Grønt Miljø 2004 NOVEMBER

Grønt Miljø

4

D E N K O L L E K T I V E N AT U R P L A N I O D D E R B Æ K D A L E N

10 EUROPÆISKE STANDARDER OM BETONVARER 18 J A G T E N P Å D E T B E D S T E P L Æ N E G R Æ S 26 BUKSBOM PLANTET SENT I OKTOBER 32 LYDLANDSKABET 34 DYBT INDE I SKOVEN 36 R O D E N L I G N E D E E N U D T R U K K E T TA N D 40 G R E E N E N S V Æ K S T L A G 46 K N U S T B E T O N , T E G L , A S FA LT O G S L A G G E R

7 2004 GRØNT MILJØ 7/2004

NOVEMBER 1

9,+$5$1/*)25‘*(775,96(/ Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed, ejendom eller institution. Anlægsopgaver Vedligeholdelse Brolægning Aut. Kloakering

OK grøn anlæg a/s Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted Tlf. 57 53 75 09 '(7 e-mail: [email protected] '5(-(5 6,*20 www.ok-as.dk 7,//,'

P. MALMOS

A/S

ANLÆGSGARTNERMESTER Vi bygger og plejer grønt ude og Nu inde også etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev

59 59 53 42 Per: 40 55 53 42 Fax: 59 59 59 44 www.pmalmos.dk [email protected]

BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF. 48 17 31 26 FAX 48 14 09 86 E-mail: [email protected]

leverandør af alle planteskoleartikler produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer

[email protected] · www.skag.dk SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke

2

GRØNT MILJØ 7/2004

RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Dan Producsk eret

SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde 50-81 cm. Længde op til 35 meter.

Priser pr. m2 excl. moms & transport: 1-24 m2 ..................................................... kr. 30,25-99 m2 .................................................. kr. 25,100-299 m2 ........................................... kr. 18,300-999 m2 ........................................... kr. 15,Over 1000 m2 ..................................... kr. 14,Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,Græstage, over 40 m2 ............... kr. 30,-

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 www.leopolds-rullegraes.dk

[email protected]

KOMMENTAR

STANDARDSKOLERIDT Endnu engang kan man Grønt Miljø læse side op og side ned om nye standarder. Denne gang om nye europæiske betonvarestandarder og om nye forskrifter for knuste genbrugsmaterialer. Kan det ikke snart være nok? Skal dette skoleridt stof virkelig i den grad præge et fagblad der kunne kunne bruge pladsen på andre spændende ting? Hvorfor ikke orientere nødtørftigt om standarderne eller lade det være helt op den enkelte at købe og læse dem? Baggrunden er at det er tid med mange nye standarder. Europæiske materialestandarder om bl.a. klinker, betonvarer, natursten grus og træ har flydt i en lind strøm som en forsinket følge af byggevaredirektivet. Det har bl.a. følger for vejreglernes tekniske vejskrifter som derfor også fornys. Vejreglernes revision kaster også jævnligt nyt af sig. Vi har også i de senere år set legepladsstandarder, plantestandard, belægningsstandard og meget andet. Denne strøm vil næppe høre op, men uden tvivl tage af. Hvilket også vil kunne mærkes i Grønt Miljø. De grundige gennemgange i Grønt Miljø hænger bl.a. sammen med at nyskabelser - som de europæiske standarder er - ofres særlig opmærksomhed og at nye standarder tit er anledning til at formidle specielt fagligt stof. Den væsentligste grund er dog at faget er nødt til at have et professionelt forhold til standarderne. Det er det Grønt Miljøs ambition at bidrage til, vel vidende at de kun de færreste der er nødt til at sætte sig grundigt ind i dem. Grønt Miljø er heldigvis ikke den eneste service der kan lette forståelsen af nye standarder. En anden er Normer for Anlægsgartnerarbejde som - snart i ny udgave - kort opsamler relevante standarder og fylder hullerne mellem dem. En tredje hjælp er den som standarderne selv leverer. Her skal vejreglerne fremhæves fordi de er tilgængelige over nettet og selv på tryk er ganske billige. Og de seneste betonvarestandarder skal fremhæves af tre grunde: De er oversat til dansk. De er forsynet med danske tillæg der foretager de valg som den europæiske standard lægger op til. Og de er supppleret med en vejledning der forklarer ændringerne i forhold til gamle danske betonvarenorm. Det burde være standard.

FORSIDEN Der udplantes enkeltplanter af højsvingel ved Rutgers University i USA. Det usædvanlige manuelle arbejde er et forsøg hvor man vil teste græsset for salttolerance. Jorden er i forvejen tilført store mænger salt. Plænegræs er et af de områder i det grønne fag hvor der bruges flest forskningsmidler, ikke mindst i USA der har hele15.800 golfbaner. Alt er stort i USA, også når det gælder græsforskning, skriver Søren Ugilt Larsen der har mødt nogle forskerkollegaer over dammen. Foto: Søren Ugilt Larsen.

GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). [email protected]. Tlf. 3386 0867. Annoncer: Steen Lykke Madsen. [email protected]. Tlf. 7011 5957. Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax 4485 8924. Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: 5.200. Distribueret: 1.7.03-30.6.04: 4.136 jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 225 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 22. årgang. ISSN 0108-4755.

GRØNT MILJØ 7/2004

3

Ådalen

Den kollektive naturplan i Odderbækdalen Nænsom udvikling af agerlandskabets eksisterende værdier i fokus

K

ollektive naturplaner kan være den ramme der bevarer og udvikler naturen og landskabet i et landbrugsområde. Det viser et projekt ved Thyregod hvor en række større og mindre frivillige ændringer i landskabet nu kan trække på samme hammel til gavn for naturen og de mennesker der oplever den. Sådan kan det også blive andre steder. Forudsætningen er at planerne skabes og gennemføres med lokale ejere og brugere, og at planerne støtter offentlige mål for natur og landskab, hvilket også indrager myndighederne i arbejdet. Kollektive planer i landskabet kendes i forvejen fra de succesrige kollektive hegn der både i økonomi og virkning er bedre end de individuelle hegn. Det var da også Lands-

foreningen De Danske Plantningsforeninger, der koordinerer hegnsplantningen, der fik idéen til at lave kollektive naturplaner hvor hegn kun er ét element ud af flere. Udgangspunktet skulle ligesom for hegnene være de lokale landmænds egne ønsker og planer. Det mundede ud i et projekt hvor også Vejle Amt, Landbohøjskolen og Odderbækkens Vandløbslaug var med. Og det var netop Odderbækkens ca. 5 x 5 km store opland der var det geografiske område som naturplanen blev lavet for. Ian Jørgensen, Jørgen Primdahl og Per Stahlschmidt var ankermænd i projektet: „Vi startede projektet med en tro på at her var gode muligheder for at udvikle en ny, mere lokal og mere brugerorienteret form for planlægning. Forlø-

bet har ikke gjort os mindre optimistiske,“ konkluderer de efter forløbet, der bl.a. har omfattet interviews med 92 landmænd og foreningsfolk foruden flere store dabat- og orienteringsmøder. Projektet er publiceret i rapporten ‘Kollektiv naturplan Odderbæk’ selv om forfatterne, der også omfatter Morten Bach Jørgensen, Henrik Christiansen og Kirsten Primdahl, selv foretrækker ordet ‘landskabsplan’. Baggrunden for naturplanen er de sidste 15 års stigende interesse for natur- og landskabsforhold der bl.a. har ledt til en række støtteordninger. Det udyrkede areal er i samme periode steget med flere plantninger, vedvarende græs, våde enge, vandhuller og hegn. Det registreres klart i Odderbækområdet hvor der

Beplantning fjernes for at gøre ådalen tydelig. Arealer i ådalen græsses eller slås. Cirklerne viser større sammenhængende områder af 1. og 2. prioritet. Afgræsning kan organiseres i ejerlav. A. Nedlagt dambrug saneres, og der etableres eng. B. Nedlagt dambrug afgræsses. Åen genslynges. Ved veje der passerer ådalen, gives der mulighed for ophold. Etablering af afgræsning eller slåning uden for ådalen. Hegn Nye hegn bør respektere mønstrene som de ses i dag med særlig vægt på de åbne hegn omkring Rørbæk mark og stjernen omkring Vesterlund Gårde. Det er vigtigt at udsigten mod kirken bevares. Skov- og vildtplantninger Der plantes ikke skov og træer i ådalen, om kring kirken og i nærhed af skov øst for prikkede linie. Det samme gælder en række udsigtspunkter og fortidsminder. Tilplantninger koncentreres i øvrigt i de områder hvor ekstensivering er ønsket af hensyn til flora, fauna m.v. Brak Brakarealer placeres som randzoner til eksisterende småbiotoper. Arealerne plejes eventuelt i samarbejde om maskiner og redskaber. Fortidsminder Syv udpegede gravhøje plejes så de fremstår tydeligt i landskabet. ‘Æ ståld’ og flyvergraven plejes. Det er relevant at lave en bevaringsplan for Vesterlund (stationsby og andelsfællesskab).

Udsigten fra Vesterlundvej op mod kirken understreges af de nord-sydgående hegn. Denne udsigt skal bevares understreges det i naturplanen. Foto: Ian Jørgensen.

4

Løgfrøer Der etableres løgfrødamme mellem de to områder hvor der i dag findes løgfrøer.

GRØNT MILJØ 7/2004

FORSLAG TIL KOLLEKTIV NATURPLAN FOR ODDERBÆK Det centrale i forslaget er at sikre den landskabelige rygrad i området, nemlig ådalen.

Grundvandet En grundvandsgruppe kontakter amtet og Thyregod Vandværk med henblik på at ekstensivere landbruget i de særlige indsatsområder. Ved spredt bebyggelse i ‘særligt indvindingsområde’ etableres rensning af spildevand med pileanlæg. GRØNT MILJØ 7/2004

Adgang til det åbne land Der foreslås tre stier: En mindre supplerende sti ved Kulsø, en større mellem Vesterlund by til Odderbæk Ådal og en mindre ved Sejrup Krat. De formidles kun lokalt og skal kun fremme rekreative færdsel til fods. Plejen kan evt. organiseres i et lodsejersamarbejde.

Naturplaner Lodsejere kan for hver enkelt ejendom få udarbejdet en naturplan der tager stilling til hvordan de beskrevne temaer - foruden flere andre - kan udmøntes på ejendommen.

Almene forbedringer Ud over at man kan få lavet naturplaner for hele ejendommen er der også mulighed for at få vejledning (pjecer, foldere m.v.) om enkelttiltag.

5

bl.a. har været en markant udskiftning af gamle énrækkede læhegn til tre- og flerrækkede løvtræshegn de senere år. Det kalder alt sammen på en bedre koordinering og planlægning - hvilket den nye naturplan altså er et bud på. Den lukker det store gab der er mellem regionplanen og de planer der kan være for de enkelte ejendomme. Planens elementer Den kollektive naturplan omfatter for Odderbækken en arealplan for dalen, hegnsplantninger, skov- og vildtplantninger, brak, kulturhistoriske interesser, adgang til det åbne land, vandhuller samt grundvand og vandindvinding. Udgangspunktet er et ganske velfungerende landskab med et aktivt jordbrug og mange natur- og landskabsværdier. Den kollektive naturplan bevarer og udvikler disse værdier. Der anvendes justeringer frem for store idébaserede indgreb. Det anses også som det eneste realistiske i forhold til lodsejernes ønsker og i forhold til at frivillighed er det bærende princip.

Det centrale i forslaget er at sikre den landskabelige rygrad i området, nemlig ådalen. Målet er at både vandløbet og ådalen får høj naturværdi og landskabelig værdi, og at ådalen gøres synlig hvor den passeres af større veje hvorfra de fleste oplever ådalen. Der er områder hvor der anbefales tilbageholdenhed med at plante. Sigtet er at bevare kulturhistoriske mønstre i de gamle hegn, bl.a. ved en gammel stjerneudstykning og at bevare udsigter til kirken og gravhøje. Når man planter læhegn anbefales vidtvenlige arter med frugt og bær. Brak bør udlægges som bræmmer langs hegnene og i det hele taget langs biotoper. Ved tilplantning med skov og vildtremiser peges på afveksling mellem løv og nål, åbne og lukkede områder, våde og tørre m.v. Det har desuden været målet at forbedre adgangen til landskabet. Området har i forvejen begrænset rekreativ anvendelse hvor færdslen præges af lokale. Der har været et vist ønske om flere landskabsstier, men modstand mod konkrete forslag. Odderbækområdet ses

ODDERBÆKOMRÅDET Odderbækområdet ligger ved Thyregod i Give Kommune. Området ligger i hovedisrandslinien mellem Øst- og Vestjylland og selve Odderbækken løber i en gammel smelteflodsdal. Jorden veksler mellem moræne, hedeslette og bakkeø. Efter danske forhold er området skovrigt med 30% skov og højtliggende med store dele over 100 meters højde. Skovene ligger primært i det østlige kuperede terræn. Lige nord for finder man Gudenåens og Skjern Ås udspring. Agerlandet er præget af ofte tætliggende hegn, mens nogle områder dog er mere åbne. Midt i området ligger stationsbyen Vesterlund.

i almindelighed ikke som et rekreativt område bortset fra de områder i kanten som Tinnet Krat og Rørbæk Sø. Resultatet er alt i alt blevet en beskeden og diskret udvidelse af nettet af landskabsstier. Til landsplan Naturplanen ledsages af en skitse til at gennemføre kollektive naturplaner på landsplan. Det anbefales at man bruger erfaringerne fra den kollektive læplantning til at organisere og administrere processen, men der peges samtidig på at opgaven er større og mere sammensat end hvor det kun drejer sig om læhegn. Det

skærper kravene til samarbejdet mellem lodsejere og den offentlige planlægning og til at samordne de mange reguleringer og støtteordninger. Det foreslås at en kollektiv naturplan tager udgangspunkt i en natur- og landskabsmæssig helhed og i en overskuelig størrelse på 1000-5000 ha med 20-100 ejendomme. Det ligger Odderbækområdet inden for. KILDE Ian Jørgensen, Jørgen Primdahl, Per Stahlschmidt, Morten Bach Jørgensen, Henrik Christiansen, Kirsten Primdahl (2004): Kollektiv naturplan Odderbæk. Eksempel på lokal landskabsforvaltning ved Thyregod. Center for Skov, Landskab og Planlægning. Landbohøjskolen. 104 s.

Vesterlundsvejs krydsning med Odderbækdalen. Markeringen viser de dyrkede arealer der foreslås udlagt til græsning som de før har været.

6

GRØNT MILJØ 7/2004

3U¡YGHQQ\H YLQGW WWHRJ YDQGDIYLVHQGH ÀHHFHMDNNH



.XQNU

1RUPDOSULVNU

%ODFN 6WHHOEOXH

+HQWGHWQ\H:25.:($5NDWDORJ KRVGLQORNDOHIRUKDQGOHUHOOHUEHVWLO GHWSnZZZKHOO\KDQVHQGN

$OOLQJH7HMQ7UDZO 1HW(EHOWRIW*/LQGEHUJ(VEMHUJ6SRUW 3UR¿O)UHGHULFLD($9 UNW¡M )UHGHULNVEHUJ&HEUD3UR¿O)UHGHULNVY UN&\NHOIRUUHWQLQJHQ. GHQ*LOOHOHMH+DYK¡NHUHQ *UHQn*UHQn)LVNHUQHV,QGN¡E+DQVWKROP+DQVWKROP,QGN¡EVIRUHQLQJ+HUQLQJ+nQGY UNHUEXWLNNHQ +LOOHU¡G'3$3UR¿O+LUWVKDOV+LUWVKDOV,QGN¡E+REUR6SHFLDOEXWLNNHQ+ROE N+ROE N (UKYHUYVEHNO GQLQJ+ROVWHEUR:RUNV,NDVW=ODX$6.HUWHPLQGH+HMFR.ROGLQJ6WDUN .¡EHQKDYQ%DFKHU 6FKLOGHU.¡JH1LQD1LHOVHQ(UKYHUY/HPYLJ)LVNHUQHV,QGN¡E 0LGGHOIDUW($9 UNW¡M1DNVNRY$63+DWWHQ &R1 VWYHG%36SHFLDOEXWLNNHQ2GHQVH3UR¿O'UHVV 5DQGHUV9RUXS%\JJHFHQWHU5LQJN¡ELQJ/DQJH6LNNHUKHGVXGVW\U6LONHERUJ6SHFLDOEXWLNNHQ 6NDJHQ)LVNHUQHV,QGN¡E6NDQGHUERUJ6SHFLDOEXWLNNHQ6ODJHOVH%3*DVFHQWHU 7KLVWHG6SHFLDOEXWLNNHQ9HMOH($9 UNW¡M9LERUJ6SHFLDOEXWLNNHQcE\K¡M7¡MODJHUHW cOERUJ$23769 UNW¡M GRØNT MILJØ 7/2004

7

Gravstedernes særlige jord Ofte tynde og humusfattige muldlag stiller krav til f.eks. udvalget af stauder

K

irkegårdsjord afviger ofte fra den omgivende jord med et ret tyndt muldlag med et lavt humusindhold. Hækkene og de store træer tilfører samtidig andre planter både skygge og konkurrence om vand og næring. Det skal man vide når man f.eks. planter stauder som bunddække på de mange tomme gravsteder, skriver Marina Bergen Jensen og Katrine Thuesen i Skov & Landskabs videnblad ‘Vækstbetingelser for stauder på gravsteder’. Det er baseret på staudeprojektet på ti kirkegårde som Skov & Landskab udførte for Kirkeministeriet. En årsager til den særlige kirkegårdsjord er at kirkegårdene ofte ligger på bakketoppe hvorfra noget af den oprindelige muld er eroderet ned. I

gamle dage var sognekirkegårdene græsdækkede hvor kvæg kunne lukkes ind for at græsse. Det øgede ikke muldlaget. I løbet af 1800-tallet blev kirkegårdene planeret, tilplantet og man begyndte at holde gravsteder som små haver. Det har heller ikke forbedret jorden alverden. Det kan forklares med at dødt plantemateriale, nedfaldne blade m.v. snarere er fjernet end tilført. Hertil kommer at muld er blandet dybt ned i underjorden ved kistebegravelser. Det forringer bl.a. næringsstoffernes tilgængelighed og jordens struktur. En undtagelse er at der gerne er ret høje fosfor- og calciumtal, også i sandede og kalkfri jorde. Det kan skyldes at der med ligene tilføres en del kalk og fosfor, ganske vist i 180 cm

KOMPOST PÅ GRAVSTEDER Komposten bør være velomsat. Den bør så vidt muligt også være ukrudtsfri hvilket opnås når temperaturen i komposteringsprocessen har nået mindst 70°. Det kan dog være svært at opnå og kontrollere i en almindelig kompostbeholder. Kompost indeholder især meget fosfor og kalium. Der er også en god førsteårsvirkning af kvælstof, men hvis man doserer komposten efter kvælstofbehovet, får man tilført for meget af de øvrige stoffer og kan hæve pH for meget. På lerjorde er det derfor bedst kun at give et lag kompost hvert tredje år i et lag på to til fire cm. I mellemliggende år gødes f.eks. med fjerkrægødning der har et stort kvælstofindhold. Man kan også bruge ammoniumnitrat (NH4NO3) der er en ren kvælstofgødning der virker svagt forsurende. På sandjord der skylles stort set rene hver vinter, kan man tilføre kompost hvert år. Et lag på en til to cm er rigeligt.

Efter plantning lægges der kompost lægges oven på jorden i et tyndt lag. Foto: Katrine Thuesen.

dybde, men når jordlagene blandes ved nye begravelser gavner det også muldlaget. For at forbedre jordstrukturen skal man undgå at blande muldlag med råjord ved kistebegravelser, anbefaler Jensen og Thuesen. Muldlaget skal holdes adskilt og lægges oven på igen. Et eventuelt overskud af råjord kan blandes med overskud af kompost og efterlades i en bunke i nogle år indtil det har fået liv og krumme. Tomme gravsteder med knoldet og leret jord er svær at bearbejde og har ofte et for dårligt luftskifte. For at gøre jorden mere porøs kan den blandes med sand eller grus, f.eks. med nedfræsning af et fem cm tykt sandlag. For at få en god krummestruktur gælder det om at få gang i regnormeaktiviteten og derfor er det vigtigt at efterlade findelte planterester på jordoverfladen. Kompost, især bladkompost, er også godt da det stimulerer den mikrobielle aktivitet og frigiver

næringssalte. Virkningen er hurtigst hvis komposten fræses eller graves ned. En meget sandet jord har ikke problemer med luftskiftet, men den tørrer hurtigt ud og har kun et lille indhold af næringsstoffer. Det råder man bedst bod på ved at lægge kompost ud på overfladen. Det nedsætter fordampningen fra jorden og næringssalte frigives efterhånden som komposten omsættes og skylles ned. Det er vigtigt at vurdere og forbedre jorden ud fra en jordanalyse. Og i øvrigt vælge planter der passer til stedet og som kan tage konkurrencen om vand og næringsstoffer. Hække og træer kan eventuelt rodstikkes først med en spade hele vejen rundt langs hækken så de nye planter får et forspring. Det er også vigtigt at undgå stauder der bliver så store at de skjuler hækken. sh

TransPro’ens nærmere opbygning kan kunderne selv bestemme.

Den tohjulede traktor, der blev produceret helt frem til 1988.

Belos blev agent for Kubota i Sverige 1974 og i Danmark 1989. Hermed kunne man tilbyde et stort program af professionelle have- og parkmaskiner med Kubotas dieselmotorer. I 1984 blev Belos Traktor solgt til Stiga AB og virksomhe-

den hed nu Stiga-Belos AB. Fra 2000 indgik Belos i GGP (Global Garden Products) der er en ledende koncern i Europa for græsklippere, haveredskaber og redskabsbærere. Belos Danmark indgår i koncernen og har hele programmet.

KILDE. Marina Bergen Jensen, Katrine Thuesen (2002): Vækstbetingelser for stauder på gravsteder. Videnblad 4.07. Skov & Landskab.

Belos fejrer 60 års jubilæum Tegner den moderne redskabsbærers historie Belos, der mest er kendt for sin Trans Pro-redskabsbærer, kan i år fejre 60 års jubilæum. For 60 år siden blev ingeniørfirmaet Belos grundlagt i Sverige af ingeniør Olof Bennick. Virksomheden blev snart delt i to: Belos Traktor der stod for udvikling, produktion og distribution af traktorer og græsklippere samt Belos Industri der tog sig af pumper til industrien. Belos Traktor var med til at udvikle en to-hjulet traktor der blev produceret fra 1950 til 8

1988. Virksomheden er dog især forbundet med udviklingen af redskabsbæreren. Allerede i 1960 præsenterede man en maskine med føreren placeret foran på maskinen. Man tog et skridt videre med modellerne i 1966 og 1968, hvorefter man i 1982 præsenterede den første moderne redskabsbærer. Det nuværende koncept for Trans Pro, der blev taget i brug 1998, sikrer at kunderne kan deltage direkte i maskinens opbygning.

GRØNT MILJØ 7/2004

Standard om betoninventar Præfabrikerede møbler m.v. i DS/EN 13198 Som en af årets mange nye standarder er der også kommet en om præfabrikeret betonudstyr til gader og parker, f.eks. bænke, borde, legeredskaber, plantekummer, springvand og statuer. Standarden er DS/EN 13198, Præfabrikerede betonprodukter - Gade- og parkudstyr. Kun forsiden og en side med formalia er på dansk. Resten er engelsk, nemlig den originale EN 13198. Det forudsættes at udstyret hovedsageligt kun bruges med henblik på anlæg som ikke belastes med biltrafik, d.v.s. haver, parker, gangstier, pladser m.v. eller indendørs for den sags skyld. Standarden omfatter ikke belægninger, mure, støjskærme, rendesten m.v. Hvad angår krav til materiale og konstruktion henvises til EN 13369, Almindelige regler for præfabrikerede betonprodukter, der angiver terminologi, krav, basisydeevnekriterier, prøvningsmetoder m.v. I den nye DS/EN 13198 anføres

www.jcb.dk

GRØNT MILJØ 7/2004

de mulige styrkeklasser der skal vælges til forskellige betontyper. Til overfladelaget stilles også krav til lagets tykkelse og i nogle tilfælde krav til vandoptagelsen. Styrkeklassen er i et vist omfang en følge af den anvendte beton, emnets tykkelse m.v. Helt slipper man dog ikke for at vælge klasse, og til danske forhold må det som sædvanlig anbefales at vælge en styrkeklasse med krav til vandoptagelser og dermed frost-tø-resistens. Det er da klasserne C35/45 og C40/50 der bør vælges. Man kan også lave en egentlig frost-tøprøve efter en metode beskrevet i standardens anneks. Standarden angiver også tolerancer for produktionsmål, men de gælder kun for emner beregnet til at indbygge i bl.a. en belægning. sh DS/EN 13198. Præfabrikerede betonprodukter - Gade- og parkudstyr. 1. udgave 2003-09-04. Dansk Standard. www.ds.dk. 20 sider. 236 kr.

` Õ L  ˆ Ì Ã “ Õ ÕLˆC iœÃÊÈäÊFÀ ÕLœÌ>Ê£™ää‡{7 Ê “i`Êx{¸ÊŽˆ««iÀÊ œ}ÊÈ`iÕ`Ž>ÃÌ UÊ
Ãˆ`ˆ} UÊ vviŽÌˆÛ UÊœ“vœÀÌ>Li

qÊ`iÌÊȎÀiÊÛ>}

-*
,Ê ÓÈ°ääät

£äÈ°Èää ÊÊÊÊiŽÃŽ°Ê“œ“Ã

/ˆLÕ`iÌÊ}C`iÀÊÛi`ÊLiÃ̈ˆ˜}Ê ˆ˜`i˜ÊΣɣӇÓää{°ÊiÛiÀˆ˜}ÊˆÊ >«ÀˆÊÓääx°Ê i}ÀC˜ÃiÌÊ>˜Ì>t -`À°Ê,ˆ˜}ÛiÊΙʰÊÓÈäxÊ À©˜`LÞ /v\Ê{ÎÈÎÊÈä™äÊ°Ê>Ý\Ê{ÎÈÎÊÈÇÓÓ ˆ˜`ʘCÀ“iÃÌiÊvœÀ…>˜`iÀÊ«FÊ ÜÜÜ°LiœÃ°`Ž

[email protected]

9

Rumlede betonbrosten har været en sikker succes for betonvareleverandørerne de sidste mange år. Nu skal de vænne sig til nye krav.

Europæiske standarder om betonvarer Overgangen fra den gamle betonvarestandard DS 400 lettes af oversættelser, danske tillæg og vejledning

I

rækken af europæiske materialestandarder er der også udkommet tre om betonvarer, DS/EN 1338 om sten, DS/EN 1339 om fliser og DS/EN 1340 om kantsten. De afløser de tilsvarende dele af den velkendte betonvarestandard DS 400 som de nye standarder i mangt og meget minder om. Den nye standard om kantsten trådte i kraft allerede i januar-februar hvor Dansk Standard udgav standarderne på det engelske originalsprog. Nationale standarder der er i konflikt med dem, d.v.s. DS 400, skal være trukket tilbage senest et år efter og fra da af skal produkter CE-mærkes hvis de er omfattet af standarden. Inden da har Dansk Standard lige nået at udgive et sæt oversatte standarder med både engelsk og dansk tekst, og hvor der også er danske tillæg (annekser) der træffer de valg der lægges op til i standarderne. Ved siden af er der tilmed en vejledning der forklarer forskellene i forhold til DS 400. De europæiske standarder 10

udgives af Comité Européen de Normalisation (CEN) og udgives på fransk, tysk og engelsk. De skal udgives i hvert land tilsluttet CEN, men Dansk Standard nøjes ofte med en dansk forside uden på den rå engelske tekst. De nye standarder er bygget op som de øvrige DS/EN materialestandarder. Der defineres ikke formater, men tilladte formatafvigelser med tilhørende målemetoder. For andre egenskaber anføres prøvningsmetoder og der opstilles klasser, men uden at anføre hvilke klasser man skal vælge. Disse valg er normalt op til nationale tillæg eller andre standarder - hvis de da ikke overlades til kunderne. For de nye betonstandarder angives de relevante af disse valg i de danske tillæg. Med mindre man ønsker noget specielt, kan man derfor uden videre henvise til standarderne, blot man samtidig kræver de danske tillæg overholdt. Det er en stor fordel i forhold til standarder om f.eks. natursten og klinker

hvor der ikke er angivet valg af klasser, og hvor standarderne end ikke er oversatte. Definitioner Forskellen mellem belægningssten og fliser defineres på en anden måde end i DS 400, nemlig som forholdet mellem længde og tykkelse. En sten er højst 4 gange så lang som den er tyk. En flise er over 4 gange så lang som tyk. Fliser skal dog være under 1 meter lange og sten skal være mindst 50 mm brede målet fra sted hvor man via diagonalerne er gået 50 mm ind fra hjørnerne. Med denne definition, hvis princip genkendes fra bl.a. vejreglerne, er en enhed på 30 x 30 cm kun en flise hvis tykkelsen er under 7,5 cm. En enhed på 60 x 60 cm er en sten hvis den er mindst 15 cm tyk. Definitionen er logisk i forhold til styrkemålinger og dimensionering af befæstelser, men ikke i forhold til indtrykket af den indbyggede enhed. I sten- og fliseserier er det kun grundstenen eller grund-

flisen der skal overholde definitionen, ikke specialelementer som randsten og afslutningssten. Producenten skal angive hvad der klassificeres som specialemner. Kantsten er ikke defineret med tal. Det skal blot være enheder der afgrænser fysisk eller visuelt, afleder vand eller skiller forskellige trafikarter og gør det på enten samme eller i forskellige niveauer. Efter standarden må kun materialer med ‘kendt egnethed’ bruges som råstoffer. Det inkluderer de stoffer som betonen traditionelt fremstilles af i Danmark. Asbest må derimod ikke bruges. Formatafvigelser Standarderne angiver ikke formater, men tilladte afvigelser fra de mål som varerne produceres i, d.v.s. basismålene. De vedrører både længde, bredde, tykkelse, vinkler og krumheder. Det kendes fra DS 400, men værdierne er justeret lidt. Hvordan man skal måle er beskrevet i anneks til standarderGRØNT MILJØ 7/2004

ne, men det er enkelt uden specielle remedier og teknik. Basismål plus en halvfuge på alle sider er lig med de byggemål som man bruger i praksis. Det er et generelt problem at formatafvigelserne kan være så store at det er svært at holde en optimal fugebredde og byggemål på samme tid. Det er fortsat et problem.

+/- 2-4 mm som anført i skemaet. Der angives ikke forskellige klasser, men der skelnes nu mellem to tykkelser. For sten over 100 mm tykke er der +/- 1 mm større tilladt målafvigelse end i DS 400. Det kan gøre det sværere at holde fugebredde og byggemål. For at hindre at stenene er vindskæve - d.v.s. vredet skævt i planen - må forskellen mellem overfladens to diagonaler højst være 5 mm i klasse 1 eller 3 mm i klasse 2. I det danske tillæg til DS/EN 1338 anbefales

Målafvigelser - sten For belægningssten er de tilladte afvigelse på længde, bredde og tykkelse generelt

FLISER

Længde, bredde og tykkelse. Afvigelser.

3

R

Fliselængde alle <600 mm >600 mm alle

Længde +/- 5 mm +/- 2 mm +/- 3 mm +/- 2 mm

Bredde +/- 5 mm +/- 2 mm +/- 3 mm +/- 2 mm

Tykkelse +/- 3 mm +/- 3 mm +/- 3 mm +/- 2 mm

Max. 3 mm forskel mellem to målinger af tykkelsen af samme flise.

Diagonaler. Forskel. Klasse Mærke

Diagonal

1

J

2

K

3

L

<850 >850 <850 >850 <850 >850

mm mm mm mm mm mm

300 400 500 800

1,5 2,0 2,5 4,0

1,0 1,5 1,5 2,5

mm mm mm mm

Bøjning-træk-styrke. Minimum. Karakteristisk styrke 3,5 MPa 4,0 MPa 5,0 MPa

Min. styrke 2,8 MPa 3,2 MPa 4,0 MPa

Mærke 3 4 7 11 14 25 30

Karakteristisk brudlast 3,0 kN 4,5 kN 7,0 kN 11,0 kN 14,0 kN 25,0 kN 30,0 kN

Min. brudlast 2,4 kN 3,6 kN 5,6 kN 8,8 kN 11,2 kN 20,0 kN 24,0 kN

STEN, FLISER OG KANTSTEN jf. DS/EN 1338, DS/EN 1339 OG DS/EN 1340 Vejrbestandighed. Frost/tø & vandopsugning. Klasse 1 2 3

Mærke A B D

GRØNT MILJØ 7/2004

Massetab, frost-tø-test Ingen krav Ingen krav <1,0 kg/m2 i gn.snit. Ingen værdier >1,5.

Klasse Mærke Maks. forskel

Kommentar

1 2

Gælder kun for diagonaler >30 cm.

J K

5 mm 3 mm

Planhed. Afvigelser. Retskinnens Maks. konveks Maks. konkav Kommentar længde (opadbuet) (nedadbuet) 300 mm 400 mm

1,5 mm 2,0 mm

Vandopsugning Ingen krav <6% i gennemsnit Ingen krav

1,0 mm 1,5 mm

Gælder kun for længder >30 cm.

Spaltebrudstyrke. Minimum. Karakteristisk styrke Min. styrke Min. brudlast pr. mm brudflade 3,6 MPa 2,9 MPa 250 N/mm

KANTSTEN

Brudlast. Minimum. Klasse 30 45 70 110 140 250 300

jf. DS/EN 1338

Diagonaler. Forskel.

Maks. konkav (nedadbuet)

Mærke S T U

STEN

Max. 3 mm forskel mellem to målinger af tykkelsen af samme sten.

Maks. konveks (opadbuet)

Klasse 1 2 3

af de væsentlige målbare krav i DS/EN 1338-1340. Hvor de danske tillæg anbefaler en klasse er den angivet med rød.

Længde Bredde Tykkelse Belægningssten (< 100 mm tykke) +/- 2 mm +/- 2 mm +/- 3 mm Belægningssten (> 100 mm tykke) +/- 3 mm +/- 3 mm +/- 4 mm

Retskinnens længde

mm mm mm mm

Målafvigelser - fliser For fliser er de tilladte afvigelser på længde, bredde og tykkelse opdelt i tre klasser jf. ske-

Længde, bredde og tykkelse. Afvigelser.

Maks. forskel 5 mm 8 mm 3 mm 6 mm 2 mm 4 mm

Planhed. Afvigelser.

mm mm mm mm

gelserne på længde, bredde og tykkelse hvis man målte i begge sider (‘indhyldningsprincippet’). Her tillod afvigelserne en sidelæns krumning på 5,6 mm. De nye krav til diagonalforskel skærper derfor kravene hvis stenen skal være i klasse 1. For krumningen opned er de nye krav kun en anelse strengere.

SAMMENDRAG

jf. DS/EN 1339

Klasse Mærke 1 N 2 P

at vælge den lempelige klasse 1. Kravet gælder dog kun hvis stenens diagonaler er over 30 cm lange. For at hindre at større sten krummer for meget op og ned er der krav til afvigelse fra overfladens planhed. Kravet gælder kun for længder over 30 cm. Med 30 cm retskinne må afvigelsen højst være 1,5 mm på en opadbuende sten (konveks) og 1,0 mm på en nedadbuende sten (konkav). I DS 400 var princippet at krumhed var indeholdt i afvi-

jf. DS/EN 1340

Længde, bredde og tykkelse. Afvigelser. Andre synlige dimensioner

Længde

Andre ikke synlige dimensioner

+/- 1% +/- 3% min. 4, maks. 10 mm min. 3, maks. 5 mm

+/- 5% min. 3., maks. 10 mm

Planhed og rethed. Afvigelser. Retskinnens længde

Maks. konveks (opadbuet)

300 400 500 800

1,5 2,0 2,5 4,0

mm mm mm mm

mm mm mm mm

Bøjning-træk-styrke. Minimum. Klasse Mærke

Karakteristisk styrke

Min. styrke

1 2 3

3,5 MPa 5,0 MPa 6,0 MPa

2,8 MPa 4,0 MPa 4,8 MPa

S T U

11

maet, men spænder generelt fra +/- 2 til +/-5 mm. Klasse 2 svarer nogenlunde til kravene i DS 400, mens klasse 3 har skrappere krav. I det danske tillæg anbefales klasse 2. For at modvirke vandrette krumheder er der krav til forskelle mellem diagonaler. Der skelnes mellem tre klasser med forskelle inden for 2-8 mm jf. skemaet. I DS 400 var der ikke krav til diagonaler, idet længde, bredde og tykkelse blev målt i begge sider. DS 400’s krav svarer til forskelle i diagonalmål på 5,6-11,3 mm. Her er den nye standard altså en stramning. I det danske tillæg anbefales da også den mest lempelige klasse 1. For at modvirke lodrette krumheder er der krav til planhed hvor der tillades afvigelser på 1-4 mm afhængig af den retskinne man bruger. I DS 400 er der krav om at konvekse flader højst må afvige 0,005 x længden. Det er det samme i den nye standard. I DS 400 må konkave flader højst afvige 1 mm. Her er den nye standard lempet for de større dimensioner hvor man skal bruge de store retskinner. Målafvigelser - kantsten For kantsten er der ingen klasser at vælge imellem. De tilladte målafvigelser er +/- 1% på

længden, +/- 3% på andre synlige flader og +/- 5% på ikke synlige dimensioner - dog inden for visse grænser jf. skemaet. Kravene er næsten som i DS 400, hvor der dog ikke er skelnet mellem synlige og ikke synlige flader. I den nye standard er der endvidere angivet tilladte afvigelser for knaster, affasning af endeflader m.v. Der er ikke krav til formater, men det anbefalede byggemål på længden er 1000 mm for rette kantsten. For buede kantsten er den anbefalede længde 780 mm og radierne ½, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8, 10 og 15 meter. Længden på buede kantsten måles på den øverste fremadrettede kant. I det danske anneks er der i øvrigt angivet de normalt brugte formater og tværsnit. Der er endvidere angivet tilladte afvigelser for planhed og rethed på synlige flader. Med en 300 mm retskinne er den +/- 1,5 mm, men stiger med retskinnens længde. De tilladte afvigelser er lidt større end i DS 400. Vejrbestandighed Vejrbestandighed måles som frost-tø-modstandsdygtighed og vandoptagelse. Klasser og prøvningsmetoder er de samme for sten, fliser og kantsten og er principielt velkendte.

I vandopsugningsprøven nedsænkes et 5 kg stykke af emnet i vand og bliver der indtil vandopsugningen er dæmpet til højst 0,1% på 24 timer. Vandopsugningen måles derefter som en vægtpct. I frosttø-prøven nedsænkes prøven i saltvand og efter 28 frost-tøcykler måles afskalningen som et massetab. De to prøver kombineres i tre klasser som er de samme for sten, fliser og kantsten. I klasse 1 er der ingen krav til hverken frost-tø eller vandopsugning. I klasse 2 er der krav til vandopsugningen der højst må være 6%. I klasse 3 er der kun krav til frost-tø-massetabet som højst må være 1,0 kg pr. m2 overflade i gennemsnit og højst 1,5 kg for hver enkelt værdi. I de danske tillæg anbefales klasse 3 til produkter der udsættes for skiftevis frost og tø, d.v.s. i praksis alle udendørsprodukter. I den gamle DS 400 var der to klasser: én uden krav og én med krav til maksimalt massetab på 0,3 kg pr. m2, altså et skrappere krav end i de nye standarder. Da de fleste sten blev produceret i klassen uden krav, er de nye standarder i praksis en skærpelse. Når frost-tø og vandopsugning kombineres skyldes det at de to krav i vid udstrækning

Gamle Bellahøjfliser, mørkfarvede af vejrliget, men ellers intakte. Manglende sidestøtte har fået stenene til at skride ud så fugerne er blevet for brede.

12

udtrykker de samme egenskaber ved materialet. Frost-tøprøven er dog dyrest og anvendes derfor kun i den skrappeste klasse. Brudstyrke STENS styrke måles som en spaltebrudstyrke. Det betyder at stenen påvirkes med et linietryk fra to cylindre på hver side af stenen. Styrken skal være mindst 3,6 MPa. Hvis prøven består af 16 sten, kan én dem dog være ned til 2,9 MPa. Brudlasten pr. mm brudflade skal samtidig være mindst 250 N/mm. Der defineres ikke forskellige klasser. I DS 400 anvendes en trykstyrke hvor den fuldt understøttede sten påvirkes af en lille plade. Kravene fra DS 400 og de nye standarder kan derfor ikke sammenlignes. Forsøg, hvor samme sten er testet i begge prøvningsmetoder, viser dog at de nye krav er mindre krævende end de gamle. FLISERS styrke måles som en bøjnings-træk-styrke hvor flisen - understøttet i hver ende belastes med et linietryk på flisens midte. Der skelnes mellem tre klasser hvor skrappeste klasse kræver 5,0 MPa. I det danske tillæg er der valgt den næstskrappeste klasse der kræver 4,0 MPa. I DS 400 var kravet 4,6 MPa, men med en lidt anden prøvningsmetode der i praksis indsnævrer forskellen. Alligevel er styrkekravet altså lempet lidt. DS/EN 1339 angiver hvordan bøjning-træk-styrken med en enkel ligning omregnes til en brudlast. Der skelnes mellem syv klasser, men der er ikke erfaringer for hvilken brudlast der skal bruges hvor. Brudlast bruges normalt ved beregning af simpelt understøttede bjælker, men fliser virker kun som sådan når bærelaget er forkert. KANTSTENS styrke måles som en bøjning-træk-styrke ligesom fliser, og prøvningsmetoden er den samme. Der defineres også tre klasser der er lidt skrappere end dem for fliser. I det danske tillæg anbefales klasse 1 der er lidt lempeligere end kravene i DS 400. Slidstyrke og friktion Efter de nye standarder kan man også stille en række andre krav som ikke kendes fra GRØNT MILJØ 7/2004

dato samt de klasser der er opfyldt. Det medfølgende handelsdokument, der kan være label, deklaration, følgeseddel o.a., indeholder så de øvrige oplysninger til mærkningen, f.eks.: ‘CE, EN 1338, udendørs belægningssten, 7 cm Herregårdssten, spaltetræksstyrke >3,6 MPa. Friktion og holdbarhed: tilfredsstillende. 2004.’ Man kan også nøjes med at mærke emnet med produktionsdatoen og have alle andre oplysninger på handelsdokumentet. Nogle af prøverne, især afvigelserne på formatet, kan man som forbruger selv efterligne. Det er bl.a. derfor at de tilladte afvigelser er angivet. Det er dog klart at egne målinger kun kan være grove retningspile.

Fliser klar til at blive lagt på et fortov. Her med gammel mærkning hvor 243 er et produktionsnummer.

Ds 400. De er generelt ikke lige så relevante som de øvrige og er ikke gengivet i denne artikels skemaer. Et af kravene er om slidstyrke. Prøvningen går ud på at se hvor stor en fordybning et slibende hjul kan lave ind i emnet i et vist tidsrum. Der opstilles fire klasser, hvor klasse 1 betyder at der ingen krav er. De øvrige klasser er klasse 2 med højst 26 mm fordybning, klasse 3 med under 23 mm fordybning og klasse 4 med under 20 mm fordybning. For sten gælder klasse 2 dog ikke. Kravet til slidstyrke er med bl.a. på grund af Englands hyppige brug af mindre stærke tilslag. I Danmark er der sjældent problemer med slidstyrke. Her bør klasse 1 generelt vælges. I de danske tillæg anføres dog at klasse 4 bør vælges hvor der er ekstrem slidtage. Krav til friktion er også mulig, men det er sjældent relevant med mindre emnerne er slebne eller polerede og trafikkens fart er over 60 km/t. Prøvningen udføres på et pendulapparat hvor emnets friktion mod et defineret underlag kan måles som en dæmpning af pendulets udslag. Værdien man får er enhedsløs. GRØNT MILJØ 7/2004

Endelig beskrives krav til modstandsdygtighed mod ild. Det er yderst sjældent relevant. Uden prøve er emnerne i klasse A1. Prøvningsmetoden er ikke beskrevet i standarden. Det samme gælder termisk ledningsevne hvor der heller ikke er beskrevet klasser. Visuelle forhold Det fremgår af de nye standarder at der ikke må være revner og afskalninger . Der må heller ikke være betydelige variationer i overfladerne og farverne. De visuelle forhold vurderes ved at lægge et felt ud og betragte det i dagslys fra to meters afstand. Denne lille ‘prøvemetode’ er ny i forhold til DS 400. Der må ikke opstå adskillelser mellem to lag i to-lagsbeton. For tolagsbeton er der også krav for overfladelagets mindstetykkelse. Ligesom i DS 400 er det bemærket at kalkudfældninger, farveforskelle og strukturforskelle ikke helt kan undgås på grund af variation i tilslag og hærdeforhold. Kontrol og mærkning De nye standarder opstiller producentkrav til prøveudtagning og kontrol. Producenten

skal etablere, dokumentere og vedligeholde fabriksproduktionskontrol der sikrer at produkterne har de deklarede egenskaber. Der er både tale om produktkontrol af de færdige produkter og en systemkontrol af processer og procedurer. Der opstilles forslag til et kontrolskema i standardernes anekser. Der er ikke noget krav om ekstern kontrol. Medlemmer af Dansk Beton Industriforening skal dog være tilknyttet en kontrol- eller certificeringsordning der indebærer en ekstern kontrol. I Danmark udfører både Betonvarekontrollen og Dansk Beton Certificering ekstern stikprøvekontrol af de færdige produkter, men kun Dansk Beton Certificering har ekstern systemkontrol. Produkterne skal CE-mærkes i henhold til standarderne og deres klasser. Ud over den rene CE-mærkning kan man lave en supplerende mærkning som det bl.a. vises i vejledningen DS/INF 156. Dansk Betonindustri har fastslået en kombineret, standardiseret dansk mærkning. Efter denne mærkning skal der på stenene og fliserne anføres mærke (trekant), nummer, produktions-

God betonservice Med betonvarestandarderne er faget efterhånden dækket godt ind med de europæiske materialestandarder der oprindelig er en følge af byggevaredirektivet og indførslen af det fri marked i EU. Inden for belægningsområdet er der nu standarder for natursten, klinker, betonvarer og løse stenog grusmaterialer. Hertil kommer en række tillægsstandarder med prøvningsmetoder samt standarder om bl.a. asfalt, træ og fiberduge. Uden for belægningsområdet kender vi bl.a. nye standarader om legepladser og betonrør. Der er noget at sætte sig ind i, men det hjælper meget med den service som betonbranchen har udført med oversættelse, tillæg og vejledning. Det burde være standard. sh

DS/EN 1338. Belægningssten af beton - Krav og prøvningsmetoder. Dansk Standard 2004. 69 sider. 603 kr. Dobbetsproget, dansk og engelsk. DS/EN 1339: Betonfliser - Krav og prøvningsmetoder. Dansk Standard 2004. 73 sider. 651 kr. Dobbetsproget, dansk og engelsk. DS/EN 1340. Kantsten af beton - Krav og prøvningsmetoder. Dansk Standard 2004. 78 sider. 651 kr. Dobbetsproget, dansk og engelsk. DS/INF 156. Vejledning - Brug af standarderne for betonbelægningssten og fliser - DS/EN 1338, DS/EN 1339 og DS/ EN 1340. Dansk Standard 2004. 236 kr. Standarderne ophæver de tilsvarende engelsksprogede udgaver der blev udgivet i 2003. Standarderne kan bestilles hos Dansk Standard, tlf. 3996 6101, www.ds.dk.

13

Det sansede landskab Vi afskærer os fra mange naturoplevelser

L

andskabet kan give mange en langt større glæde end det allerede gør. Man skal bare være mere modtagelige iagttagere, skriver Katrine Højring i Skov & Landskabs videnblad ‘Om at sanse naturen’. Det er ikke kun et spørgsmål om sansernes fysiske kapacitet som man ikke kan gøre så meget ved. Det er også et spørgsmål om at bruge alle sanser: se, høre, dufte og mærke. I vores kultur har syn og hørelse størst betydning. I andre kulturer fokuserer man mere på at snuse og mærke. Summen af indtryk bliver derved en anden og forståelsen af virkeligheden får en anden karakter. Oplevelsen bestemmes også af den emotionelle sanseevne der er evnen til at opfange stemninger og følelser. Den forudsætter at man tør og kan stille sin følsomhed til rådighed. Hertil kommer den mentale sanseevne der omsætter alle impulserne til en bredere

forståelse af landskabet. Den hviler på vores ballast af viden, værdier, normer og erfaringer. Vores viden og interesser bestemmer også hvad der fanger vores opmærksomhed. Botanikeren ser efter sjældne planter og bemærker ikke fuglene meget. Ornitologen har det lige omvendt. Vores værdier fungerer desuden som ubevidst forcensur. F.eks. kan man på forhånd udelukke et landskab med master, motorveje og moderne landbrug som grimt fordi man helst kun ser et landskab i ro og naturlig udvikling. Det betyder alt sammen at en meget stor del af de sanseimpulser der udgår fra landskabet er sorteret fra længe før de når vores bevidsthed, understreger Højring. Vi udnytter kun en begrænset del af de oplevelsesmuligheder der er tilgængelige for os i naturen. Det kan ændres gennem større viden om landskab og natur, gennem større opmærk-

Det er et spørgsmål om at bruge alle sanser: se, høre, dufte, mærke.

somhed over for alle typer sanseimpulser og større følelsesmæssig og mental åbenhed. I et forsøg blev ca. tyve personer på en udflugt til Svanninge Bakker bedt om at være opmærksomme på alle sanser og om at se naturen ‘med hjertet’. Derefter blev de sendt ud med notesblok for at opfange og notere så mange indtryk som muligt. Deltagerne gav bagefter udtryk for en meget stor glæde og flere fortalte at det var som om de aldrig havde været i naturen før.

I en anden undersøgelse blev ti personer efter oplæg og diskussion bedt om at fotografere eller notere natur- og landskabsoplevelser hvor ‘hjertet åbnede sig’ eller ‘selvet blev ophævet’. Bagefter kunne alle berette om skærpet opmærksomhed. De stoppede oftere op og lagde mærke til og glædede sig bevidst over deres omgivelser og talte mere om naturoplevelse end før. sh KILDE. Katrine Højring (2003). Om at sanse naturen. Videnblad 4.0-2. Skov & Landskab, By & Land.

Mere aske skal sendes tilbage til skoven

Plads til mere udlicitering Udliciteringsråd peger bl.a. på ‘afknopning’, men der kræves større politisk mod Ændring af arbejdsdelingen mellem den offentlige og private sektor gennem bl.a. udlicitering rummer stadig gode besparelsesmuligheder som med fordel udløses ved den kommende kommunalreform. Det kræver imidlertid politisk mod og vilje at udfordre denne arbejdsdeling. Det konkluderer Konkurrencerådets Udliciteringsråd i sin nye rapport der udkom 1. oktober. Staten udliciterer i gennemsnit ca. 22% om året, mens kommunerne er nede på 10-12% med stor variation fra kommune til kommune. Hvis de kommuner der udliciterer mindst øger sin udlicitering til gennemsnittet kan der spares omkring 2,2 mia. kr. årligt vurderer Udliciteringsrådet. Samspillet mellem den offentlige og private sektor er i øvrigt mest udpræget inde for det tekniske område og mindst på velfærdsområderne. Offentlig-Private-Partnerskaber (OPP) har den seneste tid været meget omtalt som en mulighed for at løse nogle af de offentlige opgaver både bedre og billigere. I rapporten peger Udliciteringsrådet på afknopning som et anden mulighed. Det vil sige at tidligere offentlige ansatte danner et privat firma og varetager de opgaver de hidtil har siddet med som offentligt ansatte. Dermed går der ikke noget know- how og information tabt samtidig med at der er opstået et privatøkonomisk incitament til at gøre en ekstra indsats og til at udvikle nye idéer og metoder.

14

Flis fra skovene bruges stadig mere i produktionen af energi. Et nyt projekt i Skov & Landskab skal vise hvorvidt asken kan føres tilbage til skoven som næring. Man vil bl.a. udvikle og afprøve metoder til at forbehandle asken og undersøge hvordan asken påvirker skovens økosystemer. Forbehandlingen skal minimere askens negative effekt på miljøet,

d.v.s. forurening af grundvand og akkumulering af tungmetaller i skovens fødekæder. Målet er at kunne sprede så meget ud at asken kan erstatte de næringsstoffer der er fjernet. Sigtet er også at revidere Miljøstyrelsens bioaskebekendtgørelse der er så restriktiv at det i praksis er langt billigere at køre asken på lossepladsen end at sprede den ud.

Trafikstøj kan give for tidlig død Fra 800 til 2.200 danskere indlægges hvert år på sygehus med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom som følge af trafikstøj. Og 200-500 dør tidligere end ellers. Det vurderer Arbejdsmiljøinstituttet og konsulentfirmaet Cowi i en ny undersøgelse. Især trafikstøj i nattetimerne påvirker blodtrykket og hjertet, især når man sover for åbent vindue. Man vågner flere gange og sover ikke så dybt så længe. Det ødelægger ligesom natarbejde helbredet. Som en tommelfingerregel kan man sige at hver gang stø-

jen stiger med 5 decibel, stiger risikoen for forhøjet blodtryk og hjertesygdomme med 9%. Cowi anslår de afledte omkostninger til medicin, lægebesøg og sygehusbehandling til 40100 mio. kroner årligt og dødsfald og sygefravær til mellem 1,8 og 5,1 mia. kr. Her er ikke medregnet skader som hormonelle påvirkninger, kommunikationsbesvær, hovedpine, stress, søvnproblemer m.v. Omkring 700.000 danske boliger er belastet af støj på over 55 decibel. Heraf er 150.000 udsat for 65 decibel. GRØNT MILJØ 7/2004

Tilbudsloven justeres lidt her og der Tilbudsloven og tilbudsbekendtgørelsen ændres. Hovedreglen for at indhente underhåndsbud reduceres fra 4 til 3, men sådan at bygherrer fortsat kan indhente 4 bud. Tærsklen for adgangen til at indhente underhåndsbud er samtidig forhøjet fra 2 til 3 mio. kr. for den samlede byggeopgave. Ved licitationer med tildelingskriteriet ‘det økonomisk mest fordelagtige tilbud’ kan bygherren fremover kun forhandle med de tre mest fordelagtige bud og ikke som nu med alle. Kriterierne for det økonomisk mest fordelagtige tilbud skal desuden vægtes og

bygherren skal i alle tilfælde begrunde sine valg så tilbudsgivere kan vurdere om det ser rigtigt ud. Endelig justeres forhold om lovens anvendelse, tilbudsgiveres forbehold, alternative bud m.v. Ændringerne er resultatet af drøftelser mellem Bygherreforeningen i Danmark, Boligselskabernes Landsforening og Kommunernes Landsforening, Håndværksrådet, Dansk Byggeri og Tekniq. Især Håndværksrådet har presset på for at få ændret loven, men er skuffet over resultatet, bl.a. fordi antallet af underhåndsbud ikke kunne blive tre.

Med Redexim – Charterhouse Verti-Drain kan du sørge for at din boldbane for nyt liv. Med Verti-Drain 7526 arbejder du i 2,6 m. bredde og en dybde på 400 mm. op til 24 mm. massive piber eller op til 32 mm. åbne piber. Hos Turf Rent A/S har du mulighed for at leje en stor del af de maskiner som du har behov for til plejning af jeres grønne arealer. Kontakt en af vores udlejningskonsulenter og få gode råd til hvilke maskiner, som kan være med til at sikre dine grønne områder.

Driftssikker pumpe til saltspredere Greenflames saltlagespredere til stier og fortove har nu fået hydraulisk pumpe og pumpe til PTO i stedet for den gamle eldrevne pumpe. Det er sket af hensyn til ensartet glatførebekæmpelse og driftssikkerhed. Green-Flame-sprederne leveres med tank på 200, 300 eller 600

GRØNT MILJØ 7/2004

liter saltlage og med spredebom på 120 og 140 cm. De kan monteres på alle redskabsbærere/traktorer. Tlf. 4353 1800.

Turf Rent A/S tilbyder udlejning af maskiner til grønne arealer Tlf. 46 38 30 36 - Fax. 46 38 30 83 - [email protected]

15

FORTRYDELSESRET Vedr.:__________________________________________________________________________ De kan fortryde den indgåede aftale efter forbrugeraftalelovens § 17.

Fortrydelsesfristen Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, De har indgået aftalen, f.eks. skrevet under på kontrakten eller afgivet bestillingen. Fortrydelsesfristen løber dog tidligst fra det tidspunkt, De på skrift har fået nærværende oplysning om fortrydelsesretten og om, hvem De skal henvende Dem til ved udøvelse af fortrydelsesretten. Hvis De f.eks. har afgivet Deres bestilling mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, har De frist til og med mandag den 15. Har De først fået oplysningerne senere, f.eks. onsdag den 3., har De frist til og med onsdag den 17. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan De vente til den følgende hverdag. Hvordan fortryder De? Inden fortrydelsesfristens udløb skal De underrette den erhvervsdrivende om, at De har fortrudt aftalen. Hvis De vil give denne underretning skriftligt – f.eks. pr. brev eller e-mail – skal De blot sende underretningen inden fristens udløb. Hvis De vil sikre Dem bevis for, at De har fortrudt rettidigt, kan De f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen. Underretning om, at De har fortrudt aftalen, skal gives til:

L30B og L35B Pro er navnet på Volvos nye opgraderede kompakte læssemaskiner der bl.a. har justeret designet og en bedre førerkomfort. Drejeleddets 40 graders udsving giver stor manøvredygtighed. Maskinerne, der har henholdsvis 71 og 77 hk motorkraft, har uafhængige hydrauliske pumper til henholdsvis styring og læsning. Tlf. 4677 3812.

Ib Asger Olsen som hædersdoktor

Navn: Adresse:

Betingelser for at fortryde aftalen Ved køb af varer er det som hovedregel en betingelse, at De kan tilbagegive varen i væsentlig samme stand og mængde, som da De modtog den. De har pligt til at opbevare varen, indtil den hentes af den erhvervsdrivende. Hvis sælgeren ikke afhenter varen inden 3 måneder efter, at den pågældende har modtaget underretning om, at De har fortrudt aftalen, kan De vederlagsfrit beholde varen. Det forhold, at den erhvervsdrivende har leveret tjenesteydelsen/varen helt eller delvis, begrænser ikke Deres fortrydelsesret, medmindre De har givet samtykke til, at udførelsen af tjenesteydelsen/fremstillingen af varen kunne påbegyndes på et nærmere bestemt tidspunkt inden fortrydelsesfristens udløb. I så fald gælder fortrydelsesretten kun indtil dette tidspunkt.

Samtykke:_______________________________________________________________________

Kunden må fortryde ekstraarbejder En følge af en ny forbrugeraftalelov pr. 1. oktober Kunder har nu lov til at fortryde bestilte ekstraarbejder i to uger. Det er følgen af ny forbrugeraftalelov der trådte i kraft 1. oktober på grundlag af et EU-direktiv. Generelt giver loven i visse tilfælde kunder fortrydelsesret i forhold til aftaler der indgås uden for virksomhedens faste forretningssted, f.eks. under besøg hos forbrugeren. Reglen har dog særlig betydning for aftaler om det ekstraarbejde som forbrugere hyppigt bestiller hen ad vejen, ikke mindst ved anlægsgartnerarbejde. Forbrugeren har fortrydelsesret i de tilfælde hvor aftalen om ekstraarbejdet angår en ydelse der ikke er naturligt og direkte forbundet med den ydelse kunden har anmodet virksomheden om at udføre. I disse tilfælde skal virksomheden oplyse kunden om fortrydelsesretten. Det sker ved at udlevere det bi-

16

Kompakte Volvo læssemaskiner

lag der følger med den nye lov (se herover). Glemmer man det, risikerer man ikke at få betaling for ekstraarbejdet. Fortrydelsesretten gælder i 14 dage fra den dag aftalen blev indgået, dog tidligst fra det tidspunkt hvor kunden har fået de fornødne oplysninger om fortrydelsesretten. Arbejdet behøver dog ikke nødvendigvis vente så længe. Man kan godt med kundens skriftlige samtykke lave en aftale om at ekstraarbejde omfattet af fortrydelsesretten påbegyndes udført før de 14 dage er udløbet. Håndværksrådet tilråder at virksomheder udleverer teksten til kunden hvis der er tvivl om at fortrydelsesretten gælder eller ej. Øverst tilføjes da hvad det er for et arbejde det drejer sig om, og nederst beder man kunden at skrive under på at han er indforstået med at arbejdet udføres med det samme. sh

Tidligere professor ved Landbohøjskolen Ib Asger Olsen blev 9. oktober udnævnt til hædersdoktor Agronomie ved det svenske landbrusuniversitet i Alnarp der bl.a. uddanner landskabsarkitekter og hvert år udnævner hædersdoktorer. Ib Asger Olsen hædres for sin store faglige indsats inden for byudvikling, det åbne landskabs relation til byen, landskabets rekreationsværdi, planteanvendelse, havekultur og havekunstens historie. Han har også haft stor betydning for opbygningen af uddannelse og forskning ved Instittut for Landskabsplanlægning i Alnarp. På KVL arbejdede Ib Asger Olsen i et professorat i landskabsarkitektur rettet mod planteanvendelse. Han gik på pension i 2003.

Ib Asger Olsen - hædersdoktor Agronomie på Alnarp. GRØNT MILJØ 7/2004

Klassikerprisen til 750 år gammel gade Renoveringen af en 750 år gammel gade i Haderslev vinder Klassikerprisen 2004. Prisen uddeltes for første gang den 3. november i år uddeles af vejdirektoratet som supplement til ‘vejprisen’. Formålet er at sætte fokus på den fortsatte udvikling af smukke veje i Danmark. Vejprojektet er en renovering af den 750 år gamle St. Klingbjerg. Juryen udtaler: „St. Klingbjerg er bevaret gennem den seneste gaderenovering uden at der er sket

ændringer der har kunnet forandre det oprindelige udtryk som gaden og de omkringliggende gader har haft formentlig i mange hundrede år. Samtidig fremtræder det som et roligt og velfungerende gademiljø hvor der både er plads til krukker med blomster og belysning. Parkeringsarealer er anbragt i særlige p-områder i kvarteret, hvorved bebyggelsen har kunnet bestå intakt – det historiske forenet med nutidens behov“.

Bymidten: Historisk med moderne undertoner. Foto: Vejdirekroratet.

Grenå fik vejprisen for helstøbt bymiljø

58'00+0)5'05

For projektet ‘Ombygning af stationsområdet som led i en samlet strategi for bymidten’ modtog Grenaa Kommune 26. november Vejprisen 2004 af Vejdirektoratet. Vejprisjuryen udtaler i sin motivering: „Grenaa Kommune har forstået at fastholde en kvalitetspræget strategi for at skabe et helstøbt bymiljø ved at bruge de samme materialer gennem en længere årrække. Det er tyde-

ligt at byen har arbejdet bevidst med en styrkelse af det udtryk som den besøgende i Grenaa får: En historisk by med moderne undertoner, der sammenfletter byens middelalderlige grundstamme med moderne materialer og udførelse i takt med tiden. Herigennem tegnes et billede af en by der ønsker at træde i karakter og blive husket af den rejsende.“ Prisen er uddelt siden 1994.

Fra St. Klingbjerg der nyligt er revnoveret med stor historisk respekt.

(TC06MT

 GZENTGFUMCDGT

*QNFGT$CUKE2CTM %5&5%5&5 /GFJMQIJMFKGUGNOQVQT JLWNUVT¿MJ[FTCWNKUMEGPVGTUV[TKPI J[FTQUVCVKUMVTCPUOKUUKQPOGFRCVGPVGTGV 5&5GNGMVTQPKUMUV[TGU[UVGONOKPKPVGITGTGV TGFUMCDUJ[FTCWNKMRWORGUCOVFGNWZGHÓTGTMCDKPG

;CPOCT-'* 06MT

 -RNKPENTGFUMCDGT

JMFKGUGNOQVQTJLWNUVT¿MJ[FTQUVCVKUMVTCPUOKUUKQP 4CFKQHCTVRKNQVUGTXQUV[TKPIOX

-QORNGVXKPVGTTGFUMCDURCMMG KPEN5VGPUDCNNGHTQPVNKHV261((.5OGVGT HGLGOCUMKPGUCOVNKVGTU4QPFKPKUCNVURTGFGTVKN RMVQRJ¿PI

06MT

 -RNKPENTGFUMCDGT

;CPOCT'(*OGFNWHVU¿FG JMFKGUGNOQVQTJLWNUVT¿MJ[FTQUVCVKUMVTCPUOKUUKQP 4CFKQHCTVRKNQVUGTXQUV[TKPI&WCN5RGGFHQTCMUGNOX

-QORNGVXKPVGTTGFUMCDURCMMG KPEN5VGPUDCNNGHTQPVNKHV261((/5#OGVGT HGLGOCUMKPGUCOVNKVGTU4QPFKPKUCNVURTGFGTVKN RMVQRJ¿PI #NNGRTKUGTGTGZENOQOU

-CUVTWR6ÓOOGTWRXGL&--CUVTWR6NH(CZ 5MCPFGTDQTI&CPOCTMUXGL*&-5MCPFGTDQTI6NH(CZ +ORQTVÓTCHDNC*1.&'4;#0/#46;/4#051/'5,#%1$5'0'<)1#/#<10'0+&15%*/+&6

GRØNT MILJØ 7/2004

17

Jagten på det bedste plænegræs I USA er plænegræsforskningen omfattende bl.a. på grund af 15.800 golfbaner Tekst og foto: Søren Ugilt Larsen, Skov & Landskab - KVL

A

lt er større, går hurtigere og fås i mange flere varianter i USA. Men hvad med plænegræsforskningen? Er den også et større fænomen i USA end i Danmark? Forfatteren har haft lejlighed til ved selvsyn at se nærmere på dette ved besøg på to amerikanske universiteter: Rutgers University i New Jersey og Penn State University i Pennsylvania. På begge universiteter findes et ’Center for Turfgrass Science’, og som på mange andre universiteter i USA er der en akademisk og teknisk stab som arbejder specifikt med plænegræs. Artiklen her vil forsøge at give et indtryk af nogle af disse aktiviteter. 50 gange flere Først et par sammenligninger. Der er godt og vel 50 gange flere mennesker i USA end i Danmark. Dét i sig selv giver grundlag for langt større arealer med plænegræs. Udvalget af bøger om plænegræs er da også mægtigt med en stribe af titler som ’A Perfect Lawn the easy Way’, ’ Lawns for Dummies’ og endda ’The Lawn Bible’. Mange af bøgerne henven-

der sig til den store gruppe af almindelige amerikanere hvis huse som den største selvfølge er omgivet af ’The American Lawn’ - en stor og velholdt græsplæne. Men også plæner til professionel brug, f.eks. til baseball, football og golf, udgør et stort marked i USA. En anden sammenligning mellem USA og Danmark kan være antallet af golfbaner. Figur 1 viser hvordan antallet af golfbaner er steget i de to lande fra 1970 til 2003. I USA har der i denne periode været en forholdsvis konstant stigning i antallet af golfbaner med en samlet stigning på ca. 55%. I Danmark har den relative stigning været langt større, nemlig på 600%, og det er især fra 1990 at antallet af danske golfbaner er eksploderet. I dag er der ca. 15.800 golfbaner i USA og ca. 140 i Danmark. Og selvom figur 2 viser at Danmark haler ind på USA så er der i USA ca. 5,5 golfbaner pr. 100.000 indbyggere, mens der i Danmark kun er ca. 2,5 golfbaner pr. 100.000 indbyggere. Sammenligningen af de to lande illustrerer meget godt,

Figur 1. Udviklingen i antallet af golfbaner i USA og Danmark fra 1970 til 2003. Der er ikke taget højde for golfbanernes størrelse. Bemærk de forskellige y-akser. (Oplysninger om antal golfbaner fra henholdsvis National Golf Foundation og Dansk Golf Union).

18

om end noget forsimplet, at selv når man tager højde for landenes størrelse, har golf gennem mange år været og er stadig en større sport i USA end i Danmark. Den længere historie og større udbredelse af golf i USA er én af årsagerne til et stort forsknings- og udviklingsarbejde inden for plænegræsområdet, og at mange amerikanske universiteter har plænegræs som et prioriteret forskningsområde. Udvikling og uddannelse Universiteternes aktiviteter inden for plænegræs omfatter ofte mange forskellige aspekter. Ved Penn State University udføres der f.eks. både grundforskning og mere anvendt forskning, ofte i samarbejde med industrien med henblik på at udvikle nye og bedre metoder og produkter. På uddannelsesområdet udbyder Penn State University både en fireårig uddannelse i ’turfgrass science’ og en toårig uddannelse i ’golf course turfgrass management’ med praktik. Og uanset hvor i verden man befinder sig kan man følge efteruddannelseskurser i

plænegræs via universitetets ’World Campus’, hvor undervisningen foregår over internettet. Endelig tilbyder Penn State University også ’extension service’, dvs. rådgivning til praktikere, og der afholdes konferencer, markvandringer, temadage og udgives populærartikler. Universiteterne varetager således mange forskellige funktioner og aktiviteter vedrørende plænegræs. I det følgende gives eksempler på forskningsog udviklingsemner ved Rutgers University og Penn State University. Jagt på bedre sorter Det kræver koncentration når man skal følge med professor Bill Myers på rundvisning på forædlingsstationen ved Rutgers Center for Turfgrass Science i New Jersey. Sortsnavnet - eller måske blot et foreløbigt sortsnummer - bliver læst op efterhånden som vi passerer de 3 x 5 fod store parceller, op og ned ad rækkerne med 25 parceller i hver og ofte med over 100 forskellige sorter i ét forsøg. Samlet set er der i nærheden af 50.000 parceller!

Figur 2. Udviklingen i antallet af golfbaner pr. 100.000 indbyggere i USA og Danmark fra 1970 til 2003. (Oplysninger om antal golfbaner fra henholdsvis National Golf Foundation og Dansk Golf Union. Oplysninger om befolkningstal fra U.S. Census Bureau). GRØNT MILJØ 7/2004

Afprøvning af forskellige engrapgræssorter ved Rutgers University. Billedet er taget ca. 4 uger efter såning, og der ses tydelige forskelle i sorternes etableringshastighed og bladfarve. I baggrunden en plantage med valnøddetræer, hvor græssorters skyggetolerance kan afprøves.

Nogle af sorterne er sendt til afprøvning fra andre forædlingsvirksomheder som f.eks. Dansk Planteforædling, men de fleste sorter er resultatet af forædlingsprogrammet ved Rutgers University. Rutgers University har gennem flere årtier været blandt verdens førende forædlere af plænegræs. Og forædlingsarbejdet der er nært knyttet sammen med forskningen, giver en anseelig indtægt i form

af royalties fra frøfirmaer der forhandler græssorterne. For det utrænede øje kan det være vanskeligt at skelne alle de nuancer der omtales, men det er tydeligt for enhver at der er meget store forskelle mellem sorterne hvad angår f.eks. farve, bladbredde og skudtæthed. Også andre forskelle er markante: Nogle sorter er næsten forsvundet efter angreb af svampesygdomme, mens andre sorter tydeligvis

Planteforædling byder på meget manuelt arbejde. Her udplantes enkeltplanter af højsvingel ved Rutgers University for at teste for salttolerance. Jorden er tilført store mænger salt for at hæve ledningstallet. GRØNT MILJØ 7/2004

har større resistens over for den pågældende sygdom. Udvikling af resistente græssorter er da også et af de meget vigtige mål ved forædlingen da plænegræs i store dele af USA ofte plages af mange svampesygdomme som f.eks. ’grey leaf spot’ og ’dollar spot’. For at finde svamperesistente sorter afprøver man i forædlingsarbejdet sorterne på lokaliteter med stort smittetryk, samtidig med at græsserne stresses med hyppig klipning for at fremme sygdomsangrebene. De amerikanske plæner kan i øvrigt også plages af mange insekter, bl.a. de såkaldte ’white grubs’ der omfatter en gruppe af larver der minder om gåsebillelarven. Der forædles også efter andre vigtige plæneegenskaber. Skyggetolerancen afprøves i skyggen i en plantage af valnøddetræer, salttolerancen afprøves ved at tilføre jorden store mængder af salt i form af natriumklorid (NaCl) og kaliumklorid (KCl), og slidstyrken vurderes ved brug af en slidmaskine. Højsvingel har bedre tørketolerance og mindre krav til gødning sammenlignet med almindelig rajgræs og er der-

for en art man forventer sig meget af. Til produktion af rullegræs er det vigtigt at de benyttede højsvingelsorter udvikler rodudløbere (rhizomer), da de er med til at give en stærkere græstørv. Så endnu et forædlingsmål er at udvikle sorter med lange udløbere. Men det kræver ofte mange år og mange forsøgsparceller før en ny sort er klar til markedet. Forskellige himmelstrøg Også hvad angår den officielle afprøvning af nye plænegræssorter er der et mere omfattende system i USA end i Danmark. I Danmark foregår den officielle sortsafprøvning på to lokaliteter, Tystofte på Sjælland og Jyndevad i Sønderjylland. Der arbejdes for tiden på at etablere en fælles nordisk afprøvning for plænegræssorter med afprøvning på en række skandinaviske lokaliteter. Der er dog stadig et stykke op til de 40 stater i USA og de 6 provinser i Canada som medvirker i den amerikanske sortsafprøvning, National Turfgrass Evaluation Programe (NTEP). Et så stort geografisk område dækker naturligvis over store 19

klimatiske forskelle, og det er da også forskellige græsarter der trives i de forskellige områder. Man skelner mellem græsarter til tropiske egne (’warmseason grasses’) som f.eks. bermudagrass, buffalograss, zoysiagrass og St. Augustinegrass og græsarter til tempererede egne (’cool-season grasses’) som vi også benytter under danske forhold. Sorter af f.eks. almindelig rajgræs bliver afprøvet på 33 lokaliteter i USA og Canada, så sorterne bliver vurderet under mange forskellige slags forhold. Og ofte er sortsafprøvningen en aktivitet som universitetet varetager. Pesticider eller ej Plænegræsfolkene ved Penn State University lytter interesseret til beretningen om den danske pesticidaftale for offentlige områder og dermed også for store plænegræsarealer. Der er forståelse for de problemer og udfordringer pesticidfri drift kan medføre for plænegræs hvad enten det er ukrudt, svampesygdomme eller skadedyr. Også i USA er der selvfølgelig stor opmærksomhed på eventuelle miljøpåvirkninger af at bruge pesticider, men der er ikke nær de samme restriktioner for brugen af pesticider. Så hvor der i Danmark har været megen fokus på at finde alternativer til pesticiderne, fokuseres der i USA mere på hvordan pesticiderne kan bruges med mindst mulig miljøpåvirkning. F.eks. laver professor Tho-

mas Watschke undersøgelser på et anlæg hvor der kan måles overfladeafstrømning og udvaskning af både pesticider og næringsstoffer fra forskellige typer af plænegræs. Arbejdet er med til at dokumentere hvor stor eller lille miljøeffekt brugen af pesticider på plænegræs kan have. Resultaterne bruges bl.a. i vurderingen af nye pesticiders egenskaber. Svært at få ukrudt Der laves også forsøg med effektiviteten af forskellige pesticider, f.eks. herbicider mod bredbladet ukrudt. Forsøgsarbejdet byder på et problem de færreste plænegræsfolk er stødt på: At det kan være vanskeligt at etablere ukrudt i plænen. Men det er faktisk en tilbagevendende udfordring på Penn State University. Forsøgsteknikker Jeffrey Borger er ansvarlig for at etablere egnede forsøgsarealer til ukrudtsforsøgene, d.v.s. plænegræs med en stor og tæt bestand af bredbladet ukrudt. For at opnå det må man gøre det præcist modsatte af hvad lærebøgerne fortæller om at forebygge ukrudtsinvasion. Græsset stresses med en periode helt uden gødning, og så vertikalskæres der meget hårdt i to eller tre forskellige retninger for at gøre plænen åben og give plads til ukrudtsplanter. Sidste trin i dette usædvanlige plejeprogram er at efterså med en frøblanding af mælkebøtte, lancetbladet vejbred og hvidkløver. For at opnå en tæt bestand af ukrudt er det nødvendigt at

Anlæg ved Penn State University til måling af overfladeafstrømning og udvaskning af næringsstoffer og pesticider fra plænegræsareal.

20

Mens venstre fodboldstøvle holder fri deltager den højre i forskningen. Støvlen er monteret på hydraulisk styret udstyr der kan måle skridstyrken på forskellige typer plænegræs og vækstlag. Billedet er fra Penn State University.

efterså flere gange, og arealet er normalt først brugbart til forsøg efter 3 års forberedelser, fortæller Jeffrey Borger. Men så er der også en flot bestand af ukrudt med en dækningsgrad på 80-90%. I øvrigt er denne etableringsproblematik interessant i en anden sammenhæng, nemlig hvis man ønsker at etablere en bestand af hvidkløver i eksisterende plænegræs på fodboldbaner eller fairways. Måske er det også dér nødvendigt at være lidt hård med græsset og at efterså flere gange. Mekaniseret golfsving Opfindsomhed og hjemmelavet udstyr er ofte vigtige ingredienser i forskningsarbejdet. Dette gælder også for adjunkt Andrew McNitt der bl.a. forsker i spillekvalitet og sikkerhed på sportsplæner. Der arbejdes med at optimere overfladens stabilitet dels gennem forbedring af vækstlaget, dels gennem forbedrede plejeteknikker. Virkningen på plænens

overfladeegenskaber måles med forskellige typer udstyr, f.eks. med apparatet der skal efterligne en fodboldstøvles skridbevægelser når to dynger af fuldvoksne spillere tørner sammen i amerikansk fodbold. For at kunne efterligne både de lodrette og vandrette kræfter er der konstrueret en avanceret maskine hvor en rigtig fodboldstøvle kan bevæges ved hjælp af hydraulik, og som kan bruges til at måle skridstyrke på forskellige underlag. Ikke ligefrem en standardvare på Silvans hylder. En anden type specialudstyr til forskningen er golfkøllen der er monteret på et trepunktsophængt aggregat til en traktor. Køllen er hængslet i den øverste ende og monteret med et meget tungt blylod. Når køllen løftes op og slippes, foretager den et kraftfuldt sving, og ved hjælp af et støtteben kan højden justeres så køllen netop skræller lidt af græstørven. Apparatet kan derved efterligne de såkaldte ’divots’ eller slagmærker der ofte opstår i græsset når køllen svinges lidt for lavt. Og da man med udstyret kan lave et standardiseret golfsving, bruges det bl.a. til at undersøge hvordan forskellige sorter tåler og regenerer efter disse slagmærker. Kunstgræs skal friseres Men er det ikke alt i alt lettere at bruge kunstgræs? Måske, men kunstgræs kræver også omsorg. Ved Penn State University arbejdes der også med udvikling og afprøvning af

God bestand af især lancetbladet vejbred til forsøg med ukrudtsbekæmpelse. Bestanden er resultatet af tre års pleje med lavt gødningsniveau og gentagen ukrudtssåning. Billedet er fra Penn State University. GRØNT MILJØ 7/2004

Andrew McNitt ved Penn State University fremviser specialudstyr til at efterligne slagmærker fra golfkøllen. Et tungt blylod giver svinget kraft, og støttebenene kan indstilles så køllen pløjer mere eller mindre dybt ned i græstørven.

kunstgræs. Én af aktiviteterne drejer sig om hvor ofte kunstgræs skal ’groomes’, d.v.s. hvor tit det skal friseres for at holde stråene oprejst. Målet er at give anbefalinger om plejefrekvens m.m. Der laves også målinger af kunstgræssets overfladeegenskaber såsom hårdheden. Den

påvirkes bl.a. af hvilket fyldmateriale der anvendes. Ofte benyttes gummigranulat fra f.eks. bildæk, men da gummi er let, flyder gummipartiklerne nemt ovenpå. Derfor afprøves også andre typer af fyldmateriale, f.eks. sand coated med gummi. Sammenlignet med forsøgsarealet med ’rigtigt’

græs udgør kunstgræsforsøgene dog kun et beskedent areal. Så indtil videre synes der fortsat at være en plads til dødeligt grønt græs. Græsset er grønnere Om græsset så er grønnere på den anden side af Atlanten? Ja, faktisk foretrækker man i

USA genelt plænegræssorter der er mørkere end dem der typisk bruges i Danmark. Men for plænegræsfolk er spørgsmålet alt for vigtigt til at overlade til tilfældigheder. Så forskerens svar må være: det kræver sandelig nærmere undersøgelser! Eller endnu bedre: Se selv efter derovre. ❏

KILDER Hjemmeside for Center for Turfgrass Science ved Penn State University, Pennsylvania: http://turf.cas.psu.edu/ Default.html Hjemmeside for Center for Turfgrass Science ved Rutgers University, New Jersey: http://www.turf.rutgers.edu/ Hjemmeside for den amerikanske sortsafprøvning, National Turfgrass Evaluation Programe (NTEP) i USA og Canada: http://www.ntep.org/ Oplysninger om antal golfbaner i Danmark, Dansk Golf Union: http:// www.dgu.org/omdgu/medlemsstatistik Oplysninger om antal golfbaner i USA, National Golf Foundation: http:// www.ngf.org/cgi/whofaq.asp#2 Oplysninger om befolkningstal i USA og Danmark, U.S. Census Bureau: http://www.census.gov/prod/ 2004pubs/wp-02.pdf

Forsøgsareal ved Penn State University med forskellige typer kunstgræs. I praksis bruges kunstgræs dog endnu kun på træningsanlæg som driving ranges og ‘target greens’. GRØNT MILJØ 7/2004

Slagmærker efter mekanisk golfsving. Billedet er fra Penn State University.

21

Fokus på fejl og mangler i byggeriet Fejl og mangler i byggeriet koster hvert år næsten 12 mia. kr. svarende til 10% af sektorens produktionsværdi. Det viser en rapport som Erhvervs- og Byggestyrelsen offentliggjorde 8. oktober. Den har som den første medtaget de omkostninger der er forbundet med at udbedre mangler inden aflevering. „For at løse noget af problemet mener jeg det er nødvendigt at tage fat på hvordan viden udbredes i byggeriet. Der går alt for meget information tabt mellem de forskellige aktører. Som rapporten påpeger, så opdages de fleste fejl i udførelsesfasen og en betydelig del af disse fejl kan henføres til projekteringsfasen. Det er derfor vigtigt at kvalitetssikring tænkes ind allerede i projekteringen,“ siger Håndværksråders direktør Lars Jørgen Nielsen i en kommentar.

HWH overtaget af finsk virksomhed Det finske firma Arctic Machine har overtaget det kriseramte HWH i Hadsund og driver det videre som AM/HWH. Det lille danske firma producerer sneplove, fejemaskiner, slagleog rotorklippere samt ukrudtsbørster. Arctic Machine, der har 300 medarbejedere og afdelinger i syv lande, fremstiller diverse vintermateriel og vil med købet af HWH sikre sig en afsætningskanal i Danmark og samtidig supplere med nogle sommerprodukter.

Kortlægning af poplens gener Koderne på de første tre af poppeltræets gener er opdaget, skriver www.trae.dk. Sigtet er at finde modeller til at modificere træer så de kan producere mere og bedre træ og bl.a. kan være endnu bedre til at binde CO2 der er den primære drivhusgas. Bag arbejdet står en forskergruppe fra bl.a. Holland, Belgien, USA; Canada og Sverige. Poppeltræet er egnet til forskningsarbejdet da det genmaterialet ‘kun’ rummer 520 millioner basepar hvilket er omkring 50 gange mindre end f.eks. et fyrretræ. 22

Test af minigravere At Takeuchi var bedst var nordiske maskinførere enige om

D

e japanske minigravere er bedst, i hvert fald hvis det står til maskinførerne. I en test af syv mærker i 3600 kgklassen vandt Takeuchi TB 135 sikkert med andre japanske mærker med godt fremme. Testen blev foretaget af Dagbladet Licitationen, det svenske blad Entreprenerad og det finske blad Koneviesti. Maskinførertesten blev udført i hver af de tre lande hvor maskinfører Lars Vedel stod for det danske indslag. Maskinførerne var enige om vinderen og taberen, CAT, mens der var lidt forskel på mellemplaceringerne. Efter Takeuchi havde Lars Vedel placeret Hitachi, Yanmar, Volvo og Bobcat. Maskinførerne skulle tage stilling til bl.a. hydraulikkontrol, kabineforhold, støjfølelse, udsyn og ind- og udstigning. Her var der væsentlige forskelle bl.a. som følge af de konstruktive forskelle. Nogle maskiner har f.eks. kort bagende. Så kan man dreje rundt uden at støde mod noget, men

ulempen er en lidt trangere kabineplads. For udsynet er det åbenbart en klar fordel at graveaggregatet sidder godt ude i den ene side. Takeuchien fremstod som en velfungerende, stærk, stabil, følsom og smidig maskine med et godt udsyn fra førerkabinen, en god førerkomfort og let adgang til service. Hitachi Zaxis 35 fik mange af de samme plusser, men et vist sus i hydraulikken trak ned. I den anden ende af feltet blev CAT 303CR vurderet som svag og med dårligt udsyn, men også med gode sider, bl.a. en buet skydedør der giver gode indog udgangsforhold. En generel kritik fra maskinførerne var at skovlvinklen ikke er nok. Det betyder at jorden tabes når armen strækkes. På de fleste maskiner kan man heller ikke justere armstøtten til joystickerne. Denne kritik ramte også vinderen. Endelig gav alle maskiner på nær Takeuchi og Yanmar problemer for føreren når han skal lukke

Takeuchi TB 135

STILLINGEN Testen er foretaget efter et pointsystem med 1-5 point pr. kriterium med 5 som det bedste. Den danske maskinfører gav disse points: Takeuchi TB 135 .... 103 point Hitachi Zaxis 35 ....... 83 point Yanmar Vio 35 ........ 79 point Volvo EC35 .............. 75 point Kubota KX 101-3 .... 73 point Bobcat 430 ZHS ....... 55 point CAT 303 CR .............. 49 point

døren indefra. Han skal i flere tilfælde halvt ud af maskinen for at nå håndtaget. Maskinførertesten blev suppleret af tekniske målinger som dog kun indgår indirekte i testresultatet. De tekniske målinger omfattede bl.a. løfte- og gravekraft, stabilitet, hastighed og brændstofforbrug. Her var forskellen mellem mærkerne generelt begrænset med Takeuchi’en midt i feltet. Maskinen med den kraftigste motor, Bobcatten, fik målt det dårligste maskinarbejde. En anden maskine, Cat’en, følte maskinførerne var klart svagere end de øvrige selv om motorydelsen ikke er det. Paradokserne antyder at to amerikanske mærker er ældre konstruktioner. Brændstofforbruget varierede med 1,6 liter/time fra den mest fordrukne (Bobcat) til de mest beskedne (Tekeuchi, Cat). Det svarer til 1600 liter diesel på 1000 timer. Kabinestøjen varierede fra 7 decibel fra Cat med 75 til Bobcat med 82 decibel. Det svarer til knap en fordobling af den opfattede lyd. Maskinerne har ret ens vægt på 3400-3600 kg og relativ ens motorydelse på 18-22 kW. Bobcatten faldt dog uden for med næsten 3800 kg og 32 kW. Den var også næstdyrest. Prisspændet var 275.000 399.000 kr., altså 45%. Pris og points hænger dog kun delvist sammen. Nok var taberen billigst, men vinderen var med 313.000 kr. tredjebilligst. sh Artiklen er baseret på Dagbladets Licitationens pressemeddelelse ‘Maskinførere ville vælge Takeuchi’ af 25.10. 04 suppleret med enkelte oplysninger fra testen i Mestertidene oktober 04. GRØNT MILJØ 7/2004

Schnitt-Griffy Schnitt-Griffy er en hydraulisk grenfældningssaks til montering på udlægger med en basis maskinvægt på 4 ton.

Greenkeeperassistent & anlægsplejer

Gennemskærings kapacitet er på 28 cm i diameter og åbnings diameteren er på hele 75 cm.

g

Hedevejen 33, 5932 Humble Tlf. 62 56 16 67 . Mobil 30 34 15 67 www special maskiner com VEJARBEJDE . SKOV . GRÆS . SNERYDNING . SANDRENSNING

Professionel mellemklasse sav. FarmBoss. Robust, komfortabel og lang levetid kendetegner denne sav. Dimensioneret til hårdt brug dag efter dag. Kan udbygges til hækkeklipper med HS 246.

Skovjakke

49 cm³ • 3,5 hk • 4,7 kg • sværd 37 cm

I bævernylon. Str. 46-64. Normalpris 796,-

3.196,Excl. moms

p

Special Maskiner v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig

MS 260 FB

SPAR 800,-

g

I bævernylon. Str. 46-64. Normalpris 556,-

Sikkerhedsoverall

WoodPro

476,-

Excl. moms

700,-

Excl. moms

556,-

Vandtæt støvle med stålsnude. Str. 36-48. Normalpris 700,-

Skovhjelm

SPAR

Excl. moms

316,-

Komplet med høreværn og visir. Normalpris 396,-

Excl. moms

STIHL oplyser nærmeste forhandler på Tel. 3686 0500 eller www.stihl.dk GRØNT MILJØ 7/2004

op til

144,-

Alle priser er excl. moms. Tilbud gældende t.o.m. 31.12.04

På Undervisningsministeriets initiativ er der oprettet to nye uddannelser i branchen: ‘greenkeeperassistent’ og ‘anlægsplejer’. De er begge såkaldt korte uddannelser på 1½ år. Greenkeeperassistent er en selvstændig uddannelse rettet mod græspleje. Anlægsplejer er blot er en afstigningsmulighed fra den traditionelle anlægsgartneruddannelse, og man stå på igen senere hvis man vil. Det faglige udvalg for uddannelsen er Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug der i forvejen er fagligt udvalg for de andre anlægsgartneruddannelser. Udvalget bestemmer uddannelsernes indhold som det beskrives i bekendtgørelser med tilhørende vejledninger. Samme udvalg skal også godkende praktikvirksomhederne. „Branchen har aldrig ønsket korte uddannelser hvor man producerer ‘halve’ anlægsgartnere,“ oplyser Torben Lantau der er sekretær for uddannelsesudvalget i Danske Anlægsgartnere. Nu kommer de alligevel fra 1. januar 2005.

23

Støjvoldene bliver meget højere

Andel af positivt drevne arealer, %

Følger af allerede vedtagne ændringer (scenarium 1). I gennemsnit er 9,8% ‘positivt drevne’ arealer.

Det miljøvenlige scenarium 2 har 28,9% ‘positivt drevne’ arealer. Det svinger meget fra blok til blok.

Politikken påvirker landbrugslandskabet Økonomisk simulering beskriver miljøudgifter og rumlige følger Ved at simulere landbrugets økonomiske rammer kan man målrette naturforvaltningen. Man kan f.eks. finde ud af hvad vil koste at gøre et areal mere miljøvenligt. Man kan også se hvad forskellige virkemidler giver af natur og miljø, og hvordan deres rumlige udtryk er i landskabet. Det skriver Andreas Höll og Erling Andersen i Skov & Landskabs videnblad ‘Landbrug og landskab’ som en del af forskningsprojektet ‘Fremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling’. Grundlaget for simuleringerne er de digitale landbrugsregistre og den beviste sammenhæng at landmanden vælger produktion efter de økonomiske rammer, bl.a. priser, omkostninger og støtte. Undersøgelsesområdet er Bjerringbro og Hvorslev Kommuner med 878 bedrifter. Man har først udpeget de

arealer inden for hvilke man har ønsker til natur-, miljø- og kulturværdier, herunder især vedvarende græs, flerårig brak, økologisk jordbrug og skovrejsning. Dette areal, der omfatter 36,2% af hele landbrugsarealet, underkastes de simulerede forhold, og man beregner hvor stor en del af landbrugsarealet der derefter drives positivt, d.v.s. indfrier ønskerne til natur, miljø og kulturhistorie. Scenario 1 belyser følgerne af den såkaldte Agenda 2000 reform som skal indføres trinvis frem mod 2005. Følgen er at 9,8% drives positivt . Scenario 2 belyser en satsning på miljøvenligt jordbrug. Prisen fordobles for kvælstof i handelsgødning og en femtedel af al støtte bruges til skovrejsning og omlægning til miljøvenligt jordbrug inden for udpegede skovrejsnings- og

drikkevandsområder. Samtidig rejses skov på landbrugsarealet så det svarer til landsgennemsnittet, d.v.s. 200 ha over ti år. Det får andelen af positivt drevne landbrugsarealer op fra 9,8% til 28,9%, ikke langt fra de maksimalt mulige 36,2%. Inden for dette areal bevares kun den aller mest rentable produktion. Scenario 3 udtrykker følgerne af at landbrugsstøtten afvikles. Det rammer bedrifter med den laveste indtjening hårdest. Det forudsættes at en femtedel af landbrugsarealet fra scenarium 1 enten opgives eller ændrer arealanvendelsen dramatisk. Følgen er at de positive drevne arealer øges fra 9,8% til 14,1%. sh KILDE. Andreas Höll og Erling Andersen, 2001: Nyt planværktøj til vurdering af landbrugets arealanvendelse. Videnblad. Planlægning af By & Land nr. 4.2-7. Skov & Landskab (FSL).

Den politiske indsats for at dæmpe problemer med vejstøj har landskabelige følger på grund af flere og mere dominerende skærme og volde. Et eksempel er at støjvolden mellem Hundige og Greve på den østlige side af motorvejen er ved at blive forhøjet til ni meter. Det sker i forbindelse med at Køge Bugt Motorvejen udvides. Den eksisterende støjvold er kun 2-4 meter høj. Alene mellem Mosede Landevej og Greve Centervej skal der bruges 120.000 m3 jord der skal være klasse 1, d.v.s. ikke forurenet. Arbejdet ventes færdigt i efteråret 2005 hvorefter selve vejarbejdet begynder.

Slagleklipper med to slags slagler Ved at kombinere to typer slagler kan samme klipper bruges til både plæner og til grovere bevoksning. Den nye Muster-klipper har forrest en aksel med paddelknive der giver et jævnt præcist klip og bagefter en aksel med Y-slagler der knuser grove ting. Klipperen fremstilles med 140 cm klippebredde til den nye redskabsbærer Matra 300, men fremstilles også med 85 cm klippebredde til Matra 104. Importør er Sønderup Maskinhandel, tlf. 9865 3255.

'HVLJQIOLVHU

1\VHULHIORWWHGHVLJQIOLVHULHWXWDODIP¡QVWUHRJIDUYHNRPEL QDWLRQHUPHG JWHQDWXUVWHQ9LWLOE\GHUNXJOHEO VWVDQGEO VW HOOHUVOHEHQRYHUIODGHRJIRUVNHOOLJIRUPDWHURJW\NNHOVHUWLO VnYHOJDQJVRPN¡UHEDQHDUHDOHU.RQWDNWRVIRUWLOVHQGHOVHDI GHWQ\HIORWWH'LHSKDXVNDWDORJSULVOLVWHRJIOHUHRSO\VQLQJHU 6SHFLDOIUHPVWLOOLQJDIGHVLJQRJIDUYHPXOLJYHGPLQP 3ULVHUIUDLQFOPRPVDEODJHU5¡GHNUR $QGUHVHQ &R1DWXUVWHQ$6 +DOODQGVYHM‡5¡GHNUR 7‡) 24

%HV¡JRVSnQHWWHW ZZZDQGUHVHQDV GRØNT MILJØ 7/2004

Jordbrugsteknolog Kanosejlernes forventninger til antallet af mennesker de mødte da de sejlede på Gudenåens nedre del i sommeren 1999.

Mere trivsel end trængsel på Gudenå Selv om man er mange om en naturoplevelse, behøver den ikke at blive ringere af den grund. I hvert fald ikke når man er i kano eller kajak på Gudenåen der ellers besejles tæt. Det kom frem da Skov & Landskab i 1999 foretog en undersøgelse blandt 175 sejlere hvoraf 88% svarede på det store spørgeskema. 72% var ‘tilfreds’ og 28% ‘meget tilfreds’ med turen alt i alt. Der var altså ingen utilfredse. Næsten alle ‘nød virkelig turen’. Ni ud af 10 fandt at ‘åen løber gennem rigtig natur’ og ‘var meget betaget af landskabet’. Næsten otte ud af ti ‘fandt åen og dens omgivelser i god stand’ og to ud af tre ‘var tilfredse med forvaltningen af åen’. Otte ud af ti blev ikke generet af andre gæster på åen, mens ca. en ud af ti følte sig henholdsvis generet eller svarede ‘hverken/eller’. De fleste, syv ud af ti, fandt

‘det antal mennesker jeg så på Gudenåen var passende’. I fire konkrete tilfælde (se figuren) blev kanofolket bedt om at tage stilling til hvor mange mennesker man så, og hvor mange man havde forventet. Set som et median skønnede sejlerne at de havde mødt 10 ved startsted og slutsted og 25 under sejladsen og på overnatningsstederne. Det var i de fleste tilfælde ikke flere end forventet. Et mindretal op til 26% mødte dog flere end de havde forventet, flest på overnatningsstederne. Undersøgelsen giver kun et billede af kanolivet på en del af åen. Der er knyttet andre aktiviteter til Gudenåen, herunder landbrug, sportsfiskeri, jagt, fugleiagttagelse, windsurfing og vandskiløb. KILDE. Frank Søndergaard Jensen (2003): Trængsel elle trivsel blandt kanosejlere på Gudenåen? Videnblad 6.1-7. Skov & Landskab. Planlægning af By & Land.

Landskab & Anlæg Natur & Miljø

En toårig videregående akademiuddannelse, som især retter sig mod lederjobs inden for det grønne område: Landskab & Anlæg • Private anlægsgartnerfirmaer • Offentlige parkforvaltninger • Selvstændig virksomhed • Uddannelse og rådgivning • Danmarks slotte og haver

Natur & Miljø • Miljøundersøgelse • Miljøstyring og -ledelse • Natur- og miljøforvaltning • Natur- og miljøteknik • Naturpleje og genopretning

Vækstposer i popypropylen Med sin Plantex Havedug præsenterede Du Pont tidligere et afdækningsmateriale til ukrudtskontrol. Materialet er termisk bundne polypropylenfibre hvor vand og luft frit kan passere, mens rødder bremses. I samme serie og materiale kan man også få en vækstpose, Plantex Vækstpose, der kan GRØNT MILJØ 7/2004

bruges som alternativ til almindelige potter og til planter der skal plantes i bassiner m.v. Posen fås i flere størrelse fra 14 x 14 x 14 cm til 50 x 50 x 50 cm. Plantex-serien omfatter bl.a. også træmåtte og hækdug til ukrudtskontrol, rodspærre og vandingssystem til indendørs brug. www.burcharth.dk.

Selandia - Center for Erhvervsuddannelse er et af Danmarks største uddannelsescentre med mere end 50 uddannelser. Fordelen ved et stort center er bredden i uddannelserne, der giver dig mulighed for at vælge det forløb, der passer til dig. Samtidig prioriterer vi det nære faglige miljø højt. Du vil altid føle dig hjemme på Selandia, hvor du er med til at præge dagligdagen på enten Erhvervsskolen, ErhvervsAkademiet, Erhvervsgymnasiet eller Erhvervskursuscentret. Læs mere på www.selandia-ceu.dk

Vi tilbyder også linierne Landbrug og Jordbrugsøkonomi. Ring efter en brochure på tlf. 58 56 75 22. Eller kontakt vores studievejleder på tlf. 58 56 75 45 eller 28 44 23 19.

www.selandia-ceu.dk

ErhvervsAkademiet Willemoesvej 4 4200 Slagelse

25

Buksbom plantet sent i oktober Ansvar for ikke at plante på det optimale plantetidspunkt er ikke sådan lige at fastslå Af Anne Fischer Stausholm, landskabsarkitekt fagkonsulent Danske Anlægsgartnere

Skal linieformede énartsplantninger bruges som et præcist element kræver det stor ensartethed i plantematerialet og pleje. Det lykkes fint med buksbomhækkene i køkkenhaven i Fredensborg Slotshave.

F

orår og efterår er traditionelt plantesæson, men hvor tidligt eller sent kan der egentligt plantes og kan alle planter skæres over en kam? I en aktuel sag mellem bygherre og anlægsgartner blev plantningen forsinket fordi de øvrige arbejder ikke var færdige til planlagt tid - hvilket igen kan forklares med bygherrens helt urealistiske tidsplan. Plantearbejdet skulle udføres i henhold til Plant & Plej, senest uge 40. Planterne, 2800 stk. barrodede buksbom, var bygherreleverance. De blev grundet forsinkelserne leveret i uge 41 og sat i indslag mens plantningen foregik i uge 43 og 44. I den pågældende sag pålagde bygherre anlægsgartneren en skærpet garanti. Den går på at bygherre tager forbehold for planternes etablering grundet det senere plantetidspunkt. Mistrives eller dør planterne stilles anlægsgartneren over for et økonomisk krav. Det er ikke rimeligt. Det kan ikke være anlægsgartneren der skal bære risikoen når det er bygherren der gennem sin tidsplan er årsag til byggeriets forsinkelse, og når anlægsgartneren tilmed har taget forbehold. Sagen er imidlertid ikke kun en juridisk spørgsmål. Den rejser også et fagligt. Er det afgørende for planternes trivsel og overlevelse at plantningen

26

ikke sker i uge 41, men i uge 43-44, anden halvdel af oktober? Bør der på dette tidspunkt tages særlige forholdsregler for stedsegrønne planter og barrodsplanter? Er det rimeligt at bygherren føler sig berettiget til forbehold for planternes etablering på grund af det senere plantetidspunkt? Og kan man entydigt forklare mistrivsel med plantetidspunktet når planterne alligevel kan skades af f.eks. en periode med hård barfrost selv om der er plantet tidligt? Normer og standarder Normer for Anlægsgartnerarbejde fra 1992 anfører: ‘Barrodsplanter skal plantes i plantens knophvile. Planter opbevaret i kølehus må ikke plantes senere end 1. juli’. Teksten er delvist hentet fra paradigmet ‘Plant og Plej’ fra 1975 der angiver: ‘Plantning af barrodede planter må kun udføres i tiden mellem plantens løvfald og indtil dens knopbrydning. Kølehusopbevarede planter må ikke plantes senere end midten af juli’. I ‘Kvalitetssikring af Planteleverancer’ fra 1996 angives plantesæsonen at være 1. august til 31. maj. Denne angivelse tager ikke højde for planternes knophvile, afmodning af planter der f.eks. for bøg betyder at der ikke bør plantes før 15. november. Angivelsen er

en tærskel der bruges til at regulere spørgsmålet om hvornår en udsættelse af plantningen til næste sæson udløser et tillæg til planteskolen. I ‘Generel vejledning i plantning’ fra 1984 anføres at opgravning og plantning kun bør foregå fra knoppernes afmodning til knoppernes brydning. Knoppernes afmodning, d.v.s. plantens hvileperiode, er artsbestemt og brydes forskelligt efter vinterens ophør. Kendskabet til knophvilen er af stor betydning for plantetidspunktet. Af samme årsag er plantning om foråret ofte en fordel. I samme vejledning anføres at plantetidspunktet er ‘afhængigt af planteart, klimaet, jordbundsforhold samt plantens fysiske tilstand’. Stedsegrønne barrodsplanter ‘plantes bedst tidlig efterår d.v.s. august-september, således at der kan dannes rødder der kan sikre saftspændningen inden vinteren’. Georg Boye forklarer Georg Boye giver i Anlægsgartneri fra 1959 den mest uddybende forklaring som sandsynligvis har inspireret de fleste senere formuleringer. Om plantning af stedsegrønne planter er anført: „I modsætning til de løvfældende planter beholder nåletræer og stedegrønne bladbærende planter nål og blade

vinteren igennem, og det vil sige at disse planter ikke har en fuldstændig hviletid (knophviletidspunkt) på samme måde som de løvfældende. De må derfor omplantes med en klump, således at en væsentlig del af rodsystemet flyttes med til den nye vokseplads. Den bedste plantetid er den sidste del af april og hele maj måned. August og september er også gode omplantningstider for stedsegrønne planter, da jorden på denne tid har sommervarmen i sig, men solen brænder ikke så stærkt mere, og desuden falder der ofte dug om natten. Blot jorden holdes nogenlunde fugtig omkring rødderne, vil der dannes rigeligt med rødder, så planterne kan opsuge fugtighed i vinterens barfrostperioder. Senere plantning vil ofte lykkes godt, blot jorden omkring den nyplantede plante omhyggeligt dækkes med et eller andet isolerende materiale, så rødderne fortsat kan optage vand til erstatning for det, der fordamper i tørre blæsende frostdage. Vinterdækning af toppen med gran vil også hjælpe en sentplantet stedsegrøn frelst gennem vinteren.“ Endelig er der den risiko, som faget generelt har, hvor et mildt efterår som vi har haft hidtil begunstiger plantningen fordi der stadig er varme i jorden. Får vi derefter en vinter GRØNT MILJØ 7/2004

Træfældning Stubfræsning Ultralydsmåling P.N. Bøjle Lærk/Douglas Savværk

Hestehavevej 40 . Osted . 4000 Roskilde. Tlf. 46 49 60 27 www.bondeskovgaard.dk

Enmaco bliver til Pon Equipment Her gik det ikke så godt. I en af Valbyparkens temahaver er buksbomhække anvendt til små parterrelignende bede. Nogle planter trives dårligt og det ødelægger helhedsindtrykket.

med megen barfrost, øges risikoen for et større udfald i plantningen. Uklar kontrol Planterne i den beskrevne sag blev leveret fra Holland. De var ved modtagelse vitale og med et godt rodnet, men vi ved ikke hvordan de har været håndteret. Har f.eks. stået inden- eller udendørs? Det er en vigtig faktor, for har de stået indendørs er risikoen for skader i løbet af vinteren større fordi planterne ikke er afklimatiseret. Derudover betyder en leverance fra sydligere himmelstrøg at afmodningen er senere end for pågældende planter i Danmark på grund af Hollands varmere klima. Der er tale om en bygherreleverance, men udbudsmaterialet foreskriver at anlægsgartneren skal forestå modtagekontrollen af plantematerialet og aflevere en skriftlig godkendelse til bygherren. Der er altså tale om en bygherreleverance der skal godkendes af den udførende som skal tage ansvaret for en vare han ikke har haft indflydelse på. Bør anlægsgartneren så tage forbehold for plantematerialet? Jo, men måske ønsker bygherren bare anlægsgartnerens visuelle godkendelse i forbindelse med modtagekontrollen, mens han selv beholder ansvaret. Men har den visuelle modGRØNT MILJØ 7/2004

tagelse så nogen værdi? I en eventuel tvist vil begge parter formentlig stå stejlt på at modparten har ansvaret for plantematerialet. Anlægsgartneren fordi det er bygherreleverance, bygherren fordi anlægsgartneren har godkendt den. En syn- og skønsmand vil tage udgangspunkt i hvorvidt skader og udfald kan tilskrives forhold der kunne konstateres visuelt ved modtagelse. Det er i princippet en formentlig næsten umulig opgave. Konklusionen bør derfor være at en bygherreleverance leveres og godkendes af bygherren. Succeskriteriet Der er mange faktorer der kan have indflydelse på om buksbomplantningen når gennem vinteren uden skader hvad den sandsynligvis gør. Derfor er det ikke rimeligt at anlægsgartneren pålægges skærpet ansvar på grund af 20 dages senere plantning end foreskrevet, så meget desto mere som en sag sandsynligvis vil falde ud til anlægsgartnerens fordel. I den aktuelle sag om stedsegrønne barrodsplanter anbefaler fagbøgerne at plante i sidste del af april og hele maj samt om efteråret i august og september. Bygherren er selv lovlig sent ude med plantning i forhold til det optimale. Plantningen er dog ikke senere end at en lignende plantning vil

kunne ses mange andre steder og sandsynligvis uden at der opstår problemer. I den aktuelle sag er der tale om en systemplantning af mange planter i sammenhængende bånd. Her vil udfald skade den visuelle helhed. Det er derfor et væsentligt succeskriterium at den samlede plantning kommer helskindet gennem vinteren. Her burde bygherre have valgt plantemateriale med omhu, både produktionssted og produktionsforhold hvor det bl.a. sikres at planterne står ude under opbevaringen. I stedet for barrodsplanter burde planterne have været klumpplanter der etableres hurtigere. På grund af efterårsplantningen burde projektmaterialet have angivet at både planterne og jorden omkring dem skulle vinterdækkes. Alle disse faktorer har nok langt større betydning end 20 dages forsinkelse i plantearbejdet. Af mere principiel karakter kan uddrages at fagets normer og anbefalinger om plantetidspunkter er meget generelle. Det er også rimeligt på grund af faktorer som plantemateriale, jordbund, klima og plantningens karakter. Det betyder dog samtidig at udbudsmaterialet må præcisere plantetidspunktet ud fra plantematerialet, de lokale forhold og plantningens succeskriterium. ❏

Pon Equipment A/S er det nye navn for Enmaco Maskiner A/S der er kendt som Caterpillarimportør. Enmaco er et oprindeligt dansk firma hvis navn er dannet fra stifterens navn. Firmaet har i flere år været ejet af hollandske Geveke der også importerer Caterpillar i Holland, Sverige og Norge. Geveke blev i 2003 købt af det hollandske firma Pon Holdings der nu slår sit navn fast. Tel +46 414 242 60 Fax +46 414 246 70

Beskæringsarbejde en hel dag med batteridreven elsaks - for professionel beskæring Du arbejder hurtig, let, sikkert og øger din klippekapacitet. Skæret følger aftrykkeren præcis. Den kan tåle at man hugger, brækker og kører baglæns med skæret. Saksen er stærk, robust og klarer grene på 30 mm.

www.lotico.se

Undgå belastningsskader!

27

Vejsvin koster samfundet millioner I Århus Amt smider vejsvin hvert år 200 tons affald langs amtsvejene. Det svarer til det årlige affald fra 290 husstande. Det tager amtets vejfolk 7.000 timer at rydde bare nogenlunde op. Det koster 1,6 mio. kr. For alle veje i hele landet kan tallet være 30-50 gange større. Århus Amt lancerede i oktober en kampagne som skal få vejsvinene til at tænke sig om en ekstra gang inden burgeræsker, kaffekrus, aviser, slikpapir og ispinde smides ud af vinduet. I uge 42 og 43 blev 50.000 affaldsposer delt ud til

bilisterne ved tankstationer og McDonalds restauranter. Desuden blev trafikanterne mindet om almindelig god opførsel gennem radiospots og plakater. „Det er ærgerligt at skulle bruge så mange kræfter og penge på at rydde op efter bilister som ikke respekterer hverken miljøet eller de mennesker der bor ved vejene. Pengene kunne bruges meget bedre til for eksempel at styrke trafiksikkerheden på amtets veje,“ udtaler formanden for Udvalget for Miljø og Trafik i Århus Amt, Erik Poulsen (V).

Store og små maskiner på GaLaBau der både foregik inden- og udenfor.

Næsten 50.000 kom til GaLaBau 890 udstillere og 49.411 besøgende var de nøgne rekordtal bag den tyske park- og landskabsudstilling GaLaBau der blev holdt 15.-18. september som vanligt i Nürnberg. Udstillingen arrangeres af Nürnberg Messe i samarbejde med den tyske anlægsgartnerforening Bundesverband BGL (Garten-, Landschafts- und Sportplatzbau). Ifølge en meningsmåling foretaget på udstillingen var 98% af gæsterne meget tilfredse med udstillingen, mens 92% udstillerne udtrykte til28

fredshed med deres udstillingsaktivitet. Som en del af udstillingen tildeltes 15 nye produkter ‘GaLaBau Innovation Medal 2004’, mens den europæiske anlægsgartnerforening ELCA uddelte sin pris for ‘Ecological Construction & Landscaping’ til en have i Burgdorf, Schweiz. Også konferencen ‘The Green City’ var en del af udstillingen med internationale eksempler på den langsigtede udvikling af grønne områder i byerne. Næste GaLaBau holdes 13.-16. september 2006. GRØNT MILJØ 7/2004

Krympet Atlas læssemaskine Den nye Atlas gummihjulslæsser, model AR50, er søsat for at få en smallere og lavere maskine uden at ydelsen falder set i forhold til de øvrige modeller. Med 165 cm bredde kan den løfte 2600 kg. Import: PA Minimaskiner, tlf. 7020 0833.

Dækrodsplantning i skånsk sommerskov Eg kan plantes som dækrodsplanter om sommeren. Det har Esben Møller Madsen gjort i en skånsk skov med et glimrende resultat, skriver han i artiklen ‘Sommerplantning af eg’ i Skoven 4/2004. I skovbruget, hvor man ikke bruger klump- og containerplanter, er sommerplantning ellers nærmest en vittighed. Esben Møller Madsen siger at man får det bedste resultat ved at plante om sommeren fordi rodvæksten her er maksimal og hurtigt får gang i plantens vandforsyning. Dækrodsplanter er desuden billige-

Grøn & gravid At forebygge unødvendigt fravær er temaet i ny kampagne

re end barrodsplanter, i hvert fald i Sverige. Egeplanterne blev plantet lige over midsommer 2003 så de både kunne nå at udvikle et kraftigt rodsystem og en stor endeknop der er forudsætningen for et kraftigt topskud næste år. Der blev plantet i bearbejdet løs jord hvilket fremhæves som en forudsætning for at metoden lykkes. Madsen anbefaler at metoden prøves i egentlige forsøg der bl.a. belyser om princippet kan bruges til andet end eg og hvad vejr og ukrudt gør for resultatet.

GRAVID MED JOB

Udslip fint støv er • Miljøvenlig nedsat 95% takket været • Støjsvag Koanda• 4-hjulsstyring systemet • 3 i 1 maskine • Mulighed for udstyr til oliefjerning • 120 hk. Iveco Cammon Rail motor (euro 3) • Kan på 2 min. laves om til komplet vandbeholder eller til ukrudtsfjerner • Større sugeevne og mindre brændstof forbrug

MFH 2500

Af fagkonsulent Eva Meyle, Danske Anlægsgartnere

GRØNT MILJØ 7/2004

KT50

De fleste gravide kan fortsætte på jobbet helt frem til de går på barsel. Det kræver blot, at du og din arbejdsgiver finder ud af, hvordan du kan fortsætte med at arbejde, samtidig med at der vises ekstra hensyn til dig og din graviditet. Du kan læse mere om graviditet og arbejdsmiljø på:

w w w. g r a v i d m e d j o b . d k

www.tabularasa.biz

Mange gravide, læger, jordemødre og arbejdsgivere er usikre på om gravide kan blive i job, og hvad der kan gøres for at arbejdsmiljøet ikke bliver farligt for den gravide. Arbejdsmedicinerne mener, at 40% af alle fraværsmeldinger for gravide kunne have været undgået med en forebyggende indsats. På hjemmesiden www.gravidmedjob.dk er der målrettet indgange for både arbejdsgivere og gravide. F.eks. kan arbejdsgiveren læse om arbejdsmiljølovens regler og få information om hvordan man indfører en graviditetspolitik på arbejdspladsen. Målet er at forebygge unødvendigt fravær gennem oplysning til læger, jordmødre, arbejdsgivere og gravide arbejdstagere. Hjemmesiden vil løbende blive opdateret og rummer links til relevante sites og publikationer. Brancherådene der står bag oplysningskampagnen er udover BAR Jord til Bord, BAR Industri, BAR Bygge og Anlæg, Grafisk BAR, BAR Service og BAR Transport. Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgiveren sørge for at arbejdsmiljøet ikke er til skade for den gravide og fostret. Arbejdsgiveren har pligt til at vurdere om der er risiko for at fostret bliver udsat for fare i forbindelse med den gravides arbejde. Hvis det vurderes at der er risiko for negativ indvirkning på graviditeten eller amningen, skal arbejdsgiveren finde passende løsninger sammen med sikkerhedsorgsanisationen, men det er sjældent at der skal store ændringer til. Herved har arbejdsgiveren mulighed for at fastholde den gravide i arbejde, og en gravid medarbejder kan i de fleste tilfælde fortsætte med at arbejde helt frem til orlovsperioden.

Kampagne: Spar netop nu 40.000 kr.

• 48 hk. (2,2 liter) Kubota motor (EURO 2) • Galvaniseret chassis • Kabine med lav ind stigning • Totalhøjde (2 m) • Løftearme ophængt bag foraksel, følger bedre terrænet • Individuelt baghjulsophæng og affjedring med stabilisator (patenteret)

PÅVIRKNINGER INDEN FOR ANLÆGSGARTNERBRANCHEN Fysiske påvirkninger • Vibrationer fra traktorer, truck, græsklippere m.v. • Manuel håndtering af tunge byrder som værktøj, planter, sten, grus m.v. • Langvarigt stående og gående arbejde som græsslåning, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og vedligeholdelse, flytning af materialer. • Træk og skub: græsslåning, pladevibrator, trillebør og tromler. • Kombinerede arbejdsbelastninger. Kemiske påvirkninger • Flygtige stoffer og organiske opløsningsmidler som benzin, diesel, træbeskyttelse og maling. • Bekæmpelsesmidler. • Kemiske stoffer der optages via huden.

Hegns- og rabatklippere • Nye modeller til professionel brug • Har fremskudt arm til bagmontering • Hurtig på- og afmontering samt god sigt

Vi kommer gerne og laver en demonstration

DK 7400 Herning Tlf. 99 28 29 30 Fax 99 28 29 38 Århus-afd. tlf. 8610 9108 [email protected]. www.helmsmt.com

29

Landskab i stærke farver Gymnasieelever valgte billeder Nyudsprungen bøgeskov, bølgende kornmarker og milde fjorde er meget værdsatte landskaber. Men det er det moderne, ensartede og storskalerede jordbrugslandskab også. Bare der er stærke farver på. Det konkluderer Katrine Højring og Lone S. Kristensen i Skov & Landskabs videnblad ‘Hvordan ser gymnasieelever landskabet’. Det beskriver en undersøgelse hvor 110 gymnasielever mellem 18 og 20 år vurderede billeder af 25 landskaber. Efter hvert billede skulle de tegne en skitse af motivet og vælge to ud af 12 givne tillægsord som de syntes passede bedst til landskabet og kommentere deres oplevelse af billedet. De absolut mest populære landskaber var taget ud af den danske sangskat: nyudsprungen bøgeskov, bølgende kornmarker og milde fjorde. F.eks. opfattede 40% bøgeskoven som ‘smuk’ efterfulgt af ‘harmonisk’ og spændende’. Ifølge kommentarerne fremkalder bøgeskoven stemninger af forelskelse, livsglæde, fred, idyl og tryghed, men også nysgerrighed og forestillinger om det ukendte og lidt uhygge.

Valget af begreberne flot, smukt og harmonisk kædes generelt sammen med stærke farver, varieret vegetation og helst også bakker. En vis undtagelse gælder et billede af et landskab som nok er meget grønt og blåt, men ellers er fladt og tomt bortset fra et hus og en gravhøj i det fjerne. Selv om det er et enkelt og moderne produktionslandskab, fremhæves det positivt i kommentarerne, bl.a. på grund af den store skala og udsynet. Det kalder Højring og Kristensen tankevækkende fordi variation normalt er et vigtigt kriterium for et smukt landskab. Begrebet ‘spændende’ anvendes på en sammensat måde. Nogle af de mest spændende landskaber hører til de mest farveløse og flade, f.eks. hedeplantagen der beskrives som det mest triste landskab. Det kaldes mørkt, dystert og uhyggeligt, men også bl.a. mystisk og drømmeagtigt. Det appellerer til andre sider hos iagttageren end de frodige milde solskinslandskaber. sh KILDE. Katrine Højring, Lone S. Kristensen (2000): Hvordan ser gymnasieelever landskabet? Videnblad 3.12-5. Skov & Landskab. Park- og Landskab.

Golfgreens med kunstgræs Det vedligeholdelsesvenlige og slidstærke kunstgræs kendes fra fodboldbaner og de nyeste typer er godkendt til elitekampe. Kunstgræs har måske også en fremtid på de meget plejekrævende golfgreens og teesteder. I følge ‘Greenkepeeren’ 2/2003 åbnede Karl Povlsen sidste sommer banen ‘Par 3Golf’ ved Hoven i Vestjylland. Det er en 9-hullers pay & playbane med kunstgræs på de ni greens der hver er 80-100 m2. Kunstgræsset består af to cm lange grønne plastfibre i en fast bund. Mellem fibrene er grønt belægningssand og under kunstgræsset er der 15 cm stabilt grus. Ifølge Karl Povlsen opfører bolden sig nøjagtigt som den gør på en naturlig 30

Klassisk valg: nyudsprungen bøgeskov.

Klassisk valg: varieret landskab ved den milde fjord.

Produktionslandskabet i stor skala og stærke farver.

Den triste, men også spændende hedeplantage.

Pæn effekt af spildevandsafgift

Kunstgræs til golf. Gengivet fra Greenkeeperen 2/2003.

green. Fordelen er især at kunstgræsset ikke skal klippes og gødes. Sandet skal blot fejes og fordeles jævnt en gang imellem. En anden fordel ved kunstgræsset er at man kan spille på dem hele året. Kunstgræsset er amerikansk importeret af HV-AX (tlf. 6618 5046), mens sandet er fra Dansand. Dansk Golfunion har endnu ikke regler for kunstgræs.

Ser man på, hvad samfundet har haft af omkostninger og gevinster, har det været en god forretning at indføre spildevandsafgiften. Det viser en analyse som Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser har lavet af afgiften på spildevand fra virksomheder og rensningsanlæg. Udledning af fosfor, kvælstof og organisk materiale til vandmiljøet er reduceret med henholdsvis 17%, 5% og 3%, mens statskassen har fået indtægter for knap 300 mio kr. årligt. Analysen peger også på at afgiften ikke helt har fået den ønskede effekt.Det skyldes dels at afgiften kom oven i en tæt administrativ regulering af spildevandsområdet, dels det anvendte ‘hvile-i-sig-selv’ princip der har betydet at nogle renseanlæg har valgt blot at sende regningen videre til forbrugerne uden selv at reagere. Afgift på spildevand blev i 1997 pålagt renseanlæg og industrier med direkte spildevandsudledning. Det primære mål var at øge virksomheders og renseanlægs incitament til at investere i miljø. Samtidig skulle afgiften skabe indtægter for statskassen. Visse virksomheder fik dog en afgiftsrabat på op til 97% for at undgå konkurrenceforvridning, og det har også svækket incitamentet.

GRØNT MILJØ 7/2004

FOTO: PALLE KRISTOFFERSEN

Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m3) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m3 excl. moms SJÆLLAND

Termisk bekæmpelse på offentlige arealer sluger 600 tons gas om året.

300 ha skov kompenserer for ukrudtsbrænding Eksempel på at opnå CO2-neutralitet Termisk bekæmpelse af ukrudt på offentlige arealer betød i 2002 at der blev udledt ca. 1800 tons CO2. Det svarer til 0,03 promille af den samlede danske CO2-udledning eller hvad 300 hektar løvskov optager årligt. Det svarer til at hver kommune i gennemsnit skal tilplante omkring 1 ha om året for at den termiske bekæmpelse er CO2-neutral, skriver Palle Kristoffersen i Skov & Landskabs videnblad ‘Udledning af CO2 ved ternisk ukrudtsbekæmpelse’. Ved ukrudtsbrændingen afbrændes fossilt brændstof til både fremdrift og varme. Den tilhørende udledning af CO2, der er en primær drivhusgas, er af og til bragt ind i debatten om udfasning af pesticider. De er i vid udstrækning erstattet af netop termisk ukrudtsbekæmpelse der i 2002 var den mest brugte ikke-kemiske metode på befæstede arealer. CO2-udledningen med de globale klimaperspektiver står over for den mere lokale risiko som pesticiderne repræsenterer, især i forhold til at forurene grundvandet. Beregningen af forbruget på landsplan er baseret på oplysning om den største gasleverandørs salg af gas til kommuner og amter. Ud fra leverandørens markedsandel er det samlede forbrug fastsat forholdsmæssigt idet der bagefGRØNT MILJØ 7/2004

ter er trukket 10% fra til skuropvarmning, trucks, m.m. Den skønsmæssige gasmængde er herefter ca. 600 ton i 2002, et tal der nok har været større i 2003 og i år. Da den pågældende gastype (LPG) udleder 2,99 kg CO2 pr. kg brændt gas, bliver den samlede udledning 1,794 CO2. For et ‘normalniveau’ på belægninger kræves 0,08 kg gas/ m2 pr. år. Det medfører en udledning af 0,24 kg CO2 pr. m2 pr. år. ‘Normalniveauet’ er 10 årlige behandlinger med 80 kg. gas/ha pr. behandling. Denne dosis er nødvendig for at opnå mere end 80% effekt af den enkelte behandling. Optag og lejring af CO2 i f.eks. skove indgår som element i Kyoto-aftalen om reduktion af verdens udslip af CO2. Det anslås at en løvskov af eg kan binde gennemsnitligt 6 ton CO2 pr. hektar pr. år hvis omdriftstiden er 140 år. Det er et forsigtigt estimat der formentlig vil kunne dække et bredt udsnit af træarter og løvskovstyper. Beregningerne omfatter i øvrigt ikke miljøbelastningen fra f.eks. pesticidbaseret ukrudtsbekæmpelse eller de maskiner der driver det termiske udstyr. KILDE. Palle Kristoffersen (2003): Udledning af CO2 ved termisk ukrudtsbekæmpelse. Videnblad 9.9-1. Skov & Landskab.

JYLLAND/FYN

Granbark - 0 til 120 mm ............ 120,- ................ Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm ...... 170,- ................ Vedflis/træflis ........................... 130,- ................ Spagnum fra ............................ 160,- ................

140,190,130,180,-

Varerne kan også afhentes ab lager på Midtsjælland.

Ved større mængder: indhent venligst tilbud Udlægning af bark - er et af vore specialer. Ring og få et tilbud.

DSV Transport A/S www.dsv.dk Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde Telefon 4752 4700. Fax 4752 4818. Mobil 4064 6810. [email protected] Richard Nielsen

RECEPTION

I anledning af indvielsen af vore nye lokaler afholder vi en uformel

reception fredag den 26. nov. 2004 kl. 11.00 - 15.00 Vor mangeårige medarbejder, Arne Lange, kan samme dag fejre sin 70 års dag og det vil vi samtidig markere... Kig forbi og vær med til at gøre dagen ekstra festlig....

Lyngager 1-11 • 2605 Brøndby Tlf.: 4396 6611 • Fax.: 43 26 66 26 www.hafog.dk 31

L

øvet suser i i vinden. Perlegruset knaser for fødderne. Nedfaldsløvet rasler rundt i blæsten. Stemmer og fuglefløjt fylder luften og får klangbund ved en høj mur. Fontænen bruser og søens vand bølger. Regnen drypper mod den hårde belægning og risler i rendestenen. De gode lyde er del af udemiljøet og præger oplevelsen af stedet. Lydene tilfører også stedet variation fordi lydene ændrer sig med årstiden og vejret. Alligevel er lydene generelt stedbarn i planlægningen af udemiljøet hvor man er mest optaget af det sete; det visuelle frem for det auditive. Og hvis lyd er med i planlægningen, er det som regel kun for at skærme mod trafikkens brum og hvæs. Men lyd er ikke kun støjproblemer. Planlæggeren bør opfatte lyden som en ressource i udemiljøet som man planlægger aktivt. Lydene skal ikke blot være en passiv konsekvens af andre forhold. Det argumenterer Per Hedfors og Carola Westerlund for i Moviums Gröna Fakta 6/04 der er baseret på Per Hedfors afhandling ‘Site soundscapes - landscape architecture in the light of sound’ fra 2003. Soundscape kan oversættes som lydlandskab eller med det kunstige ord sonotop. Dette begreb skal ifølge Hedfors og Westerlund ind i planlæggerens arbejde hvor metoderne ellers gerne favoriserer de visuelle aspekter. Blinde mennesker kan fortælle om en mangfoldighed af lyde som forbigår de fleste. Det fortæller noget om det potentiale der kan arbejdes med. Lydene kan være behagelige eller ubehagelige, men vil altid fortælle noget og kan som andre sanseindtryk påvirke aktiviteten og sindsstemningen. En gruset gangsti kan f.eks. sænke de gåendes tempo og lyden kan fortælle andre om at der er fodgængere i nærheden. Lydkvalitet er ikke én bestemt lyd. Variationen er en kvalitet i sig selv. Generelt har den tætte by en skarp akustik hvor lydene reflekteres fra murene, mens de åbne grønne rum absorberer og dæmper lydene. Hvert sted er sit eget

32

lydlandskab som kan påvirkes når man planlægger nyt. Her kan tage hensyn til forskellige lyttere, f.eks. mennesker der ser eller hører dårligt, musikere, ornitologer. Auditive interessenter for at bruge Hedfors og Westerlunds udtryk. Otte lydmiljøer HISTORISKE PARKER. Vil man genskabe et anlæg fra en bestemt periode, bør man forsøge at tilnærme sig periodens lydkilder for at få den rigtige historiske atmosfære. Historisk troværdig lyd forøger autenticiteten. Problemet er naturligvis at lydrummet er større end det visuelle rum. Moderne baggrundsstøj kan man ikke gøre meget ved. VEJE. Nye veje har soleklare følge for lydlandskabet. Man bør ved vejens placering tage hensyn til sarte lydkilder som karakteriserer landskabet, f.eks. en rislende å eller klangen fra kirkeklokker der let overdøves ved en uheldig linieføring. Støjskærme og volde ses som nødløsninger fordi de er unaturlige formationer i landskabet. I byen er trafikreguleringer en vigtig forudsætning for at kunne opleve andre lyde og lydpauser. PARKER. Byens rum og grønne områder kan rumme en mangfoldighed af sonotoper. Der kan være steder med både livlige og rolige aktiviteter. Fontæner og andre springvand er klassiske lydindslag. BOLIGMILJØER. Det er vigtigt at analysere de forskellige lydkilder nøje, ikke mindst ventilationssystemer som ofte generer, men kan løses med små midler. En gård kan med enkle midler ændres så det bliver lettere at høre hinanden, f.eks. med en samtalevenlig siddeplads. Der findes flere legeredskaber som har musikalsk dimension eller i hvert fald har en lyddimension. KIRKEGÅRDE. På kirkegården er lydmiljøet centralt med stilhed og gravfred som kendetegn. Urolige dele kan dæmpes med vandanlæg. Klokkespil er et eksempel på et lydæstetisk element. Fra middelalderens anlæg kendes indgangsportaler i sten hvor en en markant rumakustik var med til at adskille den profane og den indviede jord. Lyde kan

Kraftig lyd fra den brusende brænding.

LYDLANDSKABET Planlæggeren bør opfatte lyden som en ressource som man planlægger aktivt

Regnens lyde kan også gøre en regnvejrstur til en oplevelse.

Gruset knaser for fødder og hjul. Man høres - af sig selv og af andre. GRØNT MILJØ 7/2004

Det raslende visne løv om træerne og stierne giver parKens en særlig lyd i det sene efterår.

ORDENE Sonotop: lyd-sted; lyd-landskab; et område præget af et bestemt lyddomæne. Kunstord sammensat af sonus = lyd på latin samt top(os) = sted på græsk. Auditiv: noget som opfattes med eller vedrører høresansen. Fra latin audire, høre. Visuel: noget som opfattes med eller vedrører synssansen. Fra latin visus, syn.

bidrage til at skabe forskelle i tid og rum, så der er forudsætninger for forskellige slags ceremonier. Det kan især have betydning i et multietnisk samfund. MØDESTEDER. Torve, gader, stationer og skolegårde kræver en ekstra akustisk omsorg da de opleves som overbelastede og svære at overskue. Man kan bl.a. tilknyttet ‘auditive refugier’ hvor man kan hvile ørerne. Det er den klassiske jernbanepark et godt eksempel på. NATUROMRÅDER. Et naturområde skal i princippet defineres af sin helt egen lyd uden menneskelig baggrundsstøj. Det nås bedst i kernen, mens yderGRØNT MILJØ 7/2004

zonen har en ringere lydkvalitet. Det bør formidles til de besøgende som måske ikke tænker på at drage helt ind i kerneområdet. AFSTRØMNING. Håndtering af regnvandet giver mulighed for at arbejde med vandlyde fra vand der løber i åbne render og med små vandfald. Nye metoder Der er brug for metoder der kan udtrykke lydens rolle når man planlægger. Ellers forbigås de auditive visioner. Ønskværdige lyde kan beskrives i tekst, simuleres i lyd eller udtrykkes på andre måder. Man kan f.eks. anvende referencesonotoper som man kan sammenligne med. På Sveriges Lantbruksuniversitet har man f.eks. defineret to sådanne referencer: et græsningslandskab uden for byen uden baggrundsstøj og en byhave med byens baggrundsstøj. Som en hjælp til at analysere lydlandskabet peges på en række indgange: • Man kan udrede det oprindelige lydlandskab før menneskets kolonisering. • Man kan udrede lydlandskabets historiske udvikling for at

se hvordan stedets lyd har ændret sig gennem tiderne og bidraget til stedets identitet. • Man kan udrede eventuelle lydsærpræg knyttet til stedet eller regionen. • Man kan fastslå hvilke lyde der kan ændres og hvilket lydpotentiale stedet rummer. Nogle lyde bør måske dæmpes, andre forstærkes. • Man kan fastslå om der er lyde der kan kobles til positive egenskaber som f.eks. biologisk mangfoldighed og kulturhistorie. Når man planlægger større anlæg bør man også beskrive de konsekvenser som anlægget har for lydlandskabet. Det kendes fra f.eks. i de danske VVM-analyser med støjzonekort omkring nye veje. Orgel, dryp og musik Et eksempel på hvordan lyde kan bruges kreativt er Vindorglet Sho som de svenske statsbaner har bestilt hos Ljudobservatorium Nord. Orglerne skal rejses på perroner og kunne danne en lyd i en toneart der er særlig for den enkelte by. Tonearten fastsættes efter den lyd man får når man sammensætter byens lyd fra

alle døgenst timer og årstider i en km højde. F.eks. skulle Göteborg gå i A-dur, Tallin i gmol og Nuuk i e-mol. Japan er i det hele taget inspirator for Hedfors og Westerlund. De beskriver også en såkaldt Suikinkutsu der er en nedgravet cisterne i haven hvor vandet langsomt drypper ned. For at høre vanddryppet skal omgivelserne være meget stille. Musik og lyde er temaet på Musiklegeplads Augustenborg i Malmø. Her kan finde hængende træ- og metalstænger, hule og massive og i forskellige længder. Man kan finde rester af et flygel med strenge, afrikanske træxylofoner. Fra træfliser, ærtesten m.v. kommer der hele tiden forskellige lyde. Legepladsen ligger i tilknytning til Augustenborgskolen der har musik i sin undervisningsprofil. sh

KILDER Hedfors, Per (2003): Site soundscapes landscape architecture in the light of sound. Acta Universitatis agriculturae Sueciae. Agraria vol. 407. Hedfors, Per og Carola Westerlund (2004): Hur ska parken klinga? Gröna Fakta 6/2004. www.ljudobservatorium.org

33

S P O T

Grønne temaer i litterære genrer

I en tyk regn af symbolik og mytologi bliver friheden en tilstand hvor regn bare er regn, og træer bare er træer

Lillemor Petersssons stenstøtte ‘Himmelsjluset’ er et mindesmærke over naturens kræfter.

DYBT INDE I SKOVEN Af Birgitte Subileau-Ivertsen

O

m det er den grundlæggende trang til et godt gys, eller om det er den tunge sommerregn og den deraf følgende jordrøg der gør det, er ikke til at sige. Men bevæger man sig ud af den nordsvenske by Östersund og ind i den omliggende skov, støder man på Torvalla. Det er en af disse satellitbyer, skabt med henblik på at flytte liv og trivsel bort fra der hvor det naturligt opstår. Uanset hvor forceret sådan en by kan synes at være, så har folkene bag planlægningen tænkt én god tanke, nemlig at hvor skoven er, dér fortælles der også historier. I dette tilfælde gyserhistorier med mytologisk tilsnit. Det første der møder én, når man nærmer sig skulpturparken Kunstgömman, er den koboltblå port, Blå porten. Gemt bag høje graner ligner den mest af alt en teltdug, men ved nærmere eftersyn giver dens organiske, himmelstræbende linjer indtryk af vikingesejlads, og de korslignende udskæringer varsler tegn og onde gerninger i skovens dyb. Det er med bange anelser at man drages ind gennem denne mystiske åbning. Skovens beboere, egern og fugle, bevæger sig uforstyrret rundt. Men ikke langt fremme træder man i bogstaveligste forstand kunsten under fode. Nedlagt i skovbunden er Lillemor Peterssons værk 34

Solhjulets øjne nidstirrer beskueren.

Solhjulet af Lillemor Petersson.

Stigen, en sti med brosten og fliser. Et stykke by i skoven? Nej, en vejviser til Thors kæmpende bukke, Tanngnyst och Tanngrisner. Bukkene, der er udformet i bronze af Karin Issef, virker mærkeligt levende sådan som de står på toppen af en bakke mellem høje graner. Man fornemmer deres dybe koncentration om at vinde kampen mellem ondt og godt. Bevæger man sig op mod kampscenen har man en fornemmelse af at forstyrre guderne. På den anden side: Vi mennesker genkender jo træk af vores menneskelighed i mytologierne, lige som vi genfinder noget af naturen i os selv. Således på den sikre side af Thor og hans bukke ledes man videre på højderyggen af det kuperede terræn, dog kun for at møde mere symbolik. Peterssons Solhjul, tre teglstensmure, sammenbundet og formet som cirkler i indadgående bevægelse med solen, er et labyrintisk univers. Her breder uhyggen sig hjulpet godt på vej af et væld af mytologisk graffiti af soltegn, øjne, fisk og andre religiøst betingede indrids i stenene. Igen får man fornemmelsen af ikke at være alene i denne dybe skov. Hvilket man heller ikke er! Fra foden af bakken stirrer to øjne formet i granit. Drakens ögon, udført af Petersson, sender en bøl-

ge af chok gennem den besøgende, der hastigt trækker sig tilbage. Væk fra solhjulet. Væk fra Thors bukke. Regnen er stadig tyk, og det er først nu at en markant granitstøtte dukker frem i en lysning til venstre for stien. Støtten har solhjulets symbolske cirkler ridset ind i sin overfladen. Desuden er der en åbning hvori et glasmateriale i blå og røde nuancer danner samme cirkler. Mødet mellem materialerne giver indtryk af styrke og skrøbelighed på samme tid. Solen kan med sin styrke bore sig gennem glasset og ned på granitskiven på jorden foran støtten. Samtidig venter man hvert minut at glasset sprænges med kaos og følelsen af magtesløshed til følge. Med hovedet bøjet mod den tykke regn er det på tide at vende sig bort fra dette mindesmærke over naturens kræfter og søge hen mod den blå port, friheden. I en så tyk regn af symbolik og mytologi bliver friheden identisk med en tilstand hvor regn bare er regn, og træer bare er træer. På den anden side porten. ❏ KUNSTNERNE Lillemor Petersson (f. 1934) Karin Issef (f. 1952) Billederne er fra udgivelsen Konsten i Torvalla Östersund - ett unikt konstprojekt. Margareta Stålhandske, red. (Östersund 1995). GRØNT MILJØ 7/2004

Parkerede cykler skal ikke stå i vejen

Viborg Kommune har udgivet en folder med det enkle budskab.

En af cyklismens fordele er at kunne parkere tæt ved målet. Det betyder også at parkerede cykler kan genere bl.a. gående, handicappede og butikker. Det prøver man i flere kommuner at gøre noget ved . I Viborg midtby har man fra 1. oktober skullet parkere sin cykel eller knallert i afmærkede båse eller cykelstativer. Ellers bliver de fjernet og placeret til afhentning i cykelparkeringen på en plads andetsteds i centrum. Båsene er malet op med hvidt og markeret med cykelsymboler. Forsøget udføres i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund, Viborg Ungdomsråd m.fl. Politiet har godkendt forsøget, men deltager ellers ikke.

Vi gør det nemt for dig www.stemas.dk/ammann

STEMAS er markedets stærkeste partner, når det gælder maskiner op til 8 tons. Du kan vælge mellem 4 anerkendte mærker, der igennem mange år har bevist deres styrke. Vi kan tilbyde dig hele paletten fra små håndbetjente stampere, pladevibratorer og minilæssere over til fleksible og alsidige maskiner op til 8 tons. Du kan vælge mellem et bredt sortiment af tilbehør. Og du kan vælge mellem nye eller brugte maskiner.

Biocidudvaskning fra imprægneret træ

Oven i det får du stillet vores landsdækkende døgnservice til din rådighed. Vi gør det nemt for dig.

Udvaskningen af biocider fra imprægneret træ kan nu måles på en mere realistisk måde som lever op til de krav EU stiller i sit biociddirektiv. For træbeskyttelsesmidler betyder direktivet bl.a. at man skal vurdere om midlet kan udvaskes og ophobes i miljøet. Biocider kan nemlig være farlige når de slippes ud i miljøet, bl.a. kan grundvandet forurenes. Teknologisk Institut har været med til at afprøve den nye metode der viser at der udvaskes mere biocid fra vandret træ (terrasser) end fra lodret træ (facade). Koncentrationen af biocid er dog størst lige under facaden hvor al vandet løber af. Der udvaskes endvidere mere biocid fra ru end fra glat fordi overfladen her er større. Forsegling af enderne gav ingen ændring i udvaskningen. Heller ikke hvordan træet blev monteret på facaden gjorde nogen forskel. Der var udvaskning ved såvel overfladebehandling, vakuum-, tryk- og superkritisk imprægnering. Overfladebehandling gav over dobbelt så stor udvaskning som de tre andre metoder. Det tyder på at udvaskning i høj grad er et overfladefænomen.

...bare ring! Se vores brugte maskiner på: www.stemas.dk Opdateres dagligt.

MARKEDETS STÆRKESTE PARTNER

member of JMM GROUP, Scandinavia Vestjylland 21 42 66 76 Midtjylland 20 32 70 34 Nordjylland 20 31 90 99

Sydjylland/Fyn Sjælland

20 25 88 98 40 30 75 49

www.stemas.dk

e-mail: [email protected]

AMU kurser ................foråret 2005 Anlæg i betonsten, lige linier (Anlægsgartnerteknik 1)

15 dage

10/1-28/1

Anlæg i betonsten, buede linier (Anlægsgartnerteknik 2)

15 dage

31/1-18/2 14/3-6/4

Basiskursus for anlægsgartneri

20 dage

28/2-30/3

11/4-11/5

Betjening og vedligeholdelse af mindre gartnermaskiner

10 dage

24/1-4/2

4/4-15/4

Vendsyssels motorveje færdige

Betjening og vedligeholdelse af motorkædesave

5 dage

7/2-11/2

Etablering og rådgivning om vandbassiner

10 dage

11/4-21/4

Etablering og pleje af kirkegårdsanlæg

15 dage

6/6-24/6

Med det 10 km lange stykke fra Bjergby til Skagensvej blev den sidste del af den 65 km lange motorvej fra Nørre Sundby til Hirtshals indviet den 9. oktober. Indvielsen afslutter et 15 årigt projekt der har givet Vendsyssel hele to motorveje på grund af det politiske spil om Storebæltsbroen. Der har de seneste år kørt cirka 6200 køretøjer pr. døgn mellem Bjergby og Skagensvej. Til hele motorvejen har entreprenørerne flyttet 350.000 m3 jord, lagt cirka 28 km rør og dræn og brugt 340.000 m3 sand og grus. Der er bygget to broer og lavet flere stitunneller. Støjdæmpning er bl.a. foretaget med pilehegn med kerne af stenuld.

Græs, vækstforhold og pleje (anlæg)

9 dage

11/4-21/4

Plantebeskyttelse i gartneri (anlæg), Sprøjtecertifikat

10 dage

10/1-21/1

Plantekundskab og plantepleje (anlæg)

9 dage

11/4-21/4

GRØNT MILJØ 7/2004

Planteliv, økologi og miljølære

15 dage

10/1-28/1

31/1-18/2

23/5-10/6

15 dage

11/4-2/5

9/5-30/5

Stentilhugning for anlægsgartner

10 dage

11/4-21/4

Træer og buske om vinteren

20 dage

31/1-25/2

2/3-1/4

Træbiologi, træpleje og byøkologi (Træpleje, trin 1)

5 dage

17/1-21/1

14/2-18/

Træpleje og sundhedsforhold (Træpleje, trin 2)

5 dage

14/3-18/3

Træpleje og vækstudvikling (Træpleje, trin 3)

5 dage

4/4-8/4

Plantevækst og etablering af grønne anlæg

Afvandingsarbejder i gang.

Strækningen E99 er netop indviet som den sidste på de nye Vendsysselske motorveje.

21/2-11/3

Anlæg i beton-, natursten og træ (Anlægsgartnerteknik 3) 15 dage

11/4-15/4

Yderligere information og tilmeldingsskemaer på 8747 5711 eller på www.dcj.dk 35

Bodo Siegert med sønnen Tobias viser hvor jordoverfladen gik til før træet væltede. Træet er nu boltet til en kraftig jernsøjle.

Roden lignede en udtrukket tand Trods løbende faglig bedømmelse blev egen et farligt træ der kvalte sig selv under jorden Af bytrækonsulent Niels Hvass, Sitas A/S

I

Altdorf har den privatejede skole Nürnberger Schule hjemsted. Skolen er tilknyttet et træplejefirma, og man giver kurser i beskæring og pleje af træer rundt i det sydlige Tyskland. Skolen arrangerer endvidere ETW certificering (European Tree Worker), og det var som europæisk censor og observatør at jeg for nylig lærte det mærkelige træ at kende. Det er en stor eg (Quercus robur) med en stammediameter på ca. 80 cm der efter kronereduktion er udstillet i skolens gård, boltet til en kraftig jernkonstruktion. Det er, eller rettere sagt var, et usædvanligt bytræ, for det væltede pludselig en sommerdag uden at nogen anede noget om at træet var farligt og uden at det havde vist nogen svaghed. 36

Træet stod ved en gade i en mindre by og var så grønt og frodigt som det havde været i mands minde. Træet var blevet bedømt rutinemæssigt og stammen undersøgt med måleinstrument. Det nederste af stammen lignede andre gamle træer. Den blev tykkere jo længere man kom mod jordoverfladen med udvækster man opfattede som rodudløb. Der var ingen iøjnefaldende jordpåfyldning, og træet så sundere ud end gennemsnittet af gadens træer. Alligevel væltede træet uden varsel og der skete en del materiel skade. Det afsløredes nu hvorfor træet lagde sig. Fra rodhals og nedefter var det unormalt, idet det mere lignede roden på en udtrukket tand end roden på et træ. Overgan-

gen mellem stamme og rod spidsede til nedad, og man kunne se nogle løjerlige bølgelignende former til en meters dybde, men ingen rodudløb af betydning. Man kunne konstatere at der var store sten i jorden som rødderne så at sige var vokset indenom og nedefter. Der var næsten ingen siderødder i de øverste jordlag. En forklaring på at træet kunne blive så stort, se så sundt ud og alligevel have et alvorligt stabilitetsproblem, må være at rødderne har kunnet udvikle sig under de store sten og forsyne kronen rigeligt. Træet væltede, fordi stammens overgang til rod ikke har kunnet udvikle sig. Træet blev langsomt stranguleret et godt stykke under jordoverfladen.

Som regel er det ikke så svært at skelne farlige træer fra træer der ikke er farlige fordi man som observatør får synlige eller målelige varsler. Men der er altså gråzoner som denne hvor træet, næsten gådefuldt, lever og ser sundt ud meget længe for så pludselig at vælte uden synlige og målelige varsler om ustabilitet. Det er vigtigt at farlige træer fjernes. Mennesker skal være trygge ved bytræer. Eksemplet fra Tyskland vil kunne forekomme i Danmark om end det er sjældent. Det var en meget instruktiv måde træplejefirmaet havde valgt til fremvisning af problemet med farlige træer. Fagkundskaben var i orden. Alligevel har denne eg kunnet snyde i mange år. ❏

GRØNT MILJØ 7/2004

Staten sælger skov og køber habitat Skov- og Naturstyrelsen vil sælge 389 ha statsskov i Thy, Oxbøl og Haderslev Statsskovdistrikter mod at købe Århus Plantage på 94 ha i Mols Bjerge samt flere mindre klithedeareaer på 64 ha i Thy. Arealerne der skal sælges er nåleskov uden væsentlige natur, miljøog friluftsinteresser. Det sker i overensstemmelse med finansloven for 2004 og det politiske forlig om at sælge op til 1500 ha kedelig statsskov mod at købe interessante habitatområder m.v. nær byerne. På Mols føjer det købte areal sig til de over 700 ha som staten i forvejen ejer. En stor del af Århus Plantage er nåleskov som i vidt omfang skal ryddes til overdrev og selvsået løvskov i overensstemmelse med fredningen af Mols Bjerge og områdets udpegning til habitatområde.

VPM Hele maskinen inden for bælterne Minigravere der svinger bagen rundt inden for bælterne er blevet almindelige de senere år. Med model 430ZTS og 435ZTS på 3,6 tons og 4,7 tons er Bobcat gået videre idet også de forreste hjørner bevæger sig inden for bælterne. Man kan altså dreje frit rundt. De forventelige ulemper - trang kabine og dårlige adgangsforhold - er samtidig begrænset. Nyt er også ‘FastTrack’-systemet hvor bælterne har hver sin hydrauliske motor. Importør er Dan-Cats A/S, tlf. 8663 7570.

EJER

10 STØRSTE SKOVE Kilde: Skov & Natur nr. 18, 2004.

1) Skove syd for Silkeborg1, Midtjylland 2) Rold Skov, Himmerland 3) Klosterheden, Vestjylland 4) Gribskov, Nordsjælland 5) Almindingen, Bornholm 6) Kompedal Skov, Alhedens Skov m.v. Midtjylland 7) Løvenholm, Fjeld, Ramten m.v., Djursland 8) Skove syd for Silkeborg2, Midtjylland 9) Skramsø, Skærsø, Lyngsbæk m.v., Djursland 10) Slagelseskovene3, Midtsjælland

85 80 64 56 50 46 43 41 40 39

1) Gludsted, St. Hjøllund, Skærbæk, Velling, Løndal, Addithus m.v. 2) Vesterskov, Thorsø, Sønderskov, Rye Nørreskov m.v. 3) Charlottedal, Valbygård, Frederikslund m.v.

km2 km2 km2 km2 km2 km2 km2 km2 km2 km2

Stat Kommuner Private

kan defineres som én skov. Kommende skovrejsninger kan ændre rækkefølgen yderligere. F.eks kan de to skove syd for Silkeborg som er nr. 1 og 8 på listen vokse sammen. Definitionen af skov som ligger til grund for opgørelsen er ‘et naturligt eller menneskeskabt plantesamfund hvori træer er dominerende - eller vil blive det, f.eks. hvor træer er fældet og området endnu ikke tilplantet’. Veje og vandløb anses ikke for at dele en skov hvis træerne støder op til begge sider. Til en skov regnes også mindre ubevoksede områder der indgår naturligt i skoven, men bl.a. er der set bort fra de vestjyske klitområder.

DANMARKS

GRØNT MILJØ 7/2004

POWER UNIT

B 18

Den største skov ligger ved Silkeborg I mange år lærte man i skolen, at Rold Skov er den største danske skov. Den må i en ny opgørelse fra Skov- og Naturstyrelsen nøjes med en andenplads efter et stort sammenhængende skovområde på 85 km2 syd for Silkeborg der bl.a. dækker St. Hjøllund, Gludsted, Løndal og Addithus Plantager. Rold Skov følger tæt efter med 80 km2, mens Grib Skov i Nordsjælland og Almindingen på Bornholm må se sig overgået af Klosterheden Plantager i Vestjylland. Til sammenligning er Anholt og Fur hver 22 km2, Fanø 56 km2 og Amager 95 km2. Den nye rækkefølge skyldes at nye skove har bundet gamle skove sammen så de

SHORTY

x x x x x x x x x x x x x x x x x

En POWER UNIT.........Et væld af muligheder. En motordel til samtlige redskaber som skiftes på 2 min. uden brug af værktøj.

• Kvalitetsprodukt fra egenfabrik. • Komfortabel og enkel betjening. • 18 HK 2. cyl. benzinmotor • 90 cm bredde • Trinløs variabel fremdrift • Hydraulisk knækstyring

Introduktionspris:

POWER UNIT M. LAD Standard kr. 94.800 (vejl. pris 110.000)

Vendbart sæde Klipper

Kost Miljø

Drejbar Skiftelad

VPMMMaasskkiinneerr -- KKiirrkkeebbyyvveejj 4444 66990000 SSkkjjeerrnn 9977336666116611 -- w ww ww w..vvppm mm maasskkiinneerr..ddkk Alle rettigheder forbeholdes

37

Danmarksmesterskabet i træklatring 2004 Lørdan den 24. april afholdtes DM i træklatring i Søndermarken på Frederiksberg. Vejret viste sig fra sin bedste side, så både deltagere og publikum fik en god dag. De fire klatrere som nåede i finalen var Anders Rommerdal, Morten Lindberg, Rasmus Faurshcou og Rasmus Bach. Efter en meget spændende og tæt konkurrence blev Anders Rommerdal udråbt som den nye Danmarksmester i Træklatring. Arrangementet er hvert år afhængig af alle de mange frivillige hjælpere og ikke mindst sponsorerne, som Dansk Træplejeforening, herunder klatreudvalget, gerne vil takke. Hovedsponsor for Masters (finalen) var STIHL. De enkelte dicipliner blev sponsoreret af: Henrik Ravn Træpleje ApS Skovteknikker Lars Nørholm Buchwald Skov & Park K & S Tree Care ApS JJ Skovservice Frokost og kaffe til deltagere og hjælpere var sponsoreret af Buchwald Skov & Park. Deltagergaver var sponsoreret af K & S Tree Care. CAVI/Carsten Visler stod for gaver til de frivillige dommere og hjælpere.

Hård dyst i de høje træer Fra VM i træklatring i Pittsburg, USA

Andre sponsorer: Workzone Dansk Snørkeltræ ved Tage Rønne FJ Poulsen Anlægsgartneri LK Anlæg A/S BMI A/S Nordisk Vermeer A/S Birkholm Palnteskole A/S Joel Klerk Planteskole VI-CA ApS – Klatreudstyr Sølving Petersen Skovservice ApS Husqvarna Skov & Park A/S Dansk Skovkontor A/S Lyngby Teknik A/S Helsinge Maskinforretning A/S CAVI/Carsten Visler Hertz Liftudlejning Tak til alle jer der fik arrangementet til at lykkes. Klatreudvalget håber på et tilsvarende godt engagement når Dansk Træplejeforening i 2005 ud over DM også skal afholde EM i træklatring.

Dansk Træplejeforening

Anders Rommerdahl i gang ved en tidligere lejlighed: Europamesterskaberne i Maastricht.

Af Anders Rommerdahl, dansk mester i træklatring 2004

Min kæreste, Katrine, og jeg havde krydset Atlanten, og stod nu i lufthavnen i Pittsburg. Vores håbefulde blikke var vendt mod bagagebåndet, men nej….vores tasker med telt, soveposer og ikke mindst alt mit klatregrej, var heller ikke med dette fly. Første nat tilbragte vi i den lejede lyseblå bil. Næste dag var glæden stor da bagagebåndets klokke ringede for 7. gang og vores bagage kom rullende. På trods af kun en dags forsinkelse, var jeg blevet urolig for om mit grej ville komme i tide. Campingpladsen, der lå lidt uden for Pittsburg, var til vores held ikke særlig besøgt. Der lå kun én anden campist så vi fik en hel eng for os selv. Midt på engen stod en stor eg som jeg fik lov at klatre i. Perfekt, træningslejren var etableret. Så stod jeg der få dage efter til VM. Godt nok kun til grejtjek, men jeg var der! Alt mit udstyr blev godkendt, på nær den strop til at hænge i jeg 38

havde sat på min sele. Gudskelov blev den senere godkendt af overdommeren. Lørdag - selve konkurrencedagen. Nu var det alvor. Klatrerne fra de forskellige lande blev delt op i mindre grupper. Min gruppe skulle starte ved kasteline-diciplinen. Ikke så meget at sige om den disciplin, det gik vildt godt. Ramte plet i første kast på begge sider af træet, stoppede tiden og scorede 16 points ud af 20 mulige. Næste disciplin: footlock. Her skulle der fart på. 15 meter op af et dobbelt reb og slå på klokken. Min tid 22,07 sekunder er min bedste til dato, men der er dog et stykke op til de 14,38 sekunder der blev den nye verdensrekord. Personredning gik godt. Jeg brugte dog lidt for meget tid på nænsom håndtering af dukken jeg skulle rede. I denne disciplin var Tage Rønne fra Danmark en af de to overdommere. Hurtigklatring – OK tid, ikke

noget at skrive om, så det vil jeg lade være med. Sidste disciplin, Arbejdsklatring. Min favorit, troede jeg. Mine nyerhvervede super-greb gummihandsker kom gentagne gange i karambolage med min glideknude under klatringen. Sådan noget lort. Så kan jeg måske næste gang lade være med at anvende udstyr jeg ikke er fortrolig med under en konkurrence. Finalen (Masters) stod mellem de fire der var bedst placerede efter de indledende fem dicipliner. Tre amerikanere og den forsvarende mester, tyskeren Bernd Strasse. Første og andenpladsen lå meget tæt, men de tre amerikanere måtte se sig slået af den lille, langhårede tysker der nu for femte gang kan kalde sig verdensmester i træklatring. Jeg endte på en samlet 17. plads ud af 37 deltagere. Stor tak til Mads fra Vermeer i Farum, for at sponsorere mig med fedt udstyr jeg stod og manglede. ❏ GRØNT MILJØ 7/2004

NIELS HVASS

TRÆPLEJEKURSER

Tree pruning basics

MASTERCLASS

Fredag 3. december 2004 kl. 08.30 - 14.30 Gennemgang af dr. Alex L. Shigos nye guide (2004) Pris: 950,- kr. excl. moms. Incl. guiden. Max. 16 deltagere. Forberedelseskursus til

ETW (European tree worker) certificering Fredag 8. april 2005 kl. 08.30 - 14.30. Introduktion til teorien. Pris: 850,- kr. excl. moms. Max. 12 deltagere. ETW certificering finder sted på Skovskolen i Nødebo lørdag den 16.4.2005

Beskæring af buske og træer for gårdmænd Torsdagene 2. december og 16. december 2004 samt 6. januar 2005, alle dage kl. 13.00 - 15.00. Pris: 520,- kr. excl. moms. Max. 16 deltagere. Bjarne Krag og Jean Kristensen hviler ud efter veludført gerning.

Topkarakter til AMU-svende AMU Syd afsluttede 13 på 1 gang, og 2 fik 13 En butiksslagter og en landmand faldt for gartnerfaget. Den 1. oktober fik de svendebevis til faglært anlægsgartner og scorede historiens første 13tal på AMU Syd. Bjarne Kragh, 35 år, og Jean Kristensen, 34 år, udførte opgaven ‘Skovbrynet’ som svendestykke på AMU Syds Snepsgårdafdeling hvor de i de seneste år har taget det ene kursus efter det andet frem til den afsluttende prøve. De arbejder begge til daglig hos anlægsgartner Kjeld Larsen & Søn i Kolding. Jean Kristensen stiftede for første gang bekendtskab med havearbejde da han købte hus. Det gik han så meget op i at han i 1998 droppede jobbet som butiksslagter til fordel for en stilling i gartnerfirmaet. Bjarne Kragh er landbrugsuddannet. Friluftslivet og markarbejdet tiltalte ham, men svineproduktionen kunne han nemt undvære. Med venner og families hjælp blev han sporet ind på anlægsgartneri. Hos Kjeld Larsen & Søn påskønner man at de ansatte videreuddanner sig. Mens Bjarne og Jean lavede deres svendeprøve, var der hentet afløsere ind. „Vi har fuld opbakning fra firmaets side,“ siger begge, men er enige om at det er for deres egen skyld de uddanner GRØNT MILJØ 7/2004

sig: „Det er rart at få papir på det man laver og bevise over for sig selv at man kan og vil gennemføre uddannelsen,“ siger Kragh og Kristensen der ser det som en fordel at komme i ‘praktik’ mellem de enkelte kurser så man kan få prøvet teorien af i praksis. AMU Syd gav eksamen til 13 svende, usædvanligt mange på én gang fra én skole. Ifølge AMU Syd var niveauet tilmed højt. En tremandgruppe fik et 11-tal for opgaven ‘Drømmen om paradis’ inspireret af islamisk kultur. Det er udført af Kim Lundsgaard fra Jydsk Anlæg og Terrænpleje i Vamdrup, Lone Thomsen fra Møgeltønder Kirkegård og Ole Schmidt, GB Anlæg i Ribe. I AMU-anlægsgartneruddannelsen indgår 15 moduler på i alt 39 uger. Der afsluttes med de to moduler ‘Miljø og biologiske forhold i grønne anlæg’ og det fire uger lange ‘Anlægsgartnerprojekt’ hvor man vælger anlægs- eller plejelinie eller en kombination. Bjarne Kragh og Jean Kristensen kombinerede 75% anlæg og 25% pleje. Udgangspunktet var naturmaterialer med afsæt i øvearealet hvor sø, vand og skov indgår. Til opgaven hørte en rapport med plantegninger, plejeplaner og redegørelse for valg af opgave.

Træplantning Gennemgang af den nye illustrerede guide TRÆPLANTNING MED FOKUS PÅ BYTRÆER. Teori og praktik. Fredag 18. marts 08.30 - 14.30. Pris: 950,- kr. excl. moms, inkl. guiden. Max. 16 deltagere. UNDERVISER: Bytrækonsulent, cand.hort. Niels Hvass STED: Træplejelokalerne SITAS, Skovvej 56, 2750 Ballerup. TILMELDING: tlf. 44 65 05 65 eller [email protected]

AMU-kurser inden for det grønne Skov og Landskab

Kurserne afholdes på Sjælland og i Jylland med mulighed for kursusgodtgørelse, kost og logi.

Vi har kurser under emnerne: NYE KURSER Træfældning med motorsav I 2005 OM Træklatring og beskæring Naturlegepladser NATUR I BYEN • Tynding og beskæring i Blokhusbyggeri bynære skove og hegn Vandløbspleje • Vandhulspleje og Landskabspleje faunapassager i Publikumsfaciliteter byerne Friluftsliv og naturbeskyttelse Vi udbyder stadig brugerbetalte kurser som: European Treeworker Certificering Nedskæring fra lift Pleje af mindre træer GPS opmåling, skov og landskab Kursusbeskrivelser, ansøgningsskemaer: www.SL.kvl.dk, tlf. 3528 1505. Flere oplysninger: Skov & Landskab, AMU-kursuskoordinatoren, [email protected] eller koordinatoren for brugerbetalte kurser, [email protected], tlf. 3528 1904.

FRA VIDEN TIL HANDLING 39

D

en amerikanske USGAstandard, som også bruges i Skandinavien, giver lov til at etablere golfgreens helt uden organisk materiale. Men det er en dårlig idé, viser de foreløbige resultater på Planteforsks nye store forsøgsanlæg for golfbanegræs i Landvik, Sydnorge. Uden organisk materiale i vækstmediet er det langsomt og svært at etablere græsset, og der er større vandingsbehov og fare for at udvaske næring. En gunstig følge af den begræsede vækst er dog mindre svampeangreb. Traditionelt er norske greens etableret med organisk materiale i vækstlaget, mest tørv, men i de senere år er forskellige komposttyper dukket op. Det er dokumenteret at enkelte typer kompost kan hæmme sygdomsangreb i græssets etableringsfase. Tidligere foreskrev United States Golf Association (USGA) at der skulle være 1-5 vægt-% organisk materiale i vækstlaget på golfgreens. Dette krav blev fjernet i 1993 og efter den nyeste revision i år er det muligt at bygge greens af rent sand eller med mineralske tilsætningsstoffer i stedet for organisk materiale. De senere år har flere norske greenkeepere da også haft gode erfaringer med den såkaldte California-metode hvor man ikke bruger organisk materiale i greenen. Metoden indebærer også at der ikke er noget egentligt drænlag. Det hævdes at disse greens dræner bedre end USGA-greens, og at det giver mindre fare for overvintringsskader på græsset. Forsøgsanlægget Forsøget skal belyse hvordan greens skal anlægges for at give den bedst mulige græskvalitet til lavest mulig pris samtidigt med at faren for udvaskning af gødning og pesticider reduceres. Anlægget blev anlagt i sommeren 2003. Det består af to såkaldte lysimetergreens hver med 16 forsøgsfelter tilsået 6. september med krybhvenen Penn A4. På disse greens er der for hver 6 m2 nedgravet et stålkar der er 2 m langt, 1 m bred og 0,4 m højt. Som resten af forsøgsarealerne indeholder det et 30 cm vækstlag over et 10 40

Fra konstruktionen af Landvik-anlægget i sommeren 2003. Foto: Trygve S. Aamlid.

Greenens vækstlag Foreløbige resultater fra norske Planteforsks nye forsøgsanlæg Af forsker Trygve S. Aamlid, Planteforsk Landvik

cm drænlag. I bunden af hvert kar er der en drænledning som fører til et opsamlingskar placeret i en frostfri bygning. Samtlige felter er anlagt med USGA-profil, d.v.s. med separate dræn- og vækstlag. På den ene halvdel af anlægget er vækstlaget enten ren sand eller indeholder 33 volumen-% tørv, have/parkaffaldskompost eller kloakslamskompost. Der anvendtes to forskellige gødningsniveauer: 1) normal gødskning, Arenagødning hver anden uge, totalt 210 kg N/ha i sæsonen,

2) reduceret gødskning, hver tredje uge, totalt 140 kg N/ha. Kemi og fysik Af prøver fra maj 2004 fremgår at felterne med tørv og kompost havde omtrent samme humusindhold (glødetab), godt 2 vægt-%. Felterne med kompost indeholdt mere tilgængeligt kvælstof end felterne med sand eller tørv. Komposten med slam skilte sig ud med højt indhold af fosfor og stor ledningsevne. Der var ikke den store forskel i felterne hvad angår luft-

Svamp på i et felt med tørv, august 2004. Angrebet var størst hvor græsset havde udviklet sig kraftigst Foto: Trygve S. Aamlid.

fyldt porevolumen (27-31%) og vandledningsevne (237-253 mm/time). Men der var forskel på indholdet at plantetilgængeligt vand i den 30 cm dybe rodzone. I det rene sand var der kun 5 mm vand der rækker til 1-2 dages fordampning. I felter med tørv eller kompost i vækstmediet var der 3-4 gange mere vand. Vandingsbehovet er tilsvarende mindre. Etableringens fart Felterne med have/parkaffaldskompost etablerede sig hurtigst efterfulgt af felterne med slamkompost og tørv. Det skyldes sandsynligvis at have/ parkaffaldskomposten indeholdt mest kvælstof, og at vækstmediet havde mørkere farve og dermed højest temperatur i september og oktober. Felterne uden organisk materiale etablerede sig senest. Her var vækstmassen fysisk set meget ustabil, og trods eftersåning var plantedækket pr. 15. august 2004 endnu ikke tilfredsstillende. Forudsat almindelig udsåning kan man konkludere at etablering af greens med rent sand som vækstmedium giver op til ét års forsinkelse sammenlignet med etableGRØNT MILJØ 7/2004

ring med organisk materiale i vækstmediet. Foreløbige analyser af dræningsvandet viser desuden at felterne med ren sand - på grund af det ufuldstændige græsdække - har haft mest udvaskning af kvælstof. Udvaskningen af fosfor og kalium har derimod været størst i felter med have/parkaffaldskompost. Svampeangreb I løbet af juli 2004 kom der i enkelte af anlæggets felter en del svampeangreb af Pythium og Gaeumannomyces graminis. Felterne med tørv og kompost havde pr. 15. august omkring 10% angreb. Felterne uden organisk materiale og med slamkompost var derimod næsten sygdomsfrie. Pr. 15. august gav felterne med slamkompost det klart bedste helhedsindtryk. Svampeangrebet var størst hvor græsset var kraftigt. Derfor den foreløbige konklusion om at greens baseret på kompost skal gødes mindre end greens med tørv eller uden organisk materiale. Udvaskning af pesticid Forbruget af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner er generelt beskedent, men på greens sprøjtes tit et par gange pr. sæson mod svamp, især overvintringssvampe. I dag er kun Rovral 75 WG og Sportak EW godkendt, og deres effekt

anses som begrænset. Rovral mistænkes desuden for at kunne udvaskes samtidigt med at det er meget giftigt for fisk. Forsøg i korn viser at nye midler er langt mere effektive mod overvintringssvamp, især inden for gruppen af strobiluriner, f.eks. Amistar og Stratego. Spørgsmålet er hvor gode de er på golfgreens, og hvad det her giver af miljøproblemer. Fra andre lande er det kendt at hyppig brug af strobiluriner kan føre til svamperesistens. Derfor tilrådes det ofte at blande strobiluriner og svampemidler med andre virkemidler. Det er Stratego et eksempel på. Foruden præparatets kemiske egenskaber er risikoen for udvaskning fra golfgreens afhængig af klimaforhold og vækstmediet. Af den grund er der på planteværngreenen på Landvik både felter med ren sand og felter med kompost i vækstmediet (Green Mix). I efteråret 2004 blev de forskellige felter i anlægget sprøjtet med svampemidlerne Sportak EW, Amistar og Stratego. I ugerne efter sprøjtning vil der i faste intervaller tages prøver af dræningsvandet for at studere eventuel udvaskning. Håbet er at fremskaffe dokumentation for at få godkendt nye og bedre svampemidler. ❏ KILDE. Trygve S. Aamlid (2004): Nye forsøksgreener på Landvik. Park & Anlegg 7/2004.

A

Miljørigtigt anvendelse af træ til f. eks.

● Beklædning af facader ● Legepladsudstyr ● Hegnsløsninger ● Terrassebrædder ● Palisadevægge

GRØNT MILJØ 7/2004

Bygningen (foto A+B) er ”Videnpark Trekantsområdet” tegnet af Friis & Moltke, Århus

Kontakt os for yderligere information...

LIPCO RO TERENDE UKRUD TSJERN ROTERENDE UKRUDT Spar på gassen og undgå brand med et effektivt miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig af mængde rives det sammen eller efterlades oven på arealet hvor det visner og dør.

ENEMARK GRUPPEN Til venstre et felt med slamkompost og normal gødskning. Til højre et felt med ren sand og reduceret gødskning. Foto: Trygve S. Aamlid.

B

JORD/PARK/SNEMASKINER H.G. ENEMARK A/S Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj Tlf. 4396 6677 - [email protected]

41

K A L E N D E R KURSER & KONFERENCER NOVEMBER 2004 Temadag om CE-mærkning af betonbelægningssten, rør og brønde. Brædstrup 30/11. Charlottenlund 2/12. 2200 kr. DS, DBI. DECEMBER Planlægning med elektroniske redskaber. Århus 1-2/12. 4.700/ 6.250 kr. DB. Sig det med blomster. København 8/12 kl. 19.30. HHS. JANUAR 2005 Kontraktstyring af vejdrifts- og vejvedligeholdelse. Vejle 15-16/ 1 ‘05. 7395 kr. VEU. Træbeskæring og træplantning. Horsens 13/1. Roskilde 20/1. DAG. Planlægning, politik og ledelse. Odense 18-19/1. 4.575/ 6.100 kr. DB. Byggeriets hverdagsjura. Middelfart 24-25/1 og 31/1/9. 8.500 kr. BC. Arbejdsmiljøuddannelsen. Århus 26-28/1+23-24/2. 4500 kr. SL. FEBRUAR 2005 Landskapsingenjörsdagen. Materialkendskab. SLU, Skåne, 3/2. www.landskapsingenjor. com, [email protected].

Skov- og Landskabskonferencen. Nyborg 2/2. SL. Annonce s. 42. Indendørsbeplantning, pleje og etablering. Nyborg 3/2. BIB. Annonce s. 43. Planloven i praksis. Silkeborg 2223/2. 5575 kr. FVC. Håndtering af jord. Silkeborg 2425/2. 5575 kr. FVC. MARTS 2005 Intro-kursus. Frederiksberg 3-4/3 05. DAG. Kun for medl. Træf for park- og vejfolk. Silkeborg 7/3. 1525 kr. FVC. Nedskæring fra lift. Nødebo 9/3 eller 21/9. 1500 kr. SL. Pleje af mindre træer. Nødebo 9/ 3 eller 24/8. 1500 kr. SL. Træskulptur. Nødebo 14-18/3. 5200 kr. SL. Vandløbstilsyn og -administration. Silkeborg 17-18/3. 5575 kr. FVC. MAJ 2005 Sprængning. Djursland 9-13/5. 8000 kr. SL. Restaurering af mindre vandløb. Silkeborg 9-10/5. 4825 kr. FVC. Jordforurening. Silkeborg 12-13/ 5. 5575 kr. FVC. Praksis i Park og Vej. Silkeborg 18-19/5. 5575 kr. FVC.

JUNI2005 Biologisk vandbedømmelse. Silkeborg 1-2/6. 5575 kr. FVC. Naturplaner i landbruget - modul 1. Nødebo 6-9/6. 8400 kr. SL. Temadag om naturlegepladser. Nødebo 8/6. 1500 kr. SL. Den 6. europæiske Byplanbiennale. København 9-11/6. DB. AUGUST 2005 Grundkursus for åmænd. Silkeborg 29-30/8. 4825 kr. FVC. SEPTEMBER 2005 Problemvandløb for åmænd. Silkeborg 5-6/9. 4825 kr. FVC. VVM landbrug. Silkeborg 8/9. 2650 kr. FVC. Praktisk grødeskæring for åmænd. Silkeborg 19-20/9. 4825 kr. FVC. Vandløbsøkologi og lovgivning for åmænd. Silkeborg 26-27/9. 4825 kr. FVC.

BC BIB DAG DB DS FVC HHS SL VEU

AMU-kurser: Gartnernes Fagforening for København og Omegn udgiver halvårligt en næsten komplet oversigt. Næste oversigt kan ses i medlemsbladet KomPostens decembernummer og på www.gartnerne-kbh.dk. Eksemplarer af oversigten kan desuden rekvireres hos foreningen på tlf. 3322 5694 eller [email protected].

UDSTILLINGER Too Perfect: Seven New Denmarks. Dansk Arkitektur Center, København 8/9 04 - marts 2005. Have & Landskab. Slagelse, 31/82/9 2005. Arr.: Danske Anlægsgartnere, Dansk Planteskoleejerforening, Maskinleverandørerne, Skov & Landskab. Tlf. 3528 1504. www.HL5.dk.

Byggecentrum. www.bygnet.dk. T 7012 0600. Brancheforening for Indendørs Beplant.firm. www.bib-info.dk T 3386 0860. Danske Anlægsgartnere. www.danskeanleagsgartnere.dk. T 3386 0860. Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. Dansk Standard. www.ds.dk. T 3996 6101. Ferskvandscentret. www.ferskvandscentret.dk. T 8921 2121. Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C. Skov & Landskab. www.SL.kvl.dk. [email protected]. T 3528 1710. Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk T 4630 7168.

Skov & Landskabskonferencen 2005 Onsdag den 2. februar 2005 i Nyborg

Ny viden om skov, skovprodukter, by, parker og det åbne land • • • • • • • •

18 veloplagte foredragsholdere Dialog med forskere og fagfæller Konferencerapport med resumeer og kontaktpersoner Frokost med udsigt over Storebælt Pris før 12. januar: 1.550 kr. (ikke-abonnenter på Videntjenesten 2.300 kr.) Pris fra 12. januar: 1.750 kr. (ikke-abonnenter på Videntjenesten 2.500 kr.) Meld dig til senest den 26. januar Brug hjemmesiden eller kontakt Dorthe Gartmann på [email protected] eller 3528 1901

Se programmet på

www.SL.kvl.dk 42

GRØNT MILJØ 7/2004

Parkerne kan blive støttet af sponsorer Private midler kan spille en væsentlig rolle i fremtidens offentlige parkforvaltning Et bassin i Valbyparkens frøpark ligner til forveksling den klassiske Tuborg-etikette. Ikke tilfældigt, for anlægget af bassinet er sponsoreret af Carlsberg der til gengæld får en direkte reklame og forbindes positivt med det grønne miljø. Sponsorering kan udvide parkforvaltningens økonomiske rammer og som sådan blive en del af den moderne parkforvaltning i stil med udlicitering, partnering, borgerinddragelse og markedsføring. Det skriver landskabsarkitektstuderende Dorte Ringgaaard Jensen, Christina Mathiesen, Trine Dybdal Nielsen og Anne Dahl Refshauge i artiklen ‘Sponsorering af den offentlige parkforvaltning’ i Stadsog Havneingeniøren 10/2004. Sponsorering er ikke godgørenhed. Den sponsorerede skal yde en modydelse enten som reklame eller som imagepleje, d.v.s. værdisponsorering hvor sponsoren forbindes med positive værdier som den sponsorede kan tilbyde. I forbindelse med parkforvaltning kan man yderligere skelne mellem sponsorater til anlæg, drift og events. En undersøgelse som de studerende har lavet af 13 kom-

muner viser at sponsorering ikke er ukendt i de tekniske forvaltninger. Der er flest anlægssponsorater og en del event-sponsorater. Driftssponsorater, der helst skal være løbende, ses mere sjældent fordi kommunerne ikke mener at kunne tilbyde en modydelse der er interessant nok. Botanisk Have i København har dog etableret en stabil sponsorstruktur der løbende støtter udvikling og drift i haven. Den samme gælder Den Gamle By i Århus hvor sponsoraterne dog er rettet mod de enkelte huse og ikke specielt udemiljøet. Sponsorering forudsætter et grundigt forarbejde, f.eks. at forvaltningen markedsfører sine grønne varer godt så befolkningen er meget optaget af byens grønne ressourcer. Endvidere skal sponsoraftalen udformes så begge parter er tilfredse med hinandens ydelser. Det anbefales også at sponsormidler bruges til ekstra indsatser som ellers ikke ville blive gjort. Det er for risikabelt at indregne dem i det faste budget og selv om parkforvaltningen aktivt skal opsøge sponsorer, kan jagten tage overhånd og tage alt for meget tid. sh

INDENDØRSBEPLANTNING

PLEJE & ET ABLERING TA For 12. år i træk arrangerer Brancheforeningen for Indendørs Beplantningsfirmaer en åben kursusdag for alle der beskæftiger sig professionelt med pleje og etablering af indendørs beplantninger. Placering af grønne planter i forhold til lys. Lysforholdene varierer stærkt afhængig af vinduets orientering, afstanden til vinduet og årstid. Hvordan udnytter og tilpasser den enkelte plante sig til det faktiske lys? Hvordan måles lys og hvad kan målingerne bruges til? v. Anker Küehn, Dansk Erhvervsgartnerforening. Kunstigt lys. I nogle tilfælde ønskes planter placeret hvor der ikke er nok naturligt lys. Kan kunstigt lys skabes tilstrækkeligt gode vækstbetingelser? Hvilken type lys skal der anvendes? Hvordan placeres lyskilden? Og kan belysning også have dekorative formål? v. Morten Reimann, Philips Lys Planter til forskellige lysforhold lysforhold. Planter findes overalt på jorden. Kun i arktiske egne og på bjergtoppe er grænsen for vækst nået. Denne tilpasningsevne gør at det er muligt også at finde planter som kan trives i vore opholdsrum. v. Anker Küehn, Dansk Erhvervsgartnerforening Vedligeholdelse af vandbassiner vandbassiner. Vandbassiner, vandsten mv. inden døre er det blevet mere almindelig. Hvordan holdes vandet rent og hvordan undgås algevækst mv.? Stilles der særlige krav hvis der skal være fisk og/eller planter i bassinet? v. Niels Frausing , Aqua Nautica. Præsentation af krukker og planter planter. Tre medlemmer af Brancheforeningen for Indendørsbeplantningsfirmaer viser nye krukker, plantenyheder og giver eksempler på tilplantning af krukker. v. Grønt Miljø I/S., B.B. Planteservice og Jydsk Planteservice TID: Torsdag 3. februar 2005 kl. 9-16.00. STED: Hotel Nyborg Strand, 5800 Nyborg. TILMELDINGSFRIST: Mandag den 17. januar 2005. KURSUSGEBYR: 1.875 kr. excl. moms. TILMELDING: Tlf. 33 860 861 Fax 33 860 850. [email protected]

Et bassin i Valbyparken er sponsoreret af Tuborg. Bassinets form er tydeligere på parkens oversigtplancher (til højre) end i virkeligheden en dag i november. GRØNT MILJØ 7/2004

Brancheforeningen for Indendørs Beplantningsfirmaer

43

PUBLIKATIONER Børns bedre koncentration i naturen - en pædagogisk myte. Af Jan Lars Nielsen. Bacheloropgave på Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium 2004. Ses på www.jagoo.dk. • Kritik af det svenske forskningsprojekt der i 1997 bl.a. viste at børn får bedre koncentrationsevne når de går i skovbørnehave frem for en traditionel børnehave. Effekten forsvinder når man tager højde for at skovbørnehaver mest optages af børn fra velstillede og velfungerende familier.

Hent idéer til trafiksikre løsninger I et nyt idékatalog på www.vejsektoren.dk er der inspiration at hente til trafiksikre tiltag. Eksemplet ovenfor fra Odense er om bump til erstatning af stibomme. Et andet eksempel er et cykeltorv udført som led i en cykelrute i Næstved. I kataloget kan man se forskellige vejtekniske løsninger fra hele landet der har medvirket til at trafiksikre skoleveje, landsbygennemfarter, farlige kryds m.m. I databasen

kan man søge på amt, problemstilling (f.eks. bygade) eller foranstaltning (f.eks. bump). Man kan derefter vælge mellem en række eksempler der hver beskrives med illustrationer og effekter samt af fakta med pris, anlægsår, kontaktperson, vejens geometri m.m. Vejforvaltningerne opfordres til selv at bidrage med yderligere løsninger der har vist positiv effekt på trafiksikkerheden.

Firmakatalog og fagbog Med Veg Techs 156 sider lange ‘Vegetationsteknik’ viskes grænsen mellem fagbogen og firma- og produktkataloget næsten helt ud. Den er særdeles sober og informativ med stor vægt på de sammenhænge produkterne kan indgå i. Der er kun den logiske forskel at produkterne alle er fra Veg Tech. At det skulle være anderledes er nu også svært at forestille sig når firmaets bagmand er Per Nyström, tidligere initiativrig forsker på Sveriges Landbrugsuniversitet. Resultaterne skulle føres ud i praksis og så gik han selv i gang uden at glemme perspektiverne. Nu breder firmaer sig inden for mange sider inden for vegetationsteknik, d.v.s. løsning af problemer ved hjælp af planter, herunder vegetation på tage, dæk og facader, vegetation i og ved

44

Fra Malmø. Før regnen løber ud i havnen passerer det et system af rensebassiner med planter.

vand og vegatation på jord, bl.a. engvegetation i måtter. Ingeniørbiologi kan man også kalde det, men som katalogets mange billeder viser er æstetikken ikke glemt. Det er glædeligt at markedsføring kan føres på et så fornemt plan. Så lever man fint med at sproget er svensk. sh Vegetationsteknik. Systemlösningar och produkter. Veg Tech 2004. 156 sider. Bestilles på tlf. 3962 6869 eller [email protected].

32 år med GLS. Gartneri-, Land- og Skovbrugsgruppen 1772-2004. Af Hans Meldgaard. Specialarbejderforbundet i Danmark 2004. 36 sider. Tlf. 3314 2140. • På træsklen til en ny struktur i det kommende Fælles Faglig Forbund søsættes et lille hæfte der fortæller om SiD’s grønne gruppe og dens 32-årige historie. Historen og den politiske udvikling følges hovedsagelig gennem de personer der har tegnet udviklingen i gruppen, bl.a. hvortil kommer kronologiske pluk fra Fagbladet og pjecer m.v.

De ferske vandes kulturhistorie i Danmark. Af Erik Hoffmeister (red.). Aqua Ferskvands Akvarium 2004. 395 kr. 408 sider. Stort format. Indb. • Beskrivelse af hvordan mennesket lige fra oldtid til nutid herhjemme har brugt søer og vandløb og hvordan de ferske vande har påvirket menneskets tilværelse. Talrige eksempler fra hele landet. Bogen består af 43 artikler skrevet af 36 ledende eksperter fra museer, universiteter og videnscentre landet over. Herregården - Gods og samfund. Af Steffen Heiberg, Carsten Porskrog Rasmussen, Vivian Etting, Nils Engberg, Ditlev Tamm og Karen Hjorth. Nationalmuseet 2004. 498 kr. Tlf. 3347 3808. www.natmus.dk. • Første bind ud af fire der udgives i tilknytning til Nationalmuseets særudstilling ‘Herregården, 500 års drøm og virkelighed’ 25/9-28/3. Sigtet er at kaste nyt lys på herregårdenes betydning i samfundets udvikling. Første bind giver indblik i forudsætningerne for herregårdenes eksistens fra middelalderen og til lensafløsningen i 1920’erne. De senere bind, der udgives 2005-2006, handler bl.a. om have og landskab. Udstillingens katalog giver en samlet kort fremstilling.

Når vi sætter pris på miljøet. Miljøtema nr. 27. Miljøstyrelsen 2004. 24 sider. Gratis. Kan ses på www.mst.dk. • Hvordan sætter man pris på miljøet? Hvordan reducerer Danmark CO2-udslippet omkostningseffektivt? Hvor meget falder støjramte grunde i værdi? Kan det betale sig at restaurere et vandløb? Det er nogle af de spørgsmål, hæftet tager op. Samtidig gives eksempler på hvordan miljøøkonomiske analyser har været grundlag for nye initiativer. GRØNT MILJØ 7/2004

Skimmelsvampe i flis Når man skovler, river eller fejer træ- eller barkflis, frigives store mængder sporer fra de skimmelsvampe, der vokser i flisen. Sporerne kan give helbredsproblemer. Skov & Landskab undersøger problemet og arbejder med billige og effektive løsninger.

Ubundne bærelag af knust beton. Rapport 130. Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, 2004. 36 sider. Ubundne bærelag af knust tegl. Rapport 131, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut 2004. 32 sider. Ubundne bærelag af knust asfalt. Rapport 132, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut 2004. 32 sider. Bundsikring af forbrændingsslagge. Rapport 133, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut 2004. 34 sider. Alle rapporter kan ses på www.vejdirektoratet.dk. • Revideret sæt af vejtekniske forskrifter for genbrugsmaterialer anvendt som ubundne materialer i befæstelser. Revisionen skyldes nye europæiske standarder for grus og sten.

500 år i en dansk have - Tusinder af hænders arbejde. Af Annie Christensen. Rhodos 2004. 251 sider. 280 kr. ISBN 87 724 59182. • Historien om herregården Gisselfelds have der kan følges 500 år tilbage, usædvanligt længe efter danske forhold. Gennem mange års studier har forfatteren kortlagt havens forandringer og giver et bud på hvad der skal til for at rejse haven til fordums højder. Bogen giver også et indblik i livet i haven, bl.a. via kendisser som Grundtvig og H.C. Andersen der har besøgt den.

GRØNT MILJØ 7/2004

DS/EN 1916. Betonrør og formstykker, uarmerede, armerede og med stålfibre. 2. udgave 2004-06-30. Danske Standard 2004. 2x90 sider. 714 kr. DS/EN 1917. Betonnedgangsog inspektionsbrønde, uarmerede, armerede og med stålfibre. 2. udgave 2004-06-30. Danske Standard 2003. 2x74 sider. 651 kr. www.ds.dk. Tlf. 3996 6101. • Nye europæiske standarder om betonrør udkom sidste år fra Dansk Standard med en dansk forside uden på den engelske tekst. De er nu afløst af 2. udgave med både engelsk og dansk tekst så sidetallet er fordoblet, men indholdet uændret. Det danske supplement DS 2420 er bevaret. En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen. Miljøministeriet 2004. 25 sider. Ses og hentes på www.mim.dk. • Anbefalinger fra Dansk Landbrug, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Amtsrådsforeningen og Skov & Naturstyrelsen om standardskilte til private veje og stier på landet.

DU kan være med ! Hvis du arbejder med flis mellem Hobro, Vejle og Herning, vil vi gerne høre fra dig. Vi vil gerne tage luftmålinger, mens du arbejder. Vi vil også gerne høre, om du har haft gener efter arbejde med flis. Kontakt Simon Skov. Mail: [email protected]. tlf. 8613 8164 / 5056 6644. (Gem denne annonce. Vi arbejde også i 2005)

Professionel, hurtig og nøjagtig græssåning Eliet combi græssåmaskine To-speed 4-gear frem og 2-bak giver optimal mulighed for den rette hastighed til den givne opgave. Såmaskinen trækkes på begge tromler, hvilket gør den til den eneste maskine på markedet, som også kan bruges på skråninger og ujævnt terræn. Græsboksen har en kapacitet på 86 l. og maskinen kan så fra 0 til 100 g/m2. Maskinen kan også arbejde uden såkassen, hvis man ønsker et forberedende stykke jordarbejde. Rysteriverne dækker omgående græsfrøene med et lag jord, og den bageste rulle trykker jorden lige nok til at frøene bliver ordentligt indkapslet. Jorden bliver dog ikke pakket mere, end at frøene hurtigt optager regn og fugt.

A

S

Nærmeste forhandler anvises på tlf. 89 14 14 89 Hvidemøllevej 9-11 . 8900 Randers Tlf. 89 14 14 89 . Fax 89 14 14 90 . www.flextrading.dk . [email protected]

45

Knust beton, tegl, asfalt og slagger Nye tekniske forskrifter fra Vejdirektoratet om genbrugsprodukter i bære- og bundsikringslag

K

nust beton, knust asfalt og knust tegl bruges som bærelag, og forbrændingsslagge bruges som bundsikring. Genbrugsmaterialerne har dog ikke helt de samme egenskaber som stabilt grus og bundsikringsgrus. De har derfor deres egne tekniske forskrifter som Vejdirektoratet nu har udgivet et komplet nyt sæt af. Anledningen er de nye europæiske grusstandarder DS/EN 13285 og DS/EN 13242 der også omfatter genbrugsmaterialer. De har medført mange ændringer på grund af nye definitioner, kategorier og prøvningsmetoder. Forskrifterne er dog som før opbygget som dem man kender fra bl.a. stabilt grus og bundsikringsgrus. For beton, tegl og slagger er der tale om en 0/31,5 mm fraktion med en vis del overkorn. Lige som stabilt grus. For asfalt er fraktionen 0/16 mm. Kravene til finstoffet er dog mere nuancerede end for de ægte materialer fordi kornene er sarte og lettere knuses. Det skærper også kravene til komprimering. Også under trafikkens senere belastning kan kornene lettere slides og knuses. Det kan få bæreevnen til at falde hurtigere, især belastningen er tung. På den anden side kan knust beton og asfalt fra star-

ten af have større bærevne på grund af indholdet af reaktiv cement og bitumen. Kravene til produktionskontrol m.v. er som for alle andre grus- og stenmaterialer og følger kravene i de europæiske standarder. Rapporterne, der er på 30-40 sider hver, kan ses på www.vejdirektoratet.dk under publikationer. Miljø og anvendelse Knust beton og knust tegl må som andre rene produkter bruges ubegrænset til anlægsarbejde. De lokale miljømyndigheder skal ikke først godkende det, jf. Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse1. For asfalt er kravene usikre. Der afventes nye regler. Hidtil har der været visse miljøbetingede begrænsninger. For forbrændingsslagge er der regler om anmeldelse, projektering og begrænsninger i forhold til lagtykkelser, grundvandsspejl, afstand til vandindvindingsanlæg m.v. set i forhold til slaggens giftighed 2,3. Amtet kan i alle tilfælde forbyde at man bruger slagger der også er omfattet af flere arbejdsmiljøregler på grund af risiko for astma og allergi. Det anbefales i alle forskrifterne at man altid tjekker det aktuelle lovgrundlag. Belært af en konkret sag peger de

kommende Normer for Anlægsgartnerarbejde på at entreprenøren ikke må bruge genbrugsprodukter uden at aftale det med kunden først. Knust beton Forskriften er udelukkende rettet mod knust beton som bærelag. Som det typisk produceres, er permeabiliteten for ringe til bundsikringslag. Knust beton kan dog også godt bruges som fyldmateriale. Der skelnes mellem tre kvaliteter hvor kvalitet A og B kan bruges til alle trafikklasser. Kvalitet C kan kun bruges fra let trafik og nedefter, hvilket dog omfatter alt anlægsgartnerarbejde. For kvalitet C forudsættes at bæreevnen - udtrykt som E-værdien - er mindst 200. E-værdien udtrykker modstanden mod deformation. Bæreevnen kan øges ved indbygning og slid fordi den delvise knusning frigør reaktiv cement der stabiliserer laget. Effekten er dog ikke så velbelyst at der tages højde for det i dimensioneringen. Fraktionen er 0/31,5 mm med højst 25% overkorn op til 63 mm. For kvalitet A og B følges de kurvebånd som Vejdirektoratet har defineret for stabilt grus bortset fra den mindste sigte, 0,063 mm, der definerer filnstofindholdet.

KRAV TIL RENHED ANGIVET SOM VÆGT-%

Grænsekurver for knust beton, finstofindholdet undtaget. De indre stiplede kurver er de ‘deklarationsværdier’ som skal overholdes i de enkelte stikprøver. For knust tegl gælder de ydre grænsekurver.

46

BETON og andre hydraulisk bundne materialer, knust klippe og grusmaterialer TEGL, murværk, kalkmørtel, lerbeton og ekspanderet ler ASFALT, knust ANDET IKKE SKADELIGT, porcelæn, glas og andre hårde silikater, slagge, hård plast og metaller ANDET SKADELIGT, træ, papir, isoleringsmateriale, blød plast, slagge o.lign. ANDET SKADELIGT, lette isoleringsmaterialer som styropor, polyurethan o.lign.

Her kræves et mindre indhold af finstof end i stabilt grus, nemlig 2-7% for kvalitet B og 2-5% for kvalitet A. Kvalitet C må have 2-9% finstof og generelt lidt flere småkorn op til 8 mm end stabilt grus må. Der er også krav til materialets renhed, jf. skemaet. Modstandsevnen mod knusning måles efter de såkaldte Los Angeles-forsøg der udtrykker hvor meget af en prøve der knuses af stålkugler i en roterende tromle. Værdierne skal være højst 35% for kvalitet A og højst 40% for kvalitet B. Der er ingen krav for kvalitet C. Vejdirektoratets målinger i forskellige produktioner har vist Los Angeles-værdier på 28-42% hvor stabilt grus er omkring 25%. Knust tegl Forskriften er udelukkende rettet mod knust tegl som bærelag. Også her er permeabiliteten oftest for ringe til bundsikring. Knust tegl kan dog også bruges som fyldmateriale. Knust tegl anbefales fra trafikklasse let trafik og nedefter. Der forudsættes en bæreevne på 250 MPa. Fraktionen er 0/ 31,5 mm med højst 25% overkorn op til 63 mm. Kornkurvegrænserne er som til knust beton, men uden ‘deklarationsværdier’ som de enkelte kon-

Knust beton

Knust tegl

Kval. A Kval. B Kval. C

> 98

> 95

> 80

< 45

< 2,0

< 5,0

< 20

> 55

< 2,0

< 2,0

< 2,0

< 2,0

< 2,0

< 5,0

< 20

< 3,0

< 0,5

< 1,0 < 2,0

< 0,5

< 0,02 < 0,02 < 0,02

< 0,02

Renhedkravene gælder kun fraktionen> 8 mm. GRØNT MILJØ 7/2004

Nedknusning til betonbrokker til bærelagsmateriale med samme specifikationer som stabilt grus. Foto: Vejdirektoratet.

troller skal overholde. Indholdet af finstof er 2-5% ligesom knust beton, kvalitet A. Forskriften angiver ikke krav til modstandsevne mod knusning, men man kan godt stille sådanne krav. Det skal i givet fald ske efter Los Angeles-forsøget. Vejdirektoratets målinger i forskellige produktioner har vist Los Angeles-værdier på 42-58%. Knust asfalt Forskriften er udelukkende rettet mod knust asfalt som bærelag. Det kan som sådan bruges i alle trafikklasser. Der forudsættes en bæreevne på 300 MPa. Det antages at opvarmning ved udlæg vil øge bæreevnen. Som et visko-elastisk materiale kan materialet give efter for store statiske belastninger som derfor frarådes. Fraktionen er 0/16 mm med højst 25% overkorn op til 31,5 mm, mens finstofindholdet er 0-9%. I forskriften specificeres nøjere kornkurvegrænser ligesom for knust beton. Der anbefales ikke krav til modstandsevne mod knusning. Der er nærmere krav til materialets renhed, jf. skemaet. Forbrændingsslagge Forskriften er rettet mod slagge som bundsikringslag. Det kan materialet bruges til takket være sin pæne permeabilitet. Med sin beskedne bæreGRØNT MILJØ 7/2004

evne er materialet ubrugeligt som bærelag. Det er i øvrigt dårligere end bundsikringsgrus både hvad angår permeabilitet og bæreevne (70 MPa mod 100-150 MPa). Derfor fremhæves det at vand skal kunne dræne væk fra bundsikringslaget, og at slaggen ikke må bruges hvis vandspejlet ligge så højt at der på dén måde kan trænge vand i befæstelsen. Endelig må slaggen ikke bruges til tung trafik, hvad der dog er irrelevant for anlægsgartnere. Fraktionen er 0/31,5 mm med højst 15% overkorn op til 45 mm og et finstofindhold på 0-9%. Af partiklerne i 16/45 mm fraktionen må højst 1,5% i vægt bestå af papir-, stof- og madrester samt liggende bløde uforbrændte eller dårligt forbrændte partikler. Modstanden mod knusning kan eventuelt vurderes ved Los Angelesforsøg. Vejdirektotatets har målt værdier på 45-55% ved forskellige produktioner. Komprimering Under komprimeringen er et optimalt vandindhold meget vigtigt, ikke bare fordi vandet virker som smørremiddel mellem kornene, men også fordi de relativt sårbare korn ellers let knuses så materialernes egenskaber forringes. Det optimale vandhold er meget større end det er for

stabilt grus fordi genbrugsmaterialene er mere sugende. For knust tegl er det optimale vandindhold 2-3 gange og for knust beton 2 gange større. Man kan gå ud fra at man hæver vandindholdet med ét procentpoint når man tilsætter ca. 20 liter vand pr. m3. De meget sugende tegl- og betonbrokker skal vandes i god tid inden. I knust asfalt, hvor vandet bevæger sig hurtigt, vander man lige før komprimeringen. Fordi kornene relativt let knuses anbefales tungt komprimeringsgrej der hopper højt (stor amplitude) og langsomt (lille frekvens). Grejet bør generelt tilpasses så man opnår komprimeringskravene ved højst seks overkørsler. Slagger og knust asfalt er sværere at komprimere end stabilt grus. Her skal lagtykkelsen være lille, 10-15 cm tykt for slagger og 15 cm for knust asfalt. Tegl og beton er lige så lette eller lettere at komprimere end stabilt grus. De kan ligge i op til 20 cm lag. Knust asfalt kan med fordel udlægges i sommerhalvåret hvor materialets bitumenindhold gør materialet lettere at bearbejde. Komprimeringskontrollen skal ske med vibrationsforsøg som reference. Herved finder man også det optimale vandindhold. For knust beton og asfalt er kravene til komprimeringsgraden som til stabilt grus

forudsat trafikklassen er ‘let trafik’ og nedefter. For de let komprimérbare tegl går man to procentpoint op. For slagger er kravene som til bundsikringsgrus. To finter skal man lige kende: Slaggers komprimering i marken kan ikke måles med isotopsonde. Man må bruge den gamle sandefterfyldningsmetode hvis usikkerhed hæver komprimeringskravene med 2 procentpoint. Knust beton kan godt måles i marken med isotopsonde, men man skal korrigere for det vand (krystalvand) der er bundet til betonen. Vandindholdet skal derfor være 0 til 3 pct.-point under den referencemåling der laves på laboratoriet. sh Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut (2004): Ubundne bærelag af knust beton - efter europæiske standarder. Rapport 130. Afløser rapp. 113, 2002. Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut (2004): Ubundne bærelag af knust tegl - efter europæiske standarder. Rapport 131. Afløser rapp. 71, 1993. Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut (2004): Ubundne bærelag af knust asfalt - efter europæiske standarder. Rapport 132. Afløser rapp. 69, 1993. Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut (2004): Ubundne bærelag af forbrændingsslagge - efter europæiske standarder. Rapport 133. Afløser rapp. 118, 2002. 1) Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse af 27. marts 1990. 2) Lov om miljøbeskyttelse nr. 358 af 6. juni 1991, §19. 3) Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter til bygge- og anlægsarbejder, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse 655 af 27. juni 2000.

47

TRÆBESKÆRING OG TRÆPLANTNING Danske Anlægsgartnere afholder igen denne vinter på 18. sæson vores populære kursus i træbeskæring der gennem årene har haft mange hundrede deltagere. Med bytræskonsulent Niels Hvass som indlægsholder og med udgangspunkt i Dansk Træplejeforenings guide ‘Beskæring af træer’ er kurset bygget op så kursisterne får et indblik i faglige begreber og centrale træbiologiske forudsætninger der danner udgangspunkt for træbeskæring. Kurset behandler både den teoretiske viden om træbeskæring og træplantning og den praktiske erfaring, idet teorien gennemgåes udendørs. Træbeskæringsværktøj og dets brug bliver demonstreret. Kurset koncentrerer sig om gade- og parktræer og henvender sig til alle, der har med træer at gøre, både planlæggere og anlægsgartnere. TRÆBESKÆRING. Hvordan forsvarer træet sig mod infektion? Hvordan undgås bedst infektion i forbindelse med beskæring? Hvordan afskæres grenene og hvor lægges det endelige snit? Disse spørgsmål og mange flere besvares på kurset hvor eksempler på beskæringsmetoder gennemgås. TRÆPLANTNING. Kurset indeholder også en del om, hvordan træplantninger lykkes, og hvorfor de somme tider mislykkes. Hvorfor går mange træer i stå efter udplantning? Hvordan bør gade- og parktræer plantes? Tid & sted: Torsdag 13. januar 2005. Scandic Bygholm Horsens. Torsdag 20. januar 2005. Scandic Hotel, Roskilde. Tilmelding: Senest mandag 20. december 2004 til [email protected] eller fax 3386 0850. Kursusgebyr: 1.950 kr. excl. moms incl. forplejning, kursusmateriale og guiden ‘Beskæring af træer’. Kursusleder: Anne Fischer Stausholm, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere. Tlf. 3386 0866. [email protected] Husk passende påklædning til udendørs brug

Også i egen virksomhed Kurset tilbydes også i egen virksomhed med mulighed for individuelt program. Kursusgebyret er da 12.500 kr. excl. moms, guide inklusive.

Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS

48

Eksempler på de nye standardskilte der på forskellig vis præciserer Naturbekyttelseslovens adgangsregler. Skiltene er i A4-størrelse.

Nye skilte i naturen Skal erstatte ofte ulovlige skilte der går mod Naturbeskyttelseslovens regler Et nyt sæt frivillige standardskilte om at færdes på private veje og stier i det åbne land har set dagens lys. Meningen er at de skal erstatte de mange forskellige og ofte vildledende skilte. De kan give direkte forkerte oplysninger eller give et skævt indtryk af reglerne som f.eks. skiltet ‘Privat’. Det kan også stå ‘Kun adgang i henhold til Naturbeskyttelseslovens regler’. Dem kan kun de færreste huske, og den forsigtige gæst vil måske trække sig. Bag de nye skilte står Dansk Landbrug, Dansk Skovforening, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Amtsrådsforeningen og Skov & Naturstyrelsen. Skiltene er en del af den ‘adgangsaftale’ som organisationerne indgik for to år siden og som er med i den ændrede naturbeskyttelseslov. Både Dansk Landbrug og Dansk Skovforening opfordrer nu deres medlemmer til kun at bruge de nye skilte. Adgangsreglerne, der fremgår af Naturbeskyttelsesloven, giver i det åbne land som hovedregel publikum adgang til alle veje og stier til fods og på cykel. Motorkørsel er ikke tilladt, mens ridning kan forbydes med skilt. Adgang kan desuden lukkes hvis den generer den erhvervsmæssige udnyttelse, privatlivet eller plante- og dyrelivet. I private skove er der lukket fra solnedgang til kl. 6 ligesom ophold skal være mindst 150 meter fra beboelse og driftbygninger. Der er ni skilte samt påklæbningspiktogrammer foruden en vejledning der fortæller hvor skiltene bruges. Vejledningen kan ses på wwws.skovognatur.dk. Arbejdsgruppen har sikret sig at i hvert fald to producenter kan lave de rigtige skilte. Det er A/S Ole Nonbye (tlf. 8654 1744) og P.E. Andreassen (tlf. 6262 1401). De koster 150-200 kr. pr. skilt.

GRØNT MILJØ 7/2004

Skovbørn uden problemer En skovbørnehave set fra skovforvalterens side

I

de populære skovbørnehaver får børnene naturglæden og naturforståelsen ind næsten med modermælken. Men hvad siger skovforvalteren til at børnene skal bruge og slide skoven? Han konstaterer at problemerne er få og små, og at børnene på det personlige plan er en glæde: „Det er en fornøjelse at se dem lege roligt i grupper, at blive udfordret motorisk i træerne og i skovbunden, at se deres interesse for naturen og deres umiddelbare tilgang til den.“ Bag ordene står skovfoged Anders Suurballe i sin artikel ‘En skovbørnehave set fra distriktets synspunkt’ i Skoven 4/ 2004. Han passer den 225 ha store privatejede Damsbo Skov nord for Fåborg. Både skoven og dens 1½ km strand er i forvejen velbesøgt. Fra 2002 fik skov og strand også fast besøg af en skovbørnehave fra Toftegård Børnehave i Fåborg. Ca. 20 ‘rødder’, som børnene kaldes, er fra 1. maj til 1. september i Damsbo Skov og om vinteren i en anden skov med mere læ. Børnene følges i undersøgelsen ‘Projekt Udeleg’ (se Grønt Miljø 4/2004). Skovfogeden havde flere skeptiske spørgsmål til at huse en skovbørnehave. Ville den betyde mere færdsel uden for stierne? Ville den tiltrække uønskede publikumsgrupper? Ville børnene ødelægge bevoksning og bålplads? Ville de slide skovbunden for meget? Ville de genere betalende bru-

gere, især jægere? Skulle der laves forsikringer eller etableres sikkerhedsanordninger? Spørgsmålene kan to år efter besvares med et nej. Rødderne fik base på en eksisterende bål- og overnatningsplads hvor der året efter blev opført et stort shelter og senere en jordovn. Pladsen ligger på et 1,5 ha stort areal i skovens yderste hjørne. Det er udyrket værnskov med overstandere af 8-10 meter høje fyr og opvækst af spredte birkeog egetræer. „Arealet er derfor perfekt til denne gruppe børn, isoleret fra resten af publikum, med masser af klatretræer og udfordringer og nær stranden. Desuden er konflikter med jagtlejer elimineret på grund af den afsides beliggenhed,“ skriver Anders Suurballe. Skovdistriket har udlagt primitive spange for at lette den til tider sumpede adgang til basen og stranden, men også for at undgå at der spontant laves nye stier. Sliddet på græsset betegner Suurballe som moderat. Det holdes nede på shelter- og bålpladsen, men uden at der er bar jord. Fra pladsen breder trampede stier sig ud over arealet. Shelter, grill m.v. er så solide at der ikke kan ses slid. Træerne, der bruges til klatring, er der heller ikke slid at se. Området er derimod ikke så øde mere. Børnenes tilstedeværelse og spangene har skabt en sti der også bruges af lokale

Skovdistriktet har frasagt sig ansvar for eventuelle ulykker som sker i skovbørnehavens. Foto Susse Mohr Markmann.

folk der er ude at gå. To gange sidste sæson blev der begået hærværk hvor brænde, affald m.v. er spredt på pladsen og hvor shelterens græstag er brugt som afsæt til at komme over i træer. I en kontrakt med børnehaven frasiger skovdistriktet sig ansvaret for ulykker, herunder ansvaret for visse konkrete ting som glatte spange og ulovlige spring fra shelterens tag. Desuden opfordres børnehaven til at holde sig væk når det blæser meget. Ifølge kontrakten viger børnehaven også for betalende gæster. Det er endvidere aftalt med børnehaven at de på et fællesmøde med forældrene informerer om skovens status som privat skov, og at man ikke uden tilladelse må bruge bål- og over-

0Í!-539$I2IBE KANDUBLIVEFAGLRTGARTNER
!-539$TILBYDERALLEDEN’DVENDIGEKOMPETENCEGIVENDEKURSER EKSEMPELVIS "ASISKURSUSFOR   ANLGSGARTNERI  

natningspladsen. Denne plads er på grund af skovbørnehaven ikke så hemmelig mere. Første år opholdt børnehaven sig gratis i skoven. Næste år, 2003, fik skovdistriktet reklame via den lokale radiostation og et bidrag til shelteren på 6500 kr. ligesom jordovnen blev opsat og betalt af børnehaven. Fremover opkræves en eller anden betaling da ordningen nu anses som permanent. Skovbørnehaven har dog ifølge Anders Suurballe også bidraget til at skovdistriktet har fået en unik bål- og overnatningsplads der udnyttes i indtægtsgivende virksomhed som f.eks. overnatninger og ‘overlevelseskurser’. sh KILDE. Anders Suurballe (2004): En skovbørnehave set fra distriktets synspunkt. Skoven 4/2004.



FOR 2ING YDERLIGEREOPLYSNINGEROGTILMELDING

+52353.9(%$%2 &ORMANDARBEJDSLEDER    

4EGNINGSKURSUS    

'R’NTDESIGN  

2IBEAFDELING3NEPSGAARD 3NEPSGÍRDEVEJ 2IBE

6ITILBYDERDESUDENEFTERUDDANNELSEAFGARTNERERINGOGFÍTILSENDTVORESKURSUSOVERSIGTMEDDATOERFOR GRØNT MILJØ 7/2004

49

www.grontmiljo.dk • Medieinformation for annoncører, priser, formater, læsere. • Information om abonnement, herunder priser. • Registre for de enkelte år. • Temaer der har været i Grønt Miljø, bl.a. ‘Planter & indeklima’, ‘Anlægsgartner i 100 år’, ‘Golf i spil med naturen’ og ‘Skolerne uderum’. De kan ses og hentes som pdf-filer. • Udvalgte artikler, kommentar, indhold for hvert nummer. • Gamle referencer som ‘Generel vejledning i plantning’. • Generel information om bladet, bl.a. redaktionel linie. • Lænker til vigtige fag-hjemmesider. • Bestilling af forlagets publikationer.

Naturen gør ikke børns koncentration bedre Kritisk lys på klassisk svensk undersøgelse

Teknolog/tekniker søges Vi udvider og søger en jordbrugsteknolog, anlægstekniker eller tilsvarende til vores pleje- og vedligeholdelsesafdeling. Opgaverne er salg, tilbudsgivning, sagsstyring, økonomi, kundeservice, projektopstart, projektstyring, kvalitetssikring og markedsføring. Få yderligere oplysning hos Lars Knudsen på tlf. 4879 7920 eller [email protected]. Skriftlig ansøgning modtages senest 1. februar til LK Anlæg, Bomose Allé 1, 3200 Helsinge.

Bomose Allé 1 · 3200 Helsinge Tlf. 4879 7920 · [email protected]

www.lk-anlaeg.dk Medlem af Danske Anlægsgartnere

LK Anlæg A/S ligger i Nordsjælland. Virksomheden arbejder med både nyanlæg, pleje og vedligeholdelse og beskæftiger ca. 50 mand i sæsonen.

50

Børn får nok en bedre fysik når de leger meget i naturen, men deres evne til at koncentrere sig og lære bliver ikke nødvendigvis bedre som den svenske undersøgelse ‘Ute på dagis’ i 1997 ellers påviste. Det konkluderer pædagogstuderende Jan Lars Nielsen i sit bachelorprojekt ‘Børns bedre koncentration i naturen - en pædagogisk myte’ fra Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium. I den svenske undersøgelse sammenlignede man en traditionel børnehave og en børnehave der mest minder om en skovbørnehave. Børnene fra skovbørnehaven fik ud over bedre motorik og mindre sygefravær også målt en bedre koncentrationsevne end andre børn. Hvad det fysiske angår er resultatet bekræftet i senere danske undersøgelser. Jan Lars Nielsen skriver at man i det svenske projekt ikke har taget hensyn til sociale og geografiske forskelle på de to udvalgte institutioner. Den ene ligger i et landsbymiljø og den anden i et storbymiljø, med sociale problemer og personaleproblemer. Børnehaver-

ne er derfor ikke sammenlignelige, og man kan ikke generalisere ud fra resultatet. Det blev bekræftet da han med samme skemaer som i det svenske projekt undersøgte to danske institutioner, en udflytterbørnehave og en hjemmebørnehave. Her var der ikke nogen klar forskel hvad angik børnenes koncentrationsevne. Hvis der alligevel er forskelle mellem børn i skovbørnehaver og andre børn, er en anden forklaring lige for: Nemlig at skovbørnehaver domineres af børn fra økonomisk velstillede og velfungerende hjem hvor børnene generelt har bedre vilkår. F.eks. viste en telefonisk kontakt til alle udflytterbørnehaver i Københavns Kommune at kun ca. 4% af børnene har indvandrerbaggrund selv om disse børn flere steder udgør flertallet. Denne selektion er ifølge Jan Lars Nielsen bl.a. et resultat af den svenske undersøgelses opsigtsvækkende resultat og dens ‘ukritiske mediemæssige promovering’ der i øvrigt fik sin danske debut i Grønt Miljø august 1997. Se rapporten på www.jagoo.dk. GRØNT MILJØ 7/2004

Kunstgræs giver ikke smitte videre Man kurer og falder i græsset når man dyrker sport. Får rifter og hudafskrabninger. I Norge, hvor kunstgræs er blevet ganske almindeligt, har Norske Idrettsutøveres Sentralorganisation spurgt Nasjonalt Helseinstitutt om kunstgræs fører til øget risiko for infektioner i sår eller overføring af virus som smitter via blodet. Svaret lød at risikoen ikke er større end på grus- og naturgræsbaner, skriver Norsk Utemiljø.

 


 & 




%%%"$ "$"$ "#!
 
##

 
    

$" '( !$! # "(! ###! !" "!' 

Grønt Miljø fortsætter for fuld styrke - men det bliver lidt dyrere Fra 1. december 2004 hæves prisen for et årsabonnement på Grønt Miljø fra 225 kr. til 300 kr. inkl. moms. For uddannelsesøgende hæves abonnementet fra 75 til 100 kr. inkl. moms, mens prisen for kollektive foreningsabonnementer hæves fra 135 til 180 kr. inkl. moms. Prisstigningerne skyldes den kraftige portostigning der skete da regeringen sløjfede portostøtten med virkning fra foråret 2004. Det har fordoblet portoudgiften.

Robert Smith Sørensen ANLÆGSGARTNERMESTER AUT. KLOAKMESTER

Tlf. 48 18 33 18

Abonnement bestilles ved at indsende navn, adresse og telefonnummer på [email protected] eller ved at ringe på tlf. 3386 0861. Giv venligst besked om den periode abonnementet skal dække. Yderligere oplysninger på www.grontmiljo.dk.

GRØNT MILJØ 7/2004

51

Returneres ved varig adresseændring

Afsender: PortoService ApS Hjulmagervej 13 9490 Pandrup

B

Magasinpost

Ændring vedr. abonnement ring venligst 3386 0861

ID-nr. 46348

En smal sag Med Husqvarnas nye R15 Pro II sidder du ned og klipper de arealer, hvor du tidligere kun kunne komme til med en gå-klipper. R15 Pro II kommer til alle vegne med sin bredde på kun 1 meter. R15 Pro II er forsynet med en suveræn 15 hk Kawasaki motor og mulighed for at montere meget forskelligt slags tilbehør, så du har glæde af maskinen året rundt.

Husqvarna R15 Pro II

• • • •

15 hk Kawasaki motor Hyrostatisk transmission Klippeaggregat 90-112 cm Halogen arbejdslys

Kawasaki motor

Kr: 46.072,incl. 90 cm bio

R16 H

R21 Proflex

31.392,-

63.492,-

incl. 103 cm combi

incl. 112 cm combi

Skov, Have & Park 52

Nærmeste forhandler oplyses på 45 87 79 79

www.husqvarna.dk Priser er excl. momsMILJØ 7/2004 GRØNT