Lokal udviklingsstrategi for
Landudvikling Slagelse under landdistrikts- og fiskeri programmet for perioden 2007 - 2013. 2. udgave september 2008
1
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ......................................................................................................................................... 2 Formalia ............................................................................................................................................................. 3 Bilag ................................................................................................................................................................... 4 Indledning ........................................................................................................................................................... 5 Redegørelse for udarbejdelse af lokal udviklingsstrategi og gennemførelse. ................................................... 5 Overordnet om udarbejdelse ......................................................................................................................... 5 Ambitioner og strategi .................................................................................................................................... 5 Planlægningen af udarbejdelsen ................................................................................................................... 7 Efter den strategiske udviklingsplan .............................................................................................................. 8 Rolle-/opgavefordelingen mellem formanden/bestyrelsen/koordinatoren ..................................................... 9 Analyse af området .......................................................................................................................................... 10 Generelt. ...................................................................................................................................................... 10 Kommunens fysiske omgivelser. ................................................................................................................. 10 Befolkning .................................................................................................................................................... 13 Erhverv......................................................................................................................................................... 17 Større fremtidige projekter ........................................................................................................................... 22 SWOT analyse af Slagelse Kommune ........................................................................................................ 23 Strategi relateret til landdistriktprogrammet ..................................................................................................... 25 Overordnede målsætninger for den lokale aktionsgruppe .......................................................................... 25 Samarbejdsrelationer................................................................................................................................... 25 Temaer for indsatsen omkring landdistriktsudviklingen. .............................................................................. 25 Kvantificerede målsætninger relateret til Landdistriktsprogrammet ............................................................ 26 Prioritering af Indsatsområder omkring landdistriktsudviklingen for 2008 ................................................... 26 Aktiviteter der er gennemført og fremadrettet gennemføres ....................................................................... 27 Budget og Tidsplan relateret til landdistriktsprogrammet ................................................................................ 28 Budget.......................................................................................................................................................... 28 Tidsplan. ...................................................................................................................................................... 28 Strategi relateret til fiskeriudviklingsprogrammet ............................................................................................. 29 Overordnede målsætninger for den lokale aktionsgruppe .......................................................................... 29 Samarbejdsrelationer................................................................................................................................... 29 Temaer for indsatsen omkring fiskeriudviklingen. ....................................................................................... 30 Prioritering af Indsatsområder omkring fiskeri udviklingen for 2008 ........................................................... 31 Aktiviteter der er gennemført og fremadrettet gennemføres ....................................................................... 33 Budget og Tidsplan relateret til fiskeriudviklingsprogrammet .......................................................................... 34 Budget.......................................................................................................................................................... 34 Tidsplan. ...................................................................................................................................................... 34 Underskrifter..................................................................................................................................................... 35
2
Formalia Navn og adresse: Landudvikling Slagelse – den Lokale AktionsGruppe Løvegade 7, 4200 Slagelse CVR-nr.: 32 19 27 26 NemKonto: 3511 - 3517478148 Telefon nr.: 29 25 83 89 E-mail:
[email protected] Hjemmeside: www.landudviklingslagelse.dk Integreret lokal aktionsgruppe under Landdistrikts- og fiskeri programmet 2007 - 2013 Kommunetype: Mellemkommune Den lokale aktionsgruppes geografiske område: Slagelse Kommune Kontaktperson: Jørgen Damgaard Katrinevej 12, Gimlinge, 4200 Slagelse. Telefon nr.: 58 18 60 34 E-mail:
[email protected] Koordinator: Trine Testmann Løvegade 7, 4200 Slagelse
Godkendelse: Region Sjælland og Vækstforum for Region Sjælland har godkendt den lokale udviklingsstrategi vedrørende land den 24. januar 2008. 2. udgave september 2008 er godkendt den 10. oktober 2008 Slagelse Kommune har godkendt den lokale udviklingsstrategi vedrørende land den 31. januar 2008. 2. udgave september 2008 er godkendt ultimo oktober 2008
3
Bilag Dokumenter der vedlægges den lokale udviklingsstrategi: Bilag nr. 1 Vedtægter revideret juni 2008 Bilag nr. 2 Forretningsorden. Bilag nr. 3 Administrationsbudget land for 2008 Bilag nr. 4 Referater fra bestyrelses- og formandskabsmøderne den 5. september 2007, den 18. september 2007, den 3. oktober 2007. Bilag nr. 5 Referat fra Borgermøde den 1. oktober 2007. Bilag nr. 6 Indsatsområder. Bilag nr. 7 Prioritering af indsatsområder. Bilag nr. 8. Landudvikling Slagelses bestyrelse. Bilag nr. 9 Liste over kommunens lokalråd i landdistrikterne. Bilag nr. 10 Godkendelse fra Region Sjælland 240108 Bilag nr. 11 Godkendelse fra Slagelse Kommune 310108 Bilag nr. 12 Referat fra generalforsamling den 28. marts 2008 Bilag nr. 13 Referat fra ekstraordinær generalforsamling den 26. juni 2008 Bilag nr. 14 Referat fra borgermøde den 24. september 2008 Bilag 15 Administrationsbudget 2007 – 2008 Fisk Bilag 16 Godkendelse fra Region Sjælland 101008 Bilag 17 Godkendelse fra Slagelse Kommune ultimo oktober 2008
4
Indledning Denne udviklingsstrategi er gældende for den integrerede lokale aktionsgruppe under EU´s landdistrikts- og fiskeriudviklings program2007 – 2013. I 2007 blev der oprettet en aktionsgruppe under landdistriktsprogrammet og i foråret 2008 blev denne udvidet til også at omfatte fiskeriudviklingsprogrammet. Nærværende udviklingsstrategi er derfor andenudgave i det, den er udvidet til at omfatte udviklingen på fiskeri området.
Redegørelse for udarbejdelse af lokal udviklingsstrategi og gennemførelse. Overordnet om udarbejdelse Den Lokale Aktionsgruppe i Slagelse kaldet ”Landudvikling Slagelse” har i forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien og generelt i forbindelse med skabelsen af den nye forening, valgt at gøre brug af eksterne kræfter og samarbejdspartnere. Fra starten har Slagelse Kommune deltaget aktivt i forbindelse med dannelsen af Landudvikling Slagelse, og der har siden været en meget tæt kontakt i forhold til erfaringsudveksling og ressourcer. I forbindelse med udarbejdelse af denne udviklingsstrategi har der været et udviklende samarbejde med kommunen, som på sigt kan og vil udvikle sig yderligere. For tiden samarbejdes omkring synliggørelse af landdistrikterne i Slagelse Kommune. En opgave, der også har sammenfald med den kommende kommuneplan for kommunen, som færdiggøres i 2009. Koordinatoropgaven er placeret hos Erhvervs- og Videncenter Vestsjælland. En løsning der giver optimal synergi til øvrige udviklingsopgaver i og omkring Slagelse Kommune. Derudover har Landdistrikternes Fællesråd været tilknyttet i forbindelse med dannelsen af Landudvikling Slagelse, og dette samarbejde fortsætter frem til, at udviklingsstrategien er udarbejdet. Fra 1. august 2008 er koordinatorfunktionen overgået til Landdistrikternes Hus Øst, der varetager de daglige sekretariatsfunktioner. Regnskabsføring varetages af Slagelse Erhvervsråd, Løvegade 7, 4200 Slagelse, hvor landudvikling Slagelse har sekretariatsadresse. Ambitioner og strategi Den lokale aktionsgruppe i Slagelse Kommune bliver fremover kaldt ”Landudvikling Slagelse”. Dette for at signalere, at gruppen vil arbejde proaktivt for at skabe mest mulig udvikling, både gennem mulighederne i Landdistriktsprogrammet, men også gennem den synergi og det samspil, der skabes mellem de aktører og borgere, der arbejder for landdistrikterne. På den måde skulle budgettet over en periode gerne nå minimum 10 millioner i projektvolumen. Landudvikling Slagelse ønsker meget bredt at indtage en betydende position på landdistriktsområdet i Slagelse Kommune. En position der løbende vil blive udviklet efterhånden, som erfaring, viden og projekter udvikler sig. Der skal skabes mest mulig sammenhæng mellem by og land, gennem skabelse af socialt samvær og dannelse af nye netværk og fælles miljø. En vigtig del heraf er, at udvikle borgernes kompetencer til at kunne se og udvikle de muligheder, de har for at påvirke udviklingen i deres eget lokalområde. I forbindelse med etableringen af den integrerede aktionsgruppe for land og fisk er det foreløbig besluttet at bevare navnet ”Landudvikling Slagelse”, da det er et navn, der er blevet en naturlig del af borgenes begrebsverden, og det derfor ikke er hensigtsmæssigt for kommunikationen at ændre navnet på nuværende tidspunkt. Med en udvidelse til også at omfatte fiskeri programmet ønsker Landudvikling Slagelse at indtage en betydende position på de dele af fiskeri området i Slagelse Kommune, der er omfattet af fiskeriprogrammet. En position der løbende vil blive udviklet efterhånden, som erfaring, viden og projekter udvikler sig. Der skal
5
skabes mest mulig sammenhæng mellem by, land og fiskeriområder, gennem skabelse af socialt samvær og dannelse af nye netværk og fælles miljø. En vigtig del heraf er, at udvikle borgernes kompetencer til at kunne se og udvikle de muligheder, de har for at påvirke udviklingen i deres eget lokalområde.
Hvert af områderne, fritid og idræt, landbrug, erhverv, turisme og kultur og fiskeri er blevet spurgt om, hvilke ambitioner og strategier de har for Slagelse Kommune. Dette er kort beskrevet nedenfor. Kultur, fritidsaktiviteter og idræt. Sammen med de øvrige kulturaktører skal Landudvikling Slagelse være med til at formidle og understøtte både frivillig og professionel kunst og kultur mellem områderne i kommunen. Kulturelle netværk i Slagelse Kommune ønskes understøttet ved at skabe gode rammer for at alle, der får en god idé, kan få opbakning til at gøre den levedygtig. Borgerne skal være det kulturelle fyrtårn. Der ønskes skabt nye muligheder for børn og unge. Nye muligheder for organisering på de unges betingelser. Eventuelt gennem skabelsen af en børneplan. Ligeledes ønskes attraktive sports- og fritidsfaciliteter til alle aldre at blive understøttet. Indenfor fritids- og idrætsområdet er der følgende ønske for indsatsområder. • • • • •
at fremme fritids- og idrætslivet i hele kommunen, at arbejde for at skabe de bedst mulige forhold for faciliteter, klubliv og udøvelse af mange forskellige fritidsaktiviteter og idrætsgrene at være med til at skabe bedre muligheder for friluftsliv. at virke for et godt forhold mellem foreningerne at nærhedsprincip er vigtigt på børne- og ældreområdet
Landbruget Landbruget i Slagelse Kommune mener, at der er behov for en god og afbalanceret udvikling mellem de større bysamfund som Slagelse, Korsør og Skælskør og landdistrikterne. Mange vælger at bo på landet, fordi der er plads, billige og gode boliger og grønne omgivelser. Andre har naturligt deres erhverv der - det gælder især landbruget. Derfor er landbruget i Slagelse Kommune interesseret i, at udviklingen på landet bliver god og alsidig. Der skal være muligheder for en sund og dynamisk udvikling af erhvervslivet og dermed beskæftigelsen. Dette skal ske samtidig med, at der tages hånd om naturen og alle de andre vigtige forhold i landdistrikterne. Denne lokale udviklingsstrategi er et oplagt virkemiddel til at sætte fokus på landdistrikternes mange udviklingsmuligheder Landbruget i Slagelse Kommune ønsker at sætte fokus på følgende indsatsområder indenfor landdistriktsudvikling: • • • • • • • •
Styrke udviklingen og afsætningen af lokale og regionale fødevarer Understøtte alternative udnyttelser af tomme landbrugsbygninger Fremme økologiske produkter og produktioner Understøtte lokalområders naturforhold gennem udarbejdelse af individuelle og kollektive naturplaner Understøtte sammenhængende natur-, miljø- og friluftsprojekter Understøtte kulturaktiviteter i landdistrikterne Understøtte turismeudviklingen i lokalområder, herunder styrke oplevelsesøkonomien Fremme udviklingen af sammenhængende udviklingsplaner for lokalsamfund i Slagelse Kommune
Fiskeriet
6
Hele fiskerisektoren omfatter udover det direkte udførende fiskeri, også virksomheder som er et integreret led i fiskerisektoren. Der er her primært tale om virksomheder der aftager fisk, distribuerer og bearbejder fisken, ligesom der er virksomheder, der på forskellig måde servicerer sektoren. Det er tydeligt at fiskerierhvervet er et stagnerende område, og der er følgelig et stort behov for styrkelse og fornyelse af sektoren. Det er nødvendigt at der sker en udvikling i sektoren, som på den ene side sikrer en styrkelse af fiskeriet direkte, men også nytænkning og en mere stærk og udviklingsorienteret struktur i hele den bagved liggende sektor. Denne lokale udviklingsstrategi skal synliggøre og medvirke til at åbne fiskerierhvervet til det omliggende lokalområde, og derigennem støtteerhvervets udviklingsmuligheder. Fiskeriområdet i Slagelse Kommune vil fokusere på følgende indsatsområder: • Styrkelse af fiskeriudviklingen gennem øget fokus på, og fremme af, fiskeriet i området. • Understøttelse af en forøgelse af fisk landet i de lokale havne. • Fremme en koncentration af processen omkring landede fisk. • Understøtte nytænkning i relation til distribution og forarbejdning af landet fisk. • Styrkelse af servicevirksomheder der kan aftage fisk, i direkte eller forarbejdet form. • Fremme øget fokus på erhvervets betydning gennem styrket markedsføring Erhverv og turisme. Slagelse Erhvervsråd ønsker at være med til at sikre virksomhederne i Slagelse Kommune de bedste betingelser for udvikling og vækst. Dette ønskes gjort gennem understøttelse og udvikling af det bestående erhvervsliv, samt understøttelse af etablering af mindre virksomheder i landdistrikterne. Ligeledes er Slagelse Erhvervsråd opmærksom på, at bl.a. turisme, sport, kultur, socialt ansvar, bosætning m.m. er vigtige elementer i en samlet erhvervsstrategi. Slagelse Turistråd vil skabe værdi for følgende primære hovedgrupper ved at være sparringspartner og rådgiver samt yde støtte til nuværende og kommende lokale attraktioner og seværdigheder. • • • •
Seværdigheder Overnatningssektoren med erhvervsturisme og landboturisme Detailhandlen Restauranter
Ligeledes ønsker Slagelse Turistråd at bidrage til udviklingen af turismen i Slagelse Kommunens landdistrikter ved skabelse af større sammenhæng i området (cykelturisme, stisystemer, m.v.), samt ved at sætte større fokus på helårsturisme relateret til turister fra Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.
Planlægningen af udarbejdelsen Tilblivelsen har haft følgende forløb: Handlingsplan og opgavefordeling blev foretaget på et bestyrelsesmøde, hvor det også blev besluttet at strategien internt skulle være færdig den 1. december 2007, og herefter godkendes af den Lokale Aktionsgruppes medlemmer og i Slagelse Kommune og Region Sjælland samt af Vækstforum Sjælland. Den 1. oktober 2007 blev der afholdt et borgermøde, hvor den foreslåede tematisering blev fremlagt. Der var tillige givet mulighed for, at de fremmødte kunne få personlig sparring i forhold til mulige projekter. Denne aften var borgere og bestyrelsen i dialog om mulighederne. Der blev lyttet til borgernes forslag, som blev indarbejdet i indsatsområderne. Endvidere har alle medlemmer og borgere i Slagelse Kommunen haft mulighed for at følge udviklingen via artikler i lokale medier samt via hjemmesiden og komme med indsigelser via hjemmesiden (www.landudviklingslagelse.dk). En hjemmeside som altid indeholder relevant viden og oplæg i forhold til Landudvikling Slagelse.
7
Efter borgermødet påbegyndte Landudvikling Slagelse udarbejdelsen af den strategiske udviklingsplan, som i perioden fra 1. oktober 2007 og frem første godkendelse, løbende er blevet tilpasset. Under hele processen har det været muligt for borgere, medlemmer og de tre grupperinger at følge udviklingen og komme med indsigelser. Generelt har der under processen været et godt samspil mellem de forskellige parter, hvorfor oplevelsen er, at det har været en god og involverende proces. I foråret 2008 afholdtes der generalforsamling og ekstraordinær generalforsamling med henblik på at Landudvikling Slagelse kunne godkendes som integreret lokal land og fisk aktionsgruppe I forbindelse med dette afholdtes der borgermøder og møder med fiskerne i kommunen. På møderne fremkom idéer til temaer og indsatsområder Sommeren 2008 blev Landudvikling Slagelse forhåndsgodkendt som integreret LAG August – september 2008 udarbejdedes forslag til ændringer i udviklingsstrategien således at den også omfattede fiskeriudviklingsprogrammet Udkast til den nye strategi ligger på hjemmesiden til alle orientering, og her efterspørges idéer og kommentarer Primo september udsendes information og indbydelse til borgermøde til samtlige medlemmer pr. mail og post Under hele forløbet med udarbejdelse af tilføjelserne til strategien har medlemmerne således haft mulighed for at følge arbejdet med strategien På borgermødet den 25. september 2008 blev strategien godkendt 1. oktober 2008 indsendtes den til godkendelse i region og kommune Ultimo oktober 2008 indsendtes den til godkendelse hos FødevareErhverv
Efter den strategiske udviklingsplan Den strategiske udviklingsplan er ikke stationær. Der er tale om en proces, og Landudvikling Slagelse arbejder for, at der minimum vil være et fysisk årligt arrangement, som giver mulighed for dialog omkring udviklingsstrategien, tematisering og indsatsområder. Tillige vil der løbende være mulighed for deltagelse via net-kommunikation, før de forskellige oplæg vil blive sendt i høring. Bredt i forhold til borgerne og medlemmerne, men også målrettet i forhold til specielle ressourcepersoner. Der nedsættes arbejdsgrupper i det omfang, det findes hensigtsmæssigt. Via hjemmesiden kan der genereres nyhedsmails, og der gives mulighed for, at medlemsorganisationer og foreninger kan optage tekst og nyheder fra Landudvikling Slagelse i forhold til deres medlemmer/målgruppe. Bestyrelsesmedlemmer pålægges en særlig forpligtigelse til at formidle i eget bagland/ medlemskreds/ netværk. For på bedst mulig vis at udbrede og fremme ambitioner og strategi er der allerede ved valget af medlemmer til bestyrelsen lagt vægt på deres værdi som multiplikationsfaktorer, idet medlemmerne hver især repræsenterer en flerhed af interesser. Bestyrelsesmedlemmerne indgår derfor aktivt i udbredelsen af kendskabet til LAG Slagelse, dens formål og støttemuligheder. Sammen med Slagelse kommune planlægges lokale konferencer med fokus på udvikling af landdistrikterne som et middel til at få kontakt med både kendte aktører som nye aktører. Der er taget kontakt til alle Lokalråd samt fiskeri organisationer om muligt medlemskab, og denne kontakt vil blive udbredt til andre bruger- og interessegrupper. Endelig vil hjemmesiden og nyhedsbrevet være tilgængelig for alle, ligesom annoncer i de lokale aviser vil blive brugt i forbindelse med indkaldelse af ansøgninger. Der vil blive gennemført aktiviteter, der styrker innovative kompetencer hos borgere, der er involveret i udviklingen af attraktive levevilkår i landdistrikterne. Dette startes med en konference den 26. april 2008 planlagt af Slagelse Kommune. Ligeledes vil der være fokus på aktiviteter, der styrker projektholders kompetencer til projektplanlægning og – gennemførelse. Aktiviteterne forventes delvist finansieret af Landudvikling Slagelse.
8
Rolle-/opgavefordelingen mellem formanden/bestyrelsen/koordinatoren Sekretariatsfunktionen for Landudvikling Slagelse varetages af en ansat koordinator fra Landdistrikternes Fællesråd Den daglige ledelse af Landudvikling Slagelse varetages af formanden og koordinatoren i samarbejde med næstformændene. Formand og de to næstformænd indgår i et formandskab, som normalt afholder møde en gang hver måned. Referater fra formandskabsmøder sendes ud til bestyrelsen. Koordinatoren deltager normalt i disse formandskabsmøder, som indkaldes af formanden. Formandskabets opgaver: • At udarbejde oplæg til bestyrelsesmøderne. • At attestere bilag. • At lægge budget og lave budgetopfølgning. • At formidle kontakt imellem borgere/erhverv og sekretariatet. • At indstille indkomne ansøgninger til bestyrelsen. • At tegne Landudvikling Slagelse udadtil. Sekretariatsfunktionen består i: • At deltage og tage referat ved formandskabsmøder og bestyrelsesmøder. • At sørge for betaling af regninger, der er godkendt af formanden, direkte via Landudvikling Slagelses konto. Denne funktion varetagesa af Slagelse Erhvervsråd • At føre regnskab. Denne funktion varetages af Slagelse Erhvervsråd • At lægge budget og lave budgetopfølgning. • At have kontakt til og deltage i møder hos Direktoratet for Fødevare Erhverv og Regionen. • At vejlede borgere, der ønsker at søge midler gennem Landudvikling Slagelse. • At indstille projekter til bestyrelsen. • At besigtige og føre tilsyn på DFFE’s vegne med projekter, der har fået tilskud fra Landudvikling Slagelse og DFFE.
Yderligere beskrivelse af forretningsgangene i Landudvikling Slagelse kan ses af Forretningsordenen i bilag nr. 2.
9
Analyse af området Generelt. Slagelse Kommune består af de 4 tidligere kommuner Slagelse, Hashøj, Korsør samt Skælskør, der udgør Sjællands sydvestlige hjørne og har gennem sin geografiske placering i århundreder været knudepunktet for trafikken over Storebælt til det vestlige Danmark. Samtidig gik og går hovedvejen/motorvejen for trafikken til København og mod vest gennem kommunen. Dens placering ved Storebæltsbroen gør, at Slagelse Kommune i dag har en endnu mere central placering i Danmark, hvor den nås med bil eller tog fra størstedelen af landet inden for en acceptabel tidshorisont. Kommunens placering langs Storebæltskysten og derved ved indgangen til Østersøen åbner op for internationale muligheder for erhvervslivet og for turisme både til vands og til lands. Slagelse har store landskabelige værdier. Landet bugter sig i bakkedal med den største by Slagelse beliggende på et af de højeste punkter, hvor Sankt Mikkels kirketårn fungerer som et pejlemærke for tilrejsende fra alle retninger. Herfra falder landskabet indtil det ender ved Storebælts kyst. Ved Vårby bakke får man det bedste indtryk af det dramatiske fald, men også på vejen fra Slagelse til Skælskør ses det meget varierede landskab tydeligt. Kommunens kystlinie veksler fra skrænter ned til stranden til det flade landskab, der går i et med vandet. Kystlinien brydes af fjord, nor, å udløb og havne, hvor Korsør med sin flådehavn og sin store havnefront udgør kommunens vestlige yderpunkt. Mod sydøst ligger Skælskør ved fjord og nor og udgør en effektfuld afslutning på trekanten Slagelse, Korsør og Skælskør. I mellem disse yderpunkter udfolder livet sig i landsbyerne af varieret størrelse og i landsdistrikterne. Landbrugets varierede afgrøder er med til at gøre en tur gennem landskabet til en oplevelse, men fraværet af kreaturer og synet af svinefarme vidner om de meget store omlægninger, landbruget som erhverv er ude for i disse år. Langs kystlinien er der især nord for Korsør områder med fritids-/sommerhuse, spisesteder, medens campingpladser er jævnt fordelt over hele kommunen. Kystlinien, Storebælt, nor og fjord giver rige muligheder for maritime udfoldelser, lystfiskeri og fiskeri erhverv. Skovområderne er hovedsagligt private skove ejet af områdets godser, der på denne måde med sine bygninger, store mark- og skovarealer er med til at sætte sit markante præg på landskabet. I skovene findes skovarealer, hvor bøgen kommer til sin fulde ret, og hvor anemonerne om foråret sammen med de nyudsprungne bøge giver en enestående naturoplevelse. I skovene er et rigt dyreliv og efteråret byder på interessante muligheder for en svampe tur. Agersø og Omø er med færgeforbindelser fra Stigsnæs knyttet sammen med kommunen i øvrigt, men har hver især egne traditioner og vilkår. Begge øerne har et levende samfund, hvoraf turismen og fritids/sommerhusbeboerne er en del af dette.
Kommunens fysiske omgivelser. Kommunens samlede areal udgør 537,34 km2. eller 7,38 pct. af Region Sjællands samlede areal. Kystlinien Den samlede kystlinie er på 180 km. eller 2,35 m pr. indbygger med virkelige gode badestrande med plads til sommerlige aktiviteter som Beachvolley, fiskemuligheder, fjord og to store nor. Der er store sommerhusområder fra Musholm Bugt Feriecenter nord for Korsør over den offentlige strand ved Stillinge strand til Bildsø strand. Andre sommerhusområder findes ved Skælskør og ved Bisserup Strand. Sommer-/ fritidshusene er af høj kvalitet og velegnet til udlejning. Der er havne med fiskerbåde og lystbåde på Omø, Agersø samt i Bisserup, Skælskør og Korsør. Korsør Havn er en moderne, veldrevet kommunal selvstyrehavn med fokus på vækst, kundeservice, og løbende udvikling af nye service- og logistikløsninger. Langs kysten og inde i landet er velindrettede og gode campingpladser. Kystlinien og Storebælt giver lystfiskeren gode oplevelser og fangstmuligheder, uanset om der fiskes fra kysten eller fra båd ude på bæltet. I Stigsnæs er der en industrihavn ved Stigsnæsværket, hvor kul og olie leveres til
10
værkets drift, og som nabo dertil ligger færgehavnen for færgerne til Agersø og Omø. En kystlinie der i sig selv byder på et hav af gode oplevelser. Slagelse Kommune har Danmarks næst længste kystlinie med aktiviteter, der har udgangspunkt i havnene Korsør, Skælskør, Bisserup, samt havnene på Agersø og Omø. Dette har givet grobund for aktiviteter omkring den aktuelle søværts trafik til/fra havnene, hvilket har resulteret i mange virksomheder i områderne. Samtidig har havneområderne gennem årene fået etableret stor kapacitet indenfor fritidssektoren med lystbådehavne og deraf følgende aktivitet. En nyudvikling i denne sektor, er den fokus der er på store passagerskibes regelmæssige anløb af Korsør havn.
(Redegørelse til Planstrategi, 2007)
Skove og natur. Kommunen har et skovareal på 55 km2, hvoraf de største og mest sammenhængende områder befinder sig i kommunens nordøstlige hjørne, hvor der er en nær sammenhæng med Sorø Akademis udstrakte skovarealer. Men kommunen i øvrigt er ikke fattig på skovarealer. Der er skove andre steder blot i mindre format. Skovområderne er typisk beliggende ved godserne, og næsten alle skovarealer er privatejede. Ved Slagelse, Korsør og Skælskør er der de såkaldte lystskove, hvor borgerne tæt på byen har haft mulighed for en tur i skoven. Ved Skælskør og Vemmelev har staten tilplantet arealer, der med tiden skal blive åbne statsskove. Der er ellers ikke statslige skovarealer til stede i kommunen, hvilket medfører en række begrænsninger i brugen af skoven, idet færdslen i de private skove er mere restriktiv end i de statslige. Kommunens natur er præget af landbrugsjord, hvorpå der i dag er planteavl og hvor fraværet af kreaturer og gårde med mindre grisebesætninger er slående. Antallet af får er stigende, medens hønserier, opdræt af ænder og gæs i stort omfang er forsvundet. Den sjællandske natur findes stort set ikke bedre end i Slagelse kommune. Her veksler store og små byer med marker kyst og skov, her er vand og øer, og gode muligheder for at komme ud i naturen ad små veje og særligt anlagte stier for vandrere og cyklister f.eks. Sjællands Leden der er for vandrere.
11
(Redegørelse til Planstrategi, 2007)
Infrastruktur, kollektiv trafik. Slagelse kommune er med den øst-/vestgående motorvej og jernbanelinien med intercitytog to gange i timen i hver retning godt hjulpet. Der er ca. en times transporttid til Københavns centrum, lidt kortere til Odense. Der er en privatbane med forbindelse til Høng, som efter adskillige stationer ender i Tølløse. Den kollektive trafik varetages herudover af busruter både i form af bybusser og af busser der betjener landdistrikterne og forbinder Slagelse med Sorø, Holbæk, Nykøbing Sjælland, Næstved, Kalundborg og Svinninge. Busserne bruges især af de mange uddannelsessøgende, der skal til Slagelse om morgenen og hjem igen. Det er vigtigt for en fortsat udvikling af hele kommunen, at vejnettet så vidt som muligt er i stand til at klare den tilgang af biltrafik, som en udvikling medfører. Slagelse by, som er det centrale knudepunkt for trafik nord på, har hårdt brug for en trafikal aflastning, da biltrafikken morgen og aften hver dag skaber trafikale problemer og kødannelser. Der er behov for en ringvej vest om byen. Nykøbing landevej er efter etableringen af et meget stort transportcenter i Jyderup blevet stærkt belastet af store lastvognstog, og bløde trafikanter er stærkt udsatte på denne vej. Vejene til Holbæk og Næstved er for nylig blevet moderniseret, dog har Næstved Landevej en meget høj årsdøgnstrafik og der er kun cykelsti til Sørbymagle. Skælskør har rimelige gode forbindelsesveje til Slagelse og omvendt. Ringvejen, der fører trafikken uden om Skælskør bymidte, bevirker at miljøet omkring havnen og den ældre del af byen stadig lever sit liv. Ringvejen sætter også Skælskør i forbindelse med Næstved og videre derefter. Til-/ frakørselsvejene til og fra Korsør med motorvej, den gamle hovedvej 1 over Vemmelev og til Skælskør er i en god stand. Trafikken og vejene i selve Korsør by giver ikke de samme trafikale problemer som i Slagelse. Korsør og togtrafikken hører unægtelig sammen og udgør et virkeligt potentiale for byen. Der er etableret mange cykelstier, men nye cykelstier vil med en stigende bil- og lastvognstrafik gøre det mere sikkert for de bløde trafikanter.
12
Befolkning Indbyggertallet i Slagelse kommune udgør i alt 76.949 indbyggere svarende til 9,4 pct af Region Sjællands 2 befolkning eller 1,4 pct. af hele Danmarks befolkning. Befolkningstætheden udgør 70,2 m pr. indbygger (Kilde: www.noegletal.dk). Af kommunens indbyggere bor 53.474 eller 69,88 pct. i byerne Slagelse, Korsør og Skælskør (Redegørelse til Planstrategi, Slagelse kommune, 2007)
Befolkningsandelen i bymæssigbebyggelse i alt udgjorde i 2001 81,1 pct. og er steget til 82,3 pct. i 2007, hvilket betyder, at andelen af indbyggere udenfor bymæssigbebyggelse er faldet fra 18,9 pct. i 2001 til 17,7 pct. Bymæssig bebyggelse defineres i den her sammenhæng som indbyggere i byer med 200 indbyggere eller mere i pct. af kommunens samlede indbyggertal (www.noegletal.dk). Der er således i kommunen en relativ høj urbaniseringsgrad, der dog ikke afviger nævneværdigt fra den gennemsnitlige urbaniseringsgrad i Danmark.
Landsbyer og landdistrikter. Der er godt 80 landsbyer og 10 lokalbyer som f.eks. Boeslunde, Sørbymagle, Vemmelev med flere. Antallet af landbrugsejendomme i drift falder og bedrifterne bliver til større og større enheder med flere ansatte. Det traditionelle familiebrug er således i tilbagegang. Befolkningstallet i landdistrikterne er faldet drastisk, hvilket selvfølgelig har haft en række konsekvenser for det lokale butiksliv, skoler og andre servicetilbud. Hovedparten af borgerne i landdistrikterne har deres arbejdsplads udenfor lokalsamfundet. Dette sætter sit præg på det daglige liv i det tidligere mere levende landsbymiljø. Husene i landdistrikterne står ikke tomme, men der er en hel del tomme driftsbygninger, hvor der er mulighed for at udvikle nye, miljørigtige virksomheder, skabe nye bomuligheder og liv i lokalsamfundet. At finde ny brug og muligheder for den tomme bygningsmasse er en af de store udfordringer som landdistriktsudviklingen gennem Landudvikling Slagelse kan bidrage til. I Slagelse kommune er der 19 dagligvarebutikker i landdistrikterne med en geografisk beliggenhed syd for en linie, der strækker fra Stillingeområdet i vest over Slagelse by og langs Hovedvej 1 mod øst. Agersø og Omø har hver deres dagligvarebutik.
(Redegørelse til Planstrategi, 2007)
13
Tager man en tur rundt i kommunen ses også, at der kun er få gårdbutikker, stalddørssalg og den slags nye virksomheder. Der er da boder langs vejkanten med salg af grøntsager og kartofler med mere, men der en mangel på spændende salgssteder i landdistrikterne. Af Slagelses 27 folkeskoler (og 8 privat skoler) er 12 beliggende uden for 3 store byer i et mønster der stort set svarer til mønsteret for dagligvarebutikkerne, bortset fra Vestemoseskolen i kommunens aller nordligste del.
(Redegørelse til Planstrategi, 2007)
Slagelse Kommune har en fornuftig lav pris på en dagpleje- og børnehaveplads samt en lav skatteprocent. Dette kan være attraktivt for tiltrækning af nye borgere til kommunen. Attraktive bosætningsvilkår i landdistrikterne er derfor væsentlige for at tiltrække nye borgere hertil. Det er nærmest et vilkår for at bo på landet, at husstanden råder over mindst en bil for at kunne handle ind, bringe børnene til forskellige fritidsaktivitet eller for den sags skyld komme til og fra arbejde blot inden for et rimeligt tidsforbrug. For ældre beboere betyder det, at de, når kørekortet opgives eller huset/gården sælges, stort set flytter til byområderne. Det er klart, at disse faktorer alle påvirker vilkårene for livet på landet. Det er vigtigt for Slagelse kommune, at den er i stand til at tiltrække store og større virksomheder, der er gode og interessante arbejdspladser, til de store byområder. Det skaber arbejdspladser nær hjemmet også for folk, der bor og gerne vil bo på landet.
Alder. Set over år (2001-2007) har der været en mindre tilbagegang på 0,8 pct. for gruppen 0-6 år, en lidt større fremgang på 1,3 pct. for gruppen 7-16 år, en tilbagegang på 1,3 pct. for gruppen 17-64 år, samt en fremgang på 0,7 pct for gruppen 65 år og derover. Aldersfordeling 2007
0-6 år
7-16 år
17-64 år
65+ år
Slagelse kommune Hele Danmark
8,1 pct. 8,4 pct.
12,9 pct. 12,7 pct.
62,7 pct. 63,6 pct.
16,3 pct. 15,3 pct.
I alt 100 pct. 100 pct.
Udsvinget i forhold til hele Danmark er størst i gruppen 65+år. Gruppen 0-6 år ligger 0,3 pct. under landsgennemsnittet medens gruppen 17-64 år er 0,9 pct., under landsgennemsnittet. Gruppen 7-16 år er 0,2 pct. over landsgennemsnittet (www.noegletal.dk). Aldersfordelingen i Slagelse kommune adskiller sig ikke meget fra Ringsted og Næstved. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der ikke er flere borgere i gruppen 16-19 og 20-49, idet Slagelse jo har mange uddannelsesinstitutioner. Det er således tegn på at studerende søger væk fra Slagelse efter endt uddannelse.
14
Aldersfordeling, 2006 45
procent
40 35
0-6
30
7-15
25
16-19
20
20-49
15
50-64
10
65 -
5 0 Kalundborg
Ringsted
Slagelse
Sorø
Næstved
(Den regionale udviklingsmodel)
Vækst. Kommunens samlede indbyggertal udgjorde i 2007 76.949 indbyggere, hvilket svarer til en vækst på 1 pct. i forhold til 2005. Væksten skyldes kommunens gode placering i forhold til Hovedstadsområdet, de omkringliggende kommuner samt de lavere ejendomspriser såvel i byområder som på landet. Kommunen har en målsætning om en vækst i indbyggertallet inden for en kortere årrække til 80.000 indbyggere. Tilvæksten vil som før fortrinsvis ske i Slagelse, Korsør og Skælskør samt i de lidt større byområder i landdistrikterne for eksempel Vemmelev, Slots-Bjergby med flere. Uddannelsesniveau. I Slagelse kommune er der forholdsmæssigt mange med en kort uddannelse og få med en lang uddannelse. Der er en høj andel af borgere med en mellemlang uddannelse. Dette skal ses i lyset af at der er mange uddannelsesinstitutioner i Slagelse. De fleste uddannelser er dog en mellemlang uddannelse.
70 60 50 40 30 20 10 0
Kort uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse
So r Næ ø st ve d Ho lb O æk ds he rre d
Ka lu nd bo rg Ri ng st ed Sl ag el se
Procent
Uddannelsesniveau 2006
(Den regionale udviklingsmodel)
Ledighed. Slagelse Kommune har en høj ledighed i forhold til de nærliggende kommuner. En af årsagerne kan være en høj andel af borgere med anden etnisk baggrund.
15
(Redegørelse til Planstrategi, 2007)
Kultur. Begrebet kultur kan forstås på mange måder, men i den her sammenhæng vil begrebet blive brugt meget bredt. Herunder særligt den kultur som trives i og gennem foreningslivet, og som derfor i høj grad er med til at skabe liv i kommunen. Her er teaterforeninger, der sørger for at der kommer forestillinger til byen, her er biografer, musikhus, hvor der holdes koncerter. Om sommeren er der picnickoncerter, der er medborgerhuse, museer og gallerier. Kort sagt et godt og varieret lokalt kulturliv med mulighed for at kunne bruge de mange kulturelle tilbud som udspiller sig i København og Odense. Der bor i landsbyerne og i landdistrikterne, især i nærheden af Skælskør, kunsthåndværkere, der har deres daglige arbejde, hvor de bor, og som er åbne overfor besøgende og kunder.
Antal oplevelser pr. 10.000 indb. år 2006 2,5 2
Elitesport pr. 10.000 indbyggere (elitesportsenheder)
1,5 1 0,5
Ro sk O ilde ds he rre Ho d Ka lbæ lu k nd bo rg Ri ng st Sl ed ag el se So Næ rø st ve d
0
Turistattraktioner pr. 10.000 indbyggere (turistattraktioner) Teatre, biografer og spillesteder pr. 10.000 indbyggere (teatre, biografer og spillesteder)
(Den regionale udviklingsmodel)
Turistbureauerne i Slagelse kommune er blandt de 10 turistbureauer i Danmark, der har flest ekspeditioner. Der er altså mange besøgende i Slagelse Kommune. Ovenstående figur viser, at der pr. 10.000 indbygger ikke er nogen turistattraktion i Slagelse Kommune. Blandt de store attraktioner er der dog Vikingeborgen Trelleborg og Gerlev Legepark, som trækker en del turister. Der er 23 lokalråd i kommunen og flere på vej, et endnu større antal menighedsråd og langt over 300 foreninger, med hver sin bestyrelse. Listen over lokalrådene er vedlagt som bilag nr. 9.
16
Foreninger og idrætsklubber, 2006 25 20 15
Foreninger pr. 10.000 indbyggere (foreninger)
10
Idrætsklubber pr. 10.000 indbyggere (idrætsklubber)
5
So rø
Sl ag el se
Ri ng st ed
Ka lu nd bo rg
H ol bæ k
O ds he rre d
0
(Den regionale udviklingsmodel)
Slagelse er kendt for Slagelse Dreamteam med Anja Andersen som træner. Af ovenstående figur ses dog, at der er færre idrætsklubber i Slagelse Kommune i forhold til det øvrige Vestsjælland. Der er således stadig basis for en indsats på dette område.
Erhverv Der var i 2005 i de tidligere kommuner Slagelse, Hashøj, Korsør og Skælskør Kommune 3817 virksomheder (www.statistikbanken.dk). Den største andel virksomheder befinder sig i den tidligere Slagelse Kommune, som vist i nedenstående figur. Antal virksomheder 2002-2005 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0
2002 2003 2004 2005
Skælskør
Hashøj
Korsør
Slagelse
(www.statistikbanken.dk)
De fleste virksomheder befinder sig inden for områderne landbrug, bygge og anlæg, detailhandel og reparationsvirksomhed (undtaget biler) samt forretningsservice.
17
Antal ansatte i virksomheder, 2005 700 600 500
Hashøj
400
Korsør
300
Skælskør Slagelse
200 100 0 1
2-4
5-9
10-19
20-49
50-99
100+
(www.statistikbanken.dk)
I ovenstående figur ses, hvilken størrelse virksomhederne har. 40 % af alle virksomheder er enkeltmandsvirksomheder, heraf er hovedparten landbrug. I tilknytning til havnene findes der 32 virksomheder inden for fiskeri. 26 % af virksomhederne har 2-4 ansatte. 25 % har 5-19 ansatte og 6 % har 20-49 ansatte. Kun 3 % af virksomhederne har over 50 ansatte. De største virksomheder med over 100 ansatte findes inden for de Sociale institutioner, Offentlig administration, Jern og metalindustrien samt Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien. Undervisningsvirksomheder, sociale institutioner og den offentlige administration udgør hovedparten af de virksomheder, der har mellem 50 og 99 ansatte. Af store virksomheder i den nye Slagelse Kommune kan nævnes Westrup A/S, Nilpeter A/S, Malaco A/S, Harboe bryggeri og Arla Food. Det er ikke nødvendigvis dårligt at have mange små virksomheder. I dag er det meget almindeligt at danne netværk imellem flere små virksomheder for at løse en opgave frem for at ansætte flere folk. Der findes en del offentlige virksomheder i Kommunen. Her kan nævnes Antvorskov Kaserne, Skattecenter Korsør, Slagelse Sygehus og Flådestation Korsør. Derudover er der mange uddannelsesinstitutioner bl.a. Syddansk Universitet, Århus Universitet, Selandia- Center for Erhvervsrettet Uddannelse, flere afdelinger under Professionshøjskolen Sjælland, Slagelse Gymnasium. Desuden findes DONG Energy Stignæsværket, hvor der produceres energi. Landbruget i Slagelse kommune er kendetegnet ved, at der er få husdyrproduktioner, som hovedsagelig er store svineproduktioner og meget planteavl. Der har i den fede lermuld været dyrket sukkerroer i mange år. Dyrkningen af sukkerroer er dog aftaget væsentlig siden Gørlev Sukkerfabrik lukkede for år tilbage og er nu under afvikling. Der dyrkes derimod en hel del frø, korn og raps. Det drejer sig om græs- og kløverfrø til bl.a. plænegræs og til foderafgrøder. Forskningscenter Flakkebjerg under det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Århus Universitet ligger tæt på Flakkebjerg. Her forskes i frødyrkning og håndtering. Denne aktivitet indenfor frø- og korndyrkning har resulteret i flere virksomheder i kommunen. Her kan nævnes Westrup og Hunsballe Frø A/S. Slagelse Kommune har et kystklima og bliver ikke så hårdt ramt af frost om vinteren som inde midt på Sjælland. Der er derfor tradition for en større koncentration af arealer med grønsager og frugt. Korsør Havn er en moderne, veldrevet kommunal selvstyrehavn med fokus på vækst, kundeservice, og løbende udvikling af nye service- og logistikløsninger. Korsør har et velfungerende erhvervsliv omkring fiskeri havnen, der giver mennesker lyst til at bo og arbejde i byen med det bevaringsværdige havnemiljø. Havnemiljøet byder på en bedding med tilhørende værksted, fiske eksport og fiskeriudsalg
Skælskør havn, er en kommunal havn, der har fokus på en kommende udvidelse på grund af pladsmangel, på servicering af gæstesejlere og servicering af fiskere og bierhvervsfiskere.
18
Bisserup er en privat havn, delt i en fiskerihavn og en lystbådehavn. Havnen har fokus på sine tilsandingsproblemer samt de vanskelige besejlingsforhold, der ikke tillader skibe med over to meters dybde at besejle havnen. Bisserup Havn arbejder med planer om en nænsom udvidelse af havnen. Havne områderne i kommunen er centrale omdrejningspunkter for de byer og lokalområder de ligger i forbindelse med.
Beskæftigede i fiskeriet i Slagelse Kommunes område 2000 – 2007 År Antal personer
2000 67
2001 67
2002 59
2003 56
2004 53
2005 45
2006 44
2007 35
(Kilde: www.statistikbanken.dk)
Landingsværdier i årene 2004 til 2007 2004
Alle arter
Bisserup havn Korsør Havn Skælskør Havn I alt
2005
2006
2007
Landet Værdi i Værdi i Landet Værdi i Landet Værdi i Landet vægt i vægt i kg kr. kr. vægt i kr. vægt i kg kr. kg kg 2.991 70.190 3.392 114.531 1.754 80.124 459 17.668 214.196 2.472.054 18.777
262.035
90.049 1.525.901 15.184
239.903
235.964 2.804.279 108.625 1.880.335
102.381 1.573.679 13.159
222.107
117.294 1.875.910
93.112 1.666.192 11.710
257.442
105281 1.941.302
(Kilde: Fiskeridirektoratets afregningsregister)
19
Der findes en del virksomheder indenfor sundhed og sygdom fx Gerlev Idrætshøjskole, Center for Sundhed og Træning (Gigtsanatoriet), Musholm Bugt Feriecenter, Autisme Center Vestsjælland, Slagelse Sygehus. I Slagelse Kommune findes der 34.169 arbejdspladser. 14 % er beskæftiget i Sociale institutioner, 10 % i den offentlige administration, 8 % er beskæftiget med undervisning og 8 % er beskæftiget i detailhandlen. Arbejdspladser i Slagelse Kommune,
2006
Landbrug, fiskeri, råstofudvinding
1.115
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
1.452
Kemisk industri og plastindustri
95
Jern- og metalindustri
1.815
Øvrig industri
1.203
Bygge og anlæg
2.527
Engros- og autohandel mv.
2.279
Detailhandel
2.614
Hoteller og restauranter
917
Transport
1.253
Finansiering, ejendomsformidl. mv.
1.144
Forretningsservice
2.027
Offentlig administration
3.580
Undervisning
2.660
Sundhedsvæsen
2.527
Sociale institutioner
4.719 2.242
Øvrige erhverv I alt
(www.statistikbanken.dk) 34.169
Iværksættere. At være iværksætter er en kultur. Det er mennesker, der er aktive og innovative, og som ønsker at være ”Herre i eget hus”. Der foregår meget nytænkning hos iværksættere, som ikke ville foregå i en stor virksomhed. Derfor er en stor andel af iværksættere tegn på et godt udviklingspotentiale. Generelt er der mange iværksættere i Slagelse Kommune, og de har ifølge www.statistikbanken.dk stor chance for at overleve. Figuren nedenfor viser, at der i Slagelse Kommune er over 34 iværksættere pr. 10.000 indbyggere. Dette er kun overgået af Roskilde Kommune. Overlevelsesfrekvensen for iværksættere i Slagelse Kommune ligger på 81,42 % og er som vist i nederste figur over landsgennemsnittet.
Nyetablerede virksomheder pr. 10.000 indbyggere (virksomheder)
Nyetablerede virksomheder pr. 10.000 indbyggere (virksomheder)
So rø Næ st ve d Ho lb æ Ro k sk ild Ka e lu nd bo rg Ri ng st ed
Sl ag el se
40 35 30 25 20 15 10 5 0
20
(Den regionale udviklingsmodel, 2006)
Overlevelses frekvens, 2006
st ve d H ol bæ k R os ki ld Ka e lu nd bo rg R in gs te d
So rø
Overlevelses frekvens, indeks 100= landsgennemsnit
N æ
Sl ag el se
120 100 80 60 40 20 0
(Den regionale udviklingsmodel, 2006)
21
Større fremtidige projekter Baltic Gate Terminal Slagelse Kommune ligger i porten til Østersøen – og containertrafikken stiger i disse år med eksplosiv hast (årlig vækst er 13 % i perioden 2000 til 2006, kilde: Shipping Intelligence Network). Det skyldes mest af alt, at de tidligere kommunistiske landes internationale handel stiger meget voldsomt, efterhånden som disse lande deltager mere i verdensøkonomien. Kommunen kan med en velgennemtænkt havnestruktur drage fordel af sin geografiske beliggenhed. Shipping Intelligence Network angiver, at en stor del af containertrafikken til/fra Østersø regionen fremover vil skulle omlades på en nordeuropæisk container hub (omladningshavn). Det sker primært, fordi de store oceangående containerskibe fordrer større vanddybde, end der er længere inde i Østersøen og ved havnene. Sejladsen i Østersøen vil hovedsageligt foregå med mindre skibe. En omladningshavn på Stigsnæs ligger i denne sammenhæng ideelt, som en sidste station ind til Østersøen, fordi vanddybden netop her er tilstrækkelig. Hvis omladning sker nord for Stigsnæs, vil sejladsen gennem Storebælt kunne give problemer, fordi hver af de store oceangående containerskibe omlader til ca. 10 gange så mange mindre såkaldte feederskibe. Der må sandsynligvis forventes etableret container terminaler under alle omstændigheder, men ingen beliggenhed er så gunstig som på Stigsnæs. Selv om en containerhavn på Stigsnæs hovedsageligt skal virke som omladningshavn, vil også nærheden til den kommende Fehmern-forbindelse spille en rolle i forhold til den landbaserede trafik. Tanken om at etablere en såkaldt container hub på Stigsnæs (Baltic Gate Terminal) er langt fra ny. Der er foretaget et grundigt projektudviklingsarbejde helt tilbage fra 1999 - et forarbejde, der i lyset af udviklingen forekommer mere aktuel end nogensinde. Slagelse Kommune har derfor i 2007 besluttet at sætte ekstra gang i udviklingen af grundlaget for en havn på Stigsnæs, der både kan løse containertrafikproblemet og virke som aflastning/erstatning for områdets lokale havne.
22
SWOT analyse af Slagelse Kommune
Styrker Fysiske omgivelser • Knudepunkt mellem øst og vest med motorvej/jernbane. • Generel god infrastruktur. • Store kyststrækninger, gode muligheder for maritime aktiviteter. • God landbrugsjord og godt klima til frødyrkning, grønsager og frugt • Velfungerende havne – herunder fiskerihavne • Gode strande til interne og eksterne besøgende • Overgang mellem landdistrikter kyststrækninger overskuelig • Gode offentlige transport muligheder til eksempelvis Stillinge strand
Svagheder Fysiske omgivelser • Storebæltsbro og motorvej - de kører blot forbi • Infrastruktur rundt om Slagelse by og generelt i nord-syd gående retning. • Mangelfuld koordinering af resurser og indsats mellem havne • Ændring i landbrugsstruktur giver tomme bygninger.
Befolkning • Lav skatteprocent og lave priser på daginstitutioner. • Mange uddannelsessteder • Mange foreninger og lokalråd. • Rigt kulturliv, mange kunsthåndværkere • Vilje og lyst til at bruge de fysiske omgivelser i kommunen
Befolkning • Relativ høj ledighed. • Relativt lavt uddannelsesniveau
Erhverv og økonomi • Rimelige boligpriser, lav m2 pris • Stor frøproduktion med deraf afledte virksomheder • Mange maskin- og metalvirksomheder • Mange arbejdspladser indenfor undervisning • Mange offentlige virksomheder • Mange sociale institutioner. • Mange nyetablerede virksomheder og en høj overlevelsesevne.
Erhverv og økonomi • Mange små virksomheder • Få turistattraktioner, få gårdbutikker. • Relativt få vidensvirksomheder. • Fiskeri stagnerende erhverv med nedgang i beskæftigelse til følge, og efterfølgende frustration og manglende tro på fremtiden for fiskeriet. • Fangst – landing af fisk og videre distribution for ukoordineret
23
Muligheder Fysiske omgivelser • Udvikling af nye sammenhængende oplevelser • Havne med mulighed for udvidelser. • Gode strande til feriegæster og turister • Stisystemer i forbindelse med gammel jernbane. • Store udviklingsmuligheder for kommunens havne både i erhvervs, fritids og turisme øjemed
Trusler Fysiske omgivelser • Forringelse af den kollektive trafik lokalt • Jævnlig tilsanding af eksempelvis Bisserup havn, hvilket hæmmer fiskeriets muligheder og havnens øvrige aktiviteter
Befolkning • Fastholde uddannede folk i kommunen, især dem med lang uddannelse. • Udnyttelse af tomme bygninger til boliger og miljøvenlige virksomheder. • Åbning af havnene mod det omkringliggende samfund • Udvidelse af aktiviteter af kulturel karakter i havnene
Befolkning • Arbejdskraft forlader området. • Manglende lokalt engagement.
Erhverv og økonomi • Udvikling af små virksomheder til større omsætning giver flere attraktive arbejdspladser. • Udvikling af turisterhvervet. • Muligheder for forøget aktivitet på fiskeriområdet, herunder nye fangstmetoder, m.v. • Nye aktiviteter, såsom krydstogtskibe med videre kan udbygge turismen og skabe arbejdspladser • Udvikling af turismen omkring havnene og kystområderne • Målrettet information og markedsføring af fiskeriet, bl.a. for skoleelever, lokalbefolkning og turister.
Erhverv og økonomi • Manglende evne til at tiltrække større virksomheder. • Nedgang i beskæftigelsen inden for fiskeriet • Lukning af virksomheder som fiskeriet er afhængigt af • Manglende koordinering af indsat i forhold til turistmæssige aktiviteter
24
Strategi relateret til landdistriktprogrammet
Overordnede målsætninger for den lokale aktionsgruppe Landudvikling Slagelse ønsker at sætte skub i udviklingen af fiskeri- landdistriktsområderne i Slagelse Kommune. Det ønskes, at der skabes en kommunal sammenhængskraft og identitet i kommunen. Der er især fokus på aktiviteter og erhverv, der beskæftiger sig med natur, turisme, fritid, maritimt miljø, sundhed og kultur. Herudover ønsker Landudvikling Slagelse at hjælpe lokalsamfundene i hele kommunen i gang med en udvikling, der skal gøre de enkelte lokalområder mere attraktive både for bosætning og for nye erhverv herunder fødevareerhverv. Dette ønskes gjort ved at uddanne de lokale ildsjæle og skabe vidensdeling imellem borgerne og imellem erhvervet i lokalsamfundene.
Samarbejdsrelationer Landudvikling Slagelse er igangsat gennem et fælles initiativ fra Slagelse Kommunes Demokratisk Politisk Udvalg (DPU), som er det udvalg i kommunen, der i særlig grad har ansvar for fokus på udviklingsprocesser, og der i særlig grad har ansvar for sammenhængen i og udviklingen af kommunens landdistrikter. Der har hele tiden været stor fokus på samarbejdet og involveringen fra flere sider. Slagelse Kommune har ansat en borgerkonsulent til at have den direkte kontakt med alle lokalråd i kommunen. Borgerkonsulenten har et tæt samarbejde med Demokratisk Politisk Udvalg. Demokratisk Politisk Udvalg har således en løbende kontakt med alle lokalsamfund og gennem person sammenfald i Landudvikling Slagelse, sker der løbende en effektiv vidensdeling og erfaringsudveksling. Gennem Landudvikling Slagelses hjemmeside er der hele tiden online kontakt til alle lokalsamfund. Områdets mange interesseorganisationer og foreninger er tillige en del af netværket. Det samme er tilfældet med konsulentvirksomheder og ressourcepersoner. Via hjemmeside og e-mail til medlemmerne er det Landudvikling Slagelses intention at fastholde en tæt og løbende dialog med relevante interessenter i Landudvikling Slagelses arbejde. I samarbejde med Slagelse Kommunes udvalg for Demokratisk Politisk Udvikling og borgerkonsulenten ønskes borgere, lokalråd og foreninger inddraget i udviklingen af kommunen ved at danne netværk og tilbyde informationsmøder samt kurser, der kan hjælpe lokalområderne til at arbejde med en lokal udviklingsstrategi for deres eget lokalområde og med at udvikle projekter, der kan støttes af midler fra Landudvikling Slagelse. På den måde kan de enkelte lokalområder arbejde med deres egne identiteter og målsætninger, samtidig med at de kan vidensdele med andre lokalområder i kommunen.
Temaer for indsatsen omkring landdistriktsudviklingen. På baggrund af de emner, som fremkom på første bestyrelsesmøde i juni 2007 og på borgermødet den 1. oktober 2007, har bestyrelsen for Landudvikling Slagelse udarbejdet en oversigt over de indsatsområder som Landudvikling Slagelse ønsker at prioritere. De overordnede temaer ses nedenfor. Indsatsområderne ses i øvrigt af bilag nr. 6.
Indsatsområder: 1. Kompetenceudvikling. • Kompetenceudvikling indenfor fundraising og projektudvikling af borgerne, der er involveret i udviklingen af attraktive levevilkår i landdistrikterne (varetages af LAG og EVV) • Kompetenceudvikling, der kan skabe innovativ tænkning indenfor landdistriktsudvikling. • Analyse, vidensdeling og formidling i landdistrikterne om landdistrikterne.
25
Kompetenceudvikling indgår som et strategisk indsatsområde. Derfor støttes projekter for borgere, der er involveret i udviklingen af attraktive levevilkår i landdistrikterne, i kompetenceudvikling fællesskaber, netværksdannelse, iværksætteri og projektudvikling. 2. • • • • • •
Projekter, der skaber kommunal sammenhængskraft og identitet. Etablering af nye netværk og/eller udvikling af eksisterende. Støtte til projekter, der fremmer bosætning og styrker landsbymiljøerne. Projekter, der fremmer børn- og unges muligheder på landet. Etablering af kulturaktiviteter, naturoplevelser og -stier, der binder eksisterende områder sammen og øger tilgængeligheden. Projekter, der skaber interesse for og viden om livet på landet. Projekter, der fremmer bevægelse, sundhed og sanser.
Det er hensigten at sætte fokus på projekter, der binder kommunen sammen gennem netværk, tilgængelighed, infrastruktur og information/kommunikation. Familier med børn og unge er væsentlige for bosætning, derfor støttes projekter, der skaber muligheder for børn og unge i landdistriktsmiljøet. Landdistrikterne byder på mange kultur- og naturoplevelser, derfor støttes projekter der øger tilgængelighed og skaber forbindelse imellem nuværende og nye kultur- og naturoplevelser. 3. Projekt der udvikler erhverv og indtjening i landdistrikterne. • Erhvervsudvikling indenfor kultur, fritid og turisme. • Støtte til etablerings- og udviklingsprojekter i mindre produktions- og service virksomheder. • Fremme af iværksætterkulturen. • Udvikling af nye erhverv indenfor fødevarer. Erhvervs- og iværksætterkultur er vigtig for fortsat udvikling af landdistrikterne, derfor støttes projekter der fremmer iværksætterkultur, netværk imellem virksomheder og udvikling af nye produkter eller virksomhedsformer. Kvantificerede målsætninger relateret til Landdistriktsprogrammet I forbindelse med projektperioden er det ganske vanskeligt at fastlægge mål for dette program. Dette skyldes, at vi ikke ved, hvad udviklingspotentialet er i Slagelses Kommunes fiskeriområder og landdistrikter, idet det er første gang, at Slagelse Kommune er en del af det Europæiske Fiskeri- og Landdistriktsprogram. Nedenfor ses kvantificeringen for de to områder med udgangspunkt i antal projekter og forventet størrelse på bevillingerne. På den måde fremgår det, hvilke målsætninger der er for udvikling indenfor de enkelte indsatsområder. Der er tale om en overordnet generel prioritering, som kan ændres undervejs. I bilag 7 vises prioriteringerne kvantificerede efter forventede aktiviteter og antallet virksomheder samt arbejdspladser der forventes etableret.
Prioritering af Indsatsområder omkring landdistriktsudviklingen for 2008 1. Kompetenceudvikling. A Kompetenceudvikling indenfor fundraising og projektudvikling af borgerne, der er involveret i udviklingen af attraktive levevilkår i landdistrikterne (varetages af LAG og EVV)
4
100.000
B
Kompetenceudvikling, der kan skabe innovativ tænkning indenfor landdistriktsudvikling.
2
50.000
C
Analyse, vidensdeling og formidling i landdistrikterne om landdistrikterne.
2
100.000
26
I alt
8
250.000
2. Projekter, der skaber kommunal sammenhængskraft og identitet.
Antal projekter
Beløb i kroner
A
Etablering af nye netværk og/eller udvikling af eksisterende.
4
250.000
B
Støtte til projekter der fremmer bosætning og styrker landsbymiljøerne.
2
300.000
C
Projekter der fremmer børn og unges muligheder på landet.
2
300.000
D
4
750.000
F
Etablering af kulturaktiviteter, naturoplevelser og -stier, der binder eksisterende områder sammen og øger tilgængeligheden. Projekter, der skaber interesse for og viden om livet på landet.
2
100.000
E
Projekter, der fremmer bevægelse, sundhed og sanser.
2
150.000
I alt
16
1.850.000
3. Projekt der udvikler erhverv og indtjening i landdistrikterne. A Erhvervsudvikling indenfor kultur, fritid og turisme.
3
600.000
B
C
Fremme af iværksætterkulturen samt støtte til etablerings- og udviklingsprojekter i mindre produktions- og service virksomheder. Udvikling af nye erhverv indenfor fødevarer. I alt
2
300.000
2 7
200.000 1.100.000
Projektmidler i alt
31
3.200.000
Som udgangspunkt ydes der kun et minimum af støtte til bygge- og maskinomkostninger, dog med skelnen til investerings nødvendighed som grundlag for igangsættelse af aktiviteter. Såfremt der ikke modtages projektansøgninger indenfor de enkelte prioriterede områder, kan formandskabet indstille til ændring af vægtningen af prioriteringerne
Aktiviteter der er gennemført og fremadrettet gennemføres December 2007 Først i december blev den lokale udviklingsstrategi for Landudvikling Slagelse sendt i høring hos borgere og medlemmer samt relevante partnere i forhold til Landdistriktsprogrammet. Januar 2008 Den 14. januar godkendte bestyrelsen for Landudvikling Slagelse den lokale udviklingsplan, som herefter blev sendt til høring i Slagelse Kommune, Region Sjælland samt Vækstforum Sjælland. Februar 2008 Efter tilpasning blev denne plan fremsendt til Direktoratet for FødevareErhverv til endelig godkendelse. Marts – Maj 2008 Der arbejdes med udarbejdelse af ”Programfolder”, således at Landudvikling Slagelse, når den endelige godkendelse modtages, kan starte projektdelen af Landdistriktsprogrammet. Marts – oktober 2008
27
Igangsættelse af fiskeriudviklingsprogrammet Efterår 2008 Igangsættelse af kompetenceudviklingsprojekter Efterår 2008 Information og oplysning til ansøgere. Udformning af materiale til brug her for Januar 2009 Direkte kontakt til potentielle ansøgere under fiskeriudviklingsprogrammet, samt videreførelse af kontakt og informationer som under landdistriktsprogrammet Januar 2009 – august 2009 Udmøntning af kompetence projekt under landdistriktsprogrammet Februar 2009 Afholdelse af samarbejdsseminar med relevante LAG samarbejdspartnere i Region Sjælland
Ansøgningsfrist Bestyrelsen fastsætter og udmelder i begyndelsen af et kalenderår tre ansøgningsfrister. I 2009 1. marts, 1. juni og 1. oktober. Bestyrelsesmøder Bestyrelsen mødes 5 – 6 gange årligt plus til den årlige generalforsamling.
Budget og Tidsplan relateret til landdistriktsprogrammet Budget Administrationsbudget for Land 2008 er vedlagt som bilag 3, godkendt på generalforsamling den 12. marts 2008. Administrationsbudget for Fisk 2007 / 2008 er vedlagt som bilag 15. De fleste midler af Landudvikling Slagelses midler forventes at blive uddelt i efteråret 2008. Prioriteringen af indsatsområderne kan ses af bilag nr. 7. Koordinatoren tilbyder vejledning vedrørende yderligere finansiering fra andre kilder til at medfinansiere midlerne i Landudvikling Slagelse. Når udviklingsstrategiens 2. udgave er godkendt i FødevareErhverv, vil der blive udarbejdet informationsmateriale om fiskeridelen, og snarest herefter indkaldes projekter til behandling.
Tidsplan. Der er planlagt følgende møderække for bestyrelsen for 2009 Onsdag den 18. marts 2009 Onsdag den 15. april 2009 Mandag den 22. juni 2009 August 2009 Onsdag den 28. oktober 2009
Bestyrelsesmøde. Generalforsamling herefter bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Eventuelt bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde
28
Mandag den 30. november 2009
Bestyrelsesmøde.
Indsatsen for resten af programperioden planlægges primo 2009, når programvilkårene kendes.
Strategi relateret til fiskeriudviklingsprogrammet Overordnede målsætninger for den lokale aktionsgruppe Landudvikling Slagelse ønsker at sætte skub i udviklingen af fiskeri- landdistriktsområderne i Slagelse Kommune. Det ønskes, at der skabes en kommunal sammenhængskraft og identitet i kommunen. Der er især fokus på aktiviteter og erhverv, der beskæftiger sig med natur, turisme, fritid, maritimt miljø, sundhed og kultur. Herudover ønsker Landudvikling Slagelse at hjælpe lokalsamfundene i hele kommunen i gang med en udvikling, der skal gøre de enkelte lokalområder mere attraktive både for bosætning og for nye erhverv herunder fødevareerhverv. Dette ønskes gjort ved at uddanne de lokale ildsjæle og skabe vidensdeling imellem borgerne og imellem erhvervet i lokalsamfundene. Landudvikling Slagelse ønsker - med fokus på fiskeriområdet – at fremme og understøtte udviklingen af fiskerierhvervet generelt i Slagelse Kommune. Der skal gennem en omfattende effektivisering af arbejdsgangene i og mellem alle havnene i Kommunen sikres en større sammenhængskraft og koordinering af indsatserne. Det er målet at sætte fokus på fiskeriaktiviteterne i området, fremme af erhvervet som helhed, nye aktiviteter og nye produkter. Endvidere er det målet at fremme udviklingen af den bagved liggende fiskeriindustri samt servicevirksomheder. Der satses på at hjælpe erhvervet i gang med en udvikling der bliver til gavn for lokalområdet, dettes udvikling med nye aktiviteter og virksomheder samt et attraktivt bomiljø. Det er hensigten at fremme disse overordnede mål gennem uddannelse af nøglepersoner der kan agere ildsjæle og udbrede viden om mulighederne for at sætte udvikling i gang i fiskerisektoren som helhed.
Samarbejdsrelationer Landudvikling Slagelse er igangsat gennem et fælles initiativ fra Slagelse Kommunes Demokratisk Politisk Udvalg (DPU), som er det udvalg i kommunen, der i særlig grad har ansvar for fokus på udviklingsprocesser, og der i særlig grad har ansvar for sammenhængen i og udviklingen af kommunens landdistrikter og fiskeri områder. Der har hele tiden været stor fokus på samarbejdet og involveringen fra flere sider. I forbindelse med at Landudvikling Slagelse er blevet en integreret aktionsgruppe, er de gode erfaringer fra arbejdet med lokalområder i landdistrikterne overført til et samarbejde med grupperinger omkring fiskeriudviklingsområder, her tænkes på ansatte i havnene, netværk bygget på fiskeri som erhverv og hobby og lokale foreninger med direkte relation til havnene. Slagelse Kommune har ansat en borgerkonsulent til at have den direkte kontakt med alle lokalråd i kommunen. Borgerkonsulenten har et tæt samarbejde med Demokratisk Politisk Udvalg. Demokratisk Politisk Udvalg har således en løbende kontakt med alle lokalsamfund og gennem person sammenfald i Landudvikling Slagelse, sker der løbende en effektiv vidensdeling og erfaringsudveksling. Gennem Landudvikling Slagelses hjemmeside er der hele tiden online kontakt til alle lokalsamfund, både inde i landet og ved kysterne.
29
Områdets mange interesseorganisationer og foreninger er tillige en del af netværket. Det samme er tilfældet med konsulentvirksomheder og ressourcepersoner. Via hjemmeside og e-mail til medlemmerne er det Landudvikling Slagelses intention at fastholde en tæt og løbende dialog med relevante interessenter i Landudvikling Slagelses arbejde.
Temaer for indsatsen omkring fiskeriudviklingen. 1. Kompetenceudvikling. • Kompetanceudvikling indenfor fundraising og projektudvikling af bestyrelse, virksomheder, organisationer, foreninger samt borgere i deres rolle som potentielle ansøgere til projekter indenfor strategi og indsatsområder. • Kompetanceudvikling der understøtter innovativ tænkning i relation til udvikling af fiskeriområdet, med direkte sigte på konkrete projekter, i og omkring de enkelte havne og fiskeriet.. • Kompetanceudvikling i form af en præcis analyse af potentialet i de enkelte havneområder og indenfor fiskerisektoren. Analysen skal hjælpe med til at skabe fælles billede og gennem vidensdeling og formidling af den opnåede viden, på et mere sikkert grundlag foretage en prioritering af indsatsområderne i og omkring havnene. Fiskerierhvervet er i en trængt situation og som følge deraf, er der stærkt brug for nytænkning. Kompetenceudvikling indenfor sektoren som helhed er vigtigt, og derfor indgår det som et strategisk indsatsområde. På denne baggrund støttes projekter, der medvirker til opbygning af kompetencer for fiskerierhvervets udøvere omkring fællesskaber, netværksdannelse, projektiværksættelse og – udvikling samt iværksætteri.
2. Projekter, der skaber sammenhængskraft og identitet mellem fiskerisektoren i de lokale havne i Slagelse Kommune. • Der skal etableres nye netværk mellem de enkelte nøglepersoner/grupper, der er med til at sikre samordning og koordination, ligesom allerede etablerede netværk skal understøttes. Der skal gennem disse netværk skabes sammenhængskraft, grobund og identitet på området • Projekter der medvirker til at fremme beskæftigelsen indenfor området skal støttes. Der tænkes her på projekter, der medvirker til effektivisering indenfor fiskeriet, støtte til en udvikling af virksomheder med tilknytning til fiskeri og havnedriften i øvrigt • Støtte til projekter der fremmer en mere koordineret indsats mellem de enkelte havne i kommunen, og herigennem at opnå en større effektivitet samlet og i de enkelte havne • Støtte til konkrete projekter der åbner havneområderne for borgerne i kommunen, herunder iværksættelse af kulturelle og sociale aktiviteter i og omkring havnene • Støtte til projekter der overfor folkeskoler, organisationer og foreninger oplyser om fiskeriet, havnene og erhvervet omkring, og dermed medvirker til at sætte mere fokus på miljøet og folkesundheden • Støtte til projekter der understøtter turismen og fremmer oplevelsesturisme omkring havnene og kystlinien
Det er således hensigten at fokusere på projekter der binder alle kommunens havne og de fiskerimæssige aktiviteter sammen gennem netværk, infrastruktur, tilgængelighed og markedsføring/information. Endvidere at åbne havnene og dermed skabe muligheder for samspil mellem turismen og fiskerisektoren.
30
3. Projekter der skaber udvikling og forøget indtjening i fiskerierhvervet som helhed. • • • •
Støtte til projekter der fremmer erhvervsudvikling, primært indenfor fiskeriet og dennes udøvere, samt de bagved liggende industrier. Støtte til etablering af mindre produktions,- og servicevirksomheder med direkte forbindelse til fiskerisektoren, men også for andre virksomheder i havnen Støtte til udvikling af nye erhverv indenfor fødevareområdet, specielt med fokus på fiskerisektoren Støtte til projekter der har fokus på koordineringstiltag for havnene og mellem havnene, med hovedformål at effektivisere, forenkle og udvikle hele indsatsen og arbejdsgangene
Fiskerisektoren som helhed er i stagnation, hvorfor der er hårdt brug for nytænkning, effektivisering og udvikling. Derfor støttes projekter der skaber netværk i sektoren, nye iværksættere og udvikling af nye produkter. Endvidere støtte til servicesektoren, der kan aftage produkter fra fiskeriet til lokalområdet
Prioritering af Indsatsområder omkring fiskeri udviklingen for 2008 1. Kompetenceudvikling. A Kompetanceudvikling indenfor fundraising og projektudvikling af bestyrelse, virksomheder, organisationer, foreninger samt borgere i deres rolle som potentielle ansøgere til projekter indenfor strategi og indsatsområder. B Kompetanceudvikling der understøtter innovativ tænkning i relation til udvikling af fiskeriområdet, med direkte sigte på konkrete projekter, i og omkring de enkelte havne og fiskeriet..
2
40.000
2
40.000
2
50.000
6
130.000
2. Projekter, der skaber sammenhængskraft og identitet mellem fiskerisektoren i de lokale havne i Slagelse Kommune.
Antal projekter
Beløb i kroner
A
3
50.000
2
50.000
2
100.000
C
B
C
Kompetanceudvikling i form af en præcis analyse af potentialet i de enkelte havneområder og indenfor fiskerisektoren. Analysen skal hjælpe med til at skabe fælles billede og gennem vidensdeling og formidling af den opnåede viden, på et mere sikkert grundlag foretage en prioritering af indsatsområderne i og omkring havnene. I alt
Der skal etableres nye netværk mellem de enkelte nøglepersoner/grupper, der er med til at sikre samordning og koordination, ligesom allerede etablerede netværk skal understøttes. Der skal gennem disse netværk skabes sammenhængskraft, grobund og identitet på området. Projekter der medvirker til at fremme beskæftigelsen indenfor området skal støttes. Der tænkes her på projekter, der medvirker til effektivisering indenfor fiskeriet, støtte til en udvikling af virksomheder med tilknytning til fiskeri og havnedriften i øvrigt. Støtte til projekter der fremmer en mere koordineret indsats mellem de enkelte havne i kommunen, og herigennem at opnå en større effektivitet samlet og i de enkelte havne.
31
D
Støtte til konkrete projekter der åbner havneområderne for borgerne i kommunen, herunder iværksættelse af kulturelle og sociale aktiviteter i og omkring havnene. Støtte til projekter der overfor folkeskoler, organisationer og foreninger oplyser om fiskeriet, havnene og erhvervet omkring, og dermed medvirker til at sætte mere fokus på miljøet og folkesundheden. Støtte til projekter der understøtter turismen og fremmer oplevelsesturisme omkring havnene og kystlinien I alt
2
100.000
2
50.000
2
50.000
13
400.000
3. Projekter der skaber udvikling og forøget indtjening i fiskerierhvervet som helhed.
Antal projekter
Beløb i kroner
A
Støtte til projekter der fremmer erhvervsudvikling, primært indenfor fiskeriet og dennes udøvere, samt de bagved liggende industrier.
5
172.000
B
Støtte til etablering af mindre produktions,- og servicevirksomheder med direkte forbindelse til fiskerisektoren, men også for andre virksomheder i havnen. Støtte til udvikling af nye erhverv indenfor fødevareområdet, specielt med fokus på fiskerisektoren Støtte til projekter der har fokus på koordineringstiltag for havnene og mellem havnene, med hovedformål at effektivisere, forenkle og udvikle hele indsatsen og arbejdsgangene.
2
100.000
2
50.000
2
300.000
I alt
11
622.000
Samlet for alle 3 indsatsområder
30
1.152.000
E
F
C D
Som udgangspunkt ydes der kun et minimum af støtte til bygge- og maskinomkostninger, dog med skelnen til investerings nødvendighed som grundlag for igangsættelse af aktiviteter. Såfremt der ikke modtages projektansøgninger indenfor de enkelte prioriterede områder, kan formandskabet indstille til ændring af vægtningen af prioriteringerne.
32
Aktiviteter der er gennemført og fremadrettet gennemføres December 2007 Først i december blev den lokale udviklingsstrategi for Landudvikling Slagelse sendt i høring hos borgere og medlemmer samt relevante partnere i forhold til Landdistriktsprogrammet. Januar 2008 Den 14. januar godkendte bestyrelsen for Landudvikling Slagelse den lokale udviklingsplan, som herefter blev sendt til høring i Slagelse Kommune, Region Sjælland samt Vækstforum Sjælland. Februar 2008 Efter tilpasning blev denne plan fremsendt til Direktoratet for FødevareErhverv til endelig godkendelse. Marts – Maj 2008 Der arbejdes med udarbejdelse af ”Programfolder”, således at Landudvikling Slagelse, når den endelige godkendelse modtages, kan starte projektdelen af Landdistriktsprogrammet. Marts – oktober 2008 Igangsættelse af fiskeriudviklingsprogrammet Efterår 2008 Igangsættelse af kompetenceudviklingsprojekter Efterår 2008 Information og oplysning til ansøgere. Udformning af materiale til brug her for Januar 2009 Direkte kontakt til potentielle ansøgere under fiskeriudviklingsprogrammet, samt videreførelse af kontakt og informationer som under landdistriktsprogrammet Januar 2009 – august 2009 Udmøntning af kompetence projekt under landdistriktsprogrammet Februar 2009 Afholdelse af samarbejdsseminar med relevante LAG samarbejdspartnere i Region Sjælland
Ansøgningsfrist Bestyrelsen fastsætter og udmelder i begyndelsen af et kalenderår tre ansøgningsfrister. I 2009 1. marts, 1. juni og 1. oktober. Bestyrelsesmøder Bestyrelsen mødes 5 - 6 gange årligt plus til den årlige generalforsamling.
33
Budget og Tidsplan relateret til fiskeriudviklingsprogrammet Budget Administrationsbudget for Fisk 2007 / 2008 er vedlagt som bilag 15. Det forventes at der vil være stor søgning til fiskeriudviklingsprogrammet i 2009 og at støttemulighederne vil blive udnyttet fuldt ud. Koordinatoren tilbyder vejledning vedrørende yderligere finansiering fra andre kilder til at medfinansiere midlerne i Landudvikling Slagelse. Når udviklingsstrategiens 2. udgave er godkendt i FødevareErhverv, vil der blive udarbejdet informationsmateriale om fiskeridelen, og snarest herefter indkaldes projekter til behandling.
Tidsplan. Der er planlagt følgende møderække for bestyrelsen for 2009 Onsdag den 18. marts 2009 Onsdag den 15. april 2009 Mandag den 22. juni 2009 August 2009 Onsdag den 28. oktober 2009 Mandag den 30. november 2009
Bestyrelsesmøde. Generalforsamling herefter bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Eventuelt bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde.
Indsatsen for resten af programperioden planlægges primo 2009, når programvilkårene kendes.
34
Underskrifter
35
