Strategisk ledelse af frivillige
HD-O A a l b o rg Universitet, april 2001
Kapitel 4. Undersøgelser Dette kapitel gennemgår det empiriske grundlag for opgaven. Først vurderes de undersøgelser og andet materiale, der foreligger fra andre og herfra designes en egen undersøgelse til at supplere disse. Sidst er der en kritisk vurdering af undersøgelsesforløbet.
4.1 Undersøgelser Ligesom der er mangel på teoretiske modeller for anskuelse af frivillige org a n i s a t i o n e r, er det sparsomt med undersøgelser, hvilket også konstateres af bl.a. ugebrevet Mandag Morgen [9]. De undersøgelser der findes er mest dækkende inden for det frivillige sociale arbejde og idrætten. Herudover har DDS udført egne analyser og har andet talmateriale, der kan anvendes. Her følger en kort beskrivelse af de anvendte undersøgelser, som er grundlaget for egen undersøgelse. Undersøgelsernes resultater vil blive refereret i analysen, hvor det findes relevant. Ugebrevet Mandag Morgen, refererer i en længere artikel en rapport “ Velfærdsbevægelsen - et debatoplæg om den nye civile velfærd”. Rapporten er så ny at det ikke har været muligt at skaffe et eksemp l a r. I rapporten er der en række spændende budskaber om muligheder og tendenser i spændrummet mellem det offentlige og de frivillige org a n i s a t i o n e r. Se videre afs. 5.6. Det er ikke tallene i undersøgelsen, der er overraskende og en del af kilderne er de samme som jeg selv anvender. Det ekstraordinære er at det er en undersøgelse, der favner hele spektret af det frivillige arbejde, inklusiv spejderarbejdet der er eksplicit nævnt. [9] D G I - Vestjylland lavede sammen med Holstebro, Ringkøbing og Thyborøn-Harboøre kommuner i 1999 en større undersøgelse af samspillet mellem unge og idrætsforeningerne, for derigennem at få forståelse for de unges ønsker, holdninger og opfattelser til foreningslivet. Baggrunden var en tendens til frafald hos de unge og omvendt den manglende evne til at fastholde og tiltrække de unge. Undersøgelsen behandler også spørgsmålet om hvorvidt idrætsforeningerne har en plads i, at udvikle unges lyst til demokratisk indflydelse og ansvar i foreningslivet. Mange af de problematikker, der behandles er også genkendelige i spejderbevægelsen, og da undersøgelsen er foretaget på 623 unge i alderen 1420 år med en fordeling svarende til den i området gældende, kan undersøgelsen til en vis grad bruges i denne analyse. Undersøgelsen er meget grundig og er blevet suppleret med en mere kvalitativ undersøgelse udfra bl.a. fokusgruppe- og enkeltinterviews. Undersøgelsen [Abildgaard og Schøler, 2000] blev gennemført af to specialestuderende fra A a l b o rg Universitet. Socialforskningsinstituttet m.fl. har lavet en del både kvantitative og kvalitative undersøgelser om det frivillige sociale arbejde. Undersøgelserne er grundige, men kan mest benyttes som baggrundsmateriChristian Kirkegaard
33
Strategisk ledelse af frivillige
HD-O A a l b o rg Universitet, april 2001
aler og omkring engagement og motivation, fordi resultaterne af undersøgelsen kun stammer fra frivillige indenfor den sociale sektor. [Anker & Nielsen, 1995], [Clausen, 1998], [Habermann, 1993]. DDS laver selv forskellige undersøgelser, hvor medlemsudviklingsgruppen tegner sig for de mest omfattende, de kaldes temperaturmålinger. Temperaturmålingerne laves med 1-2 års mellemrum og har forskelligt fokus. Formålet for den seneste temperaturmåling fra 1999, var med baggrund i det faldende medlemstal, at få et billede af den enkelte spejdergruppes udviklingsevne. Dette ud fra tesen om “at lysten til at udvikle sig i den enkelte spejdergruppe vil medføre medlemsfremgang”. Undersøgelsen skulle benyttes til at igangsætte initiativer både i grupper og divisioner. Temperaturmålingen er foretaget som telefoninterview med ialt 215 ledere og 145 civile, dvs. primært forældre i gruppestyrelserne. Temperaturmålingen fra 1997 benyttede sig af fokusgruppe interview til at undersøge gruppernes brug af “natur og friluftsliv” og “spejderhjælpen”. Medlemsudviklingsgruppen arbejder med at indarbejde en længerevarende undersøgelse i en række udvalgte grupper, der skal forsøge at klarlægge gennemstrømningen af børn og ledere i gruppen, samt individuelle grunde til at de forlader gruppen. Af hensyn til dette arbejde er en ellers planlagt temperaturmåling primo 2001 udskudt, ligesom indholdet af denne ikke er kendt. Temperaturmålingerne er blevet suppleret af “en undersøgelse af , om leder og forældrevalgte i Det Danske Spejderkorps adskiller sig fra andre i den danske befolkning, der udfører frivilligt arbejde”. Undersøgelsen er foretaget i privat regi i forbindelse med projektopgave ved Danmarks forvaltningshøjskole. [Thyrrestrup, 1999] Grupperne indberetter medlemstal tre gange årligt fordelt på grene. Talmaterialet rækker tilbage til før 1974, men kun statustal, og siger således intet om tilgang udefra og hvor lang tid spejderne bliver i korpset. Lederne er registreret i et centralt register, men først de seneste år er man begyndt at registrere ledernes fødselsdato i dette register. Derfor er der pt. ingen mulighed for følge udviklingen i alderssammensætningen af lederne. Der er ved at blive indført et nyt web-baseret medlemsregistreringssystem, der skal rette op på nogle af disse mangler. Der er ikke kendskab til andre interne undersøgelser, der nærmere forsøger at afdække ledernes komp e t e n c e r, ressourcer og motivation.
4.2 Udvælgelse af fokusområder og metode for egen undersøgelse Udvælgelsen af fokusområder er foretaget med udgangspunkt i problemstillingen og med baggrund af den bredere analyse i seminar II projektet med dertilhørende kvalitative interviews. Fokusområderne er valgt således at de komplementerer de teoretiske modeller og allerede udførte undersøgelser, temperaturmålingen 1999 og medlemsundersøgelse af Lisbeth Thyrrestrup, samt Socialforsknings instituttets undersøgelser og DGI undersøgelsen. 34
Christian Kirkegaard
Strategisk ledelse af frivillige
HD-O A a l b o rg Universitet, april 2001
Der hvor disse undersøgelser ikke er fundet tilstrækkelig dækkende er områder indenfor lederens private kompetencer, motivations- og demotivationsfaktorer, prioritering af den tidsmæssige ressource og de ledelsesmæssige kompetencer overfor de voksne. Jeg har fundet det vigtigt at få et overblik af omfanget og alvoren af de enkelte problematikker, hvilket har været et af væsentligste argumenter for en kvantitativ undersøgelse. Desuden har den kvalitative undersøgelse været anvendt i seminar II opgaven og det har været muligt at benytte resultaterne herfra ved konstruktionen af denne undersøgelse i kvantitativ form. Desuden er en kvalitativ undersøgelse på områder som specielt motivation og meninger omkring lederproblemer meget letpåvirkelige ved både interview og fortolkning heraf. Mange af de kvalitative resultater vil være meget individuelle og præget af lokale forhold og vil være gode til en forståelse for hvad der sker men vanskeligere at basere et overordnet strategisk forslag på. Ved en kvantitativ undersøgelse lader man respondenterne selv foretage denne vurdering.
4.3 Opbygning af spørgeskema. Gennem processen med udvælgelse af spørgsmål har det været nødvendigt at reducere meget kraftigt for at opfylde kravet om at skemaet bør kunne besvares på ca. 30 min. For ikke at miste dybden i undersøgelsen, har det været nødvendige at fjerne en del overordnede og indledende spørgsmål, hvad jeg dog håber ikke har forvirret respondenterne. Fokusområderne for undersøgelsen er derved blevet : •
Om dig selv også når du ikke er spejder
•
Hvordan og hvorfor du er blevet spejderleder
•
Hvor meget tid du bruger på spejderarbejdet
•
Om arbejdet i afdelingens/grenens ledelse
•
Om gruppen og dens ledelse
•
Om division og korps
•
Om det at blive bedre, dvs. kurser og læring
•
Kun for gruppeledere
Undersøgelsen er opbygget som en logisk fremadskridende række spørgsmål, startende med de lette umiddelbare persondata, for efterhånden at blive mere og mere krævende. S p ø rgsmålene er meget direkte og dybere end normalt for en sådan undersøgelse. Dette for at tvinge lederne til at tage stilling, frem for at svare som de helst så situationen og få en større specifik viden. Et eksempel, hvor jeg ønsker at afdække spejdernes engagement er i de aktiviteter som lederen har planlagt. Her kunne man spørge direkte “Hvad er spejdernes engagement....?” og givetvis få lettere positivt modereret vurdering. I stedet spørger jeg mere til artefakterne, de synlige reaktioner, som “Hvor enig er du i, at du ofte oplever at spejderne ikke gider de aktiviteter du har planlagt?”. Her Christian Kirkegaard
35
Strategisk ledelse af frivillige
HD-O A a l b o rg Universitet, april 2001
kræver det meget mere moden overvejelse, at konkludere at man er meget uenig. Samtidig får det drejningen, hvor man mere ser på forholdet mellem leder, spejder og aktiviteterne. Her vil denne undersøgelse stoppe, men hvis svaret var overvejende negativt, ville det klart være afdelingslederens eller gruppelederens ansvar at grave dybere for at finde en løsning på problemet. Nogle af spørgsmålene kommer i byger, hvor formålet dels er at få et helhedsindtryk af situationen og dels for at se om der skulle være enkelte af spørgsmålene der afviger markant fra helheden. Det lykkedes også at indarbejde nogle enkelte spørgsmål, der tager udgangspunkt i hovedstrategiforslaget. Se afs. 10.3. Ved udformningen af undersøgelsen har der også været lagt meget energi i at spørgsmålene også indeholder de kommentarer og forslag der er kommet fra medlemsudviklingsgruppen, konsulenter m.fl. der har været inddraget som testgruppe.
4.4 Udvælgelse af re s p o n d e n t e r og pro c e d u re for undersøgelsen. Udvælgelsen er sket udfra at opnå en fordeling svarende til fordelingen af grupper mht. geografisk placering, antal spejdere, afdelinger og ledere. Se beskrivelse af den “normale” spejdergruppe afs. 8.2. I det omfangsrige materiale over gruppernes medlemstal er der frasorteret nogle grupper inden udvælgelse: • 24 grupper med aldersudelte børn, i alt 1068 medlemmer • 52 meget små grupper, dvs. under 20 medlemmer i alt, fordi disse oftest er nystartede, under afvikling, har specielt mange problemer, har et meget specielt aktivitetsprogram o.l. • 65 grupper der ikke har nogen fungerende spejdergren. I alt 2425 medlemmer • 21 grupper svarende til 1421 medlemmer, hvor der enten er under 2 børn pr. leder eller over 10 børn pr. leder. • Grupper der ikke synes at have en gruppeleder. • Af etiske årsager har jeg frasorteret grupper hvor jeg tilfældigvis har kendskab til en eller flere ledere. • G r u p p e r, der indenfor de seneste år har været anvendt til andre undersøgelser .
Proceduren har været at spørgeskemaet er blevet udsendt direkte til lederne med et kort følgebrev, hvor der på bagsiden var en længere beskrivelse af projektet, samt vedlagt frankeret svarkuvert.
36
Christian Kirkegaard
Strategisk ledelse af frivillige
HD-O A a l b o rg Universitet, april 2001
4.5 Undersøgelsens re s u l t a t e r. Undersøgelsen med resultater findes indsat i spørgeskemaet i bilag 3. Undersøgelsen resultater findes relevante steder i analysen, markeret med f.eks. [U-D3] for undersøgelsens spørgsmål D3. Der er returneret 70 af de 115 udsendte spørgeskemaer og efter bearbejdningen af dataene er der indkommet yderligere 7 besvarelser. 10 har ikke følt at de var i stand til at udfylde skemaet, væsentligst fordi deres tilknytning til gruppen var rent proforma. Det højeste bevarelses pct. bliver således 67%. Der er 6 af 10 gruppeledere der har svaret. Demografien i undersøgelsen viser sig at være overensstemmende med de resultater andre undersøgelser er kommet frem til. Generelt er der stor spredning i svarene, men alligevel er der nogle punkter der er anderledes og mere markante end forventet. Dataene åbner op for at der kan laves en overensstemmelses analyse indenfor de enkelte grupper og afdelinger. En sådan undersøgelse vil vise noget om hvor enslydende opfattelserne af afdelingens og gruppens situation er.
4.6 Kritik af undersøgelsen. Der er ca. 10 respondenter der har vedlagt indtil flere siders bilag, hvor de uddyber deres holdninger. Herforuden har der været endnu flere positive tilkendegivelser om undersøgelsens relevans. Der har ingen negative tilkendegivelser været, men til gengæld er svarprocenten nok lavere end forventet. Dette kan dels skyldes at undersøgelsen går til grænserne, både med hensyn til sværhedsgrad og længde, når der skal tages hensyn til bredden i ledernes boglige forudsætninger. Dette observeres ved at nogle ledere enten har misforstået spørgsmålene, eller ikke har det minimum af kendskab til korpsets opbygning der kan forventes af selv nye ledere. Desuden burde undersøgelsen have været udsendt til flere gruppeledere for et mere repræsentativt grundlag. Undersøgelsen giver et godt afsæt til udvikling af et performance værktøj.
4.7 Sammenfatning Der er stadig kun et begrænset udbud af undersøgelser, der favner andet en det snævre frivillige sociale arbejde. DGI har fået lavet en meget grundig undersøgelse af idrætsforeningerne indflydelse på unges lyst til at tage et demokratisk ansvar. Korpset m.fl. har lavet enkeltstående fokus undersøgelser, bl.a. omkring gruppernes syn på medlemsudvikling. For at supplere disse på områder som ledelse og motivation, har 70 besvaret et længere spørgeskema, udsendt som led i denne opgave. Reaktionerne herfra har været positive og undersøgelsen kunne benyttes som starten på et værktøj til vurdering af gruppernes performace.
Christian Kirkegaard
37
Strategisk ledelse af frivillige
38
HD-O A a l b o rg Universitet, april 2001
Christian Kirkegaard
