Fordeling af indkomster og formuer i Danmark
6. august 2014
Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 2014. Diskussionen var arrangeret af Axcelfuture.
Hypoteser om fordeling og vækst Den økonomiske krise har udløst en bred diskussion om, hvorvidt den globale økonomiske vækstmaskine skaber gevinster for alle. Får de højtuddannede gevinsterne, mens de ufaglærte mister terræn..?…Og mens lønmodtagere taber relativt til virksomhedsejerne? I bogen ‘Capital’ hævder Thomas Piketty at: • Det er, hvad vi har set i de sidste artier, særligt i US/UK… • …og at dette mønster vil brede sig til andre lande
Der kan stilles mange spørgsmål til solididet af talmaterialet og analysetilgangen i Pikettys bog og beslægtede analyser.
Dagsorden i dette oplæg er at undersøge, om der er noget belæg for sådanne trends i DK. Svaret er ret kontant nej. 2
Den danske indkomstfordeling fra 1994 til 2012
Dansk indkomstfordeling stort set uforandret over 20 år Fordeling i indkomster måles ved Ginikofficienten: ● ●
Indkomster ligeligt fordelt: Gini-koefficient = 0 1 person alle indkomster: Gini-koefficient= 1
Gini-koefficient 1994-2012 30 25
Stiger fra under 20 til 25% i perioden 19942012. Reelt alene drevet af ændringer i kapitalindkomster inklusive afkast af boligformuen. Netto for kapitalindkomster målte stigning meget svagere. Drivere: ● ●
●
20 15
10 5 0
Stigende ledighed efter 2008 særligt for ufaglærte, på vej 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 til at vende.. Disponibel indkomst Stramning i beskatning af private pensioner ved Disponibel indkomst uden netto kapitalindkomst indbetaling ledte til større målt ulighed 2010 (større målt skattepligtig indkomst) Source: Familiernes Økonomi 2014, Modsat har indkomstfordeling for fuldtidsbeskæftigede Økonomi- og Indenrigsministeriet inklusive deres pensionsbidrag været fuldkommen flad over meget lang periode 3
Indkomstandelen for top 1% er også rimeligt flad, modsat USA hvor andelen er større og har været kraftigt stigende Indkomstandel for top 1 %
20
15
10
5
0 1980
1985
1990
1995
2000
Danmark
2005
2010
USA
Note: Estimater er ekskl. kapitalindkomst Source: The World Top Income Database. http://topincomes.gmond.parisschoolofeconomics.eu 4
Toppen af indkomster i USA: Den rigtige historie
Højere indkomster = flad andel, det er helt i toppen det sker! Fakta om udviklingen i de samlede indkomstandele fra 1978 til 2008 for de forskellige indkomstfraktiler:
U.S. indkomstfordeling i toppen fordelt på fraktiler, 1978-2008
Flad: 12%
60
Over 90% laveste, men under 5% højeste indkomster
50
Mindre stigning: fra 24% til 27%
40
Over 90% laveste, men under 1% højeste indkomster
30
Procent af samlede indkomster
20
Betydelig stigning: fra 8% til 16% Top 1% af indkomster, heraf ● omtrent halvdelen af stigningen fra personer med indkomster over 99,9% af resten af befolkningen ● en fjerdedel af denne stigning fra personer med indkomster over 99,99 procent af resten af befolkning: Så 0,001 procent tjente 3-4 procent af al skattepligtigt indkomst i 2008
10
0 1978
1988
1998
2008
P90-95
P95-99
P99-99.5
P99.5-99.9
P99.9-99.99
P99.99-100
The World Top Income Database http://topincomes.gmond.parisschoolofeconomics.eu
Indkomstfordelingen i Danmark i internationalt lys Der er indikationer på en mere ulige fordeling i internationale opgørelser, men fortsat en meget lige fordeling som i Norge og Sverige. OECD indikator vurderes som mest retvisende, mens Eurostat er et ganske spinkelt datagrundlag, som stemmer dårligt med detaljerede nationale opgørelser.
Ændring Gini-koefficient 2004-2010 Spanien Grækenland Storbritannien Italien Frankrig Irland Tyskland Danmark Luxembourg Østrig Beligen Finland Holland Sverige Island Norge
0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05
Eurostat
0
0,025
0,05
OECD
Holland 2005-2010, Danmark 2005-2010 (OECD data), Irland 2004-2009 (OECD data), Tyskland 2005-2010 (Eurostat data), Storbritannien 2005-2010 (Eurostatdata) Source: OECD, Eurostat
OECD
Danmark
Holland
Sverige
Storbritannien
-0,025
Island
Norge
0 Slovenien
-0,05
Gini-koefficient 2010
Eurostat
Note:
Source: OECD, Eurostat 6
Kapitalindkomster, boligformuen og indkomstfordeling Beregnet fast afkast på 4% fra boligformuen forklarer det meste af bidraget fra nettokapitalindkomster (skæv fordeling I boligformuen) i FM/ØM beregninger Men en lidt problematisk tilgang: ● Huspriser er vokset pga. lavere renter og tilflytning til områder med begrænset mulighed for nybyggeri, ikke mindst i hovedstaden. ● Gamle husejere får kapitalgevinster… ● … Mens nye boligejere oplever at gevinsten ved lavere rente forsvinder i højere pris for bolig uden løft i forbrugsmuligheder. ● Flytter forbrug mellem generationer, ikke mellem højt- og lavtlønnede. ● Renteudviklingen trækker modsat de kommende år.
Prisudvikling for enfamiliehuse mio. DKK 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500
1000 500 0
Region Hovedstaden
København
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Source: Dansk Statistik
7
Pensionsformue I
Kraftig vækst i pensionsformue har stærkt generationselement ● Stigningen er meget drevet af den lavere rente, som Pensionskassernes investeringsaktiver har øget værdien af obligationsbeholdninger: Mia. DKK 3500 Obligationer fylder 60-70%, med gennemsnitligt afkast på ca 6% i perioden fra 2006 til 2012 3000 ● De lave renter gør imidlertid ikke pensionstagere rigere på sigt, tværtimod taber de på det.
2500 2000 1500
● Og da pensionsordninger fylder mere for højtlønnede, taber de mest på de lave renter.
1000 500
● Dog ikke for dem, der når at gå på pension inden renterne stiger igen.
0 2006
2012
Øvrige investeringsaktiver Danske kapitalandele Udenlandske kapitalandele Investeringer tilknyttet Unit-linked produkter Obliagtioner
Source: Copenhagen Economics
8
Pensionsformue og fordeling II Pensionsformuen stadig mere ligelig fordelt: høje afkast kommer stadig flere til gode Median i fordeling af pensionsformue for 60-årige efter uddannelse, 2003 og 2012 600
Pct. af disponibel indkomst
Nettoformuekvote for 60-årige opgjort på indkomstdeciler, 2012 800
Pct. af disponibel indkomst
700
500
600 400
500 400
300
300
200
200 100
100 0
0 ufaglærte
faglærte
2003
Source:
videregående
2012
Familiernes økonomi, Økonomi og indenrigsministeriet, 2014
1.
2.
3.
4.
5.
Nettoformue ekskl. Pension
6.
7.
8.
9.
10.
Pensionsordninger
Source: Familiernes økonomi, Økonomi og indenrigsministeriet. 2014
9
Piketty hypoteserne: Stigende kapitalophobning og faldende lønkvote?
Nul indikationer i Danmark Særligt uden for Danmark er en diskussion om, at lønmodtagere og personer med lav formue taber i spillet om fordelingen af samfundskagen: Et skævt fordelt kapitalapparat vokser, og aflønningen af kapital æder en stadig større del af samfundskagen (lønnens andel af værditilvæksten falder). Sagen i Danmark er: Kapitalapparatet i den private sektor som andel af BNP har været stabil over en længere periode med svækkelse efter krisen og lønkvoten stabil i perioden fra 1966 til i dag. Kapitalapparatet i de private byerhverv relativt til sektorens bruttoværditilvækst, 1980-2030 2,30
Lønandel i dansk fremstillingserhverv 1966 til 2012 0,9 0,8
2,20
0,7
2,10
0,6
2,00
0,5
1,90
0,4
1,80
0,3
1,70
0,2
Source: Finansredegørelsen 2014, Finansministeriet
Source: Danmarks statistik
2011
2008
2005
2002
1999
1996
1993
1990
1987
1984
1981
1978
1975
Historisk gennemsnit (1980-2012)
0
1972
Kapitalkvote
0,1
1969
1,50 1980 1986 1992 1998 2004 2010 2016 2022 2028
1966
1,60
10
Konklusioner ● Indkomstfordelingen har været stabil i 20 år og på niveau med lande som Sverige og Norge ● Stigende boligformue fører til omfordeling fra unge til gamle i større byer… ● …men ikke så meget fra personer med lave erhvervsindkomster til personer med høje ● Lavere renter har boostet pensionsformuen til gavn for personer på vej mod pension; for andre opsparere betyder det mindre afkast ● Forhold mellem kapital og værditilvækst er ikke voksende, tværtimod… ● …lønmodtagernes andel af samfundskagen har været stabil over 50 år med lidt sving over konjunkturerne
11
Implikationer ● Reformer af arbejdsmarked og skattesystem, særligt fra 1990’erne og frem, har øget produktivitet og beskæftigelse uden målelig effekt på fordeling ● Underliggende trends i den globale økonomi synes ikke at trække indkomstfordelingen skæv i Danmark ● Godt udgangspunkt for tænkning om økonomisk politik og fordeling for de kommende år også?
12
