, hvorefter strukturelle forskelle og ligheder kan identificeres. Temaerne omhandler:
der både forskelle og ligheder for de tre grupper. Grupperne var på forskellig vis inviteret til at arbejde i Danmark. Hollænderne kom til Danmark som samlede familier, polakkerne som sæsonarbejdere, der til en vis grad rejste frem og tilbage i en årrække for derefter at bosætte sig i Danmark enten med en dansk eller polsk ægtefælle. Den tyrkiske indvandring er kendetegnet ved gæstearbejdere, der efter en årrække bragte familien fra hjemlandet med til Danmark. Tilsvarende har andre fysiske og sociale forhold som ghettodannelse, foreningsdannelse, indkvartering og arbejdsforhold påvirket grupperne og deres integration. 3) Betydningen for det danske samfund Selvom Danmark på mange måder er en homogen kultur, er enhver integration gensidig i den forstand, at indvandrergrupper medbringer kulturelle elementer, der kommer til at spille en rolle i dansk kultur som et hele. I dag kan vi hverken undvære de hollandske kvalitetsgrøntsager som hvidkål og rodfrugter, de tyrkiske krydderier, feta m.v. og lokalt på Lolland-Falster kan den polske påvirkning aflæses i koncentrationen af katolske kirker og skoler. Projektet ser således integration som en reciprok kulturudveksling, der skal undersøges fra flere vinkler.
4) Traditioner og identitet – integration gennem generationer De tre integrationsprocesser rummer eksempler på specifikke udfordringer i kulturmøder. For eksempel blev interkulturelle ægteskaber først almindeligt accepterede for hollænderne efter århundreder, mens de polske og til dels de tyrkiske arbejdere hurtigt giftede sig med danskere. Også organiseringen af religion har spillet en rolle i de tre integrations1) Administrative rammer historier. Den kulturelle integration undersøHver indvandrergruppe gav anledning til sær- ges gennem gruppernes kulturelle forhold og lige administrative foranstaltninger – fx blev hol- disses ændringer gennem generationer, hvillænderne tildelt særlige privilegier af kongen og ket fx ses ved ændring i madvaner og sprog. havde eget administrativt system indtil midten af 1800-tallet. Tilsvarende gav både den polske og 5) Hvordan laver man en dansker? den tyrkiske indvandring anledning til adminiMed til integrationsprocessen hører også de strative overvejelser. Bl.a. den såkaldte Polaklov værdier og den viden, der opfattes som essentiel fra 1908 op til familiesammenføringsregler og for at passe ind i et samfund. Det er vigtigt også 24-års reglen i dagens Danmark. at se på den danske selvopfattelse og tage højde for udviklingen af nationalstaten, som har spil2) Fysiske og sociale forhold let en stor rolle fra 1800-tallet. For hver af de tre Inden for de fysiske og sociale rammer findes grupper har der været en idé om, hvad det vil 28
Den hollandske, tyrkiske og polske klædedragt: Tre eksempler på markant påklædning som igennem tiden har skilt sig ud fra den danske klædedragt.
Stefania var én af de mange polakker, der kom til Lolland-Falster i årene 1893-1929 for at arbejde i roemarkerne for at tjene penge til familien derhjemme. Hovedsageligt var det unge polske kvinder, som de danske bønder og godsejere rekrutterede til det hårde arbejde med at hakke, luge og optage sukkerroer. Dengang var det velkendt, at roearbejde var kvindearbejde. Pigerne boede på gårdene eller i særlige huse som blev kaldet ”polakkaserner”. Der var tale om sæsonarbejde, og de fleste polakker rejste hjem når roesæsonen sluttede i efteråret. Men mange polakker bosatte og giftede sig siden hen i Danmark og blev en integreret del af samfundet på Lolland-Falster. Her fortæller Stefania om sin første rejse til Danmark: Jeg er fra en landsby ikke ret langt fra Kraków. Jeg rejste hjemmefra første gang i 1911. Vi havde kontakt til en tysker, som kom og samlede piger sammen – hvem som ville rejse til Danmark. Han kom om vinteren og tegnede kontrakter, og så rejste vi i marts måned. Vi rejste næsten et par dage eller tre. I Warnemünde måtte vi stå af og vise papirer, men de så ikke meget på dem. Jeg var ikke så gammel, og det var falske papirer jeg rejste på. Det var i 1911 og jeg var 13 år. Det første år var jeg på en gård ved Horslunde. Jeg arbejdede i roerne og i haven og boede på kasernen i Horslunde. Jeg rejste hjem igen om efteråret.
29
sige at være dansker - eller rettere sagt, hvad der skulle til for at få lov til at bo i Danmark. Museum Lolland-Falsters bidrag For polakkerne på Lolland-Falster var og blev landbruget levebrødet. Først som sæson- og landarbejdere, dernæst som egentlige landbrugere. Den store landbrugskrise i det danske landbrug i 1930erne betød, at mange polakker opkøbte mindre landbrug for næsen af danske landbrugere, der måtte gå fra hus og hjem. Polakkerne udnyttede de lave huspriser og deres hårdt oparbejdede opsparede penge til at investere i egen jord i Danmark. Man søgte indfødsret, og børnene blev som regel opdraget i den katolske tro og med det polske sprog i ryggen. Første generationspolakkerne søgte sammen i polske kulturinstitutioner, dannede foreninger og oprettede polske skoler – en slags ghettodannelse - men jo mere børn og børnebørn gennem generationer tilegnede sig lokalsamfundets værdier og giftede sig med danskere, dalede tilslutningen til de polske kulturinstitutioner og de polske tra-
ditioner. Assimileringen lykkedes, hvilket også kan aflæses af den sociale mobilitet. De polske efterkommeres børn og børnebørn tog uddannelse og valgte andre karrieremuligheder end forældrene. Den katolske tro er dog det punkt der skal fremhæves her. For de polske indvandrere var kirke, messe og de katolske traditioner ikke kun et socialt, men også et nationalt samlingspunkt, hvor den særlige dyrkelse af polske nationalhelgener også var en dyrkelse af polsk nationalisme. Både dengang og i dag knyttes den katolske tro i udpræget grad stadig sammen med det at være af polsk afstamning. Flere af de integrationsstrukturer vi finder i den polske integrationshistorie, er strukturer der på den ene eller anden måde går igen for både de hollandske og de tyrkiske indvandrere, hvorfor projektets videre arbejde kommer til at fortsætte i tæt samarbejde med de øvrige museer og arkiver i løbet af 2010. Her kan du læse mere om projektet ”Velkommen Her?” http://www.immigrantmuseet.dk/index. php?page=alias-8
Fejø Stubmølle - som ”en bil, der er totalskadet efter et voldsomt sammenstød.” Arkitekt m.a.a. Jesper Herbert-Nielsen
Allerede ved indvielsen af ”De gamle huse” Frilandsmuseet i Maribo - var der blandt de syv bygninger en vindmølle, som repræsenterede en af de mest dominerende produktionsbygninger, der prægede landskabsbilledet i landbrugssamfundet. Møllen repræsenterede tillige et vigtigt element på bygningsmuseet, og det var Vesterby Mølle på Fejø, som i 1924 var blevet erhvervet til museet i de travle år forud for åbningen i 1927. Den havde fungeret som kornmølle indtil 1921. Stubmøllen fra Fejø har altså været ”med fra begyndelsen” og er på grund af sin fremtræden nærmest et vartegn for bygningsmuseet.
Stubmøllen har navn efter den svære midterstolpe, stubben, der bæres af skråstivere og styres af den karakteristiske krydsfod. Hele møllehuset er ophængt på en tværbjælke, ”stenbjælken”, og kan drejes rundt efter vindretningen ved hjælp af ”svansen” eller ”stjerten”, der ofte tillige udgør en trappe til møllens nederste etage, broloftet. I modsætning til Stubmøllen er den Hollandske Mølle en ofte ottekantet bygning, nærmest et tårn, hvor kun taget (hatten) kan drejes således, at vingerne vender mod vinden. Mens Den Hollandske Mølle gennem tiden er udviklet og ombygget til flere kværne, sigter, valser, selvkrøjning og andet mere raffineret maskineri, har stubmøllen haft sine begrænsninger, idet det jo er hele bygningen, der skal kunne drejes rundt efter vinden. Dette har selvsagt krævet en så lille vægt som muligt. Ofte har stubmøllerne haft een kværn samt måske en senere indbygget skallekværn eller sigte.
Men hvad er en stubmølle egentlig? Stubmøllen er den ældste vindmølletype i Nordeuropa, og den regnes for at være opstået i Normandiet omkring år 1200. I det følgende århundrede bredte stubmøllerne sig til blandt andet Danmark, hvorefter denne mølletype var den herskende, indtil den såkaldte Hollandske Vesterby Mølle på Frilandsmuseet i Maribo er Mølle, der indførtes i 1700-årene, i løbet af en en typisk stubmølle og har i korte træk fungeret længere årrække udkonkurrerede stubmøllen således: som type. På vingeakslen sidder det store hattehjul, hvis 30
Fra opmålingen i 1983. Længdesnit.
kamme griber ind i stokkedrevene på møllens to kværnaksler. Vingerne kan bremses og holdes stille af persen, et bremsebånd af buede træstykker, der er lagt uden om hattehjulet og strammes til af persebommen, som er en vægtstang, der kan hæves, når møllen skal køre. Et sækkehejs, der er anbragt øverst i møllen drives fra vingeakslen. Oprindelig havde møllen kun een kværn, nemlig den, der er anbragt på kværnloftet, og som er beregnet til almindelig formaling af korn. Den anden kværn, en såkaldt skallekværn, er beregnet til afskalning af byg, er installeret senere. I forbindelse med indbygning af denne skallekværn er møllehuset blevet forlænget mod vingesiden. Af hensyn til skallekværnens hurtige rotation er der indført et ekstra kamhjul, som på grund af sin diameter rager udenfor møllen, hvor det ses ved den lille, beskyttende udbygning. Der er spor efter 2 sigter, der imidlertid er flyttet på magasin. Også på det store hattehjul ses tilføjelsen af skallekværnen, idet der på bagsiden af hjulet er påsat et ekstra kamhjul, der driver skallekværnen. Tidligere havde stubmøllernes vinger træsejl
til at fange vinden. De var lavet af tynde brædde flader, og selve vingerne var ret simpelt udformet. I dag har de fleste stubmøller vinger, der er beregnet til sejl af lærred, og det er en vingetype, som egentlig hører til de hollandske møller. Udviklingen af vingetyperne hænger sammen med møllens - omend begrænsede - udbygning, idet der skal mere effektive vinger til at levere den fornødne kraft, som det udbyggede maskineri kræver. I begyndelsen af 1980erne var møllens tilstand så dårlig, at der skulle ske noget alvorligt. Arkitekt Mogens Brahde, der blandt andet havde opmålt møllerne på Frilandsmuseet i Sorgenfri, havde de bedste forudsætninger for at opmåle og vurdere tilstanden af Fejø-Møllen på Frilandsmuseet i Maribo. Efter den første besigtigelse noterede Brahde sig blandt andet: - ” …Møllen kan bedst sammenlignes med en bil, der er totalskadet efter et voldsomt sammenstød. En opmåling af en sådan ville give eftertiden et mærkeligt begreb om biler.” Ikke desto mindre blev møllen opmålt i 1983, og i den forbindelse blev der gjort iagttagelser, 31
der viste, at en del tømmer og bygningsdele var blevet udskiftet i forbindelse med flytningen fra Fejø til Frilandsmuseet i Maribo. I januar 1998 udarbejdede Arkitektfirmaet Arp & Nielsen v/undertegnede en rapport, der beskrev møllen, dens baggrund, dens tilstand og et forslag til en gennemgribende restaurering - nu endnu mere tiltrængt end i 1980erne. Rapporten foreslog endvidere, at møllen skulle flyttes til en bedre placering på marken vest for ”landsbyen”, som museets bygninger jo danner. I stedet for at være placeret omtrent midt i landsbyen, skulle den nu indgå i en mere landskabelig og naturlig sammenhæng - når den nu også skulle kunne køre og male mel! Gennem årene har der flere gange været taget tilløb til finansiering af det store og ambitiøse projekt; men det afgørende skridt blev taget, da A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal i Fra nedtagningen i 2009. Nummerering af bygningsdelene. 2009 bevilgede hele beløbet, som projektet var budgetteret til. Hermed kunne arbejdet påbegyndes, og efter I denne forbindelse skulle det endeligt afklaen del planlægning og praktiske forberedelser res, hvilken udformning krydsfoden skulle have kunne selve arbejdet på stedet igangsættes. fremtidigt. Det er typisk, at mange stubmøller har haft I oktober måned 2009 blev nedtagningen på- gennemstukken enkeltkrydsfod oprindeligt, og begyndt, og alt tømmeret nummereret og regi- derpå, ved senere udbygninger og ”modernisestreret på tegningsmaterialet, efterhånden som ringer”, har fået ombygget foden til en såkaldt det blev nedtaget. omliggende dobbeltkrydsfod. Denne meget Dette er afgørende for den næste del af proces- kraftige og forstærkede fod har været en følge af sen, der omfatter stillingtagen til, hvilke dele og de udbygninger og ”moderniseringer”, der har bygningselementer, der kan bevares og hvilke gjort møllen tungere, i mange tilfælde også størdele, der er nødvendige at udskifte. Da dette jo re på grund af en forlængelse af selve møllehuforegår på værkstedet, hvortil mølledelene er set fortil; men i næsten alle tilfælde: - også mere flyttet, er det meget væsentligt at kunne relatere ude af balance end i den oprindelige tilstand. de konkrete, fysiske dele og elementer med deres placering og indbygning i møllen. I Årsskriftet 2010 vil der blive redegjort for restaureringsprincipperne, selve genopførelsesarForud for igangsætning af projektet var der ble- bejdet og det færdige resultat. vet forhandlet med de respektive myndigheder således, at der sideløbende med nedtagningen kunne foretages geotekniske undersøgelser og projektering af fundamenter under syldstenene ved den nye placering. 32
Middelaldersalen Magasinforvalter, konservator og museolog Birgit Wilster Hansen - Foto: Museum Lolland-Falster
En del af museets ejendom på hjørnet af Langgade og Færgestræde i Nykøbing F er indrettet til restaurant Czarens Hus. Restauranten er forpagtet ud. I forbindelse med et ønske om udvidelse af restaurantarealet i Czarens Hus, blev det i sommeren 2009 besluttet at inddrage det tilstødende lokale i museets bygning ud mod Færgestræde. Efter at de nødvendige tilladelser vedrørende ændring af lokalets brug var indhentet, kunne det praktiske arbejde påbegyndes. Det aktuelle lokale rummede en udstilling om middelalderen på Falster. Denne udstilling blev taget ned og, efter tilpasning, genopstillet i et lokale på 1. sal i museet. Genstandene fra den tidligere udstilling i dette lokale på 1. sal blev, efter fotografering og nedpakning, magasineret. 2 af de udstillede genstande i middelaldersalen var dog så store, at det ville være endda meget vanskelligt at få dem op på 1.sal. Det blev derfor besluttet at magasinere disse 2 genstande: henholdsvis en 1100-tals døbefont fra Idestrup samt en 1400-tals ege/stammebåd fisket op af Guldborgsund i 1942.
Efter at udstillingen i rummet var fjernet og underskabene tømt for indhold, blev alle montrer taget ned. Til alt held var gulvbelægningen intakt, også langs væggene hvor montrerne havde stået. Dette betød, at der ikke var behov for at udskifte gulvbelægningen. Derimod var det nødvendigt med nye elinstallationer, som passede til den ændrede brug af lokalet. Blandt andet blev de gamle stofledninger udskiftet, ligesom der blev opsat en ny eltavle. Der blev isat branddør i den nye skillevæg mellem restaurant og museum og nye flugtveje i forbindelse med denne blev etableret. Alarm- og låsesystem blev ændret, så det passede til de nye funktioner. Da det tekniske var på plads, blev lokalet malet og møbleret. Efter at alle ændringer var blevet godkendt af rette myndigheder, var det nye restaurationsareal klart til at blive taget i brug. 1. december kunne lokalet tages i anvendelse som restaurationsområde, og få dage senere var de første gæster bænket ved bordene for at spise julefrokost. Udvidelsen betyder at restauranten i Czarens Hus nu kan tage imod noget større selskaber end hidtil.
Især den knapt 4,5 m lange båd krævede en del planlægning. Rapporten fra seneste konservering på Nationalmuseet 1989 blev fremskaffet, bådens nuværende tilstand vurderet og et par enkelte overflade-sikringer foretaget, inden båden blev pakket. Flere metoder til flytning af båden blev undersøgt. Løsningen blev at fjerne en midtstolpe i et vindue ud mod Færgestræde, således at båden kunne løftes ud gennem vinduet. Gamle fotos viste, at det var samme vej båden var kommet ind efter konserveringen i 1989. Fra vinduet blev båden løftet over på en kranvogn og kørt på magasin. 33
Åbne Samlinger en nyttig fællesmuseal webportal Souschef, arkæolog Anna-Elisabeth Jensen
Kulturregionforsøgsprojektet ”Åbne Samlinger” fik i 1996-99 med et kvantespring Storstrøms Amts museer bragt ind i den digitale verden. Fra starten samarbejdede Åbne Samlinger med Kulturnet Danmark og er derfor i dag en af de 70 ”gæster” på www.Kulturhotel.dk. Åbne Samlinger fik kulturregionens kulturpris i 1998 og var blandt andet udviklingsforum for Kulturbro Femern Bælt på www.kbfb.net i årene 20032005 Efter udløbet af Kulturforsøget i 1999 blev Åbne Samlinger fastholdt som en del af det regionale museumssamarbejde inden for Storstrøms Amt med basis på Lolland-Falsters Stiftsmuseum, nu Museum Lolland-Falster. Webportalen blev fra 2003 finansieret gennem 4-årige drifts- og udviklingsaftaler med Kulturregion Storstrøm. Kulturregionens basisdriftstilskud blev suppleret af lige store driftsandele fra de deltagende institutioner i henhold til et årligt budget. Med amternes nedlæggelse pr. 1. januar 2007 overførtes det tidligere amtslige kulturregionstilskud som et statsligt tilskud til det tidligere Lolland-Falsters Stiftsmuseum, og altså nu Museum Lolland-Falster. Siden Åbne Samlingers spæde start i 1996 har det regionale museumsbillede undergået store forandringer gennem fusioner, nyetableringer og omprioritering af arbejdsområder. Museerne i Vordingborg, der er en af de større deltagere bag Åbne Samlinger har hjemtaget deres vedligehold af hjemmesiderne og er pt. kun passiv deltager. Til gengæld er Sydvestsjællands Museum kommet med som en af samarbejdets store deltagere, selvom museet ikke er en del af den oprindelige Kulturregion. Åbne Samlinger har i stort set hele sin levetid, inden for institutionens kapacitetsrammer og mod betaling, hjemtaget oprettelse og vedligehold af hjemmesider for projekter og samarbejdspartnere, der var relevante for det regionale museumssamarbejde. Det er sket efter aftale med de deltagende museer. Fællesinstitutionen Åbne Samlinger repræsenterer et samarbejde på it-området om præsentation på internettet. Fællesinstitutionen har derudover en koordinerende og rådgivende funktion på it-relaterede områder indenfor registrering, undersøgelse, bevaring og forskning. Åbne Samlinger havde 1. januar 2009 deltagelse af: Bevaringscenter Næstved, Fuglsang Kunstmuseum, Museum Lolland-Falster, Lokalarki34
verne i det tidligere Storstrøms Amt (LASA), Museerne i Vordingborg, Næstved Museum, Reventlow Museet, Sydvestsjællands Museum og Østsjællands Museum. Åbne Samlinger er forankret på Museum Lolland-Falster. Åbne Samlinger ledes af en styringsgruppe bestående af en repræsentant for hver af de deltagende institutioner med repræsentanten fra Museum Lolland-Falster som formand. Styregruppen mødes op til 4 gange årligt, som oftest på Sydsjællands Museum Vordingborg. Arbejdsopgaverne varetages pt. af en fuldtidsansat webredaktør/IT-koordinator med sekretærhjælp på deltid og lejlighedsvis indkøbt ekstern konsulentbistand. Deltagelse i Åbne Samlinger var indtil 2007 forbeholdt museer og beslægtede institutioner i Storstrøms Amt, men med henblik på forankring af institutionen efter amternes nedlæggelse blev samarbejdet åbnet for deltagere uden for dette område. Tiltrædelse er for Sydvestsjællands Museum sket ved, at institutionen betaler et årligt bidrag til driften af Åbne Samlinger på linie med de oprindeligt deltagende museer. Åbne Samlinger åbner gennem Web-præsentationen af museernes samlinger og forskningsprojekter for museernes interne vidensbank og
er med til at udviske skellet mellem de frivillige og andre brugere. Web-portalen er også en genvej til at imødekomme statens skærpede kvalitetskrav til museernes formidling til læg og lærd af undersøgelser og forskning, indsamling, registrering og bevaring. Fra kommunal side er der øgede forventninger om synlighed i lokalsamfundet, hvor museerne forventes at være sparringspartner for kommunernes udviklingsprojekter med udgangspunkt i kommuneplanstrategi og den lokale oplevelsesøkonomi, samtidig med at museerne forventes at varetage den traditionelle formidling overfor turister og fastboende, herunder ikke mindst for skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Også her fungerer Åbne Samlinger som brugergrænseflade. Ud fra en kapacitetsbetragtning vil Åbne Samlinger kunne rumme 2-3 nye andelshavere eller 2-3 eksterne kundeprojekter pr. år inden for den nuværende organisation og bemanding. Åbne Samlinger fører gennem Kulturhotel. dk en ganske omfattende besøgsstatistik. Åbne Samlingers nytteværdi evalueres løbende igennem ”Bedst på nettet”. Åbne Samlinger vedligeholder i dag: 1,5Gb data på Kulturhotel.dk og 150Mb på museum-online.dk. Det svarer til i alt 4.000 websider (asp og htm) foruden ca. 500 siÅr
Antal ”hits”
der, der indgår som elementer på andre sider. Der er adgang til 10 større databaser med udtræksscripts, 20.000 billedfiler og 700 pdf-dokumenter. Tilkøbt serverplads på museum-online. dk bliver fortrinsvist brugt til diverse projekter og f.eks. ekstranet for Fuglsang Kunstmuseum og Museum Lolland-Falster. Besøgstallet vokser støt år for år og ligger nu på knap 300.000 årlige regulære besøg, hvor de besøgende læser i gennemsnit knap 6 sider. I de første virkeår blev Åbne Samlingers webportalen brugt til at udvikle en simpel brugergrænseflade til udtræk af de første fælles genstandsdatabaser til præsentation på nettet i Danmark. Åbne Samlinger kaldte denne søgeadgang for museernes samlinger. I dag har den nationale offentligt tilgængelige fælles museale database, som alle danske museer er forpligtet til at indberette til overtaget navnet: Museernes Samlinger se http://www.kulturarv.dk/mussam Ved udgangen af 2009 er Åbne Samlinger sparringspartner for et planlagt såkaldt ABM-samarbejde mellem arkiver, biblioteker og museer inden for Kulturregionen om en samlet webadgang til kulturhistoriske informationer gennem et digitalt kulturhistorisk kort over regionen: Historisk Atlas. Antal regulære
Antal sider gnsn pr
”besøg”
besøg
2008
5,5 millioner
296.000
Knap 6 sider
2007
4 millioner
284.000
5 sider
2006
3,7 millioner
254.000
4,4 sider
Kulturmindeforeningen og Museum Lolland-Falster Souschef, arkæolog Anna-Elisabeth Jensen
Kulturmindeforeningens samarbejde med Museum Lolland-Falster fungerer på mange måder som en støtteforening, hvor medlemmerne har gratis adgang til museets udstillinger. Primært er Kulturmindeforeningen dog Nykøbing Falsters bygningsbevaringsforening, dvs. en lokalafdeling under den landsdækkende paraplyorganisation: By og Land. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur kan blandt andet
indstille bygninger og kulturmiljøer til fredning på samme måde som Danmarks Naturfredningsforening kan indstille naturområder til fredning. Kulturmindeforeningen har ved udgangen af 2009 mere end 600 medlemmer. Kulturmindeforeningen så dagens lys i 1964. I Falsters Minders 75 års jubilæumsskrift fra 1988 beskriver den daværende Ole Olsen starten på 35
bibliotekets sal i Rosenvænget, hvor de holdes den dag i dag. Der afholdes fem foredrag med kulturhistorisk og eller bygningskulturelt emne. I mere end 25 år har Sangforeningen Brage desuden indledt decemberforedraget med en lille koncert. Det er altid festlige aftener. Siden 1985 har der været afholdt en- og flerdages ture i samarbejde mellem museet og Kulturmindeforeningen. Efter at der i et par år ikke har været tilstrækkelig tilslutning til flerdagesturene, afholdes i øjeblikket én dagstur om foråret og en éndagstur om efteråret. I 2009 tog vi for første gang på tur fra Nykøbing til Maribo til damptræffet på Frilandsmuseet. Tiden vil vise, om vi dermed har fået skabt en ny tradition for forårsturen: Dagen startede med orientering og rundvisning i museets udstillinger på Banegårdspladsen i Maribo og fortsatte med en denne måde: Den første begyndelse fandt sted byvandring fra museet og hen til frokoststedet. ved et bord i Landbostandens Sparekasse i de- Efter frokost gik turen til Frilandsmuseet med cember 1963, da sparekassen fejrede sin 100-års orientering og deltagelse i damptræffet. Efter fødselsdag. Ved et bord sad arkitekt Albert Pe- en kop kaffe gik turen igen tilbage til Nykøbing. tersen sammen med museets daværende leder Det var i hvert fald så stor en succes, at turen Nabe-Nielsen og museets senere leder Vilhelm gentages i 2010. Paamejer, foruden direktøren for Landbostandens Sparekasse Poul Andersen og assurandør Publikationer Tage Damgaard. Man talte om et problem i Staldgården, hvor der var fare for, at man ville Kulturmindeforeningen udgav i 1981 en Regirive nogle af de gamle bygninger ned for at skaf- strering af bevaringsværdige bygninger og milfe plads til et øldepot. Samtalen ved dette bord jøer i Nykøbing F. Registranten indeholder en resulterede i, at Kulturmindeforeningen blev beskrivelse af gadeforløbene i den gamle bykerstiftet i 1964 som en bevaringsforening af sam- ne og de enkelte bevaringsværdige ejendomme me slags, som andre der på det tidspunkt duk- er beskrevet og fotograferet. Næsten 30 år efter kede op rundt omkring i Danmark udgivelsen er registranten stadig et værdifuldt supplement til Kommuneatlas for Nykøbing F. Foreningens navn er ”Kulturmindeforenin- og de aktuelle kulturmiljøudpegninger. gen Nykøbing Falster”. Foreningens hjemsted er Guldborgsund kommune. Sekretariat: Museum Siden 1982 har Kulturmindeforeningen og muLolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. seet udgivet en årbog i fællesskab. I 2009 kunne Foreningens formål er: 1. At værne om gam- Museum Lolland-Falster og Kulturmindeforle bygninger, bybilleder og lignende af kultu- eningen præsentere den 28. udgave af årbogen. rel værdi. 2. At vække interesse for og udbrede Journalist Arne Skafte, der gennem mange år var kendskab til disse. 3. At arrangere rejser og ud- ansat ved Lolland Falsters Folketidende havde flugter til historiske steder. 4. At sætte aktiviteter skrevet teksten, og fotograf Ann-Lise Hass havde i gang, der efter bestyrelsens skøn kan have be- sørget for, at bogen er righoldigt illustreret. Bovaringsmæssig og historisk interesse. 5. Forenin- gen har titlen ”Liv og Lemmer” og handler om gen holder sig gennem kontakt til Guldborgsund sundhedsvæsenet gennem tiderne i Nykøbing Kommune og andre relevante organisationer Falster. Lige fra den tid, hvor det var munke, der orienteret om planer, som berører bebyggelse og passede og plejede de syge til vore dages moderbygningsmiljø med henblik på at blive inddraget ne sygehusvæsen i Nykøbing. Bogen er fyldt med i forberedende overvejelser og i udformningen små anekdoter og sandfærdige beretninger. Det af projekter. hele fortalt med Arne Skaftes fortræffelige sans for det historiske såvel som det nutidige Foredrag og ekskursioner. Bygningskulturens dag Siden 1960’erne har foreningen i vintersæsonen afholdt en foredragsrække i samarbejde Centralsygehuset i Nykøbing var netop målet med museet. I de første mange år blev foredra- for Kulturmindeforeningens sidste arrangegene afholdt i museets særudstillinglokale/sko- ment på Bygningskulturens dag i 2008 med emlestue i stueetagen i Færgestræde. Men tilstrøm- net velfærdssamfundets bygningskultur. Midt i ningen til foredragene var så stor, at der ikke var det tyvende århundrede begyndte velfærdsamplads nok og i 1980’erne flyttede foredragene til fundet for alvor at manifestere sig i det danske 36
landskab. Bygningskulturens Dag satte i 2008 fokus på byggeperioden 1950 til 1980, hvor ikke mindre end 1,5 millioner bygninger blev opført. Boliger til den brede befolkning, hospitaler til den syge krop, centralskoler, gymnasier og universitetscentre til hovedet, alderdomshjem og plejehjem til de gamle, daginstitutioner til børnene, idrætsanlæg til den raske krop, huse til kulturudfoldelser og meget andet. Industrisamfundets funktionsopdelte landskab og bygningsmasse blev bredt helt ud i samklang med den offentlige sektortænkning. Fra og med 2009 er Bygningskulturens dag, den anden weekend i september, afløst af Kulturarvsdage med et langt bredere emnefelt. Kulturmindeforeningen der i samarbejde med museet har været fast arrangør i alle de år, der har været afholdt bygningskulturens dag, vil fremover vurdere om årets tema er relevant for foreningen. I 2009 var emnet UNESCO kulturarv og dermed ikke relevant for den lokale forening. Bygningsbevaring Kulturmindeforeningen har indstillingsret til bygningsforbedringsudvalget i Guldborgsund Kommune og er repræsenteret ved Svend Dreist. I facaderådet i Nykøbing F. er Kulturmindeforeningen repræsenteret ved museets medlem i Kulturmindeforeningens bestyrelse: Anna-Elisabeth Jensen. Kulturmindeforeningen udpeger to medlemmer til Bevaringsfonden for Nykøbing F og var i 2009 repræsenteret ved formanden Flemming Hansen og Mogens Willert.
Kulturmindeforeningen udpeger i reglen repræsentanterne til styregrupperne for helhedsorienteret byfornyelse og områdefornyelse i Nykøbing F. og deltager pt. aktivt i områdefornyelsen af Slotsgadekvarteret. Museum LollandFalster deltager i samarbejde med Kulturmindeforeningen aktivt i By og Lands regionale og nationale bygningskulturnetværk gennem deltagelse i de halvårlige regionsmøder og de årlige landsmøder. Museum Lolland-Falster stiller sekretariatsbistand til rådighed for foreningen, der til gengæld betaler et årligt driftstilskud til museet efter evne. I henhold til Kulturmindeforeningens vedtægter er en repræsentant for museets ledelse født medlem af bestyrelsen. Kulturmindeforeningen er repræsenteret i Museum LollandFalsters bestyrelse ved Kulturmindeforeningens formand Flemming Hansen. 5 gode grunde til at blive medlem af Kulturmindeforeningen. Medlemmerne får: - Kulturmindeforeningens og museets årbog - 5 foredrag arrangeret af Museum LollandFalster og Kulturmindeforeningen i fællesskab - mulighed for favorabelt abonnement på By og Lands tidsskrift om bygningsbevaring - 2 årlige en- eller flere dages ture arrangeret af museet og Kulturmindeforeningen i fællesskab - Kulturmindeforeningens medlemmer har fri adgang til Museum Lolland-Falsters permanente udstillinger. 37
KLIMATUR - En virtuel tidsrejse Formidlingsinspektør Anne-Lotte Sjørup Mathiesen
”Mysterious thing time. Powerful. When medd- skulle være en virtuel museumsudstilling, det led with dangerous.” Albus Dumbledore, Harry skulle være noget mere. Det skulle være noget, Potter and the prisoner of Azkaban, the movie. der på en sjov og anderledes måde formidlede projektets budskab om historiske klimaforanInternettet er fyldt med oplysninger om alt dringer. Der blev tænkt meget frem og tilbage, mellem himmel og jord, men alligevel findes der men til sidst blev vi enige om, at det hele skulle et utal af ubesvarede spørgsmål, der sandsynlig- udformes som en tidsrejse med informationer vis aldrig bliver besvaret. Men tænk engang hvil- og opgaver. ke muligheder det moderne menneske ville få, hvis vi kunne rejse i tid. Hvor mange spørgsmål Et stykke inde i projektforløbet blev der skifville ikke kunne blive besvaret, mysterier blive tet nogle af samarbejdspartnerne ud med nye afmystificeret, og hvilke historiske hemmelighe- og meget kompetente personer. Tommy Nilsder ville ikke blive bragt frem i lyset. Men er vi son, der til dagligt står i spidsen for Wonderful klar til at se fortiden i øjnene eller bør vi lytte til Denmark, der er en del af den virtuelle verden Dumbledores fornuftige ord? Selvfølgelig ville Second Life samt Charlotte Jensen, der står for det være fantastisk endelig at få svar på, hvordan Historiens Hus, der også findes i Second Life. pyramiderne blev bygget, studere Michelangelo Disse to yderst kompetente samarbejdspartnere da han malede i Det Sixtinske Kapel eller se Egt- fik for alvor sat gang i projektet, og museet har vedpigen danse i sin dragt, men som det ser ud i fået enormt meget ud af samarbejdet. dag, er det desværre ikke en mulighed. Det virtuelle spil Den 9. oktober 2010 skete der imidlertid et lille gennembrud indenfor tidsrejser. Her åbnede Museum Lolland-Falster nemlig udstillingen KLIMATUR. Begrebet KLIMATUR er en sammensætning af klima og kultur, men det skal også forstås i ordets rette forstand nemlig rejse/ tur, hvilket præcis er det du kan kommer på. Projektudvikling I de første måneder af 2008 påbegyndte Museum Lolland-Falster projektet, der på daværende tidspunkt fik den inspirerende titel ”Kulturøen – nye medier i kompetenceudviklingen”. Projektet var et samarbejde mellem Knowledge Lab (Syddansk Universitet), Vestervang Consulting samt det daværende Guldborgsund Museum og Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Allerede fra begyndelsen var der mange bolde i luften, men emnerne blev hurtigt indsnævret til at omhandle digital formidling.
Stenalderscenariet
Undervejs blev det hurtigt klart, hvor ideelle virtuelle verdner er til at formidle historisk viden i. Her har du de optimale forhold, og det er faktisk kun fantasien, der sætter begrænsningerne. Her er der mulighed for visuelt at genskabe forsvundne verdener med alle de detaljer, der Emnet klima med et tvist af lokale historiske kan graves frem. Ved hjælp af historisk materiale klimaforandringer var siden projektets begyn- som kilder og arkæologiske fund samt naturvidelse også en faktor, der blev ved med at dukke denskabelige data om klimaet, har det således op. Men spørgsmålet var, hvordan viser vi som været muligt at skabe et univers, hvor man kan museum historiske klimaforandringer på en ny rejse tilbage i historien. Ved at kombinere mateog anderledes måde? På daværende tidspunkt rialet har vi udarbejdet seks forskellige scenarihavde den virtuelle verden Second Life nogle år er. Scenarierne repræsenterer hver en historisk på bagen, og den utraditionelle facon tiltrak os. periode, der trods deres forskellighed har det til Men vi var stadig interesseret i, at det ikke ”bare” fælles, at de har været udsat for forandringer i 38
klimaet. De udarbejdede scenarier er istiden, stenalderen, vikingetiden, middelalderen, den lille istid i 1600-årene og stormfloden i 1872. Som i et hvilket som helst andet spil bevæger spilleren sig rundt ved hjælp af en spillefigur, i dette tilfælde kaldet en avatar. I det virkelige Second Life opretter en spiller selv sin egen avatar, men museet har fået færdigfremstillet 11 forskellige til brug i spillet. De repræsenterer alle forskellige typer mennesker, så spilleren kan identificere sig med sin avatar.
meside. Her er seks mapper, en for hvert scenarie, der giver mere uddybende information om perioden, naturen, menneskene og ikke mindst klimaet. Her kan den besøgende læse i fred og ro og klikke mellem de forskellige temaer. Udstillingen Udstillingen er opbygget omkring de samme temaer, som avataren besøger i tidsrejsen. Til hver periode er der tilknyttet er bredt udvalg af relevante genstande med tilhørende genstandstekster og informationsplancher, der giver er overblik over periodernes klimaforhold. Vi har forsøgt at finde genstande, der på en eller anden måde kan relatere til det spilleren oplever på tidsrejsen. Det betyder, at der i montren om istiden kan ses stykker af det flint, som de første rensdyrjægere brugte til at jage rener med, hvilket faktisk er en af de opgaver, avataren bliver stillet overfor i istidsscenariet. Derudover er der fiskeredskaber, der relaterer til fiskeriet i Ertebøllekulturen og en kanonkugle, der symboliserer invasionen af Nakskov i 1658-59.
Vikingetidsscenariet
Spillet er bygget op omkring en tidsmaskine, som er den, der fragter avataren frem og tilbage i historien. På turen besøger avataren tilfældigt de seks perioder. Her står man ansigt til ansigt med personer, der ud fra egne oplevelser vil introducere og fortælle om klimaforandringerne og ikke mindst konsekvenserne deraf. Efter introduktionen bliver avataren stillet overfor en opgave. Når opgaven er løst får avataren udlevet et bogstav, som til sidst skal danne et ord på seks bogstaver – et for hvert scenarie. Når opgaven er løst, skal avataren tage tilbage til tidsmaskinen og vælge en ny tur. Ideen med spillet er, at spilleren får viden om historiske klimaforandringer på Lolland og Falster, men realistisk set har alle ikke behov for den samme mængde information. Derfor er spillet inddelt i forskellige informationsniveauer. Det mest enkle niveau består udelukkende af den information, som avataren får af de personer, de møder i scenarierne. Her bliver avataren introduceret til perioden og får en kort beskrivelse af klimaet og situationen. Informationen bliver fortalt af en person fra perioden og er i taleform i et let forståeligt sprog. Her er valgt det vigtigste ud, og der er ikke meget ekstra information.
Computerne i udstillingen
Ikke helt som i Second Life Oprindeligt skulle den virtuelle del af KLIMATUR have været at finde i Second Life. Men eftersom spillet bl.a. henvender sig til børn og unge under 18 år, var dette desværre ikke muligt. Second Life er nemlig forbudt område for den aldersgruppe. Derfor blev spillet i første omgang placeret på en lokal server på museet, og der var kun adgang til spillet fra de seks computere, som museet har opstillet i udstillingen.
Efter en opstartsperiode, hvor spillet blev tilrettet og tilpasset, er spillet nu også tilgængeligt Ønskes lidt mere information, hænger der fra museets hjemmeside. Her findes et link og tekstplancher rundt om i udstillingen. Her er in- en vejledning, og der har allerede nu været manformationerne uddybet, men stadig holdt på et ge interesserede, der har kontaktet museet for at letlæseligt niveau. For de hardcore interesserede høre nærmere. er der i hver scenarie opsat et blåt informationsskilt, der er en direkte adgang til museets hjem39
Femern Bælt forbindelsen Museumsinspektør, arkæolog Kasper Høhling Søsted og museumsinspektør Lene Tønder Buur
I løbet af 2009 er projekteringen af den faste forbindelse over Femern Bælt for alvor kommet op i fart. Med Folketingets vedtagelse af den såkaldte projekteringslov i april blev det statslige selskab Femern A/S, som har ansvaret for etableringen af den faste forbindelse, bemyndiget til at gennemføre den lovpligtige VVM-undersøgelse (VVM = Vurdering af Virkninger på Miljøet). Resultatet af VVM-undersøgelsen skal udgøre en del af grundlaget for den politiske beslutning af, hvor den faste forbindelse og de tilknyttede landanlæg i hhv. Tyskland og Danmark helt præcist skal placeres. En del af VVM-undersøgelsen har til formål at belyse, hvordan Femern Bælt forbindelsen vil påvirke de kulturhistoriske værdier. Museum Lolland-Falster har i samarbejde med COWI A/ S fået til opgave at forestå denne del af arbejdet med VVM i området omkring Rødbyhavn, hvor forbindelsen forventes at blive landfast med Danmark. Undersøgelsen af de kulturhistoriske værdier er opdelt i tre faser. Første fase består af en kortlægning af de kulturhistoriske værdier omkring Rødbyhavn. Kortlægningen foretages ved hjælp af eksisterende viden og kilder om de kulturhistoriske værdier suppleret med besigtigelser og rekognosceringer. I anden fase opdeles de kulturhistoriske værdier i forhold til, hvor vigtige de er (deres bevaringsværdi), og dermed også, hvor sårbare de er overfor forandringer. I den tredje og sidste fase skal der laves en beskrivelse af hvilke kulturhistoriske værdier, der vil blive påvirket af anlægsarbejdet til Femern Bælt forbindelsen, hvordan påvirkningen vil ske, og hvad der evt. kan gøres for at undgå, nedbringe eller neutralisere de skadelige påvirkninger på de kulturhistoriske værdier. I august måned gik arbejdet med fase 1 og 2 i gang, og lige før jul kunne vi aflevere en omfattende rapport vedrørende områdets kulturhistoriske værdier til Femern A/S. Når rapporten er blevet læst og kommenteret af Femern A/S såvel som af den instans, som har ansvaret for den faste forbindelse på tysk side, fortsætter arbejdet med fase 3. Det undersøgelsesarbejde, som netop er blevet afsluttet viser, at der findes mange kulturhistoriske værdier i området omkring Rødbyhavn. De kulturhistoriske værdier omfatter bl.a. lokaliteter med arkæologiske fund, fredede fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger, 40
kulturmiljøer, beskyttede jord- og stendiger samt kirker og deres omgivelser. Til sammen afspejler de menneskets brug og påvirkning af landskabet. Lige fra den ældste stenalders bopladser og frem til nyere tids bygninger og kulturhistoriske sammenhænge. Bondestenalderen (ca. 3950 – 1700 f. Kr.) er en af de perioder, som træder klarest frem efter museets arkæologiske kortlægningsarbejde. I dag er det eneste synlige levn fra bondestenalderen i området omkring Rødbyhavn en jættestue kaldet Bag-Hyldehøj, der ligger en lille kilometer syd for Humlegårdshuse øst for Rødbyhavn. Oprindeligt har der dog været langt flere gravhøje i området. Det ved vi, fordi Nationalmuseet allerede fra midten af 1800-tallet indsamlede oplysninger om fortidsminder i hele landet. Det foregik ved såkaldte herredsberejsninger, hvor datidens fagfolk rejste riget rundt og registrerede synlige fortidsminder og indsamlede efterretninger blandt de lokale beboere om ældre fund og allerede sløjfede gravhøje. I herredsberejs-
Tolket kort over registrerede arkæologiske lokaliteter i området øst for Rødbyhavn. Kortet er fremstillet af Folketidende på forlæg af museumsinspektør Leif Plith Lauritsen, Museum Lolland-Falster.
ningsteksterne kan man se, at der langs kysten øst for Rødbyhavn har ligget mindst otte dysser og jættestuer fra bondestenalderen og mere end 25 mindre gravhøje, hvis datering vi desværre ikke kender. Vest for Rødby har vi kun kendskab til en enkelt dysse, som i dag er sløjfet. Til gengæld viser adskillige løsfundne redskaber af flint sammen med en udgravning på Lidsø om, at stenalderbønderne boede langs den nu inddæmmede Rødby Fjord. Øst for Rødbyhavn var der inden museets undersøgelse kun registreret enkelte løsfundne flintredskaber. Kortlægningsarbejdet har ændret dette billede. Det har nemlig vist sig, at mange af gårdejerne i området har gemt redskaber af flint (bl.a. slebne flintøkser og – dolke), som de selv eller deres forgængere har fundet under arbejdet på markerne. Det er ikke til at sige, om redskaberne stammer fra grave, depotfund eller bopladser, men de vidner om, at der under mulden formodentlig stadig er bevaret spor efter stenalderbøndernes aktiviteter. Ud over de arkæologiske resultater har undersøgelserne vist, at der også findes en lang række interessante kulturmiljøer, en høj koncentration af fredede og bevaringsværdige bygninger, kirker og deres omgivelser men også beskyttede sten- og jorddiger og levende hegn indenfor undersøgelsesområdet.
Kulturmiljø Et værdifuldt kulturmiljø er i den fysiske planlægning defineret som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. De værdifulde kulturmiljøer er kommunernes ansvar i henhold til bl.a. planlovens § 11 a, nr. 14. Det betyder, at kommunerne har ansvaret for kortlægning, udpegning og sikring af kulturmiljøværdier. Det ikke-arkæologiske arbejde har ligget i at registrere og udvælge potentielle kulturmiljøer. Vi lagde ud med en liste på ca. 30 kulturmiljøer, der inkluderede både helt store miljøer som fx Rødbyhavn, ned til de helt små miljøer eksempelvis husmandsudstykningen ved Bindernæs. I samarbejde med lokale eksperter, herunder Rødby Lokalhistoriske Arkiv, taler resultaterne sit tydelige sprog. Det område som Lolland Kommune i region- og kommuneplanerne har afsat til Femern Bælt forbindelsen, kaldet areal-
reservationszonen, består hovedsageligt af meget fint udskiftede og udflyttede landsbyer og bebyggelser med deres om sig liggende marker. Netop pga. gårdenes høje udflytningsgrad, har det været svært at udvælge disse bebyggelser som egentlige kulturmiljøer i definitionens egentlige forstand. Derfor viste det sig, at de seks kulturmiljøer, som museet endte med at udpege for hovedpar-
To eksempler på kortlægning af kulturmiljøer • Rødbyhavn: Rødbyhavn er en kun ca. 100 år gammel by. Byen opstod med anlæggelsen af et skibsværft med tilhørende industribygninger, funktionær- og arbejderboliger. Da værftet krakkede i 1924 blev institutionen Rødbygård/Kofoedsminde etableret i tidligere værftsbygninger samt i nye bygninger bygget til institutionen. Værftsbygningerne på havnen blev efterfølgende brugt af en cementfabrik, og der kom mange andre industrier til byen. Med fugleflugtslinjens etablering i 1963 blev byen udvidet med et nyt trafikfærgeanlæg og dertilhørende nye bygninger. Dét, der gør byen særlig interessant og dermed sårbar over for forandringer er, at byens historie og forskellige faser og temaer fortsat er meget tydelige og velbevarede i by- og havnebilledet. • Fugleflugtslinjen: Fugleflugtslinjen kulminerer i det store færgeanlæg ved Rødbyhavn. Fugleflugtslinjen er den eneste af dens slags i Danmark og det infrastrukturelle kulturmiljø har dermed en betydningsfuld og unik national værdi og en afgørende identitetsværdi for undersøgelsesområdet. Kulturmiljøet er autentisk, homogent og har en stærk oplevelsesværdi, fordi alle bygningskonstruktionerne i forbindelse med fugleflugtslinjen fx broerne over motorvejen og jernbanen, bygningerne i forbindelse med færgeanlægget, gangbroen mellem trafik- og erhvervshavnen er opført i gennemført funktionalistisk stil, der er yderst repræsentativ for sin tid.
41
tens vedkommende ligger i udkanten af arealreservationszonen. Der er tale om kulturmiljøer der strækker sig fra middelalderens Rødby og dens bykerne og senere byudvikling, over 1800tallets håndtering af Storfloden med opbygningen af Stormflodsdiget langs Lollands sydlige kyst, den efterfølgende landindvinding og tørlægning af Rødbyfjord, over opbygningen af sukkerindustrien og sukkerroedyrkningen i området omkring Holeby - Tågerup. Endelig – over til et mere kontroversielt kulturmiljø - 1960ernes Fugleflugtslinje og med dens enorme færge, passager-, tog- og godsanlæg inkl. motorvejstrækning, der strækker sine arme nordpå mod København og sydpå mod Tyskland og Europa. De prioriterede kulturmiljøer viser essentielle og identitetsskabende dele af undersøgelsesområdets historie, og de er dermed sårbare over for store forandringer i kulturlandskabet. Hvis områderne risikerer at blive ødelagte eller forandret væsentligt, er det af afgørende betydning at Museum Lolland-Falster får dokumenteret kulturmiljøerne forinden. Netop derfor arbejder museet på at opfølge kortlægningsarbejdet ved at etablere yderligere undersøgelser af bl.a. Rødbyhavn som Fugleflugtslinjens ansigt mod Tyskland/Europa.
Rødbyhavn opstod som en industriby, og er det stadig i dag. Byens første arbejdsplads var et skibsværft. I dag er det hovedsageligt landbrugs-industriens store siloer, der pryder det industrielle havnemiljø. Foto: Museum Lolland-Falster
Afslutningsvis skal det nævnes, at museet løbende vil formidle resultaterne af den kulturhistoriske undersøgelse. Dette vil bl.a. ske i det informationscenter på Rødbyhavn, som Femern A/S er i færd med at etablere. Det er planen, at Informationscentret skal åbne i løbet af vinteren 2010, og Museum Lolland-Falster er med fra starten, hvor vi via billeder, tekst og genstande vil fortælle historien om Fugleflugtlinjen.
Sundt, sjovt og socialt - også for museer Kultur- og naturvejleder Anne Elmer - Foto: Museum Lolland-Falster
I juni 2008 åbnede det daværende Guldborgsund Museum udstillingen ”Sundt, sjovt og socialt” i museets lokaler i Færgestræde i Nykøbing F., - en udstilling om idrættens historie. Anledningen var dels, at det var olympiadeår, dels et samarbejde mellem en række danske museer om at præsentere forskellige sider af vitalismen, en bevægelse, der prægede både billedkunsten og sundhedsfaglige retninger omkring 1900. Vitalismen var en filosofisk teori om, at man ikke udtømmende kan forklare det organiske liv på baggrund af fysisk-kemiske lovmæssigheder, men også må inddrage en ikke-materiel, åndelig livskraft i forståelsen af livet. Udstillingens indgang til vitalismen er den verdenskendt gymnastikpædagog I. P. Müller. I. P. Müller fødtes i 1866 som søn af præsten i Stadager nord for Nykøbing f. Han var som barn svagelig, og det var med til at forme hans liv. Han 42
Udstillingen om Nykøbing F. Haandboldklub blev stort set skabt af klubben selv. De leverede tekst, billeder og genstande – en færdig udstilling, og museet forestod kun selve opsætningen.
dyrkede fra ungdommen flere idrætsgrene og opnåede dansk berømmelse som både svømmer
Åbningen af udstillingen om danseforeningerne blev markeret med eksempler på både moderne sportsdans og traditionelle folkedanse.
og roer. Endelig vandt han også i 1903 Dansk I 2008 vistes Brydeklubben Thors og Nykøbing Atletunions konkurrence for smuk legemsbyg- F. Skytteforenings historie, og i 2009 var turen så ning. kommet til Nykøbing F. Haandboldklub, Dansk Cyklistforbund Guldborgsund, GymnastikforI 1904 udgav I. P. Müller bogen ”Mit System”, eningen Herakles og tre danseforeninger: Nykøder kan læses som hans livs programerklæring. bing Falsters Sportsdanserforening, Dansekred”Mit System” er et program bestående af gymna- sen Nørre Alslev og foreningen Folkedansere i stiske øvelser kombineret med frottering af krop- Toreby. pen. Programmet er udtryk for den helhedstanke hos I. P. Müller, at hygiejne, natur og motion Samarbejdet med de lokale sportsklubber og var uadskillelige størrelser, når det gjaldt om at idrætsforeninger er et eksempel på det, der kalholde kroppen rask og sund. des ”reach out-projekter”. Reach out betyder jo direkte oversat ”ræk ud” og bruges i denne sam”Mit System” opnåede international berøm- menhæng som et udtryk for museers samarbejmelse. Overalt i verden dyrkede man det mül- de med befolkningsgrupper uden for den muselerske system og i Tyskland blev udtrykket ”zu umsfaglige verden. Indenfor museumsverdenen müllern” et begreb for frotteringsøvelser, der både nationalt og internationalt er der for tiden gik ind i sproget. meget fokus på at arbejde med reach-out-begrebet, og denne særudstilling har vist, at et sådant Da udstillingen var den sidste større særudstil- samarbejde er utrolig givtigt for museerne. Vi ling på Guldborgsund Museum inden sammen- har oplevet et meget stort engagement fra forlægningen med Lolland-Falsters Stiftsmuseum, eningernes og klubbernes side i forbindelse med valgte vi som en optakt til sammenlægningen opbygningen af udstillingerne og har skabt en også at fortælle om den lollandske rytter Brita række gode relationer til medlemmerne af de Andersen. Brita var fra fødslen lam i benene forskellige foreninger. Endelig har disse udstilsom følge af en rygmarvslidelse. Alligevel me- linger medført, at vi har mødt mange nye musestrede hun alene ved brug af tømmer og stemme umsgæster, der ikke normalt besøger museet. at ride en guldmedalje og fire sølvmedaljer hjem ved de paralympiske lege i Atlanta 1996 og SydSå konklusionen på arbejdet med udstillingen ney 2000 i disciplinerne dressur og kür. ”Sundt, sjovt og socialt” må være, at de tre s’er i titlen ikke kun gælder idrættens verden, men at Den øvrige del af udstillingen er dels en ge- det også er sundt, sjovt og socialt for museet at nerel fortælling om den danske idræts historie, arbejde med reach out-begrebet. dels er der reserveret tre montrer til skiftende udstillinger om lokale falsterske idrætsforeninger og sportsklubber.
Dansk Cyklistforbund Guldborgsunds og Gymnastikforeningen Herakles udstillinger.
43
Statsfængslet på Nordfalster Arkæolog Bo Gyldenkærne - Foto: Museum Lolland-Falster
I 2009 blev det endelig besluttet, om det længe ventede statsfængsel på Nordfalster skulle ligge nord eller syd for Gundslev. Valget faldt på en sydlig placering mellem Gundslev og Gundslevmagle. Vest for motorvejen blev der i 1865 fundet de fantastiske Skjerne-fibler fra vikingetiden. I den sydvestlige udkant af fængselsarealet er der tidligere udgravet en overpløjet gravhøj, og strækkende sig ind over det nordøstlige af området er et kulturarvsareal, hvor der er fundet tre bronzeøkser. Der kan her være tale om et gravfelt fra bronzealderen. Forventningerne til, hvad man ville kunne finde ved forundersøgelsen, var derfor store.
Ved markarbejde var der tidligere gjort nogle meget fine fund. Men flere af de bedste var desværre blevet tilført fra andre steder. Da motorvejen blev bygget i 1980’erne kun 500m væk, var der blevet bortgravet mosejord, som blev spredt ud over den nordlige del af undersøgelsesområdet. Med i denne mosejord kom bl.a. toppen af et kranie, en økse af bjergart af centraleuropæisk oprindelse, et kronhjortegevir og et netsynk, hvor netsynket og øksen var fra bondestenalderen. Men fem løsfundne stenøkser stammede helt sikker fra området.
Løsfundne økser fra undersøgelsesarealet.
I Danmark er mange vådområder blevet drænet væk, og nogle er blevet tilføjet i form af mergelgrave. Og dette sted er ingen undtagelse. Der har tidligere været moser mod syd og nord og små vandhuller i mellem. Og spredt ud over reVi havde håbet at finde huse. Men fund af sten var der spor fra oldtiden. Kulturlag, gruber hustomter på Lolland-Falster er ikke noget, man og stolpehuller. ser hver dag. I første omgang blev der da heller Undersøgelsesarealet var relativt jævnt, men ikke fundet huse, men mange aktivitetsspor. alle steder, hvor det hævede sig over der omliggende terræn, var der en koncentration af anlæg For en gangs skyld var det et stort område, der og fund. På fem områder blev der fundet anlæg skulle undersøges. Dermed burde muligheder- i form af gruber og op til 70 cm tykke, fundrine for at finde noget være større, og som ovenfor ge kulturlag, samt fund fra bondestenalderen, nævnt så ligger stedet godt i forhold til tidligere bronzealderen og tidlig førromersk jernalder, fund. en mere end 3000 år lang periode(3900 f.Kr. til 3-400 f.Kr.). Disse områder skal udgraves, inden I oktober og november blev der foretaget en der kan bygges. arkæologisk forundersøgelse på det 15 hektar store areal, hvor Kriminalforsorgen planlagde, Fundene omfatter bl.a. skrabere, en økse, en at bygningerne skulle ligge. 11 km søgegrøfter i mejsel af flint, en udateret tilspidset hasselkæp, alt. Og oven i købet indgik der i undersøgelsen samt en del potteskår, hvoraf nogle var ornaikke arealer til veje, stikledninger, osv. menterede. Byggeareal(grøn markering), kulturarvsareal(rød skravering) samt tidligere registrerede fundsteder(gul plet). (copyright for kortet Kort- og Matrikelstyrelsen)
44
Mejsel, økse, skiveskraber og flintafslag.
Ornamenteret randskår(bondestenalder) og sikar(sen bronzealder/tidl. førromersk jernalder).
En beskadiget tyndnakket økse.
Gennem en periode på mere end 3000 år har ningen om at gøre fund fra bondestenalderen og området altså været beboet i flere omgange. Der bronzealderen holdt stik. Nu er det op til komer ikke gjort fund fra vikingetiden, men formod- mende udgravninger på stedet at finde husene.
Et fængsel på Falster Projektmedarbejder, historiker Hanne Christensen - Foto: Museum Lolland-Falster
I slutningen af 1990erne sattes fokus på de danske statsfængslers utidssvarende indretning og nedslidning. Behovet for modernisering er siden afhjulpet i Vestdanmark, hvor statsfængslet i Horsens er blevet afløst af et nyt fængsel i det åbne land med lave blokke inden for en seks meter høj ringmur. Et tilsvarende anlæg til 250 indsatte er planlagt i Østdanmark, nærmere præciseret på Nordfalster ved motorvejsafkørslen nærmest Farøbroerne og tæt på landsbyen Gundslev. Dette nye lukkede fængsel skal erstatte statsfængslet i Vridsløselille. Selv om det lykkedes at få den nye statsinstitution til LollandFalster, satte Kriminalforsorgens udmelding om en kørselsafstand fra København på maximalt en time snævre rammer for lokaliseringen. Et så stort anlægsprojekt i lokalområdet hører naturligt ind under museets interessefelt, og i 2006 iværksattes herfra – i praksis det daværende Museum Falsters Minder ved Liselotte Mygh – et etnologisk projekt, der skulle dokumentere udviklingen samt belyse, hvordan lokalbefolkningen oplever det, når staten tager beslutninger, der griber ind i den enkeltes hverdag og virke. De allerfleste – både lokale politikere og lokalbefolkningen - var glade for at få fængslet til Lolland-Falster, primært på grund af udsigten til sikre arbejdspladser, men det oplevedes mindre tillokkende at blive nabo til et byggeri på størrelse med et storcenter, omgivet af ringmur – og sikkerhedszone. Det første planlægningsudspil kom fra det daværende Storstrøms amt, der bl.a. med erfaringerne fra motorvejsbyggeriet i samme om-
De to placeringsmuligheder for fængslet ved Gundslev, henholdsvis nord og syd for landsbyen. Den stiplede linie, der skærer det sydligste byggefelt, markerer kystnærhedszonen. Gengivet efter Forslag til Kommuneplantillæg for statsfængsel ved Gundslev på Nortfalster. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6, Guldborgsund Kommune 2007
råde in mente pegede på en placering nord for Gundslev. Imidlertid tog beboerne til genmæle og argumenterede mod denne meget synlige placering, som desuden spolerede deres udsigt i 45
I centrum Gundslev kirke – set fra syd hen over ådalen – samt Farøbroernes pyloner. Den gule bygning til venstre for kirken er det gamle mejeri, der ligger nabo til motorvejsafkørslen. Det levende hegn, der løber tværs over markfladen, krydser byggefeltet for det kommende fængsel.
et naturskønt område, der oven i købet lå inden for kystnærhedszonen. Der blev i stedet peget på en mulig placering af fængslet syd for Gundslev, hvor færre ville blive direkte berørt. Forslaget til en nordlig placering blev da også underkendt, da to amtsrådsmedlemmer fulgte indsigelserne og flyttede deres stemmer. I praksis blev afgørelsen hermed overdraget til nye aktører, da amterne stod over for nedlæggelse ved strukturreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007. Med udgangspunkt i en interviewbaseret aktør-netværks teori, hvor alle parter i princippet er ligeværdige, har museet indsamlet materiale allerede fra denne tidlige fase i efteråret 2006. Siden er der gennemført nye interviewrunder, senest i efteråret 2009. Dokumentationen er med andre ord sket sideløbende med eller forholdsvis tæt på planprocessens forløb. De interviewede omfatter enkelte centrale og flere lokale politikere, embedsmænd i kommune og stat, herunder Kriminalforsorgen, samt Danmarks Naturfredningsforening, Naturklagenævnet, den lokale presse, turistchefen og ikke mindst berørte beboere – både nord og syd for landsbyen. En række forskellige vinkler på forløbet, både privatpersoners, interesseorganisationers og beslutningstageres, foreligger således allerede. Det er netop dette, der er hensigten med projektet: at identificere og fastholde de mange nuancer i opfattelsen af problemstillingen samt 46
de konkrete interessemodsætninger, som en ekspropriationssag af denne karakter uvilkårligt afføder. Efter endnu et par runder i den nye planmyndighed Guldborgsund kommunes regi og fortsatte lokale indsigelser blev fængselsbyggeriet ved Naturklagenævnets mellemkomst endegyldigt forvist fra kystnærhedszonen – den nordlige placering – i efteråret 2008. I foråret 2009 vedtoges den såkaldte alternative placering syd for Gundslev – til stor forundring og bekymring for beboerne her. Erfaringsmæssigt ved man, at jordbundsforholdene i syd er problematiske, og i efteråret 2009 gennemførtes geofysiske undersøgelser i det kommende byggefelt. Også de arkæologiske forundersøgelser er afviklet – og afdækkede en række bopladsspor fra såvel sten- som bronzealder. Museets arkæologer skal således i gang igen. Næste store skridt bliver fastlæggelsen af fængslets udformning i detaljer – forventeligt gennem udskrivningen af en arkitektkonkurrence. Det er planen, at Museum Lolland-Falster med støtte fra Kulturarvsstyrelsen fortsat vil dokumentere udviklingen gennem opfølgende interviews af de involverede parter, indtil fængslet står færdigt, forventeligt i 2015. Sluttelig tænkes projektet afrundet med en udstilling. Tillæg nr. 8 til kommuneplanen 2005-2015 for Nørre Alslev. Maj 2009
Når succes skaber nye udfordringer Kultur- og naturvejleder Anne Elmer - Foto: Fotoklubben Guldborgsund
Det gælder for alle sammenbragte familier, at de er nødt til at forholde sig til de traditioner, der har været gældende i familiernes tidligere liv. Det gælder også det ny Museum Lolland-Falster. En tradition, der dog på intet tidspunkt har været til diskussion er den årlige kulturhistoriske tur for motorcyklister, som Guldborgsund Museum siden 2004 har afholdt. Et reach-out projekt, der oprindeligt blev søsat med en vis forsigtighed, - vil det være muligt at skabe en sammenhæng mellem motorcykelkulturen og dens udøvere og museet? Det var det, og i dag er turen blev en tradition i motorcykelverdenen. Der er konstant forespørgsler til museet – og også til andre arrangører af ture i landskabet om, hvornår årets tur afholdes. Turen anbefales på net-fora for motorcyklister, og den trækker deltagere fra hele Region Sjælland og også fra hovedstaden. Årets tur havde middelalderen som tema og udgik fra Frilandsmuseet i Maribo. Turen gik via Maribosøerne og Søholt gennem Sydlolland til Kramnitze og derfra til Onsevig Havn. Blandt deltagerne er der mange stamgæster, men også hvert år et stigende antal nye deltagere. For motorcyklister er det normalt turen, køreglæden og samværet med andre motorcyklister, der trækker, men vi får utroligt mange tilkendegivelser om, at netop formidlingen af kulturhistorien undervejs på turen og præsentationen af det kulturlandskab, som turen går gennem, gør denne tur til noget særligt. Turen har en del konkrete udfordringer. Den praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af
afviklingen af en kolonne på tre – fem km motorcykler, krydsning af trafikerede hovedfærdselsårer og hensigtsmæssige parkeringsforhold kunne ikke lade sig gøre uden medvirken af frivillige blandt deltagerne. Også en detalje som fotografering af arrangementet er en udfordring. Så ved dette års tur havde museet rettet henvendelse til Fotoklubben Guldborgsund. Ca. 10 medlemmer af klubben deltog, - en på motorcykel og resten i bil, hvilket betød, at der i år blev taget en række billeder til museet af motorcykelkolonnen i fart og ikke som tidligere kun ved de stop, der var under turen. De mange fotos bliver nu redigeret og bearbejdet af fotograferne og derefter udstillet i en særudstilling i museet i Færgestræde, Nykøbing F. i sensommeren 2010. Og dermed er endnu et samarbejde mellem museet og grupper uden for vores verden etableret. Den nervøse usikkerhed, Guldborgsund Museum i 2004 havde, blev fra start gjort til skamme. 99 motorcykler og ca. 110 personer deltog. I år var deltagerantallet mere end 250 og antallet af motorcykler 199. Så vi kan jo kun tale om en succes, - en succes, som Museum Lolland-Falster indtil nu er alene om. Ingen andre danske museer – lige bortset fra Motorcykel- og Radiomuseet i Stubbekøbing – har indtil nu inkluderet motorcykelkulturen som en særskilt målgruppe. Men succes har som regel en bagside: Hvor finder vi til næste år de kulturhistoriske perler på Lolland-Falster, der har parkeringsplads til tohundrede eller flere motorcykler? Et problem, ja, - men et luksusproblem vi med glæde løser. P.S.: Den kulturhistoriske tur for motorcyklister i 2010 afvikles søndag d. 12. september.
Se artiklen om ”Sundt, sjovt og socialt”.
47
Ung i tiden
- ungdomskultur på Lolland-Falster 1950-2009 Kultur- og naturvejleder Anne Elmer - Foto: Museum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falsters store særudstilling i 2009/10 beskæftiger sig med et emne, der viser sig at have appeal til alle aldersgrupper, nemlig ungdomslivet gennem de sidste 50 år. Udstillingen er resultatet af et stort indsamlingsprojekt, der strakte sig over 5 måneder, og samtidigt endnu et af Museum Lolland-Falsters reach out projekter, som beskrevet i artiklen om udstillingen ”Sundt, sjovt og socialt”. Som opstart på projektet inviterede museet alle interesserede til orienteringsmøder i Stubbekøbing, Nykøbing F., Maribo og Nakskov. Her blev projektet præsenteret, og man kunne tilmelde sig som aktiv deltager. Møderne blev lanceret gennem de trykte medier, DR /Regional Sjæl- Opbygningen af ”Ung i Tiden ” er i fuld gang. land og som noget nyt også med sin egen side på Facebook. gangspunktet for udstillingsdesignet var ”rummet”, det rum som ungdommen udgør i vores Allerede på orienteringsmøderne oplevede vi, liv. Der blev derfor opbygget et antal små nicher at emnet havde stor interesse. Snakken gik mel- - værelser – for hvert tema, og alle værelserne lem de deltagende, der blev livligt fortalt erin- vendte ud mod en fælles gade, Erindringens dringer, og den ene erindring trak den næste Allé, der leder publikum rundt i udstillingen. med sig. Deltagerne var en spredt gruppe, der repræsenterede unge opvokset på landet og i byDer er otte temaer i udstillingen: Konfirmaerne og ungdomsliv fra 1950 til 1980, og det gav tion, Hjemme, Venner og Fritid, Mode, Gadeliv, anledning til at lave sammenligninger mellem Glade Dage (festlivet), Uddannelse, Kærlighed de forskellige generationers ungdomskulturer. og derudover en væg til bidrag udefra. Som afgrænsning af begrebet ”ungdom” valgte vi ikke Orienteringsmøderne fulgtes op af 6 work- at sætte alder, men de to danske ritualer, der shops i Maribo, hvor deltagerne kunne aflevere tegner henholdsvis indgangen og udgangen af beretninger eller lade sig interviewe, aflevere ungdomslivet, nemlig konfirmationen og brylgenstande og fotos og derudover få en snak med luppet. de øvrige deltagere, hvilket også satte nye lange erindringskæder i gang. Et af formålene med projektet var at undersøge den nuværende ungdomskultur på Lolland-Falster og sammenligne den med de mere generelle karakteristika ved ungdomskulturer i Danmark. Det var derfor også nødvendigt at få de unge i tale. Det viste sig, at der ikke mødte unge op til orienteringsmøderne, og derfor kontaktede vi skolerne og tilbød at være vikarer i eksamensperioden. Det gav os mulighed for at benytte disse vikartimer til at interviewe ca. 100 8. og 9. klasses elever. Derudover afsatte Vestenskov Skole to uger til projektarbejde, hvor to 8. klasser beskrev deres hverdag, håb og drømme.
At temaet ungdomskultur har en stor appeal, viste sig blandt
Særudstillingen blev opbygget i den ca. 200 andet ved åbningen af udstillingen, hvor flere end 100 persom2 store sal i Museumsbygningen i Maribo. Ud- ner besøgte udstillingen. 48
Særudstillingen ”Ung i tiden” er støttet af Indenrigs- og socialministeriet og blev åbnet af medlem af Regionsrådet Henning Fougt.
De enkelte temaer introduceres med en tekst, der opsummerer den viden om ungdomslivet 2009 på Lolland-Falster, vi har fået gennem interviews i klasserne og sætter den i perspektiv i forhold til den nyeste forskning inden for dansk ungdomskultur. Teksterne suppleres med citater fra interviewene. I temaerne finder man endvidere en lang række genstande og fotos, der ikke er samlet kronologisk, men repræsenterer forskellige tidsaldre og derved viser udviklingen inden for ungdomskulturen gennem 50 år. Derved lægges op til, at alle besøgende kan genkende sig selv i udstillingen.
Den store entusiasme, deltagerne i projektet lagde for dagen, betød også, at vi fik mulighed for at vise langt flere genstande, end udstillingen kunne rumme. Vi har derfor valgt at vise de overskydende genstande i form af fotos, der vises som diasshow på digitale billedskærme. Disse er opstillet på udstillingselementer, der fungerer som et symbol på gadelamper på Erindringens Allé. I gadelamperne finder man også et lydmodul, hvor de besøgende kan vælge mellem at lytte til en verbal præsentation af de enkelte genstande i værelserne, ungdomsmusik fra forskellige tidsaldre med relation til temaerne eller beretninger om ungdomslivet fortalt af deltagere, der var unge i perioden op til 1990. Konklusionen på sammenligningen mellem det at være ung på Lolland-Falster 2009 i forhold til ungdomskultur i resten af Danmark er, at der ikke er en markant forskel på at være ung i et udkantsområde og Danmark i øvrigt. Det er slående, at på områder som forhold til forældre og familie, fritidsliv, uddannelsesdrømme og håb for fremtiden svarer alle de unges svar til, hvad der er normen på landsplan. Der er dog to meget konkrete områder, som de lolland-falsterske unge peger på som et savn i forhold til livet andre steder i landet, nemlig bedre shoppingmuligheder, hvilket gælder både piger og drenge, og store musikevents og koncerter.
Det har været en utrolig spændende oplevelse at gå ned ad Erindringens Allé sammen med På vægge til bidrag udefra lægges op til, at sko- deltagerne i projektet, at opleve deres store enler og andre kan lave deres egne skiftende udstil- gagement og den samhørighed, der opstod mellinger om temaet. Samtidig er der ved hvert tema lem dem på grund af de mange fælles typer af afsat opslagsvægge, hvor de besøgende gennem ungdomsoplevelser og ungdomsfølelser på trods hele udstillingsperioden kan bidrage med deres af deres forskellige aldre. egne erindringer og kommentarer via postkort, Jeg håber, at udstillingen yder engagementet der ligger til fri afbenyttelse. retfærdighed. Vi har alle været unge – og derfor taler udstillingen til alle generationer. Som genoplevelse, genkendelse eller som omdrejningspunkt for samtalen mellem generationerne.
49
Arkivarbejde på Museum Souschef, arkæolog Anna-Elisabeth Jensen og bibliotekar Thomas Bogtoft Møller
Falsters Egnshistoriske arkiv, Frisegade 45, 4800 Nykøbing F. er en integreret del af Museum Lolland-Falster. Arkivets arbejdsområde er sammenfaldende med det tidligere Guldborgsund Museums/Falsters Minders arbejdsområde, men omfatter primært Nykøbing sogn. Arkivets formål er at indsamle, registrere og bevare lokalhistorisk materiale i form af arkivalier, billeder og andre data, ”uanset medium af ikke statslig eller kommunal proveniens”, samt at stille det indsamlede materiale til rådighed for offentligheden efter gældende regler for tilgængelighed. Arkivet deltager som lokalarkiv i det regionale samarbejde i LASA, dvs. Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver i det tidligere Storstrøms Amt. Arkivet deltager også i det landsdækkende lokalarkivarbejde gennem Sammenslutningen personlige papirer, fotografier, skudsmålsbøger, af LokalArkiver, SLA. koppevaccinations-papirer, regnskabsbøger eller foreningsprotokoller. De egentlige arkivalier Det Egnshistoriske Arkiv samarbejder med de vil fremover blive registreret i arkivernes Arkibas øvrige lokalarkiver i Guldborgsund Kommune database, der også anvendes af de andre lokalarinden for Guldborgsund Arkivråd, og Museum kiver på Lolland-Falster. Dermed vil det blive Lolland-Falster er bogholderi for Arkivrådet, hvor muligt at søge arkivalierne gennem hjemmesiAnna-Elisabeth Jensen er valgt som formand af den ”www.danpa.dk”. arkivlederne i Guldborgsund Kommune. EgnsFalsters Minder har siden starten på den fremhistorisk arkiv drives af Museum Lolland-Falster, voksende lokalarkivbevægelse i slutningen af og museets faginspektører varetager ledelsen af 1970’erne aktivt formidlet et samarbejde med arkivet. Museum Lolland-Falster er ansvarlig for kredsen af arkiver inden for Falster-kommunerarkivets drift og påser, at arkivets samlinger op- ne med udgangspunkt i museets eget lokalarkiv, bevares betryggende, er forsvarligt registrerede, idet arkivet har været en integreret del af museet og at de er offentligt tilgængelige, således at ar- i mere end et halvt århundrede. I første omgang kivlovens tilgængelighedsregler respekteres. Mu- mødtes Falster-arkiverne i en årrække uformelt seet påser og har ansvaret for, at SLA’s generelle en gang om året, senere blev kredsen udvidet minimumskrav til arkivdrift overholdes, herun- med først Nysted og siden Sakskøbing arkiverne. der kravet om en fast åbningstid. Egnshistorisk Sådan så der allerede før kommunesammenlægArkiv har siden 1992 haft til huse i Frisegade 45, ningen i 2007 var etableret en tradition for et Nykøbing Falster. Arkivet har åbent for publikum frugtbart samarbejde mellem arkiverne i den to dage ugentligt, tirsdage 10-12 og torsdage 14- nye Guldborgsund Kommune. I 2008 blev der 16. Efter vor utrættelige Liliana Ciszewskas død afholdt en møderække med henblik på etablei oktober 2009, betjenes arkivet ved udgangen ring af et egentligt arkivråd for Guldborgsund af 2009 af frivillige medarbejdere i samarbejde Kommune. Det var en realitet ved årsskiftet med Museum Lolland-Falsters bibliotekar Tho- 2008/2009, og den 12. januar 2009 afholdtes det mas Bogtoft Møller. første møde i rådet i Nysted. Museet Falsters Minder i Nykøbing indsamlede allerede i sine første år både arkivalier og genstande. Arkivalierne blev i 1948 udskilt og registreret for sig i Falsters Egnshistoriske Arkiv. Efter etableringen af en lang række andre lokalarkiver på Falster siden slutningen af 1970’erne, fungerer arkivet i dag primært som lokalarkiv for Nykøbing Falster sogn med modtagelse af 50
Museum Lolland-Falsters interne arkiver. Det tidligere Lolland-Falsters Stiftsmuseum har i sin samling en lang række arkivalier, der er indsamlet i forbindelse med museets aktive undersøgelser i mere end hundrede år. Disse opbevares fortsat i Maribo, og i 2009 har der blandt andet været flere forespørgsler til billedmateriale til publikationer. På samme måde har det
tidligere Guldborgsund Museum/Falsters Minder en lang række arkivalier, der er hjemtaget i forbindelse med museets aktive undersøgelser siden 1913. Det kan være fotografier, materiale fra virksomheder eller materiale om roedyrkning osv. Såvel det gamle Lolland-Falsters Stiftsmuseums billeder som Guldborgsund Museums/Falsters Minders og Falsters Egnshistoriske arkivs billeder registreres i museets REGIN database. De kan allerede nu søges på ”www.kulturarv.dk/ mussam” under Museum Lolland-Falster og under de to oprindelige museer: Lolland-Falsters Stiftsmuseum eller Guldborgsund Museum. Det er også i dette system alle genstande fra alle Museum Lolland-Falsters undersøgelser vil blive registreret fremover. Der er endnu ikke taget stilling til om de to gamle interne museumsarkiver fysisk skal ”flytte sammen”. Under alle omstændigheder arbejdes der hen mod en fælles digitalisering.
ning. Men der har også været en del, der vil se foto af forskellige områder eller bestemte bygninger og i det hele taget søger oplysninger om dem.
Enkelte personer har søgt oplysninger til udgivelse af en jubilæumsbog eller et lokalhistorisk værk. Vi har haft besøg af et enkelt ingeniørfirma, der skulle undersøge Kvicklygrunden, hvor blandt andet Fabrikken Guldborg lå og hvor der nu er planer om et helt nyt butikscenter. Det er så heldigt, at en af museets og arkivets frivillige medarbejdere Leif Clausen har et særdeles indgående kendskab til fabrikken. Der har også været besøg fra skolerne i Nykøbing, hvor elever har søgt oplysninger til en opgave. De skriftlig forespørgsler har også primært omhandlet slægtsforskning, men der spørges også efter mere specifikke oplysninger. Ofte vil de gerne se et foto af et hus eller forretning, hvor en af deres forfædre har boet eller arbejdet. Vi har Årets gang på Egnshistorisk arkiv 2009, Frise- sendt billeder af Guldborgsundbroen til Dangade 45, Nykøbing F. marks Vej- og Bromuseum, der skulle bruges i Der har været 73 besøgende, og vi har besvaret en internet baseret udstilling om broer. Der har næsten lige så mange forespørgsler pr. e-mail el- også været mere biblioteksrettede forespørgsler, ler brev. Størstedelen af de besøgende har været hvor det har handlet om at finde litteratur om privatpersoner, der var i gang med slægtsforsk- et emne.
Mindeord Liliana Ciszewska Souschef, arkæolog Anna-Elisabeth Jensen
Museum LollandFalster og Falsters Egnshistoriske Arkiv har lørdag den 17. oktober mistet en skattet frivillig medarbejder. Liliana Ciszewska blev født i Polen 30. maj 1935. Hun kom til Danmark som politisk flygtning i 1985. Efter jerntæppets fald blev Liliana dekoreret for sin indsats for Polens selvstændighed. I næsten 20 år er vi på arkivet og museet blevet revset af, taget af og ikke mindst holdt i ånde af Lilianas engagement og temperament. Vi har alle nydt godt af Lilianas omsorg og utrættelige iver. Liliana var altid den første til at huske andres mærkedage, men ville ikke selv fejres. Hun
har altid husket, hvor vigtigt det er at holde den personlige kontakt til kolleger under sygdom og sorger. Museet og arkivet har i mange år nydt godt af Lilianas systematiseringsevne og ordenssans. Også af hendes mange andre uventede talenter, der både rakte fra at optræde i en rolle som spåkone under en af museets større udstillinger til at sørge for kreativ bordpynt til en lang række arrangementer. Men først og fremmest mindes vi på museet naturligvis Lilianas omhyggelige og engagerede arbejde på arkivet. Liliana startede arbejdet på arkivet i Nykøbing den 17. april 1990 og rykkede sammen med det egnshistoriske arkiv i 1992 fra museumsbygningen i Færgestræde til Frisegade 45, hvor hun til sin død har været den faste daglige medarbejder på stedet - også efter at hun blev folkepensionist. Liliana har i mange år deltaget i de tidligere Falster arkivers arkivmøder og årsmøder for Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver. Vi vil savne hende. 51
Mindeord Gunver Andersen Souschef, arkæolog Anna-Elisabeth Jensen
Museets tidligere oldfrue er ikke længere blandt os. Gunver Andersen blev for mere end 20 år siden ansat som kustode og oldfrue på Museet Falsters Minder som den ene af de dengang kun 5 fastansatte på museet. Og her blev hun til sin pension. I de sidste år og ind til sin død indgik Gunver i museets faste stab af frivillige. Gunver havde sin helt egen facon, når der skulle lægges vagtplaner og organiseres rengøring. Det er derfor heller ikke tilfældigt, at det i en lang årrække ofte var Gunvers gamle spejdere, der blev museets weekendkustoder. I ledige stunder blev der produceret salgsartikler til butikken, som de håndsyede bolde, der hører til tidligere tiders top og bold legetøj. Med sin baggrund som kommis var Gunver naturligt engageret i, hvordan museets gamle Købmandshandel skulle fremtræde som så autentisk et 1950’er miljø som muligt. Gunver blev fra starten i år 2000 involveret i museets børneklub Lindormeklanen, hvor hun
beredvilligt sørgede for traktementet og deltog i aktiviteterne, så længe helbredet tillod det. Gunver var en ivrig medlemstegner for Kulturmindeforeningen og deltog aktivt i Kulturmindeforeningens ture, udflugter og foredrag. På flerdages turene ledsaget af sin Jørgen. Vi vil savne Gunvers ukuelighed og gå på mod.
Kongelige borge på Lolland og Falster Arkæolog Leif Plith Lauritsen - Foto: Museum Lolland-Falster
En mulig ændring af placering og borgtype i årene mellem ca. 1200 og 1300.
ankerpladser, var øerne også kendt for deres frodige landbrugsjord, ikke mindst fordi det, af klimatiske grunde, var det eneste sted i Danmark Introduktion til Lolland og Falster hvor man i middelalderen kunne dyrke hvede. Øerne Lolland og Falster ligger, som bekendt, I Falsterlisten, der stammer fra Kong Valdemars i den sydlige del af Danmark. De har, senest si- Jordebog og som fungerer som en uddybende den vikingetiden og middelalderen, fungeret liste over forholdene på øen Falster, fremgår som brohoved til Nordtyskland og som bindeled det bl.a. at kongen har indtægter fra næsten for handlen mellem f.eks. Lübeck og det sydlige alle gårde og et enkelt sted, nemlig på kongens Skandinavien.Sejlruterne langs øernes kyster gård ved Gedser, præciseres det, at kongen har var, og er på nogle områder endnu, farefyldte. 6 mark korn heraf 3 hvede. Mange skjulte undersøiske sandbanker og store sten har revet bunden på mange skibe helt frem Alt i alt var øerne en vigtig del af det danske til sidste århundrede. Alene i perioden 1850 - rige, og derfor ville både kongemagten, kirken 1882 kendes der til mere end 350 strandinger langs kysterne, heraf var mere end 40 totalforlis. Gissel, S. 1989. Falster undersøgelsen, bind 2. side Ud over at byde på mange havne og naturlige 19. Landbohistorisk selskab. Odense. 52
og lokalbefolkningen gøre alt for at beskytte dem. Set oppe fra, fra kronens og kirkens sæde, var øerne på grund af bl.a. handel og landbrug vigtige indtægtskilder. Derfor markerede man sin magt i disse områder med bygningen af stærke borge. I det følgende vil jeg forsøge at skildre en mulig udvikling i placeringen af kronens borge fra omkring 1100 til ca. 1300, samt påpege en ændring af borgtypen.
tolket som den befæstning Saxo nævner, er det store men noget omdiskuterede voldsted Trygge slot. Højdedraget, hvorpå det ligger, er ca. 500 meter langt og op mod 100 meter bredt. Banken er mod nord, øst og syd afgrænset af stejle skrænter, mod vest falder banken jævnt ned mod Virket Lyng. Ved en markvandring på stedet aner man dog hurtigt, at banken kan deles op i forskellige områder. Således er den nordre del forsynet med en rampe eller tilkørsel. Fund fra banken daterer aktiviteterne til at strække sig fra De tidligste fæstninger og kongeborge germansk jernalder til tidlig middelalder ii. Men På Lolland og Falster findes der 3-4 tilflugts- det er usikkert, om det faktisk er et voldsted, elborge, der antages at være fra jernalderen. Her- ler om det er naturskabte bakker og dale. udover er der en række af borge/voldsteder der kan dateres til perioden mellem år 1100 og 1200. Som f.eks. Vesterborg, Refshaleborg, Gl. Gærstrup og Trygge slot. I det følgende vil jeg beskrive enkelte udvalgte voldsteder blandt dem, der formodes at høre til de tidligste. Falster Falsters Virke Saxo omtaler i sin Danmarkshistorie et befæstet sted, Virket(Munitio), hvor Falsters lokale befolkning søger tilflugt, i forbindelse med krigene mod venderne i 1158 og i tilfælde af angreb fra syd og øst over Østersøen. Ordet eller begrebet Virket har sin oprindelse i det oldnordiske ”virki”, som betyder værk eller befæstning og kendes også fra fæstningsværket Danevirke i Sydslesvig. Tilflugtsborgen, Virket, som Saxo omtaler, antages i dag at være det voldanlæg, der er placeret mellem landsbyerne Tingsted og Virket nordøst for Nykøbing Falster. Voldstedet ligger nær grænsen mellem Falsters Nørre Herred og Falsters Sønder Herred. Mod nord er den beskyttet af Tingsted Å og Virket Lyng, som er et større moseområde, samt af Virket Sø; områder der tidligere var næsten uigennemtrængelige. Stedet har været kendt i mange år. Mod syd findes volden, hvoraf ca. halvdelen endnu er meget synlig og sine steder består af 3 lave volde med grave. Voldkronen er stedvis op mod 1,5 meter over gravens bund. Men er dette anlæg mon det Virke som Saxo omtaler? Det virker underligt at placere et voldanlæg, således at selve borgpladsen stort set er lige så fugtig som omgivende sump og mosedrag, når der faktisk er andre muligheder, der ligger lige ved siden af, og som er lettere at befæste; nemlig det mulige Trygge slot. Trygge slot Et andet bud på Virket, der ligger nærmere landsbyen Virket, og som tidligere, 1856, blev Antiqvarisk Beskrivelse over Lolland og Falster med antiq kort. Forfattet og udarbejdet i aaret 1856. Allerunderdanigst H. Schiøtz Krigsraad side 19. Beror på Nationelmuseets II afdeling (nu middalder og rennæsance)
Trygge Slot - den mulige banke langs Virket sø, på original 1 kortet kaldes ”Borre sø” altså ”borg sø”. Original 1 kort
Egense Egense (kaldet ”Engnæsborg” i Falsterlisteniii) nævnes første gang i 1135 i forbindelse med Bodil-slægtens benediktiner klosterstiftelse i Næstved, hvor Egenæsborg er en af de jordgaver, der indgår i stiftelsesøkonomieniv. Selve borgbanken og voldgraven, der har afskåret borgbanken fra resten af Valnæs, kan man stadig erkende på marken. Afgrænsningen af arealet følger mod nord, syd og øst den tidligere kystlinje indtil inddæmningen af Vålse Vig i 1841. Mod vest udgør afgrænsningen en topografisk sænkning på tværs af næsset, der tolkes som anlæggets voldgrav. Der er ikke udført egentlige arkæologiske undersøgelser på stedet i nyere tid. Lolland Borgforskningen omkring de tidligste borge på Lolland har gennem mange år været præget af tanker og teser omkring de to kongeborge Vester- og Østerborg. Disse har til tider fyldt så meget i bevidstheden, at man på det nærmeste har glemt evt. andre borganlæg fra perioden omkring 1200 - og måske ikke helt uden grund? ii P. Rhode Samlinger til de danske Øers Laalands og Falsters historie. S. 70 (Falkerslev sogn) iii Gissel, S. 1989. Falster undersøgelsen, bind 1. side 91. Landbohistorisk selskab. Odense. iv Helms, H.J. Næstved St. Peders Kloster (skovkloster), Næstved 1940.
53
Øster- og Vesterborg I kong Valdemar den 2.s Jordebog fra omkring 1220-40 nævnes der en ”Wæstærburgh” altså en Vesterborg. ”Østerborg”, der må være den naturlige modsætning til Vesterborg, nævner kilden ikke, men Valdemar den 2. bekræfter herfra i 1205, altså fra Østerborg, de såkaldte ”ratzeborgske kirkeprivilegier”. Placeringen af Østerborg kendes ikke, men et bud er voldstedet Orebygård, eller det nærmere liggende Ravnsborg. Disse omtales kort herunder. Et tredje bud kunne være den også senere omtalte Refshaleborg. Vesterborg Placeringen af Vesterborg har gennem længere tid været voldsomt omdiskuteret. Selve landsbyen med navnet Vesterborg og med en nærtliggende banke ved navn Borrebanke ville være en oplagt lokalitet for borgen af samme navn. I 1882 stødte man ved byggeri af en saftstation på den nordlige side af banken på palisader der beskrives som af ”middelalderlig karakter”. I 1950’erne udvidede sukkerfabrikken. Herved fandtes i 2 meters dybde et muret hjørne af store teglsten, som blev beskadiget ved anlæggelse af et roetip til roebanevognene. Det fortælles, at der samme år gik hul på en af de betonrender, der førte roerne fra roedepoterne frem til saftstationen. I dette hul forsvandt i løbet af en lille halv time store mængder vand og roer. Man troede, at hullet nok skulle fyldes af sig selv, men da det ikke skete, måtte man reparere renden og lukke hullet med beton. Man gættede den gang på, at hullet førte ned i en af borgens kældre - og valgte at undlade at informere det lokale museum. På trods af alt dette, navnene og beretningerne om murværk m.m., er denne lokalitet af flere borgforskere konsekvent blevet forkastet som lokalitet for Vesterborgii. En overgang søgtes voldanlægget ved Halsted dyrehave, hvor jordværker er blevet tolket som volde og grave. En udgravning på stedet, der i første omgang er blevet brugt som bevis for volde og grave teorien, er efterfølgende blevet devalueret en kende. Dette skyldes bl.a., at der ikke blev påvist hverken en tydelig voldopbygning eller slidfaser mm. på vold og grav, hvilket ville forekomme under normale omstændigheder. Et bud er, at voldene ved Halsted dyrehave ikke er rester af et voldanlæg men muligvis rester af hegn og hulveje - men hvor ligger så Vesterborg?
netop der hvor Borrebanke ligger. Kort forinden havde en metaldetektormand fundet en middelalderlig dragtklokke på banken. Dette pirrede museet så meget, at man i efteråret 2007 besluttede at lægge et par søgegrøfter hen over banken. Efter få timers arbejde med en stor gravemaskine havde man fundet, hvad man var kommet efter - men naturligvis også fået flere spørgsmål. Det syntes, som om voldanlægget har været omkranset af ikke mindre end 2-3 grave med mellemliggende volde og indre vold. C14 dateringer fra voldgraven, dog ikke fra de nederste faser på grund af visse vanskeligheder, viser os, at voldgraven var i funktion i perioden mellem 1040 og 1220, men med alle de forbehold der er for C14 dateringer. Heldigvis bekræfter de enkelte genstande, der blev fundet, denne datering rimeligt. Resultatet af gravningen i efteråret 2007 har, om ikke andet, påpeget, at navnet Borrebanke troligt skyldes det store borganlæg, der blev bevist netop ved gravningen. Baseret på den relativt lille undersøgelse og de kendte kort kan man - lidt frækt - nu tolke voldanlægget som følger: Selve borgbanken var oprindeligt muligvis næsten cirkelrund med muligheden for, at den nordlige del af cirklen kunne være lettere afskåret op mod Vesterborg sø. Denne mægtige banke har været omgivet af op til tre grave. På et tidspunkt er der blevet gravet en stor halsgrav ind i voldstedet. Dennes formål har muligvis været at dele den store banke i to mindre.
Rekonstruktionsskitse af Vesterborg af Leif Plith Lauritsen
Med undersøgelserne af lokaliteten ved Landsbyen Vesterborg synes det nu, som om at vi har En forårsdag i 2007 fik en af museets medar- fået fastlagt placeringen af Vesterborg. Det står i bejdere øje på et originalkort fra 1690’erne, der al fald klart, at landsbyen er opkaldt efter et stort hang på en væg i et nabomuseum. På kortet sås befæstningsanlæg lige sydvest for landsbyen. en tydelig markeret rund banke eller forhøjning med voldgravslignende markering omkring - Hejrede vold I 1936 identificerede amatørarkæologen/hi Suhm, P.F. Historie af Danmark. Bind IX side 77. storikeren C.C. Haugner dele af et imponerende ii Heriblandt den kendte borgforsker Hans Stiesdahl (5. voldforløb mellem Hejrede Sø og Røgbølle Sø udg. Trap dk side 789-790). og et tilsvarende vest for Søholt mellem Maribo 54
Søndersø og Røgbølle Sø. Søerne mod nord og syd afgrænser sammen med voldene mod øst og vest et 5 km2 stort område. I forbindelse med dette voldanlæg har det været diskuteret, om dette kunne være Østerborg. Det af volde og søer indesluttede område udgør formentlig en afgrænsning af en privat mands område eller, som det også er foreslået, en tilflugtsborg, men hvorvidt det virkelig er en tilflugtsborg er måske tvivlsomt. Det godt 5 km2 store område ville i givet fald kunne fungere som tilflugtsborg ikke kun for den østlige del af Lolland, men for hele Lolland-Falster. Ved udgravninger har man kunnet datere volden til omkr. 550 e.Kr. Forsvarsvolden og graven, der endnu i dag kan ses i sit næsten oprindelige udsende ved Hejrede sø, er svært mærket af årene i området nær herregården Søholt, hvor den har fungeret som afvanding og derfor ofte er blevet renset op og muligvis gravet dybere. Her fandtes ved gravninger i 1980’erne en mulig indgang med brolægning bag volde. Orebygård På den vestlige del af det betydelige voldsted ligger den nuværende hovedbygning fra 187274. Voldstedet, der har en uregelmæssig form, er omgivet af en høj vold, hvoraf endnu ca. ¾ dele er bevaret, godt 430 meter, og en bred voldgrav, der mod vest udvides til det dobbelte og nærmest kun adskilles fra Sakskøbing Fjord af en smal landtange.
Refshaleborg Dette store og imponerende anlæg består af en op mod 8 meter høj cirkelrund banke med en diameter på omkring 93 meter. Foran denne store borgbanke ligger 3 spærrevolde og yderst en mindre vold eller forborg. Denne forborg består af en ca. 20x100 meter stor banke forsynet med en mindre vold rundt langs kanten. Borgen nævnes første gang i Valdemar den 2.s Jordebog, men fundene på borgen har godtgjort, at stedet allerede har været beboet i 8-900 årene, og keramikfundet i de ældre faser af ringvolden bevidner, at området muligvis blev befæstet i 900 - 1000 årene. Til gengæld ved vi, at den blev totalt ødelagt i 1256, hvor den blev belejret og ødelagt. Som der står i Lund krøniken under året 1256 ”Hoc anno obsessum fuit castum Ræfshalaburgh et destructum” - for aldrig mere at blive genopbygget. Den efterfølgende massive plyndring af teglsten og især de store mængder af teglstykker i overfladen på voldstedet bevidner, at der i det mindste stedvist har været opført bygninger i tegl.
Voldstedets uregelmæssige udformning kan give et fingerpeg om, at den tidligere var en folke- eller bondeborg. Landsbyen Oreby nævnes i Valdemars Jordebog. Det er ikke umuligt, at denne gamle borg kunne være Østerborg, men egentlig kongeborg synes det ikke, som om den har været. Derimod har en lang række af omegnens mest indflydelsesrige personer siddet på Orebygård bl.a. kongens marsk Sivert Sivertsen i 1333-36.
Refshale: Oversigtsplan over borgen opmålt i 1907.
Vi har udført mindre undersøgelser på flere forskellige steder på borgen. Her har vi primært Orebygård: orignal 1 kortet viser tydeligt både borgens voldgrav forsøgt at finde en evt. ringmur samt at lokaliog resterne af volden. Original 1 kort sere omfanget af plyndringerne af byggemateriale, efter at borgen blev ødelagt. NNU a 7675. Kalibreret: 550 e. Kr. Kalibreret + - 1 stand. dev.: 430-640 e. Kr. LFS 801-1995-14, dateringen er fra 28-2-1996.
Pudsigt nok har vi kunnet se, at det enkelte steder ikke synes, som om der har været opført mur 55
på fundamentet, der består af op til hovedstore marksten pakket i lerlag. De steder, hvor vi ikke finder munkesten på fundamentet, mangler de bagvedliggende nedbrydningslag også. Andre steder, hvor der er nedbrydningslag, er dette op mod 50 -70 cm. tykt. Generelt er ringmuren nedbrudt så voldsomt og effektivt, at kun få munkestensrester er synlige og kun ganske få hele sten. Denne nedbrydning er til dels menneskelig indvirkning, idet borgen er blevet plyndret for sten i århundreder, og til dels af at der aldrig er opstået noget egentlig jordlag over ruinen, hvilket medfører at rødder, frost, vind og vejr sprænger teglstenene i stykker. Heldigvis har vi fundet regulær mur. Denne mur var dog kun op til to skifter høj, men havde den imponerende bredde af ca. 1,6 meter. Hvis vi forstår de sparsomme undersøgelser rigtigt, så må borgen i årene op mod 1256 have været genstand for en renovering og/eller fornyelse, som ikke blev fuldført før angrebet.
af borgen man får ved at se på beskrivelsen af den og tegninger m.m. er, at der i Nykøbing lå områdets store borg. På tegningerne kan man i vest genkende borgens middelalderlige ringmur med det store runde tårn ”Fars Hat”. Mød øst ligger selve slottet, og her fremstår det meget store firkantede tårn som et af hovedelementerne i slotsbygningen. De to tårne er middelalderlige og markerer omtrentligt middelalderborgens udstrækning - en udstrækning der kan vurderes til ca. 140x55 meter. Dette er dog næppe udbredelsen af den tidligste borg. Denne skal sikkert søges omkring et af de to store middelalderlige tårne, som bl.a. ses på Resens kort fra 1677. På Thuras grundplan og tegninger af slottet fra 1749 kan man se at ”Fars Hat” er forsvundet, men grundplanen viser os en anden detalje som vi ikke kender andetsteds fra. Ud fra Thuras tegning afsløres det store kvadratiske tårns murtykkelse til at være omkring 2.4 m. Man ser også slottets ydermure, der formentlig til dels består af den oprindelige ringmur, dels af mulige bygKongeborgene i 1200 tallet ninger, der har indgået i ringmuren. Desværre Hvornår kongemagtens indtog som borgherre ved vi forsvindende lidt om borgen/slottet. Kun på Lolland og Falster begyndte, er endnu van- klichéen om fremtidige gravninger kan her sætskeligt at sige. Vi antager, at de tidligste anlæg tes som et lys i mørket. kom før 1200, men vi har kun skriftlige kilder fra lige omkring 1200, der beretter om konge- Ravnsborg lige borge eller befæstede kongsgårde. På en godt 18 meter høj naturlig banke ligger Den første gode skriftlige kilde er Valdemar ruinen af denne store borg. Fra 1913-16 og 1926den 2.s Jordebog fra 1220-40. Her nævnes Ve- 29 udgravedes dele af borgen af C.M. Smidt. Efsterborg som kongeborg og lidt senere i teksten ter at have registreret de blotlagte mure og broRefshaleborg og byen Nykøbing, men byens til- lægninger, blev disse til dels dækket til igen. hørende borg kender vi tidligst fra 1255, hvor Borgen synes at have en fase, før Johan den den dog omtales som borg. Milde i 1340 overtog borgen. Denne fase hører På Falster har kongen bl.a. haft jord og befæ- muligvis til i tiden omkring 1250. Borgen var i stede gårde eller borge i starten af 1200: Nykø- den første fase mindre og lå kun på den højeste bing, Gedser, Egense, muligvis Trygge slot og del af bankenii. Grundet manglende gravninger den mulige gård på Kongsnæs. Men kun Egense er det umuligt at vurdere, hvorvidt borgen var nævnes som borg før 1200. befæstet med palisade eller stenmur, og hvilke typer af bygninger der har ligget i borgen. På Lolland derimod er både Vesterborg og Refshaleborg reelle borge. Derudover en række mindre sikre borge. De nye borge Efter midten af 1200 tallet ser det ud til, at kongeborgene flytter ud til kysterne. Her ser vi bl.a. borgene Ravnsborg på Nordlolland, Ålholm ved Nysted, Nykøbings borg samt en kongsgård ved Gedesby. Sidstnævnte kendes i dag under navnet Svinehave Voldsted. Nykøbing F Borgen i Nykøbing bliver i løbet af middelalderen den største kongeborg på Lolland og Falster. Desværre er der på det nærmeste ikke noget tilbage af slottet. Kun en lille rest af det middelal- Ravnsborg: den imponerende borgbanke set fra luften. derlige tårn ”Fars Hat” er bevaret. Det indtryk Nørregård, G. Nykøbing på Falster - gennem tiderne. Første bind; side22-23.
56
ii Poulsen, E. M. Lolland-Falsters Historiske samfunds årbog 2002, ”Ravnsborg - Nytolkning af en gammel udgravning”
Under Johan den Milde bliver borgen udbygget og gjort til en stærk borg med ringmur i teglsten. Men også efter Johan den Mildes tid bliver borgen ændret. F.eks. gik borgens hovedport oprindeligt gennem et stort og bredt porttårn. Senere lukkes denne indgang, og portåbningen bliver anlagt få meter vest for det gamle porttårn. Dette er umiddelbart en mærkelig beslutning og kan vel nærmest ikke forklares fortifikatorisk. Man kan antage, at denne åbning først kommer, efter at borgen har mistet sin befæstnings funktion og måske ligefrem skal ses i forbindelse med nedbrydningen af borgen, der er i funktion frem til kort før 1600, hvorefter den nedrives. Ålholm Denne, måske en af Danmarks bedst bevarede middelalderborge, omtales allerede i 1300 tallet som en såkaldt fast borg. Dette betyder formodentlig, at der er tale om en borg, hvor størsteparten har været opført i natur- eller teglsten. Man ved, at der her boede en kongelig lensmand. I 1329 pantsætter Christoffer II hele landet Lolland med slottet Ålholm og alle dertilhørende rettigheder til greve Johan den Milde (†1359) for 20.000 mark lødigt sølv i kølnsk vægt.
Ålholm: Borgens krenelering i den op mod tre meter tykke mur har formentlig sin oprindelse i tre vinduer.
En anden vigtig grund kan være, at man begyndte at adskille befæstningen fra ladegården. Desværre har vi pt. ikke egentlige udgravninger, der kan bekræfte denne deling af borg og ladegård, men traditionelt er det ofte tolket sådan.
Umiddelbart ser det faktisk ud til, at kongeborgene på Lolland og Falster flytter lokalitet og skifter type i årene mellem 1200 og 1300. At Borgen kendes fra bl.a. den danske kartograf borgens udformning ændrer sig, er ikke så mærResens tegninger, der viser en regulær firesidet keligt endda. Det er naturligt, at borgbyerne følborg med tre hjørnetårne og bygninger stedvist ger med i udviklingen af fortifikationer, men at langs murene. Borgen er i dag 35 meter bred og borgen ligefrem så markant flytter lokalitet er 74 meter lang. Helt frem til omkring 1859 for- iøjnefaldende. Hvorvidt denne flytning skyldes blev det firesidede anlæg komplet, men senest i den reducerede trussel fra venderne, eller om 1859 blev dele af sydmuren nedrevet (der hvor den skal tolkes som en øget befæstning af rigets der tidligere var en port), og der blev åbnet ind grænser og sejlruterne mellem Tyskland og Sydtil borggården. 1889 renoveredes borgen gen- skandinavien er uvist. nemgribende, og der tilføjedes to nye tværfløje. Flytningen sker, og derved får Lolland og Falster en række markante kystborge. Borge der den dag i dag stadig ligger markant ud mod vanKonklusion det, som det f.eks. ses ved Ålholm og Ravnsborg, Fælles for alle disse nye borge er, at de synes og som begge er et besøg værd. at opstå i løbet af sidste halvdel af 1200tallet samtidig med, at man f.eks. opgiver at genopføre den meget store Refshaleborg. Et fællestræk for Ravnsborg, Ålholm og formentlig også det tidligste af borgen i Nykøbing er, at de i areal bliver mindre end de tidligere Lollandske kongeborge, Vesterborg og Refshale, f.eks. kan begge borge næsten ligge side om side på Vesterborgs borgbanke. Det, at borgene bliver mindre, kan være udtryk for, at bygherren ønsker at bygge dem, således at de passer ind i de nye fortifikationsteorier, der var forskellige fra de tidligste. En af de markante forskelle var, at man begyndte at rette murene ud, således at man tilstræbte en nærmest kvadratisk planløsning. En af fordelene i de rette mure er som bekendt, at man lettere kan bestryge disse fra f.eks. hjørnetårne.
Resens tegning af slottet i Nykøbing F.
57
Detektortræf Museumsassistent Thor Holmboe - Foto: Museum Lolland-Falster
Udstillingen blev fulgt op med et foredrag holdt af Forskningsadjunkt Iben Skibsted Klæsøe, der fortalte om de sidste nye fremkomne fibler og deres udvikling gennem jernalder og vikingetid. Fibler og dragtnåle er et yndet finderobjekt for mange detektorførere, således også for gæsterne ved Lollandtræffet, der med denne nye viden klargjorde sig til de kommende to søgedage. Centralt placeret på Nordvestlolland i forhold til træffets søgeområder, Vindeby, Halsted Kloster, øerne i Maribosøerne og Hoby, blev alle deltagere indkvarteret på Halsted Centralskole, som dannede base for træffet. Med museet og Detektorførerne samles foran museet museets arkæologer Anna-Elisabeth Jensen og Kasper Søsted som sparringspartnere og suppleMuseum Lolland Falster skabte åbningsram- rende hjælp fra nationalmuseets arkæolog Sumen for et af Nordens største detektortræf i da- sanne Klingenberg ved Hobymarkerne, kunne gene 3.-5. april 2009. afsøgningen starte lørdag morgen. Over 65 indbudte detektorførere fra Danmark, Norge, Sverige og Tyskland kunne Museum Lolland-Falster byde velkommen til den 3. april 2009 på Stiftsmuseet i Maribo. I tæt samarbejde med museets arkæologer og medarbejdere havde lokale detektorførere arrangeret søgeområder, hvor gæsterne med deres metaldetektor skulle finkæmme jorden for kulturværdier . Museumsdirektør Ulla Schaltz bød velkommen og åbnede udstillingen ”Skæve fund fra mulden” med de mange mærkværdige fund, som detektorførerne havde fundet gennem deres søgning på markerne efter kulturværdier landet over. Genstande lige fra glasøje og hashpibe til jernalderens fine dragtnåle var at se i Samlernes rum, hvor udstillingen befandt sig.
Berlok
Vindebys marker hvor der tidligere af de lokale detektorførere Tom Pedersen og Thor Holmboe er fundet vidnesbyrd for jernalderens, vikingetidens og middelalderens eksistens, blev centimeter for centimeter afsøgt af fortrinsvis de bornholmske detektorførere. Bland de over 130 registrede genstande i form af fibler, mønter 58
Hobyområdet med sine kendte to sølvbægre fra stormandsgraven i Hoby fik ikke kun besøg af detektorførere fra Norge og Sønderjylland, men Susanne Klingenberg fra Nationalmuseet var også at finde på søgemarkerne. Med en så stor styrke af detektorførere håbede man på at kunne få kastet lys over områder, der ikke tidligere er blevet gennemsøgt. Også her viste fortiDetektorførerne i fuldt sving dens genstande sig i rigt mål med fibler og mønter. Jernalderen viste sig med såkaldte hele og og dagligdags ting fra jernalderen til middel- halve næbfibler og vikingetiden med arabiske alderen, fremkom et kvindesmykke (Berlok) i mønter de så kaldte Dirhem. Middelalderen gav guld fra Yngre Romersk Jernalder, en sølvmønt sig til kende med mønter i form af penninge af særlig sjældenhed fra 1000-tallet og et stykke (Borgerkrigsmønter). i bronze af et formodet ringspænde, udformet som Fenriksulven med Tyrs arm i munden (sagn fra den nordiske mytologi). Halsted Klosters marker, viste sig igen fra deres pæne side ved at give slip på mange genstande. Blandt over 220 registrede gode genstande udgjorde middelalderens mønter over 52 stk. Ligesom i Vindeby skiller enkelte genstande sig ud fra mængden. Et udsmykningsstykke til en kniv fra jernalderen, som var skabt i bronze og med en jagtscene bestående af 3 dyr i løb efter hinanden, var et af mange sære fund. Et bronzestykke udformet som et dragehoved og et som en ørnelignende fuglehoved, kom også frem i dagens lys efter ca. 800 – 1000 år i jorden. Den tidlige middelalder gav sig tilkende med et sølv Urnesspænde/Fibel.
Ringspænde med Fenrisulsven
Som et ekstra søgeområde var et område omkring Havgård nær Horslunde taget i brug om søndagen. Også her kom der ting frem fra jernalderen til middelalderen. En smuk guldring og et hængesmykke fra vikingetiden med guldrester var nogle af dagens fund. I alt kom der over 500 registrede genstande frem fra den lollandske muld i dagene 3. – 5. april 2009, som kan være med til at udfylde nogle af de spørgsmål, der altid vil fremkomme, når vi søger efter vores fortid. Med denne mængde af detektorførere, (der i civil stand repræsenterer alt lige fra luftkaptajn og bankdirektører til bager og sygeplejersker) og museumsfolk kan man sige, at der er blevet skabt en stor mulighed for at forstå vor fortid i nutiden, så vi kan give den til eftertiden.
Bronzestykke
Med to både ført af bl.a. museumsforvalter Leif ”Salle” Nielsen blev to hold detektorførere sejlet ud til øerne Hestø og Frueø i Maribosøerne. Med en formodning om at der på disse øer har været folk fra middelalderen og måske tidligere, og at der aldrig tidligere har været systematisk afsøgt med detektor, var der nu mulighed for en be- eller afkræftelse af dette. På Hestø fremkom et stort stykke af et Urnesspænde/fibel fra tidlig middelalder og et vægtlod. Trods de dygtige detektorførere var det svært fremkommeligt på øerne med de mange træer og den tætte underskov. Detektorfører 59
Castella Maris Baltici X Arkæolog Leif Plith Lauritsen - Foto: Museum Lolland-Falster
Fra den 23.8 til den 29.8. 2009 deltog jeg i det 10. Castella Maris Baltici seminar, der i 2009 afholdtes i Finland. Rejsen blev støttet af Kulturarvsstyrelsen. Castella Maris Baltici betyder ”Borge omkring Østersøen”, hvilket netop er fokus for seminaret. Seminaret har form som et rejseseminar, hvor man i løbet af den pågældende uge hører en lang række oplæg og rejser rundt i det land, hvor mødet afholdes. Formålet med denne rejseform er at se borge og voldsteder i det enkelte land. Mit oplæg kan man læse andetsteds i dette årsskrift. Forud for det officielle program, der startede mandag den 24.8., var der søndag den 23.8. en rundvisning i Naantali og dennes bys kirke, der i middelalderen var del af et Birgittinerkloster. Det er vanskelig at beskrive denne lange uge på to sider i dette årsskrift. Derfor har jeg valgt kort at beskrive lidt af det, vi så. Men for at give et indblik i, hvad vi oplevede, så hørte vi 27 foredrag, så 10 borge eller voldsteder, 3 klostre, 3 bymuseer, 4 middelalderlige byer og kørte over 1500 km i bus. Jeg vil påpege at de her udvalgte to borge og den ene kirke ikke nødvendigvis var de største oplevelser men blot dele af helheden.
bygning. I løbet af de følgende to århundreder udviklede borgen sig, og beboelsesbygninger blev tilføjet. Mod slutningen af middelalderen var bygningens vigtigste opgave ikke længere at være befæstning - nu var det her, svenskerne havde deres administrationscentrum for Finland. I løbet af 15- og 1600årene voksede borgen yderligere, ikke mindst efter Gustav Vasas søn fik grevetitel over Finland. Borgen står i dag præget af tidernes ombyggerier og to voldsomme brande - men den middelalderlige kærne med de svagt rundede ydermure, nord- og sydmure ses stadig tydeligt.
Borgen Åbo, som den hed på dansk. Fotoet er fraborgens 1. indergård. Her ses det mægtige tårn hvor den middelalderlige indgang til borgen oprindelig lå. Denne indgang var dog oprindeligt en af 4 men i løbet af middelalderen lukkedes de 3 andre. Åbo set fra sydøst. Her har man et prægtigt blik på borgen. Desuden kan man fra denne vinkel tydeligt se hvorledes ydermurene runder.
Raseborg Raseborg (ca. 60 km syd-vest for Helsinki) blev grundlagt af Bo Jonsson Grip omkring år 1370. Borgen i Turku (Åbo) Bo Jonsson Grip var en af den svenske konges Omkring 1280 begyndtes byggeriet af denne mest betroede mænd. Denne borgs hovedopgameget velbevarede borg. Det var svenske ero- ve var at beskytte svenske interesser i det sydlige brere, der startede byggeriet, og i starten var Finland mod angreb fra Hansabyen Tallin i Estder primært tale om en egentlig forsvarsmæssig land. Oprindeligt lå borgen på en lille ø inderst 60
i en fjord, men da Finland ligger på en landplade, der stadig hæver sig i forhold til havet, ligger borgen i dag adskillige meter over havets overflade. Borgens strategiske beliggenhed er skyld i, at mange kampe mellem bl.a. svenskere og danskere blev udkæmpet for at få kontrol over borgen. Det vides endda, at man har kæmpet mod middelalderlige pirater om herredømmet over borgen. Med vandets forsvinden og Helsinkis oprettelse i 1550 fulgte også en faldende interesse for borgen. Den mistede simpelthen sin strategiske betydning. I 1553, kun 3 år efter Helsinki’s grundlæggelse, blev borgen forladt. Siden 1890 har man arbejdet med restaurering af borgen.
Udvendigt var der bl.a. placeret en lang række ansigter i tegl. Indvendigt var kirken fyldt af fantastiske kalkmalerier. Kirken havde aldrig fået indlagt elektrisk lys og fremstod stort set uændret siden 1500årene. Man behøver blot at se på billederne for at forstå hvad jeg mener.
Den smukke korsformede kirke set udefra.
Raseborg beliggende på en klippe knold der i dag er omgivet af græsklædte enge. For at beskytte de imponerende mure er disse beklædte med moderne tage der samtidig indikere hvor der i middelalderen var bygninger i borgen.
Det store kraftige tårn var, ifølge nogle borgforskere, oprindeligt forsynet med en yderskal i røde teglsten. I dag er kun ganske lidt bevaret, idet teglstenene blev plyndret, efter at borgen blev forladt omkring 1553. Kirken i Hattula Nok handler Castella Maris Baltici primært om borge men det er naturligt, at man ser på enestående byer og kirker i det land, man besøger, og på den næstsidste dag i Finland havde vores værter fundet en sand perle til os. ”Hattula kirke til det hellige kors” var en sand åbenbaring. Kirken er bygget i 1400årene og er blandt de tidligste finske teglstenskirker, det vil sige en af de første kirker bygget næsten helt i tegl; oftest er kirkerne bygget i en blanding af natursten og en smule tegl. Det, der gjorde denne kirke virkelig bemærkelsesværdig, var dens udsmykning. På afstand var den korsformede kirke ikke noget specielt syn. Men ved andet øjekast åbenbarede der sig en middelalderlig billed- og symbolverden, hvis lige man skal søge længe efter i skandinaviske kirker i samme størrelse.
Det er umuligt at give et indtryk af kirkens billede rigdom ikke mindst på grund af kirkens søjler men her kan man muligvis få et indtryk af det?
Alt i alt var denne tur til Finland en overvældende tur fyldt med information og indtryk. Det er en rejse, jeg kunne overveje at tage på privat med familien men i så fald med et mindre program (naturligvis uden de 27 foredrag) eller med lidt flere dage. 61
Museumsforening Lolland-Falster Sekretær i museumsforeningen Jeanne Andersen - Foto: Laila Duran
Falstergården, og også gerne flere huse på Frilandsmuseet.
Museumsforeningen opstod i 2005 som venneforening for Stiftsmuseet. Det primære sigte var i første omgang formidling og levendegørelse – reenactment – på Frilandsmuseet, hvor vi rykkede ind i museets ældste hus, Kapellanboligen fra Landet, som er bygget i 1690, og hvor vi etablerede en husstand omkring en præsteenke anno 1720.
I de sidste par år – og efter planen igen i sommer – har vi afholdt ”historiske cafédage” i Skovpavillonen. Disse består i servering af historisk bagværk – fremstillet med hjælp og støtte af Bi Skaarup – ledsaget af the og kaffe. Vi har holdt os til Skovpavillonens glanstid, 1800-tallet, således at kagerne alle er fremstillet efter opskrifter fra denne periode, ligesom det er planen, at serveringspersonalet efterhånden skal optræde i dragter fra samme tid. Cafédagene har været meget populære og har vundet et stort publikum. Derudover har foreningen optrådt som hjælpere ved diverse arrangementer på Frilandsmuseet – damptræf, håndværkerdage, folkedanserstævne, Tattoo og ikke mindst det store julemarked.
Vi har i årenes løb arrangeret og afholdt en del udflugter/studieture og foredrag om forskellige emner, samt minikurser, temadage og undervisHusstanden er udstyret med senbarokke drag- ning i forskellige håndværk. De seneste to vintre ter, og efter at huset i 2009 blev forsynet med nyt har vi arrangeret kurser i historisk madlavning stråtag, er man nu i færd med at indrette interiø- under Bi Skaarups suveræne ledelse. I løbet af ret, så det svarer til dets funktion og tid. Vi har 2009 er Amatørarkæologerne blevet sluttet samudarbejdet detaljerede indretningsplaner for de men med Museumsforeningen, så at vi nu kan få to rum, som beboelsen består af, og er p.t. i færd nye idéer og input fra dem. Desuden vil vi meget med at få rekonstrueret en stol, som nu befinder gerne samarbejde med andre historiske foreninsig i Dansk Folkemuseum, men som oprindelig ger omkring netop udflugterne og studieturene, stammer fra Lolland og fra året 1720. Også ha- ligesom det skulle give mulighed for et bredere ven ved Kapellanhuset har vi fået udstyret med udvalg af foredrag. roser, som alle kan henføres til første halvdel af 1700-tallet, ligesom Frilandsmuseets lægeplanForeningen udgiver et Nyhedsbrev, som udtehave er en del af vores område og fremviser kommer 4 à 5 gange om året. urter, som bevisligt var i brug i det tidlige 1700tal. Håbet er, at man – på sigt – vil få mulighed Medlemskabet koster 275,- kr. for en familie og for også at levendegøre/reenacte Skolestuen og 150,- kr. for enlige. Svar på quiz side 19 1. Gadelampe i Slotsgade, politigården 2. Dreng fra Hotel Baltic, Jernbanegade 47 3. Gadespejl, Frisegade 2 4. Portstolpe, Amtsforvalterboligen, Frisegade 40 5. Nedløbsrør, Bastebrostræde 1 6. Løven fra Løveapoteket, Langgade 5
62
Gravminderegistrering Projektmedarbejder, historiker Hanne Christensen - Foto: Museum Lolland-Falster
En usædvanlig fin gravplads bag Falkerslev kirkes kor, der i sin samling af gravminder for slægten Stampe på Skørringe gods repræsenterer et bredt udsnit af de gængse gravmindetyper i Danmark. Ældst er den klassicistiske marmorsten med urnen øverst fra 1811, men også de store ligsten har en høj alder. Der kan desuden peges på, at både de velkendte sandstens grottesten, kronet med et marmorkors, og et af de tidligere så almindelige støbejernskors findes på gravpladsen.
Loven I 1986 gennemførte kirkeminister Mette Madsen loven om udpegning og bevaring af udvalgte gravminder - dvs. gravsten og eventuelle indhegninger - på landets kirkegårde. Formålet var at sikre nogle af de kulturhistoriske spor fra den lange periode, hvor ejendoms- eller familiegravstederne havde været normen og hvor skiftende perioders moder og stiltræk havde givet sig udslag i en række markante gravminder, som gav den enkelte kirkegård både særpræg og karakter. Med de beskedne urnegravsteders og de anonyme fællesgravpladsers stigende udbredelse i sidste halvdel af 1900-tallet ændredes og/eller udvidedes de fleste kirkegårde, sideløbende med en gradvis udtynding blandt de hidtidige gravsteder i de gamle kirkegårdsafsnit. Mange gravsten blev herved overflødige og fjernedes eller blev sat til side i de såkaldte lapidarier, det
latinske udtryk for stensamlinger. Situationen krævede en stillingtagen. Registreringens parter, form og indhold Opgaven med en udpegning af bevaringsværdige sten blev overdraget til menighedsrådene i samarbejde med fagfolk inden for museumsverdenen, og der blev peget på en række kriterier. Tidligt blev der peget på gravminder, der var særligt kunstfærdigt bearbejdede, og sten, der var sat over fortjenstfulde personer, på nationalt såvel som lokalt plan. I vejledningen til gravminderegistreringen er flere kriterier nævnt som rettesnore. Først og fremmest gravminder, der var mere end 100 år gamle i 1986, men også sten med særlige inskriptioner, herunder titler og professioner, som ikke længere er almindelige, eller gravminder med særprægede lokale navne, både personnavne og stednavne. Endvidere pe63
skemaet. Materialet sendes til menighedsrådet og provsten, ligesom det bliver opbevaret på museet. Status og opfølgning I Lolland-Falsters fire provstier nærmer gravminderegistreringen sig den sidste fase. I Lolland Vestre Provsti og Maribo Domprovsti er arbejdet afsluttet. Registreringerne blev gennemført over en årrække fra slutningen af 1990erne til 2007 i samarbejde med Lolland-Falsters Stiftsmuseum i Maribo. I 2008 blev der efter flere tilløb også taget fat på en gennemgang af kirkegårdene i Lolland Østre Provsti og Falster Provsti i et samarbejde mellem provster, menighedsråd og det Et meget specielt gravminde for den kendte arkitekt H.C. Glahn daværende Guldborgsund Museum. I 2009 fort(1850-1931) på Nykøbing Nordre kirkegård. Der er tale om et sattes arbejdet i de to sidstnævnte provstier, men såkaldt gravtræ, og gravmindet får pga. af kobbertaget form af nu fagligt forestået af det fusionerede Museum et lille ”hus”. Lolland-Falster, der forventer i samarbejde med de relevante menighedsråd at kunne afslutte opgedes der på, at der skulle sikres et udvalg af al- gaven i 2010. mindeligt forekommende, tidstypiske sten. Både det specielle og det almindelige skal med andre ord sikres. Udpegningen på den enkelte kirkegård skal sluttelig godkendes ved et provstesyn, før de udvalgte sten bliver endeligt registreret, dvs. fredet, ved en påtegning i kirkegårdsprotokollen. I praksis gennemføres registreringen ved at udfylde et skema, hvor kriteriet eller kriterierne for udpegningen er en overordnet information, der efterfølges af oplysninger om såvel gravstenens udsmykning, herunder stiltræk, materiale, type, mål og tilstand som om den eller de begravede personer, hvis navne, årstal, titler/professioner og hjemsted anføres. Et eller flere fotos illustrerer gravstenen - og eventuelt tillige gravstedet, hvis dette også er udpeget. Såfremt der forelig- Et beskedent gravminde på Tårs kirkegård af den såkaldte ger eller umiddelbart kan fremledes informatio- himmelport-type, som blev meget almindelig omkring år 1900. ner om de begravede, bliver disse også anført i Titlen ”invalid” for R.Madsen (1833-1900) fra Kalø er derimod usædvanlig på en gravsten. Det kan også bemærkes, at hustruen Ane i 1838 fik døbenavnet Jensdatter. ”Sen”-endelsen også for piger slog først almindeligt igennem senere i 1800-tallet.
Det statelige gravminde på Slemminge kirkegård er sat for den kun fireårige Erhard Romme (1913-1917). Fotografiet er overført til en porcelænsmedaljon. Et tilsvarende portræt, af en lille pige, ses på en af de udpegede gravminder på Nørre Alslev kirkegård, men skikken med at sætte billeder af de afdøde på gravminderne er som bekendt aldrig blevet udbredt i Danmark.
64
Hvad skal der videre ske, spørger mange sig? For det første indebærer processen, at man i de forskellige menighedsråd/sogne er blevet mere bevidst om de kulturværdier, som ligger uden for kirkedøren, og det er tanken at interessen skal fastholdes og at registreringen skal følges op med mellemrum. Ud over gravstenenes funktion som dokumentation af forskellige perioders foretrukne stil- og materialevalg, åbnes gennem viden om de begravede en række indfaldsvinkler til lokalhistorien i sognet. Man kan fristes til at sige, at lokalhistorikere og slægtsforskere med registreringen har fået en ny ”arbejdsmark”. For at bidrage til formidlingen, er det museets plan at lægge registreringen, der er digitaliseret, ud på nettet, så den bliver tilgængelig for alle interesserede.
65
Årsberetning Museumsdirektør Ulla Schaltz
1.0 Museets arbejdsgrundlag og formål
• Laden ved Frilandsmuseet på Meinckesvej, Maribo 1.1 Navn • Skovpavillonen ved Frilandsmuseet på MeMuseet hedder fra 1. januar 2009 Museum inckesvej, Maribo Lolland-Falster. Det er en fusion mellem det tid• Klosterruinen ved Maribo Domkirke ligere Lolland - Falsters Stiftsmuseum og Guld• Lejet bygning: magasinet på Victor Kolbyes borgsund Museum, tidligere Museet Falsters Vej 15, Maribo Minder. E-mail:
[email protected] 1.2 Adresse og telefon Webadr.: www.museumlollandfalster.dk Administration: Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster, tlf. 5484 4400 Udstillinger: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen, 4930 Maribo, 1.3 Kategori og ejerforhold Falsters Minder, Langgade 2, 4800 Nykøbing F. Museum Lolland-Falster er et statsanerkendt Den gamle Købmandshandel, Langgade 9, 4800 kulturhistorisk museum med antikvarisk ansvar Nykøbing F. for arkæologi og nyere tid for Guldborgsund og Frilandsmuseet: Meinckesvej 5, 4930 Maribo, tlf. Lolland Kommuner. Museet er en selvejende in 2559 3460 stitution, der drives af bestyrelsen bag Museum Egnshistorisk Arkiv: Frisegade 45, 4800 Nykø- Lolland-Falster. bing F. tlf.: 5485 9243 (tirsdag 10-12, torsdag 1416) 1.4 Museets formål, herunder ansvars- eller virkeområde Yderligere bygninger: Museum Lolland-Falster dækker det kulturhiDertil kommer en lang række adresser, hvor storiske område med forvaltningsansvar inden museet har magasiner, opbevaring og øvrige for arkæologi og nyere tid for både Guldborgkontorer. sund og Lolland Kommuner. Det beskrives således i museets vedtægter § 2: Derfor ser den samlede bygningsmasse inkl. 2. Formål og ansvarsområde lejede bygninger sådan ud: 2.1 Museet skal gennem indsamling, registrering, be• Czarens Hus på hjørnet af Færgestræde og varing, forskning og formidling indenfor sit ansvarsLanggade, Nykøbing F. område virke for sikringen af Danmarks kulturarv og • Kragsnaps Hus, Langgade 2, Nykøbing F. belyse forandring, variation og kontinuitet i menne• Færgestræde uden nummer, Nykøbing F. skers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal • Den Gamle Købmandshandel i Langgade 9, gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stilNykøbing F. le dem til rådighed for forskningen samt udbrede kend• Fiskerhuset på hjørnet af Slotsgade og Rosen- skabet til resultatet af såvel Museets egen forskning, vænget, Nykøbing F. som anden forskning baseret på Museets samlinger. • Bunkeren mellem Kuskestalden og Stald2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsgårdsporten, Nykøbing F. område er Guldborgsund og Lolland kommuner. Mu• Staldgårdsporten, Slotsgade 30, Nykøbing F. seets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, • Kuskestalden i Rosenvænget, Nykøbing F. middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emne• Amtsforvalterboligen, Frisegade 40, Nykø- mæssige ansvarsområde er kulturhistorien på Lolland bing F. og Falster. Museet koordinerer varetagelsen af sit an• Froms magasin, bagbygning til Frisegade 43- svar med de øvrige statsanerkendte museer i Guld45 i Nykøbing F. borgsund og Lolland kommuner. • Stranges magasin, Frisegade 43, Nykøbing F. • Falsters Egnshistoriske Arkiv, Frisegade 45, 1.5 Oprettelse Nykøbing F. Museum Lolland-Falster blev stiftet den 28. no• Museumsbygningen på Banegårdpladsen, vember 2008. Museet er en fusion af GuldborgMaribo sund Museum og Lolland-Falsters Stiftsmuseum • Frilandsmuseet ved Maribo Søndersø og dannet med baggrund i at skabe et stærkt og 66
bæredygtigt kulturhistorisk museum på LollandFalster. Museet har administration i Frisegade 40, den genrejste Amtsforvalterbolig.
i bygge- og nedrivningssager samt i forbindelse med diverse lokal og kommuneplaner. Der har i 2009 været en del arbejde i forbindelse med disse opgaver. Begge kommuner har lavet nye 1.6 Medlemskab af foreninger og organisationer kommuneplaner og museet har været involveret Museum Lolland-Falster er medlem af: Orga- i arbejdet. Der har været store anlægsarbejder nisationen Danske Museer, Dansk ICOM, Muse- i begge kommuner, hvor museet har bidraget. umsformidlere i Danmark, Museumstjenesten, Ikke mindst forarbejdet til broen til Tyskland Museumshøjskolen, Museumshøjskoleforenin- har været en stor opgave. Dertil kommer en megen, Danmarks Folkeminder, Samfundet for get lang liste af større og mindre nedrivningsdansk genealogi og Personalhistorie, Tenen, og byggesager. SAML (netværk for museumsledere i kulturaftale Storstrøm); fagudvalg for arkæologi for Sjæl- Lokalt samarbejde land og Åbne samlingers styregruppe. Museets medarbejdere lægger en stor mængPuljerne og faglige netværk de arbejde i at samarbejde med lokale. Det væMuseum Lolland-Falster er medlem af en ræk- rende sig i facaderåd, bestyrelser bag forskellige ke nationale samarbejdspuljer og deltager på kulturinstitutioner, lokale foreninger og kultuforskellig vis i arbejdet. relt samråd i Guldborgsund Kommune og MuIndustripuljen, Landbrugspuljen, Dragtpul- seumssamrådet i Lolland Kommune. Digteren jen, Fiskeripuljen, bevaringsnetværket, samt det Emil Aarestrups hus i Nysted, Sukkermuseet i administrative netværk. Nakskov, Traktormuseet i Eskilstrup, Nykøbing Arkivvæsen F. vandtårn, Bøtø Nor Gl. Pumpestation, SkovMLF har siden starten på den fremvoksende brugsmagasinet på Corselitze, Nysted Facadelokalarkivbevægelse i slutningen af 1970’erne råd, Nykøbing facaderåd, Nykøbing F. Bevaaktivt formidlet et samarbejde med kredsen af ringsfond. arkiver inden for Falster kommunerne med udKulturmindeforeningen Nykøbing Falster, hvor gangspunkt i museets eget Egnshistoriske Arkiv, MLFs ledelse har et fast medlem i bestyrelsen, der har været en integreret del af museet i mere fungerer som museets støtteforening. I udgangsend et halvt århundrede. Efter at Falsterarkiver- punktet er Kulturmindeforeningen en bygningsne i en årrække mødtes uformelt en gang årligt bevaringsforening under den landsdækkende er kredsen blevet udvidet med Nysted og Saks- paraplyorganisation By og Land, Landsforeninkøbing arkiverne, og i 2009 er der etableret et gen for Bygnings- og Landskabskultur. egentligt arkivråd for Guldborgsund Kommune. I disse år samarbejder museet med menighedsMuseet og dets Egnshistoriske Arkiv er med i rådene i provstierne på Falster og Østlolland om den regionale arkivsammenslutning LASA og gravminderegistrering. Registreringen er i 2009 den nationale arkivsammenslutning SLA. foretaget af HLC. Der samarbejdes også med lokale undervis1.7 Samdriftsaftaler ningsinstitutioner og daginstitutioner. Skoler og Museum Lolland-Falster modtog i 2009 drift- daginstitutioner indbydes ved flere lejligheder stilskud fra staten, det tidligere Storstrøms Amt til museet, hvor museets medarbejdere har fori en overgangsordning samt Lolland og Guld- midlingstilbud klar. Der har i 2009 været brugt borgsund kommuner. De to kommuner har ind- en del energi på et tættere og mere formaliseret gået en samdriftsaftale for 2009 og 2010. Den samarbejde med skolerne. Museets medarbejudløser 46 kr. i driftstilskud pr. indbygger til Mu- dere kommer også gerne ud på skolerne og unseum Lolland-Falster pr. år. derviser. Museum Lolland-Falster har tæt kontakt til kommunernes kulturafdelinger og deltager 1.8 Samarbejde med, arbejde og konsulentbistand gerne i kommunernes kulturprojekter. Det har i for myndigheder, andre museer, institutioner og 2009 særlig været på børnekulturområdet. andre Museum Lolland-Falster samarbejder med Amatør historisk/arkæologisk forening og yder bistand til en lang række af offentlige I 2009 har foreningen deltaget i forskellige akti myndigheder, institutioner, foreninger, netværk viteter. Det er for museet utroligt vigtigt at have og private borgere. I museets arbejde med at be- en sådan gruppe at kunne trække på, da den vare og formidle kulturarven følger naturligt et ofte kan træde til med relativt kortvarsel. Der samarbejde med og engagement i mange sam- har i 2009 været et stort detektortræf, som mumenhænge, hvilket museet prioriterer højt i det seet også var inddraget i. daglige arbejde. Museet samarbejder lokalt, regionalt, nationalt Regionalt samarbejde og internationalt. Museum Lolland-Falster er indskrevet i den Kapitel 8 arbejde lokale kulturaftale Storstrøm. Den dækker kulI henhold til museumsloven skal museet høres turområdet for de 6 kommuner, der tidligere 67
udgjorde Storstrøms Amt. Nogle samarbejdsprojekter er indskrevet i kulturaftalen, som ABM samarbejde og Åbne Samlinger. Andre samarbejdsrelationer, der i virkeligheden har rod i tidligere kulturaftaler, er videreført som diverse faglige netværk.
arvsstyrelsen f.eks. i forbindelse med udvikling af museernes fælles registreringsprogram Regin. ULS er med i planlægningsgruppen bag de årlige faglige møder på Fuglsø centret arrangeret af ODM. Ligesom museets medarbejdere deltager i forskellige faglige netværk og puljer under Arkiv Bibliotek Museum ODM. Museets medarbejdere deltager i konfeI henhold til Kulturaftalen skal der etableres rencer og seminarer i det omfang, det skønnes et ABM samarbejde i et forum af aftalekommu- relevant, og museet har mulighed for at finansienernes lokalarkivkonsulenter, museumsledere re deltagelsen. I det omfang, det er relevant, biog biblioteksledere. Dette forum blev etableret drages også med indlæg på seminarer og konfei 2008, hvor en styregruppe blev nedsat. Denne rencer. Se lister over medarbejdernes deltagelse gruppe har arbejdet hele 2009, hvor Museum i seminarer og kurser. Lolland-Falster i en periode har haft tovholderEndelig skal nævnes museets samarbejde med funktionen. Det er vedtaget, at ABM-samarbej- Rigspolitiets Kriminaltekniske Center afdeling i det skal udmøntes i form af et Historisk Atlas. drabssager. Det er museets middelalderarkæoDer er afsendt ansøgning til kulturaftalen, og log LPL, der yder konsulent bistand i et par sasvaret afventes. ULS er museums repræsentant i ger om året. arbejdsgruppen for Lolland Kommune, AEJ for Guldborgsund Kommune, og ULS sidder i den Interreg koordinerende styregruppe. Museet har deltaget i en række møder om et kommende Interreg projekt ”Munkevejen”, Projekt Åbne Samlinger (PÅS) iværksat af Region Sjælland og Østdansk TurisMuseum Lolland-Falster huser det fællesmu- me. ”Munkevejen” skulle være en videreførelse seale IT-projekt Åbne Samlinger. Det tidligere af en tysk cykelrute i ”munkenes og pilgrimmeamtstilskud til at drive Åbne Samlinger for ind- nes går som en del af museets tidligere amtstilskud. fodspor” over Lolland-Falster og Sjælland til I forbindelse med etablering af Museum Lol- København. Til trods for at der er blevet lagt meland-Falster blev der også lavet en ny hjemmesi- get tid i projektet, måtte det desværre opgives i de, som har været under løbende revision i hele sidste halvdel af året. Museum Lolland-Falster er 2009. Bag Åbne samlinger står en styregruppe, dog stadig på jagt efter et godt interreg. projekt. som består af repræsentanter for de deltagende institutioner. Museum Lolland-Falster er tovhol- HERA der for dette udvalg. I samarbejde med Roskilde Universitet har museet i 2009 tilkendegivet sin interesse for at Diverse regionale faglige netværk mv. deltage i et internationalt forskningsprojekt om Der er flere faglige netværk tilbage fra amtets tidlig middelalderlig keramik: Heraceram: The tid. Der er det såkaldte SAML, som er et net- technological Mark-up Language for Social værk for museumslederne. Det har i 2009 funge- Identity and Innovation’ ret som fagligt bagland for de to repræsentanter, der er udpeget fra museerne til kulturaftalens 1.9 Museets leder, navn og stilling faglige råd. Museum Lolland-Falsters direktør er cand.mag. Det oprindelige arkæologiske fagudvalg er i etnologi og historie Ulla Schaltz. Den daglige udvidet til at være et netværk, der dækker hele ledelse af museet foregår i tæt samarbejde med Region Sjælland. Netværket stod i 2009 for en museets bestyrelse og museets souschef mag.art. stor konference om Sjællands Jernalder. I dette & cand.mag. i forhistorisk arkæologi og geogranetværk deltager AEJ, LPL og KHS. fi/geologi Anna-Elisabeth Jensen samt museets ULS er næstformand i Bevaringscenter Næst- formidlings- og personalechef cand.mag. i midveds bestyrelse. delalder arkæologi Leif Plith Lauritsen. I december 2009 afholdt museerne i kulturaftale Storstrøm et todages seminar for museernes 2.0 Samlinger, arkiver, bibliotek museumsinspektører. Her holdt samtlige deltagere et oplæg om deres respektive forsknings- og 2.1 Generel beskrivelse af samlingerne - status formidlingsprojekter. Museum Lolland-Falsters samlinger er ved årsskiftet 2008-9 etableret som en sammenlægning Nationale samarbejdspartnere af Guldborgsund Museum (tidligere Museet FalDet er Museum Lolland-Falsters ambition at sters Minder) og Lolland-Falsters Stiftsmuseums være med til at præge udviklingen i den danske store, varierede samlinger opbygget igennem de museumsverden, hvorfor det er naturligt at søge sidste 125 år. Museets samlinger rummer langt indflydelse, når det er muligt. over 100.000 genstande fra istiden til i dag indULS har deltaget i forskellige møder i Kultur- samlet fra hele Lolland og Falster. Samlingerne 68
afspejler områdets overordentligt rige kulturarv, der blandt andet skyldes Lolland-Falsters frugtbare landbrugsjord, beliggenheden som brohoved i Østersøen og fordums tiders status som enkedronningesæde i flere hundrede år. Arkæologiske samlinger - oldtid og middelalder Forskningshistorisk har Sydhavsøerne stort set ikke været genstand for arkæologiske undersøgelser fra 1920 til 1970. Det betyder, at f.eks. bopladser, der typisk er registreret i 1900-tallet generelt er stærkt underrepræsenteret i forhold til resten af landet for stort set alle oldtidsperioders vedkommende. Det er de sidste årtiers undersøgelser dog ved at råde bod på, således at et repræsentativt bopladsmateriale er under indsamling for hele Lolland-Falsters vedkommende, først og fremmest for stenalderens, jernalderens og middelalderens vedkommende. Men samlingerne omfatter også et stort og varieret antal bronzegenstande som sværd fra ældre bronzealder og rageknive, pincetter, syle og andet personligt udstyr fra yngre bronzealder. Af national betydning i samlingen er forskellige flintinventarer fra stenalderen og keramikinventarer fra vikingetid og tidlig middelalder. Nyere tids samlinger - de sidste 400 år De ældre samlinger rummer først og fremmest genstande fra landbokulturen og fra købstæderne, hvoraf en mindre del kan ses på Frilandsmuseet og i Czarens Hus i Nykøbing. Desuden rummer samlingerne genstande fra lokale produktionsvirksomheder og forsvundne håndværk, store samlinger af husgeråd, lokalt fremstillet sølvtøj, redskaber, inventar, ovne, møbler og karakteristiske interiører fra de sidste 200 år samt værksteder fra de sidste 100 år. Museet rummer en væsentlig tekstilsamling fra de sidste 300 år, der f.eks. både rummer den lokale polarforsker Peter Freuchens isbjørneskindsbukser og hans mors brudekjole, foruden 1900-tallets dræningsgraveres arbejdstøj og en fornem samling dåbskjoler fra Lolland-Falster. Dertil kommer det store pløjemobil, hvis historie er direkte relateret til sukkerroens indførelse i Danmark. I de senere år er der bevidst indsamlet genstande i forbindelse med aktuelle undersøgelser, som f.eks. undersøgelsen i forbindelse med nedlæggelse af Nysted Savværk, kommunesammenlægningen pr. 1.1 2007 eller undersøgelser af landbrugsrelateret industri som sukkerfabrikkerne. Samlingerne skildrer set under et Lolland-Falsters betydning som porten til Europa. Unikke samlinger Til museets unikke samlinger regnes den middelalderlige krucifikssamling samt Den polske Samling, der beskriver den polske indvandring i forbindelse med sukkerroeeventyret på Lolland og Falster. Dertil kommer et pløjemobil,
som knytter direkte an til historien om sukkerets indførelse i Danmark. I Maribo findes også museets samling af almuemøbler dekoreret af Toreby-maleren Anders Jørgensen. Blandt andre temasamlinger kan nævnes regionens musikhistorie centreret om det ældste danskbyggede cembalo. Handel og købmandskab er dokumenteret i tilknytning til det arbejdende værksted ”Den gamle Købmandshandel” med 2-3.000 genstande. Indbo, arkivalier m.v. fra folkemindesamleren Helene Stranges mindestuer i Nørre Alslev blev overført til museet i 1956, herfra haves over 100 genstande med arkivalier. For Nykøbings vedkommende har der siden 1913 været indsamlet genstande med hovedvægt på bondesamfundets og borgerskabets materielle kultur i 1800- og 1900-tallet, f.eks. en komplet guldsmedeforretning med tilhørende værksted med ca. 1000 genstande. Efter etableringen af en række mindre arkiver på Falster har Falsters Egnshistoriske arkiv, der er en integreret del af museet, primært indsamlet arkivalier fra lokalområdet omkring Nykøbing Falster. I Maribo har museet et frilandsmuseum beliggende ved Maribo Søerne. Det består af ca. 16 bygninger af forskellige størrelser lige fra en firelænget gård til husmandshuse, skole og smedje. Bygningerne er hjemtaget fra Lolland og Falster. Frilandsmuseumsafdelingen åbnede i 1927, og de fleste bygninger blev hjemtaget i 1920erne og 1930erne, dog har museet i perioden 20042006 genopført et landarbejderhus. Museet ejer ligeledes klosterruinerne fra Maribo Kloster beliggende ved domkirken. I Nykøbing har museet til huse i fredede og bevaringsværdige huse fra 16-, 17-, 18- og 1900-tallet. Museet ejer Kuskestalden fra 1600-tallet, der er den eneste bygning fra Nykøbing Slot, der undgik nedrivning i 1700tallet. I 2009 er der som planlagt indført et totalt stop for passiv indsamling. Kassationsgennemgangen er påbegyndt i både Nykøbing og Maribo i forbindelse med oprydningskampagner begge steder. LTB har efter sin ansættelse som museets nyere tids inspektør 1. maj kunnet offentliggøre museets foreløbige indsamlingsstrategi på hjemmesiden: http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/information/indlevering.asp Museum Lolland-Falster samler og bevarer genstande, fotografier og arkivalier som kan belyse Lolland-Falsters fortid og nutid for fremtiden. Af plads- og resursehensyn modtager museet ikke alle de gaver, museet får tilbudt. De tilbudte gaver bliver konkret vurderet af museet arkæologer, historikere og etnologer. Vurderingen foretages i forhold til museets overordnede strategi og handlingsplaner og i forhold til, hvad der allerede findes i museets samling. Museet vil altid forsøge at svare på henvendelser om gaver, inden der er gået en måned. Skal genstande have interesse for Museum Lolland69
Falster skal de have lokal tilknytning, dvs. enten være fremstillet eller anvendt på Lolland-Falster. Konkret indsamler museet materiale i tilknytning til forsknings-, dokumentations- og udstillingsprojekter indenfor temaerne: - Ung i tiden 1950-2009 - Lolland-Falster som grænseregion i fortid og nutid - Klima og energi (møller på Lolland-Falster) - Magtens landskab i fortid og nutid - Kvindelejren på Femø - Indvandring (vendere, svenskere, polakker, københavnere osv.) - Turismens historie - Landbrugsrelateret industri - Nykøbing slot - Landbebyggelse i vikingetid og tidlig middelalder - Bronzealderens kulturlandskab - De tidligste agerbrugere (overgang mellem ældre og yngre stenalder) - Istidsjægere Museet fokuserer i øjeblikket på industrikultur og magtens landskab i fortid og nutid. Aktuelt indsamles genstande i tilknytning til museets udstillingsprojekt ”Ung i tiden”. Alle henvendelser om gaver bør ske skriftligt til Museum Lolland-Falster enten pr. e-post til
[email protected] eller til museets administrationsadresse: Museum Lolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. Henvendelsen skal indeholde information om, hvordan museet kontakter giveren f.eks. udover navn og adresse, tlf.nr. og gerne e-post adresse Desuden skal henvendelsen indeholde en beskrivelse af gaven gerne med billeder og oplysninger om alder, størrelse, form, farve, tilstand og specielle historier knyttet til genstanden, f.eks. hvem har brugt den og hvor? eller hvor er den fundet? Museet må ikke modtage gaver med tilknyttede betingelser om f.eks. udstilling eller lignende. Museet skal til enhver tid forvalte sine samlinger i henhold til museets egne vedtægter, den danske museumslov og de internationale etiske regler for museet, ICOMs etiske regler . Dette indebærer at museet også forbeholder sig retten til at skille sig af med de modtagne gaver i henhold til de givne regler.
oprindelige protokolnummer. Samtidig pågår en større oprydning, sortering og ompakning af genstande. Begge samlinger rummer et større efterslæb af uregistrerede sager og genstande. Magasinforholdene er utilfredsstillende med mange mindre og ikke egnede magasiner med dårlige adgangsforhold. I 2009 er arbejdet med nedbringelse af registreringsefterslæbet påbegyndt. I maj blev der indgået en ny aftale med Kulturarvsstyrelsen, der indebærer at museet har forpligtet sig til at afvikle genstandsefterslæbet inden udgangen af 2011. Det vil til gengæld betyde at arbejdet med digitalisering af billeder og regulært arkivmateriale nedprioriteres. Der har hele året været samarbejdet om at arbejde videre med revisionen af samlingerne med henblik på at søge kassation af uidentificerbare genstande, genstande uden oplysninger samt genstande, hvor den museale værdi ikke står i forhold til konserveringsudgifterne. Magasin Med sammenlægningen står det klart, at Museum Lolland-Falster har en af landets store og rige samlinger. Samlingen fortjener den bedst mulige opbevaring og derfor er arbejdet for et nyt fællesmagasin beliggende på Lolland-Falster gået i gang. Indtil det er en realitet, arbejdes der med at udnytte de eksisterende muligheder bedst muligt.
3.0 Indsamling, erhvervelser, undersøgelser og forskning
Før sammenlægningen og efter de respektive kvalitetsvurderinger i 2004 har såvel Lolland-Falsters Stiftsmuseum som Guldborgsund Museum tilstræbt at opnå et arbejdsgrundlag for udarbejdelse af fremadrettede strategier for indsamling, erhvervelser, undersøgelser og forskning. Med principbeslutningen om en sammenlægning i det sene efterår 2007 blev strategiarbejdet midlertidigt stillet i bero til efter sammenlægningen 1. januar 2009. Forudsætningen for strategiarbejdet er et samlet overblik over museets samlinger af genstande og viden, der igen forudsætter en gennemgang af og oprydning i samlingerne. Det fusionerede Museum Lolland-Falster indsamler lokale særtræk fra istid til nutid i et regionalt, nationalt og internationalt perspektiv. Museet har gennem 2.2 Samlinger 125 år opbygget en vidensbank for den lokale Status: Såvel FMN- som LFS-samlinger registre- unikke kulturarv og identitet. res fortløbende i Regin. Tidligere protokolnumre er overført til Regin. For den tidligere LFS- 3.1 Indsamling dels vedkommende arbejdes der på at få skannet Museum Lolland-Falsters indsamling afspejprotokollerne. Dette arbejde er fuldført for det ler museets geografiske og faglige virkeområde. tidligere FMNs vedkommende. Specielt for LFS Museet indsamler genstande og viden om Lolnr: Der arbejdes på at udrede tidligere parallelle land og Falster fra istid til nutid. nummersystemer(eks:”Frederiksen numre”), såMuseet har med sin nuværende faglige medarledes at genstandene kan indføres i Regin under bejderstab national og international ekspertise 70
og bred kompetence inden for Bygningskultur og inden for Landskabsarkæologi. Museet har dermed også kompetencen til en tværfagligt velfunderet forskning inden for disse kerneområder. Et af museets absolut primære forskningsområder er bygningskultur. Med udgangspunkt i Frilandsmuseet i Maribo og museets egne bevaringsværdige og fredede bygninger i Nykøbing er et bygningskulturelt videnscenter under etablering. I et Østersøperspektiv fokuseres på LollandFalsters beliggenhed som brohoved f.eks. Østersøens middelalderlige magtforhold, som de afspejles i ejendomsforhold, udstyr og beliggenhed for middelalderens borge og befæstninger med naturligt udgangspunkt i de middelalderlige forgængere for hhv. Nykøbing Slot og Refshaleborgen ved Maribo. Lolland-Falsters rige landbrugsjord genspejles i museets indsamling af genstande og viden i tilknytning til landbrugsrelateret industri. Museum Lolland-Falster modtager ikke længere genstande gennem passiv indsamling. Den aktive indsamling skal fremover foregå i henhold til museets indsamlingsstrategi. I relevant omfang er der i 2009 hjemtaget genstande og data i forbindelse med museets store udstilling om ungdomskultur ”Ung i tiden”. Registreringen af den omfattende gårdsamling fra Bøgelund blev afsluttet med udgangen af 2010. Det museumshistoriske materiale i hhv. Nykøbing og Maribo er ved årsskiftet i vidt omfang samlet i arkivkasser med oplysninger om indhold; processen skønnes at være halvvejs. En af museets juleeksperter Knud Vægter har præsenteret modeller af kræmmerhuse til brug for en julepublikation i 2010. Disse kræmmerhuse er i 2009 blevet fotograferet og tegnet.
teret dels efter kravene i museumsloven og de to oprindelige museers vedtægter, dels efter mulighed for ekstern finansiering. Museum Lolland-Falsters tidligere undersøgelser har derfor i mindre omfang været egne flerårige forskningsprojekter som Lolland-Falsters Stiftsmuseums arbejde med roepolakkerne eller Guldborgsund Museums arbejde med højtidstraditioner. I større omfang har det været lovbundne arkæologiske undersøgelser og nyere tids undersøgelser inden for puljesamarbejder og med støtte af Kulturarvsstyrelsens rådighedssum eller for midler fra offentlige og private fonde. Med den endelige vedtagelse af den faste forbindelse over Femern Bælt i 2009 kom Museum Lolland-Falster i gang med det forudgående kulturhistoriske analysearbejde for både arkæologiens og nyere tids vedkommende. Efter flere års ventetid blev der foretaget forundersøgelser forud for etableringen af det projekterede fængsel på Nordfalster. De egentlige undersøgelser forventes at foregå i 2010. I 2009 har Museum Lolland-Falster ved Anne Brædder fortsat og uddybet den etnologiske undersøgelse af Femø-lejren. De arkæologiske undersøgelser af middelalderlige kulturlag forud for byggeriet af en velfærdsbygning ved Nysted Kirke er udsat til 2010. I 2009 påbegyndtes et samarbejde med Museum Amager og Furesø museerne om et integrationsprojekt, hvor Museum Lolland-Falster ved Lene Tønder Buur leverer forskningen om roepolakkerne. Museet indgik i 2009 som en naturlig sparringspartner med turisterhvervet og kommunerne i det regionale købstadsprojekt. Resultaterne fra tidligere års detektorafsøgninger med afsæt i marknavnestoffet for det middelalderlige Stadager under Vennerslund gods på Nordvestfalster indgik den 4. juni 2010 i et ”Her3.2 Erhvervelser regårdsdagsarrangement” under Reventlow MuSåvel Lolland-Falsters Stiftsmuseum som Guld- seet Pederstrups ”Herregårdsdage”. borgsund Museum har traditionelt nydt stor bevågenhed fra Lolland kommunes og Guldborg- 3.4 Forskning sund kommunes borgere. Det samlede Museum Museets undersøgelser og forskning har genLolland-Falster har gennem årene modtaget nem tiden afspejlet samtidens interesse for forgenstande i tusindvis. Museet erhverver som ho- tiden. Oprindeligt var formålet at etablere en vedregel genstande som gaver, men i særtilfælde eksempelsamling til brug i dannelsesøjemed. er museets erhvervelser finansieret af Kultur- Med den aktuelle museumsfusion er visionen at arvsstyrelsens hastesum, som f.eks. hjemtagelsen indsamle, registrere, bevare, forske og formidle af den tonstunge dampmaskine fra Nysted Sav- Lolland-Falsters særlige historie og kulturhistoværk. rie som et brohoved i Østersøen. Der er ikke foretaget erhvervelser i 2009. Museet fokuserer på den lokale unikke kulturarv og identitet i et regionalt og internatio3.3 Undersøgelser nalt perspektiv. Museet fokuserer tværfagligt på Museum Lolland-Falster udfører såvel arkæo- landskabsudnyttelsen gennem tiden. logiske som nyere tids undersøgelser. Undersøgelserne finder primært sted inden for museets Borge på Lolland og Falster geografiske virkeområde, men om muligt i netMuseet arbejder langsigtet med ”Borge på Lolværkssamarbejder med museer og andre forsk- land og Falster”. Hensigten med projektet er at ningsinstitutioner i ind- og udland. skabe en klarhed over karakteren af de lollandUndersøgelserne har traditionelt været priori- falsterske befæstninger fra jernalder og til og 71
med middelalder. En statusrapport for Refshaleprojektet, hvor der skal gøres status for undersøgelserne på Borgø har måttet udskydes til 2010. På længere sigt er det ønsket at udgive en publikation omhandlende både Refshale by, kirke, teglovn og de dele af borgen, der vil være blevet undersøgt. Endvidere er øens ejer, Frederik Lüttichau, interesseret i at deltage i formidling af borgen gennem skiltning m.m. Den planlagte undersøgelse af den middelalderlige forgænger for hovedbygningen på Pederstrup i samarbejde med Reventlow museet blev skrinlagt i efteråret 2009. Industrikultur I forlængelse af tidligere undersøgelser af landbrugsrelateret industri (sukker) har Museum Lolland-Falster fortsat Lolland-Falsters Stiftsmuseums og Guldborgsund Museums arbejde med industrikultur. I 2009 fortsatte registreringen af materiale fra hhv. Holeby Diesel Man B &W og Fabrikken Guldborg. Fra Rom til Hoby - magtens landskab - Sjællands jernalder Museum Lolland-Falster genfremsendte i samarbejde med Nationalmuseet ansøgning til Kulturarvsstyrelsen om midler til udgravning af Hoby-landsbyen fra romersk jernalder. Området syd for Hoby blev detektorafsøgt i forbindelse med et stort anlagt detektortræf i dagen 3. april til 5. april 2009. Hoby blev også præsenteret på det stort anlagte symposium om Sjællands jernalder, der fandt sted 5. oktober til 7. oktober på Københavns Universitet. Museum Lolland-Falster indgik i det konsortium af østdanske museer, der afholdt symposiet. Kvindelejr på Femø Med bevilling fra Kulturarvsstyrelsen forskes der i kvindelejren på Femøs historie og relevans i forhold til det omgivende samfund. Undersøgelsen er i 2009 udført af cand.mag. Anne Brædder og vil blive afsluttet med en videnskabelig artikel og en udstilling i 2010.
Krucifikssamling – en bog Arbejdet med konservering af museets unikke krucifikssamling er overstået. Tilbage står arbejdet med at udgive en bog om projektet. Der foreligger allerede fondsmidler, men der mangler halvdelen. Arbejdet med bogen fortsætter i 2010. Grænselinjer i et kystlandskab Færdiggørelsen af en monografi om den slaviske bebyggelse på Lolland-Falster i vikingetid og tidlig middelalder er udsat til 2010. Integrationsprojekt Museet har indledt et samarbejde med Museum Amager og Furesø Museer om et fælles integrationsprojekt, som beskriver forskellige grupper af indvandrere i Danmark gennem tiden. Museum Lolland-Falster tager sig af den polske indvandring i forbindelse med sukkerroens indførelse i Danmark. SEAS landkabel mellem Saksfjed og Radsted årets længste udgravning I det 24 km lange og 4 m brede anlægstracé blev der registreret over 1700 anlæg; flest daterende fra forhistorisk og nogle fra historisk tid. Anlægstyperne var tolv treskibede huse, hundredvis af stolpehuller og gruber samt brønde, kogegruber, kulturlag og skelgrøfter. Der blev undersøgt 15 større og 53 mindre anlægskoncentrationer. De fleste anlægsfund daterede fra bronze- og jernalder, det ældste fund fra en tidlig del af jægerstenalderen og de yngste fund fra renæssancen. Der blev afholdt et foredrag om undersøgelsen for SEAS og øvrige involverede parter. Afrapporteringen af denne store undersøgelse fortsætter ind i 2010.
Vennerslund ved Stadager - vejkiste over å Museet foretog en registrering af en delvist sammenstyrtet vejkiste inden dens fjernelse samt fund af en egestolpe fra formentlig en tidligere bro. Der blev ikke fundet yderligere daterende materiale, men vejkisten kan formodentlig dateres til 1700-tallet, da den findes på original-1Fængslet - en Aktør Netværks Teoretisk under- kort fra 1807. søgelse Museum Lolland-Falster fortsætter Guldborg- Møllehaven i Stubbekøbing – spor af bronze- og sund Museums videnskabsteoretiske undersø- jernalder bebyggelse gelse af den konfliktfyldte proces i forbindelse Ved forundersøgelse på et 2,2 ha stort område med opførelsen af et statsfængsel i Gundslev. blev der fundet en kogestensgrube, et mindre Undersøgelsen udførtes i 2009 med støtte fra antal gruber og enkelte stolpehuller. I to af gruKulturarvsstyrelsen. Projektet forsøger at kigge berne blev der fundet keramik, der sandsynligbag om måden, hvorpå vi forvalter vort demo- vis skal dateres til bronze- eller jernalder. krati. Blandt de spørgsmål, der er stillet til de lokale beboere, har været, om de er tilfredse med Dildvænget i Nørre Alslev - gruber fra bondeat de har ageret, har gjort noget - selv om det i stenalder sidste ende måske viser sig at have været uden Ved forundersøgelsen af et 3 hektar stort areal synderlig virkning. Der er aftalt erfaringsudveks- blev der blev der fundet 4 kogestensgruber og ling med Horsens Museum 14 gruber. Fundene kan ud fra fund af flintflækker, flækkesejl samt keramik dateres til mellem 72
og sen bondestenalder.
drede fund under detektortræffet. Om danefævurderingen af disse fund, se da venligst omtalen Flensbjerg ved Holeby – bebyggelse fra bonde- ved Danefæ indleveringer. stenalder og jernalder Der blev ved forundersøgelsen og udgravnin- 3.5 Forvaltning gen sammenlagt registreret i alt 410 anlæg. AnI 2009 blev Museum Lolland-Falsters håndlæg bestod hovedsageligt af gruber samt kultur- tering af forvaltningen af museumsloven på lag og fem konstruktioner. Et midtsulehus fra Lolland-Falster for henholdsvis ”nyere tid” og bondestenalder og et gårdanlæg bestående af et ”arkæologi” sat på en manddomsprøve i forbintreskibet hus, en staklade og et hegn formentlig delse med kortlægningen af de kulturhistoriske daterende fra førromersk jernalder, en udateret interesser forud for etableringen af den faste formulig bygning samt tre brønde fra yngre bron- bindelse over Femern Bælt. Til gengæld er samzealder. Umiddelbart vest for det undersøgte menfatningen og nedskrivningen af de overordareal forekom endnu en lokalitet i form af spor nede strategier for håndteringen udsat til 2010. af jernalderhuse synlige på luftfotos fra 2006. Det vil nu ske på baggrund af veludført praksis. Gravminderegistreringen Guldborgsund KomHvedevænget – indvinding af kalk munes provstier fortsatte planmæssigt i 2009 og Ved forundersøgelse forud for udstykning blev forventes afsluttet i 2010. det konstateret, at arealet tidligere var blevet anI efteråret 2007 fremkom borgere i Gedesby vendt til indvinding af massive overfladenære og Gedesby Strand med tanker og idéer til udforekomster af kalk. Der blev ikke gjort oldtids- vikling af et projekt, der synliggør de historiske fund. spor omkring Strømmen, det middelalderlige handelsskib - Gedesbyskibet - og det middelalStatsfængsel ved Gundslev – bebyggelse fra derlige Gedser Slot - Svinehave Voldsted gennem bondesten-, bronze- og førromersk jernalder de sidste 1000 år. I forbindelse med opførelsen af et nyt statsEn lokal initiativgruppe med deltagelse af flere fængsel ved Gundslev på Nordfalster udførte foreninger og organisationer som Forsamlingsmuseet en forundersøgelse af det 15 hektar store huset i Gedesby og Lokalhistorisk Arkiv i Gedser areal. Der blev registreret 706 anlæg, heriblandt har opfordret Museum Lolland-Falster til at stå 28 kulturlag, 216 gruber, 30 kogestensgruber og som tovholder for projektet. I samarbejde med 36 stolpehuller. Der blev konstateret minimum initiativgruppen er der i 2009 udarbejdet en fire bopladser samt kulturlag og gruber med or- projektbeskrivelse. namenteret keramik fra bondesten-, bronze- og Museet indgår som lodsejer i borgerstyregrupførromersk jernalder. Der blev indstillet fem om- pen bag den helhedsorienterede byfornyelse af råder til egentlig arkæologisk udgravning inden Slotsgadekvarteret i Nykøbing, i 2009 med AEJ anlægsarbejder i forbindelse med statsfængselet som repræsentant. igangsættes. Museum Lolland-Falster forvalter kulturarven Mindre forundersøgelser finansieret af muse- fra istiden til nutiden på Lolland-Falster i henet hold til museumslovens kapitel 8. Museet har jf. Museumsloven mulighed for at Det vil sige Museum Lolland-Falster forvalter forestå forundersøgelser i forbindelse med byg- såvel nyere tids kulturmiljøer som fortidige jordgesager, der er på under 5000 m2. I år har mu- faste fortidsminder. Museet gennemfører arkiseet udført 7 af denne type forundersøgelser; valsk kontrol af den fysiske planlægning inden Stensø Allé ved Nakskov, Flårupvej 12 ved Ho- for Lolland og Guldborgsund Kommuner. leby, Gundslevholm efterskole på Nordfalster, Østre Fuglsangvej 10 ved Nakskov. Vandmølle- Arkæologiske undersøgelser i medfør af musepladsen i Nykøbing F, Banegårdspladsen i Mari- umsloven bo og Slotsgade 43 i Nykøbing F. Ved flere af unDen arkivalske kontrol består af arkivgennemdersøgelserne blev der observeret og registreret gang, databasesøgning og kortbladsanalyser. arkæologiske anlæg. Disse vurderedes dog ikke Efterfølgende foretages arkæologiske forunsom værende så væsentlige, at egentlige udgrav- dersøgelser i form af detektorafsøgninger, fosninger blev iværksat. fatkarteringer, almindelige rekognosceringer, besigtigelser og prøvegravninger for at kunne Detektortræf 2009 Under detektortræffet 3.-5. april 2009 blev der se s. 45-46 i Velfærdsministeriets og Erhvervs- og Bygudført detektorafsøgning med metaldetektorer gestyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriets rapport fra juli på fire lokaliteter - Hoby, Havgård, Vindeby og 2008: Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder Halsted. Som mange detektorfundne lokaliteter - et forsøgsprojekt på Fanø og i Gedser. i landet, så daterer disse lokaliteter også fra en http://www.guldborgsund.dk/Erhverv/~/media/ eller flere af perioderne yngre jernalder, vikin- migration%20folder/upload/filer/erhverv/Gedser-indsatsen%2 getid og middelalder. Der blev gjort flere hun- 0endelig%20rapport-web.pdf.ashx 73
vurdere om og i hvilket omfang, det er nødvendigt at foretage egentlige arkæologiske undersøgelser. Uden forundersøgelser er det ikke muligt at vurdere omfanget af eller angive en tidsplan for de eventuelle egentlige undersøgelser. Museet anbefaler, at forundersøgelserne udføres så tidligt, det overhovedet lader sig gøre, således at de eventuelle egentlige undersøgelser vil kunne finde sted uden at forsinke selve byggeriet. Ved større forundersøgelser (over ½ ha) påhviler finansieringen af forundersøgelsen anlægsmyndighed/bygherre i henhold til museumsloven. Undersøgelserne afrapporteres gennem indberetninger til Kulturarvsstyrelsen i form af fundanmeldelser, bygherrerapporter og udgravningsberetninger (tidligere har såvel Guldborgsund Museum som Stiftsmuseet bidraget årligt til Arkæologiske udgravninger i Danmark) Så vidt muligt præsenteres resultaterne umiddelbart for offentligheden gennem dagspressen, lokalhistoriske tidsskrifter og udstillinger. Nyere tids undersøgelser i medfør af museumsloven Museet skal foretage arkivalsk kontrol i høringsfasen vedrørende offentliggjort planmateriale og kan gennemføre undersøgelses- og dokumentationsopgaver inden for Lolland og Guldborgsund Kommuner med henblik på at sikre, at der i planmaterialet tages hensyn til forekomsten af væsentlige bevaringsværdier. Den arkivalske kontrol består af arkivgennemgang og databasesøgning. Efterfølgende kan der foretages besigtigelser, opmålinger og kulturmiljøanalyser, når museet fra kommunen har modtaget anmeldelse af nedrivninger eller andre byggearbejder, der vil medføre afgørende ændring i brug eller funktion af bygninger, bebyggelser eller andre kulturlevn. Gravminderegistrering Museum Lolland-Falster udfører registreringen af bevaringsværdige gravminder på kirkegårdene på Lolland-Falster i henhold til lov nr. 268 af 22. maj 1986 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Der er indgået en aftale med Lolland og Guldborgsund kommunes provstier, der indebærer, at menighedsrådene betaler for arbejdet. Museum Lolland-Falster har i 2009 påbegyndt udarbejdelsen af indsamlings- registrerings- og forskningsstrategier for det nye samlede museum afvejet i forhold til museets overordnede strategi for netværkssamarbejder og internationalisering. Med udgangen af 2009 er der skabt foreløbigt overordnet overblik over museets samlinger af genstande og viden på baggrund af den igangværende tiltrængte gennemgang af og oprydning i samlingerne. Således at der i 2010 forventes at være skabt en digital indgang til den samlede ældste del af samlingerne i Maribo og 74
Nykøbing når digitaliseringen af Lolland-Falsters Stiftsmuseums gamle protokoller er tilendebragt.
4.0 Konservering og bevaringsarbejde 4.1 Konservering Der er generelt store variationer i samlingernes bevaringstilstand. En stor del af samlingen lider under (tidligere) dårlige magasinforhold. Museet råder over vældigt begrænsede muligheder for at udføre aktive konserveringsindgreb. Dette begrænser sig til enkelte limninger samt generel rengøring/vedligehold. Organiske genstande frysedesinficeres rutinemæssigt inden placering/replacering på magasin. Mindre genstande i egen kummefryser (-40C), større ved årlig indlejning af frysecontainer. Rekvirering/prioritering af arbejde ved Bevaringscenter Næstved sker i samarbejde mellem museets konservator og pågældende museumsinspektør. På magasinområdet har der i forbindelse med sammenlægningen været en gennemgang af vore magasindatabaser for at sikre, at alle numre er forsynet med akronym, idet magasinering i fremtiden vil ske uafhængigt af, om genstandene stammer fra FMN-, LFS- eller MLFsamlingerne. Museets medarbejdere har gennemgået flere af vore mindre gode magasiner med henblik på kassation i samt ommagasinering af samlingerne. Der har været brugt mange kræfter på at optimere brugen af de magasinområder, museet har. Det har medført en del flytning af genstande. Alle ommagasinerede og nymagasinerede genstande er rengjort, fotograferet og ny placering registreret. De mindre genstande er pakket i kasser inden placeringen i magasinet. Alle genstande af organisk materiale har gennemgået frysedesinfektion ved -40C, dels i vores egen kummefryser dels i indlejet frysecontainer. I forbindelse med fotografering og pakning af genstande foregår løbende identifikation af genstande med manglende eller svært læselige museumsnumre. Ligeledes arbejdes der på at eliminere ”parallelnumre” f.eks. såkaldte Frederiksennumre (LFS-samlinger), således at alle genstande er registreret under protokolnummer og kun dette. Af større samlinger, som er ommagasineret, kan nævnes bøger fra såvel FMN som LFS, nedpakning af genstande fra fajance- og porcelænsudstilling i Czarens Hus samt nedtagning af en del af tekstiludstillingen på Stiftsmuseet. Af nyregistrerede genstande, som er magasineret, kan eksempelvis nævnes en stor samlet indlevering: et indbo på mere end 500 numre. Samtidig har magasinområdet deltaget i arbejdet med museets særudstillinger bl.a. med klargøring og montering af genstande. Afdelingen deltog desuden i arbejdet med at nedtage og genopstille middelalderudstilling i Czarens Hus. Dette skete i forbindelse med indlemmelse af det tidligere udstillingsareal i restaurationen
Czarens Hus. Magasinområdet har behandlet flere eksterne henvendelser fra såvel ind- som udland, hvor der har været ønske om at bese og undersøge enkeltgenstande eller større dele af samlingerne. Især tekstilsamlingen er ofte fokus for en sådan interesse. Magasinområdet har ligeledes ansvar for tidsbegrænsede udlån til andre statsanerkendte museer: aftaler, tilstandsrapporter, pakning, transport osv. Selv om vi arbejder på at optimere brugen af de eksisterende magasinarealer, står det klart, at museet har brug for et nyt og tidssvarende magasin. Mange af vore nuværende magasiner har utilfredsstillende opbevaringsforhold, svær tilgængelighed, og ikke mindst er de alle overfyldte. Museum Lolland-Falster har store og rige samlinger, som fortjener bedre forhold. Derfor har en vigtig arbejdsopgave for magasinforvalter og bevaringsafdelingen i 2009 været planlægning af nye magasiner. Vi har afsøgt muligheder for ombygning af eksisterende bygninger i lokalområdet samt besøgt flere af de fællesmagasiner der er bygget i Danmark indenfor de sidste 5-6 år. Takket være en bevilling fra KUAS har vi i samarbejde med NIRASkonsulenter fra oktober 2009 arbejdet på et egentligt forprojekt for at beskrive behov, krav og muligheder for etablering af et nyt tidssvarende magasin for museet evt. i fællesskab med andre. Bevaringsarbejdet: Igen i 2009 har der fra museets konservatorudannede magasinforvalter været fokus på den præventive konservering. Rutiner i forbindelse med håndtering, pakning, flytning og frysedesinfektion er løbende revideret og optimeret. Rutiner omkring registrering af klimadata samt skadedyr (feromonfælder)i magasiner og udstillinger er udbygget, ligesom der er indført forbedrede rutiner for konservators tilsyn og runderinger i magasiner og udstillinger. Museet har ikke værkstedsfaciliteter til egentlig konserveringsarbejde, men rengøring og mindre restaureringer; enkle limninger og lignende udføres på museet. Museum Lolland-Falster råder over 10 andele/ 330timer hos Bevaringscenter Næstved. Andelene anvendes især til opgaver, som kræver specialudstyr samt opgaver indenfor kunst- eller arkivmaterialer. I 2009 har størstedelen af vore andele hos Bevaringscenter Næstved været anvendt til af få stabiliseret og restaureret inventarer i Guldsmedebutikken i udstillingen i Czarens hus. Som nævnt under magasinarbejdet er der lagt et stort arbejde i planlægning af et nyt magasin, nok det største løft vores præventive konserveringsarbejde kan få. 4.2 Tilsyn Der tilstræbes løbende tilsyn med egne samlinger i magasin og udstillinger udført af muse-
ets magasinforvalter/konservator i samarbejde med andet personale. Der registreres/logges klimadata og er udsat fælder for skadedyr i nogle udvalgte magasiner og udstillinger. Deponier: Museet deponerer kun genstande hos andre statsanerkendte museer. Dog sker uddeponering til associerede museer i lokalområdet. Eksempler på deponerede samlinger: Reventlow Museet, Emil Aarestrups Mindestuer samt Bøtø Nor Gl. Pumpestation. Disse deponier tilses ca. 1 gang årligt. Ud over disse deponier er der gennem tiderne sket uddeponeringer til institutioner i lokalområdet. Der arbejdes stadig på at få endelig oversigt over (og hjembragt) disse deponier. 4.3 Bevaringsarbejde Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde dækker ikke mindre end 5% af landets samlede areal, og Lolland-Falsters kulturlandskab indeholder en sjælden rigdom af fortidsminder og kulturmiljøer, f.eks. er der på Lolland og Falster nogle af landets største koncentrationer af fredede gravhøje og storstensgrave fra stenalderen f.eks. i Frejlev Skov på Lolland og Halskov Vænge på Falster. I øvrigt kan nævnes en lang række bevarede møller, 100 middelalderkirker, 7 middelalderlige købstæder, mange herregårdskulturmiljøer, havnekøbstæder, landsbymiljøer og spor efter istidsjægernes bopladser. Museum Lolland-Falster er gennem museumsloven forpligtet til at samarbejde med Lolland og Guldborgsund Kommuner om hensynet til den lokale kulturarv. Formålet er, at hensynet til kulturarven så vidt muligt tilgodeses i arealplanlægningen. Bevaring af kulturhistoriske værdier som for eksempel kulturmiljøer i byer og på landet samt bevaringsværdige bygninger og bygningskomplekser, sker i stigende grad gennem den fysiske planlægning ved udpegning af bevaringsværdier i regionplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Museerne bidrager med specifik kulturhistorisk viden. Herunder kan museerne, for egen regning eller som rekvireret virksomhed, gennemføre konkrete undersøgelsesog dokumentationsopgaver. Kulturarv dækker ikke kun enkeltstående bygninger og fortidsminder eller enkelte genstande, men kulturarv kan også være en helhed af mange elementer. I den fysiske planlægning defineres et kulturmiljø som et ”geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling”. Museum Lolland-Falster indgår i det lokale bygningsbevaringsarbejde gennem det mangeårige samarbejde med de lokale bygningsbevaringsforeninger, gennem deltagelse i bestyrelsesarbejde i Kulturmindeforeningen, gennem deltagelse i facaderådene i Nykøbing og Nysted og gennem deltagelse i Bevaringsfonden for Nykøbing Falster. 75
Museum Lolland-Falster arbejder med udgangspunkt i Frilandsmuseet i Maribo og de fredede og bevaringsværdige bygninger i Nykøbing hen mod dannelsen af et egentligt bygningskulturelt videnscenter. Museum Lolland-Falster indgår i samarbejdet med kommunerne om udarbejdelse af de kommende kommuneplaner og lokalplaner. Museet deltager i følgegrupper til den helhedsorienterede områdefornyelse i Slotsgadekvarteret i Nykøbing, til områdefornyelsen i Gedser og i projektet ”Mulighedernes land” på Lolland. Museum Lolland-Falster har i 2009 afgivet høringssvar i henholdt til museumsloven til byggesager, lokalplaner og Guldborgsund Kommuneplan. Museet har også udarbejdet sårbarhedsvurderinger i forbindelse med VVM-arbejdet forud for etablering af den faste forbindelse over Femern Bælt. Museet har deltaget i borgermøder om fremtiden for ”Kommunalen” i Vålse, Danmarks ældste landsognehus. Endelig har museet også indgivet høringssvar i forbindelse med nedrivningsansøgning på den gamle købmandsgård i Maribo, den såkaldte Granfeldts gård. I runde tal har museet behandler ca. 1100 byggesager, ca. 100 landzonetilladelser: (museet har først modtaget landzonetilladelser fra Guldborgsund Kommune systematisk fra og med juni 2009). Dertil kommer ca. 25 lokalplaner fra kommunerne.
mange punkter forældede. Derfor arbejdes der med en fælles plan for retablering og nyudvikling af de permanente udstillinger på museets forskellige afdelinger. 5.2. Udstillinger Jagtens Element I hele 2008 og frem til og med vinterferien 2009 viste museet et forsøgsprojekt støttet af Region Sjælland. I samarbejde med lokale kunstnere arrangerede museet to udstillinger, som var et ”crossover” mellem kulturhistorie og kunsthistorie. Udstillingerne hed ”Kystnær” og ”Jagtens Element”, den sidste stod stadig i 2009. Temaet var jagt. Der deltog ni danske og udenlandske kunstnere med værker, der på en eller anden måde omhandler jagtens element. Blandet med kunsten sås kulturhistorien, der ved hjælp af kulturhistoriske og arkæologiske genstande og informationsplancher tog den besøgende en tur med tilbage til de første jægere og frem til i dag. Nykøbing F. Håndboldklub Torsdag d. 5. februar åbnede en ny del af udstillingen Sundt, sjovt og socialt. Denne gang var turen kommet til Nykøbing F. Håndboldklub. Her deltog medlemmer fra klubben meget i fremstilling af tekster, hvilket var en stor hjælp. Udstillingen kunne ses frem til 23. juni.
Skæve fund fra mulden Fredag d. 3. april 2009 åbnede udstillingen 5.0 Formidling ”Skæve fund fra mulden” i Samlernes Rum på Stiftsmuseet i Maribo. Udstillingen blev ar5.1 Formål rangeret i forbindelse med, at der i weekenden Det overordnede mål på formidlingsområdet d. 3. til 5. april 2009 var omkring 70 detektøfor Museum Lolland-Falster er at formidle Lol- rer på egnen. Udstillingen viste sjove og mærklands og Falsters kulturhistorie. Før sammen- værdige detektorfund fra hele Danmark og gav lægningen af Lolland-Falsters Stiftsmuseum og en idé om, hvad der dukker op af den danske Guldborgsund Museum indeholdt de enkelte muld. Her var: tabte og ituslåede smykker, skår museer ikke udelukkende genstande fra egne fra malm- og jerngryder, hestesko, knapper og områder, hvilket betød, at de kunne formidle på meget mere. Ting som dækkede tiden fra metaltværs af kommunegrænsen. Med den nye store lets anvendelse til nutidens ”smidevæk” periode. fælles samling giver det flere formidlingsmulig- Udstillingen løb frem til 1. august 2009. heder for museet. Den store samling giver ligeledes mulighed for at sætte Lollands og Falsters Sunde, sjove og sociale cyklister kulturhistorie ind i et nationalt og internationalt Fredag d. 3. juli åbnede endnu et kapitel i udperspektiv. Museet samarbejder på landsplan stillingen Sundt, sjovt og socialt. Denne gang var med mange forskellige museer. Derudover er turen kommet til Dansk Cyklist Forbund Gulddet museets opgave at indgå i forskningssam- borgsund. Her blev der sat fokus på den udenarbejder med andre museer dækkende forskel- dørs sport med spændende tekst og forskellige lige temaer og geografier. På den måde er der sjove rekvisitter. Udstillingen kunne ses frem til mulighed for at perspektivere og dermed styrke 25. august. formidlingen. Der er ikke blevet etableret nye dele af den per- Gymnastikforeningen Herakles manente udstilling, da kræfterne er blevet brugt Fredag d. 5. september blev åbnet endnu en på forskellige særudstillinger, større og mindre del af udstillingen Sundt, sjovt og socialt. Denne arrangementer og ikke mindst sammenlægnin- gang var det gymnastikforeningen Herakles, gen de to museer imellem. der er en af byens ældste foreninger. UdstillinBegge museers faste udstillinger har efterhån- gen blev vist frem til d. 27. oktober. den mere end 25 år på bagen og er derfor på 76
Ung i Tiden Fredag d. 18. september åbnede særudstillingen ”Ung i Tiden”. Udstillingen viser og fortæller om ungdomslivet på Lolland-Falster gennem de sidste 60 år. Udstillingen er bygget op omkring forskellige temaer, som alle generationers unge kan relatere til. Emnerne er fester og pligter, konfirmation, kærlighed, familie og skole, mode og venner, knallert og musik. Udstillingen er resultatet af museets store indsamlingsprojekt om landsdelens ungdomskultur fra 1950 og frem til i dag. Museet har haft kontakt til en lang række mennesker, der har indleveret beretninger, fotografier og indlån af genstande til udstillingen. Alle deltagere har bidraget med hver deres bid af kagen, således, at museet har kunnet samle informationer nok til at give et samlet billede af livet som ung på Lolland-Falster før og nu. Udstillingen bliver således et vigtigt vidnesbyrd om ungdomsliv i 1950erne, 60erne, 70erne, 80erne, 90erne, men ikke mindst et vidnesbyrd om, hvad unge tænker om at være ung i dag på LollandFalster. Udstillingen, der er støttet af Region Sjælland og Fødevareministeriets Landdistrikspulje, kan ses frem til 15. juli 2010. Åbningen af udstillingen blev fejret med en stor reception og regionsrådspolitiker Henning Fougt åbnede udstillingen.
land-Falster udstillingen KLIMATUR på Stiftsmuseet i Maribo. Udstillingen kombinerer den traditionelle udstillingsform i form af genstande og informationsplancher med en virtuel tidsrejse gennem historiske klimaforandringer på Lolland og Falster. Udstillingen guider den besøgende gennem historien og stopper op i seks forskellige perioder, der på en eller anden måde har oplevet en klimaforandring. De seks perioder er: istiden, stenalderen, vikingetiden, middelalderen, den lille istid og stormfloden i 1872. Den traditionelle udstilling fortæller her om begivenhederne og konsekvenserne i forbindelse med forandringerne og viser relaterede genstande. Den virtuelle del af udstillingen er opbygget i computerverdenen Second Life. Der er dog kun adgang til den virtuelle verden via computere, som er opstillet i selve udstillingen. Dette skyldes, at tidsrejsen kører i et lukket system, da det ikke er lovligt at anvende Second Life på internettet for unge under 18 år. I udstillingen kan den besøgende logge ind på en af seks computere, hvor man tildeles en spillerfigur - kaldet en Avatar. Med denne Avatar dumper den besøgende ned hos smeden fra Frilandsmuseet, der på mystisk vis har fået fremstillet en tidsmaskine. Maskinen kan sende én ud på seks ture, der er ukendt for Avataren indtil den er valgt, og han/hun er kastet tilbage i tiden. Her bliver AvaKlip Klap raten mødt af en person fra perioden, der byder I forbindelse med den store særudstilling ”Ung velkommen, fortæller om periodens klimafori Tiden” blev der i Samlernes Rum fra fredag d. andringer og stiller en opgave. Når opgaven er 18. september vist en sjov samling af klip-klap- løst, får Avataren et bogstav. Der er et bogstav per i forskellige farver og former. Udstillingen for hver tur, og de skal til slut samles til et ord. vises frem til 28. februar 2010. Det er ligeledes muligt at bevæge sig rundt i omFotografier af Kirsten Klein rådet omkring tidsmaskinen, hvor der er opført Fredag d. 25. september 2009 åbnede foto- nogle af husene fra Frilandsmuseet i Maribo. Det udstillingen ”Fotografier af Kirsten Klein” på er således muligt at tage på virtuel gåtur blandt Stiftsmuseet i Maribo. Kirsten Klein blev udlært Frilandsmuseets gamle huse. fotograf i 1966. Hun er medlem af KunstnersamI forbindelse med udstillingen havde museet et fundet og BKF, Corner og Vråudstillingen, hun samarbejde med RUC og Syddansk Universitets har solgt sine værker mange steder og hun har Center samt et privat firma, der agerer i Second illustreret forskellige typer af bøger som f.eks. Life. Udstillingen er blevet til med støtte fra KulJørgen Jensens ”Danmarks Oldtid” bind I-IV. I turarvsstyrelsens formidlingspulje. 1976 bosatte Kirsten Klein sig på Mors og mange af hendes fotografier er fra øens landskab og de Dans, dans, dans! nærliggende Vesterhavsegne. Torsdag d. 5. november 2009 åbnede MuseFotografierne er præget af landskabets for- um Lolland-Falster et nyt kapitel i udstillingen andringer i løbet af året, vejrets skiften, kyst- Sundt, sjovt og socialt. områder samt naturens konstante påvirkning Denne gang var turen kommet til de tre lokale af landskabet. Hendes fotografier kan også danseforeninger, Nykøbing Falster Sportsdanvise isolerede enkeltmotiver, som på en me- serforening, Folkedansere i Toreby og Danseget stemningsfuld og poetisk måde fremhæver kredsen Nørre Alslev. Museet har i samarbejde det smukke i objektet. Hun fotograferer mest med foreningerne udarbejdet udstillingen, der i sort/hvid, hvilket også er kendetegnende for viser de tre meget forskellige foreninger. Alle de fotografier, hun udstiller på Stiftsmuseet. tre foreninger deltog i åbningen af udstillingen, Udstillingen blev vist i samarbejde med Maribo hvor de hver især lavede en lille opvisning for de Kunstforening af 1947. fremmødte. Danserne havde i dagens anledning også iført KLIMATUR sig deres fine tøj, så det var en meget autentisk Fredag d. 9. oktober 2009 åbnede Museum Lol- oplevelse. Alle så begejstret til, mens skørterne 77
blev svunget, musikken spillede, og fødderne bevægede sig hen over gulvet. Udstillingen kunne ses frem til d. 19. januar 2010. Juleudstillingen ”Lågerne åbnes og der tælles ned!” Mandag d. 16. november 2009 åbnede Museum Lolland-Falster juleudstillingen ”Lågerne åbnes, og der tælles ned!” Her havde museet indbudt en børnehave til at komme og åbne udstillingen. Børnene var meget begejstrede for de mange julekalendere og snakkede meget om, hvilke de havde set, og hvilke de selv havde derhjemme. Udstillingen blev åbnet ved at børnene klippede et rødt bånd over ind til udstillingen og dansede omkring juletræet, der også stod i udstillingen. Udstillingen kunne ses frem til d. 6. januar 2010. 5.3 Anden formidling Vinterferie på Stiftsmuseet Vinterferien stod på Museum Lolland-Falster i jagtens tegn. I forbindelse med udstillingen ”Jagtens Element” havde Museum Lolland-Falster arrangeret forskellige jagtrelaterede arrangementer. På afdelingen på Banegårdspladsen i Maribo havde museet et arrangement med zoologisk konservator Annette Syberg Henriksen. Konservatoren var på museet hele dagen, så de besøgende kunne følge hendes arbejde. Annette Syberg Henriksen havde medbragt forskellige remedier som f.eks. skind, øjne, fyld og forskellige udstoppede pattedyr og fugle, som de besøgende måtte røre ved. Hun havde også medbragt forskellige frosne fugle, som hun arbejde på i løbet af dagen. Hun startede på en fasankok, som blev skåret op, og al indmaden blev taget ud. Hun rengjorde indersiden af fuglens skind, så den var klar til at blive vasket og renset. Hun kunne imidlertid ikke udføre denne proces på museet og gik derfor videre med et fasanskind, som hun havde rengjort hjemmefra. De besøgende kunne herefter følge, hvordan den nye krop blev tildannet og placeret inde i fasanen, hvordan benene blev fikseret med tråd og lim, og hvordan den til slut blev syet sammen. De besøgende fulgte interesseret med i Annettes arbejde og stillede nysgerrige spørgsmål om hende og hendes arbejde som konservator. På afdelingen i Nykøbing fortalte natur- og kulturvejleder Anne Elmer jagthistorier til børn og unge. Jagthistorierne omhandlede historien om Skyttelars og Brødrene Grimms eventyr ”Den flinke jæger” og ”De tolv jægere”. De fremmødte lyttede spændt med på de forskellige eventyr og beretninger om jagt.
tet fandt sted, men de besøgende, der kom forbi Frilandsmuseet, gav udryk for, at det var et godt tiltag. Der mødte rigtig mange gæster op, der alle enten havde præcise spørgsmål til fagfolkene eller bare var nysgerrige omkring deres håndværk. Det var lykkedes for museet at få fat i syv fagfolk, der alle var meget interesserede i at deltage i arrangementet. I løbet af dagen var håndværkerne meget aktive, og de besøgende kunne således få en fornemmelse for, hvordan deres arbejde udføres. Tækkemand Søren Vodder stod det meste af dagen på stilladset omkring Kapellanboligen og formidlede om husets kommende tækkearbejde. I Falstergården havde tømrerne Lindy Fynholm og Erik Frederiksen travlt med at udskifte den ene længes syldrem, samtidig med at de gav gode råd om bl.a. udskiftning af bindingsværk. En ny deltager i forbindelse med arrangementer på Frilandsmuseet var Rasmus Kjøng Jørgensen fra firmaet Jura-Kalk. Han viste de begejstrede fremmødte, hvordan man læsker kalk og fortalte om fremgangsmåden og funktionen af kalken. Som en sidste ting viste mureren, hvordan middelaldermørtel ser ud og afprøvede det i praksis.
Fra Damp til Diesel - damptræf på Frilandsmuseet I weekenden d. 6. og 7. juni 2009 stod Frilandsmuseet i Maribo i dampens tegn. Her afholdt Museum Lolland-Falster nemlig damptræffet ”Fra Damp til Diesel”. Overalt på Frilandsmuseet og på engen bagved tøffede store og små maskiner om kap til gæsternes store begejstring. I forhold til damptræffet 2008 havde årets træf flere forskellige maskiner at byde på. Der var gengangere fra sidste års træf, men der deltog også mange nye maskiner. De fremmødte gæster fik indblik i en teknisk verden, som for mange var fremmed eller lå langt tilbage i hukommelsen. På træffet kunne man stifte bekendtskab med så forskellige ting som: Veterantraktorklubben, Nimbusklubben, Folkevognsklubben, Beredskabet - Lolland, veteranbiler, Nakskov Brandmuseum, Nykøbing Brandmuseum, Tuxen & Hammerich motor fra 1899, gammeldags tivoli, Landbrugsmuseet, dyr fra Elisabethsminde, mini dampmaskiner, Traktormuseet, museets eget lokomobil, dampmaskinen fra Nysted og mange andre. Derudover deltog også dampmaskiner fra England. De engelske maskiner var et hit, da det ikke er normalt, at den slags er her i landet. De besøgende kunne komme med David Main på en tur i dampbussen, høre musik på Geoffs dampgrammofon eller Margaret Mortimores damporgel, få en tur med Terry og Val Maynards Showmans engine - N0 Kalke- bindingsværk- og tækkedag 1 eller i Docs damptraktor. Derudover havde Søndag d. 17. maj 2009 blev der på Frilands- museet også besøg af en miniudgave af en museet i Maribo afholdt Kalke-, bindingsværk- damptraktor, som det har taget 30 år at bygge. og tækkedag. Det var første gang, arrangemen- Da mange maskiner begejstrede stor som lille, 78
og Museum Lolland-Falster vil gerne sige tak til de mange deltagere i træffet, de frivillige hjælpere samt vores sponsorer. Moder Jord - en fødevarefestival med succes. I weekenden 20. - 21. juni afholdt foreningen Slow Food for anden gang fødevarefestival på Frilandsmuseet i Maribo. Og det blev en dundrende succes: Ikke mindre end 7500 mennesker besøgte festivalens mange stande, hvor de lokale fødevareproducenter præsenterede deres produkter og uddelte smagsprøver. Det, der gør Moder Jord til en helt speciel fødevarefestival, er kombinationen mellem de mange varierede kvalitetsprodukter, som udstillerne kan tilbyde, og Frilandsmuseets stemningsfulde små huse, der på perfekt vis sætter en helt unik ramme for præsentationen af øl, honning, gedeog lammekød, ost, marmelade, most og de mange andre lækre specialiteter.
Slyngning af honning Lørdag d. 25. juli demonstrerede biavler Bent Johansen, hvordan man med håndkraft slynger honning. Bent havde taget opstilling i skolestuen i Reventlowskolen på Frilandsmuseet, hvor der var mødt interesserede tilskuere op. Inden honningen skulle slynges, blev tavlerne fra museets egne stader bag skolen hentet ind, hvor de blev gjort klar til at blive slynget. De mindste gæster holdt nøje øje med, hvad der skete og rapporterede til Bent, der stod og drejede på håndsvinget. Der blev stillet mange spørgsmål, og snakken gik mellem biavleren og de fremmødte. Den nyslyngede honning blev efterfølgende delt ud til gæsterne, der nød den dejlige smagsprøve. Sommersjov I juli måned udbød Museum Lolland-Falster sommeraktiviteter på Frilandsmuseet i Maribo. Aktiviteterne foregik hver tirsdag med fire forskellig temaer. Det var muligt at prøve de gamle lege, kærne smør, lave kludedukker samt karte og spinde uld. De i dag uvante aktiviteter skabte glæde blandt børn og voksne, der deltog med stor interesse. Hvad der engang havde været en del af bøndernes hverdag, blev for en kort stund vakt til live i sommerferien på Frilandsmuseet. Der deltog mange børn og voksne i årets sommeraktiviteter, og museet har efterfølgende fået mange positive reaktioner. De besøgende har nydt at deltage i aktiviteterne og komme tilbage til de gode gamle dage. I juli deltog museet i Guldborgsund Kommunes tilbud ”Aktiv Sommer”. Museet tilbød her børn i alle aldre til at komme med på skattejagt rundt i Nykøbing. Her fik børnene uddelt billeder med detaljer fra bygninger og skulpturer rundt om i Nykøbing. På turen rundt i byen var det så op til børnene at udpege detaljerne. Børnene var inddelt i hold så det blev til konkurrencer indbyrdes. Tilbuddet blev udbudt to gange i juli, begge gange med godt fremmøde.
Hønse- og håndværkerdag Søndag d. 28. juni 2009 var der samlet en stor flok høns og en masse forskellige håndværkere på Frilandsmuseet. Det var nemlig tid til årets Hønse- og håndværkerdag. Traditionen tro var der mødt et stort antal håndværkere op, der fortalte og demonstrerede deres håndværk for de begejstrede gæster. Det var muligt at møde bl.a.: mureren, maleren, smeden, tømreren, blikkenslageren, kobbersmeden, tækkemanden, tinstøberen, beslagsmeden, fåreklipperen, væveren, pilefletteren, rebslageren, stenhuggeren, møbelpolstreren, børstenbinderen og urmageren. Derudover kunne de besøgende opleve fårene blive klippet og hesten blive skoet. Rundt om den gamle mølle fra Fejø stod forskellige hønseracer, som Lolland-Falsters hønseavlerforening havde medbragt. Hønsene stod i åbne bure, så de rigtig kunne blive betragtet. Igen i år var der gang i brændekomfuret, hvor der blev bagt pandekager til den helt store guldmedalje. I løbet af de seks timer arrangementet stod på, blev der bagt pandekager af 12 liter pandekagedej. Museet vil gerne takke de frivillige hjæl- Håndværker- og folkedanserdag pere samt håndværkere og udstillere. Søndag d. 23. august 2009 blev der igen tændt op i Frilandsmuseets komfur. Her blev der bagt Irske folkedansere pandekager over brændekomfuret, og duften Tirsdag d. 30. juni fik Frilandsmuseet besøg spredte sig ud på plænen foran Havehuset, hvor af den irske folkedansergruppe Sixmilebridge folk stod i kø for at smage lækkerierne. Køen var Cultural Group. Gruppen består af unge irere omgivet af en flok forskellige håndværkere, der mellem 13 og 18 år. Gruppen kom forbi museet havde taget opstilling og arbejdede og fortalte på deres vej til det store gymnastiklandsstævne ivrigt for de nysgerrige besøgende. Der var mui Holbæk. For to år siden besøgte et lollandsk lighed for at møde kendinge som smeden, tømrejuniorgymnasthold selv samme dansegruppes ren, mureren, maleren, glarmesteren, sortkrudthjemby Sixmilebridge. Nu var tiden så kommet skytten, tækkemanden, Ornitologisk Forening, til, at irerne skulle se lidt af Danmark. Folke- vævedamerne, pilefletteren, dyr fra Elisabethsdansergruppen var indlogeret privat hos de lol- minde, møbelpolstreren og tinstøberen. Men landske gymnaster, der besøgte Irland i 2007. også nyere tiltag som trædrejeren, hørværksteGruppen optrådte på Frilandsmuseet med tra- det og urmageren kunne nydes på området. Melditionel irsk musik, gruppedans og stepdans. De lem de arbejdende håndværkere og duften fra fremmødte nød den dejlige irske folkemusik og pandekagerne opviste folkedansere fra Lolland så nysgerrigt til, når de gamle trin blev danset. og Falster. Der var sus i skørterne og glad stem79
ning på plænen, da spillemændene spillede op til dans. Folkedanserne sad også i Falstergården og syede på dragter. Der var også mulighed for at opleve beslagsmeden, der skoede en hest samt fåreklipperen, der tog overfrakken af fårene.
forbindelse med håndværkerdage, kærnet smør i forbindelse med sommersjovarrangementer og solgt gløgg og æbleskiver i forbindelse med årets julemarked. Derudover er det blevet kalket i forbindelse med håndværkerdagene og det er blevet anvendt til bespisning af hjælpere og udstilEfterårsferiearrangementer lere i forbindelse med mange af museets store I efterårsferien havde Museum Lol- arrangementer. land-Falster forskellige arrangementer på tre af museets fire afdelinger. Den gamle Købmandshandel På Frilandsmuseet stod det i æblets tegn. I december blev der sat fokus på Den gamle Her kunne børn og barnlige sjæle være med Købmandshandel. Her blev der lavet julekalentil at tilberede og presse æbler til æblesaft. der på museets hjemmeside med 24 forskellige Det var en længere proces, men børnene husmorråd med tilhørende varer, der kunne tilknoklede med æblerne og saftpresseren og knyttes rådene. fik fremstillet noget velsmagende æblesaft. På Stiftsmuseet var der mulighed for at be- Foredrag søge den nye udstilling KLIMATUR og få Året begyndte med et foredrag om jagthunde en introduktion til udstillingen og det virtu- ved dyrlæge Kim Rasmussen. Foredraget var arelle klimaspil. Her blev der arbejdet koncen- rangeret i forbindelse med særudstillingen ”Jagtreret om opgaverne i spillet, og mange øn- tens Element”. Det var mange gæster til dette skede at prøve og færdiggøre alle opgaverne. foredrag, som normalt ikke kommer til foredrag I Czarens Hus blev der fortalt søde og grumme på museet. Det anderledes emne tiltrak således historier fra Nykøbing Slot for voksne og børn. et andet publikum. Foredraget blev holdt d. 14. januar. Julemarked på Frilandsmuseet den 29. novemMandag d. 2. februar afholdt museet i samber arbejde med Kulturmindeforeningen foredrag Søndag d. 29. november blev sæson 2009 af- om Amtsforvalterboligen og projektet med at sluttet med maner på Frilandsmuseet i Maribo, genopføre bygningen ved restaureringsarkitekt hvor det traditionsrige julemarked blev afholdt. Søren Lundqvist. Frilandsmuseet var klædt på i sit fineste juletøj og bød alle indenfor til en stemningsfuld dag, I forbindelse med, at der blev holdt detektortræf, der spillede på alle sanser. De gamle huse var arrangerede museet et foredrag med arkæolog her fyldt med udstillere, der hver især havde Iben Skibsted Klæsøe. Foredraget var primært medbragt kunsthåndværk, julepynt eller føde- arrangeret for de deltagende detektorfører, men varer til stor glæde for de besøgende. Museet foredraget var åbent for alle. Her blev fortalt om havde i år fået kontakt til en del forskellige nye dragtnåle og persongenstande fra jernalderen udstillere, men der var også gamle kendinge. til middelalderen. Hendes udgangspunkt var de Blandt de mange udstillere blev der solgt risen- mange spændende genstande, som er fundet på grød, brændte mandler, kandiserede æbler samt Lolland og Falster. æbleskiver og gløgg til at varme sig på. Julestemningen kunne de besøgende ikke komme uden Efter Kulturmindeforeningens generalforsamom, da Maribos Borgervæbning spillede festlig ling d. 31 marts gentog formanden for Facadejulemusik på den store græsplæne foran skolen. rådet i Nykøbing F. Svend Dreist sit foredrag om Tredje år i træk havde museet inviteret til Barndommens Nørrebro. I 2009 udbygget med kage- og snapsekonkurrence. Desværre var der i en lang række billeder i et snævert samarbejde år ikke så mange deltagere, men de indleverede med Ole Carlslund. fire kager fik alligevel stor opmærksomhed, da D. 7. oktober arrangerede museet i samarbejvinderen skulle findes. de med Kulturmindeforeningen et foredrag om Fru Neergaard og Fuglsang. Foredragsholder var Lokomobil fra Knuthenborg den tidligere husjomfru Ruth Jensen, der beret2009 har været et aktivt år for frilandsmuseets tede om sin tid som husjomfru hos Fruen Bodil lokomobil. Lokomobilet har deltaget i høstmar- Neergaard på Fuglsang. kedet ved Vindeby Mølle, i juletræstænding på D. 2. november arrangerede museet i samarTorvet i Maribo, ved Græsted Veterantræf samt bejde med Kulturmindeforeningen et foredrag ved museets eget damptræf. Derudover var loko- om dødens kulturhistorie. Foredragsholder var mobilet og Frilandsmuseet med i TV2-Øst pro- Museumsdirektør Ulla Schaltz, der bl.a. beretgrammet ”Sjællandsleden”. tede om museets gravminderegistrering, samt hvordan menneskets syn på døden har ændret Havehuset fra Godsted sig gennem historien. Der har været godt gang i komfuret i havehuD. 1. december arrangerede museet i samarset fra Godsted. Der er blevet bagt pandekager i bejde med Kulturmindeforeningen foredraget 80
”En romer i Hoby”. Foredragsholder var arkæolog Leif Plith Lauritsen der bl.a. fortalte om sine tanker om 2000 året for Varusslaget ved Kalkriese i Tyskland, en mulig romersk kontakt, og hvordan der er endt et værdifuldt drikkesæt i Hoby på Lolland. I november og december blev der afholdt julehjerteflettekurser ved Knud Vægter. Her blev der flettet på livet løs ud fra Knus Vægters egen bog ”Sådan lærte min mor mig at flette julehjerter”: Formidling ud af huset Der har i løbet af året været forskellige arrangementer ud af huset, hvor museet har stået for formidlingen. D. 7. maj var en flok med på tur rundt i Nykøbing, hvor de fik fortalt om Nykøbing F, som den befæstede købstad, den var for et par hundrede år siden. Turen gik langs den gamle vold og blev afsluttet med varme hveder og te/kaffe i Czarens Hus. Den 4. juni var AEJ i anledning af Herregårdsdagene i samarbejde med Reventlow Museet guide på en herregårdsvandring med titlen: Fra middelaldergård til stamhus – en udviklingshistorie om herregården Vennerslund. Alle onsdage i juli blev der holdt byvandring i Nykøbing. Her stod en af museets frivillige for byvandringerne, som efterhånden er noget af et tilløbsstykke. Temaerne for byvandringerne var Nykøbing Slot. D. 9. juli arrangerede museet en tur til Fribrødre Å, hvor de fremmødte blev lidt klogere på stedets flådesamlingsplads fra vikingetiden. Søndag d. 13. september afholdt Museum Lolland-Falster den årlige tur for motorcyklister. De årlige kulturhistoriske ture for motorcyklister byder på gode fortællinger, køreglæde og dejligt samvær med andre motorcyklister. Genne de sidste 5 år har det tidligere Guldborgsund Museum afholdt en årlig kulturhistorisk tur for motorcyklister. Turene var fra starten en succes med mellem 100 -150 deltagende motorcyklister. Derfor er det selvfølgelig en tradition, der lever videre i det nye Museum Lolland-Falster. Turen har i år præsenteret sider af den lollandske historie med vægt på middelalderen. Der blev kørt ad de små snoede veje til spændende steder med gode historier, så turen bød både på kulturhistorie og mulighed for at opleve måske ukendte steder på vores dejlige ø. Undervejs var der mulighed for at drikke den medbragte kaffe. D. 11. december blev der holdt åben udgravning i forbindelse med en udgravning i Holeby. Her kunne alle komme ned og stille spørgsmål til de arbejdende arkæologer. Der var mange, der var interesseret i deres arbejde, og der blev stillet spørgsmål indtil det næsten var mørkt. Anne Hedeager 18/4: Czar Peter og Sydfalsters russiske forbin-
delser mv. Café Damehat Væggerløse 25/9: Kirke og kongemagt og dronning Sofies forhold til kirken. I Klosterkirken Nykøbing F. i forbindelse med kirkernes kulturnat. Hanne Lisbeth Christensen 30/8 Høsttraditioner gennem tiderne. Sandby menighedsråd. Katrine Kølle Hansen 7/10: Bellingegårdhusets form, funktion og betydning – Sjællands Jernalder seminar 25/11: Et snit gennem landskabet, arkæologiske fund fra landkabet mellem Saksfjed og Radsted – SEAS projektafslutningsarrangement. Birgitte Fløe Jensen 26/9: Ekskursion til fredede fortidsminder i Lolland kommune. Folkeuniversitetet Kasper Søsted 25/6: Oplæg om Museum Lolland-Falsters arkæologi ved amatørarkæologernes generalforsamling i Amtsforvalterboligen, Nykøbing F. Lene Tønder Buur og Anna-Elisabeth Jensen 24/11: Museet bygger bro i nutiden fra fortiden til fremtiden. Om kulturhistoriske museers bidrag til aktivering af kulturarven i byfornyelsen, Dansk Bygningsarvs faglige arrangement i Nykøbing Falster. Anna-Elisabeth Jensen 6/5: Købstaden Nykøbing Falster. KØBSTADEN - en moderne by med sjæl Et helårsturismeprojekt på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Østdansk Turisme 7/10: Jernalder på Lolland-Falster. Sjællands Jernalder seminar 5/10-7/10. Leif ”Salle” Nielsen 4 rundvisninger på Frilaandsmuseet 2 rundvisninger på Borgø 1 foredrag om Borgø i Maribo Menighedsråds regi Leif Plith Lauritsen Fra Rom til Hoby: Folkeuniversitet; Biblioteket i Maribo Arkæologien på Lolland og Falster 2009; Rotary Maribo Royal Castles on Lolland and Falster, a possible shifting of types and locations; Castella Maris Baltici. Finland Romeren i Hoby?: Kulturmindeforeningen; Biblioteket i Nykøbing På tur i fortiden; for Stiftsmuseets venner Voldsteder på Lolland - synlige og usynlige spor af middelalderen i landskabet; for Kreis Ost Holstein, Museet i Neustadt m.f. Ulla Schaltz 11/2: Inner Wheel, Maribo: Museum LollandFalster 17/2: Sankt Georgs gilde: Museum Lolland-Falster 17/3: Venneforeningens generalforsamling: Museum Lolland-Falster 9/4: Åbningstale i anledningen af sæsonåbning på Motercykelmuseet 22/4: Lolland-Falsters Historiske samfund: om 81
Museum Lolland-Falster 2/11: Kulturmindeforeningen: Dødens kulturhistorie og gravminderegistrering 24/11: Gæsteforelæser på CELF, Leisures management. Interreg projekter I 2008 valgte Museum Lolland-Falster at blive lead-partner for interregprojektet ”Munkevejen”, der var iværksat af Region Sjælland samt en række kommuner og Kreis Ostholstein. ”Munkevejen” skulle være en videreførelse af en tysk cykelrute i ”munkenes og pilgrimmenes fodspor” over Lolland-Falster og Sjælland til København. Det var et ønske at involvere områdets museer både på dansk og tysk side for at kunne formidle nogle spændende kulturhistoriske historier langs ruten og tilknyttende skabe udstillinger på de involverede museer. Forud for vores involvering havde projektet kørt op mod et lille år, men uden at der var fundet en egentlig leadpartner. Museum Lolland-Falster tilbød sig som lead-partner. Medfinansieringen af projektet byggede til dels på museernes arbejdskraft, støtte fra regionen og ikke mindst på arbejdskraften fra kommunerne, idet denne arbejdskraft ville kunne dække den bekostelige etablering af cykelruten med skilt, bord og bænke samt shelters. Endvidere var kommunernes andel af fællesudgifterne i projektet betydelig. Efter en lang række møder med de forskellige partnere i projektet kom så det indledende møde med interreg. kontoret i Tyskland. Her faldt bomben! Det viste sig, at man fra Interreg ikke ville støtte etableringen af cykelruten i Danmark, idet den allerede eksisterede i Tyskland. Man anså det for en skævvridning af støttepengene således primært at fokusere på en fysisk skabelse i et EU land og betvivlede det relevante i samarbejdet omkring selve cykelruten. Derimod var man mere venligt indstillet over for udstillingsplanerne, selv om man ikke ville kunne give til den fysiske udformning af udstillingen, det vil sige montrer m.m. Med andre ord: kommunerne kunne nu ikke være med til at løfte hverken cykelruten, udstillingerne eller de fælles udgifter. På et efterfølgende møde de danske museer imellem blev det enstemmigt besluttet, at man ikke ønskede at fortsætte med ”Munkevejen” idet museerne i første omgang var deltager i projektet for at levere tekster til cykelrutens kulturarv. Dernæst havde man nødtvungent indvilliget i det ellers spændende samarbejde med de tyske museer omkring udstillingsideerne, men det betød omvendt, at man i den forbindelse lå uden for museernes egentlige arbejdsplaner. Med kommunernes udtrædelse af ”Munkevejen” og den dermed manglende deling af fællesudgifterne m.m. ville det komme til at betyde endnu mere arbejde for de danske museer, ikke 82
mindst for lead-partneren, hvis udstillingsprojektet ”Munkevejen” skulle gennemføres. En sådan yderligere arbejdsbyrde for at gennemføre et projekt, som man i første omgang kun havde en lille aktie i, ønskede museerne ikke at påføre sig. Dermed valgte de danske museer at takke nej til deltagelse i udstillingsprojektet, hvorved projektet faldt. Efterfølgende har regionen og kommunerne arbejdet videre med selve cykelsti ideen fra Rødby til Roskilde, og museerne har til dette tilbudt at kunne levere tekster om kulturarven til skiltningen. Ganske som oprindeligt tilbudt. De danske museer, Roskilde museum, Sydvestsjællands Museum og Museum Lolland-Falster besluttede at fortsætte kontakten og har i efteråret 2009 skabt et netværk omkring formidling. Indholdet af dette netværk er endnu ikke helt på plads, men det er meningen, at museerne skal samarbejde om udviklingen af nye udstillinger m.m. 5.4 Undervisning Henvendelser, foredrag, lærerkurser og ekskursioner Museet er gennem et år i forbindelse med mange forskellige mennesker, der henvender sig for bl.a. at få svar på forskellige spørgsmål, for at aflevere en genstand eller for at bestille et arrangement. Henvendelserne kommer fra bl.a. privatpersoner, institutioner, offentlige og private museer og mange andre. De vedrører både arkiv, bibliotek og genstandssamling. Der findes endnu ikke en decideret skoletjeneste på Museum Lolland-Falster. I stedet har museet arrangeret forskellige særarrangementer for børn i forskellige aldersgrupper. Arrangementerne har bl.a. været tilknyttet museets to store særudstillinger, men der har også været forskellige børnearrangementer på Frilandsmuseet. Tilbuddene har været omtalt i forskellige lokale medier og på museets hjemmeside, hvilket har givet et bredt publikum. Derudover har der været faste tilbud med omvisninger i afdelingerne, gamle lege på Frilandsmuseet og på Falsters Minder samt specielle arrangementer, hvis nogle har ønsket det. Udflugt for museets ansatte Næsten 30 af museets ansatte og museets bestyrelse drog i oktober til den tyske by Quedlinburg. Det var dejligt at se så mange blandt personalet havde lyst til at deltage, da turen var for egen regning. Bussen kørte af sted fra Nykøbing og Maribo meget tidligt en fredag morgen i en fælles bus. Bussen var et godt samlingspunkt under turen, hvor der blev snakket om de ting, vi havde set og oplevet. Det var et langt og imponerende program, der var blevet tilrettelagt, og vi oplevede mange interessante ting. Udover alt det kulturelle blev der snakket på tværs af afdelinger, hvilket der nok ikke er så meget af i hver-
Bidrag til forskellige tidsskrifter mv. Anna-Elisabeth Jensen: The Nykøbing CastleExpansion – Integration? Danish-Baltic contacts Venneforeningens arrangementer 1147-1410 AD.; a 13th century queen dowager seat Museumsforeningen Lolland-Falster har sit with connections across the Baltic Sea s. 127-131 primære virke på Frilandsmuseet. Her har den i Museerne.dk vol 2 Vordingborg 2009 løbet af året lavet reenactment i Kapellanhuset. Anna-Elisabeth Jensen: ”Nicht nur Sauerkraut Derudover har den arrangeret og stået for for- und Smørrebrød” Transnationale Zusammenarskellige caféarrangementer, hvor den har solgt beit im Bereich Kulturerbe am Beispiel der Fehhistoriske kager. Der har været stor tilslutning marnbelt-Region til disse caféarrangementer. Medlemmer fra s. 14-15 i Kennzeichen DK nr 89 September Museumsforeningen Lolland-Falster hjalp også 2009 23. årgang Den danske ambassade i Berlin til med at sælge gløgg og æbleskiver i forbindelse 2009 med årets julemarked på Frilandsmuseet. Leif Plith Lauritsen: Stadtbefestigungen auf den süddänischen Inseln: Ausbreitung und Kulturmindeforeningens arrangementer Form im Mittelalter und in der frühen Neuzeit i Museet og Kulturmindeforeningen har som Stadtarcheologie im Hansaraum. sædvanlig arrangeret 5 foredrag i årets løb. Ulla Schaltz: Om Helene Strange. Bidrag til Derudover har Kulturmindeforeningen væ- „Ildsjæle“. ret på 1-dags tur til Maribo i forbindelse med damptræffet og på 1-dags tur til Rosenborg med 5.5a Besøgsstatistik Hofurmager Søren Andersen som guide. I forSe venligst grafer. bindelse med en hvervekampagne i skolernes efterårsferie fik Kulturmindeforeningen støtte af 5.6 Video- og Av-produktion Nykøbing F. Bevaringsfond til at få trykt plakater Museets frivillige, Ole Carlslund, har i løbet af og postkort med motiver fra ”Byens Blikfang” I året produceret mange videofilm i forbindelse efterårsferien bragte Folketidende dagligt ud- med arrangementer og åbning af udstillinger. valgte motiver af bygningsdetaljer fra Nykøbing Der er ikke blevet lavet deciderede videoprodukFalster, og Kulturmindeforeningen havde sat tioner i forbindelse med udstillinger. rødvin på højkant til dem, der kunne genkende motiverne. 5.7 PR-virksomhed I 2009 vendte museet og Kulturmindeforenin2009 startede med at museet udgav en progen tilbage til en gammel tradition med en ny filavis, der skulle promovere det nye Museum årbog om Nykøbings lokalhistoriske herlighe- Lolland-Falster. Avisen var et tillæg til Lollandder. ”Liv og lemmer” er den 28. årbog i rækken Falsters Folketidende og Sjællandske Medier og i samarbejde mellem museet og foreningen. For- kom således ud på Lolland, Falster og det sydlige fatteren er journalist Arne Skafte, der gennem Sjælland. mange år har været ansat ved Lolland Falsters Derudover har der været købt enkelte annonFolketidende. cer i lokale medier bl.a. i forbindelse med julesalg i Den gamle Købmandshandel, udstillingen 5.5 Publikationer ”Ung i Tiden” og i lokale turistbrochurer. Museet har i 2009 været med til at udgive værEllers har promoveringen af museet bestået af ket ”Bag diger og dæmninger i Rødby Fjord” pressemateriale, samtaler med lokale radioværaf Niels Erik Hyldtoft. Bogen er udarbejdet af ter samt uddybende artikler i forbindelse med hr. Hyldtoft, men det er museet, der har stået udstillinger og arrangementer. Der har været en for den grafiske opsætning og hjulpet med til stor og positiv velvilje fra de lokale medier til at fundraising. Første oplag på 300 eksemplarer skrive om museets arrangementer, og de har væblev solgt overraskende hurtigt, hvorfor der kort ret yderst behjælpelige i forskellige situationer. efter blev lavet et andet oplag. Det er lykkedes museet at komme i landsdækI museet og Kulturmindeforeningens årbog kende medier i forbindelse med Damptræffet og ”Liv og Lemmer” beskriver Arne Skafte sund- i forskellige ugeblade med bl.a. udstillingen ”Låhedsvæsenet gennem tiderne, lige fra den tid, gerne åbnes og der tælles ned!” og udstillingen hvor det var munke, der passede og plejede de om klipklapperne. syge til vore dages moderne sygehusvæsen alt Derudover er museet også blevet promoveret sammen med det som centrum, at det var her i på vores egen hjemmeside samt relaterede hjemNykøbing, det hele har fundet sted og stadig gør mesider. Der har været stor aktivitet på museets det. Her kan man finde små anekdoter og sand- hjemmeside, da der i gennemsnit er sendt presfærdige beretninger. Det hele fortalt med Arne semateriale ud en gang om ugen. Skaftes fortræffelige sans for det historiske såvel I løbet af året er der kommet flere tilmeldinger som det nutidige. Bogen er rigt illustreret med til museets nyhedsbrev. Der er blevet fremstillet fotografier. en tilmeldingsseddel, som ligger i butikkerne og ved billedsalget i forbindelse med større arrandagen. Der blev hygget om aftenen med fælles mad og socialt samvær.
83
gementer. Museet har været i TV2-øst i forskellige omgange. Heriblandt var vi en del af udsendelserne ”Med på job” og ”Sjællandleden” samt et indslag omkring årets Damptræf. P4-regionalen har også omtalt mange af museets arrangementer og forskellige af museets personale har været live i radioen i forbindelse med bl.a. damptræf og udstillingerne ”Ung i Tiden” og ”KLIMATUR”. Endelig blev årets program udgivet i form af en kalenderfolder, og museet har købt annonceplads i diverse turistmedier. 5.8 Anden formidlingsvirksomhed Museumsdirektør Ulla Schaltz medvirkede i Danmarks Radio P1s ”Stedsans”. Programmet, der varede 90 min. var en omvisning på Nakskov Kirkegård og handlede om kirkegårdskultur. 1001-fortællinger: 1001-fortællinger er et website, der lanceres i 2010, hvor 1001-fortællinger om den danske kulturarv formidles. Websitets primære målgrupper er danske og udenlandske turister, men det er også formålet at nå bredere ud til andre målgrupper som for eksempel undervisere, studerende samt folk, der er historisk interesserede. Websitet skal styrke befolkningens viden om den danske kulturarv og historie generelt og få folk til at få et mere positivt syn på den danske kulturarv og engagere sig i den. Vi vil også gerne give folk en anderledes oplevelse. Websitet er dialogbaseret og brugerinddragende, hvilket betyder, at brugeren vil kunne bidrage med egne kommentarer og materiale, som fx billeder, og brugerne vil kunne kommentere og diskutere de fortællinger, som man som ekspert har bidraget med. Dertil kommer en tilhørende mobil platform, så brugeren kan tilgå websitet fra sin mobiltelefon og hente/uploade information (tekst og speak), hvis man for eksempel står ude ved en kulturarvsseværdighed. Alle tekster vil blive oversat til engelsk, og de vil være speaket på både dansk og engelsk. Syv af museets medarbejdere har i 2009 skrevet i alt 21 af de 1001 fortællinger og AEJ har leveret ekspertbidraget om kampen om Østersøen i middelalderen.
De tre butikker, der er i forbindelse med udstillingssteder sælger museumsrelaterede genstande af forskellig variation. Der arbejdes på at lave de tre butikker unikke, så der ikke sælges de samme varer i alle tre. Dette er dog en længere proces, da der er mange varer, der skal udskiftes de enkelte steder, men processen er i gang. Den gamle Købmandshandel er derimod unik i sit varesortiment, da den handler med købmandsrelaterede varer, der passer ind i 1950er miljøet. Butikkerne har forskellige unikke salgsartikler. I 2009 blev der bl.a. fremstillet stof i metermål til Stiftsmuseet. Stoffet er lavet af den svenske producent Duran Textiles og er lavet med udgangspunkt i gennemgang af museets kristentøj. Stoffet stammer fra en lille vest og kan nu købes i Stiftsmuseets butik.
6.0 Bygninger og udendørsarealer Museum Lolland-Falster er i besiddelse af en stor mængde bygninger, hvoraf flere er fredede eller befinder sig på frilandsmuseet. Som følge deraf er der også meget vedligeholdelse. I budgettet er der hvert år afsat et beskedent beløb til vedligeholdelse, men langt den største del skaffes via fonde og eksterne midler. Det er således ofte en ulige kamp mod tidens tand. Nykøbing: For bygningsmassen i Nykøbing gælder, at der i 2009 har været arbejdet med energigennemgang af bygningsmassen i Nykøbing med henblik på driftsbesparelser og udskiftning af forældede installationer. Der er blevet ansat flere projektmedarbejdere på Museum Lolland-Falster, hvorfor der er blevet indrettet nye arbejdspladser, der opfylder kravene fra APV. I den forbindelse er der også blevet flyttet rundt på flere arbejdspladser. Der er ført generelt tilsyn med bygningsmassen og udenomsarealerne. Der er udført følgende vedligehold på bygningerne: Slotsgade 30/Rosenvænget Bygningen har været anvendt til opbevaring af diverse emner. Der er blevet ryddet op og bygningen er indrettet til midlertidigt magasin.
Færgestræde uden nummer/Langgade 2 Museet har arbejdet med mobiltelefoni i forBygningen rummer ud over udstillinger også bindelse med formidling. Midlerne er kommet en restaurant, som er bortforpagtet. I restauranfra Danske Banks Initiativpulje. Produktet bliver tens køkken er der blevet udført flisearbejde, og færdigt i 2010. gulvet er ordnet. Restauranten har også fået et ekstra rum, idet det såkaldte middelalderudstil5.9 Kiosk- og cafévirksomhed lingsrum er blevet flyttet opad i huset. RestauEfter sammenlægningen har museet fire butik- ranten kan nu bespise mere end 70 gæster inker, to i Nykøbing og to i Maribo. Tre af butik- denfor. kerne ligger i forbindelse med udstillingssteder, Der er blevet indrettet en containerplads i hvorimod den fjerde ”Den gamle Købmands- gården, ligesom der er renoveret personale- og handel” nærmest er både udstilling og butik i publikumstoiletter. Endelig er der foretaget en et, et arbejdende værksted. gennemgribende oprydning af de tidligere kon84
torarealer på 2. sal.
til almene Formaal. I denne forbindelse har museet været i tæt kontakt med møllefolkene fra Amtsforvalterboligen Fejø. Læs mere i artikel i dette årsskrift. Der har i 2009 været endeligt syn og skøn. De Smedjen fik lavet en ny halvdør på værkstedet største fejl og mangler er blevet udbedret. Der er da den anden var rådnet væk. indkøbt udendørslamper for bevilling fra MøenPløjemobilhuset er blevet afrenset og malet. bogaard-fonden. Nyt info-skab ved indgangen er blevet fremDer er blevet indrettet bibliotek og administra- stillet og opsat til sæsonstart. tionsarbejdspladser i bygningen. Laden: nedtagning af genstande til frysning og klargøring til nyt stråtag, der søges eksterne Frisegade 43 midler. Konservering af frosne genstande og efBygningen rummer de arkæologiske arbejds- terfølgende er nogle af genstandene sat i havepladser. I 2009 fik museet indrettet et lokale til huset. vask og registrering af arkæologiske fund. Dertil Haverne ordnet og anlagt, kanter ved stier afkommer oprydning og indretning af kontorer rettet og gruset. på 1. sal, så der nu er plads til flere arkæologer Stengærde ved Lok-huset er der arbejdet der og registreringsmedarbejdere. videre på. Klargøring af Frilandsmuseet til diverse arranFrisegade 45 gementer. Bygningen rummer den såkaldte Nobels butik og arkivet. Nobels butik er blevet færdigindret- Museumsbygningen: tet, og det samme er bagbutikken, så den nu Der blev malet udvendige døre, og der blev tjener som lager til forvalteren. Arbejdet med at isat en ny hoveddør i massiv eg. Døren blev lanyindrette arkivet blev påbegyndt i 2009. vet, som den gamle oprindelige dør har set ud. Døren er delvis betalt af Sonning-fonden. Der Froms magasin er brugt mange penge på Elinstalationer, da de Bygningen tjener som magasin for en stor del jo har en høj alder. Tyverialarm blev opdateret af det tidligere Guldborgsund Museums genstan- i publikumsrum og studierum. Nedtagning og de. Der er udført mindre arbejder, men generelt flytning af Krucifikser. Endvidere er der medset afventer det videre arbejde beslutningen om gået megen tid med opsætning af årets to store et nyt stort magasin. særudstillinger. Maribo: Frilandsmuseet: Museumsbutikken er blevet større og nyindrettet, og der blevet lavet plankebord til café-delen. Kapellanboligen har fået nyt bjælkelag, nye finske lægter, udskiftning af enkelte stolper og spær, derefter nyt stråtag og opmuret skorsten, så huset er blevet mere historisk korrekt. Det er sket for eksterne midler, LAG-lolland og Industri- og Håndværksforeningen. Efterfølgende reparation af vægge samt kalkning. Ane Huggemands hus forbedring af hønsehus. Falstergården har fået nyt gulv i ølrummet, det sidste af teglgulvet i køkkenet blev i samme forbindelse også omlagt, udskiftning af syldrem ca. 20 m. for eksterne midler, Møenbogaardfonden samt opmuring af nye tavler mellem bindingsværk og efterfølgende puds og kalkning. Nyt træ til vippebrønd. Skolens nordgavl afrenset og ompudset, efterfølgende kalket. Alle øvrige huse har fået almindelig vedligeholdelse dvs. maling af vinduer, reparation af træværk og kalkning mv. Møllen fra Fejø. Arbejdet med istandsættelse og flytning påbegyndtes. Dette arbejde udføres for eksterne midler, nemlig penge fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond
7.0 Inventar og Materiel 7.1 Museumsteknisk udstyr Der blev indkøbt en ny græsslåmaskine og en ny rundsav med retskinner som blev meget brugt. 7.2 Undervisningshjælpemidler Der er ikke foretaget indkøb. 7.3 Andet teknisk udstyr Der er investeret en del penge i etablering af fælles server og nye bærbare computere, så medarbejderne kan være mobile. 7.4 Udstillingsinventar og lign. I forbindelse med de to store særudstillinger ”Ung i Tiden” og ”KLIMATUR” er der indkøbt en del elektronisk udstyr såsom bærbare computere, digitale skærme og ”lydbrusere”. 7.5 Magasinindretning og -udstyr Der er indkøbt nye moduler af reoler til magasinet på Victor Kolbyes vej. 7.6 Transportmidler Museet ejer en kassebil af mærket Mercedes. Den er nu en del år gammel og skal udskiftes inden for en årrække. 85
8.0 Museets organisation og administra- Bestyrelsen konstituerer sig selv efter hvert tion kommunevalg med formand og næstformand
samt et forretningsudvalg bestående af formanI forbindelse med sammenlægningen har mu- den, næstformanden og to bestyrelsesmedlemseet udarbejdet en ny organisationsplan. Der ar- mer (efter vedtaget forretningsorden). bejdedes i 2009 på at få nedenstående organisationsplan implementeret blandt personalet. 8.4 Foreninger Museum Lolland-Falster har to venneforeninPlan over organisationen ger. En for hver af de tidligere museer. Organisationsformen omfatter et mix af en Kulturmindeforeningen (relateret til det tidlilinie- og en matrixorganisation, idet museet ar- gere Guldborgsund Museum) har ca.700 medbejder meget projektorienteret. lemmer. En museumssag, hvad enten det er en indsamStiftsmuseets venner, nu Museumsforeningen lings-, udgravnings eller udstillingssag, bør bely- Lolland-Falster, har ca. 80 medlemmer. Begge ses gennem så mange af museumslovens 5 søjler foreninger har plads i museets bestyrelse. som muligt. Dette vil der være mulighed for via Dertil kommer museets børneklub Lindormeorganisationsmodellen. klanen. Det er planen, at børneklubben skal omMuseum Lolland-Falster består af mange for- formes til en familieklub. Det skulle have været skellige arbejdssteder. Via en matrix-model kom- sket i 2009, men er grundet arbejdspres udsat til mer arbejdsstederne altid til at arbejde sammen 2010. Klubben har ligget stille i 2009. på kryds og tværs, hvilket vil binde institutionen sammen, samtidig med at der er en konkret af- 8.5 Forsikringer grænsning af ansvarsområder og dermed forMuseum Lolland-Falster er forsikret gennem ankring igennem hele organisationen. museumsforsikringen i TopDanmark. Forsikringen er fuldt dækkende på alle områder og i øv8.1 Vedtægter rigt revideret og ajourført ved sammenlægninMuseum Lolland-Falsters vedtægter er nye og gen. godkendt af bestyrelser fra de tidligere museer, de to kommuner og Kulturarvsstyrelsen i 2008 8.6 Kontorområdet og sagsstyring inden sammenlægningen. Museets vedtægter I 2009 oprettedes et fælles telefonsystem, så alle kan findes på museets hjemmeside www.muse- museets medarbejdere blev overført til samme umlollandfalster.dk telefonløsning. Det samme gjorde sig gældende for IT-systemet; der oprettedes en fælles server8.2 Administrative regler og bestemmelser løsning, som forbinder alle museets afdelinger. Museet følger diverse oversigter fra KulturarvsAdministrationen har arbejdet på et nyt fælles styrelsen i forbindelse med sagsbehandling og sagsstyringssystem og nyt postsystem, ligesom journalisering. Den anvendte regnskabspraksis der er en lang række af forhold og arbejdsproer Kulturarvsstyrelsens anviste regnskabsprak- cesser, der er blevet ensrettet og samkørt. sis. 8.3 Museum Lolland-Falsters bestyrelse i 2009. Michael Fagerlund, formand, udpeget af Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift Birgit Hansen, næstformand, udpeget af Associerede museer Rene Christensen fra Guldborgsund Kommunes byråd Steffen Rasmussen fra Lolland Kommunes byråd Flemming Hansen udpeget af Kulturmindeforeningen John Danielsen udpeget af Stiftsmuseets venner John Sørensen udpeget af Advokatforeningen i Nykøbing Falsters retskreds Ole Lauridsen udpeget af Dansk Landbrug Sydhavsøerne Karsten Pedersen udpeget af Nordea Bank Carsten Toft Nielsen udpeget af CELF Ole Munksgaard udpeget af Lolland-Falsters historiske Samfund Marianne Nielsen, medarbejderrepræsentant
86
9.0 Personale
9.1 Generelle forhold vedr. museets personale Museum Lolland-Falsters ledelse har sat sig det mål, at museets medarbejdere skal sætte museet på Danmarkskortet og søge indflydelse på nationalt og regionalt niveau. Arbejdet med museets personale for året 2009, har primært ligget i at få de to gamle museers personalegrupper til at føle sig som en gruppe og dermed i større grad arbejde sammen og tænke på museet som et. Herunder naturligvis også at afklare, om der er folk, der har uudnyttede evner, og som dermed kan gøre større nytte i ændrede stillinger. Derudover er der arbejdet med nye ansættelseskontrakter og nye jobbeskrivelser. Ønsket er endvidere, at museets ansatte lige meget i hvilket museum de tidligere var ansat i, arbejder under samme vilkår og med samme forpligtelser og goder. 9.2 Fast personale
Se skema.
ligere samdriftsaftaler. I 2009 blev det afgjort, at det tidligere amtstilMed udgangen af 2009 er museets mangeåri- skud og samdriftstilskud går i fuld størrelse til ge bogholder Lars Rasmussen gået på pension, museet via Kulturministeriet. Derved er mange men heldigvis har Lars lovet at fortsætte som fri- måneders usikkerhed om driftsmidler afgjort villig medarbejder på Egnshistorisk Arkiv. Lars – til museets fordel. Rasmussen kom til Falsters Minder i 1990. Driftstilskud: Museets driftstilskud bestod af Museets it-medarbejder siden 2000 Jens-Jør- et kommunalt tilskud på 46 kr. pr. indbygger i gen Engelsted blev pensioneret i forsommeren Guldborgsund og Lolland Kommuner, dette 2009. gælder for 2009 og 2010. 9.3 Andet personale Der henvises i øvrigt til Museum Lolland-FalMuseet har tidligere haft en mentorordning sters regnskab for 2009. med Lolland Kommune, den er blevet fornyet i 2009. Det betyder, at museet kan have op til 8 ekstra medarbejdere i aktivering og arbejdsprøvning. Til dette formål ansattes en mentor. De to tidligere museer havde en lang række af frivillige, som hjælper museet på en lang række områder. Der arbejdes på at få denne store gruppe, op mod 100 mand, koordineret og få lavet ensartede regler og aftaler. I 2009 er samarbejdet med både Venneforeningen i Maribo og Kulturmindeforeningen i Nykøbing fortsat inden for rammerne af det nye Museum Lolland-Falster. De to foreninger er meget forskellige. Venneforeningen deltager fortrinsvis i aktiviteter på Frilandsmuseet i Maribo, mens Kulturmindeforeningen i bund og grund er en bygningsbevaringsforening. Udover de to foreninger er der en lang række uorganiserede frivillige tilknyttet museet. For at fremtidssikre samarbejdet med dem, skal der i nær fremtid etableres en organisation, der tager højde for de internationale regler for museumsvenner og frivillige. Evt. gennem skriftlige aftaler mellem den enkelte frivillige og museet. 9.4 Uddannelse Hvert år afsættes et stadig større beløb til efteruddannelse, da det er museets politik, at flest muligt skal opgraderes og efteruddannes for at hæve det faglige niveau på museet – det gælder inden for alle medarbejderkategorier. Museets direktør og souschef har i 2009 deltaget i ODMs diplomlederuddannelse i Leisures Management. Der planlægges et kompetencegivende kursus i projektledelse med et større antal medarbejdere. Dertil kommer, at museets medarbejdere deltager i diverse årsmøder for ODM og Kuas.
10.0 Museets økonomi Museum Lolland-Falsters økonomi består af en 3-deling i 2009 og 2010. Nemlig kommunalt driftstilskud, tidligere amtsdriftsmidler og statstilskud, hvoraf en del af det er forhøjet pga. tid87
88
89
Personale Fastansat personale Elisabeth Abildtrup, Sekretær, Åbne Samlinger Rebekka Abildtrup , Rengøring Børge Andersen, Museumsassistent Hans-Jørgen Andersen, Webmaster, Åbne Samlinger Thomas Bogtoft Møller, Museumsassistent Conny Christensen, Museumsassistent Poul Christensen, Museumsassistent Kim Czuba, Museumsassistent Anne Elmer, Formidler Ellen Elmer, Rengøring Steen, Forsberg, Museumsassistent Rasmus Fürst, Museumsassistent Christina Hansen, Museumsassistent Inge Marie Hansen, Mentor Marianne Hansen, Arkivar Thor Holmboe, Museumsassistent Elisabeth Holmen, Museumsassistent Louis Husballe, Museumsassistent Kasper Høhling Søsted, Museumsinspektør/Arkæolog Bente Høppner, Museumsassistent Eva Jacobsen, Museumsassistent Anna-Elisabeth Jensen, Souschef/Arkæolog Lone Jensen, Museumsassistent Birthe Johansson, Sekretær/Assistent Yvonne Kanstad, Museumsassistent Lise Klinke, Bogholder Anne Larsen, Museumsassistent Freddi Larsen, Museumsassistent Anni Lund, Museumsassistent Simon Madsen, Museumsassistent Erik Mandrup-Poulsen, Museumsassistent Anne-Lotte Mathiesen, Formidlingsinspektør/Historiker Jan Mortensen, Forvalter Leif ”Salle” Nielsen, Forvalter Lone Nielsen, Museumsassistent Mads Nielsen, Rengøring Marianne Nielsen, Sekretær Leif Plith Lauritsen, Formidlings- og HR-chef/Arkæolog Lars Rasmussen, Bogholder Ulla Schaltz, Direktør Niels Stryger, Museumsassistent Pia Terp, Museumsassistent Lene Tønder Buur, Museumsinspektør/Nyere Tid Peter Wilcken Hacke, Museumsassistent Birgit Wilster Hansen, Magasinforvalter
Ansat 27/5
Ansat 12/3-30/4
Ansat 1/12
Ansat 10/9 Ophørt pension 31/12 2009
Ansat 1/5
Projektansatte Thit Birk Petersen Anne Brædder Hanne Christensen Birgitte Fløe Jensen Bo Gyldenkærne Stine Jæger Hoff Katrine Kølle Hansen Katha Nissen Qvist Andreas Bonde Hansen 90
Projektansat Projektansat Projektansat, honoraransat Projektansat - arkæolog Projektansat - arkæolog Projektansat - arkæolog Projektansat - arkæolog Projektansat Projektansat - arkæolog
Ansat 8/7-28/7, 28/9-11/10 Ansat 1/1-31/12 Ansat 8/6 Ansat 16/3 Ansat 4/11-18/12 Ansat 23/3 Ansat 1/4 Ansat 13/7-24/7
Anne Hedeager Kragh Daniel Thomas Jensen Helga Nattestad Kjærbæk Helle Merete Larsen Lea Jeanica Madsen Mads D. Dyhrfeld Johnsen Nadja M. K. Mortensen Sara Elisabeth Johansson
Projektansat, honoraransat Projektansat - arkæolog Projektansat - arkæolog Projektansat - arkæolog Projektansat - arkæolog Projektansat - arkæolog Projektansat - arkæolog Projektansat - arkæolog
Ansat15/7-24/7 Ansat 8/7-24/7 Ansat 10/8-30/8 Ansat 25/5-7/6 Ansat 12/5-31/5 Ansat 25/5-24/7 Ansat 4/5-30/6 og 13/7-24/7
Praktikanter og andre ordninger Thomas Andersen Helene Schiøler Pia Jensen Jacob Runge Jensen
Museumsassistent Museumsassistent Museumsassistent Praktikant
Fra Lolland kommune Fra Lolland kommune Fra Lolland kommune Fra Guldborgsund kommune
91
Besøgstal
Besøgstal for Falsters Minder
Besøgstal for Stiftsmuseet
Besøgstal for Den gamle Købmandshandel
92
Besøgstal for Frilandsmuseet
Besøgstal for Åbne Samlinger (museets hjemmeside)
93
94
95
www.museumlollandfalster.dk