MIDTVEJSKONFERENCE I NETVÆRKET FOR ENERGIRENOVERING
DAGENS PROGRAM 09:30 - 09:45
Velkomst v. Dorte Nøhr Andersen, vicedirektør i Energistyrelsen
09:45 - 10:00
Præsentation analysen om overholdelse af bygningsreglementet v. Kirsten Gram-Hanssen, seniorforsker, SBi
10:00 - 10:15
Præsentation af incitament og virkemiddel analysen v. Ole Michael Jensen, seniorforsker, SBi
10:15 - 11:00
Analysecaféer
11:00 - 11:50
Præsentation af netværksgruppernes delresultater Grp. 1: Enfamiliehuse v. Vagn Holk Lauridsen Grp. 2: Etageboliger v. Lars Axelsen Grp. 3: Offentlige bygninger v. Niels Carsten Bluhme
11:50 - 12:20
Pause og stående frokost Omkring hovedtrappen på 1. og 2. sal.
DAGENS PROGRAM 12:20 - 12:55
Præsentation af netværksgruppernes delresultater Grp. 4: Erhvervsbygninger v. Torben Christensen Grp. 5: Finansiering og økonomi v. Christian Michaelsen Grp. 6: Innovation og grøn erhvervsudvikling v. Birgitte F. D. Stang
13:10 - 13:55
Netværksgruppecaféer Netværksgrupperne er i hver sin café repræsenteret ved gruppens koordinator og redaktør(er). Konferencens øvrige deltagere fordeler sig på de seks netværksgrupper, og får herved mulighed for at kommentere på de præsenterede resultater og udpege særlige behov for koordinering.
13:55 - 14:15
Proces frem mod afslutningskonferencen v. Mette Odgaard Mylin, kontorchef i Energistyrelsen
14:15 - 14:30
Tak for i dag Forfriskning og networking
VELKOMMEN Dorte Nøhr Andersen Vicedirektør i Energistyrelsen
STRATEGI FOR ENERGIRENOVERING – en åben proces
ARBEJDENDE NETVÆRKSGRUPPER - 196 initiativer
ANALYSER -
Fremtidssikring af komponentkrav Incitamenter og virkemidler Efterlevelse af bygningsreglementet Sammenhæng mellem energimærke og salgspris Model for adfærdens effekt for energiforbruget Erfaringer med energirenovering – Endeligt færdig i april - Indeklimaforhold ved energirenovering – Endeligt færdig i april - Potentiale analyse
FORMÅLET MED KONFERENCEN
BRUTTOINITIATIV-KATALOG
EN AFGØRENDE INDSATS
EFTERLEVELSE AF BR10
Overholdelse af krav i bygningsreglementet Netværket for energi renovering, 6 februar 2013 Kirsten Gram-Hanssen, Statens Byggeforskningsinstitut
Hvad jeg vil tale om… • Problemstillingen • Indkredsning af opgaven • Metoden • Resultaterne • Konklusion og anbefalinger Toke Haunstrup Christensen, Jesper Ole Jensen, Kirsten Gram-Hanssen
Problemstilling - BR10 om energieffektivisering ved renovering • Energi renoveringer gøres mest fornuftigt når man alligevel skal renovere bygningen • Derfor er det også et krav i BR10, medmindre beregninger viser det ikke er rentabelt • Men bliver reglementet overholdt?
Indkredsning af opgaven Mange bygningstyper og bygningsejere Vælge ud fra: • Væsentlighed – størst energipotentiale • Sandsynlighed – der hvor vi tror problemet er størst • Vigtige bygningsejere – også det offentlige Derfor: Fokus på parcelhuse og kommunale bygninger – særligt tagrenoveringer
Metoden •
Potentielt ulovlig adfærd - følsomt emne
•
Kvalitative interview – anonymitet
• • • •
Nøglepersoner (7) Håndværkere (24) Parcelhusejere (9) Kommuner (11)
•
Strategiske valg af informanter og generalisering ud fra kvalitative data
•
Telefon, face-to-face, fokusgruppe
Resultater – Håndværkernes kendskab • Kendskab til reglementet – kun 7 ud af 24 som kender rentabilitetskravet • Tommelfinger regler mm • •
Isoleringstykkelser Rentabilitets skøn (3-7 år vs. 40 år)
• Vi har interviewet de håndværkere der må formodes at vide mest om dette!
Resultater – Håndværkernes praksis •
Der gennemføres efterisolering ved de fleste renoveringer (ca. 75%)
•
Stigende interesse for energi renovering blandt boligejere
•
Alle håndværkere kender problemstillingen med at en kunde fravælger en rentabel efterisolering (ca. 10-20% af alle renoveringer)
•
Primært et problem blandt parcelhusejere men også eks. fra kommuner og virksomheder
Resultater – Parcelhusejernes begrundelser for ikke at isolere Økonomi: • • •
Andet: • • •
Manglende interesse for og tro på besparelsen Ældre og boligejere som regner med at sælge snart, mener det er spild Manglende finansiering/lånemulighed
Mangler fokus på energi Æstetik og lokalplaner Prisforhandling og isolering
Resultater – kommunernes kendskab • Kommunerne kender generelt reglerne • Byggesagsafdelingerne kender lovgivningen bedst – ofte samarbejder de med ejendomsafdelingerne • Nogle oplever dog at kravene befinder sig i en gråzone – særligt rentabilitetsberegningerne
Resultater – kommunernes praksis • 50% af kommunerne efterisolerer altid, resten kun i 50% af renoveringerne • Når der ikke isoleres er det i overensstemmelse med BR10 – oftest fordi det ikke er rentabelt • •
Lav fjernvarmepris Tidligere isoleret ca. 150-200 mm
Resultater – kommunernes begrundelser Når der isoleres: • • •
Fordi man skal En del af den kommunale strategi og fordi man mener det er fornuftigt, også selv om det ikke er rentabelt eller er et BR10 krav Frivillige aftaler omkring CO2, energi m.m.
Når der ikke isoleres: • • • •
Lav fjernvarmepris og tidligere isoleret Byggeteknisk svært og dermed dyrt BR10 krav blev for dyrt, så fremfor at renovere lavede man en lappeløsning Arkitektur
Konklusion • Skøn: 10-20 % af alle renoveringer bliver der ikke samtidigt efterisoleret • Særligt et problem blandt parcelhuse, men også eks. fra kommuner og virksomheder • Kendskabet til BR10 på dette område blandt boligejere og håndværkere er ikke så stort • Begrundelserne blandt bygningsejere er ofte økonomi, og evt. kombineret med byggetekniske og æstetiske problemstillinger • Virker BR10: ja og nej!
Anbefaling • Forenkling af reglerne • Formidling af reglerne særligt til håndværkerne og private boligejere • Ikke at stramme lovgivningen eller kontrollen • Afklaring af juridisk ansvar
INCITAMENTER OG VIRKEMIDLER
Incitamenter og virkemidler
til fremme af energibesparelser i bygninger Ole Michael Jensen
Midtvejskonference, 6. februar 2013
Virkemidler Synliggørelse
Måleraflæsning
Forbrugs-apps
Kampagner
Hjemmesider
Kurser
Workshops
”Hotlines”
”Helpdesk”
e-mail-hjælp
Demonstration
Demo-projekter
Åben-hus
Messer
Engagement
Naboskabsaftaler
Information
Brochurer
Kommunal assistance
Præmiering
Prisuddeling
Feedback
Energimærketjek
Bygningstjek
Vejledning
Håndværkerråd
Pakkeløsninger
Arkitekthjælp
Lovgivningskrav
Bygningskrav
Komponentkrav
Tvungen opsparing
Tilskudsordninger
Feed-in tariffer
Billige lån
Fondsmidler
ESCO-ordninger
Green Deal
Skatteordninger
Skattefradrag
Finansielle ord.
Energiafgifter
Virkemidler Synliggørelse
Oplysning
Rådgivning Lovkrav
Måleraflæsning
Forbrugs-apps
Kampagner
Hjemmesider
Kurser
Workshops
”Hotlines”
”Helpdesk”
e-mail-hjælp
Demonstration
Demo-projekter
Åben-hus
Messer
Engagement
Naboskabsaftaler
Information
Brochurer
Kommunal assistance
Præmiering
Prisuddeling
Feedback
Energimærketjek
Bygningstjek
Vejledning
Håndværkerråd
Pakkeløsninger
Arkitekthjælp
Lovgivningskrav
Bygningskrav
Komponentkrav
Tvungen opsparing
Økonomiske virkemidler
Tilskudsordninger
Feed-in tariffer
Billige lån
Fondsmidler
ESCO-ordninger
Green Deal
Skatteordninger
Skattefradrag
Finansielle ord.
Energiafgifter
Virkemidler Synliggørelse
”Røgelse”
”Sød musik” ”Pisk” ”Gulerod”
Måleraflæsning
Forbrugs-apps
Kampagner
Hjemmesider
Kurser
Workshops
”Hotlines”
”Helpdesk”
e-mail-hjælp
Demonstration
Demo-projekter
Åben-hus
Messer
Engagement
Naboskabsaftaler
Information
Brochurer
Kommunal assistance
Præmiering
Prisuddeling
Feedback
Energimærketjek
Bygningstjek
Vejledning
Håndværkerråd
Pakkeløsninger
Arkitekthjælp
Lovgivningskrav
Bygningskrav
Komponentkrav
Tvungen opsparing
Tilskudsordninger
Feed-in tariffer
Billige lån
Fondsmidler
ESCO-ordninger
Green Deal
Skatteordninger
Skattefradrag
Finansielle ord.
Energiafgifter
Virkemidler Synliggørelse
Interventionsstrategier
Oplysning
Rådgivning Lovkrav
Måleraflæsning
Forbrugs-apps
Kampagner
Hjemmesider
Kurser
Workshops
”Hotlines”
”Helpdesk”
e-mail-hjælp
Demonstration
Demo-projekter
Åben-hus
Messer
Engagement
Naboskabsaftaler
Information
Brochurer
Kommunal assistance
Præmiering
Prisuddeling
Feedback
Energimærketjek
Bygningstjek
Vejledning
Håndværkerråd
Pakkeløsninger
Arkitekthjælp
Lovgivningskrav
Bygningskrav
Komponentkrav
Tvungen opsparing
Økonomiske virkemidler
Tilskudsordninger
Feed-in tariffer
Billige lån
Fondsmidler
ESCO-ordninger
Green Deal
Skatteordninger
Skattefradrag
Finansielle ord.
Energiafgifter
Virkemidler
Virkemidler
Oplysning
Rådgivning
Lovkrav
Incitamenter
Barrierer
§
Energibesparelser Forbrugsreduktion
Bygningsrenovering
Økonomiske virkemidler
Kr.
Energispareadfærd
Samfundsmæssig ramme Socioøkonomi
Incitament Motivation
Mulighed Opportunity
Kunnen Ability
Energispareadfærd Forbrugsreduktion
Bygningsrenovering
Bygningskarakteristik
Hvem skal nu betale ? Klima-gevinst Miljø-gevinst
Beskæftigelses-gevinst
BORGER
Ejendomsværdi-gevinst
Økonomisk gevinst Energibesparelsesgevinsten
Indsats
Komfortgevinst Symbolværdi-gevinst
SAMFUND Indsats
Målgrupper
EU
Energiselskaber Kommuner Alm. boligselskaber Private husejere
Virkemidler
Målgrupper
Virkemidler
Målgrupper
Staten
Staten selv Kommenen selv Strategiske netværk Private husejere
Staten selv
EU
Energiselskaber Kommuner Alm. boligselskaber Private husejere
Virkemidler
Målgrupper
Virkemidler
Målgrupper
Staten
Staten selv Kommenen selv Strategiske netværk Private husejere
Staten selv
EU
Energiselskaber Kommuner Alm. boligselskaber Private husejere
Virkemidler
Målgrupper
Virkemidler
Målgrupper
Staten
Staten selv Kommenen selv Strategiske netværk Private husejere
Staten selv
EU
Energiselskaber Kommuner Alm. boligselskaber Private husejere
Virkemidler
Målgrupper
Virkemidler
Målgrupper
Staten
Staten selv Kommenen selv Strategiske netværk Private husejere
Almene boligselskaber Grønt regnskab EU
Energiselskaber Virkemidler
Kommuner Alm. boligselskaber
Målgrupper
Virkemidler
Målgrupper
Staten
Staten selv
Tvungen opsparing Kommenen gennem selv Landsbyggefonden Strategiske netværk Private husejere
Private husejere
ESCO Fra Urbanplanen
Energibesparelser Forbrugsreduktion
Bygningsrenovering
Kommunerne selv ESCO
Virkemidler
Målgrupper
Staten
Staten selv
EMOstyring
Lindevangsskollen Frederiksberg
Integreret vedligehold
Energiselskaber
Målgrupper
EU
Optimeret drift
Virke-
Kommuner
Kommenen selv
Strategiske netværk midler Energimærker kommunale bygninger
Alm. boligselskaber 35,0 30,0 Private husejere 25,0 % 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 A1
A2
B
Eksisterende energimærke
C
D
Private husejere
E
F
Potentiel energimærke
G
Strategiske netværk Ubrudt forsyningskæde
ESCO-light i Middelfart
Virkemidler
Målgrupper
Staten
Staten selv
HusetsEnergi.dk i Ringkøbing-Skjern
Energiselskaber Kommuner
VirkeProjectZero i Sønderborg midler
Alm. boligselskaber
Målgrupper
EU
Kommenen selv
Strategiske netværk
2100nu Østerbro
Private husejere
Private husejere
Energibyen Frederikshavn • • • • •
Renoveringsopgaver for 75 mio. kr. t Den enkelte husejer har i gennemsnit investeret 150.000. Årlig besparelse på 4,9 GWh Årlige CO2-reduktioner på 1.600 ton. Mange arbejdspladser er fasthold i Sønderborgområdedt
ANALYSECAFÈER Potentiale analyse > RUM 9 - 1.sal v. Kim B. Wittchen, SBi
Fremtidssikring af komponentkrav > RUM 10 - 1.sal v. Lone Hedegaard Mortensen, SBi
Incitamenter og virkemidler > LILLE SAL - 2.sal v. Ole Michael Jensen, SBi
Efterlevelse af bygningsreglementet > BALKONSAL
- 2.sal
v. Kirsten Gram-Hanssen, SBi
Sammenhæng ml. energimærke og salgspris > SALON A - Stueplan v. Jesper Kragh, SBi.
Model for adfærdens effekt for energiforbruget > SALON F - 1.sal v. Jørgen Rosen, SBi.
Erfaringer med energirenovering > STORE SAL - 2.sal v. Jakob Laustsen, Niras.
Indeklimaforhold ved energirenovering > KAJSAL v. Thomas Witterseh, TI.
- 2.sal
ANALYSECAFÉERNES PLACERING
GRUPPERNES DELRESULTATER
GRUPPE 1, 2 OG 3
NETVÆRKSGRUPPE 1 Enfamiliehuse - fritstående, kæde- og rækkehuse, sommerhuse v. Vagn Holk Lauridsen - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING Midtvejskonference 6. februar 2013
OVERORDNEDE OVERVEJELSER
6 INDSATSOMRÅDER 1. Vidensløft til boligejerne (10) Ensartede budskaber fra centralt sted - fælles informationsplatform Værktøjer der bringer viden om renovering, energi, finansiering og økonomi, sammenholdt med geografisk bosætning og livsfaser skal forbedre incitament og beslutningsproces hos husejeren.
2. Uddannelse (9) En kontinuerlig/vedvarende vidensopbygning gennem hele værdikæden fra producent- rådgiver- udførende-energiforbruger er nødvendig hvis de nationale mål skal nås.
3. Lovgivning, kontrol og krav (9) Det er afgørende at undersøge, om der er forhold i lovgivningen, som forhindrer gennemførelsen af energirenoveringsprojekter, eller om der på anden måde vil kunne etableres lovgivningsmæssige greb, der sikre energibesparelser i den bygningsmassen.
INDSATSOMRÅDER 4. Finansiering og økonomiske incitamenter (9) Der er behov for en bredere vifte af finansieringsformer og økonomiske incitamenter, stor fokus på sikkerhed for energirenoveringseffekten.
.
5. Indeklima (5) Aktiv stillingtagen til indeklima og komfort skal bringes på dagsorden hos forbrugerne – Indeklima- og energiløsninger skal integreres og tilpasses specifikke bygningstyper – Indeklimakrav og lovkrav til bygningsautomatik
6. Pakkeløsninger (3) Det er afgørende at energirenovering er så nemt som muligt for alle. Specifikke bygningstyper og husejersegmenter Kobling til finansiering via handlingsplan - personlig tilpasset rådgivning
INDSATSOMRÅDE 1 Vidensløft til boligejer Ensartede budskaber fra centralt sted Skabe en fælles platform ”Boligejernes videns center for indeklima og energirenovering” for kommunikation til boligejerne, som dels skal sikre en ensartet og sammenlignelig kommunikation og dels skal sikre at der er en fælles platform som industrien kan levere informationer til.
National strategi og bygningsatlas En national renoveringsstrategi eksemplificeret gennem et nationalt bygningsatlas. Der tages overordnet stilling til bosætning, fortætning og nedrivnings områder Beskrivelse af bygningstyper med forslag til energirenovering økonomi m.m.
Husets servicebog Husets servicebog er et værktøj som indeholdende alle oplysninger der er relateret til den pågældende bygning En servicebog skal følge bygningen ved ejerskifte
Positivlister, produktlister Forbrugerne har brug for at kunne identificere og differentiere forskellige løsninger, produkter og koncepter. Derfor skal der udvikles en række positivlister for produkter og teknologier, ligesom Go’ Energi-mærket for udvalgte produkter genetableres i en ny ordning, der bygger på dynamiske og ambitiøse lister, der sikrer innovation.
INDSATSOMRÅDE 2 Uddannelse Bankrådgivere Energirenovering - Totaløkonomi og værdiskabelse
Journalister Journalister for boligblade, livstilmagasiner m.m. bør have øget kendskab til bagvedliggende prioriteter gennem kendskab til det nye bygningsatlas, BR eksempelsamling, Videncenter for energibesparelser og lignede tiltag.
Byggevareforhandlere Opkvalificer uddannelsen og viden hos byggevarer forhandlere der ofte fungerer som rådgiver for ”gør det selv folket”
Rådgivere og udførende - livscyklus for produkter og bygninger Der udvikles og undervises i forenklede LCA værktøjer til brug ved renovering og nøglematerialer udvælges. Fokus på Miljøbelastningen af de tilførte materialer, samt gevinsten ved at genbruge de miljøtunge bygningsdele i forhold til en nedrivning og genopbygning.
Eftersyn af uddannelser Det afklares om uddannelsesplaner på de forskellige uddannelser og efteruddannelsestilbud er opdateret i forhold til vidensbehovet. Et fagligt eftersyn identificerer behov for opdateret viden
INDSATSOMRÅDE [3] Lovgivning kontrol og krav Anmeldelsespligt Byggeanmeldelsespligt i forhold til renoverings- og vedligeholdelsesopgaver, der jf. BR10 kap. 7.4 udløser krav om energiforbedringer
Energimærket – øget anvendelse og værdi Obligatorisk for alle boliger. Opdateres og fornyes hvert 10 år, Det udvides med rådgivning for boligejerne
Materialevalg - ressourceforbrugsopgørelser LCA krav [Ressourcer forbrugt i forhold til besparelsen (LCA) opgørelse over den totale miljøpåvirkning målt over 50 år efter EU CEN standart.
Differentieret bygningsreglement for eksisterende bygninger der indføres en differentiering over for det eksisterende byggeri mht. mål og løsninger, der står over for en større eller mindre ”energi”-bygningsrenovering. Det differentierede bygningsreglement bør sammenkobles til digital byggesagsbehandling.
Krav ved låntagning statsgaranterede lån, der ligger mellem 80 og 100 % af ejendommes værdi efter dokumenteret energirenovering. Statsgarantien medfører lavere marginal til realkredit/bank og dermed gøres rentabilitet/tilbagebetalingstid af investeringen mere interessant..
INDSATSOMRÅDE 4 Økonomiske incitamenter Fjernvarmetarif En justering af fjernvarmetariffen, så den faste andel af varmeregningen nedsættes, kan i høj grad øge forbrugernes incitament til at spare på energien.
Bygningskonto En andel af energispareafgiften på el hensættes på individuelle bygningskonti, som bygningsejeren kan benytte til energirenoveringer.
Indførelse af grøn ejendomsskat Provenuneutral grøn ejendomsbeskatning i lighed med bilbeskatning. Bygninger beskattes i forhold til energistandarden, med laveste ejendomsbeskatning til lavest energiforbrug. Energimærket benyttes til beskatningsgrundlag.
Energirenoverings-tilskudsordning Indføring af en ny grøn støtteordning på 500 mio. kr. årligt til energirenovering. Ordningen vil både bidrage til at nå energiog klimamål, øge beskæftigelsen og modvirke sort arbejde.
Finansiering af statsligt provenutab Provenutabet som følge af renoveringsstrategien skal inddrages som et centralt element i den ”undersøgelse af tilskudsog afgiftssystemet”, som er aftalt i energiforliget fra marts 2012
INDSATSOMRÅDE 5 Indeklima Kommunikationsstrategi for indeklima Formidlingen skal være klar og præcis, så boligejerne får den nødvendige viden og bliver opmærksom på, om de har problemer i boligen, som der bør handles på.
Krav til indeklima i forbindelse med energirenovering Energi bruges primært til at regulere indeklimaet, som har betydning for menneskers sundhed og velvære. Derfor skal indeklimaet i renoverede bygninger bringes på niveau med nybyggeri. Der indføres minimumskrav i det differentierede bygningsreglement, og der etableres en indeklimamærkning i forbindelse med energimærkning.
Kompetenceløft hos aktørerne vedr. indeklima ifm. energirenovering [Udvikling af simple visualiseringsprogrammer integreres i undervisning om indeklimaforhold, med det formål at rådgivere skal kunne bruge værktøjerne til rådgivning af boligejerne.
Kortlægning af boligtyper og brugertyper der matcher hvilke løsninger for godt indeklima ifm. energirenovering Konsekvenserne af typiske energirenoveringsløsninger i de forskellige bygningstyper skal udredes og løsninger skal indgå i det foreslåede bygningsatlas. Hvordan sikres indeklimaet.
Lovkrav til Bygningsautomatik
INDSATSOMRÅDE 6 Pakkeløsninger
Standardisering af materialer og løsninger til de forskellige boligtyper Identificering af de 50-100 mest potentielle bygningstyper og etablering af en målrettet udvikling af koncepter og pakkeløsninger til disse bygningstyper. Etablering af en fond med en årlig ramme på 10 mio. kr. Udvikling og markedsmodning af mindst 50 løsninger inden 2020. Kan indgå i Bygningsatlas.
Kobling mellem finansiering og renovering- handlingsplan Etablering af pakkeløsninger for pengeinstitutter og uvildige energirådgivere/bygningssagkyndige om rådgivning til boligejere. Ved låneoptag til energioptimering/ombygning eller renovering af boliger bør der ligge en handlingsplan for energioptimeringen til grund for låneoptaget.
Personlig tilpasset rådgivning om pakkeløsninger Kortlægning af standardiseret pakkeløsninger. Samt prissætning Mini-pakker koncentreret om løsningerne målrettet kundens behov, med udgangspunkt i den samlede handlingsplan.
INITIATIVERNES 5 GRUPPERINGER FREMADRETTET
Værktøjer Kompetencer
Lovgivning Økonomiske incitamenter
Analyser
TAK
NETVÆRKSGRUPPE 2 Etageboliger (lejer,ejer), andelsboliger og almene boliger v. Lars Axelsen - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING Midtvejskonference 6. februar 2013
OVERORDNEDE OVERVEJELSER • Nye og mere kendte initiativer • Opdeling i bygningssegmenter: Almene boliger Privat udlejning Ejer- og andelsboliger
INDSATSOMRÅDER 1. Viden og kompetencer inkl. NEB • •
Bedre viden og beslutningsgrundlag for bygherrer ifm. energirenovering Uddannelse og kompetence hos driftsfolk og beboere
2. Renoveringsløsninger inkl. NEB • •
27 initiativer
Tekniske foranstaltninger Ændrede krav til byggeriet og lovgivningsmæssige rammer
3. Motivation af ejere/lejere inkl. NEB • • •
19 initiativer
22 initiativer
Informationsindsats om de ”bløde” fordele ved energirenovering Forbedret uddannelse og opstilling af minimumskrav og checklister Incitamentsskabende tarifsystemer, afsætning af puljer til indsatsen i bygninger mm.
GRUPPERING AF INITIATIVER 1. Rammebetingelser og inspiration Initiativer der gør en forskel så en energirenovering overvejes og igangsættes
2. Beslutningsproces Initiativer der hjælper til konkretisering af energirenoveringsprojektet
3. Udførelsesfase Initiativer der forbedre selve udførelsen og slutresultatet af energirenoveringen
4. Drift Initiativer der gør driften mere energieffektiv
1. RAMMEBETINGELSER OG INSPIRATION: PISK OG GULEROD Krav i Bygningsreglementet • • • •
Absolutte krav til energieffektivitet frem mod 2050, (almen 34) Genindførelse af byggesagsbehandling (inkl. efterlevelse fra ejer-andelsgruppen), (almen 18) Energikrav i BR til ruder og brandspjæld m.fl., (almen 21) Dynamisk prisstruktur for fjernvarmen, (almen 27)
Information og viden • •
Vidensportal, organisering af platforme (ejer-andel 1) Viden og kompetencer i bestyrelsen (ejer-andel 6)
Bokvalitetsmæssige problemer •
Større fokus på bløde værdier som drivkraft for renoveringer med energispareeffekt, (almen 31)
2. BESLUTNINGSPROCES : Rådgivningskompetence til beslutningstager • •
Vejledning af ejere og lejere om beslutninger og adfærd. Rådgivning om energirenoveringer ved grøn byfornyelse (privat 4) Motivering af ejer- og andelsbestyrelser til øget grad af energioptimering af bygningerne, (ejer-andel 13)
Økonomiske rammebetingelser •
• •
Udredning og anbefaling af mulige aftaleformer mellem lejere og ejere i privat udlejning i forbindelse med grøn byfornyelse, (privat 15) og Varig løsning på paradoksproblemet, (privat 21) Udvikling af en ESCO lignende model til det private udlejningsmarked, (privat 19) Energiopsparing via CO2-afgift og energispareforpligtelse tilknyttet ejendommen, (ejer-andel 14)
Helhedstænkning og NEB • • •
De ”bløde” fordele og risici ved energirenovering (almen 8) Helhedsorienteret energirenovering – fase 2 (privat 3) Implementering/udbredelse af totalværdimodel i en byggeproces, (ejer-andel 12)
3. UDFØRELSESFASE: Udvikling og anvendelse af tekniske løsninger • • • •
Hvidbog for mobile isoleringssystemer til vinduer og glasfacader, (almen 10) Indvendig isolering , (privat 7) Udvikling af udvendig efterisolering med fokus på god arkitektur og præfabrikation, (privat 10) Energiproducerende byggekomponenter, (privat 13)
Metode •
Projekteringsmodel til robuste løsninger, (privat 12)
Præfabrikerede løsninger •
Præfabrikerede bærende lysning, (almen 16)
4. DRIFT: Uddannelse af driftsfolk og brugere •
Teknisk uddannelse af de ”blå mænd” (almen 3)
Synliggørelse af energiforbrug • • •
Synliggørelse og benchmarking af energiforbrug (privat 1) Intelligent, individuel styreboks af varme, ventilation, vand, el osv., (privat 9) Webbaseret drift & videnplan, brug af EMO (ejer-andel 3)
Viden om bygningens standard •
Indførelse af ”Bygningens Bog”/energiplan (almen 2)
TAK
NETVÆRKSGRUPPE 3 Offentlige bygninger - stat, region og kommuner - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING Midtvejskonference 6. februar 2013
ENERGIBESPARELSER I OFFENTLIGE BYGNINGER Niels Carsten Bluhme Direktør for miljø og teknik i Albertslund Formand for KTC faggruppe for klima, energi og ressourcer
FOKUSPUNKTER • Behov for at reducere overkapacitet grundet demografiske ændringer • Styring og administration bør centraliseres og professionaliseres • Behov for politisk godkendte ejerstrategier med løbende opfølgning på forbrug • Alle forbrugsdata bør være tilgængelige på en enkel måde • Brug for bedre sammenhæng ml. strategisk energiplanlægning og energispareindsatsen
INDSATSOMRÅDER Ejerstrategi – Strategi og styring – Data og nøgletal
4 initiativer 6 initiativer
Helhedsorienteret energirenovering – Rammer for energirenovering – Uddannelse og forskning – Finansiering
4 initiativer 2 initiativer 1 initiativer
INDSATSOMRÅDE 1: Ejerstrategi – Strategi og styring
1. Ændring af den statslige styring af kommunernes og regionernes udgifter 2. Bedre organisation af ejendomsopgaver i kommuner, regioner og stat 3. Tilpasning af den bygningsmæssige kapacitet 4. Energikrav til privat lejemål anvendt til offentlige formål
INDSATSOMRÅDE 2: Ejerstrategi – Data og nøgletal
5. Anvendelse af bygningsrelaterede data 6. Samling af syn i et helhedsorienteret syn, hvor resultater registres i samme database ny tekst 7. Energiselskaber fremskynder offentliggørelse af energiforbrug på OIS
INDSATSOMRÅDE 2: Ejerstrategi – Data og nøgletal
8. Smart måling 9. Opgørelse af energiforbrug efter ensartede retningslinjer i offentlige bygninger 10. Nøgletal og statistik for energirenovering
INDSATSOMRÅDE 3: Helhedsorienteret energirenovering – Rammer for energirenovering 11. Målbare niveauer for energirenovering 12. Nyt koncept for energirenovering med resultater i praksis 13. Konsekvent brug af commissioning i det offentlige 14. Demonstration af og krav til de gode løsninger og den helhedsorienteret proces ved energirenoveringer
INDSATSOMRÅDE 4: Helhedsorienteret energirenovering – Rammer for energirenovering
15. Kompetenceudvikling af bygherrer og ejendomsvirksomheder 16. Forskning i energirenovering og bæredygtig facilities management, som understøtter initiativer om energirenovering i offentlige anvendte bygninger
INDSATSOMRÅDE 5: Helhedsorienteret energirenovering – Rammer for energirenovering
18. Ændret anvendelse af energiselskabernes energisparemidler
TAK
PAUSE OG STÅENDE FROKOST
PAUSE STÅENDE FROKOST OMKRING HOVEDTRAPPEN PÅ 1. OG 2. SAL
GRUPPE 4, 5 OG 6
NETVÆRKSGRUPPE 4 Erhvervsbygninger v. Torben Christensen - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING Midtvejskonference 6. februar 2013
OVERORDNEDE OVERVEJELSER
INDSATSOMRÅDER
Bygningens potentialer
8 initiativer
Initiativerne tager udgangspunkt i, at bygningen og den tilknyttede energiforsyning i sig selv har et indbygget potentiale for optimering. Men det kræver en kortlægning heraf på bygningsniveau, en udvidelse af mulighederne for at potentialet kan udnyttes og krav om at det så rent faktisk sker.
Adfærd og incitamenter
8 initiativer
Initiativerne tager udgangspunkt i, at motivationen til forandring er økonomisk betinget. Initiativerne fokuserer derfor på at tilvejebringe økonomiske drivere gennem strukturændringer og Finansieringsformer med anden rollefordeling end den hidtil gældende.
INDSATSOMRÅDE 1: Bygningens potentialer Initiativ 1: Bygningsklassifikation Initiativet skal forbedre bygningsstandarden gennem et klassifikationssystem med indbyggede incitamenter for såvel bygningsejere som samfundet som helhed. Klassifikationssystemet skal bygge videre på, forbedre og samkøre allerede eksisterende registre.
Initiativ 2: Differentieret bygningsreglement om funktionskrav ift. energirenovering Initiativet skal tilvejebringe et differentieret bygningsreglement på energiområdet for eksisterende bygninger, således at dette i højere grad tager hensyn til diversiteten i den eksisterende bygningsmasse. Samtidigt skal mere fokus på funktionskrav fremme helhedstænkning i energirenoveringsprojekter.
Initiativ 3: Dagslysrenovering Initiativet er rettet mod at skærpe bygningsreglementet mht. dagslysoptimering i eksisterende bygninger. Ved at balancere dagslysindtaget i eksisterende bygninger laves det bedst mulige og varige udgangspunkt for et lavere energiforbrug uden brug af teknologi.
Initiativ 4: Analyse af (for) højt energiforbrug i nye bygninger Der er, mod forventning, er et meget højt energiforbrug i de nyopførte kontorbygninger. Målet med initiativet er derfor at få afdækket, hvad der er årsagen hertil og få udarbejdet en strategi, der kan imødegå årsagerne til dette.
INDSATSOMRÅDE 1: Bygningens potentialer Initiativ 5: Genanvendelse af overskudsvarme Der er et stort uudnyttet potentiale for anvendelse af overskudsvarme fra processer og genindvinding af rumvarme i erhvervsbygninger. Der foreslås en informationsaktivitet, der formidler konkret viden kombineret med repræsentative cases. Som incitament foreslås en generel nedsættelse af energiafgifterne hos de virksomheder, der udnytter overskudvarme.
Initiativ 6: Lavtemperaturfjernvarme Dette initiativ har til formål at udrede det energibesparende potentiale ved lavtemperaturfjernvarme for at bane vejen for at implementeringen af denne ’omstilling’ af varmeforsyningen.
Initiativ 7: Fjernkøling til erhvervsbygninger Initiativet skal fremme etableringen af store centrale fjernkølingscentraler med tilhørende fjernkølingsnet, samt gøre det attraktivt at implementere denne køleform i erhvervsbygninger.
Initiativ 8: Energi symbiose Initiativet er rettet mod at fremtidssikre energiforsyningen til/fra bygninger gennem intelligente smart grids og vekselvirkning mellem centrale og decentrale energileverandører
INDSATSOMRÅDE 2: Adfærd og incitamenter Initiativ 1: Benchmarking af energiforbrug Initiativet skal tilvejebringe det datagrundlag, der kan identificere og kvalificere energibesparelser i bygningstekniske installationer- fra belysning til ventilation og køling - fordelt på brancher og teknologier og om muligt på bygningsstørrelser.
Initiativ 2: ESCO-modellen i erhvervsbygninger Gennem kommunikation, formidling og ”best practice sharing” skal dette initiativ fremme implementering af ESCO-konceptet som en brugbar finansieringsmodel til opnåelse af energibesparelser i erhvervsbygninger.
Initiativ 3: Attraktive lån til energiforbedringer Initiativet skal sikre erhvervsvirksomheder en mulighed for at optage lavtforrentede (2 %), allokerede lån til energiforbedringer af bygninger, der danner ramme om virksomhedernes hovedaktivitet. Långiver kan være staten, energiselskaberne eller en fond med midler fra energiselskabernes opkrævede midler til energispareforanstaltninger.
Initiativ 4: Stramning af energicirkulære Initiativet foreslår en stramning af energicirkulærets krav til energimærke på lejemål som udlejes til staten (energicirkulærets 11) med henblik på at staten går foran i efterspørgslen efter energieffektive lejemål.
INDSATSOMRÅDE 2: Adfærd og incitamenter Initiativ 5: Ejer/lejer motivation Der foreslås en ændring af erhvervslejeloven, så udlejer, efter indgået aftale med et flertal af erhvervslejerne kan varsle huslejestigning som følge af energiinvesteringen for alle lejere i en flerbrugerejendom. I forlængelse heraf foreslås en informations- og rådgivningsindsats om operationelle modeller for fordeling af finansiering og besparelse.
Initiativ 6: Ny tilskudsordning til energirenovering Initiativet foreslår, at en andel af energiselskabernes midler til energibesparende foranstaltninger afsættes til en allokeret ordning, hvorefter ejendomsejerne kan søge om tilskud til at gennemføre energirenovering af ejendomme.
Initiativ 7: ”Proceshjælp” til mindre virksomheder Der foreslås en kortlægning af og information om energiforbrug i mindre virksomheder og oprettelse af konsortier/”proceshjælpere”, som kan hjælpe netop mindre virksomheder (med få ressourcer - tid og viden om energibesparelser) til at realisere besparelsespotentialet.
Initiativ 8: Udlejer som el-leverandør I initiativet er udlejer tiltænkt rollen som bygningsrelateret el-leverandør. Udover en forventet prisreduktion opnås der potentielt en mulighed for en bedre dialog mellem udlejer og lejere, samt et udvidet incitament til at foretage investeringer i bygningsintegrerede VE-løsninger
TEKNIK
LOVGIVNING
ØKONOMI
HOLDNINGER
TAK
NETVÆRKSGRUPPE 5 Finansiering og økonomisk sikkerhed v. Christian Michaelsen - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING Midtvejskonference 6. februar 2013
OVERORDNEDE OVERVEJELSER Økonomiske incitamenter og virkemidler er afgørende, hvis energirenoverings-indsatsen skal ”op i gear” Mere/bedre dokumentation og økonomisk sikkerhed er afgørende for indsatsen Der findes mange finansieringsmuligheder i dag. Den økonomiske og finansielle virkelighed spiller ind her En række forslag fra de andre arbejdsgrupper er ej realitetsbehandlet
INDSATSOMRÅDER Dokumentation og økonomisk sikkerhed [5 initiativer] Et veldokumenteret grundlag er afgørende for beslutning om gennemførsel af energirenoveringsprojekter. Det stiller krav til præcis opgørelse af potentiale samt opfølgende dokumentation for effekt. Dokumentation og økonomisk sikkerhed forbedrer også finansieringsmulighederne.
Finansiering gennem nye løsninger [4 initiativer] Det offentlige kan via nye tilskud, nye støtteordninger og forbedrede økonomiske incitamenter tilskynde bygningsejerne til at gennemføre energirenoveringsprojekter.
Finansiering via omlægning af eksisterende strukturer [5 initiativer]
Eksisterende offentlige og politisk besluttede indsatser kan via et ændret fokus skabe en anden og forstærke effekt på energirenoveringsprojekter
INDSATSOMRÅDE [1]: Dokumentation og økonomisk sikkerhed Energiberegninger, der holder i virkeligheden Efterspørgslen øges ved at mindske usikkerhed
Økonomidata i Energimærket Efterspørgslen efter bygninger i god energistandard øges ved at give købere blik for den økonomiske betydning heraf.
Rådgivere og entreprenører tager ansvar for drift og yder garanti i 2-10 år ESCO-lignende modeller fremmes ved krav til udbud fra offentlige bygningsejere .
Datagrundlag for energistatus og gennemførte renoveringer i offentlige bygninger Der skabes en samling af viden, som vil fungere som inspiration til yderligere energibesparelser.
Overvågning og dokumentation af indeklima Der vil kunne følges op på energirenoveringen, så afvigelser fra forventningerne kan forklares.
INDSATSOMRÅDE [2]: Finansiering gennem nye løsninger Energirenoveringstilskudsordning (ERTO) Det økonomiske incitament til energirenovering fremmes gennem en tilskudsordning.
Grønne obligationer Obligationerne vil kunne give låntagerne en meget lav rente og investor et afkast afhængigt af energiprisernes udvikling.
Dansk version af UKs ”Green Deal” Muligheden for at gennemførelse beskrives og udviklingen af Green Deal i UK følges.
Kommunernes investeringer i energirenovering fritages fra anlægsloftet fra 2014 Kommunerne vil kunne gennemføre flere rentable energibesparelser.
INDSATSOMRÅDE [3]: Finansiering via omlægning af eksisterende strukturer Ændring af systemet for energiselskabernes spareforpligtelse Klimaskærmsforbedringer fremmes gennem reservationer i energiselskabernes forpligtelser.
Samling af puljer til innovativ energirenovering Samling vil gøre det lettere at søge tilskud og vil derfor fremme innovationen.
1/3 af energisparemidlerne reserveres til innovativ energirenovering i den almene sektor Reservationer vil øge ”additionaliteten” og innovation.
Etablering af udbudsplatform for energirenovering Platformen fremmer OPP og skaber volumen, som mindsker projektomkostningerne og tiltrække investorer.
Nyt standardværdikatalog for energibesparelser i mindre virksomheder Besparelser i mindre virksomheder fremmes gennem standardløsninger.
TAK
NETVÆRKSGRUPPE 6 Innovation og grøn erhvervsudvikling v. Birgitte Friis Dela Stang - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING Midtvejskonference 6. februar 2013
OVERORDNEDE OVERVEJELSER
Forskning og udvikling
Erhvervet Myndigheder
Uddannelse Produkt og proces Videndeling Krav og standarder
Markedsdannelse • Private • Professionelle • Offentlige inkl. almene
INDSATSOMRÅDER Markedsdannelse
8
Markedsbetingelserne understøtter innovation gennem efterspørgsel efter nye og bedre produkter. Initiativer skal fremme efterspørgsel på innovation og ”grønne” løsninger til fremme af bæredygtig energirenovering.
Forskning og udvikling
7
Der skal skabes incitamenter til at forske i og lave udviklingsprojekter i energirenovering. Det sker gennem bedre rammebetingelser for forskningen og udviklingsområdet, bedre mulighed for demonstrationsbyggeri samt bedre mulighed for finansiering af området.
Erhvervet
4
Initiativer skal først og fremmest skabe incitamenter for innovation samt produkt- og procesudvikling i byggebranchen – særligt med fokus på energirenovering og grønne løsninger.
INDSATSOMRÅDER Myndighederne
5
Initiativer anviser lovmæssige krav, der skaber incitamenter og bedre mulighed for innovation og grøn erhvervsudvikling
Uddannelser
1
Initiativer skal iværksætte aktiviteter, der sikrer bedre uddannelse i energirenovering inden for det traditionelle uddannelsessystem. Der skal dog også være fokus på en indsats for et generelt kompetenceløft inden for energirenovering i såvel det etablerede erhverv som hos myndighederne.
Produkt og proces
6
Initiativer skal fremme det tværfaglige samarbejde ved energirenovering – til gavn for vidensudveksling og fremme af innovation og de bedre energirenoveringsløsninger.
INDSATSOMRÅDER
Videndeling
3
Initiativer skal iværksætte aktiviteter, der fremmer kvalificeret erfaringsopsamling og gensidig sparing – til fremme af innovativ udvikling af produkter, processer og løsninger inden for energirenovering og grøn erhvervsudvikling.
Krav og standarder
1
Initiativer skal iværksætte aktiviteter, der fører til krav og standarder med det formål at fremme innovation og grøn erhvervsudvikling.
INDSATSOMRÅDE [1]: Markedsdannelse Aktiv anvendelse af data for energiforbrug Øget information om energiforbrug skal få forbrugerne til at ændre adfærd. Mulighed for at offentliggøre energiforbrug – fx gennem BBR – vil etablere datagrundlag for målrettede kampagner. Udrulning af smart meters kan etablere sammenhæng mellem forbrug og klimadata og på sigt identificere energispild.
Skabelse af incitamenter for innovative løsninger Skabelse af incitamenter for grøn omstilling og efterspørgsel af innovative løsninger i kommunerne og hos beslutningstagerne.
Opkvalificering af energimærket og etablering af husets logbog Energimærket skal give en bedre information om mulighederne for at energirenovere bygningen og energimærket skal være mere validt. Husets logbog kan etableres ved en styrkelse af BBR-data, så der indgår relevante informationer for bygningsejer og håndværker.
Etablering af rejsehold for bygningsejere Opsøgende, gratis rådgivning til ejerforeninger, andelsforeninger og grundejerforeninger med renoveringsmodne bygninger.
INDSATSOMRÅDE [2]: Forskning og udvikling Styrkelse af forskning i energirenovering Tilføring af yderligere forskningsmidler rettet mod energirenovering. Igangsætning af konkrete forskningsopgaver for nye byggetekniske sunde løsninger til eksisterende bygninger. Opstilling af måltal for evaluering af forskning, der fører til innovation.
Evaluering og benchmarking af energirenoveringer Systematisk indsamling af data om byggeriets performance (renovering og nybyg) til brug for forskning, evaluering og løbende opfølgning. Uvildig evaluering af effekten af energirenovering med fokus på energireduktion, totaløkonomi og influens på indeklima og det omgivende miljø.
Udbredelse af offentligt privat innovationsarbejde (OPI) Etablering af støtteordninger for offentligt privat innovationsarbejde, som kan være med til at accelerere grøn omstilling og erhvervsudvikling i relation til energirenovering
Etablering af værksted for energirenovering og bedre mulighed for offentlige demonstrationsbyggerier Etablering af et statsligt værksted for energirenovering for afprøvning af produkter og processer. Etablering af rammer inden for EU’s udbudsregler, hvor det er muligt at gennemføre forsøgsbyggeri i forbindelse med energirenovering af offentlige ejendomme.
INDSATSOMRÅDE [3]: Erhvervet Styrkelse af forpligtende samarbejder Initiativer, der fremmer tværfaglige og forpligtende samarbejder, skal øger kompetencerne og sikre helhedsorienterede løsninger. Viden om eksisterende forpligtende samarbejder skal indsamles og udbredes til inspiration til andre.
Udvikling af samarbejder for helhedsorienteret energirenovering Samarbejdet i branchen skal udbredes, så ingeniører, arkitekter og håndværker på tværs af fag bidrager til den samlede proces fra projektering til udførelse.
Indførelse af totalværdi som beslutningsgrundlag Indførelse af totalværdi som beslutningsgrundlag i renoveringsprocesser skal tilføre mere bæredygtig værdi til den eksisterende bygningsmasse.
Understøttelse af one-stop-shop koncepter Fremme af innovation gennem tættere samarbejde i hele leverancekæden. Dette kan ske gennem match-making arrangementer og etablering af grundlag for forretningsmodeller og juridiske aftaler.
INDSATSOMRÅDE [4]: Myndighederne Indførelse af funktionskrav Krav til renovering af eksisterende bygninger skal i BR omformuleres til funktionskrav på linje med kravet til nybyggeri
Brug den offentlige sektor som igangsætter Opstilling af bindende mål for energirenovering af offentlige bygninger (fx 3 % om året). Suppleret med dokumentation af effekten.
Markedsgøre energispareforpligtigelser Det skal være lettere for kommercielle aktører at byde ind med energispareforpligtigelser. Derved skabes afsæt for eksport af løsninger.
Indførelse af lavere renter og afgifter til energirenovering Lavere omkostninger skal føre til øget efterspørgsel på energirenoverede ejendomme
Fremføring af varmt vand til vaske- og opvaskemaskiner Krav om fremføring af varmtvandsudtag til vaske- og opvaskemaskiner bør indføres i fx BR for at sikre betydelige energibesparelser ved tøjvask og opvask.
INDSATSOMRÅDE [5]: Uddannelser Indførelse af kompetenceudvikling og certificering Opbygning af stor viden om energirenovering tidligt i alle uddannelsesforløb. Udarbejdelse af fælles køreplan for alle byggeriets uddannelser.
INDSATSOMRÅDE [6]: Produkt og proces Udbredelse af funktionsudbud og udbudsfri OPI Udbredelse af brugen af funktionsudbud i udbudsmaterialer kunne føre til nye samarbejdsformer.
Udvikling af ”performance” dokumentation for renovering Udvikling og afprøvning af prisbilligt dokumentationsværktøj til eftervisning af effekt i forhold til simulering med fx BR10. Desuden indhentning af detaljerede oplysninger om forbrug – herunder til elforbrug i husholdninger
Udvikling af aktive tage og facader Udarbejdelse af løsninger, der integrerer lokal vedvarende energiproduktion, fx som aktive tage og facader med integrerede løsninger for indhøstning af solenergi, dagslys og ventilation.
Videreudvikling af ventilation med varmegenvinding Videreudvikling af ventilationsløsninger til energirenovering.
Indarbejdelse af kvalitet og energi som en del af lønsystemet Indarbejdelse af kvalitetskrav og omhyggelighed i præstationskontrakter og akkorder for synligt at belønne kvalitet i alle led i byggeprocessen.
INDSATSOMRÅDE [7]: Videndeling Opbygning af videnformidlingssekretariat Indsamle viden fra forsknings-, udviklings- og demonstrationsbyggeri. Grundig og og troværdig evaluering af resultatet. Stærk videreformidling til relevante parter for at sikre, at viden ”kommer ud at arbejde”. Skal være alment kendt som et sted, hvor den bedste og nyeste viden findes – byggeriets udgave af ”Tænk”.
Udarbejdelse af katalog om innovative samarbejdsformer Udarbejdelse af best-practice katalog med samling af foregangsprojekter for energirenovering. Der skal være fokus på totaløkonomiske løsninger.
INDSATSOMRÅDE [8]: Krav og standarder Certificering af bæredygtig energirenovering På tværs af branchen udvikles en certificeringsordning for energirenovering svarende til DGNB
TAK
NETVÆRKSGRUPPECAFÈER
NETVÆRKSGRUPPECAFÉERNES PLACERING
PROCES I NETVÆRKSGRUPPERNE – FREM MOD AFSLUTNINGSKONFERENCEN Mette Odgaard Mylin Energistyrelsen
DEN OVERORDNEDE PROCES
NETVÆRKETS PROCES FREM MOD OVERLEVERING AF INITIATIVKATALOG TIL MINISTEREN:
NETVÆRKSGRUPPERNES PROCES FREM MOD OVERLEVERING AF ’GRUNDKATALOGET’ TIL NETVÆRKET:
TAK FOR I DAG - FORFRISKNING OG NETWORKING
