Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2012
Behandles på Børne- og Uddannelsesudvalget den 10. december 2012
Formål ......................................................................................................................3 Dagtilbud i Struer Kommune..........................................................................4 Tema 1 – Ledelse.................................................................................................5 Tema 2 - Ressourcer ..........................................................................................6 Tema 3 – Medarbejdere.................................................................................. 10 Tema 4 – Metoder og Processer ................................................................. 11 Rammer for tilsyn i dagtilbuddene .............................................................................. 11 Rammer for kommunal frokostordning ..................................................................... 11 Tema 5 – Brugerresultater............................................................................ 13 Evaluering af forsøgsordning vedr. gæstedagpleje i Mariehønen............... 13 Tema 6 – Medarbejder resultater .............................................................. 14 Sygefravær ............................................................................................................................ 14 Arbejdspladsvurdering (APV).......................................................................................... 15 Tema 7 - Faglige resultater .......................................................................... 19 De pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud ....................................... 19 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige ............................................................ 20 Overgang til skole og fritidstilbud................................................................................ 21 Præsentation af de 12 daginstitutioner i Struer Kommune ............. 22 Thyholm Børnehus ........................................................................................................... 23 Humlegården........................................................................................................................ 28 Fuglereden ............................................................................................................................. 33 Krudtuglen ............................................................................................................................. 38 Børnehaven Skovhuset................................................................................................. 43 Bulderby .................................................................................................................................. 47 Foldgaardsparkens Børnehave ............................................................................... 52 Bangsbo Børnehave og Dagpleje .......................................................................... 57 Baunegården Børnehave............................................................................................. 62 Mariehønen............................................................................................................................ 67 Lindegården .......................................................................................................................... 71 StruerSkolens Børnehave........................................................................................... 75 Tema 8 – øvrige nøgletal ............................................................................... 78
2/78
Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, administrationen, borgere og Byrådet og er et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør et element i det kommunale pædagogiske tilsyn. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå Byrådet og borgerne. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet i Struer Kommune. Kvalitetsrapporten udkommer første gang i 2012 og herefter hver andet år indenfor 1. kvartal. Regeringen og KL anbefalede i økonomiaftalen for 2010 nedenstående kommunale kvalitetsmodel anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats.
Den Kommunale Kvalitetsmodel
Indsatser
Resultater
Tema 2 Ressourcer
Tema 5 Brugerresultater
Tema 7 Faglige resultater
Tema 6 MedarbejderResultater
Tema 8 Øvrige nøgleresutalter
Tema 4 Metoder & Processer
Tema 1 Ledelse Tema 3 Medarbejdere
Udvikling og læring Overskrifterne i Struer Kommunes kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet svarer til denne model og er bygget op med tema 1-4 som indsatser og tema 5-8 som resultater. I kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner og dermed mulighed for sparring med andre kommuner. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse.
3/78
Dagtilbud i Struer Kommune Arbejdet med børn og unge i Struer Kommune sker under rammerne af de vedtagne værdier og politikker for området. Der er indholdsmæssigt stor overensstemmelse mellem de generelle Børne- og Ungeværdier, Dagtilbudspolitikken, Skolepolitikken og Ungdomspolitikken. Ambitionen er at de børn og familier vi tager imod i vuggestuen/dagplejen kan forvente sammenhæng i den service de møder i Struer Kommune helt frem til de går ud af skolen i 9. eller 10. klasse. Vi har fokus på overgange, sammenhængskraft og rettidig indsats.
Dagtilbuddets indsatsområder Børne og Uddannelsesudvalgets indsatsområde for 2011/12 er inklusion med særligt fokus på udsatte børn – også kaldet inklusionprojektet SUS. Ved målrettet at fokusere på inklusion, vil flere børn med særlige behov kunne rummes i daginstitutionerne og opleve sig som en del af fællesskabet der. Ved at skabe fokus på rammerne og strukturen vi giver de børn, der enten har specifikke vanskeligheder eller har helt særlige evner og interesser, i højere grad få tilgodeset deres særlige behov. Ved i højere grad at gøre brug af andre fagpersoner (f. eks. støttepædagog, pædagogiske konsulent, psykolog, socialrådgiver) på et tidligt tidspunkt, vil der hurtigere kunne sættes ind med en målrettet indsats for at sikre det enkelte barns trivsel og udvikling.
4/78
Tema 1 – Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet.
Dato for opgørelse: 1. oktober 2012 Ledelsens uddannelsesniveau1 Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse
1
Antal ledere
Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud
3
25 %
6
50 %
3
25 %
Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst.
5/78
Tema 2 - Ressourcer Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afluttede regnskabsår.
Kapacitet
Antal indskrevne2 helårsbørn3 4
Dækningsgrad5
Antal pladser
(Regnskabstal 2011)
1/1 2011
1/1 2012
(Budgettal 2011)
70,54 97,75
72,22 98,95
491,16 685,42
454,37 661,06
0-2 årige 3-5 årige Kilde: Ressourcetildeling 2011
Kilde: KMD Institution per 1. januar 2012
Dagtilbudstyper6
Antal dagplejere
Antal vuggestuer
Antal børnehaver
Kommunale dagtilbud
80
0
7
5
Private institutioner
0
0
2
0
2
Antal Integr. inst.
Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at
antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 3
Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra 01.04.11 – 31.12.11, som ¾ helårsbarn) 4
Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning.
5
Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. pr. 1. januar 201X
6
Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse.
6/78
Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Struer Kommune er opdelt i 8 skole- og pasningsdistrikter. Der er 12 daginstitutioner med hver sin leder og souschef. 8 af institutionerne har tilknyttet dagplejen, hvor der også er ansat en afdelingsleder. Pr. 31. oktober 2012 lukkede StruerSkolens Børnehave. 1. januar 2013 er der besluttet en ny ledelsesstruktur. Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper
Bruttodriftsudgifter7
Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads
Kommunal dagpleje
35.972.220
1.056.041
349,83
Kommunale børnehaver
51.078.496
1.988.892
336
Kommunale integrerede daginstitutioner Privat dagpleje
27.689.400
1.571.506
429,60
Private institutioner Privat pasning/fritvalgordning Puljeordninger
Pasning af egne børn
Tilskud i alt
Samlede antal indskrevne helårsbørn
0
0
0
277.625
2.633.289
51,79
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Kilde: Økonomi og Løn – data per 12. nov. 2012.
Samlede udgift til søskendetilskud: 1.961.137 kr. Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn: Struer Kommune giver ikke tilskud til pasning af egne børn
7
Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse.
7/78
Personaleresurser og åbningstid
Antal helårsbørn8 opgjort i fuldtidspladser9 pr. pædagogisk medarbejder10
Børnehave Integrerede daginstitutioner Kommunal dagpleje
6,0 5,1
52 52
12 12
3,5
52
12
Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge11
Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. (2011)
Kilde: Økonomi og Løn: børnetal per nov. 2012. personaletal per aug. 2012
Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven § 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven § 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens § 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven § 32)
Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året
10-15 8-10 0 2,41
Kilde: PPR, BoF og chefkonsulent for dagtilbudsormådet
8
Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra 01.04.11 – 31.12.11, som ¾ helårsbarn)
9
Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid.
10
Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse).
11
Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage).
8/78
Fuldtidstakst12 for indeværende år Dagpleje
Kroner pr. år
Forældrebetalingsandelen13 opgjort i procent af beregningsgrundlaget14
2.154
25%
0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost
2.689
25%
1.493
25%
1.493
25%
Kilde: takster godkendt af byrådet den 1. jnauar 2011
12
Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid.
13
Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %.
14
Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap. 12.1.3.3.1
9/78
Tema 3 – Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår.
Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse15 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse
Antal fuldtidsstillinger
Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale
89,5
64%
4
3%
47,4
34%
18
13%
41
29%
Kilde: uddannelsesniveau: oversigt per 31. okt. 2012 og løndata fra Økonomi og Løn per aug. 2012
15
Elever tæller som ikke uddannet personale.
10/78
Tema 4 – Metoder og Processer Rammer for tilsyn i dagtilbuddene Byrådets tilsynsforpligtelse retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene samt på hvilken måde, opgaverne udføres i tilbuddene. Herunder falder også tilsyn med de økonomiske forhold i tilbuddet, legepladssikkerhed, brandforhold, hygiejne og sundhed. Kernen i tilsynsforpligtelsen er, at byrådet har ansvaret for og pligten til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, samt til at forholde sig til denne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov. Tilsynet skal sikre, at kommunens tilbud praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen på dagtilbudsområdet, og at den ydelse, dagtilbuddet leverer til forældre og børn, er i overensstemmelse med det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har besluttet er gældende i kommunen. Der arbejdes p.t. på et mere formaliseret tilsyn for både kommunale og private dagtilbud i Struer Kommune.
Rammer for kommunal frokostordning Den 4. juni 2010 blev loven om fleksible frokostordninger i daginstitutioner m.v. vedtaget i Folketinget. Alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid i daginstitutionen. I loven skelnes der mellem kommunale frokostordninger, forældrearrangerede frokostordninger og forældrearrangerede madordninger.
Frokostordning (kommunal) Struer Kommune tilbyder et dagligt ernæringsrigtigt frokostmåltid, inklusiv drikkevarer til kommunens daginstitutionsbørn. Frokostordningen holdes udenfor dagtilbudsydelsen og finansieres 100 % af forældrene både i vuggestuerne og i børnehaverne. Forældrenes betaling fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for et sundt frokostmåltid for daginstitutioner og vil være ens uanset om barnet går i vuggestue eller børnehave. Prisniveauet for frokostordningen må maks. være 25 kr. pr. dag. Daginstitutioner med et godkendt produktionskøkken kan selv vælge at lave maden, ligesom institutionerne er velkommen til selv at lave aftale med en mad leverandør. Forældrebestyrelserne spørges hver andet år (lige år) om frokostordningen (kommunal) ønskes etableret og/eller fastholdt. I de aldersintegrerede daginstitutioner kan forældrebestyrelserne beslutte, om fravalg af frokostordningen skal differentieres på aldersgrupper for henholdsvis 0-2 årige og 3-5 årige. I daginstitutioner med flere enheder/afdelinger, er det et simpelt flertal blandt forældrene i den pågældende enhed/afdeling, der beslutter, hvorvidt enheden/afdelingen skal fravælge frokostord-
11/78
ningen. En daginstitution med flere enheder er kendetegnet ved at være fysisk adskilte i det daglige, fx ved at være placeret på forskellige matrikler. Hvis forældrene/forældrebestyrelsen fravælger frokostordningen (kommunal), har de mulighed for at etablere en forældrearrangeret frokostordning i stedet for. Kommunen skal yde økonomisk, socialpædagogisk og behandlingsmæssigt fripladstilskud samt søskendetilskud til forældrenes betaling for det sunde frokostmåltid, når dette er en del af den kommunale frokostordning.
Forældrearrangeret frokostordning Forældrebestyrelsen kan beslutte, at de vil tilbyde en forældrearrangeret frokostordning. Den forældrearrangerede frokostordning skal finansieres 100 % af forældrene. Prisniveauet for den forældrearrangerede frokostordningen må maks. være 25 kr. pr. dag. Daginstitutioner med et godkendt produktionskøkken kan selv vælge at lave maden eller lave aftale med en mad leverandør. Hvis forældrebestyrelserne beslutter at tilbyde en forældrearrangeret frokostordning spørges de hver andet år (lige år), om den skal fortsætte eller om den skal stoppe. I de aldersintegrerede daginstitutioner kan forældrebestyrelserne beslutte, at den forældrearrangeret frokostordning skal differentieres på aldersgrupper, så der f.eks. kun tilbydes en forældrearrangeret frokostordning for de 0-2 årige. Modtager barnet frokost som en del af en forældrearrangeret frokostordning, skal kommunen ligeledes yde økonomisk, socialpædagogisk og behandlingsmæssigt fripladstilskud hertil. Kommunen skal dog ikke yde søskendetilskud til de forældrearrangerede frokostordninger.
Forældrearrangeret madordning Forældrebestyrelsen kan til en hver tid beslutte, om de ønsker at etablere en forældrearrangeret madordning. Den forældrearrangerede madordning skal finansieres 100 % af forældrene. Den forældrearrangerede madordning kan tilbydes uafhængig af valg eller fravalg af frokostordning. Der ydes hverken søskendetilskud eller nogen form for friplads til de forældrearrangerede madordninger. I 2011 og 2012 har Bangsbo, Baunegården, Bulderby, Skovhuset, Foldgårdsparkens Børnehave, Humlegården, StruerSkolens Børnehave og Lindegården fravalgt den kommunale frokostordning.
12/78
Tema 5 – Brugerresultater Evaluering af forsøgsordning vedr. gæstedagpleje i Mariehønen I perioden januar 2011 til juni 2012 har daginstitutionen Mariehønen kørt en forsøgsordning, hvor forældre har kunnet vælge mellem følgende gæstedagpleje tilbud: • En fast gæstedagplejer og tilbud om en anden gæstedagplejer hvis den faste gæstedagplejer er forhindret. • En fast gæstedagplejer og tilbud om en gæsteplads i vuggestuen hvis den faste gæstedagplejer er forhindret og hvis der er plads i vuggestuen. • En gæsteplads i vuggestuen og tilbud om en gæstedagplejer hvis vuggestuen er fyldt op. • Forældrene kan vælge selv at passe barnet og derved få en reduktion i/af forældrebetalingen. I juni 2012 gennemførtes en planlagt evaluering af forsøgsordningen baseret på: • en elektronisk survey der blev udsendt til alle forældre (24 forældre) tilknyttet dagplejen i perioden 30. marts – 15. april 2012. • et fokusgruppeinterview af Mariehønens personalegrupper foretaget den 10. maj 2012. Fokusgruppen bestod af en pædagog i vuggestuen, en dagplejer (også TR), en pædagog i børnehaven (også TR), afdelingslederen af dagplejen og vuggestuen samt daginstitutionslederen. Både personale og ledere udtrykte i evalueringen enstemmigt ønske om at forsøgsordningen gøres permanent. Især dagplejerne og lederen af dagplejen og vuggestuen oplever forsøgsordningens valgmuligheder som uundværlige for at kunne håndtere sygdom, ferie oa. i dagplejen. I forsøgsperioden er dagplejerens sygefravær desuden faldet. 53% af forældrene svarede i spørgeskemaundersøgelsen, at de oplever valgmuligheden som en serviceforbedring og 79% af forældrene oplever at få det samme gæstedagplejetilbud fra gang til gang. Med baggrund i evalueringen af forsøgsordningen besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget den 25. juni 2012 at gøre forsøgsordningen permanent og at udbrede tilbuddet til alle daginstitutioner i Struer Kommune.
13/78
Tema 6 – Medarbejder resultater
Sygefravær Sygefravær
Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger16
Det pædagogiske personale
Sygefravær i procent17
11,4
5,1%
Nedenfor ses en oversigt over daginstitutionernes sygefraværsprocent for kalenderåret 2011. Der er stor variation fra institution til institution. Dog skal det bemærkes at institutionerne er relative små, hvilket betyder at en enkelt persons langtidssygemelding kan påvirke sygefraværsprocenten betragtelig.
Sygefraværsprocent - 2011 14,9%
13,8%
4,6%
3,3%
5,9%
4,8% 2,7%
7,1% 5,1%
Kilde: Økonomi & Løn, Fælleskommunale løndata fra KMD, 2011
16
Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud.
17
Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie.
14/78
2,4%
2,0%
gå Fo rd ld en gå rd sp ar ke n Fu gl er ed en Hu m le gå rd en Kr ud tu gl en Li nd eg år de n M ar ie hø ne n Sk ov hu se St t ru e rs Th ko yh le ol n m Bø rn eh G us ns .D ag tilb ud
1,9%
Ba un e
Bu ld er
Ba ng s
by
0,9%
bo
16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0%
Arbejdspladsvurdering (APV) I Struer Kommune har Hovedudvalget vedtaget, at der skal gennemføres psykisk APV hvert andet år i lige år. Således blev den seneste arbejdspladsvurdering af det psykiske arbejdsmiljø gennemført i 2010. Målingen var et elektronisk spørgeskema med godt 40 spørgesmål, som alle ansatte skulle udfylde. Målingen handlede om, hvordan medarbejderen oplevede deres arbejdsplads. I det følgende ses en oversigt over dagtilbudsinstitutionernes svar på udvalgte spørgsmål.
Længde på ansættelse i nuværende funktion • 58% af medarbejderne i Struer Kommunes dagtilbud har været ansat i den nuværende funktion i kommunen i over 6 år. Længde på ansættelse i nuværende funktion i kommunen (% ) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%
25%
33% 50% 0% 29%
32%
9%
10%
48%
40%
32%
5%
20%
24%
17% 42% 27%
25%
32%
54%
43%
24%
24%
14% 21%
4%
10%
15% 15%
24%
30%
23% 8%
18%
gå rd en Bu ld Fo er ld by gå rd sp ar ke n Fu gl er ed Hu en m le gå rd en Kr ud tu gl en Li nd eg år de n M ar ie hø ne n Sk ov hu se St t ru e Th rS ko yh le ol n m bø rn eh G ns us .d ag t ilb ud
16% 0%
Kilde: Struer Kommunes psykiske APV 2010
15/78
17%
36% 8%
38%
4% 35%
38%
Ba un e
Ba ng s
bo
17%
50%
35% 48%
13% 76%
21%
23%
11-50 år 6-10 år 2-5 år 0-2 år
Tilfredshed med arbejdet alt i alt 87% af medarbejderne i Struer Kommunes daginstitutioner oplevede alt i alt at være tilfredse med deres arbejde (”i meget høj grad” og ”i høj grad”). Oplevelsen af tilfredshed varierede fra 96% (Bulderby) til 70% (StruerSkolen). Er du alt i alt tilfreds med dit arbejde? (% ) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%
13%
0% 8%
46%
0% 4%
64%
13%
5% 9%
55%
50%
42%
32%
0% 4%
0% 14%
0% 30%
0% 15%
0% 2% 12%
32%
42%
55%
46%
28%
33%
52%
42%
50%
50% 33%
42%
37%
30%
40%
slet ikke
gå rd en Bu ld Fo er ld by gå rd sp ar ke n Fu gl er ed Hu en m le gå rd en Kr ud tu gl en Li nd eg år de n M ar ie hø ne n Sk ov hu se St t ru er Th S ko yh le ol n m bø rn eh G ns us .d ag tilb ud
bo
0% 21%
42%
17%
Ba ng s
0% 3% 14%
46%
38%
75%
0% 8% 8%
Ba un e
mindre grad nogen grad høj grad I meget høj grad
Tilfredsheden med kvaliteten af arbejdet • 80% af medarbejderne i Struer Kommunes dagtilbud er tilfredse (”i meget høj grad” eller ”i høj grad”) med kvaliteten af det arbejde de udfører. Tilfredsheden varierer fra 90% i den mest tilfredse daginstitution (Mariehønen) til 50% i den mindst tilfredse daginstitution (StruerSkolen) til . Er du tilfreds med kvaliteten af det arbejde du udfører? (% ) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%
13%
0%
0% 12%
33%
25%
14%
4% 8%
54%
63% 63%
14%
61%
1% 19%
58%
54%
23%
26%
43%
40% 46% 29%
3%
0% 19%
50% 29%
35% 13%
0%
38% 10%
slet ikke
Ba un e
gå rd en Bu ld Fo er ld by gå rd sp ar ke n Fu gl er ed Hu en m le gå rd en Kr ud tu gl en Li nd eg år de n M ar ie hø ne n Sk ov hu se St t ru er Th Sk yh ol ol en m bø rn eh G us ns .d ag t ilb ud
bo
0% 19%
59% 40%
Ba ng s
25%
4% 0% 7%
73%
58%
8%
0%
31% 48%
25%
3% 3%
mindre grad nogen grad høj grad I meget høj grad
16/78
Samarbejde med leder • 87% af medarbejderne i Struer Kommunes daginstitutioner oplevede at have et godt samarbejde med deres leder (”i meget høj grad” og ”i høj grad”). Oplevelsen af det gode samarbejde med lederen varierede fra 100% (Skovhuset) til 73% (Krudtuglen). Har du godt samarbejde med din leder? (% ) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%
0% 4% 4%
0% 17%
8%
13%
0% 18%
0% 12% 28%
28%
29% 33%
50%
32%
13%
0% 7%
13%
0%
12%
2% 12%
43% 50%
46%
0% 10%
50%
33%
58%
43%
59% 67%
63%
50%
38%
50%
57% 42%
42%
43%
40%
31%
44%
slet ikke
gå rd en Bu Fo ld er ld by gå rd sp ar ke n Fu gl er ed Hu en m le gå rd en Kr ud tu gl en Li nd eg år de n M ar ie hø ne n Sk ov hu se St t ru e rS Th ko yh le ol n m bø rn eh G ns us .d ag til bu d
Ba ng s
bo
14%
Ba un e
mindre grad nogen grad høj grad I meget høj grad
Samarbejde med kollegaer • 85% af medarbejderne i Struer Kommunes daginstitutioner oplevede at have et godt samarbejde med deres kollegaer (”i meget høj grad” og ”i høj grad”). Oplevelsen af det gode samarbejde med kollegaerne varierede fra 92% (Bulderby) til 50% (StruerSkolen). Har du godt samarbejde med dine kollegaer? (% ) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%
4% 0% 8%
17%
50%
0% 8%
68% 67%
25%
14%
0% 4% 8%
0% 10%
0% 21%
0% 14%
43% 38%
64%
65%
66%
10%
0%
0% 27%
43%
0% 15%
50% 55%
46% 58% 30%
38%
24%
38% 23%
23%
24%
33%
43%
20%
15%
29% slet ikke
gå rd en Bu ld Fo er ld by gå rd sp ar ke n Fu gl er ed Hu en m le gå rd en Kr ud tu gl en Li nd eg år de n M ar ie hø ne n Sk ov hu se St t ru er Th Sk yh ol ol en m bø rn eh G ns us .d ag tilb ud
Ba un e
Ba ng s
bo
17%
48%
mindre grad nogen grad høj grad I meget høj grad
17/78
Slider arbejdet på dig psykisk og fysisk • 24% af medarbejderne i Struer Kommunes daginstitutioner oplevede at deres arbejde slider på dem psykisk og fysisk (”i meget høj grad” og ”i høj grad”). Oplevelsen af psykisk og fysisk slid varierede fra 46% (Lindegården) til 8% (Baunegården). Slider arbejdet på dig psykisk og fysisk? (% ) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%
21%
17%
0%
8% 20%
25%
12%
7%
23%
28%
27%
25%
0% 21%
40%
50%
45%
13% 0% 8%
28%
18%
4%
13% 0%
9%
34% 29%
39%
17%
4% 7%
7%
7% 26%
50%
43%
42%
30%
24% 15% 0%
0% 23%
24% 0%
10% 10%
27% 0%
18% 6% slet ikke
gå rd en Bu ld Fo er ld by gå rd sp ar ke n Fu gl er ed Hu en m le gå rd en Kr ud tu gl en Li nd eg år de n M ar ie hø ne n S ko vh us S et tr u er Th Sk yh ol ol en m bø rn eh G us ns .d ag tilb ud
Ba un e
Ba ng s
bo
13%
13%
10% 40%
36%
50%
50%
10% 24%
33% 54%
14%
mindre grad nogen grad høj grad I meget høj grad
18/78
Tema 7 - Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. § 1 og § 7 i dagtilbudsloven – Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression.
De pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud18 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der lægges vægt på en beskrivelse af resultater og effekter frem for metoder og processer: • Metode til evaluering (fx temperaturmåling, Ecers-skalaen, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) • Resultat af evaluering • Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår.
18
Dagtilbudsloven § 8, § 9 og § 10.
19/78
Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige19 Kommunens plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats beskrives. Herunder også i forhold til tosprogede børn og børn, der ikke er i dagtilbud. Det angives, hvorvidt kommunen prioriterer at give alle forældre til 3-årige børn et tilbud om sprogvurdering, eller om der alene gives tilbud til de børn, hvor der formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet/andelen af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud eller hos andre relevante fagpersoner i kommunen. Giver kommunen tilbud om sprogvurdering til alle forældre? Nej Plan for mål og rammer for sprogvurdering
Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats?
19
Institutionerne har brugt det materiale som er udarbejdet af Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender Sprogvurderingen gives alene til de børn, hvor der formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Vurderes og foretages af den enkelte daginstitution. Udføres af en pædagog i institutionen
Dagtilbudsloven § 11
20/78
•
Generel indsats
•
Fokuseret indsats
•
Særlig indsats
Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: 2009 Sprogvurderinger
Børn
Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Anbefalet indsats af sprogvurderede 3årige udenfor dagtilbud:
Heraf sprogvurderede to-sprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt
Procent/andel af kommunens 3årige
Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Generel indsats Fokuseret indsats Særlig fokuseret indsats
102 9 2 0 0 0
63,75 5,63 1,25 0 0 0
15 timer ugentlig
0
0
Kilde: daginstitutionernes egne indberetninger
Idet sprogvurdering ikke længere er obligatorisk for alle børn, foretages der ikke længere en central registrering. Sidste opdateret optælling er fra 2009.
Overgang til skole og fritidstilbud20 Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Organisering af og arbejdet med børns overgange foregår lokalt og individuelt fra distrikt til distrikt. Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i august 2011 og august 2012, hvor børnene bliver seks år. Skoleudsættelser Drenge Piger I alt Kilde: KMD Institution
20
Dagtilbudsloven § 7 stk. 5.
21/78
2011
14 7 21
2012 21 13 34
Præsentation af de 12 daginstitutioner i Struer Kommune I det følgende vil der være et afsnit for hver enkelt af Struer Kommunes daginstitutioner. Hver enkelt af daginstitutionernes afsnit indeholder: • faktuelle oplysninger • beskrivelse af institutionens evalueringsværktøj • Institutionens status og udviklingsplaner i forhold til arbejde med de 6 læreplanstemaer. Næste kvalitetsrapport vil også indehold evaluering af læreplanerne. • Institutionens indsats i forhold til børn med særlige behov • Institutionens arbejde med indsatsområdet, inklusion.
22/78
Thyholm Børnehus Børnehave, vuggestue (per 1.12.11) og dagpleje Rughavevej 18 7600 Struer www.thyholmbornehus.dk Leder: Vita Nørbjerg Madsen Åbningstider: mandag - torsdag: 6.00 - 17.00, fredag: 6.00 - 16.30 Antal børn (pr. 1.oktober 2012): 81 Antal fastansatte pædagogiske medarbejdere i fuldtidsstillinger (pr. 1. oktober 2012): 12
Måned og årstal for seneste evaluering af de 6 lærerplanstemaer: oktober 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi arbejder med de 6 temaer i læreplaner ved at udarbejde: Relationscirklen, hvor der er fokus på det enkelte barn og dets relationer til et barn - flere børn en voksen - flere voksne. Formålet med relationscirklen er at analysere på barnets relationer. Børnebeskrivelse, hvor der er fokus på det enkelte barn i forhold til de 6 læreplaner. Formålet med børnebeskrivelser er at sikre viden om det enkelte barns udvikling og formåen. Børnebeskrivelsen anvendes ved alle planlagte forældresamtaler og ved overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave og fra børnehave til SFO/skole. Børnebeskrivelsen ved overgang fra institution til institution underskrives af forældrene. Pædagogiske læreplaner i praksis, her er der fokus på planlagte aktiviteter og temaer og vi anvender et skema med Mål, Indsats, Tegn og Evaluering og oftest bliver der tilknyttet fotos. Skemaet bruger vi til at analysere på, ”hvordan gik det, hvad kunne vi have gjort bedre, lærte børnene det som var formålet”. Disse skemaer publiceres ofte til forældrene.
23/78
De 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling EvalueVi tager udgangspunkt i det enkelte barn ringsresultat Vi tager udgangspunkt i barnets stærke sider og ser dets ressourcer Vi planlægger aktiviteter, som støtter op om det enkelte barn Vi udvikler og støtter op om barnets selvværd Udvikling Målet er, at børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er i stand til at stifte venskaber Ved at: • udvise omsorg, tryghed og interesse for det enkelte barn • tillære barnet nye opgaver i trygge omgivelser ud fra barnets formåen arbejde med aktiviteter, som fremmer udviklingen Sociale kompetencer EvalueVi giver barnet ansvarlighed ringsresultat Vi støtter op om børns venskaber Vi anerkender det enkelte barn Vi udvikler børnenes evne til at drage omsorg for og respektere andre Vi lærer børnene at anerkende andres formåen Udvikling Målet er at udvikle børnenes sociale omgang med hinanden og omverdenen Ved at: • stille krav til børnene, som svarer til deres udvikling • anerkende med ord og handling børnene ud fra deres formåen • støtte og anvise børn i leg og opførsel opfordre og hjælpe børnene til at tilsidesætte egne behov
Sproglig udvikling EvalueVi lærer børnene at tale og lytte ringsresultat Vi opfordrer og støtter op om at anvende sproget i alle situationer Vi læser, synger, siger rim og remser Vi voksne er rollemodeller i udførelse af ”god” kommunikation og kommunikationsformer Udvikling Målet er at børnene får et alderssvarende sprog og er i stand til at kommunikere med andre. Vi vil lære børnene forskellige former for kommunikation. Ved at: • tale med det enkelte barn og spørge ind til det • understøtte sproget ved at vise mimik og kropssprog • inddrage børnene i skriftlige beskeder og udarbejdelse af fortællinger
24/78
Krop og bevægelse EvalueVi sørger for at børnene får sund og varieret mad ringsresultat Vi stimulerer børnenes sanser Vi giver mulighed for motorisk og kropslig udfordring Vi øger børnenes bevidsthed om hygiejne Vi snakker med børnene om sundhed, mad og bevægelse Udvikling Målet er, at udvikle børnenes kropsbevidsthed Ved at: • lave temaer om mad, sanser, krop og bevægelse • bruge vores Muskelrum, legeplads og Multisal • lære at vaske hænder og hvornår og hvad er rent og beskidt passende tøj til vejrforholdene Naturen og naturfænomener EvalueVi lærer børnene at få øje på ting i naturen og fordybe sig ringsresultat Vi opfordrer og giver plads til at undre sig over naturfænomener Vi lærer børnene at behandle dyr og natur med respekt Vi giver børnene mulighed for at børnene kan lave eksperimenter (med respekt) Vi lærer børnene at holde naturen ren Udvikling Målet er at lære børnene at begå sig i naturen og tage ansvar for egne færden Ved at: • pirre til børnenes nysgerrighed for ting i naturen ved at undres, undersøge, fortælle, lytte og fordybe sig og vise interesse for deres ”opdagelse” • gribe ”fasanen i flugten”, når der pludselig opstår ting i naturen som vejrforholde og andre naturfænomer • bruge mikroskop og opslagsbøger, så det giver rig mulighed for at undersøge, undres, eksperimentere og blive ”klogere” Kulturelle udtryksformer og værdier EvalueVi giver børnene kendskab til ”husets” traditioner ringsresultat Vi udvider børnenes kendskab til forskellige omgivelser og andre kulturer Vi giver børnene mulighed for at udfolde sig med forskellige redskaber og materialer Udvikling Målet er at udvikle børns forståelse for forskellige kulturer og værdier Ved at: • fejre de danske højtider og traditioner og forklare hvorfor • min. én gang om året se teater eller anden kulturel oplevelse • gøre børnene bekendt med de lokale forhold og muligheder som biblioteket, skolen, Multisalen og fortælle og læse om andre kulturer
25/78
Børn med særlige behov Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov21 EvalueFor at vi sammen kunne få et billede af, hvad der tænkes når vi siger: ”Børn med ringsresultat særlige behov” fandt vi frem til en fælles definition som: • Børn med kortere eller længerevarende behov • Børn som ikke er alderssvarende udviklet • Børn som på grund af svage fysiske, psykiske eller sociale ressourcer har svært ved at begå sig i hverdagen • Børn med specifikke vanskeligheder • Børn hvor der er manglende samarbejde mellem forældre og institution Udvikling Vi støtter op om og udvikler barnet i målrettede pædagogiske tiltag og ved at inddrage forældrene og benytte deres ressourcer. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner EvalueSe afsnit om inklusion ringsresultat Udvikling
21
Dagtilbudsloven § 1
26/78
Arbejdet med indsatsområdet - inklusion Vi har drøftet: hvad er inklusion og hvad forstår vi ved det? Vi fandt frem til at ”perspektivet bør både være, hvad børn skal lære for at blive inkluderet, og hvad de andre børn og voksne skal lære for at kunne inkludere”. Vi arbejder med at se og lære børnegruppen ved hjælp af pædagogiske redskaber eksempelvis, børnebeskrivelsen og relationscirklen for at analysere på: • Barn til barn/børn relationer • Barn til voksen relation og voksen til barn relation • Konteksten • Børn med specifikke vanskeligheder Ud fra skemaet laver vi handleplaner på hvad vi gør for at inkludere og hvordan: • Tager udgangspunkt i barnet og dets ressourcer • Tager udgangspunkt i børnegruppens ressourcer • Tager udgangspunkt i sig selv og bruge egne ressourcer • Tager udgangspunkt i konteksten • Tager udgangspunkt i familiens ressourcer Vi planlægger efter formålet og udnytter ressourcepædagogen til, at vi kan lave pædagogiske tiltag med det enkelte barn i centrum. Det er oftest den primære pædagog som kender barnet og familien bedst, så det pædagogiske arbejde foregår i et tæt samarbejde. I specifikke sager har vi et tæt samarbejde med PPR, hvor der laves handleplaner for et enkelt barn, hvor det optimale er individuel træning og læring. Dog er vi blevet meget opmærksomme på, at disse opgaver ofte kan løses i mindre grupper endda med gevinst for det aktuelle barn. Alle i institutionen er ansvarlig for at udøve den anerkendende og inkluderende pædagogik.
27/78
Humlegården Dagpleje og børnehave Chr. Gadesvej 38-42 7600 Struer T: 96 84 89 25 www.humlegaarden.struer.dk Leder: Else Marie Skaarup Åbningstider: mandag - torsdag: 6.15 - 16.30, fredag: 6.15 - 15.45 Antal børn (pr. 1.oktober 2012): 51 i børnehave og 31 i dagplejen Antal fastansatte pædagogiske medarbejdere i fuldtidsstillinger (pr. 1. oktober 2012): 5,6 i børnehave og 9 dagplejere, heraf 1 på barsel
Måned og årstal for seneste evaluering af de 6 lærerplanstemaer: september/oktober 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi har et fast punkt på dagsorden til stuemøder og personalemøder som hedder evaluering. Her evaluerer vi de tiltag vi har haft gang i siden sidst. Vi evaluerer observationer fra stemningssituationer oplevet under læreplansaktiviteter og spontant opståede lege. Vi vurderer på sansernes betydning for det oplevede og de potentielle lærings- og udviklingsmuligheder der skabes for barnet. Vi er i øjeblikket ved at udarbejde vores eget SMTTES skema, hvor det sidste ”S” står for stemninger. Vi kan således ikke beskrive værktøjet som værende anvendt. Lærerplanerne er under revidering, da vi ønsker at få stemningers betydning indlejret i dem. Vi er meget bevidste om relationsbetydningen både barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen. Vi har derfor anvendt relationshjulet og vil udvikle på det.
28/78
De 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Status Vi arbejder med at: • vente på tur • skiftes til at udføre dagligdags gøremål så som borddækning, oprydning og smøre mad til hinanden. • at række fingeren op hvis man vil sige noget til dagens samling. • at de andre børn lytter til den, der har ordet. • taler om fortid, nutid og fremtid. (den intentionelle bue, Merleau Ponty) • taler om de børn, der ikke længere går i børnehaven fordi de er flyttet. • når et barn har det svært, snakker vi om det i børnegruppen. Vi snakker om hvad vi kan gøre for at hjælpe. • Vi snakker med børnene om at holde af, holde om og passe på hinanden. Hvordan det føles indeni når man er ked af det, glad, vred eller sur. Vi har udarbejdet billeder af børnenes fysiske udtryk og de stemninger der er i blandt os, dem taler vi med børnene om. Udvikling • Vi vil fortsat arbejde med at børnene føler medansvar for det at være en del af fællesskabet. • Vi vil have fokus på den stemning der er blandt børnene og blandt voksne, fordi vi tror på at det har en meget central betydning for børnenes generelle udvikling • Vi vil gennem særlig fokus og opmærksomhed træne færdigheder med sigte på en tryg skolestart, hvor vi evaluerer med sfo personale og 0. klasselærer. Sociale kompetencer Status For at alle skal have venner og føle sig som en del af fællesskabet, arbejder vi med relationer. Dette gør vi bla. ved: • fælles projekter og fælles oplevelser. Vi har levet som cowboys og indianere med fælles mad og rollelege. Vi har lavet et stort spil som alle børn har lavet brikker til og været med til at spille. Vi har haft Halloweenfest hvor alle børn har bidraget til festen med pynt og et græskarhoved. Vi har haft mange fælles oplevelser i “Eventyr-skoven” med at finde ting, slæbe brænde og hjælpe trolde i nød. Vi har også fået nye venner. Vi mødes med beboerne på plejehjemmet Rosengården om forskellige aktiviteter. • Børnene har hver dag mulighed for at udvikle relationer til sfo børnene gennem leg og nærvær når de er sammen både ude og inde. • Vi fastholder "førstehjælp i omsorg" • Børnene oplever at man godt kan have relationer til gamle mennesker hvor de Udvikling før var lidt bange for dem. Vi taler meget om de fælles oplevelser. Vi taler også om planlægningen af nye projekter. Vi tager billeder og udstiller vores ting rundt i huset. Fremover vil vi arbejde mere med relationsskemaer. • Vi vil have fokus på barnets stemthed – det der sker inde i barnet. • At barnets positive følelser, lyst og glæde får lov til at motivere barnet til handling og dermed udvikling. Disse stemningssituationer observeres og evaluereres af personalet
29/78
Sproglig udvikling Status • vi spiller spil, rim og remser, læser/samtaler • vi sætter ord på det vi fortager os i det daglige arbejde • vi klapper stavelser • vi laver mundøvelser • vi skriver navne, øver bogstaver og tal • vi støtter børnene i at kommunikere klart og tydeligt, og i at tyde det nonvervale sprog. • vi støtter børnene i at bruge sproget som redskab til at løse problemer og til at agere i fællesskabet Udvikling Vi vil fortsat fylde ord og begreber ind i børnenes verden. Krop og bevægelse • Vi snakker om kroppen og om hvordan den fungerer. Hvad sker der med den Status mad vi spiser? Hvad bruger vi hjertet til? Har jeg det varmt eller fryser jeg? • Vi har fokus på den sunde kost, hvad er godt og skidt for min krop? • Vi bruger hallen hvor vi bla. triller med bolde, hopper, løber, balancerer, får rørt hele kroppen og får pulsen op. • Vi går i skoven i det ujævne og bakkede terræn, går på trapper – både til stranden og i børnehaven. Cykler, klatrer i træer, kravler op/ned, snurrer rundt, gynger. Vores legeplads og området omkring Humlegården og Jeppes Led giver rigelige muligheder for at få brugt hele kroppen. • Vi vil have fokus på, hvordan vi fysisk kan indrette os i det nye byggeri Udvikling • Fokusuger med krop og bevægelse som tema. • I den nye madordning skal børnene inddrages så vidt muligt i fremstillingen af den sunde kost, hvilket vil give mere snak om hvad der er godt og skidt for at kroppen kan fungere. Naturen og naturfænomener Status I forhold hertil har vi bl.a fokuseret på • at følge årstidernes gang • at kigge på himlen, mærker på blæst, ser på bølger mærker de skiftende temperaturer • at lære om planternes navne, kigger på hvor de vokser • at undre os, stiller spørgsmål og søger svar hos hinanden, i bøger og på ipad Udvikling Vi vil fortsat have fokus på disse områder og tale med børnene om stemninger og stemthed når vi oplever naturen
30/78
Kulturelle udtryksformer og værdier • Vi taler om danske traditioner og højtider. Holder bl.a. nytårskur, høstfest og Status går i kirke i forbindelse med jul. • Vi deltager i diverse kulturelle arrangementer som er målrettet børnehavealderen. Musik/teater/cirkus/kulturuger. Vi har emner/fokus omkring større begivenheder så som Børnekulturugen. • Vi samarbejder med plejehjemmet, oplever forskelligheden mellem barndom og alderdom og taler om døden. • Vi arbejder med forskellige materialer og har løbende mindre kunstudstillinger i huset. • Alle har adgang til iPad og PC og inspirerer og hjælper hinanden i det
virtuelle univers. Børnene udforsker/spiller sammen med sfo børnene på iPad og PC. Udvikling
31/78
Vi er åbne for nye kulturelle tiltag og nye traditioner. Vi holder os ajour med hvad der rør sig på iPad og PC. Vi opretholder værkstedet og tænker nye muligheder for værksteder (bl.a. kreative og multimedie) både inde og ude i det nye byggeri. De voksne taler om hvilken betydning stemninger har for børnene når vi oplever noget sammen. Vi sætter børnenes følelser og sanser i centrum for vores evaluering. At vi øver os på at forstå og se barnets rettethed og intention i legen da de dermed er skabere af social og kulturel børnefællesskab.
Børn med særlige behov Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov22 Status Vi arbejder bevidst og målrettet på at skabe en kultur hvor alle føler sig værdsat og hvor alle har en funktion i fællesskabet. Det gør vi bl.a ved: • at møde barnet hvor det er og anerkende det som den person det er • et tæt forældresamarbejde og evt. relevante fagpersoner • at have stor fokus på den anerkendende tilgang til barnet og familien • sørge for at alle børn får de samme tilbud, uden dog at skulle nå samme mål Udvikling Vi vil som voksne bruge os selv som det værktøj, der viser at det er rart at være sammen i et fællesskab og at vi har meget brug for hinanden. Vi vil være bevidste om, at de stemninger der omgiver os og vi bevæger os i, er altafgørnede for hvordan det enkelte barn udvikles og trives. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner EvalueVi viser i vort samvær med børnene, at alle er og kan noget særligt. dvs vi fokuseringsresultat rer på hvad barnet er særlig god til ligesåvel som vi også taler med børnene om eventuelle vanskeligheder hos andre børn Udvikling Vi vil have fokus rettet på læringsmiljø vi tilbyder børnene, således at vi vender blikkende indad til refleksion og ændring i praksis
Arbejdet med indsatsområdet - inklusion I Humlegården arbejder vi udfra, at alle børn, uanset evner, baggrund og forudsætninger, skal have en oplevelse af, at de kan bidrage til- og tilhøre det faglige og sociale fællesskab. Vi er meget opmærksomme på ikke at arbejde i en ”fejlfinder” kultur hvor man marginaliserer børnene, men i stedet for tænker på, at nogle børn befinder sig i udsatte positione, som kan være af kortere eller længere varighed og for nogens vedkommende permanente.
22
Dagtilbudsloven § 1
32/78
Fuglereden Børnehave, vuggestue (per 1.8.11) og dagpleje Bremdal Torv 2 7600 Struer T: 96 84 89 20 www.fuglereden.struer.dk Åbningstider: mandag - torsdag: 6.15 - 17.00, fredag: 6.15 - 16.00 Leder: Bibi Salskov Olesen Antal børn (pr. 1.oktober 2012): 113 Antal fastansatte pædagogiske medarbejdere i fuldtidsstilliner (pr. 1. oktober 2012): 15,6
Måned og årstal for seneste evaluering af de 6 lærerplanstemaer: Oktober 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi har arbejdet med de seks læreplanstemaer hen over året. I år har vi haft ekstra fokus på inklusion og relationsdannelse. Vi har arbejdet aktivt med relationscirklen og herigennem evalueret på relationsdannelse mellem barn/voksen og barn/barn. Vi har desuden brugt SMTTE skemaet for at sikre systematisk evaluering på de opsatte mål for hvert tema og til kontinuerligt at have fokus på læring.
33/78
De 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling • Vi har arbejdet med barnet alsidig personlig udvikling, gennem det at være lydEvaluehøre og medlevende voksne, som på en gang vil barnet noget – og samtidig anerringsresultat kender og involvere sig i barnets engagementer i omverdenen. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. • Barnet skal opleve sig som en værdifuld deltager og medskaber af et socialt og kulturelt fællesskab, derfor har vi skabt rum hvor barnets selvværd er blevet styrket.
• Udvikling
• • • •
•
Gennem en sjov, underlig, udfordrende og spændende hverdag, har barnet lært at kende og udfordre egne grænser og sige til og fra. Vi vil kontinuerligt være opmærksomme på at barnet skal have en positiv start på dagen og føle sig velkommen og vellidt. Vi vil anerkende barnet og give plads til at det kan blive lyttet til, lærer at lytte til andre og føle sig som en del af fællesskabet Ud fra en individuel pædagogik, vil vi sætte barnets behov i centrum, lytte, acceptere og respektere dets følelser og udsagn. Vi vil være opmærksomme på at barnet har mulighed for at udtrykke sig individuelt og indgå i et fællesskab. Vi vil vægte en aktiv hverdag, hvor der er plads til spontanitet, sjov, udfordringer og børnenes egne initiativer.
Sociale kompetencer • I arbejdet med barnets sociale kompetencer har vi haft særligt fokus på glæden Evalueved at være en del af det sociale samspil samt at være bidrager til fællesskabet. ringsresultat • Vi har støttet barnet i at danne, bevare, udvikle og afslutte venskaber med den overbevisning at der skal være mulighed for at være nysgerrig og udforskende i legerelationerne. • Udvikling
• •
•
34/78
Vi har arbejdet med inklusion, anerkendelse og respekt som hovedtemaer hvor af såvel børn som voksne skal opleve at føle sig værdifuld i fællesskabet. Vi vil have ekstra fokus på at støtte barnet i sociale sammenhænge. Vi optaget af at skabe rammer, små grupper som gør at alle kan deltage. De voksne vil have øget fokus på hvilket i læringsrum befinder sig og være støttende i legen, altid med udgangspunkt i barnets behov.
Sproglig udvikling • Vi har mulighed for at tilbyde sprogvurdering til de børn der måtte have haft Evaluebehov. I år har ingen haft behovet, dog har vi to børn der har modtaget underringsresultat visning af audiologopæd. • Der er udarbejdet handleplan i samarbejde med audiologopæd.
•
Udvikling
•
•
Vi har haft en temauge der helt specifikt har haft fokus på sprogstimulering, udtale, sang, rim, remser, historiefortælling m.m. Her har vi oplevet at børnene har rimet, sunget og fortalt om det de har været en del af. Vi vil være bevidste om, at børnene tilegner sig det danske sprog, får mulighed for at lære nuancerne og udvide deres begrebsforståelse, herunder tal og bogstaver. Vi vil udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på flere forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler.
Krop og bevægelse • Efter temauger har hver enkelt medarbejder lavet en skriftlig evaluering af Evalueforløbet og evalueret på udbyttet heraf. ringsresultat •
Udvikling
•
•
•
Vi har evalueret på det vi iagttager, som fx om børnene er aktive og bruger deres krop, om børnene uopfordret igangsætter lege hvor kroppen bruges aktivt, om de er selvhjulpne, om de cykler, kravler, gynger m.m. Desuden om de udviser glæde herved, om de snakker om sund mad og viser interesse herfor og om de er nysgerrige og spørger til sund kost. Vi vil have fokus på at barnet bruger kroppen i alderssvarende aktiviteter i et udfordrende og varierende bevægelsesmiljø, samt at barnet oplever glæde ved bevægelse, opnår kropsbevidsthed og tilegner sig viden om egen krop. Vi vil tilbyde aktiviteter der gør at barnet udvikler balance, motorik og krydsmønstre samt gennem kropslig udfoldelse lærer at indgå i et samarbejde og et fællesskab. Vi ønsker desuden at barnet tilegner sig viden om kost og hygiejne.
Naturen og naturfænomener • Efter temauger har hver enkelt medarbejder lavet en skriftlig evaluering af Evalueforløbet og evalueret på udbyttet heraf. ringsresultat • På personalemøder og i bestyrelsen har vi evaluering af dagligdagen, temauger, ture og andre forløb samt børnenes engagement og glæde ved udfoldelse og aktiviteter i naturen. • Fremover er målet fortsat at barnet får viden, lærdom, erfaring og respekt for Udvikling natur og miljø, herunder dyr, planter, naturfænomener, herunder årstider, vejr, vulkaner, jordskælv m.m. • Vi ønsker at barnet oplever naturen som et rum for motorisk udfoldelse, hvor de kan bruge krop og sanser, som et fantasi rum, med mulighed for æstetiske oplevelser. • Vi vil have fokus på at de voksne tilbyder pædagogiske tiltag, som er tilpasset det enkelte barns behov og vækker lyst til oplevelser i og med naturen.
35/78
Kulturelle udtryksformer og værdier • Vi har givet barnet mulighed for kendskab til og deltagelse i forskellige kulturer, Evalueværdier og traditioner. Vores evaluering er, at oplevelsen af forskellighed og ligringsresultat hed giver styrke i kendskabet til sig selv og andre.
•
Udvikling
• • • • •
Gennem kendskab til forskellige materialer, musik, drama og forskellige medier, herunder IT og bøger har vi udviklet barnets nysgerrighed til at være kreativ skabende. Vi vil kontinuerligt have fokus på at læse, synge og dramatisere omkring diverse kulturer og historier. Vi vil formidle og samtale om specifikke kulturer, traditioner, mad m.m. Vi vil stimulere barnets fantasi ved at konkretiserer og præsentere det for forskellige materialer til kreativ udfoldelse. Vi vil have fokus på nyt teknologi, smartboard, computer og spil med henblik på forskellig læring på børnenes niveau. I kommende tema uger vil vi gerne have besøg af folk med anden etnisk baggrund, lytte til fortællinger og lave anderledes mad.
Børn med særlige behov Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov23 • Vi har formået at skabe opmærksomhed omkring barnets styrkesider, hvad de Evaluekan er i fokus og det vil vi gerne se mere af. ringsresultat • Vi har en anerkendende tilgang med fokus på ressourcer og udvikling i fællesskabet. • Vi har set børn danne venskaber og opbygger relationer som ikke lige umiddelbart ville opstå. • Vi har brugt relationscirklen som et redskab til at danne overblik og har evalueret på om alle børn har nære relationer i vores institution. • Udvikling
•
•
23
Dagtilbudsloven § 1
36/78
Vi skabt mindre rammer hvor alle bliver hørt, set og anerkendt for deres bidrag. Det har betydet mere opmærksomhed til den enkelte. Vi vil give barnet mulighed for at blive støttet i at danne, bevare, udvikle og afslutte venskaber. Det skal anerkendes og respekteres af såvel børn som voksne og opleve at føle sig værdifuld og at høre til. Vi vil fortsat bevidstgøre os det pædagogiske indhold bl.a. via SMTTEmodellen, hvor vi planlægger læringsmål, aktiviteter og tiltag der tager udgangspunkt i barnets ressourcer og udviklingspotentiale.
Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner EvalueVi har brugt SMTTE modellen til beskrivelse af de pædagogiske læreplaner i Fugringsresultat lereden, her har vi tilført en ekstra kolonne der beskriver hvordan vi tænker, handler og udfører arbejdet med børn med særlige behov. Udvikling Vi ønsker at redigere og tilføje en ny kolonne i vores SMTTE model for de pædagogiske læreplaner. I stedet for kolonnen som hedder ”børn med særlig behov”, ønsker vi at ændrer titlen til ”inklusion”, altså hvordan inkluderer vi børn med særlig behov i hverdagen og i de aktiviteter der forgår så de er den del af fællesskabet.
Arbejdet med indsatsområdet - inklusion Fra 1. januar 2012 startede et inklusions projekt i Struer kommune, hermed også i Fuglereden. • Vi fik en ressourcepædagog tilført, som med nye øjne har hjulpet til at sætte processen i gang. Vi har nu fokus på, at børnene i vides mulig omfang skal være en del af fællesskabet, også når det er svært. Vi taler nu om et skift fra at tale om barnets problemer til at tale om et barn i problemer. Vi er yderst opmærksommere på hvordan vi taler om børnene og det faktum at vi gennem sproget konstruere deres virkelighed og historie. • Vores ressourcepædagog arbejdet på tværs i huset. Hun fungere som sparringspartner for personalet og deltager desuden i møder med forældre og eksterne samarbejdsparter ved behov. • Vi har haft 4 pædagoger af sted på diplommoduler, som har indbefattet emnet inklusion. • Vi har haft fokus-uger med fokus på fx god omgangstone, fællesskabsfølelse m.m. og temauger med emner omkring sociale og individuelle kompetencer.
37/78
Krudtuglen Vuggestue og børnehave Ådalen 11-13 7600 Struer www.krudtuglen.struer.dk Åbningstider - vuggestuen: mandag - torsdag: 6.15 - 17.00, fredag: 6.15 - 16.00 Åbningstider - børnhaven: mandag - torsdag: 6.15 - 16.30, fredag: 6.15 - 16.00 Leder: Inger Langergaard Antal børn (pr. 1.oktober 2012): 29 i børnehaven, 67 i vuggestuen Antal fastansatte pædagogiske medarbejdere i fuldtidsstilliner (pr. 1. oktober 2012): 21,25
Måned og årstal for seneste evaluering af de 6 lærerplanstemaer: Oktober 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj • Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer ved at have fokus på et læreplanstema i 3 måneder af gangen. Læreplanstemaerne evalueres på de enkelte stuer ved hjælp af SMITTE modellen, og på personalemøde. • Vi udarbejder bekymringsbarometer og sprogvurdering på hvert barn to gange om året.
38/78
De 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling • Vi ser, børn der øver sig i at sige fra og sætte grænser. Evalueringsresultat • Vi ser, børn der bliver glade og stolte, når de kan noget, de ikke troede. • Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, sætter deres behov i centrum, lytter, Udvikling accepterer og respekterer deres følelser og tager deres udsagn alvorligt. • Vi styrker børnenes selvværd ved at støtte dem i at kende deres behov, give udtryk for dem verbalt og ved at sætte ord på følelser. • Gennem dialog og ved at arbejde med ”Trin for Trin” i børnehaven lærer børnene at deres egne behov at kende og kunne udtrykke dem. • I dagligdagen har børnene bl.a. mulighed for medbestemmelse omkring valg af aktiviteter. • Vi styrker barnets selvhjulpenhed. Ud fra deres udviklingstrin opfordres de til at prøve selv, inden de søger hjælp. Sociale kompetencer • Vi ser, børn der er blevet meget bedre til at lege med hinanden. Evalueringsresultat • Børnene spørger efter hinanden og vi kan derved se, at de er begyndt at knytte venskaber. • De store børn er gode til at tage hensyn til de små. • De store børn øver sig i at løse konflikter. • Vi ser i høj grad børn, der er nysgerrige og udforsker verden. • Børnene hjælper hinanden og løser opgaver sammen. • Børn skal opleve tillidsfulde og trygge relationer både til de voksne og de Udvikling andre børn, gennem omsorg og respekt. • Børnene skal anerkendes og respekteres som individer. • Børnene skal have muligheder for at lege, samarbejde og løse opgaver i fællesskab. • Børnene skal støttes i at danne venskaber og være en del af en gruppe. • Børnenes følelsesmæssige behov skal imødekommes, således at barnet oplever empati samt lærer at sætte grænser for sig selv, og acceptere andres grænser. Sproglig udvikling • Vi ser, børn der leger med sproget. Evalueringsresultat • Vi ser, børn, der på eget initiativ synger og rigtig gerne vil vælge, hvilke sange vi skal synge. • Vi ser, børn der rigtig gerne vil kigge i bøger og høre historier. • Vi ser, børn der øver sig i at løse konflikter ved brug af sproget. • Vi ser, børn der øver sig i at sige fra og sætte grænser. • Vi vil styrke barnets sproglige færdigheder, så det udvikler et alsidigt og alUdvikling derssvarende sprog. • Det enkelte barn skal have mulighed for at udvikle sit sprog gennem leg og gennem samtale med de voksne i hverdagen. • Vi vil lytte til barnets fortællinger om oplevelser og følelser og være anerkendende overfor dem. • Vi vil lære børnene at lytte og forstå en besked.
39/78
Krop og bevægelse • Vi ser, børn der er glade for bevægelse. Evalueringsresultat • Børn der er engagerede og udvikler sig gennem de motoriske aktiviteter. • Børnene skal opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse. Udvikling • Børnene skal udvikle motoriske kompetencer. • Børnene skal udforske verden gennem alle sanser. • Børnene skal have erfaringer med forskellige former for kropslig nærhed og med at sætte grænser. • Børnene skal udvikle forståelse for andres kropslige udtryk og reaktioner. Naturen og naturfænomener • Børn som gerne vil ud på legepladsen. Evalue• Børn som gerne vil udforske naturen. ringsresultat • Børn som bruger naturens materialer som redskaber i leg. • Børn som viser interesse for de ting, de finder i naturen. • Børn som er nysgerrige, når vi arbejder med naturmaterialer. • Børn som gerne vil med på tur. • Børn som kan lide at få sanseoplevelser, når de har prøvet det nogle gange. • Børnene skal have primæroplevelser med naturen. Udvikling • Børnene skal opleve udelivet som en naturlig del af hverdagen. • Børnene skal opleve, udforske og erfare naturen med alle sanser. • Børnene skal have oplevelser i og udenfor institutionen. Kulturelle udtryksformer og værdier • Vi ser, at de fleste børn gerne vil være med til at tegne, male og andre kreatiEvalueve aktiviteter. ringsresultat • Vi ser børn, der stolt viser det frem, de har lavet. • De fleste børn vil gerne være ude på legepladsen ”skal vi ud lege?”, og alle elsker at være med på tur. • Vi ser, børn der uopfordret synger og danser og rigtig gerne vil vælge hvilke sange, vi skal synge. • Vi ser, børn der rigtig gerne vil kigge i bøger og høre historier. • Vi ser, børn der ved, at når vi sætter flag frem, er der fødselsdag. • Børnene skal præsenteres for forskellige materialer. F. eks. abesnot, maling, Udvikling lim, glimmer, palietter, karton osv. • Børnene skal opleve den danske kultur, herunder højtider og traditioner. • Børnene skal have kendskab til og forståelse for andre kulturer. • Børnene skal udvikle deres fantasi og kreativitet. • Børnene skal have oplevelser i og udenfor institutionen. • Børnene skal opleve at forskellighed bliver respekteret og opleve rummelighed og omsorg.
40/78
Børn med særlige behov Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov24 • Vi laver aktiviteter i mindre grupper, for at sikre at alle bliver set og hørt og Evaluebidrager til fællesskabet. Dette giver mere opmærksomhed til den enkelte. ringsresultat • Vi ser på det enkelte barn med fokus på ressourcer og udvikling. • Vi ser barnets særlige interesse og behov og laver aktiviteter passende til deUdvikling res udvikling. • Vi deltager i og er støttende i leg og aktiviteter, hvis barnet har brug for det. • Vi sætter ord på oplevelser og aktiviteter. • Vi giver større opmærksomhed og støtte i hverdagen til de børn, der har behov for det. • Vi giver de forsigtige børn og nye børn små udfordringer sammen med voksne. • Vi lader de børn, der har svært ved at rumme den store gruppe, lave aktiviteter i mindre grupper, for at tilgodese deres behov. • Vi støtter barnet i at aflæse andres verbale og nonverbale sprog. • Vi er opmærksomme på de børn, der har behov for særlig støtte • Vi tager individuelle hensyn. • Vi laver bekymringsbarometer og sprogvurdering på alle børn to gange om året, for at se hvor vi skal sætte ind med en særlig indsats
Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Alle børn deltager i aktiviteter i forbindelse med de pædagogiske læreplaner med Evalueringsresultat hensyntagen til det enkelte barns formåen. • Vi ser barnets særlige interesse og behov og laver aktiviteter passende til deres Udvikling udvikling. • Vi deltager i og er støttende i leg og aktiviteter, hvis barnet har brug for det. • Vi sætter ord på oplevelser og aktiviteter. • Vi giver større opmærksomhed og støtte i hverdagen til de børn, der har behov for det. • Vi giver de forsigtige børn og nye børn små udfordringer sammen med voksne. • Vi lader de børn der har svært ved at rumme den store gruppe, lave aktiviteter i mindre grupper, for at tilgodese deres behov. • Vi støtter barnet i at aflæse andres verbale og nonverbale sprog. • Vi er opmærksomme på de børn, der har behov for særlig støtte • Vi tager individuelle hensyn. • Vi laver bekymringsbarometer og sprogvurdering på alle børn to gange om året, for at se hvor vi skal sætte ind med særlig indsats.
24
Dagtilbudsloven § 1
41/78
Arbejdet med indsatsområdet - inklusion • • • • •
Vi har en ressourcepædagog ansat, hvilket giver mulighed for at arbejde med børnene i små grupper, og dermed tilgodese det enkelte barns behov. Vi arbejder på en holdningsændring blandt personalet, fra at se på udsatte børn, til at se på børn i udsatte positioner. Dermed er det barnets vilkår, der er fokus på. Vi har haft en pædagog afsted på diplommodul om emnet inklusion. På personalemøder arbejder vi med narrativer og derigennem udvikling af vores praksis. På fælles personalemøde har vi i grupper drøftet vores pædagogiske praksis, i forhold til at fremme inklusionen.
42/78
Børnehaven Skovhuset Børnehave og dagpleje Mundbjergs Allé 1 7600 Struer www.skovhuset.struer.dk Åbningstider: mandag - torsdag: 6.00 - 16.30, fredag: 6.00 - 15.45 Leder: Inger Aabo Antal børn (pr. 1.oktober 2012): 56 Antal fastansatte pædagogiske medarbejdere i fuldtidsstilliner (pr. 1. oktober 2012): 7,6
Måned og årstal for seneste evaluering af de 6 lærerplanstemaer: november 2011 Beskrivelse af evalueringsværktøj I Skovhuset har vi en årsplan, som i sin grundform, gentager sig år efter år. Årsplanen tager sit afsæt i den danske kultur og danske traditioner. Det betyder at vi evaluerer flere gange på ensartede forløb. Hver gang vi har haft et projekt, laver vi efterfølgende en evaluering. Hvad gik godt, hvad gik mindre godt og hvilke tiltag vil være en fordel at tænke ind i et lignende projekt fremadrettet. Vi gør ikke brug af et bestemt værktøj, men evaluerer i fælles forum. Hvor alt pædagogisk personale byder ind med deres erindringer af et forløb. Det betyder at vi får snakket diverse forløb igennem, og får fortalt hinanden hvad vi tænkte i forløbet. Hvornår fungerede samarbejdet specielt godt. Vi evaluerer altid til de pædagogiske møder, derfor kommer resultatet i vores referater, hvor vi altid kan finde tilbage til det.
43/78
De 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling • Vi styrker børnenes selvtillid ved gennem anerkendelse og ros at støtte dem Evaluei at igangsætte og gennemføre planlagte og ”selvopfundne” aktiviteter og ringsresultat lege. • Vi styrker børnenes ”selvhjulpethed”, lærer dem forskellige daglige færdigheder. • Vi arbejder med at følge ”børnenes spor”, d.v.s. fanger deres ideer og interesser og bruger det i dagligdagen. Udvikling
•
Vi vil fortsat have fokus på børnenes ”selvvalgte” udvikling, men og så på vores rolle i den proces det er at danne børn.
Sociale kompetencer • Vi lærer børnene at udtrykke deres følelser og styrke deres empatiske evne: Evaluebl.a. vise hensyn, have indlevelsesevne, yde omsorg for andre, aflæse andres ringsresultat signaler. Bruger i perioder ”Trin-forTrin • Vi voksne er hele tiden opmærksom på at tage imod og bruge børnenes signaler om hjælpsomhed og omsorg, så de bliver inddraget i det at hjælpe. Børnene anerkendes, når de er hjælpsomme og yder omsorg for et andet barn, og opmuntres derved til at gøre det på eget initiativ. • Vi er som voksne gode modeller for børnene m.h.t. tiltaleform, sprog
og tonefald ved konfliktløsning. Udvikling
•
Vi vil fortsat være særdeles opmærksomme på børnenes sociale kompetencer. Vi mener at det vi gør er rigtig godt og at vi i høj grad påvirker børnenes sociale kompetencer gennem den pædagogiske hverdag vi tilbyder børnene.
Sproglig udvikling • Vi voksne er opmærksom på ikke at afbryde børnene og gør ikke deres sætEvalueninger færdige. ringsresultat • Pædagogen støtter op om børnenes fantasi, spontansang og sproglige kreativitet. • Vi giver tydelige, præcise meldinger til børnene, nævner tingene ved
navn og lærer børnene at gøre det samme. Udvikling
•
Vi arbejder kontinuerligt med børnenes sproglige udvikling.
Krop og bevægelse • Vi er hver dag på legepladsen, som er indrettet til at give motoriske udforEvaluedringer: klatretræer, cykler og moon-cars, sandkasse, bakker. ringsresultat • Vi opøver børnene i at mærke kroppens funktioner og reaktioner, f.eks. fryser jeg eller sveder jeg, skal jeg på toilet o.s.v. • Vi snakker om sund og usund mad med børnene. • Vi går ture, det styrker børnenes motorik og udholdenhed. • Vi havde ”Krop og bevægelse” som fokuspunkt i 2011. På nuværende tidspunkt Udvikling arbejder vi med ”Krop og bevægelse” som en naturlig del af livet i Skovhuset.
44/78
Naturen og naturfænomener • Vi tager på ture for at give børnene et større kendskab til naturen og øge deres Evaluelyst til at opholde sig i naturen. ringsresultat • På legepladsen har vi f.eks. skov, træer, blomster og frugtbuske. • Børnene får herved kendskab til årstidernes skiften: om foråret bliver bladene på træer og buske grønne; i løbet af sommeren plukker vi de forskellige bær og frugter; om efteråret får bladene røde, gule, brune farver og falder af træer og buske. • Vi bruger naturens materialer i de kreative aktiviteter. Det giver børnene sansemæssige oplevelser. • Skovhusets legeplads er dannet så den rummer mulighed for at børnene kan udUdvikling fordre motorikken ved både at cykle, kravle, løbe, klatre og rulle. Derudover tager vi ofte på ture til Venø, hvor vi også kan gøre brug af vandet som pædagogisk værktøj. Kulturelle udtryksformer og værdier • Vi bruger vores maleværksted til mangeartede kreative aktiviteter, hvor børEvaluenene bliver dus med forskellige materialer og teknikker. ringsresultat • Vi følger årets traditioner, pynter huset og laver relevante aktiviteter, læser bøger om højtiderne. • Vi laver fælles kunstprojekter. • Vi har et rigtigt godt værksted i Skovhuset. Værkstedet bliver flittigt brugt. Det Udvikling gør at vi til stadighed er opmærksomme på at børnene udvikler sig, også på det kunstneriske og kulturelle plan.
Børn med særlige behov Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov25 EvalueSe afsnit om inklusion ringsresultat Udvikling
Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner EvalueSe afsnit om inklusion ringsresultat Udvikling
25
Dagtilbudsloven § 1
45/78
Arbejdet med indsatsområdet - inklusion Handlinger og tænkning i Skovhuset i forhold til inklusion: Børnehaven Skovhuset er en institution, hvor specialgruppen ”Spiren” altid har været en del af huset, med en gruppe af børn, med specielle behov. Ud over dette har vi altid haft en større gruppe af børn med særlige behov. Dette har medvirket til, at inklusion altid har været en naturlig del af Skovhusets hverdag, med hvad det medfører af tolerance og respekt for forskelligheder blandt både børn og voksne. Spiregruppen (børn med forskellige diagnoser og problematikker) er en del af huset i morgentimerne, på legepladsen og om eftermiddagen. Derud over har vi børn med anden kulturel baggrund, børn med svære familiemæssig baggrund, børn med problematisk adfærd mm. og vi skal huske at alle i en periode kan være i en udsat position. Inklusion bygger på tanken om, at alle uanset særlige behov eller forudsætninger har ret til deltagelse, på lige vilkår i institutioner og fællesskaber. Det handler om at undgå eksklusion. Vi er i Skovhuset opmærksomme på at anerkende det enkelte barn og forsøger at se på barnets kompetencer frem for hvad barnet ikke kan. Vi hjælper hinanden på tværs af grupperne, med at løse opgaverne, og forsøger at dele erfaringer med hinanden, så vi kan yde den bedst mulige støtte til det enkelte barn. Vi forsøger at være der for barnet og skabe et sted med tryghed, stabile normer og nærvær. Vi har børn der har brug for mere ro og mindre sammenhænge. Børn som har behov for en genkendelig hverdag, og børn med brug for tydelige voksne. Vi forsøger at skabe rammerne, ved at tage barnet ud af sammenhængen, og skabe et rum hvor barnet kan agere. Vi får vejledning fra PPR, om struktur og pædagogik til udvalgte børn, vi forsøger at efterleve det, men må erkende at opgaven ofte kræver flere ressourcer end vi har på en gruppe med ca. 20 børn og 2 voksne, for at opnå det ønskede. Vi bidrager til at skabe fællesskaber for det enkelte barn, da vi ved at fællesskab og gode relationer, er forudsætning for udvikling og trivsel. Dog må vi erkende at ikke alle børn rummer det store fællesskab, hvor vi må hjælpe barnet til en sammenhæng det magter. Til vores personalemøder drøfter vi altid de børn der ”fylder mest”, hvilket ofte er de børn der har brug for hjælp til at være en del af fællesskabet. Det at vi drøfter disse børn gør at vi kan agere forholdsvis ens i forhold til det enkelte barn, når det kommer i en situation som det ikke selv kan håndtere. Da vi har erfaret at god plads og højt til loftet, skaber bedre rammer, har vi indført ude-ansvarlige voksne, som muliggør en bedre fordeling af børnene, og ikke mindst giver mere plads til ”udsatte” børn. Der er stor forskel på vore ressourcer sommer og vinter. Om sommeren ses ikke de samme svære problematikker, da der er ”højt” til loftet (vi er meget ude) og vi har færre praktiske opgaver, der skal løses, hvilket frigør tid til pædagogisk arbejde. I efteråret får vi ansat en ressourcepædagog, hvilket vi ser meget frem til. Ressourcepædagogen vil bidrage til at frigive tid til, at både hun og vi andre kan yde den ekstra støtte og omsorg det enkelte barn har brug for i hverdagen, for at skabe inkluderende fællesskaber og optimal trivsel.
46/78
Bulderby Dagpleje og børnehave Park Allé 14 7600 Struer www.bylderby.struer.dk Åbningstider: mandag - torsdag: 6.15 - 16.30, fredag: 6.15 - 16.00 Leder: Vivi Rokkjær Mortensen Antal børn (pr. 1.oktober): 77 Antal fastansatte pædagogiske medarbejdere i fuldtidsstillinger (pr. 1. oktober): 9,43
Måned og årstal for seneste evaluering af de 6 lærerplanstemaer: oktober 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj Evaluering er lavet med udgangspunkt i SWOT modellen, hvor man skal beskrive styrkesider, svagheder og muligheder. SWOT er en måde at evaluere læreplanerne på med det formål at kigge fremad mod nye mål og horisonter, med henblik på at skabe en attraktiv fremtid, og forudse hvilke ting man skal tage sig i agt for, og hvor man skal forbedre sig og eventuelt arbejde i en anden retning.
47/78
De 6 læreplanstemaer: Styrkesider De citater, der fremstilles i skemaet nedenfor er hentet fra evalueringerne af læreplanstemaerne. Evalueringerne afdækker, at der er etableret en tydelig forståelse for begrebet læring. Der er nu sat ord på, hvad læringen handler om, og hvordan man konkret inden for de 6 temaer har arbejdet med læringsmålene, og hvordan man har set tegn på læring. Evalueringerne peger ligeledes på, at der er etableret en bevidsthed om at planlægge de pædagogiske aktiviteter, samt at bruge tid på at planlægge. Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer Ovennævnte temaer er i dette skema slået sammen, da begreberne som anvendes i evalueringerne inden for de to temaer er meget identiske. - Anerkendelse - Empati - Selvhjulpenhed - Glæde - Konfliktløsningsevne ”Børnene er blevet bedre til at omgås og respektere hinanden” Evalueringsresultat ”Børnene er bedre til at løse konflikter” ”Inklusionstankegangen er fremherskende” ”Børnene viser glæde i arbejdet med de forskellige læreplanstemaer” ”Mere fokus på selvhjulpenhed og børns venskaber” ”Børn har fået mere medindflydelse og det giver større interesse for at arbejde med temaerne” ”Der arbejdes mere i små grupper” Anerkendelse, fokus på inklusion og udviklingsarbejdet har fremmet en mere Tolkning inkluderende praksis, som har betydet, at børnene er blevet bedre til at omgås hinanden og tage hensyn til hinandens forskelligheder. ”Trin for Trin” er et arbejdsredskab som er brugt i institutionen gennem 5 år 2 gange om ugen, og vi ser metoderne brugt børnene imellem i deres omgang med hinanden. Der er kommet en stigende bevidsthed om, at børnene i deres udvikling ikke nødvendigvis følger deres alder, hvilket betyder, at vi bliver bedre til at give børnene tid til deres modenhedsprocesser, og at de fleste, når de udviklingssmål der opstilles – bare i forskellig tempo. Vi ”holder” igen , før vi indstiller børnene til videre udredning.
Sproglig udvikling ”Børnenes sprog er blevet bedre”. Der arbejdes struktureret med dialogisk læsning, Evalueringsresultat bogstavernes lyde og hvordan de ser ud.. ”De sproglige handlinger er blevet hyppigere, når der løses konflikter blandt børnene” ”Bedre bogkultur og synligt skriftsprog” Tolkning Det hænger sandsynligvis sammen med den massive indsats og den omfattende efteruddannelsesvirksomhed, der har været på sprog- og læseudviklingsområdet.
48/78
Krop og bevægelse Børnene har fået bedre /sundere kostvaner. Der serveres et måltid mad hver dag i Evalueringsresultat institutionen. Bevægelse/motion er blevet integreret i dagligdagen Tolkning Et 2-årigt udviklingsprojekt med Sundhedscentret omkring ændring af en kultur frem mod et sundere liv – fokus har været på kost og motion. Naturen og naturfænomener EvalueBørnene er blevet mere miljøbevidste – Affaldssortering – hvordan passer vi på ringsresultat naturen. Gentagne besøg på økologisk gård. Legepladsen er blevet et sted, hvor der foregår natureksperimenter og hvor tingene gror – leg med vind – plant en skov – byg en pilehytte. Bruger nærmiljøet meget. Tolkning Fokus på udeliv og mange alsidige tilbud har fremmet en større forståelse for at arbejde med naturtemaet hvor dyr, miljø, vækst og økologi indgår. Kulturelle udtryksformer og værdier ”Vi fastholder en meget dansk kultur, hvor de danske traditioner bliver fastholdt Evalueringsresultat ”Når vi holder fester, jul, påske, fødselsdage mv. deltager rigtigt mange forældre Fælles kulturuge for byens institutioner Tolkning Vi lægger vægt på at arbejde med årstidens traditioner
49/78
Svage og usikre sider Sproglig udvikling
Der bliver arbejdet kontinuerlig med dette område, men videre frem mere fokus på at arbejde med IT som et værktøj.
Sociale og personlige kompetencer
Der er ikke usikre punkter på dette område
Natur og naturfænomener
Der er ikke usikre punkter på dette område
Krop og bevægelse
Bruger ikke legepladsens muligheder til strukturerede idrætlege/formål. Vil gerne bruge Struer hallen til disse formål.
Kulturelle udtryksformer og værdier
Vi har næsten ingen børn fra andre kulturer, men vi kunne godt blive bedre til at bevidstgøre børnene mere globalt i forhold til andres normer og værdier. Museum bliver ikke besøgt nok.
Dokumentation
Foto, plancher, udstillinger, Barnet Bog, Rullende billeder på storskærm, Hjemmeside.
Tolkning
Selvom praksisfortællinger er blevet en aktiv dokumentationsmetode for mange institutioner, bliver de øvrige metoder som dagtilbuddene bruger, dvs. dagbøger, plancher, foto mv., kun relevante og brugbare dokumentationsmetoder, hvis der samtidig foregår systematiske fortolkninger af de oplysninger, som metoderne indsamler
Fremtid og muligheder Ved læsning af evalueringen kan der peges på, at der skal arbejdes videre med: • At bruge legepladsen til strukturerede formål indenfor idræt. Søge muligheder for at benytte Struer Hallen. Certificeres som Idrætsbørnehave. •
At integrere IT (ipads) i dagligdagen.
•
Udvide børnenes bevidsthed i forhold til andre kulturer med andre normer og værdier end det danske.
•
At skabe viden om pædagogiske dokumentationsmetoder, og hvordan de kan bruges til at vise noget om kvaliteten af praksis.
Parkskolen fremkommer med nogle meget fine læseresultater i de nationale test. Nyere undersøgelser viser, at en målrettet indlæring hos børn i alderen 0-6 år understøtter disse resultater. Derfor vil vi fortsat fokusere på betydningen af den tidlige indlæring og byde tanken om ”ny Nordisk Skole” velkommen. Vi vil arbejde målrettet med Struer Kommunes sundhedspolitik og certificere os som Idrætsdagtilbud (dagpleje, børnehave, SFO) og sikre at børnene i Vestbyen bliver tilbudt en hverdag, hvor sund kost og motion er i højsæde.
50/78
Børn med særlige behov Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov26 ”Der bliver arbejdet målrettet med det enkelte barn, som har særlige behov” Evalueringsresultat Arbejdet foregår ofte i grupper med flere børn. Inklusion er for alle børn. Ressourcepædagogen der er ansat pr. 1-1-12 ”svæver” oven vande og har det forUdvikling kromede overblik i forhold til hvilke børn, der kræver en særlig indsats. Ressourcepædagogen er sparringspartner for det øvrige personale. Vi kan ”rumme” børn med særlige vanskeligheder på en anden måde end tidligere. Vi indstiller færre børn til videre udredning. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner EvalueAlle børn inkluderes og deltager i de projekter, der er omkring læreplanstemaerne ringsresultat Udvikling Vi bruger ressourcepædagogen, når et barn kræver ekstra struktur/vejledning i forhold til deltagelse i arbejdet med læreplantemaerne
Arbejdet med indsatsområdet - inklusion Se afsnittet ” Børn med særlige behov
26
Dagtilbudsloven § 1
51/78
Foldgaardsparkens Børnehave Børnehave Foldgårdsparken 1A 7600 Struer www.foldgaardsparken.struer.dk Åbningstider: mandag - torsdag: 6.15 - 16.45, fredag: 6.15 - 16.00 Leder: Birthe Østerby Gravesen Antal børn (pr. 1.oktober 2012): 17 Antal fastansatte pædagogiske medarbejdere i fuldtidsstilliner (pr. 1. oktober 2012): 3,5
Måned og årstal for seneste evaluering af de 6 lærerplanstemaer: marts 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi arbejder altid med pædagogisk fokus på de seks læreplanstemaer, og dette er suppleret med vores Børne Miljø Vurderinger samt fokus på inklusion og integration. Integration har fyldt en del hos os det sidste halve år, hvor vi pga. fald i børnetallet har været en del af Bulderby Børnehave. Pr. 1. oktober 2012 blev vi igen en selvstændig enhed og pr. 1. november 2012 rundede vi 48 børn, idet StruerSkolens børnehave lukkede og vi modtog 31 børn. Vi evaluerer via dokumentation, via billeder og tekst. På vores personalemøder har vi fokus på de enkelte læreplanstemaer. Endvidere evaluerer vi vores fokusområder i dialog og sparring med vores ressourcepædagog, talepædagog og pædagogisk konsulent. Lige netop i år er vores læreplanstemaer og pædagogiske handlemåder via et spørgeskema blevet evalueret af vores forældre, i forbindelse med vores overflytning til Bulderby Børnehave. Herefter er resultatet blevet behandlet på et personalemøde.
52/78
De 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling • I vores daglige pædagogiske arbejde med børn, er vi altid lydhøre og har foEvaluekus på det enkelte barn. ringsresultat • Vi VIL børn og engagerer os i deres ”verden”, via indlevelse og forståelse. • Barnet skal føle sig som en værdifuld deltager i fællesskabet, og ses som den unikke person det er. • Barnet skal have lov at prøve sig selv af i et trygt institutionsmiljø med opmærksomme og nærværende voksne. • Det enkelte barn skal have en positiv start på dagen alt afhængig af barnets Udvikling behov. • Barnet skal opleve at det er i fokus, det bliver set, lyttet til og får feedback. • Vi vægter det hele barn via fokus på barnets styrker. • Vi har fokus på en aktiv og medlevende hverdag for både små og store, med initiativ, spontanitet og tilbud om, at være med i aktiviteter og en del af fællesskabet. Sociale kompetencer • Det enkelte barn skal opleve glæden – samhørigheden ved at være en del af Evaluefællesskabet. Samtidig skal barnet have mulighed for opmærksomme pædaringsresultat goger, som sætter fokus på barnets bidrag til fællesskabet. • Barnet skal støttes og anerkendes i at danne relationer og være nysgerrig på, hvad de andre børn kan bidrage med. • Det sidste halve år (april-okt) har vi haft specielt fokus på integration, da vores børnehavegruppe har været en del af Bulderby. • Fokus for det enkelte barn har været at finde sig selv og sit eget ståsted i en ny institution, og via anerkendelse, empati og kærlige ”push” fra voksne, at kunne begå sig i det store fællesskab. • Vi vil være obs. på at støtte barnet i sociale sammenhænge Udvikling • Vi prøver at skabe rum, hvor alle kan deltage med hver deres imput. • Med udgangspunkt i det enkelte barns forståelse og indlevelse, vil vi have fokus på at guide og støtte barnet i relationer.
53/78
Sproglig udvikling • Vi kan tilbyde sprogvurdering til de børn som måtte have et behov. Endvidere Evaluehar vi lige p.t. 2 børn som modtager sprogundervisning/træning af Talepædaringsresultat gog 1 gang i ugen. • Talepædagogen fungerer som en slags konsulent for personalet og forældrene i forbindelse med bekymring vedr. et barns sproglige udvikling. • Vi tilbyder børnene et sprogligt miljø, hvor der hver dag bliver sunget, læst højt, rim/remser og fokus på udtale. Børnene tager alle aktiv del i den sproglige stimulation alt afhængig af eget formåen eller guidning fra en voksen. • Fokus for det enkelte barn er, at det tilegner sig det danske sprog. Udvikling • At barnet udvikler forståelse, begreber og nuancer alt afhængig af alder. Det enkelte barn tilegner sig læring og forståelse af sproget, alt afhængig af modenhed og motivation. • Dialogisk læsning er introduceret via en pædagog i huset, og der vil blive arbejdet i den retning. • Vi vil have fokus på at inspirerer og ”dyrke” børns sproglige udvikling på mange måder. Her kan nævnes vores årlige Børne-Kulturugen, hvor der bliver sat fokus på kreativitet, udfoldelse og fællesskab samt italesættelse og sprogliggørelse af temaer. Krop og bevægelse • I vores daglige pædagogiske arbejde har vi altid fokus på krop og bevægelse. EvalueVi har en motoriksal i huset, og hver dag er vi ude på legepladsen. ringsresultat • Vi har været en del af projektet ”sund kultur” i Bulderby og har valgt at forsætte det, bla. Med en eftermiddagsmadoordning. • Vi har kørt musisk-bevægelsestema over 10 uger m. kunstner Søren Brynjolf. • Vi har fokus på at børnene får brugt deres krop og at de oplever glæden ved Udvikling motorik og bevægelse. • Lige p.t. bliver der arbejdet på, at gøre vestbyens Dagtilbud til en form for Idræts-institution, hvor personalet bliver certificeret til idræts-pædagoger. • Eftermiddagsmadordningen hvor alle er tilmeldt, er et sundt, fiberrigt måltid som giver energi. Måltidet spises i fællesskab. Naturen og naturfænomener • Vi er stort set ude hver dag – på legepladsen, i anlægget, sportspladsen osv. EvalueDesuden har vi tilknyttet et spejderhus placeret i naturskønne omgivelser. ringsresultat • Vi har selv en minibus i institutionen og med den har vi fokus på, at køre ud i naturen og give børn oplevelser. • Vi har været på bondegårdsbesøg. • Vi har deltaget i projekter vedr. renholdelse af naturen – samle affald. • Vores fokus på og i naturen skal give børnene viden og indblik i naturen, Udvikling samt respekt for naturen. • Vores ture i bussen er fordelt over hele året, så børnene får mulighed for at kende årstiderne. • Børnene skal opleve glæden ved bevægelse og motorisk udfoldelse i naturen. • Vi har fokus på, at børnene skal blive inspireret af naturen og dens oplevelser, via deres egen udfoldelse.
54/78
Kulturelle udtryksformer og værdier • Vi har fokus på, at børnene oplever og deltager i de traditioner vi har hen over Evalueåret. ringsresultat • Børnene får indblik i andre børns madkultur / traditioner, når vi fejrer børnenes fødselsdage i hjemmet eller i børnehaven. • Vi deltager i Børne-og Kulturugen i Struer, som har fokus på udtryksmåder i mange former. • Vi har kørt tema over trommedans og Afrika via multikunstner Søren Brynjolf. • Vi vil have fokus på børnenes nysgerrighed i forhold til IT, medier osv. • Vi har fokus på at læse, synge og lave drama omkring div. emner. Udvikling • Vi vil have øje for ny teknologi, og lade os inspirerer af børnenes nysgerrighed. • Vi stimulerer børns fantasi og skabertrang i det daglige og i temauger ex. Børneog Kulturugen, Ridder og Prinsesser projektet.
Børn med særlige behov Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov27 • Vi har fokus på barnets styrkesider og via pædagogiske tiltag bliver disse Evaluestyrker tydelige og synlige. ringsresultat • Vi har specielt øje på relationer og relationsdannelse, dette evalueres løbende på møder og via konsulent bistand fra vores ressourcepædagog og talepædagog. • Vi har mulighed for, at børnene kan deles op i mindre rum i dagligdagen. Rammerne bliver hermed mere overskuelige at forholde sig til, og det enkelte barn kommer mere i fokus. • Vi vil skabe mulighed for, at det enkelte barn kommer i fokus og bliver set Udvikling som en “brik” i helheden. • Vi vil have øje for, at det enkelte barn får mulighed for at opbygge, udvikle og vedligeholder relationer. • På vores stuemøder, personalemøder og møder med vores ressourcepædagog, vil vi have pædagogisk fokus på, at planlægge vores læreplaner – mål, så de tager udgangspunkt i barnets ressourcer og udvikling. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner • Vi har brugt at tage udgangspunkt i de forskellige læreplanstemaer. Dvs. at vi Evaluepå vores personalemøder har haft punktet ex. krop og bevægelse. Ud fra dette ringsresultat har vi diskuteret de enkelte børn og deres kompetencer. • Vi har brugt at viderebringe vores iagttagelser og observationer til vores ressourcepædagog, talepædagog og pædagogiske konsulent. For på denne måde at få et bredere pædagogisk fokus på problematikken. • Vi har fået pædagogisk fokus på barnet i helheden og deraf problematikken. Udvikling 27
Dagtilbudsloven § 1
55/78
Arbejdet med indsatsområdet - inklusion • • • • •
Pr. 1. januar har vi fået tilført en ressourcepædagog. Hun kommer ind i vores dagligdag og skaber sig et indblik i problemet. Dvs. problemet i et samlet perspektiv. Vi har fået pædagogisk fokus på barnet i helheden og deraf problematikken. Fokus er blevet et fælles ansvar på problemet. Vi har fokus på indretning og rammer. Relationer og deres betydning for den enkelte i fællesskabet.
56/78
Bangsbo Børnehave og Dagpleje Børnehave og dagpleje Nørgårdsvej 4 7600 Struer www.bangsbo.struer.dk Åbningstider: mandag - torsdag: 6.15 - 16.45, fredag: 6.15 - 16.00 Leder: Anne-Marie Jensen Antal børn (pr. 1.oktober 2012): 46 Antal fastansatte pædagogiske medarbejdere i fuldtidsstilliner (pr. 1. oktober 2012): 6,8
Måned og årstal for seneste evaluering af de 6 lærerplanstemaer: februar 2011 Beskrivelse af evalueringsværktøj I Bangsbo bruger vi forskellige evalueringsværktøjer alt afhængig af hvad vi skal evaluere. Vi bruger SMTTE-modellen, primært ved emneuger og nye tiltag, f.eks. beskrivelse af indsatsområder, vores brug af rummene og haven samt ved nye aktiviteter. SMTTE-modellen anvendes ligeledes ved evaluering af de pædagogiske læreplaner. Vi bruger ”Relationscirklen” samt ”Talecirklen” til evaluering og opfølgning vedr. de enkelte børn. Derved får vi fokus på barnets relationsdannelse i forhold til både børn og voksne.
57/78
De 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Evalue• Vi fokuserer på at styrke børnenes selvværd, så de kan sætte ord på deres føringsresultat lelser og behov og opøves i at sige til og fra i samværet med andre • Vi laver aktiviteter, som udfordrer de enkelte børn og giver dem mod på at turde nye og uprøvede ting, så de oplever følelsen af: ”Jeg kan!” • Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns modenhed og udviklingstrin, ikke i deres alder • Vi fokuserer på barnets styrkesider og støtter barnet i opøvelsen af dets svage sider • Vi italesætter barnets stærke sider og ser barnet vokse derved - også i de andre børns øjne Udvikling • Vi vil arbejde målrettet med at styrke børnenes evne til at sige til og fra • Vi vil sikre, at alle børn hver dag oplever sig som uundværlige for fællesskabet, både af de voksne og børnene Sociale kompetencer Evalue• Vi bruger den anerkendende tilgang og ser at det ”smitter af” på børnenes ringsresultat omgangsform • Vi har emneuger med temaet ”venskaber”, hvor der fokuseres på hensyntagen, omsorg og hjælpsomhed, aflæsning af andres følelser og behov, udskydelse af egne behov, ”turtagning”. Vi laver sammen med børnene en venskabslov, som hjælper med at fastholde indsatsen • Vi støtter alle børn i at opnå tætte venskaber og legerelationer • Vi synliggør at forskellighed er en styrke og praktiserer forskelsbehandling, som italesættes overfor børnene Udvikling • Vi vil arbejde på at opøve børnenes evne til at løse konflikter ved egen hjælp • Vi vil ved hjælp af ”Trin-forTrin” arbejde mere målrettet med at styrke børnenes sociale kompetencer
58/78
Sproglig udvikling Evalue• Vi bruger det sproglige fyrtårn samt den pædagog der har taget Diplomudringsresultat dannelse i Sprogpædagogik og sprogindsatser som inspirationskilde • Vi har i alle sammenhænge fokus på brugen af sproget som grundlag for børnenes læring • Vi er tidligt opmærksomme på børn med sproglige vanskeligheder og benytter talepædagogens råd og vejledning til styrkelse af deres sproglige udvikling • De tosprogede har særligt fokus, alt italesættes tydeligt • Vi inddrager IT som læringsredskab (iPad og computer) Udvikling • Vi vil styrke børnenes evne til at italesætte egne følelser og behov og samtidig være lydhøre overfor andres følelser og behov • Vi vil opøve børnenes evne til at bruge sproget ved konfliktløsning • Vi vil i endnu højere grad inddrage forældrene i arbejdet med at styrke børnenes sprog, videregive ideer til lege, spil, bøger, øvelser m.m. • Vi vil arbejde på at styrke hverdagssamtalen Krop og bevægelse Evalue• Vi tilrettelægger dagen, så der både er tid til de fysiske og de stillesiddende ringsresultat aktiviteter • Vores have giver uanede muligheder for fysiske udfordringer og vi igangsætter lege, der giver bevægelse • Vi holder temauger med fokus på krop og bevægelse og ser at børnene på eget initiativ fortsætter de mange lege og aktiviteter • Vi benytter skolens gymnastiksal og ser børnenes glæde ved at bruge deres krop til bevægelselege • Vi har daglige snakke om sundt og usundt, kost og motion og oplever, at børnene får et større kendskab til og bevidsthed om deres egen krop • Vi har indført ”den sunde fælles fødselsdag”, som indebærer færre usunde indslag ved børnenes fødselsdage Udvikling • Vi deltager i efteråret 2013 i et udviklingsprojekt, som er økonomisk støttet af Forebyggelsesfonden: ”Mere fysisk aktivitet og mindre belastning”. Projektet går i korthed ud på i højere grad at indtænke fysiske aktiviteter med børnene i dagligdagen og derved mindske den fysiske belastning for personalet. Projektet evalueres efter 4 måneder. Projektet understøtter det kommunale indsatsområde i 2013: ”Sundhed” • Vi vil lave vores eget motionsløb fredag i uge 41 samtidig med Skolernes Motionsløb • Vi vil have større fokus på hygiejne, både i forhold til børn, forældre og personale. Dette fokus skal gerne kunne måles i lavere sygefravær
59/78
Naturen og naturfænomener Evalue• Vi lærer børnene at behandle naturen respektfuldt, passe på dyr og planter ringsresultat • Vi bruger aktivt vores store have hver dag og ser børnene være optaget af dyr og planter • Vi tilplanter krukker og laver køkkenhave og ser børnenes glæde over blomsterne og de høstede grønsager • Vi bruger den omkringliggende natur, primært stranden • Vi har hvert år temauger med fokus på natur: stranduger i juni måned og høst/udeuger i august-september hvor alle aktiviteter foregår udendørs og børnene ser, hvordan naturens produkter kan bruges såvel til fortæring som til aktiviteter Udvikling • Vi vil deltage i den årlige ”Saml-affald-dag” arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening for at lære børnene at passe bedre på naturen • Vi laver en månedlig oprydningsdag sammen med børnene i vores have Kulturelle udtryksformer og værdier Evalue• Vi fejrer de danske traditioner og oplever børnenes glæde ved dette ringsresultat • Vi præsenterer børnene for varierede kulturelle tilbud: f.eks. børneopera, børneteater, koncerter • Vi støtter aktivt op om den årlige børnekulturuge • Vi benytter bibliotekets tilbud i videst muligt omfang • Vi har temauger med kunst på programmet, hvor vi ser børnenes glæde ved at afprøve forskellige kreative udtryksformer og deres stolthed over at præsentere deres kreative produkter for deres forældre eller for en større kreds, f.eks. ved udstilling på biblioteket og i Folkets Hus • Vi laver mange kreative ting sammen med børnene til udsmykning af Bangsbo Udvikling • Vi vil præsentere børnene for den ny teknologi (iPad) og have et læringsfokus i forbindelse med dette • Vi vil lave en temauge om fremmede kulturer, f.eks. læse bøger, se film, lave mad, få besøg af folk med anden baggrund, snakke om udseende, påklædning, traditioner
60/78
Børn med særlige behov Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov28 Evalue• Vi inddrager på et meget tidligt tidspunkt forældrene, så vi ved en fælles foringsresultat kuseret indsats kan afhjælpe barnets vanskeligheder • Vi anerkender forældrenes ekspertise og viden om deres barn • Vi støtter og hjælper de ressourcesvage forældre, vi bruger tid på ekstra forældresamtaler, giver råd og vejledning og ser at små tiltag kan gøre en stor forskel • Ved at have større fokus på det enkelte barns ressourcer, ser vi børnene blomstre • Vi bruger mindre tid på indstillinger til PPR • Vi vil i højere grad benytte PPR’s og andre relavente fagpersoners tilbud om Udvikling konsulentbistand • Se yderligere under punktet inklusion Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalue• Inden for hvert enkelt læreplantema har vi et særligt afsnit med fokus på de ringsresultat tiltag, der sikrer disse børns optimale deltagelse og udbytte af alle aktiviteterne • Se yderligere under punktet inklusion • Afsnittet om en særlig pædagogisk indsats erstattes af et afsnit med overskrifUdvikling ten: Inklusion • Se yderligere under punktet inklusion
Arbejdet med indsatsområdet - inklusion • • • • • • • •
•
28
Vores målsætning er at sikre, at alle børn i Bangsbo deltager i det sociale fællesskab Vi viser børn og forældre, at vi værdsætter forskellighed og giver plads til forskelsbehandling Vi er særligt opmærksomme på at inklusion ikke kun indbefatter børnene, men i høj grad også familierne Vi arbejder ud fra et ressourcesyn, hvor vi italesætter alt det positive omkring barnet og familien Vi har en anerkendende tilgang til børnene, forældrene og hinanden Vi sammensætter og ændrer børnegrupperne ud fra de helt aktuelle behov, så børn med særlige behov tilgodeses bedst muligt Ved enhver planlægning af aktiviteter indtænkes børn med særlige behov, så alle kan deltage i aktiviteten på deres niveau Vi bruger vores ressourcepædagog på flere forskellige måder: bl.a. til at støtte op om det enkelte barn; til at støtte op om en gruppe af børn; til at give sparring, råd og vejledning til kollegerne; til at deltage i nogle af de vanskelige forældresamtaler Vi inddrager andre relevante faggrupper (f.eks. PPR, Familieafdelingen, Børneafdelingen, Børnepsyk.) for at styrke vores indsats overfor børn og familier med særlige behov
Dagtilbudsloven § 1
61/78
Baunegården Børnehave Børnehave Drøwten 6 7600 Struer www.baunegaarden.struer.dk Åbningstider: mandag - torsdag: 6.10 - 16.45, fredag: 6.10 - 16.00 Leder: Karen Hyldgaard Antal børn (pr. 1.oktober 2012): 69 Antal fastansatte pædagogiske medarbejdere i fuldtidsstilliner (pr. 1. oktober 2012): 9,05
Måned og årstal for seneste evaluering af de 6 lærerplanstemaer: november 2011 Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi har brugt SMTTE modellen for at sætte mål for de forskellige temaer, og for at have fokus på en læringsproces hos barnet. Vi har desuden anvendt relationscirklen til børn med et særlige behov, og har desuden brugt skemaet til relationsdannelse mellem barn/barn og barn/voksen.
62/78
De 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling EvalueVi har arbejdet med barnet udfra dets personlighed, udvikling og interesse. Genringsresultat nem det at værdsætte og anerkende barnet, og med fokus på at være lyttende og medlevende voksne ser vi på en udvikling der øger barnets selvværd og identitet. Vi opmuntrer og roser barnet, og styrker modet til at turde at stå frem og være i centrum.Barnets selvstændighed styrker vi ved at stille alderssvarende krav, og øve barnet i at være selvhjulpen og kunne selv. Materialet Trin for Trin bruges til at barnet lærer at fortælle hvordan det har det (følelsesmæssigt), og samtidig øves i at lære at vise omsorg for de andre børn Desuden trænes barnet i at blive bedre til at løse konflikter. En førskolegruppe med de 5-årige forbereder barnet i alderssvarende færdigheder og flere udfordringer en gang ugentlig fra oktober til april Udvikling Vi spørger og lytter til det enkeltes barns ønsker og interesser, og giver dermed barnet mulighed for medbestemmelse og indflydelse og anerkendelse. Gennem en afvekslende hverdag med plads til sjov, spontanitet og udfordringer styrkes barnets alsidige udvikling. Gennem sang og musik styrkes barnets identitet og læring om sig selv. Sociale kompetencer EvalueVi støtter barnet i at danne venskaber med fokus på at danne relationer, og være ringsresultat en del af et fællesskab.Vi lærer barnet at vise respekt for forskellighed og retten til at være forskellig ( inklusion). Ved en god omgangstone og en anerkendende tilgang til barnet styrker vi dets sociale kompetencer.Vi taler med- og lytter til barnet. Øver barnet i at bruge dialogen i forhold til at løse en konflikt. Udvikling Vi prøver at tydelige og nærværende voksne så barnet har gode rollemodeller at spejle sig i. Udvikler gode miljøer til rolle- og regellege. Er støttende i legen med udgangspunkt i barnets behov og udviklingstrin. Støtter barnet i at hjælpe hinanden og lære dem at aflæse de andres reaktioner.
63/78
Sproglig udvikling EvalueSproget stimuleres når vi synger og læser med børnene. Det gælder også med rim ringsresultat og remser.Der arbejdes bevidst med dialogisk læsning for at styrke sproget-, og en del bøger er blevet indkøbt til dette formål. Indrettet miljøer med mulighed for at udvikle og stimulere barnets nysgerrighed og læring for bogstaver og tal . Temadage med fokus på sproget. Indkøb af I-pads med sprogstimulerende programmer, der bruges for at stimulere den sproglige udvikling. Tale/Høre pædagog kommer en gang ugentlig til et barn der modtager undervisning. En handleplan er lavet i samarbejde med primærpædagog. Udvikling En pædagog er ”Fyrtårn” med det formål at have fokus på den sproglige udvikling hos børnene i børnehaven, og har desuden øget opmærksomhed på de 2sprogede børns sproglige udvikling.- Fortsætte med at styrke barnets begrebsdannelse for tal og bogstaver, og have fokus på udvikling af sproget. Krop og bevægelse EvalueBevægelse og motion er en del af vores hverdag.Tre dage om ugen benyttes Gimringsresultat sing hallen til bevægelse og fysiske udfordringer. Om fredagen har vi fælles motionsløb for hele huset, hvor en fast rute benyttes. Vi ser barnet blive glad for at bevæge sig, og tager udfordringen op med at begynde at løbe mere end gå på den fastlagte rute. Huset er indrettet med et puderum målrettet mod fysiske aktiviter og udfordringer. Desuden er legepladsen i flere niveauer, så kroppen bliver udfordret og stimuleret. Maddage med fokus på en sund og varieret kost, hvor børnene er en del af processen i tilberedning af maden. Snakker med børnene om sund og usund mad , gode kostvaner og hygiejne Børnenes kropsbevidsthed og motorik styrkes ved en målrettet indsats. Udfordre barUdvikling net i et varieret bevægelsesmiljø såvel inde som ude, så barnet bliver glad for at bevæge sig. Naturen og naturfænomener EvalueVi har en stor og spændende legeplads hvor barnets grov og finmotorik styrkes, ringsresultat og et aktivt udeliv med mulighed for bevægelse. Vi giver barnet mulighed for en sansemæssig oplevelse på legepladsen med rum for fordybelse, fantasi og leg. Vi har fokus på at barnet får kendskab til de forskellige årstider ,og desuden får et indblik i naturens fænonemer. Gennem temadage om bla. danske dyr i naturen, og samtidig ved at planlægge ture ud i skoven , skabes der en forståelse for naturens sammenhæng. Fokus på at barnet fortsat tilegner sig viden og indsigt i natur og dets miljø, -herunder Udvikling dyr, insekter, planter osv. Øge barnet kendskab til de 4 elementer ild-vand–jord og luft. Fortsat skabe spændende udendørsmiljøer så barnet bliver udfordret på det motoriske og sansemæssige plan.
64/78
Kulturelle udtryksformer og værdier EvalueBarnet har adgang til papir, karton, tusch,farver lim og sakse, så det har mulighed ringsresultat for at skabe noget kreativt med disse ting. Gennem hele året får barnet desuden kendskab til mange andre materialer for at stimulere og styrke den kreative side af sig selv Vi har faste traditioner så som koloni, bedsteforældredage,, høstfest, og 2 årlige forældrearrangementer.Desuden følges landets højtider og traditioner. Vi giver barnet mulighed for at få oplevelser ud af huset ,så som besøge den årlige kulturuge, hvor de selv har bidraget med noget kreativt, besøge biblioteket , se teater osv. Disse besøg/oplevelser er med udvide barnets kreative horisont. Udvikling Vi vil have fokus på at læse og synge , og samtidig øve på små teaterstykker, der vises for de andre børn. Vi vil fortsat stimulere barnets fantasi og kreativitet gennem kendskab forskellige materialer og lave små kreative udstillinger. Vi vil øge barnet kendskab til andre kulturer ved at læse og snakke om forskellighed.
Børn med særlige behov Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov29 EvalueDer bliver arbejdet målrettet med det enkelte barn med et særligt behov, der er ringsresultat tilknyttet en gruppe med flere børn.Barnet bliver støttet og trænet i at begå sig socialt i gruppen og derved inkluderes i fællesskabet med de andre børn. Ressourcepædagog er ansat i børnehaven 14 timer ugentlig. Hun indgår som en ressource i forhold til inklusion, og hun ”klæder” personalet på til opgaven. Desuden tager hun kontakt til andre instanser udenfor huset, hvis der opstår et behov for det. Udvikling Et barn med et behov for særlig opmærksomned støttes af personalet til at kunne indgå i en større gruppe og derved føle sig værdsat i et fællesskab blandt de andre børn. Ressourcepædagogen indgår i dette samarbejde, og guider barnet til at indgå i legerelationer i gruppen, og hjælper/støtter barnet når evt. konflikter opstår. Efter behov trænes barnet i forskellige færdigheder så som sociale kompetencer, sprog, motirk og almen læring. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner EvalueAlle børn med et særligt behov deltager/inkluderes på lige fod med de andre børn ringsresultat i de projekter/temaer der er i forbindelse med læreplanerne. Temaerne foregår oftest i mindre grupper, da børnene bliver opdelt efter alder. Ressourcepædagogen støtter/vejleder barnet når det deltager i de strukturerede Udvikling sammenhænge ifm. forskellige projekter/temaer udfra læreplanstemaerne. 29
Dagtilbudsloven § 1
65/78
Arbejdet med indsatsområdet - inklusion Et Inklusionsprojekt blev i januar 2012 iværksat i Struer kommune, og det betød for Baunegårdens vedkommende, at vi fik mulighed for at ansætte en ressourcepædagog 14 timer ugentligt. Hun er desuden tilknyttet Bangsbo med det samme antal timer, så vi har lavet en fordeling med hvilke dage hun er i Bangsbo og hos os. Ressourcepædagog arbejder på tværs af huset, og fungerer som sparringspartner for personalet, når de har brug for hjælp til et barn med et særligt behov. Hun støtter og guider barnet til at blive en del af fællesskabet, og skaber rum for dets forskellighed overfor de andre børn på gruppen. Hun vejleder personalet og kommer med gode råd omkring barnet når behovet opstår. Inklusion er hele tiden på dagsordenen i det pædagogiske arbejdet med barnet med et særligt behov. Ressourcepædagogen er en kompetent og faglig dygtig sparringspartner for personalet i arbejdet med disse børn. Hun deltager i møder med forældrene, tager kontakt til eksterne samarbejdspartner efter behov, og deltager i vores personalemøder når inklusion er på dagsordenen.
66/78
Mariehønen Vuggestue, børnehave, dagpleje Bækvej 6, Asp 7600 Struer www.mariehonen.struer.dk Mandag – torsdag: 6.10 – 16.30, Fredag: 6.10 – 16.00 Åbningstider: mandag - torsdag: 6.10 - 16.30, fredag: 6.10 - 16.00 Leder: Grethe Slyk Antal børn (pr. 1.oktober): 106 Antal fastansatte pædagogiske medarbejdere i fuldtidsstillinger (pr. 1. oktober): 19
Måned og årstal for seneste evaluering af de 6 lærerplanstemaer: december 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi har indkøbt kompetencehjulet som er et vurderingsredskab, der kan give et overskueligt og nuanceret overblik over, hvor det enkelte barn er i sin udvikling. Vurderingen er inddelt efter de seks hovedområder, som også ”lov om pædagogiske læreplaner” tager udgangspunkt i. Vi arbejder målrettet på at få oprettet et kompetencehjul på alle børn - pt. er der oprettet 41. Der oprettes kompetencehjul på alle ”fokus børn” og derudover på alle nye børn som starter i vuggestue og børnehave – dette følges op hvert år, så det er muligt at følge det enkelte barns udvikling I år udarbejdes kompetencehjul på alle førskolebørn som udgangspunkt for forældresamtalen med fokus på skolestart. I 2013 kan der direkte måles på udviklingen indenfor de 6 læreplanstemaer på de børn som er startet i løbet af 2014, samt fokusbørnene.
67/78
De 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Status • Vi gør børnene opmærksomme på egne behov, for at kunne sige til og fra. • Vi øver/træner meget selvhjulpenhed, for at børnene har fornemmelsen af ”at kunne selv”. • Vi har samling hver dag hvor børnene skiftes til at ”være på”, så de øver sig på at kunne tale foran en gruppe. • Børnene kommer på skift i den ”varme” stol, så de andre kan fortælle ham/hende om hvad de synes barnet er god til. Udvikling • At udfylde kompetence hjulet på alle børn. Det enkelte barns udvikling følges og forventningerne øges så der hele tiden er en udvikling. Sociale kompetencer Status • Udvikling af de sociale kompetencer stimuleres og øves dagligt med hjælp fra den anerkendende tilgang. • Temauger sætter specielt fokus på relationen mellem børnene, udfra emnet ”venskab”. • Vi har meget fokus på at lære børnene at aflæse andre menneskers reaktion. Udvikling • At udfylde kompetencehjulet på alle børn. At afholde temauge med fokus på venskaber og opstille SMTTE model med fastlagte resultatmål. Sproglig udvikling Status • Ressourcepædagogen er uddannet i sprogpakken og er den koordinerende ifht. til det øvrige personale vedr. sprogudviklende aktiviteter. • Der dannes små grupper hvor der laves en særlig fokuseret indsats, målrettet de børn som har særlige udfordringer med sproget. • Mobilbibliotek med emneopdelte bøger og sprogposer målrettet begrebsudvikling er etableret. • Der er stort fokus på udvikling af sproget Udvikling • Der er udfyldt kompetence hjul på næsten alle 3 årige i alt 26 børn, som er startet i 2012. Resultatet er at 13 har et alderssvarende sprog, 9 børn har 1 eller flere udviklingspunkter for at have et alderssvarende sprog og 4 børn er næsten lige startet og mangler derfor.
68/78
Krop og bevægelse Status • Huset er indrettet med en stor sal og et mindre puderum målrettet fysisk aktivitet. • Udearealet er indrettet med gode muligheder for at løbe, kravle i træer, cykle, kuperet terræn. • Den nærliggende fodboldbane og hal benyttes. • Der trænes bevidst med øjenmotorik. • Ressource pædagogen træner/svømmer med små grupper der har særlige motoriske udfordringer. • 2 uger om året er der emne uger med specifik fokus på krop og bevægelse Udvikling • At udfylde kompetencehjulet på alle børn. Vi har igangsat projekt løbetræning, 1 gang om ugen skal alle børn og voksne ud at løbe, for at øge deres vedholdenhed, kondition og gerne deres koncentration. Fokus vil blive holdt på disse mål. Naturen og naturfænomener Status • Mariehønen har det Grønne flag som bevis på en særlig indsats med at inddrage naturen i det pædagogiske arbejde. • Nærområdet udforskes – skov, bæk, marker, grøfter osv. Årstiderne følges, Vi har opdrættet sommerfugle og melorm får at følge udviklingen. • Der er indlagt 3 uger i årsplanen som er udeuger, hvor alle er udenfor til pædagogiske aktiviteter hele dagen (også om vinteren) Udvikling • Vi ønsker at opnå retten til det Grønne flag (også) i 2013. Der skal gennemføres 2 målrettede projekter, som evalueres gennem SMTTE modellen. Målet er nået hvis vi godkendes til det Grønne flag. Kulturelle udtryksformer og værdier Status Vi følger landets højtider og traditioner Kirkegang til jul, fastelavnsfest, maler og finder påskeæg til påske, har bedste forældredag, høstuge, deltager i motionsløb osv. Vi er nysgerrige og udforsker andre kulturer som er repræsenteret i institutionen. Vi er meget bevidste om at præsentere børnene for mange kreative udfoldelses muligheder bla. at spille Stomp i stedet for på traditionelle musikinstrumenter. Vi maler med kul lavet over eget bål, brombær plukket i hegnet osv. Udvikling
69/78
Børn med særlige behov Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov30 Status • Vores generelle tilgang til sårbare børn og familier er anerkendende. • Vi fokuserer på ressourcerne, og forsøger at indgå i en dialog med forældrene om hvor vi kan lette deres hverdag. Fx ved at vaske tøj, låne tøj – fodtøj indtil der er mulighed for at få fat i andet. • Vi forsøger at styrke børnenes relationer til den voksne og de andre børn, ved at gruppeopdele i små grupper med en´ voksen og derved øge den direkte kontakt med det enkelte barn. Udvikling • At udfylde kompetencehjulet på alle børn. Vi ønsker at udvide samarbejdet med plejehjemmet med flere arrangementer på tværs. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Status Se beskrivelse af arbejdet med inklusion. Udvikling
Arbejdet med indsatsområdet - inklusion Vi bruger ”Kompetencehjulet” som redskab til at afdække barnets ressourcer, for derigennem at kunne bruge dem som løftestang Vi har ansat en ressourcepædagog, som arbejder på tværs af afdelingerne. Hun er fast knyttet til hver afdeling en dag om ugen, hvis der ikke er presserende opgaver på enkelte børn. Hun deltager i svømning med små grupper af børn som har motoriske udfordringer. Hun stimulere enkelte børn i fx sprog, motorik, sociale kompetencer – eksempelvis ved at køre i skoven med små grupper eller igangsætte lege i små grupper specifikt med børn som har behov for at stimulere deres relationer til andre børn. Hun vikariere for primærpædagogen som derved får mulighed for at ”gå fra” med det enkelte barn eller en lille gruppe. Hun er videns ”opfanger” og inspirator for det øvrige personale, men også tovholder og indpisker på de enkelte projekter. I hver afdeling er der valgt en inklusionsansvarlig(som får funktionsløn for opgaven), disse personer skal koordinere indsatsen på afdelingen generelt og det enkelte barn specifikt med ressourcepædagogen. Dette fratager ikke det øvrige personale ansvaret for at inklusion er et dagligt pædagogisk fokusområde.
30
Dagtilbudsloven § 1
70/78
Lindegården Børnehave, vuggestue (per 1.5.11) og dagpleje Skolevej 5 7560 Hjerm www.lindegaarden.struer.dk Åbningstider: mandag - torsdag: 6.00 - 17.00, fredag: 6.00 - 16.00 Leder: Søren Frøstrup-Agger Antal børn (pr. 1.oktober): 91 Antal fastansatte pædagogiske medarbejdere i fuldtidsstillinger (pr. 1. oktober): 12
Måned og årstal for seneste evaluering af de 6 lærerplanstemaer: november 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj Læreplanen er udarbejdet i SMITTE. I forbindelse med et tema om venskab og fællesskab er der udarbejdet sociogrammer over børnegrupperne.
71/78
De 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Vi hjælper de børn, der har det svært, med at danne sociale relationer/venskaber. Evalueringsresultat Vi styrker barnets selvhjulpenhed på det udviklingstrin, hvor det er. Vi holder samling hver dag, hvor alle bliver set og hørt, og lærer at lytte til andre. Vi vil bruge ”trin for trin” som et redskab til at forstå og vise følelser, og hvordan man indgår i fællesskabet. Vi anerkender barnets selvstændige initiativer, og viser vores interesse. Udvikling Vi giver det enkelte barn en positiv modtagelse hver dag, så det føler sig velkommen og set. Sociale kompetencer Vi støtter børnene i at løse deres konflikter, og intervenerer som mæglere og ikke Evalueringsresultat som dommere. Vi prioriterer børnenes ret til deres egne venskaber og insisterer på at alle skal lukkes ind i fællesskabet. Vi arbejder med at sætte ord på følelser ved hjælp af ”trin for trin”. Vi lader børnene lege. Vi inddrager børnene i planlægning af aktiviteter og udarbejdelse af årsplanen. Udvikling Vi voksne er meget opmærksomme på at være gode rollemodeller for børnene – vi har fokus på ”anerkendelse imellem kollegaer”.
Sproglig udvikling Vi holder samlinger med fokus på at lytte og forstå et budskab, på at børnene selv Evalueringsresultat skal være deltagende og fortælle noget, og på at de skal lytte til andres fortællinger. De mindste børn skal opleve voksne som benævner alt omkring dem. Vi arbejder med Trin for Trin med de ældste for at de skal lære at tale følelsernes sprog. Vi synger fagtesange med de mindste børn hver dag. Vi har besøg af en musikpædagog til de mellemste børn hver torsdag, fokus er her på sanglege og på at koble sang og rytmer sammen. Vi synger og spiller meget med børnene, og vi prioriteter at de voksne der har lyst, får undervisning i at spille guitar. Vi har synlige instrumenter i hele huset, vi har et anlæg i alrummet og en ramasjang-radio som børnene kan høre musik på. Vi er meget opmærksomme på at møde de mindste børns intentionelle sproglige Udvikling udtryk, på en måde som bekræfter dem i at de er på rette vej. Vi har sprogposer med særlige temaer, som kan benyttes i situationer hvor der skal arbejdes med et særligt sprogområde. Vi voksne skal være gode rollemodeller. Det betyder at vi skal tale i et sprog og en tone som børn forstår, vi skal ikke lade os afbryde i en samtale med barnet, og vi skal vise børnene sammenhæng imellem vores ord og handling.
72/78
Krop og bevægelse Vi bruger hallen og sognegården så ofte det er muligt, og vi går ture til Hjerms Evalueringsresultat legepladser, til byparken og bare for at gå. Vi sørger for at børnene får erfaringer med at sanse verden igennem kroppen ved aktiviteter som massage, boldspil, gåture i krat, skov og eng. Vi har fokus på hygiejne i forskellige sammenhænge og taler med børnene om hvorfor god hygiejne er vigtig. Vi har fokus på sund kost, og taler med børnene om det når vi spiser. Udvikling Vi har fokus på at legepladsen skal indbyde til fysisk udfoldelse, vi danser, fjoller, løber og hopper for at opdage hvad kroppen kan, og vi er opmærksomme på at alle kroppens sanser skal stimuleres. Naturen og naturfænomener Vi har et årligt tilbagevende høsttema, vi har reserveret en del af legepladsen til Evalueringsresultat køkkenhave/naturværksted Vi går ture i krat, skov og eng – for at opleve og stoppe ved det der er spændende. Vi lader børnene rode med vand og mudder på legepladsen Vi planlægger aktiviteter med udgangspunkt i årets gang Vi går på legepladsen i al slags vejr Vi eksperimenterer med naturen og udforsker dyr og planter Vi bruger Naturhuset og Byparken Udvikling Vi samler materialer i naturen og bruger dem til kunstneriske aktiviteter Kulturelle udtryksformer og værdier Vi vil aktivt formidle kultur, som støtter barnet i at eksperimentere, øve og afprøEvalueringsresultat ve sig selv i forhold til et bredspektret udvalg af kulturelle udtryksformer. I løbet af året skal barnet præsenteres for og kunne deltage i kulturelle traditioner (jul, påske, høstfest, årstider, fødselsdage) Vi vil kontinuerligt arbejde med eventyr, fantasi, historiefortælling, drama og musik. Vi vil lave aktiviteter, lege og give børnene oplevelser der styrker deres sanser. Udvikling Inddrage børnene og lade dem fortælle og udtrykke sig. Vi afholder fællessamling med børnene, hvor der synges, fortælles historier og leges fælleslege.
73/78
Børn med særlige behov Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov31 Institutionens resursepædagog fungerer som ”flyver” og er tilknyttet børnegrupEvalueringsresultat perne efter behov. Fokus er på at hjælpe det enkelte barn til at fungere i gruppen, det aftales løbende mellem grupperne hvor resursepædagogen har sit fokus. Vi har udarbejdet en SMITTE-model til at understøtte inklusionsarbejdet. ModelUdvikling len er udformet således at der i hvert felt er en række spørgsmål der skal besvares. Meningen er at modellen skal fungere som handlingsplan for resursepædagogen og de øvrige pædagogers fælles arbejde med at understøtte det enkelte barns inklusion i børnegruppen. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner I hvert tema i læreplanen er det beskrevet hvorledes temaet kan understøtte inkluEvalueringsresultat sion. Eksempelvis fra temaet ”Kulturelle udtryksformer og idéer”. • Børn fra andre kulturer skal opleve at deres kultur også er vigtig for os. • Vi voksne skal være særligt opmærksomme de børn der ikke er vant til at udtrykke sig igennem kreative processer fastholdes i de kulturelle aktiviteter. Udvikling Vi har fokus på musikkens særlige inkluderende egenskaber, vi prioritere at synge og spille sammen ved enhver given lejlighed
Arbejdet med indsatsområdet - inklusion En af de grundlæggende forudsætninger for at en institution kan have en inkluderende praksis er at den anerkendende tilgang er tilstede i mødet med børnene. I Lindegården har vi i 2011 & 2012 haft stor fokus på begrebet anerkendelse. Vi har begrebsafklaret, vi har drøftet hvorledes mødet med børn og forældre er anerkendende og vi har arbejdet målrette med anerkendelse imellem kollegaer. Det sidste ud fra en betragtning om at vi voksne er nødt til at anerkende hinanden for at kunne have en fælles anerkendende tilgang til børn og forældre.
31
Dagtilbudsloven § 1
74/78
StruerSkolens Børnehave Børnehave Vesterled 5 B 7600 Struer www.struerskolensbh.struer.dk Åbningstider: mandag - torsdag: 6.15 - 16.30, fredag: 6.15 - 16.00 Leder: Mogens Leth Antal børn (pr. 1.oktober): 34 Antal fastansatte pædagogiske medarbejdere i fuldtidsstillinger (pr. 1. oktober): 5,59
Måned og årstal for seneste evaluering af de 6 lærerplanstemaer: januar 2010 Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi har arbejdet ud fra smtte-modellen som værktøj i henhold til vor pædagogiske læreplaner, for at sikre os, at vi går og gør det som vi tror, samt til emner og andre pædagogiske forløb. Vi har sikret systematiske mål for hvert af de 6 læreplanstemaer.
75/78
De 6 læreplanstemaer: Vi har ikke beskæftiget os med udviklingen af de 6 læreplan områder, da StruerSkolens Børnehave afvikles helt pr. 31.12.2012, og børnene er flyttet til andre institutioner. Alsidig personlig udvikling Status Vi har anvendt trin for trin, hvilket har bevirket at børnene er blevet bedre til at aflæse andre børns udtryk, hvorved de klare mange situationer/konflikter uden altid indgriben af voksne. Jævnlige samlinger hvor børnene øver sig i at stå frem Vi har trænet selvhjulpenhed og hygiejne hvilket har gjort børnene kan klare sig selv. Vi arbejder hen i mod barnets skolestart. Omgang med voksne med udvidede psykiske og fysiske handicap Sociale kompetencer Status Vi har anvendt trin for trin som værktøj, lavet projekter omkring venskaber, hvor børnene har tillært sig egenskaber til at danne venskaber og forståelse for andre børn/voksne adfærd. Børnene er blevet styrket i at bevæge sig fra et læringsrum, hvor det er den voksne der guider til læringsrummet hvor de selv kan. Sproglig udvikling Status Børnene har gennem målrettethed opnået et større ordforråd og sprogforståelse der har givet dem kompetencer til at begå sig ud i konflikter, og har udfordret sproget. Krop og bevægelse Status Økologisk madbørnehave med fokus på aktiv leg og bevægelser. Det har givet børnene den energi der danner baggrund for god trivsel. Gymnastik i hallen mindst en gang ugentlig Fysiske lege i puderummet. Brugt de forskellige motionsbaner kommunen har etableret i nærområdet, samt gået til vores strandhytte på Øster Strand. Lege på børnehavens natur legeplads, der er bygget op på en sådan måde, at børnene kan få styrket deres grovmotorik Naturen og naturfænomener Status Til børnehaven er der tilknyttet en stor naturlegeplads med levende hegn og store træer, som igennem daglig leg samt tema uger/dage har givet børnene kendskab til naturen. Børnehavens bestyrelse har ejerskab over en 12 m2 ”strandhytte” der ligger et stenkast fra vandet på Øster Strand. Her har børnene mærket hvilke kræfter naturen har, samtidig med, at de har fået kendskab til hvilke dyr og planter der lever i vand og ved strand, lavet primitiv mad over bål o.l.
76/78
Kulturelle udtryksformer og værdier Børnene har igennem gymnastik med handicappede, deltagelse i indkøb, stærk inStatus volvering ved kammerats tragiske dødsfald, emneuger/dage fået kendskab til og deltagelse i forskellige kulturer og andre mennesker, der ikke nødvendigvis ser ud og agere som dem selv og deres omgangskreds, hvilket forældrene har responderet på som en positiv oplevelse, som børnene har snakket og spurgt ind til også derhjemme. Vi har holdt traditioner og højtider i hævd.
Børn med særlige behov Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov32 Status Vi har etableret små grupper, så børnene bedre har kunnet lære at ytre og begå sig socialt. Dialog med forældrene omkring fx aflevering og afhentning, så familien barn og forældre kan få en god start/afslutning på dagen. Gået ture med mindre grupper, så det har været overskuelig for det enkelte barn. Gennem socialiseringsspillet ”Trin for trin” har givet børnene værktøj til at løse konflikter – Og set at børnene mestre meget af det i dagligdagen Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Vi har op til temadage/uger brugt SMTTE-modellen til at holde os fast i de ting vi Status er kommet frem til i læreplanerne, så vi har kunnet inkludere alle børn ud fra barnets kompetencer og udviklingstrin.
Arbejdet med indsatsområdet – inklusion Vi har delt resursepædagog med Krudtuglen således, at vi har haft pædagogen 10 timer ugentligt, og har været tilknyttet stuen med de mindste børn, hvor hun har støttet op omkring stuens børn. Se i øvrigt afsnit ”Børn med særlige behov” ovenfor.
32
Dagtilbudsloven § 1
77/78
Tema 8 – øvrige nøgletal
Regnskab 2011 – Dagtilbud til børn og unge Struer Kommune Fælles formål Dagpleje Børnehaver Integrerede daginstit. Særlige tilbud og klubber Tilskud til privatinst., privat dagpleje, privat fritidshjem
Regnskab 2011 4.247.518 27.796.597 25.075.734 21.770.931 4.844.952 2.633.288
Netto udgift børnepasning 0-5 årige
86.369.020
Kilde: Struer.dk – Regnskab 2011 bilagshæfte
Udvikling i udgifter på området i perioden 2009 – 2012 Struer kommune Fælles formål Dagpleje Børnehaver Integrerede daginst. Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til puljeordninger og private klubber Børnepasning i alt kr. pr. 0-5 årig
2009
2010
2011
1.753 19.892 43.646 5.354 4.103 1.150 54.594
1.465 20.188 42.381 7.087 4.579 1.953 57.518
2.784 19.407 33.160 15.027 3.355 1.823 59.758
Kilde: Eco-nøgletal
Bemærk at de store ændringer i udgifter for henholdsvis børnehaver og integrerede daginstitutioner skyldes at institutionerne: Mariehønen, Fuglereden, Lindegården og Thyholm Børnehus gik fra at være børnehaver til integrerede institutioner.
78/78
